xxxSide xx

Finansforbundets magasin nr. X, 2013

Kunsten at træffe gode beslutninger

Side 42Finansforbundets magasin nr. 4, 2013

strafafgift pÅ ansatte

Regeringens forhøjelse af lønsumsafgiften

fra 12,3 til 15,3 procent er et direkte incitament

til virksomhederne om at skille sig af med medarbejdere Læs side 10

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

FinansApril 2013

3leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 58 www.finansforbundet.dk

Finansansatte er aktiver!Den finansielle sektor lever af den værdi, du og dine kolleger hver dag er med til at levere. Det skaber ikke kun værdi for din virksomhed, men så san-delig også for samfundet. At sektoren faktisk er en afgørende driver for sam-fundsøkonomien, er dog desværre et faktum, som åbenbart hurtigt lader til at ryge i glemmebogen i det gængse politiske perspektiv på rammerne for de finansielle virksomheder. Der er helt grundlæggende behov for bedre forståelse for den værdi, der skabes i den finansielle sektor – og den forskel, som medarbejderne gør.

Du skaber nemlig værdi i dit daglige arbejde. Ikke alene for din arbejds-plads, men også som del af motoren i den finansielle infrastruktur, der er helt afgørende for resten af erhvervslivet og den vækst, som alle skriger på.

Det skal ledelser og aktionærer alt for ofte mindes om, når der anlægges en ukritisk kobling mellem omkostnings-besparelser og medarbejderreduk-tioner. Man kan ikke blive ved med at udhule det vigtigste aktiv for forretnin-gen, hvis den fornuftige drift stadig skal give mening.

Men vi har også brug for et mere nuanceret politisk blik på sektoren og de rammer, som man fra politisk hold lægger ned over sektoren. Regeringens vækstplan – som man vel må formode

havde til formål at skabe vækst – gik jo som bekendt uden om den finansielle sektor, hvilket du også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans. Selskabsskattelet-telsen, som resten af erhvervslivet fik, blev for vores sektors vedkommende modsvaret af endnu en stigning på løn-sumsafgiften. Stigningen er voldsom og ender med at udgøre en strafafgift på over 15 procent på arbejdskraften i den finansielle sektor.

Samtidig lægges der op til endnu mere skærpede kapitalkrav til de sys-temisk vigtige institutter – de såkaldte SIFI’er. Det kan naturligvis være for-nuftigt nok at gøre sig solide overvejel-ser om betydningen af de systemisk vigtige virksomheder i sektoren, men vi skal ikke lade særligt stramme dan-ske kapitalkrav følge med. Sektoren og konkurrencen er global, og derfor nytter det ikke, at danske finansvirk- somheder kæmper op ad bakke.

Både samfund og sektor bør tænke på, at ansatte i finanssektoren er store aktiver! Vi har behov for, at sektoren sætter en dagsorden for at anerkende den positive forskel, som medarbej-derne gør for vores arbejdspladser. Og vi har brug for politiske rammer, der bygger på en bredere og dybere forståelse af sektoren som motor for resten af samfundet.

CBS Sommerskole opgraderer dig, dine kompetencer og karrieremuligheder

VIL DU MEDEN TUR OP I

HIERARKIET HERTIL SOMMER?

I løbet af de sidste 15 år har CBS Sommer-skole opdateret � ere end 3.500 danske erhvervsfolk til at møde fremtidens udfor-dringer. I år har vi 28 forskellige, intensive

kurser inden for Ledelse & Organisation, Strategi & Innovation, Økonomi & Finans og Salg & Marketing. Se alle kurserne og giv dig selv et forspring på sommerskole.dk

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

CBS_sommerskole2013_210x280_hieraki.indd 1 20/03/13 20.44

Faste sider

5IndholdFinansApril 2013

3 Leder

6 Nyheder

30 iNterNatioNaLt

36 job og karriere

52 måNedeNs bog

54 det juridiske hjørNe

56 arraNgemeNter

for seNiorer

57 generalforsamling

58 PoLitisk kLumme

46 FLere kvinder bLiver LedereAndelen af kvindelige ledere i den finansielle sektor stiger svagt er nu 30,3 procent

44 nørder SkaL være projekt-LedereIt-medarbejdernes rolle er ændret som følge af standardiseringer og globalisering

24 kort Lunte over For medarbejderneSvage medarbejdere presses ud af forsikrings- og pensionsselskaberne

28 bankerneS Sorte bokSBankernes måde at opgøre risiko på er uigennemsigtig for investorer, lyder det fra flere finansanalytikere

opgør med ukritiSke beStyreLSerFinanstilsynet har skærpet kravene til kompetencerne i bankbestyrelserne

20

16 nyt indhoLd i den næSte LivSFaSeKaj Andreassen fra Totalkredit bruger en del af sin tid på at hjælpe voldsramte kvinder

23-årige Trine Bruun Andersen fra Nordea, er Danmarks yngste opfinder med en licensaftale

bankrådgiverelev og opFinder

18

32 kampen om europaS næSte FinanScentrumLondons position som Europas førende finansmetropol trues af Tyskland og Frankrig

22 jeg kender banken indeFraMarianne Lillevang er klædt på til at have indflydelse i bestyrelsen i Jyske Bank

10 Fyr en FinanSanSat og Spar i SkatEn forhøjelse af lønsumsafgiften er et direkte incitament til virksom-hederne om at fyre medarbejdere

en Fritid FyLdt med bankDoung Anders Le, Head of Risk Management, Group IT i Danske Bank, er bidt af kinesisk kampkunst

50

6 Nyheder FinansApril 2013

Endnu en fusion Bestyrelserne i Ebeltoft Andelskasse og Folkesparekassen anbefaler en sammenlægning, hvor Folkesparekassen bliver det fortsættende pengeinstitut. Folkesparekassen, der fokuserer på bæredygtighed, har en balance på 530 millioner kroner og 6.905 kunder og får ved fusionen tilført 568 kunder fra Ebeltoft Andelskasse, der har en balance på 45,9 millioner kroner. Fusionen vil ikke umiddelbart koste arbejdspladser.

SIFI-krav skal ikke blive dansk ulempeDanske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og BRF Kredit er af det såkaldte SIFI-udvalg under Erhvervs- og Vækst-ministeriet udpeget som systemisk vigtige penge- og realkreditinstitutter.

Placering på listen over virksom-heder, der er for vigtige til at gå ned, medfører også en række øgede kapi-talkrav, og det er Finansforbundet ikke udelt begejstret for.

”Det er sådan set fair nok, at der følger nogle krav med. Men det er helt afgørende, at den danske sektor kan konkurrere på et ’level playing field’ i en stadig mere international finansiel sektor. Derfor skal kravene til danske virksomheder naturligvis være på et niveau, der ikke sender den danske sektor bagud på point fra starten”, siger Michael Budolfsen, næstfor-mand i Finansforbundet.

Antallet af filialer er kraftigt på retur. Hvor der i 2006 var registreret 2.000 filialer af pengein-stitutter i Danmark og Grønland, var der ifølge de seneste tal fra Finanstilsynet kun registreret 1.494 filialer i 2011. Men siden er tallet raslet ned. Blandt andet har Danske Bank lukket 74 filialer ifølge Nyhedsbrevet Finans’ oplysninger, og i forbindelse med besparelser i andre pengeinstitutter og de foreløbig 21 fusioner i 2012 og 2013 er antallet redu-ceret kraftigt, så det samlede tal i dag sandsynligvis er under 1.400.

En analyse af filiallukninger i perioden 1202-2012, som Magasinet Finans bragte i februar 2012, viser, at det især er Udkantsdanmark, der har holdt for med filiallukninger. Vestsjælland, Lolland-Falster og dele af Vest- og Nordvestjylland har i perioden mistet flere filialer end landsgennemsnittet.

Udviklingen mod færre filialer ventes at fortsætte i de kommende år, fordi antallet af digitale selv-betjeningsmuligheder til blandt andet smartphones og tablets stiger. /CJO

Antallet af filialer i pengeinstitutterne styrtdykker som følge af øget kundeefterspørgsel på digitale løsninger og konsolidering i sektoren

30 procent Færre Filialer på syv år

Danske Bank skærer ned i FinlandDanske Bank vil skære 170 til 195 stillinger i sin finske detailbankdivison. Der vil i videst muligt omfang blive benyttet naturlig afgang og frivillige fratrædelser, og banken ser ikke større fyringsrunder, skriver nyheds-bureauet Bloomberg. Som det var forklaringen med den danske restrukturering, forklares nedskæringerne med, at kunderne i højere grad bruger internetbank og i mindre grad filialer.

*siden januar 2012 har danske bank lukket 74 filialer, dertil har de 21 fusioner i sektoren i 2012-2013 medført lukning af filialer.(kilde: finanstilsynet)

Fakta: Udvikling i antal filialer2006: 2.000

2007: 1.962

2008: 1.879

2009: 1.760

2010: 1.598

2011: 1.494

2013: under 1.400*

Bosse kritiserer massefyringerTidligere topchef i Tryg og nuværende bestyrelsesmedlem i blandt andet Nordea Stine Bosse mener ikke, at det er i orden, at virksomheder fyrer medar-bejdere, når bundlinjen bugner. ”Det er ikke, fordi jeg siger, at bund-linjen er uinteressant. Den er vanvittig vigtig. Men samtidig er det ikke okay, at virksomheder, som har meget store overskud, går ud og fyrer flere hundrede mennesker. Der synes jeg, man som ledelse skal tænke sig rigtig godt om”, siger Stine Bosse til Berlingske Business. Finansforbundets formand, Kent Petersen, der i de senere år har været vidne til flere store fyringsrunder i pengeinstitutter med pæne tal på bundlinjen, er glad for Stine Bosses udmelding. ”Det er befriende at høre en højt estimeret erhvervsleder udtale sig om, at virk-somhederne har et ansvar for medarbejderne, og at hun italesætter de problemer, der er ved massefy-ringer. Det er vigtigt, at virksomhederne ikke går så langt i jagten på overskud, at de glemmer, at de også driver en arbejdsplads”, siger han til FinansWatch.

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på

tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

7NyhederFinansApril 2013

”Man kan hurtigt befinde sig i en situation af, at man ikke kan give medarbejderne nogen bonus. Så skal man give dem en højere fast løn – også i de år, hvor de ikke performer. Og oven i det skal man så nu også betale en højere lønsums-afgift. Det hele er jo bare lag på lag, der taler imod vækst og arbejdspladser i den finan-sielle sektor” Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet, om EU’s bonusloft til Børsen

Af de adspurgte har svaret på den medlemsundersø-gelse, Finansforbundet gennemfører forud for ove-renskomstforhandlingerne 2014. 47 %

52 fyringer i februar I februar måned fik 52 finans-ansatte en fyreseddel i hån-den og er dermed blevet en del af den efterhånden lange liste af afskedigede medarbej-dere i finanssektoren.

Fjordbank Mors, der efter konkursen i 2011 har været underlagt Finansiel Stabilitet, har afskediget 20 ansatte. Afskedigelserne sker som følge af bankens løbende afvikling siden konkursen, og det forventes, at banken er afviklet helt i løbet af 2013.

Derudover har Danske Bank afskediget 17, Østjydsk Bank 10, og Nordea fem medarbejdere, ifølge en opgørelse fra Finansforbun-det, som baseres på indret-ninger fra tillidsmændene.

De af de 52 afskedigede, som er medlem af Finansfor-bundet, har mulighed for at trække på forbundets bered-skab af jurister, socialråd-givere, a-kassekonsulenter og arbejdsmarkedskonsu-lenter. De kan med deres store erfaring og ekspertise hjælpe de afskedigede videre til nye job og uddannelse. I alt er 132 finansansatte allerede blev fyret i de to første måneder af 2013, og sidste år var der i alt 1.703 afskedigelser ifølge tal fra Finansforbundet. /MM

Nordea vil skære 800 job vækNordea vil over de næste to år skære 800 stillinger væk, så det samlede antal medarbejdere i 2015 vil være 30.650. Der vil blive skåret stillinger i ni lande. Ifølge pressechef Stephan Ghisler-Solvang forventer man, at sparemålet for Nordea i Dan-marks vedkommende kan klares ved naturlig afgang. Nordea har for nylig været igennem en større afskedigelsesrunde, der reducerede antallet af medarbejdere på nordisk plan med 2.000 i perioden sommeren 2011 til udgangen af 2012.

2012-regnskabet fra landets største pengeinstitut er især positivt, hvis man fraregner tabene fra Irland

danske bank i klar FremgangFor dem, der mener, at en stærk Danske Bank er godt for finanssektoren og for samfun-det, er 2012-regnskabet fra landets største pengeinstitut opmuntrende læsning. Det sam-lede resultat før skat landede på 8,6 milliarder kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2011. Selve bankdriften – kernefor-retningen – gav et overskud på næsten to mil-liarder kroner, hvor det i 2011 blev til et minus på 490 millioner kroner.

Danske Bank har udskilt sine mest tabs-givende irske aktiviteter i en særlig portefølje, kaldet ”non-core Ireland”, som gav et under-skud på 4,8 milliarder kroner før skat i 2012. Uden den ville overskuddet overstige 13 mil-liarder kroner.

Men ses der isoleret på de bankaktiviteter,

Danske Bank gerne vil beholde, viser regnska-bet, at de prisforhøjelser, banken har gennem-ført i løbet af året, slår igennem. Nettorente-indtægterne udgjorde 24,8 milliarder kroner i 2012 og steg 5,3 procent i forhold til 2011, mens nettogebyrindtægterne udgjorde 8,8 milliarder kroner – en stigning på 5,9 procent.

Banken opgør sin markedsandel for udlån i Danmark til 28 procent, hvilket er uændret i forhold til året forinden. Markedsandelen for indlån er 29 procent mod 30 procent i 2011.

I en sammenligning med de øvrige Gruppe 1-bankers 2012-regnskaber – Nordea Bank Dan-mark, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit – som Finanswatch har foretaget, er Danske Bank førende, når det gælder nedskrivninger og målt på egenkapitalforrentning før skat. /CJO

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

8 Nyheder FinansApril 2013

Tilsyn: 2013 bliver et barskt år”Banksektoren har nu været igennem en nødvendig tilpasning. markedsmekanismerne har klaret det meste, og i realiteten er regulering ikke påkrævet. Faktisk er den største risiko lige nu overregulering, Fordi man Fejlagtigt tror, at det er Bankerne, der har skaBt krisen”.Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest, i berlingske business

Nordfyns Bank bedst ud af 2012Målt på egenkapitalforrentning før skat klarede Nordfyns Bank sig bedst igennem 2012. Ifølge en opgørelse, der er baseret på 40 pengeinstitutters 2012-regnskab, fra Lokale Pengeinstitutter, som Berlingske Business public-erer, opnåede det fynske pengeinstitut en egenkapitalforrentning før skat på 19,2 procent i 2012. Derefter følger Ringkjøbing Landbobank (18,0), Arbe-jdernes Landsbank (17,7) og GrønlandsBANKEN (17,1). Da især mange mindre pengeinstitutter ved deadline endnu ikke havde offentliggjort 2012-regnska-ber, er listen ikke fuldstændig.

Procenttal (hele koncernen) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Danske Bank: 18,5 0,5 3,0 6,3 3,6 6,5 Nordea (Danmark): 19,7 12,0 7,3 14,4 8,8 5,9 Jyske Bank: 23,6 12,8 5,1 7,8 4,4 6,1 Sydbank: 34,6 11,8 12,3 6,0 3,1 6,4 Nykredit: 6,3 -1,3 0,3 7,2 2,0 4,7

Storbankernes forrentning af egenkapitalenFakta: Gennemsnitlig egenkapitalforrent-ning (procent) i perioden 2007-2012:

Sydbank: 12,4 Nordea (Danmark): 11,4 Jyske Bank: 10,0 Danske Bank: 6,4 Nykredit: 3,2

(Kilde: Finanswatch)

Dekorerede bryster i NykreditHvert år dør 1300 danske kvinder af brystkræft. Når man bliver ramt, bliver man ikke alene ramt af frygten for at miste livet, men også at miste noget værdifuldt af sin egen krop. Brystet repræsenterer både kvinde-lighed og moderlighed. Kunstneren Helle Høvelskov tog initiativ til et projekt, hvor helt almindelige kvinder tog en gipsafstøbning af deres ene bryst, som blev malet, dekoreret og pyntet. Det er blevet til udstil-lingen ”Mit Bryst”, hvor der lige nu hænger 144 af dem i Nykredits afdeling i Hørsholm.”Kunderne er overordentlige positiv. De skal lige hen og kikke og røre, så det er en god indgang til nye kunder, at vi kan tale om bryster i gips”, siger Nicolai Bendsen fra Nykredit. /CR

2012 var et år med massive nedskrivninger i landets banker. Ikke mindst på grund af tilsynets strammere regler, som fik mange nedskrivningsbalancer til at eksplodere. Men hvis man tror, at 2012 var en engangsforestilling, og at bankerne nu går mod lysere tider, så kan man godt tro om igen, mener vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen ifølge Berlingske Business.

”Hvis økonomien udvikler sig som forventet med en svag posi-tiv vækst holdt op imod en nedgang i 2012, vil det kunne føre til lidt lavere, men fortsat betydelige nedskrivninger i 2013. Der er selvfølgelig usikkerhed om den økonomiske udvikling. 2012 skuffede, det kan 2013 også gøre, og så vil det alt andet lige betyde større nedskrivninger på institutternes udlån”, siger han til avisen.

Finans-it er hotMere end hver sjette it-medarbejder i Danmark er beskæftiget i den finansielle sektor, og det er ikke kun udviklingen af ny software og support-op-gaverne, der er tiltrækkende. Den gennemsnitlige månedsløn er 19 procent højere for it-ansatte i finanssektoren i forhold til det øvrige arbejds-marked, viser tal fra FA og Danmarks Statistik.

Foto: Lisbeth Holten

9NyhederFinansApril 2013

Milliardkrav mod krakkede bankerFinansiel Stabilitetw er klar til at hive samlet 50 forhen-værende direktører, kreditchefer, revisorer og bestyrelses-medlemmer i de krakkede banker Capinordic, Roskilde Bank, Løkken Sparekasse, EBH Bank samt henholdsvis den danske og færøske del af Eik Bank i retten. Kravet fra Finansiel Stabilitet løber op i samlet 2,8 milliarder kroner ifølge en sammenregning foretaget af DR Nyheder.

Fængselsstraf til bankdirektørerByretten i Hjørring idømte fredag den 8. marts to tidligere direktører fra EBH Bank og Sparekassen Himmerland hver fem måneders ubetinget fængsel i det, der betegnes som danmarkshistoriens største sag om kursmanipulation. Yderligere tre tidligere medarbejdere i de to pengeinstitutter blev idømt hver tre måneders fængsel. De fem tiltalte blev dømt for at aftale, at EBH Bank og Sparekassen Himmerland skulle købe aktier for 10 millioner kroner hos hinanden i perioden 4. august-26. september 2008, hvilket bevirkede, at aktiekursen blev holdt kunstigt oppe. Den tidligere direktør for EBH Bank har via sin advokat meddelt, at han anker dommen til landsretten.

Tønder Bank-sag i RevisornævnetRevisionen af Tønder Bank har været så mangelfuld, så statsautoriseret revisor Carsten Petersen fra BDO Statsauto-riseret Revisionsaktieselskab kan se frem til at skulle stå skoleret for Revisornævnet.

Det er konklusionerne på en undersø-gelse, som Erhvervsstyrelsen har lavet af forholdene i Tønder Bank, der i efteråret blev overtaget af Sydbank.

Revisornævnet kan pålægge en revi-sor bøde på op til 300.000 kroner eller i tilfælde af grov eller oftere gentaget over-trædelse frakende revisor retten til at drive virksomhed i en periode på seks måneder og op til fem år eller indtil videre. Ifølge undersøgelsen er det en skærpende omstændighed, at revisor systematisk har undladt at dokumentere en kritisk revi-sion og afgiver en blank påtegning til et pengeinstitut i en tid, hvor problemerne i den finansielle sektor er store.

