Skov&Folk nr. 3 september 2009 1

Klimaændringerne og den danske natur

Klimaspil og pengetræer

Verdens skove og klimaforandringerne

Klimaforhandlingerne – vejen mod den endelige aftale

Medlemsblad for NEPENTHES 26. årgang - 3 / 2009

Temanummer: Skov & klima - nedtælling til COP15

Ingen regn i regnskoven

2 Skov&Folk nr. 3 september 2009 Skov&Folk nr. 3 september 2009 3

Nedtællingen til klimakonferencen i København er for alvor i gang, og klimaet er på den globale dagsorden mere end nogensinde før. Under overskriften „Skov & klima – nedtælling til COP15“ fokuserer denne udvidede udgave af Skov & Folk på klimaet med skov, oprindelige folk og biodi-versitet som indgangsvinkel.

„Klimaforhandlingerne – vejen mod den endelige aftale“ tager pulsen på forhandlingsdagsor-denerne lige nu med fokus på skovområdet, og „Pengetræer og klimaspil“ handler om de finansie-ringsmekanismer, man forventer vil følge den kommende klimaaftale – ikke mindst med fokus på de konsekvenser, mekanismerne vil få. „Klimaforandringerne og den danske natur“ tegner et år 2100-fremtidsscenario af et ændret plante- og dyreliv i Danmark, og i „Klimaforandringerne og verdens skove“ ses der nærmere på, hvordan klimaforandringerne vil påvirke skoven i nogle af de områder, hvor Nepenthes arbejder. Turen går også til Roskilde Festival, hvor „Ingen regn i regnsko-ven“ giver et indblik i almindelige menneskers viden om og holdninger til skov og klima. Tema-artiklerne rundes af med seks punkter, der ifølge Nepenthes bør indgå i COP15- klimaaftalen

www.statsministeren.net

Statsministeren, af Carsten Graabæk

Klimaændringerne og den danske natur 4

8 Verdens skove og klimaforandringerne

10

Skov, folk ogbiodiversitet påklimadagsordenen

FORSIDEFOTOFoto: Bella Centret

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen, og Cebrina Rasmussen

LAYOUTCebrina Rasmussen

TRYKFrederiksberg Bogtrykkeri A/S

FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse.Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“.

ADRESSERHovedkontor, generel information:Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus CTlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49E-mail: info@nepenthes.dk · www.nepenthes.dkKontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

Lokalkontorer: Nepenthes KøbenhavnØkologihusetBlegdamsvej 4B, 2200 København NTlf.: 35 37 36 36 · E-mail: kbh@nepenthes.dk

Nepenthes OdenseOdense Universitet, Biologisk InstitutCampusvej 55, 5230 Odense MTlf. 51 62 50 13 · E-mail: odense@nepenthes.dk

Lokal afdeling:Nepenthes MønSkolegade 6, 4780 StegeTlf. 55 82 62 84E-mail: info@tvaersam.dk · www.tvaersam.dk

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om månedenBeløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro 1 37 32 18

OPLAG2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler. SKOV&FOLK PÅ NETTETVil du gerne have artikler fra Nepenthes’ medlemsblad

Skov&Folk, har du mulighed for at downloade dem fra www.nepenthes.dk > Pressecenter

Bevarelse af regnskovStøtte til indfødte folkEn indsats for naturskov i DanmarkFSC-miljømærkning af træFormidling og oplysning

- ansvarlig indsats for verdens skove

Ingen regn i regnskoven 12

Klimaforhandlingerne – vejen mod den endelige aftale

Klimaspil og pengetræer 6

2009 er klimaets år – ingen tvivl om det! Alle snakker klima. Selvsagt blandt inte-resseorganisationer, politikere og andre, der har direkte berøring med området. Men klimasnakken har også indfundet sig ved kakkelbordene rundt omkring i de danske hjem. Selv i pressen, hvor det er notorisk svært at sælge kompliceret stof med lange tidsperspektiver, ofte uden mennesker til at skabe en god dramatisk og journalistisk veldrejet historie, skrives der op og ned ad dørstolper om klima. Så hvorfor egentlig lave dette udvidede Skov & Folk-temanummer om klima?

Det er der flere grunde til. Først og frem-mest har vi i Nepenthes en pædagogisk opgave i at tydeliggøre den nære sammen-hæng mellem verdens skove og det globale klima. En af erfaringerne fra vores delta-gelse på årets Roskilde Festival var netop, at de færreste af de adspurgte kobler de to ting sammen. Det budskab må og skal ud, nu hvor der er momentum i miljø- og klimadebatten. Dernæst er det vigtigt for os at tydeliggøre, at to af Nepenthes’ andre centrale mærkesager foruden skov, nemlig oprindelige folk og biodiversitet, også hæn-ger nært sammen med det globale klima.

Det er blot nogle af de pointer, vi med forskellige indgangsvinkler forsøger at formidle i de i følgende fem temaartikler – pointer, der gerne skulle nå frem og ind til de mange nye modtagergrupper, der står på udsendelseslisten til dette øgede oplag af Skov & Folk.

Pris, skulderklap og forfejlet kritik

Nepenthes’ mærkesager, kerneområder og mangeårige arbejde fik i den grad en anerkendende klap på skulderen lige inden

årets sommerferie – nærmere bestemt den 27. maj på Christiansborg. Her modtog Nepenthes WWF Award for Conservation Merit for foreningens arbejde for bevaring og fremme af bæredygtig anvendelse af verdens skove. „Nepenthes har i de sidste årtier haft en imponerende indflydelse på miljøpolitikken i Danmark og andre lande ved at kombinere politisk arbejde med indsatser i felten,“ som generaldirektør for WWF-international, James Leape, valgte at formulere det.

Et stort tillykke til alle jer, der igennem årene har deltaget aktivt og støttet Nepen-thes’ arbejde. Jeg vælger at se det som en bekræftelse på, at det arbejde, vi udfører i Nepenthes, er rigtigt, vigtigt og anerken-des uden for organisationen.

Glæden ved anerkendelse kom dog til at vare kort. Mandag den 29. juni bragtes i Ritzau en artikel under overskriften „Der var ikke noget militærkup i Honduras“. Artiklen byggede på et interview med en Nepenthes-repræsentant bosiddende i Honduras, og den analyserede forløbet frem til, at Præsident Manuel Zelaya tid-ligt om morgenen søndag d. 28. juni blev hentet af militæret og fløjet til Costa Rica. I stedet blev partifælden Roberto Miche-letti indsat som midlertidig regeringsleder.

Artiklen blev bragt i umiddelbar forlæn-gelse af omvæltningen, og inden urolighe-derne for alvor udspillede sig. Påstanden var, at det ikke var militæret – som det el-lers fejlagtigt fremgik af de første nyheder, der blev bragt i alverdens medier – men derimod den honduranske højesteret og kongres, der beordrede militæret til at smide Zelaya på porten. Baggrunden for

« » FORMANDEN HAR ORDET

Kristian Jørgensen Formand for Nepenthes

afsættelsen var angiveligt Zelayas forfat-ningsstridige forsøg på at gennemtvinge en afstemning, der skulle sikre hondu-ranske præsidenter og dermed ham selv, mulighed for at blive på magten i flere valgperioder.

Det var i grove træk artiklens indhold. Længere er den ikke. Ikke desto mindre førte artiklen til, at dele af det danske græsrodsmiljø tolkede udtalelserne derhen, at Nepenthes støttede et voldeligt militær-kup. Det er en påstand, som ikke alene er forfejlet og grundløs, men også farlig, da den slags sager – sande eller falske – har det med at bide sig fast i folks bevidst-hed uden videre refleksion. Anklagerne om at støtte vold og et militærkup skulle naturligvis manes til jorden, og Nepenthes udsendte en pressemeddelelse for at mod-virke en forfejlet opfattelse i medierne. Det burde ikke være nødvendigt, men lad mig understege, at Nepenthes ikke på nogen måde bakker op om vold og heller ikke undertrykkelse af demokratiske vær-dier såsom brud på gældende forfatninger. Derimod støtter vi ytringsfrihed og retten til objektiv analyse af en given politisk situation, selv når verdenssamfundet har afsagt sin dom. At anklage Nepenthes for at støtte vold og en udemokratisk udvik-ling og dermed skade foreningens gode navn og rygte er useriøst og helt uhørt.

