Kom og sæt dig! - 2012

Kom og sæt dig! Årsberetning 2012 - Lolland-Falsters Stift 1

ÅRSBERETNING 2012KOM OG SÆT DIG!

2 Kom og sæt dig! Årsberetning 2012 - Lolland-Falsters Stift

3Forord

4Beretning fra Stiftsrådet

Bent Normann Olsen, formand

6Folkekirkens formål

Steen Skovsgaard,Biskop

21Landemode 2012Afskrift af protokol

24Af- og tilgang af stiftets præster

25Links

Redaktion: Biskop Steen Skovsgaard (ansvars-havende redaktør), Stiftsrådsformand Bent Normann Olsen, Stiftskontorchef Helle Sam-son, kontorfuldmægtig Marianne Schwartz,bispesekretær Tanja B. Sørensen.

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·SGrafiker Mette Kousgaard Christensen.

Fotos fra Bispegården er taget af Ingrid Riis Hovgaard, 2011.

Oplag: 1000 stk.

ISBN: 87-91376-45-9


FORORD

Kære læser!

Den tomme bænk på forsiden af denne stiftshilsen 2012 står i haven ved bispegår-den. Bænken har desværre mistet det ene armlæn, da en gren for et par år siden faldt ned og ramte den. Nu står den og ser lidt forsømt ud; men den kan dog stadig bruges.

Der er noget både tankevækkende og indby-dende ved en tom bænk. Den står i haven, i parken eller i kirken og breder sine armlæn ud, kalder og siger: »Kom og sæt dig!«Fald til ro, glæd dig over livet, over luften, fuglene, træerne, solen, skyerne, regnen - og salmesangen, fællesskabet og de store ord, der lyder i kirken.

Med illustrationen af den tomme bænk vil vi opfordre dig til at sætte dig ned og læse denne årsberetning fra Lolland-Falsters Stift. Den fortæller bl.a. om, hvad der er sket i stiftet i det forløbne år - og sammen med et inspirationshæfte til de nye menigheds-råd skal den erstatte den gamle stiftsårbog. Redaktionsudvalget håber, at I vil tage godt imod disse nye udgivelser, og at de vil blive læst og brugt. Inspirationshæftet til de nye menighedsråd hedder: »Hvad mener I?« - og det indeholder forskellige oplæg til me-nighedsrådenes drøftelse af kirkens liv og

vækst. Hvis du ikke er i menighedsrådet, men alligevel kunne tænke dig at stifte be-kendtskab med dette materiale, kan det re-kvireres på stiftskontoret.

Stiftets årsmøde kaldes traditionelt for »lan-demodet«. Det er en slags generalforsam-ling, som normalt finder sted i Bangs Have. Mødet er åbent for alle, og samler mange mennesker. Udover årsberetningen er der også hvert år en taler. I år var det tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, som for-talte om Kaj Munk. I 2013 kommer Sigurd Barrett og fortæller og giver eksempler på sin musik og sine bibelhistorier. Sæt alle-rede nu kryds i kalenderen og tilmeld jer på stiftets hjemmeside. Det er fastsat til onsdag den 12. juni kl. 13.00 - 17.00.

Husk at lytte til bænkens - også kirkebæn-kens! - stille kald og opfordring: »Kom og sæt dig!«

I ønskes god læselyst, samt en glædelig og fredfyldt advents- og juletid.

På redaktionsudvalgets vegneBiskop Steen Skovsgaard

21Landemode 2012Afskrift af protokol

24Af- og tilgang af stiftets præster

25Links


BERETNING FRA STIFTSRÅDET

Alle Danmarks 10 stifter har et valgt stifts-råd. Lolland-Falsters Stift er Danmarks mindste, derfor har vi fået en særlig ordning i forhold til provstiernes repræsentation i rådet. I de øvrige stifter vælges 1 repræsen-tant for menighederne i hvert provsti - vi vælger 2 repræsentanter. Det giver hos os en rigtig balance mellem læge repræsentanter og præster, provster og biskop.

Der holdes ca. 5 møder i rådet om året, men dertil skal lægges udvalgsarbejde, deltagelse i andre møder, repræsentationer m.v.

Økonomien bygger på de midler, der kom-mer fra et bindende stiftsbidrag, som hos os er på ca. 480.000,00 kr om året. Det svarer til ca. 0,4 % af den kirkelige ligning, hvor bi-draget maksimalt må hæves til 1 %. Bidrags-satsen er meget forskellig fra stift til stift, og da det ikke er ligegyldigt, hvad man tager procentsatsen af, så oplever vi meget stor forskel på stiftsrådenes handlemuligheder.

Stiftsrådet vil diskutere, hvordan vi kan un-derstøtte de initiativer, der allerede i dag tages i de enkelte menighedsråd eller helst flere menighedsråd samlet. Undervisning af børn, unge, voksne, familier osv. i kristen-dom, og hvad hertil er knyttet, vil blive et

indsatsområde, men formen og indholdet er endnu ikke fastlagt.

En særlig opmærksomhed er knyttet til bør-nenes møde med kirken og kristendommen bl.a. »På sporet af Jesus« er en årligt tilba-gevendende begivenhed som har meget stor tilslutning fra stiftets menighedsråd.

Kommunikation er en nødvendighed i en-hver virksomhed, derfor samles alle gode kræfter fra stiftsrådet og stiftsadministratio-nen til en styrkelse af dette område. Heldig-vis viser nye undersøgelser, at kirkestof kan være godt stof, også når det ikke handler om misvækst eller skandaler i sognene. Råd og administration spæder til økonomisk, så vi får større handlekraft og forhåbentlig også gennemslagskraft.

Bent Normann OlsenFormand

Heldigvis viser nye under-søgelser, at kirkestof kan være godt stof, også når det ikke handler om mis-vækst eller skandaler i sognene.


Udvalgsstrukturen i stiftsrådet vurderes i denne periode ud fra den erfaring med-lemmerne har fået de første år med et valgt stiftsråd.

Det er fra udvalgenes regelmæssige møde-virksomhed, at rådet skal finde inspiration til at udvikle arbejdet i stiftet.

Stiftsrådene i Danmark skulle evalueres af en lille gruppe nedsat af ministeriet, men arbejdet er midlertidig afbrudt, da der sam-tidig er nedsat en kommission, der skal komme med forslag til folkekirkens fremti-dige styrelse.

Stiftsrådet skal støtte biskoppen i hans virk-somhed i stiftet, men hvilke konkrete områ-der, der kan blive tale om, er ikke godt nok

beskrevet, derfor er det nødvendigt med en evaluering af stiftsrådenes arbejdsvilkår.

