Varroa og dens bekæmpelse

  • View
    233

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Udgivet første gang 2005, enkelte rettelser 2012

Text of Varroa og dens bekæmpelse

  • FRI MYRESYREFRI MYRESYRE

    KRMERPLADE

    OXALSYRE

    DRONEYNGELFJERNELSE

    VARROA OG DENS BEKMPELSE

    DEN SIKRE STRATEGI

    Revideret udgave2012

  • TILLG TIL TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/20052

    28 R MED VARROAVarroa blev frste gang fundet p Als i 1984. De frste par r skete der ikke meget. Miden spredtes langsomt og blev ikke rigtig opdaget af de danske biavlere. Midens udbredelse tog frst rigtig fat i slut-ningen af 1980erne. Herefter gik det strkt. Varroa er i dag helt almindelig udbredt i danske bifamilier. Undtaget var Ls frem til 2005 og Anholt er indtil 2012 fri. Vi har gennem rene opsamlet en stor viden og erfaring omkring den biologiske bekmpelse af varroa. Vi kan i dag sl fast, at man som biavler kan klare sig med de biologiske metoder. Dette glder bde for hobby-, deltids- og erhvervsbiavlerne.

    Indenfor landbruget arbejder man p at redu-cere brugen af sprjtemidler. Og man oplever mere og mere udbredt resistens hos skadedyrene overfor de anvendte sprjtemidler. Den danske strategi for bekmpelse af varroa stemmer godt overens med samfundets nske om at reducere brugen af pe-sticider i fdevareproduktionen, samt ang-sten for en hurtig udvikling af resistens overfor evt. pesticider hos varroaen.

    DEN DANSKE STRATEGIHovedparten af de danske bi-avlere har bestemt, at der skal produceres honning og voks uden rester af pesticider. Dette er et af de vigtige ml bag den valgte strategi for bekm-pelsen af varroamider. Det er en tradition som har prget dansk biavl gennem genera-tioner. Danske biavlere har aldrig brugt medicin og pesti-cider til bekmpelse af bisyg-domme, selv om det i udstrakt grad bruges i andre lande. Isr indenfor bekmpelsen af ondartet bipest har Danmark vret et foregangsland, idet vi laver dobbelt omstning p nye vokstavler i stedet for at bruge den nemme lsning i form af anti-biotika. I dag ndes der antibiotika-

    rester i honningen fra mange lande (f.eks. EU-stop for import af honning fra Kina (2002)). Desuden er der i dag udbredt resistens overfor forskellige typer af antibiotika indenfor biavlen (f.eks. i USA). EU har i dag en nul-tolerance overfor antibiotika i honning.

    Hyppige tavleskift har gjort at dansk biavl er yderst hygiejnisk, og sygdomskim har svrt ved at spredes. Alt dette er et merarbejde, men har gavnet dansk biavl og er i dag helt almindelig praksis for enhver dansk biavler. Man tnker ikke over at der laves et merarbejde. Sledes er det ogs med varroa-bekmpelsen. Den har fundet almindelig indpas i den danske biavlspraksis. De biologisk metoder virker og vi kan fortsat vre stolte af vores produkter.

    RESISTENSVarroa er en meget primitiv organisme, som let ud-vikler resistens overfor forskellige pesticider. Sledes

    er det almindeligt kendt, at uvalinat og cou-maphos (to almindelige varroa-bekmpel-

    sesmidler) i ere lande ikke er effek-tive lngere. Dette er medvirkende

    til, at biavlere fler sig fristet til at afprve nye og ukendte midler.

    Det er ikke sandsynligt at der udvikles resistens over for de organiske syrer, idet de virker meget bredt p varroa, sam-menlignet med pesticiderne. Den danske strategi skal sikre at vi har gode, langsigtede bekmpelsesmetoder.

