Rust magasinet marts 2014

MA

RT

S 2

014

LÆS OGSÅ OM: GUIDE TIL AT STARTE DIN EGEN VIRKSOMHED | SU-VENLIGE MADOPSKRIFTER | HUXI BACH, HENRIK AKSELBO M. FL. OM BEGREBET SUCCES | TEST AF VIN | VELKOMMEN TIL BETON TV | KALENDER | WWW.RUSTONLINE.DK

Vi er de to tryllestave i Harry Potter. Dem som Voldemort og Harry får.

Esben Bjerre

Monte Carlo

Foto

: N

all

e V

ikstr

öm

REAKTION 4 Leder

Rust ser på succes. Hvad er succes, og hvad skal der til for at opnå succes? Vi ser på forskellige vinkler af begrebet succes i dette nummer af RUST.

6 KlummeSucces på universitetet er noget, mange studerende kan nikke genkendende til.

SDU studerendes nye formand, Andreas Munk Jensen, tager i denne klumme begre-

bet succes betydning op i forhold til universitetsstuderende

SAMFUND 7 SDU Erhverv vil skabe vækst Artikel om SDU Erhverv, der vil skabe succes for de studerende – og vækst til virk-

somhed er.

8 Find modet til at skabe din egen succes! Soulaima Gourani har skrevet en bog om, hvordan man opnår succes.

10 Alle kan blive iværksætter Guide til, hvordan du starter din egen virksomhed.

12 Monte Carlo elsker radio De to radiokanoner Esben Bjerre og Peter Falktoft fortæller om deres succesrige ra-

laver radio til 500.000 lyttere hver dag.

26 Stressede studerende

KULTUR 18 Udeboende – mad på su I denne måned har vores kokkeelever Denni og Martin vist os, hvordan man kokke-

rere cremet blomkålssuppe og kyllingelår stegt med timian og citron.

20 Test af vinTest af budgetvenlige vine, som du kan drikke billigt til din pizza eller fest.

Derudover en ordforklaring, så du bedre forstår dig på, hvordan du læser markatet

på vinen.

28 Den søde succesMarie Stella Wibe Jedig

Julier Bugge

Guld og Løvenholdt

Huxi Bach

Henrik Akselbo

TUMULT 23 Fotoreportage

Kameraet som værktøj

36 Fjernsyn for dig Artikel om Syddansk Universitets TV-produktion ”Beton TV”, som produceres af

studerende ved Syddansk Universitet. Mød disse studerende her.

38 Kalender marts

INDHOLD 6

18

12

36

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x148_2013.indd 1 8/20/13 11:05 AM

RUSTREAKTION

2

NR. 2 – 2014

Rye WøhlkAnsv. chefredaktør

Vi starter alle på universitetet med en forestilling om, hvor vi en-der. Hvad enten vi studerer økonomi, psykologi eller medievi-denskab, gør vi det vel med et udgangspunkt i drømme? Drøm-me om en tilværelse, hvor vi er lykkelige, har et sikkert bagland og er succesfulde.

Netop succesen er noget, vi alle jager i et eller andet omfang. Men hvad er i grunden den succes?

Succes er et begreb, som vi måler os efter. Men samtidig kræver -

enhed. Denne måleenhed, dette begreb og denne følelse er, hvad vi i dette nummer af RUST har valgt at kigge på.

Du kan læse om, hvordan Monte Carlo-drengene ser på succes, og hvordan det er pludseligt at være allemandseje i Danmark. Du kan også læse om, hvordan forskellige danskere i forskellige erhverv ser på begrebet.. Handler det om følelser, anerkendelse eller penge?

For det er jo netop det, der er spørgsmålet. Hvad er succes, og hvordan måler man den? Selv her på RUST er vi uenige. Hvor

handler det for Fannie om anerkendelse fra sine omgivelser og økonomisk sikkerhed.

Jagten på succes kan være en farlig leg, hvilket vi har prøvet at fokusere skarpt på i vores artikel om stress. For i den uendelige stræben efter målet, kan bagsiden være, at man glemmer sig selv på vejen. Sikkert en følelse I alle kender fra eksamensperioden, deadlines og forventninger hjemmefra.

Foruden stress, er der også frygten for, at succesen fejler. At man dumper eksamen. At man ikke bliver det man gerne ville med den uddannelse, man er i gang med. Eller som i tv-programmet ”Selvoptaget”, hvor unge mennesker, der troede, de skulle være tv-stjerner, ender med at stå alene tilbage uden karriere eller pen-ge – men blot en fattig berømmelse.

Derfor skal det også være sjovt og trygt at jage succesen. Hvis man omgiver sig med gode venner, som de to iværksættere Anders og Kasper (Guld og Løvenholdt), Monte Carlo-drengene, de stude-rende bag Beton-TV eller drengene fra Mad på SU, kan det gøre det hele lidt lettere. Det er vigtigt, at man husker på, at vi et eller andet sted alle er i samme båd.

God læselyst og god jagt, husk nu at trække været ind i mellem.

Forsidefoto: Nalle Vikström

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // [email protected] Rosendahls Print – Design – Media

Fotograf: Jens Feveile

Udgiver Teknisk service

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt [email protected]

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Fannie Isabel Couderc PrammingAnsv. chefredaktør

Nanna Steen SjørslevRedaktør

Jacob SchjoldagerRedaktør

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

DEN SUBJEKTIVE SUCCES

På vegne af redaktionen 50%!udie- og

gerabatGælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort

Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

RUSTREAKTION

4

NR. 2 – 2014

Succesfuld uddannelse = hurtig uddannelse?

Klumme af Andreas Munk Jensen,

formand for Syddanske Studerende

Succes... Succes er et interessant ord, og med garanti også et ord, der optager mange af os her på universitetet. Vi må-ler os selv op imod vores hverdag, vores karakterer og må-ske endda vores facebook-væg. I hvert fald vores LinkedIn-

indblanding, hvilket også betyder, at man ikke behøver at

situationer fremprovokerer en ubehagelig mavekniben og i andre en brusende glæde.

Men sådan er det ikke, når politikere begynder at bruge or-det om vores uddannelser, evner og mentalitet. Desværre har

vi må nøjes med at drage konklusioner på basis af den sene-ste tids udmeldinger og initiativer:

meget snævert og som værende meget tæt relateret til gen--

ske Studerende kan nikke genkendende til. Vi ser ikke det at gennemføre på normeret tid som en alment gældende må-lestok for succes. Nok kan det være den målestok, som nog-le studerende vælger at bruge, og fred være med det – så er det jo netop et kriterium for succes for vedkommende. Men mange af os studerende, som de selvstændigt tænkende in-

karriere. Og her holder jeg med vilje fokus snævert på kar-riere, da jeg, sandsynligvis helt i tråd med ministeriet, opfat-ter vores uddannelsessystem som et springbræt, der først og fremmest skal sikre os en succesfuld karriere.

succesfuld tid under uddannelse til bearbejdelse af akade-miske tekster og forberedelsen af uhørt lange notepapirer til næste fem-timers eksamen med alle hjælpemidler.

Nej. Når jeg vurderer, hvad der for mig er en succesfuld tid under uddannelse, så er jeg nødt til at rette blikket mod de kompetencer, jeg kan se og høre er efterspurgt på det ar-bejdsmarked, som jeg mere end noget andet ønsker at besej-re og stige til tops i. Og de kompetencer, lige meget hvor gla-de vi er for vores uddannelser og universitet, trænes alt for ofte ikke i tilstrækkelig grad ved rent curriculære aktiviteter.

hvis vi ikke aktivt, i hvert enkelt studienævn, i den kommen--

som opstart af virksomhed, relevant studiearbejde, frivilligt arbejde og så videre, bliver meriterende på præcis lige fod med det ene sparsomt forberedte fag efter det andet, så en-der vi med alle at måtte bukke nakken for ikke at blive ramt frontalt og lige mellem øjnene af studiefremdriftsreformens

-de ambitioner.

og aktivt at kunne tilstræbe denne under vores studie, frem--

ri, der er som taget ud af George Orwell’s roman ”1984”, så er det nu vi skal stå sammen og sige nej.

I januar 2013 blev Syddansk Universitets for-skellige karrierecentre slået sammen til én stor enhed. SDU Erhverv samler i dag alle universitetets erhvervsrettede aktiviteter.

– Vi har forsøgt at forene de forskellige af-delinger, fordi de alle arbejder med virk-

-re teams, der hver står for deres område, fortæller Rikke Berg, der er chef for SDU Erhverv.

Centeret varetager blandt andet karrier-evejledning til de studerende, rådgivning af virksomheder eller kompetenceudvik-ling, hvor der tilbydes forskningsbaseret efteruddannelse til virksomhedernes med-arbejdere. Og ifølge Rikke Berg har æn-dringen styrket Syddansk Universitet:

– Ved sammenlægningen blev det mere en-tydigt, hvor virksomheder skal henvende sig. Førhen kunne vi risikere, at de ikke vid-ste, hvor de fx skulle slå et jobopslag op, og derfor bare lod det ligge i skuffen. Men nu har vi skabt én hovedindgang for virksom-hederne, som vi regner med, vil gøre det nemmere for dem, lyder det fra Rikke Berg.

Et forum for både studerende og virksomheder Lige fra studiestart til to år efter, bøgerne er lagt på hylden og de studerende dimit-teret, tilbyder SDU Erhverv vejledning for studerende.

– Vi forsøger at klæde de studerende godt på til arbejdsmarkedet, ved at tilbyde kar-rierevejledning gennem hele uddannelsen. Samtidig rådgiver vi omkring jobsøgning og yder hjælp til, hvordan de kan skrive et godt CV, siger Rikke Berg.

Også virksomheder har mulighed for at henvende sig til SDU Erhverv, samtidig med at SDU forsøger at opsøge så mange

virksomheder som muligt og formidler de studerendes kompetencer videre.

På den måde skaber SDU Erhverv et fo-rum, hvor virksomheder og studerende sættes i kontakt med hinanden.

– Mange virksomheder henvender sig, for-di de gerne vil have løst et projekt eller have en studerende i et praktikophold. Det sørger vi for at formidle videre, fortæller Rikke Berg.

Indtil nu har SDU Erhverv formidlet næ-sten 900 praktikker og projekter, og ifølge Rikke Berg er det vigtigt, at de studeren-de kommer ud i virksomhederne. På den måde får de chancen for at vurdere, hvad der forventes af dem, samtidig med at det kan motivere de unge mennesker.

Erhvervs ph.d.-ordningSDU Erhverv skaber samtidig alliancer mellem studerende og virksomheder, ved hjælp af en erhvervsph.d.-ordning.

Virksomheden Hydac ansatte, igennem et samarbejde med SDU Erhverv, Kirsten Frandsen, der har læst International Busi-ness Development på Syddansk Universi-tet. Med hendes kompetencer inden for for-retningsudvikling er hun med til at udvik-le Hydac. Virksomheden danner samtidig case som baggrund for hendes ph.d. afhand-ling. Erhvervsph.d.-ordningen har allerede vist sig at være en fordel for begge parter.

