Forstyrrelserskaber

kreativitetSide 41

Finansforbundets magasin nr. 1, 2015

Fordomme bremser kvinder“Hvis udviklingen ikke går hurtigere end den gør i dag, så vil det tage 81 år, før vi opnår lige-stilling på toplederniveau”, siger Marianne Vagn Pedersen, som efter 25 år i den finansielle sektor, valgte at læse til sociolog og her har undersøgt, hvorfor der ikke kom flere kvinder på de tungere ledelsesposter i banken.Side 10

Velkommen i en anderledes bank

Et hav af muligheder

Som medarbejder i Jyske Bank er mulighederne mange. Frihed og fl eksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at defi nere din profi l, og vi investerer gerne i

din faglige udvikling.

Ikke så kedelig endda

Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditio-nelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller ikke

som medarbejder.

Man kan sige meget om os ...

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse – eller tag en snak med en medarbejder. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emnebanken. Så er det dig, vi

ringer til, når drømmejobbet pludselig er der.

Jyske Bank bliver kaldt Havkatten – en sprælsk fi sk, der skaber liv og bevægelse, hvor den er. Som bank for-søger vi også at ”ilte vandet” ved at gå nye og anderledes veje. Det er med til at skabe aktivitet og konkurrence – også til gavn for dig som medarbejder.

Imageann1_Finans_Employer_Branding_2015.indd 1 22-12-2014 11:07:38

3Leder FinansJanuar 2015

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Nytårsønske: Nyt perspektiv fra arbejdsgiverneDet er næsten ved at blive en tradition på linje med julekalender, pebernød-der og andestegen juleaften. December er også tid for Finanssektorens Arbejds-giverforenings (FA) faste julegave til de ansatte: Beskæftigelsesundersøgelsen.

Og det er efterhånden blevet en kede-lig en af slagsen. Nemlig en prognose, der lader til at have som eneste formål at forstærke den mærkværdige forestilling om, at medarbejderne stort set er over-flødige i den finansielle sektor.

Frem mod juni 2015 vil pengeinsti-tutterne angiveligt reducere medarbej-dertallet med 1.350 i forhold til juni 2014, lyder det fra FA. I så fald vil det være næsten en reduktionsfordobling i forhold til året forinden og en fortsæt-telse af den procentvise stigning i med-arbejderreduktionerne, vi har set siden 2010. Det er ikke holdbart. Hverken for de medarbejdere, der kommer til at miste deres job, eller for de medar-bejdere, der kommer til at løbe endnu stærkere, end de gør i forvejen. Men på bare en smule længere sigt heller ikke over for kunderne og dermed også vores virksomheders ve og vel.

Det seneste kapitel i føljetonen med de dystre FA-prognoser kommer i slut-ningen af et 2014, hvor vi har set tyde-lige tegn på en sektor, der i den grad har stabiliseret sig på bundlinjerne – og som også har talt varmt og længe om og for kundefokus og styrkede relationer som et afgørende element i en intensi-

veret konkurrence. Det kræver medar-bejdere, og det kræver, at blikket rettes mod udvikling og værdiskabelse i ste-det for det evindelige reduktionsfokus.

Den digitale udvikling bliver ofte brugt som den af-gørende forklaring. Javist, men sammenhængen er mere kompliceret end som så. For selvfølgelig betyder den forenkling og automati-sering, men teknologi er også muligheder for forretnings-udvikling og vækstskabelse.

Vi har – blandt andet krystalklart på Finansrådets årsmøde i starten af decem-ber – hørt sektorens top-folk slå fast, at der er behov for at styrke relationerne til kunderne. Fordi det er livs-nødvendigt i forhold til de nye spillere, der efter alt at dømme tripper i kulisserne til pengeinstitutternes tradi-tionelle marked.

Kunderelationerne er et uvurderligt aktiv, og de bæres af medarbejderne. Det per-spektiv har vi brug for, at virksomhederne finder frem i 2015. Vi har brug for fokus på kunderne, ambitioner om vækst og anerkendelse af, at medarbejdernes kom-petencer er et helt afgørende aktiv for fremtidens forretning.

DESIG

N: SA

ND

AH

LS.NET

VELKOMMENTIL ET SPÆNDENDE

NYT ÅRI januar afholder vi årets første seminar/temadag og i februar begynder

uddannelserne:

SEMINARER/TEMADAGE & UDDANNELSER:

EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – BOLIG • TEMADAG OM FØRTIDSPENSION

TEMADAG K/S INVESTERINGER • EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – PENSION

ERHVERVSRÅDGIVERUDDANNELSEN • PENSIONSSEMINAR • DEN NYE LEDER

BOLIGSEMINAR • EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – FORMUE • FORMUE-

OG INVESTERINGSSEMINAR • DEN ERFARNE RÅDGIVER

Læs mere på finansudd.dk

5Indhold FinansJanuar 2015

Leder | 3 Nyheder | 6 Job og karriere | 34 FeriehuSe | 42 LæSerbrev | 44 MåNedeNS bog | 45 geNeraLForSaMLiNger i kredSeNe | 46

arraNgeMeNter For SeNiorer | 48 det JuridiSke hJørNe | 49 PoLitiSk kLuMMe | 50

Faste sider

NordeNs bedste om fem årDanske Banks direktør, Thomas Borgen, havde øjnene rettet mod fremtiden,

da han talte for 200 tilhørere hos Finansforbundet Side 22

Tema: Kvinder i ledelseDet går kun langsomt fremad med at få kvinder ind

på ledelsesgangen. En række usynlige strukturer og barrierer bremser selv de mest ihærdige kvinder

Side 10

deT handler om aT bryde vanerSkjern Bank har sendt samtlige 132 medarbejdere

på uddannelseSide 16

eT nyT syn på banKjobbeTEfter at have ført en omskiftelig tilværelse i flere

danske banker har 47-årige Allan Heck fundet sin helt rette hylde i en af landets mindste banker,

Andelskassen OikosSide 20

KenT peTersen vil have en siKKer hånd på roreT Finansforbundets formand vil vælges ind i

TryghedsGruppens repræsentantskab for at arbejde for at give kundernes ejerskab et reelt indhold

Side 24

som en lus mellem To negleUnge ledere må ofte pejle sig frem i ukendt farvand uden gps og søkort, og de er under stort pres, viser

en analyse af yngre ledere i finanssektorenSide 30

ForsTyrrelser sKaber KreaTiviTeT Der er ingen mening i at gå på arbejde, hvis man

sætter sig ind på et enmandskontor og lukker døren, siger professor

Side 40Foto

: Chr

isto

ffer R

egild

6 nyheder FinansJanuar 2015

Fakta: Disse finansvirksomheder fyrede fleste i 2014:

Nykredit: 220 Danske Bank: 158 Nordea: 106 Jyske Bank: 97 Bankernes Kontantservice: 61 Sydbank: 54(Kilde: Finansforbundet)

Jutlander køber del af Østjydsk BankJutlander Bank har per 1. januar købt to filialer af Østjydsk Bank i Randers og Gjerlev for 95,5 millioner. Købet, der omfatter en kundeportefølje bestående af omtrent 7.000 kunder med et forretningsomfang på cirka 1,4 milliarder kroner, indebærer også, at 20 medarbejdere overtages.

”Når man kigger på historiens vingesus i andre brancher, står det helt klart for mig, at internatio-nale kræfter vil transformere banksektoren, og derfor anser jeg dem for at være vores største konkurrenter. Det kan godt være, at det ikke sker om to år, men om fem eller 12 år. Uanset hvad er du som bank allerede nu nødt til at gøre dig klar, for du skal have både din organisation og dine kunder med på rejsen, og det gør man ikke bare på 30 dage”

Tonny Thierry Andersen, direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

Følg Finansforbundet på facebook.

Danske Bank nedskriver goodwill for ni milliarderDanske Bank vil tage en nedskrivning på goodwill på ni milliarder kroner i sit 2014-regnskab. Nedskrivnin-gen, der vedrører bankens aktiviteter i Finland, Nordirland og Estland, baserer sig på langsigtede vur-deringer og er ikke relateret til den forventede kort-sigtede udvikling i de respektive forretningsenheder, skriver Danske Bank i en meddelelse til Fondsbørsen.

Banken holder fast i sin forventning til helårs- resultatet på 11,5-13,5 milliarder kroner, men det er vel at mærke før nedskrivningen, som vil kunne ses på egenkapitalen. Det er altså en mærkbar del af årets overskud, som forsvinder i nedskrivningen.

Danmark har verdens sikreste obligationerDanmark er det eneste land, der får topkarakter på alle de otte parametre, som Moody’s har set på i en analyse af de globale ud-sigter for såkaldt dækkede obligationer – det vil sige obligationer, der har sikkerhed i og pengestrømme fra underliggende aktiver. Kreditvurderingsbureauet har derfor placeret Danmark helt i top på listen over verdens vigtigste obligationslande foran Tyskland, Australien og Sverige, skriver FinansWatch.

Mange finansansatte er bekymret for at blive arbejdsløse, og det kan det være svært ikke at fortænke dem i. Igennem 2014 blev 80 medar-bejdere i gennemsnit afskediget hver måned.

Det vi ser en opgørelse fra Finansforbun-det, som er baseret på indberetninger fra til-lidsmænd. De største banker første an med af-skedigelser. Nykredit sagde farvel til 220 medar-bejdere, Danske Bank 158 og Nordea 106. Af de 966 afskedigelser, som forbundet har registreret, tegnede landets fem største pengeinstitutter sig

for 635 – hvilket svarer til 65 procent. I alt fordeler afskedigelserne sig på 22 finansvirksomheder.

Selv om det samlede antal fy-ringer i 2014 er på niveau med fyringerne året før, ærgrer det Finansforbundets for-mand Kent Petersen, at af-

skedigelser fortsat er på dagsordenen i mange

virksomheder.

”Vi har i 2014 set tydelige tegn på en sektor, der i den grad har stabiliseret sig økonomisk – og som også har talt varmt og længe om kunde-fokus og styrkede relationer som et afgørende element i konkurrencen. Det kræver medarbej-dere, og det kræver, at blikket rettes mod ud-vikling og værdiskabelse i stedet for det evin-delige reduktionsfokus”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Finansforbundet og de finansansattes a-kasse FTF-A gør en stor indsats for at hjælpe afskedigede medarbejdere videre til nye job. Der-for er det trods de mange afskedigelser lykkedes at holde ledigheden på et relativt lavt niveau blandt finansansatte.

De seneste tal fra FTF-A fra november 2014 viser en ledighedsprocent på 2,7, hvilket omreg-net svarer til 1.096 fuldtidsledige. Det seneste år har ledighedsprocenten for Finansforbun-dets medlemmer holdt sig på 2,8 procent eller derunder. /CJO

80 fyringer om måneden966 finansansatte blev præsenteret for en fyreseddel i 2014, hvilket er på niveau med afskedigelserne året før

Illus

trat

ion:

Mis

s Lo

tion

7Nyheder

af selskabsskatte- betalingen i Dan-mark i perioden 200-2012 har den finansielle sektor tegnet sig for.

(Kilde: Finansrådet)

FinansJanuar 2015

De store banker er robusteNationalbankens halvårlige stresstest, hvor robust-heden af bankernes kapitalisering undersøges, fik positive ord med på vejen af nationalbankdirektøren i december. “Stresstesten viser, at de fem største banker kan modstå hårde makroøkonomiske stød”, lød det fra Lars Rohde i en pressemeddelelse. En stresstest på EU-niveau forud for etableringen af bankunionen viste et lignende resultat.

Flere finansøkonomer får jobPå godt et år er beskæftigelsen for finans økonomer, et år efter at de er dimitteret, vokset fra knap 70 til 74 procent. Samtidig er ledigheden med 5,9 procent på sit laveste niveau siden de glade dage i 2007, hvor ni ud af ti finansøkonomer havde job. Det viser den seneste beskæftigelsesanalyse fra Finansøkonomnetværket.

To ud af tre kandidater til Trygheds- Gruppens repræsentantskab i hovedstads-regionen går til valg på at give kunderne økonomiske fordele af deres ejerskab af TryghedsGruppen. Den resterende tred-jedel stiller primært op for at få indflydelse på TrygFondens donationspolitik. Det viser Magasinet Finans’ rundspørge blandt 28 af de 35 opstillede kandidater til valget, der finder sted i perioden 20. januar til 3. februar.

Selv om en del af dem fremhæver flere forskellige mærkesager, er der en klar overvægt af kandidater, som først og fremmest ønsker at give kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension et reelt indhold i deres ejerskab. Gennem årene har 37 milliarder kroner hobet sig op i Trygheds-Gruppen sideløbende med det almennyt-tige arbejde i TrygFonden.

Omvendt er der altså en tredjedel af kandidaterne, som nævner donationerne i TrygFonden som det første og primære fokusområde. En af dem er nuværende bestyrelsesmedlem i TryghedsGruppen, Ulrik Salmonsen, der også er bestyrelses-formand i Tjenestemændenes Forsikring, som er den største samlede kunde i Tryg. Han siger:

”Det, vi har i TrygFonden, synes jeg, vi skal bevare for enhver pris. Jeg synes, TrygFonden har stået for mange gode ini-tiativer og ting, som ellers ikke ville ske i samfundet. Livreddertårne og støtte til lo-kale foreninger som for eksempel spejdere. Og det med hjertestartere og at redde liv, det er noget af det, der er vigtigt for mig”.

flest kandidater for ejerfordeleMange kandidater til valget til den øverste ledelse i Danmarks største forsikringskoncern, TryghedsGruppen, interesserer sig mest for TrygFondens uddelingspolitik. Men flertallet vil arbejde for moderselskabets ejere, nemlig kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension, viser Magasinet Finans’ rundspørge

Finansforbundet arbejder for medlems-bonus til Trygkunderne og en opsplitning af de to medlemsgrupper. Det vil betyde, at medlemmerne fra Nordea Liv & Pension kan få råderet over en del af formuen, som tilhører dem. Og bestyrelsen har efter lang tids pres erklæret sig enig, men efter et be-styrelsesmøde i december måned tvivler Finansforbundets formand, Kent Petersen, på bestyrelsens reelle hensigter. For plud-selig fik bestyrelsen travlt:

”Det er en meget udemokratisk frem-gangsmåde, at bestyrelsen indkalder til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, lige inden de nyvalgte kandidater formelt

indtræder. Vi mener, at det er i strid med vedtægterne, og derfor må jeg opfordre de siddende repræsentanter til at sige fra”, siger Kent Petersen.

Finansforbundets formand understreger, at han også støtter TrygFondens dona-tioner til humanitære og velgørende formål.

”TrygFonden står for mange gode initia-tiver, og det skal den naturligvis fortsætte med”, siger Kent Petersen.

Ingen af de 28 kandidater, som Magasinet Finans har talt med, ønsker at lukke TrygFonden. /JTH

Læs også side 24-28Illus

trat

ion:

Mis

s Lo

tion

8 Nyheder

Ubuntu – sydafrikansk for at løsninger skal laves i fællesskab – var det gennemgående tema for UNI’s verdenskongres i dagene 7. – 10. december i Cape Town i Sydafrika. Mere end 2.000 fagforeningsledere var samlet for at beslutte strategien for de næste fire års globale fagforenings- samarbejde i UNI – der er den faglige paraplyorganisation, som Finansforbun-det er med i.

Finansforbundet, der var repræsen-teret ved formandskabet, lykkedes med at få samtlige sine forslag og ændrings-forslag igennem, så Finansforbundet nu har sat sit fodaftryk i det politiske arbejdsprogram. Finansforbundet har i processen koordineret sin indsats og forslag med de nordiske UNI-medlemmer for derigennem at få større gennemslagskraft. Således blev det fastslået, at kollektive overenskomster er det bedste redskab til at sikre, at medarbejdere verden over får en fair løn og dermed sikre deres købekraft, der kan være med til at sætte gang i en global vækst.

”Rent fagligt var det vigtigt for os, at kongressen vedtog vores forslag om, at aftalemodellen, som vi kender den fra Danmark og det øvrige Norden, skal respekteres. Der er mange stærke kræfter ude i verden, som arbejder for, at eksempelvist et emne som mindsteløn alene drejer sig om lovgivning”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, som også benyttede kongressen til, som vicepræsi-dent for UNI Europa Finance at netværke med fag-foreningsledere fra andre lande.

En voksende ulighed er et globalt problem og et tema som fyldte meget på kongressen. Budskabet om at verdenen har brug for en lønstigning nu blev en del af UNI’s fremtidige arbejdsprogram. Beslutnin-gen er et stærkt budskab, men et beskedent krav i

FinansJanuar 2015

”Vi har ikke givet nogle garantier overfor Jyske Bank. Men vi kan godt huske fremadrettet, hvem der er vores venner”

løsninger skal laves i fællesskabMere end 2.000 fagforeningsledere deltog i UNI’s verdenskongres for at drøfte det globale fagforeningssamarbejde. Blandt deltagerne var Finansforbundets formandskab

Straksclearing godt fra startDanskerne har taget godt imod straksclearingen,

som bankerne lancerede fredag den 21. november.

Inden for den første uge rundede omsætningen en

milliard kroner, oplyser Finansrådet. Straksclearingen

giver danskerne mulighed for at overføre penge

mellem hinanden uanset hvilket dansk pengeinstitut.

Overførs-lerne sker i realtid, og systemet er åbent

24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Et sydafrikansk kor og dansere markerede afslutningen på UNI-kongressen og overgav stafetten til Liverpool, hvor den næste UNI verdenskongres afholdes i 2018.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Danske Bank leverede årets ord”Byhaver”, ”ebola”, ”hverdagssexisme” og ”inklusion” var med i opløbet, men det blev Danske Banks betalings-app ”MobilePay”, der løb med titlen som årets ord i 2014. Bag kåringen står Dansk Sprognævn og DRs ”Sproglaboratoriet”.

en verden, hvor den globale lønandel udgør en stadig mindre del af verdens BNP. De 85 rigeste personer har tilsammen en formue, der svarer til, hvad de fat-tigste 3,5 milliarder personer råder over.

Finansforbundet bakkede op omkring, at styrke det globale fagforeningsarbejde for at indgå globale rammeaftaler med flere multinationale virksomheder. Danske Bank var den første bank, der indgik en global rammeaftale med UNI i 2008. I aftalen anerkender Danske Bank blandt andet samarbejdet med med-arbejderrepræsentanter og fagforeninger i alle de lande, hvor Danske Bank er til stede. UNI har indgået omkring 50 globale rammeaftaler indenfor finans, it og andre servicesektorer. For Finansforbundet er det vigtigt, at arbejdet med globale rammeaftaler tager ud-gangspunkt i en tæt dialog mellem de tværnationale virksomheder og medarbejderrepræsentanterne, og det var netop, hvad verdenskongressen besluttede.

