Embed Size (px)
Citation preview
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 25. september 2007 Sag nr. 1 Emne: Forelæggelse af revisionsberetninger for nedlagte myndigheder samt revisionens tiltrædelseserklæring for Region Hovedstaden Bilag 16 - Forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden - Årsregnskab for 2006
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 25. september juni 2007 Sag nr. 3 Emne: 2. behandling af Budget 2008 - 2011 for Region Hovedstaden Bilag 5 og 6
Driftsbudgettet
Finansiering vedrørende drift: 2008Medicingaranti svarende til Region Hovedstadens andel 28,4Vagtcentral flyttes til anlæg 5,0Overskud fra AMGROS på 2007-niveau og vækst 6,6I alt 40,0
Merudgifter/mindrebesparelser vedrørende drift: 2008Reduktion af lønbesparelser 30,0Udvidelse af familieambulatoriet på Hvidovre Hospital 1,5Øgede midler til samarbejde med kommunerne 0,5Udviklingspulje til medicinske afdelinger 8,0I alt 40,0
Anlægsbudgettet
Finansiering vedrørende anlæg: 2008Revurdering af it udgifter 25,0I alt 25,0
Merudgifter vedrørende anlæg 2008Mammakirugi og plastikkirurgi til Herlev 21,0Energibesparelde investeringer med driftsbesparelser over maksimalt 5 år 4,0I alt 25,0
Politisk dokument
uden resume
1/6
107178-154956
THECA
Bestyrelsen
13. september 2007
MLL
Beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 13. september 2007 kl.
9.00
Til stede var Finn Aaberg, Knud Larsen, Evan Lynnerup, Bent Larsen, Kai
Petersen, Olav Aaen, Hans Toft, Ole Find Jensen og Jesper Christensen,
samt medarbejderobservatør Thomas Damkjær Pedersen.
01. Dagsorden
Dagsordenen godkendt, idet punkt 8 udsættes.
02. Meddelelser fra formanden
Vederlagsregulativet for bestyrelsen og repræsentantskabet er nu godkendt i
Statsforvaltningen.
03. Meddelelser fra direktionen
Den administrerende direktør orienterede om
a. Chaufførmanglen
b. Orientering om seneste erfaringer i Gøteborg.
c. Status for Rejsekort pilotprojekt
d. Udbud af tre regionale buslinjer i Region Hovedstaden
e. Lovforslag om ændring af forskellige afgiftslove
f. Kvalitetsbonus og -modregning
g. Infotainment – elektronisk information i busserne
h. Status for erhvervskortet
04. Fordeling af udgifter mellem kommuner og regioner
Indstilling:
Formandskabet indstiller, at
En i forhold til 2007 uændret fordeling af de ikke-direkte henførbare admi-
nistrationsudgifter på rutespecifikke udgifter og generelle administrations-
udgifter foreløbig lægges til grund for budget 2008, at
Der indhentes en vurdering af spørgsmålet om fordeling af de nævnte ud-
gifter hos et uvildigt statsautoriseret revisionsfirma, og at denne vurdering
drøftes i bestyrelsen.
2/6
107178-154956
THECA
13. september 2007
MLL
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt, dog således at et skønsmæssigt rammebeløb på 8 mio. kr.
omplaceres fra rutespecifikke omkostninger til fælles administrationsudgifter.
Bent Larsen og Evan Lynnerup udtrykte betænkelighed ved værdien af en revisor-
undersøgelse og tog forbehold for omplaceringen af 8 mio. kr.
05. Budget 2008. Andenbehandling
Indstilling:
Direktionen indstiller, at
bestyrelsen tiltræder de i ændringsnotatet beskrevne ændringer til budget-
tet, at
budgetbogen inklusive bilag herefter udtrykker Movias budget for 2008, og
at kommunernes og regionernes á conto bidrag til Movia i 2008 meddeles
kommunerne og regionerne i overensstemmelse hermed i henhold til ved-
tægten.
Beslutning:
Bestyrelsen besluttede,
at tiltræde direktionens indstilling med følgende ændringer:
o De fælles driftsudgifter reduceres med i alt 10 mio. kr., heraf 5
mio. kr. udmøntet i en reduktion af udviklingspuljen fra 15 mio. kr.
til 10 mio. kr., og de resterende 5 mio. kr. udmøntes af direktionen
o Et skønsmæssigt rammebeløb på 8 mio. kr. omplaceres fra rute-
specifikke udgifter til fælles administrationsudgifter. Fremtidige be-
slutninger om denne sag fastlægges af bestyrelsen i forlængelse af
den under dagsordenens punkt 4 besluttede revisorvurdering af de
rutespecifikke udgifter.
