32
ENERGI TIL MERE SOCIALDEMOKRATERNE I ESBJERG KOMMUNE

Socialdemokraterne i Esbjerg - Energi til Mere

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kommunalpolitisk program til kommunalvalget 2013 for Socialdemokraterne i Esbjerg

Citation preview

energi til mere

SOCIALDEMOKRATERNE I ESBJERG KOMMUNE

mit mål er at skabe fl ere jobs og tiltrække fl ere uddannelser, så esbjerg kommune bliver en kommune i social balance, hvor alle - uanset hvem man er - skal kunne se sin fremtid for sig.

Sammen har vi energi til mere!

john Snedker borgmesterkandidat

fØlg mig pÅ facebookVil du engagere dig i min politik? Eller har du lyst til at hjælpe, så følg mig på: facebook.com/john.snedker

Socialdemokraterne i eSbjerg kommune

EnErgi til MErEEsbjerg Kommune er på mange måder en solstrålehistorie. Her skaber driftige og inter-nationalt orienterede virksomheder arbejdspladser - selv når krisen kradser.

Her har vi moderne storby med Danmarks ”Port mod vest”, Danmarks ældste by, velfun-gerende og centralt beliggende stationsbyer og mange attraktive landsbysamfund. Her har vi plads på land og let adgang til vand – og den unikke Nationalpark Vadehavet som nærmeste nabo.

Det betyder på den anden side ikke, at alt er perfekt, eller at vi stiller os tilfredse med at forsætte som hidtil. I Esbjerg Kommune skal der være højt til loftet, vi skal turde tænke nyt, sætte nye mål og sige til os selv og hinanden, at plejer er død. Vi vil samle hele Esbjerg Kommune, dyrke forskellighederne og gøre det til en fælles styrke!

Vi socialdemokrater tror på, at Esbjerg Kommune har Energi til Mere.

Med dette valgprogram til kommunalvalget i november 2013 vil vi løfte overliggeren efter tyve års borgerligt styre og foreslå en ny retning, der kan tiltrække de nye borgere, som kommunens virksomheder har brug for – samtidig med at vi sikrer tryghed for alle kommunens borgere og et godt arbejdsklima for kommunens mange ansatte.

I Esbjerg Kommune er der en lang tradition for at se muligheder fremfor begrænsninger – også i krisetider. Denne tradition skal selvfølgelig videreføres i den kommende valg-periode, selvom der ikke er ubegrænsede midler til rådighed til nye initiativer.

Politik handler om viljen til at skabe forandringer, og politik handler om værdier. Social-demokraterne har i mere end 130 år været en afgørende drivkraft for forandringer af det danske samfund. Det har vi også været i Esbjerg Kommune! Også i dag er målet en kommune, der er forud for sin tid. Det er den politik, der har båret os frem gennem tiderne, og det er den politik, vi håber, kommunens borgere vil betro os at gennemføre.

Klare pejlemærkerOver de næste 28 sider vil vi præsentere Socialdemokraternes klare pejlemærker for den kommende valgperiode på 4 år. Vores vision er at udvikle Esbjerg Kommune i social

3

balance, og hvor alle – uanset hvem man er – skal kunne se en fremtid for sig. Og hvor alle kan se en fremtid for Esbjerg Kommune. Det er denne socialdemokratiske vision om et fremsynet, solidarisk og trygt samfund, som vi i den kommende valgkamp glæder os til at debattere med dig.

•   Vores plan handler om at skabe arbejdspladser, flere jobs og flere uddannelses­muligheder for de unge, der også ser en fremtid her i kommunen.

•   Vores plan handler om en miljømæssig bæredygtig udvikling, hvor Esbjerg energi-mæssigt er i front og kan vise konkrete eksempler på grøn energi.

•   Vores plan handler om det, der betyder allermest for helt almindelige mennesker

Som vælger vil du få klare bud på, hvad vi prioriterer frem for andet og, hvad vi med din stemme i ryggen vil arbejde for bliver til virkelighed i løbet af det første år.

For sammen med dig har vi Energi til Mere!

4

ØkonomiSk anSvarlighed

Vi holdEr hus MEd pEngEnE - MEn passEr på fællEssKabEtEuropa og store dele af resten af verden står i disse år midt i en historisk dyb krise. Krisen påvirker naturligvis også Danmarks femtestørste kommune, Esbjerg Kommune. Derfor er socialdemokraterne stærkt optaget af, hvordan vi bedst tackler krisen. Det ser vi som en hovedudfordring, vi må forholde os aktivt til. Det handler om ansvarlighed, politisk lederskab, og skarpe politiske prioriteringer – og det er vi klar til at påtage os.

Selvom vi befinder os i en økonomisk krise, så er socialdemokraterne stærkt optaget af, hvordan vi kan sikre midler til at opretholde velfærd og en god offentlig service. De økonomiske og demografiske udfordringer er store – og løser sig ikke af sig selv. Vi skal kunne håndtere begge udfordringer, som presser velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Det stiller krav om nye løsninger på mange velfærdsområder.

Men for os er alle veje ikke lige gode. Socialdemokraterne har lagt en plan og sat en klar kurs for fremtidsudviklingen af Esbjerg Kommune. Den handler om flere jobs og ud-dannelsesmuligheder, en bæredygtig udvikling, et stærkt fællesskab og udviklingen af fremtidens velfærd.

borgerne i Esbjerg Kommune kan regne med socialdemokraterne Vi er et parti med en lang tradition for at tage økonomisk ansvar. Vi er klar til at tage fat på udfordringerne. Vi er klar til at lede Esbjerg Kommune.

Vores svar er at vende nettofraflytning til tilflytning og skabe flere jobs, så vi kan sikre økonomi til en anstændig velfærd. Vi vil investere i kommunens fremtid. Der er brug for at Socialdemokraterne i Esbjerg Kommune træder til. Der skal fortsat skabes arbejds-pladser og tilbydes efteruddannelse, der fører til reel beskæftigelse.

Det er en socialdemokratisk kerneopgave, vi ikke må svigte.

5

erhvervS- og tilflytningSpolitik

i EsbjErg KoMMunE Er dEr plads til dinE drøMMEFra landbrugssamfund og betydende købsstad i Ribe, til etablering af Danmarks væ-sentligste eksporthavn, over Esbjerg som landets mest succesfulde fiskerhavn og nu til internationalt knudepunkt indenfor offshore, olie/gas og havvind samt andre maritime brancher. I Esbjerg Kommune har vi en erhvervshistorie, vi skal være utroligt stolte af. Initiativer, der rækker videre end ens egen generation, der har skabt tusindvis af ar-bejdspladser og har tiltrukket tilflyttere til vores egn fra nær og fjern.

