Fokus...5 kort nyt 11 SÅ er LØrDAGSSkoLen 2012 SkUDt I GAnG 14 ArbejArkeAmpAGDSDSnemk 30 DØveS UnIverS 34 FASte SIDer 20 FokUS: DØv toLk 22 behov For DØvetoLk? 24 DØvetoLk pÅ

DøveblaDet 3/2012 1

døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

3/8 maj 2012

KAN EN TEGNSPROGSTOLK VÆRE DØV? FÆNOMENET ER PÅ VEJ TIL DANMARK

BEHOV FOR DØVETOLK? DER KAN VÆRE SITuATIONER, HVOR DET ER OPTIMALT

AT BRuGE EN DØVETOLK JEG HAR IKKE FÅET CI, MEN BRuGER EN FEEDER VIVIEN

BATORy ER DØV TOLK PÅ NyHEDERNE

Fokus:døv tolk

Annoncer

5 kort nyt

11 SÅ er LØrDAGSSkoLen 2012 SkUDt I GAnG

14 ArbejDSmArkeDSkAmpAGne

30 DØveS UnIverS

34 FASte SIDer

20 FokUS: DØv toLk

22 behov For DØvetoLk?

24 DØvetoLk pÅ tv

26 DØve tv-Seere

39

Døvebladet maj 2012122. årgang ISSN 0908 – 9454

officielt organ for:Danske Døves landsforbund

protektor for Danske DøvesLandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

redaktion:DøvebladetSnaregade 12, 1. sal1205 København [email protected]

Kim Kanstrup Kjeldsen ansvarshavende redaktø[email protected]

Pernille Glad Rydicher, redaktørkort nyt, stillingsopslag, kontakt-annoncer samt nyt om [email protected]

Katrine Johannsen eskelund, redaktør, ældre, ældrevejledning.er på barselsorlov. Kontakt i stedet Charlotte buch på [email protected]

Charlotte buch, redaktør, familie, foræ[email protected]

korrektur: lene Hempel og lise Mikkelsen

redaktionsgruppe:Kim Kanstrup Kjeldsen (kk)Pernille Glad Rydicher (pg) birgitte Oppermann (bo)

Sekretariat og ekspedition:Danske Døves landsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: Man-fre 9.00-13.00 alm. tlf.: 3524 0910Fax: 3524 0920e-mail: [email protected]: www.deaf.dk

Generelle henvendelser angående Døvebladet rettes til: [email protected]

henvendelser vedr. møder og sammenkomster, kon-tingent og abonnement af Døvebladet rettes til: [email protected]”

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen alm. tlf: 8689 8971Mobil: 2160 4478e-mail: [email protected]

Deadline og udgivelse:Næste nr. udkommer den 7. maj. Deadline for næste nummer er den 28. marts 2012.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

oplag:4.000

Abonnementer:3184Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol (FMK)

Layout: Synergi Reklamebureau WebbureauMarinebuen 114700 Næstvedtlf.: 7027 9003www.synergi1.dk

tryk: Glumsø bogtrykkeri a/Søstergade 17b4171 Glumsø tlf.: 5764 6085

Forside-foto: tomas Kold erlandsen


fokus

2011 24

Annoncer

4 DøveblaDet 3/2012

vi er blevet mere bevidste omkring vores eget sprog, der gør, at vi vil kæmpe for vores ret til at blive forstået.

aF bRItt HOlM aNDeRSeN, beStyRelSeSMeDleM

FOtO: MaRtIN DaM KRISteNSeN

Anno 2012 byder på mange muligheder som døv i forbindelse med brug af tolk.

I forhold til tidligere er der åbnet op for flere muligheder for dækning af tolke-behov, og det er stadig under udvikling.

I marts var der informationsaften hos Schwung. Schwung er en kommunika-tions- og medievirksomhed, hvor deres ydelser er medie, konsulentopgaver, tegnsprogstolkning og døvetolkning. På informationsaftenen informerede de om det at være døv tolk, og det at være feeder.

kÆrt bArn hAr mAnGe nAvneRelay tolk, døv tolk eller døv tegn-sprogs tolk – kært barn har mange navne, der sker en løbende udvikling på området.

DDL oplever en tendens her i Danmark, hvor døve tolker i forskellige situationer. DDL ser et voksende behov herfor. Samtidig observerer vi, at i flere andre lande har der længe været en tradition

for brug af døve tolke. Som f.eks. på internationale konferencer.

De fleste døve behersker dansk tegn-sprog bedre end dansk, idet dansk tegn-sprog er deres modersmål – og det er det, der skaber større forståelse for, når det er gennem døve tolke.

Hvad er det, der gør, at behovet vokser?Vi ser flere sammenhænge, hvor døve har ret til at blive forstået. Det betyder, at der er brug for døve tolke fx. i forhold til retstolkning, sådan at døve sikrer sig, at man har forstået rigtigt på sit eget sprog, når man evt. ikke kan forstå almindelige tegnsprogstolke.

Men også i forhold til situationer, hvor du forstår bedst hvad, der bliver talt om på dit modersmål – at tolken behersker tegnsproget på modersmålsniveau. Vi er blevet mere bevidste omkring vores eget sprog, der gør, at vi vil kæmpe for vores ret til at blive forstået.

DDL har i samarbejdet med UCC, For-

eningen af tegnsprogstolke og Foreningen Danske Døvblinde sendt en ansøgning ind om penge til et 3-årigt projekt til døvetolk-området. Det skal være med til, at vi skal kigge på behovet, men også ud-forme en eller andet form for uddannelse på døvetolke-området. toLkebrUGerrÅDJeg vil som “ansvarlig” for tolkeområdet nu arbejde på at oprette et tolkebruger-råd, som repræsenterer bredt.

Formålet med rådet er en rådgivende funktion for DDL i brugerrelaterede spørgsmål. Det vil sige, at der bidrages med viden, indsigt og forslag fra et brugerperspektiv ved evaluering, samt udvikling af os selv som brugere, tolke og samarbejdspartnere indenfor alle tolkeformer. Der kan du på f.eks. døve-tolke-området, være med til at påvirke, udvikle og evaluere.

Vores mål med tolkebrugerrådet er således at styrke tolkebrugernes indflyd-else på området.

FÆRRE BARRIERER, FLERE SUCCES´ER

leder

Døvetolk og sprogmord er de store emner i dette nummer af Døvebladet.

Om udtrykket døvetolk er det rig-tige, vil tiden vise. Det dækker over begrebet døv tegnsprogstolk og er noget, som vi vil se mere og mere til i fremtiden. Døvetolk er set i mange sammenhænge i udlandet, men er forholdsvis nyt i Danmark.

Der er fra flere sider opbakning om en uddannelse af døve tegnsprogs-tolke. Skulle man tro det? I disse tider hvor CI fører til færre døve og døveskolerne lukker, og hvor det ikke er almindeligt med tilbud om tegn-sprogsundervisning til forældre og bedsteforældre.

Det handler om, at der er et reelt behov. Det kommer til udtryk mange steder, og er et fænomen, der er kom-met for at blive.

Du kan læse i Døves Univers om sprogmord på dansk tegnsprog. Det gælder for mange andre sprog i min-dretal, der let bliver opslugt af det sprog, som dominerer mest. Hvad er det for nogle kræfter, der er på spil, som langsomt kvæler tegnsproget? Det kan du læse om her i Døvebladet.

God læselyst.

Mange hilsenerKim Kanstrup Kjeldsen


Giv en Gave til døvesaGenEt gavebrev sætter din støtte i faste rammer, så vi kan planlægge vores arbejde bedre. De stabile bidrag giver et solidt fundament for vores indsats, så vi kan arbejde langsigtet, hvor der er behov. Med et gavebrev giver du os altså mulighed for at gennemføre selv årelange projekter med en sikker økonomi. Når du opretter et gavebrev til os, opnår du skattefradrag hvert år for hele dit bidrag.

Hvordan Gør jeG?Du skal oplyse det samlede beløb for dit gavebrev på din selvangivelse under punktet "Ligningsmæssige fradrag – gaver til foreninger mv.".

Kvitteringer for indbetaling af bidrag skal gemmes som dokumentation. Gavebrevet er en juridisk bindende kontrakt, som du indgår med Dan-ske Døves Landsforbund i mindst 10 år. Ellers er der ikke skattefradrag.

KontaKt osRing på telefon 3524 0910 eller send en mail direkte til [email protected], så kan vi sende dig et gavebrev i to eksemplarer, som du skal udfylde og returnere til os.

Når vi har oprettet gave-brevet, får du det ene eksemplar retur med posten, underskrevet af os.

llustration

: Bora Tu

kenm

ez

redaktørenkort nyt


USa:

Modernisering af nødkaldssysteMetDe amerikanske myndigheder er nu i gang med at planlægge en modernisering af deres 911- system, der svarer til 112 her-hjemme. Det skulle bl.a. skabe større tilgængelighed for døve, der vil foretage nødopkald.

Det nuværende system er etable-ret i 1968 og giver begrænsninger ift. nutidens telefoni. f.eks. kan systemet ikke håndtere opkald fra IP-telefoner.

Med et nyt system ønsker de amerikanske myndigheder at kunne håndtere de mange forskel-lige muligheder, nutidens telefoni giver. Det vil blive muligt at loka-lisere opkaldet. samtidigt skal der være mulighed for, at alarmcen-tralen kan modtage billeder, video, data, sms, mm.Kilde: its.dot.gov

USa:

DøvE vIL ogSå tjEnE I mILItÆREtDet amerikanske forsvar er begyndt at bløde op på flere fronter. F.eks. må homoseksuelle i militæret i modsætning til tidligere være åbne om deres seksuelle orientering. Samtidigt vil forsvaret lukke op for, at kvindelige soldater kan deltage i kampsituationer.

Men det amerikanske forsvar er stadig et lukket land for døve. Keith Nolan er døv, og har altid haft den amerikanske drøm om at tjene sit land. Nu kæmper han for, at døve også skal have den mulighed. Han har derfor rettet en forespørgsel til den amerikanske kongres. Her henviser han til, at man i det israelske militær har døve ansatte, og at der tidligere i amerikansk historie har været døve i militæret.

Du kan se et oplæg af Keith Nolan på ted.com, hvor han argumenterer for hvorfor døve skal kunne tjene i militæret. Skriv hans navn i søgefeltet for at finde oplægget. ønsker du undertekster på videoindslaget, kan du andetsteds her på siden se, hvordan du får undertekster på youtube-videoer.

Kilde: WJLA.com

Nu tilbyder YouTube en funktion, hvor du kan vælge undertekstning fra og til. Samtidigt er der indbygget en oversættelsesfunktion i undertekstningen, der tilbyder oversættelse i en kvalitet, som vi kender den fra Google Translate.

For at få undertekstningen frem klikker du på det røde CC-ikon i den nederste bjælke i videoplayeren på youtube.com. Vælg herefter "Slå tekster til". I den samme menu kan du vælge "Oversæt tekster" og vælge det sprog, du vil have undertekstningen oversat til.

