Embed Size (px)
Citation preview
NEXUS’ PROFIL
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0 INDLEDENDE KAPITEL ............................................................................................. 3
1.1 Læsevejledning .......................................................................................................................... 3
1.2 Indledning .................................................................................................................................. 4
1.3 Beskrivelse af målgruppen ......................................................................................................... 7
1.3.1 Affektregulering og mentalisering ...................................................................................... 9
1.3.2 Misbrug ............................................................................................................................. 10
1.3.3 Kriminalitet og prokriminel adfærd .................................................................................. 10
1.3.4 Diagnoser .......................................................................................................................... 10
1.3.5 Sundhed ............................................................................................................................. 11
1.4 Opsummering ........................................................................................................................... 11
2.0 ORGANISATIONEN NEXUS ..................................................................................... 12
2.1 Nexus’ organisationsstruktur ................................................................................................... 12
2.1.1 Boafdelinger ...................................................................................................................... 13
2.1.2 Intern skole & beskæftigelse ............................................................................................. 14
2.1.3 Arbejdets tilrettelæggelse og organisering ........................................................................ 16
2.1.4 Indretning og sikkerhed .................................................................................................... 17
2.2 Nexus’ organisationskultur ...................................................................................................... 18
2.2.1 Kompetenceprofil.............................................................................................................. 18
2.2.2 Kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejdere .............................................. 21
2.3 Opsummering ........................................................................................................................... 23
3.0 DET MILJØTERAPEUTISKE BEHANDLINGSKONCEPT ............................................. 24
3.1 Visuelt overblik af det miljøterapeutiske behandlingskoncept ................................................ 24
3.2 Definition og afgrænsning af miljøterapibegrebet ................................................................... 26
3.3 Grundlæggende udviklingsforståelse og de unges vanskeligheder og problematikker ........... 27
3.4 Praksisredskaber....................................................................................................................... 28
3.4.1 Struktur og incitamenter.................................................................................................... 28
3.4.1.1 Pointsystemet ............................................................................................................. 29
3.4.2 Sport og fysiske aktiviteter ............................................................................................... 30
3.4.2.1 Fysisk aktivitet og læring ........................................................................................... 30
3.4.2.2 Et aktivt fritidsliv og træning af sociale kompetencer ............................................... 31
3.4.2.3 Idrætsprojektet og Street Mekka ................................................................................ 32
3.4.2.4 Kost og sund livsstil ................................................................................................... 32
2
3.4.3 Kontaktpædagogfunktionen .............................................................................................. 33
3.4.4 Motivation ......................................................................................................................... 33
3.4.5 Spejling ............................................................................................................................. 36
3.4.6 Konflikthåndtering ............................................................................................................ 37
3.4.6.1 Regulering af adfærd .................................................................................................. 39
3.4.7 Familiesamarbejde ............................................................................................................ 40
3.4.8 Undervisning og læring ..................................................................................................... 41
3.4.9 Misbrugshåndtering .......................................................................................................... 42
3.4.10 Diagnosehåndtering ........................................................................................................ 43
3.5 Fokuserings- og dokumentationsredskaber .............................................................................. 45
3.5.1 Udviklingsplaner & forandringskompas ........................................................................... 45
3.5.2 Behandlingskonferencer & behandlingsplaner ................................................................. 46
3.5.3 CSC-notater ....................................................................................................................... 47
3.5.4 Ungeoverlap & ungemøder ............................................................................................... 47
3.5.5 Ungegennemgang.............................................................................................................. 47
3.5.6 Elevplaner & PPV’ere ....................................................................................................... 48
3.5.7 Supervision........................................................................................................................ 48
3.5.8 Stormøder og seminar ....................................................................................................... 49
3.6 Opsummering ........................................................................................................................... 49
4.0 KONKLUSION & REFLEKSIONER ........................................................................... 50
5.0 LITTERATURLISTE ................................................................................................. 51
5.1 Bøger ........................................................................................................................................ 51
5.2 Artikler ..................................................................................................................................... 52
5.3 Rapporter/undersøgelser/publikationer .................................................................................... 53
5.4 Internetsider ............................................................................................................................. 53
5.5 Love/konventioner/Bekendtgørelser ........................................................................................ 53
6.0 BILAG ..................................................................................................................... 54
6.1 Bilag 1: Organisationsdiagram for Socialforvaltningen i Københavns Kommune ................. 54
6.2 Bilag 2: Billedgalleri ................................................................................................................ 55
7.0 NEXUS’ KONTAKTOPLYSNINGER ........................................................................... 59
3
1.0 INDLEDENDE KAPITEL
1.1 Læsevejledning
Profilbeskrivelsen indledes med kapitel 1, der foruden indeværende læsevejledning indeholder en
indledning til profilbeskrivelsen samt en beskrivelse af målgruppen.
Kapitel 2 består af en beskrivelse af Nexus som organisation, herunder hvordan samspillet mellem de
strukturelle, kulturelle, processuelle og personalemæssige forhold gør sig gældende i dagligdagen - alt
sammen med afsæt i de overordnede samfundsmæssige rammer, der redegøres for i indledningen.
Kapitel 2 afsluttes med en opsummering.
Kapitel 3 præsenterer læseren for Nexus’ miljøterapeutiske behandlingskoncept, som indeholder det
teoretiske begrebsapparat, der er bagvedliggende måden at forstå de unge og deres vanskeligheder.
Herudover indeholder kapitlet en redegørelse for de konkrete praksisredskaber, der anvendes i arbejdet
med de unge, samt en præsentation af de fokuserings- og dokumentationsredskaber, som er en del af,
dels de udstukne retningslinjer for institutionen, og dels noget som er særegent for Nexus. Kapitel 3
afsluttes med en opsummering.
Kapitel 4 indeholder profilbeskrivelsens samlede konklusion.
Kapitel 5 indeholder profilbeskrivelsens litteraturliste.
Kapitel 6 indeholder profilbeskrivelsens bilag.
4
Uncertainty arises
when parties are
confronted with
societal wicked
problems and do not
know what the effects
of their efforts to
resolve them will be.
Koppenjan, J. & Klijn, E.
1.2 Indledning
Nexus er en døgninstitution med intern skole, som ligger placeret i naturskønne omgivelser i Jægerspris,
hvor den 33.000 kvadratmeter store matrikel er omgivet af skov på den ene side og Roskilde Fjord på
den anden. Nexus betyder forbindelsesled på latin og symboliserer kontaktskabelse med unge i
øjenhøjde med henblik på at styrke deres forudsætninger til at skabe et selvstændigt og sundt liv uden
kriminalitet og misbrug.
Nexus blev oprettet i sommeren 2009 som led i Socialforvaltningens
strategi om at styrke kommunens døgnforanstaltninger til de svært
anbringelige, kriminalitetstruede eller kriminelle unge.1 Med Nexus
har Socialforvaltningen forsøgt at skabe et så fleksibelt tilbud som
overhovedet muligt, til at (re)integrere de unge i normalsamfundet.
Desuden har der været lagt vægt på, at indsatsen var aktivitetsbaseret,
meningsgivende, målbar og målrettet.
Nexus er en åben døgninstitution jf. Servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6 under København kommunes
Socialforvaltning, Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge2, der favner en vifte af institutioner,
hvis kerneområde er udsatte og kriminalitetstruede unge. Som det fremgår af navnet er centrets vifte af
tilbud rettet mod dels udsatte unge, som af forskellige grunde må hjælpes eller anbringes udenfor
hjemmet, og dels kriminalitetstruede unge, hvor der hersker konkrete bekymringer om direkte og
indirekte involvering i kriminelle aktiviteter.3 Nexus er underlagt Lov om Social Service og i praksis
betyder dette, at det arbejde, som udføres med de unge på Nexus, er underlagt Servicelovens
retningslinjer. Der arbejdes således ud fra det lovmæssige grundlag i Servicelovens formålsparagraf 47,
som påpeger følgende;
”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at
sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling,
sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med
henblik på at sikre barnets eller den unges bedste ..(…)..”4.
1 Københavns kommune, Sikker By Programmet 2 Se bilag 1. 3 Center for Udsatte og Kriminalitetstruede unge, Forsiden 4 Lov om social service (2012): Kapitel 11, § 46, stk. 1.
5
Nexus skal løse en
opgave, som på
mange måder fordrer
andre
forståelsesrammer og
perspektiver i
udviklingsarbejdet
end det, man
sædvanligvis
forholder sig til
indenfor
normalområdet.
I januar 2011 indførtes Barnets reform, som en præcisering af ovenstående formålsparagraf. Barnets
reform har fokus på at sikre den bedst mulige indsats, heri indgår fem kvalitetsmål; kontinuitet,
personlig udfoldelse, skolegang, sundhed samt forberedelse til voksenlivet.5 Disse kvalitetsmål har været
centrale for at skabe en faglig platform, hvor der kan arbejdes udviklings- og resultatorienteret med at
omsætte mål og strategier til handlinger, som over tid kan gøre den enkelte unge i stand til at varetage et
selvstændigt og værdigt liv på lige fod med andre i samfundet.
Nexus’ mission6 er konstitueret ud fra ovenstående kvalitetsmål, og målet har været at skabe og
fastholde et pædagogisk tilbud med mod og omtanke for aktuelle samfundsmæssige udfordringer blandt
unge med ekstreme tendenser til kriminalitet, misbrug og andre komplekse adfærdsmæssige
problemstillinger. Et højt specialiseret tilbud, hvor den behandlingsmæssige indsats tilpasses den
enkelte unges behov med afsæt i de af myndigheden definerede mål om udvikling af personlige, sociale
og faglige kompetencer. Dette skal målbart og effektivt bidrage til en øget grad af selvindsigt,
selverkendelse, selvdisciplin og selvkontrol med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for
succes i voksenlivet for den enkelte unge.
Således vil nærværende profilbeskrivelse afspejle, at Nexus skal løse
både en samfundsmæssig, opdragelses-, udviklings- og
dannelsesopgave, som på mange måder fordrer andre
forståelsesrammer og perspektiver i udviklingsarbejdet end det, man
sædvanligvis forholder sig til indenfor normalområdet. Dette på
baggrund af, at vi ser, at de unges funktionsniveau ikke er
alderssvarende, idet de i gennemsnit kognitivt vurderes under
normalområdet sammenholdt med jævnaldrende, og herudover er der
typisk stærkt bekymrende adfærd og tilstande, der involverer misbrug,
psykiatri m.m.
Vi er bevidste om, at der ikke findes et ”quick fix” til håndtering af de unge. Eksekvering af strategierne
for området såvel som den enkelte unge er betinget af, at de organisatoriske forhold er solide, ligesom
ledelses- og koordineringsmekanismerne7 skal være afstemt med graden af kompleksitet i opgaverne.
Sidst men ikke mindst er det afgørende, at frontmedarbejderne besidder de nødvendige kompetencer til
5 Håndbog om barnets reform (2011): 12 6 Klausen (2011): 54 7 Jacobsen & Thorsvik (2008): 75
6
at kunne forstå, rumme og absorbere den støj og friktion, som strukturerede behandlingsforløb kan give
anledning til.
Strategierne for behandlingsarbejdet er sammenfattet i institutionens miljøterapeutiske
behandlingskoncept, og har forskellige fokusområder for at favne gruppen af unge.
Behandlingskonceptet rummer forskellige praksisredskaber såsom kontaktpædagogordning, spejling,
motivation, konflikthåndtering, incitamentsstruktur samt sport og fysiske aktiviteter. Meget centralt for
Nexus’ profil er sidstnævnte, som på daglig basis anvendes som et redskab til at udvikle mentale,
emotionelle og sociale processer, ligesom det er bidragende til, at unge med adfærds- og
følelsesmæssige forstyrrelser styrker evnen til at optage læring og erfaring. Introduktionen til sport og
friluftsliv har endvidere til formål at skabe alternativer til kriminalitet, misbrug og antisocial adfærd.
Nyere forskning peger ligeledes på, at fysisk aktivitet øger dannelsen af kemiske stoffer i hjernen, som
fremmer læring på flere niveauer, hvorfor idræt og sport er en integreret del af hverdagen på
institutionen.
Praksisredskaberne bygger på, at vi gerne vil arbejde dybdeborende frem for at skøjte på et overfladisk
niveau, således at vi systematisk får arbejdet med de vanskeligheder, som de unge bliver indskrevet for.
Derfor har vi heller ikke kunnet forlige os med at udskrive unge på baggrund af problemstillinger, de
typisk bliver indskrevet for.
Som ovenstående antyder, opererer Nexus i et felt af forskellige rammer og vilkår med et overordnet
mål om at skabe de mest optimale vilkår for at arbejde med aflæring af de unges gamle handlemønstre.
Dette er med henblik på at motivere dem hen imod at opnå en bæredygtig og sund livsførelse og
udvikling.