Bent Larsen og Evan Lynnerup udtrykte betænkelighed ved revi-
sorundersøgelsens værdi og tog forbehold for flytningen af 8 mio.
kr. fra rutespecifikke udgifter til fælles administrative udgifter.
at direktionen sammen med Region Sjælland inden udgangen af 2007 ud-
mønter en negativ budgetregulering på 16,7 mio. kr., som sikrer, at Regi-
on Sjællands samlede tilskud til Movia er uændret i forhold til førstebe-
handlingen den 28. juni 2007. Forslag til udmøntning forelægges bestyrel-
sen på mødet den 13. december 2007,
3/6
107178-154956
THECA
13. september 2007
MLL
at budgetbogen inklusive bilag tilrettes jf. ovenstående og herefter udtryk-
ker Movias budget for 2008, og at kommunernes og regionernes á conto
bidrag til Movia meddeles kommunerne og regionerne i overensstemmelse
hermed i henhold til vedtægten.
06. Takster 2008
Indstilling:
Direktionen indstiller, at:
vedlagte takstforslag for lokale rejser i takstområde Hovedstad vedtages
vedlagte takstforslag for lokale rejser i takstområde Syd vedtages
vedlagte takstforslag for lokale rejser i takstområde Vest vedtages
vedlagte takstforslag for grænsekrydsende rejser med tog mellem de tre
takstområder vedtages
hurtigbussen mellem Høje Tåstrup og Odsherred overgår til lokalt takstsæt
for takstområde Vest
der sker en præcisering af grænsereglerne vedrørende anvendelse af klip-
pekort over en takstgrænse
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt.
De på mødet omdelte takstblade for Takstområde Hovedstad og Takstområde Syd
erstatter de til mødet udsendte takstblade.
07. Driftsstatus for forretningsområderne
Beslutning:
Orienteringen taget til efterretning.
08. Godkendelse af anlægsregnskaber fra Hovedstadens Lokalbaner
Udsat
09. Frigivelse af anlægsmidler til Lollandsbanen
Indstilling:
Direktionen indstiller,
4/6
107178-154956
THECA
13. september 2007
MLL
at bestyrelsen frigiver i alt 2,0 mio. kroner i á conto anlægstilskud til 3
projekter på Lollandsbanen.
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt.
10. Frigivelse af anlægsmidler til Vestsjællands Lokalbaner
Indstilling:
Direktionen indstiller,
at bestyrelsen frigiver 6,0 mio. kroner til udbetaling af et á conto anlægs-
tilskud vedrørende opgraderingsprojektet for Vestsjællands Lokalbaner
A/S.
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt
11. Mission og vision for Movia
Indstilling:
Direktionen indstiller, at
udkastet til mission og vision for Movia drøftes og besluttes.
Beslutning:
De under drøftelsen faldne bemærkninger indgår i det videre arbejde med forret-
ningsplanen.
12. Kapitalforhold i Rejsekort a/s
Indstilling:
Direktionen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
5/6
107178-154956
THECA
13. september 2007
MLL
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt
13. Ændring af Movias vedtægt
Indstilling:
Direktionen indstiller,
at Movias vedtægt søges ændret ved at tilføje en bestemmelse om, at
kommunerne vælger stedfortrædere for deres valgte medlemmer af Mo-
vias repræsentantskab, og at disse deltager i repræsentantskabets møde i
alle tilfælde af forfald hos det valgte medlem.
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt.
14. Orientering om udbud af behovsstyret trafik
Indstilling:
Direktionen indstiller, at
orienteringen tages til efterretning
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt.
15. Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om takststigning i trafiksel-
skabernes offentlig servicetrafik
Indstilling:
Direktionen indstiller, at
det administrative høringssvar drøftes, idet bestyrelsen tager stilling til, om
Movia skal indsende supplerende bemærkninger til bekendtgørelsen.
