8
Kilden September 14 Adventistkirken KØGE

September 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Kilden September 14Adventistkirken KØGE

Kilden

2

Skriften på papiret.Anderledes.

Det er lidt paradoksalt hvordan moden skifter. Det er ikke noget nyt, og var nok de samme for 50 år siden. De seneste 15 år har jeg som mere eller mindre voksent menneske kunnet lægge mærke til hvordan at den ene trend efterhånden afløste den anden. Måske har det altid været sådan, jeg har bare ikke været så opmærksom på det de første år af mit liv, som jeg har været siden den tidlige teenagealder.

Enhver der går ned ad gaden i dag, om det så er Køge eller København, vil lægge mærke til mange forskellige trends. De sidste par år har det store fuldskæg haft en renaissance - jo større skæg, des bedre, des mere moderne. Jeg husker tydeligt dengang for 20 år siden, hvor den voksne mand, også i Køge Adventkirke havde fuldskæg. Den anden dag hørte jeg så i radioen fra modeeksperten Uffe Buchard, hvordan denne trend er på vej ud igen.

Ligeledes har bybilledet henover de sidste 10 år, gradvist vist flere og flere med større og større tatoveringer. Det er ikke helt unormalt at se en hel arm dækket med flere farverige tatoveringer. Jeg har bekendte med mange og store tatoveringer - og mange inkluderer navne på deres børn, eller symboler på noget vigtigt de holder meget af. Det er ikke sjældent jeg har hørt at disse kropsudsmykninger bliver bestilt og lavet for at den enkelte kan føle sig mere speciel, anderledes, skille sig ud fra mængden.

Det paradoksale ved denne tendens er, at de første som tillægger sig det store fuldskæg, eller dækker en hel arm med tattoveringer er anderledes - lige indtil at trenden sætter ind, og flere og flere følger trop - så en ny trend startes.

Det fik mig til at tænke på noget som nærmest ligger indgroet i kristne og også adventisters DNA. Et spørgsmål som tilmed står på vores hjemmeside, og når vi skal forklare hvem vi er, så ofte kan der høres en sætning - hvordan er vi anderledes end andre trossamfund/kirker?

Det er således en helt almindelig menneskelig tendens at vi definerer os selv ud fra en sammenligning med andre som er forskellige fra os eller lig med os. En tendens som går langt tilbage i hhv. kirkehistorien, og tidligere endnu, også udspiller sig på Bibelens sider. For Israelitterne var

Adventistkirken KØGE

3

der tre meget tydelige forskelle: De spiste anderledes, de holdt sabbat og de var fysisk omskårede; De var anderledes.

Med Jesus ser vi en anden og mere positiv måde at identificere sig selv. Han var anderledes, ikke fordi han sammenlignede sig selv med andre. I stedet var Jesus identitet opretholdt ud fra hans relation til Faderen.

Jesu disciple forsøgte efter bedste evne at efterligne Jesus, nogen gange med besvær. Men Jesu disciple var hverken som jøderne eller grækerne på deres tid. Deres identitet var ikke bundet op på hvad de spiste, på overholdelse af sabbat eller på omskærelse. Deres identitet var bundet op på deres relation til Jesus, deres tro på Jesus, den ventede Messias, og deres tro på hvad Gud havde gjort gennem Jesus.

Måske gør vi klogt i, først og fremmest at identificere os selv, ud fra vores relation til Jesus, og ikke ud fra hvor anderledes vi er, og hvor vi tror forskelligt fra andre. Det betyder selvsagt ikke at det vi tror er uden relevans; forskellen er at vores fokus ikke er på os selv, men på Jesus og hvem vi er i ham.

René Bidstrup

Knocking On Heaven’s DoorKnocking On Heaven’s Door er en kristen tegneseriestribe, skrevet af Tom-my Blaze og tegnet af Nate Fakes. Serien omhandler en 6-årig dreng, og hans samtaler om livet med hans bedste ven, som er Gud. Jeg har fået lov til at trykke den i vores menighedsblad, så når der er plads i bladet vil jeg sætte en stribe i. I kan se flere af striberne på Knocking On Heaven’s Door’s hjemmeside: www.kohd.org

Kilden

4

Husk 13. sabbats offer.

Så er vi gået i gang med kvartalets sidste måned, og det vil sige atden 27. september optager vi det 13. sabbats offer i forbindelse med vores bibelstudium.

I dette kvartal samler vi ind til Den Euro-Asiatiske Division (EAD), som strækker sig næsten halvvejs rundt om jordkloden og dækker et område fra polarcirklen til de overvejende muslimske områder i syd. Den indbefatter følgende lande: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien,Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan.

Vores fokus i dette kvartal er på storbyen Kazan i Tatarstan i Rusland, hvor vi har en enestående mulighed for at hjælpe med at bygge en ny kirkebygning eller et center midt i centrum af denne specielle by; på Minsk i Hviderusland, hvor vi kan støtte kirkens medlemmer med finansiel støtte til at bygge en kirke, der kunne fungere som et center; og ved at hjælpe med at opføre hårdt tiltrængte skoler flere steder i Ukraine. Et særligt børneprojekt vil sørge for en offentlig legeplads foran den nye kirke i Kazan.

