JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN

– Det er jo sådan, at ingen er uundværlig… Heller ikke mig

LÆS OGSÅ OM: FÆNOMENER DU TROEDE VAR DANSKE | DANSKHEDEN LIGGER I BOLDENS HULE HÅND | TIDSLINJE OVER ÅRET 2014 | NÅR JULEN BLIVER EN HOBBY | UDEBOENDE MAD PÅ SU: LÆR AT LAVE PEBERNØDDER OG PÆREMUFFINS | VI INDELUKKEDE DANSKERE | CAMPUSVEJ 55 TRUES AF TRIER-LIGNENDE TILSTANDE | WWW.RUSTONLINE.DK

DE

CE

MB

ER

201

4

REAKTION 4 Leder:

Læs årets sidste leder. Chefredaktørerne for RUST takker af for denne gang

6 Klumme: Formanden for Syddanske Studerende fortæller en anekdote om sin veninde, der er i tvivl om, hvilken vej hun skal gå studiemæssigt

8 Campusvej 55 er truet af Trier-lignende tilstand: Artikel om en mulig fornyelse af det betongrå Universitet i Odense M

SAMFUND 10 Portræt:

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten fortæller om danskhed og om at begynde den politiske karriere tidligt i livet. Og om at Enhedslisten har et rotationsprincip, som måske for Johanne betyder, at hun skal stoppe på Christiansborg til næste år

18 Artikel: Vi indelukkede danskere. Læs med her og bliv klog på, hvordan du (måske) kommer mere i kontakt med dine danske medmennesker, som ellers kan være en anelse inde-lukkede

20 Året der gik: En tidslinje over begivenheder, der alle har fundet sted i 2014. Huske du eksempelvis, hvorfor SF meldte sig ud af regeringen i januar? Eller hvem der vandt X Factor? Læs med her, hvis du vil have hukommelsen opfrisket

KULTUR 22 Udeboende mad på SU:

Vores kok Martin lærer dig at lave pebernødder og pæremuffins til at forsøde jule-måneden med

24 Artikel: (Bliv klogere på dit fædreland) Fænomener som du muligvis troede var danske... Troede du, at risengrøden var dansk? Så tro om igen og læs denne artikel, som blandt andet lærer dig netop, hvor risengrøden kogte første gang

26 Artikel: Når julen bliver en hobby. René Andersen fra Beldringe på Fyn er lidt mere entu-siastisk med hensyn til julelys end de fleste andre. Det er nemlig blevet hans hobby at pynte sit hus med en masse lys op til jul

30 Artikel: Danskheden ligger i boldens hule hånd. Læs her om håndbold, der efterhånden er blevet danskernes nationalsport

TUMULT 32 Hvad sker der her juleaften?

Artikel om, hvad der sker forskellige steder juleaften. Hvad tror du eksempelvis, der sker i et fængsel på denne højhellige aften? Læs med her og bliv klogere på dette

34 Hvem, hvad, hvor: Julemænd og nisser. Det er ved at være jul og dermed også højtid for disse søde skabninger. Men hvor stammer julemanden egentlig fra? Og hvor mange forskellige slags nisser findes der egentlig?

36 Miniportræt: Nu er det snart jul, men hvorfor er det nu egentlig, at vi fejrer julen? Præsten Nina Raunkjær fra Hørsholm kirke fortæller om de kristne aspekter af julen

39 Kalender: Læs her, hvad der sker i din by i december

INDHOLD 08

26

20

36

2014

RUSTREAKTION

2

NR. 8 – 2014

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende...

Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Aarhus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Har du “lommesmerter”?

Jernbanemiljøer og tog bliver ofte skildret i musik, litteratur og film. Danmarks Jernbanemuseum sætter fokus på jernbanen i kulturen med JernbaneKULTUR

Jernbanen og film Lars von Triers europaTorsdag den 11. december kl. 19.30

Jernbanen og musik Nikolaj Nørlund solo Torsdag den 22. Januar kl. 19.30

Køb billet på www.billet.dk eller i museets billetsalg.Der er kolde øl og vand i museets jernbanebar.

danmarks jernbanemuseumdannebrogsgade 24 · 5000 Odense C · jernbanemuseet.dk

JernbanekulTurKULTURopLeveLseR i UsæDvaNLige omgiveLseR

DJM.ann.RUST.210x147mm.indd 1 04/11/14 16.38

Sofie Caroline Rye WøhlkAnsv. chefredaktør

For et lille år siden, var det med en vis ærefrygt, at vi sendte vo-res første RUST-blad i trykken. Vi fulgte en forbandet dygtig re-daktion, vi var alle nye i journalist-faget, og vi var ikke mindst ret nye på Syddansk Universitet som studerende.

Nu står vi her for sidste gang. Dette blad, du har i hånden, er vo-res ottende og sidste udgivelse som RUST-redaktion. Da vi i sin tid sendte en ansøgning af sted for at blive den nye redaktion, var det efter, at vi i vores ansøgning havde argumenteret for, at vi ville lave et blad, der henvendte sig mere til de studerende med artik-ler, der handlede om at være ung, frem for at henvende sig med artikler om de studerende og Syddansk Universitet. Derfor har vi snakket om alt fra fitness, penge, mad, rusmidler, musik og ferie.

Vi har med det ændrede format, vi valgte at give RUST, delt van-dene. Nogen har brokket sig og kaldt det “ukritisk dameblads-journalistik”, mens andre har værdsat, at bladet har været let spi-seligt. Netop det, at bladet har vækket nogle tanker hos folk, ef-terlader os med ro og stolthed i sindet – for det viser i hvert fald, at de studerende på Syddansk Universitet læser bladet og har en

holdning til det. Tak for de mails I har sendt os med ris og ros, den kritik, der er givet og den søde video, der blev sendt til os. I har været et barskt, men sejt publikum.

Vi slutter af på traditionel vis; det’ jul, det’ cool. I dette RUST har vi valgt at fokusere på juletid, danskhed og nationalisme. I kan læse om, hvordan René Andersen fra Fyn pynter helt vildt op til jul, og hvad der sker i Zoologisk Have, når vi andre spiser flæ-skesteg d. 24. december. Vi har også valgt at kigge på den danske håndboldtradition, vores indelukkethed, og så har vi talt med en præst om, hvorfor vi overhovedet fejrer jul.

I kan på denne måneds forside finde Johanne Schmidt-Nielsen, som RUST mødte på Christiansborg til en snak om danske værdier og mangel på samme. Måske er I enige? Måske er I uenige? Uan-set hvad, så håber vi, at I tager godt imod vores sidste RUST-blad.

Gran i håret,Sofie og Fannie

Forsidefoto: Jesper Hede

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Fotograf: Nalle Vikström

Udgiver Teknisk service

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Fannie Isabel Couderc PrammingAnsv. chefredaktør

Nanna Steen SjørslevRedaktør

Jacob SchjoldagerRedaktør

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

TAK FOR DENNE GANG

På vegne af redaktionen

Sofie Caroline Rye Wøhlk Fannie Isabel Couderc Pramming

RUSTREAKTION

4

NR. 8 – 2014

KoncertOdense

Domkirke

Det kimer nuOplev Odenses helt eget juleoratorium komponeret af Michael Bojesen med tekst af poet og forfatter Dy Plambeck.

Onsdag 17. december 2014 kl. 19.30Tordag 18. december 2014 kl. 19.30

Dirigent og komponist: Michael BojesenSolister: Sys Bjerre, Thomas StormKor: Syngedrengene fra Assens, Det Fynske Kammerkor

Billetter: 125 kr. - Ung./Stud. 68 kr.

Billettelefon: 70202096 odensesymfoni.dk

RUST dec_jan_2014-v2.indd 1 13-11-2014 13:29:32

HVILKEN VEJ SKAL JEG GÅ?

Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende formand@syddanskestuderende.dk

For ikke så lang tid siden diskuterede jeg med en medstu-derende hvilken vej, hun skulle gå på sit studie. Hun er før-steårs-studerende, udfordret af tvivlen, som et nyt liv i nye omgivelser skaber. Hverdagen er fuld af stress, verden fuld af forventninger og karrieren knap nok begyndt. Hvilken vej skal jeg gå, spurgte hun næsten ængsteligt.

Universitetet er et stort sted, lokalerne er for nogle fyldt med konkurrenter, som oftest viser sig at være søde mennesker, der er lige så pressede som en selv. Underviserne mener, de-res fag er det vigtigste på uddannelsen, og karrierevejlederne understreger vigtigheden af et godt CV. Ambitionerne vok-ser, men det samme gør tvivlen – for hvordan skal jeg få tid til det hele? Og hvem vil have mig?

Artiklerne, der beskriver det danske erhvervsliv som væ-rende ’netværksbaseret’, florerer alle steder, og modet fra enhver førstegangs-akademiker uden adgang til netværk i de lag svinder ind ord for ord. Effekten var så stor på min kære medstuderende, at hun havde nået et punkt, hvor det at hendes klassekammerat havde fået job i et ministerium, uden at kende nogen i forvejen, var et lyspunkt.

Men det var faktisk ikke det eneste lyspunkt. Hun havde også bemærket, at der var et universitetsvalg, hvor hun kun-ne gøre sin stemme gældende. Derudover var hun jo også engageret i to nystartede foreninger, hvoraf den ene fokuse-rede på noget så jordnært som udbredelsen af finkultur til unge studerende, og den anden på noget så abstrakt som salg af marcipanhjerter, med det formål at donere penge til kampen mod hjertekarsygdom. En sygdom, der nær dræb-te hendes morfar. Hertil kom, at hun jo også havde mulig-hed for at tage til udlandet.

Faktisk havde min kære medstuderende mange muligheder. Universitetet er nemlig et stort sted, hvor klasseværelserne

er fyldt med konkurrenter, der alle kæmper for at komme frem i verden. Og netop heri ligger paradokset:

Alt for mange studerende oplever et urimeligt stort pres ude-fra. De ser verden forandre sig; venner forstille sig som lykke-lige på Facebook, og deres gode eksamensresultater promo-veret. Facebook er kun stedet for de lykkelige stunder. Pres-set, der opleves, er fordrejet og fortjener ikke alle de tanker, alt for mange studerende tillader det.

For langt de flestes vedkommende tror jeg på, at verden bringer muligheder, men de afkodes ofte som problematik-ker. Jeg tror, løsningen ligger i at forstå, at vi har skabt socia-le strukturer, der overdriver de andres forspring og herlig-heder, og at dette får alt for mange til at se sig selv i et uri-meligt skarpt lys.

Min kære medstuderende havde mange muligheder, men presset udefra havde fået disse til at fremstå som en ubeha-gelig blanding af krav og offeromkostninger. Hvis hun valgte det ene, så missede hun det andet. Hvis hun gjorde det hele, så mistede hun sig selv og sin frihed. Frygten for ikke at gøre det rigtige, havde gjort muligheder til problemer.

Studielivet præsenterer os alle for en god røvfuld bekym-ringer og eksistentialistiske spørgsmål, som vi føler, kræver øjeblikkeligt svar. Faktum er bare, at det gør de ikke. Det er i hvert fald min oplevelse. De samme spørgsmål, vi møder i dag, vil vi også møde i morgen. Og der er ikke andet for end at møde dem med et smil på læben og et provokerende gå på-mod. For det er, hvad de fortjener. Det er, hvad verden fortjener. At vi griber den, oplever den, og skynder os vide-re til det næste. For vi er klar.

RUSTREAKTION

6

NR. 8 – 2014

JULIAS MOON & FREJA KIRKI KULTURMASKINENLørdag d. 15. november, kl. 21.

Billetter og yderligere info:

VI FEDTER IKKE…MED HÅNDVÆRKET OG KULTUREN

3 åbne værksteder: ler - tekstil - mediegrafi skFlere end 500 arrangementer om åretKulturhuset midt i byen

Check os ud: www.kulturmaskinen.com

RUST december 2014 - Værkstederne.indd 1 13-11-2014 13:51:51

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELEI IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår er gratis. Here� er koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Bliv medlem

på ida.dk

Folkeskolerne er blevet kritiseret for at have for dårligt indeklima. Samme kritik rammer også Syddansk Universitet i Oden-se. Nuværende rektor, Henrik Dam, har tidligere udtalt, at det til tider er som at være med i en af Lars von Triers mere dy-stre film, når man går ned ad Gydehutten efter kl. 16. Den er mørk og grå og kedelig.

Da Campus i Odense blev opført for man-ge år siden, havde bygherrer og arkitekter et helt andet fokus, end de kreative områ-der og åbne studiemiljøer, der i dag betrag-tes som godt studiemiljø. Mange af under-visningslokalerne er lige som Gydehutten kendetegnet ved grå betonvægge og få mu-ligheder for solens indtrængen. De stude-rende skulle ikke distraheres af udsigt og frisk luft, men skulle i stedet koncentrere sig om forelæsningen.

Campus i Odense huser godt 12.000 akti-ve studerende, men Syddanske Studeren-de har set en tendens til, at de studerende udelukkende kommer for at modtage un-dervisning. Det er de færreste, der bliver på universitetet og udnytter de nuværen-de studiemiljøer.

– Det ødelægger studiemiljøet og dermed den faglige sparring. Det hindrer altså de studerende i at udvikle sig, i den grad, der

ellers er mulighed for, fortæller Andreas Munk Jensen, som er formand for Syddan-ske Studerende.

Derfor er planerne om et nyt Campus gået i gang og der er højt til loftet når det gæl-der vilde ideer. Der er måske ikke en gang et loft, når det gælder Gydehutten. Taget må af, så der kan komme mere lys ind foroven.

RevolutionSyddanske Studerende er i gang med at indsamle ideer, og de har i november haft stormøder med Odenses studenterforenin-ger og fagråd, så de studerende har været med i ideudviklingsprocessen.

Og formanden for Syddanske Studerende er ikke bange for de store armbevægelser. Han kalder gerne de æstetiske ændringer af Campusvej 55 for en revolution.

