Varroa og dens bekæmpelse

FRI MYRESYREFRI MYRESYRE

KRÄMERPLADE

OXALSYRE

DRONEYNGELFJERNELSE

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE

DEN SIKRE STRATEGI

Revideret udgave2012

TILLÆG TIL TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/20052

28 ÅR MED VARROAVarroa blev første gang fundet på Als i 1984. De første par år skete der ikke meget. Miden spredtes langsomt og blev ikke rigtig opdaget af de danske biavlere. Midens udbredelse tog først rigtig fat i slut-ningen af 1980’erne. Herefter gik det stærkt. Varroa er i dag helt almindelig udbredt i danske bifamilier. Undtaget var Læsø frem til 2005 og Anholt er indtil 2012 fri. Vi har gennem årene opsamlet en stor viden og erfaring omkring den biologiske bekæmpelse af varroa. Vi kan i dag slå fast, at man som biavler kan klare sig med de biologiske metoder. Dette gælder både for hobby-, deltids- og erhvervsbiavlerne.

Indenfor landbruget arbejder man på at redu-cere brugen af sprøjtemidler. Og man oplever mere og mere udbredt resistens hos skadedyrene overfor de anvendte sprøjtemidler. Den danske strategi for bekæmpelse af varroa stemmer godt overens med samfundets ønske om at reducere brugen af pe-sticider i fødevareproduktionen, samt ang-sten for en hurtig udvikling af resistens overfor evt. pesticider hos varroaen.

DEN DANSKE STRATEGIHovedparten af de danske bi-avlere har bestemt, at der skal produceres honning og voks uden rester af pesticider. Dette er et af de vigtige mål bag den valgte strategi for bekæm-pelsen af varroamider. Det er en tradition som har præget dansk biavl gennem genera-tioner. Danske biavlere har aldrig brugt medicin og pesti-cider til bekæmpelse af bisyg-domme, selv om det i udstrakt grad bruges i andre lande. Især indenfor bekæmpelsen af ondartet bipest har Danmark været et foregangsland, idet vi laver dobbelt omsætning på nye vokstavler i stedet for at bruge den nemme løsning i form af anti-biotika. I dag fi ndes der antibiotika-

rester i honningen fra mange lande (f.eks. EU-stop for import af honning fra Kina (2002)). Desuden er der i dag udbredt resistens overfor forskellige typer af antibiotika indenfor biavlen (f.eks. i USA). EU har i dag en nul-tolerance overfor antibiotika i honning.

Hyppige tavleskift har gjort at dansk biavl er yderst hygiejnisk, og sygdomskim har svært ved at spredes. Alt dette er et merarbejde, men har gavnet dansk biavl og er i dag helt almindelig praksis for enhver dansk biavler. Man tænker ikke over at der laves et merarbejde. Således er det også med varroa-bekæmpelsen. Den har fundet almindelig indpas i den danske biavlspraksis. De biologisk metoder virker og vi kan fortsat være stolte af vores produkter.

RESISTENSVarroa er en meget primitiv organisme, som let ud-vikler resistens overfor forskellige pesticider. Således

er det almindeligt kendt, at fl uvalinat og cou-maphos (to almindelige varroa-bekæmpel-

sesmidler) i fl ere lande ikke er effek-tive længere. Dette er medvirkende

til, at biavlere føler sig fristet til at afprøve nye og ukendte midler.

Det er ikke sandsynligt at der udvikles resistens over for de organiske syrer, idet de virker meget bredt på varroa, sam-menlignet med pesticiderne. Den danske strategi skal sikre at vi har gode, langsigtede bekæmpelsesmetoder.

DET OFFENTLIGEGennem alle årene har det offentlige bakket Danmarks Biavlerforening op omkring bekæmpelsesstrategien. Hele strategien er blevet udviklet i et meget givtigt samarbejde. Det har især været Henrik

Hansen og Camilla Brødsgaards fortjeneste frem til 2004.

VARROA I DANMARKLæs her om baggrunden for Danmarks Biavlerforenings varroa-bekæmpelses-

vejledning

VARROA OG DENS BEKÆMPELSE 3

VI FORTSÆTTERDanmarks Biavlerforening har evalueret den danske strategi og besluttet, at det stadig er den der arbej-des videre med, da den gavner dansk biavl bedst på sigt.

PESTICIDFRI HONNING OG VOKS GIVER BEDRE PRISERDansk honning får en merpris i forhold til ver-densmarkedsprisen. Derfor er det vigtigt at dansk honning er et naturrent produkt af høj kvalitet. Derfor holder Danmarks Biavlerforening fast ved de biologiske metoder. I dag ser vi især indenfor kosme-tikindustrien et stort behov for voks, hvor der ikke har været anvendt nogen former for pesticider i syg-domsbekæmpelsen.

LOVLIGHED AF DE ORGANISKE SYRERDe organiske syrer er nu kommet på EU’s MRL-liste (Maximum Residue Limits). Her listes de stoffer, som må optræde i europæiske fødevarer. For syrernes vedkommende er de endda listet i det appendiks hvor man ikke har sat nogen maksimal grænse, da man regner restkoncentrationer fra stofferne som værende usandsynlige.

Desuden er der p.t. registreret en dansk biavler som økologisk. Han er pålagt kun at bekæmpe var-roa med biologiske metoder, blandt andet myresyre, mælkesyre og oxalsyre (2005). Desuden udtaler læge-middelstyrelsen at man ikke betragter de organiske syrer som veterinære lægemidler (Kilde: Per Kryger, Offentlig Bisygdomsbekæmpelse - personlig kom-mentar 2005). Der er derfor lovmæssigt ingen be-tænkeligheder ved brugen af de organiske syrer.

Bemærk at thymolproduktet Apiguard (se side 21) er godkendt til varroabekæmpelse i Danmark.

REVIDERET TEMAHÆFTEDette er et genoptryk (med enkelte rettelser) af det 5. temahæfte i rækken af temahæfter om varroa-be-kæmpelse (tidligere var 1993, 1995, 1998 og 2002). Vi har prøvet at opdatere dette hæfte med den nyeste viden, samt opsamlet vores erfaringer. Det offent-liges forsøgsarbejde og Danmarks Biavlerforenings forsøgsarbejde har været en vigtig del af udviklingen af den sikre strategi. Vi har hele tiden holdt os ajour med hvad der foregår i udlandet, bl.a. igennem sam-arbejde med de nordiske lande, den „Europæiske Gruppe for Integreret Varroa bekæmpelse“, API-MONDIA m.fl .

Danmarks Biavlerforenings instruktørkorps har årligt bidraget med mange praktiske erfaringer. Der-for er dette hæfte sammenskrevet ud fra forsøgsar-

bejdet og biavleres praktiske erfaringer i hverdagen. Især er Klaus Langschwager, Bevtoft, og Peter Bart-holdy, Odder, kommet med vigtige inputs til dette hæfte.

Vi har prøvet at forenkle de forskellige metoder, hvorfor der forekomme mindre ændringer i dette hæfte i forhold til tidligere hæfter.

Vi prøver stadig at revidere temahæftet med jævne mellemrum. Dette hæfte holdes opdateret på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside www.biavl.dk under menupunktet BIAVL - VARROA.

STØTTE TIL PLANENFødevareministeriet har tidligere godkendt og støt-tet „Strategiplanen for varroa-bekæmpelsen 1995-1999“. Årlige bevillinger er blevet givet til varroa-strategien frem til 2004. Herefter har man fra det of-fentliges side valgt ikke at støtte planen økonomisk.

FÅ MERE AT VIDE OM VARROAVarroa-instruktører. I næsten alle lokalforeninger under Danmarks Biavlerforening fi ndes der én el-ler fl ere varroa-instruktører, således at der er mere end 100 varroa-instruktører fordelt over hele landet. Det er biavlere, som har lovet at hjælpe kollegaer med gode råd om varroa-bekæmpelsen. De har på kurser fået praktisk viden om varroamiden og dens bekæmpelse af. Varroa-instruktørerne kan du møde i lokalforeningerne. Du kan også ringe til dem for at få hjælp. Oversigten over instruktører fi ndes på www.biavl.dk under Varroa.

KONSULENTERDanmarks Biavlerforenings konsulenter tilbyder ger-ne rådgivning omkring varroa-bekæmpelsen. Kon-takt en konsulent og læg sammen med konsulenten en varroa-strategi for din biavl. Ring på tlf. 57 86 54 70 (mandag - torsdag 9.00-14.00).

OM AT BRUGE DETTE TEMAHÆFTEDet er ikke nødvendigt at læse dette temahæfte fra ende til anden. Hvis du blot vil igang med at varroa-bekæmpe, så spring direkte til afsnittet om den sikre strategi (side 4). Find din strategi og læs de tilhøren-de sider. Hæftet er tænkt som en baggrund for hele varroa-bekæmpelsen med biologiske metoder.

Held og lykke med en succesfuld varroa-bekæm-pelse.

Konsulenterne 2005


EN SIKKER STRATEGISådan bekæmper du varroa med både livrem og seler!

SUNDE BIFAMILIERStore og sunde bifamilier er forudsætningen for enhver succesfuld biavl. Er en bifamilie på den ene eller anden måde svækket, det kan være pga. dårlig udvintring eller mange varroamider, vil der komme fl ere følgesygdomme til som vil kunne gøre det af med bifamilien. Vi kan ikke udrydde varroa, vi må leve med at de altid er tilstede i bifamilien. Men med en fornuftig bekæmpelse kan miderne uden proble-mer holdes under enhver form for skadetærskel.

DEN SIKRE STRATEGIOver årene har vi udviklet „den sikre strategi - varroa-bekæmpelse med livrem og seler“ (fi gur 3). Figuren viser en oversigt over de muligheder man har ved varroa-bekæmpelse med biologiske metoder. Man vælger så ud fra hvert trin den metode som passer bedst ind i ens strategi. Vi har lavet en „simpel strate-gi“ (fi gur 2), som viser den måde de fl este bekæmper på og anbefaler den til alle nye biavlere.

Mælkesyrebehandling, varmebehandling og dronningeindesprærring er udeladt, da kun meget få biavlere anvender metoderne. Metoderne er dog beskrevet i hæftet.

Overholder du nedenstående forskrifter er det meget lidt sandsynligt, at dine bifamilier vil lide ska-de. Som biavler skal man være på vagt, når man ser nogen form for skade og sygdom i bifamilien. Dette kan komme af et for højt varroa-midetryk.

