Skov & Folk - 2012 - 2

Tema: Kampen om land

SKOV & FOLK

Kampen om DanmarkDansk natur er presset på alle leder og kanter. Nye udfordringer åbner op for nye muligheder for, hvordan vi bedst kan anvende landets areal.

Land Grabbing og biobrændselRige lande og private investorer opkøber i stigende grad landbrugsarealer i verdens ulande. Størstedelen af arealerne bruges til biobrændsel.

Kamp om land, tab af levestederI verdens ældste regnskov på Borneo ser man tydeligt kamp om land og natur ressourcer. Billedreportage fra Sarawak fra den vestlige del af øen.

Opfølgning på Rio+20Var Rio+20 en succes eller fiasko? Vi har oplistet vurderinger fra udvalgte aktører inden for politik, civilsamfund og erhvervsliv.

Bæredygtig turismeEn bæredygtig indkomstkilde for folk, som lever i eller omkring regnskoven. Bliv frivillig i et af vore bæredygtig turismeprojekter iLatinamerika.

M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E · 2 9 . Å R G A N G · 2 / 2 0 1 2

2 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 3

Til FN’s topmøde Rio+20 om bæredygtig

udvikling, der fandt sted her i juni, var

det svært at finde udspringet til den kilde

af politisk vilje og ambitioner, der gerne

skulle inspirere hele verden til en omstil

ling til bæredygtighed. Topmødet blev

desværre en skuffende seance, hvor tak

tiske politiske manøvrer fyldte mere end

selve sagen. Mange måtte tage slukørede

hjem uden nye politiske forpligtigelser og

rammer, som kunne have støttet op om

initiativer for bæredygtig udvikling.

Især på skovområdet gik det helt galt. I

forhandlingerne op til topmødet i Rio

blev blot en meget spinkel tone slået an

på skov. Og i løbet af selve topmødet blev

tonen spillet så lavt, at omverdenen stort

set ikke kunne høre, at skov rent faktisk

blev forhandlet.

Intet nyt for beskyttelse af skoveneVed første Riotopmøde i 1992 var der

heftig debat om at vedtage en skovkon

vention. Til dette topmøde var vi ikke i

nærheden af at have så meget fokus på

skov, som en debat om en skovkonvention

sætter i gang. Trods det, at skovrydning

og ødelæggelse foregår på alarmerende

vis i dag, evnede man ikke engang at finde

fælles mål mhp. at stoppe afskovning

globalt inden 2030. For hvem skulle dog

betale for det? Man kunne ikke engang

træffe beslutning om at modarbejde

ulovlig tømmerhugst og handel. I stedet

besluttede man – næsten helt tragiko

misk – at promovere lovlig tømmerhugst,

og det er svært at se, hvordan det skulle

beskytte skovene. Det virker som om, at

skov i bæredygtig udvikling er blevet FN’s

sorte får. Et område, man helst ikke vil

beskæftige sig med.

Nej, Rio+20 gjorde ikke meget godt for

verdens skove. Og som en ekstra streg i

regningen, foregik topmødet i Brasilien,

der i skrivende stund er ved at vedtage

en ny skovlov, som mange frygter, blandt

andet fordi loven vil give amnesti til land

mænd, der fælder skovene.

Det er meget bekymrende og beklageligt,

at resultaterne ikke blev bedre, og at der

ikke var mere fokus på skovenes helt cen

trale rolle i bæredygtig udvikling i en tid,

hvor truslen mod skovene ellers er enorm.

Hvis vi skal finde bæredygtige løsninger

på sikring af mad, energi, vand og i for

bindelse med klimaforandringer, må sko

vene beskyttes og forvaltes bæredygtigt.

Vejen hertil synes lang, hvis vi skal vente

på internationale politiske beslutninger.

Forening med slagkraftJeg drog af sted til Rio+20 på min første

større opgave som nyvalgt forkvinde for

Verdens Skove. Det var en stor oplevelse,

men også lidt af en ærgerlig oplevelse.

Dog er det en altid stor glæde at vende

blikket mod Verdens Skoves indsatser og

virke. I min korte periode som formand

har jeg fra en helt ny vinkel oplevet, hvor

engagerede og hårdtarbejdende frivillige

og ansatte i Verdens Skove er. Og jeg kan

konstatere, at vi som forening udretter

rigtig mange ting og er med til at sætte en

lang række dagsordener. Både i Latiname

rika og herhjemme.

Vi er gode til at tage initiativer, der på

inspirerende og effektiv vis gør opmærk

som på skovenes vigtige rolle ift. klima,

miljø, biodiversitet og folks rettigheder.

Vores stand på Roskilde Festival, som du

kan læse om her i bladet, er et rigtig godt

eksempel herpå. Og i det hele taget har vi

en gruppe af frivillige, der i hele min tid

i Verdens Skove gang på gang har udvist

initiativ, kreativitet og engagement af høj

klasse til uvurderlig nytte og gavn for

vores forening. Tak for det!

Efter det beklagelige resultat af Rio+20

ser jeg nu, at vores fælles opgave i særlig

grad bliver at fortsætte med at engagere

omverdenen til at handle lokalt og tænke

globalt mhp. at skabe en bæredygtig

udvikling.

I min tid i Verdens Skove har jeg primært

arbejdet med relationer og strukturer i

foreningen, som kan støtte op om sådan

ne initiativer. Det arbejde glæder jeg mig

i særlig grad til at kunne fokusere endnu

mere på nu i min rolle som forkvinde. Jeg

glæder mig til at arbejde sammen med jer

om at fortsætte vores indsats for en bære

dygtig udvikling.

Med venlig hilsen

Nanna Brendholdt ThomsenForkvinde, Verdens Skove

[email protected]

www.statsministeren.netStatsministeren, af Carsten Graabæk

FORSIDEFOTO

Julie Helquist

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER

Erik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen,

Tim Whyte, Nanna Brendholdt Thomsen og Nina

Halberstadt

LAYOUT

Jens Raadal

TRYK

Cool Gray

FLYTTER DU?

Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“

HOVEDKONTOR

Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C

Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49

[email protected] · www.verdensskove.org

Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

LOKALKONTORER

Verdens Skove København

Økologihuset

Blegdamsvej 4B, 2200 København N

E-mail: [email protected]

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB

50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden

Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKAB

Alm. medlemskab kr. 300,-

Studenter og pensionister kr. 300,-

Institutioner kr. 370,-

Abonnement kr. 195,-

Indbetales på giro 89 80 41 32

OPLAG

2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/

lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

IndholdKampen om Danmark ....................................................................... 4

Land Grabbing og biobrændsel .......................................................... 6

Verdens Skove åbner et supermarked .............................................. 8

Kamp om land, tab af levesteder ...................................................... 10

Levede Rio+20 op til sine målsætninger? .......................................... 12

Naturperle i Danmark : Almindingen på Bornholm ............................ 14

Bæredygtig turisme .......................................................................... 16

Sæt kryds i kalenderen ..................................................................... 18

Det klimavenlige køkken .................................................................. 19

I takt med, at befolkningstilvæksten på verdensplan stiger dramatisk, stiger også

efterspørgslen på land mhp. at sikre især fødevarer samt energi via biobrændsler.

Kampen om verdens landbrugsarealer er i fuld gang. Fra de mindste afkroge af

verdens samfund til vores eget land. Med dette nummer af Skov & Folk forsøger vi

at komme omkring mange af de konsekvenser og problematikker, kampen om land

afstedkommer.

Tænk globalt, handl lokalt!

Foto: Verdens Skove


Danmark er et lille land med høj be-folkningstæthed, og vores land har en lang historie med jordbrug. Det i sig selv har sat sit sine spor på den danske natur, der er presset på alle leder og kanter. Politiske ambitioner om grøn vækst, økonomisk krise, øget global ef-terspørgsel på fødevarer, forbrugsvarer og energi – og hertil de tilspidsede mil-jøudfordringer – har imidlertid ændret fokus. Det store spørgsmål er, hvordan vi bedst kan anvende landets areal.

Af Kristian Jørgensen, bestyrelsesmedlem og

tidligere formand for Verdens Skove

Der er rift om Danmarks samlede areal på

ca. 43.000 km2, og kampen om areal lader

ikke til at blive mindre i fremtiden. Det er

en kendt sag, at jordbruget og miljøorga

nisationer står i et modsætningsforhold.

Helt grundlæggende handler debatten om

at finde balancepunktet, hvor produkti

onsbegrænsninger for land og skovbrug

vil bremse tabet af biologisk mangfol

dighed, samtidig med at vi som grønne

organisationer anerkender, at produk

tion er en nødvendighed, idet hjemlige

produktionsbegrænsninger kan betyde

stigende import, hvilket så kan skubbe

miljøudfordringer og naturødelæggelser

over i globalt regi. Opgaven bliver at finde

det bedst mulige sammenspil og gensidige

hensyn, men det er nok her, at parterne

ser meget forskelligt på tingene.

Der var et yndigt landBaggrunden for de forskellige opfattelser

kan tilskrives historikken i dansk arealan

vendelse. Danmark er et lille land med høj

befolkningstæthed, og vores land har en

lang historie med jordbrug. Det i sig selv

har sat sit sine spor på den danske natur,

der er presset på alle leder og kanter. Efter

nederlaget i 1864 kunne man se konse

kvenserne af en ny dansk selvforståelse

formuleret ved Dalgas’ berømte sætning

Hvad udad tabes, skal indad vindes! i

landbruget, hvor man opdyrkede endnu

ikke anvendte landområder såsom Den

Jydske Hede. Det førte til masseudryddel

se af natur ved, at søer og lavbundsarealer

blev drænet, fjorde inddæmmet, åer udret

tet, heder tilplantet osv. Små hundrede

år senere blev det så efterkrigstidens alt

dominerende normsæt at nyttegøre jorden

mhp. at brødføde så mange så muligt. Alt

dette – krydret med et konstant fokus på

intensivering og udbytteoptimering – har

betydet, at Danmark er et produktions

land, hvilket har efterladt miljøet med

Sorte Per.

Små grønne skridtDet er for længst blevet bredt anerkendt,

at datidens helte er fortidens syndere,

og at man i produktionens hellige navn

er gået for vidt i forhold til naturens

bæreevne. Historisk set kan vi konstatere,

at produktionsapparatet ene og alene har

været dér, hvor man har kunnet fravriste

arealer til andre formål såsom skovrejs

ning, naturgenopretning og ikke mindst

byer, veje og øvrige anlæg. Miljøets

tilstand var som udgangspunkt trykket

helt i bund, og de store miljøsejre kan

kun findes dér, hvor der har været helt

åbenlyse behov for opstramning f.eks. ved

fiskedød, stank, skidt osv. Men med den

store og højaktuelle debat om udlægning

af randzoner langs vandløb i frisk erin

dring har det danske miljø da fået enkelte

stik, men sidder fortsat med Sorte Per.

Det biobaserede samfundDe globale miljø og forsyningsudfordrin

ger angribes fra flere sider, og klimaet har

fået det absolutte hovedfokus. Med udfas

ningen af det fossile samfund må vi finde

alternativer og kan således forvente endnu

større efterspørgsel på areal, når produk

ter, vi tidligere har fået fra kul og olie, skal

erstattes med biobaserede. Foruden energi

omfatter det, der skal erstattes, f.eks. smø

remidler, plastik, kemikalier, gasser, asfalt,

voks og tjære.

I Danmark er vi godt i gang med at

udskifte kul med biomasse, og forsynin

gen af dette er til debat. Skovbrugets

organisationer har en forventning om at

kunne tredoble træproduktionen med

øget skovareal og intensivering. Hov, øget

produktionsareal og intensivering?? Den

leg har vi prøvet før med naturen som den

helt store taber, og uden de rette hensyn

er faren, at vi atter bevæger os ud i en

øvelse, hvor naturen bid for bid begræn

ses. En løsning for et område, kan let

blive problematisk andetsteds. Og dét er

netop udfordringen for det arealkrævende,

biobaserede samfund.

Masterplan savnesDet er et must med en helt overordnet

arealplanlægning, hvis vi skal løse den

opgave bedst muligt. Miljøminister Ida

Auken har nedsat en Natur og Land

brugskommission, der i løbet af det næste

års tid skal se på flere aspekter af denne

problematik, og på sigt skal vi have en så

kaldt Naturplan Danmark. Der er behov

for en sådan, og og den skal i langt højere

grad være konkret modsat tidligere tiders

overordnede målsætninger og hensigtser

klæringer.

Arbejdet med at nå i mål med den mest

optimale plan begrænses af i høj grad af

hensynet til den enkelte producent. Skønt

der er en vis erkendelse fra jordbruget

i, at der er behov for bedre rammer for

naturen, så er ambitionen for den enkelte

producent i sidste ende at skabe overskud.

