Skov&folk2013 2

Tema: Den skovpolitiske forbruger

SKOV & FOLK

Bioenergi til politisk forbrugBioenergi er et rigtig godt eksempel på et produkt, som forbru-gerne har mere end svært ved at gennem-skue, og der er kun få handlemuligheder.

Skovbevarelse i indkøbsvognenDet er faktisk muligt at forbruge sig til en bedre verden. Læs om fire hverdagsprodukter, der er tæt forbundet med skovbevarelse.

Koteletter, kød og klimaDer er en direkte sammenhæng mellem koteletten på din tal-lerken og så miljø- og klimabelastninger i glo-bal skala. Se opskriften på, hvad du kan gøre.

Coca Cola grønvaskede klimatopmødeForbrugerombuds-manden har netop kendt Coca Cola skyldig i den klage, Verdens Skove frem-satte for tre og et halvt år siden.

#gørskovenvildI samarbejde med Foto festival 2013 afholder Verdens Skove en fotokonkurrence på Instagram. Temaet er rewilding, og du kan være med!

M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E · 3 0 . Å R G A N G · 2 / 2 0 1 3

2 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2013 SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2013 · 3

For nylig var der Folkemøde på Born-

holm. Folkemødet har på få år etableret

sig som en fast, årlig begivenhed, der

giver mulighed for at diskutere politik i

dybden. I forbindelse med Folkemødet

viste en undersøgelse, at danskernes pri-

mære bekymring i dag er økonomien.

Det er helt naturligt, at økonomi og job-

sikkerhed fylder meget i folks bevidsthed

disse år. Men det ærgrer mig, at miljø og

klima har så svært ved at bide sig fast i de

politiske dagsordener og prioriteringer,

fordi vækst og økonomisk udvikling har

stjålet al opmærksomheden.

Set i lyset af de enorme globale klima- og

miljøudfordringer, vi som verdenssam-

fund står overfor, er det ikke bare en

forkert politisk prioritering. På sigt kan

den være katastrofal. Hensyn til miljø,

klima og bæredygtighed må ikke være et

tilvalg, man kun tager, når det går godt

med økonomien. Hensynet bør derimod

gennemsyre alle de valg, vi som samfund

foretager. Det er vigtigt, at vi i Verdens

Skove bliver ved med at minde politikerne

og danskerne om dette.

Den politiske forbrugerDenne udgave af Skov & Folk sætter

fokus på den politiske forbruger. At for-

bruge politisk vil sige, at man som individ

træffer nogle bevidste og bæredygtige

valg gennem sit forbrug. Man forsøger

altså via markedskræfterne at omvende

produktionen af alverdens varer i en mere

bæredygtig retning. I praksis er dette

dog en temmelig langsommelig proces,

der kræver en bred folkelig tilslutning, at

efterspørgslen påvirkes nok til, at virksom-

heder omlægger produktionen. Desuden

er det bæredygtige valg i dag ofte et

dyrere valg, hvilket afholder mange fra

at vælge bæredygtigheden ved hylderne i

landets supermarkeder.

Med uengagerede politikere og mangel

på lovgivning er vores pengepung ofte dét

sted, vi kan udtrykke vores utilfredshed

med produktionsmetoder, der øver rov-

drift på verdens naturressourcer. Derfor

kan det også virke paradokssalt, at man

som forbruger skal ”straffes” på penge-

pungen. Bare fordi man bekymrer sig om

vores planet.

Det kan i den forbindelse undre mig, at

det bæredygtige forbrug er et valg og ikke

et vilkår. Det burde være ulovligt at købe

illegalt tømmer produceret under slavelig-

nende forhold. Eller sundhesdsskadelige

fødevarer, tøj produceret af tvangsarbej-

dere og børnearbejdere i daglig berøring

med kemikalier, vi ikke engang tillader her

i landet. Osv. osv. Ikke desto mindre er

det den virkelighed, vi støtter op om, når

vi – sikkert uden at gøre os nogen tanker

herom – foretager vores daglige indkøb.

Personligt og offentligt ansvarJeg tror, at der er mange, der føler, at

de har gjort sit til en bedre verden, når

der er økologisk mælk i kurven. Men der

skal altså meget mere til. Hvis jorden skal

bestå for de kommende generationer, må

og skal vi påtage os et personligt ansvar

som kritiske forbrugere og betale den re-

elle pris, der tager højde for varens aftryk

på vores jord. I samme omgang bør vi

reducere overforbruget, hvor vi danskere

og vesten generelt forbruger i et omfang,

som ville kræve hele tre jordkloder, hvis

hele verden skulle leve som os.

Vejen mod reel bæredygtighed skal

komme både fra neden og fra oven. Den

i særklasse største forbruger, der burde

gå forrest for at gøre bæredygtighedskrav

lovpligtige, er det offentlige. Det offent-

lige indkøber for et trecifret milliardbeløb

årligt og har dermed en stor effekt på

markedet. Desværre er det offentlige ikke

den frontløber, vi ellers har behov for. Og

den økonomiske krise gør det ikke nem-

mere at overbevise politikere om, at der

skal tages sociale og miljømæssige hensyn,

når der skal købes ind. Netop det har

Verdens Skove arbejdet for i mange år, og

forhåbningerne var store, da Ida Auken

overtog Miljøministeriet. Desværre er det

ikke et område, som hun – trods valgløf-

ter – har gjort noget som helst ved.

Efterårets generalforsamlingPå forårets generalforsamling blev jeg

valgt som ny formand for foreningen.

Jeg er både glad for og stolt over min

nye funktion og glæder mig til at komme

rigtig i gang. Jeg tror at vi når længst

ved at lancere foreningens mærkesager

med markante og fagligt underbyggede

holdninger, der bidrager til den politiske

debat. Ad den vej skal vi flytte på ram-

merne for, hvad der opfattes som muligt.

Det synes jeg, at vi er rigtig gode til, og

det skal vi fortsætte med for fuld styrke.

Hertil vil jeg værne om den frivillige ånd,

som foreningen er bygget op om. Det

frivillige arbejde er forudsætningen for, at

vi som forening kan fungere, som vi gør.

Efterårets generalforsamling afholdes

25.-27. oktober, og jeg vil gerne opfordre

jer alle til at deltage. Både i den formelle

del, men i lige så høj grad i den mindre

formelle del, hvor vi sludrer i krogene

og mødes på tværs af funktioner, inte-

resseområder, geografi m.m. Den del af

generalforsamlingen er meget vigtig for

en forening som vores, og jeg ser frem til

at mødes med jer ved Rold Skov sidste

weekend i oktober.

