3 OdL Magasinet marts 2007

TEMA:

TRAN

SPORT

LIVSSTILSEKSPERT CHRISTINE FELDTHAUSOM BLÆR OG BÆREPOSER:KØNSFORSKELLE PÅ CYKEL

FIRMAER VIL SELV:BOOM I SALGET AF PRIVATFLY

KVINDERNE I FØRERSÆDET:FEMININT BILKONCEPT FRA VOLVO

STYRMAND FOR ENUSÆDVANLIG VIRKSOMHED: MØD HAVNEDIREKTØR BJARNE MATHIESEN

2. årgang / 3. udgave / marts 2007 / www.odlmagasinet.dk

OdL Magasinet

Redaktion: Camp4Ansvarshavende redaktør: Kristoffer Okkels

Camp4Søren Frichs Vej 40A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 5383E-mail: [email protected]: www.odlmagasinet.dk

Oplag: 8.000

Næste nummer udkommer i juni 2007.

Deadline til næste nummer: 11. maj 2007

Layout: Martin Hvamwww.hvamdesign.dk

Forsidefoto: Thomas C. K. Priskornwww.priskorn.com

Annoncer: Nord AdvertisingViby Ringvej 5-118260 Viby JTlf. 3697 0080

A F : I N D E H AV E R O G A D M . D I R E K T Ø R ,

O L AV D E L I N D E

I dette nummer af OdL Magasinet ta-ger vi dig med på en køretur. Vi sætter fokus på transport, som mange måske tager for givet i hverdagen. Sådan har jeg det også. Transporten skal bare være i orden.

Men vi har bestemt os for at sætte farten lidt ned og belyse emnet fra flere forskel-lige vinkler. Og som du kan se på de føl-gende sider, er det faktisk fascinerende. Du kan læse om en spændende trend, der er på vej til Danmark, hvor flere og flere forretningsfolk går om bord på private jetfly. Denne luksus er ikke længere for de få udvalgte, men bliver på lang sigt et reelt alternativ til kommerciel flyvning og sågar toget.

Ikke mindre fascinerende er det, hvad en gruppe virksomme kvinder har opfun-

TIL LANDS, TIL VANDSOG I LUFTEN

det. Tag med til Sverige og få et indblik i Volvos konceptbil, YCC, der er lavet til kvinder - af kvinder. Nu er det langt fra al-le, der kan tage en konceptbil til arbejde. Mange foretrækker cyklen. Men hvorfor er der flere kvinder end mænd, der cykler? Få svaret fra livsstilseksperten Christine Feldthaus.

Hvis man er på udkig efter en god histo-rie, har man alle dage kunnet tage en tur på havnen. Dét har vi også gjort. I stedet for pølsevognen har vi lagt vejen forbi hav-nedirektør Bjarne Mathisens kontor til en snak om arbejdsliv og ambitionen om at gøre Århus havn til hele Danmarks trans-portknudepunkt. Læs den spændende ar-tikel inde i bladet.

Havnen er ikke det eneste sted for larm, leben og eksotiske varer fra de varme lan-de. Den slags findes i rigt mål i Bazar Vest. Nok dufter der af en anden verden, men Bazar Vest er i sandhed det virkelige liv. Derfor er vi stolte af, at vi i Byggeselskab

Olav de Linde modtog Netværksprisens særpris i 2006, som hæder for vores sociale ansvar i samfundet.

Bazar Vest er dog ikke noget klublokale eller social varmestue. Det er et privat projekt, som har overlevet på markedsbe-tingelser, og det er hele hemmeligheden. Den succes vil vi videreføre i Odense, hvor Bazar Fyn i denne tid slår dørene op til 65 forretninger fra hele verden. Med sin cen-trale placering i Thrige-bygningerne tror vi på, at Bazar Fyn ikke alene vil bidrage til en positiv integration men også blive en attraktion for hele Fyn.

Så find dit foretrukne transportmiddel frem og læg vejen forbi en bazar i nærhe-den af dig.

God læselyst

Olav de Linde

www.odlmagasinet.dk2

Telefon: 87 61 37 27

Telefon: 96 86 76 60

Telefon: 86 74 08 99

Marøgelhøj 4 · DK-8520 Lystrup · Tlf.: 8674 1699 · Fax: 8674 1655 · www.aarhus-diamantboring.dk


Med konceptbilen YCC har Volvo revolutioneret den mandsdominerede bilindustri. Fra idé, design og udvikling har kvinder siddet i førersædet og skabt en helt igennem opsigtsvækkende bil.

Ingen værkstedshumor, tak!Som et bemærkelsesværdigt kendetegn har bilen ikke nogen motorhjelm – for hvad skulle kvinderne også dér? Sprinklervæske fyldes på ved siden af benzindækslet, og ny teknologi giver automatisk værkstedet be-sked om at kontakte ejeren, hvis det er tid til servicetjek. Værkstedet er de eneste, der har adgang til motoren, så kvinderne skal ikke bekymre sig om beskidte fingre. Af samme grund er bilen overfladebehand-let ligesom en Teflon-stegepande. Snavs vaskes nemt og hurtigt væk.

A F : M A RT I N CH R I S T I A N S E N

Kvinder er krævende. Det ved de også hos Volvo. Da en gruppe kvindelige ansatte foreslog at udvikle en bil med feminin funktionalitet øjnede Volvos topchef, Hans-Olov Olsson, derfor chancen til at blive klogere på de mest krævende bil-købere af dem alle – karrierekvinderne. Gruppen af kvindelige teknikere og desig-nere fik grønt lys til at skabe en anderledes bil, som fra inderst til yderst byder på over-raskende løsninger og frække features.

Udsynet i ordenSelvom formgivningen i stil med tidsån-den er blød og afrundet, er Volvoen hver-ken sød eller nuttet. Faktisk virker den yderst potent, og under den skrånende motorhjelm hjælper hele 215 hk powerpi-gerne frem i verden. De vil nemlig gerne have masser af fart, så længe udsynet er i orden. Derfor er skærmene hævede, og bagruden går helt ned til den Ford Mu-stang-lignende bagende. På den måde kan føreren nemt overskue bilens fire hjørner.

KVINDERNESKARRIEREKARET

www.odlmagasinet.dk 5

”Målet med YCC-konceptet er at introducere nye idéer ved at

spørge sig selv; hvad kan jeg gøre, som ikke er gjort før?”,

forklarer Titiana Temm, én af de ni kvinder bag udviklingen

af bilen.

