75

indhold

3

6

8

12

17

20

22

24

29

32

37

40

43

46

48

50

52

57

59

60

63

65

69

PElS – En dAnSK VERdEnSSUCCES

FoREninG oG AUKTionShUS UndER ÉT

PElS FRA FoRTid Til nUTid

SToR dAnSK PRodUKTion

MinKAVl i dAnMARK

nATURliG åRSRyTME På MinKFARMEn

højTEKnoloGi i PElSdyRAVlEn

SUndhEd i højSædET

dyREVElFæRdEn På dAnSKE MinKFARME

MEGET Få SåR oG SKAdER

dAnSKE MinKAVlERE GøR KæMPE ARbEjdE FoR VElFæRdEn

MinKAVl ER ETiSK KoRREKT

AlT FRA MinKEn bRUGES

GlobAlT CEnTER FoR PElSSAlG

VERdEnS STøRSTE PElSAUKTion

dEn noRdliGE hAlVKUGlE STåR FoR VERdEnS PElSFoRbRUG

TRAdiTionSRiGT håndVæRK

PElS ændRER SiG MEd ModEn

FoRbRUGERnES VEj GEnnEM PElSVERdEnEn

æGTE PElS ER bEdRE FoR MiljøET End PlASTiKPElS

KiCK – KoPEnhAGEn inTERnATionAlE CEnTER FoR KREATiViTET

oh! by KoPEnhAGEn FUR

dAnSK PElS i UniK FøRERPoSiTion På dET KinESiSKE MARKEd

Pels er én af få danske verdenssucceser. de bedste minkskind kommer fra danmark, og de danske

minkavlere ejer i fællesskab verdens største pelsauktionshus, Kopenhagen Fur. danmark er helt fremme i førerkupéen, og det gør pelsbranchen unik i en dansk sammenhæng. ingen

andre danske erhverv har en tilsvarende global styrkeposition. Pelsdyrerhvervet er derfor også udpeget af Erhvervsministeriet

som en særlig kompetenceklynge i dansk erhvervsliv.

Pelsbranchen rækker over mange forskellige facetter lige fra opdræt af dyr over internationalt salg til modebranchen.

der går en lige linje fra de danske pelsdyrfarme til de internationale catwalks i Paris, london, Milano og new york.

Kopenhagen Fur dækker hele denne verden som brancheforening for pelsdyravlere, internationalt auktionshus, forretningsudvikler

for pelsfirmaer, brand for de fineste pelsskind, producent af pelsaccessories og som inspirator for modeverdenen.

i denne bog får du et indblik i denne unikke branche, lige fra opdræt af dyrene til skindene er syet til lækre pelse. hvis du

gerne vil vide mere, end du kan læse her, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside, kopenhagenfur.com.

Kopenhagen Fur er verdens største

auKtionshus For pels. i 2013 omsatte auKtionshuset For 13,4 milliarder Kr.

6

Kopenhagen Fur er et andelsselskab ejet af medlemmerne af dansk Pelsdyrav-lerforening. Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus. Købere fra hele verden deltager i pelsauktionerne, hvor verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes. Minkskind er den eneste råvare, som prissættes i danmark, og det betyder, at prisudviklingen på Kopenhagen Furs auktioner har betydning for pelshandlere fra Shanghai til new york.

hovedparten af de skind, som sælges, er mink. Men derudover sælger Kopenhagen Fur blandt andet ræv, chinchilla, sæl, zobel, karakul og Swakara. den årlige omsætning på mange milliarder kroner er fordelt på fem auktioner. næsten alle skindene sælges til eksport og giver dermed et meget vigtigt bidrag til danmarks eksportindtægter og betalingsbalancen. Pelsskind er dansk landbrugs 2. største eksportvare.

historien om dansk pelsdyravl begyndte for alvor i 1930, hvor de første avlere slog sig sammen og stiftede dansk Pelsdyrav-lerforening. i årene forinden havde driftige mænd og kvinder importeret avlsdyr fra blandt andet norge og Canada, hvor pelsdyravl på farme begyndte.

Før da var al pels vildtpels, som stammede fra jagt på pelsdyr. den begyndende orga-nisering af pelsdyravlen i danmark faldt sammen med den store landbrugskrise i 1930’erne. Krisen gav plads til nye produk-tionsformer, og for mange blev pelsdyravl vejen ud af krisen.

i de første år blev skindene solgt gennem Kjøbenhavns Pelscentral. i 1946 blev Kjøbenhavns Pelscentral købt af dansk Pelsdyravlerforening og fundamentet til en dansk verdenssucces var lagt. det nye navn, danske Pels Auktioner eller danish Fur Sales, blev hurtigt kendt ude i den store verden. i 1963 flyttede auktionshuset til Glostrup. her råder Kopenhagen Fur i dag over 80.000 kvadratmeter, hvor millioner af skind sorteres og sælges i store ensartede bundter - klar til at blive garvet og syet til færdigt pelsværk.

Forening og auKtionshus under Ét

7

8

Pels er verdens ældste beklædning. Pelsens unikke evne til at holde kroppen varm har tjent som menneskets beskytter mod vejr og vind helt tilbage fra urtiden. i årtusinder har pels været en handelsvare, som har krydset kontinenter og landegrænser. det unikke materiale har altid været kost-bart og eftertragtet. oldgamle handelsruter og -byer er bygget på pelshandel, som har bragt udvikling og velstand. danskernes verdensberømte forfædre, vikinger, var foruden at være krigere også dygtige handelsfolk, og pels var dengang som nu en selvfølgelig del af vareudbuddet fra norden. Pelsen blev byttet med andre attraktive varer, som for eksempel guld, gennem vikingernes handelsruter.

de første skriftlige kilder om salg af pels i danmark stammer fra 1294. Pels var også dengang forbundet med særlig luksus og det var for eksempel bestemt ved lov, hvilke pelstyper adelsfolk måtte gå med og hvilke pelstyper, som kun kongen måtte bruge. Et godt eksempel er hermelin, som symboliserer kongemagten og som i århundreder var den kostbareste beklæd-ning mennesket kunne opdrive. Kongernes kroningskåber var syet af hermelin og de var fremstillet specifikt til at demonstrere magt og rigdom. der indgår en hermelins-kåbe i det danske rigsvåben.

i slutningen af 1800-tallet begyndte man at opdrætte pelsdyr i Canada og i Rusland. herfra bredte pelsopdræt sig hurtigt til Europa og især til de skandinaviske lande. i dag har den internationale pelsbranche danmark som centrum for den globale handel. de danske pelsdyravlere har med base i andelstanken formået at udvikle er-hvervet til sin nuværende position gennem samarbejde og vidensdeling. den enkelte bliver stærk gennem fællesskabet, og det har skabt en helt unik position som en af kronjuvelerne i dansk erhvervsliv.