Heldigvis er der et godt og tillidsfuldt ar-bejdsklima mellem biskoppen og rådet, men det er som bekendt i såkaldt »fredstid«, man skal lave rammer for et fremtidigt arbejde.

Det kunne være interessant, hvis Lolland-Falsters Stift ville være i stand til at afholde »Danske Kirkedage«. Arrangementet går på skift mellem stifterne hvert 3. år, og i 2013 afholdes de af Aalborg Stift. Det er indtil nu et millionprojekt med et utal af udvalg og flere hundrede deltagere. De næste kirkeda-ge efter Aalborg skal således afholdes i 2016. Kan vi? Tør vi? Kan vi skaffe midlerne? Har vi frivillige nok?

Pr. 1. januar 2012 er 85,8 % af indbyggerne i Lolland-Falsters Stift medlemmer af folkekirken. Det svarer til 90.864 mennesker.

(Kilde: www.kirkestatistik.dk)FAKT

A


FOLKEKIRKENS FORMÅL

Lars Kolind har udtalt, at folkekirkens le-delse, biskopperne og kirkeministeren kort og klart skulle tage og formulere kirkens formål: Hvorfor er vi her overhovedet? Sva-ret på det spørgsmål ville efter hans mening frigøre en masse kræfter lokalt.

Om det nu også virkelig vil frigøre en masse kræfter, ved jeg ikke. Men jeg tror allige-vel, at han har ret i, at det er vigtigt af og til - også som folkekirke - at standse op og spørge: Hvorfor er vi her i grunden? Hvad er kirkens formål? Et landemode kan være en passende anledning til at gøre sig sådanne overvejelser.

Hvis jeg skal komme med et bud på kir-kens formål, så vil jeg sige, at den korteste og smukkeste formulering kan vi finde i Apostlenes Gerninger, i Peters prædiken, hvor der står: »Så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit« (kap. 3 vers 20). Det er kirkens formål: Vi er som kristne og som menighed, og dermed som folkekirke, sat i verden for at give mennesker mulig-hed for at ånde frit. Og det er der mere end nogensinde brug for. Der er så meget ånd-løshed til - ikke bare når vi ser os omkring, men også når vi ser ind i os selv. Der er så meget, der vil hindre os i at trække vejret ordentligt, og som giver os åndenød, gør os stakåndede, gi’r dårlig ånde, eller så vi helt

mister pusten. At kunne ånde frit, roligt og ubesværet - ikke bare som en meditations- eller åndedrætsøvelse - men som et udtryk for en levemåde, det er kirkens formål. Med sit budskab og sin forkyndelse er det kirkens opgave at sætte mennesker fri, så vi finder hvile ved ham, der alene kan give den fred, glæde og frihed, som gør, at vi kan ånde frit og blive frigjorte til at tjene hinanden. Vi ta-ler her i stiftet om levende menigheder som målet for kirkens arbejde. Og det er netop også kendetegnet på en levende menighed: At man kan ånde frit.

TO KIRKEPOLITISKE TEMAER

Inden jeg vil orientere om de kirkelige for-hold og opgaver i stiftet er der to kirkepo-litiske emner, som jeg vil nævne, og som hver for sig ellers godt kan give anledning til åndenød. Det drejer sig naturligvis om spørgsmålet om vielse af homoseksuelle og spørgsmålet om en kirkeforfatning eller sty-relseslov for folkekirken:

HOMOSEKSUELLE VIELSER

I kender min holdning, og jeg vil sige, at det er et spørgsmål, som jeg har kæmpet med siden mine allerførste præsteår. Mit udgangs-

Steen SkovsgaardBiskop


punkt og klare holdning til spørgsmålet har været og er stadig, at ægteskabet er et for-hold mellem en mand og en kvinde, kort og godt. Sådan læser jeg Bibelen, sådan er det i traditionen, sådan fremstår det i folkekir-kens bekendelsesskrifter, og sådan ser stort set alle andre kirker på spørgsmålet. To ting har for mig været vigtige at understrege: For det første at man godt kan sige nej, uden at fordømme. Jeg kan i hvert fald sige, at mit nej under ingen omstændigheder hænger sammen med »homofobi« eller et ønske om at fordømme mennesker med homoseksuel-le tilbøjeligheder eller unddrage dem Guds velsignelse. For det andet har jeg hele tiden ment, at det er vigtigt, at vi ikke forsøger at lave noget, der ligner. Det var det, man gjorde i 1997, hvor man indførte mulighe-den for en gudstjenestelig markering af re-gistreret partnerskab. Et sådant ritual er blot med til at understrege den forskel, som man dybest set ikke vil acceptere.

KLUNTEDE HÆNDER

Men med ægteskabsloven, som netop er blevet vedtaget, er der nu to former for æg-teskab: a) mellem to af forskelligt køn og b) to af samme køn. Monrad taler et sted om, at »når staten med sine kluntede hænder har taget fat på at fremme kristendommens sag, så har den mere skadet end gavnet, thi den har grebet ind i kirkens virksomhed«. Det er efter min mening, hvad der her er sket. Kir-keministeren og folketinget har med sine

kluntede hænder valgt at ligestille ægteska-bet mellem to af samme køn med ægteska-bet mellem to af forskelligt køn. Ganske vist - eller i hvert fald tilsyneladende - står der et flertal i befolkningen og præsterne bag. Så nu får vi et ritual, som er skelsættende i ordets egentlige betydning: Det skiller van-dene. For første gang får vi nemlig et ritual, som der er fundamental uenighed om, som biskopperne ikke er enige om, og som man-ge præster på forhånd har sagt, at de ikke vil benytte. Det har jeg også sagt som biskop, og jeg har da heller ikke været med til udarbej-delsen og kommer heller ikke til medvirke ved autorisationen, hvilket også er helt nyt.

BLIV I FOLKEKIRKEN

Der er dem, der har givet udtryk for, at jeg så burde tage konsekvensen og gå af som bi-skop, når jeg ikke kan gå ind for ritualet. Og som også har den venlighed at påstå, at når jeg ikke gør det, så er det alene af hensyn til min løn og pension. Men da hverken mine bispekolleger eller kirkeministeren har for-søgt at forhindre mig i at fastholde mit syns-punkt, og presset eller truet med at fyre mig, så bliver jeg. Samtidig glæder jeg mig over, at der i ritualet er en note, hvor det hedder, at »præster, der af teologiske grunde ikke øn-sker at anvende dette ritual, er fritaget fra at bruge det«. Og i rapporten fra 2010 stod der, at en »teologisk begrundet afvisning af homoseksuelt samliv er et legitimt synspunkt inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag«.