Netbankaftaler næsten fordoblet på otte år

Udvikling i antal netbankaftaler (både private og virksomheder) – afrundede tal:

2005: 2,5 millioner 2006: 2,9 millioner 2007: 3,2 millioner 2008: 3,6 millioner 2009: 3,9 millioner 2010: 4,4 millioner 2011: 4,5 millioner 2012: 4,9 millioner(Kilde: Finansrådet)

EU vil fra nytår lægge et loft over bonusser til bankansatte. Indgrebet mod bankbonusser er en del af kompromiset om det såkaldte kapitalkravsdirektiv, der udspringer af de globale Basel 3-regler, der er retningslinjer for kapitalkrav til de 120 største systemiske banker i verden.

Hovedpointen i reguleringen af bonusser er, at en bankledelse i frem-tiden kun kan tildele en medarbejder en bonus, der svarer til vedkommendes faste løn i forholdet en til en. Dog kan ledelsen via en generalforsamling give en bonus på det dobbelte af den faste løn, fremgår det af forslaget, som formelt skal godkendes af EU-Parlamentet og et flertal af medlemslande senere på året.

I dansk lovgivning findes der aller-ede en begrænsning på bankledelser og risikotageres bonusser. Derfor ser næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen mest af alt indgrebet mod bonusordningerne som et stykke arbe-jde, der er lavet i forhold til andre medle-mslande, hvor nogle medarbejdere har fået mangedoblet deres løn i bonus.

”Jeg ser det som et udtryk for, at poli-tikerne ønsker at regulere de meget høje bonusser, der specielt er blevet udbetalt i Storbritannien og Tyskland. Set i lyset af det kan vi her i Danmark godt forstå, at EU vil handle på det”, siger han.

”Men vi har et principielt problem med,

eU-loFt over bonUsser møder kritikLøn er et nationalt anliggende og ikke noget, EU skal gå ind og regulere, mener Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen

hvis EU skulle få lyst til at gå længere end det og regulere lønforhold på det danske arbejdsmarked. Det er klart jo defineret i EU-traktaten, at EU ikke har bemyn-digelse til at gå ind og regulere løn i de enkelte medlemsstater. Det er vigtigt, at vi til stadighed gør opmærksom på, at løn er et nationalt anliggende, og at det i Danmark er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor kan vi på ingen måde acceptere, at EU skal gå ind og pille ved vores overenskomster”, forklarer Michael Budolfsen. /MDA

Foto: Lisbeth Holten

10 Tema: LønsumsafgifT FinansApril 2013

Regeringens forslag om at forhøje lønsumsafgiften fra 12,3 procent til 15,3 procent i 2021 kan af finansielle virksomheder opfattes som et direkte incitament til at skaffe sig af med medarbejdere. Hvis virksomhederne

vælger at holde sig udgiftsneutrale i forhold til stigningen i lønsumsafgiften, kan det betyde 3.400 stillinger færre om otte år AF MADS Due ANkeR

fyr enfinansansat,

skat

ogspar i

11Tema: LønsumsafgifTFinansApril 2013

D et er gift for arbejdspladserne i finanssektoren, når man øger lønsumsafgiften yderligere, som regeringen har foreslået i forbindelse med deres Vækstplan DK.

For det giver virksomhederne i sektoren et klart incitament til at afskedige medarbejdere, idet hver enkelt medarbejder bliver over 24.000 kroner dyrere at have ansat i 2021, end det er tilfældet i dag.

Da regeringen lancerede Vækstplan DK den 26. februar, lancerede den samtidig, at lønsumsafgiften for den finansi-elle sektor skulle forhøjes med tre procentpoint frem mod 2021 i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatten. Ideen med vækstplanen er, som navnet antyder, at få skabt vækst og dermed arbejdspladser i Danmark.

”Dansk økonomi er fortsat udfordret. Vores produktivitet og konkurrenceevne skal forbedres. Der investeres ikke nok i danske virksomheder, og der bliver ikke skabt nok private arbejdspladser. Derfor står beskæftigelsen i stampe. Regerin-gen fremlægger derfor Vækstplan DK. Vækstplanen opstiller ambitiøse mål for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Vi vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksom-heder og private arbejdspladser. Danmark skal i arbejde, og tilliden til fremtiden skal tilbage”, hedder det i Vækstplan DK.

finansansat,Finansforbundet har siden nyheden om Vækstplan DK med forhøjelsen af løn-sumsafgiften sidst i februar intensiveret sin mødeaktivitet med de politiske par-tier og andre organisa-tioner på arbejdsmarkedet.

Løbende holder forbundets formandskab møder med de politiske partiers erhvervs- og finansord-førere, hvor forbundets synspunkter til aktuelle sager om den finansielle sektor fremlægges og drøftes. I de seneste uger har den planlagte forhøjelse af løn-sumsafgiften fyldt rigtig meget i drøftelserne.

”Vi inddrager også vores hovedorganisation, FTF, og LO, for at de med deres forbindelser til regerin-gen og oppositionen kan være med til at fremme vores synspunkt. Selv om det i første omgang ikke er lykkedes at ændre beslutningen om, at stignin-gen i skatten på medarbejdere i sektoren fjernes, håber vi, at vores lobbyarbejde kan være med til at ændre på forståelsen af konsekvenserne af løn-sumsafgiften”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. /CJO

Forbundet kæmper imod en øget lønsumsafgift

••

12

Fører til færre ansatteEt af målene med vækstplanen er at skabe 150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020. De mange nye arbejdsp-ladser skal blandt andet tilvejebringes på baggrund af, at man sænker selskabsskat-ten fra 25 procent til 22 procent. For at finanssektoren ikke skal vinde på det, vil regeringen i samme åndedrag øge løn-sumsafgiften med tre procentpoint fra 12,3 procent til 15,3 procent i 2021.

For som den socialdemokratiske erhvervsordfører Benny Engelbrecht formulerer det:

”Det formål, regeringen har, er, at selskabsskattelettelsen i bund og grund ikke skal tilgodese den finan-sielle sektor. I stedet ønsker vi at styrke produktionsvirksomheder og eksportvirksomheder især. Det er altid sådan, at når man skal lave en differentiering, må man finde et virkemiddel, og der er lønsumsaf-giften det bedste virkemiddel, vi på

nuværende tidspunkt har kunnet komme

på”, siger han.Finanssektoren kommer dermed

næppe til at bidrage med nye arbejd-spladser, da en forhøjelse af lønsum-safgiften i højere grad må forventes at have den modsatte effekt.

”Den øgede lønsumsafgift vil med stor sandsynlighed føre til færre ansatte i sek-toren i de kommende år”, siger Mariane Dissing, der er direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

kan koste 3.400 stillingerSidste år indgik regeringen, Venstre og Konservative en aftale om en skattereform, der betød, at lønsumsaf-giften for den finansielle sektor stiger til 12,3 pro-cent i 2021. I den netop offentliggjorte vækstplan foreslår regeringen altså, at man forhøjer lønsum-safgiften til 15,3 procent i 2021. I aftaleteksten om skattereformen skønner man, at forhøjelsen af løn-sumsafgiften til 12,3 procent vil betyde et merprovenu på 690 millioner kroner. I Vækstplan DK fremgår det, at stigningen på lønsumsaf-giften på yderligere tre pro-centpoint vil betyde et mer-provenu på 1,27 milliarder kroner. Tilsammen giver det knap to milliarder kroner. Det svarer ifølge Finans-forbundets beregninger til

omkring 3.400 fuldtidsstillinger, hvis man regner med gennemsnitslønnen i 2011 for medarbej-dere uden ledelsesansvar. Den finansielle sektor har gennem de senere år fokuseret meget på bes-parelser inden for personaleområdet. Når man samtidig gør det dyrere at have medarbejdere ansat, må de 3.400 stillinger vurderes at hænge i en tynd tråd. Og det får Finansforbundets for-mand, Kent Petersen, til at tage sig til hovedet.

”Det er fuldstændig absurd. Lønsumsafgiften er jo en direkte afgift på lønninger, der gør, at en sektor, der i forvejen er hårdt presset, hvor man hele tiden er meget omkostningsfokuseret, får et klart incitament til at skære i medarbejderstaben”, siger han.

Lønsummen er løn plus pension og ferie. I 2011 betalte finanssektoren skønsmæssigt omkring fire milliarder kroner i lønsumsafgift til statskassen, hvilket svarer til en gennems-nitlig afgift på 62.600 kroner per ansat uden ledelsesansvar. Med den foreslåede stigning i lønsumsafgiften til 15,3 procent vil den udgift stige til 87.500 kroner per medarbejder i 2021, hvis man regner med den gennems-nitlige månedsfortjeneste for en medarbe-

jder uden ledelsesansvar i 2011. Da løn- og pensionsudviklingen næppe står helt stille i de kommende otte år, kan det reelle beløb per medarbejder blive noget højere.Magasinet Finans har forgæves forsøgt at få indblik i Skatteministeriets regnestykker om lønsummen. De er nemlig ikke beskrevet i regeringens Vækstplan DK. Vi har spurgt efter, hvordan Skatteministeriet forventer, at afgiftsprocentsatsen (fra 12,3 til

15,3) vil udvikle sig år for år frem til 2021. Og hvordan ministeriet forventer, at den samlede lønsum vil udvikle sig år for år frem til 2021.Men ifølge chefkonsulent Louise Markholt Sloth har Skatteministeriet ikke sådanne beregninger og henviser til detaljerne i det lovforslag, regeringen vil fremlægge, når man er nået til enighed om indholdet i Vækstplan DK med partier, der repræsenterer et flertal af Folketinget.

En afgift på 87.500 kroner per ansat

“Det er ejendommeligt, at man vil beskatte

brug af arbejdskraft i en videnssektor, som

endda er afgørende for, at et moderne samfund kan fungere. Jo mere

vi beskatter ansættelse af medarbejdere i

finanssektoren, desto mere finansiel aktivitet

flytter vi ud af Danmark, og jo mindre effektive bliver vi til at fordele kapitalen lønsomt”.

Jeppe Christiansen, administrerende direktør i maj invest, i Berlingske Business

Tema: LønsumsafgifT FinansApril 2013

••

13Tema: LønsumsafgifTFinansApril 2013

14

”Det er frustrerende at kigge på en regering, der laver en vækstplan, der handler om at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark for derigennem at skabe økonomi i samfundet. Når man laver en vækstplan for at skabe arbejdspladser undtagen i den finansielle sektor, giver det et billede af, at vi har et sam-fund og en regering, der på ingen måder værdsætter arbejd-spladser i finanssektoren og det skattegrundlag, der kommer herfra”, fortæller Kent Petersen.

Det billede kan direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup godt genkende.

”Hvis man vil lave en vækst-pakke, der skal skabe mere vækst og beskæftigelse i Danmark, er det et skridt i den helt modsatte retning, at man indfører en merafgift på arbejdskraft i den finansielle sektor. Det vil have stor effekt på omkostningssiden, hvis lønsumsafgiften stiger til 15,3 pro-cent. Og det vil have en begrænsende effekt på antallet af ansatte i finanssek-toren og have en negativ indflydelse på pengeinstitutternes udlån”, siger han.

VæksthæmmendeVi skal have vækst i Danmark. Det er alle enige om. Alle er dog ikke enige om, at regeringens vækstpakke er mid-let til at nå det mål. Finanssektoren får i hvert fald svært ved at bidrage til væk-sten, mener seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Ledelse og Økonomi på Aalborg Universitet.

”Det er min opfattelse, at en forhøjelse af lønsumsafgiften i bed-ste fald medvirker til at bremse geno-pretningen af økonomien. Vi bør give pengeinstitutterne betingelser, sådan at de fokuserer på vækst og fremdrift, frem for at de, som nu, fokuserer på det kortsigtede perspektiv, der handler

Stigning Effekt i mia. kr. Effekt i stillinger*Forhøjelse som følge af skattereform i 2012.: 1,4 % 0,7 1.206

Ekstra stigning som følge af Vækstplan dk: 3 % 1,3 2.220

*Effekt i stillinger er baseret på gennemsnitslønnen for en ansat uden ledelsesansvar i 2011.(Kilde: Skatteministeriet og Finansforbundet)

Effekt af forhøjelserne af lønsumsafgiften i årene 2013 – 2021

om overlevelse og indtjening”. ”Pengeinstitutterne bør være katalysatorer for

vækst og udvikling, for det er de rigtig gode til. Derfor er vi altså nødt til at lade bankerne komme op på et niveau, hvor de begynder at få overnor-male indkomster, og det har de ikke endnu”, siger Lars Krull, der bliver bakket op af Jan Kondrup:

”Vi mener jo, at pengeinstitutternes ve, vel og virke har meget stor betydning for, at vi kan

få gang i et opsving her-hjemme. Det, der er brug for nu, er, at den finansielle sektor kan være med til at understøtte et opsving og få mulighed for at øge sit udlån til eksempelvis mellemstore virksomheder og landbrug, for på den måde at få gang i væksten”, forklarer han.

Rammer skævtForuden at lønsumsafgiften kan forårsage afskedigelser og være en stopklods for, at finanssektoren kan bidrage til at skabe vækst, rammer den tilmed skævt, påpeger Lars Krull.

”Forhøjelsen af lønsum-safgiften vil typisk ramme de mindre pengeinstitutter hårdest, da de, sammen-lignet med de større, er de mest løntunge set i forhold til deres samlede forretning-somfang”, siger han.

”Hvis vi skal have gang i økonomien igen, er det vigtigt, at vi ikke bank-skævdeler Danmark, sådan at de pengeinstitutter der i

“Hvis man skævvrider vilkårene mellem

sektorerne, bliver det svært for finanssektoren

at skaffe investorer. Vi er nødt til at have

vilkår, som giver os mulighed for at

konkurrere på lige vilkår – også internationalt. samtidig virker det

underligt, hvis bankerne, som skal facilitere

virksomhedernes vækst, ikke skal have del i skattelettelserne”.

michael rasmussen, landechef for nordea Danmark og formand for

finansrådet, til Børsen

Tema: LønsumsafgifT FinansApril 2013

15

Fakta om Vækstplan DkRegeringen fremlagde tirsdag den 26. februar sin Vækstplan DK, hvor der er et vækstmål på 40 mil-liarder kroner i 2020 og en ambition om at skabe 150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020.

Planen består af tre reformspor: 1. Reformer, der forbedrer vilkår for private

virksomheder, styrker konkurrenceevnen og understøtter produktivitetsudviklingen. Her indgår blandt andet en gradvis sænkelse af selskabsskatten fra 25 til 22 procent (dog ikke for energiselskaber involveret i Nordsøen), mens lønsumsafgiften i finans-sektoren øges fra 10,9 til 15,3 procent som modvægt til finansvirksomhedernes lettelse af selskabsskatten.

2. Reformer, som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse. Her indgår blandt andet reform af SU-systemet og reform af kontanthjælpen samt investeringer i voksen- og efteruddannelse.

3. Reformer af offentlig sektor samt holdbare offentlige finanser. Her indgår blandt andet en afdæmpet vækst i den offentlige sektor fra 1,0 procent i 2013 til 0,4 procent i 2014, som stiger svagt til 0,75 procent i årene 2018-2020.

Ved bladets deadline var forhandlingerne mellem regeringen og oppositionspartierne om planen endnu ikke afsluttet. Læs mere om Vækstplan DK på Finansministeriets hjemmeside, Fm.dk.

dag gør god nytte og gavn i randområderne, ikke får yderligere omkostninger pålagt”, siger Lars Krull.

Jagt på de ansatteKent Petersen hilser mange af de tiltag, regeringen har gjort de sidste par år, velkomne, og der er også flere elementer i Vækstplan DK, der efter hans mening er fornuftige. Men Kent Petersen er træt af, at det er medarbejderne, der kommer til at betale for, at man fra politisk side vil holde finanssektoren i ave.

”Det her er en jagt på ansatte i den finansielle sek-tor. Noget af det, der har været rigtig ærgerligt i forhold til den finansielle krise, er, at der har været utrolig få his-torier med medarbejdere, der ikke har passet deres arbejde ordentligt. Der har været nogle virksomheder, hvor man på direktionsgan-gene har truffet nogle relativt mærkelige beslutninger. Eks-empelvis at man har udstuk-ket nogle rammer, der hed, at man skulle sælge bankens aktier. Men det er ikke den enkelte medarbejder, der selv har truffet den beslutning. Så der er en masse strategiske beslutninger, der er truffet på ledelsesgangen, der har gjort, at en del af den øko-nomiske krise i Danmark har fået det omfang, den har. Men det er de almindelige medarbejdere, der nu skal betale med deres job. Og det synes jeg er dybt beklageligt”, siger Finansforbundets formand. ¢

“det er et godt spørgsmål til regerin-gen, om forhøjelsen af lønsumsafgiften koster bankernes aktionærer

eller topchefer en krone. Vi tillader os at tvivle.

Vi ved dog, at den pæne bankmand, som svarer enhver sit, og hvor otte ud af ti er medlem af en

fagforening, kan blive fyret; her kan man tale om kollektiv skyld for bankkrisen. Danske

Bank bebudede allerede sidste år 2.000 fyringer og lukning af 100 filialer.

New Normal – nu med statsstøtte”.

Thomas Bernt Henriksen, økonomisk redaktør på Børsen, i klumme i

selvsamme avis

Tema: LønsumsafgifTFinansApril 2013

16

••

Ikke alene stikker ægtemanden øretæver ud for et godt ord. Han styrer også økonomien med hård hånd og fastholder på den måde konen i det voldelige forhold, fordi hun ikke ved, om hun har råd til at bo alene med børnene. Med økonomisk rådgivning kan hun få det nødvendige overblik til enten at komme ud af forholdet eller finde fod-fæste efter at have forladt sin mand.

”Jeg hjælper en kvinde med fire børn. Den sidste fik hun, fordi manden voldtog hende. Han gav hende 4.000 kroner om måneden, som fami-lien skulle leve for, og slog pengene ikke til, fik hun nogle på hovedet. Imens købte han en ny fladskærm, selv om den gamle kun var et halvt år. Sådan lever mange kvinder”, siger Kaj Andreassen.

Han er Senior Account Manager i Totalkredit og frivillig økonomisk mentor i Råd til Livet hos Mødrehjælpen i Århus. Mary Fonden står bag pro-jektet, der åbnede i København i 2009 med støtte fra Nykredit, som ejer Totalkredit. Da projektet blev udvidet til Århus i 2010, opfordrede vicedi-rektør Birgitte Bruun fra Nykredit Kaj Andreassen til at gå ind i det. De to kender hinanden fra flere års samarbejde.

”Birgitte syntes, jeg skulle prøve andet end kurser og obligationer. Jeg sagde blankt nej, for jeg havde ikke tid”, fortæller han.

Men Birgitte Bruun havde tændt en flamme i Kaj Andreassen, så efter et stykke tid sagde han alligevel ja.

”Jeg har taget mit liv op til overvejelse cirka hvert femte år, så da jeg selv ville styre min kalender efter 19 år som chef for Nykredit i Silkeborg, skiftede jeg til Totalkredit i 2004. Da Birgitte ringede seks år senere, var tiden inde til at fylde indhold i min næste livsfase”, siger 62-årige Kaj Andreassen.

Det vejede også tungt, at han selv har et trygt liv.”Jeg har altid været sikker på at få løn, og

mit familieliv har aldrig voldt problemer, så jeg bidrager gerne til, at andre kan få det bedre. Mens kunderne i Totalkredit skal have omlagt lån for at få en lavere rente eller adgang til frivær-dien, så har voldsramte kvinder brug for hjælp til at finde penge til helt basale fornødenheder som mad og tøj. Vi har selvfølgelig også kunder i Totalkredit, som kører fast, men så varetager jeg først og fremmest firmaets interesser. I Mødre-hjælpen er kvinderne i fokus”.

Der er himmelvid forskel på de mennesker, Kaj Andreassen omgås til daglig i Totalkredit, og de kvinder, han i sin fritid hjælper på vej mod et liv uden vold. I første omgang sagde han blankt nej til at være økonomisk mentor i Mødrehjælpen, men i dag glæder han sig over at se kvinder rejse sig efter år med øretæver og psykisk terror AF HeNRIk StANek, FReelANceJOuRNAlISt FOtO JAkOB MARk

nyt indhold i den næste livsFase

PorTræT FinansApril 2013

17PorTræTFinansApril 2013

“Jeg har altid været sikker på at få løn, og mit familieliv har aldrig voldt problemer, så jeg bidrager

gerne til at andre kan få det bedre”, siger Kaj andreassen.