PElS FRA FoRTid Til nUTid

9

10

danmarK er verdens største

producent aF high–end

minKsKind med en årlig

produKtion på over 17 mio. sKind.

11

12

danmark er verdens næststørste producent af minkskind med en produktion på 17,2 millioner skind i 2013. Minkene bliver opdrættet på omkring 1.450 minkfarme, som ligger spredt ud over landet. Koncen-trationen af farme er størst i områder, der har haft betydeligt fiskeri, fordi det gav adgang til råvarer til minkfoderet.

det er de danske pelsdyravlere, som driver udviklingen i erhvervet på verdensplan, og det sker blandt andet i tæt samspil med følgeindustrierne. danmark er nemlig ikke alene én verdens største minkproducenter, men tillige verdens største producent af udstyr til minkavl. Følgeindustrierne er helt med fremme i forhold til at udvikle og levere højteknologisk farmudstyr, som igen er med til at give danske minkavlere en konkurrencemæssig fordel. Pelsdyrer-hvervet skaber direkte 6.000 arbejdsplad-ser og derudover kommer endnu større afledte effekter i samfundsøkonomien.

danmark er dog langt fra alene om at producere minkpels. Andre store pro-ducentlande er norge, Sverige, Finland, island, holland, Polen, Rusland, baltikum. Kina, Canada og USA. den socioøkono-miske betydning af pelsdyravl er størst i Europa. her skaber erhvervet op til 60.000 arbejdspladser ifølge den fælleseuropæiske samarbejdsorganisation European Fur information Center.

Produktionen af minkskind varierer ganske meget over tid i takt med efterspørgslen. Vejrforhold, økonomiske konjunkturer og modetendenser, er nogle af de faktorer, som bestemmer efterspørgslen. i øjeblikket udgør verdensproduktionen omkring 80 millioner skind. det er over en fordobling på blot 10 år.

Antallet af minkfarme var konstant stigende indtil slutningen af 1980’erne, hvor det nåede op over 5.000. i dag er der godt 1.450 pelsdyrfarme i danmark, men de enkelte farme er meget større i gennem-snit, og pelsskind er nu én af danmarks helt store eksportartikler.

danmark producerer også et mindre antal af andre skindtyper, for eksempel chinchil-laskind og kaninskind.

SToR dAnSK PRodUKTion

13

16

17

Minken er det mest udbredte pelsdyr. den er en del af mårfamilien og den farmede mink stammer fra den vilde nordamerikan-ske mink. der findes også en europæisk mink, som lever vildt. de farmede mink er domesticerede. det vil sige, at deres adfærd og genetik har ændret sig væsentligt fra deres vilde artsfæller, og de er derfor tilpas-set til at leve i fangenskab ligesom køer og grise. Minkens pels består af to typer hår: dækhår og underuld. Pels kan have mange farvevarianter, der spænder fra hvid til sort, brune nuancer, blålige, violette og aftegnin-ger med forskelligt farvede dækhår.

det danske klima med kølige somre og milde vintre er ideelt for pelsdyrene, og mu-ligheden for at få leveret frisk ernæringsrigt foder er optimal. der er adgang til de rigtige råvarer som fiske- og slagteafskær. desuden er der en lang tradition for husdyrhold i danmark, og mange pelsdyravlere har også andet landbrug eller husdyrhold.

Mink kræver lys og frisk luft. dyrene går i bure, som er lavet af tråd, og i tilknytning til buret har minken en redekasse med halm. Minkburene er typisk opstillet i hal-ler, der er fire meter brede og op til 40-50 meter lange. Redekasserne er placeret ind mod midtergangen, hvorfra fodring, pasning, strøning med halm og tilsyn foregår. Til hvert bur er der en drikkeventil, så minkene altid har adgang til frisk vand.

Rundt om en minkfarm er der et hegn, der forhindrer eventuelt undslupne dyr i at løbe væk fra farmen. desuden hindrer det også andre dyr i at komme ind på farmen og måske medbringe smitsomme sygdomme.

der er i de seneste år investeret betydeligt indenfor pelsdyrerhvervet for til stadighed at forbedre miljøforholdene på pelsdyrfar-mene og at avle de sundeste dyr på den mest hensigtsmæssige måde.

derudover anvender avlerne det nyeste indenfor iT når det gælder driftsstyring, avl og analyse. disse redskaber sikrer pelsdyr-avlerne størst muligt overblik, effektivitet, optimering og genetisk forædling blandt dyrene.

MinKAVl i dAnMARK

hvis du vil besøge en minKFarm,

Kan du gå ind på siden

dansKeminKavlere.dK

20

NATURLIG PARRING Tævernes brunst styres af lysforholdene. Parringerne starter i begyndelsen af marts og er afsluttet 14 dage senere. Tæverne parres to gange. Mink afviger fra andre husdyr ved, at det er parringsakten, der giver ægløsning. ni dage efter første par-ring er der en ny portion æg i æggestokken. Tæver, der ikke er parret inden slutningen af marts, sættes til pelsning.

DRÆGTIGHEDSPERIODENMinken adskiller sig fra andre husdyr ved, at drægtigheden kan variere fra 40 til 70 dage. det skyldes, at fosterudviklingen først begynder, når æggene er vokset fast. Fra dette tidspunkt er drægtigheden ca. 30 dage.

HVALPE KOMMER GODT FRA START hvalpeperioden (fødselsperioden) strækker sig normalt fra den 25. april til den 10. maj. i store kuld, mere end 8-9 hvalpe, kan det være en hjælp at flytte nogle af hvalpene til andre tæver, fordi en tæve kan have svært ved at passe så stort et kuld tilfredsstil-lende. Tæver med få hvalpe kan udmærket overtage ekstra hvalpe fra de store kuld.

når hvalpene er fire uger gamle, begynder fodringen på redekasselåget. Ved at fodre på redekasselåget får man hurtigere vænnet hvalpene til at æde selv, og derved aflastes tæven. dernæst skal hvalpene også lære at drikke af farmens almindelige vandingssystem.

GOD VÆKSThvalpene vænnes fra moderen ved otte ugers alderen. omkring 1. juli placeres hvalpene med en han og en tæve sammen for at sikre en normal adfærdsudvikling. Avlstæven placeres ved fravænning i et bur med en velpakket og trækfri redekasse.

i slutningen af august er minkens kropsud-vikling stort set afsluttet. herefter består tilvæksten primært af fedt.

i slutningen af oktober begynder udvælgel-sen af næste års avlsdyr. dyrenes størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pelsens kvalitet vurderes. de dyr, der ikke skal fortsætte som avlsdyr, pelses.

