MA

J 2

014

LÆS OGSÅ OM: INSTITUTDYSTEN PÅ SDU | REJSEGUIDE TIL BERLIN, LONDON OG PARIS | DE KENDTES VÆRSTE OG BEDSTE REJSEMINDER | REPORTAGE FRA EN BLAFFETUR | DEN BEREJSTE CLAUS QVIST-JENSEN, DER HAR REJST I OVER HUNDREDE LANDE | UDEBOENDE MAD PÅ SU – LÆR AT LAVE KOLDSKÅL OG KARTOFFELSALAT | WWW.RUSTONLINE.DK

ANDERS & RASMUS WALTER

REAKTION 4 Leder:

RUST ser på rejsevaner- og tendenser i dette måneds udgave af RUST – ”at rejse er at leve”, men det er ikke altid, at SU-budgettet tillader det.

6 Klumme af SDU studerendes formand: ”Har vi for meget ferie?”, spørger SDU studerendes formands og skriver om, at det er den enkeltes eget valg, og at SDU bør lave sommerkurser for de studerende, der gerne vil lære i sommerferien.

SAMFUND 7 ”Sommer, sol og sæbekasseræs”:

Artikel om institutdysten på SDU, der løber af stablen den 2. maj.

8 Portræt af brødrene Walter: ”Tegneserier og rockmusik” – læs om de to brødre, der hver især har formået at skabe sig et navn indenfor deres branche. Rasmus Walter, der er kendt som sanger, og Anders Walter, der nok mest er kendt for at have vundet en oscar for sin kortfilm ”Helium”.

14 ”Danskernes drømmedestinationer og rejsevaner”: Artikel om rejsetendenser hos danskerne.

KULTUR 16 Udeboende mad på SU:

De to dygtige kokkeelever har denne måned givet os opskriften på henholdsvis koldskål og kartoffelsalat. Læs her og lav det selv!

18 Rejseguide til Paris, London og Berlin: Skal du besøge en af disse byer til sommer, så læs med her og se, hvad du ikke må gå glip af! Eller få en god idé til, hvilken by du skal besøge.

22 ”SU-mmer i Danmark”: Artikel om ferie- og udflugtsmuligheder i det danske land, hvis dit SU-budget ikke holder til den store udlandsrejse.

24 Guide: Sommerens festivaler – Læs med her og se, hvad de forskellige festivaler har at byde på denne sommer – og til hvilke priser.

26 TEST: Koldskål. Man kan ikke sige sommer uden at sige koldskål. Derfor har RUST redaktionen den-ne måned sat sig for at teste, hvilken koldskål der smager bedst.

TUMULT 28 ”Surferparadis i Portugal”:

Artikel om surfing – læs her om Peniche-halvøen i Portugal, som er et ideelt sted til surfing.

30 ”Rige, rædselsfulde og romantiske rejseminder”: Vi har spurgt nogle kendte personligheder, hvad der har været deres henholdsvis værste og bedste rejseminde nogensinde.

33 ”På farten med en fremmed”: Reportage fra en blaffetur – fra Odense til Legoland og retur!

36 ”At leve for at rejse”: Artikel om den berejste Claus Qvist-Jensen, der har rejst i over hundrede lande.

38 Kalender: Se hvad der sker i henholdsvis Odense, Esbjerg, Slagelse, Kolding og Sønderborg i maj måned.

INDHOLD 7

24

Danskernes drømmedestinationer og rejsevaner

Afrejse uge 28-32 2013

1. Palma de Mallorca, Spanien (5) 2. Nice, Frankrig (3) 3. Antalya, Tyrkiet (6) 4. Barcelona, Spanien (2) 5. Malaga, Spanien (1) 6. Bangkok, Thailand (4)

*Tallene i parentes viser rejsemålets place-ring forrige år.

Kilde: flybarometer.dk

rykke længere op på danskernes ønske-lister for feriens destination for det kom-mende år.

Charterferien er stadig favoritDer er dog stadig et stykke fra drømme-ne om Australien til virkeligheden, hvor det er Palma de Mallorca, der løber med førstepladsen, som værende den destina-tion, de fleste danskere besøger om som-meren. Det viser en statistik, som Flybaro-meter.dk har udarbejdet for at finde ud af, hvor danskerne rejste hen til i sommeren 2013. Bookingerne til selv samme destina-tion er endda steget med hele 34 procent i forhold til forrige år. Charterferien er alt-så langt fra uddøende på trods af, at flere og flere selv booker fly og hotel hjemme-fra – samt den stigende interesse for ople-velsesrejser.

Danskerne tog på deres første charterrej-ser i 1950’erne, og det har lige siden væ-ret en meget populær rejseform. Rejserne

foregik typisk på chartrede fly, hvor rejse-bureauerne lejede sig ind på hele afgan-ge og fyldte dem med ferieklare danske-re. Herfra gik rejserne sydpå – og oftest til Spaniens ferieøer. Rejsebureauet stod for booking af transport, hotel og udflugter, og det blev så tilbudt til danskerne som en

samlet feriepakke. Mængden af charterrej-ser var stigende op gennem 1960'erne og 1970'erne og toppede i 1988 med 1,5 mio. rejser. I 2005 var tallet 1,2 mio. Nu er det dog oftest kun fly og hotel, som arrange-res af rejsebureauet.

RUSTSAMFUND

NR. 3 – 2014

1514

36

RUSTREAKTION

2

NR. 4 – 2014

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Århus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Tilbyder dig et kørekort til fair priser.

Blommegrenen 197, 5220 Odense SØ

Tlf. 60 63 99 77.

Vi giver kørekort til:

Bil og Trailer

Generhvervelse

Køreskolen ligger tæt på SDU, Syddansk erhvervsskolen, Torn-bjerg Gymnasium.

Holdstart 2 gange hver måned.

Kørelærer med over 35 års er-faring.

Teori : Blangstedgårds Alle 93

Mandag og onsdagkl 18-20

For priser og mere infor-mation scan koden

Sofie Caroline Rye WøhlkAnsv. chefredaktør

Puha... Vi nærmer os en afslutning på en lang og kold vinter, og et langt og hårdt skoleår. Om blot 3-ugers tid går vi på læseferie, og det betyder en snarlig sommerferie. For nogle betyder det en af-slutning på et semester, for andre en afslutning på en uddannelse.

For størstedelen af os står de næste mange uger på svedige hånd-flader, intensiv læsning og nervøsitet op til de mange eksaminer. Mange sider skal læses, mange noter skal tages, og selvfølgelig bliver det hårdt. Vi har allerede bedt vejguderne om solskin, så vi i det mindste kan klare eksamenslæsningen i landets mange par-ker, forældres haver – og hvor man ellers er så heldig at finde et rolig og varmt spot. Vi har samtidigt prøvet at gøre jeres juni lidt mere hyggeligt med en guide til de bedste koldskåle og opskrif-ter på lidt lækre desserter, og vi håber, I kan lide det.

Selv om de flestes fokus lige nu ligger på skolen, er der stadig-væk en sommerferie lige om hjørnet, og det må være et lyspunkt for de fleste af os. Derfor har vi i dette nummer også valgt at de-dikere bladet til temaet ferie, frem for eksamen – for det er altså lidt sjovere. Så pak bladet i tasken, så du, når der er en lille pau-se, kan tage det frem og forhåbentligt med at et smil på læben fin-de inspiration til din sommer.

Her på RUST har vi forskellige ferieplaner; nogle skal til udlandet, mens andre bliver i Danmark for at spare. For sommeren er dyr, og med et SU-budget der strammer, kan det være svært at rejse

til den anden side af jorden. En ting er dog sikkert; for os står fe-rien med sikkerhed på festivaler, strand og sommerhus. For os er dét indbegrebet af dansk sommer. Derfor finder du i dette num-mer en guide til de bedste ferietips i Danmark. Vi giver dig sva-ret på, hvor du plukker de rødeste jordbær, og hvor du finder den sødeste is. Samtidigt bringer vi en guide til nogle af landets festi-valer, hvor du kan se, hvem der spiller og på samme tid kan fin-de et par gode tips. Hvis pengepungen alligevel rækker til som-merferie uden for landets grænser, har vi både en guide til nogle af Europas storbyer og en guide til surfer-ferie.

Vi håber, at uanset hvor I tilbringer sommeren, vil der være mas-ser af solskin, store is og masser af søvn. Det er tiltrængt. Til de af jer, vi ser igen til september, ønsker vi jer en glædelig og varm sommer, til vi ses igen; Og til de af jer, der afslutter jeres respek-tive uddannelse; lykke til frem over. Hvis I skal have lidt succes-inspiration, så læs denne måneds portræt af Walter-brødrene. De er satme for seje!

Pøj-pøj til eksaminerne, vi krydser fingre!– Og hey, send et postkort fra ferien.

Vi ses I solskinnet,Sofie og Fannie

Forsidefoto: Nalle Vikström

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Fotograf: Jens Feveile

Udgiver Teknisk service

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Fannie Isabel Couderc PrammingAnsv. chefredaktør

Nanna Steen SjørslevRedaktør

Jacob SchjoldagerRedaktør

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

SØVN, SOL OG SOMMERFERIE

På vegne af redaktionen

Sofie Caroline Rye Wøhlk Fannie Isabel Couderc Pramming

RUSTREAKTION

4

NR. 4 – 2014

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER

Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejled-

ning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet.

Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank,

aviser, bøger, mad, rejser.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

HAR VI FOR MEGET FERIE?Klumme af Andreas Munk Jensen,

formand for Syddanske Studerende formand@syddanskestuderende.dk

FERIE Det er ikke længe siden at debatten om os studerende og vo-res ferier var oppe at vende. Men debatten var lidt atypisk. Det var nemlig Danske Studerendes Fællesråd, der meldte ud, at vi studerende har for meget ferie. Resultatet var an-erkendende klap fra ministeren og en vis enighed fra nogle studerende - og en vis vrede fra andre. Så hvad gør man så? Hvad skal vi gøre på SDU?

Personligt mener jeg, at løsningen ligger det samme sted som med det meste andet. Nemlig i den enkeltes frie valg. Jeg mener, at universitetet skal stille os muligheden for at styr-ke vores faglighed efter egne behov og præferencer til rådig-hed. For netop denne frihed i uddannelse og fagligprofil, er hvad fremtidens universitet kommer til at mangle som føl-ge af fremdriftsreformens rigide kontrolsystemer.

UNIVERSITETET SKAL…Universitetet skal udvikle sommerkurser, der frit kan tages af interesserede studerende, må dette være som del af et ud-videt studieforløb eller som kompensation for et dumpet fag.Universitet skal rette en særlig indsats mod skabelsen af praktikpladser, studiejobs og andre tilbud, som er tilgæn-gelige for studerende henover sommeren. Disse sommertil-bud skal udfordre vores evne til at omsætte teori til prak-sis, så vi kan få kvalificeret diskussionerne, der finder sted i undervisernes teori-tunge lektioner.

Universitetet skal fortsætte den gode linje, der er lagt med ændringen af vores optagelses-procedurer, og fortsætte fo-kusset på at skabe hele studerende. Der skal derfor investe-res yderligere i uddannelsesmuligheder, der gør os reflekte-rende, dynamisk tænkende og specialiserede.

Jeg skriver i det ovenstående det generiske ord specialisere-de, fordi jeg ønsker at anerkende, at der i den offentlige debat

på det seneste har været et ensidigt fokus på os studerendes ervhervsparathed - på bekostning af universitetets tidligere hovedopgave; at producere landets dygtigste forskere. Og netop her kan sommerferien også med fordel inddrages. De enkelte studienævn kunne passende tage initiativ til at ud-byde valgfag i form af seminaropgaver, projekter og lignen-de. En opfordring der på ingen måde skal gå ud til studiele-derne eller underviserne, men til studenterrepræsentanter-ne som sidder med mandatet til at gennemføre revolutione-rende forandringer på deres studier.

Men er ferien virkelig til overs? Kun for nogle. Og netop der-for er det så afgørende, at vi, når vi arbejder for forandrin-ger, samtidig arbejder for fleksibiliteten. For kun med fleksi-ble uddannelser kan vi garantere et uddannelsessystem, der fortsat er tilpasset vores særegne ambitioner og karriereveje.

Skabelsen af sommerferietilbud, må de være praktisk eller teoretisk rettede, repræsenterer en enestestående mulighed for at bidrage til såvel vores personlige vækst som til det om-kring-liggende erhvervslivs økonomiske vækst. Så lad os da stå sammen om at føre denne ambition om sommertilbud ud i livet. Ansvaret for vores uddannelser ligger på vores egne skuldre - lige så meget som på universitetets.

RUSTREAKTION

6

NR. 4 – 2014

FAKTADe studerendes dag afholdes den 2. Maj, hvor der er undervisnings-fri fra kl. 10.00. Det er gratis for alle studerende at del-tage, og De Studerende i Centrum ser gerne at mange tilmelder sig de for-skellige dyster og konkurrencer.

Tilmelding foregår enten via det på-gældende instituts institutmanager eller igennem en tilmeldingsblan-ket, som findes under linket Institut-dysten på sdu.dk. Her kan man også finde frem til, hvem der er institut-managers.Du kan også følge forberedelserne på Facebooksiden, Institutdysten.

Sidste år rev organisationen De studeren-de i centrum en dag ud af kalenderen for de studerende i Odense, Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg. En undervisnings-fri dag, hvor de studerende selv er ansvar-lige for at planlægge og gennemføre akti-viteter, de selv har valgt.

I år gentager Syddansk Universitet succes-en, hvor De studerende i centrum afholder De studerendes dag den 2. maj på alle syd-danske campusser.

– De studerendes dag skal bidrage til et bedre studiemiljø og gøre Syddansk Uni-versitet til et mere attraktivt valg for de stu-derende, forklarer Puk Falkenberg fra De syddanske studerende. Hun indrømmer, at der er blevet skævet lidt til Aarhus Uni-versitet, hvor Kapsejladsen efterhånden er blevet en velbesøgt tradition for studeren-de fra hele landet.

Aktiviteten er således et led i bestræbelser-ne på at fastholde de syddanske studeren-de, så de ikke forlader studierne før tid el-ler fravælger SDU til fordel for andre dan-ske uddannelsesinstitutioner.

– Indsatsen skal også bidrage til at mind-ske afstanden mellem de studerende på de forskellige institutter og fakulteter, og være en hjælpende hånd til at styrke de en-kelte studerendes netværk, fortæller Puk Falkenberg.

Med den nye tradition, håber Syddansk Universitet på, at de kan tegne et billede af et universitet, der lægger stor vægt på det sociale studiemiljø.

Institutdyst og markedsdageAktiviteterne på de forskellige campusser varierer. På hvert campus er der nedsat en arbejdsgruppe, der bestemmer, hvad der

skal foregå og som er ansvarlig for gen-nemførelsen af aktiviteterne.

– Det er de studerende, der skal planlæg-ge det. Vi håber, det vil skabe en form for sammenhold og samhørighed blandt de studerende, lyder det fra Puk Falkenberg, der på campus i Odense har arbejdet med planlægningen siden november.

