59
METODE Om dataindsamling og -analyse i sociale medier

Slides til forelæsning 31.03

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Slides til forelæsning 31.03

METODEOm dataindsamling og -analyse

i sociale medier

Page 2: Slides til forelæsning 31.03

DAGENS FORELÆSNING

Page 3: Slides til forelæsning 31.03

DAGENS FORELÆSNING1.Metode til analyse af sociale medier v. Janus

2.Gruppearbejde: case, metode og teori til jeres studenteroplæg

3.Pause

4.Fremlæggelse af ideer og efterfølgende sparring

5.Næste gang

Page 4: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG

Page 5: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst

om projektet (Paper)

Page 6: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst

om projektet (Paper)

• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen med links til relevant teori. Alle læser alles.

Page 7: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst

om projektet (Paper)

• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen med links til relevant teori. Alle læser alles.

• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til det folk har læst

Page 8: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst

om projektet (Paper)

• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen med links til relevant teori. Alle læser alles.

• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til det folk har læst

• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers

Page 9: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst

om projektet (Paper)

• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen med links til relevant teori. Alle læser alles.

• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til det folk har læst

• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers

• Kun én undervisningsgang, d.5/5

Page 10: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG• Gruppen producerer 2-4 siders sammenhængende tekst

om projektet (Paper)

• Lægges ud på bloggen som .pdf inden lektionen sammen med links til relevant teori. Alle læser alles.

• Kortere oplæg, 10-15 min, gerne med lidt ekstra i forhold til det folk har læst

• Efterfølgende diskussion, 10-15 min, alle grupper har forberedt 1-2 spørgsmål til de andre grupper ud fra papers

• Kun én undervisningsgang, d.5/5

• D.28/4 bruges til gruppearbejde/vejledning i schön-bygning

Page 11: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG

Page 12: Slides til forelæsning 31.03

OM STUDENTEROPLÆG• Udgangspunkt i de grupper I er i nu

• En selvstændig analyse af en selvvalgt case

• Benyt både teori fra faget og find selv teori. Links til tekster skal ligge på bloggen ugen før

• Hvis I ønsker ekstra vejledning, kan I bestille en tid hos mig i uge 15 (11-15/4)

• Ellers opfordrer jeg til, at I bruger faciliteterne i Center for IT & Læring, Schön-bygningen, nr. 5350. Jeg sidder på mit kontor og kan forstyrres...

Page 13: Slides til forelæsning 31.03

LUHMANN RECAP

Page 14: Slides til forelæsning 31.03

LUHMANN RECAPHvis man drager en distinktion, skelnes en markeret inderside fra en ikke markeret yderside. De to sider og distinktionen mellem dem udgør tilsammen en form, som vi kalder en iagttagelse

Page 15: Slides til forelæsning 31.03

LUHMANN RECAPHvis man drager en distinktion, skelnes en markeret inderside fra en ikke markeret yderside. De to sider og distinktionen mellem dem udgør tilsammen en form, som vi kalder en iagttagelse

Alt det vi ikke fokuserer på - det umarkerede - er altså en integreret del af iagttagelsen. Hver gang vi iagttager en genstand, bliver vi mao. automatisk blinde overfor alle de andre alternativer, vi kunne markere i stedet

Page 16: Slides til forelæsning 31.03

⎤markeret side umarkeret side

LUHMANN RECAP

Page 17: Slides til forelæsning 31.03

VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE

Page 18: Slides til forelæsning 31.03

VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE

Forskere iagttager ud fra det videnskabelige funktionssystem, der opererer ud fra koden ‘sand⎤falsk’

Page 19: Slides til forelæsning 31.03

VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE

Forskere iagttager ud fra det videnskabelige funktionssystem, der opererer ud fra koden ‘sand⎤falsk’

Indenfor funktionssystemet findes en række iagttagelsesprogrammer, der beskæftiger sig med, hvad der befinder sig på hver side af ovenstående distinktion - det, vi kender som teorier

Page 20: Slides til forelæsning 31.03

VIDENSKABELIG IAGTTAGELSE

Luhmann: for at imødekomme iagttagelsers kontingens, bør man som forsker iagttage sin genstand ud fra den distinktion som genstanden selv drager mellem sig selv og resten af verden

Forskere iagttager ud fra det videnskabelige funktionssystem, der opererer ud fra koden ‘sand⎤falsk’

Indenfor funktionssystemet findes en række iagttagelsesprogrammer, der beskæftiger sig med, hvad der befinder sig på hver side af ovenstående distinktion - det, vi kender som teorier

Page 21: Slides til forelæsning 31.03
Page 22: Slides til forelæsning 31.03
Page 23: Slides til forelæsning 31.03
Page 24: Slides til forelæsning 31.03

ANDEN- OG TREDJEORDENSIAGTTAGELSER

⎤⎤⎤

Page 25: Slides til forelæsning 31.03

INTERVIEW SOM MENINGSDANNENDE

Interviewet kiler sig ind mellem for-skeren og hans genstand og tilføjer et ekstra meningsdannende lag

Page 26: Slides til forelæsning 31.03

INTERVIEW SOM MENINGSDANNENDE

Interviewet kiler sig ind mellem for-skeren og hans genstand og tilføjer et ekstra meningsdannende lag

en iagttagelse af en agttagelse af en iagttagelse

Page 27: Slides til forelæsning 31.03

KVALE OM INTERVIEW

Det [interviewformen] defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener - Kvale, InterView

Page 28: Slides til forelæsning 31.03

KVALE OM INTERVIEW

Det [interviewformen] defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener - Kvale, InterView

Page 29: Slides til forelæsning 31.03

KVALE OM INTERVIEW

Det [interviewformen] defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener - Kvale, InterView

la Cour: forvirring i Kvales tilgang mellem interviewet som repræsentation

og interviewet som konstruktion

Page 30: Slides til forelæsning 31.03

WHAT TO DO?

