DJF rapport

Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

Optimal fodring af søer

Husdyrbrug nr. 75 • D

ecember 2006

Optimal fodring af søer

Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og ErnæringDanmarks JordbrugsForskningBlichers AlléPostboks 508830 Tjele

DJF rapporter indeholder hovedsagelig forsknings-resultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne:Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug.

Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til:Danmarks JordbrugsForskningPostboks 50, 8830 TjeleTlf. 8999 1028

Alle DJF’s publikationer kan bestilles på nettet:www.agrsci.dk

Tryk: www.digisource.dkISBN 87-91949-06-8ISSN 1397-9892

DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 • December 2006

Forord

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har i mange år beskæftiget sig med optimal fodring af

søer. En so indtager mellem 1300 og 1400 FEs om året. Det er derfor ikke alene vigtigt, at

foderet er billigt, men også at det har den mest optimale sammensætning. Det skal sikre en

god effektivitet, optimal sundhed og velfærd samt den mindst mulige miljøbelastning.

Forskningsleder Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, påtog sig i

2003 på opfordring af Redaktør Henning Laen Sørensen, Dansk Landbrugs Medier, at samle

den viden, som dansk forskning havde frembragt på dette område. Viggo Danielsen er kendt

som en af de forskere, der både har stor praktisk erfaring og stor forskningsindsigt i ernæring

af søer og pattegrise.

I alt er der publiceret 32 artikler i MånedsMagasinet Svin under overskriften ”Optimal fodring

af søer” fra nr. 10 2003 til nr. 6 2004 samt nr. 7 og 8 2006. Artiklerne omfatter fodringsstrate-

gier til golde, drægtige og diegivende søer med fokus på protein og aminosyrer, vitaminer,

mineraler, grovfoder, foderblandinger, fodring på friland samt fodring af opdrættet. Bidrags-

ydere er foruden Viggo Danielsen forskere fra DJF, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og

Ernæring (fusion pr. 1/1 2005 mellem Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi samt Afde-

ling for Husdyrsundhed og Velfærd) samt Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, men

også fra daværende Landsudvalget for Svin, nu Dansk Svineproduktion.

Jeg takker Redaktør Henning Laen Sørensen for at stille materialet til rådighed, så det har

været muligt at samle denne viden i nærværende DJF-rapport.

En særlig tak til Viggo Danielsen, som selv om han er gået på pension, har deltaget i redige-

ring af materialet.

Foulum

Oktober 2006

Kirsten Jakobsen

Forskningschef

Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

3

Indholdsfortegnelse

Forord........................................................................................................................................ 3

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................. 4

Sådan optimeres foderet til søer ............................................................................................. 7Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi To optimerede blandinger opfylder soens proteinbehov .................................................... 10Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Norm på 6 gram lysin er god nok ......................................................................................... 13Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Kvælstof i gyllen kan reduceres ............................................................................................ 16Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fodringen skal passe til soens huld....................................................................................... 18Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fedtdepoterne svinder med soens alder ............................................................................... 21Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Sådan styres foderstyrke og energi til søer .......................................................................... 23Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fodringsstrategier for diegivende søer................................................................................. 26Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fostertab påvirkes af fodring................................................................................................ 29Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Sådan er søernes vitaminbehov............................................................................................. 32Søren Krogh Jensen & Charlotte LauridsenDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Fedtkvaliteten påvirker behov for E-vitamin...................................................................... 36Søren Krogh Jensen & Charlotte LauridsenDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi E-vitamin tilskud i diegivningsfoderet øger status hos smågrisene................................... 39Søren Krogh Jensen & Charlotte LauridsenDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

4

Sunde produktive søer har behov for mineraler ................................................................. 42Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Mineralernes funktion samt symptomer på mangel og overforsyning ............................. 45Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Søers fosforudnyttelse – optimal fosfortildeling.................................................................. 48Hanne Damgaard Poulsen1), Karoline Johansen1) og Bente Jørgensen2)

Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi1)

og Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd2)

Usikkert om tilgængeligheden er bedre i flydende mineraler............................................ 52Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Grovfoder til søer er gammel vin på nye flasker................................................................. 53Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Dyrevelfærd retter sig især mod dyrenes trivsel ................................................................. 56Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Søernes velfærd påvirkes af foderets sammensætning ....................................................... 58Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd Søer udnytter grovfoder bedre end slagtesvin..................................................................... 63Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Grovfoder og fiberrigt foder er udmærket til drægtige søer ............................................. 67Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Drægtighedsfoder skal indeholde meget træstof ................................................................. 70Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Diegivningsblandinger skal være fulde af energi ................................................................ 74Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Søer på friland har fem procent højere energibehov end inde-søer.................................. 77Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier ogAnne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og MiljøAfgræsning sparer foder........................................................................................................ 80Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Sådan undgås foderspild og overfodring ............................................................................. 83Anne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø og Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

5

Sopolte kan fodres til at blive gode avlsdyr ......................................................................... 85Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Sådan skal polte og gylte fodres ............................................................................................ 87Gunner Sørensen Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Fodringsstrategien af sopolte og gylte påvirker den senere mælkeproduk-tion .............. 90Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Halvdelen af foderets protein og energi ender i somælken ................................................ 93Peter K. TheilDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Søernes mælkeproduktion kan forbedres - og grisene kan udnytte mere mælk............ 101Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Pattegrisens formåen begrænser tilvæksten lige efter faring - søernes ydelse gør detsidst i laktationen.................................................................................................................. 106Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

6

Sådan optimeres foderet til søer

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Beslutninger om foder er en balancegang, hvor kravene til sammensætning for sikring

af produktionsresultater, dyrevelfærd og miljø afvejes mod omkostningerne.

I svineproduktionen er foder en tung post på budgettet. Det totale forbrug af foder ved pro-

duktion af et slagtesvin andrager ca. 315 foderenheder. Heraf bruges 60 FEs til soen, 45 FEs i

fravænningsperioden og 210 FEs i perioden som slagtesvin. Den andel af foderet, som anven-

des til søerne, udgør således kun omkring en femtedel af det samlede foderforbrug. Udtrykt på

en anden måde bliver der pr. årsso anvendt ca. 1.400 FEs i sofoder.

Både foderets sammensætning og den måde, hvorpå det tildeles, har stor betydning for de

opnåede resultater. Når der skal tages beslutning om foderformulering og fodringsstrategier til

søer, er det derfor en alvorlig sag, som har betydelige konsekvenser.

Resultatet, der kommer ud af søernes fodring, er imidlertid påvirket af mange faktorer, og

vurderingen af, om resultaterne af fodringen er gode eller dårlige, kan ikke udtrykkes med et

enkelt tal. Ved beslutninger om søernes fodring er det derfor nødvendigt, at en række forskel-

lige påvirkelige forhold bliver inddraget og vurderet.

Målsætningen

Hvad er egentlig målsætningen, når søernes fodring planlægges? Det overordnede mål er at

skabe grundlag for en effektiv produktion, som kan udtrykkes ved et stort antal gode og sunde

smågrise pr. årsso.

Betingelserne for at opnå dette er, at soens kapacitet for reproduktion og mælkeproduktion

bliver fuldt udnyttet. Det vil sige, at soens ernæring og fodring for det første skal opfylde kra-

vene til, at den kan fare med et stort kuld af levendefødte grise.

Hvis dette skal lykkes, skal der fremkomme en god og sikker brunst, en tilfredsstillende æg-

løsning, befrugtning af alle eller mange løsnede æg, en sikker implantering af fostrene i børen

og en gennemført drægtighed med et minimalt tab af fostre. Endelig skal fodringen bidrage

til, at faringen kan forløbe problemfrit, så antallet af grise, der dør i fødslen, holdes på et lavt

niveau.

Også af hensyn til søernes mælkeproduktion er det vigtigt, at komplikationer i forbindelse

med faring (børbetændelse, yverbetændelse) undgås. Pattegrisenes levedygtighed og udvik-

ling i dieperioden er meget afhængig af somælken. Både mængden af mælk og dens sammen-

sætning er afgørende for grisenes vægt og sundhed ved fravænning.

7

En god holdbarhed ved søerne er også en væsentlig betingelse for en god effektivitet. Det er

derfor vigtigt, at fodringen også tager hensyn til, at dyrene bliver opdrættet hensigtsmæssigt

som polte og gylte samt, at de i deres produktive liv holdes i en god kondition i alle faser af

reproduktionen.

Hensyn til bløde værdier

I målsætningen for søernes fodring bør der udover hensynet til effektiviteten også tages hen-

syn til de mere bløde værdier som dyrenes velfærd og belastning af miljøet med udskillelse af

næringsstoffer, specielt kvælstof og fosfor.

Med hensyn til dyrenes velfærd i relation til fodringen henledes opmærksomheden især på de

drægtige søer, hvor det har vist sig, at forholdene kan forbedres ved en indsats på foderets

sammensætning og den anvendte fodringsstrategi. I forbindelse med udskillelsen af kvælstof

og fosfor i gødning og urin er der ligeledes muligheder for forbedringer ved foderets sammen-

sætning til både golde, drægtige og diegivende søer.

Brug af industrielt fremstillede frie aminosyrer og enzymet fytase er i denne forbindelse gode

hjælpemidler, men også forbedret viden om dyrenes behov for og fodermidlernes indhold af

essentielle aminosyrer og tilgængeligt fosfor kan udnyttes i planlægningen.

Målsætningen for søernes fodring indeholder også økonomi. ”Man skal ikke kaste perler for

svin”. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal have det bedste foder for enhver pris. Det

foder, der antageligt giver den største sikkerhed for høj effektivitet, optimal dyrevelfærd og –

sundhed samt den mindste miljøbelastning er sandsynligvis ikke prismæssigt konkurrence-

dygtigt til en bæredygtig produktion.

Omvendt vil det foder og de fodringsstrategier, der giver de absolut laveste foderomkostnin-

ger, ikke på lang sigt leve op til den samlede målsætning. Beslutninger om foder er som følge

deraf en balancegang, hvor kravene til sammensætning for sikring af produktionsresultater,

dyrevelfærd og miljø afvejes mod omkostningerne. Ved foderoptimeringen er det derfor vig-

tigt, at krav og begrænsninger nøje vurderes, inden der trykkes på start. Hertil kommer, at en

kritisk vurdering af optimeringens resultater er nødvendig og værdifuld.

Uanset om man benytter sig af hjemmeblanding eller indkøbt foder, er det en god idé at bruge

god tid på overvejelser om hvad og hvordan, der bliver serveret for søerne.

8

Målsætninger ved fodring af søer

Goldperiode

Sikker fremkomst af god brunst

God og tilstrækkelig ægløsning

God og sikker befrugtning

Drægtighed

Sikker fosterimplantering i børen

Høj levedygtighed ved fostre

God fosterudvikling og –vækst

Faring

Faring uden komplikationer

Ingen dødfødte grise

Ingen farefeber

Tilstrækkelig råmælk af god kvalitet

Diegivningsperiode

Høj daglig mælkeproduktion

”Optimal” sammensætning af mælk

Holde passende huld

Generelt

God sundhed

Tilfredsstillende velfærd

God kondition

God holdbarhed

Lav miljøbelastning

9

To optimerede blandinger opfylder soens proteinbehov

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Fodring med protein og aminosyrer skal indrette sig efter soens stadium i reprodukti-

onscyklus. Dette kan i praksis gøres ved at anvende to blandinger, som er optimeret til

henholdsvis drægtige og diegivende søer.

Søer har behov for protein til forskellige livsytringer. For at kunne fungere og producere til-

fredsstillende er det nødvendigt, at de i foderet får tildelt protein i en given mængde og kvali-

tet for at opfylde behovet til væsentlige egenskaber som vedligehold, vækst, fosterproduktion

og mælkeproduktion.

Egentlig har dyrene ikke et behov for protein, men derimod for aminosyrer, som proteinstof-

ferne er opbygget af. Foderprotein består af mange forskellige aminosyrer i forskellige kom-

binationer, men opbygningen er som regel karakteristisk og nogenlunde konstant for bestemte

fodermidler, hvad enten de er af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.

For grisenes vedkommende er der 11 aminosyrer, som er livsnødvendige (essentielle). Det vil

sige, at dyrene ikke selv er i stand til at danne dem, og de skal derfor nødvendigvis tilføres

med foderet i tilstrækkelige mængder. I modsætning hertil kan alle øvrige aminosyrer dannes

ud fra andre aminosyrer, som er tilgængelige i organismen.

Varieret proteinbehov

I forbindelse med fodring af slagtesvin, hvor der fokuseres på aminosyre behovet til vækst,

anvendes udtrykket ”Idealprotein”, hvilket beskriver den sammensætning af foderproteinets

aminosyrer, der svarer nøjagtigt til grisens behov.

Søernes behov for aminosyrer til de forskellige livsytringer er imidlertid meget forskellig

(Tabel 1). Det betyder, at både det daglige behov og det ideelle indbyrdes forhold mellem

aminosyrerne (”idealprotein”) varierer i forhold til egenskaberne vedligehold, vækst, foster-

produktion og mælkeproduktion.

At soens behov for daglig proteintildeling er meget varierende i løbet af reproduktionscyklus

kan illustreres ved sammenligning af fosterproduktion og mælkeproduktion. På grundlag af

den mængde protein, der aflejres ved produktion af et normalt kuld grise og den mængde, der

udskilles i en normal mælkeproduktion, kan de daglige mængder i gennemsnit beregnes til

henholdsvis 20 gram til fosterproduktion og 360 gram i mælken.

Som eksempel på den forskellige sammensætning af ”idealprotein” til forskellige egenskaber

kan nævnes vedligehold og mælkeproduktion. I tabel 1 vises balancen for nogle udvalgte

10

aminosyrer, hvor lysin i begge tilfælde er sat til forholdstal 100. Det fremgår tydeligt, at be-

hovet for methionin + cystin samt treonin er forholdsvis større til vedligehold end til mælke-

produktion. Eller udtrykt på en anden måde, at behovet for lysin til mælkeproduktion er rela-

tivt højt.

Tabel 1. Aminosyrebalance til vedligehold og mælkeproduktion

Vedligehold Mælkeproduktion

Lysin 100 100

Methionin + cystin 123 45

Treonin 151 58

Tryptofan 26 18

Uanset om soen er gold, drægtig eller diegivende har den behov for aminosyrer til vedlige-

hold af organismens funktioner. I drægtighedsperioden kommer hertil behovet for aminosyrer

til fosterproduktion og kropstilvækst, mens behovet i diegivningsperioden overvejende tager

sigte på mælkeproduktion.

To optimerede blandinger

På baggrund af det foran omtalte kan det konkluderes, at fodring med protein og aminosyrer

skal indrette sig efter soens stadium i reproduktionscyklus. Dette kan i praksis imødekommes

ved at anvende to blandinger, som er optimeret til henholdsvis drægtige og diegivende søer.

I tabel 2 vises vejledende normer, der angiver minimumsindhold, som på basis af både danske

og udenlandske forsøg er skønnet nødvendig for optimal produktion. Normerne er angivet for

både det gamle fodervurderingssystem (FEs) og det nye, som er under indkøring (FEdr +

FEsv).

Tildeling af såvel for lidt som for meget protein eller en enkelt aminosyre vil medføre, at pro-

teinudnyttelsen bliver forringet. Hvis tildelingen er for lav vil der være én eller flere aminosy-

rer, der bliver begrænsende for én eller flere livsytringer, og der vil være andre aminosyrer,

der kommer i relativt overskud. Tildeling af for meget protein eller aminosyrer medfører, at

udnyttelsen af energi bliver forringet. Hertil kommer, at protein overskud altid vil øge N-

udskillelsen i gødning og urin, hvorved der også opstår risiko for øget ammoniakfordamp-

ning.

Ved anvendelse af kun én blanding til soholdet vil det være nødvendigt at protein- og amino-

syreindholdet opfylder normerne til diegivende søer. Golde og drægtige søer får derved et

betydeligt overskud, som på ingen måde har positive virkninger. Med to blandinger, der er

optimeret efter normerne i tabel 2, kan man komme tættere på en hensigtsmæssig tildeling og

udnyttelse af foderets protein.

11

Tabel 2. Normer for protein og aminosyrer til søer

Gammel fodervurdering Ny fodervurdering

Drægtige Diegivende* Drægtige Diegivende*

g pr. FEs g pr. FEs g pr. FEdr g pr. FEsv

Lysin 3,5 6,0 3,3 6,0

Methionin 1,6 1,8 1,6 1,9

Methionin + cystin 3,2 3,6 3,2 3,6

Treonin 3,2 4,0 3,0 3,9

Tryptofan 1,0 1,2 1,0 1,2

Isoleucin 3,0 4,2 3,0 4,2

Leucin 2,6 6,9 2,6 7,0

Histidin 1,2 2,4 1,2 2,5

Fenylalanin 1,8 3,4 1,9 3,6

Fenylalanin + tyrosin 3,7 6,9 3,6 7,0

Valin 3,7 5,1 3,5 5,0

Råprotein, minimum 90 110 90 110

*Hvis det ikke er muligt at opnå en gennemsnitlig foderoptagelse i diegivningsperioden på mindst 6 FE pr. dag,

anbefales det at hæve indholdet af alle aminosyrer med 8-10 pct.

Løbende vurdering og revision af normerne foretages af ”Normgruppen” med repræsentanter fra Danmarks

JordbrugsForskning, svineproduktionskonsulenter og Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.

Med henblik på både en god protein- og energiudnyttelse og en lav kvælstof udskillelse er det

en god opgave at optimere foderet således, at aminosyrenormerne opfyldes samtidig med, at

proteinniveauet holdes lavt.

Løsningen er valg og kombination af proteinfodermidler og eventuelt supplering med indu-

strielt fremstillede aminosyrer.

Optimal anvendelse af protein og aminosyrer

Med henblik på at komme tæt på søernes behov er det hensigtsmæssigt, at anvende to

blandinger: Drægtighedsblanding og diegivningsblanding.

Opfyld normerne for minimum indhold af protein og livsnødvendige aminosyrer, som det

er anbefalet til to blandinger.

Ved sammensætning af foder, der kommer tæt på normerne, sikres en god protein- og

energiudnyttelse kombineret med lav kvælstof udskillelse.

Søerne skifter fra drægtigheds- til diegivningsblanding, når de sættes i farestald – gerne 5-7

dage før forventet faring.

12

Norm på 6 gram lysin er god nok

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Lysin er ofte den først begrænsende aminosyre i diegivningsfoder.

Behovet for protein og livsnødvendige aminosyrer er forholdsvis stort ved diegivende søer.

Somælkens tørstof indeholder 30-35 procent protein, og op mod halvdelen heraf udgøres af

essentielle aminosyrer. Mælkeproduktion stiller derfor store krav til foderets indhold af prote-

in og tilgængelige aminosyrer.

Somælk indeholder relativt meget lysin, hvorfor denne aminosyre meget ofte vil være den

først begrænsende i foder til diegivende søer. De danske normer anbefaler 6,0 gram fordøje-

ligt lysin pr. FEs i diegivningsfoder.

Er 6 gram lysin nok?

I flere forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Den Rullende Afprøvning, samt i

udlandet er det påvist, at 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs er tilstrækkeligt til sikring af pro-

duktionsresultaterne. Med mellemrum bliver der alligevel fra praksis og foderindustrien stillet

spørgsmålstegn ved den vejledende norm, da man angiveligt har erfaret, at ekstra tilskud af

lysin i nogle situationer har forbedret resultaterne.

Ved DJF er der på denne baggrund gennemført et nyt forsøg, hvor formålet har været at un-

dersøge, om tilsætning af ekstra lysin giver udslag på søernes mælkeproduktion, mælkens

sammensætning og pattegrisenes vækst.

Forsøget blev gennemført med 112 søer, som blev fordelt på to foderblandinger, henholdsvis

uden og med tilsætning af frit lysin. Forsøgsperioden omfattede i alt 5 uger, idet søerne blev

indsat på 108. drægtighedsdag, således at perioden bestod af 1 uge før faring og 4 ugers die-

givningsperiode. De blev fodret efter ædelyst i størstedelen af diegivningsperioden. Som det

fremgår af tabel 1, var de to blandingers indhold af fordøjeligt lysin på henholdsvis 5,7 og 7,2

gram pr. FEs. Kontrolblandingens indhold var således i underkanten af normen.

Tabel 1. Indhold af protein og aminosyrer i foderblandinger, (g fordøjelig/FEs).

Foderblanding Kontrol Ekstra*

Råprotein 131 135 Lysin 5,7 7,2 Methionin 1,9 1,9 Cystin 2,3 2,4 Treonin 4,4 4,6 Tryptofan 1,6 1,6 *) Tilsat 1,6 gram lysin-hydrochlorid/kg

13

Ingen udslag

De vigtigste produktionsresultater for søerne i diegivningsperioden er vist i tabel 2. Der kunne

ikke konstateres udslag for ekstra tilsætning af lysin på deres foderoptagelse, ændringer i vægt

og spæktykkelse eller daglige mælkeydelse. Som gennemsnit blev den daglige mælkeydelse

estimeret til henholdsvis 8,0 og 7,9 kg for de tre uger. Heller ikke grisenes vægt ved fravæn-

ning var forskellig for de to behandlinger. Det kan endvidere tilføjes, at pattegrisenes

levedygtighed og kuldets samlede tilvækst i dieperioden heller ikke var påvirket.

Tabel 2. Produktionsresultater for søer i diegivningsperioden

Foderblanding Kontrol* Ekstra*

Foderoptagelse, FEs 208 210

Vægttab, kg 4,3 2,8

Tab i sidespæk, mm 2 2

Daglig mælkeydelse, kg

I uge 1 6,3 5,8

I uge 2 8,4 8,5

I uge 3 9,3 9,4

Ved fravænning

Kuldstørrelse 9,9 9,8

Gns. vægt af grise, kg 8,0 8,1

*) Blandinger med henholdsvis 5,7 og 7,2 g fordøjeligt lysin per FEs.

Ekstra lysin i diegivningsfoderet medførte, at indholdet af aminosyrer i mælken blev moderat

forøget med 3-4 procent, mens aminosyreprofilen forblev uændret. Resultaterne indikerer

imidlertid, at disse moderate ændringer i mælkens indhold ikke har nævneværdig betydning

for mælkens næringsværdi i relation til pattegrisenes levedygtighed og tilvækst.

6 gram lysin er nok

Sammenfattende viser resultaterne, at kontrolblandingens indhold på 5,7 gram fordøjeligt

lysin per FEs var tilstrækkeligt til at sikre produktionsegenskaberne ved både første lægs og

ældre søer. Det skal imidlertid understreges, at resultaterne er opnået under betingelser, hvor

søerne har haft en god foderoptagelse, således at deres daglige indtag af lysin har ligget på et

rimeligt niveau.

Analyserne på somælken tyder på, at lysinforsyningen til de søer, der har fået 5,7 gram fordø-

jeligt lysin pr. FEs ligger i et område, hvor denne aminosyre kan begynde at blive begrænsen-

de for mælkens sammensætning. Forudsat at søerne har en god foderoptagelse, svarende til

minimum 6 FEs daglig, må det forventes, at normen på 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs vil

være dækkende.

14

Tilstrækkeligt lysin?

Soens mælkeydelse er betinget af både tilstrækkeligt foder og livsnødvendige aminosyrer.

Lysin er ofte den først begrænsende aminosyre i foder til diegivende søer.

Utilstrækkelig tilførsel af lysin kan skyldes for lavt indhold af aminosyren i foderet og/eller

for lav daglig foderoptagelse hos soen.

Flere forsøg har vist, at 6,0 gram fordøjeligt lysin pr. FEs har været dækkende.

Det sidst gennemførte forsøg viste, at 5,7 gram fordøjeligt lysin pr. FEs kombineret med en

høj daglig foderoptagelse var tilstrækkeligt til sikring af produktionsresultaterne.

Det konkluderes, at hvis søerne i gennemsnit optager mindst 6 FEs daglig, er 6,0 gram for-

døjeligt lysin pr. FEs tilstrækkeligt.

15

Kvælstof i gyllen kan reduceres

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Proteinudnyttelsen kan forbedres og N-udskillelsen reduceres ved at anvende to blan-

dinger, som er specielt optimerede til drægtighed og diegivning.

Protein og aminosyrer indeholder kvælstof (N). Den del af foderets N, som ikke udnyttes af

grisene, udskilles i deres gødning og urin. For alle grise – og dermed også for søer - kan kvæl-

stofbalancen og de udskilte mængder af N i gødning og urin påvirkes ved at ændre foder-

sammensætning og fodringsstrategier.

Søernes behov for protein, både kvantitativt og kvalitativt, er meget forskellige under hen-

holdsvis drægtighed og diegivning. I goldperioden og under drægtigheden er det samlede be-

hov for protein og det relative behov for lysin lille, mens kravene til både proteinkoncentrati-

on og lysinindhold er betydeligt større i diegivningsperioden. Derfor kan proteinudnyttelsen

forbedres og N-udskillelsen reduceres ved at anvende to blandinger, som er specielt optime-

rede til drægtighed og diegivning.

Drægtige søers proteinudnyttelse og -udskillelse er undersøgt i flere N-balanceforsøg ved

Danmarks JordbrugsForskning. I et af forsøgene blev en drægtighedsblanding og en enheds-

blanding med aminosyre- og proteinindhold som til diegivende søer sammenlignet. De to

blandingers indhold af råprotein var henholdsvis 12,5 og 16,5 pct. N-balancer blev gennem-

ført to gange i drægtighedsperioden, henholdsvis i ugerne 6 og 13 efter løbning. Resultaterne,

som er vist i tabel 1, er baseret på 75 procent ældre søer (3. og 4. læg) og 25 procent 1.-lægs.

Tabel 1. Daglig N-balance for drægtige søer fodret med forskellige proteinkoncentratio-

ner

Drægtighedsstadium, uge 6 6 13 13

Råprotein i foder, pct 16,5 12,5 16,5 12,5

Gram N i foder 58 44 87 66

” ” i gødning 8 7 13 11

” ” i urin 38 29 47 33

” ” aflejret 12 8 27 22

23 procent mindre N

Fodring med det lave proteinindhold reducerede især N-udskillelsen i urin. På grundlag af

resultaterne kan det beregnes, at den samlede N-udskillelse for en hel drægtighedsperiode

bliver henholdsvis 5,6 og 4,3 kg for de to blandinger. Dette svarer til en reduktion på 23 pro-

cent ved anvendelse af blandingen med det laveste proteinindhold. Andre forsøg bekræfter

reduktioner i denne størrelsesorden.

16

At N-udskillelsen også kan reduceres ved diegivende søer er demonstreret i en undersøgelse

ved Den Rullende Afprøvning/Landsudvalget for Svin. En diegivningsblanding, som var ba-

seret på gængse råvarer, indeholdende 18 procent råprotein, blev sammenlignet med en blan-

ding, hvor proteinindholdet var reduceret til 15 procent og aminosyrekravene var opfyldt ved

tilsætning af aminosyrerne lysin, methionin og treonin.

Produktionsresultaterne var ikke forskellige for søerne på de to blandinger, men det kan be-

regnes, at N-udskillelsen med lavprotein blandingen i en 4 ugers dieperiode kunne reduceres

fra 3,8 til 3,0 kg.

N-udskillelse

Ved kombination af fodermidler og evt. frie aminosyrer holdes proteinindholdet så lavt

som muligt samtidig med at aminosyre normerne opfyldes.

Fokus på en høj udnyttelse af foderets protein vil samtidig sikre en lav N-udskillelse.

En lav kvælstofudskillelse fra soholdet kan opnås ved tilpasning af foderets indhold af pro-

tein til henholdsvis drægtige og diegivende søer.

17

Fodringen skal passe til soens huld

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Af hensyn til en bæredygtig økonomi i soholdet er det nødvendigt at fokusere på en høj

effektivitet. Dette indebærer, at der skal disponeres på en sådan måde, at man tilstræber

en optimal udnyttelse af både søer og foder. I en veldreven besætning skal man derfor

fastlægge strategien for fodring - og så gennemføre den.

Fodringsstrategier er et bredt favnende udtryk, som dækker en række forskellige beslutninger

og handlinger. Foderets sammensætning og fysiske tilstand, anvendelse af foderblandinger

alene eller i kombination med forskelligt tilskud eller grovfoder, fodring med tørt eller vådt

foder samt restriktiv eller ad libitum fodring i kombinationer med forskellige former for vand-

tildeling er alle eksempler på aktiviteter, der kan være en del af fodringsstrategien. Strategien

kan også omfatte den måde, hvorpå foderet fordeles og tildeles i løbet af soens reproduktions-

cyklus.

I denne artikel er det netop denne del af fodringsstrategien, der belyses og omtales. Når fode-

rets sammensætning er besluttet, er næste spørgsmål, hvor meget der skal tildeles, og hvornår.

Det er vigtigt, at soen på alle stadier af reproduktionscyklus og på alle alderstrin er i passende

huld og god kondition. Den daglige tildeling af foder (FEs, FEdr, FEsv) skal derfor indrettes

så godt som muligt efter det behov, som soen har på et givet tidspunkt. I løbet af en reproduk-

tionscyklus, som typisk er på 150 dage, er der meget store variationer i soens daglige behov

for energi og næringsstoffer.

I forrige nummer af MånedsMagasinet Svin blev eksempelvis omtalt de store variationer i

soens behov for protein og aminosyrer. I fortsættelse heraf kan nævnes, at det daglige behov

for energi typisk kan variere fra 2 FE i begyndelsen af drægtigheden til 8-9 FE i slutningen af

diegivningsperioden.

Store vægtændringer

Et problem, som man ofte støder på i praksis, er søer, der lever livet med store vægtændrin-

ger. Det vil sige, at de i diegivnings- og goldperioden har et stort vægttab, resulterende i dår-

ligt huld ved løbning. Efterfølgende kræver dette en høj foderstyrke og betydelig tilvækst for

at opnå et passende huld i løbet af drægtigheden, der kommer efter.

Dette forhold medfører for det første, at soen ved fravænning er dårligere rustet til fortsat re-

produktion, idet der opstår forøget risiko for brunstmangel og manglende drægtighed samt

reduceret kuldstørrelse. For det andet vil både reproduktionsproblemer og de store vægtæn-

dringer med kombinationer af tilvækst og tab i kropsvægt give en forringet foderudnyttelse.

