lønsnak

forbudT

med deres

kollegaer om,

hvad de

tjener

eller i

mindre grad

ni ud af ti

taler slet ikke

Side 10

Finansforbundets magasin nr. 6, 2014

Mænd på randen af sammenbrud

Side 29

Vækstlån gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver fi nansiering.

For de kunder, som efterspørger mere fi nansering, end banken er klar til at komme med, kan et Vækstlån være et godt supplement. Både for banken og kunderne.

Vækstlån står som udgangspunkt bag-ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder.

Med Vækstlån deler I derfor risikoen med Vækstfonden, når I udvider ban-kens udlån til kunderne.

Brug Vækstlån, når fi nansierings-behovet er over 2 mio. kr. Vækstfonden fi nansierer små og mellemstore virk-somheder i alle brancher. Vækstlån kan bruges til forretningsudvikling, inve-steringer og ejerskifte.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk.

annonce_banker_mat.indd 1 25-02-2014 08:38:28

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

FinansJuni 2014Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

De fleste af os har nok mærket det på den ene eller anden måde. At der er sket noget ret alvorligt med forholdet mellem befolkningen og den finansi-elle sektor efter det stormvejr, vi med skiftende styrke har været ude i siden efteråret 2008.

Meget tyder på, at barometeret trods alt er godt på vej mod det bedre, og sek-toren er ved at få fast grund under fød-derne. Det viser regnskaberne. Men vores virksomheder har fået nogle ridser i lakken, som ikke går væk af sig selv. Selv-om den enkelte borger og bankkunde generelt synes godt om sin bankrådgiver, er den finansielle sektor blevet folkeligt fyord og politisk prygelknabe. Det er sandt for dyden ikke altid hverken ret eller rimeligt, men det er et problem for vores virksomheder, og det er et pro-blem for os. Der er kort sagt behov for at bygge bro over kløften mellem den finansielle sektor og befolkningen.

Der er behov for, at vi åbner op og kommer tættere på det samfund, vi fak-tisk er en vigtig del af. Det er et langt og sejt træk – og det er ikke noget, der sker over natten. Et skridt på vejen er Folkemødet på Bornholm, hvor vi også i år er til stede i en række debatter for at komme i dialog med politikere, vores virksomheder, andre organisationer – og så naturligvis dem, hele arrange-mentet til syvende og sidst handler om. Nemlig folket.

Sammen med Finansrådet er vi i skri-vende stund på vej med en række initia-

tiver, hvor vi også tager fat på de grund- læggende spørgsmål om, hvilken sektor vi skal være – og hvad der skal til for at nå derhen. Når du læser dette, er Folke- mødet netop overstået, men det videre arbejde fortsæt-ter, for der er lang vej igen og nok at tage fat på. Den fælles indsats for et bedre finansielt Danmark kommer I til at høre mere om.

Vi har også inviteret alle medlemmer, der har haft mulighed for det, til mor-genmad og debat med os og Finansrådet. Det har vi gjort for at give jer mulighed for at tale direkte til vores bran-cheorganisation og arbejds-givere, fordi de helt sikkert kan bruge jeres og vores er-faringer fra hverdagen til no-get. Sammen kan vi måske bliver klogere ved at åbne op. Komme tættere på befolknin-gen, væk fra skammekrogen og ud i øjenhøjde.

Mere åbenhed er nødven-digt. Og det er det i øvrigt også, når det kommer til at tale om løn med dine kol-leger. Det er ikke altid et nemt emne at tage hul på, men find inspira-tion til at tage fat på det længere inde i dette nummer af magasinet Finans.

God sommer!

Vi skal turde åbne op!

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

5FinansJuni 2014Indhold

Leder | 3 Nyheder | 6 Job og karriere | 36 det JuridiSke hJørNe | 46arraNgemeNter for SeNiorer | 48 PoLitiSk kLumme | 50

Faste sider

tema: hemmeLig LøNFinansansatte taler stort set ikke om løn med deres kolleger. Men det kan være en fordel for både medarbejdere og virksomhed, hvis lønnen kommer ud af skabet, mener eksperter | Side 10

eN fighter med hørehaNdicaPEfter ni år som formand for Kreds Nordea har Majbritt Garbul Tobberup kastet sig ud i at kæme for bedre vilkår for høre-hæmmede. | Side 18

Vi SVarer ikke ærLigtSvarene er vidt forskellige i Danske Banks og i Danske Kreds undersøgelser af trivslen blandt medarbejderne | Side 22

SNag – og du ViL bLiVe SetSikkerhedsbristen hos Nets i den såkaldte Se og Hør-skandale har sat spot på finansansattes adgang til personføl-somme oplysninger | Side 24

fih’S dage er taLteDen 56-årige erhvervsbank vil dreje nøglen om inden for få år | Side 27

mæNd På raNdeN af SammeNbrudDen er helt gal med mænds evne til at erkende, når symptomer på stress banker på | Side 29

Ledere rammeS ogSå af StreSS15 procent oplever stress i en sådan grad, at det kan være decideret skadeligt for helbredet | Side 32

kuNSteN at Være SociaLBankernes image og dårlige ry kan i høj grad genoprettes via de sociale medier, viser ny rapport | Side 40

Et tilfældigt møde med en kunde, der havde et lille træ i en skål, har for privat-kunderådgiverTorben Tranberg udviklet sig til en livslang interesse for japanske haver. En interesse der bliver levet helt ud i haven i Stavtrup lidt udenfor Aarhus Side 40

Et stykkE Japan lidt udEnfor aarhus

foto

: Jak

ob M

ark

6 Nyheder FinansJuni 2014

Ros til vækstpakkeRegeringens vækstpakke, der har 89 for-skellige initiativer rettet mod at styrke virk-somhedernes rammevilkår, er ifølge for-mand i Finansforbundet, Kent Petersen, et godt udspil, som trækker Danmark i den rigtige retning.

Han fremhæver især forsøgsordningen med kontantløse butikker, der ud over be- sparelserne og effektiviseringer i butik-serhvervet vil forbedre hjemmemarke-det for innovative kontantløse betalings-former. Men også den styrkede adgang til finansiering bakker Finansforbundet fuldt op omkring.

”Udfordringen efter finanskrisen har jo netop været, at mange virksomheder mangler den første kapital og finansiering, som kan bringe dem videre til at få finan- siering i bankerne”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Også begrænsningen af brugen af konkurrenceklausuler er et positivt ele-ment i pakken.

”Dog er en varighed på 12 måneder sta-dig alt for høj, ligesom der er behov for, at det bliver tydeligt, hvem der er omfattet af klausuler, og hvordan klausulerne er ud-formet, for der er behov for øget gennem-sigtighed på området”.

Men selvom der er gode takter i vækst-pakken, er Kent Petersen forundret over, at det samlede vækstudspil har lidt for meget slagside i forhold til den traditio-nelle industri.

”Tiltag rettet mod videns- og ser-viceerhvervene er markant fraværende. Det er stadig et problem, at den finansi-elle sektor ikke bliver set som en vækst-skabende del af erhvervslivet. Så man også her skaber administrative lettel-ser og ikke mindst kigger på lønsumsaf-giften, som jo reelt er en beskatning på arbejdspladser”, siger formanden. /SF

”Fra flere og flere sider er der indikationer, som underbygger, at vi kan regne med, at finanskrisen er overstået, og at der er ved at komme mere gang i hjulene herhjemme. Jeg tror og håber, at udviklingen viser, at udtrykket: Selv bag mørkets kyster findes glæde og grønne græsgange, holder. Vi nærmer os de grønne græsgange”Claus E. Petersen, for-mand for Lokale Pengein-stitutter, på foreningens årsmøde

Finansforbundet holder landsmødeFinansforbundets ordinære landsmøde holdes i dagene den 30. september til den 3. oktober. Landsmødet holdes i Bella Center i København.

Politikere vil bryde Nets monopolDriftsproblemer med NemID og Dankortet, proble-mer med Java og senest Se og Hør-sagen har sat spørgsmålstegn ved Nets datasikkerhed. Over for Berlingske Business bebuder Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen og Det Konservative Folkepartis finansordfører Mike Legarth, at staten bør bryde Nets monopol på driften af NemID, når den nuværende kontrakt udløber i 2015.

Banker tjente 1,85 millioner i timenSer man alene på regnskabstallene – og udelader menneske- lige indikatorer såsom at mange tusinde har mistet deres job, og at mange medarbejdere bærer rundt på alvorlige stresssymp-tomer – kan det konstateres, at de gode tider er tilbage for en stor del af bankverdenen.

De 85 tilbageværende pengeinstitutter, som er under tilsyn af Finanstilsynet, leverede således tilsammen et overskud på 16,2 milliarder kroner før skat – svarende til 1,85 millioner kroner i timen – i 2013. Det er ni milliarder mere end i 2012 og faktisk over 16,5 milliarder kroner mere i overskud end i de fire foregående år tilsammen!

En væsentlig forklaring på de stærkt forbedrede årsregnska-ber er, at nedskrivningerne på udlån faldt med 37 procent i 2013 til 17 milliarder kroner mod 27, 2 milliarder kroner i 2012. En an-den forklaring er, at landets fem største pengeinstitutter – Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank – i 2013 for alvor fik vendt skuden og således noterede sig for et samlet overskud før skat på 16,1 milliarder kroner.

Tallene, som Finanstilsynet for nylig publicerede i rapporten ”Markedsudvikling 2013 – for pengeinstitutter”, viser, at de 11 pengeinstitutter i Gruppe 2 (med en arbejdende kapital over 12 milliarder) tilsammen måtte notere et underskud før skat på 173 millioner kroner. De 18 pengeinstitutter i Gruppe 4 (med en ar-bejdende kapital på under 250 millioner kroner) havde også un-derskud på i alt 79 millioner kroner før skat i 2013.

Så på trods af det samlede meget positive årsresultat for de danske pengeinstitutter er der stadig en del, som kæmper med at få sorte tal på bundlinjen. /CJO

De ti banker med flest filialer i Danmark

Nordea: 185 Danske Bank: 159 Jyske Bank: 106 Sydbank: 91 Spar Nord: 74 Arbejdernes Landsbank: 69 Nykredit Bank: 57 Handelsbanken: 57 Sparekassen Kronjylland: 42 Danske Andelskassers Bank: 33 (Kilde: Niro Invest)

Følg os på facebook.dk/finansforbundet

Danske Bank nedlægger 75 stillingerI Danske Banks afdeling Corporates & Institutions er det meldt ud, at 75 stillinger nedlægges. En stor del af disse job findes i Danske Markets. Yderligere 75 stillinger berøres, enten ved at man indgår en frivillig fratrædelse, at medarbejderen tager imod et nyt internt job eller ved at den ledige stilling ikke gen-besættes. Afskedigelserne vil rent geografisk rammer bredt i organisationen og omfatte hele Norden samt London.

7NyhederFinansJuni 2014

Nykredit taber højesteretssagI Sø- og Handelsretten fik Nykredit medhold i forhold til Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen, men Højesteret underkendte enstemmigt den 3. juni, at Nykredit må sætte bidragssatserne op på realkreditlån for sine privatkunder. Sagen drejer sig om kunder i det “gamle” Nykredit, der i 2003 blev fusioneret med Totalkredit. Dengang blev Nykredit pålagt ikke at hæve bidragssatsen for sine kunder, men Nykredit mente ikke, forbud-det længere er gyldigt.

Nye veje til vækst”Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber vækst på det private arbejdsmarked, så vi også får penge til velfærd”, sagde Kent Petersen, Finansforbundets formand og næstformand i FTF, da han præsenterede FTF’s nye vækstudspil

Der er behov for vækst især på det private ar-bejdsmarked, men det forudsætter også om-fattende samarbejde og dialog mellem det of-fentlige og det private, mener FTF – paraplyor-ganisationen for en række fagforeninger, heri-blandt Finansforbundet.

”Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber vækst på det private arbejdsmarked, så vi også får penge til velfærd”, sagde Kent Petersen, Fi-nansforbundets formand og næstformand i FTF, da han præsenterede FTF’s nye vækstudspil på et temamøde i forlængelse af FTF’s repræsen-tantskabsmøde torsdag den 15. maj.

”Krisen er ved at vende, virksomhederne tjener penge igen, men jeg ser en risiko for, at det bliver en jobløs vækst, og for mig giver vækst kun mening, hvis den omsættes til arbejdspladser”.

Det var optakten til en gennemgang af FTF’s nye vækstudspil, der bygger på seks søjler, og hvis grundlæggende fundament er, at jobbene skal skabes primært i den private sektor.• De seks søjler er:• Dynamisk sammenspil mellem offentlig og

privat• Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst• God infrastruktur for blandt andet transport,

kommunikation og finanser• Medarbejderne – en forudsætning for vækst• Et velfungerende arbejdsmarked – en stærk

flexicurity-model• Globaliseringens muligheder.

”Der er ikke brug for et quick fix. En offen-siv, alsidig, innovativ og ambitiøs vækstpolitik skal generere vækst på den lange bane”, sagde Kent Petersen.

FTF’s vækstudspil er et omfattende oplæg med mange konkrete forslag inden for uddan-

nelse, beskæftigelsesindsatsen, it, offentlig velfærd som vækstdriver, offentligt-privat sam-arbejde, grønne løsninger, iværksætteri og en moderniseret servicesektor.

”I og for sig er det ikke enormt komplicerede problematikker, og mange af de forslag, vi kom-mer med, kan man undre sig over ikke for længst er realiseret. Det er da for eksempel helt oplagt at etablere et videncenter for vækstpartnerskab mellem offentlig og privat”, sagde Kent Petersen.

I FTF’s vækstudspil er et af forslagene opret-telsen af et sådant center, som skal styrke viden om og brugen af offentlig-private partnerska-ber til specifikke infrastrukturprojekter. Et cen-ter, der også kunne udrede modeller for, hvor-dan eksempelvis pensionskasserne kunne indgå som investorer i offentlig-private partnerskaber.

Også it har en central placering i vækstud-spillet, idet det vurderes, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale inden for digitale løs-ninger, specielt i de små og mellemstore virk-somheder. /ET

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

”Det er for eksempel helt oplagt at etablere et videncenter for vækstpart-nerskab mellem offentlig og privat”, sagde Kent Petersen på FTF’s temamøde.

foto

: fT

f

Lollands Bank siger farvel til hver syvendeEfter længere tid med røde tal på bundlinjen blev Vordingborg Bank sidste år fusioneret med Lollands Bank, og selv om der i første omgang ikke var lagt op til afskedigelser blandt medarbejderne, er tingene nu ændret så meget, at 17 ansatte fratræder deres stilling frivil-ligt senest i 1. halvår af 2015. Samtidig har bankens besty-relse og ledelse har i januar lagt en strategi for den fusio-nerede bank - som blandt an-det har betydet, at fire filialer er lagt sammen med nærmeste større filial.

”Overordnet set er det rigtig mange stillinger der skæres væk. Udmeldingen om perso-nalereduktion og filialluknin-ger kom midt i januar. Det kom for den største del af person-alet som en meget stor over-raskelse, at der skulle ske så store forandringer - og flere syntes også at tilpasningerne gik meget stærkt”, siger tillids-mand ved Lollands Bank, Mi-chael Pedersen til Nyhedsbre-vet Finans.

Efter den sidste medarbej-der har fratrådt sin stilling, vil Lollands Bank i alt have 89 an-satte. /KT

Salling Bank vil spare hver 10. stillingUdgifterne skal være lavere i Salling Bank, der vil spare hver tiende lønkrone, skriver banken til fondsbørsen. Der er dog ikke lagt op til den helt store fyringsrunde. "Et mindre antal medarbejdere er allerede fratrådt, og da et større antal medarbejdere går på pension i løbet af 2014 og 2015, er resten af personalereduktionen planlagt til at skulle ske ved naturlig afgang," skriver banken. Reduktionen vil ske over de næste to år, og det vil samlet spare koncernen for syv mil-lioner kroner, skriver banken.

8 Nyheder FinansJuni 2014

”Vi har en stor med-arbejderstab, der arbejder med at ser-vicere over en million danskere om året, og de har brug for at kunne tilgå fortrolige data, for ellers ville de ikke kunne udføre deres arbejde. Men vi gør dem også meget klart opmærksom på, at de ikke skal tilgå oplysninger, som ikke har et arbejdsmæssigt formål”Søren Winge, kommunikationschef, Nets, til Dr.dk

Sydbank afskediger 16 Tirsdag den 20. maj fik 16 medarbejdere fra stabs-funktioner på Peberlyk i Aabenraa og i Næstved en opsigelse. Afskedigelserne bekymrer Syd-bank Kreds – den faglige organisation i Sydbank.

”Det er meget beklageligt at Sydbank – pres-set af aktionærerne - har fundet det nødvendigt at tage skridt til en afskedigelsesrunde, ikke mindst idet banken siden finanskrisens start har gennem-ført en meget stram omkostningsstyring. Det har over de sidste godt fem år betydet en reduktion i antallet af medarbejdere på mere end 20 pro-cent”, siger Jarl Oxlund, formand for Sydbank Kreds til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

Afskedigelserne i den finansielle sektor fortsætter i højt tempo på sjette år i træk. I årets første fem måneder er der uddelt 439 fyresedler til finansansatte i 14 virk-somheder, viser en opgørelse fra Finans-forbundet, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd.

Nykredit har ført an med afskedigelser (220), mens Jutlander Bank i forbindelse med fusionen af Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro har sagt farvel til 40 medarbejdere (heraf er 26 frivillige frat-rædelser). Sydbank og Nordea har afske-diget hver 35, og derefter følger Danske med 34 og FIH med 23 ifølge opgørelsen.

De afskedigede, som er medlem af Fi-

nansforbundet, kan trække på forbundets beredskab af jurister, socialrådgivere, a-kassekonsulenter og arbejdsmarkedskon-sulenter, som både har stor erfaring og ekspertise i at hjælpe afskedigede videre til nyt job eller uddannelse.

12.000 arbejdspladser er ifølge Dan-marks Statistik forsvundet inden for branchen ”finansiering og forsikring” fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2013. På trods af de mange fyringsrunder er det lykkedes at holde ledighedsprocenten blandt finans-folk på et lavt niveau. Fra marts til april er den ifølge FTF-A – Finansforbundsmed-lemmernes a-kasse – endda faldet fra 2,8 til 2,6. /CJO

Halvdelen af fyresedlerne blev delt ud i Nykredit viser Finansforbundets opgørelse, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd

439 fiNaNsaNsatte afskediget på fem måNeder

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

54 % Oplever meget ofte eller ofte, at medarbejderudviklings-samtalen med deres leder er konstruktive, viser en under-søgelse blandt 3.667 medle-mmer af Finansforbundet.

Mindre omfang af usikre lånIfølge en gennemgang – foretaget af Jyllands-Posten - af det samlede omfang af udlån og indlån, som Finanstilsynet er bekymret for, så falder omfanget af usikre lån markant."Vores forventning er, at vi ligesom sidste år også i 2014 vil se faldende nedskrivninger for banksektoren samlet set. Tallene dækker dog over en vis spredning, og samtidig går den økonomiske udvikling ikke lige stærkt i alle dele af landet. Derfor kan vi ikke udstede nogen garanti for, at vi har set de sidste større nedskrivninger – selv om vi naturligvis håber på det”, siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet til Jyllands-Posten.