Tilbuddet er en konsekvens af den nye amerikanske lov om tilgængelighed; the 21st Century Communications and Video Accessiblitity Act, som præsident Obama skrev under på sidste år.

Kilde: washingtonpost.com

Foto: U.S

. Departm

ent of Defense

Undertekstning på YouTube-videoer

kort nyt


Nyt fradeaf.dk

Nordisk samarbejde på tegnsprogsområdetDe nordiske tegnsprogsråd har

haft møde i København. Her er de blevet enige om at søge penge til tre projekter.

Positiv evaluering af forældrevejledningenForældrevejledning til Døve har

gennemgået en evaluering, der anbefaler at projektet fortsætter i sin nuværende form.

Travlt med anerkendelse af tegnsprog

Landsformandens kalender var i uge 12 domineret af indsatsen for at få anerkendt dansk tegnsprog.

PolitikerserienSlip fordommene har i tidens løb lavet en række interviews og tegn-

sprogudfordringer med kendte danskere. Nu er turen kommet til seks politikere i Folketinget.

Sammendrag af den store event med TDCOnsdag d. 14. marts gennemførte

Slip fordommene en spændende og sjov dag i samarbejde med TDC. Her kan du få et lille indblik i hvad der skete på dagen.

DDL til inklusionsmøde med undervisningsministeren

På mødet fik DDL mulighed for at gøre undervisningsministeren opmærksom på tre vigtige problemstillinger, der vedhører døve i uddannelsessektoren.

Der er kommet nye bekendtgørelser om DNTM's timebank og puljer for 2012. Timebanken for døvblinde er i 2012 på 20 timer. For alle øvrige er den på 7 timer.

DNTM har de samme seks puljer som i 2011. Herudover er der nu oprettet to nye puljer:

1. Tolkning til sociale aktiviteter på faglige rusture. Her dækker Uddannelsesstyrelsen kun det faglige indhold.

2. Tolkning til pludseligt opståede forhold. Disse skal begrundes særskilt hver gang, og dækker kun helt særlige situationer, som DNTM tager stilling til fra gang til gang. Et eksempel kan være, hvor en pårørende har behov for tolkning i forbindelse med en akut indlæggelse af nært-stående.

De nye bekendtgørelser betyder også at du nu, i modsætning til tidligere, har mulighed for at klage over DNTM's afgørelser om puljer til Anke-styrelsen.

De nye regler er ikke med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at de ansøgninger, som er blevet afgjort inden bekendtgørelserne kom ud, ikke vil blive ændret.

NORDJyllaND

LEj SommERHUS I BLoKHUS

aalborg tegnsprogsforening har en hyggelig feriehytte i blokhus – få hundrede meter til stranden, hvor man kan bade i det dejlige vesterhav.

Man kan leje feriehytten fra påske til uge 42 i efteråret. Feriehytten har 12 sengepladser fordelt på 5 værelser. Man kan se mere på vores hjemmeside – www.dovesferiehytten.dk og ligesom kan man kontakte Henrik Otto Christensen på mail [email protected] eller sms 22 29 05 84.

velkommen til blokhus og skønne Nordjylland.

Dntm i 2012

Danske Døves Landsforbund er en interesseorganisation beliggende i hjertet af København. Drivkraften i vores arbejde er, at døve har krav på respekt og ligestilling i samfundet inden for alle områder: Uddannelse, arbejdsmarked, tilgængelighed mv. Der findes ca. 5.000 døve i Danmark.

Forældrevejledning til Døve er et projekt under Danske Døves Landsforbund og er finansieret af Socialministeriets satspuljemidler. Projektet har tre ansatte; en pro-jektleder og to forældrevejledere.

Forældrevejleder søGesdansKe døves landsForbund søGer barselsviKar For Forældrevejlederen i reGion Midt-nord.

Forældrevejlederne vejleder og rådgiver døve forældre med hørende og døve børn, samt afholder temadage, kurser, babycafe og andre arrangementer efter behov og muligheder. Forældrevejlederne afholder desuden informationsmøder med fagfolk, f.eks. daginstitutionspersonale og andre, der kommer i kontakt med familierne.

Stillingen er på 12-15 timer om ugen.

Krav til ansøgerenForældrevejlederen skal beherske tegnsprog på højt niveau og have indgående kendskab til døves kultur og livsvilkår. Derudover kræves en relevant faglig uddannelse – gerne indenfor det pædagogiske eller psykologiske felt. Du må have viden om forældreroller og børns opvækstbetingelser. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med rådgivningsarbejde samt undervisning.

arbejdsforholdForældrevejlederen har mulighed for at få kontor i Århus, men der vil også være mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang. Arbejdet er meget selvstændigt, og der må påregnes en del transporttid/kørsel, ligesom noget aften - og weekendarbejde må påregnes. Ansøgeren skal kunne stille egen bil til rådighed til kørsel. Der udbetales km-godtgørelse efter statens regler (den lave takst).

løn- og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer. Tiltrædelse: pr. 1. juni 2012 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31. december 2012.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til projektleder Charlotte Buch [email protected]

ansøgning bilagt CV og relevante referencer bedes sendt til: [email protected] Ansøgningsfrist er den 21. maj 2012

Ansættelsessamtaler finder sted den 25. maj 2012

deaF.dK


stillinGsopslaG


proGrAmKl. 14.00 AnkomstKl. 15.00 KaffeKl. 16.00 GeneralforsamlingKl. 17.15 UnderholdningKl. 18.30 Festbuffet incl. 1 glas vinKl. 21.00 Kaffe med 2 stk. petit fours

Fra kl. 18.30 er der live musik og efter kl. 21 spilles der op til dans.

prIS For medlemmer: Eftermiddagskaffe gratisFestbuffet kr. 410

Ikke-medlemmer:Eftermiddagskaffe kr. 65Festbuffet kr. 510

Drikkevarer er på egen regning.

tILmeLDInGTilmelding og betaling er bindende og skal ske senest den 12. juli til :Kasserer Ellen Eriksen,Johs. Høyrupvej 32, st. tv.5800 Nyborg.E-mail: [email protected] 9 01 39 89 Bank: reg. 3216 kontonr. 4696079633

NB: Ved tilmelding efter den 12. juli pålægges et gebyr på kr. 60.Tilmelding til eftermiddagskaffe og/eller buffet på selve dagen modtages ikke.

Der kan reserveres separat bord til kon-firmationsjubilarer, men giv venligst be-sked i god tid til kasserer Ellen Eriksen.

overnAtnInGHotel Nyborg Strand har et særligt til-bud om overnatning til festdeltagerne. Priserne er inkl. morgenmad:

Enkeltværelse kr. 500 Dobbeltværelse kr. 750

Bestilling af overnatning foregår ved henvendelse til hotellet på tlf. 6531 3131 eller e-mail: [email protected]. Her skal du oplyse, at du del-tager i elevforeningens jubilæumsarran-gement for at kunne få den særlige pris.

Bestilling og betaling af overnatning foregår separat fra tilmelding til jubi-læumsarrangementet.

På glædelig gensynpå bestyrelsens vegneAllan HegneFormand

Nyborg Døveskoles Elevforeningfejrer 85 års jubilæumHotel Nyborg Strand lørdag den 18. august 2012 kl. 14

Så er der atter en weekendlejr for coDA-unge på 10-18 år.

lejren foregår på Græsrodsgården – hjemmeside: www.graesrodsgaarden.dk

Græsrodsgården ligger i bregninge, en lille landsby på den gamle landevej mellem Holbæk og Kalundborg. Det er en tidligere landsbyskole med en stor, gammel have med store træer, græsplæner, bålplads og rige ud-foldelsesmuligheder for alle. Der er plads til 50 personer.

ved aktiviteterne under weekend-opholdet bliver man delt op i to aldersgrupper på henholdsvis en gruppe af 10-13-årige og en gruppe af 14-18-årige.

Der vil være CODa-voksne i alle aktiviteterne.

Frivillige forældre kommer og laver dejlig mad til alle de sultne unger!

prIS: 300 kr. pr barn, hvilket dækker gårdleje, mad og underholdning.

trAnSport: Forældre skal selv sørge for og betale transport. tILmeLDInG: Mette Washuus på mailadresse: [email protected] senest 1. juni efter ”først til mølle”-princippet.

Program kommer senere – HUSK at krydse weekenden af i din kalender!

DEt BLIvER vILDt, SpÆnDEnDE og Sjovt!Weekendlejr for CODA-unge 31. august – 2. september 2012

CoDA – nyt!

Annoncer


Lørdag d. 31. marts løb den første lørdagsskole i 2012 af stabelen. 25 mennesker mødtes på roskilde brandstation, hvor Hans Peter Henning og Peter viste rundt.

Vi så, hvordan en ambulance ser ud indvendigt, og en venlig far spillede syg og blev lagt på en båre, så vi kunne se, hvordan man tager et EKG. På vej over til brandbilerne kom vi forbi omklædningsrummet, og her prøvede både børn og voksne brandhjelme og dragter. Herefter var det tid til en tur i den store, røde brandbil, og Peter kørte flere ture med blå blink slået til, til børnenes store fornøjelse.

Til sidst så vi en brandslukningsøvelse, hvor et lille hus blev antændt. Det var bare om at få slukket det i en fart. Så var det børnenes tur til at prøve brand-sprøjten. Stor jubel blandt børnene.

En rigtig dejlig dag. Tak til Hans Peter og Peter for rundvisningen og alle de gode informationer.

Hvis du ikke tidligere har deltaget i lørdags-skolen og gerne vil vide mere, så kontakt Tina Erlandsen på [email protected] eller Lene Hempel på [email protected]

SÅ ER løRdaGSSkolEN 2012 SkUdt I GaNG

teKSt OG FOtOS: leNe HeMPel

Næste lørdagsskole finder sted lørdag den 16. juni på Glad Teater Her skal børn og voksne spille teater. Der kommer flere oplysninger i kalenderen på deaf.dk.

Annoncer

Annoncer Annoncer


StIne brIx:

LISeLott bLIxt

AnDerS SAmUeLSen:

Anette WILheLmSen:

LArS bArFoeD:

hAnS AnDerSen:

arbejdsmarkedskampagne

KaN DiN PoLiTiKer DaNSK TeGNSProG?

alle partier på Christiansborg er blevet spurgt, om de ville tage imod tegnsprogudfordringen – og følgende svarede ja:

lars barfoed, partileder (Konservative)Hans andersen, handicapordfører (venstre)Stine brix, handicapordfører (enhedslisten)anette Wilhelmsen, handicapordfører (Socialistisk Folkeparti)liselott blixt, handicapordfører (Dansk Folkeparti)anders Samuelsen (liberal alliance)

Desværre vendte Radikale venstre og Socialdemokraterne aldrig tilbage og bekræftede vores aftale.

meGet LÆrenemme oG Åbne poLItIkere”Det var virkelig sjovt at møde alle de forskellige politikere og se dem møde Søren. Nogle af dem havde tydeligvis naturligt flair for tegnsprog og havde mødt en døv før – mens andre ikke var helt så rutinerede. Men det overrasker mig nu alligevel, hvor lærenemme alle var – og gode til at bruge tolk. Der er virkelig ingen grund til, at døve og hørende ikke arbejder meget mere sammen,” siger birgitte Oppermann.