– Syddansk Universitet skal udvikle sig voldsomt på studiemiljø-området. Vi skal have mere stimulerende studiemiljøer, og udfordrende, erhvervsrelevante aktivite-ter. Der skal være sociale mødesteder, ly-der det fra revolutionæren, der mener, at det er afgørende at SDU investerer i det-te, da det på sigt kan være med til at ska-be bedre dimittender.

Når man spørger, hvor pengene skal kom-me fra, er meldingen uskarp, men Syddan-ske Studerende har i en længere periode været i kontakt med Odense Kommune omkring en opprioritering af Campus i Odense.

– Vi oplever en vis velvilje, men der er sta-dig kræfter, der ikke forstår hvor stort et potentiale, der ligger i Campusvej 55, lyder det fra Andreas Munk Jensen, og slår som en anden Napoleon sit budskab helt fast:

– Et universitetsstudie er for langt de fle-stes vedkommende ikke udelukkende læs-ning, men i lige så høj grad diskussion af stoffet og perspektivering til virkelighe-den. Det er derfor afgørende, at vi investe-rer i en revolution af Campusvej 55.

Puppy-Places, piazza, pandaer og Kanye!Hvis ændringerne bliver en realitet, kan de studerende se frem til store forandringer. Ikke nok med at der skal bankes hul i ta-get, der skal også helt nyt liv til de grønne plæner omkring betonbygningerne. – Vi har omkring campus kæmpestore udendørsarealer, der ikke bliver udnyttet. Vi skal have flere bænke op, der skal an-lægges parker og importeres vilde dyr, gri-ner Andreas Munk Jensen.

CAMPUS- VEJ

Der er en make-over på vej til Syddansk Universitet i Odense. Studiemiljøet på campus skal opgraderes, og det betyder ændringer både indenfor og udenfor. Det er endnu uvist, hvad der skal ske, og hvornår det i givet fald sker, men hos Syddanske Studerende er der ingen tvivl, og derfor er de allerede i gang med at få vilde ideer til Campus’ nye look

Af Sarah Bech LundegaardFoto colourbox

RUSTREAKTION

8

NR. 8 – 2014

Papegøjer, pandaer og påfugle kan altså komme til at løbe rundt nede ved idræts-anlægget, imens cykelskure og parkerings-pladser bliver omringet af kinesiske haver og vindspil.

Også indenfor skal der være plads til dyre-ne. Et universitet i Californien har haft suc-ces med et såkaldt Puppy-Place, hvor trav-le studerende kan komme og klappe små hundehvalpe. Det har Syddanske Stude-rende opdaget, og de mener ikke, det er for flippet, hvis stressramte studerende kan få et pusterum og optimere deres indlærings-evne, ved at ae Buster, Pluto og Fido et par minutter i pausen.

Selve indgangen og campustorvet får heller ikke lov til at stå urørt. Hos Syd-danske Studerende drømmer de om at gøre den store hovedindgang til en klas-siks italiensk Piazza med espressofon-tainer, et snoet vandløb med små krum-me brorygge og gondoler med syngen-de italienere i. Der skal herske en stem-ning som i Lady og Vagabonden, med spaghetti, stearinlys i gamle vinflasker og harmonikamusik.

Langs Gydehutten skal der også være sød musik. Har skal spillemænd stå langs gan-gen og synge om vuffelivov, sømænd og

stoffer, imens de har frit udkig til skyer, sol og stjerner igennem det nye glastag.

I kantinen skal flammekastere sørge for det rette indeklima. Tunge gardiner, marmor-gulv og brilliante lysekroner skaber den helt rigtige boudoir-stemning.

De studerende kan også se frem til de var-me sommermåneder, hvis investeringerne bliver af en vis størrelse. Hvad ville du for eksempel ikke sige til en eksamensperio-de, hvor du kan læse op til diverse eksa-mener på campus’ helt egen strand? Med palmer, pina coladas, hængekøjer og reg-gae. Bølgeskvulp og venlige pirater

På boldbanerne kan det være, der bliver plads til et isstadium med skøjtehal, ishockeystave og sne. Om vinteren kan de studerende pyn-te det som nisselandskab og. Udendørs skal der selvfølgelig opføres Helipad og facilite-ter til et flyvende quidditch-hold

Hver fredag skal Nedenunder inden ba-rens åbning være værter for spænden-de foredragsholdere fra hele verden. For eksempel Barack Obama, Lionel Messi og instruktøren fra Game of Thrones. Og Odenses planer om en ny festival kan godt pakkes sammen igen, for de får ikke en fod til jorden, når Campus

først får fingrene i Kanye, Katy Perry og Kim Larsen.

Flammekastere skal stå for underholdnin-gen på toiletterne og der kan opføres mas-sagestole og wellnesscentre i kælderen. For de mere legesyge skal der også laves kugle-rum og LEGO paladser, og langs de lange kældergange skal der desuden være plads til den ene kummefryser efter den anden – fyldt med flødeis og snaps.

Har du også en vild ide til nye, kreative, hyggelige, spændende, afslappende eller erhvervsrelevante studiemiljøer, er du vel-kommen til at kontakte Syddanske Stude-rende og sætte dit aftryk på ændringen af Campusvej 55.

Du kan også skrive direkte til formand for Syddanske Studerende, Andreas Munk Jensen på adressen: formand@syddanskest-uderende.dk – Eller du kan besøge ham i Syddanske Studerendes helt nye lokaler, hvor der allerede er installeret varme i gul-vet og møbler af mink.

er truet af Trier-lignende

tilstand

55RUST

REAKTION9

NR. 8 – 2014

Stemmesluger, valgets vidunderbarn, møgfisse og snottøs. Danmarks mest populære politiker, et håb, et stortalent. Siden Johanne Schmidt-Nielsen fik sin fremmarch i Folketinget i 2007, har hun gjort sig bemærket med sine slagkraftige budskaber. Kært barn har mange navne, og den blot 30-årige politiker har med sit lille væsen, skabt meget larm – og mærkater, dem har hun fået masser af, for hun rører noget i folk. Hun kan noget, de andre ikke kan, og siger tingene højt. Det har affødt en del verbale slag, men hun vil ikke holde sin kæft og lade sig diktere af, hvad nogle i samfundet må tænke om kvinder. Hun er urørlig.

Tekst Fannie Isabel Couderc PrammingFoto Jesper Hede

SOM SKÅRET I STÅL

RUSTSAMFUND

NR. 8 – 2014

10

RUSTSAMFUND

NR. 8 – 2014

11

Da vi betræder pladsen på Christiansborg den efterårs- formiddag, interviewet skal finde sted, viser uroen sig ty- deligt. Imens støvregnen sir-

ligt gennembløder luften, larmer gaden af infernalske dyt fra den heftige trafik, og ef-terlader et kaos i gadebilledet. Tilstanden tegner et godt billede af, hvad det er, der foregår bag de lukkede døre inde på Bor-gen i tiden omkring denne dag. Vores afta-le er allerede blevet rykket en gang, da Fi-nanslovsforhandlingerne pludseligt spid-sede til. Omkring os ræser folk af sted i turbo-tempo, og efterlader ikke et sekunds tvivl om, at forhandlingerne ikke er lukket. De er på sit højeste. Det er nok også der-for, at vi med en vis ydmyghed og ærbø-dighed, og lige så hastige skridt, som vo-res ben tillader os, endelig får manøvreret os indenfor i Proviantpassagen, hvor En-hedslisten i dag fylder en hel fløj.

Af frygt for at komme for sent og spilde hendes tid, ankommer vi så tidligt, at ner-vøsiteten næsten stiger os til hovedet. For hvem er hun, hende de kalder en af Dan-marks dygtigste politikere, men som sam-tidig er kendt for at værne om sit privat-liv og ikke lade sig narre til at besvare på spørgsmål om dette? Hvem er hun, når hun ikke længere er “mange hilsner Johan-ne” fra de mails, vi har sendt til hinanden op til interviewet, men rent faktisk sidder over for os?

En velkendt fortællingHistorien om opvæksten i bofællesskabet i det røde murstenshus på Vestfyn, hvor hønsene løb frit rundt, og hvor Johanne Schmidt-Nielsen tilbragte de første atten år af sit liv med moderen, Dorte, er blevet fortalt før. Om hvordan hun i en alder af 12 år meldte sig ind i Socialdemokratiet og som 15-årig meldte sig ud igen. Noget hun selv beskriver, som en af de fornuftigste valg hun formåede at træffe dengang. Det er historien om, hvordan hun så som 18-årig fandt sin vej ind i Enhedslisten.

Historien om, hvordan hun ved sin første partilederdebat blev forvekslet til at være en piccoline af den Konservative Bendt Bendtsen, der bad hende hente kaffe. Om hvordan hun alligevel med sin skarphed hurtigt manifesterede, at hun fortjente at besidde sit hverv, da hun som en af de yng-ste i Folketingets historie bliver valgt som et af dets 179 medlemmer. Om hvordan hun bliver den udvalgte til at være Enheds-listens første politiske ordfører nogensin-

de. Hvordan hun, trods af at hendes poli-tiske karriere har haft raketfart fra dag et, bliver ved med at betage folk omkring hen-de. Hun har alene i sine to forgangne valg-perioder, bevæget sig fra at få 8.064 person-lige stemmer i 2007 til 47.002 i 2011. Men hvad er det, hun kan?

Det banker på ruden bag mig, og jeg kan se, at hun i en heftig bevægelse vinker til mig.

– Jeg har psyko-travlt, så jeg håber, vi kan gøre det på en time, siger hun og fortæller, at finanslovsforhandlingerne, netop som antaget, er i gang for fulde drøn. Imens hun vant på gangene oppe under kvisten i Proviantpassagen fører os mod hendes kontor, når hun både at undskylde rodet på forhånd, diskutere togturen til Oden-se og den videre busrute ud til universi-tetet, og galant, spørger hun også ind til vores respektive uddannelser. Hun for-mår at gøre det hele i et så sagte leje, at det ikke virker stressende, at vi vender tre emner på rutens få meter. Hun emmer af ro i kaosset, og det er som om, at hun si-ger ordene i kursiv.

Det danske fællesskab i frontNetop historien om hendes barndom, teg-ner et idyllisk billede, når hun beskriver li-vet i Skalbjerg på Fyn og opvæksten i bo-fællesskabet Drejerbanken, hvor fællesska-bet var vægtet højt med cirka 20 børn og dit-to voksne. Og når snakken falder på dansk-hed, slås udsagn som solidaritet og fælles-skab da også om at komme over hendes læ-ber først. Med sin ikoniske, runde klang be-skriver hun, hvordan det netop er velfærds-staten og den fælles beslutning om, at vi har den, hun værdsætter ved vores land.

– Det er ikke ting, vi kan tage patent på som danskere, for der er mange andre lan-de, der prioriterer fællesskab. Men jeg sy-nes alligevel, det kendetegner Danmark, at vi rigtig mange steder i vores liv har valgt fællesskabet til, siger hun.

At staten er bygget op omkring stærke fæl-lesskaber, betyder, at vi ikke behøver at have et privat sundhedssystem, hvor den enkelte skal have pengepungen frem, og at alle har adgang til at gå i skole, uanset mor og fars indkomst, fortæller hun med en politisk stolthed i stemmen. Netop hen-des måde at formulere sig på er en af de værktøjer, der har båret hende på vej. Det er uanset, om det er i en ophedet debat, en samtale om den forestående jul eller en vi-deregivelse af beskeder til hendes sekretær

Anders, så formår hun at gøre det med et stænk fynskhed i stemmen, en ungdomme-lig kækhed og en djærv barskhed, der har gjort hende til en af landets foretrukne re-torikere, når snakken falder på politikere.

Hun forsætter med at tale om fællesskabet i en heftig strøm, og med fagter og store øjne fortæller hun, at man har så travlt med at sætte danskere i bokse og måske glemmer at acceptere, at folk er forskellige.

– Jeg er dansk, Pia Kjærsgaard er dansk. Vi er to meget forskellige kvinder. Jeg tror, man kan være fransk på mange måder, jeg tror, man kan være iransk på mange måder, og jeg tror, man kan være dansk på mange måder. Jeg tror, at vi skal passe på med at putte folk ned i sådan nogle faste kasser, understreger hun med rynkede øjenbryn.

Hun forstår, at man bliver naturligt påvir-ket af de omgivelser, man vokser op i. Men hun pointerer, at det ikke er så afgørende, når vi møder hinanden uden for de faste rammer, der er i dagligdagen herhjemme, og hvor vi kategoriserer hinanden.

– Hvis man rejser rundt med en rygsæk i Vietnam og møder en anden dansker, er det underordnet, om man er vokset op i et bofællesskab på Fyn med fritgående høns og en kæmpestor kompost bunke, eller om man er vokset op på en bondegård i Vest-jylland eller midt inde i København. Så vil vi bare gerne tale sammen, fordi vi er dan-skere, og når vi møder andre på vores rej-ser, er det fællesskabet, vi stolte viser frem.

Pia skal ikke tage patent på det pæredanske– Jeg sad for nogle år siden på en træstub i min families sommerhus på Sydfyn, mel-lem Faaborg og Svendborg, nede ved van-det, hvor jeg har tilbragt alle mine somre. Vi har sådan en stor busk-rydder – kender I den?, spørger hun og spærrer ivrigt sine store, blå øjne op. Hun fortæller, at det er en stor maskine med motor, man spænder på kroppen, og at det er en af de allerbedste afstresningsmetoder for hende at gå amok med havearbejdet.

– Altså, gå rigtigt amok. Vi taler ikke om, hvor man putter lidt om en vinterrose, vi snakker virkelig om at fjerne store buskad-ser. Jeg sidder så der på træstubben og kig-ger ud. Der var gule marker, det blå hav og valmuer i hvedemarken. Der var Danne-brog og et lille stråtagshus. Og så kom jeg til at tænke på Pia Kjærsgaard! Det kan da

RUSTSAMFUND

NR. 8 – 2014

12

Og så kom jeg til at tænke på Pia Kjærsgaard! Det kan da ikke være rigtigt, at jeg sidder og kigger på noget af det smukkeste, jeg ved. Noget af det, jeg forbinder allermest med sommer, med Danmark, og bare ben, bare tæer og skub-op is, og så dukker Pia K. op i mit hoved. Det synes jeg ikke, at hun skal have lov til.