3-TRINS RAKETTENDen sikre strategi kan også betegnes som en tretrins-raket. Der skal ske tre former for bekæmpelse i løbet af en bisæson (se fi gur 1). Dette skyldes, at varroa kan opformere sig stærkt i løbet af sæsonen hvis der ikke foretages bekæmpelse. Man kan sige, at biavlen kører over for „rødt lys“. Bierne vil dø i løbet af få sæsoner. Desuden fi ndes der i dag ingen metoder som kan udrydde miden fuldstændigt. De biologiske metoder bygger ikke på hver gang at have en eks-trem høj effektivitet, men på at holde midetrykket lavt.

En forårsbehandling laves for at holde midetryk-ket lavt hen over sommeren (perioden: april - juli). Dette vil normalt være en droneyngelfratagning. Droneyngelfratagning er dog ikke godt nok til at holde midetrykket nede, derfor skal der

Figur 1. Rød viser varroaens udvikling uden bekæmpelse. Grøn viser varroas udvikling ved både en forårsbehandling, en sommerbehandling og en efterårsbehandling. Bemærk, at laver man ikke ef-terårsbehandlingen, vil man indvintre bifamilien med unødvendigt mange mider og kommer i gult område.

Forårsbehandling Sommerbehandling EfterårsbehandlingTrin1 Trin 2 Trin 3


Figur 2. Den simpel model for biavleren der skal til at varroa-behandle for første gang. Anvend denne anbefaling. Benyt en 3-delt dronetavle i foråret (skæres ud hver syvende dag). Tilsæt en krämerplade lige efter honninghøsten. Nogle vil benytte en nassenheiderfordamper. Sørg for at bierne har foder nok til behandlingsperioden. Lav en efterårsbehandling med oxalsyredrypning i november/december. Hav gerne indskud i bifamilien. Lad aldrig det naturlige daglige midenedfald overstige 1 mide! Se også valgmuligheder i fi gur 3.

straks efter den sidste honninghøst igen foretages en sommerbehandling.

Sidste honninghøst vil normalt være afsluttet i starten af august. Her behandles typisk med en af de mange måder man kan foretage myresyrebehandling på. Her kommer dog en del nuancer ind i billedet. Lyngbiavlere, biavlere med sene træk og visse bybi-avlere har et meget sent træk, hvorfor deres behand-linger forskubbes til senere. Det er vigtigt at disse biavlere nøje overvejer om det sene træk virkelig er værd at gå efter. Venter man blot på ganske lidt honning, bør man i stedet prioritere en varroa-be-handling højere. Antallet af mider fordobles for hver måned, man venter med at behandle. Jo senere man behandler desto mere skal man have styr på varroa-trykket i bifamilierne. Herom senere.

Sommerbehandlingen vil reducere midetrykket voldsomt og dermed give bifamilierne gode mulig-heder for at producere sunde vinterbier. Laves der in-gen sommerbehandling vil midetrykket igen stige og biavleren kan blive bragt ind i „rødt lys“ området.

Bier yngler ofte langt ind i efteråret. Derfor vil der ske en opformering af mider i denne periode. Derfor anbefaler vi, at der laves en efterårsbe-handling for at tage de sidste mider, som enten har opformeret sig naturligt, ens behandling har været mangelfuld, eller er kommet til pga. reinvasion fra nabobigårde.

I starten af varroas udbredelse var det ikke ual-mindeligt med meget store reinvasioner af varroami-der fra nabobigårde som var ved at bryde sammen. Der skete røveri i nabobigården.

Reinvasionerne er i dag meget mere moderate eftersom alle biavlere idag behandler deres bifamilier mod varroa. For at sikre sig mod reinvasion, anbefaler vi alene af den grund, at man laver en sen behand-ling. Den sene behandling kan foretages med enten myresyre, mælkesyre eller oxalsyre frem til midten af november/december. Myresyre kan dog kun anvendes frem til oktober, hvor det bliver for koldt. Laver man ikke en efterårsbehandling behøver der ikke at ske noget, men du driver biavl i „gult lys“-området og vil have et unødvendigt højt midetryk i den efterføl-gende sæson.

DE SENE TRÆKSom tidligere omtalt, er der fl ere biavlere som ikke har mulighed for at behandle deres bifamilier i juli-august. Disse er så nødt til at skubbe behandlingerne til senere.

Behandler man sent, er det vigtigt at man er påpasselig med sin forårsbehandling, samt at man har en god fornemmelse af hvor hårdt angrebet bi-familien er. Falder der blot én mide ned om dagen i maj/juni, kan man fi nt tage på lyng med bifamilierne. Typisk vil en lyngbiavler tage sine bier hjem omkring den 10. september. Her får de straks en spand fl yden-de foder, som hurtigt (få dage) tages ned. Herefter kan man behandle bifamilierne med en myresyrebe-handling (er bifamilierne yngelfrie kunne man oxalsy-redryppe). Bifamilierne behandles i 7-10 dage (gerne op til 21 dage) og fodres færdig. Det er almindeligt at fodre og behandle samtidlig. Der laves en sen be-handling i november/december med oxalsyre.

Den simple strategiApril - juliTrin 1

Nov-decTrin 3

Tre-delt dronetavle.Droneyngelfratagninghver 7. dag.

Og

Krämerplade7 dage

Og

Oxalsyredrypning. 3 ml pr. tavlegade(75 gram oxalsyre:1 kg sukker: 1 liter vand)

Juli-augustTrin 2


Figur 3. Denne grafi k viser de tre trin i den sikre strategi. Ud fra hvert trin vælger man den bekæm-pelsesmetode som passer bedst ind i ens driftform. Det er kun de mest gængse metoder der er vist.

Denne strategi er almindeligt anvendt blandt lyng-biavlere.

BYBIAVLEREN MED SENT TRÆKI fl ere byområder (f.eks. København) opleves et træk der kan strække sig til ind i begyndelsen af septem-ber måned. Her vil varroabekæmpelsen være den samme som for lyngbiavlerens vedkommende. Igen er det vigtigt at have en fornemmelse af, hvor hårdt angrebet bifamilierne er. Det er ikke værd at vente på 2 kg honning for så at have en skadet bifamilie i foråret. Derfor bør man som bybiavler nøje overveje om det er rentablet at vente på et sent træk.

ANTALLET AF MIDER I BIFAMILIENMan kan bedømme antallet af varroamider i en bifamilie ved at sætte en indskudsbakke ind under bifamiliens rammer. Denne indsskudsbakke bør have et gitter over sig, således at bierne ikke kan fjerne varroa-miderne. Indskudsbakken lader man ligge i f.eks. 14 dage i maj-juni. Herefter tælles (skønnes) antallet af mider i indskudsbakken. Herudfra kan man beregne det daglige midenedfald. Ud fra denne observation kan man gange det daglige midened-fald med 120. Dette giver en tilnærmelsesvis ide om, hvor mange mider der befi nder sig i bifamilien. Mange skadetærskelværdier har gennem tiderne

været angivet og været med til at skabe forvirring. Falder der mere end 8 mider ned i dagligt ned-fald, skal bifamilien behandles straks! Vores praktiske erfaringer gennem årene viser, at holder man nedfaldet på under 1 mide pr. døgn, kører man på den absolut sikre side. Vær opmærksom på, at bifamilier i samme bigård kan have meget forskellige angrebsgrader.

Ved sommerbehandlingen med myresyre bør der ikke falde mere end 1.000 mider ned ved behand-lingen. Falder der fl ere ned bør der hurtigst muligt laves en ny myresyrebehandling. Målet med varroa-bekæmpelsen er at indvintre bifamilier med højst 50-75 mider. Allerhelst færre!

Erfaringerne viser at myrer, ørentviste og vind kan fjerne mider fra indskudsbakkerne.

BIAVLERNES EGNE STRATEGIERBiavlere der har arbejdet med varroa i mange år, udvikler deres helt egne strategier, som de har succes med. Således behandler fl ere biavlere med oxalsyre-drypning i foråret, andre giver bifamilierne en dob-belt krämerpladebehandling osv. Ens for metoderne er, at de overholder 3-trins behandlingen og dermed virker. Vi anbefaler dog nye biavlere at følge den gængse anvisning i dette hæfte, inden man begynde at eksperimentere for meget.

Den sikre strategi 2012

April - juniTrin 1

Nov-DecTrin 3

Hver 3. uge

Hver 10. dag

Hver uge

Eller...

Eller...

Og

Fri myresyre På sugende materiale2-3 ml 60% pr. ramme4 dage i træk

Krämerplade7 dage

Nassenheiderfordamper.Lille væge. Ca. 150 ml85% myresyre. 7 dage.

Eller...

Eller...

Mælkesyresprøjtning af bierne5 ml 15% mælkesyre pr. tavleside3 gange - 2 dage mellem hver påsprøjtningOg

Eller...

Oxalsyredrypning. 3 ml pr. tavlegade(75 gram oxalsyre:1 kg sukker: 1 liter vand)

Eller...

Myresyre-behandlingsom underjuli-august. Vær opmærksompå temperaturen.

Juli-augustTrin 2


HVAD ER MYRESYRE?Myresyre er en organisk syre, som er naturligt fore-kommende i honning. Korrekt anvendelse af myre-syre til varroabekæmpelse giver ikke restkoncentra-tioner af betydning i honningen.

MYRESYRENS EFFEKTMyresyredampe dræber varroamider både på bierne og bag celleforseglingen. Myresyre er i dag det ene-ste middel, som slår mider ihjel bag celleforseglin-gen.

Myresyredampe er tungere end luft og biernes ventilation fordeler myresyren rundt i bistadet.

Midernes kitinskelet er mange gange tyndere end biernes kitinskelet. Midens skelet er gennem-trængelig for myresyredampene, og de ødelægger derfor skelet, celler og åndedrætssystemet hos mi-derne. Biernes hudskelet er betydeligt mere mod-standsdygtigt over for myresyredampene.

Den ældste yngel i en bifamilie kan lide skade ved myresyrebehandlingen, men tabet er normalt ikke i en størrelsesorden, som har nogen betydning for bifamilien.

Myresyrebehandling kan i sjældne tilfælde med-føre tab af dronninger. Derfor er det en god ide at vente med at foretage sine dronningeskift til efter afsluttet myresyrebehandling. Oftest ser man, at det er de gamle dronninger (over 2 år), som lider skade.

