MA

J 2

013

” Man skal jo vide, hvad det rigtige er, hvis man skal kunne gøre det forkerte”

Signe Molde-Amelung

Vind billetter til Roskilde- festival

REAKTION 3 Fuldtid på SDU

Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard diskuterer denne måned heldagsuniversitetet.

4 Leder

UNIVERSITET 6 Det bedste studie

3. maj er ”de studerende dag” på SDU. Det bliver fejret med vilde kampe og konkurrencer studium mod studium – må det bedste studie vinde.

8 Praktik: Er erhvervserfaringen lønnen i sig selv?Få svaret på om et ulønnet praktikophold kan betale sig

10 FordomsmøllenDenne måned stiller vi skarpt på redaktionens eget studie: Journalistik

12 Kedsommerlige campusbyerNår sommeren begynder, bliver campusbyerne tømt for studerende. RUST undersøger, hvorfor det skal være så ensomt at blive tilbage?

14 Få det bedste CVKarrierecenteret i København giver dig opskriften på, hvordan du scorer sommerjobbet.

16 BladkulturLæs i denne måned artiklen Er Camus død? fra Litteraturvidenskabs Salon 55

18 Filmfestival med guldæg Syddansk Universitet har sin helt egen filmfestival.

20 En forening for fællesskabet De studerende på erhvervsøkonomi er gået sammen for at skabe et bedre studiemiljø.

21 Sønderborg er et nationalitetsmekka 70% af de studerende i Sønderborg er ikke danskere

22 Nak og studier SDU har sin egen jagtforening, hvor du kan få jagttegn til engrospris

SAMFUND 24 Sit eget modstykke

Mød Signe Molde-Amelung, der det ene år overtræder våbenloven og det andet står som værtinde på X Factor-scenen

29 På tomlen fra Danmark til Singapore En billig sommerferie? Få inspiration fra Kaspar Meitel, der har brugt et halvt år på at blaffe fra Danmark til Singapore.

32 Sommerferie på SU: Verdensborger for en kort bemærkningKom ud i verden og arbejd frivilligt for billige penge.

34 En orange følelse på en grøn mark Hvis du ikke har oplevet The Orange Feeling, kan du læse om den her.

36 Dannie Druehyld: Hagadissen fra Rold Skov Langt ude i en skov bor Danmark eneste erklærede heks – eller hagadisse, som det hedder.

40 Arven fra arbejderne Få afklaret kolonihavens historie.

41 Social sommerbolig på SUEmil Tønder Andersen har valgt en alternativ studiebolig og har i sommer-månederne adresse i kolonihaveforeningen Mirabella.

TUMULT 42 Traditionen tro: Det mægtige majtræ

Majstangen er mere end bare til pynt 43 Fire finurlige festivaler

Der findes billige alternativer til Roskildefestival, hvis budgettet strammer. 44 Forudsat at du har lyst til at fortsætte

Månedens ’novelle’ er et uddrag af Daniel Boysen Pedersens bog, som du kan vide! Forudsat, at du har lyst til at læse videre, altså.

46 Hold ferie for en million – mindst Har du en pengetank, hvor du svømmer i guldmønter? Læs her, hvordan du gør et indhug i formuen med dyre oplevelser.

47 Kalender Hvad sker der i din campusby denne måned?

INDHOLD 12

18

24

44

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

DEN STORE GATSBY I 2D OG 3DPÅ DET STORE LÆRRED

CHAMPIONS LEAGUE FINALEPÅ DET STORE LÆRRED

DANMARKSPREMIERETORSDAG 16. MAJ

Husk dit studiekort! Mandag-torsdag slår vi nemlig en 10’er af billetprisen.

LIVETRANSMISSION I SAL 1LØRDAG 25. MAJ KL. 20.45

Der bliver kampstemning i salen, når � naleholdene brager sammen.

Når man taler om kvaliteten på universitetets uddannel-ser, tænker man især på, om underviseren har gode pæda-gogiske evner – det vil sige er god til at formidle ny viden til os studerende. Høj kvalitet hænger for man-ge studerende entydigt sam-men med en god underviser i et godt undervisningslokale. Det er klart, at mødet mel-lem studerende og undervi-ser er utroligt central for en god uddannelse, men det er dog kun én del af et alment universitetsstudie, der især er præget af selvstudie. Det skal påpeges, at der er stor forskel på antal undervisningstimer på tværs af studier. Faktisk er Danmark europamester på dette område, da en ingeniør-studerende har 28 undervis-ningstimer om ugen, mens en humaniorastuderende må nø-jes med kun 13 timer om ugen.Men kigger vi på den gennem-snitlige studerende, fortæller en stor undersøgelse fra Aar-

hus Universitet, at den danske studerende i gennemsnit kun har omkring 12 timers under-visning om ugen.

Fra lovens side er der tale om et fuldtidsstudie, og dermed er kravet, at den studerende skal have en arbejdsbyrde, der svarer til et fuldtidsjob på 37 timer om ugen. Med 12 timers undervisning giver det 25 ti-mer til selvstudie. Det betyder, at selvstudiet, tiden udenfor undervisningslokalet og uden underviser, er hele to tredjede-le af det samlede studiet. Der-for skal vi væk fra kun at have fokus på undervisning, time-tal og pædagogik. Vi skal have blikket ud af undervisningslo-kalet og se hele universitetet. Desværre er der i dag rigtig mange studerende, der kun befinder sig på universitetet, når de har undervisning. Man ankommer til universitetet få minutter før, forelæsningen begynder og forsvinder igen få minutter efter, den er fær-

Fuldtid på SDUdig. Det er ødelæggende for fagligheden for den enkle og for det sociale mellem de stu-derende i studiemiljøet. Det stiller samtidig nye krav til både studerende, undervisere og universitets ledelse.

Underviserne skal i langt hø-jere grad sætte rammerne for læring før og efter undervis-ningen. Det er vigtigt, at man ikke kun har krav til, hvad der sker i undervisningslokalet, men også har krav til det, der skerudenfor lokalet og ikke bare henvisninger til det, man skal læse i pensum. Læring er me-get mere end at læse. Men hvis underviserne skal kunne sætte rammer for læring udenfor undervisningstimerne, kræ-ver det også, at universitetet har de fysiske rammer i orden. Vi studerende skal kræve, at vi har mulighed, plads og motivation til at være på Syd-dansk Universitet på fuldtid: 37 timer om ugen. Sådan er

det ikke i dag, hvor der sim-pelthen mangler miljøer på universitetet, hvor studerende har lyst til at tilbringe hele deres arbejdsuge. Vi skal ikke bare kræve gode undervis-ningslokaler, der motiverer til fordybelse og læring. Vi skal kræve andre lokaler og arealer på Syddansk Universitet.

Et fuldtidsstudie er en tredje-del undervisning og to tredje-dele selvstudie. Derfor kræver vi studerende bedre rammer til selvstudie på universitetet, så vi ikke skal bruge størstede-len af vores universitetsstudie udenfor universitetet. Kilder:• http://www.kristeligt-

dagblad.dk/artikel/ 422402:Danmark--Danske-universiteter-har-rekord- forskel-i-timetal

• http://www.altinget.dk/artikel/di-raser-over- studerendes-korte- arbejdsuge

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende

RUSTREAKTION

3

Nr. 4 – 2013

Aoccdrnig to a rscheearch at Cmabrigde Uinervtisy, it deosn’tmttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoatnttihng is taht the frist and lsat ltteer are in the rghit pclae.

Vi har fået mange bemærkninger om vores evner til at sætte komma og huske apostrofer de rigtige steder. Først og fremmest vil vi bare gerne sige tak.

TAK, fordi I læser vores blad. Vi bliver ikke andet end glade, når I pointerer, hvordan vi kan blive endnu bedre.

Vi er seks studerende, der, samtidig med et hæsblæsende stu-die, skriver og producerer RUST. Men det er selvfølgelig ingen undskyldning for ikke at være fejlfrie. Nu har vi hyret en kor-rekturlæser, så vores kommafejl ikke skal springe jer i hovedet. Eller øjnene. Og fra næste semester bliver det endda en sød med-studerende!

For RUST er ikke bare fingerkriblende skribenter. RUST er af og for alle. Så har du evner inden for komma, marketing, fester eller farvelægning, så vil vi gerne høre fra dig! Vi kan helt sikkert bru-ge dig. For eksempel holder vi den 17. maj den allerførste RUST FREDAGSBAR i Nedenunder på Campus Odense. For RUST er først og fremmest vores legeplads - alle idéer er velkommen.

En legeplads af oplevelser er, hvad vi på redaktionen håber, som-meren vil bringe. I denne måned bringer vi gode råd, hvad en-ten du skal bruge sommeren på at arbejde, skyde lerduer, være frivillig i Indien eller besøge ukendte festivalstelte. For man skal bestemt ikke blive i sin campusby i sommermånederne. Vel? I ”Kedsommerlige campusbyer” undersøger vi fænomenet og for-dommen om, at når solen begynder at blive længe på himlen, forsvinder de studerende hurtigere fra campusbyerne, end man kan nå at råbe ”SU-reform”.

Vi håber, du vil bringe RUST med på din sommerferie og tøv ikke med at sende os et visuelt facebook-postkort fra fjerne egne eller din herlige hjemby. Husk, at du i denne måned både kan vinde billetter til Roskilde Festival og en god bog til stranden.

God sommer og held og lykke med eksamenerne!

PS. Claus har ikke rettet denne leder. Den er for egen regning.

Forsidefoto Gitte Post

Layout Rosendahls Print - Design - Media

Annonceansvarlig Charlotte Harlev mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Fotograf: Jens Feveile

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Stine Voigt de KlaumanChefredaktør

Ann-Sofie Guldbæk RasmussenRedaktør

Peter Blæsild Redaktør

Maja Mackintosh JohansenRedaktør

Lars Düwel Redaktør

På vegne af redaktionen

Rebecca Bodnia Stine Voigt de Klauman

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.Korrekturlæser: Claus Christoffersen

LEDER

Rebecca BodniaAnsv. chefredaktør

RUSTREAKTION

4

Nr. 4 – 2013

Download det nye sæsonprogram på odensesymfoni.dk

Garanti for gåsehud

Ung-/Stud.

50%for

stu

der

ende

og

unge til og med 26 år.

odensesymfoni.dk

Nøglekunde - Nøglepakker: Mesterværker – Maestro Vedernikov -

Artist in Residence - Kammerkoncerter – Carl Nielsen - Stjernepakkenkoncerter2013/2014

nye si

1

RUST nr4 Sæsonstart.indd 1 15-04-2013 12:09:38

Det

Bordfodbold, volleyball og backgammon. I Odense skal det bedste studie inden for 16 vidt forskellige discipliner findes, og alle skal fejres med en kæmpe fest i Nedenunder. Fredag den 3. maj er udnævnt til de studerendes dag, og det skal fejres i alle SDU’s campusbyer, hvor det er alle mod alle.

Af Rebecca Bodnia

Fredag den 3. maj. Fra klokken 10 til klokken 01. På 13 timer skal vinderstudiet inden for blandet andet lerdue-skydning og FIFA findes. 16 discipliner og 15 institutter kæmper om en indgraveret pokal, en institutfest med drikkevarer og DJ og æren af at kunne pryde sig med titlen som vinder af Institut-dysten 2013.

Sådan bliver dagen fejret på Campus Odense. For fredag den 3. maj er udnævnt til ”de studerendes dag” i alle SDU’s cam-pusbyer. I Kolding bliver der dystet i sækkevæddeløb, fodbold, kapspisning og tovtrækning mellem studierne, og kl. 16.30 giver Lasse Rimmer et grin med på vejen med et standupshow. Og så bliver grillen tændt, og fredagsbaren ”Ubåden” holder fest. Esbjerg fejrer for første gang også dagen med forskellige konkur-rencer og gratis frokost og fest!

Dagen er drevet af frivillige kræfter, og projektleder for Institut-dysten i Odense og daglig studerende på SDU, Stine Eriksen, hå-ber, at dagen bliver en tradition fremover. ”Vi kunne godt tænke os, at de studerende får et tilhørsforhold til universitetet og et bedre studiemiljø. Der har været klar efter-spørgsel på en sociale dag, hvor alle er på lige fod. Så forhåbent-ligt bliver det en tradition fremadrettet,” fortæller hun.

Den afsluttende konkurrence i Odense er ’den store udfordring’, hvor disciplinerne er hotdog-spisning, strikning og ringridning på løbehjul på tid. Der skal først sættes 10 masker op og strik-kes 10 rækker, herefter spises 10 hotdogs, hvorefter en person skal fange en ring på løbehjul. Vinderholdet får billetter til Ware-house-festivalen.

Det samlede vinderinstitut i Odense får en fest for 100 stude-rende med drikkevarer og DJ. Derudover bliver de udødeliggjort ved indgravering på den store institutdyst-pokal, der kommer til at stå på campustorvet i en montre sammen med en institutvæg, hvor vinderbilledet hvert år bliver hængt op. Det hele afsluttes om aften i fredagsbaren Nedenunder, hvor alle er inviteret til fest.

Find det endelige program på institutdystens facebookside.

BEDSTE studie

*Tilmelding kan ske på selve dagen.

Den store institutdyst i Odense

Formiddagskonkurrencer (10.30 – 13.00) Ikke i rækkefølge

Skeet-skydning (udendørs) Skyd lerduer på tid. Jagttegn ikke påkrævet, men du skal være ædru.

Vandløbet* (svømmehallen) Hurtig løb på vandet med måtter. Jesus bare med lidt snyd.

Høvdingbold (Hal 1)

Rundbold (udendørs, B1913 baner)

FIFA (konferencelokaler, campustorv) Enkeltmandsturnering på PlayStation.

Krolf (krolf banerne) Krolf er en sport opfundet på Fyn og er en blanding mellem krokket og golf.

Kasselegen (krolf banerne) 10 studerende, 9 kasser. Ingen må røre jorden.

Fodbold (udendørs B1913 baner)

Volleyball (Hal 2)

Tæm Tyren* (campustorvet) Bliv siddende på en rodeo-tyr så længe som muligt.

Eftermiddagskonkurrencer (13.00-15.30) Ikke i rækkefølge

Den sexede SDU-Quiz (Nedenunder)

Bordfodbold (Nedenunder)

Backgammon (Nedenunder)

Kongespil (udendørs, B1913 baner)

SDU-Rundt Stafet* (udendørs, hovedindgangen) Løbe-stafet med hold á fire.

Afslutning kl. 16.00 med ’den store udfordring’ på campustorvet!

RUSTUNIVERSITET

6

Nr. 4 – 2013

U18 og studerende

50% RABAT

Læs mere og køb billetter på www.odenseteater.dk

STORE SCENE 25. APRIL - 4. JUNI

Af Terrence McNally med musik af David Yasbek

DET’ BARE MÆND

MANDAG - FREDAG KL. 19.30 | LØRDAG KL. 16.00

Se smagsprøve her!

Odense Teater viser bare mænd for fuld udblæsning i forårets charmerende

musicalversion af den store filmsucces THE FULL MONTY om en flok arbejdsløse

mænd, som bestemmer sig for at lave et mande-stripshow, der skal få pigerne til

at dåne - og økonomien til at hænge sammen igen!

Får de styr på koreografien? Kan de stå sammen, når det virkelig gælder?

Tør de “go Full Monty”?

Forening eller studerende?

Giv dine prints en skalle!

Mediegrafiskværksted

På Mediegrafisk Værksted kan du fremstille alt hvad du skal bruge til din forening eller dit event. Storformat print (plakater og banner til både indendørs og udendørs brug), t-shirts med tryk, badges samt mulighed for at redigere din promotions video. Har du brug for hjælp til billedebehandling og opsætning af dit projekt, hjælper vi dig gerne på vej.

Du kan også indbinde dit speciale så det ser præsentabelt og eksklusivt ud. Ønsker du flotte A4 eller A3 print i klare farver og på papir af god kvalitet, er dette også muligt.

Priserne er naturligvis studievenlige og alle der fremviser gyldigt studiekort får 10%.

Og så har vi ekspress levering – du kan nemlig få dit materiale med hjem samme dag.

Kulturmaskinen.com Farvergården 7 - 5000 Odense C

‘Like us’ på Facebook, så er du opdateret

med happenings, kurser og priser.

Praktik:

”Det er vist kun til pynt,” lyder det fra projektlederen for kom-munikation Kasper Hansen med et glimt i øjet, da Mads Chri-stensen træder ind af døren med træningstasken hængende over skulderen. Han er færdiguddannet Cand.Mag i International Virksomhedskommunikation og var under sin uddannelse på SDU et halvt år i ulønnet praktik hos Fonden for Entreprenør-skab.

Den uformelle stemning har Mads Christensen været meget glad for gennem hans praktikforløb, og det mærkes tydeligt. Han var ansat som praktikant hos Fonden for Entreprenørskab på Danish Entrepreneurship Award 2011, og som han selv siger, fungerede han som et slags ”pilotprojekt” for dem. Virkeligheden omkring praktik ramte dog Mads Christensen, da det gik op for ham at for at få praktikopholdet, så skulle han arbejde gratis:

”Jeg havde en forventning om, at man blev lønnet i praktik. Det er hardcore at skulle arbejde 37 timer, nogle gange måske 45 timer om ugen for en virksomhed, der i stedet for løn giver et skulderklap.”

Helene Kristensen har også været ansat som praktikant på Da-nish Entrepreneurship Award 2012. For hende var praktikop-holdet en naturlig del af hendes uddannelse som Cand. Negot i Marketing, Globalization and Communication på SDU. At arbej-det var ulønnet havde ingen betydning for hende, da hun gen-nem praktikopholdet ville modtage SU. Hun lagde i stedet stor vægt på den erhvervserfaring, som hun ville få til gengæld og gjorde organisationen opmærksom på hendes ønsker og behov:

”Til jobsamtalen lyttede de meget til mine ønsker, og hvad jeg gerne ville have ud af praktikken, og derfor fik jeg blandt andet lov til at arbejde med sociale medier, som jeg rigtig gerne ville. Det lød meget som om, at de havde lyst til, at man skulle komme derfra med nogle kompetencer, man kunne bruge senere hen.”

Mindre virksomheder kan være bedre Skrækhistorierne er mange omkring, hvad en praktikant får af arbejdsopgaver, og de kan i værste tilfælde bestå af kaffebryg-ning og kopierarbejde i lange baner. Det var ikke tilfældet for Mads Christensen, der blev sat til benhårde PR -og kommunika-tionsopgaver samtidig med, at han blev oplært som webredak-tør. Dog skulle han først lige komme sig over den hektiske start som praktikant pilotprojekt:

”Du skulle selv finde ud af at prioritere opgaverne. Hvis der blev smidt ti bolde op i luften, måtte du så se, hvor mange du kunne gribe, og hvad for nogle du ville gribe. Men efter start-forvirringen havde lagt sig, fik jeg mere ansvar og områder, som jeg stod helt selv for. Den måde, jeg fik lov til at arbejde på, er jeg ret sikker på, at jeg ikke ville få lov til i større virksomheder,” fortæller han

Fonden for Entreprenørskab var dog ikke første prioritet, da Mads Christensen skulle vælge praktikplads. Han gik i stedet efter de større mere internationale virksomheder og havde prak-tikopholdet hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise som en fjerde plads på prioriteringslisten.

