SPO ORGAN

Nr. 4.

IIIIIIIIIIIIIIIIIIII!IIIIIIIIIIIIIIIIIII

Vinterens Sne og Is har

ikke kunnet forhindre Baro­

nesse Rosenkrantz fra at

dyrke vor Sport. Her ser

vi en 20 Punds Gedde, som

Baronessen har fanget ved

at gaa ud paa Godsets lille

Sø og hugge Hul paa Isen

og paa Dyp fanget denne

store, smukke Fisk sammen

med mange andre Gedder

i forskellige Størrelser..

Dette udmærkede Billede

taler sit skønne Sprog til

vi Sportsfiskere om Baro­

nessens ukuelige Mod og

Kærlighed til vor Sport, saa

selv en kold Vinterdag bl i-

1111111111111111111111111111111111111111

s- SKEREN S PO R'tS ~ISKERF)

1. April 1929.

Baronesse Rosenkrantz. <"Sophiendahl".)

En 20 Punds Gedde.

II 4. Aarg.

1111111111111111111111111111111111111111

ver taget med, hvilket mangt

en udmærket Sportsmand

vilde have Betænkelighed

ved.

Det er ikke alene som Ged­

defisker, Baronessen dyrker

vor Sport, Fluen er det kæ­

reste Redskab, den kaster og

fører Baronessen med en

sikker og energisk Haand,

saa mangt en Ørred og Stal­

ling har s.at Livet til for

denne Flue. Længe varer

det sikkert ikke, inden vort

udmærkede Medlem møder

med sin første Laks.

H. B.

1111111111111111 U 1111111111111111111111

30 SPORTS-FISKEREN 1929

Findes der ikke mere danske Laksestammer'?

Hr. fiskeriinspiktør Løftings Artikel i dette Blads januar-Nummer om ovenstaaende Emne har jeg læst med megen Interesse; thi selvom jeg langtfra er enig med Hr. Løfting, maa jeg indrømme, at Artiklen -ganske modsat Hr. Magister Otterstrøms Artikel om samme Emne (se September-Nummeret 1928) - vi­ser, at Forfatteren har et godt Kendskab til Forhol­dene i vore vestjdske Vandløb.

jeg synes, at det mildest talt er beskæmmende for en Mand som Hr.Otterstrøm, hvis Ideal jo er, at alt, hvad der hedder Laks og Havørred, opfiskes ved Aa­mundingerne, at · han ikke har bedre Kendskab til vore Vandløb, end at han kan betvivle, at der over­hovedet findes Nedfaldslaks i disse. - - -

Hvad der navnlig har interesseret mig i Hr. Løf­tings Artikel, er den formodede Mangel paa Smaalaks (1,2-2,2 kg) i de vestjydske Vandløb - et Forhold, som jeg selv har spekuleret en Del over og i de se­nere Aar har foretaget Undersøgelser over med det Re­sultat, at i Storaaen mangler Smaalaks;1l ingenlunde!

Opvokset ved Stora,aen og ivrig Laksefisker gen­nem de sidste 20 Aar havde jeg dannet mig følgende Billede af Opgangen i denne Aa:

Januar- April: Store, blanke Laks (7- 10 kg, gan­ske enkelte lidt større).

April- juli: Mellemstore svagt farvede Laks (4-b kg).

Juli-Aug.: "Havørreder" (1-5 kg, saavel blanke, som mere eller mindre farvede).

Efter at jeg imidlertid havde lært at skælne klart mellem Laks og Havørred, har jeg i de senere Aar foretaget en Del Undersøgelser af "Havørreder" fan­get i Storaaen med det Resultat, at ca. Halvdelen af dem var Smaalaks, netop i Størrelsen 1,2-2,2 kg.

Naarder ikke blandt de af Hr. Løfting undersøgte Moderfisk ved "Frøjk" var Smaalaks eller Havørre­der, ligger det formodentlig i, at der har været fisket med stormasket Garn eller ogsaa i, at Smaalaks og Havørreder ikke har holdt til paa de Pladser, hvor Moderfiskene er fanget. - - -

I Skernaa er Opgangsforholdene ganske som i Stor­aaen, kun at Antallet af "Havørreder" er noget min­dre. Da jeg ikke i de senere Aar har drevet Efteraars­fiskeri ved Skernaa, har jeg ikke haft Lejlighed til at konstatere, om der blandt denne Aas "Havørreder" ogsaa findes Smaalaks.

Ved Vardeaa har jeg kun haft Lejlighed til at under­søge Forholdene de sidste 6-7 Aar; men jeg er gan­ska klar over, at Opgangen af Laksefisk her frem­byder et ganske andet Billede:

L.igesom i Skernaa og Storaa er der i januar-

April Opgang af store blanke Laks (7-15 kg og en­kelte endnu større). Derimod er den lidt senere Op­gang af mellemstore Laks yderst sparsom, og den endnu senere Opgang af Smaalaks synes ganske at mangle.

l Juli-August kommer der som Regel en lille Op­gang af mellemstore Havørreder (3-6 kg) og i No­vember-December en stor Opgang af smaa blanke Havørreder (1/4-Jl/2 kg); men trods ihærdige Under­søgelser har jeg aldrig blandt nogen af disse Hav­ørreder fundet Smaalaks.

Imidlertid er lignende Forhold ogsaa kendt fra en­kelte norske Elve (se Knut Dahl: "Laks og Ørred"), og kan ikke uden videre tages som Tegn paa, at Lak­sen ikke yngler i Vardeaa, hvad den vitterligt gør! jeg har saalecles fanget i Snesevis af Lakseyngel i Vardeaa og dens Tilløb, ligesom jeg ofte har set Laks staa paa Leg i Aaen (alene i den store Bagdam ved Nørholms Vandmølle kunde man i afvigte januar Maaned ca. 8 Dage i Træk se 20-30 store Lah staa paa Leg!).

Paa samme Maade ved Skernaa og Storaa: Lakse­yngel findes baade i Hovedstrømmen og i Side­løbene, og i de tidlige Vintermaaneder kan man Pllll

Ynglepladserne se Laksene paa Leg. Fælles for alle 3 Vandløb er, at Sportsfiskerne i

Foraarsmaanederne fanger færre "Opgangere" end Nedfaldslaks.

Hr. Magister Otterstrøms Formodning om, at disse sidste skulde være "store Havørreder", kan man ro­ligt se bort fra. Jeg har ofte set en farvet Laks blive antaget for en Havørred, mt;n aldrig det omvendte.

Hr. Løfting mener, at Vandingsanlægene ødelægger Lakseyngelen, og dette er desværre til en vis Grad rigtigt; men. ogsaa kun til en vis Grad.

jeg er ikke ganske klar over Forholdene ved Skernaa; men saavid1 jeg ved, findes der ingen Op­stemninger for Vandingsanlæg mellem Skarrild og Ud­løbet, og der er da en ganske antagelig Aastrækning uden "Fælder" for Lakseynglen.

Ved Storaa og Vardeaa findes overhovedet ingen Vandingsanlæg, der kan have nævneværdig Betydning for Lakseynglen.

At Aaleruserne ved Aamundingerne og i Fjordene tager et blodigt Kontingent af Laksefiskenes Yngel er jeg klar over; men da ifølge Knut Dahls Erfarin­ger Lakseynglen væsentligst udvandrer om Foraaret, skulde Aaleruserne ikke være nogen større Fare for disse, men derimod nok for Havørredynglen, der ud­vandrer senere paa Aaret.

1929 SPORTS-FISKEREN 31

Som et af de Tegn, der kan tyde paa, at vi i Vest­jylland saa godt som udelukkende har med fremmed Laks at gøre, nævner Hr. Løfting, at Antallet af Laksefisk i Vestjylland (med "Vestjylland" mener Hr. Løfting her formentlig i de vestjydske . Vandløb, da der ikke paa anden Maade ses at kunne blive no­gen Mening i Sagen) er grumme lille i Sammenlig­menligning med, hvad det var for 50- 60 Aar siden, medens Fangsten af Laks udenfor Aamundingerne har været ret uforandret i de sidste ca. 40 Aar.