7
1.3 Beskrivelse af målgruppen
På institutionen opererer vi med en opdeling af de unge i henholdsvis målgruppe og servicegruppe:
Figur 1
For begge disse grupper af unge gælder, at de indskrivningsmodeller der er aktuelle på Nexus er:
Figur 2
Fællestræk for majoriteten af de unge er, at de ofte har mange brudte anbringelsesforløb bag sig, hvilket
har givet anledning til en del kortvarige bekendtskaber med pædagogiske medarbejdere og forskellige
institutionsmiljøer. Hertil kommer, at de unge måske nok fysiologisk set er alderssvarende i fysik,
behov og drifter og principielt benævnes, som unge mænd og kvinder, hvilket dog ikke er sigende
eftersom deres mentale niveau, af forskellige årsager, tenderer til at være underudviklet, således at der
modenhedsmæssigt er tale om børn. Andre tendenser ses i forhold til familie- og netværksrelationer,
som er ressourcesvage og ofte af skrøbelig karakter. De unge har ikke haft en opvækst, som har
Målgruppe – Unge, som matcher de etablerede forhold på Nexus, herunder personalemæssige og logistiske konstellationer. De unge er typisk i alderen 14 til 18 år.
Servicegruppe – Unge, som påkræver afvigelser i forhold til de etablerede forhold på Nexus, hvilket bl.a. kan være oprettelse af særlige projektpladser, udlån af medarbejdere til andre institutioner mv. Der er her arbejdet med unge i alderen 9-20 år.
Anbringelse uden for hjemmet, eventuelt pålagt med eksempelvis tvang eller dom.
Ungdomssanktion, hvor det er kommunen, der fører tilsyn.
Alternativ afsoning, hvor det er kriminalforsorgen, fører tilsyn.
Behandlingsdom, hvor det er kriminalforsorgen, der har det overordnede ansvar, mens psykiatrien vil monitorer selve behandlingen.
8
”For at beskytte sig mod flere
krænkelser og sår, har de lukket sig
til. Symptomer og patologisk adfærd
er deres tilflugt. Mange har beskyttet
sig i en grad at de bliver stående
udenfor det helende fællesskab. I
deres afsondrethed tvivler de på
deres evne til at tage del i
kærligheden.” Finn Skåderud ”Uro”
understøttet deres personlige udvikling tilstrækkeligt. Mange af de unge er derfor skadede, som følge af
dette, hvilket implicerer, at de ofte er omsorgssvigtede og vant til kun at følge deres eget regelsæt. Det,
at de unge ofte har deres eget regelsæt og helt unikke opfattelse af, hvad det indebærer at skulle følge
samfundsnormer, gør det svært pludselig at skulle indordne sig regler8 og omgås voksne, som er
nærværende og insisterende i deres tilgang til dem. I tilgift hertil kommer, at de unges kognitive niveau
ofte er lavt, hvilket har betydning for deres
erhvervelse af indlæring og anvendelsen heraf.
De unge er ikke fagligt alderssvarende9, da
manglende eller sporadisk skolegang i
længerevarende perioder, ofte er et faktum, når de
indskrives på Nexus, og de unge giver åbenlyst
udtryk for, at det sidste de ønsker er at skulle starte i
skole igen. De fleste har svært ved at se formålet
hermed grundet eksempelvis misbrug, tilstedeværelse af diagnoser eller en baggrund, hvor skolegang
sjældent har været noget, der er blevet vægtet højt af forældrene. Væsentligt heri er også, at skolearbejde
ofte ikke har været forbundet med en succesfølelse hos de unge, og der har i de unges bevidsthed blandt
andet ophobet sig anselige skoleerfaringer af ubehagelig karakter. Endeligt har de unge også erfaringer
med, at de på forskellig vis, kan undgå at gå i skole eller underlægge sig andre anerkendelsesværdige
former for struktur og normer i samfundet ved bevidst at være tilstrækkeligt uregerlige, truende og
normbrydende, eksempelvis ved at udsætte lærere og pædagoger for vold og trusler om vold.
Samlet set er gruppen af unge ofte involveret i forskellige former for kriminalitet, har et misbrug af
enten euforiserende stoffer og/eller alkohol, har psykiatriske vanskeligheder, som ofte er medicinsk
krævende, har særdeles dårlige skoleerfaringer og fremstår generelt meget udadreagerende vrede og
aggressive, hvilket udspiller sig i relation til andre mennesker i form af vold, intimiderende adfærd og
ødelæggelsestrang. Figur 3 illustrerer en komprimering af de unges komplekse vanskeligheder og
udfordringer. Den venstre cirkel eksemplificerer gængse udtryk og begreber, som ofte anvendes til at
beskrive målgruppen, mens cirklen til højre er en del af det begrebsapparat vi opererer med i det
miljøterapeutiske behandlingskoncept, når vi beskriver de unges vanskeligheder og udfordringer.
Pointen er, at problematikkerne i venstre cirkel alle er indlejret i eller afledt af højre cirkel. De fem
problemområder beskrives i det følgende.
8 Egelund (2009): 124 9 Egelund (2009): 112
9
Figur 3
1.3.1 Affektregulering og mentalisering
Typisk for de unge på Nexus er, at de udviklingsmæssigt har vanskeligheder relateret til både det at
kunne regulere indre følelsesmæssige tilstande (affektregulere) og dermed også at kunne forstå og
fortolke egne og andres hensigter set i lyset af egne mentale tilstande (mentalisere).10 Dette er
færdigheder, som er grundlæggende for det at være menneske og essentielle for at være en del af et
fællesskab og kunne begå sig heri. Disse færdigheder udvikles hos barnet i tæt samspil med empatiske
og afstemte voksne i et miljø, der formår at dække basale behov og give den fornødne omsorg. De unge,
som anbringes på Nexus, har som oftest haft begrænset adgang til sådanne relationelle samspil, hvorfor
nævnte færdigheder hyppigt er mangelfuldt udviklet hos de unge. Baggrunden herfor bygger på, at de
unge ofte er vokset op i en særdeles problemfyldt hverdag med omsorgssvigt blandt andet med misbrug,
vold, overgreb og i det hele taget forældre, der fysisk og psykisk ikke har været nærværende. Denne
opvækst har for manges vedkommende ført til et miljø, hvor hverdagen har været præget af
bandekonflikter, misbrug, kriminalitet, hjemløshed, hyppig kontakt med ordensmagten og for nogens
vedkommende religiøst radikaliserede miljøer.
10 Fonagy et al. (2002)
10
”Misbrug er fejlernæring
af følelsesmæssige behov”
1.3.2 Misbrug
En del af de unge kommer med et misbrug, når de anbringes,
hvilket ofte medfører en øget uro og rastløshed grundet
abstinenser. De unge har sjældent tilstrækkeligt kendskab til
konsekvenserne af et sådan misbrug, eller er i så fald ikke i stand til at forholde sig til disse på en sund
måde. Dernæst handler det om de unges motivation og erkendelse af at der ofte er tale om et regulært
misbrug, der har stået på i en årrække. Det er ikke ualmindeligt, at den unge er vokset op i en familie,
hvor misbrug har været hverdag, hvorfor brug af euforiserende stoffer ofte er påbegyndt i en tidlig alder.
1.3.3 Kriminalitet og prokriminel adfærd
Misbrug og kriminalitet går hånd i hånd11 af mange årsager, herunder af finansielle grunde. Dog er der
også unge på Nexus, som ikke har et misbrug, selvom de har haft et aktivt liv i de kriminelle miljøer. De
former for kriminalitet, der kan betragtes som alment for målgruppen er; berigelseskriminalitet, vold og
anden personfarlig kriminalitet samt besiddelse af euforiserende stoffer og våben. Bevægelserne og
tendenserne i bandemiljøet kan tydeligt spores hos nogle de unge på Nexus, som har rødder i miljøet.
Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der skabes uro i og omkring disse unge og deres
angstniveau stiger betragteligt når bandekonflikterne fra tid til anden eskalerer.
1.3.4 Diagnoser
Mange af de unge har, som nævnt, forskellige former for psykiatriske vanskeligheder eksempelvis i
form af diagnoser som ADHD, autisme, tilknytningsforstyrrelser samt mental retardering i forskellige
grader og i tilgift hertil kan også iagttages begyndende personlighedsforstyrrelser og PTSD lignende
symptomer12. Som oftest er der tale om komorbiditet13, hvor den unge har flere andre diagnoser sammen
med den primære diagnose. Typisk er disse diagnoser behandlingskrævende eksempelvis i form af
medicin og specialpædagogiske tiltag, men kendetegnende er, at de unge, af forskellige årsager, ofte
ikke har modtaget den fornødne behandling, når de ankommer til Nexus. Blandt andet fordi at de unge
mange gange ikke har motivation for at indgå i medicinsk behandling og ikke har været i et tilbud, hvor
de specialpædagogiske tiltag har været tilstrækkeligt insisterende i forhold til de mangefacettede og
komplekse problemstillinger, som der er til stede hos de unge. Heri ligger at kunne rumme den vrede og
udadreagerende adfærd de unge som regel udviser, når de mødes af en institution, hvor de skal indgå i
en hverdag med alment samvær med andre mennesker, regler, rammer og grænser. Det gælder nemlig
11 Sundhedsstyrelsen (2006): 55 12 Egelund (2009): 94 13 Tilstedeværelsen af en eller flere diagnoser foruden en primær diagnose.
11
”Sundhed er ikke alt,
men uden sundhed er alt
intet”
for de fleste af de unge, at de har problemer, der relaterer sig til vrede og aggressivitet. De unge har
oftest ikke lært, hvordan man reagerer på en hensigtsmæssig måde i pressede situationer og har tillært
sig nogle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, som typisk indebærer en voldsom og udfarende
aggressivitet. Reaktionsmønstrene er så indlejret i de unge, at de bruges på automatisk vis i deres
omgang med andre mennesker og derfor handler behandlingen først og om fremmest om, at de unge
lærer at forstå deres egne reaktioner ved konfliktepisoder for dernæst at kunne håndtere
vredesudbruddene ved hjælp af nye alternative konflikthåndteringsmåder.
1.3.5 Sundhed
De unge, som anbringes på Nexus, har ofte en ringere sundhedstilstand end deres jævnaldrende, hvad
angår både psykiske og fysiske forhold14. De unge kan som før nævnt have forskellige psykiatriske
vanskeligheder, som har stor indvirkning på deres psykiske
tilstand, og er tungtvejende i de unges sygdomsprofil15. Herudover
ses det, at de unge har en dårlig personlig hygiejne, har dårlige
madvaner med et stort sukkerindtag, ikke går i bad hyppigt og generelt ikke har indarbejdet sunde vaner
og rutiner omkring varetagelse af den personlige hygiejne.
1.4 Opsummering
Opsummerende kan det konkluderes, at den typiske unge, der indskrives på Nexus ofte har en eller flere
af nedenstående karakteristika; været anbragt en del gange inden indskrivningen på Nexus, har et
misbrug, er kriminalitetstruet, har en eller flere diagnoser og er særdeles skoletræt. Underliggende
ovenstående er typisk et massivt omsorgssvigt og – for nogens vedkommende – medfødte biologiske
defekter - hvorfor der er udviklingsmæssige færdigheder som eksempelvis evnen til affektregulering og
mentalisering, der ikke er udviklet på alderssvarende vis.
På baggrund af ovenstående tydeliggøres Nexus’ opgave, om at skabe og styrke koblingen mellem
kvalitetsmålene i Barnets Reform og udførelsen af det praktiske arbejde på institutionen. Med
ovenstående in mente vil kommende kapitel skitsere Nexus som organisation.
14 Egelund et al (2009) 15 Egelund et al (2009): 95
12
2.0 ORGANISATIONEN NEXUS
Nærværende kapitel præsenterer måden, hvorpå Nexus organisatorisk er opbygget omkring struktur og
kultur med afsæt i de udstukne kvalitetsmål, som nævnt i indledningen. Hensigten er på bedste vis at
organisere indsatsen overfor de udsatte og kriminalitetstruede unge.
2.1 Nexus’ organisationsstruktur
Det at favne komplekse problemstillinger på succesfuld vis fordrer en organisationsstruktur, der er
præget af fleksibilitet, refleksion og engagement16. For Nexus’ vedkommende bliver det derfor centralt,
hvorledes boafdelinger, skole og selve arbejdet tilrettelægges og sammensættes. Desuden er
organisationens indretning og sikkerhed af væsentlig karakter i organisationsstrukturen. Nexus’
organisationsdiagram er illustreret i figur 4, som giver et billede af den overordnede struktur.
