Skov&folk 2012 #3

Tema: Bæredygtig turisme

SKOV & FOLK

Det handler om at give skoven værdiBæredygtig turisme kan være med til at bevare skoven, skabe arbejdspladser og sikre rettigheder. Besøg Verdens Skoves projekter.

Turisme som grøn og social løftestangTurisme er en af ver-dens største industrier og har derfor et ansvar over for de men-nesker og det miljø, industrien påvirker.

Fokus på Panama I tekst og billeder zoomes der ind på Verdens Skoves pro-jekter i Panama, hvor vi arbejder for at sikre oprindelig folks rettig-heder samt at bevare skoven.

Den store omstilling Uddrag af Jørgen Steen Nielsen bog Den store omstil-ling i form af afsnit-tet Vækst-fetichisme kommenteret af bestyrelses medlem Kristian Jørgensen.

Welcome to the jungle Kom helt tæt på det arbejde - og ikke mindst de udfordin-ger - man som frivillig skal varetage i Nature Tours. Vi besøger Bilsa-projektet i Ecuador.

M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E · 2 9 . Å R G A N G · 3 / 2 0 1 2

2 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 3

Hvis det bekræftes, at det døde hundedyr

man fandt i Thy, rent faktisk var en ulv,

er det noget, der sandsynligvis vil kunne

skabe bekymring i store dele af befolknin-

gen. Måske er flere på vej? Men faktisk er

vi nogle stykker, der gerne byder dyret

hjerteligt velkommen. Det skal dog først

lige slås fast – som det også blev sagt, da

Verdens Skove var i DR2’s Deadline – at

ulven faktisk ikke er så farlig, som folk går

og tror. Selv hvis Danmark havde en sund

ulvebestand ligesom vores nabolande, ville

det farligste dyr i vores skove stadig være

skovflåten.

Jeg tror i stedet, at diskussionen i virke-

ligheden handler om natursyn. Jeg kan

sagtens sætte mig ind bekymringen for

ankomsten af et farligt dyr, men hører til

dem, der elsker den vilde, anarkistiske og

meget gerne sammenhængende natur med

alt, hvad det indebærer. Herunder også

ulven. Ulven er en såkaldt hjemmehørende

art og har for mange år siden huseret her

i landet, og den kan bidrage med mange

gode ting til den danske natur.

Erfaringerne fra andre steder i verden, hvor

ulvene færdes frit, er at den er med til at

skabe rigere natur med mange flere dyre-

og plantearter som f.eks. i Yellowstone i

USA. Her har man sat ulve ud, hvilket har

ført til, at græsserne af frygt for ulven græs-

ser på større arealer, hvilket skaber en mere

dynamisk natur. I Danmark vil ulven bl.a.

være med til at skabe balance i antallet af

græssere såsom hjorte og dermed regulere

trykket på nogle planter.

Når store dele af befolkningen problemati-

serer ulvens genkomst, er det for mig at se

et produkt af den måde, vi opdrages til at

natur er: Pæn, plejet og tilgængelig. Med

firkantede skove omkranset af firkantede

marker. Det hele er overskueligt og forud-

sigeligt, og i et sådan natursyn er der ikke

plads til en ulv. Men måske er den vilde

natur slet ikke er så farlig, som nogle går

og tror? Svaret herpå kommer ulven med,

og jeg selv og den øvrige danske befolk-

ning bliver nok meget klogere i løbet af

de kommende år, og vi må tage debatten

løbende sammen med erfaringerne med de

udsatte bisoner på Bornholm.

Brug og bevar vores skovSet i lyset af debatten om ulvens genkomst

var det også særlig inspirerende for mig at

møde et helt andet natursyn, da jeg i sep-

tember besøgte Verdens Skoves projekter i

den vilde regnskov i det nordlige Nica-

ragua. Sammen med den nicaraguanske

organisation IPADE, støtter Verdens Skove

de oprindelige folk i at organisere sig for at

stå stærkere i kampen for at beskytte deres

skov.

I en samtale med en gruppe ældre i en

landsby blev det helt klart for mig, hvor

vigtigt det er for skovbevarelse og beskyt-

telse af den vilde natur at have en reel

tilknytning til skoven at bygge sit natursyn

på. De ældre fortalte mig, at de opfatter

skoven som en slags supermarked, hvor

de henter, hvad de nu engang har brug

for. Kød, grøntsager og frugt. Og endda

medicin i ”håndkøb” til dagligdagens

dårligdomme. Samtidig skygger træernes

kroner for solens brændende stråler og for

den voldsomme troperegns strømme. Det

forklarer også, hvorfor skovbevarelse er så

vigtigt for dem. At fjerne skoven ville svare

til at fjerne vores indkøbsmuligheder og

taget over vores hoveder. En enkel, men

meget præcis sammenligning.

Derfor har de også lært at leve med de

farlige dyr, der er i skoven. De bliver stadig

bange, når de møder en af de giftige slan-

ger, men har gennem fortællinger og erfa-

ringer lært at respektere, at de dyr, der er

farlige for mennesket, er en del af skoven,

og det hele må bevares. Og så beskytter

de selvfølgelig sig selv, hvis dyrene skulle

angribe, men det sker så sjældent, fortæl-

ler de ældre mig. Imens sidder jeg med en

klump i halsen og er alligevel ret glad for,

at vi skal sejle på floden hjem og ikke skal

gå igennem den tætte jungle.

Nicaragua vs. Danmark

Kan man så sammenligne dansk natur med

Nicaraguas? Måske ikke direkte, men så

alligevel. Synet på og tilgangen til natur

er for mig at se universelt. Med rejsen har

jeg endnu engang fået bekræftet den vilde

skovs vigtighed og ikke mindst, hvorfor vi

skal bevare skoven og den vilde natur frem

for at kontrollere den. Skoven skal overra-

ske os. Om det så er på oplevelsesplan eller

i form af ny medicin, bakterier eller større

dyr, som alt sammen har en effekt på vores

natur såvel som vores livsgrundlag. Også

herhjemme i Danmark.

Jeg vil gerne benytte lejligheden for at sige

tusind tak for sidst til de af vores med-

lemmer, der fandt vej til den hyggelige

hytte i den fynske natur, hvor efterårets

generalforsamling fandt sted. Personligt

nød jeg weekenden sammen med jer, hvor

rummet summede af inspirerende samtaler

om natur og mennesker, og hvor vi kunne

nyde den frostklare natur sammen på de

obligatoriske gåture. På selve generalfor-

samlingen om lørdagen var der orientering

og rig debat om vores arbejdsplan og

budget for 2013, om kommunikation, og

om at Verdens Skove sandsynligvis er i den

spændende situation, at vi kan blive ram-

meorganisation og komme på Finansloven

i 2013. Sidstnævnte er en stor anerkendelse

af det udviklingsarbejde, vi driver med lo-

kale samarbejdspartnere i Latinamerika for

at bevare regnskoven og sikre rettigheder

for de mennesker, der bor i og omkring

den.