Men praktikopholdet i den mindre organisation medvirkede til, at både Mads Christensen og Helene Kristensen fik et stor ansvar og følte, at de hen af vejen blev en” rigtig medarbejder” i stedet for – bare en praktikant.

”Mine kollegaer sagde, da det nærmede sig slutningen, ”ej det er jo helt forkert, for du er jo en af os nu,” siger Helene Kristen-sen med et opløftende grin.

Hun følte sig tryg ved sit praktikforløb, da hun inden start mod-tog en mail om introforløb med opgaver, der skulle give hende en blid opstart. I modsætning til Mads Christensens lidt hektiske

Virksomheder og organisationer hjælper de studerende med at opnå erhvervserfaring ved at tilbyde praktikophold – ulønnet. Men får de studerende så meget ud af et praktikophold, at det rent faktisk kan gøre op for den manglende betaling?

Tekst og foto af Ditte Krogh Fischer

Er erhvervserfaringen lønnen i sig selv?

RUSTUNIVERSITET

8

Nr. 4 – 2013

Om Helene

Navn: Helene KristensenAlder: 26 år Uddannelse: Studerer Cand. Negot – Marketing, Globalization and Communication, 10. semester Praktik: Award praktikant ved Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise Arbejde: Trekantområdet Danmark

Om Mads

Navn: Mads Christensen Alder: 26 årUddannelse: Cand.Mag – International Virksomhedskommunikation Praktik: Award praktikant ved Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise Arbejde: Arm-Tech Divison

startforløb, havde hun en fornemmelse af, at der under hele for-løbet var en beskyttende hånd under hende. Praktikforløbet hos Fonden for Entreprenørskab gav Helene Kristensen nye kompe-tencer indenfor kommunikation, sociale medier og eventplan-lægning, men der hvor hun virkelig har følt en ændring, var ved hendes personlige udvikling.

”Jeg er ikke længere bange for at sige, at jeg er god. Man finder ud af gennem praktik, at man kan rigtig meget, og at en virksom-hed rent faktisk kan bruge én. Mine nye kompetencer og per-sonlige udvikling har betydet, at jeg fik mit drømme-studie job.”

For dem begge har praktikopholdet været et springbræt til de-res nuværende job. Praktikopholdet har åbnet døren til Mads Christensens nye arbejde, hvor han har solgt sig 75 % på sin er-hvervserfaring, der hovedsageligt er de nye kompetencer, han tilegnede sig gennem praktikforløbet og 25 % på uddannelse.

To verdener Praktikforløbet har givet de to forhenværende praktikanter den nødvendige erhvervserfaring, der skulle til for at få deres nu-værende jobs. Det står klart for begge, at det betaler sig at tage i praktik, og at alle studerende skal gøre det, hvis de har mulighed for det! ”Det du lærer på universitetet er brugbart, men det kan ikke sammenlignes med den praktiske erfaring og udvikling, du får via en praktikplads” lyder det fra Helene Kristensen. Det er, som Mads Christensen udtrykker det: ”Ligesom at sammenligne æbler og appelsiner.”

Er erhvervserfaringen lønnen i sig selv?

VarighedPraktikperiodens længde kan

variere afhængig af dit studie og din studieordning, men varer sædvanligvis

mellem 2 og 6 måneder.

MeritHvis du ønsker at få merit for dit praktikophold,

er det vigtigt, at dit praktikophold bliver forhånds- godkendt af dit studienævn. Proceduren varierer

meget fra uddannelse til uddannelse, så forhør dig på sekretariatet for din uddannelse eller hos din faglig

vejleder om, hvor du skal søge om godkendelse.

LønSom udgangspunkt er de praktikophold,

KarriereCentret formidler, ulønnede.

For mere information og hjælp kontakt KarriereCentret på

vejledning@sdu.dk

RUSTUNIVERSITET

9

Nr. 4 – 2013

Journaliststuderende går meget op i, hvad de hedder, fordi deres navn skal huskes.

Det er helt klart sandt. Jeg hedder Tobias Sydradal Lund, men når jeg laver radio, så hedder jeg Sydradal, fordi det er lettere at huske. Det er total pr-mæssigt. Det er svært at udtale, men det skal nok brænde sig fast.

Alle journalister er socialister.

Det mener Søren Hviid (lektor ved sam-fundsvidenskab, red) i hvert fald. Hehe. Mange går nok stille med dørene med deres politiske ståsted, fordi det kan være skadeligt senere i karrieren, men jeg vil sige, at man nok oplever flere, der ligger fra midten og til venstre. Der er ikke så mange konservative.

I vil gerne ændre verden, men når det kommer til stykket, vil I i virkelighe-den bare gerne høres og ses.

Journalister er helt klart narcissister, men det behøver ikke at ændre på, at man ger-

ne vil ændre verden. Det ene udelukker ikke det andet.

Og så er alle journaliststuderende hipsters.

Vi er rimelig smarte mange af os, og hvis du går ned på medietorvet, kan du nok godt spotte en og tænke: ”Jaja, så smart er du vist heller ikke!”

Journalister er villige til at opgive sag-lighed, dybde og kritisk journalistik til fordel for seer- og oplagstal?

Seriøst! Ej, det er vi satme ikke! Ikke på dette stadie af studiet. Der er vi idealisti-ske, men der går måske lidt behaviorisme i det, hvis der står en producer og ånder en i nakken. Nogle ender nok med at lave reality-tv, men størstedelen er idealister. Endnu.

I misbruger pressekortet til at komme ind på barer og få billige drinks!

Ja. Det tror jeg. Hvis man har mulighed for at komme ind og se en fodboldkamp

med sit pressekort, så tror jeg desværre, at man gør det. Så længe man lige tør. Hehe

Journalister ryger mere end andre stu-dier på SDU.

Vi er sådan lidt seje gonzo smarte en gang i mellem, men det er ikke en kæmpe pro-centdel af os, der ryger, så jeg tror ikke, det er værre end på andre studier.

I tænker kun på sig selv og jeres karriere.

Der er en del CV-ræs, og mange praktik-pladser er svære at få. Derfor er man nødt til at have spidse albuer, men man skal heller ikke brænde sine broer, for man skal leve af sit netværk senere hen.

Journalister er dovne og tjekker ikke kilderne til bunds.

Det er bestemt ikke rigtigt. Man vil til hver en tid sørge for at have fakta i orden, ellers giver det bagslag. Nogle gange kan deadlines opildne til dovenskab.

FordomsmøllenJournalistik

I sidste udgave af forårets fordomsmøllen får redaktionens eget studie en svingom i fordomslandet. Vi har snakket med Tobias Sydradal Lund, der går på 2.semester på Center for Journalistisk. Han be – og afkræfter nogle af de fordomme, som I læsere har stillet omkring journaliststudiet.

Tekst af Peter BlæsildBillede af Malte Nørgaard

RUSTUNIVERSITET

10

Nr. 4 – 2013

CHANGESMUSIC

USRoskilde-Festival.dk

29.06 — 07.07

KRAFTWERK/DE THE NATIONAL/US

QUEENS OF THE STONE AGE/US

RIHANNA/BB SIGUR RÓS/IS

SLIPKNOT/US VOLBEAT/DK

AIRBOURNE/AU ANIMAL COLLECTIVE/US BLACK REBEL MOTORCYCLE CLUB/US JAMES BLAKE/UK C2C/FR CHELSEA LIGHT MOVING/US CRYSTAL CASTLES/CA DEAD CAN DANCE/AU DISCLOSURE/UK EFTERKLANG/DK HATEBREED/US INGRID feat. LYKKE LI, PETER BJORN AND JOHN, MIIKE SNOW, COCO, J. ÅHLUND and GUESTS/INT KREATOR/DE KVELERTAK/NO KENDRICK LAMAR/US MIGUEL/US OF MONSTERS AND MEN/IS HENRY ROLLINS - SPOKEN WORD/US SIMIAN MOBILE DISCO/UK SUICIDAL TENDENCIES/US ROKIA TRAORÉ/ML TURBONEGRO/NO BOBBY WOMACK/US

ACTION BRONSON/US AGE COIN/DK MEHER & SHER ALI/PK ANAAL NATHRAKH/UK ANGEL HAZE/US BAAUER/US BADUME’�S BAND & SELAMNESH ZEMENE/ET/FR AZEALIA BANKS/US TOMAS BARFOD/DK NILS BECH/NO BIXIGA 70/BR BLOOD COMMAND/NO THE BLUE ANGEL LOUNGE/DE BOMBINO/NE THE BOTS/US JAKE BUGG/UK TEGO CALDERÓN/PR CALEXICO/US CHINESE MAN/FR CHORDS/SE FELIPE CORDEIRO/BR DAEDELUS - ARCHIMEDES SHOW/US DAKHABRAKHA/UA DANNY BROWN/US DAWANGGANG/CN DEAD FADER/UK DEAD RAT ORCHESTRA/UK THE DILLINGER ESCAPE PLAN/US DUBIOZA KOLEKTIV/BA EKKOZONE performs MUSIC FOR 18 MUSICIANS/DK ELOQ/DK EL-P/US ENSIFERUM/FI FRANK FAIRFIELD/US FIDLAR/US FLATBUSH ZOMBIES/US FLUME/AU GEOMUNGO FACTORY/KR GOAT/SE GOATWHORE/US JOHN GRANT/US THE HELIOCENTRICS/UK HIGHASAKITE/NO CHRISTIAN HJELM/DK HOBA HOBA SPIRIT/MA HOLY OTHER/UK ICEAGE/DK INDIANS/DK JAM CITY/UK JOEY BADA$$/US KARPE DIEM/NO MARIE KEY/DK KID KOALA/CA KILLER MIKE/US KING KRULE/UK KING TUFF/US KOTTARASHKY & THE RAIN DOGS/BG KRAR COLLECTIVE/ET LAUREL HALO/US DAVID LINDLEY/US LINKOBAN/DK THE LUMINEERS/US MASKINEN/SE MERIDIAN BROTHERS/CO METZ/CA MOKOOMBA/ZW MY BUBBA/IS/SE MYKKI BLANCO/US NAZORANAI/INT NUBANOUR/EG NUMBERS feat. RUSTIE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/UK ONDATRÓPICA/CO PARQUET COURTS/US PINKUNOIZU/DK PISSED JEANS/US QUADRON/DK MARTIN RYUM/DK SAVAGES/UK SOHN/UK THE SOUL REBELS/US ANDY STOTT/UK SUUNS/CA THE SWORD/US SYND OG SKAM/DK SÖNDÖRGÖ/HU TALBOT/EE THROES + THE SHINE/AO/PT ÁSGEIR TRAUSTI/IS TREMORO TARANTURA/NO TRULS/NO TYRANNY/FI UNCLE ACID & THE DEADBEATS/UK UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/NZ/US UZ/US MARCOS VALLE/BR VATICAN SHADOW/US VINNIE WHO/DK VOODOO GLOW SKULLS/US WHEN SAINTS GO MACHINE/DK MATTHEW E. WHITE/US JONATHAN WILSON/US WINTERGATAN/SE

APOLLO COUNTDOWN / PAVILION JUNIOR 30.06 – 03.07

AJUNA/DK BABY IN VAIN/DK BENDIK/NO BINÄRPILOT/NO BROKE/DK CAPTAIN FUFANU/IS CARLI/SE COMPADRE/SE DRÅPE/NO EIK/NO ELLIPHANT/SE FRIENDLY BEASTLY COYOTE/DK GNUCCI/SE GO GO BERLIN/DK ICE CREAM CATHEDRAL/DK KADIE ELDER/DK KAKA/DK K-X-P/FI LEMÂITRE/NO LOWER/DK MOTHER LEWINSKY/DK MØ/DK NAVNELØS/DK OVERTHROW/NO POSTILJONEN/SE/NO PÄÄ KII/FI KRISTINA RENÉE/DK REWOLMER/DK SCHULTZ & FOREVER/DK SEKUOIA/DK SO-SO ECHO/DK SOLBRUD/DK SUMMER HEART/SE THEN COMES SILENCE/SE TORKELSEN/NO TRAVELLING TRIBES/DK URBAN CONE/SE VANLIGT FOLK/SE THE WOKEN TREES/DK

Kedsommerlige campusbyer

Sommerferien kan komme til at føles meget lang og ensom, hvis man som studerende vælger at bruge den i Odense eller en af de fire andre campusbyer. Men det er de studerendes egen skyld, mener flere kulturaktivister.

Tekst af Louise Lønsmann ChristensenIllustration af Maja Mackintosh Johansen

Når denne udgave af RUST rammer universitetet, er der to må-neder til, de sidste studerende forlader læsesalene og eksamens-lokalerne. For når juni bliver til juli, vil en meget stor del af de studerende have forladt studiebyerne for at tilbringe sommeren et andet sted.

Selv i Odense, hvor omkring 12.500 studerende til daglig fyl-der byen, har man provinsielle problemer. Næsten hver fjerde studerende pendler, og det kan mærkes. Også i sommerferien. Det mener blandt andre Mie Borggreen, der er journaliststude-rende i Odense og som sidste år valgte at bruge sin sommerferie i Odense. ”Når de sidste eksamener er klaret i juni, og Roskilde Festivalen starter, så er byen mere eller mindre drænet for studerende. Og det giver jo god mening, men omvendt er der bare heller ikke nogle fede alternativer i Odense,” mener hun.

Mie Borggreen har ad flere omgange blogget om kulturlivet i Odense. Senest om manglen på samme i sommerferieperioden. Forklaringen på, at så mange studerende vælger at bruge deres sommerferie alle andre steder end i Odense, kan muligvis findes i den kulturelle pause, som byen tager fra aktiviteter for de unge i den periode. ”Odense har nogle rigtig fede arrangementer som for eksempel Kulturmaskinen Festival og PHONO festivalen. Men de ligger i henholdsvis maj og september, og det er altså det store gabende hul derimellem, som jeg mener er problemet,” forklarer hun.

En selvopfyldende profetiDen odenseanske kulturblog, sommerglæde.dk, ledes af man-den med det mundrette navn Søren Sommerglæde. Det er ikke første gang, han hører nogen sige, at der sker for lidt for de unge i Odense, især i sommermånederne.

RUSTUNIVERSITET

12

Nr. 4 – 2013

”Unge mennesker, der flytter til Odense, bliver meget præget af holdningen om, at der ikke sker en skid. Men hvis man mø-der Odense med den indstilling, så bliver det en selvopfyldende profeti,” mener han.

Han er enig med Mie Borggreen i, at der fra kommunens side bør tænkes bredere, når den kulturelle del af sommeren plan-lægges. Han nævner torsdagskoncerterne i Kongens Have som et eksempel på, at ambitionerne nogle gange vakler ved nye til-tag. ”Koncerterne var som udgangspunkt et rigtig godt initiativ fra kommunens side, hvor målet var at få store navne til Odense. Nu handler det desværre om at få nogen, vi ikke skal betale alt for mange penge for,” mener han.

Men ansvaret ligger ikke ved kommunen alene, og han retter derfor en kritik mod de studerende og opfordrer dem til at få hænderne op af lommen og selv få tingene til at ske.

Spark døren indEt af de mennesker, som har fået hænderne op af lommen, er Amin Safari. Han er festarrangør, manager og DJ i Odense. Han har brugt mange sommerferier i byen og kan tydeligt mærke, at byens mange studerende forlader byen. ”Det er virkelig kedeligt her om sommeren. Men så snart vi rammer august, så blomstrer alle aktiviteterne op igen,” fortæl-ler han.

Selv har han beskæftiget sig med arrangementer i Odense, siden han var meget ung. Mange er blevet til noget, andre har han måt-tet droppe, fordi kommunen ikke har villet støtte op om projek-tet. ”Odense Kommune sidder tungt på bevillingerne til det kul-turelle. Senest har jeg gerne villet lave et event i Kongens Have med noget elektronisk musik, men når jeg har forsøgt at lave no-get lignende, så har de ved kommunen desværre ment, at jeg har opfordret til druk,” fortæller han.Det budskab har Søren Sommerglæde hørt mange gange før. Han mener, at man ikke skal være så bange for bare at sparke døren ind hos kommunen. ”Det handler om at lave noget, der er så fedt, at kommunen slet ikke kan komme uden om det,” fortæller han.

Brug byenStudiestuen er et eksempel på et projekt startet og drevet af fri-villige studerende, som troede på, at byen havde brug for et rum for fordybelse og samvær. Og det er sådanne initiativer, Søren Sommerglæde gerne ser flere af. ”Især hen over sommeren er der mange lokaler, som for eksem-pel U-teater, der står ledige og bare venter på at blive brugt til et eller andet,” siger han.I sidste ende ligger ansvaret hos de studerende. Ifølge Amin Sa-fari er det ofte dem, som arrangementer står og falder med. ”Det er risikabelt at lave noget i Odense, fordi man ikke aner, hvor mange der dukker op. De unge er simpelthen for dårlige til at støtte op om arrangementer, når de er der,” mener han.

Og det giver Mie Borggreen ham ret i. I sidste ende mener hun også, at Odense med sine mange grønne områder har så meget charme, at hun kunne bruge dage her med en engangsgrill og en god bog. Så helt skidt står det ikke til. Kun med at finde legekam-merater.

Det sker (trods alt) i sommerferien: Kulturmaskinen Festival 8. maj

Odense Fun-Life Festival 28.-29. juni

Grøn Koncert 26. juli

Stella Polaris 1. august

Spoken Word Festival 19.-23. august

International Filmfestival 26.-31. august

PHONO festival 12.-14. september

RUSTUNIVERSITET

13

Nr. 4 – 2013

Det der med at skrive månederne ved ansættelse - glem det. Hold dig så kort og præcis som muligt.

Årstal – Årstal Titel og uddannelse, gerne understreget. Gå en størrelse ned og uddyb stillingen. Skriv ikke for meget, ikke for lidt.

Dit CV skal være informativt! Det nytter ikke kun at skrive, hvor og hvornår du var ansat. Skriv gerne en uddybning til den enkelte stilling om, hvad du har lavet. Det gælder også uddannelse. Hvis du har en cand.mag i dansk, så skriv, hvilke opgaver du har lavet eller to linjer om dit speciale.

Filtrer de små ansættelser væk, og fremhæv kun det rele-vante - i princippet kan du også slette gymnasiet, du var jo nok ikke kommet ind på universitetet uden.

PersonligtUndgå dit fødselsår i kontaktinformation! Er du i starten af 20’erne, og det er det første, de ser, risikerer du at løbe ind i fordommen, at du er for ung og ikke har erfaring. Det samme gælder + 50. Lav et særskilt afsnit, der hedder ”Personligt”. Her skriver du alder, om du er gift, har børn, kørekort og så videre. Nice-to-know-viden.

Fritidsinteresserer Hvem er du, når du ikke er på arbejde? Et utroligt vigtigt afsnit i dit CV, der kan være afgørende om, du bliver kaldt til samtale. Du skal være en del af et team på arbejdsplad-sen. Det, du laver efter arbejde, kan have en afsmittende effekt, om du passer ind. Har du for eksempel været spejder, er det vigtigt. Det siger noget om fællesskab og lederskab. Frivillige organisatio-ner. Læser du bøger, går du i biografen eller elsker gåture i skoven? Husk at uddyb dine interesser. Hvilke film kan du så lide? Put kød på.

Dont tell it, show it. ’Jeg kan holde mange bolde i luften.’ Ja, men hvilke bolde?