Figur 4
16 Røvik (2009): 218; Jacobsen & Thorsvik (2008): 58
INSTITUTIONSLEDER
AFD. LEDERE
AFDELINGER
N1 - 5 PLADSER N2 - 4 PLADSER
N3 - 3 PLADSER
N4 - 3 PLADSER
UDSLUSNING & FAMILIEBOLIG
N5 - 2 PLADSER
UDSLUSNINGSBOLIG
SKOLE
EKSAMENSKLASSE FORBEREDELSES-KLASSE
STAB SERVICE & TEKNIK
13
”Erfaring er ikke altid den
rareste læremester, men
det er helt sikkert den
bedste.”
2.1.1 Boafdelinger
Nexus’ boafdelinger er bygget op omkring en avancementstankegang, hvor den unge avancerer i takt
med den unges progressive udvikling. Princippet er, at næste afdeling altid har lidt mere at byde på i
forhold til fysiske rammer og selvstyring. Forventningerne og kravene til de unge øges i takt med deres
avancement med henblik på at øge incitamenterne for positiv udvikling. Modsat kan en tilbageførsel
komme på tale, såfremt den unge ikke er i stand til at overholde de pædagogiske kontrakter17 i
væsentligt omfang. Grundlaget for vores vurderinger bygger foruden avancementstankegangen også på
dynamikker i ungegruppen, da samspillet mellem de unge har væsentlig betydning for det daglige
behandlingsarbejde.
Som skitseret i figur 4 er der 5 boafdelinger bestående af N1,
N2, N3, N4 og N5. Typisk vil forløbene opstartes i N1, hvor de
fysiske rammer er optimale til indslusning af unge, som typisk er
meget rømningstruede. Her vil meget af arbejdet have til formål at skabe et tilhørsforhold til Nexus,
hvorfor der intensivt investeres i opbygning af sunde relationer. Mulighederne for underholdning på
værelserne i form af fjernsyn samt besøg udenfor institutionen i de første 14 dage er derfor ikke til stede.
N2 og N3 fordrer en parathed til, at de unge aktivt forholder sig til deres situation og indgår i hverdagen
med skolegang, sport og aktiviteter under hensyn til øvrige beboere. Værelserne på disse 2 afdelinger er
større og udstyret med bad og toilet samt fjernsyn og computer. Ligeledes vil de unges muligheder for
hjemmebesøg typisk udvides, når de flytter hertil.
N4 har flere funktioner, hvor den foruden anvendelse som udslusningsafdeling, ligeledes kan anvendes
som familiebolig under besøg fra slægtninge til de unge. N5 er ligeledes en udslusningsafdeling.
Udslusning anvendes til unge, som nærmer sig en alder, der kræver større parathed til at kunne klare sig
på egen hånd. Botræningen er et gennemgående tema i strukturen på Nexus, men i
udslusningsafdelingerne arbejdes der mere konkret med selvstyring af økonomi, madlavning, rengøring
og andre relevante forhold. Målet er at forvalte døgnrytmen, skole/arbejde og aftaler med minimal støtte
fra voksne, hvor misbrug, kriminalitet og udadreagerende adfærd ikke må være fremherskende.
Den underliggende tanke heri er, at behandlingsintensiteten og ydrestyringen nedtones i takt med de
unges progressive avancement fra N1 til N5, hvor sidstnævnte i høj grad skal minde meget om forløbet
17 Borgmann & Ørebech (2011): 69
14
efter Nexus. Den øgede grad af selvstyring og selvforvaltning superviseres af personalet, der aktivt
vejleder de unge til at forstå og lære at navigere i usynlige strukturer.
2.1.2 Intern skole & beskæftigelse
På Nexus er der etableret en intern skole, som de unge skal følge, så længe de ikke har et eksternt skole-
eller jobtilbud. Eleverne er opdelt i en forberedelsesklasse og en eksamensklasse. Undervisningen i den
interne skole omfatter dansk, matematik og engelsk, som indgår i Folkeskolens Afgangsprøve, men
skolen tilbyder ligeledes undervisning i historie, samfundsfag, geografi, filosofi, hjemkundskab, idræt
og musik m.m. Der differentieres i undervisningen med henblik på optimalt udnyttelse af den enkelte
elevs læringspotentiale. Herudover er der fokus på, at der er en vekselvirkning mellem fysisk brug af
kroppen og stillesiddende arbejde i undervisningen.
Det overordnede mål med de unges skolegang på Nexus er at gøre dem i stand til at tage Folkeskolens
Afgangsprøve18 samt facilitere udslusning til eksterne uddannelsesinstitutioner. I udgangspunktet
handler det dog om mere end blot at udsluse de unge til eksisterende uddannelsestilbud, da de unge ofte
mangler basale færdigheder til at skulle følge et skema, gå til frikvarter – komme tilbage igen – følge
undervisning m.m. De unge har ofte vanskeligt ved at læse, stave og i det hele taget er de ikke bekendt
med, hvor de skal finde almene oplysninger om helt simple hverdagsting. Desuden er deres sociale
kompetencer ofte mangelfulde både i forhold til voksne og jævnaldrende. Heri indgår også, at det for
manges vedkommende er meget vanskeligt pludseligt at skulle følge en lærers anvisninger og modtage
undervisning, som kræver stilhed og koncentration. I praksis arbejdes der med, at elevernes sociale
færdigheder understøttes19 ved eksempelvis at træne dem i dét at vente på tur, byde ind hvor det er
relevant, tage almene hensyn og lade være med at genere eller drille andre med deres vanskeligheder,
hvilket på mange områder vidner om en betragtelig forsinket udvikling set i forhold til de unges
respektive aldre. Elevernes faglige udvikling understøttes ved, at de hjælpes til struktur i fælles
undervisning og individuel opgaveløsning. Det er en nødvendighed, at eleverne får hjælp til at komme i
gang med en opgave, vedvarende får hjælp til at opretholde opgaveløsningen, og endelig får afsluttet en
given opgave. Med dette muliggøres undervisning i de forskellige fag.
Eleverne kan ikke modtage undervisning på et alderssvarende klassetrin ligesom deres fraværsprocent
ofte vil være meget høj. Skolegang for denne målgruppe handler om langt mere end blot at modtage
faglig undervisning, da der foreligger et massivt pædagogisk forarbejde til at opnå den nødvendige grad
18 I 2012 gik 5 ud af 5 mulige unge til FSA-eksamen og i 2013 gik 3 ud af 3 mulige unge til FSA-eksamen, mens yderligere 2 unge
supplerede deres FSA-eksamen fra det forgangne år. 19 Egelund et al. (2009): 114
15
”The beautiful thing about learning
is that nobody can take it from you.”
af parathed og motivation herfor. Udfordringerne omkring de unge i skoletiden kan være så
omfangsrige, at det på sin vis slet ikke giver mening at tale om fravær i en traditionel term.
De unges tidligere manglende skolegang implicerer, at de kan have store faglige mangler, hvilket
bevirker – sammenholdt med at der som tidligere nævnt også ofte er tale om dårlig begavelse, diagnoser
og/eller misbrug – at de unge eksempelvis pludselig konfronteres med, at de ikke kan læse, ikke kender
de fire basale regnearter og måske ikke kan gøre sig begribelige på skrift. Ofte kan det bemærkes, at de
unge forsøger at fjerne fokus – mere eller mindre ubevidst – fra det, der er svært, ved at modarbejde
undervisningen og hyppigt sker der en decideret sabotering, hvilket til tider kan foregå på voldsom vis.
Som lærer på Nexus er det derfor nødvendigt at besidde en vis robusthed – mere end hvad den
gennemsnitlige lærer ellers besidder. Hertil kommer, at lærerarbejdet består af meget andet end
undervisning og implicerer ofte en basal træning og støtte af elementære færdigheder.
Nexus’ værkstedsfaciliteter bruges i hverdagen i den
interne skole til at skabe et afbræk i den traditionelle
undervisning. En stor del af de unge, besidder gode
praktiske færdigheder indenfor dette, hvorfor værkstedsfaciliteterne gør det muligt at understøtte samt
opbygge den unges ressourcer på området. Arbejdet på værkstederne tager udgangspunkt i opgaver, de
unge også ville kunne møde ude på det almindelige arbejdsmarked, for på den måde bliver de unge
trænet i at begå sig på en arbejdsplads.
For at udvide de unges perspektiver, herunder eksempelvis deres samfundsforståelse, har skolen også
ekskursioner ud af huset, hvorfor undervisningen er planlagt med en ugentlig dag forbeholdt
virksomhedsbesøg, museumsbesøg eller andet. Der er ligeledes mulighed for intern beskæftigelse på
Nexus, f.eks. jobtræning hos institutionens pedel og køkkenmedarbejder eller eksterne skole- og
beskæftigelsestilbud såsom praktikpladser m.v. Nexus’ interne skole samarbejder i denne forbindelse
med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvor en vejleder herfra kommer til den unge på Nexus
og klarlægger de muligheder, som umiddelbart forefindes og i den forbindelse hjælper den unge til at
realisere sine ønsker hvis muligt.
Som med alle andre børn og unge er det også for de unge på Nexus vigtigt, at skole-hjem samtaler, og
samarbejdet herimellem i det hele taget, fungerer. Forældres inddragelse og opbakning omkring den
unges skolegang er af stor betydning for, at den unge tager skole og undervisning seriøst. Dette kan til
tider være problematisk idet, at et gennemgående træk i forældregruppen ofte er, at gruppen har få
16
ressourcer og ikke formår at bakke op omkring de unges skolegang. Dette er uagtet, at intentionerne for
at støtte op om skolegangen er til stede, og forældrene ønsker det bedste for deres børn. Den interne
skole inviterer den unges forældre til skole-hjem-samtaler, hvor fokus er den unges trivsel og udvikling i
skolen, men som antydet er det svært for mange forældre at indgå i samarbejdet og dermed også at
deltage i sådanne møder.
Endelig samarbejder skolen med pædagogisk psykologisk rådgivning vedrørende kognitive,
talepædagogiske og dyslektiske vanskeligheder, hvilket ligeledes understøttes af en læsevejleder i
CUKU.
2.1.3 Arbejdets tilrettelæggelse og organisering
Måden arbejdet tilrettelægges på har stor betydning for flere forhold på institutionen. Personalet er
organiseret i 4 teams fordelt på mandag til torsdag, hvor hvert hold møder og slutter sammen. I
weekenderne vil 2 af holdene have ansvaret for at bemande institutionen. Figur 5 illustrerer denne
fordeling i vagter:
Figur 5
Ræsonnementet bag modellen er, at ungegruppen dels profiterer af, at personalet kører døgnskema, som
giver mulighed for at starte og slutte dagens begivenheder sammen, og dels giver det komprimerede
vagtskema mulighed for, at den enkelte medarbejder vil have en længere periode til restitution. At
arbejde i faste teams og frekvenser øger graden af kontinuitet og genkendelighed for de unge, som altid
vil vide, hvilke faste voksne, der er på de bestemte dage. For medarbejderne betyder det at arbejde med
faste kolleger, at de får et indgående indblik i, hvordan de i gensidighed kan støtte og styrke hinanden.
En anden væsentlig effekt af denne form for organisering er, at trivsel, tryghed og arbejdsglæde øges20.
Organiseringen af personalet i faste teams bliver dermed et styringsredskab for organisationen i forhold
20 Illeris et al (2009): 123
UGE 1
UGE 2
MAN
HOLD 1
HOLD 1
TIRS
HOLD 2
HOLD 2
ONS
HOLD 3
HOLD 3
TORS
HOLD 4
HOLD 4
FRE - LØR - SØN
HOLD 1
HOLD 3
HOLD 2
HOLD 4
17
til at sammensætte personalets kompetencer på en hensigtsmæssig måde samt bringe nye kompetencer i
spil - hvor det er nødvendigt - ved nyansættelser. Derfor vurderes og nysammensættes de forskellige
teams årligt med henblik på at styrke og udvikle kompetencerne hos personalet og på de enkelte teams.
På en døgnvagt fordeler de respektive teammedlemmer sig fleksibelt, således at der både tages de
nødvendige hensyn til kontaktpædagogernes roller i tilknytning til avancementsmodellen, men også
andre faktorer i forhold til personlige og faglige kompetencer tages i betragtning i denne sammenhæng.
Grundet ungegruppens adfærd giver modellen her også mulighed for større hensyntagen til personaler,
som af forskellige årsager måtte have særlige behov.
2.1.4 Indretning og sikkerhed
Strategien for det fysiske miljø har dels beroet på det æstetiske for at motivere til højere grad af
ejerskabsfølelse og dermed mindske tendensen til vandalisme og andre uhensigtsmæssigheder hos de
unge, og dels har det drejet sig om, at monteringen af institutionen skulle stå i mål med graden af slitage
og voldsom behandling af inventaret. Herved mindskes behovet for jævnlige udskiftninger og pleje af
inventaret, hvilket er sammentænkt med hensynet til personalets fysiske og psykiske arbejdsmiljø, da
jævnlige udskiftninger og øget behov for vedligeholdelse vil øge arbejdsbelastningen på personalet.