Dette kvartals 13. sabbats offer vil være med til at støttefølgende projekter.

1. Kirke/center i Minsk, Hviderusland2. Kirke/center i Kazan i Rusland3. Adventistskole i Cerkassy i Ukraine4. Uddannelsescenter i Dnepropetrovsk i Ukraine5. Adventistskole i Lvov i Ukraine6. Adventistgymnasium i Vinnica i Ukraine7. Offentlig legeplads foran kirken i Kazan

Jeg erHusk at vores mødeserie om Jeg er, går i gang i september. Så I kan roligt inviter familie og venner med til en spændene mødeserie. I september er det Ove Dahl (6. sept. JEG ER … Introduktion), René Bidstrup (13. sept. JEG ER Livets brød og vand) og Leif Hansen (27. sept. JEG ER Verdens lys) der taler.

Vel mødt.

Adventistkirken KØGE

5

Forstanderens side. Kære menighed.

Om få dage kan vi synge ”Septembers himmel er så blå....”. Så får vi se om det holder stik, men efteråret kommer nu uanset. For mange af os er det måske den skønneste tid på året, med et væld af farver, klar luft, drivende skyer og blæsten som stryger os mere eller mindre blidt om kinderne. Det er høsttid.

Det er jo også et begreb der fylder en del i menighedslivet. I bibelen siges der en hel del om det og Jesus bad sine disciple om at løfte blikket og se udover markerne som alt var hvide til høsten. Der for opfordrede han dem, og dermed også os om at bede høstens Herre om at sende arbejdere ud.

Denne september (og de efterfølgende to måneder) byder på en ny gudstjenesteserie. Over otte sabbatter vil vi præsentere Jesus som Jeg er. Et udsagn som fik hans samtid til at tage sten op for at stene ham. Hvad betyder det i 2014 at han er Jeg er? Det vil vi præsentere som offentlige gudstjenester. Vi har sat plakater op, uddelt flyers og nu venter vi på dem som Gud vil påvirke til at komme og høre. Lad os bede om at det sker.

Efterårsmødet i Nærum står også i missionens tegn og mission bør altid føre til at der kan høstes.Vi går også i gang med vores læsegruppe om mandagen. Sidste efterår gik vi i gang med Mattæus evangeliet og vi har stadig 10 kapitler tilbage inden vi kan gå i gang med en anden af bibelens bøger.

Denne september bliver anderledes end de sidste mange. Vi skal ikke afholde loppemarked. Mon vi vil savne det. Mon dem der plejer at besøge os, vil savne det. Vi får se. Der er sikkert andet vi kan gøre for at samle ind til kirkens missionsarbejde. Har I idéer, så kom med dem.

To af vore unge som var på Vejlefjord sidste skoleår, er kommet tilbage. Det er vi glade for. Sammen med de andre unge og børnene der vokser og gror + vor nye præstefamilie, René og Kristin, og alle os andre, er der opgaver og plads til at vor kirke kan summe af liv og aktivitet.

God september.

Hilsen Ove Dahl

Kilden

6

Kalenderen September 2014.Gudstjenester:

6. SeptemberTaler: Ove DahlMødeleder: IngerOrganist: Helena/HanneKollekt: Lys og varme

13. SeptemberTaler: René BidstrupMødeleder: OveOrganist: Anita/HanneKollekt: Kirkens evangeliske arbejde

20. SeptemberKirken lukket, årmsøde i nærum, se side 7

27. SeptemberTaler: Leif HansenMødeleder: IngerOrganist: Helena/LoaKollekt: Menighedens udgifter

Øvrige arrangementer: 4. Sept.: Bestyrelsesmøde kl. 19.007. Sept.: Menighedsudflugt 8. Sept.: Bibel læsegruppe kl. 19.3015. Sept.: Bibel læsegruppe kl. 19.3022. Sept.: Bibel læsegruppe kl. 19.3029. Sept.: Bibel læsegruppe kl. 19.30

Måneden som kommer:Rengøring:Uge 36: LuvinUge 37 & 38: HansenUge 39 & 40: Krøll

Teknik:6. Sept: Tobias13. Sept: Dennis20. Sept: -27. Sept: Mikkel

Menighedstjener:6. Sept: Ani/Harry13. Sept: Anita/Erik20. Sept: -27. Sept: Kirsti/Lennart

7

KØGEAdventistkirkenÅrsmøde Øst.Dato: 19.-20. september 2014Sted: Nærum gymnasium

TEMA: Et liv i missionMed temaet "Et liv i mission" fortsætter vi ved årsmødet i Nærum med at fokusere på kirkens opgave i det 21.århun-drede i Danmark. Kirken det er dig og det er mig. Opgaven er ikke noget vi gør separat fra hvem vi er, på bestemte tid-punkter og bestemte steder. Den kan tage mange former og giver sig udtryk i forskellige mennesker, med forskellige evner, men vil altid være en del af hvem vi er, i den hver-dag vi lever i. En hverdag, hvor vi er bevidste om, at vi dagligt deltager i Guds mission i denne verden. Årets taler er Dr. Ce-dric Vine fra Newbold College.