På de andre campusser er de nedsatte ar-bejdsgrupper stadig i gang med planlæg-ningsfasen, men på Campus Slagelse la-der det til, at de studerende kan se frem til et pre-summer tivoli med forskellige mar-kedsaktiviteter, som for eksempel Det gale køkken.

I Odense er planen at gentage sidste års Institutdyst, hvor de forskellige institutter kan stille op i discipliner, som for eksem-pel rundbold, kongespil, volley og man-ge flere.

– Vi vil gerne lave en institutdyst hvert år for at skabe en form for tradition, der kan samle folk, siger Puk Falkenberg.

I år kan de studerende i Odense forven-te en dag med syv discipliner og en fina-ledyst. Årets finaledyst bliver et sæbekas-seræs, hvor de forskellige institutter kan stille op med en hjemmebygget sæbekas-sebil, der også vil optræde i en større pa-rade i løbet af dagen.

– Vi kunne godt tænke os, det blev en fast tradition. Hvis nogen kan bygge en sæ-bekassebil, som forhåbentlig kan gå i arv, kunne det være rigtig godt, lyder det hå-befuldt fra Puk Falkenberg.

Arbejdsgruppen har i år som en ekstra fea-ture hyret den populære TV-vært Thomas Skov til at kommentere ræset. Som kirse-

bærret på toppen, håber Puk Falkenberg, at han vil kunne tiltrække endnu flere stu-derende.

– Målet i år er, at vi kommer op på 2,5 til 3.000 deltagere, siger Puk Falkenberg, der mener, det er et realistisk mål, eftersom eventet har oplevet stor hype på Facebook, og arbejdsgruppen har modtaget mange positive tilbagemeldinger.

Nu krydser arbejdsgruppen bare fingre for godt maj-vejr. Alle aktiviteter kommer nemlig til at foregå udenfor. Med under-holdning, udendørsbarer og madtilbud, håber De studerende i centrum på en festi-valdag fyldt med sommerstemning, godt humør og kolde øl.

Et stort telt bliver rejst på plænerne og Ne-denunder åbner op for fest til langt ud på natten.

Sommer, sol og sæbekasseræsDe studerende kan se frem til den første fredag i maj, hvor universitetslivet ikke skal handle om lektioner, powerpoints og noter. Det er nemlig De studerendes dag, der handler om hygge, sjov og sammenhold

Af Sarah Bech Lundegaard

RUSTSAMFUND

NR. 4 – 2014

7

Tegneserier og rockmusikDe har hver især udmærket sig inden for deres felt, og brødrene Anders og Rasmus Walter har indenfor de seneste år opnået stor succes. Men ikke helt uden hinandens hjælp. RUST har mødt de talentfulde tvillinger til en snak om kreativitet, smag og statuetter.

Af Jakob Schjoldager og Sarah Bech Lundegaard

Rasmus Walter har igennem årene vundet stor succes og aner-kendelse blandt danskerne med sine musikalske perler og sprø-de stemme, først som forsanger i bandet Grand Avenue og sene-re som soloartist. Hans tvillingebror Anders Walter gjorde for ny-lig alle danske filmelskere stolte, da han modtog en Oscarstatuet-te for sin kortfilm, Helium.

RUST tog til Frederiksberg for at møde de to brødre til en snak om det at være kreativ, berømt og tvilling.

Vi banker på ind til det lille kontorfællesskab, hvor Anders og Ras-mus Walter udfolder deres kreativitet. Anders Walter tager imod os i en mørk gang. Rasmus Walter står længere nede ad gangen med en halv riskiks i hånden og den anden halvdel i munden.

Han smider dog hurtigt den tørre snack fra sig, og begge lyser de lidt op, da de ser vores medbragte bærepose fra Lagkagehuset.

– Hvad har I med fra Lagkagehuset? spørger Rasmus, allerede in-den vi har fået overtøjet af. Det var åbenbart den helt rigtige be-slutning at tage kage med for at bryde isen.

Gulvene knager helt ustyrligt i lejligheden, men falder lidt til ro, da vi sætter os omkring et lille sofabord på Anders’ kontor. Brødrene Walter kaster sig hurtigt over de små medbragte jordbærtærter.

Stemningen er afslappet og brødrene får hurtigt talt sig varme. Vo-res første spørgsmål lyder selvfølgelig: Hvem kom først?

– Det gjorde storebror derover, og det har vores liv båret præg af lige siden! Lyder det ironisk fra Rasmus, der sidder med et smil på læben.

– Jeg kan mærke, at du er i et lallet humør lige nu. Pas nu på, hvad der slipper ud, Rasmus!

– Du er helt sukkerhøj, og det er fuldstændig bevidst, at de kom-mer med de der kager. Det er sådan et sandhedsserum, du har fået, advarer ’storebror’.

Der er fisse i guitarDe to talentfulde brødre er vokset op i Aarhus, og har, siden de var børn, altid haft interesse for det kreative. Dét, de sidenhen voksede op og blev professionelle med.

– Anders har altid tegnet, og er gået målrettet efter dét. Jeg har måske lidt mere været ham ’lillebroren’, der kunne tillade sig at være lidt mere uansvarlig, lyder det fra Rasmus.

Anders flyttede tidligt til København og etablerede sig i hoved-staden i en alder af blot 17 år. Her levede han af at tegne, imens Rasmus stadig rendte rundt i Nærum, hvor han solgte smørre-brød og pizza i Tivoli Friheden.

Men selvom de to tvillinger ikke altid har kørt parallelle forløb, har de alligevel i perioder forsøgt at tage hinandens interesser til sig.

– Det er jo ikke så sexet at sidde i en brandert og sige, ”Jeg kan lave tegneserier”. Det virkede ikke helt på samme måde, fortæl-ler Anders, der bliver afbrudt af Rasmus:

– Da vi lavede Grand Avenue, spurgte Anders faktisk, hvad der var det letteste instrument at lære at spille. Så vi gav ham lov til at spille bas.

– Det er jo ikke så sexet at sidde i en brandert og sige: ”Jeg kan lave tegneserier”.

RUSTSAMFUND

NR. 4 – 2014

8

Jeg stak af fra vores ferier, og satte mig op i bilen, bare for at få lov til at sidde og kigge i de der Tintin-hæfter. Det var en total forelskelse.

– Så der sad jeg i præcis fem minutter, før jeg tænkte: ”Okay, det er måske lidt af de forkerte årsager, at jeg forsøger at lære at spil-le bas”. Det er vigtigt, at man finder sit eget felt, ellers ender man bare med altid at være nummer to, lyder det filosofisk fra Anders.

Forskellige interesserFor Anders Walter startede det hele med tegneserierne, og det vil altid være hans udgangspunkt. Rollen som instruktør er først kommet til senere. Han har, siden han var barn, vidst, at han vil-le være lige så stor en tegner, som den kendte Tintin-tegner, Her-gé. Det var en drøm, der ikke vaklede så meget som ét sekund.

– Jeg var helt blæst omkuld, da jeg lærte Hergé og Tintin at ken-de. Det var som om, jeg havde fået en eller anden form for gud-dommelig oplevelse. Jeg stak af fra vores ferier, og satte mig op i bilen, bare for at få lov til at sidde og kigge i de der Tintin-hæfter. Det var en total forelskelse.

Efter Anders havde fået kendskab til Tintins fortryllende univers og Hergés enkle og karakteristiske tegninger, måtte han gøre ham kunsten efter. Han begyndte derfor at lave sit eget, blandt andet i form af små tegneserier og plakater til den lokale ungdomssko-les klubfester.

Anders’ fokus skifter pludselig, og han ser over på sin bror. Han stiller selv vores næste spørgsmål:

– Hvornår begyndte du egentlig, Ralle?

Rasmus, der ellers bare har siddet og lyttet, kigger hurtigt op og begynder at fortælle om sin første guitar:

– Det er jo en del år siden… Jeg tror jeg var 11 eller 12 år gammel, da jeg fandt en guitar, som mors kæreste havde efterladt, da han flytte-de. Den stod og flagrede i nogle år, og så tænkte jeg, at dér var mit kald. Jeg begyndte at sidde inde på værelset og spille – selvfølgelig til stor irritation for Anders, fortæller Rasmus, og Anders tilføjer:

– Du blev faktisk flyttet over på den anden side af gangen af mor!

– Jeg sad ikke som 11-årig og tænkte, at det var det, jeg skulle leve af. Jeg havde da sikkert drømme, men jeg tror ikke helt, jeg var klar over, hvad der skulle ske med min fremtid. Jeg tror heller ikke helt, jeg tænkte over det på det tidspunkt. Jeg spillede musik og boede i Aarhus. Jeg er ikke kommet ligeså let, eller ikke let, men hurtigt til det, som Anders er, fortæller Rasmus, der kigger af-ventende på sin bror, som nikker genkendende til det, han siger.

– Anders er jo den eneste, der ikke aner, hvad ufaglært arbejde er.

RUSTSAMFUND

9

NR. 4 – 2014

– Du må gerne sige, det er let, for det føltes let for mig.

– Anders er jo den eneste, der ikke aner, hvad ufaglært arbejde er.

Og netop når det gælder arbejdsmoral, er der stor forskel på, hvordan de griber individuelle projekter an. Rasmus holder sig ikke tilbage for at rose sin brors måde at arbejde målrettet på. Han erkender samtidig, at det er en egenskab, han ikke i lige så høj grad besidder.

– Anders har uden tvivl altid haft en større arbejdsmoral end jeg. Han har været tvunget til at være mere disciplineret, for når man tegner, er der ikke nogen mulighed for at springe over, hvor gær-det er lavest. Jeg har måske været lidt mere lallende i min tilgang, ikke fordi jeg ikke har været seriøs, men det har bare ikke krævet så meget disciplin, lyder det fra Rasmus.

Karriere inden for tegningRasmus Walter fik sin første pladekontrakt i en alder af 24. An-derledes hurtigt gik det for Anders, der allerede som 18-årig fik plads som elev på højborgen for danske tegneserier, tegnestuen Gimle.

– En dag var der et reklamebureau, der ringede, men der var in-gen, der kunne løse opgaven.

Derfor spurgte de, om jeg var frisk. Og så kom jeg ind på et rekla-mebureau, hvor jeg lavede noget reklamearbejde til 500 kroner i timen. Jeg troede simpelthen, det var løgn – for bare at sidde og tegne! Når jeg så havde tegnet i 12 timer, havde jeg tjent 6.000 kro-ner og fattede ikke en skid. Jeg tænkte: ”Kan det virkelig passe?”

Efterfølgende tjente Anders penge ved at lave storyboards, plaka-ter, illustrationer til børnebøger og alt muligt andet.

Tvillinger med ens smagAnders og Rasmus Walter ikke bare ligner og lyder som hinan-den. Deres smag ligger også utrolig tæt op ad hinanden, og der-for inddrager de ofte hinanden i deres arbejde – for at høre den andens mening. De er begge bevidste om, at deres smag ligger så tæt op ad hinandens, at det er som om, de ser deres arbejde for første gang, når den anden kaster et blik på det.

– Uanset om man tegner, laver film eller skriver musik, så sidder man så længe og intenst med det, at man mister overblikket. Så kan du ikke længere finde ud af, om det er godt eller dårligt, fortæller Rasmus, der ofte bruger sin bror i form af sparring. Han fortsætter:

– Man mister friskheden, og man ville bare ønske, at man kunne se på det med nye øjne. Dér kan jeg bruge Anders, og så inviterer jeg ham op på loftet til at høre noget. Det er det tætteste, jeg kom-mer på at høre det med friske øre, forklarer Rasmus.

Samarbejde uden budgetKontoret, vi sidder i, har været Anders’ arbejdsplads de seneste tre år. Ovenpå i et gammelt arkivlokale, holder Rasmus til. Her har han indrettet et lille lydstudie, hvor han kan være sig selv, men alligevel tæt på andre.

– Det er ikke særligt stort, men det fungerer. Normalt lejer man sig ind i øvelokaler, men det er bare så kedeligt! Her er det rart, for hvis jeg får en ide, kan jeg altid komme ned og få en kop kaf-fe med de andre, fortæller Rasmus, der i øjeblikket arbejder på sit tredje soloalbum på dansk.

Anders får derfor nogle gange lov til at være en del af Rasmus’ univers. Men mest fordi, de laver alt uden budget, forklarer Ras-mus med et glimt i øjet.

– Det er jo en af de fede ting ved at være tvilling, at vi kan bruge hinanden. Det er let at arbejde sammen, og det har altid været let at lade Anders være instruktør. Jeg har også lavet musik til Anders’ kortfilm, selvom jeg synes, han hundser lidt med mig, siger Ras-mus og ser nysgerrigt over på storebror, der hurtigt affejer drilleriet.

– Jeg hundser ikke. Det kaldes at frembringe kunstneren ’inside’, griner Anders, der også var med til at frembringe Rasmus’ dan-ske musik.

Et skub til dansk musik – Jeg havde tidligere nævnt for mit pladeselskab, at jeg gerne vil-le skrive på dansk på et tidspunkt, men gjorde ikke rigtigt noget ved det. En dag ringede de så og spurgte, hvad fanden jeg gik og lavede, fortæller Rasmus.

Det viste sig, at det var Anders, der bag om ryggen på brormand havde sendt noget materiale ind til pladeselskabet. Og dermed givet Rasmus det skub, der skulle til.

Rasmus forklarer selv, at han dengang var pinlig over at skulle udtrykke sig på dansk. Folk forstod pludselig hans tekster, hvil-ket gjorde ham bevidst om sin musik og sit udtryk.

– Selvfølgelig kan alle folk forstå, hvad man synger på engelsk, men de tager det ikke ind på samme måde. Det kan godt være, de synger med, men det er sjældent, folk rigtig ved, hvad de syn-ger med på, siger Rasmus.

Materialet, Anders havde sendt ind, blev ikke bare starten på et sprogskifte – men også et springbræt til en solokarriere.

– Vi endte med at lave en kontrakt på en dansk plade på bag-grund af det, Anders havde sendt ind. Jeg havde ikke selv nosser til at gøre det, for jeg synes, det var alt for grænseoverskridende, lyder det fra Rasmus, der sidenhen fik stor ros for sit første dan-ske album, Rasmus Walter.

Der skulle blot et par år og et skub fra brormand til, og i dag kan han for alvor melde sig ind i klubben blandt musikere, der synger på dansk. Og han har ikke tænkt sig at se sig tilbage.

– Jeg vil altid synge på dansk fra nu af. Det er ligesom en dør, der er åbnet, som aldrig bliver lukket igen, fortæller Rasmus, der i øjeblikket arbejder på et tredje album.

Jeg er sikker på, at hvis jeg havde sendt Heliums manuskript til Refn (red., Nicolas Winding Refn), så ville han synes, det var noget knald.

RUSTSAMFUND

NR. 4 – 2014

10

Kreativitet uden fabrikskultur Selvom Anders og Rasmus beskæftiger sig med to forskellige si-der af kreativiteten, og udtrykker sig på forskellige platforme, er der stadig ligheder at spore i brødrenes arbejde. Sentimentaliteten er et gennemgående tema i både Anders’ film og Rasmus’ musik.