Hos Grønning Hårdt Træ A/S tilbyder vi altindenfor hårdt træ - og det har vi gjort imere end 25 år.

En række af de mest anerkendte og efter-spurgte sorter har vi på lager som råtræ tilomgående levering.

Desuden lagerfører vi færdigvarer som f.eks.terrassebrædder og facadebeklædning.

Vores produktionsafdeling tilbyder øvrigefærdigvarer efter opgave.

Kontakt os næste gang du ønsker kvalitet!

Mahogni klink facade

Bangkirai terrasse m/barfodsprofil

Ipé terrasse - rigtig elegant!

Mahogni rupløjet facade

Som et bemærkelsesværdigt kendetegn har bilen

ikke nogen motorhjelm – for hvad skulle kvinderne

også dér? Sprinklervæske fyldes i stedet på ved

siden af benzindækslet.


Fakta om YCC

• Automatisk parkeringshjælp• Automatisk køreindstilling efter kropsmål• Plads i nakkestøtterne til hestehalen• Miljøvenlig PZEV-motor• Mågevinge-døre for bedre udsyn• Run flat-dæk, som virker trods punktering

Indbydende interieurMed afsæt i skandinavisk design har Vol-vo-kvinderne bygget en lys og funktionel rede, som appellerer til enhver boligsty-list: Sæderne har vaskbare hynder, der fås i otte forskellige farver, mønstre og mate-rialer med matchende gulvtæppe. Samti-dig har gearstang og håndbremse mellem forsæderne veget pladsen for vigtigere ting. Kvinderne kan lægge nøgler, mobil-telefon, læbepomade og andre fornøden-heder i et lille rum. Herunder åbner sig et større rum med plads til håndtasken, og endnu et levner plads til den bærbare computer.

Bryd med vanetænkningenIfølge Titiana Temm, én af ni kvinder bag konceptbilen, er de mange nye tanker et vigtigt statement til alverdens kvinder – og mænd for den sags skyld. ”Målet med YCC-konceptet er at introducere nye idéer ved at spørge sig selv; hvad kan jeg gøre, som ikke er gjort før? Det kan skabe positive forandringer for enhver organisation.”

I stil med andre konceptbiler kommer YCC ikke i produktion, og det er helt be-vidst forklarer Hanne Lindgaard, Informa-tionschef for Volvo Danmark. ”Konceptet var at prøve nogle idéer af, som måske på sigt kan indgå i andre biler. Men hvornår dét sker, er ikke til at sige”.


Fast samarbejdspartner med Olav de Linde

Søren Frichs Vej 34D • 8230 Åbyhøj • Tlf. 8615 4866 • Åbningstider: Man-fre kl. 10:00-17:30 Lørdag kl. 10:00-14:00


Med sine korte afstande og miljøbe-vidste indbyggere er Danmark indbe-grebet af et cykelland, og cykelsalget er stødt stigende. Der er imidlertid stor forskel på kønnenes tilgang til den tohjulede transportform.


Hvor mountainbiken for år tilbage stor-solgte og forenede de to køn i cykelpræ-ferencer, er det nu igen til at se forskel på mænd og kvinder i sadlen. Indehaver af cykelforretningen Bike Connection i Viby ved Århus, Brian Andersen, forkla-rer hvorfor. ”Kvinderne er helt vilde med

BLÆR ELLERBÆREPOSER?

lady shopperen, der er afslappet og tilba-gelænet retrokørsel og ofte med en prak-tisk cykelkurv foran. Mændene derimod vil for alt i verden ikke se gammeldags ud. De går typisk efter det sporty og ungdom-melige look. Samtidig graver de dybere i lommerne end kvinderne, og citybiken bliver som regel foretrukket”.

Signalværdi i højsædetFor livsstilsekspert Christine Feldthaus er den tendens et godt studie i mænd og kvin-ders forhold til transport generelt. Mænd går efter looket, mens kvinderne tænker i praktikaliteter. ”Der er ingen tvivl om, at mænd dybest set ønsker en vis blærerøv-

seffekt. Kvinder gider ikke længere ligge hen over styret og trampe derudad på en død upraktisk mountainbike. De vil i ste-det have god komfort med plads til både børn og bæreposer”.

PedalpendlerneSelvom benzinpriserne har toppet, udgør bilen alligevel en betragtelig post på løn-kontoen, og det får mange til at cykle til og fra arbejde. Fremtidsforsker Finn Ram-stad, der er ekspert i trafikale forhold, peger på infrastrukturen som en motive-rende faktor, når danskerne vælger befor-dringsmiddel. ”Nettet af cykelstier bliver mere og mere forgrenet, hvilket gør det

”Der er ingen tvivl om, at mænd dybest set ønsker en

vis blærerøvseffekt. Kvinder gider ikke længere ligge

hen over styret og trampe derudad på en død upraktisk

mountainbike. De vil i stedet have god komfort med plads

til både børn og bæreposer”.


nemt og stadig sikrere at komme omkring. Dog er der i de store byer næsten for man-ge cyklister på visse tidspunkter af dagen, men da den kollektive trafik ikke fungerer optimalt, tror jeg, vi kommer til at se flere cykler i bybilledet”.

Tal fra 2004 viser dog, at dobbelt så man-ge kvinder som mænd cykler til arbejde. 36 pct. af kvinderne tager den tohjulede på job mens kun 17 pct. mænd følger trop. Men hvorfor denne udtalte forskel?

Økonomi og interesseSelvom tallene ikke afdækker eksempelvis familieforhold er de alligevel meget sigen-de, mener Christine Feldthaus. ”Helt ge-nerelt tjener kvinder mindre og har derfor ikke altid råd til en bil. Flere mænd end

kvinder har bil, ligesom mange mænd har firmabil, så det påvirker selvfølgelig også tallene”.

Måden den danske familie indretter sig på, er heller ikke ubetydelig ifølge livsstils-eksperten. ”Ofte er det far, der pendler de mange kilometer, mens mor er placeret i nærmiljøet og på cykel kan hente børn og handle. Og endelig er det måske også et spørgsmål om interesse. En undersøgelse viser, at 98 pct. af alle mænd interesserer sig for biler mod kun 10 pct. af kvinderne. Så det er klart, at mange mænd synes, det er federe at køre i bil frem for på cykel”.

