Triatlon Magasinet december 2015

Nr. 7 – november 2015

✚

Læs hans gribende historie.

VEDLIGEHOLD DIN CYKELFORM I

OFF-SEASON

Mor til fi re & hardcore ironwoman"Hverdagen er

et puslespil"

Få mere ud af din træning– SÅDAN TRÆNER

DU MED PULS

Læs også

CASPER FIK NYT HJERTE – OG BLEV IRONMAN

Alt om XTERRRA World Championship, Cecilie Mathorne på Kona og Tanjas vej til IRONMAN

TRIATLON magasinetLille Rugbjerg Vej 3

5270 Odense NTlf.: 50426247

WEB // triatlonmag.dk MAIL //

FACEBOOK // facebook.com/triatlonmagasinet INSTAGRAM //

CHEFREDAKTØR // Mia L. Rasmussen // [email protected] // Mette Legarth // [email protected]

Ønsker du at bidrage til magasinet med redaktionelt indhold, billeder eller lignende,

så send en mail til os på .

I TRIATLON magasinet udvider vi konstant vores portefølje af spændende samarbejder,

og vi hører meget gerne fra dig.

FORSIDEFOTO // Stine Sophie Winck

Vi tager forbehold for trykfejl. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Vi påtager os intet ansvar for manuskripter, fotografi er og lignende, som indsendes uopfordret.

En KÆMPE tak for råd, inspiration, udviklende sparring, nysgerrighed og opmuntring til alle jer,

som har været med til at skabe dette magasin. TAK.

37/2015 TRIATLON magasinet

FORSIDEN

Stine Sophie Winckel

38

46

20

12

24

INDHOLD 7/20154 Leder

6 Sådan bruger du magasinet

8 Sådan træner du med puls

12 Triatlon på højt nivau

20 Blog / Tanja Lüdemann

24 Raceberetning Maui

34 Vintercykeltræning

38 Fra nyt hjerte til IRONMAN

46 Cecilie Mathorne i Kona

50 Michelle Vesterby efter Kona

LEDER

4 7/2015 TRIATLON magasinet

MiaMia L. Rasmussen

Chefredaktør

Har du nogensinde tænkt over, hvad der skal ske med dine organer, hvis du – Gud forbyde det – dør, mens dine organer stadig er fulde af liv og måske kan sørge for, at en anden overlever?Det er et stort spørgsmål at tage stilling til, men nok meget relevant når du dyrker en sport, som på mange måder er lidt mere risikofyldt end så meget andet.

For nogle år siden døde min veninde. Min allerbedste veninde gennem en stor del af mit liv. Hendes dødsårsag er irrelevant, men ikke desto mindre tragisk. Hendes organer stod dog til at redde – og hendes forældre valgte at sige ja. Alt, hvad der kunne bruges, blev brugt. Hendes eget liv blev tabt alt for tidligt, til gengæld reddede hun livet på flere andre.Det er en smuk tanke, og det fik mig til at tage aktivt stilling. Skulle uheldet være ude, så håber og ønsker jeg, at jeg kan bruges på anden vis.

I dette nummer kan du læse Caspers historie. I 2009 fik han nyt hjerte. En voldsom omgang, som dog ikke skulle sætte en stopper for hans ellers meget aktive liv. I år blev han IRONMAN.Jeg – og Casper – håber, at den kan give dig stof til eftertanke og få dig til at træffe et aktivt valg.

Herudover sætter vi fokus på, hvordan man som to travle triatleter med fire børn kan få tingene til at hænge sammen. Og så kan du læse Cecilie Mathornes beretning fra Kona, og blive forkælet med raceberetning, og Stine Sophie Winckels lækre billeder fra VM i Xterra på Maui samt få træner Katrine Trolles råd til at holde cykelformen ved lige hen over vinteren.

God fornøjelse.



SÅDAN BRUGER DU MAGASINETAlle annoncer i magasinet er link til hjemmesider.

Klik blot på billedet, så kommer du helt automa-tisk ind på annoncørens hjemmeside.

Rigtig god fornøjelse med magasinet.

Alle steder der står en webadresse, og hvor der står 'Læs mere her' er et link til en hjemmeside.

Klik blot på webadressen eller her, så kommer du helt automatisk ind på hjemmesiden.

Alle links i magasinet lyser kortvarigt op med gul, så du lettere kan få øje på dem. Og de bliver lysegrå, når du kører markøren henover.

GUIDE



SÅDAN TRÆNER DU MED PULSPulsuret er et af tidens mest udbredte træningsværktøjer, som giver dig mulighed for at styre og kontrollere din træningsintensitet, hvilket er særlig brugbart indenfor udholdenhedssport som triatlon. Udover at pulsuret er et rigtigt godt træningsredskab, kan det med fordel også benyttes under konkurrencer, hvor det er vigtigt at finde det ’rigtige’ tempo fra start. TEKST: SARAH THORSEN


A t træne med puls kan være et effektivt værktøj til at styre din træning, hvis du altså bruger det rigtigt.

Vi har bedt Martin Haastrup Ishøi, som til daglig bruger pulsen som træningsredskab i sit virke som cheftræner i Brøndby Triathlon Klub, forklare, hvordan du kommer i gang med at træne med puls. Martin har flere svøm-meuddannelser gennem Dansk Svømmeunion bag sig samt træneruddannelserne DIF 1 og 2 + Dtrif 1 + 2 gennem Danske Triatlon Forbund. Derudover undervi-ser han på Dansk Triatlon Forbunds træneruddannelser og bruger utrolig meget energi på konstant at holde Brøndby Triatlon Klub i sportslig udvikling.

HVAD ER PULSTRÆNING?Din puls er et udtryk for din hjertefrekvens. Fra hvile og op til meget hårdt arbejde er der en meget fin sam-menhæng mellem stigningen i din træningsbelastning og stigningen i din puls. Pulsen stiger således omtrent lineært i takt med, at belastningen på din krop øges. Som løber vil din belastning være lig dit løbetempo - jo hurtigere du løber, jo højere vil din puls være. Pulsuret er altså et træningsredskab, hvor pulsen bruges som rettesnor for træningsintensiteten. Pulstræning bliver ofte forbundet med intensitetstræ-ning, og mange bliver stakåndet allerede inden trænin-gen går i gang, når ordet intervaller eller intensitetstræ-ning bliver nævnt. Desværre, for pulstræning er meget mere end de dødsintervaller, folk til tider forbinder dem

med, hvor du efterfølgende ligger i en pøl af sved med jernsmag i munden og blodsprængte øjne. Når vi træner pulstræning, kan vi eksempelvis træne vores kredsløbs evne til at at transportere ilt, og musk-lernes evne til at udnytte den tilførte ilt til at forbrænde fedt og dermed arbejde længere tid med relativt højere intensitet. Kroppens evne til at forbrænde fedt effektivt er vigtig for os som triatleter, da vi primært arbejder aerobt. Derudover kan vi forbedre kroppens evne til at restituere efter hårdt arbejde.

ET FORMÅL MED TRÆNINGENEt vigtigt aspekt er, at der altid er et formål, når du træner pulstræning. I denne artikel betragter vi puls som intensitetsstyring, og det er derfor essentielt at overveje, hvad du ønsker at monitorere med dit pulsur, hvilken intensitet samt hvor længe din aktiv/pause ratio skal være i forhold til, hvor du er i din træningsplan eller sæson. Intervaller kan være en fantastisk måde at træne pulstræning, både selvstændigt eller med klub-ben. For den selvstændige kan det være tidsoptimeren-de at lægge intervaltræning ind i træningsprogrammet, og i klubregi kan det optimere sammenholdet og give konkurrence for de, der har brug for dette, og holde klublivet i føretrøjen, da vi ”træner sammen”. For beg-ge er det afgørende at intervallerne er korrekt periodi-seret, og at atleterne kender deres pulszoner og ikke mindst deres løbetempo.

PULSZONE % AF MAXPULS TRÆNINGSUDBYTTE TRÆNINGSMETODE

Zone 1 50-60 % Aktiv restitution Joggetur

Zone 2 60-70 % Udholdenhed Lang tur

Zone 3 70-80 % Aerob kapacitet Tempotur

Zone 4 80-90 % Anaerob tærskel Lange intervaller

Zone 5 90-100 % Aerob effekt Korte intervaller


BESTEM DIN MAKS- OG HVILEPULS For at få fuldt udbytte af din pulstræning er det vig-tigt, at du kender din maks- og hvilepuls. Du kan bestemme din makspuls på flere måder. Den letteste måde er at estimere din makspuls ud fra formlen (220 - alder). Vær opmærksom på, at denne bereg-ning giver en meget generel værdi, og at din rigtige maxpuls kan ligge 10-15 pulsslag fra denne værdi. Hvis du er vant til at træne, er en mere valid reg-nemetode: 210 – (0,5 x din alder). Denne formel er ifølge studier mere retvisende for trænede og aktive individer, men de mest nøjagtige målinger får du ved en makstest.