– Jeg synes da også, der er noget sentimentalt over noget af det, jeg skriver. Jeg tror, vi begge er meget nostalgiske, forklarer Rasmus.

De mener begge, at sentimentaliteten er taget yderligere til efter, at de er blevet fædre inden for de seneste par år.

– Jeg tuder i et væk, efter jeg blev far for 15 måneder siden. Jeg har aldrig grædt i hele mit liv, som jeg har i de 15 måneder, er-kender Rasmus.

Sentimentaliteten kommer indefra og flyder i brødrenes årer. Det er derfor også noget, der helt naturligt kommer til udtryk i deres arbejde.

Rasmus husker, hvordan han med sit band Grand Avenue tog nogle bevidste valg i forhold til musikken, og hvor de gerne vil-le hen. I dag har han dog ikke længere så travlt med at opnå an-meldernes accept.

– Som yngre musiker higer man nok i højere grad efter en accept. Men nu, hvor jeg er blevet ældre, føler jeg mig heldig, at min smag er folkelig. Det er bare dét, der kommer ud af mig, når jeg sæt-ter mig med en guitar. Det er et privilegium, at min smag appel-lerer til et bredt publikum. Jo ældre, jeg er blevet, er jeg bare ble-vet gladere og gladere for at lave.. øhh.. Rasmus tøver pludselig.

– …at lave popmusik, siger Anders, som færdiggør Rasmus’ sæt-ning, hvorefter de begge griner højt. Popmusiker er åbenbart sta-dig ikke helt et prædikat, Rasmus har taget til sig.

Anders fortsætter:– Jeg vil da også gerne ramme et stort publikum. Men det er jo bare sådan med kreativitet, at det kommer til én. Jeg kan ikke for-klare, hvorfor de ting, jeg laver, har en sentimental tone. Jeg er sik-ker på, at hvis jeg havde sendt Heliums manuskript til Refn (red., Nicolas Winding Refn), så ville han synes, det var noget knald.

– Der knækkede filmen godt nok. Jeg rejste mig op og råbte ”Fuck, fuck, fuck!” Folk omkring mig gloede helt vildt, fordi jeg gik sådan amok over, at en mand fra Danmark var blevet råbt op.

RUSTSAMFUND

NR. 4 – 2014

11

– Jeg tuder i et væk, efter jeg blev far for 15 måneder siden. Jeg har aldrig grædt i hele mit liv, som jeg har i de 15 måneder.

SAMFUND

NR. 4 – 2014

12 RUST

Rasmus påpeger også, at det er ærgerligt, hvis man begynder at kalkulere i, hvad der kan bringe flest stjerner hjem.

– Jamen, det er der jo ingen, der gør! udbryder Anders.

– Joo, det er der faktisk nogen, der gør, lyder det fra Rasmus

– Så er det fabrikskultur, der ikke har noget med kunst at gøre, lyder det forarget fra Anders, der dermed sætter fed streg under ægtheden i deres kunst og kreative udtryk.

Den sentimentale stemning svæver også tykt igennem luften i An-ders’ nyeste kortfilm, Helium. En lille dreng drømmer sig væk til landet Helium for at tackle frygten og uvidenheden om sin nært forestående død.

Oscar-opskrift?Filmen vandt i foråret en Oscar for bedste kortfilm. Spørger man Anders, hvordan man laver en film, der først bliver nomineret og siden hen vinder en Oscar, kan han ikke helt lade være med at joke. Han forklarer med forvrænget fortællerstemme:

– Det var en mørk og stormfuld aften.. NEJ – det er forkert, det er ikke Oscar! Moren lå og var døden nær. Sådan! Dansk Oscar!

Imens mimer han, at han sidder og skriver ned på et stykke pa-pir, som en anden Shakespeare eller H.C. Andersen. Så lægger han den fiktive pen fra sig, ser på os og siger:

– Du betaler jo bare en masse folk i Hollywood en masse penge, og så er det bare ”Good luck” derfra! Anders’ ansigt flækkes igen i et grin, men så tilføjer han kort efter i et mere alvorligt toneleje:

– Nej, det handler vel mere om hvilken smag, du har som fortæl-ler, og hvilken fortællerstemme du har. Hvis du hedder Refn og laver en kortfilm, så er jeg sikker på, du ikke bliver nomineret til en Oscar. Ikke fordi den ikke kunne blive fantastisk, men så en-der den sikkert i Cannes, fordi man behandler filmsproget på en anden måde, forklarer han.

Anders mener selv, at hans smag lægger sig op ad den form for Spielberg-sentimentalisme, som der også er særlig tradition for i Hollywood.

– I mig så man (red., Det Danske Filminstitut) nok en fortæller-stemme, som minder om det, de godt kan lide i Hollywood.

Blod på tandenTilbage i november blev Helium shortlistet og var således med i kapløbet om en af de fornemme nomineringer. Den 16. janu-ar blev det så offentliggjort, hvem der var blandt de fem nomi-nerede.

– Folk forstår heller ikke rigtig det, at man er shortlistet. Men nu er jeg nomineret, og det kan alle fatte! Jeg er blandt de fem, der bliver læst op, og jeg kommer med til showet, og jeg vil altid være oscar-nomineret instruktør, tænkte jeg. Og det er fandeme fucking stort!

Selvom nomineringen var en stor anerkendelse og oplevelse for ham og holdet bag Helium, indrømmer Anders alligevel, at han med tiden fik blod på tanden.

– Man er vel lidt grisk. Man vender sig jo også til at være nomine-ret, og når man så halvanden måned efter sidder til showet, så vil man bare have den fucking guldstatue, fortæller han.

I want to thank the Academy!Endelig sidder de alle på deres pladser i det store Dolby Theat-er. Anders på gulvet sammen med alle de nominerede og andre kendte gæster. Rasmus, og resten af den danske delegation, in-klusive Casper Crump, der spiller den voksne hovedrolle i Heli-um, sidder længere oppe bagved.

– Verden eksploderer jo bare! Og det går op for mig, at folk nok alligevel har set vores film,

fortæller Anders om de få sekunder, hvor han går fra at være dansk kortfilmsinstruktør til at være Oscarvindende instruktør og objekt for Dolby Theaters klapsalver.

Imens sidder Rasmus oppe bagved og tuder sammen med Ca-sper Crump. Begge hopper de op af stolene, da Helium råbes op.

– Der knækkede filmen godt nok. Jeg rejste mig op og råbte ”Fuck, fuck, fuck!” Folk omkring mig gloede helt vildt, fordi jeg gik så-dan amok over, at en mand fra Danmark var blevet råbt op, for-tæller Rasmus.

– Der findes en video, hvor Ralle bryder helt sammen, griner An-ders og fortæller, at hvis man genser klippet på YouTube, hvor Helium bliver råbt op, kan man i baggrunden høre en mand, der råber ”HEEAYYYARGH!” Det er Rasmus.

ExitEftermiddagssolen varmer og Frederiksberg emmer af forår. Vi ser på uret, der fortæller os, at den afsatte tid til interviewet er ved at rinde ud. Vi stiller hurtigt det sidste spørgsmål: Hvad kan I for-tælle om hinanden, som offentligheden ikke ved?

– Rasmus syr og bager hele tiden. Han har syet i mange år, og han har endda syet sine egne bukser på et tidspunkt. Han havde et par cowboybukser, der sad godt på ham, så han splittede dem op for at få pasformen og syede dem i det stof, han gerne ville have, fortæller Anders.

Rasmus har lidt sværere ved at finde noget frem om sin bror, men fortæller så:

– Jeg kan ikke forestille mig, at Anders har tid til en hobby, fordi han arbejder hele tiden. Men hver sommer ser han Tour de France – det er virkelig noget, han går op i!

De to brødre har umiddelbart svært ved at påpege hinandens dår-lige sider. De beundrer tydeligvis hinanden, og måske netop der-for arbejder de så tæt sammen til daglig – på trods af deres for-skellige måder at udtrykke sig på.

Læs hele portrættet på www.rustonline.dk

RUSTSAMFUND

NR. 4 – 2014

13

Blandt de danske unge har der længe væ-ret en klar tendens til, at man enten i løbet af et sabbatår eller sin sommerferie tager på en flere måneder lang rejse rundt i ver-den eller, at man i løbet af sin uddannel-se tager på udveksling. Men også resten af den danske befolkning er begyndt at rejse på ferier, der involverer en del andet end solbadning. I løbet af året planlægger 43 procent af danskerne en rejse på fire til 13 døgn, mens 22 procent forventer en rejse på mere end 13 døgn.

Ifølge en opgørelse fra analyse- og data-virksomheden Geomatic, afhænger dan-skernes foretrukne rejseformer og destina-

tioner i høj grad af, hvor og hvordan de bor. Geomatic har ud fra statistiske og geogra-fiske data inddelt danskerne i otte hoved-grupper og har set på, hvordan dansker-ne foretrækker at rejse.

Opgørelsen viser for det første, at der er store forskelle på danskernes indbyrdes rejsevaner i forhold til, hvor de bor. Jyder og fynboer foretrækker oftere at holde fe-rie i Danmark i et lejet sommerhus eller på en campingplads, mens københavnere og sjællændere hører til den gruppe, der oftest holder ferie i Norden, tager på forlænge-de weekendophold i udlandet, rejser med rutefly eller tager på lange ture til Østen.

For det andet viser opgørelsen, ikke over-raskende, at den rigeste del af befolknin-gen er Danmarks mest berejste. Her er det aktive ferier eller sportsferier, der er en sti-gende tendens, mens storby og kulturfe-rier hører sig til den lidt yngre, velhaven-de del af Danmarks befolkning. For dem er stort set al ferie fra arbejde eller andet lig med rejser, og de rejser gerne flere gan-ge om året. Husejerne er den gruppe, der oftest tager på charter-, bil- eller campingferie, mens folk i lejlighed oftest flyver på forlænget weekend og storbyferie i udlandet.

Så langt væk som muligt"Hvis du ikke skulle tænke på pris, penge el-ler tid, hvilket land, ville du så gerne besøge?” Det spørgsmål har Jysk Rejsebureau stil-let omtrent 1.500 danskere i 2013. Her er Australien og USA de destinationsfavorit-ter, der trækker det længste strå, når dan-skerne skal vælge det sted på jorden, de al-lerhelst vil besøge.

Også nye rejseformer vil ifølge Jysk Rejse-bureau dukke op i 2014, grundet det sta-dig stigende fokus på den måde, vi vælger at rejse på. Mange danskere vil blandt an-det i 2014 søge mod destinationer, hvor de kan arbejde frivilligt for at finansiere turen. Jysk Rejsebureaus bud på nye destinatio-ner, som danskerne i stigende grad kom-mer til at rejse mod, er lande som Antark-tis, Myanmar, Sri Lanka og Maldiverne. Og så vil cykelrejser, familieferier samt mul-tidestinationsrejser og jordomrejser også

Danskernes drømmedestinationer og rejsevanerHvor de fleste tidligere forbandt ferie med ren afslapning, skal det nu i højere grad handle om oplevelser, der rækker ud over, hvad charterferiernes strande og all-inclusive hoteller byder på

Af Mia Sanberg Svenningsen

Hvis du ikke skulle tænke på pris, penge eller tid, hvilket land, ville du så gerne besøge?

1. Australien 2. USA 3. New Zealand 4. Maldiverne 5. Jordomrejse (alle lande) 6. Brasilien 7. Antarktis 8. Ecuador/Galapagos 9. Japan 10. Canada

I alt svarede 1457 på spørgsmålet.

Kilde: Jysk-rejsebureau.dk

SAMFUND

NR. 4 – 2014

14 RUST

Danskernes drømmedestinationer og rejsevaner

Afrejse uge 28-32 2013

1. Palma de Mallorca, Spanien (5) 2. Nice, Frankrig (3) 3. Antalya, Tyrkiet (6) 4. Barcelona, Spanien (2) 5. Malaga, Spanien (1) 6. Bangkok, Thailand (4)

*Tallene i parentes viser rejsemålets place-ring forrige år.

Kilde: flybarometer.dk

rykke længere op på danskernes ønske-lister for feriens destination for det kom-mende år.

Charterferien er stadig favoritDer er dog stadig et stykke fra drømme-ne om Australien til virkeligheden, hvor det er Palma de Mallorca, der løber med førstepladsen, som værende den destina-tion, de fleste danskere besøger om som-meren. Det viser en statistik, som Flybaro-meter.dk har udarbejdet for at finde ud af, hvor danskerne rejste hen til i sommeren 2013. Bookingerne til selv samme destina-tion er endda steget med hele 34 procent i forhold til forrige år. Charterferien er alt-så langt fra uddøende på trods af, at flere og flere selv booker fly og hotel hjemme-fra – samt den stigende interesse for ople-velsesrejser.

Danskerne tog på deres første charterrej-ser i 1950’erne, og det har lige siden væ-ret en meget populær rejseform. Rejserne

foregik typisk på chartrede fly, hvor rejse-bureauerne lejede sig ind på hele afgan-ge og fyldte dem med ferieklare danske-re. Herfra gik rejserne sydpå – og oftest til Spaniens ferieøer. Rejsebureauet stod for booking af transport, hotel og udflugter, og det blev så tilbudt til danskerne som en

samlet feriepakke. Mængden af charterrej-ser var stigende op gennem 1960'erne og 1970'erne og toppede i 1988 med 1,5 mio. rejser. I 2005 var tallet 1,2 mio. Nu er det dog oftest kun fly og hotel, som arrange-res af rejsebureauet.

SAMFUND

NR. 4 – 2014

15RUST

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

KOLDSKÅLTil 4 personer2 pasteuriserede æggeblommer3 spsk. sukker1⁄2 vaniljestang – kornene heraf2 spsk. friskpresset citronsaft1⁄2 liter kærnemælk1⁄2 liter A38

Fremgangsmåde: Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt citronsaft, kærnemælk og tykmælk. Rør det godt sammen og stil koldskålen tildækket i køleskabet indtil servering. Smag til hen af vejen, så du til sidst rammer den rigtige smag. Serveres med kammerjunkere.

– nemme og billige opskrifter til studerendeFoto af Denni Politowska

Køkkentip:Citronsaft i dråber

Det er ikke altid, at man har brug for

saften af en hel citron.

Prøv næste gang at stikke hul på citronen

med en grov nål og så trykke så meget saft ud,

som du har brug for. Hullet lukker sig igen,

og du har stadig en "hel" citron.