Arbejdsgiver kan gøre sitVi danskere bliver stadig mere inaktive, og denne magelighed kunne måske blive

cyklens endeligt. Men visse tendenser taler tværtimod for flere cyklister i fremtiden. ”Hele fitnessbølgen øger opmærksomhe-den på motion i dagligdagen, og miljøhen-synet har også fået en renæssance, der gør, at danskerne oftere tager cyklen i det om-fang, det er muligt”, siger Finn Ramstad.

Kampagner som ‘Vi cykler til arbejde’ har sat fokus på motion og trivsel, og den enkelte arbejdsgiver kan ligeledes gøre sit. ”Det er tydeligt, at arbejdspladser, der tilbyder gode omklædningsforhold til de ansatte, er med til at gøre det mere attrak-tivt at cykle frem for at tage bilen”, siger fremtidsforskeren.

Om den globale opvarmning kan få flere til at foretrække jernhesten, står dog foreløbig hen i det uvisse.

Fakta om eksperterne

Christine Feldthaus

• Uddannet lægesekretær• Selvlært reklamekvinde med 20 års erfaring, senest som Kontaktdirektør• Siden 2004 selvstændig kommunikationsrådgiver og foredragsholder• Kan ses på DR1 i ‘Kender Du Typen?’

Finn Ramstad

• Uddannet afsætningsøkonom fra Handelshøjskolen i København• Seniorkonsulent ved Institut for Fremtidsforskning• Speciale i trafik og transport, infrastruktur og regionaludvikling• Har arbejdet på reklamebureau og som marketingchef

Cykelfakta• Hver cyklist kører i snit 2.230 km på et år• Hvis man vejer 70 kg, vil 30 min. på cykel forbrænde 286 kal. svarende til 60 g. fyldt chokolade• September er den måned, hvor flest cykler• Danskerne bruger i snit 2.900 kr. på en cykel• I 2006 blev der solgt 500.000 cykler i Danmark• Motorola har lavet en mobiloplader til cyklen


Vesterbro Trælasthandel ÅrhusDaugbjergvej 17 • 8100 Århus C • Tlf. 8731 0255

De bedste håndværkerehandler i STARK

”En undersøgelse viser, at 98 pct. af alle mænd inte-

resserer sig for biler mod kun 10 pct. af kvinderne. Så

det er klart, at mange mænd synes, det er federe at

køre i bil frem for på cykel,” fortæller livsstilsekspert

Christine Feldthaus.

Listetækning - Tagreparation - TagrenovationTagpapdækning - Tagfoliedækning - Tagvedligeholdelse

Gratis tageftersyn og uforpligtende tilbudTelefon: 23 36 24 27 · Fax: 36 45 24 27Tolderlundsvej 3, Port 13, 5000 Odense C

TOPTagdækning

Bille

dem

ater

iale

t er

venl

igst

udl

ånt a

f ww

w.r

etro

bike

s.dk

www.km-tagdaekning.dkTelefon: 76 71 01 01 · Fax: 76 71 01 02

Stadionvej 28 · 7323 Give

Bank . Realkredit . Forsikring . Pension


A F : SØR E N ENG E R S O G OL E SØR E N S E N

SK AT T E A F DE L I NG E N ER N S T & YOU NG

Fastsættelse af beskatnings-grundlaget af fri bilDen skattemæssige værdi af fri firmabil sæt-tes til en procentdel af bilens værdi. I langt de fleste tilfælde er bilen fabriksny. Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke over-stiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Ved værdien af bilen forstås nyvognsprisen. Nyvognsprisen er bilens fakturapris inkl. moms, registreringsafgift og leveringsom-kostninger samt normalt registreringsaf-giftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Arbejdsgiveren kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte. De udgiftstyper, der typisk vil kunne afholdes af arbejdsgiveren, vil være udgifter der kan betegnes som ordinære, driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til for-sikringer, vægtafgift, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder udgifter til olie, vask, sprinklervæske mv.

FIRMABILBESKATNING- FORDELENE VED ATLEASE I UDLANDETStiller arbejdsgiveren en bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et skattepligtigt persona-legode. Den ansatte skal herefter beskattes af fri bil. Men kan det overhovedet betale sig?

Er det en fordel at have fri bil?Det er rådigheden over firmabil til privat brug, der beskattes. Den skattemæssige værdi er derfor uafhængig af omfanget af den private kørsel.

En ulempe ved at have fri bil er, at man ikke er berettiget til at få udbetalt skatte-fri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i arbejdsgiverens interesse. Hvis en ansat alene har et meget beskedent privat kørselsbehov, er det nødvendigt nøje at overveje, om det kan betale sig at have fri bil til rådighed. Hvis det private kørsels-behov er meget stort, vil det dog ofte være en fordel at have fri bil. Beskatningen af fri bil vil nemlig ofte være lavere end ud-gifterne til selv at holde en bil. En anden fordel ved at have fri bil er, at man kender sine biludgifter. Man er således forskånet for uforudsete værkstedsregninger og risi-koen for, at benzinpriserne stiger.

Fordele ved at lease en bil i udlandetFor den ansatte vil det være uden betyd-ning, om arbejdsgiveren køber eller lea-ser firmabilen. Den ansatte skal beskattes med udgangspunkt i nyvognsprisen.

For danske virksomheder kan der dog

være betydelige fordele ved at lease per-sonbiler (biler på hvide nummerplader) i Tyskland eller Sverige. Det hænger sam-men med, at momsen skal afregnes i det land, hvor udlejer/leasinggiver har sin virksomhed, og hvorfra udlejningen fin-der sted.

Hvis en personbil leases i Tyskland, vil leasingydelsen være tillagt den lavere ty-ske moms på 19 %. Dette ændrer ikke på, at bilen kan indregistreres i og frit anven-des i Danmark. Hvis leasing sker i Sverige, vil leasingydelsen være tillagt 25 % svensk moms.

Lejer/leasingtager har dog mulighed for at søge den tyske/svenske moms tilba-gebetalt i Tyskland/Sverige. Forudsætnin-gen er, at den danske lejer/leasingtager er momsregistreret i Danmark, og at bilen i et vist omfang anvendes til erhvervsmæs-sig kørsel.

Skatteministeriet har presset på for at få ændret EU-lovgivningen, men indtil videre har forslaget ikke vundet gehør, og intet peger på, at det vil ske i nærmeste fremtid.