”Specifikt for det finansielle område blev det også fastslået, at finanssektoren skal medvirke til at at skabe vækst og job og ikke alene tage udgangspunkt i aktionæ-rernes interesser”, siger Michael Budolfsen. /AMI+CJO

Mads Hvolby, bestyrelses-formand i Nørresundby Bank til FinansWatch

Vinferie ved Mosel

Hotel Reiler Hof HHH

Midt på Mosels slyngede bånd, her hvor floden slår sine mest dramatiske sving, ligger vinbyen Reil. Byens beliggenhed under den sydtyske sol og midt mellem kulturperlerne Koblenz og Trier gav den tidligt en ganske særlig position inden for vinavl og vinhandel, og Reil kan dateres mere end 1000 år tilbage i tiden. Bybilledet er præget af både historiske stenhuse og bindingsværk fra middelalderen, og den livlige trafik på såvel floden som i vinmarkerne, der omgiver byen, giver en oplevelse af rendyrket moselromantik. Hotellet ligger på selve promenaden og lægger en stemningsfuld ramme til alle mulighederne for vandreture og udflugter.

• 5 overnatninger• 5 x morgenbuffet• 5 x 3-retters middag• 1 velkomstdrink

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer.

Pris med rejsekode

2.349,-pr. person i dobbeltværelse

Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48Åbent hverdage kl. 8-17.

Derag Hotel Königin Luise HHHH

På det 4-stjernede hotel har I et godt udgangspunkt for at opleve Berlin. 3 nætter, 3 x morgenbuffet og 2 x øl og vand i minibar.

Berlin – bare berusende!

Best Western Hotel Svendborg HHHH Bo på centrumpladsen kun 500 meter fra Svendborg Lystbådehavn.2 nætter, 2 x morgenbuffet og 1 x 3-retters middag.

Miniferie på Sydfyn

Color Hotel Skagen HHHH

På toppen af Danmark har I mulighed for at finde ind til det ægte Skagen.3 nætter, 3 x morgenbuffet og 1 x 3-retters middag.

Skønne dage i Skagen

Mellem Kiel og Lübeck ligger det store bakkelandskab Naturpark Hol-steinisches Schweiz med mere end 200 søer. Ved Plön See finder man byen Dersau, hvor værtsparret Leiber står klar til at byde jer velkommen.

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag • Rabat på greenfee

Rejseklubben

®

.nu

®

.nuRejseklubbenRejseklubben

®

.nuRejser med

glæde

Rejser medglæ

de

®

.nuRejseklubben

Rejseklubben

®

.nuRejser med

glæde

Rejser medglæ

de

®

.nuRejseklubben

Rejser med gl æde

Kør selv-ferie med

Ankomst: Søndage i perioden 10.5.-18.10. samt 25.5.2015.

Her venter dovne dage ved swimmingpoolen, køreture fra vingård til vingård på Strada del Prosecco, overdådige kulturoplevelser fra Vene-dig til Vicenza, eller en duftende risotto på en frokostrestaurant på domkirketorvet i Treviso.

Den klassisk østrigske gæstgivergård ligger i en skøn dal midt i de østrigske alper, og stedet er præget af en hyggelig og varm atmosfære, hvor hele familien vil føle sig velkommen.

Pris med rejsekode

3.249,-pr. person i dbl.vær.

Pris med rejsekode fra

2.699,-pr. person dbl.vær.

Pristillæg 13.6.-21.8: 150,-

Pris med rejsekode fra

1.299,-pr. person i dbl.vær.

Pristillæg 1.5.–30.9.: 150,-

Pris med rejsekode

1.249,-pr. person i dbl.vær.

Pris med rejsekode

1.149,-pr. person i dbl.vær.

Pris med rejsekode

1.549,-pr. person i dbl.vær.

• 7 overnatninger• 7 x morgenbuffet• 3 x 3-retters middag• Frugtkurv på værelset• 1 glas prosecco ved ankomst• 1 flaske vin ved afrejse• Fri Wi-Fi

• 7 overnatninger• 7 x morgenbuffet• 1 x kaffe og kage• 7 x 3-retters middag/buffet• Aktivitetsprogram• 10 % rabat på aktiviteter i oplevelsesparken Area 47

Hotel Relais Monaco HHHH

Gasthof Lendwirt HHH

Hotel Waldblick Galerie Leiber´s HHH

Luksus i Norditalien

Bo i de østrigske alper

Schleswig-Holstein

Kurafgift EUR 1,- pr. person over 15 år pr. døgn.

Ankomst: Valgfri i perioden 1.2.-3.12.2015.

Ankomst: Onsdag til søndag 10.5.-6.6. og 22.8.-24.9. samt lørdage 13.6.-15.8.2015.

Ankomst: Valgfri frem til 28.4. og i perioden 1.5.-28.9.2015.

Hotel Relais Monaco

Flere hoteller, ankomster og billeder Brug rejsekoden FINANS på wwww.happydays.nu

Brug rejsekoden FINANS for at få specialprisen

1 barn 0-3 år gratis.1 barn 4-11 år ½ pris.

3 overnatninger 1.499,- 5 overnatninger fra 2.499,-

1 barn 0-5 år gratis.2 børn 6-14 år ½ pris.

Brug rejsekoden FINANS påwww.happydays.nu og seflere opholdsmuligheder.

God børnerabat– ring og hør

Gasthof Lendwirt

Hotel Reiler Hof

Ændringsgaranti kun 99,-Du kan ændre dato og hotelhelt frem til 30 dage før ankomst.Garantien gælder, når rejsen er fuldt betalt. Gebyret betales kun ved ændring.

BESTIL SOMMERFERIEN NU

Usynlige

barrierer

bremser

kvinderneFo

to: H

ans

Mun

k

11Tema: Kvinder i ledelseFinansJanuar 2015

For Marianne Vagn Pedersen blev det en øjenåbner, da hun skiftede karrieren i finanssektoren ud med en femårig universitetsuddannelse i sociologi, som hun afsluttede med et speciale om køn og ledelse i et pengeinstitut. ”Jeg opdagede, at der stadig er strukturer og usynlige barrierer, der sætter en kæp i hjulet for selv den mest ihærdige kvinde”, siger Marianne Vagn Pedersen. Af SAbiNA fUrbo

Danmark er nummer 72 i verden

Selvom Danmark ligger lunt i svin-get, når det gælder ligestilling generelt, er der langt til skåltalerne, når der tales om køn og ledelse. World Economic forum, der hvert år udgiver en såkaldt ”Gender Gap report” over ligestillingen i 142 lande verden over, placerer Danmark på en flot femteplads. Men kigger man på tallene for kvinders repræsentation på ledelsesgangene, er Danmark pla-ceret som nummer 72 sammen med lande som Sri Lanka og Thailand – og langt bag lande, vi normalt sam-menligner os med, som island på en 22.-plads og Sverige på en 44.-plads.

ifølge samme rapport fra 2011, hvor Danmark lå på en 78.-plads, var forklaringen på den lave place-ring specielt udviklingen i antallet af kvinder i de øverste ledelsespo-sitioner. i rapporten fra 2014 er der ikke specifikt nævnt noget om Dan-marks placering i forhold til kvinder og ledelse, men noget tyder på, at forklaringen er den samme.

Således viste en opgørelse, berlingske research foretog i november i år, at 90 ud af 95 direk-tionsmedlemmer i 25 af landets største og mest fremtrædende virk-somheder er mænd. Mens en ana-lyse, som fagforeningen Djøf foretog i samarbejde med Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd tilbage i marts i år, viste, at chancen for at ende på en høj post på arbejdspladsen for mænd og kvinder er den samme som for ti år siden, nemlig to og en halv gang større for mænd end for kvinder.

Andelen af kvindelige topledere i den private sektor i Danmark er steget fra fire procent til seks pro-cent de seneste 10 år. Den samme tendens gør sig gældende for kvin-der i virksomhedsbestyrelser. Et antal, som ikke er meget højere i det offentlige.

Jeg har altid haft den opfattelse, at det var et spørgsmål om, at kvinder kan, hvis de vil. At det handlede om, at de nok ikke havde lyst, og så skal vi da ikke tvinge dem. Men det ændrede sig drastisk, da jeg blev introduceret til forskningsfeltet omkring køn og ledelse. Der er stadig strukturer og usynlige barrierer, der sætter en kæp i hjulet for selv den mest ihærdige kvinde, og at hvis vi ikke tør sætte spørgsmålstegn ved vores faste overbevisninger, så bryder vi aldrig koden til at få flere kvinder i top-pen af ledelseshierarkiet. Hvis udviklin-gen ikke går hurtigere end den gør i dag, så vil det tage 81 år, før vi opnår ligestil-ling på toplederniveau”.

Sådan siger Marianne Vagn Pedersen, der selv har arbejdet 25 år i den finan- sielle sektor, inden hun valgte at læse til sociolog på Aalborg Universitet. Et studie hun afsluttede med et speciale, hvor hun i samarbejde med et pengeinstitut under-søgte, hvorfor der ikke kom flere kvin-der på de tungere ledelsesposter i

"

••

12

banken, selvom man brugte rigtig mange ressourcer på området. Selvopfattelsen var, at kvinder og mænd havde lige mu-ligheder for at gøre karriere i banken.

Specialet påviste strukturer og usyn-lige barrierer, der gør det vanskeligere for kvinder at nå de øverste ledelses- positioner. Der var nogle helt bestemte opfattelser af og forestillinger om, hvilken adfærd kvindelige og mande-lige medarbejdere forventes at have og ikke mindst hvad de to køn, kan og vil i forhold til familieliv og karrierer.

ikke af ond vilje”Det er helt naturligt, at kvinderne vægter familielivet højere i den periode, hvor karrie-ren skal dannes, så de prioriterer anderledes”.

”Den typiske privatrådgiver er en kvinde, der har styr på det hele og passer sine ting, men 10 år efter er det typisk den unge mand-lige erhvervsrådgiver, der er afdelingsdirek-tør, mens hun er blevet mor og stadig sidder og passer sit rådgiverjob”.

Nogenlunde sådan lød det fra et par af de ledere, som Marianne Vagn Peder-sen interviewede.

”Citaterne understreger jo meget godt, hvad det er for nogle forventninger,

FinansJanuar 2015Tema: Kvinder i ledelse

som den unge kvindelige privatkunderåd-giver bliver mødt med, når hun starter i banken, mens man for de unge mandlige talenters vedkommende ikke tænker fami-lielivet ind i samme grad”, siger Marianne Vagn Pedersen, og understreger, at det ikke er af ond vilje, at lederne har den forventning, men at det blandt andet hænger sammen med vores socialisering.

”De overbevisninger, der er i samfun-det, trækkes ofte med ind i organisation-erne. For eksempel er der noget, der ty-der på at graden af social accept af at gøre karriere på højt niveau som småbørns-forælder, selv i 2014 er afhængig af, om det er mor eller far, det drejer sig om. Som individ vil man ofte lade sig styre af dette og træffe beslutninger på baggrund heraf. Hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn herved, kan det derfor nemt gå hen og blive en selvopfyldende profeti”.

fronterne trækkes opI dag er Marianne Vagn Pedersen selvstæn-dig, hvor hun dels arbejder som proces-konsulent i virksomheder, der gerne vil have afdækket de strukturer, der blokerer for en bedre balance mellem kønnene på ledelsesgangene, ligesom hun arbej-

der som coach for kvinder, der gerne vil bryde barriererne og styrke deres karri-ere. Og så holder hun foredrag, der har til formål at sprede budskabet.

”Det er lidt af en udfordring og kræver diplomati, for når vi taler køn og ledelse bliver fronterne meget hur-tigt trukket op. Mit budskab er jo ikke, at kvinderne skal overtage mændenes plads, men at vi skal have diversitet i ledelserne, fordi det er samfundsøko- nomisk fornuftigt. Der sker et ressource-tab, når kvinder samtidig med, at de er overrepræsenterede på de videregående uddannelser, er underrepræsenterede på de øverste ledelsesniveauer. Der er sim-pelthen nogle kompetencer, der ikke bliver udfoldet hensigtsmæssigt”.

Som i pengeinstituttet, hvor det hur-tigt stod klart, at en af de væsentlige år-sager til, at kvinder ikke kom helt til tops, var, at der var klare forestillinger om, hvem der blev set som kompetent topleder. Og at disse eksisterende fore-stillinger havde betydning i praksis.

Ikke overraskende var det typisk en mand med en bestemt faglig bag- grund. Det var en fast overbevisning, at en topleder skulle have erfaring med Fo

to: J

akob

Mar

k

13

fordomme holder ikke vandSelvom mange virksomheder arbejder ihærdigt for at få flere kvinder på ledelsesposterne, så går udviklingen meget langsomt. Det skyldes i høj grad, at myter og kønsstereotype fordomme stadigvæk huserer i selv de mest velmenende virksomheder, mener lektor fra Copenhagen Business School Lynn Roseberry. Den gode nyhed er, at ledelsen kan arbejde målrettet på at udrydde demAf SAbiNA fUrbo

Køn og ledelse er på dagsordenen i rigtig mange virksomheder – ikke mindst fordi det at have en mangfoldig ledelse er en god business case. Det har mange un-dersøgelser påvist. Så hvorfor går det så alligevel så langsomt med at få flere kvin-der på ledergangen?

Overvejende fordi ledelsesbeslut-ninger, på trods af at mange virksom-heder anser sig selv for at være køns-neutrale, bliver truffet med udgangs-punkt i syv myter og kønsstereotype fordomme, selv i de mest velmenende virksomheder, mener lektor og Equal Opportunities Officer fra Copenhagen Business School Lynn Roseberry, som sammen med sin svenske kollega, pro-fessor og administrerende direktør og dekan på Jönköping International Business School Johan Roos, har ud-givet bogen ”Bridging the gender gap”.

Her har de identificeret syv myter og kønsstereotype fordomme ved at inter-viewe 20 kvindelige og mandlige tople-dere i Danmark og udlandet om, hvad de tror, ubalancen i ledelse skyldes, og hvad der skal til for at overkomme den, og sammenligne deres forklaringer med forskningslitteraturen om emnet.

Tema: Kvinder i ledelseFinansJanuar 2015

erhvervskunderådgivning for overhove-det at komme i betragtning til en af de tungere poster i banken.

”Men som en kontrast hertil står, at pengeinstituttet tidligere havde ansat en mandlig afdelingsdirektør, der kom udefra og ikke havde nogen erfaring fra den finansielle sektor. Han blev valgt, fordi han havde nogle gode ledelses-kompetencer. Helt så åben var banken ikke, da en kvindelig leder med megen erfaring som mellemleder i banken ad-spurgte sin chef om muligheden for at blive afdelingsdirektør. Her var svaret, at så måtte hun sige sit job op og tage en erhvervstrainee uddannelse først, fordi ’man kan jo ikke blive afdelingsdirek-tør for en større afdeling, hvis man ikke har erfaring med erhverv’. Usynlige bar-rierer er ikke anerkendte af dem, der ikke møder dem”, siger Marianne, og påpeger, at det væsentlige er, at man tør stille spørgsmålstegn ved de faste fore-stillinger og overbevisninger man har.

”I modsat fald risikerer man at miste et talent, fordi vedkommende ikke passer ind i det,” vi plejer at gøre””. ¢

Bankens identitet er kendt af redaktionen.

De syv fordomme og myter var:

• At kvinder og mænd er gode til for-skellige ting på grund af genetiske og neurobiologiske forskelle.

• At mænd er mere ambitiøse end kvinder.

• At kvinder prioriterer børn, fordi det er naturligt for dem.

• At mænd bliver ledere, fordi de er konkurrencemindede, egoistiske og aggressive, mens kvinder er sam- arbejdsorienterede og omsorgsfulde.

• At så længe ligestillingsloven bliver overholdt, kan virksomheden ikke gøre mere.

• At positiv særbehandling skaber konflikter, fordi det går ud over mændene.

• At arbejdsgiverne skal passe på med at krænke de kvinder, der ikke ønsker særbehandling.

Og den overraskende konklusion er, at ikke blot holder myterne og de køns-stereotype fordomme ikke vand, når de bliver sammenlignet med den konkrete forskning, der er på områ-det. De trives lige så godt blandt

”Mit budskab er ikke, at kvinderne skal overtage mændenes plads, men at vi skal have diversitet i ledelserne, fordi det er samfundsøkonomisk fornuftigt”, siger Marianne Vagn Pedersen.

••

14 FinansJanuar 2015Tema: Kvinder i ledelse

mænd som blandt kvinder.”Der er for eksempel ikke belæg for

i forskningen, at kvinder og mænd har nogle medfødte evner, der bunder i gener og hormoner. Rent faktisk ligner mænd og kvinder hinanden mere, end de er forskellige, både adfærdsmæssigt og hjernemæssigt. På samme måde viser undersøgelser, at kvinder og mænd, der er færdige med universitetet, er lige am-bitiøse, den dag de bliver færdige”, siger Lynn Roseberry og fortsætter:

”Ligesom moderskabet først blev kon-strueret i industrisamfundets behov for at adskille hjemmet og arbejdsliv – inden da bestemte manden over både kvinden og børnene, og kvinderne var ikke sær-ligt respekterede for deres moralske og empatiske evner, som samfundet i dag definerer som særlige kvindelige evner – de var tværtimod anset som fjollede, lidt dumme og ikke mindst amoralske”.

CBS-lektoren understreger, at så længe vi har et samfund, hvor vi tillægger hjem-melivet nogle særlige kvindelige værdier og den offentlige økonomiske verden nogle særlige mandlige værdier, så har den mangfoldige ledelse trange vilkår.

”Selvom mænd og kvinder begge er på arbejdsmarkedet, så er det stadig kvinden, der trækker læsset derhjemme. Men det er jo både mænd og kvinder, der får børn, så i stedet for at snakke om ’det gode moderskab’ bør vi snakke om ’det gode forældreskab’”.”, siger Lynn Roseberry.

Glem fortiden, og skrot fordommeneDet handler altså om at kunne se ud over de forældede roller og forventninger, som vi har til kønnene i dag, og kigge på dem på en ny og mere rummelig måde. Hvis man formår det, så er det til gavn for både mænd og kvinder. For mænd

selv vil eller er bange for at gå imod den modstand, som altid vil kunne findes, siger lektoren.

”De virksomheder, der lykkes med at få flere kvinder i ledelsen, er kende-tegnet ved, at de ikke er bange for at gøre noget. De er opmærksomme på, at kvinder har talent og lige så meget talent som mændene, og det er underligt, hvis de ikke kommer op i virksomheden. Og hvis de ikke gør det, så er der noget galt med den måde, de leder organisationen på”, siger Lynn Roseberry, der påpeger, at de virksom-heder, hvor det lykkes at tiltrække de kvindelige talenter også på de øverste ledelseslag, i øvrigt har det tilfælles, at topledelsen går forrest, at der er ud-nævnt en person med mangfoldighed som hovedansvar, og så er emnet et evalueringspunkt for de ledere, der refererer til topledelsen. ¢

taber også på vores gammeldags syn på køn, mener Lynn Roseberry.

