Magasinet Finans nr. 1/2016

Fra bankfilial til sognehusSide 42

Finansforbundets magasin nr. 1, 2016

HOLDMUNDDigital rådgivning kræver mere præcis kommunikation, fordi der ikke er samme øjenkontakt med kunden. ”Stil et spørgsmål og hold derefter mund. Man skal give plads til pausen, så kunden har mulighed for at tænke over de spørgsmål, man stiller”, siger Mathias Keller, der dagligt rådgiver kunder online. Side 10

Der er tegn på fremgang i den euro-pæiske økonomi. Fra været af infl a-tion i Europa tvinger Den Europæ iske Centralbank, ECB, til at lade seddel-pressen rulle og fastholde renterne på rekordlave niveauer. Og netop kombinationen af vækst, rigelig likviditet og ekstremt lave renter udgør et gunstigt miljø for de euro-pæiske virksom heder. Det kan komme investorer i europæiske aktier til gode.

USA har med succes gennemgået det samme forløb, som Europa nu er i gang med. Fremgangen har endda været så stærk, at den ameri-kanske forbundsbank nu forventes at stramme penge politikken. Men der er lang tid til, at det vil ske i Europa. Tværtimod har europæiske virksomheder udsigt til ekstremt lave renter og dermed gunstige fi nansie-

ringsforhold et godt stykke tid endnu. Det er et godt fundament for højere vækst.

Sydinvest Europa Ligevægt & Value er et godt alternativ til at investere di rekte i europæiske aktier og en nem adgang til en bred investering i Europa. Afdelingen investerer i ca. 100 forskel-lige aktier fordelt med ca. 1 % af formu en i hvert selskab. Det såkaldte ligevægtsprincip.

Forventninger til valueaktier Sydinvest Europa Ligevægt & Value har fokus på valueaktier. Ser man på det europæiske aktiemarked over en længere tidsperiode, præsterer value-aktier generelt bedre end vækstaktier. De seneste fem år er det dog vækst-aktierne, der har haft førertrøjen på, men der er fl ere indikationer på, at valueaktier igen kan tage teten.

Mere information Der er høj risiko forbundet med inve-stering i Sydinvest Europa Ligevægt & Value, og afkastet i af delingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbe faler, at du læser mere om inve-steringen på opsparing.nu, hvor du også fi nder prospekt og Central Investor infor mation. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Læs mere på opsparing.nu

Invester med indsigt i europæiske aktier

28638_SI Europa annonce_210x280.indd 1 08/01/16 11.02

3FINANSJanuar 2016Leder

Af formand Kent Petersen, næstformand Michael Budolfsen og næstformand Solveig Ørteby

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

Digitalisering. It. Mobile løsninger. Når snakken eller skriverierne i disse tider falder på den finansielle sektor – ikke mindst i medierne – er det teknolo-gien, der i altoverskyggende grad indtager fokus hos både iagttagere og virk-somhedsledelserne, som ”poster milliarder i at vinde it-kapløbet”, som det blev formuleret på Finanswatch.dk for ikke så længe siden.

Men der mangler en ret væsentlig del af billedet, når både teknologifokus og -investeringer ofte følges af en argumentation, hvor digitalisering lader til at være svaret på kundernes behov ene og alene. Altså forskellige varianter af det, som er blevet til en til hudløshed gentaget kliche om at ”komme tæt-tere på kunderne” i kraft af digitalisering i sig selv.

Teknologien er naturligvis en helt central komponent i en moderne finan-siel virksomhed. Ikke mindst i de daglige bankforretninger og -processer. Og for nu bare at slå det helt fast: Digitalisering og teknologi er ikke kun kommet for at blive, men vil også fylde endnu mere i finanssektorens forret-ningsmodeller. Som begreb og virksomhedstype er fintech måske forholds-vis nyt, men at sammensmeltningen af finans og teknologi har været stærkt undervejs i årevis, kan næppe været nyt for nogen, der har deres daglige gang i en finansvirksomhed. Det kommer vi til at se mere til.

Der er heller ingen tvivl om, at alle danskere forventer mere og mere af digitale løsninger i bred forstand. Ikke kun fra deres bank, men fra alle mu-lige berøringsflader i hverdagen. Bankkunder efterspørger også digitale løsninger af høj kvalitet. Det er en naturlig del af den ydelsespakke, enhver bank skal levere. Og derfor er spørgsmålet også, om et ensidigt fokus på teknologi og digitalisering er der, hvor man for alvor kan differentiere sig. Vinder vinderen af ”it-kapløbet” også i den samlede stilling? Og er det her, man for alvor ”kommer tættere på kunden”?

Spørgsmålene er ikke ligetil, svarene heller ikke. Sagens kerne er, at det jo selvfølgelig også handler om, hvad man bygger på det teknologiske funda-ment, som kunderne kræver. For kunderne efterspørger også filialer, og de efterspørger også kompetente rådgivere, kvalitetsrådgivning og god ser-vice – også på nye platforme. Det er ikke et enten-eller. Digitaliseringen er et fundament for værdiskabelsen i relationen mellem kunde og finansiel virksomhed. Men selve relationen skal fyldes ud af noget andet og mere. Alle vil gerne tættere på kunderne. Og når kunderne bliver spurgt, ønsker de klart både filialer og medarbejdere. Det viser de undersøgelser, der bliver foretaget om kundeloyalitet. Så hvis man vil tage kunderne alvorligt, skal man balancere milliarderne i it-investeringer med investeringer i medarbejdere.

Digitalisering gør det ikke alene

ÉT KONSULENTHUS MED MANGE KOMPETENCER!

TEST & MÅLINGER

INVESTERING SPARRING ØKONOMI IPENGEINSTITUTER

FLIPPEDLEARNING

ERHVERV LEDELSE

DIGITAL KOMMUNIKATION LANDBRUGS-RÅDGIVNING

SALG & KOMMUNIKATION

STRATEGIFACILITERING

ORGANISATIONS-UDVIKLING

FINANSIELREGULERING

BOLIG

E-LEARNING

KREDIT

WEBINARER

FORRETNINGSUDVIKLING

BLENDEDLEARNING

UDDANNELSE

PENSION

COMPLIANCE

WEBCAST

E-BØGER

TRANSFER

VIDEO-MØDER

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER ■ SKOVSVINGET 10 ■ 8660 SKANDERBORG ■ WWW.FINANSUDD.DK

BESTYRELSE

JURA

NYESTE VIDEN ■ BEDSTE FORMIDLING

SALGS-TRÆNING

PROCES-LEDELSE

5FINANSJanuar 2016Indhold

Faste siderLEDER | 3 NYHEDER | 6 KLUMME | 34 JOB OG KARRIERE | 36

DET JURIDISKE HJØRNE | 44 MÅNEDENS BOG | 46 GENERALFORSAMLINGER | 47 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 49 POLITISK KLUMME | 50

I ØJENHØJDE MED DE UNGEI Ung Direkte i Danske Bank er der fokus på at være en sparringspartner

snarere end en moraliserende bankrådgiverSide 22

Tema: Digital rådgivningDigitaliseret kunderådgivning vinder frem, og det kan være en udfordring for både rådgivere og kunder, når der skal skabes nærvær på distancen.

Side 10

Bankernes dna skal kodes omFintech tvinger banksektoren til at ændre sig indefra, mener Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesformand i Saxo Bank

Side 18

Valg er kronen på to års arbejdeKunderne i Nordea Liv & Pension kan nu vælge, hvem der skal lede Foreningen NLP

Side 20

Vis lidt storsindEn rar, varm følelse af at gøre noget godt for kollegerne. Hvornår har du prøvet det sidst?

Side 28

Organisering skal komme indefraI årtier har nordisk fagbevægelse forsøgt at skubbe til den faglige organisering i de baltiske lande og Østeuropa. Nu anlægger man en ny strategi

Side 30

Fra bankfilial til sognehusBlomster, mad og nye tænder. Nedlagte bank- og sparekassefilialer byder på en stor variation af produkter

Side 42

Foto

: Pet

ra K

leis

6 NYHEDER FINANSJanuar 2016

Bedre lånemuligheder i landdistrikterneRealkredit Danmark har ændret lånepoli-tik i landdistrikterne, så købere får lov til at overtage gælden i overbelånte ejendomme, hvis de i øvrigt har en robust økonomi. Det betyder, at købere kan finansiere de over-belånte huse med op til 95 procent real-kreditlån. Samtidig vil man tilbyde inter-esserede købere til boliger, hvor selskabet ikke vil yde lån til de sædvanlige 80 pro-cent af salgsprisen, en lavere belånings-grad på eksempelvis 50 eller 60 procent.

”Begge tiltag er positive for bosætnin-gen i landdistrikterne”, vurderer Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, ifølge Ritzau.

Fyring under krisen kostede dyrtEn analyse fra Danmarks Statistik, der tager udgangspunkt i de 159.000 personer, der mistede deres arbejde fra 1. juli 2008 til 31. december 2009, viser, at omkring 60 procent af de fyrede havde et job fire år senere. Men de fik – på trods af generelle lønstigninger på arbejdsmarkedet – fire procent mindre i løn end tidligere i deres første job efter fyringen, skriver Ritzau med hen-visning til analysen. Forklaringen er blandt andet, at mange fandt beskæftigelse i en anden branche, end de før havde arbejdet i.

Touch ID på mobilbankKunderne i Danske Bank blev den 4. december de første, der kan logge på mobilbank ved hjælp af Touch ID-løsningen, hvis de har en iPhone. Det vil sige, at man med et fingeraftryk kan logge sig ind i sin mobilbank i stedet for at bruge en pinkode. Touch ID kommer også til at fungere med Mobi-lePay. Nordea er også tæt på at lancere en Touch ID-løsning til sine kunder.

Foto

: Ste

fan

Kai

Nie

lsen

, Ekk

o P

R

Mange melder uregelmæssighederFinanstilsynets nye anonyme whistleblowerordning, som blev til på foranledning af Finansforbundet, har på mindre end et år fået 53 indberetninger fra ansatte i banker og realkreditinstitutter, der mener, at der er noget galt på deres arbejdsplads. Det skriver Politiken.

Finansforbundet er overrasket over antallet af hen-vendelser.

”På den ene side er det jo rart at blive bekræftet i, at der har været behov for sådan en meldetjeneste, og at den rent faktisk virker, for den har vi jo kæmpet for i årevis. På den anden side er det jo rigtig skidt, at der selv efter en finanskrise, efter en voldsom mo-ralsk oprydning i sektoren og en opstramning af hele regelsættet åbenbart stadigvæk er så mange medar-bejdere ude i de finansielle virksomheder, der mener, at der er behov for, at Finanstilsynet skal have nogle ting at vide”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Finanstilsynet ønsker – af hensyn til at de finansansatte kan have tillid til, at der er fortrolighed omkring de-res indberetninger – ikke at gå i de-taljer om de konkrete indberetninger.

”Men jeg kan sige, at det, vi får ind, repræsenterer hele spektret fra det, der er lidt løst i koderne, altså hvor vi bare bliver anbe-falet at se nærmere på en konkret virksomhed, til an-meldelser, der er meget specifikke, og som også kan være meget detaljerede”, siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynet, til Politiken.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

Fremgangen i økonomien

betyder, at det bliver

muligt at tjene flere penge i

bankerne. Det har jeg intet

problem med, for det betyder, at det går godt, og vi skal have

vækst i samfundet

Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister (Venstre), på Finansrådets

årsmøde

Farvel til over 700 finansansatte i 201574 sagde farvel med en frivillig fratrædelses-aftale, mens 635 blev præsenteret for en fyreseddel, viser Finansforbundets opgørelse over afskedigelser i 2015, der er baseret på ind-beretninger fra tillidsmændene.

I 2014 mistede 966 finansansatte jobbet, så der er i 2015 tale om et fald i afskedigelser og fratrædelser på 27 procent.

IBM skilte sig i foråret af med cirka 100 medarbejdere og topper listen over virksomheder med flest afskedigelser. Nordea og Danske Bank har drypvis fyret henholdsvis 68 og 66 medarbejdere i løbet af året. På de efterfølgende plad-ser kommer Bluegarden (56), Sydbank (54), Nykredit (47) og Jyske Bank/BRFkredit (42).

Trods de mange afskedigelser er det lykkedes at holde ledighedsprocenten for Finansforbundets medlemmer nede (2,5 i november ifølge a-kassen FTF-A), hvilket blandt andet hænger sammen med den hjælp, som forbundet og FTF-A yder til de medlemmer, der rammes af ledighed. /CJO

7FINANSJanuar 2016 NYHEDER

Norwegian åbner webbankFlyselskabet Norwegian slog mandag den 7. december dørene op til Bank Norwegian i Danmark. Den norske webbank, der har opnået at få mere end en halv million kunder i Norden, siden den åbnede i Norge i 2007, tilbyder blandt andet forbrugslån og en opsparingskonto med en indlånsrente på 0,50 procent. I første halvdel af 2016 lanceres et kombineret kreditkort og fordelskort for flyselskabet Norwegian.

milliarder kroner er i øjeblik-ket parkeret på indlånskonti i de danske banker, selvom renterne er historisk lave. For ti år siden var opsparingen på indlånskonti næsten 350 milliarder kroner lavere.

”Samspillet af nye kundekrav, den eksplosive digitale acceleration og ny regulering betyder, at der kommer til at ske lige så meget for os som sektor de næste ti år, som der er sket de sidste 100 år. Hvis vi i den finansielle sek-tor skal kunne løfte vores opgave og ansvar, kræver det, at vi også forandrer os og hele tiden har fokus på at levere overbevisende kundeoplevelser”, sagde Finansrådets for-mand, Tonny Thierry Andersen, på Finans-rådets årsmøde mandag den 7. december.

Sektorens samfundsansvar var et gen-

nemgående tema på årsmødet, som blev af-holdt på Statens Museum for Kunst i Køben-havn. Finansrådets formand fremhævede blandt andet landbruget og landdistrikterne som to områder, hvor bankerne ønsker at bidrage til at skabe vækst og udvikling frem for afvikling.

Nogle af værktøjerne er ifølge forman-den individuelle afgørelser og en mere fleksi-bel praksis omkring rådighedsbeløb, som vil kunne føre til, at flere kunder i landdis-trikterne vil få mulighed for at få et lån. /BV

Sektoren vil udvikle frem for afvikle

Foto

: Ste

fan

Kai

Nie

lsen

, Ekk

o P

R

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

FTF-A satser 2016Dagpengesatserne gælder for 5 dage om ugen. Månedstaksterne er et gennemsnit.

Fuldtidsforsikrede, 100 % satsen(dagpenge og høj efterløn):Dag/måned: 836 kr./ 18.113Fuldtidsforsikrede, 91 % satsen (efterløn):Dag/måned: 761 kr./16.488 kr.Fuldtidsforsikrede, 82 % satsen (nyuddannet):Dag/måned: 686 kr./ 14.863 kr.Deltidsforsikrede, 100 % satsen (dagpenge og høj efterløn):Dag/måned: 557 kr./12.068kr.Deltidsforsikrede, 91 % satsen (efterløn):Dag/måned: 507 kr./10.985 kr.Deltidsforsikrede, 82 % satsen(nyuddannet):Dag/måned: 457 kr./ 9901 kr.

FTF-A kontingentsatser 2016Kontingentet til FTF-A opkræves kvartalsvis.

Pris pr. måned for fuldtidsforsi-krede, 2016:Medlemskab uden efterlønsbidrag: 435 kr.Medlemskab med efterlønsbidrag: 923 kr.

Pris pr måned for deltidsforsikrede:Medlemskab uden efterlønsbidrag: 321 kr.Medlemskab med efterlønsbidrag: 646 kr.

Kontorfællesskabet for nystartede fintech-virksomheder i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads i København vokser. Block-chain-virksomheden Last Move og kon-sulentvirksomheden Norfico, der flyttede ind i efteråret, har i årets første uger fået sel-skab af Chainalysis, Crediwire. Northholders og Digital Gold.

”Vi flytter til Applebys Plads, fordi vi gerne vil være tæt på andre iværksættervirksom-

heder, der arbejder med det samme som os. Jeg tror på, vi kan inspirere hinanden og ud-vikle os sammen”, siger Michael Gronager, CEO i Chainalysis, der arbejder med com-pliance i forhold til blockchains.

Crediwire arbejder med big data, North-holders A/S vil lave digital investeringsråd-givning og automatiseret formuepleje, mens Digital Gold udvikler en model til at overføre guld og anden valuta via wallets.

Copenhagen Fintech Hub tager form

8 NYHEDER FINANSJanuar 2016

Bankdirektør dømt for pligtforsømmelseDen krakkede Tønder Banks tidligere direktør Mogens Mortensen er af Retten i Sønderborg blevet idømt en bøde på 25.000 kroner for at have forsømt sin pligt til at indberette forhold til Finanstilsynet. Konkret handlede sagen om ti skrantende lettiske selskaber, der var indbyrdes forbundne og udgjorde en så stor del af bankens basiskapital, at direktøren burde have indberettet forholdet til Finanstilsynet, skriver Ritzau. Tønder Bank, der havde omkring 18.000 kunder, gik konkurs i november 2012.

"Jeg vil gøre Storbritannien til verdens førende inden for fintech. Vi har de ingre-dienser, det kræver, og med den rette hjælp fra regeringen kan vi gøre London til verdens hovedstad for fintech”, sagde George Os-borne, Storbritanniens finansminister, i en tale i august 2014.

Det er en klar politisk vision at have, og den er godt på vej mod at blive realiseret. I dag giver fintech Storbritannien årlige indtægter på over 200 milliarder kroner og beskæftiger 135.000 mennesker, og frem mod 2020 forventes antal-let af fintech-job at blive øget med 100.000.

Parterne bag projektet ”København som nordisk fintech-centrum” – Køben-havns Kommune, Finansforbundet, Finans- rådet, DJØF, Copenhagen Fintech Inno-vation and Research (CFIR), Saxo Bank, Tryg, Nets og BEC – kan lige nu kun skele misundeligt til Storbritannien. På konfe-rencen ”Copenhagen as a Nordic Fintech Hub” på Københavns Rådhus onsdag den 9. december efterlyste Finansforbundets formand større politisk vilje til at udvikle København til et nordisk fintech-centrum, som både kan generere økonomisk vækst

og skabe nye arbejdspladser.”Det er vigtigt med større politisk bevå-

genhed omkring fintech, hvis vi skal bevæ-ge os hen et sted, hvor vi ikke er i dag”, sagde Kent Petersen og roste Københavns

Kommune med beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna

Mee Allerslev (De Radikale) i spidsen for at gå aktivt ind i projektet med at gøre København til nordisk fin-tech-centrum.

Borgmesteren indledte konferencen med at fortælle, hvor

vigtigt det er med dedikation og engage-ment fra aktørerne på fintech-området, hvis visionen skal realiseres.

Kent Petersen var i sit indlæg helt på linje med Anna Mee Allerslev.

”Vilje – både politisk og økonomisk – er afgørende for, at vi kan gøre København til et nordisk fintech-centrum, og så kræver det også en stor iderigdom fra alle os involverede aktører”, sagde Finansforbundets formand.

Anledningen til konferencen var en præsentation af den analyse af Køben-havn som nordisk fintech-centrum, som Oxford Research og Rainmaking Invitation

har udarbejdet for de ni parter i projektet.Blandt Københavns styrker på området

nævner analysen:• København har været og er scenen for

en del internationale iværksættersucce-ser som for eksempel Skype, Just Eat, Endomondo, Tradeshift og Trustpilot

• Stærk dansk tradition for samarbejde mellem den finansielle sektor og den offentlige sektor

• En finanssektor, som har stor fokus på digitalisering og it

• Stærk digital infrastruktur• Gode rammevilkår for erhvervslivet. Iføl-

ge Verdensbanken er Danmark i 2015 det bedste land i Europa at drive virk-somhed i.