NR. 8 – 2014

13RUSTSAMFUND

– Skal jeg være ærlig, har jeg faktisk altid været lidt utryg ved det med at rejse ud i verden

RUST14

NR. 8 – 2014

SAMFUND

ikke være rigtigt, at jeg sidder og kigger på noget af det smukkeste, jeg ved. Noget af det, jeg forbinder allermest med sommer, med Danmark, og bare ben, bare tæer og skub-op is, og så dukker Pia K. op i mit ho-ved. Det synes jeg ikke, at hun skal have lov til. Jeg synes ikke, at hun skal have lov til at tage patent på alt det smukke ved Danmark.

Hun siger, at problemet ikke ligger i, at Pia Kjærsgaard ikke holder af Danmark. Det ved hun, at hun gør. Det handler ifølge Jo-hanne Schmidt-Nielsen derimod om, at Pia Kjærsgaard bruger danskheden til at sige, at stort set alle andre er forkerte på den. At hun, og højrefløjen, forsøger at tage patent på være danske. At de siger, man skal være det på en særlig måde. Deres dyrkelse af “det danske”, ikke mindst den danske natur, har efterladt andre bange for at nyde den.

– Vi skal ikke være bange for at sætte pris på alt det smukke ved Danmark. Heller ikke på Venstrefløjen, understreger hun.

Et forsamlingshus i Sønder HygumDa Johanne Schmidt-Nielsens farmor fyld-te 80 år, inviterede hun til fødselsdag i Søn-derjylland. Festen blev holdt i forsamlings-huset i Sønder Hygum, den by hvor flest stemte dansk til den store afstemning om Sønderjylland den 10. februar 1920.

– Jeg oplevede i Sønderjylland en nationa-lisme, jeg synes, er rigtig fin. Pontoppidan, den danske digter, skriver: “en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!” (fra digtet Sønderjylland red.). Hans digte hæn-ger stadig på plakater i forsamlingshuset i Sønder Hygum. I stort set alle de taler, der blev holdt til den her 80-års fødselsdag, blev der talt om glæden ved at få lov til at være dansk. Det er jo dem, der var til den her fød-selsdags’ forældre, der oplevede ikke at få lov til at være danskere. Men den danskhed, de viste, var ikke en danskhed, der handle-de om, at andre mennesker er dumme. Den handlede om glæden ved få lov til at tale sit eget sprog og dyrke sin egen kultur.

Netop det her med nye kulturer er noget, der skræmmer Johanne Schmidt-Nielsen, selv om det ikke umiddelbart virker så let at intimidere hende.

– Skal jeg være ærlig, har jeg faktisk altid været lidt utryg ved det med at rejse ud i verden: “Hvordan fungerer deres metro, og bli-ver jeg ikke helt vildt syg af deres mad? Hvad hvis jeg pludselig står et eller andet sted, hvor jeg ikke forstår, hvad nogen siger?”, fortæller hun.

Hun ved godt, at det er tabubelagt at er-kende, at den store verden kan virke farlig.

– Sådan har jeg faktisk haft det. Jeg er først ved at lære at rejse nu, fortæller hun. Alli-gevel oplevede hun noget i Nordirak, der mindede hende om Søndre Hygum. I om-rådet Kurdistan oplevede hun den samme glæde ved betydningen af at have sit eget sprog og sin egen kultur, som hun havde oplevet den til sin farmors 80-års fødsels-dag. Folk var stolte over at have noget, der var deres. Netop sproget er noget af det, danskerne værner meget om, da det ken-detegner os. Følelsen af, at man glædede sig over sin egen nationalitet, stod hun igen overfor i Kurdistan, hvilket fik hende til at føle sig tættere til de lokale.

Snerpede med sprogetVores sprog er en af de ting, der samler os som danskere. Det er vores. Men Johanne Schmidt-Nielsen mener ikke blot, at vi er sip-pede med vores eget, men også med, hvor-dan hinanden taler andre sprog. Da hun i for-bindelse med FN’s generalforsamling for et par år tilbage var i New York, oplevede hun, hvordan folk bare talte engelsk, og hvor be-friende det var, at amerikanerne var glade for, at man forsøgte at tale deres sprog, selv om det måske ikke blev gjort til perfektion.

– Jeg taler selv sådan noget virkelig dan-sker-engelsk, og jeg synes, det er så synd for både Anders Fogh og Villy Søvndal, at de bliver mobbet. Jeg synes, de snak-ker udemærket engelsk. Og i USA er der jo virkelig stor forståelse for, at folk har alle mulige accenter. I Danmark er der sådan en kollektiv forargelse over, at Prins Hen-rik ikke har lært bedre dansk: “Njaa, jeg sy-nes godt, jeg kan høre, han ikke er dansk.”, si-ger hun med en parodieret stemmet for at vise, hvordan folk har travlt med at tale om hans accent.

Selv om hun ikke er super pjattet med Kon-gehuset, påpeger hun alligevel, at netop Prins Henrik nok er et af de mere festlige indslag. Hun synes, at det er en smule sner-pet, at vi som danskere har en tendens til at rynke på næsen og påpege andres fejl. Når man kan høre det mindste pip af noget, der ikke lugter af frikadelle i sproget, forven-ter man, at de skal stramme op.

– Altså, come on?, kigger hun afventede over på os. Det vænner man sig hurtigt til, når man snakker med Johanne Schmidt-Nielsen. Uden at vente på svaret slutter hun sine sætninger af med “ik?” og “forstår I, hvad jeg mener?” for at understrege betyd-ningen i sine konstateringer. Hun følger hurtigt selv op med, at det er helt afgøren-de for integrationen, at folk lærer dansk, så de forstår, hvad der sker omkring dem, men at det også kræver større hjælp.

Hun fortæller om sin ven, der er flygtning. Da han gik i skole, var det altid ham, der tolke-de for moderen til konsultationer, fordi hun ikke kunne dansk. I virkeligheden gik det faktisk af helvede til, men han tolkede krea-tivt. Så mens han roste sig selv, sørgede han alligevel for, at sige noget lidt negativt, så mo-rens ansigt passede til det, læren sagde. For selv om han ikke fik så gode karakterer, var han kvik nok til at vide, at hvis moren sad og smilte stort, så ville læreren godt kunne se, at der var noget galt. Derfor kom det også som et chok, da han pludseligt blev smidt ud af skolen, og forældrene ikke havde anet uråd.

– Noget af det, jeg har arbejdet med herin-de, og faktisk er lykkedes med, er, at flygt-ninge og familiesammenførte får flere til-bud om danskundervisning, når de kom-mer hertil. Og når jeg synes, det er så vig-tigt, er det fordi, man virkelig er sat af i det danske samfund, hvis man ikke kan spro-get, siger hun og bliver afbrudt af sin iPho-ne, der ligger på bordet og blinker insiste-rende for at blive taget. Da jeg siger, hun bare kan tage den, udbryder hun grinende:

Men den danskhed, de viste, var ikke en danskhed, der handlede om, at andre mennesker er dumme. Den handlede om glæden ved få lov til at tale sit eget sprog og dyrke sin egen kultur.

– Jeg taler selv sådan noget virkelig dansker-engelsk, og jeg synes, det er så synd for både Anders Fogh og Villy Søvndal, at de bliver mobbet.

RUSTSAMFUND

NR. 8 – 2014

15

– Nej, nej, er du sindssyg, du må endelig ikke sige til mig, at jeg må tage den, siger hun og lader den blinke uberørt.

Den magnetiske kraftMen hvem ved også, hvem der havde væ-ret i den anden ende? Med sin forsat sti-gende succes, vil alle have en del af Johan-ne Schmidt-Nielsen. Både den private og den professionelle. Hvor hun kort før sid-ste Folketingsvalg havde små 20.000 føl-gere på Facebook, er hun næsten oppe at runde 100.000 i dag.

Hun fortæller, at hun ikke kan lægge po-litikeren fra sig, når hun vandrer ned ad Christiansborgs store trappe om aftenen, henter sin cykel og tærsker hjem mod lej-ligheden på brostensbelagte Blågårdsga-de på Nørrebro i København. Både fordi hun arbejder stort set alle sine vågne ti-mer, men også fordi, at de holdninger hun har, ikke er nogle, hun kan lægge fra sig. Samtidigt er der stort set ikke noget sted, hvor hun kan bevæge sig, uden at nogen vil tale med hende.

– Hvis jeg tager 5A, så er det rigtigt ofte, at der er et menneske, der sætter sig ved si-den af mig og fortæller om sit liv, eller hvis jeg går ned ad gaden eller ind i en kiosk, så vil folk have min hjælp. Det sker også i svømmehallen, griner hun og forsætter:

– Det er virkelig irriterende, når man står der under bruseren, men i bund og grund er jeg jo meget privilegeret, for der er man-ge mennesker, der stopper op og fortæller om deres liv, deres tanker, deres drømme og deres problemer, og det gør de på Face-book, på mail, og de gør det desværre også under bruseren i svømmehallen, og i Gud-hjems ishus. Så det er slet ikke en mulighed for mig ikke at blive påvirket af politik, det samfund vi lever i, og alle de mennesker vi er, når jeg ikke er på arbejde.

Hun understreger dog, at selv om hen-des holdninger ikke fordufter ved fyraf-ten, er der selvfølgelig forskel på, hvem hun er, når hun søndag formiddag er på le-gepladsen med sin veninde og dennes lil-le søn, ligger under sin dyne og har tøm-mermænd, eller når hun sidder i et Dead-line-studie kl. 22.30.

Det rager altså ikke jerHvor nogle politikere glædeligt stiller op i madprogrammer, Vild Med Dans og uge-bladsinterview, er Johanne Schmidt-Nielsen kendt for at have en mere privat tilgang til

medieræset. For år tilbage var hun mere åben. Hun har deltaget i “Kender du typen” på DR1, men i takt med sin stigende succes har hun lukket sig mere omkring sig selv og sit.

– Jeg blev valgt, da jeg var 23 år gammel. Det var et aktivt valg, at alt det der med at lave interviews om, hvem jeg er kære-ster med, hvem jeg måske er kærester med, og hvem, jeg eventuelt har været kærester med, hvordan mit forhold til min mor er, og hvad jeg synes om kærligheden, det har jeg holdt mig fra, siger hun. Det er tydeligt at mærke, at det er vægtede ord, hun har tygget igennem og tænkt over.

Hun fortæller, at det er vigtigt for hende, at der er fokus på, hvad hendes politiske holdninger og resultater er frem for, hvad hun har på, og hvem hun måtte være kæ-rester med, som ugebladene efterspørger. Derfor gik hun i sine yngre dage altid me-get neutralt klædt. Alligevel er det tyde-ligt at mærke den ro, der er omkring hen-de, og hun bærer sig selv stolt denne efter-årsdag i stram, blå kjole, opsat hår og Ac-ne-støvler, der med sin sorte læderhæle ef-terlader et kvindeligt islæt, når hun bevæ-ger sig ned ad gangene under kvisten, og hælene klikker under hende.

– Når man er en offentlig person, som i den grad stiller sig frem til tæsk – og det skal man, når man er politikker, for heldigvis må man gerne kritisere løs på politikerne i Dan-mark, så synes jeg, det er meget vigtigt, at jeg har noget som kun er mit. Som man ikke kan læse om i avisen eller i damebladet el-ler se i Go’aften Danmark. Der er desværre en meget stor forskel på, hvordan mænd og kvinder behandles i politik. Når man bliver valgt ind i så ung en alder, som jeg gjorde, oven i købet kvinde, kan man meget hurti-gere blive stemplet som useriøs.

Ti stille kvinde– Jeg husker første gang, jeg fik en vold-tægtstrussel med en beskrivelse af, hvor-

dan man ville voldtage mig. Jeg var 18-19 år gammel. Da jeg efter modtog min før-ste dødstrussel, hvor der var en, der skrev: “jeg kommer og slår dig ihjel”, blev jeg da rig-tig bange. Men jeg har fået rigtig hård hud. Det skal man da også have, men jeg synes faktisk ikke, at det er okay, at man skal ac-ceptere, at det er hverdag. Uanset om man er politiker, debattør eller blander sig i en debat på Facebook.

Hun har netop været aktuel i DR2-pro-grammet “Ti stille kvinde”. Programmet satte i tre afsnit fokus på, hvordan det er at være kvinde i den offentlige debat. Hun har flere gange udtalt, at hun var i tvivl om sin deltagelse i programmet, da hun fryg-tede at blive beskyldt for at være klynken-de og sætte sig selv i en offerrolle.

– Når jeg gjorde det alligevel, så er det for-di, det efterhånden er blevet hverdag for mig og mange andre kvinder, der stikker snuden frem i den offentlige debat at mod-tage alt fra dødstrusler til voldtægtstrusler til “du meget sød, men luk lige røven, lille skat”.

I forbindelse med programmet skrev Jyl-landsposten en artikel om programmet, der blot affødte flere lede bemærkninger. I kommentarsporet efter artiklen, kunne man læse ting som “med de holdninger hun har, fortjener hun det da”, “hun kunne godt trænge til nogle tæsk” og “tro mig, hende gad jeg ikke voldtage.”

– Man kan sige, at de kommentarer, som den her debat har affødt, vel netop viser, hvor relevant den er. Samtidigt har jeg re-gistreret, at rigtig mange mennesker er op-rigtigt chokerede over det, som jeg, og rig-tig mange andre kvinder modtager af trus-ler og tilsvininger, siger hun og fortæller, at hun virkelig blev overrasket over reaktio-nerne, hun modtog fra andre, da hun del-te nogle eksempler på sin Facebook-side:

– Det kom helt bag på mig, at folk reage-rede på det. Det er jo blevet hverdag for mig, og det betød, at jeg ligesom kunne se på det med andre øjne. For ja, det er da også helt vildt at skrive “glæder du dig til at få skåret kønsdelene af?”, “bid i puden skat, jeg kommer tørt ind!” og “Perker-fisse-kælling, dø af brystkræft og fissekræft.” Det var blevet hverdagsagtigt, og jeg var blevet helt im-mun over for det, siger hun med en stem-me, der er mere rungende, end den ellers har været i løbet af vores samtale, og det er tydeligt at mærke, at det er en sag, der har rørt hende.