Du kan finde alle tegnsprogsudfordringernepå deaf.dk.

SLIp ForDommene er rykket InD bAG chrIStIAnSborGS

tykke mUre For At FInDe UD AF, om voreS poLItIkere

kAn DAnSk teGnSproG, oG om De ArbejDer For At

FLere DØve kommer UD pÅ ArbejDSmArkeDet.

Har du set videoerne på deaf.dk, og hvem synes du er bedst?

Danske Døves landsforbund kæmper for ligestilling mellem døve og hørende – og for samme muligheder og samme glæde ved livet.

Men DDl kæmper også for, at døves kultur og helt særlige egenskaber bliver anerkendt.

På de danske arbejdspladser ansætter arbejdsgivere ofte medarbejdere, der ligner dem selv – og hørende kollegaer vil helst arbejde sammen med andre hørende. Dette er ikke ond vilje, men på grund af uvidenhed og lavt kendskab – og det prøver kampagnen Slip fordommene at ændre på.

”Døve er en gevinst for de danske arbejdspladser, og det kan faktisk være en fordel at ansætte en døv. Derfor har vi bedt professor Diksen baumann, USa, om at lave 5 gode principper til de danske arbejdsgivere om, hvorfor de skal ansætte en døv næste gang,” forklarer birgitte Oppermann.

Deaf Gain – betyder [”Døv” – ”fordel/gevinst”]. betydning = ”Gevinsten eller fordelen ved at være døv”.

Se Diksen baumanns 5 råd i forkortet udgave her – og download dem i fuld længde på deaf.dk

1) et veltrænet ”Deaf-eye” sikrer, at din virksomhed er på forkant indenfor grafisk design, hjemmesideopsætning og andre former for visuel kommunikation.

2) De fleste døve er på forkant med opfindelser og teknologi – bl.a. thomas edison der opfandt glødepæren og vint Cerf, der var en af fædrene til internettet.

3) Døve bruger meget lys i kommunikationen, derfor er en arbejdsplads med døve ansatte mere visuel tilgængelig.

4) Døve har anderledes kultur end hørende – derfor er en arbejdsplads med døve ansatte mere mangfoldig.

5) Der findes 350.000 døve i eU. en døv medarbejder giver din virksomhed nye markedsandele.

KamPaGNeN fremoversøren Winkel er stoppet som kampagnemedarbejder efter en helt fantastisk indsats. Han vender nu tilbage i sin gamle stilling som politisk konsulent for Danske Døves ungdomsforbund.

fremover er det Pernille Glad rydicher og birgitte oppermann, der dribler boldene i mål – og krydser fingre for, at kampagnen kan fortsætte indtil december 2012.

Her kan du se dine

fordele ved at ansætte

døve medarbejdere i

din virksomhed!

1 Få det til at se godt ud!

Da døve har en skærpet visuel erfaringssans, er de

ofte i stand til at opfatte langt flere detaljer. Fak-

tisk kan en fjernelse af forekomsten af støj give et

større fokus på den visuelle dimension i ens erfa-

ringer. Ved at have et veltrænet ”Deaf Eye” sik-

rer det, at din virksomhed er på forkant indenfor

grafisk design, hjemmesideopsætning og andre

former for visuel kommunikation.

2 Fra fokuseret arbejde til innovation!

Snarere end at være holdt udenfor og isoleret,

som de fleste folk tror, er døve ofte på forkant

med opfindelser og brug af visuel teknologi. Fak-

tisk er manden, kendt som ”en af fædrene af In-

ternettet”, Vint Cerf, døv. Og hvor ville vi være

uden opfinderen af pæren, Thomas Edison, som

syntes at døvheden ”var til stor gavn for ham”, og

gjorde det muligt for ham at fokusere uden den

auditive verdens forstyrrelser.

3 ”Døves rum” giver et bedre arbejdsmiljø.

Da døve mennesker er afhængige af et veloplyst

miljø for at kommunikere effektivt, finder de ofte

måder til at gøre deres arbejdsmiljø mere visu-

elt tilgængeligt. Da lys er selve kilden til livet og

menneskers velbefindende, skaber man med dø-

ves rum en mere menneskelig arbejdsplads for

alle, uanset hørelse eller ej.

4 Større mangfoldighed af ideer

Et af kendetegnene ved en stor virksomhed og

arbejdsmiljø er mangfoldigheden af mennesker

og de perspektiver de genererer. Døve har enestå-

ende erfaringer, der kan oplyse andre om visuel

kommunikations opbygning.

5 Øgede markedsandele!

Øget adgang til døvemarkedet. I Danmark findes

der ca. 6.000 døve mennesker, i Skandinavien er

der ca. 20.000 og i Den Europæiske Union ca.

350.000. Ved at have en døv medarbejder øges

din virksomheds synlighed i døvesamfundet,

hvorved dine markedsandele kan øges.

Af professor Dirksen Bauman, USA

Deaf GaiN – HvaD er Nu DeT for NoGeT?


Annoncer

Annoncer Annoncer

DRØMMEJOB

Tolkesupervisorer søgesTolkecenter Danmark A/S vil gerne arbejde med faglig udvikling, både individuelt og i grupper. Derfor er det blevet besluttet at etablere en gruppe faglige rådgivere/ sparringspartnere – supervisorer, som den enkelte tolk bliver knyttet sammen med.Vi håber at have teamet af supervisorer på plads d. 22/6-2012.

Stillingen

Tolkecenter Danmark A/S har besluttet at etablere et team af supervisorer med 5 i København og 3 i Aarhus. Derfor søger vi nu dygtige og entusiastiske tolke, der vil påtage sig opgaven som supervisor ved siden af de andre opgaver som tegnsprogstolk/skrivetolk. Man er supervisor for ca. 10 tolke.

Opgaven går ud på

Supervisors opgave er, i dialog med sit team, at sikre og skabe løbende faglig udvikling for den enkelte tolk og bidrage til et højt fagligt niveau. Supervisors opgave er at observere og formidle sine observationer til sit team og sparre med ledelsen om udviklingsmuligheder. Supervisor skal give sit team lyst til at arbejde med fagligheden.

Din profil

Vores supervisorer skal være erfarne og have lyst til at være i en vejledende rolle.

www.tolkecenter.dk

Vi lægger vægt på

HumorDiskretionAt du er robustKan overholde aftaler

Der beregnes ca. 4 timers supervision om måneden udover den aftalte arbejdstid. Supervisor vil hvert år deltage i en teamsparring med HR og udføre faglige MUS-samtaler med egen gruppe 1 gange årligt.

Send din ansøgning til [email protected]. Ansøgninger behandles løbende. Send os din ansøgning og dit CV. Vi vil gerne høre, hvilke tanker du gør dig om supervisorrollen.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirstine Lambert på [email protected] eller 31 16 82 52.

Tolkecenter Danmark A/S er en tolkevirksomhed i konstant udvikling, der leverer kvalitetstolkning til kommunikation mellem henholdsvis døve, døvblevne, hørehæmmede, døvblinde og hørende.

HandlekraftigForandringsparatHave empati og indsigt og Hvile i sin professionalisme

A/S

ANNONCE


action og adrenalin-kick!

fredag d. 8. juni - søndag d. 10. juni 2012

På dette weekendkursus får du pulsen op og sved på

panden. Du kommer til at prøve dine egne grænser af og får

en oplevelse for livet.

Du kan bl.a. prøve powerboating, hvor du suser hen over

vandet med mere end 100 km/t, køre rally med 4x4hjulede

ATVere, skyde dine venner i en rask omgang paintball eller

kaste dig ud i den tomme luft med high roping.

Du kan komme helt til tops i Danmarks højeste klatremast på

hele 44,8 meter - hvis du tør!

Om aftenen spiser du gode middage, kommer i sauna og får

ladet batterierne op, så du er klar til endnu en dag fyldt med

udfordringer.

søndag d. 8. juli - lørdag d. 14. juli 2012søndag d. 15. juli - lørdag d. 21. juli 2012

Hvad kan du lære på kurset?På kurserne sætter vi fokus på nogle af de problemer, der kan opstå i familier, hvor alle ikke har samme sprogkode. Derudover arbejder vi med at forbedre kommunikationen gennem praktiske øvelser.

På kurserne får forældrene mulighed for at deltage i forskellige foredrag og workshops, der alle har relation til typiske kommunikationsproblematikker i familier med blandede sprogkoder.

FAMILIEHØJSKOLER

International Family Campsøndag d. 29. juli - lørdag d. 4. august 2012 MålgruppeIFC er en internationalt familiehøjskoletilbud for døve forældre, der har været internationalt aktive inden de stiftede familie og som savner den internationale atmosfære og at møde andre døve på tværs af grænserne.

IFC bliver en spændende blanding af oplæg, aktiviteter og kreative værksteder, hvor familierne deltager og får sjove oplevelser sammen.Ugens temaer vil bl.a. være forældreroller, sproglig udvikling og transnationale ægteskaber blandt døve.Derudover vil der være udflugter til interessante kulturelle seværdigheder.

IFC

Seniorhøjskole for døvesøndag d. 5. august - fredag d. 10. august 2012

Ugen byder på 3 oplæg om ”Ældres seksualitet” med Malene Melander, ” Om at leve sundt + øvelser til det” med Andreas Hildrum og ”Aktuelle emner på døve områder” med Filip Verhelst. Der vil også være linjer såsom glas, retro (lave tasker) og orienteringsløb/natur-motion på programmet 3 eftermiddage og en udflugt til den gamle by i Århus.

SENIORHØJSKOLE FOR DØVE

Se www.cbg.dk for flere oplysninger

CBG.indd 1 02/04/12 10.38

EkstrEmsportANNONCE

fokus døv tolk

teKSt: KIM KaNStRUP KJelDSeN

FOtO: tOMaS KOlD eRlaNDSeN

20


KAN EN TEGNSPROGSTOLK VÆRE DØV? MANGE VIL NOK uMIDDELBART SVARE NEJ, MEN DET ER FAKTISK NOGET, DER HAR EKSISTERET I LANG TID. DØVE TEGNSPROGS TOLKE DuKKER OP FLERE OG FLERE STEDER HERHJEMME.

