Web viewNavneformen er også udsagnsordenes grundform, og det er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger. Navneformen står ofte sammen med ’at’ eller sammen med

DanskAVU FED

Grammatik

2011 Tine Friis-Jensen & Søren EgekvistVer. 1.14

Dansk Grammatik AVU

af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist

er udgivet under

’Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark License’

http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/

Navngivelse Du skal kreditere værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og

licensgiveren.

Ikke-kommerciel Du må ikke bruge dette værk til kommercielle formål.

Del på samme vilkår Hvis du ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må du kun

videresprede det resulterende værk under en licens, der er identisk med denne.

1



Grammatikkompendiet refererer til de to grammatikbøger:

’Sprog under lup’ fra EGMONT alinea

og

’Dansk Basisgrammatik’ 2. reviderede udgave fra Gyldendal

Når vi i kompendiet, under en overskrift, fx skriver: ’S27C’ betyder der, at du kan slå op i grammatikbøgerne og læse mere.

Sådan tyder du fx referencerne:

S27CS betyder ’Sprog under lup’27 betyder side 27C betyder afsnit ’C’

DB§61DB betyder ’Dansk Basisgrammatik’§ betyder paragraf (bogen er inddelt i paragraffer)61 betyder paragraf nummer 61

RO betyder Retskrivningsordbogen

2

IndholdsfortegnelseORDKLASSER:

Udsagnsord (verber)........................................................................................................ 5

Bydeform (imperativ).......................................................................................................................6

Navneform (infinitiv).......................................................................................................... 7

Nutid (præsens).....................................................................................................................8

Datid (præteritum)............................................................................................................10

Kort tillægsform (perfektum participium...............................................................12

Lang tillægsform (præsens participium).................................................................15

Mådeudsagnsord (modalverber).................................................................................17

Aktiv og passiv (handleform og lideform)...............................................................19

Oversigt over bøjningsskema........................................................................................21

Navneord (substantiver).............................................................................................. 22

Bøjning af navneord..........................................................................................................24

Ental og flertal......................................................................................................................25

Ubestemt & bestemt form (bestemthed).................................................................26

Regelmæssige bøjningsendelser..................................................................................28

Uregelmæssige bøjninger...............................................................................................30

Ejefald (genitiv)...................................................................................................................32

Kendeord (artikler)...........................................................................................................33

Egennavne (proprier).......................................................................................................34

Egennavn eller navneord?..............................................................................................36

Tillægsord (adjektiver)................................................................................................ 38

Tillægsords bøjning...........................................................................................................40

Gradbøjning af tillægsord...............................................................................................42

Stedord (pronominer).................................................................................................. 44

Personlige stedord (personlige pronominer)........................................................45

Ejestedord (possessive pronominer)........................................................................47

Tilbagevisende stedord (refleksive pronominer)................................................49

Påpegende stedord (demonstrative pronominer)...............................................52

Spørgende stedord (interrogative pronominer)..................................................53

Henførende stedord (relative pronominer)...........................................................54

Ubestemte stedord (indefinitte pronominer)........................................................56

Bindeord (konjunktioner)........................................................................................... 59

3

Sideordnende bindeord...................................................................................................60

Underordnende bindeord...............................................................................................61

Biord (adverbier)........................................................................................................... 63

Rene biord og biord dannet af tillægsord................................................................66

Biord dannet af tillægsord på –ig eller –lig.............................................................67

Forholdsord (præpositioner).....................................................................................69

Biord eller forholdsord?..................................................................................................71

Talord (numeralier)...................................................................................................... 73

Tal eller bogstaver?............................................................................................................74

Udråbsord (interjektioner)......................................................................................... 75SYNTAKS: Sætningsanalyse 76

Udsagnsled (verballed)....................................................................................................77

Grundled (subjekt) ............................................................................................................80

Foreløbigt grundled og egentligt grundled.............................................................82

Finde alle led i en sætning..............................................................................................83

Genstandsled (direkte objekt eller akkusativobjekt).........................................84

Hensynsled (indirekte objekt eller dativobjekt)...................................................86

Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)........................................................88

Forskellen mellem omsagnsled til grundled og genstandsled.......................90

Omsagnsled til genstandsled.........................................................................................91

Biled (adverbialled)...........................................................................................................93

Sætninger & sætningslære.............................................................................................96

Helsætning, hovedsætning og bisætning.................................................................97

Eksempler på typer af helsætninger..........................................................................99

TEGNSÆTNING:.............................................................................................................. 100

Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn....................................................................100

Sætte kommaer.................................................................................................................102

Komma mellem hovedsætninger..............................................................................103

Komma mellem hovedsætning og bisætning......................................................104

Komma uafhængigt af sætningen.............................................................................106

Morfologi: Stamord, sammensatte ord, afledninger............................107

Rodmorfemer.................................................................................................................... 109

Afledningsmorfemer (forstavelsesmorfemer)....................................................114

Afledningsmorfemer (efterstavelsesmorfemer)................................................116

Bøjningsmorfemer (bøjningsendelser)..................................................................118

Opsamling af rod-, aflednings- og bøjningsmorfem.........................................120

4

Udsagnsord (verber)

S10A-B Udsagnsord er ord, der bruges til at fortælle at noget sker, at nogen eller noget gør noget eller er i en bestemt tilstand. Udsagnsord kan altså bruges til at beskrive handlinger, begivenheder og tilstande.

Man kan finde et udsagnsord ved at sætte ’jeg’ eller ’at’ foran udsagnsordet, fx ’Jeg bager’ eller ’at tænke’.

Fx

Hun åbner pakkenStenen ligger på jordenDet er sjovt at spille trompetMaria skal læse bogen

Udsagnsord bøjes i tid (tempus) og form (modus), og er den ordklasse, der har flest bøjningsmuligheder.

Hvis udsagnsordet i datid ender på –ede (fx spillede) eller –te (fx kørte), siger man, at det bøjes regelmæssigt.

Udsagnsord med en anden datidsform (fx skrev) bøjes uregelmæssigt.

Oversigt over udsagnsordenes tider og former:

stamme/bydeform læs dans syngnavneform læse danse syngenutid læser danser syngerdatid læste dansede sangførnutid har læst har danset har sungetførdatid havde læst havde danset havde sungetfremtid vil læse vil danse vil synge

kort tillægsform læst danset sungetlang tillægsform læsende dansende syngende

Du kan læse mere om udsagnsordenes tider og former på de kommende sider.

5

Bydeform (imperativ)

S10CBydeform er udsagnsordets korteste form, også kaldet ’stammen’ (rodmorfem). Bydeform udtrykker en ordre eller en opfordring.

Fx

dans, stå, løb, grin, regn, bo, husk, vær, skriv,

bydeform (imperativ)Løb til musikken. Mal billedet nu! Luk porten!

Opgave 1Indsæt ordet i bydeform.

(at rette) ________________ dig op!

(at stoppe) ________________!

(at komme) ________________ tilbage!

(at løbe) ________________ hjem til din mor!

(at lege) ________________ nu med børnene!

(at ringe) ________________ til mig i morgen!

Helt ærligt, (at holde) ________________ nu op!

Opgave 2Skriv 10 sætninger hvor du bruger bydeform.

1.___________________________________________________________________________________________

2.___________________________________________________________________________________________

3.___________________________________________________________________________________________

4.___________________________________________________________________________________________

5.___________________________________________________________________________________________

6.___________________________________________________________________________________________

7.___________________________________________________________________________________________

8.___________________________________________________________________________________________

6

9.___________________________________________________________________________________________

10._________________________________________________________________________________________

Navneform (infinitiv)

S10DNavneformen er også udsagnsordenes grundform, og det er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger. Navneformen står ofte sammen med ’at’ eller sammen med et mådesudsagnsord (kan, vil, skal, må, bør, tør).

I navneform bøjes udsagnsordet ved at tilføje –e eller ingenting til stammen.

Fx

at danse, at stå, at løbe, at grine, at regne, at bo, at huske, at være, at skrive

navneform (infinitiv)Hun elsker at danse. Læreren så kursisterne arbejde. Hun ville male billedet.

Opgave 3Indsæt de rigtige ord i navneform – streg de forkerte over.

Vejret er så dårligt, at de ikke vil (mure/ murer) ___________________ mere den dag,

og (tømre/ tømrer) ___________________ vil de heller ikke.

Man kan (ændre/ ændrer) ___________________ reglerne for udendørs arbejde. Det

vil kunne (føre/ fører) ___________________ til bedre arbejdsforhold.

Nogle dyrlæger siger, at det er umuligt at (kurere/ kurerer) ___________________ den

sygdom. I nogle lande påstår man, at man kan (kurere/ kurerer) ___________________

mange tilfælde af sygdommen om året.

Man kan ikke (høre/ hører) ___________________ eller læse om hvilken medicin man

bør (bruge/ bruger) ___________________ , eller om hvor længe de behandlede dyr

kan (klare/ klarer) ___________________ sig.

Det må derfor (undre/ undrer) ___________________ mange forskere, at man ikke vil

7

(afsløre/ afslører) ___________________ hvilken medicin der er tale om.

Nutid (præsens)

S11ENutid fortæller om det, der sker lige nu, det der vil ske i fremtiden eller det der plejer at ske.Man kan sætte ’jeg’ foran udsagnsord i nutid.

I nutid bøjes udsagnsordet ved at tilføje –er eller –r til stammen.

Fx

danser, står, løber, griner, regner, bor, husker, er, skriver

nutid (præsens) - det som sker lige nu Hun åbner pakkenVandet kogerVi griner af filmen

fremtid (futurum) det der vil ske i fremtidenHun køber en bog i morgenBussen kommer om fem minutterKokken køber nye gryder i næste uge

Det som plejer at skeVi laver aldrig lektier om eftermiddagenHun kommer altid for sentHan har som regel ret

Opgave 4Bøj ordet rigtigt – og skriv det på linjen.

Om vinteren (at ske) _____________ det, at politiet (at fraråde) __________________, at

folk (at køre) _______________ ud, hvis det er kraftigt snevejr. Det er langt fra alle,

der (at rette) __________________ sig efter det, og nogle gange (at høre)

__________________ man da også om folk, der (at køre) ____________________galt.

Politiet (at vurdere) ______________________________, at hvis folk (at høre)

_______________________ ordentligt efter vejrudsigten, så (at undgå) ____________________

man, at der (at opstå) ___________________ så mange ulykker.

8

Huskeregler Hvis udsagnsordet står efter ’at’ eller sammen med former af kan, vil, skal,

må, er det navneform og ender på –e

Hvis udsagnsordet står alene, er det nutid og ender på –r

Opgave 5Indsæt den rigtige form af navneform eller nutid.

Det er ikke langt at (kører/ køre) ________________ til byggemarkedet. Mange af ens

naboer (kører/ køre) ________________ også derhen hver lørdag. Det er tit i

weekender, at man har tid til at (reparere/ reparerer) ____________________________

lidt på huset. Mens man går og (tømrer/ tømre) ___________________________ lidt,

(hygge/ hygger) _______________________ familien sig. Nu og da (servere/ serverer)

_____________________________ de kaffe og kage. Derved (demonstrere/demonstrerer)

___________________________ de, at de (sætte/ sætter) ___________________ pris på, at man

gør tingene. Der er jo heller ikke noget at (jamre/ jamrer) ___________________ sig

over. Det (ændre/ ændrer) ___________________ i hvert fald ikke noget. Man skal nu

også nok (klare/ klarer) _____________________ det.

9

Datid (præteritum)

S11FGDatid fortæller om det, der skete på et tidspunkt i fortiden.

I datid bøjes udsagnsordet ved at tilføje –ede eller -te til stammen.

S11HStærke udsagnsord, eller uregelmæssige udsagnsord, får ingen endelse i datid, og de skifter tit vokal når de bøjes anderledes end stammen.

Fx

dansede, stod, råbte, grinede, regnede, boede, huskede, var, læste

svagt bøjede (regelmæssig datid)Hun elskede dansenDet regnede meget i gårDe råbte meget højt

stærkt bøjede (uregelmæssig datid) Hun skrev historienHunden fandt tyvenDe sang for højt

Opgave 7 Find og understreg syv udsagnsord i teksten.

Det var købmanden Marco Polo, der bragte pengesedlen til Europa. Han tilbragte

17 år af sit liv i Kina og beskrev, hvordan man i dette land fremstillede penge af

papir fra morbærtræets bark. Til sidst prægede man pengesedlen med

møntmesterens segl. Sedlernes værdi modsvarede mønternes.

10

Opgave 8Find de udsagnsord i teksten, som står i nutid, og skriv dem i datid på linjerne under teksten (der er 11 udsagnsord som står i nutid).

Mange mennesker møder uoplagte på arbejdspladsen, fordi de skal nå at ryge til

morgenkaffen. Fænomenet er ikke så udbredt længere, for de mange anti-

rygekampagner synes at virke. Der står dog mange uløste problemer tilbage. Skal

man straffe rygerne ved at lade dem betale for en eventuel kræftoperation, eller

virker det bedre til stadighed at rådgive? Mange arbejdspladser indfører regler

for rygning. Dels for at skåne ikke-rygerne, dels for at påvirke rygerne til at

stoppe. Samfundsøkonomisk fremstår det naturligvis også som et stort problem,

fordi sygehusenes udgifter til operationer når astronomiske højder. Man taler

derfor om to slags problemer: den enkeltes og samfundets.

1. _______________________________________

2. _______________________________________

3. _______________________________________

4. _______________________________________

5. _______________________________________

6. _______________________________________

7. _______________________________________

8. _______________________________________

9. _______________________________________

10. ______________________________________

11. ______________________________________

11

Kort tillægsform (perfektum participium)

S12IaKort tillægsform bruges til at lave sammensatte udsagnsord. Man bruger kort tillægsform til at danne førnutid og førdatid.