”For eksempel har vi en forestilling om, at piger er stille, pæne, dygtige og pligtopfyldende, og det gør omvendt, at vi har lavere forventninger til dren-gene og lader stå til, fordi sådan er det jo. Det handler virkelig om et opgør med de kønsstereotyper og strukturer i sam-fundet, der forstærker forskellene mel-lem kønnene. Med andre ord: Glem for-tiden, og skrot fordommene”.

Hvis en virksomhed virkelig vil have en mangfoldig ledelse, er det vigtigt at få identificeret, hvilke og hvor myterne og fordommene blomster i deres virk-somhed, og dernæst lægge en strategi for at få dem udryddet. Det handler om, at virksomhederne tør kigge indad på strukturerne i stedet for, som mange gør, at stille sig tilfreds med forklaringer, som at det nok er kvinderne, der ikke

”Rent faktisk ligner mænd og kvinder hinanden mere, end de er forskellige, både adfærdsmæssigt og hjerne-mæssigt”, siger Lynn Roseberry, lektor på CBS.

15

Fra 2006 til 2012 er andelen af kvin-delige ledere inden for finansiering og forsik-ring steget med fire procentpoint, så kvinder i dag udgør 30 procent af ledelsesandelen, viser tal fra Finans- sektorens Arbejdsgiverforening (FA). Dog er succeserne størst, når det gælder at få kvinder ind på de laveste ledelses-niveauer, mens andelen af kvindelige ledere daler kraftigt, jo længere op i ledelseshierarkiet man kommer.

Andelen af kvinder i den kategori, der hedder ”Overordnede ledere”, som i FA-statistikken er defineret ved ”personer, som vedtager, planlægger, koordinerer og sikrer udførelsen af den overordnede aktivitet i virksomheden eller i organisa-toriske afdelinger”, er nede på 24 pro-cent, og kigger man på direktionsgangene og ind i bestyrelseslokalerne i de største banker, så kan andelen tælles på én hånd. Det på trods af at kvinder udgør halvdelen af medarbejderstaben i sektoren.

Men fokus på at få flere kvinder i ledelse er dog på dagsordenen i finans-sektoren, viser en rundringning til de fem største pengeinstitutter i Danmark.

I Nordea, hvor andelen af kvindelige ledere udgør 32 procent, udtaler HR- direktør Niels Gregers Hansen, at banken har arbejdet målrettet på at få flere kvin-der i ledelsen i mange år, fordi man ser et stort uudnyttet potentiale blandt de kvin-delige medarbejdere. Senest har Nordea lavet en intern regel om, at hver gang der skal ansættes en leder, skal begge køn være repræsenteret blandt de sidste tre kandi-dater, men – understreger HR-direktøren:

”Vi vælger altid den bedste person til jobbet, og vi kan ikke se nogen grund til, at det skal defineres ud fra køn. Det er kompetencerne, der er det vigtigste for os, ikke om man er mand eller kvinde”.

flest kvinder i de laveste ledelseslag I Danske Bank er 36 procent af lederne kvinder. Banken arbejder med løbende mål for kvinder i ledelse og forventer, at tallet er steget til 42 procent i 2017. Danske Bank underskrev i 2010 rege- ringens charter for flere kvinder i ledelse med et mål om at have 22 procent kvin-der i de øverste ledelseslag i 2015, men allerede i 2013 var dette tal 30 procent.

”De lavere ledelseslag har stadig det højeste antal kvindelige ledere, og det er også her, den største indsats bliver lagt,

ud fra ideen om at når kvinderne stiger i graderne internt i Danske Bank, vil tallet automatisk stige i de øverste ledelseslag”, siger underdirektør Pia Andreasen.

I Nykredit, hvor andelen af kvindelige ledere udgør 31 procent, har flere kvin-der i ledelse været et indsatsområde siden 1996. Fokus har været på at få op-bygget en pipeline af kvindelige talenter og at få kvinder i tungere specialiststil-linger, da tesen er, at dette på sigt kan føre til at få flere kvinder ind i de tun-gere ledelsesstillinger.

HR-strateg Poul Bonde Jensen fra Jyske Bank oplyser, at andelen af kvin-delige ledere i banken er 31,2 procent.

Her vedtog banken i 2013 en ligestil- lingspolitik, som indebærer en årlig opfølgning på udviklingen i kønnenes repræsentation i lederstillinger.

”Politikken lægger vægt på at holde adgangen til udviklings- og karriere- muligheder åben og ligelig for alle med-arbejdere, herunder tilstræbes der en forøgelse af andelen af kvindelige ledere. Det er et vigtigt princip i politikken, at den enkelte medarbejder har ansvaret for egen læring og udvikling, herunder også for at bringe sig i position til nye op-gaver. Særligt ved lederstillinger og an-dre job med stort ansvar er det vigtigt, at medarbejderen har tilstrækkelig mo-tivation og selv viser initiativ til at få job-bet. Vi arbejder primært ud fra en såkaldt ’mainstreamingstrategi’, der går ud på at holde temaet på dagsordenen i rele-vante sammenhænge, for eksempel ved konkrete stillingsbesættelser”, fortæller Poul Bonde Jensen, der understreger, at den strategi også betyder, at Jyske Bank sjældent iværksætter målrettede tiltag, der udelukkende sigter mod at få flere kvindelige ledere.

I Sydbank, der som bekendt er det eneste pengeinstitut i Danmark, hvor en kvinde er administrerende direktør, udgør kvinder 29 procent af ledelseslaget. Et tal, de mener er tilfredsstillende, selv-om de dog stræber efter at få en mere ligelig fordeling mellem kønnene.

”Men det skal ske ved en løbende pro-ces, hvor man har fokus på det, frem for at tvinge det igennem. Der bliver ikke gjort nogen konkrete tiltag for at få flere kvinder i ledelsen, da vi ved hver ansæt-telse går efter den bedste kandidat og ikke fokuserer på køn. Det er ’handling og ikke ord’, der får flere kvinder ind i le-delse”, siger HR-direktør Else Guldager. ¢

flere kvindelige chefer i sektoren

Ligestilling på ledelsesgangene er på dagordenen i den finansielle sektor og har været det i mange år, viser Magasinet Finans rundringning til de fem største pengeinstitutter i DanmarkAf SAbiNA fUrbo oG KLAUS ThoDSEN

Tema: Kvinder i ledelseFinansJanuar 2015

“Det er kompeten- cerne, der er det vigtigste for os. Ikke om man er mand eller kvinde”NIeLS GReGeRS HaNSeN, HR-DIRekTøR I NoRDea

16

”Jeg havde ikke skrevet opgaver i over 20 år, siden jeg selv tog min uddannelse, så jeg måtte søge gode råd hos mine døtre, der stadig går i skole. I det hele taget var uddannelsen en meget speciel oplevelse, men også en stor oplevelse, synes jeg, og jeg bestod da heldigvis også”, siger pensionsrådgiver Per Fjord, der er en af de mest erfarne rådgivere i Skjern Bank og en del af det første hold af rådgivere, der har gennemført bankens store uddannelsessatsning.

Uddannelsen, der er gennemført i samarbejde med Erhvervs- akademi Sydvest, havde et forløb på i alt 6 dage, hvor medar-bejderne i hold a 15-16 tog plads på skolebænken. Kolleger fra alle bankens seks filialer blev sat sammen, og nogle kom helt fra Skjern Banks afdeling i Hellerup nord for København.

”De fik tilbuddet om at tage mødet i København, men de var alle sammen friske på at stå tidligt op og tage til Skjern. De sidder jo langt fra hovedkontoret og kollegerne i Jylland, så det var dejligt at se dem herovre”, siger underdirektør Carsten Allerslev, der er hovedansvarlig for hele uddannelsesforløbet.

Med på første hold af deltagere var også privatrådgiver Jan Sølbeck fra Skjern Banks afdeling i Ribe, der har en fortid i Danske Bank. Selvom han tidligere har været medarbejder i en væsentlig større bank end Skjern Bank, er bankens uddan-nelsessatsning alligevel noget særligt, mener han.

”Det er uden tvivl det største uddannelsesforløb, jeg har været med til i min karriere. Jeg synes, det er rigtig positivt, at banken investerer så meget i medarbejdernes uddannelse, og man må bare sige, at hele forløbet har været virkelig godt sat sammen”, siger Jan Sølbeck.

D e t h a n D l e r o m a t b r y d e

v a n e rPå den jyske vestkyst har Skjern Bank sat gang i det største uddannelsesprojekt i bankens historie, da samtlige 132 med-arbejdere er blevet sendt på uddan-nelse. et stort projekt, siger banken, men det hele værdAf KlAus ThoDsen / foTo: JAKob MArK

Alle ansatte i Skjern Bank var i efteråret på efteruddannelse.

arbejdspladsen FinansJanuar 2015

17arbejdspladsenFinansJanuar 2015

I det hele taget har tiden på uddannelsen været en gevinst på flere områder for bankens medarbejdere, hvor især det sociale har været en ekstra bonus.

”Vi har haft det sjovt på en helt anden måde, end vi plejer. Vi har bakket hinanden meget op undervejs, mens vi skrev opgave, og da vi skulle til eksamen, var gangen uden for eksa-menslokalet fyldt med kolleger, der ville høre, hvordan det var gået. Ligesom i folkeskolen. Det var rigtig sjovt at opleve”, siger Per Fjord.

finde en rød trådHele uddannelsen er blevet tilrettelagt med udgangspunkt i bankens strategi, men opdelt i forskellige forløb for privatråd-givere, erhvervsrådgivere, kundemedarbejdere, stabsmedarbej-dere og ledere. Så hele medarbejderstyrken kommer igennem en uddannelse, der er specielt designet til deres arbejdsopgaver.

”Tit bliver uddannelser og kurser lidt skabelonagtige, og

man glemmer det hurtigt, når man kommer tilbage til sit skrive-bord. Det ville vi meget gerne undgå”, siger Carsten Allerslev.

Ideen med at planlægge de forskellige forløb til medarbej-dernes jobbeskrivelse er at skabe en rød tråd gennem hele organisationen, hvor man ikke oplever en kompetencefor-vridning internt i banken. At både rådgivere og ledere ved, hvad hinanden er uddannet i, gør samarbejdet nemmere på tværs af hierarkiet.

”Der er størst chance for, at man tager uddannelse til sig, hvis man er en del af en gruppe. På den måde kan man også bedst bryde nogle vaner, og det er ideen med at sende alle af sted. På den måde er alle medarbejderne også vidende om, at alle i organisationen taler samme sprog, og den røde tråd er til stede. De lærer sådan set Skjern Bank”, siger Carsten Allerslev.

Ideen om, at man lærer bedst, når hele afdelingen er af sted, er Jan Sølbeck helt enig i, og i afdelingen i Ribe har ud-dannelsen været et af de helt store samtaleemner, siden ••

18 arbejdspladsen FinansJanuar 2015

Erhvervspsykolog Lars Steen Hansen fra Momentum Erhvervspsykologi og Kim Gildsig fra konsulent- firmaet Hald & Lie har stået for Skjern Banks store uddannelsessatsning, og valget faldt på de to, da de begge har et stort kendskab til banken og yder-mere supplerer hinanden godt både personligt og professionelt. Det har ligeledes været et meget vigtigt punkt i valget af netop de to, at de også arbejder med andet end finanssektoren. Baggrun-den for den beslutning var, at jo mere man er låst fast i en bestemt branchetankegang, jo sværere er det at tænke ud af boksen og se de nye muligheder.

Der blev blandt andet gjort meget ud af, hvor-dan man som rådgiver kan lære sine kunder bedst muligt at kende og klæde sig bedst muligt på til hvert enkelt møde.

”Vi lavede blandt andet adfærdsprofiler, hvor man lærer mange ting om menneskers person-lighed og adfærd. Det kan være en stor hjælp i en rådgivning, at man ikke fremlægger tingene på en måde, som kunden slet ikke kan identificere sig med. Hvis man ikke læser kunden rigtigt, så bliver samarbejdet lidt sværere”, siger Jan Sølbeck.

En af de ting, der nævnes, er, at der i større grad skal tænkes i helheder for kunden, end man mange gange ender med at gøre. At kunne se, hvad der vil være en god forretning eller et godt produkt for kunden, selvom denne ikke selv efterspørger det, skal gøre kunderne mere tilfredse.

”Mange kunder har ikke ret meget indsigt for eksempel i deres pension, men derfor kan de sag-tens være interesserede i gode råd eller produkter. At de ikke efterspørger noget, kan sagtens være, fordi de ikke ved, hvad de kan efterspørge. Der er det min opgave at tænke i helhed og give kunden den bedst mulige service, så længe det er bedst for kunden og for banken. Ligesom man forventer, at en håndværker tænker i helheder, skal man også kunne forvente det af sin bank”, siger Per Fjord.

Hele uddannelsesforløbet har været i støbeskeen i næsten et år, og de første medarbejdere startede deres uddannelse i august. Da det hele var overstået før jul, havde Skjern Bank brugt i alt 480 kursus- dage på nogle få måneder. Men det har været det hele værd, mener Carsten Allerslev.

”Skjern Bank klarer sig allerede rigtig godt, men som bank er vi jo grundlæggende ikke anderledes end alle andre banker, så vi skal hele tiden blive endnu bedre til de ting, vi i forvejen er gode til, og det er jeg sikker på, at uddannelsen hjælper os til”. ¢

de første gang tog plads på skolebænken.”Når alle har lært det samme, så kommer der et meget større

sammenhold omkring arbejdet. Der er mange, der minder hinanden om forskellige ting, vi lærte. Det ville have været anderledes, hvis det var én eller to, der havde været af sted”.

Ud over at have fået en mere veluddannet medarbejder-stab har uddannelserne også haft den sidegevinst, at ban-ken får 50 opgavebesvarelser, der kan blive en del af bankens egen idébank, som kan give inspiration til fremtidige tiltag i Skjern Bank.

”Det var da også en motiverende faktor, både at Skjern Bank var casen i vores opgaver, og at banken måske vil bruge ens opgave til noget i fremtiden. Så giver man den lidt eks-tra”, siger Per Fjord.

Stor opbakningUddannelsen for privat-rådgivere var oprindeligt opdelt i to niveauer, en ba-sispakke og en større pakke afsluttende med udarbej-delse af en rapport og eksa-men. Forventningen var, at de fleste ville tage basispak-ken, der var et kortere for-løb, hvor man ikke på samme måde kom i dyb-den med tingene.

”Men alle valgte den store pakke, og ikke nok med det, så var det også alle medarbejdere, der skrev sig op til uddan-nelsen. Det havde vi ikke forventet, men det var fantastisk, at samtlige 50 privatrådgivere skrev sig op. Vi havde nok for-ventet, at omkring halvdelen ville tilmelde sig”, siger Carsten Allerslev, der personligt har været rundt i alle fem afdelinger af banken for at fortælle om uddannelsen og opfordret med-arbejderne til at tilmelde sig. Det har ifølge medarbejderne været en vigtig faktor i deres motivation til at deltage.

”Folk syntes hurtigt, at det lød rigtig spændende. Der har lige fra starten været en god stemning omkring det, og jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg skulle med”, siger Per Fjord.

Skjern Bank har selv opstillet kravene til uddannelsen og del-taget aktivt i tilrettelæggelsen af hele forløbet, og uddannelsen er i sin udforming også anderledes end mange af de forløb, man som bankarbejder typisk kommer igennem. De to under-visere kommer med en baggrund inden for henholdsvis salg og erhvervspsykologi, og da begge i forvejen har et indgående kendskab til banken, havde de begge en stor baggrundsviden for undervisningen. ¢

”Vi har haft det sjovt på en helt anden måde, end vi plejer”PeR FJoRD, PeNSIoNSRåDGIveR

Sælgeren og psykologen

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2014 over

kr. 194 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,8%BONUS

20 porTræT FinansJanuar 2015

efter at have ført en omskiftelig tilværelse i flere danske banker har 47-årige allan Heck fundet sin helt rette hylde i en af landets mindste banker, andelskassen oikos, en etisk og bæredygtig bank, der har fokus rettet på verdens fattigsteAf KlAus ThoDsen / foTo: MADs Teglers

et nyt syn på bankjobbet

”Jeg bliver rigtig stolt over mit arbejde her i Oikos, når jeg ser, hvad vi er med til at udrette blandt verdens fattigste mennesker. Det giver arbejdet rigtig meget mening, at man kan se, at det bankarbejde, vi laver her i København, rent faktisk gør en stor forskel for en masse mennesker ude i verden”, siger kunderådgiver Allan Heck som noget af det første, når man spørger ham, hvad der er specielt ved arbejdet i den lille Andelskassen Oikos.

Allan startede i Oikos i marts 2013. Han havde inden da arbejdet for en række af Danmarks største banker, inden det blev hans tur til at føle finanskrisen på egen krop, da han blev afskediget fra sit daværende job og måtte stille sig op i køen bag alle de andre finansansatte, der var i samme situation.

fra stort til småtDer skulle gå mere end to år, inden Allan endelig fandt sin nye arbejdsgiver, den lille etiske og bæredygtige andelskasse Oikos, der bare tæller fem ansatte, og så er en af dem endda studiemedhjæl-peren, der kun er der én gang om ugen.

”Det var meget anderledes at arbejde et så lille sted. Jeg havde tidligere siddet som valutadealer i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg, hvor der vel arbejder 800-1.000 mennesker, og pludselig sad jeg her hos Oikos i Nørregade, hvor vi er to på kon-toret. Men det er faktisk én af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved stedet. Når man er i en meget lille bank, har man langt større ansvar end i en stor bank. Her dækker jeg alle funktioner i banken, hvilket jeg synes giver et langt større ejerskab for arbejdet. Det gør det også sjovere”.

Og det er ikke bare de fysiske ram-mer i Oikos’ hovedkontor, der er en tre-værelseslejlighed i hjertet af København, som på alle måder er meget anderledes end i de store banker, Allan tidligere har arbejdet for. En af de største forandringer er måden, han tænker om sit arbejde på.

Den lille andelskasse har et uofficielt motto, der lyder: ”Banking the unbank-able”. Et motto, der bliver ført ud i livet både i Danmark og ude i verden. For ligesom pengene går til de fattigste ude i verden, tager man også herhjemme hånd om mange af de kunder, der kan have svært ved at få tingene til at hænge sam-

men eller skal låne til den første bolig. I den lille andelskasse har Allan i det hele taget fået et meget anderledes syn på, hvordan man kan drive en bank.

”Mit mindset omkring mit arbejde er helt sikkert blevet meget anderledes. Jeg synes, det er spændende, at vi på sin vis arbejder for en sag, der handler om an-det end banken og aktionærerne. Man kan vel sige, at i og med at vi som bank har en anden forpligtigelse, har jeg æn-dret mit mindset omkring arbejdet”.

Større ejerskabEn af de største omvæltninger for Allan, efter at have været i flere af landets store banker, var, hvor tydeligt han kunne måle sit arbejde, ikke bare ude i den store verden, men også i ban-kens månedlige regnskab.