Suzanne R. NielsenFormand, Verdens Skove

[email protected]

www.statsministeren.netStatsministeren, af Carsten Graabæk

FORSIDEFOTOMarco Simola / CIFOR

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør) og Tim Whyte

LAYOUTJens Raadal

TRYKCS Grafisk A/S

FLYTTER DU?Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“

HOVEDKONTOROdensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C

Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49

[email protected] · www.verdensskove.org

Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

LOKALKONTORERVerdens Skove København

Økologihuset

Blegdamsvej 4B, 2200 København N

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden

Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,-

Studenter og pensionister kr. 300,-

Institutioner kr. 370,-

Abonnement kr. 195,-

Indbetales på giro 89 80 41 32

OPLAG2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/

lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

IndholdBioenergi til politisk forbrug ............................................................ 4

Skovbevarelse i indkøbsvognen ....................................................... 6

Koteletter, kød og klima .................................................................. 8

#gørskovenvild ............................................................................... 10

Afgørelse: Coca Cola grønvaskede klimatopmøde ............................ 12

Naturperle i Danmark: Klelund Dyrehave ......................................... 14

Regnskoven øverst på ønskelisten ................................................... 16

Skovpolitik: FN og forbruget ............................................................ 17

Tag med Nature Tours til Nicaragua! ................................................ 18

Det klimavenlige køkken ................................................................. 19

Under tematitlen ”Den skovpolitiske forbruger” sættes der i dette blad fokus på

sammenhænge mellem vores hverdagsforbrug og på de negative miljø- og klima-

effekter i global skala, der følger det pågældende forbrug. Indslagene spreder sig fra

produkter fra vaniljestænger til bezin, men fælles for alle teksterne er, at der er fokus

på påvirkningerne af verdens skove, samt at der opstilles konkrete handleanvisninger.

Dermed er du som forbruger - måske - bedre rustet til at træffe nogle bevidste og

bæredygtige valg gennem dit forbrug.

Politik og politisk forbrug

Det kan være svært at være politisk forbruger, når virksomheder påstår, at deres pro-dukter er miljørigtige, når det alligevel ikke er tilfældet. Coca Cola forsøgte at ”grøn-vaske” deres produkter ved klimatopmødet i København, men Verdens Skove klagede til Forbrugerombudsmanden og fik medhold. Læs mere side 12-13


Bioenergi er et rigtig godt eksempel på, hvor svært det som almindelig bor-ger kan være at gennemskue energi-området. Politikere har i en årrække fremhævet og satset på området med henvisning til, at bioenergi er CO2-neutralt. Imidlertid peger meget på, at energiformen i mange tilfælde mere CO2-udledende end alternativerne, og der er også risiko for social slag-side i de ulande, hvor man skal hente biomassen fra. Tilbage står forbrugerne med et produkt, der er mere end almin-delig svært at gennemskue og med kun meget få handlemuligheder.

Af Kristian Jørgensen, tidligere formand

for Verdens Skove

Den politiske forbruger har mange hand-

lemuligheder. Lige fra Fairtrade, økologi-

mærker og blomstermærket shampoo til

FSC-certificerede havemøbler. Hvis man

ellers evner at navigere i junglen af miljø-

mærker og har basis for at gennemskue

de værste falske varebetegnelser, ja så er

indkøbsturen spækket med muligheder for

at lave politiske statements med penge-

pungen.

Livet som politisk forbruger kan dog være

forbundet med hårdt slid, hvis man vil

være kompromisløs på alle fronter. Det

gælder ikke mindst for området energifor-

brug. En stor del af vores daglige forbrug

gemmer sig nemlig bag de produkter, vi

køber og bruger. Og netop vores energi-

forbrug er en af de store slyngler, når

det kommer til at sætte negative globale

fodaftryk. Samtidig er det uklart for de

fleste, hvilke handlemuligheder der er

for at vælge bæredygtigt, samt hvad de

reelle virkninger er. Ved du f.eks., hvor

den energi, som vi bruger til at brygge

vores økokaffe eller til at oplade elbilen,

kommer fra? Og har du overblik over evt.

bæredygtige alternativer og disses reelle

virkninger? Nej vel?

Bioenergiens indtogBioenergi er et rigtig godt eksempel på,

hvor svært det som almindelig borger

kan være at gennemskue energiområdet.

Politikere og industri har i en årrække

fremhævet og satset på området med

henvisning til, at bioenergi er CO2-

neutralt. Dog har man – uvist af visse

grunde – undladt at medregne produk-

tion, transport m.m., der jo også er en

del af produktet. I det hele taget kræver

det noget ud over det sædvanlige bare at

gennemskue den førte politik, der til tider

forsimpler området, således at klar kom-

munikation om miljøeffekter udebliver.

Som forbruger kan man således godt blive

noget ør i hovedet efter at have forsøgt

at sætte sig ind i teknologier, livscyklus-

analyser, direkte og indirekte effek-

ter m.m., når det handler

om bioenergi-

området.

Så lad os her tage tyren ved hornene:

Hvor godt eller skidt er bioenergi egent-

lig?

Hård kritikOveralt i Europa forbereder man sig på

en energisektor, hvor fossile brændsler

gradvist udfases. I et land som Tyskland

har man endog valgt at udfase atomkraft,

der ellers udgør en anseelig del af landets

energiforsyning. Det efterlader et hul,

der nu skal dækkes, og en stor del af den

fremtidige satsning omhandler en konver-

tering til fast biomasse i form af træpiller

og flis. Det er på mange måder et logisk

skridt, da f.eks. træpiller kan erstatte kul

direkte, og at man dermed kan forlænge

levetiden på de eksisterende kraftværker.

Umiddelbart kan det således give god

mening at erstatte kul og atomkraft, men

meget tyder på, at biomassebaseret energi

er et skidt alternativ.

I efteråret 2011 kom Det Europæiske

Miljø agenturs Videnskabelige Komité

med en hård kritik af biomasse som

energiform. Udgangspunktet for kritik-

ken gik på, at politikerne havde været alt

for ukritiske ved for en stor del at basere

deres beslutninger på den antagelse, at

al biomasse er CO2-neutralt. Dette er

imidlertid langt fra altid er tilfældet, og

i mange tilfælde kan det endog

være værre.