I kort tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje –t eller –et til stammen.

Uregelmæssige udsagnsord har tit vokalskifte i kort tillægsform.

Fx

læst, danset, råbt, grinet, sunget, skrevet, været, fundet, blevet, gjort

førnutidHun har danset hele nattenHun har været i Italien 2 gange

førdatidHun havde skrevet en besked til demDe havde læst halvdelen af bogen

Opgave 9Skriv kort tillægsform af udsagnsordene

nutid datid kort tillægsform

kører kørte kørt___________________

regner regnede ____________________________________

bringer bragte ____________________________________

springer sprang ____________________________________

sidder sad ____________________________________

fører førte ____________________________________

lægger lagde ____________________________________

ligger lå ____________________________________

I førnutid og førdatid skal hovedudsagnsordet stå i kort tillægsform sammen med et hjælpeudsagnsord. Vi bruger hjælpeudsagnsordene ’at have’ og ’at være’ til at danne førnutid og førdatid.

12

’At have’ bruges i de fleste tilfælde.’At være’ bruges ved udsagnsord, der udtrykker bevægelse eller forandring.

Fx

Førnutid med ’at have’ Han har læst hele bogen.

Førdatid med ’at have’ Han havde læst hele bogen.

Førnutid med ’at være’ Hun er blevet syg.

Førdatid med ’at være’ Hun var blevet syg.

Huskeregel:I førnutid, står hjælpeudsagnsordene i nutidI førdatid står hjælpeudsagnsordene i datidHovedudsagnsordet står i kort tillægsform og ender på –t eller –et.

Opgave 10Skriv sætningerne i førnutid og brug det rigtige hjælpeudsagnsord (har/er)

1. Han kører sin søn i skole.

Han har kørt sin søn i skole .____________

2. De tager til Tyrkiet.

_____________________________________________________

3. Familien spiser sammen i dag.

_____________________________________________________

4. Hun står for sent op.

_____________________________________________________

5. Han tager på arbejde.

_____________________________________________________

6. Han køber spil til sin PlayStation.

13

_____________________________________________________

7. Vi kommer altid til tiden.

_____________________________________________________

Opgave 11Skriv sætningerne i førdatid og brug det rigtige hjælpeudsagnsord (havde/var)

1. Han kørte sin søn i skole.

Han havde kørt sin søn i skole ._________

2. Katten løb sin vej.

_____________________________________________________

3. De gik ind i klassen.

_____________________________________________________

4. Hun tog sin paraply med i dag.

_____________________________________________________

5. Han købte spil til sin PlayStation.

_____________________________________________________

6. Rotten løb forbi butikken.

_____________________________________________________

7. Hun læste rigtig mange bøger

_____________________________________________________

14

Lang tillægsform (præsens participium)

S12JLang tillægsform kan indgå i et sammensat udsagnsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et andet udsagnsord.

Lang tillægsform kan optræde som tillægsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et navneord.

I lang tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje –ende til stammen.

Fx

dansende, stående, grinende, regnende, boende, huskende, værende, læsende

lang tillægsform (præsens participium) som sammensat udsagnsord Hun kommer dansende forbiHan blev ståendeKursisterne var grinende

lang tillægsform (præsens participium) som tillægsordEn løbende hestMin brændende bilEt voksende træ

15

Opgave 12Indsæt udsagnsordet i lang tillægsform og afgør om det fungerer som ’sammensat udsagnsord’ eller ’tillægsord’.

1. Tilskuerne beundrede de (at danse) _______________________ par.

2. Ekspedienten rystede (at beklage) ______________________ på hovedet.

3. Min nabo hader (at råbe) ______________________ børn.

4. Hvis du ikke stopper, løber jeg (at skrige) _________________________ bort.

5. Folket var (at opgive) ______________________ over priserne på kål.

6. Jernbanetoget kører (at larme) ______________________ forbi deres hus.

7. (At håbe) __________________________ ventede hun på sin veninde.

8. Hesten kom (at springe) ___________________ og (at løbe) ______________________.

9. Øllerne var stadig (at flyde) ______________________ selvom der var meget

koldt.

10. Han lo imens hunden (at pjaske) ______________________ logrede med halen.

16

Mådeudsagnsord (modalverber)

S13§12Mådesudsagnsord giver ’merbetydning’ til andre udsagnsord.I skemaet herunder er de seks mådeudsagnsord i nutid og datid:

Nutid Datid1 kan kunne2 skal skulle3 vil ville4 må måtte 5 bør burde6 tør turde

Når disse seks mådesudsagnsord optræder i en sætning, er de næsten altid sammen med et almindeligt udsagnsord, som står i navneform.

Ordene danner ’sammensat udsagnsled’. Mådesudsagnsordet bestemmer tiden, mens hovedudsagnsordet i navneform bestemmer indholdet.

Husk at hovedudsagnsordet i navneform næsten altid skal ende på ’–e’.

Opgave 13Sæt streg under mådeudsagnsordene og det tilhørende udsagnsord i teksten.

Jens kunne sjældent komme hjem, da han altid ville pille i fliserne med sin finger.

Han kunne forstå, at det burde være anderledes, men fliserne skulle absolut ligge

klar til at måtte pilles i. Jens turde simpelthen ikke lade være med at pille i

fliserne, når fliserne ville ligge som de lå.

17

Fx

kan købe, kunne købe, vil spille, ville spille, bør spise, burde spise

Nutid (præsens)Hun skal løbe stærkt for at nå det hele.Du kan ikke regne med mig, din åndsbolle!

Datid (præterium)Hun skulle løbe stærkt for at nå det hele.Du kunne ikke regne med mig, din åndsbolle!

Opgave 14Lav sætninger med hvert af de seks mådesudsagnsord – både i nutid og datid.Marker de sammensatte udsagnsled.

1.___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

2.___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

3.___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

4.___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

5.___________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

6. __________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

18

Aktiv og passiv (handleform og lideform)

S14LMNI en aktiv sætning er det grundleddet der udfører handlingen. Udsagnsleddet står i aktiv form.

I en passiv sætning er det ikke grundleddet selv der udfører handlingen. Grundleddet er derimod genstand for en handling, dvs. der bliver gjort noget ved grundleddet. Udsagnsleddet skal så stå i passiv form.

Aktive sætninger kan ofte laves om til passiv.

Fx

Aktiv (handleform)Jeg kører bilen Vi skrev et brev

Passiv (lideform)Bilen bliver kørt af mig Brevet blev skrevet af os

Nutid Datid Førnutid Førdatid FremtidAktiv kører kørte har kørt havde kørt vil kørePassiv bliver kørt blev kørt er blevet

kørtvar blevet kørt

vil blive kørt

Som man kan se, dannes passiv ved en form af ’blive’ plus en kort tillægsform.

S14§16Passiv –s formDesuden findes der en passiv form, som ender på -s. Denne form findes i nutid og datid, men ikke som kort tillægsform.

Det er ikke alle udsagnsord, der har denne form.

Fx

Passiv –s form (lideform)Bilen kørtes af mig Brevet skrives af osKatten fodres af gæsterne

19

Opgave 15Lav sætningerne om fra aktiv til passiv. Brug den samme tid i begge sætninger.

1. Læreren sender børnene hjem fra skole.

_____________________________________________________________________________________________

2. Drengen ramte mågen med en sten.

_____________________________________________________________________________________________

3. Manden har undertrykt sin kone gennem mange år.

_____________________________________________________________________________________________

4. Pigerne havde mobbet Louise i det skjulte.

_____________________________________________________________________________________________

5. Næste år vil jeg skrive en tyk bog.

_____________________________________________________________________________________________

Opgave 16Lav sætningerne om fra passiv til aktiv. Brug den samme tid i begge sætninger.

1. Festen bliver holdt i fælleshuset af hele familien.

_____________________________________________________________________________________________

2. De bedste numre fra cd’en blev overspillet af drengene.

_____________________________________________________________________________________________

3. Aftalen er blevet forhandlet af regeringspartierne.

_____________________________________________________________________________________________

4. Pigen var blevet undersøgt grundigt af lægen.

_____________________________________________________________________________________________

5. Det urimelige forslag vil forhåbentlig ikke blive vedtaget.

_____________________________________________________________________________________________

20

Oversigt over bøjningsskema

S12Kstamme(rodmorfem)

navneform(infinitiv)

nutid(præsens)

datid(præteritum)

kort tillægsform(perfektum participium)

lang tillægsform(præsens participium)

regn at regne regner regnede regnet regnendelæs at læse læser læste læst læsendebo at bo bor boede boet boendeskriv at skrive skriver skrev skrevet skrivende

Opgave 17Udfyld de tomme pladser i bøjningsskemaet

stamme(rodmorfem)

navneform(infinitiv)

nutid(præsens)

datid(præteritum)

kort tillægsform(perfektum participium)

lang tillægsform(præsens participium)

stod

spiser

grinende

hop

fisket

at danse

pløj

at svømme

bukket

forfatafregner

nøs

læste

leende

standser

21

Navneord (substantiver)

S5-7Navneord er betegnelser for levende væsner, ting eller begreber.

Fx

væsenerhundbarnmand

tingbilbenzinvinduer

begreberkærlighedhumørkulde

Man kender navneord på, at man kan sætte en el. et foran og bagved ordets grundform, samt ved at man som regel kan bøje ordet i ental og flertal.

Fx

ental flertalen hund hunden hunde hundeneet barn barnet børn børneneen lektie lektien lektier lektierneen kærlighed kærligheden (ingen flertal)

22

Opgave 18Understreg alle navneord i teksten, og skriv dem nedenunder.

Det føltes, som om mit liv blev ændret den sommer. I min erindring er der en

række begivenheder. Men jo mere jeg tænker på det, des flere detaljer finder jeg

frem, og det går op for mig at forløbet må have strakt sig over flere måneder, ja

måske flere år. Der skete simpelthen så mange ting for mig og min familie. Min

far fik et nyt job, vi skulle flytte til en ny by, min søster og jeg skulle skifte skole

og finde nye kammerater og venner.

1. ___________________________________________________

2. ___________________________________________________

3. ___________________________________________________

4. ___________________________________________________

5. ___________________________________________________

6. ___________________________________________________

7. ___________________________________________________

8. ___________________________________________________

9. ___________________________________________________

10. ___________________________________________________

11. ___________________________________________________

12. ___________________________________________________

13. ___________________________________________________

14. ___________________________________________________

15. ___________________________________________________

16. ___________________________________________________

17. ___________________________________________________

18. ___________________________________________________

23

Bøjning af navneord

Den form, som står i ordbogen, er ubestemt ental. Det er ordets grundform og kaldes også ordets rodmorfem.

Når man sætter endelser på grundformen, kan man danne de andre former. De fleste navneord kan bøjes i køn, tal, bestemthed og ejefald. Ejefald omtales nærmere til sidst.

På dansk findes to køn: ’fælleskøn’ og ’intetkøn’.

Fælleskøn er de ord, som skal have ’en’ foran, Intetkøn er ord med ’et’ foran.

Fx Fælleskøn

en drengen pigeen bil

Intetkønet barnet menneskeet hus

Opgave 19Sæt en el. et foran de følgende ord.

_____ hue _____ leksikon

_____ tørklæde _____ kompliment

_____ blyant _____ bilist

_____ tilfælde _____ viskelæder

_____ møtrik _____ novelle

_____ joke _____ trick

_____ hus _____ blad

24

Ental og flertal

De fleste navneord findes i både ental og flertal.Navneord sættes i flertal, ved at man tilføjer –e, –r eller –er til ordet.Nogle navneord får ingen endelse i flertal, andre har uregelmæssig bøjning.

Fx -e i flertal

En dreng – flere drenge

-r i flertalEn pige – flere piger

-er i flertalEn sofa – flere sofaer

Ingen endelse i flertalEn sten – flere sten

Uregelmæssig bøjningEt barn – flere børn

Nogle ord findes kun i ental, og enkelte ord findes kun i flertal.

Fx

Findes kun i entalmel – mælk – kød – kærlighed – ansvar

Findes kun i flertalpenge – søskende – mæslinger - indvolde

Opgave 20Skriv ordet i flertal, hvor det er muligt.

1. hule ____________________________________

2. træ ____________________________________

3. bog ____________________________________

4. angst ____________________________________

5. hals ____________________________________

25

Ubestemt & bestemt form (bestemthed)

Navneord findes i ubestemte og bestemte former. Navneord kan bøjes i ubestemte og bestemte former, både i ental og flertal.

Vi laver de ubestemte og bestemte former ved hjælp af kendeord, som kan placeres foran ordet eller bagved som en endelse.

Ubestemt ental har kendeord en eller et foran. Bestemt ental har kendeordet -(e)n eller -(e)t bagved som en endelse.Ubestemt flertal har ingen kendeord. Man kan evt. bruge ordet ’flere’.Bestemt flertal har kendeordet -(e)ne bagved som en endelse. Foran kan

evt. bruges ordet ’alle’.

Fx

Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertalen dreng drengen (flere) drenge (alle) drengeneet løb løbet (flere) løb (alle) løbene

Man bruger de ubestemte former, når et ord nævnes første gang.Når man allerede har omtalt ordet, bruger man bestemt form.

Fx

Ubestemte formerJeg så på et hus. Det havde flere vinduer.

Bestemte formerHuset var lille. Vinduerne var hvide.

Hvis et navneord bruges om noget, som er fælles viden, står det i bestemt form.

Fx

Nu er foråret kommet. Skoven er grøn, og fuglene synger.