Der er hidtil ikke konstateret mider, som er re-sistente overfor myresyre. Det til trods for at midlet nu har været anvendt i over 25 år. Da syren virker skadeligt på miderne på fl ere fronter, er det ikke for-venteligt, at der opstår en resistens hos miderne over for myresyre.

Myresyres effekt kan være så god som op til 95%. Men effekten kan svinge.

SIKKERHEDSe afsnittet om sikkerhed på side 17.

HVOR KØBES MYRESYRE?Myresyre kan købes hos biavlsmaterielforhandleren i 60% opløsning og hos foderstoffi rmaer i 85% opløs-ning i 25 liters dunke.

Myresyrebehandling er en meget billig behand-lingsform. For at blande 1 liter 60% myresyreopløs-ning ud fra 85% myresyre, blandes 0,7 l 85% i 0,3 l vand. Husk altid syre i vand, ellers risikere man at blandingen koger over. Benyt gerne beregningsma-

skinen på www.biavl.dk/varroa.

HVORNÅR ANVENDES MYRESYRE?Myresyrebehandlingen påbegyndes efter, at den sidste honning er taget fra, og bifamilien har foder nok til behandlingsperioden. Dette kunne være 5 kg. For at undgå at få for højt myresyreindhold i foderet, bør fodring og behandling adskilles videst muligt. Vi ved dog, at mange biavlere med succes fodrer og behandler samtidig.

TEMPERATURUdendørstemperaturen ved en behandling bør ligge mellem 12-25 grader. Dette er den optimale temperatur for en behandling. I nogle tilfælde kan man være nødt til at behandle i perioder hvor maksi-mumstemperaturen er højere. Her bør man behandle på tidspunkter af dagen hvor temperaturen er la-vere.

HVORDAN ANVENDES MYRESYRE?Myresyrebehandling kan foretages enten ved en 4 gange myresyrebehandling eller anvendelse af for-skellige typer fordampere såsom krämerplade, nas-senheiderfordamper eller apideafordamper.

VENTILATIONMan bør tilstræbe, at der kun er ventilation gennem fl yvesprækken. Helt åbne trådbunde dækkes af. I trugstader dækkes rammerne af med plast. Gerne ned bag den bageste ramme. Dog skal der være en bigang luft, således at bier der sidder i truget kan komme ind i stadet.

AFBRYD BEHANDLINGENHvis alle bierne „fl ygter“ ud af stadet i forbindelse med en myresyrebehandling, bør behandlingen af-brydes. Prøv at gentage behandlingen med reduceret dosis, eller udskyd behandlingen til et senere tids-punkt, hvor der er mere køligt.

KONTROLØnsker man en præcis midetælling ved myresyrebe-handlingen, skal man tælle de mider, der falder ned fra behandlingsstart og op til 12 dage efter myresy-rebehandlingen. Dette skyldes døde mider bag de forseglede celler.

MYRESYREDet eneste middel der dræber mider bag celleforseglingen.


FRI MYRESYRE

FIRE GANGE MYRESYRE = FRI MYRESYREEfter begyndende indfodring, doseres dagligt fi re dage i træk en mængde 60% myresyre med en do-seringssprøjte på et blødt sugende materiale. Det er vigtigt, at det sugende materiale er i stand til at opsuge myresyren. Test f.eks. med vand, inden den egentlige behandling. Der doseres 2-3 ml myresyre pr. tavle bifamilien indvintres på. Man kan placere det sugende materiale i en skuffebund eller i et plasticindskud på bunden af bistadet. Man kan også placere det sugende materiale på bærelisterne. Lad det sugende materiale dække hele arealet, således at bierne ikke kan fl yve op.

Da myresyre er tungere end den omgivende luft, bør man regne lidt større mængde myresyre når man behandler forneden i forhold til foroven. 2 ml for-oven eller 3 ml forneden pr. tavlegade.

Nogle biavlere anvender 85% myresyre i stedet for 60% myresyre. 85% myresyre giver en større chokeffekt end 60% myresyre. På grund af den større risiko for skader skal der anvendes en mindre mængde. 1,5 ml 85% myresyre vil svare til 2 ml 60% myresyre.

BEHANDLING AF FORSEGLET YNGELForseglet yngel, f.eks. fangstavlerne fra dronningin-despærring, kan behandles ved hjælp af myresyre. De forseglede yngeltavler uden bier anbringes i et lukket kunststofstade i 1 time med 25 ml 85% my-

Fri myresyre kræver kun lidt anskaffelse af udstyr, men er den mest arbejds-krævende myresyremetode.

resyre på sugende materiale over og 25 ml under tavlerne. Der anbringes op til 7 tavler i et afl ukket 10 rammers magasin. Tavlerne fordeles ligeligt i ma-gasinet. Effekten af denne behandling er meget høj (tæt på 100%). Ved denne behandling mister man ca. 10% af yngelen, specielt den ældste yngel er følsom.

Det er vigtigt, at man kun anvender forseglede yngeltavler fra bifamilier, som ikke er særligt hårdt angrebet, da der ellers kan være virus i ynglen.

Fri myresyre gives en gang dagligt 4 dage i træk. Der anvendes 60% myresyre, som doseres på et sugende materiale i form af gulvpap, karklude eller lignende. Der anvendes 2 (foroven) -3 (forneden) ml pr. tavlegade. Behandlingen vil normalt foregå ovenpå bærelisterne eller fra et indskud i bunden.

Behandling af forseglede yngeltavler. Behandl med 25 ml 85% myresyre foroven og forneden i en lukket bikasse med maks. 7 tavler.


NASSENHEIDERFORDAMPERENNassenheiderfordamperen er en praktisk fordamper som sættes i en biramme ned i bifamilien.

NASSENHEIDERFORDAMPERENNassenheiderfordamperen er i dag almindeligt an-vendt til varroa-bekæmpelse. Fordamperen består af to kamre: et forrådskammer og et fordampnings-kammer. I fordampningskammeret kan man sætte et papstykke af 2 forskellige størrelser. Fordamperen sættes på en liste i en ramme, således at fordampe-ren hæves op på midten af rammen. Dette for at få fordamperen op til varmen i bifamilien.

85%I Danmark anvendes 85% myresyre ved anvendelse af den lille vægestørrelse med et godt resultat. I fordamperens vejledning anbefales 60%, men fl ere biavlere føler ikke at dette giver en tilstrækkelig god effekt (læs evt. herom i fordamperens brugsanvis-ning).

PLACERINGDet er vigtigt, at fordamperen placeres så tæt på yn-gellejet, at den er indenfor det område, som dækkes af bier. Derfor anbefales det at sætte fordamperen op ad den forreste yngeltavle. Kommer fordamperen til at sidde udenfor biklyngen bliver fordampningen utilstrækkelig. Strækker yngellejet sig over to maga-siner, anbringes der også en fordamper i det øverste magasin, modsat placeret i forhold til fordamperen i nederste magasin.

BEHANDLINGSSTARTBehandlingen starter efter sidste honningfratagning og den første fodring. Behandlingen varer 7-10 dage. Efter behandlingen fodres færdig.

VÆGESTØRRELSEVed en tidlig behandling, dvs. i starten af august, sættes det lille papstykke i fordamperen. Ved en sen behandling, f.eks. i slutningen af september, når bierne er fodret færdig, sættes det store papstykke i ved 60% myresyre. Ved anvendelse af 85% myresyre, anvendes stadig den lille væge. Behandlingen varer i 7-10 dage. Kontroller evt. fordampningen, der er måleenheder på fordamperen. Kontroller at der som minimum er fordampet 10 ml pr. dag i den første behandlingsuge.

FYLDNINGDet anbefales, at man anskaffer sig en sprøjtefl aske til at fylde fordamperen med, da den er vanskelig at fylde på andre måder uden at spilde.

NASSENHEIDER I MAGASINEn videreudvikling af nassenheiderfordamperen er behandling i et magasin. Her kan man sætte fordam-peren på nogle fødder, således at fordamperen kan stå i et magasin på bærelisterne. Under fordamperen ligger så en fordampningsklud, som forsynes vha. af en væge fra fordamperen. Alt efter temperaturen i bistadet kommer der en stor eller en lille fordamp-ningsfl ade fra kluden. Vi har kun få erfaringer med denne anvendelsesmetode herhjemme.

Nassenheiderfordamper med 85% myresyre

• Fordamperen fyldes med en sprøjte- fl aske.• 120-140 ml 85% myresyre.• Anvend kun den lille væge. • Behandlingstid 7-10 dage.• Fordamperen sættes, så den er i kontakt med biklyngen, normalt op til den forreste yngeltavle.


Den mest anvendte varroa-bekæmpelsesmetode her-hjemme er myresyrebehandling med krämerplader.

FREMSTILLING AF KRÄMERPLADERMan kan selv fremstille krämerplader, eller gøre det samlet i den lokale biavlerforening.

Der anvendes bløde træfi berplader. Pladen, 17x24,5x1 cm, lægges i en syrefast plastpose. Der hældes 250 ml 85% myresyre i posen (= 300 gram myresyre), som lukkes med tape eller med en dobbelt svejsning med et svejseapparat til fryseposer.

SIKKERHEDMyresyre er ætsende, hvorfor der skal anvendes be-skyttelsesudstyr. Se under sikkerhed for syrer side 17.

KRÄMERPLADERKrämerpladen er yderst effektiv og nem at anvende.

KRÄMERPLADENS PLACERINGKrämerpladen skal placeres i et fordampningsrum, som dækker bærelisternes areal. Fordampningsrum-met kan laves af en ramme, som er 6-8 cm høj. Krä-merpladen placeres på 2 lister (ca. 2 cm høje) ovenpå bærelisterne. Fordampningsrummet gør, at myresy-ren kan fordeles mere ensartet ned i tavlegaderne. Herpå kan man lægge låg eller dækmaterialet.

Foderkasser, som vendes på hovedet, fungerer fi nt som fordampningsrum.

KRÄMERPLADENS ANVENDELSEFor biavlere, som ikke tager på lyngtræk, anvendes pladen umiddelbart efter at bifamilierne har fået det første foder (svarende til foderforbruget under behandlingen), efter honninghøsten. Det er normalt

Krämerpladen indeholder 250 ml 85% myre-

syre.

• Pladen hæves 2 cm op på to lister på bære-

listerne.

• Der laves et fordampningsrum af ca. 8 cm

højde.

• Fordampningsrum kan man lave af brædder

eller bruge foderkasser, som sættes på hove-

det.

• Bistadet dækkes af, således at der kun er

ventilation gennem fl yvesprækken.