Der er således behov for en plan, der

sigter mod en langsigtet omformning af

jordbruget med fokus på strategisk om

fordeling af jord og zonering. Endvidere

skal der være fokus på at binde naturom

råderne sammen, så vi får en sammenhæn

Kampen om Danmark

gende grøn infrastruktur. Vejen hertil er

at få registreret nuværende naturindhold

og prioritere indsatserne bedre, så de

understøtter biodiversiteten bedst.

Det er fortsat uvist, hvad skovenes rolle i

Naturplan Danmark bliver, men der er i

særlig høj grad behov for arealplanlægning

samt en skarp adskillelse af produktion og

natur. Et eksempel herpå er planen om at

fordoble skovarealet i løbet af en trægene

ration, hvilket vil sige ca. 80100 år, men

med nuværende hastighed, når vi først

målet om 200300 år. Skovrejsningen,

der lige nu finder sted, skeler kun i meget

begrænset grad til biodiversitetshensyn,

men snarere mod at sikre andre hensyn

såsom drikkevand, træproduktion eller

som bynær skov til friluftsfolket. Placering

heraf sker ofte uden skelen til det eksiste

rende naturindhold og potentiale og rejses

ofte på marginale jorde, hvor der burde

være lysåben natur.

Vestligt overforbrugJordbruget har som ovenfor nævnt haft

sin kerneydelse i at kunne brødføde

befolkningen. Først handlede de om at

dække de helt basale behov, men i sti

gende grad handler det om at forsyne et

vestligt overforbrug. Her har vi måske en

knap, der ville være den mest naturlige at

skrue på som en del af den bedst mulige

løsning?

En kraftig forbrugsregulering ændrer dog

ikke på øget kamp om arealerne med de

mange nye kunder til jordbrugets frugter.

Så den helt store udfordring er at få for

delt stikkene uden at sende Sorte Per til

f.eks. udviklingslandende. Vi må indse, at

det er aldeles umoralsk ikke at producere

i et vist omfang og gøre det så effektivt så

muligt inden for grænserne af bæredyg

tighed.

[email protected]

Størstedelen af Danmarks samlede areal er opdyrket. Foto: Jan Kunstmann


I takt med, at det globale befolknings-tal stiger, og klimaforandringer fører til mere tørke i mange landbrugsområder, bliver fødevarer og energi stadig mere knappe ressourcer. For at sikre føde-vareforsyningen opkøber eller leaser især de store vækstøkonomier, Japan og Sydkorea, men også private investo-rer, landbrugsarealer i verdens ulande, hvilket har fået betegnelsen Land Grab-bing. Størstedelen af de opkøbte arealer bruges til biobrændsel, og Land Grab-bing får ofte negative konsekvenser for fattige jordbrugere, der ikke har klar-hed over ejendomsretten til de jorde, de

dyrker. Der er derfor behov for rammer med henblik på at sikre ansvarlighed, når det gælder opkøb af jord til brug inden for landbrug og biobrændsel.

Af John Geary, medlem af Verdens Skove

I de danske medier har der i den senere tid

været fokus på danske pensionskassers in

vesteringer i afrikansk landbrug og mulige

effekter af dette i form af Land Grabbing,

hvor jord, der traditionelt benyttet af

lokale, overtages for at blive udlejet eller

solgt til investorer. Dette kan få konse

kvenser for fødevaresikkerheden hos lokal

befolkningen, der ikke længere har adgang

til landbrugsjord eller jord, som er mindre

produktiv. Det vil også kunne mærkes på

nationalt plan, hvis afgrøderne, der tidli

gere primært blev solgt til hjemmemarke

det, bliver eksporteret, hvilket kan føre til

højere priser på hjemmemarkedet.

Land Grabbing beror langt hen ad vejen

på manglende beskyttelse af ejendomsret

tigheder. I de fleste tilfælde, fordi bruge

ren ikke har skøde på jorden, eller hvis

land og ressourcerettigheder generelt er

uklart defineret. Den manglende informa

tion og transparens i mange af de berørte

lande gør det sværere for offentlige agen

Land Grabbing og biobrændsel

turer at udfylde deres opgave og baner

samtidig vejen for korruption og gør det

lettere at overtræde loven.

Udbredt fænomenLand Grabbing er ikke et nyt fænomen,

idet indfødte folk og andre grupper uden

titel på den jord, de bruger, altid har

været sårbare over for bestræbelser på at

overtage deres jord. Men det er tydeligvis

et fænomen, der er vokset i styrke i de

seneste år, hvilket især kan føres tilbage til

den voldsomme stigning i fødevarepriser

omkring 2008, der førte til uroligheder i

lande som Haiti og Madagascar.

Det fik vækstøkonomier såsom Indien og

Kina, såvel som lande afhængige af import

af fødevarer grundet egne manglende

muligheder for opdyrkning såsom landene

omkring den arabiske halvø og Sydkorea

og Japan, til at fokusere på nødvendighe

den i at kunne garantere forsyningssikker

hed af fødevarer. Bl.a. forsøgte Sydkorea

i 2009 at lease 1,3 millioner hektar land

i Madagascar, hvilket forårsagede uro

ligheder i den afrikanske østat. Som en

repræsentant for en lokal landbrugsorga

nisation forklarede det, var man utilfreds

med, at regeringen var parat til at udleje

store mængder land til fremmede, når en

stor del af landets egne bønder ikke havde

adgang til jord. Koreanske firmaer har i

stedet opkøbt jord i bl.a. Indonesien, Ar

gentina og Sudan, mens Kina har opkøbt

store arealer i bl.a. Zimbabwe.

Private investeringer i jordPrivate investeringsselskaber såsom Black

Rock og allestedsnærværende Goldman

Sachs har også investeret i landbrugspro

dukter og andre råvarer. Delvist på grund

af mangel på andre sikre investeringer,

men også pga. stigende jordpriser. F.eks.

er jordpriser i Uruguay steget med 400

pct. i løbet af det forgangne årti. En anden

årsag er interessen for at producere alter

native energikilder fra f.eks. sukkerrør og

afrikansk palmeolie.

Selvom der har været meget fokus på

udenlandske investorers rolle i Land

Grabbing, spiller nationale eliter ofte en

vigtig rolle i overtagelsen af land ifølge

en nylig rapport udgivet af Friends of the

Earth. Det bliver dog ofte overset, idet

de enkelte erhvervelser er mindre. Deres

økonomiske og politiske forbindelser gør

det ofte muligt for dem at etablere kontrol

over naturressourcer og etablere sig som

partnere med nationale eller internationale

selskaber.

