Magasinet Finans nr. 5/2013

Finansforbundets magasin nr. 5, 2013

Karriere er vigtig for 63 % af de finansansatte, viser ny undersøgelse. ”Det gør mig mere attraktiv og sikrer, at jeg ikke gror fast og keder mig”, lyder en af begrundelserne. Side 10

TændT på nye udfoRdRingeR

udfordringerKreditchefen faldt i vintønden side 42

Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre!

– statens finansieringsfond

Som erhvervSrådgiver har du sik-kert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån.

vækStlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr.

vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mel-lemstore virksomheder – i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK

ELLER RING 35 29 86 00

Finans januar 230 x 297.indd 1 22-01-2013 12:46:04

3leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Et spørgsmål om tillidFornuftig finansiel rådgivning om privatøkonomien er en helt væsentlig del af danskernes hverdag. Den bidrager nemlig til, at det økonomiske funda-ment for alle de vigtige ting i livet er på plads, og derfor er det et anliggende, der handler om tillid.

Det er måske næppe nogen over-raskelse, når man har erfaring med området i praksis, men er alligevel værd at fremhæve som en central pointe i kølvandet på den rapport om konkur-rencen på bankmarkedet for privat-kunder, som Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen udsendte den 10. april.

Udgivelsen af rapporten medførte en vis debat om prissætning og besparelses-muligheder, men det er den centrale konklusion, at god rådgivning er et afgørende konkurrenceparameter i vores sektor. God rådgivning er kort sagt afgørende for vores kunder og dermed naturligvis også for vores virksomheder.

Rapporten slår fast, at de finansielle forbrugere har stor tillid til deres per-sonlige relation i banken. Derfor er de også tilbageholdende med at skifte bank – også selvom der kunne være en økonomisk gevinst forbundet med det. Danskerne værdsætter den personlige forbindelse. Den skaber tryghed og er baseret på tillid, som vejer tungere end den hurtige tilbudsjagt.

At kunderne har tillid til deres råd-giver, lægger naturligvis et stort ansvar på rådgiverens skuldre. Vi møder ofte det velkendte postulat, at bankrådgivere ikke kan yde rådgivning, fordi de sidder på bankens side af bordet. Bankrådgi-veren er ganske rigtigt ansat i en virk-somhed, der som bekendt konkurrerer på markedsvilkår, men forbrugernes møde med rådgiveren i pengeinsti-tuttet er underlagt omfattende ram-mer og krav – som bekendt ikke mindst i form af god skik-reglerne. Vi ved, at rådgiverne er bevidste om deres ansvar, og vi ved, at det bliver løftet.

Det er dog en rigtig god idé at se nærmere på, om rammerne for råd-givningssituationen er i orden på alle niveauer. Det er en afgørende forud-sætning, at der er gennemsigtighed i produkter og priser, så kunderne kan orientere sig, ligesom det naturligvis er nødvendigt, at rådgiverne har tid og plads til at levere kvalitetsrådgivning. Kunderne har krav på god rådgivning, og medarbejderne har krav på at kunne give den.

Derfor har vi også brug for, at rådgive-rens rolle anerkendes og prioriteres gennem rigtige rammer – både fra ledelsen og fra myndighederne – så vi fortsat kan skabe værdi for kunderne og for virksomheden.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

FinansMaj 2013

Tryghed i hverdagen:

• Få realkreditlånet betalt i op til 1 år• Enkelt, hurtigt og billigt• Læs mere på RealKreditForsikring.dk

Fra kun

37 kr.per måned

Fra kun

37 kr.per måned

Hvem betaler dit realkreditlån,hvis du bliver fyret?

Find trygheden på

45003 Ad_husOrig_210x280_37DKR.indd 1 4/18/13 13:03

5Indhold

FaSte Sider

FinansMaj 2013

Ny præSideNt For NordiSke FiNaNSaNSatteMichael Budolfsen er blevet valgt som præsident for NFU, der tæller mere end 150.000 finansansatte

47

kreditcheFeN Faldt i viNtøNdeNMichael Christensen bruger 20-30 timer om ugen af sin fritid på at opdatere sin hjemme-side om vin

4228 kejSereNS Nye klæderEn undersøgelse afdækker, at det er udbredt praksis i JP Morgan Chase, at de ansatte ikke tør sige, at de ikke forstår bankens forretninger

39 FamilieN i riNgkøbiNgFællesskabet mellem de 250 med-arbejdere er en af årsagerne til Ringkjøbing Landbobanks succes

Frivillig gældSrådgivNiNg er et hitTusindvis af danskere står i kø for at få hjælp til at håndtere deres økonomiske problemer

18

Jyske Banks Afdeling i Taastrup styrker relationerne til kunderne ved at invitere dem med ud at cykle

på landEvEjEn mEd kundErnE

3 Leder

6 Nyheder

26 iNterNatioNaLt

32 job og karriere

44 det juridiske hjørNe

48 arraNgemeNter

for seNiorer

50 PoLitisk kLumme

Læs om to finans-folk, der blev deres egen chef side 32

22

10 er du i bevægelSe?

Knap to ud af tre mener, de har en karriere, og lige

så mange anser det for vigtigt at have en karriere Lær at flytte andre

mennesker -

Finansforbundet

FOKUs side 36

6 Nyheder FinansMaj 2013

Rekordmange anmelder arbejdssygdommeI 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen 20.306 anmeldelser om erhvervssygdomme, hvilket er det højeste antal nogen-sinde og 12 procent flere end i 2011. Psykiske sygdomme topper listen, hvor det for ti år siden var hørelidelser, der var den mest anmeldte sygdom.

Beskæftigelsen falder markant På bare fire og et halvt år er beskæft-igelsen i den finansielle sektor fal-det med 8,8 procent. Hvor antallet af ansatte inden for finansiering og forsikring ifølge Danmarks Statistik var 83.216 i andet kvartal af 2008, var tallet i fjerde kvartal af 2012 ras-let ned til 75.883.

De 7.333 færre medarbejdere er et vidnesbyrd om, at den finansielle sektor har været igennem en peri-ode med mange massefyringer og krak blandt pengeinstitutter samt har undladt at genbesætte en række job efter medarbejdere, der har truk-ket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder.

Ledigheden blandt Finansfor-bundets medlemmer er i samme periode blevet mere end femdoblet. I juni 2008 var blot 254 fuldtidsle-dige, hvilket svarer til 0,6 procent. I december 2012 var ledighedspro-centen 3,2, og 1.301 personer var registreret som fuldtidsledige.

Siden december er ledigheden faldet en smule, så den i marts var på 3,0 procent og omfatter 1.266 fuldtidsledige.

“IndtjenIngs-trykket og regeltrykket fortsætter de kommende år. derfor kan vI enten vælge at skære ned og skære ned eller gøre banken større, så den kan fodre det stadIg større admInIstratIve hoved, som vI er nødt tIl at have. vI har valgt det sIdste” Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til FinansWatch

Medarbejderaktier er skattepligtigeHøjesteret slog den 9. april fast, at medarbejderaktier er skat-tepligtige for fratrådte og opsagte medarbej-dere. Sagen om medarbejderaktier har stået på i flere år, hvor Højesteret i november 2010 gav Finansforbundet medhold i, at flere tusinde medarbej-dere i den finansielle sektor havde ret til at få tildelt medarbejderaktier, selvom de var fratrådt eller opsagt.

Imidlertid mente SKAT, at de opsagte og fratrådte medarbejdere i modsætning til fastansatte var pligtige til at betale skat af medar-bejderaktierne. Finansfor-bundet rejste spørgsmålet ved dom-stolene, fordi man mente, at med-arbejderne bør stilles lige, uan-set om de var ansat, på det tidspunkt de fik medarbejderaktierne.

”Det er naturligvis ærgerligt, at Højesteret ikke er enig i vores vurdering. Det må vi tage til efterretning. Sagen om medarbej-deraktier har været den mest omfattende medlemssag, Finans-forbundet nogen sinde har kørt. Samlet set er vi meget tilfredse med, at vi for to år siden fik Højesterets dom, som sikrede flere tusinde af vores medlemmer ret til medarbejderaktier”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Mens sagen har verseret for Højesteret, er lovgivningen blevet ændret, så også medarbejdere i uopsagte stillinger skal betale skat af medarbejderaktier.

Derfor kollapsede Fionia Bank Da ledelsen i Fionia Bank i 2003 besluttede at øge eksponeringen mod ejendomsmarkedet og pantebrevsporteføljer, satte man gang i en bevægelse ud over kanten, der ikke kunne bremses. Det fastslår Finanstilsynet i en netop offentliggjort redegørelse, der ser på, hvorfor Fionia Bank i august 2009 måtte kaste håndklædet i ringen og lade sig overtage af Nordea.“Den kraftige opbremsning af ejendomsmarkedet fra 2007 og frem kunne banken ikke stå imod. Banken var som følge af en svag kreditstyring i både bevillings- og håndteringsfasen samt store eksponeringer inden for ejendomsudvikling og pantebreve meget udsat over for et sådant skift i konjunkturerne”, skriver tilsynet.

Personer, der sidder stille i mere end fire timer om dagen, har højere forekomster af cancer, diabetes og andre sygdomme. Det viser et studie af 63.000 mænd i alderen 45-65 år.

Over 40 procent af danskerne skønnes at have stillesiddende arbejde. Samtidig viser andre undersøgelser, at det ikke i sig selv er nok for eksempel at løbe en tur efter arbejde, hvis man vil undgå at blive syg.

”Undersøgelser tyder på, at man ikke

umiddelbart kan kompensere for stillesid-dende arbejde ved at være fysisk aktiv 30 minutter om dagen”, siger forskningschef og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund til magasinet Arbejdsmiljø.

Bente Klarlund mener, at der skal være foranstaltninger, der gør, at man bruger sin krop i løbet af dagen.

En måde at gøre det på er ved at have hæve-sænke-bordet eller ved at lave små fysiske øvelser, der ikke nødvendig-vis giver sved på kroppen.

Rejs dig op

7NyhederFinansMaj 2013

Hver anden har stigende overskudKnap hver anden virksomhed (47 procent) melder om stigende overskud sam-menlignet med samme periode sidste år, viser Børsens CEO-Survey, der er foretaget i samarbejde med Greens Analyseinstitut. ”Det er især rentemarginalerne, som bankerne har øget indtjeningen på. Filial-lukninger og ressourcetilpasning med færre medarbejdere har også sin del, men det vil man først se de større erffekter af på lang sigt”, siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonomi Finansrådet til Børsen.

Millionbøde til NordeaDet svenske finanstilsyn Finansinspektionen har tildelt Nordea en bøde på godt 27 millioner kroner, fordi banken ifølge myndigheden ikke har overholdt sine forpligtelser til at forhindre hvidvask af penge. ”Nordea anerkender naturligvis de forbedringsområder, tilsynet har udpeget, og vil uden forsinkelse opjustere sine interne processer for at sikre at banken lever op til kravene og præciseringerne udtrykt i tilsyne ts beslutning”, skriver Nordea i en meddelelse.

Virksomheder, der har brug for likviditet til driften eller til investeringer, har fået en håndsrækning.

Som den første herhjemme har Dansk Faktura Børs skabt en alternativ finan-sieringsmodel til bankerne og factoring-branchen – en onlinemarkedsplads, hvor man kan sælge fakturaer og få hurtig og nem adgang til likviditet.

”Hos os behøver man ikke lægge et bud-get eller troppe op i jakkesæt – så længe fakturaen er god, er der basis for en handel”, siger Juri Cetti, som har stiftet Dansk Fak-tura Børs sammen med Kasper Oldby.

Behovet for den virtuelle børs er ifølge iværksætterne opstået i den dobbelte kreditklemme, vi befinder os i.

Store virksomheder har forlænget beta-lingsfristerne, og det har presset små og mellemstore firmaer, og de presses yderligere af, at bankerne har gjort det sværere at hæve kassekreditten.

”De lange betalingsfrister kan for mange være et problem i forhold til driften, men det er også en væksthæmmer, fordi man ikke kan foretage nye investeringer”, siger Kasper Oldby.

Endnu en grund til at stifte Dansk Fak-tura Børs er de virksomheder, som klarer sig godt, men qua den lave rente har svært ved at lave investeringer med et rimeligt afkast.

”Investorerne er begyndt at se sig om efter alternative investeringsformer, og da

kommer vi ind i billedet”, siger Juri Cetti. En handel foregår ved, at sælger læg-

ger sin faktura på børsen og sætter et mindstebeløb, og så kan investorer byde, til børsen lukker samme dag.

Et eksempel: En sælger har en faktura på 100.000 kroner, som en køber får til kurs 98. Sælger får dermed 98.000 kro-ner 24-48 timer efter, mens køberen, når slutkunden har betalt, får 100.000 kro-ner og dermed har tjent 2.000 kroner – minus den handelskommission, både køber og sælger skal betale til Dansk Faktura Børs. I dette tilfælde skal sælger betale 300 kroner og køber 200 kroner.

”Vi synes, det er et sympatisk koncept, fordi både sælger og køber er glade – det er en børs, hvor alle vinder”, siger Juri Cetti. ¢

Disse ti finansaktier steg mest

(procent) i 1. kvartal af 2013:

BankNordik 50

Newcap Holding 34,15

Nordfyns Bank 26,68

Jyske Bank 26,03

Spar Nord Bank 22,87

Nordea 21,61

Sydbank 19,46

Sparekassen Himmerland 13,33

Ringkjøbing Landbobank 12,47

Nordjyske Bank 11,45

Fakta:

En børs mEd luttEr vindErESmå og mellemstore virksomheders behov for adgang til likviditet er vokset, mens investorer jagter bedre afkast. I det krydsfelt er Dansk Faktura Børs stiftet som et alternativ til bankerneAf KRistine Jægesen WilKens, fReelAnceJouRnAlist

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Stor fremgang for finansaktierIfølge Nyhedsbureauet Bloom-berg er et indeks af de dan-ske finansaktier steget 17,9 procent i årets første kvar-tal, hvilket er mere end det ledende danske indeks C20 Cap, der steg 10,2 procent i samme periode.

Stigningen dækker over enorme forskelle mellem landets banker. Øverst pla-cerer BankNordik sig. Første kvartal gav en stigning på 50 procent, mens Østjydsk Bank ligger i bund med et fwald på 48,7 procent.

Læs også artiklen på side 32-33

Juri Cetti og Kasper Oldby

8 Nyheder FinansMaj 2013

tre fyringer om dagen

God finansiel rådgivning er en ret for både forbrugere og bankråd-givere, mener Finansforbundet, der sammen med Socialde-mokraternes forbrugerpolitiske ordfører Mette Reissmann invite-rer til høring om emnet på Christiansborg mandag den 13. maj.

”Vi er stærkt optaget af, at danskerne skal have god råd-givning, når de kommer ind i banken. Derfor er det naturligt for os at tage initiativ til en høring, hvor det kan blive belyst, om rammerne for rådgivningen er gode nok, og hvor kunde-håndteringen kan styrkes”, siger Finansforbundets næstfor-mand Michael Budolfsen.

Han deltager selv i den afsluttende paneldebat sammen med folketingspolitikerne Mette Reissmann (Socialdemokraterne) og Jan E. Jørgensen (Venstre), Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet, professor Torben Hansen fra CBS og Gert Jonasen, admini-strerende direktør i Arbejdernes Landsbank. Ordstyrer for debatten er Ole Krohn, finansredaktør på TV2 News.

Forud for paneldebatten vil erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (Socialistisk Folkeparti) holde et oplæg om regeringens syn på finansiel rådgivning. Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen vil tale om, hvordan den bedste finan-sielle rådgivning sikres, og Nykredits koncerndirektør Bente

Overgaard fortæller om Nykredits arbejde med at certificere samtlige rådgivere. Professor Torben Hansen fra CBS vil tale om finanssektoren og forbrugernes mistede tillid, og fra For-brugerrådet vil seniorøkonom Morten Bruun Pedersen holde et oplæg om, hvor branchens kundehåndtering halter. /CJO

Finansforbundet tager initiativ til høring på Christiansborg om forbrugernes ret til god finansiel rådgivning og rådgivernes rammer for at udføre den

god rådgivning på dagsordEnEn

”der er ingen tvivl om, at vi alle fra dag ét har haft et ønske om en regulering, der styrker den finansielle sektor. men det er vigtigt, at man i den videre fremfærd lige stopper op og reflekterer. det er en voldsom regulering, og vi skal passe på, at vi ikke kommer til at overregulere”Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet, til FinansWatch

Bekymringen for at blive arbejdsløs er udtalt blandt finansansatte. I Finansfor-bundets trivselsmålinger svarer omkring hver fjerde, at de er bekymrede for at blive arbejdsløse. Og det er meget forståeligt, når man holder det op mod statistikken over afskedigelser.