SÅDAN LAVER DU MAKSTESTEn makstest forudsætter en god ti minutters opvarm-ning, så kroppen er klar til at præstere, hvorefter du løber i relativ høj intensitet i 5-7 minutter, inden du giver den alt, hvad du kan, op ad en bakke eller hældning, til du absolut ikke kan mere – mindst 1 minut. Herefter aflæser du din puls og noterer din makspuls. Du skal være opmærksom på, at din makspuls er individuel, og at makspulsen ikke siger noget om din kondition. Om du har en makspuls på 180 eller 220 siger altså ikke noget om i hvilken kondition, du befinder dig. At makspulsen er individuel, betyder således også, at det er vigtigt at du får defineret dine egne pulszo-ner ved en test og ikke benytter andres. Derudover er det vigtigt at pointere, at dine pulszo-ner på løb IKKE kan bruges under dine cykelpas, da din maxpuls på cykel ofte vil være lavere.

DIN HVILEPULS ER VIGTIGDin hvilepuls er derimod en god indikation på, om du er i god eller dårlig form. De fleste mennesker vil opleve et fald i deres hvilepuls i takt med, at deres kondition stiger som følge af træning. En reducering

i hvilepulsen er et resultat af, at hjertets evne til at pumpe blod ud i kroppen per slag stiger som følge af konditionstræning. Det betyder, at hjertet ikke skal arbejde så hårdt for at pumpe samme mængde blod ud i kroppen. En reducering i hvilepulsen er altså en rigtig god indikation på en bedre kondition. Hvilepulsen måler du bedst om morgenen, lige når du vågner. Enten kan du vælge at ligge stille med dit pulsbælte fem minutter inden måling af din laveste puls, eller alternativt kan du sove med pulsremmen på, således at du med det samme kan aflæse din puls. Blot vær opmærksom på forstyrrende fakto-rer som vækkeuret, der kan give kroppen et chok og derned aktivere det sympatiske nervesystem og få pulsen til at stige. For at opnå den mest præcise måling er det en god ide at måle hvilepulsen to-tre gange på en uge og derefter tage gennemsnittet af målingerne. Pulszonerne er på plads, skoene er snøret, og pro-grammet er klar - er du så klar? Husk at starte roligt op. Har du styrken i kroppen til at bære dig selv gennem træningen specielt på de hårdere interval-ler? Når du så går i gang, så stop når din løbeteknik ikke længere er optimal. Vi er alle bygget forskelligt - det har genetikken heldigvis sørget for, så derfor vil nogle være bedre på en sprintdistance og andre have fordele på de længere distancer. Reaktionerne i kroppen vil derfor føles forskellige fra person til person - nogle vil respondere hurtigt på nogle inten-siteter, og andre vil ikke have samme effekt. Der er en tendens til, at der bliver trænet med stort fokus på at følge sit ur og puls, og at atleter glemmer at have sig selv med i træningen og mærke, hvordan kroppen har det. Triatlon skal være sjovt, og det er jo en enestående sport med fantastiske naturoplevelser. Der er ikke noget bedre end at mærke benene, der bare fungerer og samtidig drøne igennem skoven på

SÅDAN TRÆNER DU MED PULS


en efterårsdag med alle de skønne farver. Lige netop dér er det bare at suge indtrykkene ind og nyde at være i gang, uden at uret bimler. Og husk det allervigtigste: Du bliver god til det, du træner. Tænk derfor altid langsigtet når du går i gang. Lad træningsmængden tage til over tid, og giv kroppen tid til at tilvænne sig din træning. ●

t UDFORDRINGER MED PULSTRÆNING

• En god idé kan være at sammenholde din puls med en anden faktor, så som at løbe efter dine kendte tempo eller cykle efter dine watt. Dette kan være en fordel på de dage, hvor pulsen, grundet eksempel-vis varme, snyder. Dog kan en wattmåler være en dyr investering. • Alternativt kan du bruge en subjektiv og meget billig indikator som borgskalaen, der fokuserer mere på den følelse, du har, når du træner. Ved hjælp af borgskalaen styrer du intensiteten efter kroppens egne signaler, hvilket samtidig kan være en kæmpe fordel, når du til konkurrencer står med et ur uden batteri men stadig har sikkerheden i, at du kan mærke dig selv og kender din krop.

t FORMELVil du prøve kræfter med selv at udregne dine

pulzoner med pulsreserve (man kan også udregne efter maxpuls) kan du bruge nedenstående formel

at udregne dine individuelle pulszoner

Martin Haastrup bruger pulsen som træningsredskab i sit virke som cheftræner i Brøndby Triathlon Klub.

(Intensitet i procent x pulsreserve) + Hvilepuls

= Arbejdspuls

Pulsreserven er den del af pulsen mellem hvile-pulsen og max-pulsen

Pulsreserve = Maxpuls - Hvilepuls


Er det muligt at dyrke triatlon på højt niveau – og kombinere det med et velfungerende familieliv. Endda med fi re børn? Svaret er ja.

Triatlon magasinet har nemlig ladet jernkvinden Janette Dommer berette om, hvordan hun med fi re dejlige unger alligevel formår at skabe en harmonisk familie, hvor der er plads til både hendes og

mandens triatlondrømme, karriere og børnenes individuelle behov.

TEKST: SARAH THORSEN FOTO: PRIVAT

– og mor til fire– og mor til fire

TRIATLON PÅ HØJT NIVAU


D"Det lyder måske lidt klichéagtigt, men jeg havde faktisk aldrig siddet på en racer eller taget et eneste crawltag, da jeg meldte mig til min første halve ironman."Min mand og hans kammerat manglede udfordringer efter deres to-tre maraton, så i 2006 kørte de til Frankrig og gennemførte begge Nice IRONMAN. Jeg var på davæ-rende tidspunkt totalt uforstående overfor deres fascination af sporten og den tid, der træningsmæssigt var forbundet med sporten. For mig var det ekstremt og min indre forestil-ling af triatlonpiger var baseret på maskuline kvinder, som ikke havde meget med en kvinde at gøre.Min mand spurgte mig gentagne gange, om jeg ikke ville prøve at cykle med på nogle af de lange ture, men det var ikke mig. I ok-tober 2009 nåede jeg mit mål om at løbe Frankfurt maraton på 2.58, efter måneders træning med Allan Zachariassen som træner, og blev derefter nysgerrig på nye udfordrin-ger. I julen 2010 fi k jeg startnummer til Challenge Århus 70,3 IM i julegave af min mand. Han ville have mig med ud på de lange træningsture på både cyklen og svømning og vidste, at jeg ikke kunne sige nej, når først jeg var meldt til. Jeg fi k to svømmetræningstimer med Jens Lunekilde, der skulle lære

mig de basale tekniske svømme-øvelser. Jeg var fuldstændig uden for pæda-gogisk rækkevide i forhold til crawl, så det ud for en tid, men trods mine kampe gik Århus bedre end forven-tet. Jeg fi k blod på tanden, fortsatte med at løbe maraton og deltog i DM i Copenhagen maraton 2011, blev nummer syv overall og var med i Spartas top tre og vandt derfor guld med Danmarks bedste klub.’

DEN RIGTIGE TRÆNEREfter den første halve ironman og i takt med, at mine mål på maraton blev indfriet, fi k jeg lyst til at prøve endnu en halv ironman og måske endda forsøge at lave en hel ironman. Jeg kontaktede Jens Lunekilde for at høre, om han ville hjælpe mig med program, men han var fuldt booket med atleter, så han foreslog mig at kontakte Jens Petersen-Bach, som senere blev min træner. Første ironman blev tre måneder senere til Challenge Barcelona i ok-tober 2012. Jeg trænede og fulgte mit træningsprogram uden at misse et træningspas. Jeg er ekstremt pligtop-fyldende, når det gælder min træning og har rigtig dårlig samvittighed ved at misse et pas. Jeg havde ekstrem respekt for iron-mandistancen og syntes, det var me-get urealistisk at ’lille mig’ skulle lave en ironman. Jeg ville bare så gerne i

mål. Jeg var meget påpasselig i min svømning, på cyklen og efterfølgende på løbet og var derfor meget overra-sket, da jeg kom i mål i tiden 10.16 (nr. 15 total, første ikke PRO).Jeg krydsede målstregen, hvor min mand stod med sin medalje og fi k lov at give mig min medalje på og med ét fi k alle følelser frit løb. Jeg syntes, det var SÅ vildt, at jeg havde lavet en IRONMAN. Siden har jeg vundet overall Øresund halv ironman i 2013 og 2014 samt blevet nummer to i 2015. Ugen efter vandt jeg min AG og blev 4’er overall i Kronborg 70.3. Af øvrige ironman har jeg racet i Barcelona 2013 og 2014 samt CPH IRONMAN 2014 og naturligvis Ha-waii 2015.