Med sit budskab og sin forkyndelse er det kirkens opgave at sætte mennesker fri, så vi finder hvile ved ham, der alene kan give den fred, glæde og frihed, som gør at vi kan ånde frit og blive frigjorte til at tjene hinanden.


Konsekvensen af indførelsen af ritualet er, at vi nu skal leve sammen i folkekirken med to vidt forskellige syn på dette spørgsmål. Der er dem, der siger ja, og dem der siger nej. Kan folkekirken holde til det? Det skal jo vise sig. Jeg vil blot for mit eget vedkom-mende sige, at jeg kan godt leve med det. Jeg kunne i min tid som præst godt leve med, at mine kolleger havde en anden holdning, og jeg kan som biskop også leve med, at der er præster, som ikke mener som jeg. Jeg hver-ken kan eller vil forhindre eller gå i rette med præster, som i deres samvittighed me-ner, at de bør vie to af samme køn; men jeg vil naturligvis ikke anbefale ritualet, hvilket i nogle avisoverskrifter blevet til, at jeg fra-råder det. Men det har jeg nu ikke gjort eller tænkt mig at gøre.

Dette og meget andet har bragt folkekirken ud i høj søgang i denne tid, og mange taler om og nogle gør alvor af at opsige medlem-skabet. Men den er med alle sine mange fejl og mangler og uenigheder stadig den kirke-ordning, som efter min mening har den fi-neste evangeliske bredde, dybde og rumme-lighed. At forlade den har jeg ikke selv lyst til, og jeg kan heller ikke råde andre til det.

Når en båd er ved at kæntre eller synke, kan det være fristende at svømme væk. Men det bedste råd er altid at blive ved båden. Så det synes jeg vi skal.

KIRKEFORFATNING/STYRELSESLOV FOR FOLKEKIRKEN

Det andet spørgsmål, som vi for alvor kom-mer til at drøfte i den kommende tid, er spørgsmålet om kirkeforfatning eller ny styrelseslov for folkekirken. I april måned indkaldte kirkeministeren til et stort møde på Christiansborg om en evt. forfatning el-ler ny styrelseslov for folkekirken. Her viste sig for første gang en bred enighed om at arbejde for en styrelseslov for folkekirken, og konklusionen blev, at der skal arbejdes videre med det. Den proces er ministeriet i fuld gang med at udtænke og der er nedsat et udvalg.

Et af de centrale spørgsmål er, hvordan val-get til kirkeforfatningens nye organer skal foregå. Hvordan skal et evt. kommende kir-kemøde og kirkeråd sammensættes, hvem skal sidde i det, og hvordan skal de væl-ges? Hvordan skal fordelingen af gejstlige og læge medlemmer være? Hvordan sikrer man, at beslutninger og udtalelser kommer til at hvile på tilstrækkelig teologisk viden og indsigt? Og hvad skal disse råd og perso-ner i øvrigt lave og udtale sig om?

Hvad kan vi gøre for at undgå fremtidige messe-fald og for, at der kommer flere i kirke?


Endelig er der spørgsmålet om hensynet til mindretalssynspunkter. Folkekirkeordnin-gen har på nuværende tidspunkt indbygget forskellige muligheder for at give plads til mindretal, bl.a. til præster og biskopper, som siger nej til at vie et homoseksuelt parfor-hold. Man kan jo frygte, at en ny demokra-tisk ordning vil blive brugt til at majorisere den hidtidige frihed for mindretal. Ligesom man kan frygte, at et nyt besluttende organ for folkekirken vil bruge eller misbruge sin magt til at komme med udtalelser på folke-kirkens vegne. Her er der på én gang noget både befriende og besværligt ved vores nu-værende ordning, hvor ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne.

Det er på nuværende tidspunkt svært at forestille sig en sådan styrelseslov eller for-fatning for folkekirken. Men der er ingen tvivl om, at den vil komme, og vi må så bare hver især gøre, hvad vi kan, for at arbejde med og imod, og i det hele taget give vores meninger til kende i den kommende tid.

BESØG AF MANU SAREEN

En sådan meningstilkendegivelse og drøf-telse havde jeg og en gruppe præster og me-nighedsrådsmedlemmer lejlighed til i for-året, hvor jeg havde inviteret kirkeminister Manu Sareen til møde i bispegården. Han

Besøg af Manu Sareen


var så venlig at tage imod invitationen, og vi havde god dag, synes jeg, hvor der både blev lyttet og talt - særligt selvfølgelig om spørgsmålet om homoseksuelle vielser og kirkeforfatning. Selvom mødet ikke umid-delbart ændrede nogle holdninger, så tjente det alligevel det formål, at vi fik tingene sagt, mens vi så hinanden i øjnene. Og det er efter min mening en vigtig forudsætning, hvis vi skal gøre os håb om at kunne bevæge eller bevæges. Så kan der sås et frø, som senere måske vil vise sig at være spiredygtigt.

BESØG AF DRONNINGEN

Når vi er ved de markante besøg, så havde vi den store glæde og ære at modtage hen-des majestæt i bispegården den 5. juni, på grundlovsdagen. Dronningen viste stor in-

teresse både for bispeboligen med de gamle og nye udsmykninger, for biskop Monrad, men også for den nuværende biskop. Hun gav bl.a. udtryk for, at det sandelig måtte være en stor forandring at være flyttet fra Gellerup Sogn (som hun kendte fra et tid-ligere besøg for 11 år siden) til Lolland-Falsters Stift. Jeg fortalte, at den største forandring for mig personligt har været at komme til et område, som har en langt større historie. Gellerups historie er fra slut-ningen af 1960’erne - stort set den tid, hvor jeg har boet og arbejdet i sognet. I Lolland-Falsters Stift er jeg derimod blot en lille brik i en meget lang historie. Og det er unægtelig en anden, både dejlig og spændende følelse, som ikke kan andet end gøre én ydmyg og taknemlig. Det er en rigdom at få lov til at bo og virke i et område med så stor og rig

Besøg af Dronning Margrethe


en historie, for ikke at tale om at få lov til at være en del af en lang række forgængere i bispeembedet. Herunder ikke mindst bi-skop D. G. Monrad.

Ham fik jeg bl.a. lejlighed til at stifte nær-mere bekendtskab med i forbindelse med en tre måneders studieorlov fra oktober - de-cember sidste år, hvor jeg studerede biskop D. G. Monrads liv og levned.

