Skov & folk 1 2013

Tema: Bæredygtig tømmer

SKOV & FOLK

Et lille skridt på vejenEn ny EU-lov mar-kedsføres som et vigtigt instrument til at stoppe global afskovning, men reelt er der tale om en ny nedre grænse, som tømmervirksomheder-ne skal leve op til.

Når staten går bagerstDet offentlige går uden om bæredyg-tige træprodukter og fokuserer på pris frem for bæredygtighed. En række grønne organisa-tioner er gået sammen om en fælles kritik af miljøministeren.

Naturperle i DanmarkKom tæt på Knagerne i Silkeborg Vesterskov med ca. 250 år gam-mel bøgebevoksning, som har været urørt i mange år. Her er gode levevilkår for en stor diversitet af svampe.

Bæredygtig skovfor-valtning i HondurasVerdens Skove arbejder for bæredygtig brug af verdens skove. Her kan du i ord, billeder og film se, hvordan vi hjælper fattige skov-grupper med at drive regnskovene.

Brug Nature Tours!Læs om vores miljø projekter på Galapagos øerne, sprogskole i Nicaragua og forsk nings projekter i regn skoven. Læg hertil unikke oplevelser med natur og dyreliv.

M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E · 3 0 . Å R G A N G · 1 / 2 0 1 3

2 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2013 SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2013 · 3

I år er det præcis

30 år siden, at

en lille gruppe

ildsjæle stiftede

foreningen Nepen-

thes. Målet med

foreningen var at

få sat en stopper for omfattende globale

skovrydninger og skovødelæggelser, der

fandt sted rundt omkring på kloden. I dag

hedder Nepenthes som bekendt Verdens

Skove, men målet og ikke mindst udfor-

dringerne er de samme. Som forening har

vi brugt de seneste tredive år på løbende

at udvikle løsninger på skovbevarelse og

bæredygtig skovforvaltning både her-

hjemme og globalt set, og behovet for en

forening som vores har aldrig været større.

At vores arbejde giver mening og kaster

resultater af kan man bl.a. se udfra, at Ver-

dens Skove her fra januar 2013 er kommet

på Finansloven som rammeorganisation.

Det skal ses som en stor anerkendelse af

vores udviklingsarbejde og arbejde for

skovene i Latinamerika. Rammeaftalen er

også et signal om, at fokus på bevarelse af

skove verden over, bæredygtig forvaltning

af vores naturressourcer og opbakning

til oprindelige folk samt andre skovaf-

hængige mennesker vinder mere og mere

indpas hos danskerne og dermed også hos

de danske politikere.

I Verdens Skove kender vi om nogen til

værdien af vores arbejde, men ekstra poli-

tisk anerkendelse og midler til at fortsæt-

telse af vores arbejde er nu ikke af vejen.

Tak for det!

At gøre det ulovlige ulovligtHer 3. marts trådte EU’s nye tømmerlov-

givning i kraft. Lovgivningen ulovliggør

bl.a. import af ulovligt produceret tøm-

mer, og den vil uden tvivl gavne mange

ulande, som ifølge FN årligt mister skatte-

indtægter m.m. i størrelsesordenen 10-15

milliarder euro på den illegale handel.

Dertil er der konsekvenserne for naturen

og for de mange mennesker, der lever i og

af skovene.

Der er ingen tvivl om, at loven er et

nødvendigt skridt i den rigtige retning,

når det drejer sig om at begrænse skov-

rydning og skovødelæggelser. Men det

er samtidig vigtigt at fastholde, at de nye

EU-krav ikke skal ses som en ny ambitiøs

overligger for skovområdet, som mange

fejlagtigt udlægger lovgivningen. Når alt

kommer til alt, har politikerne egentlig

bare styrket lovgivning mod det allerede

ulovligt producerede træ. Eller sagt på en

anden måde: Det ulovlige er blevet gjort

ulovligt. Og dermed er man i princippet

lige vidt.

Manglende politiske ambitionerHertil er der en verden til forskel mellem

lovlighed og bæredygtighed. Lovlig tøm-

mer betyder i praksis ikke stjålet tømmer.

Bæredygtighed derimod handler om at

tage hensyn til mennesker og miljøet i de

skovområder, hvorfra man henter tøm-

meret. Det hjælper jo ikke regnskoven, at

vi i Danmark kan købe lovligt tømmer fra

områder, hvor regnskoven er blevet ryd-

det, så hverken dyr eller mennesker kan

leve der, idet levestederne er væk.

Der er et stort behov for at lovgive om

bæredygtighed. I Danmark kunne rege-

ringen tage et vigtigt og oplagt skridt i

den retning ved at indføre en offentlig

indkøbspolitik med krav om bæredygtig-

hed. Med et årligt budget på et trecifret

milliardbeløb, var det et område, der

for alvor ville batte for skovene. Hertil

ville regeringen kunne udleve de grønne

ambitioner, den påberåber sig at have, og

miljøminister Ida Auken kunne samtidig

leve op til de politiske målsætninger, hun

havde, dengang hun sad i opposition. Ind-

til videre har hun svaret, at vi da bare skal

glæde os over, at det nu bliver ulovligt at

importere ulovligt træ til EU. Synes hun

virkelig selv, at det er ambitiøst nok?!

Uanset manglende politiske ambitioner

bliver det spændende at følge implemente-

ringen af loven både her i Danmark og for

resten af EU-landene. Ikke mindst bliver

det spændende at se, om lovgivningen

fører positive resultater med sig.

Forårets generalforsamlingForårets generalforsamling den første

weekend i maj nærmer sig, og jeg glæder

mig til at se alle jer, der har mulighed for

at tage turen til Sjællands Odde. Her skal

vi fejre Verdens Skoves 30-årsfødselsdag

og diskutere natur, miljø, klima og en hel

masse andre ting, som ikke nødvendigvis

har noget med foreningen at gøre.

Ikke mindst glæder jeg mig til at se nogle

af de mange nye frivillige, der er kommet

til foreningen gennem de seneste år.

Rigtig godt forår!

Nanna Brendholdt ThomsenForkvinde, Verdens Skove

[email protected]

www.statsministeren.netStatsministeren, af Carsten Graabæk

FORSIDEFOTOAnders Thormann

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør), Jakob Ryding,

Jan Graversen og Nina Halberstadt

LAYOUTJens Raadal

TRYKCS Grafisk A/S

FLYTTER DU?Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.

Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et ”flyttekort“

HOVEDKONTOROdensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C

Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49

[email protected] · www.verdensskove.org

Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

LOKALKONTORERVerdens Skove København

Økologihuset

Blegdamsvej 4B, 2200 København N

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden

Beløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,-

Studenter og pensionister kr. 300,-

Institutioner kr. 370,-

Abonnement kr. 195,-

Indbetales på giro 89 80 41 32

OPLAG2.500. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.

ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/

lottomidler og Biblioteksstyrelsen.

IndholdEt lille skridt på vejen ....................................................................... 4

Hvad er holdningen til den nye tømmerlov? ..................................... 6

Når staten går bagerst ...................................................................... 8

Bæredygtig skovforvaltning i Honduras ............................................ 10

Naturperle i Danmark: Knagerne i Silkeborg Vesterskov ................... 12

Skovgrupperne i Olanchito ............................................................... 14

Brug Nature Tours! ........................................................................... 16

Regnskoven øverst på ønskelisten ................................................... 18

Det klimavenlige køkken .................................................................. 19

3. marts 2013 trådte en ny og længe ventet EU-lov i kraft, som gør det ulovligt at

handle med ulovligt træ i EU. Loven markedsføres som et vigtigt instrument til at

stoppe global afskovning, og her i landet bruger politikerne loven til at signalere

handlekraft på området. Selv om vi i Verdens Skove anerkender loven som et vigtigt

skridt på vejen, mener vi, at der reelt er tale om en ny nedre grænse, som tømmer-

virksomhederne skal leve op til. Og ikke mindst mener vi, at politikerne ikke påtager

sig det nødvendige ansvar for den globale afskovning. Der er nemlig stor forskel på

hhv. lovligt og bæredygtigt tømmer, hvilket også er fokus for dette temanummer om

”Bæredygtig tømmer”.

30 års kamp for bæredygtighed

Foto: Anders Thormann


3. marts trådte en ny og længe ventet EU-lov i kraft, som gør det ulovligt at handle med ulovligt træ i EU. Loven markedsføres som et vigtigt instrument til at stoppe global afskovning, men reelt er der tale om en ny nedre grænse, som tømmervirksomhederne skal leve op til. Tiden vil vise, om virksomheder og andre store aftagere af tømmer, herunder det offentlige som den suve-rænt største, benytter den nye lov til at komme foran udviklingen frem for blot at tilpasse sig de nye minimumskrav.

Af Jakob Ryding, Verdens Skove

Ulovlig tømmerhugst og handlen med

ulovligt træ er et nærmest helt uoversku-

eligt stort problem med vidtrækkende

konsekvenser for planetens skove og hertil

et utal af fattige mennesker. Ifølge en rap-

port udarbejdet af Interpol i 2012 udgør

ulovligt tømmerhugst i nogle af de vigtige

tømmereksporterende tropiske lande 50-

90 procent af al den hugst, som foregår

ulovlig. Dette inkluderer både træ, som

fattige mennesker hugger til brænde, men

også den industrielle tømmerhugst, hvoraf

en god del havner på det europæiske

marked. Ifølge et estimat fra WWF udgør

andelen af ulovligt træ således 16-19 pct.

af alt det træ, som importeres til EU.

I hård valuta har den ulovlige handel med

træ ifølge Verdensbanken en værdi på hele

10-15 milliarder euro. Det er en beløbs-

størrelse, der dels siger noget om proble-

mets store omfang, og dels tydeliggør,

hvor mange penge der trækkes ud af de

pågældende ulande uden at komme sam-

fund og de fattige befolkninger til gode.

Derudover lægger den ulovlige handel

yderligere mange udviklingslande til last,

da den hindrer en bæredygtig udvikling

og ofte er forbundet med korruption,

organiseret kriminalitet og voldelige

konflikter. Den ulovlige handel er desuden

stærkt konkurrenceforvridende, da den

presser priserne på træ kunstigt i bund,

hvilket især rammer den lovlige træindu-

stris konkurrenceevne.

Andre store tabere er miljøet og klimaet.

Ulovlig handel med træ medfører overud-

nyttelse og ødelæggelse af skove. Globalt

set forsvinder der årligt 13 millioner ha

skov, hvilket omregnet til en forståelig

størrelse svarer til to fodboldbaner i se-

kundet. Disse skovødelæggelser medfører

tab af biodiversitet og bidrager væsentligt

til den globale opvarmning.

Sen lovgivningPå trods af kendskab til det store omfang

og de alvorlige og omfattende konsekven-

ser ved den illegale hugst og handel med

træ, er det gået ualmindelig langsomt med

lovgivningen i mange importlande, herun-

der i Danmark. Først i år har man valgt at

gøre noget aktivt for at begrænse illegalt

tømmer. 3. marts 2013 trådte således en

ny og længe ventet EU-lov i kraft, som

gør det ulovligt at handle med ulovligt

træ i EU.

Der er noget selvmodsigende over at lov-

give mod noget, som allerede er ulovligt,

men omvendt kan man tørt konstatere,

at stater, offentlige aktører, virksomheder

m.fl. hidtil tilsyneladende ikke har haft

moralske skrupler ved at købe illegalt

tømmer. Indtil marts i år har man således

ikke krævet, at virksomheder som handler

med træ, aktivt skal finde ud af, hvor det

kommer fra og sørge for, at dem man

køber det af, har de fornødne tilladelser.

Selv i tilfælde, hvor virksomheder har

importeret træ fra nogle af verdens mest

kontroversielle regioner, hvor træmarke-

det har bugnet med ulovligt træ.

Nye regler, nye udfordringerDette er nu slut. Den nye lov kræver

nemlig konkret, at virksomheder, som im-

porterer træ til EU, skal kunne dokumen-

tere oprindelsen af det træ, de importerer,

samt at virksomhederne skal have et

system til at vurdere og minimere risikoen

for at købe ulovligt træ. Men endnu vigti-

gere er det, at den nye lov gør det muligt

at straffe virksomheder, som bliver fanget

i at handle med ulovligt træ, med bøder,

som står mål med den økonomiske gevinst

ved handlen. I særligt grove tilfælde kan

man også straffe med fængsel i op til et år.

Naturstyrelsen vil i samarbejde med Skat

løbende lave stikprøvekontroller hos dan-

ske virksomheder med henblik på at sikre,

at loven implementeres i praksis.