Læs mere og se børne og ungdomsprogrammet på: www.adventist.dk/da/det-sker/arsmode-ost

ProgramFredag19:30 Aftenmøde med Cedric Vine21:00 Servering21:30 Natcafé

Lørdag09:45 Morgenservering10:20 Børne bibelklub begynder10:30 Gudstjeneste med Cedric Vine11:30 Børne Gudstjeneste14:00 Bibelstudie15:15 Servering15:45 Programmøde16:30 Eftermiddagsmøde, Cedric Vine18:00 Aftensmad19:15 Aftenprogram20:30 Aftencafé

Extranet på vores hjemmeside.Så er vores extranet endelig oppe at køre på vores hjemmeside. I logger ind ved at klikke på ’Extranet’ oppe i højre hjørne af siden, ved siden af søge feltet. Brugernavn er ’koge’ og adgangskode er ’parkvej’. Hjemmesiden har som altid adressen www.koge.adventistkirke.dk.

På extranettet finder i vores arbejdsbeskrivelser, mediearkiv med film og billeder samt vores prædikenarkiv. Prædikenarkivet bliver fremover opda-teret ca. en gang i måneden, ønskes en bestemt prædiken hurtigere end dette, kontakt venligst undertegnede.

God fornøjelse,Dennis

Køge AdventistkirkeParkvej 134600 Køgewww.koge.adventistkirke.dkwww.facebook.com/kogeadventistkirkeBankkonto: 2414 0364103905

Redaktør: Dennis MøllerIndlæg til menighedsbladet skal leveres til Dennis Møller senest den 20 i hver måned. Materialet bedes sendes til [email protected] Hvis du ønsker bladet tilsendt kan du henvende dig til Dennis Møller på tlf 2492 2222.

Præst: Carl-David Andreasen 5752 7425 René Bidstrup 9192 8905

Forstander:Inger Flindt 4356 1060Ove Dahl 5652 1010

Kasserer:Margrethe Hansen 4373 9292

Kilden juli &

august 14M

indst holbar til og med: 27.09.14

Batch nr: 786543546619

Redaktørens side.Jeg kører jo ofte med s-toget, da jeg næsten dagligt skal ind ad mod København. En dag jeg sad i toget, kunne jeg ikke undgå at overhøre en samtale, grundet den decibel som samtalen blev ført i. Samtalen var imellem to damer i deres bedste alder, som snakkede om en fællesbekendt familie. Denne familie var åbenbart i gang med at gøre deres til at Danmark ikke bliver affolket, de havde lige fået en søn som skulle hedde Paul, og de havde i forvejen en søn som hed Isak. Det fik en af kvinderne til at udbryde: ”Det kan være at de opkalder alle deres børn efter de 12 apostle? De er jo kristne.” Nu sad jeg jo spændt og ventede på at den anden kvinde ville tage ordet og forklare den første kvinde lidt om apostlene og hvilke navne de havde, men næ nej hun nikkede bare og bekræftede denne iagttagelse. Jeg valgte selv at forholde mig helt i ro, af to grunde, for det første hørte jeg jo egentlig ikke efter hvad to fremmede personer snakkede privat om, og for det andet så indbød min personlighed ikke lige til at gå ind og være den unge fremmede belærende fyr med briller, dem har vi jo egentlig også haft nok af i verdenen indtil videre. Det positive man kan tage med fra denne oplevelse, var jo at de vidste at de to navne var bibelske, også alligevel ikke. Strengt taget er Paul jo kun et bibelsk navn på engelsk, og der bliver han jo faktisk regnet som en apostel, selvom han ikke er en af de 12 apostle. Isak derimod er godt bibelsk navn i mange sprog, også på dansk. Denne oplevelse fik mig til at tænke på hvor lille danskernes bibel viden efterhånden er, selvom vi bor i et kristent land. Den bragte også minder tilbage til en episode fra ”Hvem vil være millionær”, for nogle år siden, hvor spørgsmålet til 500.000 var, hvilket et af de fire evangelier står først i bibelen. Personen i stolen valgte ikke at svare, da han ikke vidste det. For os er det jo del af vores paratviden, det er ligeså naturligt for os at vide som at Danmark er en del af Skandinavien. Jeg kan blive bekymret for at når vores fællesviden om bibelen langsomt glider væk, så forsvinder også en del af den danske kulturarv, og på længere sigt kan dette måske også betyde at de kristne værdier som vores samfund er bygget op omkring vil forsvinde, og så kan man jo kun gisne om hvilke værdier der så vil tage over. Jeg håber i hvert fald at vi på en eller anden måde kan få vendt denne udvikling, selvom det p.t. kan virke håbløst. Det der dog trøster mig er at ham som det hele handler om, han er på vores side i denne kamp, og han har et godt ry når det handler om at hive sejrene hjem til slut. - Dennis