”Når man arbejder i en meget lille bank, kan man virkelig se betydningen af sit arbejde. Jeg kan se i regnskabet, hvis en forretning, jeg har gjort, er gået rigtig godt eller knap så godt. Det er rigtig motiverende, for alle vores forret-ninger skulle jo gerne gå godt”.

I Oikos er der ingen rigtig store

21porTræTFinansJanuar 2015

erhvervskunder, men helt almindelige kunder med en lønkonto og små forret-ningsdrivende. Næsten alle har dog det tilfælles, at det er Oikos’ profil, der gør, at de vælger den lille andelskasse frem for en anden bank.

”Jeg kan rigtig godt lide, at vi tager os tid til, at kunderne kommer forbi og får hjælp, så de ikke skal tale med et call-center et sted. Det er også medvirkende til, at vi har en meget stor fastholdelse af kunderne og meget sjældent oplever, at de forlader os igen”.

frugten af arbejdetNår alt kommer til alt, så er hverdagen i en lille etisk bank som Oikos ikke så frygtelig meget anderledes end hver- dagen i en stor bank, hvis man spørger Allan. Kundernes behov er langt hen ad vejen de samme, og langt de fleste hen-vendelser er, som de er alle andre steder.

Samtidig fortæller Allan, at banker tager

mange af de kunder, der har svært ved at passe ind i andre banker. Kunder, der for eksempel har vanskeligt ved at styre de-res økonomi, og som derfor har brug for ekstra støtte og hjælp fra deres rådgiver.

”Det sker, at jeg aftaler med en kunde, at visakortet ryger i vores pengeskab et par måneder, for at tingene ikke løber af sporet. Så kommer kunden op og henter et fast beløb hver uge i stedet. Det tager selvfølgelig lidt af min tid, men det klarer jeg nok. Det vigtigste er, at kundens øko-nomi får det bedre, dermed bliver både kunden og banken glade”.

Men alligevel er der noget, der er an-derledes. Der er ingen salgsmål, der skal nås hver måned, og det daglige stress-niveau er kun en brøkdel af, hvad det tidligere var. Og ikke mindst mærker man tydeligt på Allan, at han er en mand, der er engageret i sit arbejde og føler, at det gør en forskel.

”Selvfølgelig skal vi tjene penge for at kunne fortsætte, men mit mindset er meget anderledes end før. Vi går nog-le flere skridt for kunderne end andre banker, og herhjemme og i udlandet synes jeg virkelig, at vi gør en stor forskel”. ¢

OikOs Og mikrOlåneneOikos er en andelskasse, der har sit fokus rettet på noget helt andet end de fleste danske banker og andelskasser. En fjerdedel af bankens overskud bliver sendt til velgørende projek-ter og mikrokreditter i lande som Zambia, Cambodja og Kirgisistan.

Mikrokreditter kan betegnes som en hjælp til selvhjælp, hvorved der skabes grobund for ændrede levevilkår og en bæredygtig udvikling i samfund eller områder med stor fattigdom. Fattige får muligheden for at få deres egen sunde husholdning, starte en lille forretning eller et landbrug med hjælp fra den startkapi-tal, som et mikrolån er. Det er typisk kvinder, som får mikrolånene, derved får de en position i deres lokalsamfund, som de ikke havde før.

Oikos arbejder typisk sammen med lokale samarbejdspartnere, der kan hjælpe dem i de lokalområder, som banken ikke selv har kendskab til.

“Når man arbejder i en meget lille bank, kan man virkelig se betydningen af sit arbejde”, siger Allan Heck.

22 FinansJanuar 2015FoKus

”Vores vigtigste aktiv er og bliver vores kunder. En bank bliver målt på, hvor tilfredse kunderne er, og der skal Danske Bank være nummer 1 i Norden i 2020. Det er mit mål”, sagde Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, der mandag den 15. december talte for mere end 200 af Finans-forbundets medlemmer ved et arrangement i forbundets hus på Applebys Plads.

Thomas Borgen lagde ikke skjul på, at Danske Bank fortsat kæmper med sit image efter en lang finanskrise og flere store fyringsrunder gennem de seneste år. Alligevel var der op-timisme for fremtiden, hvor de teknologiske fremskridt inden for finanssektoren vil betyde store udfordringer, men – ifølge Thomas Borgen – også endnu større muligheder.

”Vi glemte, at alle er velkom-men i Danske Bank, og vi gik på kompromis med kvaliteten. Det straffede kunderne os for. Det har været en vigtig lektie for os”, lød det fra Danske Banks topchef.

Walk the talkSamtidig vil Thomas Borgen gøre op med det mantra, man ifølge ham i mange år har haft i den finansielle sektor; nem-lig at hvad der er godt for sektoren, er godt for samfundet. Dette mantra bør ifølge Borgen vendes på hovedet, så sam-fundet sættes før sektoren:

”Her er vi som sektor nødt til at walk the talk, som man siger. Det nytter ikke noget at bruge store ord, hvis det ikke bakkes op af handling”.

Og det er netop ved at gå forrest og selv være det gode

Nordens bedste om fem år

Danske Banks direktør, Thomas Borgen, havde øjnene rettet mod fremtiden, da han talte for 200 tilhørere hos Finansforbundet. kundetilfredsheden stod øverst på dagsordenenAf KLAUS ThoDSEN / foTo: ChriSToffEr rEGiLD

eksempel, at finanssektoren kan genskabe respekten hos befolkningen. En respekt, der har lidt alvorlige knæk under finanskrisen.

”Vi skal væk fra arrogancen om, at banken og sektoren al-tid ved bedst. Respekten genskaber vi ved at give kunderne

gode og professionelle ople- velser. I bund og grund handler det om integritet, og det er alt-afgørende for en bank”, fastslog Thomas Borgen.

fremtiden er lige om hjørnetDanske Bank, der er den største it-udvikler i Norden, skal med øget fokus på gennemførte teknologiske løsninger give kunderne den største tilfreds-hed i Norden. Det bliver nød-vendigt, hvis man skal tage kam-pen op med de nye spillere, der er på vej ind i sektoren.

”Facebook, Google og Pay-pal er på vej. Men vi er godt for-beredte, og vi skal holde på vores

3,8 millioner kunder ved at give dem enkle og brugbare services, og ved at gøre deres kontakt med banken så nem og tryg som muligt. Vi skal slå Silicon Valley på vores kundetilfredshed”.

Efter Thomas Borgens tale til forsamlingen blev der også tid til at besvare spørgsmål fra salen. Her måtte Borgen blandt andet tage stilling til mulige fremtidige fyringer.

”Danske Bank har nogle utroligt dygtige medarbejdere, og jeg ønsker ikke at skille mig af med nogen af dem. Men verden bliver en anden i fremtiden, og vi er ikke kun nødt til at have de dygtigste, men også den rigtige slags medarbej-dere. Det bliver den store udfordring, ikke bare for os, men for hele sektoren i fremtiden”, sagde han. ¢

”Vi skal væk fra arrogancen om, at banken og sektoren

altid ved bedst”Thomas Borgen

23FoKusFinansJanuar 2015

Kommentator ved TV 2 Finans Ole Krohn var ordstyrer under den efterfølgende debat mellem Thomas Borgen og salen.

24 FinansJanuar 2015valg

Kent Petersen vil have en sikker hånd på roret I en lang årrække har ledelsen i TryghedsGruppen undladt at give medlemmerne økonomisk fordel af deres ejerskab. Hvis kunderne i både Nordea Liv & Pension og Tryg skal have et reelt udbytte af deres ejerskab af milliardformuen, er det vigtigt at få en kandidat ind, som vil sørge for at omsætte valgkampens gode intentioner til handling. kent Petersen vil arbejde for at give kundernes ejerskab et reelt indholdAf JAKob ThoMsen, freelAnceJournAlisT / illusTrATion: Miss loTion

25valg FinansJanuar 2015

Slutspurten i valgkampen om TryghedsGruppens milliardformue sætter ind den 20. januar, hvor val-get begynder. Frem til den 3. februar kan hoved-stadsregionens kunder i både Tryg og Nordea Liv & Pension vælge mellem 35 kandidater til repræsen-tantskabet i TryghedsGruppen, der er hovedak-tionær i Tryg. Alle har de gode budskaber om at gøre godt med den 37 milliarder kroner store for-mue, som i sidste ende ejes af kunderne. Langt de fleste kandidater går ind for at lade en del af de store årlige overskud fra Tryg A/S gå tilbage til kunderne i form af en bonus. Selv den siddende bestyrelse, anført af Jørgen Huno Rasmussen, har også udadtil udtrykt villighed til at finde en kon-struktion, som giver de 300.000 kunder i Nordea Liv & Pension økonomisk fordel af deres medlem-skab. Den udvikling har Finansforbundet en del af æren for.

”Det er positivt, at det er lykkedes at få besty-relsen i TryghedsGruppen i tale og få dem

Sådan foregår valget

• Valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Hoved-staden begynder den 20. januar og fortsætter til den 3. februar 2015.

• Hvis man er stemmeberettiget, får man automatisk et brev fra TryghedsGruppen. I brevet er en afstemningskode, som man skal bruge til at stemme digitalt via www.Tryghedsgruppen.dk/valg. Man kan også stemme via brev.

• Når valget begynder, kan man på TryghedsGruppens hjemmeside se mere om, hvad de enkelte kandidater står for, og hvad de mener er de vigtigste temaer.

• Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Region Hovedstaden og har en police i enten Tryg eller Nordea Liv & Pension.

• Repræsentantskabet er den øverste besluttende myndighed i TryghedsGruppen. Der sidder 70 medlemmer i repræsentantskabet, som bliver valgt for en femårig periode. I år er der valg i Region Hovedstaden, hvor der skal vælges 21 repræsentanter.

••

26

til at indse, at kunderne skal tilgodeses som med-lemmer. Men man skal huske på, at vi var nødt til at true med en retssag for at nå dertil. Og med de mange skiftende udmeldinger, vi har hørt fra be-styrelsen, kan jeg godt være bekymret for, om de sætter handling bag ordene, når valget er slut. Der-for stiller jeg op, så jeg på tæt hold kan sikre, at de nye toner udmønter sig i reelle forandringer”, siger Kent Petersen.

Derfor opfordrer han til, at man tager stilling til spørgsmålet om ejerskab og medlemsbonus i TryghedsGruppen og stemmer på ham, når bre-vet med valgkoden lander i postkassen.

”Man skal huske på, at den store formue stam-mer fra kunderne, som ejer TryghedsGruppen i fællesskab. Godt en tredjedel af Finansforbun-dets medlemmer har en police i enten Tryg eller i Nordea Liv & Pension. Derfor er det naturligt, at Finansforbundet påtager sig et ansvar for at sik-re, at nogle af de penge kommer tilbage og arbej-der for medlemmerne”, siger Kent Petersen, som med Finansforbundets cirka 20.000 medlemmer af TryghedsGruppen i ryggen vil holde bestyrelsen fast på sine nye løfter.

TryghedsGruppen er primært blevet markeds-ført på det velgørende ar-

bejde, der støttes gen-nem Trygfonden. Dette gode arbej-de ønsker Kent Petersen ikke at ændre på. Der-

imod har han offentligt kritiseret

bestyrelsen i Trygheds-Gruppen for en kapi-

talforvaltning, der

Kunderne i tryg og nordea liv & PenSion ejer tryghedSgruPPen

• TryghedsGruppen er bedst kendt for Trygfonden, som uddeler penge til almennyttige aktiviteter. Tryg-fonden er dog ikke i retlig forstand en fond, som for eksempel Nordea-fonden er. TryghedsGruppen er et såkaldt selskab med begrænset ansvar (smba).

• TryghedsGruppen ejer 60 procent af aktierne i Tryg Forsikring A/S og har tidligere ejet Tryg Liv, der i dag er Nordea Liv & Pension. I alt sidder Trygheds-gruppen på en formue på 37 milliarder kroner.

• Ejerne af Tryg-formuen er medlemmerne af TryghedsGruppen. Der er 300.000 medlemmer fra Nordea Liv & Pension. De har krav på 35 procent af formuen, hvis selskabet opløses. Og de 900.000 medlemmer fra Tryg ejer 65 procent.

fokuserer mere på kapitalfondslignende investe-ringer end egentlig formuepleje, som kan komme medlemmerne til gavn.

Tryg og Nordea Liv & Pension skulle ikke give overskudTryg var oprindeligt et gensidigt forsikringssel-skab med en skadedel og en livs- og pensionsdel. Kunderne ejede selskabet og hæftede solidarisk, hvis egenkapitalen ikke kunne dække udbetalingerne. Til gengæld skulle præmierne ikke være større, end at selskabet kunne løbe rundt. Hvis selskabet gav overskud, blev pengene fordelt tilbage til kunderne.

Den tankegang er i dag helt gledet ud af Trygheds-Gruppen, efter at selskabskonstruktionen er blevet ændret ad flere omgange. Og hidtil har bestyrelsen i TryghedsGruppen afvist at lade en del af pengene gå tilbage til kunderne i Tryg.

En anden konsekvens af de tidligere selskabs-ændringer i TryghedsGruppen er, at livs- og pen-sionsselskabet blev solgt til Nordea. Det betyder, at medlemmerne fra Nordea er kørt ud på et side-spor i forhold til TryghedsGruppen. I modsætning til kunderne i Tryg ejer de ikke længere deres eget selskab. Det er baggrunden for, at Kent Petersen også vil bruge sin indflydelse til bruge sin indfly-delse til at få Nordea-delen af formuen tilbage og arbejde for pensionsopsparingerne hos kunderne i Nordea Liv & Pension. ¢

FinansJanuar 2015valg

27

Finansforbundet står ikke alene om at kræve mere medlemsindflydelse i TryghedsGruppen. Hånd-værksrådets virksomheder, ingeniører, pharma- akademikere, apotekere, Q8-funktionærer og ikke mindst de finansansatte har også sendt delege-rede til valg i TryghedsGruppen for at minde om, at tusindvis af deres medlemmer har betalt en stor del af gildet i TryghedsGruppen og Trygfonden. Nu vil de selv sidde med ved bordet.

”Når man har med andre folks penge at gøre, så skal man behandle dem med respekt og ikke bare gå og drysse ud af dem. For at kunne hævde, at pen-gene bliver brugt efter medlemmernes ønske, så kræver det mere åbenhed, mere gennemsigtighed og bedre medlemsdemokrati i TryghedsGruppen”, siger Lars Magnus Christensen fra Håndværksrådet, der for første gang stiller op til repræsentantskabet. Han er samtidig formand for Venstre i København.

Han har opbakning fra formanden i Håndværks-rådet, Niels Techen, som støtter Lars Magnus Chris-tensens bestræbelser på at få TryghedsGruppen til at skabe mere værdi for interesseorganisatio-nens medlemmer, nemlig 20.000 små- og mellem-store virksomheder, som har en gruppeaftale om erhvervsforsikringer hos Tryg.

Ud over de 900.000 kunder i Tryg er også de 300.000 pensionskunder i Nordea Liv & Pension medejere af TryghedsGruppen. Det skyldes, at Nordea for 15 år siden købte pensionsselskabet Tryg Liv af Trygheds-Gruppen. Inden da var det pensions-kunderne selv, der ejede selskabet og den i pensionssprog såkaldt kollektive formue. Men på grund af salget fik pensionskunderne ikke udbetalt den fælles formue, som altså siden har ligget og vokset sig større som en del af den nu 37 milliarder kroner store formue.

I stedet fik kunderne i det, der blev til Nordea Liv & Pension, et medlemskab af TryghedsGruppen.

En af de kandidater, der repræsenterer pensions-kunderne, er Chrilles Svendsen, som er finans- direktør i Q8 Danmark. De funktionæransatte i Q8-koncernen har deres firmapension i Nordea Liv & Pension, og derfor har han som repræsen- tant i TryghedsGruppen siden 2010 arbejdet for at give pensionskundernes medejerskab et reelt ind-hold. Det kan gøres på flere måder, mener han:

”Problemet ligger i, at man ikke gjorde arbej-det ordentligt, dengang TryghedsGruppen først solgte ud til Nordea og siden købte Tryg tilbage. Derfor har man fået den besynderlige konstruktion, TryghedsGruppen har i dag. Det er jo i realiteten et misfoster. En mulighed er, at TryghedsGruppen køber Nordea Liv & Pension tilbage. En anden mu-lighed er en form for opsplitning af de to med- lemsgrupper og deres formueandele”, siger Chrilles Svendsen, der selv har en fortid som bankansat.

Ifølge vedtægterne har kunderne fra Nordea Liv & Pension krav på 35 procent af formuen, hvis TryghedsGruppen opløses, og Tryg-kunderne har de 65 procent.

TryghedsGruppens bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen, har hidtil været helt afvisende over for at lade medlemmerne få økonomiske fordele af deres ejerskab. Så sent som i februar måned sidste år afviste han over for Magasinet Finans, at formuen kunne bruges til andet end at være ”kapitalberedskab” for Tryg og til donationer via Trygfonden.

Dunkel tale om Nordea-pensionerMen i foråret gik Finansforbundet ind i sagen, og på baggrund af en grundig advokatundersøgelse gjorde Kent Petersen opmærksom på, at Trygheds-

Gruppens måde at drive formueforvaltning på kunne være i strid med vedtægterne. Han truede TryghedsGruppens bestyrelse med en retssag, hvis ikke den begyndte at varetage medlemmernes interesser.

Siden er det gået stærkt, og op til valget i TryghedsGruppen i hovedstadsregionen,

hvor også flere bestyrelsesmedlemmer er på valg, er stemningen vendt, og der ser nu ud

til at være mere opbakning til kritikerfløjen og Kent Petersens synspunkter. Det er i hvert

Gruppekunder hæver stemmen

Flere tunge organisationer stiller med kandidater til valget i TryghedsGruppen i hovedstadsregionen. På vegne af tusindvis af forsikrings- og pensions-kunder med gruppeordning kræver de værdi af deres medejerskab af TryghedsGruppen. alene i Finansforbundet er der op mod 20.000 medlemmer af TryghedsGruppenAf JAKob ThoMsen, freelAnceJournAlisT

valg FinansJanuar 2015

••

28

fald de meldinger, der nu kommer fra bestyrelsen. Finansforbundets formand stiller derfor op for at sikre sig indflydelse på de nye planer og sikre sig, at Jørgen Huno Rasmussens kovending ikke bare er valgflæsk:

”I begyndelsen var det nødvendigt at tale lidt højt for at få TryghedsGruppens bestyrelse til at indse, at når man har et kundeejet selskab, så skal bestyrelsen altså arbejde for, at kunderne får noget ud af deres ejerskab. Og man skal i hvert fald ikke arbejde imod det. Da det så lykkedes at få dem til at lytte, er det mit klare indtryk, at det hjælper på forståelsen, når vi fortæller, at vi er cirka 20.000 medlemmer, der mener, at TryghedsGruppen er til for at give værdi til medlemmerne og ikke om-vendt”, siger Kent Petersen.