Beslutning:
Indstillingen tiltrådt
6/6
107178-154956
THECA
13. september 2007
MLL
16. Besigtigelsesrejse for bestyrelsen
Indstilling:
Direktionen indstiller, at
tidspunktet for en eventuel besigtigelsesrejse drøftes og besluttes.
Beslutning:
En besigtigelsesrejse søges gennemført i foråret 2008.
17. Eventuelt
Intet
Mødet slut klokken 11.15
-----Oprindelig meddelelse----- Fra: Bent Larsen Sendt: 18. september 2007 11:56 Til: Mads Lund Larsen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Anette Haugaard Nielsen; Claus Hermansen; Glenn Telvig; Jeppe Gaard; Johannes Sloth; Jens Peter Langberg; John Sørensen; Mogens Buch-Larsen; Mette Kruse Danielsen; Per Gellert; Rene Bigandt; Søren Englund; Thomas Damkjær Petersen; Tommy Rasmussen; [email protected]; Jens Christian Sørensen; Joost Nielsen; Peter Krøyer Dahl; Sophie Løhde; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] Emne: SV: protokol vedrørende bestyrelsesmødet den 13. september Jeg bad om følgende tilføjelse til budgettet: "Region Hovedstaden ønsker, at der afsættes 3 millioner til 20 minutters drift på Frederiksværkbanen i 2008, når lokomotivfører situationen tillader det og at brugte busser i udbuddet af regionale buslinier overholder samme EU-miljøstandard som nye busser. Begge beløb inden for de økonomiske rammer før reduktionen af de 10 millioner under administrationsudgifter," hvilket bedes tilføjet beslutningsprotokollen. Med venlig hilsen Bent Larsen -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Mads Lund Larsen [mailto:[email protected]] Sendt: 17. september 2007 15:25 Til: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Anette Haugaard Nielsen; Claus Hermansen; Glenn Telvig; Jeppe Gaard; Johannes Sloth; Jens Peter Langberg; John Sørensen; Mogens Buch-Larsen; Mette Kruse Danielsen; Mads Lund Larsen; Per Gellert; Rene Bigandt; Søren Englund; Thomas Damkjær Petersen; Tommy Rasmussen; [email protected]; Bent Larsen; Jens Christian Sørensen; Joost Nielsen; Peter Krøyer Dahl; Sophie Løhde; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] Emne: protokol vedrørende bestyrelsesmødet den 13. september Der vedlægges beslutningsprotokol for bestyrelsesmødet den 13. september 2007. Venlig hilsen Mads Lund Larsen Bestyrelsessekretær Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 3613 1505 [email protected]
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 25. september 2007 Sag nr. 4 Emne: Vedtagelse af strategi for sundheds-it Bilag 4 - Eksternt review fra Deloitte af det hidtidige epj-arbejde af 24. april 2007
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 25. september juni 2007 Sag nr. 6 Emne: Overordnet politisk grundlag for den regionale udviklingsplan Bilag 3 - Korrekturversion af bilag 2: "Administrationens forslag til justeringer i udkastet til det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan"
1
Udkast af 11. september 2007 Regionsrådet i Hovedstadsregionen Overordnet politisk grundlag for den regionale udviklingsplan. Indledning I forbindelse med strukturreformen indføres den regionale udviklingsplan som et nyt strategisk instrument, der skal opstille visioner og sigtelinier for den ønskelige regionale udvikling. Vi får hermed mulighed for at sætte ord, visioner og værdier på vores hovedstadsregions udvikling. Den skal således udtrykke visionen for den samlede fremtidige udvikling på tværs af kommunegrænser og sektorområder. Vores særlige rolle som Danmarks eneste metropolregion medfører nogle unikke muligheder, men stiller også regionen overfor særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår, som landets øvrige regioner opererer under. Regionen rummer i en international sammenligning nogle helt unikke kvaliteter. Vi har en storbyregion, hvor det ikke handler om et enten-eller, men hvor vores styrke og muligheder ligger i et både-og. Vi er istand til både at have et dynamisk, højteknologisk erhvervsliv og traditionelle håndværks-, service- og produktionsvirksomheder. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked og høj sikkerhed for den enkelte medarbejder. Vi har rekreative områder med skov og strand, som ligger side om side med den trafikale infrastruktur. Vi tilbyder videreuddannelses- og opkvalifiseringsmuligheder for både højt og lavt uddannede. Vi kan tilbyde hyggelige, afslappede by- og naturmiljøer og et storbycentrum med tilbud på internationalt niveau. Den altoverskyggende udfordring bliver at bringe de regionale aktører sammen om en ny helhedstænkning, som binder de forskellige udviklingsområder sammen i en fælles vision for regionen, og som udmøntes i klare strategier på de problemstillinger, som der aktuelt er mest behov for og størst mulighed for at påvirke. Dialog mellem aktørerne – regionen, kommunerne, erhvervslivet, arbejdsmarkedets organisationer, ministerierne, universiteter, uddannelsesorganisationer samt borgerne og vores egne ansatte – er derfor et centralt element i dette nye strategiske arbejde. Dialogen skal føre til en fælles vision for regionen. Udviklingsplanens vision skal favne de mange store udfordringer, som en international storbyregion i globaliseringens tidsalder står overfor. Samtidig skal udviklingsplanen sætte fokus på udvalgte emner, hvor udviklingen presser på for politisk handling. De centrale emner i regionens første udviklingsplan bør derfor være den trafikale infrastruktur, uddannelse og udvikling af arbejdsstyrken og en miljømæssig bæredygtig udvikling sammen med den allerede udarbejdede erhvervsudviklingsstrategi. Rammerne for hovedstadsregionens arealmæssige udvikling fastsættes gennem den statslige og kommunale planlægning. Udviklingsplanen er dermed ikke en ny regionplan, men vil tage udgangspunkt i det statslige fingerplandirektiv 2007.
Slettet: 2
Slettet: juni
Slettet: Vækstforums netop udarbejdede erhvervsudviklingsstrategi indgår som en del af grundlaget herfor.
Slettet: I henhold til Folketingets lovgivning skal Regionsrådet ved årsskiftet 2007/2008 være færdig med et forslag til den første regionale udviklingsplan
2
Bæredygtig vækst Hovedstadsregionens særlige geografiske placering som en del af Øresundsregionen indebærer helt særlige vækst- og udviklingsmuligheder. Samtidig er regionen et område præget af fremsynede kommuner og erhvervsvirksomheder, som aktivt arbejder på at skabe arbejds- og livsmuligheder med en offensiv holdning til miljøet. Der er således i regionen et stort potentiale, der bør komme til udtryk i hovedstadsregionens regionale udviklingsplan. For at skabe en nordeuropæisk metropol på et bæredygtigt grundlag. Vores fortsatte udvikling skal derfor være præget af en forstærket indsats for miljøet. Vi skal begrænse luftforureningen, herunder CO2-udledning, støjproblemerne og de miljøfarlige affaldsstoffer. Fortætning af væksten og sikring af det grønne Hovedstadsregionens byvækst skal også fremover bygge på fingerplanen. Balancen mellem byvækst og det grønne og blå skal fastholdes. Væksten skal ske, så der sikres en samlet kvalitet i hele hovedstadsregionen. Væksten skal derfor først og fremmest foregå i områder, der er eller bliver dækket med kollektiv trafik. Dvs. en tættere vækst i byen og i stationsnære områder og/eller ved en aktiv omdannelse af forslumrede erhvervsarealer. Natur og kultur Fritidslivet får en større og større indflydelse på kravene til omgivelser og aktiviteter. Hovedstadsregionens grønne kiler, den grønne ring, Kongernes Nordsjælland og tætheden til vand og strand med skove og strandparker samt klippeøen Bornholm, er de væsentligste aktiver i hovedstadsregionens grønne profil. I konsekvens af tidens industrilignende landbrug og byområdernes konstante vækst må der søges en balance, således at det åbne land deles i to kategorier. Områder hvor landbrugsarealerne optræder som reelle åndehuller mellem den bymæssige bebyggelse, og så egentlige landbrugsområder, hvor byen fungerer på landbrugets præmisser. Oplevelse af vores historie, kulturarv samt de kulturelle og sportslige udfoldelser er en del af vores selvforståelse, men også en del af det image regionen skaber i udlandet. Internationalt trafikknudepunkt Vores metropol er afhængig af en smidig og hurtig afvikling af vare- og persontransporter rundt i regionens område såvel som til og fra regionen. Den europæiske hvidbog peger på det ønskelige i, at man maximalt udnytter de forskellige muligheder i Europa for at benytte vandveje og baner for at skåne miljøet. Dette rejser en række principielle spørgsmål til Hovedstadsregionens fremtidige udvikling af de trafikale systemer, der bør belyses og tages stilling til i den regionale udviklingsplan. En moderne storby er præget af store varetransporter og megen persontrafik. Lufthavne, banegårde og havne skal placeres i tilknytning til byen, men således at byens indre liv og miljø ikke ødelægges eller generes. Den regionale udviklingsplan bør derfor indeholde forslag til principper for en ny jernbane- og havnestrategi. Overvejelser omkring den manglende direkte adgang til en Atlanterhavshavn og Østersøregionens udviklingspotentiale bør indgå.