I Sandhed en ganske mærkelig Konklusion!

Det ommeldte Forhold beviser nemlig intetsomhelst andet, end at Antallet af Lakse fisk, der søger ind mod de vestjydske Vandløb, er aftaget stærkt, men at samtidig Fangstredskaberne uden for Aamundinger­ne er blevet forbedrede eller forøget i Antal med det Resultat, at Fangsten her har holdt sig nogenlund e konstant paa Bekostning af det Antal Fisk, der slip· per ind i Vandløbene. - - -

I sidste Stykke af sin Artikel skriver Hr. Løfting: ,, - - -; men paa den Maade kan ihvertfald Lak­sens stadige og i Mands Minde ensartede Opgang ikke forktares".

Nej! men Opgangen er jo netop ikke ensartet, men stærkt aftagende, thi til Opgangen maa dog regnes saavel de Laks, der fanges udenfor Aamundingen, som de, der slipper ind i Aaen; men Hr. Løfting regner aabenbart kun med de første .

Af Hr. Løftings Artikel fremgaar jo tydeligt, at han ikke tror paa nævnevæ rdigt Tillæg af Laks i danske Vandløb ; men man bedes lægge Mærke til , at Hr. Løf­tings O verbevisning udelukkende synes at have sin Rod i mere ell er mindre overbevisende "Tegn, der kan tyde paa" o. s v., medens der ikke et eneste Sted leve­res blot Antydning af Bevis.

Som det vil ses af ovenstaaende, er der imidlertid adskilligt, der peger i modsat Retning, og der kan nævnes meget mere:

Hvorfor er f. Eks. Gennemsnitsvægten for Skernaa's og navnlig Vardeaa's Laks betydelig større end for Laks fra Storaaen?

Medens i Storaaen Laks paa over 10-12 kg er meget sjældne, og Laks over 15 kg nærmest betrag­tes som Fabeldyr, er det samme ingenlunde Tilfældet ved Skemaa og navnlig ikke ved Vardeaa.

Kunde dette ikke tyde paa, at ihvertfald Storaaen har sin egen Laksestamme ?

Sammenligner man Vækstforholdene for de 3 Vand­løbs Laks, faar man ogsaa interessante Ting frem .

Jeg har i de senere Aar foretaget Skælundersøgel­ser af ialt 15 Laks fia de 3 Vandløb. Resultaterne el sammenfattet i nedenstaa ende Tabeller:

Laks fra Storaaen:

Vægt i kg: l,S. Antal Vintre Havet: 2,1. 5,0. 2 6,0. 3 7,7. 3 8)0. 3 8,5. 3 9,S. 5*)

Laks fra Vardeaa:

Vægt i kg: 6,7. Antal Vintre Havet: 2 10,0. 2 10,2. 2 14,S. 3 18,0. 3

Laks fra Skjernaa:

Vægt i kg: 7,0. Antal Vintre i Havet: 2 21,0. 3

Sammenlignes Tabellerne, ser det ud til, at Stor­aaens Laks vokser meget langsommere end Skern- og Vardeaa's ; men naturligvis er Undersøgelsern"es Antal for lille til, at de kan betragtes som et Bevis; men som "Tegn, der kan tyde paa" o. s. v., kan de være lige saa gode som mange aI1 dre.

Varde, d . 7. Marts 1929. Sigurd Hansen.

Som det maaske endnu vil mindes, er Drøftelsen af ovenstaaende Spørgsmaal oprindelig omend paa in­direkte Maade foranlediget af en Artikel "Tre Spørgs­maal " i "Sportsfiskeren "s September-Nummer, hvor tillige Magister Otterstrøms Besvarelse, der direkte foranledigede Drøftelsen, er at finde.

Mine Artikler om ovenstaaende Emne har hidtil udelukkende været skrevet til "F erskvandsfiskeribla­det", men da herfra den første af disse er blevet op­taget i "Sportsfiskeren"s Januar-Nummer og der alle­rede i Februar er blevet taget til Genmæle mod mine til en vis Grad fremtvungne Bemærkninger, finder jeg det ønskeligt ogsaa at fortsætte Drøftelsen direkte tillige i "Sportsfiskeren".

Dette finder jeg saa meget rimeligere, som Emnet er hentet fra Vestjylland, og jeg har Indtryk af, at de fleste og mest interesserede af "Sportsfiskeren"s Læ­sere enten bor derovre eller i hvert Fald dyrker de­res fornøjelige og friske Fiskerisport i disse fra Na­turens Side saa herlige Vandløb. En anden Grund for at gøre det paa denne Maade er den, at mine Syns­punkter, som aabenbart falder mange noget for Bry­stet, kan finde Modsigelse snart i det ene og snart i det andet af Bladene og formentlig kun undtagelses­vis (jfr Dr. Lauesgaards Indlæg) samtidig i begge

*) Gyc!em æ rk e.

32 SPORTS-FISKEREr-.i 1929

Bladene, hvor der jo selvsagt tillige er mange andre Ting at debattere, og derfor ikke alle Angreb og der­til hørende Svar kan ventes altid at kunne finde Plads.

At netop Pladshensyn maa spille en stor Rolle, har jeg Erfaring for, idet Manuskriptet til min oprinde­lige Artikel til "Ferskvandsfiskeribladet" i sidste øje­blik - ganske vist med min Billigelse - blev beo skaaret, hvorved der desværre i Artikel Nr. I kom en mindre Brist ind i Fremstillingen, hvilket gav An­ledning til, at jeg i det følgende Numer fik optaget det væsentligste af det fraskaarne Indhold , hvilket derimod slet ikke er blevet gengivet i "Sportsfiske­ren".

for nu at tage. Traaden op igen, skal jeg lige gen­tage, at naar efter min Opfattelse de ikke faa Laks, der endnu i vore Dage søger op mod Legepladserne i de vestjydske Aaløb, i Hovedsagen ikke er hjemme­hørende i disse, men fremmede, udenlandske Gæster, som kun ret undtagelsesvis - paa Grund af Efter­stræbelser - naar at faa ynglet heroppe, er dette som sagt en paa spredte Indtryk bygget Paastand. Ef­ter Evne søger jeg naturligvis at underbygge den, men den støtter sig altsaa absolut ikke paa direldt: Undersøgelser. Naar jeg dog - altsaa paa given For­anledning - har rejs.t Spørgsmaalet, uanset at der stod mig klart, at en fyldestgørende Besvarelse ikke var mulig paa dette Grundlag, og naturligvis heller ikke kunde ventes givet gennem de eventuelle mere el­ler mindre underbyggede Modindlæg, som Spørgs­maalet kunde fremkalde, er det fordi selve dette Spørgsmaals Afgørelse i og for sig ikke er ' Hoved-sagen. .

Det er nemlig ikke de vestjydske Laks, jeg vil til Livs, ej heller vore oprindelig ypperlige vestjydske Vandløb, jeg vil nedsætte, Laksene er gode nok, og tilmed maaske navnlig store nok, og noget lignende gælder ogsaa for Vandløbenes Vedkommende. jeg søger derimod gennem Laksefiskene - nemlig den utvivlsomt hjemmehørende Ørred og den sikkert langt mere omstrejfende Laks - at anskueliggøre, at det er ved forskelligartede, for Fiskebestandens Vedligehol­delse formentlig skæbnesvangre, gennem Mennesker gjorte Indgreb, at Forholdene er blevet saadan ændrede ved disse Vandløb, at man kan tvivle om Bevarelsen af en blot nogenlunde anselig Bestand af hjemme­hørende Laksefisk til vore Dage.

Efter de statistiske Oplysninger om Fangsten, som det har været mig muligt at faa, og som for de for­skellige Vandløbs Vedkommende - naar Sneum Aa undtages - kun skriver sig fra de sidste 30--40 Aar og udelukkende fra Steder, der ligger udenfor de paa­gældende Vandløbs Mundinger, synes imidlertid Op­gangen af Laks - trods alt - at have holdt sig ret uforandret indenfor den nævnte Aarrække, og navnli~

ikke at være bleven mindre og tillige at være meget større end Opgangen (Fangsten) af Ørred, som her­ovre 'maa antages saa godt som altid at være af jydsk Stamme.