18

Hovedårsagen til det omtalte problem er for lav foderoptagelse i diegivningsperioden. Indsat-

sen skal derfor sættes ind på at finde en løsning for at gøre dette forhold bedre.

Varierende huld ved faring

Et andet problem, som også observeres i praksis, er søer med varierende huld på faringstids-

punktet. Nogle er for fede og andre for magre, og begge dele giver ulemper. Fede søer har

forøget risiko for farefeber, nedsat foderoptagelse efter faring og mindre mælkeydelse, mens

de magre søer som regel også vil være for magre, når de fravænnes efter 4-5 ugers diegivning.

Den eneste årsag til problemer af denne type er, at foderstyrken ikke har været tilpasset søer-

nes individuelle huld. Enten har foderniveauet generelt været for højt eller for lavt, men årsa-

gen kan også være, at alle søer i besætningen – uanset huld og individuelt behov- i drægtig-

hedsperioden har fået det samme tilbud.

Staldforhold og indretning har måske ikke muliggjort, at der kunne tages fodringsmæssige

hensyn til søer, der var på vej til et for dårligt eller for godt huld. Dertil kommer, at foderop-

tagelsen i nogle systemer for løsgående golde og drægtige søer uundgåeligt vil blive meget

konkurrencepræget.

Dette er således tilfældet ved tørfodring på gulv og vådfodring, hvor en større gruppe af søer

er fælles om én krybbe og én foderventil, hvilket giver stor risiko for en skæv fodertildeling.

Individuel fodring skal sikres

Da betydningen af et passende huld hos soen er stor, er det næsten selvfølgeligt, at de fysiske

muligheder for at tage fodringsmæssige hensyn til den enkelte so skal være til stede. Indivi-

duel regulering og tildeling af foder er normalt ikke et problem hos diegivende søer. Til golde

og drægtige søer løses problemet blandt andet med søerne permanent i bokse, ved anvendelse

af elektroniske foderstationer eller alternativt systemer med ædebokse til hver so.

I praksis findes der imidlertid stadig en del drægtighedsstalde, hvor søerne fodres i grupper af

forskellig størrelse. Her er der gode muligheder for de stærke og dårlige udsigter for de svage.

I disse besætninger må man derfor affinde sig med både fede og magre søer og de deraf føl-

gende problemer. Ulemperne ved gruppefodring kan imidlertid reduceres i nogen grad ved

opdeling af søerne i mindre flokke, hvor de i samme sti er ensartede i alder, vægt, huld og

stadium i drægtigheden.

Ved gruppefodring af løsgående drægtige søer har det i nogle besætninger været forsøgt at

anvende foderblandinger med et så lavt indhold af energi, at fodring efter ædelyst skulle være

muligt. Da søerne fra starten altid har varierende huld og varierende behov samt varierende

ædelyst må det imidlertid påregnes at både foderforbrug, tilvækst og huld vil udvise store va-

riationer. Under alle omstændigheder skal man regne med, at der i alle systemer med løsdrift

19

og konkurrenceprægede fodringssystemer stilles store krav til driftsledelsen for at sikre en

passende fodertildeling til alle søer.

Stigende vedligehold med alderen

Behovet for energi og næringsstoffer til vedligehold er stigende med soens alder. Dette skyl-

des primært den naturlige udvikling i kropsvægt, som hovedsageligt finder sted indtil soen når

femte til sjette læg.

Eksempelvis vil en stigning i vægt fra 150 kg til 250 kg øge behovet til vedligehold med 0,5

FE daglig. På den anden side har de yngre søer et større foderbehov til vækst, som modsva-

rende er aftagende fra den første til femte-sjette drægtighed. Det samlede behov til vækst og

vedligehold kan derfor under normale stald- og temperaturforhold antages at være nogenlunde

ens for søer i alle aldre.

Lav staldtemperatur øger behovet for energi til vedligehold for alle søer. Tynde og magre søer

har imidlertid et større behov for ekstra foder end fede søer. Hvis temperaturen eksempelvis

sænkes fra 20 til 5 0C vil det kræve 0,7-0,9 FE ekstra i dagligt foder. Dette, sammenholdt med

det ovenfor nævnte, understreger, at den individuelle vurdering af soens huld og deraf følgen-

de fodertilpasning er af stor betydning.

Sådan får soen et passende huld

Soen skal i alle stadier af reproduktionscyklus og på alle alderstrin være i passende huld og

god kondition.

Både for fede og for magre søer giver problemer med reproduktion, mælkeydelse og hold-

barhed.

Søer, der på grund af fodertildelingen er udsat for store svingninger i vægt, giver mindre

sikker reproduktion og forringet foderudnyttelse.

Af hensyn til både reproduktionsresultater og foderudnyttelse skal fodertildelingen på alle

stadier tilsigte at dække soens aktuelle behov.

Da søer er forskellige, skal stalden indrettes, så der kan foretages individuel tilpasning af

fodertildelingen.

Vær opmærksom på staldtemperaturen. For lav temperatur i soens nærmiljø koster foder-

enheder.

20

Fedtdepoterne svinder med soens alder

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Med nutidens søer med gode arvelige anlæg for køddannelse og mindre fedt skal der

konstant være fokus på huld og fodertildeling. En so er udvokset ved sjette kuld og vejer

da 260-270 kg ved faring og 240-250 kg ved fravænning.

I nogle af de øvrige artikler om optimal fodring af søer er det fremhævet, at der skal lægges

stor vægt på, at søerne altid er i passende huld. For at opfylde dette krav skal den daglige fo-

derration løbende tilpasses i soens cyklus, men udviklingen i soens kropsvægt vil også blive

påvirket heraf.

Det er også nævnt, at soens behov for energi til vedligehold er stigende med vægten. Af

blandt andet denne grund er vi ikke interesseret i, at de udvoksede søer bliver større og tunge-

re end højst nødvendigt for at holde passende huld. Store og tunge søer vil endvidere forøge

risikoen for ihjel-klemte pattegrise.

Hvor meget kan vi forvente, at søerne tager på i vægt, når vi fodrer med fokus på passende

huld? Resultaterne fra et forsøg på Danmarks Jordbrugsforskning kan illustrere udviklingen i

søers vægt ved produktion af fem på hinanden følgende kuld. Søerne i dette forsøg startede

som gylte (30 stk., gns. 131 kg), der fra første løbning og indtil fravænning af femte kuld blev

fodret efter forud fastlagte normer.

I gennemsnit fortærede søerne 264 FEs pr. drægtighed og 192 FEs pr. diegivningsperiode á 28

dage. Gennem hele forløbet blev det vurderet, at stort set alle søer var i passende huld. Nogle

udvalgte nøgletal fra forsøget er vist i tabel 1.

Tabel 1. Vægtændringer for søer i løbet af reproduktionscyklus ved produktion af fem

kuld pr. so

Kuld-

nummer

Tilvækst Gold

+ Drægtig kg

Tab Faring

+ Diegivn. kg

Netto Tilvækst

kg

Vægt ved

Faring ** kg

Vægt ved

Fravænning, kg

1 73* 25 48 204 179

2 50 22 28 229 207

3 38 27 11 245 218

4 31 23 8 249 226

5 30 23 7 256 233*) omfatter kun drægtighed

**) vejning før faring

21

Soen udvokset i sjette kuld

- og fedtdepoterne mindskes

Som det fremgår af tabellen var søernes tilvækst betydeligt større ved de første læg end ved

de senere, idet netto tilvæksten, som var på 48 kg i første omgang faldt til 7 kg i femte repro-

duktionscyklus. Ved fortsat fodring efter de samme normer i sjette og senere kuld må det der-

for antages, at vægtforøgelsen vil være meget minimal. De ældre udvoksede søers vægt må

derfor forventes på 260-270 kg ved faring og 240-250 kg ved fravænning.

Supplerende registrering af søernes rygspæktykkelse ved faring viste, at den var faldende fra

19 mm ved første-lægs til 16 mm ved femte-lægs søerne. Det skal bemærkes, at denne ned-

gang fandt sted samtidig med, at søernes vægt blev væsentlig forøget. Relativt er fedtdepoter-

ne derfor - trods en rimelig fodertildeling og trods vurderingen passende huld- blevet betyde-

ligt reduceret.

Med dette som baggrund skal det fremhæves, at nutidens søer med gode arvelige anlæg for

køddannelse og mindre fedt kræver, at der konstant er fokus på huld og fodertildeling.

Materiale fra andre fodringsforsøg viser, at 1 kg ekstra tilvækst i drægtighedsperioden, efter

omstændighederne, kræver 3,2 – 4,0 FEs. Reduktion af vægttabet i diegivningsperioden med

1 kg kræver, at tildeling af FEs øges i samme størrelsesorden.

Så meget skal en so vokse

Med en hensigtsmæssig fodringsstrategi vil søer være tæt på udvokset vægt i sjette læg.

De ældre udvoksede søers vægt ligger på 260-270 kg ved faring og 240-250 kg ved fra-

vænning.

En samlet nettotilvækst i perioden fra første løbning til femte fravænning på 100 kg ser ud

til at være passende.

Selvom søerne holdes i passende huld og har den planlagte tilvækst, må man ikke forvente,

at de øger deres spæktykkelse.

Nutidens søer med arvelige anlæg for høj køddannelse kræver ernæringsmæssig omhu.

Et kg ekstra tilvækst i drægtighedsperioden kræver 3,2 – 4,0 FEs. Det samme gør redukti-

on af et kg vægttab i diegivningsperioden.

22

Sådan styres foderstyrke og energi til søer

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Stærk fodring med energi i goldperioden og under brunst (flushing) har generelt en positiv

indflydelse på brunstens indtræden og antallet af løsnede æg. Effekten af flushing kan være

varierende, men er tilsyneladende mest udpræget hos sopolte og ældre søer, der er i dårligt

huld ved fravænning.

En dagsration på 3,5 - 4,0 FEs er passende til søer i goldperioden. Samme mængde kan med

fordel gives til sopolte/gylte i en periode på 1 uge op til og omkring løbning.

De første 3-4 uger efter løbning er kritisk for drægtighed og kuldstørrelse. I forbindelse med

fostrenes implantering i børen, som finder sted fra 12-14 dage efter befrugtning, forekommer

ofte et stort tab, idet 30-40 procent af de befrugtede æg kan gå til grunde på dette tidspunkt.

2 FEs til gylte de første 4 uger

Der har været stor usikkerhed omkring fodringens betydning for kuldstørrelsen i denne periode

af cyklus, men flere resultater med gylte viser, at en svag til moderat fodring i de første 3-4 uger

efter løbning mindsker tabet af fostre i den tidlige drægtighed.

Dette bekræftes af et nyere dansk forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning, som er nærmere

omtalt i en anden artikel. I dette forsøg blev det fundet, at der hos gylte var negativ virkning af en

høj foderstyrke i de første 28-30 dage efter løbning. Ældre søer viste derimod ikke respons på

antallet af implementerede fostre ved variationer i foderstyrken i denne periode.

En tidligere gennemført undersøgelse ved Den rullende Afprøvning med overvejende ældre søer

viste i overensstemmelse hermed, at kuldstørrelsen ikke var påvirket ved sammenligning af

henholdsvis 1,8, 2,3 og 3,0 FEs pr. dag.

Konklusionen på de hidtil gennemførte forsøg er, at der til gylte i de første 4 uger efter løbning

anvendes en foderstyrke på 2 FEs daglig. Ældre søer kan fodres efter den samme norm, men

foderstyrken kan eventuelt øges under hensyntagen til deres huld uden risiko for øget fostertab.

3 FEs 4 uger før faring

I den resterende del af drægtigheden er det vigtigt, at foderstyrken afpasses efter, at soen er i

passende huld ved faring. Magre og fede søer skal undgås. Da fostrenes udvikling stiller store

krav til næringsstoffer i den sidste del af drægtighedsperioden, er det en god forsikring at hæ-

ve foderrationen i de sidste 3-4 uger.

23

Som udgangspunkt kan derfor anbefales 2,0 - 2,2 FEs i den midterste del af drægtigheden og

3,0 - 3,3 FEs i de sidste 3 - 4 uger. Det er endvidere vel dokumenteret, at en nedsættelse af

foderrationen til 2,0 - 2,5 FEs daglig i de sidste par dage før forventet faring mindsker risiko-

en for farefeber.

Tabel 1. Anbefalede normer for energitildeling til søer

Periode FEs daglig Bemærkning

Goldperioden 3,5-4,0 Tilnærmet ædelyst, (også til polte/gylte ved løbning)

Drægtighedsperioden

Første 4 uger 2,0 Ældre søer evt. efter huld

Næste 8 uger 2,0-2,2 Efter huld

Sidste 4 uger 3,0-3,3 Efter huld

Sidste 2 dage 2,0-2,5

Diegivningsperioden

Første uge 2,5 -> 5,5 Stigende hver dag

Følgende uger Efter ædelyst Helt eller tilnærmet (maks. 1 FEs pr. pattegris)

Vægttab og mælkeydelse

I diegivningsperioden skal der fodres stærkt med energi for at begrænse soens vægttab og for at

opnå en høj daglig mælkeydelse. Et stort vægttab i diegivningsperioden forøger risikoen for

nedsat holdbarhed, flere brunstproblemer og reduceret kuldstørrelse, mens en utilstrækkelig

mælkeydelse hæmmer udvikling og tilvækst hos pattegrisene.

I flere forsøg er det dokumenteret, at der er stærk positiv sammenhæng mellem soens

foderoptagelse og den daglige mælkeydelse samt pattegrisenes levedygtighed og tilvækst. Et

eksempel på dette er vist i tabel 2.

Beregninger på materiale fra flere forsøg viser, at 1 kg somælk ekstra øger pattegrisenes tilvækst

med 0,20-0,22 kg. Endvidere er det demonstreret, at det samtidig er muligt at fodre diegivende

søer, så deres vægttab under laktationen bliver meget minimalt eller nul. Resultater af et nyt

forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning, som underbygger dette, er nærmere omtalt i en anden

artikel.

De nye forsøgsresultater viser, at en daglig foderoptagelse, der som gennemsnit for diegivnings-

perioden ligger i intervallet 7-8 FEs, er tilstrækkelig til at sikre gode produktionsresultater. En

foderoptagelse i denne størrelsesorden kan opnås ved tilnærmet eller fuldstændig fodring efter

ædelyst.

I forsøgene var der gode resultater ved en gradvis øgning af foderstyrken til 5-6 FEs daglig i

løbet af den første uge, efterfulgt af fodring efter ædelyst fra foderautomat i de resterende 3 uger.

Denne strategi kan generelt anbefales.

24

Fodring efter ædelyst i foderautomat allerede fra faring kunne i forsøget øge den samlede

foderoptagelse yderligere, men ved sammenligning med den førnævnte strategi var der ikke

positiv effekt på mælkeydelse eller kuldvægt af pattegrise ved fravænning. Denne metode kan

eventuelt anvendes, hvis der i besætningen er problemer med foderoptagelsen.

Læg loft for automatfodring

Ved selvfodring fra foderautomater kan det forekomme, at nogle enkelte søer har en meget stor

foderoptagelse. Set fra et fodringsøkonomisk synspunkt er dette næppe hensigtsmæssigt, da

luksusoptagelsen ofte resulterer i en betydelig tilvækst i form af fedtaflejring.

I nogle af vore forsøg har vi således konstateret, at enkelte søer i en periode har været i stand til

at konsumere 13 – 15 FEs daglig. Ved automatfodring af diegivende søer i praksis kan man

imødegå dette problem og forbedre foderudnyttelsen ved at lægge loft over den daglige

fodertildeling i automaten. Eksempelvis kan loftet lægges ved 10 FEs eller 1 FEs pr. gris i kuldet.

Det skal bemærkes, at der efter stærk fodring i diegivningsperioden kan spares FE i den

efterfølgende drægtighed.

Tabel 2. Sammenligning af tre foderstyrker til søer i diegivningsperioden på 28 dage

Foderoptagelse, total, FEs 136 154 171

Søer:

Vægttab, kg 20 16 9

Tab i spæktykkelse, mm 4,2 3,6 2,9

Daglig mælkeydelse, kg 6,9 7,2 7,7

Pattegrise:

Dødelighedspct. 16,0 11,1 9,8

Tilvækst per kuld, kg 51 55 57

25

Fodringsstrategier for diegivende søer

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Restriktiv fodring i den første uge efter faring med gradvis forøgelse til 5-6 FEs daglig

efterfulgt af ad libitum kan anbefales.

Foderoptagelsen hos diegivende søer er meget varierende, og der ses store forskelle både

imellem og indenfor besætninger. Soens huld ved faring, arvelige egenskaber, staldmiljø, fo-

dersammensætning og -kvalitet samt management er væsentlige faktorer i denne forbindelse.

Den anvendte strategi for tildeling af foder, eksempelvis restriktiv fodring eller fodring efter

ædelyst i foderautomat, har i tidligere forsøg vist, at det kan have stor indflydelse på den sam-

lede foderoptagelse (Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 494 og 600).

For at kunne anvise en hensigtsmæssig strategi for fodertildeling i diegivningsperioden er der

gennemført et forsøg, hvor restriktivt fodrede søer har startet med fodring efter ædelyst i fo-

derautomat på forskellige tidspunkter i forhold til faringen. Forsøget blev gennemført i besæt-

ningen på Forskningscenter Foulum, hvor 56 første lægs og 56 ældre søer blev fordelt på fire

forskellige fodringsstrategier. Forsøgsperioden omfattede 5 uger, idet søerne blev indsat på

108. drægtighedsdag, således at perioden bestod af 1 uge før faring og 4 ugers diegivningspe-

riode.

Overgang fra restriktiv til automat fodring blev foretaget henholdsvis 1 uge før forventet fa-

ring, ved faring, 1 uge eller 2 uger efter faring, hvorved den samlede periode på fodring efter

ædelyst blev henholdsvis 5, 4, 3 eller 2 uger (Tabel 1).

Tabel 1. Sådan blev der i forsøget fodret restriktivt

FEs daglig

Drægtighedsdag

108- 111 3,3

112- faring 2,5

Diegivningsdag

1 2,5

2-3 3,5

4-7 2,0+0,3 per gris

8-9 2,0+0,4 per gris

10-14 2,0+0,5 per gris

26

Tabel 1.b Fodringsstrategi på holdene

Hold A2 A3 A4 A5

Norm i uge -1+1+2 -1+1 -1 -

Ad. libitum i uge 3+4 2+3+4 1+2+3+4 -1+1+2+3+4

Ved restriktiv fodring blev der fodret to gange daglig i krybbe, hvor søerne også havde fri

adgang til vand via drikkenippel. Ved overgang til fodring efter ædelyst blev der placeret en

foderautomat over krybben således, at der var fri adgang til foder.

De vigtigste resultater af forsøget er præsenteret i tabel 2. Kontrolholdet, der blev fodret re-

striktivt i de to første uger af laktationen havde en samlet foderoptagelse på 193 FEs i 28 da-

ge, hvilket ved sammenligning med resultater fra andre studier er på et relativt højt niveau.

Ved at ændre tiden med automatfodring fra kun de sidste to uger af diegivningsperioden til de

sidste tre uger (hold A3) eller hele diegivningsperioden på fire uger (hold A4 og A5) blev

foderoptagelsen forøget til henholdsvis 204 og 220 FEs.

Tabel 2. Søers foderoptagelse og mælkeydelse samt vægt af pattegrise ved fravænning

Hold A2 A3 A4 A5

Foderoptagelse, FEs

Før faring (8 dage) 24,1a 26,0a 25,0a 46,8b

I diegivningsperioden (28 dage) 193,2a 204,3ab 219,9b 218,6b

Ydelse pr. dag

Mælk, kg 8,1ab 8,3b 7,9ab 7,4a

Tørstof i mælk, kg 1,50a 1,50a 1,41a 1,39a

Energi i mælk, MJ 42,4a 42,4a 40,5a 39,8a

Vægt ved fravænning, kg

Pr. kuld 79,5a 80,1a 78,3a 73,8a

Pr. gris 8,2a 8,2a 8,1a 7,8a

Et af formålene med introduktion af selvfodring fra automat allerede fra faring var at studere,

om søerne ved høj daglig fodertildeling i den første uge ville gå i stå med nedsat foderopta-

gelse på et senere tidspunkt. Dette var ikke tilfældet. Uanset tidspunktet for start af automat-

fodring var søerne på de tre første hold i stand til at præstere en høj foderoptagelse i både

tredje og fjerde uge af laktationen. Det eneste hold, der viste en vigende foderoptagelse i de

sidste to uger, var A5, som havde præsteret en høj foderoptagelse allerede i ugen inden faring.

Fodring efter ædelyst allerede fra 108. drægtighedsdag (A5) førte ikke til forbedringer på nog-

le områder. Sammenlignet med søerne, der startede med fodring efter ædelyst ved faring, blev

foderforbruget forøget med 22 FEs. Der var en højere frekvens af farefeber, større vægttab

hos søerne i dieperioden, forøget pattegrisedødelighed og tendenser til reduceret mælkeydelse

27

og pattegrisetilvækst. Ved de tre øvrige hold blev der kun fundet små og ikke signifikante

forskelle i produktionsegenskaberne.

Foderoptagelsen for 1.-lægs og ældre søer hver for sig viste betydelige forskelle. Den daglige

foderoptagelse som gennemsnit for hele laktationsperioden og for alle behandlinger var 6,9

FEs for 1.-lægs og 8,1 FEs for de ældre søer. Forskellen på de to kategorier var imidlertid

størst i hold A4, hvor der blev fodret efter ædelyst i hele diegivningsperioden (7,0 FEs for 1.-

lægs og 8,6 FEs daglig for ældre søer).

Dette skyldes uden tvivl, at de ældre søer ved selvfodring har udnyttet en større kapacitet for

foderoptagelse end de yngre. Ældre søer er derfor bedre i stand til at klare en god mælkepro-

duktion end de yngre, hvilket man bør tage hensyn til, når man foretager kuldudjævning.

7-8 FEs om dagen

Det kan konkluderes, at en strategi, som anvendt for hold A3, hvor der fodres restriktivt efter

skala i den første uge efterfulgt af automatfodring efter ædelyst, er et godt udgangspunkt.

Hvis det ønskes at spare lidt på foderforbruget, specielt ved ældre søer med stor kapacitet for

foderoptagelse, kan introduktion af automatfodring udsættes. Ønsker man derimod at øge den

samlede foderoptagelse, evt. ved 1.-lægs søer, kan fodring efter ædelyst introduceres allerede

ved faring eller umiddelbart herefter. En daglig foderoptagelse, der som gennemsnit i en 4

ugers diegivningsperiode ligger i intervallet 7-8 FEs, ser ud til at være hensigtsmæssig. På

dette niveau kan søerne stort set holde en konstant vægt i diegivningsperioden og de kan sam-

tidig præstere en god mælkeproduktion.

Sådan fodres diegivende søer

Restriktiv fodring i de to første uger af diegivningsperioden efterfulgt af ad libitum i de

sidste to uger resulterede i en gennemsnitlig daglig foderoptagelse på 6,9 Fes.

Ved introduktion af ad libitum fodring 1 uge tidligere eller allerede fra faring blev den

gennemsnitlige foderoptagelse forøget til henholdsvis 7,3 og 7,9 FEs daglig.

Fodring ad libitum allerede fra 1 uge før forventet faring medførte ikke yderligere forøgel-

se af foderoptagelsen.

Der fandtes betydelig forskel på 1-lægs og ældre søer, som ved ad libitum fodring havde en

gennemsnitlig foderoptagelse på henholdsvis 7,0 og 8,6 FEs daglig.

Restriktiv fodring i den første uge efter faring med gradvis forøgelse til 5-6 FEs daglig

efterfulgt af ad libitum kan anbefales.

28

Fostertab påvirkes af fodring

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Ved sammenligning af 1,8 og 3,5 FEs daglig i fire uger efter løbning fandtes hos gylte det

mindste fostertab og største antal implanterede fostre ved den laveste foderstyrke. Æl-

dre søer, der var på tilsvarende fodring, gav ikke udslag på fostertab eller antallet af

implanterede fostre som følge af foderstyrken.

Ved sammenligning af to energikoncentrationer i foderet på henholdsvis 0,9 g og 1,13

FEs pr. kg var der ikke forskel på resultaterne for de to grupper af gylte.

Ældre søer, der blev fodret med de samme blandinger, havde det største antal implante-

rede fostre efter fodring med det laveste energiindhold.

Hos svin kan tabet af løsnede æg og embryoner være stort. Man har således i flere undersø-

gelser konstateret, at kun 60-70 procent af de løsnede æg ender som implanterede fostre i bø-

ren.

Flere eksterne faktorer påvirker ægløsning og tidlig fosterdød hos svin. Det antages, at denne

virkning af fodring og andre miljømæssige faktorer kan skyldes både ernæringsmæssig status

og indflydelse på dyrenes velfærd eller stresstilstand.

Det er veldokumenteret, at relativt store energitildelinger i perioden umiddelbart før og under

brunsten (flushing) har en positiv virkning på antallet af løsnede æg. Omvendt forholder det

sig for energitildelingens indflydelse på implantering af de befrugtede æg i børen.

Flere undersøgelser indikerer, at en lav/moderat energitildeling i de første 3-4 uger efter be-

frugtning giver det mindste tab af fostre i denne periode, hvor implantering i børen og etable-

ring af drægtighed finder sted. De undersøgelser, som understøtter denne positive effekt af

lav/moderat energitildeling, har hovedsageligt været gennemført med gylte. Derimod har re-

sultaterne været mere usikre og svingende for de forsøg, der har været gennemført med ældre

søer.

Ved Danmarks JordbrugsForskning er der gennemført et forsøg, hvor indflydelse af fodring i

de første 4 uger efter løbning på tabet af løsnede æg og fostre blev studeret. I forsøget blev

indsat 80 gylte og 80 søer, der alle blev slagtet 28-30 dage efter løbning. Efter slagtning blev

æggestokkene og børen udtaget til nærmere undersøgelse. Antallet af løsnede æg blev bestemt

ved optælling af gule legemer på æggestokkene, og antallet af fastvoksede fostre i børen blev

registreret.

De fodringsmæssige spørgsmål i forsøget omfattede to faktorer, idet både foderstyrken og

foderets energikoncentration i perioden fra dagen efter løbning til slagtning blev studeret. Fo-

29

derniveauerne var konstant 1,8 eller 3,6 FEs daglig, mens energiniveauerne i foderet var 0,90

eller 1,13 FEs pr. kg.

Formålet med forsøget var således primært at studere effekten af den daglige energitildeling.

Ved anvendelse af to foderblandinger var det imidlertid også muligt at undersøge, om koncen-

treret eller fiberrigt foder med lavt energiindhold evt. kunne påvirke dyrenes velfærd og der-

ved gøre en forskel. Gylte og søer blev ligeligt fordelt på forsøgsbehandlingerne.

Gylte og søer reagerer uens

Resultaterne viste, at søer og gylte reagerede forskelligt på både foderniveau og foderblan-

ding. Ved vurdering af hovedeffekter af de to fodringsspørgsmål er der som følge deraf fore-

taget opgørelser for gylte og søer hver for sig. Tabel 1 viser, hvordan de responderede på for-

skellig foderstyrke.

Tabel 1. Resultater for gylte og søer på forskellig foderstyrke i fire uger efter løbning

Gylte Søer

Foderniveau, FEs daglig 1,8 3,6 1,8 3,6

Tilvækst, kg 10 25 2 23

Antal løsnede æg 14,7 14,6 19,7 19,3

Antal implanterede fostre 13,1 11,9 14,6 14,5

Tab, pct. 11 18 25 25

For både gylte og søer var der som forventet en betydelig forøgelse af deres tilvækst ved den

højeste foderstyrke. Antal løsnede æg var væsentlig større hos søer med 19,5 mod 14,6 i gen-

nemsnit for gylte.

For søernes vedkommende var der ikke respons af fodernivauet på implanterede fostre eller

tabsprocent. Gyltene derimod reagerede signifikant negativt på den høje foderstyrke, idet an-

tallet af implementerede fostre blev reduceret med 1,4 og tabsprocenten blev forøget fra 11 til

18.

Tabel 2 viser resultaterne for de to foderblandinger. For gyltenes vedkommende var der ved

sammenligning af blandinger ikke forskel i antal løsnede æg, implanterede fostre eller

tabsprocent. Søerne derimod reagerede positivt på foderet med den lave energikoncentration,

idet antallet af implanterede fostre var signifikant størst for denne gruppe med et udslag på

2,1. Det må antages, at dette udslag er et resultat af foderets positive virkning på søernes vel-

færd.

Det kan konkluderes, at de tidligere fundne indikationer fra andre forsøg med gylte kan be-

kræftes i dette forsøg. Hos gylte har en høj foderstyrke i de første fire uger efter løbning en

negativ effekt, som resulterer i et forøget tab af fostre. Hos ældre søer var fostertabet i dette

30

forsøg derimod upåvirket af foderstyrken. Til gengæld var der hos søerne positiv respons af

fiberrigt foder med lavt energiindhold på antallet af implanterede fostre.

Tabel 2. Resultater for gylte og søer på to forskellige foderblandinger i fire uger efter

løbning

Gylte Søer

Foderblanding, FEs/kg 1,13 0,90 1,13 0,90

Tilvækst, kg 15 20 10 15

Antal løsnede æg 14,7 14,5 18,9 20,2

Antal implanterede fostre 12,8 12,2 13,5 15,6

Tab, pct. 13 17 27 23

31

Sådan er søernes vitaminbehov

Søren Krogh Jensen & Charlotte LauridsenDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

I denne artikel vil A-vitamin/ß-karoten og folinsyre til søer blive omtalt, mens de nyeste

resultater vedrørende E-vitamin vil blive beskrevet i en særskilt artikel. Desuden vil de

nugældende danske vitaminnormer blive behandlet og sammenlignet med de amerikan-

ske.

De danske vitaminnormer blev senest revideret i 1990. I år 2000 blev der foretaget en littera-

turgennemgang, hvor de sidste 10 års forskningsresultater blev gennemgået. På den baggrund

blev det vurderet, at der var behov for at se nærmere på normerne for E-vitamin, folinsyre og

A-vitamin/ß-karoten.