Når der står et andet bestemmende ord foran navneordet, får navneordet ingen bestemthedsendelse, men står i ubestemt form.

26

Andre bestemmende ord kan fx være kendeordene ’den’, ’det’ og ’de’.De bruges, når der står et tillægsord eller talord foran navneordet.

Fx Kendeord bestemt form ental

Den lille dreng.Det røde æble.

Kendeord bestemt form flertalDe små drenge.De tre æbler.

Ejestedord (fx min, din, vores), navneord i ejefald(fx pigens) og egennavne (fx Annas) kan også bruges til at gøre et navneord bestemt.

FxMin cykel.Dit tøj.Husets vinduer.Ullas brødre.

Opgave 21Vælg den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt)

1. I år kom (vinter/vinteren)______________________ tidligt.

2. Vi arbejder også, selv om (sol/solen) ___________________ skinner.

3. Forårets (sol/solen) _____________________________ er altid dejlig.

4. Jeg sidder ved mit (bord/bordet) ___________________ og skriver.

5. Vi så en god film i (biograf/biografen)_________________________________.

6. Filmen går i den nye (biograf/biografen)__________________________.

7. Drengen mødtes med sine (venner/vennerne)__________________________.

8. Jeg elsker at bruge min (computer/computeren)____________________________.

9. Det er sjovt at surfe på (internet/internettet) ___________________.

10. Drengene drillede de små (piger/pigerne)_____________________________.

27

Regelmæssige bøjningsendelser

De fleste navneord bøjes ved, at der sættes endelser på ordets grundform (rodmorfem). Endelserne er enten flertalsendelser eller bestemthedsendelser.

I bestemt ental ender navneord altid på –en eller –et.Endelser i ubestemt flertal er enten –e, –r, –er eller ingenting.Navneord i bestemt flertal ender altid på –ne. Ord, der ikke får nogen endelse i ubestemt flertal, tilføjes –ene i bestemt flertal.

Fx De 4 typer regelmæssigt bøjede navneord

Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertalen dag dag-en (flere) dag-e dag-e-neen uge uge-n (flere) uge-r uge-r-neen måned måned-en (flere) måned-er måned-er-neet år år-et (flere) år år-ene

Huskeregler Hvis ordet i ental ender på –e, får det tilføjet –r i flertal

Hvis ordet i ental ender på –r, får det tilføjet –e i flertal

Fx

uge - ugerpige - pigermur - muremurer

- murere

Ord af fremmed oprindelse med tryk på sidste stavelse får altid tilføjet –er i flertal. Husk at ordet bevarer sin grundform (rodmorfem).

Fx

figur - figurerkvarter - kvartererpapir - papireringeniør - ingeniører

Opgave 22Skriv alle fire former af de følgende navneord.

28

1. dør dør, døren, døre, dørene__________________

2. vindue _____________________________________________________________________

3. æske _____________________________________________________________________

4. ben _____________________________________________________________________

5. forløb _____________________________________________________________________

6. dansker _____________________________________________________________________

7. tømrer _____________________________________________________________________

8. chauffør _____________________________________________________________________

9. figur _____________________________________________________________________

Opgave 23Indsæt den rigtige form af navneordet.

1. Den lokale (tømrer/tømrere) _______________________ afgav tilbud på byggeriet.

2. Der var mange (tilhører/tilhørere) _______________________ til koncerten.

3. Alle (lærene/lærerne)_______________________ på skolen var på kursus.

4. Der var fem (murer/murere)_______________________ i gang på byggepladsen.

5. (Togføren/togføreren) _________________________gik ned gennem toget.

6. Partiet havde to (ordstyre/ordstyrere) __________________________ .

7. I hele landet strejkede (chaufførene/chaufførerne)______________________ i går.

29

Uregelmæssige bøjninger

Omlyd som uregelmæssig bøjning.Nogle navneords grundform (rodmorfem) ændrer sig under bøjningen, så selvlyden (vokalen) i ordet ændres, dvs. der sker en omlyd.

Fx

barn - børnmand - mændgås - gæstand - tænder

Konsonantfordobling som uregelmæssig bøjning.Nogle navneord får konsonantfordobling, når der kommer bøjningsendelser på ordet. Det gælder efter en kort, trykstærk vokal.

Fx

Kort vokaldam - dammenvæg - væggenhul - hullet

Lang vokaldame - damenvæge - vægenhule - hulen

Bortfald af ’e’ som uregelmæssig bøjning.Ved navneord, der ender på –er, –el eller på –en, bortfalder e’et, når der kommer bøjningsendelser på ordet. I nogle tilfælde, især ved ord på –en, er det dog valgfrit, om e’et bortfalder. Du kan altid se endelserne i en ordbog.

Fx

vinter - vintrecykel - cykleraften - aften(e)nerhilsen - hils(e)ner

30

Ord af fremmed oprindelse med uregelmæssig bøjningNogle navneord af fremmed oprindelse har helt specielle former i flertal, fordi de har bevaret flertalsformen fra det fremmede sprog (fx latin el. engelsk).

Ord med fremmed endelse i ubestemt flertal får tilføjet –ene i bestemt flertal.

Fx

Fra latinental flertal bestemt flertalfaktum fakta faktaenekonto konti kontiene

Fra engelskental flertal bestemt flertaldrink drinks drinksenetrick tricks trickene

NB: Nogle af ordene har udviklet en valgfri dansk sideform i flertal. Man kan fx sige enten flere konti el. flere kontoer og flere tricks el. flere trick. Alle bøjningsformer oplyses i ordbogen.

Opgave 24Skriv alle fire former af de følgende navneord.

1. hul hul, hullet, huller, hullerne______________________________________

2. straf ___________________________________________________________________

3. rod ___________________________________________________________________

4. gidsel ___________________________________________________________________

5. himmel ___________________________________________________________________

6. nummer ___________________________________________________________________

7. visum ___________________________________________________________________

8. joke ___________________________________________________________________

9. tic ___________________________________________________________________

10. eksamen ___________________________________________________________________

31

Ejefald (genitiv)

Ejefald er en speciel form, der betegner ejer/tilhørsforhold mellem to navneord.

Fx

En måneds tidMandens hatTre ugers ferieDagenes længde

Ejefald dannes ved at tilføje –s direkte på ordet. Alle former af navneord kan sættes i ejefald.

Fx

Ejefald -s tilføjelseubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertaldags dagens dages dagenesbarns barnets børns børnenes

Bemærk at der på dansk ikke tilføjes apostrof (’), når vi danner ejefald. Den eneste undtagelse herfra er hvis ordet i forvejen ender på –s. For at undgå misforståelser vil man ofte omskrive ejefald i disse tilfælde.

Fx Apostrof ejefald

Det grå hus’ ejer omskrives tilEjeren af det grå hus

32

Kendeord (artikler)

Kendeord er de ord, man bruger til at angive, om et navneord er i ubestemt eller bestemt form. Kendeord kan være et selvstændigt ord, der står foran et navneord, eller det kan være en bøjningsendelse hæftet bag på navneordet.

Fx

en borg - borgenet bord - bordet

De selvstændige kendeord er en et den detde

Bøjningsendelserne er -(e)n-(e)t-(e)ne

’En’ og ’et’ bruges foran navneord i ubestemt ental.

’Den’, ’det’, ’de’ bruges i bestemte former i ental og flertal, hvis der står et tillægsord eller talord foran navneordet.

’–(e)n’, ’-(e)t’ bruges i bestemt ental.

’–(e)ne’ bruges i bestemt flertal.

Læg mærke til, at der ikke bruges kendeord foran navneord i ubestemt flertal. Man kan evt. bruge ordet ’nogle’, eller man kan lade være med at skrive noget foran.

ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertalen borg borgen borgeneet hus huset husene

den store borg de fire borgedet lille hus de små huse

På engelsk og tysk står alle kendeord foran navneordet:

ubestemt bestemta girl the girl ein Haus das Haus

33

Egennavne (proprier)

S8RO§12Egennavne er navne på personer, dyr, steder, institutioner, bygninger, bøger, film og andre kunstværker.

Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav.

Et egennavn kendes på, at der normalt kun findes én af slagsen, og at de derfor ikke kan bøjes i flertal.

Fx Personer

Anja Andersen, Lars Løkke Rasmussen, Michael Jackson, Buddha

DyrFido, Vaks, Pipper, Vaks, Tarok, Flipper

Geografiske navneAarhus, Europa, Gudenåen, Strandgade, Nordnorge

InstitutionerDet Kongelige Teater, Den Europæiske Union

BygningerChristiansborg, Aarhus Domkirke, Aros

Bøger, film mv.Hundehoved, Løvernes Konge, Vanilla Sky, Dansevise

Opgave 25Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.

1. Min lillebror hedder abdikarim, men bliver bare kaldt abdi.

2. Familien bor på engvej, som ligger tæt ved søen.

3. Hvert forår fyldes danmarks skove af anemoner i skovbunden.

4. De tyske turister sejlede i kano på gudenåen.

5. Har du læst fyrtøjet af h.c. andersen?

6. Prins joachim er døbt i aarhus domkirke.

7. Hver dag læste de avisen jyllandsposten.

34

Egennavne som består af flere ord

Hovedreglen er, at der skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord.

Fx

Østre AnlægStore SceneIngerslevs BoulevardGorm den GamleMargrethe den AndenDe Kanariske Øer

I titler på bøger og andre kunstværker er der altid stort begyndelsesbogstav i det første ord.

Desuden kan man (men skal ikke) skrive alle mere betydningsfulde ord i titlen med stort begyndelsesbogstav.

Hvis titlen er meget lang, anbefales det, at man kun skriver første ord med stort.

Fx

Den grimme ælling el. Den Grimme ÆllingKvinden uden skygge el. Kvinden uden SkyggeEn forårsdag i helvede el. En Forårsdag i Helvede

Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende

35

Egennavn eller navneord?

Husk at hovedreglen er, at et egennavn er et ord, som kun findes i én speciel udgave. Hvis der findes flere slags af ordet, er det altså et navneord, også selv om man måske forbinder en vis autoritet med ordet.

Fx

bankenkirkendirektørenchefenministerenpræstenfarmor

Navne på måneder, ugedage, højtider og festdage er ligeledes navneord og skrives med lille begyndelsesbogstav.

Fx

januar tirsdag jul nytår påske pinse store bededag grundlovsdag sankthansaften mortensaften valborgsaften

Bemærk: Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag

Huskeregler

Navne der findes i et atlas, skrives med stort begyndelsesbogstav

Navne der findes i en kalender, skrives med lille begyndelsesbogstav

36

Nogle gange kan det være svært at afgøre, om et ord er et navneord eller et egennavn. Det gælder fx ved historiske begivenheder. I de fleste tilfælde kan man bruge begge dele, idet ordene kan opfattes som både navneord og egennavne.

Fx

stenalderen el. Stenalderenbesættelsen el. Besættelsenanden verdenskrig el. Anden Verdenskrig

Opgave 26Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.

1. De holder altid jul hos deres mormor på mols.

2. Han blev kaldt ind til samtale med inspektøren på bakkegårdsskolen.

3. Hun læste karl ove knausgaards bog min kamp.

4. Soldaterne på kasernen gjorde honnør for dannebrog.

5. Turen gik med tog gennem europa og videre til indien og pakistan.

6. Vi ved ikke, om tyrkiet bliver medlem af den europæiske union.

7. Før kampen gik i gang i parken, sang tilskuerne der er et yndigt land.

37

Tillægsord (adjektiver)

S15A-CTillægsord er ord, der beskriver og bedømmer navneord og stedord. De bruges altså til at beskrive egenskaber ved personer, ting og begreber.

Man kan som regel finde et tillægsord ved at indsætte ’at være’ foran ordet.Men for at der er tale om et tillægsord, skal ordet samtidig beskrive en egenskab.

Fx

Jeg elsker smukke piger. Haven havde grønt græs. Du er sød. Det er et vanskeligt problem.

Tillægsord kan enten stå lige foran det navneord, det beskriver (attributivt), eller det kan stå alene som et selvstændigt led i sætningen (prædikativt).

Fx

Foran navneord (attributiv)De store børn går i skole. Den gamle dame nyder solen.

Selvstændigt led (prædikativt)Filmen er sjov. Kaspers lærer er flink.

Opgave 27Understreg tillægsordene i teksten. Vis med en pil, hvilket ord de lægger sig til.

38

Da han når op over bakken, kan han se ud over det nye kvarter. Dernede ligger

alle husene, pæne og velordnede med grønne plæner og rummelige carporte. I

den yderste række kan han se det sorte tag på huset. Deres nye hus. Han får en

klump i maven. Mon de andre er kommet hjem? Alt er sprunget ud nu,

tulipanerne blomstrer i røde, hvide og gule nuancer, og der ligger et let og

lysegrønt skær overalt. Han burde være glad, burde føle sig let og fri og

lysegrøn indeni. Men han føler sig nærmere tung og gråbrun lige som en af de

gamle hundelorte der ligger i kanten af stien. Hvorfor lader folk dog bare deres

idiotiske hunde skide overalt?

39

Tillægsords bøjning

S16D-FTillægsord kan bøjes i 3 former: grundform, t-form og e-form.Grundformen er tillægsordets rodmorfem.

Fx

Grundform t-form e-formsjov sjovt sjovehurtig hurtigt hurtigelækker lækkert lækrevissen vissent visnefrisk frisk(t) friskesmart smart smarte

Bemærk at ord, der i grundform ender på –sk, ofte har samme form i t-form.

Tillægsord bøjes i køn og tal. Tillægsord retter sig efter de navneord, de beskriver (lægger sig til) i køn og tal.

Til fælleskøn-ental bruges grundformen, til intetkøn-ental bruges t-formen, og til ord i flertal bruges e-formen.