I årets første kvartal har 12 finansvirk-somheder således tilsammen afskediget 283 medarbejdere – lidt mere end tre om dagen i gennemsnit – ifølge en opgørelse fra Finansforbundet, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd. Blandt

virksomhederne, der har afskediget, er store banker som Jyske Bank (45 afske-digelser), Danske Bank (17), Sydbank (8) og Nordea (5), men mest påfaldende er de mange afskedigelser af it-ansatte.

Nets, Bankdata og SDC har således tilsammen sagt farvel til 129 medarbe-jdere i årets første tre måneder, hvilket svarer til 46 procent af alle fyringer. I de foregående år har afskedigelser blandt it-ansatte i sektoren være markant færre end blandt bankansatte.

Pengesedler er bakteriebomberEuropæiske pengesedler indeholder i gennemsnit mere end 26.000 bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder 2.400 bakterier, viser en test, som professor Ian Thompson fra Oxford University står bag. Professoren mener ifølge Ritzau, at det kan give mening at undersøge spredningen af bakteriestammer som følge af de pengesedler, der cirkulerer globalt. Blandt pengesedlerne, der omfatter 11 forskellige valutaområder, var der flest bak-terier på sedler udstedt af den kinesiske centralbank. Derefter kom danske pengesedler, mens der var mindst på eurosedler.

Foto: Folketinget

9NyhederFinansMaj 2013

13 %

Uddannelsescenter skærer ned igenFinanssektorens Uddannelsescenter, som i dag huser 68 fastansatte, har igennem de seneste to år været igen-nem to store afskedigelsesrunder, hvor i alt 22 medarbejdere har forladt virk-somheden. Senest mandag den 8. april, hvor syv medarbejdere blev afskediget, mens fire indgik en aftale om en frat-rædelsesordning.

Alt i alt er 35 stillinger blevet ned-lagt igennem de seneste to år gennem drypvise afskedigelser og manglende genbesættelse af stillinger, vurderer fæl-lestillidsmand Michael Reher.

”Tendensen igennem de seneste par år har været, at den finansielle sek-tor i mindre grad har efterspurgt vores uddannelser, og derfor har vi været nødt til at tilpasse virksomheden i forsøget på at ramme det antal medar-bejdere og det niveau, vi skal være på som minimum for at levere den vare, som vi gerne vil”, siger fællestillidsman-den til Nyhedsbrevet Finans. /SF

”når vI laver fIlIalsammen-lægnInger, kan vI se, at nogle kunder overve-jer, om de skal skIfte pengeIn-stItut, men kun få kunder skIfter rent faktIsk af den årsag. de fleste er knyttet tIl deres bank på grund af deres rådgIver og på grund af netbanken og mobIlbanken”Jan Svarre, privatkun-dechef i Danske Bank til Jyllands-Posten

Fakta:

Chefen ikke så vigtig for finansansattes arbejdsliv

Svarfordeling blandt 1.892 medlemmer af Finans-forbundet, der har svaret i karriereundersøgelsen, som Epinion har gennemført:

Hvilke af følgende vægter du højest i dit arbejdsliv? Faglige og personlige udfordringer 39 % Tryghed i ansættelsen 26 % God løn 14 % Gode kolleger 10 % Muligheder for kompetenceudvikling 4 % En god chef 6 % Ved ikke 1 %

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Afviklingsbank siger farvel til kunder om to årFinansiel Stabilitet A/S har fået så meget gang i afvikling af engagementer og kunder fra de i alt 12 krakkede pengeinstitutter, man har overtaget siden 2008, at man forventer at sige farvel til de sidste kunder i 2015. På dette tidspunkt skal der – efter planen – alene være finansielle aktiver og forpligtigelser tilbage til afvikling.

Det skriver det statslige afviklingsselskab i sin årsrap-port for 2012. I løbet af sidste år fik man afviklet knap 2.700 kunder, således at der p.t. er godt 7.700 kunder tilbage, hvoraf 2.791 er såkaldte hovedkunder med flere engagementer.

Finansiel Stabilitet fik et resultat på 611 millioner kroner i regnskabsåret 2012, hvor man året før måtte notere et minus på 1.010 millioner kroner. Resultatet er bedre end ventet og skyldes primært tilbageførsel af tidligere fore-tagne nedskrivninger.

Den samlede balance blev nedbragt med fire milliarder kroner på trods af at man i regnskabsåret overtog balance for seks milliarder kroner fra Sparekassen Østjylland og 17 milliarder kroner fra FIH. Finansiel Stabilitets balance udgjorde 50 milliarder kroner ved udgangen af 2012.

I forbindelse med ændringerne i koncernstrukturen og den løbende afvikling af engagementer har Finansiel Sta-bilitet sagt farvel til mange medarbejdere. Ved udgangen af 2012 havde man 420 ansatte, hvilket er 190 færre end ved årets start. /CJO

Færre klager i forsikringsbranchenIfølge brancheorganisationen Forsikring & Pension faldt antallet af klager i Ankenævnet for Forsikring i 2012 til 1.934, hvilket er det laveste niveau siden 1986. Forsikring & Pension ser det som et udtryk for tilfredse kunder, mens Forbruger-rådet forklarer de få klager med, at kunderne yderst sjældent får medhold i klager over præmiestigninger til ankenævnet. Overordnet set vinder forsikringsselskaberne godt 80 pro-cent af de realitetsbehandlede sager i ankenævnet.

syg KollegA sMitteR På få tiMeRBliv hjemme, hvis du er syg! Det må være rådet til alle de dans-kere, der overvejer at trodse sygdommen og kæmpe sig på arbejde. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Et studie blandt kontoransatte i USA viser nemlig, at mere end halvdelen af de overflader, man ofte rører ved på en arbejds-plads, kan blive inficeret med vira i løbet af blot fire timer, selvom kun en enkelt person er taget syg på arbejde. Det er for eksempel dørhåndtag, knapper på kopimaskinen eller det fælles køleskab.

Er aktivt jobsøgende for at finde noget andet eller forventer højest at blive et år mere i deres nuværende job. Det viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført blandt 1.892 medlemmer af Finansforbundet.

62 procent betegner deres nuværende virke på arbejdsmarkedet som det at

have en karriere, og 20 procent angiver, at karriere er meget vigtigt for dem, i en

undersøgelse blandt 1.892 medlemmer af Finansforbundet. ”Det er vigtigt, at

du som finansansat går op i din karriere, for det kan sikre dig et job i sektoren i

fremtiden”, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby

Af cARsten JøRgensen foto: JAsPeR cARlbeRg

rdu i b evE

10 Tema: Karriere FinansMaj 2013

evæge e?

ls11Tema: KarriereFinans

Maj 2013


”Det betyder noget personligt at føle, jeg udretter noget, er god til noget, og at jeg udvikler mig”.

”Arbejdslivet er en stor del af ens liv. I den forbindelse er det væsentligt at have noget at stræbe efter”.

Sådan reflekterer et par af de finansansatte i den undersøgelse om karriere, som Epinion har gennemført for Magasinet Finans blandt 1.892 medlemmer af Finansforbundet.

62 procent angiver, at de har en karriere med deres nuværende job og virke på arbejdsmarkedet, mens 33 procent svarer nej. Karriereop-fattelsen er stærkere blandt mænd (67 procent) end kvinder (58 pro-cent), men når det kommer til betydningen af at have en karriere, er der fuld ligestilling.

Hver femte af de adspurgte mener, at det er meget vigtigt at have en karriere, 43 procent betegner det som lidt vigtigt, 20 procent svarer ”hverken vigtigt eller ikke vigtigt”, 13 procent ikke vigtigt, mens tre procent mener, at karriere ingenting betyder for dem.

En af Danmarks førende headhuntere Stephen Bruyant-Langer, Senior Client Partner i Korn/Ferry International, er ikke imponeret over de finansansattes holdning til karriere.

”Det er skuffende lavt, at lidt mindre end to tredjedele angiver, at de har en karriere. Tallet svarer nogenlunde til befolkningen som helhed, men jeg havde troet, at finansansatte som gruppe ville gå mere op i kar-riere, end det er tilfældet”, siger Stephen Bruyant-Langer.

Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby ser også gerne, at flere finansansatte går op i deres karriere.

”Det er vigtigt at gå op i karriere, fordi det kan være med til at afgøre, om du også har et job i finanssektoren i fremtiden. De mange fyringsrunder i de senere år har vist, at jobsik-kerheden ikke er så stor, som mange bankan-satte måske troede for fem eller ti år siden. Den enkeltes vilje og evne til at udvikle sine kom-petencer og lære nyt vil have stor betydning, når arbejdsgiverne sætter det fremtidige hold i virksomhederne”, siger Solveig Ørteby.

fakta:karriere, (af fr.carrière, af lat. carraria 'væddeløbsbane', af carrus 'vogn, kærre'), løbebane inden for job og professioner, som fx kræver mere end en "normal" arbejdsindsats, et stort engage-ment og er udviklende. Karriere kan være udtryk for det forhold, at en person avancerer fra et trin til det næste. Karriereforløbet er knyttet til graden af social anerkendelse eller status i arbejd-slivet eller andre dele af samfundslivet, fx politik. (Definition i Den Store Danske (Gyldendal))

(Kild

e: E

pini

ons

unde

rsøg

else

af

hold

ning

er t

il ka

rrie

re b

land

t 1.8

92

med

lem

mer

af

Fin

ansf

orbu

ndet

)

Hvor meget betyder det for dig at have en karriere?

Meget vigtigt 20%

Lidt vigtigt 43%

Hverken vigtigt eller ikke vigtigt 20%

Ikke vigtigt 13%Betyder ingenting 3%Ved ikke 1%

••

"Vi har besluttet at bruge en del energi og ressourcer på at hjælpe medlemmerne med karriereudvikling, så de kan opretholde en høj markedsværdi", sig Solveig Ørteby.

13Tema: KarriereFinansMaj 2013

grønland blev næste trin på karrierestigenFor den unge filialchef Mads Andersen kom den nye udfordring til at bestå af en helt ny kultur og en masse store oplevelser, da han skulle vælge karrierens næste skridtAf MAds due AnKeR

Efter mere end ti år i Nordjyske Bank havde 30-årige Mads Andersen mod på nye udfordringer. Det har ført ham til Ilulissat, med det danske navn Jakobshavn, på den grønlandske vest-kyst, hvor han netop er begyndt i en stilling som filialchef i Grøn-landsbanken. Han begyndte i sin tid som elev i Nordjyske Bank, og efter at have deltaget i bankens talentforløb i 2008 stod det klart for ham, at han gerne ville gå ledervejen.

”Jeg har nok altid haft en leder i maven og en forventning om, at jeg blev det på et tidspunkt. Jeg kan godt lide at søge indflydelse og være med til at træffe vigtige beslutninger. Men jeg holder især af at være med til at udvikle andre mennesker”, siger Mads Andersen.

elsker udfordringerMads Andersen har sammen med sin kæreste rejst meget omkring i verden med rygsæk. Blandt andet har de tidligere været i Ilulissat, der ifølge Mads Andersen rangerer som et af de flotteste steder, de har set. Da han hørte om stillingen i Grøn-landsbanken, gibbede det derfor i ham for at få flere oplevelser i rygsækken. Da hans kæreste samtidig havde udsigt til at kunne få et job også, var han ikke i tvivl.

Det mener de om karriereAnonyme kommentarer fra Epinions undersøgelse blandt 1.892 medlemmer af Finansforbundet

”At have et job, som jeg er glad for, og som jeg passer til punkt og prikke, er for mig også at have karriere, jeg har ingen mening om at skal arbejde på højere niveau og derved sige, det er karriere”.

”det er en del af ens identitet og sig-nalerer engagement i den måde, man anvender sin tid på”.

”det er vigtigt for mig at have udfordringer i jobbet og muligheder for udvikling, men ikke så vigtigt at det kommer før familien, som prioriteres højest. Jeg vælger for eksempel gerne et job mere i baggrunden, hvis det for eksempel kan give bedre arbejdstider til gavn for familien”.

”det giver prestige”.

”er 58 år, så det er begrænset, hvad jeg ønsker af muligheder de næste fem-syv år”. ••Forsættes på s. 15Fo

to: A

nne

Met

te W

ellin

g

Læs mere om Finansforbundets karrieretilbud på Finansforbundet.dk/karriere


Karriere er lig med udviklingOrdet karriere kommer fra latin, hvor det betyder væddeløbsbane. I Gyldendals Den Store Danske forklares ordet karriere som ”løbebane inden for job og professioner, som for eksempel kræver mere end en ’normal’ arbejdsindsats, et stort engagement og er udviklende”.

Mange af deltagerne i Magasinet Finans’ undersøgelse kommen-terer på begrebet karriere og deres egen holdning til det.

”Jeg betragter karriere som forandring og udvikling. Det gør mig mere attraktiv og sikrer, at jeg ikke gror fast og keder mig. Karriere er ikke prestige, og lønnen er ikke alt”, skriver en.

”Det betyder noget for mig at have en karriere, idet udsigten til et arbejdsliv på cirka 50 år uden mulighed for skift virker ulideligt”, skriver en anden.

Karriere er dog ikke kun en opadgående bevægelse mod højere løn og finere titler og ledelsesansvar.

”Jeg definerer karriere som det, at man fortsat udsætter sig selv for læring og søger nye informationer. Man kan sagtens gøre karriere ved at bevæge sig på tværs i stedet for at bevæge sig opad i et hierarki og blive leder. Nogle gange er chefens stilling den, man lærer mindst af”, siger Stephen Bruyant-Langer.

Personlig forretningsplanHundredvis af Finansforbundets medlemmer har stiftet bekendtskab med Stephen Bruyant-Langer, som i en række foredrag sidste efterår med udgangspunkt i sin bog ”Din næste karriere – Headhunternes guide til livs-lang succes” opfordrede til, at man bør lave en personlig forretningsplan.

Redskabet, der er en skriftlig, skematisk fremstilling af det coach-ingsystem, Stephen Bruyant-Langer siden 1996 har udviklet som coach for topledere, bruges allerede af en del finansansatte. 17 procent af de adspurgte i Magasinet Finans’ karriereundersøgelse angiver, at de arbe-jder med deres personlige forretningsplan for at udvikle sig karriere-mæssigt. 74 procent deltager i kurser og efteruddannelse, 56 procent forsøger at fremme deres karriere ved at bruge deres netværk, og lige så mange angiver, at de forsøger at profilere sig på deres arbejdsplads.

”Det er aldrig for sent at genopfinde sig selv”, siger Stephen Bruyant-Langer.

finansforbundets karrieretilbud10 procent af svarpersonerne angiver, at de deltager i Finansforbundets FOKUS-arrangementer for at udvikle sig karrieremæssigt, og tre pro-cent bruger den individuelle karriererådgivning, som forbundet stiller til rådighed for medlemmer.

”Jeg håber og tror, at endnu flere vil benytte sig af vores tilbud om kompetenceudvikling i de kommende år. Kvaliteten af både vores råd-givning og vores arrangementer er ret høj, og vi ved fra evalueringerne, at der er stor tilfredshed med dem”, siger Solveig Ørteby og fortsætter:

”Det er mit indtryk, at der gøres en hel del i virksomhederne for at kompetenceudvikle medarbejderne, og der et helt nødvendigt. Men mange gange har man kun fokus på at videreuddanne medarbejdere til den jobfunktion, der er brug for i virksomheden, hvor man også kunne ønske sig, at man som medarbejder også fik mulighed for bredere kom-petenceudvikling, der kvalificerer til job i andre virksomheder eller sek-torer. Derfor har vi i Finansforbundet besluttet at bruge en del energi og ressourcer på at hjælpe medlemmerne med karriereudvikling, så de kan opretholde en høj markedsværdi”. ¢

Hvad gør du for at udvikle dig karrieremæssigt (sæt gerne flere krydser)?

Jeg

delt

ager

i ku

rser

og

efte

rudd

anne

lse

7

4%

Jeg

udvi

kler

og

brug

er m

it ne

tvæ

rk

56

%

Jeg

fors

øger

at

profi

lere

mig

på

arbe

jdsp

lads

en

56

%

Jeg

brug

er F

inan

sfor

bund

ets

tilbu

d om

kar

rier

eråd

givn

ing

3

%

Jeg

arbe

jder

med

min

per

sonl

ige

forr

etni

ngsp

lan

1

7%

Jeg

delt

ager

i F

inan

sfor

bund

ets

FOK

US

-arr

ange

men

ter

1

0%

And

et, n

otér

9

%

Jeg

gør

inge

ntin

g

2%

Hvor længe forventer du at blive i dit nuværende job?