Hvad bilder man sig egentlig ind?

Temanummer: Skov & klima - nedtælling til COP15

Foto

: Jen

s-Ch

r. Sv

enni

ng

Den forventede temperaturstigning på 3–5 grader celsius frem mod år 2100 vil med absolut sikkerhed have en dra-matisk effekt på den danske natur. På billedet ses selvsået Valnød ved Århus – varmekrævende træart, som vi kan forvente vil trives i fremtidens danske natur. Læs mere om klimaændringerne betydning for dansk natur, plante- og dyreliv på side 4-5

Seks punkter, der bør indgå i COP15-klimaaftalen 16

4 Skov&Folk nr. 3 september 2009 Skov&Folk nr. 3 september 2009 5

Frem mod år 2100 vil nedbørsmønstret ændre sig. Vi vil overordnet få tørrere somre med et betydeligt fald i nedbø-

ren. Tørken til trods vil der dog hyppigere end i dag være episo-der med meget kraftig regn. Til gengæld vil vinternedbøren stige, primært i form af regn pga. den milde temperatur.

Prognoserne er selvsagt usikre, og man bør være opmærksom på, at betydeligt kraftigere klimaændringer ikke kan udeluk-kes. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvis ikke drivhusgas-udledningerne sænkes kraftigt, så er det forventeligt, at opvarmningen fortsætter efter år 2100. Skulle prognoserne imidlertid vise sig at holde stik, får Danmark et klima svarende til Midtfrankrig. Spørgsmålet er så, hvad vil det betyde for den danske natur, hvis klimaet ændrer sig fra det nuværende til et a la det midtfranske?

For at finde et tilsvarende dramatisk klimaskifte skal vi tilbage til perioden omkring sidste istids afslutning for 8–15 tusind år si-den. Den daværende opvarmning forårsagede, at den danske na-tur ændrede sig fra gletsjere, tundra og kold steppe med isbjørn, hvalros og rensdyr til løvskov med lind og eg samt vildsvin, rådyr og sågar pelikaner. Frem mod år 2100 vil skiftet være fra den

nordlige del af løvskovszonen til dens sydlige del i overgangen til et middelhavsklima.

Udbredelsen af dyre- og plantearter er på stor geografisk skala i høj grad bestemt af klimaet. Klimaændringer af det forventede omfang vil derfor påvirke mange arters udbredelse kraftigt. I tidligere perioder har relativt varmekrævende arter såsom eg og rådyr trukket sig tilbage til det sydlige Europa, når der var istid og ekspanderede nordpå i de mellemliggende varmeperioder. Det skete f.eks. under sidste istids maksimumtemperatur for 21.000 år siden. Fremtidige klimaændringer vil derfor også få arterne til at ændre udbredelse. Nye arter vil komme til Danmark, og andre vil forsvinde. Det sker allerede nu, hvor varmekrævende eksoter såsom nilgås og stillehavsøsters er ved at etablere sig i den danske natur netop i disse år. I fremtiden kan vi også forvente, at var-mekrævende sydlige arter i stor stil vil vinde frem i danske natur. Her kan klimaændringerne blive særlig markante for skoven. De milde vintre vil i stigende grad favorisere stedsegrønne planter. Sydpå i Europa er f.eks. den stedsegrønne busk laurbær-kirsebær på stærk fremmarch. Vores analyser viser, at for de hjemmehø-rende plantearter vil klimaændringerne for det store flertal få en

Klimaændringerneog den danske natur

Danmark er på vej mod et varmere klima. Sådan lyder standard-forudsigelserne. Her til lands kan således forvente os en stigning

i den årlige middeltemperatur på 3 til 5 grader celsius frem mod år 2100. Med absolut sikkerhed vil en sådan klimaændring have en dra-

matisk effekt på den danske natur.

Af Jens-Christian Svenning, professor, Økoinformatik & Biodiversitetsgruppen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet svenning@biology.au.dk

negativ indflydelse, men dog ikke nok til i sig selv at udrydde dem fra Danmark. I virkeligheden bliver effekten givetvist langt værre. Især fordi mange arter i forvejen presses af kvælstofforure-ningen fra landbruget, det lille areal, som naturen har til rådig-hed i Danmark, osv.

Vores forskning viser også, at mange plante- og dyrearter ikke har kunnet sprede sig hurtigt nok til at kunne følge med til de fortidige klimaændringer. Plante- og dyrearterne i dag findes i stort omfang i nærheden af de områder, der har været stabilt pas-sende gennem både istider og mellemistider. Det giver sig udslag i, at en meget stor del af Europas sjældne arter stadig er knyttet til de områder, der var deres istidsrefugier, og at de ikke har kun-net sprede sig effektivt nordpå på trods af passende klimaforhold. I Danmark ses dette tydeligt ved, at arter som almindelig ædel-gran og ahorn klarer sig fint på egen hånd i de danske skove efter menneskets indførsel, men ikke har været i stand til at sprede sig til Danmark ved egen hjælp. Det betyder, at de nye arter, som vi skal vente kommer til Danmark på egen hånd i fremtiden, ikke i videre omfang bliver sjældne sydlige arter. Derimod bliver det ar-ter, der er almindelige i landbrugs- og bylandskaberne i Tyskland og måske længere sydpå. Det gælder også arter, vi selv indfører utilsigtet med den globaliserede handel eller tilsigtet have- og skovbrug. Blandt de arter, der vil drage mest nytte af de varmere forhold, kan vi derfor vente at se mange varmekrævende såkaldt invasive arter, dvs. arter, der er indført til Europa fra andre ver-densdele og nu spreder sig kraftigt i vores natur.

Fremtidsperspektiverne for dansk natur

Spørgsmålet er så, om klimaændringerne vil føre til massiv ud-døen? På den positive side kan vi f.eks. notere os, at der under sidste istids dramatiske klimaændringer kun uddøde få plan-

tearter i Europa. Desværre afspejler det nok mest, at arter, der var sårbare over istider, allerede var forsvundet under de mange forudgående istider. Da istiderne satte ind for godt 2,6 millio-ner år siden forårsagede de første af dem nemlig en massiv ud-døen blandt både planter og dyr i Europa. Blandt andet uddøde over to tredjedele af de tempererede træslægter, som indtil da havde fandtes i Europa, f.eks. magnolie, douglasgran, troldnød, hickory, skarntydegran, japansk parasoltræ og cryptomeria. Mange flere kunne nævnes.

Om det går sådan denne gang er usikkert. Da vi nu står over for en ændring i klimaet til varmere forhold end set i over en mil-lion år, er der i hvert fald god grund til at være bekymret. Ikke mindst fordi naturen i fortiden har haft helt frirum med meget større bestandsstørrelse og meget mere areal til rådighed end i vore dage – ikke mindst i Danmarks og Europas industrielle landbrugslandskab.

Litteratur:

Meltofte, H. (red.) 2008. Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring. Danmarks Miljøundersøgelser & For-laget Hovedland (fri adgang på nettet: http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2008/18/Klimaaendringer.htm).

Rothenborg, M. 2009. Tordenregn – Danmarks fremtid i en varmere verden. Lindhardt og Ringhof.

Skov, F., Svenning, J.-C. & Normand, S. 2006. Sandsyn-lige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. Miljøprojekt nr. 1120. Miljøstyrel-sen (fri adgang på nettet: http://www2.mst.dk/common/Ud-givramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio-ner/2006/87-7052-247-2/html/helepubl.htm).

Selvsået Valnød ved Århus – en varmekrævende træart, som vi kan forvente vil trives i fremtidens danske natur. Foto: Jens.-Chr. Svenning.