Få det bedste

CVEt sommerferiejob er en anden måde at nyde den kommende ferie på. Tid er penge, men du er helt sikkert ikke den eneste kandidat til jobbet hos den lokale isbod. Lars Lundsdal fra karrierecenteret i København giver RUST en trin-for-trin gennemgang af, hvordan du kommer igennem nåleøjet og frem til samtalen.

Af Rebecca Bodnia

Kontaktinformation

som navn,

adresse,

email og

telefon skal fremgå

på forreste side.

Men kun den forreste!

- Billedet skal være kniv-skarpt og være taget til formålet.

- Kig direkte ind i kameraet! Ingen festbilleder.

- Søger du til i en kreative branche, kan det dog godt betale sig at lege.. men altid med måde!

Resume , personlig beskrivelse – kært barn har mange navne. Pointen er en personlig profil i dit CV.Lige under billede og kontaktinformation, beskriver du kort dig selv, din baggrund og den vigtige detalje: din fremtid! CV er et bagudrettet indblik i, hvem du er, men her har du en enestående mulighed for at tænke fremad. Brug vendinger som: ”I fremtiden ser jeg mig selv i en profession som..” og ”jeg kunne tænkte mig at arbejde inden for...”. Denne tekst skal lede op til ansøgningen og bør derfor hænge sammen.

Brug eventuel en sidefod. Undgå altid gentagelser, men dette viser, at du forstår at udnytte programmet word.

RUSTUNIVERSITET

14

Nr. 4 – 2013

De sidste guldkornDet er ikke til at sige, om modtageren læser CV eller ansøgning først. Vi er bare interesse-ret i, at når de har læst den ene, så får de lyst til at læse den anden. Du skal være spændende. Vi ved med sikkerhed, at du har ti sekunder til at fange deres opmærksom. Det øjeblik, dit CV eller ansøgning popper op på skærmen, går øjnene ind på midten, og så begynder nedtællingen. Hvis du ikke har dem fanget ved fjerde linje, så begynder tankerne at van-dre videre til, hvornår børnene skal hentes.

Brug eventuel dine studiekammerater, og lave en CV-workshop, hvor I brainstormer og giver sparring på hinandens CV.

Min påstand er, at ud af ti ansøgninger, du sender ud, så skal du komme til tre-fire samta-ler. Gør du ikke det, så skal du lave din ansøg-ningsstil om. For så virker det ikke. Selvom der er 550 ansøgere, så skal de have seks til ansøgning. Så kan det ligeså godt være dig. Hvis ikke, bør du stoppe og overveje: ”hvor-for var det ikke mig?”

2. Du har sat dig ind i firmaet/organisationen, som du sø-ger hos. Research på hjemmesiden. På den måde kan du bruge vendinger som: ”I skriver på jeres hjemmeside, at I går ind for en bæredygtig vækst”. Du har måske endda været ude og besøge deres afdeling. 3. Modtageren er ikke i tvivl om, at du har noget at byde ind med i firmaet/organisationen. Sælg dig selv.

Overskift på ansøgningenKan du få et smil frem på læserens læber ved første linje, har du allerede vundet. Et smil er 1000 ord værd. Så husk at fange opmærksomheden. De fleste skriver noget så ke-delige som ”vedr. stillingen..” Men igen kommer det an på modtageren. Det skal ikke være for kækt, men gør altid no-get anderledes – træd frem fra de andre.

Hos Dansk Sprognævn søgte de en kommunikationsmed-arbejder. En af overskrifterne på ansøgningerne lød: ”Hvis retskrivningsordbogen var en pude, ville jeg sove bedre om natten.”

Ansøgningen:

Ansøgningen er noget af det vigtigste – dit CV kan ikke stå alene. Der skal altid følge en ansøgning med, og de to tekster skal komplimentere hinanden; ansøgningen skal være målrettet jobopslaget. Mange har en tendens til alt for lange ansøgninger, hvor de resumerer hele deres bag-grund. Så er der stor sandsynlighed for, at modtageren hopper af. Hold dig til at svare på spørgsmålene i opslaget, og lad CV’et klare resten. Husk samme skrifttype- og stør-relse i ansøgning og CV og maks en halv A4-side med luft.

Hvem er modtageren? Gå ind på hjemmesiden og under-søg det. Hvilke sprogbrug bruger de, hvilket image giver de udtryk for? Hvordan præsenterer firmaet sig? Læn dig lidt op af det i din ansøgning. Det giver genkendelighed for modtageren.

Tre hovedbudskaber, der bør fremgå af ansøgningen. Hold dig til det, og lad CV’et gøre resten:1. Når modtageren har læst ansøgningen, er han/hun ikke i tvivl om, at du ved, hvad jobbet, du søger, går ud på og indebærer.

RUSTUNIVERSITET

15

Nr. 4 – 2013

Er CaMuS død?Jørn Boisen, Københavns universitet

MestertænkerePå en måde trodser både Camus og Sartre – hans ven, modstander og nemesis – vores fatteevne. Man skal forestille sig tidens mest anerkendte romanforfatter, der-næst den mest succesrige dramati-ker, så den mest indflydelsesrige litterære teoretiker og kriti-ker, den førende tænker og filo-sof for ikke at glemme den mest markante politiske kommentator. Når man har forestillet sig alle disse figurer, skal man prøve at smelte dem sammen til én eneste intellektuel supermand. Endelig kan man så spalte denne figur i to fjendtlige tvillingefigurer. Så får man et begreb om, hvad Camus og Sartre var i europæisk åndsliv i efterkrigsårene, hvor de begge inkarnerede fransk kulturs abso-lutte storhedstid. Både Sartre og Camus var mænd af deres tid. De interesserede sig lidenskabeligt for værdierne i det samfund, som de levede i, og skubbede ofte det egentlig litterære arbejde til side for at deltage i debatten. De var således ”intellektuelle” af den franske skole: kunstnere, der ikke kun ville skabe kunst (jagten på det skønne) eller for-mulere en højere indsigt (jagten på det sande), men som også følte sig forpligtede over for det fæl-les bedste (jagten på det gode). De placerer sig således midtvejs mellem kunstneren, der sidder i sit elfenbenstårn og ikke inte-resserer sig for de politiske og etiske dimensioner af sit arbej-de, og den politisk organiserede, der ikke skaber noget værk. I den store kontekst, som deltagere i en efterkrigsgenerationens opgør med konformisme og vanetænkning, giver det god mening at betragte dem som partnere. En vis tradition har hårdnakket villet placere Camus som eksi-stentialist et sted ikke så langt fra Sartre og andre fra samme ge-neration, men Camus var på mange måder også Sartres modsætning. Han var ikke eksistentialist (i hvert fald ikke i den egentlige filosofiske forstand); som algerier og arbejderklassedreng havde han en helt anden erfaring end den Sartre, der som de fleste fran-ske intellektuelle var vokset op blandt kilometervis af bøger i et højborgerligt miljø. De traf hin-anden under krigen og blev ven-

ner, men de havde et helt for-skelligt temperament. Politisk lænede de til venstre, men de blev uvenner først over forhol-det til Sovjetunionen, siden over borgerkrigen i Algeriet og fra midten af 50’erne og til Camus’ død i 1960 var der ingen kontakt mellem dem, kun en lang række indbyrdes fjendtlige skriverier af deres respektive tilhængere.

Tegnet CamusI 2010 var det så 50 år siden, at Camus døde. Det var en natur-lig anledning til at gøre sta-tus over, hvad der var tilbage af Camus i den senmoderne bevidst-hed. På den ene side er sagen klar. Camus er stadig en interna-tional bestseller og lige populær både blandt læsere og forskere: Den fremmede er stadig den bedst solgte pocketbog i Frankrig, og den sælger stadig i enorme oplag; der udkommer dagligt flere viden-skabelige artikler om Camus, og de føjer sig til de mange tusin-de, der allerede findes. Men det er imidlertid kun en rent materiel tilstedeværelse, et spørgsmål om solgte bøger.. Det egentlige spørgsmål er naturlig-vis, om Camus stadig taler til os, om han betyder noget i det 21. århundrede. En lang række kollo-kvier, videnskabelige udgivelser og særnumre af tidsskrifter tog spørgsmålet op. Således også det franske ugemagasin Le nouvel ob-servateur i januar 2010. Talrige forfattere, filosoffer, journali-ster og politikere blev inviteret til at svare på, hvad Camus betød for vores tid. Nærmest ubevidst valgte de at fortolke spørgsmålet på samme måde, nemlig hvad ville Camus tænke om vores verden? Hvad ville hans analyser, hans stil-lingtagen og hans gode råd være? Hvad ville han mon tænke om Sar-kozy og neoliberalismen? Under-ligt nok var der ingen, der følte sig kaldet til at skrive ret me-get om det, der utvivlsomt er Ca-mus’ væsentligste bidrag til den europæiske kulturhistorie, nem-lig hans romaner. I stedet var de begejstrede for det, der er det mindst betydningsfulde hos Camus, hans værk som kommentator, jour-nalist, moralist. Pressen privi-legerer altid politik over æste-tik, men det var alligevel slå-ende: Hvorfor er det moralisten

Camus, der tiltrækker sig opmærk-somheden, når forfatteren Camus var langt bedre?Sagen er, at Camus er blevet et tegn, en symbolsk figur, der in-karnerer nogle værdier, som vi gerne vil identificere os med. For at forstå, hvad det er for en fi-gur, skal vi have fat i Sartre igen. Det kan næsten virke som en mani, at man altid skal nævne Sartre, hver gang man vil tale om Camus, men Sartre er perfekt til at sætte det særlige ved Camus i relief. Hvis man vil forstå, må man sammenligne, siges det; det subtile spil af ligheder og for-skelle giver mulighed for en bed-re forståelse af sammenligningens to termer.

Det politiske selvbedragDe fleste mennesker har i dag svært ved at forstå Sartre. Vores politiske bevidsthed er formet af Murens fald, kommunismens moral-ske fallit, Historiens afslutning og så videre. Vi kan ikke længere identificere os med Sartres (og mange, mange andres) hegelianske forestilling om Historien som en befriende kraft med både retning og mening, hans tro på, at kapi-talismen og markedsøkonomien ikke var menneskehedens eneste mulige horisont, og hans taktiske støtte til sovjetkommunismen. Konkret blev det forholdet til marxis-men og Sovjetunionen, der satte et punktum for Camus’ og Sartres venskab, men spændingerne havde været der fra begyndelsen. Sartre gik ind for en kollektiv, kon-kret politisk stræben, der over tid ville skabe de nødvendige værdier. Camus fandt sine vær-dier i den enkeltes bevidsthed, uafhængigt af historien. Camus’ værdier var derfor mere abstrakte i den forstand, at de var imma-terielle, men også mere konkre-te, fordi de var forankret i den enkeltes liv nu og her. Sartre derimod hævdede, at det kun gav mening at tale om værdier, hvis de blev konkretiseret i politisk aktivitet. Forestillingen om, at det var tanken, der talte, måtte Sartre blankt afvise. Til gengæld er det gode hos Sartre placeret et sted ude i fremtiden. Derfor accepterede Sartre midlertidige moralske brist i den gode sags tjeneste (forestillinger som ”hi-storisk nødvendighed” og ”hensig-

RUSTUNIVERSITET

16

Nr. 4 – 2013

ten helliger midler”), noget, som Camus til gengæld blankt måtte afvise. Deres holdninger er så-ledes fuldstændig asymmetriske. Sartre: Værdier opstår i men-neskets konkret handlen, men de realiseres først i tidens fylde; Camus: Værdier udspringer af ab-strakte forestillinger, men rea-liseres her og nu. Sartre gjorde sig ingen il-lusioner om Sovjetunionen, men han mente, at det var nødvendigt at opretholde forestillingen om et reelt alternativ til kapita-lismen, også selvom det indebar visse fortielser og visse kompro-miser med sandheden. Camus deri-mod følte, at det var nødvendigt at sige sandheden, også selvom den var ubehagelig og politisk ubekvem. Eftertiden har entydigt givet Camus ret i det spørgsmål: Det er den intellektuelles ret og pligt at sige sandheden, at ytre sig frit, også selvom det kan skade, støde og genere. Der er imidlertid en god por-tion hykleri i hyldesten til Ca-mus. Alle siger, at vi bør opføre os som Camus – idealistisk – men i virkeligheden opfører næsten alle sig som Sartre – strategisk. Tag hvilken som helst betændt po-litisk sag (grundlaget for Irak-krigen, en skatteministers forsøg på magtfordrejning, en forkæmper for ytringsfrihedens fascistoide omgangskreds og så videre). Der er ikke en eneste af de politiske forbundsfæller, der følger Ca-mus’ eksempel, og som offentligt siger, hvad de virkelig tænker. Nej, som Sartre i spørgsmålet om Sovjetunionen tænker de strate-gisk, holder deres tanker for sig selv, siger det, der forventes, fordi sandheden er politisk uhen-sigtsmæssig. Sådan opfører alle, der er indblandet i politik, sig, for det er en vedtaget sandhed på alle partikontorer, at den over-ordnede hensigt helliger de min-dre fine midler, og man har ikke brug for folk, der kommer ansti-gende med deres upassende sandhe-der i tide og utide. Eftertidens begejstring for Camus hænger således sammen med vores eget selvbedrag. Vi for-står ikke længere særlig meget at 40’rnes og 50’ernes intellektuel-les politiske engagement. Camus derimod inkarnerer vores ideale forestilling om os selv. Han er en mytisk, tidløs figur: eneren, der tør tale magten midt imod, der kun er bundet af sin samvit-tighed, og som betaler prisen.

Læs resten af denne artikel i Salon 55 #3, som derudover in-deholder bidrag fra blandt an-dre Harald Voetmann, Erik Skyum Nielsen, Anne Wedell-Wedellsborg og Svend Erik Larsen. Udkommer i starten af maj.

RUST har i denne måned besøg af SALON 55 - det litterære tidsskrift på SDU. Det udkommer gang hvert halve år og er skrevet af både forfattere, studerende, undervisere og debattører. Nye og gamle udgaver kan læses på www.salon55.dk

RUSTUNIVERSITET

17

Nr. 4 – 2013

Priser, prestige og popcorn var på programmet, da årets udgave af ”Guldægget” blev fejret den 6. april på Campus Odense. RUST var med, da de gyldne æg skulle uddeles.

Tekst og foto af Anna Raabæk

Det er ikke tit, den røde løber bliver rul-let ud på Syddansk Universitet. Men lørdag d. 6. april lå den klar allerede om eftermiddagen, da de studerende ankom i elegante gallakjoler og skarpskårne jakke-sæt. Udefra kunne det ligne en smagfuld gallafest, men på billetten står der ”Guld-ægget ’13”. Aftenens to velklædte værter skød showet i gang, og særligt den kvin-delige del af værtsduoen havde taget det gyldne bogstaveligt i en gulvlang gylden kjole. ”Guldægget” er en filmfestival arrangeret af frivillige fra medievidenskab, og den fejrer de bedste af de film, der er blevet indsendt før showet. Som reglerne er nu, skal mindst én fra hver af de indsendte film komme fra medievidenskab. Den re-gel taler man nu om at afskaffe for at gøre plads til alle de bedst kvalificerede film. En fagjury uddeler priser som ”bedste lydbillede” og ”bedste scenografi”, mens de fremmødte i salen bestemmer, hvem der skal have publikumsprisen ved hjælp af en anonym stemmeseddel.

Fest i biografmørketLyset bliver dæmpet i den store sal, hvor der række efter række sidder forvent-ningsfulde filmkendere klar. De er alle-rede blevet udstyret med øl og popcorn og har lænet sig tilbage i sæderne med blikket rettet mod et aflangt lærred. Bio-grafstemningen er ikke til at tage fejl af.

Men den sædvanlige tur i biografmørket i Palads kan ikke hamle op med feststem-ningen i salen. Humøret er højt, og der bliver hujet og klappet. Syv guldæg står på et aflangt bord under det lange lærred. Syv kurve er fyldt med gaver til de hel-dige vindere. Når de første seks æg er ud-delt, skal den altoverskyggende ”bedste film” kåres.Selvom ”Guldægget” inviterer alle film- og festinteresserede indenfor, er der over-flod af studerende fra medievidenskab fra samtlige årgange. Arrangørerne har kæmpet for at udbrede kendskabet til filmfestivalen, men mange af universitets andre studier er gået lige forbi salgskam-pagnen, der har kørt på en storskærm ved hovedindgangen. Det ærgrer arrangører-ne, der gerne så showet og festen bredt ud til hele universitetet.

Kamp til stregen for agent 007Der bliver uddelt priser, slynget med flotte adjektiver om vinderfilmene og holdt takketaler. Pludselig rejser et af ju-rymedlemmerne sig for at komme med en ekstraordinær meddelelse. Juryen har nemlig følt et behov for at uddele en ekstra anerkendelse, der ikke fremgår af programmet. Den præstation, der har im-poneret dommerne, inkluderer motorcy-kelkørsel på landevej og flyveplads og et imponerende faldskærmsudspring filmet i luften. Derfor bliver en noget overrasket

Trine Johst Vammen kaldt fra sit sæde og ned på scenen for at modtage den ekstra og navnløse pris – mest af alt for at være ualmindeligt sej. For Trine er det ikke no-get særligt, hun har gjort begge dele i flere år. Holdet bag filmen ”PAX”, en kortfilm om agenten Rosanna Pax spillet af Trine, valgte rent faktisk at lave en actionfilm netop for udnytte Trines actionafhængig-hed. I pausen bliver der hvisket i krogene. Pub-likum har givet deres bud på en vinder-film, som bliver offentliggjort umiddel-bart inden juryens hovedpris som ”bed-ste film”. Allerede nu er der bud på, hvem der løber med det mest prestigefyldte æg. Er det sidste års vinder, der igen kan gå triumferende derfra? Eller er det den flot-te film med den perfekte kvinde, hvis liv viser sig at være en vrangforestilling?

And the winner is…Både publikum og jury er knusende eni-ge. ”Og nu til vejret” af Lars Hundebøll, Lasse Tollbøl og Lasse Volfing løber med begge priser og sender en taknemlig Lars på scenen igen og igen. Og endda for an-det år i træk. ”Bedste film” bliver uddelt til publikums stående og anerkendende applaus. En utraditionel film om døden, dværge og en anstrengende sundhedsfa-natisk bedemand. Efter uddelingen er der kun to ting tilbage på programmet: fælles-spisning og så er der dømt fest.

RUSTUNIVERSITET

18

Nr. 4 – 2013

Aftenens priser- Bedste musik/lyd- Bedste historie- Bedste scenografi- Bedste tekniske udtryk- TV2/DR-prisen- Publikumsprisen- Bedste film

Aftens værter skød showet i gang iklædt guldkjole og jakkesæt. Også publikum havde fundet fest-humør og det stiveste puds frem. Spændingen blev udløst da Lars Hundebøll modtog hovedprisen for ”bedste film”

(og publikumsprisen). I sofaen ses Trine Johst Vammen, der vandt aftenens ekstraordinære pris.

På www.rustonline.dk kan du finde links til alle de nominerede film.

RUSTUNIVERSITET

19

Nr. 4 – 2013

Erhvervsøkonomi på SDU får

En forening for fællesskabetIngen forening for erhvervsøkonomi i Odense har været hårdt for studiemiljøet. Men nu er de studerende gået sammen om at oprettet det, de håber vil skabe mere sammenhold på et af de største studier i Odense – RUST byder velkommen til BEA.

