RUST Nr.1•2012

1

JAN

UAR

2012

SØREN HUSS- Manden, musikken

og computerspillene

RUST Nr.1•2012

2

VelkommenDen nye RUST-redaktion glæder sig til at forsyne dig med spændende historier og stemnings-fulde reportager

Problematik med PC-eksamenerDet skaber ikke udpræget glæde, at alle eksamener fremover skal foregå på computeren

Slut med spurt på SDUDer skal bruges 35 millioner kroner på studiemiljøet frem til 2015

Kort og godtRobot-tandbørster og billige bøger

Hold på hat og tøjler Væddeløbsbanen i Odense er åbnet igen. RUST var med

Provinsens poeterMød Gadens Fineste i Slagelse

Søren Huss – manden, musikken og computerspilleneSangeren er langtfra den klassiske kunstnerkliche

3-2-1 til sofaenDie Hard og Karen Blixen. Kom helskindet igennem vinteren

Festivalvinder vender tilbageCamp Crazy Legs hitter på Roskilde Festival

Fordomme stammer fra aberneAber gør os kloge på vores egne fordomme

INDHolD

”Altså, hvad fanden er det, jeg sidder og laver her. Jeg er ikke digter”. – Søren Huss, sanger og sangskriver

”Problemet er, at der ikke er særlig mange, der gør det. Hvis du vælger ikke at gå til fodbold, men hellere vil lave musik, så synes folk per automatik, det er underligt”. – Rasmus alias G. Greene, rapper

”Min bærbare er æld-gammel, og den larmer. Det vil stresse mig meget at skulle sidde med den til eksamen”. – Cecilie Juel Sørensen, medicinstuderende

”Måske tror man, at man skal hen til studiekonto-ret. Så er det eksamens-kontoret. Eller nej, måske ens eget fakultet eller studie.” – Nikolaj Ellekjær, for-mand for Syddanske Studerende

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

DANMARKSPREMIERE 9. FEBRUAROplev � lmen i din digitale biograf

– med imponerende 3D-effekter, skarpe billeder og � otte lydeffekter...

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10. i rabat.

Podracer 3D-briller – så længe lager haves.

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

NYHEDVi har nu også

Kettlebell Crossfitog Zumba.

Ejbygade 4 ∙ 5220 Odense ∙ Tlf 6612 7778 ∙ www.squash-fitness.dk

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK’S HYGGELIGSTE CENTERLÆS MERE PÅ WWW.SQUASH-FITNESS.DK

FANTASTISK FRITID!SPINNINGVi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører.

SQUASHDen sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke.

FITNESSDu finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning.

HOLDTRÆNING Vi har alle typer hold – også et til dig- og naturligvis studierabat.

RUST Nr.1•2012

4

Velkommen til endnu et semester og endnu en udgave af de studerendes magasin RUST. Julen er ovre, vinteren er over os, og forude venter fire måneders intensive studier på SDU, hvor der forhåbentlig også bliver tid til at læse RUST og en enkelt tur i fredagsbaren.

Semesterstart er lig med nye begyndelser. Det er også tilfældet for RUST, der traditionen tro har fået ny redaktion over vinteren. Vi vil fortsat bestræbe os på at levere et flot magasin med studier-elevante artikler og interessant læsestof til mellemtimen eller de mørke vinteraftener.

I dette nummer skriver vi blandt andet om, at universitetsledelsen har fundet et større million-beløb, der skal bruges til at forbedre studiemiljøet for SDUs mere end 20.000 studerende. Det er endnu ikke besluttet, hvordan pengene skal fordeles. Læs mere om det i starten af bladet.

Blandt de nye tiltag i RUST er en tilbagevendende reportage fra SDUs campusbyer. Under titlen udKANT vil vi rejse ud i det ganske land og støve de skæve historier op fra Jylland til Sjælland. Denne gang har RUST besøgt tre rappere i Slagelse for at høre, hvordan det er at være ung, kreativ og ambitiøs langt væk fra storbyen.

Vi har også mødt sanger og sangskriver Søren Huss på et fynsk slot til en snak om musik, over-springshandlinger og forskellen mellem at være kendt og anerkendt. Der blev også tid til en kop kaffe.

En anden nyhed er fotoreportagen, der bliver fast inventar i RUST-bladene dette år. Denne gang har vi besøgt den nyligt genåbnede hestevæddeløbsbane Royal Canin Arena i Odense. Her var høje hatte, hestehove og hjemmebag på lægterne.

Den nye redaktion består af seks journaliststuderende fra Odense. Men RUST er ikke kun vores blad. Det tilhører alle studerende på SDU, og alle er velkomne til at skrive ind med idéer eller artikler på: rust@sdu.dk. Vi er dit talerør på studiet.

Endnu engang velkommen og god læsning.

Sebastian Abrahamsen

VElKommEN

Sebastian Abrahamsen

Ansv. chefredaktør

Christian Birk

Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen

Redaktør

Iza Bahn Havelund

Redaktør

Mads Frimann

Redaktør

Nina Aagaard

Redaktør

Forsidefoto Gitte Post

Layout Maj-Britt V. F. Andersen/Rosendahls Print - Design - Media

Annonceansvarlig Maj-Britt V. F. Andersen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.sdu.dk/rust

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Fotograf: Rasmus Hinchely Gade

RUST Nr.1•2012

5

På Syddansk Universitet er det slut med at få krampe i hånden til eksamen. Fra februar skal samtlige skriftlige eksamener foregå på com-puter. Formålet er at gøre eksamensformen lettere tilgængelig, men hvis det skal lykkes, må studier på Naturvidenskab, Sundhedsvi-denskab og det Tekniske Fakultet gå i tænke-boks. Her er det nemlig en fordel at bruge pa-pir og blyant til eksamen, når studerende skal tegne grafer, kurver, organer m.m.

”Det skaber selvfølgelig en masse bekymring, fordi det er nyt, og fordi eksamenerne er vig-tige både for studerende og universitetet. Men vi er indstillet på at tage udfordringerne op”, siger udviklingskonsulent på Det Naturviden-skabelige Fakultet, Søren Sten Hansen.

Studier som medicin, fysik, biologi og ingeniør vrider i øjeblikket hovedet for idéer. Der skal nemlig findes alternativer til blyanten. Rektor

ProblematikPC-eksamenerFlere uddannelser får problemer, når Syddansk Universitet afskaffer håndskrevne eksamener. Rektor vil ikke lave undtagelser. Alle eksamener skal fremover foregå på computer.

Af Allan NisgaardIllustration af Christine Hedwig

med

”Nu vil vi ikke have, at eksa-menerne foregår på papir og med blyant. Vi forsøger derimod at ændre eksamens- formen, så den er i pagt med tiden”.

RUST Nr.1•2012

66

ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, ved godt, at processen ikke bliver nem, men han vil ikke lave undtagelser.

“Vi har sagt nej” , siger han.

PENgE På DE DIgItAlE PENNE På Sundhedsvidenskab kan ændringen be-tyde, at studerende selv skal betale for digitalt udstyr. Til eksamen på medicinstudiet tegner man blandt andet organer, kurver og arbejder med formelskrivning. Ledelsen overvejer der-for at indføre digitale penne, som kan tilkobles computerne.

”Vi vil stille krav til de studerende om, at de selv skal medbringe PC og pen. Computere har de fleste, men vi anbefaler, at man også selv køber forskellige modeller af digitale penne”, siger sekretariatschef for Sundheds- videnskab, Jakob Guldbrand. Han under- streger samtidig, at intet er fast besluttet. Medicinstuderende Cecilie Juel Sørensen er ikke begejstret for, at de skriftlige eksamener nu skal foregå på computer.

