AALBORG SMART CITY 2.0

PRÆSENTATION FOR AALBORG ERHVERVSRÅD

3 FEBRUAR 2014

PROFESSOR OLE B. JENSEN

INSTITUT FOR ARKITEKTUR & MEDIE TEKNOLOGI

Den nu t i d ige by e r i kke længere b lo t én sammenhængende enhed med e t k la r t de f i ne re t cen t rum og en fas t de f i ne re t g rænse . De t øgede g loba l - loka le samkvem inden fo r økonomi , ku l tu r, t ekno log i , f o rb rug og p roduk t i on sæt te r s ine spor i en ny t ype bydanne lse som ka ldes ”ne tværksbyen” . Denne rummer s to re mu l i gheder, men også ud fo rd r i nger. Genere l l e samfundsmæss ige fo randr inger i nden fo r t ranspor t , m ig ra t i on , bosætn ing , p roduk t i on , fo rb rug og demogra f i ka lde r på a t man gen tænker byens funk t i onsmåder fo r a t g i ve bedre l i vsv i lkår fo r bo rgerne , a t kunne udnyt te knappe ressource r mere op t ima l t , skabe bæredyg t i ge samfunds løsn inger samt e tab le re nye p roduk t i onsak t i v i t e te r.

Den (byplan)faglige baggrund

Smart City – en flerdimensionel størrelse

Batty, M. et al (2012) ’Smart Cities of the Future’, Working Paper no. 188 - Oct 12, ISSN 1467-1298, Centre for Advanced Spatial Analysis (CASA), UCL, London

© IBM

Eksempler …

Aa lborg e r som by rep ræsen ta t i v fo r de Europæiske byer i f o rho ld t i l s i n s tø r re l se samt s in p lace r ing i t rans fo rmat ionen mod en anden p roduk t i ons fo rm hvor i ndus t r ie l og immate r ie l p roduk t i on eks i s te re r s ide løbende. Desuden e r Aa lbo rg cen te r by i en reg ion kende tegne t ved e t hø j t n i veau a f en t rep renørskab og l oka le løsn inger. Ende l ig t e r Aa lbo rg h jems ted fo r Aa lbo rg Un ive rs i te t , de r e r anerkend t na t i ona l t som in te rna t i ona l t f o r s i t en t rep renørskab og s ine p rob lemløsende samarbe jder me l l em fo rskn ing , e rhverv og samfund . Aa lbo rg e r på den baggrund en op lag t ” case” på e t Smar t C i t y p ro jek t med umidde lba re l oka le fo rde le samt i n te rna t i ona le po ten t i a le r.

Hvorfor Aalborg Smart City 2.0?

Som en de l a f den besk revne byudv ik l ing må de a l l es tedsnærværende tekno log iske ne tværk i nden fo r IKT fo rs tås som en l i ge så v ig t i g de l a f byen og dens i n f ras t ruk tu r som ve je , huse og k loakker. Byen ha r po ten t i a le t t i l a t b l i ve ”smar t ” . Hermed menes , a t de nye d ig i ta le tekno log ie r ove r le j re r den ”gamle f ys i ske ” by og skaber nye mu l i gheder fo r a t skabe v iden og da ta om byens ree l l e funk t i onsmåde. De d ig i ta le tekno log ie r e r ” respons i ve ” i den fo rs tand a t de mu l i ggør a t de r skabes da ta om borgernes l i v og l evned som de ls kan ”sendes t i l bage” t i l kommuna le p lan læggere og bes lu tn ings tagere , de l s t i l bo rge rne se l v, f o r de r igennem a t g i ve bedre i n fo rmat ion om byen , nye op leve lsesmul igheder, mere i n te l l i gen t og bæredyg t i g ressourceanvende lse samt nye fo rmer fo r p roduk t i on og skabe lse a f nye a rbe jdsp ladser + ”B ig Da ta ”

Hvorfor Aalborg Smart City 2.0?