Af Rebecca Bodnia

Festudvalget er lukket, der har ikke været introtur til de kandidatstuderende, og de internationale studerende føler sig ikke blevet inkluderet i fællesskabet. ”Indtilvidere går det ikke så godt med studiemiljøet på erhvervsøkonomi i Odense,” indrømmer Alexander Stapel-feldt, der læser HA. International Busi-ness i Odense.Men det ville en gruppe studerende ikke finde sig i, og har derfor udfordret studie-miljøet ved at oprettet det, de mener mang-ler – en foreningen til at binde de stude-rende sammen. På de studerendes initiativ, og kun med deres drivkraft bag så den er-hvervsøkonomiske forening BEA (Business Economics Association) dagens lys. ”Vi vil gerne tage ansvaret og lave en sammenkobling mellem alle de fælles arrangementer: ansvaret for studiestart, studieture, faglige kurser, bedre introfor-løb for de kandidatstuderende. Ved at centralisere det, kan vi både dele erfarin-ger og stå stærkere overfor institutterne,” forklarer Alexander Stapelfeldt, der også er formand for BEA.

Skulderklap fra Syddansk StuderendeBEA havde sin første generalforsamling den 3. marts 2013 og fik allerede 40 med-lemmer på den første dag. Foreningen er for alle HA-, Internationale-, MMA- og Cand.merc.-studerende og dimittender derfra og er primært rettet mod de stu-derende i Odense. Et medlemskab koster 100 kroner per år og giver blandet andet et medlemskort med rabatter og fri adgang til alle foreningens arrangementer. Erhvervs-økonomi er en af de største studieretnin-ger på campus i Odense, og formanden for Syddansk Studerende, Peter Lykkegaard, uddeler skulderklap til bagmændene: ”Det er vildt imponerende, at de stude-rende er gået sammen og har sagt ’vi skal have en forening!’ Det skaber mulighed for, at de studerende kan møde hinan-den på tværs af studier og årgange - også mellem undervisningen. Det er vigtigt, at man ikke kun kommer på universitetet, fordi man skal til forelæsning.”

Forhindrer frafaldFor selvom der går næsten 2300 studeren-de på bachelordelen, har studiemiljøet det svært på erhvervsøkonomi. Frafaldet lig-ger på 18 procent inden for det første år, hvilket Alexander Stapelfeldt er klar over: ”Problemet er, at de studerende ikke en-gagerer sig nok i studiet. Det er for nemt at droppe ud af studiet, da rigtig mange ikke har en læsegruppe, der forpligter både fagligt og socialt. Med BEA håber vi på at give et bedre netværk til de nye studerende. Vores mål er på den måde at kunne fastholde de studerende på studi-et,” fortæller han. Peter Lykkegaard håber, at fastholdelsen også gælder kandidatstudierne, hvor de studerende på SDU har et ry for at hoppe over Storebælt. ”Der er rigtig mange, der tager en kan-didat i København, men hvis man som ny faktisk havde kontakt til de kandidatstu-derende, der læser i Odense, bliver det ikke en uskrevet regel at tage til Køben-havn. En foreningen kan skabe det net-værk og den sociale identitet, der er brug for,” forklarer han.

Den 28. maj er der reception for forenin-gen og efterfølgende en workshop med CA A-kassen om, hvordan man forbere-der sig til eksamenslæsning med fokus på stress og præsentation. For samarbejdet med virksomhederne har været en efterspørgsel fra bestyrelsen. ”Et sommerferiejob er en anden måde at nyde den kommende ferie på. Foreningen har allerede fået henvendelser fra banker, A-kasser og organisationer, der gerne vil lave arrangementer for de studerende, blandt andet for at skabe opmærksom-hed på deres praktikpladser. For at kunne favne alle de mulige arrangementer er der derfor tre udvalg i foreningen; Et fest-, so-cial-, rus- og fagligt udvalg.

Talerør med pengeFire underudvalg er ikke for lidt for et studie med så mange studerende. ”Når vi er det største antal studerende

på ét studie, så er det lidt tosset, at vi ikke har haft en forening. Og med BEA har vi nu en platform til at nå alle. Det er rig-tig svært at nå 2300 studerende, hvis man stiller sig ud i U45 én gang. Derfor er vi et talerør for en samlede forening,” fortæller Alexander Stapelfeldt.Og det talerør kan benyttes af alle stude-rende på erhvervsøkonomi. Foreningen får penge fra instituttet, og de lægger ikke skjul på, at der er økonomi til alle slags arrangementer. ”Så har man en god idé, er man meget velkommen til at kontakte os. Pengene er der,” smiler Alexander Stapelfeldt.

Alle skal have et fagrådAlexander Stapelfeldt og resten af BEA startede på eget initiativ. Og de opfordrer andre til at gøre kunsten efter: ”Hvis man føler, der mangler en for-ening på sit studie, så vil jeg opfordre folk til at handle. Søg hjælp hos de studierne, der allerede har foreninger. Vi får for ek-sempel rigtig meget hjælp af juridisk forening. Og hvis man drømmer om en bestyrelsespost i BEA, er der generalfor-samling i oktober. Alle kan stille op, og vi ved allerede nu, at vi kommer til at mang-le bestyrelsesmedlemmer,” fortæller han.

Syddanske Studerende rækker også gerne hånden ud med netværk, gode råd eller køleskabe, hvis man vil starte en forening på studiet: ”Vi har erfaringen og netværket, og vi ved, hvilke organisationer der er på uni-versitet. Vi har også køleskabe, hvis det er det, man har brug for. Igennem DBS (Dan-marks bedste studiemiljø, red.) prøver vi at skabe et netværk mellem de forskellige fagråd for, at de studerende kan få øjnene op for, hvilke muligheder man kan gøre med et fagråd og organisere sig,” fortæl-ler Peter Lykkegaard.

RUSTUNIVERSITET

20

Nr. 4 – 2013

Sønderborg er et nationalitetsmekkaSDU i Sønderborg er ikke bare samlingssted for danskere. Op mod 70 % af universitetets studerende er nemlig udlændinge, der kommer til Danmark for at studere.

Tekst og foto af Maria Holm Mikkelsen

Ørerne registrerer det øjeblikkeligt. Ly-dene. Ordene. Sætningerne. De mange stemmer kan høres fra kantinen, gangen og de opstillede læsearealer. I et samsuri-um af engelsk, tysk og adskillige østeuro-pæiske sprog forsøger ørerne at opsnappe et dansk ord. Forgæves. Sådan kunne en helt almindelig fredag ef-termiddag lyde på Syddansk Universitet i Sønderborg. Universitetet er et smelte-dige for udenlandske studerende. Her er ikke færre end 70 % af de små 1900 stude-rende fra udlandet.

Mad, litteratur og film på tværs af lan-degrænser ”Noget af det bedste er den kulturelle udveksling,” forklarer østrigske Hannes Gohli, der har studeret negot kinesisk på universitetet de sidste to år. Han bakkes op af sin litauiske klassekammerat Svet-lana Cabla: ”Vi udveksler blandt andet film, og vi har faktisk også lige startet en madklub. På den måde lærer vi virkelig mange lande at kende,” siger hun og fortæller, hvordan også russiske forfatterskaber som ”Krig og fred” og ”Anna Karenina” har krydset landegrænser.Studiefællerne på universitetet kommer fra omkring 15 forskellige nationer pri-mært europæiske lande som Tyskland og de baltiske lande, men der er også stude-rende, der kommer helt fra Kina. I blandt de få danskere er Ruta Demoz, der stude-rer negot kinesisk på første år. Hun er som sine to kammerater positiv over for den store nationalitetscocktail. ”Det er rigtig fedt at lære mange natio-naliteter at kende, og pludselig har man netværk over hele verden,” fortæller hun.

Danskkundskaberne kniberAt lære kinesisk kræver en disciplineret indsats, og når vennerne samtidig heller ikke taler dansk, bliver det ikke til meget udforskning af det danske sprog. ”Der bliver talt så meget engelsk, at det ikke er nødvendigt at lære dansk,” siger Hannes Gohli. Han har taget danskkurser og bestået de efterfølgende eksamener, der ifølge ham kunne lykkes i kraft af hans flydende ty-

’Klassebillede’ fra et sandt ”hub for foreigners”. Svetlana Cabla og Hannes Gohli, midtfor, er omgivet af fem studerende, der alle kommer fra enten Tyskland eller Litauen.

ske og de fællesnævnere, der er mellem sprogene. Svetlana Cabla har også sid-det foran pulten til dansktimer, men den manglende sproglige genkendelighed har betydet, at hun har droppet det. ”Jeg har flere gange overvejet at begynde igen, men jeg skal til Kina i mit tredje år, så det er lidt nyttesløst at begynde nu.”

Sproglige problemer og kærlige drillerierEt miljø bestående af forskellige kulturer og sprog er ikke udelukkende problem-frit. Til tider skal misforståelser og forvik-linger flettes ud. ”Når vi oversætter til engelsk, så gør vi det jo med udgangspunkt i vores eget sprog og vendinger. Det betyder nogle gange misforståelser, men dem er vi gode til at få løst,” siger Hannes Gohli.Ligesom til en fodboldkamp mellem Sve-rige og Danmark er der også interne dril-lerier landene imellem, og de er med til at gøre samværet endnu sjovere. ”Østrigere og tyskere har altid haft nogle drillerier mellem sig. Nu bor jeg faktisk sammen med tre tyskere, og derfor bliver der tit mobbet. Men det er bare for sjov,” smiler han.Men det er ikke udelukkende sproglige kludderier, der skal holdes øje med. Som dansk minoritet har Ruta Demoz flere gange oplevet ikke at kunne deltage i samtaler, fordi engelsk er fravalgt til for-del for samtaledeltagernes modersmål. ”Fordi der er så mange udenlandske stu-derende, har jeg prøvet, at der er blevet

talt meget internt på for eksempelvis un-garsk. Så har jeg følt mig lidt udenfor,” forklarer hun, inden hun understreger, at det er blevet bedre.

Det store smeltedige gavner de danske studerendeDe store antal af udenlandske studeren-de sætter også deres præg på de danske medstuderende. For Ruta Demoz har det haft en positiv effekt at arbejde sammen med kammerater fra andre lande. ”Studieteknisk har jeg fået en helt ny til-gang,” forklarer hun og fortsætter: ”De har lært at arbejde på en anden måde end jeg. Jeg føler, de har hevet mig op og motiveret mig mere. De er mere ambitiøse, og det har jeg virkelig kunnet bruge til noget.”

Selvom Sønderborg er en lille by, fungerer den som et stort samlingspunkt for uden-landske og danske studerende. Sprog- og kulturforskelle forhindrer ikke, at der hø-res latter og morskab på flere sprog, mens man trasker gennem den store universi-tetsbygning en helt almindelig fredag ef-termiddag. ”Vi respekterer alle sammen hinanden. Selvom vi kommer fra mange forskellige lande, så er vi alle sammen ens. Vi er jo alle mennesker, afslutter Svetlana Cabla.

RUSTUNIVERSITET

21

Nr. 4 – 2013

Nak og studérI 2012 fik SDU Odense sin første jagtforening for studerende. Den giver mulighed for at få et gyldigt jagttegn til billige penge.

Tekst og billeder af Lars Düwel

En gås. To gæs. En jæger med øje for dy-renes instinkt. Overlevelsesinstinkt. Han mærker vinden. Vælger den hårde, men korrekte rute. Med geværet over ryggen kryber han over hvedemarken. Rundt om den høj, som hans bytte står på. Pludselig løfter den ene gås hovedet i vejret. 15 me-ter foran ham. De letter. Deres halvanden meter brede vingefang basker i panik-ken. Måske ved de, at det er for sent. To skud. En dublet senere ligger de begge på jorden. Jægeren står i en dyrisk rus over dem.

Jægeren er Mikkel Warming, og gåsejag-ten står som et af hans største øjeblikke som jæger. Han er formand for den nye jagtforening for studerende. Syddansk Akademisk Jagtforening (SAJ). Den tog sin begyndelse i efteråret 2011, da han forsøgte at starte en jagtgruppe. Sam-men med et par jurastuderende tog de kontakt til Danmarks Jægerforbund, og i april 2012 holdt SAJ deres første gene-ralforsamling. Fyns første jagtforening for studerende var skabt.

Det sociale i sigtekornet ”De er blevet ret glade for os inde ved Danmarks Jægerforbund,” smiler Mikkel Warming med et klassisk glimt i øjet. SAJ

har på det seneste år rundet 60 medlem-mer, hvilket til fulde opfylder foreningens mål for det første år. Fordelen ved for-eningen er, at man kan få et gyldigt jagt-tegn til billige penge. Formanden påpeger dog, at hvis man går med et indre ønske om et jagttegn, så bør man tage det inden 2014. Der bliver teoriprøven nemlig en del svære. En anden fordel er, at en stor del af undervisningen er selvstudie. ”Vi er en jagtforening for de studerende.

Derfor prøver vi at tilpasse undervisnin-gen til det, de studerende er vant til,” for-tæller Mikkel Warming. Han fortæller, at foreningens virkelyst har sat tingene mere i gang i det ellers til tider træge jagtmiljø. ”Vi prøver selvfølgelig, så godt som vi kan, at påvirke tingene inden for den na-tionale jagtforening. Men det vigtigste er dog det sociale. Der skal være plads til alle. Hvis man kun er til den ene fasanjagt

om året, så bliver man ikke smidt ud af foreningen af den grund,” siger han.

Ud at skyde med de skøreForårets første solstråler blænder en smule for udsynet. Lerduen er dog ikke levnet nogen synderlig chance. Fire af for-eningens medlemmer bruger denne man-dag eftermiddag på at holde deres sigte knivskarpt ved at skyde lerduer ned ved Strandager Skydecenter.

”Det handler nok mest om træning,” siger Simon Grøn. Han bliver hurtigt af-brudt. ” Selvom jeg dog aldrig har set en and fly-ve i en fuldstændig perfekt rute hen over himlen,” griner Lars Jull Poulsen sammen med de andre. Skydecenteret er i dag godt besøgt af jægere i alle aldre. Gode råd om fodstillinger og jagtsteder bliver delt på tværs af generationer, mens de flyvende lerskåle nådeløst bliver nakket ned.

De er blevet ret glade for os inde ved Danmarks Jægerforbund.

””

RUSTUNIVERSITET

22

Nr. 4 – 2013

Nak og studér

Lerduer er en god måde at holde sigtet på plads. Her er det Simon Grøn, der skyder, mens Jacob Busk kigger på.

Et jagttegn i foreningen koster ca. 1400 kroner.Et jagttegn koster normalt op til 4000 kroner.Medlemskab koster 500 kroner om året. Er du over 26, koster det 800 kroner. SDU støtter SAJ, hvilket blandt andet har givet foreningen to jagtpramme.SAJs hjemmeside er www.sdujagt.dk

RUSTUNIVERSITET

23

Nr. 4 – 2013

Jeg har altid godt

kunne lide at snakke

med folk , det lyder

vildt banalt, men det

var dét, der gjorde,

at jeg ville lave radio.

Det var helt klart det.”

”

RUSTSAMFUND

24

Nr. 4 – 2013

Sit eget modstykkeSigne Molde-Amelung kan virke som klassens dampbarn, men faktisk er hun ligeså meget dengsen. For hun kan ikke lade være med at gøre sig umage. Med at overhøre sin forfinede situationsfornemmelse når hun tvangskrammer granvoksne mænd, klippe et indslag så det fungerer lige, som det skal, eller give sine børn en ligeså dejlig barndom som hun selv har haft. Det er balancen, der kan være svær at finde.

Tekst af Maja Mackintosh JohansenFoto af Ida Tietgen Høyrup

Hun står og træder sig selv over tæerne i en park på Vesterbro. Kigger ned på de hvide kondisko og retter på en lok, der har forvildet sig ind over ansigtet. Lyner den overdimensionerede parkacoat lidt tvivlrådigt op og ned. Den selverklærede cirkushest virker ikke just begejstret for kameraer, der ikke ruller.

”Der er noget meget opstillet over at få ta-get billeder. Jeg vil helst bare stå og snak-ke imens. Ikke opdage at det sker.”

Det ligner ellers ikke Signe Molde-Ame-lung at være genert. Hun har trukket en håndøkse op af tasken til åbningsrecep-tionen på Nykøbing Sjællands lokalpoliti-station uden at fortrække en mine og for-talt Anders Fogh Rasmussen, præcis hvor flot hun synes, han er, midt i et uendeligt langt, inderligt kram uden at begynde at grine.

Og tilbageholdenheden foran linsen for-svinder også, ligeså snart hun får lov at støtte sig op af sin medsammensvorne. Talegaven. De slanke hænder supplerer ordstrømmen med en finurlig koreografi af fagter, kløen, pillen og retten. Nogle gange tøjler hun de ivrige kløer i jeans-lommerne eller over kors foran sig, men de river sig hurtigt løs igen. Flyver op og holder hende for munden, former histo-rier i den tomme luft.

Sætningerne står i køHjemme i det lyse køkken-alrum viser hun lige så store evner for livlighed på en stol. Trækker fødderne op under den myndeslanke krop. Kaster med de dovne, bølgede hundeører af hår. Lader blikket vandre fra de sprossede vinduer til skålen med fyldte chokolader. Tager en bid og fniser, da det cremede indhold ikke helt når i mål, men lander på hagen. Bliver

pludseligt nærværende, når hun bliver stillet et spørgsmål.

”Jeg har altid godt kunne lide at snakke med folk, det lyder vildt banalt, men det var dét, der gjorde, at jeg ville lave radio. Det var helt klart det.”

Hun læner sig frem, som om det næste, hun vil sige, er lidt af en afsløring.

”Jeg ved ikke, om alle har det sådan, men jeg har det sådan, at der hele tiden er sætninger, der står i kø, som jeg har lyst til at sige. Som jeg selv synes er sjovt.”

Hun banker fingerspidserne let mod sin pande for at illustrere, hvor det hele kom-mer fra. Smilet sender æblekinderne i charmeposition, som var der netop nu en tanke, der nåede frem til kasse et.

”Men jeg er også bange for, at det falder til jorden. Eller folk tror, man mener det, og man ikke rigtig kan få forklaret, at det var for sjov, fordi det er for mærkeligt.”

Stemmen har a’er så flade som den lande-vej, den taler lige ud af. Hvad enten hun står i glitrende guldskrud til X Factor-finalen eller fortæller sin ældste datter Penny, at hun ikke må spise hele sit ho-vedstore påskeæg på én gang. Stemmen fik engang en til at gætte på, at hun sguda måtte være fra Amager. Selvom hun fak-tisk kommer fra Charlottenlund.

En kerne af kærlighedHjembyen var heller aldrig Signe Molde-Amelungs stolthed. Den klinger lidt af har-fået-det-hele-foræret-og-aner-ikke-en-skid-om-hvordan-virkeligheden-hæn-ger-sammen, synes hun. Alligevel sidder hun her i et lille rækkehus ikke ulig det, de boede i, da hun var barn. Omgivet af

en kernefamilie som den, hun selv er vok-set op i. Mor, far og to døtre.

”Der er mange, der tænker ’jeg skal ikke gøre, som mine forældre gjorde’. Der har jeg det sådan – jeg vil da egentlig gerne gøre meget af det, mine forældre gjorde. Jeg synes, de gjorde det godt.”