Udbredt tilfredshed med Magasinet Finans85 procent bedømmer Masinet Finans til at være en-ten meget godt eller godt i en såkaldt Page Traffic Analyse som DG Media har gennemført blandt 372 medlemmer af Finansforbundet. Det er en markant højere andel end i de foregående fire år, hvor tallet har svinget mellem 73 og 77 procent. Ifølge undersø-gelsen, der er gennemført i april, er der en høj grad af læserloyalitet, idet 80 procent har læst alle eller fem ud af de seneste seks blade. 75 procent angiver, at de læser mindst halvdelen af Magasinet Finans, når det udkommer. Det er er en markant højere andel end i de foregående år.

Erhvervsledere stoler mindre på bankerne.

Hvad kan du bruge det til? Det handler om at se muligheder. Og hver dag giver Berlingske Busi-ness dig nye muligheder. Vi stiller os nemlig ikke tilfredse med bare at rapportere. Vi prioriterer, perspektiverer og afdækker, så du kan træffe de beslutninger, der bringer dig og din virksomhed videre. Det er det, du kan bruge Berlingske Business til.

Berlingske Business / Se muligheder.

Det koster alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 Kbh. 33757575.Tilbuddet gælder kun for husstande i Danmark, der ikke har modtaget avisen de seneste seks måneder

Spar 782,-

3 mdr.abonnement

Samlet engangspris747,-

249,−Pr. md.

Business.dk

S Sms ’avis’ til 1929eller bestil på b.dk/avis Papiravis Apps E-avis Web

210x280_Berlingske_Erhvervslederne_taktisk.indd 1 28/05/14 10:26

10 FinansJuni 2014Tema: hemmelig løN

11Tema: hemmelig løNFinansJuni 2014

12 FinansJuni 2014Tema: hemmelig løN

Jeg tjener 40.450 kroner”, er en sætning, som sjældent bliver hørt ude på de finansielle ar-bejdspladser. En undersøgelse blandt 1.966 medlemmer af

Finansforbundets medlemspanel hos Epinion i maj 2014 viser nemlig, at 61 procent slet ikke taler om løn med deres kollegaer, mens 27 procent i mindre grad taler om deres løn på arbejdspladsen. For halvdelen er årsagen, at løn er en personlig sag, mens næsten hver fjerde har oplevet, at deres nærmeste leder har opfordret dem til ikke at tale om løn.

I gamle dage kunne det være direkte afskedigelses-grund, hvis man diskuterede sin løn åbent. Men det er ikke lovligt at forbyde sine medarbej-dere at tale om løn. Funktionærloven fortolkes således, at løn er en privat sag, og når noget er privat, er det op til den enkelte, hvad vedkommende vil gøre med det. Man kan højst gøre opmærksom på, hvilken uformel holdning der hers-ker i virksomheden, når det hand-ler om at drøfte sin løn med andre.

Når løn er tabubelagt, er det kun til arbejds-givernes fordel, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, der ved hver eneste overenskomst-forhandling har åbenhed og gennemsigtighed om løndannelse på dagsordenen over for arbejdsgiverne.

”Men det er ikke noget, arbejdsgiverne ønsker. Det i sig selv er jo et argument for, at der er noget for medarbejderne at komme efter, hvis der bliver større transparens i løndannelsen”, siger forman-den og peger på, at også medarbejderne kan lægge et sundt pres på arbejdsgiverne ved at snakke åbent om løn ude i virksomhederne.

”Det er kun til arbejdsgivernes fordel, når de an-satte ikke taler om deres løn, for hvis lønnen ikke er fremme i lyset, kan ledelserne lede og fordele, som de lyster, uden at skele til, om de rent faktisk overholder gældende lov”.

Ulogisk med hemmelige lønningerAt de ansatte i den finansielle sektor ikke snakker løn med kollegaerne, er et billede, der ikke kom-mer bag på professor i arbejdsmarked og samfund

Bent Greve fra Roskilde Universitet.”At tale om løn i Danmark er generelt enormt

tabubelagt, og det er der flere forskellige forkla- ringer på. På nogle arbejdspladser er det ikke velset, og derfor gør man det bare ikke. En del er bange for at finde ud af, at de får mindre end andre og dermed blive mindre tilfredse i deres arbejdsliv. Mens andre igen opfatter det som dårlig maner at tale om løn”.

En undersøgelse, som LO offentliggjorde i marts 2014, viste dog, at 8 ud af 10 danskere synes, det er en god ide at skabe mere åbenhed om lønforskelle på arbejdspladsen. Og der er da også mange fordele at høste ved at tale om løn for både medarbejdere og virksomheder, mener Bent Greve.

”Det vil skabe større arbejdsglæde, hvis du som medarbejder ved, hvad lønniveauet er, og hvad du skal gøre for at få mere i løn. Du undgår også al snakken i krogene, som alligevel foregår, og som skaber en utilfredshed, der mange gange baserer sig på formodninger og gætterier. En tilfreds med-arbejder er også mere produktiv, så derfor er det en win-win for begge parter”.

Han bakkes op af professor i Human Resource Management (HRM) på Copenhagen Business School Henrik Holt Larsen.

”Det er ulogisk, at mange virksomheder i prin-cippet har hemmelige lønninger, hvis de samtidig tror på, at løn er en motivationsfaktor. Der vil være fordele ved at have åbenhed om lønnen. Ikke mindst fordi ledelsen kan bruge det som styringsværktøj og målestok. Hvis man konstaterer, at ens kollega får mere i løn end én selv, vil man få mulighed for at gå mere målrettet efter at ændre sin arbejdsind-sats eller udvikle netop de egenskaber, der synes at være forbundet med høj løn. Og det ville være en mere effektiv måde at håndtere lønspørgsmålet på”, siger Henrik Holt Larsen. ¢

Seks ud af ti taler slet ikke om lønI hvilken grad taler du med dine kolleger om, hvad du tjener?I meget høj grad 0 %I høj grad 2 %I nogen grad 9 %I mindre grad 27 %Slet ikke 61 %

Hvad er grunden til, at du ikke taler med dine kolleger om, hvad du tjener?(Spørgsmålet er kun stillet til de, der svarede ”slet ikke” på foregående spørgsmål)Løn er en personlig sag 48 %Min nuværende løn svarer ikke til mine kompetencer 3 %Jeg får en højere løn end mine kolleger 7 %Det vil blive set skævt til af min arbejdsgiver/leder 12 %Det vil blive set skævt til af mine kolleger 3 %Andet 20 %ved ikke 8 %

Har du oplevet, at din nærmeste leder har opfordret til at snakke åbent om din løn til andre kolleger?Ja 1 %Nej 98 %Ved ikke 1 %

Har du oplevet, at din nærmeste leder har opfordret til ikke at snakke åbent om din løn til andre kolleger?Ja 22 %Nej 73 %Ved ikke 4 %

(Kilde: Undersøgelse blandt 1.966 medlemmer af Finansforbundets webpanel hos Epinion, maj 2014)

″Det er kun til arbejds-givernes fordel, når de ansatte ikke taler om deres løn, for hvis lønnen ikke er fremme i lyset, kan ledelserne lede og fordele, som de lyster, uden at skele til, om de rent faktisk overholder gældende lov″Kent Petersen, formand for Finansforbundet

13Tema: hemmelig løNFinansJuni 2014

Det svarer de1.966 medlemmer af Finansforbundet, der fri-villigt deltager i forbundets medlemspanel hos Epinion, har deltaget i undersøgelsen om løn i maj. Herunder er nogle af deltagernes fritekst-svar på spørgsmålet:

Hvad er grunden til, at du ikke taler med dine kollegaer om, hvad du tjener?• ”Det er ikke kutyme”. • ”Arbejdsgiver har klart givet udtryk for, at løn

taler man ikke om”.• ”Det er fyringsgrund”.• ”Da jeg blev ansat, fik jeg at vide, at det taler

man ikke om”.• ”Mine kollegaer har ikke lyst til at tale om løn.

Jeg har forsøgt”.• ”Løn er tabu inden for branchen. Der er også

tale om en personlig overvindelse at spørge, for tænk nu, hvis man opdagede, at man fik mindre eller måske endda mere end sin kol-lega med samme charge. Man lever i lykkelig uvidenhed. Det at blive prissat er meget per-sonligt og ømtåleligt”.

• ”Jeg synes også selv, det er mærkeligt, forstår ikke, at der ikke er åbenhed. Ingen ønsker åben-bart at snakke om det”.

• ”Jeg mener faktisk, at det ville være sundt at dis-kutere løn, der er bare ingen, der starter på det”.

• ”Jeg synes, at der er meget hemmelighedskræm-meri omkring løn, og da jeg er relativt ny i branchen og den yngste blandt mine kollegaer, tror jeg, at det er bedst at forholde sig lidt passivt. Kunne dog godt tænke mig, at det var anderledes”.

Vidste du:• at det ifølge funktionærloven ikke er lovligt at

forbyde sine medarbejdere at tale om løn?• at i den finansielle sektor er lønforskellen mel-

lem kvinder og mænd i samme jobfunktion 8,7 procent ifølge de senest opgjorte tal fra 2012, mens forskellen på det øvrige arbejdsmarked er på 4-7 procent?

Jeg taler kun om løn med mine nære kollegaer

Bettina Immergut Wilms sørger af princip for at få sin årlige løn-samtale med chefen, selvom det indtil videre ikke har haft en afsmitning på lønsedlen

“Det er ligesom en uskreven regel, at du ikke taler åbent om løn, så selv-om jeg egentlig synes, at der burde være åbenhed omkring det, så gør du det ikke, for det er ikke kutyme”.

Sådan siger 40-årige Compliance Officer Bettina Immergut Wilms fra it-drifts- og teknikcentret JN Data i Roskilde. En gang har hun snakket løn med sine nærmeste kollegaer i forbindelse med udarbejdelsen af nogle jobprofiler. Det kom lidt bag på Bettina, at der var en forskel rent lønmæssigt, selvom der er et stort sammenfald i opgaverne.

”Der er en aldersforskel, som selvfølgelig har indvirkning, men da jeg gik til vores leder og forelagde ham problematikken, var svaret, at det hand-lede om, hvor god man havde været til at forhandle sig til sin startløn”, fortæller Bettina, der af princip sørger for at få sin årlige lønsamtale med chefen, selvom det indtil videre ikke har haft en afsmitning på lønsedlen.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at man bruger de redskaber, man har til rå-dighed i forhold til at påvirke sin egen løn og få en dialog om, hvad der eventuelt skal til, for at du kan få en bedre løn. Det er ikke, fordi jeg er vil-lig til at sætte alt på spil, men jeg går meget ind for lige løn for lige arbejde, og derfor tænker jeg, at jeg er nødt til at gøre noget selv”, siger Bettina, der har arbejdet i staten i 12 år, før hun kom ind i den finansielle sektor.

”Der var meget mere åbenhed omkring løn i det offentlige – åbenhed om, hvorfor man fik en lønstigning, og åbenhed om, hvad der kunne udløse en lønstigning. Som person er jeg meget for åbenhed i det hele taget, fordi jeg føler, at det skaber en mere positiv stemning, således også omkring lønforhold. Det er min opfattelse, at du skaber en nega-tiv stemning, murren i krogene og konklusioner dannet på baggrund af gætterier, når lønforhold er tabubelagt”. ¢

••foto

: nan

a r

eim

ers

Søg råd og vejledningHvis du er i tvivl om, hvorvidt du får for lidt i løn i forhold til dine kollegaer, der udfører samme arbejde, så kan du altid tage fat i din tillidsmand eller kontakte Finansforbundets juridiske konsulenter på 3266 1330 og få råd og vejledning.

14 FinansJuni 2014Tema: hemmelig løN

Jeg føler mig uretfærdigt behandlet

Flere tilfældigheder henledte kvindelig privatkunderådgivers opmærksomhed på, at hun fik væsentlig mindre i løn end sine mandlige kollegaer, der udførte samme arbejde AF SABiNA FURBo

”Jeg prøver at lade være med at tænke over det, for det er så demotiverende at gå på arbejde med en følelse af, at du bliver forskelsbehandlet”.

Sådan siger privatkunderådgiver Karina Jen-sen (navnet opdigtet), som til daglig arbejder i en mellemstor bank, hvor hun har arbejdet i en lang årrække.

Over en snak med sin kæreste fandt Karina ud af, at hun fik cirka 4.000 kroner mindre end ham, trods det faktum at de arbejder i samme jobfunk-tion og med samme arbejdsopgaver, men i hver sin filial af banken. Og det er ikke første gang, at Karina er blevet bekræftet i, at hun får mindre end sine mandlige kollegaer.

Første gang ligger nogle år tilbage. Her skulle Karina lave en lånesag for en ny mandlig kollega med lavere uddannelse end hende. Her kunne hun konstatere, at hun kun fik 1.500 kroner mere end vedkommende trods sin højere anciennitet og højere uddannelse. Dengang gjorde hun sin nærmeste chef opmærksom på problematikken og fik efter en længere kamp fra chefens side en løn-forhøjelse. En anden gang var det en ældre mand-lig kollega, som arbejdede under hende, der for-talte, at han fik 120.000 kroner mere om året trods det lavere niveau.

Chefen lagde sig fladt nedPå Karinas arbejdsplads er der ikke åbenhed om løn. Rent faktisk har hun flere gange oplevet, at lederne indirekte opfordrer medarbejderne til ikke at tale om løn med hinanden.

Men selvom der ikke bliver talt om lønnen, var der flere indikationer, der gav Karina modet til at konfrontere sin nærmeste chef med sin formodning om, at hun lå væsentlig lavere end sine kollegaer.

”Jeg havde virkelig paraderne oppe, men min chef lagde sig fladt ned og sagde: ”Jeg ved det, du

får væsentlig mindre end dine kollegaer og især dine mandlige kollegaer”. Problemet er bare, at det ikke er min chef, der sidder på lønposen, så selvom min chef kæmper min sag, så er det næsten umu-ligt at få en lønforhøjelse”, fortæller Karina, der har rigtig flotte resultater i de performancemålinger, som bliver foretaget af medarbejderne i banken.

Vil ikke i clinch med arbejdsgiver”Jeg vil bare gerne anerkendes for den store ind-sats, som jeg lægger i arbejdet, og jeg er glad for mit arbejde og giver den en skalle hver dag. Men det er klart, at jeg tænker over, om jeg simpelthen skal finde et andet sted at være, for jeg får vitterlig den der følelse af at blive uretfærdigt behandlet”, siger Karina, der har valgt at være anonym, da hun endnu er uafklaret med, hvor langt hun har lyst til at forfølge sagen.

”Jeg har ikke lyst til at gå i clinch med min ar-bejdsgiver, og jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, hvis jeg er nødt til at gå så langt som at lave en sag ud af det. For man burde jo aflønnes efter fortje-neste, ikke efter køn. Men jeg skal også kunne se mig selv i spejlet hver morgen, og det går altså ud over dit selvværd”, siger Karina, hvis chef lige nu har indstillet Karina til en lønforhøjelse, der dog ikke vil bringe Karina op på niveau med sine mand-lige kollegaer, men som alligevel vil have stor betyd- ning for Karinas videre færd.

”Hvis jeg ikke får den lønforhøjelse, så må jeg jo tage det alvorligt op til overvejelse at forfølge sagen nærmere”. ¢

Karina Jensens rigtige navn og arbejdsplads er redaktionen bekendt.

Bliv klogere på din løn på Finansforbundet.dk/loen

15Tema: hemmelig løNFinansJuni 2014

”Det handler vel lidt om, hvor åben du er som person. Personligt har jeg intet problem med at fortælle, hvad jeg tjener, hvis jeg bliver spurgt, og jeg kan også forklare, hvorfor jeg tjener, som jeg gør”.

Sådan siger 31-årige bankrådgiver Louise Han-sen, som til daglig sidder i Nordeas telefonbank i Høje-Taastrup.

Men selvom Louise ikke har noget imod at snakke løn, så er det ikke en samtale, som forekommer ret ofte på hendes arbejdsplads. Der har været epi-soder, hvor hendes kollegaer har undret sig over de-res lønninger og i en ”én til én”-samtale har spurgt Louise, hvad hun tjener, og i de situationer synes hun, at det er vigtigt at være åben.

”Det kan jo være, at vedkommende bliver op-mærksom på, at lønnen faktisk ikke er så meget an-derledes end min, og selvfølgelig kan det også gå den modsatte vej. Men jeg kan altid forklare min løn, fordi vi i Nordea har ny løn, og derfor hand-ler det ofte om, hvilken vej du er kommet ind, og hvilke kvalifikationer du har. Vi kan jo også gå ind og se vores lønspænd som bankrådgiver og den vej få en fornemmelse af, hvor vi skal ligge”, siger Louise, der mener, at der burde være større åben-hed om løn generelt.

”Men igen, det er jo op til den enkelte, hvor privat man har lyst til at være. Jeg tror dog, at det skaber en dårligere stemning, fordi der alligevel bliver snakket rundtom i krogene, og så er det jo en snak, der ofte baserer sig på formodninger og gætterier”. ¢

Min løn er ikke en hemmelighed

”Jeg kan altid forklare min løn, fordi vi i Nordea har ny løn, og derfor handler det ofte om, hvilken vej du er kommet ind”, siger Louise Hansen ••fo

to: n

ana

rei

mer

s

16

Lukkethed skaber uligelønLønforskellen i den finansielle sektor mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion er højere end på det øvrige arbejdsmarked. Åbenhed om løn er første skridt mod ligeløn, mener eksperter AF SABiNA FURBo

Selvom det er ved at være mere end et halvt århund- rede siden, at kvinder for alvor kom ind på det danske arbejdsmarked, er der lønforskelle mel-lem kvinder og mænd, der udfører samme arbej-de. På arbejdsmarkedet generelt er lønforskellen mellem mænd og kvinder på mellem fire og syv procent, mens lønforskellen i den finansielle sek-tor, ifølge de senest opgjorte tal fra 2012, ligger på knap ni procent.

Men selvom forskellene er der, er der stadig meget få egentlige sager om ligeløn i sektoren og på arbejdsmarkedet generelt.

”De sidste fem år har der stort set ikke været ført nogen sager om uligeløn ved danske dom-stole. Og det er ikke, fordi der ikke eksisterer uligeløn. For i lande, vi ellers sammenligner os med – og som i øvrigt har et mindre løngab end i Danmark – føres der mange sager om uligeløn. Fraværet af retssager i Danmark betyder altså ikke, at vi har ligeløn. Sandheden er nok snarere, at vi slet ikke har øje for uligelønnen. Vi kan simpelthen ikke se den på vores arbejdspladser. Synlighed omkring lønnen er første skridt mod ligeløn, og her har arbejdsgiverne en stor rolle at spille ved at lægge de lønstatistikker ud, som de alligevel skal indrapportere”, siger profes-sor i arbejdsmarked og samfund Bent Greve fra Roskilde Universitet.