Godt en tredjedel af Finansforbundets cirka 50.000 medlemmer har enten deres arbejdsmarkeds-pension i Nordea Liv & Pension, eller de er stadig kunder i Tryg. Finansforbundet har for nylig la-vet en gruppeaftale med Alka Forsikring. Det skyl-dtes netop, at Tryg pressede priserne op, så grup-peordningen ikke længere var konkurrencedygtig. Mens det ser ud til, at TryghedsGruppen nu arbej-

der konstruktivt for en bonusmo-del til Tryg-kunderne, så er der stadig behov for at holde besty-relsen på sporet af en løsning på Nordea-delen, som skaber værdi for pensionskunderne, mener Kent Petersen.

”Det er lidt dunkel tale, det, vi hører fra bestyrelsen. Når det drejer sig om Nor-dea-medlemmernes for-mueandel, er det, som om bestyrelsen trækker i kapitalfondshabitten og mørklægger sine planer. Det er en uklog tilgang til at varetage sit bestyr-

elseshverv i et kundeejet selskab, og derfor håber jeg at blive valgt til repræsen-tantskabet, så jeg kan på-virke de endelige modeller

og kaste lys på proces-sen”, siger han.

Pligt og ansvarEn anden kandidat, der repræsenterer medlemmer, som har gruppeaftaler med Tryg, er Arne Kurdahl, der som direktør i Pharmadanmark organiserer akademikere inden for lægemiddelområdet. Han er desuden medlem af bestyrelsen i den forsikrings-forening, som står for gruppeaftalerne med Tryg, som både dækker 3.000 Pharma-medlemmers privatforsikringer og cirka 215 danske apotekeres erhvervsforsikringer. Han mener, at de mange med-lemmer skal høres:

”Der er ingen tvivl om, at når Tryg giver et højt overskud, så skyldes det, at priserne er presset højt op i forhold til skadeserstatninger, dæknings procenter og andre vilkår. Det er vores opfattelse, at når nu TryghedsGruppen repræsenterer med-lemmerne og dermed forsikringskunderne, så er det jo væsentligt at forholde sig til medlemmernes interesser ikke bare i TryghedsGruppen, men også i Tryg. Der er det en fordel, at man har et bagland og repræsenterer en stor gruppe af forsikringstagere. Dermed taler man med en stemme, der har en organisatorisk tilknytning, og som favner mange af TryghedsGruppens medlemmer”, siger Arne Kurdahl, der genopstiller til repræsentantskabet.

En af de nye kandidater er den tidligere for-mand for Ingeniørforeningen, IDA, Lars Bytoft. Ud over sin tid som formand fra 2004 til 2010 var han også efterfølgende bestyrelsesformand for IDA Forsikring, som administrerer ingeniørernes gruppeforsikringsordning med Tryg. I dag er han bestyrelsesformand i ingeniørernes pensionskasse, ISP, med en balance på 16 milliarder kroner Han vil bruge sine konkrete erfaringer fra området og sin opbakning blandt ingeniørerne til at skabe ordentlige og rimelige rammer i TryghedsGrup-pen til gavn for alle kunderne:

”Noget af det, ingeniører lægger vægt på, er ordentlighed og ikke mindst retfærdighed. Når man så erfarer, at de forsikringer, de får igennem gruppe-ordningen med Tryg, faktisk kunne være endnu bil-ligere, så er det ikke i orden. Så der, hvor vi i Trygheds-Gruppen kan lave nogle forsvarlige tiltag, som kom-mer medlemmerne til gode i form af billigere præ-mier, der synes jeg faktisk, vi har en pligt til at gøre det. Jeg vil næsten sige, at det må være tæt på at være ansvarspådragende ikke at gøre det”, siger Lars Bytoft, der til daglig er partner i Albæk Byggerådgivning. ¢

FinansJanuar 2015valg

Cand.soc.i jura

Læs mere: studier.ku.dk/candsoc-7

Profess ionsbachelor med lyst til mere jura?

Tag en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura

Uddannelsen integrerer juridiske kompetencer med de færdig-heder, du har som professionsbachelor. Du lærer at agere profes-sionelt i spændingsfeltet mellem juraen og din egen profession, og får indgående kendskab til områder som fx selskabsret, kapi-talmarkedsret samt bank- og investeringsret.

Semesterstart: 1. september 2015Ansøg inden: 1. april 2015

Hvem kan ansøge? Professionsbachelorer i: • International handel og markedsføring • International Sales and Marketing Management• Finans• Offentlig administration• Socialrådgiver• Bachelor i jura

30 FinansJanuar 2015unge ledere

S o m e nluS

mellemto negle

Innovationsbureauet IS IT A BIRD har foretaget en analyse af de unge lederes vilkår, udfordringer og selvopfattelse for Finansforbundet. Undersø-gelsen er baseret på dybe interviews af mindst en times varighed med i alt 12 unge ledere (under 40 år), seks akademikere og seks med kortere uddan-nelser. Tre udfordringer tegner sig tydeligt for de unge ledere: Det er en svær balancegang både at være firmaets mand og en sympatisk chef. De føler ofte, at de mere bureaukratiske og kontrollerende chefopgaver tager tiden fra de opgaver, de brænder for, og endelig er det en udfordring at have min-dre tid til det, de er rigtigt gode til, og som ofte var grunden til, at de avancerede, i forhold til det strate-giske overblik, som de som ledere også skal mestre.

”Som en lus mellem to negle”, karakteriserer flere positionen mellem den øverste ledelse og med-arbejderne. De unge ledere føler sig i en dobbelt-rolle og under krydspres, hvor det er umuligt at gøre alle tilfredse. De bruger meget tid og energi på at tænke over, hvordan de gør ledelsens bud- skaber spiselige for de menige medarbejdere. Samtidig er det en belastning, at de ikke føler det legitimt at vise svaghed eller tvivl. For ledere, der er ”vokset op” i banken, kan det være et endnu større problem end for akademikerne, fordi de ofte skal være budbringere over for kolleger, som de for nylig var på lige fod med.

De unge ledere er ikke vilde med rutineopgaver. De vil være innovative, nytænkende og dynamiske. Men efter finanskrisen er der kommet meget mere fokus på kontrol og compliance i det daglige arbej-de. Der skal tjekkes af, og bureaukratiet er blevet tungere. For at holde fast i arbejdsglæden prøver de ofte selv at opdyrke nye områder, at være vakse og suge spændende opgaver til sig. På den måde er de tilbøjelige til at skabe så meget arbejde for sig selv, at presset i virkeligheden bliver for stort. Noget, de unge ledere er meget uvillige til at ind-rømme. For svaghed – det viser man bare ikke!

Der er nok at se til som ung leder, og ofte må de pejle sig frem i ukendt farvand uden gps og søkort. De taler ikke gerne om belastningerne, men de er under stort pres, viser en analyse af yngre ledere i finanssektoren

Af ELiSAbETh TEiSEN

31unge ledere FinansJanuar 2015

S o m e nluS

mellemto negle

Endelig har de svært ved at give deres hjerte-børn fra sig. De vil helst være mestre i alle disci-pliner. Hvis man for eksempel var rigtigt god til rådgivning, er det surt at skulle slippe det, der gav faglig stolthed. Så man beholder en del, samtidig med at man skal have det overordnede blik. Endnu et lod på arbejdsbelastningen.

”Det er især de unge ledere med bankbaggrund, der har problemer med at give de fagspecifikke ar-bejdsopgaver fra sig. Det er lettere for akademi-kerne, fordi de oftere kommer ind udefra og har mere veldefinerede lederopgaver”, siger chefantro-polog Annika Porsborg Nielsen, IS IT A BIRD, som har stået for undersøgelsen.

ingen steder at gå henDe har rigtigt mange udfordringer, men det kniber med steder at gå hen for at drøfte problemerne. Til deres medarbejderudviklingssamtaler, klager flere, handler over 90 procent af snakken med den nærmeste chef om afdelingen og kun en ganske lille del om dem selv, deres egne arbejdsopgaver og deres egen trivsel. De savner kompetente spar-ringspartnere, og arbejdspresset er så stort, at det er svært at løfte blikket og søge støtte i netværk eller kurser uden for virksomheden.

Især efterlyser de støtte i overgangen fra at være menig medarbejder til at være leder. For dem, der er vokset op i banken, kan det være vanskeligt at opbygge legitimitet, autoritet og troværdighed, når man pludselig skal være leder for de tidligere kol-leger. Men også akademikerne, der oftere kommer udefra ind i en afdeling, kan have udfordringer med legitimiteten, og derudover står de måske frem-mede over for mindsettet og kulturen i afdelingen.

Mange føler også, at de bliver kastet ud i ”den svære samtale” uden at være ordentligt klædt på. Det er slemt pludselig at skulle fyre medarbejdere, men også samtaler om mere personlige problemer som syg-dom og skilsmisser ville de gerne være bedre rustet til.

Viser ingen svaghedstegnDe unge ledere taler nødigt om stress. De kan beskrive en række symptomer som søvnmangel, bly i kroppen, når de skal ud af sengen om mor-genen, og glemsomhed. Men stressede, nej, det er de ikke. At indrømme det ville være et svaghedstegn.

”De oplever et stort pres i arbejdslivet, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Der er rigtigt meget, de skal leve op til, og det er ikke oplagt for dem, hvor de som ledere kan gå hen at få sparring, støtte og rådgivning”, siger Annika Porsborg Nielsen. I de tilfælde, hvor hun har spurgt ind til, om der var hjælp at hente i virksomheden, er svaret ofte: ”Uha, ja, men så ruller det store apparat ud med taskforce, sygemelding og psykologhjælp”, og de har ikke lyst til at blotte sig i den grad. Der mangler nogle mel-lemstationer eller eksterne partnere at gå til.

De unge ledere er meget afhængige af, at deres medarbejdere trives og er motiverede, og de er sårbare, hvis medarbejderne ikke har det godt. Men også her mangler de redskaber til at befor-dre motivationen.

Og endelig savner de også et sted, de kan gå hen at få uvildig karriererådgivning.

”De har ikke den store tiltro til, at banken er den rigtige partner til at klæde dem på til en vi-dere karriere uden for virksomheden, og her er det især de bankuddannede, der har behov for hjælp. Akademikerne har oftere skiftet job og har været i forskellige virksomheder, og de har deres eksa-menspapirer og deres netværk fra universitetet, som de kan trække på”, siger Annika Porsborg Nielsen.

”Helt generelt har de unge ledere behov for at møde andre, der har samme udfordringer som dem. Men de er også spændt hårdt for, de er ambitiøse, de har familie og meget ofte små børn, så de tilbud, der skal modsvare behovene, skal være meget lette at gå til. Man må tænke nye medier ind, så de unge ledere kan bruge tilbuddene, når det lige passer ind i de-res travle hverdag”, siger Annika Porsborg Nielsen. ¢

32 Internationalt

Illust

ratio

n: M

ikke

l Hen

nsel

FinansJanuar 2015

Toplederne i Londons City bliver mere og mere utrygge ved den engelske eU- og immigrationsdebat

frygten breder sig i CityDet er ikke specielt lukrativt, men det er smart og moderne at skabe løsninger, der håndterer de små overførsler mel-lem privatpersoner, også kaldet person to person – P2P.

Antallet af betalinger via P2P vokser drastisk. Det amerikanske analyseinsti-tut Forrester havde forudsagt, at mobile P2P-betalinger i USA ville løbe op i fire mil-liarder dollar om året frem til 2017. Nu for-venter Forrester, at beløbet lander på fem milliarder dollar i år og vil vokse 26 pro-cent om året for at lande på 17 milliarder dollar i 2019.

Venmo, et P2P-selskab oprettet af Pay-Pal, oplyser til ugemagasinet The Econo-mist, at det overførte 700 millioner dollar i tredje kvartal i 2014, 50 procent mere end i andet kvartal.

Pioneren i P2P er Kenyas M-Pesa, som blev oprettet i 2007 og nu bliver brugt af mere end 17 millioner kenyanere, mere end to tredjedele af den voksne befolkning i Kenya.

Store engelske og amerikanske banker er også begyndt med for eksempel Pop-money i USA og Paym i England.

Det er ikke helt let at tjene penge på ser-vicen. De unge, som er i overtal blandt bru-gerne, forventer realtime og gratis service. Men de unge er lokket til, og det er ikke et dårligt udgangspunkt for andre tilbud. /ET

bankerne krymper sig under bøderBøderne er ved at være så høje, at bankerne er begyndt at vånde sig.Bøderne, som det britiske Financial Conduct Authority, FCA, har udstedt siden april i år, udgør 1,39 milliarder pund, mere end tre gange så meget som i finansåret 2013-14, hvor bøderne allerede var meget højere end tidligere. Langt

På Financial Times’ lukkede, eksklusive onlinedebatforum for topledere i den finansielle sektor udtrykker mange deres frygt for, at Englands eventuelle exit fra EU vil skade London, hele Storbritannien og i det hele taget den skrøbelige økono-miske fremgang i hele Europa.

Således skriver sir Win Bischoff, chef for Financial Reporting Council og tidligere formand for Lloyds: ”City vil miste noget af sin relevans og en stor del af sin inter-nationale dominans, hvis resten af Europa vælger at vende sig mod andre steder”.

Jean-Pierre Mustier, chef for den Lon-don-baserede investmentbankafdeling af UniCredit, kalder en exit en katastrofe, dog mere for Europa end for Storbritannien.

Et mindretal tror dog på, at City stadig vil have fremgang på trods af udmelding.

Således skriver Helena Morrissey, ad-ministrerende direktør for Newton og for-mand for Investment Management Asso-ciation: ”City vil ikke blot overleve, men

faktisk trives, hvis Storbritannien forlader EU. Det er ikke troværdigt, når store Citi- institutioner truer med at rømme. Den samme trussel hørte vi, da vi ikke slut-tede os til euroen. Ikke bare blev de, men det viste sig at være den rigtige beslutning”.

UKIP’s antiimmigrationsagenda er der ikke meget godt at sige om blandt cheferne:

”… (Mange af) de 2,2 millioner EU-borgere, som arbejder i England, er ve-luddannede medarbejdere i City. En exit ville problematisere disse medarbejderes fremtid, og nogle ville blive tvunget til at forlade landet. Sådan en udvandring ville intensivere manglen på kvalificerede me-darbejdere, som England oplever allerede nu”, skriver Guy Hands, formand for Terra Firma, mens Colm Kelleher, chef for Mor-gan Stanleys investeringsaktiviteter i Lon-don, påpeger den uro, usikkerheden frem til den mulige folkeafstemning i 2017 aller-ede nu medfører. /ET

størstedelen udgøres af de 1,1 milliard pund, som blev pålagt fem banker i et forlig om den såkaldte Forex-skandale, som handler om svindel og mani-pulation med valutakurser, og som i øvrigt var en del af en bøde på i alt 4 milliarder dollar, som var det, i alt syv banker måtte betale til engelske, amerikanske og schweiziske myndigheder.Mark Carney, chefen for den britiske nationalbank, Bank of England, opfordrer ifølge Financial Times til, at myndighederne koordinerer deres bødeud-

målinger bedre.”Det er ikke et kapløb med andre regulatorer om at udstede de højeste bøder”, forsikrer Georgina Philippou, en direktør fra FCA, der også mener, at det er på tide at analysere erfaringerne og justere bødepolitikken, der blev udformet i 2010, og som gav FCA grønt lys til at pumpe bøderne op for at øge den afskrækkende effekt.

P2P er hot – især blandt de unge

Vil du være Master i it?To fagpakker på linjen i Organisation

It-videreuddannelse for dig, der arbejder som· It-chef· It-leder· It-arkitekt· It-konsulent· It-projektleder

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet- kompetencer, der styrker dig og din virksomhed

Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltids- uddannelse for højtuddannede it-med arbejdere.

Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information.

Du kan også ringe til os på tlf. 9940 3064.

GLOBALE PROJEKTER- LÆR AT LEDE IT-PROJEKTER PÅ TVÆRS AF KULTUR OG GEOGRAFI

Mastermodul for it-udviklere, it-projektledere, it- ledere m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få ’distancesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt og praktiske færdigheder. ’Globale projekter’ klæder dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og drive globale samarbejdsprocesser.Seminarer i Aarhus. IT-LEDEREN- FÅ VIDEN TIL AT LEDE TEAMS, DER SKABER STORE RESULTATER

Mastermodul for dig, der arbejder som it-leder, it-chef, it-direktør, it-konsulent eller it-projektleder. Du vil få styrket dine ledelsesmæssige kompetencer inden for forandringsledelse, forretningsforståelse, ledelse af individer og grupper, klar kommunikation mv. Din egen ledelsespraksis vil blive udfordret, og du vil blive styrket til fremover at kunne lede med succes.Seminarer i Aarhus.

STUDIESTART1. FEB. 2015ANSØGNINGSFRIST1. DEC. 2014

www.master-it-vest.dk

34 Job & KarriereFinansJanuar 2015

Springet over Atlanten

Park avenue på Manhattan har i to omgange været arbejdsplads for Hans obel Jensen, der er udsendt til New York af Danske Bank. Dagligdagen i en af verdens største byer byder på store kulturforskelle i forhold til Danmark, men også på en spændende oplevelseAf KLAUS ThoDSEN

”Det er et kæmpe skridt at flytte over Atlan-terhavet til New York. Det er en stor udfor-dring rent personligt, men det er da også en

kæmpe oplevelse”, siger 52-årige Hans Obel Jen-sen, der til daglig arbejder som brokerdealer for Danske Bank på Manhattan.

Oprindeligt var Danske Banks plan at oprette en filial i New York, men efter at have kæmpet med det indviklede amerikanske system i flere år blev den ide opgivet. Derfor har banken nu et kontor, hvor Hans og kollegerne blandt andet arbejder med pensionskasser og hedgefonde.

Han blev første gang udsendt til New York i årene 2000-2005, og efter et par år tilbage i hovedsædet i København gik turen i 2010 atter over Atlanten til USA.

”De fleste, der bliver udsendt, har ikke specifikt ytret ønske om at komme til udlandet, det er typisk noget, banken spørger om, hvorvidt man kunne have lyst til. Og det kunne jeg, begge gange jeg er taget af sted”.

Allerede året efter at Hans var landet i New York, blev han gift med sin canadiske kone og fik også en datter, der i dag er 12 år. Den lille familie har siden dengang to gange rykket teltpælene op og flyttet frem og tilbage over Atlanten. Og endnu en flytning kan lure i fremtiden.

fra København til storbyenDet er store forskelle, der møder udsendte fra Dan-

mark, når de lander i New York, en af verdens største byer. Og selvom Hans Obel kom fra Danmarks eneste millionby, var det alligevel noget ganske andet at skulle finde sig til rette i New York.