”Min bærbare er ældgammel, og den larmer. Det vil stresse mig meget at skulle sidde med den til eksamen. Skulle jeg oven i købet selv investere i mere elektronik, synes jeg, idéen bliver endnu værre. I denne måned har jeg 550 kr. til rådighed efter, at de faste udgifter er betalt”, siger hun.

KRItIK FRA SyDDANSKE StUDERENDE Organisationen Syddanske Studerende er også kritiske over for beslutningen.

”Det nytter jo ikke noget, at man tvinger de studerende til at bruge et eller andet fancy program, hvis lærerne ikke har undervist i programmet gennem semesteret,” siger formand for Syddanske Studerende, Nikolaj Ellekjær. Han synes gene-relt, at digitale eksamener er et posi-tivt skridt fremad, men han er skeptisk, da han ser mange udfordringer.

Rektor Jens Oddershede ved godt, at der skal arbejdes med underviserne. Han understreger også, at de tekniske problemer skal løses, men at det på ingen måde vil gå udover kvaliteten af hverken eksamen eller undervisningen.

Landets øvrige universiteter arbejder også på at gøre flere skriftlige eksamener digitale.

■

”Det nytter jo ikke noget, at man tvinger de studerende til at bruge et eller andet fancy program, hvis lærerne ikke har undervist i programmet gennem semesteret” .

• Syddansk Universitet er det første universitet i Danmark, som sikrer, at alle skriftlige eksamener er digitale

• Indtil nu har cirka 140 eksamener foregået med blyant, viskelæder og karbonpapir

• Ifølge den offentlige digitaliseringsstrategi skal skriftlige eksamener på landets øvrige universiteter være digitale inden udgangen af 2013

• En digital pen er en elektronisk blyant, som kan overføre skrevet tekst til computer

comedy-maskinen

TeaTeRsPoRTStore Sal 16/2, 8/3, 29/3 og 19/4.

de klaustrofobiske kosmonauterStikord, impro og kampråb,

kom og vær med.Altid udsolgt – benyt forsalget påkulturmaskinen.com/teatersport.

comedy ZooMød 3 af de bedste stand up’ere

i Store Sal 9/2 og 24/3.Brian mørk, Thomas Warberg,

mikkel malmberg, simon Talbot med flere.

I samarbejde med Studenterhuset.

oPen mikeSprudlende vækstlag laver sjov for åben mikrofon.

Store Sal 15/3 og 12/4. Caliope arrangerer.

mick ØGendaHLEn stor, vidunderlig og beskidt gang SPAS

8. til 11. februar i Magasinet. FBI.

Jan GinTBeRGSelvafklædende narcissistisk udkantscomedy

30. og 31. marts i Magasinet. EPOMAN.

er du til grin?check in på:

RUST Nr.1•2012

8

Det skaber frustration blandt de studeren-de, når de ikke ved, hvem de skal gå til med dagligdagsproblemer og eksamenstvivl. Det mener formand for Syddanske Studerende, Nikolaj Ellekjær, som vil have indført et nemmere system i et lounge-område ved hovedindgangen på Campus i Odense.

”Måske tror man, at man skal hen til studie-kontoret. Så er det eksamenskontoret. El-ler nej, måske ens eget fakultet eller studie. Du har hurtigt været frem og tilbage, og det

giver den studerende en følelse af at være frustreret – for der er ingen der ved, hvor du skal hen”.

SAmlINgSStED På mange universiteter i Danmark findes der et system, hvor alle organisationer er samlet. På et enkelt sted kan du med enkelte klik få information om hvad der rører sig fra eksaminer til festudvalg. Syddansk Universitets nye direktør, Jakob Schmidt, har fået ideen om samme på SDU.

”Han vil have et one point acces til admini- strationen. Det vil sige de forskellige stu-denterorganisationer, de brede organisa-tionerog de forskellige administrative områder”, forklarer Nikolaj Ellekjær.

Projektet med loungeområdet er et led i en større forbedring af det generelle studiemiljø. Konkret vil loungeområdet gøre det lettere for de studerende at finde rundt i de man-ge organisationer.

Slut medspurt påDe studerende kan hurtigt løbe mange kilometer på Syddansk Universitets lange gange. Fra fakultet til fakultet og fra Krogene til Bøgene. Nu skal det ifølge Syddanske Studerende være slut.

Af Anne Katrine gregersenIllustration af Christine Hedwig

SDU

”Mit yndlingseksem-pel er cykelhandleren. Jeg vil gerne have, at man kan få repareret sin kæde - eller hvad der kan være sket - på campus. Så kan det laves, mens man har undervisning. Når du er færdig, så er cyklen også klar”, siger rektor afslutningsvis.

RUST Nr.1•2012

”Har du et it-problem, kan du gå derop og tale med en it-medarbejder. Måske kan ved-kommende ikke afhjælpe dit problem lige på stedet, men personen ved, hvad du skal gøre – og hvor du skal gå hen”, fortæller Nikolaj Ellekjær.

Alt SKAl KUNNE KlARES På UNIVER-SItEtEt Det er blevet skrevet mange gange, at SDU har et ønske om at gøre universitetet til det bedste i Danmark. Jens Oddershede indrøm-mer at titlen kræver meget, men han drømmer stort.

På den administrative gang brainstormer man over, hvordan servicen kan optimeres for de studerende. Ønskerne omhandler studierele-vante problemløsninger og derfor kommer der blandt andet et serviceområde, hvor små-problemer med bærbare computere hurtigt kan løses.

■

Syddansk Universitet vil bruge 35 millioner kroner frem til 2015.Fem arbejdsgrupper har ned-sat 90 anbefalinger, og har nu fundet ud af, hvor pengene skal brugesDe tre mål er helt overordnet: Inspirerende læring, kompetent service og et motiverende miljø.De 18 projekter er fordelt ud i fire programmer: Stud-læring, Stud-info, Stud-liv og VIK, som står for Værdier, Incitament og Kompetenceudvikling.

RosendahlsOddesundvej 1 · DK-6715 Esbjerg NT +45 76 10 11 12Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense ST +45 66 12 60 91Herstedvang 10 · DK-2620 AlbertslundT +45 43 63 23 00www.rosendahls.dk

apps og mobile websitesFor flere og flere mennesker bliver mobiltelefonen omdrejningspunktet for deres dagligdag. På den måde er mobilen blevet den nye personlige computer med det resultat, at næsten hver tiende besøgende på et website i dag kommer fra en mobil enhed. Et tal, der er i hastig bevægelse. Opad. Det er med andre ord vigtigt, at du allerede nu får optimeret dit website til at fungere på mobiltelefoner og tablets.

Hos Rosendahls – Strategisk Webbureau rådgiver vi om de mange mobile muligheder (og faldgruber). Vi udvikler også gerne en mobil version af jeres eksisterende website. Eller supplerer jeres online aktiviteter med en app til smartphones og tablets.

