Natur & Milj har mdt Frank Erichsen og hrt om hans syn p

natur og bredygtighed

Danmarks mindste hval

Bondervens kamp for naturen

Marsvinet

Miljtiltag har givet renere vand, og det giver god mening at fortstte miljkrav til landbruget

LS OGS OM...

30 RS MILJINDSATS M IKKE BLIVE SPILDT

INTERVIEW

NATURPORTRT

TEMA

Vivara NaturprodukterKvalitets & miljvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr plgges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

Egernpakken

Fod

erst

5 rs garanti!

P tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det helt nye katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser glder til og med 15. november 2015.

Art. 98286 Kun kr. 159,- 24 cm foderautomat (metal),

1 kg solsikkerkerner

Art. 98074 kr. 319,-10 kg automatblanding,

spand & frskovl

Art. 98075 158,-Foderhus +

1 kg egernblanding

Rede

kasse

Saba

Art. 90505 kr. 85,- 32 mm - 16,5 x 23 x 30 cm

Foderblok med frHng en Foderblok med fr op, ikke blot i vintermne-derne, men ret rundt. Fugle der begynder ynglessonen tidligt, fi nder her en vigtig energikilde. Blokken har dog vist sig at vre en tillbs-stykke for alle havefugle.

10080 ca. 300 g kr. 18,-Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk

PATENTERET KVALITETSFEDT!

Lage

rpak

ken (Hi-e

nergy)

BlokpakkenDenne bestseller pakke, som bestr af foderhuset Moldau og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frblok, en insektblok og en blok med br er en gte fuglemagnet. Prv ogs SLAGTILBUDDET til hjre, som er elsket af alle havens fugle!

98058 Kun kr. 129,-

Foderblokholder WolgaI dette foderhus kan man fodre med nringsrige fedtprodukter, det er nemlig egnet til en foderblok. Man skal bare vippe bunden for at istte en ny blok. Til hjre ses Foderblok med fr som kan tilbydes via blokholderen. (ekskl. foderblok)17 x 9 x 17 cm

35055 Slagtilbud kr. 25,-kr. 25,-SLAGTILBUD

F tilsendt et gratis katalog

Danmarks Naturfredningsforening Masnedgade 20 2100 Kbenhavn

NR. 3 JUNI 2015DANM

ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Danmarks Naturfredningsforening Nr. 3 sep. 2015

RED KYSTERNE / AKTIV I NATUREN / ODDER-DATING / NYE BGER OM NATUR OG MILJ / SPIS INVASIVT / NATURKATAPULTEN / FORBYD ROUNDUP / MERE END 200 TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

en af de store fordele ved friluftslivet, er friheden til at vlge sin egne veje. Hjre eller venstre. Hav eller bjerg. Hytte eller telt. Nr vi nu for allerfrste gang har udviklet en vand-tt og ndbar skal-serie, s vlger vi ikke blot at njes med dt. Vi har ogs designet jakken i genanvendeligt

polyester og lst imprgneringen af den ydre skal uden toksiske uorcarboner. Nr du skal vlge nyt skal-tj, har du alts ere val-gmuligheder. At der ndes bredygtige alternativer er godt at vide, synes vi.

KEB ECO -SHEL L JACKE T

VANDTT OG NDBARGR DET IKKE ALENE

Den er forsynet med vand-afvisende tovejslynls med en indvendig beskyttelses-klap og en trykknap forneden. bnes let fra begge ender, nr du har brug for ventilation.

Manchetterne justeres ved hjlp af velcro.

Justering med snor i taljen.

Lynlsene i siderne kan bnes, nr det bliver for varmt, eller som du kan

stikke hnderne ind i, nr du har brug for lidt hurtig

varme i blsevejr.

Model i trelags Eco-Shell med stretch, der kombinerer hj ydeevne og slidstyrke med en lav miljpvirkning.

De rummelige brystlommer med skjulte lg er lette at n, selv nr du har en klatresele p eller

brer en rygsk med hofteblte. Indvendige netlommer til tele-

fon, ngler eller lignende.

Den lette og strke Eco-Shell er 100 % polyester. Det gr, at materialet let kan genanvendes langt ude i fremtiden, nr den har udtjent sit forml.

Den justerbare htte, der kan bruges sammen med en hjelm, beskytter og varmer uden at begrnse dit udsyn eller mulighed for at bevge hovedet.Gennemtnkt, teknisk

snit, der giver fremragende bevgelsesfrihed p

krvende ture ret rundt.

Praktisk lille lomme med lynls p rmet til smart ekstra opbevaring af sm genstande.

Det minimalistiske design med f detaljer gr jakken let, samtidig med at den yder plidelig beskyttelse selv under udfordrende forhold.

Flourcarbonfri impr

gnering

www. allraven.dk

Ydermaterialet er lavet af genanvendt polyester, som er behandlet med uorcarbonfri

imprgnering. Det er s elastisk, at det helt naturligt flger kroppens bevgelser.

3Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at slge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores vrktj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 p tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Ls mere p www.dn.dk/job

BEVAR NATUREN OG TJEN LIDT EKSTRA

i str med en benlys udfordring. Det nye flertal i Folketinget har varslet et miljpolitisk

opgr af samme kaliber, som vi s det efter valget 2001. Mere gylle p markerne skal bane vejen for flere svin og flere arbejdspladser, og beskyttelsen af den lille natur i det bne land foresls ophvet.

Vi forsger at f politikernes svar p, hvad de konkret vil gre for at dmme op for det faktum, at naturen i Danmark er presset i bund. I en ny rapport fra det Europiske Miljagentur om naturens tilstand i medlemslan-dene skraber naturen i Danmark sammen med Belgien og Eng-land bunden. I samme rapport vurderer EU Kommissionen, at landbruget er den forholdsms-sigt vsentligste trussel mod na-turtyperne p land og mod fug-lelivet.

Politikerne forklarer nogle af de foreslede lempelser af mil-jbeskyttelsen med, at danske

landmnd har hrdere milj-krav end naboerne. Den pstand tilbagevises dog i en uvildig rap-port, hvor det i stedet fastsls, at problemet for dansk landbrugs skyldes den store gld p svim-lende 360 milliarder kroner.

Den gld, synes vi ikke, natur og milj skal betale. I stedet for at fjerne miljbeskyttelsen opfor-drer vi derimod regeringen til at sikre mere end tre rtiers milj-indsatser i stedet for at stte den over styr, nu den endelig er be-gyndt at virke til naturens bed-ste.

Det samme oprb har vi, nr det glder at vrne om vores fl-les, frie kyster. Her bebuder poli-tikerne ogs et opgr med rtiers ja, generationers beskyttelse af de ubebyggede kyster. Nu skal der bygges og anlgges veje, og en liberalisering af planloven skal hjlpe vandkantsdanmark.

Danmarks Naturfredningsfor-ening nsker strke og levende landdistrikter. Men vi mener

ikke, at vi skal overlade det til de frie markedskrfter at for-valte vores flles naturarv og be-stemme, hvordan Danmark skal se ud. Vi mener, det er halsls gerning at slge ud af de frie og urrte kyster, sdan som andre lande har gjort, for det er netop det, Danmark i dag har som en unik attraktion.

Mindre hndgribeligt, men nok s vsentligt vil en bebygget kystlinje fjerne den ubetalelige flelse af frihed, af storhed, af at vre et med naturen, som er os alle forundt, nr vi er ved havet. Vi mener ikke, udsalg af alt dette er prisen vrd.

Der er enorm opbakning i be-folkningen til disse synspunkter. Allerede nu har tt p 100.000 danskere skrevet under p vores kampagne for at bevare de frie danske kyster. Du kan ogs n at skrive under. Det sker p www.300meter.dk. P forhnd tak for hjlpen sammen giver vi naturen en strk stemme.

NATUREN HAR BRUG FOR EN STRK STEMME

NATURENS STEMME |

Af Ella Maria

Bisschop-Larsen,

prsident for

Danmarks

Naturfrednings-

forening

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at slge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, og telefonen er vores vrktj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGKontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 p tlf. : 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Ls mere p www.dn.dk/job

BEVAR NATUREN OG TJEN LIDT EKSTRA

I DENNE UDGAVE SER VI P 30 rs miljkamp for et renere milj, der nu er i fare for at vre spildt. Regeringen har planer om at slkke miljkrav og rulle miljindsatser tilbage for at skabe bedre vkstmuligheder for landbruget. Landbruget selv rber op om overimplementering af EU-regler, alts at landbruget er ramt af strengere miljkrav end ndvendigt. Men det er noget sludder. Ls temaet side 12 om, hvorfor miljindsatser har gavnet naturen, om hvorfor det giver mening at fortstte, og hvorfor vi ikke overimplementerer. Bonderven er godt tv. Natur & Milj har mdt bondemanden, der arbejder for naturen og prver at drive et bredygtigt landbrug. Ls interviewet p side 22. Naturportrttet tager dig ud i havet, hvor landets mindste hval boltrer sig rundt i blgerne. Ls om marsvinet side 30. Og apropos at boltre sig i blgerne, s er artikelserien Aktiv i naturen denne gang kommet til surfing. Ls om livet fra en blgetop p side 34. I dag ved vi med sikkerhed, at der findes mindst tre oddere p Sjlland. De er nemlig indfanget i Jylland, hvor odderne stortrives, og udsat p Sjlland, hvor man frygter, at bestanden er for lille til at opretholde og udvikle en naturlig bestand. Natur & Milj var med, da odderne blev sat ud. Ls om 10 rs arbejde med odderprojektet p side 40. Og s har vi flyttet alle ture og arrangementer tilbage i magasinet. Find en tur tt p dig fra side 54. God fornjelse.

F rank Erichsen hedder han, men de fleste kender ham nok som Bonderven. Natur & Milj har besgt Kastaniegaarden, der danner rammen for Frank og familien for at hre om hans kamp for naturen og bredygtighed. Ls interviewet side 22.

e-mail: kop@dn.dkTelefon: 39 17 40 00

Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dkRedaktr: Kristian rsted Pedersene-mail: kop@dn.dkDesign: Morten Gorm, www.mortengorm.dkAnnoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

ISSN 0107-1653

Tryk: Stibo Printing Solutions Papir: GraphoMatt.

Kontrolleret oplag: 134.384 i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013.Lsertal: 279.000 for 2. & 3. kvt. 2013Kilde: Index Danmark/Gallup

Forside: Territorium

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dkker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar.Nr. 2 udkommer 1. jun. dkker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april.Nr. 3 udkommer 1. sep. dkker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli.Nr. 4 udkommer 15. nov. dkker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Prsident: Ella Maria Bisschop-LarsenMasnedgade 20, 2100 Kbenhavn , Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dkDanske Bank konto nr. 4180 4180222391Giro nr. 642-2330Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: rskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian

rsted

Pedersen,

redaktr

5041-0520TRYKSAG

NORD

ISK MILJMRKNING

Natur & Milj har mdt Frank Erichsen og hrt om hans syn p

natur og bredygtighed

Danmarks mindste hval

Bondervens kamp for naturen

Marsvinet

Miljtiltag har givet renere vand, og det giver god mening at fortstte miljkrav til landbruget

LS OGS OM...

30 RS MILJINDSATS M IKKE BLIVE SPILDT

INTERVIEW

NATURPORTRT

TEMA

Vivara NaturprodukterKvalitets & miljvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr plgges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

Egernpakken

Fod

erst

5 rs garanti!

P tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det helt nye katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser glder til og med 15. november 2015.

Art. 98286 Kun kr. 159,- 24 cm foderautomat (metal),

1 kg solsikkerkerner

Art. 98074 kr. 319,-10 kg automatblanding,

spand & frskovl

Art. 98075 158,-Foderhus +

1 kg egernblanding

Rede

kasse

Saba

Art. 90505 kr. 85,- 32 mm - 16,5 x 23 x 30 cm

Foderblok med frHng en Foderblok med fr op, ikke blot i vintermne-derne, men ret rundt. Fugle der begynder ynglessonen tidligt, fi nder her en vigtig energikilde. Blokken har dog vist sig at vre en tillbs-stykke for alle havefugle.