”Man regner med, at der bor 19 millioner men-nesker i byen. Det er næsten fire gange så mange som i hele Danmark, så det er en gigantisk by. Det gør også, at afstandene i byen er meget større, end vi er vant til derhjemme. Selvom man kommer fra København, som også er en stor by, er man ikke helt forberedt på, hvor stor New York er”.

For en børnefamilie som Hans Obels er det dog ikke kun de øgede afstande til kontoret, der kan være en udfordring i hverdagen. I den tætpakkede by er det småt med institutioner til børnene, og da

Hans Obel Jensen sammen med sin kone Julie og datteren Jose-phine, på deres gade i bydelen Brooklyn.

35Job & Karriere FinansJanuar 2015

de offentlige skoler ofte har en tvivlsom standard, er privatskolerne ofte at foretrække. Derudover er det berømte amerikanske bureaukrati også en ud-fordring for en dansker, der er vant til, at tingene foregår noget anderledes.

”Som dansker er du vant til, at staten kender alt til dig. I USA ved staten intet om dig, så hver gang man henvender sig, skal man starte helt fra bun-den. Det er for eksempel utroligt besværligt at få et kørekort, selvom det er nemt nok at bestå prøven”.

Men også den amerikanske mentalitet er meget anderledes end den danske, selvom det på Danske Banks kontor i New York er de ansatte amerikanere, der skal tilvænne sig. De amerikanske finansansatte er typisk mere aggressive i deres tilgang til kunderne og er indstillet på længere arbejdsdage end deres danske kolleger.

”Amerikanerne er helt sikkert vant til en mere hierarkisk opbygget arbejdsplads, end vi er i Dan-mark. De forventer meget mere topstyring, end en dansker vil bryde sig om. Men her på kontoret er vi mere danske. Her er højere til loftet, og det er mindre formelt, end de er vant til. Så det er vigtigere, at de kan tilpasse sig til os, end at vi kan tilpasse os til dem”.

Generelt er det danske kontor på Manhattan på mange måder fokuseret mod de skandinaviske markeder og de amerikanske investorer. Hans møder ind allerede ved 6-tiden, og andre på kon-toret møder klokken 2 om natten, da det er vigtigt, at kontoret har åbent og kan servicere de skandi-naviske markeder, mens disse stadig er åbne.

Det ene eller det andet hjemEfter fem år i New York udløber Hans Obel Jensens kontrakt som udsendt til sommer, og endnu ligger det hen i det uvisse, om han får den fornyet. Bliver den ikke det, skal han og familien tage turen hjem til Danmark, hvor han og alle andre hjemvendte er garanteret et arbejde.

”Skal vi hjem til Danmark, er det både godt og skidt. Det bliver dejligt at komme hjem, men om-vendt skal vi slås med de danske myndigheder, for at min kone må komme ind i landet, og det var no-get værre rod sidste gang. Myndighederne er meget tunge at danse med, selvom min kone er canadier. Min datter er både dansk, amerikansk og canadisk, så hun kan sagtens komme ind”.

At kontrakten ikke er blevet fornyet endnu, og beslutningen måske lader vente på sig længe endnu, spiller naturligvis en rolle i hverdagen, men Hans tager det alligevel med ophøjet ro.

”Når man tager af sted, så ved man, at den slags beslutninger nogle gange først bliver taget i sidste øjeblik. Sådan er det”. ¢

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolkLegatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år.

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maksimalt 5.000,00 kroner til en enkelt ansøger og maksimalt uddele 15.000,00 kroner per år.

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger sendes tilErik JepsenSydbank KredsPeberlyk 46200 Aabenraa

Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 16. juni 2015.

Legatbestyrelsen

Syv nye veje der hjælper dig videre Finansforbundet.dk har fået et nyt og mere overskueligt karriere-site, der giver dig nu endnu flere muligheder for at komme videre med din karriere. Tjek det ud via en af disse syv indgange:

Finansforbundet.dk/karriere Finansforbundet.dk/uddannelseFinansforbundet.dk/netvaerkFinansforbundet.dk/kompetence

Finansforbundet.dk/job Finansforbundet.dk/selvstaendigFinansforbundet.dk/karrierepleje

36 Job & Karriere

Mike Biran brugte sin fy-ring som en mulighed for at trække stikket ud og tænke sig godt om. Og finde ud af, hvad han vil.

Da den 53-årige Mike Biran i foråret blev fyret som vur-deringsmand i Nykredit sam-

men med knap 220 andre kolleger, kom det ikke bag på ham. Han havde i lang tid bemærket, hvordan afdelingens arbejds- opgaver ændrede karakter, og tanken om en plan B havde flere gange strejfet ham. Efter 33 år i den finansielle sektor, først 23 år i Realkredit Danmark blandt andet som leder og erhvervsrådgiver og siden 10 år i Nykredit som vurderings-mand, havde Mike overvejet efteruddan-nelse inden for ejendomsadministra-tion, hvor han vidste, at der var mangel på ejendomsadministratorer.

”Tiden op til fyringen var mental hård, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg stod. Så det var næsten en befrielse, da afklaringen kom, og mine bange anelser blev indfriet, selvom jeg havde foretrukket at fortsætte i Nykredit. Så i stedet for at bruge en masse tid på at bekymre mig, som flere af mine fyrede kolleger gjorde, brugte jeg fyrin-gen som en mulighed for at trække stik-ket ud og tænke mig godt om? Jeg var ikke i tvivl om, at jeg nok skulle finde et job”, fortæller Mike Biran, som sideløbende med jobsøgningen lagde sin kost om og indførte et ambitiøst træningsprogram i det lokale fitnesscenter.

Indsatsen gav positivt resultat. Otte kilo lettere og flere jobsamtaler med jobtilbud. Blandt andet fra en gammel samarbejds-partner i Nykredit, et tysk ejendomsmæg-ler- og konsulentfirma, Persch Consult, som uventet ringede ham op og tilbød ham en projektstilling som vurderings-

mand og kundechef for firmaets skan-dinaviske kunder, som typisk er penge- institutter og ejendomsselskaber, der har brug for en ejendomsvurdering i forbin-delse med salg, køb og belåning.

Uden en krone på lommen Første september startede Mike hos Persch Consult. Han sidder på et kon-tor på Gammel Kongevej i København, mens hans 28 kolleger sidder i Tyskland. Projektet har en prøveperiode på et år, hvor han er 100 procent provisionsløn-net. Det er en udfordring, da vurderings-opgaver strækker sig over tid, gerne over et halvt år, og provisionen først bliver udbetalt, når kunden har betalt regnin-gen. Så selv om Mike har indgået kundeaf-taler, har han ikke tjent en eneste krone. Det har hans bank imidlertid ikke mær-ket, da Nykredit som en del af hans fra-trædelsesaftale i en 11-måneders periode betaler hans løn og en eventuel lønforskel i forhold til et nyt job. Lønaftalen udløber til marts, men Mike er fortrøstningsfuld.

”Jeg er gået ind i projektet i den tro, at det bliver en succes. Samtidig er jeg også

Jeg er nødt til at have en plan bHvad vil jeg med mit liv og min fremtid? De spørgsmål stillede den 53-årige vurderings-mand Mike Biran sig selv, da han sammen med 220 kolleger i foråret blev fyret i Nykredit. I dag er han otte kilo lettere, et nyt job rigere og meget klogere på sig selvAf beriT VillADsen / foTo: nAnA reiMers

FinansJanuar 2015

nødt til at tænke: Hvad gør du, hvis det ikke fungerer? Jeg har lært, at jeg er nødt til at have en plan B, og den er stadigvæk inden for forskellige ejendomsfirmaer og vurderingsbranchen. Jeg har fundet ud af, at jeg kan nogle ting, jeg ikke var klar over, jeg kunne. Som kundechef tager jeg ud og snakker med kunder og får forret-ninger hjem. Det havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle gøre nogensinde. Men det gør jeg nu”, siger han og fortsætter:

”Med et meget snævert job som vur-deringsmand i en bank troede jeg, at det måske ville være lidt svært at komme in-den for samme branche et andet sted. Men jeg har haft flere muligheder, og det har overrasket mig positivt. Der har imidlertid ikke været nogen interesse fra de ejendomsadministrationsfirmaer, som jeg har forsøgt at tage kontakt til. Og det har overrasket mig negativt. Så den plan B har jeg måttet skrotte igen”.

Hvis Mike Biran lever op til sit bud-get, er planen at oprette et dansk dat-terselskab med Mike som partner og administrerende direktør med en mål-sætning om at ekspandere i Norden. ¢

Vi søger en ambitiøs og dynamisk erhvervskundechef til

Vækstfondens afdeling i Hellerup. Vores erhvervskundechefer

kreditvurderer og forhandler komplicerede lånesager med høj

risiko. Målsætningen er, at virksomheder med et lån fra Vækst-

fonden kan få den samlede finansiering til at falde på plads. Vi

samarbejder derfor tæt med virksomhederne og pengeinsti-

tutterne. Opsøgende aktiviteter og løbende pleje af relationer

til virksomheder og samarbejdspartnere er af samme grund en

vigtig del af jobbet.

Tempoet er højt, og der er stor opmærksomhed om vores

arbejde både lokalt og nationalt. Vi leverer samlede finansie-

ringsløsninger, som er drevet af virksomhedernes behov, og som

skaber værdi.

Vi tilbyder• faglige udfordringer i en dynamisk og ambitiøs organisation

med gode muligheder for at udvikle sig

• en uhøjtidelig omgangsform og en kultur, der er præget af

åbenhed og respekt

• løn efter kvalifikationer.

Vi forventer, at du• har erfaring fra pengeinstitut eller anden relevant virksom-

hed, gerne suppleret med HD el.lign. uddannelse

• har indgående kendskab til finansiering af vækstvirksom-

heder og ejerskifter i mindre og mellemstore virksomheder

• har evner og forståelse for forretningsudvikling

• er forhandlingsvant

• er en selvstændigt tænkende holdspiller, der er udadvendt

og opsøgende

• har et stort og aktivt netværk blandt medarbejdere i penge-

institutter, revisorer og virksomheder

• kommer med stort engagement, initiativ og handlekraft.

Vores erhvervskundechefer besøger virksomheder, foretager

kreditvurderinger og forhandler lånevilkår. Vi er aktive og imøde-

kommende sparringspartnere for virksomhederne, deres penge-

og realkreditinstitutter og eventuelle eksterne rådgivere.

Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som

virksomhedernes og pengeinstitutternes sparringspartner, hører

vi meget gerne fra dig.

AnsøgningSend din ansøgning og CV via jobsiden på vf.dk senest 4. februar

2015 kl. 9.00. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

erhvervskundedirektør Anders Christian Andersen på telefon

21 61 55 56.

Om VækstfondenVækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at

skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kom-

petencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har

fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 5.000 virksom-

heder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden

investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer

og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske

finansieringsinstitutter. De virksomheder, Vækstfonden har med-

finansieret siden 2000, har i dag en samlet omsætning på mere

end 30 mia. kr. og beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere fordelt

over hele landet. Læs mere på vf.dk

Erfaren erhvervskundechefHellerup

erhvervskundechef hellerup.indd 1 19-12-2014 13:12:12

38 Job & KarriereFinansJanuar 2015

En chance til

Jens Nørgaard havde god nytte af netværk, outplacement og uddannelseskroner fra kredsen i kampen om et nyt job, da han var blevet fyret fra SydbankAf ELiSAbETh TEiSEN / foTo: ANDErS brohUS

F yringen kom som et lyn fra en klar him-mel. Kort før jul i 2013 blev Jens Nørgaard sagt op i Sydbank efter ni års ansættelse.

”Det kom helt bag på mig. Jeg havde netop skiftet til marketingafdelingen og var rigtig glad for jobbet. Faktisk har jeg gennem alle årene i Sydbank følt, at jeg havde verdens bedste job”, fortæller Jens Nør-gaard, der var blevet ansat som bankbetjent, men siden havde været rundt i post og trykkeri, før han blev audiovisuel tekniker.

Den 1. juli 2014 var det planen, at Jens Nørgaard skulle træde fra. Det blev dog lige til en måned mere i banken, da man ikke havde været i stand til at fordele alle Jens’ opgaver.

Jens er jyde, så det, han kan svinge sig op til at sige om den situation, er: ”Det var da ikke behage-ligt. Nej. Det var det ikke”.

Han sundede sig hjemme et par dage efter den traurige besked, men så var han tilbage på jobbet igen.

”Der var jo en lang opsigelsesperiode, som tog trykket af nerverne, og jeg havde nok en lidt urea-listisk forestilling om, at jeg hurtigt ville finde no-get andet. Men det var jo ikke den letteste peri-ode at blive fyret i, og så var der lige udfordringen med min alder”, siger Jens Nørgaard, der netop er fyldt 54 år.

Jens var rigtig glad for det tilbud om outplace-ment hos Mercuri Urval, som kredsen havde forhandlet sig frem til, og som siden er blevet en del af overenskomsten.

”Det var et forløb på otte gange. Det var godt og nyttigt, men det var faktisk et problem at få tid til det. Jeg var ikke fritstillet, og jeg har altid sat en ære i at passe mit job”.

Jobsøgningen var der meget få ressourcer til.

”Jeg er jo ikke den, der sætter mig til at læse job-annoncer i arbejdstiden, og det er faktisk et fuldtids-job at søge arbejde. Så månederne gik, uden at der rigtigt skete noget”.

Men heldet stod Jens Nørgaard bi. Hans gamle ven Hans, der også var tillidsmand, havde et stort netværk, som bragte ham på sporet af en ledig stilling i et trykkeri. Beskeden blev straks sendt videre til Jens.

Desværre var fristen for at søge udløbet kort tid før. Men Jens tog modet til sig og ringede alli-gevel. ”Om det fortsat var i orden at sende en an-søgning?” ”Ja, det var det da”.

Ansøgningen blev sendt i en weekend. Man-dag blev Jens kaldt til samtale. Tirsdag havde han fået jobbet.

”Jeg havde fået at vide, at kredsen kunne bevilge op til omkring 12.000 kroner til efteruddannelse, der var nødvendig for at komme i betragtning til et job, og det hjalp da nok til det hurtige forløb. Jeg fik kredsens ja til en uges kursus i en digital

trykkemaskine i Barcelona. Det var fantastisk. Men mine erfaringer siger også noget om betydningen af et godt netværk, opsøgende tillidsmænd, og at man ikke skal holde sig tilbage. Den personlige kontakt var den vigtigste, jeg bed hovedet af skam-men og ringede, selvom ansøgningsfristen var over-skredet. Men selvfølgelig har man også brug for en god portion held”.

Jens Nørgaard er glad for sit nye job. Der er noget længere at køre, han kan ikke længere føl-ges med sin kone, som stadig er i Sydbank, og han har ikke helt vænnet sig til skifteholdsarbejdet, som trykkeriet i Gråsten kører med. Men grund-læggende er han glad. Skulle Sydbank vende til-bage med et tilbud, er han dog ikke i tvivl om, hvad han ville svare. ¢

Jens Nørgaards netværk hjalp ham videre til et nyt job, da han blev afskediget i Sydbank.

39Job & Karriere FinansJanuar 2015

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

20. januar: • Update: Appetizer til coaching – København 21. januar: • Temadag: Visuel og kreativ formid-ling – Århus27. januar: • Temadag: At lære og at huske – København28. januar: • University: Bankers indtægts- og omkostningsstruktur under for-vandling – København 2. februar: • Temadag: Fokus og performance med mindfulness – København3. februar: • Update: 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness – Køben-havn3.-4. februar: • Kursus: Coaching: Styrk din kom-munikation – Kobæk10. februar: • Temadag: Coaching: Nøglen til samarbejde og indflydelse – Århus23. februar: • Update: Appetizer til coaching – Aalborg. Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus.

FOKUSarrangemenTer

F inansforbundet University hed-der de arrangementer, som forbun-det inviterer til cirka en gang om

måneden typisk i tidsrummet klokken 9-10 om formiddagen, hvor topforskere inden for finansområdet forelæser om deres arbejde.Arrangementerne, der foregår i Finansforbun-dets domicil på Applebys Plads 5 i København, tiltrækker mange medlemmer, der gerne vil blive klogere på finanssektoren og få nogle faglige input, som de kan bruge i deres eget arbejde.

I de kommende måneder byder Finansfor-bundet på otte University-arrangementer om forskellige økonomiske emner og om ledelse.

Onsdag den 28. januar kan du høre lek-tor Johannes Raaballe fra Aarhus Univer-sitet forelæse om ”Bankers indtægts- og om-kostningsstruktur under forvandling”. Fire uger senere – onsdag den 25. februar – er temaet ”Investering i et lavrentemiljø”, og her vil ekstern lektor ved Copenhagen Busi-ness School (CBS) Søren Plesner forelæse om mulige investeringsstrategier under fire forskellige økonomiske scenarier.

En måned senere er der en ny forelæs-ning om investering, ”Optimalt investerings-valg over livscyklus”, som Carsten Sørensen fra CBS står for.

Er du mere interesseret i boligmarkedet, kan University-arrangementet onsdag den 29. april, hvor professor Peter Birch Sørensen forelæser om boligmarkedets effekt og de nye låneformer, anbefales.

Ledelse er også på dagsordenen i Finansfor-bundet University. Onsdag den 11. marts står Christian Waldstrøm, cand.merc., ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, bag katederet for at tale om netværksledelse. ”Konsistens og hykleri – samspil mellem ord og handlinger i ledelseskommunikation” er emnet for Lars Thøger Christensens forelæsning onsdag den 8. april. Lars Thøger Christensen er professor i organisation og kommunikation ved CBS. Stine Bosse, tidligere CEO i TrygVesta og i dag professionelt bestyrelsesmedlem, taler om det personlige lederskab i Finansforbun-det University onsdag den 10. juni. Fire uger forinden kan man i Finansforbundet onsdag den 13. maj høre Jan Molin, professor og ud-dannelsesdekan ved CBS, fortælle om, hvor-dan vi genskaber tillid og respekt.

Der er også sat plads af til et arrangement onsdag den 27. maj. Ved redaktionens slut-ning var forelæser og emne dog ikke endeligt på plads. ¢

Finansforbundet byder på otte University-arrangementer i første halvår af 2015, hvor du som medlem gratis kan over-være en forelæsning på en time om økonomiske emner eller ledelseAf CArSTEN JørGENSEN

bliv klogere på sektoren

Hvis du vil vide mere om de enkelte arrangementer og læse mere om Finansforbundet University, kan

du gå ind på hjemmesiden Finansforbundet.dk/university

Stine Bosse forelæser om personlig ledelse.

40 arbejdsmiljø FinansJanuar 2015

Telefonsamtaler i massevis, snak på tværs af rummet, vittigheder og latter, musik. Endnu en dag på kontoret for ATM-teamet hos Bankdata i Fredericia. Her er ingen arbejdsro, og det passer den 38-årige teamleder, Søren Becher Andresen, glimrende.