Det er denne historik, som vi ser som selve grundlaget for vores vision for en ny og mere dynamisk erhvervs­ og tilflytningspolitik i Esbjerg Kommune. Esbjerg skal være kendt som en kommune, der giver plads til idéer og til at tænke nyt. Esbjerg skal være kendt som en kommune, hvor systemet ikke er i vejen, men hjælper til. Og ikke mindst skal Esbjerg være kendt som en kommune, hvor man som tilflytter mødes med et service­niveau og andre tilbud af førsteklasses kvalitet.

giv iværksætterne plads og rumI 2011 var Esbjerg Kommune Danmarks iværksætterkommune. Men det må ikke få os til at hvile på laurbærerne. Det vil vi være igen. Derfor vil Socialdemokraterne fortsat satse på iværksætterne og i et partnerskab med det lokale erhvervsliv og universiteterne give dem de bedste muligheder for at udfolde deres idéer til en succes - og gerne så stor en succes, at der bliver skabt ny vækst og nye arbejdspladser.

I den proces kan mødet med alverdens procedurer og regler virke som en lyseslukker. Derfor ønsker Socialdemokraterne i Esbjerg at styrke den erhvervsrettede taskforce, som håndbærer sager og spørgsmål til de relevante offentlige myndigheder og hjælper virksomheder udefra med at slå rod her i kommunen.

I den skrøbelige opstartsproces er lokaler og andre faste omkostninger noget, der kan virke skræmmende, når man ikke kan forudsige omsætningen i det kommende år eller blot de kommende måneder. Derfor vil Socialdemokraterne styrke forholdene for Udviklings­ og Forskningsparken, hvor man fleksibelt kan leje et skrivebord, lokale og mødelokale og netværke med andre iværksættere uden at skulle binde sig til en læn-gere kontrakt. Der kan man på nyde godt af det tætte samarbejde med IDEA house og universiteterne, når man udvikler sine produkter og forretningsideer.

6

Vores mål er, at Esbjerg ikke bare skal have et godt erhvervsklima – vi skal også være den kommune i Jylland, der har de bedste forhold for dig, der ønsker at starte din egen virksomhed.

Kom hertil!Succesfulde virksomheder har brug for dygtige medarbejdere, derfor skal det være en god oplevelse at flytte til Esbjerg Kommune, så vores virksomheder kan tiltrække de ret-te mennesker. Tilflytning er en umiskendelig del af Esbjerg Kommunes DNA: Kommunen ville ikke være det, den er i dag, uden en stor og kontinuerlig tilflytning op igennem det 20. århundrede. Det er intet mindre end en katastrofe, når resultatet af 20 års borgerligt styre her i kommunen er, at der er nettofraflytning fra Esbjerg Kommune i stedet for nettotilflytning.

Det skal ændres. I fremtiden vil din nye nabo og genbo i lige så høj grad kunne komme fra udlandet som fra et andet sted i Danmark. Socialdemokraterne ønsker derfor, at hele kommunens hjemmeside bliver tilgængelig på engelsk, men også at Esbjerg bliver den første kommune i Danmark, der vil arbejde på, at al kommunikation mellem borger og kommune skal kunne foregå på engelsk.

Esbjerg Kommune er attraktiv at flytte til. Uanset om man er til by, land eller vand, kan man få det her. Socialdemokraterne ser denne forskellighed som vores styrke, og vi ønsker at dyrke forskelligheden. Nye boligområder skal derfor kunne tilbyde forskellige boformer, så vi får et varieret udbud af både eje- og lejeboliger over hele kommunen.

Men vi skal heller ikke undervurdere betydningen af et bredt og varieret kulturliv og vores kulturelle fyrtårne, da de både tiltrækker og ikke mindst fastholder tilflyttere og gør det muligt for nye og eksisterende borgere at mødes - på tværs af nationaliteter og sprog.

Fra valgforbundsaftalen mellem de Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokraternepartierne vil aktivt bidrage til et godt erhvervsklima. Midlerne er et tæt og koordineret samspil mellem Esbjerg kommune, havnen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne om kommunens vækststrategi. Vi vil prioritere en veluddannet arbejdsstyrke, og arbejde for en hurtig og effektiv sagsbehandling (erhvervsrettet task force).

7

arbejdSmarkedSpolitikken

arbEjdE Er nøglEn til frEMtidEn Uanset hvem du er og hvor du er, er det vores mål, at du møder kommunen som en partner i øjenhøjde, som hjælper dig skridtet videre - både hvis du skal i gang med uddannelse, og hvis du søger arbejde.

Konkurrencen er hård, men det socialdemokratiske svar vil altid være at forsøge at give dig de bedst mulige kort på hånden til at kunne møde de krav, der vil være på arbejdsmarkedet i fremtiden. Det kræver en stor indsats - fra kommunen, uddannelses-institutionerne, arbejdspladserne og ikke mindst fra dig.

Det er helt afgørende for socialdemokraterne, at kommunen og arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen om beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Vi ønsker, at arbejdsmarkedsområdet prioriteres således at flest muligt kommer i arbej-de. Vejen frem er ikke straf og kontrol, men derimod individuel støtte, fastholdelse og kompetenceløft. Der skal i langt højere grad være fokus på rekruttering – rekruttering til arbejde og uddannelse!

Vi tror på, at så mange unge som muligt skal have en uddannelse. Al erfaring viser, at unge med en uddannelse har meget lettere ved at styre udenom køen på jobcentret og klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Socialdemokraterne i Esbjerg bakker derfor fuldt og helt op om regeringen mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse. I dag er tallet i Esbjerg Kommune desværre markant lavere.

8

respekt for håndværket og faglighedenI dag vælger en stadigt større andel af en ungdomsårgang en gymnasial uddannelse. Samtidig falder ansøgertallet til de faglige uddannelser og gennemførselsprocenten er for lav.

Socialdemokraterne i Esbjerg ser med bekymring på den faldende tilslutning til de fag lige uddannelser og den kommende mangel på dygtige håndværkere, der vil ramme vores hurtigt voksende lokale virksomheder indenfor vind, offshore og de maritime sektorer hårdt, hvis vi ikke handler nu.

Vi vil derfor arbejde målrettet for at styrke vejledningsindsatsen i forbindelse med de mange spændende og uundværlige faglige uddannelser, der findes i Esbjerg.