Højst et år 6%

To-tre år 16%

Indtil jeg på grund af alder forlader arbejdsmarkedet 37%

Mindst tre år mere 24%

Ved ikke 11%

Jeg er aktivt jobsøgende for at finde noget andet 7%

(Kild

e: E

pini

ons

unde

rsøg

else

af

hold

ning

er t

il ka

rrie

re b

land

t 1.8

92

med

lem

mer

af

Fin

ansf

orbu

ndet

)


FaktaboksCV/Blå bog for Mads Andersen

2003-2005 Elev i Nordjyske Bank2005 Halvt års orlov. Rygsækrejse i Sydøstasien 2006-2009 Privatkunderådgiver i Nordjyske Bank2009-2011 Filialchef i Nordjyske Bank Hjallerup2011-2012 Privatkundechef i Nordjyske Bank Skagen2012 Konstitueret filialdirektør i Nordjyske Bank Skagen2013 Filialleder i Grønlandsbanken, Ilulissat.

Foruden at have deltaget i Nordjyske Banks talent- og lederuddannelse har Mads Andersen læst en HD i Finansiel Rådgivning.

”Vi elsker at rejse, og vi elsker nye udfordringer. Så der var ikke rigtig nogen grund til ikke at slå til. Jeg følte også, at jeg trængte til at få et andet perspektiv på bankverdenen efter at have været i Nordjyske Bank i hele min karriere. Selvom banken har givet mig utrolig meget, kunne jeg mærke, at jeg havde brug for nye input. Så for at videreudvikle mig kunne det være spændende at prøve at arbejde i en anden virksomhed”, fortæller Mads Andersen.

forandringsparatMen at den anden virksomhed skulle være placeret i Grøn-land, havde familien og vennerne ikke regnet med. De havde svært ved at forstå, hvad Mads Andersen skulle derop efter. Men selv er han ikke i tvivl om, at han kommer styrket hjem, når den dag kommer.

”Hvis udgangspunktet var, at jeg skulle have taget det naturlige næste skridt op ad karrierestigen, kan man måske sige, at det her nærmere er et lille skridt til siden, hvor jeg så til gengæld får koblet en masse oplevelser på. Men i og med at jeg er så ung en leder, føler jeg, at det er fint at få nogle flere erfaringer med i bagagen, før jeg klatrer videre opad”, forklarer Mads Andersen.

”Samtidig føler jeg, at jeg udvikler mig utrolig meget ved at komme til et nyt sted med en anden kultur, et andet sprog og andre måder at arbejde på. Et af nøgleordene i den finansielle sektor er i mine øjne forandringsparathed. Det føler jeg, at jeg viser ved at tage denne udfordring”, siger han. Der er langt fra Frederikshavn, hvor Mads Andersen kommer fra, til Ilulissat. Også på det mentale plan. Det mærker Mads Andersen også i forhold til sine medarbejdere, hvoraf seks af dem er grønlændere, og han er den ene af to danskere.

”Der er ingen tvivl om, at kulturen er anderledes end i Dan-mark. Det betyder blandt andet, at jeg som leder skal lære mere fra mig, end jeg er vant til. Man er lidt mere usikker på tingene, så på den måde skal jeg vise vejen og coache lidt oftere”, siger han.

Mads Andersen har kun været i Grønland siden 15. februar, og han begyndte i Grønlandsbanken den 1. marts. Alligevel er han allerede kommet nærmere den grønlandske kultur, og han har blandt andet været til Grønlandsmesterskabet i både hunde-slædevæddeløb og badminton, hvor han overrakte præmierne, da Grønlandsbanken er hovedsponsor for turneringerne. ¢

”Jeg betragter karriere som forandring og udvikling. det gør mig mere attraktiv og sikrer, at jeg ikke gror fast og keder mig. Karriere er ikke prestige, og lønnen er ikke alt”.

”Karrieren i sig selv er ikke vigtig. Min lykke og økonomi vægter jeg højere. Hvis jeg kan tjene penge og være lyk-kelig, ku’ jeg for så vidt lige så godt være skraldemand som læge”.

”det betyder noget for mig at have en karriere, idet udsigten til et arbejdsliv på cirka 50 år uden mulighed for skift virker ulideligt. Karriere er dog ikke nødvendigvis kun en opadgående bev-ægelse mod højere løn og finere titler og ledelsesansvar, men er for mig i lige så høj grad den oplevede mulighed af at kunne bevæge sig på tværs og rundt”.

”Arbejdsvilkår og jobusikkerhed gør, at andre ting er langt vigtigere!”

”At have en karriere forstærker selvværd og personlighed”.

”bare jeg har et arbejde, hvor jeg laver noget, jeg godt kan lide, har det ingen betydning, om det giver karrieremuligheder”.

Jeg er aktivt jobsøgende for at finde noget andet 7%

'Grønland blev...' fortsat fra s. 13Det mener de om karriere

Læs mere om den personlige handlingsplan på hjemmesiden Denpersonligehandlingsplan.dk


Maria kom på rette hylde

Maria Boe Nielsen var godt i gang med bankrådgiveruddannelsen i Nordea, da hun besluttede sig for at skifte spor. Med hjælp fra Nordeas HR-afdeling søgte hun stillingen som tester på et it-projekt, og det blev startskuddet til en karriere med projekter og it. I dag, ni år senere, har Maria drømmejobbet som analytiker på Nordeas hovedkontor Af Mille MoRsing foto: JAsPeR cARlbeRg

Mange menneskers karriere er skrevet i sten, når de begynder på en uddannelse. For andre tager karrieren en eller flere drejninger undervejs. Sidstnævnte gruppe tilhører 27-årige Maria Boe Nielsen.

Maria begyndte i Nordea som 18-årig, og her arbejdede hun som vikar i realkreditgruppen. Efterfølgende blev hun tilbudt en elevplads i banken.

”Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville arbejde med, men jeg vidste, at jeg var rigtig glad for at arbejde i Nordea, så uden at undersøge det nærmere blev jeg elev”, fortæller Maria Boe Nielsen.

Maria var elev i to år, og derefter fortsatte hun som kun-demedarbejder i banken, men allerede under elevuddan-nelsen blev hun klar over, at hun ikke skulle være bankråd-giver i fremtiden. Maria havde mere lyst til at arbejde med it frem for at have direkte kundekontakt. Derfor kontaktede hun Nordeas HR-afdeling, som hjalp hende med at finde nye muligheder. Maria fik tilknyttet en HR-kontakt, og de havde flere samtaler om, i hvilken retning Maria skulle gå, og hvilke stillinger hun skulle søge i Nordea. Ved tredje ansøgning var der bid, og Maria startede med at blive udlånt seks måneder til et projekt om digital tinglysning. Med pro-jektet skulle alle bankens sager kunne tinglyses digitalt, og Marias opgave blev blandt andet at teste systemet, før det kom ud til brugerne. Det blev hurtigt klart for Maria, at hun var havnet det rette sted.

”Jeg fandt ud af, at jeg var kommet på rette hylde, både med projektarbejde og it. Her følte jeg, at mine ideer og forslag kunne bruges til noget, og at jeg var god til mit arbejde”.

Projektet blev forlænget og dermed også Marias udlån, og da projektet var færdigt, rykkede Maria med tinglysnings-systemet NeTL ind på Nordeas hovedkontor. Her fik hun en stilling som Business Tester, og det betød et farvel til filialen og et goddag til hovedkontoret. Men efter et halvt år savnede Maria at være i gang med et projekt. Hun fik derfor lov til at starte på et nyt projekt to dage om ugen samtidig med arbejdet som tester. Få måneder efter blev en stilling som analytiker med speciale i test slået op, og Maria fik jobbet.

fleksibelt arbejdeI jobbet som analytiker med speciale i test bliver Maria udlånt til forskellige it-projekter, men har samtidig en fast base på hovedkontoret. Maria står for koordinering og facilitering af testen, før nyudviklede it-løsninger skal ud til brugerne, og for Maria er projekter bare den bedste arbejdsform.

”Det er spændende at skulle levere et produkt inden for en forholdsvis kort tidsramme og blive hyret for sin specielle kompetence. Jeg kan godt lide, den fleksibilitet, som jobbet indebærer, og at der er et krav om, at man selv kan styre sin arbejdstid. Det betyder, at der kan være dage, hvor jeg arbejder længe, for så at gå tidligere andre dage. Det er for-friskende, at hver dag ikke er den samme. Man kan godt løbe panden mod muren flere gange om dagen, så man skal være omstillingsparat og kunne angribe problemstillinger på nye måder hele tiden”, fortæller Maria.

et godt råd til andreMaria var egentlig ikke utilfreds med arbejdet som kundeme-darbejder, men alligevel havde hun en iboende tanke om, at hun ikke skulle nøjes. Det skal være en fornøjelse at gå på arbejde, og det er selvfølgelig individuelt, hvad der driver en. For Maria handler det bare om, at man skal gøre det, som man virkelig brænder for. Og derfor har hun et godt råd til andre, som hænger fast i den daglige rutine.

”Det er ærgerligt at blive i et job, hvor man kun er halvt tilfreds, når man kan blive super tilfreds. Jeg sprang ud i noget nyt ved at kontakte HR, som hjalp mig til at få min drømmekarriere. Jeg tror, der er mange, som glemmer den mulighed, at HR kan hjælpe en videre, hvis man sidder fast. Man skal ikke lade sig skræmme af stillingsopslag, hvor man ikke besidder alle de ønskede kompetencer på forhånd eller mangler erfaring på området. Kast dig ud i det! Man kom-mer langt med gåpåmod”, siger Maria. ¢


”Det er ærgerligt at blive i et job, hvor man kun er halvt tilfreds,

når man kan blive super tilfreds”, siger Maria Boe Nielsen.

18 bagruNd FinansMaj 2013

Over 4.000 håbløst forgældede danskere har allerede fået hjælp til at få styr på rudekuverterne, lægge budget og komme i dialog med kreditorer, og nu er der udsigt til, at endnu flere kan få hjælp i fremtiden. Socialministeriet bevilligede i 2009 16 millioner kroner til frivillig gældsrådgivning, og på bag-grund af de positive resultater og den stigende efterspørgsel valgte de sidste år at øge bevillingen til 38,8 millioner kroner. I alt modtager 11 projekter penge fra Socialministeriets pulje til frivillig gældsrådgivning, og det er over en fordobling i forhold til starten af 2009, hvor der var fem projekter tilmeldt. Et af projekterne, som modtager penge fra Socialministeri-ets pulje, er KFUM, som med projektet ”På Fode Igen” har hjulpet gældsramte danskere til at få en overskuelig økonomi. Med de nye bevillingspenge har KFUM fået mulighed for at åbne otte nye rådgivningssteder og, ifølge projektleder Malene Steen Simonsen er der brug for det.

”Vi har oplevet, at der er stor efterspørgsel på frivillig gældsrådgivning, og det ses også ved, at vi har hjulpet næsten dobbelt så mange, som vi skulle, i første projektperiode. Før havde vi kun gældsrådgivning i større byer, men der er jo også brug for gældsrådgivning i landdistrikterne, og med den nye bevilling har vi også fået mulighed for at hjælpe der”, siger Malene Steen Simonsen.

flere får hjælpKFUM har med åbningen af de otte nye rådgivningssteder sat sig som mål at hjælpe 3.500 flere danskere inden udgan-

Frivillig gældsrådgivning er et hitSiden frivillig gældsrådgivning startede op i 2009, er tusindvis af danskere strømmet til for at få hjælp med deres økonomiske problemer. Succesen har været så stor, at Socialministeriet har øget den oprindelige bevilling fra 16 millioner til 38,8 millioner kroner, og mange bankrådgivere har allerede meldt sig som frivillige. I København er der endda ventelister Af Mille MoRsing

19baggruNdFinansMaj 2013

gen af 2016. Ifølge en rapport om KFUM’s hidtidige pro-jekt med frivillig gældsrådgivning har 34 procent fået bedre overblik over deres økonomi, og 36 procent udtrykker stor tilfredshed med rådgivningen. De fleste borgere, som henv-ender sig, bor til leje, 77 procent er enlige, og 42 procent har børn under 18 år. Størstedelen er under 50 år, og halvdelen af de adspurgte er på kontanthjælp eller førtidspension.

Den uoverskuelige gæld og økonomi er i 57 procent af tilfældene grunden til, at borgerne henvender sig, og hoved-parten har en gæld på mellem 200.000 og 400.000 kroner, mens 28 procent ifølge KFUM’s rapport ikke har overblik over gældens størrelse.

På de frivillige rådgivningssteder mødes borgerne med bankrådgivere på neutral grund, og det er ifølge Malene Steen Simonsen vigtigt, fordi hjælpen ikke kun handler om økonomi, som den oftest gør nede i banken.

”Vores målgruppe har brug for rådgivning, men de har ikke selv et netværk, der kan hjælpe, og i banken kan det måske være svært at finde tid til en længere samtale, hvor man får styr på økonomien og tager kontakt til kreditorer. Det er udfordrede mennesker, ikke kun på økonomien, men også med andre aspekter af deres liv, og derfor tager det tid at skabe tillid, få dem afklaret og finde ud af, hvad problemet egentlig er. Det er jo ikke bankens opgave, men det er så her, vi træder ind og giver den fornødne hjælp”.

Finansrådet har siden 2009 samarbejdet dels med KFUM’s Sociale Arbejde og dels med Kristeligt Studenter Settlement

gældsrådgivning på nettetKFUM åbner otte nye rådgivningssteder for frivillig gældsrådgivning, men i fremtiden skal de forgældede danskere også kunne modtage rådgivningen online. Til oktober åbner KFUM for netrådgivning, og den vil primært henvende sig til de unge, som alligevel bruger nettet til at søge og finde oplysninger og derfor vil være mere tilbøjelige til at modtage rådgivningen online. Med frivillig gældsrådgivning på nettet håber KFUM dog også at fange de mennesker, som ikke kan overskue at stå ansigt til ansigt med en gældsrådgiver. ”Det kan være en stor overvindelse for nogle at træde ind af døren til en social cafe eller stå over for en frivillig gældsrådgiver, og derfor håber vi også, at netrådgivningen kan fange dem, så vi kan få dem ind til ansigt til ansigt-råd-givningen”, fortæller projektleder i KFUM Malene Steen Simonsen.

••

20 bagruNd

om frivillig gældsrådgivning. Finansforbundet sidder med i følgegruppen. Finansrådet hjælper med rekrut-tering af frivillige bankrådgivere, og der er i dag 55 aktive frivillige gældsrådgivere henvist via Finansrådet. Rådet har også henstillet til bankerne, at halvdelen af den tid, man bruger som frivillig rådgiver, bliver godtgjort i arbejdstiden. Herved indgår arbejdet i den frivillige gældsrådgivning i bankernes CSR- arbejde. Det kniber da heller ikke med at få bankråd-givere til at tilmelde sig i Københavnsområdet. Fak-tisk er der venteliste, og mange må der vente på at komme i gang. Desværre ser billedet ikke sådan ud i resten af landet.

”Vi har ventelister, og der er mange, som er interesserede i at arbejde som frivillige gældsråd-givere i Københavnsområdet. Det har dog vist sig en del sværere at finde frivillige bankrådgi-vere til de mindre byer som Grindsted, Odder og Skjern”, fortæller Jeanne Blyt, som er kon-torchef i Finansrådet.

Problemet med at finde rådgivere er ikke nødvendigvis mangel på interesse fra bankrådgivernes side. Mange bankrådgivere har måske ikke kendskab til de 11 forskel-lige gældsrådgivningsprojekter, og ifølge Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, kan det være en barriere for mange, at der ikke er en fast aftale om godtgørelse af arbejdstiden.

”Finansrådet giver alene en opfor-dring til virksomhederne om at godtgøre

halvdelen af arbejdstiden, og kun til Finansrådets egne gældsrådgivningsprojekter. Det er derfor op til den enkelte medarbejder at forhandle en aftale med sin arbejdsgiver. Det gør det besvær-ligt at rekruttere nye frivillige gældsrådgivere, og det ville klæde os i den finansielle sektor, hvis vi bakkede op om medarbejdernes frivillige arbejde ved at lave en fast sektoraftale om at godtgøre halvdelen af den tid, som medarbejderen bruger på frivilligt arbejde”, siger Michael Budolfsen.

sociale kompetencerEn af de bankrådgivere, der har valgt at blive fri-villig gældsrådgiver, er Nicolai Bjerregaard Raal. Han arbejder til daglig som bankrådgiver i Spar Nord i Aalborg, og i januar måned besluttede han sig for også at arbejde som frivillig gældsrådgiver.