Slettet: I forbindelse med udviklingsplanen kortlægges hovedstadsregionens attraktioner, anlæg m.v., og der skal tegnes et fælles udviklingsperspektiv.
Slettet: et bud på
3
Luftfarten er i voldsom vækst. En del af denne vækst kan afløses af nye højhastighedstog, som kan være med til at nedsætte CO2-udledningen. I dag er Storebælts nuværende kapacitet stort set udnyttet. Øresundsbroens benyttelse er i stor stigning. Svenskerne arbejder med en udbygning af deres banesystemer. Den regionale udviklingsplan skal anskueliggøre, hvorledes vi kan sikre den fortsatte udvikling af regionen som nordeuropæisk trafikknudepunkt, samtidig med at det sker på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Den regionale udviklingsplan skal i den forbindelse forholde sig til nye faste forbindelser med plads til baner over Femern og Helsingør-Helsingborg. Og disse forslag skal ses i sammenhæng med Øresundsregionens eget behov for udbygning af den fælles trafik. Trængselsproblemer i regionen Den gunstige økonomiske udvikling i Hovedstadsregionen har igennem de seneste år medført meget betydelige trængselsproblemer i trafikken – både den individuelle i bil og den kollektive i busser og tog. Det samfundsmæssige tab for vores borgere, pendlere og erhvervsliv er betragteligt. Og alle prognoser viser, at det vil blive meget værre i de kommende år, hvis der ikke hurtigt træffes beslutninger om vidtgående og nyskabende trafikløsninger. Infrastrukturen skal matche behovet for borgernes øgede mobilitet for at finde det rette arbejde og virksomhedernes fortsatte specialisering med deraf følgende behov for større arbejdskraftoplande. Fokus må være på såvel forbindelser ind og ud af byen, som rundt og på tværs i regionen. Der må tages højde for den stærkt stigende trafik på tværs af regionen, bl.a. gennem udbygning af de kollektive trafikforbindelser og de tværgående veje. En særlig udfordring er den trængsel som opleves inde i og omkring Københavns centrum. Trafikpropper, parkerings- og miljøproblemer i hele regionen betyder, at der er behov for en bred vifte af nye løsninger. Kollektiv trafik Vores storby-region har behov for et veludbygget kollektivt trafiksystem, der kan bringe mennesker rundt til de mange gøremål og opgaver – arbejds-og uddannelsesmæssigt som fritidsmæssigt - som hovedstadsregionen byder på. Derfor må metroudbygningen følges op af et letbanesystem. En letbane i Ring 3 sporet fra Ishøj/Brøndby over Glostrup til Lyngby og forbi DTU samt koblet til lokalbanerne i nord er første skridt på vejen. Samtidig må vurderes mulighederne for yderligere letbane-udbygninger. Byens indre vejsystemer må ikke sande til i unødige tilkørsler. Det bør være attraktivt at benytte de kollektive trafikmidler, ligesom der må skabes sammenhæng i afviklingen af den daglige transport - mellem busser, tog, cykler og biler. Der bør ske en væsentlig udbygning af ”parker og rejs – faciliteter” med tilhørende servicearealer, placeret ved de trafikale knudepunkter, som stærkt forbedrer kombinerede transportformer. Og der må vurderes nye ringvejsforbindelser – såvel i den indre som ydre del af regionen. Den regionale udviklingsplan bør anskueliggøre dette. Byens gennemgående motorveje skal fastholdes, således at byens boligområder ikke belastes af trafik herfra, hvis der indføres den ene eller den anden form for adfærdsregulerende virkemidler, som f.eks. ITS og miljøzoner. I tilfælde af indførelsen af trængselsafgifter, bør de altid bruges til finansiering af udbygning af den kollektive trafik, trafikale knudepunkter eller andre foranstaltninger, der kan fremme brugen af denne.