Marked for biobrændselHvor stort markedet for landbrugsjord

er illustreres af, at det er blevet anslået at

203 millioner hektar land svarende til otte

gange Storbritanniens areal, enten blev

handlet eller var i forhandling om at blive

handlet mellem 2000 og 2010. Af disse

hektarer hører 78 pct. til inden for land

brugsproduktion og heraf 75 pct. inden

for kategorien biobrændsel.

Efterspørgslen på biobrændsel er drevet

af stigende priser på brændstof og olie,

kombineret med voksende ønske om at

reducere afhængigheden af importeret olie

samt formindske udledning af drivhusgas

ser. Biobrændsel spiller altså en hovedrolle

som årsag til Land Grabbing.

Rammer fattige og miljøetNår jagten på landbrugsjord så ofte fører

til, at agerbrugere fordrives fra deres

jorde, selv i lande, hvor der er ledig jord til

opdyrkning, skyldes det ofte, at den mest

attraktive jord er én, der kan overrisles,

og som ligger tæt på eksisterende infra

struktur, hvilket øger risikoen for konflikt

med eksisterende brug af jorden. Det er

kendetegnende, at Land Grabbing ofte

går ud over fattige, hvor især kvinder er

udsatte. De nyder ofte en svagere position

økonomisk og socialt. Der diskrimineres

ofte mod kvinder med hensyn til adgang

til og ejerskab over jord, og derudover er

de også generelt mere udsatte for fattig

dom end mænd.

Land Grabbing kan også have store

miljømæssige konsekvenser, idet det ofte

fører til at økosystemer såsom vådområ

der, savanne og især skove konverteres

til landbrugsjord med tab af biodiversi

tet og andre økosystemydelser til følge.

Konsekvenserne er således ikke kun store,

negative, sociale omkostninger, men også

betydelige, negative miljømæssige og

miljø økonomiske påvirkninger.

Internt fordrevneAfrika er det kontinent i verden, der har

været mest påvirket af Land Grabbing,

men der er også betydelige problemer i

Latinamerika. I Colombia er der en lang

tradition for Land Grabbing, hvor fire

millioner mennesker, primært bønder, er

blevet internt fordrevne, efter bevæbnede

grupper har tvunget dem til at forlade

deres jorde. Den tendens er blevet forstær

ket, efter at regeringen i 2002 besluttede

at satse på produktion af biobrændsel

primært i form af palmeolie og sukkerrør.

FN’s specielle rapportør vedrørende ret

til adgang til mad har flere gange spe

cifikt nævnt Colombia som et særligt

problemland som følge af biobrændsel

produktionen. I provinsen Choco er

afrocolombianere blevet skubbet væk af

paramilitære grupper, hvorefter jorden er

blevet overtaget af store landbrugskoncer

ner. Et stort antal direktører fra branchen

er i den forbindelse kommet på anklage

bænken.

Good GovernanceSpørgsmålet er, hvad man skal gøre ved

Land Grabbing. Udover at de mulige

afkast er for store til, at investorer kan

forventes at blive skræmt væk af dårlig

presseomtale, er der også mulighed for,

at investeringer kan komme til at spille en

mere positiv rolle. En af de faktorer, der

forhindrer en mere effektiv fattigdoms

reducering i mange udviklingslande, er

beskæftigelsen af en betydelig del af be

folkningen i landbrug i lande karakteriseret

ved lav produktivitet, begrænset teknologi,

og sårbarhed over for klimaforandringer.

Derfor har et forum med deltagelse af

internationale organisationer såsom FAO

og Verdensbanken samt en række NGO’er

udarbejdet en række principper med hen

blik på at sikre ansvarlighed i landbrug og

biobrændsel. Disse inkluderer respekt for

jord og ressourcerettigheder, sikring af

fødevaresikkerhed, social og miljømæssig

bæredygtighed, konsultation og deltagelse

samt transparens og Good Governance.

[email protected]

Foto: Verdens Skove

SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012 · 98 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2012

Verdens Skove åbner et

Christina: ”Nogle af festivalsgæsterne

udtalte, at de var ret trætte af miljøsnak:

Vi bliver bombaderet med miljø og klima,

og vi er trætte af det. Desuden kan man som

enkeltperson ikke gøre ret meget.

Jeg kan godt forstå folks irritation og

magtes løshed, men synes faktisk, at vi her

har givet nogle rigtig gode bud på, hvor

dan man netop som enkeltindivid kan

gøre noget uden at være fanatisk. Og det

lod til, at folk, trods den negative indstil

ling, alligevel tog noget med sig hjem.”

Jan: ”Jeg er dybt overrasket over, hvor

mange mennesker, der er kommet til vo

res supermarked og har vist stor interesse

og støtte for Verdens Skoves arbejde. Det

har været en stor udfordring at få formid

let, hvordan helt almindelige dagligvarer

har afskovningseffekter, men jeg fornem

mer helt klart, at vores supermarked har

været en øjenåbner for mange af vores

besøgende. Det er fedt at vide, at vores

arbejde er med til at skabe opmærksom

hed om en problemstilling, der slet ikke

har fået nok fokus.”

Gry: ”Jeg synes, det var ekstremt fedt at

møde den positive stemning, der var hos

langt de fleste gæster. Til trods for lidt

skepsis blev langt de fleste overrasket over

den konkrete viden, de kunne få. Og vo

res 13 gode råd, der var nemme og kon

krete at gå til, blev flittigt læst, ligesom

vores forpligtigelsesleg var et stort hit.”

Stemningsrapport fra årets Roskilde Festival

Af Gry Bossen og Christina Momme,

frivillige i Verdens Skove

På årets Roskilde Festival kunne Verdens Skove denne

gang slå dørene op til et interaktivt supermarked

til lyden af de store kunstnere på Orange Scene. Et

super marked, hvor vi i stedet for at sælge ting, fortal

te folk om varernes omkostninger for regnskoven og

klimaet. Således var Kcal og KJ på varedeklarationerne

byttet ud med oplysninger om varens areal forbrug og

CO2udledning i % af en gennemsnitsdanskers daglige

forbrug. Alt sammen en måde at vise, hvordan helt

almindelige dagligdagsprodukter forårsager fældning

af regnskoven.