Danske vitaminnormer

I tabellen er angivet de danske normer (Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier, 2002), de

amerikanske normer (Nutrient Requirements of swine, 1998), og det typiske indhold i dansk

sofoder. De amerikanske angivelser er defineret som et minimumsbehov.

For de fleste vitaminers vedkommende er der god overensstemmelse mellem de danske anbe-

falinger og det tilsatte indhold af vitaminer i typisk sofoder, dog er E-vitaminmængden større

end normen foreskriver. Ellers ligger de tilsatte mængder typisk 10 procent over normen, så

der er plads til lidt fejlblanding eller afblanding.

Sammenlignes de danske normer med de amerikanske minimumsnormer ser billedet noget

anderledes ud, dels skelner de amerikanske normer mellem drægtige og diegivende søer med

hensyn til A-vitamin og cholin, dels angiver NRC et minimumsbehov for både cholin og li-

nolsyre. Det er meget betegnende, at NRC’s minimumsbehov ligger tættest på den danske

norm for netop de vitaminer, der er mest diskussion om behovet for; nemlig E-vitamin og

folinsyre. Det tredje vitamin, hvis behov hos søer til stadighed er til stor debat, er A-vitamin,

men her er behovet ifølge NRC kun halvdelen af den danske norm til drægtige søer og så lavt

som 25 % af den danske norm til diegivende søer.

A-vitamin og beta-karoten

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der primært deponeres i leveren. A-vitamin er essenti-

elt i forbindelse med vækst af celler; reproduktion, immunfunktionen, vækst, synet samt epitel

og slimhinder (tarmvæv og lunger). Beta-karoten kan omdannes til A-vitamin i tarmen.

De seneste år er der gennemført en del undersøgelser med det formål at undersøge om støddo-

sering med A-vitamin eller beta-karoten i den tidlige drægtighed kan forøge kuldstørrelsen

som følge af at flere æg bliver modnet samt færre fostre går til grunde i den tidlige drægtig-

32

hed. I cirka halvdelen af de udenlandske undersøgelser er der fundet en positiv effekt, hvor A-

vitamin og/eller beta-karoten er givet som injektion.

I undersøgelser, hvor A-vitamin og/eller beta-karoten er blevet tildelt via foderet, har det væ-

ret vanskeligt at finde en effekt af den supplerende tildeling. Der er gennemført to større dan-

ske afprøvninger med ekstra tildeling af A-vitamin og beta-karoten. I den første afprøvning

blev tildeling af 100 mg pr. dag af beta-karoten fra fravænning til løbning, og tildeling af 250

mg beta-karoten pr. dag fra løbning og 3 uger frem afprøvet. I afprøvningen indgik cirka 800

kuld (Meddelelse nr. 239, Den rullende Afprøvning).

I den anden afprøvning fik søerne en injektion af 1 mio. IE A-vitamin ved fravænning supple-

ret med tildeling af ekstra beta-karoten (700 mg/dag ugen inden fravænning, 300 mg/dag i

goldperioden og 200 mg/dag i 3 uger efter løbning). I afprøvningen indgik 1.300 kuld (Med-

delelse nr. 263, Den rullende Afprøvning). Ingen af disse store danske afprøvninger viste ef-

fekt på søernes reproduktionsresultater.

Generelt har danske søer et meget højt indhold af A-vitamin i leveren, der er således grund til

at konkludere, at danske søer er velforsynede med A-vitamin – og det kan derfor ikke anbefa-

les at tildele yderligere A-vitamin eller beta-karoten til søerne, hverken via foder eller via in-

jektion.

Folinsyre

Folinsyre er et vandopløseligt B-vitamin kompleks, der syntetiseres i tarmen hos grisene. Fo-

linsyre er et co-enzym for syntesen af nukleinsyrer og er essentielt i forbindelse med hurtig

celledeling fx i blodlegemerne, tarmens slimhinde i reproduktionsorganerne og hos fosterne.

Folinsyre er indeholdt i de fleste råvarer og syntetiseres i grisens tarm.

Para-aminobenzosyre (PABA) er en af byggestenene til folinsyre, men grise kan ikke indbyg-

ge PABA i folinsyre, så hvis tildeling af PABA til grisene har en effekt vil det være via den

mikrobielle syntese. Det har hidtil været antaget at tilførslen via foderet og den mikrobielle

syntese er tilstrækkelig til at dække grisenes behov, bortset fra søer, hvor normen er 1,5 mg

folinsyre pr. FEs.

Behovet for folinsyre er stort i den tidlige drægtighed, og udenlandske undersøgelser har vist,

at indholdet i søers blod falder med cirka 30 pct. fra dag 1-7 i drægtigheden, og med et yderli-

gere fald på cirka 30 procent dag 30-60 i drægtigheden.

Udenlandske undersøgelser viser endvidere en varierende effekt af tildeling af ekstra folinsyre

i den tidlige drægtighed, men i flere tilfælde er der fundet en positiv effekt på antallet af le-

vendefødte grise ved en tilsætning på 10-15 mg pr. kg foder, hvilket er væsentligt over den

danske norm. Derudover har injektion af folinsyre også vist en positiv effekt på antallet af

levendefødte grise. Årsagen til de varierende resultater kan være, at der i undersøgelserne ikke

33

har været kendskab til foderets naturlige indhold.

Tabel 1. Normer og typisk tilsætning af vitaminer i sofoder

Amerikanske normer2Danske normer1

Drægtig Diegivende

Typisk ind-

hold3

A-vitamin, retinol acetat, IE/kg 8000 4000 2000 8800

D3, IE/kg, cholecalciferol 800 200 200 1000

E, mg/kg, -tokoferol 36 40 40 60

K3, mg/kg, Menadion 2 0,5 0,5 2,2

B1, mg/kg, thiamin 2 1 1 2,2

B2, mg/kg, riboflavin 5 3,75 3,75 5,5

B6, mg/kg, pyridoxin 3 1 1 3,3

D-Pantothensyre, mg/kg 15 12 12 16,5

Niacin, mg/kg 20 10 10 22

Folinsyre, mg/kg 1,5 1,3 1,3 1,65

Biotin, mg/kg 0,2 0,2 0,2 0,22

B12, mg/kg, cyanocobalamin 0,02 0,015 0,015 0,022

Cholin, mg/kg 1250 1300

Linolsyre, mg/kg 1000 1000

1) Angivet per foderenhed. Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier (2002).

2) Nutrient Requirement of Swine (1998). 10th revised ed. National Academy of Sciences, Washington.

3) Typisk indhold i dansk sofoder baseret på Solovit mikro 59 fra Vitfos.

Sammenfattende viser de udenlandske undersøgelser, at der kan være en positiv effekt af at

øge tildelingen af folinsyre. Men en eventuel ændring af normen vil kræve en undersøgelse

med søer under danske produktionsforhold.

Blandesikkerhed og foderfremstilling

De danske normer indbefatter tilsætning af den mængde vitamin, soen har behov for, plus en

sikkerhedsmargin. I normsættet er der ikke taget hensyn til et eventuelt naturligt indhold af

vitaminer i de anvendte råvarer. En af årsagerne er manglende kendskab til de enkelte råvarers

indhold, variation og fordøjelighed af naturligt forekommende vitaminer. Derudover er der

også et manglende kendskab til den mikrobielle produktion af B- og K-vitaminer i grisenes.

I denne sammenhæng er det relevant at fremhæve at løsgående søer formentlig får tilført en

større mængde B- og K-vitaminer end søer der står bundne, da de æder en del af deres gød-

ning.

Der er mange forhold, der påvirker stabiliteten af vitaminer i foder. Især i færdigfoder kan en

hårdere proces i form af en højere temperatur og større grad af mekanisk behandling påvirke

coatningen af vitaminer og dermed stabiliteten under lagring af foder. Et af de forhold, der

34

senest er ændret væsentligt, er, at procestemperaturen er blevet højere som følge af behovet

for bekæmpelse af salmonella.

Endelig skal man være meget opmærksom på, at anvendelse af melfoder og tørre vitaminer i

automatiske udfodringsanlæg kan medføre en så stor afblanding, at nogle af søerne kun tilde-

les omkring halvdelen af de mikronæringsstoffer, de var blevet tiltænkt.

35

Fedtkvaliteten påvirker behov for E-vitamin

Søren Krogh Jensen & Charlotte LauridsenDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Generelt er det vigtigt, at det fedt, der tilsættes svinefoder, har en god kvalitet. Sofoder

påkalder sig særlig opmærksomhed, idet diegivningsfoderet tilsættes fedt for at sikre et

højt energiindhold i foderet. Fedtkvalitet kan dække over mange egenskaber ved fedtet,

og her skal omtales nogle af de forhold, der er relateret til fedtkildens sammensætning

af fedtsyrer. Foderets fedtkvalitet påvirker også behovet for E-vitamin, blandt andet

fordi E-vitaminet indlejres i kroppens celler og beskytter de umættede fedtsyrer mod

oxidation.

Fedtsyresammensætningen for animalsk fedt adskiller sig meget fra de vegetabilske fedtkilder

(sojaolie, rapsolie, palmeolie), idet sidstnævnte fedttyper har et højere indhold af umættede

fedtsyrer. Jo flere umættede fedtsyrer der er i et givent fedtstof, desto højere oxidationsrisiko.

Oxideret fedt har typisk forringet smag, lugt, farve, og kan indeholde polymere fedtsyrer, og

andre fedtsyreprodukter, som er decideret skadelige for grisen. Oxideret fedt i foderet giver

derfor anledning til ædevægring hos søerne, nedsat fordøjelighed af fedtstoffet, forøget oxida-

tionspres inde i grisen og dermed dårlig produktivitet.

De forandringer, der sker med fedtet under en oxidationsproces, kan beskrives ved de egen-

skaber, som man kender fra smør, der harsker. Gammelt friturefedt er også et eksempel på

fedt, der kan indeholde mange oxidationsprodukter, og som kan forventes at have en rigtig

dårlig kvalitet. Oxidationsprocessen startes ved, at luftens ilt reagerer med de umættede fedt-

syrer, og under tilstedeværelse af metalioner kan processen igangsættes endnu hurtigere.

Processen kan, såfremt den ikke stoppes af antioxidanter, forløbe automatisk af sig selv, når

den én gang er igangsat. Hastigheden af oxidationsprocessen påvirkes også af f.eks. tempera-

turen, og man må derfor forvente, at oxidationsrisikoen er højere under varme klimaforhold.

Man kan selv sikre sit fedt ved bl.a. at være opmærksom på opbevaringsforholdene, og navn-

lig at fedtet er tilsat en antioxidant.

Desværre findes der ikke en rigtig god målemetode til at vurdere oxidationsgraden af et fedt-

stof. Det hænger bl.a. sammen med, at oxidationprocesserne giver anledning til mange for-

skellige produkter, hvoraf nogle af dem er i stand til at reagere videre i processen og som føl-

ge deraf er kortlivede. Det er fortrinsvis endeprodukterne i oxidationsprocessen, der giver

anledning til den forringede lugt og smag. Oxidationsprocesserne vil også reducere andelen af

umættede fedtsyrer og vitaminindholdet i olien. Det kan være ret vanskeligt at vurdere, på

hvilket stade oxidationsprocessen er, og som hovedregel må gælde, at det fedt, der tilsættes

sofoderet er frisk eller stabiliseret.

36

Der findes en række antioxidanter, der kan tilsættes fedtet for at hindre oxidation og sikre

stabilitet under opbevaring, men tilsætning af antioxidanter til et allerede oxideret fedtstof kan

ikke forbedre kvaliteten. Ethoxyquin, BHT og BHA er eksempler på syntetiske antioxidanter,

der kan tilsættes fedtet. Foderet må højest indeholde 150 ppm af dem i alt. Det er vigtigt at

bemærke, at E-vitamin på acetat form ikke virker som antioxidant, og at oxidations processen

i øvrigt vil ødelægge det naturlige indhold af E-vitamin, der måtte være i olien/fedtstoffet.

Fedtsyresammensætning og energiværdi

Fedtet eller oliens kvalitet i sofoder skal også vurderes i relation til de forskellige fedtstoffers

energiværdi. Tabellen præsenterer energiværdien af nogle forskellige fedtkilder til slagtesvin.

Som det ses af tabel 1, er energiværdien højere for soja- og palmeolie sammenlignet med

animalsk fedt, og det skyldes, at soja- og palmeolie er mere umættede end animalsk fedt.

Palmeolie havde en lavere fordøjelighed end både sojaolie og animalsk fedt, hvilket tilskrives

det høje indhold af palme- (C16:0) og stearinsyre (C18:0) i palmeolie, som begge har en rela-

tiv lav fordøjelighed sammenlignet med umættede fedtsyrer. Palmeolie mix (PFAD) har et

højt indhold af frie fedtsyrer (79 %), som delvist kan tilskrives den lavere fedtfordøjelighed

for denne fedttype. Et højt indhold af frie fedtsyrer i en fedtkilde kan give anledning til en

reduktion i fedtets energiværdi.

Tabel 1. Energiværdi af forskellige fedtkilder

Animalsk

fedt

Sojaolie Palmeolie Palmeolie mix

(PFAD)

Vegetabilske

oliebiprodukter

Energi, MJ/kg 35,5 39,5 40,8 38,7 38,9

Fedtprocent 99,6 99,9 99,9 99,9 98,1

Fedtsyrer, % 89,0 92,3 92,6 85,4 52,9

Frie fedtsyrer, % 10 - 2 79 55

Fedtford, % 89,9 91,2 85,3 71,5 62,3

Ford. energi, % 90 91 80 66 62

FEsv/kg tørstof 3,19 3,37 2,89 2,23 2,03

1) Kilde: Jørgensen, H. & Fernández, J.A. 2000. Chemical composition and energy value of different fat

sources for growing pigs. Acta Agriculturæ Scandinavica, Section A, Animal Science, 50, 129-136.

Det skyldes formentlig det forhold, at den nødvendige emulgering og micelledannelse af fed-

tet i tarmen kommer i ubalance. Micellerne består af en blanding af frie fedtsyrer, mono- og

diglycerider samt galdesalte og fosfolipider (lecithin). Den nødvendige spaltning (hydrolyse)

af di- og triglycerider forud for absorptionen, foregår i disse miceller, og selve absorptionen af

fedtet sker direkte fra disse miceller, når de kommer i kontakt med tarmslimhinden. Reduce-

res dannelsen af miceller i tarmen, vil absorptionen af fedt og fedtopløselige vitaminer, her-

under E-vitamin, blive forringet.

37

Det lave indhold af fedtsyrer i biproduktet fra vegetabilske olier viste, at en stor andel af fedt-

stoffet ikke forelå på fedtsyreform, og fedtfordøjeligheden var også ringest for denne fedtkilde

sammenlignet med det øvrige. Sandsynligvis var denne fedtkilde en fritureolie og/eller et in-

dustrielt blandingsprodukt, som gentagne gange havde været udsat for høje temperaturer. Som

nævnt i det foregående afsnit kan oxidationsprocesser give anledning til dannelse af polymere

fedtstoffer, der har en lavere fordøjelighed.

Anbefalinger for fedt

E-vitamin er en vigtig biologisk aktiv antioxidant, blandt andet fordi det beskytter de umætte-

de fedtsyrer i kroppen. Anvendes en fedtkilde med høj andel af umættede fedtsyrer, bør der

tilsættes ekstra E-vitamin til foderet. Dette har navnlig betydning ved skift fra animalsk fedt

til en vegetabilsk fedtkilde.

I relation til de danske normer anbefales derfor også, at tilsætning af E-vitamin øges fra 36 til

55 mg pr. FE, hvis der tilsættes mere end 4 procent fedt og/eller fedtkilder med et højt indhold

af umættede fedtsyrer. Fedtkvaliteten har også betydning for stabiliteten af de fedtopløselige

vitaminer i foderet, og for absorptionen af dem i tarmen.

Den generelle anbefaling er, at man skal sørge for at anvende en fedt af god kvalitet i sofode-

ret, og at man bør undgå fedtkilder af ukendt oprindelse. Desuden bør man sikre sig, at fedtet

er tilsat en antioxidant, så stabiliteten sikres under opbevaring.

38

E-vitamin tilskud i diegivningsfoderet øger status hos smågrisene

Søren Krogh Jensen & Charlotte LauridsenDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Somælk er den vigtigste kilde til E-vitamin for pattegrisene, og det er derfor vigtigt, at

søernes E-vitamin status er god ved faring og i diegivningsperioden. E-vitamin er et

fedtopløseligt vitamin og fungerer som en antioxidant, der beskytter kroppens celler

mod aggressive oxidationsprocesser. Desuden er E-vitamin vigtig for et velfungerende

reproduktionssystem og immunforsvar. Udover de første dage efter fødsel, er fravæn-

ningsperioden særligt kritisk for grise med hensyn til E-vitamin status, men det kan lade

sig gøre at påvirke grisens E-vitamin status efter fravænning gennem somælken via so-

ens foder.

I et projekt med deltagelse af Roche a/s, Vitfoss, NettoVet og Lantmännen har vi undersøgt

effekten af tildeling af stigende mængder E-vitamin til søer på grisenes E-vitamin status før

og efter fravænning. Der indgik i alt 12 søer i dette forsøg, og de fik 1 uge før forventet faring

og indtil fravænning (dag 28 efter faring) tildelt 70, 150 og 250 IU E-vitamin (all-rac- -

tokoferyl acetat). Efter fravænning blev grisene tildelt 70 IU (all-rac- -tokoferyl acetat).

Koncentrationen af både E- og A-vitamin var højere i råmælken sammenlignet med mælk

udtaget fra søerne senere i laktationen. Soen har således en særdeles god evne til at sørge for,

at pattegrisene bliver tildelt disse essentielle vitaminer, og det er derfor vigtigt at tilgodese

foderets indhold op til faring. Foderets E-vitamin niveauer blev tydeligt afspejlet i somælken,

og tildeling af 250 IU E-vitamin øgede koncentrationen med mere end 100 % i forhold til

tildeling af 70 IU E-vitamin.

De stigende mængder E-vitamin til søerne blev også afspejlet i E-vitamin koncentrationen i

grisenes væv på dag 28 (Figur 1). Effekten var lineær i hjerte og lever, mens E-vitamin kon-

centrationen i muskel ikke var forskellig for pattegrise, der diede søer fodret hhv. 150 og 250

IU E-vitamin.

Efter fravænning faldt E-vitamin status i hjerte, muskel- og fedtvæv, men ikke i leveren (Fi-

gur 2). Dog var koncentrationen af E-vitamin i muskel- og fedtvæv signifikant højere i grise,

der havde diet søer tildelt 150 og 250 IU sammenlignet med tildeling af 70 IU E-vitamin. For-

skellene på vævenes respons både før og efter fravænning afspejler deres forskellige omsæt-

ningshastighed: Hos svin afhænger E-vitamin koncentrationen i vævene til indtaget via ernæ-

ringen i relation til vævenes metaboliske aktivitet i rækkefølgen:

lever>hjerte>lunger>nyre>muskel>fedtvæv.

E-vitamin er ikke et depotvitamin som A, D- og K-vitamin, men det kan altså lade sige gøre

at tilføre grisene en ”madpakke” via somælken, som resulterede i et højere E-vitamin status i

39

musklerne og fedtvævet efter fravænning. Samtidig viste det sig, at tildeling af 70 IU E-

vitamin til fravænningsfoderet kun var tilstrækkeligt til at opretholde leverens E-vitamin sta-

tus efter fravænning.

0

2

4

6

8

10

12

14

70 150 250

mg E-vitamin/kg foder

E-vita

min k

once

ntra

tion

(mg/

kg)

Lever

Hjerte

Muskel

Fedtvæv

Figur 1. Effekt af stigende E-vitamin koncentration til søer under laktation på E-

vitamin koncentrationen i pattegrisenes væv ved fravænning (dag 28 efter fødsel).

0

2

4

6

8

10

12

14

35 42 49

Alder (dage)

E-vita

min k

once

ntra

tion

(mg/

kg)

Lever

Hjerte

Muskel

Fedtvæv

Figur 2. E-vitamin koncentration i lever, hjerte, muskel, og fedtvæv efter fravænning

(dag 35, 42 og 49 efter fødsel).

40

Effekt af naturligt og syntetisk E-vitamin til lakterende søer

Et andet formål i projektet var at sammenligne tildeling af 70 IU naturligt E-vitamin (RRR- -

tokoferyl acetat) med 70 IU syntetisk E-vitamin (all-rac- -tokoferyl acetat) til laktationsfode-

ret. Det gennemsnitlige E-vitamin indhold i søernes mælk var 30 % højere hvis søerne blev

tildelt den naturlige E-vitamin form sammenlignet med den syntetiske E-vitamin. Hvis der

korrigeres for forskellen i E-vitamin aktivitet svarer det til, at der blev overført dobbelt så

meget af den naturlige sammenlignet med den syntetiske E-vitamin form, og det bekræfter en

tidligere undersøgelse (Lauridsen, 2000, Hyologisk nr. 8). Der var ikke statistisk sikker for-

skel mellem de to E-vitamin former med hensyn til grisenes E-vitamin koncentration i væve-

ne ved fravænning (dag 28).

Norm og behov for E-vitamin

Normen for E-vitamin til svin er ifølge Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier 36 mg (som

dl-a-tokoferol) uanset grisenes fysiologiske status (drægtighed, laktation, vækst). I praksis

anvendes dog højere E-vitamin koncentrationer i foderet, og vi må på grundlag af de nævnte

resultater konkludere, at 150-250 IU E-vitamin i foderet til søer har en positiv effekt på grise-

nes E-vitaminstatus og dermed formodentlig på grisenes modstandskraft over for sygdomme,

både før og efter fravænning.

41

Sunde produktive søer har behov for mineraler

Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

En lang række mineraler er livsnødvendige for søer. Det betyder, at foderet skal indeholde en

vis mængde mineraler for at tilfredsstille søernes behov. Hvis forsyningen ikke er tilstrække-

lig, resulterer det i nedsat produktion og andre problemer som f.eks. reduceret holdbarhed og

sundhed. Listen over livsnødvendige mineraler er lang, og i Danmark er der fastsat normer for

svins behov for calcium, fosfor, magnesium, kalium, klor, natrium, zink, selen, jern, kobber,

mangan og jod. For de øvrige livsnødvendige mineraler vurderes det, at behovet dækkes via

det naturligt forekommende indhold i dansk sofoder.

Figur 1 viser det generelle billede for effekten af stigende tildeling af et givet mineral. Ved

suboptimal tildeling registreres nedsat biologisk respons (f.eks. nedsat produktion, holdbar-

hed, sundhed mv.), som ved udtalt mangel resulterer i dødsfald. Af figuren fremgår også, at

overforsyning ikke medfører yderligere biologisk respons, og den biologiske respons kan til-

med blive mindre, hvis overforsyningen er stor eller gives over længere tid.

Mangel Overskud

Optimal

Utrivelig

Suboptimal

Dødelig

Biologisk respons

Figur 1. Effekt af stigende mineraltildeling på den biologiske respons (f.eks. antal fødte

grise, søernes holdbarhed, immunstatus mv.).

Over- og underdosering – ”liden tue vælter stort læs”

Mineralerne har stor betydning for søers sundhed og produktion, og selv om behovet mæng-

demæssigt er meget lille og måles i mg eller g, er det nødvendigt, at mineralerne er i foderet.

Samtidig kan overforsyning have uheldige effekter, som direkte kan medføre problemer og

nedsat produktion og holdbarhed. Mineralerne vekselvirker med hinanden, og overskud af et

mineral kan resultere i ubalance evt. underskud af et andet mineral. Derfor er det vigtigt at

42

have et velafbalanceret foder. Man skal være klar over, at øges indholdet af et bestemt mineral

gennem f.eks. støddosering, kan det have uheldige konsekvenser i form af mangel på et eller

flere af de andre mineraler.

Fodringsanbefalinger

I tabel 1 er angivet de aktuelle danske normer, de amerikanske normer samt et eksempel på

tilskud givet via en forblanding til søer.

Tabel 1. Mineraler. Normer til søer og typisk tilsætning af mikromineraler

Danske normer1) Amerikanske normer2)

Drægtige Diegivende Drægtige Diegivende Forblanding3)

Calcium, g 7,0/6,54) 8,0/7,54) 7,5 -

Ford. fosfor, g 2,2 2,7 3,5 -

Fosfor, g 4,15) 4,95) 6,0 -

Natrium, g 1,5 1,5 2,0 -

Klorid, g 2,5 1,2 1,6 -

Kalium, g 2,5 2,0 -

Magnesium, g 0,4 0,4 -

Jern, mg 80 80 100

Kobber, mg 6 5 20

Mangan, mg 40 20 28

Zink, mg 100 50 150

Jod, mg 0,2 0,14 0,3

Selen, mg 0,2 0,15 0,3

1) Landsudvalget for Svin, 2002 (angivet pr. foderenhed).2) Nutrient requirement of swine (NRC), 1998 (angivet pr. kg foder).3) Typisk tilskud.4) Normer for uden/med fytasetilsætning.5) Vejledende minimumsnormer for totalfosfor i fuldfoder.

De danske normer angiver samme behov for alle mineraler på nær calcium og fosfor til dræg-

tige og diegivende søer, hvor de amerikanske normer udelukkende angiver differentierede

normer for natrium og klorid. De danske separate normer for fosfor skal ses som en tilpasning

til det stigende krav, der er om at reducere fosforudskillelsen. Generelt ligger de danske nor-

mer for alle mineraler (bortset fra fosfor) på niveau med eller lidt over de amerikanske anbe-

falinger. Sammenlignes der til bidraget givet med en typisk forblanding, fremgår det, at til-

skuddet overstiger den anbefalede norm, som er en minimumsnorm for total mængde mineral

pr. foderenhed. Det betyder, at det samlede indhold (bidrag fra foderstoffer og forblanding)

ofte overstiger normen for spormineraler. Det er især selen og zink, som i de senere år er tilsat

i større mængder end anbefalet. Største indhold for indholdet af spormineraler er vist i fakta-

boksen. Det skal dog nævnes, at det maksimale zinkindhold ifølge EU’s lovgivning, som er

43

under ændring, fremover ikke må overstige 150 mg/kg sofoder, hvor det tidligere var 250

mg/kg. Dette træder i kraft pr. 26. januar 2004.

Blandesikkerhed og sikkerhedsmargin

Der rapporteres til stadighed om problemer med afblanding og sikring af korrekt indhold af

mineraler i foder til bl.a. søer. På bedrifter med hjemmeblandingsanlæg er det meget vigtigt,

at der er styr på bl.a. doseringsudstyr og blande- og fodringsanlæg, så homogenitet af foderet

sikres. Foderets formalingsgrad har også vist sig at have stor betydning for homogeniteten,

hvor fint formalet foder er med til at sikre god homogenitet. Alle søer skulle gerne sikres den

optimale dosering, så uheldige effekter (under- eller overforsyning) undgås (jfr. figur 1).

Største tilladte indhold af spormineraler i sofoder

Jern 1250 (750) mg/kg fuldfoder1)

Jod 10 mg/kg fuldfoder

Mangan 250 (150) mg/kg fuldfoder1)

Selen 0,5 mg/kg fuldfoder

Zink 250 (150) mg/kg fuldfoder1)

Kobber 35 (25) mg/kg fuldfoder1)

1) Ændres fra 26. januar 2004; nyt størsteindhold i parentes.

Er zink et overset mineral til søer?

Liden tue vælter stort læs, og spørgsmålet er, om ”læsset” er ved at være for stort? Med den

stigende forventning om effektivitet i form af bl.a. øget kuldstørrelse ved fødsel og fravæn-

ning, er det måske på tide at stoppe op og kikke lidt nærmere på tildelingen af mineraler. Det

har vist sig, at smågrise i en kort periode efter fravænning har et større behov for zink, end

man hidtil har regnet med. I den humane ernæring er zink også et til tider overset mineral.

Måske er det også tilfældet i sofodringen.

Forsøg har vist, at søer på lav zinkdosering har forlænget faringstid, hvorved levedygtigheden

blev nedsat og dødeligheden øget hos pattegrisene. Faringens tidsmæssige forløb afhænger

bl.a. af et stof (prostaglandin), som dannes ud fra bestemte fedtsyrer. Dannelsen af

prostaglandin afhænger bl.a. af tilstedeværelsen af zinkholdige enzymer. I det omtalte forsøg

resulterede zinktilskuddet i nedsat faringstid.

Måske skyldes den forøgede dødelighed, der også nu registreres i forbindelse med faring, at

faringstiden er for lang. Den øgede kuldstørrelse forværrer måske denne situation, så spørgs-

målet er, om zinktilførslen og –status er optimal hos den højproduktive so. Vores normer bør

checkes efter, så de også tager højde for de kritiske perioder i den højproduktive sos repro-

duktive cyklus.

44

Mineralernes funktion samt symptomer på mangel og overforsyning

Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

I det følgende gives en kort fremstilling af nogle udvalgte mineraler. Deres fysiologiske funk-

tion og betydning for sundhed og produktion samt symptomer på mangel henholdsvis over-

skud beskrives.

Calcium

Langt den overvejende del af calcium findes i knoglerne (99 %), hvor det sammen med fosfor

indgår i den kemiske forbindelse, som danner strukturen i knogler. Desuden spiller calcium en

vigtig rolle ved nerve- og muskelfunktionen og i forbindelse med blodets koagulering ved

blødninger. Absorption og omsætning af calcium sker i tæt samspil med fosfor og vitamin D.

Ved underforsyning ses nedsat knoglemineralisering, som dog ikke behøver at give funktions-

mæssige problemer. Ved udtalt simpel calciummangel påvirkes knoglerne dog i en sådan

grad, at ungdyr udvikler stivsyge (rachitis), og udvoksede dyr får osteomalaci. Tilstanden

skyldes mangelfuld mineralisering af knoglerne, som bliver bløde. Det bør nævnes, at symp-

tomerne også kan opstå som følge af mangel på vitamin D eller fosfor. Disse tre næringsstof-

fer har således stor betydning for søers holdbarhed.

Nyere forsøg viser tegn på, at overforsyning med calcium kan have uheldig indflydelse på

produktion og knoglemineralisering. Den praktiske betydning af sidstnævnte kendes endnu

ikke. Derudover har overskud af calcium negativ indflydelse på udnyttelsen af andre minera-

ler gennem vekselvirkninger og kan f.eks. inducere zinkmangel. Da zinkmangel øger mod-

tageligheden overfor en række infektioner, kan calciumoverskud i sin yderste konsekvens

være årsag hertil (jfr. "kridteksem").