Kontakt Online Manager Kasper Hundebøl Hamann på tlf. 3045 4466 eller læs mere på www.rosendahls.dk/mobil

RUST Nr.1•2012

10

CASE-KoNKURRENCE FoR KANDIDAtStUDERENDE

Revisions- og konsulenthuset PwC afholder sin årlige case-konkurrence ”Challenge” for femte gang. Formålet med konkurrencen er, at give kandi-datstuderende på landets universite-ter og handelshøjskoler et realistisk indblik i en konsulents arbejdsdag. De studerende bliver inddelt i tvær-faglige teams og skal i fællesskab for-søge at løse en opgave, som skal afle-veres inden deadline. Opgaven bliver at agere rådgiver i et virksomhedsop-køb med mulighed for at sparre med PwCs egne eksperter. Arrangementet løber af stablen 29. marts 2012, og pressen er også inviteret. Sidste års vindere kom fra Aarhus Universitet, Copenhagen Business School og Aarhus School of Business. Præmien var valgfri adgang til et af PwCs kom-petencegivende kurser.

læKKER mUSIK tIl VINtER-læSNINgEN

Et nyt semester truer. Det er mørkt og koldt, og livet som studerende byder ind i mellem på læsning til langt ud på de små timer. Det er ikke altid lige sjovt, men med den rette musik i ørerne går det nogle gange lidt let-tere. Musiktjenester som Musicovery, 8tracks og Stereomood hjælper dig med at finde den rette spilleliste. Ind-tast dit humør eller søg på et emne, og tjenesten finder de rette numre til dig. Du kan også dele din læse-playlist med vennerne på Facebook, så alle kan se, hvor hårdt du terper.

BIllIgE BØgER På NEttEt

Semesterstart er lig med kø i boghan-delen. Ligesom jul, nytår og januar er lig med en slunken pengepung i februar. Men der kan være penge at spare på studiebøgerne, hvis man handler på nettet. På Studenter-boghandelens hjemmeside kan man spare 10% på sine studiebøger ved at oprette sig som bruger. Det kræver et gyldigt studiekort og et velvilligt Dankort. Er man glad for genbrug, byder Pensum.dk på tusindvis af brug-te studiebøger inddelt efter studie. Siden sammenligner også priser på andre online boghandlere. Så bliver der måske alligevel råd til kaffe og ketchup i februar.

kort og godtAf Readaktionen

Foto af Creativecomons.org.

RUST Nr.1•2012

11

tAB DE oVERFlØDIgE KIlo FRA læDERSoFAEN

Slug et par piller og tab de overflødige kilo, mens du slænger dig i læderso-faen. Det kan blive fremtiden efter en overraskende opdagelse fra et inter-nationalt hold af forskere, der blandt andet tæller Kurt Højlund, som er lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.De kloge herrer har påvist, at krop-pens muskler udskiller hormonet irisin, når du træner. Hormonet har vist sig at være medvirkende til, at kroppens energiomsætning stiger. Og det er godt nyt. Irisin kan nemlig genskabes kunstigt. Indtil nu er forsøgene kun afprøvet på nogle heldige mus, der har fået godkendt fravær fra hamster- hjulet.”Vi formoder, at det samme gælder for mennesker. Hvis det er tilfældet, kan man gå i gang med at udvikle en behandling, som påvirker kroppens energiomsætning på samme måde, som det naturligt sker efter en periode med træning. Med sådan en behand-ling vil man potentielt kunne tabe sig uden at træne”, fortæller Kurt Højlund

FlERE UDDANNER SIg

Nye tal fra Uddannelsesministeriets år-lige statistikpublikation ”SU-støtte og SU-gæld” viser, at flere er i uddannelse, og at de studerende kommer hurtig-ere igennem studierne. Tallene viser nemlig, at antallet af SU-modtagere, som har fået stoppet støtten på grund af inaktivitet, er faldet fra 3600 til 2900 de seneste år. Uddannelsesminister Morten Øster-gaard er meget tilfreds med fremgan-gen, og han tror, at de unge har taget budskabet, om at de skal hurtigere igennem uddannelserne, til sig. Re-geringen vil se på, om SU-systemet kan indrettes bedre og mere hensigts-mæssigt og arbejde på at sikre, at de studerende ikke unødigt forsinkes.

RoBot RENSER tæNDER

En racerbil, der kører på el, måling af babyers mælkeindtag og en robot-tandbørste, som på tredive sekunder kan sørge for, at bisserne hos de ældre bliver rene og fine. Disse var blandt idéerne, da et uddannelsesprojekt, Expert in Teams, for nylig blev afslut-tet med en messe på Odense Rådhus. Fire læreranstaltexr, syv virksomheder og 250 studerende, blandt andet fra SDU, har været med i projektet, hvor de studerende i tværfaglige grupper har løst opgaver for de lokale virksom-heder, der agter at gå videre med flere af ideerne. Vinderprojektet blev robot-tandbørsten. Den kan hvert år spare plejepersonalet 37 timer pr. borger. Det vides endnu ikke, om robotten i fremtiden kan redde de studerende fra en grim tandlægeregning.

RUST Nr.1•2012

12

Opvarmning inden Golden Cup finalen. ”Hestene kan mærke alt. De ved præcis hvordan showet skal foregå. Så de er også spændte nu, inden det hele går i gang”, forklarer den faste fotograf for Royal Canin Arena.

Hold på hattøjler

Musklerne dirrer i takt med hestenes sikre galop. De passerer lægterne i høj fart og bringer et sus hen over publikum. Opvarmningen er dog kun lige begyndt, og den sidste og vigtigste disciplin venter forude på Royal Canin Arena i Odense - Golden Cup finalen. Hestenes varme ånde ligger som en tung tåge henover den spot-belyste væddeløbsbane. Aftenens mørke danner ramme om kamppladsen.

Af Iza Bahn HavelundFoto af Rasmus Pazdecki

Og

13

Gulvtæppet breder sig som en rød løber ud i restauranten. Universet af håbefulde og fint påklædte mennesker er skabt på grund af de vigtige heste, der gerne skal bringe penge hjem. Tjenerne er trukket i pingvinen. Kvinderne har satset på perlerne og mændene på poloen.Ud af højtalerne kommer ”Cause you got to hang on now, got to hang on…”.

John Bentsen, 52 år.John Bentsen har spillet siden 1977. Især fælles-skabet får ham til at vende tilbage til banen. Når det er sommer kører gutterne til Århus, Billund, Ålborg med mere – og så får de pandekager med is. Derudover tager John Bentsen og gutterne gerne på tur til Sverige om sommeren for at se hestevæddeløb. ”Hellere spille pengene op, end at spise dem op”, forklarer den inkarnerede spil-ler og griner, imens han tager en bid af konens hjemmebagte klejne. Og så er det stemningen, der trækker. ”Man ved aldrig hvem man kommer til at snakke med her. Desuden lærer man ikke noget af at se væddeløb på kassen. Man skal være der”, konstaterer John Bentsen.

Ida Marlene Larsen, 23 år.”Jeg har travblod i årene”, siger Ida Marlene Larsen. Familien er gennemført entusiaster inden for hestevæddeløb. Dog kommer hun hovedsageligt for at være social, spise god mad og selvfølgelig også for at spille og mærke spændingen. Ida holder af at se på hestevæd-deløb om sommeren. ”Entreen er billig, og så er det helt perfekt med picnic på den grønne plæne. Alle mennesker er glade, og så får man noget frisk luft”, fortæller Ida Marlene Larsen. ”Ligesom for 20-30 år siden, hvor det var en typisk familieudflugt. Det skulle danskerne helt klart til at gøre igen. Det giver så mange gode minder”.

RUST Nr.1•2012

14

Målstregen er aftenens fokus. Hest som gæst er alle kommet for at vinde. 1.500.000 kroner blev der cirka spillet for 14. december 2011. Fordi Sverige og Norge også så med på tv og satsede på hestene.