Det vakte opsigt blandt rigtig mange, at den palme

olie, som skjuler sig som vegetabilsk fedt i enormt

mange madvarer, har så stor betydning for fældningen

af verdens regnskove. Også cherrytomaternes ringe

udbytte per areal og enorme CO2udledning, at svin

bliver fodret med soja, og at osten faktisk er mere

CO2udledende end kyllingekød vakte stor opsigt.

Konkret fik gæsterne 13 gode, nemme og overskueli

ge råd til, hvordan man som forbruger kan være med

til at lette presset på regnskoven og klimaet uden at

skulle lægge sin livsstil om. Mange deltog i vores så

kaldte forpligtigelsesleg, hvor man vha. farvestrålende

stofstykker skulle tilkendegive, hvilke af fire udvalgte

tiltag, man ville forpligtige sig til i sin hverdag. Som

festivalen gik, blev supermarkedet mere og mere

farve strålende præget af gæsternes gode intentioner.

[email protected] og [email protected]

supermarked


Tekst og billeder af Henrik Egede-Lassen,

naturfotograf

I verdens ældste regnskov på Borneo ser

man tydeligt den globale kamp om land

og naturressourcer. Her har stammefolket

penanerne traditionelt levet som sky skov

nomader i Sarawak i den malaysiske del af

øen. Samtidig med, at tømmerfirmaernes

massive indtog startende i 1980’erne,

forsvandt jagtmulighederne, de før så

klare floder siltede til, og alt fra rent vand,

traditionel medicin til vilde palmer, blev

mangelvarer. Som modtræk etablerede

penanerne utallige blokader af tømmer

firmaernes veje, men lige meget hjalp det.

Mange blev anholdt, og i sidste ende gav

de fleste op, mens skoven blev fældet i

voldsomt tempo omkring dem.

Alligevel holdt penanerne fast i deres

tilknytning til skoven. De lærte at klare sig

i en ødelagt verden, selvom det var svært.

Den fældede skov er fattig på liv, men det

er trods alt bedre end ingenting. Nu 25

år efter, at man første gang satte ind med

massive fældninger af regnskoven, kom

mer plantagerne sammen med store dæm

ningsbyggerier, og rygterne om snarligt

forestående tvangsflytninger skaber panik

i de i forvejen sårbare samfund. Og når

først skoven er væk, får penanerne aldrig

jorden tilbage, bliver økonomisk kom

penseret eller får mulighed for at finde

fodfæste i en forandret verden i deres eget

tempo. De er generelt modløse, fattige

og desperate og dermed lette ofre for en

korrupt regering, som ikke skyr nogen

midler i dens ubønhørlige jagt på natur

ressourcer.

De enorme indtægter fra tømmerindu

strien kommer slet ikke lokalbefolkningen

til gode, og den lokale delstats regeringen

tilbyder hverken uddannelse, lægehjælp

eller andre fornødenheder i kompensation

for de åbenlyse overgreb. Det er tydeligvis

afvikling i stedet for udvikling.

[email protected]

Kamp om land,

tab af levesteder

Nyt ryddet område hvor oliepalmerne kommer til at stå tæt, Øvre Baram, Sarawak

Ba Taha, en lille landsby, hvis område bliver fældet lige nu (sommer 2012).

Når skoven er væk, påbegyndes det store arbejde med at lave terrasser til oliepalmer-ne. Læg mærke til skoven bagerst i billedet, som i dag også er væk.

Penan med nyligt skudt bjørn på vej ad tømmerferimaets veje til sin landsby Long Bangan.

Nyt og gammelt mødes hos de sidste noma-der, bladene er til suppe.

Lahmin Penan, penaneres traditionelle hjem i skoven. Den lille abe (grisehalet Makak) er et kæledyr, som ikke må spises.

Ved hele tiden at flytte rundt undgår noma-derne at belaste resourcene lokalt, men det kræver plads, og dermed er den tilværelse snart slut for alle, uanset om de har lyst eller ej.

En stolt jæger vender hjem med en stor skovrotte. Med undtagelse af visse indvolde og knogler bliver alt udnyttet.

Mor på vej ned til den klare flod for at hente vand. Livet i skoven er hverken nemt eller romatisk.

Blokadescene fra 2007 ved Puakfloden. Om-rådet er i dag blevet fældet af 4 forskellige firmaer, og de største træer er på størelse med låret på en penan, som er nogle meget små mennesker!

En af de sidste nomader, hvis barn aldrig kommer til opleve den tilværelse. Løbet er kørt, og skoven er væk.

De fleste store træer er i dag væk, så ved Long Kevok laver man i stedet spånplader af de sørgelige rester.


Fra d. 13-22. juni 2012 mødtes poli-tikere, erhvervsliv og civilsamfund fra hele verden til FN’s Rio+20-konference om bæredygtig udvikling blandt andet med deltagelse af forkvinde for Verdens Skove, Nanna Brendholt Thomsen. Formålet var tredelt, nemlig at sikre ny politisk opbakning til bæredygtig

udvikling, at vurdere fremskridt og mangler i implementering af eksisteren-de forpligtelser samt at vurdere nye og begyndende udfordringer. Spørgsmålet er, om Rio+20 levede op til sine formål om at sikre bæredygtig udvikling?

Af Henrik Jepsen, Suzanne R. Nielsen og Jan

Graversen, medlemmer af Verdens Skove

Skov var et af mange temaer på dags

ordenen, men kom aldrig for alvor i

fokus. På positivsiden anerkendes dog den

sociale, økonomiske og miljø

mæssige nytte af skov for folk,

ligesom den indeholder

en forpligtelse til at forbedre folks og

samfunds levevilkår ved at skabe forud

sætninger for bæredygtig skovforvaltning.

Dette skal dog ske i overensstemmelse

med national lovgivning og prioriteter,

og dermed er forpligtelsen udvandet.

Det lykkedes heller ikke at få vedtaget

et mål om stop for afskovning i 2020.

Forslaget var længe på bordet, men blev i

sidste ende udeladt. Heller ikke andre nye

initiativer og forpligtigelser for at beskytte

skoven blev vedtaget.

Følgende citater fra udvalgte aktører

inden for hhv. politik, civilsamfund og

erhvervsliv kan give et billede af de vurde

ringer, der præger de tre forskellige sfærer:

Levede Rio+20 op til sine målsætninger?

POLITIKERE CIVILSAMFUND ERHVERVSLIV

“This is a remarkable testament to

bottom-up, grassroots commitment. The

world is watching and will hold us all

accountable to the commitments made

in Rio.”