Huller i lovenMen loven er ikke uden huller. Et af de

større og mere åbenlyse er det faktum, at

kontrol og straf ikke er harmoniseret EU-

landene imellem. Hvor den danske tilgang

således er striks og ambitiøs, lader andre

EU-lande til at gå mere letsindigt til op-

gaven. En mulig fængselsstraf i Danmark

vil næppe være særligt effektiv, når den

maksimale straf for samme forbrydelse i

Estland er på 3.200 euro. Dermed ligger

det ligefor, at indgangen af træ omdiri-

geres til de lande, som har den svageste

kontrol og den mildeste lovgivning. Sker

dette, udhules hensigten med den nye lov.

En udbredt misforståelse, som er vigtig at

rydde af vejen, er, at vi med den nye tøm-

merlov standser afskovning på verdens-

plan. Der er nemlig en væsentlig forskel

på at handle i overensstemmelse med

loven og at handle bæredygtigt. Med den

nye lov får vi således ikke en ny ambitiøs

overligger på træmarkedet, vi får blot en

ny nedre grænse, som tømmervirksomhe-

derne skal leve op til. Det er med andre

ord stadig tilladt at købe træ fra skov-

områder, hvor man med tvang har flyttet

grupper af oprindelige folk, som bor i

skoven, fra områder, hvor man har ryddet

unikke stort set urørte naturskove eller fra

områder, hvor man har omdannet skove

til industrielle plantager eller marker.

Det er derfor væsentligt, at virksomheder

benytter den nye lov til at komme foran

udviklingen fremfor blot at tilpasse sig de

nye minimumskrav. Udviklingen bør ikke

stoppe ved lovlighed, men bør bevæge

sig mod bæredygtighed. Virksomheder

bør derfor sætte ambitiøse mål for at øge

andelen af FSC-certificeret træ, nu hvor

de alligevel er i gang med at gennemgå

sine leverandører og luge ud i de mest

rådne æbler.

[email protected]

50-90 procent af al hugst i nogle af de vigtige tømmer-eksporterende lande er ulovlig (kilde: Interpol)

15-19 procent af al træ, der importeres til EU er ulovlig (kilde: WWF)

Handlen med ulovligt tømmer har en værdi på 10-15 mia euro (kilde: Verdensbanken)

Globalt set forsvinder der årligt 13 millioner ha skov, hvilket svarer til to fodboldbaner i sekundet.

Vil man sikre sig både lovligt og bæredygtigt træ, skal man købe med certificering, f.eks. fra FSC.

Et lille skridt på vejen


Hvordan vil Naturstyrelsen imple-mentere EU´s tømmerforordninger i Danmark?Forordningerne har direkte virkning i alle

EU-medlemslande. I Danmark har vi fået

tilpasset dansk lovgivning, så vi har den for-

nødne hjemmel til at administrere reglerne,

herunder at gennemføre tilsyn på virksom-

heder og hos skovejere og om nødvendigt

sanktionere overtrædelser af reglerne. Her

og nu har vi overvejende fokus på informa-

tion og formidling om reglerne og på gen-

nem seminarer mv. at indhøste erfaringer,

som vi kan bruge i den opfølgende kontrol.

Hvilken effekt tror Naturstyrelsen, at forordningerne vil have for det danske træmarked?Virksomheder omfattet af reglerne vil få

væsentligt mere fokus på at undgå ulovligt

fældet træ og træprodukter heraf. Det må alt

andet lige mindske den unfair konkurrence,

som leverandører af dokumenterbart lovligt

fældet hidtil har været udsat for af leveran-

dører, der ikke har haft styr på oprindelsen

af det træ, de bringer på markedet. Derud-

over er det vanskeligt at vurdere effekten for

det danske træmarked.

Er det europæiske marked med forord-ningerne definitivt fri for ulovligt træ? Selv om det er ulovligt at køre overfor rødt,

kan færdselsloven jo ikke forhindre, at det

sker. Der er aldrig noget, der er 100 pct.

sikkert, og når man tænker på, at dette er

nyt for virksomhederne, går der formentlig

noget tid, før den fulde effekt af forordnin-

gerne slår igennem. På sigt er vi overbevist

om, at forordningerne vil medføre, at

mængden af ulovligt fældet træ og træpro-

dukter heraf, vil blive reduceret væsentligt

på EU´s marked.

DANSK TRÆFORENINGJakob Rygg Klaumann, direktør

MANDALAY A/SMogens Tolling, direktør

TRIP TRAPHans Lindekilde, kvalitetschef

Hvad er jeres holdning til loven?

Dansk Træforening støtter op om EU’s tømmerforordning og har været med i hele tilblivelsesforløbet, som strækker sig tilbage til 2003, hvor EU lancerede sin såkaldte FLEGT-handlingsplan for at dæmme op mod illegal skovfældning. Med lovgivningen sendes et klart signal om, at illegalt træ er uønsket på verdensmarkedet, og vi håber, at loven baner vejen for fair konkurrence på et træmarked, der understøtter lovligt træ. Vi er samtidig tilfredse med, at lovgivningen gælder i alle EU’s medlemslande, og at vi dermed sikrer ens konkurrencevilkår for træ-handlen på tværs af Europa.Når dette er sagt, har vi samtidig en grund-læggende bekymring for, at lovgivningen kan lede til, at træet vælges fra og erstattes af andre mindre miljø- og klimavenlige materialer såsom stål og beton. Vi havde f.eks. også gerne set, at der kom en ’EU’s stålforordning’, som stillede identiske krav til dette materiale.

Vi har set frem til, at denne lov skulle træde i kraft i år. Det er en lov, hvor alle aktører skal leve op til de krav, som er stillet af EU, og hvor al handel med træ og træprodukter skal være gennemskuelig og transparent. Effekten heraf vil være, at ulovlig hugst og handel reduceres, og vi vil kunne bevise, at vores produkter er lovlige.I og med, at EU nu lægger det fulde ansvar for skovene i hænderne på skovejernes regeringer, vil der opstå et naturligt sam-spil mellem skovejerne og de respektive regeringer. Tidligere har det været nogle udefra kommende, nemlig de internationale miljøorganisationer, som med hver deres dagorden har tiltaget sig dette ansvar.