MONRAD

Hvis jeg skal se på det forløbne år, så har det i høj grad netop stået i biskop D. G. Monrads tegn. Det var jo Monrad-år i 2011, idet han havde 200 års fødselsdag den 24. november 2011. Det blev markeret på forskellig måde her i stiftet. Jeg holdt f.eks. i august måned en Monrad-gudstjeneste i Klosterkirken, hvor jeg bl.a. læste én af Monrads prædikener, og efterføl-gende var der reception i bispegården, hvor jeg præsenterede et nyt hæfte om bispegår-den. Derudover markeredes selve dagen ved, at domprovst Ole Opstrup foretog en kran-senedlæggelse ved Monrads mindesmærke på Østre Kirkegård i Nykøbing, samt en gudstjeneste i Maribo Domkirke, og ende-

lig var der to foredrag om Monrad i sognets hus i Maribo. Udover at jeg i min orlov fik læst og skrevet en del artikler om Monrad, så fik min kone og jeg mulighed for at del-tage i festlighederne på New Zealand, hvor mange - herunder flere af Monrads efter-kommere - fejrede Monrads 200 års fødsels-dag. Her fik vi lejlighed til bl.a. at se en ud-stilling af de 599 kobberstik og raderinger, som Monrad skænkede museet i Wellington ved sin afsked i 1869. Der var også flere fore-drag, hvoraf jeg selv blev bedt om at holde et par stykker om Monrad og bispegården.

Den 28. marts i år blev der afholdt stiften-de generalforsamling for Monradselskabet. Denne forening har til formål at udbrede kendskabet til Monrads liv og levned samt være et ressourcested for viden om Monrad.

Hjemmesiden er: www.monradselskabet.dk

Og vi gør godt sige, at ADF er en succes. Med baggrund i det, er det besluttet, at der fremover er flere opgaver, som skal løses i fællesskab mellem stifterne.


BISPEGÅRDEN

Omkring bispegården er der sket det glædelige, at de billeder, som vi fik lov at låne af Arne Haugen Sørensen i den nye tilbygning, nu er blevet stif-tets ejendom. De blev officielt over-draget den 30. april i år ved en recep-tion, og det var Mærsk-fonden, som var så venlige at donere dem. Nu ven-ter vi spændt på, at Hein Heinsen får færdiggjort en stor skulptur, som skal stå ved indgangen til bispegården, og som skal være et billede på treenig-heden. Det er Ny Carlsbergfondet, som har besluttet at donere skulptu-ren. Så man kan sige, at vi fortsætter den gode tradition fra Monrads tid, at huset skal være præget af samtidens kunst.

Arne Haugen Sørensen

- Leda og svanen

Arne Haugen Sørensen

- Vandringsmanden

Arne Haugens Sørnsen

- Leda og Svanen


FRA DET OVERSØISKE

Lolland-Falsters Stift er Danmarks mindste stift, men det er også stiftet, hvor solen al-drig går ned. Der er menigheder i nord- og Sydamerika og Australien, som jeg skal føre tilsyn med. I det forløbne år har jeg været på New Zealand, hvor der er en lille dansk me-nighed - og i Sydney og Melbourne. Det er spændende at se, hvordan disse menigheder lever og virker – og også hvad der kræves af præsten. I Sydney er det for eksempel vig-tigt, at præsten tager en tørn med ved det årlige julemarked, bl.a. ved at sælge pølser. I maj måned var der konvent i Argentina for alle de nord og sydamerikanske menighe-der, hvor jeg fik lejlighed til at mødes med alle præsterne og repræsentanter for me-nighedsrådene. Udover konventet, som blev holdt i Buenos Aires, besøgte vi de tre øvrige danske menigheder i Tandil, Tres Arroyas og Necochea.

Lolland-Falsters Stift er venskabsmenig-hed med de fire argentinske menigheder, og det kommer bl.a. til udtryk ved den år-lige Argentina-aften i bispegården. Det er 6. gang vi afholder Argentina-aften, og det er hyggeligt, samtidig med at det giver et vig-tigt økonomisk tilskud til de fire menighe-der. Horslunde er venskabsmenighed med Tandil; men både Necochea, Tres Arroyas og Buenos Aires kunne også godt trænge til en venskabsmenighed. Så hvis der skulle være nogle, som kunne tænke sig at knytte en sådan kontakt til disse menigheder, så vil

jeg gerne være med til at formidle den, lige-som de i Horslunde sikkert gerne vil fortæl-le, hvad det indebærer. Og så vil jeg da gerne gentage opfordringen til alle menighedsråd om at tegne et støttemedlemsskab af DSUK. Det er et vigtigt økonomisk og moralsk bi-drag til DSUK’s arbejde.

ANDRE OPGAVER UDENFOR STIFTET

Lolland-Falsters Stift fik som bekendt i 2006 tillagt Folkekirkens Administrative Fælles-skab (Også kendt under navnet AdF), som er et center til varetagelse af økonomi og regnskab for Fællesfonden og visse lønop-gaver. Det drejer sig om en række opgaver for ministeriet, for Folkekirkens uddannel-sesinstitutioner, for IT-kontoret, opkræv-ningsopgaver i forhold til alle menighedsråd i hele landet og om regnskabs- og økonomi-opgaver for stifterne. Det betød, at stiftet er blevet udvidet med flere dygtige medarbej-dere og med en ny tilbygning.

Fra 2013 har AdF overtaget regnskabs- og økonomiopgaven for alle 10 stifter. Det er lidt af en milepæl.

Og vi tør godt at sige, at AdF er en succes. Med baggrund i det er det besluttet, at der fremover er flere opgaver, som skal løses i fælleskab mellem stifterne. Derfor oprettes der forskellige andre centre, bl.a. løncentre og centre, som tager sig af kapitalforvaltning og gravstedsaftaler. Mht netop kapitalerne


og gravstederne skal der tages nye systemer i brug - nemlig KAS og GIAS.

Fra 1. oktober 2012 er det Viborg og Århus stifter, som registrerer indgåede gravsteds-aftaler for hele landet og udsender faktura.

Der vil blive afholdt uddannelse for kirke-gårdsmedarbejderne og menighedsrådene ultimo august og primo september i brugen af GIAS.

De andre centre går i gang pr. 1. januar 2013.

Ude i menighedsrådene skulle I ikke mærke ændringerne. Kontakten omkring opgaver-ne sker fortsat fra det enkelte menighedsråd til »hjemstiftet«.

MESSEFALD

Og nu til et ikke helt så muntert afsnit i beret-ningen, nemlig messefald. Fra mine visitatser har jeg fået en fornemmelse af, at ikke alle messefald blev indberettet, ligesom jeg har kunnet kon-statere, at der var stor forskel på, hvad man kunne fortælle om kirkegangen i det enkelte sogn.