Vi må heller ikke glemme, at Esbjerg Kommune både er en stor arbejdsgiver og en stor kunde hos mange af vores lokale virksomheder. Derfor bør kommunen gå forrest i at oplære lærlinge og igennem sociale klausuler kræve, at de virksomheder, der arbejder for kommunen, også påtager sig deres sociale ansvar med at få uddannet den næste generation og dermed mindske en fremtidig mangel på håndværkere.

fleksibel efteruddannelseFørhen kunne man måske klare sig med at tage en uddannelse som ung og så arbejde resten af livet. I dag er konkurrencen skærpet og kravene er meget større. Derfor skal vi alle derfor videreuddanne os igennem hele arbejdslivet for at kunne følge med.

Socialdemokraterne i Esbjerg vil arbejde for, at vi bliver bedre til at tilbyde jobrotations-ordninger på det offentlige og det private arbejdsmarked. I dag er der ni rotationsforløb i det offentlige, hver gang der er én på det private arbejdsmarked. Socialdemokraterne tror på, at jobrotation kan videreuddanne folk i job, mens mennesker udenfor arbejds-markedet kan få en fod indenfor. For at øge antallet af jobrotationer kræver det dog, at kommunen er lydhør, fleksibel og effektiv i forhold til behovene på det private arbejds-marked. Det vil også blive en central del af den socialdemokratiske arbejdsmarkeds-politik.

Fra valgforbundsaftalen mellem de Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokraterneden lokale beskæftigelsespolitik skal prioriteres så flest muligt kommer i arbejde. Midlerne er individuel støtte, fastholdelse, og kompetenceløft, med øget fokus på rekruttering til arbejde og uddannelse.

9

Social klauSuler og indSatS mod Social dumping EsbjErg KoMMunE soM fair MEdspillErSom i de fleste andre kommuner overlader Esbjerg Kommune en lang række større og mindre opgaveløsninger til private virksomheder, for eksempel ved udbud af bygge- og anlægsaktiviteter eller ved udlicitering af konkrete opgaver og ydelser. Som Social-demokrater har vi ikke noget principielt imod udliciteringer eller udbudsrunder, men vi kræver, at det skal ske under ordentlige og fair forhold.

Medarbejdernes løn og arbejdsforhold skal naturligvis sikres i forbindelse med udbuds-forretninger. Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for, at der i kommunens retningslin-jer for udbud skal indføjes et generelt princip om, at Lov om Virksomhedsoverdragelse (VOL), der netop beskytter medarbejdernes løn- og arbejdsforhold, skal være gældende ved kommunale udbud og udliciteringer – også ved genudbud.

For os er det vigtigt, at Esbjerg Kommune som stor lokal aktør ikke medvirker i en konkurrence om at sætte dygtige og loyale medarbejdere ned på den mindst mulige løn. Desuden er et udbuds- eller udliciteringsmateriale uden dette krav også unfair overfor eksisterende leverandører, der ikke har samme muligheder for at presse deres med-arbejdere ned i løn.

For Socialdemokraterne er det en mærkesag: Udbudsforretninger i landets femtestørste kommune skal foregå professionelt, ordentligt og redeligt for alle parter. Vi vil også stil-le krav om kædeansvar, så leverandører tvinges til at stå på mål for ordentlige arbejds- og lønvilkår - også hos deres leverandører.

sociale klausulerSamtidig vil Socialdemokraterne arbejde for, at der indarbejdes sociale klausuler i kom-munale udbud. Når vi som fællesskab bruger penge, skal vi gøre det på en fair måde, der gavner kommunens borgere på både kort og langt sigt. Derfor bør Esbjerg Kommune i udbudsrunder inkludere krav om lærlinge- og elevpladser. Desuden skal tilbudsgivere dokumentere, at de er miljøbevidste, udviser socialt ansvar og skaber plads til dem, der har brug for en lille ekstra hjælpende hånd for at få eller bevare en god og stærk tilknyt-ning til fællesskabet på arbejdsmarkedet.

10

bekæmpelse af social dumpingSocialdemokraterne er meget optaget af at arbejde i Danmark og Esbjerg Kommune foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi tager problemet med social dumping meget alvorligt.

Vi vil ganske enkelt ikke finde os i, at dine og mine skattekroner skal bruges til at dum-pe lønningerne på arbejdsmarkedet. Vi vil i alle udbud derfor også kræve, at arbejdet udføres i henhold til danske løn- og arbejdsvilkår.

11

kultur- og fritidSpolitik

hEr Er dEr plads til bEgEjstringKulturen er det, der inspirerer og begejstrer. Kulturen fører os sammen på tværs af sprog og nationaliteter. Kulturen tiltrækker både gæster og nye medborgere til kommu-nen. En god kultur- og fritidspolitik kan også være det, der holder børn og unge væk fra kriminalitet, og er dermed også den bedst tænkelige socialpolitik.

Derfor hylder Socialdemokraterne en ambitiøs og mangfoldig kultur- og fritidspolitik. Der skal noget på alle hylder uanset, hvem man er og, hvor man bor. Et rigt kulturliv stopper hverken ved en bestemt alder eller ved et byskilt. Som landets femtestørste kommune skal vi turde være ambitiøse og turde satse både bredt og på det, der sætter os på landkortet.

12

nyt fokusI Esbjerg Kommune har idrætten i mange år været prioriteret særligt højt. Bredde- såvel som eliteidrætten. Idræt giver velvære, og lader mennesker mødes og konkurrere på sund vis. Præstationerne af vores lokale topidrætsudøvere fører os sammen og gør os stolte. Derfor vil Socialdemokraterne fortsætte med at understøtte idrætten bredt.

Men i en periode med økonomisk smalhals og mange svære prioriteringer er vi heller ikke her bange for at sige det klart og tydeligt: Socialdemokraterne vil i de kommende år prioritere eventuelle ekstra midler til kulturen. Nu står den for tur.

Socialdemokraterne vil sætte fokus på kvalitet og bredde i musikken, teatrene, filmen, kunsten og kulturhistorien. Vi ønsker at understøtte eksisterende tilbud og scener, sikre en solid fødekæde til de forskellige grene i kulturen og være åbne overfor nye tiltag.

Samtidig er vi klar over, at kulturlivet ikke i samme grad som idrætten har en naturlig fødekæde af frivillig arbejdskraft, og dermed vil kræve en større indsats over længere tid. Vi ønsker, at kulturen skal kunne matche idrætten i både bredde og i fyrtårne. Vi ønsker, at unge mennesker kan se frem til tilbud af høj kvalitet i alle kommunens by-områder.

det hænger sammenEsbjerg Kommune skal være en endnu mere levende, da det også er noget af det, vi bliver målt på af dem, som overvejer at flytte hertil. Der kan ikke laves en effektiv erhvervs­, unge­ eller tilflytterpolitik uden en seriøs kultur­ og fritidspolitik. Esbjerg Kommune skal i endnu højere grad opleves som et levende samfund med mange tilbud, også når solen er gået ned.

byrum som frirumSocialdemokraterne har historisk tradition for at tænke rekreative områder ind i udvik-lingen af kommunen. Det er en tradition, vi er stolte af, og det næste skridt er at tænke byrum og udfoldelsesmuligheder på gader og torve ind i, hvordan vi nytænker vores kommune i de kommende år.