Slettet: Den regionale udviklingsplan skal indeholde en plan for P-pladser ved den kollektive trafiks nøglepunkter.
Slettet: trængselsafgifter
4
Hovedstadsregionen har et udbygget cykelstisystem til arbejdspladstransport og fritid. Som et led i sundhedsfremmepolitikken opbygges mange steder en udbygget brug af cykelstinettet til arbejdspladskørsel. Den regionale udbygningsplan bør samle planerne og pege på løsninger af ”missing links” og pege på mulige udviklinger i samspillet med den kollektive trafik – cykel parkering etc. Der skal tages højde for en høj koncentration af arbejdspladser. Samspil, uddannelse og udvikling i arbejdsstyrken Vitaliteten i en metropol beror på et tæt samspil på alle leder mellem de borgere, der bor, arbejder og virker i den. Det der skal til for at skabe den internationale dimension i kvaliteten i hovedstadsregionen er - et generelt højt uddannelsesniveau med muligheder for hele tiden at supplere eller videreudbygge viden og kompetence - nemme muligheder for at nå hinanden og skabe samarbejder på kryds og tværs mellem erhvervsliv, offentlig sektor, universiteter og uddannelsessteder - samt udbygningen af det internationale kontaktnet. Derfor må den regionale udviklingsplan også indeholde en uddannelsesplan, som bygger på en afdækning af regionens kommende behov for arbejdskraft og kompetencer. Det er nødvendigt at få afdækket de initiativer af uddannelsesmæssig karakter, der skal iværksættes, så borgerne både på kort og lang sigt kan løfte de kommende udfordringer. Målet må være at uddanne og udvikle på en sådan måde, så ingen bliver marginaliseret samtidig med, at regionens behov som videnstung metropol tilgodeses. Hvor uddannelsestilbuddene udvikler både det enkelte talent og også giver de ufaglærte og kortuddannede et samlet kundskabs- og kompetenceløft i regionen. Den regionale udviklingsplan skal rumme sådanne forslag samt forslag til uddannelsesinitiativer, som tager afsæt i regionens struktur og lokale forskelligheder. Der skal i den forbindelse ske en særlig inddragelse af plejeomsorgsuddannelserne. Grøn region De mange miljø- og energiinitiativer i kommunerne, forsyningsselskaberne, universiteterne og erhvervslivet tegner et billede af hovedstadsregionen, som en betydelig og avanceret miljøregion. Vi skal være langt fremme med udviklingen af affaldshåndtering, vindmøller, kraftværker, nye brændselsformer og grønne regnskaber/budgetter. Det bør også finde udtryk i den regionale udviklingsplan. Hovedstadsregionens ansvar for grundvandet og mulighederne for at fremme den teknologiske udvikling ved løsningen af denne opgave bør indgå heri. Erhvervsliv og offentlig sektors brug af grønne regnskaber og energibesparende indsatser kunne også være med til at skabe et overblik og indsigt i de mange initiativer, der samlet set også er med til en bæredygtig udvikling, og hvor universiteter yder en betragtelig forskningsindsats. Afslutning Regionens udvikling må ses i et stadig større globalt perspektiv. Vi skal være den førende nordeuropæiske metropol. Det kræver et nært samspil med de nærmeste andre områder i Øresunds- og Østersøregionen – dvs. Region Sjælland, Region Skåne og Nordtyskland med Hamborg-Berlin. Og det kræver at vi får en tættere kontakt til EU og bliver bedre til at udnytte de muligheder, det giver. Vi skal udvikle vores Hovedstadsregion sammen med alle dem, som også vil være med til at udvikle vores storbyregion. Det skal vi gøre i tæt dialog med alle centrale aktører som erhvervsliv,
5
kommuner, ministerier, universiteter, uddannelsesorganisationer, arbejdsmarkedets organisationer, vores egne ansatte osv., ligesom vi skal skabe en åben og medinddragende proces for regionens borgere. Og vi skal bruge de mange vigtige samarbejdsorganer, som vi er en del af. Det gælder bl.a. Kommunekontaktudvalget, Vækstforum, Beskæftigelsesrådet, Øresundskomiteen og EU’s regionsudvalg.