Sikring af inventaret har ligeledes til hensigt at mindske fristelser til tyveri hos de unge.
På Nexus er der derfor etableret overvågning på matriklen af følgende hovedårsager:
1. Medarbejdernes sikkerhed
2. Større bevægelsesfrihed til de unge og mindre behov for fysisk opfølgning på de unge, da man
kan følge dem elektronisk
3. Sikring af de fysiske forhold mod svind og vandalisme
4. Dokumentation – videregivelse af optagelser til andre myndigheder
Kameraovervågning er en organisatorisk styringsteknologi, der anvendes til flere formål. Overvågning,
der dækker alle udendørsarealer, værksteder og træningsrum, er et bidrag til at øge sikkerheden for
personalet, da overvågningen monitoreres fra flere kontrolcentre strategisk fordelt på hele matriklen. I
konfliktsituationer vil kolleger hurtigt kunne støtte op omkring situationen, således at man ikke befinder
sig alene eller i undertal. Et andet væsentligt aspekt ved overvågning er, at administrativt personale
ligeledes bidrager til at øge graden af sikkerhed, da der er kontrolcentre på kontorerne.
18
2.2 Nexus’ organisationskultur
2.2.1 Kompetenceprofil
Medarbejdergruppen på Nexus er sammensat ud fra en kompetencebaseret rekruttering, hvor det er
vigtigt at matche opgaverne med den enkelte medarbejders kompetencer. Der vægtes, at personalet har
en grundforståelse for menneskelig udvikling, forandring, psykologi og patologi, således at de kan være
i stand til at omsætte strategierne på en solid, innovativ og engageret facon. Desuden fordrer
institutionens aktive profil, at personalet besidder kompetencer indenfor det sportslige og kreative
område.
Figur 6 er resultatet af en proces, hvor der er udarbejdet en skræddersyet kompetenceprofil for
personalet på Nexus. Kompetenceprofilen er 3-delt i intelligens (hovedkompetencer), sensitivitet
(hjertekompetencer) og fodslag (walk the talk).
Figur 6
Intelligens Struktureret Risikovillig Faglighed Ansvarsfuld Reflekteret
Sensitivitet Tillidsvækkende Engageret Humoristisk Ærlig Loyal
Fodslag Fysisk aktiv Stabil Insisterende Synlig Robust
19
Intelligens (hovedkompetencer):
Struktureret: Fordi det øger graden af genkendelighed i arbejdet med de unge i dagligdagen og er
en grundlæggende forudsætning for systematisk behandlingsarbejde.
Risikovillig: At kunne angribe udfordringer systematisk og anskue risiko som noget spændende og
interessant, som man har lyst til at udforske frem for noget farefuldt, som man helst vil holde i en
armslængde. Det er en nødvendig kompetence set i forhold til antallet af uforudsete hændelser og
dagsordener, de unge er i stand til at skabe i løbet af en dag.
Faglighed: At være fagligt forankret i institutionens behandlingskoncept og besidde en personlig
interesse for at kunne analysere, forstå og disponere i forhold til komplekse situationer set med
teoretiske briller.
Ansvarsfuld: At påtage sig et ansvar for de samlede indsatser på arbejdspladsen, og ikke blot for
sin egen ageren og forståelse, samt påtage sig et aktivt medansvar for de unges udvikling og
situation.
Reflekteret: At være i stand til at reflektere over egne og andres handlinger med henblik på at
kunne forstå og bidrage til en bedre praksis og læring.
Sensitivitet (hjertekompetencer)
Tillidsvækkende: Tillid skaber forudsigelighed og lethed i sociale sammenhænge. Hvad enten vi
tænker på de unge eller personalet, er det vitalt at kunne regne med hinandens handlinger og
reaktioner, særligt i svære situationer, som vi jo ofte befinder os.
Engageret: De unge vil tydeligt kunne mærke, hvis vi ikke er engageret i dem og dertilhørende
arbejde. Et oprigtigt engagement i dagligdagen er grundforudsætning for at bringe de unge på
boldbanen eller aktivere dem i undervisningsrummet, særligt fordi de ikke selv er motiveret i disse
retninger.
Humoristisk: Humor er en metode til at leve med høj grad af kompleksitet. Humor skaber følelsen
af lethed og glæde, hvilket er særdeles uundværligt for at kunne arbejde med høj grad af modstand
og krav om udvikling og forandring.
Ærlig: Er stærkt beslægtet med tillidsvækkende, da man ikke har tillid til mennesker, som ikke er
ærlige. ”Det er ikke ordene der skaber løgnen, men hensigten”. Ordene kan derfor være helt
korrekte, men hvis ikke hensigten er ærlig, vil man ikke stole på folk. Ærlige mennesker forenkler
kommunikationen og skaber lethed i samarbejdet med dem. Man vil oftest gå meget længere for en
ærlig hensigt.
20
Loyal: Det er et ufravigeligt must at være loyal overfor fælles trufne beslutninger, hvis en
organisation skal hænge sammen. En venlig indstilling og hjælpsomhed forbindes med en loyal
person. At være loyal overfor nogen, når de mest har brug for det, eller når de mindst fortjener det.
Fodslag (benkompetencer):
Fysisk aktiv: At være fysisk aktiv i min. en time sammen med en eller flere af de unge på alle
vagter, således at vi giver vores aktive profil ben at gå på
Stabil: Det afgørende for at skabe resultater med de unge er, at man er stabil, og de unge og
personalet kan regne med aftaler, der indgås. Det vedrører både mødestabilitet lige så vel som
handlemønstre i forhold til aftaler og lignende.
Insisterende: At være insisterende i sin handlemåde skaber tydelighed omkring, hvad man gerne
vil og dermed også, hvad man ikke vil være med til. Det er afgørende for at kunne gennemføre
forandringer i de unges liv, at man er i stand til at være insisterende og ikke opgiver dem.
Synlig: At være fysisk tilstede, mentalt tilgængelig og deltage aktivt i de rum, de unge befinder sig
i.
Robust: Selvom kompetencen er noteret under fodslag, henviser den i lige så høj grad til mentalt
robusthed såvel som det fysiske samt evnen til at navigere i pressede situationer. Det er dog en
ufravigelig præmis, at man i udviklingsarbejdet med udadreagerende unge, uden at skulle acceptere
det, skal kunne tåle mentalt og fysisk grænseoverskridende adfærd for at kunne møde dem der, hvor
de er.
Hertil kommer, at i en organisation, som er præget af høj grad af kompleksitet, skal medarbejderne
kunne rumme at arbejde med flertydighed, uforudsigelighed og dilemmaer. Implicit heri ligger blandt
andet, negativ formåen21, det vil sige, at man i visse situationer er nødsaget til at udholde tvivl og
forblive i denne, udholde ikke at vide, hvad der nødvendigvis er det rigtige at gøre og udholde at
situationer ikke altid fordrer handling. På Nexus vægtes det, at man som medarbejder kan arbejde i
uvished og reflektere over betydningen af de beslutninger, som tages, således disse kan være genstand
for en fortsat udvikling af arbejdet. En vigtig del af dét at have beslutningskompetence22 er dels at have
en reflekterende tilgang, således beslutninger ikke træffes på baggrund af hverdagsagtige sansninger23,
og dels at være sig bevidst om det ansvar, der følger hermed. Således har man et ansvar for, som
minimum, at reflektere over, at en beslutning kan have konsekvenser på flere niveauer i organisationen
end det, den umiddelbart afstedkommer i en her og nu situation. I forlængelse heraf fokuseres der på den
21 Bonnerup & Hasselager (2008): 119 22 Sørensen et al (2008): 105 23 Thyssen (2008): 204
21
enkelte medarbejders evne til ”emotional labor”24, som omhandler evnen til at udtrykke sine følelser på
en passende måde. Førnævnte begreber danner grundlag for kommunikationsformen i de respektive fora
på arbejdspladsen.
2.2.2 Kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejdere
Som organisation er det nødvendigt at være bevidst om behovet for at tune sig ind på fremtiden for at
være på forkant med denne, og herved sætte organisationen i stand til, på kvalificeret vis, at møde
fremtiden25. Når en organisation er i stand til at navigere efter fremtidens behov, er den også i stand til at
tilrettelægge sin indsats efter konkrete mål, der netop har udgangspunkt i disse behov. For dels at kunne
imødese fremtidens behov, og dels at fastholde kvaliteten i arbejdet, er det nødvendigt hele tiden at
arbejde systematisk med opkvalificering af medarbejderne. På Nexus arbejder vi med læring,
opkvalificering og udvikling af medarbejderne i flere forskellige fora26, som er illustreret i figur 7:
Figur 7
24 Haslebo (2009): 171 25 Hildebrandt, Lederskab 26 Illeris et al (2009): 95
STRATEGISEMINAR
STORMØDER
P-MØDER
GRUS
MUS
22
Én gang årligt afholdes strategiseminar for hele personalegruppen med undtagelse af servicegruppen.
Her samles op på forskellige aktuelle temaer, og der fastsættes mål og strategier for det kommende år.
Det er også et forum, hvor den pædagogiske linje på Nexus evalueres, debatteres og udvikles. På disse
seminarer arbejder vi blandt andet med Nexus’ værdigrundlag, teoretiske fundament og den praktiske
udøvelse af vores pædagogik. Seminarerne har grundlæggende til formål at skabe fælles mål for
institutionen, udvikle fagligheden og skabe samhørighed i personalegruppen.
Stormøderne, som finder sted tre gange årligt i februar, maj og november, er grundlæggende funderet
omkring de samme temaer, som strategiseminaret, hvor der fra gang til gang sættes fokus på forskellige
temaer til inspiration og kompetenceudvikling af personalegruppen.
På personalemøderne, som foregår hver 14. dag er der både fokus på kompetenceudvikling af den
enkelte medarbejder, konkret faglig opkvalificering samt supervision.
Opdelingen i teams afstedkommer et behov for fokusering af arbejdet på gruppeniveau. Derfor
gennemføres gruppeudviklingssamtaler (GRUS) hvert halve år, som sigter mod at styrke samarbejdet
mellem både medarbejderne og ledelsen og medarbejderne imellem. Der udarbejdes en fælles
udviklingsplan indeholdende mål og strategier for gruppens arbejde, trivsel samt optimal og effektiv
udnyttelse af de tilstedeværende kompetencer.
På det individuelle plan kompetenceudvikles den enkelte medarbejder via
medarbejderudviklingssamtaler (MUS), som afholdes én gang årligt. Her udarbejdes ligeledes en
udviklingsplan for den enkelte medarbejder, som favner målsætningerne for dennes udvikling både på
kort og langt sigt. Både GRUS og MUS har til formål at fremme organisatorisk og individuel læring,
udvikling og trivsel, samt hele tiden sikre, at de overordnede målsætninger for organisationen er i fokus.
23
2.3 Opsummering
Opsummerende kan det konstateres, at Nexus er en organisation, som er præget af en høj grad af
kompleksitet i forhold til både det kontekstuelle, opgaveudførelsen og selve organiseringen.
I den overordnede organisering er der fokus på, at der ud fra Nexus’ optik ikke eksisterer et ”quick-fix”,
som kan løse de komplekse problematikker, der hersker i ungegruppen. Derfor arbejdes der på Nexus ud
fra flere forskellige organisatoriske fokusområder, hvor blandt andet opdelingen i fem forskellige
afdelinger, valget af at have en intern skole, arbejdets tilrettelæggelse samt indretning og sikkerhed, får
en afgørende betydning for, hvorledes det lykkes Nexus at arbejde effektivt.
Nexus’ medarbejder- og kompetenceprofil udgøres af forskellige funktioner og fagligheder, som
tilsammen sikrer en mangfoldighed i personalegruppen. Denne diversitet tager udgangspunkt i en
bevidsthed om, at de komplekse vanskeligheder i ungegruppen ikke kan favnes af én faggruppe, men at
det kalder på en alsidighed i kompetencer. Med dette kapitel omkring Nexus som organisation er
grobunden skabt for en skitsering af Nexus’ miljøterapeutiske behandlingskoncept i det kommende
kapitel.
24
3.0 DET MILJØTERAPEUTISKE BEHANDLINGSKONCEPT
Nærværende kapitel præsenterer og skitserer det miljøterapeutiske behandlingskoncept, der danner
grundlag for de samlede indsatser med de unge. Kapitlet indledes med en gennemgang af den model,
som illustrerer institutionens miljøterapeutiske behandlingskoncept. Herefter redegøres der for det
miljøterapeutiske begreb i almindelighed og i særdeleshed i forhold til Nexus. Efterfølgende gennemgås
de 4 niveauer i behandlingskonceptet, som præsenteres i nedenstående model og kapitlet afrundes med
en opsummering.