Ban Ki-Moon,

FNs Generalsekretær

”Udfaldet af Rio+20 er skuffende for

rigtig mange der arbejder med bæredyg-

tighed i almindelighed og for folk der

arbejder med skov i særdeleshed. Sluttek-

sten udstiller en mangel på international

politik vilje. Denne manglende vilje viser,

at behovet for lokale initiativer og indsat-

ser er rigtig stor. Derfor spiller initiativer

i folks dagligdag og initiativer fra det

organiserede civilsamfund en helt central

rolle i omstillingen til bæredygtighed og

beskyttelse af verdens skove”

Nanna Brendholt Thomsen,

Forkvinde, Verdens Skove

”At the last Earth Summit 20 years ago,

business was perceived as the culprit by

governments and civil society. Today we

are seen as part of the solution. Busi-

ness is leading the way toward a green

economy and we will continue to provide

the innovation and leadership that gover-

nments and civil society are counting on

business to provide”

Louise Kantrow,

det Internationale Handelskammer

”Alle FN’s lande er nu enige om, at vejen

fremad går via grøn økonomi. Det er

et nyt og fornuftigt skridt i den rigtige

retning. Alle er også optagede af, at vi

skal have mål for bæredygtighed, som nu

også får den rigtige plads i FN.”

Helle Thorning-Schmidt,

Statsminister og EU formand

”Rio+20-deklarationen gør ikke nok for

at sætte menneskeheden på et bæredyg-

tigt spor, årtier efter beslutningen om at

dette er essentielt for både mennesker og

planeten. Jeg forstår frustrationen i Rio

i dag.”

Gro Harlem Brundtland,

formand for FN’s Miljø- og

Udviklingskommission i 1980’erne

”Teksten med fokus på vand, fødevarer

og energi vil være med til at sætte kursen

for de næste mange år. Det er centrale

områder for en bæredygtig udvikling og

er områder, hvor erhvervslivet har løsnin-

ger at bidrage med,”

Lars Goldschmidt,

Direktør Dansk Industri

”Hvis man vil tale aftalen ned under gulv-

brædderne, så bliver den ikke til noget.

Men hvis man bruger alle de håndtag,

der er, til at ændre verden, så kan man

det.”

Ida Auken,

Miljøminister

”Aftalen er ukonkret og uambitiøs og

meget langt fra det, der nødvendigt for

at bringe verden på bæredygtig kurs. Nu

må landene - ikke mindst Danmark og EU

-følge op på hjemmebanen med konkrete

tiltag, der fylder de huller som Rio-afta-

len efterlader”

Troels Dam Christensen,

Koordinator for 92-gruppen

You can go home from Rio totally fru-

strated and create absolutely nothing,

but if you see the result as half full,

despite the disappointment, you will see

hooks for processes, dialogues and for

agreements around targets

Peter Bakker,

President of the World Business Council

for Sustainable Development

”Eg er skuffa over at vi ikkje fekk til

meir forpliktande vedtak. Framleis er det

snakk om langsame prosessar som om

nokre år skal gje oss meir handfaste mål

å styre etter. Men det er ingen grunn til

å vente, vi må gjere alt vi kan for å føre

verda i ei meir berekraftig retning”

Bård Vegar Solhjell,

Norges Miljøminister

”Hvis tilliden til demokratiet skal gen-

skabes, så vil vi, civilsamfundet, sidde

med ved bordet. Vi vil nu mobilisere – og

alene ITUChar 175 mio. medlemmer – så

lederne i hvert land mærker presset fra

folk, som siger: ’Vi vil et andet alternativ,

vi vil en anden økonomisk model, vi vil

have en bæredygtig fremtid’. Det fik vi

ikke her”.

Sharan Burrow, generalsekretær

for den internationale sammenslutning

af fagforbund, ITUC

”Vi kan som dansk energisektor glæde os

over, at vi tydeligvis går foran på vej mod

et fossilfrit samfund. Rio+20 vil gerne

have flere ned ad den vej, men den un-

derskrevne erklæring kommer næppe til

at være mere end en venlig opfordring,

fordi den ikke er forpligtende.”

Charlotte Søndergren,

Afdelingschef i Dansk Energi

Gamleborg i Almindingen

Foto: Conny Ogareck - Naturstyrelsen

Ekkodalen i Almindingen. Foto: Naturstyrelsen Bornholm

Rundfindet radeløv,

Asplenium trichomanes

Foto: Tino Hjorth

Lilleborg i Almindeingen

Foto: Tino Hjorth


Naturperle i Danmark:

Almindingen på Bornholm

Af Andreas Skriver Hansen, medlem af

Verdens Skove

Almindingen på Bornholm har Dan

marks femte største skov og er kendt for

blandt andet Rokkestenen, Ekkodalen,

Gamleborg, Lilleborg og Rytterknæg

ten, der knejser sig op i prangende 162

meters højde og med udsigt til hele

den sydlige del af øen. Skoven, der er

kendt i de faglige kredse for at være den

mest varierede skov i landet, og som

gang på gang har været centrum for

store naturoplevelser, er et helt specielt

område, der gang på gang overrasker

og beundrer med dens dramatiske og

vekslende naturindhold.

For lidt over 200 år siden var der prak

tisk talt ingen skov tilbage på klipperne

i midten af øen. I stedet var området

dækket af lyng og krat. Det skulle derfor

en ihærdig og visionær skovrider til

ved navn Hans Rømer (17701836),

før området ændrede sig. Med Hans

Rømers utrættelighed tog blev den cen

trale del af skoven, som vi kender den

i dag, form og har siden fungeret som

hjertet i skoven, hvilket de store ege og

bøgesætninger også vidner om. Siden da

har tilstødende plantager syd og øst for

den gamle skovridergård udvidet skoven

betydeligt og knyttet Paradisbakkerne

på østsiden af øen sammen med resten

af Almindingen.

Besøger man Almindingen, er man da

heller ikke i tvivl om, at skoven er noget

ganske specielt. Både fra en naturmæs

sigt og geologisk vinkel indeholder de

ca. 50 km2 skov et væld af oplevelser,

som man ikke finder andre steder i lan

det. Ekkodalen, hvor man støder på et

geologisk og naturmæssigt indhold i ab

solut topklasse. Hertil finder man også

naturlige kilder og klippefremspring

samt bjergsøer og store moseområder,

hvor blandt andet havørn, fiskeørn, hej

re og trane holder til. Blandt fuglefolket

er Almindingen og dens vådområder

således også ganske kendt, heriblandt

Ølene, Bastemosen, Åremyr, Svinemo

sen, Vallensgårdsmosen og Udkæret.