Komiteen pointe-

rede også,

at den massive satsning på bioenergi,

som er på vej i EU, vil skabe en forøget

efterspørgsel på træprodukter her og nu. I

praksis vil det resultere i et massivt indhug

i den stående træmasse – skovene – der

lagrer CO2 i enorme mængder. Således vil

man ende med store CO2-udledninger,

og der vil gå mange årtier, før CO2’en

igen er bundet som følge af genopvækst

og øget skovrejsning. Dermed pegede

komitéen på et uheldigt sammenfald med

den internationale kamp for at begrænse

temperaturstigningerne her og nu. Netop

klima er nemlig det mest nævnte parame-

ter, når det kommer til argumentationen

for valg af bioenergi som energikilde, og

således skabte Det Europæiske Miljøagen-

turs kritik stor debat.

De mange bundlinjerNår det kommer til bioenergi er der dog

meget andet end CO2 og klima, man

som kritisk forbruger bør have fokus på.

Skovenes tilstand på vores breddegrader

er i forvejen under stort pres, og kun en

meget lille del er udlagt til natur. En kraf-

tig forsørgelse af træforbruget vil selvsagt

yderligere udfordre disse naturområder,

men det helt store problem ligger i, at et

øget forbrug vil åbne op for øget import

af biomasse fra andre kontinenter. Al-

lerede nu importerer vi træflis fra Afrika,

og vi bruger dermed en træressource, de

selv har mangel på. Det bidrager til øget

afskovning samtidig med, at afrikanernes

natur og egen energisikkerhed forringes.

Hertil har øget efterspørgsel på naturres-

sourcer mange gange tidligere resulteret

i social slagside, hvor lokale markeder og

vandressourcer ødelægges i en tiltagende

jagt på land. Det har i mange tilfælde før

ført til konflikter og brud på fattige folks

basale rettigheder. Man bør derfor for-

holde sig til både sociale og miljømæssige

konsekvenser, når man forbruger energi

baseret på biomasse.

Få reelle handlemulighederBiomassen er ikke uden bæredygtigt

potentiale, men det er for nuværende ren

pionerland for udviklingen af et bæredyg-

tigt og transparent marked. Især oprindel-

sen for den forbrugte biomasse er vigtig,

hvis vi skal have bare en smule garanti for

at det gavnligt på de væsentligste bund-

linjer. Mens vi venter på, at der udvikles

troværdige certificeringsordninger, og at

der opsættes politiske krav til dokumenta-

tion for reel bæredygtighed, så har vi som

forbrugere kun meget begrænset mulig-

hed for at træffe valg baseret på et oplyst

grundlag. Indtil videre må vi nøjes med at

støtte os til de informationer, selskaberne

frivilligt ligger ud til offentligheden, hvil-

ket jo ikke er tilfredsstillende.

Som forbruger er du dog ikke helt uden

handlemuligheder. For år tilbage blev

elmarkedet liberaliseret, hvilket betyder, at

du i dag frit kan vælge dit elselskab. Som

kunde kan du derfor vælge et selskab og

det elprodukt til stikkontakten, som du

vurderer lever bedst op til netop dine krav.

[email protected]

Bioenergi til politisk forbrugElskov & Natur EnergiVerdens Skove har et samarbejde

med selskabet Natur Energi om

produktet ”Elskov” med både

miljø mæssige og sociale bundlinjer.

For en større eller mindre mer

betaling har du således valgt et

elprodukt, der baserer sig på ved

varende energi, og hvor du også

støtter projekter i regnskoven.

Der findes en række bæredygtige

elprodukter. Læs mere på

www.elpristavlen.dk


Skovbevarelse i indkøbsvognenKan man forbruge sig til en bedre verden? Svaret er et forsigtigt ja. Men man skal vide, hvad man som forbruger skal gå efter. Her kan du læse om fire produkter, du sandsynligvis ofte støder på hjemme i køkkenet, og som er tæt forbundet med skovbevarelse i verdens regnskove.

Af Jens Holm Kanstrup, teknisk rådgiver i

Verdens Skove. [email protected]

KaffeSkift dit nuværende kaffemærke ud med

skyggekaffe!

I højlandet i troperne, hvor der ikke gror

paranødder eller kakao, kan man til gen-

gæld producere skyggekaffe af meget høj

kvalitet. Skyggekaffe dyrkes som navnet

antyder i skyggen af træer og kan indplan-

tes som undervegetation i naturskove. Ud

over at der kan produceres kaffe af meget

høj kvalitet, fungerer disse områder også

som levested for mange planter og dyr.

Helt på samme måde som kakao dyrket i

skygge.

En go’ kop skyggekaffe kan give redepladser

til truede fugle i troperne. Samtidig medvir-

ker skyggekaffe til at bekæmpe erosion og

sikrer vandforsyningen til byerne i lavere lig-

gende områder. Maksimal positiv effekt har

skyggekaffe, der er certificeret fuglecertifice-

ret. Ellers er økologisk og Fairtrade-mærket

kaffe også gode alternativer.

Gå efter kvalitet frem for kvantitet, da

øget efterspørgsel kan føre til konverte-

ring af naturskov til skyggekaffe, hvilket

selvfølgelig ikke er optimalt for hverken

dyr, planter eller klima. Øget efterspørgsel

efter kvalitetskaffe kræver derimod ikke

nødvendigvis en udvidelse af produkti-

onsarealet, men derimod en forbedring af

produktionen på eksisterende kaffearealer.

• Gå efter fuglecertificeret, økolo-gisk og Fairtrade-mærket kaffe.

• Gå efter kvalitet.

ParanødderHvis du ikke allerede spiser

paranødder som snack, så

overvej at begynde på det allerede

i dag!

Hvis du gerne vil gøre noget med dit

indkøb, der med garanti biddrager til at

bevare regnskov, så køb masser af para-

nødder. Paranøddetræet kan ikke plantes i

plantager, så derfor kan du være sikker på,

at alle paranødder er indsamlet i eksiste-

rende skovområder, primært af oprinde-

lige folk i Amazonas, hvor træerne findes.

Så hver gang, du spiser en pose paranød-

der, støtter du med stor sandsynlighed

indianske folks udvikling og rettigheder,

samtidig med at du støtter bevarelsen af

regnskoven.

• Spis store mængder af para-nødder!