18 PorTræT FinansApril 2013

Først skal tilliden vindesNår Kaj Andreassen møder en kvinde første gang, spørger han, om det er et problem for hende at sidde over for en mand. Det har det ikke været indtil nu. En har ligefrem kodet ham ind i mobiltelefonen som sin økonomiske far.

”Det fortæller, hvor tæt vi kommer på hinan-den”, siger Kaj Andreassen, der typisk følger kvin-derne i et halvt års tid.

Kvinden fortæller sin historie, som kan være en barsk beretning om vold, seksuelt misbrug, psykisk terror og økonomisk ruin. Ved at lytte tål-modigt vinder Kaj Andreassen hendes tillid.

”Kvinderne har behov for at fortælle om deres liv, og de fleste græder undervejs. De blotter sig, og det kræver, at jeg tager mig tid til at lytte. Det skulle jeg vænne mig til, for jeg er vant til at gå i løsningsmode efter fem minutter”.

Han finder altid noget at rose kvinderne for. Det kan være, at de har bestået en prøve i deres uddannelse eller har været en tur i parken for at fodre ænder med børnene.

”Det betyder meget for kvinderne, at deres børn tager mindst mulig skade. Derfor opfor-drer jeg dem til at holde fast i deres frikvarterer med børnene”.

Kaj Andreassen laver et budget, så kvinden får overblik over sin situation. Her trækker han på sin mangeårige erfaring med at få kunder til at fortælle om indtægter og udgifter.

”Det vigtigste er at skabe et råderum, så kvin-derne kan se, at de har råd til at købe mad de næste 14 dage, for det hjælper dem til at tage ans-var for deres økonomi. Det er målet”.

Mange har lån til tårnhøje renter, og Kaj Andre-

assen bliver ofte præsenteret for en stak uåbnede rudekuverter. Han kontakter kreditorerne for at få dem til at nedsætte ydelsen eller måske helt at droppe deres tilgodehavende.

”Jeg møder stor velvilje, når jeg peger på, at de allerede har tjent på lånet. Også pengeinstitut-terne er flinke til at hjælpe, men de skal selvføl-gelig have sikkerhed for deres penge. Som jeg sagde til en kvinde: Nu må du overholde aftalen, for ellers kan vi ikke forvente at få en ny, hvis det bliver nødvendigt”.

kvindernes overskud giver en indre roSelv om det fagligt er forholdsvis nemt at lægge et budget og kontakte kreditorer, kan kvinderne ikke bare gå til deres pengeinstitut, for der skal mere end økonomisk rådgivning til.

”I Mødrehjælpen samarbejder jeg med jurister, socialrådgivere og psykologer. Juristerne søger om gældssanering og polititilhold til den tidligere partner, socialrådgiverne ved, hvilke ydelser kvin-derne kan få fra det offentlige, og er en kvinde brudt helt sammen, hjælper en psykolog hende med at få balance i sit liv. Bankrådgivere har ikke det samarbejde og har heller ikke tid til det”.

Langt de fleste kvinder føler sig så trygge ved Kaj Andreassen, at de vender tilbage. Men nogle få giver op, fordi de er for hårdt ramt. Kaj Andre-assen fokuserer på de mange positive oplevelser, som giver ham en indre ro.

”Når kvinderne begynder at få mere overskud, bliver jeg glad. Det kommer tit til udtryk ved, at de tager deres børn med til møderne, så i en periode er jeg på en måde en del af familien. Det har jeg det godt med”, siger Kaj Andreassen. ¢

• 62 år, opvokset i Thorning syd for Viborg, hvor Steen Steensen Blicher i sin tid virkede som præst.

• Bor i Silkeborg med sin kone, Bodil.• Har tre sønner og fire børnebørn. De to ældste sønner har

købt et engrosfirma i Århus og har en hjælpende far.• Uddannet som realkreditassistent i Jydsk Landkreditforening

i Viborg, der blev en del af Nykredit.• Var 18 år i Viborg og sluttede som direktionssekretær.

Åbnede i 1984 en afdeling af Nykredit i Silkeborg og stod i spidsen for den i 19 år. Skiftede i 2004 til Senior Account Manager i Totalkredit.

• Kører ud fra hjemmekontoret på Karen Blixens Vej og servicerer Totalkredits samarbejdende pengeinstitutter i it-, uddannelses- og vurderingsspørgsmål. Er afløser på vurdering af ejendomme.

• Er ofte tilskuer, når Bjerringbro-Silkeborg og Silkeborg IF spiller henholdsvis håndbold og fodbold. Kører jævnligt tur på sin racercykel.

• Er økonomisk mentor i Råd til Livet hos Mødrehjælpen i Århus to gange tre timer om måneden. Projektet tilbyder voldsramte kvinder økonomisk, juridisk og social rådgivning, så de kan tage det første svære skridt mod et liv uden vold.

• Fortalte om sit frivillige arbejde på et morgenmøde i Totalkredits hovedsæde i Taastrup. Nu fylder kollegerne en varebil med brugt tøj og legetøj til Mødrehjælpen hvert halve år.

• Tager gerne ud og fortæller om projektet, og hvordan man kan støtte Mødrehjælpen.

Læs mere om Råd til Livet på www.maryfonden.dk.

Blå Bog Kaj Andreassen

Many emerging markets companies are out-competing us. So, besides finding excuses, what can we do?“

— Can Seng Ooi is Associate Professor at CBS and teaches the Global Emerging Markets course to CBS Executive MBA participants

CBS ExEcutivE MBA

Learn how to lead in a changing world with CBS Executive MBA

Information meeting and E-MBA taster class on 30 April. Visit www.cbs.dk/emba or call +45 3815 6002 to sign up.

20 Baggrund FinansApril 2013

”Vi forventer, at bestyrelserne år for år arbejder med hele tiden at løfte kompetencerne, så de matcher det, banken laver”, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard. Og penge- og realkreditinstitutterne har forstået budskabet og er i gang med at finde nye kompetente medlemmer til bestyrelsen AF cARSteN RASMuSSeN FOtO JASpeR cARlBeRg

u k r i t i s k e

b e s t y r e l s e r

m e dd e

O p g ø r

21

Oven på finanskrisen har Finanstilsynet skærpet kravene til kompetencerne i bankbestyrelserne for at sikre, at de er klædt på til at give direktionerne direkte modspil. Ifølge Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, gælder det for stort set alle de banker, der er gået ned under finanskrisen, at de har haft de samme ledelsesmæssige svigt.

”Et fællestræk ved en række af de banker, der kom i vanske-ligheder efter 2008, har været stærke direktioner eller direk-tører, der har kørt uden modspil, hvilket på en eller anden måde hænger sammen med kompetencerne hos bestyrelsen”, siger Ulrik Nødgaard og tilføjer en anden observation:

”Der er en tendens til, at de virksomheder, som har lavet noget, som var lidt uden for deres meget traditionelle virke, også er kommet galt af sted, som det sker, når en lille nordjysk sparekasse går ind på det københavnske ejendomsmarked”.

Hver tredje skal rettes opFælles for de pengein-stitutter, der er blevet afviklet siden 2008, er, at de bevægede sig uden for deres traditionelle forretningsområde og lånte penge ud til kunder med en forret-ning, som man ikke helt forstod. Desuden har flere institutter været

ledet af meget magtfulde direktører. I det spil fejlede alt for mange bestyrelser i 00’erne.

I efteråret 2012 blev samtlige pengeinstitutters besty-relser pålagt at evaluere sig selv, vurdere deres svagheder og styrker og sende resultatet til Finanstilsynet. Opgaven var at vurdere, hvorledes bestyrelsens kompetencer matcher for-retningsmodellen og de hermed forbundne risici.

I februar var Finanstilsynet kommet

dumpede banker, som tilsynet ikke har offentliggjort navnene på, har oplyst, at de finder nye relevante bestyrel- sesmedlemmer til den førstkommende ordinære generalforsamling.

Otte andre banker har selv peget på, at deres forret-ningsmodel indeholder områder, der forudsætter en særlig viden, som de ikke har i dag. I fem tilfælde er det behov for øget kompetence inden for landbrug, to har behov for øget kompetence inden for ejendomme, mens to tilfælde drejer sig om behov inden for blandt andet markedsrisiko.

Og i 17 mindre og mellemstore banker har Finanstilsynet direkte forlangt en oprustning af bestyrelsens juridiske og ledelsesmæssige kompetencer.

Det er naturligvis svært at måle den slags kompetencer, men Finanstilsynet har foreskrevet, at såfremt en bank ifølge sin forretningsmodel er væsentligt eksponeret mod specifikke brancher, som for eksempel ejendomsmarkedet, pantebrevs-markedet eller markedsrisici, er det et krav, at mindst ét medlem af bestyrelsen har faglig kompetence på området.

Anonymt til en vis grad”Vi er meget tilfredse med de ændringer, der er lagt op til fra bankerne. Vi er kommet godt fra start”, siger direktøren.

Den gode start skyldes måske også, at hvis bankerne ikke følger Finanstilsynets henstillinger, så kan tilsynet i yderste konsekvens påbyde den samlede bestyrelses med-lemmer at nedlægge deres hverv med den begrundelse, at de har udvist en ”uansvarlig adfærd og dermed ikke læn-gere lever op til kravet om egnethed og hæderlighed”. Det er dog ikke en trussel, som Ulrik Nødgaard regner med at skulle benytte sig af.

Derimod kan Finanstilsynet benytte sig af andre sank-tioner. Finanstilsynet har muligheden for at give en virksom-hed en risikooplysning, som skal offentliggøres.

”Alt er anonymt, indtil vi kommer dertil, at en bank ikke lever op til det, vi har aftalt. Hvis vi bliver nødt til at give disse såkaldte advarsler med risikooplysninger, vil det blive offentliggjort”, understreger Ulrik Nødgaard.

BaggrundFinansApril 2013

b e s t y r e l s e r i gennem alle 94 evalu-

eringer, og ifølge Ulrik Nødgaard blev der afdækket mest

godt, men også skidt, hvor der bør strammes op på bestyrelsernes kompetencer.

”Vores udspil havde til formål at styrke bestyrelsernes overvejelser om, hvorvidt de samlet set har det, der skal til, for at bevare det strategiske overblik og udfordre direk-tionen”, forklarer Ulrik Nødgaard.

Resultaterne viser blandt andet, at kun otte ud af landets 15 største banker lever op til kravet om, at mindst ét medlem af bestyrelsen har ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed. De syv

to realkreditinstitutter skal styrkesFem ud af syv realkreditinstitutter klarede Finanstilsynets krav om mindst ét medlem i bestyrelsen med ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virk-somhed. De to må ud og skaffe frisk blod til den kommende generalforsamling.

”medarbejderrepræsentanter sidder i en vanskelig situation, fordi de i princippet skal sidde og kontrollere deres øverste chef. Vi kan ikke forlange, at de går ind og trækker på samme måde som de aktionærvalgte”, siger Ulrik nødgaard

••

22 Baggrund FinansApril 2013

Nødvendig oprydningEgentlig er det paradoksalt, at det er Finanstil-synet, der må træde til for at sikre, at bestyrelserne har de fornødne kompetencer. Egentlig burde aktionærerne sørge for at opruste bestyrelsen fagligt. Men de finansielle institutter er viklet så meget ind i samfundsøkonomien, at samfundet (læs: Finanstilsynet) må holde øje med, hvem der kan sidde i bestyrelsen i de enkelte banker og realkreditinstitutter.

”Det system, at aktionærerne gør deres indfly-delse gældende, når der vælges bestyrelse, er det svært at forlade sig på. Det har i hvert fald vist et svigt”, siger Ulrik Nødgaard, der selv mener, at Finanstilsynet har en afbalanceret tilgang til resul-taterne, og at tingene må doceres til et vist punkt:

”Det her er ikke en engangsøvelse, men vi for-venter, at bestyrelserne år for år arbejder med hele tiden at løfte kompetencerne, så de matcher det, banken laver. Omvendt er det også klart, at det tjener det danske samfund godt at få ryddet op ved for eksempel at stramme nedskrivning-sreglerne. Man kommer ikke ud af sådan en finans- krise, før man for alvor har fået ryddet op. Det viser udviklingen i Sydeuropa med al tydelighed”.

Den kritiske rolle er vigtigI Finanstilsynet har man holdt de medarbejder-valgte uden for de skærpede krav til bestyrelsen:

”Medarbejderrepræsentanter sidder i en van-skelig situation, fordi de i princippet skal sidde og kontrollere deres øverste chef. Vi håber selvføl-gelig, at de spiller så godt med, de nu kan, men vi kan ikke forlange, at de går ind og trækker på samme måde som de aktionærvalgte. En besty-relse skal kunne give kvalificeret modspil, når direktøren sætter fuld damp på kedlerne. Det er den kritiske rolle, som er vigtig. Vi anerkender, at det er en meget svær rolle at skulle sætte sig op mod sin egen direktør”, slutter Ulrik Nødgaard. ¢

I marts 2012 skrev Finanstilsynet til bankerne: ”Bestyrelser og direktører i finansielle virksomheder har et stort ansvar for at sikre en sund og robust udvikling. Derfor må der ikke være tvivl om Finanstilsynets forventninger”.Det betyder for eksempel, at en bank med store udlån til landmænd skal have et bestyrelsesmedlem med indsigt i landbrugsproduktion, og de største finansvirksomheder skal altid have mindst ét medlem af bestyrelsen med ledelseserfaring fra anden finansiel virksomhed.1. december 2012 havde Finanstilsynet fået svar fra samtlige bestyrelser og en evaluering af, om de lever op til kravene.

Store forventninger

Der er forskel på at være medlem af direktionen med hovedet dybt begravet i de daglige forretninger i Jyske Bank og så sidde i bankens bestyrelse. Og dog! For blandt besty-relsens vigtigste opgaver er at fastlægge den overordnede strategi samt tage stilling til bankens store kreditter, og her har Marianne Lillevang som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i Jyske Bank de samme rettigheder og pligter som de aktionærvalgte medlemmer. For alle i bestyrelsen gælder det om at udvise en sund skepsis og kunne udfordre direktionens forretningsstrategi og handlinger.

Tillidsmand og næstformand i Jyske Bank Kreds Mari-anne Lillevang blev første gang valgt til bankens bestyrelse i 2006, og hun var ikke i tvivl om sin hovedopgave:

”Min ambition var at sætte mit fingeraftryk på de strate-giske beslutninger i Jyske Bank. Hvis bestyrelsen skal træffe de rigtige strategiske beslutninger for, hvordan Jyske Bank skal udvikle sig, skal alle vigtige forhold af betydning for den fremtidige organisation bringes på banen”, siger Marianne Lillevang og understreger vigtigheden af, at det netop er til-lidsmænd, der er medarbejdervalgte:

Hun er klædt på til at have indflydelse i bestyrelsen i Jyske Bank. Som medarbej-dervalgt og tillidsmand kender hun virksomheden i alle dens afkroge, og hun giver kvalificeret modspil til direktionen. Der er ingen bestyrelsesmøder, uden at Marianne Lillevang byder indAF cARSteN RASMuSSeN FOtO MARtIN DAM kRISteNSeN

J e g

k e n d e rb a n k e ni n d e f r a

23BaggrundFinansApril 2013

på. Det kendskab, jeg har til organisa-tionen og til sektoren, bringer jeg altid i spil, mens der blandt de aktionærvalg-te er andre kompetencer. Og så er der jo pligten til, hvis man er uforstående over for noget, at man sørger for at få stillet spørgsmål til direktionen, der hvor skoen kan sidde og trykke. Det gør jeg på hvert eneste møde”, under-streger Marianne Lillevang.

Til gengæld er det sjældent, at hun direkte sætter punkter på dagsordenen, men det er sket. Hvis en bestyrelse skal blive værdiskabende for banken, skal medlemmerne også have modet til at stille krav til hinandens kompetencer:

”Som medarbejdervalgt har jeg de kvalifikationer, der skal til. Jeg kender virksomheden indefra. Jeg ved, hvad der rører sig i sektoren, og så har jeg en del kendskab til de reguleringer, der kommer fra EU via mit arbejde i Finansforbundet, hvor vi beskæftiger os med de ting”.

uddannelsesbehovMen selvfølgelig har Marianne Lillevang løbende brug for uddannelse, og hun er meget opmærksom på, hvordan hun bliver et dygtigere bestyrelsesmedlem.

Det er meget kompliceret stof, og der er områder, hvor hun gerne vil blive bedre, men ingen kan være 100 procent inde i alle områder. Bestyrelsens egen evaluering viser, at når bestyrelsesmedlemmerne går ind på lige fod og med samme ansvar, så kommer man aldrig uden om et kontinuerligt uddannelsesbehov, siger Marianne Lil-levang, der både har gennemført et modul i bestyrelsesud-dannelsen og deltaget i seminaret om den kompetente bankbestyrelse, som Finansforbundet har udbudt. Desuden har hun gennemført en systemisk lederuddannelse.

Marianne Lillevang er ikke en af dem, der sover i timen. Hverken før eller efter den finanskrise, der virkelig har gjort bestyrelsesarbejdet mere komplekst og efterfølgende har øget kravene til ansvaret:

”Den finansielle sektor udsættes for mere regulering, og der er store mængder nyt stof, vi skal sætte os ind i. Vi forholder os til bankpakker og indgreb både nationalt og fra EU”. ¢

k e n d e rb a n k e ni n d e f r a

”Som medarbejdervalgt kan man per definition ikke være uafhængig af sin virksomhed på samme måde som de aktio-nærvalgte. Men som tillidsmand og næstformand i kreds-bestyrelsen har jeg en rolle, så jeg ikke er direkte afhængig af ledelsen i Jyske Bank. Mit kendskab til banken er faktisk ret unikt, idet jeg er i tæt dialog med et stærkt tillidsmands- system, der giver mig et indgående kendskab til virksom-heden i alle dens afkroge, som man ikke får andre steder”.

ligeværdighed i bestyrelsenHvad angår balancen mellem medarbejdervalgte og aktio-nærvalgte, oplever Marianne Lillevang en ligeværdighed i bestyrelsen, og at de aktionærvalgte sætter pris på, at de medarbejdervalgte sidder med. Det gør det også nemmere at tage ordet på møderne:

”Selvfølgelig er det bestemte emner, jeg byder mest ind

”som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har jeg de

kvalifikationer, der skal til. Jeg kender virksomheden

indefra, og jeg ved, hvad der rører sig i sektoren”, siger marianne lillevang, der er områdetillidsmand

og næstformand i Jyske Bank Kreds

24 forsikring FinansApril 2013

Kigger man udelukkende på regn-skaberne, er der ingen tegn på krise i forsikrings- og pensionsselskab-erne. Snarere tværtimod. Men ifølge Assurandør Kredsen og DFL (Dan-ske Forsikringsfunktionærers Lands-forening) er billedet et andet, når det handler om medarbejdernes velbe-findende på arbejdspladserne. Begge organisationer får meldinger fra til-lidsfolk og medlemmer om, at tiderne er ændret, kravene er høje, og at flere sættes under pres af deres ledere.

”Der er ingen tvivl om, at kravene til medarbejderne skærpes for tiden. Mange assurandører bliver i langt højere grad end tidligere målt og vejet på deres salgstal og på antal-let af besøg, og i det hele taget er der en strammere sty-ring fra salgscheferne”, siger Carsten Nielsen, formand for Assurandør Kredsen.

Han peger på, at der stort set ingen sekretærer er tilbage i selskaberne, hvilket betyder, at assurandørerne skal bruge en stigende del af deres arbejdstid på administrativt arbejde frem for at sælge. Det er med til at presse mange assurandører.

”I forhold til folk som er syge er det også tydeligt, at snoren ikke er så lang, som den var tidligere. Selskaberne har stor fokus på effektivitet, kontrol og ikke mindst indtjening for at til-fredsstille aktionærernes krav. Medarbejdernes trivsel, kom-mer her i anden række”, mener Carsten Nielsen.

”Folk bliver mere forsigtige med at beklage sig eller at sige fra overfor ledelsen af frygt for repressalier. Det er forståeligt nok, men det betyder også at selskabernes undersøgelser af medarbejdertilfredsheden ikke altid giver et retvisende billede”, siger Mette Bergmann.