Blandt Københavns svagheder nævner analysen:• Manglende fokus på fintech – og indtil

videre ingen særlig stærk fælles indsats for at skabe et stærkt dansk fintech-centrum

• Der mangler et større fysisk miljø for fin-tech-startups

• Begrænset adgang til risikovillig kapital• Lovgivning og stram regulering be-

grænser fintech-startups’ muligheder for at udvikle sig. /CJO

FINTECH-VISION MANGLER STÆRK POLITISK OPBAKNINGHvis København skal lykkes med at blive nordisk fintech-centrum, kræver det en fælles vilje og indsats fra sektoren, uddannelses-stederne, investorer, myndigheder og politikere, lød det på konferencen ”Copenhagen as a Nordic Fintech Hub”

Landbrugets gæld stiger fortsatLandbrugets samlede gæld steg i 2014 med 6 milliarder og er i alt på 371 milliarder kroner, oplyser brancheorganisa-tionen Landbrug og Fødevarer i en rapport om erhvervets kapitalforhold. Den samlede gæld til realkreditinstitutterne beløber sig til 276,9 milliarder kroner, mens gælden til penge-institutterne er på 67,9 milliarder. Den resterende gæld er placeret med 25 milliarder kroner i varegæld, og 0,5 milliarder henføres til reguleringer i kontantværdien af gælden.

"Vi har været for emsige. Tilbage i 2008 skulle vi være ikke 100 meter, men 500 meter på den sikre side. Det var jeg selv ansvarlig for dengang som minister. Så var vi på den sikre side. Jeg mener i dag, at det er nok at være 100 meter på den sikre side. Så jeg mener, at det er tiden for en reguleringspause”Brian Mikkelsen, erhvervsordfører for De Konservative, til FinansWatch

På vinhus ved MoselWeinBergHotel Nalbach HHH

Vinbyen Reil har i mere end 1000 år ligget som en lille perle midt på verdens måske mest male-riske flodvej. Her, hvor Mosel virkelig begynder at slynge sig forbi borgruiner, middelalderidyller og stejle vinterrasser, har man rammen om en ferieoplevelse, der inkluderer højdepunkterne på en klassisk Moselferie: Bådturen og vinsmagningen. I bor hos familien Schütz, der foruden sin egen vingård driver et hyggeligt hotel, der ligger få hundrede meter fra Mosels bred.

• 5 overnatninger• 5 x morgenbuffet• 5 x 4-retters middag• 1 x vinsmagning• 1 besøg på likørbrænderi• 1 bådtur på Mosel• Chokolade på værelset

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer.

Pris med rejsekode

2.699,-pr. person i dobbeltværelse

Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48Åbent hverdage kl. 8-17.

Best Western Hotel am Vitalpark HHHH

3 overnatninger, 3 x morgenbuffet2 x 3-retters middag/buffet, 1 velkomstdrinkfri entre til badelandet Vitalpark og 10 % rabat på wellness.

Badeparadis i Heiligenstadt

Hotel Hanseatischer Hof HHHH 2 overnatninger, 2 x morgenbuffet1 x 3-retters middag/buffet, 1 velkomstdrink,badekåbe, fri parkering og 10 % rabat på wellness.

Verdensarven i Lübeck

Ringhotel Theophano HHHH

3 overnatninger, 3 x morgenbuffet1 x kaffe og kage i husets konditori, 1 x 3-retters middag,fri parkering, fri Wi-Fi og 10 % rabat på historisk damptog.

Hotelperle i Quedlinburg

Oplev en oase af fred på slottet og i den gamle vandmølle, hvor der hver dag serveres sublime franske retter! Her er udendørs pool, well-ness og alle muligheder for at koble af i den unikke, historiske landidyl.

• 5 overnatninger • 5 x fransk morgenkomplet • 5 x 4-retters valgfri gourmetmenu

Ankomst: Søndage i perioden 27.3.-23.10.2016.(Ankomst t.o.m. 20.3. samt 30.10.-14.12.2016 kun 2.349,-).

Hovedbyen på den gamle saltvej var engang en af verdens rigeste, og det ses stadig i byens bin-dingsværk. Samtidig har saltet skabt en unik kur-badskultur, og i dette ophold får I entre til well-nessparadiset Salztherme kun 30 m fra hotellet.

Oplev den danske sommer med charme og sjæl og udsigt til det blå bælt. Hotellet har en central placering på Fyn med den dejligste udsigt over Lillebælt, og her bor I tæt på populære attraktio-ner som den nye ”bridgewalking” på den gamle Lillebæltsbro og alle tiders Legoland (59 km).

Pris med rejsekode

1.199,-pr. person i dbl.vær.

Pris med rejsekode


Pris med rejsekode


Pris med rejsekode


Pris med rejsekode fra


• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 2 x aftenbuffet• 1 x velkomstdrink• 3 x entre til badeland SaLü Salztherme Lüneburg

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 3 x middagsret med salat• Fri Wi-Fi

Seminaris Hotel Lüneburg HHHH

Severin HHH i Middelfart

Domaine de Villeray

Miniferie i Lüneburg

Sommer i Danmark

Slotsferie i Normandiet

Ankomst: Fredage i perioden t.o.m. 16.12.2016.

Ankomst: Valgfri i perioden 24.6.-10.8.2016.

Ankomst: Søndage i perioden 17.4.-23.10.2016.

Domaine de Villeray

Severin

Se gæstekommentarer og flere fotos Brug rejsekoden FINANS på wwww.happydays.nu

Brug rejsekoden FINANS for at få specialprisen

20 % rabat på billetter til rutebådene på Mosel (juni-september) og Rhinen (medio april-september)

1 barn 0-4 år gratis.2 børn 5-11 år ½ pris.

1 barn 0-5 år gratis.2 børn 6-14 år ½ pris.

(Maks. 2 børn i alt)

Værelse til 1 voksen + 1 barn uden tillæg!

Rejs alene uden tillæg

Pris med rejsekode


4 overnatninger 1.699,-5 overnatninger 1.949,-

WeinBergHotel Nalbach

Turistskat maks. EUR 0,62 pr. person pr. døgn.

Irriterende frisk feriekonkurrence!Vind 1 uges aktiv ferie for 2Deltag på happydays.nu

Vi scorer 9,2 på Trustpilot.dk Rejseklubben

®

.nu

®

.nuRejseklubbenRejseklubben

®

.nuRejser med

glæde

Rejser medglæ

de

®

.nuRejseklubben

Rejseklubben

®

.nuRejser med

glæde

Rejser medglæ

de

®

.nuRejseklubben

Rejser med gl æde

Kør selv-ferie med

GOD BØRNERABAT!

GOD BØRNERABAT!

3 overnatninger 1.699,-

Ekstra: Weekendåbent 30.+31.1. kl. 10-15.

10 TROMPET FINANSJanuar 2016

NÆRVÆR PÅ DISTANCEN

Rådgiverne skal vænne sig til at levere kunderådgivning via diverse digitale løsninger. Nærværet skal skabes på distancen, og det kan være en udfordring for både rådgivere og kunder.

11FINANSJanuar 2016 TROMPET

Af Mads Due Anker og Julie Søltoft JeppesenFoto: Jasper Carlberg

12 DIGITAL RÅDGIVNING FINANSJanuar 2016

undemødet, som man kender det fra de gode gamle dage, hvor kunden tog sit bedste tøj på og gik ned i banken for at tale med en rådgiver om sin øko-nomi, har længe været på vej på pension. De fleste danske pengeinstitutter er enten i fuld gang med – eller på kanten af – at tilbyde kunderne andre løs-

ninger end det fysiske møde. Kunderne tøver umiddelbart med at efterspørge digital

rådgivning, viser en undersøgelse, Epinion har foretaget for Finansforbundet. Blandt 1.051 adspurgte medlemmer af Finansforbundet oplever lidt over en tredjedel ikke, at kunderne efterspørger onlinemøder med deres rådgiver.

For Claus Bunkenborg, underdirektør og Head of Cus-tomer Solutions i Danske Bank, kommer det ikke som en over-raskelse. Han ved godt, at kunderne ikke umiddelbart tænker over, at de skal huske at efterspørge digital rådgivning, når de er til møde i banken.

”I Danske Bank har vi den tilgang, at vi tilbyder kunderne

fremtiden”, siger Henrik Hammerskov, som er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter og underviser på kur-serne i digital kommunikation.

Kursisterne bliver trænet i at afholde gode onlinemøder. Ifølge Henrik Hammerskov er det især teknikken, man skal blive fortrolig med, og samtidig bliver kursisterne trænet i at være ”nærværende på distancen”, som han kalder det.

”Det handler til alle tider for sektoren om at tilbyde kun-den det, kunden gerne vil have. Det betyder så, at rådgiveren skal kunne se sig selv i alle facetter af rådgivningen. Det gælder også, når den rykkes online”.

Henrik Hammerskov forklarer, at rådgiverne kommer fra alle steder i sektoren.

”Kursisterne er meget forskellige. Nogle kommer fra de større pengeinstitutter, der allerede er i fuld gang med online-rådgivning, mens nogle kommer fra mindre institutter, hvor man er klar over, at det her er noget, der bliver hverdag gan-ske snart”, siger Henrik Hammerskov og tilføjer, at der dog er

K

muligheden. Hvis kunden ønsker at modtage rådgivningen digitalt, gør vi det, og hvis kunden ikke ønsker det, er det også helt i orden”, forklarer Claus Bunkenborg.

Fremtiden bliver endnu mere digitalEpinion-undersøgelsen viser samtidig, at der i pengeinstitut-terne er fokus på digital rådgivning. 52 procent svarer nem-lig, at man på arbejdspladsen har talt om, hvorvidt man skal tilbyde digital rådgivning. 29 procent svarer, at der ikke er ble-vet talt om det, mens 19 procent ikke ved det.

Der er heller ingen tvivl om, at de digitale møder hører morgendagen til. Hos Finanssektorens Uddannelsescenter, der blandt meget andet afvikler kurser i digital kommunika-tion, får man stadig flere efterspørgsler fra rådgivere, der øn-sker at blive skarpere til at agere online.

”Der er en massiv stigning i henvendelserne fra sektoren. Hvis vi kigger et år tilbage, var de fleste nok der, hvor man ikke vidste, hvor stort det ville blive. Nu ved man, at det er

forskellige bevæggrunde for at deltage i kurserne.”Nogle kursister vil gerne have lidt inspiration og blive

klædt ekstra godt på til at bruge onlinemøderne, mens andre gerne vil være på forkant og er nysgerrige på de nye medier. De er måske klar over, at hvis de skal overleve som rådgivere, skal de lære at bruge det”, siger han.

Følger teknologien og kunderneClaus Bunkenborg og Danske Bank arbejder med forskellige

former for indekseringer af kunder. Groft skitseret taler han om selvkørende kunder, der selv søger information lidt i stil med, når man går på netdoktor.dk, før man kontakter lægen. Så er der dem, der søger information, men som stadig har brug for eksperten til at validere deres valg, mens nogle kunder trygt delegerer beslutningerne til deres rådgiver. Endelig er der de kunder, der helst ikke vil interagere med banken.

Danske Bank bruger ikke grupperne til at indeksere hver enkelt kunde, men til i teorien at sige noget om, hvor- ••

13FINANSJanuar 2016 DIGITAL RÅDGIVNING

”Det vigtigste tror jeg er at huske på, at vi stadig er en bank, og at man ikke æn-drer måden at rådgive på. Kunden for-venter at få samme kvalitet i rådgivning, og det betyder, at den måde, vi spørger ind til kunden og beskriver produkter på, skal være den samme. Det forventer kun-den”, siger Mathias Keller, 31 år, som er rådgiver i Nordeas e-filial i Høje Taastrup.

Derfor skal man ifølge ham forsøge at blive bedre til at kommunikere digitalt, så det for kunden føles som at sidde nede i banken ansigt til ansigt med sin rådgiver.

”Der er kommunikation, som går tabt på afstan-den, så man skal være præcis, når man taler med kunden, fordi der ikke er samme øjenkontakt. Og lære at stille et spørgsmål og holde mund, så kun-den har tid til at svare. En pause kan virke akavet i et onlinemøde, fordi man ikke sidder over for hinan-den, men man skal give plads til pausen, så kun-den har mulighed for at tænke over de spørgsmål, man stiller”, siger han.

Meget mere afslappet Mathias har siden september haft et til to on-linemøder om dagen i gennemsnit i Nordeas e-filial i Høje-Taastrup, der udelukkende tager sig af kunder, som har ønsket den digitale rådgivning. Når han råd-giver, kobler han et kamera på, så kunden kan se ham.

”Derudover gør jeg meget ud af, at vi skal forestille os, at det er et helt almindelig møde. Jeg fortæller dem, at de bare skal spørge løs, og så må man gerne have lidt humor med. Jeg oplever, at kunden netop sidder derhjemme og derfor er afslappet”.

Når mødet foregår hjemme hos kunderne selv, oplever de ikke den samme stress, som når de ellers skal haste ned i banken midt i arbejdstiden for at nå et møde. Møderne bliver mere afslappende, på trods af at man ikke sidder i samme lokale, mener Mathias.

Mange af de kunder, som ikke har oplevet digital rådgivning i kombination med køb af bolig, kan virke forundrede over at skulle rådgives gennem en skærm.

”Nogle kunder kan være utrygge ved at skulle

tale om store tal gennem en computer. Frygten for tal bliver forstærket af, at vi ikke sidder i samme lokale og kigger på samme stykke papir”, siger Mathias og fortsætter:

”Alligevel oplever jeg, at selv kunder, som skal købe bolig for første gang, vælger onlinemødet til. De synes som regel, at det har været en god op-levelse, og de bekymringer, de måske havde for onlinemødet i begyndelsen, er fejet væk”.

Et nyt tidsperspektivHans oplevelse er, at kunderne er glade for, at den digitale rådgivning kan ske på ydertidspunk-ter. Et boligkøb kan strække sig over lang tid, og muligheden for at holde møder uden for arbejds-tiden betyder, at Mathias kan nå at holde flere møder med kunderne. Det betyder dog også, at deres forventninger til tid ændrer sig.

”Der er et tidsperspektiv i det. Kunden sparer tid, men forventer dermed også, at vi er hurtigere. Den tid, vi lever i, er omskiftelig, og kundens for-ventninger til at få et hurtigt svar er speedet op. Man skal være bevidst om som rådgiver, at tem-poet er kommet for at blive”.

Mathias har valgt at have faste dage, hvor han arbejder sent, og faste dage, hvor han går tidligt. Nogle gange har kunderne svært ved at forstå, at de ikke kan holde møde med ham klokken 20 onsdag, nu de gjorde det mandag, men med en forkla-ring plejer det at gå.

Møder bliver mere afslappede ”Kunderne er mindre stressede, når de sidder derhjemme. Men der er kommunikation, som går tabt på afstanden”, siger Mathias Keller, som er rådgiver i Nordeas e-filial i Høje TaastrupAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

BENYT DIG AF FINANS-KOMPETENCE-PULJENS TILBUD

Hvad enten man har direkte eller indirekte kundekontakt, bliver digitale medier et centralt værktøj i kommunikationen med andre. Kurset ”Digital kommunikation” udbydes i Finans-kompetencepuljen af Finanssektorens Uddannelsescenter og styrker kursisternes kompetencer inden for kommunikation via digitale medier – herunder blandt andet onlinemøder. Kurset henvender sig til alle typer medarbej-dere, som anvender eller forventer at anvende digitale kom-munikationsværktøjer i hverdagen, og som ønsker indsigt og inspiration til at holde gode og effektive onlinemøder.

Læs mere på:

Finanskompetencepulje.dk.


dan forskellige kundegrupper ønsker at bruge banken. Yder-mere bruger banken også kundegrupperne, når de skal ud-vikle nye kundeløsninger.

”Vi skal i virkeligheden kunne tilfredsstille alle de for-skellige behov. Vi har samtidig et ønske om at lancere de nyeste løsninger og være med til at skubbe til markedet. Selv- om kunderne måske ikke selv efterspørger den digitale råd-givning, vil vi gerne vise, at det også er noget, vi har på hyl-derne”, siger Claus Bunkenborg.

Han erkender, at banken enkelte gange er gået for hurtigt frem, som da man lukkede flere end 100 kasser. Men når man rykker møderne online, er det ikke kun banken, der vinder. Der er også en gevinst for kunderne, mener Claus Bunkenborg.

”Det handler om at tage det i trin, hvor både banken og vores omverden kan følge med. Jeg vil dog gerne understrege, at det ikke kun er for effektivitetens skyld, men også fordi kunden op-lever, at deres tid er knap, og at det kan være svært at nå ned i banken i åbningstiden. Men kan vi holde flere kundemøder

”Vi oplever, at nogle har lettere ved det end andre. Nogle elsker de digitale løsninger, og nogle synes, at det gør det min-dre personligt. Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt om nogen medarbejdere, hvor det var et problem, eller hvor det er endt med, at en medarbejder har frabedt sig at skulle rådgive over nettet”, fastslår Claus Bunkenborg og fortsætter:

”Men vi har også forklaret vores medarbejdere, at det er en verden, der er kommet for at blive. Og ligesom vores kunder skal vænne sig til det, skal vores medarbejdere vænne sig til det. Det er alt fra at lære at bruge værktøjerne til at føle sig tryg ved det nye”, siger han.

I Nordea er det blevet besluttet, at alle rådgivere også skal kunne rådgive ved onlinemøder, fortæller David Hellemann.

”Den digitalisering, vi ser i samfundet generelt, vil brede sig til hele banken. Jeg ser to klare tendenser i den fremtidige råd-givning. For det første vil der komme mere rådgivning online, herunder flere e-branches, hvor man udelukkende rådgiver on-line. For det andet vil der ske en gradvis bevægelse fra rådgivere,

på den her måde, er det åbenlyst mere effektivt”, siger han.Kundernes behov for fleksibilitet er også noget, man har

øje for i Nordea. ”Vores største udfordring som bank er at øge vores til-

gængelighed for kunderne og at kunne tilbyde de forskellige formater, som kunderne vil have. De forventer hurtigere løs-ninger, og nogle af vores kunder vil ikke vente x antal dage på at holde møde med rådgiveren”, siger Head of Banking i Nordea Danmark David Hellemann.

Nye tider kræver nye rådgivereLigesom kunderne er meget forskellige, er medarbejderne det også. Medarbejderne i finanssektoren har gennem lang tid mødt mange forandringer og forventninger om at kunne omstille sig, og Claus Bunkenborg er opmærksom på, at det kan være svært ene og alene at se det positive i de nye digi-tale muligheder, hvis man som rådgiver er vokset op med, at kundemøder foregår ansigt til ansigt.

som er generalister, til rådgivere, der er mere specialiserede i be-stemte kundegrupper eller fagområder”, siger David Hellemann.

Mere digitalt, mindre personligtSelvom der ikke er tvivl om, at finanssektoren bliver mere og mere digitaliseret, og at digital rådgivning kan være svært at komme uden om, mener man ikke i Middelfart Sparekasse, at det kan erstatte det personlige møde med kunden.

”Det digitale møde kan ikke erstatte det personlige møde. Det tilfører noget til et møde, at man sidder over for hinanden, så det samme nærvær kan ikke skabes ’over distancen’”, mener administrerende direktør i Middelfart Sparekasse Martin Baltser.

Han forklarer, at Middelfart Sparekasse har en forret-ningsmodel, der er bygget op om at møde kunderne i øjenhøjde og ansigt til ansigt. Hver eneste måned modtager sparekassen 700 nye kunder, og Martin Baltser er ikke i tvivl om hvorfor.

”Jeg er helt overbevist om, at de vælger os til, fordi de hos os møder det menneskelige og nærværet. Det er den ••

15FINANSJanuar 2016 DIGITAL RÅDGIVNING

”Det er meget anderledes at rådgive, når man ikke har øjenkontakt. For hvordan fornemmer man, hvad kunden føler, og omvendt”, spørger Søs Bolette Enevoldsen, 24 år, som er privatrådgiver og udfører digital rådgivning i Danske Banks filial i Kalundborg.

