Dansk Erhverv Årsdag 2012

MagasinetSpecialmagasin • Udgivet af Dansk Erhverv • Maj 2012 • Annoncefinancieret

Dansk Erhverv

Klar til kick-offLæs optakten med adm. direktør Jens Klarskov, side 3 »

Med udspillet Denmark United giver Dansk Erhverv bolden op til styrket samarbejde for at øge produktiviteten og væksten i Danmark

På mindre end fire år har vi mistet mere end 150.000 arbejdspladser i den private sektor i Danmark. Det er en skræmmende udvikling. Særligt fordi vi ikke kan svare på, hvordan vi skal genskabe arbejdspladserne.

Hovedproblemet i den danske økonomi er den manglende vækst i produktivi-teten. I sammenligning med udlandet er vi gennem mange år blevet mindre og mindre effektive, selv om vi har gjort mange af de ting, som burde virke.

Vi har skabt et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i verden. Vi bruger årligt 130 milliarder på uddannelse. Vi har øget udgifterne til forskning og udvik-ling i samme eller højere takt som de fleste af de lande, vi konkurrerer med.

Tiden er inde til at vi tager et fælles ansvar for at øge produktiviteten. Både politikerne, lønmodtagerne, organisationerne, institutionerne, NGO’erne og arbejdsgiverne må se sig selv i øjnene og finde de løsninger, som kan skabe den sammenvækstkraft, vi har så hårdt brug for.

Hvis vi står sammen og bygger bro kan vi løfte produktiviteten. Hvis vi i ste-det vælger at grave grøft og går efter kortsigtede interesser, ender vi med at synke endnu dybere de kommende år.

Fra Dansk Erhvervs side vil vi gerne opfordre alle landets interessenter til at melde sig ind i kampen for et styrket Danmark.

Sammen om ny vækst

Leder

Udgiver Dansk Erhverv - erhvervsorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeningerKontakt John Veje, [email protected] af First Purple Publishing Projektledelse Kasper Karstensen, Kristian Dickow, Thomas RefdahlRedaktion Helle Jørgensen (DJ), Kristian Dickow (ansvh.)Design/layout Casper HeibergTryk Stibo Graphicfoto Das Büro, hvor intet andet er angivetOplag 125.000 eksemplarerKontakt First Purple Publishing, Kasper Karstensen, tlf. 88 51 04 96, [email protected]

Dygtige it-brugere fødes i folkeskolenDer er brug for mere viden om og uddannelse i it. Uddannelsen starter i folkeskolen, men vi ved ikke, hvad der virker

DIGITALISERING SIDE 14

Turismeerhvervet holdes unødigt nedeSommerhusejere skal betale meget højere energiafgifter end andre, når de lejer husene ud. Det holder turisterne væk

SERVICEEKSPORT SIDE 10

Succes for videndelingIngeniørstuderende arbejder med egentlige projekter i virksomheder. Det er win-win for begge parter

INNOVATION SIDE 22

Sunde medarbejdere arbejder bedreNår medarbejdernes trivsel og sundhed er i top, kan det aflæses på bundlinjen

SUNDHED SIDE 36

Fælles front mod ulykkerForskere, forsikring og brancheorganisation samarbejder om at sikre bedre arbejdsmiljø og samtidig skaffe vognmænd meget højere produktivitet og overskud

PARTNERSKAB SIDE 18

Milliongevinst går tabtUmulige låneregler om offentlig energi-renovering gør, at staten går glip af besparelser på 625 mio. kr. årligt

ENERGIRENOVERING SIDE 28

Jens Klarskov adm. dir. i Dansk Erhverv

MagaSInEt • Maj 20122

InDhoLD

Tænk ud af boxen

S ammen er vi stærkere, sagde de i de gamle dage på venstreflø-jen. Men Dansk Erhvervs adm. direktør, Jens Klarskov, er ikke

bange for at gøre udsagnet til sit eget. - Vi skal til at tænke og arbejde anderledes, hvis vi for alvor vil have Danmark ud af det nuværende dødvande, konstaterer han.

På tværs og i helhederFlere års krise, stigende ledighed og til-svarende stagnation har gjort dybt ind-tryk. Og selv om Klarskov har stor for-ståelse for regeringens mange initiativer til at sætte produktiviteten op, mener han, at der skal mere til.Derfor tager Dansk Erhverv nu teten med udspillet Denmark United, der med sine 11 bud på måder til øget vækst og produktivitet er et sted at starte.- I Danmark er vi skrappe til f.eks. forskning og it, har gode uddannelser

og dygtige medarbejdere. Alligevel kan vi slet ikke følge med hverken Tyskland, Sverige eller sågar Polen i deres evne til at performe. Derfor vil vi gerne debat-tere, om det simpelthen er evnen til at sætte kompetencerne i spil sammen, der halter, forklarer han.

hvad kan du gøre?Her i magasinet, og på Dansk Erhvervs Årsdag 15. maj, vil 1000 ledere og be-slutningstagere fra det politiske liv, virksomheder og organisationer blive introduceret nærmere til Denmark Uni-ted og dens 11 playmakers.

- Jeg håber, at vi kan inspirere alle til at kigge indad og overveje, hvordan de hver især kan udvikle deres virke, virksom-hed og ansvarsområde. Sker det i sam-arbejde med nye partnere, og på tværs af hidtidige skel, er det endnu bedre. For det er i dét spændfelt, at innovation og udvikling opstår, mener DE-direktøren.

Vi kan performe bedreAt mulighederne ligger lige for, er han sikker på.- Det vigtige er, at det er noget vi gør sammen, siger Jens Klarskov. Det nytter ikke, at spillerne fløjter forvirret rundt på grønsværen. Vi skal tænke mere i helheder, finde nye fællesskaber og be-rige hinanden med dét, vi hver især er gode til. Så kan vi yde meget mere.Samtidig ønsker Dansk Erhverv, at man fra politisk hold får afstemt afgiftspoli-tikker, skat og andre regler meget bedre, så det giver plads for ny vækst.

Læg vanetænkningen væk, og lad os øge produktiviteten og skabe væksten sammen. Sådan lyder opfordringen fra Dansk Erhverv, der tænker ud af boxen og sparker vanetænkningen til hjørne med oplægget Denmark United

Tekst Helle Jørgensen | Foto Das Büro

Det nytter ikke, at spillerne fløjter forvirret

rundt på grønsværen

Jens Klarskov adm. dir. i Dansk Erhverv

Her er Dansk Erhvervs foretrukne holdopstilling, når det handler om at øge produktivitet og vækst:

1. Fjern barrierer for e-handel

2. Øget mobilitet

3. Mere it i folkeskolen

4. Mere effektiv off. sektor

5. Sunde medarbejdere

6. Ældre arbejder længere

7. Bedre erhvervsuddannelser

8. Flere udenlandske investeringer

9. Øget serviceeksport

10. Mere offentligt-privat samarbejde

11. afstemt lovgivning

Du kan læse mere om emnerne her i Magasinet. Analyserne bag hold-opstillingen offentliggøres løben-de op til Årsdagen 15. maj på:www.danskerhverv.dk

Det er på tide at snøre skoene og spille mere som et hold, siger Dansk Erhvervs adm. direktør, Jens Klarskov

MagaSInEt • Maj 2012 3

På BanEn

D et kan tage måneder for en virk-somhed at gennemtrawle forsik-ringsmarkedet for at blive godt

og omkostningseffektivt dækket. Men for Dansk Erhvervs medlemmer går det meget hurtigere. Igennem det seneste år har forsikringsmægleren Willis nemlig sammensat optimale forsikringsløsnin-ger for medlemmer på under to uger.

- Vi kan spare virksomhederne både tid og penge, og der er ikke andre ud-bydere, der har et produkt, der kan matche vores unikke koncept i pris, dækning og vilkår, siger vicedirektør i Willis, Torben Højlund.

Benarbejde gjort på forhåndProduktet hedder Willis Insurance Pool – også kaldet WIP – og går i sin enkelhed ud på, at Willis via en mar-kedsundersøgelse har krydstjekket de bedste forsikringstilbud i markedet med behovene fra en lang række virk-somhedstyper.- Vi har på forhånd lavet det store benarbejde. Så når en virksomhed henvender sig til os, kan vi på 2-14 dage præsentere en passende løsning, herunder en sammenligning med ek-sisterende forsikringsforhold, så virk-somheden har et godt beslutnings-grundlag, forklarer Torben Højlund.

Som Danmarks største indkøber af forsikringer har Willis desuden for-handlet sig frem til fordelagtige vilkår, til gavn for alle kunder. - Willis er uvildig og ikke afhængig af enkelte leverandører og deres fastlag-te måder at se verden på. Vi kan vælge den kombination af produkter og le-verandører, der bedst opfylder vores kunders behov og krav, og som om-kostningsmæssigt er mest fordelagtig, siger Torben Højlund.

Basisløsning bliver individuelVia en professionel risikoanalyse bli-ver basisløsningen finjusteret for inte-resserede WIP-kunder, så det endelige resultat er en individuel pakke af for-sikringer med optimal dækning.Det proaktive koncept kombineret med individuelle tilpasninger er en af årsagerne til, at Dansk Erhverv har valgt at samarbejde med Willis.

- Som forsikringsmægler giver Willis adgang til en bred vifte af forsikrings-typer. Og med pulje-produktet WIP har Willis udviklet et særligt attrak-tivt tilbud, der præcist matcher vores medlemmer, siger salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv.

Willis er blandt verdens største virk-somheder inden for risikostyring og har alene i Danmark 450 medarbejdere. Med et godt overblik over markedet, og en forståelse for den enkelte virksomhed og branche, sammensætter Willis løs-ninger, der sikrer kunderne en objektiv, uvildig og kvalitetsbevidst rådgivning i et marked der kan virke uoverskueligt.- Willis’ mantra er Less risk. More value. Via skabelsen af perfekte og unikke løsninger ønsker vi at styrke den værdi, vores kunder opnår ved at samarbejde med Willis, fastslår Tor-ben Højlund.

� Medlemmer af Dansk Erhverv har via Willis Insurance Pool adgang til markedets mest innovative og bedste koncept, lover vicedirektør Torben Højlund, Willis

En kundeløsning med alt det bedste Forsikringstilbud på rekordtid, med bred dækning, gode vilkår og attraktive priser, er ideen bag markedets mest innovative koncept, Willis Insurance Pool

Læs mere på www.willis.dk

4

annonCE


Selvforsynende med grønt og strøm

Ellebro er Aberdeens bud på fremtidens grønne ejendom, hvor bære-dygtighed er tænkt ind i et langsigtet udviklingsprojekt.

Vindmøller og solceller leverer elforsyningen til fællesarealerne og bidrager positivt til CO2-regnskabet, ligesom grønne tage udnytter regn-vandet, så byens kloaksystem belastes mindre. Klimaskærme, de grønne tage og energibrønde nedbringer energiforbruget til køling.

For Aberdeen er det ikke kun et spørgsmål om udvikling af selve ejen-dommen, men i ligeså høj grad at tænke lejernes grønne behov ind i fremtidens løsninger. Eksempelvis sørger vi for ladestandere til elbiler, cykelværksted, lækre omklædningsfaciliteter og fælles aktiviteter, så det bliver let at være miljøbevidst.

Med dig som lejer kan vi videreudvikle den grønne profil og sammen skabe en levende bydel, hvor Urban Farming er mere end et smart miljøbuzz.

Til virksomheder i vækst

Ellebro er en speciel ejendom, som imødekommer både små og store virksomheder. Med kun 5 min. til Københavns centrum, offentlig transport lige til døren, ladestandere til elbiler, optimale forhold for cyklister, bliver I nemt en grønnere arbejdsplads.

Jeres logo kommer på gavl og facade med maksimal eksponering mod de tusindvis af forbipasserende i bil og tog.

I Ellebro får I fordelen af at kunne samle hele virksomheden i ét plan, som vi indretter med storkontorer, enkeltmandskontorer, møderum, lounges og køkkener helt efter jeres hoved. I vælger selv hvor meget I vil deltage i fællesskabet og gøre brug af den fælles reception, fælles kantine og mødelokaler med forplejning.

Ring til udlejningschef Jakob Veino på 33 44 40 43 og få en helt særlig og uforpligtende fremvisning. Lej en hel bydel eller en mindre del af den. Så kommer din virksomhed på landkortet.

L j n byd l!Vindmøller

Solskærme

Solceller

Plantekasser

Energibrønde

Ellebro

aberdeen.dk

Skan

QR

kod

en m

ed d

in S

mar

tPho

ne

EllebroEllebjergvej 52 København SVKontor : 492-8.100 m2

Årlig leje kr. 900 pr. m2

Vi er mindre globale end vi tror. Derfor ser vi ikke, hvad der reelt findes af muligheder for vækst, lyder det fra managementguru og professor Pankaj Ghemawat, der er hovedtaler på Dansk Erhvervs Årsdag 15. maj i Bella Center

K un tre procent af verdens be-folkning bor i et andet land, end det, de er født i. Kun to procent af verdens studeren-

de læser i udlandet. Og verdens eksport svarer til kun 20 procent af det globale BNP. Vi er med andre ord langt fra så globaliserede og integrerede, som vi de sidste mange år har ladet os selv og hin-anden forstå.

globalisering får skyldenKonstateringen kommer fra Pankaj Ghemawat, professor på IESE Business School i Barcelona. Han kalder vores overdrevne oplevelse af globalisering for globaloney og peger på, at det skaber flere problemer: - På den ene side gør det os blinde for de fordele og den vækst, vi kan opnå gennem yderligere samhandel og integration. På den anden side skaber det frygt blandt folk. Især i en krisetid som nu. Mange op-lever, at deres jobs og deres velstand er i fare. De giver globaliseringen skylden og tror, at øget protektionisme er vejen frem.

Bryd vanetænkningenVores tro på globalisering er så stærk, at mange erhvervsledere har svært ved at tale om, at afstande, landegrænser

og kulturelle forskelle stadig betyder noget, fortæller Pankaj Ghe-

mawat. Og så går det galt, siger han. Et eksem-

pel er shopping-centergiganten

Walmart.

- Direktørens holdning var, at nu havde han etableret centre i Arkansas og Ala-bama, så hvor svært kunne det være i Argentina? Det led koncernen store tab på, fortæller Pankaj.Verdens virksomheder skal derfor for-stå, at der eksisterer lokale forskelle og tilpasse deres forretningsstrategier efter dem. Og så skal de turde at gå ud over de markeder, de kender.

Længere væk end naboenSkal professoren give et godt råd til danske erhvervsledere handler det om at bryde vanetænkningen og være op-mærksomme på, hvor grænserne går for vores egen handel med andre.

- Danmarks største handelspartner er Tyskland, ligesom USA’s største han-delspartner er Canada. Vi laver forret-ning med vores naboer, med folk, der ligner os selv – sprogligt og kulturelt. Det er ikke globalisering. Hvis vi ser ud over de grænser, åbner der sig nye mu-ligheder, siger Pankaj Ghemawat.Han understreger også, at det er ikke nok, at skrive sine internationale ambi-tioner ned i en strategi. De succesfulde globale virksomheder bringer også for-skellige kulturer og sprog i spil, når det kommer til personalet. Også det kan

danskerne lære af.- Mange danske virksomheder siger,

at de gerne vil etablere sig uden for eurozonen. Men de direktionsmed-lemmer, jeg har set billeder af, ser alle sammen danske eller euro-pæiske ud. De skal starte med at ansætte ledere, der forstår kultu-ren i andre dele af verden, slutter Pankaj Ghemawat.

Mange danske virksomheder siger, at

de gerne vil etablere sig uden for eurozonen. Men de direktionsmedlemmer, jeg har set billeder af, ser alle sammen danske eller

europæiske ud

Pankaj ghemawat

PanKaJ ghEMawat er født i Indien i 1959 og såkaldt Anselmo Rubiralta-professor i global stra-tegi på IESE Business School i Barcelona. Kom ind på Harvard som 16-årig og blev i 1991 udnævnt som den yngste professor nogen sinde.

I 2008 vurderet som en af de 50 mest indflydelsesrige ma-nagement-tænkere af The Economist. Siden har han

vundet en række priser for sine artikler og høstet stor anerkendelse for sine businessbøger.

Hans nyeste bog, World 3.0, gør op med troen på, at vi lever en verden, hvor alle varer og

tjenesteydelser flyder frit. Ud over World 3.0 har Pankaj Ghemawat skrevet bøger-

ne Commitment, Games Businesses Play, Strategy and the Business Landscape og Redefining Global Strategy.

Jorden er stadig rund

Tekst Trine beckett | Foto Pr


gLoBaL VÆKSt

Netværk Danmark er din livline i hverdagen

Som leder står du ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger skal træffes. Derfor kan det få afgørende betydning for dig som leder at være med i et netværk af ligestillede uden for din egen virksomhed. I Netværk Danmark får du både sparring i en lille fortrolig gruppe med ledere på dit eget niveau og adgang til erfarne erhvervsledere på alle niveauer. Det giver dig en livline i hverdagen. Med et professionelt netværk i ryggen får du en livline i dit arbejde.

FORTROLIGHED. Vores små netværksgrupper giver dig mulighed for sparring med ligestillede på dine konkrete udfordrin-ger. Grupperne er nøje sammensat efter niveau, og vi sikrer imod konkurrent-, leverandør- og kundeforhold.

PROFESSIONALISME. Alle møder styres af en professionel og erfaren mødeleder, der sikrer fremdrift og har fokus på din faglige og ledelsesmæssige udvikling.

BREDDE. Vi repræsenterer mere end 40 ledelsesfunktioner i en virksomhed og kan dermed tilbyde dig adgang til viden og hjælp til alle tænkelige udfordringer.

Få ADGANG TIL DANMARkS STøRSTE VIDENSBANk Et fortroligt frirum hvor du kan teste ideer og sparre med ligestillede Hurtig adgang til problemløsning i hverdagen Spar tid og penge ved at få adgang til andres viden og erfaring Bliv opdateret på dit fagområde Nye relationer og kontakter

Netværk Danmark har 350 netværksgrupper inden for mere end 40 ledelsesfunktioner og tilbyder videndeling på tværs af fag, brancher oglandegrænser. Med 7200 medlemmer fra 3500 virksomheder er vi Danmarks største vidensbank for direktører, ledere og andre nøgle-medarbejdere. Vi har 1500 medlemmer globalt i 12 lande.

Netværk Danmark A/STelefon: 6321 4000 | E-mail: [email protected] | www.nd.dk

Vi du møde vores medlemmer?

Skan koden og se en film

om ND på din mobiltelefon

Rådgivning giver succes på eksportmarkederne

h vordan griber jeg eksport i Kina an? Hvordan med spro-get i Latinamerika? Eller skal

jeg starte med Sverige? Spørgsmålene er mange, når danske virksomheder vil ud på nye markeder. Eksportrådet bistår danske virksomhe-der med eksport og internationalisering.- Vi vil åbne danske virksomheders øjne for de uanede muligheder, der er ved eksport, siger Steen Hommel, kundechef i Eksportrådet.Eksport er et af de områder, der skal sikre vækst i Danmark, og mange flere virksomheder kunne eksportere med succes, vurderer han.Gennem rådgivning af flere end 5500 virksomheder på mere end 60 markeder

er Eksportrådet årligt med til at skabe mereksport på omkring 30 mia. kr.

Sidder i hele verdenEksportrådet er en del af Udenrigs-ministeriet og har ca. 250 ansatte. 80 pct. af medarbejderne sidder placeret rundt om i verden. Dér, hvor eksport-mulighederne er.- Medarbejderne er en blanding af danskere og lokale, hvilket er en stor fordel i vores rådgivning, siger Steen Hommel og uddyber:- Vi er en del af de lokale netværk, har indsigt i lokale forhold og kan ”over-sætte” lokale muligheder til danske virksomheder. Vores officielle stempel som ambassade er effektivt med til at

åbne døre til nye kunder, partnere og myndigheder.Eksportrådet styrker indsatsen på vækstmarkederne som Kina og Latin-amerika, men der er også fokus på at udvikle eksporten til nærmarkeder-ne, der står for knap 75 pct. af vores eksport.- Vi overshooter indsatsen på vækst-markederne i forhold til den faktiske danske eksportandel. Men i 2012, hvor Europas vækst bliver meget lav, er det eksporten til vækstmarkederne, der skal sikre dansk eksportfremgang, forklarer Steen Hommel.

Kæmpe potentialeIsær kan Eksportrådet gøre en forskel for de små og mellemstore virksom-heder. Nogle har ingen erfaring med eksport, mens andre har brug for at få mere struktur.

Danmark har et uforløst eksportpotentiale. Eksport rådet hjælper danske virksomheder med at erobre nye markeder

VIDStE Du at….

• Af 300.000 danske virksom-heder eksporterer de 30.000

• Eksportrådet rådgiver 5.500 virksomheder hvert år

• Rådgiverne arbejder på time-pris 915 kr.

• Eksportrådet har en gratis hotline på tlf. nr. 33 92 05 00

Læs mere på eksportraadet.um.dk

- Vores ydelser tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og muligheder. Det kan f.eks. være klar-gøring til eksport, udvikling af eksi-sterende markeder eller jagt på kon-krete ordrer på nye markeder. Da økonomien kan være den første barriere for små og mellemstore virk-somheder har Eksportrådet en række støtteprogrammer, som kan sætte gang i internationaliseringen. - For alle virksomheder, ligger der et kæmpe potentiale gemt i eksport. Det drejer sig for os om at matche virksom-heder med eksportmuligheder og ned-bryde barriere. Så gør vi en forskel.

Steen hommel Kundechef i Eksportrådet

��Direktør Mads Pedersen fra virksomheden Alfred og Katrines Tomater ved Danish Showroom’s åbning i Shanghai, november 2011

8

annonCE


Mangler du sikkerhed for din finansiering?– Brug Vækstkaution står du over for at skulle investere i forretningsudvikling eller nyt produktionsudstyr? Vil du købe eller etablere en virksomhed? og har du svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed? så kan Vækstkaution være løsningen.

sammen med den sikkerhed, du selv kan stille, kan du bruge Vækstkaution til at afdække risiko på dine garantier, dit bank- eller realkreditlån eller i forbindelse med leasing og factoring.

Vækstkaution er en statslig lånegaranti, hvor finansieringsinstitutter får dækket en stor del af deres tabsrisiko på finansiering til mindre og mellemstore virksomheder. kautionerne bliver ydet via Vækst-fonden og kan være en del af den løsning, som får finansieringen af din virksomhed til at falde på plads – eksempelvis i forbindelse med ejerskifte, udvidelse af produktion eller start af ny virksomhed.

Bring Vækstkaution på banen i dialogen med dit finansieringsinstitut for at få netop den finansiering, der skal løfte din virksomhed videre. det er let at søge – hele processen tager 2-4 uger. Vækstfonden samarbejder med alle landets finansieringsinstitutter.

Om Vækstkaution

Vækstkaution kan anvendes til garantier, bank- eller realkredit-•lån, leasing og factoring på op til 25 mio. kr.Vækstkaution dækker 75 pct. af jeres tab ved finansiering på. •op til 10 mio. kr. for den del, der evt. overstiger 10 mio. kr., •dækker vi 65 pct. af tabet. hele kautionsbeløbet bliver udbetalt, så snart lånet er mislig-•holdt.Vækstkautionen har en løbetid på op til 10 år. •Vækstkautioner er garanteret af staten. •

læs Mere på www.Vf.dk eller ring på 35 29 86 00

dansk erhverv 117x307.indd 1 30-04-2012 08:43:47

challenged by the New world?The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competen-cies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets. This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entre-preneurial skills and the ability to strengthen enter-prises through change processes.

We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business re-search and partnerships with global enterprises and other leading business schools.

The next class starts in September 2012

For more information:

· Call us on +45 3815 6021· Visit our website www.cbs.dk/emba· Register for an information meeting

on www.cbs.dk/embainfo











































9MagaSInEt • Maj 2012

10 MagaSInEt • Maj 2012

D anmarks turismeindtægter er med 33 mia. kr. i 2011 på vej mod samme niveau, som før den globale økonomiske

krise ramte i 2008. Men hvis væksten skal fortsætte, skal der ifølge Dansk Er-hverv både satses på nærmarkederne og nye vækstmarkeder som Brasilien, Rusland, Indien og Kina, der oplever en stærkt stigende vækst og velstand. Turister herfra står i dag for kun 1,2 pct. af den samlede danske turismeeksport. Men antallet af især kinesiske turister ventes at stige i takt med åbningen af nye direkte flyruter.

Energiafgifter bremser vækstMen flyruter gør det ikke alene. Ifølge direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, er rammebetingelserne for turis-meerhvervet afgørende, hvis konkurren-ceevnen i forhold til udlandet skal styrkes:

- Det danske turismeerhverv er hæm-met af en lang række høje afgifter, som skader konkurrenceevnen i forhold til udlandet. Derfor er det problematisk, at turisternes energiforbrug med det nye energiforlig er blevet endnu dyrere. Skal flere turister vælge Danmark, skal vi ikke stille fordyrende barrierer op, siger han.

Belønning frem for særafgifterJan Haapanen er direktør for sommer-husudlejningsvirksomhederne Novasol, der er repræsenteret i 27 europæiske lande, og Dansommer, der til sammen har en markedsandel på 30 pct. her-hjemme. Ifølge ham overnatter mere end halvdelen af samtlige turister, der

årligt besøger Danmark, i sommerhuse. Hvert udlejet sommerhus bidrager år-ligt med 250.000 kr. til samfundsøko-nomien i form af skat af sommerhus-ejernes lejeindtægter samt omsætning på restaurationer, forlystelser, i detail-handelen m.m.- Derfor bør sommerhusejerne også be-lønnes for deres bidrag i stedet for at skulle betale ekstraudgifter, siger Jan Haapanen.

Er grise vigtigere?Han peger samtidig på de høje energiaf-gifter som en negativ faktor i forhold til andre erhvervssektorer.- Oven i købet skal sommerhusejerne også svare skat af de indtægter, de får for energiforbrug, mens f.eks. en land-mand kan trække udgiften til opvarm-ning af sin svinestald fra. Sat på spidsen kan man sige, at vores lovgivning favo-riserer svin frem for turister. Det skal laves om!

Tekst Helle Jung Foto Lars Wittrock/scanpix

ANDERS brohus/polfoto

Skal flere turister vælge Danmark, skal vi ikke stille

fordyrende barrierer opChristian t. Ingemann

direktør, Dansk Erhverv

Høje energiafgifter hæmmer turismen

DanSK turISME I taL• Turisme er Danmarks femte-

største eksporterhverv• Knap 70 pct. af indtægterne ved

turisme kommer fra borgere i øvrige EU-lande

• Alene tyske turister udgør 27 pct., mens svenskere og nord-mænd bidrager med 47,5 pct.

Læs analysen om turisme og serviceeksport på

www.danskerhverv.dk

Turismen holder skansen trods global økonomisk krise. Men den vil ikke vokse yderligere, hvis området ikke slipper for de særligt høje energiafgifter, advarer eksperter

��Hvis energiafgifterne sænkes, vil endnu flere turister komme til Danmark, mener branchen


SErVICEEKSPort

E-handel skal fordobles i 2015

Tekst Helle Jørgensen Foto Torben Klint/scanpix

B arrierne for øget digitalisering og e-handel i EU skal væk. Som Dansk Erhverv påpeger i sin nye

analyse om e-handel, er der i Danmark et betydeligt vækstpotentiale i at sikre, at virksomheder og forbrugere mere ubesværet kan handle på internettet og bruge digitale løsninger på tværs af grænserne.

Barrierer skal vækI februar mødtes erhvervs- og vækstmi-nister Ole Sohn med bl.a. 35 europæiske ministre og en række erhvervsledere til et uformelt rådsmøde om emnet. Her blev det besluttet, at EU skal udnytte e-

handel og digitale løsninger til at skabe ny vækst og beskæftigelse i EU.- Der er i dag en række barrierer for e-handel og anvendelse af digitale løs-ninger på tværs af grænserne i EU. På mødet er vi blevet enige om, hvilke kon-krete initiativer vi skal tage for at reali-sere det enorme vækstpotentiale, der er i at skabe et digitalt indre marked, sagde Ole Sohn efter mødet.

Momssnyd trækker skævtIfølge Dansk Erhverv er ét af de helt store problemer, at mange udenlandske netbutikker ikke opkræver den lovplig-tige moms.- Hvis omsætningen til danske kunder er større end 280.000 kr., skal de uden-landske netforhandlere afregne moms

til den danske stat. Men det sker kun i begrænset omfang, og det forvrider konkurrencen for de danske netbutik-ker, siger markedsdirektør i Dansk Er-hverv, Henrik Hyltoft.I 2010 handlede 40 pct. af de europæi-ske forbrugere på internettet, men kun ni pct. handlede i et andet EU-land. En undersøgelse fra McKinsey & Company viser desuden, at små- og mellemstorevirksomheder, med en stærk tilstedevæ-relse på internettet, vokser dobbelt så hurtigt som andre.- Derfor besluttede mødet også, at vi vil fordoble handlen på internettet i EU i 2015 i forhold til i dag, sagde Ole Sohn.

Læs analysen om barrierer for øget e-handel på www.danskerhverv.dk

GEMMER DER SIG EN RISIKO I DIN VIRKSOMHEDS AFTALER OG KONTRAKTER?Klare aftaler med leverandører og kunder minimerer risikoen for konflikter og giver dig større sikkerhed for en god likviditet i din virksomhed. Sørg for at der er styr på alt fra levering og kvalitet til ansvar og betalingsbetingelser. Kontakt os på www.advodan.dk for at få hjælp til at afklare, om din virksomheds kontrakter og aftaler er i orden.

The LAICS Master centres on innovation and leadership from a ‘real-world’, practice-based and social skills perspective – it will enable you and your company to navigate in a complex environment and to establish the organisation, business opportunities and external relations you need in order to succeed…

• ‘The LAICS Master is ‘the’ education when it comes to innovation. It dares to move beyond traditional thinking and looks at innovation from new and different angles – this is extremely inspiring. LAICS has given me a comprehensive view of innovation and process

models, creativity, business models and psychology and of how people interact. The whole package, so to speak. But the most important outcome of attending and graduating from the course is probably that we can’t stop looking for new opportunities wherever we go!’ Jesper Hyhne Petersen, Innovation Consultant, Danmarks Radio

• ‘The LAICS Master has given me the courage to work with innovation in all its complexi-ties. It has given me insight into what innovation actually is and the value it is creating. For me it was the belief that the physical space and architecture within the health

service can contribute to a better functioning healthcare system. LAICS has given me tools for analysing and working with innovation processes as well as methods for strategic business development – which has resulted in the establishment of my own company.’ Pernille Weiss Terkildsen, CEO, ArchiMed

International Master in Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS)

Accepting applications for study start - September 2012

For more information: Hilde Bollen Programme Coordinator +45 8888 9964 [email protected] Visit our website: www.laics.net

Fælles EU-mål om at fjerne barrierer, så virksomhederne kan vækste mere og hurtigere ved øget digitalisering


E-hanDEL

KURSUSCENTRE.dKKoNfERENCE mEd UdSigT og iNdSigT

MIDDELFART OG KARLSLUNDE STRAND

[email protected]

Se mere på www.kurSuScentre.dk

Hososmådugerneskrivepåbordet.Enkonferencepåkursuscentre.dkernemligenkombinationafsmukkenaturligeomgivelserogveludstyredelokalermedalledetekniskehjælpemidler,Iharbrugfor.Prøvfxvoresvirtuellelasertastatur,hvorduskriverdirektepåbordpladen.

SmukkebeliggenhederVeludstyredekonferencelokalerKonferenceboligermedmasserafpladsSpecialeiaktivitetervedskovogvandKulinariskeoplevelserNematkommetil–sværatkommefra

> MÅLRETTET RÅDGIVNING FRA EKSPERTERDansk Erhverv er landets næststørste erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Vores eksperter yder rådgivning og juridisk bistand inden for emner som: • Personalejura• Overenskomster • Arbejdsmiljøregler • HR og ledelse• Erhvervsret

> POLITISK INDFLYDELSEDansk Erhverv er det førende politiske talerør for servicevirksomhederne. Nøgleordene for vores politiske arbejde er:• At skabe optimale vækst- og rammevilkår for danske virksomheder• At sikre virksomhedernes adgang til kvalifi ceret arbejdskraft• At styrke det offentlig-private samarbejde• At sikre global frihandel inden for rammerne af WTO

> INTERNATIONALT NETVÆRKMed kontorer i både Danmark og Bruxelles og tæt kontakt til vores søster-organisationer over hele verden har Dansk Erhvervs medlemmer adgang til et stort internationalt netværk.

Medlemmerne benytter netværket til informations- og kontaktformidling og sparring omkring internationale problemstillinger. Vores rådgivning er især koncentreret omkring støtte- og tilskudsordninger ved opstart af eksport.

> TRE TYPER AF MEDLEMSKAB Virksomheder er forskellige. Derfor har man hos os mulighed for at vælge netop den form for medlemskab, der passer bedst til virksomheden. Vi tilbyder tre typer af medlemskab, som vi betegner Dansk Erhverv Basis, Dansk Erhverv Full-Service og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

> BRANCHEFORENINGERDet er underordnet for os, om din virksomhed er medlem direkte eller gennem en af de brancheforeninger, der er knyttet til os. Brancheforening-erne fører deres egen, selvstændige politik – og har samtidig en af Dan-marks stærkeste sparringspartnere med til bords.

KONTAKT

Hvis du er interesseret i at vide mere,

er du altid velkommen til at kontakte

Dansk Erhvervs salgschef Jesper Juul-

Jensen på telefon 33 74 61 00 eller på

mail [email protected].

Det får du som medlem af

DANSK ERHVERV

Det får du som medlem af

DANSK ERHVERV

Fremtiden i dansk erhvervsliv bliver i høj grad skabt af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, turisme, transport og ser-vice. Dansk Erhverv blev etableret i 2007 for at skabe de bedst mu-lige vilkår for netop disse erhverv.

er en videregående uddannelse der har fokus på oplevelser og ledelse, innovation, oplevelsesdesign, co-creation og kundeoplevelser.

Master i oplevelsesledelse MOL

Næste hold starter februar 2013. Vi holder løbende optagelses- samtaler.

www.ruc.dk/ uddannelse/efter-og-videreuddannelser/masteruddannelse/mol


Vi ved for lidt om it...

r andersgade Skole i København ligner så mange andre folke-skoler i Danmark. Høje rød-stensmure, en slidt asfalteret

skolegård og afskallet maling på vægge og døre. Men ved nærmere eftersyn er skolen på Østerbro langt mere moderne end de fleste. På gange og i klasseværelser sidder børn med mobiltelefoner, iPads og bærba-re computere, og det er ikke for at kunne opdatere deres status på Facebook i fri-kvartet. De digitale værktøjer er nemlig

en integreret del af elevernes skolegang.- En dansk stil kan tage form som en blog eller et videoklip på You Tube. I matematik har vi eksempler på, at bør-nene laver spil eller programmerer en app. Eleverne bruger it til at lave skole på en anden måde. De udvikler fagene, er kreative og, særligt i de ældre klasser, langt mere motiverede for at lære noget, fortæller skoleleder Marianne Kron.

Skolen åbner sig Siden 2010 har Randersgade Skole sat-set massivt på digitalisering. Alle elever fra fjerde klasse og opefter har fået deres

egen computer, yngre elever kan låne en. Lærerne oplever, at it-værktøjerne har let-tet inklusionen af f.eks. læsesvage elever eller elever med ADHD. De behøver ikke at sidde bøjet over tykke bøger mere, men kan få viden via alternative kanaler som film, spil eller lydklip. Den digitale sats-ning har desuden betydet øget samarbej-de med private virksomheder, kulturin-stitutioner og universiteter og har således givet skolen en helt ny og central plads i samfundet, konstaterer Marianne Kron.- Skolen er ikke længere et lukket rum, men en institution der indgår i partner-skaber med samfundet omkring sig. Vi

oplever, at det skaber stærke børn, der tør at bidrage med noget til fremtidens arbejdsmarked – de kommer ikke til at være bange for at tage til Kina og sælge dansk design.

hvad virker egentlig?Der er dog også en del udfordringer ved at være en it-båret skole. Det gælder f.eks. lærernes usikkerhed over for de nye værktøjer, og børnenes indflydelse på undervisningen. Her er der brug for mere videndeling, vurderer Marianne Kron.- Vi arbejder med at beskrive vores egne pædagogiske overvejelse. Men hver

Fremtidens arbejdsmarked er digitalt og forberedelsen til det starter i folkeskolen. Men den digitale folkeskole handler om meget mere end bare at indkøbe bærbare computere til alle elever. Danmarks Lærerforening efterlyser kompetencer og viden om, hvad der virker

tekst Trine Beckett | foto Das Büro

SKru oP For It I FoLKESKoLEn

Dansk Erhverv har netop gennemført en undersøgelse af danskernes holdning til it i folkeskolen. Undersøgelsen viser, at:• 9 ud af 10 danskere efterspørger planer for it i folkeskolen • der er stor forskel på digitaliseringsgraden i de enkelte skoler og kom-

muner.• knapt 2 ud af 3 danskere mener, at større brug af it i folkeskolen vil for-

bedre elevernes faglige kundskaber• næsten halvdelen af danskerne er villige til at reducere børnechecken

for at sikre alle elevers adgang til en bærbar computer

Læs hele analysen på www.danskerhverv.dk


DIgItaLISErIng

skole har ideer og får erfaringer. Vi kan blive meget bedre til at dele viden om indhold og metoder.Og den pointe er Danmarks Lærerforening enig i. Den er netop kommet med input til, hvordan man bedst bruger de 500 mio. kroner, som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) hver især har afsat til at sikre folkeskolens digitale fremtid. Hvor kommunernes midler er øremær-ket til at opbygge it-infrastruktur og trådløse netværk, er regeringens midler endnu ikke fordelt. Ifølge Bjørn Hansen, formand for lærer-foreningens skole- og uddannelsespoli-

tisk udvalg, bør pengene først og frem-mest gå til at finde ud af, hvad der virker.- Det er vigtigt for os at få udviklet en metode til at undervise i it, der rent fak-tisk skaber bedre læring for eleverne og understøtter målene for undervisnin-gen. Risikoen er, at skolerne skynder sig at investere i it-udstyr og digitale undervisningsmaterialer. Men iPads til alle er jo nytteløst, hvis man ikke ved, hvad man skal bruge dem til, siger Bjørn Hansen, der også peger på et behov for opkvalificering af lærernes kompeten-cer, så de ved, hvordan de skal håndtere de nye muligheder.

Klar it-strategi søgesIt er midlet – ikke målet, understreger Dansk Erhverv

It-kompetencer er afgørende i dagens globaliserede arbejdsmarked. Derfor er der brug for en klar strategi for, hvordan skolen kan hjælpe til at ud-vikle dem, lyder det fra chefkonsulent i Dansk Erhverv, Christian Ohm. - Digitale løsninger kan effektivisere og modernisere folkeskolen, så elever-ne opnår kundskaber og færdigheder

til at agere i et globalt vidensamfund. Men it er ikke et mål i sig selv. Kom-muner og skoler skal tænke i helheder, hvor læremidler, lærernes kompeten-cer, infrastruktur og udstyr matcher hinanden. Vi opfordrer kraftigt til, at der kommer en klar samlet strategi for it i folkeskolen. Det mangler vi i dag, siger Christian Ohm.

5. klasse på Randersgade skole er helt fortrolige med deres tablets. Men generelt mangler der plan for og mere viden om, hvordan it-undervisning virker bedst


V elfungerende kommunikation har i mange år været en forud-sætning for at drive en konkur-

rencedygtig virksomhed. Med frem-komsten af smartphones og tablets kan medarbejderne i dag kommunikere med både kolleger og kunder i et frit flow, uanset hvor de er. - De senere års produktivitetsstig-ninger i vores del af verden kommer fra udviklingen inden for it- og tele-kommunikation. Vores erhvervskun-der har nu fået helt nye muligheder for at øge produktiviteten ved at lægge deres kommunikationsløsninger ud

på internettet, også kaldet skyen, for-tæller Martin Lippert, der er direktør i TDC Erhverv.I skyen kan virksomhederne hente alle nødvendige services, programmer og datakapacitet via bredbåndsforbindel-sen. De slipper for store investeringer i hardware og vedligeholdelse. Og de får større frihed, fordi man overalt og til hver en tid har adgang til virksom-hedens data og dokumenter.

Færre omkostningerVed at lægge løsninger ud i skyen, kan man trække på det hele som en service

efter behov. Virksomhederne betaler pr. bruger og kan hurtigt skalere op og ned. - Når man lægger kommunikation og it ud i skyen, undgår man mange af de store engangsinvesteringer i hardware og vedligeholdelse. Det gør det nem-mere at budgettere og tilpasse sig, si-ger Martin Lippert.

Fleksibelt og produktivt I det hele taget giver internetløsninger mulighed for en helt ny måde at ar-bejde på.- Det er jo ikke kun omkostningerne, men også arbejdsrutinerne, der bliver styrket. Når data, Office-programmer, backup og telefonomstilling alt sam-men ligger i skyen, så er det også til-gængeligt helt uafhængigt af tid og sted. Medarbejderne kan samarbejde på tværs af afdelinger og filialer, de

har hele kontoret med ud til kunderne og kan arbejde, hvor det skal være. Med brugervenlige apps kan medar-bejderne også få adgang via mobil og tablets. Eneste krav er adgang til net-tet, siger Martin Lippert.

Fordele uanset størrelseFærre omkostninger, større mobilitet og frihed, styrket konkurrencekraft og service. Det er den korte version af fordelene ved internetbaserede løs-ninger og værktøjer. Og så er der en væsentlig ting mere. - Dansk erhvervsliv består af nogle få kæmper og et enormt vækstlag af små og mellemstore virksomheder. Med it-løsninger i skyen kan de små virksom-heder få præcis samme fordele som de store, understreger Martin Lippert.

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du sparer tid på administration, får lettere ved at yde god service og altid har adgang til dine dokumenter og data overalt. TDC Erhverv har løsningerne

hVaD Er SKyEn?Skyen er en ny måde at købe og administrere it-løsninger på. Du får adgang til både rå com-puterkraft og programmer. Det hele leveres som tjeneste via internettet – uden investe-

ringer i dyrt it-udstyr.

En lettere hverdag i skyen

16

annonCE


Kom tættere på vækstenLande som f.eks. Norge, Polen, Rusland og Kina kan give danske virksomheder øgede eksport- og

vækstmuligheder. Men hvordan minimerer jeres virksomhed risikoen på de nye markeder? Og hvordan

finansierer I aktiviteterne? Hvis jeres virksomhed vil udnytte væksten i udlandet, så kan Danske Bank

hjælpe med en række ydelser, som kan optimere og sikre jeres internationale forretninger.

Som erhvervskunde i Danske Bank får I enkel adgang til ekspert-rådgivning i 15 lande. Og med unikke

online services, enkel etablering af konti i udlandet, likviditetsstyring, risikoafdækning og eksportfinan-

siering står virksomheden stærkere internationalt.

At stå stærkere er at kunne udnytte mulighedernefor vækst i udlandet

Konti i udlAndet

risiKo-AfdæKning

eKsport-finAnsiering

onlineservices

liKviditets-styring

ring 70 10 12 22 eller læs mere på danskebank.dk/international

272x330_International_Vækst i udlandet.indd 1 13/04/12 08.44

18 MagaSInEt • Maj 2012

Tekst Helle Jørgensen

arkivFoto Anders Brohus/polfoto

t ransportbranchen er en farlig branche. Lidt over 7.000 fir-maer beskæftiger godt 33.600 medarbejdere i Danmark. De

flytter alt fra grus og græs til møbler, pakker og dyr. Og det er et risikofyldt ar-bejde.Faktisk kommer mindst fire ud af 10 til skade årligt. Hertil kommer antallet af skader på biler, ejendomme og udstyr.

Dyrt og farligtDerfor har forsikringsselskabet Codan taget kontakt til brancheorganisationen DTL og lektor ved DTU, Kirsten Jørgen-sen, for at finde veje til at forebygge de mange skader og ulykker.

Det handler om menneskers liv og sik-kerhed, når medarbejderne falder, får genstande over sig, bliver klemt eller er involveret i trafikulykker. Men det handler også om penge – mange penge. Ødelagt materiel sætter arbejdet i stå. Sygemeldte medarbejdere savnes. Og foreløbige vurderinger i første del af forsk-ningsprojektet afslører da også, at de høje skades- og ulykkestal koster den enkelte vognmand mindst 20 pct. af overskuddet.

Mere ledelse, tak!Seks vognmandsfirmaer med 20-60 an-satte er udvalgt til det 3-årige projekt. Og allerede nu står det klart for forske-ren, hvor skoen især trykker.- Det handler simpelthen om ledelse, for-klarer hun. Det er ikke nok, at lederne si-ger til medarbejderne: Pas nu på, så I ikke

kommer til skade eller ødelægger noget! Hvis man vil vende billedet, skal lederne klart og tydeligt forklare, hvad de forven-ter af medarbejderne. Og medarbejderne skal inddrages og uddannes meget mere, så de bliver bevidste om at arbejde mere sikkert, tilføjer Kirsten Jørgensen.

Ledelsesværktøj giver rabatFor at gøre det helt konkret, er projekt-teamet ved at lave et ledelsesværktøj, der understøtter sikkert arbejde. Og det vil Codan bruge, når vognmændene skal tegne forsikring- I forvejen sender vi såkaldte skadestop-rådgivere ud, der gennemgår virksomhe-dernes arbejde med sikkerhed. Det nye værktøj vil gøre den gennemgang endnu skarpere. Og hvis firmaerne følger de an-visninger om forebyggelse og sikkerhed,

vi kommer med, kan det betyde en pris-reduktion på sigt, siger Niels John Niel-sen, der er udviklingschef i Codan.For brancheorganisationen DTL handler det om at bruge projektet i uddannelse af ledere og ejere. Færre ulykker er nemlig også et konkurrenceparameter.- Men for at nedbringe antallet af ulyk-ker, og målrette lederuddannelsen, er det netop så vigtigt, at vi ved præcis, hvor vi skal sætte ind. Derfor er dette projekt så vigtigt, siger DTL's adm. direktør, Erik Østergaard.

Fælles front mod ulykkerEt forsikringsselskab, en brancheorganisation og en forsker er gået sammen om at forebygge de mange skader på ansatte og udstyr i transportbranchen

• Ifølge Codans opgørelse kommer 46 af 1000 beskæftigede i bran-chen til skade årligt, mens skade-stuerne opgør tallet til 37 pr. 1000

• 22 pct. af skaderne skyldes fald, især fra køretøjer

• 14 pct. er overbelastningsskader, især i ryggen

• 13 pct. af ulykkerne handler om fastklemning under eller imellem genstande

FaCtS oM uLyKKEr

Kilder: Rapporten ”Arbejdsulykker ved landtransport af gods” v. Kirsten Jør-gensen, DTU 2011, Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik

Mere end 4 ud af 10 kommer årligt til skade i transportbranchen. Nu forsøger forskere, forsikringsselskab og brancheorganisation i fællesskab at nedbringe tallet


PartnErSKaB

DA N M A RK S EK SP O RT K RED I T

FREM I V ERD EN

ALT STARTER MED

ET JAAlt starter med et Ja. Ikke mindst for de mange eksportvirksomheder, der har brug for at få finan-sieret deres internationale forretninger. Det ved vi alt om hos EKF. Som Danmarks Eksportkredit hjælper vi danske virksomheder frem i verden. Når banken ikke kan sige Ja, stiller vi en garanti og dækker de risici, der er forbundet med at handle med andre lande. Et Ja fra EKF giver dig større sikkerhed og ba-

ner vejen for en bedre finansiering, som i sidste ende styrker din konkurrence-evne. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Det svarer til 20.000 arbejdspladser. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

DA N M A RK S EK SP O RT K RED I T

FREM I V ERD EN

ALT STARTER MED

ET JAAlt starter med et Ja. Ikke mindst for de mange eksportvirksomheder, der har brug for at få finan-sieret deres internationale forretninger. Det ved vi alt om hos EKF. Som Danmarks Eksportkredit hjælper vi danske virksomheder frem i verden. Når banken ikke kan sige Ja, stiller vi en garanti og dækker de risici, der er forbundet med at handle med andre lande. Et Ja fra EKF giver dig større sikkerhed og ba-

ner vejen for en bedre finansiering, som i sidste ende styrker din konkurrence-evne. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Det svarer til 20.000 arbejdspladser. Vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

»

troldmanden og hans lærling

Tekst Helle jørgensen | Foto das büro

P eter Espersen går på Ingeniørhøjskolen i København, IHK, og er snart færdig som eksportingeniør. Om få uger skal han aflevere sit afgangsprojekt om metoder

til filtrering af ballastvand på tankskibe. Branchen venter nemlig, at der snart kommer lovkrav om filtrering. Derfor arbejder Peter ikke bare ud i det blå med kronen på sine 4,5 års studier. Her har han fat i en håndgribelig pro-blemstilling, hvor hans research kan blive afgørende for skibenes valg af filtreringsmetoder fremover.

Værdifulde studerendeÉn af dem, der er interesseret i Peters projekt, er Jeppe Jessen, der er medindehaver af virksomheden Corvenas. Firmaet rådgiver bl.a. store og mellemstore internatio-nale virksomheder inden for it, medico og shipping om, hvordan de kan finde nye vækstområder på deres felt. - Jeg har arbejdet sammen med IHK og linjen for eks-portingeniører de sidste 8-10 år. For os er de studerende værdifulde og interessante, fordi de kommer med den nyeste viden og en enorm energi. Deres uddannelse og kompetencer passer målrettet ind i de koncepter, vi arbejder med.

Studerende fra Ingeniørhøjskolen arbejder direkte sammen med virksomheder om innovation og udvikling i løbet af studiet. For Peter Espersen betyder samarbejdet om hans afgangsprojekt alt. Og hans coach og iværksætter, Jeppe Jessen, er ligeså begejstret


InnoVatIon

Jeppe Jessen (tv) laver workshops med de stu-derende på Ingeniørhøjskolens afgangshold om innovation og vækst. og så lader han nogle af dem, som Peter Espersen, komme ind og arbejde med konkrete projekter i sin virksomhed Corvenas


Derfor har Corvenas gennem årene haft flere ingeniørstuderende knyttet til sig. Jeppe Jessen støtter og rådgiver dem i deres projektarbejde. Desuden er han med til at sætte alle eleverne på sporet af innovation, risikostyring og venture capital, når han holder workshop på campus i Ballerup med dem ved starten af deres sidste studieår.- Det er et samarbejde, som er meget giv-tigt for begge parter. For vi lærer af og in-spirerer hinanden, påpeger Jeppe Jessen.

Meget at bygge påSåledes kan Peters projekt bruges di-rekte af rederiernes indkøbsselskab SeaMall, som Corvenas har været med til at starte. Og det tæller for ham.- Samarbejdet med Jeppe betyder utro-lig meget. Han har erfaringen og øje for proportionerne ude i virkeligheden. På den måde flytter skolearbejdet ud i ver-den. Og det gør det meget mere konkret og interessant for mig, siger han.Det er præcis målet for samarbejdet, for-tæller Nynne Christiansen, der er under-viser og projektleder på IHKs nuværende Center for Forretning og Innovation.- Det er meget værdifuldt for de stude-rende at have den type af samarbejde. Derfor viderefører vi også samarbejdet

Ballerup sætter innovation på formel

B allerup Kommune er den ene af de seks forstadskommuner til europæiske hovedstæder, som i

fællesskab giver deres bud på at sætte in-novation på formel. Det sker i EU-projektet Innohubs, hvor deltagerne deler viden og tester modeller for, hvordan man kan un-derstøtte innovation og entreprenørskab i spændingsfeltet mellem uddannelsesinsti-tutioner, kommune og virksomheder.

Store perspektiverI Ballerup samarbejder kommunen med Ingeniørhøjskolen i København, IHK.

Samarbejdet med IHK går længere til-bage end lige Innohubs. Og erfaringerne herfra viser, at det er en konstellation, der virker. Det fortæller Christina Teik, der er kommunens projektleder for det 3-årige projekt. - Ingeniørhøjskolen har et solidt ben plantet i både den teoretiske og den praktiske lejr. De studerende er vant til at skabe løsninger på praktiske udfor-dringer i virksomheder eller ved sam-fundsmæssige problemstillinger. Netop den styrke giver en unik mulighed for at omsætte viden til praksisnær innova-tion i samarbejde med erhvervslivet. Og det kan være med til at skabe fremtidig

vækst og jobs, forklarer Christina Teik.Aktiviteterne i Ballerup er da også sød musik i Dansk Erhvervs ører:- I mange år er der gået en metertyk Berlin-mur ned mellem offentlige og private vidensmiljøer, og det har hæm-met videnoverførslen til de mange små og mellemstore virksomheder. Her har de muligheden for at få det sidste skub, og det er fremragende, siger markeds-chef Jannik Schack Linnemann.

Model testes nu De første to år har Innohubs haft fokus på at indsamle og dele viden om god praksis på området. Herefter har pro-

jektet udarbejdet en model, der udpeger fokusområder i arbejdet med at skabe mere innovation, og 2012 er testfasen.I Ballerup vil erfaringerne fra Innohubs bl.a. give pejlingen for, hvordan et kom-mende innovationscenter på IHK kan se ud.

De øvrige deltagere i Innohubs er Nacka i Sverige, Getafe i Spanien, North Down i Irland, Loures i Portugal og Pernik i Bulgarien.

EU-projekt skal styrke innovation og entreprenørskab i erhvervslivet med nye partnerskaber på tværs

»

Tekst Helle Jørgensen

med både Ballerup Kommune og virk-somhederne, når IHK og DTU forvente-ligt fusionerer om et halvt år. Til den tid vil vi også være klar til at bruge resul-taterne fra EU-projektet Innohubs, som kommunen er en del af.

I Dansk Erhverv er der da også kun ros til samarbejdet.- IHK har nu taget udfordringen op sammen med Ballerup Kommune, og det hilser vi meget, siger markedschef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linne-

mann. For som samfund har vi brug for stadigt mere innovative serviceerhverv til at fastholde værdiskabende arbejds-pladser i Danmark.


InnoVatIon

I sit afgangsprojekt researcher Peter Espersen på eksisterende modeller for filtrering af ballastvand

Ring direkte til chef for Affinity, Martin Warming Hviid, på

33 55 26 77og hør mere om mulighederne for et samarbejde.

©Codan Forsikring A/S 01.12 CVR 1052 9638.

I Codan tror vi på partnerskaber

Affinity – Passion for excellent partnerships!

Codan Affinity skræddersyr forsikringsløsninger og skaber partnerskaber med unikke fordele, der matcher jeres medlemmers behov.

Tekst Helle jørgensen Foto Ilan Brender/JP

D anmark har traditionelt væ-ret blandt de rigeste lande i OECD. Men siden midten af 1990’erne er de rigeste lande

løbet fra Danmark. Derfor har regeringen i marts nedsat en produktivitetskommis-sion, som skal se på, hvad vi gør forkert – og hvordan vi kommer tilbage på sporet. For den lave produktivitet er nærmest en gåde, siger Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og formand for kommissionen.- Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og danske virksomheder har indtil for nylig investeret mindst lige så meget i udvi-delse af erhvervenes kapitalapparat som virksomhederne i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Vi bruger tilmed relativt mange penge på uddannelse og har gennem de senere år øget udgifterne

til forskning og udvikling. Alligevel har vi haft en elendig produktivitetsudvik-ling, konstaterer Peter Birch Sørensen.Derfor skal kommissionen afdække nogle af årsagerne til den svage udvik-ling i produktiviteten. Og der er nok at tage fat på, vurderer analysechef i Dansk Erhverv, Geert Laier Christensen:- Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke med den ene hånd kan for-vente produktivitetsstigninger, og med den anden hånd kræve af virksomhe-derne, at de skal forholde sig til ny lov-givning, betale nye afgifter osv. Det er også vigtigt, at kommissionen kommer hele vejen rundt på både det private og offentlige område. Endelig vil det være naturligt at se på, om vi i dag bruger ud-dannelsesmidlerne optimalt i forhold til at øge produktiviteten, pointerer Geert Laier Christensen.

Peter Birch Sørensen er blandt talerne på Dansk Erhvervs Årsdag 15. maj

Produktivitet kommer under lupNår vi både er dygtige og flittige i Danmark, hvorfor taber vi så terræn i produktivitet? Det skal en regeringskommission nu forsøge at opklare


ProDuKtIVItEt

Ny nordisk vækstdynamoDen 15 kvadratkilomter store Nordic Synergy Park ved Kolding skal vise vejen for fremtidens måde at arbejde, leve og drive virksomhed på

I kke mindre end 15 kvadratkilome-ter omkring Kolding er udlagt til verdens første synergipark. Over

en 30-årig periode skal den gerne ska-be op mod 30.000 nye arbejdsplad-ser – og dermed cementere den del af Region Syddanmark som et nordisk vækstcentrum.- Vi ved godt, at skal man i fremtiden etablere arbejdspladser og sikre fort-sat udvikling, er det vigtigt, at forsk-ning, udvikling og produktion ligger tæt sammen – og arbejder sammen.

Med Nordic Synergi Park skaber vi de optimale rammebetingelser for vækst.Det fortæller direktør Bjarke Wolmar, Business Kolding, der, sammen med et konsortium af partnere fra bl.a. nogle af Europas førende universiteter, står bag udviklingen af verdens første sy-nergipark, Nordic Synergy Park.

attraktiv for alle grupperSelve det areal, der er udlagt til syner-giparken, strækker sig som et blødt ”v” mellem det vestlige Kolding og ud til en række mindre byer og landsbyer i oplandet. Og ordet ”park” skal her ta-ges alvorligt:- Vi lægger meget vægt på synergien mellem naturen – også den menne-skeskabte – virksomhederne, og de mennesker, der kommer til at bo i og omkring parken. Den skal være et grønt åndehul; et sted borgere i områ-det, turister og andre besøgende tager ud og løber eller tager familien med på picnic i. Det skal også tiltrække turi-ster, der vil benytte vandrestierne og legepladserne – synergiparken skal

være en attraktion, påpeger Bjarke Wolmar.

Partnerskab med universiteter Universiteter som Scion DTU, DTU, Syddansk Universitet og Europas nok førende business-universitet INSEAD er allerede partnere i projektet, der også har et tæt samarbejde med bl.a. Dansk Erhverv. Og efter flere års grundigt forarbejde, er Nordic Sy-nergy Park nu for alvor trådt ind i den praktiske fase. - Maskinerne arbejder på højtryk der-ude med etablering af infrastruktur og anlægsarbejder, og TV2/Syd har taget første spadestik til deres nye flotte me-diehus, der kommer til at ligge i parken. Business Kolding bygger et hovedkon-tor, der, når det er færdigudbygget, kommer til at være på 10.000 kvadrat-meter og indeholde møde- og konferen-cefaciliteter, restaurant, fitness med mere, slår Bjarke Wolmar fast.Business Kolding og TV2/Syd kommer til at ligge i det område, der kaldes Fase 1 og er på to kvadratkilometer. I

den modsatte ende af synergiparken har verdens nok førende producent af vindmøllevinger, LM Windpower, de-res globale design og kundecenter. - Vi tilbyder unikke rammer for virk-somheder, der vil vækste gennem samarbejde, siger Bjarke Wolmar, der glæder sig til at byde nye indflyttere vel-kommen i verdens første synergipark.

Læs mere om Nordic Synergy Park på www.nordicsynergypark.com

Med Nordic Synergi Park skaber vi de ideelle rammebetingelser for vækst, lover direktør Bjarke Wolmar, Business Kolding

26

annonCE


Masteruddannelsen iBusiness Innovation & Concept CreationMasteruddannelsen i Business Innovation & Concept Creation befinder sig i

spændingsfeltet mellem antropologi og udvikling og bygger bro mellem det kreative

og det forretningsmæssige. Kernen i uddannelsesforløbet er design thinking med

brugeren i centrum og fokus på observationer, samarbejder, erkendelser, visualisering

af ideer, hurtige prototyper og sideløbende afdækning af forretningsmuligheder.

180 Academy er en del af IBC Kurser.Find mere information om 180 Academy og uddannelsen på www.ibckurser.dk.

FAKTA OM UDDANNELSEN· 90 ECTS point· Akkrediteret af Coventry University· 2-årigt deltidsstudie· 8 intensive moduler + afhandling· Kompetencegivende afstigningsmulighed

IBC InnovationsfabrikkenEfter sommerferien åbner hele Danmarks nye viden- og kompetencecenter med innovation som omdrejningspunkt. Her kan virksomheder mødes og udvikle sig i helt unikke rammer i tæt samspil med eksperter og praktikere. IBC Innovationsfabrikkens ambition er at være med til transformere danske virksomheder fra arbejdsstyrker til innovationsstyrker.

Kontakt chefkonsulent Hans Mikkelsen på mobil 2528 4119 eller e-mail [email protected] for at høre nærmere.

Nyt hold: September 2012 Kontakt chefkonsulent Johnny H. Ryser på mobil 2528 4280 eller e-mail [email protected] for at høre nærmere.

UDDANNELSESSTED180 Academy/IBC KurserSkamlingvejen 326000 Kolding

www.ibckurser.dk

Vi misser besparelser i millionklassen

Tekst Helle Jung Foto Das Büro & Rockwool

n år der skal spares på energien i byggemassen, er det oplagt at det offentlige går forrest og vi-

ser vejen, mener Dansk Erhverv. Alene i kommunerne er der et potentiale for besparelser på 625 mio. kr. årligt i at energirenovere bygninger. Det er der-med i kommunerne, at de største økono-miske og miljømæssige gevinster ved at

renovere den offentlige bygemasse kan hentes. Det sker bare ikke.

Spar en femtedelDe fleste bygninger bruger i gennemsnit 20 procent mere energi end nødvendigt. En femtedel af energiforbruget kunne altså skæres af de kommunale budgetter ved systematisk at styre lys, ventilation, temperatur og vandforbrug. En rigtig god forretning for både de offentlige kasser og klimaregnskabet.

En af metoderne til energirenovering af byggeri er ESCO, hvor f.eks. kommunen indgår partnerskab med en privat virk-somhed, der garanterer en besparelse i energiforbruget gennem renoveringen. Denne type virksomheder har organise-ret sig under navnet Brancheforeningen for Bygningsautomation (BBA) i Dansk Erhverv og tæller foreløbig virksomhe-derne Schneider Electric, Honeywell og Siemens. De tre udgør tilsammen stør-stedelen af markedet for bygningsauto-mationsmarkedet herhjemme.

umulige lånereglerMen ESCO-virksomhederne oplever, at energirenoveringen i det offentlige fore-går spredt og uden at give de besparelser på energiudgifter, der er mulighed for. Og en af de væsentligste årsager til dét er, ifølge Dansk Erhverv, en ufleksibel lovgiv-ning. For som det er nu, er kommunernes muligheder for låntagning til energireno-vering nemlig knyttet tæt sammen med energimærkningsordningen.- Systematisk energirenovering er en langsigtet investering, der i langt de fleste tilfælde rækker ud over, hvad der står i energimærket. Og kommunerne

kan typisk ikke få lån til ellers oplagte renoveringer, der ligger uden for ener-gimærkningen, uanset hvor indlysende de måtte være. Derfor virker energi-mærkningsordningen paradoksalt nok som en utilsigtet hæmsko for, at kom-munerne kan komme ordentligt i gang med energiforbedringer af de offentlige bygninger, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Torben Rosenstock.

nyt direktiv nyttesløstGanske vist er der netop udsendt et nyt direktiv for offentlige institutioners lån-tagning i forbindelse med energirenove-ringer. Men ifølge Morten Dahl, der er

Selvom kommunerne alene kunne spare 625 mio. kr. årligt ved at energirenovere eksisterende bygninger, går det alt for trægt. Regeringen vil ellers gøre Danmark til verdensmester i at spare på energien. Men lovgivningen spænder ben

EnErgIrEnoVErIng EFtEr ESCo-MoDELLEnEn model for gennemførelse af energirenoveringer er ESCO, Energy Service Company. Her ind-går en virksomhed aftale om en garanteret besparelse med kun-den. Virksomheden forpligter sig til at betale differencen, hvis den faktiske besparelse bliver mindre end den garanterede. Udbyderen undgår dermed risikoen for, at be-sparelserne ikke lever op til for-ventningerne.

Energioptimering af offentlige bygninger kan skæppe godt i statskassen. Her er det tømrer Niclas Hasselby, der efter-

isolerer en fritidsklub ved Korsør


EnErgIrEnoVErIng

forretningsområdedirektør for Energy Solutions i Schneider Electric, er der ikke sket ændringer af begrænsningen i forhold til energimærkningen.- Mange kommuner har kastet sig over mu-lighederne for store besparelser gennem energirenoveringer med ESCO-modellen. Men de er stødt på begrænsninger i finan-sieringen pga. energimærkningsordnin-gen. Vi oplevede f.eks. hos en kommunal kunde, at energimærkningen angav reno-veringer for otte mio. kr., selv om der var oplagte muligheder i tiltag på over 70 mio. kr. Og det var vel at mærke tiltag, som vi garanterer kan tjene sig selv hjem. Det er en tilbagevendende stopklods, når en kom-

mune f.eks. vil indgå en langsigtet aftale med virksomheder som os, siger han. Problematikken er ifølge Dahl stort set den samme i regionerne. Her forudser han, at lysten til at investere i reno-vering af eksisterende hospitaler kan drukne i det fokus, der for tiden er på at opføre nye supersygehuse.- Selv om vi bygger nyt, er der stadig en stor del af den eksisterende byggemasse, der består, og hvor man allerede i dag ville kunne finde væsentlige besparel-ser, tilføjer Morten Dahl.

Faktakilder: Elsparefonden, DTU, KL, Ingeniøren og Siemens

Herre i eget feriehus?

Novasol tilbyder familieferie uden kompromis

Novasol tilbyder 30.000 feriehuse i 26 europæiske lande

Book din ferie på tlf. 39 14 33 33 eller www.Novasol.dk!Vi udlejer også gerne dit feriehus.

Kontakt os og hør mere om alle mulighederne

familieferie i kroatien

familieferie i Italien

familieferie i danmark

familieferie i sverige


INNOVATION ER EN BY I JYLLAND

VELKOMMEN TIL AARHUS UNIVERSITET

Aarhus Universitet bidrager aktivt til at skabe videnbaseret innovation i erhvervslivet i Danmark hver eneste dag.

Vi tror på, at den viden der skabes i universiteternes forskningsmiljøer skal ud og gøre gavn der, hvor der er mest brug for den.

Og vi nøjes ikke med at tro. Med projektet ”Genvej til Ny Viden” matcher vi for eksempel SMV’ers aktuelle innovationsbehov med den rette forsker. Over 100 interesserede virksomheder har allerede henvendt sig.

Står din virksomhed og mangler forskningsbaseret viden, innovation eller indspark til nye samarbejdsformer?

Kontakt Center for Entreprenørskab og Innovation på 87 15 21 23 eller besøg cei.au.dk/erhverv

Danish for progress

auAARHUS UNIVERSITET

Tekst Helle jørgensen

K ommunen svarer ikke på vores henvendelser, og den er alt for svær at komme i kontakt med. Ar-

bejdstilsynets konsulenter er ikke dygtige nok, og mange af reglerne er absurde. Post Danmark er for dyrt, og både service og leveringstid kunne være bedre.Sådan lyder enkelte pluk fra svarene i den medlemsundersøgelse, som Dansk Erhverv har lavet blandt 225 medlems-virksomheder. Undersøgelsen handler om de såkaldte nødvendige samarbejdspart-nere. Betegnelsen dækker over de myndig-heder og andre samarbejdspartnere, man som erhvervsdrivende i Danmark ikke kan

undgå at arbejde sammen med, og som er nødvendige for at drive virksomhed. At virksomhederne giver samarbejds-partnerne dumpekarakter er et stort problem, påpeger analysechef i Dansk Erhverv, Geert Laier Christensen:- Det er vigtigt, at virksomhederne kan koncentrere sig om de kerneopgaver, der er forbundet med at drive forretning og ikke hæmmes af ineffektive, påtvungne samarbejdspartnere. Post Danmark er en af de vigtigste samarbejdspartnere, men samtidig den som erhvervslivet er mest utilfreds med. Hvis virksomheden havde været drevet i almindelig konkurrence i et frit marked, havde den næppe overlevet mange måneder, konstaterer han.

Nødvendige samarbejdspartnere dumperDansk Erhvervs medlemmer klager over, at samarbejdet med instanser som f.eks. Post Danmark, jobcentrene og Udlændingeservice kører alt for dårligt

Post Danmark

Danmarks Statistik

Udlændingeservice

Miljøstyrelsen/

Mijømyndighederne

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen/

Det lokale jobcenter

Arbejdstilsynet

Kommunen

Skat

Politiet

Klagenævnet for udbud

3,03

2,93

2,92

2,84

2,81

2,73

2,72

2,63

2,53

2,52

2,00

På en skala fra 1-5, hvor 5 er dårligst, angiver virksomhederne deres tilfredshed med udvalgte instansers ydelser. Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse, marts 2012. Læs hele undersøgelsen på www.danskerhverv.dk


SaMarBEJDE

��Kanonens leder Trine Pfeiffer i front for lederkollegiet og ildsjælene (f.v.) Rasmus Buhl, Mogens Bøstrup Rasmussen og Søren Asmussen.

Kanonen har over 100 ansatte og plads til 33 unge fordelt på flere adresser ved Hadsten. Nu søger Kanonen om dispensa-tion til at hæve normeringen og udvider personalegruppen.

Kanonen har også egen skole, hvor de unge kan gennemføre 9. klasse.

Læs mere på www.kanonen.dk– en pædagogisk forretningssucces

Et pædagogisk tilbud til unge er blevet en velsmurt virksomhed med succes. Kanonen nord for Århus er landets førende og åbner nu en afdeling i Grønland

o pholdsstedet kanonen er altid et skridt el-ler to foran kunderne. Det er en del af leder Trine Pfeiffers forklaring på, hvorfor virk-

somheden har så stor succes, at den må arbejde med ventelister til trods for at have landets dyreste priser.Kanonen er for unge i alderen 12-23 år, der er svært belastet af misbrug, vold, kriminalitet eller neuro-logiske skader. De er såkaldt ”uanbringelige” unge. Og Kanonens pædagogiske resultater er så gode, at kommuner fra hele landet sender unge til Hadsten.- Vi har fantastisk dygtige medarbejdere, som altid er udviklingsparate og følger de politiske strøm-ninger og tænker fremad. Derfor har vi de rette

tilbud parat, når kommunerne efterspørger dem, forklarer Trine Pfeiffer.

10 års udviklingI år kan stedet fejre 10 års jubilæum, og meget er sket på den tid. Bl.a. er Kanonens selvopfattelse ændret fra at være en institution til en dybt profes-sionel virksomhed.- På et tidspunkt fik vi en størrelse, som gjorde det nødvendigt at vide noget mere om virksomheds-drift. Det var ikke nok kun at brænde for sagen og de unge, fortæller Trine Pfeiffer, der er uddannet socialrådgiver.Ved siden af jobbet har hun taget en uddannelse som cand.scient.soc og en HD i organisation og ledelse. Sammen med ledergruppen og bestyrelsen lægger hun kursen for virksomheden. Og dét med stor succes.Kanonen analyserer kommunernes behov og øn-sker, lægger strategier, formulerer målsætninger og succeskriterier, følger op og evaluerer. Alle procedu-rer er nedskrevne, og resultater veldokumenterede.

- Fuldstændigt som i enhver anden udviklingsori-enteret virksomhed. Her producerer vi bare ikke varer – vi lærer unge at klare sig selv, forklarer Tri-ne Pfeiffer og tilføjer endnu en forskel: Kanonen er en non-profit selvejende fond.

Klar til vækstDen vellykkede markedsgørelse har givet Kanonen mod på vækst. Nu etablerer virksomheden en af-deling i Grønland, som hidtil har sendt problema-tiske unge til Danmark. - Vi brænder for at sprede vores metoder, fordi de virker, og vi ser dette som et udviklingsprojekt, hvor vores personale uddanner grønlændere. Efter 4-5 år kan de selv drive stedet, mener Trine Pfeiffer.Samtidig søger Kanonen nu Social- og Integrati-onsministeriet om otte mio. kr. til et projekt, der kan modvirke bandekriminalitet herhjemme. Vi tror på os selv, og vi har mange ideer til, hvordan vores viden kan gøre en forskel, fastslår Trine Pfeiffer.

��- Vi ser os selv som en virksomhed, der tilbyder en vare, siger leder af opholdsstedet Kanonen, Trine Pfeiffer.

31

annonCE


- Vi har givet borgerne fri til andet end at være fysisk til stede, når de skal betjenes, siger Jette Bondo, der undervejs f.eks. kunne have brugt en løsning for behandling af persondata på Smartphones. Hun savner også en fælles standard for underleverandørers tilgang til data i løsningen af opgaver for kommunen.

Love og løsninger skal følges adI Kommunernes Landsforening (KL) er man glad for, at kommuner som Ru-dersdal viser vejen. Men KL opfordrer fortsat til at finde fælles løsninger, så omkostningerne holdes nede. - Digital betjening er god økonomi og tidssvarende service. Derfor skal lovgiv-ningen tilpasses, så den stemmer over-ens med den digitale service, borgerne kan forvente. Og det gør den f.eks. ikke på de områder, hvor der fortsat kræves

manuel håndtering og underskrifter. Vi skal have luget ud i de lovmæssige hin-dringer, siger souschef i KL’s kontor for Digitalisering og borgerbetjening, Ken Rindsig.

nemmere for erhvervslivHan påpeger, at enklere lovgivning be-tyder lettere gennemskuelige digitale løsninger, også for erhvervslivet. Det er en fordel for de virksomheder i IKT-sek-toren, der er underleverandører til kom-munerne i digitaliseringsprocessen. For det øvrige erhvervsliv skal digitali-sering af kommunerne og det offentlige i øvrigt gerne frigive ressourcer fra de administrative processer. Næste skridt i Rudersdal bliver derfor også en plat-form for professionelle, hvor bl.a. de di-gitale fuldmagter, som allerede bruges mellem borgere, kommer til at spille en vigtig rolle.

Hele kommunen på én skærmBrugerne er vilde med Rudersdal Kommunes nye digitale borgerservice. Men der er stadig mange barrierer i love og regler, før alle kommuner kan komme med, påpeger KL

Tekst Helle Jung | Foto Das Büro

r udersdal Kommune har, som den første herhjemme, udviklet en fuld digitalise-ret løsning for alt, man som

borger i kommunen kan komme i be-røring med. Information fra og kom-munikation med kommunen er samlet på én netportal. Uanset om det f.eks. gælder bibliotekslån, barnets pasning i dagsinstitutionen, skolegang, bolig el-ler skatteoplysninger, kan det klares via portalen MinRude. Og nu er servicen også klar på Smartphones med app’en MobilRuden.

Populær løsningDet digitale tilbud er blevet godt

modtaget hos både borgere og ansatte i kommunen. - Vi møder nu forberedte borgere i en mere kvalificeret dialog, fordi de selv kan hente alle oplysninger elektronisk, siger områdechef for Borgerservice og Digitalisering i Rudersdal Kommune, Jette Bondo. Investeringen var samtidig en udvikling af kommunens generelle it og kommunens infrastruktur generelt. Tager man de gevinster og effektivise-ringer med, er vi efter et par år tæt på at være selvfinansierende, siger hun.En anden væsentlig gevinst er, at samtlige 5.500 medarbejdere i kommunen er am-bassadører for Min Rude, da de også selv er brugere, når de f.eks. skal hente lønsedler.

Løsning lige efter bogenRudersdals it-løsning er helt efter Dansk Erhvervs hoved

- Digitaliseringen af den offentlige sektor er helt afgørende. Ellers får vi ikke den gennemgribende modernisering, der er behov for over den næste årrække. Sådan siger chefkonsulent Christian Ohm, Dansk Erhverv. Han peger på de mange gevinster, som mere digitalisering medfører:- Det øger både kvaliteten og produktiviteten, og det gavner hver dag bor-gerne og offentligt ansatte, at de ikke skal rode i timevis i bunker af papir. Ved at udvikle nye, obligatoriske services , som i Rudersdal Kommune, kan det offentlige nu høste effektiviseringsgevinsterne bedre end hidtil. Derfor insisterer Dansk Erhverv på, at det offentlige skal omstille sig til en digital forvaltning, fastslår han.


KoMMunaL DIgtaLISErIng

I Borgerservice kan Rudersdals borgere få hjælp til at bruge løsningen på både smartphone og computer – og det er populært


40.000 arbejdspladser

4.500 virksomheder

75 internationale virksomheder

55 virksomheder med mere end 100 ansatte

9 virksomheder blandt Danmarks største

5 erhvervsområder

15 km fra København City

20 km fra Københavns Lufthavn

5 S-togsstationer

Motorvejsadgang

Læs mere på ballerup.dk/erhverv Tilmeld dig nyhedsbrevet ErhvervsInfo på ballerup.dk/erhvervsinfo

Ballerup – en førende erhvervskommune

Tekst Helle jørgensen Foto Maskot/polfoto

D ansk Erhverv er begejstret for sundhedsminister Astrid Krags forslag om en såkaldt diagnose-

garanti. For når syge danskere midlerti-digt er udenfor arbejdsmarkedet, koster det dyrt. Og det kan den nye garanti rette op på.- Vi hilser ministerens forslag velkom-ment, for der er ingen tvivl om, at der ligger et enormt potentiale på dette om-råde. Sund arbejdskraft er en forudsæt-ning for vækst og velstand. Men skal det fulde potentiale høstes, kræver det, at

ministeren vælger den rette model for udredningsgarantien, siger direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingemann

gevinst på alle niveauerNye beregninger fra bl.a. Dansk Erhverv og PensionDanmark viser, at hvis der ind-føres en garanti for hurtig udredning for alle patienter, vil det betyde en årlig sam-fundsøkonomisk gevinst på 4-5,4 mia. kr.- Tallet viser tydeligt, at investering i sunde og raske medarbejdere er en gevinst på mange niveauer: Det offentlige redu-cerer udgifterne til sygedagpenge og be-handlinger, arbejdsgiverne oplever færre eller kortere sygemeldinger, og den enkelte

borger får bedre helbred og bibeholder en større indkomst. Og det er helt afgørende for de danske virksomheder, at syge med-arbejdere bliver raske og kommer tilbage til arbejdsmarkedet igen hurtigst muligt, tilføjer Christian T. Ingemann.

Bevar behandlingsgarantiDansk Erhverv er til gengæld forbehol-den over for den del af forslaget, der handler om svækkelse af behandlings-garantien.- For det nytter jo ikke noget med hur-tig udredning, hvis der efterfølgende er ventetid på behandling, understreger Christian T. Ingemann.

Milliardgevinst ved tidlige diagnoserHurtigere udredning af syge borgere er en kæmpe fordel for såvel den enkelte som samfundet. Nye beregninger peger på en samlet gevinst på op mod 5,4 mia. kr.

Læs hele analysen på:www.danskerhverv.dk


SunDhED

Fornyelsesfonden støtter virksomheders innovation og markedsmodning af serviceydelser og produkter inden for detgrønne område og velfærdsområdet.

Fornyelsesfonden har flg. ansøgningsfrister i 2012:

Udvikling og markedsmodning af grønne løsninger– frist 30. maj 2012

Innovative sygehusløsninger under Partnerskab forsundheds- og sygehusinnovation – frist 12. juni 2012

Udvikling og markedsmodning af velfærdsløsningersamt innovative offentlige indkøb – frist 20. august 2012

Læs mere om ansøgningsrunderne på www.fornyelsesfonden.dk

Fornyelsesfonden støtter vækst, beskæftigelse og eksport ivirksomheder i Danmark.

Erhvervsstyrelsen er sekretariat for Fornyelsesfonden.

www.fornyelsesfonden.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Støtte til grønne løsninger og velfærdsløsninger

VORES KUNDER VOKSERMEREHos Væksthus Hovedstadsregionen kan virksomheder på Danmarks regning få lagt deres vækstplan og gjort ud for drin ger til muligheder. Du får uvildig sparring og bliver udfordret på din forretnings udvik ling. Sammen stiller vi skarpt på, hvor du skal sætte ind for at skabe vækst. Du kan trække på vores specialiserede viden, og vi åbner dørene til et stort netværk af rådgivere, der kan hjælpe med at implementere vækstplanen.

www.vhhr.dk30 10 80 80

Jimmi Gellert har udviklet en ny generation af bundventiler til vaske. Han fik ideen, da hans kone efter lyste en ventil i et pænt design, som ikke var så svær at gøre ren. Bundventilen har været på markedet i tre år, og salget går strygende.

Gellert Innovation har gang i eksport til Norden og resten af verden. Vækst huset har været sparringspart ner i forhold til patentering og finansiering af planerne om at komme ud over Danmarks grænser.

Dea Kudibal grundlagde virksomhe den i 2003 og siden den dag, er det gået stærkt. Kudibal producerer og sælger tørklæder og tøj til kvinden, der gerne vil have et kompliment. Virksomheden er kåret af Børsen som gazellevirksomhed to år i træk, og de seneste fire år har der været en vækst på 148 procent.

Kudibal har været en del af Væksthusets ud viklingsprogram for mode virksomheder, Fashion Accelerator. Gennem et år har de haft en mentor med stor retailerfaring tilknyttet, der blandt andet har givet nye input til fortsat international vækst.

Nyt produkt med stort potentiale

Dobbelt gazellevinder fortsætter væksten

» Jeg vidste jo ikke, at der fandtes den slags muligheder, som Væksthuset tilbyder. Det har været en fantastisk rejse, fra jeg fik ideen til nu, hvor den er blevet til virkelighed. Væksthusets netværk har åbnet døre for mig.«

» Det har været meget lærerigt for mig at få input fra professionelle rådgivere, som har stor erfaring med tøjbranchen. Derudover har det været en kæm pe bonus, at jeg har udvidet mit netværk og sparret med andre danske modevirksomheder.«

Jimmi Gellert, direktørGellert Innovation

www.integralventil.dk

Dea Kudibal, direktør Kudibal www.kudibal.dk

Ann-241x146-01.indd 1 19/04/12 12.05


Et sundt arbejdslivKonsulentvirksomheden Quick Care har fokus på sundhed og det gode arbejdsliv hos både egne medarbejdere og hos sygemeldte borgere i landets kommuner. Konceptet er en tordnende succes

Tekst Lotte Winkler Foto Das büro

S undhed på arbejdspladsen handler ikke alene om frugt-ordninger og massagetilbud. Det har ligeså stor betydning

for medarbejdernes helbred, at de op-lever sammenhæng, arbejdsglæde og motivation.Det er erfaringen hos konsulentvirk-somheden Quick Care i Herning, der efter samme recept hjælper kommuner med at få sygemeldte borgere hurtigt til-bage på arbejdsmarkedet.

Frihed er sundtSelv strutter Quick Care af både sundhed og succes. På kun fem år er iværksætter-virksomheden vokset fra to med arbejdere til at beskæftige over 90 fysioterapeuter,

socialrådgivere, læger og psykologer. Og Quick Cares eget syge fravær er på under to procent.- Vores medarbejdere trives med mu-ligheden for selv at planlægge deres tid. Mange af dem kommer fra det offentlige sundhedssystem, hvor arbejdsdage og -gange er meget fastlagte. Her har de metodefrihed og bliver målt på resulta-ter, siger Ulrik Jespersen, der sammen med Thomas Helt er direktør i Quick Care.En medarbejderundersøgelse i Quick Care fra efteråret viser en gennemsnits-score på 4,8 ud af seks mulige på para-metre som arbejdstilfredshed, samar-bejde og informationsniveau. - Og så har vi pionerånd. Vi har en helt anden tilgang til opgaven end det offent-lige, og det motiverer også vores medar-bejdere, mener Thomas Helt.

De to unge direktører startede ellers selv ud som offentligt ansatte behandlere, da eksamensbeviset var i hus. Men de blev frustrerede over dét, de kalder silo-tænkning og manglende helhedssyn på borgere, der af den ene eller anden grund fik en langtidssygemelding.Frustrationen blev omsat til ideen om at starte som selv-stændige med et koncept, der målrettet kobler beskæftigelsesindsats med sund-hedsfremme. - Danmark har slet ikke råd til fortsat at lade så mange borgere falde ud af ar-bejdsmarkedet. Nu har vi udviklet en metode, som vi kan dokumentere vir-ker, og som kan spare kommunerne for rigtigt mange penge, siger Thomas Helt.

Landets førende udbyderSammen med en virksomhedskonsulent fik de to iværksættere i 2007 finpudset

ideen og fandt en erfaren bestyrelses-formand, og siden er det gået over stok og sten. 30 af landets 98 kommuner samarbejder nu med Quick Care. Inden for det seneste år er også fire norske kommuner blevet kunder.- I starten var der lidt skepsis over for Ouick Care som privat aktør. Men i dag arbejder vi tæt sammen med det offent-lige og er blevet landets største og førende udbyder, siger Thomas Helt.I november sidste år fik virksomheden den såkaldte Growth-pris i Ernst & Young s nationale vækstkonkurrence, Entrepreneur of the Year, og ambitioner er der stadig masser af. Virksomheden har både Sverige og Tyskland i kikker-ten som mulige nye markeder.

I træningscentret kan QuickCares medarbejdere ikke bare hjælpe med genoptræning – de kan også svare

på spørgsmål om love og regler mellem benpressene


SunDhED

nÆrKontaKt og BEDrE LIVSKVaLItEt

Anne T. Hansen, 26 år, fysioterapeut, ansat i Quick Care i tre år:

- Nervøsiteten, som nogle borgere oplever, når de sidder over for en sagsbehand-ler, forsvinder her i træningscentret. Når man bruger kroppen, kommer ordene også lettere, og man kan bedre åbne sig. Det betyder, at jeg får en rigtig god kontakt til hver enkelt borger og bedre kan vejlede dem – også om arbejdsmarkedet, om regler, og om hvordan de kan hånd-tere stress og lignende. Det er fedt at arbejde på den måde. Her er jeg ikke kun en behandler, men får lov til at give mennesker mere livskvalitet. Det giver mig en stor arbejdsglæde!

hELhEDSSyn MotIVErEr

Ellen-Sofie Leiros, 28 år, fysioterapeut, ansat i Quick Care i to år.

- Før var jeg ansat i det offentlige sundhedsvæsen og havde kun fokus på at be-handle. Her er jeg også blevet uddannet i love og regler om arbejdsmarkedet og klædt på til at tale med borgerne om også den side af deres problemer. Det vil sige, at jeg har fokus på hele borgerens liv, og det er utroligt givende for mig. Jeg får lov at følge borgere hele vejen gennem træning, virksomhedspraktik og til raskmelding. Det er virkelig tilfredsstillende. Samtidig er det en fleksibel arbejdsplads med skiftende opgaver, hvor jeg selv lægger mine tidsplaner. Det motiverer også.

Sunde medarbejdere yder mere

Bredde giver trivsel

V irksomheders indsats på f.eks. kost- og motionsområdet har en positiv effekt på medarbej-

dernes bevidsthed om at spise sundt og dyrke motion. Det svarer medarbejdere i konkurren-cen ”Danmarks sundeste virksomhed”, som Dansk Erhverv netop har gennem-ført med en række samarbejdspartnere.- Sundhed er først og fremmest den en-keltes eget ansvar, men arbejdspladser kan være en god arena for at påvirke med-arbejdere til en sundere livsstil, siger mar-kedsdirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer.

Sunde medarbejdere er lige så vigtige for virksomheders konkurrenceevne som veluddannet arbejdskraft, god infra-struktur og en effektiv offentlig sektor.- Derfor investerer mange virksomhe-der i dag i tiltag, der skal styrke med-arbejdernes trivsel på arbejdspladsen – det er godt for den enkelte medarbejder, for bundlinjen i den enkelte virksomhed og for samfundsøkonomien som helhed. Man kan kalde det for den tredobbelte bundlinje, siger Mette Feifer.

Se analysen på www.danskerhverv.dk

Fokus på medarbejdernes sundhed er afgørende for sorte tal på bundlinjen, viser ny analyse


SunDhED

DS 10001SUNDHEDSLEDELSE

OHSAS 18001ARBEJDSMILJØLEDELSE

ISO 31000RISIKO-LEDELSE

DS 49001CSR/SAMFUNDS-MæSSIgt ANSvAR

ISO 50001ENERgI-LEDELSE

ISO 14001MILJØ-LEDELSE

ISO 22000FØDEvARE-SIKKERHED

ISO 9001KvALItEtS-LEDELSE

ISO 27001INFORMAtIONS-SIKKERHED

DANSK STANDARDANALySEIMpLEMENtERINgOpFØLgNINgJUStERINg

Skab vækst med handlingMed et ledelsessystem optimerer I jeres forretning og blåstempler virksomheden. Det giver konkurrencefordele og vækst. Dansk Standard rådgiver jer om, hvordan I skaber værdi med ledelsessystemer ud fra jeres strategi. Kontakt vores konsulenter på 20 72 10 09 eller [email protected].

Haslevvej 13 · 4100 Ringsted · Telefon 57 61 09 14 · www.hospitaletvaldemar.dk

Hospitalet Valdemar i Ringsted er den direkte vej til dygtige og erfarne speciali-ster. Vi diagnosticerer og behandler både medicinske og kirurgiske patienter. Bl.a. indenfor gigt- og smerteområdet, og vi udfører kosmetisk plastikkirurgi, øre-næse-halskirurgi samt ortopæd- og rygkirurgi.

Hospitalet råder over 4.000 m2 nyrenoverede faciliteter med ny billeddiagnostisk enhed, ambulatorium, operationsstuer og sengestueafsnit med plads til 14 kirurgiske og medicinske patienter.

Besøg os på www.hospitaletvaldemar.dk eller ring på 5761 0914 og få mere at vide om specialer og behandlingsmuligheder.

Aftale med regioner, Sygeforsikringen “danmark”og sundhedsforsikringsselskaber.

Akupunktur · Alloplastikoperation · Børnelæge · Diætist · Fysioterapi Idrætsenhed Hovedpineklinik · Håndkirurgi · Kardiologi · Kiropraktik · MR skanning · Neurokirurgi Neurologi · Ortopædkirurgi · Plastikkirurgi · Psykologi · Reumatologi · Rygkirurgi Røntgen · Smerteenhed · Sundhedstjek · Ultralydskanning · Øre-næse-halskirurgi

H O S P I T A L E T

Kort ventetid, præcis diagnose, tværfaglig vurdering og hurtig behandling...

Kompetent ogpersonlig rådgivningHar du brug for en finansiel rådgiver for at udvikle dinvirksomhed? Fortæl os om dine planer for virksomheden, såhjælper vi dig med at virkeliggøre dem. Kontakt os for et møde,eller læs mere på nordea.dk/erhverv

Gør det muligt

nordea.dk

WWW.CAPACENTPEOPLE.DK

VI SKABER IKKE DIN VÆKST – DET GØR DE LEDERE OG SPECIALISTER, VI UDVÆLGER TIL DIG

Vissevasse. Selvfølgelig gør vi det. Har du et fornuftigt projekt, har vi en solid finansiering.

Bestil et møde på jyskebank.dk/nykunde.


BlivEr pEnsion mErE rock’n’roll mEd En app?

Nej, men det bliver nemmere.

Hos PFA ved vi godt, at pension kan virke kompliceret og kedeligt. Det gør det dog ikke mindre vigtigt at have styr på. Derfor har vi ud viklet en app til iPad, som på en enkel måde giver dig overblik over din pension og kommer med kvalifi cerede anbefalinger til, hvordan du får mest ud af den.

Hent dit ”Pensionstjek” gratis i app-store.

Documents

Dansk Erhverv Årsdag 2012