Fx

EntalFælleskøn (n-ord)

Ental Intetkøn (t-ord)

Flertal(fælleskøn og intetkøn)

en stor bilet stort hus

store bilerstore huse

en lang historieet langt år

lange historierlange år

40

Tillægsord bøjes i bestemthed. Efter ’den’, ’det’, ’de’ og andre ’bestemmende’ ord bruges altid e-formen.

Fx

Ubestemt Bestemten stor bil den store bilet langt år det lange året rødt tag husets røde tagen ny cykel min nye cykelen gammel mormor Christinas gamle mormor

Opgave 28Indsæt den rigtige form af tillægsordet.

1. (lille) En dag gik jeg en ________________tur.

2. (underlig) Pludselig så jeg et _________________ hus.

3. (blå/grøn) Det havde _____________ tag og ____________ vinduer.

4. (stor) Den _____________ trappe op til huset var fuld af huller.

5. (hvid) Trappens _______________ gelænder var ved at falde af.

6. (gammel) I haven stod et _______________ æbletræ.

7. (vissen/død) Det ______________ træ var helt _________________.

41

Gradbøjning af tillægsord

S17G-ITillægsord kan bøjes i 1., 2. og 3. grad for at sammenligne egenskaber.

De fleste tillægsord gradbøjes ved endetillæg ’–ere’ og ’–est’.

Nogle tillægsord gradbøjes ved hjælp af mere og mest.

Nogle tillægsord er helt uregelmæssige.

Fx Gradbøjet med endetillæg ’-ere’ og ’-est’

1. grad 2. grad 3. gradhøj højere højestbillig billigere billigstsmuk smukkere smukkest

Gradbøjet med mere og mest1. grad 2. grad 3. grad

vågen mere vågen mest vågenspinkel mere spinkel mest spinkelintelligent mere intelligent mest intelligent

Gradbøjet uregelmæssigt1. grad 2. grad 3. grad

god bedre bedstlille mindre mindststor større størstgammel ældre ældstung yngre yngstmange flere flest

42

Opgave 29Indsæt den rigtige form af tillægsordet. Nogle tillægsord skal gradbøjes.

1. (ny) Vi har købt et helt __________ hus.

2. (ny) Nu skal du altså snart have nogle ___________ sko.

3. (stor) Han havde _____________ forventninger til aftenen.

4. (høj) Min søn er den __________________ af drengene i sin klasse.

5. (stærk) Jeg bruger nok ___________________ briller end du gør.

6. (lille) Min mobiltelefon er _____________________ end din.

7. (fantastisk) Det er et _____________________ vejr i dag.

8. (frisk) Jeg elsker bagerens ____________________ brød.

9. (kreativ) Hun er det __________________________menneske jeg kender.

43

Stedord (pronominer)

S 19-25 DB§14-23Stedord er ord, der står i stedet for navneord el. egennavne. De bliver brugt, så man kan undgå at gentage navneord eller egennavne, så teksten ikke bliver for ’tung’.

Fx

Drengen sad og læste, mens han (drengen) spiste sin morgenmad.

Moren sagde til børnene, at de (børnene) skulle hjælpe hende (moren).

Der findes forskellige typer stedord. Nogle kan bøjes i person, tal og køn, nogle desuden i kasus. Andre er ubøjelige.

Der er syv forskellige typer stedord: Personlige stedord, ejestedord, påpegende stedord, spørgende stedord, henførende stedord og ubestemte stedord.

Personlige stedordfx: jeg, du, han, den, vi, de

Ejestedordfx: min, mit, hans, dens, vores, deres

Tilbagevisende stedordfx: sig, hinanden, mig (selv), os (selv)

Påpegende stedordfx: den, det, de, denne, dette, disse

Spørgende stedordfx: hvem, hvad, hvilken, hvis

Henførende stedordfx: der, som

Ubestemte stedordfx: man, nogen, nogle, noget

44

Personlige stedord (personlige pronominer)

S21D-EDB§15Personlige stedord bruges om personer og ting i ental og flertal.

Fx

Vi skal besøge ham. Jeg skriver et brev til dig. Hun gav os et stort knus.Har I hørt, at de flytter til New York?

1. person er den eller dem der taler. 2. person er den eller dem der tales til, og 3. person er den eller dem der tales om.

Personlige stedord er de eneste danske ord som bøjes i kasus (fald). De har en form som bruges når de er grundled, og en anden form som bruges når de er et andet led (genstandsled, hensynsled el. forholdsordsled).

som grundled som andet led1. person ental jeg mig2. person ental du (De) dig (Dem)3. person ental han

hun den det

hamhendeden det

1. person flertal vi os2. person flertal I (De) jer (Dem)3. person flertal de demBemærk: Formen De/Dem bruges i 2. person ental og flertal i høflig tiltale.

45

Opgave 30Sæt streg under alle personlige stedord i teksten nedenfor.

Mor og far går ned til købmanden for at købe ind. De køber brød og kaffe og

sodavand og dyr vin. ”Ønsker De mere”, spørger købmanden, og da mor lægger

en stor æske chokolade oven i kurven, smiler han til hende. ”Så bliver det lige

400 kr.”, siger han. Far giver ham pengene, og vi skynder os hjem. Vi elsker alle

chokolade, også vores hund. Den hopper og danser, når vi åbner æsken med

chokolade. Men når vi giver den et stykke, sluger den det bare lynhurtigt. Jeg

tror, den er ligeglad med, om der er nougat eller kirsebær eller likør indeni.

46

Ejestedord (possessive pronominer)

S22-23E-HDB §16Ejestedord beskriver et ejer- eller tilhørsforhold til noget eller nogen. De lægger sig til navneord eller egennavne.

Fx

Det er min far.Her er vores hus.Jeg har vasket alt dit tøj.Har du husket vores pas?Manden kyssede sin kone på munden.

Ejestedord bøjes i person og tal. Ordene ’min’, ’din’ og ’sin’ bøjes også i køn, afhængigt af hvilket navneord de lægger sig til.

1. person ental minmitmine

2. person ental dinditdine

3. person ental hanshendesdensdets

sin (viser tilbage til grundled)sit (viser tilbage til grundled)sine (viser tilbage til grundled)

1. person flertal vores (gammeldags: vor, vort og vore)2. person flertal jeres3. person flertal deres

47

Bemærk at ’sin’, ’sit’ og ’sine’ viser tilbage til grundleddet i sætningen. ’Hans’, ’hendes’, ’dens’ og ’dets’ viser tilbage til en anden person end grundleddet.

Fx Karl lå og sov i sin seng

(dvs. Karl sover i sin egen seng)

Karl lå og sov i hans seng (dvs. Karl sover i en andens seng)

Opgave 31Indsæt hans/hendes eller sin/sit/sine

1. Pigen elskede at lave _______________ lektier.

2. Pigens mor var stolt af _______________ gode karakterer.

3. Manden blev hentet på stationen af _____________ kone.

4. Anne besøger tit _____________ datter i København.

5. Så hjælper hun datteren med _______________ to små børn.

6. Mohammed afleverede _________________ bil på værkstedet.

7. Mekanikeren var hurtig til at reparere ________________ bil.

8. Min veninde har lånt mig _____________ hus i København.

9. Jeg vil også gerne låne _________________ bil.

10. Men hun vil helst ikke låne ______________ bil ud til andre.

48

Tilbagevisende stedord (refleksive pronominer)

S23-24I-JDB 17-18Tilbagevisende stedord viser tilbage til grundleddet i sætningen. De fortæller, at nogen gør noget ved sig selv eller ved noget, der tilhører ham eller hende.

1. person ental mig2. person ental dig 3. person ental sig

sinsitsine

1. person flertal oshinanden

2. person flertal jerhinanden

3. person flertal sig hinanden

Fx

Han vasker sigVi morer osHun lufter sin hundBørnene hjælper hinanden

Formen ’sig’ bruges kun i 3. person. I de andre personer bruges personlige stedord ’mig’, ’dig’, ’os’ og ’jer’.

Formen ’hinanden’ bruges kun i flertal om en gensidig handling, dvs. noget nogen gør ved hinanden.

Formerne ’sin’, ’sit’ og ’sine’ viser tilbage til et grundled i 3. person ental, og de kan derfor også siges at være tilbagevisende stedord. Hvis man skal vise tilbage til et grundled i andre personer, bruger man de andre ejestedord (’min’, ’din’, ’vores’ osv.)

49

En del udsagnsord forbindes fast med et tilbagevisende stedord

Fx

at gifte sigat vaske sigat undre sigat glæde sig

Opgave 32Indsæt det rigtige tilbagevisende stedord

1. Drengen faldt og slog _____________________.

2. Vi morede _________________ meget til festen.

3. Vi hjalp __________________ med at rydde op bagefter.

4. Børnene morede ____________________ over lærerens vittigheder.

5. Pigen elskede at læse __________________ lektier.

6. Børnene gav _____________________ gaver til deres fødselsdag.

7. Hun vasker __________________ hver morgen.

8. Pigen friserede ______________ foran spejlet.

9. Hans forældre elsker _________________ meget højt.

10. Min onkel giftede __________________ sidste år.

50

Opgave 33Indsæt de rigtige former og tider af ordene i boksen. Hvert sæt ord skal bruges én gang.

glæde sig – kede sig – ryste sig – slå sig – skynde sig – more sig – undre sig

1. Du skal _________________________________ hen til bageren, før han lukker.

2. Han ________________________________ meget, da han hørte vittigheden.

3. Vi sad og _____________________________, fordi vi ikke vidste hvad vi skulle lave.

4. De ____________________________________over, hvorfor han blev væk fra arbejde.

5. Jeg __________________________________ på knæet i går.

6. De to hunde _________________________________________, da de kom op af vandet.

7. Hun _____________________________________altid til, når julen kommer.

51

Påpegende stedord (demonstrative pronominer)

S24KDB§19Påpegende stedord bruges til at fremhæve nogen eller noget og til samtidig at angive, om det der omtales, er tæt på eller længere væk.

tæt på længere vækental fælleskøn denne (den her) den (den der)ental intetkøn dette (det her) det (det der)

flertal disse (de her) de (de der)

Fx

Dette hus er gammelt Den mand er min onkelDisse bøger har jeg lånt på biblioteketDe mennesker er fra Japan

Bemærk: Formerne i parentes bruges mest i talesprog.

Opgave 34Understreg alle påpegende stedord i sætningerne.

1. Jeg bor i det hus, der ligger for enden af gaden.

2. Denne cykel tilhører min nabo.

3. Jeg orker ikke at tage mig af de problemer.

4. Disse handsker er lavet af ægte gedeskind.

5. Du skulle læse denne bog om Kinas historie.

6. De havde ikke hørt noget om den historie.

52

Spørgende stedord (interrogative pronominer)

S25LDB§20Spørgende stedord er ord som ’hvem’, ’hvad’, ’hvis’ og ’hvilken’, der indleder spørgsmål.

Fx

Hvem er det der banker? Hvad har du lavet i dag? Hvis er denne bog?Hvilket ben sparker du bedst med?

’Hvem’ bruges om personer.’Hvad’ bruges om ting og handlinger.’Hvis’ bruges om ejerforhold.

Fx

Om personerHvem er din far?

Om ting og handlingerHvad har du set? Hvad vil du gøre?

Om ejerforhold:Hvis er den bog? Hvis blyant er det?

’Hvilken’, ’hvilket’ og ’hvilke’ bruges om personer og ting blandt flere mulige. De bøjes efter det navneord de står sammen med.

Fx

Hvilket barn er dit? Hvilken film er bedst?Hvilke sko kan du bedst lide?

53

Henførende stedord (relative pronominer)

S22FDB§21Henførende stedord er ord, som fører hen til et ord i den foregående sætning, eller til hele den foregående sætning.

Fx

Jeg har en nabo, der er fra Tyrkiet.Vi så en film, som var ret kedelig.Familien, hvis hus er brændt, er flyttet til Skanderborg.Hun nægtede at køre med bus til Rom, hvad man godt kan forstå.Han sagde ja til at hjælpe hende, hvilket han senere fortrød.

’Som’ og ’der’ er de mest almindelige henførende stedord.

’Som’ kan bruges i alle tilfælde, mens ’der’ kun kan bruges, når ordet er grundled i den henførende sætning.

Fx

’som/der’ er grundledJeg har en fætter, som(der) er biolog.Min onkel, som(der) er lærer, er 65 år.

’som’ er genstandsledHuset, som vi bor i, er gammelt.

’Som’ er hensynsledPigen, som jeg gav et kys, er min kæreste.

Når ’som’ ikke er grundled, kan det udelades.

Fx

Pigen (som) jeg elsker, er tysk.Den bog, (som) jeg lånte af dig, er blevet væk.

54

’Hvis’ er ejefald og bruges sammen med et navneord. ’Hvad’ og ’hvilket’ viser hen til hele den foregående sætning.

Fx

Jeg skal besøge pigen, hvis mor er fra Kina.Mureren skulle reparere huset, hvis mure var revnede.Han sagde, at han elskede hende, hvilket var en løgn.Hun stolede ikke på ham, hvad man godt kan forstå.

Opgave 35Indsæt henførende stedord i sætningerne nedenfor.

1. Er det mig eller dig, ______________ er skør?

2. Jeg har en kat, _________________ hedder Trille.

3. Kender du den mand, ________________ blev kørt over?

4. Kender du den mand, ___________________ bilen kørte over?

5. Kender du den mand, ________________ hund blev kørt over?

6. Jeg skal i biografen med den pige, _______________ jeg mødte sidste weekend.

7. Det er dig, ____________________ jeg har købt blomsterne til.

8. Børnene kedede sig bravt, _____________________ læreren ikke kunne forstå.

9. Den opgave, _________________ I har fået for, er ikke særlig svær.

10. De opgaver, _________________ er blevet delt ud, skal afleveres på mandag.

55

Ubestemte stedord (indefinitte pronominer)

S25MDB§22Ubestemte stedord bruges om nogen eller noget, som ikke er nærmere bestemt.