– Hun (Kirsten Frandsen, red.) har udfor-dret vores tilgang til innovation og forret-ningsudvikling. Det har givet os nogle nye vinkler og en større indsigt i os selv, som vi nu indarbejder i vores strategier i hver-dagen. Hun har bragt en masse teori ind på et niveau, der er anderledes end det, vi normalt arbejder på, fortæller Jens Hau-gaard, der er CEO i Hydac.

Også Kirsten Frandsen er glad for sit job i virksomheden:

– Det er rigtig godt, men det er selvfølgelig altid en udfordring, når en meget praktisk virksomhed får hardcore teoretikere inden for dørene. Men Hydac har været meget åbne og modtagelige. De har haft lyst til at følge op på nogle af de ideer, jeg har haft, fortæller Kirsten Frandsen, der stadig har to år tilbage i Hydac.

Vækst, vækst, vækstI Danmark har ikke alle virksomheder tra-dition for at ansætte akademisk arbejds-kraft, selvom undersøgelser viser, at der sker noget i produktiviteten, når akade-mikere kommer ud i virksomheder. Den forbedres.

– Akademikere er med til at udvikle nye -

ler markedsføringsmetoder, lyder det fra Rikke Berg, der forklarer, at et af SDU Er-hvervs mål er at skabe mere vækst og der-

Ifølge Rikke Berg, kan Syddansk Univer-sitet være med til at skubbe til væksten og skabe et bedre og større arbejdsmarked for akademikere. Hun peger bland andet på undersøgelser, der viser, at 28% af de aka-demiske dimittender er ledige det første år, efter de er færdiguddannet, og kalder det problematisk.

-re ordinære jobs, forklarer Rikke Berg.

For SDU Erhverv er det derfor vigtigt, at holde skarpt øje med, hvad virksomheder-ne søger og forventer af studerede og ny-uddannede akademikere.

SDU Erhverv vil skabe vækstSDU Erhverv bygger bro mellem de syddanske studerende og virksomhederne ude i virkeligheden. Her formidles blandt andet praktikpladser og studiejobs, samt gives vejledning til karrierevalg og ansøgningsarbejde

Af Sarah Bech Lundegaard

RUSTSAMFUND

NR. 2 – 2014

7RUSTREAKTION

6

NR. 2 – 2014

Soulaima Gourani er en af Danmarks førende erhvervskvinder, hvis ikke den førende. Hun er foredragsholder, virksomhedsråd-giver og formand for foreningen Global Dignity i Danmark. Måske har du allerede set eller hørt hende i diverse debatprogrammer, hvor hun uddeler lussinger og gode råd til det danske samfund?

størrelse.

– Succes er individuelt. Succes er ikke en endestation. For mig er det en følelse, som jeg kan mærke ved at det bobler nede i maven. Det er en blanding af entusiasme og energi. Der er fremdrift i tin-gene, og jeg føler en glæde, fortæller Soulaima Gourani.

– Jeg får en form for tunnelsyn. Jeg kan mærke, jeg bliver fokuse-ret og jeg kanaliserer al min energi. Når jeg har den følelse i krop-pen, så har jeg en succesfølelse.

For Soulaima Gourani handler succes om at gøre noget, som gi-ver mening. Noget som er større end hende selv, og som udfor-drer hende både fagligt og personligt.

Modstand blev vendt til succes

hun titlen Young Global Leader, og blev som den eneste danske erhvervskvinde en del af en organisationen YGL, som World Eco-

-ste over de 100 unge europæiske ledere, der er værd at holde øje med (2004, Magasin Courrier). Alt sammen inden hun er fyldt 40.

RUST mødte Soulaima Gourani til en snak om succes, modstand, hårdt arbejde og hendes nye bog Mod til succes


Men oddsene har ikke altid været med hende. I bogen Mod til Succes, fortæller Soulaima Gourani hvordan hun igennem hele sin barndom har mødt modstand fra undervisere, klassekamme-

-tede ind og ud af diverse ungdomsinstitutioner. Hun var på man-ge måder ustyrlig, men har hele vejen igennem været styret af en vilje og et drive. Hun var ikke til at slå ud; en fjeder, der blev ved med at rette sig ud og slå tilbage.

– Jeg har sommetider været ved at miste mit drive, fordi jeg ab-solut ingen opbakning har fået. Der er meget få mennesker, der har sagt: ’Jeg tror på dig’, fortæller Soulaima Gourani, der først nu er begyndt at føle sig taget alvorligt.

Hun er et sjældent eksempel på, hvordan man kan opnå succes, selvom oddsene fra starten er imod én. Hun håber, at hun med sin nye bog, Mod til succes, kan vise, at man kan komme langt, selv-om livet til tider har været svært og ydet modstand.

– Jeg vælger at være så personlig i min bog, fordi der er nogen, der fejlagtigt tror, at man kun kan få succes, hvis man ikke er traumatise-ret. Jeg prøver at fortælle, at al den modstand, der kommer i ens liv, kan bruges og vendes til noget positivt, forklarer Soulaima Gourani.

I dag er Soulaima Gourani fuld af energi og drive, som hun blandt andet bruger i sit forsøg på at forbedre det danske samfund.

– Jeg er engageret i samfundet og i verden. Jeg er dybt bekymret over den måde, vi driver forretning på og den traditionelle måde,

FIND MODET TIL AT SKABE DIN EGEN SUCCES!

vi driver offentlige virksomheder på. Be-kymret over den måde vi betragter borger-ne og de unge på, og bekymret over vores menneskesyn, fortæller hun.

I forbindelse med Young Global Leaders forsøger hun at udnytte sine platforme til at kommunikere ud til samfundet og beder til en ny og anderledes tænkning.

– Jeg prøver hele tiden at appellere til den nye moral, fortæller Soulaima Gourani, der er optaget af, at tilliden til erhvervslivet

fortjent til den, pointerer hun.

Oveni betragter hun sig selv som de un-ges ambassadør, når det gælder deres vir-ke i erhvervslivet.

– Jeg forsøger at få virksomheder til at for-stå, at ungdommen ikke skal italesættes el-ler bankes på plads. De skal have lov til at komme ud og være hvem, de er, med deres unikke egenskaber og måder at arbejde på. En stor del af den etablerede forretnings-verden ser de unge som dovne og ikke lige så dygtige, som de selv var, da de kom ud. De ser de unge som forkælede, men det er helt misforstået, lyder det fra Soualaima Gourani, der forsøger, at få virksomheder til at forstå, at det at være ung er en kon-kurrencefordel i sig selv. Ikke en ulempe.

– Som ung har man en masse forventnin-ger, og det er netop, hvad erhvervslivet har brug for. Selvfølgelig har de også brug for erfaring og rutine, men de unge kommer ud med drive og de har ingen begrænsnin-ger. Det er da en fordel!

– Glem ikke dine rødder, men husk at have vinger!Ifølge Soulaima Gourani bør ungdommen

i dag også i højere grad tage ansvar for de-res egen succes.

– Invester i bøger og viden! Køb bøger! Se at komme ud! Brug minimum fem år i ud-landet, inden du runder 35. Vi har brug for unge, der er globale, lyder apellen fra Sou-laima Gourani, der selv rejser meget og til daglig arbejder sammen med alle slags na-tionaliteter.

Og undskyldninger holder ikke. Soulaima Gourani er træt af dem, der undskylder sig med, at de ikke har råd til noget. Hun har selv levet på en sten, men købte bøger i stedet for lipgloss. Hun gør opmærksom

-le ny viden på:

– Hvis du ikke har råd til at investere i din

arbejde frivilligt og få erfaring. Man kan gøre så meget, hvis blot man ved, hvor man er på vej hen. Man skal aldrig give op! Det handler også om, hvor meget man vil det.

Hun understreger, hvor nemt det er, at få viden i et moderne samfund, hvor informa-tionerne bare står i kø for at komme ud via YouTube, internetkurser eller TED-talks. Når hun fx tager opvasken efter aftensma-

– I dag er der fandeme ikke nogen und-skyldning for ikke at vide noget om kvan-tefysik, hvis det er det, man vil. Tingene ligger derude!

– Og få dig et visitkort!Soulaima Gourani har aldrig ventet på no-get eller nogen. Det er ligger ikke i hen-des mentalitet. Hun har helt selv banet sin karrierevej.

HAR DU LYST TIL AT LÆSE SOULAIMA GOURANIS NYE BOG, MOD TIL SUCCES? Her får du chancen for at vinde Soulaimas nye bog. Du skal blot sende redaktionen en mail, med dit forslag til, hvordan du kan blive en succesfuld iværksætter.

Send dit svar til [email protected] senest den 20. marts 2014 og vi udvæl-ger de bedste besvarelser.Vinderne får direkte besked.

– Jeg har ikke haft succes og opbakning, så jeg har måtte skabe det hele selv. Jeg kunne

ikke fra nogen, men jeg venter heller ikke, fortæller hun.

Ifølge Soulaima Gourani bør unge menne-sker heller ikke vente på noget. Studeren-de bør selv gå ud og tage chancer, udvik-le kompetencer og skabe sit eget netværk. Hun oplever at studerende er af den over-bevisning, at det først er relevant at op-bygge et netværk, når de skal ud i prak-tik eller er færdiguddannede. Til det har hun kun ét svar:

– NEJ! Det er bare for sent at skulle ud og netværke, når man kommer i praktik. Det skal gøres længe før.

Hun forstår heller ikke, hvorfor mange stu-derende ikke har et visitkort.

– Jeg bliver så rystet! De studerendes svar er som regel, at de endnu ikke er ansat no-get sted. Men skal man da have en arbejds-giver til at give dig et visitkort? Og den næ-ste undskyldning er, at de ikke har noget at skrive på et visitkort. Men helt ærligt, har du en telefon? Har du en email-adresse? Hvis det handler om, at du gerne vil have

du gerne vil være. Der er så mange mulig-heder, lyder det fra Soulaima Gourani, der opfordrer alle til at blive bedre til at bran-de og markedsføre sig selv.

Så spørger man Soulaima Gourani, kom-mer succes ikke bare af sig selv. Det er op til én selv at skabe sin egen karrierevej. Det handler blot om passion, vilje og mod til det.

RUST RUSTSAMFUND SAMFUND

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

8 9

Du har sikkert hørt, at det danske samfund

en helt, hvis man starter sin egen virksom-hed op. Du har sikkert også hørt, at det bare kræver en smule mod, vilje og passi-on. Hvis du virkelig vil være iværksætter er der intet, der kan stoppe dig.

Men helt ærligt? Hvad skal der til helt lav-praktisk? RUST har undersøgt det for dig, så der ikke er nogen undskyldninger læn-gere.

Første trinHvis du drømmer om at starte din egen virksomhed er det vigtigt, du er realistisk. Du skal spørge dig selv, om din idé holder:

• Kan det laves?• Kan det sælges?• Kan det svare sig?

Hvis du har styr på disse tre spørgsmål, kan du roligt fortsætte drømmen, om at blive iværksætter.

Pas på!Du skal være helt sikker på følgende ting:

• Har en original idé, der ikke er set før?• Er din idé noget der interesserer dig og

noget, du for alvor brænder for?• Har du sikkerhed i form af økonomien?• Har du et præcist overblik over dine

kompetencer, og dine svagheder?