3.1 Visuelt overblik af det miljøterapeutiske behandlingskoncept
Nexus’ strategier er repræsenteret i det miljøterapeutiske behandlingskoncept, som er illustreret i figur
8, hvori de forskellige niveauer i konceptet ekspliciteres.
Figur 8
25
Af modellen fremgår det, at behandlingskonceptet er delt på 4 niveauer:
Niveau 1- Grundlæggende udviklingsforståelse: Inderst i cirklen er begrebet tilknytning, idet
tilknytningsbegrebet er den grundlæggende udviklingsforståelse i arbejdet med de unge. I en
erkendelse af, at kvaliteten af de følelsesmæssige bånd mellem den unge og dennes primære
omsorgsperson(er) i den tidlige barndom har betydning for vedkommendes aktuelle
tilknytningsmønster, er denne forståelse væsentlig for måden, hvorpå de pædagogiske indsatser
omkring den unge tilrettelægges. Den unges tilknytningsmønster influerer således på, hvordan
den unge formår at møde andre mennesker, og tilknytningen har ligeledes betydning for den
unges sociale kompetencer og evne til at affektregulere og mentalisere.
Niveau 2 – De unges vanskeligheder og problematikker: Den næsteinderste cirkel illustrerer de
unges vanskeligheder og problematikker, som jf. afsnit 1.3 ”beskrivelse af de unge” kan
komprimeres til at omhandle; Diagnoser, Misbrug, Sundhed, Kriminalitet samt Affektregulering
og mentalisering. Øvrige problematikker som den unge måtte have, for eksempel problemer
med voldelig og truende adfærd, manglende evne til behovsudsættelse, ødelæggelsestrang,
antisocial udvikling mm. er alle indlejret i eller afledt af de fem førnævnte områder. De unges
vanskeligheder og problematikker udgør sammen med niveau 1 (den grundlæggende
udviklingsforståelse) genstandsfeltet for det pædagogiske arbejde.
Niveau 3 – Praksisredskaber: Den næsteyderste cirkel illustrerer de praksisredskaber, der
anvendes i det miljøterapeutiske behandlingskoncept. Praksisredskaberne er konstituerende for
det pædagogiske arbejde i dagligdagen. Nogle af redskaberne relaterer sig bredt til strukturen i
miljøet, eksempelvis incitamentsstrukturen og det idrætsmæssige fokus, mens andre er
kendetegnet ved at være mere konkrete miljøterapeutiske redskaber, for eksempel spejling og
konflikthåndtering.
Niveau 4 – Fokuserings- og dokumentationsredskaber: Den yderste cirkel repræsenterer de
fokuserings- og dokumentationsredskaber, som anvendes. De har, som deres navn antyder, til
formål at fokusere behandlingsarbejdet omkring de unge samt sikre den nødvendige opfølgning
og dokumentation både internt i organisationen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
26
Miljøterapi skal
forstås som
helheden og ikke
som en del af
helheden.
3.2 Definition og afgrænsning af miljøterapibegrebet
Miljøterapi som koncept har vundet stor indpas på det pædagogiske felt gennem de seneste år, og er vidt
fortolket. Som oftest dækker begrebet over forskellige praksisformer som for eksempel
aktivitetsbaserede grupper, relationsbehandling, socialfærdighedstræning, kontaktpædagogfunktioner og
en struktureret organisering af miljøet.27
Det miljøterapeutiske begreb kan defineres således: ”en behandlingsmodel,
karakteriseret ved bestræbelsen på bevidst at tilrettelægge den samlede sum
af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger, således
at institutionen som helhed og relationerne heri fremmer psykisk
udvikling”28. Denne definition er sigende for, hvorledes begrebet forstås på
Nexus og er bagvedliggende måden hvorpå, der arbejdes med de unge. Når det miljøterapeutiske begreb
anvendes videre i nærværende skrivelse, er det med afsæt i denne definition. Underliggende denne er en
antagelse om, at individet påvirkes af institutionen som helhed29. Dermed giver det god mening at
tilrettelægge en behandlingsform, der er indlejret i alt, hvad der konstituerer institutionen. Med andre
ord skal miljøterapi i denne antagelse forstås som helheden og ikke som en del af helheden30.
Med ovenstående in mente deler vi ikke den frygt, der til tider kan herske i den pædagogiske verden,
nemlig at unges ophold på døgninstitutioner får karakter af opbevaring. Denne anskuelse kan i vores
optik tåle at blive udfordret, eftersom det er institutionens overbevisning, at det at de unge anbringes i
en hverdag, der er præget af tydelige strukturer, rammer og nærværende rollemodeller, i sig selv har en
behandlende effekt, der ikke kan negligeres til blot at handle om opbevaring.
Når det så er sagt, er det vigtigt at have fokus på, at behandlingskonceptet skal kunne rumme de unges
meget komplekse problemstillinger, hvorfor konceptet dels er sammensat af en række praksisredskaber,
der er elementære for strukturerne i miljøet, men også en række konkrete miljøterapeutiske redskaber,
som har til formål at imødekomme specifikke udfordringer hos den enkelte unge.
27 Schjødt & Heinskou (2007): 15 28 Schjødt & Heinskou (2007): 17ff. 29 Ibid. 30 Ibid.
27
3.3 Grundlæggende udviklingsforståelse og de unges vanskeligheder og problematikker
Når personalet møder en given ung, er det med afsæt i en teoretisk forståelse, der har rødder i
tilknytningsteorien.31 Tilknytning er en delvis genetisk proces, der implicerer et følelsesmæssigt bånd
mellem barn og omsorgsperson med det formål at beskytte barnet med føde og omsorg, som sidenhen
muliggør, at barnet selv en dag kan formere sig.32 Kvaliteten af tilknytningen mellem barn og primær
omsorgsperson i det tidlige samspil får i denne tradition, som i så mange andre, essentiel betydning for
barnets videre færd i livet. I mødet med den unge er det derfor en af vores opgaver at søge sammenhæng
mellem den unges tidlige opvækst og den aktuelle tilstand, som den unge befinder sig i. Vi søger at
forstå den unge og identificere mulige udviklingsmæssige huller, der ikke er blevet lukket, hvorfor der
kan være evner og færdigheder, som ikke er udviklet hos den unge. Vi er især inspireret af nyere
teoretikere inden for denne tradition, der har reformuleret tilknytningsbegrebet, og som lægger op til, at
en anden væsentlig fordel ved tilknytningen er muligheden for at udvikle social intelligens og evnen til
at skabe mening, hvilket fremmer overlevelse og kvalitet i livet. I denne forståelse kædes
tilknytningsprocesser og udviklingen af evnen til at affektregulere og mentalisere sammen.33
Affektregulering handler om evnen til at kunne regulere egne følelsesmæssige tilstande, og det er via
tilknytningen mellem barn og omsorgsperson, at denne evne opstår og med tiden udvikles og nuanceres.
I processen er spejlingsbegrebet, som uddybes i afsnit 3.4.5 ”spejling”, centralt, da det primært er via
spejling, at omsorgspersonen rummer og regulerer barnet, så det sidenhen selv kan mestre denne helt
essentielle komponent i det at være menneske.34 Mentalisering er, kort fortalt, evnen til at skabe
mening ved at gøre sig forestillinger om mentale tilstande såsom tanker, følelser, impulser og motiver -
både egne og andres. Sagt på en anden måde er det evnen til at se sig selv udefra og andre indefra.35
Evnen er signifikant for at kunne indgå i relationer til andre mennesker, og er nært forbundet med evnen
til at affektregulere, eftersom det er en præmis, at barnet har udviklet evnen til at affektregulere, før
mentaliseringsevnen for alvor kan dannes. Herefter er forholdet mellem affektregulering og
mentalisering dialektisk, hvor det ene forstærker det andet, hvilket indikerer, at jo bedre personen er til
at affektregulere, desto bedre er evnen til mentalisering hos vedkommende og omvendt36. Som tidligere
beskrevet, er det vanskeligheder ved netop at affektregulere og mentalisere, sammen med eventuelle
misbrugsproblematikker, diagnostiske vanskeligheder, generel sundhed og kriminalitet, der er
31 Bowlby (1979) 32 Bowlby (1979) 33 Fonagy et al. (2002); Fonagy (2003); Fonagy & Target (2003) 34 Gergley & Watson (1996) 35 Fonagy et al. (2002) 36 Ibid.
28
vanskeligt for de unge, og derfor er genstand for det miljøterapeutiske behandlingsarbejde, hvilket vil
fremgå i det følgende.
3.4 Praksisredskaber
Den miljøterapeutiske tilgang på Nexus centreres omkring en række redskaber og strategier, som samlet
set understøtter arbejdet med de udfordringer, der er beskrevet i foregående. Specifikt er der tale om
følgende praksisredskaber; Struktur og incitamenter, Sport og fysiske aktiviteter,
Kontaktpædagogfunktionen, Motivation, Spejling, Konflikthåndtering, Forældresamarbejde,
Undervisning og læring, Misbrugshåndtering samt Diagnosehåndtering.
3.4.1 Struktur og incitamenter
Der arbejdes fokuseret med at skabe synlige og forudsigelige strukturer i hverdagen på institutionen for
at imødekomme de unges behov samt for at skabe stabilitet og ro til udvikling.
Strukturen, og den tydelige organisering af dagligdagen, kommer blandt andet til udtryk i vores
ugeskema, som i detaljer beskriver de enkelte dages fastlagte aktiviteter. I dagligdagen er der mange
fastlagte aktiviteter; udover skole, måltider og sportsaktiviteter, er det eksempelvis også skemalagt,
hvornår der er mulighed for at arbejde, hvornår der skal gøres rent på værelset, hvornår man kan komme
på tanken, hvornår man kan få gæster, hvornår der lejes film, laves mad osv. Dette er for at skabe
genkendelighed og kontinuitet i de unges hverdag, så de unge ikke skal bruge energi på manglende
strukturer, men i stedet kan koncentrere sig om den egentlige behandling og udvikling. De tydelige
strukturer medvirker også til at afvikle den uro og mangel på indre struktur, de unge ofte har, og sidst
men ikke mindst fungerer strukturen også som en koordineringsmekanisme, når mange ansatte skal
erstatte en traditionel familiestruktur.
Udover at have fokus på en detaljeret strukturering af hverdagen, arbejdes der også med en
incitamentsstruktur, som har til formål at understøtte behandlingsarbejdet ved at belønne adfærd hos
de unge, som er i tråd med de fra myndighedssidens udstukne handleplaner. Incitamentsstrukturen er
indlejret i pædagogikken på flere niveauer. Blandt andet er der elementer i tilrettelæggelsen af
dagligdagen, som mere eller mindre eksplicit har fokus på at skabe incitamenter for god adfærd,
eksempelvis har man kun mulighed for at lave dusørarbejde og komme på ture ud af huset, hvis man har
passet sin skole eller sit job. Incitamentstankegangen er desuden en underlæggende faktor i de unges
muligheder for at avancere mellem afdelingerne, som beskrevet i afsnit 2.1.1 ”Boafdelinger”.
29
Pointsystemet er et
dialogredskab, som
har til formål at
støtte de unges
selvindsigt i forhold
til både ressourcer og
vanskeligheder.
3.4.1.1 Pointsystemet
Centralt i incitamentsstrukturen er et pointsystem, som er udviklet specifikt til den behandlingsmæssige
kontekst på institutionen. Pointsystemet er udviklet som et dialogredskab til at imødekomme, at en stor
del af de unge - særligt dem der har vanskeligheder indenfor ADHD og autisme-spektret – er meget
konkrettænkende, og ikke har en veludviklet abstraktionsevne, som gør dem i stand til at afkode sociale
processer på en hensigtsmæssig måde. Derfor er det særligt relevant at arbejde med et systematisk
redskab, som er konkret og letforståeligt, og som ikke er baseret for meget på synes’ninger.
Pointsystemet har dermed til hensigt at skabe synlighed omkring
udviklingsarbejdet med de unge ved at skærpe fokus og støtte de unges
selvindsigt i forhold til både ressourcer og vanskeligheder.