Kun fra selve Sneumaa synes der at findes lidt ældre Statistik, og efter denne var Ørredopgangen - inden det stærke Rusefiskeri udenfor Aamundingen i nogle Aar tog særlig Fart og inden de store og mindre Van­dingsanlæg indrettedes - derimod meget større end Lakseopgangen;dog kan jeg ikke garantere, at ikke nogen Forveksling mellem Arterne kan have fundet Sted. For at undgaa Misforstaaelse, naar jeg omta­ler Lakseopgangen herovre som ret uforandret, skai jeg endnu dog anfø re, at dette ikke vil sige, at Op­gangen Aar efter Aar omtrent er lige stor, idet den naturligvis godt paa denne Maade kan vise ret store Svingninger, medens den indenfor det nævnte Tids­rum i det store og hele har holdt sig og navnlig ikke kan siges at være aftaget.

Dr. Lauesgaard beklager sig over, at min førstl: Artikel (andre omtales ikke) er noget uklar i Frem­stillingen. Det gør mig naturligvis ondt; jeg h<J r foran omtalt, at der ved den af Pladshensyn nødvell­diggjorte Beskæring af min oprinddige Artikel, er fremkommen en mindre Brist i Fremstillingen, men efter de Anker, Dr. L. retter mod denne, synes del iøvrigt mindre at være ved denne Brist, at Skoen tryk­·ker. jeg tænker imidle rtid, at Dr. L. af de for,.an­staaende Forklaringer vil indse, at det paa ;orskellige Punkter er ham, der gør mig Uret - f. Eks. ved at opfatte mit Udtryk Laksefisk som om jeg kun talte om Laks, skønt jeg det paagældende Sted i en Paran­tes udtrykkelig siger, at der her menes "Laks og Ør­red". Ligesaa naar Dr. L. finder det uberettiget af mig, at skeln'e mellem Fangst af. Laks i selv,e Aaen og udenfor Aamundingen, thi det gør jeg netop ikke uden for saa vidt, at jeg af Hensyn til de totalt manglende statistiske Oplysninger fra Storaaen, fra Skernaaen o. s. v. maa holde mig til de Oplysninger om Fangst, som foreligger fra .Nissum Fjopd, fra Ringkøbing Fjord o. s. v., medens det i denne Forbindelse er ganske betydningsløst, om de nævnte Fjorde regnes for at ligge indenfor eller udenfor Aamundingerne.

jeg har udtrykkeligt omtalt, at alle Laks, der søger op mod Vandløbene, udelukkende gør dette for at komme til at yngle i disse, og jeg har ogsaa sagt, at dette lykkes for nogle, - om det derimod lykkes for ret megen af den derved fremkomne Yngel at naa helskindet til Havs, beror efter min Opfattelse sær­lig paa, hvorledes og hvor Engvandingsanlægene ved det paagældende Vandløb eLindr.ettede. eller anbragt - samt paa, hvor intensivt Aalerusefiskeriet drives i de nedre Løb og i fjordene m. m., og hvilken Skæ :, ne de i Ruserne eventuelt fangede Ungiisk maa friste.

19<:9 SPORTS-FISKEREN 33

Det er b1. a. slige Spørgsmaal, en nærmere Under­søgelse bør tage Sigte paa at faa besvaret og derved tillige faa skaffet Materiale til Belysning af Nødven­digheden af at faa Onderne afhjulpne. Dr. L. omtaler, at han har hørt, at Fiskere i Nissum Fjord fanger i Tusindvis af Lakseunger i deres . Aaleruser, og haa­ber, at de sætter dem ud igen. Ja det haaber jeg og­Saa, og Haabet beskæmmer som bekendt ingen. Det er imidlertid en ret værdifuld Oplysning, hvad enten det nu er Unger af Laks eller af Ørred, det kan maa­ske lige saa .godt være det ene, som det andet, men i hvert Fald udsættes der jo aarlig en Del Ørredyngel i Storaaen, og jeg har endnu aldrig truffet en Fisker, der kendte Forskel paa Ungfisk af Laks og Ørred.

Naar vi alle gaar ud fra, at det lykkes i hvert Fald for nogle Laks at faa ynglet i Vandløbene, forekom­mer det mig derimod at være mindre paakrævet til-

. lige .at nævne, at der herved ogsaa kan ventes at kunne fanges nogle Nedfaldslaks efter Legetiden, og jeg finder det ganske uberettiget, naar Hr. Terndrup sø­ger at være vittig ved sit Spørgsmaal o~n , hvad det dog kan være for Fisk, der fanges heroppe i Aaern_e, og derefter omstændeligt beskriver en Nedfaldslaks.

For at komme tilbage til Sagen, skal jeg blot anføre, at i den lille Artikel II, som altsaa kun findes optaget i Ferskvandsfiskeribladet, fortsættes Omtalen af det i Artikel I for Sneumaas Vedkommende lige berørte Spørgsmaal om Engvandingens formentlige sterre eI­ler . mindre hindrende Indvirkning paa Opretholdelsen af en hjemmehørende Bestand af Laksefisk ogsaa veQ de fleste andre vestjydske Vandløb . I Mangel af no· get egentligt, direkte Talmateriale til Belysning af Skaden, skildres de antagelig mest ondartede, allerede i 1870 og 1871 syd og nord for Skernaaensnedre Løb anlagte, henholdsvis 24 Fod og 39 Fo·d brede Engvandingskanaler ("Hesselvig Kanalen" og "Store Skernaa Kanalen") . Endvidere omtalte jeg her, at det ikke var med egentlig Glæde, at jeg fremsatte min Opfattelse af de vestjydske Laks, og at jeg derfor hel­ler ikke vilde græmme mig, dersom det af en Under­søgelse skulde fremgaa, at jeg ser for mørkt paa Sa­gen. For i hvert Fald ikke at se for ensidigt paa Spørgsmaalet omtalte jeg her til Slut, at nogle sam, menlignende Betragtninger over Fiskeriforholdene ved Skive - Karupaa og de vestjydske Vandløb - blandt hvilke jeg særlig tænkte paa Storaaen - kunde have sin Interesse og skulde komme i en nær Fremtid.

At Spørgsmaalet er af Interesse viser i hvert Fald Dr. Lauesgaards Indlæg. - Jeg tror, at Aarsagen til vore noget afvigende Opfattelser tildels skyldes, at Dr. L. kun holder sig til Forhold fra Storaaen, me· dens jeg har talt om Forhold ved de vestjydske Vand­løb i Almindelighed, om end jeg af visse Grunde dog ogsaa har . maattet fremdrage lidt mere specielt

vedrørende Forhold fra Sneum- og Skjernaa; og af min Fremstilling vil det formentlig fremgaa, at der -selvom ' der findes mange Lighedspunkter mellem alle Vandløbene - dog ogsaa gør sig en Del Forskel gæi­den de, ikke blot vedrørende Lakseti lgangen {:J: Fang­sten af Laks), men ogsaa gennem de Æ ndringer, som de enkelte Vandløb ved Menneskets Indgriben paa forskellige Omraader har maattet gennemgaa. I Kort­hed ska.l nævnes følgende: Alle Vandløbene er i Ti­dernes Løb -- til Dels fra ældre Tid - ligesom de fleste andre af vore Vandløb ved Møller o. lign. gjort mere eller mindre utilgængelige for Laksefiskene i kortere eller længere Afstand fra Mundingerne, hvor­ved Antallet af de bedste Legepladser, der som be­kendt navnlig findes højt oppe i Hovedløbene og i de talrige Sidestrømme, er i,!dskrænket meget. Vardeaa har i saa Henseend.e - blot ret nylig - maattet døje et særligt Indgreb, idet det længste og bedste, hidtil tilgængelige Sideløb (Holme Aa) ved Opførelse af Karlsgaarde Kraftstation er gaaet tabt for Laksefiske­nes Leg.