I sk r i vende s tund bo r ove r ha l vde len a f j o rdens be fo l kn ing fo r fø rs te gang i ve rdensh is to r i en i bye r, og de r e r i kke mege t de r t yde r på a t denne tendens ændres . Byen e r cen t rum fo r i nnovat ion , op leve lse , ku l tu r og s ty r i ng . Men også fo r en række ud fo rd r i nger i nde i byen ( ressources t rømme, bæredyg t i ghed , l i v skva l i t e t , t rængse l ) såve l som uden fo r byen (a f fo l kn ing a f l andområder, be las te t o f fen t l i g t se rv i ceudbud) . P ro jek te t he r fokusere r på den håndgr ibe l ige og f ys i ske by.

Hvorfor Aalborg Smart City 2.0?

Der sk r i ves og ta les mege t om ”smar t c i t y ” i d i sse å r. De t te p ro jek t tager udgangspunk t i d i sse tanker og mode l l e r fo r en ændre t samfundsdynamik , men på en a fgørende ny måde . Aa lbo rg Un ive rs i te t e r gennem s in p rob lemor ien te rede p ro jek tmetode en i nnova t i v v idensproducen t som med de t te i n i t i a t i v lægger op t i l e t samarbe jde hvor tekno log ie r og p ro jek te r ska l ” tes tes ” i byen rum i ska la 1 :1 . De t v i l s i ge , a t i s tede t fo r en teo re t i sk ve rdens f j e rn øve lse , lægges de r op t i l a t man i samarbe jde med Aa lbo rg Kommune kan gøre Aa lbo rg t i l en Smar t C i t y 2 .0 . Byens f ys i ske rum ska l gøres t i l ” l abo ra to r i e r ” hvo r man kan i ndhøs te a fgørende ny v iden t i l demons t ra t i on a f hv i l ke IKT løsn inger de r kan b r i nge Aa lbo rg konkur rencedyg t i g t i nd i de t 21 . å rhundrede .

Hvorfor Aalborg Smart City 2.0?

Opsummerende lægger denne sa tsn ing med andre o rd op t i l , a t udnyt te de t un i kke po ten t i a le de r f i ndes me l l em en by og e t un i ve rs i te t de r begge e r p ræget a f hand l ingsor ien te r ing og en t rep renørskab . P ro jek te t rummer nye po ten t i a le r fo r e f fek t i v fo rva l tn ing og s ty r i ng , ny p roduk t i on samt i kke m inds t nye fo rmer fo r bo rger inddrage lse og demokra t i sk de l tage lse . Med e t Smar t C i t y 2 .0 p ro jek t e r både byen og un i ve rs i te te t rus te t t i l f remt idens ud fo rd r i nger. Aa lbo rg Un ivers i te t e r l edende på fo rskn ings f ron ten i nden fo r de a fgørende fokusområder med re levans fo r e t sådan t p ro jek t , og i mere konk re te te rmer kan man fo res t i l l e s ig demons t ra t i onspro jek te r de r tes tes fo r a t skabe ny v iden fo r byen i den fo r fø lgende områder :

Opsummerende

Opsummerende lægger denne sa tsn ing med andre o rd op t i l , a t udnyt te de t un i kke po ten t i a le de r f i ndes me l l em en by og e t un i ve rs i te t de r begge e r p ræget a f hand l ingsor ien te r ing og en t rep renørskab . P ro jek te t rummer nye po ten t i a le r fo r e f fek t i v fo rva l tn ing og s ty r i ng , ny p roduk t i on samt i kke m inds t nye fo rmer fo r bo rger inddrage lse og demokra t i sk de l tage lse . Med e t Smar t C i t y 2 .0 p ro jek t e r både byen og un i ve rs i te te t rus te t t i l f remt idens ud fo rd r i nger. Aa lbo rg Un ivers i te t e r l edende på fo rskn ings f ron ten i nden fo r de a fgørende fokusområder med re levans fo r e t sådan t p ro jek t , og i mere konk re te te rmer kan man fo res t i l l e s ig demons t ra t i onspro jek te r de r tes tes fo r a t skabe ny v iden fo r byen i den fo r fø lgende områder :