Pointsystemet fungerer på den måde, at de unges adfærd dagligt
registreres i et skema, hvor man har mulighed for at optjene point ud fra
en række faktorer, som repræsenterer de færdigheder, de unge har behov
for at udvikle. Faktorerne i pointskemaet er udvalgt med fokus på at favne de mest relevante
dimensioner i de unges handle- og udviklingsplaner, og samtidig imødekomme forhold, som er
specifikke for pædagogikken og strukturen på institutionen. Helt konkret forholder det sig således, at
man fx får point for aktiv skolegang, pænt og sobert sprogbrug, deltagelse i fysiske aktiviteter,
overholdelse af almindelige husregler samt for undladelse af kriminelle handlinger og uhensigtsmæssig
konfliktoptrapning. Enkelte punkter i pointskemaet har også til formål at understøtte den almindelige
botræning, der finder sted på institutionen, fx får man point for at være aktiv i forhold til huslige
gøremål. Nogle dimensioner vægter mere end andre i pointskemaet, da de vurderes at være særligt
relevante i forhold til den opgave Nexus er sat i verden for at løse. Således er der eksempelvis flere
punkter, der belyser kriminel adfærd fx hashrygning, vold/trusler, hærværk. Skoledelen vurderes også i
forhold til flere punkter og ligeså med adfærd, som omhandler de unges evne til at indgå i sociale
sammenhæng.
De optjente point kan de unge bruge på forskellige aktiviteter, som ligger udenfor den normale struktur,
men som er i tråd med institutionens strategier, fx fysiske og sociale aktiviteter, og aktiviteter mellem
kontaktpædagog og den unge.
Slutteligt imødekommer pointsystemet også et stigende fokus fra politisk niveau om, at offentlige
institutioner ikke blot skal være i stand til at arbejde med kvalitative beskrivelser, men også skal kunne
synliggøre dokumentationen gennem kvantitativt data og på denne måde producere målbare resultater. I
30
den henseende finder vi det aktuelt at kunne supplere København Kommunes ”Forandringskompas”37
med statistikker og målinger, som foretages på daglig basis. Pointsystemet er dermed både et redskab,
der er målrettet et behov internt i organisationen, men har samtidig stor relevans for samarbejdspartnere,
da det blandt andet kan være med til at synliggør, hvor den unge er i sin udvikling samt progression og
regression heri.
3.4.2 Sport og fysiske aktiviteter
En central del i den miljøterapeutiske profil er det overordnede fokus på sport og friluftsliv som en
metode i arbejdet med de unge og som en integreret del af både den interne skole og afdelingerne.
Institutionen tilbyder i relation hertil et bredt og varieret udbud af aktiviteter, som alle har til formål at
skabe fysisk, psykisk og social velvære. Der er bl.a. mulighed for diverse former for holdsport såsom
fodbold og basketball, forskellige former for vandsport eksempelvis kano og endelig er der faciliteter til
styrketræning.
3.4.2.1 Fysisk aktivitet og læring
Meget nyere forskning peger på, at fysisk aktivitet fremmer læring på flere niveauer. På en
konsensuskonference afholdt af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning og repræsentanter for
idrættens organisationer i oktober 2011, pegede en række førende forskere på området således entydigt
på, at der er ”en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder”. Ni
videnskabelige præsentationer sammenfattede den internationale forskning på feltet, som blandt andet
konkluderede at fysisk aktivitet forbedrer evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse,
sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.38
På konsensuskonferencen blev det også konkluderet at fysisk aktivitet øger dannelsen af stoffer, der kan
fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring, og at læring fremmes
bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.39 Det centrale er,
at fysisk aktivitet fremmer de såkaldte neurotrofiner, heriblandt dopamin, serotonin, noradrenalin
og BDNF40, hvilket er en nødvendig forudsætning for, at nervecellerne i hjernen kan muliggøre
kognitive processer som læring og problemløsning.41
37 Forandringskompasset beskrives i afsnit 3.5.5 ”Udviklingsplaner og forandringskompas” 38 Mølgaard (2011): 1 39 Kunststyrelsen (2011): 5 40 Forkortelse af: Brain Derived Neurotrophic Factor 41 Kunststyrelsen (2011): 10
31
3.4.2.2 Et aktivt fritidsliv og træning af sociale kompetencer
Som figur 9 illustrerer, er fordelene ved at arbejde fokuseret med fysiske aktiviteter mangfoldige:
Figur 9
Når sport og forskellige fysiske aktiviteter fylder meget i behandlingsarbejdet, handler det dels om at
skabe det bedst mulige grundlag for læring og mental udvikling og dels om at skabe alternativer til det
fritidsliv de unge har haft inden indskrivning på Nexus. Et fritidsliv der ofte har været præget af
misbrug, kriminalitet og ”usunde” venskaber. Aktiviteterne har dermed til hensigt at give de unge
indsigt i, hvordan man kan udfylde en hverdag på en fornuftig måde. Derudover får de unge gennem
deltagelse i aktiviteterne udviklet deres evner til at indgå i sociale sammenhænge - evner som kan
videreføres til andre områder end bare det sports- og aktivitetsbaserede. De unge trænes dermed i at
manøvrere i samspil andre mennesker, og læringen herfra kan bruges i det videre pædagogiske arbejde
med de unge. Sidst men ikke mindst giver en sund og aktiv hverdag livsmod og øget selvværd, hvilket
skaber større sandsynlighed for succesoplevelser på andre udviklingsområder.
Vores erfaringer er, at langt de fleste unge, der bliver indskrevet på institutionen, er gode til at koble sig
på den fysisk aktive hverdag. Vi oplever for eksempel ofte, at det er de unge selv, der tager initiativ til
en fodboldkamp og går rundt og spørger andre unge og ansatte, om de vil være med. Selv i
vintermånederne, hvor sneen dækker fodboldbanen, må institutionens tekniske servicemedarbejdere ud
og rydde banen, så den er klar til kamp. Vi oplever, at flere af de unge internaliserer værdierne omkring
fysiske aktiviteter og bliver så seriøse omkring deres træning og personlige mål, at de også begynder at
32
De unge får gennem
deltagelse i fysiske
aktiviteter udviklet
deres evner til at
indgå i sociale
sammenhænge.
gå op i deres kost og viser interesse for at lave sund mad, hvilket er et eksempel på, at det lykkes at øge
graden af motivation hos den unge.
Institutionen deltager jævnligt i forskellige idrætsstævner og
turneringer, og ligeledes afholdes der arrangementer på matriklen flere
gange årligt. På Nexus bruger vi desuden vores netværk uden for
institutionen til at introducere de unge til forskellige former for idræt,
samt træne dem i at håndtere at indgå i et alment foreningsliv. Det
opleves, at det har en gunstig effekt på de unges adfærd at være uden
for matriklen og indgå i fællesskaber, hvor der er mennesker til stede, som bruger deres fritid og ikke er
der i arbejdssammenhæng.
Den sportslige profil kommer også til udtryk i rekruttering af medarbejdere til institutionen eftersom,
det er essentielt, at medarbejderne har de fornødne sportslige kompetencer for at kunne gå forrest i
aktiviteterne, og motivere de unge til at koble sig herpå. Således er størstedelen af personalegruppen
aktive idrætsudøvere – flere på eliteplan.
3.4.2.3 Idrætsprojektet og Street Mekka
Nexus samarbejder med Idrætsprojektet, som er et 4-årigt satspuljeprojekt, der er forankret i Center for
Udsatte og Kriminalitetstruede Unge. Idrætsprojektet arbejder med at introducere udsatte og
kriminalitetstruede unge for idræt og bevægelse ved at inddrage dem i den kultur, der er opbygget
omkring idræt, og få de unge integreret i foreningslivet eller et fitnesscenter. Samarbejdet rummer både
et kollektivt niveau, hvilket eksempelvis indeholder ugentlige ture til Street Mekka og diverse
arrangementer på Nexus samt et individniveau, hvor eksempelvis træningsaftaler og instruktør- og
madlavningskurser faciliteres.
3.4.2.4 Kost og sund livsstil
Da kroppens fysiske velbefindende har stor betydning for den unges samlede livskvalitet og
læringsparathed vægtes kost og sund livsstil i Nexus’ struktur og dagligdag. Det betyder blandt andet, at
der er ansat en køkkenmedarbejder til at sikre en varieret og sund kost indeholdende grøntsager og fibre.
Vi henholder os til Motions- og Ernæringsrådets otte kostråd, hvilket bl.a. indebærer at der altid er
adgang til frisk frugt og grønt og andre sunde madvarer, og at man sparer på fedt og sukker og generelt
spiser varieret. Størstedelen af råvarerne er økologiske, og for at imødekomme majoriteten i
ungegruppen er der adgang til halalslagtet kød i madlavningen.
33
3.4.3 Kontaktpædagogfunktionen
Alle unge på institutionen tildeles en primær samt en sekundær pædagog, som er centrale personer
omkring den unge under opholdet. Den sekundære pædagog skal indtræde, når den primære ikke er
tilgængelig. Kontaktpædagogerne har til ansvar at skabe en alsidig kontakt til den unge, med henblik på
at kunne øge graden af forandringer og læringsparathed hos den enkelte unge, ligesom at det er i denne
relation, at der i særdeleshed arbejdes med den unges motivation.
Alle samtaler og lignende, der ikke afledes af dagligdagens problematikker, henvises i videst muligt
omfang til disse personer. Hensigten er at understøtte et dybdegående kendskab mellem
kontaktpædagogen og den unge, og derved skabe den nødvendige indsigt, der kvalificerer institutionens
samlede behandlingsarbejde. Som udgangspunkt udvælges kontaktpædagogerne ud fra det indtryk, der
efterlades under det første besøg på institutionen samt efter gennemgang af den unges sagsakter. Vi
tilstræber at skabe et godt match med afsæt i de unges forskelligartede behov og problematikker. Det er
dermed ikke ensidigt den unges valg, hvem der skal være kontaktpædagoger, men vedkommende vil få
indflydelse i processen.
3.4.4 Motivation
En betragtelig del af det pædagogiske arbejde med de unge er centreret omkring det at skabe motivation
hos dem, således at der dannes grobund for udvikling. Som menneske kan man være motiveret i høj
grad eller slet ikke, og herimellem er der forskellige former for motivation. Men det er et faktum, at vi
er nødt til at være motiveret – på den ene eller anden måde – hvis vi skal begå os i verden og udføre selv
simple handlinger. Størstedelen af det pædagogiske arbejde, der foregår på Nexus hidrører motivation,
hvorfor begrebet er centralt i behandlingskonceptet og ofte også er underliggende andre af de nævnte
praksisredskaber. I arbejdet med unge, der sjældent er motiveret for at arbejde med et misbrug, komme
ud af en kriminel løbebane og har store aversioner mod det at gå i skole, bliver motivationsarbejdet en
helt essentiel del af hverdagen. Nærværende afsnit rummer derfor en teoretisk beskrivelse af
motivationsbegrebet efterfulgt af en konkretisering af motivationsarbejdet på institutionen.
Gængs motivationsteori skelner mellem intrinsisk, dvs. en indre form for motivation, og ekstrinsisk, der
referer til en ydre form for motivation. Begrebet intrinsisk motivation beskriver den motivation, der er
drevet af en oprigtig interesse i eller glæde ved en aktivitet, og eksisterer inden i personen, frem for at
bero på ydre påvirkninger. Det er dermed noget, der er så nydelsesfuldt, at det bærer belønningen i sig
selv. Ekstrinsisk motivation referere til udførelsen af en given aktivitet for at opnå en form for
34
belønning, eksempelvis penge eller karakterer, eller for at undgå en trussel, tvang eller lignende.42
Endelig er der begrebet amotivation, som beskriver en tilstand, hvor personens bevidsthed ikke er rettet
mod noget, og dermed er der ikke motivation for at indgå i en given aktivitet. Amotivation har rod i, at
personen ikke kan se meningen med udførelsen, ikke føler sig kompetent til at udføre opgaven eller
dybest set har en fornemmelse af, at det ikke fører til et ønsket resultat. Langt de fleste aktiviteter vi som
mennesker udfører i dagligdagen er ekstrinsisk motiveret. Der er forskellige former for ekstrinsisk
motivation, hvilket illustreres i figur 10.43
Figur 10
Foruden amotivation som befinder sig til venstre i figuren og intrinsisk motivation til højre, er
ekstrinsisk motivation i midten, som rummer fire forskellige former:
Ydre regulering refererer til, at en given adfærd er til for at tilfredsstille ydre krav eller modtage en
ydre form for belønning.
Introjektion henviser til, at der er en begyndende indre selvregulering, der endnu ikke er blevet til
motivation, og som i høj grad er styret af, at personen ønsker at undgå skyld eller angst eller opnå
en følelse af stolthed eller tilsvarende.
Identifikation vedrører, at personen har en fornemmelse af vigtigheden af en aktivitet og følelsen
af, at det giver mening indvendig. En given aktivitet bliver dermed udført fordi personen selv har
godkendt værdien i dette – og ikke længere for at tilfredsstille andre.
42 Ryan & Deci (2000): 54 ff. 43
Ibid. Figur 10 er en delvis gengivelse af Ryan og Decis model om motivation.