6 Skov&Folk nr. 3 september 2009 Skov&Folk nr. 3 september 2009 7

Allerede nu, inden den formelle aftale om skov i det fremtidige kli-maregime er på plads, er den internationale handel med kulstofkre-ditter for skovbevaring godt i gang. Handelen baserer sig dels på det frivillige kvotemarked, hvor f.eks. flypassagerer kan købe CO2-kvoter for at afbalancere deres egne udledninger, dels på spekulation i den fremtidige skovmekanisme, som forventes etableret ved klimatop-mødet i København.

Af Rebecca Bolt Ettlinger, rbe@nepenthes.dk Foto: Rebecca

Money Grows on Trees. Sådan lød over-skriften på et indlæg i The Economist i juni måned i år med fokus på Papua New Guinea og den hastige vækst i handel med skov-CO2-kvoter, landet i øjeblikket oplever. Journalisten havde fået fat på flere kvotebeviser, som ikke burde eksistere, men var udstedt af regeringens officielle klimakontor, som på ingen måde må udstede dem, før reglerne under klimaaf-

talen er på plads. Endog var fremfundet et enkelt bevis med en ministers underskrift. Konklusionen var klar. Trods alle klima-forhandlernes argumenter om det mod-satte, så kan korruption let blive et centralt problem i den kommende mekanisme, som skal sikre skovbevaring ved at betale ulandene for at bremse fældningen. Og der kan blive alvorlige problemer med et eventuelt kvotemarked for skov.

Markedet for CO2Papua New Guinea er en af de varmeste fortalere for, at ulandene skal belønnes under klimakonventionen, hvis de formår at beskytte deres regnskove. Landet er også en af de varmeste fortalere for, at beskyt-telsen delvis skal ske gennem markedet for CO2-kvoter. Netop dette er blandt de største diskussionspunkter i klimaforhand-lingerne under emnet REDD, der er en forkortelse for Reducing Emissions from Deforestation and Degradation in develo-ping countries.

Udgangspunktet for at benytte skov-CO2-kvoter er det marked, der allerede findes for industrielle CO2-kvoter. Her handler rige lande og individuelle virk-somheder indbyrdes med reduktioner i CO2-udledningen, De, der har svært ved at reducere deres udslip, køber kvoter af dem, der kan reducere lettere eller bil-ligere. Clean Development Mechanism (CDM) giver mulighed for at købe kvo-ter fra projekter i ulande, der mindsker CO2-udledningerne under det forventede niveau.

Princippet i markedet er at lave klima-tiltag så billigt som muligt og at sørge for, at klimavenlig teknologi bliver etableret i ulande. Disse argumenter fremføres også for handel med skov-CO2-kvoter. Skovbe-skyttelse er en billig form for klimabeskyt-telse – i hvert fald ifølge mange ledende økonomer. Det er oplagt at benytte kli-mapenge til at redde den truede regnskov. Spørgsmålet er imidlertid, om markedet vil fungere efter hensigten.

Det eksisterende CDM-kvotemarked er blevet kritiseret heftigt. Blandt andet fordi det er svært at afgøre, hvad der var sket, hvis projekterne i ulandene ikke havde fundet sted. Har man gavnet klimaet, eller har man betalt for noget der alligevel var sket? Det samme spørgsmål – og mange

andre – kan rettes mod ideen om skov CO2-kvoter.

Et marked for skovbeskyttelse?

De to finansieringsmuligheder på forhand-lingsbordet, som REDD er henholdsvis et CO2-kvotemarked og en fond. Etablering af en eller anden form for fond synes næ-sten uomgængelig, da de færreste ulande ville kunne indgå i et marked uden hjælp til at etablere eksempelvis et måle- og overvågningssystem for skoven, så de kan dokumentere, de beskytter den. Det store spørgsmål er kvotemarkedet, som støt-tes af mange lande, men møder kraftig modstand fra nogle få. Støtterne omfatter mange rige lande som USA og Japan, som via markedet ville få mulighed for at købe ekstra CO2-udslipsrettigheder billigt. Også mange ulande som Papua New Gui-nea er blandt støtterne, da de håber på, at markedet kan indbringe flere penge end en fond. Allerede nu er der store interesser for at tjene penge på billig skov-CO2.

Modstanderne tæller bl.a. Tuvalu og andre små ø-stater, der frygter, at det samlede globale fald i CO2-udledningerne bringes i fare, hvis USA køber sig til ekstra udslipsrettigheder ved at bevare tropisk skov, der efterfølgende går op i røg. Også Brasilien har sine tvivl. Landet frygter en ny form for CO2-kolonialisme, hvis andre lande på ubestemt tid kan købe kvoter af CO2, oplagret i deres skove. EU er forsigtige i sine udtalelser og anbefaler en prøveperiode, før man indfører markedet i fuld skala.

Mange miljøorganisationer – herunder Nepenthes – deler disse landes bekymring over for en markedsmekanisme. Tuvalus indvending er blandt de vigtigste: Et usik-kert skov-CO2-marked må ikke undermi-nere hele klimaindsatsen. Hvis man ikke kan sikre skovbevarelsen i femtiden, eller hvis skovødelæggelserne bare flytter sig fra et land til et andet, vil det være dybt pro-blematisk. Så rige lande kan øge deres egne udslip mod at støtte skovbevarelse. Det samme gælder korruption og fusk med op-måling og overvågning af CO2 i skovene eller med udstedelsen af CO2-kvotebeviser.

Markedet løser ikke alt

Fortalere for markedsmekanismen har mange forslag til, hvordan man kan for-

hindre underlødige skov-CO2-kvoter i at underminere klimaindsatsen. Det drejer sig bl.a. om forsikring, etablering af et internationalt kontrolsystem og brug af forsigtighedsprincippet, når man kigger på den usikkerhedsmargin, der vil være for målingen af CO2 i skovene. Alt tegner da også til, at markedet bliver en del af den aftale, der skal på plads i København.

Alligevel er vi skeptiske i Nepenthes, for først og fremmest handler et CO2-kvotemarked om penge. Målet er at få de billigste CO2-reduktioner og dermed den største fortjeneste. Vi er derfor bekymrede for, hvordan man vil sikre, at der ikke sker brud på menneskerettighederne, når CO2-kvoterne optjenes, og at mennesker i sko-vene ikke smides ud eller mister retten til selvbestemmelse. Ethvert kontrolsystem til at overvåge dette skal etableres af landene selv under FN. Bliver det godt nok?

Yderligere vil markedet som ud-gangspunkt kun prissætte CO2 og ikke eksempelvis fattigdomsbekæmpelse eller biodiversitet. Dermed er det slet ikke sik-kert, at markedet vil give mest miljø for pengene. En fond ville måske have bedre mulighed for at samtænke flere hensyn. Fondens potentiale vil dog begrænses af dens fundats, som FN’s medlemslande skal enes om, ligesom de ville skulle enes om vilkårene for et marked. Der er ingen nemme løsninger.

Lande som Bolivia og Guatemala er ligesom Tuvalu skarpe modstandere af en markedsmekanisme. Deres skepsis, som deles af mange miljø- og udviklingsor-ganisationer fra ulande, bunder i en dyb mistro til, at markedet skulle kunne løse klodens miljøproblemer. Antonio Ruíz, di-rektør for Fundacíon del Rio, som er en af Nepenthes’ partnerorganisationer i Nica-ragua, har gennem den danske 92-gruppe fået mulighed for at deltage i foreløbig to møder under klimakonventionen, det sidste i Bonn her i juni. Han udtrykker en udbredt holdning: „Markedet har været med til at bringe planeten i den nuvæ-rende klimakrise. Jeg stoler absolut ikke på, at det kan bringe os ud af krisen igen!“ Antonio er ikke bare skeptisk over for en markedsmekanisme, han er lodret imod. „Virksomheder vil aldrig tage hensyn til de fattige, medmindre de bliver tvunget til det,“ siger han lakonisk.