Fx

Ingen af os kender dronningen personligtAlle og enhver kan komme med til festenJeg har ikke nogen penge og ikke noget jobMan skulle ikke tro, at hun er fyldt 70 år.

Der findes mange forskellige typer af ubestemte stedord, og nogle af dem kan bøjes i køn og tal.

Fx

al alt allealtinganden andet andrenogen noget nogleingen intetingentingenhver ethverthver hvertmanhvem som helst hvad som helsten eller anden et eller andet

56

Opgave 36Sæt streg under alle ubestemte stedord i teksten

Nogle gange er det som om alting går galt. Da jeg begyndte, var der ingenting i

vejen, men pludselig var der et eller andet, der satte sig fast i min cd-afspiller, og

på samme tid gik noget galt med min computer, så alle åbne programmer blev

ødelagt, og skærmen gik i sort. Man skulle tro det var løgn. Nu har jeg ingen

computer, og jeg kan ikke høre noget musik. Jeg ville give hvad som helst for at få

en eller anden til at lave det!

57

Stedordene ’nogen’ og ’nogle’

Stedordene ’nogen’ og ’nogle’ udtales ens [noen], men har forskellig betydning.

Nogen betyder ’nogen som helst’ eller ’flere end nul’. Det bruges mest efter ord med nægtende betydning som ’ikke’ og ’aldrig’ og i sætninger med ’hvis’ og i spørgsmål.

Nogle betyder ’nogle stykker’ eller ’flere end én’.Fx

Nogen (nogen som helst – flere end nul)Hvis du får nogen problemer, skal du bare sige til.Kender du nogen, der kan lide at stå tidligt op?Jeg kender ikke nogen af dem.

Nogle (nogle stykker – flere end én)Nogle af dem kender jeg ikke.Han gav hende nogle frimærker.Nogle kan lide at stå tidligt op.

Opgave 37Indsæt nogen eller nogle i sætningerne nedenunder.

1. Hun fik ____________________ fine gaver til sin fødselsdag.

2. Hendes lillebror fik ikke __________________ gaver.

3. Jeg fik læst ___________________ bøger i sommerferien.

4. Der er _______________________ der banker på døren.

5. Der er _____________________ som læser alle annonceaviser.

6. Er der ____________________ som kan forstå det?

7. Jeg har spist ___________________ gulerødder i pausen.

58

Bindeord (konjunktioner)

S26-27DB§60Bindeord er ord, der binder andre ord eller sætninger sammen.

Fx

Vi købte brød og smør hos bageren.Vil du have te eller kaffe?Det er klart, at hun skal læse videre.Han elsker at hjælpe andre, så nu læser han til læge.

Der er to hovedgrupper af bindeord; de ’sideordnende bindeord’ og de ’underordnende bindeord’.

59

Sideordnende bindeord

S27CDB§61De sideordnende bindeord er: og

ellermensamtfor

De forbinder ord eller sætninger, der er ligeværdige.

Fx

To udsagnsordBørnene løber og leger.

To navneordVi køber mel og pasta.

To tillægsordHun er hverken køn eller grim.

To hovedsætningerHan sover, men hun vil læse.

To bisætningerHan sagde, at han var træt, og at han ville hjem.

60

Underordnende bindeord

S27DDB§62Underordnende bindeord er en stor gruppe ord, som alle indleder ledsætninger og forbinder dem til hovedsætningen.

Man kan inddele de sideordnende bindeord i undergrupper, afhængigt af hvilken funktion de har i forhold til hovedsætningen.

alm. udsagn at (ledsætningen vil ofte være grundled el. genstandsled)

tid danårmenssidendengangførførendidetindenindtilefter at

årsag dafordisiden

følge såså at

betingelse hvisnårmedmindreuden at

spørgsmål omindrømmelse skønt

selv omsammenligning som

som omendligesom

61

Ex:

Almindeligt udsagn, det reelle grundledDet er skønt, at vi har ferie.

Almindeligt udsagn, genstandsledJeg synes, at vi har det godt.

TidVi rejser, når det er sommer.

ÅrsagJeg tager hjem, fordi jeg er træt.

FølgeHun har sovet godt, så hun er frisk og udhvilet.

BetingelseLille Ditte vil kun spise sin mad, hvis hun må se tv samtidig.

SpørgsmålVil du spørge din kone, om hun vil med i biografen?

IndrømmelseHun vil gerne med, selv om hun egentlig ikke har tid.

SammenligningRummet ser ud, som om det er nymalet.

Opgave 38Understreg bindeordene og marker om de er sideordnende eller underordnende.

1. Vi gik hjem for at spise og slappe af.

2. Det var stadig varmt, men det var ved at blive mørkt.

3. Hun spurgte ham, om han ville med i byen.

4. Han svarede, at han havde en anden aftale.

5. Vil du spise nu, eller vil du hellere vente lidt?

6. Jeg vil gerne vente lidt, hvis det er i orden.

7. Hun er altid sulten, når hun vågner.

62

Biord (adverbier)

DB 50Biord giver ’merbetydning’ til andre ord. De giver svar på spørgsmålene ’hvornår’, ’hvor’ og ’hvordan’, samt i ’hvor høj grad’. De kan også beskrive den talendes holdning til det, der foregår.

DB 52-56Forskellige typer biord Biord fortæller om tid, sted, retning, måde, grad eller holdning. De kan inddeles i forskellige typer, afhængigt af deres betydning:

Tidsbiord(Hvornår foregår det?)

Fx aldrig, ofte, altid, nu

Stedsbiord(Hvor foregår det?)

Fx her, der, udenfor, inde, hjemme

Retningsbiord(I hvilken retning foregår det?)

Fx ud, ned, ind, hjem

Mådesbiord(Hvordan foregår det?)

Fx hurtigt, pænt, sikkert, voldsomt

Gradsbiord(I hvor høj grad?)

Fx meget, særdeles, lidt, temmelig, helt

Holdningsbiord(Hvad er holdningen til det?)

Fx måske, vist, heldigvis, desværre

Fx

TidsbiordHan cykler ofte.

StedsbiordHan cykler ude.

RetningsbiordHan cykler hjem.

MådesbiordHan cykler hurtigt.

GradsbiordHan cykler særdeles hurtigt.

HoldningsbiordHan cykler desværre hurtigt.

63

Opgave 39Understreg biordene i sætningerne og bestem, hvilken type biord de tilhører

1. Børnene leger altid med hinanden.

2. Drengene foretrækker at lege ude.

3. Jeg bliver aldrig træt af at lave grammatikøvelser.

4. Her sidder jeg, og der skal du sidde.

5. Vi kommer naturligvis til jeres fest.

6. Vi må skynde os hjem.

7. Læreren taler højt og tydeligt.

8. Din nye kæreste er fantastisk flot.

9. Hun så venligt og kærligt på ham.

10. Kim synger elendigt.

11. Marina kører hurtigt i sin røde sportsvogn.

12. Desværre fik hun en fartbøde af politiet.

64

Biord lægger sig til udsagnsord, tillægsord, andre biord eller til hele sætningen.

Fx

Biord der lægger sig til udsagnsordMaria taler højt.Vi løber ud.

Biord der lægger sig til tillægsordHun er meget træt.

Biord der lægger sig til andet biordHan taler meget højt.

Biord der lægger sig til hel sætningMåske er du træt.

Opgave 40Understreg biordene i sætningerne og vis med pil, hvilke ord de lægger sig til.

1. Tarik er meget glad for sin nye computer.

2. Hunden gøede højt, da vi gik kom.

3. Studieværten på tv taler meget hurtigt.

4. Anders og Jeanette taler pænt til hinanden.

5. De er vist forelskede.

6. Kanonerne drønede voldsomt udenfor.

7. De mange mennesker jublede højlydt over sejren.

8. Der var en fantastisk dejlig duft af nybagt brød i huset.

9. I skal naturligvis smage på brødet.

10. Meget hurtigt havde vi spist det hele.

65

Rene biord og biord dannet af tillægsord

DB 51Rene biord er ord, der kun findes som biord, som fx:

aldrigoftetemmeligaltidgerne

Rene biord bøjes ikke. Dog kan følgende fire rene biord gradbøjes:

1. grad 2. grad 3. gradlang længere længstofte oftere oftesttit tiere tiestgerne hellere helst

Andre biord dannes af tillægsord i t-form: lavt, højt, hurtigt, langsomt osv. Biord, som er dannet af tillægsord, kan gradbøjes:

1. grad 2. grad 3. gradlavt lavere lavesthøjt højere højest

Opgave 41Indsæt biord i sætningerne. Tilføj –t og gradbøj ordet, hvor det er nødvendigt.

(smuk) Pigerne havde pyntet huset ____________________.

(vild) Musikken spillede ___________________ hele aftenen.

(smuk) Maria sang _______________________ end alle de andre.

(gerne) Drengene ville _______________________ spille fodbold end synge med.

(høj) De råbte ________________ for at overdøve musikken.

(længe) Til sidst spillede musikken ikke ______________________.

66

Biord dannet af tillægsord på –ig eller –lig

DB 51 + RO 38-39Når ordet bruges som mådesbiord, skal der altid tilføjes –t.

Fx

Han kan ikke skrive rigtigt.Hun smilede venligt.Vi glædede os afsindigt til fodboldkampen.Holdet spillede forfærdeligt.

Når ordet bruges som gradsbiord og lægger sig til et tillægsord el. et andet biord, er det valgfrit, om der skal tilføjes –t.

Fx

Holdet spillede en rigtig(t) god kamp.De spiller væsentlig(t) bedre end vi gør.Du skal være særlig(t) opmærksom på børn og cyklister.

Biord dannet af tillægsord på –vis (fx gradvis, delvis, lagvis)Det er i valgfrit, om der skal tilføjes –t.

Fx

Jeg er delvis(t) enig med dig.Hæfterne blev lagt lagvis(t) på hylden.Det blev gradvis(t) varmere i vejret.

67

Opgave 42Indsæt biordene i sætningerne og tilføj –t efter behov.

1. (gudsjammerlig) Filmen var _______________________________ kedelig.

2. (særlig) Han er ikke _______________________ interesseret i film.

3. (rigtig) Du skal huske at låse døren _________________________.

4. (delvis) Det er ______________________ rigtigt, hvad du siger.

5. (hjertelig) Hun kyssede ham _________________________ på kinden.

6. (væsentlig) Det sidste år er renten steget ________________________.

7. (væsentlig) Renten på mit lån er _______________________ højere nu.

8. (afsindig) Denne vinter har været _________________________ kold.

9. (afsindig) Vi glæder os ______________________ til festen på lørdag.

10. (månedsvis) Huslejen skal betales ____________________________.

68

Forholdsord (præpositioner)

S31DB§57-59Forholdsord er korte, ubøjelige ord, der udtrykker noget om tid, sted, retning eller forhold mellem ting eller personer.

Almindelige forholdsord: adafbagblandtefterforforanfraførgennemhosimedomoverpåtilved

Fx

Tidom morgenenfør aften

Stedpå strandeni huset

Retningtil købmandenmod huset

Forhold mellem personerhos migblandt venner

69

Et forholdsord står altid foran et el. flere ord, som det er knyttet til. Dette kaldes styrelsen.

Forholdsord + styrelse danner til sammen en forholdsordsforbindelse.

Styrelsen kan bestå af et navneord, et egennavn, et stedord, en navnemåde eller en hel sætning.

Fx

Styrelsen er et navneordVi går langs stranden .

Styrelsen er et navneord med tilhørende tillægsordVi så på det flotte hus .

Styrelsen er et egennavnVi bor hos Lise .

Styrelse er et stedordLad os gå hjem til mig .

Styrelsen er en navnemådeHun er dygtig til at tegne .

Styrelsen er en ledsætningJeg er glad for , at du er kommet .

Opgave 43Sæt streg under forholdsordsforbindelserne i teksten nedenfor.

Om morgenen gik jeg tur i haven med min storebror. Langs hækken stod et

æbletræ. I toppen af træet hang fem, røde æbler. Da vi havde kigget længe på

æblerne, kravlede min storebror op i træet for at plukke to af dem. Det største

gav han til mig. Jeg var lykkelig over, at jeg havde sådan en flink storebror.

70

Biord eller forholdsord?

Nogle forholdsord kan også optræde som biord. Når de bruges som biord, har de ingen styrelse med sig.

Fx

Han tog frakken af.Hun satte låget på.

Nogle forholdsord kan bruges sammen med biord, fx ’inden i’, ’uden på’ og ’oven over’. Det første ord er et biord, det andet ord er et forholdsord. Ordene skrives adskilt, og der kommer en styrelse bagefter.

Fx

Biord + forholdsord + styrelseVi stod uden for huset.

Biord + forholdsord + styrelseBrevet lå inden i kuverten.

Biord + forholdsord + styrelseSkiltet hænger oven over døren.

De samme ord kan også skrives sammen i ét ord, som så er et biord. Når ordene er skrevet sammen som et biord, kommer der ingen styrelse bagefter.

Fx

Biord – ingen styrelseBørnene leger udenfor.

Biord – ingen styrelsePengene lå indeni.

Biord – ingen styrelseFamilien Hansen bor ovenover.