Opsummerende

NB: DE FØLGENDE TEMAER ER BLOT EKSEMPLER SOM ER KOMMET TIL VEJE PÅ EN FÆLLES WORKSHOP HVOR VI BAD TEK-NAT FORSKERNE PÅ AAU BYDE IND MED DERES SPIDSKOMPETENCER INDENFOR SMART CITY MED FOKUS PÅ IKT OG DEN FYSISKE BY … MANGE ANDRE TEMAER KAN NATURLIGVIS KOMME I SPIL

Sma r t C i t y 2 .0 f o ru d sæt te r a t b ye n e r ” s ma r t ” p å e n ræk k e o mrå d e r s å s o m s ma r t t r a f i ks t y r i n g , s ma r t a f f a l dsh ån d te r i ng , s ma r te b yg n in g e r, s ma r t e n e rg i s t y r i n g mm. A l l e d i s s e o mrå d e r f u n g e re r i d a g s o m s i l o e r me d e n r e l a t i v t b e g ræn s e t r e l a t i on i n d b yd e s , h vo r f o r d e r e r e t s t o r t p o te n t i a le f o r f o rb e d r in g a f b å d e e f f ek t i v i t e t o g k va l i t e t a f yd e l s e r ve d a t b i n d e s a mme n p å t værs b å d e e l e k t ron i sk , k o mmu n i ka t i v t o g ve d n ye t værg å e n d e s a ma rb e jds fo rme r me l l e m d e i n vo l ve re d e . "L i ve t me l l e m s i l o e rne " u d g ør d e n s tø r s te u d fo rd r in g f o r Sma r t C i t y 2 .0 o g k ræve r v i l j e t i l a t e k s p e r imen te re o g g å p å t værs a f d e t r a d i t i o ne l l e f o rme r f o r p o l i t i k o g f o r va l t n i n g . De n a k t i ve l o k a le d e l t a g e l se f r e mme s b e d s t g e n n e m ” l i v i n g l a b s ” o g 1 :1 d e mo n s t ra t i o ns p ro j ek te r, h vo r d e t e r mu l i g t a t e r f a re n ye p o te n t i a l e r g e n n e m l e g o g e k s p e r imen te r. De t s k a l være s j o v t a t være me d t i l a t u d fo r ske mu l i g h e de rn e f o r a t b i n d e b ye n s a mme n b å d e f ys i s k o g me n ta l t . Nye s a ma rb e jds fo rme r o g p a r t n e r skab e r me l l e m b o rg e re , p r i va te v i r k s o mh e de r, o f f e n t l i g e i n s t i t u t i on e r o g u d d a n n e ls es i ns t i t u t i on e r e r d e r f o r n ød ve n d ig e f o r a t f i n d e b ære d yg t i ge l øs n in g e r p å d e t værg å e n d e p r o b le ms t i l l i n ge r. Ne t værk s s ty r i n g i Sma r t c i t y g i ve r f o r e k s e mp e l mu l i g h e d f o r : Op t ime r i n g a f r e s s ou rce u d n y t t e l se , b ære d yg t i g e s a mfu nds løsn inge r, a t s a mme n h o lde b u d g e t f o rb rug me d d e o p s a t te må l , a t o p n å s tø r re g e n n e ms ig t i g he d i b e s l u tn i ng e r o g k o n s e kve n s , o g a t øg e d e n d e mo k ra t i sk e d e l t a g e l se o mk r i n g b e t yd e n d e b e s lu tn i n ge r.