35
Integration er den sidste form for ekstrinsisk motivation og er tæt på at være intrinsisk. Her er
personen i højere grad i stand til at internalisere årsager til en given aktivitet og indoptage dem i
sig selv. Dermed er personens ydre motiverede handlinger blevet selvdefinerede.
Det er væsentligt at forstå, at mennesket ikke fødes amotiveret og så udvikler sig mere og mere
motiveret. Selve internaliseringsprocessen skal betragtes udviklingsmæssigt hos det lille barn og
sidenhen den voksne eftersom sociale værdier og normer vedvarende bliver internaliseret livet igennem.
Men personen skal ikke igennem alle de forskellige former for motivation for eksempelvis at ende i
intrinsisk motivation. Der er en naturlig stræben mod vækst og udvikling iboende personen, men det
kræver en aktiv og vedvarende opmuntring fra det omgivende miljø – især hos børn og unge.44
Med afsæt i ovenstående sker der et motivationsarbejde med de unge på Nexus, eksempelvis via
incitamentsstrukturen, samtaler og ved at de voksne er rollemodeller, der hele tiden har for øje at
fremme selvstændighed hos de unge og hjælpe dem til situationer, hvor de opnår en følelse af at kunne
lykkes. I udgangspunktet fremstår mange af de unge som amotiveret over for både de brede
perspektiver, som vedrører at ville noget konstruktivt med sit liv, fx komme ud af et misbrug, en
kriminel løbebane osv. Men de er også ofte amotiveret i forhold til helt basale ting, der har med deres
selvopretholdelse at gøre for eksempel at stå op, gå i bad, skifte tøj, spise relativt fornuftigt og bevæge
sig i skole eller på arbejde - dette i en betydelig mere intens grad, end hvad der almindeligvis er tilfældet
for unge mennesker i samme aldersgruppe.
I motivationsarbejdet på institutionen bestræber vi os på at finde en lille gnist af motivation og bygge
videre på denne. Der vil her være tale om forskellige former for ekstrinsisk motivation og blandt andet
via incitamentsstrukturen søges der at forstærke den motivation, der måtte være til stede. Ved især
motivationsformerne ”ydre regulering” og ”introjektion” kan incitamentsstrukturen være virksom.
Pointsystemet og de point, der kan samles i hverdagen samt avancementtankegangen er eksempler, der
typisk vil fremme disse former for motivation, men det opleves også, at der er unge, der opnår en form
for ”identifikation” eksempelvis i forhold til træning, hvor træningen da bliver udført, fordi den unge
har en forståelse af, at dette er godt og ikke længere fordi, der er voksne, der fortæller det. Med andre
ord arbejdes der med den ydre motivation hos de unge for at skabe udvikling og yderligere motivation.
Målet er ikke nødvendigvis at skabe en indre motivation, men at fremme former for ekstrinsisk
motivation, der kan være nøglen til eksempelvis at arbejde med et misbrug, søge at komme ud af
44 Ibid.
36
Følelser, der bliver
udtalt er som
medicin. Følelser, der
forbliver skjulte, er
som gift.
Tibetansk ordsprog
kriminalitet og i det hele taget blive motiveret til et liv præget af selvstændighed og sammenhæng. Ved
aktivt at tilbyde de unge en hverdag, hvor det klart fremgår, at der er alternativer til den tilværelse, de
har ført før de kom til Nexus og via forskelligartede samtaler søges, der endvidere at opnå en selvindsigt
og dermed bibringe dem fornemmelsen af at være aktører i eget liv. Som ovenstående antyder, er
motivation et helt centralt aspekt i arbejdet med de unge og afgørende for graden, hvormed vi som
institution lykkes med at skabe udvikling hos den unge.
3.4.5 Spejling
Indlejret i miljøterapien er spejlingsbegrebet.45 I en erkendelse af, at
dette begreb er helt afgørende for at mennesker i alle aldre kan udvikle
sig, spiller spejlingen en væsentlig rolle i forhold til at arbejde med de
unges vanskeligheder og udfordringer.
Spejlingen skal rumme noget ud over det, som den unge viser direkte.
Spejlingen skal sætte ord på ”tavse” sider af den unges adfærd. Heri trænes implicit evnen til almen
affektregulering og mentalisering. Spejlingen anvendes også som redskab til at forstå og bearbejde
eksempelvis en konfliktsituation, så den unge lærer sig selv at kende og med tiden får mulighed for
andre reaktionsmønstre.
En spejling er et udsagn - ikke et spørgsmål. Spejlingen kræver ikke et svar, men tilbyder forslag til
forståelse og til beskrivelser af den unges tanker og følelser.46 Spejlingen kan handle om den unges
forhold til sig selv eller andre og den kan knytte forbindelser bagud i den unges livshistorie eller holde
sig til nutiden.47 Det er vigtigt at fokusere på at formålet med spejlingen er, at skabe mening for, og
sammen med den unge. Spejling er hverken ros eller kritik og dermed ikke en bedømmelse af den unges
adfærd, men et redskab til at sætte ord på den unges tanker, adfærd og følelser. Spejlinger er altså
forslag eller formodninger, som har til formål at skabe forståelse og mening og ikke endegyldige
sandheder.48
Der kan være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at bruge spejlinger. Det kan eksempelvis
være aktuelt, hvis den unge er så urolig eller tillukket, at man ikke får en fornemmelse af, at den unge
lytter eller hører det, man siger, når den unge spejles. Hvis den unge reagerer på spejling med adfærd,
45 Rasborg (2012): 113 ff. 46 Rasborg (2012): 135 47 Ibid. 48 Rasborg (2012): 135 ff.
37
En spejling er et
udsagn – ikke et
spørgsmål.
der er stærkt angstpræget, impulsstyret eller kaotisk, herunder adfærd, der bærer præg af, at den unge er
ved at miste grebet om virkeligheden i form af psykose mv. Eller hvis den unge er så fjendtlig i
øjeblikket at man, når man spejler den unge, ikke kan se tegn på, at det giver positiv mening hos denne,
eller hvis den unge viser markant infantil adfærd.49 I disse situationer kan det til tider være mere
hensigtsmæssigt - og nødvendigt - at benytte forskellige former for
konflikthåndtering og regulering af adfærd, som vil blive beskrevet i det
følgende afsnit.
3.4.6 Konflikthåndtering
Det er for alle mennesker et uomtvisteligt vilkår af livet, at man med jævne mellemrum havner i
konflikter. De unge på Nexus har ofte store vanskeligheder forbundet med håndtering af de konflikter,
som livet byder dem. Ofte er de unge meget konfliktsøgende og konfliktoptrappende, hvilket som regel
skyldes et sammenfald af diagnostiske vanskeligheder, misbrug og den opvækst de har haft. Derfor er
det en helt central opgave at lære de unge, hvordan de på mere hensigtsmæssig vis kan indgå i - og
håndtere – konflikter. I denne henseende er det særligt vigtigt, at man som medarbejder forholder sig
aktivt til sin egen rolle i de konflikter, der udspiller sig i hverdagen, og reflekterer over, hvordan ens
ageren kan være med til at skabe den nødvendige læring hos den unge.
Konflikter indeholder en dobbelthed50 - de kan være destruktive og energidrænende, men håndteres de
med omhu er der grobund for at skabe positive forandringer og udvikling:
”At være i konflikt kan gøre os klogere eller mere indskrænkede, gøre livet rigere eller
fattigere. Det kommer meget an på, hvordan vi forholder os til konflikterne og handler i
dem.”51
Konfliktarbejde handler dermed ikke blot om at undgå eller forebygge konflikter, men i lige så høj grad
om, hvordan man kan arbejde målrettet med at håndtere konflikter på en sådan måde, at de bidrager til
læring og udvikling.
Når mennesker møder konflikter er tre af de mest basale reaktionsmønstre at flygte, at slås eller at åbne
konflikten:
49 Rasborg (2005) 50 Haslebo (2009): 263; Hammerich & Frydensberg ( 2006): 9 51 Hammerich & Frydensberg (2006): 10
38
Falsk fred
gør ny krig.
Dansk ordsprog
Flygte: Undvige, bøje af, ignorere, tage maske på, fortrænge, indordne sig, bagatellisere, lade
som ingenting mv.
Slås: Give tilbage med samme mønt, angribe, forsvare sig, kaste sig over, være aggressiv, bruge
psykisk vold, være sarkastisk mv.
Åbne: Erkende konflikten, konfrontere den, turde møde problemet og modstanderen, tage og
bevare kontakt, undersøge, være tydelig mv.52
At flygte og at slås kan være overlagte reaktioner, men er oftest impulsive. Det er vigtigt at være
opmærksomme på disse, da de i høj grad kan være med til at optrappe en konflikt. Derfor fastholdes et
fokus på, at konflikthåndtering handler om at åbne konflikten og kontakten til den unge. At åbne
konflikten er ofte en bevidst reaktion, men jo mere trænet man er i at håndtere konflikter, jo større er
chancen for at også dette reaktionsmønster kan blive intuitivt.53
Konfliktarbejde handler i princippet om at gøre de basale (og impulsive)
reaktionsmønstre mere bevidste. Vi flygter ikke fra en konflikt, men vi vælger
måske at undvige, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt, fx hvis det er mere
oplagt at vente til et passende tidspunkt eller hvis en konflikt er ubetydelig set
i en større sammenhæng. Vi slås ikke, men vi står fast, når vi fx markerer grænser eller henholder os til
regler og love. Frem for alt så arbejder vi med at åbne konflikten ved at erkende den, konfrontere den
samt være tydelige som skitseret i ovenstående.
Kontakt er et vigtigt begreb i ikke-voldeligt konfliktarbejde, eftersom konfliktarbejde i høj grad handler
om at uddybe og genskabe kontakten til den anden person (relationen) og til problemet og dets årsag.54
Derfor handler konfliktarbejde ikke kun om de ansattes ageren i selve konflikten, men også om at de
ansatte generelt er autentiske og nærværende rollemodeller, som de unge kan skabe sunde relationer til.
Sådanne relationer har stor betydning for, om man kan lykkes med at skabe læring hos den unge, både i
forhold til konfliktløsning, men også i forhold til andre udviklingsområder.
52 Hammerich & Frydensberg (2006): 50 53 Hammerich & Frydensberg (2006): 51 54 Hammerich & Frydensberg (2006): 52
39
3.4.6.1 Regulering af adfærd
Det er vigtigt at være sig bevidst om, hvornår man har mulighed for at håndtere en konflikt ved at spejle
den unges adfærd eller forsøge at åbne konflikten, som beskrevet i ovenstående. I nogle situationer kan
det være mere hensigtsmæssigt at regulere den unges adfærd ved hjælp af andre pædagogiske redskaber.
Regulering af overfladeadfærd kan eksempelvis ske ud fra følgende:
Ignorering (uønsket adfærd, der vurderes af en karakter, hvor det pt. er ok at ignorere med en
formodning om, at det stopper efter kort tid uden indgriben)
Nærheds- og berøringskontrol (uønsket adfærd, der fx har baggrund i impulspres, rastløshed eller
angst, kan til tider neddæmpes ved fysisk at gøre afstanden til den unge kortere, kontakte den unge
fysisk osv.)
Spændingsopløsning gennem humor (når det vurderes at en adfærd kan standses ved brug af
humor – vigtigt at der ikke gøres brug af ironi eller kynisme)
Ekstradosis af kærlighed (i nogle situationer reguleres aggression bedst ved at give den unge
positiv kontakt uden at forholde sig til den udviste aggression her og nu fx en ung, der er vred over
et eller andet og kalder den voksne et skældsord, som denne så vælger at overhøre og møder den
unge med en positiv kontakt. Ved brug af denne strategi skal det altid overvejes, om det er ok at
møde den unges aggression på nævnte måde, eller om andet er påkrævet)
Omgruppering (fx at flytte den unge fra en afdeling til en anden eller omgruppere inden for
gruppen fx at to unge, der er i konflikt adskilles)
Omstrukturering (velplanlagte aktiviteter kan sagtens gå galt – især med Nexus’ målgruppe – det
kan være nødvendigt at afbryde aktiviteten, mens det andre gange kan være nok at holde en pause)
Direkte anmodning (”du må ikke smadre stolen, det er ikke i orden, og du eller andre kan komme
til skade” (fysisk realitet), ”jeg tror ikke de andre unge vil synes om det” (gruppenorm), ”andre
kunne tænke, at du er for mærkelig, når du gør sådan – vil du bryde dig om det?” (almindelig
stolthed), ”det forstyrrer de andre, der ser tv når, I står og snakker højt her. I kan gå ind ved siden
af” (hensynstagen)).