Så for at få et klarere billede af kirkegangen i stiftet - herunder særligt messefaldene - indførte jeg en systematisk optælling af kir-kegængere i Lolland-Falsters Stift fra 1. ja-

nuar 2011. Det betød, da Kristeligt Dagblad i januar måned i år begærede aktindsigt i messefaldsstatistikken for 2011, så havde jeg tørre tal og facts, og ikke bare en fornem-melse for, hvordan gudstjenestedeltagelsen har været i de enkelte sogne sidste år. Jeg understregede, at der i gennemsnit kommer 31.4 personer i kirke til hver eneste gudstje-neste her i stiftet, hvilket må siges at være ret flot, når vi tænker på de mange små sogne, vi har. Men det var naturligvis ikke så inte-ressant som de 108 messefald, og det kom der en stor omtale ud af. Først i en negativ udgave, siden blev den mere positiv, da det viste sig, at vi sammen med København var de eneste, som rent faktisk havde et overblik over messefaldene. 108 messefald er natur-ligvis for mange. Det viste sig, at 76 af samt-lige messefald fandt sted indenfor 14 sogne, og at hele 41 fandtes indenfor det samme pastorat. Det pastorat har provsten og jeg siden haft møder med, ligesom der også har været afholdt et menighedsmøde, for at orientere om og drøfte forholdene i sognet. Også de andre sogne, hvor der er mere end tre messefald indenfor et år, vil provsterne nu arbejde videre med og forsøge at finde løsninger på. Vi må sammen overveje: Hvad er grunden? Hvad kan vi gøre for at undgå fremtidige messefald og for, at der kom-mer flere i kirke? Hvad vil menighedsråd og præst foreslå, og hvad kan provsti og stift og evt. andre sogne være behjælpelige med? Hvad kan vi kort og godt gøre for sammen at realisere vores fælles vision: Levende me-

Messefald


nigheder - også i små og udsatte sogne. Selv-følgelig kan det komme på tale, at kirker skal tages mere eller mindre ud af brug og gøres til »højtidskirker«. Det er et nyt ord, som vi har fundet frem til i drøftelserne med me-nighedsrådene. Det er en kirke, som er åben til højtiderne og ved særlige lejligheder. Den slags har vi 6-8 af her i stiftet. Derfor taler vi heller ikke om, at lukke kirker her hos os, selvom det naturligvis også kan komme på tale; men forinden er der mange andre mu-ligheder at overveje og arbejde med.

SAMARBEJDE OM FRIVILLIGHED

For nogen tid siden udsendte Lolland Kom-mune en pressemeddelelse, hvoraf det frem-gik at stift og kommune nu vil samarbejde om frivillighed. Måske husker I den omtalte sag fra Bandholm, hvor kommunens hjem-mehjælp glemte en afdød, og hvor vedkom-mende kom til at ligge i mange dage. Det fik mig til at kontakte kommunen for at få et møde med henblik på en evt. styrkelse af samarbejdet mellem kirken og kommunen - særligt i forhold til de svage medborgere. I mødet deltog bl.a. direktør i Lolland Kom-mune Klaus Marius Hansen, formand for Ældre og Sundhedsudvalget Marianne de la Motte, sognepræst og tillidsmand Michael Fagerlund samt undertegnede. Vi mødte fra kommunens side en stor forståelse og lyd-hørhed overfor kirkens særlige rolle og op-gave, og der blev udtrykt vilje til at bruge og

henvise til de ressourcer, som findes i den lokale folkekirke, både blandt frivillige og præster. Kirken og de frivillige besøgstjene-ster skal ikke være en erstatning for den pro-fessionelle pleje; men jeg er overbevist om at et sådant respektfuldt samarbejde kan være et vigtigt supplement til glæde for de svage-ste iblandt os.

At der i vore lokale menighedsplejer gøres et værdifuldt arbejde er der ingen tvivl om. Birgitte Flensburg, sognepræst i Nebbelunde Sæddinge skrev i forgårs til mig den glæde-lige nyhed, at »Minihøjskolen« har modtaget kr. 25.000 fra Samvirkende Menighedsple-jers jubilæums prisuddeling. Mini-højsko-len er et projekt i menighedsplejen for Rød-by og omegn, som henvender sig til de unge børnefamilier. Så hjertelig til lykke til Birthe Måhr, Marianne Eilskov Hansen og Birgitte Flensburg, som på menighedsplejens vegne modtog den fine pris!

REFUGIUM

Jeg har tidligere orienteret om Vennerslund Refugium. I det forløbne år er der dog sket det, at vi har måttet opgive Vennerslund som placering for et kommende refugium. Så nu hedder det: Refugiet Lolland-Falster, og vi har i bestyrelsen valgt at arbejde mere med indholdssiden frem for de ydre ram-mer. Det betyder, at vi på nuværende tids-punkt er i gang med at afholde retræter for ledere, og med støtte fra EU og RUC vil der

Minihøjskolen er et projekt i menighedsplejen for Rødby og omegn, og som henvender sig til unge børnefamilier. Projektet har modtaget Sam-virkende Menighedsplejers jubilæumspris i år.


blive udarbejdet en rapport fra disse retræ-ter, som holdes på klosteret i Maribo. Det er en professionel undersøgelse, hvor det bl.a. skal fremgå, hvordan disse retræter er ble-vet oplevet og modtaget af erhvervslivet, og allerede nu ser det meget lovende ud. Det er et spændende arbejde, som er et forsøg på at komme ud med et folkekirkeligt tilbud til en målgruppe, vi normalt ikke har det store samarbejde med. Følg med på: www.refugietlollandfalster.dk

KOMMENDE ARRANGEMENTER

FYLD ALLE DANMARKS KIRKER

Igen i år afholdes en Fyld-Danmarks-kirker-dag. Initiativ-gruppen har valgt at udvide opfordringen til: Fyld ALLE Danmarks kir-ker. Det går kort og godt ud på, at man den 30. september afholder gudstjeneste i alle kirker! Vi er så vant til, at der kun er guds-tjeneste i nogle af pastoratets kirker, så vi ef-terhånden tror, at det ikke kan være ander-ledes. Men Fyld-Danmarks-kirker-dagen opfordres vi til at tænke anderledes. Vi taler ikke om færre gudstje-nester, men om flere gudstjenester! Vi vil ikke indskrænke, men udvide. Vi vil ikke nøjes med enkelte store guds-tjenester, men vil i ste-det prøve holde mange gudstjenester. Det kan

godt være, at præsten ikke selv kan nå det, men så kan menigheden jo prøve at holde gudstjeneste uden præsten. Man kan vælge en lægmand eller -kvinde, som evt. sammen med andre i sognet vælger salmer, og der kan blive holdt en prædiken, som præsten eller en anden har skrevet. Muligvis kan man ikke få tilstrækkeligt med organister til så mange gudstjenester; men så prøv om andre evt. kan spille. Eller man kan synge uden musikledsagelse. Og frivillige kan stå for klokkeringning, åbning og lukning af kirken osv.

