Skov&folk2009 #4

Skov&Folk nr. 4 november 2009 1

Naturen, der blev væk

Det uopnåelige 2010-mål

Sagen om Esrumgård

Talfusk og bøllemetoder i Miljøministeriet

Medlemsblad for NEPENTHES 26. årgang - 4 / 2009

Kamp for arterne på årets generalforsamling

Temanummer: Dansk natur

2 Skov&Folk nr. 4 november 2009

Temanummer: Dansk naturFørst i 1992 og senere i 2002 blev 2010 erklæret som Biodiversitetens År – et, år hvor tabet af biodi-versitet i EU skulle være bremset. Netop biodiversitet er en af Nepenthes’ vigtigste interesseområder og har af samme grund det fulde fokus i dette temanummer af Skov & Folk.

Overskriften på temanummeret ”Dansk natur” afgrænser indholdet til et nationalt fokus på natur og biodiversitet. I en tid, hvor der snart sagt kun er plads til at diskutere de globale klimaud-fordringer, mener vi, det er vigtigt at tydeliggøre, at også dansk natur står over for enorme udfor-dringer i noget, der meget vel kunne betegnes en national økologisk krise. De fire temaartikler tydeliggør hver især en omfattende misrøgt af bevarelsen af netop biodiversiteten i Danmark – alle med fokus på myndighedernes manglende viljer og evner til at håndhæve de naturbeskyttelseslov-givninger, de ellers er sat i verden for at håndhæve.

www.statsministeren.net

Statsministeren, af Carsten Graabæk

Naturen, der blev væk 4

8 Sagen om Esrumgård

10

FORSIDEFOTOFoto: Jan Kunstmann

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen, Karin Elisa-beth Lind, Jan Kunstmann og Cebrina Rasmussen

LAYOUTSarah Starheim

TRYKFrederiksberg Bogtrykkeri A/S

FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse.Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“.

ADRESSERHovedkontor, generel information:Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus CTlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49E-mail: [email protected] · www.nepenthes.dkKontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

Lokalkontorer: Nepenthes KøbenhavnØkologihusetBlegdamsvej 4B, 2200 København NTlf.: 35 37 36 36 · E-mail: [email protected]

Lokal afdeling:Nepenthes MønSkolegade 6, 4780 StegeTlf. 55 82 62 84E-mail: [email protected] · www.tvaersam.dk

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om månedenBeløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro 1 37 32 18

OPLAG2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler.

SKOV&FOLK PÅ NETTETVil du gerne have artikler fra Nepenthes’ medlemsblad

Skov&Folk, har du mulighed for at downloade dem fra www.nepenthes.dk > Pressecenter

Bevarelse af regnskovStøtte til indfødte folkEn indsats for naturskov i DanmarkFSC-miljømærkning af træFormidling og oplysning

Kamp for arterne på årets generalforsamling12

Talfusk og bøllemetoder i Miljøministeriet

Det uopnåelige 2010-mål 6

Foto

: Jan

Kun

stm

ann

FN’s mål fra 1992 om at bremse tabet af arter i 2010 var i sig selv ambitiøst. I 2002 valgte EU-landene at skrue yderligere op for ambitionerne med en målsætning om helt at ville bremse tilbagegangen i 2010. Her ved udgangen af 2009 er der blandt EU-landene ingen realistisk mulighed for tilnærmelsesvis at kunne indfri 2010-målene. Læs mere om den omfattende tilbagegang for biodiver-siteten i Danmark på side 6-7

- ansvarlig indsats for verdens skove


Ikke bare natur - dansk natur! Når det nytårsnat ringer ind for 2010, går vi samtidig ind i året, der burde være det vigtigste år set i forhold til Nepenthes formål. Et år med en politisk milepæl, der skulle markere den menneskelige vilje til fremskridt på naturområdet. 2010 er nem-lig udpeget som året, hvor tabet af biodi-versitet i EU skal være bremset. Det bliver imidlertid svært at indfri ambitionerne for EU-landene samlet betragtet, men helt skidt ser det ud for Danmark.

En lang lidelseshistorie om misrøgt af den danske natur starter tilbage i stenalderen og kulminerer over de sidste 200 år. Her har særligt intensivering af landbruget og den store landindvinding lagt åerne i læn-ker. Moser er blevet drænet, mens skovene blev omlagt til naturfattige plantager. De seneste 20 år har de danske myndigheder ikke evnet at håndhæve Naturbeskyttel-sesloven. Nye vurderinger peger således i retning af, at det de facto er gået tilbage for den natur, loven ellers skulle beskytte. Skulle der have været et minimum af chance for at indfri 2010-målene, havde det krævet en hel anden politisk tilgang end den, der bliver ført i dag. Der mangler simpelthen en plan!

Naturdebattøren Kjeld Hansen rammer hovedet på sømmet, når han i bogen Der er et yndigt land giver følgende advarsel: ”Den største fare er, at vi vænner os til, at naturen er det, vi ser i dag.” Noget kunne desværre tyde på, at miljøminister Troels Lund Poulsen er røget på netop denne limpind. For nylig blev miljøministeren således i Folketinget bedt om at give en definition af begrebet natur. Svaret, som her er gengivet ordret jævnfør referatet, blev: ”I Danmark giver det ikke mening at tale om natur som noget oprindeligt og uforstyrret af mennesker. Det findes stortset ikke. Jeg har den almindelige forstå-

else af begrebet, definerer natur i overens-stemmelse med det vil sige vores skove, strande, klitter, heder, overdrev, moser, søer, vandløb m.v.”