Efter løbet er der kun lyset fra projektørerne tilbage.

RUST Nr.1•2012

15

Golden Cup finalen er skudt i gang.

RUST Nr.1•2012

16

udKANTRUST er gået på jagt efter mangfoldighed og kontrast i de byer, hvor Syddansk Universitet har slået sig ned. Målet er historier, der sjældent kommer ud og fortællinger med kant.

Provinsens poeter

RUST Nr.1•2012

17

Hvis skæbnen nu havde været en selv- bestemt størrelse, som kunne moduleres efter eget ønske, så havde Rasmus, Peter og David nok ikke valgt Slagelse som stedet, hvor deres rodløse ungdom skulle udspille sig. Hvis skæbnen kunne håndskrives af en ung musikers egne hænder, så havde han nok skrevet den hen til et sted, hvor de kreative vinde havde mere fart, og hvor klichéerne løb knapt så hurtigt.

Det er som bekendt de færreste, der mestrer at styre andre og andet end sig selv. Sådan er det også med de tre Slagelse-drenge, der trykker hånd med mig på en usandsynlig kold torsdag eftermiddag på Sorøvej 6, i Slagelse. Klemt inde imellem Lidl og glar- mesteren NJP-glas ligger det studie, som Rasmus og David har brugt hver en hånd-øre på de sidste par år. De to bor i Slagelse, mens trioens sidste medlem, Peter, er flyttet til København.

De tre er splittet geografisk, men er det langt fra i tanke og sind. Peter er i Slagelse, fordi der skal klippes en video med de tre gutter som hovedpersoner. En visuel gengivelse af den turné, de netop har afsluttet. Peter, eller 4PRO som er hans alias, udgav sidste år sit første soloalbum, Konsekvens. Pladeselskabet hed Target Records, produceren Es, og på album-met er 4PRO flankeret af dansk raps absolutte sværvægtere i form af den gamle kammersjuk L.O.C, poeten Kasper Spez og den dæmoniske BAI-D fra Suspekt. Blandt andet.

SPytKlAttER og VENSKABERSelvom Peter er beæret over, at duksedreng-ene fra det danske rapunivers ville lege med ham, så er der ingen tvivl om hvem, det var vigtigst at få med på den skive, der skulle være hans første high five til den bredere offentlig-hed. De gamle drenge fra Slagelse, Rasmus og David, var naturligvis selvskrevne. For selv-om Peter bor i København og netop nu arbej-der på sin anden soloplade, så er gruppen, de tre dannede dengang, hvor det hele startede, og som de valgte at kalde Gadens Fineste, langt fra en overkørt hankat på motortrafik-vejen ud ad Slagelse.

Når de flyder i de tunge lædersofaer og for-tæller om hvordan det hele startede, så er de en enhed, der valgte at gå en vej, som så få følger på de her kanter. Stoltheden er enorm. Måske fordi vejen har været længere end for så mange andre. Det har kostet spytklatter, røvfulde og venskaber, men drømmen var musik, og drømmen skulle følges. Helt ud til scenekanten.

Hvor og hvornår, de tre besluttede sig for at ville være noget ved musikken, er forsvundet i en tåge af druk og fester, der varede ved som en protest mod småborgerligheden og de små sko, som pryder hylderne i par-celhuskvarterne rundt omkring i Slagelse.

Det var ikke et magisk trylleslag, der besejlede skæbnen for Gadens Fineste, og der var ingen lokale helte, der viste dem vejen. De er en

Provinsens poeterSLAGELSE: De er fra byen, hvor solen ikke skinner så tit. Alligevel har de overstrålet selvdestruktion og jantelov, der ellers burde være en selvfølge i deres DNA. De er håbløst forført af drømmen om at leve af musik. De er tre, og de er på vej. De er - Gadens Fineste.

tekst: mads FrimannFoto af Rasmus B. lind

RUST Nr.1•2012

18

sjælden race i Slagelse, de valgte mikrofon og lyrik, frem for fodboldstøvler og benskinner.

BADmINtoN-RAPFor det med at lave musik ”hernede”, som drengene konsekvent kalder byen, er ikke noget man bare lige gør.

”Hernede er det gøgleri at lave rap. ’Hvad er det for noget badminton-rap I går til?’, spurgte folk. Man får det sådan lidt: ’Fuck dig. Hvem siger, at jeg ikke har lyst til at lave det her, til jeg er 60’”, fortæller Peter. Han er den ældste i gruppen, og manden med anekdoterne om Slagelse. På godt og ondt. Som den om Tosse-Tommy fra det lokale 16-plus-diskotek, der tror

han kan spise Gadens Fineste af med tre flasker rom for en times underholdning i techno-land. Fandeme nej. Tommy skylder i øvrigt penge.

Dårligt havde gruppen kastet de første hånd-tegn og skrevet de første rim, før de fik blæst ørerne fulde om, hvor useriøs deres hobby var.

”Problemet er, at der ikke er særlig mange, der gør det. Hvis du vælger ikke at gå til fod-bold, men hellere vil lave musik, så synes folk per automatik, det er underligt. De ved ikke, hvordan de skal forholde sig til det. Så er det nemmere bare at tage afstand fra det”, siger Rasmus, der har sin faste plads i den korte lædersofa. Det har sine fordele. Sofaen er kort

”I Slagelse er jeg vokset op med, at folk siger: ’Nu kommer der nogen, der ikke tager noget til næsen. Det skal I bare lige vide”

RUST Nr.1•2012

19

nok til, at de sorte Nike sko kan vippes op på det ene armlæn, mens det andet kan agere hovedpude.

Gadens Fineste har dog aldrig ligget på den lade side, hvad angår deres musik. Måske er det derfor, modvind blev til medvind engang midt i nullerne. Den præcise dato er røget i svinget. Bogstaveligt talt. Til at hjælpe drengenes hukommelse har David hængt en glasramme op med avisudklip, så de mest glorværdige minder ikke går tabt i supermar-kedets pantautomat. Udklippene fortæller historien om, hvordan antallet af mennesker foran scenen startede med 20, der blev til 60, som blev til 160, der igen blev til 400.

Drengene var pludselig lokale helte, og når de indspillede, var studiet proppet med mennesker, der ville være en del af den drøm, som pludselig så ud til at kunne blive til virke-lighed.

”Suspekt skulle spille i Slagelse til en koncert, der ikke var udsolgt. Arrangørerne ringede og spurgte, om vi ikke ville varme op for dem. Det sagde vi selvfølgelig ja til. Senere fik vi besked om, at koncerten var rykket til den store sal, og at alle billetter var solgt. Da vores sæt var færdigt, skred folk. Det var sgu ret stort”, fortæller Peter med et smil, der er en diametral modsætning til hans dystre tekstunivers på Konsekvens.

RUST Nr.1•2012

20

lANgt HjEm FRA KB-HAllENHøjdepunktet kom senere i KB-hallen foran 3.500 mennesker som opvarmning for L.O.C.Men KB-hallen ligger langt fra Slagelse, og det sted som David i sangen ”Ballade” kalder ”Den by hvor solen ikke skinner så tit”. I 2007 flyttede Peter til hovedstaden og pludselig var byens hiphop-helte adskilt. De folk, der var kommet i deres studie for at smage på sprutten og den lokale succes, blev pludselig væk.