Når du med disse spørgsmål har spændt ben for dig selv og rejst dig igen, er du klar til at gå i gang.

Hvad skal ideen hedde?Måske var navnet det første, du fandt på? Måske er du stadig i tvivl? Men inden du kaster penge efter en numerolog, eller op-kalder det efter din hundehvalp, så tænk dig godt om.

• Find et unikt navn, der ikke er set før.• Kald din virksomhed noget, der er sigen-

de for dit produkt og din virksomhed. -

nenavn til din kommende hjemmeside.

Det, du ikke kommer uden omSkal du have en lovlig virksomhed i Dan-mark, er du nødt til at registrere dig.

• På virk.dk kan du registrere din virk-somhed og får samtidig et CVR-num-mer – Otte tal, så Skat altid kan komme efter dig

Økonomi. Det er altså ikke gratis at blive iværksætter og før der kan komme penge ud, skal der penge ind. Måske har du en

har du allerede tømt din børneopsparing

Alle kan blive iværksætterFor mange af os virker tanken om at starte en virksomhed op som et uoverskueligt projekt. Men i virkeligheden behøver det ikke være så indviklet. RUST giver dig her skubbet til at komme i gang

Af Sarah Bech Lundegaard og Jakob Schjoldager

THE ECLECTIC MONIKER

I MAGASINET Fredag d. 14. marts., Kl. 21.

Forsalg: 140 kr. / 120 kr. for studerende

Dørsalg: 160 kr. / 140 kr. for studerende

Billetter og yderligere info: www.kulturmaskinen.com

• Gå i banken. Forbered dig først rigtig godt og lav en forretningsplan, så du er realistisk, velargumenteret og tillidsvæk-kende, så din bankrådgiver får lyst til at kaste selv sin egen opsparing efter dig

Nu er du igangHar du først fået go fra banken sidder du virkelig i saksen. Du har lånt en masse pen-ge og nu skal de bare tjenes ind igen, så du ikke skal bo hos dine forældre resten af dit liv.

• Husk at markedsføre dit brand og din virksomhed. Fortæl folk om dit fede produkt, så der bliver skabt en interes-se omkring dig, du udvider dit netværk

• Hav altid et visitkort på dig, som du kan lægge hos bankmanden, numerologen eller journalisten

Så er der ikke længere nogen undskyld-ning! Gå ud og skab noget vækst!

Kilde: www.startvaekst.dk


NR. 2 – 2014

10 11

Foråret er kommet til Amager og humøret er højt, da vi møder ind i DR Byen mandag formiddag. Vi er taget to RUST redaktø-rer af sted for at møde de famøse Monte Carlo-drenge, Peter Falk-toft og Esben Bjerre. Begge er de kendt for at have snakketøjet i orden, når der diskuteres nyhedsstof i radioen. Med en selvtillid og evne til at se det humoristiske i alle ord og hverdagsvendinger,

I foyeren møder vi Peter, der har dagens frokost med i en brun pose fra Palæo. Han viser os hen på kontoret, hvor Esben allerede er mødt ind ved skrivebordet med Facebook på skærmen. Efter en kort præsentation og snak om Vinter OL, går vi alle op til de

Monte Carlo efter kl. 16 Når de to radiokanoner Peter Falktoft og Esben Bjerre forlader radiolokalet kl. 16 hver eftermiddag, er der ikke lagt op til efter-følgende evalueringer. Faktisk så skynder de to radioværter sig hurtigt hjem. For at arbejde videre.

– Vi går ud af studiet, tager overtøj på og skynder os hjem. Det et hurtig exit. Et ’Hej, hej, farvel og tak’. Så kan man nå hjem og se ’Dagen’ på DR2, fortæller Esben og starter en beskrivelse af hvilke programmer, der ellers bliver surfet rundt på, når han rammer hjemmet.

Først et nyhedsoverblik fra ’Dagen’ på DR2, til endnu et hurtig nyhedsoverblik kl. 18. Så bliver der tændt for Lorry, dernæst TV Avisen på DR1 og sidst Nyhederne på TV2 kl. 19.

Der hersker en tydelig enstemmighed hos de to radioværter om, at det primært er dét, der foregår efter, de er gået hver til sit fra DR Byen.

– Hvis vi ikke følger med i nyhederne, er det lidt ligesom at kom-me uforberedt næste dag. Vi er altid i en eller anden forberedelses-tilstand på programmet, siger Peter og understreger, at det ikke er en last. Tværtimod.

For på trods af de mange nyheder både på job og i hjemmet, bli-ver hverken Peter eller Esben trætte af at beskæftige sig med det aktuelle stof.

– Nyheder er den uendelige kilde til morskab. Vi nyder, det vi laver, så det er en blanding af fornøjelse og arbejde, siger Peter veltilfreds.

Privat på arbejde Det tætte samarbejde mellem Peter og Esben er ikke til at tage fejl af. Men fredagsøl og private aftaler skal man spejde længe efter i kalenderen hos de to drenge. Måske er netop dét grunden til den umiddelbarhed, der hersker i P3’s eftermiddagsprogram.

om alt det, vi snakker om i programmet, så tror jeg, at en del af energien ville ryge. For så har vi allerede vendt emnet én, to eller tre gange, siger Esben, og Peter fortsætter:

– Et eller andet sted, ser vi jo hinanden pri-vat hver dag. Jeg går hverken et tag op el-ler ned i toneleje, når jeg er sammen med Esben efter kl. 16. Jeg er ikke på et ’kolle-ga’ med Esben. Det er bare Esben. Der er ikke nogen, jeg har brugt mere tid med end Esben de sidste to år. Vi ser hinanden rige-ligt, griner Peter.

Tv vs. Radio Ifølge Esben og Peter er det en generel opfattelse blandt deres om-givelser, at deres radioudfoldelser kun er opvarmning til, at de en

Monte Carlo elsker radioDe er kendt for at skabe røre og latterkramper hos deres mange seere mandag til fredag mellem 14-16. Selv føler de sig privilegerede over at kunne sætte deres egen dagsordenen. RUST tog til DR Byen for at møde de jyske radioværter, Esben Bjerre og Peter Falktoft

Nyheder er den uendelige kilde til morskab.

Foto

: N

all

e V

ikstr

öm

SAMFUND SAMFUND

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

12 13

dag skal lave TV. Men sådan er det ikke, og bliver det nødvendigvis heller ikke, hvis det står til de to radioværter.

– Der er noget dejligt umiddelbart ved ra-dio. Der er meget lidt spildtid, siger Es-ben og tilføjer,

– Man laver noget i radioen på to timer, og så bliver det sendt i to timer. Hvorimod når man laver TV, bruger seks timers ma-teriale, som man så har brugt en måned på at optage.

Monte Carlo-drengene har derfor ligele-des ingen planer om at stoppe med deres radioprogram foreløbig. Programmet er nemlig, med sine 500.000 daglige lyttere, gået hen og blevet lidt af en succes. Spørger man radioværterne om, hvordan de kan le-vere den populære vare hver dag, skyldes det, at samfundet er fyldt med sjove hi-storier. Og at de selv sætter dagsordenen.

– Det er verdens mest egoistiske radiopro-gram. Alt er besluttet af os. Hvilket jo er et vidunderligt privilegium at have. Og inspi-rationen kommer direkte fra virkelighe-den, siger Peter Falktoft, mens hans mak-ker Esben supplerer:

– Man kan næsten ikke længere blive over-rasket over, at der sker nogle ting, som man kan forbløffe sig over. Når man sidder i weekenden og forbereder sig til radiopro-grammet og tænker, nu kan det næsten ikke blive skønnere. Så er der en fantastisk dy-repasser, der har skudt hovedet af en giraf.

Derfor, mener Monte Carlo-duoen, at de-res program i princippet kan leve for evigt. Fordi sjove historier og vinkler på sam-fundsmæssige problemstillinger, bliver ved med at dukke op.

”Virkeligheden er bare super fed på TV”Selvom Esben og Peter elsker deres job som radioværter og bruger det som deres pri-mære platfom, er de så småt begyndt at dukke op på skærmen hos ungdomska-nalen DR3. Dette blandt andet ved tv-pro-grammerne ”Monte Carlo elsker jøderne” og ”Monte Carlo elsker Putin”. Begge me-ner, at det er en god udfordring at lave TV til unge, der ikke gider se dansk TV og som ikke har et fjernsyn. Og så er virkeligheden bare super fed på TV:

– TV slår bare hårdere. Hvis man laver no-get på TV, som er en lille smule uden for det normale, er der rigtig mange reaktio-ner. Hvorimod man på radio kan slippe af sted med hvad som helst. Nogle af de ting, vi snakker om på TV, som er langt mindre kontroversielle end det, vi snakker om i radioen, får langt mere plads, fordi det er i fjernsynet.

Esben Bjerre og Peter Falktoft har lige væ-ret en måned i USA sammen med et TV hold, for at optage til programserien ”Mon-te Carlo elsker USA”, der bliver sendt i midten af marts på DR3.

Men selvom de to radioværter har været på farten og optaget TV hver dag i en må-ned, så er det samlede, klippede materia-le kun på få timers TV. Det kan godt fru-strere de to unge radiokanoner.

– Vi er så unge i TV, at vi stadig bliver sure og kede af det over, at vi kan lave noget TV, som vi selv synes er pisse fedt, og så bliver det klippet ud, lyder det fra Esben.

Som to står man stærkere Kan det virkelig passe, at to unge dren-ge kan være næsten uafbrudt sammen i to og et halvt år uden at rive håret af hinanden?

-spørgsmålet til jorden.

Esben dvæler lidt mere ved spørgsmålet og tilføjer, at de nogen gange kan være ueni-ge om et eller andet emne. Men Peter ta-ger hurtigt styret igen:

– Vi kan være lodret uenige. Men vi ender altid med at grine af hinanden. Fordi Es-bens holdning tit er så latterlig, at der ikke er andet end grin til overs, siger den lyshå-rede århusianer og fortsætter:

Det er efterhånden gået op for os, hvor meget indflydelse vi har, og hvor meget betydning det kan få, hvad man siger,

– Nu forholder det sig sådan, at jeg er et utroligt svært menneske at omgås. Jeg har et enormt temperament og et endnu større ego. Derimod er Esben et antistof af det, jeg er lavet af. I den forstand, at du ikke kan være sur på Esben. Det kan ikke lade sig gøre.

Helt enig er Esben ikke. Han mener dog, at det sagtens kan lade sig gøre at blive sur på ham. Men indrømmer, at de to drenge modspiller hinanden godt:

– Vi er de to tryllestave i Harry Potter. Dem som Voldemort og Harry får.

Men for Peter handler det ikke kun om tryllestave. Han uddy-ber sin taknemmelighed for at kunne få lov til at lave et program med en samarbejdspartner:

– Det er rart at have en at være sammen med. Man står lidt stær-kere, når man er to, end når man er en. Man kan bære lidt mere.