EN TYPISK TRÆNINGSUGE – 4 UGER FØR HAWAIIJeg elsker at træne. Der er intet bedre end et træningspas, hvor jeg har pres-set mig til det yderste. Under mine interval træningspas, visualiserer jeg tit, at jeg kommer hjem, velvidende at jeg ikke har kunnet svømme, cykle eller løbe et eneste sekund hurtigere, end jeg har gjort, hvilket får mig til at yde det ekstra.Der fi ndes ingen und-skyldninger og ethvert vejr er godt træningsvejr – enten til at nyde turen, eller fordi det hårde vejr er ekstra udfordrende. Mine lange ture tager jeg som regel med min mand,

TRIATLON PÅ HØJT NIVAU


men sandheden er, at jeg oftest cykler mine fem timers ture alene, da jeg tager dem i hverdagen for at have weekenden sammen med børnene. Mine intervalpas i alle tre discipliner tager jeg helst sammen med min mand for at få det ekstra pres, der lige giver et par sekunder ekstra. Enhver træning, jeg går ind til, forsøger jeg at optimere 100 %, ellers er det spild. Når jeg topper træningen, ligger jeg på 25-27 timers

træning i de tre discipliner og herudover coreøvelser og thorax trainer. Dette er rå træningstimer – det vil sige, at al forberedelse eller kørsel til svømmehal ikke er talt med.

MOR TIL FIRE MED EN DRØM OM HAWAII Ja, der er rigtig mange følelser forbundet med iron-man og især Hawaii. Da jeg stillede op til CPH IRONMAN i 2014, var alle overbeviste om, at jeg

Svømning Cykling Løb StyrketræningTid 01:00:00 Tid 01:20:00

Mandag 20x200 jævnttempo p. 20 sek. Zone 2

Km 4,0 Km Km 16Tid 06:00:00 Tid 01:00:00 COREtræning + thorax

Tirsdag

Km Km 180 Km 13Tid 01:40:00 Tid 02:00:00

Onsdag 4x(4,5 km zone 2 + 2 km zone 3)

Km 5,0 Km Km 26Tid 01:00:00 Tid 04:00:00

Torsdag

Km 3,2 Km 120 KmTid 01:20:00

Fredag

Km Km Km 16Tid 01:00:00 Tid 01:10:00 COREtræning + thorax

Lørdag

Km 3,0 Km Km 14Tid 04:00:00

Søndag

Km Km 120 Km

TOTAL:

Total Km 15 Total Km 420 Total km 85 Total gange 0

4x15 min (8 min IM pace + 5 min 1/2 IM pace + 2 min zone 5) p. min

10x500 m i våddragt jævnttempo p. 1 min

10x200 jævnttempo p. 30 sek. + 20x50 2 maks + 2 let p. 25 sek + 200 let afsvømning

4x15 min (8 min IM pace + 5 min 1/2 IM pace + 2 min zone 5) p. min

3 km zone 2 +5x2km (1,5km zone 4 + 0,5 zone 6) p. 2 min + 3 km zone 2

3x1 km IM pace p. 1 min OW Zone 2

Jævnttempo de sidste 10 min i hver time skal være IM pace. Så meget tid i bøjlen som muligt.

Off-bike ZONE 2

ET EKSEMPEL PÅ EN TRÆNINGSUGE I ÉN AF PEAKUGERNE OP TIL HAWAII, SÅ SÅLEDES UD:

VEJEN TIL SUCCES


kvalificerede mig til Hawaii. For mig et fuldstændig urealistisk mål, jeg, som den ydmyge kvinde, jeg altid har været, blot slog væk med latter og urealistiske drømme. Jeg stillede op i København for-di jeg elsker min sport, ikke for at komme til Hawaii. Det var en kold dag, og jeg måtte have ekstra ne-oprenvest under våddragten. Jeg svømmede min hurtigste svømme-tid nogensinde på en ironman og kom op på cyklen med klaprende tænder. Cyklingen gik ok, hvorefter jeg sprang af sted ud på løberuten, som jeg blev klappet og heppet igennem af vores børn, forældre, søskende og venner. Jeg glemmer aldrig min venindes brøl: ”DU LIGGER NR.6 OVERALL, DU SKAL TIL HAWAIIIIII”. Jeg tænkte ’det er da løgn’ og var simpelthen så glad og dybt taknemmelig.

Jeg takkede ja til slottet næste dag, men desværre kunne vi ikke få logi-stikken til at gå op, og selv ønskede jeg ikke at tage til Hawaii og udleve min drøm uden min mand og børn. I stedet ville vi tage til Barcelona seks uger efter med nogle af vores gode triatlonvenner. Her var målet helt specifikt at forsøge at kvalifice-re mig til Hawaii året efter i 2015. Jeg vidste ikke, hvordan min krop ville reagere med kun seks ugers pause, men med det rigtige træ-ningsprogram skulle det nok lykkes.

KÆRESTETUR OG TRÆNINGSTURMin mand ville slå PR, så vi gik i fokus træning til Barcelona. Kort tid efter styrtede han dog på cyklen og brækkede hånden lige inden Barce-lona IRONMAN. Det var en hård omvæltning at skulle fokusere på

Barcelona velvidende, at han ikke kunne være med, når hånden var i gips. Han var heldigvis ekstremt opbak-kende og brugte sin ekstra energi på at pushe mig ekstra i min træning. Vi elsker vores årlig kærestetur til Barcelona, som er den eneste tur vi tager om året uden vores børn. Den blev lidt anderledes end normalt, da det jo kun var mig, som skulle køre ironman. Men det var rart med mellemtider i træningen, og så ved


han lige, hvordan han skal tirre mig for at få det optimale ud af mig. Racet var ved at blive aflyst grundet kraftig regn og torden om morge-nen, men vi blev heldigvis sendt afsted med cirka en times forsin-kelse, og jeg endte som nr. 1 i min agegroup (nr. 2 agegroup overall), og dermed var slottet til Hawaii på plads, og jeg kunne gå vinterperio-den i møde, velvidende at slottet til Hawaii var klaret. 1. januar 2015 startede fokus træ-ningen til Hawaii. Jeg ville ikke køre andre IM i løbet af året, kun to 70.3. Jeg trænede og trænede og igen med en meget opbakkende mand, som ville betale mange penge for

selv at få lov at deltage på Hawaii. Han arbejdede meget, da han lige havde startet nyt firma med nogle partnere, SHFT (www.shft.run), som der skulle, og stadig skal, knokles for at bygge op, mens jeg trænede.

MIN MAND SKULLE MED TIL HAWAII’Min mand stillede op til IRON-MAN Kalmar, og vi var alle oppe og heppe. Personligt var han me-get utilfreds med sin 10. plads i sin agegroup - lige indtil næste dag, da de øverst rangerede triatleter sagde nej tak til slots, og Poul råbte hans navn: ”André Dommer, he is going with his wife to Kona”. Vi råbte og

skreg af glæde, og jeg tænkte for mig selv; ’Puha... så er ægteskabet reddet’. Spøg til side. Det var en fantastisk oplevelse at kunne dele drømmen om Hawaii sammen og med vores fire børn. På Hawaii blev vi mødt med en ekstrem venlighed, varme, blæst og en ø fyldt med ufatteligt veltrænede mennesker med det lækreste udstyr. Vi trænede om morgenen, mens børnene lavede dagens lektier, som de havde lovet deres meget opbak-kende lærere, og derefter havde vi resten af dagen til at tage på op-dagelse, på stranden eller hvad vi havde lyst til. Vi boede 40-50 km nord for Kona i Waikoloa Beach Resort, hvor

VEJEN TIL SUCCES


vi kunne nyde de mange flotte strande. Vi tog tit ind til Kona for at svømme på den fantastisk flotte svømmerute med koraler, de smuk-keste fisk og skildpadder. Børnene nød også den fantastiske sportsat-mosfære, der var derinde, og var naturligvis med i børnetri, hvor Viktoria fik en andenplads og Chri-stopher en tredjeplads blandt de cirka 300 deltagere (1,4 km løb på hhv. 5.02 og 5.03).’