Fosfor

Som nævnt under calcium indgår fosfor strukturelt sammen med calcium ved mineraliserin-

gen af knogler. Den resterende del af fosforet (25 %) indgår bl.a. strukturelt i cellemembraner,

i energiomsætning, i proteinsyntese og ved celledeling. Absorption og omsætning af fosfor

sker i et tæt samspil med calcium og vitamin D.

Underforsyning med fosfor medfører nedsat tilvækst og frugtbarhed. Desuden ses de samme

mangelsymptomer som ved mangel på calcium og/eller vitamin D.

Overforsyning med fosfor kan resultere i for højt indhold af fosfor i blodet, hvilket medfører

et skævt forhold mellem calcium og fosfor i blodet. Dette søges modvirket gennem forøget

mobilisering af calcium fra knoglerne og gennem en øget udskillelse af fosfor med urinen.

Derfor kan der ved at overfodre med fosfor ses "afmineralisering" af knogler svarende til

45

symptomerne på calciummangel. Derudover giver fosforoverdosering anledning til unødven-

dig stor udskillelse af fosfor med gødning og urin (se særskilt artikel).

Zink

Zink indgår i en lang række enzymer og proteiner, som har stor betydning for de processer,

der er grundlaget for dyrs udvikling og vækst. Zink er således involveret i bl.a. proteinsyntese,

celledeling, celledifferentiering, cellemembranstruktur og -funktion. Desuden er zink af stor

betydning for et velfungerende immunssystem.

Som de første effekter af zinkmangel ses appetitløshed og nedsat vækst, og ved udpræget

zinkmangel ses parakeratose ("kridteksem"). Zinkmangel kan ligeledes give nedsat mod-

standskraft overfor infektioner, nedsat frugtbarhed, reproduktionsproblemer, fosterskader m.v.

Risikoen for udvikling af zinkmangel afhænger først og fremmest af foderets zinkindhold

men også af zinks tilgængelighed og foderets indhold af fytatsalte, calcium, kobber m.fl., som

influerer på zinks omsætning (vekselvirkning). Zinkmangel kan hurtigt opstå, hvis tilførslen

af zink med foderet nedsættes, idet dyrs egen zinkpulje er meget lille. Dette betyder, at det er

nødvendigt med konstant tilførsel af tilstrækkeligt zink til dækning af behovet. Se også sær-

skilt artikel om zink.

Grise kan tolerere ret kraftig overdosering med zink, men zinks giftighed afhænger bl.a. af

zinktype, i hvor lang tid overdoseringen finder sted og af foderets øvrige sammensætning bl.a.

indhold af fytatsalte, calcium, kobber m.fl., som influerer på zinks omsætning (vekselvirk-

ning).

Forsøg med slagtesvin har vist, at tilgængeligheden af zink i zinkoxid ligger på omkring 20

%, og helt nye forsøg tyder på, at tilgængeligheden af zink i zinksulfat og zinkacetat ligger på

samme niveau. Disse resultater er lidt overraskende og antyder, at der tilsyneladende ikke er

den store forskel i tilgængeligheden af zink.

Jern

Jern findes i blodet hovedsageligt bundet i hæmoglobin i de røde blodlegemer og i mindre

omfang i transferrin i plasmaet. Desuden findes jern i myoglobin i musklerne. Hæmoglobin

og myoglobin evner at binde og afgive ilt, og hæmoglobins rolle er at transportere ilt fra lun-

gerne ud til vævene. Tilsvarende binder og afgiver myoglobin ilt i muskulaturen. Transferrin

spiller formentlig en rolle ved både transport af jern i blodet og ved infektioner (ved at binde

jernioner, hvorved jernkrævende bakterier hindres i at vokse). Jern indgår desuden i en række

enzymatiske processer.

Jernmangel ses oftest hos pattegrise, hvilket skyldes, at grise fødes med et meget lille jernde-

pot. Da indholdet af jern i somælk samtidig er lille, er pattegrise i kraftig vækst særdeles ud-

satte for at udvikle anæmi (blodmangel). Ved at øge jerntilførslen med foderet er det ikke

muligt at øge somælkens jernindhold tilstrækkeligt til at dække grisenes behov. (Årsagen til,

46

at jernindholdet i somælk er så lille, er formentligt bakteriostatisk, hvorved soen søger at

hæmme bakteriers vækst i yveret.) Derfor er det stadigvæk nødvendigt at give ekstra jern til

pattegrisene. Ved jernmangelbetinget anæmi ses også nedsat tilvækst. Der er også hos menne-

sker og dyr med jernmangel påvist negativ indflydelse på immunsystemet.

Grise er meget tolerante overfor jernoverskud, og forgiftningstilfælde er yderst sjældne. Flere

faktorer, som f.eks. tilgængeligheden af jern og hvor lang tid overskuddet gives, influerer på,

hvor meget jern grise kan tåle. Desuden har foderets indhold af bl.a. calcium, kobber, zink og

vitamin C betydning for, hvor meget jern, der absorberes. "Jernchok" kan ses hos nyfødte

grise, som får jerntilskud og skyldes, at grisenes antioxidantstatus er for lav. Derfor er grises

tolerance overfor jern også afhængig af, om de får tilstrækkeligt med vitamin E. Undersøgel-

ser har vist tegn på, at jernoverskud kan have negativ indflydelse på immunforsvaret hos men-

nesker.

Selen

Selen findes overalt i kroppen bundet til eller indlejret i protein. Den bedst kendte funktion af

selen er glutationperoxidase (GSH-Px), som er et selenholdigt enzym. Enzymet katalyserer

nedbrydningen af cellebeskadigende peroxider, som fremkommer ved omsætningen af fler-

umættede fedtsyrer. Det velkendte samspil mellem selen og vitamin E ses netop ved omsæt-

ningen af disse stoffer, hvor vitamin E hæmmer oxidationen af fedtsyrerne og GSH-Px "af-

gifter" peroxiderne. Selen og vitamin E supplerer således hinanden gennem deres biologiske

funktion, men de kan ikke erstatte hinanden. GSH-Px anvendes ofte som indikator for selen-

status. Selen er en vigtig antioxidant og spiller også en rolle for opretholdelse af god mod-

standskraft overfor infektioner.

Selenmangel kan resultere i nedsat vækst og reproduktion. Selenmangel beskrives oftest

sammen med mangel på vitamin E. Diætetisk hepatose (toksisk leverdystrofi) anses for at

være en selenmangelbetinget lidelse. Derimod er frekvensen af Mulberry Heart Disease (akut

hjertedød) og muskeldegeneration ikke entydigt forårsaget af mangel på selen og/eller vitamin

E, men er af mere kompleks karakter.

Overskud af selen kan resultere i nedsat vækst og reproduktion, lammelser, hårtab, misdan-

nede klove m.v. Selen er ret giftigt, men selenforgiftning forekommer meget sjældent i Dan-

mark og kun i forbindelse med blandefejl.

47

Søers fosforudnyttelse – optimal fosfortildeling

Hanne Damgaard Poulsen1), Karoline Johansen1) og Bente Jørgensen2)

Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi1)

og Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd2)

Med den nugældende fodring udnytter en årsso med grise til fravænning i gennemsnit

kun 13 procent af den mængde fosfor, der er i foderet.

Det er ingen hemmelighed, at søernes fosforudnyttelse er meget lav, og med den nugældende

fodring udnytter en årsso med grise til fravænning i gennemsnit kun ca. 13 % af den mængde

fosfor, der er i foderet (Tabel 1). Det betyder, at hver enkelt so udskiller omkring 7,3 kg fos-

for årligt. Miljømæssigt betyder det, at gødningen på en bedrift med produktion af fravæn-

nede grise tilfører omkring 40 kg fosfor/ha, når der er maksimalt dyrehold (1,4 DE/ha). Dette

giver anledning til ophobning af fosfor i jorden på ca. 20 kg/år, når det antages, at der bortfø-

res 20 kg/ha med afgrøderne. Den fortsatte akkumulering af fosfor kan resultere i miljømæs-

sige problemer, idet der er risiko for tab af fosfor til vandmiljøet.

Tabel 1. Søers fosforomsætning (pr. årsso)

Tilførsel med foder 8,40 kg fosfor

Aflejring i so + grise til fravænning 1,13 kg fosfor

Udskillelse i gødning og urin 7,27 kg fosfor

Udnyttelse 13%

Udskillelse 87%

Fosfor – næringsstof eller miljøfaktor?

Det må ikke glemmes, at fosfor er et livsnødvendigt næringsstof, og at fosfor er et naturligt

forekommende stof i jord, vand, planter og dyr. Men samtidig er det også rigtigt, at fosfor har

stor betydning for vandkvalitet mm. i søer og vandløb. Derfor gælder det også her om, ”at for

lidt og for meget” ikke dur. Figur 1 viser med al tydelighed, at det er vigtigt, at søer får til-

strækkeligt fosfor, men samtidig viser figuren også, at overdosering ikke medfører yderligere

biologisk respons, og fosforoverskuddet bliver bare udskilt med gødning og urin. Der burde

være gode muligheder for at forbedre søernes fosforudnyttelse, når den ligger så lavt som 13

%. Det er der heldigvis også. Der er flere faktorer, der skal i spil, og hver især kan de være

med til at forbedre den samlede fosforudnyttelse.

Brug differentierede normer

På landsplan indeholdt sofoder i 2002 i gennemsnit 5,6 g fosfor pr. foderenhed. Hvis de anbe-

falede vejledende normer for drægtige henholdsvis diegivende søer blev fulgt, ville fosforud-

skillelsen blive reduceret til ca. 4,9 kg fosfor pr. årsso. Dette svarer til en reduktion på ca. 25

%. Ved harmoni vil det betyde, at bidraget fra svinegylle ville være omkring 29 kg/ha og ikke

ca. 40 kg/ha som i 2002.

48

Brug fytase…… med omtanke

Mange forsøg har gennem de senere år demonstreret, at udnyttelsen af foderets naturlige fos-

forindhold kan øges betydeligt gennem brug af fytase. Der er dog ikke offentliggjort mange

forsøg gennemført med fytase til søer, men resultaterne viser, at tilsætning af fytase også øger

tilgængeligheden af fosfor hos søer.

Det betyder, at der er mulighed for at erstatte foderfosfat med tilsætning af fytase. Forsøg med

slagtesvin viser, at fordøjeligheden af fosfor målt i forsøg normalt ikke overstiger godt 60 %,

selv efter tilsætning af store mængder fytase. Forsøgene med slagtesvin viser også, at effekten

af mikrobiel fytase afhænger af, hvor meget naturligt forekommende fytaseaktivitet, der er i

foderet.

Hvis foderet ikke er varmebehandlet eller kun svagt varmebehandlet til 810 C, øger tilsætning

af fytase kun fordøjeligheden af fosfor i begrænset omfang. Men efter kraftig varmebehand-

ling, hvor det naturligt forekommende fosfor mister sin aktivitet, vil tilsætning af mikrobiel

fytase kompensere herfor, og effekten være stor. Overføres dette generelle billede fra slagte-

svin til søer, betyder det, at søernes fosforbehov kan dækkes gennem det i fodermidlerne na-

turligt forekommende fosfor og meget begrænset brug af foderfosfat. Forsøg må afklare, i

hvor høj grad dette er muligt, og det betyder, at normerne i tabel 1 formentlig kan reduceres

yderligere i takt med etablering af ny viden.

Erfaringer fra praksis har desværre vist, at forventningen til effekten af fytase på fordøjelighe-

den af fosfor har været for stor, og det har i visse tilfælde givet anledning til, at søerne angi-

veligt skulle have fået for lidt fosfor i foderet. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på,

at der tilsyneladende er et ”loft” for, hvor høj fordøjeligheden af det naturligt forekommende

fosfor kan blive, også efter tilsætning af fytase. Dette ”loft” ligger på ca. 60 % hos slagtesvin.

Fosfor og knoglestyrke.

Fosfor er sammen med calcium vigtige for knogleopbygningen, og ved underforsyning med

fosfor og/eller calcium kan mineraliseringen af knoglerne ikke foregå i tilstrækkeligt grad.

Det betyder bløde knogler og manglende brudstyrke. Det er velkendt, at behovet til maksimal

mineralisering er større end behovet til maksimal vækst og reproduktion. Derimod er det sta-

digvæk uklart, om forøget mineralisering af knoglerne også betyder mindre risiko for knogle-

brud og dermed øget holdbarhed.

Resultaterne er noget konfliktende, men flere forsøg antyder, at søernes holdbarhed ikke for-

længes, når de fodres med høj tildeling af calcium og fosfor. Nyere forsøgsresultater viser

tilmed, at grises knogleudvikling forbedres, når der til stadighed sker aflejring og resorption

af calcium og fosfor i knoglerne. Denne dynamiske proces synes påvirket af foderets indhold

af calcium og fosfor, idet høj tildeling tilsyneladende begrænser dynamikken mellem aflejring

og resorption.

49

Nyere forsøg viser, at vi i højere grad skal kikke på søernes alder, når strategien for optimal

fosfordosering skal fastlægges. Beregninger viser, at unge søer har behov for en højere kon-

centration af fosfor i foderet end ældre søer, da de unge søer dels ofte har en lavere foderopta-

gelse og dels har behov for fosfor til deres egen knoglevækst og –opbygning.

Det er beskrevet af Viggo Danielsen på side 21, at det er de helt unge søer, der har den største

nettotilvækst. Et amerikansk forsøg viser, at unge søer aflejrede mere fosfor og calcium i

drægtighedsperioden end ældre søer, hvorimod de ældre søer absorberede og udnyttede mere

til aflejring og mælkeproduktion i dieperioden.

Årsagen hertil var, at foderoptagelsen – og dermed optagelsen af fosfor og calcium – var væ-

sentlig større hos de ældre end de unge søer. Undersøgelsen fandt derfor, at knoglestyrken hos

de ældre søer var stærkere end hos de unge søer.

At det er de unge søer, der har et problem ved reduceret fosfortilførsel, er også fundet under

danske forhold. Et stort forsøg gennemført i regi af den rullende afprøvning viste, at kuldstør-

relsen og holdbarheden var reduceret hos 1. og 2. lægssøer men ikke hos ældre søer, når fode-

ret indeholdt reduceret fosformængde i forhold til normen (1,8 mod 2,5 g fordøjeligt fosfor pr.

foderenhed i kontrolgruppen). Samtidig viste forsøget, at øget tildeling af fosfor i opvækstpe-

rioden ikke kunne afhjælpe denne negative effekt.

Reduceret fosfortildeling

Et forsøg med søer, der fik forskellig fosfortildeling under opvækst, drægtighed og diegivning

indtil fravænning af 2. kuld grise, er under opgørelse. Reduceret fosfortildeling (ift. gældende

normer) gav ikke reduceret produktion hos søerne. Derimod tyder resultaterne på, at de søer,

der fik den højeste dosering af fosfor, havde en lavere overlevelse efter forsøgsperiodens op-

hør, hvor de overgik til normal fosfordosering. Disse resultater tyder derfor på – som nævnt

ovenfor – at det er et plus, når fosfordoseringen ikke er for høj, hvorved ”knoglemineralise-

ringsdynamikken” forstyrres.

Det skal fremhæves, at benstyrken og søernes holdbarhed også er påvirket af mange andre

forhold end fosfor og calcium. Der er bl.a. et helt tydeligt et genetisk aspekt, som har stor be-

tydning for sogrises egnethed til at blive udvalgt til søer.

Brug foderfosfat med høj fordøjelighed

Det er fastlagt i forsøg, at fosfors fordøjelighed er forskellig i de forskellige foderfosfater. Det

anbefales at bruge fosfater med høj fordøjelighed eksempelvis monocalciumfosfat med en

fordøjelighed på 67 % og mononatriumfosfat med en fordøjelighed på 79 %. Fosforsyres for-

døjelighed antages at ligge på ca. 80 %, men værdien er ved at blive fastlagt i forsøg.

Forskning og forsøg

Der er fortsat behov for forskning og forsøg vedr. søers fosforbehov, idet det ville være ønsk-

50

værdigt, at udnyttelsen fortsat øges, så udskillelsen begrænses mest muligt af hensyn til miljø-

belastningen. Denne indsats bør som nævnt tage udgangspunkt i de unge søer og deres fysio-

logiske behov samt inkludere intensive studier vedr. knoglestyrke og knoglemineralisering, så

eventuelle holdbarhedsproblemer i relation til fosfor afdækkes. Samtidig er det vigtigt at få

undersøgt samspillet mellem fosfortildeling, knoglemineralisering og bensundhed (herunder

osteochondrose).

Sådan øges søernes fosforudnyttelse

Brug forskellige normer til drægtige og diegivende søer.

Brug fytase aktivt (naturligt og mikrobielt fremstillet).

Brug foderfosfater med høj tilgængelighed af fosfor.

Forbedret grundlag for fastsættelse af behov og normer gennem forskning og forsøg.

Vær opmærksom på de unge søer.

51

Usikkert om tilgængeligheden er bedre i flydende mineraler

Hanne Damgaard Poulsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Gennem de senere år har der været stigende fokus på ”flydende mineraler” som alternativ til

de klassiske ”tørre mineraler”. Begrebet flydende mineraler dækker over, at mineralerne gives

på flydende form. Produkterne udmærker sig ved, at mineralerne ved fremstillingen af pro-

dukterne opløses i væske ved typisk lavt pH.

Afprøvning har vist, at flydende mineraler giver mindre variation i indhold og fordeling af

mineralerne i foderet sammenlignet med tørre mineraler. Dette antyder, at anvendelsen af

flydende forblandinger kan medføre mere ensartet blandet foder eller mere præcis dosering.

Det diskuteres meget, om tilgængeligheden af mineralerne i de flydende produkter er højere

end i tørre produkter, men der forligger desværre ingen forsøgsresultater vedr. tilgængelighed

af mineraler i flydende produkter.

Det er besnærende at tro, at tilgængeligheden er højere, men det er dog meget usikkert. Som

udgangspunkt antages det, at det er en fordel, at produkterne er på ion-form, når de findes i

dunken/beholderen. Men man skal huske på, at der kan ske mange kemiske reaktioner, når de

”flydende mineraler” iblandes foderet ved foderfremstillingen.

Der er derfor stor risiko for, at der sker kompleksbindinger og udfældninger, fordi ”de flyden-

de mineraler” kan reagere med foderets øvrige komponenter, og fordi pH i det færdige pro-

dukt formentlig vil være højere. Derfor savnes der forskning og forsøg, der kan dokumentere,

hvad der sker, når foderet blandes. Måske mistes fortrinnet (på ion-form før iblanding) efter

opblanding i foderet. Der savnes generelt viden om tilgængeligheden i tørre henholdsvis fly-

dende mineraler.

Hvis tilgængeligheden er bedre

Hvis forsøg dokumenterer, at tilgængeligheden af mineraler er bedre i flydende end i tør form,

betyder det, at doseringen vil kunne nedsættes, og at udnyttelsesgraden vil stige, samtidig med

at udskillelsen af uudnyttede mineraler vil blive reduceret. At nogle afprøvninger har vist, at

der kunne fodres med reduceret mængde mineraler, når der anvendes flydende produkter, er i

sig selv ikke dokumentation for en bedre tilgængelighed.

Det kan alene være et udslag af, at der normalt er indregnet en ret stor sikkerhedsmargen ved

udformningen af fodringsnormerne for mineraler. Denne sikkerhedsmargen skal netop dække

over usikkerheder omkring bl.a. tilgængeligheden af mineralerne i de forskellige kemiske

former, der må anvendes. Det betyder, at der også vil være situationer, hvor doseringen med

tørre mineraler vil kunne reduceres, uden at det giver anledning til problemer.

52

Grovfoder til søer er gammel vin på nye flasker

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

For 40-50 år siden var det meget almindeligt, at der blev anvendt grovfoder til svin. For både

søer og slagtesvin var forskellige grovfodermidler i form af eksempelvis foderroer, frisk grønt

eller ensilage en del af deres daglige kost. På mange svinebedrifter var der på dette tidspunkt

også kvæghold, så der var som regel let adgang til grovfoder til grisene. Anvendelse af grov-

foder var for det meste arbejdskrævende, men det kunne til gengæld erstatte en del af kornfo-

deret.

I løbet af 1960`erne blev grovfoder til svin mindre interessant. Der skulle spares på arbejds-

kraften, rationaliseres, mekaniseres og specialiseres. Dette medførte, at anvendelse af færdige

foderblandinger, som primært var baseret på korn og proteintilskudsfoder, var løsningen. De

blev hovedsageligt anvendt som tørfoder, men efterhånden som udviklingen af fodringsanlæg

skred frem, blev også anvendelse af vådfoder-blandinger mere almindeligt.

Velfærdsregulerende grovfoder

Denne udvikling med forholdsvis simpelt sammensatte foderblandinger og stort set ingen

interesse for grovfoder stod på i 30-40 år. Samtidig medførte udviklingen, at staldsystemer

uden anvendelse af strøelse blev udbredt. I løbet af det seneste 10-år har der imidlertid været

stigende fokus på husdyrenes velfærd.

I denne forbindelse har opstaldning og fodring af søer – specielt drægtige søer- påkaldt sig

stigende opmærksomhed. Samtidig har ny og mere intensiv forskning med fiberrige fodermid-

ler vist, at der i grovfoder er potentiale til forbedring af grisenes velfærd og sundhed. På den-

ne baggrund er det derfor igen interessant at beskæftige sig med grovfoder og fiberrige fo-

dermidler, når der planlægges fodring af svin.

Hvad forstår vi egentlig ved grovfoder? Traditionelt har foderstofferne været betegnet som

kraftfoder og grovfoder, men der har ikke været tale om nogle klare definitioner på de to

grupper. Til drøvtyggere har det været forsøgt at anvende fodermidlernes indhold af træstof

som kriterium (højt indhold af træstof/fibre i grovfoder), men dette er ikke holdbart, da der

findes typiske grovfoderemner (f.eks. roer), som har et lavere indhold af træstof end kraftfo-

der. Fodermidlernes indhold af energi (FE/foderenheder) har ligeledes været forsøgt som kri-

terium, men heller ikke dette giver en ønskværdig entydig adskillelse.

Med den viden, vi har i dag om grovfoder og fiberrige fodermidler, er det interessant, at den

slags foder har egenskaber til at påvirke dyrets velfærd og sundhed i positiv retning. Dette

sker i forbindelse med foderoptagelse, fysiske, fysiologiske og mikrobiologiske forhold i ma-

ve-tarmkanalen, samt ved absorption af næringsstoffer og hormonbalance. Med baggrund i

53

det foran beskrevne har vi ved Danmarks JordbrugsForskning, Afd. For Husdyrernæring og

Fysiologi forsøgt at opstille nogle kriterier for betegnelse af grovfoder til svin.

Vådt og tørt grovfoder

Som det fremgår af ”boksen” var det mest hensigtsmæssigt at opdele grovfoder i to grupper

med henholdsvis højt og lavt vandindhold. Den første gruppe kommer til at indeholde de fo-

dermidler, som vi traditionelt har betragtet som grovfoder (rodfrugter, ensilage m.fl.). Den

anden gruppe, hvor tørstofindholdet skal være mindst 60 procent, omfatter hovedsageligt tør-

rede produkter af grovfodermidler (eksempelvis grønmel) og nogle fiberrige mølleriprodukter

(f.eks. klid og skalmel).

Den første gruppe af fodermidler, hvor tørstofindholdet er lavt og FEs pr. kg også er på et lavt

niveau, findes naturligt at betegne som grovfoder. Den anden gruppe med de tørre og

træstofrige produkter er mere problematisk. Produkterne kan umiddelbart indgå i færdige pel-

leterede foderblandinger, men de har samtidig i kraft af deres fiberindhold nogle af de egen-

skaber, som knytter sig til grovfoder. Grænseværdierne, der er angivet for indhold af træstof,

råprotein og energiindhold, er arbitrære, og de ville med god grund kunne vælges anderledes.

De viste kriterier for at betegne et givet fodermiddel som grovfoder til svin skal ses som et

forsøg på, at give os et fælles værktøj til håndtering af kraftfoder og grovfoder. Endelig, når

det kommer til grisene, vil de ikke tage sig af, om vi har skarpe grænser og kalder fodermid-

lerne det ene eller det andet. Det essentielle er, at vi hensigtsmæssigt benytter os af de fod-

ringsmæssige egenskaber, som fodermidler med grovfoderkarakter har.

Kriterier for grovfoder til svin

VÅDT GROVFODER:

Mindre end 60 % tørstof

Mere end 2 % træstof i tørstof

TØRT GROVFODER:

Mindst 60 % tørstof

Mindre end 24 % råprotein i tørstof

Mere end 10 % træstof i tørstof

Mindre end 70 FEs/100 kg foder

Nye foderenheder til svin

Danmarks JordbrugsForskning og Landsudvalget for Svin har udviklet et nyt system til ener-

givurdering i svinefoder. Plantedirektoratet har nu godkendt systemet, og det vil blive anvendt

officielt fra den 1. april 2004. I forhold til det gamle vurderings- og kontrolsystem er de vig-

tigste principielle ændringer for beregning af energiværdien:

Fordøjeligheden af råprotein og råfedt ændres fra ”tilsyneladende fækal” til ”reel” fordøje-

lighed.

54

Der skelnes mellem ”tyndtarmsfordøjeligt” og ”fermenterbart” kulhydrat, henholdsvis sti-

velse + sukre og fibre.

Fordøjeligheden af næringsstoffer i foder kontrolleres ved EFOS-analyser, som refererer til

fordøjelighed henholdsvis ved ileum og fækalt.

Beregning af energiværdi ændres fra nettoenergi til fysiologisk energi, hvorved foderets

protein og fibre bidrager med mindre energi end tidligere.

Der skelnes mellem foders energiværdi til slagtesvin + diegivende søer (FEsv) og drægtige

søer (FEdr), hvor sidstnævnte er tillagt øget værdi af fermenterbare kulhydrater og mindre

værdi af fedt.

55

Dyrevelfærd retter sig især mod dyrenes trivsel

Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd

Dyrevelfærd omfatter parametre som adfærd, fysiologi, sundhed og produktion.

Det er vigtigt at have en klar opfattelse af forskellen mellem dyreværn og dyrevelfærd, hvor

dyreværn er benyttet i dyreværnsloven og beskriver mindstekravene til hold af dyr. I § 1 står

således anført at: ”Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidel-

se, angst, varigt men og væsentlig ulempe”

I § 2 anføres det at: ”Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt,

herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn til deres fysiologiske, adfærds-

mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og viden-

skabelige erfaringer”.

Loven indebærer således en strafferetslig afgrænsning til beskyttelse af dyr mod mishandling,

pasningssvigt og lidelse, og det er den enkelte landbrugers pligt at sørge for overholdelse af

de nævnte paragraffer.

Dyrevelfærd omfatter parametre som adfærd, fysiologi, sundhed og produktion (især når den

er reduceret), og begrebet retter sig mod dyrenes trivsel, som mål for hvordan dyrene er i

stand til at tilpasse sig og fungere i deres nærmiljø. Der eksisterer forskellige definitioner af

velfærdsbegrebet og dermed også af, hvordan man bedst muligt måler god velfærd. De for-

skellige velfærdsdefinitioner er begrundet i forskellige filosofiske og etiske principper, hvor

ingen af definitionerne med absolut ret kan siges at være den rigtige.

Derfor vil der til stadighed herske samfundsdebat om, hvad god velfærd omfatter, og hvordan

den måles. Etikken er læren om den rette handlemåde, og det er den teoretiske begrundelse for

moralen. Moralen er samfundets indbegreb af, hvad der anses for rigtigt og sømmeligt med

hensyn til menneskers handlemåde, og moralen kan skifte over tid indenfor det enkelte sam-

fund, ligesom moralen kan være meget forskellig på samme tid mellem samfund. Som ek-

sempler på meget forskellige velfærdsdefinitioner kan nævnes følgende:

1. Nytteetikken som bl.a. er beskrevet herhjemme af Sandø, og som tager udgangspunkt i en

vurdering af vores handlinger og deres nytteværdi for menneskers velfærd.

2. Velfærden vurderet ved Summen af positive og negative oplevelser, og som er beskrevet

herhjemme af Simonsen. Negative oplevelser er bl.a. smerte, frygt og frustration, mens

positive oplevelser er glæde, leg og tilfredsstillede forventninger.

3. Coping-teorien beskrevet af Broom er en bred velfærdsdefinition, som definerer velfærden

værende reduceret, hvis dyret ikke er i stand til at cope, dvs. tilpasse sig omgivelserne,

56

målt ved reaktioner i adfærd, fysiologi, sundhed og evt. produktion.

4. Fravær af lidelser defineret af Dawkins sætter subjektive følelser hos dyr i centrum, herun-

der frihed for smerte, frustration, kedsomhed, sult og andre ubehagelige tilstande – med

centrum i fravær af lidelser.

5. Dyrs følelser – beskrevet af Duncan definerer velfærden som følelser, hvor en følelse er en

specifik registreret aktivitet i dyrets sansesystem, og kun registrerede tilstande tæller med i

velfærdsvurderingen.

6. Dyrs rettigheder – beskrevet af Fraser, definerer velfærd som en beskyttelse af dyr mod en

potentiel udnyttelse fra mennesker.

Som det fremgår af de ovenstående eksempler på velfærdsvurderinger, er det uhyre vigtigt i

samfundsdebatten at blive enige om hvilket etisk udgangspunkt, der skal danne baggrund for

en velfærdsvurdering, da metode og vurdering i høj grad afhænger deraf. Definitionen be-

skrevet af Broom nævnt under punkt 3 er en meget anvendt velfærdsdefinition. Generelt her-

sker der dog enighed om, at de generelle velfærdsproblemer, som skal indgå i en vurdering

omfatter følgende elementer beskrevet af Hurnik i 1993 (Ethics and Animal Agriculture. J.

Agric. Envir. Ethics, 21-35).

Ernæringsmæssige afvigelser fra behov (energitætte foderblandinger, utilstrækkeligt fiber-

/grovfoder, lange perioder uden adgang til foder og vand).