BRYD DIGERNE NED

Han er styrmand for en virksomhed, der breder sig over 2 km2, er politisk ledet og har mediernes konstante bevågenhed. Alligevel går bølgerne sjældent højt på havnen. For havnedirektør i Århus, Bjarne Mathiesen, er dialog en dyd.

15www.odlmagasinet.dk


Det kolde, blå vinterlys strømmer ind ad kontorvinduerne på havnebygningens femte sal. Herfra kan direktøren for det hele, Bjarne Mathiesen, se Molslinien an-løbe Århus med den gamle containerhavn og de modernistiske millionærboliger for foden af Riis Skov til styrbord. Foran lig-ger mellemarmens shippingkontorer, der markerer overgangen fra pulserende pro-vinsby til hårdkogt havneliv. I dette bro-gede farvand, 56° 10’ nord – 10° 14’ øst, navigerer styrmand Mathiesen.

Danmarks internationale havn”Det her er ikke bare en Århus-historie”, fastslår Bjarne Mathiesen. Han taler om havnens udviklingsmuligheder og status som knudepunkt for dansk erhvervslivs samhandel med en verden, der bliver sta-dig mindre.

”Vi ser os selv som hele Danmarks con-tainerhavn og et vigtigt alternativ for dansk industri til især Bremerhaven og Hamborg. Nok har vi ikke samme volu-men, men vores produkt er meget konkur-rencedygtigt, og Mærsk har kåret os til en af de mest effektive havne i deres rutenet. Kun to japanske havne var bedre”. Direk-tøren er tydeligt stolt, for det er ingen skam at blive overgået af lean-lederne fra solens rige.

Århus Havn er dog ikke kommet soven-de til en sådan udmærkelse og har i løbet af syv år investeret 1 mia. kr. i udvidelser og forbedringer. Blandt indtægtskilderne er eksport af landbrugsartikler, møbler og vindmøller, mens tekstilindustriens import fra fjernøsten holder dampen oppe på ka-jen, der i alt strækker sig over 13 km.

Politisk bestyrelse Århus Havn er på alle måder en usædvan-lig virksomhed. Hvis Bjarne Mathiesen er den daglige styrmand, er Nicolaj Wammen kaptajn. Borgmesteren er født formand for bestyrelsen, der herudover omfatter seks byrådsmedlemmer. Det giver en po-litisk ledet virksomhed, der dog er helt igennem kommerciel, hvilket er en vigtig pointe for Mathiesen. ”Jeg går aldrig af vejen for en god diskussion om havnen, men når folk kræver deres ret, fordi de er med til at finansiere havnen over skatten, så er det direkte forkert. Kommunekassen og havnekassen er helt og aldeles adskilt, og vores overskud går til egen drift og ud-vikling”.

For at komme den slags uklarheder til livs gør havnens ledelse en dyd ud af at forklare den mærkelige selskabsopbyg-ning for interessenterne.

Også for politikerne kræver det sit at holde styr på kasketterne. ”Jeg ser det som en vigtig opgave at få politikerne til at hu-ske også at tænke forretningsmæssigt, når de træder ind i bestyrelseslokalet. Men det klarer de nu rigtig fint. Vi har ingen krævende aktionærer, så vi kan alle tænke meget langsigtet i vores udviklingsplaner. I 1997 blev der lavet en masterplan – vi er allerede fem år foran den plan, så det vidner om, at vi er rimelig fri for kortsigtet kassetænkning og bureaukratisk byrod”, siger Bjarne Mathiesen.

Bindeled til byenUdviklingen handler dog om andet end kroner og ører. I lighed med andre byer i landet vil de bynære havnearealer blive til beboelse og rekreative områder i nær fremtid. Som ringe i vandet har havnen bredt sig længere ud i bugten, hvilket har skabt grundlaget for vækst samtidig med overdragelsen af havnearealer til byen, som sker første gang den 1. juli 2007.

Landkrabberne har dog allerede etab-leret sig på havnen. Tættere og tættere på vandet slår nye vidensvirksomheder sig ned og følger en tendens, der ses i hele Danmark. For havnedirektøren er det dog ikke uden problemer. ”Vi vil gerne skabe et udviklende miljø for alle virksomheder, så derfor holder vi blandt andet en nyt-årskur, hvor vi mødes på kryds og tværs. Men man må gøre sig klart, at havnen er et støjende sted, og det vil det altid være. Vi skal alle sammen bidrage til udviklingen og binde havn og by sammen – men på havnens særlige præmisser.

MediebevågenhedNår Århus havn vil konkurrere på interna-tionalt niveau, betyder det, at havnetrafik-ken er andet end Puck Maxier med mæl-kekasser på vej mod molen for at nyde en høkerøl med lystfiskerne. Tung trafik og monstrøse møllevinger sætter indfaldsve-jene under pres. Og pressen sætter havnen under lup. Derfor spiller Bjarne Mathie-sen altid med åbne kort. ”Jeg siger aldrig ”ingen kommentarer”, for folk har ret til at vide, hvor vi står i forskellige spørgsmål.

16 www.odlmagasinet.dk

Pressen må gerne være kritiske, men det skal ske på et oplyst grundlag, så vi for-klarer altid tingenes rette sammenhæng”, siger havnedirektøren, der prøver at ef-terleve nogle enkle huskeråd. ”Sørg for at have en god dialog med dine omgivelser og vær imødekommende over for pressen. Hvis de ikke får informationerne fra virk-somheden, så fylder de tomrummet med rygter, gisninger eller i værste fald direkte usandheder”.



Bryd digerne nedPressehåndteringen er ikke noget, Bjarne Mathiesen har læst sig til i management-bøger. Det er mere en livsanskuelse, hvor åbenhed er en selvfølge. Den 55-årige sønderjyde byggede først i halvfemserne diger i Bangladesh. En oplevelse der lærte den ingeniøruddannede Mathiesen ikke at dæmme op for nogen eller noget. ”At leve og arbejde i udlandet giver nogle nye perspektiver på tilværelsen. For min fa-milie og jeg selv har det været udviklende at møde mennesker med helt andre per-spektiver og livsopfattelser. Dét gør det nemmere for mig at navigere i dagligda-gens morads af meninger,” slutter Bjarne Mathiesen, der efter syv år på broen stadig kan gå nogenlunde tørskoet omkring og skimte efter nye udfordringer helt derude i den isblå horisont, hvor himmel og hav går i et.