Måske derfor tog hun også en del tilløb til afskeden med de trygge rammer.

”Jeg ville ønske, jeg kunne sige sådan noget som, at da jeg var 16, rejste jeg ud og redede verden og lærte mig selv at kende. Men jeg flyttede først hjemmefra da jeg var 21.”

De store, ærlige øjne finder hvile på et æg, der er placeret i toppen af en glasvase på det lange spisebord. Hun snupper det mellem sine spinkle fingre. Drejer det, mens hun beundrer den barnlige streg, det er dekoreret med. Sorte prikker og en ilter eksplosion af grøn og rød.

”Forleden da vi sad og malede påskeæg, havde jeg sådan et helt klart minde, fra da jeg var barn. Jeg mindedes meget tyde-ligt, hvordan jeg som barn sad og malede æg med min mor. Og det er bare så dej-ligt, når man har den slags minder og så sidder og gør det samme med sine egne børn.”

Udenfor pædagogisk rækkeviddeKærligheden og støtten har været gen-nemgående i Signe Molde-Amelungs barndomshjem. Så gennemgående, at selv hendes bedste bud på et ungdomsoprør blev bakket op. Hendes mor er læge, og hendes far er advokat, så da hun for over et årti siden droppede ud af universitetet og stavrede mod radioen, var det i den modsatte retning af familietraditionerne.

RUSTSAMFUND

25

Nr. 4 – 2013

Men det var ikke noget, forældrene gjor-de et stort nummer ud af.

”Der var intet. Ikke engang sådan en… hvor man kunne se, at de lige sank en-gang og tænkte: Okay, nu skal vi selvføl-

gelig virke som om, vi synes, det er helt cool, fordi sådan gør man. De syntes, det var en god idé.”

Hun rømmer sig og synker en gang for at illustrere, hvordan en forælder, der un-dertrykker sin skuffelse, kunne lyde.

En slags skuffelse fik hun til gengæld at lov at opleve, da hun lige var startet på DR’s Børneradio. Hun kom op og skæn-des med en kollega. Rune Tolsgaard ville lave et indslag anderledes, end de ple-jede, men hun var bange for, at det ikke virkede. At det ikke var sjovt. Og så sagde vennen og kollegaen en række ord, der stadig giver positivt genlyd i Signe Mol-de-Amelungs liv: ’Nu skal du kraftedeme også tage nogle chancer engang imellem

i stedet for bare at gøre det, vi ved virker. Det kan da godt være, det ikke virker, men skal vi ikke prøve?’.

”Jeg kan tydeligt huske den situation, hvor han sagde det til mig. Jeg havde aldrig set mig selv som den forsigtige, artige pige, og lige pludselig var det jo det, han sagde, at han syntes, jeg var. Og dét ramte mig. Så tænkte jeg, det gider jeg ikke. Og det synes jeg faktisk, jeg har fulgt.”

Og det er der ikke nogen, der kan betviv-le. Signe Molde-Amelung har været langt udenfor pædagogisk rækkevidde. I Det nye talkshow med Anders Lund Madsen, har hun anklaget syv-årige svømmehals-gængere for at være perverterede belu-rere. Hun har spist næsten al kransekagen til Dansk Folkepartis valgaften, mens hun stillede kritiske spørgsmål til forbipas-serende politikere. Tørret hænderne af i Mogens Kamre imens. Og spurgt Jesper Langballe, om det var ham, der lagde stemme til SvampeBob Firkant.

En chancerytter om sin kæphestDerfor var der også flere, der var be-kymrede, da Signe Molde-Amelung tog en anderledes chance og takkede ja til at skifte ham. At trække i et stivere puds end hendes velkendte parka: X Factor-værts-rollen. For ville det ikke være forvirrende, at hende, der plejede at få tæerne til at krumme, pludselig skulle virke udglat-tende overfor angstdirrende deltagere og et diskussionslystent dommerpanel.

”De spurgte: ’Er du så ikke bange for, at folk bliver forvirrede – hvornår laver du sjov, hvornår er du ironisk? Hvornår er du dig selv, og hvornår siger du noget, du faktisk mener.’ Og dér må jeg sige, det har jeg aldrig været bange for.”

Både den grænseoverskridende fredags-reporter og X Factor-værtinden gør nem-

Ligegyldigt hvad jeg laver, når jeg så ser det bagefter, ser jeg KUN de to steder, hvor noget lige kunne have været lidt bedre. ”

”

Jeg havde aldrig set mig selv som den forsigtige, artige pige, og lige pludselig var det jo det, han sagde, at han syntes, jeg var. Og dét ramte mig. ”

”

RUSTSAMFUND

26

Nr. 4 – 2013

lig en dyd ud af den faglige præcision. Om formålet er at få os til at grine, måbe eller sende en sms.

”Jeg tror ikke, der er nogen, der har været i tvivl om, hvornår jeg har drillet Blach-man med et glimt i øjet. Det handler bare om at gøre det præcist, så er alle med. Det er en af kæphestene i mit professionelle liv, at man simpelthen ikke skal under-vurdere folk. Man skal ikke tale ned til dem.”

Stemmen får en overraskende skrap ka-rakter. Signe Molde-Amelung ved, hvor-dan hun synes, tingene skal være. Derfor har hun også selv stået for alt, hvad hun kunne komme til i sine indslag til Det nye talkshow. Planlagt, instrueret og klippet. Men selvom man får lov at bestemme, er det ikke ensbetydende med, at man bliver tilfreds med resultatet.

”Ligegyldigt hvad jeg laver, når jeg så ser det bagefter, ser jeg KUN de to steder, hvor noget lige kunne have været lidt bedre.”

Og det kan drive hende til vanvid. At hun ikke rigtig kan fejre sine sejre. At tømmer-mændene kommer før festen. Derfor øver hun sig i at slappe af og opgive lidt kon-trolterræn. Og det har X Factor været en uforligneligt gavnlig øvelse i.

”Undervejs lærte jeg at give lidt slip og prøve at nyde, at der ikke er ligeså meget stress og præstationsangst for mig i den rolle i forhold til at skulle have nye ideer og finde på alt muligt hele tiden. Og det har været enormt befriende faktisk.”

Hun sætter sig tilbage i stolen og slår ud med armene. Understreger al den frihed, der følger med at give sig hen til en rolle, der er noget helt andet, end man har prø-vet før.

Livet i vaterFor Signe Molde-Amelung er en præstati-onsangst vovehals. En genert cirkushest.

Jeg tror ikke, der er nogen, der har væ­ret i tvivl om, hvor­når jeg har drillet Blachman med et glimt i øjet. ”

”

Signe Molde-Amelung

Født i 1977 og opvokset i Charlottenlund

Har læst samfundsvidenskab på RUC i to år og er siden oplært på DR’s Børneradio.

Har lavet radio og tv siden år 2000. Heriblandt diverse børne- og ung-domsprogrammer på DR og TV 2. Blandt andet Børneradio, Rund-funk, Sara & Signe og Slemme, slemme piger. Har arbejdet både foran og bag kameraet som vært, tilrettelægger, instruktør og redak-tionschef.

Særligt kendt som reporter på Anders Lund Madsens Det nye talkshow og som X Factor- værtinde.

Bor på Vesterbro med manden Peter Molde-Amelung og døtrene Penny og Evelyn

På en og samme tid hæmningsløs og kon-trolleret. Og kontrollen er afgørende for, at hun kan håndtere kontrasterne.

”Når man agerer som menneske i det hele taget, skruer man jo op og ned for sig selv eller bruger forskellige evner, hvor det passer.”

Et skælmsk smil sætter sig om læberne på hende.

”Jeg har en ekstremt god situationsfor-nemmelse faktisk. Men det skal man jo også have for at kunne gøre noget, som er upassende i situationen. Man skal jo vide, hvad det rigtige er, hvis man skal kunne gøre det forkerte.”

Og selvom Signe Molde-Amelung på så mange måde mestrer balancen, er netop det at skrue op og ned indtil livet står i vater alligevel den konstante udfordring i

hendes liv. At få afstemt sit professionelle ambitionsniveau med det private.

”De gange hvor jeg synes, jeg har fået ba-lanceret mit liv, der har jeg det bedst…. Hvis jeg kan gå på arbejde og have det godt og gå hjem uden at tænke alt for meget på mit arbejde og stadigvæk være stolt af det, jeg laver, og have det godt med min familie…”

Hun bliver afbrudt af Penny, der løber gennem stuen. Det stykke påskeæg, dat-teren tidligere blev tildelt, er spist, og hun keder sig. Hendes mor siger, at om et øje-blik må hun spille på trompet. Så bliver Signe Molde-Amelungs brune øjne igen nærværende.

”Det ville da være fuldstændig…”

Og øjnene smiler, da hun afslutter sit svar.

”Så ville jeg ikke bede om mere nogen-sinde. Hvis jeg kan nå dertil lidt mere, end jeg synes, jeg gør for øjeblikket.”

Jeg har en ekstremt god situations­fornemmelse faktisk. Men det skal man jo også have for at kunne gøre noget, som er upassende i situationen. Man skal jo vide, hvad det rigtige er, hvis man skal kunne gøre det forkerte.”

”

RUSTSAMFUND

28

Nr. 4 – 2013

På tomlen fra Danmark til Singapore

Et halvt år tog det 20-årig Kaspar Meitil at blaffe sig fra Holbækmotorvejen til Singapore. Undervejs fik han blandt andet stjålet alle sine ejendele og var medarrangør på en ulovlig fest i Iran. For når man blaffer, man møder man virkeligheden.

Tekst af Rebecca BodniaFoto af Kaspar Meitil

”Om det var planlagt, jeg skulle til Sin-gapore? Det tror jeg ikke, man kan sige. I første omgang ville jeg bare gerne ud at rejse.” Kaspar Meitil kigger ned i sin keramik-kaffekop i lejligheden på Nørrebro.

Jeg havde forventet at møde en yngre ud-gave af Jacob Holdt; langt skæg, lidt fed-tet hår og måske en anelse underlig. For når man ’bare’ beslutter at tage østpå og ender med at tomle fra Holbækmotorve-jen til Singapore, kræver det vel, at man er lidt speciel. I stedet sidder Kaspar Meitil på sin seng og ligner en medstuderende. Kort lyst hår, stort smil og fuldstændig renlig. Og jo længere ind i hans historie jeg kommer, jo mere går det op for mig, at det at blaffe måske ikke er så farligt al-ligevel.

”Man skal passe på ikke at få for meget frygt. Som kvinde skal man selvfølgelig være opmærksom, men som fyr synes jeg, der er mange, der er mere bange for at tomle, end man bør være. Der er slet ikke så mange onde mennesker derude, som man går og forestiller sig.”

Til pengene slipper opRoskilde Festival var lige slut i sommeren 2012. Kaspar og Kasper, hans højskole-ven, aftalte at blaffe til Spanien. Da ven-nen skulle hjem til studiestart i september, stod Kaspar med valget om at følge ham til Danmark eller forsætte eventyret.

”Jeg stod i Spanien og tænkte: ’Jeg har et helt sabbatår, hvor jeg ikke skal noget bestemt’. Så jeg besluttede at vende hjem, når jeg løb tør for penge. Og det var egent-lig grunden til, jeg stoppede i Singapore.” På seks måneder brugte Kaspar omkring 30.000 danske kroner. Det meste af bud-gettet blev brugt på flybilletter ind og ud af Pakistan, Myanmar og en billet tilbage til Danmark. Både overnatning og trans-

port tomlede han sig gratis til på vejen. Nogle gange sov han på en sofa eller i et gæsteværelse igennem hjemmesiden couchsurfing.org. Andre gange kunne venskabet fra passagersædet føre til en overnatning. ”Hvis jeg skulle lave et mindre stop i en by, kunne jeg sagtens sove hos dem, jeg kørte med. Folk er tit søde, når man kom-mer med sin rygsæk og ikke andet. De spørger, om man har et sted at sove, og svarer man nej, så tilbyder de tit en plads i deres eget hjem.”

I Albanien henvendte Kaspar sig til en dame, der var ved at lukke sin restaurant. Da han spurgte, om han måtte overnatte på gulvet, hentede hun i stedet hele fami-lien på ti mennesker ned for at møde ham. Det endte med, at Kaspar blev inviteret med til familiemiddagen og blev natten over. ”Til middagen sad de bare og gloede på mig og spurgte, hvorfor jeg rejste på den måde? Havde jeg ingen penge? Havde jeg ingen far og mor? Alt imens de stopfod-rede mig. Det er de her anderledes rejse-oplevelser, jeg elsker. Det er vildt fedt at

Der er slet ikke så mange onde mennesker derude, som man går og forestiller sig

”

”

RUSTSAMFUND

29

Nr. 4 – 2013

finde ud af, hvor gode de fleste menne-sker er.”

RejsereglerHurtigt, og en anelse spontant, blev det Kaspars eget regelsæt, at han ikke måtte betale for hverken transport eller over-natning på rejsen. Dog blev han nød til at flyve ind og ud af Myanmar, hvor græn-serne er lukkede. I Pakistan skal alle turi-ster følges af to militærmænd, og det land måtte han nøjes med at opleve fra luften. ”Det var lidt et nederlag at skulle flyve. Jeg havde formået at blaffe hele vejen til Iran, så det føltes lidt som at snyde,” smi-ler han. Princippet med at tomle sig til en gratis natteplads for at opleve en anden verden og kultur var dog ikke lige let for alle, han mødte, at forstå. ”Det kom bag på mig, hvor svært det var at blaffe i Indien. Folk kigger på én, som om man er en total freak. Det blev mest også et princip ikke at betale, for i virke-ligheden er det billigere at tage toget igen-nem landet. Når den offentlige transport er så billig, og folk er så fattige, så forstår de det ikke, hvis man fortæller dem, at det er for oplevelsens skyld. Nogen gange var jeg ved at droppe det, men så er man al-ligevel kommet så langt!”

Kaspar nåede hele vejen fra Danmark til Iran uden at betale for overnatning eller transport én eneste gang. Især Iran var et land, der gjorde indtryk på den 20-årig københavner. ”Iran var nok højdepunktet ved min rejse, og jeg blev der en hel måned. Via Couchsurfing fandt jeg en ung fyr i ho-vedstaden og blev en del af hans hverdag. På et tidspunkt ville han gerne arrangere en fest, hvilket er ulovligt i Iran. Man må

ikke drikke alkohol, og straffen er 80 pi-skeslag på ryggen. Så denne her fest var super undergrund, placeret langt væk fra byen og med en udtænkt flugtvej, hvis politiet skulle dukke op. Kvinderne smed sløret og ankom i bare ben, høje hæle og mere nedringede toppe, end jeg troede var muligt. Hvis jeg nu havde boet på et hotel, havde jeg jo slet ikke haft så fed en oplevelse.”

Tre gode blafferrådPolitiet blev heldigvis ikke en del af fe-sten, og mindet står som en af de bedste oplevelser Kaspar tog med hjem i rygsæk-ken. Selvom der var spænding i luften til festen, og måske en smule frygt, er Kaspar ikke den til at sige nej til de oplevelser, der udfolder sig foran ham. Men viser frygten sig ikke, når man stiger op i en fremmedes bil, og dermed er overladt til en andens skæbne? ”Jeg synes ret hurtigt, jeg kom ud over frygten ved at blive samlet op,” siger han og trækker kort på skuldrene. ”I starten ser man meget folk an, når de stopper. Men man når at blaffe så mange gange, at man hurtigt bliver god til at mærke på folk, om de vil én det godt. Jeg brugte i høj grad min mavefornemmelse. Hvis jeg følte, at turen ikke var så hygge-lig, eller chaufføren var lidt mærkelig, så sagde jeg bare, at jeg skulle af igen. Men det er meget sjældent. Jeg har overhove-det ikke oplevet, at nogen har gjort mig noget, selvom jeg da har hørt nogle fryg-telig historier.”

Han indrømmer dog også hurtigt, at en del af sikkerheden ligger i at være en dreng på farten. Var han pige, var det ikke sikkert, han selv ville turde blaffe alene igennem Iran eller Indien. ”Jeg plejer at se det som en skala. Hvis man er alene pige, så bliver man helt vildt nemt samlet op. Alle folk har plads til en ekstra person, og chaufføren føler sig ikke truet. Til gengæld er det mere usikkert. Er man alene dreng, er der stadig plads, og man er ikke så faretruende, så det går også an. Når man er en pige og en dreng, så ser det ret sødt ud, og to mennesker gi-ver ekstra sikkerhed. To drenge er nok det sværeste, og når man først bliver tre, så er det næsten umuligt, selvom jeg dog har gjort det.”

Skalaen bygger på erfaringer, for dem har Kaspar mange af. Hans første blafferrejse var i 2.G, da han kun var 17 år, og siden er det blevet til mange tomleture igennem Europa. Sætter man det på spidsen, har

han tre gode råd til det rent tekniske, hvis man tør give sig i kast med blafferiet:

1. ”Drop skiltet og prøv at få forbindelse med føreren i stedet for. Når bilen kom-mer forbi, så kig rigtig intenst på chauffø-ren og vink. Du skal have kommunikeret: ’Jeg vil gerne køre med dig.’ Hvis man vinker chaufføren til stop, så kan man for-klare, at man har brug for et lift. Hvis de ikke kan engelsk, så sig bynavnene. Smil og vink, så går det bare bedre.”

2. ”Noget af det vigtige er, at man er to-tal åben over for det, der sker. Hvis man havde tænkt, at man skulle til Berlin, men bliver samlet op af en chauffør, der siger: ’Vi kører til Amsterdam for at organi-sere en festival, vil I med?’, så skal man bare gøre det! Det prøvede vi i Frankrig, hvor planen ellers var at tage til Spanien. Chaufføren var lydmand på en festival i Amsterdam og sagde, at vi bare kunne komme med uden at betale for éntre til festivalen. Og det var bare røv fedt. Lad tingene ske og vær ikke bange for ikke et følge planen hjemmefra.”

3. ”For oplevelsens skyld behøver du fak-tisk ikke at tage noget som helst med. Du behøver ikke gå ned i Friluftsliv og købe en trangia. Jeg startede selv med en tung rygsæk på 30 kg, men var så ’heldig’, at jeg fik stjålet min rygsæk i Monte Netro. Jeg var henne og snakke med ejeren af en campingplads for at få lov til til at over-natte der. På det tidspunkt havde jeg rejst sammen med en spanier i en dags tid, og han virkede som en en fin fyr. Så dér svig-tede min mavefornemmelse mig faktisk, for da jeg vendte tilbage, var han skredet med alt undtagen min pengekat med dan-kort og pas. I første omgang var det vildt nederen, men så tror jeg bare, jeg fik en rigtig god oplevelse ud af det. I tre dage havde jeg kun en sovepose på mig, så det var en lidt anderledes oplevelse. Derfra købte jeg en ny rygsæk, hvor jeg havde ét par bukser, ét par shorts, én t-shirt, én trøje og ikke særlig meget andet. Der er mange ting, der kan gøre rejsen lidt nem-mere. Men hvis man begrænser sin op-pakning, får man vendt sine tanker om, så dét man skal få en oplevelse ud af, er de ting, der sker omkring én. Og ikke de ting, man har med sig.”Hvad med sårrens, hvis du skulle komme til skade? ”Det kan man da godt have med. Men man kan også lade være. For så møder man måske nogen spændende folk, hvis man en dag har brug for sårrens.”