– Da jeg modtog min første dødstrussel, hvor der var en, der skrev: “jeg kommer og slår dig ihjel”, blev jeg da rigtig bange. Men jeg har fået rigtig hård hud.

RUSTSAMFUND

NR. 8 – 2014

16

Hun mener, at debatten er vigtig at tage, da den netop viser, at vi hverken har lige-stilling eller er foruden sexisme i Danmark. Hun understreger, at mænd også modta-ger trusler, men at dem, kvinder modta-ger, er af en seksuel karakter. Dem mænd modtager handler ikke i samme høje grad om udseende og fremtoning.

Hun har flere gange svaret folk, når de har skrevet til hende, og hun fortæller, at de ofte bliver ret chokerede.

– Jeg tror, at der er nogen af dem, der skri-ver, der bare tænker, at de skriver ud i det store internethav, og måske faktisk lidt glem-mer, at der sidder et menneske i den anden ende. Hvis der er nogen, der skriver små-sexistiske beskeder, og jeg svarer: “Udseen-de er vel ikke så afgørende i den henseende, men hav en god dag,” er det mit indtryk, at man-ge bliver lidt flove, siger hun og understre-ger med sætningen, hvordan hun i bedste kunst ikke mindst formår at være spydig, men samtidigt være sød og høflig imens.

Rotationsprincippets begrænsningerI to perioder har Johanne Schmidt-Niel-sen siddet i Folketinget. Selv om hun forsat bliver omtalt som landets mest populære medlem af det, og er Danmarks valgdron-ning, er det ikke sikkert, at hun kan forsæt-te hvervet. Enhedslisten har et såkaldt ro-tationsprincip, der betyder, at hvis valget bliver udskrevet før sommeren 2015, kan hun stille op igen. Hvis valget kommer ef-ter, tillader det hende det ikke, da princip-pet handler om, at der skal være jævnlig udskiftning i partiet.

– Rotationsprincippet er til tider hamrende irriterende, fordi vi mister nogle profiler, som folk lige har lært at kende og som har noget erfaring. Men samtidigt er det altså for, at vi undgår, at folk klistrer fast til tabu-retten, og dét, skulle jeg hilse at sige, er nok meget sundt. Hvis jeg kigger mig rundt på Christiansborg, så er det klart, at der er sådan en som Mogens Lykketoft, hvor jeg tænker: “nej hvor er det rart, at du har sid-det i Folketinget altid.” Jeg synes, han er en vanvittig dygtig politiker, meget reflekte-ret, men der er også mange, hvor jeg tæn-ker: “det havde nok været meget sundt, hvis der havde været lidt rotation”, siger hun, men påpeger samtidigt, at hvis hun får mulig-heden, tager hun meget gerne en omgang mere i Folketingets boksering.

– Jeg har ikke en færdig plan for mit liv. Jeg føler mig meget privilegeret, fordi jeg nu

i syv år har fået lov til at beskæftige mig med det, jeg brænder allermest for, nemlig politik: at forsøge at trække det her sam-fund i en mere bæredygtig og social-ret-ning. Det der med at få lov til at beskæfti-ge sig med noget, man synes er vigtigt, og så have stærke relationer til andre menne-sker, det er vel det, som hele livet hand-ler om. Jeg er næsten lige blevet 30, og jeg havde ikke nogen stor 30-års krise. Jeg gik faktisk lige en tur med en god veninde for-leden, og vi talte om, at vi har det sjovere nu, end da vi var tyve, og det er nok fordi, vi er blevet mere afslappede omkring det hele. Hvis det går den vej, har jeg ikke no-get problem med at blive 40.. eller 50 for den sags skyld.

Hun er afklaret med, at hun ikke skal sidde på Christiansborg altid, og at hun uanset udfaldet vil kunne kigge tilbage og være stolt over, at hun har været med til at mo-dernisere Enhedslisten og gøre op med

myten om, at Enhedslisten bare vil stå på sidelinjen med armene over kors. Hun luf-ter samtidig muligheden for måske at tage en ny uddannelse, når hun færdiggører sin tid i Folketinget og understreger, at hun i hvert fald skal blive i politik.

Vil du være tryg ved at efterlade Enhedslisten, som det ser ud nu?

– Ja, jeg synes, vi har en gruppe af nogle hamrende dygtige folk, så det er jeg helt tryg ved, siger hun og trækker vejret i en lille kunstpause:

– Og så er er det jo sådan, at ingen er uund-værlig… Heller ikke mig, siger hun med et drilsk smil.

Det der med at få lov til at beskæftige sig med noget, man synes er vigtigt, og så have stærke relationer til andre mennesker, det er vel det, som hele livet handler om.

RUSTSAMFUND

17

NR. 8 – 2014

Man skal ikke have læst mange blog-ind-læg og kronikker fra udvekslingsstudenter i Danmark for at konkludere, at vi dansker-ne bliver anset som meget indelukkede af folk, som kommer udefra. Vi vil helst ikke uopfordret starte en samtale med folk, vi ikke kender, og ser man sig rundt omkring i eksempelvis en dansk bus eller tog, vil man opdage, at alle sætter sig alene på et doobelt-sæde, hvis de kan komme til det. Det er måske også derfor, at der for nylig kom meget opmærksomhed på det fak-tum, at mange studerende, der er flyttet til Odense uden at kende nogen, føler sig ensomme. Men hvad er egentlig grunden til denne indelukkethed?

Poul Hjortbøl opdagede, ligesom mange før ham, hvor svært det er at stifte nye be-kendtskaber i Danmark – og hvor svært det er eksempelvis at finde kærligheden, hvis man ikke bryder sig om netdating. Der-for stiftede han events4singles, som er en hjemmeside, der jævnligt arrangerer store

fester og andre begivenheder for singles, hvor folk så mødes på afslappet vis, hvor de ikke har forpligtet sig til andet end en sjov aften. Brugerne på hjemmesiden kan desuden internt arrangere små-arrange-menter, hvor de mødes til biografture, mu-seumsbesøg eller fredagsbarer sammen. Selvom siden er for singler, behøver arran-gementerne ikke ende ud i kærlighed eller flirt – men kan også blot være en indgang til nye venskaber:

– Personligt synes jeg, det kan være svært det dér med datingsider – man skriver sammen og mødes til en kaffe, og hvis der så ikke er kemi, så er det ikke en særlig god oplevelse. Derfor syntes jeg, der manglede et forum, hvor folk kunne mødes mere uforpligtende og i afslap-pede omstændigheder. Og så startede jeg den her hjemmeside.

Startede som fredagsbarEvents4singler startede med at lave en fredagsbar, og her fandt Poul Hjortbøl

ud af, hvor mange forskellige slags men-nesker der var, som alle havde et fælles-behov for at komme ud og møde andre mennesker. Samtidig med at mange af dem syntes, det var for grænseoverskri-dende eksempelvis at mødes til en kaf-fe alene med en person, som de havde mødt over nettet. Poul Hjortbøl mener, at dette er en af grundene til den suc-ces, events4singles er blevet blandt dets medlemmer.

– Folk skriver inde på siden og spørger, hvem der ekesempelvis vil med på fugletur eller muse-umsbesøg. På den måde kommer de til at snak-ke med andre, som har samme interesser som dem selv. Det gør hele atmosfæren mere afslap-pet, og folk har ikke på samme måde parader-ne oppe, som hvis de eksempelvis skulle på en decideret date.

Og det er ikke nødvendigvis en forudsæt-ning, at man skal være på jagt efter kær-ligheden, når man opretter en profil på

VI INDELUKKEDE DANSKERE…Du har måske en forestilling om danskerne som et hyggeligt og imødekommende folkefærd, men prøv at sætte dig ved siden af en fremmed i bussen og start en samtale – eller dress dig op og tag på natklub alene, så opdager du måske noget andet… Den mentalitet vil Poul Hjortbøl lave om på med sin side events4singles.dk

Af Jakob Schjoldager & Sofie Caroline Rye WøhlkFoto colourbox

SAMFUND

NR. 8 – 2014

18 RUST

events4singler. Poul Hjortbøl fortæller en historie om en kvinde i Køge, der ikke kendte nogen andre mennesker i Køge. Hun havde følt sig ensom i lang tid, men gennem events4singles mødte hun såle-des møde andre jævnaldrene i Køge, som hun kunne ses med privat. Poul Hjortbøl påpeger, at internettet i sådan en situation er en vigtig kilde.

– Før i tiden ville man skulle lave et op-slag i en avis, og det gjorde det hele mere omstændigt. Med internettet kan du lyn-hurtigt stifte bekendtskaber og finde folk, som bor tæt på. På den måde er det ble-vet mere tilgængeligt at være social – for-di alle efterhånden går på internettet flere gange om dagen.

Events4parHjemmesiden events4singles er selvsagt kun målrettet singler, men Poul Hjortbøl har også åbnet siden op for events for par. Det kan nemlig også være et problem for par, der også ønsker at udvide deres net-værk, at finde nye bekendtskaber. Dette var en problemstilling, Poul Hjortbøl ger-ne ville tage hånd om, og derfor begyndte han hjemmesiden events4par.

– Hvis man som par er flyttet til en anden by, og børnene er fløjet fra reden, så kan det være svært at skabe nye kontakter. Mange par vil gerne møde andre jævnaldrene, som de kan ses med til middage og sociale begivenheder, og derfor opdagede jeg, at der var brug for sådan en hjemmeside.

Med siden events4par er Poul Hjortbøl glad for, at han kan binde folk sammen – også selvom de har fundet kærligheden. For ham er det vigtigt at skabe en atmo-sfære, der gør det naturligt for både par og singler at møde nye mennesker.

Københavnere er mere åbne end jyderNår det kommer til at være åben overfor at møde nye mennesker, er der stor re-gional forskel på, hvor i landet du kom-mer fra. Det mener i hvert fald marke-tingsansvarlig for events4singles.dk, Lene Bodnia.

– Jeg oplever, at københavnerne er mindre kri-tiske overfor at møde nye mennesker, end jy-derne og fynboerne er. Jeg tror, det har stor be-tydning, om du er fra en storby eller fra lan-det. Københavnerne er meget hurtige til at prø-ve nye ting af, også når det gælder om at møde

nye mennesker. Det er en mental forskel, der handler om, hvor åben man er.

Men selvom der er stor forskel på, hvor åbne danskerne er, så oplever både Poul Hjortbøl og Lena Bodnia, at der på hjem-mesiden er en fællesforståelse omkring af være åben. De personer, der opretter en pro-fil på henholdsvis events4singler og events-4par, har taget et aktivt valg om at sociale med nye mennesker. Det er det, der, ifølge Lena Bodnia, er grundlaget for succesen.

– Åbenheden er den samme for alle inde på si-den, folk har lavet et bevidst valg om at deltage i det her, og det gør, at det fungerer.Men selvom siden fungerer, mærker Lena Bodnia dog også i høj grad, at folk har svært ved at åbne sig i begyndelsen. Derfor har de lavet en funktion, der hedder ”Bo-dy-ordning”, som går ud på, at nye med-lemmer kan følges med et ”gammelt” med-lem til de første sociale begivenheder.

– Jeg modtager stadig forbløffende mange mails fra folk, der er generte over at skulle møde op til de sociale arrangementer alene. Derfor star-tede vi den her funktion, som er blevet en stor succes for vores medlemmer.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x148_2013.indd 1 8/20/13 11:05 AM

RUSTSAMFUND

19

ÅRET DER GIK

JAN

UA

R

FEB

RU

AR

MA

RT

S

AP

RIL

MA

J

JUN

IEbola-epidemien bryder ud i Guinea i Vestafrika og har siden spredt sig til flere andre afrikanske lande. Derud-over har der også været tilfælde af smittede personer i henholdsvis USA, Norge, Spanien og Sverige – indtil nu har den frygtsomme sygdom i alt ko-stet over 4.000 mennesker livet.

To kaskelothvaler strander ved Hen-ne Strand i Vestjylland.

Emil Thorup og Thomas Skov føder live på TV.

2014

Efter en folkeafstemning på den ukra-inske halvø Krim, erklærer halvøen sig for uafhængig af Ukraine – og ansøger herefter om optagelse i Den Russiske Føderation.

2-mandsgruppen Anthony Jasmin vinder X Factor.

Flight 370 fra Malaysia Airlines for-svinder sporløst fra radaren under en flyvning fra Malaysia til Beijing. Der er stadig ikke fundet spor efter flyet eller dets passagerer efter lang tids intensiv søgning.

Sangeren Basim vinder det Danske Melodi Grand Prix med sangen “Cli-che Love Song”.

Den danske kortfilm Helium, som er instrueret af Anders Walter, vinder en Oscar for bedste kortfilm.

Medierne spår, at Lars Løkke går af som partiformand for Venstre, men han snyder dem alle og bliver på po-sten.

Den spanske konge, Juan Carlos, meddeler, at han ønsker at abdicere – to uger efter indtræder hans søn, Feli-pe, som afløser af den spanske trone.

SF trækker sig ud af regeringen på baggrund af en intern strid i partiet vedrørende salget af DONG til det amerikanske selskab Goldman Sachs. Annette Vilhelmsen går samtidig af som formand for SF og overlader der-ved posten til Pia Olsen-Dyhr.

FIFA kårer Christiano Ronaldo som verdens bedste fodboldspiller.

En tidligere SE & HØR journalist udgiver bogen Livet, det forbande-de, hvor han afslører, at SE & HØR i flere år har haft en “tys-tys kilde”, som var ansat ved NETS, og der der-igennem jævnligt leverede private oplysninger om kendte til sladder-bladet. Tidligere chefredaktør for SE & HØR, Henrik Qvortrup, afbryder sin stilling hos TV2 og politianklages derefter af flere kendte, danske per-sonligheder, som føler sig krænket af dankort-overvågningen.