Ungdomsaktivister fra Greenpeace med et vigtigt budskab til klimaforhandlingerne i Bonn, juni 2009

Klimaspil og pengetræer

8 Skov&Folk nr. 3 september 2009 Skov&Folk nr. 3 september 2009 9

Vil man se nærmere på, hvordan klima-forandringerne påvirker verdens skove, er Amazonas særlig interessant. Det er der flere grunde til. Først og fremmest er Amazonas hydrologiske cyklus af stor betydning for det globale klima, som er sårbart over for selv små ændringer i Ama-zonas. Dernæst spiller Amazonas en afgø-rende rolle i bestræbelserne på at begrænse udslippet af drivhusgasser og efterfølgende klimaforandringer. Træerne i Amazonas indeholder nemlig et sted imellem anslået 90-140 milliarder tons kulstof. Det svarer til ca. 9-14 årtier med de nuværende, glo-bale menneskeskabte udledning af kulstof. Endelig indeholder Amazonas et af ver-dens rigeste centre for biodiversitet.

Generelle Cirkulations Modeller (GCM) fremsiger en regional tempera-turstigning på 2-3 grader celsius i år 2050 og en reduktion i nedbør i Amazonas i tørtiden. Det vil føre til omfattende tørke primært i det nordøstlige Brasilien, hvor El Niño – et koblet ocean-atmosfære fænomen, der afstedkommer udbredt opvarmning af den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav – spiller en stor rolle i forhold til klimavariabiliteten. El Niño fører ofte til intense tørkeperioder i de påvirkede områder og brande. Eksem-

pelvis havde man en stor tørke i 2005 med et nettoudslip på anslået 2 milliarder tons CO2, hvor der normalt ville have været et optag på 3 milliarder tons. Alvorlig tørke kan også tage livet af sårbare plantearter, hvilket resulterer i, at fugtige skovområder bliver erstattet med arter, der kan overleve tørke. Derudover er det også et problem, at det fører til betydelige udledninger af kulstof, da år med stærk El Niño-påvirk-ning og medfølgende varme, tørre vejr fører til, at Amazonas fungerer som en kilde til CO2-udledning i stedet for en opsamler.

Nogle modeller forudser, at stedse-grønne skove vil blive erstattet af blandet skov, savanne og græsområder i det østlige Amazonas og med savanne i den vestlige del af Amazonas. Det er kendt som den amazonske „die-back“, som er en betin-gelse i træer eller træagtige planter, hvor perifere dele dræbes – enten ved parasitter eller som følge af forhold såsom syreregn. Andre modeller kommer også frem til, at der vil komme ørken i det nordøstlige Amazonas.

Fælles for modellerne er, at de peger i retning af betydelig tab af skov i det meste af Amazonas – et tab, som vil blive forstærket af positive feedback mellem op-

varmning, forest dieback og udledningen af kulstof fra jord og vegetation. Hvad an-går positive feedback-mekanismer anslår man, at adskillige af disse vil føre til flere brande i Amazonas. Et problem er i den forbindelse, at skovbrande udleder store mængder af røg ud i atmosfæren, som så kan reducere nedbør og derved lede til yderligere tørke og brande. En anden kon-sekvens af brande er, at de gør det nem-mere at omdanne skove til jord anvendelig for landbrug eller kvægopdræt. Det vil yderligere øge mængden af evapotranspi-ration, som er den samlede fordampning fra jordoverfladen og planternes overflade til atmosfæren.

Menneskelig aktivitet i Amazonas spil-ler en stor rolle, hvad angår den påvirk-ning, som de globale klimaforandringer vil afstedkomme. Man har fundet frem til, at den nuværende afskovning i Ama-zonas allerede har påvirket klimaet i form af ændrede nedbørsmønstre. Der falder nu mindre nedbør i tørkeperioder og mere regn i regnfulde måneder, hvilket øger risikoen for tørke og deraf følgende skov-brande. Forskning har vist, at skovområ-der, der bevares intakt, er meget resistente over for kortvarige perioder med tørke. Det betyder, at selvom skoven i sig selv

I forbindelse med klimaforhandlingerne op til COP15 i København har der været megen fokus på den rolle, skove spiller i bestræbelserne på at reducere udslippet af CO2. Men hvordan forholder det sigmed den modsatte påvirkning, nemlig hvordan klimaforandringerne vil påvirke verdens skove? I artiklen diskuteres nogle af de generelle påvirkninger med fokus på verdens største skovområde Amazonas samt Nepenthes’ måske vigtigste partnerland, Honduras.

Af John Geary: jpg8250@yahoo.com

har stor resiliens over for ydre påvirknin-ger, bliver denne resiliens kraftig svækket af afskovning, som igennem tørhed skaber et „tipping point“, der kan være fatal. Alt afhængig af ændringer i arealanvendelse har man beregnet, at risikoen for et tip-ping point ligger et sted imellem 10-40 procent.

De mulige konsekvenser er meget al-vorlige. Modeller, der fokuserer specifikt på arter, forudsiger, at 43 procent af stude-rede plantearter i Amazonas muligvis ikke vil være levedygtige ved slutningen af det 21. århundrede, da deres potentielle di-stribution vil have ændret sig på grund af klimatiske ændringer.

Honduras

I Honduras, som er et af Nepenthes’ vigtigste partnerlande, består truslen for skovene fra klimaforandringerne især af risikoen for kraftigere orkaner som følge af opvarmningen af havet kombineret med andre former for ekstremt vejr. På grund af skovenes beliggenhed langs Atlanter-havskysten udgør orkanerne en stor risiko for de områder, hvor Nepenthes arbejder. Honduras’ skoves sårbarhed forøges af to-pografiske forhold og arealanvendelse, som

fører til erosion og jordskred. Hertil vil stigningerne i havets niveau ødelægge ca. 1 procent af mangroveskovene om året.

Hurricane Mitch, som ramte landet i 1989, kan ses som et billede på den risiko, som klimaforandringerne udgør for lan-dets skove. Foruden ca. 11.000 døde og ødelæggelse af det meste af landbrugspro-duktion resulterede den også i omfattende ødelæggelse af skovområder. Man skønner groft omkostninger for skaderne på de 418 kvadratkilometer store skove til knap 50 millioner dollars. Således blev store områ-der med mangroveskove ødelagt af et stort lag sedimenter og debris.

Fremtidens udfordringer

Skal man reducere klimaforandringer-nes påvirkning på verdens skove, er det afgørende vigtigt at være opmærksom på, hvordan man skovpolitisk kan reducere skovenes sårbarhed. Som det fremgår af ovenstående, gælder det blandt andet om at udgå, at afskovning fører til fragmente-ring, således at skoven bliver opdelt i „øer“. En ansvarlig skovdriftspolitik kan spille en vigtig rolle med hensyn til at opbygge resiliens med henblik på at begrænse kli-maforandringernes skade. Opbygningen

af en sådan resiliens bør derfor integreres som en del af al skovpolitik og -projekter.

I den forbindelse kan REDD – benæv-nelsen på skovforhandlingerne i FN-tale – spille en vigtig rolle (se også „Red verdens skove – red klimaet, S&F2/2009 samt artiklen Pengetræer og klimaspil i indeværende blad, red.). REDD lægger op til, at lande kan belønnes for at bibeholde skovområder i stedet for at fælde dem for at anvende dem til landbrug eller kvæg-opdræt. Selvom der stadig kan knyttes kritiske spørgsmål til REDD, kan det i klimamæssig sammenhæng være en vigtig mekanisme, idet det giver værdi til skoven og skaber et økonomisk incitament for at bevare skovområder. Brasilien har allerede sat 37 procent af den brasilianske del af Amazonbækkenet til side som beskyt-tet område ud fra en tankegang om, at man ved at sikre store sammenhængende skovområder kan man minimere risikoen for at ramme tipping points. Bæredygtig skovdrift vil spille en vigtig rolle med hen-blik på at reducere risikoen for ødelæg-gende virkninger af klimapåvirkninger og bør derfor indgå som en indlysende del af en kommende klimaaftale.