KULTUR

NR. 4 – 2014

16 RUST

– nemme og billige opskrifter til studerende

KARTOFFELSALAT1 kg. nye danske kartofler1 håndfuld radiser3 forårsløg1 fed hvidløg1 bundt purløg2 spsk. hjemmelavet mayonnaise4 spsk. cremefraiche – så fed som din samvittighed tillader2 spsk. æbleeddike el. lign.SukkerSaltFriskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Kartofler1. Skrub eller pil kartoflerne og kom dem i letsaltet vand2. Bring kartoflerne i kog, skru ned på lav varme indtil kartofler-

ne koger let og lad dem koge i ca. 10 min. eller til de er møre3. Hæld vandet fra kartoflerne, skær dem i ikke alt for små styk-

ker og stil dem i fryseren eller køleskabet mens du tilbereder dressingen

Dressing1. Skær radiserne i tynde skiver og læg dem i iskoldt vand2. Hak forårsløg, hvidløg og purløg3. Bland mayonnaise, cremefraiche og eddike og smag til med

sukker, salt og peber. Dressingen må gerne være lidt sur/sød/salt i smagen

ServeringVend forsigtigt kartoflerne i dressingen og gør efterfølgende det samme med løg og radiser. Vend eventuelt noget karry i for at give den et friskt pust.

Lidt om os:Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebook-gruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og bil-lige madretter.

Denni:Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk.

Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

Denni

Martin

Køkkentip:

Fastbrændt mad i ildfast fad

Smør fadet ind i brun sæbe og dæk med plastic.

Lad fadet stå i et par timer og vask det

så af på normal vis.

KULTUR

NR. 4 – 2014

17RUST

PARIS, FRANKRIGMed sine små fortovscafeer, labyrint-lignende brostensgader og uendelige gadelygter er Paris kendt som kærlighedens by. Metro-polen er med sine få højhuse, spraglede butiksruder og store åbne pladser lig europæisk charme, når det er bedst.

Byen er samtidigt et mekka af kulturmøder, og man mødes af ken-yanske gadedansere og argentinske musikanter i området om-kring Les Halles, ortodokse jøder og hipstere i Marais, interna-tionale studerende og litteraturinteresserede i Latinerkvarteret, kunstnere og teaterfreaks ved Montmartre samt modeentusiater og gourmetnørder omkring Louvre.

Byen byder på mange skatte, men hvordan undgår man turistfæl-derne og finder det autentiske Paris?

GODMORGEN: Uanset om der er morgenmad på hotellet eller ej, så lad den stå. Hop i et par gode sko og sus ud ad døren. Smut for-bi en bager; køb en crossaint og en café au lait – og nyd det på en bænk. Hvis i insisterer på at sidde ned og spise et større måltid, så er kæden ”Le Pain Quotidien” et godt bud. Alt er hjemmelavet, og super lækkert – husk at smag deres kendte hvid chokolade-nutella.

GODDAG: Paris er en af de storbyer, der kan bryste sig af flest se-værdigheder. Fra Eiffeltårnet, Triumfbuen, Notre Dame og Sacre Coeur kan timerne hurtigt spenderes i Paris. Der ud over er det et must at sige ”Bonjour” til Mona Lisas skæve smil på Louvre.

Hvis vejret er godt, er det anbefalelsesværdigt at aflægge et vi-sit på kirkegården La Père-Lachaise, hvor blandt andet The Do-ors Jim Morrison og Frankrigs hjertebarn Edith Piaf er begravet. Medbring kaffen TO GO og nyd de smukke omgivelser.

Hvis i ønsker at være lidt aktive, byder Pigalle-området på mange ba-sket baner, hvor man altid kan udfordre en gruppe lokale til en kamp.

Når sulten i løbet af dagen melder sig, skal i højest sandsynligt ikke kigge jer langt over skulderen, før i ser rødternede duge og skilte med dagens tilbud. De fleste steder i Paris byder på en bil-lig 3-retters frokost menu, og erfaringer fortæller, at så længe man undgår de store Boulevarder, er maden, de serverer, ganske ud-mærket. Spis fransk og prop dig med salater med varm gedeost, den traditionelle tærte quiche lorraine eller spise en boghvede-melspandekage, crêpe, med ost og skinke.

Hvis i vil opleve den mere ”fashionable” pariserstemning, så sæt jer på den verdenskendte Café L’avenue, hvor i måske kan spot-te Beyoncé og Jay Z, Rihanna eller Katy Perry. Nyd et glas Cha-blis i solen og lad pengepungen bløde et øjeblik – det er oplevel-sen værd.

GODAFTEN: Når aftenen begynder at tage fat, dukker et helt nyt liv op i gaden. Gå en tur foran Notre Dame, hvor der er ildshows og akrobatik, der kan imponere de fleste.

Pak en picnic kur og sæt jer på kajen langs Seine. Der er efterhån-den bygget mange områder, hvor der er lounge-stemning og mu-sik. Køb en god flaske rosé vin, lidt blandede oste og skinker og medbring et tæppe i kan putte jer ind i. Hvis det er køligt på smut forbi Latinerkvarteret på den anden side af vandet, hvor i kan tage i biografen og se en gammel fransk film. Det er dog en god idé at sikre sig, at der er engelske undertekster.

GODNAT: Når nattens sene timer har indtaget, og i drager hjem i seng, anbefales det, at man lejer et lille studio med køkken og bad, hvor der ofte er en lille altan og mulighed for privatliv. De hyggeligste ligger i Marais og Bastille, hvor man mødes af man-ge unge mennesker.

SOMMERFERIE OG SOLSKIN

I STORBYENFerien står for døren, og på trods af at Danmark byder på mange oplevelser, er godt vejr ikke sikkert. Med en gennemsnitstemperatur på under 17 grader i juli, kan det være pengene værd at blive nogle oplevelser rigere og besøge en af Europas mange skønne storbyer. Vi giver dig tre eksempler på byer, hvor gennemsnitstemperaturen er over 20 grader.

af Fannie Isabel Couderc Pramming

RUSTKULTUR

NR. 4 – 2014

18

MILANO, ITALIENUanset om i er et par, en drengegruppe eller en flok veninder, by-der Milano på mange oplevelser. Ud over at være kendt for sine utallige modebutikker, er byen samtidigt hjemsted for kunst, ope-ra og berygtet for sin fodbold.

Mange timer kan spenderes slentrende igennem byens centrum, hvor der overalt er smukke arkitektoniske detaljer at finde. Byens bygninger er nogle af Europas smukkeste, og samtidigt med at nye bydele udspringer, er der opstået et særligt historisk tidsmøde i byen, hvor det gamle lades stå, og det nye står klods op ad. Mi-lano har samtidigt masser af solskin, og derfor kan meget tid til-bringes på fortovscaféer med en Campari i hånden og en god bog.

GODMORGEN: Morgenmad for milanesere består ofte af en espres-so og en croissant, kaldes oftest brioche eller cornetto, stående i ba-ren. De fleste steder kan man også få en større servering, hvis man ønsker at sidde. Undgå de store caféer, men gå ned ad enhver side-gade og finde en lille bar/bager, hvor i kan sidde iblandt italienere.

GODDAG: Duomo-kirken er nok Milanos kendteste attraktion, og her må det understreges, at det er er alle trinene værd at tage trapperne op på toppen med udsigt over byens smukke bygning-ner. Kirken ligner ikke nogen anden, og den er mildest talt mage-løs. Samtidigt anbefales det, at man forsøger at besøge kirken un-der gudstjeneste, hvilket er en stor oplevelse.

Hvis i ønsker at være kulturelle, så besøg en af byens mindre gal-lerier, for på trods af, at Leonardo da Vincis ”Den Sidste Nadver” er verdenskendt, er den 500 år gamle farve lidt falmende, og det er et større tivoli med sikkerhedskontrol og fugtneutraliserende maskiner, hvis man vil se det. Hvis i alligevel insisterer, skal bil-letterne bestilles på forhånd.

Er i en flok drenge af sted, og ønsker i at få lidt fart i fødderne, skal i blot 20 kilometer nord for Milano, hvor den kendte racer-bane Monza ligger. Hvis der ikke er motorløb, må man prøve ba-nen på cykel, rulleskøjter eller i egen bil. Der ud over er det, uan-set hvilket fodboldhold i måtte holde med, turen værd at tage for-bi San Siro Stadion til enten en Inter eller AC Milan kamp, for ita-lienerne forstår at heppe.

Hvis der står shopping på menuen, skal man lægge et smut for-bi magasinet La Rinascente på Piazza Duomo. Centret har alt for børnetøj fra Gucci, make-up fra Mac til byens bedste mozzarel-la bar. Der ud over kan det kendte outlet DMagazine anbefales – her finder man mærketøj fra tidligere kollektioner til spotpris. Sæt tid af, det tager mange timer at arbejde sig igennem bunker-ne, men når du betaler 25% af originalprisen på dit designerkøb, er dét det hele værd.

Frokosten skal spises på en af byens bedste pizzeriaer, Premiata Pizzaria. Denne ligger i et Nyhavn-lignende kanalområde, og de-res pizzaer er berygtede.

GODAFTEN: Som ung og festlig er drikkekulturen i Italien fan-tastisk. Der er intet unormalt i at drikke drinks midt på dagen, og over alt ses en ældre milaneser med en Campari i hånden. Uanset hvor og hvornår du indtager dit glas, er det en uskreven regel, at der følger snacks med. Oftest er der tale om små tapas, pølser og nødder. Læg et besøg forbi Bar Gold ejet af designer duoen Dolce Gabbana, hvor, ja, hele baren er indrettet i guld. De serverer nog-le af byens bedste drinks, og hvis du kommer ved en 19-tiden, er deres barsnacks i en helt anden liga, end set noget andet sted. Her følger flere små retter som blæksprutte-risotto og trøffelpasta til udvalg af små, nybagte kager.

Nyd middagen lige om hjørnet på den fantastiske La Cantina di Manuela. Her serveres autentisk mad, samtidigt med at deres vin-udvalg- og kendskab er suverænt. Hvis pengepungen er stor, eller i skal fejre noget, er restauranten Al Pont de Ferr fænomenal. De-res desserter er så innovative og spektakulære, at de efter sigende har besøgende fra hele verden kun på grund af dem. GODNAT: Milano er en stor by, og derfor er det lettest, hvis man har et favoritområde så at bo i dette. Hvis man er helt grøn, an-befales det ikke, at man vælger den billigste løsning, da Milano byder på rigtig mange dårlige hoteller. Hellere spæde en smule mere i kassen, da man ellers kan komme til at bo i et rigtigt hul. Et moderne hotel, med en udsøgt morgenmad er Townhouse12.

RUSTKULTUR

NR. 4 – 2014

19

BUDAPEST, UNGARNDen historiske hovedstad Budapest er opdelt af den store flod Do-nau. På den ene side ligger den bakkede bydel Buda. Her står byen som i gamle dage med små snoede gader, og det er her, man fin-der byens hjerte, Borghøjen, hvor der i baggrunden ses de grøn-beklædte Buda-bjerge. På flodens anden side befinder sig Pest. Dette er den pulserende bydel, hvor man finder store shopping boulevarder med liv, en konstant duft af friske krydderier og sto-re, frodige parker.

Budapest er en undervurderet by, i forhold til hvad den kan byde på. Med den udvikling byen de seneste år har gemmegået, hvor der er sket en modernisering af metronomen, samtidigt med at den bibeholder det gamle, byder den på oplevelser på lige fod med Europas kendteste storbyer, blot for meget færre penge.

GODMORGEN: Hvis der er noget, ungarerne er glade for, så er det morgenmad. Stort set alle steder er morgenmaden overdådig med masser af småretter og lækre ting. Som noget særligt i Buda-pest, er der mange steder, der serverer morgenmad helt frem til om aftenen, så hvis aftenen før har stået på lidt for mange drinks, og i craver brunch, når i vågner klokken 17.00, så tag et smut for-bi en af de mange caféer. Om lørdagen anbefales Café Fruccola.

GODDAG: Som tidligere nævnt er Budapest opdelt i to bydele. Man vil normalt bo i det mere flade, pulserende Pest, der oser af metropol, men lad ikke dette snyde jer for den sindssygt smukke tur over Donau og det bakkede, idylliske landskab i Buda. Gå en tur op på Budaslottet og spejd ud over byen.

Byen er kendt for sine mange Thermiske bade. Badene er store, varme, udendørs bassiner, hvor man kan tage sig en dukkert. Hop i badetøjet og besøg badet i den kendte park, Városliget, hvor i kan se de lokale spille skak i vandkanten og samtidigt nyde den smukke natur.

Apropos Városliget kan det anbefales at pakke en picnic-kurv og sætte sig i græsset og nyde omgivelserne. I midten af parken er der et stort museum, og rundt om er der både en zoologisk have og en tivoli.

Når i er trætte af at tilbringe udendørs, så sæt jer på en lokal be-værtning, drik en øl og spis en portion gullasch. Hvis det skal være i særklasse, kan man på Michelin-restauranten Onyx få ser-veret en 3-retters frokost for 150 kroner.

GODAFTEN: Budapest byder på ufatteligt mange gode spiseste-der, og uanset om i er til traditionel mad, moderne mad eller fu-sionskøkken, kan de klare det hele. Byen er en sjov blanding af gammel og nytænkende, og det ser man særligt på deres mad-front. Det kan anbefales at spørge lokale, hvor man, i det område man befinder sig, finder det bedste ungarske måltid, for de ken-der deres mad.

Hvis i ønsker en mere nyfortolkede variant af deres køkken, anbefa-lers Borkonyha Wine Kitchen. Restauranten, der er central placeres, serverer den lækreste mad, samtidigt med at de serverer lokale vine.

GODNAT: Byen byder på meget ballade, og det er anbefalelses-værdigt. Uanset om man er vil på stor natklub, feste på en båd, på stripklub eller smage lokale øl på en snusket bar, kan Buda-pest det hele. Pas på dine værdier når du går ud, da det desvær-re ofte sker, at folk berøves. Byturene er meget billige, så vær for-nuftig og tag en taxa hjem.

Når du endelig er hjemme i seng, anbefales det, at det er i de hvi-de lagener på Corinthia Hotel. Ud over at have en velværende og afslappende spa, tilbyder de veltilberedte porcherede æg, sprø-de pandekager og friskbrygget kaffe på sengen for at pleje dine tømmermænd.

Hungary

RUSTSAMFUND

NR. 4 – 2014

20

Dr.

Lakra

: Un

titl

ed

(D

ud

e),

20

05

Bra

sk C

olle

ctio

n, F

oto

: An

de

rs S

un

e B

erg

TATTOO – fra søhelte til verdenskunst er tilrettelagt af kurator Liberty Paterson og forfatter Jon Nordstrøm i samarbejde med Brandts.

Søulk, strandløve eller verdenskunstner? Hvem kan i dag se forskel? Tatoveringer var engang forbeholdt Nyhavns hårde

kerne. Men nu har sportsstjerner, popidoler og tv-værter revolutioneret vores kropslige udtryk og gjort blæk på kroppen

cool for enhver. Sommerens satsningsudstilling TATTOO går tæt på et visuelt fænomen, der om noget præger vores tid. Den fortæller tatoveringens historie: Fra verdens første tatoverings-

butik i Nyhavn 17, over Tusch-Hans’ og Tattoo-Ole’s verdens-berømmelse blandt rockstjerner og kongelige, til vore dages kunstnere, der afslører vores mest dystre hemmeligheder i

tegninger overalt på kroppen.