Kakao/chokoladeSpis dig mæt i kvalitetschokolade, og

støt samtidig en bæredygtig produktion i

troperne!

Gå efter kvalitet baseret på skyggekakao.

Undersøgelser af flora og fauna i skyg-

gekakao-produktionsområder i Costa Rica

viser, at op til 80 pct. af dyrene og plan-

terne fra regnskoven kan overleve sammen

med produktionen.

Der er dog stor forskel på skyggekakaos

positive effekt afhængig af det dyrknings-

system der anvendes, ikke mindst afhæn-

ger det af hvordan systemerne er etable-

ret. Hvis de etableres i regnskovsområder,

der ryddes for at give plads til dem, er det

selvfølgelig ikke positivt, men hvis alterna-

tivet er græsningsarealer til kødkvæg, så er

det det mindste af flere onder.

Hvis du vil gøre en endnu større

og garanteret positiv indsats

for at bevare regnskovene

med pengepungen, kan

du købe produkter

lavet af vild kakao, der

indsamles af india-

nere i regnskoven1).

Dermed støtter du

indianernes liv og ud-

vikling, samtidig med

at du giver regnskoven

en større værdi, ved

at den vilde kakao kan

sælges til gode priser. Det

er en ren win win-situation.

• Gå helst efter økologisk, fugle certificeret 2) og/eller Fairtra-de-kakaoprodukter, da de giver mest positiv effekt for pengene – både socialt og miljømæssigt!

• Gå efter produkter lavet af vild kakao.

VaniljeSpis masser af vaniljeis af god kvalitet,

samtidig med at du er med til at skabe

bæredygtige arbejdspladser i fattige land-

områder!

Vanilje dyrkes normalt under skyggetræer,

og det, at der er værdi i at bevare skygge-

træerne frem for at fælde dem, betyder,

at mange dyr og planter fra regnskoven

kan overleve. Når du køber bæredygtig

vanilje, bidrager du dermed til at bevare

arts- og biodiversiteten i de pågældende

regnskovsområder. Samtidig kræver

vaniljeproduktion en masse arbejdskraft

og dermed skabes arbejdspladser i fattige

landområder.

Der er dog stor forskel på vaniljes positive

effekt på skovene afhængig af, hvordan

og ikke mindst hvor det dyrkes. Hvis der

skal ryddes regnskov for at give plads til

vaniljeproduktionen, er det selvfølgelig

ikke positivt, men hvis alternativet f.eks.

er majsmarker, så er det trods alt bedre

med vanilje.

• Gå efter vanilje, der er økologisk eller Fairtrade-mærkningsordnet.

•Gå efter produkter med ægte vanilje, og undgå syntetiske vaniljesmags stoffer.

1) http://www.hachez.de/english/products/ rich-chocolate/wild-cocoa-de-amazonas.html

2) http://www.ethicalcoffee.net/bird.html


I Danmark produceres der årligt 29 millioner svin, hvilket må siges at være en imponerende bedrift set ift. lan-dets størrelse. Det er helt sikkert godt for betalingsbalance, beskæftigelse og meget andet, men skidt for det globale miljø og klima. Det kræver nemlig sto-re mængder dyrefoder baseret på soja, hvoraf størstedelen dyrkes på områder, hvor der er fældet skov for at give plads til produktionen af soja. Dermed er der en direkte sammenhæng mellem koteletten på din middagstallerken og så miljø- og klimabelastninger i global skala. I det hele taget kan du begrænse miljøpåvirkningen ved at begrænse dit kødforbrug.

Af Jan Graversen, medlem af Verdens

Skoves bestyrelse

Lidt tal: Det kræver ca. 9 kg foder at

producere 1 kg svinekød og ca. 25 kg for

oksekød1). Det betyder, at der kræves store

arealer at mætte vores husdyr. Produk-

tionen af de store mængder soja, som

dansk landbrug har brug for til svineavl,

kræver et areal, der er større end Sjælland

og Lolland tilsammen2). Dansk landbrug

importerer nemlig hele 1,7 million ton

sojafoderkager årligt3), hvoraf ca. 80 pct.

bruges som foder til svin, og størstedelen

af den resterende andel bruges som kyl-

lingefoder. Herudover kommer en import

på ca. 0,5 millioner ton foderkager fra især

raps, solsikke og palmeolie4), men det er

en helt anden snak.

Den soja, danske svineavlere importerer,

kommer langt overvejende fra Sydame-

rika, hovedsageligt fra Argentina, men

også fra Brasilien og Paraguay. Her er

den danske efterspørgsel med til at øge

presset på skovene. Særligt truer sojapro-

duktionen den Argentinske savanne Gran

Chaco og den brasilianske træsavanne El

Cerrado. Herudover er Paraguays reste-

rende atlantiske skov under stort pres fra

sojaplantage udvidelser5). Fælles for disse

områder er, at de alle er af stor biologisk

vigtighed og hjemsted for en lang række

af endemiske arter.

Efterspørgsel på kød – og ikke kun

svinekød – er ensbetydende med et stort

arealbehov til foderproduktion. Sojapro-

duktionen fører også ofte til overtrædelse

af arbejdstagerrettigheder, udledning af

kemikalier til nærmiljøet og konflikt med

lokalbefolkningen. Dansk landbrug har

dog desværre forsat svært ved at se, at de

gennem deres import af soja har et med-

ansvar for disse ødelæggelser.

Din rolle som forbrugerDet mest effektive råd til forbrugere, der

ønsker at reducere presset på de sydame-

rikanske træsavanner og tropiske skove,

dette og meget enkle: Begræns dit kødfor-

brug! Det kan man f.eks. gøre via kødfri

dage eller ved at reducere mængden af

kød i dine retter. Du kan også købe pølse

med mindre indhold af kød.

De negative effekter på plantageniveau

kan til nogen grad reduceres ved at efter-

spørge kød fodret med RTRS-certificeret

soja. Ordningen sikrer blandt andet, at

lokale rettigheder respekteres, at de værste

sprøjtemidler udgås, og at nye plantager

ikke anlægges i skovområder. Landbrug

og Fødevarer har kun forpligtet sig til at

købe 3-4 pct. RTRS-certificeret soja, så

bliv ikke overrasket, hvis du ikke kan finde

produkter med den certificering i køledi-

sken.