Verdens skove og klimaforandringerne

Foto: Jens Holm Kanstrup

Skov&Folk nr. 3 september 2009 11

Ved en tale til over 100 repræsentanter for miljø- og udviklings-organisationer fra hele verden i København i slutningen af maj 2009 oplistede klima- og energiminister Connie Hedegaard tre hovedpunkter, der skal tages hånd om i løbet af forhandlingerne om en klimaaftale i København. Det første er behovet for, at de rige lande påtager sig ambitiøse mål for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Det andet er at sikre, at de stærkeste udviklings-lande også arbejder for at mindske deres udledninger. Det tredje er at skaffe finansiering, så ulandene får mulighed for at tilpasse sig klimaændringerne og omlægge deres økonomi til et lavere for-brug af fossilt brændsel.

I denne store sammenhæng indgår skovene og naturen under alle tre punkter, men hovedspørgsmålene handler om tal og pro-centsatser. Verdens rige lande er de altoverskyggende centrale ak-tører. De skal forholde sig til, om de vil tage ansvar for klimakri-sen og begynde at levere konstruktive løsninger til følgende: Hvor meget de samlet vil reducere deres udledninger af drivhusgasser; hvor mange procent hvert enkelt land vil reducere med; hvor mange penge de vil lægge på bordet for at hjælpe ulandene med at overkomme de problemer, udledningerne af drivhusgasser har skaffet dem på halsen; og ikke mindst hvorfra de henter pengene.

Først når det bliver klart, hvorvidt de rige lande tager deres ansvar for klimaproblematikken seriøst, vil ulandene for alvor gå

med til at forhandle om andre centrale spørgsmål: Hvor meget kan de rige lande benytte sig af såkaldt fleksible mekanismer, hvorigennem de betaler for klimavenlige initiativer i udviklings-lande i stedet for at reducere på hjemmebane? Og hvor meget vil de rigeste udviklingslande, herunder Kina, gå med til at forplig-tige sig?

Det er med afsæt i disse store og afgørende spørgsmål, ver-dens lande – med de store industrilande som spydspidser – skal fastlægge ambitionsniveauet og træffe beslutninger om fremtidens klima.

Ambitionsniveauet

Ambitionsniveauet tegner imidlertid ikke godt. Det internatio-nale klimapanel IPCC anbefaler, at udledningerne af drivhus-gasser reduceres med 25-40 procent under 1990-niveau i 2020, for at vi har en fifty-fifty chance for at forblive under to graders temperaturstigning over det førindustrielle niveau. De to grader er ikke et tilfældigt tal, men er den anslåede grænse for at undgå løbske klimaændringer pga. feedbackmekanismer, der vil bidrage til øget drivhuseffekt – blandt andet frigørelse af methan fra smeltende permafrostområder og omfattende skovdød. De små østater, som frygter for deres overlevelse efterhånden som havene stiger, efterlyser en målsætning om maksimum 1,5 graders tempe-

Vi nærmer os hastigt slutaftalen i København i december, og klimaforhandlerne arbejder på højtryk. De netop overståede forhandlinger i Bonn i juni følges op med nye forhandlinger samme sted i august. Herefter går turen til Bangkok i oktober og Barcelona i november, før hele det omrejsende cirkus med sikkerhedsfolk, oversættere, sekretærer og forhandlere i følgeskab med NGO’ere, ver-denspressen med flere endelig indtager hovedstaden i december. Der er endnu mange udfordringer på vejen, og verdens rige lande har nøglen til at løse dem. Spørgsmålet er, om de vil bruge den.

Af Rebecca Bolt Ettlinger, rbe@nepenthes.dk Fotos: IISD

raturstigning og reduktioner på over 40 procent inden 2020 i de rige lande.

Men udmeldingerne fra verdens rige lande om deres planlagte reduktion ligger endnu langt fra IPCC’s anbefalinger. Således har EU kun forpligtiget sig til 20 procents reduktion, dog med mulighed for at gå op til 30 procent, hvis andre rige lande også forpligtiger sig til at gøre noget „alvorligt“ ved klimaændringerne. Australien lover noget lignende. For USA’s vedkommende peger lovgivningen, som er ved at blive vedtaget på området, i retning af fire procent under 1990-niveau. Japans ditto peger mod 8 procent under 1990-niveau – blot to procent mere end deres mål for 2012.

Der tegner sig således et alarmerende billede af lurepasseri, hvor ingen af verdens rige lande på grund af forskellige økonomi-ske og politiske interesser tør tage lederskab og føre an i klima-spørgsmålet. Alligevel siger John Nordbo, klimamedarbejder i Verdensnaturfonden og mangeårig observatør i klimaforhand-lingerne, at han er begrænset optimist. „Vi står langt fra IPCC’s interval på nuværende tidspunkt, men der er meget i skred for tiden.“ Han fremhæver i den forbindelse, at Japan går til valg i august, og at oppositionen, som lover stærkere klimatiltag, står godt.

„Teknisk er det ikke umuligt at nå IPCC’s anbefaling. Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om, hvor mange der har indset alvorligheden af de problemer, vi risikerer på grund af klimafor-andringerne.“

Motivation til ulandene

John Nordbo er enig med Connie Hedegaard i, at de rige landes forpligtigelser er altafgørende, men i forhold til ulandenes for-pligtigelser ser han finansiering og andre incitamenter fra de rige lande som kritiske forudsætninger.

„Jeg tror ikke Kina, vil påtage sig et kvantitativt loft over de-res udledninger, men måske vil de påtage sig mål for andelen af vedvarende energi og energieffektiviteten i bestemte sektorer. Og måske vil andre – f.eks. Brasilien og Indien - gøre noget lignende, fordi de opfatter problemet med klimaet som alvorligt, og fordi der kommer attraktive incitamenter i form af teknologioverførsel og finansiering,“ siger han. „Man skal bare ikke forestille sig, at de gør det uafhængigt af incitamentsstrukturen.“

Incitamentsstrukturen er vigtigt, for ud over at de rige lande skal reducere deres udledninger, så skal det også sikres, at deres

udledninger ikke bare flytter til eksempelvis Kina, samtidig med at den stigende kurve for udledninger fra de store ulande i sig selv skal knækkes inden for de nærmeste år. IPCC anbefaler blot, at udviklingen i ulandene skal afvige markant fra den forventede ud fra „business as usual.“ Mange organisationer har oversat dette til en afvigelse på mellem 15 og 30 procent fra forventet udvikling.

Med til de påkrævede incitamenter for dette hører ikke blot teknologi og midler til tilpasning til klimaforandringerne i ulan-dene. Det kræver eksempelvis også en ordentlig mekanisme til at belønne skovbevaring – ikke mindst som en demonstration af, at de rige lande selv går forrest.

„Kineserne skal bare ikke føle, de er blevet ofre for, at Vesten intet har gjort de sidste 20 år, selvom det er Vesten, der har skabt problemet,“ understreger John Nordbo.

Skovene i den store sammenhæng

Ud over Connie Hedegaards tre punkter, fremhæver John Nordbo et særligt problem, som klimaforhandlerne står overfor: Kommer de incitamenter, vi får skabt ved forhandlingsbordet i København, til at fungere i virkelighedens verden? Han frem-hæver skovmekanismen som en af de største knuder: „På skov er der virkelig mulighed for at få en klimaeffekt hurtigt – faktisk en større mulighed end på f.eks. energi- og transportområdet. Derfor mener jeg faktisk, at skov er et underprioriteret område i forhand-lingerne,“ siger han og fortsætter: „Skov er et vigtigt element i at få en aftale der batter. Men det er satans svært at se, hvordan vi kan få en mekanisme, der virker.“

Blandt de elementer, der mangler for at få skovmekanismen til at love resultater, er finansieringskilder, der leverer penge nok til at gøre en forskel uden at underminere resten af klimaindsat-sen (se også artiklen Klimaspil og Pengetræer, red.). Hertil melder spørgsmålene sig om overvågning af skovene, samt sikring mod korruption og mod at skovfældningen blot rykker fra land til land eller sker på et senere tidspunkt. Ingen af disse områder vil blive afklaret i København, og det kan blive et problem i sig selv, at detailreglerne sandsynligvis skal forhandles på plads, efter at rammen om skovmekanismen er vedtaget. Når der først er lovet penge til området, vil mange aktører selvfølgelig forsøge at på-virke reglerne, så de bedst tilgodeser dem selv. Derfor er det afgø-rende vigtigt, at så meget som muligt er på plads, inden topmødet i København afsluttes.