Ved alle Vandløbene er der Engvandingsanlæg, men disse er ikke overalt anlagt efter helt samme Metode, og kan ikke antages at virke lige farligt eller ødelæg­gende paa de mod Havet vandrende Ungfisk. Den mest skadelige Form er uden Tvivl den, hvor Vandet ved Hjælp af spærrende Stemmeværker . tvinges ind i Vandingskanalerne, og antagelig især, naar Anlæg­gene - saaledes som de store ved Skjernaa - findes saa langt nede ad Løbet, at man kan regne med, at saa godt som alle i Aaen tillagte Ungfisk - hVIS Hovednedvandringstid netop falder iVandingstiden - , endnu befinder sig ovenfor, og derfor maa frygtes med Vandet at følge ind i Kanalerne. Andre Steder, hvor Vandhjul e. lign . anvendes eller, som ved Sneum­aas. nedre Løb, Vandet pumpes op, virker Vandingen antagelig meget mindre ødelæggende.

Langs Kysten, ud for de 3 sydligste af de omtalte Vandløb, er fuldført Anlæg af Havdiger med tilhø­rende Sluseanlæg for Aaløbene; medens disse Anlæg ved Ribe- og Kongeaa allerede har bestaaet en Del Aar, og erfaringsmæssigt har hæmmet Vandrefiske­nes Opgang (her væsentlig Ørred) betydeligt, er SI u­seanlægget ved Sneum Aa ganske nyan lagt.

Kun to af Vandløbene, Skjernaa og Storaaen, ud­munder i Fjorde, der iøvrigt kun ved snævre Minder (Udløb) staar i Forbindelse med Havet.

Ved Nissum Fjord, i Bunden af hvilken, det iøv­rigt mindst forkvaklede af Vestkystens Vandløb, Stor­aaen udmunder, er selve Udløbet "Thorsminde" noget upaalideligt, idet det af og til for kortere eller læn­gere Tid lukker sig. Fangsten af Laksefisk, der her ligesom ved Opgangen mod de to andre store Vand­løb (Skjern- og Vardeaa) overvejende er Laks (gen-

34 :-, I 'ORTS-FISKE!{EN 1929

nemsnitlig er kun ca. 1/3 Ørred), staar derfor i nøje Relation til Mindets vekslende Tilstand, og foregaar i Fjordens sydlige Del i større eller mindre Afstand fra Storaaens Udmunding og for en stor Del ved Bund­garn. Fiskeriet drives stærkt, men søges her - lige­som ved Skjernaa - vedligeholdt ved Udsætninger af Yngel, der vel navnlig paa Grund af Vanskelig­heden ved at skaffe Lakseyngel udelukkende er Ør­redyngel.

Chr. Løftillg.

Sportsfiskeri. Nogle Tanker og Stemning,er der ude fra,

fremkaldt ved Hr. Baches Artikel i .Jyllands­posten" af 23. februar.

Hr. Bache i Skjern har skreven en Artikel, hvori han udtaler sin Glæde over det kommende Foraar og det dermed vaagnende Frilufts- og Sportsliv af for­skellig Art, navnlig Sportsfiskeri, som Hr. Bache jo er en Kender af. Ak ja, Sportsfiskeri ; kun daarligt kan Ord tolke, hvad en Sportsmand føler, naar han er lide for at udøve sin Sport. I den lange Vinter har han af og til haft Grejerne fremme, gaaet dem efter, tænkt paa smaa Forbedringer og Fornyelser; endelig nærmer Tiden sig, Tøbruddet er overstaaet, Solen skinner fra en klar Himmel, enkelte Skyer kommer ja­gende for en frisk vestlig Vind, kort sagt, foraaret er i fuld Udvikling og hvad mere er, det er Fiskevejr. Da kribler det i Sportsifskeren ; en underlig Uro kom­mer over ham, hvad end Dagen bringer af aandeligt eller legemligt Arbejde, ind i Tankerækken springer stadig det samme, Du maa ud at fiske, Du maa lid at fiske, saa snart Du 'kari faa en Fridag. Ugen gaar med at gaa alting efter, Snøren, Forfang og Svirvlerne prø­ves, Krogsæt og Fluer fornyes, alt gøres klar. Ende­lig kommer Dagen, haner tidligt oppe, maaske har han timelang jernbanerejse, eller pr. Bil, Motor eller Trædehjul, der er altid meget at gøre. - Med lad os forlade ham lidt og tage en Tur ud til Aaen, hvor vor Ven agter sig hen, der er jo ogsaa i den forløbne Uge, mens han har forberedt sin Fisketur, sket et og andet. Aaen, hvor den munder ud i Fjorden, ejef> de første Par Kilometer af en Proprietær, som ikke selv er fiskeinteresseret, Fiskeriet her er ikke stort nok til, at det kan betale sig at holde Folk til det, alt­saa lejer han det ud til et Par Brødre, Mikkel og An ­d~rs Persen, som har deres Hytte ude ved Fjorden, det vil sige, lejer og lejer, han skal have en Fisk en

Gang imellem, naar han har Brug for en. Brødrene har Gang paa Gang forsikret ham om, at de saa godt som aldrig fangede andre Fisk, end dem Proprietæren fik, og var det ikke, fordi man havde Fjordfiskeriet og alligevel skulde gaa og rage dernede med Skidtet, saa var det s'gu ikke værd at have med at gøre. Por­tøren paa jernbanestationen, som ekspederer Godset, fortæller rigtignok, at der bliver sendt adskillige Kas­ser Laks i Sæsonens Løb; men Mikkel og Anders sværger paa, det er lutter Løgn og Ondskab altsam­men. De fanger jo nok Fisk, sælger ogsaa Fisk, selv­følgelig, det er jo det, de lever af; men Laks, aldrig en eneste en. De faste Laksegarn, som staar i Aaen hele Sommeren, har allerede været sat ud de sidste 14 Dage, ikke i Aamundingen, men et Stykke længere oppe i Aaen, hvor Pladsen egner sig bedst; Fiskeri­loven bestemmer ja, at ingen faste Redskaber maa spærre mere end over Strømløbets halve Bredde, det gælder derfor om at finde en Plads, hvor Strømmen gaar i den ene Side af Aaen, den anden Halvdel er grundet, dødt Vand, hvor Laksen nødigt gaar over om Dagen. Fiskerne ræsonnerer som saa, Strømmen er Aaen, og man fisker kun til Aaens Midte; men faktisk over hele Strømløbet. Enhver Sportsfisker og fiske­interesseret vil kunne forstaa, hvad det betyder, og Mikkel og Anders griner lunt i Skægget, j.a, jo, mali er vel nok lovlydige Borgere. Mikkel har netop været ude paa sin daglige Runde for at se til Laksegarnen e og er naaet tilbage til Aamundingen ; da farer en stor, blank Laks pludselig en Alen op i Luften og falde r tilbage i Vandet med et Plask, detgi'r et Sæt i Mik · kel; men han er jo ikke Fisker for ingenting, han er straks klar over Situationen: Laksen staar for Aamun­dingen, Trækket er begyndt. Mikkel skynder sig hjem for at fortælle Anders sin Oplevelse, de to beh øver ikke mange Ord for at forklare hinanden Stillingen, kun nogle faa og et Par Grynt, saa er den klaret, begge ved, hvad der skal gøres. Vi er allerede et godt Stykke henne paa Eftermiddagen, og det er Ebbetid ; Flodtiden, som vil faa Vandet til at stige fra en halv til en hel Alen, vil først indtræffe ved Midnat, før den Tid er det ikke sandsynligt, at Laksen vil vove sig ind .