Du har sikkert set Facebookgruppen ’Rolf er REN’, eller hørt om den tidligere fodboldspiller Allan Simonsens pludselige popula-ritet i TV-programmet ’Vild med Dans’. Begge situationer er op-stået i Monte Carlos radiostudie i DR-byen, som udslag af en til-fældig undren. Eller måske nærmere en hurtig kommentar fra den ene radiovært til den anden. Spørger man de to observatører, så er disse situationer opstået fuldstændig ud af det blå. Uden over-vejelser eller planlægning. – Vi lever en meget diskret tilværelse. Vi tænker ikke synderligt meget over, hvor ting lander henne. Men det er efterhånden gået

det kan få, hvad man siger, lyder det fra Peter.

Han mener, at hele situationen med Allan Simonsen udelukken-de skyldes, at Esben og han en dag sad i Monte Carlo og undrede sig over, at ’Vild med Dans’ havde valgt at tage en ældre, pensio-neret fodboldspiller ind i deres program. Det, syntes de, fortjente

– Vores redaktør kom en dag ned til os, da ”Allan-stormen” ra-sede allermest, og viste os en hel bunke aviser, der alle havde Al-lan Simonsen på forsiden. Sidst en begivenhed ryddede alle for-sider, var 9/11, forklarer Peter, der desuden siger, at de ikke på noget tidspunkt har fået begrænsninger af deres overordnede, til at gøre og sige, hvad de har lyst til.

Det sætter både Peter og Esben stor pris på, da de mener, at det kan koste meget af originaliteten, hvis man begynder at tænke for meget over, hvad man må gøre og sige.

– Hvis man begynder at tænke for meget over, hvor ting kan ende, så bliver det sgu for konformt, siger Peter Falktoft og tilføjer:

– Det er lidt ligesom, når nogen pludselig får meget opmærksom-hed. Så begynder de at trække følehornene til sig. Et eksempel ser man hos dem, der pludselig får mange følgere på Twitter. De be-gynder at tænke for meget, over det de laver, og til sidst ser man kun neglebilleder.

Men det er ikke alle, der er vilde med Monte Carlos humoristiske sans og evne til at skabe opmærksomhed. Under hele Allan Si-monsen-affæren var der i særdeleshed, ifølge Peter, særligt én be-stemt gruppe, der virkelig var utilfredse med Monte Carlos mu-

– Den kerne af TV2 og DR1 seere, er det mest raviale, vi overho-vedet har at byde på herhjemme, lyder det fra Peter, som deref-ter tilføjer:

– Glem Lars Hedegaard og Yahya Hassan de har ingenting på de der 56 årige mennesker fra Esbjerg, der sidder hjemme i Chester-

-ge dig ud med.

– Når den tredje verdens krig kommer, så er det dem og ikke hjem-meværnet, vi skal køre ud i forreste geled, fordi de overgiver sig ALDRIG, siger Peter.

Radiomakkerparret er dog enige om, at det er fedt at få reaktioner, for det man laver. Og de har ikke tænkt sig at stoppe på grund af trusler fra generation ’Vild med Dans’.

Efter interviewet følges vi med værterne ned til P3’s afdeling, hvor billeder af drengene selv – samt et par af Rolf Sørensen – hærger radioværternes kontor. Og her i disse omgivelser tager vi afsked med Monte Carlo, der nu har travlt med at forberede da-gens program kl. 14.

HVIS du vil se eller høre mere til Monte Carlo, så tænd for radio-en alle hverdage fra klokken 14 til 16 på P3. Eller se med på DR3 i midten af marts, når Peter Falktoft og Esben Bjerre springer ud som amerikanske TV-darlings i ’Monte Carlo elsker USA’

Når man sidder i weekenden og forbereder sig til radioprogrammet og tænker, nu kan det næsten ikke blive skønnere. Så er der en fantastisk dyrepasser, der har skudt hovedet af en giraf.

Vi er de to tryllestave i Harry Potter. Dem som Voldemort og Harry får.

Vi går ud af studiet, tager overtøj på og skyder os hjem. Det et hurtig exit. Et ‘Hej, hej, farvel og tak’. Så kan man nå hjem og se ‘Dagen’ på DR2.


NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

14 15

7 SPØRGSMÅL TIL PETER OM ESBEN:

Hvad er det første Esben gør, når han står op

om morgenen?

Sover videre..

Hvad hungrer Esben mest efter dagen derpå?

Rødvin – han får ikke tømmermænd. Han er fuldstændig forfærdelig at være om-kring.

Hvor mange sko har Esben?

6-8 stykker tror jeg.

Hvad laver Esben på valentinsdag?

Drikker hvidvin. Sådan en rigtig mormor-hvidvin, der river op i smilehullerne.

Hvad kan bringe Esbens pis i kog?

Dårlig service på restauranter og bureau-krati i lufthavne. Han hader virkelig, når der ikke er styr på tingene i lufthavne. Da kan han blive hidsig. Dårlig service kan pisse ham af.

Hvad gør Esben til en god radiovært?

Han er sig selv. Det lyder billigt, men det er der ikke ret mange, der er. Han er intel-ligent og uhøjtideligt. De to ting går me-get sjældent hånd i hånd…Og elegant! Esben har en medført evne til at heile overlevende fra anden verdens-krig lige op i hovedet uden, at de bliver sure på ham. Han har en unik evne til at slippe afsted med hvad som helst. Jeg ved ikke, om det er hans toneleje, eller måden han formulerer sig på. Han får bare aldrig gjort folk rigtig sure. Det er lidt mit lod. Han er så elegant. Og jeg misunder ham det rigtig meget.

Hvilke tre ting ville Esben tage med på en

øde ø?

Hahahah. Han hader sand. Han ville al-drig tage til en ø. Han hader natur. Infrastruktur og restauranter – han vil simpelthen lave øen om til Hong Kong. Han vil aldrig tage et øde sted hen. I Es-bens verden har alting døgnåbent. SoHo i New York – hele den bydel ville han tage med.

7 SPØRGSMÅL TIL ESBEN OM PETER:Hvad er det første Peter gør, når han står op

om morgenen?

Spiser noget sundt. Han går meget op i sin sundhed og sin kost. Der er ikke noget menneske, der går mere op i, om der er fri-ske blåbær eller noget pisse skyr.

Hvad hungrer Peter mest efter dagen derpå?

Da vi var i USA blev jeg sendt ned i lob-byen på et hotel i Las Vegas for at købe ni cheeseburgere. Som Peter så spiste i sen-gen. Så... Det er i hvert fald et af buddene.

Hvor mange sko har Peter?

Flere end jeg kan tælle til.

Hvad laver Peter på Valentinsdag?

Jeg tror ikke, han ved, hvornår Valentins-dag er.

Hvad kan bringe Peters pis i kog?

Voksne mennesker på internettet. Og mennesker, der udtaler sig om ting, de ikke burde udtale sig om.

Hvad gør Peter til en god radiovært?

Han er det dygtigste menneske, jeg ken-der til at se sammenhængen og se, hvor-dan ting passer sammen på tværs, som jeg aldrig selv ville have set. Han er hur-tig til at gribe alle bolde og få dem om-dannet til sit eget sprog. Han er meget sprogligt dygtig. Og så er han en virkelig god radiovært.

Hvilke tre ting ville Peter tage med på en øde ø?

Øhh.. Sin hund, sin kæreste og... sund kost.


NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

16 17

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

8QGHU�VNLQGVWHJQLQJ�DI�ŤVN

�HU�GHW�HQ�

super god ide at ridse skind

et, det gør, at

skindet ikke sætter sig fast i

panden og

at det bliver sprødt.

Køkkentip:

CREMET BLOMKÅLSSUPPE

Ingredienser: 1 blomkål1 løg2 fed hvidløg2 dl skyr2 dl vandSalt og peber1 ½ spsk. smør

Fremgangsmetode:Start med at skylle dit blomkål. Herefter plukker du det ud i små passende buketter (Gem lidt til smørristning). Sæt en stor gryde over på middel varme med lidt smør i bunden.

du hakket hvidløg, løg og blomkålsbuketter.Disse ingredienser smørdampes under låg i ca. 10 min. Herefter tilsætter du vand og bouillonterning og lader det koge til det er mørt.Efter ca. 15-20 min. vil det være mørt og klar til en tur i blenderen.

den er grynet, kan det sigtes.Når din suppe er blendet tilsætter du skyr og lader suppen få et opkog under omrøring, til den er glat og cremet.Mens din suppe koger, smørrister du de resterende blomkåls-buketter.

med salt og peber og drys med de smørristet blomkålsbuketter.

‒ nemme og billige opskrifter til studerendeFoto af Denni Politowska

'H�ťHVWH�VPLGHU�EDUH�ŤVNHQ�S¥�

panden, og det gør at skindet sætter

sig eller bliver blødt og kedeligt.

Træt af, at dine bananer hurtigt bliver br

une? Køkkentip:

KYLLINGELÅR stegt med timian og citron

Ingredienser:1 kyllingeoverlår½ citron4-5 timian kviste (Tørret timian kan også bruges)2 fed hvidløg

Fremgangsmetode:Kyllingelåret lægges i et ildfastfad og drysses med timian, hvid-løg og overdækkes med skiver af citron. Krydr med salt og peber.Fadet sættes i en forvarmet ovn (180 grader) i ca. 15 min.

Serveringsforslag: -

mico glace.

Lidt om os:Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebook-gruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og bil-lige madretter.

Denni:Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk.

Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

Denni

Martin

Pak dem ind i sølvpapir og i N¸OHVNDEHW�PHG�GHP��6¥�KROGHU�de mindst 3-4 dage mere!

RUST RUSTKULTUR KULTUR

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

18 19

SU-veræn vinDet er altid hyggeligt at nyde et godt glas vin til maden, men med en presset økonomi som studerende kan der være langt i mellem de store vinoplevelser. Derfor har RUST testet fem vine for at finde dig vinen, som du kan nyde at drikke med dine venner, veninder eller date, uden at det ruinerer dig

Af Jens Jakob Kjær Hansen

WESTERNVINENCimarosa Shiraz, 2012, Southern Australia.

Købt i: Lidl.Pris: 40 kroner.Alkoholprocent: 13,5%

Fra første slurk overrasker vinen med sin styrke og fylde. Lad det være sagt med det samme: Denne vin er ikke for vegeta-rer. For den smager simpelthen af bacon, kød og blod og andet godt fra slagteriet! Absolut ingen sødme at spore – Lidt aty-pisk for en billig, australsk vin. Med dens tørhed egner den sig bedst til mad.

Hvis denne vin var en kendis var den: Clint Eastwood i a Fistful og Dollars: Rå, nøgtern, brutal, blot-

7/10 point

CROWDPLEASERENEagle Creek Zinfandel, 2012, California

Købt i: Rema 1000.Pris: 40 kroner.Alkoholprocent: 14,5%.

En typisk, simpel amerikanervin: Impo-nerende førstehåndsindtryk, men jo læn-gere tid man er i selskab med den, jo træt-tere bliver man af den. Den smager af ro-siner og lidt af vanille, og det er klart den sødeste vin i testen. Derfor er den god som bællevin eller ”samtale-partner, ” som vin-hipstere i vinbranchen siger(!).

Hvis denne vin var en kendis var den: Ju-stin Bieber i sangen ”Baby” (eller bare ge-nerelt!): Sødlig, slesk og slap, men allige-vel i stand til på mystisk vis at trække et bredt publikum.