I Nepenthes er vi lodret uenige med mini-steren, som vi betragter som fuldstændig blottet for ambitioner på dansk naturs vegne. I foreningen har vi eksempelvis markeret os kraftigt i spørgsmålet om ambitionsniveauet for nationalparkerne, hvilket har ført til en række debatter med ministeren. Alle der har fulgt med i debatterne kender til Nepenthes’ kritik af, at miljøministeren giver muligheder for at kunne drive jagt, skov og landbrug i nationalparkerne. Dette synspunkt har vi fremført med henvisning til de inter-nationale standarder for nationalparker, men ministerens standardsvar hertil er, at ”det er danske nationalparker.” Hermed forsøger han at afvise kritikken med hen-visning til, at vi i Danmark har vores egen særlige natur, som ikke meningsfuldt kan underlægges internationale standarder, og at vi derfor skal have vores egen særlige nationalparklov. Uoverensstemmelsen med ministeren vedrørende nationalpar-kernes indhold viser med al tydelighed miljøministerens natursyn. Hans ambiti-onsniveau er, at dansk natur skal ækviva-lere med naturtilstanden, som den er lige nu. Med den indgangsvinkel er pløjemar-ken en naturværdi, der skal værnes om.

Den danske skovVi ved jo godt, hvad der skal til for at sikre den danske natur. Det kræver blot et enkelt kig på den danske såkaldte rødliste over truede arter. Den viser, at over halv-delen af disse truede arter er knyttet til skov. Ja, netop skov og ikke livløse plan-tager, men rigtig natur. De arter, som nu er truet, har levet i de danske skove, længe før mennesket tog fat og ændrede land-

Kristian Jørgensen Formand for Nepenthes

skabet og skabte en natur, som i dag er afrettet og marginaliseret til små øer i et hav af korn og raps. Skovene var i sig selv en mosaik af de naturtyper i et dynamisk landskab med plads til naturligt forfald, man ellers traditionelt har kaldt unyttigt og spild. En sådan natur er netop ensbety-dende med høj biodiversitet og ifølge Ne-penthes idealbilledet for dansk natur. Det er desværre også et idealbillede i skærende kontrast til miljøministerens såvel som de tidligere miljøministres i VK-regeringen. Biodiversiteten har trange kår i Danmark.

Derfor var det nærmest tragikomisk, da Miljøministeriet sidste år indberettede de danske skoves tilstand som værende 2-3 gange bedre end vores skovrige nabolande Sverige og Tyskland. Det passede selvføl-gelig ikke, men endnu engang mente mi-nisteren, at man ikke kunne sammenligne vores indberetning med de andre to lan-des. Ikke overraskende henviste han til, at der var tale om danske skove og en særlig dansk natur, som ikke kunne sammenlig-nes med andre landes natur – samme helt igennem forvrøvlede begrundelse, som det var tilfældet med nationalparkerne!

Det ville klæde miljøministeren at komme i gang med at udlægge naturskov med et minimum af menneskelig påvirkning i et omfang, der afspejler rødlisten. Giv naturen et tiltrængt helle fra produktion, erhverv samt alle tænkelige former for menneskelig indgriben. Sigt i stedet efter et ideal, der lader naturen udvikle sig til at være, hvad den var engang for meget længe siden.

« » FORMANDEN HAR ORDET

Illus

trat

ion:

Pet

er S

mit

h


Dansk naturforvaltning står med noget nær den ringeste optakt til det ellers så stort anlagte Biodiversitetens År i 2010. Ellers fredede naturområder forsvinder med en skræmmende hast, hvor især landbruget gør indhugst. Lovgivningen på området er klokkeklar, men myndighederne har tilsyneladende hverken vilje eller evne til at håndhæve bestemmelserne.

Af Jan Kunstmann: [email protected]

Beskyttelsen af Danmarks natur på land er især forankret i Naturbeskyttelses-lovens Paragraf 3. Her står blandt andet, at der ikke må ændres i tilstanden af søer på over 100 kvadratmeter, heder, moser, strandenge, ferske enge samt overdrev på over 2.500 kvadratmeter.

Paragraf 3 stammer tilbage fra 1992, og efter knap 20 år på banen viser nye tal fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at myndighederne i stor stil har forsømt naturbeskyttelsesområdet. De nedslående konklusioner er som følger: Arealet af lysåbne naturområder er faldet fra 12,5 procent i 1965 til 9,2 procent i 2000. Samtidig viser opgørelsen eksempelvis, at i Billund er 6,5 procent af de levende hegn fjernet fra 1994 til 2007. Tilsvarende optællinger på landsplan findes ikke.

Hertil viser en COWI-undersøgelse af naturindholdet i 350 naturområder alene på Sjælland, at to tredjedele har fået det værre siden amterne i sin tid registrerede dem som beskyttede af Naturbeskyt-telsesloven. Naturområderne er typisk ramt af tilgroning, afvanding og/eller overbelastning med ammoniak, og gen-

Naturen, der blev væk!

3-beskyttet natur. Samtidig tilkendegav han sin modstand mod at stramme lovgiv-ningen op, og fremhævede øget oplysning til alle landets landmænd som løsningen på problemet. Det meste konkrete tiltag fra ministeren var et forslag om at ana-lysere kommunernes praksis med hensyn til Paragraf 3-områderne ”som et brugbart instrument for at se, om der skal tages yderligere skridt.” Dermed sagen lige ned i syltekrukken - en klar afvisning af prob-lemet.

Men der er et problem. Oven i købet et stort et af slagsen. Kommunerne er tilsy-neladende ikke er i stand til at varetage naturbeskyttelsesopgaven, som de fra januar 2007 overtog fra amterne. Når Troels Lund Poulsen taler om fremgang i naturbeskyttelsen i Danmark, er det med henvisning til oplysninger om naturens tilstand fra kommunerne. Virkeligheden er blot den, at kommunerne de facto ikke i praksis har været ude at registrere naturen. Det er netop det, COWI’s luftfotos viser. Og som det med al tydelighed fremgår af denne artikels før-efter billeder fra COWI, kan enhver med det blotte øje se, hvordan et naturareal er blevet inddraget

nemgående er mangfoldigheden af arter blevet lavere. Konsekvensen er blandt andet, at hver tredje art i Danmark nu er truet, fordi der ikke længere er levesteder i verdens mest intensivt dyrkede land.