Når kundemødet flytter fra mødelokalet nede i banken til at foregå over internettet, følger der en række udfordringer med. Ud over de tekniske prøvelser kræver det, at medarbejderne lærer nye måder at kommunikere på, når man skal skabe nærvær og tillid, som da man sad ansigt til ansigt med kunden.

”Derfor er det nødvendigt, at man starter med at have en meget ærlig dialog og som noget af det første siger: ’Kære kunde, du skal vide, at det er et anderledes møde, når vi ikke kan se hinanden. Det er vigtigt, at du siger til, hvis der er det mindste, du er i tvivl om, eller noget, du studser over’”, siger hun.

Positive over for det ukendteSøs forklarer, at det er sjældent, at kunderne selv ringer og booker et digitalt rådgivningsmøde, men at det ofte er rådgiverne, der gør opmærk-som på muligheden.

”I provinsen er det ikke så efterspurgt. Mange kunder bliver dog overraskede, når de hører, hvad det konkret handler om. Det uvisse kan for nogle være lidt farligt, men når man får taget en snak om, hvad det egentlig handler om, falder paraderne ofte. Mennesker er forskellige, og nogle er mere klar på nye tiltag end andre”, siger hun.

Det digitale i sig selv kan være skræmmende

for nogle kunder, og det har man i Danske Bank forsøgt at afmystificere.

”Jeg forsøger at forklare, at det ’bare’ er et kundemøde over telefonen gennem en skærm. Det hjælper kunderne til at være trygge, når man sætter ord på begrebet. Vi har også forsøgt at holde et fysisk møde i afdelingen og så derefter et opsamlingsmøde på telefonen som netmøde. Så får vi skabt en relation og noget kemi, og det gør det lidt nemmere og acceptabelt for kunden at kaste sig ud i den digitale verden”, siger Søs.

Teknikken skal på pladsI Danske Bank er der ifølge Søs fra ledelsens side også blevet lagt meget vægt på fordelene.

”Hvis vi som rådgivere ikke kan se fordelen for os selv og for kunderne, er det svært at over-bevise kunderne”, siger Søs Bolette Enevoldsen.

Først og fremmest handler det for rådgiverne om at få det tekniske element til at fungere. Når det er på plads, er det nemmere at koncentrere sig om den egentlige kunderådgivning.

”Da netmødet blev lanceret i Danske Bank, kom vi alle på kursus internt og blev oplært i, hvordan syste-met fungerer. Vi arbejdede rigtig meget på det med teknikken, så vi ikke skulle bekymre os om det under møderne. Det tekniske fyldte rigtig meget i de første mange rådgivningssituationer, og derfor tog jeg selv et kursus ekstra hos Finanssektorens Uddannelses-center, hvor man går i dybden med indholdet af et digitalt møde og ikke så meget teknikken”, siger Søs, der i dag er helt tryg ved at rådgive digitalt.

Dialogen skal være meget ærlig”Kære kunde, du skal vide, at det er et anderledes møde, når vi ikke kan se hinanden. Det er vigtigt, at du siger til, hvis der er det mindste, du er i tvivl om, eller noget, du studser over”, er det første, privat-rådgiver Søs Bolette Enevoldsen siger til kunden, når hun rådgiver digitaltAF MADS DUE ANKER

Sådan svarer de

Hvordan foregår kunderåd-

givningen primært der, hvor

du arbejder?

Ansigt til ansigt 68%Telefon 81%Mail 62%Sms 1%Videoopkald/onlinemøder 15%Sociale medier 0%Andet 4%Ved ikke 7%

I hvilken grad føler du, det vil

være muligt at skabe tillid

mellem kunde og rådgiver

gennem digital rådgivning?

I høj grad 18%I nogen grad 40%I mindre grad 23%Slet ikke 2%Ved ikke 17%

I hvilken grad føler du dig

rustet til at foretage vid-

eoopkald/onlinemøder?

I høj grad 27 %I nogen grad 35%I mindre grad 20%Slet ikke 10%Ved ikke 8%

Kilde: Epinions undersøgelse blandt 1.051 medlemmer af Finansforbundet, november 2015


strategi, vi står for, og den strategi, vi mærker, at kunderne responderer mest positivt på. Det er vores oplevelse, at det også vil være sådan fremover, for der er forskel på at møde folk ansigt til ansigt og så at tale ind i en skærm”, siger han.

For nogle kan det digitale møde dog være fuldt til-fredsstillende, mener han.

”Hvis du er vokset op i den digitale tidsalder, er du vant til at kommunikere via digitale kanaler. Dermed kan nogle op-leve, at de får en fuldt ud tilfredsstillende service. Men de får ikke nærvær på samme måde”.

Han forklarer, at når en rådgiver eksempelvis kan genkende en kundes barn, som ellers bor i USA, skyldes det, at de gen-nem det personlige møde har lært hinanden at kende. Det mener han ikke kunne være sket, hvis de havde mødt hinanden digitalt.

”Vi tror, det digitale møde kan anvendes på grundlag af et veletableret kundeforhold, hvor rådgiver og kunde i en række tidligere situationer har mødt hinanden personligt.

på antallet af medarbejdere og typen af dem, mener Claus Bunkenborg fra Danske Bank.

”Betyder det så også over tid, at vi skal være færre råd- givere, fordi vi alt andet lige arbejder mere effektivt og kan nå at have flere møder med kunderne? Jamen, det er selvfølgelig en del af det, samtidig med at vi får frigjort tid til at få talt med kunder, som vi i dag måske taler med for sjældent”, siger han.

”Man kan gå online og søge om et lån og få det bevil-liget med det samme. Vi får flere og flere systemer, der kan kreditvurdere, og det gør, at der ude i fremtiden forsvinder et behov for at have flere folk. Det er den virkelighed, vi vil opleve”, pointerer Claus Bunkenborg.

De simple opgaver forsvinderSelvom rådgiverne kan risikere at blive færre fremover, kom-mer der ikke mindre eller dårligere rådgivning. Tværtimod.

”Den bevægelse, der er nu hos os og alle mulige andre banker, består meget i at redefinere sig selv – hvad vil det

Det nærvær tror jeg er vigtigt for mange kunder. Både i dag og mange år frem”, siger Martin Baltser.

Færre rådgivere i fremtidenI Middelfart Sparekasse bruger man dog også den digitale rådgivning, når det kommer til rådgivning inden for pen-sion og investering. De eksperter, sparekassen har på de to områder, vil komme til at møde kunderne digitalt, men al-tid som tredjepart i et fysisk møde mellem kunden og den almene kunderådgiver.

”Det skyldes den udfordring, vi har fået, i takt med at vi åb-ner flere afdelinger rundtom i landet. Vi synes ikke, at vores specialister skal bruge al deres tid på landevejene, og derfor kan de bedre nå at gøre deres arbejde, hvis de kan indgå i et rådgivningsmøde digitalt.

I Danske Bank er man klar over, at sektoren med digitale møder bliver mere effektiv. Og med de teknologiske frem-skridt i øvrigt kommer sektoren til at se anderledes ud målt

sige at være en god rådgiver? Handler det ikke også om, hvor-dan man finder den rigtige håndværker? Hvad med juraen? Hvad med skat og alle mulige andre elementer? Rollen som bankrådgiver ændrer sig, og det, vi skal rådgive om, ændrer sig gradvist”, siger Claus Bunkenborg.

Han mener, at udviklingen gerne skulle betyde, at det er de simple rådgivningsopgaver, som forsvinder fra rådgiverens bord.

”De job, der bliver tilbage, er de spændende rådgivnings-opgaver”, siger han.

Og selvom implementeringen af den digitale rådgivning først nu er i gang, mener Claus Bunkenborg, at man hos Dan-ske Bank er på rette spor.

”Rådgiverne får hurtigt en fornemmelse af, hvad der virker. Jeg vil ikke påstå, at vi har det perfekte værktøj i dag, men vi er på en rejse, hvor vi skal lære, hvad der fungerer mest optimalt. Vi bliver dog konstant overraskede over, hvor meget der kan lade sig gøre på netmøderne, og de kundetilfredshedsmålinger, vi får, er fuldt på højde med dem, vi har fra de fysiske møder”. ¢

Velkommen i en anderledes bank

Et hav af muligheder

Som medarbejder i Jyske Bank er mulighederne mange. Frihed og fl eksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at defi nere din profi l, og vi investerer gerne i

din faglige udvikling.

Ikke så kedelig endda

Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditio-nelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller ikke

som medarbejder.

Man kan sige meget om os ...

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse – eller tag en snak med en medarbejder. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emnebanken. Så er det dig, vi

ringer til, når drømmejobbet pludselig er der.

Jyske Bank bliver kaldt Havkatten – en sprælsk fi sk, der skaber liv og bevægelse, hvor den er. Som bank for-søger vi også at ”ilte vandet” ved at gå nye og anderledes veje. Det er med til at skabe aktivitet og konkurrence – også til gavn for dig som medarbejder.

Imageann1_Finans_Employer_Branding_2015.indd 1 22-12-2014 11:07:38

18 INNOVATION FINANSJanuar 2016

Bankernes dna skal kodes omFintech tvinger banksektoren til at ændre sig indefra, mener Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesformand i Saxo BankAF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

Lone Fønss Schrøder er en erhvervskvinde, der praktiserer, hvad hun prædiker. Som medstifter af to fintech-virksom-heder og medejer af en tredje arbejder hun helt ned i sub-stansen for at forstå, hvad digitalisering kommer til at gøre ved bankverdenen.

”Skal du som bestyrelsesformand være en god sparringspart-ner, må du skaffe dig en digital bagage. For mig betyder det at have fingrene dybt nede i kreativiteten og tankerne bag digi-tale produkter for at opnå den nødvendige kompetence”, siger bestyrelsesformanden for Saxo Bank, der blev valgt til posten i april 2015.

En rolle som ”styrmand” i Danmarks førstefødte digitale bank er et godt udgangspunkt for at arbejde med digital om-stilling i finanssektoren, fastslår Lone Fønss Schrøder. Men hun fremhæver samtidig, at ingen, heller ikke Saxo Bank, kan hvile på laurbærrene og på resultater, som blev skabt i går.

Nye produkter skal konstant ligge i pipelinen. Fornyelse er et vilkår i banksektoren, som angiveligt bliver den næste, der rammes af ”disruption”.

SkyggebankerMen hvor omvæltningerne fremkalder bekymring hos mange, bruger Lone Fønss Schrøder ordet ”interessant” om udviklingen.

Hun peger på, at udfordringerne blandt andet kom-mer fra de nye ”shadow banks” (private virksomheder med banklignende servicer, redaktionen). Skyggebankernes nye digitale tilbud æder sig ind på bankernes forretning.

”Både shadow banks og de nye fintech-startups er ikke belas-tet af en dna, som omfatter traditionel bankforståelse. Netop derfor kan de tillade sig at arbejde med digital kreativitet på en anden måde end eksisterende bankvirksomheder”, siger Saxo Banks bestyrelsesformand.

Hun fremhæver samtidig, at udviklingen i Basel-regimet

(internationale regler om blandt andet bankers minimumskapital, redaktionen) betyder, at også den type virksomheder bliver reguleret i fremtiden.

”Det kan give de etablerede banker et umådeligt konkurrencefortrin, hvis de får indarbejdet den digitale dna”, siger hun.

For hende er den indlysende sand-hed, at betaling er noget, som kommer til at foregå via mobiltelefonen, og at kunderne er fuldstændig ligeglade med, hvilken bank eller virksomhed der tilby-der platformen, bare den fungerer, og man kan have tillid til den.

”Den nye digitale forbruger accept-erer ikke, at han eller hun skal betale for transaktioner. Og når indtægterne Fo

to: S

canp

ix

”Den nye digitale forbruger ac-cepterer ikke, at han eller hun skal betale for transaktioner. Og når indtægterne fra transaktioner vil nærme sig nul, er spørgsmålet jo, hvor banken fremover skal tjene sine penge”, siger Lone Fønss Schrøder.

19FINANSJanuar 2016 INNOVATION

fra transaktioner vil nærme sig nul, er spørgsmålet jo, hvor banken fremover skal tjene sine penge. Skal bankerne overleve, skal de især forstå, at kunderne holder af smidige digitale produkter, der løser problemer med et enkelt klik, gør svære arbejdsprocesser overskuelige og giver adgang til netværk, hvor man kan hente råd og inspiration. Bankerne skal fungere som netværkskoordinatorer og bygge deres betalte servicer oven på transparente platforme”, siger hun.

Ud over arbejdet med de to fintech-virk-somheder er hun selv i gang med at sætte sig ind i, hvad kodning og programmering er.

”Jeg vil ikke acceptere, at man ikke kan være med, hvis man er født før år 2000!”

Lone Fønss Schrøder er ud over at være bestyrelsesformand i Saxo Bank medlem af bestyrelsen i Ikea, Volvo og Schneider Electric. Hun er Senior Advisor for Credit Suisse og medstifter af det sociale netværk myhousebook.com, fintech-produktet CashWorks (sammen med den tidligere Skype-investor Morten Lund) og medejer af den digitale forhand-lerplatform Trade-shift (sammen med virksomhedens CEO, Christian Lanng). Lone Fønss Schrøder var Senior Vice President i A.P. Møller – Mærsk fra 1982 til 2004 og har tidligere siddet i bestyrelsen for DSB, Vattenfall og norske Kværner ASA. Hun var adminis-trerende direktør i det svenske rederi Wallenius Lines AB fra 2005 til 2010.

Lone Fønss Schrøder er uddannet økonom i 1985 og cand.jur. i 1988.

Læren fra NokiaFor at komme med i det digitale kapløb investerer mange banker i eksterne inku-batormiljøer, som driver nye digitale produkter frem.

Men banken skal også arbejde sys-tematisk med at sikre, at den internt er i stand til at arbejde innovativt. Også selv-om den, som Lone Fønss Schrøder for-mulerer det, skal slå krøller på sig selv.

”Nokia er et godt eksempel på, at man kan miste alt, hvis ikke man tør gå nye veje. Nokia har taget turen fra at produ-cere gummistøvler til at fremstille mo-biltelefoner, men forsømte undervejs at sikre plads til fornyelse i den interne tankegang”, siger hun.

At fremelske en digital revolution i en traditionel virksomhedskultur hand-ler blandt andet om at åbne sig over for nye typer af medarbejdere.

”Man skal turde tage mennesker ind, der tænker digitalt. Banken må lære at interagere med programmører, der har et andet sprog end traditionelle salgsfolk.

Der skal bygges bro mellem de to verdener”, siger hun.

Mangler fødekædeSaxo Bank er sammen med blandt an-dre Finansforbundet, Nets, BEC, Finans- rådet og CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) gået sam-men om at gøre København til Nordens førende fintech-hovedstad.

Men Lone Fønss Schrøder peger på, at Danmark på ingen måde er førende, når det gælder digitalisering, blandt andet fordi der mangler en fødekæde af mennesker, der tænker digitalt.

At få bygget kodning og program-mering ind i skoleuddannelsen alle-rede fra 1. klasse er efter hendes me-ning en forudsætning for, at Danmark vil være at finde blandt spydspidserne inden for fintech.

”Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at gøre Danmark til en metropol for digital ud-vikling og lægge kræfter i at få fat i gode hjerner, der kan trække andre med”. ¢

20 PENSION FINANSJanuar 2016

I de sidste uger af januar kan en stor del af Finansforbundets medlemmer for første gang udstyre 14 kolleger med et usæd-vanligt mandat. Hvis Kent Petersen og de 13 øvrige kandidater bliver valgt til den nystiftede Foreningen NLP (FNLP), får de ikke alene adgang til en milliardformue, som har været inde-frosset, siden Nordea-koncernen købte det daværende pensions-selskab Tryg Liv. De får også reel kundeindflydelse på pensions-midlerne via to bestyrelsesposter i Nordea Liv & Pension A/S. Og endelig kan de bestemme, hvordan FNLP – via almennyttige donationer – skal forbedre arbejdslivet, seniorlivet og pensio- nisttilværelsen for rigtig mange mennesker.

Dermed er valget den foreløbige kulmination på en be-mærkelsesværdig magtkamp, som Finansforbundet har ført på vegne af mindst 10.000 nuværende og tidligere medlem-mer samt øvrige kunder i Nordea Liv & Pension. Rammerne for foreningen blev fastlagt i august 2015. Men efter valget skal medlemmerne selv være med til at fylde dem ud, mener Finansforbundets formand:

”Vi skal skabe en transparent forening med en meget ak-tiv medlemsinvolvering. Det betyder, at vi skal inddrage med-lemmerne der, hvor det er muligt i forhold til såvel bonus og almennyttigt arbejde som pensionsvilkårene i Nordea Liv & Pension”, siger Kent Petersen, der genopstiller til repræsent-antskabet for at kunne bevare sin post i foreningens bestyrelse og dermed fastholde den retning, som han selv har været med til at udstikke, da det lykkedes at få NLP-formuen udskilt fra

TryghedsGruppen.Sagen begyndte for to år

siden, hvor Kent Petersen måtte skrue bissen på over for en magtfuld bestyrelse i Trygheds-Gruppen – den medlemsbase-rede ejer af landets største for-sikringsselskab, Tryg: Hvis ikke bestyrelsen påtog sig ansvaret for at forvalte den 40 milliarder kroner store formue, så den

Valg er kronen på to års arbejdeKunderne i Nordea Liv & Pension kan nu vælge, hvem der skal lede Foreningen NLP. Det er den foreløbige kulmination på Finans-forbundets kamp for at trække milliarder ud af TryghedsGruppen og tilbage til medlemmerne. ”Vi stiller op for at aktivere medlemmernes indflydelse på deres pensionsmidler”, siger formand Kent PetersenAF JAKOB THOMSEN, FREELANCEJOURNALIST

kom til gavn for kunderne i Tryg og i Nordea Liv & Pension, måtte Finansforbundet hive bestyrelsen i retten. Erhvervs- medierne varmede op til en konfliktfyldt retssag mellem fag-foreningen og bestyrelsen i den succesrige Tryg-koncern.

Problemerne opstod oprindeligt, da Nordea-koncer-nen ved årtusindeskiftet formelt set købte det kundeejede pensionsforsikringsselskab Tryg Liv af pensionskunderne selv. Kunderne var bare ikke blevet spurgt, om de fak-tisk ønskede at sælge. De fik heller ikke andel i salgs-provenuet. I stedet endte pengene i den særlige sel- skabskonstruktion TryghedsGruppen, hvor formuen hobede sig op uden at gavne kunderne hverken i Trygs forsikringsselskab eller i pensionsselskabet, som nu hed Nordea Liv & Pension.

Nordea-kunderne får egen formueAlle parter blev dog forskånet for en langvarig retssag, da TryghedsGruppens bestyrelse valgte at gå i dialog med Kent Petersen og den gruppe af repræsentanter, som støttede ham. I februar 2015 blev han valgt til TryghedsGruppens repræsen-tantskab, der kort efter vedtog en markant reform af selskabet, som dels betød årlige bonusudbetalinger til Tryg-kunder, dels en udskillelse af de 300.000 NLP-kunder i en selvstændig forening med en formueandel på otte milliarder kroner.

Hvor stor en del af formueafkastet i FNLP der fremover skal gå til bonus, afhænger af, hvem der bliver valgt til repræsentantskabet.

Ud over de 14 kandidater fra Finansforbundet deltager 73 andre pensionskunder i valgkampen om kun 50 pladser. På baggrund af erfaringerne fra TryghedsGruppen mener Kent Petersen, at Finansforbundets kandidater kan bidrage med en mere demokratisk arbejdsform:

”Jeg ser gerne, at vi overfører vores arbejdsform i Finans-forbundet til FNLP, således at de, der bliver valgt i de enkelte regioner, virkelig repræsenterer medlemmerne. Repræsen-tantskabet skal ikke bare være noget, man møder ind til for at drøfte sine egne holdninger. Vi skal ud i hver vores lands-del og lytte til, hvad medlemmerne mener om tingene. Der-for skal vi lave nogle nye fora at gøre det i”, siger han. ¢

”Vi skal skabe en transparent forening med en meget aktiv

medlemsinvolvering”

21FINANSJanuar 2016 PENSION

Kent Petersen, 48 årFormand for Finansforbundet”Jeg genopstiller, fordi det er et fantastisk projekt, som giver mulighed for at lave et at-traktivt bonussystem og samtidig skabe al-mennyttige aktiviteter, der giver mening for medlemmerne, eller som endda rækker ud over foreningen. Og fordi det giver os mu-lighed for at få direkte indflydelse på vores pensionsmidler i NLP”.