”Vi har et højt støjniveau og forstyrrer hinanden. Sådan er det, fordi vi arbejder meget med drift og har mange telefonsamtaler i gang på en gang. Det giver god vidensdeling og er med til at skabe en rar stemning, hvor der er plads til lidt drilleri”, siger han.

Bankdata ejes af 12 danske pengeinstitutter og leverer it-løs-ninger til den finansielle sektor. De syv ansatte i ATM-teamet sidder i et timandskontor og har typisk dørene til at stå åbne ud til gangen, hvor forbipasserende også kan se ind til dem gennem glasvæggene. Bordene er samlet i to øer, og alle kan høre og se hinanden.

”Vi kan let få øjenkontakt, og det er nemt for mig at holde overblik over, hvad de enkelte er i gang med. Det er vigtigt, at vi alle kan høre hinanden, så man lige kan spørge til råds eller sige: ’Jeg hørte, hvad du sidder og bøvler med, jeg tror,

Jeg keder

mig på et

enmandskontor

Der skal være liv og kolleger omkring team-leder hos Bankdata, Søren Becher andresen.

ellers taber han energi og arbejdsglædeAf birGiTTE AAbo, frEELANCEJoUrNALiST

jeg har en idé til en løsning’. Det giver dynamik, at vi kan bruge hinanden på den måde”.

forskellige grænserDe syv kolleger, der aldersmæssigt spænder fra i 20’erne til i 60’erne, har ikke samme grænser for, hvad der er velkomne forstyrrelser, og hvad der er støj. Nogle vil gerne have radioen til at køre i baggrunden og har ikke noget problem med at føre en samtale på tværs af lokalet hen over andre:

”Vi prøver at finde kompromiser, så vi hører musik lavt nogle dage, mens andre tager hørebøffer på for at koncen-trere sig eller høre musik for sig selv. Og når det griber om sig med at tale på tværs af lokalet, minder vi hinanden om at lette bagdelen og gå over til hinanden”.

Hvis nogen har brug for at koncentrere sig om at læse eller lignende, er der mulighed for at søge ind i et andet lokale, ligesom man kan arbejde hjemme efter aftale.

”Nogle dage går der for meget pjat og snak i den, men jeg føler, at vi har den rette balance i hverdagen til den type opgaver, vi varetager”, siger Søren Becher Andresen. Selv vil han bestemt ikke bytte til et enmandskontor, hvis han får chancen:

”Nej! Det har jeg prøvet i et tidligere arbejde. Jeg sad med en opslagstavle foran mig og en reol i ryggen, og der var kun den sociale kontakt, man selv opsøgte. Jeg keder mig på et enmandskontor, der skal ske noget. Det er en vigtig del af ar-bejdsglæden for mig”. ¢

Søren Becher Andresen og kollegerne har et højt støjniveau og forstyrrer hinanden.

Foto

: Jak

ob M

ark

41arbejdsmiljøFinansJanuar 2015

”Jeg ville opleve det som en straf, hvis jeg hver dag skulle møde på et enmandskontor, lukke døren og kun forlade kontoret for at spise frokost”.

Storkontorer er udbredte landet over, ikke mindst i finans-branchen, og mange klager over støj og manglende mulighed for koncentration. Men professor Kristian Kreiner, fungerende

Forstyrrelser skaber

kreativitet

leder for Institut for Organisation på Copenhagen Business School, er varm tilhænger af åbne kontorlandskaber og de afbrydelser, det giver i hverdagen at sidde i et.

”Det er kedeligt at sidde for sig selv bag en skærm uden den inspiration, der kommer af andres selskab og interaktion. Så kan man lige så godt blive hjemme og arbejde. Desværre er der stadig status i at have eget kontor, og mange kan ikke fore- stille sig at sidde i et storkontor, selv om det er berigende”.

De forstyrrelser, man uvægerligt oplever, er ofte værdi-fulde, mener han. Også selv om de ikke har spor at gøre med det, man arbejder med: ”Inspiration og kreativitet op-står netop typisk ved, at man får input, som ikke umiddel-bart virker relevante”.

Udbytte af fællesskabetDet er ikke kun teori, der ligger bag Kristian Kreiners lovpris-ning af storkontoret. Han sad som leder af forskningscenteret Center for Ledelse i Byggeriet i en seksårig periode på kon-tor med 12 medarbejdere.

”Inden vi etablerede storkontoret, havde jeg arbejdet med en arkitektvirksomhed og set, hvordan de inspirerer hinanden i et levende arbejdsmiljø, hvor mange mennesker er samlet i samme lokale. Samtidig har jeg en oplevelse af, at unge gene- relt har det bedst med at arbejde på den måde, og jeg var også sikker på, at resten af medarbejderne ville få udbytte af det. Ingen har i virkeligheden gevinst af at sidde bag en luk-ket dør for sig selv”.

Desuden er mennesker i al almindelighed gode til at tage hensyn og skabe rum for hinandens aktiviteter, er hans erfaring:

”Mennesker genkender let, når der sker noget seriøst, som kræver ro, og de tilpasser deres adfærd efter det”.

for store hensynDet viste sig også, at hans egne medarbejdere var gode til at tage hensyn i storkontoret – næsten for gode.

”I begyndelsen tog vi faktisk for meget hensyn. Hvor man i et normalt storkontor trækker ud i et andet lokale, hvis man vil have ro, var udgangspunktet for os, at man selv forlod lo-kalet, hvis man forstyrrede andre. Det resulterede i, at der blev for stille og roligt på kontoret, folk forlod eksempelvis lokalet helt, før de tog telefonen”.

Det blev gradvist reguleret, og kontoret endte med at være meget velfungerende, fortæller Kristian Kreiner:

”Man bliver glad af at være i et miljø, hvor der er mulighed for spontan interaktion, hvor man ikke behøver at rejse sig og banke på for at tale med andre. Vi fik ry for at være et kontor, hvor der foregik noget, og andre lagde vejen forbi, både for det faglige og det sociale – vi havde for eksempel også fredagsøl”.

Siden er forskningscenteret blevet lukket, og Kristian Kreiner har nu plads på et tomandskontor og ikke umiddelbart ud-sigt til at rykke ind i et storkontor igen.

”Hvis jeg havde muligheden, gjorde jeg det. Storkontorer kan være rædselsfulde, som banegårde, med en masse over-flødig støj og trafik. Men med den rette indretning og sociale norm kan det også være en velfungerende og inspirerende ramme for arbejdshverdagen”. ¢

Der er ingen mening i at gå på arbejde, hvis man sætter sig ind på et enmandskontor og

lukker døren. Det er i mødet med andre, at ideerne opstår, siger kristian kreiner, der er

professor i organisationsteori og selv er begejstret for at sidde i storkontor Af birGiTTE AAbo, frEELANCEJoUrNALiST

42 medlemsTilbud FinansJanuar 2015

Den 9. februar 2015 klokken 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2015. Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside www.finansforbundet.dk/feriehuse.

Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46Boligerne på Bornholm, ferielejlighederne i København og Berlin, Alicante og Lalandia i Billund og Rødby: uge 22-53.

Der vil være lodtrækning i langt de fleste uger. For sommerhusene er der lodtrækning i uge 22-35 og uge 42. De resterende uger kan bookes fra den 9. februar. For resten af ferieboligerne er der lodtrækning i uge 22-53. Du har mulighed for at oprette lodder til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 16. februar 2015. Alle vil få direkte besked om resultatet af lodtræk-ningen, og du vil blive bedt om at bekræfte, at du fortsat ønsker den feriebolig, som du har vundet. De ferieboliger, der ikke skulle blive udlejet ved lodtrækning, vil blive frigivet den 23. februar 2015. Læs, hvordan du kan booke en feriebolig, på www.finansforbundet.dk/feriehuse under praktisk. Her kan du også se, hvor-dan du kan deltage i lodtrækningen.

Lejebeløbet skal indbetales samtidig med bookningen, herefter modtager du straks en skriftlig bekræftelse på leje af ferieboligen.

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af alle ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog foreskriver lovgivningen, at det først kan ske, tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Året er opdelt i tre ferieperioder:Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 36-41, 43-53Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 Højsæson: Ugerne 22-35For lejlighederne i København og Berlin er der ens priser hele sæsonen.Bemærk, at Lalandia i både Rødby og Bil-lund har deres egen sæsonkalender, og at der er uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukkede. Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejepriserne er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive elfor-brug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

hold da helt ferie til attraktive priser

finansforbundet.dk/feriehuse

Lejlighederne i København og Berlin kan lejes hele året fra søndag klokken 16 til den følgende søndag klokken 14, eller de kan lejes fra søndag klokken 16 til torsdag klokken 14 eller fra torsdag klokken 16 til søndag klokken 14. Lejlighederne i Køben-havn er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. I Berlin er elforbrug inkluderet.

Ferieboligerne på Bornholm og Alicante kan kun lejes for en uge ad gangen. Leje-perioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug på Born-holm og afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden, men er inklusive lejen i Alicante.

Ferieboligerne i Lalandia kan lejes for en uge ad gangen. Vandland med mere kan være helt eller delvist lukket. Tjek det på Lalandias hjemmeside eller i forbindelse med bookning af huset.

43medlemsTilbudFinansJanuar 2015

EBELTOFT: StEnAgErvEJ 57 A, ØEr

EBELTOFT: StEnAgErvEJ 57 C, ØEr

EBELTOFT: ØrEFlAK 11 A, ØEr

ÅLBÆK: MUSvÅgEvEJ 176, lODSKOvvAD

ÅLBÆK: OKSEvEJ 61, HvIDEKlIt

ÅLBÆK: MUSvÅgEvEJ 15, lODSKOvvAD

BILLUND: LALANDIA

BORNHOLM: HASlE MArInA 31, HASlE

BORNHOLM: HASlE MArInA 49, HASlE

ALICANTE: CAllE DEl MAr 8, CAlAS DE CAMPOAMOr

ODSHERRED: HØJBy lyng vEJ 29, HØJBy

KØBENHAVN: gASværKSvEJ 13, KBH v

KØBENHAVN: FrEDErIKSBOrgvEJ 17, KBH nv

BERLIN: SCHrEInErStrASSE 32

RØDBy: LALANDIA

44

Ude af øje – ude af sind

Opsparing gennem hele sit aktive arbejdsliv og til den dag, hvor man ikke længere skal møde op i banken/sparekassen, er både vigtigt og absolut nødvendigt. De seneste år har dog også vist, at det er uhyre kompliceret at gennemskue sin pen-sionsordning.

Kloge forgængere besluttede i 1965, at ansatte i sparekasserne skulle have pensionsbidrag med i den kollektive sparekas-seoverenskomst. Det var meget overskueligt, indtil starten af 1980’erne havde man et pensionstilsagn på for eksempel 62 procent af sin slutløn, hvis man var fuldmægtig på pen-sioneringstidspunktet, 67 procent, hvis man blev pension-eret som assistent. Senere blev lønsystemet mere komplekst, og Sparekassesektorens Pensionskasse (senere Finanssek- torens Pensionskasse – FSP) var nødt til at ændre procenttilsagnet til et tilsagn i kroner og øre.

Indtil midten af 00’erne var forholdene i FSP udmærkede, formuen blev forren-tet fornuftigt, og pensionisterne fik pris-talsreguleret deres pensioner, men så gik det galt. Siden 2008 er pensionerne ikke blevet pristalsreguleret, tværtimod fik de fleste reduceret deres pension med 5 pro-cent per 1. april 2014, og nu ser man med ængstelse frem til 2015.

Hvorfor gik det sådan? I 2011, efter år med dårlige afkast og store tab på investeringer, gennem-førte FSP en succesfuld kampagne for at få medlemmerne til at opgive deres garanti og gå over til markedsrente. Argu-mentet var, at FSP derved fik bedre investeringsmuligheder, et bedre afkast, som kunne sikre medlemmerne den gamle kendte pristalsregulering. Hvem kunne afslå sådan et tilbud? Anslået tog mellem 80 og 85 procent eller 11-12.000 af med-lemmerne imod ”tilbuddet”. Modsat andre pensionskasser, hvor man får tilskrevet en bonus som kompensation for at opgive garantien, betalte FSP-medlemmerne netto 2,3 pro-cent for at droppe garantien!

Efter fusionen med AP Pension i 2012 kom den choke-rende melding. FSP’s beregnede restlevetid for en 65-årig var 18-19 år, AP Pension mente, den skulle være 23½ år. En for-skel, som indebar, at tilsagnene for de aktive skulle reduce-res med omkring 30 procent. Pensionisterne fik i første om-

gang pensionerne reduceret med 5 procent. Ny varsling den 13. december 2014 betyder for nogle, at også pensionerne på sigt vil blive reduceret med op til 30 procent. I omvalgsmateri-alet i 2011 stod der intet om, at man ved omvalg til markeds- rente selv påtog sig risikoen ved forlænget levetid. Denne risiko lå tidligere hos pensionskassen.

Sagen blev indbragt for Finanstilsynet, som 2. april 2014 i en 10-siders redegørelse kraftigt kritiserede forholdet med de manglende oplysninger om levetid (citat): ”Omvalgs- materialet adresserede imidlertid ikke eksplicit, at medlem-met med et ja til at overgå fra et garanteret til et ugaran-teret produkt også opgav en garanti for, at ændrede levetids-forudsætninger ikke kan nedsætte den garanterede ydelse…

Det fremgik ikke af omvalgsmaterialet, at medlemmerne måtte forventes at leve betydeligt længere end forudsat på det nye tegningsgrundlag, at dette isoleret ville betyde, at pensionsydelserne efter omvalget ville blive nedskrevet”.

Et gruppesøgsmål måtte på grund af for stor økonomisk risiko for den enkelte op-gives, men nu har omkring 300 tidligere FSP-medlemmer fremsendt en klage til den klageansvarlige i AP Pension med krav om at få gjort omvalget i 2011 ugyldigt på grund af de forannævnte manglende

oplysninger om konsekvenser af en længere levetid. AP Pen-sions svar på klagen var negativ, og der kommer nu til at køre omkring 300 sager ved Ankenævnet for Forsikring.

75-85 procent af dem, der overvejer forsikringsankenævnet, er pensionister, derfor min overskrift: ”Ude af øje – ude af sind”. Så længe man er aktiv, så har man (forhåbentlig) sin fagforening til at varetage sine løn- og ansættelsesmæssige vilkår. Når man efter den sidste dag har forladt sin arbejds-plads, så er man sin egen lykkes smed, uagtet man i 30-40 år eller mere har betalt sit månedlige kontingent og dermed bygget det hus, der i dag er en velkonsolideret fagforening.

Om føje år udgør antallet af pensionister, som har arbej-det i den finansielle verden, adskillige tusinde, og jeg tillader mig at spørge: Hvem skal egentlig varetage deres interesser for et godt otium betinget af en pristalsreguleret, overens-komstaftalt pensionsordning? ¢

af Frode Sørensen, tidligere formand for Danske Sparekassefunktionærers Landsforening og viceformand i Finansforbundet

FinansJanuar 2015læserbrev

"AP Pensions svar på klagen var negativ,

og der kommer nu til at køre omkring 300 sager

ved Ankenævnet for forsikring"

45Månedens bog

Når forandringens vinde nu blæser ind over de økonomiske teorier, skyldes det ikke mindst den franske økonomiprofessor Thomas Piketty (født 1971), der med sit bane-brydende værk fra 2013 ”Kapitalen i det 21.år-hundrede” viser os vores økonomiske system, som vi ikke har set det før.

Vi ved, at kapitalismen både kan skabe vel-stand og social uretfærdighed. Piketty viser os også, hvordan stigende ulighed er en uund-gåelig følgesvend til en ureguleret markeds-økonomi. Han gør debatten om økonomisk ulighed helt konkret med sin historiske ana-lyse af indkomst- og formuefordelingen i en række vestlige lande, som det har taget Piketty og hans kolleger 15 år at indsamle og op-stille, og det fører ham frem til den hypotese, at stigningen i ulighed, som vi har set i en række lande siden 1980, vil fortsætte med at underminere de forventninger om demokrati og lighed, vi har bygget vores samfund på.

De to verdenskrige, depressionen i 1930’erne og ikke mindst den økonomiske vækst fra 1950 til 1980 udlignede de økono-miske uligheder i samfundet. Men siden 1980 er uligheden igen øget, og det er den ud-vikling, som Piketty advarer imod.

I dag bevæger vi os mod en slags ”heri-tokrati”, hvor den nedarvede velstand vil blive større og større, uden at det nødvendigvis vil komme resten af samfundet til gavn. Det be-tyder, at de rige bliver rigere, fordi afkastet på kapital er højere end vækst i produktion og lønninger. Eller anderledes formuleret vil uligheden blive større, fordi formuer vokser hurtigere end lønindkomst.

Hvis man ikke lige vil kaste sig ud i 676 sider Piketty, har den svenske økonom Jes-per Roine på 111 sider skrevet en udbygget læsevejledning til og referat af ”Kapitalens” analyse og hovedkonklusioner, og Roine har inddraget tal for de nordiske lande, som Pikettys materiale ikke dækker. Mens ind-komstuligheden er steget dramatisk i lande som USA og Storbritannien, ser det meget bedre ud i de nordiske lande, der stadig er blandt de lande i verden, hvor indkomsten er mest jævnt fordelt.

Men ulighed er ikke et problem i sig selv. Ulighed kan være godt for udvikling og vækst, mener Thomas Piketty, der er optaget af at finde balancen, hvor samfundsøkonomien kan gøres mere retfærdig, uden at det hæm-mer det markedsøkonomiske systems effekti-vitet. Han rejser en diskussion om vores skat-tesystem, om at flytte kampen om fordeling fra skat på arbejde til skat på kapital.

Ud over at have sat gang i den vigtigste debat i årtier er det et bemærkelsesværdigt træk ved den franske økonom, at han bru-ger skønlitteratur som empirisk materiale, det vil sige, at han i lige så høj grad demon-strerer sine pointer via landsmanden Honoré de Balzac (1799-1850) og den engelske Jane Austen (1775-1817) som via grafer og mate-matiske formularer. I litteraturen finder han historien om, at man tidligere kunne tjene mere på at leve af sine rentepenge end ved at uddanne sig og arbejde for en løn. Er det sådan, vi vil have det igen?

Jesper Roine omtaler endvidere kort den kritik, Thomas Pikettys bog har fået. ¢

Spotlys på uligheden

Det er kortlægningen af ulighedens struktur, der er den franske økonom Thomas Pikettys største bedrift. I de fleste lande er indkomstuligheden steget siden 1980’erne. Den diskussion er for vigtig til, at vi kan overlade den til økonomerAf cArsTen rAsMussen

”Introduktion til Thomas Pikettys Kapitalen i det enogtyvende århundrede” skrevet af Jesper Roine. Informations Forlag 2014. De 111 sider koster 129,95 kr.