”Jeg går aldrig af vejen for en god diskussion om havnen,

men når folk kræver deres ret, fordi de er med til at fi-

nansiere havnen over skatten, så er det direkte forkert,”

siger Bjarne Mathiesen omkring det at være direktør for

en virksomhed, hvor bestyrelsen består af Århus’ borg-

mester og seks byrådsmedlemmer.

VSG - Vagt & Service Gruppen- vi sætter kunden i centrum

VSG - Vagt & Service Gruppen - Søren Frichsvej 42A st. tv. - 8230 ÅbyhøjTlf: 8615 7181 - Fax: 8615 7188 - www.vsg.dk - E-mail: [email protected]


Søren Frichs Vej 38A, 8230 Åbyhøj - Århus. Tlf. 86 15 99 44. E-mail: [email protected]

www.ey.com/dk

Nøglen til vækst

Glarmester- & tømrerarbejdeTelefon: 66 13 55 65 · Telefax: 66 13 55 24

[email protected] · www.thykjaer-jt.dkSivlandvænget 9B · 5260 Odense S

Sverige

Danmark

Byggeselskab Olav de LindeFrichsparken 38 A • 8230 Åbyhøj • Tlf. 86 15 42 44

B Y G G E S E L S K A B

6.000 m2

Domicilbygning

Indrettes i samarbejde m/lejer

Leje fra kr. 750 - 950,- pr. m2

Brendstrupgårdsvej

Læs mere og hent prospekter på:

www.olavdelinde.dk

Århus: Tlf. 8615 4244

218 m2

Regulære lyse lokaler

Belig. i håndværkerkvarter

Leje kr. 550,- pr. m2

Jarlsberggade 15

1.200 m2

Veleg. t/musik, teater, dans m.m

Akustisk reguleret

Leje fra kr. 800,- pr. m2

Frichsparken 38 E

80 el. 105 m2

Regulære lokaler

P-pladser i gården


Wichmandsgade 11, 1.

2.800 m2

Arkitektonisk perle

God beliggenhed

Leje fra kr. 700 - 1.250,- pr. m2

Hans Broges Gade 2fra 90-159 m2

Total renoverede lokaler

Tæt på havn og banegård

Leje fra kr. 650-700 pr. m2

Wichmandsgade 5

171 m2

Gode regulære lokaler

Veleg. til forening/kreative formål


Nørre allé 70C 1. tv.

Ca. 2.020 m2 /1.010 m2

Kontorlokaler/depot

Billige lokaler


Wichmandsgade 121.924/481 m2

Midt i Århus City

Regulære lokaler


Ny Banegårdsgade 55

Ca. 3.200 m2

Gode lagerlokaler m/rampe

3 porte og p-pladser


Wichmandsgade 12193 m2

Regulære lokaler

Charmerende omgivelser


Vestergade 58F st., 1. og 2.

1.113 m2

Regulære lokaler

Central beliggenhed

Leje fra kr. 700,- pr. m2

Rugårdsvej 101

Alle beløb er ekskl. moms

Odense: Tlf. 6544 4244

Ledige lejemål:


Faber er din professionelle partner inden for ud- og indvendig solafskærmning.– Til både private og erhverv.

Telefon: 63 67 12 00 · www.faber.comFaber Danmark A/S · Hestehavevej 22 · 5856 Ryslinge

Garageporte · Hejseporte · Brandporte · PortsluserLæsseramper · Montage · Salg · Service

v/ Finn Hansen · Ambolten 43 · 6000 KoldingTelefon: 70 22 46 00 · Telefax: 70 22 46 01

Web: www.danskport.dk

Erik Jensen v/ Jan Jensen A/SBogensevej 2, 8900 Randers

Tlf.: 86430665 · Mobil: 21220201 · Fax: 86430698E-mail: [email protected] · www.e-j.dk

Svend Andresen A/SAxel Gruhns Vej 10 · 8270 Højbjerg

Tlf.: 86 27 16 55www.svendandresen.dk

SVEND ANDRESEN A/S


A F : JAC OB MU N K HOL M JE N S E N O G

M A RT I N CH R I S T I A N S E N

Forestil dig dit eget privatfly. Maskinen, der til daglig står i hangar på en lille fly-veplads uden for bygrænsen, taxier let fjedrende henover startbanen, alt imens

Drømmen om privatflyet tilhører ikke længere en eksklusiv skare af hovedrige millionærer, der ikke ved hvad de skal bruge deres penge til. Stadig flere dan-ske virksomheder er nemlig begyndt at få øjnene op for, at der ofte er penge at spare ved at sende de ansatte afsted i egen flyvemaskine.

du har sat dig mageligt tilbage i den blø-de læderstol. Du benytter lejligheden til at arbejde ved den bærbare pc, eller væl-ger i stedet at fordrive flyveturen med en film på den store fladskærm foran dig, alt imens en chic stewardesse serverer afkølet champagne før take off. Halvanden time

senere lander maskinen på flyvepladsen ved Berlin, hvor den videre transportlej-lighed mod forretningsmødet, ferien eller overnatningen allerede holder klar.

For de fleste et luftkastel. Eller hvad? En markant stigning i efterspørgslen på både leje og køb af private fly tegner nemlig billedet af, at myten om milliardæren og jetflyet er aflivet.

Leje, leasing eller købI få kilometers højde vil den lille propel- eller jetmaskine let kunne transportere de travle forretningsrejsende tur-retur til møder i det nære udland. Overstiger selskabet blot fem-seks personer, kan der ved eksempelvis taxiflyvning hurtigt være penge at spare i forhold til det samme an-tal billetter på de ordinære rutefly. For i den forretningsrejsendes verden er tid penge, og når alene transporttiden ofte udgør op til 25 procent af det samlede rej-sebudget, er det kun naturligt at se med kreative øjne på alternativerne. Og i dag ligger de lige for. Taxiflyet er således et naturligt alternativ. Ifølge Netjets Europe, der er førende inden for private flyvninger i Europa, er der markant fremgang på alle

SNUP DIN PRIVATE JETTIL MØDET

www.odlmagasinet.dk 23HP LaserJetPRINTERE DU IKKE VENTER PÅ

FLC Danmark ApSHP Videncenter

Trindsøvej 7A - 8000 Århus CTlf: 7025 0955 - www.flc.dk - [email protected]

OPNÅ RABAT PÅ HP LASERJET - HENVISTIL DENNE ANNONCE - KODE: ODL2007-1

PRINT DIT EGET BREVPAPIRMange køber deres brevpapir ved et trykkeri for mellem 25-50 øre pr. stk. - derefter lægges det i printeren og man udskriver sort tekst m.v. herpå. Hvorfor ikke udskrive både den sorte tekst og firmaets logo og adresse samtidig? Vores erfaringer viser at man selv kan udskrive sit brevpapir for en pris fra 9 øre og opefter.