Carsten Nielsen oplever samme ten-dens blandt assurandører.

”Når vi rejser en problemstilling over ledelsen i et selskab, svarer de, ’ det hører vi ikke’ med henvisning til deres interne undersøgelse af trivsel

og medarbejdertilfredshed. Folk er nervøse for at

sige noget”, siger han.En forklaring på

den ledelsesmæs-sige hårdere kurs over for medarbe-

jderne kan være, at der i de seneste par

år er sket et magtskifte internt i selskaberne, så kom-mercielle direktører med ben-hårdt fokus på bundlinjen er kommet i vælten på bekost-ning af mere HR-orienterede ledere. Og de kommercielle ledere har stor succes, for sel-skaberne tjener rigtig mange penge. Bagsiden af medaljen er, at der tages mindre hensyn til medarbejderne.

”Selvfølgelig skal der skabes værdi for aktionærerne, men man skal huske, at det er medar-bejderne, der skaber værdien”, siger Carsten Nielsen.

Svage medarbejdere presses ud af forsikrings- og pensionsselskaberme, og der mangler mere og ærlig dialog om trivslen, lyder det samstemmende fra Assurandør Kredsen og DFLAF cARSteN JøRgeNSeN

kort lunte over for medarbejderne

Frygter fyringDFL’s landsformand Mette Berg-mann oplever også, at lunten er blevet kortere over for medarbejderne.

”Siden slutningen af 2008 har vi i alt mistet 870 medarbejdere i selskab-erne, hvilket er mange for en forholds-vis lille branche som forsikring. Blandt de opsagte er der mange personer, som enten er psykisk sårbare eller som ikke har fået den nødvendige kompetenceudvikling i tide, og vi ser også flere afskedigelser, der sker på baggrund af adfærd og attitude. Det er mit indtryk, at der i dag er mindre plads til svagere personer på arbejds- pladsen end tidligere”, siger Mette Bergmann og tilføjer:

Vores HD studerende kan levere resultater!

Læs mere på www.cbs.dk/hd

På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til

fremtidens finansielle virksomhed. CBS tilbyder to HD 2. dels linier, der er

målrettet den finansielle sektor.

– skærper de faglige kompetencer til at træffe

finansielle dispositioner og vurderinger.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller

mail hdf@cbs.dk

– sikrer det faglige grundlag for finansiel

rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller

mail hdfr@cbs.dk

HD 2. del Finansiel Rådgivning HD 2. del Finansiering

Vores HD studerende kan levere resultater!

Læs mere på www.cbs.dk/hd

På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til

fremtidens finansielle virksomhed. CBS tilbyder to HD 2. dels linier, der er

målrettet den finansielle sektor.

– skærper de faglige kompetencer til at træffe

finansielle dispositioner og vurderinger.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller

mail hdf@cbs.dk

– sikrer det faglige grundlag for finansiel

rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller

mail hdfr@cbs.dk

HD 2. del Finansiel Rådgivning HD 2. del Finansiering

26 risiko FinansApril 2013

En obskur afdeling i en af verdens største banker fik lavinen til at rulle i februar 2012. Bruno Iksil, der gik under øgenavnet The London Whale, sad i London-afdelingen af den ameri-kanske bank J.P. Morgan Chase. Her foretog han enorme spekulative investeringer, som ledelsen enten ignorerede eller var uvidende om.

Og da de endelig måtte åbne øjnene for de hastigt sti-gende tab i London, var det for sent. Nu blev banken nødt til at godtage et tab, der blev estimeret til at være to milliarder dollars. ”En storm i et glas vand”, sagde J.P. Morgans top-chef, Jamie Dimon. Men da banken så forsøgte at skille sig af med de klistrede sager, steg tabet til 6 milliarder dollars.

Stormen i glasset var pludselig blevet til en orkan, der ikke kun stillede spørgsmål ved, hvad der foregår i J.P. Morgan, men også om verdens største banker overhovedet havde lært noget.

Men det, der for alvor rystede J.P. Morgan, var sådan set ikke tabet på seks milliarder. Banken er stor nok til at kunne håndtere det.

Nej, den valuta, som J.P. Morgan nu styrtblødte, hed tiltro. J.P. Morgan havde før fadæsen været Wall Streets

kæledægge. Banken havde været forsigtig op til finanskrisen og klaret sig gennem skærene med bravur. Banken stod som et fyrtårn af finansiel forsigtighed og cool konduite.

Den afdeling, hvor The London Whale sad, hed Chief Investment Office. Det var en afdeling, der skulle reducere bankens risiko. Bankens udregninger viste, at enheden i 95 procent af alle tænkelige scenarier maksimalt kunne tabe sølle 67 millioner dollars.

Det stod klart for omverdenen, at når 67 millioner bliver til seks milliarder dollars, er der noget, der ikke stemmer.

Det blev startskuddet til en proces, hvor folk er be-gyndt at spørge, om verdens banker overhovedet er så meget anderledes end før krisen. Trods alt: J.P. Morgan var dydsmønstret, som andre banker forsøgte at efterligne, når de skulle leve op til såkaldt best practice i branchen.

uigennemsigtige for investorerAndrew Haldane, direktør for finansiel stabilitet i Bank of England, er en af de skarpeste tunger, når de komme til at formane bankerne til at ændre deres forretninger. For ham er der et klart svar på spørgsmålet, om bankerne i dag – fem år efter krisen – er bedre, mindre risikable og mere transparente. ”I dag er bankerne sorte bokse, uigennemsigtige for inves-torer”, skrev Andrew Haldane i et analysepapir sidste sommer.

En undersøgelse foretaget af Barclays Capital sidste år blandt institutionelle investorer (store professionelle inves-torer såsom pensionskasser og investeringshuse) viste, at over halvdelen ikke havde tiltro til, hvordan bankerne måler risikoen på deres bøger.

J.P. Morgans Jamie Dimon sagde et halvt år efter affæren med The London Whale, at ”hvalen har fået harpunen”. Men myndighederne prøver stadig at finde ud af, hvor mange penge banken reelt har tabt, og retssagerne fra vrede investorer hober sig op. De beskylder banken for at have løjet om risikoen.

Hvordan er situationen så med de danske banker? Nordea er på mange måder den nordiske parallel til J.P.

Morgan Chase – en stor bank, der klarede sig fornuftigt gen-nem finanskrisen og har ry for en forsigtig kreditpolitik.

Men selv her er iagttagere begyndt at kigge nærmere på, hvad der egentlig er på bankens bøger. Frygten er, at hvis der

bankerneS Sorte bokS Fem år efter finanskrisen begynder spørgsmålet at trænge sig på: Har bankerne reelt ændret noget? En række iagttagere er skeptiske. De frygter, at bankerne blot har flyttet rundt på risikoen og i dag er mere aktive med at jonglere med tal end med at rydde op i deres forretning AF StepHAN AlSMAN, FReelANceJOuRNAlISt

27risikoFinansApril 2013

komme koks i regnskaberne ved en af de mest velrenommerede internationale banker, så kan det måske også ske herhjemme.

Det blev klart under Nordeas årlige Capital Market Day. En fredsommelig affære, hvor selskaber sælger sig selv over for et høfligt publikum af trofaste analytikere. Men denne onsdag i begyndelsen af marts, efter tre timers selvpromover-ing fra Nordea, var der ét spørgsmål, der skilte sig ud.

Nye modeller ændrer tallene”Hvad er det, der foregår? I har fået en ny CFO, og plud-selig lover I at reducere jeres risiko med mere end tyve procent, baseret på nogle nye modeller”, lød det fra Per Grønborg, berømmet og berygtet for sin kritiske holdning. ”Hvorfor skulle jeg have tillid til de tal?”, spurgte analytik-eren fra Danske Bank.

Det usædvanlige var sådan set ikke, at Nordea jonglerede med tallene. Det usædvanlige var, at nogen stillede spørgsmål ved det. Nordea er i gang med en af de manøvrer, der for uden-forstående kan virke som det rene magi: Banker introducerer nogle nye modeller – matematiske formler – som man kører virksomhedens risiko gennem, og vupti, Nordea har reduceret sin risiko med 35 milliarder kroner, svarende til 21 procent.

Svaret fra Nordea var som ventet det tætteste, man kom-mer på et ikke-svar. ”Vi har rykket en række initiativer fre-

mad, og derfor kan vi se lidt mere positivt på det”, sagde Nordeas nye CFO, Torsten Hagen Jørgensen.

”Ja, det blev jeg jo ikke meget klogere af”, sagde Per Grønborg efterfølgende til Magasinet Finans.Han tilslutter sig tanken om, at bankerne til en vis grad er ”sorte bokse”, uigennemsigtige enheder:

”Banker er komplicerede virksomheder, selv for mig, der til daglig arbejder med at kigge på dem”.

For en række iagttagere, inklusive Per Grønborg, tyder det på, at bankerne efter finanskrisen mere har ændret på, hvordan de udregner deres risiko, end selve risikoen.

”Et område, jeg synes bliver overset lige for tiden, er, hvor-dan alle bankerne siger, at de har ændret deres balancer efter krisen, at de har fået meget mere solide kapitalbuffere. Men de fortæller kun en del af historien. Nok er kapitalen blevet større og af bedre kvalitet, men en væsentlig bidragsyder til de forbedrede kapitalnøgletal er, at man har ændret de mod-eller, man beregner risikoen med. En forretning bliver nu engang ikke mindre risikofyldt, blot fordi man ændrer den model, man bruger til at beregne risikoen med”, lyder det fra Per Grønborg.

At bankernes beregninger dermed er under beskyldning for at være et villigt værktøj for finansdrengenes fingerfærdigheder, er også noget, som tilsynsmyndigheder kæmper med. ••

28 risiko FinansApril 2013

Danske Bank har tabte store summer på aktiviteterne i Irland, ligesom der i mindre skala opstod uventede tab blandt andet på nogle likviditetsgarantier, der viste sig at have en stor med-følgende risiko. Erfaringerne fra finanskrisen har ført til et gennemgribende arbejde inden for bankens risikostyring – et arbejde, der strækker sig fra de store linjer, hvor banken har omlagt hele organisationens risikoarbejde, til den helt indre mekanik, hvor de matematiske udregninger er blevet fintunet.

”Der har selvfølgelig været en diskussion om, hvorvidt modellerne tog fejl. Mit personlige syn er, at det gjorde de ikke – men vi tillagde dem nok for meget vægt. Vi havde ikke set sådan en type finanskrise før, og modellerne er altså kun statistiske værktøjer, som kan guide os, men dog ikke spå om fremtiden”, forklarer Peter Rostrup-Nielsen, Executive Vice President i Danske Banks Group Risk Management.

Han påpeger, at det for Danske Bank – som for andre i sektoren – har med-ført et årelangt arbejde med at højne niveauet.

“Vi er i dag blevet bedre til at måle og veje risici. Vi har nu en bedre forståelse af, hvad der kan gå galt. Når det så er sagt, så er stresstestene – sammenlignet med andre risikoværktøjer i den finansielle sektor – en relativt ny ting, som vi fremadrettet skal blive bedre til at drage nytte af”.

Samtidig lægger Peter Rostrup-Nielsen ikke skjul på, at fintuning af modellerne er essentiel for at drive en effektiv forretning: En slags husholdningsregnskab, som kan opgøre bankens risici mere effektivt.

“Det handler ikke om at tale risiko væk. Men vi er for eksempel blevet bedre til at se på lånene i sammenhæng med sikkerheden bag, og det kan reducere risiko. Det kan måske lyde voldsomt, hvis vi kan reducere risikoen med eksempelvis 10-20 milliarder kroner. Men set i forhold til vores samlede risikovægtede aktiver på knap 900 milliarder kroner så ændrer det ikke det overordnede risikobillede. Jeg ser ikke vore tilpasninger som et resultat af at køre nye modeller, snarere at vi relativt lavpraktisk gennemgår alle vores porteføljer af lån”, siger Peter Rostrup-Nielsen og peger på, at øget transparens er en vigtig bestanddel af bankens strategi:

”Investorer og omverden har behov for at se, hvad der er under motorhjelmen”. ¢

Det blev atter en gang illustreret i sidste måned, da de største amerikanske banker skulle gennemgå centralban-ken The Federal Reserves stresstests. Resultatet af disse vildt komplicerede udregninger var, at bankernes sundhedstil-stand blev erklæret for stærkt forbedret.

Men målingen af de enkelte banker var samtidig i direkte modstrid med andre anerkendte metoder til at måle bankernes risiko. Eksempelvis viste stresstesten, at Citigroup, der over flere omgange måtte reddes gennem kapitalind-sprøjtninger, nu var sundere end kæledæggen J.P. Morgan Chase. Det står i skarp kontrast til vurderinger fra investorer, analytikere og ratingburauer.

Behov for at kigge under motorhjelmenErfaringerne fra finanskrisen har ført til et gennemgribende arbejde inden for Danske Banks risikostyringAF StepHAN AlSMAN, FReelANceJOuRNAlISt

”Jeg ser ikke vore tilpasninger som et resultat af at køre nye modeller, snarere at vi relativt lavpraktisk gennemgår alle vores porteføljer af lån”

For iagttagere tyder det på, at de største banker simpelt-hen er så store og komplicerede, at selv de bedste udreg-ninger kan have svært ved at fange essensen af risikoen i deres forretninger.

Under et møde med Magasinet Finans forklarer en chef i New York Federal Reserve, myndigheden, der står for at udføre stresstestene på Wall Street, at man stadig kæmper med metoden til at måle bankernes risici – og herunder redu-cere kompleksiteten i bankerne. ”Vi arbejder stadig på at få en bedre forståelse af, hvad der ligger bag bankernes risiko. Vi er i de tidligere stadier af den proces”, lyder det fra tjeneste-manden, der ikke har tilladelse til at udtale sig til citat. ¢

Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre!

– statens finansieringsfond

Som erhvervSrådgiver har du sik-kert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån.

vækStlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr.

vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mel-lemstore virksomheder – i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK

ELLER RING 35 29 86 00

Finans februar 210x280.indd 1 20-03-2013 14:58:34

30 internationalt FinansApril 2013

Af E

lisab

eth

Teis

en

Illu

stra

tion

Mik

kel H

enss

el

Hackerne truerPræsident Obama har erklæret cybertrusler som en af de mest alvorlige nationale og sikkerhedsmæssige udfordringer, landet står over for. ”Amerikas økonomiske velstand i det 21. århundrede vil være afhængig af cybersikkerhed”, sagde præsidenten i marts, i forbindelse med at han lancerede en omfattende cyberstrategi.John McConnell, landets tidligere chef for den magtfulde sikker-hedstjeneste National Security Council, har advaret om, at USA

vatikanets hemmelige bank

står over for cyber-parallellen til 9/11-angrebet, hvis ikke der handles hurtigt. Iran er blevet anklaget for at stå bag angreb på nogle af Amerikas største banker som Wells Fargo, JP Morgan Chase og Bank of America. USA’s forhenværende forsvarsmin-ister Leon Panetta har vurderet, at resultatet af et succesfuldt angreb vil blive som et cyber-Pearl Harbor, der kan demontere hele landets finansielle system, elforsyning, transportsystem og alle regeringskontorer.

Foto

: Sca

npix

Vatikanet har som det religiøse holde-punkt for verdens 1,2 milliarder katolik-ker en vigtig funktion i at vaske sorte sjæle hvide. Desværre er Vatikanets bank (IOR: Instituto per Opere di Reli-gione) gennem de seneste årtier også adskillige gange blevet anklaget for at vaske sorte penge hvide for blandt andet en narkohandlende mafia.

Det førte i maj 2012 til, at pave Bene-dict fyrede bankens hidtidige direktør, Ettore Gotti Tedeschi, for hans man-glende evne til at rydde op i den rådne moral. Midt i februar i år nåede den gamle pave så yderligere at ansætte en efterfølger, den tyske advokat og finans-mand Ernst von Freyberg. Eksperter i Vatikan-intriger – og dem er der mange af (både eksperter og intriger) – læser i udnævnelsen den gamle paves ønske om fortsat at have indflydelse på Vatika-nets affærer, selvom han som den første pave i 600 år selv valgte at abdicere.

Bankens officielle formål er at støtte den katolske mission i verden. Den skulle ifølge seneste vurderinger have en egenkapital på omkring seks mil-liarder euro, administrere 44.000 konti og omsætte for omkring 60 milliarder euro på et år. Men åbenhed er fortsat ikke noget, der dyrkes i den hellige pri-vate bank.

Åbenhed er ikke noget, der dyrkes i Instituto per Opere di Religione, der flere gange er blevet anklaget for at vaske sorte penge hvide for mafiaen

Kaos truer Cypern Akut har den solbeskinnede ø brug for en økonomisk hjælpepakke på 127 milliarder kroner, næsten lige så meget som det cypriotiske BNP. Uden den er Cypern tæt på at gå bankerot. Men med den risikerer EU og Den internationale Valutafond at holde hånden under en banksektor, der er anklaget for at hvidvaske penge og for at skjule milliarder af sorte rubler for den russiske mafia.

En rapport fra den tyske efterretnings- tjeneste, refereret i radiomagasinet Orientering, skønner, at rige russere har deponeret omkring 140 milliarder kroner i de cypriotiske banker. Samme rapport vurderer, at 450 milliarder illegale kroner flød ud af Rusland i 2011, og at en stor del af dem blev kanaliseret ud via Cyperns banker, bland andet tiltrukket af den rekordlave selskabsskat på 10 pct. som også irriterer de europæiske beslutningstagere.

Drømmeskatten drager i en grad, så Cypern med sine 900.000 indbyggere ifølge OECD er den største udenland-ske investor i Rusland. Mekanismen er, at russere overfører mere eller mindre legale penge til Cypern og via selskaber registrerede på Cypern geninvesterer dem i Rusland.

På den baggrund opfandt EU’s finans-ministre en helt ny model, der sender en stor del af regningen videre til indskyderne med en engangsskat på indeståender. I skrivende stund har Cyperns parlament forkastet redningspakke, men menes at ville forsøge at genforhandle pakken. Mens forhandlingerne står på, er alle cypriotiske banker lukkede. Truslen er en gigantisk kapitalflugt. Russerne følger forhandlingerne tæt, og modellen får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos ind-skydere i lande som Spanien og Portugal.

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

32 internationalt FinansApril 2013

Hegnspælene i Europas finansindustri er blevet revet op. I til-syneladende forvirring kæmper alle mod alle om grænserne for Europas næste finanscentrum.

“Der er et kapløb i gang, hvor alle prøver at tage før-ertrøjen og på den måde kunne definere diskussionen om opsplitning af bankerne”, siger Jesper Berg, underdirektør i Nykredit med ansvar for at overvåge og rapportere om nye og kommende regler.

Det, der skulle have været en ordnet proces, hvor EU orkestrerede, hvordan banker skal se ud på tværs af grænser, tegner i dag således til et vildt ridt, hvor alle kæmper mod alle: Tyskland har lanceret forslag til opsplitning af landets banker, Frankrig ditto, og England har allerede vedtaget opsplitning af bankerne. Tilbage står EU, der nærmest for sig selv arbejder hen mod et fælles forslag.

Men i det, der kunne ligne et hundeslagsmål, er der under overfladen visse træk, der giver et fingerpeg om, hvad der driver udviklingen lige nu.

“Det spiller selvfølgelig ind, at nogle lande i den proces øjner en mulighed for at stjæle forretning fra hinanden”, siger Jesper Berg med henvisning til Tyskland og Frankrig, der hver især har lanceret initiativer, der søger en mere moderat opsplitning af bankerne, hvor de såkaldte prop-trading, altså spekulation med bankens egne midler, bliver separeret fra selve retail-banken.

Der er tale om, at der under overfladen lurer en kamp mel-lem to bankmodeller: Den centraleuropæiske universalbank – som også de store danske banker repræsenterer – og så den anglosaksiske tradition for investment banking, der traditio-nelt har været langt mere fremme i skoene med investerings-

og spekulationsaktiviteter, såsom prop-trading. Hvis Frankrig og Tysklands planer om at

opsplitte deres banker kan synes som en masoch-istisk øvelse, så er realiteten snarere, at der er tale om en gratis omgang. De kan påstå, at de nu går i spidsen for en opsplitning af bankerne. Men reelt har de ingen stor tradition for prop-trading og derfor ikke meget på spil.