RUSTSAMFUND

30

Nr. 4 – 2013

Den rigtige verden findes ikke i en Lo-nely PlanetSelvom Kaspar altid var omgivet af folk på sin rejse, som andre blaffere, venner eller chauffører, begyndte det at tære på ham, at bekendtskaberne kun var flygtige. ”Jeg var aldrig rigtig alene, men relatio-nerne var hele tiden kun for en begrænset stund. Man møder folk, skaber en relation og så tager man af sted igen. Jeg synes måske, det var det værste. Man kunne godt blive lidt ensom.”

Kaspar valgte derfor at tage på en af Mel-lemfolkelig Samvirkes workcamps i In-dien i tre uger, hvor han boede sammen med andre unge fra hele verden, mens han arbejdede på et indisk børnehjem. ”Det var enormt rart at bo et sted i læn-gere tid og lære de andre rigtigt at kende. Det var et godt afbræk i rejsen.”

Til sidst havde rejsen, og pengepungen, nået sin ende. Juleaftensdag 2012 efter seks måneder på farten fløj Kaspar fra Singapore og hjem til Danmark for at fejre jul med familien. Han har siden skulle fortælle sine oplevelser på turen mange gange, men alligevel det er ikke alt, der er lige let at dele.

”Jeg føler mig ret alene med mine op-levelser. Og det er også fint nok. På et halvt år går der mange ting op for én, og jeg oplevede mange erkendelser. Man får indtryk, som man altid vil huske. Jeg sy-nes, der er meget, der har ændret sig ved mig, siden jeg kom hjem, men det er svært at sige: ’Nå ja, selvfølgelig har jeg ændret mig, for jeg har jo oplevet de her ting’. Det har jeg tænkt meget over, siden jeg kom hjem. Jeg har ikke rigtig haft nogen, der har forstået, hvad jeg har fået ud af turen. Men det er fint, for så har man noget for sig selv.”

Han vender blikket mod de forskellige landkort på væggen i lejligheden. Der er lokale kort over blandt andet Tyrkiet og Iran, hvor det sidstes stednavne kun er skrevet på farsi. Med blå kuglepen er de centrale byer oversat til latinske bogsta-ver, og der er et stort fedt kryds over de byer, han på vejen fik at vide var livsfar-lige at krydse. Selvom ikke alle dage på farten bragte smil på Kaspars læber, op-fordrer han i høj grad til at afprøve det en-somme rejselivet – hvis bare så en enkel gang. ”At rejse alene er en stor oplevelse, hvor man virkelig lærer nogle ting om sig selv,” forklarer han.

I disse dage er Kaspar slet ikke i Dan-mark. Han er i Nepal og Myanmar for at arbejde på endnu en workcamp og tage et 10 dages meditationskursus i bjergene. Og de idéer kommer i hvert fald ikke fra en guidebog. ”Der er rigtig mange unge, der rejser med Lonely Planet-bogen. Hvis man kommer til et land og allerede har besluttet sig, hvad man vil se, hvornår, så tror jeg, man får en rigtig kedelig rejse i forhold til, hvis

Kaspars rejse gik igennem Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Slovenien, Bosnia- Herzegovina, Montenegro, Albanien, Grækenland, Tyrkiet, Nordirak, Iran, Pakistan, Indien, Myanmar, Thailand og Singapore.

Gode hjemmesider, hvis man vil blaffe:www.hitchwiki.orgwww.hospitalityclub.orgwww.couchsurfing.org - brug tid på at skrive en god profil og en god ansøgning.

Download app’en Marvick, der automatisk downloader kort, når der er internetadgang.

Hvis Kaspar følte sig utryg ved situationen, skrev han hjem til en af sine venner med, hvor han var, hvor han var på vej hen og chaufførens nummerplade.

Tankstationer er gode steder at få et lift.

”Til middagen sad de bare og gloede på mig og spurgte, hvorfor jeg rejste på den måde? Havde jeg ingen penge? Havde jeg ingen far og mor?

”

”man bare tager derhen og spørger befolk-ningen, hvad der er fedt i landet. Hvis der kom en turist til København, ville guide-bogen forslå Den Lille Havfrue. Hvis de i stedet spurgte mig, ville jeg med det samme sige: ’Nej, du skal da drikke en øl på Dronning Louises bro!’Det er i virkeligheden de oplevelser, unge mennesker gerne vil have. Noget rigtigt.”

RUSTSAMFUND

31

Nr. 4 – 2013

Sommerferie på SU

Verdensborger for en kort bemærkningPak rygsækken med to til tre ugers kost, logi og et frivillig projekt for 1700 SU-venlige-kroner. Med over 3000 forskellige projekter i hele verden er der noget for alle, hvis sommerferien skal bruges på en Mellemfolkeligt Samvirkes Work Camp.

Tekst af Rebecca BodniaBilleder fra Mellemfolkeligt Samvirke

Lær tyrkiske børn engelsk, hjælp til på et health center i Kenya eller pas vilde dyr i en russisk dyrepark. Bo sammen med unge fra hele verden og få venner fra øst til vest. Mulighederne er mange, hvis man drømmer om en sommerferie med nye oplevelser men ikke har tid eller penge til at tage flere måneder på backpackertur. Derfor tilbyder Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med frivillige organisatio-ner i hele verden et kortere ophold til en anderledes sommerferie kaldet ”Work Camps”. De har eksisteret siden slutnin-gen af 2. Verdenskrig som et fredsskaben-de koncep, så nationers unge skulle lære hinanden at kende, og at verden dermed

kunne undgå fremtidige krige. Med de første Work Camps tog unge til Tyskland for at genopbygge landet, og siden har mange unge krydset hinandens verdner. ”Man skal helt klart tage af sted for at møde andre unge fra hele verden.Det er vildt at bo sammen med en korea-ner, russer eller tysker. At være sammen med nogen i tre uger om et projekt giver et sammenhold og unikt fællesskab,” for-tæller Lasse Jensen, leder af Global Con-tact, der er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseafdeling for frivilligt arbejde. På alle camps er der både køns- og natio-nalitetskvoter. Der er derfor højst to frivil-lige fra hvert land og lige mange mænd og kvinder, og man er derfor sikker på at møde andre end de gamle gymnasiekam-merater.

Et ophold koster 1700 kroner, og så er man sikret mad, logi og tilmelding til et projekt i værtslandet. Derudover kommer udgifter til fly- eller togbillet, og i nogle ulande skal man betale et ekstra beløb til projekterne, så økonomien kan løbe rundt for disse camps. Lasse Jensen fortæller, at med den lave pris skal man være beredt på at bo lidt primitivt som i telte, skoler eller sovesale. ”Man kan holde en aktiv ferie, uden at det behøver at blive dyrt. Mange rejser til Tyskland og Polen, hvor man kan komme til med tog, og så bliver det jo billigt. Ta-ger man til Sydeuropa, kan man jo få lidt strandferie med. Ellers er Tyskland en af de tre mest søgte destinationer; Det lyder ikke særlig eksotisk, men når man finder ud af, at det er det internationale, man kommer efter, så er det ikke så vigtigt, hvor man er.”

Er der intet projekt, så opfind dit egetNanna Fiskaali Hertz læser til daglig Hu-manistisk Informatik på Aalborg Univer-sitet i København og har to gange pakket rygsækken og taget af sted på workcamps i Grækenland og Spanien. Hun synes, det er en god måde at udnytte sommerferien på: ”Det lyder som en kliché, men man læ-rer utrolig meget om sig selv. Man tager af sted alene og lærer nye mennesker at

RUSTSAMFUND

32

Nr. 4 – 2013

kende i alle aldre og fra alle nationer. Og så er man meget mere til stede, man ople-ver kulturen og lokalbefolkningen på en mere oprigtig måde.”

I Grækenland arbejdede hun i et asylcen-ter for kurdiske flytninger og i Barcelona på en fritidsklub for problembørn. ”Vores projekt i Grækenland var at ud-smykke fritidsklubben. Men da vi kom derned, var alt allerede malet og endda med glasmosaik på væggene. Det er jo det samme projekt, der kører hvert år. Så vi endte med at tage børnene til danse-stævner, ud i bjergene og spillede fodbold – alt andet end udsmykning. Det er me-get, hvad man selv gør det til, men de var utrolig åbne for, hvad man ville lave eller bidrage med.”

De uorganiserede projekter er elsketAt Nanna Fiskaali Hertz endte med bjerg-ture i stedet for maling, er ikke helt uvant. Projekterne styres ikke af Mellemfolkelig Samvirke men de lokale organisationer, og det kan derfor ikke garanteres, at alle projekter er lige velorganiserede: ”Hvis der ikke er nogen camp, så får man selvfølgelig pengene igen, og hvis der sker noget helt skidt, så har vi selv-følgelig et ansvar. Men som sådan er det et gør-det-selv-projekt i forhold til vores

længerevarende ophold. Vi står til rådig-hed, men sidste gang vores nødtelefon blev brugt var tre år siden,” siger Lasse Jensen.

Men de uventede organisatoriske oplevel-ser plejer ikke at slå de unge danskere ud: ”Vi kan se på vores feedback, at selvom nogen af disse camps ikke er lige velor-ganiserede, kommer de unge hjem og har

elsket deres rejse. De er fuldstændig vilde med konceptet. Man får venner for livet - og så er det lidt lige meget, hvad man laver,” forklarer Lasse Jensen.

Venner i hele verdenNanna Fiskaali Hertz har stadig kontakt med de udenlandske venner fra projek-terne og en af hendes veninder fra Prag, har hun været nede og besøge. Der er al-tid en sofa at sove på, om det er Canada eller Sydkorea. Når Nanna Fiskaali Hertz i forbindelse med sin uddannelse skal et halvt år til Mexico for at studere, er tan-ken at starte eller slutte med endnu en workcamp. ”Rigtig mange rejser efterfølgende vide-re sammen, når campen er afsluttet. Det har jeg ikke kunne de to andre gange, så denne gang tænker jeg, at en workcamp i Mexico kunne være en rigtig god måde at starte min tur på.”

Selvom hun har oplevet nogle løst struk-tureret frivillige projekter, er hun kun glad for de udfordringer, hun har fået med på vejen.”Begge projekter var helt fantastiske. Det er meget op til os, der er ikke nogen ”voksne”, der bestemmer. Når man er i den alder, så er vi jo selv voksne. Det er, hvad man selv gør det til. Det forventes ikke, at man kan komme og redde verden, men det er mere en som-merferie med mening.”

Se mere på www.globalcontact.dk/workcamp, hvor du med den indbyggede søgemaskine kan vælge projekter og værtslande.

RUSTSAMFUND

33

Nr. 4 – 2013

en grøn markEn orange følelse påFor at par år siden markedsførte Roskilde Festivalen sig med begrebet ”the orange feeling”, som er et slags usynligt kodeks for, hvordan man opfører sig i den hæsblæsende uge. Men hvad er det lige, der karakteriserer denne diffuse følelse, og hvad betyder det, at den er orange?

Tekst af Peter BlæsildIllustration af Stine Væde Lykkebo

Hvert år valfarter mange tusind unge mennesker til dyrskuepladsen tæt på Roskilde. De medbringer telte, kostumer, musikanlæg og et stort arsenal af tyske dåsebajere. Pladsen forvandles til et mini-samfund, hvor et helt nyt sæt regler her-sker. Eller det vil sige. Der er ikke skrevet nogen regler ned. Blot et fællesskab, kal-det ”the orange feeling”, som alle, mere eller mindre bevidst, underkaster sig. ”For mig handler orange feeling meget om den store kærlighed og åbenhed over-for andre. Den fuldstændige hengivelse til en fælles oplevelse kombineret med et frirum, hvor man passer på hinanden,” siger Christina Bilde, talskvinde for Ros-kilde Festival.Hun mener, at følelsen er svær at define-re med ord, men hvis man har været på festivalen, er man ikke i tvivl om, hvad

det er. Og mange tager tilbage netop på grund af denne særlige atmosfære. ”Roskilde Festival er et ritual, der bliver genopført år efter år, lidt ligesom juleaf-ten. Vi behøver ikke en brugsanvisning, vi ved godt, hvordan vi skal opføre os ved langbordet, når vi spiser flæskesteg,” si-ger Kristine Munkgård Pedersen, ekstern lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC. Hun har forsket i, hvordan festi-valen organiserer sit publikum, og hvad der egentlig sker, når man slipper 100.00 mennesker løs i en indhegning med høj musik, morgenfester og promilletal, der vil give ethvert alkometer stress. ”At overskride grænser er helt klart et af kendetegnene ved the orange feeling. Den opførsel, der er på festivalen, ville være voldsomt grænseoverskridende på

Østerbrogade en torsdag eftermiddag,” forklarer Kirstine Munkgård Pedersen. Hun mener, at festivalen balancerer mel-lem to svære parametre. ”På den ene side opildnes der til, at man skal give fuld gas, men samtidig er Ros-kilde den store moderfigur, som nok skal passe på dig,” fortsætter hun.

Orange Feeling som markedsføring Orange Feeling er egentlig et fænomen, som deltagerne selv har skabt, men i 2012 forsøgte festivalens ledelse at markedsfø-re sig på begrebet med slogans som ”join the feeling og ”share the feeling”. Nu er organisationen gået væk fra det igen. Men det betyder ikke, at man ikke kan joine fø-lelsen længere. ”Orange feelings styrke er, at det er no-get, som vores deltagere har taget til sig.

RUSTSAMFUND

34

Nr. 4 – 2013

Den lever i kraft af, at den bliver talt om og brugt blandt vores deltagere,” fortæl-ler Christina Blide. Men den er ikke blot en fællesskabsfølel-se, den fungerer også som en slags måle-stok for god opførsel. ”Den er en selvforståelse for både os og vores publikum. Hvis vi gør noget, som folk ikke synes er det rigtige, så får vi at vide, at det ikke er særlig ”orange feeling”-agtigt. Vi bliver holdt op imod det som en slags diffus guideline”, forkla-rer Christina Bilde. Og det, at den bliver brugt aktivt, selvom den ikke markedsfø-res mere, er et smart træk, mener Kristine Munkgaard. ”Det er en ret genial måde at brande det, som ikke er så let at sætte på en formel, og så kan man sige, at der er en form for kon-sensus mellem publikum og organisation

– ingen af dem ønsker, at festivalen bliver kommerciel.”

Den perfekte farve Festivalens gæster ser farven, bliver på-virket af den, og associerer den måske endda med tide gode tider, de havde på festivalen året før. Det siger Jacob Olesen, ejer af hjemmesiden farvernesbetydning.dk, designer og farveentusiast, i en mail. Farvepsykologien fortæller, at farver på-virker vores måde at tænke på, vores fø-lelser og humør. Han karakteriserer far-ven orange således: ”Vi kender bedst orange som en farve, der er fyldt med energi og varme. Det er en ungdommelig farve, der giver glæde og begejstring, og som opfordrer til aktivi-tet og impulsivitet,” fortæller han. Umid-delbart et meget godt match i forhold til

den stemning, der findes på festivalen. ”Måske fordi orange har de betydninger, den har, giver ”orange feeling” så god mening. Jeg tror ikke, at vi alle sammen går rundt og forholder os til farvepsy-kologi, men hvis teltet var blåt, ville det nok give nogle andre associationer,” siger Christina Bilde.Kristine Munkgaard Pedersen tror også, at farven spiller en betydning for fælles-skabsfølelsen. Og festivalen lader til at have set rigtigt, da de købte den orange teltdug i1978. ”Rød bliver hurtig politisk, blå er nostal-gisk og melankolsk i det, og grøn ligger sig ret tæt op af Grøn Koncert. Orange er varm, iøjefaldende og optimistisk. Så det var heldigt, at teltet var orange!” siger Kristine Munkgaard.

VIND ROSKILDE BILLETTER

Hvad ville du gøre, hvis du sad i rektor Oddershedes stol?

Skriv en klumme med titlen ”Hvis jeg var SDU’s rektor... ” om, hvordan DU ville styre vores universitet for en stund. Skal vi flytte til København eller bygge svævebaner

mellem afdelingerne? Fri fantasi er meget velkommen, begrænsninger som penge

eller uopfudne opfindelser findes ikke i denne klumme-verden.

Klumme skal være på 200-400 ord og skal sendes til rust@sdu.dk, mærk mailen ”Maj konkurrence”, inden den 24 maj klokken 23.59.

RUSTSAMFUND

35

Nr. 4 – 2013

Dannie Druehyld:

Hagadissen fra

Rold Skov

Moder jord ”Lad os gå en tur inden regnen kommer,” siger Dannie Druehyld.Hun omtaler regnen, næsten som var det et menneske. Det er hårdt for hendes lille røde Suzuki Wagon, men vi når frem til Rebild Bakker, som, trods det er april måned, til dels stadig er dækket af sne. I godt 30 år har hun vadet op og ned ad skråningerne, og hun kender kilder, træer og skovbund bedre end nogen anden.

Vi har hendes to stærke hunde, Nælde og Alma, med, som ivrigt trækkes af skovbun-

dens dufte. Trækronerne svajer i vinden og lader solen skinne igennem engang imel-lem. Tørt græs og træt lyng er at skue så langt, øjet orker at række.

For Dannie betyder naturen alt. Hun tror på det, hun kalder moder jord, og er opmærk-som på at passe på den. Hun har gennem mange år kunne se klimaforandringerne og menneskets sløseri sætte sit aftryk på natu-ren i Rold Skov. ”Dyr og urter er inden for de seneste år forsvundet. Agerhøns og lærker, røllike, lø-vefod og perikon.”

Dannie Druehyld er ikke bare forundret over den måde, mennesket behandler naturen på, men også det, at folk ikke mærker sig selv i naturen. ”I dag har man bare internettet og et par store bryster til 30.000 kroner. Det handler om, at kroppen ikke må forfalde. Det er det eneste, du har i dag.”

Fra hagadisse til heksDannie Druehyld er Danmarks eneste erklæ-rede heks. Eller det vil sige hagadisse. Heks er slang og først noget, vi er begyndt at kal-de dem i eftertiden, forklarer hun. Hag for

Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman

RUSTSAMFUND

36

Nr. 4 – 2013

skov og krat og disse for ånd. En hagadisse er én, der mænger sig med skovens ånder og vogter skovens sjæl. For Dannie Druehyld startede det i 1971 i kvindelejren på Femø, som stadig findes i dag. Feminismen og den fælles tro på at redde Moder Jord blev kom-bineret med hendes store viden om urter og naturen. Til sidst var det nemmere for hende at påtage sig titlen som heks end at benæg-te det, fortæller hun og springer hurtigt over i andre fortælleuniverser.

Snakken går som en lind strøm. Den ene sætning efter den anden afbrydes af indtryk

og snak med hundene. Historierne er ved at flyde over, da Dannie Druehyld kommer ind på skovens kilder. ”Vil du gerne have børn,” bliver der spurgt. Vi vandrer ned til Ravnkilden, som snor sig lifligt gennem landskabet. En magisk kilde som efter sigende skulle styrke fertiliteten hos kvinder. Dannie Druehyld balancerer sig ud på rækken af sten. Det er meget vigtigt ikke at forurene kilden fortæller hun, mens hun slubrer det iskolde kildevand i sig. ”Lad være med at gå tre gange rundt om kilden, hvis ikke du vil være gravid nu,” for-tæller hun og tilføjer, at tre gange til højre giver en dreng og tre gange til venstre vil resultere i en pige. Jeg bliver, hvor jeg er, og får øje på nogle forbipasserende, som Dan-nie tager kontakt til. ”Ja, jeg plejer at være barbenet på denne tid af året, men det er simpelthen stadig for koldt, siger hun til de fremmede, med en vis ærgrelse over for-årets vage spirren.