”Sidste sommer blev jeg færdig med HD 2. del, og så havde jeg pludselig en masse tid og over-skud tilovers, som jeg så kunne bruge på at hjælpe andre”, fortæller Nicolai Bjerregaard Raal.

Det frivillige arbejde har allerede givet Nicolai en større faglig viden inden for inkasso og rykker-procedurer, som han kan tage med i sit daglige arbejde i banken. Men gevinsten ved frivilligt arbej-de er ikke kun en større faglig viden.

”Jeg får nogle større sociale kompetencer ved at beskæftige mig med udsatte borgere, og det er rart at kunne hjælpe andre. Når de kommer til gældsrådgivningen, er de ofte forvirrede og mangler overblik, men det er der, hvor vi kan

FinansMaj 2013

Nicolai Bjerregaard

Raal, bankrådgiver i

Spar Nord i

Aalborg, øger

både sin faglige

viden og udvikler

sine sociale

kompetencer ved

at være frivillig

gældsrådgiver

for udsatte

borgere.

21baggruNdFinansMaj 2013

Rådgivere søges til SydsjællandFlere rådgivningssteder åbner rundtomkring i landet som følge af Socialministeriets øgede bevilling til frivillig gældsrådgivning. Frivilligcenter Næstved er et af de projekter, som har fået bevilling til frivillig gældsrådgivning, og den 8. maj slår centret dørene op for de mange gældsplagede borgere på Sydsjæl-land. Åbningen har været en nødvendighed, mener projektleder Anja Gjerulf.

”Tidligere var vores borgere nødt til at tage turen til København for at få frivillig gældsrådgivning, og det har ikke været optimalt for dem, dels fordi det er en lang tur for at modtage rådgivning, og dels fordi turen koster penge, som borgerne ikke nødvendigvis har. Derfor tænkte vi, at det ville være en god ide at kunne tilbyde rådgivning lidt tættere på bopælen”, siger Anja Gjerulf.

Frivilligcenter Næstved, som er en selvstændig forening, har allerede modtaget mange henven-delser fra personer, som vil være frivillige gældsråd-givere, og de har allerede ansat 14 rådgivere, hvoraf de fleste er økonomer, mens en lille håndfuld er socialrådgivere fra kommunerne.

”Nogle af socialrådgiverne arbejder i kommuner, hvor der er smalhals, og der kan de derfor ikke til-byde borgerne den rette økonomiske rådgivning, men hos os har de ressourcerne til at hjælpe. Det har faktisk overrasket os positivt, at de vil gå så langt for at hjælpe deres borgere, men det viser også, at hjælpen falder på et tørt sted”.

Selvom Frivilligcenter Næstved allerede har besat en del pladser som frivillig gældsrådgiver, så er de hele tiden på udkig efter nye frivillige, for det er endnu usikkert, hvor stor efterspørgslen på frivillig gældsrådgivning vil være på Sydsjælland.

Har du lyst til at blive frivillig gældsrådgiver i Frivilligcenter Næstved, kan du finde et ansøg-ningsskema på hjemmesiden www.futuracentret.dk eller kontakte Anja Gjerulf på telefon 41 44 45 26.

hjælpe med at skabe et overblik og overskud i hverdagen, så de kan få åbnet rudekuverterne”.

sådan bliver du frivillig gældsrådgiver En frivillig gældsrådgiver arbejder typisk med at skabe overblik over borgerens økonomi og gæld, lægge budget, udkast til afdragsplan og hjælpe med kontakt til kreditorer.

Det er forskelligt fra sted til sted, hvor meget tid man skal afsætte, men det er typisk mellem en og fire timer hver eller hver anden uge, og så skal du helst kunne forpligte dig mindst et år. Oftest lig-ger rådgivningen i forlængelse af normal arbejdstid, men det kan variere fra sted til sted. Hvis du bliver frivillig gældsrådgiver gennem Finansrådet, er der mulighed for at få godtgjort halvdelen af den tid, hvor du arbejder frivilligt.

På Finansrådets hjemmeside kan man down-loade et ansøgningsskema, men hvis du er ledig eller pensioneret, skal du henvende dig direkte til en af organisationerne.

Hvis du for eksempel gerne vil være frivillig hos KFUM, kan du kontakte projektmedarbej-der June Crondahl på [email protected] eller mobil 31 12 79 91. Du skal skrive i ansøgningen, hvorfor du gerne vil være frivillig gældsrådgiver, hvilken rådgivning du vil tilknyttes og eventuelt vedhæfte et cv.

Du kan se mere om frivillig gældsrådgivning på www.kfumsoc.dk, hvor der også er en lille film om at være frivillig gældsrådgiver. ¢

Foto: Anne M

ette Welling

22 RelaTioNeR FinansMaj 2013

I Jyske Banks afdeling i Taastrup falder talen ofte på cykling. For afdelingen skabte sidste år et cykelhold, hvor ansatte og kunder sammen hopper på racercyklen og får nogle kilometer i benene. I år er flere kommet til holdet, og ad den vej kommer også flere kunder til bankenAf Mads due Anker foto: Ricky Molloy

På lANDeVeJeN MeD KuNDeRNe

23RelaTioNeRFinansMaj 2013

24 RelaTioNeR FinansMaj 2013

Klokken er lidt i 17 onsdag eftermiddag i begyndelsen af april. På parkeringspladsen bag Jyske Banks afdeling i Taas-trup begynder en større skare at stimle sammen. Alle er de iklædt stramtsiddende cykeltøj og har skinnende, nysmurte racercykler, og de ser ud, som om de efter en lang, hård og kold vinters opstaldning er meget sultne efter at komme ud at æde asfalt. Det er årets første træningstur for det cykel-hold, der har sit udspring i Jyske Banks Taastrup-afdeling. For de omkring 30 mænd og et par kvinder er det startskud-det på cykelsæsonen, der for cykelholdets del strækker sig fra sommertid til vintertid og inkluderer en ugentlig trænings-tur og flere store løb. Holdet styres af afdelingsdirektør Kim B. Andersen og leder af erhvervsafdelingen, Steen Elmer Christensen, der fik ideen til cykelholdet sidste forår.

”Vi havde talt om, at det kunne være meget sjovt at tage cyklen for os selv en gang imellem. Helt tilfældigt kom vi så til at tale om, at det ville være oplagt at tage nogle kunder med. Derfor forhørte vi os, om der var nogle, der havde lyst til at køre med. Vi markedsførte det ganske lidt fra mund til øre gennem vores egne rådgivere. De kendte tilfældig-vis til nogle kunder, der cyklede, og når de kom forbi, blev de spurgt, om ikke de havde lyst til at være med”, fortæller Steen Elmer Christensen om baggrunden for cykelholdet.

”Når vi var i dialog med kunderne, begyndte vi, alt efter hvor dialogen bar hen, at spørge dem, om de ikke kunne tænke sig at komme ud at cykle med os. I starten syntes de fleste måske, at det var et lidt pudsigt spørgsmål at blive stillet, men det viste sig, at der var flere kunder, der gerne ville”, siger Kim B. Andersen.

Kommende kunderEfter en kort velkomst og briefing fra Kim B. Andersen begiver flokken sig ud i gaderne. Taastrup Hovedgade bliver hurtigt fyldt af feltet af cykelryttere. Efter kort tid på byens cykelstier rammer rytterne landevejene nord for Høje Taas-trup. Der hersker en god stemning i feltet. Folk er flinke til at gøre hinanden opmærksom på huller i vejen, temposkift og bagfrakommende og modkørende biler. Af de omkring 30 ryttere er tre af dem ansat i Jyske Banks Taastrup-afdeling. Resten er kunder og deres bekendte, der kan ende med at blive kunder i banken. Alle er som udgangspunkt velkomne.

”Vi joker lidt med, at når vi står i vores cykeloutfit, så er vi alle lige. Så er det lige meget, om du er direktør i en stor virk-somhed, eller hvem pokker du er. Vil du med, er du velkom-men. På den måde forsøger vi også at komme ned på jorden, hvor vi hører til”, siger Steen Elmer Christensen.

”De, der ikke er kunder, er måske ikke umiddelbart inter-esserede i at skifte til vores bank, men jeg tror, de tænker, at det ikke kan skade at cykle med os. Så kan de også lige se, hvem vi

er. Sådan er der faktisk nogle, der holdt ved hele sidste år. Nogle af dem har vi så formået at snakke forretninger med, uden at det nødvendigvis har været indgangsvinklen”, siger Kim B. Andersen.

”Vi har masser af arrangementer i banken, hvor vi er sam-men med kunder og potentielle kunder. For eksempel til et kulturelt arrangement eller til en fodboldkamp. Men man kommer ikke rigtig ind på hinanden, fordi man er ude at se en fodboldkamp sammen. Med cyklingen har vi kontakt med kunderne og de potentielle kunder over en hel sæson og lærer dem at kende på en helt anden og dybere måde. Det kan gøre, at de nemmere tager kontakt til os, hvis de overvejer nogle forretninger eller investeringer. Det er sket flere gange, at kunderne har startet sådan en dialog, mens vi er ude på cyklen. Men det er ikke sådan, at vi propper bankforretninger ned i halsen på dem. Og det er ikke sådan, at de nødvendigvis skal blive kunder hos os, fordi de cykler med os. Vi tager det den anden vej rundt. For eksempel var der en af rytterne, der skulle til at købe hus, og så kunne han lige så godt få et tilbud fra os, og sådan blev han kunde hos os”, forklarer han.

Ambassadører for bankenHimlen er lyseblå og solen følgesvend på hele træningsturen. Mens gruppen cykler gennem idylliske landsbyer som Sengeløse og Hvedstrup med stråtækte huse og gadekær, går snakken. Om stort og småt. Alt fra hvordan det går i den lokale idræts-forening til byggeprojekter på hjemmefronten. Og altså også ofte om noget, der kan ende med at blive en bankforretning. Når vejret bliver bedre, vil gruppen af cykelryttere komme til at se anderledes ud, end det er tilfældet på denne tur. De lange cykelbukser og jakker bliver skiftet ud med en trikot og trøje med Jyske Banks logo på en iøjefaldende orange baggrund. Det

Fakta om cykelholdet:• Holdet blev skabt sidste år og havde første træningstur 28. marts.• I år har holdet fået 70 tilkendegivelser fra cykelmotionister, der vil

køre med.• Af dem er ni ansat i Jyske Bank fordelt på tre ansatte fra Taastrup-af-

delingen, mens to kommer fra Jyske Banks afdeling i Greve, og dertil kommer fire fra interne afdelinger.

• Holdet træner en gang om ugen, hvor det kører omkring 50 kilometer i begyndelsen af sæsonen og lægger mere til, efterhånden som for-men forbedres.

• Sidste års store mål, Ritter Classic, blev gennemført trods silende regn fra start til slut, og holdet blev nummer to i holdkonkurrencen.

• Alle er som udgangspunkt velkomne til at deltage i træningsturene. For eksempel har Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler, været med på cyklen.

• Mens cykelsæsonen har ligget brak, har holdet haft besøg af en diætist, forsøgt at holde formen ved lige ved spinning og besøgt et cykelværksted for at få fif til vedligeholdelsen af cyklen.

25

vækker derfor opsigt, når de mere end 30 ryttere rammer Taastrup Hovedgade, og kunderne bliver på den måde en form for reklamesøjler og ambassadører for banken.”Vi er meget bevidste om at få kunderne til at være ambassadører for os. I banken tænker vi generelt meget over ambas-sadøreffekten. Det har længe været sådan, at hvis man henviser en kunde, får man en gave som tak for hjælpen. Det er lidt det, vi har forsøgt at sætte over på en ny formel, hvor cyklingen er koblet på. Hvis de er glade for at cykle med os, fortæller de det måske videre til deres bekendte, der derefter også kommer med os ud”, siger Steen Elmer Christensen.

Tøjet er sponsoreret af banken og bliver tildelt dem, der melder sig til at køre et af årets større motionsløb med banken. Selvom det ikke er en lille udskrivning at sørge for tøj til mellem 30-60 cykelmotionister, er pengene ikke spildt, vurderer Kim B. Andersen.

”Vi har investeret i noget tøj til løbene og til en diætist, vi har haft ude til et foredrag. Men reklame koster jo nogle penge. Og når året er gået, tror jeg egent-lig ikke, at det har kostet os særlig meget, for vi har samtidig fået nogle nye kunder. Så man kan sige, at det er en langsigtet investering”, siger han.

Feltet forlader de små landsbyer og landeveje for at ramme den større trafikale åre, Roskildevej, i udkanten af Roskilde. Herfra går det langs cykel-stien tilbage til afdelingen i Taastrup. De sidste syv-otte kilometer bliver brugt på at diskutere dagens træningspas, cykeludstyr og behovet for at komme hjem og smække benene op. Tilbage ved turens endemål bliver alle inviteret på sodavand, frugt og andet til at fylde depoterne op igen inde i banken.

Årets strabadserende træning skal munde ud i, at cykelholdet blandt andet skal køre Blomsterløbet, Sjælsø Rundt og Løvfaldsløbet, der alle er mere end 100 kilometer lange. ¢

Flere end 30 cykelmotionister mødte op til årets første træning på cykel-

holdet fra Jyske Banks Taastrup-afdeling i starten af april.

RelaTioNeRFinansMaj 2013

26 internationalt FinansMaj 2013

Af E

lisab

eth

Teis

en

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

ssel

Der er ingen tvivl om, at Marga-ret Thatcher på afgørende punkter prægede det britiske samfund. Hendes kamp mod kommunisme, fagforeninger og det daværende EF er legendarisk. Og mange har også givet hende og hendes indædte liberalisme skylden for den nuværende finanskrise. Det var i hendes regeringstid, den finansielle sektor for alvor blev dereguleret. Der er dog ifølge Financial Times’ kommen-tator, John Plender, grund til at se lidt mere nuanceret på, hvad der foregik i 1980’erne, hvor damen med hånd-tasken huserede i Downing Street.

For ham var den egentlige arkitekt bag liberaliseringerne af den finansi-elle sektor den daværende direktør for Bank of England, David Walker. Hans bekymring var den manglende konkurrence, og at Londonbørsen ville blive en eksklusiv klub, der ude-lukkede udlændinge. Det duede i hans optik ikke i en verden med hastig globalisering. London var ved at blive sejlet agterud af New York, samtidig med at virksomheder i efter-dønningerne af den latinamerikanske gældskrise i højere grad finansierede sig i markederne end ved at låne i banken. Det krævede fornyelse og styrkelse af værdipapirmarkedet og nye instrumenter til at afdække risici. Så vidt så godt, ifølge Plender. Man forsømte bare internationalt at stille krav til kapital, likviditet og etik.

Nogle har givet Margaret Thatchers superliberalisme skylden for den finansielle krise, vi nu sidder i. Det er at tillægge hende for stor betydning

jErnladyEns arv Skatteskurkenes krampetrækninger

Lige nu danser det franske poli-tiske parnas som marionetdukker i journalisten Edwy Plenels spind. Den tidligere redaktør af Le Monde er en af de drivende kræfter bag internet-magasinet Mediapart, der har ført an i afsløringer af politikeres hemmelige udenlandske konti.

Indtil videre har det kostet budget-minister Jérôme Cahuzac posten.

Den svækkede præsident Fran-cois Hollande, der gik til valg på i mod-sætning til sin blingbling-forgænger Sarkozy at være normal og udføre sit embede på moralsk forsvarlig vis og at afsløre skattely og korrup-tion, har fyndigt erklæret: ”Skattely skal udryddes i Europa og resten af verden”. I løbet af de seneste uger er der da også sket en markant optrap-ning af jagten på skattesnydere, der ifølge EU-Kommissionen koster alene de europæiske statskasser 7.500 milliarder kroner om året. Kom-missionen regner med at få vedtaget en ambitiøs handlingsplan tidligt på sommeren. Den skal blandt andet omfatte udveksling af data, sortlist-ning og mulige sanktioner.

Gribbene fra konkurrerende skattely cirkler over Cypern. Ifølge New York Times bliver revisorer og advokater fra Cypern, der har gjort det til et speciale at hjælpe investorer, der har en modvilje mod skat, bombarderet med mails og telefonopringninger fra kolleger fra ”alternative finansielle centre”, der tilbyder deres service.”Vi er blevet kastet for ulvene, og nu reagerer

de”, siger Nicholas Papadopoulos, formanden for finans- og budgetkommissionen i det cyprio-tiske parlament.Henvendelserne fra skatteunddragelsens ok-kulte kunstnere kommer ifølge avisen hoved-sageligt fra Malta, Schweiz, Luxembourg, Cayman Islands, Dubai og Singapore, og de reklamerer med fleksible og robuste systemer.