RACEDAY PÅ HAWAIIVi lejede en Nanny til selve ra-cedag, som var super sød og tog børnene med ud og heppe, hvilket de elsker. Det var virkelig dejligt, at min mand havde kvalificeret sig, så vi kunne stå sammen i den intense stemning, der er, inden startskuddet går. Det var en meget smuk svømning, dog med kamp til stregen, og du er ikke et eneste øjeblik i tvivl om, at det er VM. Ti minutter langsommere end nor-malt, op på cyklen - for en gangs skyld uden at fryse. Cyklingen var hård, og hastigheden og watt ville ikke helt, som jeg ville. Jeg havde lejet nye hjul næsten uden profil for at kunne holde cyklen i den kraftige vind, men de sidste 60 kilometer var i modvind, og jeg måtte have en seriøs mental snak med mig selv. Jeg overlevede cyklingen og så gjaldt det løb, min stærkeste disci-plin. Det startede rigtig godt. Mas-ser af vand og isklumper i BH’en, bukserne og i hænderne. Jeg tænk-te på, hvad Torbjørn Sindballe hav-

de fortalt mig, og løbet føltes godt, indtil jeg ved de 28 kilometer mær-kede min forfod, som jeg har haft problemer med siden sommeren. Den gjorde rigtig, rigtig ondt, men den eneste sætning, som rungede i mit indre var: ’Pain is temporary, finishing is forever’. Endelig krydsede jeg finishline – en fantastisk fornemmelse. Min mand kom i mål 31 sekunder efter, idet jeg overhalede ham to kilometer in-den mål. Til trods herfor var vi beg-ge SÅ lykkelige og de obligatoriske tårer i øjnene fik frit løb. Jeg fandt ud af, at jeg var blevet nummer fire i min agegroup og skulle på podiet næste dag….WOW! Dagen efter stod på hygge med børnene og om aftenen til ceremo-ni, som var noget helt specielt. At sidde under åben himmel med bør-nene, 100 % afslappet efter 3/4 års træning og en hård, men fantastisk IRONMAN med en 4. plads. Jeg havde ydermere hurtigste løbetid og vandt et par løbesko. Jeg blev kaldt op, fik en blomster-krans om halsen og op på podiet - en fantastisk og uforglemmelig oplevelse.

HVERDAGEN ER ET PUSLESPIL’Det er faktisk ikke så slemt, som det lyder, når først familien er enige om reglerne og de afkald, der er under højsæsonen. Det er klart, at når træningen fylder så meget, som den gør, er der en del afkald, vi må gøre. Vores gode venner er klar over vo-res skema er tæt fyldt ud, så vi ses

ikke så tit med dem, men det lykkes alligevel. I stedet for de lange hyggelige freda-ge og lørdage aftener i off season, mødes vi til ’spis og skrid’, som de kalder det, til aftensmad i hverda-gene og et par timers catching up, hvorefter børnene skal puttes, og vi skal tidligt i seng for at kunne stå op til træningen næste morgen.Vores ældste datter Viktoria på 14 år er eliteatlet i Sparta og træner fem-seks gange om ugen. Vores søn Christopher spiller fodbold på højt plan i KB/FCK U13 og træner fire-fem gange om ugen, og vores yngste piger Emili, 8, og Theresa, 6, går til svømning og springgymnastik samt svømning, atletik og spring-gymnastik, så der er nok at koordi-nere for mig i hverdagene. Min mand arbejder fra morgen til sen aften og klarer derfor den træ-ning, han kan nå, tidligt om mor-genen. Det er derfor mig der har fornøjelsen med at klare børnene, lige fra at køre dem i skole om mor-genen, hente dem igen, køre til tog, til og fra veninder og sport. Derfor lægger jeg min træning, efter jeg har afleveret børnene, og inden jeg skal hente dem igen. Det giver mig


et spænd på fire-fem timer, så nog-le dage står jeg tidligt op sammen med min mand og klarer svømme-turen i Øresund eller intervallerne på Strandvejen, inden børnene står op, for at kunne nå de lange cy-kelture, mens børnene er i skole. Den lange cykeltur + off-bike klares ved at stå tidligt op, og så afleverer bedstemor børnene i skole, så kan jeg hente efter en dejlig lang træ-ningsdag.’

EN EGOISTSPORT MED RESULTATER’Triatlon er naturligvis en egoistsport set i forhold til så mange andre sportsgrene, men hver enkelt disci-

plin kan sagtens trænes både med familien og med venner. Vi har tit børnene med ud, når vi løber, hvor børnene så cykler, og når vi svømmer, hvor den ene træner, mens den anden svømmetræner med børnene. Cyklingen er, som skrevet, mest hyggelig, når der er andre med, men intervallerne klarer jeg helst alene. Så nej, træningen til triatlon kan sagtens planlægges og tilpasses således, at du ikke fremstår som egoist. I hvert fald så længe der ikke sammenlignes med fodbold og andre holdsport. Jeg elsker at træne og presse mig selv. Virkeligheden er så alt det udenom, at jeg er blevet god til at

koordinere, så jeg har ro til trænin-gen, ved hvad, hvordan og hvor meget jeg skal spise og drikke, ved hvor meget, jeg skal sove, og så har jeg rigtig mange at spare med om-kring min træning for at optimere mine fremtidige træningspas. Netop at lære at tolke dagens træ-ningspas og ugens samlede træning for at optimere den, er noget alle med stor fordel kan gøre. Det kan være svært, og vi kommer aldrig til at lære nok om os selv, og hvordan vi reagerer på træningen i forhold til at kunne optimere den fremadret-tet, men det er netop en del af det fantastiske i triatlon.’ ●

Glem aldrig at prioritere korrekt. Din familie kommer altid i første række, og har du en dag IKKE mulighed for at gennemføre et træningspas, fordi børnene skal hjælpes hele dagen, så må du bruge natten til din træning.

◆ RÅD NR. 1: Sørg for at have klare aftaler med familien og dit arbejde vedrørende din træning. Du skal aldrig gå i gang med en træning, hvor du ikke er afklaret med, at du skal træne og eksem-pelvis har dårlig samvittighed. Det virker ikke for mig. Når jeg i stedet er helt afklaret med alle

omkring mig, kan jeg koncentre-re mig fuldt ud om træningen.

◆ RÅD NR. 2: Er der perioder, som i peaktime, der kræver mere end andre uger, hjælper det altid hos os med en ekstra gevinst til børnene som ekstra fredagsslik, ud at spise om aftenen, ned til Paradis is, osv.

◆ RÅD NR. 3: Koordiner altid og gerne en uge i forvejen, så du ikke bliver overrasket over din egen træning eller dit familieu-geskema. Der skal nok komme overraskelser alligevel, men plan-

lægger du ikke, kommer det til at gå ud over din træning, for det er dig selv, der trækker det korteste strå, når dit barn skal til en uven-tet legeaftale, tandlægen eller andet midt i din træningstid.

◆ RÅD NR. 4: Hold altid dine træningspas. Indarbejd fra start af at der ikke findes nogle und-skyldninger for ikke at gennemfø-re et træningspas.

◆ RÅD NR. 5: Husk de ekstra discipliner: Restitution og rigtig kost.

◆ GODE RÅD TIL BØRNEFAMILIER, SOM DRØMMER OM AT KOMME TIL HAWAII

VEJEN TIL SUCCES


IV-EVODen mindste i M Tiger Sports’ sortiment, men stadig en kraftkarl med sine fire Cree XPG2-dioder, der giver 1.500 lumen. Brændetid: 2½ timer på max effekt.

Pris kr. 1350,-

FIKraftig lampe med treCree XML-U2-dioder, der giver et samlet lysoutput på 3.000 lumen. Brændetid: 2½ timer på max effekt.

Pris kr. 1900,-

XCRM Tiger Sports mest potente pandelampe, der på sit højeste niveau yder hele 3.500 lumen fra de fire Cree XML-U2-dioder. Brændetid: 2,5 timer på max effekt.

Pris kr. 2400,-

Læs hvad du skal være OBS på, når du skal vælge en god pandelampe på

loberen.dk/pandelampeguide

Lys til den mørke tid!M Tiger Sports har allerede høstet store roser i både løbe- og

mountainbikekredse for deres prisrigtige og stærke pandelamper, der gør sig godt til både løb, orienteringsløb og mountainbike.

www.loberen.dkEsbjerg Hillerød Lyngby Roskilde Vejle Aalborg Aarhus


Tanja Lüdemann har trods rollen som fuldtidsarbejdende mor til to små og en mand, der selv laver triatlon, besluttet sig for at gå efter IRONMAN-titlen næste år. Derfor vil hun fra dette nummer og frem til, hun har krydset målstregen, dele sine tanker og forberedelser mod det store mål her i TRIATLON magasinet.