Mellem skovfyr og lyng i Paradisbakker

ne lokkes folk fra tid til anden på afveje i

den labyrint af stisystemer, der omgiver

bakkerne. Det er et tidløst område, hvor

man glemmer, at skoven er forholdsvis

ung (ca. 200 år). Almindingen føles

nemlig langt ældre, end den er. Især

i Paradisbakkerne og i Almindingens

centrale del omkring de to middelalder

borge og tæt ved moseområderne føler

man historiens nærhed.

Resultatet af 200 års slid er, at Almindingen i dag er blandt de mest yndede udflugtsmål i Danmark. Stedet besøges af jagtfolk og fugleelskere såvel som for motionister og helt almindelige naturnydere.

Lørdag den 9. juni blev syv bisoner

sluppet fri i et 200 hektar stort område i

Svinemosen i Almindingen. Okserne har

levet i indhegning, siden de ankom fra Po

len i maj måned. Miljøminister Ida Auken

var i dagens anledning også mødt frem i

selskab med direktør for Naturstyrelsen,

Niels Christensen, og skulle foruden sin

åbningstale også have æren af at klippe

den røde snor over ved én af de to nye

færiste i bisonområdet.

Miljøministeren var meget tilfreds med

projektet sagde blandt andet: ”På den

måde er bisonen næsten blevet en ansat

i Naturstyrelsen, som hjælper os med

omlægningen af den meget ordnede skov

til det man kan kalde naturnær skov. En

skov, som både producerer træ, plads til

friluftslivet og har et rigere liv. Det er et

projekt, der tager mange år, men som

ikke desto mindre rykker sig og flytter

sig i den rigtige retning hver eneste dag.

Og mon ikke Hammarshus får en alvorlig

konkurrent nu, idet mange turister, der i

forvejen vælger Bornholm pga. den stor

slåede natur, også vil komme for at opleve

bisonskoven.”

Af hensyn dyrene er området endnu ikke

åbnet for offentligheden, da den megen

opmærksomhed risikerer at stresse dyrene

unødvendigt. Man venter derfor et må

neder, før man åbner for gennemfart og

yderligere et par måneder til, før folk må

stoppe op i området for at spotte dyrene

på afstand.

’Mit håb’ - før var fiskeri

det primære erhverv på øerne

Foto: Carsten Theede

Den gæstfrie og venlige

befolkning i Nicaragua

Foto: Tine Pia Jensen

Basecamp Bartola, Nicaragua


Den berømte lyserøde boa,

Cayos Cochinos


Oplev dyrelivet både over

og under vand - Cayos Cochinos


”Velkommen til East End. At beskytte

vores planet er et arbejde for os alle”


Et imponerende vandfald i

Pico Bonito nationalpark, Honduras

Foto: Verdens Skove

Én ud af 13 øer - Cayos Cochinos, Honduras


I regnskoven omkring

Basecamp Bartola


Øgruppen Cayos

Cochinos ud for Hon-

duras’ caribiske kyst



Bæredygtig turismeAf Carsten Theede,

rejsekoordinator for Nature Tours

Nature Tours vil i fremtiden arbejde

målrettet for at udvikle og udbrede kend

skabet til bæredygtig turisme i Latin

amerika. Sammen med Verdens Skoves

samarbejds partnere i Nicaragua og Hon

duras arbejdes der aktivt for at udvikle

bæredygtige turismedestinationer.

Bæredygtig turisme kan være en langsig

tet og bæredygtig indkomstkilde for den

lokale befolkning, som bor i og omkring

skoven. Ofte er det eneste og meget

kortsigtede alternativ for dem at fælde

skoven og sælge træet til illegale tømmer

firmaer.

Regnskoven som feriemålMed sit vidtfavnende dyreliv, et slaraffen

land af tropiske frugter indhyllet i trance

agtige lyde og grønne farver er regnsko

ven en attraktion uden sammenligning.

Det er vigtigt, at der kommer turister til,

da det er det vigtigste incitament for lo

kalbefolkningen til at bevare skoven, idet

der kan skabes indtægter for de lokale.

Et eksempel på bæredygtig turisme er

Basecamp Bartola i det sydlige Nicara

gua. En destination midt i junglen, hvor

turister bliver indkvarteret i fornemt

indrettede telte. Disse er placeret på

en overdækket trækonstruktion på en

bakketop med frit udsyn til regnskoven.

Fra hængekøjen ved siden af teltet kan

man høre og se aber brøle og bugte sig

igennem trækronerne, mens tucaner og

papegøjer hvirvler hvileløst omkring.

Desuden er der i nærområdet mulighed

for at lære at lave nationalspisen tortil

las, at ride på heste på skovstier, og få

guidede ture i regnskoven, hvor smags

prøver på kokosmælk kan drikkes direkte

fra nødden.

26 familierHele dette overflødighedshorn af ople

velser er skabt af 26 familier, som bor i

området, og som hver især varetager for

skellige opgaver på sådan et ophold. På

denne måde genererer de indtjening ved

at passe på skoven og vise dens fortræffe

ligheder frem. Blandt andet kommer 90

pct. af al den mad, der spises, fra egnen

lige omkring campen, så kun det aller

mest nødvendige transporteres fra byen.

Ris gror de f.eks. selv, og skeerne laves

fra frugtskallerne fra regnskoven.

[email protected]

Kontakt & infoDu kan altid skrive til naturetours@ver

densskove.org eller ringe på 3168 1410,

hvis du har spørgsmål. Desuden holder vi

månedlige infomøder i Aarhus og Køben

havn, hvor hjemvendte rejsende kommer

og fortæller om deres rejser:

Kommende infomøder:•København: 18. august og 6. oktober

2012

•Aarhus: 8. september og 3. november

2012

Møde for hjemvendte Nature Tours-rejsende:

•18. august (eftermiddag og aften)

Frivillig i Nature ToursSom frivillig i Nature Tours kan du bl.a.

være med til at udvikle bæredygtige

turismeprojekter i både Honduras og Ni

caragua. Samtidig får du et unikt indblik

i en lokal kultur, da man bor på campen,

i landsbyen, på øen, eller hvor destina

tionen nu end befinder sig. Du arbejder

sammen med de lokale, lærer sproget og

får kendskab til miljøbevarende initiativer

og bæredygtigshedtanken helt konkret.