Det stiller avisen sig dog skeptisk over for, idet misforholdene for i hvert fald Maltas og Luxembourgs vedkommende ikke er mindre end Cyperns. På Cypern var de finansielle aktiver otte gange større end bruttonationalproduktet. På Malta er relationen den samme, mens den finansielle sektor i Luxembourg er 22 gange større end landets bruttonationalprodukt.

Gribbe over Cypern

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41


kEjsErEns nyE klædErEn senatsundersøgelse i USA åbenbarer udbredt inkompetence og uvidenhed blandt bankansatte om bankens egne forretninger. Og som det er tilfældet i H.C. Andersens berømte eventyr, tør de fleste ikke sige, at de ingenting forstårAf stePHAn AlsMAn, fReelAnceJouRnAlist illustRAtion: MiKKel Henssel

Der var engang en bank, som var den fineste og sikreste af alle store, fine banker. Så fin var banken, at selv præsidenten for et stort land roste banken: “En af de bedst drevne banker overhovedet”, sagde præsidenten.

JP Morgan Chase hed banken. Og da alle landets banker fik problemer i et kæmpe finansielt stormvejr, stod JP Mor-gan rank og sund tilbage, da stormen drev over.

Efter stormen besluttede JP Morgan, at tiden var inde til nogle ekstrafine klæder. Trods alt: Hvis ikke en bank, som var blandt de fineste, skulle unde sig lidt fine klæder, hvem skulle så?

Nogle af de bedste skræddere fra nær og fjern blev tilkaldt. En skrædder kom fra Grækenland, en anden fra Spanien, og en tredje fra Frankrig. Og chefskrædderen blev udpeget blandt en udsøgt gruppe af højt rangerede embedsmænd.

Gruppen af skræddere gik nu i gang med at sy de fineste klæder, som nogen bank nogensinde havde ejet. Klæderne gik under navnet ”derivater”, og skønt banken var lidt usikker på, hvad det var for en størrelse, så forsikrede skrædderne, at det var de fineste og sikreste klæder, der nogensinde var skabt til en bank. ”Ekstremt profitabelt for banken … vi bruger dem til at hedge risikoen”, sagde chefskrædderen, Ina Drew, hvis formelle titel ikke var skrædder, men chief investment officer.

Det var alt, hvad JP Morgan behøvede at vide. I løbet af 2011 købte banken derivater i så stor stil, at banken tifold øgede deres beholdning: Fra fire milliarder til 51 milliarder dollars.

Men det skulle vise sig, at JP Morgans eventyr inden for derivater skulle få en sørgelig slutning. Investeringerne førte til et historisk stort tab på 6,2 milliarder dollars.

Det har ført til en senatsundersøgelse i USA, som har blot-lagt en omfattende inkompetence blandt de mennesker, både internt og eksternt, der skulle overvåge investeringerne.

en e-mail fuld af volapykLidt uventet har undersøgelsen bragt spørgsmålet til torvs: Måske er bankerne ikke kun too big to fail, men simpelthen også for store til, at bankerne kan forstå sig selv.

Det er et sandt eventyr om, hvad der kan ske, når ingen tør sige, at de ingenting forstår. Det er eventyret om bankens nye klæder.

Den 26. januar 2012 er det ved at gå op for ledelsen, at derivaterne kan blive problematiske. De beder derfor en af bagmændene om en forklaring. Bruno Iksil, en franskmand, der var så aktiv med JP Morgans investeringer, at han havde fået tilnavnet ”The London Whale” for størrelsen af sin han-dler. ”Hvalen” sendte nu følgende e-mail tilbage til ledelsen:

”Sell the forward spread and buy protection on the tightening move. Use indices and add to existing position. Go long risk on some belly tranches and especially where defaults may arise”.

Og som om det ikke var nok, så sluttede han af med: ”Buy protection on HY og Xover in rallies and turn the position

over to monetize volatility”.Lyder det som det rene sludder? Ingen grund til at fortvivle. Senatsundersøgelsen spurgte nemlig samtlige invol-

verede, hvad hver enkelt sætning betød, og svaret var, at ingen vidste det. Ikke desto mindre havde bankens Risk Managers i det såkaldte Chief Investment Office kigget på e-mailen fra ”Hvalen” og godkendte strategien. For det skulle ikke hedde sig, at de var dumme og ingenting forstod.

Men senatsundersøgelsen konkluderede, at der blev ”brugt mange komplekse strategier for kredithandel med jargon og termer, som de implicerede selv ikke forstod”. Med andre ord: Ingen turde sige, at de ikke fattede, hvad der foregik.

banken var markedetInternt i banken kaldte man stadig investeringen for ”hed-ging”, hvilket er risikosprog for at afdække risiko. Men dét stiller senatsundersøgelsen også spørgsmål ved.

Når man afdækker risiko for bankens generelle risiko, så skal det gøres med et værktøj, der arbejder modsat bankens gene-relle strategi. Men den såkaldte risikoafdækning foretaget af ”Hvalen” placerede sig på samme linje som bankens generelle strategi. Ifølge senatsundersøgelsen er det et tegn på, ••

29iNTerNaTioNalTFinansMaj 2013


at investeringerne var et simpelt væddemål.Hvorom alting er, så begyndte markedet i

begyndelsen af 2012 at få færten af, at noget var uldent. Problemet var nu, at banken var begyndt at få forespørgsler fra tilsynsmyndigheder om matematikken bag handlerne.

Og flere af de største finansmedier begyndte at skrive, at banken havde investeret så kraftigt i markedet, at de flyttede markedet, hvad end de gjorde. De var markedet. Hedgefonde samledes om JP Morgan som gribbe.

”Det er alt sammen en storm i et glas vand”, sagde bankens øverste chef, Jamie Dimon, irriteret.

Men sandheden var, at han selv var begyndt at tvivle på historien om derivaterne. Han beordrede, at noget skulle gøres, så det ikke så ud, som om banken styrtblødte på derivaterne.

Og hvordan gøres det bedst? Banken fiflede med regnskaberne. Den introducerede nogle nye modeller, der halverede risikoen fra den ene dag til den anden. Desuden viser bevismateriale, at ledelsen pressede underordnede til at ”skubbe” tallene i den ønskede retning.

På trods af at JP Morgan ændrede modellerne bag risikoen flere gange, og ansatte underrap-porterede risikoen, så overskred banken sine egne risikogrænser med over 1.000 procent i 71 dage.

Blandt de ansatte, der kæmpede med deri-vaterne, kunne man næsten ikke tro på, at talm-agien kunne lade sig gøre.

”Det er ved at blive idiotisk”, sagde ”Hvalen”, den ener-giske franske trader, i en telefonsamtale med en yngre kol-lega. ”Det hele bliver mere og mere monstrøst”, sagde han.

Slutresultatet blev, at banken havde tabt 6,2 milliarder dollars på væddemålet. Tradere og toplaget omkring dem blev alle fyret.

Hovmod står for faldFor JP Morgan var det fejlslagne væddemål i derivater et vendepunkt. Hvor banken tidligere var et dydsmønster blandt ”uansvarlige” banker, så blev banken nu et symbol på, hvordan hovmod står for fald.

En af de mest indflydelsesrige amerikanske bankanalytik-ere, Joshua Rosner fra analysehuset Graham Fisher, udfær-digede i midtmarts et af de mest omfattende anklageskrifter mod JP Morgan. Skriftet havde titlen “JP Morgan – Out of Control”. Analytikeren tegner et billede, baseret på retsdo-kumenter, af en bank, der indgår fiktive handler, overfører bankens tab til kunder og generelt set er ude af kontrol.

“Det demonstrerer ledel- sens uvillighed til at accept-ere ansvaret for egne ledel-sessvigt”, skriver Joshua Rosner, der opgør omkost-ningerne af de forlig, som JP Morgan har indgået siden 2009, til 8,5 milliarder dol-lars – 12 procent af bankens nettoindtægter.

At flere af de største banker simpelthen har nået et niveau af komplek-sitet, hvor end ikke de selv forstår bankens forret-ninger, er noget, som til-synsmyndighederne i USA har kæmpet med lige siden finanskrisen.

Under et møde med Magasinet Finans forklarer en chef i New York Federal Reserve, myndigheden, der står for at udføre stresstest på Wall Street, at man i dag har indset, at eksempel-vis bestyrelsesmedlemmer ofte slet ikke forstår, hvad der foregår i bankerne.

“Vi har set, at enten bliver bestyrelsens ord opfattet helt anderledes, eller også bliver de simpelthen overhørt”, lyder det fra tjenestemanden, der ikke har tilladelse til at udtale sig til citat.

Selv om det kan virke grænseløst inkompetent, at banker ikke selv forstår, hvad deres forretning går ud på, så er der en lang forhistorie for den slags kejserens nye klæder. For to årtier siden forsvandt Barings, en af de store stjerner i den internationale bankverden. Den blev udsat for svindel af en af bankens tradere i Singapore, Nick Leeson. Han rapport-erede enorme gevinster på derivater. Desværre var der ingen gevinster, kun massive tab, som han skjulte.

Når hans overordnede spurgte til, hvordan han kunne tjene så store summer, forklarede han i sine memoirer, at han blot svarede med svadaer, der lød imponerende, men uden mening. ”De vovede aldrig at stille helt basale spørgsmål, fordi de var bange for at virke dumme”, skrev den tidligere svindler.

Undersøgelsen af JP Morgan viser, at kejserens nye klæder kan ske overalt. Der er altid folk, der er for dumme eller uegnede til deres embede. Selv i USA’s største og bedste bank. ¢

“Buy protection on Hy og Xover in rallies and turn tHe posi-tion over to monetize volatility”.en af de uforstålige e-mails fra Bruno Iksil til ledelsen.

CBS Sommerskole opgraderer dig,dine kompetencer og karrieremuligheder

KENDER DU FØLELSEN AF, AT

VERDEN UDVIKLER SIG HURTIGERE,

END DU SELV GØR?

Udviklingen går hurtigere end nogensinde. Og det, som er nyt den ene dag, kan være for ældet den anden. CBS Sommerskole op-daterer på 16. år dansk erhvervsliv. I år med

intensive kurser inden for Ledelse & Orga-nisation, Strategi & Innovation, Øko nomi & Finans og Salg & Marketing. Se alle kurserne og kom på omgangshøjde på sommerskole.dk

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

CBS_sommerskole2013_210x280_verdenudv.indd 1 22/04/13 13.02

job & karriere FinansMaj 2013

32

Forleden modtog Juri Cetti og Kasper Oldby tre flasker vin fra en begejstret kunde. Begejstret over at erfare, hvor nemt det havde været for ham at sælge en faktura hos Dansk Faktura Børs og på hurtig vis skaffe likviditet, som han ellers skulle vente mange uger på hos sin kunde.

For Juri Cetti og Kasper Oldby er den begejst-rede kunde endnu en bekræftelse på, at de traf det rette valg, da de for et år siden stiftede Dansk Fak-tura Børs, der – som det første selskab i Danmark – tilbyder salg af fakturaer online. En markedsplads, som kan være et nyttigt redskab til ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, som er havnet i det, Juri Cetti og Kasper Oldby kalder en dob-belt kreditklemme, fordi virksomhedernes store kunder opererer med længere og længere betal-ingsfrister – typisk løbende måned plus 60 eller 90 dage – og fordi bankerne i kølvandet på finan-skrisen har haft behov for at konsolidere sig og har skærpet deres krav til lån via en kassekredit.

Men den begejstrede kunde i sig selv – samt bunken af rosende mails – er også et udtryk for en positiv forandring i de to iværksætteres nye arbe-jdsliv. Begejstrede kunder prægede ikke Juri Cet-tis hverdag i de 13 år, han arbejdede som børsmæ-gler i Svenska Handelsbanken, Crédit Agricole,

Det er ofte forbundet med søvnløse nætter at springe ud som iværksætter, men Kasper Oldby og Juri Cetti havde de langsigtede forretningsbriller på, da de stiftede Dansk Faktura Børs. Og de er overbeviste om, at de har grund til at sove bedre om natten end deres tidligere kolleger fra banksektorenAf KRistine Jægesen WilKens, fReelAnceJouRnAlist

FinansFolk blEv dErEs EgEn chEF

Saxo Bank og Nordea. ”Jeg skulle ofte forsvare mig selv og mine anbe-

falinger over for kunder, som var rigtig trætte af bankerne, og som følte, de fik trukket noget ned over hovedet. Sådan er det ikke længere”, siger Juri Cetti, og Kasper Oldby supplerer:

”Det er en kæmpe tilfredsstillelse at sidde med ét produkt, som løser et konkret behov for en kunde. Det er meningsfyldt arbejde, fordi kunderne er glade”.

farvel faste jobJuri Cetti og Kasper Oldby lærte hinanden at kende i Nordea. De var ikke i samme afdeling – Juri Cetti var hos Nordea Markets, og Kasper Oldby i Nordea Corporate Finance – men de følte begge, de var gået i stå.

Kasper Oldby er med forretningspartnerens ord ”den fødte iværksætter”. Han havde tidligere i sin unge karriere haft succes som selvstændig, og med en ny idé i attachémappen valgte han endnu en gang at kaste sig ud i det fri. Kasper Oldby sagde sit velbetalte faste job i Nordea op, og det bekymrede ham ikke, at hans idé endnu ikke var flyvefærdig.

Det blev den hen ad vejen, og så tog Kasper Oldby kontakt til Juri Cetti, der med kone og

33

børn og masser af faste udgifter havde brug for et lidt læn-gere tilløb end sin 10 år yngre kollega.

”Det var mit drømmejob at være børsmægler, og jeg var så meget lønmodtager, som man kan blive, og oven i købet en vel-betalt en af slagsen. Men jeg følte også, at jeg havde min bedste tid bag mig. Da jeg begyndte som børsmægler, var konkurren-cen på markedet lille, men der skete en demokratisering, som betød, at alle i dag kan handle aktier – mellemhandleren er derfor ikke længere nødvendig”, fortæller Juri Cetti.

”Jeg var deprimeret på min branches vegne, og da per-sonalet blev presset til at arbejde endnu mere effektivt – og jeg i virkeligheden havde den opfattelse, at det var forret-ningsmodellen, der var problemet – var det utrolig appel-lerende at tage springet og forsøge at ’work smarter – not harder’”, siger Juri Cetti, som fulgte i hælene på Kasper Oldby ud af døren hos Nordea.

100 møder og et kig til udlandetIdéen med at etablere en for danskerne ny finansieringsmo-del uden om bankerne troede Juri Cetti nemlig på, og den tro byggede ikke på romantiske følelser og håb om et bedre arbejdsliv, men på nøgterne iagttagelser og rationalitet.

”Inden vores første auktion havde vi en lang fase, hvor vi undersøgte de juridiske aspekter i forretningskonceptet og udviklede den tekniske infrastruktur for platformen, og så brugte vi naturligvis også meget tid på at undersøge appetit-

job & KarriereFinansMaj 2013

ten for modellen. Vi mødtes med potentielle fakturasælgere og -købere og med factoringselskaber, og vi var i Sverige, som oplevede en bankkrise i 1990’erne, og som i dag har mange specialiserede ’finansbolag’, der køber fakturaer. Og hele tiden havde vi de langsigtede forretningsbriller på”, siger Kasper Oldby, der sammen med Juri Cetti også har skelet til USA, hvor hovedparten af finansieringen til virksomheder går uden om bankerne, mens det i Danmark er omvendt.

I etableringsfasen frem mod den første auktion havde makkerparret ikke lagt et budget, fordi det var svært med et produkt uden dansk historik, men de to finansfolk opererede med flere mentale deadlines, som undervejs skulle bekræfte, hvorvidt idéen var bæredygtig. Et år efter etableringen har makkerparret passeret bekræftelsesfasen og oplever hele tiden øget vækst. Men alle indtægter reinvesteres i Dansk Faktura Børs – så de griner, da de bliver spurgt, om lønnen nærmer sig den, de sagde farvel til.

”Når man tager en beslutning om at blive selvstændig, skal man i 3-5 år være villig til at leve et liv som studerende, og det er de færreste villige til! De fleste mennesker vil gerne have den tryghed, der ligger i at få en fast løn hver måned, også når man er syg, men når det er sagt, så kender jeg mange, der er blevet fyret i banksektoren, og endnu flere, som er bekymrede for at blive det, så hvem er det egentlig, der lever med den største risiko? Jeg ligger i hvert fald ikke søvnløs om natten”, siger Juri Cetti. ¢

Juri Cetti (tv.) og Kasper Oldby har ikke fortrudt, at de droppede deres gode,

faste job i Nordea til fordel for en tilværelse som iværksættere.