71

Opgave 44Vælg den rigtige skrivemåde

1. Vi gik ( ned ad / nedad ) trappen.

2. Han har altid en tyk trøje ( inden under / indenunder ).

3. Blyanten lå ( neden under / nedenunder ) hæftet.

4. Solen kunne ses ( oven over / ovenover ) husets tag.

5. Skal du ikke åbne pakken for at se, hvad der er ( inden i / indeni )?

6. Huset ligger ( nær ved / nærved ) skolen.

7. Hun sidder altid lige ( inden for / indenfor ) døren.

8. Det dejligt at være ( inden for /indenfor ), når det regner.

9. Pigen var (oven på / ovenpå ), da hendes mor kaldte på hende.

72

Talord (numeralier)

S28-30Talord er ord, der betegner antal og rækkefølge.

De ord, der betegner antal, kaldes mængdetal (en, to, tre)De ord, der betegner rækkefølge, kaldes ordenstal (første, anden, tredje).

Fx

Mængdetal Ordenstalen/et førsteto anden / andettre tredjefire fjerdeti tiendeelleve ellevtetyve / toti tyvendeenogtyve enogtyvendetredve/tredive tredvte/tredivtefyrre fyrretyvendehalvtreds halvtredsindstyvendetres tresindstyvendehalvfjerds halvfjerdsindstyvendefirs firsindstyvendehalvfems halvfemsindstyvendehundrede hundredetusinde tusinde

73

Tal eller bogstaver?

Når et tal står i en tekst, skrives tal fra et til ti som regel med bogstaver, og tal over ti med tal.

Fx

Hun er kun fem år gammel. Han er født i 1986. Jeg siger det kun én gang.Nu er det tredje gang, jeg har vundet i lotto.Det er hans fødselsdag d. 26. marts.De løb 11 gange rundt om banen.

Hvis man af særlige grunde (fx på en check) skal skrive tal over 10 med bogstaver, skriver man tiere og enere sammen, og resten hver for sig.

Fx

Tal Bogstaver29 niogtyve56 seksoghalvtreds247 hundrede og syvogfyrre1940 nitten hundrede og fyrre

eller et tusinde ni hundrede og fyrre

2021 to tusinde og enogtyve

Bemærk: Talord bøjes ikke.

Opgave 45Skriv følgende tal med bogstaver på linjen ved siden af.

36 _____________________________________________________

211 _____________________________________________________

1956 _____________________________________________________

220.000 _____________________________________________________

74

Udråbsord (interjektioner)

S32DB§63Udråbsord er ord, der udtrykker en hilsen eller en følelse som fx begejstring, væmmelse, vrede, smerte.

En del udråbsord hører under kategorien bandeord.Nogle udråbsord efterligner en lyd og forekommer ofte i tegneserier.Udråbsord bøjes ikke.

Fx

Hej! Hallo! Farvel! Hov!Bravo! Hurra! Yes! Jubii!Føj! Øv! Shit! Fuck!Av! Satans! Åh!Plask! Svup! Slurp! Smask! Boing!

Udråbsord står uden for sætningen, dvs. at der er tegn omkring dem.

Fx

Hallo, er der nogen hjemme?Øv, nu regner det.Shit, jeg har glemt mine penge!Nå, jeg går hjemad nu, farvel!

Opgave 46Skriv 5 sætninger med et udråbsord i hver sætning.

1. _______________________________________________________________________________

2. _______________________________________________________________________________

3. _______________________________________________________________________________

4. _______________________________________________________________________________

5. _______________________________________________________________________________

75

Sætningsanalyse

I en sætning vil der altid være et udsagnsled ’o’, og som regel også et grundled ’x’.

Udsagnsled fortæller, hvad nogen eller noget gør, eller hvad der sker.

Grundled fortæller, hvem eller hvad der udfører den handling, som udsagnsleddet omtaler.

Fx

Pigen smiler, og solen skinner. x o x o

Den gamle mand hørte radio, mens plejehjemsassistenten gjorde rent. x o x o

Vi har leget hele dagen, så nu er vi meget trætte. x o o x

Når grundleddet kommer før udsagnsleddet, siger vi, at der er ligefrem ordstilling.

Når udsagnsleddet kommer før grundleddet, kaldes det omvendt ordstilling.

Vi bruger omvendt ordstilling i spørgsmål og i sætninger, der starter med et andet ord/led end grundleddet.

Fx Ligefrem ordstilling


Omvendt ordstillingSkinner solen? Ses vi i morgen? o x o xHele dagen skinner solen. Selvfølgelig smiler pigen. o x o x

76

Udsagnsled (verballed)

S36-37Udsagnsleddet indeholder altid et udsagnsord i nutid, datid eller bydeform (dvs. en personbøjet form). Hvis man er i tvivl om, hvilket ord der er udsagnsled, prøver man at sætte ’jeg’ foran.

Udsagnsled markeres med ’o’.

Fx

Pigen smiler, og solen skinner.

Man kan sige ’Jeg smiler’ og ’Jeg skinner’.

Pigen smiler, og solen skinner. o o

’smiler’ og ’skinner’ er altså udsagnsled.

Udsagnsleddet kan bestå af et enkelt udsagnsord, eller af flere udsagnsord, der hører sammen (sammensat udsagnsled).

I et sammensat udsagnsled er det kun det første led, der er personbøjet. Følgende led står i andre former (navnemåde, kort eller lang tillægsform).

De enkelte ord i et sammensat udsagnsled kan evt. være adskilt af andre ord.

Fx

Børnene snakkede om filmen. o

Hunden har gøet hele natten. o

Du skulle have sagt det noget før! o

Jeg kan ikke høre telefonen. o o

Børnene kom cyklende hen ad vejen.o

77

En sætning kan have flere, ligestillede udsagnsled, fx hvis en person udfører flere handlinger på én gang.

Begge led står så i en personbøjet form.

Fx

Katten ligger og sover i kurven. o o

Pigerne sad og snakkede og grinede. o o o

Hvis udsagnsleddet står i bydemåde, kan man ikke finde det ved at spørge med ’jeg’. En sætning med bydeform har ikke noget selvstændigt grundled.

Fx

Tag nu dine vanter på! o

Gå din vej! o

Kom og vær med til festen på fredag! o o

78

Opgave 47Find udsagnsled i sætningerne.

1. Den lille hund fik et kødben.

2. Børnene kom løbende hen ad vejen.

3. Hun har sovet godt hele natten.

4. Vi sad og så tv det meste af aftenen.

5. Sluk nu for det apparat!

6. Peter har lært at svømme.

7. Børnene skal møde på skolen kl. 9.

8. Vil I være med til at synge en sang?

79

Grundled (subjekt)

S38-39Grundleddet er den eller det, der udfører den handling, som udsagnsleddet omtaler. Man finder grundleddet ved at spørge med ’hvem’ eller ’hvad’ foran udsagnsleddet. Grundled markeres med ’x’.

Fx

Pigen smiler, og solen skinner. o o

Hvem smiler? Hvad skinner?

Svaret bliver pigen og solen.


Pigen er altså grundled for smiler, og solen er grundled for skinner.

Grundleddet er ofte et navneord el. stedord, evt. med tilhørende tillægsord. Der kan være flere grundled i samme sætning.

Fx

Den lille kat har fanget en mus. Den slikker sig om munden. x o – o x o

Drengen og pigen drillede lillebroren, som begyndte at græde.x x o x o

Et grundled kan også være en navneform af et udsagnsord eller en bisætning.

Fx

At rejse er dejligt. x

At mormor kommer på besøg, er hyggeligt. x

80

Opgave 48Find udsagnsled og grundled i alle sætninger.

1. Læreren forklarede om sætningsled.

2. Den lille dreng fik en ny cykel, som var blå.

3. Politiet standsede en bilist, som kørte for hurtigt.

4. Betjenten gav bilisten en bøde og et klip i kørekortet.

5. At få et klip i kørekortet er ikke særlig sjovt.

6. Hans og Grete gik langt ind i den mørke skov.

7. At bo ude i skoven kan være lidt ensomt.

8. Den grimme, gamle heks blev glad for at se børnene.

9. At de slap derfra i live, var rent held.

81

Foreløbigt grundled og egentligt grundled

På dansk bruger vi i talesproget meget ofte et foreløbigt grundled ’det’ og ’der’.

I sådan en sætning er ’det’ og ’der’ så et foreløbigt grundled (x), mens det egentlige grundled (x) er den følgende navneform eller bisætning eller navneord.

Fx

Det er dejligt at rejse. Det er hyggeligt, at mormor kommer på besøg. (x) o x (x) o x

Der er mange mennesker i byen i dag. Der var en forfærdelig larm i huset. (x) x (x) o x

Opgave 49Find udsagnsled og grundled (både foreløbigt og egentligt grundled) i sætningerne.

1. Der er mange gaver under juletræet.

2. Der findes en del mennesker, som elsker at få gaver.

3. Men det er også rart at give gaver.

4. I år var der 27 julegaver til min søn.

5. Der var kun 3 gaver til mig.

6. Det er lidt urimeligt, at han får så mange gaver.

7. Men det er da altid noget, at han sætter pris på sine gaver.

82

Finde alle led i en sætning

S48Ud over grundled og udsagnsled kan en sætning også indeholde andre led, som fx genstandsled, hensynsled, omsagnsled og biled.

Fx

Grundled, udsagnsled (x,o)Solen skinner

x,o, genstandsledDrengen læser bogen

x,o , hensynsled, genstandsledVi giver dig en is

x,o , omsagnsled til grundledBilen er rød

x,o , genstandsled, omsagnsled til genstandsledVi maler væggen rød

x,o , biled (forholdsforbindelse)Vi sover om natten

x,o , biled (biord)Familien rejser ofte

x,o , biled (bisætning)Jeg vågner, når solen skinner

I det følgende kan du læse mere om genstandsled, hensynsled, omsagnsled og biled.

83

Genstandsled (direkte objekt eller akkusativobjekt)

S40Man finder genstandsled ved at spørge med ’hvem’ eller ’hvad’ foran udsagnsled og grundled.

Genstandsled markeres med ∆.

Fx

Drengen læser en bog. x o

Hvad læser drengen?

Drengen læser ’en bog’.

’en bog’ er altså genstandsled.

Drengen læser en bog. x o ∆

Genstandsled er ofte navneord eller stedord. Det fortæller hvem eller hvad handlingen er rettet imod. Man siger også, at det er genstand for handlingen.

Fx

Peter besøger sin kæreste i Italien. x o ∆

Genstandsled kan også være en navneform af et udsagnsord eller en bisætning.

Fx

Søren elsker at tegne. x o ∆

Han siger, at det gør ham glad. x o ∆

84

Opgave 50Find udsagnsled, grundled og genstandsled i sætningerne.

1. Mor vasker tøj, og far ordner haven.

2. Sarah sender en sms.

3. Har du læst min besked?

4. Vi så mange underlige dyr i skoven.

5. Jeg hader at strikke.

6. Christina vil gerne se den nye film.

7. Hun siger, at den er rigtig god.

8. Vi har opdaget, at teltet er utæt.

9. Har du hørt den gode nyhed?

10. Børnene elsker at lege med vand.

11. Rebecca har søgt optagelse på kurset.

12. Hun håber, at hun kommer ind.

85

Hensynsled (indirekte objekt eller dativobjekt)

S41-42En del sætninger med genstandsled har også et hensynsled.

Man finder hensynsled ved at spørge med ’til hvem’, ’til hvad, ’for hvem’ eller ’for hvad’ foran udsagnsled, grundled og genstandsled.

Hensynsled markeres med □.

Fx

Hun giver ham en gave. x o ∆

Til ’hvem’ giver hun ’en gave’?

Hun giver en gave til ’ham’.

’ham’ er altså hensynsled i sætningen.

Hun giver ham en gave. x o □ ∆

Hensynsled er ofte navneord eller stedord. Det fortæller hvem eller hvad der har gavn (eller evt. skade) af genstandsleddet.

Fx

Hun gav mig et smil. x o □ ∆

Kan du låne mig 100 kr.? o x o □ ∆

Pigen viser sin bedstemor, hvordan maskinen virker. x o □ ------------ ∆ ---------------

Læg mærke til, at der kun kan findes et hensynsled, hvis der også er et genstandsled.

86

Hensynsled står som foran genstandsleddet. Man kan ofte lave et hensynsled om til et forholdsordsled. I så fald står leddet bag efter genstandsleddet.

Fx

Hun sendte mig en besked. x o □ ∆

Hun sendte en besked til mig . x o ∆

Opgave 51Find udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled i sætningerne.

1. Læreren viste børnene en film.

2. De købte sig en ny, smart bil.

3. Den gamle kone gav Hans og Grete en dejlig sukkerkage.

4. Den store pige fortalte forældrene en værre historie.

5. Faderen sendte hende et lynende blik.

6. Vil du venligst fortælle os sandheden!

7. Moderen forklarede pigen, at reglerne var for hendes egen skyld.

87

Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)

S43-44Omsagnsled til grundled fortæller, hvad et grundled er, bliver, hedder eller kaldes. Leddet beskriver grundleddet.

Man finder omsagnsled til grundled ved at spørge med: ’hvad er’, ’hvad bliver’, ’hvad hedder’ eller ’hvad kaldes’ foran grundleddet.

Leddet markeres med .

Fx

Norges hovedstad kaldes Oslo. x o

Hvad kaldes Norges hovedstad? Norges hovedstad kaldes Oslo. Altså er Oslo omsagnsled til grundled.

Norges hovedstad kaldes Oslo. x o

Omsagnsled til grundled findes efter visse udsagnsord som: være blivehedde kaldes

Omsagnsleddet er ofte et tillægsord, et navneord eller et egennavn.

Fx

Omsagnsled som tillægsordJeg er glad.