Melodi Grand Prix i København: Østrigs kandidat, Conchita Wurst, bliver vinderen af den prestigefyld-te sangkonkurrence med sangen Rise Like a Phoenix.

Mineulykke i Izmir, Tyrkiet: Flere hundrede arbejdere omkommer på grund af en eksplosion i minen.

SAMFUND

NR. 8 – 2014

20 RUST

Du har måske siddet med hovedet i bøgerne konstant det sidste år, boet på kollegium uden fjernsyn eller på anden måde ikke haft mulighed for at følge med i nyhederne . I så fald kommer der her en tidslinje over 2014, som kan gøre dig lidt klogere

Af Sofie Caroline Rye Wøhlk

JUL

I

AU

GU

ST

SE

PT

EM

BE

R

OK

TO

BE

R

NO

VE

MB

ER

DE

CE

MB

ER

Lars Barfoed går af som formand for De Konservative – han afløses af 42-årige Søren Pape.

Margrethe Vestager træder ud af re-geringen for at blive ny dansk EU-kommissær. Morten Østergaard ind-træder herefter som formand for De Radikale.

Karen Hækkerup træder ud af rege-ringen – og dermed også sin post som justitsminister, der herefter afløses af Mette Frederiksen.

Danmarks Radios nye dramaserie, 1864, som har været DRs dyreste dra-maserie nogensinde, har premiere. Serien får meget kritik – blandt an-det for ikke at holde sig tæt nok op af historien.

Anders Fogh-Rasmussen stopper som generalsekretær for NATO – Jens Stoltenberg afløser hans plads.

Nobels Fredspris går til den 17-åri-ge pakistanske skolepige Malala You-safzai og den indiske menneskeret-tighedsforkæmper Kailash Satyarthi.

Konflikten mellem Israel og Palæ-stina optrappes på ny, da Israel i juli indleder en landoffensiv i Gaza.

DSB indfører rygeforbud på perro-ner i hele Danmark.

Fodbold: Tyskland vinder VM over Argentina med resultatet 1-0 i finalen.

Malaysia Airlines mister igen et af deres fly – MH17 – denne gang til en jord-til-luft missil, angiveligt affyret af pro-russiske separatister i Ukraine. 298 personer mister livet ved den tra-giske ulykke.

Vincenzo Nibali vinder årets Tour de France.

Starbucks åbner filial på Syddansk Universitet i Odense

Folkeafstemning om Skotlands uaf-hængighed – det blev et nej, og Skot-land er dermed stadig en del af Stor-britannien

Danmarks Radio meddeler, at de på grund af budgetskæringer vil ned-lægge underholdningsorkesteret pr. 1. januar 2015.

13 år efter, at Tvillingetårnene styr-tede 11. September 2001, åbnede det nye One World Trade Center på 541 meter – præcis samme sted, som de oprindelige to tårne stod før terror-angrebet.

Årets julekalender på TV2 offentlig-gøres: Det bliver endnu en gang Py-rus – Alletiders julemand.

Midtvejsvalg i USA: Republikansk sejr – Republikanerne vinder begge kamre i den amerikanske kongres.

Den første ulv slår sig ned i Danmark.

RUSTSAMFUND

NR. 8 – 2014

21

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

PEBERNØDDER TIL JULEN

Ingredienser:125 gram blødt smør125 gram sukker eller 1 spsk. flydende sød½ dl. kærnemælk½ tsk. stødt ingefær½ tsk. stødt kanel½ tsk. hvid peber½ tsk. stødt kardemomme½ tsk. vaniljesukker½ tsk. bagepulver250 gram hvedemel

Sådan gør du: Pisk smør og sukker rigtig godt sammen og tilsæt derefter kærnemælken. Pisk da igen til luftig konsistens.

Sigt krydderierne og bagepulveret ned i massen og pisk igen. Sigt derefter hvedemelet ned i, og rør dejen grundigt sam-men.

Form massen i en kugle og kom i en skål, drys med lidt mel. Sæt den så på køl i en halv times tid.

Tag dejen ud fra køl, og rul dejen til en lang pølse i en fin-gers tykkelse.

Hug eller skær stykker af i ca. 1 cm.

Kom stykkerne på en bradepande, der er belagt med bage-papir.Bag i ovnen på 185-190 grader varmluft i 10-12 minutter.

Tag dem ud af ovnen, og lad kagerne køle af på et koldt bord.

Opbevar kagerne i lufttætte bøtter for at de holder sig sprøde.

– nemme og billige opskrifter til studerendeFoto af Denni Politowska

RUSTKULTUR

NR. 8 – 2014

22

– nemme og billige opskrifter til studerende

PÆREMUFFINS MED CHOKOLADE & KANEL

Ingredienser:2 æg120 gram sukker eller 1 spsk. flydende sød2 pærer2 dl. kærnemælk1 tsk. stødt kanel½ tsk. salt3 tsk. bagepulver200 gram hvedemel30 gram groft hakket chokolade

Sådan gør du:Pisk æg og sukker hvidt. Tilsæt kærnemælken og pisk igen. Skær top og bund fra pærerne (evt. også kærnehus) og blend til du får en næsten glat konsistens.

Tilsæt pærepuréen og pisk. Sigt de restende tørre ingre-dienser og tilsæt salt og chokolade. Pisk massen sammen en sidste gang.

Kom massen i smurte muffinforme og bag på 200 gra-der varmluft i 20 minutter. Serveres kort tid efter lune og lækre.

Velbekomme.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 21 år, blev udlært som kok i sommers og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har Facebook siden "udeboende - mad på SU" hvor jeg laver nemme og billige madretter. Jeg har også en instagram profil hvor jeg lægger mad relaterede billeder op "martin_ingildsen"

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det. Martin

Køkkentip:

Gem stumper og ender af dit rugbrød og franskbrød

og læg det i blød istedet for at smide det ud.

Kog det til øllebrød og server lunt til morgenmad

med en lille klat skyr på.

Rester af brød:

RUSTKULTUR

NR. 8 – 2014

23

RisengrødenEn dansk juleret, som børn, og ej at forglemme de voks-ne, der aldrig vokser fra at spise den søde grød, elsker at sætte skeen i med en smørklat og drysset kanelsuk-ker. Nogle spiser retten året rundt, men det er december-måned, risengrøden er dedikeret til. Vi skal dog til langt varmere himmelstrøg for at finde oprindelsesstedet, hvor grøden kogte første gang; nemlig i Mellemøsten. Da risengrøden blev taget ind i de danske stuer, blev det anset som en luksusspise, og det var kun de velhavende, der satte risengrød til nissen på loftet. I dag er risengrø-den blevet et folkeeje – og er en billig og nem ret at lave.

PebernøddenDanskerne kan ikke ene og alene tage patent på peber-nødden. Tyskland og Holland har, som i Danmark, tradi-tion for at spise den pebrede småkage op til juletid. Det danske navn stammer fra det tyske navn Pfeffernüssen. Pebernødden, honninghjertet og brunkagen er tilbage fra 1400-tallet, og er de nuværende madvarer, som kan spores længst tilbage i Danmarks historie.

MarguerittenMargueritten, som vi har tilbøjelighed til at forveksle med slægtsblomsten, af et mindre elegant navn, Hvid Okseøje, er Danmarks uofficielle nationalblomst. Det blev den efter en rundspørge blandt borgerne i 1987, hvor Margueritten vandt over mælkebøtten og anemo-nen. Har du været på cykeltur rundt på Danmarks lan-deveje, er du måske stødt på Margueritruten, der løber gennem hele landet, og som har et skilt med blomsten som vejviser.

Det gule smørøje har også en kongelig historie, da et smykke med blomstens motiv gik i arv fra Dronning Ingrids mor og sidenhen til Dronning Margrethe. Hvil-ket måske kan forklare, hvorfor Margueritten er dronnin-gens yndlingsblomst. I dag ser man ikke blomsten som et kongeligt mærke, men mere som et statementsmykke båret af mange unge piger, efter Georg Jensen lancerede en kollektion med Margueritten som motiv. Men men men. På trods af sin titel og tilknytning til kon-gehuset er Margueritten altså ikke særlig dansk, da den er importeret fra De Kanariske Øer.

(Bliv klogere på dit fædreland)

FÆNOMENER SOM DU MULIGVIS TROEDE VAR DANSKE...

Brunede kartofler, Margueritten, Mortens Aften og Caroline Wozniacki. Du får måske en association om noget dansk, når disse navne bliver nævnt i flæng. Men til trods for, at vi har stærke nationale følelser for vores madtraditioner, højtider og blomster, kan vi så tage patent på dem? Læs med og find ud af, om vores kære kartoffel rent faktisk har danske rødder.

Af Nanna Steen Sjørslev Illustrationer colourbox

RUST

NR. 8 – 2014

24KULTUR

Mortens aften Hvert år den 10. november er det Mortens Aften. En tra-dition i Danmark, hvor vi tager lidt forskud på julens fede måltider og serverer andesteg med sovs og kartofler. Men i følge traditionen er det faktisk gås og ikke and, man skal spise Mortens Aften, og personen man mindes hed ikke Morten – men Martin. Fejringen af Mortens Aften stammer tilbage fra Romer-riget i 300-tallet, hvor Biskoppen Martin gemte sig i en gåsesti, fordi han ikke ville udnævnes til biskop, men gæssene afslørede ham, og som straf besluttede han, at hvert år på denne dag skulle gæssene slagtes for deref-ter at blive spist. I år 1616 kom historien om Martin til Danmark, hvor hans navn dog blev ændret til Morten.

Kartoflen Sovs og kartofler er en god gammeldags sammensætning, der er velkendt i de fleste danske hjem, og som vi gerne ser alle undskyldninger for at kunne sætte tænderne i. Men selv kartoflen kan vi ikke tage patent på i Danmark. Den er hverken dansk eller europæisk – men der imod sydamerikansk, og den skulle først en tur forbi Spani-en, inden den lå i danskernes hænder. Først i 1700-tallet kom danskerne i gang med dyrkningen af den cirkelfor-mede rod, men der havde man ikke lært at koge den og betragtede derfor kartoflerne som det rene svinefoder. Vi er dog blevet mere dybtfølte over for den lille kartof-fel i dag, hvor den serveres til alle højtider med en ske-fuld sovs og et stykke kød.

ØlletCarlsberg, Tuborg, Fur, Albani, Ceres og Nørrebro Bryg-hus er alle danske bryggerier, der sælger øl herhjemme. Men vi har også mange øl importeret fra udlandet – så som den mexicanske Corona, den belgiske Hoegaarden eller den hollandske Heineken. Hvedeøllen Kronenbourg 1664 er fra Frankrig, men blev i 2008 købt af det danske bryggeriselskab Carlsberg Group.

Selve øllets historie går 10.000 år tilbage til Egypten, som var det første land, der begyndte at brygge øl. I Dan-mark kan man spore øllet tilbage til bronzealderen cir-ka 1300 f. Kr., her fandt man spor af øl i en skål sammen med liget af den historiske Egtvedpige.

Viggo MortensenRetten til at få dansk statsborgerskab i Danmark er en tilbagevendende diskussion blandt politikere og bor-gere. Til gengæld skal man ikke have medvirket i man-ge film, have skrevet mange sange eller udøvet mange sportslige præstationer, før danskerne ihærdigt trækker dansker-stemplet frem.

Ringenes Herre legenden Viggo Mortensen er et godt eksempel på vores kære nationalfølelse, da vi har taget patent på den amerikanske Hollywoodstjerne, fordi han har dansk blod i årene fra sin far.

Inden for sportsverdenen er vi svært stolte af Caroli-ne Wozniacki, hvis forældre begge er fra Polen. På mu-sikscenen finder vi den dansk-islandske sangerinde, Tina Dickow, og den dansk-grønlandske Julie Berthelsen, der dog begge er født i Aarhus, og Julie Bertelsen bor i dag i Danmark, mens Tina Dickow bor i Island.

RUSTKULTUR

NR. 8 – 2014

25

I den lille by Beldringe på Fyn ligger et hus, hvor julen er en helt særlig højtid, der betyder lidt mere end for mange. Der bliver nemlig pyntet op med julelys i en noget større skala end de fleste andre på vejen.

Af Jakob SchjoldagerFoto beldringejulelys.dk

NÅR JULEN BLIVER EN HOBBY

RUSTKULTUR

26

NR. 8 – 2014

Når vi endnu engang træder ind i decem-ber, begynder byerne så småt at lyse op med julelys, både i bymidten, men også ude i private hjem. I den lille by Beldrin-ge på Fyn bor Rene Andersen, og han ejer et par lyskæder, der er ud over det sædvandlige. Siden 2007 har han nem-lig brugt i hundredevis af timer på at be-klæde sit hus i LED-lamper fra kælder til kvist.

Til dagligt er Rene Andersen elektriker, og har derfor også den tekniske baggrund til at kaste sig over sådan en hobby. Han hav-de aldrig planlagt, at det skulle blive så omfattende, men i løbet af de sidste par år har interessen for at udbygge lysudsmyk-ningen taget så meget over, at den i dag tæller omkring 50.000 pærer.

– Egentlig er det bare stille og roligt vokset. Jeg kan godt lide at rode med elektronik-ken, så jeg synes, det er sjovt at gå og ud-vide det år for år. For mig er det produk-tionen, der er det sjove. Det er tiden op til december, hvor jeg går og roder med at få skabt nye figurer og få dem til at passe ind i systemet, fortæller Rene Andersen.

Allerede fra den 15. november begynd-te Rene Andersen så småt at sætte de før-ste lamper op til sin lysudsmykning. Men mange måneder før er han allerede be-gyndt på at overveje, hvad han kan gøre bedre til næste år

– Det er lidt tidskrævende. Jeg begynder allerede i januar måned at spekulere på, hvad jeg skal have op til næste år. Jeg be-gynder forarbejdet allerede i løbet af som-meren, og hvis jeg skal i gang med at bygge noget nyt, skal det også bestilles hjem, som regel fra Kina, fortæller Rene Andersen.

