L O K A L A R K I V E R N E- HVEM ER VI ?

De danske lokalhistoriske arkiver har gennem de sidste mange år op levet en stigende interesse for den lokale historie. Dermed er der også kommet flere spørgsmål om, hvad et arkiv er, hvad et arkiv kan bruges til - og sam-tidig også større forventninger til, hvad arkiverne kan hjælpe brugerne med.

Der er således et stigende behov for at vide mere om lokalarkivernes formål, virke og placering i det lokale kulturelle liv samt de vilkår, som arkiverne arbejder under.

Fra lokalarkivernes side er der tillige et ønske om større synlighed i forhold til omverdenen.

Lokalarkiverne spiller en stor folkeop-lysende rolle i lokalsamfundet, og brugerne af arkiverne er en meget bred

og mangfoldig skare – lige fra slægts-forskere til nytilflyttere, forskere, turister, offentlige institutioner, foreninger og mange flere.

Lokalarkivernes udbredelse er sket gennem de sidste 60-70 år, og den er sket sideløbende med en stærk ud-vikling inden for folkeoplysningen.Kan dette lille hæfte være med til at udbrede kendskabet til lokalarkiverne som steder for information og fordy-belse, og kan det samtidig inspirere til nærmere samarbejde mellem lokal hi-storisk interesserede og aftenskolevirk-somhed på alle planer, er meget nået.Hæftet er udgivet med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, en støtte, som vi er meget taknemmelige for.

Med venlig hilsenSLA

Ove Sprogøesom barn

Stolte bagerfolk ved kæmpekransekage, Sakskøbing 1934

Hvorfor dette hæfte?

2

Lokalarkiverne varetager bevaringen af en del af den lokale kulturarv sammen med andre kulturinstitutioner.

Det lokalhistoriske arkiv er en del af lokalsamfundets ”fælles hukommelse” - et sted, hvor vi som borgere kan søge viden om vores lokale kultur-historie.

Omdrejningspunktet for arkivernes virke er et lokalområdes skriftlige historiske materiale til forskel fra eksempelvis museerne, der først og fremmest indsamler genstande.

Lokalarkiverne rummer en unik sam-ling af historisk materiale, der fortæller om livet i et bestemt lokalt område, og arkivmaterialets mange spændende oplysninger kan bruges på vidt forskel-lige måder og til vidt forskellige formål.

Derfor samarbejder arkiverne også med mange forskellige brugere, høj og lav, ung og gammel - og på mange forskellige måder.

På denne måde er lokalarkiverne med til at udføre et stort folkeoplysende arbejde for alle, der er interesseret i deres lokalområde.

Lokalarkivernes samlinger er til rådighed for alle. Der er offentlig adgang for alle, og det er gratis at bruge arkivet.

Torvedag i sne,Odense i 1930’erne

Hvad er et lokalarkiv?

3

På et lokalarkiv kan du blandt andet finde: Aviser og avisudklip

Protokoller fra forretninger, håndværkere og virksomheder

Materiale fra foreningslivet

Dokumenter som skøder, aftægtskontrakter m.v.

Breve, skudsmålsbøger og erindringer

Matrikelkort og målebordsblade

Gamle og nye fotografier fra by og land, af personer og begivenheder, fra håndværk og handel, fra gårde og godser m.m.

Film og lydbånd

Kopier af kirkebøger og folketællinger

Trykt litteratur om egnen

Opslagsbøger m.v.

4

Lokalarkivets formålLokalarkiverne har tre hovedformål:

– Indsamling– Bevaring– Formidling

Indsamling, bevaring og formidling hænger uløseligt sammen. Ingen formidling uden indsamling, ingen ind-samling uden viden, og ingen arkivma-terialer uden en ordentlig opbevaring – for arkivalierne skal også gerne være til rådighed for vores efterkommere.

I Danmark er der ca. 550 lokalarkiver. De er organiseret på forskellig vis: kommunale, selvejende institutioner, foreningsdrevne, biblioteks- eller mu-seumstilknyttede.

Alle steder er det sikret, at lokal-arkivernes samlinger er offentligt eje, så alle kan bruge materialet, og ingen kan sælge ud af samlingerne.

Vidste du, at landets ældste sogne-samling er fra 1913 og det første byarkiv fra 1937? Og at de fleste lokalarkiver er fra tiden efter kommu-nalreformen i 1970?

Ingen lov for lokalarkiverneDer er ikke lovgivet om lokal arkivernes eksistens; en sådan lovgiv ning findes kun for de offentlige arkiver som Rigsarkivet, landsarkiverne og de godt 30 kommunale (stads-)arkiver.