For uden høje ambitioner for byrummet kan vi ikke indfri Esbjerg bys ambitioner som studieby, vi kan ikke udvikle turismen til nye målgrupper, og vi kan heller ikke tiltrække de mennesker til kommunen, som vores erhvervsliv så kraftigt efterspørger.

13

frivilligt arbejde er en gave til fællesskabetEn levende kommune skal også have et levende frivilligt foreningsliv. Det har vi heldig-vis i Esbjerg Kommune. Frivilligt arbejde repræsenterer en meget stor og afgørende værdi for vores fællesskab. Tusindvis laver et stort ulønnet arbejde - det være sig i det frivillige sociale arbejde, de kulturelle organisationer, de politiske foreninger samt i idrætsforeningerne.

Esbjerg Kommune skal derfor fortsat indgå i en ligeværdig og respektfuld dialog med de frivillige organisationer, herunder deres paraplyorganisationer, og sikre dem gode rammer, både i form af lokaler samt et stort tilskud til aktiviteter og uddannelse.

Mange hundrede frivillige er også aktive på kommunens institutioner, hvor de i tæt samarbejde med kommunens medarbejdere yder deres store bidrag. Mange små ting, der gør en stor forskel, ville måske aldrig være blevet gjort uden den frivilliges indsats. Det er samtidig vigtigt for os at understrege, at frivillighed aldrig kan erstatte de kom-petencer eller det ansvar, som Esbjerg Kommune i helhed har, og som hver ansat i kraft af sin faglighed bringer med.

Frivillighed er et værdifuldt supplement til de ansattes store indsats på kommunens institutioner. Men frivillighed må aldrig erstatte eksisterende jobs. Det har ingen glæde af - hverken fagfolk, frivillige og specielt ikke dem, der benytter kommunens institu-tioner.

14

integrationSpolitik

i EsbjErg KoMMunE hørEr Vi allE tilFra Spandet til Hjerting, fra Endrup til Stengårdsvej. Vi hører alle til i Esbjerg Kommune. Uanset hvor vi eller vore forfædre måtte have boet før. Som borgere i kommunen har vi pligter og rettigheder overfor hinanden, og for os er godt naboskab og gensidigt respekt det, vi skal bygge vores lokalsamfund på.

Ung som gammel er lokalsamfundet det sted, vi bruger størstedelen af vores hverdag, og det skal være et sted, hvor alle er velkomne, trygge og føler de hører til. Men vi skal også sige fra overfor mennesker, der vælger parallelsamfund eller misbruger vores solidaritet. Vi skal tydeligt og konsekvent sige fra over for alle former for asocial adfærd.

Vi skal være stolte af Esbjerg Kommunes store mangfoldighed. Åbne landskaber, leven-de landsbysamfund, historiens vingesus i Ribe, handelsbyen i Bramming og storbyen i Esbjerg. Heldigvis går mangfoldigheden og forskelligheden igen, når det kommer til os borgere i Esbjerg. Det er endnu en styrke ved Esbjerg Kommune.

15

Netop derfor er gensidig respekt med pligter og rettigheder også nøgleordene for Social demokraterne, når det kommer til integrationsindsatsen. Vi er i Esbjerg Kommune på rette vej – ikke mindst på grund af en stor forebyggende indsats fra især boligfor-eningerne, SSP og mange frivillige.

Socialdemokraterne vil fremme den positive udvikling ved at støtte og styrke den folkelige indsats, ligesom Esbjerg Kommune fortsat skal støtte samarbejdet med bolig-foreningerne og bydelsprojekter. Boligsociale projekter skal have større kommunal forankring og kunne trække på kommunale kræfter i endnu højere grad.

Vi synger alle med hvert vores næbIntet er mere naturligt, end at man taler det samme sprog som ens forældre. Uanset om det så er vestjysk, engelsk eller urdu. For os er dansk og et andet eventuelt modersmål ikke hinandens modsætninger. Beherskelse af modersmålet er en styrke og en forud-sætning for at lære flydende dansk. Socialdemokraterne går helhjertet ind for moder-målsundervisning, fordi vi ser det som en vigtig brik i integrationen og den enkeltes personlige udvikling. Vi tror på, at en tidlig sproglig og social indsats gør en forskel, og vi vil arbejde for, at den skal starte allerede i dagpasningen.

Mange unge kan ikke færdiggøre deres håndværksmæssige uddannelse, fordi de ikke kan få en praktik- eller elevplads. Dygtige unge danskere med anden etnisk baggrund end dansk er her særligt hårdt ramt - og det er ikke fair. Socialdemokraterne ønsker derfor, at kommunen i samarbejde med kommunens virksomheder øger indsatsen for at nedbryde disse barrierer.

I dag rekrutterer Esbjerg Kommune rent faktisk en mindre andel af borgere med anden etnisk baggrund gennem nyansættelser og elevpladser end den befolkningsgruppe ud-gør her i vores kommune. Det skal Esbjerg Kommune som den største arbejdsplads her i kommunen kunne gøre bedre. Unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk skal også her kunne mærke, at deres fremtid er lys.

De kommende år vil flere ældre borgere med anden etnisk baggrund og manglende kendskab til det danske sprog få behov for enten ældrepleje eller en plejehjemsplads. Socialdemokraterne vil arbejde for at forbedre integration af ældre med anden etnisk baggrund på ældrecentrene. Vores mål er, at alle skal være med i et af fællesskaberne. Derfor skal kommunen iværksætte og støtte flere projekter såsom Mosaikken, der mod-virker isolation og ensomhed blandt ældre med anden etnisk baggrund end dansk.

16

bØrne- og Skolepolitik

dEt handlEr oM VorEs frEMtidAlle forældre vil gerne gøre deres bedste for at give deres børn en tryg opvækst, hvor barnet kan udfolde sine drømme og potentialer og senere træde ind i voksenlivet som et helt menneske. Men i et moderne samfund er familierne ikke alene om dette arbejde. Kommunen spiller med sine pasnings- og skoletilbud også en stor rolle i at få familiens hverdag til at fungere og til at gøre dit barns dag til en god dag.