• I trugstader skal der være lukket bag den

bageste ramme, dog holdes en bigang fri.

• Der laves slidser eller huller til fordampning

af myresyren.

• Behandlingstid:

7-10 dage. Ved sen behandling kan pladen

ligge længere.


i starten af august. Herefter anvendes pladen i 7-10 dage. Pladen fjernes herefter og kan genanvendes ved en senere behandling, hvis den ikke har mistet mere end 100 gram myresyre. Ellers kan den genop-lades med myresyre. Bifamilien fodres færdig. Pladen kan opbevares i en lukket plastikspand og lægges på igen i 7-10 dage i midten af september. Mange fordrer færdig mens resten af pladen damper af i efteråret.

SLIDSER ELLER HULLERMan kan enten lave slidser eller udstanse huller i krämerpladen for at lave de ønskede åbninger til fordampningen. Der laves fordampningshuller i krä-merpladen på 4 cm2 pr. ramme. Det betyder, at der ved 10 rammer skal åbnes et areal på 40 cm2, som fordeles på begge sider af pladen. Altså 20 cm2 på hver side, hvilket er lig en slidse på 1 x 20 cm.

Vi har de bedste erfaringer med at lave huller, det giver en mere ensartet fordampning. Laves slid-ser, så vær opmærksom på at plastikken kan presses ud til siderne og give en større fordampning end ønsket.

Når der skal udstanses huller kan man anvende en hugpipe (kan købes hos en værktøjsmager), som

er 16 mm i diameter (areal=2 cm2). Det giver 1 hul pr. side pr. tavle. Til 10 rammer laves der 10 huller på hver side af krämerpladen.

FOR KRAFTIG FORDAMPNINGTilsæt altid en kølig krämerplade. Det giver en lang-sommere startfordampning. På varme dage anbe-fales det at tilsætte krämerpladen om aftenen. Ved høje udendørstemperaturer kan man ved en tidlig behandling reducere åbningens størrelse eller antal-let af huller med op til 25%.

KONTROL AF FORDAMPNINGDet er en god idé at lave en kontrolvejning af pladen før og efter anvendelsen. En god indikator for at pla-den har virket tilfredstillende er, at der er fordampet ca. 10 gram myresyre pr. dag. Desuden kan man kon-trollere, om pladen stadig kan genanvendes, hvis den ikke har mistet mere end 100 gram myresyre.

AFFALDFormelt skal en brugt krämerplade afl everes på af-faldsdeponi for kemiske stoffer. En afdampet plade kan dog fi nt gemmes og genbruges.

Åbning af krämerplader:

• 4 cm2 pr. ramme, som fordeles på begge sider af pladen.• Slidse, som svarer til 1 gange 20 cm på hver side af pladen.• Huller laves med 16 mm hugpipe. 1 hul på hver side af pladen pr. ramme. Max. 2x10 huller.• Høj udendørstemperatur. Især i juli-august kan der være høje udendørs-temperaturer. Reducer evt. fordampningsarealet med op til 25%. Tilsæt helst pladen om aftenen.


OXALSYREDRYPNINGOxalsyredrypning er uhyre effektiv, billig og nem at anvende i den yngelfri periode.

OXALSYREDRYPNINGOxalsyre er en organisk syre, som er almindeligt fore-kommende i naturen. F.eks. kommer den sure smag i rabarber og skovsyre fra oxalsyre. Oxalsyre er også naturligt forekommende i honning.

SIKKERHEDTil varroa-bekæmpelse bruges oxalsyre i en meget svag opløsning (3,2%). Denne opløsning er kun me-get svagt ætsende. Dog skal man være yderst påpas-selig ved kontakt med huden, da oxalsyren kan op-tages igennem huden. Oxalsyren kan også skade ved at blive optaget gennem åndedrættet eller indtaget. Derfor frarådes det at foretage oxalsyresprøjtning med en blomsterforstøver.

Ved dryppemetoden har man fuld kontrol over oxalsyren. Ved behandling skal der anvendes sy-refaste gummihandsker. Ved opblanding skal der anvendes handsker, briller og åndedrætsværn (P2 støvmaske).

RESTER I VOKS OG HONNINGDer er på nuværende tidspunkt ikke konstateret øgede restkoncentrationer i honning sæsonen efter anvendelse af oxalsyre. I foderet kan man se en øget oxalsyrekoncentration, men denne falder igen i løbet af 8 uger efter behandlingen.

RESISTENSDer er til dato ikke konstateret resistens overfor

oxalsyre. Det er heller ikke forventeligt. Oxalsyrens virkningsmekanisme er ikke helt kendt. Dog spredes oxalsyren ved kropskontakt bierne imellem.

HVORNÅR KAN DER BEHANDLES?Oxalsyredrypning virker ikke bag den forseglede yngel, hvorfor behandlingen skal foretages i perio-der med så lidt yngel som muligt. Det vil sige i den „yngelfri“ periode i november/december. Dog bør man behandle så tidligt som muligt, således at de tilstedeværende mider skader mindst muligt. Der har tidligere været erfaringer for at behandlede bifami-lier har haft bedst af at have enkelte fl yvedage efter behandlingen. Der er dog ingen undersøgelser som tyder på, at dette er nødvendigt.

BLANDINGENTil oxalsyrebehandlingen købes oxalsyre-di-hydrat, som er et hvidt pulver. Oxalsyre-di-hydrat er det der normalt sælges som oxalsyre hos Matas. Oxalsyre-blandingen blandes i forholdet 1 liter vand : 1 kg sukker : 75 gram oxalsyre-di-hydrat. Dette er nok til 55 bifamilier. Se blandingstabel og regnemaskine på www.biavl.dk under menupunktet BIAVL - VAR-ROA. Dog skal man være varsom med at blande for små mængder, f.eks. til blot to bifamilier, da det ved afvejning på almindelige køkkenvægte kan give en forkert blanding grundet køkkenvægtenes unøjag-tighed.


HOLDBARHEDSchweiziske undersøgelser har vist, at opbevarer man oxalsyreblandingen kælderkoldt (under 15 grader) kan opløsningen gemmes i et halv år. Opbevares blandingen ved en højere temperatur, udvikles det såkaldte HMF, som er giftigt for bier. Vi anbefaler derfor at bruge friske blandinger. Man bør opbevare opløsningen i medicinfl asker, som er børnesikret.

HVORDAN ANVENDES DET?Oxalsyreblandlingen skal være lunken. Der anvendes en 50 ml doseringssprøjte. Der dryppes 3-3,5 ml pr. tavlegade med bier. Det giver ca. 35 ml pr. bifamilie. Dette er en meget lille mængde, hvorfor det kan være en god ide, først at øve sig med vand. Det er vigtigt at drypningen sker direkte på bierne og ikke blot på bærelisten, hvor bierne vil lade det ligge.

TEMPERATURUdendørstemperaturen bør ligge over 00 C.

SKADER PÅ BIERAnvendes oxalsyre rigtigt og i de rigtige doser er ri-sikoen for skader på bierne meget små. Overdoseres,

kan man miste en del bier og svække bifamilien.

HVOR TIT KAN MAN BEHANDLE?Danske og udenlandske forsøg har vist at behandles en bifamilie mere end én gang pr. bi-generation, kan der ske skade på bierne og dermed reduktion i bistyrken. Vi anbefaler derfor kun at behandle bifa-milierne 1 gang pr. sæson. Vi har dog større biavlere, som behandler både efterår og forår med oxalsyre.

EFFEKTIVITETVed fælles skandinaviske forsøg og ved forsøg i det internationale samarbejde ”European Group for Integrated Varroa Control”, som DBF har deltaget i, opnås effektiviteter på over 90% i fl ere forsøg.

PRIS OG TIDSFORBRUGOxalsyre kan købes i f.eks. Matas forretninger. 180 gram oxalsyre-di-hydrat krystaller koster ca. 30 kr. inkl. moms. 180 gram oxalsyre er nok til at behandle ca. 130 bifamilier, hvilket giver en pris på ca. 20 øre pr. bifamilie. Danske målinger viser at man kan be-handle en bifamilie på under 30 sekunder.

Blanding af 3,2% oxalsyreopløsning Antal

Opløsning i gram bifamilier

(10 rammer)

Oxalsyre-di-hydrat Sukker Vand Opløsning ialt

75 1000 1000 (=1 liter) 1,66 liter 50

OXALSYREFORDAMPEREFordampning af oxalsyrekrystaller anvendes i fl ere lande. Dette har også været afprøvet i Danmark og enkelte biavlere anvender det stadig. Ideen er at man anbringer oxalsyrekrystallerne i en skål, som kan opvarmes, således at krystallerne fordamper inde i stadet. Dette skulle være yderst effektivt, men udsty-ret er dyrt og langsommeligt. Det kræver at der er en strømforsyning f.eks. i form af et bilbatteri. Fordam-peren sættes ind i bifamilien i 3 min, hvorefter bifa-milien skal være afl ukket i 15 min. Ofte er man nødt til at lave en specialbund for at kunne få fordampe-ren ind i stadet. For at undgå indånding af dampe skal man bruge beskyttelsesmaske, da dampene kan optages gennem luftvejene. Den viste fordamper er varrox-fordamperen, som kan købes i Danmark. Man skal være varsom, da der på internet-markedet fi ndes mange tvivlsomme fordampere.

Foto: Klaus Langschwager


MÆLKESYREBehandling med mælkesyre er arbejdskrævende, men til gengæld er mælke-

syren yderst effektiv og skånsom over for bier og biavler. Bisværme og nye af-

læggere bør altid behandles med mælkesyre.

HVAD ER MÆLKESYRE?Mælkesyre er en organisk syre, som er meget ud-bredt i naturen. Mælkesyre dannes i kroppen når der forbrændes energi. Mælkesyre tilsættes mange fødevarer hvor den bl.a. virker konserverende, samt bruges til at regulere surhedsgrad og smag. Mælke-syre er, ligesom de andre syrer, en naturlig bestand-del af honning.

HVAD BRUGES MÆLKESYRE TIL?Mælkesyren bruges på tidspunkter hvor der ikke er yngel i bifamilierne, da denne syre ikke kan trænge gennem celleforseglingen. Mælkesyre bruges typisk til bisværme, bier til parrekassetter, men kan også bruges til en sen efterårsbehandling.