Anderledes står det til med England. Både Englands forslag til en opsplitning, det såkaldte Vicker-forslag, og det oplæg, som EU-Kommis-sionen behandler, Liikanen-forslaget, arbejder ud fra en tese om ikke kun at separere prop-trading, men helt essentielle dele af bankernes handel-safdelinger. Noget, der ikke kun vil have drama-tiske konsekvenser for investment banking, men også i Danmark, hvor de store banker tjener tykt på at servicere deres erhvervskunder. Det gør de blandt andet som market makers, hvor bankerne udfører valuta- og renteafdækning for kunderne.

For England er balancen prekær. Landet har ganske vist status af finanscentrum, og sektoren udgør en væsentlig del af den britiske økonomi. Men samtidig oplevede briterne under finan-skrisen, at finanssektoren samtidig gør hele landets økonomi sårbar over for de risici, der kan følge med investment banking. Briterne kastede mere end 1.100 milliarder pund ind i forsøget på redde deres finanssystem.

kampen om eUropas næste FinanscentrUmDe store lande i EU har kastet sig ind i kampen om at fravriste England dets status som finanscentrum. Men mens forvirringen breder sig om retningen for banksystemet i Europa, kan de skandinaviske storbanker stå tilbage som tabere. Medmindre de mere aktivt går ind i kampen om at forme Europas banksystemAF StepHAN AlSMANN, FReelANceJOuRNAlISt IlluStRAtION MIkkel HeNSSel

••

33inTernaTionaLTFinansApril 2013

34 internationalt FinansApril 2013

“At Frankrig og Tyskland på den måde frontrunner EU-Kom-missionens proces og arbejder med egne forslag om opsplitning af prop-trading, skal ses i lyset af, at de ikke har haft de samme problemer som i England med deres banker. Frankrig og Tysk-land har derfor ikke det samme behov for at agere som Eng-land. Englænderne ser det dog, som at Tyskland og Frankrig har et godt øje til Englands lukrative finanssektor”, siger Jesper Berg med henvisning til Englands status som Europas finanscentrum.

England har derfor været meget aktive med at tage før-ertrøjen i form af den såkaldte Vicker-kommission. Den taler om en opsplitning af bankerne ud fra Englands forudsæt-ninger. Denne opsplitning er allerede vedtaget i England.

“Problemet ved sådan at prøve at skabe lokal præcedens – både i England, Tyskland og Frankrig – er, at hele ideen om et level playing field ryger ud af vinduet. Det bliver rigtig svært at indføre fælles regler, når de tre største lande har valgt forskellige veje. Og det er sådan set Englands værste frygt, at resten af Europa implementerer lempeligere regler og på den måde søger at gøre sig til over for finansindus-trien, mens England, givet deres problemer, er tvunget til at være mere restriktive”, lyder det fra Jesper Berg.

Når ideen om et level playing field dermed tegner til at blive en stadig fjernere utopisk drøm, så er spørgsmålet, hvad det betyder for de banker i Norden, der for alvor har noget i klemme. Her taler vi om Nordea og Danske Bank, der begge blev nævnt som banker, der bør splittes op, i Liikanens udspil til EU-Kommissionen.

Nordea er en af de banker, der tjener milliarder på at servicere sine erhvervskunder, og topchefen Christian Clau-sen lagde på Nordeas Capital Markets dag i begyndelsen af marts ikke skjul på, at det er essentielt for Nordea at kunne konkurrere på lige vilkår.

“En fælles standard for tilsynsvirksomhed vil drive bankerne i samme retning”, sagde Christian Clausen med henvisning til ideen om en fælles bankmyndighed i EU:

“Det er noget, vi byder velkomment”.Men i takt med at lande som Frankrig og Tyskland prøver

at tage teten på, hvordan fremtidens banker skal se ud, så er spørgsmålet, om de store skandinaviske banker har råd til at kigge passivt til fra sidelinjen. At gøre ingenting er at lade andre bestemme, hvordan fremtidens bank skal se ud, frygtes det. ¢

mens presset for opsplitning vokser i landene rundt om dan-mark, er spørgsmålet, om Danmark kan stå alene.

I en dansk sammenhæng har både Nationalbanken og erhvervs- og økonomiministeriet i høringssvar til Liikanens forslag fremhævet, at de foretrækker, at bankernes struktur basalt set forbliver uforandret.

“Lærepengene fra den finansielle krise i Danmark viste ikke, at kombinationen af handelsaktiviteter og retailbanking drev risikoen op i den finansielle sektor”, skrev Nationalbanken.

Nordeas topchef Christian Clausen har som formand for interesseorganisationen european banking federation ved flere lejligheder udtrykt sine betænkeligheder ved en opsplit-ning, der vil hæmme bankernes handelsaktiviteter.

Men mens både Nationalbanken og de store banker gerne vil bevare en form for status quo, så kan den kurs ramle ind i de kræfter, der raser i Europa netop nu.

Det er ikke kun Frankrig og Tyskland, der arbejder mod en opsplitning af banker. Briterne har langtfra opgivet deres Vicker-udspil, USA har også en opsplitning på tegne-brættet i form af Volcker-reglen. Og sidst, men ikke mindst vil EU-Kommissionen i løbet af få måneder komme med anbefalin-ger om den opsplitning, som Liikanen-udvalget har peget på.

Og flere påpeger, at det måske slet ikke er i vores inter-esse at bevare status quo i vores system. “Manglen på store, gennemgribende reformer er en stor bekymring for os”, skrev analysehuset Berenberg i en analyse, hvor de var overordentligt skeptiske over for fremtiden i finanssektoren.

Dét er et ekko af en klage, som mange analytikere ofte fremfører – her fem år efter kulminationen på finanskrisen. Realiteten er, at selvom bankerne påstår, at de har ændret deres risikoprofil og strammet op, så er der på trods af flere års diskussion stadig ikke indført væsentlige ændringer i de regelsæt, som banker opererer under.

Der har været megen snak, men meget lidt handling, og det får iagttagere af bankerne til at efterlyse med gennemgribende reformer. Ifølge Berenberg er situationen i eksempelvis Dan-ske Bank simpelthen, at der “mangler en revolution”. Analysen påpeger, at “styring af risiko burde være ledelsens eneste fokus”.

Internationale risikoeksperter peger på, at selvom det kan virke rodet, hvad der foregår i Europa, så er det udtryk for, at europæiske banker lige nu har muligheden for seriøst at arbejde hen mod en forandring af deres systemer – og der kan være en pris forbundet med at stå udenfor:

“De tiltag, der er vej i Europa, koster på den ene side en del i kapital, men på sigt kan det gøre bankerne i Europa til bedre forretninger. Simpelthen fordi de håndterer deres risiko – og det vil på sigt gøre deres forretninger mere attraktive. De vil sim-pelthen blive opfattet som mere troværdige”, lyder det fra Joan Lamm-Tennant, Chief Global Economist ved Guy Carpenter, en amerikansk rådgiver om risiko med base på Wall Street.

Kan Danmark stå alene?

Value-investering i aktier og virksomhedsobligationer

Sparinvest Value

Klik ind på valuevejen.dk og se filmene om, hvordan Sparinvest laver value-investering i både aktier og virksomhedsobligationer. Prøv for eksempel “Beregneren”, der viser, hvad en value-investering kunne være ble-vet til på de sidste 30 år.

Du kan også se spændende cases, som for-tæller, hvordan en rigtig value-investering kan forløbe, eller du kan se hvordan psyko-logi kan påvirke aktie-investeringerne.

Besøg valuevejen.dk

si_annonce_210x280.indd 1 19-02-2013 16:01:22

job & karriere FinansApril 2013

36

Trine Bruun Andersen er ikke kun 23 år og bankrådgiver-elev. Hun er også Danmarks yngste opfinder med en licens-aftale. Aftalen fik hun med sportsfirmaet Select, et år efter at hun lavede sin første prototype på en taske til håndbolde, og ideen til tasken opstod, da Trine Bruun Andersen en dag selv stod og havde brug for den.

”Jeg har altid spillet håndbold, og førhen på et professionelt plan med kontrakt, og jeg har altid syntes, at det var irriterende, at der ikke fandtes en taske til håndbolden. Man rendte rundt med sin håndbold i en plastikpose”, fortæller Trine.

Og Trine var nødt til at transportere sin håndbold i en plas-tikpose, for harpiksen fra bolden ødelægger alt, og derfor kunne bolden ikke ligge løst i tasken. Men det var altid en kort-sigtet løsning, for plastikken fra posen ødelægger håndbolden, og derfor tænkte Trine, at der måtte findes en smartere måde at transportere sin håndbold på. Det var der imidlertid ikke, så hun måtte selv finde en løsning på sit problem.

Hun tog ned i den lokale hobbyforretning, købte mate-rialer og satte sig ved farmors symaskine for at udtænke en ide til, hvordan hun kunne designe en transporttaske til sin håndbold. Tasken skulle være rund med et for, der kunne modstå harpiks, og samtidig skulle bolden kunne stå inde i tasken, så den ikke blev mast.

Efter mange nattetimer ved farmors symaskine blev tasken færdig, men Trine stoppede ikke her, for det var nemlig ikke nok, at hun havde løst problemet for sig selv. Andre hånd-boldspillere med samme problem skulle også have gavn af hendes løsning, og hun vidste, at der var et marked for en taske til at transportere sin håndbold i.

”Der er nogle håndboldklubber, der opbevarer bolde for spillerne, men på grund af finanskrisen bliver der måske ikke lige altid købt nye bolde hver sæson, og hvis man vil have en ny bold, der ikke er lige så hård og ødelagt som de gamle, så er man nødt til selv at købe en ny bold, som man bliver nødt til at tage med hjem, hvis den ikke skal blive stjålet”, fortæller Trine.

trine tænker altid i løsningerDa Trine havde færdigsyet prototypen på tasken, kontaktede hun Væksthuset, som tilbyder gratis hjælp til personer, der vil udvikle deres virksom-hed. Herefter blev hun guidet videre til Opfinder-rådgivningen, som er en del af Teknologisk Institut, og de hjalp hende med rådgivning, patent- beskyttelse, virksomhedsaftaler og licensforhand-linger, så hun kunne realisere ideen. Et år efter strabadserne foran farmors symaskine fik Trine så en licensaftale med sportsfirmaet Select, og tasken kom på hylderne i marts måned. Med licensaftalen får Trine et bestemt beløb per solgt taske, men hun har endnu ikke tænkt over, om tasken bliver en indbringende forretning for hende.

”Tiden vil vise, om det er noget, jeg bliver rig på, og jeg har ikke gjort mig nogen forventninger. Jeg ser det mere som en bonus, hvis jeg også tjener nogle penge på det”.

Trine mener selv, at hun opfandt tasken og fik den masseproduceret, fordi hun altid har været løsningsorienteret og initiativrig som person, og det var også derfor, hun startede på bankrådgiver-uddannelsen. I banken finder hun nemlig løs-ninger på kundernes problemer, og nogle gange kommer hun også med ideer til arbejdspladsen, simpelthen fordi hun ikke kan lade være.

”Jeg har altid tænkt i løsninger, også på arbej-det, hvor jeg også kommer med ideer. Det kan både være, hvis jeg har en ide til et produkt eller en løsning på et problem, vi har. Hvis der er noget, der irriterer mig i hverdagen, så prøver jeg at finde løsninger”.

Selvom Trine ikke vil være fuldtidsopfinder i fremtiden, og opfindelser ikke er noget, man nor-malt forbinder med bankverdenen, så mener hun

Når 23-årige Trine Bruun Andersen er på arbejde som bankrådgiverelev i Nordea, tænker hun altid i løsninger, og det gjorde hun også, da hun manglede en taske til sin håndbold. Det har resulteret i, at hun i dag er den yngste opfinder i Danmark med en licensaftale AF MIlle MORSINg FOtO MADS tegleRS

bankrådgiverelev og opfinder

37joB & karriereFinansApril 2013

selv, at forløbet med tasken har givet hende en viden og en erfaring, som hun kan give videre til fremtidige kunder.

”Det har været en lærerig proces, som jeg også føler jeg kan bruge i mit arbejde. Hvis jeg sidder med en kunde, som har en ide, så ved jeg, hvad de skal gøre, og hvem de skal kontakte. Det er de færreste bankrådgivere, der ved, hvordan man griber en ide eller opfindelse an, så jeg synes, det er en god ekstra vinkel, jeg har”.

kollegerne en stor støtteUndervejs i forløbet har Trine holdt kortene tæt til kroppen, og det var meget få mennesker, som kendte til hendes planer. Hun luftede dog ideen for kollegerne i Nordea Maribo, og de syntes, det var spændende. Så spæn-dende, at Trines daværende chef stadig mailer og spørger til tasken, selvom Trine er flyttet til København og i dag arbejder i Nordea på Nørreport.

”Det har været fedt, at mine kolleger har fulgt mig hele vejen og givet så meget opbakning. Jeg havde heller aldrig kunnet komme så langt med ideen, hvis ikke jeg havde kunnet få fri til at besøge virksomheder, for de har jo samme åbningstider som banken”.

Tasken hænger nu derhjemme med Trines egen hånd-bold i, men hun kommer nok aldrig til selv at bruge den. Mange skader og uddannelse har sat en stopper for Trines håndboldkarriere.

”Det er selvfølgelig irriterende at opfinde noget, som man ikke selv kommer til at bruge, men jeg føler, at jeg har givet noget videre til andre håndboldspillere, og det er et godt punktum at sætte på min egen håndboldkarriere”. ¢

“Jeg har altid syntes, at det var irriterende, at der ikke

fandtes en taske til håndbolden. man rendte rundt med sin håndbold i

en plastikpose”, siger Trine Bruun andersen, der ved

siden af jobbet i banken er Danmarks yngste opfinder

med en licensaftale

job & karriere FinansApril 2013

38

Tag på sommeruniversitetKøbenhavns Universitet tilbyder for ansatte i finanssektoren et intensivt kursus i matematisk modellering samt de grundlæggende principper og teknikker for arbitrage-fri prisfastsæt-telse i finansielle modeller med kon-tinuert tid. Kurset finder sted i dagene 12. – 16. august kl. 9-17 på universitetets Frederiksberg Campus.Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig på hjemmesiden Copenhagensum-meruniversity.ku.dk

“vi lægger meget af vores identitet i jobbet. det giver

arbejdsglæde og stolthed at føle, at man gør en positiv

forskel i verden med sit arbejde”

Alexander Kjerulf, stifter af projektet Arbejdsglæde

Nu, til Avisen.dk

For at give medlemmerne en bedre fornemmelse af, hvad der sker, når virksomheder ansætter nye medarbejdere, sætter FTF-A gang i en række møder med forskellige store og små virksomheder. HR-chefer eller HR-partnere præsenterer på møderne deres virksomheder og giver et indblik i, hvad de kig-ger efter, når de ansætter nyt personale.

”På denne måde får vores medlemmer et langt bedre billede af virksomhederne og opdager, at der kan være muligheder i virksomheder, som de måske slet ikke havde overvejet”, forklarer FTF-A’s job- og karriererådgiver Søren Stig Andersen.

Han peger konkret på en virksomhed som Køben-havns Lufthavne, der var den første virksomhed i præsentationsrækken. Her er massevis af stillinger, man måske ikke anede eksisterede i den virksom-hed, så derfor kan mødet være en øjenåbner.

Desuden kan mødet med virksomhedsrepræsen-tanterne være med til at afmystificere, hvad der foregår, når der ansættes.

Kommende arrangementer bliver annonceret på FTF-A’s hjemmeside, FTF-A.dk, hvor man også kan tilmelde sig. /HAnne GUlDAGeR

FtF-A baner vejen til virksomhederne

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid:240,00kr.• Deltid(30timerugentligteller

derunder): 185 kr. • Ledige,heltid:150kr.• Ledige,deltid:135kr.• Elever:120kr.• Hvilendemedlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ErDustuDErEnDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betalekr.120kr.ommånedenikontingent

ArbEjDErDumEDit?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstil-bud. Medlemskab af både Finansforbundet ogProsakoster383,00kr.pr.måned.

ErDuPåorLov?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DEtkostErDitmEDLEmskAb

Kundeservicemedarbejder til Erhverv

Et job med udfordringerMed base på det danske kontor på Kalvebod Brygge i København får du ansvaret for at servicere vores erhverv-skunder. Dette omfatter et stort kendskab til BEC systemet og Nets’betalingsprodukter, herunder kreditadministration, kreditvurdering, garantier, oprette nye kunder, betalings-administration, kendskab til virksomhedsformer og relaterede bankprodukter.

Du refererer direkte til Erhvervschefen og kommer til at sidde i Erhvervsteamet på i alt 8 medarbejdere. Der er særdeles gode muligheder for at være med til at skabe dit eget jobindhold – det afhænger primært af dine kompetencer og kvalifikationer. Kort sagt giver den lille enhed i den store koncern dig maksimal frihed til at skabe en succes.

Du har• enfinansielbaggrundfraetpengeinstitut,realkreditinstitut

eller lignende • flereårserfaringmedkundeservice–gernekombineretmed

Bankskolen eller lignende• flairforit,godtkendskabtilBECsystemetherunder

kendskab til Nets betalingsprodukter• enkunde-ogservicemindedholdningogkanli’attaleog

mødes med kunder • godenergi,ernysgerrig,initiativrigmedsansfordetaljer

og struktur i hverdagen • evnentilatarbejdeselvstændigtogsamtidigværeen

teamplayer • godeengelskkundskaberogforstårsvensk• evnernetilatarbejdeienhverdag,hvorikkealterbeskrevet• lystogevnertilatværebackupfordineteam-kollegerog

kanhaveflereboldeiluftenadgangen

2 medarbejdere til Kundeservice Kan du gøre en forskel for vores erhvervs- og privatkunder?

Swedbank vil udvikle sin virksomhed videre i Danmark, hvorfor vi søger en rutineret Kundeservicemedarbejder til Erhverv og Privat, der har evnerne og viljen til at gøre en forskel for kunderne.

Kundeservicemedarbejder til Privat

Et job med udfordringerMed base på kontoret på Kalvebod Brygge i København får du ansvaret for at servicere vores privatkunder. Dette omfatter et stort kendskab til BEC systemet. Du er serviceminded med et smilitelefonen,duerfleksibelogviltagefra-nårdettiltider er hektisk - hos dine teamkolleger, og så kan du godt lide rutine-opgaver.

Du refererer direkte til gruppelederen for kundeservice og kommer til at sidde i et team på i alt 4 medarbejdere. Der er særdeles gode muligheder for at være med til at skabe dit eget jobindhold – det afhænger primært af dine kompetencer og kvalifikationer. Kort sagt giver den lille enhed i den store koncern dig maksimal frihed til at skabe en succes.

Du har• grundlæggendekendskabtildanskbankvæsen• flereårserfaringmedkundeservice–gernefraen

finansiel virksomhed• flairforogernysgerrigomkringit–dukommerbl.a.

til at arbejde i Swedbanks egne svenske it-systemer• kendskabtilBECsystemetpåbrugerniveau• enkunde-ogservicemindedholdningmedsansfordetaljer

og struktur i hverdagen• godeengelskkundskaberogforstårsvensk• evnentilatarbejdeselvstændigtogsamtidigværeen

teamplayer • lystogevnertilatværebackupfordineteam-kollegerog

kanhaveflereboldeiluftenadgangen• initiativrig,selvstændigogselvstarter• enpositivindstillingtilatarbejdeienhverdag,hvor

ikke alt er beskrevet

Swedbank is the bank for many people, households and businesses. As a leading bank in its home markets of Sweden, Estonia, Latvia and Lithuania, Swedbank offers a wide selection of financial services and products. We are looking for more employees who shares our values - open, simple and caring - and want to contribute to enabling people, businesses and society to grow. If you have ambition and share our attitude, you will find many challenges here. At Swedbank you have possibilities to grow. It is your drive and commitment that determines how you develop. www.swedbank.dk or www.swedbank.se

Tiltrædelse snarest muligtFælles for begge stillinger er, at de både er alsidige, interessante og udfordrende, og du vil indgå i et uformelt miljø med dedikerede danske og svenske kolleger. Personaleforholdene er gode i henhold til overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til de eksterne konsulenter Thor N. Callesen på tlf. 2128 0596 eller Torben Hill på tlf. 2040 1665. Din ansøgning og dit CV skal mærkes ”Kundeservicemedarbejder Erhverv” eller” Kundeservicemedarbejder Privat” og sendes snarest til Callesen Consulting tnc@callesenconsulting.dk. Swedbank bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept.

job & karriere FinansApril 2013

40

Som en sjældenhed blandt Finansforbundets ledige medlemmer lykkedes det Anette Pedersen at blive ansat i et akutjob. Dog uden for finanssek-toren. Jobbet i it-teamet i Statens Administration kom i hus, otte uger før hun ville være røget ud af dagpengesystemet – et system, Anette Pedersen har betalt til i adskillige år, siden hun begyndte at arbejde i sektoren for knap 40 år siden.