Omsagnsled som navneord Min søn er blevet student.

Omsagnsled som egennavnHan hed Frederik, men kaldtes Frede.

88

Omsagnsled til grundled retter sig efter grundleddet i tal og køn.

Fx

EntalNadia er sygeplejerske.

FlertalRikke og Mia er sygeplejersker.

Fælleskøn entalBilen er grøn.

Intetkøn entalGræsset er grønt.

Fælleskøn flertalBilerne er grønne.

Opgave 52Find udsagnsled, grundled og omsagnsled til grundled i sætningerne.

1. Hun er altid glad.

2. Børnene bliver trætte, når det er blevet mørkt.

3. Drengen hedder Vincent, og pigen kaldes Josefine.

4. Den lille hund hedder ”Vaks”, fordi den er så kvik.

5. Den kedelige lærer blev kaldt ”Sovepuden”.

6. Bogen var temmelig tør og svær at læse.

7. Græsset er blevet helt vildt højt, siden det regnede.

89

Forskellen mellem omsagnsled til grundled og genstandsled

S44Omsagnsled beskriver grundleddet (grønsager er sunde). Leddet er identisk med grundleddet (grønsager = sunde).

Genstandsled er genstand for handlingen (jeg læser bogen). Leddet er forskelligt fra grundleddet (jeg ≠ bogen).

Husk også, at omsagnsled til grundled kun bruges efter bestemte udsagnsord:værebliveheddeanses forkaldes forsynes/ser ud til at være

Opgave 53Find udsagnsled, grundled, omsagnsled til grundled eller genstandsled.

1. Ole er mekaniker.

2. I går købte han en gammel, brugt bil.

3. Oles kone hedder Annie.

4. Annie bliver nogle gange utilfreds.

5. Hun vil meget hellere have en ny, lækker bil.

6. Hun har set den helt rigtige model hos autoforhandleren.

7. Det er en rød Porche, som ser ud til at være fantastisk.

90

Omsagnsled til genstandsled

S45I sjældnere tilfælde findes omsagnsled til genstandsled.

Leddet fortæller, hvad genstandsleddet er, bliver eller hedder.

Det beskriver altså genstandsleddet.

Man finder leddet ved at spørge med ’hvad’ eller ’hvordan’ foran udsagnsled, grundled og genstandsled.

Fx

De kalder hunden Vaks. x o ∆

Hvad kalder de hunden? De kalder hunden Vaks. Vaks er altså omsagnsled til genstandsled.

De kalder hunden Vaks. x o ∆ (omsagnsled til genstandsled)

Omsagnsled til genstandsled er som regel tillægsord eller egennavne.

Fx

Omsagnsled til genstandsled som et egennavnDe døbte pigen Josefine.Hun tiltalte ham altid som Hr. Sprogøe

Omsagnsled til genstandsled som et tillægsordVi spiser maden kold.Du skal holde fødderne varme.Hun efterlod huset tomt.

91

Omsagnsleddet retter sig efter genstandsleddet i køn og tal.

Fx

Ental og fælleskønJeg maler stuen rød.

Ental og intetkønJeg maler huset rødt.

Flertal og fælleskønJeg maler dørene røde.

Opgave 54Find udsagnsled, grundled, genstandsled og omsagnsled til genstandsled.

1. Familien malede huset hvidt.

2. Forældrene døbte den lille pige Matilda.

3. Børnene kaldte læreren ”Gok-Hans”.

4. Tyven har efterladt døren åben.

5. Hun kunne bedst lide at drikke sin kaffe lunken.

6. De spiste æblerne rå.

7. Tjeneren serverede suppen brandvarm.

92

Biled (adverbialled)

S46-47Biled er sætningens øvrige led.

Man finder biled ved at spørge ’hvor’, ’hvornår’, ’hvordan’, ’hvor længe’, ’hvor meget’, ’hvorfor’ med videre foran de øvrige led.

Fx

Vi sover hjemme. x o

Hvor sover vi?

Vi sover ’hjemme’.

’hjemme’ er altså biled.

Vi sover hjemme. x o (biled)

93

Biled er som regel biord, men kan også være andre ord, forholdsordsforbindelser, eller bisætninger.

Biled fortæller om retning, sted, tid, måde, grad, årsag, holdning med videre.

Biled lægger sig til udsagnsleddet eller til hele sætningen.

Fx

RetningVi cykler til skole. De løber hjem.

StedHuset ligger i skoven. Halima bor Søndermarken 5.

TidPå lørdag kommer mormor. Vi ses, når du har fri.

MådeVi cykler hurtigt. Sopranen synger vidunderligt.

GradJeg er helt udmattet. Han var totalt enig.

ÅrsagHun gik hjem, fordi hun var træt. Derfor sluttede festen.

HoldningDesværre er jeg blevet syg. Heldigvis kan jeg se tv.

94

Opgave 55Find udsagnsled, grundled og biled i sætningerne.

1. I går regnede det hele dagen.

2. Senere skinnede solen heldigvis.

3. Om morgenen er jeg altid træt.

4. Der er dejligt ude på landet.

5. Karlo fik en bøde, da han kørte for hurtigt i sin bil.

6. De små børn sover forhåbentlig sødt hele natten.

7. Desværre vågner de tidligt, fordi de er sultne.

Opgave 56Find alle led i sætningerne.

1. Der er mange mennesker på stranden om sommeren.

2. Alle nyder den varme sol og det friske, salte hav.

3. De små børn tror, at denne varme vil vare i al evighed.

4. De har fuldstændig glemt vinterens kulde.

5. Da familien kom hjem, spiste de aftensmad.

6. Børnene gav læreren en gave, da de var færdige med skolen.

7. Jeg gik i seng med det samme, fordi jeg var dødtræt.

95

Sætninger & sætningslære

En sætning indeholder minimum et udsagnsled og (som regel) et grundled.

Fx

Solen skinner. Vi leger hele dagen. Kom nu! Hvorfor griner du?

Hvis der ikke er et sæt udsagnsled og grundled, er der ikke tale om en sætning.

Fx

Frihed til at være dig selv. Tid til forandring. Værd at bemærke.

96

Helsætning, hovedsætning og bisætning

En helsætning er en sætning eller en række af sætninger som ’giver mening’. Den begynder med stort begyndelsesbogstav og slutter med et punktum, et udråbstegn eller et spørgsmålstegn.

Fx

Drengen løb sin vej. Var han stadig vred? Det vidste de ikke!

En helsætning kan være bygget op af hovedsætninger og bisætninger.

Hovedsætninger er selvstændige sætninger, der kan stå alene.

Fx

Drengen løb sin vej. Han var vred.Senere samme dag snakkede han med sine forældre om problemet.

Bisætninger fungerer som led i hovedsætninger og kan ikke stå alene. De skal være forbundet til en hovedsætning, ofte med et bindeord og et komma.

Fx

’…fordi han var vred’Drengen løb sin vej, fordi han var vred.

’Mens han var væk’……Mens han var væk, talte hans forældre om ham.

…’som var vred’…Drengen, som var vred, løb sin vej.

97

Bisætninger kan stå: Først i helsætningen, sidst i helsætningen og som indskud.

Fx

Først i helsætningenFordi han var vred, løb drengen sin vej.

Sidst i helsætningenDrengen løb sin vej, fordi han var vred.

Som indskudDrengen, som var vred, løb sin vej.

Læg mærke til, at når bisætningen står først, får hovedsætningen omvendt ordstilling.

Opgave 57Marker hver sætning med (h) for hovedsætning eller (b) for bisætning.

1. Vi legede hver dag, da vi havde sommerferie.

2. Når vi vågnede om morgenen, var vi altid glade.

3. Selvom solen ikke skinnede, blev det alligevel en god dag.

4. Huset, som vi boede i, var fuldt af gode gemmesteder.

5. Når vi havde spist aftensmad, kunne vi nå at lege skjul.

6. Hele haven var fuld af blomster, som vi måtte plukke løs af.

7. Hvis vi havde lyst, måtte vi også gerne spille bold på græsplænen.

98

Eksempler på typer af helsætninger

Fx

1. En enkelt hovedsætningDrengen løb sin vej.

2. Flere hovedsætningerDrengen løb sin vej, og de vidste ikke hvorfor, men de var ligeglade.

NB: Hovedsætninger forbindes med sideordnende bindeord (og, men, eller, for).

3. En hovedsætning og en eller flere bisætningerDa hans forældre kom hjem, løb drengen sin vej, fordi han var vred.

NB: Bisætninger adskilles fra hovedsætningen med kommaer, og de indledes ofte med et underordnende bindeord (fx at, da, fordi, hvis, mens, når, selvom)

4. Flere hovedsætninger og bisætninger:Da hans forældre kom hjem, løb drengen sin vej, men de rystede blot på hovedet, fordi de var ligeglade.

Når man skriver, er det som regel en fordel at bruge forskellige typer helsætninger, så man varierer sit sprog.

Opgave 58Find hoved- og bisætninger, og bestem hvilken type helsætning (1-4), der er tale om i hvert tilfælde.

1. Mange mennesker elsker at dyrke sport.

2. Min søster dyrker motion, fordi hun gerne vil tabe sig.

3. Det er sjovt at løbe, og man kommer i god form.

4. Hvis man vil blære sig, kan man købe en masse udstyr, som ser smart ud.

5. Selvom det regner, løber jeg ude, men jeg kan ikke lide at blive så våd, at

jeg bliver helt gennemblødt.

6. Den cykel, som min søn har købt, er beregnet til enkeltstart.

7. Den suverænt hårdeste sport må nok siges at være ’ironman’.

99

Tegnsætning

Tegnsætning er noget, der udelukkende hører til i skriftsproget. Tegnene svarer til talesprogets pauser, tonefald osv. og bruges især til at vise, hvordan en tekst er bygget op – hvad der hører sammen, og hvad der er adskilt i teksten.

Det vil sige, at tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster.

Fx

Tekster uden tegn og især dem uden punktummer er ikke nemme at læse det er de netop ikke fordi man ikke har nogen anelse om hvordan sætningerne er forbundet det hele flyder sammen i en lang smøre med hverken hoved eller hale husk derfor altid at sætte punktum punktum finale

Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn

Punktum, udråbstegn og spørgsmålstegn er tegn, der afslutter en helsætning. Punktum er neutralt, spørgsmålstegn bruges efter direkte spørgsmål, udråbstegn bruges efter udråb eller opfordringer.

Fx

PunktumDe løb hjem.

UdråbstegnKom nu!

SpørgsmålstegnSover du?

100

Der skrives altid med stort begyndelsesbogstav efter punktum. Efter udråbstegn og spørgsmålstegn skrives der med stort begyndelsesbogstav, hvis de fungerer som punktum, og med lille begyndelsesbogstav, hvis de fungerer som komma.

Fx

Fungerer som punktumPeter råbte, at hun skulle flytte sig. Han kunne ikke komme forbi.Flyt dig nu lige! Jeg kan ikke komme forbi.Hvorfor er du bange? Hunden gør ikke noget.

Fungerer som kommaFlyt dig nu lige! råbte han. Jeg kan ikke komme forbi.Hvorfor er du bange? spurgte hun. Hunden gør ikke noget.

Punktum er det mest brugte af de tre tegn.

Man sætter punktum mellem helsætninger, dvs. enkelte sætninger eller kæder af sætninger, der hænger sammen.

Fx

Hans og Grethe gik ud i skoven. Da de havde gået en tid, mødte de en gammel heks, som tog dem til fange. Efter lang tids indespærring hos heksen lykkedes det dem at slippe fri. Til sidst kom de hjem til deres forældre igen.

Opgave 59Sæt punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn i teksten. Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt.

En dag da jeg gik ude i skoven, kom jeg til et mærkeligt hus det var bygget af slik

og kager taget var lavet af pandekager, og væggene var lavet af sukkerstænger

jeg fik lyst til at gå hen til huset hvem er du kom bare nærmere det var en

gammel kone, som talte til mig hun var meget rynket og havde en stor næse jeg

blev lidt bange, for min mor har altid lært mig, at man ikke skal tale med folk,

man ikke kender

101

Sætte kommaer

S55-57Kommaer bruges til at adskille ord, led og sætninger. Man skelner mellem sætningskomma og komma uafhængigt af sætningen.

Sætningskomma bruges til at adskille to hovedsætninger og til at adskille bisætninger (ledsætninger) fra hovedsætninger.

Fx

Den lille pige samlede penge ind, og hendes far spillede harmonika. x o x o

Selvom hun var træt, smilede hun til publikum. x o o x

Hendes far spillede altid glade melodier, for så fik de flest penge. x o o x

Læg mærke til, at hver sætning har et sæt udsagnsled og grundled.

Opgave 60Find udsagnsled og grundled, og sæt komma.

1. Børnene legede hele dagen men til sidst blev de trætte.

2. Da de kom hjem fik de aftensmad.

3. Senere så de tv og spiste slik.

4. De kom først i seng da klokken var over 10.

5. Hvis børn ikke får sovet længe nok er de trætte hele næste dag.

6. Det er svært at lære noget i skolen hvis man sidder og sover.

7. De fleste børn kvikker op når skolen er forbi for så skal de ud at lege.

102

Komma mellem hovedsætninger

To hovedsætninger kan adskilles med et komma og et sideordnende bindeord (og, men, eller, for).

Fx

Manden sov, og konen strikkede.Pigen ledte efter sin mor, men hun kunne ikke finde hende.Hun havde glemt sine nøgler, eller de var blevet stjålet.Drengen skyndte sig hjem, for han var sulten.

Opgave 61Sæt komma mellem hovedsætningerne.

1. Regnvejret begyndte sidst på formiddagen og de måtte blive indendørs det meste af eftermiddagen men ved 5-tiden begyndte det at klare op.