    DET OFFENTLIGEGennem alle rene har det offentlige bakket Danmarks Biavlerforening op omkring bekmpelsesstrategien. Hele strategien er blevet udviklet i et meget givtigt samarbejde. Det har isr vret Henrik

    Hansen og Camilla Brdsgaards fortjeneste frem til 2004.

    VARROA I DANMARKLs her om baggrunden for Danmarks Biavlerforenings varroa-bekmpelses-

    vejledning

  • VARROA OG DENS BEKMPELSE 3

    VI FORTSTTERDanmarks Biavlerforening har evalueret den danske strategi og besluttet, at det stadig er den der arbej-des videre med, da den gavner dansk biavl bedst p sigt.

    PESTICIDFRI HONNING OG VOKS GIVER BEDRE PRISERDansk honning fr en merpris i forhold til ver-densmarkedsprisen. Derfor er det vigtigt at dansk honning er et naturrent produkt af hj kvalitet. Derfor holder Danmarks Biavlerforening fast ved de biologiske metoder. I dag ser vi isr indenfor kosme-tikindustrien et stort behov for voks, hvor der ikke har vret anvendt nogen former for pesticider i syg-domsbekmpelsen.

    LOVLIGHED AF DE ORGANISKE SYRERDe organiske syrer er nu kommet p EUs MRL-liste (Maximum Residue Limits). Her listes de stoffer, som m optrde i europiske fdevarer. For syrernes vedkommende er de endda listet i det appendiks hvor man ikke har sat nogen maksimal grnse, da man regner restkoncentrationer fra stofferne som vrende usandsynlige.

    Desuden er der p.t. registreret en dansk biavler som kologisk. Han er plagt kun at bekmpe var-roa med biologiske metoder, blandt andet myresyre, mlkesyre og oxalsyre (2005). Desuden udtaler lge-middelstyrelsen at man ikke betragter de organiske syrer som veterinre lgemidler (Kilde: Per Kryger, Offentlig Bisygdomsbekmpelse - personlig kom-mentar 2005). Der er derfor lovmssigt ingen be-tnkeligheder ved brugen af de organiske syrer.

    Bemrk at thymolproduktet Apiguard (se side 21) er godkendt til varroabekmpelse i Danmark.

    REVIDERET TEMAHFTEDette er et genoptryk (med enkelte rettelser) af det 5. temahfte i rkken af temahfter om varroa-be-kmpelse (tidligere var 1993, 1995, 1998 og 2002). Vi har prvet at opdatere dette hfte med den nyeste viden, samt opsamlet vores erfaringer. Det offent-liges forsgsarbejde og Danmarks Biavlerforenings forsgsarbejde har vret en vigtig del af udviklingen af den sikre strategi. Vi har hele tiden holdt os ajour med hvad der foregr i udlandet, bl.a. igennem sam-arbejde med de nordiske lande, den Europiske Gruppe for Integreret Varroa bekmpelse, API-MONDIA m. .

    Danmarks Biavlerforenings instruktrkorps har rligt bidraget med mange praktiske erfaringer. Der-for er dette hfte sammenskrevet ud fra forsgsar-

    bejdet og biavleres praktiske erfaringer i hverdagen. Isr er Klaus Langschwager, Bevtoft, og Peter Bart-holdy, Odder, kommet med vigtige inputs til dette hfte.

    Vi har prvet at forenkle de forskellige metoder, hvorfor der forekomme mindre ndringer i dette hfte i forhold til tidligere hfter.

    Vi prver stadig at revidere temahftet med jvne mellemrum. Dette hfte holdes opdateret p Danmarks Biavlerforenings hjemmeside www.biavl.dk under menupunktet BIAVL - VARROA.

    STTTE TIL PLANENFdevareministeriet har tidligere godkendt og stt-tet Strategiplanen for varroa-bekmpelsen 1995-1999. rlige bevillinger er blevet givet til varroa-strategien frem til 2004. Herefter har man fra det of-fentliges side valgt ikke at sttte planen konomisk.