PRINT DINE EGNE VISITKORT!Man kender godt situationen - den nye medarbejder starter og visitkortet er ikke klar, eller at man får et visit-kort, hvor noget er overstreget og er-stattet af nye oplysninger. Prisen for et visitkort ligger typisk fra 2,50 kr. og op til 5,- kr. På en HP Color LaserJet kan man udskrive et visitkort fra ca. 55 øre og tilmed nøjes med at udskrive det antal, man skal bruge!

OPLEV PRINTLØSNINGER LIVEI HP VIDENCENTERI HP Videncenter kan du opleve de fleste HP printere og multifunk-tions-enheder LIVE, ligesom du kan se visitkort- og brevpapirløsninger. Ring og aftal et uforpligtende møde med en certificert konsulent - vi garanterer, at et besøg vil være tiden værd!

100 millioner solgte LaserJets taler sit tydelige sprog - HP er og bliver verdens førende producent af laserprintere.

Hvad nytter det, at printeren er billig i anskaffelse, hvis man skal vente op til 15 timer om året på sine dokumenter? HP Instant-On teknologi sikrer at såvel den første side som øvrige sider lynhurtigt ligger klar i printeren.

Forestil dig dit eget

privatfly. Maskinen, der

til daglig står i hangar på

en lille flyveplads uden

for bygrænsen, taxier let

fjedrende henover start-

banen, alt imens du har

sat dig mageligt tilbage i

den bløde læderstol.

markeder. Men har et firma høj rejseak-tivitet, kan decideret leasing eller køb af eget fly være en endnu mere økonomisk løsning.

Priser for enhver pung – næsten, daMen ligesom det oftest er tilfældet med de helt store luksusbiler, tilhører drømmen om privatpersonens helt egen maskine nok stadig de få udvalgte. Fly fås dog i al-lemulige prisklasser; små og store, brugte og flyvefærdige fra fabrikken, og et ældre enmotors propelfly kan købes for omtrent samme beløb som en familiebil. Prisen for de nye privatjets, derimod, starter på en håndfuld millioner kroner og fortsætter støt mod de 150 millioner for de lidt større luksusfly. Som et kuriosum kan dog næv-nes, at eksempelvis tyske Lufthansa har gjort det til en indbringende forretning at udruste jetmaskiner til private, luftbårne flydere. Den største af disse luftens limou-siner, den 63 meter lange Boeing 787, kan således købes til den nette pris af knap én milliard kroner. Men så har man også kredset for adspredelsen ombord i form af eksempelvis biograf, træningscenter, parkeringsplads til sportsvognen og stald-plads til ynglingshesten.

Terrorskræk skaber boom for privatflyI for eksempel England er nervøsiteten for terror i lufthavnenes transithaller og ombord på ruteflyene steget så markant, at kunderne står i kø for at leje privatfly. Sikkerhedskravene er for så vidt de samme som hos flyselskabernes store passagerli-nere, men man undgår køen ved check-in og fleksibiliteten er langt større, når man selv planlægger sin rute og afgangstids-punkt.

Når man har lejet et privatfly, modta-ges man som regel i lufthavnen af et be-


sætningsmedlem, som fører en udenom terminaler og lange køer, direkte ud til det ventende fly. Igen handler det om at spare tid, og i privatflyet kan man ofte nå de fleste af Europas destinationer uden mellemlandinger. Desuden kan det måske finde en flyveplads tættere på dit bestem-melsessted end ruteflyene, som typisk ude-lukkende bevæger sig mellem de større kommercielle lufthavne.

Dansk vækst i privatflyNok er de helt store luksusfly forbeholdt en eksklusiv skare af sheiker, stjerner og succes-chefer, men i den mere moderate ende af skalaen er også danskere ved at komme på vingerne. Ifølge Tina Larsen, kommunikationsmedarbejder i Statens Lufthavnsvæsen, har der i kalenderåret 2006 været en stigning på hele 33 pct. i antallet af indregistrerede privatfly. Væk-sten fortsætter i det nye år, som ser ud til at slå alle rekorder. Flyene bruges typisk af private virksomheder eller til VIP-ture for særligt fortravlede folkefærd.

Samtidig arbejdes der på faste helikop-terflyvninger mellem landets to største byer. Air Alpha og virksomheden bag

Bruun’s Galleri er snart klar til at lette fra Århus Havn og lande i Københavns cen-trum. Turen på en halv time vil koste 4000 kr. for en returbillet. Er man blandt de hel-dige, der har en timeløn på mere end 350 kr., kan det ifølge administrationschef, Bo

Steffensen, godt betale sig at tjekke ind til en af de fem daglige afgange.

Og hvem ved? Måske byder Olav de Linde i fremtiden på flyvninger mellem Frichsparken i Århus og Thrige-bygnin-gen i Odense.

Billedematerialet er venligst udlånt af NetJets Europe


ndd 1 21/08/0

Som så mange andre kontrollanter er parkeringsvagter et folkefærd, man ofte ønsker hen, hvor peberet gror. Men en parkeringsvagt har også en præventiv foranstaltning til stor glæ-de for mange billister.


Det er ikke svært at finde frem til personer, der har et lidet venskabeligt forhold til en parkeringsvagt eller en historie, de bare må af med. Selvom parkeringsvagten er en embedsmand i funktion, tøver mange ikke med verbale udgydelser, og enkelte skyer ingen midler, når de modtager en bøde. Eksempelvis har parkeringsvagter i perio-der ikke gået på ydre Nørrebro på grund af gentagende overfald. At udskrive bøder kan virke som en rød klud på en tyr. Det samme kan for få bøder. I England blev to ældre parkeringsvagter eksempelvis afske-

DET FORHADTEFOLKEFÆRD

diget på gråt papir, da de var for overbæ-rende med billisterne. De udskrev simpelt-hen ikke bøder nok, mente chefen.