6/10 point

KATTEPIS-VINENLes boisiéres Cotes du Rhone, 2011, Frankrig.

Købt i: Superbrugsen.Pris: 42 kroner.Alkoholprocent: 13%

Fy for den lede! Denne vin lugter af kattepis. Smagen er heller ikke god. Måske var det et forsøg på at ska-be en krydret vin, men resultatet er blevet en vin, der smager af stald, sæbe og andre ækle ting. Desuden er den meget tynd i smagen. I det mindste er den ikke fyldig, så den klamme smag forsvinder lige så hurtigt, som den kommer.

Hvis denne vin var en kendis var den: Sméagull fra Ringenes Herre: Spinkel, klam og generelt meget ucharmerende!

3/10 point.

CHARMETROLDENIndomita Pinot Noir, 2012, Chile

Købt i: Fakta.Pris: 39 kroner.Alkoholprocent: 13.5%

Nam nam! Nu sker der noget. Denne vin vinder ikke på styrke, men på dens umid-delbare charme. Den er let og elegant, duf-ter rigtig godt, og smager dejlig friskt af jordbær, hindbær, men uden at det på no-gen måde bliver for meget, da det hele hol-des i skak af en god syre. En vinder!

Hvis denne vin var en kendis var den: Anne Mouglais som Coco chanel. Char-merende, sensuel og lidt sart.

9/10 point.

SMARTASS- VINENMolino Monastrell, 2012, Spanien

Købt i: NettoPris: 30 kronerAlkoholprocent: 13.5%

Hold da op en… Nej, ok, så kraftig er den heller ikke. Den har en voldsom smag af tjære, træ og andre ting fra skibsdækket, der dog hurtigt dør ud. En markant, men lidt ensidig vin. Den er dog også en tier bil-ligere, og til den pris er det absolut ikke en tosset vin; men er det rå power, du går ef-ter, er australieren et bedre valg, også selv-om den er lidt dyrere.

Hvis denne vin var en kendis var den: Ca-sper Cristensen i Klovn. Fremadstormende og fuld af store ord, men når det kommer til stykket er han ikke så stærk og mandig, som han fremstiller sig selv.

7/10 point.

Drik mig til noget

kraftig kost.

Kød er et must!

Drik mig til en

ordentlig, velstegt og saftig

bøf, gerne i bacon-svøb,

hvis du altså bare ikke kan

få bacon nok!

Nyd mig alene eller

sammen med noget elegant

mad, der ikke er for

tungt.

Drik mig før en fest.

Med eller uden mad. Bare få

mig drukket lidt hurtigt, så

min sødme ikke når at give

dig kvalme.

TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN

TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN

RUST RUSTKULTUR

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

20 21KULTUR

Har du haft et slemt uheld

med din aftensmad og mangler

noget, der kan få den til at

smage bedre, så drik

mig!

Info til vinnørdenVidste du at: Georgien menes at være verdens ældste vinland. Ar-kæologiske fund har bevist at der helt tilbage i år 9000 før vor tids-regning blev produceret vin i Georgien.

Vidste du at: Flere undersøgelser har vist, at et moderat vinind-tag styrker hukommelsen og nedsætter risikoen for blodprop.

man drikker champagne. Man opnår derved en stærk lykkefølelse af at drikke champagne. Måske var det derfor, at økonomen John M. Keyne’s sidste ord var: ”I should have drunk more champagne.

Tip til nørderne: Skal du smage en spændende og anderledes vin, -

en. Gerne en Riserva med nogle år på bagen. Når disse vine er gode, smager de som en fantastisk blanding af Bordeaux og Bour-gogne vin.

Tip til nørderne: Er du vild med kraftige rødvine, så prøv en god rødvin fra området Bandol, der ligger tæt på Toulon. Denne vin kaldes også ”Frankrigs Barolo. ” Jeg bliver aldrig træt af denne herlige vin!

Tip til nørderne: Drik af gode vinglas. Det betyder mere for smags-

RUST RUST

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

22 2322 23TUMULTKULTUR

Seks vinbegreberTannin: Et andet ord for syre. Er indholdet af tanniner er højt, eg-ner vinen sig som hovedregel bedst til mad. Er det lavt betyder det ikke, at den ikke kan drikkes til mad, men vinen kan hurtige-re komme til kort, hvis den parres med meget kraftig mad. Et lavt tanninindhold betyder dog altid, at vinen er letdrikkelig og egner sig godt som bællevin.

Alder: En simpel regel siger, at gode vine (særligt europæiske) modnes på otte år, holder sig på toppen i otte år, og forringes de

drukket unge. Heriblandt rødvinen Beaujulais. Andre vine skal

Område: Jo varmere der er, jo mere sukker er der i druerne, hvil-ket højner alkoholstyrken i vinen. Vine fra meget varme områder såsom Australien, Sydfrankrig eller Syditalien vil derfor ofte have en høj alkoholprocent og være mere voluminøse og voldsomme. Vine fra koldere områder er typisk mere elegante og lette.

Alkoholstyrke: Ud over hovedpine-faktoren dagen derpå, betyder alkoholen også en del for vinen; men der er en udbredt misforstå-

else om, at mere alkohol betyder kraftigere smag. Det er ikke al-tid tilfældet. En regel er dog: Jo højere alkohol, jo lavere tempera-

der siger: 12-14 procents vine serveres ved 17-19 grader, og vine på 14 procent og derover serveres ved 15-17 grader.

Den ny verden og den gamle verden: Kort sagt er Den Gamle Ver-den synonym med Europa i vinens verden. Alt ikke-europæisk er Den Ny Verden. Vine fra den gamle verden er traditionelt set lidt mere komplekse og ”reserverede” i deres karakter. Vine fra den ny verden er ofte mere letdrikkelige. Det siges, at amerikanerne

-des der i dag også masser af vine fra Den Ny Verden, der er mere

Farve: Man kan ikke bedømme, hvordan en vin smager ud fra dens farve. Jeg mener, at farven kun betyder noget for øjet. Eksempel-vis er vine på druen Grenache ofte meget lyse i farven, men far-ven bedrager: Denne drue skaber vine, der er kraftige, voldsom-me og udfordrende, og som nærmest kan ætse tænderne væk, hvis man drikker den for ung.

I op til elleve uger af gangen sejler Nick rundt på Nordatlanten i sit arbejde inden for søværnet. Men indimellem arbejdet er der også tid til lidt kreative udfoldelser med kameraet.

- Det er en fed fornemmelse at være i na-turens vold og (næsten) hver aften, er der jackpot i nordlys. Af og til dukker der hva-ler op eller vi ser sæler, drivende isbjerge som kælver og får himlen til at ryste. Det er rigtig fedt at være ude i og havet og det har en vild tiltrækningskraft.

Hjemme på Nørrebro bliver der også foto-graferet og vennerne er altid med på sjove og kreative udfoldelser:

- Jeg har en skør omgangskreds af alle mu-lige kreative og dejlige mennesker, som gør mig hel. De er altid med på den værste, og er en fantastisk kontrast til mit liv i uni-form. Hos dem har jeg mit frirum til at fol-

de mig ud, og ingen ser skævt til en.

På trods af de meget forskellige liv Nick lever, inden for søværnet og på hjemme-adressen i København, er én ting dog ufor-andret. Lysten til at fotografere:

man kan forme og helt selv bestemme, hvordan skal se ud. Når ens tanker ger-ne vil ud visuelt, er kameraet et fantastisk værktøj. Det giver en rar følelse i maven at dele det med resten af verden og vise ’sin kunst’.

Billederne er taget i hverdagens Køben-havn, det arbejdsrelaterede Nordatlanten og ferieparadiset på Filippinerne.

på http://nicklevin.tumblr.com

Det er en fed fornemmelse at være i naturens vold og (næsten) hver aften, er der jackpot i nordlys. Af og til dukker der hvaler op eller vi ser sæler, drivende isbjerge som kælver og får himlen til at ryste. Det er rigtig fedt at være ude i og havet og det har en vild tiltrækningskraft.

Kameraet som værktøjTanken om at slå sig ned med villa, vovse og Volvo tiltaler ikke fritidsfotografen Nick Levin. I stedet elsker han at komme nye steder hen og udforske fremmede kulturer. Gennem sit kamera

Af Nanna Steen Sjørslev

Foto af Nick Levin

“

“

RUST RUST

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

24 2524 25TUMULTTUMULT

Fotografi er en form for kunst. En kunst man kan forme og helt selv bestemme, hvordan skal se ud. Når ens tanker gerne vil ud visuelt, er kameraet et fantastisk værktøj. Det giver en rar følelse i maven at dele det med resten af verden og vise “sin kunst”.

Jeg har en skør omgangskreds af alle mulige kreative og dejlige mennesker, som gør mig hel. De er altid med på den værste, og er en fantastisk kontrast til mit liv i uniform. Hos dem har jeg mit frirum til at folde mig ud, og ingen ser skævt til en.


NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

26 27

Som studerende kan ambitionerne og for-ventningerne om succes ofte få en følge-svend i form af stress. Stress er ikke noget nyt begreb, men er udbredt i vores sam-fund, og er især de seneste par år dukket

år søgte 4960 studerende landet over hjælp hos Studenterrådgivningen, og en analy-se foretaget af DR viser, at antallet af unge på antidepressiv medicin er på syv år for-doblet til mere end 16.300 unge.

Thomas Pape er stressrådgiver for Dan-marks første stressklinik for studerende samt forfatter til den første danske bog om stresshåndtering til studerende kaldet ’Stu-dieliv – uden stress’. Når det kommer til tendensen med studerende i behandling for stress, er der ingen tvivl:

– Det er klart stigende, og de bliver mere og mere dårlige med ringe livskvalitet og trivsel. Det handler mere og mere om at overleve. Det er meget kedeligt, når de er 20-25 år, som er de klienter jeg primært ser, siger han.

Typiske tegnPressede perioder er en naturlig del af stu-dielivet, og især eksamensperioder kan for mange være ekstra tidskrævende. Dette kan ofte høre ind under den akutte form for stress. Det er dog først når dine belast-ninger over længere tid overstiger dine res-sourcer, at det kan udvikle sig til den ska-delige og langvarige stress. Symptomerne for stress er meget forskellige fra person til person, men der er ofte nogle symptomer, der går igen hos de studerende:

1. Hukommelse og koncentrationsbesvær:Når du oplever, at du har sværere ved at huske dit pensum, at du må læse den sam-me artikel igen og igen, at du glemmer af-

taler, og at du kan koncentrere dig i korte-re og kortere tid.

2. Træthed og følelse af udmattelse: Selvom du sover otte timer, er du allige-vel meget træt. Måske er du klar til at sove igen allerede kl. 13, og du har svært ved at tage dig sammen til at læse, når du kom-mer hjem fra studiet.

3. Indre uro og smerter: Selv om du sidder stille ved computeren el-ler ligger i sengen, har du en indre uro i krop-pen. Du er mentalt træt, men kroppen har for meget energi. Det er din krop, der fortæller dig, at dit nervesystem er overgearet, eller at du trænger til at være fysisk aktiv. Smer-ter kan opstå under langvarig stress. Smerter fra muskler i ben, ryg, arme, skuldre og nak-ke kan være grundet i psykiske belastninger, der kommer fysisk til udtryk.