Helt generelt mener vi, at det må være na-turligt, at det træ, der fældes, er fældet lov-ligt. Alt andet er konkurrenceforvridende. Vi mener, at loven er det eneste rigtige initiativ at starte med. Både USA og Australien har deres egen regulering allerede.

Er der ifølge jer behov for justeringer ift. loven?

Tiden vil vise, hvordan lovgivningen bliver implementeret i Danmark og i resten af EU, og så kan vi bedre vurdere, om der bliver behov for at tilpasse lovgivningen. Der bør ske en tilpasning af de trævarer, som loven omfatter, således at alt træ omfattes af bestemmelserne.

Det er lidt for tidligt at sige noget om even-tuelle justeringer allerede nu. Loven er om-fattende, og det er vanskeligt at overskue alle bestemmelserne. Der vil givetvis vise sig behov for justeringer, når vi har indhentet erfaringer i de kommende år.

Det bliver spændende at se, hvordan de enkelte lande reagerer på overtrædelser. Nogle har måske lavere straffe end andre. Der kunne da spekuleres i, fra hvilket land man importerer ind til EU gennem. Dette håber jeg, at EU har for øje, da Danmark normalt er duksen.I Trip Trap har vi valgt at arbejde mere med FSC-certificerede materialer og leverandø-rer, da det er meget nemmere at lave due diligence på. Men vi sikrer os også, at vores supply-chain er transparent. Det kan til tider undre én, at FSC-kæden faktisk ikke altid er så transparent. Men så må man stole på systemet.

Hvilken effekt tror I, loven vil have på hhv. kort og lang sigt?

Vi er meget optaget af at kende effekten af lovgivningen, og vi håber selvfølgelig først og fremmest, at loven rent faktisk medvirker til at dæmme op for den illegale skovhugst. Vi vil følge myndighedernes implemen-tering af regelsættet tæt, og vi vil følge handelsstrømmene for at se, om loven får utilsigtede konsekvenser, f.eks. om der sker substitution til andre materialer.På kort sigt vil erhvervets fokus naturligt nok være på at sikre træets lovlighed i henhold til EUTR. Den naturlige sigtelinje er at sikre bæredygtigt træ, så skovene – uanset hvor i verden, de ligger – kan udnyttes i al fremtid og dermed skabe værdi for den enkelte nation. En skov, der ikke repræsenterer en værdi, vil med al sandsynlighed blive fældet og konverteret til anden arealanvendelse.

Effekten skulle gerne være, at det udeluk-kende er befolkningernes regeringer, som alene styrer og planlægger skovbrug og hugst af alle træressourcer i de respektive lande, herunder regulering af, hvor der må fældes for således at sikre den naturlige skov. Miljøorganisationerne vil dermed få bedre mulighed for at udvide med miljø-mærkning af skovarealer. I Myanmar, hvor Mandalay producerer havemøbler i teak, har EU lovgivningen haft en positiv udvikling på den nye regerings strategi for udnyttelse af landets træressourcer. Tidligere var militær-regeringen mere optaget af eksport af træ-stammer til nabolandende med det resultat, at fabrikker måtte lukke, og tusindvis af ar-bejdere blev arbejdsløse. Nu, hvor EU loven er iværksat, har den nye regering bestemt, at det i fremtiden skal være forbudt at eksportere træstammer i teaktræ. Herefter vil teaktræ kun kunne eksporteres, når det indgår i færdigproducerede varer. Effekten heraf vil reducere rovhugst og samtidig give beskæftigelse til landets befolkning.

Jeg tror på kort sigt, at der vil være mange måder at tolke loven på, samt at leverandør/producent-netværket i nogle lande slet ikke er gearet til en sådan transparens. Over en periode vil leverandørnetværket have været nødt til at tilpasse sig kravene, og dermed bliver de meget nemmere at arbejde med. Det er meget mulig,t at vi vil vælge en slags certificering igennem NEPCon inden længe.

Vi har spurgt aktører, som på forskellig vis har berøring med tømmerindustrien, hvordan de forholder sig til loven. Vi har også spurgt Naturstyrelsen om implementering i hhv. Danmark og Europa.

NEPCONChristian Sloth, Legality Programme Manager

Hvad er jeres holdning til loven?

Vi ser helt klart loven som et skridt i den rigtige retning. Dette er formentlig den vigtigste lov, der nogensinde er vedtaget på skovområdet på globalt plan. Aldrig før er så mange lande med så stort træforbrug gået sammen om at indføre lovgivning, der tager effektivt fat om problemet med ulovlig fældning, som er et af de alvorligste problemer for verdens skove.

Er der ifølge jer behov for justeringer ift. loven?

Loven er ny, og tiden vil vise, om der bliver behov for justeringer. Vi er specielt be-kymrede for de negative sociale effekter, som loven risikerer at medføre for de mindre virksomheder og skovejere, specielt i troperne. De har vanskeligt ved at dokumentere lovlighed og risikerer at blive taberne på det globale tømmermarked. Det er ikke meningen med loven at straffe fattige mennesker, som arbejder i skovsektoren i lande med høj korruption, eller hvor lovgivningen ikke fungerer. Der er måske ikke behov for at justere selve loven, men den bør kobles sammen med en målrettet støtte til pro-jekter, som kan hjælpe med at løse problemerne. NEPCon har igennem vores arbejde med evalueringer af leverandører i f.eks. Thailand stødt på dette problem, hvor lokale bønder dyrker skov på jord, de ikke formelt har ejerskab til. Dette er et eksempel på, hvordan fattige småbønder kommer i klemme mellem international lovgivning og lokal praksis. Derudover bør der sættes fokus på, hvordan loven implementeres i de enkelte EU-lande. Vi kan allerede nu se, at der er meget store forskelle på, hvordan man rundt om i de europæiske lande er gearet til at håndhæve loven. I Danmark er vi allerede nået langt, mens der i andre europæiske lande ikke engang er etableret nogen former for kontrolinstanser. Hertil er lovens rammer meget åbne for fortolkning, og de guidelines, der udstikkes, er for vage og upræcise. Det betyder, at der er en del lande, der er ”bagud” ift. den måde, vi f.eks. i Danmark har valgt at tolke loven. Det giver en vis uensartethed, og i det store hele savner jeg konsistens samt en langt højere grad af implementering og koordinering alle EU-landene imellem. NEPCon har, igennem vores LegalSource program, forsøgt at give vores kunder i træindustrien svar på disse spørgsmål.