HVORDAN ANVENDES MÆLKESYRE?Med en vandforstøver påsprøjtes 5 ml 15% mælke-syre på hver tavleside. Der sprøjtes 3 gange i alt, med 2 dages mellemrum. Mælkesyren virker ikke bag de forseglede celler, hvorfor mælkesyre kun kan anven-des i yngelfri bifamilier.

For at kunne dosere mælkesyren rigtigt, tages et måleglas eller en myresyresprøjte. Heri forstø-ver man 5 ml vand og tæller samtidig hvor mange gange der skal trykkes. Herefter kan man gå i gang. Behandlingen bør foretages på tidspunkter hvor fl yveaktiviteten er lav, således at man får påsprøjtet så mange bier som muligt. Har man forseglet yngel i tavlerne, bør denne skæres væk, for at opnå optimal effektivitet.

MIDERNE FALDER HURTIGT NEDIndenfor 48 timer vil hovedparten af de mider der er ramt af mælkesyren være dræbt. Man kan derfor hurtigt se effekten af mælkesyrebehandlingen på et indskudsbræt.

TEMPERATURDer er i litteraturen fl ere forskellige temperatur- angivelser for, hvornår mælkesyre skal anvendes. Vi anbefaler, at man ikke mælkesyrebehandler når udendørstemperaturen er under 5 grader.

KARANTÆNE PÅ 8 UGERMælkesyre er en naturlig bestanddel af honning. Behandler man med mælkesyre, kan man lige efter behandlingen se en stigning i mælkesyrekoncen-trationen i honning/foder. Den falder dog igen til normalt niveau efter 7-8 uger. Derfor bør honningen ikke tages fra bifamilien før 8 uger efter en evt. be-handling.

BLANDING AF OPLØSNINGMælkesyre kan købes hos de fl este bimateriel-forhandlere. Her fås opløsningen normalt i en 80% opløsning. Pris 115 kr pr. liter (2005). Mælkesyre er svær at få i større mængder. Firmaet S. Sørensen i Thisted forhandler og sender gerne større mængder (www.s-sorensen.dk).

For at bedømme hvornår blomsterforstøveren

har afgivet 5 ml, tælles hvor mange gange der

skal trykkes på sprøjten for at fylde et 5 ml

glas. Herefter kan man gå igang.


Fortynding af 80% mælkesyre til 1 liter 15% mælkesyreopløsning Mængde Mængde 15% opløsning Antal

80% mælkesyre vand i alt bifamilier

(10 rammers)

1,9 dl 8,1 dl 1 l 10 bifamilier

Benyt også DBF’s omregningstabel på www.biavl.dk/varroa

Blander man selv opløsningen, skal man være varsom. Husk altid at blande syre i vand og ikke om-vendt. Blandingsforholdet til 1 liter opløsning er 1,9 dl 80% mælkesyre til 8,1 dl vand. Benyt gerne bereg-ningsmaskinen på www.biavl.dk/varroa.

TIDSFORBRUGMed lidt øvelse kan man behandle en 10 rammers bifamilie på 10 min.

SIKKERHEDEn 15% opløsning virker irriterende på hud og slim-hinder og skal omgås med forsigtighed. Man vil dog opleve at 15% mælkesyre er noget helt andet end 85% myresyre. Man bør anvende beskyttelseshand-sker og briller. Blander man selv fra 80% mælkesyre

til 15% mælkesyre bør man også anvende ånde-drætsværn.

HOLDBARHEDBrugsopløsningen er holdbar et par måneder og må ikke udsættes for frost og direkte lys.

MÆLKESYRENS EFFEKTNår mælkesyre anvendes i bifamilier uden yngel er effekten meget høj. Målinger i forsøg udført i sam-arbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Biavlerforening viser effekter på helt op til 95% eller mere. Udenlandske undersøgelser viser, at man kan opnå en effekt på over 90% ved blot to behandlinger.

Hver tavle med påsiddende bier forstøves med

5 ml 15% mælkesyre, hver anden dag i 3 dage.


ANDRE FORDAMPEREUdvalget af fordampere på det europæiske marked er efterhånden stort. Her

omtales blot nogle få.

APIDEAFORDAMPERENApideafordamperen har været på det danske mar-ked i fl ere år. Princippet er meget lig en krämerpla-des. Fordamperen består af en bakke, hvori der er placeret en „karklud“, som kan suge myresyren op. Bakken lukkes af to plader, som er forsynet med et hulsystem. Hullernes åbning reguleres ved at pla-derne forskydes i forhold til hinanden. Der sker kun fordampning fra en side.

Fordamperen fyldes bedst med en myresyresprøj-te ude i bigården.

Fordamperen hæves ligesom krämerpladen ca. 2 cm op over bærelisterne. Fra den tyske vejledning opereres der med både 60, 70 og 85% myresyreop-løsninger. Afprøvning med alene 85% myresyre herhjemme har givet godt resultat, mens afprøvning med 60% myresyre har haft mindre effekt end krä-merplader.

LIBEFELDER AS-DISPENSERBiforskningsinstitutet i Liebefeld i Schweiz har sammen med Schweiz’ biavlerforening udviklet en fordamper med samme princip som Apidea-fordamperen. Blot indstilles hulstørrelserne her vha. en drejeskive. På fordamperen er der lavet ben, som hæver fordamperen 1,5 cm op over bærelisterne. Fordamperen er afprøvet herhjemme, men kan ikke købes i Danmark.

UNIVERSALFORDAMPERENEr igen en fordamper, som skal anvendes efter de samme principper som en krämerplade. Her har man brugt en rund plastbeholder (3 cm høj, diameter 16 cm) indeholdende oasis som fordampningsmateriale. Herpå er der anbragt to skiver med et antal huller. Disse kan igen indstilles efter behov. Det smarte ved fordamperen er at der er leveret et låg med, som slutter tæt. Dette giver mulighed for at fylde fordamperen hjemmefra. Fordamperen er afprøvet herhjemme, men kan ikke købes i Danmark.

ANDRE FORDAMPEREI sydtyskland anvender man en såkaldt „tallerken“-fordamper. Den virker således, at en drypfl aske sæt-tes fast i en træklods. Flasken står nu på hovedet

og drypper myresyre ned på en klud i en tallerken. Metoden har givet lovende resultater.

I Sverige arbejder man med en „burk“-fordam-per, som er en honningdåse med savsmuld, hvori der er fyldt myresyre. I toppen af dåsen er et stykke skumgummi, således at dåsen kan vendes på hovedet og stilles på bærelisterne. Forsøg i Sverige har givet svingende resultater, og der er en voldsom stor for-dampning i starten af behandlingen.


SIKKERHEDVed anvendelse af organiske syrer skal man altid anvende syrefaste handsker, samt beskyttelsesbriller. Desuden skal man have rent vand med til evt. at skyl-le med, hvis man får syrestænk på huden. Skulle man komme så galt afsted at man får syrestænk i øjet, anbefaler vi at man medbringer en øjenskyllefl aske. Det er vigtigt at få skyllet straks. Firmaet JKL Medical har udviklet en øjenspay, som kan bæres i et bælte. Dette giver mulighed for straks at påbegynde en be-handling. Ved stænk i øjet skal man skylle i mindst 15 min. JKL Medical har udviklet en lille øjenskyl (skyl-ler = 1 min. til en straks-behandling), samt en større øjenskyl (skyller i 15 min). Fordelen ved denne type øjenskyl er at der er en meget lang holdbarhed af væsken. Ved håndtering af større mængder syre bør man anvende et forklæde af syrefast plast. Syrerne skal opbevares utilgængeligt for børn. Følg i øvrigt de anvisninger der er på købsdunkene.

MYRESYREVed arbejde med myresyre, sørg da for god udluft-ning. Arbejde med myresyre sker bedst udendørs. Ved håndtering af store mængder myresyre, hvor der er risiko for indånding, bør der anvendes ånde-drætsværn.

SIKKER ANVENDELSE AF SYREArbejde med syre skal ske med omtanke.

OXALSYREOxalsyre skal håndteres forsigtigt i koncentreret form. Det krystalliserede pulver kan virke harmløst, men er klassifi ceret som sundhedsskadeligt og er mærket „farlig ved hudkontakt og fortæring“. Derfor undgå kontakt med hud og øjne, samt indån-ding. Anvend altid handsker og beskyttelsesbriller. Ved blanding af en brugsopløsning bør man anvende et partikelfi lter P2.

BLANDING AF SYREVed blanding af syre skal man være forsigtig. Husk især altid at blande syre i vand, ellers risikerer man at syren koger op og strinter. Se blandingstabel-ler på www.biavl.dk/varroa

Ved længere tids opbevaring af blanding mærkes fl asken med indhold og dato. Opbevar den sikkert og utilgængeligt for børn.

Sørg altid for at benytte passende sikkerheds-

beklædning ved varroa-behandling. Medbring

altid vand, samt evt. en øjenspray til hurtig be-

handling, hvis uheldet skulle være ude.


FLERE FORDELEI bifamilier, hvor der foretages droneyngelfjernelse, vil der være ca. 3–4 gange færre mider, end i bifa-milier, hvor der ikke foretages droneyngelfjernelse. Droneyngelfjernelse hæmmer samtidig sværmlyst, og metoden påvirker ikke honningudbyttet negativt.

VARROAMIDERNE FORETRÆKKER DRONEYNGELDer er undersøgelser, som viser, at der går 8–10 gange fl ere mider ind i droneyngel, for hver gang der går 1 mide ind i arbejderyngel, hvis miden selv har valget.

Miderne får længere tid til at få deres afkom udviklet i droneyngelen. I arbejderyngel kan hver hun kun få godt 1 kønsmoden datter pr. yngelcyklus, hvorimod den i droneyngel får næsten 3 kønsmodne døtre i gennemsnit. Det betyder også, at går man i gang med droneyngelfjernelse, så skal droneyngelen fjernes, når den er forseglet. Ellers får man en meget kraftig opformering af mider.

Droneyngelfjernelse kan gennemføres på mange måder. Vi har begrænset os til en-kelte metoder.

LAD BIERNE BYGGEDroneyngelfjernelse virker bedst, når bierne selv får lov til at bygge tavlen ud. Tyske undersøgelser har vist, at der kom fl ere mider i celler, som bierne skulle bygge færdige end såfremt bilarverne lå i fuldt udbyggede celler. En af grundene til at der kommer fl ere mider i droneyngel kan være, at arbejderbierne færdes mere omkring droneyngel end omkring arbejderyngel. Dro-neyngel skal have mere foder, og der vil også være livlig aktivitet af bier ved udbygningen af tavlen. Miderne transporteres rundt i bistadet med arbejderbierne. Når de færdes mere omkring droneyngelen end ved arbej-deryngel er chancen for at miderne fi nder droneyngelen større.