”Da vi startede med at lave Gadens Fineste, var det kun for drengene, og det var en fest, når vi spillede, fordi vores tekster handlede om de folk, vi gik omkring. Da jeg flyttede, skete der noget. Folk blev bare ligeglade. Da jeg havde fået lov at indspille i Target Records’ studie, inviterede jeg hele det gamle slæng herind og lovede fri bar og hele lortet. Men de gad ikke. De var ligeglade. Nu var det ikke Slagelse mere”, fortæller Peter i en tone, der nu pludse-lig ligger tæt op ad den alvor, som gennemsy-rer hans musik.

”Jeg startede med at lave musik på grund af dem, og så var det pludselig de samme men-nesker, der begyndte at svine mig til. Jeg var meget skuffet i starten”.

For Rasmus og David er historien en anden. Der står stadig ”4200 Slagelse” nederst på deres sygesikringsbevis.

”Vi kunne mærke det på Peter, men for mit vedkommende har det været anderledes. Vi havde forskellige vennekredse, inden vi stødte sammen. De venner, jeg har, det er stadig dem, der støtter op, og så bor jeg jo stadig her. Når vi refererer til Slagelse i vores musik, så er det de mennesker, som bakker op og skaber sam-menhold, vi taler om”, fortæller David.

PRæStESØNHans familie stammer fra Vietnam, og hans mentalitet smelter brødre og venner sammen til ét. Det er hans drenge, der er den mest ihær-dige og trofaste fanskare til Gadens Fineste. På siden af hans næve er der tatoveret en geogra-fisk afmærkning af Vietnam. David er dedikeret. Til sin baggrund og til sin musik. Der en kun én plan, og den handler om at gøre beats og lyrik til en levevej. Hans far er præst og skeptisk over for Davids planlagte musikalske fremtid.

”Den eneste, jeg prøver at overbevise gennem min musik, er min far. Han mener, hiphop er destruktivt, men det er jo slet ikke sådan, det hænger sammen. Han har faktisk været til en koncert med mig. Jeg tror kun, der var 50 mennesker, men jeg var mere nervøs, end da vi spillede i KB-hallen”, fortæller David med et selverkendende smil på læben. Davids far var i øvrigt positivt overrasket.

RAP ER EN HElBREDElSEMen for Gadens Fineste er hiphop ikke de-struktivt. Det har derimod sparket visioner og drømme i de tre drenge, der har set folk i hjem-byen gå til i coke og kedsomhed.

”Jeg har været til fester i andre byer, hvor der var nogen, der sagde: ’Lige om lidt kommer der nok nogen, der tager lidt til næsen’. I Sla-gelse er jeg vokset op med, at folk siger: ’Nu kommer der nogen, der ikke tager noget til næsen. Det skal I bare lige vide’. Lige pludselig er der 40 drenge, der skal ud og pisse samtidig. Egentlig er det jo pisse skræmmende”, siger Peter, mens David og Rasmus griner og ryster på hovedet.

”Vi har en bydel, der hedder Kierulffsvej. Der er nogle indvandrerdrenge derude, som starter

”Problemet er, at der ikke er sær-lig mange, der gør det. Hvis du vælger ikke at gå til fodbold, men hellere vil lave musik, så synes folk per automatik, det er underligt”

”Når vi refererer til Slagelse i vores musik, så er det de mennesker, som bakker op og skaber sam-menhold, vi taler om”

RUST Nr.1•2012

21

brande, så politiet og brandvæsnet kommer derud, og så kaster de sten på dem. Vi har for-hørt os hos kommunen og sagt til dem flere gange: ’Hvis I støtter os, så vil vi gerne tage derud og lave graffiti-projekter eller indspille noget musik med de unge, der laver ballade’. Så har de noget at tage sig til. Desværre virker det som om, de ikke tror på ideen”, uddyber Rasmus.

Gadens Fineste mener nemlig, at de har fat i den overordentlige lange ende. Deres for-hold til den by, der har været terræn for deres ungdom, er todelt. Den er en drivkraft i deres tekster på godt og på ondt, men løsrivelsen fra de hjemlige jagtmarker lader til at være uundgåelig. Både David og Rasmus planlæg-ger at flytte mod København til et kunstnerisk miljø, der tager deres drømme seriøst. Slagelse

har gjort dem selvkritiske og selvdestruktive. En gave og en byrde, der stempler dem som ægte provinsbørn, men samtidig giver dem mulighed for at lave ægte poesi.

■

Rasmus alias G. Greene Peter alias 4PRODavid Dieu

RUST Nr.1•2012

22

Kære duJeg leder efter dig. Jeg så dig spankulere ensomt rundt den anden dag. Du så søgende ud. Som om du ledte efter nogen eller noget, der kunne få dit hjer-te til at slå i dobbelt takt.

Jeg tror, at vi fik øjenkontakt, men jeg ved ikke, om du fik det samme sus i maven som jeg. Jeg ved i hvert fald, at jeg er nødt til at se dig igen. Jeg kan ikke tænke på andet end dig. Jeg kan ikke spise, jeg kan ikke sove, og hver gang jeg ser et ansigt, tror jeg, at det er dit.

Selvom vi ikke kender hinan-den, ved jeg med mig selv, at det vil slå gnister imellem os. Du er lige den, jeg har ledt efter, og hvis du bare giver mig en chance, er jeg sikker på, at du ikke bliver skuffet.

Så kære du, send mig et par ord på rust@sdu.dk, for jeg mangler en skribent som dig.

Kærlig hilsen

En håbløs romantiker

Fonden indkalder ansøgningertil sin årlige uddeling.

Ansøgningsfrist d. 15. februar 2012

Fonden har til formål at fremme udveksling imellem Japan og de nordiske lande, og der kan søges økonomisk støtte til forskning, udvikling, uddannelse og undervisning indenfor medicin, de humanistiske og sociale videnskaber, naturvidenskaber, de tekniske videnskaber og kultur.

På www.sjsf.se findes detaljeret vejledning og obligatorisk ansøgningsskema.

Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation

Dansk afdelingCopenhagen Business School

Asia Research CentrePorcelænshaven 24B2000 Frederiksberg

The Scandinavia-JapanSasakawa Foundation

DU KAN Få

DIN ANNoNCE lIgE HER!Send en mail til clr@rosendahls.dk

– og få meget mere at vide!

Billetter: 63 12 13 14odensesymfoni.dk

DE STORE OPERAKOR

Odense KoncerthusCarl Nielsen SalenTorsdag 8. marts 2012 kl. 17.30 og kl. 19.30Dirigent: Giordano Bellincampi

FangekoretBrudekoretSigøjnerkoret

Billetter

fra

53 ,-

Samarbejdskoncert med Den Jyske OperaSolister fra Det Kgl. Teaters OperaAkademi Kor: Fynske Gymnasiekor, Det Fynske Kammerkor

RUST Nr.1•2012

24

RUST Nr.1•2012

25

”Jeg er på slottet”.

SMS’en tikker ind kl. 11.08. RUST er taget til Nyborg for at mødes med sanger og sang- skriver Søren Huss på Holckenhavn Slot. Her har han haft arbejdsværelse siden årsskiftet.

Fra parkeringspladsen leder en lille stenbro hen over voldgraven, hvor en jolle ligger og vugger under et kroget træ. Det er vist længe siden, den er blevet brugt.

Aftalen var egentlig at mødes klokken ti, men der kom noget i vejen.

På den anden side af voldgraven fører en hvælvet port ind til en lille slotsgård. For enden står Søren Huss og får sig en smøg, som han smider og byder velkommen. Håret er sat i en hestehale, og skægget står vildt med de første stænk af grå toner.