Hvilken effekt tror I, loven vil have på hhv. kort og lang sigt?

På kort sigt tror jeg, der vil være en umiddelbar effekt i dele af leverandørkæderne, og man kan håbe på en større efterspørgsel på europæisk tømmer globalt set. I den forbindelse kunne jeg godt forestille mig, at certificeringer såsom FSC vil opnå større udbredelse. På lidt længere sigt håber jeg, at loven kan være med til at skubbe et land som Kina - og for den sags skyld andre af de store vækstøkonomier - i den rigtige retning. Som det ser ud nu, er der stort set ingen gennemsigtighed i leverandørkæ-derne i Kina. Forhåbentlig ændrer det sig, idet Europa er en af de regioner i verden, der aftager flest varer fra Kina. Det er måske en sådan tendens, der afspejles i en af tophistorierne i ITTOs MIS her i begyndelsen af april. Her stod: ”The plywood market has already been significantly affected by the EU Timber Regulation which came into effect on March 3, 2013. Prior to March 3 there was an increase in imports of Chinese mixed light hardwood plywood.” Men loven er også en del af det ”mindshift” som sker i verden i dag med krav til trans-parens og bæredygtig produktion. På skovområdet har man længe undladt at stille krav om kendskab til oprindelse og bæredygtig skovforvaltning. Dette ændrer sig nu, hvor de nye EU-regler sammen med andre lignende lovgivninger i USA og Australien såvel som private og offentlige indkøbspolitikker til sammen skaber et markant pres i den rigtige retning. EU-forordningen er en ny og stærk faktor i en igangværende proces, hvor mange forskellige initiativer støtter op om samme mål.

NATURSTYRELSENNiels Bølling, AC-fuldmægtig, Naturplanlægning, naturprojekter og skov

Hvad er holdningen til den nye tømmerlov?


Miljøminister Ida Auken har gjort det til sin mærkesag at fremme grønne of-fentlige indkøb, men det kan ikke mær-kes ude på markedet. Virkeligheden er, at det offentlige stadig går uden om bæredygtige træprodukter og fokuserer på pris frem for bæredygtighed. Det er en skam, for både miljøet og danske virksomheder har meget at vinde på en bindende og grøn offentlig indkøbs-ordning på området.

Af Christian J. Flarup, Adm. Direktør,

Duba-B8 A/S, Peter K. Kristensen, Vice

President, CSR & Miljøafdelingen, DLH,

Gitte Seeberg, Generalsekretær i WWF

Verdensnaturfonden og Nanna Brendholdt

Thomsen, Forkvinde i Verdens Skove.

Hvis din virksomhed tager sit miljøansvar

alvorligt ved at sælge miljørigtigt træ, som

er med til at bevare verdens skove, så er

din mindst interesserede kunde på det

danske marked sandsynligvis Danmarks

største indkøber - det offentlige. Denne

oplevelse deles af mange danske virksom-

heder. FSC Danmark foretog en rund-

spørge blandt virksomheder, der handler

med FSC-træ. Undersøgelsen viser, at

over 80 procent af virksomhederne har

oplevet efterspørgsel på bæredygtige træ-

produkter fra det private erhvervsliv, mens

under halvdelen har oplevet efterspørgsel

fra det offentlige. Af de virksomheder,

som har oplevet efterspørgsel på bæredyg-

tige træprodukter fra det offentlige, svarer

61 procent, at det er sket mindre end fem

gange.

Den offentlige sektor har titlen som

Danmarks suverænt største forbruger med

et årligt indkøb på omkring 290 milliarder

kroner. Denne titel giver sektoren en unik

mulighed og et særligt ansvar for at drive

markedets efterspørgsel på bæredygtige

produkter fremad. I 10 år har det offent-

lige da også haft en vejledning til offent-

lige indkøbere, som opfordrer offentlige

indkøbere til at købe bæredygtigt træ.

Desværre har vejledningen reelt ikke haft

nogen effekt. Den er meget dårligt kendt

blandt de offentlige indkøbere og bliver

sjældent fulgt.

Derfor er det også overraskende for både

virksomheder og grønne organisationer,

når miljøministeren melder ud, at den

offentlige indkøbsvejledning på området

“virker og bliver brugt rigtig meget”

(Politiken, 11.10.12). Tallene fra FSC

Danmarks undersøgelse fortæller en anden

historie om den virkelighed, som virksom-

heder, der handler med det offentlige,

oplever.

Mange virksomheder har forsøgt at lager-

føre bæredygtigt træ i forventning om, at

det offentlige ville efterspørge det, men

de er blevet skuffet og har måttet sælge

træet til kunder, som ikke efterspørger

bæredygtigt træ, ofte med tab. Det kan

altså ligefrem blive en konkurrencemæs-

sig ulempe at få bæredygtige produkter

ind i sortimentet, da det offentlige, som

Danmarks største forbruger, går uden

om dem. Hvis staten konsekvent efter-

spurgte bæredygtigt træ, ville den samlede

efterspørgsel nå op på et kritisk niveau,

fordi efterspørgslen på kort sigt ville være

større end udbuddet. Det ville medføre

en større import. Med en stigende andel

af bæredygtigt træ på markedet, vil det

bæredygtige træ på længere sigt bliver en

lagervare frem for skaffevare. Begge dele

ville medvirke til, at en evt. merpris for

bæredygtigt træ vil blive reduceret eller

måske helt forsvinde.

Behov for bindende reglerMiljøminister Ida Auken har gjort det til

sin mærkesag at fremme offentlige grønne

indkøb. Under FN topmødet i Rio i juni

2012 holdt Ida Auken et pressemøde,

hvor hun annoncerede, at hun ville lære

verden at købe grønt, gennem en række

initiativer, som skal sikre bæredygtige of-

fentlige indkøb globalt.

Men

hvis

miljø-

mini-

sterens

ambi-

tioner skal

ændre noget,

er de nødt til

at blive fulgt op

af konkret handling. Det

har i årevis været tydeligt, at den frivil-

lige vejledning om offentligt indkøb af

træ ikke virker, og at den danske stat i

stor stil har købt træ ind uden at se på,

om det er bæredygtigt eller for den sags

skyld lovligt. Træ - og ikke mindst tropisk

træ - bliver brugt på alt lige fra byggerier,

kontorer og legepladser til havne. Derfor

er det selvfølgelig vigtigt, at det offentlige

går foran og sætter et godt eksempel for,

hvordan branchen skal opføre sig. Ida

Auken har endda selv tidligere bemærket,

at det er nødvendigt at stille bindende

krav til offentlige indkøbere for at undgå

”skattebetalt regnskovsødelæggelse”.