Da det begynder at skumre, ser vi de to Gutter traske langsomt ned langs med Aaen, den ene bærel en Sæk paa Nakken; da de naar Laksegarnet, ryste~

Indholdet ud, det viser sig at være et langt Stykke Rad med Kork foroven og en svær jernkæde fOl­neden; ved forenede Anstrengelser fæstes den nu til y derarmen og føres derpaa over til den anden Bred, saa Aaen nu er spærret over det hele. Mikkel , som er kommet over paa den anden Side, er i Færd med at gøre Rwden forsvarligt fast, han er just lige bleve~

færdig, retter Ryggen og sender en lang, brun Straale af Skraaspyt ud over Aaen, idet han brummer: "Saa,

1929 SPORTS-FISKEREN 35

nu kan de s' gu godt komme, der er serveret! De to ved godt, at det er ulovligt, men de trøster deres Sam­vittighed (hvis de i det hele taget har nogen til det Brug) med,at Laksen bliver alligevel fanget højere oppe, og saa kan de vel lige saa godt tage den, man er vel nok sig selv nærmest, det manglede s'gu bare. De to Brødres Energi blev rigt belønnet, 6 af 8 dej­lige Laks blev hængende i Garnet. En Hegnspæl, som var revet løs oppe i Engene, blev om Natten med Strømmen ført ned mod Yderarmen. Vandets Pres bevirkede, at Raden paa det Sted, hvor Pælen havde ramt, blev løftet lidt op fra Bunden; - derunder slap der een - en anden var saa heldig at løbe Snu­den lige mod den haarde Pæl, den anede i Tide Spær· ringen, trak sig forsigtigt tilbage og satte saa over Raden med et fl ot Sprins-. De to Laks, som heldig var undsluppet fiskernes Ruser, følges nu ad op ad Aaen. Ved Aftenstid er de naaet ca . 3 km op. Der­oppe paa Bakken, som skraaner lige ned mod Aaen, bor en gammel Indsidder, som gaar under Navnet: Ras Odder. Om det er, fordi han i sin færden har visse Lighedspunkter med den firbenede fiskerøver af samme Navn, eller det virkeli:s er hans Døbenavn, skal være usagt. Han har gaaende hjemme en voksen Søn, som for det meste af Bønderne kun benævnes "Knejten", paa den Maade lægger de deres Ringe­agt for Dagen. Ras har aldrig interesseret s ig ~'or

det meget Arbejde, saadan rigtig stadigt Arbejde har han aldrig givet sig af med; men et lille Nap nu og da, navnlig fiskeri og Jagt har altid haft hanns var­meste Interesse. Jagt- eller fiskeriret har han ingen af; men hvad, der er jo altid Tider, hvor en fattig Mand kan bjerge sig lidt. Sønnen har arvet Faderens Tilbøjelighed, han er for det meste kronisk ar­bejdsløs; men en Hund efter Jagt og Fiskeri. Ras Odder staar udenfor sin Hytte paa Bakken og ser ned over Aaen, ogsaa han ved af gammel Erfa­ring, at Tiden er inde, da Laksen plejer at vise sig. Han gaar og smaaknurrer: "De Satans fiskere derude ved Aamundingen skraber s'gu snart alting til sig, saa en anden aldrig kan faa Hold paa en fisk". I gamle Dage, for en 30 Aar siden, var det anderledes, da f ik Ras tit een, ja, han fik undertiden mange; men nu: "føj for fanden, det er til at ærgre sig gul og grøn over". Han har vendt sig halvt om for at gaa op til li ytten , da ser han pludselig et Blink, der efterfølges af et tungt Plask ude i Aaen. Han er som forvandl et i samme Nu, de slappe Ansigtstræk er forsvundn e, øjnene lyser, og han gør hurtigt omkring op til Hyt­ten for at fortælle "Knejten"; at Laksen er kommet.

Nu kommer der Liv : i Tingene. "Knejten", som ellers gaar og dasker, saa han knapt kan faa den ene Skanke uden om den anden, bliver nu pludselig le­vende. Voddet, som allerede er ordnet og efterset, bl i-

ver slæbt frem; men det er for tidligt endnu, saa længe det er lyst, ikke saadan at forstaa, at Vodtræk­ning er ulovlig, nej, Fisk~riloven tillader ;0 Vodtræk­ning i vore smalle Vandløb, selvom man spærrer skrapt Ira den ene Side til den anden, blot det ikke sker mod noget andet løst - eller last - staaende Redskab. Men Ras har jo ingen Ret, og Bønderne, som han jo helst vil staa sig lidt godt med, holder alligevel ikke af det Roderi i Engene om Natten, nej, det maa . vente, til det bliver helt mørkt; Mørket skju­ler jo sa;;t mange Misgerninger, og . Ras er sig ingen Brøde bevidst, fisken er vel til, for at den skal fan­ges. Et Par Timer senere ser vi ham og Knejten komme traskende, Ras har Voddet paa Nakken, og Knejten kommer slæbende med et Par lange Lægter, som skal bruges til at spærre Voddet op med. Træ­skostøvlerne dundrer hult i Jorden, Bump-Bump­Bump-Bump. De skal et Stykke længere op ad Aaen; der findes et Stemmeværk, hvor Laksen maa springe mindst 1 Alen op i Luften for at komme over, læn­gere kan den ikke være naaet, ikke fordi den regner et Spring paa 1 Alen, men hvad der er .oven for Dæm~ ningen, kan den ikke overse, det gør den ængstelig, den stppoer op og gaar maaske lidt tilbage, venter i det hele taget et Par Dage for at se, om der ikke skulde byde sig en Lejlighed, hvor den kunde slippe lettere igennem. Derop agter Ras Odder og "Knej­ten " sig; nu har du naaet det, Voddet sættes ud saa nær Stemmeværket som muligt, saa gaar det langsomt med Strømmen ned efter. Efter en 10 Minutters for­løb mærker Ras "et Stød i Voddet: "Hov, der maa være en Laks gaaet i", det trækkes hurtigt over til Siden og tages i Land; inden de faar det helt op, slaar Laksen nogle kraltige Slag, saa Ras er nær ved at gaa paa Hovedet i Vandet; men endelig lykkes det: En stor og prægtig fisk er det; men de to ser knapt paa rien, "Knejten" faar en gammel Sæk frem, som han hat gaaet med under · Armen, i den puttes Laksen; man kan jo ikke have deri at gaa og slæbe paa, og der skal fiskes mere endnu. "Hvad behager! slaa den ihjel først? nej, Ras Odder spilder ikke Tiden med den Slags Pjank, den finder s'gu nok paa at dø, naar den ikke kan leve længere". De maa op at begynde ved Stemmeværket igen., der kunde jo være nogen gaaet forbi, mens de har staaet og bøvlet med Voddet. Saa gentager hele forestillingen sig; Voddet sættes ud. Efter en Stunds forløb mærker Ras, at der igen er fisk i Garnet, det trækkes ind, og en anden af Havets frie Sønner har gjort sin sidste Rejse. Saadan fortsæt­tes der endnu et Par Timer, dog uden Resultat, af den gode Grund, at der ikke er flere; den sidste har fundet Havn. Henved en Snes Smaaørred og Lakse­unger af en 6 Tommers Længde - Smaafisk, som var paa Vej mod Havet, hvor de i Løbet af faa Aar vilde

36 SFORTS-FISKEREN 1929

blive store og smukke Fisk, er jo ogsaa fulgt med Voddet ind; naa, dem kan Ras og hans Husstand jo selv æde, de store skal naturligvis sælges, det gi'r jo Penge. Skaller og andet Fiskeragelse kan Grisen faa, jo, alt kan bruges i den Husholdning; intet gaar til Spilde; der gøres rent Bord. - Saadan fortsættes der Aften efter Aften Sæsonen igennem, saalænge der er den mindste Chance for at faa en Fisk. Efterhaan­den som det spørges længere oppe ad Aaen, kommer andre Vodlaug til; hvor det ene Hold slutter, begynder det andet; der bliver ikke en levende Skabning tilbage. - Vi maa tilbage til Sportsfiskeren, han er imidler" tid naaet frem til Pladsen; han tager just den sidste Bakke. Der standser han; for hans Blik ligger Aada­len udbredt i al sin naturlige Ynde, Aaen bugter sig ud gennem Engene, saa langt øjet naar, og paa den anden Side Aaen hæver sig de mørke Lyngbakker. Lærken hænger et Sted deroppe i det blaa og jubler sin Glæde ud over det kommende Foraar, enkelte Skyer kommer drivende over Himlen, en skræmt Vibe flyver op og skriger ham sit "Vivit" om Ørene, han nikker genkendende til den, han aander dybt; Følel­sen og Glæden over, igen at staa ved sine Drømmes og Længslers Maal overvælder ham næsten; han min­des endnu den Efteraarsdag, da han sidst tog Afsked med sin kære Aa, da .var hans Følelser af en anden Art, mon det vilde blive ham forundt at se de kære Egne igen, man vidste jo .aldrig, . der falder jo saa mange fra, en her og en hist; men nu var han her alt­saa igen, han suger den friske Luft ind i dybe Drag, og udbryder: "Aah, hvor er her dejligt". Nu gaar han ned mod Aaen, han ser den haste af Sted, glidende, glidende, akkurat som da han sidst forlod den, den minder ham om Tiden og Livet, som hastig svinde.r, og en Stump Rim, som Bergstedt har skrevet, falder ham ind:

Borger, Borger, Timen lider! Snart er Liv og Levnet rejst. Snart du skal ved Midnatstide Svæve som en Gejst. MEn endnu dit Hjerte springer sundt og varmt som aldrig før og endnu en Fedel klinger lystig for din Dør.