Brugen af døv tegnsprogstolk har en lang tradition i udlandet, især USA, England og Australien. I USA startede den første egentlig certificerede uddan-nelse i 1998, og i dag findes der omkring 130 uddannede og certificerede døve tegnsprogstolke, men tallet er langt flere, hvis man også tæller autodidakte (selvlærte) døve tegnsprogs tolke med.

chrIStopher en DØvetoLkDøvebladet har interviewet en døv tegnsprogstolk fra New York – Christo-pher Tester. Han begyndte at arbejde som tolk i 2001, og siden er det blevet hans levevej, og han blev certificeret som tegnsprogstolk i 2008 hos det nati-onalt anerkendte register af tegnsprog-stolke i USA (RID). I dag arbejder Chri-stopher fuldtid med at tolke i forskellige situationer, og så underviser han også både døve og hørende. – Ønsker en døv at blive tolk, deltager man i kurser og workshop, før man ta-ger en såkaldt CDI-eksamen, hvorpå de kan blive certificeret og optaget i RID. Når man først er optaget i registeret, kan man stå til rådighed som profes-sionel tolk og altså begynde at arbejde, fortæller Christopher.

Christopher er uddannet og trænet i at tolke i ASL (amerikansk tegnsprog), men kan også BSL (engelsk tegnsprog) og ”internationalt” tegnsprog ved større arrangementer som konferencer og kongresser.

– Jeg tolker også for amerikanske døve, der har svært ved sproget for således at gøre det mere klart og letforståeligt for dem.

Det at certificere døve tegnsprogstolke er forholds vis nyt og alligevel ikke, for-tæller Christopher. – Det har eksisteret meget længere tilbage i tiden, hvor døve har fungeret som tolk ved særlige situationer som fx tolk for døvblinde og for andre døve. DØvetoLk kAn Christopher Tester har givet en kort beskrivelse af, hvad en uddannet døve-tolk kan. Det er en specialist med en kulturel og sproglig ekspertise. Tolken har tegnsprog som modersmål. I komplicerede eller følelsesmæssige og stressede situationer kan en døvetolk være den, der bedst formår at sikre at formidlingen er så optimal som mulig. I flere situationer med stress eller følelser kan den døve være mere tryg ved at have en døvetolk hos sig. Det er meget almindeligt brugt i USA at have en døvetolk som relæ-tolk i retten. Det kan være en fordel at bruge døve-tolken til døve børn, hvis sprog stadig er i udvikling, personer der har fået tegn-sproget i en sen alder, døve indvandrere, døvblinde samt indfødte døve.

DØvetoLk I DAnmArkDet er blandede svar, man får her i Danmark, når spørgsmålet om døv tegn sprogstolk kommer på banen. Siger man ”døvetolk”, er der nogle, der synes, det er et gammeldags ord og bliver brugt forkert. Andre spørger med det samme ”Hvad er det?”.

Som andre nye ord skal det finde sig til rette blandt folk og få en fast plads i hverdagssproget.

USA er langt foran, hvad døvetolk an-går, i erfaring, tradition og uddannelse. Det er noget, som er på vej til Danmark. Døvetolk er et fænomen, der dukker op flere og flere steder i Danmark. Vi kan se dem til større arrangementer som fx konferencer. Til dem, der har deltaget i WFD-kongresser, er brugen af døvetolk meget almindelig, men også herhjemme har vi set det, fx ved tegnsprogskonfe-rencen i Berlingske Hus i 2011 og endnu tidligere til fx Outgames her i Køben-

havn. Ved mindre udgaver har vi også set det brugt, fx da Dirksen Bauman fra Gallaudet Univer-sity var i Danmark og holde oplæg om Deafhood. På Castberggaard bru-ges det også – bl.a. ved oplæg af og for studerende fra Frontrunners og døve udefra.

Det er ikke alle, der har deltaget i så-danne arrangementer, og de har derfor ikke set, hvordan det fungerer, men i dag er der døvetolk på landsdækkende TV, nemlig Vivien Batory, som man kan læse mere om senere i artiklen.

FAktA

RID står for Registry of Interpreters for the Deaf og ses her www.rid.org

CDI står for Certified Deaf Interpreter og kan findes på www.rid.org

Deaf Interpreter Institute i USa kan ses her www.diinstitute.org

Foreningen af tegnsprogstolke over hele verden ses her www.wasli.org

Foreningen af tegnsprogstolke i europa kan ses på www.efsli.org

behov For DØvetoLk?I de fleste situationer kan en hørende tegnsprogstolk det optimale at bruge, men der er også situationer, hvor det kan være en fordel med en døvetolk. Bl.a. i de situationer som Christopher Tester beskriver. Det er en kendsgerning og har været under udvikling i mange år i USA og andre lande og er ligeledes diskuteret herhjemme, og mange anerkender, at der også er behov herhjemme og hilser døvetolkning velkommen. DØvetoLk Som projekt Danske Døves Landsforbund (DDL) har set tendensen til, at døvetolk bliver benyttet i forskellige situationer og ser, at der er et reelt behov for brug af døvetolke. Der er bare ingen uddan-nelse til døvetolke. De eksisterende døvetolke er autodidakte og har ikke samme status som uddannede tegn sprogstolke. UCC – Center for Tegnsprog er netop i gang med at omdefine-re tegnsprogstolke-uddannelsen til en professionsbachelor. Det er noget, der først skal godkendes af Uddannelsesministeriet. UCC har ligeledes observeret et behov for døvetolke og vil for-søge at få godkendt ønsker om særligt tilrettelagte studiepladser på uddannelsen til døve studerende. Uddannelsen er stadig under udvikling, og det skal ske i samarbejde med bl.a. DDL.

DDL har nu i samarbejde med UCC og Foreningen af Tegn-sprogstolke samt Foreningen Danske Døvblinde indsendt en ansøgning om midler til uddannelse af døvetolke på forsøgs-basis. Det er håbet, at projektet kan tilvejebringe en stor del nye erfaringer, som bl.a. UCC kan have gavn af og bruge i fin-justeringen af den nye tegnsprogs tolkeuddannelse. Desuden vil projektet kunne vise, i hvilke situationer der er større behov for døvetolke end andre og hos hvem. Der indgås også et samarbej-de med Center for Døve i forhold til brug af døvetolk i arbejdet med flerhandicappede døve.

fokus døv tolk

i hvilke situationer kan en døvetolk være en fordel?

FEM FORSKELLIGE TOLKE- SITUATIONER MED

22

1indvandrere og flygtninge Døve med anden etnisk baggrund, der kommer til Danmark, er ikke opvokset med dansk tegnsprog og er derfor usikre tolkebrugere. tolkeuddannelsen er ikke udviklet til at kunne tolke for sådan en gruppe. en døvetolk har ofte bedre forudsætninger for at aflæse en døv ind-vandrer og omvendt formidle, hvad der bliver sagt.

3udviklingshæmmede og/eller psykisk og mentalt svækkede

Dette er gruppen af de allersvageste tol-kebrugere i Danmark. Kommunikationen kan være krævende og skal tilpasses de enkelte brugere. Dette vil en døvetolk i de fleste tilfælde kunne klare.

5Tolkning i særlige situationer

til de mere almindelige og velintegrerede døve er der to situa-tioner, hvor man kan have stor gavn af at bruge en døvetolk. Det drejer sig om internationale arrangementer. Det er allerede vidt omkring i verdenen almindeligt at bruge døve tolke til kon-ferencer og kongresser. erfaringen viser, at brug af døve tolke i internationale sammenhænge betyder, at færre informationer går tabt. Den anden situation drejer sig om retstolkning. I pressede situa-tioner kan det være en fordel for tolkebrugere at kommunikere med en anden døv på eget modersmål for at sikre sig at blive forstået fuldstændigt.

2Ældre

en forholdsvis stor del af ældre døve er ikke vant til at bruge tegnsprogstolk, da de tilhører en generation fra før tegnsprogstolkning blev almindeligt. Ældre døve kan have svært ved at aflæse en tegnsprogstolk, da vedkommendes tegnsprog kan være radikalt forskelligt fra det, tolken lærer på tolkeuddannelsen. I dag fungerer en døv ældrevejleder ofte som bisidder og kan efterfølgende give resume af, hvad der er blevet sagt med en tegnsprogstolk, og altså der fun-gerer som en tolk. Her kan en døvetolk fungere mere direkte i tolkningen.

4Døvblinde

Dette er en særlig gruppe, der kræver tolke med særlige kom-petencer. erfaringen viser, at der i nogle sammenhænge kan være en fordel med døve tolke til denne brugergruppe.

23


fokus døv tolk

”I døveforenIngen har

jeg mødt nogle, der

troede jeg havde fået CI

og pludselIg kan høre

og derfor kan tolke på

nyhederne, men det passer jo

slet Ikke, jeg har Ikke fået CI,

men bruger en feeder”


DØvetoLke I ÅrevIS Brugen af døve tegnsprogstolke har faktisk været til stede i Danmark i årevis, men ikke mange tænker over det. Dan-marks Radio begyndte for snart 20 år si-den at bruge døve til at læse nyheder op, vi har i dag døve døvblindetolke, og døve pædagoger påtager sig af og til opgaven at tolke for deres brugere, og i de sidste seks år har DDL fået oversat nyheder til tegnsprog af døve på hjemmesiden. Der-udover ses på flere offentlige hjemme-sider døve, som tolker tekst til tegnsprog. Interessen for brug af døvetolke er blevet større de seneste år.

Det mest synlige er tolkede nyheder på tv, hvor Vivien Batory som døv tolk toner frem på skærmen. Døvebladet har været på besøg og kigget ”bag skærmen” for at se, hvordan det egentlig fungerer. toLkeDe nyheDer Nyheder på tegnsprog, tegnsprogsnyhe-der, tolkede nyheder og digi-nyheder er flere af de udtryk, der bruges blandt folk om ”tolkede nyheder”. Tolkede nyheder kan ses på tv hver eneste dag året rundt. Døvefilm er leverandør af en stab på 15 tolke til tolkede nyheder på Danmarks Radio. Af dem er to døve – den ene er Vivien Batory, som tolker ca. 25 timer om måneden. Den anden er for tiden under oplæring og er Bo Hårdell.

Døvefilm fortæller, at både hørende og døve tegnsprogstolke klarer deres tolke-opgaver flot, og begge er lige egnede til opgaven, men siger samtidigt, at der er en anden lethed i flow og tegnvalg hos den døve tolk, da denne har tegnsproget som modersmål. Døvefilm ønsker at have døve tolke i staben, da de håber at kunne videreudvikle den nye disciplin, der hedder nyhedstolkningen.