RUSTSAMFUND

37

Nr. 4 – 2013

Dannie er en interesseret, vis og fortælleiv-rig sjæl, som godt kan lide at mærke men-neskene, der kommer forbi hendes vej. ”God cykeltur, og tak fordi du var så venlig”, får en tilfældig forbipasserende med på vejen.

Jeg synker hendes forklaring om kilden, og da jeg kigger op, er hun pludselig væk. Den

ældre dame, formentlig over 60, er på vej op ad bakken.”Se!” råber hun. Ved Rebild Bakker danner krogede troldetræer et eventyrligt land-skab. Mange af dem har dannet et øje, og efter sigende skulle det have en helt særlig betydning. Dannie stikker demonstrativt sit hoved igennem hullet og fortæller: ”I gamle dage kravlede man gennem hul-let, enten for at helbrede eller undgå, at ens børn skulle få engelsk syge. Kravlede man igennem, som gravid, fik man børn uden smerter, men du fødte en varulv, derfor er der også så mange varulve her omkring.”Den lidt abstrakte fortælling gøres mere konkret, da Dannie Druehyld uddyber, at det selvfølgelig skulle ske under rituelle forskrifter. ”Du gør noget for at skifte. Du skal klæde dig nøgen og altid stikke hovedet mod øst.

Grunden til, at man fødte en varulv, var, at man gik mod Guds vilje om, at det skulle

gøre ondt at føde”. Efter sigende er det ikke nemt at genkende en varulv.

”Et par af de genkendelige træk kan være en lodden plet et sted på kroppen eller sam-menvoksede øjenbryn”, forklarer hun. Selvom det for de fleste kan lyde som histo-rier fra en anden verden, fortæller Dannie dem med en intensitet, der kan få dig til at tro på hvad som helst. Selv da hun fortæller om dengang, hun tryllede en slange om til en spadserestok, giver det i hendes selskab god mening.

I dag har man bare internettet og et par store bryster til 30.000 kroner. Det handler om, at kroppen ikke må for-falde. Det er det eneste, du har i dag.

”

”

Lad være med at gå tre gange rundt om kilden, hvis ikke du vil være gravid nu

”

”

RUSTSAMFUND

38

Nr. 4 – 2013

En tidslomme Med sit ydre lever Dannie Druehyld da også fuldt op til titlen som en magisk heks. Det mystiske blik gemt under filthatten og det gråsprængte visne hår. Den lange røde kjo-le, som svajer i vinden. Hendes hænder er grove som hendes stemme. Hendes negle er iklædt sort neglelak, som ligner, den er farvet med et sprittusch. Danny Druehyld er en anderledes dame. Hun er en tidslomme. Og i en verden af tal og travlhed står hun i skarp kontrast til mængden.

På en bakketop, det aller allerkoldeste sted i Danmark, hvis Dannie selv skulle sige det, bor hun mellem buske, træer og ingen na-boer. På en hvidkalket ødegård, som ikke synes at være renoveret siden 1678, hvor huset blev bygget. Indenfor er der nok in-spiration til uendeligt mange fortællinger. Huset er i kraftigt forfald, men er fyldt med sjæl og varme. Det er svært ikke at flakke i sit blik. Et menneskekranie ligger på en hylde, som var det en juledekoration i et

almindeligt hus. Udstoppede ugler, ænder og en enkelt tørret kat i ramme står til pynt. ”Jeg samler på udstoppede dyr, men des-værre har Nælde gnasket i nogle af dem. Kan du se anden - den mangler sit næb”, griner Dannie under sin hat. Det er ikke noget, der går hende synderligt på. På hendes ene væg er der en gigantisk hylde stoppet med urter til te, magi og madlavning, som hun fortæller. Hele huset emmer af historier fra nær og fjern. Også en vis melankoli er at mærke. I et hus, der har gået gennem mange år med mange men-nesker både som kollektiv og nu en enkelt kvinde, som bor alene og tilfreds i det kolde og leddeløse hjem. Hun har både solgt ur-ter på Ibiza og i Kathmandu. Rejst gennem Colombia i 70’erne, da narkokartellernes grusomheder var på deres højeste, og været med til at starte kvindefællesskaberne på Femø. Der er fredeligt i hendes hjem, som efter en storm, der har lagt sig. Dannie tænder op i sine to brændeovne, som sender en sødlig

duft af bål og avispapir ud i rummet. Det giver en følelse af både at være inde og ude på samme tid. Det samme gør vinduerne, der bevokset med grønne planter.

Omgivet af sine syv katte og to hunde lever Dannie Druehyld i sit hus omgivet af natu-ren, som hun meditativt bevæger sig rundt i, i al stilhed.

Grunden til, at man fødte en varulv var fordi, man gik mod guds vilje om, at det skulle gøre ondt at føde

”

”

RUSTSAMFUND

39

Nr. 4 – 2013

arven fra arbejderneKolonihaverne startede ud som et sted, hvor fattige arbejdere kunne få lys, luft og sammenhold. I dag søger unge ofte mod kolonihaverne som et alternativ til parcelhuset, hvor de kan blive i byen, siger lektor.

Tekst og billeder af Anne Sofie Feld

”Der kan ikke længere sættes ligheds-tegn mellem kolonihaver og fællesskab.”Sådan siger ekstern lektor på Køben-havns Universitet, Bella Margrethe Mørch Marckmann, der har speciale i haven som sociologisk fænomen.

Det startede ud som en del af arbejder-bevægelsen. Proletariatet i slutningen af 1800-tallet havde brug for at få jord under neglene. ”Man kunne komme ud og dyrke grønt-sager og få frisk lys – man skal ikke læn-gere tilbage end 40’erne – 50’erne, før det var afgørende for sundheden.”

I dag er kolonihaverne løsrevet fra arbej-derbevægelsens fællesskab. Der er flere, som unge under uddannelse, der bliver boende i byerne i stedet for at flytte til for-stæderne. Hun tror, at det er et fåtal, der som Emil Tønder Andersen sætter sam-været højt. ”Fællesskabet følger med i pakken, men for mange er det nok bare sådan ’nå ja, så tager vi det med’.”

RUSTSAMFUND

40

Nr. 4 – 2013

Social sommerbolig på SuDansktop, flagrende Dannebrog og hård konkurrence om, hvem der gror de højeste solsikker. Det kan kolonihavestemning minde om for nogle. For Emil Tønder Andersen udgør det et socialt og billigt alternativ til lejligheden.

Tekst og billeder af Anne Sofie Feld

21-årige Emil Tønder Andersen har valgt en anderledes studiebolig. Fra første april flytter han ind i kolonihaveforeningen Mirabelle.

Det var en pebret omgang at købe koloni-havehuset i første omgang, men nu, det er betalt, slipper han med en udbetaling på 1700 kroner i kvartalet. Det er en husleje, der er til at overkomme for en maskinme-sterstuderende på DTU.

Gulv under fødderneKolonihaven ligger i Bagsværd Kom-mune på kanten af intet og et bageri med selvtilliden i orden. ’Den Rigtige Bager’, hedder den.

Inden for kolonihavehusets dør står der to par hjemmesko klar. De er et værn mod vinterkulden, der endnu ikke har sluppet taget. For Emil Tønder Ander-sen er der ingen vej tilbage. Han har opsagt sin lejlighed på Amagerbro, så kolonihavehuset er hans eneste mulig-hed for gulv under fødderne. Frosne fusser bekymrer ham dog ikke. Han har udtænkt potentielle løsninger på udfor-dringen.

”Så må jeg finde en kæreste, jeg kan sove ved. Ellers vil jeg rejse væk om vinteren. Læse i udlandet,” siger han.

Foreningens fællesskab ”Jeg må ikke have en hæk over en meter. Det er for, at man skal komme hinanden ved.”

Mirabelle sætter som mange andre kolo-nihavehusforeninger standarder for, hvor-dan man skal omgås hinanden. Koloniha-verne har traditionelt set haft stort fokus på fællesskabet. Det er en af grundene til, Emil Tønder Andersen fandt kolonihavelivets sus og dus tiltrækkende. ”I København kender de fleste jo ikke en-gang dem i deres opgang.”

Hans hjemby er det samme som hans mellemnavn. Han omdelte post i Tønder, og da han kom til København, fik han mulighed for at lufte postjakken i koloni-haveområder. Det var hyggeligt at kom-me der, for folk havde altid tid til en snak over hækken.

Første dag han var ude for at se til sin sommerbolig, mærkede han også sam-

menholdet i sin forening. En kvinde hilste ham varmt velkommen med sin muskel-hund og sagde, at hun ville holde øje med stedet, når han ikke var der.

Mormors kolonihavehusKolonihavebegejstringen kommer ikke fra barnsben. Der var ingen i hans familie, der havde et. ”Min mormor har faktisk et kolonihave-hus, men hun har først fået det for nyligt, så jeg er ikke vokset op med det.”

Han viser rundt i haven. I drivhuset må-ler temperaturen 20 grader, selvom jorden er frossen. Planerne er mange. Han har et skur, som han er ved at lave om til værk-sted, hvor han kan pille ved sin knallert og andre projekter. Huset skal også isole-res, så han får ikke meget tid til at anlæg-ge den køkkenhave, han ønsker sig.

Han kommer ikke til at savne byen og folkene derfra, selvom han er flyttet til en fjern ende af Bagsværd Kommune. ”Mine venner har allerede været her-ude, og jeg kan altid tage ind til dem og bo lidt.”

RUSTSAMFUND

41

Nr. 4 – 2013

Traditionen TroMangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden.

Det mægtige majtræ

Du kender den måske fra Astrid Lindgreens børnebøger eller fra svenske sommerhusture. Men visse steder i Danmark dyrkes den stadig. Majstangen.

Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Har du holdt svensk sommerhusferie i slutningen af juni, er du formodentlig stødt på en majstang eller to. I det svenske bruges den udsmykkede træstang til at fejre midsommeren, men ofte bliver den fejres i forbindelse med pinsen – og det gør den stadig i visse danske egne. Majstangen er en høj træmast, der udsmykkes med blade, blomster og bånd. Man danser omkring den som et sommer-ligt juletræ for at fejre sommerens komme. Traditionen stam-mer fra germansk hedenskab og dyrkes stadig i flere euro-pæiske lande, men herhjemme er den efterhånden veget til fordel for sankthansbålet. Den er dog ikke helt uddød endnu og fejres navnlig på Avernakø, Strynø og i Sydhimmerland. På Strynø har man sågar en Majtræforening. ”Vi ved ikke helt, hvor gammel foreningen er, men i hvert fald over 100 år gammel,” fortæller Jonna Andersen, der sid-der i Majtræforeningens bestyrelse. Foreningens alder siger meget om, hvor gammel traditionen er. Ifølge et skrift af historiker Jens Bech om Strynøs majtræ-stradition fra 1998 er skikken langt ældre og kan spores tilba-ge til 1200-tallet, altså højmiddelalderen. Dengang har tradi-tionen haft sit hovedudspring i Skandinavien og De Britiske Øer. Det er ikke et tilfælde, da majstangen er blevet brugt til at fejre sommerens komme, og netop i Nordeuropa døjer vi med de længste og sejeste vintre. Derfor skal majstangens fa-con heller ikke underkendes. Ligheden med en fallos viser lige præcis, at majstangen er et frugtbarhedssymbol. Det hø-res også i Majvisen, der ofte er blevet sunget omkring maj-stangen. Majtræet på Strynø er blevet fejret i over 200 år og er en kær tradition for strynboen: ”Det handler om de tre S’er: Sol, sommer og samvær,” siger Jonna Andersen. Traditionen samler øboerne og ligesom til jul, skal man i hvert fald hjem til majtræ. En familietradition og minifest, der handler om at være sammen og ikke om politiske bud-skaber. Hver år bydes en majtræstaler velkommen, der for-tæller anekdoter fra øen.Udover træet er dannebrog en vigtig del af majtræsfesten. Et flag med påskriften ’Strynø Majtræforening’ hejses, og det er noget helt særligt. Jonna Andersen er en af foreningens to flagansvarlige og fortæller: ”Det er festligt. Jeg kan sågar få gåsehud, når flaget hejses, Strynøorkesteret spiller og vi står samlet der. Er vejret med os, er det kun endnu bedre.”

Stang eller træ?Måske undrer du dig over, at det spøjse fallossymbol er ble-vet omtalt både som majstang og –træ, men det er der en helt særlig grund til. Kommer du til Strynø, vil du nemlig meget hurtigt blive irettesat, hvis du omtaler traditionen majstang. Som mange andre småøer, har Strynø aldrig haft en skov, hvor man har kunne hente et træ. I 1806 nævner en kilde, at det kun er i præstens have, at man kan finde træet. Men på samme tid har der eftersigende midt i Strynø By stået en stor, gammel bøg, der har fungeret som majtræ. Derfor er stangen på den lille ø et træ.

Majvisen

Husbond, om du hjemme erRefr.: Hør det, som vi bede!Og må i dag vi sjunge her,Refr.: Vær os alle nådig, Gud, med glæde!Gud velsigne din kone med livets frugt, At det må kendes på byen smukt.Hønen gir os æg på fad,Til pandekage og æggemad. Så gir du os en mark eller toMen pas dog på at marken er go’.

Lav din egen majstang

Du skal bruge:

• En høj træsøjle

• Kulørte bånd

• Bøgeløv (at foretrække, da det bliver brugt ifølge traditionen)

• Blomster

• Grene

Bøgeløvet bindes fast på træsøjlen med båndene og pyntes med blomster og grene. Saml en håndfuld gode venner og sæt et par timer af til at nørkle med din egen majstang. Det kan tage tid, men til gengæld får du det optimale samlingspunkt til din majfest!

RUSTTUMULT

42

Fire finurlige festivaler

Vesterbro festival har ét krav til kunstnerne - de må ikke have en plade-kontrakt. Naturligvis skal de også spille deres egen musik efter valgfri musikgenre. Dette koncept fungerer som et springbræt og er en unik mulighed for alle opkommende musikere i Danmark. Konceptet giver kreativ frihed til en bred vifte af danske bands, som publikum kan nyde godt af. Vesterbro Festivals metode til opsætning af musikprogrammet adskiller sig fra de fleste andre festivaler, idet solister og bands selv skal ansøge elektronisk ved en ansøgningsformular på vesterbrofesti-val.dk. Ansøgningerne bliver modtaget af et musikudvalg bestående af musikere, branchefolk og musikjournalister, som udvælger bandlisten. Det forventes at omkring 80 bands, solister og DJ’s kommer til at spille fordelt på de syv scener festivalen har. Det er over 11 bands om dagen på hver scene over to dage. Mon ikke det er muligt at spejde genuint talent i massen? Den endelige bandliste blev offentliggjort den 29. april. Festivalen afholdes den 10. til den 11. maj i Øksnehallen.

”Hvor kan en tarteletfest holdes bedre end her midt i Albanis haller.”Sådan startede Anker Boye sin tale til sidste års Tarteletfestival. Denne gang under tag, for at den lunefulde sommer ikke skulle ødelægge dagens store begivenhed. Tarteletfestivalen er en endagsfestival, som holdes på Sorte Brødre Torv i centrum af Odense. Festivalens indhold siger sig selv: Høns- og aspargessovs serveret i et hobetal af tørdej-starteletter. Den lette, fynske hyggementalitet afspejles fint i festi-valens motto ’Vi gør det sgu’ igen!’. Festen er for alle generationer og sindelag. Om du er et gammelt morgenmenneske eller en ung natte-eksistens spiller ingen rolle, for opskriften på fælles glæde er her en af Danmarks mest kendte. Festivalen afholdes lørdag den 3. august. Hvis man husker det enstemmige rungende svar, da Anker Boye, under sidste års åbningstale spurgte:

”Skal vi have en fest i aften?”, kan man ikke være i tvivl. Fynboerne vil fejre tarteletten for fjerde år i træk med succes.

Danmarks Grimmeste Festival har med fordel sat ære i at sætte fokus på de knap så skønne naturomgivelser som forudsætning for fokus på en musikfestival til billig pris. Hertil skal det siges, at den egentlig ikke er grimmere end vor moderfestival i Roskilde, men det ironiske navn, der referer til Smukfestival, sælger. Med sine 5000 festivalgæster er den dog en del mindre end festivalen i Skanderborg. Det er dog et pænt antal, hvis man sammenligner med de 500 gæster, der dannede den store havefest på Grimhøjgaard for 10 år siden. Denne udvikling giver naturligvis udtryk for, at de fuldfører idéen i at investere penge i opkommende kunstnere. I år kommer blandt flere nævneværdige Tako Lako, Pede B & DJ Noize, Flødeklinikken og Barbara Moleko. Festiva-len foregår på samme måde som Roskilde med tre spilledage, frivillige arbejdere, samarithold og vagter fra vagtfirma - dog i en mere ydmyg indpakning. Danmarks Grimmeste Festival afholdes på Grimhøjgaard i Brabrand og er nemt tilgængelig med bus. Adgang til musikpladsen og ’Grim Campen’ koster 495 kroner. Hele herligheden løber af stablen fra den 1. til den 3. august.

På festivalens lærred bliver der vist kortfilm, dokumentarfilm og spille-film, som hver især har deres jury. For bedste film i hver kategori tilde-les en ’Lili’, som er opkaldt efter den danske kunstmaler Einar Wegener - den første til at gennemgå en kønsskifteoperation nogensinde. Han skiftede til hun og har siden haft navnet Lili Elbe. En anden pris der bliver uddelt er Out & Abouts publikumspris, som er publikums chance for at stemme på en samlet favorit. Den sidste pris, der bliver uddelt, er Bent Prisen. Det er en pengepræmie på 10.000 for den instruktør, manuskriptforfatter eller producent, der har været bedst til at indfange eller skabe troværdige homo-, biseksuelle og transkønnede karakterer. Siden 1986 har festivalen eksisteret. Først under navnet Copenhagen Gay Filmfestival, dernæst i midthalvfemserne under Copenhagen Film Festival, herefter Copenhagen Gay and Lesbian Festival. I 2011 skif-tede de til nuværende navn Mix Copenhagen LesbianGayBiTrans Filmfe-stival for at omfavne publikum og filmudvalg bredest muligt. Arrangø-rerne er 14 frivillige, som står for jury- og programkoordinering, PR og fundraising. Selvom det er en filmfestival, og man som udgangspunkt kan sidde behageligt, eventuelt med en stor bakke popcorn, kan det sagtens være en udfordrende oplevelse. Festivalen løber fra den 3. til den 13. oktober i Cinemateket.

Ordet festival associeres ofte med musik, men der findes festivaler af alle afkom, så selv den kræsne festivalgænger kan få forventningerne indfriet. Mange gode festivaler florerer i Danmark, og i denne guide er et bredt udsnit blevet håndplukket.