10080 ca. 300 g kr. 18,-Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk

PATENTERET KVALITETSFEDT!

Lage

rpak

ken (Hi-e

nergy)

BlokpakkenDenne bestseller pakke, som bestr af foderhuset Moldau og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frblok, en insektblok og en blok med br er en gte fuglemagnet. Prv ogs SLAGTILBUDDET til hjre, som er elsket af alle havens fugle!

98058 Kun kr. 129,-

Foderblokholder WolgaI dette foderhus kan man fodre med nringsrige fedtprodukter, det er nemlig egnet til en foderblok. Man skal bare vippe bunden for at istte en ny blok. Til hjre ses Foderblok med fr som kan tilbydes via blokholderen. (ekskl. foderblok)17 x 9 x 17 cm

35055 Slagtilbud kr. 25,-kr. 25,-SLAGTILBUD

F tilsendt et gratis katalog

Danmarks Naturfredningsforening Masnedgade 20 2100 Kbenhavn

NR. 3 JUNI 2015DANM

ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Danmarks Naturfredningsforening Nr. 3 sep. 2015

RED KYSTERNE / AKTIV I NATUREN / ODDER-DATING / NYE BGER OM NATUR OG MILJ / SPIS INVASIVT / NATURKATAPULTEN / FORBYD ROUNDUP / MERE END 200 TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

5Naturens stemme Naturen har brug for

en strk stemme

Nyheder og noterSidste nyt fra naturens verden

Kampen for Danmarks kysterMd to DN-ambassadrer

Tema: Miljindsatserer 30 rs indsats spildt?

Interview: BondervenMd Frank Erichsen

Naturportrt: MarsvinDanmarks lille hval

Aktiv i naturen: SurfOplev naturen p en blgetop

BilledgallerietSend dit bedste billede og vind

Odder-datingJydske oddere mder sjllandske

BognytNye bger om natur & milj

Spis naturenSpis invasivt

NaturkatapultenHverdagsnatur

Naturen p kryds og tvrsLs, send ind og vind

GiftBurde RoundUp forbydes?

Ture og arrangementer

Grnne medlemsfordeleKampen om de frie kyster

Md DNs ambassadrer s. 10

Odder-dating Tre jyder nu udsat p Sjlland s. 40

Tema: Derfor giver miljkrav mening s. 12

Spis invasivtMan der da hybenrose s. 46

Livet leves p en blgetop. I vores serie om aktiviteter i naturen er vi denne gang kommet til surfing.

Side 34

40

44

46

48

50

52

54

63

3

6

10

12

22

30

34

38

6 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

DET ER HELT ELEKTRISK

I denne sommer lykkedes det for frste gang i verdenshistorien for et helt igennem elektrisk fly at lette ved egen kraft og flyve de 74 km over kanalen fra Frankrig til England. Det tog flyet fra Airbus omkring 36 minutter.

Endnu har blot cirka to procent af danskerne investeret i en el- eller hybridbil. Men fremtiden for de lydlse kretjer ser alt andet end sort ud. 23 procent af danskerne har planer om at investere i en elbil eller hybridbil inden for de nste tre r. Halv-delen af Danmarks bilpark vil i 2030 best af el- eller hybridbi-ler, udtaler fremtidsforsker Uffe Palludan.Under brandet DriveNow ope-rated by Arriva lancerer Arriva Danmark nu et nyt bybilskoncept i Kbenhavn. I alt sttes 400 BMW i3 bybiler p gaden. DriveNow-konceptet er allerede i gang i flere strre byer i Europa

O M D R I K K E V A N D

Der er fundet spor af sprjtegift i hver fjerde drikkevandsboring.

107 liter vand bruger en dansker i gennemsnit i hus-holdningen om dagen.

Drikkevandet i Danmark indvindes fra grundvandet, som kan ligge helt ned p 200-300 meters dybde.

Der er drikkevandsressourcer under 87 procent afDanmarks areal.

Alt drikkevand i Danmark er grundvand Christians undtaget.

Den 13. august i r var det earthovershootday. Det er den dag kloden har opbrugt rets globale husholdningsbudget. S fra denne dag lever vi p over-trk til nytrsaften. Sidste r nede vi dagen den 19. august og forrige r den 20. august.

og USA. Se mere p www.drive-now.com

Iflge energiselskabet E.ON er Kbenhavn nu en af verdens bedste elbil-byer. Fra septem-ber tilbyder energiselskabet E.ON nemlig opladning i K-benhavn og Frederiksberg fra cirka 600 offentlige ladepunk-ter, fordelt p 125 forskellige adresser.

FRIVILLIG FREDAG DANMARKS NATIONALE FRIVILLIGHEDSDAG

Grokraft for fllesskaber!Fredag d. 25. september 2015 fejres Danmarks frivillige p den nationale frivillighedsdag, der er en aktivitetsdag, hvor alle fra foreninger til kommuner,

frivilligcentre, virksomheder og skoler byder ind med aktiviteter, der synliggr, anerkender og fejrer de frivillige for deres store indsats. Ls mere p www.frivilligfredag.dk

Kild

e: h

ttp:/

/ww

w.fo

otpr

intn

etwo

rk.o

rg EARTHOVERSHOOT DAY

87%

107 x

1

2

3

4

14

5

7NYT & NOTER |

Tag med til biologernes private paradis i det

smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere

i et oplevelsesmttet kvalitets-program.

Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive:

17.990 hhv. 22.990 kr.Okt./nov. og feb.

www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392

MALARIA-FRI SAFARISYDAFRIKA

Foto Mabeck

www.danmarksnaturfond.dk

Skovsgaard Gods, Kgrdsvej 6-12, Sydlangelandwww.dn.dk/skovsgaard

Arrangementer p SKOVSGAARD GODS

Isvinter halverer fuglebestandLille lappedykker, blishne og strandskade er alle bestandsmssigt halveret siden 2009. Det viser en rapport fra Dansk Ornitologisk Forening. Det er seneste rsrapport for punkttllingsprogrammet, der har til hensigt at overvge de almindelige fuglearter i Danmark i 1975-2014. Foreningen peger selv p de to hrde isvintre i 2009-2010 og 2010-2011 som sandsynlig rsag til bestandsnedgangen. Grdesmutten oplevede ogs en halvering, men den er modsat de tre nvnte arter i strk tilbagegang til et niveau fr isvintrene.

NATURENS DAG NATUREN HVOR DU BORDet er igen blevet tid til Danmarks rlige mrke-dag for naturoplevelser. Dette rs Naturens Dag lber af stablen sndag den 13. september. I sam-arbejde med Friluftsrdet stter vi fokus p natu-ren lige uden for dren naturen i byen, haven krattet og grftekanten.

Naturens Dag byder p et hav af arrangementer rundt omkring i landet. I 2015 finder Naturens Dag sted den 13. september, hvor formlet er at bne na-turen for brn og voksne.

Temaet for dagen er Natu-ren, hvor du bor. Naturen findes nemlig overalt. Lige fra blomsterbedet i haven til det tilgroede krat langt nede i grftekanten.

Dagen er kulminationen p en hel uge med naturar-rangementer for skoler og daginstitutioner. I ugen op til den 13. september invi-terer vi landets pdagoger og lrere til at arrangere en Naturens Dag for deres brn.Her kan man prve krfter med skovparkour, fiskeri, bueskydning og meget andet.

Find et arrangement tt p dig www.naturensdag.dk

Sndag d. 6. september kl. 10-17.kologisk Hstfest p SkovsgaardAktiviteter for hele familien: Bag snobrd, tag med p musefangst, hop i halmhoppeborg, ln grej i naturvrkstedet og g p opdagelse efter vandhulsdyr, g med p rundvisninger, se Skovsgaards museer, nyd en forfriskning i den kologiske caf.

Sndag d. 13. september (Naturens Dag) kl. 13-16.Natur hvor du bor Liv i haven.Fuglekasser, pindsvineboliger og insekthoteller giver liv og aktivitet og flere oplevelser i vores haver. P Naturens Dag laver vi boliger til dyr. Vi str klar med inspiration og vejledning, sav, hammer skruer og sm og andre byggematerialer. Laver man boliger til Skovsgaards kkkenhave er det gratis. Ellers betaler man for materialerne.

ARRANGEMENTER I SKOLERNES EFTERRSFERIE

Mandag d. 12. oktober til fredag d. 16. oktoberbent naturvrkstedNaturvrkstedet er bent alle hverdage i efterrsferieugen fra kl. 10 til kl. 16. Ud over aktiviteterne i Kys Fren, er der: Koglefolk og bladfeer Lav fantasidyr af naturens materialer. Korn til brd - Kvrn korn til mel og bag dit eget brd. Uld til bold - Lav din egen bold af kartet freuld.

Onsdag den 14. oktober kl. 10-21SkovsgaardnattenFor hele familien: Snit roelygter, lav stoftryk med kartofler, lav fantasidyr af naturens materialer, lyt til flagermus, Skovsgaards mrke gemakker og meget andet.

8 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

NATURLIGVIS KA DET BRES er der tre nye film om kologisk landbrug fra Chilbal. I filmene fortlles om produk-tionsforhold og udfordringer for landmndene, og samtidig aflives der mange af de myter, der er om kologi. De kan ses af alle, der interesserer sig for kologi og bredygtighed.

Filmene downloades og streames fra Vimeo gratis webkanal: www.vimeo.com/126735972

Hvad s Danmark. Skal vi ikke forbyde Roundup?Franske og hollandske havejere kan ikke lngere kbe Roundup. Det er besluttet efter, at FNs Verdenssundhedsorganisation, WHO, har kdet ukrudtsmidlet sammen med krft. Det er slut med at kbe Roundup i bde Frankrig og Holland, da det verdenskendte middels aktive ingrediens, glyphosat, kan vre krftfremkaldende for mennesker. Roundup er erklret sandsynligvis krftfremkaldende af WHO. I Danmark har vi endnu ikke forbudt Roundup, selvom Miljministeriet har sat giftstoffet p listen over farlige stoffer i arbejdsmilj. Miljpolitisk medarbejder hos fra Danmarks Naturfred-ningsforening, Bente Villumsen mener, at det er p tide at flge trop, s vi kan beskytte os selv og vores grundvand. Vi ved, at sprjtegift ikke er godt for menne-sker, og derfor skal det forbydes. Vi skal vre et forgangsland fremfor altid at komme ind som nummer sidst, siger Bente Villumsen.61 procent af befolkningen nsker, at Danmark i hj grad eller i nogen grad skal g forrest i EU med strengere miljkrav til virksomheder. Det viser en meningsmling gennemfrt for Landbrug & Fdevarer.

Ls mere p www.giftfri-have.dk

Skriv under her, hvis du vil have giften vk fra naturen: www.roundupstop.dk

STRSTE BESTAND AF TORSK SIDEN 1983Flere fiskearter er i fremgang efter mange r med pressede bestande. Bedre forvaltning af fiskeriet er hovedrsagen, siger ekspert. Bestanden af torsk i Nordsen er den strste siden 1983, og rdsptterne i Nordsen og Skagerrak flger trop. Her er bestanden aldrig set strre. Eskild Kirkegaard, der er Formand for den rdgivende komit i Det Internationale Havunder-sgelsesrd, ICES, peger p, at blandt andet EUs fiskeripolitik har hjulpet bestandene op.Der er kommet en bedre balance mellem fiskeriet og mngden af fisk, hvilket bunder i en bedre forvaltning af fiskeriet. Der bliver fisket mere bre-dygtigt, fordi forvaltningen i hjere grad flger den videnskabelige rdgivning, siger Eskild Kirkegaard.Og selvom kvoterne stiger med 20 procent, forven-tes det hos ICES , at torskebestanden i Nordsen vil vokse med 13 procent.