”Jeg vil arbejde for, at foreningen fortsæt-ter den linje, som jeg selv har været med til at lægge: Det handler først og fremmest om medlemsinvolvering, åbenhed og en stærk bonusordning. Og om at definere en almennyttig tilgang, som kan understøtte en god over-gang fra arbejdsliv til seniorliv, sådan at man skaber bedst mulig nytteværdi af sin pensionsopsparing”.

Dorrit Brandt, 48 årNæstformand i Kreds Nordea”Som næstformand i Kreds Nordea beskæftiger jeg mig hver dag med Nordea-kollegernes ar-bejdsliv og arbejdsvilkår. Vores pensionsforhold er en vigtig del af de vilkår, fordi det er i arbejdslivet, vi lægger kimen til et godt seniorliv”.

”En væsentlig del af afkastet på FNLP-for-muen skal gå til medlemsbonus, dog med re-spekt for, at der fortsat skal afsættes en del til almennyttigt arbejde. Jeg ser gerne, at en

del går til formål, der bidrager til et socialt ansvar, og til projekter, som er samfundsnyttige, mens andet kan komme kunderne i NLP til gode. Vigtigt er det, at FNLP er en attraktiv forening både for eksisterende og for nye kunder i NLP”.

Det vil kandidaterne

Alle kunder i Nordea Liv & Pension (NLP) modtager automatisk valgkort til repræsentantskabsvalget i Foreningen NLP (FNLP), som startede den 19. januar og løber til den 2. februar. Flere tusinde medlemmer af Finansforbundet er med i FNLP, fordi de har deres pension eller livsforsikring i NLP. Det gælder blandt andet alle ansatte i Nordea og Nykredit. I alt kæmper 87 kandidater om 50 pladser fordelt på de fem regioner. Magasinet Finans har spurgt Finansforbundets 14 kandidater, hvorfor de stiller op, og hvad de særligt vil arbejde for i FNLPAF JAKOB THOMSEN, FREELANCEJOURNALIST

••

København

Marlene Holm, 51 årPolitisk sekretær, NYKREDS”Medarbejderne fra Nykredit skal også være re-præsenteret i FNLP, fordi vi alle enten har vores pensionsordning eller vores pensionsforsikringer i NLP. Det er vigtigt, at vi som forbund får nok plad-ser i repræsentantskabet til at få Kent Petersen ud-peget til bestyrelsen, så han kan fortsætte sit gode arbejde for medlemmerne”.

”At foreningen får en langsigtet og ikke for de-fensiv investeringspolitik, så der bliver penge til en god medlemsbonus. Desuden vil jeg gerne bidrage til idéudvikling og nytænkning af det almennyttige arbejde inden for områderne ’det gode arbejdsliv og seniorliv’”.

22

Viggo Nedergaard Jensen, 67 årForhenværende kapitalmarkeds-chef i Privatbanken/Unibank”I TryghedsGruppen var jeg en af de drivende kræfter i at få aner-kendt, at kunderne er de legitime ejere af formuen, og dermed også i overførslen af de 8 milliarder kro-ner til FNLP. Jeg vil fortsat arbejde for, at formuen forvaltes omhyg-geligt i kundernes interesse – og

vil gerne være med til at gøre arbejdet færdigt, som jeg påbe-gyndte for 5 år siden”.

”Pensionskunderne ejer formuen. Den skal gavne den en-keltes pension. Kunderne skal spørges, om de støtter almen-nyttige uddelinger”.

PENSION FINANSJanuar 2016

Claus Gregers Pedersen, 47 årSalgschef i Nordea Finans”Der er overført 8 milliarder kroner til FNLP. Jeg ønsker indflydelse på, hvordan afkastet på formuen anvendes, så den kommer med-lemmerne til gode”.

”Vi får et stadig længere arbejdsliv, og kravene til os bliver ikke mindre. Jeg vil arbejde for et arbejdsliv, hvor den enkelte føler

sig kompetent og veluddannet. Den ældre del af arbejdsstyrken skal også have mulighed for efteruddannelse og kompetenceud-vikling, så alle føler sig værdsat som medarbejdere. ’Afslutningen’ på et godt arbejdsliv skal være fundamentet for et godt senior-liv – uanset hvornår man vælger at forlade arbejdsmarkedet”.

Mona Svan, 54 år Senior Business Developer, Nor-deas hovedkontor“Jeg vil gerne være med til at starte en helt ny forening op fra grunden, så vi kan sætte vores præg på retningen. Som tillids-valgt vil jeg gerne repræsentere vores medlemmer og kolleger ved at arbejde for at få mest muligt ud af den formue, som vi nu har fået

Olav Barsøe, 47 årNæstformand i NYKREDS”De midler, der er kommet fra vores NLP-andel i Trygheds-Gruppen, skal vi have størst mulig indflydelse på til fordel for vores medlemmer. Jeg ser det som et samlet projekt for Finansforbun-det, at vi stiller op for i fællesskab at kunne varetage medlemmernes interesse bedst muligt”.

”Vi skal have valgt en bestyrelse, som kan varetage inte- resserne for pensionsopsparere i NLP, herunder blandt andre kolleger i Nykredit og Nordea. Størstedelen af afkastet bør gå til medlemmerne, og så skal der være en bid til det almen-nyttige, afhængigt af hvilke konkrete forslag der dukker op”.

over i vores egen forening”.”Der skal være en bonus, som medlemmerne kan få øje på.

Det almennyttige arbejde skal naturligt koncentrere sig om ar-bejdslivet og seniorlivet. Det må gerne være noget, der gør, at vi kan ranke ryggen og faktisk være glade for at have bidraget. Det skaber også goodwill på samme måde som Nordea-fonden”.

Sjælland

Katja Thorsteen Larsen, 38 år Bankrådgiver i Nordea, Holbæk/Ringsted”Jeg læste om TryghedsGruppen og syntes, at det gav god mening at få udskilt NLP-formuen. Pension er vigtigt både for vores kunder og for mine kolleger, så derfor vil jeg gerne være med til at få indflydelse i FNLP”.

”En god bonusordning er vigtigt, også fordi den kan få flere kunder

til at lave pensionsordninger. Vi skal overveje, hvordan vi får det bedst mulige afkast på selve formuen, og hvordan vi skatteteknisk kan lave udbetalinger til medlemmerne. Jeg vil gerne bruge min faglige viden til at få pengene tilbage til kollegerne”.

København

23FINANSJanuar 2016 PENSION

Nordjylland

Leif Vinther, 56 år Formand i NYKREDS”Jeg vil gerne bidrage til, at Finans-forbundet dækker alle medlems-områder i hele landet, så vi kan få bedst mulig indflydelse på forenin-gens formue, som jo er medlem-mernes penge. Som kandidat i Nordjylland har jeg personligt op-mærksomheden rettet på, at der også vil være behov for forenin-

gens almennyttige arbejde uden for Storkøbenhavn”.”Noget af formuen bør investeres i NLP, sådan at foreningen kan

påvirke direkte i pensionsselskabet. Ved at gøre FNLP til en slags medejer i NLP kan vi udgøre en partner, som både investerer i sel-skabet og får del i afkastet, som så kan gå tilbage til medlemmerne”.

Heine Brogaard, 43 år Erhvervsrådgiver i Nordea, Aalborg”Mange af os kender TrygFonden, og FNLP udspringer jo deraf. Så for mig er det en mulighed for at være med til at starte noget nyt og få indflydelse på de nye almennyt-tige initiativer”.

”Når man har så mange penge, som foreningen har, så kan man gøre en forskel. Vi skal finde en al-

mennyttig niche, hvor der er noget synergi i forhold til NLP. Jeg brænder for det frivillige arbejde. Det er en grundsten for vores kultur, og det frivillige arbejde er med til at skabe gode sociale relationer”.

Midtjylland

Søren Trelborg, 49 år Senior Relationship Manager i Ejendomsgruppen i Nordea, Århus”Når man har en forening med så mange medlemmer, så får man en naturlig indflydelse, og man bliver lyttet til. Jeg vil gerne være med til at udnytte foreningens indflydelse i forhold til NLP. Jeg mener dog, at NLP og kunderne langt hen ad vejen har sammenfaldende inte-

resser, vi er ikke modparter”.”Langt størstedelen af afkastet skal gå til bonus til medlem-

merne. Det almennyttige arbejde er sekundært og bør overord-net set også komme medlemmerne til gode”.

Torben Dahl Tranberg, 54 år Forretningskonsulent i Sparekas-sen Kronjylland”Det handler om retfærdighed.Pengene stammer jo fra den-gang, pensionsselskabet var ejet af kunderne, derfor er det penge, som i bund og grund stammer fra folks pensionsindbetalinger”.

”At så mange penge som mu-ligt skal gå til medlemmerne – en-

ten som bonus eller direkte på kundernes pensionsdepoter. Jeg så helst, at man ikke brugte vores penge til andre formål. Men hvis der skal være noget almennyttigt, vil jeg arbejde for, at det går til arbejdsmiljø og et godt helbred for folk på arbejdsmarkedet”.

Rasmus Fossing, 33 år Bankrådgiver i Nordea, Vejle ”For at få indflydelse på, hvad pen-gene i FNLP skal bruges til, men også for at gøre det daglige ar-bejde i filialerne lidt lettere, i kraft af at det bliver gjort endnu mere attraktivt at være kunde i NLP”.

”Jeg vil gerne være med til at give bedre livs- og pensions-vilkår. Hovedfokus er at få bonus

til kunderne. Det almennyttige arbejde skal støtte mulighederne for bedre pensionisttilværelser. Formuen er jo også opbygget af kunder, der ikke længere er i NLP, så for ikke at snyde dem mener jeg, at der skal være et almennyttigt element også”.

Mikael Egelund Nielsen, 37 årErhvervsrådgiver i Nykredit, Odense”For at få indflydelse på, hvordan for-mueafkastet i FNLP skal bruges, og sørge for, at så stor en del som mu-ligt kommer ud til medlemmerne”.

”Det er i bund og grund min op-fattelse, at de almennyttige ud-delinger skal begrænses. Det af-kast, der skabes af formuen, bør gå tilbage til medlemmerne, så for

min skyld behøver foreningen ikke at have et almennyttigt element”.

Syddanmark

24 ARBEJDSPLADSEN FINANSJanuar 2016

Ung med de unge

I Ung Direkte i Danske Bank er der fokus på at være en sparringspartner snarere end en moraliserende bank-rådgiver. Nuller på bankkontoerne er der ikke mange af, i stedet er det den gode rådgivning, der konkurreres på i afdelingen, der har med de 18-31-årige kunder at gøreAF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: PETRA KLEIS

for antallet af banktermer, og den moraliserende bankrådgiver er man blevet bedt om at glemme derhjemme.

”Jeg tror, man som ung frygter, at ban-ken vil være moraliserende, når man ringer ind. Men vi oplever, at vores kunder kvitterer for det, når vi ikke er det. Vores opgave i Ung Direkte er at sikre, hjælpe til og understøtte de unge kunder i at få rea-liseret deres drømme både på den korte og den lange bane”, siger Ans Khawaja.

Rådgivning i øjenhøjdeUng Direkte har sammen med store dele af Danske Bank til huse i en landsby af gule virksomhedsbygninger i Høje- Taastrup. Skrivebordene i afdelingen står tæt side om side over for hinanden og

danner sammen med computerskærme og rådgivere en enhed, som forsøger at hjælpe de unge kunder.

Ved et af skrivebordene sidder den 26-årige privatrådgiver Patrick Ørn-green. Han er generelt ét stort smil, og derfor er han det også, når han tager sin telefon for at rådgive en ung kunde.

”Det er fedt at være en del af deres hverdag. Jeg sørger for at italesætte det kammeratlige og skabe værdi på det per-sonlige plan også, så det ikke bare er bank-forretninger. Jeg skal være en vejleder økonomisk, som de føler sig trygge hos. Det handler om at være sig selv som råd-giver, for den gode rådgivning giver mere end det at lave et salg”, forklarer han.

Patrick var en del af det første ”kuld”, som han kalder det, i Ung Direkte. Han startede i afdelingen i april 2014 og kom fra en helt almindelig Danske Bank-filial på Østerbro, hvor han havde siddet som trainee. I den filial tog han sig primært af de unge kunder og havde allerede en forkærlighed for at tale de unges sprog og rådgive dem i øjenhøjde, og derfor søgte han en stilling i Ung Direkte.

”Hver gang vi taler med en kunde, er det vigtigt, at vedkommende får en op-levelse af, at det er en ung rådgiver, som de taler med, og at der ikke er nogen for-domme. Vi taler ikke ned til dem, og vi er ligeværdige, og det får vi meget posi-tiv feedback på”, siger han.

Sammenhold skaber gode rådgiverePå vægge og opslagstavler i afdelingen blander billeder fra diverse afdelingsfester sig med plakater med visioner, mål og op-muntrende arbejdsrelaterede budskaber.

Ans Khawaja har selv stået for at starte afdelingen op og også selv rekrutteret langt de fleste rådgivere, inden Ung Direkte gik i luften i marts 2014. Ud over en bankuddannelse og de rette kom-petencer har det for ham været aller-vigtigst, at man som rådgiver brændte for den unge kundegruppe.

”Jeg har kigget efter, om det var det eneste rigtige job for kandidaten. Jeg gik efter at skabe et fantastisk arbejds-miljø, hvor man synes, det er sjovt at være, og hvor man har lyst til at gøre en forskel for kunderne. Her drejer det sig ikke om at skabe så mange nuller som muligt, men om at give god råd-

”Hvordan går det her, drenge?” spørger Ans Khawaja, direktør i Danske Bank Ung Direkte, tre fyre, der står for uop-fordret at ringe ud til de kunder i Dan-ske Bank, som er mellem 18 og 31 år.

”Mener du i dag eller sådan generelt?” griner en af dem og forklarer, at det ge-nerelt går rimelig godt, men at de unge altid er smånervøse, når de hører, at han ringer fra Danske Bank.

”Men når de finder ud af, at vi bare ringer for at høre, hvordan de har det, så er de tit glade for, at man tog kon-takt”, tilføjer en af de andre.

De tre fyre er unge. Lige så unge som dem, de ringer til. Og det bliver der ikke lagt skjul på i Ung Direkte. Her taler man de unges sprog, der er skruet ned ••

25FINANSJanuar 2016 ARBEJDSPLADSEN

”Når vi har en mis-sion, der går ud på at hjælpe de unge, er det også godt at have et godt kollegialt samarbejde. Det er rigtig vigtigt, at vi kan lide hinanden per-sonlighedsmæssigt, og det kan vi”, siger Patrick Ørngreen (hvid skjorte her til venstre).

26 ARBEJDSPLADSEN FINANSJanuar 2016

givning”, siger han. Patrick er heller ikke i tvivl om, at

det betyder noget for deres fælles opgave med at skabe gode rådgivnings- oplevelser for de unge, at der er et fælles-skab i afdelingen.

”Når vi har en mission, der går ud på at hjælpe de unge, er det også godt at have et godt kollegialt samarbejde. Det er rigtig vigtigt, at vi kan lide hinanden personlighedsmæssigt, og det kan vi. Vi bruger rigtig meget tid sammen også uden for arbejdstiden”, fortæller han.

Som han ser det, er sammenholdet og stemningen i afdelingen unik i forhold til i andre afdelinger.

”Energien i Ung Direkte er markant anderledes. Det er bestemt ikke for at træde på nogen, men det er bare an-derledes at arbejde her i forhold til i andre afdelinger. Det går stærkere, og kunderne forventer rigtig meget. Men vi kan også indfri det med den specialist- viden, vi har”, siger Patrick.

Eksperter på de ungeI Ung Direkte opfatter man sig som et ”vir-tuelt kompetencecenter”, forklarer Ans Khawaja, og rådgiverne forsøger hver dag at møde kunderne på deres præmisser, så de ikke skræmmer dem væk. Afdelingen har åbent til klokken 21 i hverdagene og fra 10 til 18 i weekenderne, telefonerne er døgnåbne, man kan maile, og de er hurtige til at vende tilbage. Det er vigtigt at være til stede på alle tidspunkter, og også de unge kunder sætter pris på det.

I Ung Direkte forsøger man altid at fortælle de unge om deres muligheder frem for deres begrænsninger, og det be-tyder meget for kunderne. Og ofte skal der ikke meget til, at de unge træffer den fornuftige beslutning.

”Vi er begunstiget af, at de unge er meget ansvarlige. Det er tidens trend at have styr på sin økonomi. Det at være ans-varlig sætter man pris på, og det hjælper os i vores arbejde. Vi får generelt meget ros for at hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger”, forklarer Ans Khawaja.

Derfor er det også vigtigt, at rådgiverne i Ung Direkte har styr på SU-regler, rejse-forsikringer, og hvad der ellers rører sig i de unges økonomi. De mange forespørgs-ler, der hver dag kommer fra de unge, er med til at klæde rådgiverne på og gøre

dem endnu bedre til at råd-give segmentet.

”Den rådgivning, vi yder, er meget specialist-orienteret. Det er klart, at når man kun arbejder med en specifik kunde-gruppe, så får man også mere viden om den gruppe. Og vi forsøger hele tiden at holde os opdateret på information og viden, så vi kan hjælpe dem hurtigt på vej”, siger Ans Khawaja.

Nogle gange er det iføl-ge ham lettere at låne tre millioner til boligkøb til et par med tre børn, fordi det er en faktuel proces, der foregår; et regnestykke, som kan regnes ud ned til sidste decimal. Har de råd, eller har de ikke råd?

”Hos de unge er det nogle andre ting, der spiller ind. Hvor langt er de i deres uddannelse, måske tjener de ikke penge nu, men det gør de tre måneder over sommer-ferien, og så skal de til udlandet. Der er mange flere faktorer at have styr på, hvis man vil gøre det ordentligt. Det forsøger vi at gøre her, og på den måde bliver vi specialister i ung økonomi”.

Den gode historieI afdelingen i Høje-Taastrup holder de hver dag et morgensummemøde for at få sat dagen rigtigt i gang. Til morgensum-memødet er der altid en historie med fra en kunde, som bad os om et eller andet specifikt, så man hele tiden holder gryden i kog og bliver ved med at give kunderne den gode oplevelse.

De gode historier er vigtige for råd-giverne, de er med til at skabe et godt ar- bejdsmiljø, hvor succes ikke handler om salg.

Patrick havde for nylig talt med en kunde, som ville købe en bil. Han spurgte ind til, hvad det var for en bil, hvad den kørte på literen og så videre.

”Jeg var bare en god kammerat, som spurgte ind til kundens bilkøb, i ste-det for at han blev vejet og vægtet af en

bankrådgiver”, siger Patrick.Efter en længere samtale med Patrick

ville kunden gerne tænke sig om en ekstra gang og vende det med sin far, inden han traf en beslutning. En uge efter talte Patrick med kunden endnu en gang, og han for-talte, at han alligevel ikke ville købe bilen.

”Men kunden var glad. Han for-klarede, at han efter sin snak med mig havde fået et større overblik over, hvad det økonomisk ville betyde for ham, og han var blevet klar over, at han slet ikke behøvede en bil, men sagtens kunne tage offentlig transport”.

Det skal i Ung Direkte ikke ende ud i, at kunderne får noget økonomisk fra rådgiverne, når de taler sammen. I ste-det skal de gå fra mødet med vejledning og sparring.