Glæd jer til at opleve sjældent arkivmateriale side om side med værker af verdensberømte kunstnere som DR LAKRA (MEX),

WES LANG (USA), DOUGLAS GORDON (UK), RYAN MCGINLEY (USA), WIM DELVOYE (B), ONKEL ALLAN (DK), HENRIC BECK-

ENÄS NIELSEN (SE) og ANGELIQUE HOUTKAMP (NLD).

WWW.BRANDTS.DK

TATTOOFRA SØHELTE T IL VERDENSKUNST

10.5.2014 – 21.9.2014

TAKO LAKOI KULTURMASKINENFredag den 16. maj, kl. 21.

Billetter og yderligere info: www.kulturmaskinen.com

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og tankerne ledes hur-tigt hen mod hvide sandstrande, piña coladaer ved poolen og en overbefolket Kastrup lufthavn, hvor samtlige danskere samles for at rejse mod fjerne og eksotiske destinationer. Men er du en af dem, hvor SU’en kradser og opsparingen er kørt i sænk af årets byture og uforudsete øl i fredagsbaren, så fortvivl ej. Her er der en som-merguide til den danske sommer og alle dens mange muligheder.

Er du til lange cykelture ud langs de gule kornmarker med et frisk vindpust i håret, eller er du mere til at slænge ved stran-

den og mærke det ru sand mellem tæerne? Det kan også være, du er til noget helt tredje og elsker campinglivet enten langs Vesterhavet eller på landets årlige festivaler.

Uanset hvilken slags ferie du foretrækker, kan det danske som-merlandskab byde på lidt af hvert. Drop misundelsen over vennernes udlandsrejser – den danske sommer venter på dig derude.

SU-mmer i Danmark

Campinglivet når det er bedst:Støv det gamle telt af, tag en sovepose under armen og skab jeres helt egen sommertur. Find en af de mange camping-pladser eller skovområder, hvor man kan slå sig ned, og nyd nogle dage med friluft, telthygge og snak under stjer-nerne. Campingidyllen kan nydes både ude i naturskønne områder, men der findes også campingpladser tæt på byli-vet, hvis man ønsker nogle sene aftenture ude i nattelivet.

1) Den fynsk Hansmark Strand Camping i Otterup vandt i 2013 titlen som Danmarks bedste campingplads, og det fynske campingidyl er bestemt et besøg værd.

2) På Møn ligger en naturskøn perle, og hos Camping Møns Klint kan man nyde et øjebliks fred og pust-ud oven på den ofte hektiske hverdag og travle studieliv.

3) Hvis man vil kombinere camping med lidt storbyliv, til-byder Camping Blommehaven i Århus både en smuk udsigt over Århus Bugt, samtidig med at Århus by nemt kan spejdes i horisonten.

4) Helt nede i Sønderjylland findes Camping Kollund i Kruså, hvor udsigten over Flensborg Fjord danner de smukkeste rammer om en campingtur. Og mens man nu er på besøg, kan man hurtigt smutte over grænsen og for-syne sig med varer til alle sommerens festligheder.

5) Ønskes der lidt mere luksus og wellness, findes en af Europas bedste campingpladser i Blå-vand. Hos Hvidbjerg Strand kan man nemlig nyde lidt well-ness og afslapning lige ved Vesterhavet.

Jordbær ad libitum:Hvis man tænker sommer i Danmark, så kan man næ-sten ikke undgå tanken om friske røde jordbær direkte fra marken. Har man mod på det, kan man mange steder selv gå på jagt efter de flotteste bær, og hvis man husker at fløjte, mens man plukker, så kommer man hurtigt hjem med en bakke fyldt med smagen af dansk sommer.

En række forslag til gårde rundt omkring i landet med pluk-selv jordbær:

1) Hos Holmevang Frugtplantage i Stenløse er der rig mu-lighed for at plukke en bakke friske jordbær til sommer-desserten, og mens man er på besøg, kan man nyde godt af flere af deres hjemmedyrket specialiteter.

2) Økologien er i højsæde hos Ventegodtgaard i Ll. Sken-sved og ikke nok med, at man kan plukke de lækre øko-logiske jordbær, så kan man også mæske sig i øko-ærter, æbler og majs.

3) På det sydøstlige Fyn ligger Revsøre Skovgaard i Hessel-ager, som i sommersæsonen byder danskerne indenfor på gården til selvpluk af de økologiske jordbær og rabarber.

4) Rækker med solbær, ribs, hindbær og jordbær møder man en sommerdag i Randers, hvis man kommer forbi Ellengaard. På gården opfordres der til, at man ”smager sig frem” i jagten efter de bedste danske jordbær.

5) Helt oppe i Nordjylland på Naturbruget Vasen i Frederiks-havn er der råvarer til alle sanser. Sommerbærene dyrkes side om side, og du kan nemt gå på jagt efter de fineste bær.

Af Christine Gjelstrup

KULTUR

NR. 4 – 2014

22 RUST

Ude i naturen i det danske land:De fleste af os ejer en trofast jernhest, som kan bringe os rundt i det ganske land, og hvis solen skinner fra en skyfri himmel, er der ingen bedre måde at nyde Danmark på end en cykeltur ud i det blå. Der er talrige muligheder for at nyde naturen og få mest muligt ud af det gode vejr.

1) Pak en picnickurv med lidt hjemmelavet koldskål og hjemmebagte kammerjunkere – og find så et hemmeligt sted i den nærmeste skov eller park og nyd et øjebliks fred og ro i godt selskab. Alternativt kan man også pak-ke en minigrill og holde sin egen lille barbecue under åben himmel.

2) Husk at nyde at vi er et land med mange kyster, og der-for er muligheden for en strandtur ikke længere end en kort køretur væk. Hop ud i bølgen blå og få saltvand i håret for derefter at ligge til tørre på stranden.

3) Hvis tankerne føres tilbage til barndommen, mindes mange nok tiden som spejder eller turene på sommer-lejr med fritidshjemmet – og hvorfor ikke genskabe nogle af disse sommerminder? Bålaften med snobrød og tæp-per er en sjov og hyggelig måde at nyde den danske som-mer på, og det kan gøres uden at vælte det sparsomme sommerbudget.

4) Der er igen grund til, at man ikke kan nyde lidt storbysfe-rie hjemme i Danmark. Du har muligvis ikke besøgt Kø-benhavn, Aarhus eller Odense for nylig, og det er en god anledning til at gå på opdagelse i de danske byer og op-leve lidt storbystemning.

5) Hvis man gerne vil have lidt mere fest og glade dage på nogle af landets festivaler, har Muskelsvindsfonden et glimrende tilbud til unge, som gerne vil være del af et hold frivillige på bl.a. Roskilde Festival og til Grøn Kon-cert. Til gengæld får man en masse nye venskaber og uforglemmelige sommeroplevelser.

Jagten på Danmarks bedste is:Intet siger sommer som en is, når solen skinner fra en skyfri himmel. ”Gammeldaws” isvafler, softice med det hele eller en velkendt Københavnerstang. Is kan fås i alle tænkelige varianter og nydes bedst under sommersolen i Danmark. Der behøver aldrig være nogen særlig anledning, men en hurtig cykeltur ned til den lokale isbod med venner eller familie kan straks gøre sommeren herhjemme skønnere. Her er en række af nogle af de bedste isboder i Danmark – men måske du allerede har din egen personlige favorit?

1) Lydolfs Isbar på Strandvejen i Hellerup er nærmest be-rygtet for sine gigantiske isvafler til fornuftige priser, og hver sommer strømmer besøgende til og danner meter-lang kø ned af Strandvejen.

2) Er turen gået mod Falster og sommerhushygge på Mari-enlyst, så ligger der den velkendte Strandvejscafé, hvor der serveres hjemmebagte isvafler og isdesserter hele sommeren.

3) På fine Fyn er der også rig mulighed for at få en ægte som-mer-is-oplevelse, og i Kerteminde er Vaffelhuset på Trol-legade en sand oplevelse. Med en velproportioneret is i hånden kan man slentre sig en tur langs Kerteminde havn og nyde lidt fynsk idyl.

4) En særlig isbod, der trækker mange gæster, er helt oppe på spidsen af Danmark. I Gammel Skagen finder man nemlig Solnedgangspladsen med tilhørende isbod, og i sommermånederne er der altid masser af besøgende og en uforglemmelig udsigt som tilbehør til aftenens is.

5) Man kan ikke lave en liste over Danmarks bedste is hot-spots uden at nævne Solskinsøen. Går turen til Born-holm hen over sommeren, skal man ikke gå glip af en ægte Krølle Bølle is. Hos Høiers Iscafe i Allinge kan man få den velkendte Bornholmer is på vej ned til havnen.

Forslagene er blot en brøkdel af, hvad det danske som-merland kan byde på, men det bedste forslag er stadig at hoppe på cyklen og suse ud i det blå og tage på eventyr. Der venter nye oplevelser rundt om ethvert sving på lande- vejen, og sommerferien behøver pludselig ikke være kedelig, selvom budgettet strammer.

Is, jordbær, teltture, snobrød, blå himmel og sol – Sommer kom hid!

KULTUR

NR. 4 – 2014

23RUST

sommerens festivalerAf Sofie Caroline Rye Wøhlk

Guide til

Roskilde Festival:Sted: RoskildeDato: Fra den 29. juni til den 6. juli 2014Pris: 1.910 dkk. Kom her og hør: Rolling Stones, Drake, Trentemøller, Arctic Monkeys, Damon Albarn, Major Lazer, Out-kast, Stevie Wonder m. fl.

Tip(Sparetip): Spis en ”Giant Burger” om formiddagen hos Indkøbs-center Øst – den koster cirka 50 kroner, og så mætter den hele dagen. Eventuelt supplér med hvidløgsbrød fra samme biks – 2 styks for 45 kroner.

Tip2: Roskilde Festival er et mekka for madglade – MEN selvom maden ude på campingarealerne er meget ud-mærket, så gem alligevel en god portion af dit mad-budget til festivalpladsen åbner. Der er maden nem-lig endnu mere lækker.

SOM EN NY TING i år (faktisk fra start sidste år) kan du nu betale en flad femmer for at komme på et rigtig pænt toilet, hvis du trænger til lidt selvforkæ-lelse midt på ugen.

NorthSide Festival: Sted: Aarhus

Dato: Fra den 13. juni til den 15. juni 2014

Pris: 1.295 dkk. hvis du køber FØR den 1. maj –

1.595 dkk. hvis du køber EFTER den 1. maj.

Kom her og hør: Lana Del Rey, MØ, Turboweekend,

The National, WhoMadeWho, Nabiha, Queens of the

Stone Age, Royal Blood, Oh Land, Quadron, Franz

Ferdinand, Lucy Love m. fl.

Tip:Der findes ikke overnatningsmuligheder på NorthSi-

de Festival – så har du ikke lyst til at pendle fra hvor-

du-nu-bor, så er det en god idé at ligge billet ind på din

århusianske vens sofa god tid i forvejen (måske en ven,

du ikke kender i forvejen: www.couchsurfing.org).

Tip2: Har du ikke nogen venner i Aarhus, og heller ikke ønske

om at få nogen, har du også mulighed for at slå dit eget

telt op på Aarhus Camping (www.aarhuscamping.dk).

Musik i Lejet :Sted: TisvildelejeDato: Fra den 17. juli til den 19. juli 2014 Pris: 395 dkk. Kom her og hør: Turboweekend, The Mountains, Navneløs & Jenny Wilson m. fl. – listen med artister opdateres løbende på www.musikilejet.dk

Tip: Det er ikke muligt at slå telt op på festivalpladsen i Tisvildeleje. Til gengæld har festivalen reserveret et større campingområde hos det lokale feriecenter Sankt Helene til festivalgæsterne. Der er også mu-lighed for at leje hytter – så frygt ej, hvis du ikke lige har en sød ven med en sofa i Tisvildeleje.

Tip2: Hvis du ikke har råd til at betale billetprisen på de 395 kroner, er det stadig ikke en legal undskyldning for ikke at tage til musik i Lejet. Du kan nemlig melde dig som frivillig og få billetten gratis! Det kræver dog, at du arbejder 10 timer gratis fordelt på festivalens tre dage. Frist for ansøgning som frivillig: 1. juni 2014.

RUSTKULTUR

NR. 4 – 2014

24

sommerens festivaler

Skanderborg Festival alias SMUKFEST:Sted: SkanderborgDato: Fra den 6. august til den 10. august 2014

Pris: 1.995 dkk. (betaler du i rater, koster den 2104 dkk.)

Kom her og hør: Rasmus Seebach, MØ, Panamah,

Burhan G, Ulige Numre, Tina Dickow, Mads Lan-

ger, DEADMAU5, Pet Shop Boys, Nephew, Maria

Key m. fl.

Tip: Hvis du ikke er til det dér med at vågne badet i sved el-

ler regn i et lillebitte gult telt klokken halv seks om mor-

genen, når du er gået i seng klokken fem, så er der rig

mulighed for andre overnatningsalternativer på Skan-

derborg Festival (blandt andet kan du købe din festi-

valbillet sammen med et ophold på nærmeste hotel!).

Læs mere på www.smukfest.dk.

Tip2: Skynd dig at betale billetten kontant – den koster 109

dkk. mere, hvis du betaler den i rater. Brug hellere de

109 kroner på et lækkert festivalmåltid.

SOM EN NY TING i år indhegnes hele den akti-

ve del af festivalen (Campingpladser, Sherwood og

området ved Spilledåsen). Dette er for at undgå ty-

veri og voldsepisoder, som førhen har været et pro-

blem på festivalen.

Nakkefestival: Sted: Nakke, Nordvestsjælland (tæt på Rørvig)Dato: Den 23. juli til den 26. juli 2014Pris: 520 dkk. (forsalg) – 600 dkk. (hvis du køber i døren)Kom her og hør: Nye og udfordrende kunstnere, som ellers ikke falder under normale kategorier.

Tip: Tag til Nakke, hvis… Du har lyst til at opleve en lidt mere lokal og hyggelig festival. Nakke Festivalens samlede areal strækker sig ikke meget mere end en fodboldbane i omkreds – så hvis du gerne vil kunne finde rundt uden kort og møde de samme menne-sker hver dag i festivalens fire dage, så tag til Nakke.

Tip2: Køb billet. Det er en rigtig hyggelig festival og en for-midabel sommer-oplevelse!

RUSTKULTUR

NR. 4 – 2014

25

AUTO-CITRONENKløver, Dansk kold-skål med citron

Indtryk: ”Mmh, den dufter godt.. Men for-di den dufter så me-get af citron, får jeg et indtryk af, at den ikke smager så godt,” siger panelets eneste dreng. En anden følger trop med en kommentar om de manglende va-niljekorn, samtidigt med at konsisten-sen kritiseres for at være alt for tynd. Panelets mest kritiske nikker og siger: ”Den ser klam ud. Plus det er en grim indpakning, det ligner opvaskemiddel”

Smag: Ved første bid bryder en hidtil tavs smager ind og giver kritikeren ret: ”Ja, den smager også af opvaskemid-del.” Flere kalder den kunstig, mens én mener, at den smager af tis. Særligt koldskålens ”citron-show” kritiseres af panelet, indtil én stille bryder ind og indrømmer, at hun godt kan lide den. Der diskuteres i panelet, at den sma-ger meget af ”børnehave”, og at det til dels er hyggeligt, men den er ikke helt en succes.