34

200 unge akademikere blev udfordret af Christian Stadil på deres evner til kreativitet og innovation på Finansforbundets arrangement fredag den 22. marts. Arrangementet var det første af sin slags for netværksgruppen Network of Young

stort rykind af yngre akademikere

Chefens uhøflighed kan koste dyrtEn ud af fire er uhøflig på jobbet, fordi chefen er uhøflig, viser en undersøgelse, som Harvard Business Review har lavet. Ifølge undersøgelsen, der omtales af Lederne, påvirkes ansatte i sådan en grad af chefer, der behandler medarbejderne dårligt, at de bliver mindre kreative og mindre hjælpsomme, med det resultat at de yder dårligere. For at komme problemet til livs anbefales det, at organisationen sætter høflighed på dagsordenen eller sender lederen på høflighedskursus.

Sms’er under møder er dårlig stilDet er ikke i orden at sende sms’er eller e-mails, når der bliver holdt møder, lyder det fra 73 procent af de adspurgte ledere i en undersøgelse, som organisationen Lederne har foretaget. 16 procent svarer, at det til dels kan accepteres, mens 11 procent finder det helt o.k. at sende sms’er eller e-mails, mens man sidder i møde. Ifølge rådgivningschef Niels Henriksen hos Lederne bør mødelederen melde klart ud ved mødets start, hvis de forventer, at telefoner er slukkede eller bliver i lommen.

Danskerne er imod kvindekvoterIfølge en ny undersøgelse, som rekrutteringsbureauet Randstad har fået foretaget blandt lønmodtagere i 32 lande verden over, svarer 44 procent af danskerne, at de er enige i, at kvindekvoter kan være en løftestang til at få flere kvindelige ledere. Resten er uenige, og det betyder, at det kun er Ungarn blandt de udvalgte lande, hvor skepsissen er større. Til sammenligning har 79 procent af kineserne, 70 procent af franskmændene og 54 procent af sven-skerne tiltro til, at kvindekvoter virker.

Academics (NYA), som i Finansforbundsregi arbejder for at skabe et fagligt og socialt netværk for unge akademi¬kere i den finansielle sektor. Læs mere om netværket og se kommende arrangementer på Finansforbundet.dk/NYA.

Foto

: Stig

Sta

sig

Ifølge HR-manager Tine Ryg Cebrian i Randstad hænger Danmarks bundplac-ering sammen med, at vi i forhold til andre lande er godt med.”I Danmark er vi nået langt, når det gælder kvinder i ledelsen. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det er langt nok, men som udgangspunkt bør kandidaten udvælges ud fra kompetencer og ikke efter køn eller andet”, siger hun til Metroxpress.

En karriere er mere end blåt et arbejde

Har du viljen til karriere – så har vi mulighederne

Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner og en attraktiv og krævende arbejds-

plads. Det er vi for at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som kan fortsætte

med at udvikle Nykredits forretning til gavn for vores kunder. Har du viljen og ambitionerne,

stræber vi efter at spotte og udvikle dit talent, således at du får mulighed for at udnytte dit

fulde potentiale til at forme en spændende og udfordrende karriere i Nykredit.

Besøg os på nykredit.dk/job


36

Det bliver stadig vigtigere at få sit budskab igen-nem. Kommunikation er magt, og den, der kom-munikerer bedst i det daglige virvar af informa-tioner, står til sidst med anerkendelsen fra lederen eller med underskriften i hånden.

”Den, der har den stærkeste personlige gennemslagskraft, vinder kunden, muligheden og medarbejdernes accept. Al god kommunikation handler om at flytte mennesker og opfattelser, og mennesker med stærk personlig gennemslagsk-raft er netop i stand til at flytte andre mennesker. Om det så er kunder, medarbejdere eller borgere og vælgere, er underordnet”, forklarer Jesper Klit, der er kommunikationsrådgiver og direktør i Jes-per Klit & Partners.

”Derfor er der mange ledere og medarbejdere, der tænker: Hvad nu hvis jeg kunne skrue lidt op for min personlige gennemslagskraft, ville det ikke være interessant? Der tror jeg, at de fleste af os ville svare ja til”, siger han.

lær af obamaPå workshoppen ”Styrk din personlige gennems-lagskraft” vil Jesper Klit afsløre hemmelighederne bag nogle af verdens bedste kommunikatører ved at give deltagerne et detaljeret indblik i syv stærke vaner. En af disse vaner handler eksempelvis om at kende sig selv. Det gør dygtige kommunikatører, og de kan derfor skrue op for det, der virker, og ned for det, der ikke virker. Vane to handler om, at dygtige kommunikatører og personer med stor personlig gennemslagskraft altid planlægger sig til succes. Hvordan man gør det – og de rester-ende fem vaner – må man melde sig til workshop-pen for at få indsigt i. Her vil man som deltager desuden få metoder til at udvikle sin evne til at

Evnen til at brænde igennem over for andre mennesker er i stigende grad en efterspurgt kompetence hos ledere og medarbejdere, mener kommunikationsekspert Jesper Klit, som du kan opleve på FOKUS-arrangementer om at styrke din personlige gennemslagskraftAf MAds due AnKeR

Lær at flytte andre mennesker

”Med relativt enkle midler i sin kommunikation kan man få en

stærkere, personlig gennem-slagskraft”, siger Jesper Klit.

37job & KarriereFinansMaj 2013

Kommende arrangementer

i den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig:

25-26/5 FOKUS-kursus – Hvordan lærer jeg – Silkeborg30/5 FOKUS-temadag – Motivation som drivkraft – København4/6 FOKUS-temadag – Mindfulness – Silkeborg6/6 FOKUS Update – workshop i personlig gennemslagskraft – København18/6 FOKUS Update – Brug hjernen til en forandring – KøbenhavnLæs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

Kathrine Glahn, management partner i Nordea:”Det var en virkelig inspirerende workshop, og Jesper Klit har en god energi og måde at forklare tingene på ved at komme med mange anekdoter, der fungerede godt i forhold til at gøre teorierne relevante. Jeg gik derfra med en større bevidsthed om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, i forhold til hvilken type man selv er, og hvilken type mennesker man skal kom-munikere til. Det er rart at have sådanne kurser i en anden sammenhæng end i sin egen virksomhed, og hvor man trygt kan dele viden og udfordringer med deltagere fra andre finansielle institutioner”.

Jan O. Sedlacek, souschef i Danske Bank:”Det var en god workshop. Jeg går meget op i personlighed og forskellighed blandt mine kollegaer og medarbejdere. I den forbindelse lærte vi meget om, hvordan forskellige personligheder kommunikerer og opfatter forskelligt. Som leder kan jeg i mange sammenhænge stå og fortælle, at nu skal vi gå den her vej. Men det er ikke altid, at man oplever, at alle går med. Work-shoppen gav mig et godt bud på, hvorfor alle ikke gør det, og konkrete redskaber til at få dem til det. Man får en bevidsthed om, hvilken retning man skal gå, når man skal kommunikere sit budskab”.

To deltagere på ”Styrk din personlige gennemslagskraft” den 26. februar

brænde igennem og indsigt i områder, hvor man kan udvikle egne evner udi kommunikation.

”Den gode nyhed er, at selvom vi måske ikke bliver lige så dygtige som Barack Obama, kan vi ved at have et systematisk forhold til vores kommu-nikative kompetencer faktisk lære mange af hans teknikker og dermed skrue op for den personlige gennemslagskraft. Og det er netop essensen i den workshop, jeg afholder hos Finansforbundet, hvor jeg vil vove at påstå, at man får en stærkere per-sonlig gennemslagskraft, fordi man som deltager bliver bevidst om de relativt enkle midler, der lig-ger bag stærk kommunikation”, siger Jesper Klit.

Alle kan blive bedreMange forbinder måske stærk personlig gennems-lagskraft med udadvendte og kontaktsøgende mennesker. Men det behøver ikke at være tilfæl-det, forklarer Jesper Klit. De mere introverte per-soner kan sagtens være gode kommunikatører og have masser af personlig gennemslagskraft.

”Der er intet i den videnskabelige research, og der bliver forsket virkelig meget i det her, der indikerer, at fordi du er introvert eller ekstrovert, så er du enten en bedre eller dårligere kommuni-katør end andre. Du er bare en anderledes kom-munikatør. Jeg kender mange rigtig dygtige kom-munikatører og mennesker med stærk personlig gennemslagskraft, der er introverte. Men de kom-munikerer på en anden måde end de ekstroverte. Med andre ord: Der er ikke nogen undskyldning for ikke at skrue op for din personlige gennems-lagskraft, fordi du er introvert”, siger Jesper Klit, der beskriver sin workshop som meget interaktiv og vekslende mellem blandt andet hurtig dialog med sidemanden, øvelser og oplæg. ¢Fo

to: T

orbe

n N

iels

en

38 arbejdspladseN FinansMaj 2013

På vej ind til Ringkøbing knejser vind-møllerne på de omkringliggende marker. De er et produkt af Ringkjøbing Land-bobank. Hovedfilialen i Landboban-ken ligger midt på torvet i hjertet af byen, og med sit store grønne skilt skuer banken ud over resten af byen. I bankens hovedfilial sidder 160 af ban-kens 250 ansatte, og det summer af liv, når man træder ind af glasdørene. Ved kassen bliver en ældre dame betjent, og imens fortæller hun om sit nyfødte barnebarn. Landbobanken er nemlig ikke bare en bank, men en lokalbank, hvor kunderne og lokalsamfundet er de vigtigste grundsten i banken.

”Der er ingen tvivl om, at vi på mange måder opfattes som en institution i byen. Vi har halvdelen af alle kunder i byen, vi betaler mest i skat, og så spon-serer vi rigtig meget, både kulturelt og sportsligt. Vi prøver at give noget tilbage til kunderne, for de er nu det vigtigste for os. For uden kunder ingen bank”, fortæller direktør John Fisker.

Landbobanken adskiller sig også fra andre banker ved at have klaret sig gennem krisen med nøjsomhed og for-nuftige investeringer.

Medarbejderne er også selv en vigtig del af lokalsamfundet. De fleste bor i området, går til fritidsaktiviteter og handler samme steder som kunderne. Banken rekrutterer også helst bank-elever i omegnen netop for at bevare lokalfølelsen og sikre sig, at de bliver boende, når uddannelsen er færdig. Det lille lokalsamfund er derfor både et kundegrundlag, men også medar-bejdernes hjem. Fællestillidsmand Bo Bennedsgaard mener ikke, at det er et 24-timers job at arbejde i banken, men det er heller ikke helt anonymt.

”Det er jo ikke bare en kedeldragt,

FamiliEn i ringkøbingRingkjøbing Landbobank har klaret sig fornemt gennem finanskrisen og blev for andet år i træk af bankanalytikere kåret som årets bank. De sorte tal på bundlinjen er et resultat af mange års nøjsomhed og fornuftige investeringer, men ifølge direktør John Fisker kunne succesen ikke være mulig uden familien – de 250 medarbejdere Af Mille MoRsing foto: MARtin dAM KRistensen

Medarbejderne er vant til at sidde tæt og arbejde sammen på lidt plads. Sådan har det altid været.

39arbejdspladseNFinansMaj 2013

vi trækker på klokken otte om mor-genen og trækker af igen klokken 16. Er du rådgiver i byen, så møder du også kunderne og kollegaerne, når du skal ned at købe en liter mælk. Og så går man til fritidsaktiviteter, håndbold- og fodboldkampe, og der møder man også kunderne”, siger Bo Bennedsgaard.

Medarbejderne kan også nikke gen-kendende til, at man som rådgiver ikke har fri efter arbejdstid. Tove Biltoft har været i Landbobanken i 35 år, og hun er efterhånden et kendt ansigt i byen.

”Der er flere, som genkender mig, når jeg går på gaden, og når folk hen-vender sig til mig, så siger min datter altid, at jeg da også kender hele byen”, fortæller Tove Biltoft.

grønt blod i årerneI bankens hovedfilial arbejder både råd-givere, kasserere og hele bankens administrative afdeling fordelt på tre etager. Her sidder de tæt med skrive-borde side om side. Medarbejderne er dog vant til det. For sådan har det altid været. Hver en kvadratmeter bliver udnyttet, og når man føler sig som en ••

familie i stedet for kolleger, så er det ikke et problem. I pauserne mødes de på tværs af afdelinger, der bliver arrang-eret fester, flere af medarbejderne dan-ner par, og mange ses også privat. Men familie-følelsen bunder i mere end det.

”Jeg tror, det er sådan, at når man bliver ansat i Landbobanken, så falder man enten til og bliver en integreret del af familien, eller også falder man ikke sådan helt til, og så finder de fleste andre græsgange. Det hænger nok sam-men med bankens identitet, som har 127 år på bagen og udspringer fra Ring-købing af. Det er jo generation på gen-eration, der har båret banken videre. Vi har denne fælles historie, og vi har alle sammen en aktie i, at vi er nået dertil, hvor vi er. Det giver en samhørighed. Vi taler sommetider om at have grønt blod i årerne, for når man har arbejdet her i mange år, så har man en loyalitet, og det gennemsyrer bare på en eller anden måde, at vi kommer fra Landboban-ken”, fortæller Bo Bennedsgaard.

For Jesper Sand Larsen, som er grup-peleder i privatrådgivningen, er den familiære følelse også noget, han har

bemærket. Efter endt uddannelse tog han en afstikker til Sydbank i nogle år, men han kunne dog ikke holde sig fra Landbobanken og kom tilbage igen. For Jesper er sammenholdet noget af det vigtigste i banken.

”Vi støtter altid hinanden, og det er rigtig rart at have det sammenhold. Vi kan næsten snakke om alt, og hvis der er nogle, som har det svært i en periode, så er vi der for hinanden”, fortæller Jesper Sand Larsen.

Klassens pæne drengRingkjøbing Landbobank blev igen i år af en række bankanalytikere kåret som årets bank, og det er ikke en tilfæl-dighed. Som klassens duks har de styret sikkert gennem finanskrisen modsat andre mellemstore banker, der har måttet dreje nøglen om. Men Landbo-bankens succes er ikke kommet dump-ende ned fra himlen. Den er resultatet af en forretningsstrategi, som allerede begyndte i midten af halvfemserne. Her startede banken en vækststrategi, hvor de ekspanderede med afdelinger i flere byer. Landbobanken skulle ikke

40

længere være en lokalbank, men en regionalbank i Midt- og Vestjylland. De oprettede også en del nichekoncepter, hvor de i dag finansierer vindmøller, private lægepraksisser og har en udvi-det private banking.

Deres aggressive vækststrategi fort-satte ind i det nye århundrede, men allerede i 2001 stoppede banken deres afdelingsudvidelse, fordi der ikke læn-gere var byer, hvor det var attraktivt at starte filialer op. Tre år efter satte banken foden på bremsen i forhold til landbruget, og det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning.

”I 2004 steg jordpriserne kraftigt, men de stigende priser var vi ikke med til at finansiere, fordi vi trykkede på bremsen, og det er en vigtig grund til, at vi ikke fik så stort et kredittab på landbruget. Vi har da haft tab, men vi kunne have løbet mange flere land-brugslån på bøgerne, end vi gjorde, og så havde det set meget værre ud”, siger John Fisker.

I dag fylder landbruget stadig ti pro-cent af bankens udlån, og halvdelen af de hensættelser, banken har haft de sidste fire år, er også relateret til land-bruget. For en bank, der ligger halvt ude i Vesterhavet, kan ikke sige sig helt fri af finansiering til svinebrug og mælkeproducenter.

”Det er virkelig svært at have vores historie som bank uden at have vores andel af landbrugskunder. Vi er slup-pet for de værste tab, fordi vi stoppede i tide. Vi fik ikke toppen af hensættelser, men vi fik da bunden, og på den måde er man jo en del af samfundet. Sådan er det jo på godt og ondt”.

intet fyringspres Landbobanken gik ind i finanskrisen med en fornuftig kreditbog og kunne derfor komme helskindet igennem krisen, men der er også andre strat-egier, som har været helt afgørende for bankens succes. Ud over at have haft den laveste omkostningsprocent i 20 år har banken også et fast princip om at være en nøjsom bank, som ikke bruger penge på noget overflødigt. For eks-empel er der ikke et stort mellemleder-lag i forretningen. Al information går direkte fra filialledere til ledelsestop-pen i et direkte ledelseslag, og sådan har det altid været. John Fisker synes, det skaber mere gennemsigtighed, og medarbejderne er også glade for at kunne møde direktøren i øjenhøjde.