"Nej", Tiden venter paa ingen; det staar tilos selv, hv,ad vi vil faa ud af den. Han kommer tilbage til Virkeligheden, han føler sig sulten, det er jo ogsaa en tre, fire Timer, siden han har faaet Mad og da kun en Kop Kaffe, han havde jo saa travlt og maatte tidligt af Sted. Han faar Madpakken frem: et Stykke Flæsk og en Skive Rudbrød er god Mad for en Fi­sker, et Par Slurke Te eller Kaffe ' af Thermoflasken, det er alt, hvad han behøver. Fiskegrejerne gøres i Stand i Mellemtiden, Spinderen findes · frem og sæt-

tes paa, nu er han klar. Han begynder at gaa opad mod" Strømmen, han træder stille og forsigtig, Vinden fløjter i Fiskestangen, Spændingen øges for hvert Kast, han gør. Glemt er Vinteren, glemt al Hverda" gens Graa, han lever og aander kun for . sin Sport. Han er eet med den store Moder Natur. Videre gaar han; Kast følger paa Kast, Høl efter Høl gaas omhyg­gelig efter, stadig uden Resultat; han er naaet en 3 Kilometer op, da han standser ud for Bakken, hvor ~as Odders Hytte ligger. Ras selv staar nede ved Aaen og ryger sin Pibe. Vor Ven hilser, taler med ham om et og andet, hvad han kan finde paa, og eno, der med at spørge, om der slet ingen Fisk er set l

Aar. "Fisk?" siger Ras, "nej, her kommer s'gu ingen Fisk op mere, de bliver hængende i Fiskernes Ruser ude ved Aamundingen, de Svinehunde skraber s' gu alting til sig", og saa fortæller han den gamle Hi­storie, som vor Ven ogsaa har hørt et Par Gange før, om hvordan der var for 30 Aar siden, men nu, aldrig en Fisk, ikke s'gu en eneste!" Han gaar v;.dere, det er allerede bleven langt hen paa Dagen, og Solen staar lavt paa Himlen; men endnu er der et Par Steder, han maa have undersøgt. Et lille Stykke længere oppe springer en lille, kaad 6 Tommers Ørred, som overvurderer sine egne Kræfter, løs paa Spinderen.

Han trækker den op. "Herre Gud, sikke et lille Narre­haved !" Han tager den forsigtig af Krogen og kaster den ud i ' Vandet igen, hvor den forsvinder med et Smæk, den kunde jo blive stor en Gang, og ja, hvem ved, man kunde jo maaske komme til at hilse paa den igen; en Lystfiskers Taalmod.ighed og lyse Haab er jo uden Ende. Han naar sit Maal; ' men Fisk er der stadig ingen af, mærkelig nok, han syntes dog alle Betingelser var til Stede; men nu maa han se · at komme hjem, det kan jo snart blive Aften, og han har en lang Vej. Han synes jo nok, han har tilbragt en dejlig Dag, men en Skuffelse var det nu alligevel: ikke en eneste Fisk, han kunde være bekendt a't tage med hjem. For hans egen Skyld gjorde det egentlig Ikke saa meget; men der var jo flere der hjemme, som ikke rigtig forstod hans Sport, dem havde det jo været rart at have noget med hjem til; naa, det var der ikke noget at gøre ved, en Fisker taber ikke saa let Humøret. "Bedre Lykke næste Gang!" Han er allerede paa Vej op over Bakken. Han vender sig om og kaster et sidste Blik ned over sin kære Aa, saa tiltræder han Tilbagetoget. - Hen paa Sensom­meren træffer vi ham igen dernede. Trækfuglene er begyndt at samle sig, for at drage. Syd paa . Han sidder paa Bakken og ser ud over Aadalen. Mange Ture har han haft i Sommerens Løb; men Resultatet var som Regel altid det samme: trætte Lemmer og en tom Taske. Fiskerne og Ras Odder havde giort deres Sager godt. Nu nærmer Fredningstiden sig, hvordan

1929 SPORTS-FISKEREN 37

er det egentlig med den? Laks og Ørred er fredet fra 1. November til 1. Januar; ja, saa maa Mikkel og Anders vel sagtens have deres Garn og Spærringer op; men til Gengæld begynder saa Ras Odders bed­ste Tid. Nu er det ikke sjældent, at der kommer Fisk op til ham. De er ikke nær saa sky og forsig­tige nu, som om Sommeren, men staar ude paa Lege­pladserne, sommetider med Rygfinnen ragende helt op af Vandet. Nu er det Toggergarnet, der er taget 1

Brug. Garnet sættes ud et Stykke oppe, driver saa ned og omslutter hele Gydepladsen, og Fiskene træk­kes ind, jo, det gaar saamænd nemt nok. Oppe bag ved Hytten har Ras en Dam, der staar i Forbindelse med Aaen ved en Grøft. Der bliver Fiskene sat ud, til han efterhaanden kan sælge dem, og sælge dem, kan han sagtens. Laksen er jo ikke total fredet, kun den farvede d. v. s. - den kønsmodne - ikke den blanke, og naar Fisken har ligget et Par Dage i en Fiskehandlers Iskasse, hvem kan da kende Forskel? I hvert Fald kun Fagmæ.nd, Øvrigheden ikke engang.

Der findes jo ogsaa Pensionater og Hoteller inde 1

Byen, :der gerne serverer deres Gæster en Gang Laks, især naar den er billig, og billig er den nu. Den er jo heller ikke nær saa værdifuld som om Foraaret og iSommeren, og Køberne benytter sig selvfølgelig af, at Ras paa denne Aarstid ikke rigtig har rent Brød i Posen; men hvem bryder sig om det, 7 a 8 Kr. for er. 15 Punds Laks, Ras brummer: "Det er S.gu en skidt Forretning!" og her siger Ras Odder nogle af de san­deste Ord, han nogensinde Izar sagt. I Betragtning al, at der ved den Lejlighed gik en 5 a 6000 Stykker Yngel tabt, saa var det en ussel Forretning. - Vi maa tilllage til vor Lystfisker, han sidder endnu deroppe paa Bakken. Han sidder og drømmer, drømmer om fremmede Lande, hvor Laksen springer i Elvene, og hvor Lovgivningsmagten har forstaaet at frede om Landets Natur, saa det hele endnu ikke er ødelagt; og han vender tilbage til sit eget Land. Drømmer om, hvor vidunderligt det kunde have været, hvis ikke nogle faa rovgridske og uforstaaende Mennesker havde faaet Lov til at drive deres Ødelæggelsens Værk. Og dog, det hele var maaske ikke saa slemt, han havde bare været uheldig. Maaske var der nogle magre Aar, vi skulde igennem, og alt kunde blive godt igen; en Lystfiskers Taalmodighed er jo som bekendt ubegræn­set. Nej, min kære Sportsfisker! Nu maa doet være være Slut med Drømmerierne. Drømme kan være me­get behagelige, og vel er Taalmodighed og Nøjsom­hed, parret med lyst Haab for Fremtiden, skønne Dy~er; men til Maade! Virkeligheden kræver .Nær­værelse og _Handling! Nu maa det være forbi! Længe nok har vi været betragtet som Mennesker, der val lidt til en Side. Hvordan er det, man populært yn­der at fremstille en Lystfisker? Er det ikke en Fi-