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 25. september juni 2007 Sag nr. 7 Emne: Kriterier for udviklingstilskud til uddannelsesinstitutioner Bilag 2 - Revideret notat af 11. september 2007: "Kriterier for tildeling af udviklingsmidler på uddannelsesområdet"
Koncern Regional
Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48205000
Direkte 4820 5514 Fax 48205661
Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29190623 Journal nr.: 200706533 Dato: 11. september 2007
Kriterier for tildeling af udviklingsmidler på uddannelsesområdet Mulige modtagere Fastlagt i lovgivningen:
Uddannelsesinstitutioner på ungdoms- og voksenuddannel-sesområdet: Gymnasier, HF-kurser, Erhvervsskoler, SOSU-skoler, Voksenuddannelsescentre herunder også til FVU og Ordblindeundervisning for voksne • Forsøgslignende karakter Tilskuddets karakter • Formåls- og tidsbestemt • Anlægstilskud
(der kan ikke ydes grund- og drifttilskud til den ordinære undervisning).
Faglige fokusområ-der Ungdomsuddannelse til alle.
95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Region Hovedstaden starter godt 95 % på en uddannelse; men kun ca. 79 % gennemfører. Frafaldet er for stort og skal nedbringes. Der skal derfor ske en styrkelse af indsatsen over for særligt udsatte grupper blandt unge og voksne, herunder personer med anden etnisk baggrund og en styrkelse af ind-satsen i områder af regionen, der har et mindre udbygget ud-dannelsessystem
Videregående uddannelse til mere end halvdelen. Med baggrund i den internationale metropol-konkurrence er
det vigtigt, at Region Hovedstaden har en veluddannet be-folkning. Kun 48 % af en ungdomsårgang i regionen forven-tes i dag at gennemføre en videregående uddannelse. For at øge andelen skal der være særligt fokus på at bryde vante uddannelsesmønstre, fx i forhold til køn, etnicitet eller social
baggrund og på at give nye og inspirerende muligheder over for særligt motiverede eller talentfulde unge
Uddannelser på højt internationalt niveau. Det er afgørende vigtigt, at udbuddet af uddannelser afspejler
det omgivende samfunds behov. Region Hovedstaden er af-hængig af fleksible, lyttende og fremadskuende uddannelses-institutioner, som mere ser sig selv som en uddannelsespart-ner end som en uddannelsesudbyder. Der skal derfor sættes fokus på, at udvikle uddannelser til nye behov i overens-stemmelse med regionens behov.
Hurtige og smidige uddannelsesforløb .
Tempotabet skal mindskes. Gennemsnitligt bruger en dansk kandidat 3-4 år mere på sin uddannelse end tilsvarende uden-landske kandidater. Der skal derfor fokuseres på vejlednings-indsatsen, på overgangsproblemer mellem uddannelserne og på realkompetenceafklaring for at øge tempoet i uddannel-serne.
Løbende opkvalificering af arbejdsstyrken .
Arbejdsstyrken skal være langtidsholdbar. Kravene på ar-bejdsmarkedet ændrer sig i disse år så hurtigt, at der er behov for løbende kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken – livslang læring. Der skal derfor fokuseres på at opkvalificere de dårligst uddannede og øge deres deltagelse i voksen- og efteruddannelse, men også på at udvikle flere tilbud om efter og videreuddannelse af højtuddannede.
Organisatoriske principper • bringer uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere
sammen på en ny måde og gerne på tværs af uddannel-sesniveauerne – der kan også deltage institutioner uden for regionen
• dokumenterer sin nyskabende karakter og/eller forholder sig til tidligere initiativer inden for området
• har et regionalt perspektiv, så resultaterne er vigtige for regionens uddannelsespolitiske målsætninger. Projekter-ne skal have en størrelse og betydning, så det gør en for-skel.
• Opererer med finansiering fra flere parter. Det kan være statslige puljer, socialfondsmidler, egenfinansiering o.l.
Side 2
Administration Det tilrettelægges en smidig administrativ proces, så der ikke
i unødigt omfang bruges ressourcer på projektadministration. Der vil blive udarbejdet en vejledning og et administrations-grundlag. Der lægges vægt på, at processen bliver enkel og ubureaukratisk. Der vil blive fastsat ansøgningsfrist 2 gange årligt.
Side 3