Restriktiv opstaldning (ingen mulighed for daglig motion, restriktion i kroppens bevægel-

ser, manglende mulighed for at undgå kulde og træk, ukomfortable gulve, utilstrækkelig

kompleksitet af nærmiljøet).

Overbelægning og excessive gruppestørrelser (utilstrækkelig æde- og hvileplads, vanske-

lighed med at etablere en stabil rangorden).

Overdrevent produktionsstress (overdrevene krav til dyrenes fysiologiske systemer, tidlig

udsættelse pga. sygdomsproblemer).

Utilstrækkeligt sundhedsopsyn (utilstrækkeligt opsyn, utilstrækkelig medicinsk behandling

af især syge dyr med lav økonomisk værdi).

Hårdhændet håndtering (unødvendige kirurgiske indgreb, stressfulde identifikationsmeto-

der, hårdhændet og smertefuld håndtering).

Transportproblemer (stressfulde på- og aflæsninger, lang transport, sammenblanding af

fremmede dyr).

Stressfulde slagtemetoder (utilstrækkelig forebyggelse af frygt, utilstrækkelig eller in-

konstant bedøvelse).

Det ernæringsmæssige punkt vil i den efterfølgende artikel danne grundlag for en mere detal-

jeret gennemgang. På tilsvarende måde vil alle de øvrige punkter dog kunne uddybes i pas-

sende sammenhæng.

57

Søernes velfærd påvirkes af foderets sammensætning

Ellen-Margrethe Vestergaard Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd

Det lovmæssige grundlag for velfærdsregulerende fodring

I loven om hold af svin, herunder også i lov om hold af drægtige søer og gylte (lov nr. 404 af

26. juni 1998 med ændringer i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 295 af 30. april 2003)

står anført, at alle svin skal ”have permanent adgang til tilstrækkelig mængde halm eller andet

manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale”,

desuden står det anført at ”drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mæng-

de halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og op-

fylde deres behov for at tygge”. Intensionen med loven er således at forbedre velfærden for

grisene, herunder at undgå uønsket, frustrationsbetinget adfærd eller udvikling af adfærdsbe-

tingede skader på dyrene, som kan optræde ved langvarig konflikt mellem deres behov og den

tilladte adgang til ”ressourcerne”, f.eks. foder.

Grise er meget lærenemme, nysgerrige og opsøgende dyr, som har behov for beskæftigelse og

afveksling i deres nærmiljø. De er i vores indendørs systemer aktive i 3 - 4 timer af døgnet, og

de benytter deres tryne i udpræget grad til at rode, snuse, puffe og finde ting, som kan smages

på, tygges i og ædes. I naturlige omgivelser bruger grisen mellem 60 procent og 80 procent af

den aktive tid i døgnet til at rode, æde og undersøge omgivelserne, og vores tamsvin har sta-

digvæk bevaret dette adfærdsmønster i fuldt omfang.

Selvom forskellige former for beskæftigelsesmaterialer uden ernæringsværdi har været intro-

duceret, vil sådanne former for legetøj, reb ol. kun beskæftige grisene kortvarigt, da nyheds-

værdien hurtigt forsvinder, og nogen længerevarende velfærdsforbedrende effekt kan dermed

i høj grad betvivles. Hvis grisen ikke har mulighed for at tilgodese rode- og undersøgebehovet

på naturlig måde, kan dens naturlige adfærd påvirkes mod flere forskellige former for uønsket

adfærd.

Eksempler på disse er et øget aggressionsniveau ved kamp om adgang til foder, ved for høj

belægningsgrad, hyppige sammenblandinger eller for ringe total arealer i stier med drægtige

søer, stereotypier ved restriktiv opstaldning i stimulusfattige miljøer, samt manipulation af

andre grise herunder øresutning, hale- og vulvabidning.

De adfærdsmæssige tegn på reduceret velfærd vil således ofte indtræde tidligt i en problemfa-

se, da adfærden er en meget følsom indikator for systemfejl. Uønsket adfærd vil derfor være

en advarsel om et problem, som ved manglende indgreb kan udvikle sig til alvorlige sund-

hedsmæssige skader evt. med reduceret produktion som konsekvens.

58

Foretrukne grovfoderemner

I forsøg gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning i Afdelingen for Husdyrsundhed og

Velfærd er det vist, at grise synes at foretrække grovfoder med et lavt tørstofindhold, et højt

proteinindhold og en varieret struktur, ligesom de kan lide afgrøder, som smager sødt (jf. fi-

gur 1 og 2). Sådanne præferencer stemmer godt overens med de afgrøder, grise ville æde un-

der naturlige forhold, da de er omnivore dyr med et tarmsystem, der ligner menneskers. Gri-

senes smag for hvad der er godt at æde synes altså at ligne vores smag.

Det er også vist, at især bælgafgrøder har en optimal proteinsammensætning til svin, og i det

ovennævnte forsøg foretrak dyrene klart ensilage bestående af havre, vikke og lupin fremfor 6

andre tilbudte grovfodermidler. Desuden ved vi, at grise selekterer bladdele, kerner og andre

foderelementer som de kan udnytte, mens de fravælger stængler og andre dele af planterne,

som kun vanskeligt kan udnyttes af selv udvoksede svin.

Figur 1. Tid (sekunder) brugt til beskæftigelse med forskellige typer af grovfoder til sto-

re slagtesvin (ca. 80 kg), som var ad-libitum fodrede og gik i halmstrøede stier.

Kilde: A.W. Olsen, E.-M. Vestergaard og Dybkjær, Animal Science, 2000, 70, 451-456.

59

Figur 2. Døgnrytme for beskæftigelse med grovfoder

Lyseblå cirkler angiver ensilage bestående af havre, vikke og lupin; Røde cirkler angiver gennemsnit af de 6

øvrige grovfodermidler, vist i figur 1.

I det føromtalte forsøg (jvf. figur 2) var der en tydelig døgnrytme for beskæftigelse med grov-

foderet, hvor der blev iagttaget en tydelig og markant top for aktivitet om formiddagen, mens

aktiviteten om eftermiddagen var spredt over flere timer. Dette tydelige aktivitetsmønster er

ligeledes i fuld overensstemmelse med grisens foretrukne døgnrytme, og svarer nøje til ryt-

men for vandoptagelsen.

Denne døgnrytme for foder- og vandoptagelse udvikles meget hurtigt allerede efter fravæn-

ning, og med stigende alder og vægt falder antallet af måltider samt den totale ædetid, mens

varigheden af det enkelte måltid stort set er konstant uanset alderen. Det er således optageka-

paciteten (g/min) som er stigende med stigende vægt og alder (se tabel 1).

Tabel 1. Svins foderoptagelse, antal måltider, omfang og varighed og sammenhæng med

grisens egenvægt

Vægt Måltid Omfang Varighed

(kg) (antal) (gram) (min.)

>10 15-20 >50 Ca. 10

10 til 20 12 80 12

40-50 10 200 19

70-80 8 320 14

90-100 7 325 12

120-130 7 370 18

60

De lange sultperioder

Ved anvendelse af grovfoder til især drægtige søer og gylte som velfærdsfremmende potentia-

le er det især problemet med lange sultperioder hos disse dyr, der er i fokus. Ved tildeling af 2

FEs per dag, som dækker vedligeholdelsesbehovet, er foderet en stærkt begrænset ressource

for dyrene, hvor fodermængden udgør langt under halvdelen af ad-libitum optagelsen.

Når der fodres med stærkt energikoncentreret foder, især hvis hvede udgør en betragtelig an-

del, vil den beskedne fodermængde kunne optages (i løbet af ca. 5 minutter) og udnyttes sær-

deles hurtigt (indenfor 1-2 timer), hvorefter mave-tarmkanalen er tom indtil næste fodring. Et

så energikoncentreret og fiberfattigt foder medfører høj risiko for mave-tarmblødninger og

tarmdrejninger, hvilket da også har vist sig at udgøre et alvorligt sygdomsproblem, som har

resulteret i dødelig udgang for godt 40 procent af alle selvdøde søer i 10 undersøgte besæt-

ninger, beskrevet i indlæg ved Danske Slagteriers årsmøde, oktober 2003 (Færre døde og afli-

vede søer, s 181-185).

Det er klart uacceptabelt af velfærdsmæssige grunde, hvis den praktiserede standardfodring

resulterer i en dødelighed af et sådant omfang.

Grovfoder som velfærdsfremmende potentiale

Det potentiale, der eksisterer ved brug af grovfoder til især drægtige søer med et lavt vedlige-

holdelsesbehov, er begrundet i muligheden for at øge foderrationen uden samtidig at tilføre et

overskud af energi. Ved øgning af foderets volumen er dette ikke længere en stærkt begrænset

ressource på kun et par kilo foder pr. dag (evt. mindre mængde ved højt hvedeindhold) til en

so på ca. 250 kg levende vægt.

I forsøg gennemført ved Danmarks JordbrugsForskning, sammenlignede vi en bygbaseret

kontrolblanding med en blanding indeholdende 50 procent pulpetter (en høj mængde opløse-

lige fibre) og en blanding indeholdende 50 procent hvedeklid, grønmel og havreskaller (en høj

mængde uopløselige fibre). Foderblandingerne er mere detaljeret beskrevet i artiklen af Viggo

Danielsen om produktionsresultater fra forsøget.

Forsøget viste, at det ved tildeling af fiberrige fodermidler var muligt at øge ædetiden fra ca. 5

minutter pr. fodring til 15-20 minutter hos gylte fodret 2 gange dagligt (1 FEs pr. udfodring).

Samtidig registrerede vi en reduceret rodeaktivitet efter fodringen og et overordnet fald i akti-

vitetsniveau efter fodring hos de fiberfodrede gylte. En længerevarende adfærdspåvirkning

målt som reduceret aggressionsniveau påviste vi dog kun hos de gylte, der fik høj mængde

opløselige fibre i foderet.

Dette tyder således på, at mæthed ikke kun kan induceres over længere perioder blot ved at

fylde mave-tarmsystemet med utilgængelige fiberkomponenter. Således tydede målinger af

glukose og insulin fra blodet på, at den metabolisk betingede mæthed betød en meget væsent-

lig rolle for dyrenes adfærdsreaktioner.

61

Velfærd via fodring

Hvordan kan vi således fremover forbedre søers velfærd via fodringen, ja vi kan dels tilgode-

se deres behov for beskæftigelse med fornuftige grovfodermidler, som de finder attraktive at

æde og selektere kerner, blade mm. fra, dels kan vi i højere grad tilgodese søernes døgnrytme

for æde-, drikke- og rodeadfærd ved at fodre dyrene på de tidspunkter af dagen, hvor de er

højt motiverede for at æde.

Vi kunne også sørge for at give gruppeopstaldede søer et reelt alternativ for grovfoderoptagel-

se, som vil kunne hjælpe de rangsvage dyr i gruppen til at sikre et fodertilskud som ikke fore-

går i hård konkurrence med de rangstærke dyr i gruppen. Ved i højere grad at tilgodese dyre-

nes motivation for at beskæftige sig med foder, vil det første punkt i en god velfærdsvurdering

dermed være meget tættere på målet end under de nuværende omstændigheder i de fleste pro-

duktionssystemer.

62

Søer udnytter grovfoder bedre end slagtesvin

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Det skyldes, at en stor del af kulhydraterne i grovfoder og fiberrige fodermidler er tungt

fordøjelige.

Ved planlægning af søernes fodring i forbindelse med anvendelse af grovfoder er det vigtigt,

at man har et godt skøn for den fodringsmæssige værdi af de aktuelle foderemner. Fodervær-

dien af et givet grovfodermiddel består i denne forbindelse af den ernæringsmæssige værdi

samt de velfærds- og sundhedsregulerende egenskaber, som fodermidlet måtte være i besid-

delse af.

Her vil alene den ernæringsmæssige værdi – foderets indhold og grisenes udnyttelse af næ-

ringsstoffer - for nogle relevante grovfodermidler til søer blive omtalt.

Søer bedre end slagtesvin

Generelt har søer en bedre udnyttelse af grovfoder og fiberrige fodermidler end slagtesvin.

Det skyldes, at en relativ stor del af disse fodermidlers kulhydrater er tungt fordøjelige. Plan-

tematerialets fibre bliver således ikke - som eksempelvis stivelse - optaget efter enzymatisk

nedbrydning i mave og tyndtarm. Derimod passerer hovedparten af fibrene til den bageste del

af tarmkanalen, hvor en betydelig del nedbrydes ved mikrobiel fermentering.

63

Som resultat heraf dannes der flygtige fedtsyrer, som absorberes og udnyttes energetisk af

dyrene. Kapaciteten for den omtalte mikrobielle forgæring er ved en normal fodertildeling

større ved søer end ved slagtesvin, hvorved udnyttelsen af næringsstoffer i fiberrige fodermid-

ler og grovfoder bliver størst hos søerne.

I figuren er vist nogle eksempler, hvor energiværdien af udvalgte fodermidler er bestemt ved

fordøjeligheds- og balanceforsøg med både søer og slagtesvin. Ved fodersukkerroer og tørret

sukkerroeaffald (pulpetter), som har et højt indhold af opløselige fibre, er der ikke stor forskel

på indholdet af omsættelig energi til søer og slagtesvin. Derimod viser resultaterne for de for-

skellige partier af grønmel, som alle har et relativt højt indhold af uopløselige fibre, at søerne

forholdsvis har en bedre energetisk udnyttelse end slagtesvin.

Ny energivurdering

Den forskellige udnyttelse af næringsstoffer for slagtesvin og søer bliver der taget højde for i

det nye fodervurderingssystem, som i de sidste 1-2 år har været under indkøring. Systemet er

nu officielt godkendt til foderstofkontrol af Plantedirektoratet med virkning fra den 1. april.

Det nye system medfører blandt andet, at foderenheder (FE) til svin beregnes på to måder:

1) FEsv til slagtesvin + diegivende søer og 2) FEdr til drægtige søer. FEdr adskiller sig netop

ved, at den fermenterbare del af de tungt fordøjelige kulhydrater er tillagt forøget værdi, mens

energiværdien af fedt er mindre end for FEsv. Ved kontrol af foderet er det nu også muligt

ved en udvidet EFOS analyse at adskille indholdet af kulhydrater, der forventes fordøjet i

tyndtarmen eller fermenteret i den bageste del af tarmkanalen.

Tabel 1 viser nogle eksempler på energiværdien af udvalgte fodermidler ved brug af det gam-

le og det nye vurderingssystem (fra Bedriftsløsning-svin). Det skal nævnes, at nogle af de nye

værdier, der bruges til beregningerne for grovfodermidlerne bygger på et teoretisk skøn, da

der ikke foreligger analyseresultater i fuldt omfang. Tabellen understreger, at fodermidlerne

med grovfoderkarakter har den største energiværdi ved brug til drægtige søer.

64

Tabel 1. Energiindhold i udvalgte fodermidler*

System Gammelt Nyt Nyt

Pct. tørstof FEs FEsv FEdr

Hvede 85 1,28 1,37 1,35

Byg 85 1,13 1,23 1,23

Pulpetter (sukkerroeaffald) 91 1,05 0,62 0,75

Hvedeklid 88 0,72 0,75 0,80

Grønpiller 92 0,44 0,42 0,51

Lucernepiller 91 0,57 0,53 0,60

Helsædsensilage (byg+ært) 30 0,76 0,68 0,74

Helsædsensilage (byg) 32 0,76 0,68 0,74

Majsensilage 27 0,76 0,68 0,75

* Foderenheder per kg tørstof.

Fordøjelighedsforsøg med søer

Vore fodermiddeltabeller, der bruges som grundlag for optimering af foderblandinger, er for-

synet med fordøjelighedskoefficienter, som er fremkommet ved gennemførelse af fordøjelig-

hedsforsøg med slagtesvin ved Danmarks JordbrugsForskning. Der er imidlertid også gen-

nemført fordøjelighedsforsøg med grovfoder til søer. Et udpluk af resultaterne er vist i tabel 2.

Ved forsøgene blev energiværdien af fodermidlerne estimeret efter det gamle fodervurde-

ringssystem (FEs).

Tabel 2. FEs i udvalgte grovfodermidler*

Antal Pct. Fibre, pct FEs/kg

Partier Tørstof af tørstof tørstof

Helsædsensilage, byg 3 35-39 36-51 0,77-0,85

Helsædsensilage, byg+ært 3 26-33 38-50 0,73-0,83

Majsensilage 3 26-39 43-52 0,75-0,78

Græsgrønmel 3 90-93 50-58 0,56-0,98

Græsensilage 1 29 49 0,81

Fodersukkerroer 1 16 19 1,11

* bestemt ved fordøjelighedsforsøg med søer

Det ses af tabel 2, at de forskellige partier og typer af ensilage kun udviste begrænset variati-

on i indhold af FEs i tørstof. Variationen i grønmel var større, mens fodersukkerroer var på

næsten samme energiniveau som byg. Ved sammenligning af tabellerne 1 og 2 ses, at der for

de forskellige ensilagetyper ikke er væsentlig forskel på den gamle FEs og den nye FEdr, og

niveauerne er i overensstemmelse med fordøjelighedsforsøgene med søer.

Mange muligheder

Potentialet for anvendelse af grovfoder og fiberrige fodermidler er minimalt ved diegivende

65

søer, da det vil begrænse deres energioptagelse. Derimod er drægtige søer i stand til at optage

og udnytte grovfoder i betydende mængder. Eksempelvis har vi registreret, at fodersukkerroer

og god ensilage ved tildeling efter ædelyst optages i mængder, der svarer til 1-1,5 FEs daglig.

I de første 3 måneder af drægtigheden vil søerne således med adgang til den slags grovfoder

kunne dække halvdelen af deres energibehov herfra. De tørre fiberrige produkter, der som

regel kan indgå i de færdige drægtighedsblandinger, kan også udgøre en betragtelig del. Ved

anvendelse af eksempelvis pulpetter, grønmel og hvedeklid i forskellige kombinationer vil de

uden problemer kunne indgå med 50 procent af blandingen.

Desværre er der en ulempe ved grovfoder og fiberrige fodermidler, som man skal være op-

mærksom på. Grisenes fordøjelighed af fodermidlernes protein og proteinets biologiske værdi

er relativ lav. Derfor skal der være ekstra fokus på, at de planlagte foderrationer opfylder sø-

ernes aminosyrebehov ved et så lavt proteinniveau som muligt.

Sådan gøres foderet til drægtige søer bedre

1) Mere fiberrige, fyldende og energifattige blandinger og/eller tildeling af grovfoder som

supplement.

2) Mere byg og havre på bekostning af hvede.

3) Mere af fiberrige fodermidler som eksempelvis pulpetter, hvedeklid og grønmel.

4) Restriktiv individuel tildeling af kraftfoder suppleret med grovfoder- eksempelvis i form af

ensilage eller fodersukkerroer- efter fuldstændig eller tilnærmet ædelyst.

66

Grovfoder og fiberrigt foder er udmærket til drægtige søer

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Det er imidlertid vigtigt, at den daglige fodertildeling kan styres individuelt under hen-

syntagen til soens huld.

Ved Danmarks JordbrugsForskning er der gennemført flere forsøg med grovfoder og fiberrige

fodermidler til drægtige søer. Dels fordøjeligheds- og balanceforsøg med henblik på foder-

vurdering, dels basale fysiologiske undersøgelser og adfærdsstudier og endelig mere produk-

tionsorienterede forsøg, hvor effekten på blandt andet søernes reproduktion er undersøgt.

I flere tilfælde har de forskellige typer af forsøg været kombinerede. Efterfølgende omtales et

forsøg, hvor effekten af fiberrige foderblandinger på søernes produktionsresultater har været

undersøgt.

Søerne var i forsøgsperioden opstaldet under konventionelle forhold på Forskningscenter Fou-

lum, hvor de blev tildelt tre forskellige drægtighedsblandinger.

Foderblandinger

I det omtalte forsøg var det hensigten at sammenligne en enkelt sammensat kontrolblanding

med to andre drægtigheds blandinger indeholdende store mængder af henholdsvis opløselige

og uopløselige fibre. Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Som kilde for højt

indhold af opløselige fibre valgtes tørret sukkerroeaffald (pulpetter) med 50 procent af fode-

ret, og højt indhold af uopløselige fibre blev opnået med fodermidlerne græsgrønmel, hvede-

klid og havreskalmel, ligeledes med tilsammen 50 procent af foderblandingen.

Tabel 1. Foderblandinger

Foderblanding Kontrol Pulpetter Fibermix

ProcentPulpetter 0 50,0 0

Græsgrønmel 0 0 15,0

Hvedeklid 0 0 15,0

Havreskalmel 0 0 20,0

Byg og sojaskrå 92,8 43,5 44,5

Andet 7,2 6,5 5,5

Gram per kg tørstofOpløselige fibre 43 203 30

Uopløselige fibre 133 243 314

FEs

Per kg blanding 1,06 0,99 0,80

67

Som det også fremgår af tabel 1 medførte tilsætning af tørret sukkerroeaffald en betydelig

stigning i både opløselige og uopløselige fibre, mens de andre fiberkilder, som blev tilsat i

blanding 3, alene forøgede indholdet af uopløselige fibre. Konsekvenserne for blandingernes

energiindhold, beregnet på grundlag af analyser, viser, at FEs pr kg blanding blev reduceret

med henholdsvis 7 og 25 procent.

Tre kuld pr. so

Der blev indsat 40 søer på hver af de tre drægtighedsblandinger. Det blev tilstræbt, at søerne

uanset blandingernes energiindhold blev tildelt samme daglige mængde af netto energi, sti-

gende fra 2,0 FEs i begyndelsen til 3,3 FEs pr. dag i slutningen af drægtigheden. Umiddelbart

før faring skiftede alle over til en standard diegivningsblanding, som efter faring blev tildelt

efter tilnærmet ædelyst. Efter fravænning ved 28 dage blev startet med samme drægtigheds-

blanding, som tidligere anvendt. Søerne forblev i forsøget gennem tre reproduktionsomgange.

Foderforbrug og vækst

Søerne, som fik blanding med pulpetter, havde lidt mindre foderoptagelse (FEs) under dræg-

tigheden end søerne på de to andre blandinger (tabel 2). Til gengæld var deres ædelyst i die-

givningsperioden lidt større, hvorved forskellen i samlet foderforbrug for de to perioder blev

udlignet.

Af tabel 2 fremgår også, at holdet, der fik fibermix, havde den største tilvækst i drægtigheds-

perioden. Vægttabet i forbindelse med faring var imidlertid større for de to fiberhold end for

kontrolholdet. Der var ikke signifikant forskel på søernes vægttab i laktationsperioden.

Tabel 2. Resultater

Foderblanding Kontrol Pulpetter Fibermix

Foder i drægtighed Kg blanding 281 290 368

FEs i alt 297 287 296

Vægtændring, kg Per drægtighed +59 +62 +68

Faring og diegivn. -29 -33 -36

KuldstørrelseLevendefødte 10,8 10,9 10,7

Fravænnet 9,5 9,3 9,3

Gns.-vægt per gris, kg Ved fødsel 1,62 1,47 1,65

Ved fravænning 8,41 8,13 8,38

68

Reproduktion

Kuldstørrelsen og pattegrisenes vægt ved fødsel og fravænning som gennemsnit af alle tre

reproduktionsomgange er også vist i tabel 2. Hverken ved fødsel eller fravænning var der væ-

sentlig forskel på holdenes kuldstørrelse. Derimod blev der konstateret signifikant forskel på

grisenes fødselsvægt, idet holdet på sukkerroeaffald havde en lavere vægt end de to andre

hold. Ved fravænning kunne der ikke påvises signifikant forskel på grisenes gennemsnits-

vægt.

Andre reproduktionsegenskaber ved søerne, som goldperiodens længde, omløbninger og

drægtighedsforhold var ikke forskellige for de tre forsøgsbehandlinger. På baggrund af resul-

taterne fra dette forsøg kan det derfor konkluderes, at de tre forskellige drægtighedsblandinger

ikke medførte afgørende forskel på produktionsresultaterne.

Ved fodring efter norm tyder det på, at 50 procent tørret sukkerroeaffald i foderblandingen er

tæt ved den øvre grænse for foderoptagelse ved nogle søer. Ved iblanding af denne mængde

er der endvidere risiko for en reduceret fødselsvægt på pattegrisene. I forsøget havde dette

ikke negative konsekvenser af betydning. Blandingen indeholdende græsgrønmel, hvedeklid

og havreskalmel gav resultater, der var næsten sammenfaldende med kontrolholdet.

Andre resultater

Undersøgelser ved Den rullende Afprøvning under Landsudvalget for Svin viser i overens-

stemmelse med det ovenfor omtalte forsøg, at grisenes fødselsvægt kan blive påvirket nega-

tivt efter fodring af drægtige søer med store mængder af sukkerroeaffald. Bortset herfra har

der ved normal restriktiv tildeling af fiberrige foderrationer ikke været uheldige påvirkninger

af produktionsresultaterne.

Afprøvning af fuldfoderblandinger, som ved brug af blandt andet sukkerroeaffald, hvedeklid

og grønmel var designet til fodring af løsgående drægtige søer efter ædelyst, har imidlertid

vist, at dette koncept ikke er velegnet. Søernes foderforbrug bliver generelt for stort og der

opstår risiko for reduceret kuldstørrelse.

Flere løsninger

Det kan konkluderes, at drægtige søer kan tildeles foderrationer med grovfoder eller et højt

indhold af fibre fra forskellige kilder uden negativ indflydelse på deres produktionsresultater.

Ved formulering af foderets sammensætning kan der derfor også tages betydeligt hensyn til

indflydelsen på søernes velfærd og sundhed.

Det er imidlertid vigtigt, at den daglige fodertildeling kan styres individuelt under hensynta-

gen til soens huld. Dette gælder uanset, om der anvendes en fiberrig fuldfoderblanding eller

en mere energirig kraftfoderblanding, som suppleres med fri eller restriktiv adgang til grovfo-

der.

69

Drægtighedsfoder skal indeholde meget træstof

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Brug af én foderblanding til alle søer i besætningen er praktisk og bekvemt. Såfremt

blandingen er hensigtsmæssigt sammensat af sunde fodermidler, så den opfylder krave-

ne til indhold af næringsstoffer til diegivende søer, er velsmagende, samt har en passen-

de formalingsgrad og fysisk beskaffenhed, vil der sikkert kunne skabes gode og tilfreds-

stillende produktionsresultater.

Der er imidlertid flere gode grunde til at anvende mere end én blanding i sobesætnin-

gen. Som omtalt i nogle af de tidligere artikler er kravene til foder meget forskellige for

golde, drægtige og diegivende søer. I en effektiv, miljø- og dyrevenlig produktion ønsker

vi at udnytte resurserne bedst muligt. Vi kommer derfor ikke udenom, at der skal an-

vendes mindst to foderblandinger til søerne.

Med to blandinger kan man komme tættere på at opfylde søernes næringsstofkrav, spe-

cielt kravene til livsnødvendige aminosyrer og fosfor. Endvidere kan man ved valg af

fodermidler til to blandinger bedre tilgodese de forskellige ønsker om energiindhold,

struktur og velfærdsregulerende egenskaber i foder til henholdsvis drægtige og diegi-

vende søer. Endelig kan udskillelsen af kvælstof og fosfor i gødning og urin reduceres,

når der anvendes to blandinger i stedet for en.

Det fremgår af nogle af de tidligere artikler, at foder til drægtige søer adskiller sig fra diegiv-

ningsfoder ved, at der kræves et mindre indhold af protein og essentielle aminosyrer samt af

kalcium og fosfor. Endvidere er det et krav, at indholdet af træstof/fibre i foderrationen til de

drægtige søer er forholdsvis højt, så energiindholdet bliver relativ lavt og foderet derved gives

nogle positive velfærds- og sundhedsmæssige egenskaber.

Som nævnt i artiklen af Ellen-Margrethe Vestergaard side 58-59 er øget tilførsel af opløselige

fibre nødvendig for en positiv adfærdspåvirkning med nedsat aggressionsniveau hos søerne.

Med baggrund i de hidtil opnåede forsøgsresultater antager vi derfor, at vi med fordel kan øge

foderets fiberindhold ved at satse på kilder, der i kombination tilfører både opløselige og uop-

løselige fibre i rimelige mængder.

Flere muligheder

I praksis kan kravene til fodring af de drægtige søer opfyldes på forskellige måder, - med for-

skellige fodringsstrategier:

1) En drægtighedsblanding, som anvendes alene.

2) En kraftfoderblanding, som anvendes med supplement af grovfoder.

70

3) En fuldfoderblanding bestående af kraftfoder og grovfoder.

Den første løsning vil være den mest relevante i staldsystemer, hvor søerne står individuelt i

bokse eller båse, mens de to andre løsninger er mest velegnede til løsgående søer i grupper.

Det skal understreges, at det ved alle tre løsninger er nødvendigt, at den daglige fodertildeling

kan styres under hensyntagen til søernes huld og stadium i drægtigheden. Dog kan der ved

løsning 2 fodres med supplerende grovfoder efter ædelyst.

I tabel 1 er listet nogle af de mest relevante fodermidler til drægtige søer. Maksimum angiver

anbefalede største mængde i en normal foderblanding, som det er angivet af Landsudvalget

for Svin. Endvidere vises nogle eksempler på sammensætning af foder, som refererer til de

ovenfor nævnte principper. I eksemplerne er der ikke angivet eksakte forslag til indhold af de

enkelte fodermidler i blandingerne, men derimod forslag til interval, der kan anvendes som

udgangspunkt for optimering. Analyseresultater og prisforhold for fodermidlerne kan derfor

også tages i betragtning. Det er forudsat, at de officielle normer for protein, aminosyrer, mine-

raler og vitaminer er opfyldt.

Tabel 1. Eksempler på foderblandinger til drægtige søer

Eksempel 1 2 3

Anvendelse Maximum1 Alene +Grovfoder Fuldfoder

Procent

Byg 90 40-60 40-50 8-10

Hvede 80 (30)2 - 40-50 8-10

Pulpetter 20 10-20 - 2-3

Grønmel 20 5-15 - -

Havreskalmel 15 5-10 - -

Hvedeklid 20 5-10 - -

Rapskage, fedtrig 12 5-10 2-8 1-2

Solsikkeskrå 15 5-10 - -

Sojaskrå 30 - 2-8 1-3

Mineraler m.v.3 1-5 1-5 0.2-1

Ensilage - - 60-80

Supplerende grovfoder Intet Ensilage Intet

Daglig - ca. 1 FEdr -

1) Efter Landsudvalget for svin.