Konklusion: Koldskålen splitter van-dende. Halvdelen mener, at den kan spi-ses, en mener, at den er et godt alternativ til de tykke og mere klistrede, fordi den er så frisk, medens en anden har lyst til at hælde den ud i toilettet. Vi er splittede.

Der gives karakter: 1-4-2-5-2-3

TOTAL: 2,8

KLASSIKERENArla, Koldskål med tykmælk og æg

Indtryk: ”Mmh, den duf-ter af koldskål,” kommen-terer flere, da den hældes op. Den er frisk med et ty-deligt islæt af kernemælk. Helt tilfredse er vi dog ikke, da der igen mang-ler vaniljekorn, samti-digt med at én påpeger, at ” den løber lidt hurtigt af skeen.”

Smagen: Førstehåndsindtrykket dan-ner hurtigt et billede af, hvor forskelli-ge grave vi står i: ”Øv, jeg blev skuffet,” siger en, mens en anden er helt vild med den. En synes, den smager for gammelt, mens en anden synes, den smager sødt. ”Ej, den er ikke god, den smager meget fladt,” råbes der, hvortil en anden bry-der ind: ”Jeg tror altså, at koldskål skal smage sådan her, men jeg kan ikke lide det.” Der er dog enighed i panelet om, at det er en koldskål, der virkelig prøver.

Konklusion: ”Den er koldskåls-agtig. Det er lidt som eleven, der normalt får 12 hele året, men så ikke gør det godt nok til eksamen. Man bliver nødt til al-ligevel at give 12, jeg ved, den kan,” si-ger den skuffede dreng i panelet og sky-der skylden på den forgående, der har ”smadret hans smagsløg med dens ci-tron-helvede.” Vi er oprevede, for vi ved, den kan.

Der gives karakter: 2-5-5-3-3-5

TOTAL: 3,8

FORRÆDERENCheasyKoldskål med A38 og æg

Indtryk: Umiddelbart duf-ter denne koldskål godt, dog kalder en den for ”æg-geprut”. For ja, den dufter af æg, og så er den tyk og flot i farven. Vi er positive.

Smag: ”Ad, den sma-ger af hyldeblomst på en dårlig måde,” siger panelets kolds-kåls-entusiast. Sma-gen minder mest af alt om tynd, tynd yoghurt, og der er ikke meget koldskål over denne sag. Panelets vre-de dommer, vil kaste den i håndvasken, en anden drikker sidemandens vand. ”Føj, hvor den vokser i munden,” mum-ler en, mens en anden plat underbyg-ger med et: ”det sagde hun også i går.”

Konklusion: Vi har fundet fejlen! Der står på kartonen, at den er uden suk-ker. Ad. Det er det, der er fejlen. Hvem før dog det? Vi er enige om, at det er en big mistake. Vi skyller skålen grundigt, inden vi forsætter.

Der gives karakter: 0-1-1-2-1-2

TOTAL: 1,1

TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL

TEST TABER

TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL

Kanon, kølig og klamk o l dskå l

KULTUR

NR. 4 – 2014

26 RUST

DEN SUPER KLAMMEX-tra Koldskål

Indtryk: Den er meget, meget tynd at hælde op, og den ligner skummet-mælk mere end kold-skål. Dog dufter den rigtig godt. Testen vre-de er igen ude med ri-ven og vrisser: ”Det er en vildt grim karton. Så står der bare fucking koldskål. Med capslock. Den er fandme grim.”

Smagen: Vi er ikke glade. ”Det smager af pis,” siger en, og en anden hopper med på vognen: ”Ja, den smager af be-skidte børnehænder.” Den her smager endnu mere af auto-citron end den før-ste, hvilket vi ikke troede var muligt. En enkel er vild med den og siger, at den ville være rigtig god med kammerjun-ker. Hun skydes dog hurtigt ned: ”NEJ! Den smager af tis, der har stået i flere dage. Den er helt syntetisk.”

Konklusion: Klam. Billig. Børnehave-koldskålen. På den dårlige måde. Sur røv. Sure tæer. Tis. Vi er ikke glade. En enkel er helt oppe at køre, men vi andre ignorerer hende pænt. Det smager som om, at den vil smage er Kløver-koldskå-len, hvilket er et sindssygt dårligt mål at sætte sig. Føj.

Der gives karakterer: 0-0-2-0-4-1

TOTAL: 1,6

SMAGEN AF SOMMERØllingegaad, Økologisk ci-tron, rørsukker og vanilje

Indtryk: Den her ser perfekt ud. Den har en fin tykkel-se, helt perfekt luftig, samti-digt med, at den ligner kold-skål. ”Jubii, se alle kornene,” hviner vanilje-idioten. Men hun har ret. Der er man-ge, mange vaniljekorn, de er dog lidt små, men det lader vi ligge i vo-res glædesrus. Den duf-ter godt og friskt.

Smag: ”Aah, der er som-mer inde i mig nu. Find de rødternede duge frem,” smiler en af pi-gerne sagte. ”Den her er perfekt sød på vanilje-agtig måde, ikke det der sukker-helvede.” Vi er lyk-kelige: ”Det her er en sikker vinder. Jeg er helt lettet.” En kommenterer, at den er helt i top og næsten har restaurant-potentiale. En enkel synes dog, den er lidt sød, men kommenterer, at det kun-ne klares med lidt frugt.

Konklusion: Den er god, virkelig god. Smagen minder mest af alt om sommer og kolonigave. At den er økologisk er bare ekstra pynt på toppen af lagkagen. ”Den er som hjemmelavet. Ligesom min mormor ville havet lavet den.”

Der gives karakter: 6-6-6-6-5-5

TOTAL: 5,7

SUKKERGRISENDen hjemmelavede

Indtryk: Koldskålen er luftig og med fine bobler i overfladen, dog er den ikke så tyk, som den kunne havet været. ”Mmh, den duf-ter godt af vanilje,” udbryder panelets vanilje-tosse.

Smag: ”Ej, den er alt, alt for sød.” Pane-let nikker: ”Ja, alt for meget sukker, den kilder helt i kinderne.” Der er enighed om, at idéen er god, men at den sma-ger som om, at der er tabt en hel pose sukker ned i den: ”Jeg kan slet ikke spi-se den, den er voldtaget med sukker. Det er ærgerligt.” Testen sure, der ger-ne vil kaste med mad, understreger, at den skal ”ud af vinduet.”

Konlusion: Det er helt sikkert en vinder selv at lave den, for basen er god, men mindre, meget, meget mindre, sukker. Smag til undervejs for det er let at over-dosere. ØV: ”Idéen var ellers så god, og den var den hidtil flotteste.”

Der gives karakter: 2-4-3-4-4-3

TOTAL: 3,3

TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL

TEST VINDER

Efter mange kolde måneder er lidt sol kærkomment, og vi kunne ikke finde no-get, der gik bedre hånd-i-hånd end sol-skin og koldskål. Derfor har vi testet seks forskellige koldskål for at gøre din som-mer lidt lettere. Vi har skilt de super klam-me fra de super lækre, så i er fri for at sid-de i solen med en kold skål ”bvadr.” Velbekomme.

Sådan gjorde vi: Vi har testet 6 forskellige koldskåle, der er fundet i kølediskene rundt omkring i de danske supermarkeder. De er teste uden, at deltagerne kendte mærket eller prisen. Karakterne mellem 0-6 er givet for kold-skålens samlede indtryk.

TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL TEST KOLDSKÅL

ko ldskå lKULTUR

NR. 4 – 2014

27RUST

w

skriv opgavenogså i de GULE TIMER

Har du en opgave, der skal skrives færdigt? I gang med gruppearbejde eller projektopgave?

Vi har studiepladser • adgang til de bedste netmedier • bøger på hylderne • fri wifi • og de GULE TIMER giver dig ekstra tid til opgaven.

Vi bor lige i centrum, tæt på det hele og med bus og tog lige uden for døren.

Vi har åbentMandag-torsdag 8-21, fredag 8-19, lørdag 10-16

Får du brug for hjælp? Så står vores personale klarMandag-torsdag 10-19, fredag 10-16, lørdag 10-14

Odense Banegård CenterHovedbiblioteket

RUST2828TUMULT

HVOR: Peniche-halvøen ligger centralt i Portugal og er en meget besøgt destination af både prosurfere,

amatører og begyndere. Peniche ligger cirka halvan-den time nord for Lissabon i rutebus eller omkring en

time i bil – afhængig af trafik. Du kan også køre fra Porto – det tager omkring to timer i bil.

HVAD: Lange, lækre hvide sandstrande, hvor du altid kan finde din egen bølge og surfe den alene. Peniche er

bedst kendt for det famøse spot Supertubos, der ligger på den sydlige del af halvøen. Det er en verdensklasse

bølge, der er farlig for begyndere.

HVORNÅR: Peniche fungerer bedst i efteråret, for-di vinterens stærke vinde endnu ikke er begyndt at

blæse samtidig med, at havet holder på sommervar-men. Alternativ kan du overveje vinteren, hvor bøl-

gerne er større og der er færre surfere i vandet, men til gengæld skal du også have en tykkere våddragt på,

fordi vandet kun sniger sig op på omkring 13 grader.

HVORFOR: Halvøen har unikke geografiske forde-le, fordi det netop er en halvø. Derfor kan man surfe

med al slags vind- og bølgeretning. For hvis spottet på den nordlige side ikke fungerer, så gør spottet på

den sydlige. Udover bølgerne kan du nyde gode vine og lækker mad i lange baner, når du besøger de auten-

tiske sydeuropæiske restauranter. Prøv eventuelt en Biffana på en lokal cafe – en portugisisk bøfsandwich.

HVORDAN: Fra Danmark kan du finde billige bil-letter til Lissabon med Norwegian – nogle gange til

kun 600 kroner hver vej. Det er ofte dyrere, når du fly-ver i højsæsonen. Du kan også flyve med det portu-

gisiske selskab, TAP. Fra Lissabon kan du enten leje en bil og køre resten af vejen selv – eller tage en taxa

eller bus til rutebusstationen, hvor du kører den sid-ste strækning fra Lissabon til Peniche. Det tager om-

kring halvanden time, og busserne kører cirka hver time fra Lissabon.

STEDER AT BO: Det kommer meget an på, hvad du er ude efter. Hvis du gerne vil møde andre nybegyndere

eller mere øvede surfere, er en af de mange surfcamps en god mulighed. Her kan Baleal Surf Camp anbefa-

les – stedet er den ældste surfcamp i området, og Bar do Bruno, der har samme ejer som campen, serverer

altid kolde øl efter en lang sunsetsession. Er du mere ude efter en ferielejelighed med kæresten eller famili-

en, er der også mange muligheder. Du skal bare huske at være i god tid i højsæsonen.

BABES OG FYRE: Igen kan Bar do Bruno anbefales. Her høstes der i hvert fald mange strå på en travl af-

ten. Du kan også tage på Cocktailbar i Ferrel (tæt på Peniche) eller en af de mange strandbarer langs bug-

ten. Hvis du kommer, når der er konkurrence i okto-ber, kan du være sikker på at møde én eller flere af de

professionelle surfere, som kan være svære at stå for, men svære at få fat på – mener nogle.

CROWD FAKTOR: Det står klart værst til om som-meren, men det er også her, at du finder de fleste por-

tugisiske piger i bikinier. I vandet er der mange sur-fere, men alligevel forholder de lokale sig i ro. Tager

du til Mohle Leste – industrihavnen i Peniche – fin-der du rigtig mange lokale surfere og bodyboardere,

og her kan du med fordel vente lidt ekstra tid, før du fanger din første bølge.

DET SKAL DU TA’ MED: Om sommeren kan du klare dig i shorts, men en kortærmet våddragt er for-

trækkelig ved lange sessions. Om efteråret kan en 3/2 millimeter tyk våddragt anbefales til at håndte-

re vandets omkring 18 grader. Om vinteren skal du helst bruge 4/3, men mindre eller mere kan også sag-

tens klare arbejdet.

HVIS DER IKKE ER NOGLE BØLGER: Tag et smut forbi middelalderborgen, Obidós på en flad dag. Her

kan du få lov til at klæde dig ud i klæder fra middel-alderen med sværd og hat. Du kan også smage på en

masse forskellig mad. Blandt andet lækre pølser og bøffer á la middelalder.

YDERLIGERE INFORMATION: I Portugal taler de portugisisk og ikke spansk, men som regel kan man

klare sig med det spanske. Pas på med at efterlade din iPhone i forruden – nogle har tendens til at have lan-

ge fingre, men ikke mere end andre steder.

REJSETIPS: Hvis du er ude af form og skal surfe for første gang i lang tid – eller nogensinde – bør du hol-

de dig i form. Løb en tur eller køb en indgangsbil-let til din lokale svømmehal. Det kan redde dig fra

at være komplet smadret allerede efter to dage i nak-ke, arme og ryg.

Af Nick Sturm

NR. 4 – 2014

2929TUMULTRUST

”Stop!”, ”Brems!” ”Drej”, skriger min veninde. ”Jeg har styr på det – jeg skal bare lige dreje”. Sekundet efter ligger vi begge med enden i en tjørnehæk og kigger op på tre indere, der ihærdigt forsøger at hjælpe os og scooteren op igen. Vi kører langsomt og forsigtigt tilbage og afleverer scooteren til udlejeren, som vi stod ved for blot et kvarter siden. En situation som heldigvis ikke endte værre end et par skrammer og et kæmpe chok. Men som min veninde og jeg aldrig glemmer. RUST har indsamlet rejseminder fra en række kendte personligheder, der tydeligt husker deres værste og bedste oplevelser i udlandet. Måske de kan inspirere til gode rejsemål og advare mod andre...

Af Nanna Steen Sjørslev

WAFANDE, SANGER

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Det var, da jeg var i Sardinien i midt 90’erne med min stedfar. Hvor vi snorklede og dykkede. Ren ferie.

Hvad er din værste rejseoplevelse? Uha.. Det var på Mallorca som rej-seguide, hvor jeg blev fyret. Og jeg fik ingen flybillet hjem. Så jeg gik rundt med tre Euro på lom-men og lå på stranden.

COCO MAJA HASTRUP KARSHØJ, FORSANGER I BANDET QUADRON

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Min bedste tur var med mine syv bedste veninder i Lissabon, hvor vi drak kæmpe Mojitos og var ude at bade. Det var rigtig sjovt at rej-se med et kæmpe pigecrew.

Hvad er din værste rejseoplevelse? Min værste rejse var, da jeg var på familietur i Berlin. Det kan nogle gange være kramagtigt at være sammen med sin familie i længere tid.