Jeg vil ønske jer alle rigtig god læselyst

med bladet, som denne gang sætter fokus

på at bæredygtig turisme, som er en ander-

ledes måde at opleve skovens forunderlig-

hed og betydning. Forhåbentlig kan nogle

af artiklerne inspirere til et mere vildt

natursyn.

Med venlig hilsen

Nanna Brendholdt ThomsenForkvinde, Verdens Skove

[email protected]

www.statsministeren.netStatsministeren, af Carsten Graabæk

FORSIDEFOTO

Julie Helquist

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER

Erik Højerslev (ansv. redaktør), Tim Whyte,

Jan Graversen og Nina Halberstadt

LAYOUT

Jens Raadal

TRYK

Cool Gray

FLYTTER DU?

Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“

HOVEDKONTOR

Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C

Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49

[email protected] · www.verdensskove.org

Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

LOKALKONTORER

Verdens Skove København

Økologihuset

Blegdamsvej 4B, 2200 København N

E-mail: [email protected]

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB

50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden

Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKAB

Alm. medlemskab kr. 300,-

Studenter og pensionister kr. 300,-

Institutioner kr. 370,-

Abonnement kr. 195,-

Indbetales på giro 89 80 41 32

OPLAG

2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/

lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

Indhold”Det handler om at give skoven værdi” ............................................. 4

Turisme som grøn og social løftestang .............................................. 8

Fokus på Panama ............................................................................. 10

Den store omstilling ......................................................................... 12

Naturperle i Danmark: Bidstrup Skovene .......................................... 14

Welcome to the jungle ...................................................................... 16

Naia gav regnskoven en julegave ...................................................... 18

Det klimavenlige køkken .................................................................. 19

Man anslår, at der i 2012 har været en milliard turister på verdensplan. Og det på

trods af den økonomiske krise. Verdens Skove arbejder for at trække nogle af disse

turister til regnskovens unikke attraktioner. Ikke for at tjene penge, men fordi turis-

me er en metode til at skabe miljømæssige og sociale forbedringer i områderne i og

omkring regnskovene. Med dette nummer af Skov & Folk forsøger vi at komme tæt

på de muligheder og perspektiver der udviklingspolitisk er i bæredygtig turisme.

Ulven kommer!

Foto: Verdens Skove

SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 54 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012

Verdensturismeorganisationen (UNWTO) meldte om en stigning i internationale turister på over 4 pct. i 2011 og det på trods af en stadig ud-bredt økonomisk krise. Det forventes, at milepælen på 1 milliard internatio-nale turister rundes inden udgangen af 2012. Verdens Skove arbejder for at trække nogle af disse turister til regnskovens unikke attraktioner, som turister ver-den over rejser langt for at opleve. Når turisternes besøg samtidig planlægges

og serviceres af lokalbefolkningen og med hensyntagen til regnskoven, så bidrager besøgene til lokale forbedrin-ger, der ikke stopper, når turisterne rejser hjem. Det er målet for Verdens Skoves arbejde med bæredygtig turisme i samarbejde med partnere i Nicaragua og Honduras.I arbejdet med at gøre bæredygtig turisme til et redskab i bevarelsen af de tropiske skove støtter Verdens Skove aktiviteter såsom miljøbevidstgø-relse og -monitorering, organisering,

indtægtsgenerering og lobbyarbejde. Arbejdet inkluderer også oplysning i Danmark og samarbejde med virksom-heder og rejsebureauer mhp. at pro-movere ture til regnskoven for danske turister.Læs mere om bæredygtig turisme på www.gstcouncil.org Verdens Skove er medlem af Global Sustainable Tourism Council.

Af Berit Rechnagel, projektmedarbejder

i Verdens Skove. [email protected]

at give skoven værdi””Det handler om

Det handler om at give skoven en værdi. Det har de gjort i lands-

byen Bartola i Rio San Juan, Nicaragua. På halvandet år er landsbyen

gået fra at være anonym i turismesektoren til at være kendt ud over

kommunegrænsen for deres turistprodukter. De tilbyder luksustel-

tovernatninger i lokale omgivelser uden elektricitet. Det har vist sig

at være en oplevelse, der er værd at rejse for. Bartola ligger inde midt

i regnskoven, hvilket i sig selv er interessant, og alene kanoturen op

ad floden, brøleaberne i træerne, den grønne aras overflyvning samt

udsigten over reservatet Indio Maíz er for de fleste hele turen værd.

Mange indbyggere i Bartola ved godt, at turisterne kun kommer,

fordi skoven, planterne og dyrene omgiver dem. De ved også, at

hvis skoven forsvinder, så forsvinder også indtægterne fra turismen

såvel som stoltheden over at kunne vise skoven frem. Samtidig er

der stor bevidsthed om, at skovbevarelse ikke kun er for turisternes

skyld, men også for deres egen. Ikke mindst pga. rent drikkevand og

et stabilt klima. I Bartola har de fået skabt en turistdestination, hvor

der ikke blot er plads til regnskoven, men hvor den faktisk spiller en

afgørende rolle for fremtiden. Familierne bag turistprodukterne i

Bartola promoverer nu skovbevarelse og turisme som komplemen-

terende indtægtskilder samt som et reelt alternativ til kvægavl og

kaffeplukning i Costa Rica.

BOARDING PASS

Fra destination : SKOVRYDNING

Til destination: SKOVBEVARELSE


Jobmulighederne i beskyttede områder

er ikke mange. Erick Herrera er 23 år og

bor i vildtlivsreservatet Cuero y Salado på

nordkysten af Honduras. Han er vokset

op i landsbyen Salado Barra tæt ved man-

grovens rige dyreliv, og han har set flere

søkøer, end en turist nogensinde kommer

til. Stedet blev deklareret beskyttet om-

råde i 1987, hvilket dermed ikke tillader

hvilken som helst økonomisk aktivitet.

Men rundvisning af turister er tilladt, og

det er en aktivitet med potentiale. Turi-

sterne værdsætter nemlig en velbevaret

mangroveskov med masse af dyr, og de

sejler gerne rundt i flere timer for bare et

kort glimt af en sjælden søko. Det giver

arbejde.