Vurderingerne fra DMU og dokumenta-tionen fra COWI sår usikkerhed om, hvor meget beskyttet natur, der overhovedet er tilbage i Danmark. De nuværende bestem-melser om beskyttelse af små naturom-råder fungerer tilsyneladende ikke, og myndighederne har endnu ikke taget affære. Sagt med andre ord: Naturbeskyt-telse er et politisk set forsømt barn.

På baggrund af manglende naturbeskyt-telse blev miljøminister Troels Lund Poulsen 2. september 2009 indkaldt til samråd i Folketinget for at redegøre for, hvordan han i henhold til gældende lov ville sikre beskyttelsen af de små naturom-råder. Samrådet afslørede et påfaldende lavt ambitionsniveau og et manglende politisk engagement, der i bedste fald kan karakteriseres som arrogant.

Således hævdede ministeren, at der de se-neste år skulle være kommet mere Paragraf


til landbrug. Også selv om at ministeren forsøger at smyge sig udenom.

Lignende vidnesbyrd er der således ad-skillige hundrede af alene på Sjælland, som skal holdes op imod en undersøgelse fra 2006, der estimerer, at der kan være op mod 600 af den slags lovovertrædelser alene i Sønderborg Kommune. Hertil kommer, at omkring 30 procent af natu-rarealerne ikke er registreret og udpeget som Paragraf 3-natur. Endnu har vi kun fragmenterede udsnit af udviklingen for den danske natur, men meget peger i retning af en dansk natur, der langsomt ædes op. Der synes at herske lovløse til-stande, hvor ulovlige ødelæggelser kun vanskeligt kan bevises pga. manglende oplysninger om naturindholdet.

Miljøministeren har indkaldt Kom-munernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening til møde for at drøfte problemet. Men med det mang-lende respekt og forståelse for den lov, han er sat i verden for at håndhæve, ser frem-tiden foreløbig sort ud for dansk natur.

2006

2008

Foto

: CO

WI

Foto

: CO

WI

Eksempel på ellers fredet naturområde, som nu er gjort til landbrugsgjord.

DU kan hjælpe naturen mod ulovlige ødelæggelser:1. Gå ind på http://kort.arealinfo.dk/2. I højre side vælges Kommunegrænser under Adm. grænser3. Vælg så det område, du vil undersøge og zoom ind4. Under baggrundskort vælger du ortofoto 2008, og under naturbeskyttelse vælger du beskyttede naturtyper, hvorefter der kommer nu et lag med vejledende registreringer af forskellige naturtyper såsom søer, enge og overdrev.

Kig efter, om arealet på luftfotoet ligner beskyttet natur. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du ændre baggrundskort for at se områdets tidligere tilstand. Konstaterer du, at et beskyttet areal er opdyrket eller ødelagt, sendes sagen til den pågældende kommunes miljøafde-ling med angivelse af tætteste adresse eller matrikelnummer, som også kan vælges i kolonnen til venstre.

Du kan finde en mere detaljeret vejledning på www.nepenthes.dk


Det uopnåelige 2010-mål

I det store, gloale perspektiv oplever vi i disse år en periode med masseuddøen af arter, hvor mindst 10- 20 procent af den biologiske mangfoldighed er alvorligt truet på eksistensen. Det er ikke første gang, kloden oplever en sådan situation, men tidligere var det jordens egen – og i nogle tilfælde univer-sets – dynamik, der testede livet på den blå planet med dinosaur-ernes uddøen som det måske mest kendte eksempel. Nutidens masseuddøen skiller sig imidlertid ud fra fortidens ditto. Al- drig før har en enkelt art påvirket økosys-temerne og mangfoldigheden af organis-mer, som mennesket har gjort det. Bevæb-net med selv de simpleste redskaber såsom

flintøkse og spyd formåede vi at udrydde arter. Men først da vi evnede at dyrke jorden, blev ødelæggelserne sat i system og accelererende i takt med den teknologiske

udvikling. Med den fysiske ændring af jordens overflade i samspil med udledningen af drivhusgasser har vi åbnet det næste ka-pitel i denne lidelses-beretning nemlig klimaændringerne,

der med stor sandsynlighed vil blive den næste store menneskeskabte dræber.

Danmark og biodiversitetenI Danmark har vi også vores eget særlige kapitel i denne lidelsesberetning om men-neskeskabt ødelæggelse af naturen. Fra

FN’s biodiversitetskonvention fra 1992 med målsætningen om at bremse tabet af arter i 2010 var i sig selv ambitiøst. I 2002 valgte EU-landene imidlertid at skrue yderligere op for ambi-tionerne med en målsætning om helt at ville bremse tilbagegangen i 2010. Her ved udgan-gen af 2009 er der blandt EU-landene ingen realistisk mulighed for tilnærmelsesvis at kunne indfri 2010-målene. Helt galt ser det dog ud i Danmark, hvor de sidste otte års miljøpolitik har ført landet ud i en reel økologisk krise med dystre udsigter.

Af Kristian Jørgensen, formand for Nepenthes: [email protected]

man ryddede de oprindelige danske skove allerede i stenalderen, og ploven for første gang blev sat i den danske muld, har naturen været under pres. I dag udgøres Danmarks landoverflade af et landbrugs-areal på over 60 procent. Det i sig selv er et kæmpe problem for biodiversiteten, der kræver plads for at kunne udfolde sig. Hertil er naturen fragmenteret af produk-tionsarealer, asfalt og bebyggelse og er som konsekvens heraf isoleret i små øer i landskabet. Der er således ikke mange steder, hvor den danske natur ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Foruden den direkte ødelæggelse af økosystemerne har brugen af kemikalier, giftstoffer samt næringsstofforurening ændret eksistens-vilkårene for rigtig mange arter.