4. Indesluttet og aggressiv:Ofte har du ikke lyst eller energi til at være social. Du orker for eksempel ikke fester el-ler at spise sammen med din læsegruppe. Samtidig kan din lunte over for andre men-nesker også være kort. Andre irriterer dig hurtigere, nogle gange helt uden grund.

5. Præstationsangst: Når du er mentalt belastet, kan din motiva-tion og tro på dig selv blive mindre. Det be-tyder, at du tror mindre på din egen døm-mekraft og din evne til at klare en eksamen. Det kan resultere i tanker om at udskyde en eksamen eller tage et helt semester om.

Hos Thomas Pape er også ensomhed og usikkerhed omkring fremtiden efter stu-diet noget, der optræder igen og igen hos de studerende, som lider af stress.

– Det handler primært om, hvor deres fokus

om hvorvidt de kan klare studiet, om der er et job bagefter og så den usagte, interne konkurrence blandt de studerende, der gør, at de ofte føler sig meget alene, siger han.

Det er ikke normalt at klare det selvDe årsager der ligger til grund for, at vi ud-vikler stress, er en blanding af både de ydre og de indre belastninger. De ydre belast-ninger er f.eks. lektier, eksamener, forvent-ninger fra familie, samfund og studie. De indre belastninger kan være høje krav til sig selv, tanker om fremtiden og de forvent-ninger, som du tror, andre har til dig. Når det kommer til belastningerne, er det me-get vigtigt at understrege, at stress først og fremmest er en konsekvens af vores egne oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os, og at det ikke er begi-venhederne i sig selv, som udløser stress.

Det er ikke kun de ydre og indre påvirknin-ger du bliver udsat for, som du kan være

til stresspåvirkede studerende, som ønsker at ændre på deres situation:

– De skal være meget opmærksomme på deres stresssymptomer, tage dem seriøst og ikke normalisere dem. Det er for eksempel ikke normalt at have hovedpine hver dag. De skal fokusere endnu mere på balance mellem belastning og restitution, sørge for deres søvn og kost og få lidt frisk luft. De skal vælge venner som passer på dem, og ikke kun konkurrerer med dem, så de har områder i deres liv, hvor de kan være sig selv. Og så skal de reagere hurtigere på de-res stress og ikke tænke, at de er svage el-ler bør klare det selv, for det er ikke nor-malt at skulle kunne klare alt selv.

STRESSEDE STUDERENDEStress er ikke kun forbeholdt den færdiguddannede del af befolkningen, som jonglerer 50 timers arbejdsuger og familieliv ved siden af. Flere og flere unge under uddannelse har også svært ved at få tingene til at hænge sammen

Af Mia Sanberg Svenningsen

FORSKELLIGE

TYPER STRESS

Kortvarig stressKortvarrig stress sætter kroppen i alamberedskab. Det autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af bl.a. hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Denne reaktion kan komme, når noget sker uforudset eller begi-venheder opleves udfordrende. Det kan fx. ske, når serve-

deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt.

Kortvarig stress har et formål: Den skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt. Det kan virke ubehage-ligt, mens det står på. Når problemet er løst, eller faren er ovre, vil reaktionen aftage, og kroppen kan igen slappe af.

Langvarig stressLangvarrig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Kroppen vil være i konstant bered-skab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slår til. Det er påvist, at længerevarende eller gentagne stressperioder kan være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.

Når kroppen ikke får lov at slappe af, bliver det farligt. Hvis kroppen i længere tid er i konstant beredskab, sli-der det på krop og sjæl. Organismen får skyklapper på, så du måske ikke mærker, at du har behov for hverken mad og søvn.

Kilde: stessforeningen.dk

RUST RUST

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

2828 2929KULTURKULTUR

Med sit lange, nøddefarvede hår, sine 180 centimeter og det androgyne look har Julier Bugge indtaget catwalken verden over. Hun blev opdaget som 18-årig, og hendes modelkarriere tog markant fart, efter hun i 2012 lavede en kampagne for det franske modehus Balenciaga. Med shows for nogle af verdens største brands, heriblandt Saint Laurent, Marc Jacobs og Hèrmes, har hun efterhånden sat sit aftryk på den internationale branche. RUST fangede hende under Milanos modeuge

Lange arbejdsdage, rejser frem og tilbage og ventetid er en stor del af Julier Bugges hverdag. Siden hun var 18 år har hun arbejdet som model. En verden, der udefra ser glamourøs ud – og til dels også er det, består samtidigt af en stor portion benhårdt arbejde:

– Jeg tror, at successen opnås ved hårdt arbejde. Samtidigt hand-ler det om de rette kontakter. De er meget vigtige og kan hjælpe dig et langt stykke hen af vejen, siger hun.

Drømmen har aldrig været at ende ud som model, men Julier greb muligheden, da den bød sig. Hun er samtidigt i gang med sin HF-eksamen og bliver student til sommer. Hvad livet senere vil brin-ge, er hun endnu ikke bevidst om:

– Jeg sætter egentlig ikke nogle målsætninger. Jeg tager i stedet en dag af gangen og hopper ud i det arbejde jeg nu får, og prøver at se hvor de kan føre mig hen.

Og netop dét med at lade sig føre hen, er noget, Julier gør. Med månedlange ophold i Paris, rejser til New York, Milano og London kommer hun vidt omkring. Julier er lykkelig for mødet med de mange spændende mennesker, hun møder, og de kontakter hun får, men hun erkender også bagsiden af successen:

– Det er ikke altid glimmer og glamour i min verden. Bagsiden, ved at have succes med det jeg laver, er, at jeg tit er alene, og det kan godt blive ret kedeligt.

Heldigvis har Julier lært at hygge sig i sit eget selskab. Når hun er alene på rejserne rundt omkring i verden tilbringer hun tiden ved

-der hun sig gerne inspirere af sine omgivelser:

– Det inspirerer mig at læse en god bog, eller at kigge på forbipas-

inspirerer mig, fortæller hun afslutningsvist.

Julier Bugge

Billederne viser noget af Juliers arbejde.

Fotos venligst udlånt af Scoopmodels.

Jeg tager i stedet en dag af gangen og hopper ud i det arbejde jeg nu får, og prøver at se hvor de kan føre mig hen.

Den søde succesHvad er succes, og hvordan definerer vi den? Rust har snakket syv danskere inden for forskellige erhverv, om hvordan de ser på begrebet

Marie Stella Wibe JedigHun ligner lidt en alf med sit kridthvide hår og sine få centimeters højde, alligevel er hun blevet en stor skikkelse i den danske blogsfære. I løbet af de få år modeblogger Marie Jedig har stået bag sitet Vildekaniner.dk, har hun formået at skabe sig en stor fanskare og blive et kendt navn på de modeinteresseredes læber. I dag er hun en af Danmarks største modebloggere og har senest vundet prisen Årets visuelle koncept til modeblogprisen 2014

Det fantastiske og forfærdelige ved succes er vel netop, at det er -

fund vurderer vi succes på gode resultater i form af økonomisk velfærd, intelligens, kreativitet, held, arbejdsomhed og målrettet-hed. For mig er succes et resultat, der modtages positivt.

Hvordan opnår man succes?

Den konkrete opskrift på succes er ikke-eksisterende, men jeg vil vove at påstå, at succes i høj grad kan skabes gennem hårdt arbej-de og tålmodighed. Jeg var heldig at ramme noget, der åbenbart manglede i mit fag, og dette held kombineret med en naturlig ar-bejdsdisciplin, god æstetik og et tålmodigt sand skabte min succes.

Hvornår vidste du, at du var succesfuld?

Positiv feedback er en god start. Men at blive kontaktet personligt af mennesker, der komplimenterer mit arbejde, og at have mulig-heden for at tjene penge på noget, jeg elsker, har været de to stør-ste skridt på min vej mod følelsen af succes.

Er der en bagside ved successen?

-tigt draget og afhængig af begge. Mere vil have mere, og for mig er den største bagside, at jeg i øjeblikket næsten arbejder i døgn-drift for at opretholde og forbedre mine resultater.

bloggen Vildekaniner.dk

Succes er som et adrenalinkick – det er flygtigt, og man bliver hurtigt draget og afhængig af begge.

I en baggård, godt gemt på Amager, ligger et værksted, hvor der dufter af træ og hvor jazzen kæmper for at overdøve rundsave og andre maskiner. Herfra driver Anders Guld, 26, og Kasper Løvenholdt, 23, deres møbelsnedkerfirma, Guld og Løvenholdt, som de har startet op fra bunden


K: For mit vedkommende er det en succes, at jeg kan leve af mit produkt. Der behøver ikke nødvendigvis stå dollartegn på bank-kontoen, så længe jeg er glad for det, jeg laver.A: Ja, så længe man kan leve af det, man har lyst til.K: Og det her er vores hobby, vores livsstil. Det er en succes for os, at vi har vores værksted, hvor vi kan være frie og lege.

Hvordan begyndte det hele?

K: Vi startede på grundforløbet på møbelsnedkeruddannelsen

samme og vi komplimenterer hinanden godt. A: På grundforløbet havde vi god tid til at tegne og skabe vores egne ting, hvilket vi begge hurtigt blev grebet af. Idet man star-ter i lære, laver man ikke længere sit eget, og kilometerarbejdet, hvor man sliber kanter ni timer i træk, tiltalte os ikke. Jeg er bare for visuelt orienteret til, at jeg kan stå og mishandle mig selv og mine øjne med design, jeg dybest set er uenig i.K: Det ligger bare dybt i os begge, at vi gerne vil gøre det selv. Så kan vi få det, som vi gerne vil. Vi har en alt for stor skaber-trang, til at vi kan stå og lave andre folks arbejde. Vi vil skabe vo-res egne møbler. A: Alternativet var måske at komme ud og blive arbejdsløs efter uddannelsen, så vi tænkte, at vi i stedet skulle være selvstændige. Det krævede først og fremmest, at vi havde et værksted, så var vi heldige, at møde de rigtige mennesker og så tog vi chancen. I sommeren 2013 gav det så endelig for alvor mening at få et CVR-nummer og starte noget op. K: Vi har lavet alt selv. Design, møbelproduktion, hjemmeside,

-bejder sammen med en møbelpolstrer om.

Har I de kompetencer, der skal til for at drive en virksomhed?

K: Jeg har meget svært ved at planlægge. Jeg tager altid en uge ad gangen. A: Jeg er til gengæld vildt struktureret og har lister og regneark,

del viden om regnskaber og økonomi. Jeg har styr på, hvad vi har af indtægter og udgifter, hvad vi har af tid til opgaver i forhold til, hvad vi tjener og hvad vi betaler vores agent. K: Ja, det er Anders der styrer det, og så kan jeg til gengæld til-føje noget andet, fordi jeg fx har erfaring med diverse computer-programmer. Vi komplimenterer hinanden godt.