Det viser sig, at han kommer lige fra ridning. Det var det, der trak ud. Hesten hedder Bas-se, og ifølge Søren passer de godt sammen. ”Det er sådan en lille nordbakker, der er bred

over hofterne”, griner han og åbner en tung trædør ind til slottet. Vi træder over tærsklen. Hans støvler giver genlyd, idet han skrider henover det skakternede gulv. Han drejer op ad en trappe, der fører op til et lille værelse.

Søren Huss har ellers ikke gode erfaringer med heste. Da han var yngre, fik han sig en slem huskekage med en hestesko.

”Det var sådan en kæmpe, kæmpe stor hest, der hed Julle. Det var vinter, og jeg ville prøve at rette på dens dækken. I min uerfa-renhed gik jeg om bag ved den og kom til at pille ved dens røv. Det syntes den ikke var specielt sjovt”.

Han fik sig et gedigent los over låret, og det er først for nylig, han har vovet sig i nærheden af en hest igen.

For enden af trappen er en dør markeret med ”Privat”. Han havde egentlig bare bedt om et kosteskab, hvor han kunne sidde og skrive et par sange. I stedet fik han fire værelser med eget bad, køkken og sofastue.

Væggene er indrammet af guldrandede pa-neler, og imellem dem er der dækket op med kaffestel og chokolademandler. I hjørnet står en guitar og et klaver, hvorpå der ligger en halv cigaret og et par solbriller.

Vi ville egentlig gerne have været hjemme hos Søren Huss, men der inviterer han aldrig journalister ind. Han forsøger at holde sit pri-vatliv og livet som kunstner adskilt ved kun at invitere folk indenfor gennem musikken.

”På den måde tror jeg, at jeg når meget dybere ind til folk, end hvis de læser en artikel, hvor de kan se, hvad der hænger på væggen, og hvordan knivene hænger i køkkenet. Der roder ad helvedes til. Så vil jeg hellere rydde op”.

I stuen på slottet er der imidlertid pinligt rent. Porcelænskopperne klirrer mod de fine underkopper. Søren Huss rejser sig og henter en pakke gule Kings i vindueskarmen og sæt-ter vinduet på klem. Må man gerne ryge herinde?

”Ja, det tillader jeg mig nogle gange”.

- Manden, musikkenog computerspillene

Søren Huss har installeret sig selv og sin guitar på et gammel rødstensslot. Han forsøger at finde ro til at skrive nye sange, og den ro kan være svær at finde derhjemme.

Af Christian Birk og Sebastian AbrahamsenFoto: gitte Post

RUST Nr.1•2012

26

RUST Nr.1•2012

27

EN Ny HAtSøren Huss blev for alvor kendt, da han brød igennem med sit band Saybia i 2002. Pla-dekontrakten kom i hus samtidig med, at hans medstuderende dimitterede fra Musik-konservatoriet i Odense. Selv fik han aldrig et eksamensbevis.

Turen gik i stedet til København, hvor han og bandet i de næste fem år oplevede stor kommerciel succes. Samlet set solgte bandet 500.000 eksemplarer af de tre plader, som de nåede at udgive. Dertil kom mange udsolgte koncerter både herhjemme og i udlandet.

Men succes er en flygtig størrelse. Efter at have været væk på turne i 18 måneder havde Nephew i mellemtiden indtaget rollen som danskernes foretrukne rockband.

”Så hang deres hat pludselig der, hvor min plejede at hænge. Jeg tænkte ”Århh, for fa’en, hvor skal jeg nu hænge min?”.

Efter 15 års sammenhold besluttede Søren Huss og de andre bandmedlemmer sig i september 2008 for at holde en pause på ubestemt tid.

”Vi blev jo så store med Saybia, at vi var mere kendte end anerkendte. Og det med at være kendt havde ikke nogen værdi i sig selv”.

Den erfaring er han glad for at have gjort sig i dag. Glad for at han har oplevet berømmelsen så massivt, at han har kunnet få et helt andet perspektiv på sit liv som musiker. Han behøver ikke blive bekræftet i ugebladene eller holde fast i en kendis-faktor, som han slet ikke er interesseret i.

To år efter bruddet med Saybia debuterede han som solokunstner på dansk med album-met ”Troen og Ingen”. Hvor Saybia hittede bredt i befolkningen og i mindre grad hos anmelderne, opnåede Søren Huss med sit soloalbum at synge sig ind i hjerterne hos både publikum og anmeldere.

Det tog ham noget tid at finde ud af, at han var nødt til at skrive på dansk. Da han begyndte på sit soloprojekt, skrev han teksterne på engelsk. Men det var som om, han løb tør for ord. Det blev ikke personligt nok. Når han skriver tekster på sit modersmål, giver det sig selv, om sangen er noget værd.

”Jeg kan mærke det, når jeg synger det. Hvis jeg kan synge det med hele mit hjerte, så har det sin berettigelse”.

RUST Nr.1•2012

28

RUST Nr.1•2012

29

DEt tommE RUmHan skodder sin smøg i porcelænet. Fra stuen er der udsigt til voldgraven og den lille jolle, der stadig skvulper roligt frem og tilbage under træets bare grene. Søren Huss har skæn-ket sig en ny kop kaffe. Ingen mælk. Ved siden af kaffestellet ligger en håndfuld farvestrål- ende guitarplektre.

Han kunne godt tænke sig, at hans næste plade blev lidt mere up-tempo, siger han. Og der hjælper det at jamme på guitaren i stedet for klaveret. Det er forresten gået i stykker.

”Jeg har aldrig prøvet at lave mere end en midt-tempo plade med Saybia, så det kunne være sjovt. Jeg har også tænkt på at inddrage noget humor, men jeg ved ikke, hvor tungt det kommer til at veje”.

For Søren Huss er det ikke så skræmmende at skulle i gang med ”den svære to’er”. Han nyder at starte en ny proces, og han har lært at opfat-te angsten for det blanke papir som en energi, der kan bruges konstruktivt.

Der er ingen plan for, hvad de nye numre, der bliver skrevet på slottet, skal bruges til. Det er et kreativt frirum, hvor ingen andre bliver inviteret ind, før han er parat til at vise det frem. Måske fordi det er afgørende at nedbryde høj-tideligheden i den tidlige fase, så der er plads til at føle sig frem og begå fejl.

”Lige så frygtindgydende det er, lige så spænd-ende er det at stå i det her tomme rum og beslutte sig for, hvordan det skal indrettes. Hvor skal møblerne stå. Og skal jeg male væg-gene først eller…”.

Hjemme i privaten i Nyborg har det ind i mel-lem været svært at få de kreative safter til at flyde, når der også er en hverdag, der skal hænge sammen. Det bliver heller ikke lettere, når man er et meget ustruktureret menneske, som Søren Huss ifølge sig selv er.

Det var lettere, da turnevirksomheden var på sit højeste. Der var alt planlagt og struktureret på forhånd. Det var lige før, det føltes som et arbejde. Det er derfor, det nu har været vig-tigt for ham at finde et sted udenfor hjemmet, hvor han kan møde ind om morgenen og tage hjem om eftermiddagen.

Det hjælper at have en arbejdsplads uden for hjemmet, og han kan godt være kreativ på kommando, har han opdaget. Om resultatet har nogen kunstnerisk værdi, venter han til senere i forløbet med at vurdere. Men han er

sin egen chef, og han bestemmer selv, hvornår der er pause. Engang imellem sniger han sig også til en lur på sofaen.