Vand før landSkiftende regeringer har haft fokus på

”Jeg går ud fra, at jeg lykkes med at stoppe tilbagegangen i biodiver-

sitet. Jeg vil ikke diskutere, hvad der skal ske, hvis det ikke lykkes. Så må

vi se på situationen til den tid.”

Miljøminister Troels Lund Poulsen

Foto: Jan Kunstmann


tilstanden vurderet som ugunstig.

Low-Tech er løsningenDanmark har udarbejdet en handlings-plan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, men den er meget over-fladisk i forhold til såvel problemstillinger som løsninger. En hensigtserklæring uden værktøjer til reelt set at nå målet. Man-glende viden om naturtilstanden i Natura 2000-områderne, som er en overordnet EU-målsætning i særligt udpegede om-råder og i den øvrige natur, gør det svært at sætte målrettet ind over for det fort-satte tab. Dette repræsenterer den mere komplekse del af bevaringsarbejdet, men løsningen er faktisk lavteknologisk. Det handler helt enkelt om at give naturen plads og beskyttelse, hvilket også var Wil-hjelm-udvalgets anbefalinger for en frem-tidig dansk naturpolitik. Helt konkret handler det om at finde landkortet frem

og vedtage, hvor vi skal have natur, og hvor vi skal have produktion.

Hvor nuværende miljøminister Troels Lund Poulsen endnu ikke har evnet at påtage sig sit minis-

trielle ansvar, opfordrer Nepenthes mini-steren til at gøre op med egne såvel som på otte års naturforsømmelse under den nuværende regering. Dansk miljøpolitik er i den grad underprioriteret, og vi anbefaler derfor ministeren at tage udgangspunkt i følgende startpakke:

vådområderne, der – foruden at fungere som artsrige økosystemer – også fungerer som spildevandsrensning for landbrugets udledning af næringsstoffer. Målet om at sikre vådområderne er ikke nået, men der er vist handlekraft på området, og det var også her, at den nuværende regering satte ind med den såkaldte miljømilliard. An-derledes underprioriteret er de mere tørre naturtyper i skovene og den lysåbne natur, herunder enge, heder og overdrev. Og det er et stort problem for miljø og biodiver-siteten.

I december 2008 offentliggjorde EU-Kommissionen en rapport, der slog fast, at Danmark og resten af EU efter alt at dømme ikke når det ellers erklærede politiske mål om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed inden 2010. Rapporten tegner et dystert billede for en lang række dyrearter i Danmark. 48 ud af 100 udva-lgte arter var ifølge rapporten i en såkaldt ugunstig beva-ringsstatus. Det drejer sig særligt om insekter fra skovene og dyr og insekter, der især er presset af landbrugets udbredelse. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser har fire ud af fem særligt beskyttede naturty-per det dårligt, og for hele 78 procent af de naturtyper, som er omfattet af Habi-tatdirektivet, der ellers har til formål at fremme biodiversiteten i særlige beva-ringsområder i EU-medlemslandene, er

1. Lav regler for naturindhold i nationalparker! – Det er aldrig sket!

2. Registrer naturskovene! – Det er aldrig sket, og den nuværende regering droppede sådanne planer som et af sine første indgreb.

3. Lav en generel beskyttelse af danske naturskove! – Hverken skovlov eller naturbeskyttelseslov beskytter dem i dag.

4. Afsæt midler til at opkøbe truet skovnatur, og udlæg 1 procent

af Danmark til urørt skov! – Intet er sket i dette årtusind på trods af, at der faktisk findes en natur- skovsstrategi.

5. Følg op på Wilhjelm-udvalgets anbefalinger! – Wilhjelm-udvalgets rapport, som skulle danne udgangspunkt for en handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, er aldrig blevet taget op af den nuværende regering.

”Dette fortsatte tab af biodiver-sitet er kritisk. Ikke kun på grund af

naturværdien, men også fordi det medfører en tilbagegang i vitale

økosystemfunktioner.”

Stavros Dimas, EU’s miljøkommissær.

Foto

: Cas

per

Inge

rsle

v


Esrumgård er en svineproducerende virksomhed, der ligger ud til de to habi-tatområder Esrum Sø og Gurre Sø i det nordvestlige Sjælland. For godt og vel 12 år siden ansøgte virksomheden det daværende Frederiksborg Amt om at få tilladelse til at udvide svineproduktionen. Tilladelsen til udvidelsen blev i første om-gang givet i 2000, men Naturklagenæv-net ophævede efterfølgende tilladelsen, da udvidelsen ikke opfyldte de lovgivnings-mæssige krav i henhold til en såkaldt VVM-redegørelse, hvilket er Vurdering af Virkninger på Miljøet.

I 2006 gav Hovedstadens Udviklings-råd (HUR) imidlertid en ny tilladelse. I første omgang nedlagde miljøministeren veto mod tilladelsen, men efter en række projekttilpasninger blev tilladelsen allige-vel blåstemplet i december 2006. Esrum-gård havde nu lovens ord for at kunne etablere en produktion i et omfang af 195 polte og 400 årssøer med en årlig pro-duktion på 12.000 smågrise samt 11.950

slagtesvin. Hertil skulle der opføres en ny slagtesvinestald, en ny foderlade og to nye gyllebeholdere, hvoraf gyllen fra sidstnævnte så skulle bringes ud ved henholdsvis Esrumgård, Danstruplund og Nyrupgård, som ligger ved siden af de ovennævnte habitatområder, nemlig Esrum Sø og Gurre Sø.