”Det føles dejligt at have et rigtigt arbejde igen. Jeg har bestemt ikke haft lyst til at gå hjemme, så jeg har målrettet søgt arbejde fra første dag som ledig. På intet tidspunkt har jeg haft lyst til at være hjemmegående – heller ikke selvom vi har kunnet klare os med min mands løn”, siger Anette Peder-sen, der begyndte i sit nye job den 21. januar.

ÆrgerligAnette Pedersen fyldte 60 år i slutningen af marts måned. Hun har, bortset fra en kort afstikker til den daværende arbejdsformidling, arbejdet i finanssektoren siden 1974, hvor hun startede som bankelev i Handelsbanken. Hun kastede sig efter kort tid over it-området og arbejdede senest som forretningsudvikler i Danske Bank, indtil hun røg med i en stor fyringsrunde i februar 2009, hvor omkring 350 medarbejdere blev afskediget. Anette Pedersen havde ellers set frem til at være på arbejdsmarkedet, til hun blev 65.

”Jeg var da rigtig ærgerlig over det, og jeg syntes heller ikke, at det var retfærdigt dengang. Jeg havde overhovedet ikke set det komme, for jeg havde kort forinden fået fine bedømmelser,

Med den barske udsigt til at miste dagpengene og efter mere end 300 sendte ansøgninger fik Anette Pedersen endelig et job. Og hun er lykkelig for at have et arbejde at stå op til AF MADS Due ANkeR FOtO JASpeR cARlBeRg

Fik akutjob kort før deadline

”Det er frustrerende ikke at få lov til at kunne arbejde, når

man har lysten og evnerne til det”, siger anette Pedersen.

41

og jeg har altid ajourført mig i forhold til mine kompe-tencer”, siger hun.

Senest læste Anette Pedersen en HD i organisation og ledelse, som hun begyndte på i 2005 og færdiggjorde i 2009 – fire måneder efter at hun havde fået at vide, at der ikke længere var brug for hende i Danske Bank.

FrustreretSiden Anette Pedersen blev fyret, har hun sørget for at skabe sig en arbejdsdag, hvor hun har siddet ved computeren fra klokken 9.00 om morgenen og arbejdet med ansøgninger. Og det er blevet til rigtig mange af dem. Flere end 300 gennemarbejdede ansøgninger har Anette Pedersen sendt af sted, men der har i de fleste tilfælde været for mange om buddet. Selv en stilling som juleassistent i Magasin fik omkring 3.000 ansøgere, så det skaffede heller ikke Anette Pedersen tilbage på arbejdsmarkedet, hvor hun føler, at hun hører hjemme og stadig har noget at bidrage med.

”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde – at lave noget, der giver mening, og noget, der kan bruges. Jeg nyder det sociale og det at have travlt, og jeg kan godt lide at lære nyt. Det er frustrerende ikke at få lov til at kunne arbejde, når man har lysten og evnerne til det”, fortæller hun.

Anette Pedersen har, siden hun forlod jobbet i Danske Bank, haft et vikariat i Universiteternes IT. Foruden jobsøgnin-gen har hun deltaget i forskellige kurser hos eksempelvis Finansforbundet og FTF-A og aktivering hos jobcenteret. Mødet med andre ledige og finpudsningen af cv’et har ifølge Anette Pedersen været fint, men hun savner en mere fokuseret beskæftigelsesindsats.

”Jeg var til sidst ret træt af at søge job, for jeg har lagt så mange ressourcer i hver enkelt ansøgning, at jeg faktisk et eller andet sted mener, at det måske er meget godt, at man skærer dagpengeperioden ned til to år. Til gengæld skal man sætte ind meget før og sparke nogle døre ind. Jeg synes, at a-kasserne og fagforeningerne skal gå ud og sælge de ledige som arbejdskraft, og det skal ikke først ske, når der er gået to år”, forklarer Anette Pedersen, der dog glæder sig over den hjælp, hun fik, da der opstod nogle tekniske problemer med akutjobbet, eftersom hun først blev omfattet af akutjobord-ningen mellem ansøgningsfristen og tiltrædelsestidspunktet.

”Jeg synes, at jeg generelt har fået god hjælp, når jeg har henvendt mig til arbejdsmarkedskonsulenterne i Finansfor-bundet og FTF-A. Især da jeg skulle have min aftale med akutjob på plads, var sagsbehandleren fra FTF-A hurtig og effektiv”, siger Anette Pedersen. ¢

joB & karriereFinansApril 2013

Alle jobportaler er ens …Bortset fra én!

På jobbing.dk ser du ikke kun job, du forventer at se

— vi viser dig også job, du ikke i forvejen vidste var noget for dig.

www.jobbing.dk

jobbing_210x140.indd 1 3/19/13 11:42 AM

job & karriere FinansApril 2013

42

Hverdagen er fyldt med beslutninger, der skal træffes, og de fleste vil sikkert mene, at de tager deres beslutninger på et meget bevidst og velovervejet grundlag. Men det er en vildfarelse, for i virkeligheden vil vi ofte træffe beslutninger, som vi tror, gavner os – men som desværre reelt stiller os dårligere.

”Man kan sige, at måden, vi træffer beslut-ninger på, er en kamp mellem fristelse og fornuft. De fleste har oplevet situationer, hvor de har sagt noget, selv om de vidste, at de burde have holdt kæft, eller situationer, hvor de har spist noget, selv om de fornuftsmæssigt godt vidste, at de ikke skulle have gjort det”, forklarer Erik Løgstrup, direktør i konsulentvirksomheden Performex, der leverer ydelser inden for erhvervs-NLP.

Erik Løgstrup, der også har en fortid i Dan-ske Bank inden for salg og ledelse, er aktuel i Finansforbundet FOKUS, hvor han er instruktør på kurset ”Hjernen som Power Tool”. Her påviser han, at vores beslutninger i høj grad bliver påvir-ket af selv meget små skift i omgivelserne, såsom andres ordvalg eller ting, vi lige har set – uden at vi overhovedet opdager det. Og at psykologien ofte spiller os et puds.

”Eksempelvis vil mange, i forbindelse med at de har truffet et valg, foretrække at have en option, så de kan skifte mening og træffe et andet valg. Få vil umiddelbart frasige sig muligheden for at kunne vælge om og låse deres beslutning.

Små psykologiske tricks kan have stor betydning for, hvordan mennesket træffer beslutninger, og de tricks kan være nyttige at kende ved eksempelvis kundemøder, mener Erik Løgstrup, der er aktuel med foredraget ”Hjernen som Power Tool”AF cARSteN JøRgeNSeN FOtO JASpeR cARlBeRg

kunsten at træffe gode beslutninger

”Det er lidt paradoksalt, men ikke desto mindre rigtigt, at man med små, ja nærmest gratis, sproglige midler kan flytte kundetilfredsheden ret meget”, siger erik løgstrup.

43job & karriereFinansApril 2013

Intuitivt tror man, at man bliver gladere af at kunne vælge om, men det passer ikke. Adskillige målinger viser, at de, der er blevet låst af en beslutning, bliver mere tilfredse”, siger Erik Løgstrup og fortsætter:

”Min kone kan godt lide at gå en tur om aftenen, og hun vil gerne have mig med. Nu er det ikke altid, jeg har lyst til at gå tur om aftenen – men vil på den anden side gerne glæde hende. Dermed kan jeg stå i et dilemma. Men hvis jeg allerede om morgenen siger til hende, at jeg gerne vil med ud at gå en tur i aften, og dermed låser min beslutning, er der ingen konflikt inde i mig, for så er beslutningen taget”.

påvirkning af kundetilfredshedErik Løgstrups foredrag om ”Hjernen som Power Tool” vek-sler mellem hverdagseksempler som ovennævnte og faglige eksempler fra bankverdenen. Han medbringer blandt andet et tankevækkende eksempel på, hvordan man med subtile teknikker kan påvirke kundetilfredsheden.

”En finansiel virksomhed målte for nogle år siden kun-detilfredsheden, i forhold til når en kunde udtrykte tilfred-shed og sagde tak til den rådgiver, de var i telefonisk kontakt med i virksomhedens callcenter. Hvis rådgiveren svarede, ’Det var så lidt’, var den efterfølgende kundetilfredshed 22 procent mindre, end hvis rådgiveren svarede, ’Jeg er glad for, at du er tilfreds. Det var godt, vi fandt en løsning’”, siger Erik Løgstrup og fortsætter:

”Eksemplet viser, at vi mennesker er påvirket af asso-ciationer. Udtrykket ’det var så lidt’ sender tankerne ubevi-dst i retning af ’mindre værd’ og ’kunne godt have været bedre’, hvor den anden slags sætning sender tankerne – lige så ubevidst – i retning af de positive associationer, vi har til dét at have ’fundet en løsning’ og at ’være tilfredse’. Det er lidt paradoksalt, at man med små, ja nærmest gratis, spro-glige midler kan flytte kundetilfredsheden så meget. Med de image-udfordringer, som især pengeinstitutter har i øjeblik-ket, kan det være et godt redskab at arbejde med”.

Mindre fri vilje, end vi trorTeknikkerne, som Erik Løgstrup præsenterer i FOKUS-arrangementet, kan være værdifulde for rådgivere og andre medarbejdere, som ønsker at blive dygtigere til at håndtere kunderelationer. ”Hjernen som Power Tool”, der har været holdt et par gange i februar og marts, bliver dog ikke lige positivt modtaget af alle.

”De fleste synes, det er rigtig spændende, men der har også været deltagere, som ikke køber ind på beskrivelsen af, hvordan vi træffer beslutninger. Og det er på mange måder forståeligt, da man jo ved samme lejlighed næsten er nødt til at erkende, at man har lidt mindre fri vilje, end vi ellers tror – og på den måde egentlig har taget lidt fejl hidtil”, siger Erik Løgstrup med et smil og understreger, at hans konklusioner i foredraget er bakket op af viden-skabelige målinger og analyser. ¢

kommende arrangementer

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig:

13-14/4 FOKUS kursus Stress - forebyggelse og håndtering af egen og andres stress, Kobæk Strand16/4 FOKUS Update Gør du det du gerne vil? København22/4 FOKUS temadag Ny som leder i finanssektoren, København23/4 FOKUS temadag Styrk din personlige gennem- slagskraft, Kolding23/4 FOKUS temadag Mindfulness, Silkeborg23/4 FOKUS Update Gør du det du gerne vil? Aarhus30/4 FOKUS temadag Teori U. Livskunst, nytænkning og resultatskabelse i det nye årtusinde, København30/4 FOKUS Update Gør du det du gerne vil? Aalborg4/5 FOKUS temadag Vil du være leder? Aarhus

Rita Thomsen, udvikler i Danske Bank:”Arrangementet var udmærket. Det er altid godt at lære nye ting, og måden man kommunikerer med andre mennesker på er rigtig interessant. Som it-udvikler er mine ”kunder” andre kolleger i banken, og jeg tænker, at bankrådgivere i endnu højere grad end jeg kan få udbytte af foredraget. Generelt er jeg nysgerrig efter at udvikle mine kompetencer, og jeg håber at få plads på det FOKUS-arrangement om mindfulness, som jeg har tilmeldt mig”.

Karin H. Bendixen, pensionsrådgiver i Lægernes Pensions-bank/Lægernes Pensionskasse:”Jeg kendte til nogle af tankerne i forvejen, men det var sundt at få fokus på det igen. Kommunikation med kunder og medlemmer er en udfordring, og derfor er det godt at blive bevidst om, hvordan man med små virkemidler kan forbedre kommunikationen. Det var dog lidt svært at bevare opmærksomheden og koncentra-tionen under foredraget, hvilket kan hænge sammen med, at det ligger efter lige arbejdstid (kl. 17.30 – 21). Jeg har også deltaget i andre arrangementer i forbundet, som har været rigtig gode”.

To deltagere på ”Hjernen som Power Tool” den 25. februar

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

44 fagLigT FinansApril 2013

Finanssektoren bliver i fremtiden mere digital, fyldt med masser af data, som skal sorteres, og et stigende compli-ancekrav, som der skal bruges enorme ressourcer på. De gamle dage, hvor hver havde sit eget system at program-mere i, er en saga blot, og program-meringen bliver i højere grad out-sourcet til andre lande, hvor servicen er billigere. I fremtiden skal it-folk i finanssektoren derfor bringe andre kompetencer til bordet, og det er især it-folk med erfaring i projektledelse, der bliver eftertragtede i fremtiden.

”I dag har man i langt større udstrækning nogle rammesystemer, som skal fungere sammen, og det skal inte-greres med indbyggede forretningspro-cesser. Derfor er en del af projektet at få en dialog med forretningen og styring i forhold til leverandøren. Det kræver både struktur og projektledelse”, siger Lars Mathiesen, it-direktør i Nykredit.

En analyse, som CFIR (Copenha-gen Finance IT Region) har foretaget i krydsfeltet mellem finans og it, bekræfter også, at it-folk med en finan-siel forretningsforståelse og kompe-tencer inden for projektledelse vil bliver efterspurgte i fremtiden.

Outsourcing og nye kompe-tencekrav er dog ikke det eneste, frem-tidens it-folk kan forvente. En af de helt store teknologi-trends i finanssektoren de kommende år er Big Data. Big Data kan blandt andet være store mæng-der af informationer om forbrugernes adfærd, behov og vaner, og det kan for eksempel bruges til kreditvurderinger, afsløring af svig, kreditkortgodkend-else og målrettet markedsføring.

Big Data er klog forretningBig Data puster dermed nyt liv i Busi-ness Intelligence, der tidligere mest har bestået af ledelsesrapporteringer, som viser, hvordan forretningsområder klarer sig. Business Intelligence kan med implementeringen af Big Data blive en ny metode, hvor bankerne kan lære kunderne bedre at kende. Bankerne har allerede i dag en masse information om kunderne, men ifølge Martin Paarse, leder af Datawarehouse og BI hos SDC, bliver informationerne ikke udnyttet godt nok.

”Business Intelligence har været en topprioritet i mange år, men mange får ikke et ordentligt udbytte ud af det, fordi de hænger fast i rapporteringer”,

sagde Martin Paarse på en dansk it-konference, der blev afholdt i Finans-forbundet onsdag den 6. marts.

Hvor Business Intelligence førhen bestod af simpel rapportering og data mining, skal det nu skubbes i gang med såkaldte prædikative modeller, der kan forudsige udviklingen ved hjælp af statis-tiske analysemetoder. Disse modeller kan blandt andet skabe bedre kundeser-vice, nye produkter eller måske automa-tisk lånerådgivning med et klik.

Men Big Data har stadig nogle teknol-ogiske udfordringer i at få skabt struk-tur i den store mængde ustrukturerede data, og der er enighed om, at Big Data ikke er modent til at blive brugt strat-egisk før om nogle år. Lars Mathiesen er dog betænkelig ved, om finanssektoren overhovedet skal tage Big Data i brug.

”Når man tager Big Data i brug, så er det vigtigt at vide, hvad man reelt skal bruge de data til. Man kan vide alt om kunden med informationer fra Big Data, men jeg er betænkelig ved, om man med den information vil kunne give kunden de rigtige produkter. Jeg tror, man let kommer til at drukne i data, og det er derfor vigtigt at kende sammenhængen mellem den invester-

nørder skal være projektledereIt-medarbejdernes rolle er ændret som følge af standardiseringer og globalisering. Derfor skal fremtidens it-folk blandt andet have øget fokus på projektledelse på tværs af it og forretning, hvis de skal kunne imødekomme de nye krav i den finansielle sektor, mener it-direktør i Nykredit Lars MathiesenAF MIlle MORSINg FOtO StIg StASIg

45fagLigTFinansApril 2013

ing, man foretager med Big Data, og hvad man får ud af det”.

Der er som sagt meget snak om Big Data i disse år, og ud over betænke-ligheden ved, hvad det skal bruges til, så mener Lars Mathiesen også, at it i finanssektoren først skal have under-støttet de stigende compliance-krav, før de bevæger sig videre til Big Data.

”Vi bruger alle sammen meget energi på compliance-området, hvor der hele tiden kommer flere krav til rapporter-inger og indberetninger, blandt andet

processerne for mobil betaling, ele-ktronisk tinglysning og digital sign-ering af dokumenter. Med nye digitale motorveje i fremtiden bliver et samspil mellem den finansielle sektor og den offentlig sektor et nødvendigt redskab for at kunne servicere kunderne bedst.

”Hvis samfundet skal gennemdigi-taliseres, så er der brug for en elek-tronisk grunddatadeling. For eksem-pel ville det være nemmere at have en fælles komponent, hvor en person skiftede mailadresse eller mobilnum-

mer, så kunne de dele oplysningerne på én gang med flere instanser”, siger Lars Mathiesen.

Nykredit har også selv taget et stort skridt ind i den digitale æra. Hvor kunderne i dag benytter sig af filialen og netbank, så kan de i fremtiden også få adgang via tablet og smartphone. Det sker som et led i Nykredits strategi om en multikanal. Samtidig har banken også som mål, at mindst 90 procent af den skriftlige dialog med kunden skal foregå digitalt i 2015. ¢

til ratingbureauer og Nationalbanken. Der er ikke nogen, som er helt færdige med den proces, og derfor skal vi have klaret det, før vi bevæger os videre”, siger Lars Mathiesen.

Fremtiden bliver digitalSelvom Big Data og Business Intelligence er trends, som muligvis ligger længere ude i fremtiden, så sker der stadig meget på it-området i den finansielle sektor.

Digitalisering bliver næste skridt på vejen, og det kommer til at lette

“man kan vide alt om kunden med

informationer fra Big Data, men jeg er

betænkelig ved, om man med den

information vil kunne give kunden de

rigtige produkter”, siger lars mathiesen,

it –direktør i nykredit.

46 fagLigT: LigesTiLLing FinansApril 2013

Andelen af kvindelige ledere i den finansielle sek-tor er siden 2006 steget støt med en halv procent-point om året, så kvindelige ledere i dag udgør 30,3 procent af den samlede ledelsesgruppe. Andelen af kvinder, hvor ledelse er den primære jobfunktion – de såkaldte ledere på et overord-net niveau – er også steget fra 16 procent i 2006 til 24,8 procent i 2012. Det viser en ny analyse fra Finanssektoren Arbejdsgiverforening (FA).

En rundringning til tre af landets største penge- og realkreditinstitutter – Danske Bank, Nordea og Nykredit – viser da også, at fokus på at øge andelen af kvindelige ledere har haft en positiv afsmitning på tallene. Nordea, som med 32 pro-cent kvindelige ledere løber med førstepladsen i andelen af kvindelige ledere af de tre banker, oplever, at andelen stiger cirka en procent per år. Her har observationerne blandt andet været, at noget af det, der har virket, er at få kvinderne ind i lederstillinger, inden de etablerer sig med børn, villa og vovse.

”Jo før på alderskurven vi får vores ledere ind, jo mere synes de også at holde ved. Derfor har vi også etableret et ’Young significant talent’-pro-gram for både mænd og kvinder, som skal være med til at sikre fødekæden”, fortæller HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen, som også betrag-ter rekrutteringsforløb med krav om, at en ud af tre kandidater til et lederjob skal være en kvinde, som en effektiv model for at øge andelen.