Derfor er netop helheder og hele mennesker fundamentet for Socialdemokraternes børne- og skolepolitik. Fremfor at opstille kunstige grænser eller søjler, skal barnet være i centrum. Tilbuddene skal være i nærområdet, så de passer til det enkelte barn og den enkelte familie. Man skal ikke være kastebold et kommunalt system, hvor en flytning kan betyde en ny sagsbehandler. Derfor støtter vi Esbjerg Kommunes sammenhængen-de børnepolitik.

pasningstilbud til den moderne familieI dag har supermarkedet længere åbent end nogensinde. I offshorebranchen kan man være ude på Nordsøen i kortere eller længere perioder. Det bliver det mere og mere normalt, at mor eller far ikke nødvendigvis arbejder fra otte til fire. Socialdemokraterne mener derfor, at kommunens pasningstilbud bør indrettes således, at der også findes pasningstilbud af høj kvalitet på såkaldte ‘skæve tidspunkter’.

Det skal også være rart at være i vuggestue eller gå i skole. Rammerne for barnelivet skal være i orden. Vi vil ikke acceptere, at børn oplever en standard derhjemme og en helt anden og ringere i vuggestuen eller i skolen. Derfor vil Socialdemokraterne i de kommende år prioritere ekstra midler til at sikre, at de fysiske rammer er pæne, rene og

17

godt vedligeholdte. Rammerne for vores børns hverdag er noget, vi alle skal kunne være stolte af. Det gavner ikke bare vores børns sundhed her og nu, men også deres mulighed for at lære, trives og gør, at de kommer glade hjem og med en god fornemmelse i maven.

Desværre er det ikke alle børn, der går rundt med den gode fornemmelse i maven eller får den trygge opvækst, vi ønsker for dem alle. Socialdemokraterne i Esbjerg vil arbejde for, at intet barn bliver ladt i stikken. For os er barnets tarv altid det vigtigste.

høj kvalitet på hele børn- og ungeområdetFor Socialdemokraterne går hele børn- og ungeområdet på to ben. Dels skal vi tage udgangspunkt i det enkelte barn, familien skal inddrages mest muligt, og vores ambi-tion er, at kommunen overalt tilbyder et høj kvalitetsniveau, uanset hvor man møder kommunen.

De forskellige tilbud skal have et gennemgående højt fagligt og pædagogisk indhold, og vi skal sørge for at have skoler og pasningstilbud, der også har plads til inklusion, inte-gration og kreativitet. Socialdemokraterne i Esbjerg vil fortsat være skeptiske overfor at forhøje klassekvotienterne eller beskære indenfor dette område.

Vi vil forsat bakke fuldt op om en helhedsorienteret tilgang i skolepolitikken, fordi det handler om vores børn. Det handler om vores fremtid.

Fra valgforbundsaftalen mellem de Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokraternepartierne har et stærkt fokus på dagpasning, skole, sundhed og ældreomsorg. fordi det er vigtigt for familiernes tryghed i hverdagen – og vigtig for kommunens udvikling. samtidig ønsker partierne øget fokus på de udsatte borgere. der skal være plads til dem, der ikke nødvendigvis kan klare sig selv.

18

ungdomSpolitik

ungdoMMEn Er VorEs pulsI dette kommunalpolitiske program er vi optaget af fremtiden, og ingen er mere cen-trale for fremtiden end ungdommen. Esbjerg Kommune skal være et attraktivt sted at studere, arbejde på sin læreplads eller flytte til, når man flytter hjemmefra. 

Derfor ønsker Socialdemokraterne, at Esbjerg tydeligt indtænker ungdommen i alle relevante politikområder.

Vi tror på, at vi kan gøre Esbjerg Kommune til et af de mest attraktive steder at flytte til, når du første gang skal flytte. I Esbjerg Kommune har du garanti for at få en ungdoms-bolig, når du skal læse videre. Men den i hånden vil Socialdemokraterne arbejde videre hen imod, at der overalt i kommunen er en bred vifte af attraktive ungdomsboliger, der er til at betale med en SU eller en lærlingeløn. Det gælder også i Esbjerg midtby.

Som studerende er det også vigtigt, at man kan få mulighed for at prøve teorierne i bøgerne af i praksis, og virksomhederne får mulighed for at se deres fremtidige nøgle-medarbejdere an. Det samme gælder kommunen. Derfor ønsker Socialdemokraterne, at Esbjerg Kommune går forrest med at oprette spændende studiejobs, så man også her kan give de unge uvurderlig erhvervserfaring samt at komme forrest i konkurrencen om at tiltrække fremtidens nye medarbejdere.

Vi skal også have et stærkt Campus for de videregående uddannelser. Der var i mange år været for meget snak. Den nuværende ledelse af kommunen har dvælet længe nok, selvom pengene er sat af. Campusområdet med universiteterne skal samles og udbyg-ges, så et stærkt studiemiljø kan vokse frem, som både vil være til glæde for de nuvæ-rende studerende og vil kunne tiltrække mange flere studerende i fremtiden.

uden puls, intet livIngen er bedre til at skabe et pulserende liv end ungdommen. Derfor vil Socialdemokra-terne nytænke vores kultur- og fritidspolitik, så det bliver bedre plads til at tage pulsen på kulturens nyskabninger og vækstlag. Vi vil nytænke byrum sådan så bymidten åbner sig op også når solen er gået ned. Der skal være et alsidigt café­ og natteliv med flere valgmuligheder og åndehuller. Når solen er stået op, skal der være nye og spændende aktivitetsmuligheder, blandt andet med plads til de forskellige street sports, ind i de rekreative områder, parker og strande.

19

Esbjerg er en ung by. Det skal man som ung kunne mærke. Men Esbjerg Kommune er i sin nuværende form også ganske ung. Det skal man som ung også kunne mærke. Social demokraterne vil arbejde for, at den kollektive trafik bliver til at betale for en SU og den også kører, så det er muligt at deltage i bylivet selvom man ikke bor midt i cen-trum. Desuden vil Socialdemokraterne arbejde for, at kultur- og fritidsinstitutioner, der får kommunal støtte, opererer med studierabatter, så en SU eller lærlingeløn ikke er en forhindring i at kunne deltage i foreningslivet.

din stemme skal høresI Esbjerg Kommune skal vi udarbejde en visionær ungdomspolitik. Og de unges stemme skal høres hele vejen igennem. Vi vil sikre, at unge mennesker og ungdomsorganisa-tioner af enhver art bliver inddraget igennem hele processen med udarbejdelsen af politikken. Det er de unges idéer, input og holdninger der sikrer, at Esbjerg Kommune i fremtiden bliver et endnu bedre og levende sted at bo. Vi er ligeledes åbne for at støtte et eventuelt ungdomsforum eller -råd, som skal repræsentere et bredt udsnit af ung-dommen i kommunen.