skestang med Snøre, Krog og Orm i den ene Ende, og en Dagdriver i den anden. Alle Mand maa tage fat! Enhver maa gøre, hvad han formaar! Vi har en Fiskerilov, som kun faa kender; men ingen retter sig efter, undtagen Sportsfiskeren. Alle Overtrædel­ser maa indmeldes! Der maa skaffes Respekt for Loven! Nu maa al Tale om Deling og Splittelse høre op, her er en Sag, som alle Sportsfiskere maa kunne samles om. Vi har i Landsforeningens Bestyrelse dyg­tige Mænd, som baade har Evne og Vilje til at bære Sagen frem, naar blot Medlemmerne slutter op bag dem. Lovgivningsmagtenmaa gøres opmærksom paa, at vi ikke er en Flok Dagdrivere; men Tusinder af sunde og naturglade Mennesker, der kræver vort Lands Natur og Fauna beskyttet mod nogle faa rovgridske og uforstaaende Individers planløse Ødelæggelse. Re­gering og Rigsdag maa gøres bekendt med de faktiske Forhold, saa de ikke længere kan sidde vore beret­tigede Krav overhørig. Og Kravene maa eenstemmigt lyde: F ersk vandsfiskerilo ven maa revideres! Laks og Ørred maa total fredes fra 1. Oktober til 1. April. Ingen Laksegarn (hverken løse eller faste Redska­ber) i Aaen! Ingen Laksegarn i Fjorden nærmere Aamundingen end 300 F avne! Vodtrækning i vore smalle Vandløb, hvor der ikke gives Fisken den rin­geste Chance fil at slippe forbi, maa forbydes! Og sidst, men ikke mindst: Fiskeri etter Laks og Ørred i Frednillgstiden paa hvad. Maade det end sker, maa straltes som simpelt Tyveri, og Køb af Laks og Ør­red i Fredningstiden som Hæleri. Da først kan vi hvil e vore Lemmer. Saa kan vi ligge paa Bakken og se ud over vort kære, danske Landskab, hvor Lærken jubler i Luften, og Fiskene springer i Vandet, og saa vil der atter af og til blive Chance for, at vi kan faa en Fisk med hjem.

Med Fiskerhilesn Medlem Nr. 126.

Kritiske Bemærkninger til Tanker og Stemninger.

Vi er ganske enige med 126 i, at det maa være forbi med Drømmerier om de gode gamle Dage, og at der nu maa handles, hvis der foruden Sportsfiskere ogsaa skal være Sportsfiskeri her i Landet, men vi mener,at 126 i nogen Grad maler Fanden paa Væg­gen, og vi sympatiserer ikke med, at Fanden gives Skikkelse af Erhvervsfisker. Erhvervet som Fersk­vandsfisker er ganske legitimt og os ingenlunde usym­patisk. Hvis det kolliderer med vore Sportsinteresser, l11aa vi bestræbe os for at gøre Kollisionen saa lem-

38 SPORTS-FISKEREN 1929

pelig som mulig, eventuelt bringe Ofre for ikke at træde dets Interesser for nær.

Den Tid er forbi, da man frit kunde jage, saa langt Himlen var blaa, og frit kunde kaste sin Snøre i hver vest jydsk Aa. Der er ingen Vej udenom, vil vi have Rettigheder, maa vi købe dem ved Arbejde og Penge­ofre. Skal der igen blive Fisk i de danske ferske Vande, da er det Sportsfiskerne, der maa skaffe dem. Staten gør det ikke, Lodsejerne gør det ikke, Erhvervs­fiskerne kan det ikke, men Sportsfiskerne kan det ved at leje Lodsejernes Fiskeret, ved at udsætte Yn­gel, ved i Samarbejde med Lodsejere at være effek­tivt Politi og ved at finde en modus vivendi med Er­hvervsfiskerne baade de salte og de ferske. Det før­ste og vigtigste er, at der er Fisk og mange Fisk, og gør vi et stort Arbejde herfor, kan i Længden hverken Lovgivningsmagt eller Erhvervsfiskere mod­staa vort moralske Krav paa et rimeligt Hensyn og en passende Belønning. Vi kan henvise til det Arbejde, som den energiske "Nordjydsk Lyst­fiskeriforening" har udført ved Lindenborg Aa, der Aar for Aar er bleven mere fiskerig til al­mindelig Tilfredshed for alle Parter - Lods­ejere, Sportsfiskere og Erhvervsfiskeren. ja og for vor Ven, Odderen, der begynder at optræde lidt for talrigt.

Red. .... ~ ...

Efterretninger fra Aaer, Søer o. s. v.

Meddelelse til Medlemmerne af Lokalforeningen for Aarhus. Der er Adgang til Gedde/is/uri i Astrup Mos er,

Ny Soelbjerg, ca. 15 km fra Aarhus. Bager Schultz anviser.

Der er Adgail1g til Ørredfiskeri dels i Lyngbygaards Aa, ca. 11 km fra Aarhus, paa den vestlige Side fra Silkeborg Landevej opad indtil Labing Møllegaards Jorder, Nedgang til Aaen over Forp. J. Kaaes jord, og dels i Gjern Aa, ca. 26 km fra Aarhus ad Viborg­vej) østfor Landevejen hos Bmd. Niels Olesen, Otto Emil Olesen og jens P. Bertelsen. Nedgang til Aaen hos Niels Olesen paa Bakken nordfor Aaen.

Bestyrelsen. Fra Odense.

Den 25. F ebr. .afholdt Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn Generalforsamling paa Badstuen i Odense.

Forinden Generalforsamlingen afholdtes en anime­ret Fællesspisning, hvor Klubben var Vært.

Derefter gik man over til Forhandlingerne. Til Be-

styrelsen valgtes Postmester Marchmann, Vaabenhand­ler Nyborg, Trafikassistent Juuel Hansen, Sagfører Barfoed, der herefter bestaar af de nævnte samt Bryg­mester Hansen.

Efter at forskellige. Punkter af mere eller mindre Betydning var diskuteret med megen Interesse hæve­des Generalforsamlingen med et fornøjeligt Samvær i de smukke Lokaler.

Den 8. Marts afholdtes Bestyrelsesmøde, hvor Be­styrelsen konstituerede sig med Postmester March­mann som Formand, Harald Nyborg som Næstfor­mand og Sagfører Barfoeed som Kasserer og Sekretær.

Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus og Omegn

afholdt den 21. januar en Sammenkomst, hvor Med­lem Hr. Tandlæge Krogsgaard holdt Foredrag om Emnet "Laksefisk og Fluer". Foredraget, som var ledsaget af talrige Lysbilleder, var meget in.teressant og belærende. I Forbindelse med Foredraget sup­plerede Hr. Lærer Findal dette med forskellige viden­skabelige Oplysninger om Insekternes Liv, Flyve­maade samt disses Forekomster ved vort Lands for­skellige Vandløb; - altsammen Ting, som er af Be­tydning for dem, som vil fordybe sig nærmere i Flue­fiskeriets Mysterier.

Foredragsholderen gav først en nærmere Beskri­velse af de forskellige Laksearter, deres Levemaade, Yngletid m. m. og viste interessante Billeder indehol­dende Kendetegn til Bestemmelse af Fiskens Alder. Hvad an.gaar Insekterne, da fulgte man de forskel­lige Udviklingsstadier lige til det fuldt udviklede In­sekt. Foredraget gav et levende Indtryk af, hvor nød­vendigt et nøjere Kendskab til Faunaen ved vore Vandløb er for den, som stræber at drage Nytte deraf ved Udøvelsen af Fluefiskeriet.

Efter Foredraget var selskabeligt Samvær. Foredraget vil senere komme i "Sportsfiskeren".

... ~;. ...

Stør danske Farvande . • l

"Sportsfiskeren" s Decembernummer omtaler Dyrlæge Andersen (Skanderborg), at han for mange Aar siden har hØrt fortælle, at der skulde være fanget en Stør paa Stang og Line i Bygholm Aa og efterlyser i den Anledning "Eks­empler paa Fangst af Stør i danske Aaer eller Farvande."