”Det sker ofte, at John Fisker kom-mer forbi bordet og ser, hvordan det går. Det er rigtig godt at have

• Banken blev etableret den 14. april 1886 og begyndte at drive virksomhed den 1. juli 1886.

• Der er 250 ansatte i banken, hvoraf 160 sidder i hovedfilialen i Ringkøbing.

• Landbobanken har 10 afdelinger fordelt i Midt- og Vestjylland, og så har den to investerings-centre i henholdsvis Herning og Holte.

• Fusionerede i 2002 med Tarm Bank og i 2004 med Sdr. Lem Andelskasse.

• Ringkjøbing Landbobank ejes af godt 18.000 aktionærer.

Flotte tal på bundlinjen2010: Egenkapitalforrentning 16,5 procent.Resultat før skat: 338 millioner kroner.2011:Egenkapitalforrentning 16,9 procent.Resultat før skat: 380 millioner kroner.2012: Egenkapitalforrentning 18,5 procent.Resultat før skat: 448 millioner kroner.

Ringkjøbing Landbobank

den fleksibilitet i banken, fordi man kan videregive nogle informationer direkte uden at skulle igennem en masse andre, og det skaber mere gennemsigtighed i banken”, fortæller Jesper Sand Larsen.

De konsekvente sorte tal på bundlin-jen har også betydet, at Landbobanken aldrig har haft en fyringsrunde. Ifølge John Fisker har de styret langsomt på rattet, også gennem krisen, så de ikke behøvede at masseafskedige medarbe-jdere. Og for medarbejderne betyder jobsikkerheden utrolig meget.

”Jeg er ret overbevist om, at det giver denne her ro i maven. Vi ved godt, hvor vi er henne om et år, så hvis vi gør vores ypperste for at passe vores job og holde os opdateret, så har vi også et job om fem år. Det giver en tryghed, så vi kan fokusere på at gøre arbejdet godt”, fortæller Bo Bennedsgaard. ¢

Dagens pauser bruger de ansatte til at mødes på tværs af afdelingerne, og det styrker familiefølelsen i landbobanken.

arbejdspladseN FinansMaj 2013

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I [email protected]

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

42 hobby FinansMaj 2013

Kreditchefen faldt i vintøndenMichael Christensen gik i gymnasiet, da han fik øjnene op for vin, og senere overgav han sig til den italienske af slagsen. I 12 år har Michael Christensen ejet vinhulen.dk, som han bruger 20-30 timer om ugen på at opdatere, når han har fået fri fra sit job som kreditchef i Sydbank Af KRistine Jægesen WilKens, fReelAnceJouRnAlist foto: RicKy Molloy

Michael Christensen sad foran computeren i sin lejlighed på Frederiksberg denne søndag den 10. juni i 2001 og surfede på det stadig jomfruelige internet, da idéen kom til ham.

”Måske skulle man få sig sådan en hjemmeside”.Michael Christensen havde to hobbyer; vin og ure, og han

besluttede sig for, at hans hjemmeside skulle handle om den første interesse, ”fordi der er mere at skrive om vin end om ure”. Så det gjorde Michael Christensen, skrev – og det har kreditchefen fra Sydbank gjort lige siden!

www.christensensvinhule.dk hed den hjemmeside, Michael Christensen senere omdøbte til det noget mere mundrette www.vinhulen.dk. Et uafhængigt vinsite, som tilbyder bru-gerne en fyldig database med vintest, der leverer viden om italiensk vin, om bordeaux og rhone samt om champagne og portvin, og som hver lørdag er afsender på et nyhedsbrev. Et site, Michael Christensen i begyndelsen brugte en hånd-fuld timer om ugen på at opdatere, men som han i dag, med glæde, skænker 20-30 ugentlige timer af sin fritid.

Vinyl og vin i flensborgMichael Christensen gik i gymnasiet, da han begyndte at interessere sig for de røde dråber. Hos sin bedste vens foræl-dre blev Michael Christensen præsenteret for vin lidt ud over det sædvanlige, og han kan stadig huske, da han første gang blev væltet omkuld. Det var i 1985 – og synderen var den franske vin Château Haut-Brion.

”Da tænkte jeg, ’okay – når vin kan smage så godt, har jeg et langt liv foran mig, hvor jeg skal interessere mig for vin’”, fortæller Michael Christensen, 46 år.

Sammen med en håndfuld kammerater tog han indimellem til Flensborg for at købe lp’er og maxier, men vinylpladerne var ikke det eneste, de unge fyre købte med hjem til Århus. De fragtede også vin over grænsen, og det var ikke den billige af slagsen. Michael Christensen købte bor-deauxvin og betalte 80 til 100 kroner – eller 20 til 25 D-mark, som det hed dengang i 1980’erne – per flaske.

Jagten på den ultimative vin var begyndt, og den jagt er endnu ikke forbi.

”Man vil altid kunne finde en vin, der er bedre. Der findes 2.000 druetyper i Italien, som kan sammensættes forskelligt, så det er the never ending story”, som Michael Christensen siger.

Han har en passion for italiensk vin, som han opdagede, da han efter gymnasiet – og var gået i lære i Århus Disconto Bank – rejste til København for at deltage i den årlige vin-messe ”VinItalia”.

”Da røg jeg for alvor i vintønden. Det gik op for mig, hvor stort et vinland Italien er, og hvor sindssygt mange druer og vine der findes – jeg overgav mig totalt til Italien”, siger han.

”domani” som modvægtSom barn havde Michael Christensen holdt ferie ved Gar-dasøen sammen med sine forældre. Dengang var han kun bevidst om varmen og de skønne is, men siden krøb Italien ind under huden på ham.

”Jeg holder meget af den italienske livsstil, hvor ’domani’ (i morgen, red.) tit hersker. Jeg kan godt lide italienernes afslappede attitude som modvægt til den danske kultur, hvor alt sker på klokkeslæt”, siger Michael Christensen.

43hobbyFinansMaj 2013

I dag bruger han mange af sine ferier på at rejse til Italien og besøge vinproducenter – som for eksempel hans årlige rejse til den lille italienske by Barolo syd for Milano med den berømte vin af samme navn. Så aflægger Michael Christensen og hans danske rejsekammerater besøg hos tre for-skellige vinproducenter om dagen i seks dage. Hver morgen inden afgang smider de deres navne i en skål, og den, der får sit navn truk-ket, skal dagen lang være chauffør for de andre – og må så spytte den vin ud, han smager undervejs.

Det er besøg som disse, Michael Christensen skriver ihærdigt om på sin hjemmeside, hvor han også anmelder den vin, han begyn-dte at få tilsendt, efter at han til at starte med havde købt sig adgang til vinsmagninger for at få noget at skrive om! Han afholder selv vinsmagninger for for eksempel virksomheder og vinklubber og har den fordel, at han som uafhængig vinen-

tusiast ikke – som vinforhandlere – er bundet af at skulle præsentere et bestemt sortiment. Endelig er han begyndt at give gode råd til, hvor-dan man finder den rette vin til en given middag, da Michael Chris-tensen altid har interesseret sig for og lavet italiensk mad.

Men hvorfor siger du ikke dit job op i Sydbank, så du har tid til at beskæftige dig endnu mere med din passion?”Min hjemmeside er ikke et kom-mercielt foretagende, og det er vigtigt for mig, for jeg vil ikke være i lommen på nogen. Og jeg har heller ikke lyst til at slippe mit job i Sydbank. Jeg tror på, at man for at

have et fuldt liv skal have et godt job og en eller flere sunde fritidsinteresser, og jeg har mit drømmejob og verdens bed-ste fritidsinteresse! Mit job i Sydbank og min passion for vin ligger langt fra hinanden, og det giver en god balance i mit liv”, siger Michael Christensen. ¢

”Jeg har mit drømmejob og verdens bedste fritidsinteresse”,

siger Michael Christensen.

44 det juridiske hjørne FinansMaj 2013

Jeg har været heldig at få nyt arbejde den 1. juli 2012 – hvor meget ferie har jeg ret til på min nye arbejdsplads?Man har altid ret til at holde 25 feriedage i et ferieår (som løber fra 1. maj til 30. april), uanset om man har optjent ret til at få alle 25 dage betalt. Når man har været ansat i seks måneder af optjeningsåret (som svarer til kalenderåret), vil man have ret til at få betalt ferie i 12,5 dage (som rundes op til 13 dage), mens de øvrige 12 dage sker for egen regning.

Man har også ret til at holde 25 dage, hvis man er deltid-sansat og for eksempel arbejder fire ud af ugens fem dage. I den situation kan man have en oplevelse af, at man ikke får de fulde 25 dage, fordi man – hvis man holder en uges ferie – bruger fem feriedage, selvom man kun plejer at arbejde fire dage. Dette er, fordi afholdelse af ferie skal afspejle den måde, man arbejder på.

Hvor meget ferie kan jeg kræve at holde til sommer, hvis min chef bliver besværlig, og vi ikke kan blive enige?Det følger af ferieloven, at man har ret til at holde 15 feried-age (svarende til tre uger) samlet i perioden fra 1. maj til 30. september. En chef kan altså hverken nægte, at man holder tre uger samlet, eller at man holder dem i den angivne periode. Man skal dog være opmærksom på, at man skal aftale, hvornår ferien ligger inden for perioden 1. maj til 30. september.

Hvis man vil holde mere end tre ugers sommerferie, skal det aftales, så der kan man få udfordringer, hvis chefen ikke er velvillig.

Hvad gør jeg så, hvis vi ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal ligge? Mine kolleger siger, at de skal holde ferie i juli, fordi deres børn har fri fra skole på det tidspunkt. Jeg har ikke børn, men jeg vil gerne holde min ferie i juli, da jeg skal rejse med venner, som har børn.En arbejdsgiver skal så vidt muligt imødekomme medarbej-deres ønske om, at deres ferie lægges i deres børns skole-sommerferie. Det betyder, at dine kolleger ikke har en egentlig ret til at få lagt deres ferie i skolesommerferien, men din arbejdsgiver skal så vidt muligt tage hensyn til deres behov. Det kan i sidste ende medføre, at du må lægge din ferie uden for skolesommerferien, hvis det er umuligt at få ferieplanen til at gå op.

Jeg har en gang oplevet at blive kaldt på arbejde, mens jeg holdt ferie. Jeg kom selvfølgelig, men bagefter kom jeg til at tænke over, om jeg kunne have sagt nej.Hvis man har påbegyndt sin ferie, kan den ikke afbrydes.

Man skal dog være opmærksom på, at ferie i ferielovens forstand først påbegyndes den første arbejdsdag, man ellers ville have arbejdet, og afsluttes den sidste arbejdsdag, man ville have arbejdet. Det betyder, at man først anses for at være på ferie fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Man kan derfor i princippet godt opleve at blive kaldt på arbejde helt frem til mandag morgen og fra fredag efter normal arbejds-tids ophør, da man ikke holder ferie på de tidspunkter. Det gælder i princippet også, hvis man er bortrejst, hvor man altså kan risikere at skulle rejse hjem før tid.

gælder det også, hvis man har aftalt ferien med sin chef, men han ønsker at ændre den, inden den skal holdes?Som udgangspunkt kan en aftalt (men ikke påbegyndt) ferie ikke ændres, men ferieloven giver arbejdsgiveren en lille mulighed for at flytte en aftalt ferie.

Betingelserne for dette er, at• der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn,• der skal være tale om en opstået situation, der er upåreg-

nelig/uforudsigelig for arbejdsgiveren,• ændringen af den planlagte ferie skal være nødvendig i

forhold til den pågældende lønmodtager, og• lønmodtagerens økonomiske tab skal erstattes.

Det betyder på godt dansk, at der skal være tale om en helt særegen situation, som ikke kunne forudses, og hvor det

Det er endelig blevet forår, og sommeren står og venter uden for døren. Med sommer følger ferie (og forhåbentlig dejligt vejr), og det afføder som regel en del spørgsmål og overvejelser for vores medlemmer. Nogle af disse vil jeg forsøge at imødekomme i det følgende.

Værd at vide om ferieregler

45det juridiske hjørneFinansMaj 2013

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected]

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

?Afgørelse om førtidspension er ikke lig med egen opsigelseJeg har i 20 år været ansat som privatrådgiver i en større dansk bank, men har været sygemeldt gennem de sidste seks måneder. Gennem længere tid har jeg lidt af voldsomme mavesmerter og har derfor været igennem talrige hospital-sundersøgelser. Det viser sig desværre, at jeg har en ondartet cancerlidelse med spredning til tyktarmen. Min kommune har på den baggrund tilkendt mig førtid-spension, idet kommunen vurderer, at min arbejdsevne er nedsat til en ubetydelighed. Jeg har lige fået at vide af banken, at de har fået besked fra kommunen om, at min ret til sygedagpenge bortfalder, hvorfor bankens ret til refusion af sygedagpenge ligeledes bortfalder. Banken oplyser mig nu, at de sidestiller afgørelsen om førtidspension med min egen opsigelse. Kan de det?

Med venlig hilsenMogens Knudsen

svar:Det gør mig ondt at høre, du er ramt af en alvorlig sygdom. Men lad mig med det samme slå fast, at banken IKKE kan sidestille afgørelsen om din førtidspension med din egen opsigelse. Heller ikke, selvom du ikke længere er berettiget til sygedagpenge, og bankens refusion dermed bortfalder. Banken vil derimod berettiget kunne antage, at din tilkendelse af førtidspension og baggrunden herfor gør, at du ikke kan vende tilbage til dit arbejde. Banken vil derfor sagligt kunne opsige dig. Du har naturligvis krav på fuld løn i opsigelsesperi-oden. Hvis tilkendelsen af førtidspension træder i kraft, inden dit ansættelsesforhold ophører, kan banken ikke modregne størrelsen på pensionen i din løn. Efter funktionærloven har du krav på seks måneders opsigelsesvarsel, ligesom du har krav på fratrædelsesgodtgørelse efter såvel funktionærloven som Standardoverenskomsten.

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

Omsorgsdage og deltidJeg har lavet en aftale med min arbejdsgiver om at gå ned i tid pr. 1. august 2013. Nu bliver jeg i tvivl om det vil have en påvirkning på antallet af mine omsorgsdage?

Venlig hilsenRikke Schmidt

svar:Uanset om man går fra ansat på fuld tid til at arbejde på nedsat tid eller omvendt, så er det Finansforbundets holdning, at tilde-lingen af omsorgsdage sker i forhold til den aktuelle arbejds-tidsbrøk, og at denne tildeling ikke ændres ved en eventuel senere ændring i arbejdstidsbrøken. I din situation vil du have fået fem omsorgsdage ved årets start, og disse fem dage er altså stadig dine uanset din kortere arbejdstid senere på året.

Venlig hilsenAnette FischerFaglig konsulent

er nødvendigt, at lige præcis den pågældende medarbejder skal være til stede. Det er altså ikke nok, at der for eksempel opstår sygdom blandt de medarbejdere, der ellers skulle have været på arbejde, da en arbejdsgiver er nødt til at påregne/forudse, at det kan ske. Det går heller ikke at flytte en ferie, hvis en anden medarbejder (eller even-tuelt en vikar) kunne løse den opståede situation.

Hvis en ferie bliver flyttet, kan det betyde, at en planlagt rejse skal aflyses. Hvis der er lidt tab – som for eksempel en aflyst rejse, et afbestilt som-merhus med videre – skal tabet erstattes. Det er kun den pågældende lønmodtagers tab, der skal erstattes. Hvis andre rejsedeltagere også aflyser deres rejse, bliver det tab altså ikke dækket af arbejdsgiveren.

der er noget med, at der kom nye regler om syg-dom og ferie sidste år?Jo, det er der bestemt noget om. Der er skrevet to artikler om de nye regler i Finans fra april og Finans fra juni 2012. Begge artikler kan læses på Finansforbundet.dk.

Dette var blot nogle af de spørgsmål, der kan tænkes at dukke op, når ferietiden står for døren. Der er utvivlsomt mange flere, som I er velkomne til at stille til jeres tillidsmand, kreds eller Finans-forbundets sekretariat.

I håbet om, at foråret bliver (kort, men) godt, og sommeren lang, solrig og varm, ønskes alle en god og velfortjent ferie, når den tid kommer.