En kombination af reduceret kødforbrug

og køb af RTRS-certificeret kød giver dig

mulighed for at reducere dit fodaftryk i

Sydamerika.

Ved at købe økologisk kød kan du være

med til at reducere de direkte miljøeffek-

ter i Sydamerika, da dyrene ofte er fodret

med andre typer af proteinafgrøder end

soja. Problemet stikker dog dybere end

sojaforbruget og ved kun at fokusere på

at reducere forbruget af soja, kan presset

på verdens naturområder faktisk stige.

Det skyldes, at soja er en meget arealef-

fektiv proteinafgrøde, og dermed vil der

være behov for større arealer for at dyrke

tilstrækkelig med proteinfoder, hvis vi

stopper med at anvende soja. Soja er

derfor ikke i sig selv problemet, det er i

stedet vores store, og voksende, behov for

proteinfoder til husdyr. Brug af certifi-

cering kan hjælpe et stykke vej, men hvis

vores arealkrav skal reduceres, kan vi des-

værre ikke købe os ud af det. Dermed er

vi tilbage ved råd nr. 1: Spis mindre kød!

Som forbruger er det altid dejligt, når

man ved at købe et bestemt mærke kan

gøre noget godt for klima og miljø, men i

forhold til kødforbruget kan du desværre

ikke købe dig uden om en omlægning

af sin adfærd. Hvis du som forbruger vil

gøre noget positivt for klimaet og miljøet

skal gøre følgende:

•Reducer dit kødforbrug! De to

nedenstående punkter kan være med

til at reducere de direkte negative kon-

sekvenser ved produktionen af foder,

men reducerer ikke behovet for foder.

Der er derfor ingen vej uden om andet

end at overveje, hvordan du bedst kan

reducere dit forbrug af kød.

•Efterspørg kødfoder med RTRS-certificeret soja! Dette sikrer, at

produktionen er sket under acceptable

forhold og kan være med til at lede

produktionen mod biologisk mindre

vigtige områder.

•Køb økologisk kød! Der er flere for-

dele ved økologisk kød, men én af de

vigtigste er, at produktionen af foderet

sker under mere kontrollerede forhold

og skaber bedre vilkår for alternative

proteinafgrøder.

[email protected]

Koteletter, kød og klima

1) Smil, V. 2002. “Worldwide transformation of diets, bur-dens of meat production and opportunities for novel food proteins.” Enzyme and Microbial Technology, 30, 305-311

2) Sådan ligger landet – Tal om landbruget 2011

3) Danmarks Statistik, import 2011

4) Danmarks Statistik, import 2011

5) WWF: Danmarks rolle i forhold til den globale produk-tion af soja

SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2013 · 1110 · SKOV & FOLK NR. 2 AUGUST 2013

I samarbejde med Fotofestival 2013 afholder Verdens Skove en fotokonkurrence på Instagram. Temaet er rewild-ing, så grib din telefon og tag billeder af det, du synes, er vildt i de danske skove. Billederne skal lægges på Instagram med #gørskovenvild.

Billederne vælter ind på Instagram. Der er allerede langt over 1000 billeder med #gørskovenvild, der deltager i konkur-rencen. Du kan se nogle af billederne her på opslaget eller alle bidrag på Instagram. Læs mere på verdensskove.org eller scan QR koden.

#gørskovenvild


Coca Cola grønvaskede klimatopmødeForbrugerombudsmanden har netop kendt Coca Cola skyldig i greenwash, og Verdens Skove har fået medhold i samtlige punkter i foreningens klage, som blev fremsat for tre og et halvt år siden ifm. Coca Colas lancering af den – påståede – miljørigtige PlantBottle. Sagens kerne er, hvorvidt virksomhe-dens tilsætning af bioethanol i cola-flaskerne er en miljøgevinst eller ej. Som regnskovsorganisation ser vi fra første række, hvordan skove i disse år fældes og laves om til landbrugsjord i bioteknologiens navn. Vi kører denne slags sager for at tydeliggøre, at nye ”grønne” teknologier som bioenergi bestemt ikke er uden konsekvenser, og sejren er både principiel og vigtig.

Af Kristian Jørgensen, tidligere formand

for Verdens Skove

I slutningen af november tilbage i 2009

sprang jeg selv af toget i København med

en forhåbning om, at vi på klimatopmødet

COP15 kunne få nogle reelle fremskridt i

klimakampen, men det skulle som bekendt

gå meget anderledes. Klimatopmødet gik

i hårknude, og vi NGO blev på mange

måder frosset ude af forhandlingerne. Der

blev derfor tid til at gå på opdagelse i hele

det cirkus, der tilsyneladende per auto-

matik følger et topmøde med flere end

10.000 deltagere og hertil en lang række

”sideevents”, hvor alle forsøger at sætte

hver sin dagsorden.

Den fik på alle tangenter, og også nogle

af verdens største multinationale virksom-

heder havde koblet sig på FN’s kampagne

”Hopenhagen”. I helsides avisannoncer,

på billboards på Rådhuspladsen og ved

de københavnske stationer og bustop-

pesteder præsenterede de deres indsatser

og illustrerede på forskellig vis håbet om

en grønnere fremtid. Selv inde i hjertet

af forhandlingerne i Bella Centret var

erhvervslivet inviteret med i et enormt

showroom primært domineret af dansk

teknologi. Noget, der ellers har været

uhørt ved tidligere topmøder.

Cirkus KlimaTroværdigheden af de forskellige kampag-

ner varierede fra det velafbalancerede og

veldokumenterede til den totale green-

wash – en benævnelse afledt af whitewash

(hvidvask), og som dækker over grøn

markedsføring (grønvask) af produkter,

som ikke er miljørigtige. Min umiddelbare

vurdering var dengang, at man kunne

have bragt adskillige greenwash-sager for

forbrugerombudsmanden, men i denne

periode havde han otte ubehandlede sager

på sit skrivebord. En stak, der var vokset

eksplosivt i kølvandet på Verdens Skoves

greenwash-sag mod Statoils lancering

af Bio95-benzin, der var blevet afgjort

tilbage i sommeren 2009.

Coca Cola’s fupflaskerStatoil havde tilbage i 2006 på basis

af tilsætningen af en sjat bioethanol til

benzinen lavet grønne og blomstrede

reklamer. Således var det underforstået, at

benzinen var miljørigtig. Her i bladet har

vi tidligere beskrevet de negative miljø-

mæssige effekter af bioethanol (Skov &

Folk 2/2009), og det var i det lys, at Stat-

oil forbrød sig mod god markedsførings

skik og dermed den gældende lovgivning.