Erick bor sammen med sin familie, part-

ner og lille søn, og han lever af at guide

turister rundt i de beskyttede områder.

Han startede med det arbejde, da han var

teenager, og gennem årene udviklet sig

til en erfaren naturguide. Det har også

krævet træning og uddannelse, da det er

ikke nok at vokse op i og kende naturen

godt. Naturen skal nemlig formidles

til turisterne, og historierne om dyr og

planter kræver både teoretisk og praktisk

viden. Hertil har Erick lært kunsten at

være serviceminded, hvilket gør ham til en

god guide.

BOARDING PASS

Fra destination : ARBEJDSLØS

Til destination: ARBEJDENDE

Dyrelivet i regnskoven er en kæmpe turistattraktion. Faktisk er

bare bevidstheden om, at der lever jaguarer, søkøer og giftige

slanger i området en attraktion, selvom det er de færreste turister,

der får glæden af at opleve en jaguar. Derfor er det også vigtigt at

overvåge og sikre sig, at turisterne ikke påvirker dyrelivet negativt

f.eks. ved at sikre sig, at vandreture på stierne og sejlture i de be-

skyttede områder ikke skræmmer dyrene væk eller forstyrrer dem.

En central del af miljømonitoreringen består i overvågning af

dyrelivet via ”fotofælder” i Honduras og Nicaragua. Det har indtil

videre gjort eventuel frygt om dyrelivets manglende velbefindende

til håb. Skovene vrimler flere steder med dyr på trods af de mange

turister. Fotofælderne har fanget både hjorte, bæltedyr, næse-

bjørne og jaguarer. Selvom mødet med en jaguar er sjældent, så

er billedet af jaguaren, der passerer turiststien få dage forinden, et

udtryk for et økosystem i god stand. Analyse af dyrenes velbefin-

dende er en vedvarende aktivitet, da ændret adfærd og antal dyr i

fotofælderne ikke i sig selv fortæller, om evt. ændringer skyldes de

relativt få turister eller andre menneskelige aktiviteter såsom jagt.

Se Erick vise rundt i de beskyttede områder

Besøg øerne Cayos Cochinos i Honduras

Tag på chokoladetur i regnskoven

Sov med naturen som hovedpude

BOARDING PASS

Fra destination : TVIVL

Til destination: HÅB

BOARDING PASSFra destination : IGNORERET

Til destination: HØRT

Turisme kan være en løftestang for at blive hørt og inddraget.

Skoven og dens naturressourcer trues af forskellige aktiviteter,

som modsat turismeprojekterne ikke er bæredygtige. I Honduras

trues landets eneste flod, Cangrejal, som flyder i Nationalparken

Pico Bonito, af opførelsen af en dæmning til el-produktion. Sker

det, forsvinder et oplagt og bæredygtigt turistpotentiale med mu-

lighed for white water rafting. Det har fået lokale hotelejere og

turoperatører til at reagere. Forhandlinger med ansvarlige myn-

digheder og virksomheden bag projektet har indtil videre bremset

opførelsen af dæmningen, og på baggrund af forhandlingerne er

man lige nu i gang med at efterse designplanerne.

I sådanne forhandlinger er turisme et vigtigt og slagkraftigt

argument. Hertil vil dæmningen kunne påvirke vandstanden og

dermed også fiskebestanden. Projektet har således ikke blot fået

turismesektoren til at reagere, men har organiseret civilsamfundet

på tværs af landsbyer og NGOer.


Turisme er en af verdens største indu-strier, og i mange af verdens fattig-ste lande er det faktisk den industri, der bidrager væsentligst til landenes BNP og mest direkte til de fattiges indtægtsgrundlag. Afhængigheden til turismeindustriens aktører blandt fat-tige verden over er derfor stor, og de miljømæssige konsekvenser ligeledes overvældende. Derfor har turisme-industriens aktører et ansvar over for de mennesker, som påvirkes, samt i forhold til miljøet, der tager skade af turismeaktiviteterne.

Af Thomas Rathje, CSR-koordinator

for Horisont Rejser

Det er klart, at danske rejsebureauer bør

gøre deres for at undgå turismens nega-

tive konsekvenser samt bidrage til positive

effekter af, at danskere rejser ud i verden.

Ikke alene fordi danske rejsebureauer –

tilsvarende alle andre turismeaktører –

har et moralsk ansvar i forhold til,

at deres aktiviteter ikke skader

andre, men også fordi det

rent faktisk kan vise sig at

være en rigtig god for-

retning.

Det er nemlig med

turistattraktioner, som

det er med mange

andre varer. Investe-

rer man i udvikling

af gode produkter, så

stiger efterspørgslen på

produkterne. Flere og

flere turister efterspør-

ger attraktioner, der på

autentisk vis afspejler

destinationsområdernes

kultur, samfund og miljø.

Ved at sikre, at destina-

tionsområderne ikke lider

overlast i forbindelse med

turistbesøg, er der større sandsynlighed

for vedvarende og stigende efterspørgsel.

Sociale og grønne aspekterI Horisont Rejser, hvor jeg er CSR-

koordinator, lancerer vi i 2013 en CSR-

strategi. Her tager vi udgangspunkt i

vores holdning om, at større ansvarlighed

før, under og efter rejsen fører til bedre

rejseoplevelser og bæredygtige destina-

tionsområder og herigennem til mere

eftertragtede produkter med længere

levetid. Vores opfattelse beror på, at hvis

rejsende og rejsebranchen aktivt forsøger

at værne om destinationsområder, så vil

det i mindre omfang føre til forringelse

af områdernes attraktionsværdi. Attrak-

tionsværdien udgøres jo netop af blandt

andet områdernes kulturelle og naturlige

særpræg og dermed af menneskene og

miljøet i destinationsområderne.

I CSR-strategien lægger vi vægt på

både sociale og miljømæssige aspekter

af ansvarlighed i forbindelse med kun-

dernes rejseaktiviteter. Vi tilbyder rejser

med et højt fagligt indhold med fokus på

samfund og kultur. Det er derfor oplagt,

at der ligeledes er fokus på de menneske-

lige og samfundsmæssige udfordringer i

destinationsområderne herunder konse-

kvenserne af turisme.

Da turisme og international rejseaktivitet

er forbundet med massive forurenings-

problemer, er en del af CSR-aktiviteterne

tillige dedikeret oplysning om de miljø-

mæssige konsekvenser af flyrejser og øget

pres på naturressourcerne i destinations-

områderne. Derfor ønsker vi at oprette

en miljøpulje, hvor midler fra Horisont

Rejsers overskud og fra kunderne vil blive

brugt til at støtte et projekt med fokus på

CO2-udledningens konsekvenser for fat-

tige og udsatte i destinationsområderne.