Musik til lysetIkke nok med de mange lysinstallationer, så har Rene Andersen kodet lyset så det blinker i takt til en række forskellige julenumre. Ef-ter en tur til USA fik Rene Andersen inspi-rationen til at sætte musik til lyset. Han be-gyndte derfor at søge på nettet efter dele, der kunne bruges, men uden held. Han fandt hurtigt ud af, at der ikke fandtes nogen fær-digproduceret dele, han kunne bruge, så han måtte i gang med at bygge det selv. Han kom også i kontakt med andre med samme inte-resse for julelys, både i Danmark og i ud-landet, og siden er lysinstallationerne på ta-get og græsplænen vokset hastigt år for år.

Lysene skal indstilles manuelt, så de blin-ker i takt til musikken. Så Rene Andersen sidder og indstiller hver enkelt, og det ta-ger et sted mellem 10 og 20 timer at pro-ducere 3 minutters musik, og med 7 num-re i kataloget, ligger der en del timers ar-bejde bag.

– Jeg har omkring 400 udgange, så er det jo lige med at finde ud af, hvornår de skal

tænde og slukke, så det passer til musik-ken, forklarer Rene Andersen.

Gennem sit arbejde kommer Rene Ander-sen en del på Teateret i Odense, hvor han også roder med store lysopsætninger. Der får han en del ideer, som han så skal hjem at afprøve selv. For Rene er det helt natur-ligt også at arbejde med elektronikken i sin fritid. “Hvad skal jeg ellers bruge min tid på” lyder svaret, når han bliver spurgt til sin store interesse for julelys.

Nærmest en attraktionPå Rene Andersens hjemmeside, beldrin-gejulelys.dk, har han lavet en udførlig teg-ning af området, med billeder af hvor man kan parkere, og hvor man ikke skal parke-re. Alt sammen for at skabe mindst mulig irritation for naboer og forbipasserende.

Og netop naboerne sidder i første par-ket, når Rene Andersen hver dag mellem 16.30 og 22 hele december måned tænder for lamperne. Men alligevel har Rene An-dersen endnu ikke fået nogen klager.

RUSTKULTUR

NR. 8 – 2014

27

– Det kan ikke undgås, at naboerne kan se det lidt. Men det, der generer mest, er bili-ster, der ikke kan opføre sig ordentligt, for-di de parkerer i naboernes indkørsler. De, der bor overfor, er dem, der er mest gene-ret af det, men det giver ikke store proble-mer for dem. De har køkken ud til mit hus, og der kan jeg da af og til se, at de har køk-kenet linet op med gæster, der skal se ly-set på mit hus, fortæller Rene Andersen.

Når man som Rene Andersen bruger så me-get tid på juleudsmykningen, så bliver det nærmest en attraktion. Der har de sidste par år været publikum fra både Sjælland og Jyl-land. Naturligvis skaber det også en del op-mærksomhed bland de lokale på Fyn.

– Når jeg kommer rundt i Odense som elektriker, er der da også flere der spørger til, om ikke det er mig, der har pyntet mit hus med julelys. Mange er imponeret over, at det kan lade sig gøre, og at nogen gider tage sig tid til det, forklarer Rene Andersen

Foruden naboerne, er der flere faste gæ-ster, der årligt tager turen til Beldringe for at se hvilke nye påfund, Rene Andersen har gjort netop det år.

– Der er også et plejecenter, der er begyndt at have deres beboere med herud i en lille bus flere gange i løbet af december. Det, sy-nes jeg, er meget sødt. Ellers er der nogle, der er kommet fast de sidste 3-4 år.

Det kan naturligvis ikke undgås, at tanker-ne falder på elregningen, når man ser de mange tusinde pærer, der pryder facaden på det lille hus. Det er også et spørgsmål, Rene Andersen bliver stillet ofte, men til manges overraskelse er prisen ikke så høj, som man kunne tro.

– Det er ikke fordi, det er så dyrt. Hvis man tænder alt lyset, så bruger det 4.000 watt, men fordi det ikke er tændt hele tiden, men blin-ker i takt til musikken, så bruger det ca. 1.100 watt i timen. Det giver omkring 650 kroner for sådan en december-måned. Så strømfor-bruget på lyset er ikke så stor, det er indkøb af lamper, der er den store udgift for mig.

Men selvom det koster både på El-regnin-gen og nye LED-kæder i ny og næ, så sy-nes Rene Andersen ikke, det er for dyrt.

– Det er jo min egen lille hobby. Alle hob-byer koster jo et eller andet, og man kan

sige, så må jeg jo arbejde lidt ekstra for at få råd til det, som det koster.

Lyset er tændt fra 16.30 til 22 hver dag fra den 1. december og frem til den 28. Tids-punktet kan dog variere lidt, afhængig af hvor mange mennesker der er, og der-for råder Rene Andersen til altid at tjekke hjemmesiden, inden man tager afsted for at se lys showet.

Nu bliver det ikke størreSiden 2007 har Rene Andersens lysopsæt-ning vokset hvert eneste år, med flere og større figurer og anordninger, men det er ved at være slut.

– Jeg tror ikke, det bliver større. Der er ved at være pladsmangel. Men hvis der er no-gen, der kommer og forærer mig et stort hus langt ude på landet, hvor der er noget mere plads, så vil jeg være lykkelig, for der kan ikke være mere. Jeg er ved at have nået et maks, så nu skal det bare passes ind så, det kører bedst muligt.

Men selvom Rene Andersen ikke selv byg-ger større, så får han plads til nye figurer og nyt teknik ved at sælge det gamle vide-re til andre rundt om i Danmark med sam-me interesse for lys figurer som ham selv.

– Jeg har lavet en del teknik, figurer og lys, som jeg faktisk har solgt videre de sidste par år. Jeg har solgt en del af det til en fra Sønderjylland, der også gerne ville lave lidt, og på den måde lever det videre et andet sted.

RUSTKULTUR

NR. 8 – 2014

28

Z(max 1 billet pr. person pr. aften)

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

Byt denneKlip-Ud-Billet til

5 stk.GRATIS

Husets Shots

Caribbean bar

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS(max 1 billet pr. person pr. aften)(max 1 billet pr. person pr. aften)

I 1986 var det dynamitdrengene, der char-merede danskerne med fodboldtricks. I 90’erne var det Richard Møller Nielsen, Bjarne Riis og Anja Andersen, der fik os til at flagre med klaphatten, men de seneste år har det været håndboldherrerne, der har haft danskernes udelte opmærksomhed. De har gjort dansken til en frygtet mod-stander på diverse håndboldbaner, og de har hentet flere guld- og sølvmedaljer hjem til danskernes trofæ-hylde.

Gummisåler, der hyler mod et halgulv og voksne mænd, der kaster sig frem og

tilbage over banen i jagten på håndbol-den. Nogen rynker på næsen og synes, det er latterligt, når flere tusind menne-sker samles i Boxen for at gjalde med på Der er et yndigt land, tylde fadøl og (for nogens vedkommende) hvine, hvis Jesper Nøddesbo så meget som viser en ankel.

Men tallene taler deres tydelige sprog: De danske håndboldherrer har over 200.000 fans på Facebook og mere end 2 millioner danskere så med, da TV2 dæk-kede EM-slutrunden sidste vinter.

Hele Danmarks hjemmebaneNetop TV2 er danskernes ven under be-givenheder som disse. Til januar rykker det faste hold igen ud med den helt store sendevogn, for at give danskerne det, de vil ha’: Dramatiske håndbold-fights, kon-kurrencer, grin og personlige beretninger fra dem, vi tror, vi kender så godt: Mikkel Hansen, Anders Eggert, Hans ’Majestæt’ Lindberg og alle de andre.

– TV2 har altid været gode til at dæk-ke de her events, og udtrykket “Hele Dan-marks hjemmebane” er blevet et banner-

Danskheden ligger i boldens hule hånd

Til januar går de danske fløjhelte, kanonarme og skruekonger endnu en gang på banen, når der afholdes VM i Qatar. Og mon ikke også den danske befolkning står klar med opbakning og goodwill, som de plejer, når de danske håndboldvikinger igen kommer til at dominere både TV, radio, internet og avisforsider.

Af Sarah Bech Lundegaard

RUSTKULTUR

NR. 8 – 2014

30

føre på TV2-sporten, forklarer Bent Nye-gaard, der har kommenteret håndbold for TV2 i mange år.

Ifølge Bent Nyegaard er TV2’s dækning af håndboldslutrunder, og sport i det hele taget, karakteriseret ved forsøget på at samle nationen. Og skæver man til seer-tallene er der ingen tvivl om, at de har suc-ces med det. Ifølge den erfarne kommen-tator er opskriften helt enkel:

– Vi gør det ved at prøve at finde et mix af seriøsitet, faglighed, sjov og spas. Vi for-søger at finde en formel, så hele familien synes, det er hyggeligt at se det danske landshold. Samtidig prøver vi at involve-re seerne i vores dækning med blandt an-det konkurrencer på de sociale medier.

InvolveringIfølge Bent Nyegaard er det selve kampen, der er det bedste TV, men han slår samti-dig fast at det i høj grad også handler om aktørerne. Derfor fokuserer TV2 også me-get på de danske profiler.

– Alt tyder på, at man involverer sig mere, når man ved en lille smule om, hvad det er for nogle mennesker, der er på ba-nen. Folk skal vide noget om, hvem det er, der løber rundt på banen, eller for den sags skyld hvem det er, der træner eller kom-menterer spillet, lyder det fra kommenta-toren, der har måtte ofre sit karakteristi-

ske, hvide overskæg, da Danmark tog guld med hjem. Både i 2008 og 2012.

Selvom mange af de danske håndbold-spillere også har masser af skæg og hår på hovedet at give af, har de aldrig måt-te ofre det i vindereuforiens tegn. Til gen-gæld stiller de veloplagte op til timelange pressemøder, hvor der ikke kun fokuseres

på deres spil, men også i høj grad på de-res privatliv og de sociale aktiviteter, der er internt blandt spillerne under slutrunder.

Den danske befolkning har takket være medierne, fået et helt særligt tilhørsforhold til de danske håndboldherrer, der velvilligt deler ud af sjove historier, viser deres play-lister frem og snakker om skostørrelser. Vi får lov til at komme helt tæt på krigerne.

Mads Christiansen har med et 3-tal på ryggen været med på landsholdet siden 2007, og han har lært at leve med den in-teresse, der er omkring ham. Selv det fak-tum, at folk tror, de kender ham og har en mening om ham:

– Det er ok. Det er jo noget, vi selv har væ-ret med til at bestemme, og vi vælger også selv, hvor grænsen går. Det kan jeg sagtens acceptere, så længe man ikke går helt ind under huden og vil vide, hvad der sker i mit hjem eller med min datter. Så jeg sy-nes, det er rigtig fint, og vi er vant til at give noget af os selv. Det skaber bare et bedre tilhørsforhold, lyder det fra den 28-årige højre back.

“Alle elsker håndboldherrerne”Avisoverskrifter som ovenstående, Der er et yndigt Landin og Lækkert! Eggert, er endnu et bevis på danskernes stolthed og opbakning til herrelandsholdet. Men det er ikke kun sjove og hyggelige skulderklap, der bliver bragt.

Kasper Søndergaard oplevede under en slutrunde kritik for både sine præstationer på banen, og for de beslutninger, han tog uden for spillet. Han måtte høre på ankla-ger om, at han var lavet af glas, og så var han desuden en dårlig far:

–Da jeg kom hjem fra den slutrunde, havde jeg behov for bare at være alene sammen med min familie. Det var hårdt, at der var så stort fokus på mit privatliv, fortæller den rutinerede håndboldspiller, der dog har accepteret dækningen som en del af gamet.

Ifølge den 33-årige håndboldspiller kan de lange pressemøder under slutrunderne til tider blive lidt trivielle, men han stiller gerne op og svarer på spørgsmål om, hvad

spillerne laver socialt og hvem, der har den lækreste kæreste.

– Jeg vil gerne bidrage, for vi er jo af-hængige af, at der er nogen, der har lyst til at se os. Derfor vil vi gerne give noget af os selv og dermed bevare den popularitet, vi har opnået, fortæller Kasper Sønderga-ard, der har været med på landsholdet si-den 2004 og blandt andet oplevet to OL.

Bent Nyegaard understreger også, at håndboldspillernes åbenhed har skabt me-get mere goodwill hos de danske seere og håndboldinteresserede og kombineret med de seneste års resultater har medaljemag-neterne altså fået en helt særlig plads i dan-skernes hjerte.

FAKTA OM HÅNDBOLD:Håndbold er en dansk opfindelse, og det var Holger Nielsen, der udgav spillets første regelsæt i 1906.

Spillet blev olympisk disciplin i 1936.

En håndboldbane er 40 meter lang og 20 meter bred.

Gennemsnitshøjden på det danske herre-landshold er 1,93, og gennemsnitsvægten er 96 kg.

Herrelandsholdets nuværende træner er islandske Gudmundur Gudmundsson.

Herrelandsholdet vandt guld ved EM i 2008 og 2012 og sølv ved VM i 2011 og 2013, samt sølv ved EM i 2014.

Landsholdet er i dit TV igen til januar, når VM i Qatar går i gang d. 15. januar.

Vi er jo afhængige af, at der er nogen, der har lyst til at se os. Derfor vil vi gerne give noget af os selv og dermed bevare den popularitet, vi har opnået.

Det er jo noget, vi selv har været med til at bestemme, og vi vælger også selv, hvor grænsen går. Det kan jeg sagtens acceptere, så længe man ikke går helt ind under huden og vil vide, hvad der sker i mit hjem eller med min datter.

RUSTKULTUR

31

HVAD SKER DER HER JULEAFTEN?