TEKST: TANJA LÜDEMANN FOTO: PRIVAT

EN RUTCHETUR

Følg Tanjas

blog

BLOG:


De seneste to måneder har været (og er stadig) noget af en følelses-mæssig rutchetur for mig. Kort fortalt er jeg startet hos en kiropraktor på grund af den om-talte dårlige ryg fra sidste indlæg. Jeg har de sidste 12 år haft pro-

blemer med min ryg i tide og utide, men da det her sidst på sommeren begyndte at trække ned i min balde og baglår, besluttede jeg mig for at gøre brug af min sundhedsforsikring. Det har både været godt og skidt. Godt, fordi jeg ikke har så mange dage med smerter længere. Skidt, fordi han har taget både mit løb OG min cykling fra mig de sidste fem uger. Jeg ved godt, jeg sidst skrev, at jeg ikke ville cykle eller svømme før efter nytår, men vi startede så småt op på vores daglige rutiner (Henrik og jeg), for at ‘komme ind i rytmen’ igen og vænne os til, hvordan hverdagen bliver de næ-ste maaaaaaange måneder. Det nåede jeg kun én uge – og så sagde kiropraktoren PAUSE. Jeg nåede derfor kun at gennemføre et ud af de to planlagte halvmaratons her i efteråret, da jeg ‘kom til’ at fortælle lægen om min gennemførsel af CPH halvmaraton. Jeg fornemmede hurtigt, at vi ikke lige helt havde fået afstemt forventningerne til og regler-ne for træning i starten af forløbet. Han gik næsten i sort, da jeg fortalte ham, hvor me-get jeg til daglig løb: ‘Det skal du holde op med de næste 14 dage, ellers ødelægger du jo fuldstændig det, jeg forsøger at bygge op. Det eneste, der er OK, er svømning,’ lød kommentaren på det. Det betød derfor, at jeg IKKE kunne gennemføre Vejle Ådal halvmaraton ugen efter med min ven-

inde. Jeg lod mig dog ikke slå helt ud, for søndag morgen, hvor løbet skulle foregå, fik jeg den tossede ide, at jeg kunne rulle turen rundt med hende. Så det prøvede jeg, men dog uden succes eller gen-nemførsel.Det duede bare ikke, og eftersom jeg ikke har rullet i over ti år, så var det nok dødsdømt på forhånd. Lidt sjovt var det da - nok ikke den bedste løsning for min hofte, men jeg tænkte jo kun på, at det ville skåne min ryg.De næste to uger gik heldigvis relativt hurtigt, og jeg skal i dén grad love for, at jeg har fået svømmet mange kilometer i de 14 dage.

Jeg tror ikke, jeg har svømmet så me-get på så kort tid før, men da jeg ikke måtte træne andet, var det med at udnytte, at den disciplin var tilladt. Utroligt, som min hade-disciplin plud-selig blev til min favorit. Det er nemlig ingen hemmelighed, at jeg er SYGT dårlig til det der svømning, så måske er det skæbnen – jeg har i

hvert fald fået et andet forhold til svømning. 14 dage efter skulle jeg til opfølgning og havde for en sikkerheds skyld pakket mit løbetøj, da jeg RIG-TIG gerne ville ud og løbe en tur senere - totalt optimist-Tanja! Han kiggede og mærkede på mig, og han kunne klart se forbedringer. Jeg lyste op, men skuffelsen kom lige så hurtigt tilbage: ’Ingen løb eller cykling de næste tre uger - det eneste, du må forsætte med, er at svømme, da du her er vægtløs og dermed ikke belaster ryggen’. SOMEBODY JUST SHOOT ME!!!!

Jeg har nu ‘kun’ en uge tilbage til næste behandling, og jeg har virkelig haft svært ved at holde mig fra

"Det skal du holde op med de næste 14 dage,

ellers ødelægger du jo fuldstændig det, jeg forsøger at

bygge op."


løbet. Hånden på hjertet, så har jeg ‘snydt’ tre gange. Jeg har forsøgt mig med at powerwalke i stedet, men det har næsten gjort det værre i min ryg, så jeg har derfor prøvet at løbe meget let (kan man overhovedet det??), for at teste det af. Og det er egentlig gået ok, MENS jeg løb, men om natten og dagen efter er det ikke så godt. Hvis jeg tænker tilbage på de sidste fire uger, så har jeg haft mange flere gode dage end dårlige dage, hvor det måske var omvendt, inden jeg holdte pause. Om det er et tilfælde, at jeg har holdt pause (næsten) fra løb og cyk-ling, eller om det er på grund af de øvelser, jeg laver, en kombination eller noget helt fjerde, det aner jeg ikke. Én ting er dog sikkert: Jeg er pisse nervøs for, at det vil sætte en kæp i hju-let for min deltagelsetil KMD IM CPH næste år - det vil jeg næsten ikke kunne bære. Jeg vil det SÅ meget, og jeg vil have meget, meget svært ved, hvis andre fortæller mig, at jeg ikke kan/skal gennemføre! Jeg får det helt dårligt ved tanken, så derfor kører det meget på min psyke i øjeblikket. Jeg har flyttet mit fokus 120 % over på svøm-ningen og vælger at bruge al det energy, jeg kan på det, og håber på, at beskeden næste tirsdag hos lægen er positiv, og at HAN er positiv. Jeg får ny træningscykel i denne uge, så jeg er mere end klar til at komme i gang. Hvis jeg skal se det positive i det, så er det bedre, at det sker NU i stedet for om tre måneder - SÅ havde jeg nok været pænt presset. Racekalenderen for 2016 er ved at blive fyldt op, så jeg satser på, at jeg får grønt lys, og jeg i næste nummer kan skrive, at jeg er BACK IN BUSINESS J ●

BLOG

Årgang: 1981

Civilstatus: Gift med Henrik. Sammen har vi

Naja og Liam 5 og 4 år (snart 6 og 5).

Job: Privatrådgiver

Fortid: 3 x Miss Fitness (dansk mester 2004,

2006 og 2007)

Nutid: Dyrker triatlon på amatørplan og har

gennemført flere 1/2 ironmen siden

2012. Særlig passion for løb

Fremtid: KMD IRONMAN Cph 2016 - vildeste

mål til dato.

➻ TANJA LÜDEMANN



TO D A N S K E V E RD E N S ME STRE PÅ M A U I

I kølvandet på IRONMAN i Kona var verdenseliten i off -road triatlon samlet på naboøen Maui, hvor tricyklen og løbeskoene var skiftet ud med moun-tainbike og trailsko. Alt sammen i forbindelse med den 20. udgave af XTERRA World Championship, hvor danskerne i den grad gjorde sig bemærket.

TEKST: ANDREAS JUUL JEPPESEN FOTO: STINE SOPHIE WINCKEL


1 5 0 0


1500 meter svømning i koralhavet ved Fleming Beach, 30 kilometer mountainbike med over 1100 højdemeter og 10 kilometer trailløb i 30 graders varme i frodige trailspor.- Maui er helt specielt, fordi vi starter fra en hvid sand-strand omgivet af palmer og rå lava, og svømningen foregår i en smuk bugt med krystalklart vand. Vi cykler og løber op igennem regnskoven med udsigt over den utroligt fl otte og frodige kyst.’ Sådan beskriver Carol Rasmussen fra Greve de fantastiske omgivelser, hvor hun og tolv andre danske danskere var samlet i det 900 mand store startfelt til XTERRA World Champion-ship.

EN MÅNED I PARADIS SOM OPTAKTEn anden af de danske deltagere var Kenneth Carlsen, der havde forberedt sig bedst muligt op til udfordrin-gen: - Efter at have kvalifi ceret mig til Maui tidligere på året under XTERRA Germany, valgte jeg at sige ‘ja tak’ til

tilbuddet. Og da jeg har min egen klinik, BioMeka-nikeren, har jeg haft super gode forhold til at tilpasse træningen ind i min hverdag, ligesom jeg valgte at tage en måned ud af kalenderen og tilbringe optak-ten her på Maui. Det har nok været noget nær den mest perfekte forberedelse og oplevelse,’ forklarer Kenneth Carlsen, der er et kendt ansigt i det danske triatlonmiljø.Han har mange års erfaring og har som mange andre virkelig taget offroad triatlon til sig: - Jeg har kørt IRONMAN siden 2007, som tilbyder en anden måde at race på, der virkelig også er fedt. XTERRA-racene er mindre og har en anden lidt mere ’hang loose’ stemning, som jeg virkelig godt kan lide. XTERRA vinder frem i øjeblikket, da træningsmængden er mere spiselig for de fl este mennesker med fuldtidsjob, børn og familie. Du behøver ikke træne i endeløse timer, da trænin-gen er noget mere intensiv og af kortere varighed’, fortæller Kenneth.