Vi er et serviceorganDet er imidlertid ikke kun forbundet med verbale overhalinger at være par-keringsvagt. Ifølge Parkeringsgruppens driftchef og tidligere parkeringsvagt, Leo Larsen, er vi danskere overraskende gode til at komplimentere vagterne. ”Vores an-satte får faktisk mange positive tilkendegi-velser. Nok er vores mest kendte funktion at udskrive bøder, men vi ser egentlig os selv som et serviceorgan. Vi får lutter lov-ord, hvis vi eksempelvis minder en billist om, at han har glemt at rulle sit vindue op. Det kan også være ting som at glemme at slukke lyset, og nogle glemmer sågar at lukke døren, når de forlader bilen. Så det er klart, de bliver glade, hvis en vagt op-dager det”.


Elektronisk fremtidOgså i parkeringsbranchen er fremtiden elektronisk. Billister har i nogen tid kun-net købe en parkeringsskive, der sender en påmindelse, inden parkeringstiden løber ud. En sådan foranstaltning kan altså hurtigt tjene sig selv ind. Hos par-keringsselskaberne registreres synderne i stigende grad elektronisk, hviklet letter sagsgangene betragteligt. Bøden lagres direkte i en stor database, og dermed har billisten mulighed for at klage sin sag i lø-bet af få timer.

DetektivarbejdeNok er parkeringspladser sjældent ram-men om kriminalhistorier, men faktisk har parkeringsbranchen et tæt samar-bejde med politiet. ”Det sker jævnligt, at vi lokaliserer stjålne biler, og vi oplever også, at vi forstyrrer biltyve, der er i gang med et indbrud”, forklarer Leo Larsen.

www.odlmagasinet.dk 27Vin og vingavertil erhverv

Alle

pris

erer

incl

.mom

s.

VINIMPORT

79,75

49,75Vagternes blotte tilstedeværelse har des-uden en præventiv effekt. ”I forhold til parkeringen ville det selvfølgelig blive det rene anarki, hvis vi ikke var der. Men vi er meget åbne om vores tilstedeværelse, så vi har også en præventiv virkning på tyveri og vandalisme. Desuden melder vi også, hvis nogen kører uden at lægge et telefon-nummer efter at have bulet eller ridset en anden bil”.

Ifølge Leo Larsen er danskerne dog ble-vet bedre til at parkere efter reglerne de seneste år. Men det kan smutte for selv den bedste. Driftslederen har selv fået et par hilsner fra kollegerne stukket under visker-bladene. Han betalte med glæde sin bøde.


Malerarbejde · Aarhus Malerforretning ApSTelefon: 40 40 78 45

Jernaldervej 41 G, 8210 Århus V

Professionel Kloakservice

DØGNVAGT 64 42 10 82 DØGNVAGT 66 10 99 00

. Slamsugning

. Højtrykspuling

. Industrispuling

Professionel Industri- og Kloakservice

. TV-Inspektion

. No-Dig løsninger

. Rod- og betonskæring

. Slamsugning

. Højtrykspuling

. Industrispuling

. TV-Inspektion

. No-Dig løsninger

. Rod- og betonskæring

SLAMSON ApSWindelsvej 140, 5100 Odense CTel. 66 10 99 00 . Fax 65 90 44 09 E-mail: [email protected] . www.slamson.dk

FKS A/STværvejen 15, 5580 Nørre AabyTel. 64 42 10 82 . Fax 64 42 28 82E-mail: [email protected] . www.fks-as.dk

FREMTIDEN - ER UNDER OS

FREMTIDEN - ER UNDER OS

Totalrenoveringaf badeværelser

med vinyl

Speciale i afslibning af ferniserede og malede gulve, parketgulve i alle træsorter samt trapperog dørtrin. Moderne plasticlakering, lud- og oliebehandling.

Udfører bl.a. arbejde for mange boligforeninger og Byggeselskabet Olav de Linde.Tilbud gives.

Altid smukt og reelt arbejde.Besøg vores forretning og se det store udvalg i maling, tæpper, gulve og gardiner.

Medlem af GSO, GVK og GAF

Johann Gutenbergs Vej 3 8200 Århus N Tlf. 87 41 09 00


Sandblæsning af: Huse · Broer · Skibe · Kirker m.m.

Frølund SandblæsningTelefon: 97 11 66 11 · Mobil: 40 72 55 23

www.mobil-sandblaesning.dk · [email protected]ølundvej 87, Hammerum 7400 Herning

Vinduer og døre – i alle materialerLevering og montering af Super lavenergi-ruder

Telefon: 70 20 00 90 www.solbjergglas.dk · [email protected]

Tousvej 27, 8230 Åbyhøj


DA DER VARSPORVEJE...Århus voksede i de sidste år af 1800-tallet. Erhvervsliv og politikere var helt forpustede. Det var jo en storby, der var på vej. Det krævede sit, bl.a. offentlig transport.

Der var stolthed i byen over de nye sporvogne. De var

med åbne fortil, og her var der også adgang til vognen.

Der var kun et spor op gennem Søndergade, der var byens

store forretningsgade med mange specialforretninger.

Til højre i billedet ligger i dag stormagasin Salling.

BAG FACADEN:


af en helt ny gruppe initiatiativtagere. Det var ikke længere vognmænd, der dispone-rede over heste, men moderne forretnings-mænd, der arbejdede i aktieselskaber og trak på ingeniører og byggeteknikere.

”Gør plads for sporvognen”Det nye selskab nedlagde straks næsten 4,5 kilometer spor på strækningen fra Dalgas Avenue gennem Hans Broges Ga-de forbi Skt. Pauls Kirke og videre forbi hovedbanegården, hvorefter linjen fort-satte som forgængeren ned mod Torvene til Guldsmedgade. Her løb projektet ind i alvorlige problemer. Der var ikke plads

A F : H E N R I K FO D E

I 1884 var der pludselig mulighed for at realisere en sådan storstadsdrøm. Byen var blevet forbundet mellem nord og syd, idet opførelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 havde betydet, at der nu var direkte forbindelse mellem banegården og det gamle bycenter omkring Domkirken og Torvene.

Det så en kreds af lokale vognmænd, der gik til kommunen for at søge om kon-cession til at drive en sporvognslinje fra banegården til Store Torv under navnet ”Aarhuus Sporvejsselskab”.

Tilladelsen blev givet og driften startede 31. maj 1884. Selskabet havde anlagt skin-ner på strækningen og indkøbt materiel hos Scandia i Randers – og så var der træk-kraften, hestene, dem havde man selv.