Det er vigtigt for os, at vores kunder får

indsigt i og forstår disse problemstillinger,

og vores kunder skal derfor have mulig-

Turismehed for at besøge projektområdet for at

lære om klimatilpasning og klimaforan-

dringernes konsekvenser.

Samarbejde med NGO’erVigtigt for arbejdet med CSR er, at det er

integreret i alle aspekter af virksomhedens

øvrige aktiviteter så som salg, markeds-

føring, produktudvikling, internationalt

samarbejde og HR. Dette medfører i

sagens natur en række omkostninger og

udfordringer såsom adgang til know-how

samt villige og kompetente samarbejds-

partnere i ind- og udland. Dette kan

være svært at løfte for små og mellem-

store virksomheder. Derfor håber vi på at

kunne udvide vores allerede eksisterende

samarbejde med danske og udenlandske

NGO’er, der besidder den nødvendige

ekspertise og har de rette kontakter til, at

vi kan nå ud over vores egen kundegruppe

med vores CSR-initiativer.

Bevidste forbrugereVi tror på, at vores kunder er bevidste

forbrugere, der har en holdning til det, de

køber og tager stilling til det, som de får

indblik i på deres rejse. Derfor har vi også

et håb om, at når de lærer om de globale

og lokale udfordringer, som præsenteres

af vores rejseledere og samarbejdspartnere

rundt om i verden, så vil det medføre et

ønske om at hjælpe og gøre en forskel.

Investeringen i CSR vil blandt andet få

betydning for Horisont Rejser i forhold

til udvælgelsen af de samarbejdspartnere

og ansatte, der står bag vores rejser. Vi

lægger i højere grad vægt på at disse

deler virksomhedens værdiggrundlag og

holdning til ansvarlig turisme. Dette har

blandt andet medført et øget fokus blandt

vores rejseledere på lokale udfordringer

i destinationsområderne, hvilket har

medvirket til, at vores kunder får et mere

fyldestgørende og sandfærdigt billede af

destinationsområdet, end de ville have

fået, hvis vores rejseledere havde valgt at

vise et overfladisk glansbillede.

Forventninger og udfordringerForventningerne til resultatet af CSR-

indsatsen er derfor blandt andet, at vores

produkter forbedres i forhold til, at vores

kunder præsenteres for en mere nuan-

ceret analyse af destinationsområderne,

samtidig med at de får en større forståelse

af lokale og globale udfordringer.

Ansvarlig turisme sikres imidlertid ikke af

én turismeaktør alene. Det er nødvendigt,

at såvel kunder som private og offentlige

aktører i både destinationsområderne og

i Danmark arbejder sammen om at skabe

bæredygtig turismeudvikling. Derfor må

nøgleordet for al CSR-strategi i rejsebran-

chen være oplysning. Oplysning over for

vores kunder samt over for rejsebranchen i

Danmark og i udlandet.

Horisont Rejser er et rejsebureau, der

tilbyder kulturrejser med højt fagligt

indhold enten som grupperejser eller på

individuel basis. Det er en del af rejsebu-

reauets profil at have en holdning til den

verden, vi lever i, samt til de steder, hvor

kunderne sendes hen. Derfor involverer

bureauet sig i lokale projekter og sigter

mod at lave rejser, der bidrager til de

lokale samfund, der besøges.

Thomas Rathje har ansvaret for Horisont

Rejsers CSR-strategi. Han er uddannet

cand.scient. i kulturgeografi med speciale

i udviklingslande, fattigdomsproblematik-

ker og udviklingsprocesser. Han har, som

blandt andet rådgiver, projektkoordinator

og konsulent for flere danske NGOer,

beskæftiget sig med turisme som en del af

udviklingsprocessen flere steder i verden.

som grøn ogsocial løftestang


Mange års kampPanamas oprindelige folk har levet i områdets frodige regnskov længe før Columbus landede i Amerika. Skoven er deres spisekammer, vandforsyning og hjem. Når skoven trues af tømmervirksomheder, forurening fra olieboringer eller guldgrav-ninger, er det indianernes livsgrundlag, der sættes på spil.I Panama arbejder Verdens Skove side om side med de oprindelige folk for at bevare skoven og dens biodiversitet. De sidste mange år har Verdens Skove støttet de indianske organisationer i en hård kamp for at sikre oprindelige folks kollektive rettigheder til den jord, som de aldrig har fået skøde på, selvom de har boet på den i århundreder. Med officielle rettigheder til jorden har de oprindelige folk større mulig-hed for at beskytte skoven mod fældning og forurening.I 2008 blev ”lov nummer 72 om fællesejede jorde” vedtaget i Panama. Loven skaber grundlaget for en plan for uddelingen af kollektive skøder til Panamas syv oprindeli-ge folk, der ikke allerede har opnået denne rettighed. Det drejer sig om ca. 650.000 ha skov. Et område lidt mindre end Sjælland.

Som et fast indslag i Skov & Folk zoomer vi med tekst og billeder ind på Verdens Skoves projekter rundt om i verden. Denne gang skal vi en tur til Panama.

Fokus på

Titulo de Caña Blanca: Skødet på Landsbyen Caña Blancas landområde er ikke bare et stykke papir, det er symbolet på en stor sejr.

Alle fotos: Verdens Skove

Et skridt på en lang rejseSelvom det er en stor sejr, at de første skøder efter den nye lov er uddelt, er der stadig arbejde at kaste sig over. Regeringen i Panama har sat processen med uddeling af skøder i stå. Verdens Skove arbejder derfor stadig i hærdigt, sammen med de oprindeli-ge folks organisation COONAPIP, for at flere lokale landsbyer får skøder på regnskoven omkring deres landsbyer.

En stor dagI juni i år blev de første skøder efter lov nummer 72 uddelt. De to landsbyer Caña Blanca og Puerto Lara fik skøder på hen-holdsvis 995 hektar og 767 hektar. Skøder-ne blev uddelt ved et festligt arrangement, hvor repræsentanter fra de to landsbyer talte, og den historiske begivenhed blev fej-ret. I landsbyerne bragte skøderne lettelse og glæde. De er symbolet på resultaterne af mange års kamp og sikkerheden for landsbyernes familier for, at deres børn kan vokse op i lokalsamfundet i regnskoven.

Landsbyen med deres skøde: I landsbyerne har skøderne på deres landområder skabt stor glæde og stolthed.