Hvilke personlige omkostninger er der ved at være iværksætter?K: Jeg investerer al min tid. Det er nødvendigt, for man skal hele tiden være på. A: Det er mere eller mindre konstant. Vi investerer ret meget tid i det. Vi vil gerne lægge al vores tid her, hvilket også er nødvendigt, for at vi kan rykke os. Men lige nu er der ingen penge. K: ..og det er vi trætte af! Hvis vi havde mulighed for det, havde vi bare tonset derudaf. Vi går bare og venter på, at vi kan begyn-de at søge nogle legater og får mere netværk. A: Og så er det fysisk hårdt. Efter en arbejdsdag på 14 timer er man bare helt færdig. Vi står selv for alting og det er udelukken-de vores ansvar. K: Men det har været en kæmpe gave for os!

Hvordan arbejder I med Jeres produkter?

K: Det er meget forskelligt. Det er vanskeligt at forklare vores de-signprocesser, for det hele foregår i hovedet og vi bruger nogle ret utraditionelle metoder. A: Vi er meget visuelt orienteret. Vi ser meget på verden, analy-serer det vi ser og tænker på former. Det er også det, der er fa-scinerende ved træ. Alle har det samme udgangspunkt. Det er så nede på jorden, det bare lige til at forstå. Det er et træ, der har gro-et ude i skoven i 70 år og pludselig står man med det. Det giver på en eller anden måde helt vildt meget mening. Man går bare hen og tager en planke, skærer den op og så har man pludselig et møbel. Det er kun ens fantasi og håndværksmæssige erfaring, der sætter grænserne.

Hvad er tanken bag jeres produkter?

A: Et af udgangspunkterne for Amagerserien er, at vi gerne vil lave nogle møbler, som folk har råd til at købe. Vi vil gerne ud med vores ting, og vi vil gerne have at folk bruger de møbler, vi laver, fordi de synes, de er fede. Men vi er samtidig trætte af, at der er så mange møbler, der larmer eller kræver meget opmærk-

man sidder dårligt, er det en dårlig stol. K: Formen følger funktionen, men også vores følelser. For os ska-ber de her møbler ro. De følger ikke nogen trends. Designet bli-ver ikke umoderne igen, fordi det hele vejen igennem er det sik-re valg for os. Vi ligger ret tæt op ad den gode, nordiske tradition, selvom vi er helt vildt trætte af at se på vores møbelkultur. Arne Jacobsens møbler er jo fantastiske, men vi har set på dem siden 50’erne. Vi vil gerne prikke lidt til det hele.A: Vi vender lidt tilbage til 1965, som er dansk møbelguldalder i

vores øjne, men vi tager de ting, der kan bruges, skræller alt unød-vendigt fra og gør det til vores eget.

Bliver I nogen gange trætte af det?

K: Ja. Men det er med til at gøre os stærkere. Måske tænker folk, at vi bare står herude på Amager og hygger os imens fuglene syn-ger. Men der er mange timers hårdt arbejde, slid, støv i lungerne. A: Vi bliver også hele tiden klogere på, hvordan vi kan optime-re vores produktion. Gøre det hurtigere og smartere. Det er en ret stor del af den måde vi tænker på, for netop at undgå at køre os selv fuldstændig ned. Men det er stadigvæk den fedeste følel-se at stå og arbejde med det her. Det fungerer bare så super godt. Jeg er slet ikke i tvivl. K: Vi føler virkelig, at vi har fundet formlen på, hvordan det skal gøres.

Hvad skal der ske fremover?

A: Vi har lige indgået en aftale med en agent, der skal varetage vores erhvervssalg i Danmark. Igennem et stadig voksende net-værk er vi begyndt at kende bloggere og folk i møbelbranchen.K: Nu skal vi for alvor have gang i vores salg.

Se mere om Anders og Kaspers møbler på hjemmesiden www.gul-doglovenholdt.dk - måske bliver du inspireret til at fylde dit hjem med design i høj kvalitet, til SU-venlige priser.

For Anders Guld (th) og

Kasper Løvenholdt (tv) er det en

succes, at de kan leve af at gøre

det, de har allermest lyst til.

Foto: Guld og Løvenholdt.

RUSTKULTUR KULTUR

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

30 31

Guld og LøvenholdtVi er samtidig trætte af, at der er

så mange møbler, der larmer eller kræver meget opmærksomhed. Det er ikke flatterende. En stol skal man sidde i, og hvis man sidder dårligt, er det en dårlig stol, Anders Guld.

RUSTKULTUR

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

33RUSTKULTUR

32

Huxi BachDen prisvindende radiovært og satiriker Huxi Bach er nok mest kendt for sit tidligere radioprogramDen løse kanon på P3, som var en kæmpe lyttersucces. Alligevel valgte Huxi efter 10 års succes hos DR at gå solo, og han er netop nu aktuel med sit andet one man show ’Hjælp’

Af Jakob Schjoldager

Huxi Bach begynder i midten af marts at turnere hele landet rundt med sit andet one man show ’Hjælp’. Vi mødte Huxi Bach til en snak om hvad succes er for ham, og om han selv har nået de mål, han har sat sig.

mener ikke, at man skal måle sin succes efter alle de andre, men at det er meget mere individuelt.

sig selv. Altså hvis man selv er tilfreds. Hvis man selv er glad for det resultat, man har fået, så må det betegnes som en succes. Men ellers synes jeg, at succes er meget individuelt.

Set ude fra har Huxi Bach allerede selv opnået en hel del. Den løse Kanon på P3 havde dagligt omkring 500.000 lyttere og vandt også Ekstrabladets Gyldne mikrofon for Bedste radioprogram i 2010. Og han er da også selv godt tilfreds med det, han har opnået.

– Langt hen af vejen er jeg sgu glad og tilfreds med rigtig mange ting, jeg har lavet. Man skal passe på med at sige, at succes er en enkelt ting, det tror jeg sgu er farligt. Jeg synes, at jeg er lykkedes med mange af de ting, jeg har sat mig for, men det kræver også en masse hårdt arbejde og en hel del research, for mit vedkommende.

Huxi Bach var i 10 år ansat på DR, først som tv-vært på musikpro-grammet Boogie, og derefter blev han radiovært på P3 med pro-grammer som Mondo og Den løse Kanon. Da P3 efter 2 år lukke-de Den løse kanon besluttede Huxi Bach sig for at sige op på DR, og begynde at arbejde på sit eget one man show.

– Det var fantastisk, og en lille smule nervepirrende at skulle sige op på DR, men jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at det var det, jeg skulle. For det havde jeg virkelig lyst til, og så tænkte jeg, at nu måtte det sgu briste eller bære. Og så skal man huske, at bare fordi man ikke opnår de mål, man har sat sig, eller opnår succes første gang, at så er alt slut. Så jeg var ikke sådan nervøs på den

af det, og har folk lyst til at se det?

Og den talentfulde radiovært var da også på helt bar bund, da han sagde op på DR, for at arbejde på sit one man show.

– Jeg havde ingenting at tage mig til, da jeg sagde op. Jeg var fak-tisk gået så langt, som at jeg havde sagt nej til nogle andre ting.

jeg kunne mærke, at det var noget, jeg gerne ville det her. Men der havde jeg selvovervurdering nok til at kaste mig ud i det. Og

igen bliver succes noget individuelt. For nogen er det en fastan-sættelse, der er succeskriteriet. Det er ikke lige mig, men jeg for-står det godt.

Det lykkedes dog alligevel for Huxi Bach at få succes med sit one man show, og selvom antallet af lyttere er faldet en del, så har det ingen betydning for det arbejde, han lægger i sit materiale.

500.000 lyttere om dagen med Den løse kanon på P3, til at optræ-de for en del færre med mit nye show. Jeg er dog god til, at uan-set om jeg sender til 500.000 mennesker, eller optræder foran 50, betyder det ikke noget for, hvor alvorligt jeg tager indholdet. Det er et personligt succeskriterium, jeg ville have det godt med at le-vere det, jeg leverer, om der så sad én. Det er nok en lille smule egoistisk, men først og fremmest er mit mål, at gøre det så godt jeg kan, og så gøre mig umage med det.

Det sker dog indimellem at Huxi Bach får negativ respons på de ting, han siger og gør, men alligevel er det ikke noget, der slår ham ud. Tværtimod, nyder han at diskutere sine synspunkter med an-dre, og få sat en debat i gang om de emner han berører.

– Ja, jeg får tit negativ respons på de ting, jeg laver, men det ser jeg nu ikke som en bagside. For hvis du stikker næsen frem på en eller anden måde, så får du også et hak i tuden, og det er lige før, at jeg også vil opstille dét som et succeskriterium. Hvis du ikke på en eller anden måde kommer til at støde nogen fra dig, så sy-nes jeg, du har lavet noget som simpelthen er for kedeligt. Så kan vi lige så godt alle sammen lave Aftenshowet. Jeg værdsætter næ-sten mere at nogle kommer op og er rasende, end at nogle kom-

Der er da også stor forskel på, hvordan den negative respons kom-mer til udtryk. Og selv om Huxi Bach elsker at tage diskussionen med folk, kan det indimellem også være lidt besværligt.

– Der er forskel på, hvordan de henvender sig, fordi nogle siger bare spasser, og det er svært at gå i dialog med dem. Men dem som siger: “Du må ikke gøre sådan og sige sådan om dem der”, sådan nogle diskussioner elsker jeg. Mit gamle show havde blandt andet noget om homo-ægteskaber, hvor jeg kommer meget op at skæn-des med nogle præster, fordi så er ét af mine mål opnået, nemlig at få folk til at tage stilling til det, jeg laver. For alt det, jeg siger på scenen, er noget, jeg mener, så derfor vil jeg også meget gerne stå på mål for det, jeg siger. For hvis man er sart, så skal man hel-ler ikke stikke næsen frem.

5. marts starter Huxi Bach med at

turnerer land og rige rundt, med sit

andet one man show ’Hjælp’

Jeg tror, det er sundt, hvis man definerer succes som succes for sig selv.

RUST RUSTKULTUR KULTUR

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

34 35

På trods af sin unge alder har Henrik Akselbo formået at blive en af landets mest succesfulde iværksættere. Med titlen som direktør hos BloggersDelight og medstifter af Billetto har han på kort tid formået at opnå stor anerkendelse. Samtidigt har han i løbet af de seneste år været prisvindende og har blandt andet modtaget prisen for Årets Kriseknuser 2012 og Årets væksteventyr 2013. Læs her om hans rejse til succes

Af Fannie Pramming

At sætte sig et mål og nå det. Hvad målet er, er sådan set under-ordnet, og succes er derfor meget relativt og personligt. For én per-son handler succes om at få planterne i sit drivhus til at gro. For en anden er det måske at tjene penge nok til at købe den Porsche, som han altid har drømt om. For en tredje, som er rigtig ambitiøs, er det måske at blive verdens bedste far.

Hvordan opnår man succes?

Hårdt arbejde og troen på det. Jo mere ambitiøst et mål, desto hårdere vil du formentlig skulle arbejde. Planterne i drivhuset kan måske opnås på nogle måneder og som en hobby, hvorimod det kræver lidt mere arbejde og lidt længere tid at få råd til Por-schen. At blive verdens bedste far er en opgave, som strækker sig over årtier. Så afhængigt af ens målsætning, skal man selvfølge-lig være bevidst om det arbejde, der følger med, for at det er rea-listisk at opnå succesen.