Pelsningen foregår i november/december. Under pelsningen behandles skindet, så det er holdbart i op til et år. Skindene trækkes på taner, så de holder faconen efter tørring.

nATURliG åRSRyTME På MinKFARMEn

21

22

Kopenhagen Furs mangeårige satsning på business intelligence, der har bestået i at give minkavlere og fodervirksomheder adgang til en stor mængde viden om skindenes pris, fodersammensætninger og genetik, har betydet yderligere fremgang i kvaliteten og dermed større lønsomhed på pelsdyrfarmene.

Pelsdyravlerne har adgang til en stor mængde viden, som kan analyseres og bru-ges i arbejdet på at forbedre produktionen. data fra alle niveauer af produktionsfor-løbet, fra avlsarbejdet over fodring til den endelige salgspris på auktion registreres, så hver enkelt minkavler har adgang til sine nøgletal, som han kan se i forhold til det totale billede. den enkelte avler kan på den måde se, hvordan han ligger i forhold til det samlede billede og kan ved hjælp af computersoftware analysere, hvordan han kan optimere sin besætning.

Et stort udviklingsområde i øjeblikket er individuel fodring. den enkelte mink er mere eller mindre god til at omsætte fode-ret, og ved at fodre individuelt kan forskel-len i fodereffektivitet identificeres. det giver grundlag for at optimere foderforbruget og dermed mindske omkostningsniveauet. Et gennembrud i genetikforskning på nationalt Center for Fødevarer og jordbrug, Aarhus Universitet, har givet mulighed for at selektere for fodereffektivt i avlsarbejdet. Modellen er indarbejdet i Kopenhagen Furs avls- og managementprogram FurFarm Web, som understøtter arbejdet på de enkelte pelsdyrfarme.

højTEKnoloGi i PElSdyRAVlEn

23

24

de danske pelsdyr er sjældent syge. det hænger blandt andet sammen med, at mink er placeret i åbne haller med frisk luft, og at de har adgang til tørre redekasser godt foret med halm. Sundhedstilstanden overvåges nøje af pelsdyravlerne sammen med de lokale praktiserende dyrlæger.

Pelsdyrerhvervets veterinærtjeneste udarbejder sundhedsprogrammer for minkfarmene. blandt andet bliver der på veterinærtjenestens laboratorium, Kopen-hagen diagnostik, undersøgt millioner af blodprøver for at kunne konstatere plas- macytose. det er en sygdom, der giver dårlig trivsel, beskadiger immunforsvaret hos minken, og gør den mere modtagelige overfor andre sygdomme. bekæmpelse af sygdommen blev indledt i 1976, og i dag er det kun ganske få farme, der er direkte påvirket af sygdommen.

der er udviklet effektive vaccinations-programmer imod en række af de øvrige sygdomme, der kan ramme mink.

Generelt er sundhedstilstanden blandt mink i danmark høj med blandt andet lav dødelighed til følge.

Råvarerne i foderet er fortrinsvis baseret på fisk og slagteafskær samt planteproteiner. de råvarer, der anvendes til pelsdyrfoder, er ofte biprodukter fra virksomheder, der fremstiller fødevarer til mennesker.

Pelsdyr er meget følsomme overfor kvalite-ten af foderet, og derfor skal foderet altid være frisk. Via foderproducenternes fælles virksomhed, dansk Pelsdyr Foder, indkø-bes råvarerne til hele branchen, og derved sikres ensartet kvalitet og daglig levering til hver enkelt farm. Foderet produceres på fodercentraler rundt om i landet.

SUndhEd i højSædET

25

dER FindES 1.450 MinKFARME i dAnMARK

28

29

dyREVElFæRdEn På dAnSKE MinKFARME

Minkfarme skal drives efter reglerne i “be-kendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr”. den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske regler på området, en rap-port fra det dyreetiske Råd og omfattende forskning i minks velfærd.

danmark er verdens næststørste producent af minkskind. Som en naturlig følge af denne position og danske traditioner for husdyrforskning er dyrevelfærden i minkproduktionen kontinuerligt genstand for forskning. Forskningen foregår primært på Aarhus Universitet og på Københavns Universitet. begge universiteter driver en minkfarm, hvor dyrenes velfærd undersø-ges og beskrives. derudover driver dansk Pelsdyravlerforening sin egen forskningsen-hed, som også omfatter en forsøgsfarm.

i “Velfærd hos mink” – et notat udarbejdet af Aarhus Universitet på bestilling fra justitsministeriet i april 2010 gennemgås dyrevelfærden i minkproduktionen. Kon-klusionen er, at reglerne for hold af mink giver rammerne for god dyrevelfærd.

den måde, vi holder mink på, giver en masse plusser på velfærdskontoen. i punktform er de:

• Farmminken er domesticeret og i betydeligt omfang tilpasset det fysiske produktionsmiljø og kontakten med mennesker og andre mink. den nye bekendtgørelse sikrer, ved fortsat krav om selektion for god velfærd, at denne udvikling fortsætter. hensyntagen til dyrenes temperament er mulig i kom-mercielt tilgængelige avlsprogrammer.

• Minkens primære aktivitetsperioder er knyttet til solopgang og solned-gang. Minken tilbringer 70-80 % af tiden i redekassen, hvilket svarer til forholdene hos dens vilde slægtninge. dens adfærdsmæssige behov for at kunne opholde sig i en rede er derfor tilgodeset.

• Farmminken lever i god overensstem-melse med sin natur. de parrer natur-ligt og tæven bygger en rede af halm inde i redekassen. de føder kun én gang om året, og antallet af kuld kan derfor ikke øges ved at fremskynde fravænningen af hvalpene. Fravænnin-gen af hvalpene ved 8 ugers alderen er et optimalt kompromis mellem tævens og hvalpenes velfærd og opsplitningen af kuldet sker gradvis og sikrer god socialisering både til artsfæller og til mennesker.

• Som ungdyr holdes minkene parvis han og tæve, hvilket stimulerer til leg og adspredelse og de etablerer en rangorden med hannen som domine-rende. Som voksne holdes minkene enkeltvis i overensstemmelse med deres solitære levevis.