20

Seniorpolitik

hEr Er du chEf i dit EgEt liV!I dag er seniorliv mange ting. Det kan være et aktivt og selvstændigt liv - men det kan også være et, hvor man har brug for andres hjælp. Uanset hvad dit behov er, vil Social-demokraterne arbejde for, at Esbjerg Kommune er til for dig. Vi vil være garanter for social lighed og respekt for den enkelte.

Socialdemokraternes seniorpolitiske fokus er livskvalitet. Vi vil skabe rammerne for det gode liv i alle seniorlivets faser. Uanset, hvilken fase man befinder sig i, skal man altid være chef i sit eget liv. Det er dig, der bestemmer!

Kodeordene for os er tryghed, respekt og værdighed.

Ældre har samme behov for livskvalitet, sociale kontakter og udfoldelsesmuligheder som alle andre. Langt de fleste ældre er aktive, raske og selvhjulpne, mens andre har behov for individuel støtte og hjælp i større eller mindre grad. Ældre skal føle sig trygge i deres dagligdag og have hjælp til de nære ting i det omfang, der er behov for det.

Et aktivt otium har stor værdi for den enkelte, derfor skal kommunen fastholde en bred vifte af tilbud målrettet seniorer og være åben overfor nye tiltag. Det er også vigtigt, at kultur- og fritidstilbud målrettet ældre borgere tager udgangspunkt i, at mange ældre er fysisk aktive. Det har stor betydning, at kommunen i tæt dialog med de frivillige organi-sationer sikrer gode rammer og fremmer det frivillige sociale arbejde.

21

længst muligt aktiv i eget livOverskriften for Esbjerg Kommunes ældrepolitik er: ”Længst muligt aktiv i eget liv”.

Dette skal dog foregå i respekt for den enkelte og på en sådan måde, at værdigheden altid respekteres. Socialdemokraterne vil være garanter for en ordentlig og anstændig omsorg og service overfor de ældre.

I ældreplejen vil der altid være brug for varme hænder – og tid sammen med den enkelte ældre.

Socialdemokraterne ønsker derfor at udvikle nye arbejdsgange og arbejdsrutiner, der sikrer respekt for den enkelte borgers dagsrytme og behov. Det gælder i hjemmeplejen såvel som på ældrecentrene. Det kræver, at den enkelte medarbejder i langt højere grad får ansvar for selv at tilrettelægge arbejdet efter den aktuelle situation. Det kræver også, at kommunens interne systemer smidiggøres, så de kan rumme mere fleksible arbejdsgange. Et godt arbejdsmiljø og løbende kompetenceudvikling blandt medarbej-derne i ældreplejen er forudsætningen for en god service overfor de ældre.

Det er vigtigt, at Esbjerg Kommunes boligpolitik bidrager til et godt og bredt udbud af seniorboliger og ældreegnede boliger i lokalområderne. Socialdemokraterne ser gerne, at de bliver koblet med nye aktivitets og sundhedstilbud i tilknytning til nærområdet.

22

sundhed i ældrepolitikkenUanset alder er vi alle optaget af vores sundhed. Vi går op i, hvad vi spiser, og vi sørger for at motionere. Det ændrer sig ikke, blot fordi man bliver ældre. Derfor vil Socialde-mokraterne arbejde for, at man som ældre medborger inddrages aktivt i det sundheds-fremmende arbejde. Vi ønsker at opbygge sundhedsbutikker i forbindelse med dag- og lokalcentre, hvor sund kost, motion og genoptræning går hånd i hånd med socialt samvær.

VelfærdsteknologiVi bliver flere og flere i Esbjerg Kommune. Også ældre medborgere. I de kommende år vil antallet af ældre stige kraftigt i Esbjerg Kommune. Det betyder flere ældre, som selv kan og vil klare hverdagen, men også flere ældre, der vil få brug for fællesskabets hjæl-pende hånd. En hjælp, der kan foregå i eget hjem eller i anden passende bolig, såfremt den ældre ønsker det. Det kræver nytænkning og nye veje indenfor ældreplejen. Kommunen og innovative lokale virksomheder er derfor i fuld gang med at udvikle teknologier, som kan hjælpe til og frigøre varme hænder til øvrige opgaver. Velfærdsteknologi skal bruges der, hvor det giver mening. For os handler det om kvalitetsikring – ikke besparelser. Og om at frigøre ressourcer så de kan bruges der, hvor de gør den største forskel.

23

Socialpolitik

En anstændig bEhandling Er En MEnnEsKErEtNogle mennesker kan bare ikke selv og er afhængige af andres hjælp. For os er det en socialdemokratisk kerneværdi, at vi handler i solidaritet med de svageste grupper. Også, eller måske endda især, når de ikke selv råber op. Mange af de svageste i sam-fundet får ikke dækket de mest elementære behov, fordi de ikke indgår i et trygheds-skabende fællesskab - hverken på en arbejdsplads eller i fritiden.

Alle mennesker har behov for et socialt liv, hvor man kan indgå i netværk med andre mennesker. For det er i fællesskabet, at vi skaber mening i vores tilværelse. Ingen trives med ensomhed. Vi tror på, at stærke fælleskaber i tilknytning til de kommunale ydelser fører til bedre løsninger.

En socialdemokratisk ledet Esbjerg Kommune skal sikre, at mennesker, der har brug for hjælp, kan få det – uden at de skal føle, at de ligger nogen til last. Vores første prioritet er at skærme kerneydelserne så meget så muligt.

Alle mennesker mister selvværd, hvis ens indflydelse på egen situation bliver mindre. De dele af den kommunale forvaltning og de institutioner, som har at gøre med de svageste grupper, skal holde fokus på mulighederne for at yde hjælp til selvhjælp og fastholde respekten og værdigheden overfor den enkelte.

hjælp der hvor behovet erBehovet for hjælp opstår ikke blot i kommunens åbningstid. Derfor skal indsatsen tænkes fleksibelt og behovsorienteret. Ligesom man skal kunne hente hjælp og støtte i akutte situationer. Til den gode livskvalitet hører også arbejde i det omfang, den enkelte magter det.

Socialdemokraterne vil derfor arbejde for, at der skal oprettes flere beskyttede arbejds-pladser, både kommunalt og privat. Sidst, men ikke mindst, vil vi arbejde for, at Esbjerg Kommune i højere grad bliver en fleksibel og lydhør partner i forbindelse med etablerin-gen af socialøkonomiske virksomheder, da de er et aktiv for borgere såvel som lokal-samfund. Et godt eksempel er de tanker, lokalrådet i Bramming har om udnyttelsen af Bramming stationsbygning.