I forhold til forretningsverdenen, tror jeg rigtig mange ikke op-når succes, fordi de giver op for tidligt. Fordi de måske har un-dervurderet mængden af nederlag og hårdt arbejde på vej hen mod at lykkes.

Hvornår vidste du, at du var succesfuld?

Succes er relativt. Personligt føler jeg mig ikke succesfuld endnu – og spørgsmålet er, om jeg nogensinde kommer til det? Humlen her er selvfølgelig, at hvis man har sat et meget ambitiøst mål til at starte med, så har man også gjort det svært for sig selv at nå det. Så kan det godt være, at man i andres øjne er succesfuld, men det hjæl-per jo ikke noget, hvis ens personlige målsætning ikke er opnået.

Jeg synes derfor heller ikke, man skal bedømme om andre er suc-cesfulde eller ej, for man kender ikke deres personlige målsætnin-ger. Hvis nogen synes, succes er at køre rundt i en stor bil, er det

ikke er succesfulde – deres prioriteter ligger måske et helt andet sted, og de kan have kæmpe succes med dem.

Er der en bagside ved succesen?

Jeg synes ikke, der er en bagside ved succes. Jeg tror til gengæld, der er en bagside ved at være ambitiøs, hvilket nok er en egen-

Curse’ at være ambitiøs. At være ambitiøs er drivkraften til at løbe stærkt for at nå sine mål. Dette er naturligvis positivt.

Bagsiden ved det er dog også, at det er svært at slappe af og være tilfreds og klappe sig selv på skulderen og sige godt gået, da man konstant sætter sig nye mål, hvis man endelig når det oprindeli-ge. Man har måske fra start af sat sig et utrolig ambitiøst mål, der gør, at man skal knokle i mange år for at forsøge at nå det, og end-da med en stor risiko for, at det ikke lykkes alligevel. Det er selv-følgelig et enormt pres at lægge på sig selv, og som måske ikke altid er lige sundt.

Jeg tror også, det er en vigtig pointe at succes på ét område for-mentlig har en pris på et andet. Det kan være svært at få plan-terne til at gro i drivhuset, samtidig med, man skal tjene til Por-schen og være verdens bedste far. Derfor tror jeg, det er vigtigt, man prioriterer det, som er vigtigst for en på forskellige tidspunk-ter i livet, og har en selvindsigt omkring de potentielle omkost-ninger, det kan have.

Henrik Akselbo

”Jo mere ambitiøst et mål,

desto hårdere skal du

formentligt arbejde”.

Jeg tror, det er en vigtig pointe, at succes på ét område formentlig har en pris på et andet.

Fjernsyn for digBeton TV er SDU’s helt egen tv kanal på nettet. Den tager fat i alle de ting, der har relevans for dig som studerende

Af Jakob Schjoldager

– Beton TV er TV af de studerende, for de studerende.

-de den ide, at de ville lave TV for hele uni-versitetet. I dag består Beton-redaktionen af fem studerende fra SDU; Jesper Otto-son, Rasmus Greve Christiansen og Julie Tantholdt fra Medievidenskab, samt Mik-kel Ekselund og Christiana Schmidt Peder-sen, som er journaliststuderende.

Men trods skiftet, er drømmen om at lave TV til studerende, af studerende, stadig den samme.

– Vi vil gerne lave TV-indslag om alt det, der sker, som kan være relevant for de universi-tetsstuderende. Både om ting der sker ude i byerne, men også om det der sker på univer-sitetet, forklarer redaktionen bag Beton TV.

– Det er utrolig bredt. Det kan handle om en lokal fodboldklub, eller hvad der sker på Studenterhuset. Bare det har relevans for de studerende på SDU, uddyber Jes-per Ottoson, der er redaktør på Beton TV.

Alle kan være medRedaktionen bag kameraerne og redi-geringsbordet har et mål om at lave en webudsendelse om ugen, og håber på at de med tiden kan udvide kravet til to ud-sendelser om ugen. Men hvis dette skal bli-

-ge, der har lyst og mod på at lave TV. Alle der har lyst kan være med, uanset hvilken baggrund og erfaring man kommer med.

– Du må være med på de præmisser, du har lyst til. Er du medicinstuderende, der bare har lyst til at komme med historien, el-ler måske være med til at idéudvikle, så er

Man behøver ikke have særlige kompeten-cer eller nogen former for erfaring. Redakti-

til at være med.

– Rent produktionsmæssigt er det også

klart, at de har nogle andre vinkler, og må-ske også nogle andre historier, forklarer de.

Det er da heller ikke uvant for redaktio-nen at arbejde med studerende fra de an-dre studier.

– Vi har tidligere haft studerende fra in-ternational virksomhedskommunikation indover, som var med til at lave nogle ind-slag. De har igen nogle andre ideer, og an-den baggrund. Derfor vil vi også gerne have nogle andre med, fordi alle kan bi-drage med noget forskelligt, fortæller Jes-per Ottoson, der selv var med til at lave Be-ton TV sidste år.

Redaktionen bag Beton TV vil gerne lave alle typer af indslag, alt fra historier, der er kritiske overfor universitetet, og tager fat

på de historier hvor tingene ikke er i or-den, for på den måde at forbedre hverda-gen for de studerende. Samtidig skal det heller ikke blive alt for højtideligt og der skal også være plads til de skæve indslag om studerende, der gør noget helt ekstra-ordinært.

– Man kan nemlig tit inspirere hinanden til ideer. Vi har lige lavet et indslag om en, der har lavet sit eget tøjmærke. Det kan være en inspiration til andre, der vil starte de-res egen virksomhed, fordi vi viser, at det kan lade sig gøre, forklarer Julie Tantholdt.

Legeplads for TV-entusiaster -

de til, at de har valgt at bruge deres tid på at producere Beton TV, men fælles for alle fem er, at de elsker at lave TV.

– Jeg synes det er skide sjovt at lave TV, og vil det også rigtig gerne senere hen, når jeg bliver færdig med studiet, fortæller Chri-stina mens Jesper tilføjer:

– Det er samtidig en rigtig god legeplads til at prøve nogle ting af, inden man kom-mer ud i den virkelige verden.

Beton TV har allerede lavet en masse ind-slag. Både de skæve og sjove af slagsen, men også de mere seriøse. Senest har Be-ton TV stået bag en programserie, de kald-te Klubløs. Her skulle to af redaktionens medlemmer Julie Tantholdt og Jesper Ot-toson, ud og besøge de forskellige klubber, der er på SDU. Senest var de med SDU’s skiklub på skiferie, for at se om det var no-get for dem.

Der er altid åbent for forslag, har redakti-onen allerede nu selv planlagt et par ide-er til hvilke TV indslag, vi kan vente os af

det kommende semester. Et portræt af den nye rektor samt et indslag om, hvad Oden-ses diskoteker gør for at tiltrække stude-rende, er nogle af de forslag, der allerede er besluttet.

FAKTAHar du forslag og ideer, eller vil du lege med, er du altid velkommen til at skrive til [email protected] kan se Beton TV på sdu.dk/betontv eller på deres egen YouTube kanal youtbe.com/SDUbetontv.

hvor du kan se indslag og komme med ideer til kommende TV indslag.

Snart bachelor? Hvilken retning vælger du?

Du kan blive civilingeniør på DTU, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad – også selvom den ikke er fra et teknisk universitet. DTU tilbyder 28 forskellige studieretninger. Læs mere på dtu.dk

Informationsdag den 13. marts 2014 kl 11-13.30 i Mødecentret, bygning 101A, DTU Lyngby

Ansøgningsfrist den 1. april 2014

Akvatisk Videnskab og Teknologi • Anvendt Kemi • Bioinformatik og Systembiologi • Bioteknologi • Byggeteknologi • Bygningsdesign • Bæredygtig Energi • Design og Innovation • Digitale Medieteknologier • Elektroteknologi • Farma teknologi • Fotonik • Fysik og Nanoteknologi • Fødevareteknologi • Geofysik og Rumteknologi • Informations - teknologi • Kemisk og Biokemisk Teknologi • Konstruktion og Mekanik • Lyd og Akustisk Teknologi • Matematisk Modellering og Computing • Materiale- og Procesteknologi • Medicin og Teknologi • Miljøteknologi • Olie- og Gasteknologi • Planlægning, Innovation og Ledelse • Telekommunikation • Transport og Logistik • Vindenergi

RUST RUST

NR. 2 – 2014 NR. 2 – 2014

36 3736 37TUMULTTUMULT

ODENSE

Koncert: Shaka LovelessMusikhuset Posten7. marts kl. 21Entré 170 kr.

Koncert: KakaKulturmaskinen Odense8. marts kl. 20Entré 100 kr./80 kr. for studerende

Foredrag: Chris Macdonald – Motivation og EnergiMagasinet5. Marts kl. 19Entré 269 kr.

Koncert: Thomas HelmigOdense Idrætspark14. marts kl. 20Entré 320 kr.

Show: Lasse Rimmer – “Selvtilfreds”Magasinet15. marts kl. 20Entré 212 kr.

Show:

Stand-up.nu ShowaftenTeater 95b27. marts kl. 20Entré 150-290 kr.

ESBJERG

Show: Frank Hvam – “Upassende”Musikhuset Esbjerg13. og 14. marts kl. 20Entré 189-305 kr.

Koncert: Johnny Hefty & JødenTobakken13. marts kl. 20Entré 120 kr.

KOLDING

Show: The Show – A Tribute to ABBATrefor Arena13. marts kl. 19.30Entré 360 kr.

Udstilling: Da Vincis OpfindelserKoldinghus1. februar – 4. majFri entré

Koncert: Carpark NorthGodset7. Marts kl. 21Entré 245 kr.

Koncert: PanamahGodset28. marts kl. 21Entré 185 kr.

SLAGELSE

Show: Arte FlamencoBadeanstalten30. marts kl. 20Fri entré

Festival: Slagelse VinfestivalVesthallen1. marts kl. 13 - 17Fri entré

Koncert: The Pink Floyd Project koncertSlagelses Musikhus15. marts kl. 21Entré 280 kr.

SØNDERBORG

Koncert: Carpark North Sønderborghus13. marts kl. 21Entré 245 kr.

Show: Linda P – “Hovedpine?”Sønderborg Teater7. marts kl. 19Entré 267 kr.

Show: Huxi Bach – “Hjælp”Sønderborghus28. marts kl. 20Entré 200 – 358 kr.

KALENDER MARTS

NR. 2 – 2014

3838TUMULTRUST

Z(max 1 billet pr. person pr. aften)

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

Byt denne

Klip-Ud-Billet til

5 stk.GRATIS

Husets Shots

Caribbean bar

1/2PRISPÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

1/2PRISPÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL

1 GRATIS

VODKA+BOOSTER SJUS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL

1 GRATIS

VODKA+BOOSTER SJUS(max 1 billet pr. person pr. aften)(max 1 billet pr. person pr. aften)

vasketøjethjem til mor!

facebook.com/swipboxwww.swipbox.com

på alle SDU’s campusser

Documents

Rust magasinet marts 2014