Smart Governance

En Smar t C i t y 2 .0 ska l i nddrage bygn ingernes facader og m ik rok l imae t me l l em bygn ingerne . Bygn ingens facade e r byrummets væg og op fa t tes o f te som ’ fas t , pe rmanen t og hå rd ’ . Nye bygn ingers ydervægge har o f te i kke bærende funk t i oner, men va re tager i s tede t en l ang række opgaver som membran me l l em ude og i nde , he runder regu le r i ng a f l ys , va rme, l u f t , s tø j og i ndb l i k , samt id ig med a t den kan p roducere energ i . I f o rho ld t i l byrummet ha r bygn ings facaden po ten t ia le som en de l a f byrummets ove r f l ader og kan være en de l a f i n teg re rede a rk i tek ton iske og tekn i ske e lemente r, som kan regu le re byk l ima , he runder s tø j / l yd , l ys og v ind samt b id rage t i l den sansemæss ige op leve lse a f byrummet . I e t Smar t C i t y 2 .0 -pe rspek t i v e r bygn ings facader dynamiske respons i ve e lemente r og kan d ig i ta l t i n fo rmeres a f sk i f t ende k l ima t i ske fo rho ld samt sk i f t ende anvende lse r a f byrum og bygn ings rum, med henb l i k på a t f remme bæredyg t i ghed både soc ia l t og m i l jømæss ig t . De t gælder nybygger i men også eks i s te rende bygger i , de r i s to r t omfang må fo rven tes a t undergå energ i renover inger. I e t Smar t C i t y 2 .0 -pe rspek t i v udv i k les og demons t re res nye t ypo log ie r a f bygn ings facader, de r op t imere r anvende lsen a f byrum og bygn inger op leve lses - og komfo r tmæss ig t

Bygningsfacader og bygningers udeklima

Smar t C i t y 2 .0 i f o rho ld t i l byrum indebærer de l s eksper imen te r med d ig i ta le teknog ie r t i l op t imer ing a f hvo r de r e r mes t behov fo r i nves te r inger i o f fen t l i ge byrum (ex . v iden om borgernes fak t i ske t i l s tedevære lse og b rug a f byrum, e l l e r de res ønsker fo r f remt iden) . Endv ide re kan byrummenes i ndho ld a f se rv i ces og op leve lser både be r iges og op t imeres med nye d ig i ta le tekno log ie r ( f ra tu r i s t i n fo rmat ion over d ig i ta le sp i l de r f remmer bo rgeres soc ia le i n te rak t i on i byens rum t i l e tab le r i ng a f eksempe lv is gade lys de r reagere r på bo rgernes behov ) . P ro jek te rne fokusere r på a t fo rbedre bo rgernes op leve lse r a f byens rum, såve l som fo rva l tn ingens øgede s ty r i ngs - og op t imer ingsmekan ismer fo r d i sse . Smar te tekno log ie rs anvende lse i byrum kan både tes tes i f o rho ld t i l s ta t i onære d ig i ta le p la t fo rme og eksempe lv is med ie rede over f l ader (skærme) , såve l som de t kan tes tes i f o rho ld t i l mob i l e enheder så som smar tphones . Gennem eksper imente r med op l ysn inger såve l som underho ldn ing kan de t a fp røves hvordan byens rum b l i ve r mere respons ive og de rmed t i l fø jes merværd i . E t smar t byrums eksper imen t v i l også i nddrage eks i s te rende mate r ie l , by inven ta r og i n f ras t ruk tu r som eksempe lv is gade lyg te r, bænke og a f fa ldsspande . D isse kan a l l e fo rsynes med smar te tekno log ie r de r få r dem t i l a t kunne respondere på b rugerad færd samt i nv i te re t i l ønskede ad færdsændr inger.