Den invasive kinesiske uldhndskrabbe er m-ske p vej til at kolonisere danske farvande.

To gange i forret 2015 er den kinesiske krabbe fanget i Limfjorden vest for Aal-borg. Fundene reprsenterer sammen med en uldhndskrabbe fra Kattegat syd for Sby de nordligste kendte danske forekomster af den unskede art, der oprindelig hrer hjemme i stasien.Fiskere i Esbjerg kommer jvnligt ind med kinesiske uldhndskrabber fra Nord-sens sydlige del. Krabberne stammer sandsynligvis fra den tyske flod Elben, som huser en stor bestand. Arten er ogs fanget p Fyn, Sjlland og omkring Bornholm, siger Hans Erik Svart, biolog i

Naturstyrelsen.Hidtil har vi antaget, at danske far-vande er for kolde til den kinesiske uldhndskrabbe. Man kan frygte, at klimandringerne i retning af stigende temperaturer vil bane vejen for arten. Det er et skrkscenarium, for en frugtbar kinesisk uldhndskrabbe kan lgge op imod 800.000 g. I praksis vil den vre umulig at bekmpe, fordi den lever i bde ferskvand, brakvand og i havomrder, siger Hans Erik Svart.Kinesisk uldhndskrabbe str p en liste over de 100 vrste invasive arter i verden. I Tyskland sknnes den at have anrettet skader p diger for op imod 80 millioner euro.

KINESISKKRABBE I DANSKE FARVANDE

9F gratis Information i en mned

Den nste mned kan du f adgang til hele avisen digitalt hver dag og den trykte avis leveret fredag og lrdag. Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, nr mneden er omme. information.dk/kombiSMS prv til 1241ring 70 10 18 19

Information udkommer mandag til lrdag. Tilbuddet glder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 mneder. Prvetilbuddeter gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en mned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes afInformation, Store Kongensgade 40C, 1264 Kbenhavn K. Tilbuddet udlber d. 31.dec 2015

10 | Natur & Milj | nr. 2 | 2015KYSTERNE!Hvorfor skal vi bevare Danmarks frie kyster?Danmark er kyster. Det er jo det, Danmark er. Li-gegyldigt hvor vi er, s er der aldrig srlig langt til en strand eller en kyst. Kysterne er vores bjer-ge. Heldigvis var der nogle kloge folk, der i 30erne lavede nogle regler for, at man ikke m bygge huse helt ud til vandet, ellers havde der ikke vret no-gen frie kyster tilbage til os. S snart man begyn-der at lirke ved beskyttelsen, s er lbet krt. S bliver det umuligt at styre. Kysterne tilhrer os alle sammen, ogs os der ikke bor der. Hvorfor har du valgt at vre ambassadr for DNs kystkampagne? Nr jeg tnker p, hvor mange oplevelser jeg har haft med at komme ud til kysten og mde den der tidlshed og den der uendelighed, s synes jeg vir-kelig, at det er vrd at sl et slag for. Det giver mig en indre ro, som jeg ikke vil vre foruden.

Hvorfor skal man skrive under p 300meter.dk?Jeg synes, at alle skal skrive under p det her. Re-geringen vil sige, at der jo er arbejdspladser og vkst at hente i vandkanten og sprge, om man er imod, at folk skal have arbejdspladser. Svaret er naturligvis nej, det er jeg ikke imod, men jeg synes, at det bliver kbt for dyrt, og at regnestyk-ket ikke gr op. Hvad er din opfordring til den nye regering?Det er simpelthen ikke vrd at tjene nogle smpen-ge p at slge ud af naturen. Det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Der kommer ikke noget godt ud af det p sigt. Og nr frst princip-pet (om 300 meter-linjen) er brudt, kan man ikke reetablere det.

Med ti forsgsprojekter gav Folketinget ved rsskiftet tilladelse til at bygge helt ud til kysten inden for vores 300 meter brede strandbeskyttelseslinje. Venstre greb bolden og foreslog at fjerne loftet for antallet af projekter og at lempe p beskyttelsen generelt. Siden maj har omkring 100.000 danskere sammen med DN sagt nej til lempe p vores strandbeskyttelse.

FINGRENE VK FRA KYSTERNE!Jesper Christensen

Kysterne er Danmarks bjerge

DNS KYSTAMBASSADRER

10 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

11KYSTERNE!Hvorfor skal vi bevare Danmarks frie kyster?Det er provokerende at fratage folk muligheden for at se langt. Og uforstyrret. Det er ogs usundt. Og det er uendelig kortsigtet at gre det pga. et for-ldet vkstbegreb. Vi er defineret af vores vand, vores kyster, meget mere end vi er bevidste om; og vi har brug for at opholde os steder, vi ikke har kontrolleret. Steder der viser os noget andet end os selv. Tnk, hvis vi som menneskehed ikke altid skulle ud i at smadre verden omkring os, fr vi forstr, at der rent faktisk er handlinger, der er uigenkaldelige.

Hvorfor har du valgt at vre ambassadr for DNs kystkampagne?Kysterne er flleseje: De er vores alle sammens. Vi tager dem nrmest for givet. Det er de bare kun, fordi nogen p et tidspunkt tog ansvar for at be-vare dem. Det er den aftale, der smuldrer nu. Og som jeg hber kan opretholdes. Nr frst pagten er brudt, er lbet krt.

Hvorfor skal man skrive under p 300meter.dk?Undersgelser siger, at hverken turister eller be-folkning nsker det her. Den str for politikernes regning. Det er vigtigt at gre vores stemme i de-mokratiet gldende: Lad os benytte os af den stop-klods, vi forhbentlig stadig er i besiddelse af

Hvad er din opfordring til den nye regering?Det ville vre kldeligt, at vores verste politiske instans tog klart ansvar i denne her sag og ikke udliciterede til trngte kommunekonomier at st med valget mellem at redde et rsregnskab og bevare vores flles natur. Det er at tage dem som gidsel. Det er tarveligt. Og et billigt trick.

FINGRENE VK FRA KYSTERNE!Jesper Christensen

Kysterne er Danmarks bjerge

Charlotte Munck

Tnk, hvis vi som menneskehed ikke altid skulle ud i at smadre verden omkring os

Omkring 100.000 danskere har allerede skrevet under p, at politikerne skal holde fingrene vk fra vores 300 meter strand-beskyttelseslinje.Vil du tilslutte dig sagen, s skriv under p www.300meter.dk

11

VOXPOP | KYSTAMBASSADRER

12 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

Kvlstof & fosfor i naturen

Fladt landskab

Stabilt nedbr

Naturligt indhold af kvlstof og fosfor

ORD STIIG MARKAGER ILLUSTRATION RIKKE OTTE

Danmarks natur stter nogle naturlige rammer for dansk landbrug, og som blandt andet stter en grnse for, hvor meget kvlstof landbruget kan tillade sig at bruge. Derfor er der ikke tale om overimplementering af EU miljregler.

TEMA OM MENINGSFULDE MILJINDSATSER I DE SIDSTE 30 R

Nringstab. Tab af nringsstoffer betyder, at kvlstof og fosfor ender i den omgivende natur og her fuldstndig ndrer forholdene for planter og dyr. I vandet indebrer det uklart vand, iltsvind, drligt badevand og frre fisk, men ogs p land har det en rkke negative effekter srligt for den nringsfattige natur, som er hrdt under pres.

13

TEMA | MILJKRAV

For lidt natur. I Danmark er omkring 2/3 af landet under plov. Gennemsnittet for EU er 25 procent! Vi har valgt at dyrke nsten hele landet. Et valg som selvflgelig hnger sam-men med, at det kan dyrkes. Men valget betyder, at vi udleder mere nring til havet pr. areal end vores nabolande, som har udyrkede skove og bjerge

Vil vi have flere grise end vi har foder til, importerer vi det. Det har ndret dansk landbrugs rammevilkr i negativ retning, fordi rammerne nu ikke kun bestemmes af jordens naturlige frugtbarhed, men ogs af, hvor mange nringsstoffer det omgivende milj kan tle.

... landbrugets tab af kvlstof i 1980erne (var) mindst syv gange hjere end omkring r 1900

an hrer dag-ligt, at dan-ske landmnd er underlagt s t r a m m e r e miljkrav end

deres kolleger i nabolandene og derfor ikke kan konkur-rere. Jorden udpines, og dansk korn indeholder s lidt protein, at det ikke kan bruges til bag-ning. Vi m derfor importere sojaprotein og brdkorn. Alt sammen fordi Danmark over-implementerer EUs miljreg-ler. Det er bare ikke sandt, men en naturlig flge af Danmarks naturforhold og vores verdens-rekord i at dyrke landskabet. Den gode danske muld er ikke forsvundet, men dansk land-brugs konkurrencefordel er ikke s stor, som den var en-gang. Det skyldes fire forhold: tre naturgivne og t, vi selv har valgt. Tilsammen indebrer disse forhold, at danske land-mnd ikke kan tillade sig at bruge s meget kvlstof som deres kolleger i andre lande. Det er simpel logik, nr man sammenholder Danmarks na-turforhold og EUs miljlovgiv-ning.

Den gode danske muld er en fast vending i vores sprog, som dkker over, at vi i rtu-sinder har vret begunstiget med masser af god landbrugs-jord. Ogs vores flles identitet som bnder udspringer heraf. Desvrre skal vi vnne os til, at det ikke er lngere passer p dagens virkelighed; i hvert fald ikke i samme grad som

tidligere. Traditionelt er der tre for-

hold, som giver gode forhold for landbrug og dermed mad p bordet for befolkningen: Land-skabet skal vre s fladt, at det kan dyrkes. Der skal vre en stabil og rigelig nedbr, og jorden skal naturligt indeholde kvlstof og fosfor.

P vej mod globaliseringI 1913 opfandt man den proces, som kan binde luftens kvlstof i kunstgdning. Det begynd-te man at udnytte i stor stil i 1950erne. Samtidig begyndte man at importere foderstoffer. Landbrug gik fra at vre ba-seret p lokale naturforhold til at vre et globaliseret erhverv. En sideeffekt var, at landbru-gets tab af nringsstoffer til omgivelserne blev mangedob-let. For eksempel var landbru-gets tab af kvlstof i 1980erne mindst syv gange hjere end omkring r 1900.

Tab af nringsstoffer bety-der, at kvlstof og fosfor ender i den omgivende natur og her fuldstndig ndrer forholdene for planter og dyr. I vandet in-debrer det uklart vand, ilts-vind, drligt badevand og fr-re fisk, men ogs p land har det en rkke negative effekter. Disse sammenhnge har v-ret kendt blandt fagfolk siden 1970erne, og i 1986 fik vi den frste vandmiljplan.

Problemstillingen er p in-gen mde kun et dansk fno-men, s lignende regler findes overalt i verden. P EU-plan fik

vi EUs vandrammedirektiv i 2000. Det siger meget forenk-let at der skal vre god milj-tilstand i vandmiljet. En helt afgrende pointe som ofte overses i debatten er, at EUs vandrammedirektiv ikke sigter mod samme rammevilkr for landbruget i medlemslandene. Mlet er et godt vandmilj over alt i EU. Det betyder, at dansk landbrug m tilpasse sig na-turforholdene i Danmark, p land svel som i havet, sledes at vi ikke tilfrer mere nring til vandlb, ser og fjorde, end de lokale forhold tillader.

Danske naturforholdDet er ikke nyt, at landbruget m tilpasse sig naturforholde-ne derfor dyrker vi korn og ikke oliven i Danmark. Det nye er, at vi ikke lngere kun har de nringsstoffer til rdighed, som jorden naturligt indehol-der. Er der for f nringsstof-fer, tilfrer vi dem kunstigt. nsker vi at have flere grise, end vi har foder til, importerer vi det. Det glder for landbru-get i alle lande. Relativt har det ndret dansk landbrugs rammevilkr i negativ retning, fordi rammerne nu ikke kun bestemmes af jordens naturlige frugtbarhed, men ogs af hvor mange nringsstoffer det om-givende milj kan tle, og her har Danmark problemer af fire rsager. De tre er naturgivne, mens det fjerde vores eget valg.