2) Hvis stråforkortet.

3) Mikromineraler, vitaminer og aminosyrer.

Drægtighedsblanding

I eksempel 1, der er en færdigblanding til anvendelse alene, indgår byg som eneste kornart.

71

Byg giver en bedre tilførsel af fibre end hvede, da de to kornarters indhold er henholdsvis 220

og 140 gram pr. kg tørstof. De efterfølgende 6 fodermidler er alle gode fiberkilder. Pulpetter

(tørret sukkerroeaffald) har det største fiberindhold med ca. 800 gram pr. kg tørstof, og adskil-

ler sig fra de øvrige ved at ca. halvdelen heraf er opløselige fibre. Som modsætning hertil kan

nævnes havreskalmel, hvor stort set hele indholdet af fibre på 650 gram pr. kg tørstof hører til

gruppen af uopløselige fibre.

Blandingen i eksempel 1, der har en meget alsidig sammensætning, vil typisk have et energi-

indhold på 80-85 FEdr pr. 100 kg. Sammensætningen kan uden væsentlig risiko forenkles ved

at undlade to-tre fodermidler og samtidig kompensere med andre af de anvendte.

Adgang til grovfoder

Blandingen i eksempel 2, der er beregnet til anvendelse sammen med grovfoder i form af en-

silage, har til gengæld en enkel sammensætning. Ved anvendelse af ensilage af en god kvalitet

og tildeling efter ædelyst (eller næsten), antager vi, at de velfærdsfremmende egenskaber ved

foderet vil være opfyldt. Ved sammensætning af kraftfoderblandingen er det derfor ikke nød-

vendigt ved valg af fodermidler at tage særligt hensyn til fiberindhold og energikoncentration.

Erfaringerne fra forskellige undersøgelser viser, at søerne let er i stand til at optage 1 FEdr

daglig i grovfoder (4-5 kg ensilage). Som udgangspunkt i planlægningen kan man derfor kal-

kulere med et forhold på 1 FEdr i kraftfoder til 1 FEdr i grovfoder. Da ensilage kan være frem-

stillet af eksempelvis forskellige typer af helsæd, kløver-græs eller majs, vil det være en for-

del at have analyseresultater, når foderet skal optimeres. Det supplerende grovfoder kan også

helt eller delvis bestå af fodersukkerroer, hvis tørstof har en høj energiværdi til søer. Man skal

imidlertid være opmærksom på, at roerne har et relativ lavt indhold af protein og essentielle

aminosyrer.

Fuldfoderblanding

Har man ønsker om og tekniske muligheder for at anvende og styre tildeling af en ”fuldfoder-

blanding” til drægtige søer gives et forslag i eksempel 3. Blandingen vil typisk indeholde 40-

50 FEdr pr. 100 kg, hvilket gør den bedst egnet i de første ca. 3 måneder af drægtigheden, hvor

foderstyrken som regel er 2-2,5 FEdr daglig. Ved en øget foderstyrke i slutningen af drægtig-

heden til f.eks. 3 FEdr daglig vil det svare til 6-7 kg foder, hvilket vil være i overkanten for

nogle søer. Anvendelse af en ”fuldfoderblanding” i den sidste del af drægtigheden kræver

derfor, at blandingen indeholder lidt mere kraftfoder, eller at de højdrægtige søer kan sikres

de øgede næringsstofkrav på anden måde.

Halm

Søer, der har adgang til at æde halm af god kvalitet, vil i nogen grad få tilført uopløselige fib-

re. Halmen vil påvirke deres adfærd, og der vil antageligt være en positiv virkning på mave-

tarmkanalen. Den ernæringsmæssige værdi af halmen vil imidlertid ikke være positiv. Flere

forsøg har vist, at halmens bidrag af nettoenergi (FEs) er svagt negativ. Ludbehandling eller

72

ammoniakbehandling af halmen har været i stand til at forbedre udnyttelsen. Generelt kan

man derfor kun forvente en velfærds- og sundhedsfremmende effekt og ikke regne med ernæ-

ringsmæssig værdi af betydning.

73

Diegivningsblandinger skal være fulde af energi

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Blandinger til diegivende søer skal være energirige og velsmagende for søerne. Hvis dette

ikke er tilfældet, bliver energioptagelsen begrænset, søernes vægttab bliver forøget og mæl-

keproduktionen bliver reduceret. Konsekvenserne heraf bliver forringet velfærd, eventuelt i

form af skuldersår m.v., reproduktionsproblemer samt for ringe levedygtighed og tilvækst hos

pattegrisene. Ved valget af fodermidler skal der derfor lægges vægt på både deres indhold af

næringsstoffer, energiværdi og smagelighed. Samtidig kan en vis alsidighed i valget af foder-

emner være fordelagtig.

Efterhånden som det er blevet mere almindeligt at anvende både en drægtigheds- og en die-

givningsblanding har der været interesse for, om det af tilvænningsmæssige årsager kan være

en fordel at have de samme eller lignende fodermidler repræsenteret i begge blandinger.

Hvis man ikke laver en gradvis overgang fra den ene blanding til den anden, vil søerne nor-

malt skifte til drægtighedsfoder fra dag til dag efter løbning og til diegivningsfoder i forbin-

delse med indflytning i farestalden. Hvis blandingerne er meget forskellige med hensyn til

indhold af fibre, let fordøjelige kulhydrater og fedt vil det, specielt i relation til fermentering

af fibre, påvirke mikrofloraens sammensætning i mave-tarmkanalen. Det er derfor et spørgs-

mål, om den mikrobielle tilpasning i forbindelse med foderskiftet kan fremmes ved at lade de

fleste af fodermidlerne være repræsenteret (i forskellig mængde) i begge blandinger. Iagtta-

gelser viser, at den mikrobielle tilpasning efter foderskift normalt vil tage 1-2 uger, men det er

ikke konstateret, om det har nævneværdig indflydelse på søernes udnyttelse af foderet.

To forslag

I tabel 1 vises to modeller for sammensætning af diegivningsblandinger, hvor de viste inter-

valler kan bruges som udgangspunkt. I det første eksempel er der valgt en enkel sammensæt-

ning med få fodermidler, mens der i det andet eksempel er medtaget flere fiberrige emner med

hensyntagen til sammensætningen af de på side 71 viste drægtighedsblandinger. Det er forud-

sat, at de officielle normer for protein, aminosyrer, mineraler og vitaminer er opfyldt.

Som det fremgår af eksemplerne i tabel 1 er der foreslået betydelige mængder af både byg og

hvede. I de seneste år har hvede været det mest dominerende fodermiddel i blandinger til die-

givende søer. Det har der været flere gode grunde til, da hvede er vores mest energirige kor-

nart, som søerne gerne optager. Samtidig har hvede været prismæssig konkurrencedygtig.

Med den stigende opmærksomhed på grisenes velfærd og sundhed som baggrund er det imid-

lertid relevant at stille spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i en ensidig anvendelse af

hvede som kornfoder.

74

Tabel 1. Eksempler på foderblandinger til diegivende søer

Eksempel 1 2

Procent

Byg 30-40 25-35

Hvede 30-40 25-35

Fiskemel - 2-3

Sojaskrå 12-20 8-14

Rapskage, fedtrig - 2-4

Solsikkeskrå - 2-4

Fedt/olie 4-6 5-7

Pulpetter - 4-6

Grønmel - 4-6

Mineraler m.v.* 2-5 2-5

* Mikromineraler, vitaminer og aminosyrer.

Med vores nuværende viden må vi regne med, at hvede som ensidig kornfoder til diegivende

søer (specielt efter fin formaling) vil give forøget risiko for beskadigelser i mave-tarmkanalen.

Det vil derfor være rimeligt at forebygge den slags problemer ved at kombinere hvede med

andre kornarter som først og fremmest byg, evt. havre og triticale.

Majs betragtes også med god grund som et fortrinligt fodermiddel til diegivende søer. Fra

visse sider har det været et ønske, at majs skulle indgå i diegivningsblandinger som en del af

kornfoderet.

Ved sammenligning af majs og hvede er deres ernæringsmæssige værdi imidlertid ikke meget

forskellig. Det kan derfor ikke forventes, at udskiftning af eksempelvis 10-15 procent hvede

med en tilsvarende mængde af majs vil give en betydende forbedring af blandingen. Ved at

inddrage majs i blandingen bliver den mere alsidig og muligvis en smule mere attraktiv og

stimulerende for foderoptagelsen, men ernæringsmæssigt kan 1 FEsv i majs og hvede stort set

sidestilles.

Valget af proteinfodermidler til diegivningsfoder kan, som vist i eksempel 1, gøres meget

enkelt, idet det kan løses med sojaskrå. Uanset hvilke proteinkilder, der vælges, skal man af

hensyn til udskillelsen af kvælstof påregne tilsætning af frie aminosyrer som lysin, evt.

methionin og treonin. Fiskemel behøver ikke under alle omstændigheder at være et krav, men

aminosyresammensætningen er ideel og foderoptagelsen kan under visse omstændigheder

stimuleres. Derfor kan det som i eksempel 2 være relevant, at det indgår sammen med de fi-

berrige fodermidler.

Høj energikoncentration

For at sikre en tilfredsstillende energioptagelse må blandingen gerne indeholde 110-115 FEsv

75

pr. 100 kg. Dette krav kan kun opfyldes, hvis der tilsættes fedt eller olie, som bidrager med 3-

4 FEsv pr. kg. Teknisk svinefedt og forskellige vegetabilske olier, eventuelt i kombination, kan

anvendes. Som det fremgår af tabel 1 skal der af hensyn til energikoncentrationen tilsættes

mere i eksempel 2 (5-7 %) end i eksempel 1 (4-6%).

I et af de sidst gennemførte forsøg med fedt til diegivende søer ved Danmarks Jordbrugs-

Forskning blev foder uden fedttilsætning sammenlignet med 8 % tilsætning af animalsk fedt,

rapsolie, kokosolie, palmeolie eller solsikkeolie. Resultaterne viste, at de anvendte fedttyper

forbedrede søernes energioptagelse og øgede udskillelsen af fedt og energi til somælken,

hvilket forbedrede kuldets tilvækst i dieperioden. Andre forsøg viser, at fiberrige fodermidler

i et vist omfang kan indgå i diegivningsfoder uden negative effekter på mælkeydelse og kuld-

resultater, når der samtidig kompenseres med fedt.

Til afslutning skal det fremhæves, at en lang række forhold kan begrænse de diegivende søers

foderoptagelse, selvom der anvendes en velafbalanceret blanding med gode og sunde foder-

midler.

Nogle af stikordene hedder: Fede søer, fin formaling, smuldrige piller, utilstækkelig vandfor-

syning, høj staldtemperatur.

76

Søer på friland har fem procent højere energibehov end inde-søer

Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier ogAnne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø

En væsentlig omkostning i frilandssohold er udgifter til foder. Et foderforbrug udover

søernes behov påvirker således landmandens økonomi, men påvirker også miljøet nega-

tivt og bør selvfølgelig undgås – eller i hvert fald begrænses.

Frilandsproduktionen er ’presset’. En lav rente, miljøkrav, utilfredsstillende produktivitet,

høje omkostninger mm. har fået en del frilandsproducenter til at flytte deres produktion in-

dendørs.

En væsentlig omkostning i frilandssohold er udgifter til foder. Et foderforbrug udover søernes

behov påvirker således landmandens økonomi, men påvirker også miljøet negativt og bør

selvfølgelig undgås – eller i hvert fald begrænses.

Hvad er så søernes behov, når de er på friland? Adskiller det sig og i givet fald, hvordan fra

behovet, når de er indendørs?

Der er selvfølgelig nogle oplagte områder, hvor søer på friland adskiller sig fra traditionel

indendørs opstaldede søer. For det første har søerne rig mulighed for at bevæge sig – det kræ-

ver ekstra energi. For det andet er søerne i perioder udsat for temperaturer under deres termo-

neutrale zone – det kræver energi. Og for det tredje er der eksempler på frilandsbesætninger,

hvor grisene har en høj fravænningsvægt – og det vil sige, at søerne har haft en høj mælke-

ydelse – og også det kræver energi.

Energibehov

Der er således to-tre forhold, som begrunder, at søer på friland har et øget energibehov sam-

menlignet med søer opstaldet under kontrollerede forhold indendørs. Hvor meget større deres

energibehov er, kan være vanskeligt at fastlægge præcist, men som nedenstående overvejelser

tyder på, er energibehovet for søer på friland måske ikke så meget højere end energibehovet

for søer opstaldet indendørs.

Fordi, selvom udetemperaturen i perioder er under søernes termoneutrale zone – og de således

har behov for energi for at opretholde deres kropstemperatur, så er søerne jo ikke ude hele

døgnet. En del af døgnet ligger de inde i hytterne, hvor klimaet ikke er væsentligt forskelligt

fra mange stalde.

Med hensyn til motion – hvor langt går søer på friland? Der er ikke lavet undersøgelser af

dette, men hvis man som frilandsproducent kender dimensionerne på sine folde, så kan man jo

77

lave et lille ’tanke-eksperiment’. Hvis en farefold fx måler 36 m x 37 m – og dermed er ca.

1.340 kvm – kan man stille sig selv spørgsmålet, hvor mange gange i løbet af en dag, at den

diegivende so vandrer fra den ene ende af folden til den anden. Konklusionen er, at selvom

søer på friland har fri bevægelighed, så er det ikke flere kilometer om dagen, at de ’motione-

rer’.

Modelberegninger viser, at i gennemsnit – set over hele året – er energibehovet for søer på

friland sandsynligvis ikke mere end fem procent over energibehovet for søer inde.

Det er desuden meget vigtigt at være opmærksom på, at der KUN er et øget energibehov for

søer på friland – hverken motion eller temperatur øger søernes behov for fx protein og fosfor.

Men miljøet påvirkes ved et øget foderforbrug. Hvis fx diegivende søer tildeles fem pct. mere

foder – uden at indholdet af protein og fosfor ændres – medfører det ca. 20 kg kvælstof og 4

kg fosfor mere per ha (se tabel 1).

Tabel 1. Eksempler på næringsstofbalancer (N og P) i farefolde ved stigning i fodertilde-

ling på fem pct. eller stigning i belægning med en so/ha

Ændringer i:

Beregnet behov1,2,3 Fodertildeling Belægning

Fes/dag før faring 3,5 3,7 3,5

Pct. råprotein i foder 16,8 16,8 16,8

Gram fosfor i foder4 4,8 4,8 4,8

Fes/dag efter faring 8,0 8,4 8,0

Pct. råprotein i foder 16,8 16,8 16,8

Gram fosfor i foder4 4,8 5,04 4,8

Antal søer per ha 7,5 7,5 8,5

m2 per so 1.333 1.333 1.176

Kg N/ha/år5 283 305 321

Kg P/ha/år 56 60 63

Forudsætninger:

1) Søerne er indsat syv dage før forventet faring, diegivningsperioden er 27 dage, foldene er tomme 1 dag, før

der indsættes et nyt hold søer.

2) Der fravænnes 10,5 grise per kuld, fravænningsvægten er 8 kg per gris.

3) Foderstyrken er 1 FEs per kg foder.

4) Fordøjeligheden af fosfor er 56 pct.

5) Ammoniakfordampning fra foldarealerne er 16 pct.

For at begrænse fodertildelingen er det – især for drægtige søer – muligt at dække en del af

behovet for energi ved afgræsning – dette kan der læses mere om i artiklen ’Muligheder for

afgræsning og anvendelse af andet grovfoder’.

Hvad er så forklaringen på et ofte betydeligt større foderforbrug i frilandsbesætninger sam-

78

menlignet med indendørs? Dette kan der læses mere om i artiklen ”Sådan undgås foderspild

og overfodring” på side 83.

79

Afgræsning sparer foder

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

For alle producenter med søer på friland er der gode muligheder for at udnytte græs-

marken og derved spare noget af det traditionelle kraftfoder.

For alle frilands-producenter er den væsentligste begrundelse for at vælge denne produktions-

form de relativt lave etableringsomkostninger, mens økologiske producenter med grisene på

friland samtidig kan imødekomme en stor del af de specielle krav, der stilles til den økologi-

ske produktion.

For alle producenter med søer på friland er der imidlertid gode muligheder for at udnytte

græsmarken og derved spare noget af det traditionelle kraftfoder. Det areal, der kræves til de

udegående søer, skal derfor ikke alene betragtes som opholdsareal til erstatning for stalde,

men det skal også ses som et værdifuldt potentiale for foderforsyning – specielt til drægtige

søer.

I praksis er der meget store variationer i udnyttelsen af græsmarkerne til frilandssøer. Det

skyldes, at græsdække og -vækst er påvirket af mange forskellige faktorer. Valget af græs-

blanding, belægningsgrad, tidspunkt for ibrugtagning og afgræsnings-strategi samt næsering-

ning af søerne er nogle af de meget betydende faktorer.

Forsøg med afgræsning

Ved Danmarks JordbrugsForskning har der i nogle år været gennemført forsøg med fodring af

drægtige søer på friland. Nogle af forsøgene er blevet udført i den økologiske besætning på

Rugballegård, hvor der blandt andet blev sat fokus på udnyttelsen af kløvergræs ved forskelli-

ge afgræsningssystemer.

I et af forsøgene blev en kontrolgruppe med græssende søer, der gik alene i foldene (ca. 10

stk. pr. fold), sammenlignet med samgræsning, hvor søerne gik i folde med kvier (ca. 10 søer

plus 8 kvier pr. fold). Endvidere blev der også sammenlignet med vekselgræsning, hvor søer

og kvier byttede folde én gang om ugen (ca. 10 søer / 8 kvier pr. fold).

Afgræsningsforsøget blev gennemført over to år. Det første år blev alle ovennævnte grupper

sammenlignet, mens det andet år kun omfattede kontrolgruppen og samgræsning. Det første

år blev der benyttet en 2.-års græsmark, som var udlagt med rajgræs og hvidkløver, og året

efter en ny mark, hvor der udover rajgræs og hvidkløver også var udlagt rødkløver og ti-

mothe.

Det afsatte areal pr. so var på 700 kvm. Afgræsningsperioden startede i begyndelsen af maj og

80

varede i fem måneder. I starten af perioden, hvor græsvæksten var stor, blev det tilgængelige

areal begrænset betydeligt, hvorefter det gradvis blev udvidet til at omfatte hele det afsatte

areal. I mellemtiden blev der fra det ubenyttede areal taget slæt til ensilering.

Tildeling af kraftfoder til søerne blev reguleret efter udbuddet af græs og søernes tilvækst. De

fik tildelt kraftfoder i individuelle foderbokse én gang daglig, og de blev vejet hver 14. dag.

På basis af søernes tilvækst og tildeling af kraftfoder blev deres optagelse af græs beregnet.

God græsoptagelse og tilvækst

Tabel 1 viser nogle resultater fra det første forsøg. Den anførte belægningsgrad er beregnet

som gennemsnit for det reelt af dyrene benyttede areal for hele afgræsnings perioden. Det ses

af tabel 1, at søerne i alle tre grupper havde en tilfredsstillende daglig tilvækst på over 500

gram. Tilvæksten var størst for de to grupper, der var i sam- eller vekselgræsning med kvier,

og søernes daglige græsoptagelse blev beregnet til 1,2-1,3 FEs. Det skal her nævnes, at sam-

græsning af arbejdsmæssige grunde er at foretrække for vekselgræsning.

Tabel 1. Belægning på kløvergræs samt foderoptagelse og tilvækst for søer i forsøg 1

System Kontrol Samgræsning Vekselgræsning

Belægning per ha (gennemsnit)Søer 17 7 7

Kvier 0 5,5 5,5

FEs, daglig per so Foderblanding 1,5 1,5 1,5

Kløvergræs 1,2 1,2 1,3

Daglig tilvækst, gram 515 564 576

Tabel 2 viser tilsvarende resultater for det andet forsøg. Den gennemsnitlige belægningsgrad i

løbet af afgræsnings perioden var i dette forsøg lidt højere end i det første. På trods heraf var

det muligt at holde en tilfredsstillende tilvækst på søerne ved en mindre tildeling af kraftfoder.

Optagelsen af græs for søerne blev i dette tilfælde beregnet til at svare til 1,5-1,6 FEs daglig.

Tabel 2. Belægning på kløvergræs samt foderoptagelse og tilvækst for søer i forsøg 2

System Kontrol Samgræsning

Belægning per ha (gennemsnit)Søer 19 8

Kvier 0 5,7

FEs, daglig per so Foderblanding 1,3 1,3

Kløvergræs 1,5 1,6

Daglig tilvækst, gram 508 550

81

I et nyere forsøg, som endnu ikke er helt afsluttet, studeres afgræsning med drægtige søer i

skiftefolde. Systemet omfatter tre folde, som på skift afgræsses af søerne i én uge ad gangen.

Erfaringerne fra forsøget er gode, og søernes optagelse af kløvergræs har været på højde med

det sidste af de ovenfor nævnte forsøg.

Betydende potentiale i afgræsning

De her omtalte resultater viser, at drægtige søer på friland under gode betingelser kan få en

meget betydelig del af deres foderbehov dækket ved afgræsning. Derimod skal man ikke reg-

ne med, at diegivende søer kan bidrage særlig meget til foderforsyningen med afgræsning. En

høj foderstyrke med kraftfoder, som er nødvendig af hensyn til mælkeydelsen, sætter grænser

for græsoptagelse af betydning.

Til slut skal nævnes, at søerne på Rugballegård udenfor afgræsnings perioden har fået tildelt

kløvergræs ensilage eller fodersukkerroer. Erfaringerne viser, at de drægtige søer dagligt kan

optage mindst 1 FEs af disse fodermidler.

Bedre udnyttelse af græsmarken

Beskyt græsmarken i efterår og vinter – ingen dyr udenfor den egentlige afgræsningsperio-

de.

Tag marken i brug, når den kan bidrage rimeligt til afgræsning – evt, slutning af april.

Begræns arealet i begyndelsen, hvor græsvæksten er stor. Det er vigtigt, at dyrene kan føl-

ge med. Udvid gradvis, og tag slæt på det ikke afgræssede areal.

Benyt evt. samgræsning med kvæg eller et system med skiftefolde.

Brug næseringning af søerne.

Tilpas tildeling af kraftfoder

82

Sådan undgås foderspild og overfodring

Anne Grete Kongsted, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø og Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Frilandsbesætninger har ofte et højere foderforbrug end besætninger med indendørs opstalde-

de søer. En del af dette merforbrug kan forklares ved et større behov som følge af behov til

bevægelse og temperaturregulering, som omtalt i artiklen. Men kan disse parametre forklare

hele merforbruget?

Det tyder på, at svaret på dette spørgsmål er nej. Tidligere beregninger af frilandssøers foder-

behov sammenholdt med foderforbruget indikerede nemlig, at søerne tildeltes 20 procent me-

re energi end deres behov. Fodertildelingen var således 1.400 FEs pr. årsso mod et beregnet

teoretisk behov på 1.100 FEs pr. årsso i fem frilandsbesætninger fulgt i op til tre år.

Det teoretiske behov blev beregnet på baggrund af oplysninger om antal diegivningsdage,

drægtighedsdage og uproduktive dage for de forskellige aldersgrupper af søer i de fem besæt-

ninger samt en skønnet gennemsnitlig vægt og tilvækst for de enkelte aldersgrupper.

Ud fra disse oplysninger sammenholdt med information om antal fødte og fravænnede grise

blev behov til forskellige livsytringer (vedligehold, vækst, fostertilvækst og mælkeprodukti-

on) beregnet. Endelig blev behovet korrigeret i forhold til skønnet aktivitet og oplysninger om

udetemperaturen sammenholdt med skønnet tid tilbragt i hytterne. Det blev skønnet, at søerne

gik 1 km om dagen samt, at drægtige søer tilbragte 40 pct. og diegivende søer 13 pct. af tiden

uden for hytten. Der kan læses mere om forudsætningerne for modelberegningerne i DJF-

rapport nr. 30 (Husdyrbrug).

Foderspild eller overfodring?

Skyldes denne overtildeling så foderspild eller overfodring af søerne? Sandheden er forment-

lig en kombination. Da foderet ofte tildeles på jorden vil der være en vis risiko for foderspild

som følge af, at fugle æder en del af foderet, og at søerne ikke kan samle alt foderet op.

Tilsvarende fodres søer på friland som oftest i grupper, hvor der er en vis risiko for en ulige

fodertildeling og hvor det kan være nødvendigt at overfodre søerne for at sikre, at de lavest

rangerende søer også får dækket deres behov.

Men, hvad kan der så gøres for at undgå denne overtildeling af energi?

1) Foderspildet kan begrænses ved at tildele foderet i automater eller i foderkasser med låg

frem for fodring på jord. Tidligere undersøgelser har vist, at fodring i foderautomat i for-

hold til fodring på jord kan reducere foderspildet i farefolde med mellem 5 og 9 procent.

2) Derudover kan foderspildet begrænses ved brug af store foderpiller (cobs) frem for småpil-

83

ler. Cobs er langt sværere for fugle at få fat i, ligesom det er nemmere for soen at samle dem

op fra jorden i perioder med mudrede folde.

3) Overfodring kan begrænses ved at sikre individuel fodring frem for flokfodring fx ved

brug af enkeltdyrs-folde til diegivende søer og mobile ’foderbokse’ til drægtige søer. Så-

fremt individuel fodring ikke kan lade sig gøre, kan ulige fodertildeling begrænses ved at

sikre, at foderet bliver spredt over så stort et område, at også de lavt rangerende søer kan

komme til foderet.

Især overforsyning med protein og fosfor påvirker miljøet negativt. Dette spild kan begrænses

ved at bruge to blandinger – én til diegivende og én til drægtige søer og i det hele taget blan-

dinger med et lavt niveau af råprotein. Tildeling af fosfor kan begrænses ved at sikre, at fosfo-

ret i foderet har en høj fordøjelighed. Desuden er det muligt fx at tilsætte fytase til foderet.

84

Sopolte kan fodres til at blive gode avlsdyr

Viggo Danielsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Ved opdrætning af sopolte skal der tages hensyn til, at de senere skal fungere som effektive

og holdbare avlsdyr. Rekruttering til sobesætningen skal derfor planlægges grundigt både med

hensyn til antallet af og hvilke dyr, der skal indsættes, og samtidig, hvordan de fodringsmæs-

sigt skal behandles.

Det er velkendt, at fodring efter ædelyst eller en til ædelyst tilnærmet høj foderstyrke i hele

opdrætningsperioden ikke er den bedste løsning. Både foderforbrug og tilvækst bliver høj,

mens der skabes benproblemer og en forringet holdbarhed. Endvidere kan reproduktionsfor-

holdene blive forringede med lavere drægtighedsprocenter, og der skabes grundlag for store

søer, der har et øget behov for foder til vedligehold.

Det er også velkendt fra flere undersøgelser, at en konstant lav foderstyrke i hele opdræt-

ningsperioden for sopolte ikke giver optimale reproduktionsforhold, da både brunstforhold og

kuldstørrelse påvirkes negativt. Det er derfor en balancegang, at fastlægge en hensigtsmæssig

strategi for både valg af foderblandinger og tildeling af foder i opdrætningsperioden.

Med vor nuværende viden skal et godt forløb af opdrætningsperioden resultere i, at sopolten

af hensyn til en god holdbarhed gives tilstrækkelig tid til udvikling, så den kan løbes ved en

alder af 7 ½ - 8 måneder og ved en vægt på 130-140 kg. Samtidig skal den af hensyn til både

god reproduktion og yverudvikling have tilstrækkelige kropsdepoter af fedt (Beskrevet i efter-

følgende artikler af Gunner Sørensen og Martin Tang Sørensen).

Målsætningen for fodring af sopolte til avl er derfor helt forskellig fra målet for produktion af

slagtesvin, hvor det drejer sig om stor daglig tilvækst af kød og mindre aflejring af fedt. Vore

moderne typer af grise med gode arvelige anlæg for køddannelse stiller derfor øgede krav til,

at vi er opmærksomme på og tager hensyn til dette forhold.

Antages det, at sopoltene udtages og startes ved 8-9 ugers alderen, hvor de vejer ca. 20 kg,

skal de indtil 8 måneders alderen og 140 kg have en gennemsnitlig daglig tilvækst på ca. 650

gram. Som vist i forslaget i den efterfølgende tabel vil man efter den første måneds tid kunne

tilstræbe en jævn tilvækst med ca. 20 kg pr. måned. Anvendelse af sofoderblandinger, som det

er angivet, vil medvirke til, at poltenes vækst i form af kødaflejring ikke bliver for høj, mens

fedtaflejringen fremmes.

Som det fremgår af de efterfølgende artikler er der stadig usikkerhed om den optimale fodring

af sopolte og gylte. Både vedrørende holdbarhed, reproduktion, yverudvikling og mælkepro-

duktion er der brug for mere viden. Nogle aktiviteter på området er i gang, men indtil videre

85

må vi (som sædvanlig) beslutte på det grundlag, som vi har.

Tabel 1. Udvikling i vægt, anbefalet foderblanding og fokusområder for sopolte/gylte

Alder, måneder Vægt, kg Foderblanding Fokus

2 20

Ungsvin

3 35

Diegivning Yverudvikling

4 55

” ”

5 75

” ”

6 95

Drægtighed Fedtdepoter

7 115

” Løbning og

Fosterimplantering

8 135-140

Sådan vælges sopolte til avl

1. Beslut hvilke forældre, der skal udvælges fra.

2. Vælg grise med høj fødselsvægt eller høj fravænningsvægt.

3. Sørg for en god ernæring med somælk i dieperioden, undgå meget store kuld.

4. Følg anvisningerne i tabellen.

86

Sådan skal polte og gylte fodres

Gunner Sørensen Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Kravene til polten er, at den i sit kommende liv som so kan producere mange levedygtige

grise. Dette forudsætter god frugtbarhed, et potentiale for høj kuldstørrelse og en god

holdbarhed. Det har imidlertid vist sig, at for mange af poltene forlader besætningen

allerede efter 1. eller 2. kuld på grund af ben/ledproblemer, manglende drægtighed eller

maveforandringer. Disse årsager kan forebygges ved at fokusere på poltenes fodring.