GIK KOLD PÅ LØBETDet hårde terræn kom dog alligevel til at gøre ondt. Efter en god start på svøm-ningen med en afsluttende bølgeridning (det er jo Hawaii!), så startede de virkeli-ge strabadser for Kenneth og de andre deltagere på mountainbiken og trailløbet:- Cyklingen havde 1100 højdemeter startende fra T1. Det var derfor bare at fal-de ind i rytmen og fi nde mine watt og få spist så meget som muligt, når det var muligt. Den første stigning tog omkring en lille time. Jeg fi k kørt mig godt op igennem feltet og stillede cyklen som nummer 13 i min age-group. Herefter hav-de temperaturen sneget sig op på 35 grader, hvorfor jeg undervejs på løberuten gik lidt kold, inden jeg fi k sluttet godt af og sluttede som nummer 22 i min age-group, fortæller Kenneth Carlsen, der fi k den bedste danske tid med 3.28.58, selvom han ikke var helt tilfreds. Han har dog allerede bebudet, hvad næste års mål er: - Jeg kommer tilbage til Maui og kører stærkt!’.

TO DANSKE VERDENSMESTRE XTERRA World Championship blev på kvindesiden en stor succes for Danmark, hvor især to deltagere på ingen måde lod sig slå ud af hverken højdemeter el-ler hedebølge. Det resulterede i hele to danske agegroup verdensmestre. I den yngste kategori 15-19 år deltog Clara Blohm Mortensen i sit blot anden triatlon. Dette afholdte hende dog ikke fra at gå hele vejen og slutte øverst på podiet – blandt andet med en imponerende svømmetid på 23.02 på de 1500 meter. Den rutinerede danske jernkvinde Carol Rasmussen gjorde Clara selskab, da hun

RACEBERETNING MAUI


i suveræn stil vandt kategorien 50-54 år. Carol gentog således bedriften fra 2012, hvor hun ligele-des vandt på Maui. Dagen før race var hun afslappet og følte sig godt tilpas. - Svømningen gik fi nt. Jeg havde placeret mig helt rigtigt på stranden, lidt til højre for de professio-nelle, som drev lidt for meget mod venstre. For en gangs skyld havde jeg ingen kamp gennem svømningen. Jeg kom op af vandet som nummer tre og kunne se de to hurtigste i klassen allerede i skiftezonen. Deriblandt danske Anne Mette Mor-tensen fra Fyn, men jeg fi k hurtigt indhentet de to, fortæller Carol, der synes, at cykelruten var som skabt til hende med mange, lange stigninger og mange sving, der bugtede sig gennem, regnskov, højt elefantgræs og støvede stier. - Kvinderne startede først efter pro’erne og age-group mændene, og da jeg ikke er en af de hur-tigste svømmere, lå jeg konstant og overhalede venstre og højre om de mange triatleter. Jeg fandt hele tiden de rigtige linjer i sporet og følte mig vældigt godt tilpas under hele løbet. Jeg gav den gas på nedkørslerne, selvom solen bagte ned. Mange triatleter gik i stå på den stejle løberute i varmen. Selvom jeg selv følte mig noget lang-sommere løbende end i 2012, gik jeg knap så meget ned på løbet som mange andre. Jeg blev undervejs underrettet om, at jeg havde et godt forspring. Da jeg halvvejs på løberuten rundede toppen, kunne jeg efterfølgende nyde de lange passager ned gennem terrænet med de mange træstammer og skarpe sving, der skulle force-res. Jeg endte med at passere målstregen med 16 minutter ned til nummer to i min age-group, fortæller en glad Carol, der nød at være tilbage på Maui: - Til XTERRA er vi én stor familie, som mødes, hygger, konkurrerer og fester bagefter. Professio-nelle som amatører har det sjovt og træner sam-men, og vi slutter verdensmesterskabet af med den legendariske Halloweenfest på det fashio-nable Ritz Carlton Hotel.


RACEBERETNING MAUI



RACEBERETNING MAUI


RACEBERETNING MAUI



Danskerne er vilde med triatlon og terræn.Interessen for XTERRA er generelt vokset i Danmark, hvilket i år har medført fl ere udsolg-te stævner. - Det er en naturlig udvikling på den øgede in-teresse for både triatlon og mountainbike, som vi har oplevet i Danmark de seneste år. Dan-skerne er vilde med den variation både triatlon og også terrænet giver, ligesom det er muligt at køre mountainbike og løbe trailløb hele året rundt. Det har været en stor fornøjelse at følge de danske deltagere her på Maui, og vi håber da på, at vi kan samle en endnu større fl ok de næste mange år, fortæller repræsentant for XTERRA Nordic Kenneth Munk.

I 2016 er der mulighed for at prøve kræfter med XTERRA off-road triatlon i henholdsvis Aarhus d. 12. juni, Tisvilde d. 3. juli og Varde d. 28. august, inden der igen skal uddeles pladser til VM på Maui til sæsonafslutningen XTERRA Denmark Møns Klint d. 4. september. Læs mere på http://xterranordic.com


Det er off-season, men det behøver ikke betyde, at du skal ud af form. Vi har spurgt træner Katrine Trolle, hvordan

du bedst bevarer din gode cykelform fra sommerens stævner, selvom det fryser og sner udenfor.

TEKST: KATRINE TROLLE

HoldCYKELFORMEN

i v intert iden


I den hårde kolde vintertid, kan det for mange være udfordrende at få kilometer i benene på cyklen. Det er ikke som sådan nogen kunst at gå helt ned formmæssigt over vinteren, og så mærke den hurtige fremgang og kæm-pe dig tilbage til, hvor du var sidste sæson. Nej, kunsten er at holde den gode form ved lige over vinteren, og når du så starter udendørs, kan du opnå endnu bedre resultater end året før. Men hvordan gør du det? Skal du tage din dyre tri-cykel med ud i snestorm, sidde med på tre timer i træk til spinning, eller er der andre metoder?

HOLD TRICYKLEN FRA VEJENELad os starte med den første. Din tri-cykel er ikke glad for sne og glatte veje og har på ingen måde godt af salt. Så skal tri-cyklen være klar til sæsonen, har den bedst af at være indendørs. Der-udover skal du være klar over at cykling i koldt vejr er hårdere end at cykle i varmt vejr, da vinteren får luftens massefylde til at stige. Derfor kan du ikke køre efter de samme tider og watt som om sommeren. Hvis du alligevel ønsker noget udendørs træning, så er det mest fornuftige at cykle på en ’vinter-racer’ eller nyde skoven på en mountainbike.

SID RIGTIGTAlle, som har fået lavet et bike fit, ved, at positionen på cyklen spiller en stor rolle. Mountainbike, racercykel eller spinningscykel er nye og helt anderledes positioner, hvor-for det er godt for konditionen og kadencen, men kroppen skal og bør også sidde i den rigtige position, og her er der kun en mulighed: En hometrainer. En hometrainer giver dig muligheden for at sidde på din tri-cykel indendørs og er et effektivt træningsredskab. Dog bliver træningen på en hometrainer ofte ensomt og ke-deligt, hvorfor du for at gøre cykeltræningen optimal, bør variere træningen.

DEN OPTIMALE TRÆNING Hvis vi forestiller os, at du har tre cykelpas om ugen, vil det optimale være at cykle hometrainer minimum én gang, spinning dobbelttime én gang og udendørs på racer eller mountainbike den sidste. Kan du tvinge dig selv til at sidde på hometraineren to gange, er det op-timalt. Hvis du kører med watt, kan du hurtigt gøre træningen federe og mere spændende ved at få lagt programmer, der passer med dine watttal.For at opsummere, der er ingen grund til at gå i panik, blot fordi vejret bli-ver koldere. Det handler om at finde andre muligheder, som både gør, at du kan vedligeholde formen samt er motiverende, så du ikke mister lysten til at sidde i sadlen.

VINTERCYKELTRÆNING


HVORDAN HOLDER DU CYKELFORMEN VED LIGE VED VINTERTID?Triatlon magasinet har spurgt sine læsere om de bedste råd.