Nr nringsstoffer siver ud af rodzonen i marken, starter en rkke naturlige processer, som fjerner nringen igen. For kvlstof glder isr, at bakterier kan bruge nitrat i stedet for ilt til nding. Det be-tyder, at kvlstoffet vender til-bage til luften og ikke lngere er et problem. Jo lngere der er fra marken til havet, des mere tid har disse processer til at virke. I Danmark er der hjst 52 km fra mark til fjord. I det sydlige Polen er det 2.000 km

14 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

til stersen. Derfor kan en polsk landmand potentielt til-lade sig et strre kvlstoftab fra sine marker uden at skade havmiljet.

Srbart havmiljI Danmark regner det mere, og temperaturen er lavere end i lande som Polen, Tyskland og Frankrig. Det betyder et strre nedbrsoverskud. Det giver godt med vand til afgrderne, men ogs en strre udvask-ning af nringsstoffer.

Nr nringsstofferne s kommer ud af mundingen og ender i en dansk fjord, mder de et havmilj, som er mere sr-bart end havmiljet andre ste-der. Denne srbarhed afgres af to forhold: At vores fjorde har en langsom udveksling af vand med havet uden for Lim-fjorden er for eksempel meget lukket i forhold til Nordsen og at danske havomrder ty-pisk er lagdelte. Det er lidt tek-nisk, men betyder, at der ligger et lag af varmt og ikke s salt overfladelag oven p et salt og koldt bundlag. Bundlaget mod-tager de dde alger fra overfla-delaget. Jo mere nring desto flere alger, som skal bruge ilt, nr de rdner. De danske hav-omrders srbarhed medfrer, at Danmark ikke kan tillade sig at udlede s meget nring, som man kan til bent og mere omrrt hav som for eksempel Den Engelske Kanal.

Det fjerde forhold er selv-skabt. I Danmark er omkring 2/3 af landet under plov. Det er en verdensrekord, som vi de-ler med Holland, Ukraine og Bangladesh. Gennemsnittet for EU er 25 procent! Vi har valgt at dyrke nsten hele landet. Et valg som selvflgelig hnger sammen med, at det kan dyr-kes. Men valget betyder, at vi udleder mere nring til havet per areal end vores nabolande, som har udyrkede skove og bjerge.

Samlet betyder et naturligt srbart havmilj, en meget in-tensiv dyrkning af landet, et stort nedbrsoverskud og kort vej fra mark til hav, at dansk landbrug skal passe mere p med nringsstoffer end lan-dene omkring os.

Miljindsatser virkerDansk landbrug har formet at halvere tabet af kvlstof si-den midt i 1990erne. Byboerne, som nu renser det fosforholdige spildevand og betaler vandaf-ledningsafgift for det har re-duceret fosforudledningen med omkring 90 procent. Begge dele er en stor succes og har be-tydet, at vandmiljet er meget bedre i dag end for 20 r siden. Samtidig tjener landbruget sta-dig penge. Ikke s mange som det potentielt kunne gre, hvis man kunne bruge den mngde gdning som er konomisk op-timalt. Men her adskiller land-bruget sig jo ikke fra andre erhverv, som ogs har miljom-kostninger.

Et argument, som fremfres, er, at dansk korn indeholder s lidt protein, at man m im-portere soja fra Sydamerika, hvor dyrkning dermed truer regnskoven. Dermed bliver dansk miljregulering skyld i at regnskoven fldes. Det er korrekt, at man m importere soja for at skaffe nok protein til de omkring 20 millioner grise ,som rligt produceres, men det viser blot, at man produce-rer flere grise end landet kan brdfde, hvis der samtidig skal vre et acceptabelt milj.

Overimplementering?De seneste mneder er pstan-den om at Danmark overimple-menterer EU s regler blevet gentaget igen og igen. Land-mnd melder sig ud af orga-nisationen Landbrug og Fde-varer i protest. Landbrug og Fdevarers nye forkvinde vil arbejde imod denne oveimple-

mentering. Pstanden er for-kert. De nste vandplaner vil reducere den mngde kvl-stof, landbruget kan udlede med omkring 30 %, og sdan m det vre, hvis Danmark vil overholde de regler, som vi selv har vedtaget i EU. Vejen frem er ikke at sige nej, men at re-ducere tabet af nringsstoffer til det omgivende milj. Enten ved at blive dygtigere til at dyr-ke jorden, indrette landskabet bedre, for eksempel med rand-zoner, eller ved at mindske det dyrkede areal.

(Miljindsatser) ... er en stor succes og har betydet, at vandmiljet er meget bedre i dag end for 20 r siden.

Byboerne, som nu renser det fosforholdige spildevand og betaler vandafled-ningsafgift for det har reduceret fosforudledningen med omkring 90 procent.

15

TEMA | MILJKRAV

Rensning af spildevand.

Produktion som landet kan brdfde uden import. Bedre dyrkning af

jorden.

Bedre indretning aflandskabet

MINDRE UDLEDNING

AF FOSFOR I NATUREN

af landet er under plov. Det er en verdensrekord. Vi producerer flere grise, end landet naturligt kan brdfde, hvorfor vi m

importere foder fra f.eks sydamerika, hvor regnskov

s forsvinder.

2/3

16 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

30 RS MILJINDSATS HAR NDENDMilliarder af kroner er i lbet af de sidste 30 r blevet investeret i at gre vandmiljet renere. Det har langt hen ad vejen virket og resultaterne tikker stille og roligt ind. Men den indsats str nu for skud med den nye Regerings 16-punktplan for at gre livet lettere for landbruget.

ORD JOHANNE GABEL OG RIKKE LUNDSGAARD

EFTERAFGRDER

Efterafgrder gr ud p, at landmnd skal s markerne til efter hst, s der er planter til at opsuge og binde jordens kvlstof i vinterhalvret. Efterafgrder pljes ned i jorden om forret, inden der ss, s de nye afgrder kan optage det kvlstof, som efterafgrderne frigiver.

VANDLB FORSVINDER

Vandmiljplanerne for 2015-2021 har i den foreliggende udgave med et slag skret 56.000 kilometer vandlb og 120.000 ser ud af beskyttelsen.Det betyder blandt andet, at 45.000 kilometer vandlb risikerer f.eks. at blive lagt i rr eller rettet ud alene af hensyn til afvanding. Vandlbene kan alts helt forsvinde fra jordens overflade og udg af enhver form for naturbeskyttelse.

NATURAREALER FORSVINDER

Naturomrder, som er beskyttet mod ndringer efter Naturbeskyttelseslovens 3, kan omdefineres, hvis en kommune vurderer, at det ikke er bevaringsvrdig natur. Det er kun lodsejeren, der kan klage over afgrelsen. Lodsejerne vil typisk vre en landmand eller kommunen selv. Det betyder, at naturomrder kan sljfes og afmeldes, og dermed er beskyttelsen af omrdet vk.

17

TEMA | MILJKRAV

ansk landbrug er det mest intensive i Europa. Det be-tyder, at vi pljer, gder og sprjter

mere end halvdelen af Danmarks areal hvert r. Det medfrer et stort pres p naturen og en stor belastning af miljet. Vi har samtidig in-ternationale forpligtelser til at passe p isr vores havmilj. Danmark ligger p en vigtig rute for en stor del af verdens trkfugle. De kommer forbi og samler forrd til resten af turen, og nogle af dem bliver her og yngler. Vores opgave, i Danmark, er derfor at kombi-nere et intensivt landbrug med nogle vigtige hensyn til natur og milj.

Det har de sidste 30 rs ind-sats for vandmiljet ogs gjort. Nogle af de vrste synder fra bde landbrug, industri og

byernes spildevand er blevet ryddet vk. Bl.a. kommer hus-dyrgdningen nu kun ud p markerne, nr der er brug for den, og markerne er grnne det meste af ret for at holde p nringsstofferne. Det har kostet mange penge, og resul-taterne er kommet langsomt. Det krver stor tlmodighed at vente p, at vandmiljet fr det bedre. Men tlmodighed er en dyd og heldigvis gr det den rigtige vej.

Desvrre har landbrugets store konomiske krise fet den nye regering til at tale om, at den danske miljregule-ring er for skrap, og at der nu er behov for at lette vilkrene for landmndene. Regeringen ved den nye Milj- og Fdeva-reminister, Eva Kjer Hansen, vil bl.a. give landmndene lov til at gde mere, have flere svin og plje deres randzoner

op. Den skaldte 16-punktplan gr nsten udelukkende ud p at rulle en masse af de vigtige miljkrav tilbage, som nu er be-gyndt at virke.

Forkert vejVi er slet ikke net i ml end-nu. Der mangler mange tons kvlstof og en del r, fr havet omkring Danmark er rent nok til at kunne opfylde vores inter-nationale forpligtelser og vores egne ml om et bedre milj. Og regeringen har slet ikke gjort rede for, hvordan den vil sikre, at vi nr i ml med mil-jet, nr de nye og lempeligere regler bliver frt ud i livet. Der hersker nemlig ingen tvivl om, at det bliver svrt. Det regerin-gen lgger op til vil undermi-nere hele den indsats, som bde borgerlige og socialdemokra-tisk ledede regeringer har gen-nemfrt siden midt i 1980erne.

KILDE Stiig Markager, Aarhus Universitet, Danske kvlstoftilfrsler, landbaserede, normal nedbr, Status for kvlstof, september 2012

VDOMRDER

Vdomrder fjer-ner kvlstof fra det vand, der lber ud i er, ser og fjorde, fordi bak-terier i den vde jord kan omdanne nitrat til luftformig kvlstof, som er uskadeligt. Sam-tidig binder vd-omrdets planter kvlstof. Fra 2010-2015 skal der efter planen vre etab-leret 10.000 hek-tar vdomrder, som skal spare i alt 1.130 tons kvlstof. Kilder: Naturer-hvervsstyrelsen, Danmarks Natur-fredningsforening, Aarhus Universitet

Kvlstoftabet

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

01985 1990 1995 2000 2005 2010

R

TONS

1980 2011 1900

106.000 tons

56.000 tons

15.000 tons

X 3-4 tons

Kvlstoftab. Grafen viser, hvor meget kvlstof, der udledes i den danske natur gennem de seneste 30 r. Den viser ogs, at der stadig udledes for meget, og at niveauet ligger langt over referenceniveauet fra r 1900.

18 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

Afstand fra mark til vand

52 km

2000 km

Nedbr & temperatur Procentvis dyrkning

DK Gennemsnit

Srbart havmilj

De 4 rsager

Miljreguleringen af landbru-get har igennem alle rene v-ret prget af en fodslbende at-titude. Det har vret for lidt og for sent. Men det trak trods alt i den rigtige retning, siger Hen-ning Mrk Jrgensen, naturpo-litisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Grske tilstandeProfessor og havbiolog p Aar-hus Universitet, Stiig Marka-ger, siger: Mlet om et godt havmilj har vi forpligtet os p i EU. Det bliver ikke opfyldt af sig selv. Man skal gre noget for at n det. Det er jo grske tilstande at sige, at vi fjerner

alle virkemidlerne, men vi n-drer ikke mlet. Enten m man stte nogle andre virkemidler i stedet, eller ogs m man med-dele, at man ikke vil n mlene for vores vandmilj. Det bliver jo spndende at se, hvordan EU vil reagere p det. Jeg kender ikke til nogen regeringer i EU, som ganske enkelt har meddelt kom-missionen, at de gr den stik modsatte vej af vores flles for-pligtelser og ruller alt det tilba-ge, som vi har ivrksat. Det er jo faktisk en overlagt forbrydelse.