Når der opstår sager, beror det ofte på rene til-fældigheder. I foråret 2014 indgik Finansforbun-det eksempelvis et forlig i en ligelønssag, hvor en kvindelig finansansat ved et tilfælde fandt ud af, at hun i fire og et halvt år havde fået lavere løn end sine mandlige kollegaer, som udførte samme arbejdsopgaver.

I en anden sag, som ligger to år tilbage, fik en kvindelig medarbejder en klækkelig lønforhøjelse, efter at hun ligeledes tilfældigt fandt ud af, at hun fik lavere løn end sin mandlige kollega i samme job-funktion, selvom hun var uddannet, og han ikke var. Dengang blev kampen taget af kvindens tillids-mand, som efter en hård kamp med ledelsen hen-tede lønforhøjelsen hjem.

”Det er til stadighed uhyre svært at opdage løn-forskellene, og selvom den nye ligelønslov, som kræver, at virksomheder med ned til 10 ansatte skal lave ligelønsstatistikker, så er det stadigvæk nød-vendigt at gøre løndannelse endnu mere åben og gennemsigtig”, siger Kent Petersen.

Det skal være okay at snakke ligelønEn holdning, som deles af specialkonsulent Kenn Warming fra Institut for Menneskerettigheder. Han har netop med sin kollega Kirsten Precht afsluttet en ny undersøgelse, som har nærstuderet forlø-bet i 14 ligelønssager, og konklusionen er, at det er svært at føre sag mod ens arbejdsgiver, hvis man har en mistanke om, at man bliver dårligere lønnet end sine kolleger. Det er ifølge ham en af forklarin- gerne på det lille antal sager om ligeløn i Danmark trods lønforskellene.

”Den første barriere er den manglende åben-hed. Dels den åbenhed, der handler om at tale om løn ude på arbejdspladserne, fordi en større åbenhed sandsynligvis ville føre til, at flere blev opmærksomme på problemet, og det derved også ville blive mere okay at føre en ligelønssag. Dels den åbenhed, der handler om at få adgang til og ikke mindst forstå virksomhedens lønpolitik”, siger Kenn Warming.

En af de sager, som rapporten dykker ned i, hand- lede eksempelvis om en kvinde, der ved et tilfælde fandt ud af, at hendes mandlige kollega fik mere i løn. Hun gik til sin chef, der ikke kunne give en forklaring, hvorefter hun trak på sin faglige organisation og dermed satte yderligere pres på chefen. Denne kom så med en forklaring på for-skellen, og kvinden følte egentlig, at den forkla-ring var fyldestgørende.

”Men den forklaring burde og kunne hun jo have fået tidligere. Nu havde hun fået etableret sig som hende med ligelønssagen, og det fik des-værre konsekvenser. Jeg tror, at større åbenhed og gennemsigtighed kan være med til at ordne mange af sagerne i fred og fordragelighed”. ¢

FinansJuni 2014Tema: hemmelig løN

Ny lov om ligelønsstatistikTirsdag den 20. maj vedtog regeringen sammen med Enhedslisten og SF en ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder, som betyder, at virksomheder med mindst 10 fuldtids-beskæftigede nu er omfattet af den køns-opdelte lønstatistik for de jobfunktioner, hvor der mindst er tre mænd og tre kvinder ansat. Som det er nu, er det kun virksom-heder med mindst 35 fuldtidsansatte, hvor der er grupper af mere end 10 personer af et af de to køn. Loven træder i kraft i 2015.

Bonus hver dag - kort og godt!Medlemmer af Forbrugsforeningen sparer penge hver dag. Det kan du også. Uanset om det er mobiltelefoni, brændstof til bilen, smykker eller rejser, har du mulighed for at optjene bonus.

Bliv medlem - på fbf.dk

SPAR PENGE

Optjen bonus 4.600 steder over hele landet – se hvor på fbf.dk

Find bonus, hvor og når som helst – benyt Forbrugs-foreningens app

400 webshops, der har åbent hele døgnet

Optjen bonus på stort set alt, i mere end 140 brancher

Bonus på alt i forretningen – også det på tilbud!

5 stærke grunde Melddig ind på

fbf.dk

4%BONUS

7,5%BONUS

10%BONUS

6%BONUS

1,6%BONUS

1%BONUS

4%BONUS

10%BONUS

5,5%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

9%BONUS

4% 1,6%1,6% 4% 15%

18 FinansJuni 2014PorTræT

48-årige Majbritt Tobberup har fået kam til sit hår. efter at have fejret sølv-bryllup med Nordea, de sidste ni år som kredsformand, skiftede hun i år karriere og blev landsformand for Høreforeningen. Selv fik hun høreapparat som 30-årig og kender på egen krop de daglige udfordringer, det giverAF BeRit ViLLADSeN / Foto: JASPeR CARLBeRg

eN fighter med hørehaNdicap

”Jeg tog direkte fra et fællestillidsmandsseminar ud til Rigshospitalet for at blive opereret i mit ene øre. Det var i efteråret 2003, samtidig med at Kent Petersen meldte ud, at han året efter stoppede som formand i Kreds Nordea for at blive næstformand i Finansforbundet. Det var specielt, for jeg havde lige fået at vide, at operationen kunne ende med, at jeg blev helt døv på det ene øre, og hvordan skulle det gå, når jeg lige havde sagt ja til at påtage mig formandsposten i Kreds Nordea?”

Ordene kommer fra i dag 48-årige Majbritt Gar-bul Tobberup, og at dømme ud fra, at hun sad på posten som formand for den faglige organisation i Nordea i ni år, må svaret være, at det gik godt.

Majbritt fik sine første høreapparater som 30-årig, to år før hun blev valgt ind i Kreds Nordea. Hendes høretab blev konstateret i forbindelse med behand- lingen af en bihulebetændelse. Ørelægen fortalte hende, at hun hørte som en 90-årig, og det viste sig, at hun led af øresygdommen otosklerose, samme sygdom som den tyske komponist og pianist Ludwig van Beethoven fik og endte med at blive helt døv af.

Så langt er Majbritt langtfra. Operationen hjalp hende til at høre bedre i en periode, men sygdom-men har udviklet sig siden, og hun bruger i dag de kraftigste høreapparater på markedet. Høreappa-raterne har sammen med en mikrofon været hen-des tro følgesvende til arrangementer, kurser og

forhandlinger med ledelsen i Nordea og i Finans-sektorens Arbejdsgiverforening.

”Jeg vil hellere præsentere mig som Majbritt Tob-berup, end jeg vil præsentere mig som hørehæm-met, men jeg er nødt til at gøre det sidste også. Og jeg er blevet bedre til det ad åre. Hvis jeg ikke gør opmærksom på det, så kommer jeg måske til at virke dum, fraværende eller arrogant, fordi jeg ikke rea-gerer i situationer, hvor jeg ikke har hørt, hvad der er blevet sagt. Så for mig har det altid været vigtigt at være meget åben om det at have høreapparater”.

Hørehandicappets prisAfhængigheden af høreapparaterne har imidler-tid også betydet, at Majbritt har været nødt til at melde afbud til seminarer, fordi det ene af hendes høreapparater var til reparation. Det betød en ar-bejdsuge uden hørelse og udelukkende mailkor-respondance. Utilstedeligt, mener Majbritt, og et godt eksempel på, hvorfor Høreforeningen har sin berettigelse. Ikke mindst når ventetiden for at blive udredt på audiologisk klinik og få høreappa-rater ifølge Majbritt nogle steder er helt op til to år.

Personligt har Majbritt altid forsøgt ikke at lade sig begrænse af sit hørehandicap. Snarere tværtimod. Hun har hørt til dem med høretab, som har taget kampen med kommunikationen op i stedet for at isolere sig, som nogle med høretab vælger

Blå bog1987 Kasserer i Privatbanken

1995 Tillidsmand i Unibank

1996 Fællestillidsmand i Unibank

1997 Bestyrelsesmedlem i Unikreds

2001 Næstformand i Kreds Nordea

2004-2013 Formand i Kreds Nordea

2014 Landsformand for Høreforeningen i Danmark

Majbritt Tobberup er oprindeligt uddannet isenkræmmer og har haft ”egen” butik i Ma-gasin, hvor hun blandt andet har solgt fransk Maxim-porcelæn og hightechkøkkenud-styr. Hun har også taget en uddannelse i afspændingsmassage og samtaleterapi og er desuden certificeret businesscoach.

••

19xxxxFinansJuni 2014

”Det er overhovedet ikke forfærdeligt at have et høreapparat. Det er faktisk fuldstændig fantastisk at kunne følge med igen”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

20

at gøre, når kommunikationen bliver svær. ”Når du arbejder 8-10 timer om dagen med et

hørehandicap, svarer det rent energimæssigt til, at du har været på arbejde i 16-17 timer, fordi du koncentrerer dig så meget om at lytte. Det er en fordom, at et høretab kun er, at der er skruet ned for lyden. Det bliver også svært at skelne ordene, for eksempel om der bliver sagt Rødovre eller rød-håret. Så du skal hele tiden dobbelttjekke, hvad der blev sagt, og om du forstod, hvad blev der sagt. Og jeg er blevet mere opmærksom på, at mit handi-cap burde have fyldt mere i mit liv. I forhold til at tage hensyn til mig selv, til at respektere, at jeg hur-tigere bliver træt, at jeg har brug for mere søvn og brug for at være i rolige omgivelser for at lade op. Det har jeg været verdensmester i bare at ignorere”.

Sejt at gå med høreapparatDe mange timer på jobbet var medvirkende til, at Majbritt sidste år valgte at tage orlov fra banken og give formandsposten i Kreds Nordea videre. Planen var at restituere og finde et 37-timers job. En ambitiøs plan for Majbritt, som altid går all in, når hun skal løse en opgave. Målet om at drosle ned har karrie-respringet endnu ikke kunnet honorere. Siden janu-ar har Majbritts liv kun bestået af Høreforeningen, hendes mand, bonusbørn og børnebørn. Venner-ne har der ikke været meget energi og overskud til.

Økonomien i Høreforeningen er under stærkt pres, og der dukker hele tiden overraskelser op, som giver hende hovedbrud. For hun satte sig i for-mandsstolen for at skabe forandring i Høreforenin-gen og gøre en forskel for medlemmerne. Hun vil gerne ændre opfattelsen af foreningen som kun for gamle mennesker. For det er langt fra virke-ligheden. Høreforeningen tilbyder ungdomslejr, teenagecamps, småbørnsweekender, tinnitusdage og så videre. Derudover har Majbritt også et stort ønske om at ændre synet på det at bruge høreap-parat. Det skal være sejt at bruge høreapparat og være flovt ikke at gøre noget ved et høretab.

”Det er overhovedet ikke forfærdeligt at have et høreapparat. Det er faktisk fuldstændig fantas-tisk at kunne følge med igen. Når du går ud fra audiologisk klinik med et sæt nye høreapparater i ørene og kan høre fuglene fløjte igen, høre, at det blæser, eller høre bølgerne ved havet, så får du no-get livskvalitet tilbage, som du ikke havde tidligere. Og det er så meget mere en gave, end det er et nederlag at skulle sige: Jeg har et høreapparat”.

Kampen for bedre levevilkårHøreforeningen har lagt beslag på en stor del af Majbritts tid. Og havde Majbritt i dag vidst, hvor meget økonomien ville optage hende, tvivler hun på, at hun i dag havde sagt ja til jobbet. Når det så

FinansJuni 2014PorTræT

“Jeg vil hellere præsentere mig som Majbritt tobberup, end jeg vil præsentere mig som høre-hæmmet, men jeg er nødt til at gøre det sidste også. og jeg er blevet bedre til det ad åre. Hvis jeg ikke gør opmærksom på det, så kommer jeg måske til at virke dum, fraværende eller arrogant, fordi jeg ikke reagerer i situationer, hvor jeg ikke har hørt, hvad der er blevet sagt”

21PorTræTFinansJuni 2014

er sagt, er hun glad for, at hun sagde ja. ”Jeg arbejder mere og til en mindre løn end den,

jeg fik før. Og hvordan hænger det så sammen? Jamen, det gør det jo heller ikke. Men her kaster jeg noget af mit personlige værdisæt og medmen-neskelighed ind i missionen, om jeg så må sige. I Høreforeningen kæmper jeg for livsvilkårene for de mennesker, der ikke kan høre. I Kreds Nordea var det arbejdsvilkårene for de bankansatte, og der er bare en kæmpe forskel. Det giver en større til-fredsstillelse på det menneskelige plan, når du kæm-per for at forbedre menneskers evne til at kunne fungere i en hverdag, til at kommunikere med an-dre og være lige med andre”.

”Til gengæld hænger den der med, hvordan det lige var, at jeg skulle passe på mig selv, og hvordan det lige var, at jeg skulle finde et job, hvor der ikke blev krævet så meget. Jeg kan selvfølgelig justere, men sådan er jeg ikke indrettet. Jeg vil gerne gøre rigtig mange ting her og nu, og det er en livslang læringsproces for mig at prøve at begrænse mig lidt og lytte til, hvad jeg selv har brug for. Og jo, jeg bliver stresset, og det er ikke så godt”.

Undervandsfotograf på MønKreds Nordea er et afsluttet kapitel for Majbritt. Men hun afviser ikke at komme tilbage til banken

Fakta Vidste du, at …

• Mindst 800.000 danskere har problemer med hørelsen. De fleste af disse har god støtte af tekst på tv og anden visuel information.

• Cirka 300.000 har et høreapparat og har brug for teles-lynger og andre hjælpemidler.

• Cirka 50.000 er svært hørehæm-mede – og har blandt andet problemer med deres hørehandicap i forhold til at holde fast på et job.

Kilde: Høreforeningen

igen. Det har hun indtil februar 2015 at bestemme sig til. Der udløber hendes orlov. Tre måneder senere er hun på valg til formand for Høreforenin-gen. Og om det bliver Nordea eller Høreforenin-gen, hun vælger at gå all in på, afhænger meget af den økonomiske situation i Høreforeningen.

”Det er lidt ligesom at skulle vende en super-tanker i en sejlrende. Det er et tungt system, og der er ikke så meget at gøre med. Men det er al-tid sjovt at lære noget nyt, selvom det kræver no-get energi. Så hvis jeg kan få Høreforeningen på ret kurs, og hvis jeg kan få skabt en god balance i mit arbejdsliv, så jeg ikke brænder mig selv helt af, for det skal jeg ikke, kan jeg godt forestille mig, at det vil være noget, jeg gør i en årrække”.

Oprindeligt er Majbritt født i Stege på Møn, og det er også planen, at hun og hendes mand en dag igen skal tilbage til fødeøen. Isproduktion har været drømmen en overgang, men Møn Is eksis-terer allerede. Så det bliver det ikke til. Men måske fotografering og gerne under vand.

”Når du fotograferer, bruger du en anden sans end din hørelse, så hørelsen er ikke på overarbejde. Jeg kan rigtig godt lide at fotografere og særligt un-der vandet. Det giver bare en eller anden form for afslapning at ligge i vandoverfladen. Og jeg synes, koralrev og fisk er helt vildt fascinerende. ¢

Center for Ludomani tilbyder gratis kognitiv behandling i Odense, Århus og København.

Få yderligere information på 70 11 18 10 eller ludomani.dk

Du ser det først – du kan gøre en forskel

Gennem din indsigt i kundernes økono-miske forhold har du en unik mulighed for at opdage ludomani – længe før alle andre. Med de redskaber, du har til rådighed, kan du samtidig hjælpe med at løse problemet. Tal med dine kunder om spilleproblemer og vær med til at fore-bygge ludomani.

Få viden og værktøjer om ludomani for finansielle rådgivere på talomludomani.dk

22 FinansJuni 2014TrivselsuNdersøgelse

Mange medarbejdere i Danske Bank oplever ikke at arbejde i en tillidsfuld og anerkendende kultur. I hvert fald er man ikke helt åben om de ting, der fylder på arbejdspladsen, viser en ny trivselsunder-søgelse i koncernen, en undersøgelse, som Danske Kreds har gennemført i samarbejde med de øvrige fagforeninger i koncernen samlet under navnet Danske Unions. Det fremgår, at rigtig mange med-arbejdere sætter spørgsmålstegn ved bankens egne undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed og mo-tivation, og flere svar peger på, at medarbejderne ikke er helt ærlige, når de svarer i bankens årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse.

”Vi svarer ikke ærligt, og vi føler ikke altid, at vi kan gå til vores leder med de problemer, vi oplever. Derfor frygter vi også i Danske Kreds, at ledelsen ikke får alle de informationer, der kan være med til at give ledelsen det bedste grundlag for at styre koncernen”, siger næstformand i Danske Kreds Carsten Eilertsen, der ikke er i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og virksomhedens bundlinje.

”Og det er vi faktisk enige med ledelsen i”, siger Carsten Eilertsen og henviser til ledelsens fokus på social kapital:

”Men vi er åbenlyst inde i en dårlig kultur. En gang om året giver ledelsen alle medarbejdere mu-lighed for anonymt at fortælle, hvad de synes om deres arbejdsliv. Men mange medarbejdere stoler ikke på anonymiteten eller har dårlige erfaringer med den lokale efterbehandling af resultatet, og måske derfor svarer de mere positivt. Og hvad skal ledelsen gøre, når den får de positive signaler tilbage på den anonyme undersøgelse”, spørger Carsten Eilertsen og tilføjer, at ledelsen i Danske Bank fak-tisk indgår i en rigtig konstruktiv dialog med Dan-ske Kreds om problemer i den årlige medarbejder-tilfredshedsundersøgelse.

Vi svarer ikke ærligt

dårlig trivsel – hvad enten det skyldes mangel på tillid til topledelsen eller en manglende følelse af stolthed – svækker danske Bank. Problemet er, hvis kritikken ikke bliver rettet mod virksomheden, men mod det enkelte individ selv, mener lektor på Roskilde Universitet Rasmus WilligAF CARSteN RASMUSSeN / Foto: MARtiN DAM KRiSteNSeN

Manglende stolthedNår kun godt hver tredje medarbejder svarer, at de er stolte over at arbejde i Danske Bank, så er det hverken godt for medarbejdernes performance, deres trivsel eller koncernens resultat.

For at føle stolthed skal medarbejderne kende formålet med deres arbejde, og for at kende for-målet skal de kende retningen. Men det viser sig, at fire ud af ti ikke har et klart billede af, hvor Dan-ske Bank – eller for den sags skyld deres egen af-deling – er på vej hen.

Det mest almindelige synes at være blandede følelser over for at være ansat i Danske Bank. Ifølge Danske Kreds er det svært at forestille sig, at det ikke også påvirker driftsresultatet negativt, og på den baggrund er beskeden klar til koncernledelsen:

”Hvis ledelsen investerer i at gøre retningen mere

”Hvor vi før vendte kritikken udad mod virksomheden, når vi ikke kan nå vores mål, vender vi i dag kritik-ken indad. Vi bebrejder os selv, for ingen må jo længere sige, at det er virksomhedens skyld”, siger Rasmus Willig, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.