• burstørrelsen sikrer, at minkene kan udføre artsspecifikke adfærdselemen-ter, dvs. at dyrene kan bevæge sig frit, pleje deres pels, ligge ned, indtage sovestilling, strække lemmer, samt trække sig tilbage til og hvile i redekas-sen. En fordobling eller fire-dobling af burarealet forøger ikke minkens velfærd.

30

31

• i den nye bekendtgørelse er der krav om hylde eller rør, som minken bruger som hvileplads, udkigsplads samt af tæven som tilflugtssted for hannen eller hvalpene i diegivningsperioden. Er røret placeret løst på bunden af buret, tjener det som legeobjekt, som minken kryber ind i eller flytter rundt på. de nye tiltag er med til at forbedre minkens velfærd. det undersøges fort-sat, hvordan objekter til at rive, tygge og flå i kan gøres praktisk anvendelige.

• den nye bekendtgørelse sikrer, at minken har permanent adgang til halm. halmen er væsentlig for tævens redebygningsadfærd og bruges året igennem som et beskæftigelsesma-teriale, som minken bærer rundt i buret, manipulerer og tygger. halmen medvirker ligeledes som isolerings-materiale i redekassen. Permanent adgang til halm øger minkens velfærd.

• Stereotyp adfærd forekommer stort set ikke hos ungdyrene, hvoraf de fleste aflives i november. Stereotypi ses således primært i vinterperioden og kun hos en begrænset del af avls-dyrene. Stereotypi er ligesom generel forventningsadfærd tydeligt knyttet til fodringstidspunktet. Effekten af individuel fodring på reduktionen af stereotypi undersøges fortsat.

• Forekomsten af pelsgnav er arvelig og reduceret betydeligt gennem de sidste år. nye undersøgelser indikerer muligheden for yderligere at reducere forekomsten af stereotypi og pelsgnav ved passende beskæftigelsesobjekter, som minken kan rive, bide og flå i.

• bekendtgørelsens krav om et tomt bur mellem tæverne i diegivningsperioden sikrer, at der er mere ro på farmen i denne følsomme periode. i praksis kan kravet imidlertid betyde en ekstra flytning af avlstæverne.

• Minken håndteres (flyttes i fælder) kun få gange i løbet af produktionscyklus. håndteringen finder sted, når tæven flyttes til hannens bur for at blive par-ret, ved fravænning hvor tæven flyttes fra hvalpene, når hvalpekuldet ved 9-10 ugers alderen udsættes parvis, ved vaccination og pelssortering samt når avlsdyrene placeres enkeltvis.

• Aflivningen foregår hurtigt og smertefrit ude ved burene og transport er således ikke aktuel.

• bursystemet tillader et godt opsyn med dyrene. daglig registrering af foderrest på toppen af buret samt kon-sistens af fæces under burene indgår i opsynet. Minkens helbred er generelt godt og omfanget og intensiteten af velfærdsproblemer er lav.

dansk Pelsdyravlerforening lægger afgø-rende vægt på forskningen og de mange resultater, der findes på minkområdet. det er afgørende, at man baserer sig på sikker og konkret viden såvel i den daglige drift som i politiske processer. ingen kan tale på dyrenes vegne. det kan kun dyrene selv, og det er i bund og grund det, dyrevelfærdsforskningen går ud på; at spørge dyrene.

32

MEGET Få SåR oG SKAdER

når der bliver rejst kritik af forholdene på danske minkfarme drejer det sig ofte om sår og skader. det er en udbredt myte, at sår og skader er et omfattende problem. Al viden og erfaring på området viser det modsatte.

i 2010 udgav Fødevarestyrelsen en omfattende rapport om dyrevelfærden i den danske minkproduktion. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, dansk Pelsdyravlerforening, den danske dyrlægeforening, landbrug & Fødevarer, justitsministeriet, Aarhus Universitet, Plantedirektoratet og Fødevareministeriet. Med andre ord var den faglige tyngde og viden meget betydelig. i forhold til sår, skader og sygdom konkluderede rapporten:

Aarhus Universitet vurderede problemstil-lingen igen i 2011. her samlede forskerne al tilgængelig viden på området. det skete blandt andet ved at samle data fra tidligere forsøg, hvor skader var registret, men ikke gjort op, fordi forsøgene drejede sig om andre ting. det betyder, at der eksisterer et meget stort datamateriale. dette datama-teriale viser også, at problemer med bid og skader er lavt.

Ved et gennemgående tjek i efteråret, hvor forekomsten af bid og skader er størst, har mindre end én promille, det vil sige færre end hver tusinde dyr, skader som kræver aflivning.

Kigger man på den gennemsnitlige dødelighed på en minkfarm ligger den i vækstperioden på 1,1 procent. Vækstperio-den er fra hvalpene fravænnes i juni til de pelses i november. Samtlige døde mink er omfattet af denne undersøgelse. Altså også mink som dør af forskellige sygdomme. Som nævnt har kun meget få af de døde dyr sår eller skader i varierende grad.

Alle videnskabeligt baserede kilder når altså frem til samme konklusion: Antallet af utilsigtede dødsfald samt sår og skader er meget lavt i minkproduktionen og væsentligt mindre end i andre animalske produktionsgrene.

“Det generelle indtryk er, at sygdoms-forekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyr- produktion i Danmark”.

Fødevarestyrelsens ekspertgruppe

33

34

hele minKen bliver brugt.

resterne bliver Forarbejdet

til biodiesel og Kødbenmel, som

anvendes til energiFormål.

36

37

dAnSKE MinKAVlERE GøR KæMPE ARbEjdE FoR VElFæRdEn

de overordnede rammer for god dyrevel-færd i minkproduktionen er altså givet. det er samtidig klart, at forhold som dårlig management og manglende overholdelse af regler kan betyde, at velfærden trues på enkelte farme. Til at kontrollere at reglerne holdes, råder Fødevarestyrelsen over et korps af dygtige kontrollanter, som på uanmeldte besøg tjekker forholdene på danske minkfarme. Kontrollen viser, at danske pelsdyravlere generelt er gode til at udvise den fornødne omsorg for deres dyr. Resultater fra kontrol med landbrugsbe-drifterne kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

dansk Pelsdyravlerforening har valgt at supplere den offentlige kontrol med kon-sulentprogrammet “Tjek på farmen”. Alle minkavlere i danmark får således besøg af en af erhvervets egne konsulenter, som tjekker at tingene er i orden. Samtidig får minkavleren en god mulighed for at vende tvivlsspørgsmål og blive opdateret på de seneste regler og regelfortolknin-ger. daglig drift af farmen, også kaldet management, er én af de vigtigste faktorer for at sikre god dyrevelfærd. har danske minkavlere spørgsmål, er de i tvivl om noget, eller er der forhold, de gerne vil vende med en konsulent, står konsulen-terne altid til rådighed.