Tilsvarende siger Brian Kron-vang, der er forskningsprofes-sor p Aarhus Universitet: Re-geringen mangler at svare p,

hvordan de vil samle den gede udvaskning op, nr randzoner-ne og de vrige tiltag fjernes, og hvordan de vil opn den yderli-gere reduktion. Det krver en mlrettet indsats. Vi har hrt noget om minivdomrder. Men det kan langt fra lse det hele. I vrigt har vi til gode at se, om f.eks. minivdomrder overhove-det virker. S er det bedre at lave strre vdomrder og skovrejs-ning sammen med mlrettede randzoner i varierende bredde alt efter de lokale forhold, siger Brian Kronvang.

Randzoner som redningskransEn af de store anstdssten for

De fire rsager. Der er tre natur-bundne rsager til, at der er en grnse for, hvor meget kvlstof landbruget kan anvende samt en, vi selv har valgt, nemlig den inten-sive dyrkning.

1987

Frste danske vandmiljplan indfrer gylletanke og rammer for udbringning af gylle

1991

EUs nitratdirektiv

1998

Vandmiljplan II med bl.a. redu-ceret gdningstil-deling og efteraf-grder

2000

EUs vandramme-direktiv med krav om god kvalitet af vandlb, ser, grundvand og kystvand, herun-der krav om vand-omrdeplaner

2004

Vandmiljplan III med ml for reduktion af kvl-stof og frivillige randzoner

2007

Husdyr- godkendelseslov

2010-12

Venstre og Kon-servative indfrer obligatoriske rand-zoner. SR-regerin-gen gennemfrer dem ved lov

Kvlstofsreduktion i et tidsligt perspektiv

19

bde landmndene og for Ven-stres Milj- og Fdevareminister er randzonerne. Randzoner lig-ger langs vandlb og ser og var almindelig dyrkningsjord, inden de blev randzoner. Landmnde-ne m hverken plje, gde eller sprjte i randzonerne. Randzo-nerne er et effektivt vrn mod kvlstof, fosfor og sprjtegift i vandlbene og serne. Samti-dig kan de vre gode levesteder for dyr og planter, som ellers er hjemlse i det intensivt dyrkede danske landbrug. Randzonerne fylder mindre end 25.000 ha. Det svarer til 1 procent af det samlede landbrugsareal.

Men mange landmnd mener, at randzonerne er et indgreb i deres frihed til at bestemme, hvad de m bruge deres jord til. Samtidig siger de, at det koster alt for mange penge at tage jord ud af drift. Jord, hvor man eller kunne dyrke korn, som kunne bruges til at fodre svin eller ker med.

Derfor var det frste Eva Kjer Hansens gjorde, fire dage efter hun var blevet udnvnt som mi-nister, at bebude en afsked med randzonerne. Til Jyllands Po-sten den 3. juli sagde hun. Vi tager med det samme fat p at fjerne det obligatoriske krav om randzoner. Og videre: Vi kan se, at det ikke fungerer hen-sigtsmssigt. Det fungerer ne-gativt for landmndenes virke.

Til det siger Bente Villumsen,

miljpolitisk medarbejder i DN: Randzonerne beskytter blandt andet mod sprjtegift. Hvis du sprjter tt p et vandlb, lan-der noget af giften i vandet, hvor sm organismer er srbare over for sprjtegift. En randzone be-skytter mod langt strstede-len af sprjtegiften, faktisk 99 procent. Det skyldes, at giften forstves og spredes med vind-drift. Hvis landmanden overhol-der reglerne om f.eks. at sprjte i vindstille vejr, s vil langt det meste af den utilsigtede spred-ning til vandet blive forhindret med randzonerne.

Randzonerne sparer samtidig vandmiljet for meget kvlstof. Sammen med f.eks. efterafgr-der og gdningsnormer er rand-zonerne vigtige for at opn de ml, som Danmark har forplig-tet sig til gennem EU.

Efter Eva Kjer Hansen har sagt, hun vil afskaffe randzo-nerne, har Danmarks Natur-fredningsforening sendt en op-flgning p en klage fra april i r, idet kravet om randzoner str ordret i Pesticiddirektivet, der skal beskytte vandmiljet mod sprjtegiftbelastning. P sprgsml om, hvordan regerin-gen vil sikre, at Danmark lever op til EUs vandbeskyttelse, sva-rer Eva Kjer Hansen, at hun til efterret vil have 16-punktpla-nen klar med virkemidler, der giver mening for landmndene. Men hun har ikke forklaret, hvordan de forskellige lempel-ser hnger sammen med vores internationale forpligtelser, el-ler hvad der s skal ske, for at Danmark fr et rent milj. Det glder bl.a. Vandrammedirekti-vet, som krver, at alle vandlb, ser og kystnre omrder igen p langt sigt bliver robuste og artsrige. Eller som det hedder i direktivet: opnr god kologisk tilstand.

Jeg er bange for, at vi har en regering, som ikke tror p, at kvlstof betyder noget og der-med gr vk fra vidensbaseret

RANDZONER

Randzoner er pr. 1. august 2014 en 9 meter bred brmme langs vandlb og ser over 100 m2.

I alt udgr arealet af randzoner cirka 25.000 hektar. Det svarer til cirka en procent af landbrugsjorden.

Reguleringen er en ndring af den oprindelige lov om randzoner fra sep-tember 2012, hvor arealet af randzoner var cirka dobbelt s stort.

Den gldende lov omfatter kun bne vandlb og ser, som ogs er beskyttet af anden lovgivning. Tidligere var alle bne vandlb og ser omfattet.

Randzonerne m ikke gdes eller sprjtes og beskytter p den mde mod pesticider og kvlstof.

Kvlstof, der vaskes ud lngere inde fra marken, bliver i hj grad filtreret og nedbrudt i randzonen.

Iflge beregningerne sparer randzo-nerne vandmiljet for 1.100 tons nitrat og 80 tons fosfor rligt.

Randzonen beskytter op til 99 pro-cent mod sprjtegift, fordi der ganske enkelt ikke sprjtes tt p vandet.

Randzonerne beskytter ikke mod kvlstof, der udledes gennem drnrr, fordi drnvandet ledes under jorden. Cirka halvdelen af den danske land-brugsjord er drnet. Her kan vdomr-der bidrage til at omstte og neutrali-sere kvlstof.

Obligatoriske randzoner er et vir-kemiddel i de vandplaner, som er med til at gennemfre vandrammedirektivet i Danmark. Randzoneloven er dog en selvstndig lov, som er uafhngig af vandplanerne.

2014

Forlig om 1. generations vand-planer halverer randzonerne. De erstattes til dels af get krav om efterafgrder

2015

Vandrammedirek-tivets krav skal vre opfyldt. Men er det ikke endnu. 2. generations

vandplaner var i hring indtil 23. juni og skal vre vedtaget den 22. december.

REGLERNE FOR AMMONIAKFL-SOM NATUR NDRES

En rkke grfter og afvandingska-naler skal ikke lngere karakteriseres som vandlb og skal tages ud af vand-planerne.

Den danske srregel om, at land-mnd ikke m foretage jordbearbejdning inden 1. november, ophves.En sikring af, at Danmark ikke i fremtiden indfrer krav, der er skrappere end EU har lagt op til eller skrappere end vores nabolande har indfrt.

20 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

regulering. Og jeg er bange for, at hvis randzonerne bliver ophvet, s forsvinder beskyt-telsen for de allerfleste af vores ser og vandlb. Vandlbene kan forsvinde i rr, og serne blive delagt af iltsvind. Det kan fuldstndig vende udvik-lingen i vandmiljet, siger Henning Mrk Jrgensen.Nabotjek viser, at danske landmnd har samme vilkr som andre

Et ord, der har prget de se-neste par rs diskussion om landbrugets vilkr har vret overimplementering. Det be-tyder, at danske landmnd bli-ver underlagt skrappere milj-krav end i andre lande. Iflge landmndene selv (og en del politikere) medfrer det drlig konomi og drlig kornkvali-tet. Derfor bad de davrende milj- og fdevareministre om at f den pstand undersgt. I maj i r forel et udkast til Vkst- og nabotjek af milj-regulering og kontrol af pri-mrjordbruget. Rapporten er lavet af rdgivningsfirmaet COWI og tjekker miljkravene til landbruget i vores nrme-ste nabolande. Rapporten vi-ser blandt andet, at Frankrig, Polen, Holland, Nordtyskland og Sverige alle har randzoner i en eller anden udstrkning. Rapporten konkluderer i v-rigt ogs, at danske landmnd alt i alt ikke er ofre for stren-gere miljkrav end landmnd i nabolandene. Det er alts ikke miljkravene, der spnder ben for danske landmnds overle-velse. Tvrt-imod er det deres enorme gld.

Sangen fra dansk landbrug om, at det er overimplemen-tering af EU-krav, der gr, at danske landmnd ikke kan konkurrere, passer ganske enkelt ikke , siger Stiig Mar-kager efter at have lst rappor-ten.

Venstre-regeringen tror, at de hjlper landmndene ved

Det er alts ikke miljkravene, der spnder ben for danske landmnds overlevelse. Tvrtimod er det deres enorme gld

EUS VANDBESKYTTELSE

Det danske vand i ser, vandlb, fjorde, kyster og hav er beskyttet af isr tre EU-direktiver:

Vandrammedirektivet fra 2000 fore-skriver, at vandmiljet i hele landet og ved kysterne inden 2015 skal have en god kologisk standard. Iflge direktivet bety-der det, at miljtilstanden i vandlb, ser og kystvande kun m afvige lidt fra den upvirkede naturlige referencetilstand. I Danmark er r 1900 valgt som referen-cer. Landene skal til stadighed arbejde for en eliminering af prioriterede farlige stoffer, herunder nitrat og fosfor.

Nitratdirektivet fra 1991 krver, at medlemslandende lavede nitrathand-lingsplaner. I Danmark besluttede man at integrere nitrathandlingsplanen i vand-miljplanen. I direktivet er der fastsat et ml om en grnse p 50 mg nitrat pr. liter i grundvand, og at der skal trffes foranstaltninger mod get algevkst i ferskvand, fjorde og hav.

Pesticiddirektivet fra 2009 foreskriver bl.a. passende foranstaltninger ssom oprettelse af randzoner af passende str-relse til beskyttelse af vandorganismer og beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikke-vandsindvinding, hvor pesticider ikke m udbringes eller opbevares.

DEN BL LANDBRUGSPAKKE

Venstre, Dansk Folkeparti og De Kon-servative fremlagde i november 2014 forslag til en lovpakke for landbruget med 16 punkter, bl.a. flgende:

Landmnd skal have lov til at gde mere. Partierne vil fjerne danske sr-regler, der begrnser udledningen af kvlstof.Krav om randzoner og efterafgrder fjernes.

Svineproducenterne skal have lov til at have flere svin pr. hektar jord. I dag m landmndene producere, hvad der svarer til 1,4 dyreenheder pr. hektar jord. De tre partier vil have det hvet til 1,7. Organisationen Landbrug og Fdevarer vurderer, at det vil ge svineproduktionen i Danmark med n til halvanden million slagtesvin om ret.

Handlingsplan for en ny og mere ml-rettet regulering, der er en forudstning for at lempe reglerne for gdning.

at afskaffe miljkravene. Men det hjlper ikke p det rigtige problem, som er glden. Det gr jo stille og roligt den rig-tige vej med kvlstofudlednin-gen, s det er fuldstndig t-beligt at give slip nu. S har vi spildt alle de penge, som bde skatteyderne og landmndene har investeret i milj de sidste nsten 30 r. Og jo lngere vi venter med indsatserne, jo dy-rere bliver de, siger Thyge Ny-gaard.