Panama


Af Kristian Jørgensen, medlem af Verdens

Skoves bestyrelse

Fra tid til kommer der bøger på gaden,

der enten i form af sit budskab eller via

forfatterens gennemslagskraft kan danne

grundlag for et paradigmeskifte. På

miljøfroten bliver Al Gores ”En ubekvem

sandhed” ofte trukket frem som den helt

store game changer, der skabte en ny

miljøbevidsthed blandt mange. Eller i det

mindste tvang os alle til at forholde os til

klimaspørgsmålet.

Informations altid opmærksomme miljø-

skribent Jørgen Steen Nielsen varmede

op til sommerens Earth Summit ”Rio

+20” med bogen ”Den store omstilling.

Fra systemkrise til grøn økonomi”, der

nok hverken bliver game changer eller

bestseller. Og det er en skam, for det er

anbefalesværdig læsning for enhver, der

interesserer sig for andet end sin egen lille

navle. Hvor Al Gore i høj grad fokuserede

på symptomerne af vores udledninger af

drivhusgasser, så er der i Den store omstil-

ling fokus på den mekanisme, der gør, at

skønt vi klart og tydeligt ser systemkrisen

udvikle sig, ja så fortsætter vi med at gøde

den. Temaerne fra Romklubbens ”Græn-

ser for vækst” bliver på fineste vis støvet af

og aktualiseret med de nærværende kriser.

Der gøres også status over den klassiske

vækstøkonomi, der mange år endnu vil

gøde den økologiske krise, der så i sidste

ende må blive den begrænsende faktor.

Selv om Jørgen Steen Nielsen løbende

præsenterer os for de gode initiativer

og derved forsøger at indgyde lidt håb

i den ellers lange behandling af globale

udfordringer, så ændrer det ikke ved, at

Den store omstilling er dén velplacerede

lussing, vi alle fortjener. Netop vores øko-

nomiske tænkning som grundlag for en

større akkumuleret systemkrise er for mig

at se det emne, der burde ligge øverst på

NGO’ernes dagsorden, hvis vi skal være

kriseknusere frem for blot symptombe-

handler. Ikke en nem sag at behandle, og

alene ved at italesætte og diskutere mar-

kedskræfterne kan man nemt ende med

stigmatisere sig selv som en yderligtgående

revolutionær. Og har vi overhovedet et

funktionelt alternativ på lager?

Her kan du læse afsnittet Vækst-fetichisme,

der på elegant vis behandler dilemmaerne.

[email protected]

Vækst-fetichismeDet er vigtigt i debatten om systemkri-

sen og om Den Store Omstilling, at vi

ikke lader os forføre eller forskrække og

dermed afspore eller blokere af sproget.

Så lad os ikke tale om ’nulvækst’, ’grøn

vækst’, ’modvækst’ eller ’økonomisk vækst’

i det hele taget. Som den grønne økonom

Jeroen van den Bergh, professor ved Vrije

Universiteit i Amsterdam og ved Universi-

tat Autònoma de Barcelona, siger:

»Der hersker en vækst-fetichisme, som vi

er imod. Altså den opfattelse, at vækst altid

skal være i centrum og have førsteprioritet.

Men at fokusere lige så stærkt på modvækst

kan også blive en fetichisme. I sig selv kan

modvækst da godt være ’beskidt’ og ik-

kebæredygtig.«

Så lad os droppe fokus på ’vækst’ forstået

som kvantitativ forøgelse og i stedet rette

opmærksomheden mod ’udvikling’ forstået

som kvalitativ forbedring.

Lad os tale om det vigtige: Hvad vi som

samfund og mennesker har brug for og

drømmer om, og hvad en økonomi i den

sammenhæng skal kunne.

Lad os heller ikke tage afsæt i en diskussion

for eller imod kapitalisme. Med den er det

formentlig stadig for de fleste, som John

Maynard Keynes formulerede det i 1933:

»Den dekadente internationale, men indi-

vidualistiske kapitalisme, i hvis hænder vi

fandt os selv efter krigen (1. Verdenskrig,

forf. anm.), er ikke nogen succes. Den er

ikke intelligent. Den er ikke smuk. Den er

ikke retfærdig. Den er ikke anstændig. Og

den leverer ikke varen. Kort sagt, vi bryder

os ikke om den, og vi er begyndt at foragte

den. Men når vi overvejer,

hvad vi skal sætte i dens sted, bliver vi

ekstremt rådvilde.«

Det minder om en samtale for nogle år

siden med en af amerikansk erhvervslivs

mest visionære og karismatiske ledere, den

nu desværre afdøde CEO for tæppevirk-

somheden InterfaceFLOR, Ray Anderson.

Med Anderson, selfmade forretningsmand

fra Georgia, i spidsen har Interface –

verdens største producent af tæppefliser

– vedtaget en vision om i 2020 at blive en

koncern uden miljøbelastning. Ingen CO2-

udledning, intet spildevand, intet affald.

Den vision forfølger man stadig benhårdt

og er ifølge eget udsagn nu nået halvvejs.

Samtalen med Ray Anderson fandt sted

på det britiske herresæde Ashridge ved et

bæredygtighedsseminar, som Interface var

vært for. Her havde kapitalisten Anderson

givet de deltagende erhvervsledere føl-

gende revolutionære salut i sin velkomst:

»Enhver detalje i det traditionelle økono-

miske paradigme er forkert. Dødhamrende

forkert. Vores overlevelse som art afhænger

af, at vi udvikler et nyt industrielt system

og dét i en fart. Baseret på et nyt paradig-

me, et nyt og mere præcist syn på realite-

terne. Ét der anerkender, at Jorden er et

begrænset system. (…) Det første afsnit i

de økonomiske lærebøger må skrives om.«

»Adam Smith talte om markedets usynlige

hånd som ’en ærlig formidler’.

Men hvordan kan det være en ærlig for-

midler og fordeler af ressourcer, sådan som

det tumler afsted i sin blindhed,« spurgte

Ray Anderson.

»Vi bevæger os ad en forkert vej, guidet af

et forkert økonomisk system.«

Adspurgt om vækstens dilemma sagde han:

»Noget bør vokse, andet bør ikke vokse.