Døvefilm har leveret tolkede nyheder siden 2006 og har pt. ikke planer om at udvide staben med flere.

vIvIen - en DØvetoLkVivien Batory er efterhånden et kendt ansigt på skærmen både på tv og på internettet. Hun har en lang karriere i utallige programmer for døve hos Døvefilm og DR samt See Hear på BBC (England). Udover dette arbejder hun også med andre typer tolkeopgaver. Blandt opgaverne er oversættelse fra tekst til tegnsprog og omvendt, tolkning af internationalt tegnsprog til dansk tegnsprog ved bl.a. konferencer samt taktiltolkning (døvblindetolk).

vIvIen pÅ SkÆrmen Døvebladet har fået lov til at følge Vi-vien på arbejde på Danmarks Radio.Det forløber typisk sådan, at hun møder op klokken et om eftermiddagen og forbereder sig ved at læse nyhederne. Der er også nyheder, som endnu ikke er kommet på skrift, men er indtalt

Her bruger vivien et elektronisk nøglekort for at komme ind i studiet på DR.

Charlotte til højre tolker nyheder for vivien. På den måde er de begge godt forberedt når optagelserne starter.

voXpopDøveblaDet HaR SPURGt NOGle SeeRe aF tOlKeDe NyHeDeR PÅ tv, OM HvOR tIt De SeR Det, OG HvaD De FÅR UD aF Det.

thomAS ØSterGAArD chrIStenSen, poStArbejDer

– Jeg ser tolkede nyheder, når jeg har tid, måske 3-4 gange om ugen. Jeg synes, at det er en triumf, at vi har tolkede nyheder, fordi døve så kan følge med i, hvad der sker i Danmark og hele verden. Pga. tolkede nyheder føler jeg, at jeg får mere viden om bl.a. politik, krig. Jeg har ikke tænkt på, at vivien er døv – det var først senere jeg fandt ud af det. Da jeg så hende første gang på skær-men, syntes jeg, at hun virkede som om, hun var lidt bagud, når hun tolkede – i forhold til andre hørende tolke på skær-men. Men senere på et tidspunkt fandt jeg ud af, at hun er døv,og så tænkte jeg ”Åh nu forstår jeg bedre!” Helt ærligt - jeg synes, det er så imponerende, at hun kan det, og hun beviser også, at døve KaN ”tolke”, selvom ”tolkede nyheder” er en stor og svær opgave.

Privatfoto


og indspillet, og i de tilfælde sidder hun sammen med sin feeder, som her er Charlotte Dohm, der så tolker for hende. Senere går Vivien ind og klæder om og får lagt makeup på og gør sig klar til udsendelsen. Ofte slutter hendes ar-bejdsdag klokken halv otte om aftenen.

Vivien har tre faste feedere, og den dag var Charlotte på. Feederen fungerer som tegnsprogstolk, der tolker, hvad der bliver sagt til tegnsprog. Hun ”fodrer” altså Vivien med nyhederne. Charlotte feeder med tegndansk, som Vivien så

oversætter til flydende tegnsprog. Det er noget, de har aftalt sammen.

Det er yderst vigtigt for både feeder og døvetolken, at de kender hinanden godt og har en god kemi. Det er i det tætte samarbejde, at små detaljer bliver fan-get og videreformidlet, og derfor vigtigt, at det er et par, der kender hinandens sprog og sprogkoder godt. Måske end-nu mere vigtigt, når det gælder at tolke direkte nyheder, som altid foregår i et højt tempo.

Hvornår begyndte du på TV?– Det begyndte engang i 1995, hvor vi var en gruppe døve – kaldet Hænderne Op, der producerede programmer for døve ude på Danmarks Radio. Der begyndte min karriere på TV faktisk. Er det en forudsætning, at man har erfaring med TV og kamera, før man springer ud som døvetolk?– Nej, det mener jeg ikke. Det er et spørgsmål om evner og flere andre ting. Blandt andet er det vigtigt, at personen har et godt kendskab til dansk som

fokus døv tolk

lige inden optagelserne går igang lægges der makeup og håret bliver sat.

Her er masser af tøj at vælge imellem. tolken skal se præsentabel ud på skærmen.

Charlotte og vivien diskuterer et par tegn, inden det går løs.

vALDemAr bonDerUp, FoLkepenSIonISt

– Jeg ser det faktisk hver dag, når jeg er hjemme og har stort udbytte af det. Jeg er klar over, at vivien er den eneste døv der. Selvfølgelig er der forskel på, hvem der tolker, sådan er det jo mange steder. Men jeg må sige, det er tydeligt for mig, og at der er forskel på, om det er en døv eller hørende på skærmen. vivien har et blændende tegnsprog, og jeg forstår næsten hvert ord i modsætning til hørende tolke, hvor jeg ind imellem ikke forstår.

kig i illustrationen

på næste side,

hvordan feeder og

døvetolk er placeret

i studiet.

Foto: Daniel K

arlsson

sprog, da det gør alting lettere i forhold til at tolke. Jo større ordforråd man har på dansk og dansk tegnsprog, jo nem-mere og hurtigere er man om at tolke. Man skal også kunne koncentrere sig og udelukke alt andet for at kunne for-midle på allerbedste vis. Er der ting, der er sværere end andre? – Ja, det er der. Ved digi-nyheder synes jeg, sportsnyheder er de allersværeste. Der ryger en masse navne og begreber, som man ikke lige bruger i hverdagen, og billederne skifter tit hurtigt, når de skal vise fx et mål. Det der også kan være svært, er direkte udsendelser – især selve nyhederne.

Hvad foregår der i dit hoved, når du tolker på skærmen?– Det kan være svært at forklare, men det virker meget intenst, når man er på direkte – jeg lukker verden ude og foku-serer totalt på min feeder og følger med på skærmen. Det er lidt som at være ved siden af sig selv. Først når arbejdet er slut, vender jeg ligesom tilbage igen.

Hvad er sjovest ved arbejdet som døvetolk?– Det er uden tvivl tolkede nyheder. Selvom det er meget udfordrende, så kan jeg rigtig godt lide det. Nu kender mange mig, fordi jeg har været på skærmen. I døveforeningen har jeg mødt nogle, der troede jeg havde fået CI og pludselig kan høre og derfor kan tolke på nyhederne, men det passer jo slet ikke, jeg har ikke fået CI, men bruger en feeder.

kLArA kjÆrGAArD DAnØ, GymnASIeStUDerenDe

– Jeg ser det ikke så ofte, men kan sag-tens fortælle noget om det. Personligt synes jeg, at det er dejligere og let-tere at forstå en døv tolk på skærmen, fx vivien. Med hørende tolk lukker jeg let af for, hvad nyheden handler om, fordi tegn-sproget er præget af ”dansk tale” og kan virke lidt stift i det. Noget andet er, at jeg fornemmer, at en døv tolk er mere bagud end en hørende tolk, og det er en ulempe, da jeg skal tænke lidt mere tilbage for at fange sammenhængen i nyheden.

Illustration: bora tükenmez


Privatfoto

AnnoncerAnnoncer

Annoncer

30 DøveblaDet 3/201230 DøveblaDet 3/2012

hele v

eje

n ru

nd

t

DøvES UnIvERS

DeAF-StUDIeS Vi har deltaget i weekendkursus i Deaf-Studies på Castberggård, hvor hovedtemaet var sproglige menneske-rettigheder. Det har sat mange interes-sante diskussioner i gang og givet stof til eftertanke, som vi gerne vil dele med læserne. Vi vil præsentere det i et so-ciologisk perspektiv set i forhold til det danske skolesystem for døve børn.

teGnSproGetS StAtUS I DAG Flere døveskoler er eller er på vej til at lukke. Tegnsprogets status i dag har ændret sig dramatisk. Aldrig før er det blevet sværere at finde tilbud med dansk tegnsprog til døve, hørehæmme-de, CI-børn og CODA i det offentlige uddannelsessystem.

Det står klart for os, at dansk tegnsprog ikke er opfattet/behandlet som et lige-værdigt sprog i det danske skolesystem, som det er med dansk talesprog. Det fortæller noget om samfundets syn på tegnsprog, og her er det tydeligt, at der mangler viden om sproglige rettighe-der. Ifølge lov om sproglige rettigheder, bl.a. EU’s charter om minoriteter, har

alle mennesker ret til et sprog. Loven fortæller, at enhver har ret til at få det sprog, det bedst og frit kan udtrykke sig på. Desværre er tegnsprog og døve ikke inkluderet i loven.

SproG-morD Der er blevet diskuteret meget over hele verden om de små sprogs overlevelse og minoriteternes rettigheder som men-nesker. Det er blevet sværere for mino-ritetsgrupper at komme til orde i det offentlige rum, da det oftest er styret af majoriteten. Der er flere paralleller mel-lem døvegruppen og andre sproglige minoritetsgrupper. Bl.a. aboriginer, in-dianere og små stammefolk er gennem tiden blevet frataget deres modersmål af hvide mennesker, altså blev der begået sprogmord, fordi de skulle civiliseres/assimileres i den vestlige verden. Kon-sekvenserne ved at fratage en minori-tets mulighed for at kende og lære sit modersmål er mange såvel psykologisk, identitetsmæssigt som socialt.

Eksempelvis bliver flere latinamerikan-ske tosprogede børn undervist af lære-re, der hverken har viden om børnenes

oprindelige sprog eller kultur. Det fører til forringet kvalitet i undervisning, og samtidig giver det et signal om, at børnenes oprindelige sprog og kultur har lavere status (Luna 2008). Barnet mister retten til at udtrykke sig frit på det sprog, det bedst tilegner sig og ikke mindst at bevare sin identitet og mulig-hed for at udvikle sig med respekt for både sig selv og samfundet.

Forskning har vist, at et minoritetsbarn lærer majoritetens sprog bedst, hvis barnet kan sit modersmål så godt som muligt (Skutnabb-Kangas og Phillipson 2009). Det gælder også for sociale kom-petencer. Disse børn ville blive bedre integrerede i samfundet, hvis deres modersmål behandles som et ligevær-digt og respekteret sprog tidligt i livet.

I forhold til døve børns rettigheder ser vi i dag lignende situation, hvor døve børn ikke får lært modersmål, altså tegnsprog, grundigt nok i skolen. Samti-digt bliver flere og flere døve døvelærere og pædagoger fyret. Dette har konse-kvenser, da døve børn har behov for at identificere sig med voksne, der selv har

TØr vi TaGe aNSvar for DØve BØrNS fremTiD?

aF KaReN talKS OG

Mette SOMMeR lINDSay,

SOCIOlOGeR

DøveblaDet 3/2012 31 DøveblaDet 3/2012 31

tegnsprog som modersmål. Dette kan give grobund til lavt selv-værd, lavere uddannelsesniveau og højere arbejdsløshed blandt døve.