For at kunne arbejde med mink er det et krav, at man uddannes i håndtering af dyrene og dyrenes behov. det gælder også løst ansat arbejdskraft. derudover har dansk Pelsdyravlerforening i samarbejde med en række landbrugsskoler fået mink på skoleskemaet som specialelinje.

En vigtig faglig sparringspartner for minkavlere er dyrlæger. dyrlæger har en stor faglig viden om dyrevelfærd, behandling og smittebeskyttelse. det er viden, som minkavlere i kraft af lovpligtige sundhedsrådgivnings-aftaler får glæde af fire til seks gange årligt.

der er flere fordele ved sundhedsråd-givning. dyrene får bedre vilkår, og god dyresundhed får mere fokus. der er også fordele for minkavlere, som med bedre sundhed og god smittebeskyttelse på farmen vil få færre omkostninger og en bedre drift.

For at sikre ensartet forståelse af reglerne og retningslinjer for blandt andet sårbe-handling har dansk Pelsdyravlerforening udarbejdet en branchekode, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i juni 2011. branchekoden oplister krav og fortolk-ninger af regler og giver avlere og myn-digheder en fælles forståelse af, hvordan hverdagen på en minkfarm skal indrettes.

branchekoden er selvfølgelig offentlig tilgængelig og opdateres løbende: www.kopenhagenfur.com/branchekode

TUSindViS AF dAnSKERE bESøGER hVERT åR dE dAnSKE MinKFARME. AllE ER VElKoMnE Til AT KoMME

FoRbi. dU KAn FindE En FARM På dAnSKEMinKAVlERE.dK

40

MinKAVl ER ETiSK KoRREKT

Mennesker har draget nytte af dyr som ressource siden mennesket udviklede sig til en selvstændig art, men vores brug af dyr har på forskellige tidspunkter haft forskellig betydning. Før industrialiseringen havde dyrene for eksempel meget større betydning som arbejdskraft end nu, hvor dyrene til gengæld har stor betydning for fødevareforsyningen, fordi jordens befolkning vokser hastigt. dyr har således indgået i vores forbrugsmønstre til alle tider, og brugen af dyrepels som beklæd-ningsgenstand har til alle tider været en måde for mennesker at holde varmen på.

i dag kan der argumenteres for, at pels er et unødvendigt luksusprodukt, fordi der findes alternativer, som forbrugeren kan bruge til at holde varmen. det er imidlertid ikke et holdbart argument. Så længe vi som mennesker bruger dyr i forskellige sammenhænge, adskiller pels sig ikke fra bøffer og uld. det dyreetiske Råd under justitsministeriet skriver om emnet:

”hvis man som udgangspunkt opfatter pels som en vare på lige fod med andre varer, vi får fra dyr, bliver det vanskeligt at se, på hvilken måde pels skulle adskille sig som et særligt luksusprodukt. i vores samfund omgiver vi os med produkter, der ikke er nødvendige for os, og definitionen af, hvornår noget er luksuriøst, kan derfor forekomme noget tilfældigt.

det er for eksempel vanskeligt at argu-mentere for, hvorfor pels skulle være mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med erstatningsmu-ligheder for begge. og hvis man vælger at brede diskussionen ud til at dække miljø-hensyn, kan pels synes mindre luksuriøst end kødspiseri, idet man kan argumentere for brugen af pels som et mere miljøvenligt produkt end syntetiske materialer, og mod produktion af kød, som giver større miljø-belastning og ringere energiudnyttelse af jorden end planteproduktionen.”

Etisk betragtet er det altså ikke rimeligt at betragte pels som en unødvendig luksus-vare, så længe vi ikke anlægger den samme betragtning på det at spise kød. For alle dyrehold gælder det, at dyrevelfærden bør have et højt niveau. Alle dyr skal behandles ordentligt, mens de lever, og aflivningen af dyrene skal ske på en ordentlig måde. dansk minkavl er reguleret af både dansk lovgivning og EU-lovgivning.

41

42

MinKEn bliVER AFliVET hURTiGT oG SMERTEFRiT På FARMEn. dEn dødE MinK AFKølES i oP Til 24 TiMER indEn PElSEn FjERnES. RESTEn AF MinKEn bliVER bRUGT Til biodiESEl oG AndRE EnERGiFoRMål.

43

AlT FRA MinKEn bRUGES

Pelsdyrproduktion bliver til tider mødt med den fordom, at det er en overflødig luksus-produktion, hvor man tilmed blot kasserer det meste af dyret. At pels, i kraft af prisen er et luksusprodukt, er ikke til diskussion, men man kasserer ikke bare resterne, man bruger faktisk resterne til noget fornuftigt. Med til det regnestykke hører også, at mink fodres med animalske restprodukter fra fødevareproduktion. Rester, som ellers ville blive sendt til bioforarbejdning. Med pelsdyrproduktion indsætter man så at sige et nyttegivende led mellem human fødeva-reproduktion og bortskaffelse af rester.

Mink aflives på farmen direkte fra buret og lægges til afkøling i op 24 timer, inden pelsen fjernes. når pelsen er fjernet, er minkkroppen tilbage, og den bliver sendt til bioforarbejdning, blandt andet på daka bio-industries. hos daka forarbejdes de fleste restprodukter fra animalsk produk-tion i danmark. Forarbejdningen sker med henblik på at få så meget som muligt ud af restprodukterne.

Fra minken bruges fedtet til at producere biodiesel. Selve omdannelsen sker ved, at fedtsyrerne reagerer med metanol og danner en fedtsyremethylestre. Som biprodukt fås glycerin og kaliumsulfat. Fra marts 2011 anvendes glycerinen til bioforgasning i biogasanlæg og kaliumsul-faten til gødningsformål.

biodieselen gennemgår en destillation, så den opfylder biodieselnormen En14214. dette er adgangen for iblanding af biodie-sel i almindelig diesel. diesel-normen En 590 accepterer iblanding af 7 pct. biodiesel i fossildiesel – og dette accepteres garanti-mæssigt af alle bilfabrikanter.

biobrændstoffer giver forsyningssikkerhed og ikke mindst en Co2-reduktion. i EU er der vedtaget et direktiv, som forpligter landene til at anvende 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. indtil nu har daka eksporteret hovedparten af sin biodiesel-produktion til det europæiske marked, men hjemmemarkedet ventes at få en større andel i de kommende år.