24

Mulighederne for at få ressourcestærke familier til at fungere som ”støttefamilie” for ressourcesvage familier skal fremmes sammen med muligheden for at etablere familie-netværk.

Fundamentet skal altid være et udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker, herunder at der er det fornødne fagligt kvalificeret personale og gode aflastnings­ og træningsforhold.

når livet er sværtLivet er ikke altid nemt eller nogen dans på roser. Til tider kan livet være enddog meget svært. Hvis det så også er koblet med et misbrug af den eller anden slags, kan lyset for enden af tunnellen synes både småt og umådeligt fjernt. Her kan svigt og ensomhed være mere reglen end undtagelsen og netværket udenfor misbrugsmiljøet ikke-eksiste-rende.

I sådanne tilfælde kan løsningerne ikke sættes på formular. De vil variere fra gang til gang. Men i Esbjerg Kommune skal vi måle vores anstændighed på, hvordan vi hjælper vores medborgere væk fra et liv med misbrug.

25

Socialdemokraterne vil fortsat bakke op om, at de hårdest ramte misbrugere kan få lægeordineret heroin. Vores mål er, at så mange som muligt over tid finder overskud til at få fodfæste i livet, kvitte stofferne gradvist og se lyset for enden af tunnellen.

En stor del af det at få fodfæste i livet er at få et sted, man kan kalde ‘sit’ og ‘hjem’. Men hvad vi andre ser som helt selvfølgelige regler for det at leve med hinanden i en opgang kan for andre være en uoverskuelig opremsning af krav.

Socialdemokraterne vil derfor stoppe udsalget af kommunale boliger og sikre, at vi her i kommunen også i fremtiden vil have varierede bo-tilbud til dem, som kun lige er ved at sikre sig fodfæstet i livet igen og derfor fortsat har brug for lige dele hjælp og fleksibili-tet.

Vi har gang på gang været vidne til at private udlejere udnytter disse mennesker ved at tilbyde dem faldefærdige rønner. Det vil vi ikke stiltiende acceptere. Her er markedet ikke bedst. Med et fornuftigt udvalg af kommunalt ejede eller almennyttige boliger vil vi sikre, at vi kan tilbyde vores borgere med sociale problemer en god bolig under ordent-lige forhold.

26

miljØpolitik

Vi gør dE andrE grønnE af MisundElsEI Esbjerg Kommune har vi let adgang til hav, her kan man mærke suset i håret. Igennem tiderne har det været basis for vores levevis; uanset om det har været i landbruget, fiskeriet, de nye fremadstormende brancher indenfor offshore og anden maritim virk-somhed eller gennem turisterhvervet, hvor vi har delt vores mange naturperler med gæster fra nær og fjern.

Hos Socialdemokraterne har vi stillet os selv spørgsmålet: Hvis vi i Esbjerg Kommune ikke skulle have ambitiøse visioner på miljø- og klimaområdet, hvem skulle så?! Når vi investerer i grøn teknologi og miljørigtige løsninger, så gavner vi ikke bare miljøet for os selv og vores børn; vi støtter også alle de lokale virksomheder, der er førende indenfor grøn teknologi samt vores turismeerhverv, hvis succes i vid udstrækning er afhængig af en ren natur.

Derfor vil Socialdemokraterne i de kommende år booste kommunens miljø- og klima-politik. Vi vil investere langsigtet i grøn energi, vi vil værne om vores unikke og inter-nationalt beskyttede naturområder, og vi vil sikre, at både vi og vores børn kan få rent grundvand uden pesticidrester.

Vi har i Esbjerg Kommune mange naturområder, herunder store internationalt be-skyttede naturområder, som eksempelvis vadehavet. Vi skal værne om disse områder, beskytte dem mod forurening og sikre åbenhed og tilgængelighed.

Vores fælles grundvand skal beskyttes mod forurening fra landbruget og andre virksom-heder gennem en offensiv kommunal planlægning og udmøntning af en miljøpolitik, der beskytter såvel miljøet som grundvandet.

27

Vi køber ikke den med, at et driftigt landbrug og et grønt miljø er hinandens modsæt-ninger. Tværtom har netop vores lokale virksomheder med deres nyskabende løsninger vist, at de kan være hinandens partnere. Et eksempel er Danmarks største biogasanlæg ved Korskroen, hvor gylle bliver til biogas og energi til opvarmning.

Esbjerg Kommune skal være co2-neutraltSocialdemokraterne har en målsætning om, at Esbjerg skal være en CO2-neutral kom-mune så hurtigt som realistisk muligt. På den korte bane vil vi arbejde for, at Esbjerg Kommunes CO2-udledning reduceres med mindst 30 % inden 2020.

Socialdemokraterne vil have indført miljøzone i Esbjerg by med krav om partikelfiltre på de lastbiler, der kører ind i den, og vi vil kæmpe for, at vindenergi bliver kilden til 70 % af den energi, vi forbruger her i kommunen. Vi ønsker også, at alt kommunalt nybyggeri også skal være 0-energihuse.

Dette er blot tre konkrete eksempler på en socialdemokratisk miljø- og klimapolitik.

Men vi vil finkæmme alle områder af kommunens virke for at finde de løsninger, der skal til for at sikre kommende generationer et rent miljø. Vi skal i Esbjerg Kommune have en miljøpolitik, der gør de andre grønne af misundelse. Andet kan vi ikke være bekendt.

Fra valgforbundsaftalen mellem de Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokraternepartierne ønsker at fremme den miljø- og klimapolitiske dagsorden i kommunal-politikken. Midlerne er en revision af Esbjerg Kommunes Klima bæredygtighedsplan, handleplaner og aktiv investering i grøn vækst.

28

tranSportpolitik

EnErgiMEtropol - bådE af naVn og gaVnVi er i Esbjerg Kommune stolte af at være Danmarks Energimetropol. Men det forpligter. Vi bor i en kommune, der har store tætbefolkede byområder såvel som landområder med åbne vidder, og vi ønsker også at det skal være nemt at komme hertil.

Uanset hvor du bor, skal du have gode muligheder for at komme rundt, og det stiller store krav til vores infrastruktur. Samtidig vil Socialdemokraterne insistere på, at vi i Energimetropolen naturligvis får en infrastruktur, der også er grøn og miljøvenlig.

Vi er ikke aleneRegeringen har taget det vigtige skridt at elektrificere jernbanen fra Lunderskov til Esbjerg samt at inkludere Esbjerg i den såkaldte timemodel, hvor det kun skal tage en time med tog mellem landets største byer. Dermed bliver vores egn let tilgængelig i fremtidens jernbanenetværk, men vi bør ikke stoppe der. Vores virksomheder er også afhængige af en god infrastruktur på veje, i vand og i luft.