Klimaforhandlingerne– vejen mod den endelige aftale

10 Skov&Folk nr. 3 september 2009

Connie Hedegaard og nogle af de danske forhandlere sent den sidste nat under forhandlingerne i Polen i december 2008

Aniceto Ayala fra Bolivia taler på de oprindelige folks vegne i

et åbent forhandlingsmøde

Greenpeaces ungdom laver event om skovene på forhandlingernes første dag. Beskederne er: Respect Indigenous Peoples' and Local Communities' Rights samt Plantations are Not Forests.

Avaaz.org havde inviteret kameler med som statement: Shrinking Targets, Growing Deserts og We spit on weak targets (-8) siger de – det sidste en kommentar til Japans målsætning.

Roskilde Festival 2009 stod i klimaets tegn. Specifikt gik over-skuddet i år til ofre for klimaforandringer i Bangladesh og Indien. Ud over donation af overskud er oplysning til festivalgæsterne en stor del af de årlige temaer. I år hed temaet Green Footsteps og skulle give festivaldeltagerne muligheder for at tage en række skridt imod en mere klimavenlig tilværelse før og under festiva-len. For dem der havde taget tre af disse skridt, blev der reserveret plads i det såkaldte Climate Community – et særligt område på campingpladsen. Skridtene omfattede bl.a. at omlægge sin energi til klimavenlig energi, at holde en grøn fest, og at deltage i nogle af de aktiviteter, festivalen afholdt rundt om i landet i ugerne op til festivalen. Flere andre aktiviteter kunne nævnes.

Selv havde Roskilde Festival taget nogle tiltag mod en mere

klimavenlig afvikling af festivalugen, som de kaldte „Our Green Footsteps“. Foruden deres traditionelle fokus på Fair Trade-pro-dukter, var der indført visse økologiske grøntsager i alle madbo-derne. Også i boder, der ellers ikke er økologiske. Desuden var der fokus på vegetariske og lokalt producerede madvarer. Der blev også skåret 10 procent i de frivilliges leje af biler til transport og stillet forplejning til rådighed for cyklister. Alle lyskædernes pærer blev derudover skiftet til elsparepærer.

Climate Community, hvor de klimainteresserede gæster fik reserveret plads, lå tæt ved Service Center Vest, hvor der var planlagt forskellige klimaorienterede aktiviteter. Desuden var der opstillet klimavenlige, økologiske og vegetariske madboder. For eksempel en solcelleafkølet Ben & Jerry s isbod med Fair

Trade-is. Sidst men ikke mindst skulle Green Market ligge i dette område. Green Market skulle blive en samling af 10 NGO’er, der på hver deres måde skulle aktivere festivaldeltagerne med fokus på klima.

Nepenthes, skov og klima

Som miljøorganisation med skov som indsatsområde havde Nepenthes en oplagt indgangsvinkel til årets tema. Skovrydning udgør mere end 20 procent af den årlige menneskeskabte CO2-udledning, og dermed var det oplagt, at vi indgik som en del af festivalen. Det krævede dog en del overtalelse og hele to afslag, inden vi til sidst alligevel blev inviteret til at deltage. Med tilskud fra Friluftsfonden skulle vi komme med et forslag til en sjov, sim-pel, synlig og klimarelevant aktivitet. Det gjorde vi så.

REGNSKOVSDYSTEN blev det endelige resultat. Vi havde en ide om en lille regnskovsoase midt i festivalens sol og støv, hvor gæsterne kunne komme og slænge sig i FSC-certificerede havestole og reflektere over deres globale fodaftryk. For de aktive gæster var der mulighed for at dyste i forskellige discipliner såsom quiz i klimaspørgsmål og balancegang i kostume på FSC-træ. Man kunne også gætte på, hvor meget CO2 i form af FSC-certifi-ceret træ, man kunne bære.

De Nepenthes-frivillige var klar til at tage en snak om hver-dagsforbruget, dets relation til skovrydning og dermed også om klimaforandringerne med de knap så aktive. Gæsterne havde mulighed for at blive certificeret ved at besvare ti spørgsmål ved-rørende deres daglige forbrug af bl.a. kød, papir og træ samt deres viden om bæredygtighed. Bestod man testen, blev man certifice-ret med et Nepenthes-klistermærke. Hvis ikke, fik man et klister-mærke påtrykt „Miljøsvin“.

Af andre deltagende organisationer var bl.a. Dansk Cyklist-forening, der arrangerede en fælles cykeltur fra København til Roskilde på festivalens åbningsdag. RISØ/DTU havde laborato-rieopstillinger af biogasfremstilling, fremvisning af polymersolcel-

ler og meget andet. New Life Copenhagen fandt logi til de gæster fra hele verden i forbindelse med klimatopmødet til december. Herudover var IBIS, Greenpeace, NOAH, AVAAZ og Ungdom-mens Naturvidenskabelige Forening repræsenteret.

Alle organisationer mødte op fulde af energi, og stemningen på Green Market var levende og tiltrak mange gæster. Nogle ting var mere tiltrækkende end andre. Nepenthes’ havemøbler i skyggen og den farverige ara-papegøje var meget populært. Det var opløf-tende at opleve, at selvom folk bare kom for at sidde lidt og være i skygge for solen, så var alle meget interesseret i at tage en snak om deres daglige forbrug og dets betydning for klodens klima. Især budskabet om ens forbrug af kød og den indflydelse, det har på skovrydning gennem sojaplantager, tog mange til sig med over-raskelse og ny forståelse.

Stor åbenhed

Roskilde Festivalen viste sig at være et godt sted for Nepenthes at kampagnere. Langt de fleste var indstillet på at snakke med os, og ingen havde for travlt til lige at stoppe op og lytte. Det var nemt at komme i kontakt med folk, og åbenheden blandt festivalgæ-sterne var stor. Som organisation kunne vi oplyse folk fra mange egne af verden med vidt forskellige politiske, sociale og kulturelle baggrunde om skov og klima på mange niveauer. Man kunne fange folks opmærksomhed på alternative tidspunkter. Eksem-pelvis blev der snakket skov og klima med mange søvnige, men lydhøre festivalglade folk på en nattevagt i morgentimerne mel-lem kl. 04 og 8.

Gode minder, en smule solforbrændthed og tømmermænd er sikkert noget af det, de næsten 100.000 festivaldeltagere tog med sig hjem efter en uge på Roskilde Festival. Om nogle af dem også tager en større viden og budskabet om en mere klimavenlig tilværelse med, kan vi kun håbe på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at samtlige af årets deltagere har opdaget, at der er noget der hedder Nepenthes, og at vi er vigtige for det globale klima.

Hvert år i slutningen af juni samles 25.000 frivillige og op mod 75.000 betalende gæster på Roskilde Dyrskueplads, hvor Roskilde Festivalen finder sted. Festivalen er en non profit-organisation, der hvert år samler deres overskud til humanitære og kulturelle formål. 14 friske Nepenthes-frivillige deltog og spredte budskabet om Nepenthes’ arbejde for skov og klima til de glade festivalgæster.

Af Aviaja Hauptmann, formand for lokalafdelingen i København: aviajaha@m6.stud.ku.dk

Skov&Folk nr. 3 september 2009 1312 Skov&Folk nr. 3 september 2009

Ingen regn regnskoven

Skov&Folk nr. 2 juni 2009 15

Hvorfor er Nepenthes så kritisk i dansknaturdebat?