Mon ikke det er muligt? Jeg synes i hvert fald, at det er værd at prøve, og jeg vil op-fordre præster og menighedsråd til at tage udfordringen op og bakke op om initiativet.

MENIGHEDSRÅDSVALG

Der er som bekendt menighedsrådsvalg til november. I den forbindelse vil jeg her be-nytte lejligheden til at sige de nuværende menighedsrådsmedlemmer tak for sam-arbejdet. Tak for jeres engagement og ud-holdenhed. Tak for den glæde, stolthed og omsorg, som I viser overfor kirken og det kirkelige liv i jeres sogne. Det er en kolossal frivillig indsats, som ydes rundt om i menig-hedsrådene, og indimellem føler I nok også - og med rette - at der trækkes lidt for store veksler på jeres arbejdskraft. Men tak både til jer der har valgt nu at stoppe med menig-hedsrådsarbejdet og tak til jer som vælger at fortsætte. Der er brug for, at nye kandidater


nu melder sig til det kommende menigheds-rådsvalg. Derfor skal vi i den kommende tid hver især gøre hvad vi kan for at profilere menighedsrådsarbejdet. Vi skal tale positivt om menighedsrådsarbejdet. Vi skal fortælle om glæden ved samarbejdet om det kirke-lige liv og om den indflydelse, man gennem menighedsrådet har på det lokale kirkelige liv og lokalområdet i det hele taget. Og vi skal ud at prikke til de rette personer.

»Hvorfor melder mange sig ud af folkekirken i denne tid? Og hvorfor er det svært at få folk til at stille op til menighedsrådsvalget?« Eet af svarene kan være, at der tales for negativt om det kirkelige arbejde. Vi er tilbøjelige til at nævne besværlighederne og byrderne og alt det som lægges over på menighedsrå-dene; men lad os huske at nævne det sjove, hyggelige og opbyggelige ved arbejdet. Som jeg for nogle år siden hørte et menigheds-rådsmedlem udtale: »De ville stå i kø, hvis de vidste, hvor godt vi havde det«. Så lad os hjælpe hinanden med at fortælle de gode hi-storier.

I den forbindelse kan jeg nævne det glæ-delige, at der netop er indgået en aftale om rollefordelingen mellem stifterne og Lands-foreningen af menighedsråd om fordelingen af rådgivningsopgaverne i forhold til me-nighedsrådene. Dette skulle gøre det mere overkommeligt at være menighedsråds-medlem, så man hurtigt kan få klare råd og vejledning og praktisk hjælp, hvad enten det nu drejer sig om præsteansættelser, løn, byg-

gesager, personale forhold for kirkefunktio-nærerne og meget andet. Og jeg skal hilse og sige at stiftsadministrationen føler sig klædt godt på til opgaven og vil gøre alt for at gøre det nemmere at være menighedsrådsmed-lem. I er altid velkomne til at komme ind på bispegården, og der er også mulighed for at vi kommer ud.

KONFERENCE OM KIRKEN PÅ LANDET

Det initiativ omkring kirken på landet eller kirken i udkantsområderne, som vi var nog-le præster, der drøftede sidste år, er så småt ved at finde en form. Der er nedsat en lille styregruppe med sognepræst Birgitte Møl-drup som formand og Holger Villadsen som sekretær. Der skal snarest sammensættes en arbejdsgruppe, som skal stå for afholdelsen af en konference på Teologisk Pædagogisk Center. Vi er med andre ord i høj grad med fra Lolland-Falsters Stift.

Vi er tilbøjelige til at næv-ne besværlighederne og byrderne og alt det, som lægges over på menigheds-rådene; men lad os huske at nævne det sjove, hyg-gelige og opbyggelige ved arbejdet.


KIRKEN OG PRESSEN

Jeg læste i lørdags Guldborgsund Netavis, hvor der bl.a. stod om landemodet i dag: »Alene ordet fortæller, hvor fast man sidder i traditionerne og i den grad mangler fornyelse i Lolland-Falsters Stift. Biskop Steen Skovsga-ard aflægger beretning på mødet, som hoved-sageligt har præster og menighedsrådsmed-lemmer som deltagere. Men »landemodet« er åbent for alle. Der kommer bare ikke no-gen, akkurat som i kirkerne. Traditionen og manglen på fornyelse kommer herudover til udtryk ved valget af foredragsholder og emne: Den konservative tidligere kirke- og kultur-minister, magister i litteraturvidenskab Per Stig Møller (der til august fylder 70 år), hvis emne er digter-præsten Kaj Munk, der fødtes i Maribo. Det meget traditionelle ”landemo-de” holdes samtidigt med, at der foregår store forandringer i Lolland-Falsters Stift og i Fol-kekirken i øvrigt… Der er nye emner nok at tage fat på - og lade en foredragsholder kigge lidt fremad«.

Dette lille presseklip giver mig anledning til at minde om stiftets motto: Ex contem-platione innovatio. Fra fordybelse kommer fornyelsen. Det er vigtigt at fordybe sig i tra-ditionen, at få inspiration fra fortiden for at sikre en holdbar fornyelse. derfor er der også god mening i, at vi til næste år i 2013 mar-kerer to store danskere med international berømmelse: Nemlig 500 året for teologen Niels Hemmingsens fødsel og 200 året for

filosoffen og teologen Søren Kierkegaards fødsel. Begge jubilæer markerer vi i Lolland Falsters Stift.

Mens Kirkegaard først og fremmest forbindes med København, er Niels Hemmingsen en desværre ikke særlig kendt skikkelse, som Lolland-Falster med særlig ret kan bryste sig af. Han blev nem-lig født på Midtlolland (formentlig omkring Errindlev, hvor mindestenen over ham kan ses) og hans forfatterskab på mere end 100 skrifter gjorde ham til den førende prote-stantiske teolog i Europa. Domprovst Ole Opstrup og jeg har fundet det naturligt at gøre 500 årsjubilæet til et Hemmingsen-år med fokus på, hvordan hans liv og tanker påvirkede samtidens hverdags- og kirkeliv og hvilke blivende spor og hvilken relevans, hans tanker har for nutidens samfund. På www.nielshemmingsen.dk vil man inden længe kunne finde en oversigt over fore-dragsholdere og emner, som kan bruges i en sådan anledning, ligesom der vil være en, hvor man kan annoncere sine lokale arran-gementer.