Tekst og illustrationer af Kristoffer Seidelin Pedersen

RUSTTUMULT

43

Nr. 4 – 2013

For at nå den dybeste erkendelse må du føre dig selv til kanten, på randen, hvor din dystre sjæl venter dig – sam-men skal I falde til bunden, tilintetgøres! Jeres ruiner bli-ver et puslespil, som, når det er samlet, vil vise dig vejen. Det er let at glemme et stykke på bunden. Måske indser du det først, når du er på vej op ad kløften igen, denne gang ikke bange, denne gang sikker på, hvad der venter på toppen. Det er let at lade tankerne tage styringen igen. Jeg er ikke fortabt. Det er for let at bruge det som und-skyldning, men noget sært er under opsejling; jeg kan fornemme det. Solen er ikke på samme måde behagelig længere, Månens stråler strejfer mig ikke, men lader mig sidde mørk i natten, og jeg husker ikke længere. Men livet foregår for øjnene af mig. Jeg fornemmer det, men ved ikke, hvordan jeg skal gribe ind i det. Jeg er ikke fortabt. Hvis jeg i sandhed skulle være fortabt, ville jeg så ikke vide det? Jeg kan ikke være fortabt, for jeg føler stadig, jeg mærker noget, jeg er til. Det er jeg sikker på. Allige-vel har jeg det som om, jeg venter på at træde ud gen-nem det sorte blæk. Som om ingen har forstået, at jeg er her. Så sent som den anden dag gjorde jeg ellers noget. Gik rundt i gaden, flakkede lidt omkring, så et skilt, hvor der stod ”åben for alle”. Derfor gik jeg ind. Naturligvis. Stedet var fyldt med musik, mennesker og galskab. Den gode galskab. Den, der gør, at jeg ikke taber modet eller bliver fortvivlet – den, der fastholder og former mit sind, når jeg er ved at falde sammen. Den, der gør, at min egen dystre tone slår over i lyden af livets dans. Bekræftende og nærmest lykkelig for en stund. Den galskab, at men-nesker faktisk kan betyde noget for hinanden. Der var åbent for alle, og alle kom. Jeg dansede til tonerne, jeg væltede til tonerne, jeg så mennesker finde sammen i to-

Månedens Novelle Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende. Som afslutning på dette semester er det denne gang ikke et truet ord, der præger novellen, men starten på en hel fortælling. Re-sten af bogen kan du vinde på næste side. God sommer og god fornøjelse

Månedens forfatter er Daniel Boysen Pedersen, 26 år, og be-søger RUST fra Aarhus Universitet. Her er han i gang med at skrive sit speciale som studerende i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab. Han lever allerede drømmen som for-fatter, da månedens novelle er et uddrag af hans første bog, som han skrev, fordi han ikke kunne lade være. Ellers nyder han at spille fodbold, fokusere på at have det sjovt og kigge folk i øjnene, selvom de forsøger at kigge væk.

Forudsat at du har lyst til at fortsætte

Prolog:

nerne, jeg blev glad i tonerne, men pludselig var aftenen forbi – og jeg kunne igen mærke, at der var noget sært på vej. Alle menneskene gik hjem sammen, mens jeg gik lidt alene videre. Jeg havde glemt min jakke, men heldigvis var det varmt i vejret, så jeg kunne gå uden at skulle løbe. Men lugten af alkohol kunne jeg alligevel ikke løbe fra. Jeg besluttede mig for at gå en omvej, så jeg ikke kom for tidligt hjem.

Satte mig på toppen af verden. Her kunne jeg kigge ud-over både byen og vandet. De to sider af mig selv. Men jeg ved ikke, hvor jeg finder mest kaos? Faktisk ved jeg ikke, hvor jeg helst vil være, og det er noget af en bedrift i min alder. Prøvede desperat at genkalde mig tonerne, men alt forblev stilhed, det var kun mine tanker, der talte til mig nu. OG mine tanker sagde: ”Spring, spring nu! Lad dig falde, og det skal lykkes”. Nu ligger jeg sammen med min sjæl på bunden. Det er her, jeg er nu. Det er min situation. Jeg ved godt, hvad der venter forude, men jeg ved også, at jeg frygter det. Min rejse for at komme ud af stilheden, for at vriste mig fri af min tyngende ruin – er kun lige begyndt. Men jeg er ikke fortabt. Det kan ikke være sandt. Dog ved jeg ikke, hvilket stykke jeg skal starte med. Hvil-ken del, der kommer først, hvilken del, der er den vigtig-ste. Hvad der er endnu værre, er, at jeg ikke ved, hvad der tilhører min sjæl, og hvad der tilhører mig. Men lige om lidt, lige om lidt begynder jeg.

Første forsøg på at kravle begynder.

Nu.

At forvente andet end stilhed er naivt.At forvente handling fra et menneskesind

er at lede det forkerte sted.

RUSTTUMULT

44

Nr. 4 – 2013

Fra del 1, kap. 1[...]

Jeg elsker alle kvinderne, vi møder. De ser mig ikke, de ser ikke os, men vi ser dem. Vi omfavner hele deres ek-sistens i et blik og giver så slip igen. I de få sekunder er vi hele mennesker. Den ene af dem har en skøn kvinde derhjemme, de holder meget af hinanden, og den anden kan jeg vel ikke udtale mig om, men Milo, han må føle det samme som mig (måske føler vi alle det samme?). Jeg gør mig selv i tvivl uden grund, jeg skal i stedet nyde de skønne malerier, der vandrer om i gaderne, der ændrer sig i sollyset, i skyggen, alt efter hvor længe jeg kigger. Kvinders skønhed er storslået, min er ikke. Jeg har plud-selig lyst til, at vi går videre, men de andre insisterer på, at vi stopper op. Jeg giver efter (opdager de min stille modstand?). Sporet af det gamle er der stadig (havde jeg regnet med, at det allerede ville være forsvundet? At et nyt ville være opstået?). Jeg er naiv. Kom jeg til at sige højt, de andre kigger på mig, ikke på den gode måde, men den måde der forklarer, at jeg har mistet den. Så jeg mister den. Jeg danser, skævt, siger lyde der befrier mig, sætter mig igen. De tror alt er ved det gamle. Stopper med at kigge. Spør-ger om jeg vil have mere at spise. Jeg er sulten. De er overalt, kvinderne. Kvinder er fantastiske – langt mere fantastiske end jeg.

Omsider på den anden side af byen, vi kom for at slippe for det vi kom fra, ikke for at opleve det et andet sted. Vi sætter os på bussen, der vil tage os det sidste stykke, så er vi snart ved kanoerne, så skal vi snart glide frit gennem landskabet, gennem livet, gennem fortid og fremtid. På bussen sætter vi os i hver vores bås, så vi igen kan være i vores kasse for en stund. Dine bemærkelsesværdige kys brænder stadig i mig. Det er dem, jeg er flygtet fra. Du vil ikke blive et gammelt minde, men vil altid insistere på at være til stede, ny, hver gang jeg vågner. Det er, som om at du ligger ved siden af mig, men jeg ved, at det er mine tanker der leder mig på vildspor – jeg lader dem. Det er behageligt, det min-der mig om noget, næsten så meget at jeg kan smage dig. Mine øjne flakker, tilbage i bussen, skuffet, væk igen. Jeg husker tilbage til, da forholdet startede, til mine forhåb-ninger, til det som jeg allerede vidste dengang. For første gang var det ikke en tilfældighed (i så fald var den sty-ret, behersket). Jeg husker særligt din lyd, ikke dine ord eller dit væsen, men den lyd som dine bevægelser altid

VIND BOGENBlev du fanget af fortællingen, kan du vinde hele bogen ”Forudsat, at du har lyst til at forsætte” (værdi 149 kroner). I bogen møder vi en ung mand, der har haft kærligheden, men også mistet den igen. Nu står han overfor en rejse for at finde sig selv, men spørgsmålet er, om det lykkedes? For at vinde et af de to eksemplarer, skal du ind på rustonline.dk og svare på spørgsmålet: ”Hvem har lavet illustrationer til månedens novelle i februar, marts og april?” Inden den 30. april.

efterlod - selv når du ikke vidste, at jeg var der. Nu er der stilhed, selv når jeg glemmer, at jeg er uden et hjem... Som nu, hvor jeg ikke kan bo i dit ansigt. Nu lever jeg i huset, hvor ingen bor. Det er grønt og det er stort, men det er ikke der jeg burde være. Men hvor burde jeg være? Jeg husker på, hvordan min forelskelse for første gang ramte mig, hvordan det sorte hjerte lyste op og endelig følte sin mening, følte at dets tilstedeværelse ikke var ren æstetik. Hvordan jeg så dine linjer trækkes efter dig, når du drejede om hjørnet, mens jeg endnu betragtede dig. Mens jeg gik fra at være forelsket i dig til at elske dig. Hvordan vores liv udviklede sig i takt med hinanden, mens forskellige følelser blomstrede, midt i kaos af sik-kerheden, et stort bed der krævede megen forplejning. Efterhånden er du glemt, men alligevel dukker du op. Derfor må jeg skrive dig, så du bliver til ord, når du står her, kan jeg lukke dig – og med tiden vil jeg glemme alt, hvad der står i bogen – altså vil jeg endelig slippe dig. Faktisk er det svært at indlede, måske er jeg i stedet i gang med at skrive dig frem fra glemslen, genoplive dig? Gen-opdage mine følelser: når du slyngede håret i solen eller dansede omkring i nattens hvirvler. Ord deprimerer mig! Men de vil frem, du vil frem. Men du ved, at jeg elskede dig, elsker mindet om dig. Frugtbarheden i mit liv, når du var i det, lyspunkterne der var så svære at overse. Du er faktisk glemt, selv i mine forestillinger – jeg finder bare på for at fornøje mig selv, for at finde en grund til igen at finde motivation til at gøre ingenting. Heri består mig særlige problem. Det er mig selv, jeg burde glemme.

Det var ikke meningen, tænker jeg, mens jeg kommer til mig selv. Nu håber jeg, at dette sidste minde bliver efter-ladt her på bussen, så jeg kan være fri, uden tøjler, så jeg kan agere naturligt i verden igen (ikke tynget af tanker). Så jeg kan være ny. Udadtil har jeg intet udtryk. Mens vi forlader bussen, føler jeg mig lettet, men mine ben vakler ikke under mig, min gang er den samme og jeg har det samme ansigts-udtryk som da vi trådte ind. Men jeg er ikke den samme længere, faktisk er jeg i tvivl om, hvem jeg er, eller hvor disse tanker kommer fra, men de kører, de bliver ved, de vil ikke stoppe – jeg vil ikke stoppe, stoppe med at nyde det her, nyde min depression for mig selv (håber naturen kurerer mig (eller byen)). Jeg har fundet ud af, at tiden ikke hjælper mig, så det hele beror på mig selv. Vi går de sidste meter, endelig fremme, nu sker det.

RUSTTUMULT

45

Nr. 4 – 2013

I RUST vil vi gerne omfavne alle, og vi kan ikke udelukke, at Donald Trumps nevø læser med. Derfor får du her et indblik i sommerferier, der end ikke kan betales med et års uddannelsesstøtte.

Tekst og illustrationer af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Cykelferie, blaf-fertur eller inter-rail. Der er mange muligheder for at holde sommer-ferie indenfor en SU-venlig bunke guldmønter. Men hvis du vinder et par millioner, el-ler gifter dig med en prins, vil du næppe tage til tak-ke med en bilferie

til Sydfrankrig. Heldigvis er der masser af alternativer. Jovist, du kan flyve første klasse til Honolulu med kulørte drinks og frisk luft, men du kan også vælge at tage på en rigtig dyr ferie.

Lad os starte tæt på herhjemme. Geneve er ikke kendt for meget andet end en kon-vention, men det er ikke alt, hvad de har at byde på. De har også verdens dyreste hotelværelse. Faktisk er ’værelse’ en me-get beskeden betegnelse for den 1.600 m2 store suite på Hotel Wilson. Med 12 værelser, 12 badeværelser og et flygel fra Steinway & Sons til en halv million, er rammerne dannet for et godt slag billard – for sådan et bord er der naturligvis også. Disse festligheder kan nydes for 365.000 danske kroner. Per overnatning! Altså lø-ber en uges ballade i Europas Washington op i 2.555.000 kroner, hvilket er 160 gange prisen på spidsen af en jetjager.

Mad i verdensklasse Er du madentusiast, er der selvfølgelig også en pakkeløsning til dig. Riv en dag ud af kalenderen og spis dagens tre målti-der på verdens tre bedste restauranter. Vi har selvfølgelig snydt lidt, for både num-mer to og tre ligger i Spanien – og det ville jo være kedeligt at skulle bespises med paella to gange på en dag. Til morgen-mad vælger vi derfor den fjerdebedste, der ligger i Brasilien. Drop havregrynene,

og udforsk det brasilianske køkken på D.O.M i Sao Paulo. Frokosten nedlægges på El Celler de Can Roca i Spanien, og selvfølgelig sluttes dagen med en søpind-svinesandwich til aftensmad på Noma, verdens bedste restaurant.

Naturligvis er spise i denne klasse ikke gratis, og du skal nok regne med at lægge en tudse per ret, du får serveret. Hertil kommer drikkevarer. Transport har vi selvfølgelig også tænkt på, og naturligvis skal du ikke flyve på monkey class med pøblen. Vi anbefaler et privatfly, der kan lejes for kun to millioner. Til gengæld vir-ker udgifterne til mad nu overkommelige. Nomas venteliste taget i betragtning rå-der vi til, at du arrangerer denne tur i god tid og husker at bestille bord. Ellers må du jo nøjes med tacos, tapas og tarteletter.

Tilbage til fremtidenSkal der lidt mere fart over feltet, drager vi til grisefestens højborg. På Mallorca tilbydes der nemlig ikke kun på strand, sol og sangria. Du kan også opleve ver-dens sejeste opfindelse i en vandudgave. For kun 30.000 kroner får du en hel dag med instruktør ved din side og en wa-terjetpack på ryggen. Jetpacken kan nå 8,5 meter, så der er dømt god udsigt over strandens gæster.

Sådan en fantastisk oplevelse kan selvføl-gelig ikke fordøjes på et almindeligt ho-telværelse, og vi anbefaler derfor en båd. Du kan eksempelvis leje verdens største udlejningsyacht Moonlight II. Den er stor. Den er rigtig stor. 85 meter lang (eller 280 fod, hvis du vil have den på søsprog) og med plads til 36 mennesker og 34 besæt-ningsmedlemmer. Èn per mand, det er vel passende og så endda til kun fem millio-ner kroner for en uge.

Privatlivets fredHvis du i din sommerferie bare gerne vil

nyde, at du ikke har 13.000 studerende omkring dig hver eneste dag, så fortvivl ikke. I den sydlige del af Bahamas kan du leje øen Musha Cay på 0,65 km2. Der kan maksimalt være 24 gæster på Musha Cay, og du bestemmer, hvem der må være der. Selvom du her får din helt egen ø, ligger denne feriemulighed i den billige ende. 200.000 kroner per dag for op til 12 per-soner – inklusive kost og logi. Måske en rustursidé for et af vores mindre studier? Tilbuddet er i hvert fald så godt, at mange benytter det. Blandt andet blev Googles medstifter Sergey Brin gift på øen i 2007.

Er du typen, der bare gerne vil flexe musk-ler og være det sejeste barn i skolegården, men ikke gider snakke med de andre, skal du først søge om orlov. Verdens eftersi-gende dyreste ferie er en enestående kul-turel oplevelse. For 8,5 millioner kroner får du to års rundrejse hele jorden rundt. Med 962 seværdigheder på 730 dage får du oplevet hele UNESCOs verdensarvsli-ste. Jeg ville huske at pakke både kamera og rejsedagbog med det samme for at kunne holde styr på sådan en ferie.

God tur!

Hold ferie for en million - mindst

RUSTTUMULT

46

ODENSE

Phoebe WashburnInstallationskunst på Kunsthallen BrandtsFrem til 26. maj, gratistorsdag 17-21, andre dage 50 kroner

Den som blinker er bange for dødenTeaterforestilling efter romanen af Knud Romer2.-3. maj kl. 20, 4. maj kl. 14,30 kr. for studerende

InstitutdystenSociale aktiviteter på SDU3. maj, læs mere på sdu.dk/institutdysten

RebekkaMaria & The HymnboyKoncert på Dexter8. maj kl. 20, 120 kroner

Warehouse FestivalNy festival i DOK50008.-11. maj, 350 kroner

Søren Kierkegaard 200 årForedrag og andet i Kunstbygningen Filosoffen13.-18. maj, fri entré

RUST LIVE

Fredagsbar med banko, præmier og shots Nedenunder17. maj fra kl. 14, gratis

Bagagerumsmarked.dkSælg ud af dine gamle sager og køb andres på Thriges Plads26. maj kl. 10-14, gratis

KOLDING

Simon JulKoncert på Pitstop3. maj kl. 21, 120 kroner

DGI’s Verdenshold – ZoomGymnastikopvisning i Kolding Hallerne8. maj kl. 19.30, priser fra 170 kroner

Kagens dagSpis dig mæt i sødt bagværk i Kolding City10. maj kl 10-16, gratis

RebekkaMaria & The HymnboyKoncert på Godset16. maj kl. 20, 85 kroner

Den Sorte SkoleKoncert på Godset17. maj kl. 21, 135 kroner

SØNDERBORG

ArtilleryTrash metal på Sønderborghus3. maj kl. 21, 120 kroner

Quinteto AngelKoncert og tangobal på Sønderborghus4. maj kl. 20, 130 kroner

Lars Hjortshøj – My Danish Collection Comedy på Alsion24. maj kl. 20, 295 kroner

Bryan AdamsKoncert i Augustenborg Slotspark25. maj kl. 20, 550 kroner

SLAGELSE

Pre Summer Event Streetfodbold, DJ’s, pølsevogn og øl på universitetet 3. maj kl. 10

YAZZKoncert på Badeanstalten3. maj kl. 21, 95 kroner

Lady WalkGå syv eller 12 kilometer med start ved Skælskør Hallen27. maj kl. 18.30

ESBJERG

Jonas AlaskaKoncert på Tobakken2. maj kl. 20, 195 kroner

Politiets DamekorKoncert i Musikhuset Esbjerg4. maj kl. 15, gratis

Morten SpiegelhauerForedrag i Musikhuset Esbjerg23. maj kl. 19.30, 195 kroner

Comedy Zoo on TourThomas Wivel, Brian Mørk og Anders Grau i Musikhuset Esbjerg31. maj kl. 19.30, priser fra 120 kroner

Kalender MaJRUST

TUMULT47

Nr. 4 – 2013

Fredagsbaren nedenunder rust’erfredag den 17 maj!

Ann og Thomas, dværgene fra fotoreportagen, uddeler

Gratis ’rustnE’ sHots

sPil BinGo oG VinD FEDE PrÆMiEr!

ProGraM14-16 DJ Musikøkken

DJ-kollektivet (kendt fra RUST-artiklen i april) kommer og vender plader!

16.30-17.30 DEt rustnE BinGo

Grib en bingoplade og vind masser af fede præmier

16-18 DJ PilGaarD. Den legendariske DJ fra SDU giver dig lækker louge-musik.

Mød redaktionen og giv ris og ros eller drik en øl med os!

Ufordr Bønnemanden

Peterog vind

500 kroner til NETTO

Mød Ann og Thomas,

kendt fra RUST’s

fotoreportage

Fordoms- møllerne bliver levende!

Fredag den 17 maj overtager dit studentermagasin rust fredagsbaren med gak og løjer.