Elektricitet og nye mulighederOpførelsen af den kommunale kraftcen-tral lige omkring år 1900 betød, at byen kunne tilbyde elkraft, og fra udlandet havde man set, at eldrevne sporvogne var på vej. I 1899 var de kommet til Køben-havn, og luftledningerne over gaderne var blevet et symbol på fremskridt.

”Aarhus Elektriske Sporvej” blev stiftet


Grønnegade 68 · 8000 Århus C · tlf. 70 22 42 11 · email: [email protected] · www.gpp.dk

var det åbenlyst, at tiden var forbi for de gamle sporvogne. De var gamle, slidte, støjende og urentable. Løsningen blev etablering af en parallelgade for den kol-lektive trafik bag Søndergade. Her skulle busserne køre. Sporvognene kørte deres sidste ture gennem de gamle hovedstøg 6. november 1971. Fremtiden for Sønder-gade var som gågade uden trafik.

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApSSalonikivej 10, 8530 Hjortshøj

Tlf.: 86 99 91 66 · Mobil: 29 27 73 66E-mail: [email protected] · www.j-p-a.dk

JYSK PLANTE- OGANLÆGSTEKNIK ApS

Tlf: 86 23 00 55 · Bil: 28 40 59 22 · Fax: 86 23 03 55E-mail: [email protected]

Ølstedvej 2 B · Lisbjerg · 8200 Århus N

ingeniør- & entreprenør

nok. Guldsmedgade var for smal. Resolut blev vestsiden af Guldsmedgade revet ned, og i stedet blev der opført pompøse forret-ningsejendomme. Sporlægningen kunne nu fortsætte ad Østbanetorvet og helt op på Trøjborg, hvor der netop foregik et voldsomt nybyggeri.

Kommunen overtager driftenI 1927 udløb koncessionen til det elek-triske sporvejsselskab. Der havde længe været rejst kritik af dets virksomhed. Det fulgte ikke med tiden. Nye kvarterer var kommet til, og de blev ikke betjent af den kollektive trafik.

Kommunen overtog selskabet i 1928, og der blev for alvor sat ind med modernise-ringer og udvidelser. Vigtigst var linje 2 fra Banegårdspladsen til Harald Jensens Plads, der trådte i kraft 1. januar 1930. 5 år senere blev linje 2 forlænget til kom-munegrænsen i Kongsvang. Herefter blev Sporvognslinjerne ikke yderligere udbyg-get. De fik til gengæld konkurrence.

Bag facaden

Mag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er til-lige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

Trambusserne kommerLige efter Første Verdenskrig var busser for alvor begyndt at melde deres ankomst i trafikbilledet. De viste sig effektive og så driftsikre, at de for alvor kunne indgå i den kollektive trafik. Sådan så man også på det i Århus. De første 10 såkaldte trambusser blev anskaffet i 1932 og leveret fra De For-enende Automobilfabrikker i Odense.

Efter etablering af storkommunen i 1970


– Din komplette samarbejdspartner i forbindelse med alt marlerarbejdeTelefon: 86 42 41 97 · Telefax: 86 43 41 93

[email protected] · www.m-p-a.dkChristoffersvej 5, 8900 Randers

MalermesterPreben Andersen A/S

TÆPPE CARLSEN

Telefon: 66 16 01 33 · Telefax: 66 16 10 33 E-mail: [email protected] · Web: www.tc-gulve.dk

Rismarksvej 121-123 · 5210 Odense NV

Den Rullende Maler udfører alle former for malerarbejde.– Til både private og erhverv.

Telefon: 60 93 49 86 · www.denrullendemaler.dkDen Rullende Maler · Palstrupvej 22 · 8840 Rødkærsbro

Telefon: 86 16 47 55 · Telefax: 86 16 13 [email protected]

Brendstrupvej 37 · 8200 Århus N


Gardiner • Rullegardiner • Foldegardiner • Sengetæpper • PersiennerEDB-persienner • Lamelgardiner • Markiser

Gardiner og solafskærmningFyns største udvalg af gardiner “på hjul”

Få professionel råd og vejledning om gardiner, markiser og solafskærmning,der passer netop til dig.

Ring på tlf. 66 19 19 67

Vi giver et gratis oguforbindende tilbud

Forretningenkommer direktetil dig!

Telefon: 86 15 34 00 · Telefax: 86 15 78 88

Trindsøvej 15, 8000 Århus C

Havremarken 4, 3650 ØLSTYKKEwww.VITRAL.dk · [email protected]

Entreprenør & Aut. Kloakmester v/ Bent Jørgensen & John AndersenTelefon: 65 99 17 37

Erhvervsvangen 5 · 5792 Årslev

Kloakarbejder · Brøndfundering · Støbning af fundament og terrændækMinipæle · Anlægsarbejder · NedbrydningNedvibrering af stålpæle · Betonhammer


Charlotte L. ClausenEjendomskonsulentTlf.: 8939 7095E-mail: [email protected]

Peter BisgaardLeder af Bazar FynTlf. 6614 42 44E-mail: [email protected]

Rasmus NielsenTegnestueleder OdenseBygningskonstruktør BTHTlf.: 6544 4240E-mail: [email protected]

Olav de LindeIndehaver og adm. direktør Tlf.: 8939 7073E-mail: [email protected]

Ole ByrielDirektør Tlf.: 8939 7071E-mail: [email protected]

Jens Erik MengAfd.- og udlejningschef OdenseTlf: 65 44 42 48E-mail: [email protected]

Jørgen SkovBazarchefTlf.: 2810 6697E-mail: [email protected]

Erik WilhelmsenChefkonsulentTlf.: 8939 7087E-mail: [email protected]

Annette Skov AndersenAdministrationschefTlf.: 8939 7081E-mail: [email protected]

Bent WernerFormandTlf.: 2810 6623E-mail: [email protected]

John Walentinsen Tegnestuechef & IngeniørTlf.: 8939 7091E-mail: [email protected]

KONTAKTBYGGESELSKABOLAV DE LINDE

Byggeselskab Olav de LindeFrichsparkenSøren Frichs Vej 38A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Byggeselskab Olav de LindeThrige-FirkantenEdisonsvej 35000 Odense CTlf.: 6544 4244Fax: 6611 1168

Jytte GramRegnskabsassistentDebitorstyringTlf.: 8939 7072E-mail: [email protected]

167.130 199.295 299.360391.360 507.360

391.360 475.000 1.075.000

Documents

3 OdL Magasinet marts 2007