”Men det handler også om at gennemføre en struktureret proces med alle ledere, så virksom-heden hele tiden har øje for, om der er nogen, der kunne være kandidater til et større job. Det

Flere kvinder bliver ledereSiden 2006 er andelen af kvindelige ledere i den finansielle sektor steget fra 26,2 procent til 30,3 procent, mens andelen af kvindelige ledere på et overordnet niveau er steget med knap ni procentpoint fra 16 til 24,8 procent, viser ny rapport fra FA. Det går dog langsomt fremad, og det er stadig svært at få kvinderne helt til tops, viser en rundringning til tre af landes største bankerAF SABINA FuRBO

gælder om at være opmærksom på hele fødekæden”, siger HR-chefen, der dog ikke sidder med armene over hovedet på trods af de fine tal.

”Det er stadigvæk et område, som kræver konstant bevå-genhed, og som tager tid”.

Få kvinder på toppenSelvom den finansielle sektor ligger lunt i svinget med kvin-ders repræsentation på ledelsesgangene i forhold til lands-gennemsnittet på 27 procent, så er der dog stadig et stykke vej, før man lever op til de nye lovkrav. Ifølge loven ”Den danske model for flere kvinder i ledelse”, som blev vedtaget i december 2012, skal virksomhederne leve op til den køns-mæssige sammensætning af ledelser på 40 procent kvinder og 60 procent mænd.

Loven, som udspringer af ”Charter for flere kvinder i ledelse”, som var den forrige regerings frivillige ordning for virksomheder, der gerne vil øge antallet af kvindelige ledere, har taget erfa-ringerne fra charteret og gjort disse lovpligtige.

Loven forpligter blandt andet de 1.100 største virk-somheder og alle stats-lige virksomheder/institutioner til at sætte sig måltal for andelen af kvinder i besty-relsen og til at udarbejde politikker for, hvordan man kan få flere kvinder i ledelsen generelt.  For-målet er at sikre fødekæden til bestyrelserne, så der skabes fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i bestyrelser.

Og det er svært at få kvinder helt til tops. Nykredit har siden 1996 arbejdet med kvinder i ledelse og var en af de første finansielle

47fagLigT: LigesTiLLingFinansApril 2013

Flere kvinder bliver ledere

”Som det Ser ud nu, Skal hver anden leder, vi udnævner fra nu af, være kvinde, hviS vi Skal nå de få procenter, vi mangler”Helle Havgaard, HR-chef i Danske Bank

Kvinder på lederposter 2012Virksomhed antal mandlige ledere antal kvindelige ledere antal ledere i alt andel kvindelige ledere i procentNordea 739 344 1.083 32 procent Danske Bank 962 388 1.350 28,7 procent Nykredit 596 175 771 22,7 procent

Læs mere om ledelse på finansforbundet.dk/ledere

48 fagLigT: LigesTiLLing FinansApril 2013

virksomheder, der underskrev ”Charter for flere kvinder i ledelse” tilbage i 2008. Udviklingen med at få flere kvinder på lederposterne har da også været positiv i Nykredit, men som andre store virksomheder har tendensen i Nykredit været, at der er mange kvindelige ledere på de første ledelses-niveauer, men få på de øverste niveauer. På de nedre ledelsesposter, såsom teamchefer og funktionschefer, er hele 42 procent af lederne kvinder, mens der er 21 procent kvinder på det mellemste ledelsesniveau og kun 10 procent på det øverste ledelsesniveau. I gennemsnit er 22,7 procent af lederne kvinder i Nykredit.

”Det på trods af, at Nykredit i mange år har arbejdet på at ændre det, så det samlede poten-tiale kan udnyttes på alle ledelsesniveauer. Ikke mindst i forhold til at sikre, at kvinder når de øverste ledelsesposter, hvis de skal udgøre et kvalificeret potentiale til bestyrelsesposter”, siger afdelingsdirektør i HR Pernille Hermansen.

Man har derfor valgt at skifte taktik. ”Vi kunne bare konstatere, at når vi udeluk-

kende kørte med koncernmål, var det primært koncerndirektionen og HR, der havde ansvaret. Vi har brug for at få flere ledere involveret. Nu har vi nedbrudt de overordnede måltal for kon-cernen for de forskellige ledelsesniveauer på de enheder i virksomheden, hvor vi har størst brug for at få opbygget en pipeline. Dette er afgørende for at kunne måle fremdriften i hver enhed og for på denne baggrund at blive i stand til at udar-bejde konkrete, effektive handlingsplaner for at sikre, at udviklingen går i den ønskede retning”, siger afdelingsdirektøren i Nykredit.

potentiale i fremtidenDanske Bank skrev under på ”Charter for flere kvinder i ledelse” i 2010, og har i kølvandet oplevet en generel større opmærksomhed på at få spottet de kvindelige ledertalenter. Blandt andet har banken gjort fokus på kvinder i ledelse til et element i topledelsens performanceaftaler, og hvis der til et meget specialiseret job anvendes eksterne rekrutteringsfirmaer, stilles der krav om, at der altid skal være kvindelige kandidater i det felt, de præsenterer.

I dag er andelen af kvindelige ledere på 28,7 procent, mens kvinder i de øverste ledelseslag tæller 20 procent. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Danske Bank kan nå målet om de 22 procent kvinder i den øverste ledelse i 2015, som den satte sig i 2010, hvis den procentuelle stigning per år fortsætter. Der er dog et lille men. Banken har i samme åndedrag slanket organisa-tionen på især ledelsesområder, og kigger man således på de faktiske tal, er der ikke sket en stigning i antallet af kvindelige ledere.

”Det er klart, at når vi ikke er i et vækstscena-rie, og vi ikke ansætter flere medarbejdere, men derimod slanker organisationen, så går der meget matematik i det. Som det ser ud nu, skal hver anden leder, vi udnævner fra nu af, være kvinde, hvis vi skal nå de få procenter, vi mangler”, siger HR-chef i Danske Bank Helle Havgaard.

Hun ser dog positivt på fremtiden.”Det er et langt, sejt træk, men jeg kan se, at

i det potentiale, vi har blandt kvindelige talenter i den nye generation, er der mange flere kvin-der, som vi kan gøre klar til at overtage de store ledelsesposter i fremtiden”¢

Modellen, som blev vedtaget i december 2012, består af fire elementer, der både retter sig mod private og offentlige virksomheder.

• De cirka 1100 største virksomheder pålægges at opstille måltal for antallet af det under-repræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen og lignende). Den enkelte virksom-hed skal således konkret opstille et måltal, der er realistisk og ambitiøst for virksomheden selv.

• Virksomhederne skal have en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Den enkelte virksomhed skal således skabe det rette rekrutteringsgrundlag baseret på virksom-hedens konkrete behov og idéer.

• Virksomhederne skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal i årsrap-porten, herunder for, hvorfor virksomheder i

givet fald ikke har nået den opstillede målsæt-ning. Derudover skal de oplyse om politikken i årsrapporten, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået. Sker dette ikke, er der mu-lighed for at pålægge virksomhederne bøde.

• Statslige virksomheder skal uanset størrelse opstille måltal og udarbejde en politik for at få flere kvinder i ledelse.

Regeringens model for flere kvinder i ledelse

Kunsten at anvende sund fornuft

Gør det nemt for dig selv – vælg globale fondeDet er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme.

Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer. Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje.

Besøg www.skagenfondene.dk/nemt

Scan QR-koden med din smartphone

Ring på 7010 4001

NYHEDNu kan du investerei ejendomsselskaber

med aktiefonden SKAGEN m2.

Invester globaltSammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene

Aktier Obligationer Ejendomme

1495 SKAGEN m2 Komplet portefølje 210x280 mm Finans.indd 1 08/02/13 15.18

50 HoBBy FinansApril 2013

Som 5-årig blev Doung Anders Le introduceret til taekwondo af sin far hjemme på stuegulvet i Viby. I dag er det især en kinesisk kampkunst, hvor man må slå igennem, der tiltaler den 34-årige chef i Danske BankAF BIRgItte AABO, FReelANceJOuRNAlISt FOtO RIcky MOllOy

Når der er øretæver i luften en aften i byen, har det aldrig været et problem for Doung Anders Le at glide af og undgå problemer.

”Den slags har jeg altid sørget for at holde mig ude af. Måske har det også hjulpet, at jeg i kraft af mange år med kampkunst bærer en selvsikkerhed i kroppen, som viser, at man skal holde sig væk. Ikke fordi jeg signalerer: ’Jeg er farlig!’ – jeg tror mere, jeg signalerer: ’Jeg er ikke svag’”.

Når det gælder slagsmål under mere ordnede – men ikke for ordnede – forhold, er det en ganske anden sag. Doung Anders Le, Head of Risk Man-agement, Group IT i Danske Bank, har et passio-neret forhold til Wing Tsun, kinesisk kampkunst – ikke kampsport. Forskellen dækker over, at der ingen regler er i Wing Tsun. Der må kæmpes med alle midler og hele kroppen:

”Det går hårdt for sig, og jeg kan både være fyldt med blå mærker over hele kroppen og tisse blod efter slag i nyrerne, når jeg har fået en ordentlig røvfuld. Men det er fantastisk intenst, og jeg kan virkelig mærke, at jeg er i live – det er så anderledes at stå i en kampsituation og mærke kroppen reagere end min arbejdshverdag bag en skærm med tal. Jeg møder også nogle helt andre mennesketyper end på arbejde, som jeg ellers ikke ville komme i kontakt med”.

Altid kampsportFascinationen blev grundlagt tidligt i barndom-men. Forældrene er vietnamesere, og det var en naturlig del af farens tilværelse at dyrke taekwondo.

Det foregik hjemme på stuegulvet i lejligheden i Viby, og både Doung Anders Le og hans lillebror fik lov til at træne med fra 5-6-års alderen.

”Jeg var glad for at være med, men det var meget traditionelt – de samme øvelser om og om. Som mange drenge ville jeg hellere hoppe, flyve rundt og sparke, som jeg så det på film”.

I 8-års alderen begyndte han at gå til tae-kwondo i en klub, men lysten til at gå lidt mere til den og have lidt færre regler at tage hensyn til forsvandt ikke.

Boede i taekwondoklubMens han gik i gymnasiet, var han mest optaget af at spille i et jazzband, men da han begyndte på sit it-studie, begyndte træningen igen at fylde – specielt efter at han flyttede ind i en taekwondoklub i Århus.

”Klubben lå i en større villa, og jeg lejede et værelse i den. Når der ikke var hold, gik jeg ned og brugte træningssalen, enten alene eller sam-men med venner”.

Efter at have forsøgt sig med flere andre kamp-sportsgrene fandt han endelig den, der talte lige til hans hjerte: Wing Tsun.

”Det er kampkunst i ren form. Det er et kon-cept, der er ingen regler. Filosofien er, at man heller ikke kan regne med, at der vil blive over-holdt regler, hvis man møder en modstander i det virkelige liv”, forklarer Doung Anders Le.

Konceptet bag Wing Tsun er udviklet af en kvinde og skulle kunne udøves af de fleste. Man behøver ikke at være stor og stærk, men blandt

en FritidFyldt med bank

51

andet balance og hurtighed er afgørende. Et af de basale slag i Wing Tsun er kædeslaget – det sam-menlignes med en maskinpistol, fordi en øvet udøver kan levere 8-10 stykker af dem i sekundet. Dem har den 180 centimeter høje Doung Anders Le taget og leveret en del af igennem årene, i perioder har han både trænet tre gange om ugen og taget privattimer i weekenden:

”Man får selvfølgelig en del slag under trænin-gen, man kommer jo ikke for at drikke te. Men man får og giver endnu flere i den fightclub, som ligger i forlængelse af træningen og er forbeholdt øvede. Første gang jeg deltog, blev jeg sat op mod et kæmpebrød, der var meget mere øvet. Da kunne jeg mærke lidt bæven i knæene, adrena-linen brusede, og jeg var klar over, at jeg ville få tæsk – det gjorde jeg så også, lige til kampen blev stoppet af kamplederen”.

lærerige tæskMest gennemhøvlet er han dog blevet, når han har taget privattimer. Han mindes især en bestemt time, hvor han blev sat grundigt på plads af sin træner:

“Han havde flere gange påpeget, at jeg glemte

at spænde i maven, så da vi stod over for hinanden, viste han mig, hvad det kunne indebære. Han jog pludselig hånden helt ind i maven på mig, ind bag rib-benene, greb fat, drejede rundt og klaskede mig op ad væggene. Det var ikke videre behageligt, men jeg lærte noget af det”.

I de seneste år har arbejde og rollen som far gjort det vanskeligt for Doung Anders Le at holde træningskadencen i den klub på Frederiks-berg, han nu er tilknyttet, men han har aflagt løfte til sig selv om at gøre noget ved det inden for længe. Han har også planer om at inddrage MMA – Mixed Martial Arts – en kampsports-genre, der har været opfattet som kontroversiel på grund af sin voldsomhed:

”Jeg slipper ikke Wing Tsun, jeg har bare lyst til også at prøve MMA. Men i øjeblikket bliver det ikke til så meget, så jeg er lidt rusten og får mange blå mærker, når jeg tropper op i klubben. Når vores 2-årige søn er blevet et år ældre, vil jeg til at træne noget mere”, siger han, der også glæder sig til med tiden at føre familietraditionen videre og træne med sin søn. ¢

HoBByFinansApril 2013

“Jeg kan

båd

e være fyld

t med

blå m

ærker o

ver hele

krop

pen

og tisse b

lod

efter slag i nyrern

e, når jeg

har fået en

ord

entlig rø

vfuld

. men

det er fan

tastisk in

tenst, o

g jeg kan virkelig m

ærke, at jeg er i live”,

siger Do

un

g an

ders l

e om

at ud

øve W

ing T

sun

.

52 FinansApril 2013månedens bog

en roman om ultraliberalismeSaxo Bank har omdelt 15.000 eksemplarer af romanen ”Og verden skælvede”, formodentlig med det sigte at få flere politikere og danskere i almindelighed til at blive grebet af liberalismens kamp mod den velfærdsstat, der er roden til alt ondtAF JOuRNAlISt cARSteN RASMuSSeN

Først en tilståelse: Det er uoverstigeligt at komme igennem denne mammutroman ”Og verden skæl-vede” på hele 1.152 sider, som den russisk-ameri-kanske forfatter Ayn Rand udgav i 1957. I virke-ligheden er bogen en filosofisk begrundelse for et samfund styret efter liberalistiske principper, der sætter fokus på individualismen, personligt ansvar og rationel produktivitet.

Det er Saxo Bank, der har finansieret og udsendt 15.000 eksemplarer til politikere, er-hvervsfolk og selvfølgelig ban-kens kunder. Bankdirektør Lars Seier Christensen skrev i en kronik i Børsen, at spred-ningen af bogen ”er en af de vigtigste ting overhovedet, vi har gjort for at skærpe den danske debat og forståelsen af de udfordringer, vores person-lige frihed står over for”.

Derfor håber direktøren at få sat gang i en liberalistisk revolution, og det er mere end påkrævet. Ayn Rand forudsiger i sin bog, hvad der sker med et velfærdssamfund som det danske, når velstand konfiskeres og omfordeles af politikere og bureaukrater.

I romanen begynder handlingen i et fremtidigt New York, hvor staten i stadig højere grad har lagt bånd på det private initiativ, så de kreative opfin-dere, virksomhedsejere og finansfolk til sidst må tage kampen op. Derfor er den geniale opfinder med den atletiske krop, John Galt, gået i gang med at overbevise dem om, at de skal forlade byen og følge ham langt ud i de øde bjerge, hvor de fri for krystere og tåber kan vente på, at det gamle samfund synker sammen, så en ny æra kan begynde i det frie samfund med fri handel, hvor opnåelsen af egen lykke er livets eneste formål.

I bogen omtaler Ayn Rand de fattige og svage som ”affald” og ”parasitter”, og den slags skal ikke hjælpes. Det er deres eget problem, at de ikke selv kan producere noget, og heldigvis er vi i frem-tidens liberale samfund holdt op med at fokusere på dem, det er synd for. Et sted i bogen eksplo-derer et tog i en tunnel, og rigtig mange men-

nesker dør af de giftige dampe, og sådan måtte det gå, fordi de selv var skyld i eller ansvarlige for det, der skete dem.

Men hvorfor fortjente de deres skæbne? En skolelære-rinde fordi hun havde under-vist børnene i, ”at de ikke måtte hævde deres egne per-sonligheder, men skulle gøre ligesom andre”. En professor i nationaløkonomi, der gik ind for afskaffelse af ejendoms-retten. En husmor, der mente, ”at hun havde ret til at vælge politikere, som hun intet som helst kendte til”.

Det er en roman med en vis kynisme, der handler om, hvad der sker, hvis men-nesker holder op med at være virksomme og pro-ducere – så går kloden i stå. I bogen gemmer de kreative enere sig i Rocky Mountains, og de gamle samfund bryder sammen.

Bogen har nogle af de samme liberalistiske budskaber, som vi hører fra partiet Liberal Alli-ance på Christiansborg. De provokerer os til at tænke over, hvad mennesker er, kan og bør. Det er sandt nok, for vi kan ikke bare indrette os moralsk uden hensyn til, at den enkelte skal have noget ud af sin arbejdsindsats. Men vi kan heller ikke lade markedet styre alt uden den mindste styring af erhvervslivet og lade grådigheden få frit løb uden at undergrave fællesskabet. ¢

romanen handler om hvad der sker, hvis mennesker holder op med at være

virksomme

Genåbning 2. april

Ring og book allerede nu!

Sinatur er smuk natur, moderne konferencefaciliteter, forrygende gastronomi og kompetent service, der bygger på mere end 40 års erfaring. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor. Og udenfor.

Lad dig inspirere på sinatur.dk

Åbningstilbud - vi fejrer åbningen af Hotel Storebælt, v. Nyborg

Hotel Haraldskær, v. Vejle T/ 7649 6000

Hotel Frederiksdal, Lyngby T/ 4585 4333

Hotel Sixtus, Middelfart T/ 6441 1999

Hotel Gl. Avernæs, v. Assens T/ 6373 7373

Hotel Storebælt, Nyborg T/ 6531 4002

Genåbner 2. april - et helt nyt hotel

Hotel Skarrildhus, Herning T/ 9719 6233

DagsmødeSærlige forårspriser fra mandag-torsdag!

Dagsmøde

fra 449,- pr. pers.

Konferencedøgn Fuld forplejning inkl. 3-retters menu og overnatning mm.

Konferencedøgn

fra 1.399,- pr. pers. inkl.

3-retters menu

WeekendmødeKonferencedøgn gælder fredag-søndag.

Konferencedøgn

fra 1.199,- pr. pers.

Tilbuddene gælder kun nye bookinger i perioden april-juni og skal bookes og afholdes inden inden 30.6. 2013 Der tages forbehold for udsolgte datoer.

Kan bookes fredag-søndag Kan bookes mandag-torsdag

54 det juridiske hjørne FinansApril 2013

Når kunden bliver din fjende

Flere medlemmer oplever at bliver involveret i retssager anlagt af kunder eller kreditorer mod en arbejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver.

Det sker typisk i forbindelse med sagsanlæg omkring mangelfuld rådgivning, hvor en kunde kræver erstatning for et tab, de mener de har lidt på grund af rådgivningen eller den manglende rådgivning fra pengeinstituttet.

Det kan være ubehageligt at få at vide, at man skal vidne i retten, men alle er som udgangspunkt forpligtet til at afgive forklaring for retten, såfremt de bliver bedt om dette. Denne artikel er tænkt som en måde til at afmystificere det at give møde i en retssag.

Hvad skal man særligt være opmærksom på?Modtager man en henvendelse fra en advokat om, at man vil blive indkaldt som vidne i en retssag, er det vigtigt at få advokaten til at oplyse, hvem der er parter i sagen, eksem-pelvis navnet på kunden, der har anlagt sagen, det nærmere indhold af sagen samt formålet med vidneforklaringen.