Niels Hemmningsen


Landemode 2012

ARBEJDSGLÆDE

Hvordan kan vi holde gejsten oppe? Hvor-dan kan vi bevare og styrke arbejdsglæden? I en tid med kriser, fraflytning, skoleluknin-ger, dårlig presse, udkantsproblematik, osv. - hvordan undgår vi da at hænge med ho-vedet og blive bekymret? Her vil jeg tillade mig at henvise til en gammel biskop – og for engang skyld ikke Monrad - men Peder Pal-ladius. Han henviser i sin visitatsbog til Jesu

ord om ikke at bekymre sig: »Se til himlens fugle« - siger han. »De bekymrer sig ikke for føde, så skal I heller ikke jamre og klage og gå og vride hænder, som om I ingen Gud havde. Hvad da? I skal bede Gud om føden og så ar-bejde for føden eller tigge føden og siden takke og prise Gud«.

Vi skal huske at prise Gud. Lovsangen fø-der glæden. Det er en misforståelse at tro, at vi kun skal synge lovsange når vi er glade.


Det er nærmere omvendt: Det er når vi er allermest beklemte, at vi så skal synge lov-sange. Vi har selv et ansvar for at bevare og styrke glæden. Glæden kommer ikke bare udefra, som noget vi passivt skal modtage - den kommer også indefra, som noget vi må arbejde for. På én af mine visitatser i Ar-gentina læste jeg for nogle år siden en plakat på et plejehjem, hvor der stod en sætning, som jeg aldrig har glemt: »De fleste smil er begyndt med et andet smil«. Vi kan med an-dre ord ved at smile få andre til at smile. Det lyder banalt, men kristeligt set er det i hvert fald rigtigt: Vi skal kort og godt være medar-bejdere på hinandens glæde, som Paulus skri-ver (2. Kor 1, 24).

Med det vil jeg sige endnu engang tak til menighedsrådene og til præsterne for et tillidsfuldt samarbejdet. Tak til alle medar-bejderne på stiftskontoret og ikke mindst til stiftskontorchef Helle Samson for dit enga-gement og ukuelige slid med at få det hele til at hænge sammen og for vores gode, daglige samarbejde. Tak også til alle samarbejds-partnere: vores konsulenter, den lokale pres-se, leverandører og til stiftsrådet og vores formand, Bent Normann Olsen, for et mun-tert og altid positivt og godt samarbejde. Og sidst men ikke mindst tak til stiftsamtmand

Helle Haxgart for dit engagement og den tid og store indsats, som du lægger i samarbej-det med os i stiftet.

Og så skal der til sidst lyde en stor tak til jer alle for samarbejdet i det forløbne år. Tak for jeres indsats til gavn for kirkens liv og vækst her i stiftet: for præsternes, menighedsråde-nes, de ansattes og frivilliges store arbejde. For dagligt slid, forbøn, solidaritet, tillid, smil og godt humør.

Med det vil jeg ønske os alle et godt menig-hedsrådsvalg - og til slut med den gamle apostel Paulus tilønske os alle: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Hellig-åndens samfund være med os alle.

Det er, når vi er allermest beklemte, at vi skal synge lovsange. Vi har selv et ansvar for at bevare og styrke glæden.


LANDEMODE 2012 - AFSKRIFT AF PROTOKOL

År 2012 blev Landemodet den 13. juni sat i Lolland-Falsters Stift i Maribo Domkirke under præsidium af stiftamtmand Helle Ha-xgart og biskop Steen Skovsgaard.

DELTAGERE

Stiftamtmand Helle Haxgart, biskop Steen Skovsgaard, domprovst Ole Opstrup, provst Jens Dag Lose, provst Anne Birgitte Villad-sen, provst Bjarne A. Madsen, stiftskontor-chef Helle Samson, stiftsfuldmægtig Henrik Nielsen og stiftskasserer Frans Rasmussen

PÅ DET LUKKEDE LANDEMODE BLEV FØLGENDE VEDTAGET

1. Dagsordenen blev godkendt. Det blev samtidig vedtaget at supplere dagsordenen med et punkt: »Udpegning af medlem og suppleant til Fællesbestyrelsen for enker, enkemænd og børn af præster i Folkekir- ken for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2017«. Punktet medtages som punkt 8.

2. Det vedtoges, at prædikant ved næste års landemode er provst Bjarne A. Madsen,

Lolland Vestre provsti, med provst Anne Birgitte Villadsen, Lolland Østre provsti, som suppleant.

3. Regnskabet for »Legat til fordel for enker og børn af præster i Lolland-Falsters Stift« for tiden 1. januar – 31. december 2011 var udsendt sammen med dagsordenen.

A. Stiftskassereren gennemgik regnskabet. Regnskabet er revideret uden, at det har givet anledning til bemærk- ninger. Regnskabet blev godkendt og underskrevet.

B. Der var 5.000 kr. til uddeling. Der fo- relå én ansøgning til legatet. Det vedtoges at uddele en legatportion på 5.000 kr. til ansøger. Legatuddelingen blev tilføjet legatets protokol, som herefter blev underskrevet.

4. Provsten for Lolland Østre Provsti, Anne Birgitte Villadsen, aflagde regnskab for legatet. Regnskabet er revideret af provsten for Falster Provsti uden, at det har givet anledning til bemærkninger. 3. og sidste legatportion på 1.100 kr. er ud- delt. Legatet skal herefter opslås.


Legatets fremtid drøftedes på grund af legatkapitalens størrelse. Det vedtoges at fremsende en ansøgning til Civilstyrel- sen om nedlæggelse af legatet.

5. Afsluttende regnskab for Lolland-Fal- sters kirkelige Legatfond for året 2011 blev fremlagt i revideret stand. Regnska- bet er revideret uden, at det har givet anledning til bemærkninger. Stiftskassere- ren gennemgik regnskabet, som hermed er gået i 0.

6. Provsten for Falster Provsti gennemgik regnskabet for 2011 for Strandkirken ved Marielyst. Regnskabet er revideret uden, at det har givet anledning til bemærknin- ger. Landemodet tog regnskabet til efter- retning.

7. Biskoppen forelagde forslag om ændring af dato for afholdelse af Landemode. Da- toen er fastlagt ved Kgl. Resolution. Der kan indgives ansøgning om en ændring til en dag i juni måned efter Landemo- dets forslag, f.eks. 2. lørdag i juni, således at alle har mulighed for at deltage.

Det vedtoges at indgive ansøgning jf. ovenstående som en forsøgsordning.

8. Herefter foretoges valg af medlem og suppleant til fællesbestyrelsen for præste- enkekassen for enker, enkemænd og børn i folkekirken.

Domprovst Ole Opstrup blev valgt som medlem med provst Bjarne A. Madsen som suppleant.

9.