Betænkelig over forløbet og med en vurdering af, at udvidelsen ville skade habitatområderne ved Esrum Sø og Gurre Sø, valgte Nepenthes i starten af 2007 at klage til Naturklagenævnet med henvis-ning til, at HUR’s afgørelse var i strid med EU’s habitatdirektiv. Denne opfattelse var på linje med andre organisationers såsom Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Nepenthes klagede i hovedsagen over tre fejl ved HUR’s tilladelse. Det første klage-punkt var, at HUR i sin VVM-redegørelse kun havde vurderet, hvor meget merbe-lastningen fra udvidelsen af Esrumgård

ville belaste det omkringliggende miljø. Ifølge Habitatdirektivet og EF-domstolens praksis i en dom kendt som Waddenzee-dommen, C-127/02 skal man i en VVM-redegørelse vurdere den samlede belast-ning for miljøet. Man skal altså vurdere belastningen fra en ny stor Esrumgård i forhold til ingen Esrumgård. HUR vur-derede blot, hvor meget det, som der blev udvidet med, belastede i sig selv.

I andet klagepunkt anførte Nepenthes, at Danmark gennem EU-lovgivningen er forpligtet til at foretage to typer af miljøvurderinger, når man for eksempel udvider svineproduktioner og andre typer af potentielt miljøskaldelige projekter: (1) Man skal foretage en VVM-vurdering med fokus på, hvilke miljøpåvirkninger et projekt konkret vil medføre. I tilfæl-det med Esrumgård er det en vurdering af, hvilke skader en udvidelse af Esrum-gård vil medføre. (2) Man skal foretage en SMV-vurdering, som er en vurdering af, hvordan en plan eller et program, som

Nepenthes fik 31. august 2009 medhold hos Naturklagenævnet i klagesag om udvidelse af svineproduk-tionen på Esrumgård i Nordsjælland. Sagen afslørede – foruden en bekymrende lang sagsbehandlingstid på knap 12 år – uretmæssigheder og fejltolkning af gældende lov hos landets offentlige instanser, da Nepenthes holdt fast i en miljøsag, der ellers var afgjort.

Af Martin Futtrup: [email protected]

Sagen om Esrumgård

Foto

: iSt

ockp

hoto


tillader potentielt miljøskadelige projek-ter, vil påvirke miljøet. I den konkrete sag havde HUR vedtaget et regionplantil-læg, som tillod udvidelsen af Esrumgård. Derfor skulle ikke bare selve udvidelsen af Esrumgård, men også regionplantillæg-gets virkning vurderes. I en situation, hvor et regionplantillæg for eksempel tillader projekter som Esrumgårdudvidelsen, ville det kunne have en samlet skadelig effekt på miljøet, selvom hver enkelt projekt for sig ikke ville medføre en væsentlig skade. HUR havde ikke været opmærksom på disse krav og havde derfor ikke foretaget SMV-vurderingen. Dermed var HUR’s tilladelse i strid med både habitatdirekti-vet og dansk lovgivning.

I tredje klagepunkt henviste Nepenthes til EF-domstolen, som jævnfør dommen C-127/02 Waddenzee stiller krav til en miljøvurdering af potentiel skade på habi-tatområder, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl skal kunne fastslås, at der ikke er skadelige virkninger

på habitatområderne. I sin VVM-rede-gørelse skriver HUR i den forbindelse, at redegørelsen ikke giver sig ud for at være et videnskabeligt arbejde, men lægger i modstrid til EF-domstolens bestemmel-ser kun en række faglige vurderinger til grund. Dermed lever VVM-redegørelsen ikke op til habitatdirektivets krav.

Sagen om Esrumgård endte 31. august 2009, hvor Nepenthes af Naturklage-nævnet fik medhold i sin klage. Især EF-domstolens domsfældelse C-127/02 Waddenzee om krav til en miljøvurdering af potentiel skade på habitatområder var afgørende for udfaldet. Faktisk var andet og tredje klagepunkt i sig selv nok til, at Nævnet fandt HUR’s regionplantillæg og tilladelse til at udvide produktionen på Esrumgård ugyldigt. Første klagepunkt behøvede man ikke at forholde sig til.

Esrumgårdsagen rummer en række be-kymrende perspektiver. I første omgang det 12 år lange forløb med beslutninger i

mange forskellige retninger, som giver sa-gen et nærmest farceagtigt præg. Spørgs-målet er, om sagsbehandlingstiden over-hovedet lever op til Den Europæsike Men-neskerettighedskonventions artikel 6, som skal sikre retten til en retfærdig rettergang inden for ”rimelig frist”. En grov tom-melfingerregel i den juridiske verden er, at en sag bør vare cirka et år pr. retsinstans. Hvis en sag har varet mere end 10 år, vur-derer man i udgangspunktetet, at konven-tionen er krænket. Esrumgårdsagen har forlængst overskredet disse ”tidsfrister”, og i den forbindelse er det værd at bemærke, at sagen på trods af det lange forløb endnu ikke er nået til domstolene.

Hertil udstilles de offentlige myndighe-ders lemfældige naturforvaltning, hvor det kun kan undre, at de ikke selv følger det lovgrundlag, de er sat i verden til at opretholde. Det bør ikke ske, at HUR – bevidst eller ubevidst – ikke kan gennem-skue reglerne. Det er skadeligt for miljøet såvel som retssikkerheden.

Hvorvidt Esrumgårdsagen er afsluttet efter alle disse år er stadig uvist. Landmanden på Esrumgård kan vælge at lægge sag an mod Naturklagenævnet ved domstolene for at få sin tilladelse til udvidelse.

Flot så det ellers ud i 2008, da Miljøministeriet i henhold til Ha-bitatdirektivet indberettede status for den danske naturtilstand til EU. Indberetningen til EU skal ifølge reglerne ske hvert sjette år, og Danmark udmærkede sig som markant bedre på naturom-rådet end alle vores nabolande. De danske skove fremstod ifølge indberetningen for 75 procents vedkommende som værende i god naturtilstand. Faktisk var resultatet så påfaldende godt, at EU henvendte sig til Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i undren over resultaterne. Den danske rapportering afveg imidlertid klart fra EU’s retningslinjer for naturvurdering og var således også i uoverensstemmelse med de øvrige EU-landes indberetninger.