Selve minkkroppen omdannes til kødben-mel, der blandt andet anvendes til gødning eller som brændsel til varmeformål. Asken bruges i cement- og asfaltindustrien.

Kopenhagen Fur anvender

højtspecialiseret teKnologi

til Kvalitets-sortering aF

minKsKind.

46

de danske minkavlere sælger deres skind på Kopenhagen Furs internationale pels-auktioner i Glostrup. Skindene kommer igennem en omfattende sortering for at finde skind, som er helt ens. de udbydes i lot, så kunderne kan byde på ensartede skind. det er meget vigtigt, for selv små far-veforskelle kan ses i det færdige pelsværk.

Kriterierne, som skindene sorteres efter, er altid de samme. Først sorteres skindene efter type og køn. derefter måles skindenes længde. herefter går farvesorteringen i gang. En stor del af processen foretages i automatiserede anlæg ved hjælp af den nyeste computerteknologi. Efter farve-sorteringen skal skindene sorteres efter kvalitet. Til sidst finpudses den enkelte farve, samtidig med at de foregående sorteringer kontrolleres. Skindene placeres i bundter eller lots, som det hedder på auktionssprog. hvert lot udstyres med et lotnummer. lige før en auktion færdiggøres auktionskataloger, hvor de udbudte lot er oplistet. her kan kunderne se størrelse, kvalitetsbetegnelse med meget mere og på den baggrund beslutte, hvad der skal bydes på.

Kopenhagen Furs label-system opdeler kva-litet opdelt fire i kategorier. de fineste skind betegnes Kopenhagen Purple. derefter kom-mer Kopenhagen Platinum, Kopenhagen burgundy og Kopenhagen ivory.

labelsystemet og opdelingen i kvaliteter er baseret på avanceret teknologi og årelang erfaring med fokus på kundernes behov. Som det eneste auktionshus i verden er Kopenhagen Fur iSo-9001 certificeret, og det sikrer en ensartet og høj kvalitet i sorteringen.

GlobAlT CEnTER FoR PElSSAlG

47

48

VERdEnS STøRSTE PElSAUKTion

Fem gange om året forvandles auktions-huset i Glostrup til et internationalt minisamfund. der tales kinesisk, græsk, russisk, engelsk, tysk, italiensk, koreansk, japansk og en række andre sprog. Trængs-len er stor og til tider minder det mere om Københavns lufthavn i myldretiden end en dansk virksomhed i et ellers fredeligt villakvarter i Glostrup.

der holdes fem auktioner i hver salgssæ-son, som strækker sig fra december, hvor skindene er nypelsede, til september, hvor de sidste skind sælges. Før hver auktion er der 5-6 dages eftersyn, hvor opkøberne in-spicerer og vurderer skindene. der er 5-700 købere fra hele verden under hver auktion.

hos Kopenhagen Fur anvendes hammerslag til højestbydende, og når hammeren er banket i podiet er verdensmarkedsprisen på minkskind fastsat. På hver auktion udbydes helt op mod 5 millioner minkskind samt en række andre pelstyper. På en enkelt auktion kan Kopenhagen Fur sælge skind for op imod 4 milliarder kroner. når det går hurtigst, sælges der skind for 43.000 kr. i se-kundet. hvert 9. sekund er der hammerslag.

49

50

north america The origin of fur

breeding and still having great appetite for fur

dEn noRdliGE hAlVKUGlE STåR FoR VERdEnS PElSFoRbRUG

Pelsforbrug fordelt På lande

Andre lande 32%

Korea 1,1%Japan 1,2%

Italien 6,5%

Tyskland 6,4% Rusland 19,3%

Kina 16,4%

USA 17,3%

nordameriKaArnestedet for

pelsopdræt med fortsat stor pelsappetit

Kilde: International Fur Federation

51

ruslandVerdens største

pelsmarked

KinaDet hurtigst voksende

pelsmarked

europaÅrhundredgammel

tradition for produktion og pelsbrug

52

TRAdiTionSRiGT håndVæRK

når opkøberne har købt deres varer, sender de dem til garvning, hvor skindene blødgøres og konserveres. Traditionelt har italien og Grækenland haft en stor garve-riindustri, men i dag foregår en stor del af garvningen i Fjernøsten. når skindene er garvet, er de klar til syning. En stor del af skindene bliver farvet og lædersiden bliver ofte ruskindsbehandlet, nappabehandlet eller printet. hårsiden kan plukkes og barberes, og mønstre kan påføres med laserteknik. Gennem de seneste 10 år er udviklingen gået særdeles stærkt, og i dag findes pels i mange andre afskygninger end den traditionsrige brune minkkåbe.

DESIGN OG SYNINGbuntmagerens arbejde består i at beregne hvor mange skind, der skal anvendes i den enkelte pels, og i samarbejde med desig-neren at beslutte hvilken teknik, der skal anvendes til netop den valgte pelstype. der findes mange forskellige bearbejd-ningsmetoder. Rykningen er en proces, der gør, at buntmageren får et længere og mere ensartet stykke skind at arbejde med.

Skindet skæres i 4-5 mm smalle strimler, som atter sys sammen efter specielle metoder. Gallonnering er en proces, hvor buntmageren kombinerer pelsen med andet materiale for at få et andet udtryk i pelsen. Rykning og gallonnering er de traditionelle metoder til syning af pels.

Metoderne kræver stort håndelag og er me-get arbejdskrævende. lønomkostningerne er derfor store ved fremstilling af pels, og en stor del af forarbejdningen foregår derfor i Fjernøsten, hvor omkostningerne er lavere.

53

54

55

Buntmagerfaget er et meget gammelt og traditionsrigt fag. Værktøjet afspejler det århundrede gamle håndVærk.

56

57

PElS ændRER SiG MEd ModEn

det tager typisk et år, fra et pelsskind sendes til auktion, og til den færdige pels er klar til kunden. En stor del af verdens pels-produktion er koncentreret i nordeuropa, men pelsene bliver videreforarbejdet og solgt over hele verden. de største markeder for pels er nordamerika, Europa, Rusland og Fjernøsten, især hong Kong og Kina.

For få år siden blev de færdige pelskåber primært solgt via pelsforretninger, men en stadig større del af pelsværket sælges nu i modebutikker og high-end shoppingcen-tre. der bliver i dag brugt pels på langt flere måder end tidligere, og pels integreres i højere grad i modehusenes samlede udbud. Pels følger modens tendenser i både stil og farver.