Interviewet skal tematisere kommunika-tionen omkring genstanden i stedet for respondentens personlige tanker, ideer og tolkninger

Page 31: Slides til forelæsning 31.03

WHAT TO DO?

Interviewet skal tematisere kommunika-tionen omkring genstanden i stedet for respondentens personlige tanker, ideer og tolkninger

Interviewet har en umærkelig tendens til at skabe information om det forkerte - la

Cour et al.

Page 32: Slides til forelæsning 31.03

TRETRINSANALYSE

Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man med fordel foretage en analyse på tre niveauer:

Page 33: Slides til forelæsning 31.03

1. Organisationen

TRETRINSANALYSE

Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man med fordel foretage en analyse på tre niveauer:

Page 34: Slides til forelæsning 31.03

1. Organisationen

2. Mediet/medierne

TRETRINSANALYSE

Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man med fordel foretage en analyse på tre niveauer:

Page 35: Slides til forelæsning 31.03

1. Organisationen

2. Mediet/medierne

3. Organisationens kommunikation i mediet (kampagnen)

TRETRINSANALYSE

Hvis man skal i dybden med en given kampagne, kan man med fordel foretage en analyse på tre niveauer:

Page 36: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Page 37: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Kvalitativ dataindsamling

Page 38: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Tekstanalyse

Kvalitativ dataindsamling

Page 39: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Receptionsanalyse

Tekstanalyse

Kvalitativ dataindsamling

Page 40: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Receptionsanalyse

Tekstanalyse

Kvantitativ dataindsamling

Kvalitativ dataindsamling

Page 41: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Receptionsanalyse

Tekstanalyse

Kvantitativ dataindsamlingAutomatisk genereret data

Kvalitativ dataindsamling

Page 42: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Receptionsanalyse

Tekstanalyse

Kvantitativ dataindsamlingAutomatisk genereret data

Kvalitativ dataindsamling

Surveys

Page 43: Slides til forelæsning 31.03

METODISKE TILGANGE

Receptionsanalyse

Tekstanalyse

Kvantitativ dataindsamlingAutomatisk genereret data

Kvalitativ dataindsamling

Surveys

Page 44: Slides til forelæsning 31.03

HERMENEUTISK, MODTAGERINKLUDERENDE

IAGTTAGELSE AF MEDIETEKST

Page 45: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING

Page 46: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING41mio. twitterprofiler

Page 47: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING41mio. twitterprofiler

Reciprokke forbindelser: 21,1%

Page 48: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING41mio. twitterprofiler

Reciprokke forbindelser: 21,1%

Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%

Page 49: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING41mio. twitterprofiler

Reciprokke forbindelser: 21,1%

Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%

67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de brugere, som de selv følger

Page 50: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING41mio. twitterprofiler

Reciprokke forbindelser: 21,1%

Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%

67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de brugere, som de selv følger

3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000 gange

Page 51: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING41mio. twitterprofiler

Reciprokke forbindelser: 21,1%

Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%

67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de brugere, som de selv følger

3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000 gange

1,6% af de danske TW-brugere har stået for halvdelen af alle tweets produceret i DK

Page 52: Slides til forelæsning 31.03

FRA TAL TIL MENING41mio. twitterprofiler

Reciprokke forbindelser: 21,1%

Ikke-reciprokke forbindelser: 77,9%

67,6% af TW-brugere bliver ikke fulgt af en eneste af de brugere, som de selv følger

3% af de danske brugere har opdateret mere end 1000 gange

1,6% af de danske TW-brugere har stået for halvdelen af alle tweets produceret i DK

Hvis inaktivitet defineres som færre end 10 tweets er over halvdelen af de danske brugere inaktive

Page 53: Slides til forelæsning 31.03
Page 54: Slides til forelæsning 31.03

TRIANGULERING- Flick, an introduktion to qualitative research

Selve forskeligheden i iagttagelserne gør at de validerer hinanden

Hvis de forskellige iagttagelser producerer divergerende indsigter, kan man inddrage endnu et punkt i trianguleringen; en ny teori eller metode

Page 55: Slides til forelæsning 31.03

GRUPPEARBEJDE

Forbered studenteroplæg - case, teori, metode

Page 56: Slides til forelæsning 31.03

NÆSTE GANG

Page 57: Slides til forelæsning 31.03

NÆSTE GANGKampagneplanlægning og organisationskommunikation

Page 58: Slides til forelæsning 31.03

NÆSTE GANGKampagneplanlægning og organisationskommunikation

Hvordan tilrettelægger man kommunikation i sociale medier? Ligesom i alle andre medier?

Page 59: Slides til forelæsning 31.03

NÆSTE GANGKampagneplanlægning og organisationskommunikation

Hvordan tilrettelægger man kommunikation i sociale medier? Ligesom i alle andre medier?

Vi vender os mod klassisk business-litteratur om corporate branding, CSR og kampagneplanlægning og undersøger, hvordan vi kan bruge det til at analysere vores genstand