DRONETAVLEN SKAL SIDDE INDE I YNGELLEJETDet er også undersøgt i Tyskland. Der var mange fl ere mider i dronetavler, som sad

inde i yngellejet end i dronetavler, som sad i kanten af yngellejet. Se fi gur 4.

I foråret, hvor der laves droneyngel, skulle der gerne være så meget gang i bifamilierne, at den ramme, man sætter til i kanten af yngellejet meget hurtigt kommer ind i yngellejet, fordi bifamilien ud-vikler sig kraftigt.

DRONEYNGELFJERNELSEN VIRKERDanske biavlere har erfaring for, at dronetavlen virker. Prøv at knække dronetavler i bifamilier med mange mider. Prøv så at knække tavler med arbej-deryngel fra samme bifamilie, her fi nder man oftest ingen mider. I Tyskland har man lavet undersøgelser, der viser at hver mide, som er i bifamilien om foråret, kan give 50–100 mider i efteråret. Det vil sige at man for hver mide, der fjernes i foråret har 50–100 mider

DRONEYNGELFJERNELSE

Den tre-delte dronetavle i funktion.


SÅDAN GØR DU:TO-DELT RAMMETilsyn hver 10 dag. Passer til erhvervsbiavleren.

1. Den tomme ramme tilsættes. Sættes ind til eller ind i yngellejet. 2. Ved første tilsyn skæres 1 sektion ud af rammen. 3. Ved efterfølgende tilsyn (hver 10. dag) skæres den fuldt forseglede sektion ud. 4. Arbejdet fortsættes så længe bierne vil bygge dronetavler. 5. Det er vigtigt, at overholde tidsintervallerne og få skåret ud hver gang. Bliver man blot nogle dage forsinket, kan den ældste droneyngel begynde at krybe ud.

TRE-DELT RAMMETilsyn hver 7. dag (fast ugedag, passer til weekend-biavleren). 1. Den tomme ramme tilsættes. Sættes ind til eller ind i yngellejet. 2. Ved første tilsyn skæres sektion 2 og 3 ud. 3. Ved andet tilsyn skæres sektion 3 ud. 4. Ved tredje tilsyn skæres sektion 1 ud. Denne sektion indeholder forseglet yngel. 5. Ved følgende tilsyn skæres den sektion ud som indeholder forseglet yngel. 6. Skulle man glemme at se til bierne en en- kelt gang skal der den følgende uge skæ- res 2 sektioner ud med forseglet yngel. På den måde kommer man ind i rytmen igen uden at der kryber droneyngel.

færre i efteråret. Alt i alt var der i praksis 3–4 gange fl ere mider om efteråret i de bifamilier, der ikke havde fået fjernet droneyngel, end i de hvor der var fjernet droneyngel.

Droneyngelfjernelsen holder midetrykket lavere i træksæsonen og udskyder det tidspunkt, hvor be-standen af varroamider bliver kritisk.

SÅDAN BRUGES DRONETAVLENFørst skal du beslutte, om du vil se til dine bier hver uge eller kun hver 10. dag. For erhvervsbiavlere er til-syn hver 10. dag som regel rutine, mens hobbybiavlere ofte med fordel kan fast-sætte en fast ugedag til tilsynet.

Hobbybiavleren kan med fordel fjerne droneyn-gel så længe bierne vil lave droner. Det passer ind i ar-bejdsrytmen, og nedsætter risikoen for sværmning.

Erhvervsbiavleren kan af tidsmæssige årsager være nødsaget til at stoppe med fratagningen på et tidligere tidspunkt. Eventuelt kan han sætte en tom ramme til bierne ved det første eftersyn, og så fjerne den når den er udbygget og droneyngelen er forseglet.

Figur 4. Betydningen af dronetavlens placering.

(Kilde: ADIZ 5 (1998) s. 14-15)




PRODUKTION AF SMÅFAMILIERProduktion af småfamilier er en vigtig del af varroa-bekæmpelsen. Det at have

reservefamilier og dronninger er en god investering ind i den næste sæson. Des-

uden giver småfamilierne en mulighed for at bekæmpe varroa på et andet tids-

punkt end normalt.

PRODUKTION AF SMÅFAMILIER EN VIGTIG DEL AF VARROABEKÆMPELSENAt have et overskud af dronninger og bifamilier er en god forsikring mod år med store vintertab eller med dårlige parringer af dronninger. Desuden kan småfamilier være gode at forstærke bifamilier med om foråret, hvor det gælder om at få bifamilierne til at være stærkest mulige til vinterrapstrækket.

Produktionen af småfamilier giver en positiv sidegevinst i forhold til varroa. Blot det, at man ta-ger bier og yngel fra en produktionsfamilie gør, at man kan reducere antallet af varroa med op til en tredjedel. Småfamilier kan nemt og bekvemt var-roabehandles i sæsonen, da disse ikke vil give noget

honningafkast i den indeværende sæson. Dette giver gode muligheder for at have sunde og stærke bifa-milier til indvintring.

HVOR MANGE SMÅFAMILIER?Det er selvfølgelig en personlig sag hvor mange små-familier man vil indvintre, men fl ere danske biavlere indvintrer rundt regnet 1/4-1/3 småfamilier i forhold til antal indvintrede produktionsfamilier. Desuden har der de sidste mange år været en god afsætning af nye bifamilier i foråret. Så producerer man for mange bifamilier, kan overskuddet let sælges.


Produktion af småfamilier som tvillinger

1 pollen/fodertavle

1 kunsttavle eller jomfrutavle

1-2 yngeltavler

1 pollentavle

2-3 tavler bier

Trillingbund med varroa-skuffe.

HVORDAN HUSES SMÅFAMILIERNE?Den klassiske måde at huse småfamilier på, er at sætte en eller to skillevægge ind i bihuset. Hertil er man nødt til at have en specialbund. Dette udstyr kan købes hos bimaterielforhandlerne. Man har så det vi kalder en tvilling eller trilling. På denne måde kan de små familier deles om varme-økonomien vin-teren over. I nogle trugstader er der 2 fl yvesprækker, hvorfor man nemt kan overvintre to bifamilier heri.

PRODUKTION AF SMÅFAMILIENI sæsonen, når trækket er ved at toppe, vil der være et stort overskud af yngeltavler i de fl este bifamilier (juli måned). De bier som fødes i denne periode er for tidligt fødte til at være gode vinterbier og for-sent fødte til at kunne deltage i et evt. træk. Det eneste de gør er at æde af bifamiliens forråd. Derfor kan man fi nt i denne periode fjerne yngeltavler fra produktionsfamilierne og lave småfamilier helt uden omkostninger for bifamilierne. Mange føler sig dog utrygge ved denne metode og tager i stedet et antal produktionsfamilier som splittes op til produktion af småfamilier. Gøres dette skal der ikke tilføres unge bier fra andre bifamilier.

Tidspunktet for produktion af småfamilierne kan

være lige fra starten af juni, hvor man har de første ubefrugtede dronninger, til helt hen i august måned.

En ny bifamilie skal have tilført unge bier, pollen og foder så den kan klare sig den første tid uden at være afhængig af at skulle samle noget ind i natu-ren. Småfamilierne har så at sige ingen trækbier.

Omkring den 1. juli vil en opskrift for en 5 ram-mers småfamilie være:

A. En god pollentavle med påsiddende bier. B. En god yngeltavle med forseglet yngel, der skal til at krybe. C. En kunsttavle + evt. en jomfrutavle. D. En god fodertavle, gerne med uforseglet honning og pollen. Tavlerne skal være med påsiddende bier. E. Ca. 1,5 liter unge bier (=bier fra 2-3 yngeltavler).

Tilsættes en parret dronning er det vigtigt at det er en jomfrutavle der tilsættes, således at hun straks kan gå i gang med at lægge æg. Tilsættes en jomfru-dronning, tilsættes en kunstavle.

Flyvesprækken indsnævres til 5 cm.


EN SMART OG NEM AFLÆGGERHer kommer en nem måde at lave afl æggere på til de som har svært ved at

fi nde dronningen. Metoden kræver nemlig ikke at man fi nder dronningen.

DET EVINDELIGE PROBLEMDet evindelige problem for den knapt så rutinerede biavler, er, at det er svært at fi nde dronningen. Der-for kan dette være en hindring for at lave småfami-lier.

FEJ BIERNE AFHvis man ikke kan fi nde dronningen, gør man blot det at man fi nder: A) En god pollentavle, B) En god yngeltavle med yngel der skal til at krybe, C) En kunsttavle eller jomfrutavle og D) En god fo-dertavle, gerne med uforseglet honning i. Alle bier fejes af disse tavler ned i moderfamiliens yngelrum. Herefter samles rammerne i et tomt magasin, som sættes ovenpå et dronningegitter, lige over det gam-le yngelleje. I løbet af et døgn vil ungbierne trække op i magasinet og besætte tavlerne. Efter et døgn eller to kan man fjerne magasinet, og man har nu de helt rigtige bier til en afl ægger.

Herefter kan der tilsættes en ny dronning som beskrevet i afsnittet om produktion af småfamilier.

Den parrede eller uparrede dronning kan tilsæt-tes straks i indføringsbur. Det er vigtigt at de nye bi-familier sidder på den plads de fylder og ikke mere.

Laver man bifamilierne i samme bigård, som bi-erne kommer fra, bør man lukke fl yvesprækken til småfamilierne i et par dage, da disse nye bifamilier ikke har vagtbier og derfor kan blive udsat for røveri. Brug evt. græs til at lukke fl yvesprækken. Det visner og falder selv ud efter et par dage. Det mest opti-male ville være at fl ytte de nye bifamilier til en ny bigård (mindst 3 km væk).

DRIVFODRING ER VIGTIGT!Er der ikke indbæring af nektar skal de nye familier drivfodres med ca. ½ liter tynd sukkeropløsning (40% sukkeropløsning) hver anden dag. Man kontrollerer om man fodrer for meget eller for lidt ved at kon-trollere at der hele tiden er en foderbræmme om-kring ynglejet. Hvis yngellejet indsnævres for stærkt, hindres dronningen i evt. æglægning. Dette er ikke hensigtsmæssigt for bifamiliens udvikling. Bemærk,

at når der kryber hele yngeltavler i bifamilien, øges antallet af bier voldsomt. Det kan derfor være nød-vendigt at tilsætte yderligere rammer.