Problemet er også, at døvhed bliver opfattet som et handicap, der får skyl-den for dårligt integrerede døve. Set fra majoritetens syn er høreapparat, CI og talesprog løsningen på problemet. Det fører til den holdning, at døve børn ikke bliver betragtet som en ligeværdig mi-noritetsgruppe på deres egne præmis-ser, men en gruppe som skal assimileres i majoritetens skolesystem, hvor der ikke tages hensyn til gruppens naturlige sprog- og identitetsudvikling. Dette er i strid med sproglige menneskerettig-heder. Der er altså tale om sprogmord med alvorlige konsekvenser, som følge deraf. Ifølge Tove Skutnabb Kangas, sprogfor-sker og politisk aktivist indenfor sprog-lige menneskerettigheder, er der tale om en forbrydelse mod børns rettighe-der. Hun mener, at sprogmordet sker

via uddannelsessystemet og medierne. Det er via uddannelsen disse sproglige menneskerettigheder er vigtigst for minoriteterne. Der er klare paralleller mellem sprog-mordet og udviklingen for døve børn i Danmark i dag. Der findes mange forskellige modeller for undervisning, og Tove mener, det er på tide, at voksne døve selv undersøger, hvilke modeller der passer bedst til børn med høretab, der i dag bliver CI-opererede, ved hjælp af vores livslange erfaring som sproglig og kulturel mino-ritetsgruppe.

retten tIL teGnSproG Det interessante er, at der er en forskel på begreberne assimilation og integra-tion. Assimilation sker, når nogle mino-ritetssproglige børn sendes i skole, hvor undervisningen foregår på majoritets-sproget, og forældrene samtidig bliver frarådet at bruge deres eget sprog til børnene. Gennem to-tre generationer kan sprog (og kultur) forsvinde. Ifølge Tove kan det ikke blive en succes for

døve børn. De vil aldrig blive hørende. Derimod er der ingen tvivl om, at med tegnsprog kan alle børn få gavn af det. Forskning har vist, at tegnsprog styrker sprog, kognitiv og personlig udvikling. Derfor mener Tove, at tegnsprog burde være det enkelte døve barns naturlige ret. Integration er et andet begreb i uddan-nelsessystemet, og i Danmark i dag er begrebet især fokuseret på kun fysisk integration, og ikke psykisk, uddannel-sesmæssig, sproglig og kulturel. Man sætter blot det døve barn ind i majorite-tens uddannelsessystem uden hensyn til barnets sproglige menneskeret. På den måde begår uddannelsessystemet en alvorlig krænkelse mod barnets menne-skerettigheder.

Det er derfor voksne døves ansvar at kræve at blive synlige og inddraget i planlægning af uddannelse til børn med høretab, også dem med CI, og endvidere skal vi være bevidste om, at vi kan anklage det danske samfund for krænkelse af døve børns sproglige men-neskerettigheder.

AnnoncerAnnoncer

Annoncer


nyt fra ddu

GeNeraLforSamLiNGDen 25. februar 2012 afholdt Danske Døves Ungdomsforbund sin årlige ordinære generalforsamling på Fredericiaskolen. Der blev bl.a. valgt en ny bestyrelse:

Formand: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Coilin P. boylan Jeritslev Næstformand: . . . . . . . . . . . . . . . . . . lea H. Hyldstrup bestyrelsesmedlemmer: . . . . benjamin trock . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Christina bihl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Simone Julie Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nana Søltoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . andré Jensen

Fire medlemmer af bestyrelsen har siddet i den forrige bestyrel-se. Magnus Madsen og Frederik Olsen har valgt at trække sig. vi vil derfor benytte lejligheden til at takke Magnus og Frederik for det gode samarbejde i året, der gik.

Vi gamle bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet byder Nana og Christina velkommen til bestyrelsen, og vi glæder os til et frugtbart samarbejde med dem.

euDY CamP foregår den 6.-15. juli i bosnien og Hercegovina. Her vil der være aktiviteter så som konferencer, workshop, besøg, spil, møder, introduktion til kulturen i forskellige lande, festlige aftener samt informationsmøder om euDY og euDYs generalforsamlinger. Tilmeld dig senest den 18. maj på [email protected]. Læs mere om lejren på www.ddu.dk.

NorDiSK JuNior LeJr er en lejr for nordiske unge mellem 13-17 år, som er interesserede i at møde nye mennesker, få nye venskaber og skabe masser af gode oplevelser. Årets nordiske Junior Lejr foregår i Danmark i kolding fra den 9.-14. juli. Pris for deltagelse vil ligge omkring 2.000-2.500 danske kroner. Mere information vil komme på hjemmesiden efter den 15. april. Hold øje med www.ddu.dk.

NorDiSK uNGDomS LeJr foregår i norge på højskolen ÅL fra den 16.-22. juli. Hvert land kan sende omkring tyve til femogtyve udvalgte deltagere afsted, så tilmeld dig inden den 23. april på [email protected]. Prisen er 1.500 norske kroner, og DDu vil senere informere om, hvor meget de kan give i tilskud til de danske delta-gere, så tjek gerne www.ddu.dk. norges Døve-forbund oplyser i øvrigt at hjemmesiden for nuL vil blive opdateret løbende. se mere på http://marenoriola.no/nul.2012.no/.

SUmH REpRæSENtaNt-SkabSmødEBenjamin Trock og Frederik Olsen fra DDU del-tog i SUMH’s (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) repræsentantskabsmøde i weekenden den 23.-25. marts 2012 i Slettestrand, Nordjyl-land. Der blev bl.a. diskuteret om rekruttering af frivillige, og hvordan man skulle behandle de frivillige etc. Søndag var der bestyrelsesvalg, og Frederik Olsen stillede op til posten som besty-relsesmedlem for 1 år, hvor han vil kæmpe for tilgængelighed for handicappede og fokusere på uddannelsesområdet. Efter stemmerne var talt op, så kunne dirigenten fortælle, at Frederik var blevet valgt ind.

DDU ønsker Frederik tillykke med posten og ser frem til øget samarbejde med SUMH.

KommeNde lejre



nyt om navne

FøDSELSDAgE

90Helene HansenFredericia21. maj

Poul E. JensenFredericia16. juni

85Ingrid PedersenHorsens13. maj

Peter RasmussenNærum2. juni

80Christian Harry JacobsenEsbjerg V17. maj

Emmy FjordbakFredericia27. maj

Ana OblakKøbenhavn NV25. juni

75Sten Lykke MadsenHolte11. maj

Svend Aage JeppesenGreve Strand12. maj

Kaj LinaaHjortshøj23. maj

Mogens BeckKerteminde29. maj

Mathilde KleistHøjbjerg30. maj

70Knud Kruse LaursenHerlev28. maj

Sonja Lilian PrehnNørresundby10. juni

Hanne NielsenNyborg13. juni

Niels Erik Vinther VilladsenEgå13. juni

Annelise HansenHillerød16. juni

65Nadiezda ClemmensenBrønshøj24. maj

Danuta NielsenSkovlunde10. juni

Johann Pauli PoulsenKlaksvik, Færøerne16. juni

60Ina ChristensenVejen15. maj

Robert Adam BerkowiczSøborg22. juni

Dorrit Anette ChristensenBrønshøj23. juni

50Bent Simon JensenGuldborg25. maj

Bent Aldershvile JackobsenFredericia15. juni

Erik Juul AndersenEbeltoft21. juni

Lis Jepsen Fredericia22. juni

Stig Krarup-PedersenOslo, Norge27. juni

Tillykke DøveblaDet 3/2012 35

UDLÆRtMagnus Holstein Madsen tog sin afsluttende eksamen med topkarakteren 12, og er nu uddannet som den første kok fra allehånde Køkken.

Magnus har i forbindelse med sin svende-prøve fået sølvmedaljen, som er den højeste anerkendelse indenfor uddannelsen (der findes ikke nogen guldmedalje). Dertil har Magnus også fået Mesterkniven, som udde-les til den elev, som skønnes at have ydet en ekstra indsats.

tillykke til Magnus!

ark

ivfo

to: R

une

Joha

nsso

n

KONtaKtaNNONCe

Pige eller enlig morJeg søger en sød og ærlig pige eller en enlig mor med en positiv livsindstilling i alderen ca. 26 til 34 år ”til at dele en god fremtid med”.

Jeg er en svært hørehæmmet ung mand, der bruger tegnsprog og MHS. Mine interesser er at være sammen med andre hørehæmmede/døve, madlavning, danske film, og ud i naturen m.m.

Er det noget for dig, venter jeg spændt på at høre fra dig.Billet mrk. 440.

brevkassen

Tina Tronhjem ErlandsenForældrevejleder

Malene MelanderForældrevejleder

Rikke Nørum JuulDøvekonsulent

familie

Tina Tronhjem ErlandsenForældrevejleder

Malene MelanderForældrevejleder

Rikke Nørum JuulDøvekonsulent

Jeg blev kontaktet af forældrene til to folkeskolepiger, som spurgte, om jeg ville komme ud og holde et oplæg i pigernes klasser. De går i henholdsvis 0. klasse og 2. klasse på samme skole. Jeg får aftalen på plads med lærerne og får bestilt tolk.

Når jeg holder oplæg for børnegrupper, har jeg en fast fremgangsmåde, jeg

følger, og jeg opfordrer altid forældrene til at deltage. Når de deltager, giver det børnene et større indblik i familiens hverdagsliv. Forældre og børn gennemgår nogle praktiske øvelser, der øger kontakten forældre og børn imellem.

Jeg starter oplægget med at præsentere mig selv og tolken, og hvem de skal se

forÆLDreveJLeDer i arBeJDe

på, når ”vi” taler. Det er børnenes første møde, hvor de får forklaret, hvordan man anvender tolk, når man taler med døve. Det kræver øvelse for børnene at kigge på mig, selvom de kan høre, at tolken taler bag ved dem.

Derefter taler jeg med børnene om, hvad det vil sige at være døv, og her har

forÆLDreveJLeDer maLeNe meLaNDer SKriver…

ForÆLDrevejLeDer mALene meLAnDer

beSkrIver her en tILFÆLDIG ArbejDSDAG.

her beSØGer hUn to kLASSer pÅ en FoLke-

SkoLe I vejLe en DAG I jAnUAr 2012.



information til dig

børnene utrolig mange gode overvejelser omkring døves hverdagsliv. Jeg spørger børnene, hvordan de ville kommunikere med en døv i hverdagen, når der ikke er tolk – der kommer mange gode forslag fra børnene.

Så fortæller jeg om tegnsprog, og børnene får lov at lege med tegnene. Det har børnene det vældigt sjovt med – I kan tro de har mange ord, de gerne vil have oversat til tegnsprog!

GrUppeArbejDeHerefter deler jeg klassen op i tre grupper, som skal afprøve tre værksteder:1. stave eget navn på tegnsprog (de får

et alfabetkort). Her deltager de døve forældre.

2. lege frugtsalat på tegnsprog (børnene får uddelt et frugtbillede og tegnet for denne frugt)

3. se musik på tegnsprog

Alle grupper kommer igennem alle tre værksteder og samles så igen sammen med mig, hvor vi får afrundet besøget.

16 ForSkeLLIGe SproGI 2. klasse, som jeg besøgte i dag, viste det sig, at børnene tilsammen kender 16 forskellige sprog! Dansk, tegnsprog, tysk, engelsk, fransk, svensk, arabisk, tyrkisk og flere andre sprog. Det var vildt fedt for alle børnene at tale om, at næsten alle i klassen var tosprogede. Og især fedt for pigen med døve forældre at opleve, at hun blev anerkendt som tosproget i klassen, fordi hun kunne to forskellige sprog.