21

TEMA | MILJKRAV

ISLAND vi kender de gode stederTilstrmningen af turister til Island vokser hastigt. Derfor bliver de mest kendte steder besgt af virkeligt mange. Din drm om Is-land er sikkert at vre p steder med et begrnset antal turister hvis ja, s lad os arrangere din rejse. Team Island kender landet bedre end de fleste. K. Torben Ras-mussen, ejer og Forfatter af Turen gr til Island, arrangerer alle turene. Han har boet i Island i 5 r. Team Island arrangerer gruppeture, rundt om Island p 11 dage (vi mener ikke, at 8 dage er nok) eller 7-8 dages ture med mere ro p. Vi arrangerer hvert r ture med fagligt fokus p fx fugle, traveture, litteratur eller kunst. Mange ture for 2016 er parate, s vil du vre sikker p en plads, s kontakt os gerne. Er I en gruppe, som vil rejse sammen fdselsdag, jubilum, faglige rsager eller andet s kontakt os. Vi arrangerer hvert r mange ture for private grupper.

ISLAND vil du hellere kre selv?Vi har flere spndende forslag til kr-selv rejser af forskellig lngde og varighed p hjemmesiden. Kontakt os ogs, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kr-selv rejse.Vi kan bne dre de fleste ikke har adgang til.Hjsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber kldt i sne. Tnk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset blger over dig. Start din planlgning med det samme, jo fr, jo billigere

team-island.dkKulturRetur

en del af KulturRetur A/STeam Island

29 62 80 77 / torben@team-island.dk

22 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

SBNER

LANDSKABET

22 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

23

INTERVIEW | FRANK ERICHSEN

ORD LEA HOLTZEFOTO TERRITORIUM

Han kunne have lnket sig til et tr og sunget protestsange. I stedet har Frank Erichsen valgt at arbejde for naturen i det nre gennem sit selvforsynende landbrug. Drevet af en utrttelig nysgerrighed mestrer han stadig flere hndvrk og viser hundredetusindvis af seere, hvad vi kan bruge naturen til.

SIGMIGFOR

INTERVIEW | FRANK ERICHSEN

23

24 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

OM FRANK ERICHSENFdt 30. september 1983 og opvokset i Agerskov i Snderjylland. Bor i dag p Kastaniegaarden p Djursland med sin kreste Theresa Jessing, snnen Johan og datteren Alma. Blev i 2008 lands-kendt, da han tonede frem p skrmen som Bonderven, og har siden slet seerre-korder r efter r. Sidder med i Den Danske Naturfonds be-styrelse, udpeget af davrende miljminister Kirsten Brosbl (S).

F rank Erichsen er i fuld gang med at lave gam-melt grisestaldsinven-tar om til grdens nye drivhus. Han lgger vrktjet fra sig, kommer os i mde og rkker en grovkornet lap af et hndtryk frem, der ikke er til at tage fejl af. Bag ham brger de fire mo-derfr om kap, og hesten Solvej ser op. Det er en helt alminde-lig mandag p Kastanjegrden. Prcis ligesom den ogs tager sig ud uge for uge, r for r, nr mere end 800.000 tv-seere tn-der for Bonderven p DR1.

Der er ingen tid at spilde p Kastanjegrden. Og man skal spidse rer, hvis man vil hre, hvad den populre bondervs selvforsyningsprojekt skal gre godt for, og hvad han nsker for den nyoprettede naturfond. For Frank Erichsen er allerede ti skridt foran i sin rundvisning p det tre hektar store landbrug og i sin fortlling om det livs-projekt, han har bygget op over de sidste ti r.

Da jeg begyndte at arbejde med det her, havde jeg en enorm fascination af at lre ting med mine hnder, der blev lagret i mit hoved. Det tager jeg frem, nr jeg lige mangler det. S b-ner landskabet og jorden sig for mig, siger han og peger mod lindetrerne:

Lindetrerne bliver pludse-lig forvandlet til noget, jeg kan hste bast fra til reb. Jeg fr je p rdder, vi kan spise. Og hvis jeg vender det her stykke jord, kan vi mske dyrke rug nok til brd hele vinteren. Frank Erichsen gr igennem en lade, hvor han vender en halmballe og viser hnemor, der ligger p g. Malkekoen, der str p folden med sin kalv, giver fa-milien den mlk, de har brug for i det daglige. Grntsagerne i kkkenhaven skyder op i snor-lige rkker. Og det hele holdes i balance af den langstrakte eng, der blger som et gult og grnt farvehav i vestenvinden.

Det giver for mig at se in-gen mening at hente ressour-cer udefra for at lave fdeva-rer. Derfor er det hele tiden et sprgsml om, hvor meget mad engen kan generere til dyrene. Eng er agers moder, som man siger. Herfra flytter jeg n-ringsstoffer igennem mine dyr ud p markerne, som jeg hster fra, siger han med et energisk smil under den slidte sixpence.

Rundet af den snderjyske muldMunden str ikke stille et se-kund p den bare 31-rige bon-de, der allerede er en omvan-drende vidensbank inden for kologisk landbrug og hnd-vrk. Noget af den viden har han med sig fra sin opvkst p grden i Snderjylland. Her havde han egen kkkenhave fra 8-rs alderen, og han fik sin fr-ste hest som 11-rig, som han lavede bde slder og vogne til.

Der blev altid slagtet og pro-duceret til husholdningen. Saft-kogeren var i gang hele efter-ret. Og selvom min far mente, at kologi var en storm i et glas vand, var livssynet, at man la-vede det, man kunne, selv. Og selvom markerne blev sprjtet, blev kkkenhaven det ikke, fortller Frank Erichsen og griner lidt af paradokset.

Frank Erichsen har vret op-taget af selvforsyning s lnge, han kan huske. Han ser stadig saligt frem for sig, nr han tnker tilbage p besgene hos faderens ven p Bg, der kun-ne fortlle, hvordan han som barn samlede mgeg og byt-tede dem til varer p havnen, og hvordan hans mor plukkede vildt og sorterede dunene fra, som blev hentet af en dunkram-mer og kom retur som dyner.

De brugte landskabet sam-tidig med, at de hele tiden var bevidste om, hvad det betd, at de brugte det. Det med at samle livskundskaber omkring land-brug og hndvrk med henblik

p at kunne klare sig selv har draget mig lige siden, konsta-terer han.

En bundls nysgerrighedMen det var ikke en nem livs-filosofi at trnge igennem med i det mere traditionelle Snder-jylland. Og straks Frank Erich-sen var fyldt 15 r, forlod han landsdelen uden at se sig til-bage. Han tog p efterskole p Djursland, hvor en af lrerne fuldt ud forstod, hvor han ville hen, og derfor hjalp ham videre p hjskole i Norge.

Her handlede alt om at drifte naturen. Man gik ikke en tur bare for at g en tur, men for at plukke br, hente tr, samle svampe eller drive rensdyr. Det er det natursyn, jeg stadig de-ler. Nr landskabet bner sig for mig, bliver tmmerhandlen mere og mere ubetydelig. Der er ressourcer overalt, vi kan nyt-tiggre. Det skaber en interes-sant symbiose mellem menne-sket og naturen, siger han.

Opholdet frte Frank Erich-sen videre ud til en samisk fami-lie, der havde naturen som deres arbejdsplads. Og han rejste til Nordnorge, hvor han tog arbejde p en grd for kost og logi.

Jeg ville bare gerne knokle for at lre. Vi byggede bjlke-huse og drev fjeldlandbrug. Vi brugte arbejdsheste i markerne, rgtede rypesnarer og isfiske-de, fortller han.

En gave til familienFrank Erichsen har sat sig ind i sit lune drivhus og har lagt fd-derne afslappet til rette i kurve-stolen foran sig, hvor de bliver trygt omsluttet af et hjemme-garvet freskind. Og da han bliver spurgt, hvad hele form-let med hans livsprojekt er, fal-der svaret ligesom strmmen af livsanekdoter helt uden tven: Enkelthed.

Et bondeliv er ogs et meget bundet liv, og det har jeg in-tet imod. Men jeg har sgt en

25

INTERVIEW | FRANK ERICHS$EN

26 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

Der er ressourcer overalt, vi kan nyttiggre. Det skaber en

interessant symbiose mellem mennesket og naturen

konomisk frihed. Den strste forhindring for ens drmme er at vre bundet p hnder og fdder konomisk. Mine for-ldre kbte landbrug frst i 80erne med hjrente, inkon-verterbare ln, og far blev se-nere gldssaneret. Det boksede

de med hele min barndom, og der skulle virke-lig knokles, siger han og holder inde et jeblik, mens han ser ud p haven.

Ser man rundt p min ejendom, er det jo ikke ligefrem enkelt. Men jeg vil vove den pstand, at tankegangen er det, siger han og understreger straks efter, at det bestemt ikke er et egoistisk projekt:

Jeg kan se, at det, jeg laver, har en enormt po-sitiv effekt p min familie. Mine unger fr noget helt srligt med sig. De fr et nrt forhold til, hvordan tingene hnger sammen. Og selvom de med al sandsynlighed ikke kommer til at lave det samme som mig, har de fet en dybere forstelse for, hvor maden kommer fra, og hvordan huset er

Balance. For Franck Erichsen er det hele tiden et sprgsml, hvor meget mad engen kan generere til dyrene. Eng er agers moder, som man siger. Herfra flytter jeg nrings-stoffer igennem mine dyr ud p markerne, som jeg hster fra.

27

INTERVIEW | FRANK ERICHSEN

bygget. Det kunne mange have gavn af.De to brn p 4 og 6 r bliver inddraget i alt

fra havearbejde til slagtning i det omfang, de har lyst. For nyligt spurgte datteren Alma, hvornr de skulle slagte hunden Malik, s hun kunne f skindet. Johan vil ofte lige s gerne lege med Lego p hemsen og ved ikke noget bedre end at besge mormor og hendes iPad. Og det er fint. Frank Erichsen er ikke ude p at isolere familien fra det moderne Danmark anno 2015. De m til gengld acceptere, at fars arbejdsdag ikke slut-ter, nr ungerne er hentet hjem fra institution.

Det er selvflgelig en af vores strste udfor-dringer som familie, at jeg er s drevet af det her projekt, at det let kommer til at overskygge alt andet. Ogs familielivet. Heldigvis har jeg The-resa til nogle gange at sl bremserne i, nr jeg vil i gang med endnu et nyt projekt. Men vi deler troen p, at familien fr en masse godt med sig fra det her, siger han.

Vi mangler viden for at handleOg p samme mde har Frank Erichsen nsket at

give bde viden og inspiration videre til tusindvis af tv-seere, siden han i 2008 foreslog program-met til DR. Han nsker ikke at pvirke folk i en bestemt retning, men at afspejle sin egen drm.

Selvom jeg ikke tror p, at man kan lre hver-ken landbrug eller hndvrk ved at se fjernsyn, s kan det vre med til at vise nogle nye mulig-heder, siger han.

nsker du, at alle optimalt set lever som dig?Nej, det giver ingen mening. Det her er min per-sonlige drm. Jeg mder mange, der har en drm om at komme nrmere sdan et liv, men det er ikke ensbetydende med, at de vil have hele pak-ken.

Hvad er det s, du vil give videre til seerne?Jeg er meget bekymret over vores nedpriorite-ring af praktiske kundskaber. Et af vores strste handikap, nr vi diskuterer bredygtighed, om-stilling og naturbevarelse, er, at der mangler en lavpraktisk forstelse af, hvordan tingene hn-ger sammen. Du kan ikke forvente, at folk pas-

Selvforsyning. Ko, hest, hns og kkkenhave bidrager alt sammen til, at Frank Erichsen og familie i udprget grad kan brdfde sig selv og leve et mere enkelt liv. Og der er nok at se til, nr man gerne vil gre det hele selv.

28 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

ser p noget, de ikke ved, hvad er, siger han og fortller, at det blandt andet er derfor, han har investeret i en firelnget grd i nrheden, der netop nu er ved at blive indrettet til skole for hndvrk og natur.