Klare retningslinjer for naturvurdering Sagen afslørede et noget kreativt metodevalg til beregning af den danske naturtilstand hos Skov- og Naturstyrelsen (SNS), som repræsenterede Miljøministeriet. SNS havde valgt at beskrive skovnaturens tilstand uden at tage højde for forekomsten af gamle træer og dødt ved, hvilket ellers er helt afgørende parameter for vurdering af skovenes biologiske værdi. Havde man taget gamle træer og dødt ved i betragtning, ville resultatet ifølge DMU’s be-regninger have været, at kun sølle 25 procent af de danske skove ville have været vurderet som i god naturtilstand. Altså langt fra de 75 procent.

I mangel på faglige begrundelser har miljøminister Troels Lund Poulsens eneste argument været en henvisning til, at SNS vurderede, at medregningen af gamle træer og dødt ved ikke var et krav for at leve op til Habitatdirektivet. At ministerens vur-dering er mere end almindelig kreativ fremgår ikke mindst, når ministeriets vurderingsmetode sammenholdes med de anbefalin-ger, EU selv angiver for, hvordan afrapporteringen skal ske. For at sikre en ensartet fortolkning af naturtilstanden har EU nemlig

for længst udarbejdet en officiel beskrivelse – en slags manual – af samtlige beskyttede naturtyper. For de beskyttede skovtyper er der opstillet en række kriterier, som skal imødekommes. Udover blandt andet at bestå af hjemmehørende træarter og være i na-turlig tilstand, er tilstedeværelse af gamle træer og dødt ved et af kriterierne.

EU fremhæver gentagne gange i skovmanualen, at bevarelse af gamle træer og dødt ved er en vigtig del af en bæredygtig drift til bevarelse af skovenes biologiske værdier. En anbefaling, som EU i øvrigt understreger vigtigheden af ved at have udpeget dødt ved som en af de indikatorer, som jævnfør biodiversitetskonventio-nen fra 2002 skal bruges til at vurdere, om det lykkes medlems-landene at vende tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2010.

Alligevel fortsætter Miljøministeriet nærmest rutinemæssigt sin mangeårige, indskrænkende fortolkning af Habitatdirektivets rækkevidde. Denne linje har ført til den ene åbningsskrivelse og kritiske henvendelse fra EU efter den anden for ikke at gennem-føre direktivet ordentligt. Miljøministerens eget kreative system til vurdering af skovene er allerede indarbejdet i den danske miljølovgivning, så jorden er gødet for næste påtegning. Og netop den fortolkning er i sig selv paradoksal, idet den af Miljøministe-riet selv udarbejdede danske rødliste over truede dyr og planter for længst har fastslået, at over halvdelen af vores beskyttelseskræ-vende vilde arter af planter, dyr og svampe hører til i skoven, og at manglen på gamle træer og dødt ved er en af de vigtigste årsager.

DMU trynet Sagen endte imidlertid ikke ved talfuskerierne, men tog en anden drejning hen over sensommeren, hvor det nye – og på mange måder alvorligere – emne på mediedagsordenen blev Miljømi-

I juledagene 2008 afslørede Nepenthes, at de danske myndigheders obligatoriske naturindberetning til EU var et udtryk for ren og skær talmanipulation uden reelt indhold. Sagen udviklede sig her i sensommeren videre til en landsdækkende mediesag, da det kom frem, at Miljøministeriet også havde dikteret og trynet sine ellers faglige rådgivere fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Af Dansk Natur-gruppen *) Fotos: Casper Ingerslev

Talfusk og bøllemetoder


i Miljøministeriet

Skov&Folk nr. 4 november 11

nisteriets fremgangsmåder i forhold til og behandling af landets uvildige eksperter. Helt fra begyndelse var der en intern splid mellem DMU og SNS om metodevalget for vurderingen af den danske naturtilstand. Helt i overensstemmelse med Habitatdirek-tivets målsætninger samt EU’s officielle vejledninger for vurdering af naturen tog DMU i modsætning til SNS højde for forekomsten af gamle træer og dødt ved.

Nepenthes har fået aktindsigt i dokumenterne til Miljømini-steriets indberetning til EU. Her viste det sig, at DMU har været offer for politisk diktat fra Miljøministeriet. DMU’s udkast til en faglig baseret indberetning til EU var således blev ændret til re-geringens indberetning, hvor viden om skovene blev tilbageholdt, hvorefter skovtypers fremtidsudsigter benævnes som værende ukendte. I stedet tegnede Miljøministeriet et forskønnet billede af de danske skoves tilstand i deres afrapportering til EU, hvor de endog brugte DMU s navn som faglig garant. Hertil afslørede dokumenterne, at DMU’s rådgivere blev ignoreret trods højlydte protester.

Miljøministeriets fremgangsmåde over for egne uvildige eks-perter gør hele sagsforløbet anderledes alvorligt. Der er tale om en hidtil uset grov manipulation, der går imod det såkaldte arms-længdeprincip, som sigter mod gennemskuelighed vedrørende, hvad der er politisk, og hvad der videnskabeligt. Det er i sig selv et meget stort problem. Værre er det tilsyneladende store demo-kratiske underskud, idet ministerium og styrelse uden at ryste på hånden omgås regler, retningslinjer og sandheden. Det virker ar-rogant, manipulerende og ikke mindst til skade for naturen.

I en kommentar til sagen siger Troels Lund Poulsen: ”Der er fremkommet alvorlige anklager i denne sag. Meget i sagen er foregået før min tid. Jeg har derfor bedt om en redegørelse for forløbet, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.” Det er yderst tvivlsomt, om en redegørelse ændrer noget som helst for dansk natur. En ændring vil nemlig kræve en markant holdnings-ændring, hvad angår forvaltningen af dansk natur. Og som det fremgår af denne såvel som temanumrets øvrige artikler, er der ikke noget, der peger i den retning – tværtimod!