Juleaften opleves for de fleste af os som en aften med familien, hvor man sidder rundt om et pyntet bord med varm andesteg og kartofler, og får en dans om juletræet. Men der er nogle mennesker, som på grund af arbejde eller andre omstændigheder ikke holder jul på traditionel vis

Af Nanna Steen Sjørslev & Illustrationer colourbox

STATSFÆNGSLET SØBYSØBORGGør I noget ekstra i juletiden for jeres medarbejdere og indsatte?– I juledagene køber køkkenpersonalet ekstra ind, og de ansatte spiser med de indsatte, så de får en social aktivitet og fejrer julen sammen. Derudover holder vi julebanko og julehygge – nogle klipper julepynt.

Hvordan fejrer I den 24. december? – Om dagen bliver der holdt en julegudstjeneste, men der har ikke været meget deltagelse fra de indsatte, men de får stadig tilbuddet. Om aftenen deltager personalet i julemid-dagen med de ansatte. I løbet af december har personalet fået tilsendt gaver fra de indsattes familier, som de opbe-varer til juleaften. De ansatte sidder med, når de indsatte får gaverne, så de kan se, hvad de får.

Er der færre medarbejdere på arbejde juleaften?– Det er det samme antal medarbejdere, der er på arbejde juleaften lige som på almindelige hverdage. Der er en del af vores indsatte, som er hjemme hos deres familie i julen, omkring 30-35, men kun dem som har udgang.

Lars Skjødt Vinther, fængselsinspektør.

ODENSE ZOOLOGISK HAVE Gør I noget specielt for dyrene juleaften? – Nej det gør vi ikke, vi personificerer ikke dyrene på den måde. Men vi har gratis adgang for gæster den 24. decem-ber, og den første lørdag i januar kan folk komme og afle-vere deres juletræ, som så kommer ind i dyrenes bur for at aktivere dyrene.

Er der folk på arbejde juleaften? – Nej det er der ikke. Der er selvfølgelig et beredskab, som står klar til at træde ind, hvis der skulle være noget.

Lea Wulf, kommunikati-onsmedarbejder i Oden-se Zoo.

32 RUST

NR. 8 – 2014

32TUMULT

DSB Togene kører efter lørdagsplanen juleaften, der togmæssigt er den mest stille aften på året. Til gengæld er der travlt hos DSB i dagene op til – og efter juleaften, hvor mange skal hjem og fejre højtiden.

Gør I noget for at tilgodese jeres medarbejdere, der arbejder ju-leaften? – Personalet, der er på arbejde juleaften, får altid en hilsen fra ledelsen i form af en pakke, der kan forsøde arbejdet, mens resten af landet juler. Men togene holder ingen pau-ser juleaften, da folk skal kunne komme frem og tilbage.

Karin Ryø Borberg, journalist DSB

H. C ANDERSEN BØRNEHOSPITAL I ODENSE Hvad sker der hos jer juleaften?– Juleaften bliver der dækket pænt op med dug på bor-det, og børnene får en hel traditionel julemenu. De børn, der er indlagte, får alle sammen en gave, der passer til de-res alder. Afhængig af patienternes helbred bliver der la-vet aktiviteter som sang i løbet af aftenen. Afdelingen H3, som jeg arbejder på, plejer at være sammen med afdeling H4, så vi er lidt flere om at fejre julen. Alle, der overho-vedet har mulighed for at komme hjem, vil jo gerne hjem og holde jul, men det er ikke alle, der har den mulighed. På den måde er det ofte dem, der er meget syge, som er tilbage juleaften, så det kan være begrænset, hvor mange aktiviteter vi kan lave.

Gør I noget særligt julet i december måned?– Hver dag i december, på min afdeling, synger vi en jule-sang, som børnene vælger, og vi åbner dagens julekalen-der. Vi har også en julenisse, der fortæller børnene, hvad der er mulighed for at lave i dag. Det kan eksempelvis være, at vi skal pynte juletræet, eller at vi laver julekon-fekt med bageren i køkkenet. Der er fokus på, at børnene skal have så traditionel en jul som muligt, selv om de er indlagt på et sygehus.

Er I færre på arbejde juleaften?– Der er færre på arbejde, fordi der er færre børn juleaften. I vores afdeling er vi måske kun et par stykker, så derfor slår vi nogle af børneafdelingerne sammen. Som regel spi-ser sygeplejerskerne sammen med de indlagte børn og de-res familie, for at vise, at vi er sammen.

Pia Ann Østerby, pædagog på afdeling H3.

Hvad sker der hos jer juleaften? – Vi holder juleaften hvert år. Men vi er ikke interesseret i reklame, fordi vi allerede har flere gæster, end der er plads til. Dagligt har vi omkring 600 misbrugere, der kommer her, men til jule-middagen har vi kun plads til 100.

Julemiddagen på herberget begynder kl. 17, hvor der tra-ditionen tro bliver serveret and og flæskesvær, og der er pyntet op med julelys og adventskrans.

– Alle dem, der kommer, får en gave.

Der er altid fyldt op om aftenen den 24., og der er lang kø ude foran, hvor misbrugere står og venter på, at der bli-ver en plads ledig.

– Der er tale om folk med voldsomt stofmisbrug, som kom-mer, og de kan ikke sidde stille særlig længe af gangen, så når de rejser sig fra middagen, er der plads til at andre kan komme ind. Normalt bruger vi ikke frivillige, men det gør vi denne aften, hvor frivillige kommer for at hjælpe i køk-kenet og med servering.

Efter julemaden, der slutter kl. 18.30, bliver der igen stil-let an til almindelig café, hvor misbrugere kan sove i læ-nestolene, eller få hjælp af personalet. Her går det efter først-til-mølle princippet, så man skal være hurtig for at få en soveplads i lænestolene eller på gulvet i løbet af af-tenen og natten.

Claus Davidsen, ansat i herberg.

MÆNDENES HJEM PÅ VESTERBRO I KØBENHAVN

33RUST

NR. 8 – 2014

33TUMULT

Hvem, hvad, hvor:

Julemænd og nisserDet er ved at være den tid på året, hvor det pludselig giver mening, hvis du ikke kan finde din ene sok, eller alle dine nøgler pludselig ligger et sted, du ikke har lagt dem. Det er nemlig nu tid for nisser og julemænd, men hvordan er disse to figurer egentlig opstået? Læs med her og bliv klogere på de søde drillepinde

Af Sofie Caroline Rye WøhlkIllustrationer colourbox

Skibsnissen: Også kaldet Klabauter-

manden. Hvis han bliver be-handlet godt af menneskene, kan han forudsige storme, hvil-ket især var en gave tidligere, da

sømænd ikke havde det tek-nologiske udstyr, som de

har i dag.

Kravle- nissen:

Født i 1940’erne. Ikke levende nisse, den er lavet af katon, hvor-

for den blot er til pynt.

De forskellige typer af nisser:

Julenissen: Har sin oprindelse i 1836, da maleren Constantin Hansen

holdt julefest i Rom og kom på den idé at pynte op med julenisser. Siden har nis-serne i Danmark hørt med til julen som en fast tradition. I nogle hjem sætter

man sågar risengrød op på loftet til nissen, så den også kan tage del

i glæderne ved den søde højtid.

Julemandens hjem:Der har været mange forskellige

forslag til, hvor Julemanden bor, og det diskuteres til stadighed. Lande, der blandt

andre er blevet foreslået som Julemandens hjemland, er Grønland, Nordpolen, Tyrkiet, Finland og Rusland. I Danmark har der især været en udbredt accept af, at Juleman-

den bor på Grønland, efter Danmarks Radio i 1989 sendte TV-juleka-

lenderen “Nissebanden på Grønland”.

RensdyrJulemanden har ni rens-

dyr, som hjælper ham rundt med gaverne i kanen. De hed-der: Danser, Springer, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden,

Lyn, Rudolf (som er mest kendt for sin røde tud).

Myten om Julemanden:Julemanden er kendt for at være en små-

buttet ældre herre med hvidt hår og skæg, og som altid har det samme røde/hvide tøj på. Han har

en rungende latter, der lyder “ho-ho-ho”. Julemanden er officielt aldrig i dårligt humør – men han bliver skuf-

fet, hvis børn ikke er artige. Han rejser rundt juleaftens dag- og nat med sine 9 rensdyr, som transporterer ham i en kane lavet af træ og jern. Når han når frem til et hus, han skal aflevere gaver i, hopper han ned gennem skor-stenen. Her har børnene så enten hængt sokker op, som

Julemanden så putter gaverne i – eller også lægger han gaverne under juletræet. Nogle lægger end-

da gulerødder ud til rensdyrerne for at vise deres respekt for det hårde arbejde,

rensdyrerne gør.

Julemandens oprindelse:

Myten om Julemanden er delvist opstået på sagnet om den gavmilde

Sankt Nikolaus, som var biskop af den lille by Myra i nutidens Tyrkiet. Siden har rollen været hos forskellige andre, hellige mennesker, måske endda din onkel el-ler far én gang eller to, som forklædt

i rødt tøj har belønnet artige børn med gaver juleaften – og straf-

fet de uartige.

Nissens rolle:Nissen er en såkaldt husgud, som

har sin oprindelse i dansk, skånsk og nor-ske folkemyter. Nissen har sit navn fra det

danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev den kaldt Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, fordi nissens

primære funktion var at hjælpe til på de gårde, den boede på, og hvor den tilmed fungerede som en slags ånd for grunden. I dag er nissen primært forbundet med julen, men før eksisterede der både skovnisser, kirkenisser og gårdnisser. Ved juletid bærer nissen en rød, spids huer – og i nogle fortællinger har nis-

serne funktion som julemandens hjælpere. Når han ikke driller mennesker eller arbejder på

gården, kan nissen godt lide at ryge pibe og spille kort.

34 RUST34TUMULT

NR. 8 – 2014

Kirkenissen: Kirkenisser holder til på

præstegårde og i kirker, hvor de hjælper til med, at der er pænt

og rent. Dog er nissen ikke kristen, så den kan selvsagt ikke lide at høre Guds navn. Derfor flygter den også langt væk hver søndag, når kirke-

klokkerne begynder at spille til gudstjeneste.

Gårdnissen: Bor på loftet eller laden

på den gård, hvor den hører til. Her hjælper den med alt slags arbejde, dog er den sær-lig knyttet til hestene, som den

passer dagligt. Gårdnissen bor og arbejder altid

alene.

Skovnissen: Skovnissen er et nyere

medlem af nissefamilien, som lever i naturen og kun efterla-der mystiske spor af sig selv,

som ingen rigtig kan tyde. Skovnissen er 80 cen-

timeter høj.

Hemmelig nisse: Juleleg på diverse institutio-

ner og arbejdspladser, hvor man i hele december leger anonym nisse for en af sine kollegaer. Man kan så-ledes enten forkæle eller plage et af sine medmennesker helt lovligt

- dog afsløres det lige før jule-aften, hver der er nisse

for hvem.

Nissens udseende:

I menneskeskikkelse ligner nissen et 10-årigt barn på høj-

den, mens han i ansigtet ligner en gammel mand med skæg og rynket hud. Han går i slidt, gråt tøj og så

bærer han naturligvis den ka-rakteristiske røde hue på

sit hovede.

Coca Cola effekten:

Efterhånden tages det for givet, at Julemanden altid har det velkend-

te røde/hvide julekostume på. Men rent faktisk mener nogle, at dette tøj ikke er en

decideret del af Julemands-myten, som der imod oprindeligt havde grønt tøj på – farven på det traditionelle juletræ. Man mener såle-des, at Julemandens kostume, som det ser ud

i dag, er blevet standardiseret, efter Coca Cola i 1931 lavede første Cola-reklame,

hvor Julemanden var buttet, hav-de hvidt hår og rødt/hvidt

tøj på.

3 lande med forskellige

Julemands-traditioner:Julemanden i Frankrig:

I Frankrig kommer Julemanden på besøg natten til den 24. decem-ber. Han lægger dog her hverken gaven i sokken eller under juletræ-

et, han lægger det i stedet i skoene. Heldige er således den, der har sto-re sko – så kommer der en større gave.

Julemanden i Grækenland: I Grækenland får de ikke besøg af Julemanden den 24. december. De får til gengæld besøg af en anden gavmild herre, St. Brasil, som dog først kom-mer på besøg den 1. januar med gaver til børnene.

Julemanden i Island:Island har forskellige jule-traditioner alt efter, hvor du befinder dig

på Island. På Saga-øen eksempelvis, er det meget vigtigt, at bør-nene opfører sig pænt indtil jul, for ellers kommer Gryla

og Leppaludi, nissernes forældre og bortfører børne-ne. Til gengæld får de artige børn hele 13 ga-

ver hver juleaften; en for hver af de islandske dæmoner.

HvisSU’en ikke ræk-

ker til meget selvfor-kælelse i december, kan du

skrive til Julemanden på denne adresse, så får du måske en gave juleaften (HUSK ønskeseddel):

JulemandenJulemandens Postcenter

0900 København C

Kært barn – har som bekendt mange navne,

det gælder også for Julemanden. I Dan-mark har Julemanden sit navn, fordi jul er et

gammel nordisk udtryk for glæde. I gamle dage holdt man derfor jul for at fejre, at året vendte og ly-

set kom tilbage. Således er julen i Danmark faktisk op-rindeligt en hedensk fest – og ikke udelukkende en fej-ring af Kristi Fødsel. I England derimod, som Juleman-dens navn dér antyder, har julen udelukkende handlet om Kristi Fødsel. Ordet Christmas betyder Kristusmes-se. Her er, hvad Julemanden hedder i andre lande:

USA: Santa Claus, England: Father Christmas, Sverige: Juletompten, Norge: Julenissen, Ita-

lien: Babbo Natale, Tyskland: Weih-nachtsmann

Sætter- nissen:

Har eksisteret lige siden, man begyndte at trykke bøger. Sæt-

ternissen er lidt af en drillenisse, idet dens store lidenskab ligger i at snige småfejl ind i bøgerne

– på en måde, så det ikke bli-ver opdaget i korrektur-

læsningen.