”Den enhed, man har skabt her af unge rådgivere, unge kunder, ungt sind, giver værdi for de unge. De skal føle sig trygge hos os, føle, at vi er gode vejledere, der aldrig nogensinde belærer dem om noget. Egentlig er vi bare en stor gruppe rådgivere, der sammen prøver at hjælpe samtlige unge kunder”, siger Patrick med et smil på læben. ¢

Ans Khawaja var med til at starte Ung Direkte op og har selv rekrutteret størstedelen af de ansatte. Selv har han en lang bankkarriere bag sig. Den begyndte i 1999 i Danske Bank, da han startede som bankelev.

En måneds gratis oplysning, inspiration og udfordring

Prøv Information gratis i en månedmit.information.dk/finans

28 ARBEJDSLIV FINANSJanuar 2016

”Måske var det noget for dig at kigge på?”Det er en spændende opgave, som har din leders

bevågenhed. Alligevel beslutter du at give den videre til din yngre kollega. Uden bagtanker, du vil bare give hende mulighed for at vise, hvad hun kan. Du er ganske enkelt storsindet.

”Storsind er en del af godt kollegaskab. Men para-doksalt nok er storsindet under pres i en tid, hvor der er meget fokus på og omtale af den anerken-dende tilgang. Alle skal anerkendes og ses og høres for den mindste indsats – der angles efter ros på arbejdspladsen”, siger arbejdsmiljøforsker Henrik Lambrecht Lund, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet.

Når alle vil have ros, fyres der op under konkur-rencen med-arbejderne imellem:

”Performancekulturen er udpræget i finanssek-toren, og det får værdier som at være kollegial og storsindet til at rykke i baggrunden. Til trods for at det burde være indlysende, at det er mindre vigtigt, hvad den enkelte bidrager med, end hvad teamet som helhed kan præstere. Hvis teamet skal præstere godt, skal der være andet end supersælgere i det – der kan eksempelvis være brug for specialviden, men der er også brug for nogen med egenskaber, der binder teamet sammen”.

Arbejdsmiljøforskeren kalder det unødig for-skelsbehandling konstant at italesætte og frem-hæve dem, der skaber de mest målbare resultater.

”I stedet for at ledere udbasunerer det, kan de nøjes med at tale om det med den enkelte ved med-arbejderudviklingssamtaler. Det vil give bedre gro-bund for hverdagssolidaritet og for at give plads til hinanden”, siger Henrik Lambrecht Lund, der selv

oplever storsind fra sine kolleger.”Jeg har kolleger, der er meget mere effektive

end mig, og de hjælper mig af og til op til en dead-line. Ingen ledere får det nogensinde at vide, alli-gevel hjælper de mig gerne”.

Uden pralNetop det er lakmusprøven på, om man udviser storsind i den reneste form, siger Finn Arler, der er dr.scient. og professor ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i filosofiske emner og er leder af Center for etik i praksis.

”Storsind findes i forskellige grader, og det er aller- flottest, hvis du er i stand til at udvise det uden at skulle prale af det”.

Det er nemt at se belønningen ved at vise stor-sind og bagefter fortælle andre om det, som det ikke mindst dyrkes på sociale medier. Men hvad er belønningen ved at gøre noget godt for andre og holde det for sig selv?

”Man får det godt med sig selv, en dejlig varm fornemmelse. Men når vi som mennesker viser storsind og sætter pris på evnen til det, har det formentlig et genetisk element. Når vi tænker på andre, er det i sidste ende også en fordel for os selv, for det gavner fællesskabet, og vi er svage som individuelle individer. På den måde er storsind en overlevelsesmekanisme, som aber også kan udvise”, forklarer professoren.

Det indebærer ikke nødvendigvis, at vores stor-sindede handlinger er bevidst kalkulerende.

”Grundlæggende er storsind det modsatte af smålighed. Det handler om ikke at være krakilsk eller optaget af millimeterretfærdighed, især ikke

VIS

En rar, varm følelse af at gøre noget godt for kollegerne. Hvornår har du prøvet det sidst? AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / ILLUSTRATION: MISS LOTION

Storsind er en del af lykkenHvis man som men-neske vil gøre sig håb om at blive lykkelig, er det nødvendigt at udvise storsind. Det mente i hvert fald den græske filosof Aristoteles. For ham var lykke og ”det gode” koblet sammen – stræber du efter lykke, er det lig med at stræbe efter det gode. Og det gode er hos Aristoteles lig med at realisere de etiske dyder, som omfatter storsind, mod, retfær-dighed, besindighed, selvbeherskelse, generøsitet, mildhed, beskedenhed, indigna-tion og venskab.

LIDT

STORSIND

29FINANSJanuar 2016 ARBEJDSLIV

på egne vegne. I stedet er man i stand til at se, at noget er vigtigere, man kan skubbe sig selv til side. Storsind handler også om tolerance og om at acceptere menneskers forskellighed”.

Tættest på sig selvAlt sammen noget, der kan være lettere at sige end at prak-tisere. Og lettere at føre ud i livet over for kollegerne i gode end i dårlige tider:

”Hvis man er på en arbejdsplads, hvor man føler sig klemt og er meget bevidst om, at man i hvert fald aldrig får noget igen, hvis man giver det fra sig, er det selvfølgelig ikke befordrende for storsindet. Generelt er det lettere at vise, når tiderne er gode, og i mange tilfælde sikkert også lettere, hvis man selv har en vis position og erfaring. Man har bedre råd til at give eksempelvis en god opgave fra sig, når man selv har mange andre spændende opgaver og har vist sit værd, end som ung og nyansat”, mener Finn Arler.

Omvendt spiller ens væsen, opdragelse og den kultur, man lever i, også ind.

”Det er ikke så enkelt, at det altid er dem, der har deres på

det tørre, der udviser mest stor-sind. Tværtimod kan de have en opfattelse af, at de netop har nået deres position, fordi de har været omhyggelige med at pleje egne interesser. Ofte ser

man, at unge studerende eller men-nesker med lav indkomst er villige til at undvære mere, selv om de har mindre, eksempelvis til flygtninge”, konstaterer professoren.

”Hvis man vurderer det med kyniske briller, kan det bagvedliggende, ubevidste motiv være, at de ikke har så

meget på spil og også er tættere på selv at falde ud over samfundets kant og derfor har interesse i, at forholdene for de svageste bliver bedret”.

God – også på arbejdeStorsind er altså en kompleks størrelse og kan have bund i mange motiver, men også en dyd, som ledere bør fremelske på arbejdspladserne, mener Finn Arler. For storsind hænger sammen med tolerance og rummelighed og er med til at skabe en god arbejdsplads.

Arbejdsmiljøforsker Henrik Lambrecht Lund er enig:”Nogle synes at have vedtaget med sig selv, at det at være et

godt menneske er noget, de kan være i fritiden. Det er andre konkurrencedikterede regler, der gælder for dem på arbejde. Men hvis vi som samfund i stigende grad ser på det hele liv – uden kunstig skelnen mellem arbejde og fritid – vil det også være indlysende, at der ikke er nogen grund til at være mindre menneskelig, når vi er på arbejde”. ¢

30 FINANSJanuar 2016 Internationalt

ORGANISERING SKAL KOMME INDEFRAI årtier har nordisk fagbevægelse forsøgt at skubbe til den faglige organisering i de baltiske lande og Østeuropa. Let har det ikke været. Nu anlægger man en ny strategi. For en faglig organisering må der til, for at danske job ikke bare skal gå til lavestbydendeAF ELISABETH TEISEN

”Vi har jo måttet acceptere, at vores virksomheder flytter job til udlandet. Det kan vi som kreds ikke sætte os imod. Men det, vi må gøre – af hensyn til både vores kolleger her i landet og vores nye kolleger i andre lande – er at sikre, at arbejds- og lønforhold er i orden. Vores job skal ikke flyttes ud på ulige konkurrencevilkår”, siger Toni Madsen, formand for Kreds Nordea.

Det har gennem et godt stykke tid været den udbredte holdning i dansk fagbevægelse, der har brugt mange penge og ressourcer på at være med til at opbygge en faglig organi-sering i de baltiske lande og nogle af de tidligere østbloklande. Men det har været en vej med mange krumninger, og nogle af ruterne er endt i de rene blindgyder.

Østeuropa og de baltiske lande har trukket en del job fra bankerne i Skandi-navien. Nordea har cirka 1.000 ansatte i Polen i backofficefunktioner og omkring 450 filialmedarbejdere i Estland. Danske Bank beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere i backoffice- og it-funktioner i Litauen. Også virksomheder som Nykredit, SEB, SDC og Handelsbanken har fået mange nye medarbejdere østpå. Og den udvikling er ikke stoppet, vurderer politikerne fra Finansforbundets kredse.

Det ser de klart nok på med blandede følelser. Til gengæld er der optimisme at spore over nye tilløb til en stærkere faglig organisering i vores nabolande mod øst.

”Det ser ud, som om der er kommet et nyt momentum med de unge, der ikke kan huske, hvad fagforeninger var under sovjettiden. Unge, som er veluddannede og måske endda har set, hvordan arbejdsmarkedet fungerer i Vesteuropa og Skandi-navien, fordi de har været ude at arbejde”, siger Toni Madsen.

BegyndervanskelighederAt danne fagforeninger i Østeuropa har ikke været let. Faktisk var det i mange år op ad bakke, selvom mange entusiastisk gik til sagen, efter at jerntæppet faldt i slutningen af firserne, og

de første vestlige virksomheder så lyset i at investere i de nyåbnede markeder og udnytte den billige arbejdskraft så tæt på Skandinavien.

Der blev postet mange penge og uen-delige ressourcer i noget, der bare ikke rigtigt ville vokse. Pengene forsvandt, og medlemmerne dukkede ikke op.

I starten af 90’erne var østeuropæerne først og fremmest glade for at være sluppet ud af sovjetkommunismens kløer. Glade for at være sluppet af med fagforeninger med mere eller mindre tvungent med-

lemskab, fagforeninger, der sad på fordelingen af en lang række goder lige fra tønder med kartofler til ferieophold og biler, fagforeninger, der var dybt korrupte og havde tættere forbindelser til landenes efterretningssystemer end til de an-satte på virksomhederne. Da jerntæppet faldt, var man mere Fo

to: C

olou

rbox

”De folk, der rykker, er primært unge

akademikere. Nogle af dem har set, hvordan man

faktisk kan opnå noget ved at komme i dialog med arbejdsgiverne”

Toni Madsen, formand for Kreds Nordea

31FINANSJanuar 2016Internationalt

opsat på en neoliberalistisk fest. Alle bånd skulle væk, og tiden var ikke moden til at indgå i nye forpligtende fællesskaber. Man ville være fri og være sin egen lykkes smed.

Medlemstal i frit faldAntallet af medlemmer i fagforeninger i Østeuropa har været i frit fald. I Estland var der for eksempel 630.000 medlem-mer i 1992, og nu er der 35.000. Så det er til at se en ende på bevægelsen, hvis ikke der gøres noget andet.

”Efter finanskrisen, hvor tiden krævede, at vi så meget nøje på, hvad vi brugte vores penge til, var flere nordiske fag-foreninger meget tæt på at sige farvel og tak i Østeuropa. Vi havde kastet rigtig mange penge i at få en faglig organise-ring op at stå, uden at vi havde set resultater. Pengene var forduftet. Men lige inden alt blev lukket og slukket, satte et par folk sig sammen og fandt ud af, at vi skulle forsøge på en helt anden måde”, siger Henrik W. Olsen, souschef i Dansk Metal og leder af BOA’s danske supportteam (Baltic Organi-sing Academy), der blev stiftet i den sammenhæng. BOA skal først og fremmest være en ramme for samarbejde mellem fagforeninger i Norden og de baltiske lande, kanalisere res-sourcer til organisationsopbygning, være tænketank og ud-vikle uddannelsesprogrammer for fagligt aktive.

Man gik i BOA fra en rekrutteringsmodel, hvor det hoved-sageligt gjaldt om at få så mange medlemmer som muligt, til en mere målrettet og fokuseret organisationsmodel med et uddannelsesprogram og ansatte uddannede ”organizers”, der skal tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed, de

ansatte oplever. Indtil videre har BOA hovedsageligt koncentreret sig om

underleverandører til store danske virksomheder.”De store virksomheder som Carlsberg og Ikea har jo –

ligesom bankerne, formoder jeg – generelt orden i arbejds-vilkårene, men deres underleverandører kan være langt fra no-get, vi finder acceptabelt”, siger Henrik W. Olsen og fortæller om, hvordan man konkret kan tage fat i medarbejdernes frus-tration over dårlig sikkerhed, elendige forhold og manglende rettigheder. Og det kan være helt ude i et overdrev, vi ikke har fantasi til at forestille os i Danmark. Krav om at aflevere den opbrugte kuglepen, før man får en ny, selvom kunderne står i kø. Toiletter uden toiletbræt, og hvor toiletpapir skal med-bringes hjemmefra. For slet ikke at tale om ringe løn, kort ferie, selvbetalt barsel og en kontorstol, der ikke kan indstilles.

Det er ikke der, de finansansatte er. Men aktive, lokale or-ganisatorer, der tager udgangspunkt i konkrete arbejdsforhold, har inspireret organisationsopbygningen også her.

”De folk, der rykker, er primært unge akademikere. Nogle af dem har set, hvordan man faktisk kan opnå noget ved at komme i dialog med arbejdsgiverne. Andre ser bare, at der er brug for et værn, i takt med at flere og flere vestlige virksom-heder kommer ind og presser ydelser ud af lønmodtagerne”, siger Toni Madsen.

Finansfagforening i EstlandI Estland er der nu en egentlig finansfagforening, EFL, med omkring 150 medlemmer, hvoraf omkring 80 medlemmer Fo

to: C

olou

rbox

32 FINANSJanuar 2016 Internationaltkommer fra Nordea. Medlemmerne er overvejende unge akademikere fra de store vesteuropæiske banker. I Polen og Litauen sker den faglige organisering på virksomhedsbasis. I Polen har medarbejdere i Nordea dannet en fagforening, der indtil videre har 85 medlemmer. Målet er her at indgå en overenskomst snarest.

En ny udfordring kommer, i og med at flere lande læg-ger op til en lovgivning på arbejdsmarkedet. Så vil man for- modentligt – ligesom i Sydeuropa – opleve, at motivationen til at være med i en fagforening svækkes, og at en ”nordisk model” ikke umiddelbart er inden for rækkevidde.

40 procent af de unge polakker er ansat i løse korttidsjob uden rettigheder. Ingen maksimal arbejdstid, ingen ferie, ingen barsel, dårlig løn, ingen løn under sygdom og ingen opsigelsesvarsel, fortæller Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet.

”Den gamle fagforening Solidarnosc, der mere er en poli-tisk bevægelse, som organiserer på de store statslige virksom-heder, har svigtet på det groveste. Der er en meget mærkelig koalition i Polen mellem Solidarnosc og det nationalkon-servative, kristne, EU-kritiske parti Lov- og Retfærdigheds- partiet, som vandt valget i oktober, og jeg tror, at Lov- og Retfærdighedspartiet hurtigt kommer til at gennemføre mere lovgivning på arbejdsmarkedsområdet”, siger Søren Riishøj.

Lovindgreb kan styrke faglig mobiliseringOgså i Litauen er regeringen på vej med nye lovforslag, der dikterer lønnedsættelser og letter adgangen til at fyre med-arbejdere.

”Lovindgrebene kan jo blive af en sådan karakter, at de mobiliserer i stedet for at afvæbne fagbevægelsen. Og i nog-le af landene, blandt andet Polen, er der så stor en udvan-dring, at man i nogle sektorer ser en mangel på arbejdskraft. Det kan selvfølgelig være befordrende for perspektiverne i både at organisere sig og at øge arbejdsgivernes lydhørhed”, siger Søren Riishøj.

Men der er stadig knaster på vejen. Som Finans fortalte i sit december, valgte ledelsen i Nordea, Estland, i oktober at fyre den meget dynamiske initiativtager til den faglige orga-nisering i Nordea, Hannes Veskimäe.

”Vi ved ikke, hvordan det vil gå fra nu af. Banken siger, at det er sket af personlige årsager, og vi har ledelsens ord for, at man ser positivt på fagforeninger, også i Estland”, fortæller Toni Madsen.

Ikke desto mindre fik Nordea dom for at have diskrimineret begrundet i den faglige aktivitet. Hvordan medarbejderne i Estland nu vil reagere på det, er ikke godt at vide. I hvert fald er det et tilbageskridt, at de første tilløb til faglig organise-ring fik den udgang. Ikke mindst derfor håber Toni Madsen på, at bankens ledelse vil underskrive den Global Framework Agreement med UNI, der nu ligger på bordet. Aftalen fast-slår arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til at organisere sig.

”Det kunne rette op på Nordeas noget skrammede image i Estland”, fastslår kredsformanden.

Danske Kreds og Kreds Nordea har banet vejen for, at øst-

europæiske kolleger kommer med i tværnationale samarbejdsudvalg og EWC – som observatører, i det omfang de endnu ikke repræsenterer andre end sig selv. De to kredse har også tilbudt deres hjælp til hvervemateriale med mere. Generelt er holdningen, at det er de østeuropæiske kolleger, der skal drive opbygningen.

”Indtil videre er to meget engagerede kolleger fra Litauen præsenteret i vores ESU, det europæiske samarbejdsudvalg, og de har observatørstatus i Danske Unions. Og måske skal vi også tænke i helt andre baner som for eksempel dannelsen af netværk, som vi i Danmark kender det fra NYA, Network of Young Academics”, siger Steen Lund Olsen, formand for Danske Kreds, som er meget glad for det arbejde, der foregår i Finansforbundets internationale udvalg.

”Det vigtige er, at vi holder dialogen kørende, får fora, hvor vi kan udveksle erfaringer, og sammen får sendt budskaber, der kan arbejdes videre på – også gennem vores formand-skab til internationale organisationer som UNI Finance”. ¢

Letland2 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 23.800 (2014, CIA World Factbook)EstlandSovjetunionens sammenbrud gjorde løsrivelsen mulig. Landet blev selvstæn-digt den 20. august 1991.1,3 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 27.900 (2014, CIA World Factbook)Litauen3 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 27.300 (2014, CIA World Factbook)Polen39 millioner indbyggere. Bruttonationalprodukt per indbygger: $ 25.200 (2014, CIA World Factbook)

(Til sammenligning: Danmarks bruttonationalprodukt per indbygger: $ 44.600 (2014, CIA World Factbook)

De baltiske lande og Polen

POLEN

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

33FINANSJanuar 2016Internationalt

Som præsident for UNI Europa Finance og Nordic Financial Unions repræsenterer Finans-forbundets næstformand, Michael Budolfsen, godt 1,5 millioner finansansatte i Europa og dermed altså både den polske og den svenske finansmedarbejder.

Det er ikke bare et dansk fænomen med ud-flytning af arbejdspladser til lavtlønsområder. Rigtig mange af de største vestlige finanskon-cerner har back office-funktioner i Østeuropa og it-funktioner i Indien.

”Da det er de samme udfordringer, vi møder, uanset om det er et italiensk, svensk eller dansk pengeinstitut, der flytter opgaver til lavtlønslande, er det helt nødvendigt, at vi slår vores ressourcer sammen for at skabe ordnede forhold i den østeuropæiske finans-sektor – den opgave er trods alt for stor en mundfuld for Finansforbundet alene”, siger Michael Budolfsen.

Finansforbundet står dog selvfølgelig klar med hjælp til danske medlemmer, der mister deres job.

”Det er klart, at jeg ser den internationale arbejdsdeling som naturlig, men det skal ske på lige vilkår, så vi undgår social dumping. Vores mål er, at alle finansansatte, uanset hvor de kommer fra, skal sikres gode løn- og arbejdsvilkår og allerhelst gennem forhandlede kollektive løsninger. Det kræver bare, at der er forhandlingsparter på begge sider af bordet, og her ligger en del af udfordringen. Vi ser enten et totalt fravær af fagforeninger eller meget svage strukturer, men heller ikke på arbejdsgiversiden er der altid en forhandlingspart i de baltiske og østeuropæiske lande”, siger Michael Budolfsen.