Der er et massivt kundskabs-brist, nr det kommer til viden om basale ting som at dyrke grntsager, sl sm i og den slags ting, som er ndvendige, hvis folk vil flytte deres liv i en anden retning. Det skal blive lettere for folk at stille sig ved siden af sig selv og se ind p det liv, de lever. Vi tror, at vores ve og vel ikke lngere er afhn-gigt af naturen og omvendt. Men vi skal forst, at der er en gensidig samhrighed. Ellers kommer det ikke til at g os godt i sidste ende.

Talsmand for naturenSamhrigheden mellem men-nesket og naturen finder Frank Erichsen netop i land-

bruget, som ellers i stigende grad bliver set som en modstning til naturen, mener han. Og det rgrer ham, for det er netop den natur, hvor mennesket stadig har en rolle, der ligger ham allernrmest.

Landbruget og menneskets tilstedevrelse kan skabe masser af natur og lfte naturen til et helt nyt niveau. Det er dejligt, nr beskyttelse og benyttelse gr hnd i hnd. Samtidig aner-kender jeg, at vi har for lidt vild natur. De ting stiller jeg mig som talsmand for, siger Frank Erichsen.

Det gr han blandt andet som bestyrelsesmed-lem i Den Danske Naturfond, der skal bidrage til naturens mangfoldighed og beskyttelse af tru-ede arter blandt andet ved at kbe landbrugs-jord, der bliver omdannet til natur og forbinder eksisterende naturomrder.

Den private fond er blevet til i et samarbejde p tvrs af politiske partier, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond. Fonden har fet en startka-pital p 875 millioner kroner og finansieres dels af staten og dels af private bidrag.

Allerede inden fonden er kommet rigtig i gang med arbejdet, er den dog blevet mdt af en vis skepsis. Blandt andet fra frende biologer, der har undret sig over, at der ikke sad biologer i bestyrelsen. Og det faktum, at det reelt kun er

renteindtgterne, der anvendes til opkb af natur, har fet kri-tikere til at sprge, hvor meget natur man reelt kan f for pen-gene.

Jeg er ikke i tvivl om, at fon-den kan gre en fysisk forskel for den trngte natur. Alle, der ved noget om natur, fr mulig-hed for at give deres mening til kende blandt andet gennem det ekspertrd, der bliver stiftet. S jeg hber, at alle, der vil natu-ren, sttter op om projektet. For vi er jo i samme bd, siger han og tilfjer, at det nok skal batte noget, hvis fonden fr den folke-lige opbakning.

Der er jo aldrig penge nok. Men det er ingen forhindring for, at vi kan komme godt i gang. Men vi er ndt til at have den ndvendige opbakning. Hvis det s viser sig ikke at batte noget, stiller jeg mig i k med kritikerne. Men nu m vi lige give fonden og naturen en chance.

29

Bli en fena p alla arter!Lr dig allt om fiskar och andra spnnande arter i Nationalnyckeln. Erbjudande till dig som lser Natur & Milj - Kp 2 bcker, betala fr 1. Mer information finns p: www.nationalnyckeln.se/fisk

Nationalnyckeln_SLU_augusti.indd 1 2015-08-11 11:26:57

TIL STVNEMDE MED HVALER I HUNDESTRRELSEI hvalernes verden af giganter er marsvinet en dvrg. I Danmark er der et hav af muligheder for at tage p hvalturisme i det sm. Bde fra bd og fra land kan sulke svel som landkrabber opleve minihvalen, der ofte lever ganske tt p vores kyster

ORD JAN SKRIVER FOTO NATUREPL.COM

30 | Natur & Milj | nr. 1 | 2015

31

NATURPORTRT | MARSVINETNATURPORTRT | MARSVINET

otoren var stop-pet, og freden og roen sat p fri fod, mens vi fra vores jolle fiskede fj-

singer og slvglinsende sild fra stimer p vandring mod leg og en ny generation.

Vi sad i vores egne tanker, for de var lige ved hnden, og van-det var fladt som en fodboldbane, hvor Limfjorden mder Kattegat i et marint smkkys.

Pludselig ld der pust og nys, som om Kong Neptun havde fet peber i nsen, da han spiste sin mad med rogn. Og en lille tre-kantet grsort rygfinne klvede den spejlblanke havoverflade. Hvis tre er nok til en flok, s havde vi besg af en flok mar-svin. De sm hvaler, der ikke var strre end vagthunde, cirklede omkring os. Dyrenes ry som sky vsener var for en stund sat ud af kraft.

Fulde af tillid tog hvalerne sig tilsyneladende en rundtur nr bugen af vores 14-fods fartj. Og vi var heldige at hre den griselignende lyd, som et mar-svin siger, nr den er oppe for at trkke vejret. Det er den lyd, der har givet Danmarks minihval sit navn. Audiensen varede i tre berusende minutter, hvor dyrene flere gange kiggede op for lige-som at skue smndene p h-rene og tatoveringerne.

Som delikate marine mandler var de med t smuttet. Lige s pludselig som de var ankommet, lige s pludselig var hvalerne ude af syne.

Marsvin til middagMen ude af syne er p ingen mde ude af sind, nr det drejer sig om marsvin. Men glemmer aldrig et stvnemde med denne strmlinede skabning af en mi-nihval, der er David i et univers af Goliather.

Marsvinet er en af verdens mindste hvalarter. Hvor en bl-hval, der er planetens strste og tungeste pattedyr, kan veje lige

M

I princippet kan man med held spejde efter marsvin fra alle danske kyster. Skrnter og klinter, der vender ud mod Kattegat og blterne, er srligt gavmilde med glimt af de sm hvaler.Fyns Hoved er et hotspot for observationer af mar-svin fra land ligesom Helgens p Djursland. Fra Sjllands nordlige kyster, hvor der flere steder er dybt helt ind til en stejl strandzone, er det observe-ret, at marsvin kan genne fiskestimer nsten helt ind p stranden i stil med den teknik, som for eksempel floddelfiner benytter.

31

32 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

1994, siger Jonas Teilmann.Derimod er der ingen tvivl om

tendensen for stersens mar-svin fra Bornholm og stover. Her er bestanden s kraftigt p vej ned mod den absolutte bund, at den bliver betegnet som kri-tisk truet.

De senere rtier har bestan-den i stersen vret s lille, at det ikke har vret muligt at tlle dyrene fra fly eller skib. Derfor har vi for frste gang i verden forsgt at bruge lytte-udstyr i stor skala igennem de seneste fem r i EU-projektet SAMBAH. 304 akustiske da-taloggere registrerede mar-svinenes lyde og gav os p den mde mulighed for at beregne bestandens strrelse. Tallene vi-ser, at der kun er omkring 450 marsvin tilbage i hele stersen fra Finland i nord til Danmark i syd, siger hvalforskeren.

Der var engang, da marsvi-net var vidt udbredt i stersen, og i farvandet ud for Polen blev der omkring r 1900 fanget store antal af de sm hvaler. I dag har nsten ingen polak-ker set et marsvin. Srligt si-den 1960erne er bestanden get

akustiske alarmer p visse net. Alarmerne advarer marsvinene, s dyrene holder sig p afstand af de livsfarlige redskaber, hvor de kan blive filtret ind og druk-ne. Et svmmende marsvin er ved overfladen cirka fire gange i minuttet for at nde, men un-der sine dyk i ned til 200 meters dybde kan den klare sig under vandet i 6-8 minutter.

stersens marsvin truetDen danske bestand af mar-svin er delt i tre populationer. I Nordsen og Skagerrak tller bestanden rundt regnet 200.000 dyr, hvis status er favorabel i forvaltningsmssig forstand, siger Jonas Teilmann, der er se-niorforsker og ekspert i havpat-tedyr hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Vi er mere usikre p trenden for den delbestand, som vi kal-der Blthavspopulationen. Den-ne bestand, der primrt lever i den sydlige del af Kattegat med de talrigeste forekomster i Lil-leblt og Storeblt, blev i 2012 sknnet til at tlle 18.500 dyr. Det var lidt hjere end i 2005, men stadig en del lavere end i

s meget som 170 tonstunge biler og mle 33 me-ter fra nsen til halen, s vejer et voksent mar-svin i reglen kun mellem 50 og 80 kilo. Og det mler hjst 1,70 meter med mutter marsvin som den lngste og tungeste i familien.

Nu om dage er marsvinet et krt og underhol-dende element i danske farvande, men engang var de sm hvaler en del af husholdningen p visse kystnre egne. Ligesom fringer fanger grin-dehvaler, har ogs danskere vret hvalfangere i hjemlige farvande med marsvinet i hovedrollen.

Siden Middelalderen og helt frem til omkring 1950 er der fanget marsvin i Danmark. Med driv-jagt som metode, og med kd til middagsbordene og spk til tran og belysning i lamper som ml.

Gamborg Fjord og Svin p Vestfyn er de mest bermte danske lokaliteter for hvalfangster. Det sknnes, at mindst 140.000 marsvin i lbet af 1800-tallet blev nedlagt i danske farvande og brugt i den daglige husholdning.

Ddsflder af drivgarnI dag bliver marsvin kun fanget mlrettet f ste-der, blandt andet i Grnland. I vores del af verden hrer dde marsvin til i kategorien af utilsigtede bifangster i nedgarnsfiskeriet. Beregninger har vist, at der i Nordsen i perioden 1994-2001 i gen-nemsnit druknede omkring 4.000 marsvin om ret som bifangster i garnfiskeri efter torsk og pighvar. P trods af et stort antal druknede dyr bliver bestanden i Nordsen betegnet som stabil.

I 2002 indfrte EU forbud mod at bruge driv-garn i stersen, og fiskerne blev pbudt at stte

P hjemmesiden www.hvaler.dk kan alle danskere fortlle om deres observationer af hvaler og sler. Biologen og hvaleks-perten Carl Chr. Kinze str bag hjemme-siden, hvor der findes en oversigt over de forskellige hvalarters forekomst i danske farvande. I den nordlige del af Lilleblt, der huser en af verdens ttteste bestande af marsvin, kan man i sommerperioden komme p hvalsafari med skibet Aventura, der sejler fra Middelfart Gl. Havn.

Marsvinet er en tandhval i familie med for eksempel spkhuggere, der hrer til marsvinets fjender. Ogs store hajer kan jage og de marsvin. Der sidder cirka 100 afrundede tnder i marsvinets mund, der er et beskedent hvalgab, s fden af sild, torskefisk, makreller, krebsdyr og blksprutter mler i reglen kun 10-25 centimeter. Maden skal passe til munden.

33

NATURPORTRT | MARSVINET

De senere rtier har bestanden i stersen vret s lille, at det ikke har vret muligt at tlle dyrene fra fly eller skib

33

markant tilbage.Vi kender ikke de prcise

rsager, men formentlig var den udbredte brug af drivgarn efter stersens laks en faktor, der krvede mange druknede marsvin. Den fiskemetode er nu forbudt. Vi tror ogs, at de milj-fremmede stoffer, som tidligere gjorde op imod 80 procent af stersens grsler og rings-ler sterile, har haft deres nega-tive indvirkning p frugtbarhe-

den hos marsvinet, der i lbet af f rtier er get fra mange til nsten ingen i stersen, siger Jonas Teilmann.

I juli 2016 skal hvalforskeren p togt i de indre danske farvan-de for at tlle marsvin. Det vil ske som et led i en storstilet tl-ling med deltagelse af landene omkring Nordsen og de indre farvande. Europas marsvin skal tlles og bogfres.

En otte mand stor bestning af hvalkyndige om bord p forskningsskibet Aurora, der er ejet af Aarhus Universitet, vil da i lbet af tre uger siksakke gen-nem Danmarks marsvinevande. Mandtal over marsvin skal gre fornemmelser til mere sikker vi-den.