*)

Dansk Natur-gruppenNepenthes’ arbejde med dansk natur På en solskinssøndag i oktober 2008 troppede en lille forsamling op i Bredballe nær Vejle. Bevæbnet med flere års harme over tilstanden for den danske natur og i særde-leshed skovenes forfatning satte de sig til bordet. Nepen-thes’ gruppe for dansk natur – alias Dansk Natur-grup-pen – var en realitet. Dansk Natur-gruppes formål er at samle og dele viden om dansk natur og påpege en hver slinger i og forvaltning af vores natur. Lige så vigtigt er det at komme med kon-struktive bidrag til en ambitiøs naturpolitik. Siden mødet i oktober 2008 er det blevet til en række høringssvar og debatindlæg, og der er søgt aktindsigt i en række sager, der siden har nået overskrifter bredt i medierne, som det er tilfældet med ovenstående artikel. Hvis du brænder for dansk natur og gerne vil bidrage til gruppens arbejde, så kontakt talsmand for gruppen, Jør-gen Muldtofte, på [email protected]

Efter den formelle del af generalforsamlingen fortsatte debatten om kommende års fokus på 2010-målet. I worksshops blev der arbejdet med kampagneideer, hvilket førte til tre fokusområder. For det første at rette særligt fokus på ulovligt tømmer, nærmere bestemt på det bæredygtige alternativ under FSC-certificeringen. For det andet på dansk natur, hvor der i 2010 vil blive arbejdet på en samlet strategi for naturudvikling i Danmark. Det forventes, at denne strategi vil blive fremlagt allerede til forårets generalfor-samling. For det tredje vil der blive arbejdet hårdt på at udvikle et nyt koncept med nye opkøbsområder for foreningens flagskib ”Regnskovskampagnen”. Efter en periode uden konkrete opkøbs-områder arbejdes der på en relancering i 2011 med opkøbsområ-

der, der har en større tilknytning til projektafdelings aktiviteter, end det er tilfældet i dag.

Programaftale med Danida På generalforsamlingen redegjorde Karin Elisabeth Lind, leder af Nepenthes’ projektafdeling, for foreningens programaftale med Danida. Aftalen vil ændre måden, hvorpå projektarbejdet tildeles penge på. I dag tildeles Nepenthes midler for enkelte uafhængige projekter, hvorimod der med en programaftale gives et samlet be-løb for hele Nepenthes’ programkoncept. Under programaftalen vil formålet være fattigdomsreduktion samt bevarelse af det nu-værende skovareal i Latinamerika. Fokus vil være på bæredygtig

Nepenthes samledes til generalforsamling i efterårsferiens sidste weekend i ved Klostermøllen nær Skanderborg. Traditionen tro fremlagdes bestyrelsens visioner for det kommende år. De helt store arbejdsopgaver i 2010 bliver dels at få skabt opmærksomhed om biodiversitetskonventionens mål-sætning om helt at bremse nedgangen af arter i 2010, og dels at få indfaset den kommende Danida-programaftale.

Af Jørgen Muldtofte og Kristian Jørgensen


Kamp for arterne på årets generalforsamling

Foto

: Cas

per

Inge

rsle

v

skovforvaltning og turisme i et geografisk område, der omfatter Honduras, Nicaragua og Bolivia samt Panama, hvor sidstnævnte dog er under udfasning.

Økonomisk set omfatter aftalen 43,5 mio. kr., og egenfinansie-ringen er på 1,75 mio. kr. over tre år, hvorpå der arbejdes videre i efterfølgende faser. Af nye udfordringer i programaftalen kan nævnes et større krav til egenforvaltning og dermed økonomisk og administrativ kapacitet. Aftalen rummer foruden admini-strative ændringer også muligheden for at styrke sammenhængs-kraften i foreningen mellem afdelingerne såvel som tværgående fokusområder.

Til grund for tildeling af programaftalen er der fra Danida blevet foretaget en kapacitetsvurdering af Nepenthes, som Karin Elisa-beth Lind med en vis tilfredshed kunne berette om. Vurderingen af Nepenthes har været særdeles positiv, hvor der uddeles ros til både organisationen, projekterne og til de frivillige. Under dette forløb er der blevet identificeret en række punkter, som bestyrel-sen vil arbejde på at forbedre. Helt konkret vil der i 2010 blive arbejdet på at styrke Nepenthes’ gennemslagskraft udadtil. Også forenings kommunikation vil være et punkt der opprioriteres.

Søndag i det grønne Tal, strategi og fastlæggelse målsætninger for kommende år afløstes af den obligatoriske søndagsudflugt. Turen gik til ”Suk-kertoppen”, der med sine 108 meters højde er et fantastisk ud-sigtspunkt i Højlund Skov. Nepenthes’ egen Jan Kunstmann viste rundt i området og fortalte om naturskove og landets manglende registrering og beskyttelse af disse. De medbragte madpakker blev nydt med enestående udsigt over Gudenådalen og Mossø.

Under frokosten holdt klimamedarbejder Rebecca Bolt Ettlinger et oplæg om det forestående klimatopmøde og gav en status på de igangværende forhandlinger. Der var efterfølgende debat om, hvor Nepenthes skal lægge kræfterne til december. Der var blandt de tilstedeværende tilslutning til, at Nepenthes følger udviklingen for skov i ilande, da det reelt set er, her Nepenthes kan gøre den største forskel.

Skov&Folk nr. 4 november 13


Helhedstænkning i skovforhandlingerneSom skovorganisation må man nogle gange undre sig over klima-forhandlernes tilgang til skov. Den helhedstænkning, som vi og mange andre har erfaret er nødvendig for at sikre langsigtet skov-bevaring, mangler ofte i forhandlingerne under klimakonven-tionen. Desværre er hverken EU eller Danmark særligt fremme i skoene for at sikre, at vi får en virkelig effektiv skovbevarelsesme-kanisme i en ny klimaaftale.