UNI Europa Finance har haft succes med at opbygge fag-foreninger i Rumænien, hvor flere italienske storbanker er til stede. Endvidere har UNI Europa Finance og den europæiske bankarbejdsgiverorganisation samarbejdet omkring opbyg-ning af rammer for social dialog i Østeuropa. De rumænske erfaringer ønsker UNI Europa Finance at udbrede til hele Østeuropa med Polen som udgangspunkt. Fra foråret 2016

Fællesskab over grænserne”Vores mål er, at alle finansansatte, uanset hvor de kommer fra, skal sikres gode løn- og arbejdsvilkår og allerhelst gennem forhandlede kollektive løsninger”, siger Michael Budolfsen, der står i spidsen for 1,5 millioner finansansatte i Europa

har UNI Europa planer om etablere en slags organiserings-kontor i Polen.

”Vi støtter gerne finansvirksomhederne i at kunne ope-rere internationalt, men vi forventer samtidig, at der er vilje og opbakning fra den øverste ledelse til, at det skal foregå på ordentlige vilkår og i en god dialog med medarbejderne”, siger Michael Budolfsen.

Det er én af grundene til, at UNI Europa Finance søger at indgå globale rammeaftaler med den øverste ledelse om, hvordan samarbejdet og dialogen med medarbejderne og fagforeningerne kan foregå i alle de lande, hvor virksom-heden opererer.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi også har foreslået Nordea denne mulighed. Det vil være et flot signal for en tværnational bank at vise, at den er sit ansvar bevidst både i Sverige og Estland”. ¢

”Det vil være et flot signal for en tværnational bank at vise, at den er sit ansvar bevidst både i Sverige og Estland”, mener Michael Budolfsen.

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

34 FINANSJanuar 2016

AF NIELS ELMARK

Klumme

Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

Fremtidens rådgiver er coach og psykolog

For 18 måneder siden havde end ikke Google hørt om ”roboadvisor”, men på en konference om formuepleje i London i december var det nye ord allerede på alles læber. Roboadvisors er avancerede computeralgoritmer, som rådgiver almindelige mennesker om, hvordan de skal investere deres små og store formuer. På mindre end et år er denne nye form for onlineinveste- ringsrådgivning blevet både en trussel og en mulighed for hundredtusind-vis af verdens rådgivere. En trussel, fordi robotrådgiverne nu trænger ind på et område, som før tilhørte finans- rådgivere, og en mulighed, fordi de finansielle institutioner med robotråd-giverne kan servicere det store flertal af befolkningen, som hidtil har været afskåret fra rådgivning om opsparing og formuepleje.

I virkeligheden rækker robotpro-blemstillingen over hele finansspektret. Som stifteren af en onlinemobilbank sagde, da han fik at vide, at hans bank aldrig ville kunne erstatte den per-sonlige rådgivning: ”De traditionelle banker giver deres kunder personlig rådgivning et par gange om året, når de er inde i en filial, men vores bank giver kunderne råd via mobiltelefonen, hver eneste gang de bruger penge; det er normalt flere gange om dagen”.

Jeg tror, at mobilbankerne og ro-botrådgiverne har ret: Finansbranchens ansatte skal forberede sig på, at det meste af deres faglige viden i løbet af få år bliver overført til avancerede it- systemer, som svarer bedre og hurtigere på kundernes faktuelle spørgsmål.

Man hvad så med den personlige rådgivning? Det, som betyder allermest

for medarbejderne i alverdens banker og finansinstitutioner.

Inspirationen, der på omtalte kon-ference frelste finanssektoren fra en ansigtsløs og upersonlig fremtid, blev leveret af en af dagens talere, Dr. Tara Swart. Hun er en af verdens førende eksperter inden for neuroscience, der er videnskaben omkring vort nervesys-tem, som i disse år tegner et helt nyt billede af, hvordan vores hjerne fun-gerer. Tara Swart fortalte om den him-melvide forskel, der er på en computers rationelle konklusioner og de usikre

beslutninger, vi mennesker træffer med en hjerne fyldt med følelser og fordomme, og som ikke har ændret sig, siden den fungerede i en fjern for-tid fyldt med sabeltigre.

For mig og mange af deltagerne var Tara Swarts indlæg en øjenåbner. Ja, vi kan få verdens bedste råd fra en robo-advisor, men kunderne skal stadig behandle informationerne i en intel- ligent krybdyr-hjerne styret af følelser. En god rådgiver møder kunden dér, hvor hun eller han forlader sin tryghedszone. Finanssektorens ud-

viklingsmulighed ligger derfor ikke i fagligheden – det klarer computeren. Den nye vækst ligger i formidlingen og kræver en helt anderledes indgående forståelse af kunderne.

Fremtidens finansrådgiver skal for-hindre, at kunden sidder ensom med mobilen i hånden og træffer irratio-nelle beslutninger, han skal være med til at fortolke og formidle de muligheder, som eksisterer, når kunder gifter sig, bliver skilt, flytter hjemmefra, køber hus, bil og mister deres job. Egent-lig alt det, bankerne altid har gjort – man har blot glemt det. Nu handler det bare ikke om teknisk indsigt i renter og låneomlægning, det handler om at hjælpe mennesker med at styre deres liv og forretning. Rådgiveren bliver til sparringspartner og forretningspartner.

Finansbranchen vil skifte karakter. Den bliver en del af kommunikations-branchen og skal omsætte informa-tioner til muligheder; der bliver brug for mange flere medarbejdere med uddannelser inden for coaching og psykologi, så man kan forstå og hjælpe kunderne igennem den tåge, som om-giver de fleste vigtige beslutninger i en verden i hastig forandring.

”Finanssektorens ud-viklingsmulighed ligger ikke i fagligheden – det klarer computeren. Den nye vækst ligger i formi-dlingen og kræver en helt anderledes indgående forståelse af kunderne”

Om bankenBankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen

ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver

bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

Vil du være med til at drive en succes? BankNordik skærper nu sit forretningsmæssige fokus på privatkundeområdet i Danmark. Vi søger derfor et antal privatkunderådgivere, der har lyst og energi til at medvirke til bankens fortsatte vækst.

Du får . Et spændende og alsidigt job med gode muligheder for

løbende kompetenceudvikling. . Stort ansvar og mulighed for at skabe positive resultater.. Mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til

virkelighed.. Kompetente og engagerede kollegaer – sammen driver vi

bankens fortsatte succes.

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en af filialerne i Dragør, på Amagerbrogade, Østerbro, Frederiksberg, Hvidovre eller Lyngby.

Dit jobSom privatkunderådgiver hos os får du en spændende hverdag med indflydelse og ansvar for pleje og udvikling af egen kunde portefølje.

Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangspunkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige ekspertise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi.

Din grundlæggende opgave bliver at sikre, at dine kunder forlader banken med et smil, fordi du har givet dem netop den rådgivning, der passer til deres specifikke situation.

Om dig Du har erfaring med rådgivning af privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den finansielle sektor. Vi forventer desuden, at du har en god forretningssans.

Du trives i et opsøgende job, sætter dig ambitiøse og realistiske mål, og du vil gerne udfordres. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken.

Du er imødekommende over for både kunder og kollegaer, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SDC, men ikke et krav.

AnsøgningØnsker du yderligere oplysninger om stillingerne og dine muligheder i BankNordik, er du velkommen til at kontakte HRpartner Charlotte Hjæresen på 32 66 64 11. Send din ansøgning snarest muligt til [email protected].

Hvis du er interesseret i et job i en af vores andre filialer, modtager vi også gerne en ansøgning fra dig, da vi oplever vækst i alle filialer.

Privatkunde-rådgivere med energi og ambitioner

Vi har ledige stillinger:

i Dragørpå Amagerbrogadepå Østerbropå Frederiksbergi Hvidovrei Lyngby

www.banknordik.dk

36 FINANSJanuar 2016 Job & Karriere

Selvom det var ubehageligt at blive prikket, har Karsten Christoffersen efterføl-gende følt, at det har beriget hans liv.

Han kom ud af sin comfortzone

Får jeg job igen? Uvisheden var stor, da Karsten Christoffersen efter 25 års tro tjeneste som netplanlægger i TDC blev

fyret i 2011. Fyringen satte tankerne i gang, og spørgsmålene stod i kø. Et af de helt centrale var, om han som 54-årig nogensinde ville få job igen. Og ikke mindst hvordan.

I dag fire år og to job senere har han fundet ud af, at hans profil er meget mere attraktiv, end han troede. Også i den finansielle sektor, hvor han i de-cember 2014 blev tilbudt et job som it-konsulent i Danske Andelskassers Bank i Hammershøj. Uvis-heden er i dag skiftet ud med en øget vished om egne kompetencer og arbejdsværdi.

”Det er rigtigt ubehageligt at blive prikket. Men jeg synes faktisk også, at det efterfølgende har beriget mit liv. Jeg er blevet skubbet ud af min comfortzone og daglige trummerum, og jeg er ble-vet klogere på mig selv og mine kompetencer. Så ja, der er også et liv efter døden i hvert fald i jobsam-menhæng”, siger 58-årige Karsten Christoffersen, it-konsulent i Danske Andelskassers Bank.

Det har krævet hårdt arbejde at komme dertil,

hvor Karsten er i dag. Fyringen tilbage i 2011 var lidt af en mavepuster for Karsten, men efter en kortere downperiode fik han hevet sig op igen. Som en del af sin fratrædelse fik han et kompe-tenceafklaringsforløb med en karriererådgiver, og det gav ham fornyet energi.

Han fik sat ord på, hvilke projekter og arbejdsop-gaver han havde arbejdet med. Hvad der var gået godt og skidt, og ikke mindst hvilke kompetencer han havde taget med sig fra projekterne. Det har sat skub i hans karriere og givet ham et større ind-blik i sin egen jobprofil og markedsværdi.

”Det er en god ide at få styr på sine kompetencer og få lavet et cv og en standardansøgning, også sel-vom du ikke har tænkt dig at skulle skifte job lige nu og her eller måske aldrig. Det kan godt være, at drømmejobbet pludselig dukker op, og hvis du så først skal bruge tid på at lave et cv og en ansøg-ning, så er fristen til jobbet måske overskredet, in-den du overhovedet har fået taget dig sammen. Så få styr på det inden, især hvis du har fornemmelsen af, at jorden brænder under dig”.

Bliv bevidst om dine værdierMed et færdigt cv i hånden brugte Karsten tid på at finde frem til drømmejobbet. Han fik skrevet, hvilke værdier der var vigtige for ham. Løn, ansæt-telsesforhold og transporttid var nogle af de værdier, han prioriterede højt i sin indledende jobsøgning.

For at afgrænse sin søgning rent geografisk fandt han et kort frem og satte en rød ring rundt om bopælen i Lystrup ved Århus. Ringen angav maksimumdistancen til hans ønskejob, som var en times kørsel i bil. En 37-timers fuldtidsstilling var et andet kriterium, han angav som en del af sin jobprofil.

I begyndelsen af sin søgning fravalgte han der-for bevidst en 3-måneders konsulentstilling i Jyske Bank. Men han var samtidig bevidst om, at havde han ikke fundet et job inden for det første halve år, ville han revurdere sine jobkriterier og sænke barren, så for eksempel kortere vikariater eller stil-

Er det slut nu? En fyreseddel efter 25 år på samme arbejdsplads satte tankerne i gang hos den dengang 54-årige Karsten Christoffersen. Men hårdt arbejde og en målrettet jobsøgning gav ham en ny start. På fire år er Karsten to gange blevet særligt udvalgt til at søge en stilling, sidst som it-konsulent i Danske Andelskassers Bank AF BERIT VILLADSEN

Få en karrieresamtale i FinansforbundetDrømmer du om at udvikle din karriere, eller er du jobsøgende på grund af ledighed? Bestil en gratis karrieresamtale med en af Finansforbundets karriere- eller arbejdsmarkedskonsulenter.

Du kan for eksempel få afklaret dine kompetencer, blive bedre til at udfylde din jobfunktion og få styrket din karriereprofil.

Læs mere på www.finansforbundet.dk, og book en samtale på telefon 32 96 46 00, eller skriv til [email protected].

Foto

: Kår

e V

iem

ose

37FINANSJanuar 2016Job & Karriere

linger med en lavere løn også kom i spil.”Der er mange ting, der falder tilbage på en selv.

Du skal turde ikke at være bange for at kaste dig ud i noget ukendt. Det er også ukendt at blive ar-bejdsløs, men hvis du ligesom ved, hvad det består af, ved du også, at der er en vej ud af det. Så er det måske ikke så farligt, som det umiddelbart lyder. Det er min erfaring”.

Det er sjovt at blive valgt tilUd fra de højest prioriterede værdier oprettede Karsten tre jobagenter på forskellige jobportaler. En jobagent er en profil, som er målrettet en be-stemt type job. En af Karstens jobagenter var for eksempel en fuldtidsstilling som programmør i statistiksystemet SAS, mens en anden jobagent var en stilling som it-supporter.

Og jobagenterne har givet pote. To gange er Karsten blevet kontaktet via mail og opfordret til at søge en anden stilling. Senest sad han som SAS-ansvarlig i tøjfirmaet BON’A PARTE og blev op-fordret til at søge sin nuværende stilling i Danske Andelskassers Bank. Og det med at blive særligt udvalgt til en stilling er en rigtig god følelse.

”Det er bedre, at det er dig, der har fat i den lange ende, end at der er nogen, der fortæller dig, at nu har de ikke brug for dig mere. Det har jeg prøvet, og det var ikke sjovt”. ¢

Karstens karriereråd:• Få en kompetence-

afklaring• Udarbejd et cv • Skriv en standard-

ansøgning• Opret en LinkedIn-

profil• Opret 3-4 job-

agenter på diverse jobportaler.

Lav din egen blockchain valuta Finansforbundet inviterer medlemmer til en work-shop om bitcoins og blockchain, og hvor del-tagerne får mulighed for at designe deres egen blockchain-valuta. Det sker i et fyraftens-arrange-ment fredag den 12. februar kl. 17-22 i forbundets lokaler på Applebys Plads i København.

De to fintech-iværksættere Simon Ousager (medstifter af blockchain-app-virksomheden Colorfly) og Frederik Grothe (ejer af vekseler-virksomheden Copenhagen Bitcoin) vil som ind-ledning på workshoppen fortælle, hvordan de har bygget deres forretningskoncepter ud fra blockchain teknologien – og hvordan de ser på mulighederne i den finansielle sektor. Begge er i dag en del af det fintech-miljø, der er etableret for iværksættervirksomheder i en del af Finans-forbundets hus.

Efter oplægget bliver deltagerne coachet og udfordret til at skabe en levedygtig token-baseret blockchain valuta. Senere på aftenen, når del-tagernes ideer er blevet præsenteret og har fået feedback, lægges der op til debat om, hvordan fremtidens finanssektor ser ud.

Forbundet sørger for brændstof undervejs, så du kan fokusere på at lære og networke på tværs af finanssektoren.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Finansforbundet.dk under arrangementer. /CJO

Styrk karrieren – med Finansforbundets nye app

Finansforbundet første app er i luften. Den kan hentes til iPhone, Android og Windows Phone. Her kan du få et stærkt indblik i dine karrieremu-ligheder og booke dig ind til en karrieresamtale via vores Worklife Invest-ment univers. Du kan også tjekke din løn i vores lønberegner og få et overblik over Finansforbundets mange arrange-menter.

Foto

: Kår

e V

iem

ose


I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

27. januar• Update Finansforbundet University – Bankregulering i kølvandet på krisen – i København

3. februar • Update Hvad er Bitcoin og block-chain? – i Aalborg

8. februar • Update Are U up to it? – i København

8. februar • Update Hvad er Bitcoin og block-chain? – i Aarhus

10. februar• Update Finansforbundet University – Vi skal have mere leadership i ledelse – i København

10. februar • Update Mød Finanstilsynets nye direktør Jesper Berg – i København

12. februar • Update Lav din egen blockchain valuta – i København

24. februar • Update Finansforbundet University – Hvordan placerer danskerne deres penge? i København

29. februar • Update Få mere movation og suc-ces – i Silkeborg

2. marts • Temadag Visuel og kreativ formid-ling – i Aalborg

2. – 3. marts • Kursus Bliv en mester i at håndtere forandringer – i København

FOKUSARRANGEMENTER

En af Danmarks og Københavns styr-ker er, at der generelt er en velud-dannet arbejdsstyrke og en stor ta-

lentmasse på universiteterne. Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Univer-sitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS) rangerer højt i sammenligninger med andre landes universiteter, og dertil kommer IT-Universitetet (ITU), der har stor fokus på at uddanne it-professionelle.

Alle fire uddannelsessteder bidrager til at udklække kandidater til finanssektoren og it-branchen. Men indsatsen i forhold til at gøre København til nordisk centrum for fintech kan styrkes, hvis de fire uddannelsesinstitu-tioner går sammen om at udbyde en master i fintech, mener Fritz Henglein, der er pro-fessor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

”I dag er der en række kurser på DTU, ITU og KU, som man med fordel kunne pla-cere sammen i en masteruddannelse i finan-siel teknologi. Det er fag som computerfi-nans, design og usability, cybersikkerhed og datascience (Big Data, redaktionen). En mas-teruddannelse i fintech, som ikke findes an-dre steder i forvejen, vil kunne tiltrække in-ternationale studerende med et højt fagligt niveau, og den vil kunne udklække mange dygtige folk til fintech-sektoren”, siger Fritz Henglein til Nyhedsbrevet Finans.

Han præsenterede ideen i sit indlæg for de cirka 150 deltagere på konferencen ”Copen-

hagen as a Nordic Fintech Hub” på Køben-havns Rådhus onsdag den 9. december.

Særlig fintech-campusFritz Henglein mener, at der skal etableres en campus for fintech i tilknytning til ud-dannelsesinstitutionerne for at skabe den fornødne synergi til at få fintech i Køben-havn op i næste gear. I sit indlæg på konfer-encen fremhævede han Cornell Tech, et nyt forsknings- og innovationscenter placeret i New York City med førende universiteter, ud-viklingslaboratorier og startupmiljøer.

”I København ser jeg umiddelbart to gode muligheder for at etablere en fintech-campus. Staten ejer en byggegrund lige ved siden af IT-Universitetet i Ørestaden, hvor der lige nu er parkeringsplads. Her kunne man opføre en bygning til et teknologicenter som drivkraft for fintech i København. En anden mulighed er på Nørre Campus ved Københavns Uni-versitet i hjertet af Copenhagen Science City. Begge steder vil man kunne integrere startup-virksomheder med universiteter, hvor der forskes og udvikles inden for it”, siger Fritz Henglein, der selv er leder af forskningscen-tret HIPERFIT (High-Performance Comput-ing for Financial Information Technology), som Københavns Universitet, Copenhagen Fintech Innovation and Research (CFIR) og Innovationsfonden står bag, og som har del-tagelse af SimCorp, Danske Bank, Nordea, Nykredit og franske LexiFi. ¢

Professor foreslår masteruddannelse i fintechEn masteruddannelse i finansiel teknologi, som CBS, DTU, ITU og KU sammen tilrettelægger, vil kunne tiltrække internationale studerende, knytte tætte bånd til startupmiljøet og bidrage til at gøre København til nordisk centrum for fintech, mener professor Fritz Henglein fra Datalogisk Institut på Københavns UniversitetAF CARSTEN JØRGENSEN

Til en nyoprettet stilling i vores kreditafdeling søger vi en resul-

tatorienteret kreditspecialist med lyst til at varetage administra-

tive processer på området for særlige engagementer.

Om jobbetSom kreditspecialist bliver du administrativ ansvarlig for hånd-

tering af særlige engagementer i Vækstfonden, herunder bl.a.

opfølgning og rapportering til ledelsen, praktisk håndtering af

kundeaftaler, udarbejdelse af bevillingsansøgninger på særlige

engagementer samt eksekvering og optimering af kreditproces-

sen.