Læs et udvalg her og fi nde resten på facebook.com/triatlonmagasinet



HJERTEFRA NYT

TIL IRONMAN


Søndag den 10. juni 2007 fik jeg det dårligt på vej til arbejde. Jeg kunne mærke at der var noget galt, jeg var utilpas og havde ån-denød og tog derfor på sygehuset. Jeg havde

en hvilepuls på 130, og det viste sig at være fordi, mit hjerte var rigtig dårligt. Jeg blev derfor indlagt med det samme. Jeg fik skannet mit hjerte og fik at vide at venstre hjertekammer var to centimeter for stort. Det slog meget dårligt.

"Jeg har a ldrig fe j let noget , a ldrig haft behov for at gå

t i l lægen, og aldrig troet jeg skul le b l ive a lvorl ig syg."

I august kunne Casper Becker Palmvig kalde sig IRONMAN. En kæmpe bedrift i sig selv, men måske en anelse større for Casper, da han i 2009 fik et nyt hjerte. Målet var at bevise over for sig selv, at det kunne lade sig gøre med et nyt hjerte – og at gøre opmærksom på, hvilket liv vi kan give videre ved at sige ja til organdonation.

TEKST: CASPER BECKER PALMVIG OG MIA L. RASMUSSEN

Efter nogle dage blev jeg udskrevet med noget me-dicin, der skulle hjælpe, men sådan gik det ikke. To uger senere var jeg mere skidt end før og blev ind-lagt på Rigshospitalet til yderligere undersøgelser af mit hjerte. Der viste det sig, selvom årsagen var og stadig er uvis, at jeg var for syg til at overleve uden et nyt hjerte. Og det skulle være hurtigst muligt.Nye hjerter hænger ikke på træerne, og den eneste løsning var derfor at indoperere et ‘mekanisk hjer-

FOTO: JAKOB KJELDSEN, STINE SOPHIE WINCKEL OG CARSTEN NØHR NIELSEN.


te’ (HeartMate II) i mit bryst, en pumpe, der skulle assistere mit eget hjerte midlertidigt, til jeg kunne få et nyt. Efter Heartmate-operationen lå jeg en uge i respira-tor, mens jeg kæmpede for at overleve. Da jeg en-delig blev frakoblet den, var jeg lam i højre side i et par dage, før førligheden kom tilbage. Jeg havde tabt mig 16 kg og var så svag, at jeg i flere dage måtte bruge en rollator, når jeg skulle gå rundt. Der gik flere måneder, hvor jeg fortsat var meget afkræftet, måtte sove til middag og ikke kunne gå op til min lejlighed på 2. sal uden at holde pause. Men med tiden fik jeg det langsomt bedre, og jeg fungerede så normalt, som man nu kan, alt imens man har en ledning stikkende ud af maven og batte-rier i en vest over skuldrene. Begge på et kilo hver, der skulle skiftes hver fjerde time. Jeg har aldrig været god til at gå hjemme og lave ‘ingenting’, så jeg endte med at arbejde på fuld tid, mens jeg gik med HeartMate.

I marts 2009, tyve måneder senere, kom opkaldet endelig. Der var et nyt hjerte til mig. Operationen gik godt og på trods af endnu en kæm-pe operation, som tog næsten 15 timer, kom jeg hurtigt på benene igen. Tre måneder senere blev jeg gift med Josephine og fandt langsomt vejen tilbage til et normalt liv.

Hvordan var din fysiske tilstand før?Træning har altid fyldt det meste af mit liv, så det var en nødvendighed for mig at få træningen ind i mit liv igen efter operationen. Før jeg blev syg, var jeg meget aktiv med forskellig sport. Jeg gik på idrætsefterskole, hvor jeg tog 10. klasse, og i min gymnasietid brugte jeg 10-15 timer om ugen på kampsport, styrketræning og konditi-onstræning. Jeg har aldrig fejlet noget, aldrig haft behov for at gå til lægen, og aldrig troet jeg skulle blive alvorlig syg.Kodeordene til at komme i form igen var tålmodig-

FRA NYT HJERTE TIL IRONMAN


hed og viljestyrke. Det første år lykkes det mig ikke at løbe mere end et par kilometer, og det var ikke alle folk omkring mig, som forstod, hvorfor jeg blev ved med at kæmpe.

Hvorfor begyndte du at lave triatlon?Min første tanke var egentlig, at det kunne være fedt at løbe et maraton med et transplanteret hjer-te, og at der sikkert ikke var så mange, som havde gjort det.I 2011 fortalte min bedste kammerat mig, at de var en flok som altid stillede op til Hillerød Triat-lon, og spurgte om jeg ikke var frisk på det. Det var jeg selvfølgelig frisk på, selvom jeg synes det lød voldsomt at skulle svømme 500 m, cykle 38 km og så løbe 10 km. Ugen inden Hillerød Triatlon var der KMD 4:18:4 på Amager, hvilket jeg tænkte var et godt løb at starte med. Dette blev mit første bekendskab med triatlon, og jeg synes det var vildt hårdt, men også super fedt.

Hvornår fik du ideen om, at du vil være IRONMAN?I 2011 og årene efter blev triatlon mere og mere populært, og jeg kendte et par stykker, som skulle stille op til IRONMAN i København. De trænede målrettet frem mod dette store mål, som jeg ikke rigtig kunne forestille mig, hvad var, før jeg oplevede det som publikum på cykelruten i 2012. Jeg synes, de var virkelig imponerende og havde svært ved at forestille mig, hvordan de kunne svømme, cykle og løbe så langt lige efter hinanden. Her sagde jeg til mig selv: ‘Hvis man kan gen-nemføre en IRONMAN, er man i stand til alt’. Min kondition var dog stadig kun til de korte di-stancer, og jeg var bestemt ikke hurtig, så tanken om nogensinde at kunne gennemføre en IRON-MAN var blot en drøm.

Eller, det var det indtil sommeren 2013, hvor jeg var på ferie med min hustru. En aften, hvor vi var ude at spise, fortalte jeg hende, at nu ville jeg gennemføre en IRONMAN, og det skulle være i 2015. Det blev starten på mit projekt ‘Fra nyt hjerte til IRONMAN’.

Hvad sagde lægerne til det?Da jeg fortalte min overlæge på Rigshospitalet om min idé, klappede han ikke ligefrem i hænderne. Han understregede over for mig, at en IRONMAN er en voldsom belastning for kroppen, selv for ik-ke-transplanterede mennesker. Jeg kunne sagtens forstå, hvad han mente, men det her var et virkelig vigtigt mål for mig. Jeg havde to år til at træne mig op til den fulde distance, og inden ville jeg lave nogle halve distancer for at teste min


krop og form af, før jeg tog den endelig beslutning om en fuld IRONMAN.Vi lavede den aftale, at jeg inden hver konkurrence kom ind og fik taget blodprøver, så vi i det mindste var sikre på, at kroppen havde de bedste forudsæt-ninger for at klare udfordringen, hvad end det var et halvmaraton eller en halv ironman.

Hvordan var dit forløb frem til den store dag?Min træning frem mod det store mål blev nøje tilret-telagt af min coach Aleksandar Sørensen-Markovic, som er manden bag OOB life. Netop det at have en til at planlægge sin træning, tror jeg er det bedste, man kan gøre for at forbere-de sig bedst muligt. Med min træningsplan var jeg aldrig i tvivl om, hvad jeg skulle træne, hvor meget jeg skulle træne og med hvilken intensitet.Jeg havde en række mindre races, som hjalp mig med at teste min form af og træne det at være i kon-kurrence, som jeg også tror er rigtig vigtigt for at få en god oplevelse på den store dag.

Hvordan var selve race?Da dagen endelig kom, var jeg meget spændt. To års træning skulle nu testes af. Jeg havde en fantastisk dag. Den var lang og hård, men jeg nød stort set hele turen. Mit mål var at gen-nemføre for at bevise over for mig selv, at det kunne lade sig gøre med et nyt hjerte. Der var kun fem andre i verden, som havde gjort det tidligere, og jeg kunne blive den sjette. Samtidig ville jeg bruge det til at gøre opmærksom på, hvilket liv man kan give videre ved at sige ja til organ-donation, og at man godt kan komme tilbage til et aktivt liv efter en alvorlig sygdom. Jeg havde ikke sat mig noget vigtigt tidsmål for, hvor hurtig jeg ville gennemføre. Jeg ville gerne gennemføre på cirka 13 timer, men det var ikke vigtigt for mig. Så hvis det ikke lykkedes, gjorde det ikke noget.