Det samme gentog sig i 0. klasse. Imponerende! Det var en rigtig god dag for både børnene, lærerne, forældrene og ikke mindst mig.

Vi forældrevejledere oplever, at børnene er rigtig glade for vores besøg, da det let

ter deres hverdag, at deres kammerater ved lidt mere om døve og tegnsprog. Og forældrene føler, de får skabt en bedre kontakt til de andre børn i klassen.

vI hAr Som ForÆLDre-vejLeDere For DØve mAnGe ForSkeLLIGe opGAver

”forældrene føler, de får skabt en bedre kontakt til de andre børn i klassen.”

- oplæg for fagfolk (skoler, børnehaver, vuggestue/dagpleje)

- oplæg for børnegrupper (det hørende barn af døve forældres klasse)

- oplæg for forældre i hele klassen

- rådgivning og vejledning til døve forældre

- opretter arrangementer i de forskellige regioner, vi hører til

- opretter weekendkurser og temadage


ældrevejledning til døve

er Der mAnGe, Der brUGer orDnInGen? Ja, det er der faktisk – i 2010 var der 115, der havde kontakt til mig som ældrevejleder, og jeg var i personlig kontakt med borgerne i alt 839 gange.

hvorDAn kommer mAn I kontAkt meD ÆLDrevejLeDeren?Jeg skriver til alle døve over 65 og fortæller, at de nu har mulighed for at få ældrevejledning og tilbyder et besøg. Jeg kommer også jævnligt i døves pensionistforeninger og i Døves Kirke, hvor man kan træffe mig, ligesom jeg kan kontaktes på døvekonsulentkontoret, Jagtvej 223 i København.

hvAD er Det, ÆLDrevejLeDeren tILbyDer?For at give en fornemmelse af det, har jeg valgt at ”åbne” min kalender og vise, hvad jeg arbejdede med nogle dage i en tilfældig uge.

TirsdagSammen med visitator fra kommunen på hjemmebesøg hos ældre kvinde, der har brug for hjemmehjælp. Jeg forklarer, hvorfor det er vigtigt, at der ikke er for mange skift i antallet af hjemmehjælpere – kommunikationen bliver for svær. Tilbyder hjælp til at undervise hjemmehjælperne i nogle hverdagstegn.

Besøg hos en ældre kvinde – der bor på plejehjem – hjulpet med at udfylde nogle skemaer til en forsikringssag og forklaret det på tegnsprog.

Hjemmebesøg hos en borger, der har mistet sin ægtefælle og derfor er i sorg og netop i den situation har brug for at tale om tabet – på gensidigt flydende tegnsprog.

OnsdagSammen med en borger hos speciallæge – deltager som bisidder, vedkommende har tidligere sjældent anvendt tegnsprogstolk – og vil derfor gerne efter samtalen have repeteret de vigtigste ting i direkte tegnsprogskommunikation.

Hjemmebesøg hos borger – opfølgning på ansøgning om hjælpemiddel.

TorsdagBrugt dagen i en pensionistforening udenfor København – haft kontakt med fem borgere om forskellige ting, som aftale om at være bisidder, hjælpemidler, m.m.

FredagBisidder på hospital – samtale med læge – efterfølgende samtale med borgeren, der havde brug for at tale om sin alvorlige sygdom.

kAn ALLe DØve brUGe center For DØveS ÆLDrevejLeDnInG I kØbenhAvn? Desværre nej – kun borgere, der bor i de kommuner, der har betalingsaftaler med Center for Døve, har denne mulighed. Se hvilke kommuner, det drejer sig om på Center for Døves hjemmeside www.cfd.dk. Til orientering har alle døve borgere i region Hovedstaden og Region Sjælland altid mulighed for at henvende sig til døvekonsulenterne – også dem, der er over 65 år gamle og hos dem drøfte deres aktuelle problemstillinger.

CeNTer for DØveS ÆLDreveJLeDNiNG i KØBeNHavN I kØbenhAvn hAr Der vÆret ÆLDrevejLeDnInG tIL DØve menneSker over 65 År SIDen År 2000.

nyeSte tAL FrA 2011

antal ældre over 65 år: 185antal brugere af ældrevejledningen: 121antal besøg: 730

Projektleder Katrine Johannsen Eskelunder gået på barselsorlov. Som vikar er Charlotte Buch Email: [email protected]

Ældrevejleder Region Hovedstaden og SjællandAnne Margrethe PhilipsenJagtvej 223, 1., 2100 Kbh ØEmail: [email protected]: 2026 4586Fax: 4439 1369Teksttlf: 3927 6732Tlf: 4439 1350

Ældrevejleder Region Midt- og NordjyllandJosephine AnkerSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.Email: [email protected]: 2929 3974Fax: 3524 0920

Ældrevejleder Region SyddanmarkMette WashuusSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.Email: [email protected]: 2929 5144Fax: 3524 0920 Kan efter aftale træffes i Tegnsprogsforening, Fredericia

SeniorkonsulentPia Flindt-Jacobsen Aalborg KommuneDøves Kulturcenter Grønlands Torv 18,1, 9210 Aalborg SØEmail: [email protected]


aF: aNNe MaRGRetHe PHIlIPSeN


forældrevejledning til døve

tRæffEtIdER foR ældREvEjlEdERNEanne MarGreTHe PHILIPsen

PENSIONISTKLUBbrohUSkLUbben, kØbenhAvnTorsdag den 3. maj 2012 kl. 09.30 – 10.30Torsdag den 7. juni 2012 kl. 09.30 – 10.30

vALDemAr Sejr, rInGSteDTorsdag den 14. juni 2012 kl. 13.00 – 15.00

PLEJEHJEMSolterrasserne, ValbyTirsdag den 12. juni 2012 kl. 10.30 – 11.30

KIRKEDØveS kIrke, FreDerIkSberGOnsdag den 23. maj 2012 kl. 10.00 – 11.30Onsdag den 20. juni 2012 kl. 10.00 – 11.30

MeTTe WasHuus

PENSIONISTKLUB:FrecIA: Torsdag d. 10. maj kl.14.00

Fynboerne:Tirsdag d. 15. maj kl.13.00

GUdSTJENESTE:Søndag d.3. juni kl.14.00.Sct. Michalis Kirke i Fredericia

JosePHIne anker

PENSIONISTKLUB:ÅkAnDen I horSenS:Onsdag den 9 maj kl. 10.00

heDen I hernInG:Torsdag den 19 april kl. 13.00Torsdag den 31 maj kl. 13.00

SvAnereDen I horSenS:Torsdag den 26 april kl. 9.00

Projektleder Charlotte BuchDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KEmail: [email protected]: 2364 7258

sYDRegion SyddanmarkForældrevejleder Malene MelanderEmail: [email protected]: 2364 7228

øsTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Tina ErlandsenEmail: [email protected]: 2364 7238

MIDT-norDKatrine er gået på barselsorlov. Vikar er Josephine Anker Email: [email protected]

Så er foråret over os, og Forældrevejledningen springer ud med det sidste program inden sommerferien. Se de spændende arrangementer i region Øst og region MidtNord.

Josephine Anker har valgt at stoppe som barselvikar i stillingen som forældrevejleder i Region MidtNord. Det er vi selvfølgelig kede af, men nu er vi også nysgerrige efter at finde en ny kollega. Er du interesseret? Så se stillings opslaget andetsteds her i bladet og på DDL’s hjemmeside.

Og så præsenterer vi her på siden et par glimt (fotos) fra vores sidste familiekursus for familier med børn i alderen 05 år. Til efteråret står det på familiekursus for døve forældre med børn i alderen 510 år. Få programmet hos din forældrevejleder eller hos projektlederen.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer.

forÅr


Projektleder Charlotte BuchDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KEmail: [email protected]: 2364 7258

sYDRegion SyddanmarkForældrevejleder Malene MelanderEmail: [email protected]: 2364 7228

øsTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Tina ErlandsenEmail: [email protected]: 2364 7238

MIDT-norDKatrine er gået på barselsorlov. Vikar er Josephine Anker Email: [email protected]

familie


reGIon sYDforældrevejleder Malene Melander

bAbycAFe: erfaringsudveksling og velkommen til nye verdensborgere

Dato: 22. majTid: kl. 10.30-13.00Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

Forældrene får frit slag til at tage emner op, som de gerne vil snakke med de andre forældre om. Der er også mu-lighed for at bede forældrevejlederen tage et bestemt emne op – I bedes give besked til forældrevejlederen senest 8. maj (hvor vi også har babycafe). Samme dag byder vi måske nye verdensborgere velkommen til babycafeen.

Tilmelding senest d. 15. maj til forældrevejleder Malene Melander.

bAbycAFe: Den gode barsel v. forældrevejleder malene melander

Dato: 5. juni Tid: kl. 10.30-13.00Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

Vi har alle vores forventninger og forestillinger om barselsorloven. Af og til holder den desværre ikke stik med virkeligheden. På denne dag taler vi om, hvordan I som mødre kan skabe jeres ’egen-tid’, og hvordan I kan undgå den evigt dårlige samvittighed. Få skabt en bedre balance imellem det forventede og det, som er virkeligheden. Der vil være plads og rum til, at I kan udveksle erfaringer og oplevelser omkring det at være mor/far til et nyfødt barn – på godt og ondt.


bAbycAFe: Æblebørn – til dig der tager ansvar for dit barns sundhedDato: 19. juni Tid: kl. 10.30-13.00Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

Et æblebarn er et barn, der har det godt indvendigt og udvendigt. Vi du give dit barn det allerbedste men har ikke tid og mulighed for at dykke ned i alle de nye undersøgelser og råd om kost og livsstil, der hele tiden kommer frem? Er du ind i mellem i tvivl om, hvorvidt massage, kosttilskud og kostændringer kan mind-ske problemer med maven og ørerne? Hør behandler og sundhedsplejerske Anette Opstrup fortælle om livsvigtige fedtstoffer og vitaminer.

Tilmelding senest d. 4. juni til forældrevejleder Malene Melander.

ForÆLDreArrAnGement: børn og sorg v. erik S. møller

Dato: 23. juni Tid: kl. 11.00-16.00Sted: Fredericiaskolen, Merkurvænget, Fredericia

Oplægget berører de store sorger ved død, skilsmisse, bedste kammerat der flyt-ter og anden adskillelse fra den, som bar-net elsker – men også mange andre følel-ser og ikke mindst vores reaktion på dem som voksne. Et rigtig spændende foredrag der er relevant for alle aldersgrupper. Erik Møller er pædagogisk konsulent.

Vi mødes i kantinen på Fredericiaskolen kl. 11.00, og alle familier medbringer selv frokost. Husk også at medbringe drikkevarer, bestik, tallerkner m.m. Inden oplægget kan forældrene i ro og mag aflevere børnene hos børnepas-serne i gymnastiksalen.