Marsvin jager og orienterer sig ved hjlp af biosonar ekkolokalisering der er samme teknik, som ogs flagermus benytter sig af. Dyrene siger nogle meget hje klikkende lyde, som vi mennesker ikke kan hre. Nr kliklydene fra et mar-

svin rammer en sild for eksempel, bliver lyden kastet tilbage som et ekko, og s er marsvinet i stand til at beregne prcist, hvor byttet befinder sig. Et voksent marsvin der 4-5 kilo fisk om dagen.

I de danske farvande frdes marsvinet tit i mindre flokke p 3-5 dyr, men i strmrige sunde, hvor fiskestimer stimler sammen, kan man vre heldig at opleve strre ansamlinger af de sm hvaler, der jager. Marsvinene parrer sig i hjsomme-ren, og efter en drgtighedsperiode p omkring 11 mneder klver hunnen i maj eller juni. Kalven vejer ved fdslen 8-10 kilo og mler cirka 75 centimeter. Den dier i knap et r.

Klenavne som tumlere og havets mus bruges underti-den om marsvi-nene, der har en kropstemperatur en anelse lavere end vi mennesker. 36-37 grader er der i marsvinets indre, der ligesom hos alle andre havpattedyr er isoleret af et tykt lag fedt, der ligger som en dynejakke omkring kroppen.

34 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

Strid blst, fygende sand og blger, der kan vlte enhver omkuld. For landets surfere er det opskriften p strandliv, nr det er bedst. Vind og blger er nemlig motoren, der stter fart i surfboardet.

ORD METTE IVERSEN FOTO THOMAS STEEN SRENSEN

35

AKTIV I NATUREN | SURF

35

Sport er mere end hj puls og sved p panden. Nr man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny mde at opleve og sanse naturen p. Natur og Milj er taget ud for at opleve, nr Danmarks blger, stride blst, mindste skovstier og skiftende rstider fr pulsen til at pumpe.

AKTIV I NATUREN | SURF

36 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

blger og en evigt stdig ve-stenvind. Isr Vestkysten i Nordjylland er blevet bermt som surfmekka, men de gode spots kan findes over hele lan-det. Fra Skagen til Bornholm flokkes windsurfere, Stand up Paddle-surfere, kitesurfere og padlesurfere p strandene, nr vejret indbyder. Ogs i dag tller surferne i havet ud for Hornbk bde en hndfuld windsurfere og kitesurfere. Ovre ved molen ligger pad-

kyggerne fra skyerne p himmelen jager hen over strandsandet. Bret af nordvesten-vinden med en fart

p omkring ni meter i sekundet har skyggerne travlt. Sandet farves mrkegrt, for jeblikket efter at lyse op i et glimt, nr solstrlerne rammer. I samme kvikke takt skifter havet kon-stant farve fra en mrk grgrn til skinnende turkis.

Julie Mller str p stranden st for Hornbk havn i Nordsjl-land med blikket fokuseret ud over Kattegat og blsten piven-de ind i venstre regang. Hendes lange hr flagrer omkring neo-prendragten, mens hun tjekker forholdene: Vind, tjek! Blger der bryder, tjek! Surfboardet og kiteen en stor drage ligger parat p stranden. Surfs up!

Med hjlp fra en anden surfer stter hun dragen i luften, mel-lem Julie og dragen er nu 25 me-ter liner, og kiteen er hendes mo-torkraft. Ud p havet for at fange blger. Med fdderne balance-rede p surfboardet bugter hun sig ud over blgetoppene, kiteen danser hjt oppe i luften, nr vindstdende river i sejldugen.

Jeg surfer, fordi det er vildt og lidt svrt, og man fr lov at lege med naturens krfter. Nr du surfer, bestemmer naturen, fortller Julie, der har surfet i 14 r, bde p fladt vand, i bl-ger og padlesurf uden kite. Hvis DMI har lovet kuling, og blgerne trner sig op i flere meters hjde, bliver det en vild og udfordrende dag ude i skum-met. Hvis elementerne viser sig fra deres mildere side, kan hun cruise rundt og nyde udsigten fra blgerne.

Fang blgenBde danske og internationale surfere har efterhnden fet je p, at landets kyster tilby-der over 8.000 km legeplads for surf-folket. Her er fladt vand,

Det en god id at begynde med et kursus. Med kitesurfing kan du komme alvorligt galt af sted, hvis du ikke kender de grundlggende sikkerhedsprocedurer. Der tilbydes kurser i alle dele af landet. P Kiteboarding Danmarks hjemmeside www.kbdk.dk kan du finde surfklubber, men da surferne tager derhen, hvor vind og blger rykker, bliver dagens spot ofte klubhuset. Du finder ogs guide til udstyr og tip til at komme i gang med kitesurfing p sitet.

P www.kitemekka.net kan du finde beskrivelser af landets surfspots.

AKTIV I NATUREN | SURF

37

lesurferne som en flok sler i overfladen og venter p nste blgeridetur.

Med vinden i ryggen har Ju-lie sejlet s langt ud p havet, at hun ligner en lille prik for enden af en faldskrm; nu er hun igen p vej mod stranden for at fange blgerne, hvor de bryder.

Et kiteboard, en trapez og mindst to kites. Mnd vlger til at begynde med typisk 9 + 12 m2, kvinder 7 + 10 m2. F gerne vejledning om udstyr af erfarne surfere.

Vddragt, hvis du vil surfe ud over sommermnederne, ogs neoprenhtte, sko og handskerRegn med et budget p ca. 15.000 kr. for at komme i gang.

Find brugt udstyr p: www.kitesurferen.dk

Kunsten er at ride blgen, lige som hvis du surfer p et al-mindeligt surfboard. Det hand-ler om at timing, s jeg rammer blgen, lige inden den bryder, forklarer Julie.

Hvordan fles det, hvis det lyk-kes?

Wuiiiihiiiii, s er man glad! lyder svaret.

Vigtig snak om vind og vejrI dag er Julie krt til stranden kun i selskab med sine to hunde. Her er intet klubhus, ingen faste aftaler, intet trningsprogram kun en tilsandet parkerings-plads. Alligevel beskriver hun sporten som meget social. Der gr da heller ikke mere end et par minutter, fr hun vinker til et par fyre, der netop er kommet op fra vandet. Som kitesurfer fungerer stranden som klubhu-set, hvor man mdes og vender de livsvigtige sprgsml: Hvor-dan er vinden i dag? Hvordan er blgerne derude?

Nr jeg padler, er det ogs socialt, mens jeg er p vandet. Nr vi sidder en flok veninder og venter p blgerne, kan vi sagtens n at vende verdenssitu-ationen. Men vi taler ogs altid meget om vejret, griner hun.

AKTIV I NATUREN | SURF

Klitmller

Hvidesande Hornbk

Danmark tilbyder over 8.000 km kyst. En del af kysterne er tilegnet landets fugle, og i fuglereservaterne er der forskellige restriktioner for surfing. I nogle er det helt forbudt, i andre tillladt uden for yngletiden fra den 1. april til 15. juli. Tag hensyn og st dig ind i reglerne, fr du gr i vandet med dit surfboard. Ved beskyttede kyster vil du ofte finde skilte med instruktioner. Download Kiteboarding Danmarks folder om, hvordan du bedst muligt tager hensyn til fuglelivet: www.kbdk.dk

38 | Natur og Milj | nr. 3 | 2015

Det her er et af de fotos, jeg er gladest for nogen sinde at have taget. Vi var til fdselsdag p Molslab, og efter aftensmaden vltede alle ungerne ud p Keld-toft for at ketsje smdyr. Lyset var (som altid p Mols) en for-njelse, og ungerne var s opta-

gede af at fange dyr, at de ikke bemrkede, at jeg knipsede ls.Interessen for biodiversitet lever hos de sm. Vi skal bare lade vre med at sl den interesse ihjel.

TEKST OG FOTO MORTEN DD

NATURLIGHED

BILLEDGALLERIET |

39

Mit bidrag viser den blomstrende kruld i Lille Vild-mose. En srdeles smuk plante, i mine jne i det mindste. Det vanskelige med at fotografere sdanne blomster bestr mest i at undg, at det hvide brn-der ud, derfor er morgen og aften mest velegnet, og nr man s kan kombinere det med en smuk solned-gang, s er det alt i alt en dejlig aften i mosen. TEKST OG FOTO DENNIS NIELSEN

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, s send billedet p en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masned gade 20, 2100 Kbenhavn . Du kan ogs vedhfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst p cirka 100 ord. Billedet skal som minimum vre seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til nste nummer er den 1. oktober. Bladet udkommer den 15. november. Billeder bragt i Natur & Milj prmieres med 1.000 kroner.

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kromer.

DEN SMUKKE DANSKE NATUR

40 | Natur & Milj | nr. 3 | 2015

Om alt gr vel, vil Danmarks tiger, odderen, vre udbredt over hele landet om nogle rtier. Danmarks Naturfredningsforening har givet det natlevende rovdyr en hndsrkning i stdanmark. Tre unge oddere fra Midtjylland er sat p frie svmmefdder i Vestsjlland, hvorfra de nu skal kolonisere nyt land.

JYSKE ODDERE sat ud p Sjlland

ORD JAN SKRIVER FOTO KRISTIAN RSTED PETERSEN

et var lige fr, at jenkrogene stod i vand hos flere af projektets frontkmpere, da tre unge jyske oddere i sommeren blev sat ud i friheden i et femstjernet sjllandsk vdomrde. For det var en bevgende op-

levelse at se de smidige pattedyr smyge sig ud i friheden i Vestsjlland og i lbet af f sekunder vre pist vk i deres sande, vde natur.

Med afst fra det vestsjllandske skal dyrene nu gre deres til at give den truede bestand af oddere p Sjlland nyt blod og perspektiv.

For Bo Hkansson, der er biolog i DN, har hjl-peaktionen Projekt Odder vret en ni r lang rejse mod flere oddere i stdanmarks natur.

Efter mange rs modgang og forhindringer i projektet, gik det hele op i en hjere enhed, da dyrene efter biltransporten fra Midtjylland over Storebltsforbindelsen blev sluppet fri og svm-mede vk. De jyske oddere tndte et hb om, at odderen igen kan blive udbredt over det meste af Sjlland, siger Bo Hkansson.

Biologen ppeger, at Projekt Odder ogs ar-bejder for at f lavet flere faunapassager og i det hele taget ge naturkvaliteten p odderens leve-steder i den stlige del af Danmark.

Problemerne i odderprojektet har blandt andet handlet om besvr med at fange dyrene. Des-uden har de senere rs sygdomme blandt mr-dyr forsinket fangsterne og udstningen.

Udbrud af hvalpesyge og plasmacytose, der er en infektionssygdom, som rammer pelsdyr, har forsinket os. Disse sygdomme har de seneste r vret i udbrud i Jylland, men de findes ikke p Sjlland. Og i Projekt Odder har vi naturligvis ikke taget nogen chancer i forhold til at indfre smitte fra Jylland til Sjlland. Det er odderens

Dyb svn. De tre oddere blev bedvet, s GPS- sendere kunne monteres med en srlig sele, der selv falder af efter syv uger.

41

TRANSLOKATION | ODDERUDSTNING

FAKTA OM PROJEKT ODDER

Miljministeriet og Vildt-forvaltningsrdet har givet grnt lys til DN og AQUA Akvarium og Dyrepark flles odderprojekt med fangst

og flytning af forelbig fem jyske dyr.En forvaltningsgruppe med reprsentanter fra DN, Miljministeriet, Fdevare-ministeriet, fem vestsjl-landske kommuner og AQUA Akvarium og Dyrepark i

Silkeborg er nedsat.Institut for Bioscience, Aar-hus Universitet, er observatr i projekt Hjlp den sjl-landske odder.Projektet er konomisk stttet med godt 300.000 kroner af 15. Juni Fonden.

41

og naturens sundhed over alt andet, siger Bo Hkansson.