Ved klimatopmødet i København var det

så Coca Cola’s tur til at lave et lignende

nummer. Coca Cola lavede her en grøn-

blomstret reklame med budskab om, at

de havde lavet en miljørigtig plastflaske

lavet af planter. Det viste sig, at Coca

Cola blot havde tilsat en sjat bioethanol til

deres plastikflasker, og dermed havde vi en

identisk sag.

Forbrugerombudsmanden bad Coca

Cola om at dokumentere, at deres flasker

var miljørigtige og i overensstemmelse

med deres markedsføring. Det evnede

Coca Cola ikke, og nu har Forbrugerom-

budsmanden her efter tre og et halvt års

behandlingstid afsagt sin endelige dom,

og konklusionen er klar: Læskedrikgigan-

ten har forbrudt sig imod god markeds-

føringsskik og den gældende lovgivning.

Verdens Skove får medhold i samtlige

punkter i foreningens klage, og Coca Cola

skal gennemgå deres markedsføring for

fejl og utilstrækkeligheder.

En mærkesagUmiddelbart kan det måske virke som

en sag i småtingsafdelingen, når vi som

forening går så målrettet efter store virk-

somheder såsom Statoil og Coca Cola’s

markedsføring. Men som regnskovsorga-

nisation ser vi fra første række, hvordan

skove i disse år fældes og laves om til

landbrugsjord i bioteknologiens navn. Vi

kører denne slags sager for at tydeliggøre,

at nye ”grønne” teknologier som bioener-

gi bestemt ikke er uden konsekvenser.

Som forening var vi blandt de første,

der – stik imod en ellers udtalt politisk og

offentlig begejstring for bioenergi – fik

gravet godt og grundigt ned i rapporte-

ringer om de negative konsekvenser af

denne energiform, der foruden at omfatte

ødelæggelser at naturområder også var

under beskyldning for at være med til at

hæve fødevarepriserne med uoverskuelige

konsekvenser for klodens fattigste men-

nesker. Disse problemstillinger er siden

blevet bredt accepteret af videnskaben.

Vi står på kanten af det, nogen har benævt

det biobaserede samfund, hvor de fos-

sile kilder erstattes med plantebaserede

teknologier. Det lyder umiddelbart godt,

men der er talrige eksempler på, at de

samlede miljøpåvirkninger af biobaserede

produkter kan være rigtig dårlige. Derfor

er princippet om at kunne dokumentere

påståede miljøgevinster vigtig, og her har

Coca Cola altså fejlet.

Hvordan reagerer virksomhederneVerdens Skove og andre NGO’er er flere

gange blevet skudt i skoene, at vi med

vores klager over falsk grøn markedsfø-

ring sætter en kæp i hjulet på selskabernes

vilje til grønne initiativer. Det oplevede vi

bl.a., da tidligere folketingsmedlem Niels

Jørgen Langkilde, der står i spidsen for

erhvervsorganisationen Copenhagen Cli-

mate Network, havde følgende kommen-

tar, da Verdens Skove lancerede klagen

over Coca Cola: ”Jeg hører fra flere store

danske virksomheder, at de slet ikke orker

at kaste sig ind i at eksperimentere med

klimaløsninger, når de alligevel bare får på

puklen”. Samme ”så gider vi fand’me ikke

gøre en indsats”-argument finder man i

korrespondancerne mellem Coca Cola og

Forbrugerombudsmanden, hvor følgende

fremgår: ”Man kan på den anden side

være bekymret for, at unuanceret kritik á

la Nepenthes’ (nu Verdens Skove, red.) på

uheldig måde kan demotivere industrien i

forhold til at investere i udviklingen af ny

teknologi”.

Kamp for troværdighedTværtimod, intet kunne være mere for-

kert! I Verdens Skove står vi vagt om, at

grøn markedsføring skal være forbeholdt

de virksomheder, der gør en reel forskel,

og som kan dokumentere det. Det er disse

virksomheder, der skal fremstå med højere

grad af troværdighed og forhåbentlig kan

lukrere på deres indsatser. Hvis firmaer

såsom Statoil og Coca Cola – og sikkert

rigtig mange andre greenwash’ere – får

frit løb, ryger troværdigheden, og der vil

ikke være noget incitament til at gøre en

positiv forskel. Det er bl.a. derfor, vi har

en markedsføringslov.

[email protected]

TAG EN VAGTHUND MED PÅ RÅDTolkningen af markedsføringsloven og

dens vejledning er konstant til debat.

Verdens Skove stiller sig gerne til rådighed

for virksomheder, der søger afklaring og

råd til, hvordan man undgår beskyldnin-

ger om greenwash.

Her er nogle gode indledende råd &

vejledninger:

•Dokumentationen skal være i orden

fra start

•Sæt jer ind i den evt. debat, og gå i

dialog med jeres største kritikere

•Markedsføringen bør være afbalance-

ret, og stil jer selv spørgsmålet: Hvad

ved reklamefolk egentlig om miljø?

•Drop blomsterne

•Vær forsigtig, når det kommer til bio/

grøn teknologi samt pionerteknologi

•Hav fokus på afledte effekter

•Husk, at miljø er noget andet end

klima

Hvis du er interesseret foredrag, oplysning

eller rådgivning om greenwash, kan du

henvende dig til Kristian Jørgensen:

[email protected] /m: 51 25 23 19

Afgørelse:


Naturperle i Danmark:

Klelund Dyrehave

Kender du en naturperle i Danmark, som

du gerne vil dele med Verdens Skoves

medlemmer? Så skriv til redaktøren på:

[email protected]

Naturperle i Danmark er et fast indslag i Skov & Folk, hvor medlemmer i ord og billeder skiftes til at beskrive en natur-perle i Danmark. Forhåbentlig kan det inspirere læserne af bladet til at opsøge det pågældende sted. Denne gang går turen til Klelund Dyrehave.

Af Jan Kunstmann, frivillig i Verdens Skove

I efteråret 2005 overtog Sofie Kirk Kiær

Kristiansen og Christopher Kiær Thomsen

Klelund Plantage for at skabe en jysk pen-

dant til Jægersborg Dyrehave. Verdens sko-

ve valgte i 2006 at træde ind i den faglige

følgegruppe for derigennem at være med til

at skabe de bedste rammer for en dyrehave,

der på sigt vil komme til at rumme en unik

natur. Efter flere års arbejde blev Klelund

Dyrehave etableret i 2010.