Ved at modtage oplysningerne vil man enten umiddelbart eller efter lidt betænkningstid kunne vurdere, om man kan bidrage til sagen. Har man ikke været involveret i forholdet, som kunden mener giver anledning til et erstatningsansvar, eller er det i øvrigt ikke en kunde, man husker, skal man gøre advokaten opmærksom på dette. Det er advokaten, der vurderer, om man alligevel skal afgive forklaring i retten. Man kan således ikke undlade at møde op, fordi man ikke har noget at bidrage med, hvis man er indkaldt som vidne. Konsekvenserne af dette er beskrevet nedenfor.

kan man blive indkaldt fra den ene dag til den anden?Det følger af retsplejeloven, at man skal indkaldes med minimum en uges varsel. Typisk vil indkaldelsen ske med et væsentlig længere varsel. Såfremt man er bortrejst på dagen for retsmødet, skal man, straks man modtager indkaldelsen, give besked til advokaten eller til retten om, at man ikke kan møde op. Bliver man syg i en sådan grad, at man ikke er i stand til at afgive forklaring, skal man straks meddele retten og advokaten dette.

Lader man blot være med at møde op i retten uden at

have givet de ovenstående meddelelser, kan man i værste fald blive pålagt en bøde, dagsbøder eller erstatning svarende til de udgifter, det manglende fremmøde har givet anledning til, blive afhentet af politiet eller blive taget i forvaring, indtil man har afgivet vidneforklaring.

De nævnte sanktioner bliver sjældent anvendt i civile sager, og det er således mest i straffesager, man risikerer en sanktion. I en civil sag vil man typisk se bort fra vidneud-sagnet eller udsætte sagen til en dag, hvor vidnet kan give møde. Det er dog dommeren i sagen, der afgør, om vid-net skal pålægges en straf for ikke at møde op, og denne afgørelse kan ikke anfægtes, så man bør også i civile sager tage det alvorligt, såfremt man blive bedt om at vidne.

kan man blot sige, at man ikke husker noget?Det følger af retsplejeloven, at man er forpligtet til at genop-friske sin hukommelse, såfremt man er indkaldt som vidne i en sag. Man har derfor pligt til at gennemgå dokumenter, mødereferater eller lignende, der kan være med til at få hukommelsen på gled. Har man gjort dette, og man stadig ikke husker sagen og dens indhold, er det helt reelt at svare i retten, at man ikke husker forholdene.

er det som i en amerikansk retssag?En dansk retssag minder meget lidt om de retssager, de fleste mennesker kender fra amerikanske tv-serier. Advokaterne råber således ikke protest, såfremt de er uenige med mod-parten, og dommeren slår ikke med en hammer.

Som vidne sidder man alene midt i lokalet med ansigt mod dommeren. Det er dommeren, der skal høre forklarin-gen, så derfor kigger man på ham/hende, når man svarer, selvom spørgsmålene stilles af sagens advokater. Dommeren starter med at fortælle, at man er forpligtet til at tale sandt, og såfremt man lyver, kan man blive straffet. Herefter vil advokaten typisk stille nogle indledende spørgsmål omkring navn og beskæftigelse med videre, og herefter kommer spørgsmål af mere central værdi for sagen. Når advokaten, der har indkaldt vidnet, er færdig med sine spørgsmål, er det den/de øvrige advokaters tur. Når advokaterne ikke har flere spørgsmål, kan man forlade retten, eller man kan blive og

Flere finansansatte oplever at blive involveret i retssager anlagt af kunder eller kreditorer. Her følger en beskrivelse af, hvordan man bør optræde i rettenAF Mette HJølluND ScHOuSBOe, ADVOkAt

55det juridiske hjørneFinansApril 2013

?Finansforbundets

eksperter sidder klar til at svare på dine

spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Optjent ferie ved pensioneringJeg har aftalt med min arbejdsgiver, at jeg fratræder for at gå på pension den 31. marts 2013. Hvad sker der med den ferie, jeg har optjent? Skal alt afholdes, inden jeg stopper? Hvad, hvis jeg ikke kan nå at afholde det hele?Venlig hilsenPeter Blick

Svar:Den ferie, du har optjent i 2011, skal normalt afvikles inden 31. marts 2013. Ferie optjent i 2012 og 2013 skal normalt afvikles i de efterfølgende ferieår. Idet du ikke længere er på arbejds-markedet til den tid, kan du i medfør af ferieloven få udbetalt feriepengene. Det følger af loven, at du kan få udbetalt feriepenge både for tidligere og løbende optjeningsår, så du skal altså ikke nå at afholde al ferien, inden du går på pension. Det betyder også, at du ikke skal have et feriekort, men at din arbejdsgiver skal afregne beløbet til dig kontant.Det er en betingelse for denne udbetaling, at du forlader arbejdsmarkedet, når du fratræder ved udgangen af marts 2013. Du skriver ikke, hvad det er for en type pension, du går på den 31. marts 2013, men du skal være opmærksom på, at går du på efterløn eller på fleksydelse og bliver tilkendt revali-deringsydelse eller delpension, så anses du ikke for at have forladt arbejdsmarkedet. Der skal være tale om alders- eller førtidspension. Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation for, at du har forladt arbejdsmarkedet, før de vil udbetale dit tilgodehavende.

Med venlig hilsen Klara Hoffritz , advokat

Plejeorlov til pasning af døendeMin mor har lige fået at vide af lægerne, at der ikke er flere be-handlingsmuligheder for hendes kræftsygdom. Hun ønsker at dø i sit eget hjem. Har jeg mulighed for at holde orlov og passe hende i den sidste tid? Hvis jeg får orlov, overvejer jeg blot at få nedsat min arbejdstid i banken. Kan det lade sig gøre?Venlig hilsenAsta Jørgensen

Svar:Ja, du har mulighed for at holde orlov. Hvis lægerne har vurderet, at behandlingsmulighederne for din mor er udtømte eller udsigtsløse, kan der etableres en ordning, hvor du holder orlov og er hos hende. Din mor og du skal være enige om plejeforholdet. En bevilget orlov kan bevares indtil 14 dage efter din mors død. Efter Standardoverenskomsten har du ret til orlov med løn, hvis du får bevilget plejevederlag. Arbejdsgiveren betaler lønnen under plejeperioden og får plejevederlaget, som du er berettiget til, fra kommunen. Du har også ret til fravær fra arbejdet i en sådan situation. Samtidig med at du ansøger kommunen om plejevederlaget, skal du fortælle din arbejdsgiver om det forventede tidspunkt for orlovens begyndelse og den forventede varighed. Der kan også ydes plejevederlag, hvis du får nedsat din arbe-jdstid.  Plejevederlaget svarer til den nedsatte tid.Det er kommunen, der bevilger og godkender plejeorloven, hvorfor jeg vil anbefale dig at kontakte kommunen for nærmere oplysninger.

Venlig hilsenBente Knudsbøl, socialrådgiver

overvære sagen. Rammerne er formelle, idet respekten for retten er central. Man rejser sig, når dommeren kommer ind i lokalet, og man taler udelukkende, når man bliver spurgt. Visse dommere tiltaler også vidnerne med ”De”.

Tonen er høflig og respektfuld. Det accepteres således ikke, at advokaterne bruger ubehageligt sprog eller tonefald over for vidner, og dommeren griber ind, såfremt det måtte ske.

Det er vigtigt, at man bevarer roen, når man afgiver forklar-ing. Man skal hverken hidse sig op eller besvare spørgsmål, hvor man gætter sig til svaret. Såfremt man ikke er sikker på svaret på et spørgsmål, bør man frem for at give et usikkert svar sige, at man ikke ved det eller ikke husker det. Det kan være en god idé at begrunde, hvorfor man ikke huske det, så dommeren får et indtryk af, hvorfor det forholder sig sådan. Man kan eksempelvis supplerende forklare om, hvor mange kundemøder man deltager i om året, eller lignende.

Hvis man ikke forstår det stillede spørgsmål, bør man ligeledes bede om at få gentaget spørgsmålet frem for at svare på det, man tror der er blevet spurgt om.

Afgivelsen af vidneforklaringen sker ved, at man møder op uden for retslokalet, hvor sagen foregår. Det følger af retsplejeloven, at man som vidne ikke må overvære sagen, førend man har afgivet forklaring, så derfor venter man udenfor, indtil man bliver hentet ind i lokalet af advokaten, der har indkaldt en til at afgive forklaring.

Bliv klædt ordentligt på inden forklaringen i rettenAdvokaten, der har indkaldt vidnet til at afgive forklaring, bør nøje gennemgå, hvordan forløbet omkring vidneforklar-ingen kommer til at være. Som vidne bør man på forhånd vide, hvilke spørgsmål eller inden for hvilke temaer der vil blive stillet spørgsmål.

Er der kolleger, der har vidnet i samme sag eller lignende sager, er det en god idé at tale med dem. Er der mulighed for at tage en kollega med i retten, kan det også være en god idé. Det er også altid muligt at kontakte Finansforbundets advo-kater, såfremt man gerne vil vejledes omkring processen ved at deltage i en retssag.

Læs flere juridiske klummer på Finansforbundet.dk/juridiskhjoerne

ArrAngementer FinansApril 2013

56

Seniorgruppen Region Hovedstaden

Tur til Samsø, 14. majSeniorgruppen Region Syddanmark - Sønderjylland

Byvandring i Aabenraa m.m., 23. april

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppen Region Nordjylland

Sommertur til Silkeborg og omegn, 23. maj

Seniorgruppen Region Sjælland – Roskilde

Foredrag af Karen Thisted, 7. maj

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppe Region Nordjylland

Sommertur til Silkeborg og omegn

Vi kører mod Silkeborg, hvor turbåden ”Hejren” venter og sejler os til Himmelb-jerget. For vandrefolket er der cirka 20 minutters gang til toppen (der vil være mulighed for kørsel), den medbragte frokost nydes på toppen. Herefter fortsættes til KunstCentret Silkeborg Bad, hvor vi blandt andet hører om Silke-borg Bads historie. Eftermiddagskaffen nydes i haven. Dagen slutter med mid-dag på Rindsholm Kro (drikkevarer for egen regning), hvorefter busserne kører hjemad cirka klokken 19. tid: 23. maj.

Sted:

Bus 1

Kl. 7.20 Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 8.00 Hjørring, banegården Kl. 8.25 Brønderslev, Q 8-tanken Kl. 8.45 Buslommen, Vestbjerg Kl. 9.10 Shell, Støvring Bus 2

Kl. 8.15 Aabybro, p-plads, hovedvejen ved Hotel Søparken Kl. 8.30 Nørresundby, Sønderport Kl. 8.45 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Kl. 9.00 Svenstrup, dyrehospitalet Bus 3

Kl. 8.00 Rutebilstationen, Fjerritslev Kl. 8.30 Thisted, pølsevognen Kl. 9.15 Nykøbing Mors, rutebilstationen, ved havnen Pris: 125 kr. pr. medlem – kun adgang for medlemmer.

kontonummer: 9002-456 54 45192.frist: 8. maj.tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check.E-mail: finans.nord@gmail.com.Bemærkninger: Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved indbetalingen. Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg. Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Seniorgruppe Region Syddanmark

Byvandring i Aabenraa m.m.

Kør selv-arrangement. 1½-2 tim-ers byvandring, Brundlund Slot, hvor der blandt andet er en udstilling af Franziska Clausen, med guide, frokost på Hotel Royal.tid: 23. april kl. 10.

sted: Vi mødes ved starten af Slots-gade, evt. parkering på dyrskuepladsen.Pris – medlem og evt. ledsager: 150 kr. pr. person.kontonummer: 4652 – 4652207375.tilmeldingsfrist: 15. april.tilmelding til: Christian Kronika, tlf. 22 58 91 60, e-mail: kronika@post10.tele.dk.

Seniorgruppe Region Sjælland –

Roskilde

Foredrag af karen thisted

Vi spiser frokost i Teaterbygningen i Køge i Musikcaféen. Under foredraget bliver der serveret kaffe og kage. ”Det

skal mærkes, at vi lever”, fra samtalebo-gen med Benny Andersen og Johannes Møllehave. tid: 7. maj kl. 12 - ca. 14.30.

sted: Køge Teaterbygning, Bag Haverne 1, 4600 Køge.Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 250 kr. kontonummer: Reg.nr. 3191, kontonr. 3191 55 12 73.Frist: 16. april.

tilmelding til: Henny Vilhelmsen, Tornegården 54, 4600 Køge, e-mail: henny.vilhelmsen@c.dk.Bemærkninger: Husk ved tilmelding at opgive navn, adresse, tlf.nr./mobilnr. og medlemsnr. for alle deltagere. Eventuelt afbud bedes meddelt til tlf. 56 87 97 67 eller 21 60 70 15.

Seniorgruppe Region Hovedstaden

tur til Samsø

På denne tur vil vi stifte bekendtskab med øen Samsø, som er bindeled mel-lem Jylland og det nordvestlige Sjælland. Efter sejlturen går turen videre til den pragtfulde ø. Med bussen kører vi blandt andet til Nordby – Ballebjerg – Stavns Fjord og til Besser. Undervejs vil vi få udleveret en madpakke og en vand. På færgen hjem skal vi spise glaseret skinke med flødekartofler og salat.tid: 14. maj.

sted: Busafgang kl. 7.30 fra DGI-byen (præcis). Hjemkomst mellem 19 og 19.30.Pris: 150 kroner. Beløbet indbetales på nedenstående konto med angivelse af

57FinansApril 2013 arrangemenTer

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalforsamling torsdag den 16. maj 2013 i Bella Center, Center Bou-levard 5, 2300 København S. Der vil være kaffe/te fra klokken 8.30. Generalforsam-lingen begynder klokken 10.00.

Medlemmer i beskæftigelse

Generalforsamlingen er en delegeretfors-amling, jævnfør vedtægternes pkt. 4.4. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delege-rede har stemmeret. I henhold til Danske Kreds’ vedtægter er områdetillidsman-den ansvarlig for, at der foretages valg af delegerede og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetil-lidsmændene i marts 2013. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delege-rede har frihed til at deltage på general-forsamlingen. Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen (uanset om det er som delegeret med stemmeret eller som medlem uden stemmeret), tilmelder sig, jævnfør punktet Tilmelding. Arbejdsledige medlemmer

I vedtægternes pkt. 4.4 forklares det: ”Af og blandt de tilmeldte og fremmødte arbejdsledige vælges der, ½ time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede svarende til 1 delegeret per 20 ledige per 1. marts”. Arbejdsledige medlemmer tilmelder sig som alle andre medlemmer, jævnfør punktet Tilmelding.

Generalforsamling i Danske Kreds

Tilmeldte arbejdsledige medlemmer vil modtage separat information med prak-tiske oplysninger om valg af delegerede for ledige medlemmer.

pensionister og efterlønsmodtagere

Pensionister og efterlønsmodtagere har, jævnfør vedtægternes pkt. 3.2, ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. Pensionister og efterlønsmodtagere tilmelder sig som alle andre medlemmer, jævnfør punktet Tilmelding. tilmelding

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra mandag den 18. marts 2013 på Danske Kreds’ hjemmeside (www.dan-skekreds.dk/Generalforsamling 2013). tilmelding skal ske senest torsdag den 18. april 2013. Tilmeldingen genererer en kvittering, der skal medbringes til gener-alforsamlingen som bevis for tilmelding. Danske Kreds udsender altså ikke et særskilt bekræftelsesbrev.

Forslag til behandling

Forslag, som ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal indsendes per mail til formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen, jævn-før vedtægternes pkt. 4.2. Forslag skal således være modtaget senest torsdag den 18. april 2013. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter tors-

dag den 18. april 2013, kan ikke behan-dles på generalforsamlingen.

Opstilling af kandidater

Opstilling af kandidater til formand, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelses-suppleanter, revisor og revisorsup-pleanter skal ligeledes indsendes per mail til formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds, (steeo@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen, jævnfør vedtægternes pkt. 4.13 og skal således være modtaget senest torsdag den 18. april 2013.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden - med samtlige indkomne forslag samt kan-didatforslag og bestyrelsens kandidat-forslag - kan ses på Danske Kreds’ hjem-meside www.danskekreds.dk fra torsdag den 2. maj 2013.

Danske Kreds refunderer transport-udgifter.

Henvendelse

Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00,Fredag mellem 8.30 og 15.00. Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk

Med venlig hilsenDanske Kreds

navn i rubrikken ”tekst på modtage-rens kontoudskrift”. Turen er kun for medlemmer.Kontonr.: 1551-2561400213.Frist: 15. april.

tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650 Hvidovre, e. mail: an.matthiesen@web-speed.dk, tlf. 20 57 73 45.Bemærkninger: Antallet er begrænset til 56 deltagere, og deltog man sidste år, kan man ikke deltage igen. Opgiv medle-

msnummer, navn, adresse og tlf.nr.øvrige arrangementer i 2013:

11. juni: Bustur til Langeland17. september: Foredrag 26. november: JulefrokostYderligere information følger i senere numre af Finans.

58 klumme FinansApril 2013

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4 2013. NæSte NummeR Fredag den 1. majudGiveRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk RedaktioNCarsten jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk mille morsingmim@finansforbundet.dkaNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRiNdLæGLæserindlæg senest mandag fredag den 12. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkoNtRoLLeRet opLaG 54.456Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller

Fællesskabet kommer dig til gode!

Af Solveig Ørteby,næstformand

”når man arbejder i den finanSielle Sektor, Skal

finanSforbundet være et naturligt valg. vi kan nemlig

tilbyde dig noget Særligt, der tager udgangSpunkt i din perSonlige Situation

og i dine behov”

Som organisation er vi også meget opmærksomme på, at du som medlem naturligvis også forventer noget for dit kontingent. Som medlem har du adgang til mange forskel-lige former for rådgivning, FOKUS-arrangementer og kon-tante tilbud, som vi netop kan levere på grund af fællesskabet. Det giver dig også chancen for at møde nogle af de omkring 6.000 af dine kolleger i sek-toren, som har deltaget i vores arrangementer i løbet af det seneste år.

Vi ved godt, at det, du har brug for, måske ikke er helt det samme som din kollega, fordi hvert medlem er unikt. Der-for laver vi også noget for alle. Uanset om du arbejder med rådgivning, it, back office, for-retningsudvikling eller noget helt femte. Hvis du er ansat i sektoren, har vi helt sikkert noget for dig også.

Når man arbejder i den finansielle sektor, skal Finans-

forbundet være et naturligt valg. Vi kan nemlig tilbyde dig noget særligt, der tager udgangs-punkt i din personlige situation og i dine behov. Og det er helt centralt for os at give dig noget for kontingentkronerne. Men du har også brug for, at din kollega er medlem, så vi som medarbej-dere i sektoren har et fælles fundament, som vi alle får noget ud af.

Vi har kort sagt brug for at stå sammen om fællesskabet. Det kommer også dig til gode!

Du er som medlem af Finansfor-bundet en del af et fællesskab med dine kolleger fra hele sek-toren. Fordi vi er mange, kan vi stå stærkt og levere ydelser, som du har gavn af! Derfor er det også vigtigt for dig, at dine kolleger er medlemmer af Finansforbundet.

Og det er helt afgørende, at vi kan tale med en stærk og fælles stemme. Det kom-mer os alle – og derfor også dig selv – til gode. Helt grund-læggende fordi jo flere vi er, desto stærkere står vi. Det gør vi først og fremmest – og helt konkret – fordi vi forhand- ler din overenskomst. Og heri ligger jo nogle centrale elementer i dit arbejdsliv, som du måske tager for givet. Arbe-jdstid, pension, barsel, løn og uddannelsesmuligheder kom-mer ikke af sig selv. De sikres af et fællesskab, der kræver, at vi står sammen og kan tale med en fælles stemme, når vi forhandler vilkårene med vores arbejdsgivere.

Når vi sidder over for Finanssektorens Arbejds -giverforening, er det helt vitalt, at vi har et solidt og bredt mandat i ryggen og repræsenterer så mange medlemmer i sektoren som overhovedet muligt. Det er det også, når vi arbejder på at få vores budskaber igennem over for medierne og det politiske system, når rammerne for din hverdag er på dagsordenen. Her engagerer vi os, fordi det har betydning for dig – og vi har en stemme, fordi vi har mange medlemmer.

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Vi er den bank dine kunder

helst vilskifte til.

Måske skulledu også skifte?

Se mere på al-job.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Så meget kan BaRe 1 pct. meRe i penSionSafkaSt Betyde foR dig

Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst.

Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk

147563_AP_Lommeregner_ann_210x215.indd 1 21/01/13 12.44