Hver femte so er en gylt, så håndteringen af poltene fylder meget i den samlede produktion.

En korrekt opvækst har betydning for polten i resten af dens liv. Derfor skal det gøres rigtigt

fra starten, så den værdifulde investering giver det højest mulige afkast.

Kravene til polten er, at den i sit kommende liv som so kan producere mange levedygtige gri-

se. Dette forudsætter god frugtbarhed, et potentiale for høj kuldstørrelse og en god holdbar-

hed. Det har imidlertid vist sig, at for mange af poltene forlader besætningen allerede efter 1.

eller 2. kuld på grund af ben/ledproblemer, manglende drægtighed eller maveforandringer.

Disse årsager kan forebygges ved at fokusere på poltenes fodring.

Ved løbning skal polten have den rigtige alder og størrelse, samt have tilstrækkelige kropsre-

server af fedt. Disse forhold er nødvendige for at starte reproduktionscyklen - dyr med be-

grænsede fedtreserver vil ikke reproducere med succes. Kropsreserver er også vigtige som

buffere imod problemer under diegivningen, når foderoptagelsen ikke kan dække behovet for

energi til mælkeproduktion.

Poltens huld har stor betydning for, om den får et langt og produktivt livsforløb. Forsøg har

vist, at de bedste reproduktionsresultater over fem kuld blev opnået med søer, der ved første

løbning vejede 125-145 kg og havde en rygspæktykkelse (P2) på 16-20 mm. Disse søer fik ni

grise mere pr. soliv i forhold til tyndere eller federe søer.

Når polten først er kommet i brunst, vil den fortsætte med at komme i brunst med 3 ugers

interval. Efterhånden vil brunsten blive kraftigere og vare længere, men samtidig ses der min-

dre tydelig hævelse af skamlæberne efter anden brunst. Polten bør først løbes i anden brunst

eller senere. Da poltens brunst er relativ kort, skal den løbes, så snart den observeres i brunst.

Det er ikke klart, om det kan betale sig at løbe poltene to gange i døgnet.

Fodring af polten

Energi og lysin krav Polte kommer normalt ind i løbeafdelingen, når de vejer omkring 100 kg og har en rygspæk-

tykkelse på omkring 12 mm. De har indtil da været fodret med en diegivningsblanding eller

87

en slagtesvineblanding. Poltene vil normalt komme i brunst kort efter, de er blevet flyttet, så

der går 6-7 uger før de skal løbes i tredje brunst. Gennem denne 6-7 ugers periode skal polte-

ne tage minimum 30 kg på og øge rygspæktykkelsen med ca. 6 mm. Dette svarer til en til-

vækst på omkring 650 g pr. dag med en 1 mm øgning i rygspæktykkelse pr. uge.

Tilvæksten skal bestå mere af fedt end af kød. Derfor skal foderets forhold mellem lysin og

energi være lavere end tidligere i opvæksten. Engelske undersøgelser har vist, at målet for

polten er en tilvækst på omtrent 100 g protein pr. dag og 250 g fedt pr. dag.

For at opnå dette er næringsstofbehovet af energi og lysin beregnet til 3,1 FEs og 16 g lysin

pr. dag, svarende til et foder indeholdende 5,0 g lysin pr. FEs. Ved en foderoptagelse på 3 kg

pr. dag skal der bruges en blanding indeholdende ca. 104 FEs pr. 100 kg og 4,0 g ford. Lysin

pr. FEs. Et sådan foder svarer til en god drægtighedsblanding.

I tabellen er vist tre forslag til foderets indhold af næringsstoffer – afhængig af, hvornår der

skiftes foderblanding. De første to forslag giver et lavere lysinindhold pr. FEs i perioden fra

100 kg og frem til løbning end de nuværende danske anbefalinger for fodring af polte i op-

vækstperioden (forslag 3). Fodringsniveauet vil følgelig variere afhængig af opstaldningsme-

tode, sæson, samt management. Den sandsynlige foderoptagelse for hver polt ligger i interval-

let 2,5-3,5 kg pr. dag.

Tabel 1. Forslag til poltefoderets indhold af næringsstoffer

Vægt interval i kg 30-60 60-90 90-130

110/7,6 106/6,0 104/4.0

106/7,3 104/4.0

Foder

(FEs: g ford.

lysin/FEs)

Forslag 1

Forslag 2

Forslag 3 110/7,6 106/6.0

Den rullende Afprøvning er i gang med at undersøge, hvor stor effekt de tre forslag i praksis

har på søerne holdbarhed. Resultaterne har vist, at rygspæktykkelsen øges med 2 mm, når

poltene får den lave mængde lysin efter 90 kg. De foreløbige produktionsresultater for de før-

ste 3 kuld tyder ikke på, at der er forskel i søernes kuldstørrelse, faringsprocent eller moder-

egenskaber. Det er endnu for tidligt at udtale sig om søernes holdbarhed.

MineralbehovMange gylte udsættes på grund af benproblemer. Denne årsag dækker ofte over ledproblemer

og ikke knogleproblemer. Fodringsmæssigt er det vigtig at sikre tilstrækkelig indtagelse af

calcium og fosfor for at opnå forbening af knoglerne. Behovet til knogleudvikling er ca. 10

procent højere end til optimal vækst. Det anbefales at bruge foder, som mindst indeholder 7,0

g Calcium og 2,2 g ford. Fosfor pr. FEs for at sikre tilstrækkelig tilførsel til god knogleudvik-

ling og mineralreserver.

88

Sunde maver Der findes en del maveforandringer blandt søerne, og dette er sandsynligvis også tilfældet

blandt poltene. Det vides ikke, om maveforandring hos søer blandt andet. skyldes den måde,

de er blevet fodret på som polte. Maveforandring eller deciderede mavesår påvirker soens

foderoptagelse i farestalden og dens generelle velbefindende. Derfor vil søer med denne lidel-

se ofte blive udsat med årsagen manglende brunst eller manglende drægtighed.

Derfor er det en god idé at bruge groft formalet foder og rimeligt med halm til poltene. Dette

vil påvirke fodereffektiviteten negativt, men er en god forsikring for, at poltene får et langt og

produktivt liv som so.

FlushingOmkring 2 uger før løbning skal poltene fodres efter ædelyst (flushing). Flushing forhøjer

antallet af æg, der bliver løsnet i polten og øger derved potentielt kuldstørrelsen. Foderets

indhold af letfordøjeligt stivelse er i den forbindelse vigtigt, mens store mængder fibre virker

mindre stimulerende.

Efter løbning er det vigtigt at sikre gyltens huld, fordi der er en sammenhæng mellem foder-

niveau og fosteroverlevelse.

Det vides nu, at et højt foderniveau resulterer i øget blodgennemstrømning af leveren for at

omsætte de ekstra næringsstoffer. Dette fører til, at blodet får et lavere indhold af hormoner,

der sikrer fostrenes overlevelse. Gyltene skal derfor fodres efter huld (restriktivt), og de må

ikke blive gående i en sti med flushfodrede polte efter løbning.

De vigtigste forhold ved poltefoder

Foderstruktur og fibertildeling påvirker mavesundheden positivt.

Mineralbehovet til knogleudvikling er cirka 10 pct. højere end behovet til optimal vækst –

cirka 2,2 gram fordøjeligt fosfor.

Reduceret proteintildeling og fodring efter ædelyst efter 90 kg forbedrer poltenes rygspæk.

Tildeling af halm.

Krav til poltene ved første løbning

Alder 230-240 dage.

16-20 mm rygspæk.

Vægt 130-140 kg.

Løbning i anden eller senere brunst.

Fodring, men også managementforhold, spiller en væsentlig rolle for at kunne opnå disse fire

krav.

89

Fodringsstrategien af sopolte og gylte påvirker den senere mælkeproduk-

tion

Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi

Det er sandsynligt, at sopolte bør fodres ad libitum i en afgrænset periode før kønsmo-

denhed, for eksempel to til to en halv måned med ad libitum fodring mellem tre måne-

ders alderen og kønsmodenhed, for at potentialet for mælkeproduktion bibeholdes. Un-

der drægtighed kan der fodres efter huld uden risiko for at potentialet for mælkepro-

duktion misligholdes.

Enhver sogris fødes med et givet potentiale for mælkeproduktion. I bedste fald udnyttes po-

tentialet fuldt ud. Men potentialet kan sandsynligvis misligholdes under opvækst. I så fald kan

kun en del af potentialet komme til udtryk, det vil sige, at mælkeydelsen bliver mindre end

den kunne være blevet.

For svin og flere andre dyrearters vedkommende er det vist, at mælkeydelsens størrelse af-

hænger af yverets størrelse. Det giver god mening, idet der i et stort yver er flere mælkepro-

ducerende celler end i et lille yver. For at få mest mulig mælk gælder det derfor om, at fodre

og passe opdrættet så den kommende so får det størst mulige yver.

Yverudvikling før kønsmodenhed

Den mængdemæssigt væsentligste del af udviklingen finder sted under drægtighed, mens ud-

viklingen mængdemæssigt er meget begrænset før kønsmodenhed. Den meget begrænsede

udvikling før kønsmodenhed kunne friste til at antage, at lidt uorden i denne periode ikke vil

få følger for den senere mælkeproduktion. Det er dog sandsynligvis en forkert antagelse.

En væsentlig del af mælkegangesystemet udvikles før kønsmodenhed, og den vækst, der er af

mælkeproducerende væv under drægtighed og laktation, sker omkring mælkegangene. Det er

derfor sandsynligt, at utilstrækkelig udvikling af mælkegangene i perioden før kønsmodenhed

vil få negativ indflydelse på den endelige mængde af mælkeproducerende væv.

Hos kvæg er det vist, at forkert fodring før kønsmodenhed hæmmer udviklingen af mælke-

gange og den efterfølgende mælkeproduktion. Hos kvæg er perioden før kønsmodenhed altså

kritisk forstået på den måde, at følgerne af en negativ påvirkning i perioden først kommer til

udtryk på et senere tidspunkt.

Hvorvidt svin også har en kritisk periode før kønsmodenhed er ikke påvist, men forsøg ved

DJF antyder, at det er tilfældet. I forsøget blev sopolte fodret enten efter ædelyst eller restrik-

tivt fra fravænning til 3 måneders alderen. Fra 3 måneders alderen til slagtning omkring

kønsmodenhed blev sopoltene igen underopdelt og fodret enten efter ædelyst eller restriktivt.

90

Nogle nøgleresultater fra forsøget er vist i tabel 1. Det fremgår, at mængden af yvervæv med

mælkegange er størst, såfremt sopoltene er fodret efter ædelyst efter 3 måneders alderen.

Supplerende resultater tyder på, at det ikke er mængden af protein i foderet, der er afgørende.

Mælkegange udvikles og forgrener sig ind i det fedtvæv, der findes i yveret. For at udviklin-

gen af mælkegange kan forløbe tilfredsstillende er det derfor nødvendigt med en vis mængde

fedtvæv. Hvor meget fedtvæv, der skal være i yveret for at yverudviklingen kan forløbe opti-

malt, ved vi ikke, men vores resultater tyder på, at der ved restriktiv fodring fra 3 måneders

alderen er for lidt. I dag er det en udbredt praksis at fodre sopolte efter ædelyst i de første må-

neder efter fravænning efterfulgt af restriktiv fodring fra 50-60 kg vægten.

Vores resultater tyder på, at man med fordel kunne vende den praksis om, så der først bliver

fodret restriktivt i et par måneder efterfulgt med et par måneders fodring efter ædelyst. Efter

kønsmodenhedens indtræden ved fem en halv til seks måneders alderen kan der så igen fodres

restriktivt. Det vil sikre en tilpas mængde fedtvæv i yveret som mælkegangene kan forgrene

sig ind i og tilbagevenden til restriktiv fodring efter kønsmodenhedens indtræden vil sikre, at

dyrene ikke bliver så fede, at det går ud over holdbarheden. I øvrigt bør polte, der viser tegn

på benproblemer og andre former for svigtende holdbarhed, udgå på dette tidspunkt.

Tabel 1. Mængden af yvervæv fra sopolte fodret forskelligt i to perioder før kønsmo-

denhed (fra Intern rapport nr. 141 fra DJF)

Før 3 måneders alderen Efter 3 måneders alderen

Efter ædelyst Restriktiv Efter ædelyst Restriktiv

Yvervæv, g pr. patte 72,3 72,7 86,8 58,1

Der er ikke gennemført forsøg, som kan eftervise, om den forskellige yverudvikling hos so-

polte vil resultere i en højere mælkeproduktion. Der er derfor ingen garanti for, om den fore-

slåede fodringsstrategi for fodring af sopolte vil give en højere mælkeproduktion. På den an-

den side er der heller ikke nogen dokumentation for, at den udbredte praksis med ad lib fod-

ring efter fravænning efterfulgt af restriktiv fodring efter 50-60 kg vægten er det mest optima-

le. Problemstillingen er derfor stadig ikke tilstrækkeligt belyst.

Yverudvikling under drægtighed

Den mængdemæssigt væsentligste del af udviklingen finder sted under drægtighed. De for-

søg, der er gennemført ved DJF, tyder på, at der er ret vide rammer for, hvordan en gylt kan

fodres uden at det får indflydelse på yverudviklingen og den efterfølgende mælkeproduktion.

Nogle nøgleresultater er vist i tabel 2. Det fremgår, at mængden af yvervæv og pattegrisenes

tilvækst, som er en god indikator for mælkeproduktionens størrelse, ikke var påvirket af fo-

derniveauet i sidste halvdel af drægtighedsperioden.

91

Tabel 2. Betydningen af foderniveauet i sidste halvdel af drægtighedsperioden hos gylte

på den efterfølgende yverudvikling og mælkeproduktion (pattegrisetilvækst) (fra Intern

rapport nr. 141 fra DJF)

Foderniveau i sidste halvdel af drægtighedsperioden

2,0 FE 3,5 FE Efter ædelyst

Yvervæv, kg pr. so 6,3 6,2 6,0

Tilv. i 4 uger, kg pr. gris 6,1 6,0 6,0

Disse resultater er i overensstemmelse med de fleste udenlandske resultater. Et australsk for-

søg viser dog, at der er grænser, idet gylte, der blev tildelt et foder med meget lavt proteinind-

hold, fik et dårligt udviklet yver og en lav mælkeydelse. Der er dog ikke noget, der tyder på,

at fodringen under normale danske produktionsforhold vil have negativ virkning på yverud-

viklingen og den efterfølgende mælkeproduktion.

92

Halvdelen af foderets protein og energi ender i somælken

Peter K. TheilDanmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

Undersøgelser med diegivende søer har – med få undtagelser – studeret ernæringens

betydning ved at fokusere på produktionsresultater såsom antal fødte og fravænnede

grise, grisenes eller kuldets vægt ved fravænning samt soens vægttab fra faring til fra-

vænning.

Med andre ord så har soen været betragtet som en sort boks, hvor man har fokuseret på

input og output.

I en nu afsluttet undersøgelse har vi målt, hvordan foderets næringsstoffer omsættes

inde i soen og udskilles i form af mælk, urin, gødning, gasser og varme, samt hvad søer-

nes aktivitetsniveau betyder.

Og dermed kan vi vurdere søernes protein- og energi balance, måle mobilisering af

energi fra fedt- og proteinpuljer samt vurdere, hvorledes udnyttelsen af næringsstoffer

prioriteres.

Pattegrisenes overlevelse og en høj daglig tilvækst hos grisene er naturligvis de vigtigste pro-

duktionsegenskaber, når man skal vurdere, hvad den diegivende so præsterer. Men tilstedevæ-

relsen af pattegrise betyder, at de traditionelle målemetoder til næringsstofomsætning kommer

til kort. Og netop problemerne med at lave præcise målinger for diegivende søer er givetvis en

af forklaringerne på, at der kun findes ganske få tilsvarende udenlandske undersøgelser.

Når husdyrenes protein- og energiomsætning bliver undersøgt, sker der oftest ved at sætte

dem i balancebure, der tillader separat opsamling af gødning og urin, hvorved tabet af næ-

ringsstoffer til miljøet bestemmes. Men når en diegivende so sættes i et opsamlingsbur, skal

grisene følge med hende for at stimulere hendes mælkeproduktion optimalt og for at undgå, at

hun bliver stresset. Til dette forsøg fik vi derfor lavet et special-designet opsamlingsbur, såle-

des at vi kunne opsamle gødning og urin separat fra såvel so som pattegrise samtidig med at

grisene kunne patte hos soen (se foto A og B).

Soens og grisenes varmeproduktion bliver ofte målt ved at måle deres luftstofskifte (dvs. for-

brug af O2 og produktion af CO2) i respirationskamre. Respirationsforsøg er af etiske grunde

at foretrække frem for slagteforsøg når vi måler på drægtige eller diegivende dyr. Desuden

kan vi med respirationsforsøg måle de samme dyr gentagne gange igennem en diegivningspe-

riode.

Problemet med metoden er at få adskilt det bidrag til luftstofskiftet, der stammer fra hen-

holdsvis so og pattegrise. I nærværende undersøgelse målte vi pattegrisenes varmeproduktion

med dobbeltmærket vand, soens varmeproduktion med hjertefrekvens, og den samlede var-

meproduktion fra so og pattegrise i respirationskamre.

93

De uafhængige målinger af pattegrisenes (dobbelt mærket vand) og soens varmeproduktion

(hjertefrekvens) stemte fint overens med hvad vi samlet set registrerede for soen og grisene i

respirationsforsøgene (98-102 procent), hvilket viser at de forskellige teknikker fint kan bru-

ges til at supplere hinanden (se figur 1). Søernes foderoptagelse, mælkeydelse, fysiske aktivi-

tet, varmeproduktion, protein og energi-balancer samt fedt-mobilisering blev målt midt i 2., 3.

og 4. uge efter faring (tabel 1).

0

10

20

30

40

50

60

70

Uge 2 Uge 3 Uge 4

Varmeproduktion for so + grise

(MJ/d)

0

10

20

30

40

50

60

70

Uge 2 Uge 3 Uge 4

Varmeproduktion for so + grise

(MJ/d)

Figur 1. Varmeproduktion fra diegivende søer og pattegrise målt i uge 2, 3 og 4 efter

faring med 3 forskellige metoder. Soens varmeproduktion blev målt med hjertefrekvens

(røde søjler), pattegrisenes varmeproduktion blev målt med dobbelt mærket vand (blå

søjler) og soens og kuldets samlede varmeproduktion blev målt i respirationsforsøg (grå

søjler)

Soens varmeproduktion – et paradoks

For at kunne lave et totalt regnskab for næringsstoffernes udnyttelse i soen er det vigtig at få

målt søernes mælkeydelse præcist, fordi en betydelig del af næringsstofferne udskilles via

mælken. Derfor blev mælkeydelsen målt ved at give grisene en injektion med tungt vand –

den såkaldte deuterium fortyndings teknik.

Mælkeydelsen steg fra uge 2 til uge 3 og toppede i uge 4, hvor søerne dagligt producerede lidt

mere end 1 kg mælk pr gris. Foderoptagelsen steg ligeledes hen igennem diegivningsperio-

den. Til gengæld forblev soens varmeproduktion konstant igennem diegivningsperioden, eller

faldt en smule i uge 4.

Dette er et paradoks set i lyset af at aktivitetsniveauet var konstant. Normalt vil en højere fo-

deroptagelse og en højere mælkeydelse (som i uge 4) være forbundet med en markant stigning

i varmeproduktionen, men dels taber søerne sig lidt i diegivningsperioden, så deres energi-

behov til vedligehold falder, dels så viste forsøget at den omsættelige energi udnyttes mere

effektivt til mælkeproduktion i uge 4 (81 procent) sammenlignet med uge 2 og 3 (henholds-

vist 77 procent og 78 procent).

94

En sandsynlig forklaring er at søernes yver er fuldt udviklet i uge 4, mens en mindre andel af

energien udnyttes til yvervækst i uge 2 og 3. Og det understøttes af, at proteinaflejringen var

højest tidligt i diegivningsperioden (tabel 1).

Tabel 1. Soens foderoptagelse, mælkeproduktion, aktivitetsniveau, varmeproduktion,

samt aflejring af protein, fedt og energi

Uge 2 Uge 3 Uge 4 GennemsnitFoder optag (kg/d) 4,52 4,70 5,22 4,81

Mælkeydelse (kg/d) 7,69 9,50 10,6 9,28

Fysisk aktivitet (timer/d) 3,4 3,1 3,3 3,3

Varmeproduktion (MJ/d) 37,3 37,7 36,6 37,2

Protein aflejret (g/d) 94 4 23 41

Fedt aflejret (g/d) -106 -193 -128 -142

Energi aflejret (MJ/d) -1,9 -8,1 -4,4 -4,8

Fysisk aktivitet koster energi

Vi registrerede, om søerne lå ned eller stod/sad op ved hjælp af en fotocelle (se foto). Aktivi-

tetsniveauet var konstant i diegivningsperioden, men niveauet var væsentlig mindre (3,3 timer

pr dag) end det vi målte for de samme søer i drægtighedsperioden (5,5 time pr dag).

Når søerne ændrer positur fra liggende til stående, så vil deres varmeproduktion stige med ca.

50 procent (se figur 2) og varmeproduktionen hos den diegivende so vil være fordoblet, hvis

det ses i forhold til soens energibehov til vedligehold. Den direkte energiudgift som følge af

fysisk aktivitet svarede til ca. 4 procent af energi-indtaget, mens det i forhold til den samlede

varmeproduktion udgjorde ca. 8 procent.

Disse tal er meget lave og kan formentligt direkte overføres til søer der står fikseret, mens

tallene helt klart vil undervurdere forholdene for søer der er løsgående/udegående. Hvor me-

get energi løsgående/udegående søer bruger, vides ikke, blandt andet fordi deres aktivitetsni-

veau og deres varmeproduktion i forbindelse med fysiske aktiviteter som gang, rodeaktivitet

med mere ikke er undersøgt.

Energien begrænser mælkeproduktionen

Søerne havde en lille, men positiv protein-aflejring i hele perioden, mens energibalancen var

negativ. Det skal dog nævnes, at proteinbalancen sandsynligvist er lidt overvurderet, fordi vi

opsamlede urinen kvantitativt. Vi valgte ikke at bruge urinkatetre for at undgå risikoen for

infektioner. Søernes blev fodret semi ad-libitum for at minimere mængden af foderrester.

På baggrund af den negative energibalance og den positive proteinbalance kunne vi konklude-

re, at mælkeproduktionen sandsynligvist var begrænset af søernes energiforsyning, og det

understøttes af, at mælkeproduktionen steg sammen med foderoptagelsen hen igennem die-

givningsperioden.

95

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0 50 100 150 200 250 300 350 400

Int. nr.

HE

, kJ/m

in

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

St.

ak

t.,m

in

HE

HE-hvile

St. akt

Figur 2. Soens varmeproduktion (HE, angivet med røde cirkler) svinger henover døgnet

pga. omsætning af foder og ændret aktivitetsniveau (blå kurve, målt med fotocelle). Må-

lingerne er baseret på 4 minutters intervaller, og perioderne med høj aktivitet (interval

nr. 120-140 og 220-260) falder sammen med fodring af søerne kl. 8.00 og kl. 15.30. For at

undgå indblanding fra pattegrisenes luftstofskifte er her præsenteret målinger fra en so

i tidlig drægtighed. En diegivende so vil have et hvilestofskifte (HE-hvile) der er ca. dob-

belt så højt, mens forskellen i varmeproduktion fra liggende til stående positur vil være

af samme størrelsesorden som for den drægtige so.

Halvdelen udskilles i mælken

Det er velkendt, at soens mælkeydelse stiger hen igennem diegivningsperioden, men soens

absolutte mælkeydelse er ofte beregnet eller undervurderet. I dette forsøg brugte vi den mest

præcise metode, der er tilgængelig til at måle soens ydelse.

Forsøget viser, at udnyttelsen af næringsstoffer til mælkeproduktion stiger, indtil soens ydelse

topper i uge 4, og i runde tal udgør protein og energi i somælken halvdelen af den mængde,

der indtages via foderet sidst i diegivningsperioden.

Andelen af foderets protein, der udnyttes til mælk, steg fra 44 procent i uge 2 til 53 procent i

uge 4, mens andelen af energi i foderet, der blev udnyttet til mælkeproduktion steg fra 39 pro-

cent i uge 2 til 46 procent i uge 4 (se figur 3).

Prioritering af næringsstoffer

Groft sagt så bruges foderets protein til opbygning af muskler, kulhydraterne bruges fortrins-

vist til at dække grisens energibehov til vedligehold, mens foderets indhold af fedt aflejres

direkte, når grise er i positiv energibalance. Overskud af kulhydrater bruges – som hos men-

nesker - til at opbygge og aflejre fedt, og det samme gør overskud af protein eller overskud af

specifikke aminosyrer.

96

-200

0

200

400

600

800

1000

1200Aflejret Urin Gødning Mælk

Uge i diegivningsperioden

2 3 4

(A) g/d

-200

0

200

400

600

800

1000

1200Aflejret Urin Gødning Mælk

Uge i diegivningsperioden

2 3 4

(A) g/d

-20

0

20

40

60

80

100

120

140Aflejret Urin Gødning Varme Mælk

(B) MJ/d

Uge i diegivningsperioden2 3 4-20

0

20

40

60

80

100

120

140Aflejret Urin Gødning Varme Mælk

(B) MJ/d

Uge i diegivningsperioden2 3 4

Figur 3. Søernes kvantitative omsætning af protein (delfigur A) og omsætning af energi

(delfigur B) i uge 2, 3, og 4 i diegivningsperioden. Protein der forbrændes, udskilles som

urinstof i urinen.

Men i den diegivende so er prioriteringen af næringsstoffer vendt op og ned. Selvom indtaget

af kulhydrater langt overstiger soens energibehov til vedligehold, mælkeproduktion mm., så

forbrændes en betydelig del af fedtet fra kroppen (142 g fedt dagligt). Og det skyldes, at kul-

hydraterne i stor udstrækning bruges til at producere laktose (mælkesukker) for at maksimere

mælkeproduktionen.

Det ændrede mønster for udnyttelse af næringsstoffer viser også, at mælkeproduktionen har

allerhøjeste prioritet i forhold til at udnytte næringsstofferne til forskellige livsytringer. Denne

prioritering ligger gemt i dyrenes genetiske arveanlæg. Det gælder nemlig også for alle andre

dyrearter, at reproducerende dyr prioriterer næringsstof-fordelingen til henholdsvis fosterpro-

duktion (drægtige dyr) og mælkeproduktion (diegivende dyr) allerhøjest.

97

Hvordan stimuleres soens mælkeproduktion?

En høj foderoptagelse i diegivningsperioden er nødvendig for at soen kan udnytte sit potentia-

le til at producere mælk. En måde at øge soens energi-indtag er ved at tilsætte fedt til diegiv-

ningsfoderet.

Selvom søer der fodres med en fedtrig blanding har en lidt mindre foderoptagelse, så øges

indtaget af omsættelig energi og dermed den mængde af energi, der er livsnødvendig for at

drive mælkeproduktionen. Andre tiltag der øger søernes foderoptagelse vil have samme ef-

fekt. MEN – en høj foderoptagelse resulterer ikke altid i en høj mælkeydelse. Nogle søer –

måske endda hele besætninger – har en god foderoptagelse, men en ringe mælkeproduktion.

Hvorfor det forholder sig således er uklart. Flere forsøg tyder på, at mobilisering af nærings-

stoffer fra kroppen er vigtigere end en høj foderoptagelse for at soen yder mest muligt mælk.

Og så står vi med 10.000 kr. spørgsmålet: Hvilke faktorer afgør om soens energibalance prio-

riteres højere end udnyttelse af næringsstoffer til mælkeproduktion.

Soens energibalance ved opstart af laktation (dvs. lige efter faring) kan være en vigtig faktor

for, hvor meget soens mælkeproduktion stimuleres. En anden ting, der kan spille ind, er de

fodermidler der bruges til at fremstille diegivningsfoderet. Det er nemlig velkendt fra under-

søgelser af kvinder og malkekvæg, at visse kemiske stoffer virker stimulerende på deres mæl-

keproduktion.

To måleteknikker

Måling af varmeproduktion med dobbelt mærket vandPattegrises varmeproduktion og mælkeoptagelse kan måles ved at berige dem med dobbelt

mærket vand. I dobbelt mærket vand er vandets iltmolekyler mærket med O18, mens vandets

brint molekyler er mærket med deuterium (H2). Begge molekyler bliver fortyndet, når grisene

indtager vand via somælken. Men samtidig vil O18-molekylerne hele tiden blive fortyndet

yderligere, fordi dyrene forbruger O2 og producerer CO2 når kulhydrater, fedt og protein for-

brændes (dvs. når næringsstofferne bruges som energikilde). Forskellen i hastighed hvormed

O18 og deuterium fortyndes er derfor et udtryk for dyrets CO2 produktion og dermed også et

udtryk for grisens varmeproduktion (se figur 4).

Måling af mælkeydelse med deuterium fortynding Hvis pattegrise beriges med deuterium (den ene isotop i dobbelt mærket vand), så kan man

måle grisenes vandindtagelse ved at måle hastigheden, hvormed deuterium fortyndes. Hvis

grisene ikke har adgang til vand (som i dette forsøg), vil de kun optage vand via soens mælk.

Derfor kan man omregne pattegrisenes vandoptagelse til mælkeoptagelse, når man kender

mælkens vandindhold. Når mælkeoptagelsen hos alle grise i et kuld lægges sammen, har man

samtidig bestemt soens mælkeydelse.

98

Figur 4. Skematisk illustration af de 2 isotopteknikker til måling af henholdsvis patte-

grisenes varmeproduktion og vandoptagelse. Deuterium (røde cirkler) fortyndes når

grisene drikker vand (fra somælken), mens de mærkede iltatomer (O18 – de gule cirkler)

både fortyndes når grisene drikker vand og når de producerer CO2 ved forbrænding af

kulhydrat, fedt og protein.

Foto A. Special-designet opsamlingsbur til diegivende søer og deres pattegrise. Bemærk

at gødning og urin kan opsamles separat fra såvel so som grise.