23TrivselsuNdersøgelseFinansJuni 2014

tydelig for medarbejderne og investerer i forhold og vilkår, der kan gøre medarbejderne både stolte, trygge og loyale – så er det en investering, der vil give afkast”, vurderer Carsten Eilertsen.

en rituel øvelseEt særligt udviklingstræk i det moderne bankar-bejde er en udbredt brug af performancemål som styringsprincip:

”Hvor vi før vendte kritikken udad mod virk-somheden, når vi ikke kan nå vores mål, vender vi i dag kritikken indad. Vi bebrejder os selv, for in-gen må jo længere sige, at det er virksomhedens skyld”, forklarer Rasmus Willig, der er lektor ved In-stitut for Samfund og Globalisering, Roskilde Uni-versitet, hvor han blandt andet har forsket i arbejds- miljø. Han finder det dybt problematisk, når en række fænomener på arbejdspladsen bliver gjort til individets skyld eller ansvar.

”Hvad er det for problemer, som alle medarbej-dere peger på i trivselsundersøgelsen? Det er netop det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som forhindrer gode præstationer”, siger Rasmus Willig.

Hertil kommer krav om, at medarbejderne evig og altid skal være omstillingsparate. Men det kan jo aldrig være den enkeltes skyld, at der sker fo-randringer på arbejdspladsen. Hvis virksomheden kører medarbejderne ned, bliver der skabt en his-torie om, at det er den enkeltes skyld, hvis vedkom-mende ikke kan levere på sine performancemål:

”Når man så får den type undersøgelsesresul-tater, som Danske Banks medarbejdertilfredsheds-undersøgelse viser, tyder noget på, at det ikke fun-gerer, selv om vi har haft den type samtaler i måske 15 år på arbejdsmarkedet”, siger Rasmus Willig.

I Danske Bank er performancemål et vigtigt sty-ringsredskab. Her er du tvunget ud i en konkur-rence mod dig selv, hvor du hele tiden skal bevæge dig fremad for at være god nok. Men ifølge Rasmus Willig er det direkte demotiverende at blive spurgt om, hvordan man selv synes, man præsterer, på en skala fra et til fem:

”På en skala fra 1- 5 kan du aldrig svare 5, for det er en latterliggørelse af målingen. Du kan heller ikke svare 1. Mange af den slags undersøgelser er bare en rituel øvelse, der går ud på at svare sådan, som man tror, at klimaet er lige nu, og inden for den ramme, hvor man altid kan forbedre sig”, siger Ras-mus Willig og ser her en forklaring på, hvorfor nog- le medarbejdere måske ikke har tillid til ledelsen.

SkadeligtIfølge Danske Kreds tyder det på, at en stor del af medarbejderne i Danske Bank ikke oplever at ar-bejde i en tillidsfuld og anerkendende kultur, hvor åbenhed, tillid og ærlighed er centrale værdier, så

Fakta: Det svarer Danske Bank-ansatte 2.700 medarbejdere i seks lande har deltaget i undersøgelsen, som Danske Kreds og de øvrige fagforeninger i banken står bag. Er du stolt over at være ansat i Danske Bank? Ja, meget stolt: 8 % Ja, ret stolt: 28 % Både ja og nej: 44 % Nej, kun lidt stolt: 12 % Nej, langt fra: 8 %

”Jeg har et klart billede af, hvor Danske Bank er på vej hen?”Helt enig: 12 % Overvejende enig: 49 % Hverken/eller 20 % Overvejende uenig: 16 % Helt uenig: 4 %

”Jeg har et klart billede af, hvor min egen enhed/afdeling er på vej hen?”Helt enig: 14 % Overvejende enig: 47 % Hverken/eller 17 % Overvejende uenig: 17 % Helt uenig: 6 %

medarbejderne tør gå videre op i systemet med ar-bejdsrelaterede problemer.

”Vi er bange for, at vigtig information ikke flyder så frit, som det burde gøre – og det er skadeligt for koncernen og for os som medarbejdere. Hvis med- arbejderne ikke trives i deres daglige arbejde, så udfordrer det medarbejdernes muligheder for at performe – ligesom det i høj grad hæmmer deres velvære i arbejdslivet”, siger Carsten Eilertsen og tilføjer, at selv om undersøgelsen ikke er den en-degyldige sandhed, er den et solidt bidrag til det sande billede af trivslen i banken. Han er meget glad for, at ledelsen har taget imod hele kredsens undersøgelse som en invitation til samarbejde. ¢

”Hvis medarbejderne ikke trives i deres daglige arbejde, så udfordrer det medarbejdernes muligheder for at performe”Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds

FinansJuni 2014forTrolighed24

Mange i finanssektoren kan huske de dage, hvor man med lethed kunne kigge lidt på kendissers en-gagementer og få sig en snak om det. Sådan er det generelt ikke længere. Hvis du snager, bliver du set, som nogle af de finansielle virksomheder fortæller i denne artikel – inklusive Nets’ landechef – og så var det alligevel her, det gik galt.

Se og Hør-skandalen har sendt harmen på him-melflugt i pressen, og den seneste måned har været spækket med historier om sikkerhedsbrister, man-glende moral, politisager og budskaber som: ”An-

satte i banker roder i fortro-lige oplysninger”. Det skrev Jyl-lands-Posten i starten af maj.

Men i dag kan du ikke søge informationer uden at efterlade dig spor – og dine såkaldte ”logs” bliver under-søgt.

”Der foretages stikprøver hver dag i forskellig skala. Hver

gang vi i logs kan se noget, der falder mistænkeligt ud, bliver det undersøgt, og man skal som medar-bejder have en god forklaring på, hvorfor man har kigget på netop det”, siger Nordeas HR-chef Niels Gregers Hansen til Magasinet Finans.

I Nordea, som i alle andre banker, underskriver man som medarbejder en aftale om fortroligheds-pligt ved ansættelse.

”Det vil være svært at påstå, at man ikke kender den aftale. Desuden har vi for tiden et e-learnings-pro-gram, der blandt andet tydeliggør, at man ikke må

Sikkerhedsbristen hos Nets i den såkaldte Se og Hør-skandale har sat spot på adgangen til personfølsomme oplysninger og til ekstratjek hos virksomhederneAF iReNe SCHARBAU, FReeLANCeJoURNALiSt / Foto: MADS tegLeRS

”Hvis du passer dit job og kun går ind på engagementer med din arbejdsmæssige

baggrund, så kan du være 100 procent tryg”

Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds

25forTrolighedFinansJuni 2014

bruge sin viden ud over det forretningsmæssige”, siger HR-chefen.Både Nordea og Danske Bank har oplyst til Jyllands-Posten,

at man gennem tiden har bortvist medarbejdere, der har ud-nyttet deres viden om kunder til egen fordel.

”Bare ved at kigge kan ens nysgerrighed resultere i, at man mister jobbet. Men det er også vigtigt at sige, at alle ikke har adgang til alt. Vi har VIP-locks og andre former for kontrolsy-stemer, og alt sætter som sagt elektroniske spor”, siger næst-formand i Danske Kreds Carsten Eilertsen.

Hvad gik galt?Man må jo spørge Nets, hvorfor i alverden de ikke har kun-net se denne snagen i kendissers færden? For Nets laver nemlig også stikprøvekontroller af logs, oplyser landechef Susanne Brønnum. ••

”Hver gang vi i logs kan se noget, der falder mistænkeligt ud, bliver det undersøgt, og man skal som medarbejder have en god forklaring på, hvorfor man har kigget på netop det”Niels Gregers Hansen, HR-chef i Nordea

En betroet systemtekniker fra IBM, som Nets havde udliciteret opgaver til, kunne i årevis angiveligt fodre ugebladet Se og Hør med informationer om kendtes færden ved hjælp af deres dankortposteringer. Sagen kom frem i slutningen af april, da en tidligere Se og Hør-journalist fortalte om forholdet i en bog. Ifølge pressen er Nets flere gange blevet advaret om, at det kunne foregå, men har ikke fundet beviser. En frygt for, at også NemID var involveret, er afvist af Digitaliseringsstyrelsen. Sagen har ført til flere anholdelser, også midlertidigt af den tidligere Se og Hør-redaktør Henrik Qvortrup. Der er nu rejst politiske krav om undersøgelser, skærpelser og inddragelse af Digitaliseringsstyrelsen i forhold til Nets.

Se og Hør-skandalen

“Medarbejderne bliver introduceret for vores sikkerhedspolitikker- og proce-

durer, etiske politikker og retningslinjer, og de skal gennemgå relevant træning”

Susanne Brønnum, landechef Nets

26

”Der er tale om en betroet medarbejder fra IBM, der har haft en række arbejdsrelaterede adgange til vores systemer, og som angiveligt har brugt disse legitime adgange til ulovlig tilegnelse og videregi-velse af fortrolige oplysninger. Vi har i forbindelse med vores igangværende undersøgelser konstateret adfærdsmønstre, som underbygger, at der kan være foregået et sådant misbrug”, siger hun.

Altså en betroet it-medarbejder med særlige rettigheder.

Alt har en prisNets er faktisk – i modsætning til nogle banker – gået langt videre end en underskrevet fortrolighed-serklæring som middel mod snagen og misbrug.

“Medarbejderne bliver introduceret for vores sikkerhedspolitikker- og procedurer, etiske politik-ker og retningslinjer, og de skal gennemgå relevant træning”, forklarer Susanne Brønnum.

Alligevel gik det galt. It-sikkerhedsekspert Poul-Henning Kamp sagde

til Berlingske Tidende i midten af maj, at sagen er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er med kon-trol og høj tillid i en virksomhed som Nets.

”Problemet med tekniske løsninger er, at der al-tid er nogen, der har ansvaret for, at de virker. Der er altid et menneskeligt led. Et eller andet sted sid-der der altid en fyr, som har en pris. Og så kan man sørge for, at den pris er meget høj”, sagde han.

Den spektakulære sag har fået mange virksom-heder – også ud over den finansielle sektor – til at kigge grundigt på deres sikkerhedssystemer, herunder TDC.

For den elektroniske udveksling af data er vital. Også for en lille bank som Nordfyns Bank med 100 medarbejdere.

”For to dage siden drøftede vi, om der var be-hov for en opstramning rent sikkerhedsmæssigt, men vi har gjort meget. Vi har it-samarbejde med Bankdata og kan via logs finde ud af, hvad medar-bejderne søger på. Og vi har internt bedt alle med-arbejdere sikre, at når de giver oplysninger per tele-fon eller sms, er personens identitet i den anden ende bekræftet”, fortæller direktør Holger Bruun.

overvågning okay?Men hvordan skal man som medarbejder forholde sig til den overvågning? I SKAT har flere medarbej-dere fået en personalesag på halsen, fordi de ikke kunne bevise, at de var inde på en VIP-sag uden at vide, at personnummeret tilhørte en kendis. Og det har givet fagpolitiske advarsler om medarbejdernes retssikkerhed og bigbrother-tendenser.

”Vi mener ikke, man skal føle sig bekymret. Hvis du passer dit job og kun går ind på engagementer med din arbejdsmæssige baggrund, så kan du være

100 procent tryg. Kun hvis du bevæger dig ud på det skråplan, at du giver informationer videre, der ikke er til dit eget brug”, siger Carsten Eilertsen fra Danske Kreds og tilføjer:

”Jeg er overbevist om, at banken laver kontroller, vi ikke kender til. Men det er glimrende, hvis vi ikke kender alle over-vågningssystemer – for sikkerhedens skyld”.

ikke nok for SKAtMen måske varer det ikke længe, inden den finansielle sektor begynder at kigge på tiltagene i SKAT, der som offentlig myn-dighed har fået mange klø for snagehistorier. Her nøjes man ikke længere med stikprøver og tro og love-underskrifter fra medarbejderne i forhold til de mange personfølsomme op-lysninger om borgerne.

Trods et stort antal tjenestemænd, der ellers er omfattet af både tavshedspligt, dekorumkrav og andre aftaler, bliver fem procent af medarbejderne speciallignet hvert år. Deres økonomi bliver gennemgået, så man er sikker på, at de ikke snyder. Desuden bliver en procentdel af disse medarbejderes færden i systemerne gennemgået med en tættekam. Og – ifølge deres særlige afdeling, Sikkerhed – bliver der udført VIP-tjek i et vist omfang hvert år. De, der har været inde at kigge på en kendissag, skal have nogle gode forklaringer på, hvorfor de har været der.

Som noget nyt har SKAT dette forår indført en adfærds-kodeks, der på omfattende vis pinder ud, hvor man må træde.

Samfundets sårbarhed i forhold til data bliver mere og mere tydelig. For elektronisk information er interessant for mange – også for kriminelle, der kan misbruge statens oplysninger. Således rendte en svensk storhacker med danske personnum-meroplysninger fra kørekortregisteret sidste år. Det kan man kalde voldsomt snagen.

Men ligesom Se og Hør-skandalen blev det opdaget. ¢

FinansJuni 2014forTrolighed

Som konsekvens af Se og Hør-skandalen har Nets igangsat en række tiltag, som skal skærpe sikkerheden og være med til at forebygge, at noget tilsva-rende kan ske igen, oplyser landechef Susanne Brønnum.Man vil gennemgå og vurdere eksisterende adgange til kortdata. En række medarbejdere har jobfunktioner, som kræver adgang til de systemer, der indeholder kortdata og transaktionsdata. Medarbejderne bruger blandt andet adgangen til dagligt at hjælpe tusindvis af danskere rundtom i verden, som har spørgsmål til deres betalingskort. Disse medarbejdere har tavshedspligt og er sikkerhedstjekkede.Et af de kontrolsystemer, som vil blive gennemgået, er overvågningen af logs, som skal sikre, at mistænkelig adfærd hos medarbejdere, som har adgang til fortrolige data, bliver rapporteret og undersøgt.Desuden vil man lave en grundig gennemgang af Nets’ generelle datasikkerhed og datakontrol. Det sker blandt andet ved brug af eksterne revisorer, som skal finde frem til, hvordan kontrolfunktionerne kan forstærkes yderligere hos både Nets og underleverandører for at undgå, at en tilsvarende situation kan opstå.

Nets strammer op

27afvikliNgFinansJuni 2014

FIH’s dage er talte25 medarbejdere blev sagt op, da meddelelsen om, at FiH vil blive afviklet inden for en ikke nærmere bestemt årrække, kom den 21. maj. 10 har indgået individuelle aftaler om at fratræde, og 30 følger med de 900 erhvervskunder, som Spar Nord har købt. Tilbage er 95 medarbejdere, som ikke ved, hvor længe de har deres job AF eLiSABetH teiSeN / Foto: NANA ReiMeRS

Et langtrukkent salgsforløb er nu afsluttet. Spar Nord overtager 900 af FIH’s er-hvervskunder med et udlån på i alt 2,4

milliarder kroner. Med de kunder følger 30 medarbejdere fra FIH

til Spar Nord. Det er langt størstedelen af med-arbejderne i FIH’s to jyske filialer i henholds-vis Århus og Fredericia, hvor Spar Nord også overtager lejemålene, og desuden yderligere nog-

le medarbejdere fra København.

Derudover har FIH meldt ud, at man har besluttet at stoppe bankak-tiviteterne i forhold til at erhverve nye kunder og yde nye lån. Samtidig er det besluttet, at FIH’s resterende kunder skal afvikles over en ikke nærmere bes-temt årrække. Man-dag den 2. juni over-tog Nykredit Bank 24 kunder med engage-menter for i alt fire milliarder kroner.

25 FIH-medar-bejdere er umid-delbart blevet sagt op. Yderligere er der indgået indivi-duelle aftaler med

10 medarbejdere om, at man har brug for dem i en kortere periode.

Hermed er der omkring 95 medarbejdere tilbage i FIH. Også de går en usikker fremtid i møde. Der er dog ikke sat nogen dato på for, hvornår de kan forvente, at deres job falder bort.

Dels skal salget af kunder til Spar Nord falde helt på plads med diverse myndighedsgodkendelser. Den proces kan godt trække ud til engang i løbet af juli. Dels skal FIH’s it overføres til BEC. I den pro-ces er man netop gået i gang med første fase af to.

et hårdt og meget personligt slag”Der er aftalt afbødeforanstaltninger, og overord-net er målet, at medarbejderne skal fritstilles så hur-tigt som muligt, når man ser, at der ikke længere er brug for deres arbejdskraft. Som hovedregel vil afskedigede blive fritstillet inden for en måned”, siger fællestillidsmand Jacob Baggers Willemoes til Nyhedsbrevet Finans og fortsætter:

”Stemningsmæssigt har vi ikke været så hårdt ramt som tidligere. Dels har vi prøvet fyringsrunder før, dels har vi jo set det komme. Men det nye i denne fyringsrunde har været, at den har ramt kol-leger, der har været her rigtig længe, og det er et hårdt og meget personligt slag”.

Medarbejderne i Spar Nord byder de nye kol-leger velkommen og glæder sig selvfølgelig samti-dig over, at bankens ledelse har meldt ud, at de 30 nye kolleger er ren nettotilgang. Der skal altså ikke fyres medarbejdere i Spar Nord på den bekostning.

”Her synes vi, det er dejligt, at Spar Nord igen har vist muskler til at købe op. Vi glæder os over den styrkede position på erhvervskundeområdet og et nyt vækstpotentiale blandt de små og mel-lemstore virksomheder”, siger Ole Skov, formand for Spar Nord Kreds. ¢

Trods de dystre

fremtidsudsigter er

stemningen blandt

medarbejderne ifølge

fællestillidsmand

Jacob Baggers ikke

helt nede i kulkælderen.

28 sTress FinansJuni 2014

2007 var et usædvanligt hektisk år for Jens Lau Nielsen. Først var der ombygningen af den lille Spar Nord Bank-afdeling, han var leder af, som trak rigtig mange ressourcer. Umiddelbart efter gik han i gang med ombygning i privaten, og den trak ud.

De første symptomer på stress meldte sig i den periode. De talte foreløbig med dæmpet stemme, men advarslerne var der. ”Du er ulidelig at være sammen med”, lød det fra konen og børnene. Jens Lau Nielsen var mest af alt bare træt – men også søvnløs. ”Giv mig lidt tid til at få de ting afsluttet”, var det eneste, han kunne sige.

Men nærmest på dagen, da huset var færdigt, besluttede man at lukke hans afdeling. De næste tre måneder bestod hans arbejde hovedsageligt i at ringe til kunder og sige, at de skulle flyttes. Når han kørte på arbejde, så haglede sveden af ham. Han kunne vride sin skjorte, når han nåede frem.

”Jeg lægger meget af min identitet i mit arbejde, og det var hårdt at sluge, at afdelingen lukkede. Jeg kunne ikke se mit nye job som privatkunderådgiver som andet end en nedgra-dering, så det føltes som tortur at skulle ringe kunderne op. Jeg fik kronisk hovedpine, der blev ved og ved. Til sidst kunne jeg ikke holde til det mere og gik til lægen. Han vurderede, at symptomerne var så alvorlige, at jeg blev sendt til scan-ning med lodret ordre på at lægge mig syg i et par uger, mens jeg ventede på resultaterne”, fortæller Jens Lau Nielsen.

Kan man lægge sig syg?Scanningen viste intet alarmerende. Det var ”bare” stress alt sammen, og lægen ordinerede seks ugers sygemelding. ”Jamen, det kan jeg da ikke!” – det stod slet ikke på Jens Lau Nielsens liste over mulige scenarier, at man sådan kunne lægge sig syg.