„Halehæng til det fodslæbende Miljøministerium!“ Så skarpt og lige til omtalte Nepenthes Dan-marks Naturfredningsforening i debatten om de danske national-parker. I samme dur har Nepen-thes præget debatten i dagspres-sen med kritiske og uforsonelige overskrifter såsom „Vindfrika-delleparker”, „ Troels Lunds hjemmestrik“ og „Kejserens nye nationalpark". Men hvorfor denne tone? Er Nepenthes blot en skinger protestforening, der intet positivt har at sige? Selv mener vi nej. Vi skaber blot en tiltrængt modvægt til et ensidigt syn på dansk natur.

Af Karsten Thomsen, biolog, tidligere formand for Nepentheskarsten.thomsen@nepenthes.dk

Nepenthes er i debatterne om nationalpar-ker især blevet bemærket for modsynspunk-ter. Det skyldes, at de fleste grønne NGO’er og politiske miljøordførere herhjemme har lagt sig på en linje, der ligger milevidt fra den internationale standard og udvikling såvel som fra de anbefalinger, Nepenthes fremfører.

Vores forening har været banebryder for mange nye aspekter i dansk naturpolitik. Det lykkedes os at få naturskov højt på dagsordenen i 1992, hvor en dansk natur-skovsstrategi med urørt skov blev født i forbindelse med miljøtopmødet i Rio.

Gennem 1990’erne fik vi også langsomt tilslutning til ideen om genindførsel af større pattedyrarter med økologisk nøg-lerolle, idet bæveren som den første art påny fik tildelt indfødsret i landet. Siden er vildheste kommet til på Langeland og ved Lille Vildmose. Nepenthes fik også skubbet gang i et avlsprojekt for fremtidens urokser ved Tofte Skov i Himmerland. Endnu er dette kun småprojekter, men Nepenthes’ klare holdning er, at vi bør udvikle store

naturområder med naturlig dynamik, der indbefatter dyr som elge, bison, vildsvin, okser, vildheste, krondyr, m.m. Også rovdyr som los og ulv bør overvejes i nogle af frem-tidens naturområder.

Med lange seje træk lykkedes det Ne-penthes at få naturnær skovdrift og FSC-skovcertificering ind på midterbanen, så i det mindste de statsejede skove og enkelte andre skove i dag drives efter disse princip-per. Nationalparkdebatten lå da også lige til højrebenet for vores forening, idet vi allerede i 1996 foreslog at lægge ét stort vildthegn om dels hele Lille Vildmose, dels om toppen af Jægerspris-halvøen for at slippe naturen løs sammen med store dyr. Med flere udredninger i 2000 og 2001 anbefalede vi at udvikle store områder på 10-20.000 hektar, hvor træer kunne gro og ældes, og naturens dynamik forme natur-typerne.

Det lykkedes imidlertid i 2002 Frilufts-rådet at købe hele processen. Der blev lagt 20 mio. kr. til den nyslåede miljøminister, og de gamle natur-NGO’er DOF, DN og

WWF blev lokket med i et pragmatisk firkløver, der gik med på en proces, hvor man skulle oprette nationalparker. Det skulle ikke ske ved en national beslutning, men ved over en årrække at diskutere lokalt, hvad man ville vælge at fylde af indhold i nogle områder, der så skulle konkurrere om at blive udnævnt til „nationalparker“ og dermed få bevillinger fra staten.

Nepenthes har i denne proces især været involveret i to pilotprojekter, nemlig Lille Vildmose og Nordsjælland. Førstnævnte udviklede sig meget ambitiøst med et stort naturindhold. Lokale godsejere lavede hadekampagner mod projektet, hvilket fik Nepenthes til at samle et par tusind støt-teunderskrifter. Landbrugets protester blev imidlertid regeringens undskyldning for at lade denne mest oplagte nationalparkkandi-dat ude. Måske fordi projektet – modsat de andre hovedkandidater – var uden for Skov- og Naturstyrelsens kontrol. I Nordsjælland deltog Nepenthes i styregruppen, men vi kunne ikke være med til at afstå fuldstæn-digt fra at bruge de internationale kriterier

for nationalparkens indhold. Vi opstillede derfor selv et forslag til nationalpark, hvor nationalpark indgik som kerneområde i en større mosaik af fredede landskaber i overensstemmelse med den internationale naturbevarelsesunion IUCN’s anbefalinger i et såkaldt biosfærereservat.

Ulykkeligvis stemte næsten alle Folke-tingets partier for en lov om nationalpar-ker, der helt undlod at opstille kriterier for det fysiske indhold i nationalparker. Dermed var nationalparkprocessen sat på en kurs mod ingenting ud over snoreklip og turistevents. Dette kunne formodentlig ske, fordi ingen andre natur-NGO’er end Nepenthes forlangte, at de danske natio-nalparker skulle følge de internationale kriterier, som tilsiger, at der ikke er fysisk produktion i et nationalparkområde, men alene naturudvikling, rekreation, oplevelse og naturstudier.

Baggrunden for, at Nepenthes har markeret sig IMOD så mange detaljer i nationalparkprojekterne indtil nu er, at vores forening er FOR en række ting og

mærkesager, som hidtil er blevet udelukket fra projekterne:

• Skovnatur i fri udvikling, dvs. skovrejs-ning ved spontan fremvækst, og træer, der vokser sig meget gamle og dør uden at blive til pejsebrænde og planker

• Naturlig græsning, dvs. dynamisk na-turudvikling, hvor vilde planteædere, ikke husdyr, nedgnaver og „plejer“ na-turtyperne

• Genindførsel af store pattedyrarter.

Selve nationalparkprocessen har indtil nu ikke fået et indhold, der beretter den til betegnelsen. Nepenthes vil derfor stræbe efter at danne netværk af aktører, der øn-sker at virkeliggøre, at vi danskere uanset de hidtidige projekter får udviklet fremti-dige danske vildmarker med et indhold, der både er sjovere end de nuværende, og som vi kan være internationalt bekendt.

Vi er optimistiske, for vi får mange positive kommentarer til vores ideer – også fra folk i andre naturforeninger.

Eksempler på kritiskeNepenthes-indlæg i dagspressen:Kejserens nye nationalpark – Frederiksborg Amts Avis 1/5/09 Park uden plovfurer – Frederiksborg Amts Avis 19/8/08 Ugens tilbud – nationalpark – JP 8/9/09 Det er ikke nationalparker men fredede landskaber – Berlingske Tidende 9/9/08 Troels Lunds hjemmestrik – Fyns AA 28/8/08 Svagheder i plan – Nordjyske Stiftstidende 12/8/07 Vindfrikadelleparker – JP 16/6/07 Kald ikke en tam kat en tiger – Berlingske Tidende 13/10/05

Du kan læse talrige debatindlæg fra Nepenthes på nepenthes.dk.

16 Skov&Folk nr. 3 september 2009 Skov&Folk nr. 3 september 2009 17

CO21) Minimér risikoen for farlige klimaændringer, og hold den

globale temperaturstigning så langt under 2 grader over det førindustrielle niveau som muligt.

Ifølge IPCC’s anbefaling med god sikkerhedsmargin betyder •det: Atmosfærens indhold af drivhusgasser skal stabiliseres på •maks. 350 ppm CO2-ækvivalenterRige lande skal reducere deres udslip med minimum 45 •procent i 2020 i forhold til 1990-niveau, heraf min. 30-40 procent på hjemmebane plus støtte til en reduktion svarende til 5 procent på skovområdet og op til 10 procent i andre sektorer i ulandeDe mest ressourcestærke ulande skal reducere deres udslip •signifikant i forhold til business as usual-fremskrivninger, forudsat at teknologi og finansiering stilles til rådighed – også til tilpasning.

2) Finansieringen fra de rige lande skal være tilstrækkelig.

Finansieringen skal blandt andet tilsigte: •Skovbeskyttelse, som skal finansieres tilstrækkeligt, her-•under kapacitetsopbygning, international overvågning af systemet, beskyttelse af skovdækket i lande uden stor af-skovning og selvfølgelig bremsning af global afskovning og skovødelæggelse

Tilpasning og teknologioverførsel til ulande, som skal finan-•sieres tilstrækkeligtFinansiering, som skal være additionel, dvs. ud over den al-•mindelige ulandsbistand. Den må ikke gældsætte ulandene.