Byrum

Sma r t C i t y 2 .0 i f o rh o ld t i l t r a n sp o r t o g mo b i l i t e t h a n d le r o m a t s k a b e e t t r a f i k i n fo rma t i o nssys tem, d e r o p s a mle r d a ta o m d e s p o r t r a f i kk en a f s æt te r, b e h a n d le r d i s s e d a ta o g g i ve r d e n e n k e l te t r a f i ka n t mu l i g h e d f o r a t t ræ f f e i n f o rmered e va l g fø r o g u n d e r r e j s e n . E t r e s p o n s iv t t r a n sp o r t - o g i n f r a s t r uk tu rsys tem mo n i t o re re r o g s t i l l e r d a ta t i l r å d i g h e d f o r b ru g e rne o g s k a b e r d e rme d b e d re k a p a c i te t s udn y t te l s e , m in d re e n e rg i f o rb ru g , me re m i l j øve n l i g s ys te ma n ve n de l se s a mt i n d i v i d u a l i se re de o g o p t ime red e i n f o rma t i o nss t rømme o g d e rme d e t mo b i l t h ve rd a g s l i v o g l i vs ru m me d øg e t l i vs k va l i t e t . De r e r b e h o v f o r s ys te me r, d e r p å e n k o s te f fek t i v må d e k a n o p s a mle d a ta f r a ma n g e f o r s ke l l i ge k i l d e r, b e h a n d le o g i n t e g re re d e m t i l va l i d e t r a f i k i n fo rma t i o ne r t i l d e n i n d i v i d u e l l e t r a f i kan t – h va d e n te n t r a f i kan ten e r b i l i s t , c yk l i s t , b ru g e r a f d e n k o l l e k t i ve t r a f i k e l l e r s o m t r a f i kan t d e r s k i f t e r me l l e m fo r s k e l l i g e t r a n s po r t fo rmer. Me re s p e c i f i k t øn s k e r v i a t u d v i k l e e t i n f o rma t i on ssys tem b a s e re t p å e n l a n g ræk k e d a ta k i l d e r : ( 1 ) GPS d a ta f r a k ø re n de b i l e r, ( 2 ) Da ta f o r mo b i l t e l e fo nn e t te t , ( 3 ) Se n s o re r p å ve j n e t t e t , t r a d i t i on e l l e s o m s p o le r, r a d a r o g k a me ra , me n o g s å s e n s o re r s o m a f læs e r u n i k k e n u mre p å r a d io e r i p a s s e ren de e l e k t r on i k – f x e n B lu e to o th ra d io i e n mo b i l t e l e fo n . ( 4 ) D ig i t a l e k o r t ( 5 ) Hæn d e l s e s reg is t re r i nge r f r a Tra f i k cen t re mv. E t s ma r t t r a f i k i n fo rma t i o nssys tem s t i l l e r s i g l i g e l e d e s t i l r å d i g h e d f o r b ye n s s t y r i n g s bes t ræb e l se r o g d e n d a g l i g e a f v i k l i n g a f t r a f i k s o m k a n g ø re s me re f l e k s ib e l o g e f f e k t i v.