Modstanderne af bindende krav til et

mere grønt offentligt indkøb har argu-

menteret med, at der ikke er nok bære-

dygtigt træ på markedet og/eller, at det

er for dyrt. Men markedet har heldigvis

ikke stået stille, mens vi har ventet på

engagement fra det offentlige. Inden for

de sidste 10 år er det FSC-certificerede

skovareal mere end firedoblet, så der i

dag findes mere end 168 millioner hektar

FSC-certificeret skov, fordelt på 80 for-

skellige lande. I FSC Danmarks rundspør-

ge svarede 77 pct. af virksomhederne, at

de vil kunne levere de fornødne mængder

FSC-certificeret træ til det offentlige, hvis

der bliver stillet krav om det i dag. Af

samme rundspørge fremgår det at knapt

halvdelen af de adspurgte virksomheder

svarer, at merudgiften på certificeret træ

er mellem 0 og 5 pct., mens mindre end

én ud af 20 virksomheder svarede, at mer-

udgiften vil være mere end 20 pct.

Fordele for både miljøet og danske virksomhederDet er på tide, at det offentlige går for-

rest og baner vejen for grøn vækst. Det

offentlige bør hjælpe med at trække læsset

og ikke mindst sikre, at vores skattekro-

ner går til at fremme en grøn omstilling

af markedet. For eksempel kunne det

offentlige forpligte sig på inden for tre år

udelukkende at købe bæredygtigt træ. Det

ville være ambitiøst, men også nødvendigt

for at fremme grøn vækst og både klima-

mæssig og social ansvarlighed.

Indlægget var først bragt som analyse i

Politiken d. 19. december, 2012

”Det skriger til himlen at lade den offentlige sektor bruge skattekroner på at finansiere regnskovsødelæggelser.” Således skrev Ida Auken i et læserbrev i Jyllands-Posten i 2008, hvor hun var i opposition. Nu, hvor hun sidder med minister-magten, er holdningen anderledes, og det går langsomt med at få bindende regler for bæredygtighed i de offentlige indkøb

GÅR BAGERSTNÅR STATEN

Foto: Claus Bjørn Larsen


COATLAHL er et regionalt skovkooperativ i Atlántida regionen i Honduras.

COATLAHL blev stiftet i 1977og er ejet af syv skovgrupper i området. Verdens

Skove har fra starten engageret sig i kooperativet og har sørget for bære-

dygtig produktion og salg af varer, hvor arbejderne i får del i overskuddet.

Sidste år besøgte fotograf Anders Thormann COATLAHL, og det kom der disse

billeder ud af.

Bæredygtig skovforvaltning i Honduras

Af Jens Holm Kanstrup, teknisk rådgiver for Verdens Skove

Knagerne i Silkeborg Vesterskov er et cirka 5 ha område med ca.

250 år gammel bøgebevoksning, som har været urørt i mange

år. I nordenden af skovområdet findes mange væltede stammer

og enkelte stående. De gamle træer og det døde ved skaber gode

levevilkår for en stor diversitet af svampe.

Ikke kun svampe, men også en langrække insekter, har fundet et

levested i de gamle stammer. De stammer, der står tilbage, angri-

bes af insekter, og spætterne har hakket dybe gruber ind i veddet

efter larver. Nogle træer er udhulede og bosted for spætter, mejser

og ugler. Selv den ret sjældne skovmår holder til i området.

På nogenlunde frisk træ findes mest fyrsvampe samt østershatte.

Disse afløses senere af blandt andet honningsvamp, svovlhat,

forskellige poresvampe og som sidste led kommer skærmhat,

pærestøvbold og forskellige huesvampe.

De gamle bøgetræer længere mod syd er i en generel bedre

tilstand, og der er flere stående træer. Der findes dog forsat meget

død ved i skoven. I dette område har spætterne, mejser og ugler

også deres reder.

[email protected]

SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2013 · 1312 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2013

Naturperle i Danmark:

Knagerne i Silkeborg Vesterskov

Knagerne i Silkeborg Vesterskov


Se film om bæredygtig skovforvaltning i Honduras

Verdens Skove arbejder for bæredygtig brug af verdens skove. Her kan du i ord, billeder og film se, hvordan vi hjælper fattige skovgrupper med at drive de honduranske regnskove omkring landsbyen Olanchito bæredygtigt og forsvarligt. Pengene til den bæredygtige skovforvaltning kommer fra et samarbejde med el-selskabet Natur-Energi, som sammen med Verdens Skove og har lavet projektet ”Elskov”, hvor man kan donere 1,5 øre for hver kilowatt-time, der bruges i hjemmet. Af Nina Halberstadt, fundraiser for Verdens Skove

Skovgrupperne i Olanchito

Skift til Elskov og red regnskov via din el-regningNår du tilmelder dig Elskov, skifter du dit elselskab til Natur-Energi, og hver gang du bruger en kilowatt-time strøm, donerer du 1,5 øre til bevarelse af regn-skovene i Honduras.Det er nemt og sikkert at skifte online. Udfyld blot tilmeldings-formularen, som findes på www.elskoven.dk/tilmeldingSå klarer vi resten for dig. Husk at du altid har 14 dages fortry-delsesret.

Salg af kaffe giver en sikker indkomstRegnskoven i Olanchito har skabt ram-

men om Dona Hilaria og hendes mand,

Don Carmelos, liv sammen. Her er deres

ni børn vokset op, og her har de høstet

den mad, familien har spist hver aften.

Nu er det kun de to yngste børn Queidin

Leonardo på 14 år og Jaquelin Quisy på

10 år, der stadig bor hos forældrene. Re-

sten af parrets børn er enten gift eller har

fået arbejde på en bananfarm i nærheden.

Men regnskoven står her stadig og giver

dem og andre nye familier mad på bordet.