Men det blev til fire måneders restitution, før han stille og roligt kunne vende tilbage på arbejde. Når han kigger til-bage på forløbet op til sammenbruddet, kan han se, at han

Ombygning

Skal man udstille sig selv som svag, eller skal man bare bide tænderne sammen og sige: ”Selvfølgelig kan jeg det, for det plejer jeg at kunne”? der ligger udfordringen”, siger Jens Lau Nielsen, der havde et stresssammenbrud for seks år sidenAF tHoMAS DAViDSeN, FReeLANCeJoURNALiSt / Foto: ANNeMette weLLiNg

– udvendigt og indvendigt

29sTressFinansJuni 2014

ikke kunne have gjort så meget andet end det, han gjorde. ”En stor del af problemet var jo, at jeg lukkede mig meget

inde med tingene. Jeg kunne sagtens have været mere åben omkring det, men ikke uden den viden, jeg har i dag. Man gør det, man er i stand til at gøre, og på det tidspunkt kunne jeg kun reagere, som jeg gjorde.

Det handler om tryghed. Det kan føles helt uoverkommeligt at skulle gøre noget andet, end man er vant til, for at bryde et mønster. Skal man udstille sig selv som svag, eller skal man bare bide tænderne sammen og sige: ”Selvfølgelig kan jeg det, for det plejer jeg at kunne”? Der ligger udfordringen”, siger Jens Lau Nielsen.

I dag har han ikke nær de samme problemer med at snakke højt om sin indre tilstand, som han havde dengang. Som afdelingsleder i Spar Nord Personalebank fører han dagligt længere telefonsamtaler med kolleger overalt i landet, og han kan ikke lade være med at spørge lidt ind, når snakken falder på en presset hverdag.

”Specielt mænd er nogle klaphatte til at åbne op og fortælle om, hvordan de har det i maven og egentlig føler. Vi har meget svært ved at acceptere, at der er ting, vi ikke kan. Jeg har mærket på min egen krop, hvor meget det bety-der at kunne tale om tingene. For med åbenheden følger, at du tager ansvar for din tilstand. Og først når du tager ansvar – lægger mærke til, hvordan du har det, og reagerer, hvis du er på vej ud af balance – kan du bryde den onde cirkel”, siger Jens Lau Nielsen. ¢

”Jeg er stresset for tiden” – vi siger det i flæng. Gerne med et lille opgivende træk på skulderen. ”Sådan er livet, og rigtige mænd har fart på”. I daglig tale er stress blevet et modeord for travlhed. Der kan ligefrem være lidt status i at være stresset – i passende doser, naturligvis.

For når vi siger, at vi er stressede, mener vi jo ikke: ”Jeg lig-ger søvnløs mellem klokken 1.30 og 4 hver nat og vågner for-tumlet op til vækkeuret klokken 6.45. Jeg har hovedpine og ondt i maven meget af tiden, og indimellem er det, som om jeg ikke kan få vejret. Jeg mister mit overblik mere og mere på arbejdet og føler mig konstant jaget og under pres”.

Det er ikke desto mindre nogenlunde sådan, at rigtig mange har det hver dag i dagens Danmark. Stressekspert Majken Matzau, der sammen med ernæringsekspert Umahro Cadogan for nylig

er udkommet med bogen ”Rigtige mænd går også i sort”, vurderer, at 350.000 mænd lider af klinisk stress, som er noget helt andet, end den form for stress, vi snakker højt om.

Tallet er et pænt stykke over det officielle tal, som fortæller, at flere kvinder end mænd rammes af alvorlig stress. Men tallene snyder, forklarer Majken Matzau.

“Mænd sniger sig uden om stressstatistik-kerne. De vildledende tal er udtryk for, at mænd ignorerer symptomerne og håber, de går væk af sig selv. De undgår helst lægen, de beder ikke om hjælp, og de taler ikke om de-

res følelser og psykiske tilstand med deres omgivelser. Derfor bliver de ofte først en del af statistikkerne, når de ligger i am-bulancen på vej til hospitalet”, siger Majken Matzau.

Dette afspejles ved, at næsten fire gange så mange mænd som kvinder begår selvmord i Danmark hvert år. ”Alene herudaf kan vi udlede, at mændene har det dårligere end kvinderne. Mange ville kunne være blevet hjulpet, hvis de havde erkendt deres indre tilstand og havde rakt ud efter hjælp, siger Majken Matzau.

”Med åbenheden følger, at du tager ansvar for din tilstand”, siger Jens Lau Nielsen, der er afdelingsleder i Spar Nord Personalebank.

Mænd på randen af sammenbrud

”en stor del af pro-blemet var jo, at jeg lukkede mig meget inde med tingene. Jeg kunne sagtens have været mere åben omkring det, men ikke uden den viden, jeg har i dag”

••

den er helt gal med mænds evne til at erkende, når symptomer på stress banker på. der er behov for, at mændene bliver bedre til at lytte efter deres signaler og få gjort noget ved dem – i tide, siger erhvervs-psykolog og forfatter Majken MatzauAF tHoMAS DAViDSeN, FReeLANCeJoURNALiSt

30 sTress FinansJuni 2014

For meget kamp70 procent af alle ressourcer til stressforebyggelse går til kvinder. Når man tager i betragtning, at mænds deciderede stressammenbrud, som fører til sygemel-dinger, lægebesøg eller indlæggelser, alle bliver regi- streret, så fortæller tallet historien om en meget mar-kant overvægt i kvindernes andel af de resterende ressourcer. Der, hvor man stadig kan nå at forebygge. Der, hvor en alarme-rende stor del af befolkningen befinder sig: Arbejdsdygtige, men med ondt i ma-ven, søvnløse nætter og en kronisk fornemmelse af at være jaget vildt.

”Mænd er trænet til at igno-rere signaler. En rigtig mand stopper ikke op ude på krigs-marken, fordi han får lidt ondt i foden, eller fordi han er bange. Han skal overvinde frygten”.

Det kommer der en meget enkel strategi ud af: Manden fortæller sig selv, at “det går nok”, og så fortrænger han ellers, det bedste han har lært, hvad der egentlig foregår indeni.

“Mænd går til deres psykiske problemer, på samme måde som de går til deres andre problemer – som var det en drage, der skulle slås ihjel. Men eftersom stress er en reaktion på en overbelastning, der, specielt når det gælder mænd, kommer af for meget ’kamp’, så får de det kun dårligere af at benytte deres sædvanlige metode”, siger Majken Matzau.

Supermand er outdatedKuren er udfordrende. For det, der virker stressfore-byggende, er at gøre mindre af det, manden plejer at gøre – nemlig handle og fighte sig gennem pro-

blemerne og puklerne. Og mere af det, han ikke er særlig vant til at gøre – nemlig at stå ved sin in-dre tilstand, både over for sig selv og sin omverden. Uden at fornægte den og uden at dulme den i ar-bejde, alkohol eller overtræning.

Den hemmelighedsfulde mand, der altid svarer ”fint” på spørgsmålet: ”Hvordan har du det?”, skal gøre op med sig selv, om det ikke er på tide at påtage sig en stærkere og mere tidssvarende manderolle, mener Majken Matzau. ”Det er ikke stærkt at være supermand længere

og tro, at man skal redde alle andre, mens man selv går mere og mere i sort. Vi lever i en kom-pleks samtid, hvor den lukkede mandetype får det sværere. Den nye form for maskulin styrke er at være i kontakt med sig selv. Derfor skal mænd også blive bedre til at snakke om deres følelser med kamme-rater og kolleger.

Det behøver over-hovedet ikke at være i en overdreven seriøs

stemning eller i en atmosfære af grænseoverskri-dende bekendelser. Det kan foregå stille og ro-ligt, i det tempo man nu har lyst til. Det vigtige er, at man begynder at bryde en urgammel vane med at kapsle sine smertefulde følelser inde”, siger Majken Matzau. ¢

Omkring 12 procent af danskerne lider af alvorlig stress. De er enten sygemeldt eller på kanten til at blive det. Heraf er – of-ficielt – 9 procent mænd og 15 procent kvinder. ”Tallene snyder. Mænd har i dag et større problem med stress end kvinder”, vurderer stressekspert Majken Matzau.

Tallene snyder

”Vi lever i en kompleks sam-tid, hvor den lukkede mande- type får det sværere. Den nye form for maskulin styrke er at være i kontakt med sig selv. Derfor skal mænd også blive bedre til at snakke om deres følelser med kamme-rater og kolleger”

Maiken Matzau, erhvervspsykolog og forfatter

Når belastninger og krav er større end de ressourcer, en person er i stand til at mobilisere.

Kilde: Majken Matzau

Definitionen på stress:

på forsikringer i ALKA

Finansforbundet har indgået aftale med Alka Forsikring om gode

medlemsfordele på forsikringer. Derfor kan du nu som medlem af

Finansforbundet få forsikringer i Alka med tegningsrabat.

Dine medlemsfordele i Alka• Alle medlemmer, der vælger bil-, indbo- og

husforsikring hos Alka, får en tegningsrabat.

Hvis du vælger alle tre forsikringer, sætter vi

rabatten på 2.500 kroner ind på din konto

• 7 ud af 10 finder, at de kan få billigere

forsikringer hos Alka • Hvis du har minimum to forsikringer i Alka, kan

du vælge at betale dine forsikringer måned for

måned, uden at det koster ekstra – det giver

lidt luft i budgettet

Tjek dine forsikringer –

det betaler sig!

Finansforbundet anbefaler, at du tjekker,

om du kan få flere fordele ved at have

dine forsikringer i Alka.

Du kan ringe til os på 32 66 13 76,

eller gå direkte ind på

www.finansforbundet.dk/forsikring.

finansforbundet.dk/forsikring

Få op til 2.500 kroners

BAR A T

32 FinansJuni 2014sTress

Det står skidt til med stressniveauet blandt lederne i finanssektoren. Hver syvende stresser så meget i hverdagen, at det kan have helbredsmæssige kon-sekvenser. Hovedpiner, søvnløshed og depression er bare nogle af de mange symptomer, der kan følge med, når dagligdagen bliver for stressende.

”Ledelse i dag er helt anderledes, end det var før i tiden. Det er slet ikke nok at være en god faglig leder i dag, man skal også kunne motivere sine med- arbejdere og coache dem i hverdagen. Samtidig skal man registrere og dokumentere alt, hvad man foretager sig, og det tager også en masse tid i hver-dagen. Det bliver tit til en slags blæksprutteledelse, hvor lederen skal være alle steder på én gang”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Netop de mange krævende opgaver som leder i en sektor, der i forvejen er presset af hyppige fy-ringsrunder, kan ifølge Solveig Ørteby være med-virkende til, at mange ledere oplever at dagligda-gen bliver meget stresset. Dog kan positionen som leder også have en positiv effekt i forhold til stress, mener Solveig Ørteby, der især fremhæver, at de fleste ledere har en langt større bevidsthed om, hvad fremtiden vil bringe, end medarbejderne. Det kan give en større ro i hverdagen, at man er forberedt på, hvordan fremtiden ser ud.

”Man kan sammenligne det med at vente på et forsinket tog. Hvis man ikke ved, hvor længe man skal vente eller hvorfor, bliver de fleste langt mere irriterede og stressede, end hvis de ved, at toget kom-

mer ti minutter for sent. Sådan fungerer det jo også i hverdagen på en arbejdsplads. Det letter stress-niveauet, at man kan forberede sig på fremtiden”.

Solveig Ørteby fremhæver blandt andet Finans-forbundets tilbud om netværk, psykologhjælp og rådgivning som en af de ting, der kan være med til at hjælpe en stresset leder med at tackle hverdagen. Tilbud, som 34 procent af de adspurgte fortæller, at de har benyttet sig af.

Frygt fører til stressEn anden grund til, at stressen har fået fat i lederne, kan måske også ses i lyset af, at mere end hver femte leder i finanssektoren frygter for sit ar-bejde. Frygten for at miste sit job kan i mange til-fælde være en begrundet frygt, da man omkring sig i sektoren, men måske også på selve arbejdsplad-sen, ser, at kollegerne mister deres job. Og netop kombinationen af et højt dagligt stressniveau og en indre frygt for at miste sit arbejde bidrager iføl-ge ledelsescoach og stresskonsulent Peter Kofoed til, at mange ledere døjer med stress i hverdagen.

”Det er helt sikkert en medvirkende faktor til stress, når folk frygter for deres job. Stress er jo en slags overlevelsesinstinkt i os, og det aktiveres, når vi føler, at vi er udsat for fare. Så der er ingen tvivl om, at en travl hverdag blandet med frygten for en fyreseddel er en rigtig dårlig blanding”, siger Peter Kofoed.

ledere rammes også af stressen ny undersøgelse blandt lederne i den danske finanssektor viser, at 15 procent oplever stress i en sådan grad, at det kan være decideret skadeligt for helbredet. Halvdelen arbejder ofte over for at nå alle opgaverAF KLAUS tHoDSeN

”Ledelse i dag er helt anderledes, end det var før i tiden. Det er slet ikke nok at være en god faglig le-der i dag, man skal også kunne motivere sine medarbejdere og coache dem i hverdagen, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Bliv klogere om stress på Finansforbundet.dk/stress

33sTressFinansJuni 2014

Samtidig slår Peter Kofoed fast, at stress blandt lederne kan være et problem på mange plan i en virksomhed. Stressen smitter nedad i systemet, og medarbejderne kan i langt de fleste tilfælde tydeligt mærke, om deres leder er stresset, og det forplanter sig hurtigt i en medarbejdergruppe. De oplever, at deres daglige leder bliver mere glemsom, hurtigere bliver irritabel og utålmodig.

Ifølge Peter Kofoed er de 15 procent helbreds-truede dog ikke nødvendigvis det reelle antal, der sagtens kan være endnu højere.

”Der vil altid være mange, der er ubevidst stressede. Det kan enten være, fordi de ikke kender nok til symptomerne, eller fordi de tilskriver dem noget helt andet”.

Skal løses oppefraSpørger man Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er der ingen tvivl om, hvor ansva-ret for ledernes stress skal placeres.

”Ledelsen og bestyrelsen er nødt til at tage ansvar. Der er slet ingen tvivl om, at det her er et problem, og at det skal løses oppefra”, siger Solveig Ørteby.

Også Peter Kofoed mener, at man rundtomkring på ledelsesgangene i bankerne bør tage affære, når personalet lider af stress.

”Stressproblemer skal løses oppefra og ned. Det er direktionens og bestyrelsens ansvar, når perso-nalet mistrives, og det gør det, når der er udbredt stress”, siger Peter Kofoed. ¢

to ud af fem assurandører er truet på helbredetI en ny trivselsundersøgelse foretaget blandt 180 as-surandører, svarende til mere end hver tiende af Fi-nansforbundets assurandørmedlemmer svarer 42 pro-cent, at de fortiden føler sig ret meget eller virkelig meget anspændte, rastløse, nervøse eller urolige eller kan ikke sove om natten, fordi de tænker på problemer hele tiden. Tallene ryster formanden for Assurandør Kredsen i Finansforbundet Carsten Nielsen.

”Det er skræmmende og helt uacceptabelt. Det kan ikke være meningen, at folk bliver alvorligt syge af at passe deres arbejde, og vi insisterer på, at stress for alvor kommer på dagsordenen lokalt i de selska-ber, hvor problemerne er. Selskaberne er nødt til at indse, at det pres de udsætter assurandørerne for ikke er i orden,” siger han.

Ifølge Carsten Nielsen er årsagerne til den dår-lige trivsel, at selskaberne presser assurandørerne alt for hårdt.

”Budgetterne stiger hele tiden. Vi skal sælge mere og mere samtidig med, at vi skal lave flere og flere op-gaver, som ikke lægger naturligt for os. Vi har flere og flere administrative opgaver, som vi tidligere havde sekretærbistand til såsom opfølgninger til kunder og anden kundekontakt. Der er heller ikke nogen hjælp at hente, hvis der er it-problemer. Selskaberne skærer ind til benet alle steder, og det gør, at assurandørerne er meget overladt til sig selv”, siger formanden for As-surandør Kredsen. /BV

”StreSSproblemer Skal løSeS oppefra og ned. det er direk-tionenS og beStyrelSenS anSvar, når perSonalet miS-triveS, og det gør det, når der er udbredt StreSS”Peter Kofoed, streskonsulent

1. ”Med stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden”.

Føler du denne form for stress for tiden?Virkelig meget 3 % Ret meget 12 % Noget 22 % Kun lidt 35 % Slet ikke 29 %

2. ”Er du nødt til at arbejde over?”Meget ofte/Altid 21 % Ofte 29 % Nogle gange 35 % Sjældent 13 % Meget sjældent/Aldrig 2 %

3. Er du bekymret for at blive arbejdsløs?Ja 21 % Nej 79 %

(Finansforbundets trivselsmåling blandt 556 leder-medlemmer, april 2014).

Sådan svarede lederne

34 InternationaltFinansJuni 2014

foto

: sca

npix

Penge & politikden franske økonom Thomas Piketty har med sin bog ”Capital in the Twenty-First Century” sat en ny dagsorden for både økonomer og politikere: Vokser den økonomiske ulighed? Hvad betyder uligheden? Hvad er perspektiverne?AF eLiSABetH teiSeN

“ Årets eller måske årtiets bog om økonomi”, sagde nobelprismodtager Paul Krugman, da bogen ”Capital in the Twenty-First Century”

udkom tidligere på året, og kort efter at den engel-ske oversættelse udkom, blev Thomas Piketty invi-teret til at holde oplæg for Barrack Obamas øko-nomiske rådgivere.

Den 43-årige franske økonoms bog ”Le capital au XXIe siècle” var udkommet allerede i efteråret 2013 i Paris, men der skulle en engelsk oversættelse til, før den røg ind på toppen af bestsellerlisterne og blev modtaget med fanfarer og stor virak af al-verdens økonomer som et mesterværk om kapita-lismen i det 21. århundrede.

Thomas Piketty fik for alvor vendt økonomers og lægmænds blik mod voksende indkomstforskelle, hvor økonomer indtil nu mest har beskæftiget sig med forudsætningerne for vækst eller med egent-lige fattigdomsproblemer.

Han har indsamlet gigantiske mængder af data om indkomster, velstand og formuer helt tilbage til den franske revolution, og hans konklusion er, at indtægtsforskellene er ved at øges dramatisk efter en række årtier med større udligning.

Vækst over 1,5 procent er en undtagelseUdsagnet er, at afkastet på kapital er betydelig større end afkastet fra lønarbejde, og at nedarvet kapital igen er kommet til at spille en større rolle. Dermed vil indkomstforskellene øges i en grad, så det kan komme til at udgøre et politisk og samfundsmæs-sigt problem, hvis ikke politikerne griber ind.