Transport og mobilitet

E n S m a r t C i t y 2 . 0 s k a l e t a b l e r es g e n n em s a m m enk n y t n i ng o g u d v i k l i n g a f S m a r t H o u s e s . S m a r t H o u s e h a r s o m a m b i t i on a t s i k r e ( 1 ) f u n k t i one l t s a m a rbe jd e m e l l e m d e f o r s k e l l i ge d i g i t a l e d e l s ys t em er, s o m i d a g f i n d es i b yg n i n g e r ( e n e rg i , b e l ys n i ng , h v i d e va r e r, s i k k e r hed , u n d e r ho l dn i ng , o p l a d n i ng , m . v. ) , ( 2 ) E n f æ l l e s b e t j en in gs f l ade t i l s ys t e me rne , ( 3 ) L æ r i n g a f b r u g e rad f æ rd m e d h e n b l i k p å s i k r i ng a f h ø j k o m f o r t , s a m t ( 4 ) u n d e rs t ø t t e l s e a f d i s t r i bue re t s a m a rbe jd e , s å l e de s a t f . e k s . p r o j e k t a rbe jde k a n f o r e gå e f f e k t i v t o g d i s t r i b ue re t . P å e n e r g i s i den e r f o k us p å i n t e g ra t i on o g o p t i m e r i ng a f h u s e t s f o r b rug o g p r o d uk t i on , h e r u n de r o g s å d e t t i d s m æ s s ig e p e r s p ek t i v. M å l e t e r e n b å d e s a m f unds - o g p r i va t ø k on omi s k b e s p a re l s e p å e n e r g i om k os t n i nge r ne . D e r e t a b le res i n f o rm a t i ons s ys t e mer d e r v i r k e r a d f æ rds r egu l e re nde , m e n e t v i g t i g t m å l e r a t u d v i k l e b r u g s - o g a d f æ rd s mod e l l e r d e r s a m m e n m e d e n e r g i o g ø k o n om is k e p a r a me t r e m u l i g g ø r a u t o ma t i s k s t y r i n g a f e t o p t i m a l t e n e r g i s ys t e m i h u s e t . M e d h e n b l i k p å a t ø g e d e t e n e r g i mæ s s i ge p e r s pe k t i v, s a m t b a s e re t p å e r f a r i ng m e d s m a r t h o u s e , a r b e j des d e r v i d e r e m e d s m a r t d i s t r i bu t i on l ø s n i nge r, h vo r k o n c ep t e t o m k r i ng i n t e l l i g en t e i n t e g re re de e n e r g i s ys t em er b r i n g es f r a h u s e ne l æ n g e r e u d i s a m f und e t / c i t y. H e r t æ n k es p å M i c r o G r i d l ø s n i nge r i b yd e l e s o m e f t e r f ø l ge nde k a n s a m t æn k es i S m a r t C i t y G r i d . E n S m a r t C i t y 2 . 0 i n d e b æ re r e n t væ r g å en de h e l h e ds t æ nk n i ng f o r a t s k a b e e n e r g i s ys t eme r d e r g å r p å t væ r s a f f o r s k e l l i g e e n e r g i f o rm er. E t s m a r t e n e r g i s ys t em v i l i f o r h o l d t i l n e d b r i nge l s e a f m æ n g d en a f f o s s i l e b r æ n d s t o f f e r s a m t b e d r e r e s s o u rc eu dny t t e l s e i n d e b æ re a t m a n t æ n k e r p å t væ r s a f ” s i l o e r ” i n d e n f o r e n e r g i f o r s yn i n gs om råde t . D e t t e k r æ ve r e t s a m m e nh æn gend e o g s m a r t s ys t e m d e r b å d e o m f a t t e r va r m e f o r s yn i ng t i l b o l i g e r s å ve l s o m e n e r g i f o r s yn i ng t i l p r o d uk t i ons o mrå de t . H o ve d p o i n t en o m k r i n g e n e r g i s ys t em de l en a f e t S m a r t C i t y 2 . 0 p r o j e k t e r, a t f o k u s e re p å e t s ys t e m pers p ek t i v d e r k o o r d i ne r e r o g i n d ve j e r a l l e t yp e r a f e n e r g i f o r s yn i ng f o r d e r i ge nnem a t o p t i m e re r e s s ou r c eanve n de l s e s a m t n e d b r i nge m i l j ø b e l as t n i nge r.

Smart Houses i et Smart City Grid med Smarte Energisystemer

Udnyt te l se a f a f fa ld f ra en p roduk t i on som en ressource i en anden p roces e r omdre jn ingspunk te t i en i ndus t r ie l symb iose og de t te øger på én gang ressourcee f fek t i v i t e ten og nedsæt te r m i l jøbe las tn ingen . På energ iområde t e r de t te ve l kend t som udnyt te l se a f ove rskudsvarme i k ra f t va rme sys temer. A f fa ld ha r h id t i l være t en de l a f energ i sys temet ; men nu ska l a f fa lde t udnyt tes t i l mere værd i fu lde fo rmå l , de r ska l en l ukn ing a f såve l de t b io log iske som de t ma te r i e l l e k reds løb – og i t ak t med genere l t s t i gende p r i se r på ressource r b l i ve r de t te s tad ig mere økonomisk a t t rak t i v t . De no rd j yske kommuner e r a l l e rede i gang he rmed , og spec ie l t Aa lbo rg ha r sær l i ge fo rudsætn inger fo r i ndus t r ie l symb iose . En l oka l fo rudsætn ing e r, a t denne s lags kompetencer b l i ve r opbygge t hos v i r ksomheder, mynd igheder og v idens ins t i t u t ioner, samt a t den soc ia le kap i ta l i f o rm a f t i l l i d , t roværd ighed og gode kommun ika t ions l in je r e r t i l s tede me l l em de i nvo lve rede pa r te r komb inere t med enk le kon t rak t fo rmer fo r denne udveks l ing . En g loba l fo rudsætn ing fo r ressourcee f fek t i v i t e t og l ukn ing a f k reds løbet e r, a t v i r ksomhederne i n teg re re r eco -des ign i p roduk tudv ik l ingen og lægger vugge- t i l - vugge p r i nc ipper t i l g rund he r fo r.