Lokalarkiverne har i stedet selv fast-sat regler for drift m.v., og de følger i videst muligt omfang reglerne hos Statens Arkiver. Og det ville da også være et fattigt billede, vi fik af den lokale historie, hvis arkivernes materi-ale ikke blev indsamlet.

De godt 30 kommunale arkiver eller stadsarkiver fungerer i øvrigt også som lokalarkiver for deres område.

Havnemiljø i Svendborg o. 1900

Garvede fiskere fra Hou

5

Hvor får et lokalarkiv materialet fra?

Det meste materiale, der ligger på lokal-arkiverne, er afleveret som gaver fra personer, foreninger og virksom heder.

Det er privat skabt materiale – til for-skel fra offentligt materiale, der bevares af de statslige og kommunale arkiver.

Et lokalarkiv kan lave indsamlinger, der sætter fokus på bestemte emner, arkivet ikke har dækket i tilstrækkelig grad, eller typer af materiale, som arkivet ikke har ret meget af.

Lokalarkivet kan også skabe sit eget materiale ved undersøgelser, inter-views og f.eks. fotodokumentation af nutidens lokalsamfund. For husk, at materialet ikke behøver at være gam-melt, før det kan komme på lokal-arkivet!

Smedens protokol og oldemors erindring

Hvad sker med materialet efter aflevering på et arkiv?

Tingene skal registreres efter de retningslinier og fælles stan-darder, der er i arkivverdenen. Dette sker fortrinsvis på edb, og langt de fleste lokalarkiver bru-ger i dag edb-systemet Arkibas til registreringen.

Meningen med registreringen er at have styr på arkivmate-rialet, og hvad det indeholder af oplysninger, for at kunne gøre det tilgængeligt for brugerne af arkivet.

Kit-Alfred viser styrke – Maskinfabrikken Aalykke, Odder

Sædemand fra Ubberud i mellemkrigstiden

6

“En lille bid af historien”

Klausulering og tavshedspligt

Vidste du, at noget materiale ikke er umiddelbart tilgængeligt på lokalarkivet? Det er typisk personfølsomme oplysninger, hvor der skal gå 75 år, før man må bruge det.

Lokalarkiverne følger de almin-delige tilgængelighedsregler for Statens Arkiver.

Vidste du, at når man afleverer materiale på et lokalarkiv, kan man også selv bede om, at ma-terialet ikke er tilgængeligt før efter en årrække?

- Og vidste du, at lokalarkivets medarbejdere har tavshedspligt i forhold til ikke at måtte vide-regive fortrolige oplysninger, de har fået på arkivet?

Hvad indsamler et arkiv?

Et lokalarkivs indsamling foregår i et bestemt område. Her søger man at få mest mulig viden om livet, beboerne og begivenhederne.

Det betyder, at et lokalarkiv indsamler på en anderledes måde end et mu-seum. Forholdsmæssigt indsamler et lokalarkiv en større mængde af materi-ale end f.eks. museerne, der indsamler repræsentative typer af genstande. Et lokalarkiv vil være interesseret i så omfattende en samling af oplys-ninger, som kan tilvejebringes om lokalområdet, da enhver oplysning er med til at fortælle “en lille bid” af den pågældende egns kulturhistorie.

Der bliver hele tiden afleveret nyt materiale til lokalarkivet, og det gælder både papirer og protokoller, men også fotografier og film og efterhånden også digitale medier.

Grisen er slagtet, Ejby 1952

Grundlæggeren af det første byhistoriske arkiv, Hans Brandt, Faaborg 1957

7

Hvordan kan arkivalierne bevares?

Det centrale i lokalarkivet er de origi-nale samlinger af arkivmateriale, og noget af materialet er flere hundrede år gammelt. Derfor er bevaringen en meget vigtig del af arkivets arbejde.

Det skulle gerne være sådan, at også vore efterkommere kan få glæde af de mange spændende ting, der ligger på lokalarkivet.

Alt nedbrydes med tiden, men ved at sørge for de mest optimale opbe-varingsforhold for arkivalierne, kan nedbrydningen udsættes.

Arkivalierne pakkes i syrefrit papir og kasser, inden de placeres på arkivets magasinhylder.

Det er vigtigt at have materialet opbevaret i rum eller magasiner med stabile temperatur- og luftfugtigheds-forhold, afpasset efter de forskellige typer af materialer.

Indholdet af kilderne kan tillige søges bevaret og de historiske oplysninger gøres mere tilgængelige ved at digi-talisere f.eks. film og lydbånd, afskrive gamle protokoller m.v.