For at komme frem til det udsagn bruger han den første del af sin bog til at vise, at økonomisk vækst ud over 1,5 procent er undtagelsen snarere end reglen. Problemet er, at der har været en ekstraordinært

lang periode på 30 år siden anden verdenskrig med større vækstrater på grund af et sammenfald mellem stor demografisk vækst og et smadret produktions- apparat, der skulle genopbygges. I sådan en periode kan man komme til at tro, at arbejdsindtægter er øko-nomiens fundament (der var ikke så meget at arve, og hvis der var noget, skulle det deles mellem mange. Der var derimod stor efterspørgsel efter arbejds- kraft, stor vækst og dermed stigende lønninger).

Nu derimod, mener Piketty, er vi tilbage i en periode, hvor den nedarvede kapital igen tiltager i betydning. En periode, hvor det bedre kan betale sig at gifte sig med en rig arving end at tage en ud-dannelse og få sig et job.

Hans konklusion er, at den rigeste tusindedel af verdens befolkning, 4,5 millioner mennesker af i alt 4,5 mil-liarder, i dag ejer tilsammen næsten 20 procent af den globale kapital, og at den rigeste procent ejer halvdelen. Med et lavt sat afkast på 4 procent om året mod en global velstandsvækst på 2 procent vil denne rigeste tusindedel om 30 år have fordoblet deres formuer og eje næsten 40 procent af klodens samlede velstand.

en slags socialdemokratEfterhånden som den første ståhej har lagt sig, er Piketty blevet kritiseret for ikke at forklare, hvorfor uligheden er et problem, og dernæst for at have været for lemfæl-dig med de data, der skulle bevise den voksende ulighed. I skrivende stund udspiller der sig nærmest en fejde mellem Piketty og Financial Times om hans metode og talgrundlag.

Man kunne tro, at Piketty var en modstander af kapitalismen, men han erklærer sig snarere som socialdemokrat. Og i et interview i Politiken med Rune Lykkeberg understreger han, at kapitalisme er en betingelse for personlig frihed:

”Jeg kunne ikke forestille mig en bedre verden, som ikke også er kapitalistisk. Du kan ikke have personlig frihed uden privat ejendomsret. Du skal kunne eje dit hjem og din egen forretning i et frit samfund. Ellers er det ikke frit”.

Uanset kritikken, hvor Piketty selv indrømmer, at der er langt dårligere datakilder for formue-ulighed end for indkomstulighed, men alligevel fastholder, at hans tal dokumenterer betragteligt øgede indkomstforskelle, er der ingen tvivl om, at der fremover blandt økonomer vil være meget større fokus på udviklingen i indtægtsforskellene.

Thomas Piketty: Capital in the Twenty-First Century, 686 sider, Cambridge, MA: Belknap Press, 2014. Til efteråret udkommer den på dansk.

Thomas Piketty har indsamlet gigantiske mængder af data om indkomster, velstand og formuer helt tilbage til den franske revolu-tion, og hans konklusion er, at indtægtsforskel-lene er ved at øges dramatisk efter en række årtier med større udligning.

35Internationalt FinansJuni 2014

af E

lisab

eth

Teis

en Il

lust

ratio

n: M

ikke

l Hen

ssel

Mange bække småPå mindre end ti år er der opstået en masse steder på nettet, hvor folk kan låne penge af hinanden.

De såkaldte P2P-lån (peer to peer) var i 2007 stort set ikkeek-sisterende. I 2013 var de vokset til tæt på tre milliarder dollars.

Finanskrisen, der rystede tilli-den til den traditionelle banksek-tor, kom på det perfekte tidspunkt for P2P-pionererne. Men nu ser det ud, som om det er ved at blive en industri, som også appellerer til de store traditionelle pengeinstitutter og professionelle investorer.

To tidligere Lehman Brothers-ansatte, Ashees Jain og Joseph Marra, der vurderer, at markedet vil vokse til mindst 25 milliarder dol-lars i løbet af de næste fem år, har ifølge Financial Times etableret en fond, der investerer i det, de anser for et boomende aktiv.

Og ved den netop afholdte P2P-LendIt-konference i San Francisco flokkedes bankfolk fra Goldman Sachs, Credit Suisse, J.P. Morgan og mange flere. Det viser sig ifølge den engelske avis, at en større og større del af de penge, der stilles til rådighed på P2P-stederne, fak-tisk kommer fra bankerne. Derfor bliver navnet P2P også i højere og højere grad erstattet af nye beteg-nelser som ”markedspladslån” eller ”direkte kundelån”.

Regulatorerne ved endnu ikke rigtigt, hvilket ben de skal stå på. På den ene side vil de gerne fremme konkurrencen i finanssektoren. På den anden side udgør P2P’erne en del af den skyggebanksektor, der vokser, og som kan udgøre en stor risiko, hvis ikke den reguleres.

Too big to jail Det var en hård afgørelse, der ramte Credit Suisse i en skat-tesag rejst af det amerikanske justitsministerium. Credit Su-isse måtte erklære sig skyldig efter straffeloven i gennem årtier at have medvirket til systematisk skattesnyd, og ban-ken måtte acceptere at betale 2,6 milliarder dollars – cirka 14 milliarder kroner – for til gengæld at undgå at blive tiltalt i en straffesag.Men selvom afgørelsen var hård, er den skruet sammen på en måde, så den ikke underminerer den schweiziske bank. Den har ikke fået inddraget sin amerikanske banklicens, og

Kort tid efter at engelske Barclays annoncerede, at der skulle fyres 7.000 medarbejdere fra invest-mentdelen, der engang var juvelen i bankens for-retninger, kunne direktøren for Deutsche Bank, Anshu Jain, meddele, at sheik Hamad bin Jas-sim, Qatars tidligere premierminister, ville skyde otte milliarder euro ind i Deutsche Bank. Det var helt klart en fjer i hatten til den kapitaltrængende bank, som gør målet om at være Europas førende uni-versalbank mere realistisk.

USA-rivaler som Goldman Sachs og J.P. Morgan var nemlig begyndt at gå på strandhugst hos Deutsche ved at ud-nytte deres eget stærkere kapitalgrund- lag til at lokke kunder til ved at så tvivl om den tyske storbanks finansielle vel-befindende.

Blandt andet de arabiske oliepenge gør direktør Jain i stand til at speede forretningerne op og hyre nogle af de fyrede tradere fra de europæiske rivaler.

Investorerne er dog stadig ikke helt overbeviste om, at Deutsche Bank kan tage stafetten op, selvom der helt klart er efterspørgsel efter et europæisk al-ternativ til de amerikanske storbanker. Banken har fortsat en høj gældsgrad, der er stadig usikkerhed om, hvad regu-leringen kan komme til at betyde, og endelig er der en række udestående retssager, som kan koste banken dyrt – blandt andet affødt af Libor-skandalen.

På bankens generalforsamling i maj spurgte en repræsentant for flere insti-tutionelle investorer, Hans-Martin Buhl-mann, således: ”Er der overhovedet en skandale i verden, som Deutsche Bank ikke er involveret i?”.

deutsche Bank har taget kampen op om at være ”last man standing”, europas eneste troværdige konkurrent til de store Wall Street-investeringsbanker, efter at krisen har renset ud i de øvrige europæiskbaserede konkurrenter

Kæmpernes kamp

Ifølge ugemagasinet Der Spiegel kan in-vestorerne dog trøste sig med, at den tyske regering er mere optaget af at skærme den sidste tyske bank med global pondus end at stille den til regnskab for fortidens synder.

den er også sluppet for at udlevere navnene på sine ameri-kanske kunder.Ifølge Financial Times er de amerikanske myndigheder blevet meget varsomme med at dømme finansielle virk-somheder, siden revisionsfirmaet Arthur Andersen i 2002 blev dømt for sit ansvar i Enron-skandalen. Få uger senere måtte det 86.000 mand store revisionsfirma lukke. Hvis sa-gen om skattesnyd havde truet Credit Suisses overlevelse, kunne det have skabt panik parallelt med panikken i affødt af Lehmann-krakket.

36 FinansJuni 2014 Job & Karriere

Jeg er blevet bekræftet i, at jeg via min fortid i bankverdenen kommer med en god, solid bal-last, som rent faktisk er eftertragtet i andre sektorer”, siger Cha-nette Tamminen.

”Jeg har arbejdet i fem år med brugertest af råd-givervendte systemer. Men jeg har bare aldrig fået et stykke papir på mine testkompetencer. Det var jo oplagt at få papir på min kunnen”, fortæller Cha-nette, der ikke kun fik et certifikat, men også et job som testkonsulent ved konsulentvirksomheden TestHuset.dk. Hvordan det gik til, og ikke mindst hvor hurtigt det gik, overrasker hovedpersonen selv.

Anbefalet af underviserChanette blev certificeret som ”ISTQB Test Mana-ger” en fredag og blev ringet op den efterfølgende mandag af TestHuset.dk’s Operation Manager, der gerne ville tilbyde hende jobbet som testkonsulent efter anbefaling fra kursets underviser. Det var nem-lig TestHuset.dk, der i samarbejde med Finansfor-bundet udbød kurset, og underviseren mente, at Chanette ville passe godt ind i deres virksomhed. Rent faktisk var TestHuset.dk ikke de eneste, der ville have fat i Chanette, og hun befandt sig pludselig i en situation, hvor hun havde to job på hånden.

”Det var meget overvældende, og jeg følte mig meget heldig og privilegeret”, siger Chanette, der aldrig nåede at være reelt ledig, før hun stod med et nyt job på hånden, da selve opsigelsen fra Dans-ke Bank først ville blive en realitet 31. maj i år. 1. marts startede hun hos TestHuset.dk.

”Det er dejligt at komme et nyt sted hen og føle, at man kan bidrage til noget. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg via min fortid i bankverdenen kommer med en god, solid ballast, som rent faktisk er eftertrag-tet i andre sektorer. Jeg var faktisk heller ikke klar over, hvor attraktivt det, som jeg arbejder med, er. Danske Bank outsourcede jo arbejdsopgaverne med test, men der er brug for testere mange an-dre steder. Ikke mindst da test og kvalitetssikring har høj prioritet i forbindelse med implemente-ring af nye it-systemer”. ¢

34-årige Chanette Tamminen blev fyret ved danske Banks massefyrings-runde i 2013. Kun tre måneder efter stod hun med et nyt job på hånden som tester takket være et certifice-ringskursus, som Finansforbundet udbød til primært ledige medlemmerAF SABiNA FURBo

Kursus gav fast- ansættelse

foto

: stig

sta

sig

“Den problemstilling (at vi ikke har papir på, hvad vi kan, redaktionen) har vi jo som tes-tere, idet vi heller ikke har papir på, hvad vi

kan. Selvfølgelig påvirker det mig, at banken flyt-ter job til Litauen, fordi det lige så godt kan være mig, der ryger ud. Det er selvfølgelig ikke sjovt at stå i en situation uden arbejde”.

Sådan udtalte 34-årige professionelle tester, Group Business Test i Danske Banks afdeling i Høje-Tåstrup, Chanette Tamminen til Magasinet Finans tilbage i juni i 2013. Det skete i forbindelse med et med-lemsmøde med Danske Bank Kreds – arrangeret af Kredsen, fordi bankens planer om outsourcing alle-rede lå i støbeskeen, og Kredsen gerne ville have medlemmerne til at tænke over, om de havde de rette kompetencer, hvis deres job pludselig forsvandt.

I november 2013 blev Chanettes frygt så til virkelighed, da hendes arbejde blev outsourcet til Litauen.

”Det var rædsomt, men også en form for lettelse, fordi jeg havde gået med angsten så længe, uden at jeg kunne gøre noget for at påvirke beslutningen. Jeg havde allerede afsluttet min diplomuddannelse i projektledelse som en del af min plan B, fordi jeg gerne ville have noget bredde ind i mine kompe-tencer, men nu blev det mit altafgørende fokusom-råde at finde ud af, hvilke kompetencer jeg mang-lede”, fortæller Chanette, som blev glad, da hun så, at Finansforbundet udbød certificering som tester til ledige medlemmer.

Læs mere om karrieremuligheder på Finansforbundet.dk/karriere

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Nykredit er en bank til det hele. Også til

rådgivning på højt niveau.

I Nykredit er det et afgørende parameter

at yde kunderne den bedste rådgivning.

Rådgivningen skal afdække alle kunder-

nes økonomiske forhold, så de opnår de

bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de

bedste og mest kompetente rådgivere.

Rådgivere, der kan sparre med kunderne,

se helheder og sammensætte de bedste

løsninger - hver gang.

Vi har netop nu ledige stillinger flere

steder i landet. Tyngden i stillingerne

varierer, hvilket giver dig mulighed for at

udvikle både dine faglige og personlige

kompetencer ved at få et nyt job hos

os – og ikke mindst være med til at skabe

merværdi med alt det, du allerede kan.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi

har en ledig stol i nærheden af dig.

Vil du være med til at skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst?

38 FinansJuni 2014 Job & Karriere

”Der er en alternativ måde at gøre karriere på”, siger Anja Westy Larsen.

Giv karrieren et boostNyt FOKUS-arrangement over seks dage vil styrke din karriere ved hjælp af intuition og tillid

M ange kunne nok godt tænke sig at have mere overskud til karrieren

uden at gå på kompromis med familie- og privatlivet.

Karriere & Balance Boost er et for-løb, der giver dig nye redskaber til at få mere ud af dit karriereliv uden at skulle arbejde hårdere eller længere. På for-løbet lærer du at skabe en modvægt til det analytiske, handlekraftige og resul-tatorienterede ved hjælp af blandt an-det intuition og tillid.

”Vores intuition arbejder meget hur-tigere end vores intellekt, men vi er slet ikke trænet i at bruge den, og derfor ud-nytter vi heller ikke dens fulde poten-tiale”, siger underviser Anja Westy Larsen.

Med forløbet håber Anja Westy Larsen at give deltagerne et nyt syn på det at skabe karriere inden for sit fag uden at skulle gå på kompromis med sit privatliv.

”Jeg vil gerne vise deltagerne i forløbet, at der er en alter-nativ måde at gøre karriere på. En måde, hvorpå de kan ska-be resultater i deres arbejdsliv og stadig have tid og overskud i hverdagen”, siger hun.

Anja Westy Larsen er tidligere managementkonsulent og HR-udviklingschef i Københavns Lufthavne og har en lang karriere bag sig med fokus på organisations- og medarbej-derudvikling. Som leder og mentor arbejder hun for, at am-bitiøse mennesker bringer de ressourcer i spil, som typisk er uforløste og oversete i en traditionel karriere.

PraktiskKarriere & Balance Boost finder sted i Finansforbundets lo-kaler på Applebys Plads. Forløbet varer et halvt år med start den 26. august 2014. Der er maksimum 14 deltagere per hold. Du har spist frokost, når du ankommer til modulerne. Vi serverer en ostemad, kaffe og kage i løbet af eftermiddagen.

Datoer i 2014 og 2015: 26. august, 30. september, 4. november, 2. december, 6. januar og 3. februar.Alle dage klokken 13-17, dog klokken 12-18 den 26. august.Forløbet koster normalt 9.000 kroner. Din medlemspris: 2.200 kroner. a

f kla

us T

hods

en

Som leder i en virksomhed mødes man med mange uforudsete udfordringer, der gerne skal løses så hurtigt som mu-ligt, så man som leder kan skabe de bedst mulige resultater. Ved FOKUS-arrange-mentet ”Få succes som leder” giver cand.psych. ved Københavns Universitet Hen-rik Lesley dig de nyeste evidensbaserede psykologiske værktøjer, der er afgørende for, at du kan komme godt fra start og få succes som leder.

”For at få succes som leder er det helt afgørende, at man har de rigtige redskaber med sig i rygsækken. Det er det, jeg håber at kunne bidrage med. Fra tidligere arrangementer i Finans-forbundet har jeg hørt fra deltagere, at redskaberne i flere tilfælde har givet re-sultat allerede dagen efter”, siger Hen-rik Lesley, som i en årrække har arbej-det som erhvervspsykologisk rådgiver og foredragsholder.

Henrik Lesley bygger temadagen op omkring psykologien bag ledelse, og fokus ligger på menneskekendskab og udvikling frem for strategiimplemente-ring og projektstyring.

”Der ligger en videnskab bag godt lederskab, men det er ikke en videnskab at blive en god leder. Jeg vil gerne vise folk, at ledelse i bund og grund er no-get, alle kan lære. Jeg håber at kunne give lederne på dette arrangement nog-le redskaber, så de kan gå hjem og blive endnu bedre i deres arbejde”.

PraktiskArrangementet finder sted i Finans-forbundets lokaler på Applebys Plads 5 på Christianshavn i København den 2. oktober klokken 9.30-16. Prisen er 250 kroner, og der er tilmeldingsfrist 12. september.

Cand.psych. ved Københavns Uni-versitet Henrik Lesley er aktuel oplægsholder på FOKUS-arrange-mentet ”Få succes som leder”

Psykologien bag god ledelse

Invester i din udviklingefterårets kurser, temadage og updates er nu planlagt. Læs om de enkelte arrangementer på Finansforbundet.dk/fokus.i de kommende måneder kan du blandt andet tilmelde dig:

Kursus MIndfulness og Mentale strategIer d. 23.-24. august i Skælskør

teMadag lær at håndtere fordoMMe og holdnInger d. 25. august i Næstved

teMadag PosItIv PsyKologI øger trIvslen På jobbet d. 2. september i Aarhus

teMadag foKus og PerforMance Med MIndfulness d. 2. september i esbjerg

teMadag vIsuel og KreatIv forMIdlIng d. 9. september i København

uPdate vI er bedst når vI er glade d. 9. september i Herning

teMadag styrK dIn PersonlIge genneMslagsKraft d. 16. september i Billund

uPdate KarrIere og PersonlIghed d. 24. september i København

uPdate succeshIstorIer – fInd, sKrIv og fortæl dIne styrKer d. 24. september i København

teMadag KreatIvItet og InnovatIon Med MIndfulness d. 30. september i esbjerg

uPdate MotIvatIon og PosItIv PsyKologI d. 1. oktober i Odense

teMadag at lære og at husKe d. 7. oktober i Roskilde

Kursus KarrIere og PersonlIghed d. 7.-8. oktober + 13. november i København

teMadag sKal – sKal IKKe – ledelse d. 22. oktober i Billund

uPdate 1 seKund foran – blIv Mere effeKtIv Med MIndfulness d. 11. november i Aalborg

uPdate hjernen soM Power tool d. 12. november i Silkeborg

teMadag PersonlIg effeKtIvItet og tIdsstyrIng d. 22. november i Næstved

Kursus styrK dIn Mentale robusthed – hold fast I gnIsten og undgå stress d. 25.-26. november i Silkeborg

Kursus bryd vanen og tænK nyt d. 29.-30. november i Aalborg

uPdate sådan fungerer PosItIv PsyKologI d. 3. december Kolding

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk /fokus

40 FinansJuni 2014image

Der bliver stadig færre bankfilialer rundtomkring i landet, og befolkningens tillid til bankerne led et markant knæk som følge af finanskrisen. Alligevel holder danskerne i høj grad kontakten med deres bank, selvom henvendelserne ikke længere sker ved kassen i den lokale filial. Bankerne i Danmark har for længst holdt deres indtog på sociale me-dier såsom Facebook og Twitter, hvor Saxo Bank, Danske Bank og Nordea er de mest populære banker målt på an-tal ”likes” fra kunderne.