Der er brug for, at ikke mindst EU går i spidsen for en mere helhedspræget tankegang. Herunder at de rige lande ikke blot skal hjælpe ved at finan-siere skovtiltag i ulande men også ved at ændre på hjemlige politikker, så de ikke aftager

ikke-bæredygtige tømmerprodukter eller varer, hvor en stigende efterspørgsel betyder, at skove konverteres til landbrug. EU må også holde fast i, at fokus for forhandlingerne skal være begræns-ning af emissioner fra afskovning – og ikke på alskens andre aktiviteter i skovsektoren.

Det er klart, at mange lande under klimaforhandlingerne ser mu-ligheder for at få støtte til tømmer- eller oliepalmeplantager eller til uspecificeret “bæredygtig” skovdrift. Derfor er det lande som Danmark, uden direkte interesse i spillet, der skal sørge for en

mekanisme, der beskytter klimaet bedst muligt, og som samtidig bekæmper fattigdom og bevarer biodiversitet.

I et svar på et spørgsmål fra SF har klimaministeren forsikret, at Danmarks fokus netop er på at bremse afskovningen. Men i samme åndedrag forklarer hun, at etablering af plantager kan være et skridt på vejen dertil, og derfor måske vil indgå som element i den kommende aftale. Her går Danmark i fælden og glemmer det overordnede mål. Plantager kan rigtig nok levere tømmer og dermed reducere presset på de oprindelige skove. Men skovmeka-nismen skal først og fremmest belønne bevaring af skov. Det er simpelthen spild af skatteborgernes penge at subsidiere plantager, hvis man i stedet kunne bevare oprindelig skov, som oven i købet er mere robust overfor klimaforandringerne. Derfor efterlyses po-litikere med vision til helhedstænkning, så vi kan få en aftale, der gavner skovene og klimaet mest muligt.

Denne artikel er bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 61 fra september 2009. Ud over artikler af fagfolk fra miljø- og udvik-lingsorganisationer indeholder nyhedsbrevet også ofte indlæg fra ministre og andre politikere. Nyhedsbrevet er gratis og udsendes elektronisk otte gange om året. Tilmeld dig på 92grp.dk

Af Rebecca Bolt Ettlinger, klimamedarbejder: [email protected]

KLIMA-KLUMME

Foto: iStockphoto

”Den helhedstænkning, som […] er nødvendig for at sikre

langsigtet skovbevaring, mang-ler ofte i forhandlingerne un-

der klimakonventionen.”

”Det er simpelthen spild af skatteborgernes penge at subsidiere plantager, hvis man i stedet kunne bevare oprindelig skov […].”

Opslagstavlen


UNDERSKRIFTSINDSAMLINGER FOR SKOVSÆT DIN UNDERSKRIFT – RED SKOVENE NU! Freja på 8 år indsamler underskrifter sammen med sin far. Hun vil have politikerne til at stoppe rydningen af verdens regnskove på klimatopmødeti København. Nepenthes støtter Frejas budskabet. Skriv under på www.our-future.info

Du kan også støtte den internationale underskriftsindsamlingen Make Forests Count, som Nepenthes bakker op om. Her opfordres politikerne til at tage ansvar for klimapåvirkningen fra skovdriften i de rige lande. Klik ind og læs mere på www.makeforestscount.org

Rundrejse til Honduras14 dage fra 7. til 20. marts 2010 med dansk rejseleder fra NepenthesPris: kr. 20.500,- pr. person i delt dobbeltværelse med mulighed for tillægfor enkeltværelse: kr. 1.150,- pr. person

Der er kun i alt 15 pladser, så send os din tilmelding snarest hurtigt! For mere information kontakt Nepenthes Nature Tours på: [email protected] eller tlf. 8613 5232.

Bag Honduras-rundrejsen står Nepenthes Nature Tours og rejseselskabet Jesper & Company som teknisk arrangør (medlem af rejsegarantifonden nr. 1676). Også Forening af Danske Brugsforeninger (FDB) en vigtig partner, der bl.a. støtter styrkelsen af kooperativer og eksport af bæredygtige træmøbler til COOP Danmarks butikker.

Foto: iStockphoto

BLIV FRIVILLIG

Kontakt Kristian Jørgensen på [email protected]

i Nepenthes - og gør en forskel !

Ideer til redaktionen?

Har du en kommentar, et debatoplæg,

en satirisk tegning eller andet stof til

Skov & Folk, er du altid velkommen til

at sende dit læserbidrag til redaktøren

på e-mail [email protected]

NEPENTHES-FRIVILLIG UNDER KLIMATOPMØDET?

Vi har brug for alle kræfter til at lave skov- og klimaaktioner foran Bella Center under klimatopmødet i Køben-havn d. 7. til 18. december. Kontakt klimamedarbejder Rebecca Bolt Ettlinger på [email protected]

NEPENTHES

Odensegade 4bPostboks 5102, 8100 Århus C

ID-Nr.: 47979

Træk dit bidrag fra i skatAlle bidrag mellem 500 og 14.500 kr. kan trækkes fra i skat, minus et bundfradrag på 500 kr. Husk at gemme din kvittering! Støtter du flere, kan det

samlede beløb minus 500 kr. trækkes fra. Hvis du ønsker at benytte fradraget, skal du angive dit CPR-nr. i feltet „Meddelelse til modtager.“ Så indberetter vi dit bidrag til Skat.

Nepenthes er en miljøorganisa-tion, der arbejder for bæredyg-tig brug af verdens skove – både regnskovene og de danske skove. Vores mål er at skabe bedre vilkår for både natur og men-nesker. Vi udfører derfor altid vore projektarbejder i tæt sam-arbejde med både indfødte folk, lokal befolkning og andre miljø-organisationer.

Store dele af vores arbejde ud-fører vi frivilligt, og vi baserer derfor meget af vores aktivisme på gratis arbejdskraft fra vores omkring 70 aktive medlemmer. Du kan hjælpe os med at gøre vores arbejde endnu bedre. Et bidrag til Nepenthes er et bidrag til miljøet.

Tak for hjælpen!

Støttebidrag

Documents

Skov&folk2009 #4