VARROA-BEKÆMPELSEMan skal være opmærksom på, at yngeltavlerene til de nye småfamilier bør komme fra bifamilier med lille varroa-angreb. Tilsættes en uparret dronning vil der i småfamilien komme en periode uden forseg-let yngel. Man kan så passende give bifamilien en mælkesyrebehandling eller oxalsyredrypning, når den nye dronning lige er kommet i æglægning. Her skulle én behandling være tilstrækkelig. Bruger man en parret dronning, kan man behandle yngeltavlerne og bier med en myresyrebehandling inden den nye dronning tilsættes. Giver man den nye dronning de rigtige tavler med udkrybende yngel, vil der også her være dage hvor der ikke er forseglet yngel i bifamilien. Her kan også mælkesyrebehandles eller oxalsyredryppes.


BEHANDLING AF BISVÆRMEBehandling af bisværme er vigtigt, da de kan medbringe mange varroa-mider

fra moderfolket.

I løbet af en bisæson opstår der mange situationer hvor man har en bifamilie i yngelfri tilstand. Dette kan give en god anledning til at lave en yderst ef-fektiv varroabehandling. Det klassiske eksempel er en bisværm, der tages hjem. Andre eksempler er afl æggere, der laves med en jomfrudronning el-ler sågar bifamilier hvor dronningen er gået til og der skal indskiftes en ny dronning. Disse situationer er gode lejligheder til at give bifamilier en varroa-behandling. Der er tre muligheder for behandling: mælkesyre, myresyre og oxalsyredrypning.

BISVÆRMENEn bisværm bør under alle omstændigheder be-handles når den tages hjem. I tidens løb har vi set bisværme med et endda anseeligt antal varroamider.

Uanset hvordan man tager en sværm, skal den sættes på helt nye kunsttavler. Når sværmen har sid-det 1-2 døgn og er begyndt at bygge på kunst-tavlerne, ved man, at den bliver i stadet. Man bør være opmærksom på om sværmen sidder og sulter. Det kan være nødven-digt at fodre i meget træk-fattige perioder.

MÆLKESYREEfter 1-2 døgn kan man give bisværmen en mæl-kesyrebehandling direkte på tavlerne. Én behandling vil normalt være nok. En blomsterforstøver med mæl-kesyre er nem at anvende og nem at have stående. Den skal blot stå køligt (maks. 15 grader) og må ikke udsættes direkte for solslys.

MYRESYRESom alternativ til mælkesyrebehand-

ling kan sværmen få en myresyrebehandling. Når sværmen har etableret sig efter 1-2 døgn, kan man give en fri myresyrebehandling. Igen bør en behand-ling være tilstrækkelig.

Dosér 20 ml 60% myresyre på et sammenlagt stykke køkkenrulle. Se nærmere vejledning under fri myresyrebehandling (side 8).

OXALSYREYngelfri bifamilier kan også behandles med en oxal-syredrypning. Dryp med 3 ml oxalsyreopløsning pr. tavlegade med bier. Se vejledning side 12.

MÆLKESYRE ER AT FORETRÆKKEDen mest optimale måde at behandle på er mæl-

kesyren, da småfamilier og sværme laves i den varme periode af sommeren. Her

er mælkesyren mest behagelig at arbejde med. Desuden kan man

lave en dunk mælkesyreopløs-ning i starten af sæsonen og

så have den stående som-meren over. Det samme gælder for myresyren, hvis man har en 60% blanding stående, men her må man påregne at skulle behandle på me-get varme dage. Hvad angår oxalsyren, så kan man lave en færdig-blanding, som dog skal stå køligt hele somme-ren over (maks. 15 gra-der). Syrerne skal opbe-vares sikkert, således at uvedkommende ikke kan

få adgang til dem. Især oxalsyre kan være meget

giftig ved indtagelse.Husk at viderebehandle svær-

mene om efteråret, sværmbe-handlingen kan ikke stå alene.


De fl este af de lægemidler som bruges i varroa-bekæmpelsen, herunder fl uvalinat fra Apistan og fl umethrin fra Bayvarol, er fedtopløselige stoffer. Det betyder, at de vil bindes i voks. Er det aktive stof først blevet bundet til vokset, slipper vi ikke af med det, før vokset brændes.

Hvis midlerne bruges fl ere år i træk ophobes stof-ferne og på et tidspunkt bliver mængderne så store, at stofferne vil vandre over i honningen. For fl uva-linats vedkommende går denne proces hurtigt. Al-lerede efter ét års brug kan man fi nde så store rester i vokset, at det kan måles. Der skal kun ét eller to års brug til, før man også kan fi nde stoffet i honningen.

Flumethrin er det stof, som i Danmark bruges på ”pinde”. Stoffet er kemisk beslægtet med fl uvalinat, men har en langt højere giftighed over for varroami-der. Der bruges 200 gange mindre aktivt stof end af fl uvalinat. Men det er ikke nemmere at måle, tværti-mod. Det bindes nemlig meget kraftigt til voks, og der vil gå en årrække før det kan genfi ndes i voks og honning.

SVÆRT AT SLIPPE AF MEDFigur 5 viser, at når man først har fået stofferne i vokset, så forsvinder de ikke ud af vokskredsløbet før vokset brændes. I Schweiz brugt man indtil 1992 brompropylat til varroabekæmpelse. Selv om man det år stoppede helt med brugen af brompropylat, så blev der alligevel fundet rester af stoffet ved under-søgelserne i 2002.

I 1992 begyndte man at bruge fluvalinat og allerede samme år fandt man rester af stoffet i voks-puljen.

Coumaphos indgår i midlet Perizin, og er et ret vandopløseligt middel, så det bindes kun løst i voks men fi ndes hurtigt i honningen.

DANSKE PRØVERDanmarks Biavlerforening har i forbindelse med honningkontrol-len årligt udtaget prøver af voks og honning. De er blevet analy-seret for rester af lægemidler af Klaus Wallner ved Universitetet i

Hohenheim. Vi har kun én gang fundet en honning solgt som

dansk honning, der havde et indhold af fl uvalinat. Men det var sandsynligvis ikke dansk honning og indholdet var langt under grænseværdierne. Honnin-gen bar ikke Danmarks Biavlerforening etiket.

DANSK HONNING OG VOKS ER FRI FOR RESTER AF LÆGEMIDLERVi fi nder af og til rester af lægemidler i voks. Et typisk år var 1999 hvor vi analyserede 39 prøver. Omtrent halvdelen var indsamlet tilfældigt hos voks-smeltere, mens resten var indsendt af biavlere og voksklubber, som ville have sikkerhed for at deres voks var rent. Prøverne blev analyseret for indhold af brompropylat, coumaphos, fl uvalinat, fl umethrin, Cekafi x-WS, Acrinathrin og Tetradifon - midler og stoffer som alle har været brugt og bruges til var-roabekæmpelsen i forskellige lande. I Danmark er det fl umethrin, der bruges på „pindene“. Der er i fi re prøver fundet små rester af såvel coumaphos fra Pe-rizin og fl uvalinat fra Apistan. Det kan være fra voks, som stammer fra Tyskland. Ingen af de to stoffer har været brugt i videre udstrækning i Danmark.

Resultaterne af alle analyserne gennem årene kan ses på www.biavl.dk under menupunktet HON-NING.

Konklusionen er at dansk voks og honning er rene produkter. Danmarks Biavlerforening fortsætter undersøgelserne, så længe vi kan få dem fi nansieret.

PESTICIDERBrug af lægemidler til bekæmpelse af varroamider giver rester af midlerne i

honning, voks og propolis.

Figur 5.


Danmarks JordbrugsForskning har i 2005 iværksat undersøgelser af pesticidrester i honning og voks.

PROPOLISI Schweiz har man også analyseret propolis. Læge-midlerne bindes kraftigt til propolis. Der blev analy-seret 27 prøver af propolis, og alle undtagen én inde-holdt fl uvalinat. Indholdet var 3,4 gange højere end indholdet i bivoks fra samme år. Der blev fundet re-ster af fl umethin med henholdsvis 3,7 mg og 1,3 mg/kg. Selv om man ikke kunne påvise stoffet i bivoks.

MIDERNE UDVIKLER RESISTENSMider er generelt hurtige til at udvikle resistens over for lægemidler. Det gælder også varroa-mider!

Varroamiderne har udviklet resistens mod alle de anvendte lægemidler et eller fl ere steder i verden. Flere steder er miderne resistente over for fl ere af midlerne.

Fluvalinat og fl umethrin ligner hinanden så me-get, at når miderne er resistente over for det ene stof så tåler de også det andet stof.

Det er et stort problem i mange europæiske lan-de, at man ikke længere kan bekæmpe miderne med lægemidler. En række forskere mener, at ”den store bidød” som medfører betydelige tab af bifamilier i en række sydeuropæiske lande sandsynligvis skyldes mangelfuld effekt af varroabekæmpelsen eller må-ske sidevirkninger af de anvendte stoffer.

Restkoncentrationsundersøgelse for forskellige varroabekæmpelsesmidler i voks.



VARROAS UDSEENDEVarroa-miden er en parasit som kun kan leve på le-vende bier, hvor den lever uden på sin vært.

Varroa-miden lever af, ved hjælp af sine bidende og sugende munddele, at suge blod fra både yngel og voksne bier. Det er kun hun-mider som er i stand til at suge blod, idet han-midens munddele er om-dannet til parringsorganer.

Den voksne hun-mides kropsform er oval - ca. 1,5-1,7 mm bred og 1,1-1,2 mm lang og kan ses med det blotte øje. Midens farve varierer fra lysbrun (unge mider) til mørk brun (ældre mider). Hannerne, som er mere runde i facon, er mindre og lysere end hunnerne.

På oversiden er miden beskyttet af et hårdt og vandskyende rygskjold. Da miden udvider sig meget når den optager føde og når den er gravid, er under-siden bestående af fl ere plader som holdes sammen ved hjælp af en elastisk hud. På den måde kan krop-pen udvides og trækkes sammen igen.

Den voksne mide har fi re par ben, hvoraf det for-reste er udstyret med adskillige sanseorganer. Yderst er hvert ben forsynet med en „sugekop“ og en klo, hvilket gør varroa i stand til både at kunne bevæge sig hurtigt, men også at kunne holde godt fat.

