UUURS 3.05.12 – Vurdering af uddannelsesparathed Refleksion over strategi og daglig praksis

[email protected] 11

UUURS 3.05.12 – Vurdering af uddannelsesparathed

Refleksion over strategi og daglig praksis

CV……….. & Intro vedr. work-shop

Det formelle: lov, nationale mål, målgrupper, ungepakker m.v.

Rundt om UUs myndighedsopgave i forb. med uddannelsesparat-hedsvurdering (upv) og pligt til uddannelse (ptu)

Stigmatisering eller skulderklap ?

Succeskriterier for UU i forb. m upv ?

Skolens, kommunens, UUs og forældre/elev rolle og forpligtigelser Nytter det noget med en upv? Erfa fra år 1 og år 2

[email protected]

• Uddannelse til alle er måletVejledning er et af svarene

[email protected] 2

Uddannelse til alle er måletVejledning er et af svarene

Nationale mål & vejledningsfokusI uddrag

Vejledningen skal være sektor- og institutionsuafhængig Vejledningen skal være til gavn for såvel individet som

samfundet Vejledningen skal mindske frafald og omvalg Vejledningen skal sikre at flere unge får en

ungdomsuddannelse

Vejledningen skal målrettes børn og unge der uden en særlig vejledningsindsats tænkes at ville have vanskeligheder med at vælge, fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse

[email protected] 3


Differentieret vejledning

En særlig vejledningsindsats iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder

psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt

fremmøde misbrug af rusmidler isolation eller anden adfærd, der udspringer af

faglige, personlige og/eller sociale forhold.

Overensstemmelse med upv & ptu

[email protected] 4


Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. 01.08.10

Vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket

omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed).


4 generelle kriterier for at være uddannelsesparat: 1. At ville deltage og have lyst til læring og uddannelse. 2. At have kendskab til uddannelsen og have deltaget i intro, brobygning,

visitationssamtaler mv. 3. At have et relevant fagligt fundament og basale læringsfærdigheder. 4. At kunne møde op have lyst til at bidrage til fællesskabet på

uddannelsesinstitutionen.DE 4 SØJLER

Faglige forudsætninger:

Et basalt læringspotentiale & læringsfærdigheder

Specialundervisning og specialpædagogisk støtte

Karakterer & standpunkter (dansk & matematik)

Aflagte prøver folkeskolen Fritagelse for prøve

Sociale & relationelle forudsætninger: Samarbejdsevner

Indgå i skiftende grupper

Agere i sociale sammenhæng

Familiemæssig opbakning

Kropslige og verbale attituder

Personlige forudsætninger:

(Selv)ansvarlighed Bevidsthed om og selverkendelse af egne evner

Personligt engagement Selvstændighed Stabilitet /mødestabil Vedholdenhed Mobilitet/fleksibilitet

Fremtoning Hygiejne

Motivation:

Lyst til læring og uddannelse

Viden om uddannelseslivet

Karriereplaner

Konkrete personlige forudsætninger (familie/økono/bolig)

Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv

OpmærksomhedspunkterKonsensus for grundskole, UU og ungdomsuddannelserne


OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER i forb. med UPV

Definitionen for ”uddannelsesparathed” skal tage udgangspunkt i en række overvejelser, der er afstemt i fællesskab af grundskolen, uddannelsesaktør og UU.

At vurdere de unge uddannelsesparathed skal være en proces,der starter allerede i 7./ 8.kl., således at den unge over tid og i overensstemmelses med uddannelsesplanen bliver afklaret og i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse ved grundskolens afslutning.

At vurdere de unges uddannelsesparathed skal til en hver tid udgangspunkt i en anerkendelse af den unges potentialer og muligheder.

De nævnte begreber skal til enhver tid betragtes som opmærksomhedspunkter og kan ikke anvendes som en screeningsmodel eller et scorekort.

Uddannelse til alle er målet

Vejledning er et af svarene

[email protected]


Lov:Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven har behov

for personlig støtte for at blive uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige

personlige støtte

BEK: Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolen vurderer, at en

elev har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, skal der tilbydes personlig støtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb ved overgangen til

ungdomsuddannelse.

[email protected]

Tilbud i forb. m ”uddannelsesparathed” & ”pligt til uddannelse” .

UU-tilbud:Praktik, intro/brobygn., afklaringsforløb, mentor, pro.skole…..OG……………..?

Kommunale tilbud:10.klasse, erhvervsklasse, praktik og mentor jf. LAB,foranstaltninger jf. LAS. OG……………………….?

Hvad kan/burde grundskolen tilbyde som proaktiv / foregribende indsats ?


[email protected]

Virkeligheden på Vestegnen – 5 kommuner giver 5 modeller

Praktik med arbejdsdusør Ordblindekurser Psykologhjælp Misbrugsbehandling Coaching Transportordning Delbetaling for pro.skoleophold Efterskole, ungdomshøjskole

Husk respons-tid for ptu 5/30


Karakteristika for ”mønsterbrydere” For unge er er ”rundet af familie med beskeden baggrund

Brugt flere timer på lektier. Unge der her været indstillet på at yde lidt ekstra (især pigerne). Flere har oplevet diskrimination/racisme, men har været gode til

at ryste det af sig. Har været i stand til at tage bevidste valg og fravalg på grundlag

råd fra lærere, venner og andet familienetværk. Kontinuitet i viljen til forandring og ønsket om bevægelse og

udvikling samt evnen til at holde fast i visse værdier mens man tager nye til sig. Det har mange af de unge lært af deres forældre.

Arbejdet aktivt på insisterende på at identificere sig som medborgere.

CEFU & SFI jf. SEBI notat 2011



Hvad virker ?Nye metoder og midler under afprøvning af UU

Samarbejde med grundskolen og kommunen fra 7/8. kl. vedr. faglige og soc. forudsætninger i forb. m. upv.

UEA opgraders i folkeskolen Fokuselever håndholdes i overgange Øget brug af rollemodeller Etniske familievejledere / coach Flere og tidligere uddannelsesmentorer

Partnerskaber / Virksomhedspraktik, Træningsbaner Individuelle forløb med coaching Særligt tilrettelagte og intensive afklarings- og

vejledningsforløb




12

Den blinde makker i uddannelsesforløbet !• Den kulturelle og sociale kapital• Grundskoleforudsætninger & læringspotentiale• Alder, modenhed og køn• Overgangen & koblingen• EUD ?• Organisering af uddannelserne

(vekseluddannelse, 5-60 uger, soc.liv osv)• Pædagogik / værdier / menneskesyn• Praktikplads

[email protected]

[email protected]

Har UU-vejlederen de fornødne kompetencer for at kunne vurdere om de unge har up forudsætningerne i orden ?

Er upv en bedømmelse af uv kvalitet i grundskolen ?

Har din kommune/UU noget ekstraordinært at byde ind med til de ikke up elever i 8.-10. kl. Hvad har du gjort for at påvirke dette ?

Er upv en yderligere stigmatisering eller en støtte til de unge ?

Hvorfor er der kun få der bliver erklæret ikke up til eud?

Er det sandt at UU sender de ”ukloge” på eud ?

Hvordan forebygger vi, at UU reduceres til et ekspeditionskontor for upv ?

Har jeres UU en politik, der sikrer at vejlederen bliver bakket op, hvis forældrene klager til kommunen, skolelederen, ungdomsuddannelsen osv ?


Documents

UUURS 3.05.12 – Vurdering af uddannelsesparathed Refleksion over strategi og daglig praksis