LUCY LOVE, SANGER

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Jeg var i Cape Town i Sydafrika, da jeg var teenager. Det er det sy-geste sted. De vildeste strande. Der kørte jeg rundt i en af mine venners Rolls Royce. Som vok-sen har jeg flere gange tænkt, at der skal jeg bare tilbage. Det er et sted, som mennesker ikke ta-ler om, men der sker rigtig meget musikalsk. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tage til festival dernede. Den ferie husker jeg tydeligt. Hvad er din værste rejseoplevelse? Det har nok været en studietur i Tyskland. Den var så dårlig, at jeg ikke engang kan huske hvad byen hed. Det endte med, at jeg var mest alene. Det var meget sørgeligt. Jeg mistede mine klas-sekammerater lidt hen ad vejen. Så gik jeg bare rundt og kunne ikke lave så meget andet end at gå i H&M.

OHLAND ALIAS NANNA ØLAND FABRICIUS, SANGER

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Det var i Frankrig med min mand, hvor han mødte min familie for første gang. Vi byggede et kæm-pe fiskehoved i gips til coveret på min plade ’Fauna’ – det var me-get specielt.

Hvad er din værste rejseoplevelse? En skitur til Østrig med min veninde og hendes far. Jeg var ti år og havde aldrig stået på ski før. Min venindes far lokke-de mig til at stå på den røde pist, men jeg kunne ikke engang lave ploven. Så da jeg kom ud af pisten, kørte jeg direkte ud over skranten og brækkede foden. Så sad jeg ti dage på et ho-tel i Østrig og havde ondt. Men til gengæld fik jeg hørt Celine Dion fra Titanic konstant, mens jeg sad og græd og ønskede, at jeg var Celine Dion.

RIGE, RÆDSELSFULDE OG ROMANTISKE REJSEMINDER

NR. 4 – 2014

3030TUMULTRUST

RIGE, RÆDSELSFULDE OG ROMANTISKE REJSEMINDER

NICLAS PETERSEN (NIK OG JAY), SANGER

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Jeg elsker ting, der er varmt. Bar-celona og L.A.. Forhåbentlig har det bedste ikke været der endnu. Jeg kan godt lide ekstremer – en-ten Grønland med is over det hele – eller rigtig varme steder.

Hvad er din værste rejseoplevelse? Grønland – Blok A, Blok B, Blok C, Blok D, det var godt nok noget depri-shit. Nej, mit værste rej-seminde er Skt. Petersborg. Det er første gang, jeg nogensinde har fået hjemve. De der russere – de er trætte af at fryse. Det var rig-tig koldt, og det var nogle kolde mennesker. Jeg håber, at der fin-des nogle bedre russere rundt omkring.

SASELINE SØRENSEN, TIDLIGERE MEDLEM AF DUOEN SOAP OG EJER AF HUDPLEJEPRODUKTET SASÉ

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Hvis jeg skal fremhæve en rej-se, der virkelig har ændret mig, så må det nok være, da min søn Sean var 8 måneder gammel, og han og jeg rejste alene sammen i 4 måneder. Jeg følte mig meget sår-bar, men også meget stærk, dér på den anden side af jorden. Jeg oplevede for første gang virkelig en tosomhed mellem Sean og jeg. Det var på den rejse, jeg for alvor blev bevidst om, at nu var jeg mor. På den rejse voksede jeg fra pige til kvinde. Det var en meget speciel tid, og jeg vil altid huske den som noget helt fan-tastisk og en milepæl i mit liv. Sean og jeg fik knyttet et utrolig stærkt bånd på den tur. Så det er ikke så meget rejsen i sig selv, som det er dét, den repræsenterer for mig, der gør den til den rej-seoplevelse, jeg vil fremhæve foran de mange andre.

Hvad er din værste rejseoplevelse? Før jeg blev mor, rejste jeg en tur alene til Indien. Men jeg nåede kun at være i Bombay i 4 dage. Al den fattigdom og afmagten over at føle, jeg intet kunne gøre for at hjælpe alle de fattige børn, fik taget på mig. Der var forældreløse børn overalt, de sov nøgne på gaden, og jeg kunne ikke holde ud at se det. Det var simpelthen for meget for mig at håndtere, så jeg tog flyet retur til Danmark. Det tog mig lang tid at komme mig over den oplevelse, men jeg har fortrudt så mange gange siden, at jeg tog hjem. Rejsen tilba-ge til Indien har jeg til gode, og jeg ved, at jeg skal på den, men jeg frygter den faktisk lidt, fordi jeg ved, hvad der venter mig. In-dien er en del af mig, min morfar er inder, så jeg skal selvfølge-lig opleve det – og forhåbentlig uden at skulle døje med så meget skyld igen. Jeg har set fattigdom mange steder og mange grader af den, men den, der mødte mig i Bombay, ramte mig hårdt og er til dato om ikke den decideret dårligste-, så i hvert fald den hår-deste rejseoplevelse jeg har haft.

NR. 4 – 2014

3131TUMULTRUST

CHRISTOFFER BUDTZ, FORSANGER I BANDET STOFFER&MASKINEN

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Den største oplevelse jeg har haft i forbindelse med en rej-se, var da jeg for nogle år si-den var i Vietnam og spille med Stoffer&Maskinen. Vi var blevet hyret af den danske ambassade i Vietnam og skulle repræsente-re Danmark ved en officiel cere-moni, der blev afholdt i Hanoi og Ho Chi Minh City. Det var en meget speciel oplevelse at spille vores dansksprogede sange for-an en propfyldt plads i centrum af Hanoi – udelukkende bestå-ende af vietnamesere. Til april skal vi tilbage til østen og spille to koncerter til den største kulturelle festival i Vietnam i byen Hue. Vi skal spille på et eller andet palads, og eftersigende skulle der være over 200.000 besøgende til festivalen. Helt lowkey.

Hvad er din værste rejseoplevelse? Tilbage omkring gymnasietiden var jeg på en del “partyrejser” med mine venner til blandt andet Kos, Mallorca og sikkert en masse andre virkelig ubehagelige steder, jeg lykkeligt har for-trængt. Og selvom vi havde det sjovt på de ture, så var destina-tionerne ikke lige min kop te. Men jeg tog alligevel af sted hvert år – mest for fællesskabets skyld. Det værste minde var nok en tur til Kreta med en af mine rigtig gode venner. Af en eller anden grund så manglede vi et sted at bo, og da vi ikke rigtig havde no-gen penge, endte vi med at crashe på den lokale strand det me-ste af ugen. Dengang tænkte jeg egentlig ikke så meget over det, men når jeg tænker tilbage på det, så er jeg seriøst glad for, at vi ikke blev voldtaget eller noget i den retning. Der gik også et par år, før jeg fortalte om episoden til min mor.

RIGE, RÆDSELSFULDE OG ROMANTISKE

REJSEMINDERFORTSAT

MIKAEL BERTELSEN, JOURNALIST OG STIFTER AF RADIO24SYV

Hvad er din bedste rejseoplevelse? Min bedste rejseoplevelse nogen-sinde var med min dejlige fami-lie til et wellness-spa på Sri Lan-ka. Den var især god, fordi jeg slap væk fra min kollega Mads Brügger.

Hvad er din værste rejseoplevelse? Min værste rejse nogensinde var med Mads Brügger. Vi mødtes på Hovedbanegården, hvor han grådigt købte ind hos McDonal-ds (klokken 8 om morgenen!!!!). Derefter stjal han en avis og kørte den ulækre fast-food ud over hele kupéen. Han stjal også min op-lader til min iPhone. Vi skulle til Odense, og hele turen var ræd-selsfuld. Opholdet var totalt mislykket, og da vi var færdige med vores besøg på det lokale universitet, ville Mads til luder i Alba-nigade 13 (Anni Fønsby´s bordel).Det er den værste rejse, jeg nogensinde har været på.

NR. 4 – 2014

3232TUMULTRUST

Odense Middelfart 5 grader og støvregn. Vi går på Middelfartvej i Odense og når kun at gå et lille kvarters tid, da en bil holder ind til siden. Samuel Nwiefors sidder bag rattet. Han skal til Vejle og tilbyder et lift. Vi takker ja og siger, at vi gerne vil med til Middelfart. Det vil være for let, hvis vi allerede får et lift helt til Vejle. Samler du tit blaffere op? – Nej, men det regner jo.

Mere samtale bliver det ikke til de første par minutter. Samuel ta-ler i telefon, og han lyder irriteret over personen i den anden ende. Efter lidt tid viser han interesse i at snakke. Da vi spørger ind til ham, fortæller han smilende, at han er fra Nigeria, men har boet i Danmark de sidste 17 år. Han er i gang med at uddanne sig til civilingeniør i Odense og drømmer om at blive selvstændig. Nu bliver det let at tale med Samuel. Imens fortsætter regnen uden-for. Vinduesviskerne arbejder på højtryk for at give udsyn. Det er ikke den bedste dag, vi har valgt at blaffe på. Eller også er det vores held. Det dårlige vejr får måske flere til at forbarme sig og tage os op – ligesom Samuel. Samtalen har ført os vidt omkring alle verdenshjørner. Samuel er en berejst mand, fortæller han os. – Jeg elsker at rejse og opleve forskellige kulturer. Inden vi bliver sat af klokken 9.45, når vi at spørge ham, hvad han bedst kan lide ved Danmark.

– Folk. De er meget stille. Det er et meget stille land. Og skatte-væsnet. Når man er syg, får man, hvad man har brug for.

Middelfart Kolding Ups, hvad gør vi, hvis vi ikke bliver samlet op her? Den tanke når lige at slå os, da Samuels nummerplade forsvinder ned på motorvejen igen. Her er intet andet end asfalt og susende biler, så langt øjet rækker. Heldigvis når vi kun at bekymre os i cirka to minutter, før en bil holder ind til siden. En kvinde har to små børn på bagsædet, men de rykker villigt sammen, så vi alle kan være der. Kvinden hedder Randi Sommer og har ikke før taget en blaffer med.– Jeg så jer og tænkte, ’nu skal det være’

Caroline og Joey, som børnene hedder, virker ikke forskrækkede over, at der pludselig sidder en fremmed pige hos dem på bag-sædet. Joey opdager, at bilens ruder dugger, og han pudser iv-rigt vinduet, så vi kan se udsigten over Lillebælt. Samtidig viser han os sine ”tatoveringer”, der meget apropos forestiller figurer fra tegnefilmen ”Biler”. Familien skal til Kolding, men Randi kø-rer en omvej for at sætte os af ved en rundkørsel uden for byen. Klokken 10 vinker vi farvel til hende og de to små smilende an-sigter på bagsædet.

At rejse er at leve. Sådan lød det fra H.C. Andersen for mange år siden. Men at rejse er også meget mere. At rejse er at opleve. At rejse er at møde nye mennesker og høre deres historier. At rejse kan gøres på mange måder. En af dem er at blaffe. Mange vil måske tro, at danskerne er for lukket og afvisende et folkefærd til at samle blaffere op, men det er faktisk muligt at nå fra A til B kun med sin tommelfinger i vejret. Så det er bare at springe ud i det. Det er, hvad vi gør denne lørdag i april, hvor kursen er sat mod Legoland.

Af: Ida Scharla Løjmand & Mette Mølgaard Henriksen

På farten med en fremmed

FORTSAT

RUST

NR. 4 – 2014

3333TUMULT

Kolding Legoland, BillundDet er koldt, så vi tripper lidt for at holde varmen. En stor mørk bil med tonede ruder drejer af ved afkørslen, vi står ved. – Are you looking for a ride?” råber en kinesisk dame ud af vinduet.

Familien er på vej til Legoland, så vi får lov at køre med dem re-sten af vejen. På bagsædet sidder Bing (moren) og Steven (søn-nen), mens Li (faren) kører bilen. Han snakker ikke engelsk, så det er Bing, der holder samtalen i gang. Hun fortæller, at de flyt-tede til Danmark for fem måneder siden, da hun fik et job i en ki-nesisk virksomhed her i landet.

Har I samlet blaffere op før?– Nej. Vi ville aldrig gøre det i Kina. Men her er vi trygge, og I så jo fredelige ud.

Li er ét stort smil til trods for, at han ikke ved, hvad vi snakker om. Vi spørger, om han også arbejder i Danmark, men familien fortæller, at han kun arbejder derhjemme som ’housekeeper’, et ord de selv bruger, mens de griner. Vi snakker meget om at rejse. Bing fortæller, at de to år, som hendes kontrakt lyder på, er for lidt tid i Danmark. De vil gerne have mere tid til at rejse rundt og opleve Europas mangfoldighed.– Livet er en rejse. At tage til udlandet er en god ting, hvor man møder forskellige mennesker og nye kulturer. Det gør livet mere farverigt.

LEGOLANDOmkring 10.45 tager vi afsked med den kinesiske familie. Foran os tårner Lego-porten og en lang kø af mennesker sig op. Vi får nogle tjekkiske turister til at tage et billede af os med vores hjem-melavede ”Legoland”-skilt. Den ene kan godt regne ud, at vi er blaffet herhen, og er imponeret (vi synes også selv, vi er ret cool). Da glæden over at være nået frem har lagt sig, møder vi dog den barske virkelighed. Den 5. april er sæsonens åbningsdag, og gæ-sterne strømmer til. Vi ender med at vente længere tid i billetkø-en til Legoland end i vejsiderne på vej hertil.

Billund Vejle Vi tager fra Legoland og går ud af en landevej, som forsvinder i en tung tåge, så vi ikke kan se, hvor den ender. Bilerne skal vi kigge langt efter. Heldigvis ligger hotellerne side om side, så vi trøster os med, at vi altid kan overnatte her, hvis det går helt galt. En bil kører forbi os og dytter. Det bliver vi ret irriterede over. Andre bi-ler kører forbi og hæver armene i en ’vi har desværre ikke plads’-bevægelse. Endelig holder en bil ind til siden. Chresten Bruun, fa-brikschef i Legoland, er på vej hjem til Vejle sammen med udveks-lingsstudenten Alex fra Canada. Der er kun gået 23 minutter, si-den vi forlod Legoland, men det føles som en evighed.

Samler du tit blaffere op?– Mine børn blaffer også en gang imellem, så hvis de skal have en chance, bliver jeg jo også nødt til at samle blaffere op. Og så får man altid en god snak ud af det.

Vejle Vil man til Fyn, er udkanten af Vejle ikke det bedste blaffe-ud-gangspunkt, må vi konstatere. Klokken er 15, og her er rigeligt med eftermiddagstrafik. Men bilerne kører enten forbi os eller til-byder et lift til Århus. Søren Jensen bliver vores redning, da han 15.07 triller ind til siden. Han skal egentlig til Bredballe uden for Vejle, men tilbyder at sætte os af ved en motorvejsafkørsel. Det er altid at foretrække, så vi hopper ind. Området udenfor er indhyllet i grå tåge, og Vejle Ådal ligner mere et spøgelseslandskab end et fredet naturområde. Godt vi kom ind i en varm bil. Det er da også ”fuldstændig tåbeligt” ikke at standse op og hjælpe, mener Søren.– Jeg er sikker på, at når man selv har blaffet, er man mere villig til at samle andre blaffere op.Søren blaffer stadig indimellem. Vi er ikke de eneste, der har fået ideen at blaffe til Legoland. Da Søren og hans familie sidste år skulle til den kendte forlystelsespark, var der for lidt plads i bi-len, fortæller han. Derfor stillede Søren sig i vejkanten med tom-melfingeren op og et skilt, hvor der stod ”Legoland”. Han end-te faktisk med at komme hurtigere frem end sin familie, fortæl-ler han stolt, inden han sætter os af ved en afkørsel mod Odense.