LIVSCYKLUSVarroa parasitterer både voksne bier og yngel, men kan kun formere sig på yngel i forseglede celler (både arbejder- og droneyngel). Udviklingen fra æg til voksent individ går over ét larvestadie samt to nymfestadier.

Voksne hun-mider som sidder på bier opsøger yngelcellerne kort tid inden at disse forsegles. Miden nærer en udbredt præference for droneyngel - fak-tisk vil de ti gange hellere være på droneyngel end på arbejderyngel. Dette hænger sammen med, at droneyngel er forseglet i længere tid end arbejde-ryngel er, hvorved varroa kan producere mere afkom pr. moder. Det er denne præference vi udnytter ved droneyngelfjernelse (se side 18).

Når miden er kravlet ind i en yngelcelle begyn-der den kort tid efter at optage næring. Efter cellens forsegling begynder miden at lægge æg - det første æg udvikles til en han. Efterfølgende æg lægges med ca. 30 timers mellemrum og udvikles alle til hun-ner. Efter at have gennemgået larve- og to nymfesta-dier på ca. seks (hun) - syv (han) dage, er hannen klar til at parre sig med sin første søster. Bemærk, at der blandt mider ikke opstår indavlsdepression!

På de 12 dage arbejderyngelen er forseglet, kan der i gennemsnit produceres 1,6 parrede hunner pr. cyklus. Hos droneyngelen, som er forseglet i 14 dage, produceres i op til 3 parrede hunner. Flere undersø-gelser viser, at 75-80% af hun-miderne kun gennem-

fører én reproduktionscyklus (æglægning), mens de resterende 20-25% gennemfører fl ere (helt op til syv gange i laboratorieforsøg). Som gennemsnit anføres normalt, at en hun-mide gennemfører 1,6 reproduk-tionscykler.

Når yngelcellens forsegling brydes af den færdig-udviklede bi, forlader de færdigudviklede hun-mider cellen idet de sidder på bien. Mideafkom som ikke er færdigudviklet samt hannen forlader ikke cellen, hvorfor de efterfølgende dør.

De hun-mider som forlader cellen sammen med den unge bi, kan enten forblive på denne eller kravle over på andre bier. Efter fem-seks dage på voksne bier, opsøger varroaen celler som snart skal forsegles, og herefter kan det hele gentage sig: ind i yngelcelle - æglægning - parring.

Hvad angår antallet af døtre pr. moder samt antal reproduktionscykler pr. moder, viser fl ere un-dersøgelser, at disse varierer afhængig af tidspunktet på året.

SÅ HUTIGT GÅR DET!Som regel kan man gå ud fra, at en bifamilie vil buk-ke under tre år efter at en varroa-mide har indfundet sig i bifamilien, hvis man ikke foretager bekæmpelse af miden. Vær opmærksom på, at selv om man har foretaget bekæmpelse kan midebestanden pludse-lig „eksplodere“. Det skyldes et fænomen benævnt reinvasion. Reinvasion optræder, når sunde bifamilier røver stærkt angrebne bifamilier. Varroa-miden van-drer simpelthen over på de røvende bier og slæbes dermed hjem til den ellers sunde bifamilie. Ligeledes er det et faktum, at bier fra stærkt angrebne bifami-lier mister deres orienteringsevne og fl yver forkert.

Det er derfor vigtigt, at alle biavlere foretager en effektiv varroabekæmpelse som afsluttes med en sen bekæmpelse.

Den hastighed hvormed varroapopulationen vok-ser illustreres bedst ved følgende: * Hver måned i yngelsæsonen fordobles an tallet af varroa-mider i bifamilien. * Der sker en 100-dobling af varroa-mider på én sæson. * Der sker en 10-dobling fra år til år. * Varroaens dødelighed er på mellem 50 og 90% om vinteren.

Før i tiden regnede man med, at en bifamilie ville bukke under, når der var et sted mellem



TOLERANTE BIERHVAD ER TOLERANCE?Tolerance betegner det forhold, at en vært (her: bi) kan ”tåle” at være angrebet af en parasit (her: var-roa) uden at skades synderligt. Der forekommer altså en tilpasning mellem vært og parasit som gør, at parasitten ikke udvikler sig så kraftigt som hos ikke-tolerante værter.

Når man taler om tolerance er der et utal af fak-torer – mere eller mindre kontrollable – som spiller en rolle (se fi gur 6). Og mange af disse faktorer på-virker hinanden gensidigt!

EKSEMPLER PÅ TOLERANTE BIERSer vi på varroas oprindelig vært, den asiatiske bi Apis cerana, så har der gennem tiderne fundet en tilpasning sted, således at de kan leve sammen uden at bifamilien bukker under. Denne tilpasning skyldes bl.a. at bierne har udviklet forskellige forsvarsmeka-nismer overfor miden. Det samme er tilfældet med Kap-bien og den lille stadebille.

HVORDAN FINDER MAN TOLERANTE BIER?Rundt om i verden forsøger man sig med forskellige avlsprogrammer at fi nde frem til tolerante bier. I Tyskland påbegyndtes i 2004 et større varroatoleran-ceprojekt, hvor man startede med 1.300 bifamilier fra hele Tyskland. Ud af dette store antal bifamilier udvalgte man 42 bifamilier. De udvalgte bifamilier er testet for bl.a. hygiejnisk adfærd og varroaan-grebsgrad. Af disse 42 bifamilier døde hovedparten i løbet af vinteren eller sommeren. De overlevende ni bifamilier viser sig at have en betydeligt lavere angrebsgrad.

På Gotland har der siden 1999 kørt et forsøg un-der ledelse af Ingemar Fries. I alt 150 bifamilier blev

udsat på øen og tilsat mellem 36 og 89 varroa-mider pr. bifamiliie. Bifamilierne har fået lov til at sværme og varroabehandling har ikke fundet sted. I efter-året 2004 kunne man indvintre 11 bifamilier (heraf 6 oprindelige og 5 sværme). Resultaterne viser bl.a. at antallet af bifamilier som dør i løbet af vinteren er reduceret over de seneste tre år og at andelen af bifamilier som sværmer er steget de seneste to år. Og: Angrebsgraden på de voksne bier om efteråret er det laveste nogensinde – undtaget startåret. Det tyder på, at en form for vært-parasit tilpasning – dog nævner Fries, at resultaterne skal tolkes forsigtigt pga. det lave antal bifamilier.

FINDES DER VARROA-TOLERANTE BIER?Gennem årene har der været talrige oplysninger om, at nu har man fundet varroa-tolerante bier.

Et eksempel på en ”tolerant bi” er Primorski-bien. Claudia Garrido kunne på „Den danske Biavls-konference“ tidligere i år fortælle om resultaterne af undersøgelser foretaget på bi-instituttet i Kirchhain. I 2003 testede man 12 Primorski-linier og sammen-lignede med carnica-bier. Hver bifamilie (149 i alt) blev tilsat mellem 160 – 180 mider og der blev ikke foretaget varroabekæmpelse. Året efter afsluttedes forsøget, og det viste, at Primorski-familierne havde under halvt så mange mider som carnica-familierne. Dette lyder umiddelbart lovende, men der var mange biavlsmæssige ulemper: Primorski-bierne havde et meget lavt honningudbytte, stor sværmiver og var særdeles aggressive.

Der er derfor lang vej endnu før man måske har varroa-tolerante bier.

Bier- bifamiliens udvikling- yngelhygiejne- forseglingstid- pudseadfærd- fejlflyvning og røveri

Varroa- frugtbarhed- følgesygdomme- populationsudvikling

Omgivelserne- driftsform- varroa-bekæmpelse- restkoncentrationer- klima- bifamiliens foderstand

Figur 6. Nogle af defaktorer som spiller en rolle ved varroatolerance. (Kilde: Schweizerische

Bienen-Zeitung 5 (2005) s. 18-20)

Foto: Henrik Hansen

Særnummer af Tidsskrift for Biavl nr. 8, 2005.Revideret med enkelte rettelser af Flemming Vejsnæs, 2012

Hæftet er skrevet af Flemming Vejsnæs (s. 2-17, 22-25), Asger Søgaard Jørgensen (s. 18-19, 26-27) og Rolf Tulstrup Theuerkauf (s. 20-21, 28-31).Fotos er, medmindre andet angivet, taget af Flemming Vejsnæs.

Hæftet er økonomisk støttet af Landbrugets Promilleafgiftsfond.

Udgivet af:Danmarks BiavlerforeningFulbyvej 15 - 4180 SorøTlf. 57 86 54 70 / fax 57 86 54 [email protected]

VOKSKLUBBERI fl ere biavlerforeninger er der oprettet voksklubber, hvor medlemmerne går sammen om at få af-smeltet og valset voks. Dette for at sikre, at voksen holdes ren og fri for pesticider. Voksklubber er ofte nødvendige, da de danske voksafsmeltere kun kan behandle større mængder voks ad gangen. Derfor skal smelte- og valsekar renses, for at holde voksen isoleret. På hjemmesiderne www.voksklubben.dk og www.sydfynsvoks.dk fi nder du to gode eksempler på voksklubber.

OFFENTLIGE VOKSPULJERDe fl este vokssmelterier arbejder desuden med to vokspuljer. En almindelig vokspulje, hvor man kan få smeltet voks uanset hvilken varroa-bekæmpelsesmetode der anvendes. Den grønne vokspulje er en offentlig pulje, hvor kun biavlere, der anvender de økologiske varroa-bekæmpelsesmetoder kan få smeltet deres voks. Spørg din forhandler om, hvordan det forholder sig hos ham.

MIDETÆLLEGRUPPENDanmarks Biavlerforening har oprettet en midetællegruppe. Denne gruppe (i 2012 ca. 120 biavlere) indberetter midenedfald tre gange i løbet af sæsonen. I uge 22 og 32 tælles naturligt midenedfald og i november/december tælles nedfald efter en oxalsyredrypning. Gruppens arbejde er vigtigt, da den giver Danmarks Biavlerforening gode indikationer af, hvor stort midetrykket er på landsplan. Desuden holder vi kontakt til vores midetællere i de tilfælde, hvor der er et stor nedfald og giver vejledning derudfra. Du kan tilmelde dig til midetællegruppen via ”Min side” på www.biavl.dk eller ved at skrive en mail til [email protected]

VIDEOERPå Danmarks Biavlerforenings hjemmeside fi nder du en række demo-videoer af varroa-bekæmpelse. Videoerne fi ndes på www.biavl.dk under menupunktet BIAVL - VARROA.

Documents

Varroa og dens bekæmpelse