3) En skovmekanisme skal oprettes til at bremse skovødelæg-

gelse i ulande. Den skal have som mål at reducere den globale afskovning til •nul i 2020Den skal omfatte forsikring mod senere skovødelæggelser •- især hvis reduktionerne i udledning fra skov bruges til at opfylde målbare reduktionsforpligtigelser.

4) Skovmekanismen må ikke kompromittere menneskerettighe-

der eller bevaring af biodiversitet.Den skal overvåges internationalt, og dens betydning for •afskovning, mennesker i skovene, biodiversitet, m.m. skal evalueres løbende af et uafhængigt internationalt organDen skal omfatte naturlig skov - ikke plantager eller meget •intensivt forvaltede skove med karakter af plantager.Den skal indebære anerkendelse af og respekt for oprindelige •folks og lokalsamfunds rettigheder inkl. retten til deres jord, til traditionel brug af skoven og til at have indflydelse på egen udvikling

Seks punkter,der bør indgå iCOP15-klimaaftalenMed fokus på foreningens kerneområder skov, oprindelige folk og biodiversitet bringer Nepenthes her sig selv på banen. Vi giver vores bud på, hvad der bør indgå i klimakonferencens slutdokument. De seks punkter er produktet af en løbende debat, der hen over sommeren har forløbet på Nep-snak, som er Nepenthes interne diskussionsforum.

Den skal prioritere fattigdomsbekæmpelse og bevarelse af •skovkorridorer og områder med høj biodiversitet. Finansie-ringen skal i så høj grad som muligt komme lokalbefolk-ningerne til gavn og f.eks. sikre dem en rimelig indtægt fra skovforvaltning.

5) Rige lande skal opgøre menneskeskabte udledninger fra skov så fuldstændigt som teknisk muligt og sammenligneligt med opgørelserne for industri.

Hvis skovødelæggelser pga. naturkatastrofer skal kunne •trækkes fra, skal landene dokumentere, de har forvaltet sko-vene forsvarligt.

6) Landene skal bremse det ubæredygtige forbrug, som bl.a. er indirekte skyld i store skovødelæggelser. Det gælder bl.a.:

Tømmer og træprodukter, der ikke er bæredygtigt produceret•Forbrug af palmeolie, soja, sukkerrør og kød •Biobrændsel til transport, som skal begrænses til områder, •hvor andre former for vedvarende energi er utilgængelige.

CO2

CO2

CO2

CO2

IstockPhoto

18 Skov&Folk nr. 3 september 2009 Skov&Folk nr. 3 september 2009 19

Efterårsgeneralforsamlingved Skanderborg!Vi samles i weekenden fra den 16.-18. oktober til general-forsamling i smukke omgivelser på Klostermøllen, Klo-stermøllevej 48 A nær Skanderborg.

Klostermølle ligger ved Mossø og blev opført af munke til-bage i middelalderen. I dag fungerer stedet som naturcen-ter og er hjemsted for foreningen Natur & Ungdom. I om-rådet er der masser af forskellige naturtyper der rummer gode muligheder for oplevelser og udendørs aktiviteter.

Læs mere om stedet på www.klostermoelle-naturcenter.dk

TilmeldingTilmelding sker til Kristian Jørgensen på tlf. 51 25 23 13 eller e-mail: kj@nepenthes.dk

Program for weekenden Det endelige program var endnu ikke fastlagt ved redak-tionens afslutning, men vil blive offentliggjort snarligt på Nepenthes’ hjemmeside.

Følgende punkter forventes dog gældende:

Fredag den 16. oktober Ankomst fra kl. 17.00.

Der serveres aftensmad og senere vil der være tid til hygge med plads til debat.

Lørdag den 17. oktoberKl. 10–14: Generalforsamlingen starter.

Der servers i løbet af dagen morgenmad, frokostog aftensmad.

Søndag den 18. oktoberSøndag formiddag vil der være ekskursion til et naturom-råde ved Skanderborg med lokal guide.

Der serveres morgenmad og frokost. Forventet afgang fra Klostermøllen kl. 14.00.

BLIV FRIVILLIG

Kontakt Kristian Jørgensen på kj@nepenthes.dk

i Nepenthes - og gør en forskel !

Ideer til redaktionen?Har du en kommentar, et debatoplæg, en satirisk tegning eller andet stof til Skov & Folk, er du altid velkommen til at sende dit læserbidrag til redaktøren på e-mail eh@vucaarhus.dk

Næste redaktionsmøde er mandag den 7. september kl. 17.00-20.00 i Århus

Har din røv god samvittighed

Nepenthes har igen i år foretaget en landsdækkende stikprø-vekontrol på butikskæder, der forhandler havemøbler. Vi har tjekket sortimentet via internettet samt ved stikprøvekontrol i selve butikkerne. Specifikt har undersøgt, hvor stor en del af de pågældende butikker, der er FSC-certificeret, da FSC-ordningen er eneste bæredygtige skovdrift-cerifikat. Resultatet for 2009 er foruroligende.

COOP er eneste koncern i Danmark, der på forbilledlig vis udelukkende forhandler FSC-mærkede havemøbler. På en anden-plads finder man JYSK, som, uden at være i samme kategori som COOP, klarer sig hæderligt.

Beklageligvis viser Nepenthes’ undersøgelse, at store kæder som IKEA, Harald Nyborg og Biva sætter økonomien over etik-ken ved ikke at tilbyde forbrugeren så meget som ét FSC-mærket

produkt. Forbrugerne efterlades uden muligheder for at træffe bæredygtige valg. Det er himmelråbende, at store danske møbel-forhandlere ser stort på bæredygtighed, og undlader at forhandle FSC. Det er op til forhandlerne at tage et ansvar.

Bedst i bæredygtighed

Som forbruger skal man dog ikke føle sig helt fortvivlet, hvis man ønsker at købe bæredygtigt. For enkelte butikker har forstået deres miljø- og klimaansvar og følger spillereglerne for bæredyg-tighed.

På nepenthes.dk finder du listen over de butikskæder, som Ne-penthes har foretaget et FSC-tjek på. Hver kæde er blevet placeret på en rød, gul eller grøn liste afhængig af andelen af FSC-møbler i deres havemøbelsortiment.

Mange havemøbler produceres af træ fra skovdrift, der ikke er bæredygtig. Særlig de tropiske skove forsvinder hurtigt og med dem en stor del af klodens dyre- og plantearter såvel som essentielle levevil-kår for den milliard af klodens fattige, der lever i og omkring skovene. Derfor har Nepenthes for syvende gang lavet en havemøbelkampagne med forbrugerguide over forhandlere af bæredygtige havemøbler.

Foto: COOP

NEPENTHES

Odensegade 4bPostboks 5102, 8100 Århus C

ID-Nr.: 47979

Træk dit bidrag fra i skatAlle bidrag mellem 500 og 14.500 kr. kan trækkes fra i skat, minus et bundfradrag på 500 kr. Husk at gemme din kvittering! Støtter du flere, kan det

samlede beløb minus 500 kr. trækkes fra. Hvis du ønsker at benytte fradraget, skal du angive dit CPR-nr. i feltet „Meddelelse til modtager.“ Så indberetter vi dit bidrag til Skat.

Nepenthes er en miljøorganisa-tion, der arbejder for bæredyg-tig brug af verdens skove – både regnskovene og de danske skove. Vores mål er at skabe bedre vilkår for både natur og men-nesker. Vi udfører derfor altid vore projektarbejder i tæt sam-arbejde med både indfødte folk, lokal befolkning og andre miljø-organisationer.

Store dele af vores arbejde ud-fører vi frivilligt, og vi baserer derfor meget af vores aktivisme på gratis arbejdskraft fra vores omkring 70 aktive medlemmer. Du kan hjælpe os med at gøre vores arbejde endnu bedre. Et bidrag til Nepenthes er et bidrag til miljøet.

Tak for hjælpen!

Støttebidrag