"For de mest innovative banker kan der være store fordele og i sidste ende gevinster at hente ved at anvende de soci-ale medier innovativt og effektivt. Eksempelvis i forhold til kundeloyalitet og produktudvikling, og så er det en rela-tivt simpel og billig vej mod konkurrencefordele og bran-ding”, siger partner og Head of Banking i KPMG, Henrik Barner Christiansen.

Brug dit imageDen mest populære danske bank på Facebook er Saxo Bank med mere end 83.000 ”likes”, mere end dobbelt så mange som Nordea og Danske Bank tilsammen. Banken har gen-nem de seneste syv år gjort sig som sponsor for Danmarks største cykelhold, og marketingdirektør Henrik Lykkesteen erkender, at det spiller en stor rolle i bankens popularitet på Facebook. Men han nævner også, at Saxo Bank prioriterer til-stedeværelsen på de sociale medier meget højt:

”De seneste par år er de sociale medier blevet et stadig vigtigere kommunikationsredskab for os. Jeg vil mene, at det

nærmest er blevet vigtigere end almindeligt pr-arbejde og et uvurderligt værktøj for os”.

Det er dog ikke bare Saxo Bank, der får mange ”likes” fra folk, der ikke er kunde i banken. Rigtig mange forbrugere ”liker” store virksomheder som bankerne på Facebook, og det er der ifølge lektor i virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet Irene Pollach intet mærkeligt i.

”Mange ’liker’ deres bank på Facebook eller andre soci-ale medier for at få nogle hurtige og gode råd om deres egen økonomi. Det hjælper selvfølgelig også, at man af og til kan vinde nogle præmier. En af de største grunde er også, at vi typisk godt kan lide at blive associeret med store brands og virksomheder som for eksempel banker. Det viser vores net-værk noget om, hvem vi er som person”, siger Irene Pollach.

At mange mennesker gerne vil associeres med store brands og deres image, er ifølge Henrik Lykkesteen en af årsagerne til, at Saxo Bank har valgt sponsorater inden for cykelsporten og senest Formel 1. Begge sportsgrene henvender sig til en målgruppe, der ofte er ganske pengestærk og tiltales af det meget tekniske aspekt ved sporten.

”Cykling er blevet det nye golf, kan man sige. Det er en slags velhaversport, hvor der lægges stor vægt på udstyr, der ofte kan være meget dyrt. Gennem vores sponsorat har vi fået rigtig mange følgere på de sociale medier, som ikke er kunder. Og vi ser faktisk, at de mennesker, der typisk henvender sig til os gennem for eksempel Facebook, er mennesker, der ikke er kunder, men som gerne vil forhøre sig om produkter eller investeringer”, siger Henrik Lykkesteen.

K u n st e n at væ r e s o c i a lMere end 180.000 danskere ”liker” deres bank på Facebook, og bankernes image og dårlige ry kan i høj grad genoprettes via de sociale medier, viser

ny rapport fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMGAF KLAUS tHoDSeN / iLLUStRAtioN: MiKKeL HeNSSeL

••

41xxxxFinansJuni 2014

Så mange ”liker” bankerne Mere end tre millioner danskere har en profil på Facebook og andre sociale medier. Den 25. marts havde disse fem banker flest ”likes” på Facebook:

Saxo Bank: 83.839 Danske Bank: 39.570 Nordea: 29.559 Havkatten (Jyske Bank): 18.152 Nykredit: 10.153

42

Hensynet til kunderneAt kunderne via de sociale medier er rykket tættere på banken, ses blandt andet på den nigerianske bank, GTBank, der ifølge KPMG-rapporten er en af frontløberne inden for brugen af so-ciale medier. Banken er den mest ”likede” bank i Afrika og er at finde på Facebook, Twitter, LinkedIn, Pinterest og Instagram.

Gennem sit store engagement på de mange forskellige me-dier har GTBank ved hjælp af kunderne fået svar på mange af de spørgsmål, der vedrører kundernes egen kontakt med ban-ken. Spørgsmål, som hvor hæveautomater og nye filialer skal placeres, og hvilke produkter der er de vigtigste for kunderne, har via opdateringer på Facebook og fotodelinger på Insta-gram hjulpet banken med at planlægge fremtidens strategi.

Netop muligheden for overvågning af kundernes ønsker og den direkte kontakt, de sociale medier tilbyder, kan give bankerne store fordele i fremtiden, mener KPMG.

"Her kan de komme tættere på kunderne og skabe konkur-rencefordele i forhold til andre banker. De sociale medier kan dermed bidrage til bundlinjen”, siger Henrik Barner Christiansen.

Selv om langt de fleste danske banker er til stede på de soci-ale medier, er der stor forskel på, hvordan man profilerer sig. Flere banker har oprettet Facebooksider til specifikke kunde-segmenter som for eksempel ungdomsrådgivning, og Jyske Bank går på Facebook under navnet Havkatten [Jyske Bank] for at vise bankens profil som en anderledes og uhøjtidelig bank.

Hos Saxo Bank er strategien også klar for, hvordan man præsenterer sig selv på eksempelvis Facebook, som er det me-die, man satser mest på. Som investeringsbank ligger fokus på en seriøs og saglig kommunikation til kunderne, oftest i form af analyser og vurderinger, som kunderne typisk skulle betale penge for at få andre steder.

”Vi vil gerne opbygge en kritisk masse af kunder på Facebook, der er interesserede i finansverdenen og forstår den. Det er vores mål, at vores følgere skal følge aktivt med, og at de føler, de får noget ud af at følge os på Facebook. Det giver i sidste ende mere oplyste og tilfredse kunder”, siger Henrik Lykkesteen.

Pas på faldgruberneBåde i Danmark og i udlandet har mange banker de seneste år arbejdet hårdt på at ændre deres image i befolkningen, men også her er der ifølge Irene Pollach en potentiel fald-grube. Hun pointerer, at bankerne skal have en klar plan med deres tilstedeværelse på de sociale medier. Det er vigtigt, at bankerne kan tilbyde noget, for eksempel i form af råd-givning eller orienteringer til kunderne. Det behøver ikke at være stor informationstung rådgivning, da det lille gode råd tit kan være lige så værdsat.

”Vores følgere skal have noget ud af at ’like’ os, og der-for er vi selvfølgelig meget opmærksomme på, hvad vi deler med dem. Vi vil gerne fortælle gode historier om Saxo Bank, og hvad vi kan tilbyde. Der kommer ingen små sjove histo-rier fra os, for det er ikke det image, vi ønsker os blandt vores kunder”, siger Henrik Lykkesteen.

Selvom sociale medier har åbnet en helt ny kanal for bankerne at kommunikere med kunderne på, er der alli-gevel flere lurende farer, man som bank skal holde sig for øje. Lige så gerne kunderne vil have gode råd til deres egen øko-nomi, lige så meget har de følehornene ude, når banken be-gynder at reklamere for sine egne produkter.

Og bankerne må indstille sig på, at kritik fra kunderne i fremtiden vil komme i en ny og mere umiddelbar form, end det har været tilfældet hidtil. Derfor er det også vigtigt, at bankerne har en handlingsplan klar, hvis en debat på de so-ciale medier skulle vende sig imod banken selv. Manglende respons på kundernes henvendelser og klager kan nemt op-fattes som ligegyldighed og giver en generel oplevelse af dår-lig service, som kan være svær at genoprette.

”Det er utrolig vigtigt, at en bank er opmærksom på, at man kun har ét image i befolkningen. Det dur ikke, at man profilerer sig som en nytænkende og ungdommelig bank på Facebook, men samtidig som meget alvorlig og konservativ i tv-reklamer. En forbruger vil hurtigt anse det for at være utro-værdigt og vælge et andet produkt”, siger Irene Pollach. ¢

FinansJuni 2014image

FinansJuni 2014 måNedeNs bog 43

Kloden er en lille sårbar størrelsei en meget personlig bog viser professor Steen Hildebrandt nye veje for vækst og ledelse, så vi også kan passe på den sårbare blå klode, børnene og hinandenAF CARSteN RASMUSSeN

I april kom den tredje delrapport fra FN’s Klima-panel. Den bekræfter alle tidligere advarsler om, at det er i yderste øjeblik, hvis vi skal nå at bremse den voldsomme vækst i udledningen af drivhus-gasser, så stigningen i den globale temperatur kan holdes under to grader.

Nær samme udgangspunkt har en af Danmarks absolut førende ledelsesforskere Steen Hilde-brandt i sin nyeste bog ”Vækst & bæredygtighed”, hvor han ar-gumenterer for, at den næste fase i samfundets og virksomhed-ernes udvikling skal være karak- teriseret ved bæredygtighed. I årtier har Steen Hildebrandt været med til at introducere nye ledelsesformer og tankegange i erhvervslivet, og hans syn på le-delse og erhverv er gennemsyret af et humanistisk syn på samfunds- livet. I sin nye bog, der godt kan blive en rigtig Hildebrandt clas-sic, gør han op med det gamle økonomiske vækstbegreb, der på det seneste har ført dybe kriser og dyb splittelse i verden med sig.

Sat på spidsen vil Steen Hil-debrandt have os til at se ud over det gamle industrisam-fund og dets forældede ledelses-tænkning. Og han har aldrig været bange for at tale selv de største erhvervsledere imod. Således sagde han i 2009 i Berlingske om Danske Banks ordførende direktør: ”Tidligere var Peter Straa-rup urørlig, men sådan er det ikke længere. Un-der ham er der truffet nogle beslutninger, som har vist sig at være uheldige, og der er valgt nogle strategier, som er gået galt”.

Ifølge Hildebrandt er virksomhedernes måde at håndtere deres ansvar på afgørende for klodens

fremtid. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme ud af det dødvande, den globale verden står i, er vi nødt til at forlige os med, at både vækst og bæredygtighed er to helt fundamentale men-neskelige instinkter.

Tesen i bogen er, at vækst og bæredygtighed ikke behøver at være modsætninger: ”Uden vækst, in-gen bæredygtighed. Uden bæredygtighed, ingen

vækst”, som det hedder i bogen, der indeholder mange alvorlige analyser, men også håb for frem-tiden. Bæredygtig udvikling er i høj grad et spørgsmål om bevi-dsthed hos mennesker og grup-per af mennesker. Dybest set mener Hildebrandt, at bæredyg-tighed kommer inde fra det en-kelte menneske. Virksomheder og stater består af mennesker, og mennesker kan beslutte at ændre købs- og forbrugsvaner.

Vores begær efter vækst hæn-ger sammen med det at være menneske. Hildebrandt henviser til den amerikanske finansanaly-tiker og forsker J. Bragdon, der i sin bog ”Profit for Life” har un-dersøgt store virksomheder, som tager et økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvar, og som samtidig

kan tjene penge. Det er den sunde forretning, hvor profit tjener liv. Disse virksomheder har fået øjnene op for, at bæredygtighed ikke bare er en naiv bevæg-else, men simpelthen en nødvendighed, hvis de vil bestå som virksomheder. Hvorfor? Hildebrandt sva-rer: ”Kloden er en lille sårbar størrelse, som jeg, mine børn og børnebørn er voldsomt afhængige af. Mennesker og dyr kan ikke leve på kloden un-der alle betingelser”. ¢

”Vækst & bæredygtighed” er skrevet af professor Steen

Hildebrandt, udgivet på Libris Business. De 376 sider koster

299 kroner.

44 FinansJuni 2014hobby

Et stykkE Japan Lidt uDeN For

aarHusYin og yangDa Torben og konen Aase i 2005 flyttede ind i deres hus i Stavtrup, var det med en klarlagt masterplan om den have, der skulle anlægges helt fra bunden. Grunden var fyldt med store træer, der skulle fjernes, men lidt efter lidt begyndte det at tage form.

”Vi har anlagt nogle små stier rundt i haven, og jorden fra den lille sø, vi har anlagt, er blevet brugt til at lave nogle små jordvolde, der gør, at haven fremstår som et lille bakke-landskab. Det er vigtigt i en japansk have, at det ikke bare er et stykke flad jord. Der skal være nogle bakker, der kan give en illusion af, at den er meget større, end den egentlig er”.

Bonsai er et japansk ord, der betyder ”lille træ i en skål”, som er hemmeligheden bag at holde træerne i deres mini-atureform. Når rodnettet ikke kan spredes under jorden, og træerne hele tiden beskæres, hæmmes træets vækst og resulterer i, at træerne holdes i deres lille form. Overalt i ha-ven står de små træer, som er Torbens favoritter i sit have- arbejde. Det ældste i samlingen er 34 år gammelt, men står alligevel kun små 20 centimeter højt.

”I Japan går træerne tit i arv fra generation til generation, så der er mange træer derovre, der er mange hundrede år gamle”.

Og det er ikke bare selve arbejdet med havens træer og planter, der optager Torben. Flere steder i haven finder man store og små stenskulpturer, som Torben selv har hugget ud. Ved en lille vandpost af bambus løber vandet fra bambusrørene ned i en stenskulptur, som Torben selv har hugget i form af yin og yang.

Det vigtigste i sådan en japansk have, ud over at det skal

et tilfældigt møde med en kunde, der havde et lille træ i en skål, har for proceskonsulent Torben Tranberg udviklet sig til en livslang interesse for japanske haver. en interesse, der bliver levet helt ud i haven i Stavtrup lidt uden for AarhusAF KLAUS tHoDSeN / Foto: JAKoB MARK

Solen bager ned over den lille have i Stavtrup uden for Aarhus, hvor Torben Tranberg, der er proceskonsulent og arbejdsmiljørepræsentant i Sparekassen Kronjylland, siden 2005 har opbygget sit eget lille stykke Japan. Bittesmå træer, små stier og en havedam fyldt med koikarper er som taget ud af et klassisk billede af Japan.

”Jeg havde en kunde, der en dag kom ind i banken for at tale med mig, og han havde et lille bonsaitræ med. Det lille træ, det faldt jeg pladask for, og jeg begyndte hurtigt at inter-essere mig for det og læse om det, og den interesse har holdt ved, i de 30 år der er gået”, siger Torben, mens han sidder med et glas vin på sin terrasse og engageret fortæller om sin hobby.

45hobbyFinansJuni 2014

være smukt at se på, er lyden af det rindende vand. Det er en utrolig behagelig lyd, og den kan give en ro. Det er en af de lyde, man aldrig bliver træt af at høre på”.

Zen giver roProjektet med den japanske have har med tiden også ført helt uventede interesser med sig for den flittige havemand fra Sparekassen Kronjylland. En stor del af kulturen omkring japanske haver er zenbuddhisme, en slags overordnet filosofi for et menneskes livsførelse.

”Jeg er som sådan ikke zenbuddhist, men jeg er helt sik-ker på, at man kan lære rigtig meget af det, som kan over-føres til vores hverdag”.

I jobbet som arbejdsmiljørepræsentant møder Torben med jævne mellemrum kolleger, der føler sig stressede i hverdagen, og der kan nogle ting fra zenbuddhismen være en hjælp for kollegaerne. Han fortæller, at man som person sjældent kun er stresset over sit arbejde, men at det tit er mange ting, der gør, at man kan føle sig stresset i en kortere periode.

”Jeg prøver at hjælpe mine kollegaer med nogle øvelser, for ek-sempel bare at lukke øjnene og holde sig helt rolig i 30 sekunder. Det hjælper virkelig med at tage toppen af presset. Det er ikke en kur, men det er en hjælp til at få tingene lidt på afstand”.

Og metoden til at skabe et rum af indre ro for sig selv over-fører han også til privaten, hvor han og konen også dyrker denne form for meditation. Hver dag når arbejdsdagen er omme, og motorcyklerne igen er nået hjem i garagen, sætter Torben og Aase sig en halv times tid på terrassen i haven. Her

sidder de i total ro med lukkede øjne, får dagens hændelser lidt på afstand og får den personlige ro tilbage.

”Det er vel en form for meditation, men det handler i virke-ligheden mest om at få ro på sig selv. Det kan man jo tit have brug for efter en lang og travl dag”.

tonstung kampesten ønskesSelvom det efterhånden er småt med muligheden for store nye projekter i haven, har Torben nu stadig et par ideer til, hvad næste skridt skal være.

”Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at få en stor kampesten på et par tons herind. Så skulle jeg selv hugge den til og gøre den helt perfekt”.

Selvom der er lagt mange timer og meget arbejde i haven, ser Torben det ikke som et evighedsprojekt, tværtimod. Selv-om han og konen er glade for både deres hus og haven, reg-ner de ikke med at skulle blive boende på deres nuværende adresse resten af deres dage, og skulle haven en dag blive givet videre til nogle andre, vil det ikke være et problem for dem.

”Det er vigtigt, at man ikke hænger for meget ved fortiden, og at man kan give slip. Det er også en del af zenbuddhismen, at det er nu og her, der tæller”. ¢

”Jeg er som sådan ikke zenbuddhist, men jeg er helt sikker på, at man kan lære rigtig meget af det, som kan overføres til vores hverdag”, siger Torben Tranberg.

46 det juridiske hjørne FinansJuni 2014

Frem titter solen – og de bare benSolen skinner, og både mænd og kvinder viser de ellers hengemte kropsdele frem til offentligt skue. den slags giver nogle gange anledning til kommentarer og sågar berøringer – og nogle gange foregår det endda på arbejdspladsen. Udfordringen opstår, hvis den ene part ikke opfatter seksuelle tilnærmelser af forskellig art som noget rart og positivt

Sexchikane defineres i ligebehandlingsloven som ”enhver uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed”.

En arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for sexchikane, hvis han selv udøver chikanen, men også hvis en af hans ansatte udøver chikane mod en kollega. Det følger nemlig af ligebe-handlingsloven, at en arbejdsgiver er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

En ansat, der krænker en kollega, kan ikke gøres ansvarlig for overtrædelse af ligebehandlingsloven, men kan gøres erstat-ningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven. Hvis et offer for sexchikane fører en sag mod sin arbejdsgiver og chikanøren og vinder, er erstatningen ofte skuffende lav, da der typisk kun er tale om erstatning på op mod kroner 25.000.

Ser vi kun toppen af isbjerget?Der er meget få sager om sexchikane inden for vores sek-tor, og det samme billede tegner sig for arbejdsmarkedet ge-nerelt. Det kan man vælge at tolke positivt, men sandheden er måske, at der foregår ting og sager, som ikke ser dagens lys.

Langt hovedparten af de sexchikanesager, der kommer frem, drejer sig om mænd, der chikanerer kvinder. Det bety-der ikke, at sexchikanøren ikke kan være en kvinde, men det er bestemt ikke det typiske scenarie. I en enkelt sag blev der taget stilling til, om sexchikane mellem to mandlige ansatte kan være i strid med ligebehandlingsloven. Det var tilfældet, og der kan altså dermed være tale om sexchikanesager i alle tænkelige konstellationer.

Som nævnt er det dog traditionelt mænd, der chikanerer kvinder. Undersøgelser viser, at situationen ofte er, at en mand udnytter sin autoritet og magt over for en (ofte yngre) kvindelig kollega, som står i et underordnelsesforhold til manden. Det kan for eksempel være en mentor, der overdriver sin pligt til at hjælpe og guide en ung nyansat trainee. Den unge trainee tør måske ikke sige fra over for manden og fortælle andre om sine oplevelser af frygt for at miste sit arbejde.