Dyrehaven, der hovedsageligt består af

plantageskov og hedeareler, dækker et

areal på ca. 1400 hektar. Naturen afgræs-

ses hovedsageligt af kronvildt, der tæller

omkring 450 dyr. Dyrehaven er blandt de

fem vigtigste fuglelokaliteter med arter

såsom natravn, hedelærke og rødrygget

tornskade. I den sydlige del af dyrehaven er

der moser, enge og egekrat, hvor der bl.a.

kan findes koralrod, plettet gøgeurt og

skovhullæbe.

Dyrehaven har biodiversitet som formål,

og derfor laves der forskellige tiltag, der

skal sikre og forbedre områdets biodiversi-

tet. Siden dyrehaven blev etableret er der

blevet ryddet store områder af plantagesko-

vene for at skabe mere natur. Der arbejdes

på at genskabe naturlig hydrologi, og de

døde dyr efterlades som ådsler. For at øge

mængden af dødt ved, ringes træer.

Hvert år i juni mødes en række frivillige

til biodiversitetsdøgn for at registrere

dyrehavens mange arter. Indtil videre er

der registreret 787 arter. I år blev der bl.a.

fundet den sjældne trehornet skarnbasse.

Hele listen kan ses på fugleognatur.dk

Læs mere om dyrehaven på klelund.dk

[email protected]

Brunlig perlemor-sommerfugl

Kronhjorte

Ådsel med overvågningskamera

Enebær

Ådsel

Ådselsbille Orkide

Rødrygget tornskade

Rålam

Kratløber


20. august 2011 var en stor dag for de to biologer Anders og Anne Louise. Det var dagen, hvor de skulle giftes og fejre deres kærlighed til hinanden. Men dagen blev ikke kun en fest for An-ders og Anne Louise. Det blev også en festdag for regnskoven, hvor der blev bevaret 7.000 m2 regnskov i Nicaragua.

Af Nina Halberstadt,

fundraiser for Verdens Skove

En smuk sensommerdag sagde Anders og

Anne Louise Tommerup ’Ja’ til et liv med

hinanden. Som de fleste andre bryllupper

var det en dag i kærlighedens tegn med

smil, kys og kram. Alligevel var der noget

helt særligt ved Anders og Anne Louises

bryllup. Før deres bryllup blev de nemlig

enige om, at de ikke ønskede at tage del

i den obligatoriske gaveregn, der følger

med et bryllup.

De to entusiastiske biologer ville i stedet

gøre noget godt for verdens truede skove.

Så da de sendte bryllupsinvitationer ud,

opfordrede de deres gæster til at donere

penge til Verdens Skove i stedet for at

medbringe en fysisk gave til dem.

Tilsammen donerede de 13.500 kr. til

Verdens Skoves arbejde og bevarede hele

7.005 m2 regnskov i Nicaragua.

[email protected]

Regnskoven øverst på ønskelisten

Efterårets generalforsamling

Tid: 25.-27. oktober 2013

Sted: Flamsted Centret, Skovdalsvej 210 Flamsted,

9230 Svenstrup

Foreløbig dagsorden:

Generalforsamling fra kl. 10.00-12.00:

• Valg af dirigent og referent

• Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger

og arbejds program for det kommende år

• Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det

kommende år

• Fastlæggelse af kontingent for individuelt og

kollektivt medlemskab

• Indkomne forslag

• Eventuelt

Hvordan oplevede I jeres gæsters opbakning til ideen? ”Det var en overvældende oplevelse,

og vi havde slet ikke regnet med at

samle så stort et beløb sammen. Det

var vildt sejt.” Siger Anders, som er

glad for, at deres opfordring til gæ-

sterne blev en stor succes.

Hvorfor ønske sig regnskov i bryllupsgave? ”Det hele begyndte med, at jeg

gav Anders et regnskovscertifikat i

julegave. Siden er vores kendskab til

Verdens Skoves arbejdet vokset. Vi

er begge uddannet biologer, men for

os handler det ikke kun om at bevare

regnskoven i Nicaragua, men i lige så

høj grad om at være med til at oplyse

danskerne om regnskovens vigtighed

for både mennesker, dyr og klima,”

fortæller Anne Louise.

Af Nanna Brendholdt Thomsen, repræsen-

tant for Verdens Skove ved de seneste FN

klimatopmøder samt det nylig afholdte

møde i Bonn og af Rebecca Etlinger frivil-

lig i klimagruppen i Verdens Skove og

tidligere repræsentant for verdens Skove ved

FN klimatopmøder.

I årtier har FNs klimaforhandlere undgået

at tale om den store lyserøde elefant i

lokalet, når skovbevaring var på dagsorde-

nen: Hvis vi skal beskytte skovene, bliver

vi nødt til at fjerne de underliggende

årsager til, at de bliver fældet! Det er

først inden for de seneste par år, at emnet

overhovedet er blevet anerkendt som

relevant for klimakonventionen, og især

miljøorganisationer kæmper fortsat for, at

landene skal gøre en koordineret ind-

sats for at styre de kræfter, som står bag

skovfældningen. Verdens Skove er med til

at skubbe på.

Det er stærke kræfter, der er blandt de

vigtigste underliggende årsager til afskov-

ning, især internationale markedskræfter.

Produktion af palmeolie, soja, tømmer

og kødkvæg er til sammen de væsentlige

årsager til skovrydning, og det er den glo-

bale efterspørgsel, der driver værket. Lige

præcis international handel er et af de

ømmeste punkter i FN-forhandlingerne.

Lande som Brasilien, hvis økonomi afhæn-

ger af eksport af disse produkter, stejler

ved mindste ansats til handelsrestriktioner

eller toldmure.

Underliggende kræfterDerfor var det også en stor ting, da

landene under klimakonventionen for

første gang ved klimatopmødet i 2010

besluttede at opfordre sig selv til at takle

de underliggende kræfter, som forårsager

skovfældning. Siden er det blevet centralt

for forhandlingerne at få bremset udled-

ningen af drivhusgasser fra skovfældning,

de såkaldte REDD-forhandlinger (Redu-

ced Emissions from Deforestation and

Degradation, red.).