Brug for dine kompetencerDer er brug for dine kompetencer i ud

viklingen af destinationerne. Kan du f.eks.

lære engelsk fra dig? Kan du undervise

i grønne tiltag? Har du erfaringer med

markedsføring på sociale medier? Har

du hænderne skruet på rigtigt på, eller

er du kreativt anlagt? Alt kan bruges,

det afhænger blot af indstilingen. Men

vigtigst af alt: Du får mulighed for at

udbrede tanken om, at man som turist

kan rejse med omtanke for miljøet og de

lokale befolkninger ved at lægge pengene

lokalt, hvor de gavner mest, og hvor der i

udviklingsprocessen er fokus på fremtidige

generationer.

Se alle Nature Tours frivilligmuligheder på

naturetours.verdensskove.org


Generalforsamling 26.-28. oktober 2012 i Gelsted på Fyn.

Vi skal være i en hytte i et gammelt grusgravsområde med store, åbne græsarealer i smukke fynske

omgivelser. I tilknytning til h

ytten er der også en lille, privat sk

ov. Det sm

ukke natur område

Brænde Ådal kun en gåtur væk, og her er mangfoldigheden høj både i forhold til n

aturtyper og

arter. Naturen er lysåben, og der er mose, rig

kær og lyngarealer, hvilket ellers er en sjældenhed på

Fyn. Brænde Å betragtes derudover som et af d

e smukkeste vandløb på Fyn, hvor der findes både

orkidéer og et rigt fugleliv, b

l.a. den sky isfu

gl. Hertil e

r der mulighed for at få en kvalificeret ind

føring i forvaltningen af e

nergipil, der dyrkes i området, lø

rdag eftermiddag v/Poul Jensen.

Adressen: Skovdam, Gelsted Mose 44, 5591 Gelsted

Medbring: sovepose/dyne, pude, lagen, håndklæde og kontanter, d

a der sælges va

nd, øl og vin.

Tilmelding

Tilmelding sker på email til Signe Buhl, sb

@verdensskove.org

Husk at oplyse hvor mange I kommer, hvornår I

kommer, og hvor længe I planlægger at

blive. Skriv også meget gerne, hvis I h

ar mod på at

give en hånd med forberedelserne, f.eks.

madlavning og aktiviteter. Som det vanligt gælder, er ægtefæller, børn, venner og dyr vel

komne til både generalfo

rsamlingen og til h

ygge. Deltagelse er gratis, men der opfodres

til frivillig brugerbetalin

g.

Foreløbig program for weekenden

Fredag: Ankomst fra kl. 16. Aftensmad kl. 18.30.

Lørdag: Generalforsam

ling fra kl. 10.0012.00, dagsorden i henhold til v

edtægterne:

1. Valg af dirigent og referent

2. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag

til målsæ

tninger og arbejdsprogram

for det kommende år

3. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag

for det kommende år

4. Fastlæggelse af k

ontingent for individuelt og kollektivt medlemskab

5. Indkomne forslag

6. Eventuelt.

Kl 13.0016.00 vil der være planlagte aktiviteter. Programmet er

under udarbejdelse

Kl 16.3018.00 vil der være rundvisning i området ved Poul Jensen

Søndag: Morgenmad, oprydning og madpakkesmøring kl. 8.00

10.30, og fra kl. 11.00 vil der være vandretur i B

rænde Ådale.

SÆT KRYDS

I KALENDEREN! 1 stor selleri

2 æg (eller 2 dl sojafløde)

urtesalt

1 dl rasp

½ dl sesamfrø

koldpresset olivenolie eller jomfrukokosolie til stegning

evt. ost

Rens selleriknolden, skræl og halvér den. Skær den i 1 til 1½ cm

tykke skiver, som du koger i letsaltet vand ca. 3 minutter. De skal

kun lige være møre, men ikke bløde eller sjaskede. Læg de kogte

skiver på et rent viskestykke. Pisk æggene med urtesalt. Bland rasp

og sesamfrø i en tallerken. Vend først selleriskiverne i æggemas

sen og derefter i raspblandingen. Steg dem i enten olie på panden

eller i ovnen på bagepapir penslet med olivenolie. I den veganske

udgave vender du selleriskiverne i sojafløde i stedet for æg. I luk

susudgaven skærer du selleriskiverne tyndere, og kommer en skive

ost eller lidt blåskimmelost imellem to skiver selleri, før du vender

dem i æg og rasp.

750 g rødbeder

50 g frisk peberrod

4 spsk. balsamico

¼ tsk. salt

½ dl. hindbærsirup

¼ dl. koldpresset hørfrøolie

hindbær/brombær/morbær

Rens rødbederne og skær dem i mindre stykker. Rens peber

rod og hak dem groft med kniven. Bland olie, balsamico, salt og

hindbærsirup. Kom det hele i foodprocessoren. Blend til det har

passende konsistens. Pynt med bær og kronblade fra rød solhat.

Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent

og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgiver hun sammen

med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samtidig

udkommer Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede

udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com

Fotos: nilshenrik.dkDet klimavenlige køkken

Stærk rødbede-peberrodsråkost med bær og solhat

Sellerikroketter

Jose Efrain Miranda får råd til skolegang til sine børn ved at passe godt på sin regnskov

Det lyder næsten for godt til at være sandt! Men det er virkeligheden for de bønder, der

er med i Verdens Skoves regnskovskampagne.

Efrain bor i området Rio San Juan i Nicaragua. Han er for nylig kommet med i regn

skovskampagnen, og det har allerede været med til at forbedre hans og familiens hverdag.

De har fået nyt tag på deres lille hus og råd til at sende børnene i skole i den nærmeste by.

Foto: Jens Holm Kanstrup


StøtRegnskovskampagnenI Verdens Skoves regnskovskampagne hjælper vi bønder som Efrain med at få en langsigtet indkomst, så de ikke er nødsaget til at fælde deres regnskov. På den måde beskyttes regnskoven, og bønderne får hjælp til at sikre mad på bordet til deres familier.

Hjælp os med at hjælpe endnu flere:SMS ’redregnskov’ til 1414 og støt regn-skovskampagnen med 100 kr.Du kan også købe et regnskovscertifikat på vores hjemmeside: verdensskove.org

Documents

Skov & Folk - 2012 - 2