IKKE DEN tyPISKE KUNStNERKlICHéAndre gange går han sig en tur på voldene omkring slottet. Han tager frakken på og går forbi køkkenet mod trappen. Det tilstødende lokale er bart, bortset fra et par søm i væg-gen og en slukket lysekrone. Uden for skinner solen.

Søren Huss er ellers et udpræget indemen-neske.

Han er vild med alt sport og hjertet banker for ”de striwede” fra Odense Boldklub. I sine unge dage var han også selv ivrig fodboldspiller. Og det er med et smil på læben, at han hus-ker tilbage til dengang, han spillede unions- stævne sammen med den nuværende lands-holdsmålmand Thomas Sørensen.

I dag er fodboldkarrieren lagt på hylden. Til gengæld kan han sidde til langt ud på natten og se NFL eller bowling, hvis det skal være.

I det hele taget lever Søren Huss ikke op til den klassiske kunstnerkliché. Han har flere gange prøvet at tygge sig igennem klassikere som Kafkas ”Processen” og Herman Hesses ”Steppe-ulven”, men han har måttet kapitulere.

Men ind i mellem kan han alligevel have behov for at forsvinde ind i en anden verden for en stund. Og det foregår ofte foran com-puteren.

”Lige nu spiller jeg meget Star Craft på nettet. Så er der sådan nogle ranglister, man kan ryge op og ned ad. Men det er ikke sådan, at jeg overvejer at droppe musikken”, griner han og tænder en smøg.

”Fandeme langt ude at tale om. Men det gør jeg”.

Han fik sin første Commodore 64 i konfirma-tionsgave. Dengang var det spil som Boul-der Dash, Skate Rock og International Karate, der optog den unge fynbos tid på teenage-værelset, når han ikke fordybede sig i tykke bøger om middelalderen.

I dag er Søren Huss 36 og tilbringer sin tid på et gammelt slot. Den gamle fascination af riddere og tvekampe har hængt ved.

”Det er den der drengerøvsagtige ting, som er helt i tråd med computerspillene. Men det

RUST Nr.1•2012

30

er ikke sådan, at jeg forestiller mig selv rende rundt og fægte ude på broen eller voldanlæg-get”.

jEg ER IKKE DIgtERTilbage på det nordøstlige Fyn går Søren Huss hjemmevant rundt i slotsanlægget. Han stil-ler sig på broen og tænder en cigaret, mens fotografen knipser et par billeder. Han ser eftertænksom ud.

De første tekster ligger allerede klar på den bærbare computer, der står og lader op i køkkenet. I modsætning til tidligere er han begyndt at skrive teksten, før han finder på musikken. Lyrikken er blevet det primære, siden han begyndte at skrive sine tekster på dansk. Han har efterhånden vænnet sig til at se sig selv i rollen som poet, men i starten havde han svært ved at forlige sig med det.

”Altså, hvad fanden er det, jeg sidder og laver her. Jeg er ikke digter. Men nu gør jeg det bare. Det har også hjulpet, at jeg har fået noget anerkendelse for det stykke arbejde, jeg lavede på min sidste plade”.

Lyrisk anerkendelse var det ellers drøjt med, da han spillede i Saybia. De fleste anmeldere

var ikke imponerede af Søren Huss evner som sangskriver. Dengang var det altid melodien, der kom først, og bandet brugte timer på at bygge musikalske skeletter op i studiet. Først derefter blev teksterne skrevet.

”Så at begynde at skrive på dansk, var ligesom at hænge mig selv op på korset. Jeg følte mig meget udsat”, fortæller han.

Selvom der endnu ikke er fastlagt noget tema eller koncept for den nye plade, finder han det naturligt at fortsætte i det meget person-lige univers, som han også udforskede på sin sidste udgivelse. Siden da er der sket meget i hans liv, og det er det liv, han forsøger at tage udgangspunkt i.Han lever som enlig far, der skal have ender-ne til at mødes. Om der af det kan udspringe poesi og interessant musik, ved Søren Huss ikke endnu. Det vil vise sig.

”Men så er det jo også bare musik. Og så er det, om det er fedt eller det ikke er fedt, for at bruge sådan et helt fladt ord. Holder det eller ej. Og har man lyst til at synge det igen”.

■

RUST Nr.1•2012

31

RUST Nr.1•2012

32

3, 2, 1 – til sofaen

FIlm: DIE HARD”Bruce Willis spiller den her sårbare antihelt. Han er lige blevet separeret, han har ingen sko på og kun en zip-polighter. Filmen har en helt perfekt struktur. Du har den her antihelt fra noir-filmene, der ikke kan relatere til andre mennesker, og så har du en superskurk. Men selve historien er jo dybt urealistisk. Bruce Willis kommer på arbejde, og så bliver bygningen overtaget af tyske terrorister, men alli-gevel får vores helt reddet situationen. Det er en klassiker indenfor action-genren”

Daniel Sprogøe-Jacobsen, litteraturvidenskab, SDU Odense

Bog: oN tHE RoAD AF jACK KERoUAC”En af de bøger jeg relaterer mest til om vinteren er ”On The Road”. Måske fordi jeg fik den fik til jul og læste den derefter. Det er en af de første bøger, jeg læste, hvor jeg virkelig begyndte at interessere mig for litteratur. Jeg tror, at jeg var atten, da jeg læste den, og jeg synes, at det var vildt inspirerende med den her unge mand, der bare hopper afsted med åbent sind og ser, hvad der sker. Det er bare den mest romantisk idé”

AlBUm: mIlES DAVIS: BIRtH oF tHE Cool”Jeg føler mig voksen. Jeg er lige flyt-tet hjemmefra og står i køkkenet og vasker op, mens jeg hører jazz. Det er Miles Davis, der spiller. Jeg kan godt lide melankolien, der er en vinterstem-ning, der ligger lagret i musikken. Det er mørkt og regnvådt udenfor, og sid-der man indenfor, nyder en kop kaffe og en cigaret. Og så har man det rart”.

RUST Nr.1•2012

33

RUST har sat en SDU-studerende og en kulturpersonlighed stævne, for at finde ud af hvilken bog, film og musikalbum, de fordyber sig i de kolde vintermåneder. Her er deres bud på februar i divaneseren.

Af Nina louise AagaardFoto: Rune jensen Heidtmann (Daniel), Kirstine Sommer (Dy)

VINTER

Dy Plambeck, forfatter og digter

Bog: NIElS lyHNE AF j.P. jACoB-SEN og DEN AFRIKANSKE FARm AF KAREN BlIxEN”Jeg bliver nødt til at nævne to. Det har jeg lært af min oldefar Villy. Når fadet med blandet tobak gik rundt til fami-liefesterne, tog han altid to cigarer. ”Så er der én til hver hånd”. Jeg var 17 år, da jeg læste ”Niels Lyhne”, og den var med til at åbne mine øjne for, hvad lit-teratur kan. J.P. Jacobsens stilistiske sik-kerhed og store menneskelige indsigt gjorde et udsletteligt indtryk på mig. ”Den Afrikanske Farm” læste jeg, da jeg rejste i Afrika som 20-årig. Den lærte mig, at fortællingerne er lige omkring mig, og at jeg for at kunne skrive måtte give noget af mig selv”.

AlBUm: mICHAEl mØllER: A moNtH oF UNREqUItED loVE”Det er godt med nogle sørgelige kærlighedssange om vinteren. Dem kan sænke ned i. Jeg har lyttet rigtig meget til det her album her i vinters. Det er et modigt projekt, vovet og vel-lykket. Michael Møller kan forvandle nogle personlige, næsten private erfa-ringer til noget alment menneskeligt på en meget fin og rørende måde”.