Frygten for at råbe op og sige fra kan måske også bunde i,

at offeret synes, det er pinligt, at hun ikke selv kan sætte en stopper for chikanen, at hun er usikker på, om hun mon selv kan have medvirket til chikanen, eller at hun er bange for, at andre ikke mener, at der er tale om chikane.

Især det sidste kan være en svær hurdle at komme over, for det er jo en subjektiv afvejning, der skal til. Hvornår er en bemærkning eller berøring over grænsen? Er der forskel på situationerne?

Det korte svar er; ja! Der kan godt være forskel på, hvor-dan man kan opfatte en situation, og det kan være afhængig af miljøet på den pågældende arbejdsplads.

Lidt karikeret kan man sige, at man må acceptere et fris-kere sprog, sjoflere vittigheder og side 9-piger, hvis man arbej-der på et mekanikerværksted, mens det samme ikke vil være tilfældet, hvis man arbejder på et nobelt advokatkontor eller i en bank. Når det er sagt, er der selvfølgelig også grænser for acceptabel adfærd på diverse værksteder og lignende, men den normale tone og omgangsform på den konkrete arbejds-plads vil kunne tillægges vægt i vurderingen af, om en adfærd kan karakteriseres som sexchikane.

eksempler på sexchikaneSexchikane kan både være verbal og fysisk.

Seksuelle bemærkninger går oftest på udseendet, påklæd-ningen eller personligheden. Eksempler fra det virkelige liv er kommentarer som: ”Har du fået skaft i weekenden?” eller ”Du kan da ikke komme gennem den dør med de patter”.

De fysiske krænkelser kan for eksempel være klap i num-sen, berøringer af bryst eller al for nær kropskontakt.

I en sag fra 2009 var der tale om både verbale og fysiske kræn-kelser af en klinikassistent ansat hos en tandlæge. Tandlægen havde i flere tilfælde sagt til klinikassistenten, at hun havde en dejlig krop og pæne lår og bryster. Han havde også spurgt, om hun fik den sex, hun skulle have. Når de arbejdede med patienter, lagde han nogle gange sin hånd på hendes lår. Når hun skulle lyse på en plastfyldning og derfor stod ved siden af tandlægen, lænede han sit hoved mod hendes bryst. Endelig havde han flere gange klappet hende bagi.

47

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

det juridiske hjørneFinansJuni 2014

ret til frihed med løn til lægebesøgJeg har gennem længere tid døjet med rygsmerter. rygsmerterne har (endnu) ikke forhindret mig i at passe mit arbejde, men smerterne tager til henover dagen og jeg er sjældent meget værd efter en fuld arbejdsdag. det har været vanskeligt at få en tid hos lægen, men det er nu endelig lykkedes. desværre er den eneste ledige tid en torsdag kl. 13, hvilket min chef er ret utilfreds med, da filialen har udvidet åbningstid om torsdagen. Jeg vil derfor gerne vide, om jeg har ret til at holde fri for at gå til lægen, eller om jeg skal afvente den næste ledige tid – om 4 uger? Min læge mener ikke, at jeg bør vente yderligere 4 uger på en undersøgelse.

Venlig hilsen signe petersen

Svar: Ifølge funktionærlovens § 5 er sygdom såkaldt lovligt forfald, hvilket betyder, at du har ret til fravær med løn under sygdom. selvom dine rygsmerter på nuværende tidspunkt ikke har hindret dig i at passe dit arbejde, vil dette alligevel kunne hen-føres under begrebet ”sygdom”, således at du har ret til frihed med løn til lægebesøg og lignende. det afgørende i den forbindelse vil være, om lægebesøget er et nødvendigt led i din helbredelse. retten til frihed med løn gælder altså også indledende undersøgelser med henblik på afklaring af ”sygdommens” karakter og fremadrettede behandling. ligeledes har du ret til frihed til ambulant hospi-talsbehandling, behandling hos speciallæge og evt. ordineret behandling ved fysioterapeut eller kiropraktor, så længe dette må anses for fremmende for din helbredstilstand.lægebesøg mv. skal så vidt muligt foregå udenfor arbejds-tiden, og du skal derfor forsøge at planlægge disse, så de er til mindst muligt gene for din arbejdsgiver. kan lægebesøg ikke placeres udenfor arbejdstiden, vil ydertidspunkterne være oplagte. Er det også umuligt, vil du have ret til fravær i arbejdstiden, men vil i så fald have pligt til at vende tilbage til arbejdet efterfølgende. I din konkrete situation er det således vores holdning, at du har ret til frihed til det forestående lægebesøg, da dette er et nødvendigt led i din helbredelse, og det efter din læges vur-dering ikke kan anses for tilrådeligt at vente yderligere 4 uger.Husk også, at din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for nødvendigheden af dine lægebesøg mv.

Med venlig hilsenkatja Heberg, juridisk konsulent

Transporttid som merarbejdeJeg har deltaget på et teambuildingkursus, som var placeret på en lørdag. I forbindelse med det kursus havde jeg en køretid på to timer. Min normale transporttid til det almindel-ige arbejdssted er en time. Medregnes hele køretiden som merarbejde, eller fratrækkes den time, som transporttiden er på en almindelig arbejdsdag?

Med venlig hilsenJane Thomsen

Svar: da der er tale om et kursus, som du er blevet pålagt at deltage i på en lørdag, er du berettiget til at få godtgørelse for hele transporttiden og omkostningerne.

Venlig hilsenkim Erdmann, faglig konsulent

AF RiKKe AgeRVig HeLLeS, ADVoKAt

Landsretten slog fast, at der ikke kunne være tvivl om, at klinikassistenten havde modsat sig tilnær- melserne, og at det måtte anses for bevist, at der var tale om sexchikane. Klinikassistenten fik en usæd-vanlig høj godtgørelse på 40.000 kroner.

Må man så slet ikke noget?Nu skal arbejdsmarkedet jo ikke antage en jom-frunalsk karakter, hvor kvinder ifører sig snærende rullekravesweatre og lange (løse) bukser, mens mændene holder blikket stift rettet mod jorden da-gen lang. Selvfølgelig skal der være plads til kon-torflirteri og dans på bordene til julefrokosten. Grænsen skal bare trækkes, når den ene part ikke er med ”på legen”.

Hvad skal man gøre, hvis man føler sig udsat for sexchikane?

Sig fra!Det er vigtigt, at man meddeler, at man ikke øns-

ker den adfærd, man udsættes for – i meget klare og utvetydige toner. Gør man ikke det, risikerer man, at den anden part påstår, at det var noget, man var enige om.

Skaf beviserSørg for, at nogen overhører/ser den uønskede adfærd og måske endda også, når man siger fra.

Hvis man får e-mails/sms’er/billeder og lignende fra chikanøren, skal de gemmes. Det kan være slag-kraftige beviser i en eventuel senere sag.

Få hjælpDet kan være meget svært at håndtere en sag om sexchikane alene. Dels kan man have behov for ju-ridisk rådgivning, men måske også psykologhjælp. Som medlem kan man altid kontakte sin tillids-mand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for at få den nødvendige hjælp. ¢

48 ArrAngementer FinansJuni 2014

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Tur til Museet for Søfart, 28. august

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Bustur til Herning, 27. august

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Middag og revy i Tivoli, 27. august

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Nykøbing F-revyen, 22. august

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Nykøbing F-revyen

Vi skal til Falster for at se Nykøbing F-revyen, som tidligere har haft stor suc-ces, og hvor man har fået et godt grin. Vi opsamler de sædvanlige steder. Når alle er blevet samlet op, kører vi mod Nykøbing F. På turen mod Nykøbing F vil der blive serveret kaffe og hjemme-bagt kage, imens vi kan læne os tilbage og nyde turen. Klokken 17 holder vi ind på Hotel Falster for at spise en toret-ters menu – drikkevarer er for egen reg-ning. Efter spisningen fortsætter vi til Nykøbing F-revyen, som starter klokken 20. Cirka klokken 22.20 kører vi hjemad efter en dejlig oplevelse. Bemærk: Belø-bet for turen skal ikke indbetales, før der er kommet accept for tilmeldingen.Tid: 22. august Sted: Opsamling af bus følgende steder: Holbæk, Jernbanevej 6, kl. 14.15 Ringsted St., rutebilpladsen, kl. 15.00 Sorø ved Sorø Hallen kl. 15.15 Slagelse, busterminalen, kl. 15.30Pris: 400 kr. for medlemmer, 550 kr. for ledsager Kontonummer: 4398-3556266093* Frist: 20. juli Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123@gmail.com

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Middag og revy i tivoli

Vi mødes til middag i Grøften klokken 17, hvorefter vi overværer Revyperler i Tivoli

(Glassalen) klokken 19.30.Tid: Den 27. august kl. 17 Sted: TivoliPris: Medlemmer 200 kr., ledsager 600 kr.Kontonummer: 1551-2561400213Frist: 27. juniTilmelding til: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 b, 2620 Albertslund, e-mail: Hanne.Alex.Wagner@4syd.dk, tlf. 43 64 75 14Bemærkninger: Oplys navn og med-lemsnummer samt navne på eventuelle ledsagere.Endvidere adressen hvortil billetterne skal sendes. Billetterne er samtidig be-talt indgang til Tivoli og vil blive frem-sendt cirka 10 dage før. Medlemmer fra Sjælland Nord er også velkomne til at deltage i Tivolituren.

Seniorgruppe Region Syddanmark –Sønderjylland

Husk næste arrangement 3. september i

tønder med besøg på Zeppelin Museum

og lampefabrikken okholm. Middag på

Hostrups Hotel.

Seniorgruppe Region Hovedstaden –Nordsjælland

tur til Museet for Søfart

Vi mødes klokken 11.15 ved Kulturværftet, Helsingør, i Spisehuset. Klokken 11.30 vil der blive serveret en frokostbuffet + 1 genstand og kaffe/kage. Klokken 13.00 præcis er der guidet rundvisning på sø-fartsmuseet. Vi deles i 2 grupper med 30 personer i hver gruppe. Rundvisnin-

gen tager 1 time. Herefter er eftermid-dagen fri til spændende oplevelser i og omkring Helsingør.Tid: 28. august kl. 11.15 Sted: Kulturværftet, Allegade, Helsingør (tog til Helsingør eller Grønnehave St.)Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 350 kr.Kontonummer: 1551-3719467814Frist: 1. augustTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dkBemærkninger: Dette arrangement er kun for 60 personer, og derfor gælder først til mølle-princippet ved tilmel-ding. Ledsager kommer med, hvis der er plads. Det er kun medlemmer i Senior-gruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland, der kan tilmelde sig til ar-rangementet. Ved tilmelding beder vi om navn, adresse, postnummer og eventuel mailadresse samt telefonnummer.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Bustur til Herning

Som opfølgning på sidste års tur tager vi til Herning, guide er igen Jørgen Mortensen. Besøg/rundvisning i Jyske Bank Boxen, let frokost, hvorefter guiden vil tage os med på en meget spændende til dels indendørs tur i Herning by. Mid-dag på hjemvejen. Forventet hjemkomst klokken 20-22.Tid: 27. augustSted: Afgang med bus: Kl. 7.30 Fredericia Banegård Kl. 8.00 Kolding Rutebilstation

49arrangementerFinansJuni 2014

Kl. 8.30 Borgvold, Vejle Kl. 9.00 Horsens Rutebilstation Pris: 150 kr. for medlemmer, 650 kr. for ledsager Kontonummer: 3618-4800340373Frist: 14. augustTilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, mail: lissyhehan@gmail.com, tlf. 75 89 31 54Bemærkninger: Beløbet bedes indsat på ovennævnte konto med angivelse af navn på indbetaler og påstigningssted eller i check til ovennævnte vedlagt tilmeldelsesblanketten. Der serveres kaffe og rundstykker undervejs.

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid:240,00kr.• Deltid(30timerugentligteller

derunder): 185 kr. • Ledige,heltid:150kr.• Ledige,deltid:135kr.• Elever:120kr.• Hvilendemedlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betalekr.120kr.ommånedenikontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstil-bud. Medlemskab af både Finansforbundet ogProsakoster383,00kr.pr.måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

”Jeg blev afvist i banken, det var først da det gik op for min bankrådgiver, at han kunne gøre forskellen, at der skete noget”.

Sådan siger en af de mange ludomaner, som Center for Ludomani har interviewet i en omfattende undersøgelse, som skulle afdække, hvem ludomanerne kommer i kontakt med, og som potentielt kan op-dage misbruget.

”Det slog os, at rigtig mange nævnte deres bankrådgivere og banken, som no-gle af de første, der opdagede misbru-get, enten fordi kassen var tom eller de blev afvist at låne flere penge. Mange af de ludomaner, der kommer i behandling hos os, har været i misbruget i mange år. Vi vil gerne have fat i dem endnu tidligere, fordi ludomani kan få store konsekvenser for mennesker, både økonomisk, socialt og fysisk, for ikke at nævne, at rigtig mange

ender med at begå kriminalitet for at opre-tholde deres spilforbrug”, siger leder af forebyggelse og kommunikation på Cen-ter for Ludomani Benedicte Ejlers til Ny-hedsbrevet Finans.

Hun står bag kampagnen ”Ludomani - tal om det”, som henvender sig til de fagar-bejdere, der typisk kommer i kontakt med ludomanerne – foruden bankrådgiverne, skal kampagnen også få fagpersoner in-denfor sundhedssektoren, den socialfa-glige verden, fængselsvæsenet og sports-verdenen til at turde tale om ludomani.

Helt almindelige menneskerLudomani kaldes også for det skjulte mis-brug, dels fordi det er svært at se om ved-kommende har et problem, dels fordi den gennemsnitlige ludoman er en helt almind-elig mand i 30-40’erne med fast arbejde og

familie. Men et sted, hvor ludomanen ikke kan skjule sig for omverdenen er blandt andet via banktransaktioner – ikke mindst fordi størstedelen spiller online i dag.

”Det er ikke fordi bankrådgiveren skal indlede en terapeutisk samtale, men i for-vejen snakker en bankrådgiver med de-res kunder om forbrug og i den samtale kan det være et første skridt på vejen at henlede opmærksomheden på et forhold-smæssigt stor pengeforbrug på spil”, siger Benedicte Ejlers, der også mener, at ban-ken kan hjælpe ved at administrere kun-dens økonomi ved eksempelvis at aftale intervaller for udbetalinger på kontoen. ¢

Bankrådgivere kan hjælpe ludomanerCenter for Ludomani har iværksat en kampagne, der skal få finansielle rådgivere til at turde spørge til kunden, hvis de har en mistanke om overdrevet spillelidenskabAF SABiNA FURBo

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 200 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

Læs mere om kampagnen på talomludomani.dk

50 FinansJuni 2014 Klumme

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

af Kent PetersenFormand

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6 2014. NæSte NummeR Fredag 15. augustuDgIVeRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk ReDaKtIoNCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkKlaus Thodsen (DJ)klt@finansforbundet.dk aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRINDLægLæserindlæg senest mandag 7. juli Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningKoNtRoLLeRet oPLag 54.456Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyK Aller FoRSIDeFotoHans Munk

D et er altså ikke så mange herrens år siden, at Roskilde

Bank blev kåret til Danmarks-mester i bankdrift, og jublen in-gen ende ville tage. I al fald så længe rusen stod på. Tømmer-mændene kom som bekendt hurtigere og ramte hårdere, end nogen vist havde drømt om, og vi er nogle, der godt kan huske, hvordan og hvorfor det gik helt galt. Men er lektien fra Roskilde egentlig allerede glemt?

Det indtryk er desværre skræmmende nemt at få. Af-kast og egenkapitalforrentning virker – velsagtens næsten mere end nogensinde – som de lede-stjerner, der overstråler alting. Og vejen til at nå dem er simpelt-hen at barbere omkostningerne. Hvor mange medarbejdere der skal væk for at nå det rette af-kast, er sådan set underordnet. Der skal procenter på bordet til analytikere og aktionærer.

Problemet er, at det fjerner fokus fra de grundlæggende spørgsmål: Hvilken virksomhed vil man gerne være? Og hvilken værdi er man egentlig sat i verden for at skabe? Det er altså et bredere anliggende, end blot hvor mange procenter man kan lægge oven i egenkapitalen, og hvor mange kroner man kan hive ud til aktionæ-rerne. Bankerne er ikke herrer over indtægterne, men det er de over udgifterne, hedder det sig.

Men det er et visionsløst og ikke særlig konstruk-tivt ræs mod bunden. Blikket må vendes, og der må stilles skarpt på ny: De finansielle virksomheder må tage stilling til, hvordan man skaber værdi i et bre-dere perspektiv – og hvordan man skaber vækst også på toplinjen i stedet for udelukkende at fokusere

på teoretiske indtjeningsmål.Problemet er også, at tids-

horisonten trækkes tættere og tættere på, og det presser tål-modigheden voldsomt. Kvartals- rapporterne blev indført, for at ejerne bedre kunne se virk-somhederne i kortene. Det er jo isoleret set fornuftigt nok. Men en af konsekvenserne har også været, at man skal igen-nem et analytikerhelvede hvert kvartal. Regnskaberne bliver bedømt her og nu og udløser øjeblikkelige (over)reaktioner, der ikke kan undgå at forplante sig til bestyrelseslokalerne. Det har taget overhånd, og det har usunde konsekvenser for den langsigtede tænkning og forret-ningsdrift i vores sektor.

Og så tilbage til Roskilde. For det var jo sådan set præ-cis det, der burde være lek-tien. Både fra Roskilde Bank og fra en lang række af krisens andre skrækeksempler. For jo-vist var kreditpolitikken mange steder den udløsende faktor. Men kreditpolitikken blev jo fordærvet af en årsag: Nemlig

netop den cocktail af snævert fokus på eksplosiv egenkapitalforrentning og uendelig kort tidshori-sont, som nu igen er på menuen i sektoren. Båret frem af både aktieanalytikere, medier, aktionærer, bestyrelser og også store institutionelle investorer i uskøn forening.

Sektoren har brug for at tænke mere forretnings-filosofi end kapitalfondsfilosofi. At tænke værdi- skabelse bredere end at presse enkelte nøgletal til det yderste. Og for at læse lidt op på lektien fra Roskilde.

Husker vi lektien fra Roskilde?

“Sektoren har brug for at tænke mere forretningsfilosofi

end kapitalfondsfilosofi. At tænke værdiskabelse bredere end

at presse enkelte nøgletal til det yderste”

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

Illust

ratio

n: J

ens

Hag

e

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

”Hvad betyder afkastet

egentlig for min pensions

størrelse?

Har vi talt om det hele?År efter år vokser vores pensionsopsparing.

Spørgsmålet er bare, om formuen vokser med en fart, der gør, at den har den helt rigtige størrelse, når vi får brug for den.

Rent faktisk har alle spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele, når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pensi-on og forsikring en naturlig del af alle sam-taler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

AD 5 Afkast210_215.indd 1 03/06/14 18.16