A. Stiftsamtmand Helle Haxgart orienterede om forløbet af Landemodet i Roskilde Stift. Det lukkede Landemode har en va- righed på 5-6 timer, hvor der drøftes mange forskellige faglige emner.

Forløbet af Lolland-Falsters Stifts Lande- mode blev drøftet. Der var enighed om, at der til næste Landemode skal findes mere principielle emner til dagsordenen.

Stiftamtmanden orienterede endvidere om, at der er stigning i antal af sager i Statsforvaltningen, hvor folk ikke får navngivet deres børn i tide.

Statsforvaltningens størrelse og opgaver er under overvejelse, herunder stiftamt- mandens opgaver. Afklares henover som- meren.


B. Biskoppen nævnte offentlighed i person sager ud fra en konkret sag.

C. Ingen bemærkninger.

D. Stiftskontorchefen orienterende om rolle- fordeling og stifternes fælles stand på Landsforeningens årsmøde på Nyborg Strand. Der blev endvidere orienteret om opgavefordelingen mellem stifterne - herunder centerdannelserne og kompetence- udviklingsprojektet.

Således passeret.

Landemode, (2. led af glda. mote ’møde, stævne’), i folkekirken et stiftsmøde, ledet af biskop og stiftsamtmand, hvori stiftets provster deltager. Regelmæssige lande-moder forordnedes i 1618 (jf. Danske Lov 1683). På landemodet, der indledes med gudstjeneste, kreeres stiftets nye provster, og stiftets økonomiske og andre anlig-gender forhandles. Forhandlingerne nedfældes i en landemodeakt. Indtil 1992 var landemodet tillige ankeinstans for provsteretterne i gejstlige sager.

(Kilde: www.denstoredanske.dk)

FAKTA

Erik Mortensen maleri

»Sort plasticpose i Solskin«


AF- OG TILGANG AF STIFTETS PRÆSTER

TILGANGHanne Elmgaard Lundsgaard ansat pr. 1. september 2011 Toreby Pastorat

Esbern Gaur Vernersen ansat pr. 1. oktober 2011 Majbølle-Vigsnæs Pastorat

Ida Støckel Rolle ansættes pr. 1. juli 2012 Nysted-Vantore Pastorat

Martin Egerupansat pr. 15. juli 2012 Skt. Nikolai Pastorat Henrik Gade Jensenansat pr. 1. november 2012 Gloslunde-Græshave-Dannemare-Tillitse Pastorat

AFGANGVanja Taulow Majbølle-Vigsnæs Pastorat

Carsten Riis Jensen Toreby Pastorat

Jens Christian Nielsen Nysted-Vantore Pastorat

Michael Foersom Gloslunde-Græshave-Dannemare-Tillitse Pastorat

Karin Andersen Skt. Nikolai Pastorat

Maribo Domkirke.


LINKS

• www.lfstift.dk (Lolland-Falsters Stift).

Du kan på stiftets hjemmeside finde flere oplysninger om stiftsrådets, bi- skoppens og stiftsadministrationens arbejde. Desuden kan du finde en samlet gudstjenesteliste for hele stiftet og en oversigt »Det sker« om arrangementer i stiftet.

• www.refugietlollandfalster.dk (Refugium Lolland-Falster).

• www.fyldkirken.dk (Fyld ALLE Danmarks kirker).

• www.nielshemmingsen.dk (Fejring af Niels Hemmingsens 500 års jubilæum i 2013).

• www.monradselskabet.dk (Monradselskabets formål er at udbrede kendskabet til biskop D.G. Monrad).

Landemode 2012


DET FOLKELIGE KORS - FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE KENDETEGN

FORTÆLLINGEN

Det folkelige kors understreger to grund-læggende og meget værdifulde dimensioner i den danske folkekirke.

Den første: I den evangelisk-lutherske kri-stendom er troen et personligt og direkte forhold mellem det enkelte menneske og Gud. Kirken kan forkynde evangeliet og give rum til det kristne fællesskab, men troen er et individuelt anliggende og kirken rummer mange former for tro; derfor de mange små kristne symboler inde i det store symbol.

Den anden: Den danske folkekirke har den lokale kirke og menighed i centrum. Det er menighedsrådet og præsten, som beslutter og leder de kirkelige aktiviteter i sognet - og friheden er meget stor. Derfor er folkekir-ken i praksis en mangfoldighed af lokale, folkelige og kirkelige fællesskaber - også det afspejles af de mange små symboler.

Noget forener i folkekirken, på tværs af alle individuelle og lokale forskelligheder: Tro-en og dåben. Den kristne tro, evangeliet og dåben, symboliseret ved troens universelle

tegn; korset. Døbefonten, symboliseret ved cirklen.

Samlet set viser Det folkelige kors, at folke-kirken kan give rum til forskellighed og en høj grad af individualitet indenfor en klar fælles ramme.

TILBLIVELSEN

Det folkelige kors er blevet til på en måde, som i høj grad er i pagt med udtrykket. Da arbejdet med at udvikle folkekirkens fælles visuelle identitet blev sat i gang foråret 2012, blev der som noget af det første oprettet en særlig hjemmeside på folkekirken.dk.

På hjemmesiden, som har adressen: www.kendetegn.folkekirken.dk

blev alle interesserede opfordret til at ind-sende billeder, fotos, grafik m.m., som han eller hun så som positive kendetegn for den danske folkekirke. Samlet set viste de mange bidrag en vifte af forståelser for hvad der kendetegner folkekirken.


I juni måned samledes folkekirkens bredt forankrede arbejdsgruppe for at give desig-nerne fra Jacob Jensen Design et kreativt mandat. Arbejdsgruppen forholdt sig til og udvalgte eksempler fra en række forskellige udsagn, symboler, korsformer og eksiste-rende grafik og brugte de mange bidrag fra kendetegn.dk til at illustrere og lade sig in-spirere til hvordan en fælles visuel identitet kunne se ud. Arbejdsgruppen formulerede et mandat som sagde, at den visuelle iden-titet skal afspejle folkekirken set udefra og ind - i en åben og enkel form, som er i pagt med kirkens eget billede indefra og ud. Ud

af mandatet, de mange bidrag, samtaler og forslag voksede over tid det udtryk frem, som nu er folkekirkens fælles kendetegn - Det folkelige kors.

Når vi sammenligner det endelige resultat med billedmosaikken på hjemmesiden, er ligheden slående. Det er forskellige billeder, forskellige symboler, men de er alle vigtige og kendetegnende for hvad folkekirken er. Processen og resultatet er i pagt med hinan-den og udtryk for den samme folkekirkelige grundholdning.

ISBN 87-91376-45-9

Documents

Kom og sæt dig! - 2012