Lokalarkiverne har meget forskellige forhold lokalemæssigt. Så det er ikke altid lige nemt at få sine ønsker om optimale magasiner opfyldt.

Gymnaster ved Brenderup Forsamlingshus 1904

8

En del af lokalarkiverne har en eller flere fastansatte arkivarer, men den altover-vejende del af arkivernes medarbej-dere er frivillige, som bruger et antal timer om ugen på at hjælpe arkivet med de forskellige opgaver. Desuden bruger nogle arkiver folk i forskellige beskæftigelsesordninger.

Ansvaret for driften af lokalarkivet lig-ger oftest hos en bestyrelse sammen med lederen.

Hvem arbejder på et lokalarkiv?

Hvem betaler for lokalarkiverne?

Lokalarkiverne har meget for-skellige vilkår, og økonomien er meget forskellig.

Mange arkiver får et kommunalt tilskud, men der er også fore-ningsdrevne lokalarkiver, der udelukkende drives ved hjælp af medlemskontingenter.

Desuden søger arkiverne at skabe egne indtægter ved salg af kopier, skrifter og ydelser. Endelig kan der være mulighed for at søge lokale sponsorer og fonde om tilskud til særlige projekter.

Glade børn ved juletræsfest, Fyens Forum 1951

Skeptiske tilhørere ved vælgermødei Mesinge Forsamlingshus, 1947

9

Et lokalarkiv formidler den lokalhisto-riske viden på mange forskellige måder.

i den almindelige åbningstid for

publikum

ved besvarelse af forespørgsler fra f.eks. private personer, skoler, forskere, myndigheder m.v.

ved udstillinger

ved foredrag, ture m.v.

ved udgivelse af bøger, tidsskrifter,

kalendere og meget mere

ved formidling på internet og

hjemmesider.

På byvandring med arkivet

Mange lokalarkiver arrangerer byvan-d ringer, hvor man på en spændende gåtur kan få noget at vide om sin bys historie.

Hvordan formidler et lokalarkiv?

Skolebesøg

Mange lokalarkiver har også et godt samarbejde med en eller flere af de lokale skoler.

Eleverne kan f.eks. arbejde med byens eller sognets hi-storie og forsøge selv at grave sig ned i et selvvalgt emne fra deres lokale område.

Eleverne kan ved starten af besøget få en introduktion til, hvad lokalarkivet er, og hvad der findes af materialer. Derefter kan arkivets medar-bejdere hjælpe med at finde aviser, fotografier og meget andet frem.

Materialet studeres, Hou Kulturuge 2005

10

StudiegrupperMange lokalarkiver har i tidens løb o prettet studiegrupper, hvor der arbej des med lokalhistorie på bag-grund af arkivets samlinger.

Et andet tiltag har været erindrings-værksteder, hvor folk får hjælp til at skrive deres livsfortælling, der efterfølg ende bliver afleveret til arkivet.

UdstillingerPå de fleste lokalarkiver laver man jævnligt udstillinger. Ofte kan der være en lokal eller landsdækkende anled ning til at tage et bestemt emne op, og de besøgende får tit både ny viden, vakt deres erindringer og gode diskussioner med hjem.

Formidlingen kan også foregå i cyberspaceTro ikke, at lokalarkivet er et sted, hvor der kun er støvede papirer.

Mange lokalarkiver arbejder selvfølgelig også med den nyeste teknologi – og bruger deres hjem meside til en aktiv formid ling af den lokale historie. Her får de sikkert også fat i et nyt publikum, blandt andet flere yngre.

Studiekreds i lokalhistorie, Esbjerg 1984

Børnene leger i børnehaven Bethania i Odense, 1943

Husflidsundervisning i Haarby ca. 1932

11

De fleste lokalarkiver er skabt på frivillig basis af mennesker, der har interesse for bevaring af den lokale kulturhistorie. De fungerer som selvstændige enheder, men der er efterhånden etableret et omfattende samarbejde arkiverne imellem og i forhold til mange andre institutioner og foreninger – også ”ud af huset”.

Lokalarkiverne samarbejder blandt andet med:

andre lokalarkiver museer biblioteker lokale foreninger det lokale erhvervsliv

Nogle arkiver har samarbejdet med det lokale erhvervsliv om f. eks. en butiks eller virksomheds historie, lavet fælles udstillinger og meget andet.

På et lokalarkiv har man samarbejdet med det lokale museum samt den lokale naturfredningsforening om at arrangere udflugter og gåture, hvor deltagerne undervejs får fortalt om et bestemt områdes historie og natur.