35RUST 35TUMULT

NR. 8 – 2014

Vi er i december-måned, og julen er over os. I et virvar af gaveindkøb, lyskæder, julemarkeder og gløgg, glemmer vi måske nogle gange, hvorfor vi egentlig holder jul? Det er i hvert fald sjældent, at Guds navn rammer vores læber, når vi samles om bordet til æbleskiver, imens ”Last Christmas” af Wham! drøner ud af højtalerne. Alligevel stimer folk til kirkebænken og prædiken om Juleevangeliet, når kalenderen rammer 24. december. Men hvorfor nu det? Vi har mødt præst Nina Raunkjær til en snak om juletraditionen, men samtidig også til en snak om, at det er i orden at stoppe op og trække vejret i julestressen, og om hvordan biblen egentligt skal læses

Tekst af Fannie Isabel Couderc PrammingFoto af Jesper Hede

3636TUMULT

NR. 8 – 2014

RUST

Og det skete i de dage... Således indledes det, der for de bibelkyndige genkendes som Lukasevangeliets kapitel 2. For de fleste er ordene nok mere kendte fra præstens prædiken i kirken juleaften. Passagen med tilhørende 14 andre kapitler, går under det,

der er kendetegnet som Juleevangeliet. Fortællingen om, hvordan Jesusbarnet kom til verden, og julen fik sin anledning.

I dag har færreste unge en ugentlige kirkegang, men alligevel oplever kirken, at flere og flere folk stimer til juleaften, og ger-ne står ualmindeligt tæt, for at opsnappe lidt af de forkyndende ord. Men hvad er det så, vi finder i kirken? Ifølge Nina Raunkjær handler det om fællesskabet. Hun har siden lillejuleaften, den 23. december, 2007, været præst i Hørsholm kirke, nord for Kø-benhavn. Først og fremmest påpeger hun, at en ting, der trækker folk til kirken, er den musik og de salmer, der er en naturlig del af, hvad kirken tilbyder os.

– Musik er sproget uden ord, der kan nå os alle sammen. Det kan hjælpe os med at sige de ting, vi ikke kan finde ud af at sige til hin-anden. Det både i en vielsessammenhæng og i en begravelsessam-menhæng, hvor vi kan synge med eller lytte til musikken. Derfor er musik en vigtig del af alt det, der foregår her i kirken, fortæller hun.

Julen og dens sangHun forklarer, at kirken gennem hele adventstiden og i julen in-deholder mere musik, end den normalt gør. Der er mange salmer, som folk i julen forventer at høre.

– Musikken og salmerne fylder meget i julen på den måde, at der har vi noget, vi helt sikkert vil høre og synge. Det må vi tilgodese, for julen er en følelse, som ofte starter med de kendte ord og de kendte samler, siger hun. Hun påpeger, at de fleste familier alle-rede synger for deres børn, før de fortæller historier til dem. Der-for kommer musikken naturligt til os, og skaber glæde.

– Det er noget, der næsten bliver lagt ind med modermælken. De gamle, kendte samler er jo på en måde meget smukt naive. Grundtvig digter i ’Et barn er født i Betlehem’ så fint om det på en børnemåde, men det klinger så flot i et voksent sind og sjæl, for det minder os om noget, der var en gang, og om noget der er lige nu. Når vi synger salmer, sker det lige nu, at julen er hos os, og Gud inkarneres igen, bliver kød i os, kommer til os. Jeg tror, man mærker, at kristendommen kommer os ved.

Det er en traditionHun fortæller, at de sidste år oplevede så stort et boom i kirken, at de i år holder en ekstra Gudstjeneste juleaftensdag.

– Jeg tror helt klart, at folk kommer til kirken i julen, fordi det har vi altid gjort. Men også for at få noget af det, som vi fornemmer, man ikke selv kan skabe – og så for fællesskabet. For julen er også et fællesskab mellem os alle sammen.

Folk, der normalt ikke kommer, men også de, som normalt kom-mer, deltager i Gudstjenesten sammen, hvilket skaber en fantastisk stemning og et sammenhold. Samtidig tror hun, at mange vil føle, der mangler noget, hvis de dropper at gå i kirke juleaftensdag.

– Julen ligger så dybt i os, fordi vi har holdt den, siden vi var børn, og så er der alt det med hygge, som vi gerne vil have.

Det handler om at finde ro i kaosset“Julen varer længe, koster mange penge...”, synger vi i den kend-te julesang. Og netop dét, kan både skabe en uro og et kaos, hvor man lidt glemmer den søde stund, julen skal være. Derfor hand-ler det ifølge Nina Raunkjær om at stoppe op og finde den ro, der er et sted i det kaos, der nogle gange overmander os.

– Hvis man går ind til kernen i julebudskabet, så er det jo egent-ligt et budskab om at lige midt i kaos, der er freden – eller Gud. For Juleevangeliet er jo en kaotisk beretning. En beretning om, at en kejser, altså en verdenshersker, sendte folk ud på vandring, bare så han kunne tælle, hvor mange det var, han havde i sit store rige. Det fortælles jo så, at Maria og Joseph var med på vandring, og Maria var højgravid. Så sker det jo, at hun nedkommer under lidt kaotiske omstændigheder i en stald, beretter Nina Raunkjær fra det kendte Juleevangelium og forsætter:

– Det er det, vi nu er nødt til at forholde os til: At Gud kommer til syne i en fjern afkrog, i en stald, hos fattige mennesker. Og allige-vel kommer der jo så både hyrder, engle, og så har vi jo også be-retningen om de tre vise mænd, altså de veluddannede folk, der kommer fra en fjern egn. Det viser jo på en eller anden facon, dels at Gud kommer, når man mindst af alt venter det, og hvor man mindst af alt venter det. Og så viser det også, hvis man tolker ju-len i dag, at den kommer, uanset om vi er klar eller ej. Så hele det ræs, vi har været i, er unødvendigt, for når det bliver juleaften, så er det, som det er, og det er godt nok.

Julegudstjenesten giver et frirumI juletiden, hvor mange er pressede over at skulle præstere et godt måltid, store gaver og stemning, tror Nina Raunkjær, at folk, ved at gå i kirke, allerede har fået lidt foræret. For uanset, hvordan det bliver bagefter, Juledag eller 2. Juledag, hvis familien kommer op at skændes, så har vi sunget de gamle samler, og man har måske fældet en tåre i fred for dem, der ikke var med, eller for dem, der var der en gang; at begynde julen i kirken giver en ro.

– Jeg tror, at det her rum, hvor der er højt til loftet, og hvor vi sid-der mast ind mod hinanden i vintertøj, hvor det hele løfter, og det ikke er så langtrukkent, det giver noget. En eller anden form for ro, at vi nu er der. For julen er noget, der overgår os. Vi kan godt nogle gange tro, at vi skal skabe den selv.

Hun fortæller, at de hver jul, på Lillejuleaften den 23. december, holder en juleaften i Sognegården, hvor præsten, en organist, fri-villige og folk fra alle samfundslag deltager.

– Det er fantastisk at opleve en jul med nogle, man ikke kender så godt. Der kommer både overskudsmennesker og underskudsmen-nesker, og så er det sådan, at den, man troede, man gjorde noget for den aften, så pludseligt var vedkommende, der gjorde noget for mig. Det vendes op og ned i julen, hvem der er stærk, og hvem der er svag.

Julen og dens stressende stunderJulen er glædens fest, siger man. Alligevel mener Nina Raunkjær, at det er vigtigt, at vi tør tale om, at den også er stressende, og at det kan være hårdt at skulle præstere så meget, som vi forven-ter af os selv.

– Jeg synes, at julen, hvis man går ind til benet, er en hård tid, for der er jo et puslespil, der skal gå op. Jeg ville ønske, at vi alle sam-

37RUST

NR. 8 – 2014

37TUMULT

men kunne give lidt mere slip på præstationerne. Nedtone både gaveræset og præstationsræset.

Samtidig påpeger hun, at julen handler om at stå hinanden nær og hjælpe hinanden. Og måske også om at skrue forventninger-ne lidt ned.

– Bare det der med at have en enkelt klump honningdej liggende i køleskabet hele december, og så en gang imellem bage en plade for at mærke og dufte julen, og roen, der kommer af, at man står med en klump dej i hånden, men uden at man skal præstere ful-de kagedåser hele tiden. Og så bare kunne sige: “Det var det, det blev i år, men hey – vi var sammen.”

Vi kan tillade os at tolkeI Gudstjenesten sker Kristendommen. Det bliver et nu, i stedet for bare at være en død ting i en bog, mener hun. Det er også en af grundene til, at folk finder deres vej til kirken. Dens ord bliver fortolket og talt om, og er ikke længere blot en fortælling.

– Jeg tror ikke på Biblen, men jeg tror på det, Biblen siger om Gud, og den Gud, som biblen fortæller om. Så vil jeg gerne være med til at fortolke det. Når jeg holder en prædiken, er jeg nød til at sige, hvordan kommer Gud til os i dag? Hvad skal vi få ud af det? Løfte og lirke det ud, og lade det tale, for ellers kan det være lige meget.

Hun fortæller, at der er mange, der tænker, at man for at være kristen, må tro på hvert et ord, som Biblen skriver. Eksempelvis er der mange, der siger, at de ikke kan være kristne, fordi de tror på evolutions-teorien.

– Der er jeg da nødt til at sige, at det gør jeg da også. Men den før-ste skabelsesberetning er da en fantastisk poetisk udlægning eller fortælling om, at den første dag, der kom lyset, og hvad er det for et lys? Det er jo ikke solen, månen og stjernerne, det er livslyset eller Guds lys. For så at gribe tilbage til julen – det er det lys, som mørket ikke får bugt med, det var dét, der var der først.

Vi skal hele tiden tolke biblens fortællinger, og vi behøver ikke tage dem helt bogstaveligt, forklarer hun.

Biblen har bestandig aktualitetMen hvad er det så, der skal til i den prædiken juleaften, for at vi bliver fanget af den?

– Jeg tror, at vi håber på, at man kan mærke julen. Mærke at man selv er en del af det. Mærke stemningen, og at man bliver løftet langt tilbage i tiden, og måske også kastet lidt fremad, så der her nu bliver intenst. Så man siger: “Yes, det giver mening at være her”. At man føler, man hører sammen.

Alligevel tror hun, at folk helt traditionelt forventer at høre Ju-leevangeliet, hvilket de selvfølgelig imødekommer i kirken. Så handler det bare om at finde en indgang, der tillader os at sætte det ind i nutiden. Hun fortæller, hvordan hun et år spandt sin ju-leprædiken over en nyhed, der rørte os alle. En lille baby blev le-vende fundet i en Netto-pose på Falster. Det var lige omkring jul.

– Det var da på en eller anden facon fantastisk og spændende at se, om man kunne lave en eller anden parallel til, at der altså er nogle mennesker, der samler sådan et lille barn op, i forhold til at Guds søn selv var sådan et lille barn, som skulle ind i den skræm-mende verden, og også var afhængig af, at der var nogen, der tog imod. Balancen med at tage noget aktuelt ind til noget, som på en eller facon både er aktuelt og enorm gammelt, som julen er.

Den famøse prædikenJuleaften i år holder præsterne alle en Gudstjeneste i Hørsholm Kirke. Hvad den skal handle om, ved hun ikke endnu.

– Jeg må se, hvad der dukker op. Men folk håber på, at den ikke er kedelig. Det er et krav, man gerne vil leve op til. Jeg tænker, at kernen i julebudskabet altid er det samme. Det er vigtigt at sige, at der skete altså noget, så Gud er i verden, at han kom og gjorde sig menneske-erfaringer. Den der ydmyghed med, at han kom i det mindste, fordi man opdager, at i det mindste er det største, eller at der i afmagten er en helt anden form for magt. Altså at kærlighedens magt er den, der går lige ind igennem alt og alle. Som musikken kan kærligheden også helt ordløst gå ind over en helt masse grænser. Det er kristendom-mens styrke, at man aldrig bare kommer med en færdig-pakke, men man kommer med noget, der skal fortolkes, og tales ind i vores liv.

38 RUST38TUMULT

NR. 8 – 2014

ODENSE:Koncert: Carpark NorthMagasinet

4. december kl. 20.00

Entré: 275 kr.

Teater: Teater til salgTeater Momentum

4. til 20. december kl. 20.00

Entré: 60 kr.

Socialt arrangement: Kulturmaskinens julegallaMagasinet

19. december kl. 20.00

Entré: 50 kr.

Koncert: Von DüMusikhuset Posten

23. december kl. 20.00

Entré: 120 kr.

Julemarked: H.C. Andersen julemarkedDen gamle bydel ved H.C. Ander-

sens hus

5. til 14. december (dog kun fredag,

lørdag og søndag)

Entré: Gratis

SLAGELSE:Comedy: Christian Fuhlendorff: For at gøre en kort historie langSlagelse Musikhus

4. december kl. 19.00

Entré: 215 kr.

Teater: Nøddebo PræstegårdSlagelse Teater

5. december kl. 19.30

Entré: 142 kr. – 330 kr.

Socialt arrangement: Julefrokost – Ædedolkenes KlubSkipperkroen

5., 6., 12. Og 13. december kl. 18.30

Entré: 228 kr.

KOLDING:Teater: Nøddebo PræstegårdComwell Kolding Teater

7. december kl. 19.30

Entré: 150 kr. – 355 kr.

Julemarked: Koldinghus JulemarkedKoldinghus

6. og 7. december kl. 10 til 17

Entré: Gratis

Underholdning: Huxi Bach og Annika AakjærGodset

15. december kl. 20.00

Entré: 125 kr.

ESBJERG:Koncert: Shaka LovelessTobakken

11. december kl. 20.00

Entré: 170 kr.

Underholdning: Julebyen EsbjergTorvet i Esbjerg

1. til 23. December

Entré: Gratis

SØNDERBORG:Koncert: Magtens KorridorerSønderborghus

4. december kl. 21.00

Entré: 245 kr.

Teater: Nøddebo PræstegårdKoncertsalen Alsion

8. december kl. 18.30

Entré: 100 kr. – 340 kr.

KALENDER DECEMBER

39

NR. 8 – 2014

39TUMULTRUST

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER

Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejled-

ning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet.

Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank,

aviser, bøger, mad, rejser.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK