Dansk Erhverv Årsdag 2013

Jens KlarsKov:Glem Krisen oG taG Ja-hatten på

> 03 > 26> 12-14 > 36-37

Grænsehandlenboomer på internettet

danmarK Kan ryKKetrods trusler oG svaGheder

iværKsættere sKal være modiGeoG stå fast

Udgivet af dansk erhverv i forbindelse med årsdagen | maj 2013 | annoncefinancieret

2013

Vi har lyttet til erhvervslivetregeringen har medtaget mange af erhvervslivets ønsker i vækstplan dK, og erhvervs- og vækstminister annette vilhelmsen (sf) forventer nu, at virksomhederne kvitterer for de erhvervspolitisketiltag med flere arbejdspladser.

> 04-05

2 Maj 2013 • Dansk erhvervs specialMagasin

Jens Klarskov adm. dir. i Dansk Erhverv

de seneste fem år har ordet krise været af de mest brugte i den danske samfundsdebat. vi bliver dagligt bombarderet med ordet fra politikerne, på vores arbejdsplads og i helt almindelige samtaler med familie og venner. tiden er imidlertid inde til at konkludere, at krisen er forbi. ikke fordi vi er tilbage til 00’ernes højkonjunktur, men fordi vi må acceptere, at lavvækst er en tilstand og ikke længere et udtryk vi kan bruge om en midlertidig periode, som vi hurtigt kommer over.

Udsigten til mange år med lavvækst stiller nogle helt andre krav til alle ni-veauer i samfundet, end da vi kunne ride med på den internationale højkon-junktur. det stiller krav til vores politikere om at reformere samfundet, så pengene bruges fornuftigere. det stiller krav til virksomhederne om at øge produktiviteten, udvikle nye ydelser og eksportere til både nære og fjer-nere egne. og det stiller krav om, at vi som samfundsborgere opgiver nogle af vores goder og bidrager lidt mere, end vi er vant til.

det er med udgangspunkt i det private erhvervsliv, at vi skal finde løsnin-gerne og vejen ud af lavvæksten. derfor handler både dette magasin og dansk erhvervs årsdag d. 14. maj om, hvordan vi kan sikre, at både danske og udenlandske virksomheder placerer deres aktiviteter i danmark. i stedet for det snævre fokus på made in denmark skal vi have et bredere perspektiv på, hvad der sikrer, at vi kan stemple created in denmark i virksomhedernes tjenesteydelser og produkter.

det væsentlige spørgsmål er ikke, hvad vi skal leve af i fremtiden, men hvordan vi sikrer rammer for erhvervslivet, så de skaber noget vi kan leve af.

jeg håber, at du finder inspiration til nogle af svarene i magasinet eller ved at deltage på vores årsdag i bella center d. 14 maj.

god læselyst!

JIMMY MAYMANN, CEO, HUFFINGTON POST

det handler om at turde og om at holde fastEntreprenørånden i Danmark har det bedre, end den har haft længe

ANNETTE VIlHElMSEN

regeringen vil skabe vækst

i samspil med erhvervsliveterhvervs- og vækstministeren ser gerne, at virksomhederne investerer mere for at få hjulene i gang

GlObAlT SAMArbEJdE

animationsvirksomhed

trækker på udenlandsk

ekspertiseFor fire år siden var Wil Film en èn-mandsvirksomhed, nu er den en af deførende danske animationsvirksomheder

SWOT På dANMArK

hvad er danmarks

styrker og svagheder?oeCd og dansk erhverv analyserer dansk økonomi

VÆKST

videnpiloter skaber vækst Højtuddannede gør virksomhederne

mere konkurencedygtige

samfundet

borgerne

erhvervslivet

36

22

28

Udgiver Dansk Erhverv – erhvervsorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger

Kontakt Dansk Erhverv: Kommunikationsdirektør John Veje, [email protected]

Produceret af: First Purple Publishing.

Redaktør: Bent Sørensen | Projektledelse: Michael Jørgensen

Design/layout: Tine Larsen, Casper Heiberg | Tryk: Stibo Graphic | Forsidefoto: Jeanne Kornum

Salg: Peter Karstensen, Neetin Sawroop | Oplag: 125.000 eksemplarer

Kontakt First Purple Publishing: Kasper Karstensen, tlf. 31 91 40 00, [email protected]

Ind

hold

>

Led

er >

krisen er forbi

fo

tog

raf:

kim

We

nd

t

videnpiloter:"en win-win-ordning"

12

4

Dansk erhvervs specialmagasin • maj 2013 3

A t danmark som så mange andre er hårdt ramt af den økonomiske krise, er ingen af os i tvivl om. Siden 2008

er cirka 180.000 arbejdspladser forsvun-det i den private sektor. Det gør ondt. og med en moderat økonomisk vækst i verden og dermed her-hjemme er der ikke umiddelbart udsigt til at genvinde de tabte job.

derfor er det fristen-de at kræve handling fra politikerne i form af bedre vilkår for er-hvervslivet. Og det gør Dansk Erhverv også. men vi må samtidig leve med, at vi har de vilkår, vi har. At vi står i den si-tuation, vi gør, og så få det bedste ud af det.

sådan lyder det fra Danske Erhvervs adm. direktør, Jens Klarskov, op til dansk Erhvervs årsdag den 14. maj, hvor 1000 ledere og beslutningstagere fra virk-somhederne, det politiske liv, og organi-sationer samles i bella Center for at dis-kutere, hvad vi skal leve af i fremtiden i Danmark.

Hvad kan vi selv gøre?”vi hænger lidt for ofte fast i krisen anno 2008. Og ja, vi tabte 5 procent af vores BNP i 2009 på grund af krisen. Og det er noget møg. Men vi kan altså ikke vente med at drive virksomhed, indtil det bliver bedre tider, eller vi igen har hentet det tabte. Vi er nødt til at tage ja-hatten på og så dele verden op i to: en del, der handler om at få forbedret vores rammevilkår, og en del, der handler om

at agere ud fra den virkelighed, vi står i her og nu,” siger Jens Klarskov.

for selvfølgelig har dansk erhverv en masse ønsker på virksomhedernes vegne. Organisationen har et helt kata-log med tanker og holdninger og gode ideer til erhvervspolitiske tiltag, som

skal gøre den offentlige sektor mindre og endnu mere effektiv, sænke skatterne og fjerne en masse byrder og irrita-tionsmomenter for virk-somhederne.

”Det arbejder vi hele tiden for. Men vi kan ikke bare sidde og vente på Christiansborg. Det er lidt for bekvemt. Vi bliver også nødt til at sige: hvad kan vi så selv gøre for at komme vi-dere? i stedet for kun at snakke om, hvad vi vil

have af forbedringer, så lad os snakke om, hvad vi kan med de rammebetingel-ser, vi har i dag”.

”Created in denmark”det kan vi for eksempel gøre ved at kigge på de virksomheder, der forstår at udvikle sig og tjene penge på trods af krise og rammevilkår. Og så mener Jens Klarskov, at vi skal passe på med at fokusere for ensidigt på danmark som produktionsland. En ny opgørelse fra Dansk Erhverv baseret på tal fra Dan-marks statistik viser, at servicesektoren er steget fra at udgøre 58,6 pct. af alle privatansatte i 1995 til at udgøre 68,9 pct. i 2011.

”vi skal ændre vores opfattelse af, hvad en produktiv virksomhed er. Det

afgørende er, at vi får skabt noget af værdi i Danmark. Om det så er noget vi støber i metal og fragter til Tyskland på store paller, eller det er idéer, der udvikles og forskes frem i danmark og derefter omsættes til et serviceprodukt eller produceres i udlandet, det er ikke så afgørende – bare vi kan leve af det.”

derfor er temaet for dansk erhvervs årsdag også ”Created in denmark” og ikke det mere snævre fokus på ”made in Denmark”.

Ansvar skaber mere værdiI en rapport fra konsulentfirmaet Mc-Kinsey fra november sidste år fastslås det da også, at avancerede lande som Danmark og USA i 2010 havde et sam-let handelsunderskud på 1950 mia. kr. i handlen med arbejdskraftintensive pro-dukter. Omvendt havde vi et handels-overskud i samhandlen med ”innovative

produkter” på 4140 mia.kr. Konklusio-nen er altså, at vi i de mest avancerede økonomier skal koncentrere os om det, vi er bedst til, nemlig at fremstille pro-dukter og tjenesteydelser, der har et højt videnindhold.

og der har vi alle et stort personligt ansvar, mener Jens Klarskov.

”hvis vi alle sammen tager et ansvar for udviklingen af samfundet og ikke bare sidder og venter på, at andre skal gøre noget, så vil vi rykke os. Det er alt andet lige sjovere at være med til at tage ansvar. Og når det er sjovt, bliver vi mere kreative og skaber mere værdi. Hvis Danmark igen skal bevæge sig op som et af de rigeste lande i verden, så skal vi alle bidrage, og al forandring starter som bekendt med os selv,” ly-der opfordringen fra Jens Klarskov – både som optakt til årsdagen og helt generelt.

”vi skal alle tage ansvar”

lad os holde op med at snakke om den økonomiske krise, og alt

det, vi mangler. lad os i stedet fokusere på de muligheder, vi har,

så hver enkelt tager ansvar for skabe noget af værdi, vi kan leve

af i fremtiden. sådan lyder opfordringen fra dansk erhvervs

administrerende direktør, jens klarskov

Tekst Louise Wendt Jensen | Foto Thomas Nielsen

"Vi er nødt til at tage ja-hatten på og

så dele verden op i to: en del der handler om at få forbedret vores

rammevilkår og en del, der handler om at agere ud fra den virkelighed,

vi står i her og nu”Jens Klarskov

adm. dir. i Dansk Erhverv

Ind

hold

>

jens klarskov, adm. dir. dansk erhverv


regeringen vil skabe vækst i samspil med erhvervslivet

d et handler meget om samar-bejde.”

sådan lyder det fra erhvervs- og vækstminister annette vilhelmsen (SF), når hun skal give sit bud på, hvor-dan danmark igen skal få fyret op under vækst, konkurrenceevne og produktivi-tet.

Og her mener hun både samarbejde på tværs af det offentlige og det private, de private virksomheder imellem og ikke mindst mellem virksomhederne og regeringen.

”Jeg er meget villig til at blive ved med at høre på, hvad erhvervslivet gerne vil have. Det er måden at gøre det på i forhold til de udfordringer, vi står over for, med hensyn til vækst, flere arbejds-pladser og den grønne dagsorden,” siger Annette Vilhelmsen.

der skal gang i de private investeringerhun mener, at regeringen allerede har medtaget mange af virksomhedernes ønsker i forbindelse med udformningen af vækstplan dK og føler til gengæld også, at erhvervslivet har modtaget pla-nen positivt.

”vi har kunnet fremlægge et ganske ambitiøst udspil, fordi vi blandt andet har lyttet til erhvervslivet, og fordi vi ud over en økonomisk vækst gerne vil have en vækst i flere arbejdspladser, bedre miljø- og klimaløsninger og i mere kva-lificeret arbejdskraft, end vi har i dag. Og jeg synes også, erhvervslivet virker

glad for vores initiativer,” siger annette Vilhelmsen.

nu forventer erhvervs- og vækst-ministeren så også, at virksomhederne kvitterer for de erhvervspolitiske tiltag med flere arbejdspladser. For genopret-ningen af den danske økonomi er blandt andet udfordret af, at virksomheder og husholdninger holder igen med investe-ringer og forbrug på grund af usikker-heden for fremtiden. Mange virksom-heder er i færd med at reducere deres gæld eller opbygge likvide reserver efter finanskrisens tab i stedet for at investere proaktivt.

”Jeg ser gerne, at virksomhederne i stedet har tillid til de initiativer, vi la-ver, og begynder at investere, for det er måden at få skabt arbejdspladser. Hvis virksomhederne for eksempel investe-rer mere i digitalisering og automatise-ring, er der basis for en modernisering, der giver en bedre konkurrenceevne. Jeg ved godt, at de mindre virksomhe-der og iværksættere er pressede i deres hverdag, men hvis man vil vokse sig større, så er digitalisering blandt andet en af vejene frem,” påpeger Annette Vil-helmsen.

Nye initiativer gennem vækstteamsministeren mener også, at det er gen-nem yderligere samarbejde mellem virksomhederne og regeringen, at rege-ringens næste indsatser for erhvervsli-vet skal udspringe.

”Jeg har store forventninger til, at vi kommer videre med vores vækstplaner

gennem de otte vækstteam, regeringen har nedsat – blandt andet fordi de er blevet til i samarbejde med erhvervsli-vet. Det er en stærk måde at arbejde med nye initiativer på, fordi flest mulige får ejerskab til det, man kommer frem til.”

regeringen har nedsat vækstteam in-den for otte udvalgte områder, som i tæt dialog med erhvervslivet skal foretage et eftersyn af vækstvilkårene på større internationalt orienterede erhvervsom-råder, hvor danske virksomheder har konkurrencekraft. Formålet er at pege på konkrete tiltag, som kan forbedre virksomhedernes produktivitet og ud-viklingsmuligheder og derigennem bi-drage til at fastholde arbejdspladser i Danmark. Regeringens indsats på de enkelte erhvervsområder vil derefter tage udgangspunkt i anbefalingerne fra de forskellige vækstteam.

derfor er det også de otte udvalgte områder, annette vilhelmsen forventer, er bedst rustede til at stå i front for væk-sten.

”på de her erhvervsområder har vi international konkurrencekraft, og brancherne har særligt gode mulighe-der for både at udvikle sig i et hjemme-marked og internationalt. Derfor kan de være spydspidser i forhold til både at øge vores vækst og vores produktivitet.

Samarbejde på tværsUd over det samarbejde mellem rege-ring og virksomhederne, der ligger i konstruktionen omkring vækstteam-ene, kan de også være med til at styrke

samarbejdet virksomhederne imellem og mellem den private og offentlige sek-tor.

”vækstteamene vil også se på mulig-heden for, hvordan brancher kan in-spirere hinanden gennem best practice og ved at dele gode idéer. Jeg er for ek-sempel stor tilhænger af klyngetanken, hvor flere virksomheder går sammen i samarbejder og også fokuserer på, hvordan uddannelsesniveauet inden for branchen kan højnes. En opkvalifi-cering af medarbejderne gør jo, at man kan tage flere opgaver hjem.”

og det samme gælder for et styrket og mere hensigtsmæssigt samarbejde mel-lem det offentlige og private.

”Jeg er overbevist om, at der også her ligger et stort potentiale i forhold til at udvikle nye markeder – for eksempel inden for plejesektoren, hvor det offent-lige og private med fordel kan arbejde sammen om teknologiske hjælpemidler, hvor der er store eksportmuligheder.”

Muligheder er for ukendteannette vilhelmsen mener, at det dan-ske erhvervsliv har mange styrker i for-hold til at fremme væksten og den øko-nomiske udvikling.

”Vi har et rigtigt godt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere her i Danmark. Man er gode til at lytte til hinanden, og virksomheder, der ind-drager medarbejderne, er også meget hurtigere til at udvikle nye idéer og ar-bejde innovativt. Og så er vores virk-somheder stærke på det grønne område.

det er gennem samarbejde, vi skal øge vores vækst, mener erhvervs- og vækstminister annette

vilhelmsen. hun er villig til at lytte endnu mere til virksomhedernes behov, men ser til gengæld

gerne, at de så også viser regeringens initiativer tillid og investerer mere for at få hjulene i gang

Tekst Louise Wendt Jensen | Fotograf Jeanne Kornum

INTErVIEW ›


den grønne tankegang er en naturlig del af virksomhederne, og det er en interna-tional konkurrenceparameter.”

til gengæld er erhvervslivet for dår-ligt til at investere i ny teknologi og til at søge hjælp, når det gælder om at sikre beskæftigelse og vækst.

”vi kan se i vores væksthuse, at de virksomheder, der tager imod tilbuddet om rådgivning, står stærkere i forhold til at vokse,” påpeger Annette Vilhelmsen.

i det hele taget mener hun, at mange af de tilbud, virksomhederne har mulig-hed for at gøre brug af, ikke er kendte nok i erhvervslivet – for eksempel når det gælder kapital, som mange mener, det er for svært at få adgang til.

”Vi har jo tiltag som for eksempel vækstfonden, der ligner en offentlig-privat investeringsfond. Og vi har helt konkrete aftaler i form af udviklings-pakken og Kreditpakken og er også ved at se på at få lovgrundlaget på plads i forhold til udstedelse af erhvervsobliga-tioner. Vi skal selvfølgelig lytte alvorligt, når virksomhederne siger, det er svært at få finansiering. Men når jeg samti-dig møder virksomheder, der siger, at de aldrig er blevet introduceret for den portefølje af muligheder, vi har at byde på, så er jeg nødt til at spørge, hvorfor mulighederne ikke er kendte, og hvorfor de ikke bliver brugt. Det må vi finde ud af både fra ministeriets, bankernes og erhvervsorganisationernes side.”

regeringen arbejder med otte større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. med de rigtige vilkår vil virksomhederne kunne skabe flere arbejdspladser her i landet. for at styrke disse vilkår har regeringen nedsat vækstteams, som skal komme med anbefalinger til, hvordan regeringen på hvert område kan styrke vækstpotentialet og jobskabelsen. vækstteamsene består af repræsentanter fra globale virksomheder, smv´er, myndigheder og eksperter.

de otte områder i regeringens vækstteam

1.

’dET blå dANMArK’

rederier, offshore-

industri og leverandører

af maritimt udstyr.

2.

KrEATIVE ErHVErV/

dESIGN

virksomheder inden

for design, mode,

arkitektur og film.

3.

VANd-, bIO- OG

MIlJøløSNINGEr

virksomheder inden

for blandt andet

rensning af spildevand og

rådgivning på området.

4. SUNdHEdS- OG

VElFÆrdSløSNINGEr

virksomheder inden for

blandt andet medicinal,

hjælpemidler og ældrepleje.

8.

INFOrMATIONS-

OG KOMMUNIKATIONS

TEKNOlOGI OG

dIGITAl VÆKST .

leverandører af

it-løsninger og udstyr

til kommunikation.

7.

TUrISME OG

OPlEVElSESøKONOMI

hoteller,

forlystelsesparker,

sommerhusudlejere

og andre i turisterhvervet.

5. ENErGI OG KlIMA virksomheder inden

for effektiviseret

energiforbrug og

vedvarende energi.

6. FødEVArEr virksomheder inden

for fødevareproduktion

og handel.

”Jeg er meget villig til at blive ved med at høre på, hvad

erhvervslivet gerne vil have. Det er måden at gøre det på, iforhold til de udfordringer vi står overfor med hensyn til

vækst, flere arbejdspladser og den grønne dagsorden”

Annette Vilhelmsen

erhvervs- og vækstminister (SF)

Med 4.500 virksomheder i kommunen er hele spektret af virksomheder repræsenteret – fra den spæde iværksætter over håndværks- og service-virksomheder til klynger af videnbaserede koncer-ner inden for it, pharma/medico, forsikring m.v. Ni af kommunens virksomheder er blandt Danmarks største, og 75 internationale virksomheder driver virksomhed i Ballerup, der ofte betegnes som Øresundsregionens "Silicon Valley". Fundamentet er rigtig godt, men kommunen er ikke upåvirket af den lave vækst, som præger Danmark, så der er plads til forbedringer.

Private job skaber velstand"Det er stærkt motiverende at skulle gøre det endnu bedre på erhvervsområdet, når overliggeren i for-vejen ligger højt,” siger Jesper Würtzen. "Ballerups stærke erhvervsmiljø og andel af private job er jo resultat af mange års dialog med erhvervslivet om deres ønsker og behov. Fortsat dialog, åbenhed og samarbejde i særdeleshed med erhvervsliv og

uddannelsesmiljø har en væsentlig plads i erhvervs-politikken og skal bidrage til vækst i erhvervslivet. Det er samtidig med til at sikre, at Ballerups borgere også fremover kan leve det "gode liv" med gode institutioner, kultur- og uddannelsestilbud og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet".

Det sidste kræver ifølge Jesper Würtzen, at endnu flere unge får en ungdomsuddannelse. "Målet er, at 95 pct. af alle unge i Ballerup skal have en ungdomsuddannelse. I dag udgør denne andel 89 pct. – en stigning på 7 pct. over de sidste fem år.” Procentregning gør det ikke alene: "Der skal målrettet satses på en sammenhængende unge-indsats, der kan omsætte uddannelse og kompe-tencer til varige job.”

Vi skal ruste eleverne bedre til arbejdsmarkedetBorgmesteren vedkender sig et stort kommunalt an-svar for at gøre det lettere for den unge at få en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet. Den proces skal starte langt tidligere end i dag, hvor der fortsat mangler en fællesnævner for projektet. "Vi vil med planen "0-25 år" skabe større sammenhæng mellem institution, fol-keskole, ungdomsuddannelse, videregående uddan-nelse og erhvervsliv og i højere grad forpligte hinanden og afstemme forventninger – trin for trin. Folkeskolen skal f.eks. kende ungdomsuddannelsernes behov og omvendt. Desuden vil vi gerne i langt større omfang give mulighed for, at private virksomheder involverer sig i folkeskolens opgaver. Det kan gøre det nemmere for den enkelte at træffe valg af uddannelse og erhverv på et mere velfunderet grundlag og med større chance for at få sig et job – uanset niveau eller branche.”

Samarbejde er vejen fremIfølge borgmesteren skal kompetencerne generelt øges, så de i endnu højere grad matcher virksom-hedernes behov. ”Vi skal både uddanne Ballerups unge til at arbejde i højteknologiske virksomheder og til at arbejde i service-, produktions- og hånd-værksvirksomheder. Alle er typer af virksomheder, vi sammen med andre vil arbejde på at udvikle og tiltrække med henblik på at skabe beskæftigelse – ikke blot i Ballerup, men i regionen som helhed. Vi har et udtalt ønske om at samarbejde med bl.a. nabokommunerne i hovedstadsregionen for i fælles-skab at skabe vækst og de arbejdspladser, der er så vigtige for os alle,” siger Jesper Würtzen.

Ny erhvervspolitik skal skabe vækst og arbejdspladser

Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S): "95 pct. af vores unge i kommunen skal have en ungdomsuddannelse, så de er bedre rustede til arbejdsmarkedet. Det skylder vi alle parter.”

Siemens adopterer en skoleklasseTeknologikoncernen Siemens viser vej og adopterer 7.z fra Grantofteskolen i Ballerup.

De sidste 15 år har Siemens gennemført i alt fem treårige forløb for folkeskoleklasser

i Ballerup og som sådan påtaget sig et socialt ansvar, før CSR for alvor blev moderne.

Hver måned har eleverne Siemens på skemaet i 1-3 timer med temaundervisning,

virksomhedsbesøg og socialt samvær med medarbejdere fra Siemens. "Vi er meget

glade for at kunne bidrage til at give eleverne et indblik i vores hverdag og måske også

inspirere nogle af eleverne til at gå den tekniske vej," siger kommunikationsdirektør

John Finnich Pedersen, Siemens. Arbejdernes Landsbank har nu på linje med Siemens

taget initiativ til at adoptere en folkeskoleklasse. På billedet får eleverne fra 7.z en grun-

dig introduktion om forløbet hos Siemens til og med 9. klasse i 2015. Forældrene var

naturligvis inviteret med.

Ballerup er blandt landets absolut førende erhvervskommuner, og ambitionen med kommunens kommende erhvervspolitik er at fastholde og udbygge posi-tionen. ”Det er vores vision, at Ballerup Kommune skal være en strategisk sam-arbejdspartner og skabe de bedst mulige rammer for et attraktivt, innovativt og bæredygtigt erhvervsliv til gavn for borgere og samfund,” lyder det fra borgme-ster Jesper Würtzen (S).

Foto

: Mo

gens

Elg

aard

Vælg et fiberselskab, der er specialiseret i datakommunikationsløsninger til erhvervslivet

Hos Nianet leverer vi fibernet udelukkende til erhvervslivet og det offentlige. Og vi har været “Strictly Business”, siden vi var med til at grave de første kabler ned

i den danske muld for et årti siden.

I dag er vi blandt landets største udbydere med 3.500 km backbone og adgang til yderligere 100.000 km landsdækkende fibernet gennem vores ejerkreds af energiselskaber. Og vi mener, det giver bedst mening, når jeres viden og data er i hænderne på nogen, der ikke laver andet.

Læs mere om værdien af erhvervsfibernet på nianet.dk/strictlybusiness

danmarks erhvervsfibernet.

Med 4.500 virksomheder i kommunen er hele spektret af virksomheder repræsenteret – fra den spæde iværksætter over håndværks- og service-virksomheder til klynger af videnbaserede koncer-ner inden for it, pharma/medico, forsikring m.v. Ni af kommunens virksomheder er blandt Danmarks største, og 75 internationale virksomheder driver virksomhed i Ballerup, der ofte betegnes som Øresundsregionens "Silicon Valley". Fundamentet er rigtig godt, men kommunen er ikke upåvirket af den lave vækst, som præger Danmark, så der er plads til forbedringer.

Private job skaber velstand"Det er stærkt motiverende at skulle gøre det endnu bedre på erhvervsområdet, når overliggeren i for-vejen ligger højt,” siger Jesper Würtzen. "Ballerups stærke erhvervsmiljø og andel af private job er jo resultat af mange års dialog med erhvervslivet om deres ønsker og behov. Fortsat dialog, åbenhed og samarbejde i særdeleshed med erhvervsliv og

uddannelsesmiljø har en væsentlig plads i erhvervs-politikken og skal bidrage til vækst i erhvervslivet. Det er samtidig med til at sikre, at Ballerups borgere også fremover kan leve det "gode liv" med gode institutioner, kultur- og uddannelsestilbud og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet".

Det sidste kræver ifølge Jesper Würtzen, at endnu flere unge får en ungdomsuddannelse. "Målet er, at 95 pct. af alle unge i Ballerup skal have en ungdomsuddannelse. I dag udgør denne andel 89 pct. – en stigning på 7 pct. over de sidste fem år.” Procentregning gør det ikke alene: "Der skal målrettet satses på en sammenhængende unge-indsats, der kan omsætte uddannelse og kompe-tencer til varige job.”

Vi skal ruste eleverne bedre til arbejdsmarkedetBorgmesteren vedkender sig et stort kommunalt an-svar for at gøre det lettere for den unge at få en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet. Den proces skal starte langt tidligere end i dag, hvor der fortsat mangler en fællesnævner for projektet. "Vi vil med planen "0-25 år" skabe større sammenhæng mellem institution, fol-keskole, ungdomsuddannelse, videregående uddan-nelse og erhvervsliv og i højere grad forpligte hinanden og afstemme forventninger – trin for trin. Folkeskolen skal f.eks. kende ungdomsuddannelsernes behov og omvendt. Desuden vil vi gerne i langt større omfang give mulighed for, at private virksomheder involverer sig i folkeskolens opgaver. Det kan gøre det nemmere for den enkelte at træffe valg af uddannelse og erhverv på et mere velfunderet grundlag og med større chance for at få sig et job – uanset niveau eller branche.”

Samarbejde er vejen fremIfølge borgmesteren skal kompetencerne generelt øges, så de i endnu højere grad matcher virksom-hedernes behov. ”Vi skal både uddanne Ballerups unge til at arbejde i højteknologiske virksomheder og til at arbejde i service-, produktions- og hånd-værksvirksomheder. Alle er typer af virksomheder, vi sammen med andre vil arbejde på at udvikle og tiltrække med henblik på at skabe beskæftigelse – ikke blot i Ballerup, men i regionen som helhed. Vi har et udtalt ønske om at samarbejde med bl.a. nabokommunerne i hovedstadsregionen for i fælles-skab at skabe vækst og de arbejdspladser, der er så vigtige for os alle,” siger Jesper Würtzen.

Ny erhvervspolitik skal skabe vækst og arbejdspladser

Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S): "95 pct. af vores unge i kommunen skal have en ungdomsuddannelse, så de er bedre rustede til arbejdsmarkedet. Det skylder vi alle parter.”

Siemens adopterer en skoleklasseTeknologikoncernen Siemens viser vej og adopterer 7.z fra Grantofteskolen i Ballerup.

De sidste 15 år har Siemens gennemført i alt fem treårige forløb for folkeskoleklasser

i Ballerup og som sådan påtaget sig et socialt ansvar, før CSR for alvor blev moderne.

Hver måned har eleverne Siemens på skemaet i 1-3 timer med temaundervisning,

virksomhedsbesøg og socialt samvær med medarbejdere fra Siemens. "Vi er meget

glade for at kunne bidrage til at give eleverne et indblik i vores hverdag og måske også

inspirere nogle af eleverne til at gå den tekniske vej," siger kommunikationsdirektør

John Finnich Pedersen, Siemens. Arbejdernes Landsbank har nu på linje med Siemens

taget initiativ til at adoptere en folkeskoleklasse. På billedet får eleverne fra 7.z en grun-

dig introduktion om forløbet hos Siemens til og med 9. klasse i 2015. Forældrene var

naturligvis inviteret med.

Ballerup er blandt landets absolut førende erhvervskommuner, og ambitionen med kommunens kommende erhvervspolitik er at fastholde og udbygge posi-tionen. ”Det er vores vision, at Ballerup Kommune skal være en strategisk sam-arbejdspartner og skabe de bedst mulige rammer for et attraktivt, innovativt og bæredygtigt erhvervsliv til gavn for borgere og samfund,” lyder det fra borgme-ster Jesper Würtzen (S).

Foto

: Mo

gens

Elg

aard

Vælg et fiberselskab, der er specialiseret i datakommunikationsløsninger til erhvervslivet

Hos Nianet leverer vi fibernet udelukkende til erhvervslivet og det offentlige. Og vi har været “Strictly Business”, siden vi var med til at grave de første kabler ned

i den danske muld for et årti siden.

I dag er vi blandt landets største udbydere med 3.500 km backbone og adgang til yderligere 100.000 km landsdækkende fibernet gennem vores ejerkreds af energiselskaber. Og vi mener, det giver bedst mening, når jeres viden og data er i hænderne på nogen, der ikke laver andet.

Læs mere om værdien af erhvervsfibernet på nianet.dk/strictlybusiness

danmarks erhvervsfibernet.

ANNONCE ›


Produktiviteten skal op i servicesektoren

Pilen peger på den private servicesektor, når det gælder vores lave

produktivitet. men formanden for Produktivitetskommissionen er

optimistisk i forhold til at vende den negative udvikling

d et er et generelt vesteuropæisk problem, at vi siden midten af 1990’erne er sakket agterud i

for hold til usa, når det gælder vores produktion pr. arbejdstime.

men knækket synes at være særligt udtalt i danmark, især i forhold til de lande, vi helst vil sammenligne os med: Tyskland, Holland og Sverige.

derfor nedsatte regeringen sidste år produktivitetskommissionen, der skal undersøge problemet. Kommissionen afslutter først sit ar-bejde med udgangen af året, men offentlig-gør løbende delrap-porter, og visse ting står allerede klart.

”Problemet er til-syneladende særligt udtalt i den private servicesektor. Indu-strien har også haft en relativt dårlig produk-tivitetsvækst, men det opvejes af, at vores eksportvirksomheder har kunnet tage relativt høje priser for deres produk-

ter, fordi dansk industri er specialiseret inden for brancher som for eksempel fødevarer, hvor der ikke har været så høj produktivitetsvækst globalt set,” siger professor i økonomi ved Københavns universitet og formand for produktivi-tetskommissionen Peter Birch Sørensen.

bredt funderet problemDet hører med til billedet, at Danmark rent faktisk var på niveau med amerika-nerne i midten af 1990 erne med hensyn

til produktionsniveau-et i den private ser-vicesektor, som blandt andet omfatter detail-handel, forretnings- og erhvervsservice, hoteller, restauranter, transport og den fi-nansielle sektor.

”men så knækkede kurven og trak gen-nemsnitstallet for hele den danske økonomi ned. Og problemet er

bredt funderet i næsten hele sektoren,” siger Peter Birch Sørensen.

Hvorfor det er sådan, er mere uklart. Derfor er kommissionen blandt andet ved at undersøge, hvad de forskellige former for reguleringer, som erhvervs-livet og særligt servicesektoren er un-derlagt, betyder for produktiviteten og konkurrenceevnen.

forskningen peger desuden på, at amerikanerne tilsyneladende har været bedre end vesteuropæerne til at omsæt-te it-teknologien til produktivitetsge-vinster. Hvilket til dels hænger sammen med de amerikanske ledelsesmetoder.

”De er tilsyneladende bedre egnede til at gennemtvinge de organisations-ændringer, der skal til for at få det fulde udbytte af IT-investeringerne,” forkla-rer Peter Birch Sørensen.

Udviklingen kan vendesden tidligere overvismand er dog optimistisk, når det gælder om at komme de danske produktivitetsvanskeligheder til livs.

”der er en diskussion i internatio-nale økonommiljøer, om vi allerede har høstet de lavt hængende frugter, når det handler om at skabe produkti-

vitetsvækst. Det er et trosspørgsmål. ingen af os kan forudsige den teknologi-ske udvikling. Men jeg tror, det er man-gel på fantasi, når man har svært ved at forestille sig, at vi kan frembringe nye teknologier, der giver samme produkti-vitetsvækst, som andet vi tidligere har opfundet,” siger peter birch sørensen, der mener, at det handler om at skabe de rette rammebetingelser.

”hvis der er gode incitamenter til ste-de og et konkurrencepræget erhvervsliv, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan være lige så kreative fremover, som vi har væ-ret historisk. Men der sker det, når man er i en lavvækstperiode, at de pessimi-stiske røster ofte får overtaget.”

peter birch sørensen forestiller sig en tidshorisont på fem til ti år for at løfte produktiviteten igen.

”vi når nok ikke helt op på ameri-kansk produktivitetsniveau inden for ti år, men vi kan gøre en mærkbar forskel. hvis vi får forskellige tiltag til at spille sammen i forskellige sektorer, så vil summen af det gradvist løfte os,” skøn-ner professoren.

"Vi når nok ikke helt op på amerikansk

produktivitetsniveau inden for ti år, men vi kan gøre en mærkbar forskel"

Peter birch Sørensen professor i økonomi

Københavns Universitet

Tekst Louise Wendt Jensen

fo

to: s

can

pix

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

1956

danmarkVesteuropaUSA

1966 1976 1986 1996 2006

dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud...timeproduktivitet relativt til usa

0,5

danmark nordeuropa Usa sverige

1,0

1,5

2,0

2,5

...og produktiviteten i danmark er vokset langsomtGennemsnitlig årlig Vækst i timeproduktiviteten 1996-2011 (%)

0,8 1,5 1,8 2,0

INTErVIEW ›

Vi optimerer din bundlinie, og du hjælper miljøet.

TREFOR er blandt landets største energiselskaber. Vi har kernekompetence

indenfor energirådgivning, energioptimering og energistyring.

Vi hjælper private og offentlige virksomheder med klima- og energioptimering

og med at overgå til mere miljørigtige energiteknologier. Vores energiløsninger

skaber synlige besparelser på bundlinien, og styrker samtidig den grønne profil.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed på 79 33 70 07 eller se mere på trefor.dk/erhverv

Forsvaret3-årig national aftale om energibesparelser.

CoopLagerhal i Odense Erhvervspark: Energibesparende elinstallationer.

> 50.000 kWh.

Årlig besparelse på

19.000.000 kWh.

Årlig besparelse på

TREFOR_Erhvervsann_272x330mm.indd 1 02/04/13 12.20

D er skal tænkes utraditionelt og arbejdes benhårdt, hvis bandelederen på 12 år eller den 16-årige med en volds- eller drabsdom og misbrugsproblemer skal motiveres til at

fravælge den kriminelle levevej eller sige nej tak til en tilskuerplads i samfundet.

Den opgave sætter mange kommuner skakmat, og derfor er der også rift om de 33 pladser på opholdstedet kanonen i Hadsten nord for Århus. Her får de ellers "uanbringelige unge" en chance for at starte på ny og indhente alt det, de gik glip af som børn. Ikke alle er kriminelle. Nogle kæmper med psykiske problemer, og andre kommer fra dysfunktionelle hjem. En ting har de dog til fælles: "De vil formentlig alle gå ned med flaget, hvis ikke der systematisk tages hånd om problemet," siger Kanonens leder, Trine Hounsgaard Pfeiffer.

Der skal tænkes utraditionelt og arbejdes benhårdt, hvis bandele-deren på 12 år eller den 16-årige med en volds- eller drabsdom og misbrugsproblemer skal motiveres til at fravælge den kriminelle levevej eller sige nej tak til en tilskuerplads i samfundet.

"En stor del af vores succes ligger i det daglige arbejde med at skabe sociale relationer, der be-tyder noget for den enkelte. Vi indgår kontrakter og sætter grænser, og det skaber en tryghed og en tillid, som de ofte aldrig har oplevet før," siger Trine Hounsgaard Pfeiffer, der ud over at være socialrådgiver også er cand.scient.soc. og HD i organisation.

Det organisatoriske talent er der god brug for på Kanonen, der blev etableret som nonprofit-fond i 2002. Det kræver således 110 fuldtidsansatte at løfte opgaven og et professionelt overblik at skabe maksimal plads for hver enkelte barn eller unge. Derfor har man valgt at opdele stedet i seks huse

med grupper på maksimalt seks personer og sko-leklasser med tre-fire elever.

To skridt foran de fleste"Vi vil være to skridt foran de fleste på området. Det gælder både videreudvikling af pædagogi-ske metoder, dokumentation og effektmåling. Det skylder vi både den enkelte unge på stedet, forældrene og de mange kommuner, der vælger at betro os opgaven," betoner Trine Hounsgaard Pfeiffer. Kanonen er også samtidig laboratorium for forskning på området i samarbejde med Aalborg og Syddansk Universitet. Som noget relativt nyt har Kanonen oprettet en afdeling i Grønland, som førhen sendte problembørnene til Danmark.

Jacob H . Christensen, socialrådgiver i Køge Kom-mune: "Vi har et godt samarbejde med Kanonen. I øjeblikket har vi fire-fem unge i alderen 15-18 år på Kanonen og vælger i højere grad at involvere stedet langt før i forløbet. Vi sætter pris på deres pædagogiske tilgang, grænsedragning og kon-traktmodel, hvor selv meget belastede unge lærer at navigere bedre i deres eget liv. Vi bliver løbende holdt orienteret om hver enkelt unge, ligesom vi lægger vægt på, at forældre så vidt muligt inddra-ges i forløbet. Vi har gennem en årrække opbygget et godt og gensidigt tillidsforhold".

Maja Jennifer Jørgensen fra Aalborg bo-ede på Kanonen i 2009-2012 fra hun var fjorten. Her gennemførte hun 9. klasses afgangseksamen.

"Min mor stod alene med tre stride teenagepiger – den ene værre end den anden. Jeg forsømte min skolegang, og i dag kan jeg tydeligt se, at jeg manglede professionelle voksne til at lære mig at tage ansvar for mit eget liv. I dag er jeg færdig med en social- og sundhedsuddannelse og klar til at læse videre som sygeplejerske her i år. I dag lever jeg et normalt liv sammen med min kæreste.

Vi var kun fire i min klasse på Kanonen, og med hjælp fra de gode lærere fik vi indhentet alt det, vi i årenes løb havde forsømt. Vi kom tæt på hinanden, og der var altid hjælp at hente til lektier og personlige problemer. Vi snakkede om alle de ting, der bekym-rede mig: Uddannelse, arbejde, venner, familie og meget mere. Jeg blev faktisk gladere for at være på Kanonen end derhjemme. Det havde jeg aldrig forestillet mig. Det har samtidig lært mig, at alle de ting, man gør, har en konsekvens, og at du selv bestemmer din vej – i livet, og i hvad i retning du vil gå. Jeg har lært at elske mig selv, acceptere min fortid og se fremad.

Leder af Kanonen Trine Hounsgaard Pfeiffer, Maja Jennifer Jørgensen og skoleleder på Kanonen Jeppe Juul ses her i en af Kanonens afdelinger, der er indrettet som private hjem. Foto: Mogens Elgaard.

Kanonen hjælper de unge på kant med livet

Eleven

Kanonen: Nonprofit, selvejende institution. Plads til 33 unge i alderen 12-23 år. Læs mere på www.kanonen.dk

Socialrådgiveren

ANNONCE ›

DS 10001SUNDHEDSLEDELSE

OHSAS 18001ARBEJDSMILJØLEDELSE

ISO 31000RISIKO-LEDELSE

DS 49001CSR/SAMFUNDS-MæSSIgt ANSvAR

ISO 50001ENERgI-LEDELSE

ISO 14001MILJØ-LEDELSE

ISO 22000FØDEvARE-SIKKERHED

ISO 9001KvALItEtS-LEDELSE

ISO 27001INFORMAtIONS-SIKKERHED

DANSK STANDARDMULIgHEDERREALISERINgFORANDRINgOPtIMERINg

Skab vækst med handlingMed et ledelsessystem optimerer I jeres forretning og blåstempler virksomheden. Det giver konkurrencefordele og vækst. Dansk Standard rådgiver jer om, hvordan I skaber værdi med ledelsessystemer ud fra jeres strategi. Kontakt vores konsulenter på 39 96 63 10 eller [email protected].

DS_ann272x303_LedelsesSt_mar13_AW_HI.indd 6 14/03/13 12.57

D er skal tænkes utraditionelt og arbejdes benhårdt, hvis bandelederen på 12 år eller den 16-årige med en volds- eller drabsdom og misbrugsproblemer skal motiveres til at

fravælge den kriminelle levevej eller sige nej tak til en tilskuerplads i samfundet.

Den opgave sætter mange kommuner skakmat, og derfor er der også rift om de 33 pladser på opholdstedet kanonen i Hadsten nord for Århus. Her får de ellers "uanbringelige unge" en chance for at starte på ny og indhente alt det, de gik glip af som børn. Ikke alle er kriminelle. Nogle kæmper med psykiske problemer, og andre kommer fra dysfunktionelle hjem. En ting har de dog til fælles: "De vil formentlig alle gå ned med flaget, hvis ikke der systematisk tages hånd om problemet," siger Kanonens leder, Trine Hounsgaard Pfeiffer.

Der skal tænkes utraditionelt og arbejdes benhårdt, hvis bandele-deren på 12 år eller den 16-årige med en volds- eller drabsdom og misbrugsproblemer skal motiveres til at fravælge den kriminelle levevej eller sige nej tak til en tilskuerplads i samfundet.

"En stor del af vores succes ligger i det daglige arbejde med at skabe sociale relationer, der be-tyder noget for den enkelte. Vi indgår kontrakter og sætter grænser, og det skaber en tryghed og en tillid, som de ofte aldrig har oplevet før," siger Trine Hounsgaard Pfeiffer, der ud over at være socialrådgiver også er cand.scient.soc. og HD i organisation.

Det organisatoriske talent er der god brug for på Kanonen, der blev etableret som nonprofit-fond i 2002. Det kræver således 110 fuldtidsansatte at løfte opgaven og et professionelt overblik at skabe maksimal plads for hver enkelte barn eller unge. Derfor har man valgt at opdele stedet i seks huse

med grupper på maksimalt seks personer og sko-leklasser med tre-fire elever.

To skridt foran de fleste"Vi vil være to skridt foran de fleste på området. Det gælder både videreudvikling af pædagogi-ske metoder, dokumentation og effektmåling. Det skylder vi både den enkelte unge på stedet, forældrene og de mange kommuner, der vælger at betro os opgaven," betoner Trine Hounsgaard Pfeiffer. Kanonen er også samtidig laboratorium for forskning på området i samarbejde med Aalborg og Syddansk Universitet. Som noget relativt nyt har Kanonen oprettet en afdeling i Grønland, som førhen sendte problembørnene til Danmark.

Jacob H . Christensen, socialrådgiver i Køge Kom-mune: "Vi har et godt samarbejde med Kanonen. I øjeblikket har vi fire-fem unge i alderen 15-18 år på Kanonen og vælger i højere grad at involvere stedet langt før i forløbet. Vi sætter pris på deres pædagogiske tilgang, grænsedragning og kon-traktmodel, hvor selv meget belastede unge lærer at navigere bedre i deres eget liv. Vi bliver løbende holdt orienteret om hver enkelt unge, ligesom vi lægger vægt på, at forældre så vidt muligt inddra-ges i forløbet. Vi har gennem en årrække opbygget et godt og gensidigt tillidsforhold".

Maja Jennifer Jørgensen fra Aalborg bo-ede på Kanonen i 2009-2012 fra hun var fjorten. Her gennemførte hun 9. klasses afgangseksamen.

"Min mor stod alene med tre stride teenagepiger – den ene værre end den anden. Jeg forsømte min skolegang, og i dag kan jeg tydeligt se, at jeg manglede professionelle voksne til at lære mig at tage ansvar for mit eget liv. I dag er jeg færdig med en social- og sundhedsuddannelse og klar til at læse videre som sygeplejerske her i år. I dag lever jeg et normalt liv sammen med min kæreste.

Vi var kun fire i min klasse på Kanonen, og med hjælp fra de gode lærere fik vi indhentet alt det, vi i årenes løb havde forsømt. Vi kom tæt på hinanden, og der var altid hjælp at hente til lektier og personlige problemer. Vi snakkede om alle de ting, der bekym-rede mig: Uddannelse, arbejde, venner, familie og meget mere. Jeg blev faktisk gladere for at være på Kanonen end derhjemme. Det havde jeg aldrig forestillet mig. Det har samtidig lært mig, at alle de ting, man gør, har en konsekvens, og at du selv bestemmer din vej – i livet, og i hvad i retning du vil gå. Jeg har lært at elske mig selv, acceptere min fortid og se fremad.

Leder af Kanonen Trine Hounsgaard Pfeiffer, Maja Jennifer Jørgensen og skoleleder på Kanonen Jeppe Juul ses her i en af Kanonens afdelinger, der er indrettet som private hjem. Foto: Mogens Elgaard.

Kanonen hjælper de unge på kant med livet

Eleven

Kanonen: Nonprofit, selvejende institution. Plads til 33 unge i alderen 12-23 år. Læs mere på www.kanonen.dk

Socialrådgiveren


SWOT På dANMArK ›

”Vi er blevet pakket lidt for

meget ind i tryghed og rolige

rammer. det har en række

fordele, men det betyder også,

at når vi bliver udfordret, så er

vi ikke helt klar til at give det,

der kræves. det er ulempen

ved at have det for godt”

christian ingemann

direktør i Dansk Erhverv

”danmark

har mange kvinder og unge

i arbejde. det kan godt være, at

ungdomsarbejdsløsheden umiddelbart

virker høj, men i sammenligning med andre

europæiske lande er det ikke tilfældet”

jørgen elmeskov

direktør for afdelingen for

økonomisk politik , OECD

fo

tog

raf:

kim

We

nd

t


danmark kan rykke – hvis vi vil

d en næste supermodel.

sådan lød det på forsiden af det britiske tidsskrift ”The

Economist” i februar, hvor magasinet havde fokus på de nordiske lande.

og som altid solede vi danskere os i den internationale ros. For ifølge The Economist befinder de nordiske lande danmark, norge, sverige og finland sig helt i top – både hvad angår økonomisk konkurrenceevne, det sociale område og lykkebarometret.

Men krisen kradser som bekendt også, og ingen roser uden torne. For der er også mange områder, hvor vi i dan-mark kan blive langt bedre, hvis vi skal holde os i den økonomiske top.

så hvad er egentlig vores styrker og vo-res svagheder? hvilke muligheder har vi for at styrke vores økonomi, og hvad er de største trusler for, at det ikke vil lykkes?

Høj beskæftigelse og reformviljespørger man cheføkonom og direktør for afdelingen for økonomisk politik i oeCd Jørgen Elmeskov, der har et fast blik på udviklingen i de 30 OECD-lande, har han flere bud på vores styrker – blandt andet vores relativt høje beskæftigelse.

”danmark har mange kvinder og unge i arbejde. Det kan godt være, at ungdomsarbejdsløsheden umiddelbart virker høj, men i sammenligning med andre europæiske lande er det ikke til-fældet,” påpeger Jørgen Elmeskov.

han fremhæver også den danske evne til at gennemføre nødvendige reformer i tide. OECD anerkender blandt andet i sin årlige rapport ”Going for growth”, der udkom i februar, at Danmark har sænket marginalskatten på arbejde og gennemført reformer i overførsels-indkomsterne og på arbejdsmarkedet.

”Der er en vilje i Danmark til at re-formere, før man står med ryggen med muren. Der er en generel konsensus i befolkningen om, at man i en eller an-den forstand er i samme båd, hvilket nok blandt andet skyldes, at der set med internationale øjne er en nogenlunde jævn indkomstfordeling i Danmark.”

God tilpasningsevne og stærkt brandreformevnen og en generelt markeds-orienteret politik giver sig udslag i, at vores økonomi er relativt fleksibel og hurtig til at tilpasse sig, når de ydre vilkår ændres.

”igennem tiden har danmark været hurtig til at komme ud af aktiviteter, der på langt sigt var taberaktiviteter. For ek-sempel den gammeldags tekstilindustri og værftsindustrien. Der er en generel ”lad falde, hvad ikke kan stå”-holdning, hvilket også har præget den økonomiske politik,” siger Jørgen Elmeskov.

dertil kommer, at danmark også de seneste årtier har haft sunde offentlige finanser.

”i modsætning til mange andre oeCd-lande lykkedes det for danmark

at køre med meget store offentlige over-skud midt i 2000-tallet, og det er en af grund ene til, at det ikke er gået værre for de offentlige finanser her efter kri-sen,” siger Jørgen Elmeskov.

hos dansk erhverv fremhæver man blandt andet en relativt veluddannet arbejdsstyrke, et samfund med et sta-bilt politisk system, velfungerende of-fentlige institutioner og en god fysisk og digital infrastruktur.

og så det faktum, at danmark har et godt varemærke, hvilket en artikel som den i The Economist i høj grad også bidrager til.

”Vores gode brand hænger sammen med en masse ting, vi er kendt for i ud-landet: gode tv-serier, filmproduktion, design, kreativitet, en høj miljøfaktor, en grøn tilgang og det faktum, at vi boner ud som meget lykkelige. Når det så er sagt, skal vi huske på, at mange an-dre lande også har stærke brands. Der-for skal vi måske være endnu bedre, end vi er, til at få mere ud af vores brand,” siger Christian ingemann, direktør i Dansk Erhverv.

For høje skatter og stor magelighedChristian ingemann ser derfor gerne, at vi sætter mere handling bag brandud-nyttelsen – for eksempel ved at dæmpe afgifter og give yderligere skattelettelser.

og dermed er vi nået til de danske svagheder, som i høj grad er vores høje omkostninger på grund af skatter og

afgifter. Det gør det mindre attraktivt at investere i danmark og driver vores dygtigste talenter og erhvervslivet til udlandet.

”Der er blevet gjort lidt ved det gen-nem reformer her de senere år, og jeg vil da også gerne kvittere for, at det politi-ske system har taget fat i nogle ting som skatten på arbejde og selskabsskatten. Men vi kan og bør gå længere end det og tage endnu hårdere fat. Vi har stadig enorme velfærdsgoder sammenlignet med så mange andre lande med tanke på, at vi står i en global krise.”

Grunden til, at der så ikke bliver taget hårdere fat, skyldes en anden af vores svagheder, mener Christian ingemann – nemlig vores mentalitet.

”vi er på mange måder for konsensus- og kompromissøgende. Og det hæm-mer os i forhold til at træffe de virkelige hårde beslutninger, der gør ondt. Vi har simpelthen brug for større folkemod. Politikerne er jo et produkt af den be-folkning, de er valgt af, og det er altså ikke kun 179 mennesker, der skal gøre noget. Vi er 5,5 millioner danskere, som skal til at ændre opfattelse af, hvad det vil sige at være et velfærdssamfund i en global kontekst,” siger Christian Inge-mann, der mener, at vi generelt er blevet en tand for magelige.

danmarks største svagheder er vores dårlige produktivitetsudvikling, vores tendens til at blive lidt

for magelige og vores skatter og afgifter. til gengæld har vi også mange styrker og muligheder


fortsætter s. 14 »

Jørgen Elmeskovdirektør for afdelingen forøkonomisk politik , OECD

Christian Ingemanndirektør i Dansk Erhverv

fo

tog

raf:

kim

We

nd

t


”Vi er blevet pakket lidt for meget ind i tryghed og rolige rammer. Det har en række fordele, men det betyder også, at når vi bliver udfordret, så er vi ikke helt klar til at give det, der kræves. Det er ulempen ved at have det for godt.”

lav produktivitet og skævvredet skattesystemogså oeCd efterlyser yderligere sænk-ning af de direkte personskatter i ” Going for growth” og en fortsættelse af reformarbejdet.

”vi er tilfredse med, at der er taget fat på en lempelse af skatten på arbejde, men ser gerne, at man går længere ad samme vej. Og så vil vi meget gerne have taget fat i boligskatterne,” siger Jørgen Elmeskov.

Det er et fast punkt på OECD’s dags-orden, at boligejerne skal betale en stør-re del af skattebyrden.

”boligmarkedet var så skævvredet i højkonjunkturen og havde så ødelæg-gende effekt for dansk økonomi, at vi mener, det er meget vigtigt at få ændret beskatningen. Historien om Danmark i efterkrigstiden er, at vi har kørt igennem en lang række bolig- og gældscykler. Bo-ligområdet er et af de steder, hvor det er meget svært at komme igennem med reformer, men det er nødvendigt. Det er vigtigere at have lave skatter på arbejde end på boligerne, for lave boligskatter

er ikke noget, der får folk til at arbejde mere,” påpeger Jørgen Elmeskov.

han fremhæver også den lave danske produktivitetsvækst som en af vores alt-overskyggende svagheder.

”den har igennem efterhånden mange år været en akilleshæl for dansk økonomi og er lidt af et mysterium, men den be-tyder, at der skal ekstra fokus på at gen-nemføre politikker, der kan være med til at øge produktiviteten. Det gælder om at øge konkurrencen, blandt andet ved at formindske reguleringen i den offentlige sektor og servicesektoren, og så forbedre resultaterne af de store uddannelsesin-vesteringer,” siger Jørgen Elmeskov.

Flere muligheder for at gøre nogetDanmark har i det hele taget flere muligheder at spille på i forhold til at forbedre sin økonomi.

hos dansk erhverv peger Christian Ingemann på den flade danske ledelses-struktur, som styrker vores medarbej-derinvolvering og er et stærkt grundlag for innovation og udvikling, der er ker-nen i videns- og serviceindustrien, og som i høj grad er det, Danmark skal leve af fremover. Samtidig har vi endnu ikke til fulde høstet alle frugter af EU’s indre marked, der er med til at drive væksten i Europa. Specielt når det kommer til det indre marked for serviceydelser, er der stadig meget at hente. Og her er der et

betydeligt potentiale for Danmark, der har en stor servicesektor, for at øge ser-viceeksporten til resten af EU.

Jørgen elmeskov fremhæver også muligheden for at forbedre vores ud-dannelsessystem yderligere.

”de unge kan godt tilskyndes til at gøre deres uddannelser færdige på kor-tere tid. Og så kan det bekymre lidt, at der tabes en del unge i uddannelses-systemet – ikke mindst på erhvervsud-dannelserne, hvor der er et relativt stort frafald. Der er der klart en mulighed for forbedring. En af årsagerne til, at det har været så nemt at introducere ny teknologi i danmark, har været et ho-mogent, højt uddannelsesniveau, og det skal vi sørge for at holde fast i.”

Derudover er globaliseringen en stor mulighed for dansk økonomi.

”der er relativ lille modstand mod globalisering og international handel i Danmark. Der er ikke samme defensive holdning, som man for eksempel ople-ver her i Frankrig. Det taler for, at man kan få meget mere ud af at deltage i en øget international arbejdsdeling,” siger Jørgen Elmeskov.

Eurolandene kan trække os nedmen der er også trusler, som er svære at kontrollere.

her peger Jørgen elmeskov og Chri-stian Ingemann begge primært på ud-

viklingen i euroområdet, som oplagt vil betyde meget for Danmark og dansk øko-nomi. Dels er der risikoen for, at krisen i euroområdet forværres, men der er også det element, at de europæiske økonomier strukturelt er langsomt voksende.

men selvom der er trusler udefra, som er svære at påvirke, og der generelt er nok at tage fat på, hvis danmark skal op i den økonomiske superliga, er optimis-men – i hvert fald nogenlunde – i behold på Danmarks vegne.

”Vi undgår ikke at blive påvirket af eurokrisen, men samtidig arver vi også de lave renter fra euroområdets problemer, og det kan i et vist omfang hjælpe os til at få arbejdet os ud af det gældsoverhæng, som vi har fra festen i nullerne,” siger Jørgen Elmeskov.

Christian ingemann tror på, at vi er i stand til den mentalitetsændring, han ef-terlyser, og til at gøre op med trygheden og mageligheden.

”Jeg har en høj grad af tillid til, at danskerne er fuldt ud klar over de ud-fordringer, vi står over for, og at vi er villige til at tage fat på de problemer, vi har. Men det er ikke noget, vi har mange år til at forholde os til, og det fordrer, at vi får taget fat i vores svagheder. Og så fordrer det også, at vi alle er med om bord og bidrager aktivt – uanset køn, al-der, uddannelse og kulturel baggrund,” pointerer Christian Ingemann.

SWOT På dANMArK ›

Styrker:

Elmeskov: Høj beskæftigelse, fleksibilitet og evne til at reformere i tide, sunde offentlige finanser.

Ingemann: Veluddannet arbejdsstyrke, fredeligt og velfungerende samfund, Danmark har et godt brand.

Svagheder:

Elmeskov: lav produktivitetsudvikling, tendens til bolig/gælds-cykler, konjunkturfølsomme offentlige finanser

på grund af stor offentlig sektor.

Ingemann: Høje omkostninger (skatter/afgifter), mentalitetsudfordring, manglende tilstedeværelse på højvækst.

Fjernmarkederne.

Muligheder:

Elmeskov: Velvilje overfor globalisering, tilpasningsdygtighed overfor teknologisk udvikling.

Ingemann: Befolkningsaccept af reformer, flade ledelses hierarkier, der understøtter innovation, øget

europæisk integration.

Positivt negativte

ks

te

rn

e f

or

ho

ld

in

te

rn

e f

or

ho

ld

Trusler:

Elmeskov: Udviklingen i euroområdet (både risikoen for fornyet krise og afhængigheden af strukturelt langsomt

voksende økonomier).

Ingemann: Afhængighed af Europa, ældrebyrde og mangelfuld integration, udflytning af højtspecialiserede arbejdspladser.

SWOT analyse af danmarkjørgen elmeskov og christian ingemann har hver især givet deres bud på en sWot-analyse af danmark i forhold til vores øko nomiske udvikling.

DET ER INGEN SKAM AT HAVE FLERE PARTNERE

Hos Codan tror vi på, at partnerskaber mellem virksomheder kan mulig-gøre en langt hurtigere produktudvikling og samtidig løse mange af de problemstillinger, vi møder i dagens marked.

For os handler det ikke om, hvem der kan udnytte den anden mest muligt, men hvordan vi forløser vores fælles potentiale. Det har høj prioritet, at vi sammen arbejder mod en fælles værdiskabelse. Det gør man kun med tillid, åbenhed og god kommunikation.

Vil du vide mere om, hvad et partnerskab kan betyde for din organisation, så ring og aftal et møde med Martin Warming Hviid på tlf. 33 55 26 77. Eller start med at downloade det seneste A� nity magasin på codan.dk/a� nity.

I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til ejere af alle typer investeringsejendomme samt andels- og ejerforeninger. Vi er kendt for at være professionelle, empatiske og værdiskabende, hvilket sikrer løsninger, der understøtter vores kunders forretning. Læs meget mere på datea.dk

EjEnDomsADmInIsTrATIon VI hAr nøglEn TIl den rigtige Løsning

højereejendomsværdi

færre Ledige areaLer

tiLfredse Lejere

stærkererapportering

optimerededriftsudgifter


bestyrelserne har fået mere magt i forhold til direktionerne, og der kræves mere af

bestyrelsesmedlemmerne end tidligere. det er godt, for en aktiv professionel bestyrelse er

en konkurrenceparameter, mener flere kilder. bare der ikke går for meget kontrol i den

b estyrelsen betyder mere. Det er et af hovedresultaterne af en undersøgelse, hvor dansk erhverv og board networks

har spurgt 116 bestyrelsesmedlemmer om deres rolle.

Således svarer 65 procent af besty-relsesmedlemmerne, at de oplever, at finanskrisen har styrket bestyrelsen i relation til virksomhedens direktion, mens kun 2 procent har den modsatte opfattelse.

”Krisen har givet nogle hovedbrud in-ternt i virksomhederne. Tingene kører ikke bare glat, så spørgsmålet: ”hvad gør vi nu?” dukker op hele tiden. Der er

behov for at komme med nye svar, og det skal bestyrelsen nu i højere grad være med til at løfte,” siger søren friis lar-sen, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

samtidig er der også større pres på fra eksternt hold.

”virksomhederne får større og større politisk opmærksomhed. Erhvervspoli-tik er virkelig noget, der er rykket op på dagsordenen, og det stiller større krav. der er kommet nogle politiske holdnin-ger til, hvordan bestyrelser skal sam-mensættes, og hvor transparente virk-somhederne skal være. Al det eksterne pres gør, at bestyrelserne oplever, at barren er hævet for, hvad de skal kunne,

og hvad de skal forholde sig til,” siger Søren Friis Larsen.

Skærpede kravI undersøgelsen svarer 89 procent da også, at de oplever øgede krav til besty-relsesarbejdet generelt, og 78 procent bruger mere tid på bestyrelsesarbejdet i dag sammenlignet med for to år siden. Blandt de adspurgte er 78 procent des-uden enige i, at de nu i højere grad holdes ansvarlige for virksomhedens drift og øvrige dispositioner end for to år siden.

Det billede genkender man hos revisi-ons-, skatte- og rådgivningshuset pwC, som rådgiver bestyrelser og direktioner.


magtfulde bestyrelser øger innovationen og konkurrenceevnen


”Det styrker

innovationspotentialet

hos virksomhederne, at

bestyrelserne bliver mere

skarpe. Det er en del af den gode

professionelle bestyrelsesagenda

at spørge til, hvordan der arbejdes

med innovation i virksomheden og

forholde sig til, hvordan

den skærpes” Stine bosse

professionelt bestyrelsesmedlem

bESTYrElSE ›

fo

to: s

can

pix

Udsigten fraDanmarksnye fødevare-centrum erguld værd

Ring til vores erhvervsagent på 79 96 61 02eller gå ind på ErhvervsVejen.dk, hvis du erinteresseret i at vide mere om,hvad vi kan gøre for din virksomhed.

DANMARKS NYE FØDEVARECENTRUM

ErhvervsVejen.dk

Læs mere påErhvervsVejen.dk

MarkedsModningMarkedsmodningsfonden får virksomheders nye produkter hurtigere på markedet og gør det lettere for offentlige insti-tutioner at efterspørge innovative løsninger

Virksomheder kan søge om tilskud til• Testogtilpasningafnyeprodukterellerserviceydelser• Garanti,dergiverkøberentryghed

Ansøgningsfrist den 29. maj kl. 12.00

offentlige institutioner kan søge om tilskud til•Atefterspørgeinnovativeløsninger

Ansøgningsfrist den 26. juni kl. 12.00Læs mere på www.MarkedsModningsfonden.dk


flere kvinder i den øverste ledelse

”Corporate governance-anbefalingerne er blevet væsentligt skærpet, siden de første kom i starten af nullerne. Der er skærpede krav fra myndighederne, og bestyrelserne skal i højere grad stå på mål for pressen. Samtidig forventer di-rektionerne i dag også, at bestyrelses-medlemmerne har sat sig ind i forret-ningen og forstår virksomheden, så de kan rådgive ordentligt,” siger Kim füch-sel, partner og direktør i PwC.

God udviklingKim füchsel mener, at der er tale om en god udvikling, når bestyrelserne bliver mere og mere professionaliserede og inddrages mere i sparring om driften af virksomhederne.

”det er vores indtryk, at de steder, hvor man tager ledelse seriøst både i di-rektion og bestyrelse og går op i at få et velfungerende samarbejde, der er man også bedre rustet til at møde den kon-kurrence, der er i markedet, og de kun-dekrav, der stilles. Ja, i det hele taget de udfordringer, der er,” siger Kim Füchsel.

Stine Bosse, bestyrelsesmedlem i fle-re store både danske og internationale virksomheder, er enig.

”det styrker innovationspotentialet hos virksomhederne, at bestyrelserne bli-ver mere skarpe. Det er en del af den gode professionelle bestyrelses agenda at spørge til, hvordan der arbejdes med innovation i virksomheden og forholde sig til, hvordan den skærpes. På den måde er en skarp bestyrelse en klar fordel,” siger stine Bosse.

International erfaring er vigtigstine bosse nikker også genkendende til, at 57 procent af de adspurgte i un-dersøgelsen mener, at der lægges mere vægt på internatio-nal erfaring i dag end tidligere.

”Problemstillinger belyses bedre, jo bredere erfaringen i bestyrelserne, så det er vigtigt at blande kortene så me-get som muligt i bestyrelserne. Derfor er det en god idé at hente folk ind fra udlandet, ligesom udlandet for eksem-pel også har hentet mig. Det er med til

at give nye idéer, at vi blander os med hinanden,” siger Stine Bosse.

Hos PwC føler man, at der er blevet en bedre kortlægning af, hvad virksomhe-derne har brug for.

”hos en ren dansk virksomhed, læg-ger man ikke vægt på international erfaring, for der er det ikke så rele-vant. Men hvis der er tale om en in-ternationalt opere-rende virksomhed, så giver det rigtigt meget mening at få det afspejlet i de kompetencer, der er i bestyrelsen, og det er også en del af

professionaliseringen af bestyrelserne,” siger Kim Füchsel.

Grænser for krav til bestyrelsernehos dansk erhverv er man også glad for de mere og mere professionaliserede bestyrelser, men advarer samtidig om, at bestyrelsernes rolle heller ikke må kamme over. Derfor skal der også være

grænser for de krav, der stilles til dem.”Bagsiden af medaljen er, at hvis de krav, der stilles til bestyrelserne, foku-seres for meget på det kontrollerende og det bagudrettede. Derfor er det også en udfordring for mange bestyrelser at frigøre sig fra de kontrolmekanis-mer og have tilstrækkeligt fokus på det fremad rettede og det udviklende. både den danske og den internationale økonomi er presset i øjeblikket. Derfor nytter det ikke noget, at vi får os fedtet ind i en masse regulering, som tvinger os til at blive ved med at være i defen-siven. Der er brug for at gå i offensiv, og der skal bestyrelserne spille en nøg-lerolle,” siger søren friis larsen, der sammenligner den professionelle aktive fremadskuende bestyrelse med en chip i en computer.

”En god bestyrelse er en erfarings-chip, man kan plugge ind og bruge til at køre nogle beregninger forbi og så se, hvad den spytter ud. Forudsat at alt ikke ender i regulering og bureaukrati, så er den professionelle aktive bestyrelse en konkurrenceparameter i en kompleks, global, omskiftelig økonomi,” siger Sø-ren Friis Larsen.

Den 1. april i år trådte nye lovbestem-melser i kraft, som forpligter de 1100 største private virksomheder i danmark og alle statslige virksomheder og insti-tutioner uanset størrelse til at redegøre for deres arbejde med at få flere kvinder i ledelse og bestyrelser. Formålet med lovkravene er at få en mere ligelig for-deling af kvinder og mænd i virksom-hedernes øverste ledelsesorganer og i ledelse generelt. Virksomhederne skal opstille måltal for, hvor mange af hvert køn der skal være i ledelsen og opstille en politik for at nå målet, og der skal re-degøres for begge dele i virksomheder-nes årsrapport.

Stine Bosse, bestyrelsesmedlem i flere store virksomheder, er sikker på, at den nye lovgivning vil styrke virksomheder-ne og bestyrelserne.

”der er ingen tvivl om, at det her er et fremskridt. Innovation næres af en bland-ing af både køn, erfaringer og alder. Halv-delen af vores potentiale er nu en gang af kvindekøn – også når vi taler topledelse – og vi har simpelthen ikke råd til at und-være dem,” siger stine bosse, der mener, at lovgivningen er helt nødvendig, hvis der skal ske noget på området.

”Der er så mange fordomme hos både mænd og kvinder, og vi har ikke råd til at vente på, at tingene sker af sig selv. Derfor er det fint at speede processen op. Den største værdiskabelse, der er sket i nyere tid, er da kvinderne kom ud på ar-bejdsmarkedet. På samme måde tror jeg, vi vil se den næste værdiskabelse, når vi sørger for at blande topledelserne godt og grundigt. Og det indebærer altså også, at der er både mænd og kvinder.”

dansk bestyrelsesarbejde:116 bestyrelsesmedlemmer har deltaget i en undersøgelse, som dansk erhverv og board network har gennemført.

• 79 procent mener, at en bestyrel-se bedst sammensættes med folk, der har erfaringer fra forskellige brancher

• 60 procent har oplevet et større fokus på risikostyring i bestyrel-sens arbejde i løbet af de seneste to år. 54 procent mener, der er mere fokus på strategi, og 41 procent, at der er mere fokus på økonomi og finans

• 65 procent mener, at bestyrelser-ne som konsekvens af finanskri-sen har fået mere magt i forhold til direktionerne

• 57 procent mener, at der inden for de sidste to år er kommet mere vægt på international erfaring

• 89 procent oplever øgede krav til bestyrelsesarbejdet generelt, og 78 procent bruger mere tid på arbejdet

• I gennemsnit sidder bestyrelses-medlemmerne i 4,7 bestyrelser og bruger 12,1 timer på arbejdet om ugen

• 78 procent mener, at bestyrelser i højere grad holdes ansvarlige for virksomheders drift og øvrige dis-positioner i dag end for to år siden

• 38 procent er blevet rekrutteret til bestyrelsesarbejdet gennem privat netværk. 37 procent er blevet re-krutteret gennem fagligt netværk.

kilde: dansk erhverv, board survey 2013

"Det er en god idé at hente folk ind fra udlandet, ligesom

udlandet for eksempel også har hentet mig"

Stine bosse professionelt bestyrelsesmedlem

magtfulde bestyrelser...

NY BIL I KLASSEN ELLERNY KLASSE I BILER?

Det er ikke hver dag en helt ny bilklasse ser dagens lys. Og så endda én, der byder på alt det bedste fra coupéens elegance, kombineret med formfuldendt funktionalitet og rummelighed langt udover dine vildeste forventninger.

Vi taler om BMW 3-serie Gran Turismo: En enestående baghjulstrukken køreoplevelse med præstationer helt i top, luksuriøst interiør med højere siddestilling, lounge stemning på bag-sædet og usædvanlig meget bagageplads under den store bagklap. Det eneste beskedne er forbruget og så det faktum, at vi taler om verdens mest bæredygtige bilmærke – men det er en anden historie. Få en 360 graders oplevelse af den helt nye klasse på bmw.dk.

DEN NYE BMW 3-SERIE GRAN TURISMO.

Den nye BMW 3-serie Gran Turismo

www.bmw.dk

Ren køreglæde

BMW 320i Gran Turismo kontantpris fra 536.000 kr. BMW ErhvervsLeasing af BMW 318d Gran Turismo fra 6.250 kr./md. Førstegangsbetaling 0 kr. Beskatningsgrundlag 424.013 kr. Priserne er baseret på 36 mdr., 60.000 km i perioden, inkl. service og ekskl. moms, dæk, forsikring og grøn ejerafgift. Etableringsgebyr 4.750 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrug 15,2-22,2 km/l, CO2-udledning 127-153 g/km, 143-184 hk.

A

C

Aalborg Kongres & Kultur Center er en af de virksomhe-

der, der står på spring for at blive en del af Energi Nords

nye koncept – Grøn VækstPartner.

"Vi arbejder allerede i dag med bæredygtige tiltag,

men indgår nu et mere forpligtende partnerskab som

Grøn VækstPartner for hurtigere at nå målet om at

blive miljømærket inden for en kort årrække," fortæller

teknisk chef Anders Jespersgaard, Aalborg Kongres &

Kultur Center.

"Som Grøn VækstPartner arbejder virksomhederne

målrettet med at gennemføre energieffektive løsnin-

ger," forklarer energirådgiver i Energi Nord, Steen Lund

Sømod. "Undervejs sikrer vi, at virksomhedernes klima-

indsats bygger på en klar, troværdig og målbar indsats.

På den måde bidrager partnerskabet til en bæredygtig

udvikling, der også kan aflæses direkte på bundlinjen".

Netop bundlinjen er et afgørende parameter for Aal-

borg Kongres & Kultur Center.

"Som Grøn VækstPartner ser vi en mulighed for at

hæve barren, så vores miljøindsats ikke alene har

værdi i et CSR- perspektiv, men også kan forsvares rent

forretningsmæssigt", siger Anders Jespersgaard. Han

hæfter sig også ved, at Grøn VækstPartner giver direkte

adgang til ”Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i

Norddanmark” (NBEN).

ATP Ejendomme A/S benytter energistyring fra Energi

Nord i de ca. 60 ejendomme herhjemme, hvor selska-

bet selv har det overordnede ansvar for bygningsdrif-

ten. "Vi får dermed et samlet overblik over energifor-

bruget i porteføljen, ligesom den driftsansvarlige i hver

ejendom på stedet kan reagere på et unormalt forbrug

– time for time," siger ingeniør med ansvar for bære-

dygtighed i ATP Ejendomme A/S Christian Mølholm.

"Præcis monitorering af vand, varme og elforbrug er en

forudsætning for at komme i mål med bæredygtig byg-

ningsdrift og øge komforten for bygningens brugere,"

understreger Christian Mølholm.

Kort om energistyring med Energi Nord

Omfatter bl.a.:

• Energi Nord står for opsætning og uddannelse

• Betjeningen sker via computer med internetadgang

• Adgang til egne måledata i diagrammer

• Mulighed for automatisk rapportering til udvalgte

interessenter

• Automatisk alarm ved budgetoverskridelser

Nyt flagskib udstikker grøn kurs

ATP ejendomme:

Ejendomsinvestor energi-styrer med Energi Nord

Aalborg Storcenter energistyres med værktøjet fra Energi Nord. Bort-set fra Bilka er Aalborg Storcenter ejet og drevet af ATP Ejendomme.

Teknisk chef Anders Jespersgaard (t.v.), Aalborg Kongres & Kultur Center i samtale med energirådgiver Steen Lund Sømod, Energi Nord.

Grøn VækstPartner er Energi Nords nye partnerkoncept til virksomheder, der både vil gavne miljøet og bundlinjen.

For yderligere information om Grøn VækstPartner og mulighed for partnerskab kontakt: Key Account Manager Henrik Espensen, tlf. 9936 9954 mail [email protected]

Energi Nord sælger

verdens billigste energiEnergistyring kan sænke energispildet og dermed bidrage til at gøre miljøindsatsen rentabel for den enkelte virksomhed. Det er bl.a. baggrunden for, at Energi Nord nu lancerer Grøn VækstPartner, hvori Energi Nords energirådgivning og ener-

gistyringsværktøj er vigtige elementer. Målet er at gøre virk-somhederne til storforbrugere af verdens billigste energiform – den man sparer.

ANNONCE ›

Bliv medlem af Business Rewards og få mere ud af jeres forretningsrejser. Hver gang dine medarbejdere flyver med Emirates optjener de deres egne Miles, samtidig med, at de optjener Miles til virksomheden. Bestil rejserne online eller hos jeres sædvanlige rejsebureau. Velkommen til en verden af bonusrejser, opgraderinger og lounge-adgang.

Flere Miles for hver forretningsrejse

emirates.dk

24013670_BusinessRewards_272x330+5_.indd 1 10/12/12 15.49

Aalborg Kongres & Kultur Center er en af de virksomhe-

der, der står på spring for at blive en del af Energi Nords

nye koncept – Grøn VækstPartner.

"Vi arbejder allerede i dag med bæredygtige tiltag,

men indgår nu et mere forpligtende partnerskab som

Grøn VækstPartner for hurtigere at nå målet om at

blive miljømærket inden for en kort årrække," fortæller

teknisk chef Anders Jespersgaard, Aalborg Kongres &

Kultur Center.

"Som Grøn VækstPartner arbejder virksomhederne

målrettet med at gennemføre energieffektive løsnin-

ger," forklarer energirådgiver i Energi Nord, Steen Lund

Sømod. "Undervejs sikrer vi, at virksomhedernes klima-

indsats bygger på en klar, troværdig og målbar indsats.

På den måde bidrager partnerskabet til en bæredygtig

udvikling, der også kan aflæses direkte på bundlinjen".

Netop bundlinjen er et afgørende parameter for Aal-

borg Kongres & Kultur Center.

"Som Grøn VækstPartner ser vi en mulighed for at

hæve barren, så vores miljøindsats ikke alene har

værdi i et CSR- perspektiv, men også kan forsvares rent

forretningsmæssigt", siger Anders Jespersgaard. Han

hæfter sig også ved, at Grøn VækstPartner giver direkte

adgang til ”Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i

Norddanmark” (NBEN).

ATP Ejendomme A/S benytter energistyring fra Energi

Nord i de ca. 60 ejendomme herhjemme, hvor selska-

bet selv har det overordnede ansvar for bygningsdrif-

ten. "Vi får dermed et samlet overblik over energifor-

bruget i porteføljen, ligesom den driftsansvarlige i hver

ejendom på stedet kan reagere på et unormalt forbrug

– time for time," siger ingeniør med ansvar for bære-

dygtighed i ATP Ejendomme A/S Christian Mølholm.

"Præcis monitorering af vand, varme og elforbrug er en

forudsætning for at komme i mål med bæredygtig byg-

ningsdrift og øge komforten for bygningens brugere,"

understreger Christian Mølholm.

Kort om energistyring med Energi Nord

Omfatter bl.a.:

• Energi Nord står for opsætning og uddannelse

• Betjeningen sker via computer med internetadgang

• Adgang til egne måledata i diagrammer

• Mulighed for automatisk rapportering til udvalgte

interessenter

• Automatisk alarm ved budgetoverskridelser

Nyt flagskib udstikker grøn kurs

ATP ejendomme:

Ejendomsinvestor energi-styrer med Energi Nord

Aalborg Storcenter energistyres med værktøjet fra Energi Nord. Bort-set fra Bilka er Aalborg Storcenter ejet og drevet af ATP Ejendomme.

Teknisk chef Anders Jespersgaard (t.v.), Aalborg Kongres & Kultur Center i samtale med energirådgiver Steen Lund Sømod, Energi Nord.

Grøn VækstPartner er Energi Nords nye partnerkoncept til virksomheder, der både vil gavne miljøet og bundlinjen.

For yderligere information om Grøn VækstPartner og mulighed for partnerskab kontakt: Key Account Manager Henrik Espensen, tlf. 9936 9954 mail [email protected]

Energi Nord sælger

verdens billigste energiEnergistyring kan sænke energispildet og dermed bidrage til at gøre miljøindsatsen rentabel for den enkelte virksomhed. Det er bl.a. baggrunden for, at Energi Nord nu lancerer Grøn VækstPartner, hvori Energi Nords energirådgivning og ener-

gistyringsværktøj er vigtige elementer. Målet er at gøre virk-somhederne til storforbrugere af verdens billigste energiform – den man sparer.


M anuskript og musik produ-ceres i Hollywood. Stem-merne indspilles i Canada, designet udvikles i tysk-

land, og de rå skitser forfines og færdig-gøres i Kina. Men idéerne til historierne udvikles og fortælles indledningsvis i Danmark, hvor 45 mand sidder i Køben-havns Nordhavn i Wil Films store, lyse lokaler i en gammel lagerhal og arbejder på livet løs med at give liv til noget, der starter fra en tom skærm.

”Det er her i København, den kreative proces sker, og ved at inddrage de al-lermest professionelle kræfter fra hele verden er vi stand til at skabe produk-ter, som formår at hitte internationalt,” siger Erik Wilstrup.

Hurtigt vokseværkErik Wilstrup er manden bag produkti-onsselskabet Wil Film, der for bare fire år siden var en énmandsvirksomhed, men som i dag er en af de førende ani-mationsvirksomheder herhjemme.

Erik Wilstrup, der er autodidakt pro-duktionsleder, begyndte i sin tid med

at producere reklamefilm og blev bidt af animationen på grund af de tekni-ske udfordringer og mulighederne for at lave ”special effects”. På et tidspunkt købte han animationsrettighederne til Ole Lund Kierkegaards berømte bøger: ”orla frøsnapper”, ”Gummi-tarzan” og ”otto er et næsehorn”, som alle er endt på det store lærred i løbet af de sidste to år – både i Danmark og i udlandet.

Internationalt gennembrudDet internationale gennembrud kom dog for alvor, da Wil Film af Lego fik op-gaven at producere to gange 22 minut-ters animationsfilm ved navn ”Ninjago: Masters of Spinjitzu” om de små ninjafi-gurer, som Lego lancerede i 2011.

Både legetøjet og animationsfilmene blev en overvældende succes, og fil-mene, der hurtigt udviklede sig til to sæsoner af 13 afsnit, er blandt de mest sete på børnekanalen Cartoon Network i USA – både når de har haft premiere og de utallige gange, de er blevet genud-sendt. I dag er de solgt til over 40 lande – inklusive danmark – og sidste år var

Wil Film nomineret til en Annie award, animationsverdenens svar på en Oscar, for bedste instruktion i en animationsfilm til tv.

men selvom indledende idé, koordi-nation, instruktion og opbygning af de enkelte scener sker i København, ville produktionen og dermed de danske ar-bejdspladser ikke kunne holdes i gang uden de udenlandske kræfter.

”der er simpelthen ikke animations-folk nok i Danmark. Så hvis vi ikke brug-te udenlandsk arbejdskraft, ville vi slet ikke have fået så stor en opgave,” pointe-rer Erik Wilstrup, der kalder Wil Film ed-derkoppen i spindet, som samler trådene.

og det internationale netværk er med til at trække endnu flere opgaver til Wil Film – også fra udlandet.

”den eksponering, vi har fået gen-nem Ninjago-serien, betyder, at folk ude i verden får øje på os, og det giver os adgang til at byde ind på nye, inter-nationale projekter, som vi aldrig ville være kommet i nærheden af, hvis vi ikke havde haft en så professionaliseret produktion,” siger Erik Wilstrup.

animationsvirksomhed trækker på udenlandsk ekspertise

tekst Louise Wendt Jensen

som en edderkop midt i spindet producerer Wil film

internationalt populære animationsfilm i danmark ved

brug af kræfter fra alle verdenshjørner

Koncepttegninger designes i Tyskland

dansk instruktør laver råt storyboard

rentegning fra Kina

Stemmerne indspilles i Canada

Fra idé til tv

det tager cirka 11 måneder at producere 22 minutters animation:

• Manuskripterne skrives i USA ud fra en dansk idé

• Stemmerne indspilles i Canada

• Designere i Tyskland laver billeder, der beskriver stemningen i serien

• Instruktøren i Danmark laver et råt storyboard, som klippes sammen

med lydoptagelserne, så strukturen på filmen er klar

• Ud fra storyboardet udvikler de danske animatorer hver enkelt scene

med primitive figurer uden særlige effekter

• I Kina sidder et hold på godt 100 animatorer, som rentegner de danske

scener med ”special effects” og baggrundsbilleder

• Til sidst klipper den danske instruktør den endelige film.

brANdING ›


kreative brancher brander danmark

G lem bacon og smør. I dag er det ting som ny nordisk mad, cykelsti-er, bæredygtig mode

og en færøsk sweater i en popu-lær tv-serie, der markedsfører og brander Danmark.

”den slags ting er gode hi-storier, der giver international opmærksomhed. Vi laver en løbende monitorering af omtale af danmark i internationale medier, og der går ikke en uge, uden at der for eksempel er en eller anden historie om noma eller andet, der har med ny nordisk mad at gøre. Det er en fantastisk platform, som giver god eksponering – ikke mindst til danske fødevarer,” siger flemming Johannesen, der er teamleder for Public diplomacy and Communica-tion i udenrigsministeriet, som har til formål løbende at styrke danmarks inter-nationale omdømme, fordi opfattelsen af danmark har betydning for blandt andet eksport og turisme.

Innovative bannerføreremen det er ikke kun det, at vi har haft noma som verdens bedste restau-rant tre år i træk eller nogle af verdens bedste kokke, som guld- og sølvvindere af bocuse d’Or, det uofficielle ver-densmesterskab i kok-kekunst, at danmark i disse år får god positiv branding i udlandet. de senere år har den

kreative industri og livsstilsindustrien gjort sig til bannerførere for Danmark ude i verden med innovative projekter. det gælder, hvad enten vi snakker mode, hvor modeugerne i København to gange om året trækker international opmærk-somhed og danske designere også gør sig på den internationale catwalk. Det være sig arkitektur, hvor en arkitekt som Bjarke Ingels gør sig bemærket med sit højhus i New York og den nye Amagerforbrænding med indbygget skibakke på toppen. Det gælder byplan-lægning, hvor en byplanlægger som Jan Gehl har ”Copenhagenized” manhattan med cykelstier og lavet projekter i Mel-bourne og Moskva for at skabe byer, der er lidt grønnere og værd at leve i. Eller det ses i litteraturen, hvor for eksempel en forfatter som Jussi adler-olsen rider med på den nordic noir-bølge af skandi-naviske krimier, som er blevet populære i særligt Storbritannien.

lykkeligt folk i et grønt samfundOg så er der selvfølgelig dansk film, som de senere år jævnligt har optrådt i Oscar-sammenhæng og på Cannes film-festivalen, og ikke mindst de danske dramaserier, som ”Broen”, ”Forbrydel-sen” og ”Borgen”, der hitter i udlandet.

”De giver meget omtale og gode afled-te effekter, fordi de også promoverer for eksempel dansk design og ikke mindst den danske livsstil,” siger flemming Jo-hannesen.

i den sammenhæng går det nemlig ikke ubemærket hen, at danskerne gang på gang boner ud som verdens lykkelig-ste folk i kraft af nogle af vores kerne-værdier som velfærd til alle, ligestilling og ikke mindst en grøn livsstil.

”vi står meget stærkt på det grønne brand. Det er en overordnet ramme-fortælling om, hvordan danmark siden

oliekrisen 1970 erne gennem politiske initiativer, herunder skatter og afgifter, har arbejdet målrettet på at blive uaf-hængig af olieimport og implementere vedvarende energi som for eksempel vind i vores energiforsyning – vel at mærke samtidig med, at vi har haft en økonomisk vækst. Det er en rigtig god historie,” siger Flemming Johannesen.

Uvurderlig eksponeringden grønne fortælling understøttes af billeder af mange tusind danskere, der hver morgen tager cyklen, københav-nere, der om sommeren hopper i rene havnebassiner og blæsende vindmøller.

”de her overordnede rammefortæl-linger om vores livsstil, som de kreative brancher er med til at eksponere, frem-mer kendskabet til, at vi overhovedet eksisterer, og til det, vi kan tilbyde inden for forskellige sektorer. Og i en tid, hvor der er stærk konkurrence om opmærk-somheden, er det uvurderligt – også for resten af erhvervslivet,” siger flemming Johannesen.

danmarks bløde magt stigerDe sidste tre år har det britiske magasin ”monocle” lavet et ”soft power survey”, som beskriver et lands bløde magt – i modsætning til traditionel militær og økonomisk magt. Blød magt handler i stedet om ideologi og kultur og de nor-mer og værdier, der ligger bag – altså det samlede aftryk, man sætter ude i verden gennem diplomati, virksomheder og kultur.

I december/januar-udgaven af Mo-nocle, hvor ”Soft Power Survey 2012” blev offentliggjort, var Danmark ud af 30 lande hoppet fra en tolvteplads til en syvendeplads. Begrundelsen er vores tv-serier, arkitektur, design, kunst, musik og madkultur.

tekst Louise Wendt Jensen

de senere år er de kreative brancher blevet nogle af vores bedste

løftestænger i udlandet. gennem deres eksponering øges kendskabet

til danmark og resten af erhvervslivet

Koncepttegninger designes i Tyskland

dansk instruktør laver råt storyboard

rentegning fra Kina

Stemmerne indspilles i Canada

Vej lederen.

A D

aim

ler B

rand

510

6

Du er på vej. Du er altid på vej. I den ny E-Klasse er det blot ikke nær så stressende. En omhyggeligt designet kabine og en omfattende indsats fra diskrete assistentsystemer forener sikkerhed og komfort til en ny, nærmest tilbagelænet tilstand bag rattet. Vi kalder det Intelligent Drive. Teknologi, der før alene var forbeholdt sikkerheden, anvendes nu også til at sænke dit stressniveau undervejs. Som for eksempel når din E-Klasse selv sænker det lange lys for modkørende. Flere kræfter og endnu mere præcise køreegenskaber sørger for, at det stadig er lige underholdende at være på vej. www.mercedes-benz.dk

E 200 CDI fra 657.400 kr. ekskl. levering 3.680 kr. Forbrug ved blandet kørsel 20,8 km/l. CO2 -emission 125 g/km. E 300 CDI BlueTEC HYBRID fra 946.400 kr. ekskl. levering 3.680 kr. Forbrug ved blandet kørsel 24,4 km/l. CO2 -emission 107 g/km. Alle priser er vejledende. Bilen er vist med ekstraudstyr.

Bent Pedersen A/S: Esbjerg. www.bent-pedersen.dk • Mercedes-Benz CPH A/S: Herlev, Hørsholm, Ishøj. www.mercedesbenzcph.dk • P. Christensen A/S: Kolding, Odense. www.pchristensen.dk Ejner Hessel A/S: Herning, Næstved, Randers, Roskilde, Slagelse, Vejle, Viborg, Ålborg, Århus. www.hessel.dk

Ny ledelse. Nye veje. Ny Mercedes E-Klasse.

overblikVores

Danmark+45 87 42 62 62www.energidanmark.dk

I et marked med meget skiftende elpriser er det vigtigt at have overblik over de mange faktorer, som kan have indflydelse på din virksomheds elpris.

Hos Energi Danmark koncernen lægger vi vægt på professionel rådgivning til både lokale og internationale virksomheder i Norden. Vores rådgivere har mange års erfaring i energibranchen og har det fulde overblik over markedet. Vi sikrer, at din virksomhed får dækket sit energibehov bedst muligt i forhold til den valgte risikoprofil.

Læs mere om vores rådgivning i Norden her:

sikrer din virksomhed

Sverige +46 (0)40 627 18 80www.energi-sverige.se

Finland +358 20 765 99 70www.energiasuomi.fi

Norge +47 67 20 81 90www.energinorge.no

Foto

: Bag

gru

nd

sfo

to S

olb

ergf

oss

1 e

kste

riø

r (F

oto

: E-C

O)

Annonce 272x330 mm_20130301 .indd 1 08-03-2013 15:12:00


e-handel forsvinder ud af landetdanskerne e-handler som aldrig før, og potentialet er stort,

men det høje danske omkostningsniveau for danske netbutikker

er med til at sende arbejdspladser, omsætning og indtægter til

statskassen ud af landet

d anskerne er blandt de mest e-handlende forbrugere i EU, og flere og flere danske virk-somheder etablerer e-handel

eller fungerer som rene netbutikker. Men nettet udvisker som bekendt de geografiske grænser, og vi danskere er ikke blege for at lægge vores e-handel uden for landets grænser, hvis prisen og varen er den rigtige.

ifølge en analyse fra dansk erhverv udgør e-grænsehandlen, det vil sige, når vi e-handler i udenlandske netbutikker, således 20,3 procent af den samlede danske e-handel i 2012.

Til sammenligning udgjorde den fy-siske grænsehandel 4,5 procent af den samlede fysiske handel i 2011.

”E-handel er blevet en populær måde at handle på. Det er et område i vækst, og der er fortsat et stort potentiale. Men det er et problem, at så stor en andel af de beløb, danskerne bruger på nettet, bli-ver lagt uden for landets grænser, fordi de danske virksomheder er underlagt et højt omkostningsniveau, blandt andet i form af høje skatter, fragtomkostning er og et højt lønniveau. Dermed går Dan-mark glip af både omsætning, arbejds-pladser og provenuer til statskassen,” påpeger henrik hyltoft, markedsdirek-tør i Dansk Erhverv.

Udenlandsk momsunddragelseNetbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end 280.000 kroner

om året til danske forbrugere, skal be-tale dansk moms af hele deres omsæt-ning i Danmark. Men mange udenland-ske virksomheder undlader at afregne momsen, selvom deres omsætning når over bagatelgrænsen. Og ofte slipper de godt fra det. Nogle netbutikker er ikke engang klar over, de skal afregne dansk moms, men myndighederne i oprindel-seslandet har heller ikke det store inci-tament til at tilskynde dem til det, fordi de i så fald bare selv mister momspro-venuet.

Stort problemDet betyder, at den danske statskasse går glip af rigtig mange penge.

ifølge tal fra skatteministeriet var momsudbyttet for udenlandske netbu-tikkers salg i Danmark på 129 mio. kr. i 2011. Det vil sige, at danskerne kun skulle have e-handlet momsbelagte va-rer i udlandet for cirka 650 mio. kr. i 2011. Danskernes samlede e-handel er ifølge analysen fra dansk erhverv fra forskellig side estimeret til at ligge mel-lem 39,4 og 46 mia. kr. i 2011, og hvis 20,3 pct. af den handel foregår i udland-et, betyder det altså, at der reelt hand-les for mellem 8 og 9,3 mia. kr. uden for landets grænser. Det svarer til et potentielt momsprovenu på op imod 1 mia. kr., hvis varerne var blevet handlet i danmark, da der er en række service-ydelser, der ikke skal svares moms af, for eksempel flybilletter.

”derfor er det ud fra et samfunds-økonomisk perspektiv vigtigt, at vi får styr på momsafregningen. Men det er

så sandelig også vigtigt ud fra virksom-hedernes perspektiv, at konkurrencen foregår på fair og lige vilkår,” siger hen-rik Hyltoft.

det er ikke kun momsindtægterne, danmark går glip af, når danskerne e-handler i udlandet, men også arbejds-pladser. Tages der udgangspunkt i en e-grænsehandel på knap 9 mia. kr., svarer det ifølge dansk erhvervs analyse til, at omkring 2200 arbejdspladser sammen med omsætningen har forladt landet. samtidig viser en medlemsundersøg-else fra Dansk Erhverv, at hver fjerde e-handelsvirksomhed i danmark enten overvejer at flytte eller allerede er flyttet til udlandet.

”Der er behov for, at vi får gjort noget ved det her problem, så hurtigt som mu-ligt, hvis danmark skal udnytte e-hand-lens potentiale. Vi er ganske enkelt nødt til at få forbedret de rammevilkår, de danske e-handelsvirksomheder er un-derlagt – blandt andet at få sat ind over for den udenlandske momsunddrag else. ellers går vi også fremover glip af rigtigt mange penge og arbejdspladser, for e-handlen – og dermed den grænseover-skridende e-handel – vil fortsætte med at stige en årrække endnu. Og forbru-gerne søger selvfølgelig derhen, hvor de kan få varerne billigst,” påpeger Henrik Hyltoft.

Dansk Erhverv er derfor løbende i dialog med skat om, hvordan man kan komme problemet til livs.

læs analysen ”danskernes

e-grænsehandel” på www.danskerhverv.dk


lønniveauet

skatte- moms- og afgiftsniveauet

fragtomkostninger

leje eller køb af lagerplads

administrative byrder i lovgrundlaget

Pris for at leje/købe kontorbygninger

højere grad af forbrugerbeskyttelse

andre

ingen områder

ved ikke

55%

42%

36%

10%

7%

4%

1%

1%

3%

12%

en femtedel af

danskernes e-handel foregår

uden for landets grænser og det

svarer årligt til 8-9 mia. kr.

E-HANdEl ›

På hvilke områder vurderer du, at danmark er et dyrere land at drive en e-handelsvirksomhed fra, end andre lande? Angiv op til to områder

fo

tog

raf:

kim

We

nd

t

De tre kommunale direktører besøger hver især et antal større lokale virksomheder for at sikre, at kommunen yder den optimale service og lyt-ter til virksomhedens ønsker og behov.

I alt 36 virksomheder har tilknyttet en direktør, og kommunen arbejder på at etablere en udvidet ordning, så flere virksomheder kan komme med i det, der kaldes "én indgang til kommunen".

”Vi prioriterer dialogen med vores virksomheder meget højt, og vi oplever, at virksomhederne er yderst positive over for samarbejdet med kommu-nen. Det har stor betydning, fordi vi arbejder aktivt på at skabe mere vækst og udvikling på Skiveeg-nen, og den opgave klarer vi bedst, når virksomhe-der og kommune står sammen,” siger Per Mathia-sen, kommunaldirektør i Skive Kommune.

LokaL arbejdskraft Blandt initiativerne, der skal skabe mere vækst på Skiveegnen, er temaet ’Global strategisk underleverandør’, hvor kommunen aktivt støtter og styrker underleverandørindustrien i at reali-sere vækstambitionerne og -potentialet.

For at gøre det lettere for virksomhederne at få den rette lokale arbejdskraft bidrager kommunen blandt andet ved at opkvalificere arbejdsstyrken

via målrettede rotationsforløb, der har gjort Skive til danmarksmester i at nedbringe antallet af langtidsledige og skabt varige job – til gavn for blandt andre vækstvirksomheden Ide-Pro. Ide-Pro: PrototyPe På vækstvIrksomhedOver de seneste tre år har man således i Ide-Pro fordoblet antallet af medarbejdere på den højteknologiske produktionsvirksomhed, der optager 12.000 kvadratmeter på Skyttevej i Skive. Dermed viser brødrene Morten og Tommy Nors, at det godt kan lade sig gøre at starte en videns-tung produktion og udnytte vækstpotentialet i lokalområdet. Man beskæftiger nu 100 med-arbejdere, hvoraf produktionsholdet holder det kostbare produktionsudstyr i gang døgnet rundt.

Ide-Pro udvikler og producerer prototyper og mindre serier af færdige produkter og kompo-nenter til bl.a. bilindustrien og tæller et stigende antal danske og internationale kunder, der efterspørger prototyper, 0-serier og færdige produkter i høj kvalitet.

"Vi fremstiller alle emner i fuld skala og i det en-delige produktionsmateriale, så en afprøvning af en prototype eller 0-serie reelt afspejler, hvordan det færdige produkt opfører sig. Efterfølgende kan vi lynhurtigt levere et færdigt produkt til prø-

vesalg og løbende forsyne vore kunder med min-dre serier fra dag til dag, hvis behovet opstår," siger adm. direktør Morten Nors. Som Tommy er han oprindeligt uddannet værktøjsmager fra Skive Tekniske Skole, der i øvrigt er landets eneste med denne fireårige uddannelse på skemaet.

skIve som fortsat vækstcentrumBrødrenes hjemstavn vil også fremover udgøre den solide vækstplatform for Ide-Pro, hvor Morten Nors pusler med planer om udvide produktions-faciliteterne og nedbringe den ikke ubetydelige energiudgift ved at etablere varmeindvindings- og grundvandskøleanlæg og solenergi.

Om Skive Kommune som sparringspartner siger Morten Nors: "Vi har et godt og tæt samarbejde med kommunen. Det omfatter rekruttering af lokal arbejdskraft og lynhurtig ekspedition af byggesager m.v. På 15 minutter fik vi f.eks. en konkret sag ud af verden takket være personlig og dedikeret service. Desuden har Skive et godt erhvervsnetværk, og vi ligger jo centralt placeret med B&O og Grundfos i nabolaget".

Adm. direktør for Ide-Pro, Morten Nors (t.h.) i samtale med kommunaldirektør i Skive Kommune Per Mathiasen. Morten Nors viser her en særlig lyskasse støbt i genanvendelig termoplast til kostalde. Ide-Pro blev grundlagt i 1994. Foto: Mogens Elgaard.

skive sender direktøren på besøgI skive vægtes virksomhedernes ve og vel på højeste niveau

ANNONCE ›

fo

tog

raf:

kim

We

nd

t


nu kappes kommunerne om de private arbejdspladser

d anmarks største mangelvare er vækst, vel at mærke vækst i den private sektor. Sådan har det været siden midten af

00’erne. Det nye er, at det ser ud, som om et bredt politisk flertal har forstået det og vil gøre noget ved det. Regering-ens vækstpakke skal med en forbedring af nationale rammevilkår få danske virksomheder til at skabe 150.000 nye arbejdspladser i 2020 og dermed løfte væksten med 2 pct.

Det er en meget ambitiøs målsætning. Sidste år havde Danmark minusvækst.

Over halvdelen af de nye job i vækst-pakken skal leveres af øget vækst på eksportmarkederne, en forudsætning, ingen regering har indflydelse på. Den isolerede virkning er ifølge finansmini-steriet 9000 job de to første år, og der bebudes flere tiltag. Sikkert er det, at der derfor bliver brug for al den hjælp, der kan hentes der, hvor danmark selv kan gøre en forskel.

Et overset og undervurderet bidrag er kommunernes indsats for at fastholde og skabe nye arbejdspladser. Og nu kap-pes kommunerne om at skabe private

Tekst Leif Beck fallesen, Erhvervspolitisk kommentator

arbejdspladser. Det er en udbredt, men forkert, opfattelse, at kommunernes ram-mevilkår har helt marginal betydning for virksomhederne og væksten i Danmark. nu er der en enestående mulighed og et behov for at få forbedringer i de nationale og de kommunale rammevilkår til at trække i samme ret-ning samtidig – det kan give væksten et ekstra skub.

på det nationale niveau forhandles der nu om byrde-stop for virksomhe-derne frem til næ-ste folketingsvalg. I mange kommuner har der i længere tid været bred politisk enighed om at forbedre rammevilkårene – med en byrdereduktion som et af redskaberne – og flere job i den private sektor som den helt klart definerede målsætning. en lang række kommuner har i virkelig-

heden været på forkant med ud-viklingen på Christiansborg med bl.a. reduktion af byrder og dæk-

ningsafgift.der er naturligvis en forklaring på,

at de nationale rammevilkår har været

det dominerende fokus i debatten. Stør-stedelen af virksomhedernes skatter og afgifter bestemmes landspolitisk, med nedsættelsen af selskabsskatten og en række afgifter som det aktuelle eksem-pel. Det gavner især de store virksom-

heder, som betaler hovedparten af sel-skabsskatten.

danmark kan ikke undvære store virksomheder – tværtimod. Vi har for få af dem. De store virksomhed-er har klaret sig flot gennem krisen økonomisk og træk-ker læsset i ekspor-ten. Men samlet set

har de store virksomheder reduceret beskæftigelsen. Langt vigtigere er der ingen udsigt til, at de vil kunne bidrage med ret mange – om netto med nogen – af de 150.000 nye arbejdspladser, der skal skabes frem mod 2020.

De store virksomheder i København, dvs. virksomheder med mere end 250 ansatte, beskæftigede i 2010 120.000 medarbejdere. De havde en omsætnings-fremgang på over 36 pct. i perioden, men en tilbagegang i beskæftigelsen på 6 pct. Godt for produktiviteten, mindre godt for jobskabelsen. De mindre og mellem-store havde også tilbagegang i beskæfti-gelsen, men kun halvt så stor.

De nye job skal skabes af de mindre og mellemstore virksomheder, og de er af-hængige af hjemmemarkedet. Mange af dem har været og er stadig hårdt ramt af krisen, og vækstpakken har ikke mange gaver til hjemmemarkedet. Antallet af

"En lang række kommuner har i virkeligheden været

på forkant med udviklingen på Christiansborg med

bl.a. reduktion af byrder og dækningsafgift"

leif beck Fallesen Erhvervspolitisk kommentator

80 pct. af lønnen til alle ansatte i bal-

lerup kommune kommer fra en privat

arbejdsgiver, mens kun 20 pct. kom-

mer fra en offentlig arbejdsgiver. det

viser en analyse fra dansk erhverv af

lønudbetalingerne i landets kommu-

ner, hvor man har set fordelingen mel-

lem offentlig og privat løn.

med 8 ud af hver 10 kr. i løn fra en

ansættelse i det private er ballerup

Kommuneundersøgelsen

Nettoindkomstkort, lønmodtagere og selvstændige privatandel af lønudbetaling i kommunerne (på arbejdssted)

> 65 pct.

60 - 65 pct.

55 - 60 pct.

50 - 55 pct.

< 50 pct.

KOMMUNAlUNdErSøGElSE ›

og dine kompetencer med executive MBA på IBA, internationalt og fleksibelt program

- med fokus på dig.

Sammen med Coventry University udbyder vi en international Executive MBA uddannelse baseret på mange års udvikling og erfaring.

Vi lægger vægt på, at du, i tæt samarbejde med dine medstuderende og vores undervisere, får ny,

anvendelig viden, som du og din virksomhed løbende kan gøre brug af.

Næste hold starter september 2013. Pris: 149.000 kr.

Kontakt uddannelseleder Mikael Rasmussen [email protected]

MBA

Opdater dig selv

Executive

INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY

ERHVERVSAKADEMI KOLDING

IBA • Skamlingvejen 32 • 6000 Kolding • 7224 1800 • [email protected] • www.iba.dk

i General Management

Åbent hus 23 maj

kl. 18:00på IBA

Har I brug for en økonomisk rådgiver for at udvikle jeres virksomhed?

Fortæl os om jeres planer for virksomheden, så hjælper vi jer med at virkeliggøre dem.

Book et møde på 70 33 44 44, eller læs mere på nordea.dk/erhverv

Ring og aftal møde på

70 33 44 44

de hurtigst voksende danske virksom-heder, gazellerne, faldt med to tredje-dele under finanskrisen og er nu tilba-ge på niveauet i 2000. Det er alt for få.

Det er ikke på Christiansborg, men ude i kommunerne, at arbejdspladser-ne skal skabes. En mere erhvervsven-lig kommunalpolitik kan ikke opveje effekten af en dårlig erhvervspolitik på Christiansborg, men den kan forstær-ke virkningen af en god erhvervspoli-tik. Der kan skabes og fastholdes flere job, hvis lokalplanerne giver plads til virksomhederne, hvis byggesagsbe-handlingen sker hurtigere, og hvis afgifterne sættes ned. Det sker heldig-vis mange steder. To eksempler viser spændvidden og ambitionsniveauet i den udvikling, der er i gang.

Københavns ambitionerDet ene eksempel er København. Her er ambitionen at skabe 20.000 nye job i den private sektor frem mod 2020 og at løfte væksten i hovedstadsregionen med lidt over 1 pct. i forhold til tren-den før finanskrisen, således at den samlede vækst kommer på højde med de 5 pct., Stockholm har kunnet præ-stere. Der skal stadig kæmpes for at nå målet. Kommunen investerer 10,6 mia. kr. frem til 2016, og langt størstede-len af de vækstanbefalinger, der kom fra Copenhagen business task force i 2011, er gennemført. En ekspertgruppe kommer om kort tid med anbefalinger, som især skal hjælpe de mindre og mellemstore virksomheder.

Det andet eksempel er Kolding. Her har kommunen i samarbejde med Regi-on Syd og DTU etableret Nordic Synergy park, som har en langsigtet målsætning

at skabe 30.000 nye arbejdspladser over en periode på 25 år. Det er det ny-este skud på stammen i en meget aktiv erhvervspolitik, der bl.a. bygger på styr-kepositionerne inden for design og pla-ceringen i trekantsområdet.

Kan kommunerne gøre mere? det kan de helt sikkert. Der er stadig store forskelle mellem de kommunale ram-mevilkår i kommunerne, ikke mindst når det gælder dækningsafgiften. Der er kommuner med så god en økonomi, at de vil være i stand til at nedsætte de kommunale personskatter i de kom-mende år uden at kompromittere vel-færden – især hvis det samtidig lykkes at øge produktiviteten, hvor der er et stort potentiale. Flere udliciteringer – også på omsorgsområdet – kan være et af midlerne.

Vækstplanen løsner tøjlerne en smule for de kommunale investerin-ger i erkendelse af, at det offentlige forbrug ikke er steget så meget som ventet. Det er nødvendigt at holde det offentlige forbrug i en utrolig kort snor, men det giver ikke mening at vente med nødvendige og sunde offentlige investering er, især ikke i infrastruk-tur, der støtter væksten i den private sektor.

Renten er helt i bund, og der er le-dig arbejdskraft. Det er en dårlig for-retning for skatteyderne at vente til renten er steget og der ikke længere er ledighed. Hvis der er politisk vilje, kan der findes løsninger, som ikke konflikt-er med EU-kravene. Det kunne sågar tænkes, at EU synes, det er en god ide. Europakommissionens budskab fra sidste topmøde var, at der skal gøres mere for væksten, også på kort sigt.

leif beck fallesen er særlig erhvervspolitisk rådgiver for overborgmester frank jensen,

københavns kommune, og formand for bestyrelsen i nordic synergy Park.

foto: scanpix

Undersøgelsen i talkommune klar danmarksmester i pri-

vate arbejdspladser. ballerup er dog

tæt forfulgt af kommuner som billund,

ikast-brande og albertslund, hvor lige

under 80 pct. af lønudbetalingerne

kommer fra private arbejdsgivere.

i den anden ende af spektret ses kommu-

ner som læsø, sorø og bornholm, hvor

kun lige over 40 pct. af de ansatte får de-

res udkomme af en privat arbejdsgiver.

1 ballerup 80,0%

2 billund 77,9%

3 ikast-brande 77,9%

4 albertslund 76,3%

95 bornholms 43,3%

96 sorø 41,9%

97 læsø 41,7%

98 dragør 39,0%

Se alle tal på danskerhverv.dk

Executive MBA in Change Management and Leadership

Globalization of business calls for change. Manage the change and open your eyes to new global opportunities.

The program kicks off with com-pany visits in Silicon Valley and an inspiring teaching module at Stanford University. The study trip offers unique insight into interna-tional change management and innovation.

Is business as usual?

Read more at www.mbachange.dk

The program is a partnership between School of Business and Social Sciences at Aarhus Uni-versity and University of Southern Denmark. This is your assurance of a research-based Executive MBA program of high interna-tional standard.

Kalundborg Kommune – Den grønne industrikommuneKalundborg Kommunes store stærke industrivirksomheder er en vækstmotor for erhvervslivet i området. Kommunen rummer dog også en bred vifte af mindre virksomheder inden for service, håndværk og transport samt Kalundborg Havn, en af Danmarks største havne. Kalundborg er den største industrikommune på Sjælland udenfor Hovedstadsområdet. Vi støtter

en klyngeorienteret udvikling inden for cleantech og medico, hvor

Kalundborg står særlig stærkt.

Vi udvikler kommunen som Den grønne industrikommune. Vi vil tage aktivt del i omstillingen til et klimavenligt og ener-gieffektivt samfund uafhængigt af fossile energikilder ved hjælp af nye, grønne teknologier, fokus på bæredygtig vækst og bedre ressourceudnyttelse gennem symbiosetanken (Symbiosemodellen). • Vi skaber bæredygtig vækst, med fo-

kus på Kalundborgs styrkeposition in-den for test- og demonstrationsanlæg

• Vi arbejder for at virksomheder og produktionsindustri altid er velkomne i Kalundborg.

• Vi sætter rammerne for Offentligt-Pri-vat samarbejde, hvor erhverv, viden-sinstitutioner og kommune skaber

fælles resultater.

Hvorfor have sin virksomhed i Den grønne industrikommune? • Mulighed for at få testet, udviklet og

igangsat sine forretningsidéer.• Test og demonstrationsfaciliteter der

gør afstanden fra forretningsidé til markedet mindre.

• 40 års erfaring med symbiosesamar-bejder (Symbiosemodellen)

• Tæt kontakt til forskningsinstitutioner og stort netværk både nationalt og internationalt

• Gode rammer for Offentligt-Privat Partnerskaber

• Kalundborg Kommune har sin egen selvstændige repræsentation og kontor i Bruxelles

Hvis De vil vide mere kontakt:Erhvervsdirektør Poul Jensen E-mail: [email protected]ør Claus Steen Madsen E-mail: [email protected]

Få en konkurrencefordel ved bedre ressourceanvendelseBliv en del af Den grønne industrikommune – Kalundborg Kommune

Symbiose-modellen er en vækst- og erhvervs -udviklingsmodel, der rummer 3 dimensioner:• Økonomi: Omkostningsminimering og

forbedret bundlinje og konkurrenceevne • Miljø: Ressourceeffektivisering gennem øget

genanvendelse og reduceret indtag af nye materialer • Innovation og udvikling: Forbedret introduktion og adgang

til ny teknologi og F&U, jobskabelse og regional udvikling.

www.KalunDBorg.DK

Executive MBA in Change Management and Leadership

Globalization of business calls for change. Manage the change and open your eyes to new global opportunities.

The program kicks off with com-pany visits in Silicon Valley and an inspiring teaching module at Stanford University. The study trip offers unique insight into interna-tional change management and innovation.

Is business as usual?

Read more at www.mbachange.dk

The program is a partnership between School of Business and Social Sciences at Aarhus Uni-versity and University of Southern Denmark. This is your assurance of a research-based Executive MBA program of high interna-tional standard.


Bliv forsikret blandt ligesindede

GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring.

I 2013 har vi betalt 14% af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk

G F f o r L e d e r e ⋅ G l . S t a t i o n s v e j 3 , s t . t v ⋅ 8 9 4 0 R a n d e r s S V ⋅ T l f . 8 6 43 5 7 0 5 ⋅ g f f o r l e d e r e . d k

videnpiloter skaber viden og vækst

E n ordning, der både får flere i arbejde og genererer øget om-sætning hos virksomhederne.

det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det resultatet af videnpilotordningen, som giver mindre virksomheder tilskud på op til 12.500 kr. om måneden til at ansætte en højtuddannet i op til tolv måneders projektansættelse.

”der er tale om en win-win-ordning, for dels skaffer det i mange tilfælde de højtuddannede job, dels repræsenterer de mennesker også en innovationskraft og kreativitet, som mange virksomheder ikke har internt. Det bidrager til at styr-ke virksomhedernes konkurrenceevne og deres evne til at tænke nyt, så de kan positionere sig bedre i markedet,” siger Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.

Tilbagemeldinger fra virksomhe-der om ordningen viser, at to ud af tre videnpiloter efter projektansættelsen

bliver ansat i de pågældende virksom-heder. En effektmåling fra Copenhagen business school (Cbs) har sat tal på, at firmaer med en ansat videnpilot året ef-ter projektets afslutning har haft højere stigninger i bruttofortjenesten på gen-nemsnitligt 1,1 mio.kr i sammenligning med lignende virksomheder.

Tiltrækker yderligere arbejdskraftSamtidig viser analyser fra fagforbund-et Djøf, at videnpiloterne også trækker ekstra arbejdskraft til virksomheden – i gennemsnit 1,2 medarbejdere – både fag-lærte, ufaglærte og korttidsuddannede.

”videnpilotordningen er simpelthen en måde at få virksomheden til at vokse på. Hos de små og mellemstore virk-somheder kører man ofte med snuden i driftssporet. Måske har man idéer til at udvikle virksomheden, men sjældent tid og overskud til at gøre det. Der kan aka-demikeren komme ind med et overblik

og en metodisk kompetence til at grave sig ned i det, der skal få virksomheden til at udvikle sig,” siger lars munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, der repræsenterer jurister og erhvervsøko-nomiske og sam-fundsvidenskabe-lige kandidater.

Hvilke job aka-demikerne bliver ansat i gennem vi-denpilotordningen, er meget forskelligt. lars munck fortæl-ler for eksempel om en vognmandsfor-retning, som havde svært ved at skaffe likviditet og der-for ansatte en økonomiuddannet, der fik lavet et økonomistyringssystem til virksomheden og derigennem hurtigere fik pengene hjem. Et andet eksempel

er håndværkervirksomheder, som får hjælp til at organisere forretningspro-cesser og til myndighedsgodkendelser af nye projekter.

”som vi ser det, er der ikke nogen grænser for typen af virksomhed, der kan have glæde af den her ordning. Det gælder både store og små bran-cher. For alle er der et potentiale i at få en ny type viden ind, der er forsk-ningsbaseret, og som giver mulighed for at tænke nyt og lave innovation –

både i forretningsprocesserne, og når det gælder virksomhedernes produkter og serviceydelser,” siger Laurits Rønn.Ifølge Lars Munck er det kun godt 15 pct.

akademikere, der ansættes i mindre virksomheder

gennem videnpilotordningen, giver ny viden og styrker

virksomhedernes konkurrenceevne


”Videnpilotordningen bidrager til at styrke virksomhedernes

konkurrenceevne og deres evne til at tænke nyt, så

de kan positionere sig bedre i markedet”

laurits rønn direktør i Dansk Erhverv

JOb ›


Som erhvervskunde i Jyske Bank får du:• Økonomisk rådgivning ud fra virksomhedens strategi • En personlig rådgiver, der ikke modtager bonus eller provision• Adgang til en lang række specialister • En samarbejdspartner, der tænker langsigtet med virksomheden • En anderledes og uhøjtidelig bank

Bestil et møde på jyskebank.dk/erhvervskunde.

krisen har skabt nye behov

I de her tider gælder det om at være på forkant med sin mar-kedsføring. Men når man har travlt, kan det godt gå lidt i glem-

mebogen, og det må det absolut ikke. Det kan man godt mærke. Det er der simpelthen ikke råd til,” siger per Øe Nørgaard.

Han er uddannet bankmand, men valgte i 2003 at overtage den virksom-hed, der i dag hedder dangro nordic sammen med sin kone, susanne, som

er uddannet plejehjemsassistent. dangro nordic er en grovvarefor-retning med speciale i produktion af foder til hesteejere samt gødning og kalk til haveejere. Virksomheden har desuden også detailsalg af foder til hobbydyr, og til daglig tæller den ud over ejerne tre yderligere ansatte: en lagermedarbejder, en chauffør og en sælger.

”der er ikke nogen af os, der har de kompetencer, der skal til at for at øge vores synlighed, derfor valgte vi at prøve videnpilotordningen,” fortæller Per Øe Nørgaard.

i en travl hverdag hos grovvarevirksomheden dangro

nordic i vorgod-barde tæt på herning, var der ikke rigtigt

overskud til at udarbejde markedsføringsstrategi og gøre

opmærksom på sig selv hos kunderne. derfor valgt ejerne

at ty til viden pilotordningen

Tekst Louise Wendt Jensen | Foto Jeanne Kornum

af de små og mellemstore virksomheder, der har højtuddannede ansatte.”derfor er der et kæmpe potentiale i at gøre brug af ordningen, og vores un-dersøgelser viser, at virksomheder, der ansætter højtuddannede for det første hurtigt tjener deres løn ind igen og for det andet innoverer de mere end tilsva-rende virksomheder, der ikke har højt-uddannede ansatte,” siger Lars Munck.

derfor opfordrer laurits rønn også til, at endnu flere virksomheder afprø-ver ordningen.

”hvis alle små og mellemstore virk-somheder kører i samme spor, er der bare tale om en stor grå masse. Så er der ikke rigtigt nogen, der skummer fløden. Her kan man få en lidt krøllet hjerne ind, der kan nogle helt andre ting, end det man selv kan. Det er en unik mulig-hed for at få opdyrket en fordel i forhold til sine konkurrenter,” påpeger han. medejer af danagro nordic Per Øe nørgaard

(tv) og cand.merc. Ulrik torp svendsen har næsen i hestefoderet - det er den bedste måde at kvalitetsvurderer hestefoder på.

videnpiloter:"en win-win-ordning"

Videnpilotordningen i tal:siden videnpilotordningens start i 2005 har styrelsen for forskning og innovation godkendt 1515 videnpilotforløb. sidste år modtog styrelsen 526 ansøgninger om videnpiloter, hvilket er det højeste antal nogensinde og cirka en seksdobling i forhold til 2009.

472 af ansøgningerne blev godkendt. i 2013 er der afsat 53 mio. kr. til ordningen og i 2014 45 mio. kr. samtidig er der blevet åbnet for, at folk med mellem-lange videregående uddannelser også kan anvende ordningen.

Videnpilotordningen:ordningen er iværksat under videnskabsministeriet med henblik på at skabe et videnløft i mindre private virksomheder ved hjælp af akademikeransættelser. kravene til virksomheden for at få lov til at ansætte en videnpilot er blandt andet, at den:

• Har 2-100 ansatte• Er privatejet• Maksimalt har fem andre højtuddannede ansat foruden ejeren• Har eksisteret i mere end et år


lEdElSE ›


han og susanne kom for alvor på idéen efter et brunchmøde med kommunens erhvervskonsulenter, og derefter var der ikke langt fra tanke til handling. Et jobop-slag blev udfærdiget sidste sommer, og da ulrik torp svendsen så det, ringede han til Per Øe Nørgaard for at få et møde.

NyuddannetUlrik var nyuddannet cand.merc. IMP som står for international/industrial marketing and purchasing. En uddan-nelse som Copenhagen business school (CBS) udbyder i Herning, og som giver kompetencer inden for markedsføring, salg og indkøb, business- to- business- relationer og strategi- og virksomheds-udvikling af vækstvirksomheder. ”Ud fra jobopslaget var jeg sikker på,

at jeg kunne gøre en forskel for Dangro Nordic, men jeg syntes, det var vigtigt at få en snak om, hvad det var, de ville helt præcist, og hvad jeg kunne bidrage med i den sammenhæng. Per og Susanne ville jo gerne en hel masse, men nogle ting er det måske smartere at købe sig til ude i byen, mens andre ting er vigtigere at have internt. Derfor var det vigtigt for mig at få en forventningsafstemning omkring jobbet,” fortæller Ulrik Torp Svendsen.

efter mødet sendte han en ansøgning, og efter et par ansættelsessamtaler be-gyndte han så 1. september i Dangro Nor-dic. Og hans første dag i virksomheden er meget betegnende for hans arbejde.”det var: ”her er en computer og et bord, og så går du bare i gang med det,

du kan”. I den her type virksomhed er der ikke store indkøringsprogrammer eller andre ligesindede at læne sig op ad og sparre med. Det kan da godt ind i mellem være lidt hårdt. Til gengæld er der en meget høj grad af selvstændig-hed, og det er en stor tilfredsstillelse, at man kan komme udefra og se med helt nye øjne på tingene og få lov at lave no-get om hurtigt, hvis arbejdsgiveren sy-nes, det er berettiget.”

Omsætningsfremgang og nye øjneper Øe nørgaard er også rigtig glad for ordningen.

”vi har haft en omsætningsfremgang, siden Ulrik kom. Det er svært at sige, om det kun er på grund af ham, men han er en af faktorerne. Det er jeg slet ikke i tvivl

om. Og så er det dejligt, at der er kommet en ind, som stiller spørgsmål til de måder, vi gør tingene på. Nogle gange kan det ikke være anderledes, men andre gange er der jo tale om gamle vaner. Ulrik får os til at tænke nogle ting igennem og se med nye øjne på virksomheden. Den udvikling er jeg sikker på er sund og gør os bedre,” siger per Øe nørgaard, der ikke ville have ansat en mand som ulrik, hvis ikke det havde været for videnpilotordningen.

”for en lille virksomhed som os ville det være for stort et sats at ansætte en mand som ham ud af det blå uden at vide, om han kan tjene sin indtjening hjem. Men de 12.500 kr. om måneden, som vi nu får i støtte fra den her ordning til lønomkostningerne, gjorde, at vi tur-de tage springet.”

Per Øe nørgaard (th) har ansat cand.merc. Ulrik torp svendsen under videnpilot ordningen for at

få hjælp til blandt andet markedsføring. her er de til hestemesse i messecenter herning.

"Vi har haft en omsætningsfremgang, siden Ulrik kom. Det er svært at sige, om det kun er på

grund af ham, men han er en af faktorerne. Det er jeg slet ikke i tvivl om"

Per øe Nørgaard medejer af Danagro Nordic

Fremtidens erhvervsbyggeri udvikles ikke med en halvhjertet indsats, men med blik for områdets helhed. Tårnby Kommune og Skanska har i samarbejde udviklet en helhedsplan for Københavns nye erhvervs område Scanport ved

Amager Strandpark og Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium. Her er kontorbyggeriet tænkt ind i omgivelserne, og omgivelserne i kontorbyggeriet, der bliver opført efter de højeste internationale miljø standarder.

Ser du ligesom os mulighederne for dig og dine medarbejdere ved at bo grønt med Københavns Lufthavn og Øresundsbroen som naboer, så læs mere om planerne for området på nytgrøntkontor.dk/scanport.

Henrik Zimino, Borgmester, Tårnby Kommune og Peter Nymann-Jørgensen, Adm. Direktør, Skanska

Udviklingen af erhvervsområdet Scanport ved Københavns Lufthavn i Kastrup er startet

Hundehvalpe Umotiverede bryster

UdsalgNoget med kendte(minus Sidney Lee)

Gult Mange flag Grotesk mange flag

Indsigtsbaseret kreativ

kommunikation

Vi ved, hvad der sælger varen*

envision A/S Christiansgade 30 DK-8000 Aarhus CTelefon: +45 8730 2800 [email protected] envision.dk

*Nr. 1 på forbrugerindsigter for andet år i træk blandt danske reklamebureauer(MyImage, MyResearch)

egenannonce_241x146.indd 1 21/03/13 14.09


en af de mest succesrige danske iværksættere jimmy maymann, nu administrerende

direktør for Usa’s største internetavis huffington Post, roser den danske entreprenørånd.

men vi mangler den staying power, der skal til for at gå hele vejen og skabe de helt store

internationale succeser, lyder det blandt andet fra maymann

E ntreprenørånden i danmark har det bedre, end den har haft længe. Det mener Jimmy Maymann, der i december blev

udnævnt til adm. direktør for interne-tavisen Huffington Post.

Og 41-årige Maymann ved, hvad han snakker om, når det gælder iværksæt-tervirksomhed.

Allerede tilbage i 2000 tjente han som 28-årig sine første mange millioner, da han solgte sit webbureau Neo Ideo til det amerikanske reklamebureau Leo Burnett. I 2011 var det så reklamevideo-tjenesten Goviral, der blev solgt til den amerikanske internetudbyder og me-dievirksomhed Aol for 100 mio. dollar.

maymann har altså selv været der og kender til iværksættermiljøet i både Stor-britannien, USA, Israel og Danmark.

”den danske entreprenørånd har det bedre i dag, end den har haft længe, og iværksætterscenen blomstrer mere end tidligere. Det hænger blandt andet sam-men med, at der har været nogle succes-rige salg af iværksættervirksomheder. Og succeser inspirerer både nogle til at prøve lykken og andre til at turde investere,” siger Jimmy maymann og refererer for eksempel til de internetbaserede virk-somheder som Podio, Zyb og hans eget Goviral, der alle er blevet solgt for trecif-rede millionbeløb inden for de senere år.

dermed dog ikke være sagt, at vi iværksættermæssigt ligger på niveau med andre steder, som Jimmy maymann

gerne så, vi kunne sammenligne os med. Det skyldes flere ting.

Vedholdenheden manglerførst og fremmest den danske indstil-ling og mentalitet.

”vi er generelt modige nok i forhold til at kaste os ud som iværksættere. Men mange gange giver vi for hurtigt op. Jeg tror, det hænger sammen med vores vel-færdsmodel, som jeg ellers er meget stor tilhænger af. Men den bliver også nemt en sovepude. For hvis tingene ikke går, så ta-ger systemet sig jo af os,” forklarer Jimmy Maymann over telefonen fra New York.

han sammenligner med israel, hvor han investerer en del i nye virksomheder.

”israel er ”the startup nation of the world”. Det er det land, der har flest børsnoterede virksomheder på Nasdaq, og det er altså ikke meget større end Danmark. Men der står du på gaden, hvis ikke det lykkes, og det giver en an-den vedholdenhed eller staying power, som jeg kalder det. Det har vi ikke i samme grad i danmark, fordi vi ikke er udfordret på samme måde i forhold til, at vi skal klare os selv.”

Jimmy maymann understreger, at han ikke mener, ”at man nødvendig-vis skal have missiler hængende over hoved et for at blive bedre iværksættere,” men man tænker anderledes, når der ikke står et system klar til at redde en. det gør, at man lige går det ekstra, der skal til for at få succes.

”Gør man ikke det, kommer man aldrig helt ud over rampen. I Danmark er vi gode til at have en underskov af mindre virksomheder, men det er sjældent, vi la-ver de helt store internationale kommer-cielle succeser. I USA kan det godt være, at den model, man lancerer, ikke virker i første omgang, men så justerer man og kører videre. Og det er afgørende for, at man får større virk-somheder og større succeser, når det lykkes,” siger Jimmy maymann, der me-ner, at danskerne ikke mangler poten-tiale til at komme helt ud over ram-pen. Hvis vi bare gik lidt længere…

”Vi er jo meget veluddannede, og teknologisk er vi langt fremme. Det er en god basis for at være innovative.”

bedre rammebetingelserTil gengæld kunne rammebetingelserne for de danske iværksættere godt være bedre.

”I Storbritannien er det for eksem-pel let at få et entreprenørvisum, og fri bevægelighed af talent er en vigtig fak-tor de steder, der er mest succesrige i forhold til at skabe nye virksomheder. Der har vi jo i en lang periode været ret

lukkede i danmark,” påpeger Jimmy maymann, som også gerne ser mere lempelige skattevilkår for iværksættere. I Storbritannien har man for eksempel en særlig entreprenørskat.

”i danmark er der ikke så stor respekt for det med, at man starter op i en ga-rage og stort set ikke får løn de første tre år. Der er ingen hjælp. Men får man suc-

ces, skal der betales ved kasse ét med det samme. I stedet for at tage halvdelen fra folk, kunne man jo lade dem beholde nogle af pengene, hvis de reinvesterer i andre iværksæt-ter v irksomheder. fra usa kan man se, at den slags er med til at forstærke en klyngeeffekt og et økosystem, der

er vigtigt for et blomstrende iværksæt-termiljø. Det er noget af det, der har væ-ret med til at gøre silicon valley utroligt succesrig.”

Jimmy maymann har da også selv valgt stadig at være en del af iværksæt-terfødekæden, selvom han nu er blevet fastansat lønmodtager, ved at reinveste-re i p.t. fem nye virksomheder.

”Jeg investerer selvfølgelig ikke na-ivt, men jeg gør det heller ikke kun for pengenes skyld, for dem har jeg tjent

”I Danmark er der ikke så stor respekt for det med, at man

starter op i en garage og stort set ikke får løn de første tre år.

Der er ingen hjælp. Men får man succes, skal der betales ved kasse ét med det samme”

Jimmy Maymann adm. direktør, Huffington Post

Tekst Louise Wendt Jensen | Foto Johannes Worsøe Berg

det handler om at turde og om at holde fast

IVÆrKSÆTTErI ›


Jimmy Maymann:

født i 1971. Uddannet cand.merc. på odense

Universitet, mba fra london business school.

Startede i 1995 Neo Ideo, som blev solgt til

reklamebureauet leo burnett i 2001.

I 2011 solgte han GoViral til Aol for 100 mio. dollars

og blev efterfølgende ansvarlig for aol’s internationale

forretning, herunder huffington Post, som også blev

opkøbt af aol. I december 2012 blev han udnævnt

til adm. direktør for huffington Post.

er gift og har tre børn.

nok af. Jeg gør det også, fordi jeg sy-nes, det er skidesjovt, og jeg håber, at jeg kan give nogle gode råd videre, der kan accelerere nye idéer og hjælpe til at undgå fejltagelser.”

Man skal turdesamtidig er der den sidegevinst, at Jim-my maymann hele tiden holder sig op-dateret inden for sit felt.

”Jeg er jo ikke gammel, men jeg er al-ligevel så gammel, at jeg ikke på samme niveau kan følge med i tingene som de yngre, der er meget mere med på beatet og nye trends og teknologier. Derfor el-sker jeg at få præsenteret nye ting og få nye idéer. Det giver rigtigt meget me-ning for mig.”

og det er også en af de ting, Jimmy maymann mener, vi alle sammen kan lære af Huffington Posts succes: at have antennerne ude og være åben over for forandringer.

”forandringsvillighed er en vigtig pointe i forhold til at få succes – både når det gælder Huffington Post og alle andre ting, jeg har lavet, og i det hele ta-get, uanset hvilket produkt vi taler om. vinderne er dem, der er i stand til at se og starte nogle ting, inden alle løber ef-ter samme tendens. Det handler meget om at turde. Nogle gange er vi for for-ankrede i den måde, vi altid har gjort tingene på, og at det går meget godt. men det er nødvendigt at turde vende tingene på hovedet for at kunne vinde.”

”Vi er generelt modige nok i forhold til at kaste os ud som iværksættere.

Men mange gange giver vi for hurtigt op,”

siger adm. direktør for internetavisen Huffington Post,

Jimmy Maymann.

Huffington Post

blev grundlagt i 2005 af i

værksætteren arianna

huffington, som en blan-

ding af blogs og nyheder

på nettet. blev i 2011 solgt

til internetgiganten aol for

315 mio. dollars. sitet er et

af Usa’s mest succesfulde

onlinemedier og har vundet

Pulitzerprisen. er nu udvi-

det til en online tv-kanal

og lokale udgaver i canada,

storbritannien, frankrig,

spanien og italien. snart

følger tyskland, japan og

brasilien efter.


it har øget produktiviteten i 40 år – og mere er på vejit bidrager til mere produktion og vækst, viser en analyse fra dansk erhverv. chefkonsulent christian ohm

tror også på øgede it-investeringer, og han opfordrer små virksomheder til mere digitalisering

– for de bruger halvt så meget på it per medarbejder som de store virksomheder

christian lanng blev yngste, statslige kontorchef – fik en ide, turde

investere, og i dag har it-firmaet tradeshift til sted i 190 lande.

I t har i 40 år været med til at øge produktivitet og effektivisere for-retningsgange, viser dansk er-hvervs analyse ”it er hovednøgle

til fremtidens produktivitet og vækst”. Det nye er, at mere IT er på vej – og at små virksomheder skal op i gear for at følge med.

Især var IT s vækstbidrag stort i 1980’erne og 1990’erne, mens vi op til 2000-2009 fik halveret vækstbidraget fra investeringer i IT. I denne krise er der dog stadig brug for IT-kapital, som stadig giver et positivt vækstbidrag – og i øvrigt har gjort det gennem alle årene. Noget tyder også på et nyt IT-opsving.

“Jeg forventer et skift med markant øge-de IT-investeringer de næste par år. Nye digitale platforme kræver, at man inve-sterer i dem, hvis man vil have fat i nye kunder. Hvis vi ikke gør det, så får vi det svært i konkurrencen med udenland-ske virksomheder,” siger chefkonsulent Christian Ohm fra Dansk Erhverv.

Små investerer for lidt i ITStore virksomheder bruger mere på IT end små, viser rapporten. I gennemsnit brugte en dansk virksomhed med under 50 ansatte 26.300 kr. på IT pr. fuldtids-medarbejder i 2010, mens landets stør-ste virksomheder brugte over dobbelt så meget – i alt 63.400 kr.

– det er en samfundsudfordring, når små virksomheder investerer for lidt i IT. digitalisering effektiviserer også stand-ardprocesser i administrationen og i masser af andre ting. Når man investerer i it, vil man gerne se et hurtigt afkast, men det kan være svært at se bundlinjen i IT, og det er et problem. Men så er man nødt til at tro på det. Store virksomheder, som også de små leverer til, digitaliserer sig mere og mere. De små virksomheder må følge med. Vores råd til dem er, at de må skaffe sig et øget kendskab til IT. mange står af på de forkromede løsning-er, som sælgere præsenterer for dem. Derfor skal der også være bedre match mellem rådgivere og it-leverandører, så

virksomhederne får det, som de har brug for, siger Christian Ohm.

mere it ser også ud til at gavne de større: en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv i januar 2012 viste en sammenhæng mellem større it-inve-steringer og positive forventninger til vækst: der er en tendens til, at virksom-heder, som de senere år har haft større investeringer i IT, i højere grad end andre virksomheder venter en positiv udvikling i omsætningen.

– IT-investeringer har en snebold-effekt i forhold til væksten. Man skal tro på fremtiden, da it-investeringer og tro på fremtiden hænger sammen, fastslår chefkonsulent Christian Ohm.

N år man taler it og produktivitet er tradeshift og Christian lanng ikke til at komme uden om.

”I Tradeshift er vi nu tæt på 100 ansat-te og har 160.000 virksomheder på vores platform med flere hundrede tusinde yderligere i gang med at komme om bord, og millioner er på vej gennem vores stra-tegiske partnerskab med Intuit,” fortæl-ler adm. direktør Christian Lanng.

Partnerskabet fra januar med Intuit fra Silicon Valley er big business: Det forgyldte tradeshift (selv om antallet af millioner er hemmeligt), og det giver tra-deshift adgang til fem millioner små og mellemstore virksomheder, mest i USA.

Det hele handler om Intuits netba-serede økonomisystem, Quickbooks, som bruges i en grad, så Intuit i 2012 omsatte for 4,15 mia. dollars. De mange virksomheder kan nu også bruge Tra-deshifts e-fakturering bare ved et klik, og så er forretningen i hus for det unge, danskfødte selskab.

I dag er Tradeshift ude i 190 lande og har kontorer i san francisco, amster-

dam, København og London. Kunderne tæller blandt andre Vestas, den fran-ske regering og transportgiganten Kuehne+Nagel.

den fremstormende it-iværksætter har også gode råd til andre danske virk-somheder og deres villighed til at inve-stere stort i IT. I følge Dansk Erhvervs analyse gør de it-investeringer typisk virksomheder mere optimistiske for de-res omsætning og vækst, men Christian Lanng har også forbehold.

”Jeg tror altid, det har været tilfældet, at investering i den rette teknologi acce-lererer en virksomheds evne til at opnå vækst og opbygge en konkurrencemæs-sig fordel i markedet,” siger Christian Lanng.

”Men de rette beslutninger er afgøren-de. I 2013 er ting som åbne standarder og cloud software afgørende elementer i en løsning, som virkelig skal kunne skalere. Det er meget nemt at investere i den forkerte teknologi og ultimativt bli-ve overhalet af andre,” fastslår Christian Lanng.

tradeshift – fra offentlig it til global succes

IT ›

fo

to: s

can

pix

Tekst Keld Broksø

Avedøre Holme - Øresundsregionens største erhvervsområde

Avedøre Holme er regionens største erhvervsområde med...

• Centralbeliggenhed–direkteadgangtilE20,10mintilCPHlufthavn, 15mintilRådhuspladsenognabotilKøbenhavn• Nemadgangviabus,tog,bil–ogetregionaltstisystemforcykler• Godeekspansionsmulighederogingenbeboelse• Billiglejeoggratisparkering

Harduenvirksomhedmedbehovfor...

• Eneffektivkommunalservicemedsærligekspertiseindenforkomplekse virksomhedsetableringerogstorerfaringmedvirksomhedermedsærlige kvalitetskravtilmiljø• Højforsyningssikkerhedoghedtvandsystem• Adgangformodulvogntog• Mulighedforattestenyteknologi

Kontakt: Industri- og Grundejerforeningen, Nordholmen 1-3, på [email protected] eller tlf.: 3649 3890, Hvidovre Kommune på [email protected] eller på tlf: 3639 3017.

Den gode ide, der skaber arbejdspladser, skal frem i lyset i Slagelse Kommune. Det gælder, uanset om idéen opstår hos smeden i Korsør eller hos den studerende på Syddansk Universitet i Slagelse. Derfor har Slagelse Kommune valgt at få udviklet et særligt rådgivnings-værktøj til at kvalificere den gode idé. 35 repræsentanter fra henholdsvis kommunens erhvervsservice og undervi-sere fra lokale uddannelsesinstitutioner er netop blevet uddannet i at anvende værktøjet . Målet er at spotte den gode idé og omsætte den kommercielt inden for en kort tidshorisont.

Dette offensive udspil sker som led i kommunens sam-lede erhvervsudviklingspolitik med ambition om at skabe 2000 nye job frem til 2020. Derfor skal iværksætterne klædes forsvarligt på, så de kan opbygge sunde virksom-heder med lokale arbejdsplader.

"Ambitionen er, at vi vil være udfarende og løbende støtte nye forretningsidéer med god rådgivning og fremskaf-felse af kapital, når prototypen skal op i skala og gøres til en sund forretning," siger konsulent Thomas Hørdam, Slagelse Kommune.

Vi skal holde på de unge ”Slagelse har mange ressourcer som uddannelsesby, som vi nu for alvor sætter i spil for at skabe nye virksomhe-der. Derfor er uddannelse og erhvervsudvikling to sider af samme sag,” siger centerchef Tine Christiansen. Det forventes at være en god løftestang i satsningen, at SDU i Slagelse netop uddanner kandidater i virksomhedsud-vikling og entreprenørskab. De mange nyuddannede kan være med til at realisere nogle af de nye forretningsidéer, som vil opstå i nye og eksisterende virksomheder. Samti-dig kan Slagelse på denne måde skabe bedre grobund for at bo i Slagelse, også efter endt uddannelse.

Slagelse Kommune Plan og ErhvervsudviklingTlf. 58 57 90 [email protected]

Nye tider – nye ideer på rådhuset:

Slagelse vil forkæle Ole Opfinder

Centerchef Tine Christiansen og konsulent Thomas Hørdam i byrådssa-len på Korsør Rådhus, der nu huser medarbejdere fra bl.a. planlægning og erhvervsudvikling i Slagelse Kommune. Foto: Mogens Elgaard.


kæmpe potentiale kan slippes fri i turismendansk turisme kan hente mere end 8 mia. ekstra valutakroner

hjem – bare i direkte eksportindtægter – hvis sektoren får bedre

konkurrencevilkår

E n valutaindtægt på ca. 30 mia. kr. om året. 108.000 arbejds-pladser – heraf rigtigt mange til ufaglærte i yderområderne

eller "Vandkants-Danmark". Vel at mær-ke arbejdspladser, som ikke bare kan outsources til udenlandsk produktion. Og potentiale til meget, meget mere. Det lyder som et drømmescenarium, men det er virkeligheden for dansk turisme.

Alligevel behandles Danmarks over-sete eksportguld som noget af et sted-barn i dansk erhvervspolitik. Selvom turismen er vores femtestørste eks-porterhverv, betragtes den som et hjemmemarkeds erhverv, der ikke er påvirket af international konkurrence på f.eks. energiafgifter og satserne for momsafløftning.

"Men det er en forældet opfattelse. Turi-sterne har i dag mange flere muligheder at vælge mellem i den globale konkur-rence. Faktorer som billige flybilletter og meget større gennemsigtighed på nettet betyder jo, at et dansk feriehus eller hotel er i konkurrence med en mas-se andre tilbud i hele verden," påpeger markedsdirektør mette feifer, dansk Erhverv.

Siden 2000 har den danske turist-branche tabt mere end to millioner over-natninger på årsbasis, svarende til 8,4 pct. færre gæster – en langsigtet, negativ trend, som ikke er til at komme udenom. tallene viser tydeligt, at udlændingene svigter os, og de lidt flere danske gæster – måske som følge af finanskrisen – kan langtfra afbøde faldet.

på internationalt plan er turisme el-lers udpeget til en virkelig vækstmotor. Prognoser fra UNWTO forudser, at turismen i Nordeuropa vil stige med ca. 2,2 pct. om året frem til 2020 og deref-ter med 1,4 pct. frem til 2030.

"her ligger et kæmpe potentiale for dansk turisme, hvis vi bare kan følge med væksten i totalmarkedet. Men det kræver, at vi griber fat i nogle af skævhederne i af-gifter og moms," siger Mette Feifer.

i forhold til energiafgifter er det et pa-radoks, at den oplevelsesøkonomi, der skal være et af vores vigtigste erhverv i fremtiden, har dårligere vilkår end f.eks. maskinfabrikker og gartnerier.

"der er en ekstrem skævhed her, som gør det 15-20 gange dyrere at opvarme et hotelværelse end et drivhus. Kan

det virkelig være rigtigt, at tomater er vigtig ere end turister, når vi ser på, hvad vi danskere skal leve af i fremtiden?"

markedsdirektøren peger på, at antal-let af udenlandske overnatninger er ste-get med næsten 50 pct. siden 2000 hos vores naboer i Tyskland og Sverige. Kun i Norge, som har et af de højeste prisni-veauer i verden, har man klaret sig dår-ligere i Danmark.

"Prisen betyder selvfølgelig noget for turisternes valg. Så vi kommer ikke uden om at gøre noget ved de høje om-kostninger. Vi har både høje afgifter på energi og fødevarer og den højeste moms i EU. Det slår hårdt igennem på prisniveauet, og så går vi glip af vores del af fremtidens turistvækst," fastslår Mette Feifer.

Tekst Kurt Henriksen

regeringens nye vækstplan dk læg-

ger op til en halv sejr for dansk erhvervs

mangeårige kamp for fuld momsafløft-

ning på hotelovernatninger. fremover

skal virksomheder kunne fradrage 75 pct.

af momsen mod de nuværende 50 pct.

"det er et yderst positivt skridt i den

rigtige retning, men det vil naturlig-

vis være endnu bedre at tage skridtet

fuldt ud," siger markedsdirektør mette

feifer, dansk erhverv.

"en halv løsning er jo sjældent det

halve værd, og vi får ikke fjernet det

administrative bøvl. hotellerne og de-

res kunder skal stadig kæmpe med at

administrere forskellige momssatser."

analyserne fra dansk erhverv viser, at

en fuld momsafløftning kunne skabe

yderligere 900 job i hotel- og turist-

branchen.

samtidig vil der være gode afledte ef-

fekter ved en generel styrkelse af dan-

marks konkurrenceevne, f.eks. i den

internationale kamp for at tiltrække

større konferencer og events for er-

hvervslivet.

32

30

28

26

24

22

20

18

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

Potentiale 11,5 mio.

Potentialet for flere udenlandske besøgende er stort, men det kræver, at den negative udvikling gennem de seneste 10 år knækkes

hvis den hidtidige negative udvikling fortsætterog dermed et fald på 0,7 pct. årligt

hvis udviklingen vendes til fremgang som potentiale

En halv sejr, men en halv løsning

TUrISME ›

fo

to: s

can

pix

People & Performance A/S rekrutterer, udvikler og gennemfører banebrydende programmer for en lang række af landets største og mest succesrige virksom-heder. Det får vi lov til, fordi de værktøjer og processer, vi udvikler og anvender, er i orden – og fordi vi hver gang fokuserer på, at udbyttet for virksomheden kan aflæses på bundlinjen. Kunderne gider kun det, der virker. Sådan har vi det også!

Lige nu gennemfører vi på såvel dansk som internationalt plan bl.a.: Lederudvikling for Solar, Bang & Olufsen og DSV; vi driver Corporate Academies for Arla og JYSK; Nordens bedste butikschef-uddannelse i TOP-TOY (BR og TOYS”R”US); og for Carlsberg ruller vi et train-the-trainer-setup ud i forbindelse med global Change Management. Salgstræning er på agendaen hos Fynske Medier og generelt i rejsebranchen i tæt samarbejde med Europæiske Rejseforsikring.

Fra full-service-rekrutteringspartner over et enkelt rekrutteringsforløb til finalevurderinger – vi løser opgaven! Flere danske og internationale virksomheder outsourcer samtlige rekrutteringsaktiviteter til os i et struktureret partnerskab – naturligvis støttet af klare KPI’er. Højere kvalitet går hånd i hånd med bedre økonomi – stærke processer går hånd i hånd med højere fleksibilitet. Se mere på pphr.com

PK1030_PP_272x330_ann_tree_130221.indd 1 3/5/13 9:28 PM

Jo mindre plads kablerne optager i de store datacentre, desto mindre er behovet for nedkøling. Derfor kan der være store årlige driftsbesparelser i at vælge markedets mest kompakte fiberløsning fra HUBER+SUHNER.

”Vi ser et stigende marked for kompakte fiberløsnin-ger blandt de største it-centre på skandinavisk plan," siger adm. direktør Anders Eiby, HUBER+SUHNER A/S. "Kunderne har større og større fokus på den driftsbesparelse til strømforbrugende nedkøling, der samlet opnås over hele produktets levetid, og den vejer de så op mod anskaffelsesprisen – ikke mindst fordi

it-datavirksomheder jo oplever store vækstrater og dermed efterspørger kablingsløsninger, som kan holde drifts-udgifterne nede, selvom datalagring og netværk vokser”.

"Vi har kunder, som har reduceret strøm-forbruget med op til 40 pct. blandt andet ved at udskifte deres traditionelle kabling med vores kom-pakte, fiberoptiske løsning. Startinvesteringen er hurtigt

tilbagebetalt for dem, da elforbruget til køling sagtens kan koste flere millioner kroner om året," fortæller Anders Eiby.

HUBER+SUHNER AG (Schweiz). 25 datterselskaber samt repræsentation i 60 lande. Omsætning (2011): 4,5 mia. kr. Markeder: Transport, kommunikation og industri. Teknologier: Fiberoptik, lavfrekvent og højfrekvent. Fokus i DK: Datacentre, Space, vindenergi og jernbane.www.hubersuhner.dk

huber+suhner fokuserer på vækstKompakt fiberløsning giver store besparelser på nedkøling i datacentre

Strømforbruget i et it-datacenter udgør ca. 12 pct. af de samlede driftsomkostninger. Heraf bruges de 40 pct. til nedkøling. Der-med udgør strømforbruget til nedkøling ca. 5 pct. af de samlede drifts omkostninger.

Kilde: HUBER+SUHNER

Samletstrømforbrug

NEDKØLIN

G 40%

Foto

: Mo

gens

Elg

aard

Hedensted Kommune træder helt nye stier for at yde sit

bidrag til at fastholde og udvikle en produktion, der står di-

stancen i 2025. Det sker med Dansk Produktions Univers,

hvor en klassisk fabriksbygning på 16.400 kvadratmeter

skal være fysisk rugekasse for iværksættere og etable-

rede virksomheder. Inspiration, viden og produktionsfa-

ciliteter samles ét sted, hvor der kan tænkes højt og bl.a.

søsættes prototyper og 0-serier med input fra forskere,

designere, ingeniører og markedsføringseksperter.

Borgmester Kirsten Terkilsen:

"Hedensted Kommune påtager

sig rollen som fødselshjælper

for Dansk Produktions Univers,

der skal stå på egne ben og fun-

gere som et nationalt kraftcen-

ter for innovativ produktion midt

i Danmark. Vi overser desværre

ofte, at produktion og frem-

stillingsvirksomhed på dansk

grund skaber både innovation

og arbejdspladser, og at det både nu og fremover er en

central bidragsyder til vores velfærd". Det kræver i følge

borgmesteren nytænkning – især fordi Danmark de sene-

ste ti år har mistet 100.000 job i fremstillingssektoren.

Produktion er forudsætning for vækst

Borgmesteren påpeger, at 100 arbejdspladser i fremstil-

lingssektoren skaber 35 job i andre erhverv, og at pro-

duktion i bred forstand står for 45 pct. af eksporten. "Vi

må gøre noget radikalt anderledes for at vende udvik-

lingen efter ti år med tab af job i fremstillingssektoren.

Sammen med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner

ønsker vi med Dansk Produktions Univers at yde vores

bidrag til at sparke den tredje industrielle revolution i

gang herhjemme. Det skal ske ved at understøtte mo-

derne, bæredygtig og vidensbaseret produktion,” siger

Kirsten Terkilsen, der også er bestyrelsesmedlem i Dan-

marks Vækstråd og Vækstforum, Region Midtjylland.

Det brede samarbejde mellem erhvervsliv og videns-

institutioner, både lokalt, nationalt og internationalt,

skal bane vejen mod Dansk Produktions Univers som

et nationalt omdrejningspunkt for produktion placeret

midt i Danmark – alt sammen for at fremme industriel

produktion og vækst.

Hvordan ser det ud i 2025?

Dansk Produktions Univers er inspireret af de kon-

klusioner, der er resultatet af flere års forskning og

udviklingsarbejde i teknologiplatformen Manufuture.dk.

I 2009 tog Manufuture.dk i samarbejde med en række

førende produktionsvirksomheder initiativ til projektet

"Produktion 2025". Formålet med dette projekt var at

tegne fem fremtidsbilleder og sætte fokus på de vilkår,

som produktionsvirksomheder forventes at skulle

arbejde under i 2025.

www.danskproduktionsunivers.dk

Dansk Produktions Univers skaber jobs

Borgmester i Hedensted Kommune Kirsten Terkilsen

ANNONCE ›

Jo mindre plads kablerne optager i de store datacentre, desto mindre er behovet for nedkøling. Derfor kan der være store årlige driftsbesparelser i at vælge markedets mest kompakte fiberløsning fra HUBER+SUHNER.

”Vi ser et stigende marked for kompakte fiberløsnin-ger blandt de største it-centre på skandinavisk plan," siger adm. direktør Anders Eiby, HUBER+SUHNER A/S. "Kunderne har større og større fokus på den driftsbesparelse til strømforbrugende nedkøling, der samlet opnås over hele produktets levetid, og den vejer de så op mod anskaffelsesprisen – ikke mindst fordi

it-datavirksomheder jo oplever store vækstrater og dermed efterspørger kablingsløsninger, som kan holde drifts-udgifterne nede, selvom datalagring og netværk vokser”.

"Vi har kunder, som har reduceret strøm-forbruget med op til 40 pct. blandt andet ved at udskifte deres traditionelle kabling med vores kom-pakte, fiberoptiske løsning. Startinvesteringen er hurtigt

tilbagebetalt for dem, da elforbruget til køling sagtens kan koste flere millioner kroner om året," fortæller Anders Eiby.

HUBER+SUHNER AG (Schweiz). 25 datterselskaber samt repræsentation i 60 lande. Omsætning (2011): 4,5 mia. kr. Markeder: Transport, kommunikation og industri. Teknologier: Fiberoptik, lavfrekvent og højfrekvent. Fokus i DK: Datacentre, Space, vindenergi og jernbane.www.hubersuhner.dk

huber+suhner fokuserer på vækstKompakt fiberløsning giver store besparelser på nedkøling i datacentre

Strømforbruget i et it-datacenter udgør ca. 12 pct. af de samlede driftsomkostninger. Heraf bruges de 40 pct. til nedkøling. Der-med udgør strømforbruget til nedkøling ca. 5 pct. af de samlede drifts omkostninger.

Kilde: HUBER+SUHNER

Samletstrømforbrug

NEDKØLIN

G 40%

Foto

: Mo

gens

Elg

aard

1300

6

Med de rette råd lægger I strategien

for vokseværkDer var engang for ikke særlig længe siden, hvor vækst var et

spørgsmål om at hælde mere kul på fyret. Sådan bliver det nok ikke igen foreløbigt. Så hvordan vokser man i en tid, hvor forbrug forandres, og investeringer står stille? Det korte svar er, at man

glemmer alt om gamle vaner og derfra genopfinder sig selv.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med vækststrategier på kpmg.dk/advisory

KPMG Advisory hjælper hver dag danske og internationale virksomheder med at udvikle og indfri deres vækstpotentiale.

Vi er 300 dedikerede rådgivere i Danmark, der arbejder tæt sammen med 34.000 ligesindede på verdensplan inden for

områderne Growth, Governance og Performance.

A13006-DanskErhverv-adv_02.indd 1 3/19/13 1:51 PM

Hedensted Kommune træder helt nye stier for at yde sit

bidrag til at fastholde og udvikle en produktion, der står di-

stancen i 2025. Det sker med Dansk Produktions Univers,

hvor en klassisk fabriksbygning på 16.400 kvadratmeter

skal være fysisk rugekasse for iværksættere og etable-

rede virksomheder. Inspiration, viden og produktionsfa-

ciliteter samles ét sted, hvor der kan tænkes højt og bl.a.

søsættes prototyper og 0-serier med input fra forskere,

designere, ingeniører og markedsføringseksperter.

Borgmester Kirsten Terkilsen:

"Hedensted Kommune påtager

sig rollen som fødselshjælper

for Dansk Produktions Univers,

der skal stå på egne ben og fun-

gere som et nationalt kraftcen-

ter for innovativ produktion midt

i Danmark. Vi overser desværre

ofte, at produktion og frem-

stillingsvirksomhed på dansk

grund skaber både innovation

og arbejdspladser, og at det både nu og fremover er en

central bidragsyder til vores velfærd". Det kræver i følge

borgmesteren nytænkning – især fordi Danmark de sene-

ste ti år har mistet 100.000 job i fremstillingssektoren.

Produktion er forudsætning for vækst

Borgmesteren påpeger, at 100 arbejdspladser i fremstil-

lingssektoren skaber 35 job i andre erhverv, og at pro-

duktion i bred forstand står for 45 pct. af eksporten. "Vi

må gøre noget radikalt anderledes for at vende udvik-

lingen efter ti år med tab af job i fremstillingssektoren.

Sammen med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner

ønsker vi med Dansk Produktions Univers at yde vores

bidrag til at sparke den tredje industrielle revolution i

gang herhjemme. Det skal ske ved at understøtte mo-

derne, bæredygtig og vidensbaseret produktion,” siger

Kirsten Terkilsen, der også er bestyrelsesmedlem i Dan-

marks Vækstråd og Vækstforum, Region Midtjylland.

Det brede samarbejde mellem erhvervsliv og videns-

institutioner, både lokalt, nationalt og internationalt,

skal bane vejen mod Dansk Produktions Univers som

et nationalt omdrejningspunkt for produktion placeret

midt i Danmark – alt sammen for at fremme industriel

produktion og vækst.

Hvordan ser det ud i 2025?

Dansk Produktions Univers er inspireret af de kon-

klusioner, der er resultatet af flere års forskning og

udviklingsarbejde i teknologiplatformen Manufuture.dk.

I 2009 tog Manufuture.dk i samarbejde med en række

førende produktionsvirksomheder initiativ til projektet

"Produktion 2025". Formålet med dette projekt var at

tegne fem fremtidsbilleder og sætte fokus på de vilkår,

som produktionsvirksomheder forventes at skulle

arbejde under i 2025.

www.danskproduktionsunivers.dk

Dansk Produktions Univers skaber jobs

Borgmester i Hedensted Kommune Kirsten Terkilsen

ANNONCE ›

44

lyspunkter i en kriseramt transportbranche

M ere end 43.500 arbejds-pladser er direkte knyt-tet til speditions- og vognmandsbranchen jf.

2011-tallene, og det er en sektor, som skaber værdier langt ind i andre dele af økonomien. Transportbranchen er meget vigtig for sammenhængskraften i erhvervslivet og for hele danmark, for en effektiv transport og spedition øger produktiviteten i hele samfundet.

Vognmænd og speditører leverer f.eks. ydelser til industrien for 8,1 mia. kr. og

til detailhandelen for 2,8 mia. kr. årligt.Den danske vejtransport taber dog mar-kedsandele i den hårde, internationale konkurrence, mens speditørerne har klaret sig noget bedre.

Hos fragtvognmændene er beskæftig-elsen faldet 23 pct. siden 2007 (se gra-fik), men set over de seneste ti år er der også tabt markedsandele, så det skyldes ikke bare finanskrise, men en generel, negativ trend for erhvervet. Faldet i be-skæftigelsen hos speditørerne var det halve, nemlig 12 pct. siden 2007

”ligesom resten af erhvervslivet har både transport- og logistikerhvervet været ramt af krisen. Vi ser dog tyde-lige tegn på, at virksomheder, der finder en niche, en stordriftsfordel eller som generelt er innovative, er i stand til at gå mod strømmen. Det kan enten være mindre virksomheder, der finder deres eget fornuftige ståsted på markedet eller store virksomheder, der både udnytter nicher og som finder synergier på tværs af organisationen. Ligesom resten af erhvervslivet har virksomhederne også

brugt krisen til at trimme forretningen og styrke effektiviseringen af arbejds-processer. Det er en stående dagsorden i en virksomhed, hvis den vil klare sig i markedet,” siger markedsdirektør i Dansk Erhverv Martin Aabak.

alligevel er der mange lyspunkter med virksomheder, der bryder trenden og fin-der nye vækstmuligheder ved at forædle transportydelserne og bevæge sig højere op i værdikæden. Blandt andet inden for den boomende internethandel er Prime Cargo i Kolding et godt eksempel.

Antallet af beskæftigede(omregnet til årsværk) i transportbranchen

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

fragtvognmænd mv.speditører mv.

nichespeditør breder vingerne ud på nethandelPrime cargo vokser kraftigt med hele den praktiske palet til

onlinehandel – og har bl.a. eget fotostudie og skandinaviens

største legetøjsbutik

S peditører flytter traditionelt en vare fra a til b, men fremti-dens vækst skal staves med en meget større del af alfabetet.

sådan lyder strategien hos prime Car-go a/s, der altid har forsøgt at forædle transportydelsen og få fat i flere led af værdikæden.

Prime Cargo har bredt vingerne ud til en lang række serviceydelser med na-turlig tilknytning til transport, og derfor venter der et par overraskelser, når man besøger virksomheden ved Kolding.

Hvor finder man ellers en speditør med eget fotostudie? eller en speditør, som på vegne af en kunde driver det, der i princippet er skandinaviens største le-getøjsforretning?

svaret ligger i onlinehandel, der alle-rede har givet prime Cargo nogle gode vækstspring gennem årene, fordi man tilbyder at klare alt på vejen fra pro-ducent til onlinekunde: transport af varerne hjem fra Fjernøsten, udpakning og lagerføring, plukning, pakning og forsendelse samt håndtering af retur-varer. Men også indpakning i gavepapir efter kundens ønsker – sågar med tilføj-else af dufte til pakken, hvis det ønskes. eller fotografering af varerne, så de hurtigst muligt kan komme på hylderne i netbutikken.

Tekst Kurt Henriksen | Foto Red star

Tekst Kurt Henriksen


TrANSPOrT ›

"Kunden står for den økonomiske

del og markedsføringen – resten

klarer vi. Vi får varerne hjem,

forædler dem og sender ud"

Morten Nielsen

adm direktør, Prime Cargo

maj 2013 • dANSK ErHVErVS sPecialmagasin

fo

tog

raf:

kim

We

nd

t

Få nyt kontor ud til grønne bakker

Vækstcenter i EgedalVirksomheder i Egedal Kommune vækster. I de sidste ti år har vi oplevet den største vækst i antallet af nye arbejdspladser i Hovedstadsområdet. Hvis du vil være med, har vi nogle af de mest attraktive stationsnære erhvervsgrunde til salg blot en halv time fra Købehavns centrum.

Få kontor i det grønneI Egedal Kommune er der adgang til jomfruelig jord, hvor du kan bygge lige ud til byliv og grønne rekreative områder. Vi skaber levende byliv, hvor man kan gå direkte ud i naturen fra sit kontor.

Undgå trafikpropper Du kører altid imod trafikken i Egedal, så du blive sjældent forsinket i trafikpropperne på Frederikssundsvejen og A 6. Der er ikke mere end en halv time til hovedstaden i bil eller tog, og den kommende motorvej og Stogsnettet ligger klos op ad vores erhvervsgrunde.

Velkvalificeret lokal arbejdskraftDu kan finde engagerede og velkvalificerede medarbejdere inden for de fleste fagområder i lokalområdet, hvilket afspejler sig i kommunens lave arbejdsløshed.

Jobcenteret prioriterer den virksomhedsrettede service højt og er en aktiv medspiller i forhold til rekruttering af nye medarbejdere.

Høj service og hurtig sagsbehandlingVi er hurtige til byggesagsbehandling, og har du en hastesag eller har brug for specialisthjælp, kan vores erhvervskoordinator sætte det rigtige hold blandt kommunens medarbejdere til at løse opgaven.

Føtex er her alleredeDansk Supermarked har bygget en Føtex i hjertet af den nye kommende Egedal By.

– Vi har lagt os her, da vi forventer en tilstrømning af beboere og virksomheder i den nye bydel, og ville gerne være de første, siger Sten Olsen, der er varehuschef i Føtex i Egedal.

Den næste bygning, der snart skyder op, er Egedal Kommunes nye rådhus og sundhedscenter, der står færdigt i efteråret 2014. Den tyske entreprenør Züblin, der står for byggeriet, har også fået øje på udviklingsmulighederne i kommunen og overvejer at etablere deres sjællandske hovedsæde i Egedal.

Byg energieffektivt I Egedal Kommune skal alt nyt bygges ifølge bygningsklasse 2020. Den nye Føtex er derfor landets første lavenergivarehus og er billigere i drift end andre varehuse.

Det kan sagtens lade sig gøre at opfylde bygningsklasse 2020, og du ender med at få et billigere og mere energieffektivt hus til gavn for miljøet, pengepungen og virksomhedens CSR, siger Jan Poulsen, der er Egedal Kommunes energikonsulent og som hjælper virksomheder, der ønsker at bygge i Egedal.

Dansk Supermarked har bygget sit første lavenergi

varehus på 3.500 kvm, i hjertet af den nye Egedal By, der i de

kommende år vil vokse op som tæt by med boliger, handel, café

og kulturliv.

Solcellerne på taget af den nye Føtex i den kommende Egedal By dækker et areal på 350 kvadratmeter og

producerer ca. 46.000 kWh/årligt.

egedalkommune.dk

Erhvervskoordinator

Jane Mortensen: 72 59 62 59

[email protected]

ANNONCE ›


"Hvorfor er det, at man ikke bare som

udgangspunkt distribuerer netkøb om

aftenen, hvor vi kunder er hjemme? Det

virker jo ikke særligt effektivt at bruge

omkostninger på at køre varerne frem og

tilbage flere gange"Morten Nielsen

adm. direktør, Prime Cargo

"Kunden står for den økonomiske del og markedsføringen – resten klarer vi. Vi får varerne hjem, forædler dem og sender ud," lyder den korte version fra adm. direktør Morten Nielsen fra Pri-me Cargo, mens han viser rundt på de 76.000 kvadratmeter fordelt på tre store terminaler.

de mange tilknyttede funktioner har givet høj vækst gennem årene. Men de byder på endnu større muligheder i fremtiden inden for nethandel.

"det er her, vi set det helt store vækst-potentiale i fremtiden. Mange detail-handlere er jo ikke gået fuldt ind i net-handel endnu, men vi kan mærke, at de er modne til det nu. Nu har de taget den interne kamp mellem detail- og online-handel og fundet ud af, at de faktisk sup-plerer hinanden, så det reelt bliver en multichannel-løsning, de tilbyder kund-erne," forklarer adm. direktør Morten Nielsen fra Prime Cargo.

Privat onlinehandeludviklingen er i fuld gang, og i Kol-ding er man klar. For fem år siden gik man første gang ind i at håndtere onlinehand el med private kunder, altså business-to-consumer. Og det var mere end en bogstavleg i forhold til den ek-sisterende håndtering af business-to-business-logistik.

"vi havde en stor btb-kunde, som ger-ne ville have en løsning til privatkunder også, så de spurgte, om vi kunne udvikle konceptet," fortæller Morten Nielsen.

Aftalen blev, at Prime Cargo selv ud-viklede systemet for egen regning og ri-siko, så man efterfølgende kunne tilby-de det til andre kunder. Og selvom man havde erfaring fra BtB-delen, blev det alligevel en rejse ind i et nyt land med en ny kultur.

"Den private onlinehandel er jo meget påvirkelig af behovs- og forbrugsmøn-stre. Driftsmæssigt er udfordringen, at vi skal kunne skalere op meget hur-tigt, og det kræver god forecasting i tæt samarbejde med kunden," siger Morten Nielsen.

"og så gik det op for os, hvor central returdelen er – den er ekstrem vigtig i nethandel."

eftersom hele håndteringen er lagt i hænderne på prime Cargo, er man også kundens forlængede arm, når et online-køb returneres. Så speditøren står også for kundeservice og klarer det hele selv, undtagen i særlige tilfælde, hvor manua-len ikke rækker.

Og hvad så med legetøjsbutikken? En hel lagerhal er fyldt med legetøj, som står klar til at blive plukket ud enkeltvis. det ligner en lidt mere rå udgave af en almindelig detailforretning, men både antal kvadratmeter og varenumre gør det til Skandinaviens største legetøjsbu-tik. Kundens navn offentliggøres ikke, men hvad kan prime Cargo egentlig tilbyde en detailgigant, som selv har et kæmpe lager- og logistiksystem?

"det kan virke paradoksalt, men husk på, at detailbranchen generelt er gearet til sortimentssalg i sin logistik. Der sendes måske 20 æsker af samme slags ud til hver butik, mens vi er gearet til at håndtere en-keltvarer," påpeger Morten Nielsen.

"det er dét, vi kan med vores syste-mer. Men omvendt, så er det ikke os, de skal komme til, hvis de bare skal have flyttet 500 paller fra A til B."

Effektiv håndteringen af prime Cargos terminaler er op-bygget til håndtering af enkeltvarer og optimeret til det yderste. F.eks. viser de små håndskannere den korteste vej mel-lem hylderne, når der skal plukkes til ordrerne. Det er den slags detaljer, der tilfører værdi til kæden og gør det mere effektivt end kundens egen håndtering.

men der kan også være fordele i at tænke onlinelogistikken sammen med det traditionelle lager.

"vi går også i dialog med vores kund-er og styrker deres almindelige distri-bution. De fleste af vores kunder bruger os både til BtB og BtC, og der kan f.eks. være en bufferfunktion i at kunne træk-ke fra begge lagre, hvis det kniber," siger Morten Nielsen.

satsningen på onlinehandel handler også om de klassiske dyder, der ofte har styret transportbranchen gennem svære tider: hurtig omstilling og en evne til at gribe ud efter de muligheder, der viser sig hen ad vejen.

Prime Cargo ejes stadig af de oprinde-lige otte stiftere, hvoraf en del har en baggrund i tekstilbranchen i stedet for transport. Derfor kunne man også i sin tid lancere steamline-konceptet, hvor man sender sammenpakket tekstil hjem fra Østen i stedet for den traditio-nelle ophængning på bøjler, der kræver langt mere plads i containerne. Når tøjet kommer hjem, pakker man ud og fjer-ner krøllerne ved hjælp af damp – deraf navnet Steamline.

"Dengang i slut-90’erne med meget konsolidering i speditionsbranchen havde en spiller af vores størrelse brug for at differentiere sig ved at forædle transportydelsen. Man så nogle mulig-heder og greb dem," lyder det.

"og da forespørgslen om håndtering af nethandel kom, var der ikke de store

strategiske overvejelser. Man kiggede på de konkrete muligheder og fandt ud af, hvad der kunne lade sig gøre. Det er nok stadig det, der vægter højest i beslut-ningerne, selvom man skal tænke mere strategisk i dag," erkender direktøren.

spørgsmålet er så, hvor grænsen går for at brede aktiviteterne endnu længere ud?

"vi skal hverken drive rederi, egen on-linebutik eller f.eks. gå ind i at udvikle webløsninger. Det lader vi andre om," fastslår morten nielsen, men antyder også, at man har nogle tanker om det sidste led på vej ud til kunden:

"Hvorfor er det, at man ikke bare som udgangspunkt distribuerer netkøb om aftenen, hvor vi kunder er hjemme? Det virker jo ikke særligt effektivt at bruge omkostninger på at køre varerne frem og tilbage flere gange."

den kraftige vækst i onlinehandel gav

nogle gode vækstspring for Prime cargo

a/s, indtil finanskrisen kom. men i sene-

ste regnskabsår kom man tilbage på spo-

ret med en vækst i bruttoresultatet på

7,7 pct. til 24,2 mio. kr. og et resultat før

skat på knap 5 mio. kr.

fremover er målsætningen klar, og der

rystes hverken på hånd eller stemme:

"vi skal vokse 30 pct. om året de kommen-

de år, og det har vi systemer og kapaci tet

til at gøre uden de store investeringer,"

fastslår ceo morten nielsen.

der er plads i de eksisterende systemer

og terminaler til væsentligt højere kapa-

citet, og skulle det knibe med plads, er der

forberedt til at skyde et ekstra dæk, som i

princippet kan fordoble pladsen.

Prime cargo oplyser ikke sin omsætning,

men havde i seneste regnskab en bogført

egenkapital på 39,2 mio. kr.

Tilbage på vækstsporet

administrerende direktør i Prime cargo, morten nielsen.

Hos ATP Ejendomme er vi stolte af at stå i spidsen for nybyggeriet af Pakhuset på Langelinie. Med sin unikke beliggenhed og et hav af lyse og venlige kvadratmeter helt ud til vandkanten sætter Pakhuset scenen for et domicil i særklasse. Og med sit inno-vative energi- og indeklimakoncept er der udsigt til besparelser direkte på bundlinjen.

Kig indenfor på atp-ejendomme.dk eller ring på 20 19 69 07 og hør mere.

Når vi siger havudsigt, så mener vi havudsigt

Få udsigt til himmel og hav i alle retninger

et sikkert sted

Den globale finansielle krise har forstærket behovet for at kunne udpege de mest kritiske og kostbare risikofaktorer, der kan påvirke virksomheden negativt. Den store udfordring ligger i at afdække hvor ofte en bestemt risiko bliver til virkelighed, og hvor kostbar og kritisk dens følgevirkninger er? Men hvordan nedbringer vi så antallet af de mest kritiske risici og begrænser deres følgevirkninger?

"Gennem metodisk risikostyring", lyder svaret på det sidste spørgsmål fra direktør, aktuar, Klaus Krøier, Nordisk Aktuarservice. "Det kræver beregning og kvantificering af hver enkelt risiko for at kunne omsætte en risikoanalyse til en brugbar risikostyring, der vel at mærke kan betale sig og skaber merværdi for virksomheden".. Her er det, at Nordisk Aktuarservice kan bidrage med aktuarmæssig ekspertise og en række avancerede matematiske modeller.

"Vi kan bl.a. beregne med hvilken statistisk hyppighed en risiko får konsekvenser under bestemte forhold. Denne matematiske, aktuarmæssige tilgang giver os grundlag for i samarbejde med virksomheden at udvikle og implementere en effektiv risikostyring", siger Klaus Krøier.

"Målet vil typisk være at sænke hyppighed og omfang af de risici, der f.eks. udløser produktionsstop eller på anden vis belaster virksomheden finansielt. Risikostyring skaber for alvor værdi, når den indgår som en naturlig del af beslut-ningsprocessen på alle niveauer. Når risikokultur er blevet en del virksomhedens DNA", siger Klaus Krøier.

Nordisk Aktuarservice løser opgaver for en lang række skandinaviske forsikringsselskaber og i stigende om-fang også for produktions-, servicevirksomheder samt for brancheorganisationer mv.

Aktuarvirksomhed:

Risikostyring skaber merværdi

Nordisk Aktuarservice, Nørre Voldgade 9,1.th. 1358 København K. Tlf. (+45) 35 35 54 62, [email protected], www.aktuarservice.com

Direktør Klaus Krøier, Nordisk Aktuarservice. Foto: Mogens Elgaard.

ANNONCE ›

Traditionelle e-mails er ikke 100 % sikre. Er ind-holdet fortroligt gør du dig og din modtager en tjeneste ved at bruge tovejskommunikation. Her kan I sende og modtage sikre svar – med 100 % leveringsgaranti. Det giver ekstra tryghed – fx i for-bindelse med juridiske kontrakter, sagsbehandling, feriekort med mere. Og så kan I spare papir, porto og tid.

Odense Kommune har fx sparet 25 kr. pr. brev efter at have taget tovejskommunikation i brug. De har fået

færre arbejdsgange og hurtigere sagsbehandling, da de elektroniske dokumenter – uden omveje – nu tager den direkte vej til modtagerens e-Boks. Sam-tidig kan modtageren svare direkte tilbage til den rette sagsbehandler.

Samme løsning findes til dig – om du er privat eller offentlig virksomhed.

Hør mere om e-Boks tovejskommunikation på 70212412 eller kontakt os på [email protected]

– et sikkert sted for alt som er vigtigt!

Send dem med e-Boks.

Fortrolige oplysninger?

40062_e-boks_ann_272x330mm.indd 1 3/15/13 4:44 PM

Documents

Dansk Erhverv Årsdag 2013