Turene har været meget velbesøgte, og de har appelleret til en bred skare af mennesker. Deltagerne – store som små – kom ud at gå en tur, de fik no-get at vide om egnen, og de hyggede sig med hinanden undervejs, hvor der både var plads til almindelig snak og den medbragte mad.

Lokalarkivets samarbejdspartnere – de mange muligheder

Historisk rundvisning med hestevogn i Dalum på Arkivernes Dag, 1999

12

På et lokalarkiv lavede man et samar-bejde med museet og beboerne i en bestemt bydel om et projekt, hvor beboerne skulle skrive dagbog på en bestemt dag – for at dokumentere vores nutid.

Dels kom der en bog ud af projektet, dels skabte det mange nye mulig-heder for samarbejde og nye tiltag i området.

På nogle arkiver har man samarbejdet med den lokale amatørteaterforening. Her har man på arkivet fundet lokalt stof, der egnede sig til dramatisering, og teaterforeningens medlemmer har udarbejdet opsætningen. Man har måske fået hjælp fra en professionel instruktør eller forfatter; og til slut er stykket blevet opført for publikum.

Parodi på et sogneråd fra 1800-tallet

“ Den syngendesadelmager” på værtshus, Odense 1951

13

Flere steder i landet samarbejder arkivet med den lokale daghøjskole eller institutioner, der f.eks. underviser flygtninge. Ved at bruge arkivet, kan man præsentere de nye borgere for stedets historie – og også for en del af den danske historie og det danske samfund.

Det er oplagt for beboer- og borger-foreninger at lave et samarbejde med det lokale arkiv. Man kan f.eks. arran-gere en dag eller aften, hvor beboer-foreningen besøger arkivet og bliver præsenteret for, hvad der findes af

lokalhistorisk materiale fra lige præcis deres område. Det kan give anled-ning til mange gode diskussioner og spørgsmål; og det har flere steder efter-følgende endt med oprettelsen af en lokalhistorisk gruppe i lokalsamfundet, der forsker videre, laver byvan d ringer, indsamler flere oplysninger og materi-aler m.v.

Arkiv- og museums-samarbejde om et teaterprojekt med unge flygtninge, Odder

Fra AOF’s hobbyud-stilling i Odense, 1952

14

SLA er en forening, der siden 1949 har organiseret langt de fleste lokalarkiver i Danmark.

I skrivende stund har SLA 505 arkiver som medlemmer. Derudover har SLA 45 ekstraordinære medlemmer.

Omkring 50 arkiver er medlemmer af Organisationen Danske Arkiver (ODA), der blev dannet i 2006.

Ideen i at have en forening på lands plan er mange:

Man kan udvikle fælles systemer og vejledninger til arkivdriften, registre-ring, edb, problemløsning m.v.

Man kan lave kurser og uddannelse af arkivmedarbejdere.

Man kan løse fælles opgaver som f.eks. produktion og indkøb af gode materialer til lokalarkiverne. Det gøres bl.a. gennem fælles indkøbsordninger og deltagelse i virksomheden Muse-umstjenesten.

Du kan kontakte SLA her:

Telefon 75840898 mandag og onsdag, kl. 12.30-15.00tirsdag og torsdag, kl. 9.30-12.00

PostAndkærvej 19D7100 Vejle

Mailsla@lokalarkiver.dk

Sammenslutningen af Lokalarkiver - SLA

Reklame, ca. 1900

15

Velassorteret købmandsforret-ning i Fruens Bøge i 1950’erne

OAB

-Try

k Ap

S, O

dens

e

Du kan læse mere om lokalarkiverne i nedenstående bøger:

Poul Porskær Poulsen:Vi passer på historien. En undersøgelse af lokalarkiverne. 1997.

Johnny Wøllekær (red.): Arkiver i fremdrift. 1999.

Desuden kan du holde dig orienteret om SLA’s aktiviteter m.v. på lokal-arkivernes fælles hjemmeside:www.danskearkiver.dk

hvor du også kan finde opdaterede oplysninger om de enkelte lokal-arkivers adresser, åbningstid o.lign.

Eller du kan læse i SLA’s medlemsblad, OmSLAget, der udkommer med 4 numre pr. årgang og findes på dit lokalarkiv.

SLA er også medudgiver af det lokal- og kulturhistoriske tidsskrift Journalen, som du kan se på dit lokalarkiv, eller som findes på biblioteket.

Hvor kan du få mere at vide?

Forside: Speedwaytilskuere 1952. Bagside: Tilhørere til udendørskoncert 1944.Tak for lån af billeder til arkiverne i Dalum-Hjallese, Ejby, Esbjerg, Faaborg, Haarby, Odder, Odense, Svendborg og Ubberud.