99

Foto B. Indretning af burene sikrede at grisene kunne bevæge sig frit til og fra soen,

hvorimod soen var fikseret ligesom i farestalde i praksis. Fotocellen der registrerede

soens aktivitet kan ses på billedet.

100

Søernes mælkeproduktion kan forbedres

- og grisene kan udnytte mere mælk

Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

Mængden og sammensætningen af somælk er af største betydning for pattegrisenes

overlevelse, livskraft og tilvækst. I takt med flere levendefødte grise pr. kuld er der be-

hov for at få soen til at give en højere mælkeydelse. I praksis fokuseres på antal og vægt

af fravænnede grise samt eventuelt ændringer i soens vægt/huld, og disse mål anvendes

typisk som en helhedsbetragtning for, hvor succesfuld diegivningsperioden har været.

Disse mål har også været benyttet forskningsmæssigt med henblik på at optimere søers

mælkeydelse.

I denne artikel foreslår vi, at man i stedet betragter de enkelte faser i diegivningsperio-

den, idet de er kendetegnet ved store ændringer i soens og grisenes fysiologi – og begge

dele påvirker soens ydeevne.

Udover ernæringen af soen er der mange andre faktorer (staldmiljø, sundhed, kuld-

nummer, genetik, og antal grise i kuldet), der kan påvirke mælkeydelsen. Det er vores

indtryk fra egen og udenlandsk forskning, at ernæringen af soen er det væsentligste sty-

ringsværktøj med henblik på at sikre optimale betingelser for pattegrisene.

Men soens mælkeydelse skal måles, hvis den skal forbedres. Det nytter ikke at vurdere

forskelle i søers ydelse ud fra kuldets vægt ved fravænning, fordi der er alt for mange

faktorer, der spiller ind.

I denne artikel vil vi derfor sætte fokus på den viden og de muligheder, der foreligger

med henblik på at sikre en optimal mælkeydelse og sammensætning ved at betragte de

enkelte faser i den fysiologiske udvikling.

Dieperioden har altid været anskuet som en helhed, og fokus har i høj grad været at maksime-

re pattegrisenes fravænningsvægt. Men den anskuelse er for simpel, fordi optimering af delpe-

rioder tabes i gennemsnitsbetragtningen. Vi mener, at dieperioden samlet kan optimeres bedre

ved et mere nuanceret syn på hele grundlaget for soens mælkeproduktion.

I dieperioden aktiverer grisene mælkeproduktionen i hver sin patte efter faring og stimulerer

vækst af patten. Samtidig vokser pattegrisene dag for dag. Derfor skal de have mere og mere

mælk blot for at dække deres energibehov til vedligehold (i gennemsnit 317 gram mælk på

dag 4, og 582 gram mælk på dag 18 – se figur 1).

At grisenes tilvækst også stiger hen igennem dieperioden, er derfor et udtryk for, at søernes

mælkeproduktion øges markant dag for dag. Pattegrisene fungerer også som små malkema-

skiner, der hele tiden ændrer størrelse. I tredje uge efter faring er de enkelte patter – og der-

med yveret – fuldt udviklet, og søernes mælkeydelse stagnerer.

101

Selv den anskuelse at grisene optager råmælk den første dag, og rigtig somælk efterfølgende

er for simpel. På dag 2 og 3 udskiller soen noget der kan kaldes overgangsmælk, hvis sam-

mensætning er forskellig fra både råmælken og den efterfølgende mælk.

Seks faser i mælkeproduktionenMed den viden vi har i dag, kan grundlaget for soens mælkeproduktion inddeles i 6 faser:

1) udvikling af yveret hos polte,

2) yverudvikling under drægtighed,

3) den sidste tid før faring, hvor råmælken produceres (samt evt. de første 24 timer, hvor

råmælken optages og patteordenen etableres),

4) de første par dage efter faring, hvor laktationen aktiveres i de patter, der benyttes af grise,

og hvor mælkens fedtindhold stiger kraftigt,

5) de første ca. 2 uger efter faring, hvor mælkens kemiske sammensætning stabiliseres, og

hvor mælkeproduktionen, soens foderoptagelse og pattegrisenes vægt stiger i takt med

hinanden og hvor grisene er den begrænsende faktor for tilvækst, samt endelig

6) de sidste uger i diegivningsperioden, hvor soen er den begrænsende faktor for grisenes

tilvækst, og hvor soens mælkeydelse og foderoptagelse topper, og hvor soens mobilise-

ring af næringsstoffer fra kroppen bliver betydelig, hvis foderoptagelsen og/eller foderets

sammensætning ikke matcher dens behov.

De 4 første faser (yverudvikling og laktationens igangsætning) har kun sporadisk været un-

dersøgt, mens den fokus, der hidtil har været på produktionsmål (antal grise og deres vægt

ved fravænning), har tilgodeset fase 5 og i særdeleshed fase 6 (den etablerede laktation).

Det er vigtigt at understrege, at yverudvikling, produktion af råmælk og en god etablering af

laktationen hos søer alle er vigtige faktorer for overhovedet at udnytte søernes potentiale til at

producere mælk, og for at udnytte pattegrisenes potentiale for vækst. Men det er utænkeligt,

at den foderstrategi og de anbefalinger man benytter i dag, tilgodeser behovene i alle seks

faser.

Og det forhold, at udendørs pattegrise vejer ca. 1 kg mere ved 4 ugers alderen end pattegrise

der går ved fikserede søer, samt at kunstigt mælkeernærede grise vokser bedre end naturligt

mælkeernærede grise, indikerer, at søers mælkeproduktion kan forbedres, og at grisene kan

udnytte mere mælk.

Yveret skal være veludviklet Det er veldokumenteret, at en høj mælkeproduktion kræver et veludviklet yver. Yverudvik-

lingen er tydeligst i sidste tredjedel af drægtighedsperioden, men finder også sted under op-

væksten. For at få en høj mælkeproduktion skal potentialet bevares igennem opvæksten, og vi

har undersøgt, om dette potentiale kan påvirkes af fodringen i polte- og gylteperioden. Udover

vores resultater foreligger der også resultater fra udenlandske forsøg.

102

Samlet set viser forsøgene, at egenskaben for mælkeproduktion er ret robust, og at den fod-

ring af polte og gylte, der praktiseres her i landet, sandsynligvis ikke vil påvirke yverudvik-

lingen og den senere mælkeproduktion i væsentligt omfang.

Sammenlagt betyder det, at man ikke behøver at inddrage hensynet til den fremtidige mælke-

produktion ved foderplanlægningen for polte og gylte, men kan lægge vægt på andre forhold

såsom benstyrke og holdbarhed.

Komponenter til råmælken dannes i sidste måned af drægtigheden Så tidligt som 5 uger før faring kan de første mælkeproteiner (beta-casein og beta-

lactoglobulin) spores i blodet hos drægtige søer. Det vil sige, at det første stadie af laktatio-

nens igangsætning stimuleres omkring det tidspunkt, hvor søerne sættes op i foderstyrke. Men

mange af de komponenter, der findes i råmælken, produceres først i den sidste uge af dræg-

tighedsforløbet.

Indtagelse af råmælk er uhyre vigtig for grisenes overlevelse og livskraft i de første kritiske

dage. Råmælken er meget rig på antistoffer (proteiner), mens indholdet af fedt ligner indhol-

det i mælk. Til gengæld er indholdet af laktose lavere end i mælk, hvilket muliggør det højere

tørstofindhold.

Der har været lavet en del undersøgelser af ernæringens indflydelse på råmælkens kemiske

sammensætning, og der synes at være mest mulighed for at ændre indholdet af fedtopløselige

stoffer, men der er stadig meget lidt viden om muligheden for at påvirke indholdet af mikro-

næringsstoffer samt bioaktive stoffer.

Fodringsstrategiens eller ernæringens betydning for mængden af råmælken har ikke tidligere

været undersøgt, formentligt på grund af måletekniske problemer. Men med deuterium for-

tyndings teknikken (se side 98), og nye molekylære teknikker er det muligt både at vurdere

mængden af råmælken, og hvad der stimulerer produktionen.

Igangsætning af laktationenDen egentlige mælkesyntese begynder umiddelbart efter faring og er styret af hormonelle

ændringer (primært faldet i progesteron og stigning i østrogen). Men for den diegivende so er

der yderligere en vigtig faktor, der kræves for at aktivere næste fase i laktationens igangsæt-

ning.

Den enkelte patte skal nemlig benyttes, ellers bliver den gold. Store livskraftige grise er i

stand til at stimulere patten til en høj ydelse, sandsynligvis fordi en effektiv udmalkning kom-

bineret med den massage patten udsættes for før og efter diegivningen, stimulerer vækst og

udvikling af patten. Vitale pattegrise er derfor vigtige for en god mælkeydelse.

Vi har undersøgt den fysiologiske regulering af mælkesyntesen, og betydning af, at patten

103

blev benyttet, ved at tape nogle af soens patter til. Ud fra forsøget kunne vi konkludere, at den

egentlige mælkeproduktion blev aktiveret i de patter, der blev tømt for mælk/råmælk i perio-

den 12-36 timer efter faring. Derimod blev patter, der blev tømt for mælk indtil 12 timer efter

faring, ikke stimuleret til at producere mælk. Vi fandt også, at patter der ikke blev benyttet 1.

dag (i perioden 24 til 48 timer efter påbegyndt faring) havde en nedgang i ydelse på 25 pro-

cent i hele den resterende dieperiode.

Disse resultater tyder derfor på, at en effektiv stimulering af laktationen kort efter faring må-

ske er vigtigere for soens mælkeydelse end foderets indhold af makronæringsstoffer. Hvilke

faktorer der stimulerer laktationens igangsætning, vides ikke, for det har ikke været under-

søgt. Men det kan måske forklare, hvorfor nogle besætninger traditionelt klarer sig flot, mens

andre besætninger fravænner mindre grise på trods af en høj foderoptagelse.

Soens energibalance er muligvis en vigtig faktor i denne fase. I forbindelse med faring og

igangsætning af laktation ændres soens energibalance fra at være positiv til at være negativ.

Det påvirker udskillelsen af væksthormon, der igen er vigtig for soens prioritering af nærings-

stoffer til henholdsvis mælk og aflejring.

Andre faktorer der kan have betydning for etablering af laktationen er foderets indhold af

bioaktive stoffer. Nogle ingredienser i sofoderet indeholder hormonlignende stoffer (eksem-

pelvis fytoøstrogener fra sojaskrå), som givetvis kan påvirke soens mælkeydelse i enten posi-

tiv eller negativ retning.

Et andet eksempel er specifikke fedtsyrer, der kan føre til en øget blodforsyning til fx yveret.

Således vil et højt indhold af linolsyre eller andre n-6 fedtsyrer medføre en øget syntese af

prostacyklin, og det virker kar-udvidende. Andre typer af fedtsyrer kan enten stimulere aflej-

ring af fedt eller forbrænding af fedt, men det har ikke været undersøgt i pattegrise.

Den etablerede laktationDenne del af laktationen har klart nydt mest opmærksomhed hidtil. Faktorer som foderstrate-

gier, fodersammensætning og mobilisering af kroppens næringsstofpuljer (målt som ændring i

vægt, huld eller rygspæk) har været undersøgt i forhold til kuldets vægt ved fravænning. End-

videre har mælkens kemiske sammensætning har også været undersøgt i relation til fodrings-

strategier og fodersammensætning, men også i forhold til f.eks genotype. Fælles for alle un-

dersøgelserne er, at diegivningsperioden har været betragtet som en enkelt begivenhed, uden

at tage hensyn til de forskellige fysiologiske processer, som sker i såvel so som pattegrise.

Mælkeydelsen skal måles direkteDer er to forhold der skal ændres, hvis soens mælkeydelse skal forbedres. For det første skal

mælkeydelsen i kontrollerede forsøg måles med den mest pålidelige metode. Det gælder uan-

set om forbedring af søernes mælkeydelse skal komme via ændret fodring eller via avlspro-

grammer. Hele dieperioden er nemlig karakteriseret af ændringer i pattegrisenes størrelse,

104

ændringer i fedt- og proteinaflejring (sidstnævnte er vigtig for tilvækst) og ændringer i grise-

nes behov for mælk til vedligehold. Derfor bliver det alt for usikkert at beregne soens mælke-

produktion ud fra grisenes vægt ved fravænning. Den eneste metode, der giver troværdige og

præcise målinger af søernes mælkeydelse, er ved at måle grisenes mælkeoptagelse med for-

tynding af deuterium (tungt vand – se side 98).

For det andet skal vi gå væk fra at betragte soens diegivning som en helhed og gå væk fra at

fokusere så ensidigt på kuldets tilvækst. I stedet skal vi fokusere på de mest interessante bio-

logiske processer, hvor måleparametrene samtidig direkte kan føres tilbage til den biologiske

proces.

Som eksempel kan nævnes, at råmælk (og overgangsmælk) indeholder mere protein og energi

end almindelig somælk. Råmælken er meget vigtig for pattegrisenes overlevelse og trivsel,

men søernes behov for energi og protein er fastlagt ud fra produktionsforsøg, hvor fokus har

været tilvækst af grise henholdsvis før og efter faring. Vi mener, at man i langt højere grad

bør fokusere forskningen på de enkelte faser i soens laktation.

-100 0 100 200 300 400 500

Tilvækst (g/d)

0

500

1000

1500

2000

Mæ

lkeo

pta

gels

e (

g/d

)

d 4 ( )

d 11 ( )

d 18 ( )

Figur 1. Sammenhæng mellem mælkeoptagelse og grisenes tilvækst målt i uge 1, 2 og 3 i

dieperioden. Af figuren fremgår det, at en gris skal indtage 317 g mælk dagligt for at

holde vægten på dag 4, men den 2 uger senere skal indtage 582 g dagligt.

105

Pattegrisens formåen begrænser tilvæksten lige efter faring

- søernes ydelse gør det sidst i laktationen

Peter K. Theil, Charlotte Lauridsen & Martin Tang Sørensen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

Udenlandske forsøg tyder på, at pattegrisene selv er den begrænsende faktor for til-

vækst tidligt i diegivningsperioden, mens søerne ser ud til at være den begrænsende fak-

tor fra dag 8 eller 9 og indtil fravænning,

Mange gylte og ældre søer præsterer at fravænne mange og flotte grise, men der er også

mange besætninger, hvor søerne burde præstere en bedre mælkeydelse vurderet ud fra

besætningernes foderforbrug.

Spørgsmålet er, om man med hensyn til normer og fodringsstrategier bør skelne mellem

tidlig og sen laktation for at tilgodese de biologiske/fysiologiske processer, der løbende

ændrer sig i diegivningsperioden?

Yveret trækker næringsstoffer fra blodet, og det giver soen sultfornemmelser og resulterer i

foderoptagelse. En diegivende sos foderoptagelse er derfor i stor udstrækning bestemt af po-

tentialet for mælkeproduktion, altså vil et højt potentiale give et stort træk af næringsstoffer

og en høj foderoptagelse.

Hvis en so har en mælkeydelse, som ikke kan dækkes ind af foderoptagelsen, mobiliseres

næringsstoffer fra kropsdepoterne. Undertiden kan de tilgængelige kropsdepoter være tæt på

tømte i sidste del af laktationen, hvilket vil resultere i en ydelsesnedgang. Ud fra andre hensyn

end mælkeydelsen er det dog uheldigt med for stor mobilisering, idet det vil resultere i øget

frekvens af skuldersår og dårligere reproduktion efter fravænning.

Med hensyn til graden af mobilisering er det nødvendigt at skelne mellem første lægs og æl-

dre søer. Hvis en ældre so næsten ikke mobiliserer eller ligefrem lægger på kroppen under

laktationen er potentialet for mælkeproduktion sandsynligvis for lavt, og den bør udsættes. En

første lægs so er ikke udvokset, og den bør ikke tabe sig under laktationen af hensyn til hold-

barheden, herunder skuldersår og reproduktion.

Første lægs søer, der æder meget og samtidig taber sig, og ældre søer der æder meget og sam-

tidig taber sig for meget er rigtig gode malkere. Deres problem er, at de ikke kan æde nok.

Disse søer har brug for optimalt sammensatte og velsmagende foderblandinger, således at

foderets beskaffenhed ikke er begrænsende for næringsstofoptagelsen.

Vigtigste ernæringsmæssige faktorerDer er særligt to ernæringsmæssige faktorer, der er vigtige for søernes udskillelse af nærings-

stoffer til mælken – nemlig søernes forsyning af energi og protein (dvs. essentielle og ikke-

essentielle aminosyrer).

106

Hvis søerne tildeles for lidt protein eller for lidt af en eller flere essentielle aminosyrer, så vil

det begrænse soens mælkeydelse og i naturlig forlængelse heraf også pattegrisenes tilvækst.

Det samme vil ske, hvis energi forsyningen ikke er tilstrækkelig. Det betyder ikke, at andre

faktorer i foderet ikke har nogen betydning, men med de metoder (inklusive veje-die-veje

metoden til at måle mælkeproduktion) man har benyttet hidtil, har det været svært at doku-

mentere positive såvel som negative effekter i undersøgelser af foderstrategier og foderets

optimale sammensætning.

En relativt nem måde at øge søernes energi-indtag på, er ved at tilsætte fedt til diegivningsfo-

deret. Mange undersøgelser – danske som udenlandske - har sammenlignet en kontrolblan-

ding versus en blanding med fedttilskud på søernes produktionsegenskaber. I de fleste under-

søgelser er der anvendt fedt niveauer på mellem 7,5 – 15 procent, idet dette niveau har givet

det bedste respons med hensyn til pattegrisenes overlevelsesevne.

Fælles for undersøgelserne er, at søerne samlet set udskiller mere energi i mælken. Søernes

mælkeproduktion er kun lidt påvirket af tilsætning af fedt til diegivningsfoderet, hvorimod

mælkens fedtindhold bliver forøget. Der er kun få undersøgelser til rådighed, der har s

menlignet effekten af forskellige fedtkilder i diegivningsfoderet. I et dansk forsøg unde

tilsætning af et fedttilskud på 8 procent af animalsk fedt, rapsolie, fiskeolie, kokosolie, pa

meolie og solsikkeolie med en kontrolblanding uden fedttilskud på søernes produktionseg

skaber, deres daglige mælkeydelse, mælkens sammensætning samt pattegrisenes tilvæ

sundhed og levedygtighed.

am-

rsøgtes

l-

en-

kst,

Med undtagelse af fiskeolien medførte fedttilskuddet, at kuldets tilvækst blev øget i dieperio-

den, og selv om fedttilskud bevirkede en større energioptagelse i diegivningsperioden, hvor

søerne blev fodret efter tilnærmet ædelyst, blev det ikke afspejlet i en øget mælkeproduktion

målt ved veje-die-veje metoden (se figur 1).

Somælkens sammensætning er ikke konstant Der er stor forskel på sammensætningen af mælken i løbet af laktationen (se tabel 1). Indhol-

det af protein er meget højt i råmælk, mindre i overgangsmælk, og mindst i somælk. Til gen-

gæld er fedtindholdet dobbelt så højt i overgangsmælk (2-3 dage efter faring) sammenlignet

med råmælk og mælk. Andelen af laktose stiger fra råmælk (ca. 3,5 procent) over overgangs-

mælk til 5,1 procent i mælk, og bestemmer i høj grad, hvor meget tørstof mælken kan inde-

holde og kan således ikke påvirkes af fodringen. Aske indholdet (0,7-0,8 procent) er ret kon-

stant.

I den rigtige mælk (dvs. dag 10-28) tyder en gennemgang af litteratur på, at protein indholdet

ikke kan overstige ca. 5,6 procent, hvilket svarer til 30 procent regnet i forhold til tørstoffrak-

tionen. Til gengæld kan protein-indholdet godt blive mindre, hvis forsyningen af specielt es-

sentielle aminosyrer er utilstrækkelig.

107

Fedtkilders betydning for mælkeydelse (kg/d)

5

6

7

8

9

Kontrol Animalskfedt

Raps olie Fiske olie Kokosolie

Palme olie Solsikkeolie

Fedtkilders betydning for fedt udskilt i mælk (kg/d)

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

Kontrol Animalskfedt

Raps olie Fiske olie Kokos olie Palme olie Solsikkeolie

Fedtkilders betydning for energi i mælk (MJ/d)

25

30

35

40

45

Kontrol Animalskfedt

Raps olie Fiske olie Kokosolie

Palme olie Solsikkeolie

**

Fedtkilders betydning for kuldets tilvækst (kg)

50

55

60

65

70

Kontrol Animalskfedt

Raps olie Fiske olie Kokos olie Palme olie Solsikkeolie

*

* *

*

Figur 1. Fedtkilders betydning.

108

Mælkens indhold af fedt og sammensætning af fedtsyrer er klart den fraktion i mælken, der er

lettest at manipulere med via fodringen. I ovennævnte forsøg med de forskellige fedttyper

fandt vi, at fedttilskuddet (med undtagelse af fiskeolien) medførte et øget output at fedt og

energi i somælken, og somælkens fedtsyresammensætning afspejlede den anvendte fedtkildes

sammensætning

Tabel 1. Indhold af makronæringsstoffer (gram pr 100 gram) i råmælk, overgangsmælk

og somælk

Råmælk Overgangsmælk Somælk

Tid efter faring 0-24 timer 2-3 dage 10-28 dage

Protein indhold 16,7 8,5 5,6

Fedt indhold 5,3 13 6,5

Aske indhold 0,66 0,79 0,82

Tørstof indhold 24 27 19

Udover de næringsstoffer, som bidrager til energien, indeholder somælken en række andre

stoffer (vitaminer, mineraler, antistoffer, bioaktive faktorer), der kan have stor indflydelse på

pattegrisenes trivsel og vitalitet. De fedtopløselige vitaminer er ligesom fedtet lette at påvirke

via soens fodring, og indholdet er væsentlig højere i råmælken end senere i laktationen. Der-

imod synes indholdet af visse vandopløselige vitaminer (f.eks. C-vitamin) og mineraler (fos-

for, kalcium, jern og kobber) i somælken ikke at kunne påvirkes ved at øge indholdet af disse

i sofoderet.

Matcher makronæringsstofferne grisenes behov?En ting er somælkens kemiske sammensætning. Et andet, og nok så vigtig aspekt er, om

sammensætningen matcher pattegrisenes behov. Grise, som kunstigt tildeles mælk har et høje-

re indtag og højere tilvækst før fravænning end so-opdrættede grise. Det tyder på, at soen er

den begrænsende faktor for grisenes næringsstofindtag sidst, men ikke tidlig i laktationen. Da

protein-indholdet er relativt konstant, mens fedt-indholdet nemt kan varieres, er det muligt at

ændre på forholdet imellem protein og energi i somælken.

Der foreligger dog ingen undersøgelser over, om det er protein, energi eller begge dele (dvs.

mælkemængde), der begrænser pattegrisenes tilvækst. Udenlandske forsøg tyder på, at patte-

grisene selv er den begrænsende faktor for tilvækst tidligt i diegivningsperioden (enten deres

kapacitet til at optage eller udnytte mælk, deres kapacitet til at aflejre protein eller deres evne

til at stimulere soens yver). Til gengæld ser søerne ud til at være den begrænsende faktor fra

dag 8 eller 9 og indtil fravænning, hvilket hænger nøje sammen med mælkeproduktionen og

måske protein/energi forholdet i somælken.

Spørgsmålet er, om man med hensyn til normer og fodringsstrategier bør skelne mellem tidlig

og sen laktation for at tilgodese de biologiske/fysiologiske processer, der løbende ændrer sig i

diegivningsperioden?

109

En god so En ældre so, der æder 10 FE om dagen og taber sig eksempelvis 10 kg over 4 uger, kan yde

ca. 15 kg mælk om dagen, hvilket er nok til at fravænne 14 stk. 8 kg grise ved 4 uger. En før-

ste lægs so, der æder 8 FE om dagen og ikke taber sig, kan yde ca. 11 kg mælk om dagen,

hvilket er nok til at fravænne 10 stk. 8 kg grise ved 4 uger.

Meget mere kan man vel ikke forlange. Disse søer findes, der skal blot være flere af dem. Vi

er af den overbevisning, at mælkeydelsen godt kan forbedres for mange søer, og ligeledes er

der et potentiale for at designe somælken, så den imødekommer det vækstpotentiale og det

behov, som grisen har.

Men det kræver, at man igangsætter nogle forskningsprojekter og undersøger mælkeydelsen

direkte og sammenholder den med informationen om mælkens indholdsstoffer. Man kommer

formentlig ikke meget videre, hvis man fortsætter afprøvninger med brug af indirekte mål

som kuldvægt ved fravænning og soens vægttab.

110

Resumé

Markbrug nr. 295 •Juni 2004

Per Schjønning

Langtidseffekter af halmnedmuldning

Markbrug nr. 295 • Juni 2004

Grøn Viden

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Markbrug nr. 301 • November 2004

Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen,

Brian Larsen og Christiane Scheel

Majsrodbillen

Markbrug nr. 301 • N

ovember 2004

Grøn Viden

Grøn Viden udkommer i en have-, mark- og husdyrbrugsserie.Læs mere om publikationerne på vores hjemmeside www.agrsci.dk

Markbrug nr. 304 • December 20048

Grøn Viden indeholder informationer

fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-,

en husdyr- og en havebrugsserie, der

alle henvender sig til konsulenter og

interesserede jordbrugere.

Abonnement tegnes hos

Danmarks JordbrugsForskning

Forskningscenter Foulum

Postboks 50, 8830 Tjele

Tlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dk

Prisen for 2005:

Markbrugsserien kr. 272,50

Husdyrbrugsserien kr. 225,00

Havebrugsserien kr. 187,50.

Adresseændringer meddeles særskilt

til postvæsenet.

Michael Laustsen (ansv. red.)

Layout og tryk:

DigiSource Danmark A/S

ISSN 1397-985X

Forfattere:

Karen Søegaard

Afdeling for Jordbrugsproduktion og

Miljø

Forsidefoto: Maarten van Leeuwen

Generelt

Hvis der er en høj kløverandel i marken, giver det gode

muligheder for at bruge kløveren som en buffer i plan-

lægningen både for at maksimere N-responsen og for at

manipulere med produktionsprofi len.

N-responsen kan forbedres hvis:

• Marker med lav kløverandel prioriteres frem for marker

med høj kløverandel

• 1.års marker prioriteres

• Ved afgræsning kun at tilføre N i den første halvdel af

sæsonen

Hvis kløvergræsset skal benyttes det kommende år, kan

overvintringen forbedres, hvis kløvergræsset afgræsses

frem for slættes, eller hvis N tilføres i starten af vækstsæ-

sonen.

Markbrug nr. 304 • December 2004

Karen Søegaard

Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker

Markbrug nr. 304 • D

ecember 2004

Grøn Viden

Markbrug nr. 298 • Oktober 2004

20

Grøn Viden indeholder informationer

fra Danmarks JordbrugsForskning.Grøn Viden udkommer i en mark-, en

husdyr- og en havebrugsserie, der alle

henvender sig til konsulenter og inter-

esserede jordbrugere.Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskningForskningscenter FoulumPostboks 50, 8830 TjeleTlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dkPrisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50

Husdyrbrugsserien kr. 225,00Havebrugsserien kr. 187,50.Adresseændringer meddeles særskilt til

postvæsenet.Michael Laustsen (ansv. red.)Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S

ISSN 1397-985X

Forfattere:

M. Askegaard1, J.E. Olesen1,I.A. Rasmussen2, E. Driessen2,E. Nielsen3, H.C. Thomsen3,H. Bak1 og J.F. Lindberg4.1Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF

2Afd. for Plantebeskyttelse, DJF3Afd. for Mark- og Stalddrift, DJF

4Grønt Center, HolebyFotos:Henning C. Thomsen

Markbrug nr. 298 • Oktober 2004

M. Askegaard, J.E. Olesen, I.A. Rasmussen, E. Driessen,

E. Nielsen, H.C. Thomsen, H. Bak og J.F. Lindberg.

Økologiske sædskifter til produktion af korn

Markbrug nr. 298 • O

ktober 2004

Grøn VidenHusdyrbrug nr. 38 • Juli 20048

Grøn Viden indeholder informationer

fra Danmarks JordbrugsForskning.

Grøn Viden udkommer i en mark-, en

husdyr- og en havebrugsserie, der alle

henvender sig til konsulenter og inter-

esserede jordbrugere.

Abonnement tegnes hos

Danmarks JordbrugsForskning

Forskningscenter Foulum

Postboks 50, 8830 Tjele

Tlf. 89 99 10 28 / www.agrsci.dk

Prisen for 2004:

Markbrugsserien kr. 272,50

Husdyrbrugsserien kr. 225,00

Havebrugsserien kr. 187,50.

Adresseændringer meddeles særskilt til

postvæsenet.

Michael Laustsen (ansv. red.)

Layout og tryk:

DigiSource Danmark A/S

ISSN 1397-9868

Husdyrbrug nr. 38 • Juli 2004

Karin Strudsholm

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø

Slagtekvalitet og sygdomsfund

hos økologiske slagtesvin

Husdyrbrug nr. 38 • Juli 2004

Grøn Viden

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Husdyrbrug nr. 41 • December 2004

Peter Sørensen, Martin R. Weisbjerg og Peter Lund

Fodringens betydning for udnyttelsen

af kvælstof i kvæggylle

Husdyrbrug nr. 41 • D

ecember 2004

Grøn Viden

Markbrug Havebrug Husdyrbrug

Mange års forskning vedrørende søers fodring, næringsstof-, ad-færds- og velfærdsmæssige behov samt bidrag til belastning af miljøet med næringsstoffer udskilt via gødning, urin og flatus er samlet i nærværende rapport. I mange år har soen været betragtet som ”den sorte boks”, hvor man registrerer, hvad der går ind, og hvad der går ud. Nye teknikker og metoder tillader imidlertid at kvantificere, hvor meget der indtages af de enkelte foderkomponenter, hvor meget der absorberes, aflejres og udskilles, samt hvilke effekter de enkelte foderkomponenter har på dyrenes organfunktioner samt deres ad-færd og velfærd. Rapporten resumerer en række artikler gengivet i MånedsMagasinet Svin under overskriften ”Optimal fodring af søer”. Yderligere oplysninger kan indhentes hos artiklernes forfattere.