Solcelleproduktion bør vokse, vindkraft

bør vokse, kulfyrede kraftværker bør ikke

vokse. I min egen kamp med spørgsmålet,

om vi kan opretholde en vækststrategi i en

verden, der ikke vokser, er det svar, jeg er i

stand til at give: Så længe vi kan udvide vor

markedsandel på bekostning af miljømæs-

sigt mindre effektive konkurrenter,

vinder Jorden på det, og vi vinder på det.«

I en pause fortalte Anderson, hvordan man

i daværende præsident Clintons

Råd for Bæredygtig Udvikling, PCSD, som

tæppefabrikanten sidst i 1990’erne blev

den ene formand for, også havde diskuteret

den overordnede udfordring for bæredyg-

tigheden, som fortsat vækst repræsenterer.

»Hvad vi kunne blive enige om, var det

samme: Det er godt for bæredygtigheden,

at nogle aktiviteter vokser, og at andre gør

det modsatte.«

»Men på lang sigt er der vel også grænser

for væksten i solceller, vindkraft

og grønne tæppefliser,« lød mit spørgsmål.

»På lang sigt er jeg her ikke mere,« sagde

Ray Anderson. Ikke ment som en kynisk

affærdigelse, men som et udsagn om, at

her var et dilemma, han ikke havde svaret

på. Det er ikke første gang, at menneske-

heden i sin lange historie er stillet over for

eksistentielle udfordringer til sin livsform,

fremkaldt af pres fra miljøet. Som påvist

af bl.a. miljøøkonomen Robert Costanza

i bogen Sustainability or Collapse? har vi

historisk reageret på én af tre måder: Ved

kollaps af livsformen,

ved ’flugt’ i form af migration til andre

regioner eller ved udvikling af alternative

måder at leve på via kreativ nytænkning.

Kollaps er ikke attraktivt, flugt til uberørte

områder af kloden er ikke længere mulig,

så tilbage står kun den kreative nytænkning

som mulighed for at finde svar på det ak-

tuelle civilisations-dilemma, Ray Anderson

ikke nåede at tackle.

Den store omstilling

230

mm

16 mm

155 mm

155 mm

100 mm

100 mm

JØRGEN STEEN NIELSENDEN STOREOMSTILLINGFRa SySTEMkRISE TIL GRØN ØkONOMI

Pligtlæsning for enhver der ønsker indflydelse på udviklingen af morgendagens samfundErik Rasmussen, adm. dir. Mandag Morgen

I Den store omstilling dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på overbevisende og foruroligende vis, hvordan den kendte glo-bale udviklingsmodel for vækst er kommet til kort. De gamle svar duer ikke længere – der er behov for en grundlæggende og epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi. Mens europæiske politikere og internationale finansfolk

fortsat kæmper indædt for at ’normalisere situationen’ og få vækstøkonomien tilbage på sporet, bliver det mere og mere åbenlyst, at krisen hverken er forbigående eller isoleret til økonomien. Det globale samfund står i en systemkrise, hvor finansiel krise, klimakrise, olie- og råstofkrise samt fødevare-krise spiller selvforstærkende sammen. De afspejler alle, at den globale økonomi nu overskrider sine naturgivne grænser. Den store omstilling beskriver, hvordan en grøn økonomi kan

se ud, og skildrer det imponerende og vitale netværk af inter-nationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljø-folk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve en ny ligevægtsøkonomi, som kan fungere. Den formidable politi-ske udfordring er at bane vej for den; at komme herfra og der-til. Denne vej beskriver forfatteren.

Jørgen Steen Nielsen har fulgt og deltaget i debatten om økonomi og økologi gennem fire årtier. Han er uddannet biolog og har siden 1985 arbejdet for Dagbladet Information, det meste af tiden som miljø- og videnskabsmedarbejder, i perioden 1995-2002 som chefredaktør.

Modtog i 2003 Cavlingprisen og har bl.a. udgivet bøgerne Fra frihedens slagmarker (2004) og En lille fortælling om overlevelse (2008)

»Hvor begavet er den model, som forudsætter tilbagevendende nedture som forudsætning for opture? Hvad er perspektivet, hvis ’krisens ren-sende effekt’ indebærer, at ned- og opture bliver

siamesiske tvillinger og netto-fremskridt ene over tid lig nul eller mindre?«

»Aktørerne er ikke sentimentale fjolser eller politiske ekstremister, det er tværtimod stærkt kompetente folk, der indefra kender det kapita-listiske marked, det politiske beslutnings system,

den økonomiske teori og de samfundsmæssige mekanismer på lokalt og globalt plan. Det er mennesker med stor erfaring, med stærke net-værk og i flere tilfælde med økonomiske res-sourcer til at understøtte de nye initiativer.«

»Dette er hverken én generations privilegium og identitetsprojekt, sådan som 68-oprøret var det, og ej heller et massivt engangsstormløb på uholdbare positioner, sådan som ’nu eller aldrig’-kampagnen op til og under klimatopmø-det COP15 i praksis var det. Dagens og morgen-dagens indsats for Den store omstilling er led i

en lang kæde af initiativer, nyskabelser, eksperi-menter, samarbejder og konflikter, som stræk-ker sig over generationer.«

Fra bogen

JØRG

EN STEEN

NIELSEN

· DEN

STORE O

MSTILLIN

G

Foto

© Ja

cob

Dal

l

Forside foto © Getty Images

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

Pris: 249 kr.

Antal sider: 224

Udgivelsesår: 2012

Ingen afkoblingTrods teknologisk udvikling og produk-

tivitetsforbedringer er ressource- og

energieffektiviseringen ikke øget nok på

globalt plan til at opveje virkningen af

vækst i forbruget. Der er med andre ord

ikke sket nogen mærkbar afkobling.

Kilde: More with Less, World Economic

Forum og Accenture, jan. 2012

Globalt BNP og ressourceforbrugRe

ssou

rcef

orbr

ug

og C

O2-u

dled

ning

er, m

io. t

on

BNP,

100

0 m

ia. d

olla

r

Stålforbrug

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

0

10

20

30

40

50

60

70

Forbrug af fossil energi CO2 fra fossilt energi- og stålforbrug Globalt BNP

SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012 · 13


Naturperle i Danmark:

Bidstrup Skovene

Af Andreas Skriver Hansen

Hvis man virkelig vil have en ny og ikke

særlig overrendt skovoplevelse i Danmark,

er Bidstrup Skovene et godt bud. Skovene

ligger (næsten) i hjertet af Sjælland og er

den statsejede del af det, man kalder for

det Midtsjællandske Skovkompleks midt

imellem Roskilde og Ringsted og tæt ved

Hvalsø, hvorfra adgang er mulig enten i bil

eller med tog. Skovene falder også sammen

med Skjoldenæsholms private skovarealer

sydvest for Bidstrup Skovene, hvortil der er

adgang gennem vandreruter, ridestier og

mountainbike-ruter.