RUST

NR. 4 – 2014

3434TUMULT

Ifølge bilens termometer er det kun 8 grader udenfor. Tågen over Lillebælt er så tyk, at det føles som at køre inde i en sky. ¬Vi har begge to dårlig samvittighed over, at vi har svært ved at holde gang i samtalen, fordi vi er trætte efter mange timer på tomlen. Kroppen bare falder ned i sædet. Vi har mest lyst til at lukke øjnene og nyde turen i stilhed. Det kan man bare ikke tillade sig som blaffer. Folk samler tit én op, fordi de sy-nes, det kunne være hyggeligt med selskab. Sådan har Mor-ten det også. – Jeg samler tit blaffere op. Man får så mange sjove histori-er. Jeg snakkede faktisk i telefon, da jeg så jer stå der (ved af-kørslen red.). Så sagde jeg: ’jeg smutter sgu lige. Der står et par blaffere’.

Han holder ind på en rasteplads. Vandet skal lades, men vi kan bare blive siddende i bilen imens. Det er meget tillidsfuldt, er vi enige om. Han har heller ikke noget at bekymre sig om. Det vil-deste vi foretager os, mens han er væk, er at konstatere, at hans bil er en rigtig mande-bil med M-blad i døren og McDonaldspo-ser under sædet.

Klokken 15:54 er vi tilbage i Odense. Syv timer har det taget at nå til Legoland, tage et smut i rutsjebanen og i 4D-biografen og komme hjem igen. ’Hvor har vi egentlig nået meget i dag’ er en tanke, der strejfer os begge. Sådan en blaffetur kan helt sikkert anbefales. Ifølge Krak tager en biltur fra Odense til Bil-lund 1 time og 15 minutter, mens den offentlige transport ta-ger op til to en halv time. Med tomlen i vejret tog det os 1 time og 45 minutter at komme til Legoland. Hjemturen tog to timer. Turen har for vores vedkommende været helt uden udgifter – men rig på oplevelser.

Vejle OdenseTrafikken ved afkørslen er tæt, og det er med at være hurtig, når man skal ind og ud af bilen. Den unge fyr bag rattet må dog skub-be til et par sportstasker og tomme chipsposer, før vi begge kan være der. Han hedder Morten Styrk og kommer fra Tønder, men han er på vej til Odense for at besøge sin bror. Vi udtrykker vores taknemmelighed over at kunne sidde i en varm bil resten af turen. – Jamen, jeg har også skruet ekstra op for varmen, griner Morten på klingende jysk.

RUST 3535TUMULT

NR. 4 – 2014

– Jeg er faktisk lidt skuffet, siger Claus Qvist-Jessen. – Jeg har aldrig prøvet at bli-ve kidnappet, mens jeg har rejst. Jeg har haft flere nærdødsoplevelser, men har kun oplevet at blive overfaldet én gang. Der fik jeg stjålet 40 kroner, men det var det hele værd. Sikke et cirkus, fortæller Claus Qvist-Jessen, som har rejst i 158 lande.Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: – Det, som folk er bange for, når de tager afsted, er malaria, terrorisme, eller at blive overfaldet af banditter eller mordere. I vir-keligheden er den hyppigste dødsårsag no-get så uromantisk som trafikulykker, siger Claus Qvist-Jessen og fortsætter: – Det er lidt sjovt, ikke? Prøv at tænke på alt det, vi prøver at beskytte os imod, før vi tager afsted. Vi render rundt og får den ene indsprøjtning efter den anden; men det er slet ikke det, der er farligt.

Diktaturer er sikre rejsemålDet er ikke kun i forhold til sygdomme, at mange er misinformerede, ifølge Claus Qvist-Jessen: – Tag et land som Iran. Alle tror, at det er ham-rende farligt at rejse der, men Iran er et af de mest fantastiske og sikre lande, du kan kom-me i nærheden af. Du kan for eksempel glem-me din tegnebog i en butik. Hvis du kommer forbi næste dag, behøver du ikke engang at gå ind i butikken, før indehaveren kommer løbende ud med din tegnebog og giver dig den tilbage. Prøv at gøre det i Danmark.Ifølge Claus Qvist-Jessen er lande med to-talitære styrer ofte de bedste rejsemål: – Jeg ville aldrig bryde mig om at bo i et diktaturland, men de er fantastiske rejse-mål. Der er meget lidt kriminalitet og lo-kalbefolkningerne er utrolig gæstfri. I Iran kan du for eksempel opleve, at folk invite-rer dig hjem til at drikke te, ryge vandpibe eller spise mad med dem. Hvis du mangler

et sted at bo, siger de ”kom bare indenfor.” Deres gæstfrihed er fænomenal.

Udsat for kritikDet har dog ikke været uproblematisk for Claus Qvist-Jessen at rejse i diktaturstater. I Danmark oplevede han i år 2000 at blive kritiseret for at støtte et undertrykkende re-gime, da han rejste i det daværende Burma: – Jeg blev jeg ringet op af en velrenom-meret journalist fra Danmarks Radio, da jeg kom hjem. Så opdagede jeg, hvordan man laver journalistik. Det var interessant. Journalisten havde på forhånd en agenda og var egentlig ikke interesseret i at snak-ke med mig for at vide, hvordan det var, fortæller Claus Qvist-Jessen og fortsætter:

– Han ville kun have mig til at bekræfte hans synspunkt. Nemlig, at Myanmar var et skrækkeligt sted at rejse; men det var ikke værre end mange andre steder i ver-den, og hvis du ikke ønsker at støtte et ude-mokratisk regime, skal du i virkeligheden ikke rejse meget uden for Nordeuropa. Det var heller ikke kun journalisten, der kritiserede Claus Qvist-Jessen, som rejste til Myanmar: – Da Marco Polo Tours i 2000 tilbød gruppe-ture til Burma i Bella Rejsecenter, stod hele den politisk korrekte venstrefløj udenfor og demonstrerede. De mente, det var helt for-færdeligt. Samtidig med at de selv stemte på partier, der støttede totalitære styrer.”

Ikke til at stoppeMyanmar og Sydøstasien er med tiden ble-vet nogle af de rejsemål, som Claus Qvist-

Jessen bliver ved med at vende tilbage til. Hans intensive rejseliv begyndte for 27 år siden, da han var 26 år gammel. Det be-gyndte med en spontan idé: – Det hele startede en nytårsaften, hvor jeg mødte min daværende kæreste. Vi talte om at tage til Indien sammen. Det gjorde vi så, midt i mit Ph.D.-studie som kemiinge-niør på maskinretningen, fortæller Claus Qvist-Jessen. Kort tid efter han var kommet hjem fra Indi-en, tog han afsted igen, denne gang et halvt år til Sydamerika – og sådan blev det ved: – Jeg gjorde, som de fleste, der rejser me-get, gør. Jeg tog afsted i længere tid. Man tog måske typisk til Sydøstasien og futte-de rundt der et halvt år. Det var så det, og så skulle man hjem og gøre studiet færdigt. Så fik man måske et arbejde, og så plud-selig stod man med kone og tre børn. For mange blev rejselivet en forbigående peri-ode i deres liv.For Claus Qvist-Jessen var det dog ander-ledes: – Jeg var svær at vende fra det. Derfor fik jeg gradvis mere og mere ferie fra det in-geniørjob, jeg havnede i; men jeg endte al-ligevel med at sige det op. Jeg endte med også at løbe fra kæresten. Hun syntes ikke, jeg skulle rejse mere. Det syntes jeg.

Efterhånden blev rejseriet til en livsstil. Når Claus Qvist-Jessen kom hjem, handlede det om at skrabe penge sammen til næste rej-se. Betød det, at et job måtte siges op, var det ingen hindring, for rejselysten var der hele tiden:

At leve for at rejse

Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk – men også over for dem, som rejser for at redde verden

Af Jens Jakob Kjær Hansen

Der er dele af verden, der ganske enkelt ikke vil frelses.

I Danmark kan man gå fra vugge til grav uden nogensinde at prøve en eneste grænse af.

NR. 4 – 2014

3636TUMULTRUST

– Jeg indså efterhånden, at jeg aldrig blev færdig med at rejse. Med tiden lykkedes det dog for mig at fremtrylle en ferieord-ning, hvor jeg havde op til tre måneder af gangen. Det kunne jeg godt leve med.

En nation af hylehovederMed tiden har Claus Qvist-Jessen oplevet at blive mere og mere kritisk over for de lande, han har besøgt: – Jeg er blevet noget så grusomt politisk ukorrekt af at rejse. For jeg har opdaget, at der er dele af verden, der ganske en-kelt ikke vil frelses, siger han og fortsætter: – Jeg blev overrasket, da jeg blev medlem af De Berejstes Klub og opdagede, at de fle-ste, der havde rejst meget rundt i verden, havde samme holdning som jeg. Jeg hav-de ellers idéen om, at de alle sammen var folk, der skulle ud og frelse verden, fordi de syntes, det var synd for folk; men nej.”Det er heller ikke kun i forhold til udlandet, at Claus Qvist-Jessen er blevet kritisk af at rejse. Han ser også problemer i Danmark: – Vi er nogle hylehoveder i Danmark. Vi er simpelthen Hr. og Fru hyl. Det er ufatteligt. Prøv for eksempel at gå ind på Nationen.

FAKTA OM CLAUS QVIST-JESSEN:

• Født 1960.• Uddannet Ph.D. kemiingeniør med

speciale i rustfrit stål, korrosion og korrosionsbeskyttelse.

• Medlem af De Berejstes Klub (hjemmeside: www.deberejstesklub.dk)

• Ivrig foredragsholder, fotograf og fisker.

• Personlig hjemmeside: www.cqj.dk

dk og læs nogle af de indlæg, der er skre-vet der. Flere af dem, der skriver der, bur-de få frataget deres stemmeret, siger han og fortsætter: – Hvis du tager til Mali i det centrale Saha-ra, er en mands eneste seriøse bekymring, om det regner i år, så hans afgrøder kan gro bare en lille smule, så han kan brødføde sin familie. Herhjemme er den største bekym-ring, hvem der vinder Vild med Dans el-ler hvem, der bliver stemt ud af X-faktor.Problemet er, ifølge Claus Qvist-Jessen, at folk ikke sætter pris på det, de har: – Folk herhjemme har det med hele tiden at fokusere på det, de ikke har. Vi får en al-lerhelvedes stor bunke penge, men allige-vel er vi så utaknemmelige. Virkelig seri-øst utaknemmelige. Så hyler man og siger: ’Nu er det igen de arbejdsløse, der skal be-tale.’ Jeg siger: ’Nej, de får bare lidt mindre, men de får stadig noget.’ Efter at have set verden synes jeg, at det er helt utilstedeligt at brokke sig så meget, som danskerne gør.

At komme ud af sin comfort-zoneSpørger man Claus Qvist-Jessen, burde alle rejse ud for at få perspektiv – men også for at udfordre deres comfort-zone: – Nogle gange skal folk bare sparkes ud af den. For tager du på en charterferie, som de fleste gør, så kommer du ikke ud af din comfort-zone. Charterferier bliver netop solgt på, at de er en comfort-zone. Så kan folk tage til Mallorca og besøge den bar, hvor der tales dansk. Jeg forstår det ikke. Jeg prøver altid at undgå den slags.

Rejser man som dansker ikke ud, risikerer man, ifølge Claus Qvist-Jessen, aldrig at blive udfordret: – Problemet er, at man i Danmark kan gå fra vugge til grav uden nogensinde at prø-ve en eneste grænse af. Nu har jeg måske selv efterhånden fået en meget lille com-fort-zone. Jeg kræver ikke meget. Eller også er det en meget stor comfort-zone i virkeligheden. Der skal meget til, før jeg synes, at noget bliver for åndssvagt.

Vi er nogle hyle- hoveder i Danmark. Vi er simpelthen Hr. og Fru hyl.

Jeg indså efterhånden, at jeg aldrig blev færdig med at rejse.

Claus Qvist-Jessen med en Mekong-malle fanget i Chiang Mai i det nordlige Thailand, som han rejs-te til som led i en stor rejse rundt i Sydøst-Asien.

RUST 3737TUMULT

ODENSEKoncert: Agnes ObelOdense Koncerthus

3. maj kl. 20.00

Entré 262-345 kr.

Stand up: Uffe HolmMagasinet

3. maj kl. 21.00

Entré 265 kr.

Koncert: Tina DickowOdense Koncerthus

4. maj kl. 20.00

Entré 272-355 kr.

Koncert: Truls Posten

8. maj kl. 20.00

Entré 140 kr.

Koncert: Psyched Up JanisMagasinet

10. maj kl. 20.00

Entré 295 kr.

Koncert: Klumpen og Raske PengePosten

15. maj kl. 20.00

Entré 170 kr.

ESBJERGStand up: Linda P Musikhuset

2. maj kl. 20.00

Entré 260 kr.

Stand up: Uffe Holm Tobakken

2. maj kl. 20.00

Entré 200 kr.

Stand up: Comedy Zoo on Tour Musikhuset

23. maj kl. 20.00

Entré 130 kr.

Musical: Vi maler byen rødMusikhuset

29. maj kl. 20.00

Entré 200 kr.

SLAGELSE Stand up: Linda P Slagelse Musikhus

3. maj kl. 20.00

Entré 270 kr.

Koncert: Burnin Red IvanhoeBadeanstalten

9. maj kl. 21.00

Entré 215 kr.

KOLDINGKoncert: MØGodset

8. maj kl. 20.00

Entré 160 kr.

Stand up: Comedy Zoo on TourDronning Dorothea

16. maj kl. 20.00

Entré 175 kr.

Koncert: TV2 og Carpark NorthKolding Amfiscene

24. maj kl. 18.30

Entré 295 kr.

SØNDERBORGKoncert: Psyched Up JanisSønderborghus

1. maj kl. 21.00

Entré 220 kr.

Koncert: Nikolaj NørlundSønderborg teater

3. maj kl. 21.00

Entré 120 kr.

KALENDER MAJ

NR. 4 – 2014

3838TUMULTRUST

Z(max 1 billet pr. person pr. aften)

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

Byt denneKlip-Ud-Billet til

5 stk.GRATIS

Husets Shots

Caribbean bar

1/2PRISPÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

1/2PRISPÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)(max 1 billet pr. person pr. aften)

Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

50 %ung- og studierabat

odensesymfoni.dk

For dig der er under 27 åreller har et gyldigt studiekort

Følg os på facebookfacebook.com/odensesymfoniwww.youtube.com/odensesymfoni

RUST maj_2014.indd 1 10-04-2014 14:48:25