Det er vigtigt at tilmelde i god tid af hensyn til børnepasning.


forældrevejledning til døve

reGIon MIDT-norDDer er for tiden ingen forældrevejleder i området. Men har du behov for et af vores tilbud eller har du en ide til en aktivitet i dit område, så er du meget velkommen til at kontakte projektleder Charlotte Buch på [email protected] eller sms 23647258

reGIon øsTforældrevejleder Tina erlandsen

FØDSeLSForbereDeLSe v.jordemoder charlotte Lanter olsen.

Dato: 7. majTid: kl. 16.00-18.00Sted: Tegnsprogsforeningen af 1866, Brohusgade 17, København N

Charlotte Lanter er uddannet jorde-moder, arbejder på Hvidovre Hospital og kan tegnsprog.

Tilmelding senest d. 30. april til forældrevejleder Tina Erlandsen

ForÆLDreArrAnGement: en stue for coDA børn i malmö

Dato: 21. majTid: kl. 16.00-18.00Sted: Tegnsprogsforeningen af 1866, Brohusgade 17, København N

Mottens Förskola, Malmö har en stue for CODA børn som er 1-6 år. Kom og hør om hvad de tilbyder børnene på deres stue. Kan vi have sådan et tilbud i København også?

Tilmelding senest d. 13. maj til forældrevejleder Tina Erlandsen

hund. Næsten alle deres dyr har navne, er tamme og børnevenlige. Tag jeres frokostkurv med!

Tilmelding senest d. 31. maj til forældrevejleder Tina Erlandsen

bAbycAFe: tur i kongens have

Dato: 13. juniTid: kl. 11-13Sted: Vi mødes på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade (over for Statens Museum for Kunst)

Vi tager en tur til en af Københavns flotteste parker, Kongens Have, som ligger ved Nørreport station. Kongens Have har en super dejlig, eventyrlig og kunstnerisk legeplads for de mindste med bl.a. udskårne træfigurer.

Tag en lækker madkurv, drikkevarer og et tæppe med. Vi hygger os og leger med babyerne. Der vil være noget godt til alle.

Hvis vejret er dårligt, aflyser vi turen. Tjek jeres mobil, inden I tager hjemme-fra samme dag.

Tilmelding senest d. 8. juni til forældrevejleder Tina Erlandsen


bAbycAFe: babysvømning v. fysioterapeut marianne mogensen

Dato: 31. majTid: kl. 13.00 – baby over 6 måneder i vandet med sine forældre kl. 13.30 – baby under 6 måneder i vandet med sine forældre

Sted: DGI-byen, Vandkulturhuset, Tietgensgade 65, København

Vi gennemgår forskellige håndgreb, vandtilvænningslege og sikkerhedsøvelser. Der er allerede seks tilmeldte babyer. Hvis du også er interesseret, kan du kontakte forældrevejleder Tina Erlandsen og få flere oplysninger om arrangementet.

Kom i god tid, og husk du selv skal betale for entreen!

Tilmelding/afbud: senest d. 2. maj til forældrevejleder Tina Erlandsen

FAmILIeArrAnGement: bondegårdstur for døve familier

Dato: 9. juniTid: kl. 10.00-14.00Sted: Fløjterupvej 17, 4030 Tune

Solhøjgård har heste, grise, får, geder, høns, ænder, kaniner, katte samt en lille


DØveprÆSter(LL) Lise Lotte Kjær Hjortespringvej 107 2730 Herlev

Alm. tlf: 4453 4222 Fax: 4453 4233Mobil (3G): 3179 9957Email: [email protected]

Træffes som regel i kirken torsdag kl. 10-11, samt efter aftale. Mandag fridag.

(ML) Marie-Louise Bork Winther Højgårds Allé 67 2900 Hellerup

Tlf./SMS: 3022 2199 Fax: 3322 2199Email: [email protected]

Træffes som regel i kirken onsdag kl. 12-13, samt efter aftale. Mandag fridag.

DØveS kIrkeDøves KirkeFalkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg C.Alm. tlf: 3535 0844Fax: 3536 1102

Find kirken på internettet:www.doeveskirke.dk

Der er åbent hus i menighedshuset hver onsdag kl. 10-13. Indgang fra parke ringspladsen. Alle er velkomne.

korDeGn, SoGnemeDhjÆLper oG DAGLIG LeDerHeidi NissenSMS: 5144 2866Email: [email protected]: doeveskirke

Træffes i Døves Kirke mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.30–13.30.

kIrketjenerJanet AndersenSMS: 5144 2924Email: [email protected]

kirker

KøBEnHAvn, SjÆLLAnD, LoLLAnD-FALStER og BoRnHoLm

MAJSøndag d. 6. maj kl. 144. søndag efter PåskeHornbæk Kirke, Kirkevej 6, Hornbæk, LL

Torsdag d. 10. maj kl. 11Befrielsesgudstjeneste for plejehjemsbeboereDøves Kirke, København, ML

Søndag d. 13. maj kl. 10.305. søndag efter PåskeBorup Kirke, Hovedgaden 41, Borup, ML

Torsdag d. 17. maj kl. 14Kr. HimmelfartsdagDragør Kirke, Kirkevej 170, Dragør (med forbehold), LL

Søndag d. 27. maj kl. 14Pinsedag Døves Kirke, København, ML

JUNILørdag d. 9. juni kl. 13.45Sommerstævne, LL m. fl.Se omtale!

Torsdag d. 21. juni kl. 10Plejehjemsgudstjeneste Nærum, Egebækvej 159,Nærum, ML

Se også TTv s. 736

for gudstjenester i

alle regioner.

Ret til ændringer forbeholdes.

MindeordIngrid Mouritsen døde den 22. marts, 70 år gammel efter nogle måneders sygdom. Midt- og Nordjyllands Døve-menighed har mistet sin formand for menighedsrådet.

Ingrid kom i menighedsrådet i 2003 og blev hurtigt en dygtig og effektiv formand. I 2010 blev hun desuden formand for Døvemenighedernes Fællesudvalg (Koordineringsudvalget).

Hun var altid positiv, smilende og ven-lig og fuld af initiativ og ideer. Hendes ordenssans, pligtfølelse og grundig-hed gjorde hende til en dygtig leder af menighedsrådet og Fællesudvalget.

Hun tog sig af stort og småt: budget-ter og regnskaber, kaffebrygning og fødselsdagshilsner. Desuden var hun jævnligt kordegn ved gudstjenester på Aarhus-egnen. Hun var professionel, og hun arbejdede flittigt for døvemenig-hederne.

Det var en stor glæde for os i menig-hedsrådet at arbejde sammen med Ingrid, og vi vil savne hende. Hun var et virkelig dejligt menneske.

Ære være hendes minde!


SyDjyLLAnD og Fyn

DØveprÆSter(UT) Ulrich Thiim Steppingvej 32 6580 Vamdrup(Under oplæring)

(CE) Christina Ebbesen Kildeskoven 74 7000 FredericiaMobiltlf.: 2987 5758Email: [email protected]

Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdage eftermiddag, samt efter aftale.

MAJSøndag d. 13. maj kl. 14Bramdrupdam Kirke, Kirkely 15, 6000 Kolding. CE.Efter gudstjenesten er der kaffe og boller med pålæg på Bramdrupdam kro, Vejlevej 332, Kolding. Tilmelding til menighedsrådsformand Ritta Freund. SMS: 41 692 392 eller e-mail: [email protected].

Søndag d. 20. maj kl. 14Dalum Kirke, Dalumvej 114, 5250 Odense SV. CE. Kaffe i sognegården.

Onsdag d. 30. maj kl. 14.30 Kirkesalen, Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia.For beboerne på plejeafdelingen. (Hørende præst + tolk)

JUNISøndag d. 3. juni kl. 13Indsættelses gudstjeneste for Ulrich ThiimSct. Michaelis Kirke, Vendersgade 30 B, 7000 Fredericia. CE + UT + døveprovsten.

Derefter gratis reception med sandwich, sodavand og vin + kaffe. Kom og mød den nye døvepræst.

Søndag d. 17. juni kl. 10.30Sommerudflugt til veteranbanen Bryrup-Vrads Brædstrup Kirke, Kirkegade 11, 8740 Brædstrup. CE + UT. Se busser, program og tilmelding i Effata og på www.dmsyd.dk. Søndag d. 24. juni kl. 14 Ribe Domkirke, Torvet 15, 6760 Ribe.Kaffe, lagkage og MOTORCYKLER! på Danhostel (1. sal – der er elevator). Helle Knudsen og andre viser deres motorcykler frem.

Onsdag d. 27. juni kl. 14.30 Kirkesalen, Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. Efter gudstjenesten er der kaffebord og foredrag ved Lilly Krarup om hendes arbejde i Afrika. Gudstjeneste for alle, også udefra!

mIDt- og noRDjyLLAnD

DØveprÆSter(EL) Erik Lundager Humlestien 2 9230 Svenstrup Alm. og Teksttlf: 9831 8889Fax: 9831 8885Mobil/SMS: 2927 1018Email: [email protected]

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted 8700 Horsens

Alm tlf: 7565 6458SMS: 3024 6458Fax: 7565 6459Email: [email protected]

MAJ Søndag den 6. maj kl. 14 Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg, EL. Efter gudstjenesten er der kaffe i kirkens lokaler. Søndag den 6. maj kl. 14 Grejsdalens Kirke, Grejsdalsvej 221, 7100 Vejle, IS. Kommende døvepræst Ulrich Thiim medvirker. Derefter kaffe i kirkens lokaler. 2. pinsedag, mandag den 28. maj kl. 14 Grindsted Kirke, Kirkegade 1, 7200 Grindsted, EL. Derefter kaffe i Grindsted Kirkehus.

JUNI Søndag den 10. juni kl. 14 Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C, IS. Kaffe i kirkens lokaler. Søndag den 17. juni kl. 14 Hans Egedes Kirke, Grønlandstorv, Aalborg, EL. Kaffe i kirkens lokaler. Vi skal se på Døvemenighedernes nye hjemmesider.

JULI Søndag den 1. juli Sommerudflugt til Samsø Gudstjeneste ved IS i Onsbjerg Kirke på Samsø kl. 11.00. Der kører busser fra Aalborg, Aarhus, Herning og Horsens. Se opslag i døveforenin-gerne eller kontakt døvepræsterne. Tilmelding på lister i døveforenin-gerne eller til døvepræsterne senest søndag den 17. juni.

gudstjenester til døve

Annoncer

Documents

Fokus...5 kort nyt 11 SÅ er LØrDAGSSkoLen 2012 SkUDt I GAnG 14 ArbejArkeAmpAGDSDSnemk 30 DØveS UnIverS 34 FASte SIDer 20 FokUS: DØv toLk 22 behov For DØvetoLk? 24 DØvetoLk pÅ