Selvom Bidstrup Skovene måske ikke er

det mest kendte skovområde på Sjælland,

er skovområdet faktisk ganske spændende

og med en lang historie. Allerede i mid-

delalderen blev skovområdet i Midtsjæl-

land benævnt som Bidstrup Skovene og

var dengang ejet af biskoppen i Roskilde.

Senere, som følge af Reformationens bøl-

ger i midten af 1500-tallet, blev skovene

konfiskeret af Kongemagten, der godt 100

år efter i 1661 under Kong Frederik den

III valgte at forære skovene til Københavns

borgere som belønning for deres kampvilje

og troskab under den svenske besættelse

af København. Af den årsag har Bidstrup

Skovene altid haft et særligt link til Køben-

havn, indtil skovområdet i 1995 blev solgt

af Københavns Kommune til Staten. I dag

bliver skovene besøgt primært af folk fra

lokalområdet, men også af folk fra resten af

Sjælland, der har opdaget denne hemme-

lige skovdiamant.

Naturen i Bidstrup Skovene er ganske

speciel, og til en del af naturoplevelsen

hører derfor også interessante fund blandt

flora og fauna. Få bøgetræer står op til

150 år gamle stadig tilbage enkelte steder

i skovene og skaber gode betingelser for

en lang række insekter og fugle samt lav,

mosser og svampe. Især skovenes mose- og

engområder er ganske spændende, og er

man en god plantekender, kan man finde

både soldug og vibefedt, som er nogle af

vores få kødædende plantearter. Hertil skal

området ved Ravnsholte også nævnes, idet

man her kan være heldig at støde på både

engblommer, orkideer og leverurt, og se

sjældne perlemorssommerfugle danse hen

over vildt hør. Hvad angår dyre- og fugle-

livet, kan man blandt andet finde råvildt,

grævling, skovmår, egern og hasselmus.

Svalekliren hører også til i skovene, og ørn

er tilmed også spottet få gange.

Skoven er dog hjertet i landskabet og

består primært af løvskov, hvoraf bøgen

optager næsten 40 pct. af skovarealet. Det

er ganske meget for en dansk skov af den

størrelse. Dertil indeholder skovene også

en del fyr og gran, der primært indgår som

en del af produktionen i skovene. Terrænet

er forholdsvis kuperet og bliver skåret igen-

nem af dale, små bække, eng- og moseom-

råder samt lavninger i form af dødishuller,

der alle bryder skovlandskabet og giver

det et varieret præg. Allerede i 1800-tallet

valgte man at stoppe skovgræsningen og

hegne dyrene ude af skoven ved hjælp af

jord- og stendiger, der stadig er synlige i

dag. Dette har skabt et forholdsvist åbent

mosaiklandskab bestående af tæt skov, lys

åben skov og enkelte åbne arealer med

overdrev samt eng- og hedearealer, der

stadig er bevaret i god stand frem til i dag.

Måske ikke et helt uinteressant område for

et nyt bison-projekt.

[email protected]: Andreas Skriver Hansen

Naturstemninger fra Bidstrup Skovene. Fotos: Andreas Skriver Hansen

Fotos: Nature Tours


Welcome to the jungle

Emma hørte første gang om Verdens Skove og Nature Tours i Bella Centret, da hun gik i 3.g, og stod umiddelbart foran et sabbatår. Emma tog til et in-formationsmøde ikke lang tid efter var flybilletterne booket, og hun var på vej mod et eventyr.

Af Emma Bang Frich

Når et ønske om at rejse ud i verden kan kombineres med at give en hånd med hos nogle, der har brug for al den hjælp de kan få, er det bare med at komme ud over stepperne. Kald det ungdommens idealisme, kald det blændværk, kald det en fantastisk mulighed. At rejse ud som frivillig er en enestående øjenåbner og en unik mulighed for at komme ind under huden på et land og en kultur. Samtidig er det med til at give lokal-befolkningen og landenes regeringer incitament til at passe på den, fordi den pludselig genererer turisme og vækst.

Udfordringerne førstStørstedelen af jordens regnskov og dyreliv ligger i udviklingslande plaget af

kriminalitet, fattigdom og korruption. Jatun Satcha er en ecuadoriansk NGO med forskellige skovbevaringsprojekter spredt ud over Ecuador. Jeg besøgte Bilsa i maj 2012, et projekt meget langt fra alfarvej midt ude i junglen. På ladet af en lastbil på vej mod Bilsa lægger man især mærke til, at bananplantagerne er spredt ud over landskabet med løs hånd. Det er Ecuadors primære eks-portvare sammen med olie og en meget væsentlig kilde til arbejdspladser. Derfor er det største stykke arbejde med at bevare skoven faktisk gjort, når man har købt et stykke jord, omhegnet det og sagt, at her bliver der ikke lavet endnu en bananplantage. Så har man taget det vigtigste skridt mod bevaring. Derefter begynder det virkelig arbejde både for organisationerne og de frivillige.

Gør man en forskel?Bilsa set i bakspejlet – det var det morsomste, kedeligste, hårdeste, afslap-pende, mest overraskende – fuldstændig fantastisk. Man står i sit ansigts sved og hugger et område fri med sin machete, man forsøger ikke at styrte, mens man

går langs en mudret skrænt på jungletur. Man sidder på terrassen med en bog og venter på aftensmad, mens regnen trom-mer mod taget, man spiller kort i stea-rinlysets skær og går i seng kl. 20, fordi man er udmattet. Man står gennemblødt på to sten midt på stedet, hvor floden deler sig, og pludselig skinner solen mellem trætoppene og spiller i vandet, og man kommer i tanke om, hvorfor man tog af sted. Man får en pause fra den pulserende civilisation, vækket om morgenen af brøleaber, får jord under neglene og den særlige tilfredshedsfølelse ved at kunne se resultaterne efter en hel dags fysisk arbejde. Men man er en drå-be i havet i det daglige arbejde. Virkelig at gøre en forskel kræver års dedikeret arbejde, viden om biologi, stædighed og en god portion politisk og menneskelig tæft. Men vigtigere er, at man i kraft af sin rejse er med til at markedsføre regnskoven som verdens lunger, et unikt stykke natur og trække andre turister til, som bruger penge, samtidig med at skoven består.

Læs mere om Nature Tours på

naturetours.verdensskove.org

Udfordring #1: Genplantning af skov!