Smart industriel symbiose

Smar t C i t y 2 .0 tager bes t i k a f a t den demogra f i ske udv i k l ing i de kommende å r v i l be tyde a t be fo l kn ingssammensætn ingen fo randre r s ig mod en s t i gende ældre be fo l kn ing , de r fo rven tes a t l eve længere . Denne udv i k l ing b l i ve r en a f de s tø rs te ud fo rd r i nger fo r f remt idens ve l færdssamfund . Den a ld rende be fo l kn ing v i l sæt te k rav t i l i nd re tn ingen a f Smar t C i t i es , så den a ld rende be fo l kn ing e r så s to r uds t rækn ing som mu l ig t kan være se l v fo rsørgende og agere som ua fhæng ige pe rsoner. De t te v i l s t i l l e k rav t i l i nd re tn ingen a f byrum i f o rho ld t i l s i kke rhed , d i s t r i bu t ion a f se rv i ce og hande l , t i l gang t i l i n fo rmat ioner og mere f l eks ibe l og i nd i v idue l adgang t i l den o f fen t l i ge sek to r, gennem sys temer som eHea l th og ”Home Care ” . Udv i k l ing a f sys temer t i l opsaml ing og t i l gang a f sundhedsdata v i l være a f s t i gende be tydn ing fo r a t observe re po ten t i e l le sygdoms fo r løb t i d l ig t og he rved i hø je re g rad kan fo rebygge lse f rem fo r he lb rede lse . Ind re tn ing a f f remt idens byrum ska l have en tæthed og mu l i ghed fo r mob i l i t e t , de r kan s i k re soc ia l i nk lus ion , fo ren ings l i v og ku l tu rak t i v i t e te r, de r kan unders tø t tede den kommende be fo l kn ingssammensætn ing og he rmed s i k re e t ak t i v og de l tagende sen io r l i v.

Velfærdsteknologi og sundhed

Sma r t C i t y 2 .0 k a n me d e t p ro j e k t o m ” i n n o va t i ons akse n ” k n y t t e a n t i l d e n f ys i s k e væk s ta k se , s o m Aa lb o rg Ko mmu n e h a r f a s t l ag t i d e re s s t r a teg ip l an 2 0 1 3 – s t ræk ke nd e s i g f r a Aa lb o rg L u f t ha vn i ve s t , i n d o ve r Aa lb o rg m id tb y, o p o ve r E te rn i t områ de t , So h n g a ardsh o lmsve j t i l AAU, t i l d e t n ye Su p e rs yg e hu s o g t i l G røn la nd sh avn e n i øs t . I n n o va t i o nsa kse n i Sma r t C i t y 2 .0 k u n n e u d v i k l e s t i l e t ” d e mo n s t ra to r i u m” f o r i n d l e j r ed e d i g i t a l e t e k n o lo g ie r i d e t f ys i s k e m i l j ø . Ho ve d p a r t en a f k o mmu n e n s a rb e jd sp la dse r l i g g e r i d e n n e væk s ta k se o g d e n r u mme r i n n o va t i ve væk s tm i l j øe r i n d e n f o r b ære d yg t i g i n d u s t r i , t r a n s po r t , k u l t u r, f o r s kn in g o g s u n d h ed . De s u d e n r u mme r d e n s to re b yu d v i k l i n g s o mrå de r p å n e d la g te i n d u s t r i g run de o g d e r e r p l a n l a g t e n l e t b a n e t i l a t f o rb i n de m i l j øe rn e . I n n o va t i ve u d v i k l i n g s p ro j ek te r i n d e n f o r Sma r t C i t y 2 .0 k o n c ep te t k u n n e o mfa t te : En n y g e n e ra t i o n a f h yb r i d e i n n o va t i o n sm i l j øe r me d e k s e mp e l v i s NOVI ve r s i o n 3 .0 r e t t e t mo d s k a b e ls e a f n ye a rb e jd sp la dse r i n d e n f o r f o r s kn in g o g p ro d u k tu dv i k l i ng p å s tærk e o mrå d e r s o m s u n d h e ds te kno log i ; e n n y g e n e ra t i on a f h yb r i d e b y ru m, s o m b å d e k a n være mød e s te d f o r k u n s tn e re , u n g e k re a t i ve i værk s æt te re o g f o r b ye n s b o rg e re i a lm in d e l i g he d ; e n n y g e n e ra t i o n a f ” e d u c a t i on a l r o o ms ” , s o m u n d e rs tø t te r d e n u fo rme l l e lær i n g s s i tua t i o n o g t vær fa g l i g p r o j e k tud v i k l i n g ; e n n y g e n e ra t i o n b o l i g m i l j øe r, h vo r d e r t a g e s h ø jd e f o r a t u n g e me n n e s ke r i d a g s k a l være p å n e t værk , o g h vo r b o l i g a rea le t s a mt i d ig k a n f u n g e re s o m p ro j e k ta rbe jdsp la ds e r, u f o rme l l e mød e s ted e r m .m. ; o g e n d e l i g e n n y g e n e ra t i on a f s u n d sm i l jøe r s o m k u n n e u d v i k l e s i s p æn d in gs fe l te t me l l e m d e t mo d e rn e Su p e rs yg e h us ’ h ø j t s p e c ia l i se re de t i l b u d , d e n a lme n e læg e p ra ks i s o g ” h o me c a re ” k o n c ep te r.