FinansJanuar 2015

46 generalForsamlinger FinansJanuar 2015

Spar nord Kreds

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 11. marts 2015 klokken 10.00 på Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø.Der vil blive serveret kaffe og rundstyk-ker fra klokken 9.00.Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år4. Godkendelse af regnskab med decharge5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen6. Valg til bestyrelsen af: a. Formand b. 1 bestyrelsesmedlem Valgperioden for begge er 2 år 7. Valg af: a. Revisor b. Revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år8. Eventuelt.

Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen, skal du anmelde dit kan-didatur til Kredsens formand senest 4 uger inden generalforsamlingen, det vil sige senest onsdag den 11. februar 2015. I den forbindelse skal du anvende blan-ketten, der findes på Kredsens hjemme-side: www.sparnordkreds.dk.Ledige og hvilende medlemmer, som øn-sker at deltage som delegeret, skal an-melde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest 14 dage efter in-dkaldelsen, det vil sige senest fredag den 30. januar 2015. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk senest onsdag den 18. februar 2015.Forslag, som ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før general- forsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 25. februar 2015. Forslag skal fremsendes skriftligt.Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-port. Der ydes sædvanlig kørselsgodt-gørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 10. marts 2015. Ønske om overnatning skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard, via mail på dkr@spar-nord.dk senest den 25. februar 2015.

Venlig hilsenSPAR NORD KREDS

Jyske Bank Kreds

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 14. marts 2015 klokken 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm Park, Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Karen Marie Lillelund. Vi forventer, at general-forsamlingen slutter cirka klokken 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.Der er mulighed for overnatning og spis-ning den 13. marts 2015 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er delegerede, skattepligtig på grund af skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændrin-ger – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne årDebatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab5. Indkomne forslag6. Valg af:

a. Formand i ulige årb. Næstformand i lige årc. Almindelige bestyrelsesmedlemmer iht. § 10d. Suppleanter iht. § 10e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at 1 revisor er på valg vedhver ordinær generalforsamling f. Revisorsuppleant g. Landsmødedelegerede iht. Finans-forbundets vedtægterh. 1 medlem til bankens medarbejder-udvalg og suppleant for denne i lige år iht. forretningsorden for medarbejder-udvalget i banken

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på general- forsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, det vil sige den 20. februar 2015.Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk under ”Generalforsamling” og skal ske SENEST DEN 2. FEBRUAR 2015. Dette gælder også for ledige, pensionister og hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsenJyske Bank Kredswww.jyskebankkreds.dk Telefon: 89 89 26 00

Kreds nordea

Kreds Nordea holder ordinær general-forsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 21. marts 2015 klokken 9.00.Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer.

Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter:1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger

a) Beretning fra bestyrelsen om Kred-sens virksomhed i det forløbne årb) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år

4. Forelæggelse af det reviderede regn-skab til godkendelse og decharge5. Indkomne forslag

a) Fra medlemmer

47generalForsamlingerFinansJanuar 2015

b) Fra bestyrelsen 6. Valg af a) 1 formandb) 4 bestyrelsesmedlemmerc) 3 bestyrelsessuppleanterd) 1 intern revisore) 2 interne revisorsuppleanter7. Eventuelt.

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Kreds Nordea skriftligt i hænde senest fredag den 6. februar 2015. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter 6. februar 2015, kan ikke behandles på generalforsamlingen.Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på www.kredsnordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære general- forsamling kommer indkaldelse/ind-bydelse og tilmeldingsblanket på www.kredsnordea.dk.

Sydbank Kreds

Sydbank Kreds afholder ordinær general-forsamling lørdag den 21. marts 2015 klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:Valg af dirigentValg af stemmeudvalgBeretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne årForelæggelse af det reviderede regnskabIndkomne forslagValg af:Formand i ulige årBestyrelsesmedlemmer jf. § 4, stk. 7Suppleanter for disse jf. § 4, stk. 7Revisorer jf. § 4 stk. 7Revisorsuppleant jf. § 4 stk. 71 generalforsamlingsvalgt medlem til samarbejdsudvalget jf. § 4, stk. 82 suppleanter for generalforsamlings-valgte medlemmer til samarbejdsudvalget jf. § 4, stk. 8Eventuelt.

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.Alle medlemmer har taleret. Aktive

(herunder ledige) og hvilende medlem-mer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt.Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen – gælder såvel almindelig stemmeret for fremmødte som via fuldmagt – have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmel-dingerne samt fuldmagter er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før gene-ralforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 13. marts 2015.Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære gene-ralforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 21. februar 2015. Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-gøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på Kredsens hjemmeside.Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk.Der skal så vidt muligt aftales samkørsel. Eventuel fællestransport (bus eller sam-kørsel – flest mulige per bil) arrangeres med din tillidsmand.

Med venlig hilsenSydbank Kreds

nYkreDs

NyKREDS afholder generalforsamling lørdag den 21. marts 2015 klokken 9.00 på Huset, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart. NyKREDS har per 1.1.2015 i alt 82 ledige og 6 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt disse medlemmer vælges 6 delegerede.Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være forman-den i hænde senest den 30. januar 2015. Såfremt der indkommer flere end 6 forslag til delegerede, vil NyKREDS foranledige afholdt valg.Dagsordenen for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

48 arrangemenTer FinansJanuar 2015

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

region Sjælland – Vestsjælland

Besøg i Folketinget og i Tårnet, 17. februar

region Sjælland – vestsjælland

besøg i folketinget og i Tårnet

Vi skal besøge Folketinget. Her vil vi blive vist rundt af en rådhusbetjent, som vil ori-enterer os om, hvordan Christiansborg fungerer. Inden vi besøger Folketinget, skal vi spise frokost i Tårnet. I Tårnet er udsigten unik og storslået. Det er Køben-havns højeste tårn, der er blevet åbnet for offentligheden. tårnet tilhører Folketinget.Tid: 17. 2. Sted: Vi samler op følgende steder: Kl. 9.15 Slagelse, busterminalen. Kl. 9.30 Sorø ved Sorø Hallen. Kl. 9.45 Ringsted St., rutebilpladsen. Kl 10.30 Holbæk, Jernbanevej 6.Pris: 200 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagere.Kontonummer: 4398-3556266093.Frist: 31. 1.Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123@gmail.com.

region Hovedstaden – nordsjælland

4-dages tur til Als og Slesvig

3-dages turen bliver i 2015 til en 4-dages tur. Turen i år går til det Sønderjyske og Flensburg. Det er planen at vi starter i Hillerød, sejler til Als, hvor vi indkvar-teres på hotel Cromwell i Sønderborg. Dagene bruges til besøg på Sønderborg Slot, byvandring, Dybbøl Banke og Mølle, rundt i Gråsten, Glücksburg Slot, byvan-dring i Skt. Jørgens kvarter i Flensburg, rundt på Als. Alle turene er med lokale dansktalende guider. Som alle andre planer, kan der ske ændringer!Tid: 16.-19. 6.Sted: Afgang fra p-plads Carlsbergvej over for Hillerød Station kl. 6.30. Hjem-komst ca. kl. 19.00 fredag den 19. juni.

Pris: 4.400 kr. for medlemmer, evt. led-sager 4.900 kr. Tillæg for enkeltværelse er 1.000 kr. Tilmelding og indbetaling af depositum kr. 2.000 senest 30. 1. 2015. Ved afbud godtgøres det beløb, som gruppen kan frigøre sig for. Beløbet dækker turen, guider og entreer, ophold med helpension, men ikke drikkevarer!Kontonummer: 1551-3719467814.Frist: 30. januar.Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk.Bemærkninger: Forsikring, her henvises til egne forsikringer. Udførligt program sendes på mail til evt. interesserede.

region Hovedstaden – nordsjælland

Medlemsmøde

Styregruppen i Nordsjælland indbyder til medlemsmøde på Kirkehavegaard, hvor gruppen vil orientere om seniorgrup-perne, evaluere arrangementerne i 2014 og gennemgå arrangementerne i 2015. Efter kaffen og det bløde brød vil der være musikalsk underholdning med fællessang.Tid: 18. 2. kl. 14.Sted: Kirkehavegaard, Kirkehaven 16-18, 3450 Allerød.Pris: Gratis. Frist: 10. februar.Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

region Syddanmark – Fyn

Arrangementer i 2015

Tirsdag 24. 3.: Carsten Vagn Hansen og frue.Mandag 1. 6.: Bustur til Herlufsholm.Tirsdag 15. 11.: Kør selv-tur til Grimmerhus, Middelfart.Fredag 20. 11.: Julemøde, Sepp Piontek.yderligere oplysninger om arrangemen-terne og tilmelding i kommende blade.

region Syddanmark – ribe

Arrangementer i 2015

Onsdag 11. 3. kl. 10: Højskoleformiddag ved tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen.Tirsdag 30. 6. kl. 17: Sommerspil i Varde. torsdag 10. 9.: Udflugt til fængslet i Horsens. Der vil være fællestransport.Torsdag 26. 11. kl. 12.30: Julefrokost i Skads Forsamlingshus.Se kommende numre af Finans.Bestyrelsen består af: Olga Pagh Vind- bjerg, Nr. Nebel – formand, Birgit Kærslund Lauridsen, Esbjerg, Kirsten Gildenpfenning, Esbjerg, og Ane Marie Bertramsen, Ribe – kasserer.Mailadresse: Finansribe@hotmail.dk

region nordjylland

Datoer for arrangementer i 2015

Torsdag 28. 5, torsdag 17. 11.Tirsdag 1. 12. – julefrokost. yderligere oplysninger om arrangement-erne samt tilmelding i kommende blade.

region Syddanmark – Sønderjylland

Arrangementer i 2015

21. 4.: Gå- og Bustur i Flensborg 19. 5.: Besøg Folketinget (Hans Chr. Schmidt) 2. 11.: Universe v/Danfoss sejler Peter Matthiesen 20. 10.: Solveig Ørteby næstformand i Finans og Lottospil 24. 11.: Julefrokost yderligere oplysninger om arrangement-erne samt tilmelding i kommende blade.

region hovedstaden – Nordsjælland

Medlemsmøde, 18, februar 4-dagesture, 16. – 19. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

49det juridiske hjørneFinansJanuar 2015

?

Snestorm giver ikke ret til fraværUdeblivelse fra arbejdet – uanset hvor dårligt vejret er – er som udgangspunkt en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der i yderste konsekvens kan medføre bortvisning

Vintervejret er over os. Efter den dejlige som-mer, vi har haft, vil nogen måske håbe på en eventyrlig vinter, hvor det danske land-skab dækkes af hvide snefnug. Vinter kan dog også betyde store mængder af sne, storm og glatte veje.

Man vågner på vanlig vis en vintermorgen og gør klar til at tage på arbejde, men over nat-ten har vintervejret vist sig fra sin værste side, og snestormen huserer. Hoveddøren kan knap nok åbnes på grund af de store dynger af sne, vejene ryddes ikke, og den offentlige transport er midlertidigt indstillet. Man fristes til at blive hjemme og krybe ind under et varmt tæppe – holde en fridag. Men hvad skal man egent-lig gøre i en situation, hvor vejret forhind- rer en i at komme på arbejde?

forhindret i at møde på arbejde på grund af vejretUdeblivelse fra arbejdet er som udgangspunkt en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der i yderste konsekvens kan medføre bortvisning.

Man skal gøre, hvad man kan, for at komme på arbejde, men hvis ekstreme vejrsituationer forhindrer det, vil der være tale om lovligt for-fald. Lovligt forfald betyder, at der ikke forelig-ger en misligholdelse af ansættelsesforholdet, så man ikke kan blive opsagt eller bortvist på grund af fraværet. Det er dog rigtig vigtigt, at man sørger for, at ens arbejdsgiver så hurtigt som muligt får besked om, at man ikke kan møde på arbejde på grund af vejret. Dette gør sig også gældende i de situationer, hvor man bliver forsinket på grund af vejret.

Løn under fraværEkstreme vejrforhold kan blandt andet med-føre, at broer lukker, og toge holder stille.

Umiddelbart skulle man mene, at det var en rimelig begrundelse for ikke at kunne møde på arbejde, når nu myndighederne tager sig visse forholdsregler. Men hvem bærer egentlig den økonomiske risiko for fraværet? I en voldgiftssag fra 1995 ud-talte opmanden blandt andet, at der ikke lovmæssigt er ret til løn under udeblivelse på grund af vejrlig.

Fravær i situationer, hvor vejret umuliggør, at man kan møde på arbejde, er altså selv-betalt fravær. Selv i de situationer, hvor myn-dighederne fraråder al udkørsel, er fraværet selvbetalt. Man bliver altså trukket i løn, med-mindre man har mulighed for at bruge en feriedag, afspadsering eller en omsorgsdag. Det er en god idé at aftale med sin arbejds-giver, hvordan fraværet skal afvikles. Alterna-tivt kan man aftale med sin arbejdsgiver, at man arbejder hjemmefra, hvis det er muligt.

Vær dog opmærksom på, at der på nogle arbejdspladser kan være en lokal aftale om, at man får løn under fravær for eksempel på grund af ekstreme vejrforhold. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der findes en lokal aftale på ar- bejdspladsen, der omhandler denne situa-tion, kan man med fordel kontakte sin til-lidsmand.

Arbejdspladsen holder lukketI de tilfælde, hvor man har modtaget besked fra sin arbejdsgiver om, at arbejdspladsen er lukket på grund af vejret, har man krav på løn. Arbejdsgiver kan ikke kræve, at man bruger en feriedag, afspadsering eller en omsorgs-dag, når arbejdspladsen er lukket.

Har du spørgsmål til emnet, kan du altid kontakte Finansforbundets sekretariat, din kreds eller faglige repræsentant. ¢

Låst fast på sluttrin i lønrammeJeg har længe stået på sluttrin i lønramme 26. Jeg har spurgt min leder om muligheden for at få mere i løn/ alternativt blive udnævnt til fuldmægtig. Han siger, at fuldmægtigbegrebet ikke bruges mere. Er det korrekt?

Med venlig hilsenJanne Østergaard

Svar: Det kan sagtens passe, at man ikke bruger begrebet fuldmægtig mere i din virksomhed, men man kan fortsat blive flyttet fra lønniveau 1 til lønniveau 2. Det var jo oftest det, der lønmæssigt lå i begre-bet udnævnelse til fuldmægtig tidligere.Reglerne om flytning fra løn-niveau 1 til lønniveau 2 finder du i § 27, stk. 2. i Standard-overens-komsten. Da man mindst skal flyttes 16 trin, betyder det for dig, at du ville skulle indplaceres på trin 53.

Med venlig hilsenKaren Bay, faglig konsulent

Af MonicA hAsAnpour, JuriDisK KonsulenT

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

50 Klumme

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansJanuar 2015

Man skal vist have været gemt mere end almindelig langt væk de seneste år for ikke at genkende det fælles, forstem-mende omkvæd, som vi igen og igen har hørt fra næsten hele koret af ledelser i den finansielle sektor. Og ja, det handler selvfølgelig om ned-skæringer. Om reduktioner og effektiviseringer.

Næsten mere skræmmende end selve budskabet er faktisk den tunge samklang, der er ble-vet finanssektorens svar på en ”nødvendighedens politik”. På et budskab, der bliver gentaget så ofte, at det når et punkt, hvor refleksionen holder op. Hvor det accepteres som en ufravigelig præmis, man ikke sætter spørgsmålstegn ved. Det kan ske for dem, der hører på det – og det lader også til, at det sker for dem, der siger det.

For mens vi i alle andre sam-menhænge ved, at forskellighed skaber dynamik og faktisk kan gøres til en konkurrencefordel, ser de strategiske værktøjer sta-dig mere forstemmende ens ud i den finansielle sektor. Det er et problem.

Kigger man godt efter, kan man dog finde und-tagelser, som faktisk kunne tjene som tiltrængt in-spiration: I december var jeg på besøg i Middelfart Sparekasse. En forretningsmæssig succeshistorie, som faktisk gør det, hele sektoren skriger efter: De vokser på toplinjen. Det gør de, fordi de går en anden vej end de fleste andre. De faktisk både ansætter medarbejdere og, ja, åbner filialer. Det gør de, fordi de har set et potentiale i det hul, som efterlades, når alene de tre største banker i 2014 ifølge Børsen har nedlagt 49 filialer.

Der er ingen grund til at gentage institutternes forkla-ring på lukningerne. Men som for eksempel Thomas Borgen fra Danske Bank for nogle måneder siden erkendte, er det måske sket for hurtigt og for uovervejet. Fordi den kort-sigtede gevinst faktisk kostede på relationen til kunderne. Det havde man indset i Middelfart.

Alle kan selvfølgelig ikke være som Middelfart Spare-kasse. Men det er netop også pointen. For tendensen de seneste mange år har jo netop været en påfaldende ensly-dende tone fra groft sagt alle virksomheder i sektoren. En jagt på det samme – og med samme simple værktøjer. Uan-set lokalitet, kultur og virksom-heder har dagsordenen og den strategiske retning i hele træ-skolængder været den samme.

Her er det åbenlyse problem, at det rendyrkede rationaliserings- perspektiv har indledt et hef-tigt ræs mod bunden, hvor kun meget få tør stoppe op og reflek-tere over, om man overhovedet er

på rette vej. Det kniber med at få flyttet fokus. Ud af boksen. Og på hvor den enkelte virksomhed skal hen.

Der er brug for forskellighed. For selvfølgelig skal man udnytte den teknologiske udvikling og de digitale muligheder. Men der er også brug for at gå nye veje – og på at kigge på, hvad der egentlig skaber værdi. Eksemplet fra Middelfart viser, at forretningspotentialet bestemt også findes på om-råder som lokalkendskab, personlig kontakt og tætte kunderelationer båret af medarbejderne.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2015. næste nummer Fredag 13. februarudgiverFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk reDaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkKlaus Thodsen (DJ)klt@finansforbundet.dk annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæserinDLægLæserindlæg senest torsdag 22. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningkontroLLeret opLag 52.972Design Hans Munk ogKatrine KruckowtrYk Aller ForsiDeFotoJakob Mark

Forskellighed er en glemt dyd

“Mens vi i alle andre sammen-hænge ved, at forskellighed skaber

dynamik og faktisk kan gøres til en konkurrencefordel, ser de

strategiske værktøjer stadig mere forstemmende ens ud i den finan-sielle sektor. Det er et problem”

af Kent PetersenFormand

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kundemedarbejder til filialen i KalundborgKunderådgiver til filialen i Lyngby Kunderådgiver til filialen i ValbyKunderådgiver til Aarhus-området

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

UDNYT DIT LEDELSES-POTENTIALE!Vil du lære mere om dig selv som leder og give rum for nye perspektiver?

På UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor. Vi er eksperter inden for:

Ledelse• Forandringsledelse• Projektledelse• Skoleledelse• Sundhedsledelse• Indkøbsledelse• Idrætsledelse• Kommunikationsledelse• Strategisk selvledelse• Implementering• Lederudvikling• Ledercoaching

Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for ledelse på ucsyd.dk/diplom

•••••••••••

141218.UCS.LedelseB210xH215.1.indd 1 19/12/14 12:35