Pels appellerer derfor til vidt forskellige mål-grupper, både når det gælder nationalitet, alder, indkomst og stil. Et eksempel er hip hop-kulturen, som er gået fra amerikansk undergrund til mainstream kulturstrømning. her har pelsen spillet en rolle fra første

færd; hip hopperne satte pels sammen med joggingbukser med hængerøv. i dag har hip hop kulturen erstattet joggingsættet med jakkesættet, men pelsen som statement er en uundværlig del af hele kulturens visuelle udtryk.

den mere afslappede måde at bruge pels på har betydet, at det i dag er almindeligt at hente børn i vuggestuen i pels og jeans. Samme aften er jeansene skiftet ud med teaterdresset, men pelsen – den hænger ved.

58

59

FoRbRUGERnES VEj GEnnEM PElSVERdEnEn

Kopenhagen Furs kvalitetslabels er en stor hjælp, når beslutningen om at købe en pels skal træffes. de fire labels, Kopenhagen Purple, Kopenhagen Platinum, Kopen-hagen burgundy og Kopenhagen ivory, garanterer pelsværk af højeste kvalitet. det er derfor altid en god idé at kigge efter én af de fire labels, når man køber pels. På den måde sikrer man sig en pels, hvor råvaren er af bedste kvalitet.

Kopenhagen Furs labels syes af bunt-magere og fabrikanter ind i det færdige pelsværk, som en garanti for kvaliteten.

EN PELS HAR EN LANG LEVETID, HVIS DEN BLIVER BEHANDLET KORREKT

1: pels har brug for at ånde, så hæng den på en bred bøjle med luft omkring pelsen. undgå at pelsen hænger længe i direkte sollys. hvis man bruger en dragtpose, skal den være af stof, som tillader pelsen at ånde.

2: bliver pelsen våd, skal den rystes og hænges på bøjle i et tørt og ventileret rum. undgå direkte varmepåvirkning - det skader pelsen. når pelsen er tør, skal den blot rystes igen, og den er klar til brug.

3: Få pelsen renset hvert eller hvert andet år hos en professionel pelsrenser.

4: Få pelsen opbevaret hos en buntmager om sommeren, som sør-ger for at pelsen opbevares køligt ved den rette lufttemperatur. vælger du at opbevare pelsen hjemme, kan du sikre pelsen bedst muligt ved at hænge den i et køligt, mørkt lokale med ventilation.

Kilde: “A Comparative Life Cycle Analysis: Natural Fur and faux Fur” udarbejdet af DSS Management Consultants.

*Værdierne er angivet i millipoint, som er en internationalt anerkendt målestok for potentiel påvirkning af omgivelserne.

Se mere på “Impact 2002+”-websitet, University of Michigan Risk Science Center.

**Den negative millipoint-værdi angiver, at ægte pels bidrager positivt i forhold til miljø- og naturpåvirkning.

Pels er en så attraktiv vare, at den petroke-miske industri forsøger at lave mere eller mindre vellykkede efterligninger i form af akrylpels – eller nærmere plastikpels baseret på ikke-fornybare ressourcer som råolie og naturgas trukket op af undergrun-den. det bliver ofte påstået, at plastikpels er mere miljøvenligt og bæredygtigt end ægte pels baseret på traditionel husdyrdrift. Pla-stikpels bliver solgt under betegnelser som "fake fur" og "faux fur". Pelsbranchen har

fået udarbejdet en livscyklusanalyse (lCA) som sammenligner miljøbelastningen fra plastikpels med ægte pels. Sammenlignin-gen viser, at ægte pels er bedre for miljøet end plastikpels. lCA'en er udarbejdet af dSS Management Consultants inc. efter opdrag fra The international Fur Federation. den er udarbejdet efter iSo-systemet, og den har været igennem peer review – altså en videnskabelig og uafhængig kontrol af data, metode og konklusion.

æGTE PElS ER bEdRE FoR MiljøET End PlASTiKPElS

60

LCA'ens overordnede konklusioner er:

• Ægte pels holder i mange år modsat plastikpels. der skal derfor bruges flere ressourcer på at fremstille plastikpels til at vare samme tidsperiode som en ægte pels.

• Ægte pels bliver ofte genbrugt med væsentlige miljø mæssige gevinster til følge.

• Ægte pels fremstilles med brug af restprodukter til fodring af pelsdyr, og det giver en mere effektiv ressourceudnyttelse.

• Fedt og kroppe fra pelsproduktion kan anvendes til fremstil-ling af biodiesel og gødning. den ressourceudnyttelse gavner miljøet.

• gennem en livscyklus på 30 år, svarende til den estimerede levetid på en ægte pels, giver plastikpels et omkring 20 pct. højere forbrug af ikke-fornybare ressourcer som olie og gas samt 17 pct. højere udledning af drivhusgasser.

KLIMATISK PåVIRKNING113,4507

HUMAN SUNDHED98,7944

NATUR- OG MILjøPåVIRKNING

23,8284

RESSOURCEFORBRUG157,0249

ÆGTE PELS

RESSOURCEFORBRUG58,434

KLIMATISK PåVIRKNING49,5762

HUMAN SUNDHED95,7171*

NATUR- OG MILjøPåVIRKNING

–11,8683**

PLASTIKPELS

61

62

63

KiCK – KoPEnhAGEn inTERnATionAlE CEnTER FoR KREATiViTET

i hjertet af København har Kopenhagen Fur etableret det kreative kraftcenter KiCK. KiCK udvikler pelsmode, skaber ny vækst i modebranchen og er i det hele taget ste-det, hvor udvikling, kreativitet og forretning mødes. i 2005 etablerede Kopenhagen Fur det kreative værksted Kopenhagen Studio. det har siden været primus motor i udviklingen af pelsmode. Kopenhagen Studio inviterer førende modehuse og repræsentanter fra andre kreative brancher til at udvikle nye ideer og teknikker til at bruge pels. i Kopenhagen Studio kan etablerede såvel som unge designere arbejde sammen med husets buntmagere, der tilfører håndværksmæssig kunnen til de kreative idéer. disse samarbejder udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad der er muligt at skabe ud af pels. Kopenhagen Studio er i dag en del af KiCK.

de øvrige elementer i KiCK er Kopenhagen nexus og Fur Fab. Kopenhagen nexus opbygger netværk på tværs af mode- og livsstilsvirksomheder. også her er per-spektivet globalt, så Kopenhagen nexus arbejder på tværs af landegrænser og er for eksempel med til at skaffe kinesisk investe-ringskapital til danske modevirksomheder.

det er også Kopenhagen nexus, som varetager relationer til modevirksomheder, der ønsker at udvikle deres forretning ved at bruge pels i kollektionerne. Eksempler på det er day birger et Mikkelsen og SoS Sportswear. Fur Fab holder styr på Kopen-hagen Furs omfattende pelsgarderobe, som indeholder pelse syet af Kopenhagen Studio i samarbejde med både etablerede designere og up and coming-talenter. Pelsene udlånes til magasiner, shows og events i hele verden.

brancheorganisationen dansk Mode & Textil er også en del af KiCK. dansk Mode & Textil repræsenterer en bred vifte af danske modevirksomheder.