FIlm: tHE goDFAtHER ”The Godfater er god om vinteren, fordi den er lang. Så kan man ligge på sofaen en hel søndag og se den. Jeg tror, at jeg har set den henved hun-drede gange. Jeg kan den nærmest udenad, og alligevel kan jeg blive ved med at se den. Igen og igen. Filmen er storslået og på alle måder, overra-skende, rå og med replikker, der falder, som de skal og med scener, der printer sig ind i hukommelsen. Fuldstændig fænomenalt”.

Hvis du sjoskende på en mudret vej er blevet stoppet af rødt lys i en lyskurv og vejarbejdere, der beder dig om at danse, er du gået ind i en af Crazy Legs fester på Roskilde Festival. God sportsånd gjorde dem til sidste års Camp of the Year. I år vil lejren fortsætte festerne, fortæller lejrens formand, Christoffer Brænd-gaard.

For andet år i træk gik Crazy Legs af med sejren, da Roskilde Festival kårede Camp of the Year sidste år. Hvert år kårer et panel den bedste lejr, og i bedømmelsen lægger de særlig vægt på, at lejeren inddrager andre ros-

kildegæster i deres aktiviteter. Crazy Legs er den eneste lejr, der har vundet konkurrence to gange.I år regner de ikke med at vinde.

“Jeg regner med, at vi melder os til Camp of the Year, men vi satser slet ikke på at vinde igen i år”, siger Christoffer Brændgaard.

De vandt blandt andet på grund af deres orsøg på at etablere en tunnel mellem Øst og Vest - og på grund af den gode sportsånd, de viste ved at severe brunch til de andre finalister i konkurrencen. Ifølge Christoffer Brændgaard var det vigtigste ikke at vinde.

“Vi har ikke sat os ned og tænkt, hvad kan dommerne lide. Vi har tænkt: ’Hvad kan vi godt tænke os at lave?’. Og det kan dommerne åbenbart godt lide.”

Crazy Legs har været en fast lejr siden 2008. Også uden for Roskilde holder de fester, bl.a i Fælledparken i København. Først når festivalen nærmer sig, vil Crazy Legs begynde at plan-lægge årets lejr, og Christoffer Brændgaard plejer at tage fri hele ugen før Roskilde for at planlægge campen. På Roskilde er alle, der lig-ger i lejren, med til at arrangere festerne. De ser ikke særligt mange koncerter, men det er sjovt at planlægge festerne, og at holde dem.

“Det er en fed fornemmelse, når 200 men-nesker danser foran det anlæg, du har brugt lang tid på at lave, og folk kommer op og siger: ”Årh, det er fedt, det her!”

■

RUST Nr.1•2012

34

Crazy Legs blev Camp of the Year sidste år. Næste år vender de tilbage til Roskilde Festival, men selv-om de er forsvarende mestre, satser de ikke på et hattrick.

Af Nina louise AagaardFoto: Sofia Busk

CAmP oF tHE yEAR

2006: WHERE IS tHE loVE

2007: DEN SVEDIgE KAlKUN

2008: toP gUN CAmP

2009: FIND HolgER CAmP

2010: CAmP CRAzy lEgS

2011: CAmP CRAzy lEgS

Festivalvindervender tilbage

35

RUST Nr.1•2012

”Det var mærkeligt. Hvorfor gør han sådan? Hvor er han irriterende”.Sådan reagerer og tænker vi til tider, hvis vi har mødt nogen på vores vej, som er anderledes end os. Behovet for at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, opstår ofte i menneskets hverdag. For det skaber tryghed. Fordommene beskytter os mod at gå det ukendte i møde, og derfor putter man folk i båse, hvor man har styr på dem. Spørgsmålet er, hvor den trang stam-mer fra. Det er der flere meninger om, men nu er den endelige årsag muligvis fundet. Flere psykologer har ment, at vores fokus på det fremmede er socialt betinget. At vi bliver påvirket af vores omgivelser. Men der er sna-rere tale om nogle medfødte adfærdsmønstre, som har dybe rødder fra aberne. Det fastslår adfærdspsykologer fra Yale University, USA, i en undersøgelse fra 2011.Hold de fremmede væk

Forskerne analyserede en særlig gruppe abers, rhesusaberne, adfærd i deres eget miljø på

øen Cayo Santiago ud for Puerto Rico. I om-rådet findes der godt 1000 fritlevende rhesus-aber, der ligesom mennesker stifter forskellige sociale grupper. Rhesusaben sondrer hurtigt mellem de andre aber, og den er især på vagt over for de aber, som den ikke kender i forve-jen. De fremmede.

Ud fra disse observationer blev der anlagt detaljerede forklaringer om hver eneste abes tilhørsforhold med de andre aber og fundet frem til, at aberne passer på sig selv ved at holde fremmede væk. Så næste gang du møder en abe på din vej og undrer dig over, hvorfor den kaster bananer efter dig og klør sig i numsen, skal du måske bruge et øjeblik til at tænke over, at I ikke er så forskellige endda.

Kilde: Illustreret Videnskab

■

Fordomme stammer fra aberneDer er ikke så meget at gøre ved det. Vi er født fordumsfulde, og instinktet stammer fra aberne. Det konkluderer en ny undersøgelse fra USA.

Af Iza Bahn HavelundIllustration af Christine Hedwig

Gode karaktererskal ikke

koste penGe

Af torben Holm

Februar betyder et nyt semester, og jeg er tit mødt til første forelæsning med et nytårsfor-sæt om færre overspringshandlinger og bedre forberedelse. Denne februar har jeg nogle helt andre mål. Jeg er nemlig tiltrådt som formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som Syddanske Studerende er medlem af.

Jeg har været studenterpolitisk aktiv i nogle år. Det startede med, at jeg var rusvejleder på RUC, hvor jeg opdagede vigtigheden af en god studiestart. Det er under studiestarten, vi etablerer sammenhold, venskaber og bekendt-skaber – grundforudsætningerne for det gode studiemiljø.

Det er her, vi bliver en gruppe, der kan stå imod hårdt undervisnings- og eksamenspres – det er i denne periode vi bliver rustet til at ’gå i krig sammen’. Det er under studiestarten, at vi finder venner at læne os op af, når hverdagen starter, og jeg blev studenterpolitisk aktiv for at forbedre vilkårene for studiestart, studiemiljø og de faglige rammer.

Studiestarten og rusperioderne er med til at skabe gode forudsætninger for at blive en dygtig og engageret studerende. Men et godt, socialt studiemiljø er ikke nok i sig selv. Der skal også være et stærkt fagligt miljø med under-visning og vejledning af høj kvalitet. Desværre er det ikke altid tilfældet. Et håndgribeligt ud-tryk for problemet er de private eksamenskur-ser, der bliver udbudt på mange universiteter. Kurserne lover høje karakterer, og tusindvis af studerende betaler hvert år for ekstra under-visning.

Der er ikke noget galt i at ville yde en ekstra indsats, hvad enten man vil sikre en topkarak-ter eller frygter at dumpe. Men når så mange studerende har behov for at købe ekstra un-dervisning, er det tegn på, at der er noget galt. Vi må gerne forvente, at vores universitetsud-dannelse er på højeste faglige niveau. Derfor kan det ikke være meningen, at vi skal betale for undervisning for at blive dygtige. Undervis-ningskvaliteten skal forbedres, de steder det halter, og jo flere eksamenskurser vi kan over-flødiggøre – jo bedre.