Som del af et team på pt. 6,5 medarbejdere kommer du til at ar-

bejde særligt tæt sammen med vores to seniorkreditspecialister

om håndtering af Vækstfondens særlige engagementer.

Om dig

Du har en uddannelse på HD- eller merkonomniveau og kom-

mer sandsynligvis fra en baggrund i et pengeinstitut eller alterna-

tivt en advokatvirksomhed, hvor du har arbejdet med administra-

tive opgaver og processer relateret til nødlidende engagementer.

Vi forventer, at du har stor erfaring med håndtering af admini-

strative opgaver og processer i relation til erhvervskunder og

nødlidende engagementer, har erfaring med udarbejdelse af

rapporter og beslutningsgrundlag og er i stand til at læse og

forstå et regnskab. Kendskab til BEC er en fordel, men intet krav.

Vi lægger desuden vægt på, at vores nye kreditspecialist er:

• kvalitetsbevidst og detaljeorienteret

• proaktiv, resultatorienteret og forandringsparat

• en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner

• positiv og har et godt humør.

Vi tilbyderVækstfonden har til formål at yde et markant bidrag til innovation

og vækst i små og mellemstore danske virksomheder. Vi er inde

i en rivende udvikling med nye, spændende arbejdsområder og

tilbyder derfor et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dy-

namisk og ambitiøs organisation. Omgangstonen er uhøjtidelig,

og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Vi har fokus på

samarbejde og høj grad af selvstændighed i arbejdet.

Da der er tale om en nyoprettet stilling med reference til Vækst-

fondens kreditdirektør får du god mulighed for at sætte dit præg

på jobbet. Du får arbejdssted i Hellerup. Løn efter kvalifikationer.

Lyder det som et job for dig?Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos kreditdirektør

Per Sørensen på 50 60 82 88 eller hos seniorkreditspecialist Poul

Bukbjerg på 20 73 85 29.

Upload din ansøgning og CV via jobsiden på vf.dk snarest muligt

og senest den 31. januar. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om VækstfondenVækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at

skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kom-

petencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har

fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 5.000 virksom-

heder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden

investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer

og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske

finansieringsinstitutter. Læs mere på vf.dk

Kreditspecialist med administrativt fokus

Hellerup


Selvhjælp ved arbejds-skuffelser

– Hvis du ikke allerede ved det, så undersøg, så godt det er muligt, om der er overordnede politiske spil i gang på ledelsesplan. Det kan meget vel være afsættet for det, der har ramt dig.– Forsøg at sortere i din egen reaktion og skuffelse. Hvad er fakta, og hvad er noget, du tror eller slutter dig til? Fokuser på fakta.– Hold fast i dig selv, stop op og forsøg at bremse eller aflede dig selv fra negative tankespiraler.

”Når mennesker er sammen, er vi meget tilbøjelige til at overføre vores egne følelser og forestill-inger til andre”, siger erhvervspsykolog Majken Matzau.

”Har du lige tid til en snak på mit kontor?”Chefen bøjer sig lidt fortroligt over dit

skrivebord og smiler til dig, men det beroliger dig ikke det mindste, tværtimod stiger din puls. Det syder og bobler i organisationen, der er omlæg- ninger undervejs, og nu er du ikke i tvivl om, at de kommer til at ramme dig.

Hvad chefen end har i ærmet af ubehageligheder, er din bedste mulighed for at komme helskindet igennem at forsøge ikke at tage det ind som noget, der handler om din person.

”Det er supersvært ikke at tage det personligt, når man bliver en brik i en ny strategi, en sammen-lægning eller omrokering for ikke at tale om en fyringsrunde. Selvfølgelig forekommer det også, at det handler om, at man ikke har gjort sit arbej-de godt nok, eller om at man har en konflikt med sin leder. Men min erfaring er, at det i 95 procent af tilfældene faktisk ikke er noget personligt, det handler om. Det er meget vigtigt at huske, for det er stærkt belastende for psyken at vende det mod sig selv”, siger erhvervspsykolog og forfatter Maj-ken Matzau, der har skrevet flere bøger om stress.

Hvad er der galt med mig?Hun arbejder løbende med store virksomheder og or-ganisationer og har oplevet medarbejdernes tiltagende frustration, når en større forandring er undervejs:

”Medarbejderne kan mærke, at der er noget un-der opsejling. Alligevel kan de ikke få svar på, hvad der skal ske. Når det endelig meldes ud, hvad det handler om, sidder de, der rammes, tit tilbage med spekulationerne om: ’Hvorfor valgte de mig? Hvad er der galt med mig?’ Meget ofte er svarene: ’Til-

fældighed’ og ’Ingenting!’ Det handler om noget større, ofte om strategien for virksomheden. Den enkelte har ikke haft mulighed for at påvirke sin situation på nogen måde”.

Derfor giver det heller ikke mening at ransage hjerte og nyrer efter svar, man aldrig kan få, og som kun nedbryder psyken.

”Når mennesker er sammen, er vi meget til-bøjelige til at overføre vores egne følelser og fore-stillinger til andre. Når du sidder med chefen og får at vide, at det er nødvendigt, at du får nyt arbejds- område, er det nemt at tillægge hende et motiv, hun måske slet ikke har. Du er nødt til at holde fast i din personlige centrering og erkende, at det her påvirker ganske vist dit arbejdsliv, men det får ikke lov til at påvirke dig som menneske”.

Hårdt arbejdsmiljøAt opnå den robusthed, tro på og hvilen i sig selv er dog en stor udfordring på arbejdsmarkedet i dag, erkender Majken Matzau.

”Jeg ser folk gå ned med stress på stribe. Det handler i høj grad om, at de roller, der tidligere var i arbejdslivet, er under opløsning. Det var med til at beskytte os, at vi vidste, hvad vores opgave var, og hvad der blev forventet. Nu kører en evig foran-dringsproces, alle skal sidde yderst på stolen og være parat til nyt – det eroderer vores selvværd at arbejde under de vilkår”.

Konsekvensen er, mener erhvervspsykologen, at man som ansat er tvunget til at arbejde med sig selv og forholde sig kritisk til sine egne reaktioner på det, man udsættes for i arbejdslivet:

”Ellers risikerer man at bukke under”. ¢

Tag det ikke personligt!Når arbejdslivet skuffer, forfrem-melsen udebliver, eller du om-plantes til uønsket arbejde, kan det være svært ikke at vende det hele indad. Men øv dig i at lade være, det er vejen fremAF BIRGITTE AABO

Spar penge...

7,5%BONUS

6%BONUS

4%BONUS

15%BONUS

4%BONUS

9%BONUS

10%BONUS

... mange penge hos:

- og fl ere end 4.500 andre steder i Danmark

6%BONUS

Melddig ind på

fbf.nu

Voresmedlemmer

fi k i 2015

kr. 196 mio. i bonus

10%BONUS

4%BONUS

1,9%BONUS

42 FOTOKONKURRENCE FINANSJanuar 2016

En taxacentral, en blomsterbutik, en tandlæge, en restau-rant eller en irsk pub. Nedlagte bank- og sparekassefilialer i Danmark har tiltrukket både små og store erhvervsdrivende. Det viser de indsendte billeder fra Finansforbundets bank-fotokonkurrence, hvor deltagerne skulle tage billeder af en tidligere bankfilial, som i dag huser en helt anden virksomhed. Og dermed skildre udviklingen i sektoren, som de seneste år har budt på sammenlægninger og adskillige filiallukninger. Tiderne skifter, som en deltager bemærker.

Den personlige historie går igen i bidragene til konkurren-cen. En deltager erindrer turene med sin far i banken, mens en anden husker banken med Pondusklubben. Mange af del-tagerne benyttede også konkurrencen til at komme en tur in-denfor i den tidligere bank- eller sparekassefilial for at se, om der stadig var spor af bankvirksomhed i bygningen, og få sig en snak med den nye ejer. Andre skulle se, om bygningen nu var, som de huskede den, da de i sin tid arbejdede der, og en bemærker, at spejlet fra bankbygningens indvielse i 1974 sta-dig hænger i bygningen.

Flere har været i arkiverne for at skildre udviklingen før og efter. Udefra set er der ikke sket så meget. Bortset fra fraværet af et bankskilt er facaderne på de tidligere bankbygninger ge-nerelt uændret. Enkelte steder er pengeautomaten fra den tidligere bank eller sparekasse stadig en del af bybilledet. Fili-alen udgjorde typisk en central plads på et gadehjørne og i enkelte tilfælde også ud til et torv. Indenfor er lokalerne og interiøret dog væsentligt forandret. Eneste tilbageværende spor er typisk bankboksen, som i dag fungerer som lager og opmagasineringsrum og i særlige tilfælde også som kølerum, spiseplads eller poolrum. ¢

Amaryllis: Tidligere Sydbank filial, nu blomsterbutikken Amaryllis i Broager. Hæveautomaten er der stadig. ( Foto: Rasmus Schumann Jepsen)

Fra bankfilial til sognehus

Bankfotokonkurrence Fra første december og frem til og med den 24. december blev en vinder dagligt præmieret med en powerbank for sine billeder af en tidligere bankfilial. Konkur-rencens hovedpræmie, en brunchmenu til to, gik til Jette Thorup fra Haverslev.

Blomster, mad og nye tænder. Nedlagte bank- og sparekassefilialer byder på en stor variation af produkter. Det viser bidragene til Finansforbundets fotokonkurrence om tidligere bankfilialer. Flere af konkurrencedeltagerne havde benyttet konkurrencen til at besøge deres tidligere arbejdsplads AF BERIT VILLADSEN

43FINANSJanuar 2016 FOTOKONKURRENCE

Tidligere Borris Bank/Skjern Bank, nu lægepraksissen Helsecenter Midt Borris (Foto: Lili Tranbjerg Kristensen)

Tidligere Landmandsbanken, nu brillebutikken Louis Nielsen i Valby i København. (Foto: Lars Brandt, arkivbillede fra Det Kgl. Bibliotek)

Tidligere Jyske Bank, nu restauranten Max Burger i København. (Foto: Inge Bendix Madsen)

Tidligere Nordea, nu discountbutikken ”Normal” på Vesterbro i København (Foto: Kristoffer Killerup Kaae , arkivbillede fra nelso.dk)

Jette Thorup vandt konkurrencens hovedpræmie med billederne af sin gamle arbejdsplads Sparekassen Himmerland/Jutlander Bank, som i dag er sognehus i Haverslev. Bankens hæveautomat eksisterer stadig.

44 DET JURIDISKE HJØRNE FINANSJanuar 2016

Ny lov styrker lønmodtagerneEn ny lov om ansættelsesklausuler er netop vedtaget og vil få betydning for konkurrence- og kundeklausuler, der indgås efter 1. januar 2016

En konkurrenceklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må konkurrere mod sin arbejdsgiver, efter at ansættelsesfor-holdet er ophørt.

Efter de nye regler er en konkurrenceklausul kun gyldig, hvis:Lønmodtageren har en ”helt særligt betroet stilling”. Hidtil

har kravet været en ”særlig betroet stilling”, og der er dermed tale om en skærpelse, hvilket betyder, at der skal være tale om helt særlige omstændigheder, før en lønmodtager kan pålægges en konkurrenceklausul.

Arbejdsgiveren skriftligt beskriver, hvorfor der er tale om en ”helt særligt betroet stilling”.

Lønmodtageren har været ansat i mindst 6 måneder.Lønmodtageren får kompensation for konkurrenceklausulen.Konkurrenceklausulen højst gælder i 12 måneder efter

fratrædelsestidspunktet.Oplysningerne nævnt i punkt 1-5 udleveres skriftligt.Hvis punkt 1-6 ikke opfyldes, vil konkurrenceklausulen

ikke være gyldig. Hvis en konkurrenceklausul for eksempel aftales til at gælde i 18 måneder efter fratrædelsen, vil konkur-renceklausulen være ugyldig og kan ikke påberåbes af virk-somheden efter fratrædelsen.

KundeklausulerEn kundeklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må tage ansættelse hos eller have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og forretningsforbindelser, efter at ansættelsesforholdet er ophørt.

Efter de nye regler er en kundeklausul kun gyldig, hvis:Den kun omfatter kunder og forretningsforbindelser, som løn-

modtageren selv har været i forretningsmæssig forbindelse med de seneste 12 måneder før opsigelsestidspunktet. Hidtil har en klausul kunnet gælde for kunder, der har været kontakt med i de seneste 18 måneder. Derudover har arbejdsgiveren tidligere kunnet udvide kundegruppen til også at omfatte kunder, som lønmodtageren ikke selv har haft kontakt med i perioden.

Lønmodtageren har været ansat i mindst 6 måneder.Lønmodtageren får kompensation for kundeklausulen.Kundeklausulen højst gælder i 12 måneder efter fratrædels-

estidspunktet.Oplysningerne nævnt i punkt 1-4 udleveres skriftligt.

Som ved konkurrenceklausuler vil manglende overhold-else af blot et punkt medføre kundeklausulens ugyldighed.

Ud over at opfylde betingelserne ovenfor skal en arbejds-giver udlevere en liste over de kunder, som lønmodtageren har haft kontakt med i de seneste 12 måneder. Listen skal ud-leveres ved opsigelsen, og den skal være korrekt. Det er i sid-ste ende arbejdsgiverens ansvar, at listen er udtømmende og korrekt, men lønmodtageren skal loyalt medvirke til at sikre, at listen afspejler de reelle forhold.

Hvis man pålægges både en konkurrence- og en kundeklau-sul, skal betingelserne for begge typer klausuler være over-holdt. Er betingelserne ikke opfyldt fuldt ud, vil begge klau-suler være ugyldige. Derudover kan kombinerede klausuler højst være gældende i 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet.

KompensationMed den nye lov indføres et helt nyt kompensationssystem, hvor størrelsen af kompensationen afhænger af, hvor længe klausulen skal være gældende.

Har man enten en konkurrence- eller en kundeklausul, vil kompensationen skulle være på mindst 40 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet, hvis klausulen er gældende i op til 6 måneder efter fratrædelsesdagen. Får man andet passende arbejde, udgør kompensationen fra 3. til og med 6. måned mindst 16 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet.

Hvis klausulen er gældende i op til 12 måneder efter frat-rædelsesdagen, skal kompensationen være på mindst 60 pro-cent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet pas-sende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 pro-cent fra 3. til og med 12. måned efter fratrædelsen.

Hvis man har en kombineret klausul, er kompensationen fastsat til 60 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet passende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 procent fra 3. til og med 6. måned efter fratrædelsen.

Uanset om man har en konkurrence- eller en kundeklau-sul eller en kombineret klausul, vil kompensationen for de første 2 måneder skulle afregnes som en engangsbetaling – også selvom man har fået andet passende arbejde.

Hvis man ikke aktivt søger andet passende arbejde, opfylder man ikke lovens krav om tabsbegrænsning. I givet fald mister

45

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

AF RIKKE AGERVIG HELLES, SENIORADVOKAT OG FAGLIG KOORDINATOR

FINANSJanuar 2016 DET JURIDISKE HJØRNE

Hvad med seniorjobordningen?Jeg har forsøgt at finde ud af, om der er nogle ændringer på seniorjobordningen i forhold til alt det skriveri, der har været om Dagpengekommissionen. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, hvorvidt man har forslag til ændringer på seniorjobordningen. Jeg var en af dem, der valgte at beholde efterlønsordningen, da man ændrede den for nogle år tilbage. En af grundene var netop muligheden for seniorjob, hvis man skulle blive opsagt relativt tæt på efterlønsalderen. På mit arbejde har der gennem det sidste par år været adskil-lige afskedigelsesrunder, og jeg frygter, at jeg kunne blive ramt næste gang.

Venlig hilsen Bente Pedersen

Svar:Seniorjobordningen findes stadigvæk. Hvis du opbruger din dagpengeret, og der på det tidspunkt er mindre end 5 år til, at retten til efterløn indtræffer, vil du have ret til et seniorjob i den mellemliggende periode. Du er årgang 57. Hvis du i for ek-sempel i 2016 mister dit arbejde, vil du have ret til dagpenge i 2 år. Efter 2 år på dagpenge vil du være fyldt 61 år. Du har først ret til efterløn som 63-årig, så du vil have ret til et seniorjob i perioden, fra du mister din dagpengeret som 61-årig, til du fylder 63 og har ret til at gå på efterløn.

Venlig hilsenSusanne IlsøeKonsulent i FTF-A kontakten

Skat af fratrædelsesgodtgørelseJeg er blevet opsagt fra min arbejdsgiver og har i den forbindelse fået en fratrædelsesgodtgørelse på 7 måneders løn. Jeg er nu blevet lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig til den både i forhold til a-kassen og i forhold til Skat? Venlig hilsenS. Hansen

Svar: I forhold til a-kassen skal du melde dig ledig på 1. ledigheds-dag. Det er uafhængigt af, om du har fået fratrædelsesgodt-gørelsen, idet du ikke er forpligtet til at ”ligge” godtgørelsen ned over 7 måneder og derved lade den være dit indtægts-grundlag.I forhold til skat, så er de første 8.000,00 kr. af en fratrædelsesgodtgørelse at anse som et skattefrit bund-fradrag. Jeg kan ikke se, ud fra det du skriver, hvornår på året du er fratrådt, men det er således, at fratræder man efter den 30. juni i året, så har man mulighed for at få ”lagt” godtgørelsen ned over 2 indkomstår, men det forudsætter en aftale med arbejdsgiver herom. Det kan være en god ide at gøre, hvis man ikke i indkomstår to regner med at komme til at betale topskat.

Venlig hilsenChristina Nøhr Lørrits, advokat

man retten til kompensation for klausulen/klausu-lerne. Dog vil man også i denne situation have krav på kompensation for de første 2 måneder.

Kompensationsreglerne er ændret markant i forhold til de nugældende regler, hvor kompensa-tionskravet er mindst 50 procent af lønnen på fra-trædelsestidspunktet uanset klausulens varighed. Efter de nuværende regler er engangsbeløbet på 3 måneders kompensation, men der skal kun be-tales engangsbeløb ved konkurrenceklausuler – ikke ved kundeklausuler. Får man andet passende arbejde, kan arbejdsgiveren modregne fuldt ud i begge typer klausuler efter de nugældende regler.

Opsigelse af klausulerEn arbejdsgiver kan fortsat ensidigt opsige klausuler med 1 måneds varsel til en måneds udgang. Hvis en klausul opsiges, og lønmodtageren fratræder inden for 6 måneder efter opsigelsen af klausu-len, vil lønmodtageren dog have krav på engangs-betalingen svarende til 2 måneders kompensation.

I forhold til konkurrenceklausuler gælder en særlig bestemmelse om, at konkurrenceklausuler falder bort, hvis et ansættelsesforhold opsiges, og det ikke skyldes lønmodtagerens forhold. Det kan for eksempel være, hvis en lønmodtager opsiges på grund af omstruktureringer (virksomhedens forhold), eller hvis en lønmodtager opsiger sin an-sættelse på grund af arbejdsgiverens misligholdelse (for eksempel manglende betaling af løn). I disse tilfælde vil en konkurrenceklausul ikke kunne gøres gældende af arbejdsgiveren, men lønmodtageren vil stadig have krav på engangsbetalingen svarende til 2 måneders kompensation.

Bliver man præsenteret for en konkurrence- og/eller en kundeklausul, bør man altid søge råd-givning hos sin tillidsmand, kreds eller Finansfor-bundets sekretariat. Det gør sig naturligvis også gældende, hvis man allerede har en klausul og har brug for rådgivning om denne. ¢

46 FINANSJanuar 2016 Månedens bog

Dømt til at holde dig sundPolitikere, slankeguruer og fitnesscentre forsøger at gøre deres opfattelse af sundhed relevant for alle, selv om det ikke er muligt. Lektor Morten Ebbe Juul Nielsen hævder i sin debatbog, at sundhedsidealet er blevet så dominerende, at man kan tale om sundhedens sociale tyranniAF CARSTEN RASMUSSEN

Timingen for denne anmeldelse er ikke op-timal, fordi rigtig mange sidder med dårlig samvittighed over at have taget et par kilo på over juledagene. Og det er jo din egen skyld, hvis du har spist for meget! Lige der rammes du af en moralisme, fordi det for-kerte, usunde liv bliver set på som et resultat af slaphed og manglende vilje. Det er nemlig bare et spørgsmål om, at du skal tage dig sam-men! Men hvordan er det kommet dertil, at foragten for det forkerte liv er blevet legitim?