Socialdemokraterne vil insistere på, at Esbjerg Kommune for første gang får en overord-net trafikpolitisk strategi. Vi vil intensivere vores indsats for at sikre, at kommunen er synlig og godt repræsenteret, når de store infrastrukturplaner lægges på Christiansborg eller i andre fora. Det gavner ikke bare Esbjerg, det gavner landet som helhed. Esbjerg havn er Danmarks Port mod Vest. Den er et vigtigt nationalt og europæisk trafikalt knudepunkt, der betjener hele offshore industrien og er Nordeuropas største udskib-ningshavn for vindmøller.

Trafikpolitik stopper ikke ved grænsen. Vi er også optaget af, at hele kommunen bliver bedre integreret i de europæiske transportnetværk og af at alle kommunens hovedveje kan rumme fremtidens trafikmængder. Med et stort og vigtigt turismeerhverv vil vi ikke acceptere, at en ferie her skal starte med, at man holder timevis i kø.

29

bilen - fra nødvendighed til alternativSocialdemokraternes holdning til bilen er båret af vestjysk snusfornuft. Vi forstår, at man skal kunne se et reelt og attraktivt alternativ, før man lader bilen stå i garagen. Men vi ved også, at miljøet får det bedre for hver gang, man gør det.

Mange steder i kommunen er der i dag ikke noget reelt alternativt til bilen, hvis hver-dagen skal fungere. Socialdemokraterne vil derfor arbejde for, at så mange familier som muligt får et reelt og attraktivt alternativ, i form nærbane, busser og cyklisme. En vigtig forudsætning er, at nærbanen etableres hurtigst muligt hele vejen fra Varde til Ribe; at der etableres trinbræt ved gymnasiet i Østerbyen, samt at andre former for kollektiv transport fremover tilpasses nærbanen, som skal være rygraden i fremtidens kollektive transport her i kommunen.

Det skal også være nemt, hurtigt og sikkert at cykle i Esbjerg Kommune. Derfor ønsker vi at etablere supercykelstier og cykelpendlerruter på tværs af kommunen, der hvor behovet er størst.

Supercykelstier og en bedre kollektiv trafik skal være centrale fokusområde i kommu-nens trafikplanlægning, og det skal udmøntes konkret i fremtidige udarbejdelser og revideringer af trafikplaner for Ribe, Bramming og Esbjerg.

Mængden af udstødningsgasser i byerne skal reduceres. Det er derfor, vi ønsker at ind-føre en miljøzone i midtbyen i Esbjerg, så lastbiler ikke forurener unødigt. Vi foreslår og-så en eldrevet citybus, der kører mellem de forskellige knudepunkter i midtbyen, samt at taxaer og de øvrige busser i byen skal køre på el eller andre miljøvenlige drivmidler.

Fra valgforbundsaftalen mellem de Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokraternepartierne arbejder for en forbedret infrastruktur, herunder øget politisk prioritering af den kollektive transport.

30

perSonalepolitik

EsbjErg KoMMunEs størstE arbEjdsplads sKal VærE En af dE bEdstEEsbjerg Kommune er kommunens største arbejdsplads. Derfor har socialdemokraterne et stærkt fokus på personalepolitikken. Vi ønsker at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere til Esbjerg Kommune, så det er et godt sted at arbejde, og så borgerne får den bedst mulige service

I tæt samspil med kommunens medarbejdergrupper og de faglige organisationer ønsker vi at udvikle Esbjerg Kommunes personalepolitik gennem bla. åbenhed, medarbejder-inddragelse, efter- og videreuddannelse samt en stærk politik for arbejdsmiljøet, der skal sikre et godt og langt arbejdsliv.

Som ansat i Esbjerg Kommune skal man have tryghed i ansættelsen og et godt grundlag for en løbende udvikling af sin egen og sine kollegers faglighed.

Vi ved, at du ved!Som ansat i Esbjerg Kommune kender man udfordringerne på sit område bedre end nogen anden. Derfor ønsker Socialdemokraterne, at Esbjerg Kommune som en moderne arbejdsplads indtænker den størst mulige grad af medarbejderinddragelse, samt at arbejdsmarkedets parter som det mest naturlige involveres i den politiske proces.

Tingene hænger sammen. Vi tror på, at glade medarbejdere med indflydelse på egen arbejdsdag yder en bedre og mere effektiv service, og uden glade medarbejdere kan vi ikke udvikle kommunen og gøre den endnu mere attraktiv.

31

danasVEj 7 · dK-1910 frEdEriKsbErg · tElEfon 72 300 800 · socialdEMoKratErnE.dK

* alm. sms-takst. tjenesten udbydes af socialdemokraterne, danasvej 7, 1910 frederiksberg c. tlf.: 7230 0800.

har du ogSÅ energi til mere?

meld dig indSmS ’Socialdemokrat’ og dit navn til 1241* og støt Socialdemokraterne. Et medlemskab koster ca. 400 kr. årligt.

Kampen for at skabe et nyt politisk fl ertal i Esbjerg Kommune er i fuld gang, og du kan give en hånd med på vejen til et systemskifte.

Vi er i fuld gang med at planlægge en valgkamp fyldt med energi og begejstring.

den bedste måde at komme i kontakt med vælgerne er gennem personlig kontakt til den enkelte. det kræver mange aktive, der vil være med til at udvide kredsen af vælgere, som vi er i kontakt med.

Vi har derfor brug for alle gode kræfter – og vi vil meget gerne have dig med. det vigtigste er, at du vil give en hånd, ligegyldigt om du har meget eller lidt energi at bidrage med.

Her er mulighederne for at blive en del af Socialdemokratiets valgkampagne i Esbjerg:

• Del foldere ud til dine naboer.

• Deltag sammen med andre i gadeaktiviteter, hvor vi deler roser og foldere ud.

• Deltag i vores dørkampagner, hvor vi sammen stemmer dørklokker og præsenterer folk for vore kandidater.

• Bliv en del af valgkontoret og vær med til at koordinere og servicere de øvrige aktive i valgkampen (november 2013).

• Deltag i opklæbning af plakater (November 2013)

• Omdel brochurer. Få tilsendt nogle brochurer og en rute i dit nabolag. Herefter deler du foldere ud på din rute et par gange om året og et par gange undervejs, når valg-kampen er i gang.

• Bliv ansvarlig for en eller fl ere aktiviteter i valgkampen.

• Eller bidrag med noget helt andet, som du synes er spændende?

få mere viden og tilmeld dig socialdemokratiets kampagnevalg i Esbjerg, ved at kontakte formanden for fællesledelsen:

poul-Erik hansentlf: 26 89 69 51Email: [email protected]