    F MERE AT VIDE OM VARROAVarroa-instruktrer. I nsten alle lokalforeninger under Danmarks Biavlerforening ndes der n el-ler ere varroa-instruktrer, sledes at der er mere end 100 varroa-instruktrer fordelt over hele landet. Det er biavlere, som har lovet at hjlpe kollegaer med gode rd om varroa-bekmpelsen. De har p kurser fet praktisk viden om varroamiden og dens bekmpelse af. Varroa-instruktrerne kan du mde i lokalforeningerne. Du kan ogs ringe til dem for at f hjlp. Oversigten over instruktrer ndes p www.biavl.dk under Varroa.

    KONSULENTERDanmarks Biavlerforenings konsulenter tilbyder ger-ne rdgivning omkring varroa-bekmpelsen. Kon-takt en konsulent og lg sammen med konsulenten en varroa-strategi for din biavl. Ring p tlf. 57 86 54 70 (mandag - torsdag 9.00-14.00).

    OM AT BRUGE DETTE TEMAHFTEDet er ikke ndvendigt at lse dette temahfte fra ende til anden. Hvis du blot vil igang med at varroa-bekmpe, s spring direkte til afsnittet om den sikre strategi (side 4). Find din strategi og ls de tilhren-de sider. Hftet er tnkt som en baggrund for hele varroa-bekmpelsen med biologiske metoder.

    Held og lykke med en succesfuld varroa-bekm-pelse.

    Konsulenterne 2005

  • TILLG TIL TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/20054

    EN SIKKER STRATEGISdan bekmper du varroa med bde livrem og seler!

    SUNDE BIFAMILIERStore og sunde bifamilier er forudstningen for enhver succesfuld biavl. Er en bifamilie p den ene eller anden mde svkket, det kan vre pga. drlig udvintring eller mange varroamider, vil der komme ere flgesygdomme til som vil kunne gre det af med bifamilien. Vi kan ikke udrydde varroa, vi m leve med at de altid er tilstede i bifamilien. Men med en fornuftig bekmpelse kan miderne uden proble-mer holdes under enhver form for skadetrskel.

    DEN SIKRE STRATEGIOver rene har vi udviklet den sikre strategi - varroa-bekmpelse med livrem og seler ( gur 3). Figuren viser en oversigt over de muligheder man har ved varroa-bekmpelse med biologiske metoder. Man vlger s ud fra hvert trin den metode som passer bedst ind i ens strategi. Vi har lavet en simpel strate-gi ( gur 2), som viser den mde de este bekmper p og anbefaler den til alle nye biavlere.

    Mlkesyrebehandling, varmebehandling og dronningeindesprrring er udeladt, da kun meget f biavlere anvender metoderne. Metoderne er dog beskrevet i hftet.

    Overholder du nedenstende forskrifter er det meget lidt sandsynligt, at dine bifamilier vil lide ska-de. Som biavler skal man vre p vagt, nr man ser nogen form for skade og sygdom i bifamilien. Dette kan komme af et for hjt varroa-midetryk.

    3-TRINS RAKETTENDen sikre strategi kan ogs betegnes som en tretrins-raket. Der skal ske tre former for bekmpelse i lbet af en bisson (se gur 1). Dette skyldes, at varroa kan opformere sig strkt i lbet af ssonen hvis der ikke foretages bekmpelse. Man kan sige, at biavlen krer over for rdt lys. Bierne vil d i lbet af f ssoner. Desuden ndes der i dag ingen metoder som kan udrydde miden fuldstndigt. De biologiske metoder bygger ikke p hver gang at have en eks-trem hj effektivitet, men p at holde midetrykket lavt.

    En forrsbehandling laves for at holde midetryk-ket lavt hen over sommeren (perioden: april - juli). Dette vil normalt vre en droneyngelfratagning. Droneyngelfratagning er dog ikke godt nok til at holde midetrykket nede, derf