Der er status i at være sund, og man skal være på en bestemt måde for at være i be-stemte selskaber. Hvis sundhedsidealer på den måde inddeler befolkningen i det gode og det dårlige selskab, er det et demokratisk lighedsmæssigt problem. Vi føler os simpelt-hen dømt til at være sunde, mener Morten Ebbe Juul Nielsen i sin bog ”Forbandede sunddom”. Han er lektor i filosofi ved Køben-havns Universitet, og i bogen stiller han skarpt på vor tids heftige sundhedsbølge – at spise, træne og leve sundt – der er blevet et moralsk krav, der sniger sig ind alle steder i vores liv.

Efterhånden skal man have gennemført mindst en maraton for at blive mellemleder i en mellemstor virksomhed. Og for alle os almindelige medarbejdere er den sunde livsstil blevet et socialt duelighedstegn, der skal bestås for at være en dedikeret medar-bejder. Mange virksomheder henlægger lige-frem deres firmafester til DHL-stafetten, et enormt motionsløb i landets storebyer, fordi det hænger godt sammen med mange le-deres ønske om en veltrimmet arbejdskraft.

Men det er forsimplet, hvis man siger, at det er arbejdsgiverne, der pådutter os at være

sunde. Overalt i samfundet er sundhed ble-vet en meget tydelig statusmarkør. Det er jo nemt at vise sig frem med grøntsager i ind-købskurven og en taske fra Fitness World over skulderen.

Engang var man sund, når man var rask, når kroppens funktioner forløb uforstyrret. I dag skal vi være en perfekt karrieremager; vi skal være den perfekte partner, og det er ikke nok bare at ”være med”. Hele tiden skal vi præstere mere og mere for at være på toppen.

Vi ser slet ikke skyggesiderne af den sund-hedsbølge, der ifølge Morten Ebbe Juul Nielsen giver mindelser om en fundamen-talistisk vækkelsesbevægelse, hvor man har solgt sin sunde fornuft til fordel for pulsure og perlespelt. Han taler om ”den somatiske etik”, der leverer anerkendelse med den ene hånd og skyld, skam og udstødelse med den anden.

Eftersom Morten Ebbe Juul Nielsen er fi-losofilektor, er der tale om en svær bog fyldt med filosofiske fagtermer, som man dog ikke behøver at lade sig stoppe af. For bogen by-der på masser af vitaminpiller til dig, der kan blive træt i hele kroppen, når sundhed går fra at være et tilbud til et påbud; ”når en be-stemt ide om det gode bliver noget, man som person bliver tvunget til, når sundhed bliver et krav”, så ligner sundhedsidealet nærmere en religion.

Men det er jo ikke så ringe, at så mange danskere aldrig har været så sunde som nu, aldrig har så mange motioneret så meget og drukket så meget vand. Det er jo godt nok, hvis vi kan motivere folk til selv at vælge det bedste for sig selv. ¢

Morten Ebbe Juul Nielsen: Forbandede Sunddom. Forlaget Dreamlitt 2015. De 189 sider koster 249 kro-ner.

47FINANSJanuar 2016 GENERALFORSAMLINGER

Sydbank Kreds

Sydbank Kreds afholder ordinær gene-ralforsamling lørdag den 12. marts 2016kl. 09.30 på Munkebjerg Hotel, Munke-bjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne

Valg af dirigentValg af stemmeudvalgBeretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne årForelæggelse af det reviderede regnskabIndkomne forslag

Valg af:formand i ulige årbestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7revisorer, jf. § 4, stk. 7revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 71 generalforsamlingsvalgt medlem til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 82 suppleanter for generalforsamlings-valgte medlemmer til samarbejdsud-valget, jf. § 4, stk. 8

Eventuelt.

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlem-mer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt.Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen – gælder såvel almindelig stemmeret for fremmødte som via fuldmagt – have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeld-ingerne og fuldmagter er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalfor-samlingens afholdelse. Seneste tilmel-ding til generalforsamlingen er derfor den 4. marts 2016.Forslag til valg og andre forslag, der øn-skes behandlet på den ordinære gene-ralforsamling, skal skriftligt være Kred-sen i hænde senest 4 uger før general-forsamlingen – det vil sige den 13. feb-ruar 2016. Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-gøres regnskab, dagsorden og ind-komne forslag på Kredsens hjemmeside.

Tilmelding

Tilmelding til generalforsamlingen skal

ske via Kredsens hjemmeside, www.sydbankkreds.dk.Der skal så vidt muligt aftales samkørsel. Eventuel fællestransport (bus eller sam-kørsel – flest mulige pr. bil) arrangeres med din tillidsmand.

Med venlig hilsenSydbank Kreds

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolkLegatets formål er at yde støtte til vi-dereuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år.Til dette formåls opnåelse kan le-gatbestyrelsen uddele portioner på maks. kr. 5.000,00 til en enkelt an-søger og maks. uddele kr. 15.000,00 pr. år.

I henhold til ovennævnte kan ansøg-ninger sendes til

Erik JepsenSydbank KredsPeberlyk 46200 Aabenraa

Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 16. juni 2016.

Legatbestyrelsen

Kreds VestGeneralforsamling i Kreds vest 2016

Kreds Vest indkalder til ordinær general-forsamling fredag den 8. april 2016 kl. 18.15 på Radisson Blu Scandinavia Ho-tel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C.Generalforsamlingen er en delegeret-forsamling, som afvikles i henhold til Kredsens vedtægter § 4. Generalfors-amlingen er åben for alle Kredsens med-lemmer, hvor alle har taleret, men alene delegerede har stemmeret.Generalforsamlingens program: Fra kl. 16.30: Ankomst/registrering, sandwich, øl/vand, kaffe og te Kl. 18.15: Ordinær generalforsamling Kl. 20.30: Middag, dans/musik og socialt samvær.

Overnatning:

Der er mulighed for at overnatte til lørdag, og værelserne uddeles efter først til mølle-princippet. Kredsen har besluttet, at medlemmer, der ønsker overnatning, opkræves et symbolsk beløb på 200 kr. Årsagen er, at vi des-værre ofte oplever sene afbud, som be-tyder unødige udgifter. De 200 kr. refun-deres ikke ved afbud.

Fælles bustransport:

Kredsen giver denne gang mulighed for fælles bustransport til Århus for overnat-tende deltagere – med opsamling i føl-gende byer: Aalborg, Herning, Aaben-raa og Odense – ved tilmelding af min. 15 medlemmer pr. opsamlingsby. Nær-mere information om opsamlingssted og tidspunkt følger i givet fald til dem, som tilmelder sig. Tidspunkterne fastsættes ud fra en ønsket ankomsttid kl 18.00 på Radisson i Århus. Busserne kører re-tur til samme byer lørdag formiddag kl. 10.00. Angiv ved din tilmelding, om du ønsker at deltage i bustransporten!Kandidater til valg og andre forslag: Forslag til kandidater eller forslag, som ønskes behandlet på generalforsam-lingen, skal være formand Jakob Thor-gaard i hænde senest den 18. marts 2015 på mail [email protected] to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på Kredsens hjemme-side, www.kredsvest.dk.

Tilmelding:

Tilmelding skal ske via Kredsens hjem-meside, www.kredsvest.dk. Ønsker du at overnatte, vil vi af praktiske hensyn gerne have din tilmelding senest 25. fe-bruar 2016, og ellers er generalforsam-lingens tilmeldingsfrist 18. marts 2016. Spørgsmål til generalforsamlingen eller tilmelding efter fristen kan rettes til Su-san Thorenfeldt i Kredsservice på tele-fon 32 66 14 06 eller pr. mail [email protected].

Vel mødt! Kredsbestyrelsen i Kreds Vest

••

48 GENERALFORSAMLINGER FINANSJanuar 2016

Spar Nord Kreds

Spar Nord Kreds indkalder hermed til or-dinær generalforsamling onsdag den 9. marts 2016 kl. 10.00 på Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.Der vil blive serveret kaffe og rundstyk-ker fra kl. 9.00.Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-sens virksomhed i det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets virk-somhed i det forløbne år4. Godkendelse af regnskab med decharge5. Indkomne forslag: a. fra medlemmerne b. fra bestyrelsen6. Valg til bestyrelsen af: a. formand b. 1 bestyrelsesmedlem Valgperioden for begge er 2 år 7. Valg af: a. revisor b. revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år8. Eventuelt.

Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen, skal du anmelde dit kan-didatur til Kredsens formand senest 4 uger inden generalforsamlingen, det vil sige senest onsdag den 10. februar 2016. I den forbindelse skal du anven-de blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk.

Ledige og hvilende medlemmer, som øn-sker at deltage som delegeret, skal an-melde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest 14 dage efter indkaldelsen, det vil sige senest fredag den 5. februar 2016. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.

Øvrige medlemmer, der ønsker at delt-age som delegeret fra bankområde/for-retningsenhed med delegationsvalg, skal anmelde deres kandidatur til den lokale tillidsmand, når denne igangsætter valget.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside, www.sparnordkreds.dk, senest fredag den 19. februar 2016.

Forslag, som ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 24. februar 2016. Forslag skal fremsendes skriftligt.

Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-port. Der ydes sædvanlig kørselsgodt-gørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

For delegerede, der har mere end 3 tim-ers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 8. marts 2016. Ønske om overnat-ning skal oplyses via mail til Kredskon-toret, Dorthe Kræmmergaard, [email protected], senest den 24. fe-bruar 2016.

Venlig hilsenSpar Nord Kreds

Jyske Bank KredsGENERALFORSAMLING

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 19. marts 2016 kl. 9.00. Generalforsamlingen hol-des på Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens. General-forsamlingen indledes med et foredrag og forventes afsluttet ca. kl. 14.00, hvo-refter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spis-ning den 18. marts 2016 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er delegerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørsels-godtgørelse.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kred-sens virksomhed i det forløbne år3. Orientering fra Finansforbundets virk-somhed i det forløbne år.Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab5. Indkomne forslag6. Valg af:

a. formand i ulige årb. næstformand i lige årc. almindelige bestyrelsesmedlem-mer, iht. § 10d. suppleanter, iht. § 10e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg vedhver ordinær generalforsamling f. revisorsuppleantg. land smødedelegerede, iht. Finans-forbundets vedtægterh. 1 medlem til bankens medarbejder-udvalg og suppleant for denne i lige år, iht. forretningsorden for medarbej-derudvalget i banken

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vester-gade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 26. februar 2016.

Tilmelding skal ske via Kredsens hjem-meside: www.jyskebankkreds.dk under ”Generalforsamling” og skal ske senest den 5. februar 2016. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsenJyske Bank Kredswww.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00

49

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Region Midtjylland - Viborg-Skive

6-dages bustur til EU-parlamentet, Bruxelles – Holland – Luxembourg

FINANSJanuar 2016 ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Syddanmark – Vejle

Arrangementer i 2016

25. maj: Kør selv-tur

1. september: Bustur til Frøslevlejren

29. november: Julefrokost

Nærmere oplysninger om de enkelte ar-rangementer i kommende numre af Fi-nans. Ret til ændringer forbeholdes.

Region Sjælland – Storstrøm


5. april: Foredrag Bo Lidegaard + Kalklandet

7. juni: Frederiksborg Slot

23. august: Frilandsmuseet

29. november: Julefrokost

Nærmere oplysninger om de enkelte ar-rangementer i kommende numre af Finans.

Region Syddanmark – Sønderjylland


Først i maj: Besøg i Folketinget

1. juni: Modeljernbanebesøg og guidet bus-

tur i Hamborg

8. september: Firmabesøg Fleggaard og

julemærkehjemmet, Kollund

25. oktober: Foredrag og lottospil på Bov Kro

22. november: Julefrokost på Knapp, Aa-

benraa


Region Syddanmark – Ribe


Onsdag den 9. marts kl. 10.00:

Hjerting Badehotel, foredrag v. tidl. chef-

politiinspektør Per Larsen

Tirsdag den 5. juli 2016 kl. 17.00:

Sommerspil i Varde

Onsdag den 14. september 2016:

Udflugt til Frøslevlejeren og julemærke-

hjemmet, fællestransport

Torsdag den 24. november 2016 kl. 12.30:

Julefrokost, Danhostel Blåvandshuk i Oksbøl

Se Finans, når tidspunktet nærmer sig for tilmelding.Bestyrelsen består af Olga Pagh Vind-bjerg, Nr. Nebel – formand, Birgit Kærslund Lauridsen, Esbjerg, Kirsten Gildenpfenning, Esbjerg, Ane Marie Ber-tramsen, Ribe – kasserer.Mailadresse: [email protected]

Region Hovedstaden – Nordsjælland


3. februar: Medlemsmøde på Skævinge Kro

13. april: Rejseforedrag, Furesøbad

11. maj: Jagt- og skovbrugsmuseet i Hørsholm

14-17. juni: 4-dages tur til Flensborg m.m.

6. juli: Fredensborg Slot og Park

16. november: Julefrokost, Marienlyst


Region Syddanmark – Fyn


Torsdag den 17. marts: Carsten Vagn Han-

sen og frue

Torsdag den 26. maj: Bustur til Moesgaard

Museum

Onsdag den 21. september: Camino-foredrag

Fredag den 18. november: Julemøde. Fore-

drag af Peter Faber


Region Midtjylland – Viborg-Skive

6-dages bustur til EU-parlamentet,

Bruxelles – Holland – Luxembourg

Afgang tidlig morgen fra Thisted, Nykø-

bing, Skive, Viborg lørdag 23. april 2016Hjemkomst sen aften til afgangssted-erne torsdag 28. april 2016Pris maks. kr. 4.500 pr. person – tillæg for enkeltværelsePrisen fastsættes først endeligt, når del-tagerantal er bekendt, da vi kun har EU-tilskud til et begrænset antal personer.Endeligt program med supplerende in-formation kan rekvireres hos [email protected] eller [email protected]. Bindende tilmelding med acontobetal-ing senest 10. februar 2016 – restbeta-ling 15. marts.

Region Nordjylland

Ny dato for sensommertur

Datoen for sensommerturen er ændret fra den 8. september til den 15. september.

50 FINANSJanuar 2016

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Klumme

af Kent PetersenFormand

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

Jeg kigger tilbage på 2015 med stolthed

”I stedet for at tale om at konservere taler vi om at skabe

ny udvikling”

2015 er gået på hæld, og sel-vom det malet med en bred national og international sam-fundspensel ikke kan siges at have været et år, de fleste vil huske tilbage på med glæde, så blev det et år, som jeg i Finansforbundets regi vil kigge tilbage på med stolthed.

Nye arbejdsforhold, digitali-seringen og et stigende behov for fleksible medarbejdere i den finansielle sektor har krævet, at vi kigger efter nye veje for at opnå det, som altid har været vores mål som fagforbund – nemlig at skabe de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Derfor blev 2015 året, hvor vi påbegyndte et strategisk sporskifte for at sik-re, at vi også i fremtiden kan leve op til vores mandat.

I stedet for at snakke om trus-ler, konflikter og problemer har vi valgt at tale om muligheder. I stedet for at snakke om at garantere dit job snakker vi om at sikre dit ar-bejdsliv. I stedet for at tale om at konservere taler vi om at skabe ny udvikling. Vores ambition er at agere proaktivt i forhold til fremtiden, og 2015 har budt på flere nye tiltag, der skal sikre netop dette.

Som en helt central del er vi sammen med arbejds-giverne gået i gang med at kigge på, hvordan vi kan skabe en overenskomst, der imødeser de nye krav, samtidig med at vi ikke giver køb på de elementer, der skaber det gode arbejdsliv.

Med Worklife Investment har vi nu sikret, at du har mulighed for at få karrieresamtale og blive kompetenceafklaret, så du bliver i stand til at agere proaktivt på dine egne karrieremuligheder. I 2016 begynder vi næste fase, hvor vi vil indgå i strate-giske partnerskaber med virksomhederne omkring kompetenceudvikling.

Derudover har vi sammen med Københavns Kommune, Finansrådet, Saxo Bank, Nets, Djøf, Copenhagen Fintech In-novation and Research, BEC og Tryg arbejdet for at gøre Køben-havn til Nordens førende ar-nested for fintech, så vi er med til at skabe fremtidens job for dig. I 2016 vil åbningen af vores fintech-inkubationsmiljø, hvor vi virkelig er med til at sætte dags-ordenen for jobskabelse i den finansielle sektor, fylde meget.

På den internationale scene fik Finansforbundet præsident-posten i vores europæiske fag-foreningssammenslutning – UNI. Det giver os en unik mulighed for at skabe sammenhæng på alle niveauer, der har betydning for dig – ikke mindst i forhold til regulering af sektoren, der i sid-ste ende rammer dit skrivebord.

2015 har desværre også budt på mange fyringer, og sektoren er stadig præget af stor mistrivsel for mange af vores medlemmer. Det er en svær opgave for os at løse, men vi har stor fokus på det og håber, at det samarbejde om at forbedre trivslen sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som vi indledte i 2015, kan være med til at bringe nye veje i forhold til at finde holdbare løsninger.

2016 bliver et år med lige så mange opgaver som 2015, men jeg er sikker på, at vi, som det fantastiske fællesskab Finansforbundet er, også kan kigge tilbage med stolthed på 2016, når 2017 banker på. Men vigtigst af alt at du som medlem føler, at vi vitterligt arbejder for dig og dine muligheder i dit arbejdsliv.

Godt nytår!

FINANSFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2016. NÆSTE NUMMER Fredag 19. februarUDGIVERFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. [email protected] REDAKTIONCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Søltoft [email protected] ANNONCER: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆGLæserindlæg senest mandag 1. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKONTROLLERET OPLAG 54.456DESIGN Hans Munk ogKatrine KruckowTRYK Aller FORSIDEFOTOJasper Carlberg

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdre. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi:

Kunderådgiver til filialen på Amager

Kunderådgiver til filialen på Østerbro

Kunderådgiver til filialen på Østerfælled Torv

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi søger en initiativrig og ambitiøs kautionschef, der har lyst til såvel det

administrative arbejde som en udadvendt rolle, hvor kontakt til penge-

institutter over hele landet er i fokus.

Om jobbetVækstfonden yder hvert år kautioner til flere end 400 danske små og

mellemstore virksomheder, og området er i stadig vækst. Vi søger

derfor en ambitiøs kautionschef, der har lyst til at varetage ledelse af

teamet, sagsbehandling og kontakt til samarbejdspartnere, og som kan

bidrage til udvikling af området. Som kautionschef bliver du desuden

del af ledergruppen for lån og kautioner.

Da der er tale om en nyoprettet stilling, får du gode muligheder for

indflydelse på udviklingen af både jobbet og kautionsområdet.

Kautionschef med lederansvar til nyoprettet stilling

Hellerup

Om dig

Du har en økonomisk uddannelse fra penge- eller realkreditinstitut,

gerne suppleret med en HD i regnskab eller finansiering, og bred erfa-

ring med kreditområdet. Det er centralt, at du har lyst til såvel den ad-

ministrative del af jobbet, herunder kreditvurderinger og sagsbehand-

ling, som den udadvendte del, hvor du bl.a. vil være Vækstfondens

primære kontaktperson for penge- og realkreditinstitutter i relation til

kautionsområdet.

Om VækstfondenVækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe

flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

rådighed.

Læs hele jobopslaget på vf.dkPå jobsiden på vf.dk kan du læse hele jobopslaget samt up-

loade ansøgning og CV – gerne snarest muligt og senest 31.

januar.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos erhvervs-

kundedirektør Anders Christian Andersen på 21 61 55 56.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Documents

Magasinet Finans nr. 1/2016