Til december i Warszawa forventes lande-

ne at gentage opfordringen til sig selv om

at forsøge at begrænse de underliggende

årsager til skovfældning, denne gang med

en længere beslutningstekst. Et mindre

håndgribeligt, men nok så vigtigt frem-

skridt er, at der har været bred diskussion

og erfaringsudveksling mellem landene

om, hvordan skovfældningens årsager kan

angribes.

Bæredygtige udviklingsmulighederMen det bliver ikke let at få et ambitiøst

nok output, hvad angår de internationale

markedskræfter. Forslaget til teksten, som

skal vedtages ved klimatopmødet i decem-

ber, er præget af udviklingslande, der er

optaget af selv at få lov at bestemme deres

udvikling. I den forbindelse er de pågæl-

dende lande også optaget af det faktum,

at mange menneskers levebrød er bundet

tæt op med årsagerne til afskovning.

Disse bekymringer er helt reelle. Derfor

arbejder Verdens Skove i vores projekter i

Latinamerika med at finde udviklingsmu-

ligheder, som skaber indkomst i lokalsam-

fundet samtidig med at skoven bevares.

Når vi deltager i møder ved klimakonven-

tioner, tager vi disse erfaringer med for at

give konkrete eksempler på, at udvikling

og skovbevaring godt kan forenes.

[email protected]

Skovpolitik:

FN og forbruget

Se programmet for weekenden, og få vigtige praktiske oplysninger på

verdensskove.org

COLOMBIA

PANAMAPANAMA

MEXICO

CUBA

VENEZUELA

NICARA-GUA

COSTA RICA

COSTA RICA

HONDURAS

BOLIVIA

EQUADOR

GUATA-MALA

PERUBRAZIL


500 g jordbær

saft af 2 citroner

2 tsk. honning

5 dråber balsamico

vanilje

2 dl isterninger

mynteblade til pynt

Hele molevitten blendes. Og smages til. Serveres i små skåle

pyntet med mynteblade og en ekstra isterning.

100 g sorte bønner

100 g hvide bønner eller but-

terbeans

100 g kidneybønner

1 gul peber

1 rød peber

1 grøn peber

1 rødløg

1 bundt purløg

1 bundt dild

Marinade:

1 dl limesaft

1 dl koldpresset olivenolie

friskkværnet rosa peber

1 tsk. sennep

1 tsk. honning

groft salt

Det klimavenlige køkkenJordbærgazpacho

Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent

og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgav hun sammen

med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samti-

dig udkom Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede

udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com

Farverig bønnesalat, sommerudgave

Tag med Nature Tours til

Nicaragua!

Sæt bønnerne i blød hver for sig natten over. Det kan godt betale

sig at sætte en større portion over af hver type bønner. Så kan du

fryse ned i poser og tage op til senere brug. Skyl bønnerne grun-

digt næste dag. Kog hver typer bønner for sig (ellers tager de farve

af hinanden) uden salt ca. 40-50 minutter. Skyl grundigt en gang

mere efter kogning, og lad dem dryppe af.

Skær løg i små tern. De forskellige pebre skæres i smalle strimler.

Hak krydderurterne

Lav marinaden. Bland bønner, grøntsager og urter sammen. Hæld

marinaden over og vend rundt. Lad bønnesalaten stå et par timer

før servering. Pep den op med ekstra frisk dild, før du serverer den.

Kunne du også tænke dig at komme helt ind under huden på en anden kultur? Gør som

Arendse og rejs ud med Nature Tours og få din egen helt unikke oplevelse i Latinamerika.

Læs mere på www.naturetours.dk og tilmeld dig det næste informationsmøde.

Nature Tours-frivillige, Arendse Bove Illum, tog tidligere på året til Nicaragua og Ecuador på egen hånd. To en halv måned med et blandingsophold af sprogskole, backpacking og til sidst frivilligt arbejde med Nature Tours i landsbyen Bartola, hvor Verdens Skoves samarbejds organisation Fundación del Rio har en række projekter.

”På sprogskolen i Granada fik jeg spanskundervisning med en anden frivillig fra Nature Tours Annesophie, som viste sig at skulle på projekt sam-tidig med mig. Generelt gjorde lærerne meget for at skolen skulle føles som et hjem og der var masser af fritidsaktivi-teter i form af salsaaftener, udflugter til vulkaner, øer og meget mere.”

”Om morgenen underviste vi alle

børnene på landsbyskolen i engelsk, og

om aftenen tog vi så hvert til sit for at

undervise i vores respektive landby-

dele. Når jeg ikke underviste, tog jeg

som regel ned for at bade og vaske

tøj i floden sammen med nabolagets

kvinder (der var heldigvis ingen kroko-

diller), og ellers stod den på masser af

hængen ud i hængekøjer, majs-drikke,

guavefrugtsplukning og aftener med

kortspil i lommelygtens skær.”

”Vejen til Bartoli er noget, der stadig står

meget stærkt i min hukommelse: Mit første

møde med regnskoven! Den tårnede sig

op omkring os fra begge sider og floden

blev mere og mere kringlet og lav, så vi

nogle steder måtte stige ud og gå ved siden

af, mens projektets ansatte, Alejandro og

Catalino, ”stagede” kanoen frem med lange

pinde. Jeg husker, at jeg følte, at det hele

var meget surrealistisk, som en Indiana

Jones film.”

”Det vildeste har været at lære menneskene at kende og at føle sig mere og mere som en del af samfundet og familien. Det har på alle måder været en kæmpe oplevelse. Nog-le gange hårdt, fordi man ikke helt forstår kulturen og normerne, andre gange virkelig skørt, men for det meste bare fedt – med mennesker, som jeg aldrig vil glemme.”

Hvis du også elsker den underspillede elegance, der kendetegner dansk design og samtidig

vil gøre en indsats for miljøet, så har du muligheden for at slå to fluer med ét smæk.

Verdens Skove samarbejder med designvirksomheden Munio, der excellerer i

bæredygtigt design inden for både boligartikler og smykker.

Rejs en skovNår du køber et Munio-produkt, støtter

du samtidig Verdens Skoves gen-

skovsningsarbejde i Honduras.

Det første projekt i det nordlige

Honduras dækker et område

på 30,5 hektar, i et vandind-

vindingsområde på samlet

196 hektar, der forsyner ca.

1000 mennesker med rent

drikkevand.

Lækkert design med god samvittighed

Documents

Skov&folk2013 2