Af RiKKe AgeRVig Helles, AdVoKAt

Rejs med Finans Senior Rejser

Berlin - mondæn storbycharme

Teknisk arrangør: Panter Rejser • 7585 7333 • [email protected]

5 dages rejse med busSom hovedstad i Tyskland, er der siden genforeningen sket en fantastisk udbygning af Berlin.Forandringerne er markante, og efterhånden er de største projekter afsluttet. Byen ser således smukkere ud end nogensinde, og markerer sig tydeligt som en af Europas metropoler.Som symbol på Berlins generobrede status som hovedstad, knejser den gennemgribende istandsatte Rigsdagsbygning med sin glaskuppel, som i dag er en af byens mest besøgte turistattraktioner. Glaskuplen, genopført som en gestus til den oprindelige kuppel fra 1894, indeholder i dag en velbesøgt restaurant, og øverst oppe er der en formidabel udsigt over hele byen.I Berlin mødes kunstnere, turister og forretningsfolk, byen har alt lige fra Europas største varehus KaDeWe til små hyggelige markeder og special-butikker.På Alexanderplatz tæt ved hotellet, går elevatoren op i det 368 meter høje fjernsyns- og udkigstårn, hvor kaffen kan nydes i den roterende restaurant.

Afrejse onsdag d. 6. oktober 2013

Pris kr. 3.599,-Detaljeret beskrivelse og tilmelding ved henvendelse til Gunner Schmidt fra Finans Senior Rejser på tlf. 2855 4218 eller mail til [email protected] • Seneste tilmelding 10. juni 2013

PROGRAM1. dag: Start i Ålborg med opsamling gennem Jylland. Til Berlin indkvar-tering og middag.2. dag: Byrundtur i Berlin, vi ser bl.a. Brandenburger Tor, Gedächtnis-kirche og Sejrssøjlen, Charlottenborg, Checkpoint Charlie, de sidste rester af Berlinmuren, og nogle af de nybyggede områder omkring Potsdamer Platz. Samt besøg i kuplen i Rigsdagsbygningen.3. dag: Besøg Berliner Unterwelten Museum og får en guidet rundvis-ning. Resten af dagen på egen hånd.4. dag: Potsdam, den gamle residensby for de preussiske konger lidt uden for Berlin, besøger i Cecilienhof samt se Glienickebroen, hvor spio-ner blev udvekslet under Den kolde Krig.5. dag: Hjemrejse til Danmark.

PRISEN INKLUDERER✓ Kørsel i moderne 4*turistbus✓ Dygtig og rutineret chauffør✓ Dansk rejseleder✓ Udflugter, men entréer ikke inkl.✓ 4 x overnatning på Hotel Park Inn 4*, Alexander Platz✓ 4 x morgenbuffet✓ 1 x middag✓ Skat, moms og parkeringsafgifter✓ Bidrag til Rejsegarantifonden

47ForbuNdeTFinansMaj 2013

Som præsident for NFu vil Michael Budolfsen kæmpe for, at den nordiske overenskomstmodel ikke bliver tromlet ned af europæisk centralisme

Ny præsident for nordiske finansansatteFinansforbundets næstformand Michael Budolfsen er valgt som præsident for NFU, der er en helt central aktør, når den fremtidige finansielle sektor skal defineresAf elisAbetH teisen foto: JAsPeR cARlbeRg

”NFU er en central spiller i debatten om og påvirkningen af, hvor den finansielle sektor bevæger sig hen, og ikke mindst er organisationen medarbejdernes vagthund, når rammerne for den finansielle sektor bliver udformet i EU. Vi kæmper for en sund, balanceret regulering, der også sikrer sunde virksom-heder, som kan vækste og skabe flere job”, siger NFU’s nyvalgte præsident, Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

Michael Budolfsen blev den 3. april valgt som præsident for NFU, Nordic Financial Unions, den tværnordiske organ-isation for de nationale finansforbund i fem nordiske lande. Organisationen tæller i alt mere end 150.000 finansansatte.

”En af de helt centrale indsatser er at passe på den nord-iske overenskomstmodel, hvor parterne forhandler løn- og arbejdsvilkår med hinanden. Den kan godt blive tromlet ned af europæisk centralisme, hvis ikke vi er på mærkerne. Vi har set tendenser til, at EU ville bestemme noget af løndan-nelsen i det tredje kapitalkravsdirektiv. Det fik vi afværget. Det seneste tiltag med loft over bonusordninger for risk-tak-ers og direktører er måske fornuftigt nok i sig selv, men med loftet er der gnavet et hul i aftalemodellen, som vi skal være meget opmærksomme på ikke breder sig til andre stillings-kategorier og andre brancher”, siger Michael Budolfsen.

Når værnet om den nordiske model er så vigtigt for NFU’s nye præsident, er det overvejende, fordi han ser den som en afgørende forudsætning for fleksibiliteten på det nordiske arbejdsmarked.

Men også mere konkret kæmper NFU for de finansansattes interesser, når direktiverne skal udformes. Det er blandt andet takket være et langt, sejt træk, at den såkaldte whistleblowerord-ning ser ud til at blive en realitet i et kommende kapitalkravsdi-rektiv. Hermed kan medarbejdere anonymt råbe vagt i gevær, hvis man af en ledelse bliver pålagt noget, der ikke forekom-mer forretningsmæssigt rimeligt. Og hvis der for eksempel fastlægges krav til investeringsrådgivning i et MiFID-direktiv opfatter Michael Budolfsen det som en helt selvfølgelig opgave at kæmpe for at få indføjet, at det er arbejdsgivernes pligt at sørge for, at medarbejderne har de rigtige kompetencer.

”Nogle elementer kan vi af og til forhandle nationalt, men dels gælder disse direktiver jo over hele Europa, og dels bliver rettighederne så lovfæstede. Det kan være tilføjelser, der ofte er ret usynlige for den enkelte, men hvis vi ikke var der, ville medarbejderne selv stå med ansvaret. Derfor er det hver gang en vigtig kamp”, siger Michael Budolfsen. ¢

48 arraNgemeNTer FinansMaj 2013

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

bustur til gram slot

Vi kører direkte til Gram Slot, hvor vi undervejs får kaffe og rundstykker ved bussen. Ca. kl. 10.30 ankomst til Gram Slot, hvor vi får en guidet rundvisning og derefter frokost inkl. en genstand. Ca. kl. 14.45 forlader vi Gram Slot og kører til Jels Voldsted – hyggelig rasteplads lige ud til Midtsø. Her får vi kaffe og kage ved bussen. Forventet ankomst til Odense ca. kl. 17.30.Tid: 29. majSted: Bus kl. 8.00 fra Odense (Rosen-gårdcentret – Gul indgang – ved bio-grafen), kl. 8.45 fra Middelfart (p-plad-sen ved ny Lillebæltsbro) Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 2376-5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset pladsFrist: 21. maj Tilmelding til: Lis Larsen, 6616 1413, Poul Andresen, 6594 2644, J.E. Jør-gensen, 6616 4484, Synnøve Andersen, 6261 8113, Carl Ove Olsen, 6611 8158, Georg Juel, 2211 7825E-mail: [email protected]

Seniorgruppe Region Syddanmark

– Vejle

bustur til tyskland/Kielerkanalen

Sejltur cirka fire timer på Kielerkanalen. Om bord skal vi indtage en dejlig fro-kostbuffet. Kaffe, te, vand og juice er inkluderet. Øl, sodavand mv. er for egen regning. Der sluttes af med kaffe og kage. Der er reserveret bord til os alle. Tid: 28. majSted: Opsamling med bus:Horsens Rutebilstation kl. 9.30 Vejle, Borgvold kl. 10 Fredericia Banegård kl. 10.30 Kolding Rutebilstation kl. 11Pris: 200 kr. for medlemmer, 675 kr. for ledsagereKontonummer: 9402-4800340373Frist: 16. maj

Seniorgruppe Region Midtjylland

– Viborg/Skive

1-dags bustur til fur

Guidet rundtur på øen med blandt andet rundvisning og ølsmagning på Fur Bryg-hus med efterfølgende frokost. Der bliver mulighed for museumsbesøg med mere efter frokost. Hjemrejse fra Fur kl. 16.00. Tid: 23. majSted: Afgang fra Thisted: Thisted Havn kl. 8.00, Nykøbing Rutebilstation kl. 8.30, Skive Rutebilstation kl. 9.00. Afgang fra Viborg: Viborg, Tinghallen kl. 8.30Pris: Medlem 150 kr., ledsager 350 kr.Kontonr: 9255-0759777026Frist: 16. majTilmelding til: Asger Høgholm, e-mail: [email protected]

Region Syddanmark – Sønderjylland

Kom med på sporet af 1864

Turen går til Mysunde, Dannevirke, Bil-skov, Oversø og Sandelmark, Gråsten, Broager, Avnhøj ved Dybbøl med historisk guide. Middag på Alsion, slut ca. kl. 19.00.Tid: 11. juniSted: Bus 1:Kl. 7.45 Haderslev HHP Kl. 8.15 Aabenraa Svømmehal Kl. 9.00 Kruså (rundstykker) Bus 2:Kl. 8.00 Alsion nedre p-plads Kl. 8.20 Gråsten Banegård Kl. 9.00 Kruså (rundstykker)Pris: 450 kr. pr. personKontonr: 4652-4652207375Frist: 27. majTilmelding til: Christian Kronika, tlf. 2258 9160, e-mail: [email protected] Bemærkninger: Kl. ca. 12.30 serveres let frokosttraktement

Seniorgruppe Region Hovedstaden

tur til langeland

Vi kører over Storebælt og stopper ved Nyborg, hvor vi får en bolle. Herefter ad kystvejen til Svendborg. Videre til Tåsinge, hvor vi gør holdt ved Valdemar Slot, videre til Landet Kirke, hvor Elvira

Madigan og Sixten Sparre er begravet. Vi fortsætter til Rudkøbing, hvor vi spiser middag inkl. l øl/sodavand eller l glas vin. Efter middag kører vi rundt på Nordlangeland, hvor vi blandt andet ser Egeløkke, inden vi slutter af ved Tranekær. Hjemtur over Lolland med for-ventet hjemkomst kl. 19.00-19.30.Tid: 11. juniSted: Kl. 08.00 ved DGI-byen eller kl. 08.15 Høje Taastrup Station. Husk at anføre påstigningsstedPris: 200 kr., kun for medlemmer. Hurtig tilmelding tilrådes, da vi kun har plads til 112 deltagereKontonummer: 1551-2561400213Tilmeldingsfrist: 24. majTilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, e-mail: [email protected]

Seniorgruppe Region Sjælland

– Storstrøm

Udflugt til Gjorslev Gods og Kjøge Miniby

Omvisning på Gjorslev Gods, spisning på traktørstedet Gjorslev Bøgeskov og derefter omvisning i Kjøge Miniby.Tid: 11. juniSted: Busafgang:Nykøbing F/Cementen: kl. 7.30Nørre Alslev af-/tilkørsel 43: kl. 7.45Stensved/Vordingborg af-/tilkørsel 41: kl. 8.00Rønnede, af-/tilkørsel 37, den store parkeringsplads med toilet: kl. 8.30Pris: 200 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagerKontonummer: 4515-3348412329Frist: 28. maj Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: [email protected]ærkninger: Der vil blive serveret morgenmad på vej til Gjorslev Gods, og der vil ligeledes blive tilbudt kaffe/te og kage, inden vi kører hjem. Læs evt. mere om arrangementet på vores hjemme-side: Seniorfinans.dk

49arrangementerFinansMaj 2013

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppe Region Midtjylland – Viborg/skive

1-dags bustur til Fur, 23. maj

Region syddanmark – sønderjylland

Kom med på sporet af 1864, 11. juni

seniorgruppe Region Hovedstaden

Tur til Langeland, 11. juni

seniorgruppe Region sjælland – storstrøm

Udflugt til Gjorslev Gods og Kjøge Miniby, 11. juni

seniorgruppe Region syddanmark – Vejle

Bustur til Tyskland/Kielerkanalen, 28. maj

Jeg tilmelder mig arrangementet:

26. november: Julefrokost på Golf Café, Herning Golfklub.

yderligere information følger i senere

numre af finans.

Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: [email protected] Bemærkninger: Husk pas og euro, da der ikke kan betales med danske penge på båden. Da der er begrænset deltag-erantal, er telefonisk tilmelding nødven-dig på ovennævnte dato fra kl. 10 på tlf. 7589 3154. Der serveres kaffe, te og sand-wich på udturen. Såfremt der er stemning for det, og køre-hviletiden tillader det, vil der blive et kort ophold ved en grænse-butik. Forventet hjemkomst kl. 21-23

Seniorgruppe Region Midtjylland

– Ringkøbing

Arrangementer i 2013

20. august: Sommerudflugt med VLTJ-banen med guide fra Vemb til Thyborøn og retur.

8. oktober: Rundvisning i Jyske Bank Boxen i Herning, middag på Hotel Eyde og efterfølgende foredrag med tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen. Læs mere om

seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

legat fra Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolkLegatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst tre år. Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på max. 5.000 kroner til en enkelt ansøger og max. Uddele 15.000 kroner pr. år.

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger indsendes til:Erik JepsenSydbank KredsPeberlyk 46200 AabenraaAnsøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 30. august 2013.

Legatbestyrelsen

50 klumme FinansMaj 2013

“Hele forløBet omkring lærernes overenskomst Har udfordret den måde, vi aftaler vores vilkår på

arBejdsmarkedet på i danmark”

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 5 2013. NæSte NuMMeR fredag 7. juni 2013uDgiVeRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk ReDaktioNCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ), [email protected] aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNDLægLæserindlæg senest mandag 13. maj 2013. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkoNtRoLLeRet opLag 54.456DeSigN Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRSiDeFotoJasper Carlberg

Siden starten af april har dørene til folkeskolerne været lukkede over hele landet, og i skrivende stund er lockouten af lærerne stadig i fuld gang. Der-for har du måske set mere til dine børn, end hvad du er vant til, og selvom mere tid sammen normalt er en mangelvare, har vi brug for, at dagligdagen igen kommer til at fungere normalt.

For forløbet omkring lær-ernes overenskomst har ikke alene været uskønt i medierne, givet praktiske problemer for os forældre og revet skolebørn ud af deres hverdag og under-visningsforløb. Hele forløbet omkring lærernes overens-komst har faktisk udfordret den måde, vi aftaler vores vilkår på arbejdsmarkedet på i Danmark.

Det har også betydning for dig – uanset om du i øvrigt har børn i skolealderen eller ej. Vi har nemlig her at gøre med et principielt problem for det, der ofte lovprises som den danske model. Den betyder helt overordnet, at medar-bejdere og arbejdsgiver aftaler spillereglerne på arbejdsmarkedet. Det er en god ide, fordi det sikrer stabilitet og faste rammer. Problemet med lærerforhandlingerne har netop været, at det ikke har været et rent anliggende mellem to parter, men har haft en ret markant tredjepart – nemlig i regeringen.

En lockout er jo for så vidt et legitimt instru-ment i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter – ganske på samme måde som en strejke er for medarbejderne. Det er de tungeste instru-menter, parterne har i værktøjskassen, når over-enskomsten skal forhandles. De bruges normalt

kun, hvis det er umuligt at nå hinanden ved forhandlingsbor-det. Og det sker faktisk ganske sjældent, fordi der netop i Dan-mark er tradition for at aftale overenskomsten i forholdsvis god ro og orden mellem ledelse og medarbejdere.

Det er helt nødvendigt med rene linjer omkring reelle forhandlinger. På samme måde som magtens tredeling mel-lem den lovgivende, udøvende og dømmende magt er helt grundlæggende for, at inter-esserne ikke sammenblandes i ledelsen af vores demokrati. Den danske model er afhæn-gig af den samme respekt for opgavefordelingen og de klare afgrænsninger. Det modsatte er desværre tilfældet i lærerkon-flikten, hvor der kom et diktat på bordet – med ret tydeligt aftryk fra regeringen – uden plads til egentlige forhand-linger mellem de parter, der jo skal få tingene til at fungere,

når overenskomsten skal efterleves i det daglige.Det er en skæv udvikling, og som tingene

ser ud nu, er det uendelig svært at se andre udgange end et lovindgreb, som altså vil komme fra en instans, der i realiteten har været en del af forhandlingerne fra starten. Uanset resultatet står vi tilbage med en forhandling, som har til-ført den danske model nogle alvorlige ridser i lakken, og som har åbnet en glidebane med fare for at forplante sig til andre dele af arbejds-markedet. Derfor har vi også engageret os i debatten, fordi de principielle linjer har betyd-ning for hele fagbevægelsen og i sidste ende for dig og dine rettigheder.

Af Kent Petersen,Formand

lærerlockout påvirker hele arbejdsmarkedet

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Vi er den bank dine kunder

helst vilskifte til.

Måske skulledu også skifte?

Se mere på al-job.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Så meget kan BaRe 1 pct. meRe i penSionSafkaSt Betyde foR dig

Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst.

Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk

147563_AP_Lommeregner_ann_210x215.indd 1 21/01/13 12.44

Documents

Magasinet Finans nr. 5/2013