Gennem Hr. A.s Meddelelse spores en vis Skepsis, men om denne særlig gælder Fangstmaaden eller overhovedet Fangst af Stør hos . os, ved jeg ikke og, ihvorvel Hr. Å. -

saa vidt mig bekendt - blot dyrker Fiskeriet som Sports­fiskeri, maa jeg af Spørgsmaalets Form dog nærmest an­tage, at de efterlyste Oplysninger gælder Fangst i al Al-

1929 SPORTS-FISKEREN 39

mindelighed i vore VandlØb og Farvande. IØvrigt mindes jeg i hvert Fald i Øjeblikket ikke at have hØrt andre Eksempler paa Fangst af StØr paa Krog i vore Vande næv­ne, hvilket i og for sig ikke vilde være helt urimeligt, idet Fangst af StØr (omend andre Arter) i ret stort Omfang til­lige ved Hjælp af Kroge foregaar f. Eks. ved Mundinger­ne af visse store Floder til Sortehavet og det kaspiske Hav; men dette Fiskeri maa absolut ikke opfattes som nogen Art af Sportfiskeri.

StØren er ganske vist ikke nogen almindelig Fisk i vore Vande, og som det synes er den tilmed i de senere Aar ble­ven sjældnere end fØr, men skØnt vi ingen Steder er ind­stillet paa Fangst af denne Fiskeart, tages den dog endnll saa godt som aarligt enkeltvis i Bundgarn o. lign. i vore Farvande og af og til ogsaa i nogle af de jydske og fyn­ske VandlØb. Da imidlertid Værket "Danmarks Fauna" i Afdelingen: Fisk, skrevet af Magister C. V. OttersrØm i Hæfte III, der foruden Hajer og Rokker tillige omhandler Ordenen Ganoider, til hvis Underorden, Bruskganoid?r, Storene hØrer som eneste europæiske Repræsentanter, i n­deholder alle herhenhØrende Oplysninger om kendte Fang­ster i danske Vande af den hos os forekommende Stør­art, og dette udmærkede Arbejde er let tilgængeligt og bØr kendes af alle, der interesserer sig for Fisk, vil jeg i

Hovedsagen indskrænke mig til at henvise alle "StØrin­i eresserede" hertil. Dog skal jeg tilfØje et Par Bemærk­nin r,er vedrØrende den - ogsaa hos Otterstrøm nævnte S:ør , der fangedes den 7. Maj 1901 (i 1901) i Frijsenvold Laksegaard i Gudenaaen, hvor jeg den Gang ledede Til­synet med Fiskeriet i Randers Fjord og Gudenaaen . Fra den paa Laksegaarden ansatte Opsynsmand fik jeg da et Brev, hvori han - som ikke kunde vide, hvilket Uhyre, han havde fanget, beskrev det som fØlger:

"Jeg har fanget en vældig Fisk i "Hovedet"*), den har ingen Mund , men under Hovedet et stort Hul, hvorigen­nem noget stØdes ud og ind. Langs Ryggen og paa Sider­ne har den nogle haarde Knuderækker. Den er godt 4 Alen lang og vejer sikkert flere hundrede Pund, men forelØbig · lader jeg den gaa i "Hovedet", indtil jeg faar nærmere Besked".

Da jeg af denne malende Skildring straks forstod, at der her var Tale om en Stør, spurgte jeg Professor Boas paa LandbohØjskolen, om han havde Brug for en saadan, hvilket i hØj Grad var Tilfældet. Den endte derfor sine Dage der, hvor jeg var med til at skære den op og forfærdige adskil­lige Præparater af den. Det viste sig at være en Hun med kolossalt udviklede Æggestokke med sortegrønne Æg (Kaviar).

• • ... .. ~

.. Chr. LØfting,

Fiskeriinspektør.

Farvning af Ørreder. fiskeriejer Bruno Hansen af Ejstrupholm har af

Industriraadets Industrifond faaet tilkendt et Legat paa 1000 Kr. til forsøg med farvning af levende Ør­reder med Eksport for øje.

Det er en interessant Virksomhed, der hermed har faaet officiel An.erkendelse, skriver "Vejle A. folke­blad". fiskeri ejer Bruno Hansen er Indehaver af en Udklækningsanstalt for Ørreder, der fodres op til god Stand med Salg for øje. Det er nu lykkedes fiskeri­ejeren ved Anvendelse af specielt foder at udklække Ørreder med lyserødt Kød, hvilket forøger deres Salgs­værdi, særlig i Udlandet. - England og Tyskland.

Industriraadet har ved sit Tilskud interesseret .sig for Virksomheden. En fiskekyndig Ingeniør, Allan Bach i København, har paa Industriraadets Vegneun­dersøgt Virksomheden og betegner den som interes­sant og værdifuld. Ogsaa Dansk Biologsisk Station, som har beskæftiget sig med lignende forsøg, har givet Sagen sin bedste Anbefaling.

Det maa bemærkes, at det specielle foder alene indvirker paa Ørrederne ved den efterspurgte røde farve. Det er godtgjort ved kyndige videnskabelige Undersøgelser, at fiskens Kød er fuldt ud saa sundt og velsmagende som hos normale fisk.

~. . . .. ..

Fredningstiderne. I Tiden fra l. April til 30. April, begge Dage 10-

dusive, er Gedder, Aborrer og Stallinger fredede.

... ~ ... ......

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forsidebillede: Baronesse Rosenkrantz. - Findes der ikke mere danske Laksestammer? - Tanker og Stemninger der ude fra. - Kritiske Bemærkninger til Tanker og Stemninger. - Fra Aaer, Søer o. s. v. - Stør i danske Farvande. - Farvning af Ørreder. - Fredningstabel.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets FOrIlland Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Lan&retssagfører Nørap:er, Aarhus. /llO!siformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasunr: Postmester Christensen, Varde.

Ko"tingent og II/dmeldelu skpr til Postmester Christensen, Varde. Postkonto11140.

Kim/ingent er 5 Kr. aarlig.

Forel/inc-ens MedIelIlsorgan .Sport.rjiskeren< udkommer den 1. hver Maaned.

~""01lCer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

40 SpOR:rS-FI~KEREN 1929

~~~~~~~~~~~ ~ Alt i prima t@1

I Fiskeri-Artikler! I ~ Udvalg sendes omgaaende paa Forlangende. t@1

~ ............................................ . ........................................... t@1 ~ t@1 7a\1 Silkeliner, Fluer, Gut Et Parti ~

~ ,,0 r e n o" ~ 7a\1 Geddekroge ~

~ Ørredkroge Anti-Back-Lash Hjul med ~ ~ Linefører realiceres for ~ ~ Laksekroge pr. Stk. Kr. 21,00. ~

~ t@1 ~ ............................................ . ........................................... t@1 ~ Aerial-Hjul. t@1 7a\1 Aerial=Hjul, med og uden Lineholder. ~ ~ (Priser fra Kr. 35,00.) ~

~ Splitcane=Stænger med Agatringe. t@1 ~ Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings Fiskepladser samt t@1 ~ til Karlsgaardesøen udstedes. . t@1 ~ S ø R E N G R A V E R S E N, t@1 ~ Telef. 425. Yard e. Telef. 425. t@1

~@1@1@1@1@1@1@1@1@1~®1~@1~~ Hotel Schaumburg~ , . , I

Tel!. 42 - ' 172. Holstebro , Statstelefon 16. , Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - l. KL Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald; (Ny Ejer.) . \

y ugel af Bækørred og Havørred. . leveres til Udsættelse sidst i April eller først i Maj, Pris 3 Kr.

. pr. ' 1000 Stk. ab Vejie.

Brødrene Nissen Jøker, Kildevæld Fiskeri, Vejle.

I I

11 11111' 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111II ,

. Sidste Nyheder i engelske Sportsfiskeriartikler fra

Hardy Bros og Allcock er hjemkomne. Udvalg sendes.

Medlemmer af Sportsfisker!. IO °10 Rabat.

"A q U i la", St. Torv 10. - A A R H U S. - Tel!. 1011.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111