2. Store bølger havde i timevis skyllet ind over båden men i læ af den lille ø var der helt roligt og her kunne de ligge natten over.

3. De fleste gik i skoven men et par af pigerne cyklede til stranden og gik i vandet.

4. Man havde drøftet forslaget på flere møder men det havde ikke været muligt at nå et resultat og til sidst blev forslaget trukket tilbage.

5. I sommerferien arbejdede hun på en tankstation for hun ville gerne tjene penge men lønnen på tankstationen var desværre ikke ret god.

6. Vi havde en fin udsigt over havet fra vores altan men alligevel var vi ikke helt tilfredse for der var en masse gadestøj.

7. Det er altid svært at komme i kontakt med Hans Peter for enten er han syg eller også er han bortrejst.

8. En ny computer er noget hurtigere men den er jo også meget dyrere og derfor har vi efter mange overvejelser valgt at beholde den gamle.

103

Komma mellem hovedsætning og bisætning

Bisætninger adskilles fra hovedsætninger med et komma. Bisætninger starter ofte med et underordnende bindeord (fx at, da, fordi, hvis, mens, når, selvom).Bisætningen kan stå efter eller før hovedsætningen, eller den kan være skudt ind i hovedsætningen.

Fx

Bisætningen står efter hovedsætningenVi fik en øl, da vi var færdige på skolen.Børnene sad og snakkede, mens læreren underviste.Læreren sagde, at de forstyrrede hans undervisning.

Bisætningen står før hovedsætningenDa vi var færdige på skolen, fik vi en øl.Når der er larm i lokalet, er det svært at koncentrere sig.

Bisætningen er skudt ind i hovedsætningenDe børn, som snakkede, blev sendt uden for døren.

For at undgå for mange kommaer, har Dansk Sprognævn besluttet, at det er frivilligt, om man sætter komma før en bisætning. Der skal dog stadig altid være komma efter en bisætning.

Fx

Her skal være kommaDa vi var færdige på skolen, fik vi en øl.Den hund som tilhører Tintin, hedder Terry.

Her er komma frivilligtVi fik en øl(,) da vi var færdige på skolen.Den hund(,) som tilhører Tintin, hedder Terry.

Man kan altså selv vælge, om man vil sætte komma foran bisætninger. Men det er til gengæld vigtigt, at man er konsekvent i sit valg inden for den samme tekst.

104

Opgave 62Sæt komma mellem sætningerne. Marker kommaer der kan udelades.

1. Når solen skinner bliver jeg så glad.

2. Jeg bliver så glad når solen skinner.

3. Vi kører en tur hvis vejret er godt.

4. Hvis du vil med skal du bare sige til.

5. Vi kører ud til en sø som ligger ved en skov.

6. Den bil som min nabo har købt er grå.

7. Når det er godt vejr står han altid og vasker den.

8. Han siger at han elsker at vaske bil.

9. Grunden til at han elsker at vaske bil er at han slapper af imens.

10. Manden som havde købmandsforretningen er flyttet fra byen.

11. Selvom han er flyttet er forretningen der stadig.

12. Nu er det min søster der har butikken.

13. De fleste af de kunder der kommer i hendes butik er ældre mennesker.

14. Grunden til at de handler hos hende er at hun bringer varerne ud hvilket

betyder at de er fri for selv at skulle slæbe dem hjem.

105

Komma uafhængigt af sætningen

Komma kan bruges uafhængigt af sætningen ved opremsninger, ved apposition, udbrud og tiltale og foran ’men’.

Fx

Ved opremsningerHun købte æg, smør, mælk og ost. De malede, tegnede og klippede.

Ved apposition (navnetillæg)Vi besøgte Edinburgh, den skotske hovedstad.

Ved udbrud og tiltaleAv, det gør ondt. Helle, vil du hjælpe mig?

Foran ’men’Huset var lille, men godt. Kjolen er smuk, men desværre også dyr.

Opgave 63Sæt komma.

1. Fyrretræ er smukt holdbart og billigt.

2. Vi læser ikke avis men ser fjernsyn.

3. Du skal spise nu Hans.

4. Pokkers jeg har ikke tid.

5. Danmarks største by København ligger på Sjælland.

6. Kammerater lad os hjælpe hinanden!

7. Et par af mine brødre Jens og Ole var med til festen.

106

Morfologi: Stamord, sammensatte ord, afledninger

S71-73Danske ord er enten stamord, sammensatte ord eller afledte ord. Stamord udgør ca. 25 % af ordforrådet, resten er ord, der er dannet enten ved sammensætning eller afledning.

Stamord er ord, der ikke er dannet af andre ord.

Fx

Stamordskrivlæs bordbarnbogstol

Sammensatte ord er ord, der er sat sammen af to eller flere stamord.

Fx

Sammensatte ordskrivebordlæsebogbarnestol

Afledte ord er stamord med en tilføjet afledningsendelse.

Fx

Afledte ordbarndomlæsningfrihedugift

De enkelte dele, som et ord består af, kaldes morfemer. Der findes tre hovedtyper af morfemer; rodmorfemer, afledningsmorfemer, bøjningsmorfemer.

Et rodmorfem er ordets stamme eller kerne, dvs. ordets grundbetydning.

107

Et afledningsmorfem er en forstavelse eller en endelse, der tilføjes til rodmorfemet for at tilføje en betydning til ordet.

Et bøjningsmorfem er en endelse, der bøjer ordet i fx bestemt form, ejefald, flertal, datid eller andet.

Fx

Rodmorfemerskolelæsmoden

Rodmorfemer med afledningsmorfemerlæs-ningu-moden

Rodmorfemer med bøjningsmorfemerskole-rlæs-te

Et morfem er ikke det samme som en stavelse. Stavelser er opdeling af ord ud fra vokaler. Morfemer er opdeling af ord ud fra betydning.

Fx

Et ord inddelt i stavelsersy-æs-ken

Ordet inddelt i morfemersy-æske-n

Rodmorfemer

108

Et rodmorfem er et selvstændigt ord i sin korteste udgave, dvs. ordets stamme.

Et rodmorfem kan ikke gøres mindre, uden at ordet mister sin betydning.

Det kan tilføjes forskellige afledningsmorfemer og bøjningsmorfemer, men selve rodmorfemet forbliver uændret.

Fx

Navneord i ubestemt entalskoleæblebil

Udsagnsord i bydeform/stammeløblæsdans

Tillægsord i grundformfrirødskøn

Læg mærke til at rodmorfemet, altså ordets stamme, også er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger, med undtagelse af udsagnsord, der har navneformen som opslagsform (fx læs-e).

Rodmorfemer kan bruges alene.

Fx

skolelæsfri

Rodmorfemer kan få en afledningsendelse, så der opstår nye, afledte ord.

Fx

læsning109

ufrifrihed

De fleste rodmorfemer kan desuden tilføjes bøjningsmorfemer (bøjningsendelser), som ændrer ordets form, men ikke ordets grundbetydning.

Fx

pige-rlæs-tefri-t

Opgave 64Opdel ordene i rodmorfem og bøjningsmorfem eller afledningsmorfem.

spiste – drenge - huset – tænke – fine – utilpas – neglene – løbende – rent – ferien

Afledningsmorfem

Rodmorfem Bøjningsmorfem Afledningsmorfem

110

Sammensatte ord

Sammensatte ord er ord, der er sat sammen af to eller flere rodmorfemer. Når rodmorfemer sættes sammen, danner de et nyt ord med en ny betydning. Det nye ord skrives sammen ud i et.

Fx

Sammensatte rodmorfemerfri + skole friskolestue + bord stuebordkoloni + have + hus kolonihavehuslæs + bog læsebog

Læg mærke til at udsagnsord får tilføjet –e, når de indgår i sammensatte ord. Fx: læsebog, køreskole, ventesal.

Nogle navneord får tilføjet bogstaverne –e eller –s, når de indgår i sammensatte ord. I sjældne tilfælde ses også –n eller –en. Disse bogstaver kaldes i den forbindelse bindelyd eller limebogstaver.

Fx

Bindelyd / limebogstaversportstaskehundesnorgældsbevisrisengrød

I retskrivningsordbogen er det altid oplyst, hvis ordet tilføjer -s eller -e ved sammensætninger.

111

Opgave 65Opdel ordene i rodmorfemer og eventuelle bindelyd/limebogstaver.

1. skovtur _________________________________________

2. sportstøj _________________________________________

3. kyllingeben _________________________________________

4. kørestol _________________________________________

5. rosenbusk _________________________________________

6. gældsbevis _________________________________________

7. madkasselåg _________________________________________

8. skrivebordsstol _________________________________________

112

Sammensatte ord og bøjningsmorfemer

Når et ord er sammensat, er det det sidste rodmorfem, der bestemmer ordets køn, og det er derfor også kun det sidste rodmorfem, der får tilføjet bøjningsmorfemer.

Fx

Bøjning på sidste rodmorfemtekst-bog-enhave-hus-etvindue-s-visker-necykel-løb-ene

Der findes få undtagelser, fx ordet ’barn-e-barn’, hvor begge morfemer bøjes i flertal ’børn-e-børn’.

Opgave 66Opdel ordene i rodmorfemer, evt. bindelyd/limebogstaver og bøjningsmorfemer.

1. mobiltelefonen _________________________________________

2. cykelstyret _________________________________________

3. computerskærmene _________________________________________

4. skabsdøre _________________________________________

5. kælderskakten _________________________________________

113

Afledningsmorfemer (forstavelsesmorfemer)

Afledningsmorfemer kan være enten forstavelser eller afledningsendelser. De er placeret enten foran eller efter ordets rodmorfem. Afledningsmorfemer bruges til at give ordet ny mening, dvs. danne et nyt ord.

Afledningsforstavelser placeres lige foran rodmorfemet. De kan ikke altid bruges alene, men det er selvstændige morfemer, som tilføjer en betydning til rodmorfemet.

Nogle forstavelser giver ordet modsat betydning (sund – usund, bruge – misbruge).

Almindelige forstavelser: u-be-mis-

på-op-

NB: De to sidste eksempler er egentlig selvstændige ord, men fungerer ofte som forstavelser i andre ord.

Fx

u + gyldigugyldig

be + skrivebeskrive

mis + tankemistanke

på + sættepåsætte

op + føreopføre

Læg mærke til, at ord, der får tilføjet en forstavelse, tilhører samme ordklasse som det oprindelige ord.

114

Opgave 67Opdel ordene i afledningsmorfem og rodmorfem.

1. ukendt _________________________________________

2. beskylde _________________________________________

3. mistillid _________________________________________

4. påkøre _________________________________________

5. anføre _________________________________________

6. afsæt _________________________________________

7. omgang _________________________________________

115

Afledningsmorfemer (efterstavelsesmorfemer)

Efterstillede afledningsmorfemer (afledningsendelser) placeres lige efter rodmorfemet. De har ingen selvstændig betydning, men giver rodmorfemet en ny, afledt betydning.

Afledningsendelser bruges til at ændre et ord fra én ordklasse til en anden ordklasse.

Almindelige afledningsendelser: -lig-som-agtig-ig-er-nin -else-hed-skab-dom-sel.

Fx

Fra udsagnsord til navneordskriv-ningkør-sel

Fra tillægsord til navneordmoden-heddoven-skab

Fra udsagnsord til tillægsordlæse-lighold-bar

Fra navneord til tillægsordhjælp-somlykke-lig

116

Opgave 68Opdel ordene i rodmorfemer og afledningsmorfemer.

1. venlig _________________________________________

2. bærbar _________________________________________

3. moderskab _________________________________________

4. brændsel _________________________________________

5. trældom _________________________________________

6. naragtig _________________________________________

7. skrivelse _________________________________________

117

Bøjningsmorfemer (bøjningsendelser)

Bøjningsmorfemer (el. bøjningsendelser) placeres efter rodmorfemet, og efter eventuelle afledningsmorfemer. De bruges til at bøje ordene i fx bestemthed, flertal, ejefald, gradbøjning, datid mv.

Bøjningsmorfemer ændrer ikke ordets grundbetydning eller ordklasse.

Fx

Flertalsendelsekvinde-r

Bestemtheds- og ejefaldsendelsehus-et-s

Datidsendelselæs-te

Lang tillægsformsejl-ende

Intetkønsendelsehurtig-t

Gradbøjningsendelsehurtig-ere

118

Opgave 69Inddel ordene i rodmorfemer og bøjningsmorfemer.

1. løbene _________________________________________

2. tjeneren _________________________________________

3. pigernes _________________________________________

4. glemte _________________________________________

5. venligt _________________________________________

6. slæbende _________________________________________

7. senere _________________________________________

8. betragtede _________________________________________

119

Opsamling af rod-, aflednings- og bøjningsmorfem

Alle ord indeholder et rodmorfem.

Man kan tilføje afledningsmorfemer foran og bagefter et rodmorfem.

Bøjningsmorfemer skal altid placeres til sidst.

Fx

op-læs-ning-en

Foranstillet afledningsmorfemop-

Rodmorfem-læs-

Efterstillet afledningsmorfem-ning-

Bøjningsmorfem-en

Opgave 70Inddel ordene i morfemer, og indsæt morfemerne på de rigtige pladser i skemaet.

mistænkte – regnede – regninger – skrivende – ugifte – bevogtet – ugyldigheden

Afledningsmorfem(forstavelse)

Rodmorfem Afledningsmorfem(afledningsendelse)

Bøjningsmorfem(bøjningsendelse)

120

121

Documents

Web viewNavneformen er også udsagnsordenes grundform, og det er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger. Navneformen står ofte sammen med ’at’ eller sammen med