Innovations- og vækstaksen

1 . På b a g g ru n d a f d e n n e fæ l l e s f o r s tå e l se s ra mme , a t f o rmu le re k o n k re te f o r s kn in gsp ro j ek te r i s a ma rb e jde me l l e m Aa lb o rg Ko mmu n e , Aa lb o rg Un i ve r s i t e t o g e k s te rne f u n d ing k i l d e r

2 . De t t e g ø re s g e n n e m d ia l o g me l l e m AAU o g Aa lb o rg Ko mmu n e o m h v i l k e s a mfu nd smæss ig e u d fo rd r in ge r Aa lb o rg Sma r t C i t y 2 .0 k o n k re t k a n me d v i r k e t i l a t l øs e , s a mt h v i l k e f ys i s k e o mrå d e r I b ye n s o m b e d s t mu l i g t l a d e r s i g i n d d ra ge s o m “ l a b o ra to r ie r ” f o r k o n k re te p ro j e k te r

3 . De rn æs t a f s øg es f u n d in g la nd ska be t me d h e n b l i k p å a t f å f i n a n s ie re t k o n k re te p ro j e k te r (o f fen t l i g t s o m p r i va t s a mt l o k a l t , n a t i o n a l t o g i n t e rn a t i on a l t )

4 . So m e n d e l a f d e t t e a f s øg n in gsa rb e jde e r b å d e p r i va te a k tø re r o g o f f e n t l i ge myn d ig h e d e r n a tu r l i gv i s me re e n d ve l k o mn e t i l a t d e l t a ge i b å d e f i n a n s ie r i ng o g i d e u d v i k l i ng a f k o n k re te p ro j e k te r

5 . Org a n i sa to r i sk e r d e r i s k r i ve n d e s tu n d ve d a t b l i ve l a ve t e n mo d e l f o r AAK/AAU Sma r t C i t y s a ma rb e jd e t d e r r u mme r k o o rd i na t i o n o g s a mo rd n ing i n t e rn t i b e g g e v i r k s o mh e der s å ve l s o m ime l l e m d i s s e

6 . P ro j e k te r k a n h e re f te r e t a b le res i a l l e s k a la e r ( f r a k o n k re te b y ru ms p ro j e k te r me d p r i va t f u n d ing o p t i l EU Ho r i z o n 2 0 2 0 s a t sn i ng e r )

De næste skridt er …