Netop dette tror jeg var med til at gøre dagen til en super god oplevelse, da jeg aldrig blev stresset eller irriteret over, at det måske ikke gik så stærkt, som jeg havde håbet. Mit svøm og cykling gik lige præcis, som jeg havde håbet, men løbeturen skulle vise sig at blive lidt af en tidsrøver. Jeg måtte holde rigtig mange pauser undervejs, da jeg oplevede frustrerende smerter i mine ben, som jeg tror ikke udelukkende hang sam-men med at almindelig muskeltræthed, men også måske en del af den medicin, jeg får, for at min krop ikke skal frastøde det transplanterede hjerte.Men trods de mange pauser og smerter, kom jeg til målstregen og løb ind over den, mens jeg havde et kæmpe kamera fra TV2 i krydderen. Det var en kæmpe forløsning og en stor sejr for mig selv, min familie og alle andre, som har været, eller er, berørt af organdonation.

Hvordan har du haft det bagefter?Efter min ironman har jeg haft det rigtig godt. Krop-pen har været træt, men jeg har ikke mærket det mindste ubehag. Jeg har ikke lavet så meget træning, men blot slappet af og brugt tid sammen med min hustru. Jeg synes, det har været skønt med en træningspause, hvis jeg skal være ærlig. Selvom jeg kun har brugt cirka 12 timer om ugen på træning det sidste år, har det alli-gevel haft stor indflydelse på vores hverdag.


"Mit svøm og cykl ing gik l ige præcis , som jeg havde

håbet , men løbeturen skul le vise s ig at b l ive l idt a f en t idsrøver."



Hvad er dit næste mål?

I starten har det været vigtigt for mig at bruge tid sammen med Josephine og få min træning og mit projekt lidt på afstand. Jeg tænkte egentlig at holde lidt pause fra triatlon, i hvert fald de lange, men så dukkede der alligevel et tilbud op, jeg ikke kunne sige nej til. I 2016 skal jeg være med i Challenge Roth, hvor jeg, sammen med en tysk og en hollandsk hjertetrans-planteret skal deltage som stafet, hvor jeg skal løbe maratondelen. Vi er de tre eneste i Europa, som har gennemført en fuld ironman med et transplanteret hjerte, så det bliver en kæmpe oplevelse af møde dem, og deltage ved et af de mest ikoniske triatlon-stævner i verden.Og mon ikke det også bliver til et par løb herhjemme det næste år også. ●




"DER VAR KAMP OM PLADSERNE"


Hvordan kvalificerede du dig? Til IRONMAN Cph i august. Des-værre missede jeg min kvalifika-tion ved IRONMAN EM i Frank-furt, da jeg ’kun’ blev nummer to. Så jeg gav det et ekstra forsøg ved IRONMAN Cph, hvor jeg vandt min aldersgruppe og faktisk også satte personlig rekord bare syv uger efter Frankfurt.

Hvordan var forberedelserne frem mod Kona? De er som altid hektiske. Og mens jeg var i det, virkede det næsten som en umulighed. Jeg kørte også mig selv hårdt og blot en uge efter IRONMAN i Køben-havn stillede jeg til start ved VM

Cecilie Mathorne er en af de stærkeste agegroupers i Danmark. Hun har ikke mange år bag sig som triatlet, men har allerede mar-keret sig med stærke resultater. I år racede hun igen til VM. Læs hendes beretning her.

TEKST: CECILIE MATHORNE FOTO: PRIVAT OG LARS E. ANDREASEN

IRONMAN 70.3 i Østrig. Det var ikke til min træners store begej-string, men jeg lovede at tage den med ro, særligt på løbet, og det overholdt jeg. Derefter bød efter-året på en ret heftig lungeinfekti-on med opblussen i min astma. Det tvang mig helt naturligt ned i gear, og meget belejligt fik jeg god restitution. Vi ankom til Hawaii 10 dage før stævnestart, da kroppen både skal nå at varmetilpasse sig, komme sig over jetlag, og der skal være god tid til at ordne udstyr, da meget kan ske under sådan en lang rejse med flere flight conne-ctions. Det var nogle gode forberedelses-dage, da vi først var derovre. Men jeg var ærlig talt lidt bekymret for min træthed, så jeg havde aller-mest fokus på at lade op mentalt, sove godt og finde roen. Det er altid virkelig hektisk, når jeg skal rejse, så jeg har et par gode sky-klapper på og må lægge en hel masse til side.

Hvordan føles det at stå ved startstregen? Det er altid en lidt vild følelse, men lidt anderledes denne gang. Jeg begynder at fornemme, at min erfaring er med mig, og at jeg snart har stået ved en startstreg mange gange og (næsten) er ved at blive overbevist om, at jeg ikke dør, og at det jo bare er for sjov. Jeg følte mig stærk og klar til end-nu et sejt opgør med Queens K Highway. Pudsigt nok er IM Kona det stæv-ne, hvor jeg har deltaget flest gan-ge. Der er ikke andet end grund til at føle sig stolt, når jeg er så heldig at have muligheden for at stille til start ved et så legendarisk stævne som World Championship Kona.

Hvordan gik race? Det gik jo overall rigtig godt. Der er altid ting undervejs, der ikke går som ønsket. Kunsten er at kunne navigere i det og tage de kloge og gode beslutninger under-vejs. Min svømning gik simpelthen dår-ligt, jeg kom egentlig rigtig godt fra start, men da først jeg nåede mandegruppen og de cirka 2000

?


mænd, der skulle passeres, ja, så blev det mere plukfisk end god svømning. Så det var lidt stressen-de at være bagud fra starten, og da min kæde så begyndte at drille på cyklen efter blot 20 kilometer, var jeg ærlig talt ved at overveje, hvorvidt jeg overhovedet skulle cykle de sidste 160 kilometer. Men jeg DNF’er altså ikke på grund af en kæde og slet ikke til et VM. Og på Kona er det bare ligeud - så det gælder jo egentlig bare om at komme af sted uden så meget pjat.

Hvad gik bedst? Helt klart min cykling. Jeg stiller den som en af de første agegroup piger, og samlet kører jeg den 4. bedste bikesplit overall agegroups til et VM. Det kan jeg da vist kun være utrolig godt tilfreds med, og jeg kører endda i underkanten af mine watt og har mange proble-mer med min kæde og forskifter undervejs. Svømmestarten gik faktisk også

rigtig godt, og de første 1000 me-ters svømning havde jeg en god følelse og lå solidt placeret. Sam-men med tre andre piger svøm-mede jeg lige bagved den absolut hurtigste gruppe.

Hvad gik dårligst? Desværre drillede min kæde og forskifter en hel del. To gange måtte jeg helt af cyklen, da kæ-den satte sig fast. Derefter faldt min kæde af rundt regnet 20 gange, så det krævede en lille pep-talk med min cykel - når vi arbejder som et team, når vi altså bare længere. Det lykke-des, at jeg kunne cykle kæden på igen, styre mine gearskift og undgå at bryde mit flow alt for meget - men det er da klart, at det var top frustrerende og gjor-de det svært at holde mine watt. Hovedet blev holdt koldt, men jeg håbede, det gav lidt bedre power til løbebenene. Og ja … det var nu heller ikke planen, at jeg skulle briste min

svangsene blot 100 meter inden mål.

Hvilken placering fik du? Mit mål blev indfriet, jeg holdt podiet på Kona og blev igen nummer 5 i agegroup og num-mer 37 overall. Det var nogle hårde verdenselitepiger, der i år var i min agegroup, så der var i den grad kamp om pladserne. Men sådan skal det være til et VM.

Hvad er det/de næste mål?100 meter før målstregen briste-de store dele af min svangsene i venstrefod. Så jeg kan passende bruge mine to måneders offseason til grun-dig restitution. Det er vist godt for hele min krop, der har kørt hårdt på de seneste par år. Men jeg tør godt love, at jeg kommer stærkt tilbage og er langt fra færdig med at søge glæ-den og mere speed på løb eller at lave IRONMAN på Hawaii. ●

KONA



"Det er svært at sætte ord på. Jeg var super glad og tilfreds. Fra en lortesæson til min bedste nogensinde!

Efter en sejr i København og en 4. plads ved VM er jeg er så glad for at bevise overfor mig selv og verdenen,

at jeg ER en topklasse atlet!"

- Michelle Vesterby efter Kona



VI HÅBER, DU HAR HAFT EN FEST - VI ER TILBAGE

IGEN I JANUAR

FØLG OS PÅ facebook.com/triatlonmagasinet

og på @triatlonmag


Documents

Triatlon Magasinet december 2015