Familien flyttede til området i 1996, fordi

de havde hørt, at jorden her var god til

landbrug, og det slog ikke fejl. Blandt

andet på baggrund af støtten fra Elskov-

kunderne har familien nu del i 7,5 hektar

jord gennem deres skovgruppe. På dette

område dyrker de skyggekaffe mellem

maghoni-, ceder- og guamatræerne i

regnskoven. Salget af kaffen giver dem en

sikker indkomst, så de kan skaffe mad på

bordet til sig selv og deres børn.

Hverdag i regnskoven

Når morgenmaden er spist begiver

Queidin og Quisy sig ud på den halve ti-

mes gåtur til deres lokale skole. Don Car-

melo bruger sine dage på hårdt arbejde i

skovgruppen. De har problemer med at få

afsat deres træ på markedet, fordi de bliver

underbudt af folk, der sælger ulovligt

tømmer. Men Don Carmelo og de andre i

skovgruppen regner med, at skoven snart

vil give dem et bedre afkast. Gennem det

projekt, som Elskovs kunder støtter, er de

nemlig ved at indgå en aftale med et lokalt

værft, der kan aftage noget af deres træ.

Skoven som permanent kilde til beskæftigelseI området omkring landsbyen Arenal bor

Don Francisco og Juana. På familiens lille

jordlod, som de har fået gennem projek-

tet, dyrker de bønner, majs og grøntsager.

Afgrøderne dækker familiens eget behov,

men kan også sælges på det lokale marked.

Juana laver ofte majspandekager med bøn-

ner til aftensmad over husets ildsted.

SkoledagHver morgen går Marlon på 7 år og Riccy

på 12 en halv time gennem skoven for at

komme til deres skole. De klarer sig begge

godt i undervisningen og får karakteren

”meget godt” for deres præstationer. Men

det er dyrt for forældrene at sørge for sko,

skole uniformer, blyanter og notesbøger til

to drenge i voksealderen.

Et fast arbejde giver tryghedI Honduras er det at have en fast arbejde,

der med en rimelig sikkerhed kan skaffe

din familie mad på bordet, ikke normen.

Landet har oplevet stor politisk ustabilitet

med en tårnhøj arbejdsløshed til følge.

Netop derfor er det arbejde, der kom-

mer ud af skovprojektet, vigtigt for Don

Francisco og Juana. De ved, at de har råd

til ingredienserne til deres næste majspan-

dekager og har også penge til Marlon og

Riccys blyanter og notesbøger. Det giver

en stor tryghed for hele familien.

Skovprojektet sikrer dem arbejde og

afgrøder mange år frem, mens deres børn

kan tage en uddannelse.

Miljøprojekter på Galapagosøerne, sprogskole i Nicaragua og forskningsprojekter i regnskoven. Læg hertil unikke oplevelser med lokalbefolkninger og en natur og et dyreliv, som de færreste får muligheden for at opleve. Det er alt sammen oplevelser, du kan blive en del af. Bliv inspireret af historierne og billederne, og bliv klogere på dine muligheder på www.naturetours.dk

BRUG NATURE TOURS!

Biologistuderende på feltstudium i regnskovenDrømmer du om at udføre feltarbejde i Latinamerikas regnskov som led i din uddannelse?

Flere af Nature Tours’ samarbejdsprojekter ligger i forbindelse med forskningsstationer og

har biologer tilknyttet. Biologerne kan både tilbyde studerende at assistere på eksisterende

forskningprojekter, og de kan også facilitere individuelle projekter. Og hvem kan forestille

sig et bedre empirisk felt end selveste regnskoven? Bachelorstuderende Ditlev Damhus

skriver i foråret 2013 virksomhedsprojekt i praktik hos Nature Tours. I den forbindelse

rejser han i Nicaragua og Costa Rica for at undersøge udvalgte projekters potentiale for at

huse biologistuderende under deres feltophold. Dette udmundes i en helt ny biologilinje,

der gør det let og overskueligt for biologistuderende at arrangere feltophold i Latinameri-

kas regnskov.

”Vi er nogle, hvis biologiske hjerte ligger i regnskoven. I den forbindelse vil et Verdens Skove

og Nature Tours være en god måde at komme sit mål, om at lave et projekt der, nærmere.

Biologistuderende får her en oplagt mulighed for at forfølge deres drømme.”

Ditlev, virksomhedspraktikant

Frivilligt arbejde på GalapagosøerneNu kan du opleve de unikke Galapago-

søer med Nature Tours. Efter mange

forespørgsler har Nature Tours undersøgt

mulighederne for frivilligt arbejde på

Galapagos øerne ud fra Ecuadors kyst.

Her er et spændende, nyt samarbejde

med et miljøorienteret projekt kommet

på benene. Projektet vandt bl.a. Nat

Geo Geotourism Challenge 2010 for sit

arbejde med bæredygtighed. Frivillige kan

Lær spansk og bo lokalt i billedskønne NicaraguaSom noget nyt er det nu muligt for frivillige at studere spansk i Nicaragua. Og så endda

i den kulturelle perle af en by, Granada. Granada er Nicaraguas ældste og meste velbeva-

rede koloniby liggende på bredden af den imponerende Lago de Nicaragua. Byen bugner

af de karakteristiske farverige huse, smukke kirker, muséer og ikke mindst store omkring-

liggende vulkaner, der kendetegner området. Granada er et populært sted at lære spansk,

og her kan du møde mennesker fra hele verden. Sprogskolen arrangerer masser af ture og

ativiteter for eleverne bl.a. sejlture til de små øer Las Isletas i Lago de Nicaragua, poesi-

karnival og vulkan-hiking. Som studerende bor man hos en lokal værtsfamilie og får på

denne måde en fantastisk indføring i den nicaraguanske kultur. Helt tæt på.

De to Nature Tours-frivillige Annesophie og Arendse var på skolen i februar. Under deres

ophold har de bl.a. være på svømmeture med krokodiller og hajer. Deres eventyr fortsæt-

ter nu til projektet Río San Juan, hvor de sammen skal undervise lokale guider i engelsk.

”Alt er virkelig spændende hernede, og jeg kan på alle måder sige thumps up for sprogskolen!

Der er masser af udflugter, lærerne er virkelig gode, og man føler sig i det hele taget godt

taget imod.” Arendse, frivillig i Nicaragua og Ecuador

her arbejde med genplantning af endemi-

ske plantearter, nedkæmpning af ødelæg-

gende invasive plantearter, samt miljøun-

dervisning af lokale børn. Desuden passer

de frivillige en økologisk have og er dertil

selvforsynende både med mælk og kaffe.

Der er endda et overskud, der går til

lokalbefolkningen i området. De første tre

Nature Tours-frivillige ankommer allerede

til projektet i starten af marts, efterfulgt af

to til i april.


18 · SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2013

5 dl friskplukkede unge lysegrønne mælkebøtteskud

50 g solsikkekerner

100 g tørrede tranebær

10 mælkebøtteblomster eller martsvioler til pynt

1 dl citronsaft

1 spsk. ahornsirup eller honning

2 spsk koldpresset olivenolie

salt

Mælkebøttebladene skylles grundigt og rives let fra hinanden. Sol-

sikkekernerne ristes forsigtigt på en tør pande. Dressingen blandes

og mælkebøttebladene vendes deri. Mælkebøttebladene blandes

med tranebær. De ristede solsikkekerner drysses ovenpå og der

pyntes med mælkebøtteblomster. Blomsterne smager mere bittert

end bladene, så sig til dine gæster, at de gerne må lade være med

at spise dem. Mælkebøtteblomsterne springer først ud omkring 1.

maj, så salaten kan også pyntes med martsvioler.

10 stilke vinrabarber

3 stilke kvan (kan udelades)

125 g speltmel

125 g rørsukker

100 g jomfrukokosolie eller smør

½ stang vanille

100 g mandler

Skær rabarber i ca. 2 cm skrå skiver og hak kvanen groft. Smør et

ildfast fad med kokosolie eller smør og kom rabarber og kvan der

i. Skrab vanillekornene ud af vanillestangen og bland dem med

kokosolie, sukker og mel og smuldr dejen over rabarberne. Hak

mandlerne groft og drys dem over. Bag det hele ved 200 grader i

ca. en halv time. Serveres med skyr eller sojayoghurt.

Det klimavenlige køkkenMælkebøttesalat

SKOV & FOLK NR. 1 APRIL 2013 · 19

Lise Faurschou Hastrup er madvejleder, foredragsholder, underviser og økologisk omlægningskonsulent

og har arbejdet med dette i eget firma siden 1994. Se www.lisef.dk. I august 2012 udgav hun sammen

med Nils Henrik Pedersen bogen Mageløse Måltider – grøn madkunst og madglæde i hverdagen, samti-

dig udkom Økologiske Fodspor på Køkkenbordet - sundhed, miljø og klima i én mundfuld i 2. reviderede

udgave. Begge bøger kan købes portofrit på www.tritla.com

Rabarber og kvan med smuldredej

Forårets generalforsamling afholdes første weekend i maj i det skønne Ods-herred. Hytten ligger på en grund med en lille sø, og der er kun 200 m til skov og få km til det smukke Sandskredet med strand, badebro og bålplads midt i Kongsøre Skov. Adressen er: Stokkbjergvej 5, Bråde,

4500 Nykøbing Sjælland Odsherred byder på de fleste danske land-

skabstyper. Yderpunkterne er det forblæ-

ste Korshage længst mod nordøst, hvor

du under de rigtige vejrforhold føler dig

henvist til Den Jyske Vestkyst. Helt mod

sydvest findes den kystnære Grevinge Skov

med gammel bøgeskov og anemone flor.

Herimellem er der mange forskellige typer

af skov, kuperet og fladt agerland, store og

små søer og moser, småbidder med hede

og enge, både ferskeng og strandeng. Der

er en rig variation af kystlandskaber spæn-

dende fra de populære badestrande med

diverse typer af klitter langs nordkysten til

mudrede fjordkyster ved Isefjorden.

Foreløbigt program for weekenden:

Fredag16.00: Ankomst.

18.30: Aftensmad.

21.00-21.30: Verdens Skove universet i nye former.

Kort præsentation af Verdens Skoves grupper, relatio-

ner og processer som optakt til, at medlemmer med

fælles interesser kan mødes over weekenden og snakke

sammen om aktiviteter og ideer.

21.30-22.15: ”Speaker’s Corner”.

Lørdag8.30-9.30: Morgenmad.

9.30 - 11.00: Forberedelse af Generalforsamling,

hertil af frokost og aftensmad.

11.00-17.00: Generalfor samling

19.30: Festmåltid og hygge.

Søndag8.30-9.30: Morgenmad.

Der laves endvidere madpakker til dagens udflugt.

9.30-10.30: Oprydning.

10.30-14.00: Udflugt til Ulkerup Skove og se på

smuk dansk natur.

TilmeldingTilmelding sker på e-mail til Stefan Steen Jensen,

[email protected] senest den 30. april.

Husk at oplyse, hvor mange I kommer, hvornår I

kommer, og hvor længe I planlægger at blive. Skriv

også meget gerne, hvis I har mod på at give en hånd

med forberedelserne f.eks. til madlavning og aktivite-

ter. Giv også gerne en melding, om du/I har særlige

behov i forhold til kost, samt om I ankommer i bil og

evt. har plads til flere. Ægtefæller, børn, venner og dyr

velkomne, og deltagelse er gratis. Dog opfodres der

til frivillig brugerbetaling.

Medbring følgende: Sovepose/dyne, pude, lagen,

håndklæde og kontanter til vand, øl, vin og mad

Foreløbig dagsorden for generalfor-samling i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent og referent2. Forkvindens beretning3. Godkendelse af regnskab4. Valg af formand5. Valg af næstformand6. Valg af 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer6.1 Valg 5 suppleanter og stemmeoptælling7. Indkomne forslag8. Eventuelt (min. 1 time)

Generalforsamling på Sjællands Odde 3.-5. maj 2013

Scan koden eller klik ind på www.elskoven.dk og se hvor mange m2 regnskov, du kan bevare. Læs også mere om, hvordan du kan gøre en forskel via din elregning.

Med Elskov kan du støtte regnskoven gennem din elregningHvis du modtager en el-regning, kan du selv bestemme, hvilket el-selskab, du ønsker.

Hvorfor ikke vælge strøm fra vedvarende energikilder og samtidig redde regnskov?

Med Elskov donerer du 1,5 ører for hver kilowatttime, du bruger, til et projekt, der

hjælper fattige skovgrupper med at drive de honduranske regnskove omkring lands-

byen Olanchito bæredygtigt og forsvarligt.

SKIFT EL-SELSKAB OG GIV REGNSKOVEN NY ENERGI!

Documents

Skov & folk 1 2013