Kick har til huse i det fredede A.n. hansens palæ fra 1800-tallet. Palæet er nyindrettet med moderne dansk design i respekt for det oprindelige klassicistiske hus.

64

65

oh! by KoPEnhAGEn FUR

Kopenhagen Fur startede i 2012 et nyt dansk modebrand med internationale am-bitioner. oh! by Kopenhagen Fur designer og sælger pelsprodukter, som ikke tidligere er set. oh! by Kopenhagen Fur skal vise forbrugeren, hvad pels også kan bruges til. derfor er teknik og materialesammensæt-ning det centrale i kollektionerne.

oh! by Kopenhagen Fur byder på pels i kombinationer, som man ikke troede, var mulige. brandet forædler produkterne gennem godt håndværk. Accessories til kvinder i form af små tasker, holdere til mobiltelefoner, covers til tablets og lignende er rygraden i kollektionen, men oh! by Kopenhagen Fur byder også på pels til mænd.

Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus, og de danske avlere leverer uden sammenligning verdens bedste skind. det giver oh! by Kopenhagen Fur dimensioner af utrolig stor viden og dansk tradition.

Ekspertisen inden for skind og kvalitet kobles med den danske designtradition, og derfor emmer oh! by Kopenhagen Fur af dansk designs tradition for det naturlige og underspillede. her er tale om luksusde-sign til hverdagsbrug. Pels er et materiale, som giver en følelse af ægthed og nærvær. Man siger, at pels har en tredje dimension, som bygger bro mellem, hvad du ser og føler, og det gør, at man knytter sig til produkterne emotionelt.

Kollektionerne fra oh! by Kopenhagen Fur er et resultat af Kopenhagen Studios mange års samarbejde med de største modehuse i verden.

Kopenhagen Studio har lært de bedste designere håndværket bag pels, mens designerne omvendt har tilført pels og pelshåndværket nye designidéer. Samar-bejde og videndeling er bærende hos oh! by Kopenhagen Fur. Andelsbevægelsens kerneværdier, samarbejde og gennemsig-tighed, afspejles i kollektionerne.

den dansKe eKsport aF

minKsKind udgør 1/3 aF det

samlede dansKe varesalg til

Kina/hongKong.

68

69

dAnSK PElS i UniK FøRERPoSiTion På dET KinESiSKE MARKEd

når den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Pedersen, kan sige til fagbladet dansk Pelsdyravl, at ”det er i sig selv bemærkel-sesværdigt, at uforarbejdede minkskind er den største enkeltvare, som danmark eksporterer til Kina. der må man aner-kende Kopenhagen Furs evne til at skabe sig et navn i Kina og påvirke kinesernes forståelse for kvalitet,” så ligger der mange års målrettet arbejde bag.

Gennem strategiske samarbejdsaftaler har Kopenhagen Fur opnået en unik position på det kinesiske marked og i dag udgør eksporten af minkskind 1/3 af den danske eksport til Kina.

Som den første vestlige virksomhed har Kopenhagen Fur indgået en samarbejdsaf-tale med det bedste kinesiske universitet Tsinghua om drift af designcentret Tsing-hua Kopenhagen Fur Studio. her uddannes studerende fra Tsinghuas designfakultet i pelsdesign. Undervisningen gennemføres af medarbejdere fra Kopenhagen Fur og af Tsinghua Universitetets egne profes-sorer. i 2010 blev aftalen forlænget med 5 år i forbindelse med danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai. Studerende fra Tsinghua Universitetet vinder en strøm af designpriser i Kina for deres pelsdesign, og det er disse desig-nere, som tegner fremtiden for tekstil- og pelsbranchen i Kina.

En stor del af omsætningen af færdigpelse i Kina sker i gigantiske indkøbscentre. Forretningerne i disse centre skal tælles i mange hundreder – og de sælger alle pels. Kopenhagen Fur har aftale med de største pelsbutikscentre, som kan smykke sig med

betegnelsen ”Kopenhagen Fur Certified boutique”. Under den betegnelse gemmer sig et tæt samarbejde om uddannelse af butikspersonale. Personalet bliver trænet i salgsteknikker, og det bliver undervist i skindkvaliteter. En minkpels kan have mange udtryk, og her er kunsten at skabe præference for Kopenhagen Fur-kvaliteter, og det er uddannelse af personalet med til at sikre.

Et eksempel på et certificeret butikscenter er China Fur Market i byen yuyao et par timers kørsel syd for Shanghai. her finder man 381 butikker, som alene sælger beklædning, der primært er produceret af minkskind. Siden butikscentret blev bygget i 2002, har omsætningen været konstant stigende. Sidste år blev der i centret solgt 350.000 minkfrakker og en stor del af skindene er købt på Kopenhagen Furs auktioner. hver dag besøger mellem 5.000 og 7.000 kunder butikscentret. En udvi-delse på yderligere 100.000 kvadratmeter er projekteret.

Effektiv dyrkelse af netværk og en sikker fornemmelse for værdien af strategisk partnerskaber har bragt Kopenhagen Fur i en unik position på verdens største vækstmarked. de danske pelsdyravlere og Kopenhagen Fur var blandt de første dan-ske virksomheder, som så mulighederne og indtager derfor en klar førerrolle.

i dET SydAFRiKAnSKE lAnd nAMibiA PRodUCERES dEn EKSKlUSiVE PElSTyPE SWAKARA. PRodUKTionEn FoREGåR i TæT SAMSPil MEd nATUREn oG GiVER ET ViGTiGT indTjEninGSbidRAG Til dET FATTiGE lAnd. SKindEnE SælGES KUn GEnnEM KoPEnhAGEn FUR.

hvis du er interesseret i at vide mere om pelsdyravl eller ønsker at besøge en pelsdyrfarm eller Kopenhagen Fur, er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Kopenhagen Fur driver også en omfattende hjemmeside, kopenhagenfur.com, der tilbyder besøgende daglige branchenyheder og yderligere information om erhvervet.

Kopenhagen Furlangagervej 60dK-2600 Glostrup

TlF 43 26 10 00info@kopenhagenfur.comkopenhagenfur.com

74