Nogle planter er velegnede til dette,

andre er alt for voldsomme og overtager

lynhurtigt det hele. Identifikation af arter

og kortlægning af biodiversiteten er hårdt,

møjsommeligt arbejde. Genplantning ta-

ger lang tid, fordi mange af de værdifulde

og gamle træer er væk. Regnskov er en

højt specialiseret og kompleks mekanisme,

hvor kampen om sollys og næringsstoffer

er hård. Det tager en time for en bulldo-

zer at ødelægge flere årtier af naturens

eget arbejde. Som frivillig kan det være

svært at gøre en forskel på den lange bane,

fordi det kræver noget mere. Derfor er

et projekt som Bilsa også afhængig af, at

der fra tid til anden kommer forskere fra

universiteter over hele verden, der har den

nødvendige viden og metodiske tilgang til

at foretage kvalificeret kortlægningsarbej-

de og forskning. Det frivillige arbejde er

bl.a. vedligeholdelse af stationen, såning

af frø og planter og arbejde med machete.

Udfordring #2: Rundt om i skoven

stødte vi på primitive træstativer beregnet

til at flå og partere dyr. Krybskytter, der

supplerer daglønnen med salg af kød fra

forskellige dyr i junglen, er en trussel mod

biodiversiteten. Men at arbejde i marken

med sin machete otte timer om dagen for

5 dollars er en ringe løn, når det bedste

kød kan sælges for 20 dollars pr. kilo.

Det siger sig selv, at samfundsopgaven er

enorm i de ofte fattige og korrupte lande.

Udfordring #3: Lokalbefolkningens

accept og støtte af projekterne er helt

essentielt. Regnskovens bevarelse ser de

mange stort på De fleste har aldrig set an-

det og kan næppe forestille sig, at der en

dag ikke er mere. De skal forsørge deres

familier. Organisationerne skal fokusere

på, at tilstedeværelsen af projekter skaber

et par gode arbejdspladser og øger den lo-

kale handel. Bilsas tilstedeværelse krævede

mulddyr til transport, madforsyninger. De

frivillige købte øl og cigaretter i den lille

landsby, overnatning på vejen (La Y de la

Laguna) Man skal ikke ignorere, at selvom

man som frivillig tilbyder sin fysiske

arbejdskraft, så spiller det økonomiske bi-

drag en væsentlig rolle for lokalsamfundet.

16 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012

18 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2012

500 g markchampignons/Karl Johan eller andre svampe

1 løg

200 g valnødder

2 dl havrefløde

balsamico

salt

tamari

ca. 2 dl rasp

Hak løgene fint. Skær svampene i små stykker. Svits løg og

svampe i olivenolie. Bland svampe og løg med krydderier og til

sidst rasp. Smør et ildfast fad med koldpresset olivenolie. Kom

farsen i den smurte form. Farsen skal have en konsistens, så den

er fast, når du placerer den i fadet. Pynt overfladen med tyndt

skivede svampe og lidt olie Bag ved 200 grader varm luft i ca. 25

minutter. Start med kold ovn.

3 limefrugter

koldpresset olivenolie

ahornsirup

salt

Rens grønkålen og tag de tykke stilke af. Hak den fint. Tag

kernerne ud af granatæblerne. Lav en dressing af limesaft, revet

limeskræl, salt, olivenolie og en lille sjat ahornsirup. Bland grønkål

og granatæble og hæld dressingen over. Vend rundt og smag til.

Det klimavenlige køkken

Svampe- valnøddesteg

Naia, medlem af Verdens Skove, startede sin egen indsamling op til jul sidste år.

”Kære venner, familie og kolleger! Jeg har

både fødselsdags- og julegaver til gode, så

giv dem til regnskoven i stedet for mig.”

Sådan lød opfordringen fra Naia, da hun

i julen 2011 startede sin egen indsamling

til fordel for regnskoven. Naias indsamling

har været med til at bevare over 9000 m2

regnskov i Rio San Juan i Nicaragua.

Hvordan fik du ideen til at starte din egen indsamling?Jeg har selv støttet regnskovssagen i flere

år, men har altid forsøgt ikke at ”genere”

min omgangskreds ved hele tiden at

opfordre dem til også at støtte. Verdens

Skove har gjort det nemt at starte sin egen

indsamling, og så var det oplagt, at få dem

jeg kender til at gøre noget aktivt på en

sjov måde.

Du opgav både dine fødselsdags- og julegaver til fordel for regnskoven, hvordan føltes det?Jeg har fødselsdag juleaften, så der har

altid været mange gaver den dag. Selv-

følgelig glæder man sig til sine julegaver,

men jeg har i forvejen det, jeg skal bruge.

Egentlig kan jeg også bedst lide at få ga-

ver, der betyder noget personligt, og som

ikke nødvendigvis er ting. Så det var

faktisk rart at have en god undskyld

for ikke at skrive en lang ønskeliste.

Hvilke tanker gør du dig om det stykke regnskov, du har været med til at bevare?Jeg ved, at pengene ikke kun er gået

til opkøb af regnskoven, men også til

udviklingsarbejde i området, og det

er fedt. Derfor har jeg også tænkt, at

det kunne være sjovt at komme ud at

se stedet en dag. Samtidig er det rart

at vide, at nogen i min omgangskreds

har været med til at støtte en sag, som

jeg brænder for.

Naia gav regnskoven en julegave

Vil du give regnskoven en julegave? På www.redregnskov.dk kan du starte din egen indsamling

til fordel for regnskoven. Du kan også ønske dig et regn-

skovscertifikat i julegave eller forære et til én, du holder af.

Sidste dag vi udsender julegaver er 19. december. Køb certifi-

katerne på www.shop.verdensskove.org

Sæt allerede nu kryds i kalenderen

for weekenden d. 3.-5. maj, hvor

Verdens Skove afholder forårs-

generalforsamling.

På generalforsamlingen vil

der være hyggeligt samvær

og der afholdes blandt

andet valg til bestyrelsen.

Læs mere på

verdensskove.org,

når vi nærmer os!


Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent

og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgav hun sammen

med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samti-

dig udkom Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede

udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com

Grønkål eller palmekål med granatæble og lime

Hvordan pakker man en regnskov ind ?

Giv et smukt regnskovscertifikat i julegaveFor 214 kroner kan du give 1000 m2 regnskov til én du holder af. Så er du med til at bevare regnskoven i Nicaragua,

og du hjælper de mennesker og dyr, der er afhængige af skoven for at overleve. Sidste dag, vi udsender julegaver, er

19. december. Læs mere om regnskovscertifikaterne og andre bæredygtige julegaver på www.shop.verdensskove.org

Documents

Skov&folk 2012 #3