Autoritativt forbud (dette er blot et ”nej” eller ”stop” til en ung uden videre forklaring). Det
forudsætter dog at den unge allerede kender begrundelsen eller kan fornemme, at der er en
tungtvejende begrundelse, som der bare først fortælles om, når adfærden er stoppet. Denne strategi
kan desuden være effektiv, når det fornemmes, at de unge selv har et ønske om at stoppe en opkørt
adfærd, men er i sine impulsers vold).55
55 Rasborg (2005): 172 ff. Direkte eller delvist gengivet.
40
Vi foretrækker en
problemfyldt nutid
frem for en usikker
fremtid.
Der findes dog tilfælde, hvor ovenstående konfliktløsningsmodeller og pædagogiske værktøjer ikke er
mulige grundet intensiteten i den unges adfærd, og her kan det være nødvendigt at anvende fysisk magt.
Dette kan være aktuelt, hvis den unge er så meget ude af sig selv at vedkommende vurderes at være til
fare for sig selv eller andre, eller hvis fortsat ophold i fællesskabet vurderes uforsvarligt, fx hvis det er
nødvendigt at fjerne en ung fra en konflikt for at bringe situationen under kontrol.56 Fysisk magt er ikke
en straf, og det er vigtigt at den/de voksne vedbliver at møde den unge ud fra en mentaliserende
indstilling57 og udfordringen er, at den/de voksne er så tidligt ude, at det stadigt er muligt at have
overblik og handle roligt.
Det er væsentligt at huske at målgruppen for størstedelens vedkommende, har begået alvorlig
personfarlig kriminalitet og er vant til at anvende vold og trusler, hvorfor det er særligt nødvendigt at
træne dem i at håndterer konflikter på en ikke-voldelig måde. Med erkendelsen af at det er en del af
vores kerneydelse at arbejde med konflikter, er det først og fremmest
nødvendigt at kunne rumme konflikterne, også når de unge er fysisk
udadreagerende, for dernæst at kunne bringe dem i en gunstig position
i forhold til at kunne håndterer konflikter på en ikke-voldelig måde.
For hvis ikke vi som voksne er gearet til at tage konflikterne med de unge og forsøge at skabe læring
omkring disse processer, så ender det potentielt med at være kassedamen og buschaufføren, der bliver
genstand for de unges voldsomme adfærd.
3.4.7 Familiesamarbejde
Som et andet praksisredskab er samarbejdet med den unges familie og netværk. Meget af den danske
forskning58, der findes, indenfor området peger på en forståelse af, at regelmæssigt samvær og kontakt
med forældrene næsten altid er for den unges bedste. Der kan selvfølgelig være tale om særlige
omstændigheder, hvor en tæt forældrekontakt vil være uhensigtsmæssig for den unge, eksempelvis i
forbindelse med overgrebssager. Mange af de unge på institutionen har uagtet diverse anbringelser,
tilbragt store dele af deres liv hos den ene eller begge forældre, og derfor er det væsentligt ikke at
glemme, at forældrene er et vigtigt bindeled mellem den tilværelse, den unge havde før anbringelsen,
selve anbringelsen og livet efter anbringelsen59.
56 Jf. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 57 Mentaliserende indstilling henviser til den indstilling, som den professionelle skal møde de mennesker, som der er genstand for en
given behandling, med. Denne indstilling skal være præget af åbenhed, balance, empati, nysgerrighed og tålmodighed (Hagelquist
(2012): 23). 58 Jørgensen et al. (2006); Egelund & Hestbæk (2003). 59 Jørgensen et al. (2006): 211 ff.
41
Samarbejdet med den unges familie og et eventuelt netværk vægtes højt. Når den unge skal hjem og
besøge sin familie tilstræbes det, at der er klare aftaler omkring det forestående samvær. Ligeledes står
kontaktpædagogen for at opretholde jævnlig kontakt med den unges familie.
Som helhed betragtet er de unges familier ofte kendetegnet ved manglende ressourcer. Dette er ikke
ensbetydende med familien ikke ønsker det bedste for den unge, men de manglende ressourcer kan have
betydning for, hvorvidt familien formår at tage aktiv del i deres barns tilværelse. Ligeledes opleves det
ofte, at samarbejdet med den unges familie udfordres ved at den unge udviser stor modstand mod vores
inddragelse af familien. Eksempelvis opleves det ofte, at forældrene ikke deltager ved diverse møder og
sociale arrangementer på institutionen, fordi den unge beder dem om at blive væk.
3.4.8 Undervisning og læring
Et af de praksisredskaber, der anvendes i dagligdagen med de unge er almen undervisning og læring, der
på sin vis finder sted over alt på matriklen. Indeværende afsnit er dog centreret om den undervisning og
læring, der specifikt finder sted på den interne skole.
På skolen arbejdes der især med at skabe en flowbaseret60 undervisning, tage hensyn til individuelle
læringsstile og classroom-management. Flow ikke en pædagogik i sig selv, men kan beskrives som en
koncentreret tilstand, hvor elever arbejder med fokus på substansen og glemmer sig selv, mens deres
indlæring er i top.61
Der arbejdes med at skabe flow ved at sætte klare mål for de unge i undervisningen, således de har
mulighed for at holde fokus på det, de skal nå. Klare rammer er et must og altid en fordel i et
undervisningssetting og i særdeleshed i undervisningen med Nexus’ målgruppe. Herved ved de unge
altid, hvad de skal, hvornår og hvor længe. Afstemte udfordringer er vigtige så de udfordres på
passende vis uden at overvældes, men samtidig bliver presset tilstrækkeligt til, at der skabes grobund for
faglig udvikling. Feedback er et andet væsentligt begreb i en flowbaseret undervisning, så de unge hele
tiden ved, hvor de befinder sig i forhold til en given opgave, og endelig er uforstyrrethed et element,
som er af betydning, da de unge skal have mulighed for at arbejde uden forstyrrelse af ydre ting,
eftersom de ofte forstyrres af sig selv, hvorved at denne uforstyrrethed også kommer til at handle om en
træning i selvdisciplin.62
60 Med afsæt i blandt andre Csíkszentmihályis flowbegreb er der vokset en diskurs frem hidrørende, hvorledes der skabes flow i
undervisningsmiljøer. 61 Undervisningsministeriet, Uni C – Styrelsen for IT og læring 62 Ibid.
42
De unges individuelle måde at indlære på er også et fokuspunkt i skolen og med afsæt i de unges
læringsstile63 søges der at kortlægge og tilgodese den enkelte unges særlige måde at lære på jf. Dunn &
Dunn modellen som betoner fysiske, emotionelle, sociologiske, fysiologiske og psykologiske elementer
hos den unge som afgørende i denne kortlægning.64 Med andre ord har alle deres egen individuelle måde
at lære på, og således har hvert enkelt individ egne præferencer hvorigennem man lærer bedst. Sådanne
præferencer er forskellige fra menneske til menneske og kan påvirkes af både tid og miljø.65
Endelig er der fokus på klasseledelse i form af den pædagogiske praksis ”Classroom management”.
Begrebets indhold er rettet mod at skabe rammer inden for hvilke, der klart udtrykkes forventninger til
adfærd mens de unge er i klasseværelset. Dette gøres blandt andet gennem tydelige og præcise regler
for, hvad der forventes af de unge. Positiv anerkendelse er grundlæggende sammen med en udpræget
tydelighed, og det er vigtigt at reglerne er formuleret positivt. Essensen i denne pædagogik er – når den
fungerer – effektiv klasseledelse.66 Classroom management på den interne skole er fokuseret til
målgruppen og dens vanskeligheder, og hænger sammen med måden hvorpå der skabes flow i
undervisningen ligesom de unges individuelle læringsstile søges at klarlægges og imødeses.
3.4.9 Misbrugshåndtering
For på kvalificeret vis at kunne arbejde pædagogisk med de unges misbrug, er det nødvendigt at
inddrage flere forskellige praksisredskaber og fokusere arbejdet, således at der arbejdes bredt med den
unge. Præmissen er, at der ikke muligt at arbejde med den unges misbrug isoleret, ej heller er det
ønskværdigt. Nexus er ikke en afrusningsinstitution, hvorfor decideret afrusning, vil foregå i andet regi
og i øvrigt kræver, at den unge er motiveret herfor. Men i dagligdagen er der et vedvarende fokus på den
unges misbrug i form af samtaler, hvor den unge aktivt vil blive forholdt sit misbrug og en insisterende
tilgang til at motivere den unge til et ønske om at blive fri af dette. Det er som regel en lang proces, og
ofte er misbruget forbundet med megen ambivalens hos den unge. Det opleves ofte, at den unge ikke har
et ønske om at blive fri af sit misbrug, eller ikke selv er enig i, at der overhovedet er tale om et misbrug.
I vores daglige omgang med den unge arbejder vi, også her, ud fra en overbevisning om at styrkelse og
udvikling af den unges evne til affektregulering og mentalisering vil have en gavnlig indvirkning på den
unges misbrugsproblematik. Det er netop via mangfoldige spejlinger og brug af regulering af adfærd,
når dette er påkrævet, at det er muligt at arbejde med den unges evne til at affektregulere – og
63 Begreb, der beskriver en elevs individuelle måde at lære på ud fra forskellige elementer. 64 Dunn (2001) 65 Ibid. 66 SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd
43
Motivationsarbejdet
med den unge er en
afgørende faktor for
overhovedet at
lægge en kim i den
unge til et reelt
ønske om at blive fri
af sit misbrug.
mentalisere, hvilket langsomt giver den unge mulighed for at lære at regulere sig selv og eksempelvis
ikke behøver et misbrug for at kunne håndtere sit indre. Sport og
aktivitet samt et vedvarende fokus på både den almene struktur og
incitamentstruktur er ligeledes praksisredskaber, der er virkningsfulde
i forhold til at afhjælpe abstinenser og give alternativer til en hverdag
med et misbrug. For nogens vedkommende er det også muligt på
medicinsk vis at afhjælpe abstinenser, hvilket i så fald altid vil være i
tæt samarbejde med læge og eller psykiater. Motivationsarbejdet med
den unge er en afgørende faktor for overhovedet at lægge en kim i den
unge til et reelt ønske om at blive fri af sit misbrug. Som nævnt andet steds er det ikke muligt at
tilbageholde den unge – og selv når en sådan mulighed foreligger, er det stadig en nødvendighed at den
unge er motiveret for at arbejde med sit misbrug. Når det er muligt, er samarbejdet med den unges
familie et andet væsentligt redskab, der kan benyttes, hvilket til tider kan være medvirkende til at
motivere den unge til et ønske om at blive fri af sit misbrug. Endelig er der ved mistanke om, at en ung
har røget hash mulighed for via magtbekendtgørelsen for anbragte børn og unge at foretage rum – og
personundersøgelse. Når sådanne foranstaltninger overvejes skal det altid ske med en høj grad af
refleksion og i bevidstheden om, at en sådan indgriben aldrig skal stå uden supplerende pædagogiske
tiltag både før, under og efter.
3.4.10 Diagnosehåndtering
Det praksisredskab, som benævnes diagnosehåndtering dækker en vifte af forskellige
interventionsmuligheder, der skal favne komplekse diagnostiske vanskeligheder. Andre af de nævnte
praksisredskaber er indlejret heri – eksempelvis struktur og spejling. I samråd med institutionens
psykolog vil der blive udfærdiget en behandlingsplan, der vil have fokus på en bestemt pædagogik, som
særligt tilgodeser en eller flere kliniske diagnoser hos en ung, implicit heri er eksempelvis at arbejde
med de eksekutive vanskeligheder67, som ofte er gældende, når der er diagnostiske vanskeligheder til
stede. Med til at håndtere diagnoser er også en tæt monitorering af den unges medicin, hvis denne er i
medicinsk behandling. Ofte er det nødvendigt at have et vedvarende fokus og kontinuerligt opfordre den
unge til og arbejde med lysten til at tage den foreskrevne medicin. Endelig er der diverse fysiske tiltag
som brug af for eksempel kugledyne, siddepude og forskellige genstande til at sidde med i hænderne,
som kan have en beroligende effekt. Helt centralt er det også at der finder en psykoedukation sted i
forhold til den unge og dennes familie. Det er langt fra altid, at den unge eller familien er interesseret i
67 Eksekutive vanskeligheder referer til vanskeligheder ved at tage initiativ til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger,
dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd (Fleischer & Merland 2010: 17 ff.)
44
at deltage i heri, men i det tilfælde hvor interessen er til stede er formålet at den unge og de pårørende
får en større viden om de diagnostiske vanskeligheder, som er præsente, og hvilke
interventionsmuligheder, der er mulige, hvormed både ung og pårørende får flere muligheder for at
mestre diagnosen. Som oftest vil det være institutionens psykolog, der forestår en sådan
psykoedukation. Diagnoser, der stilles i psykiatrisk regi, vil i langt de fleste tilfælde rumme beskrivelser
af vanskeligheder, der kan relateres til affektregulering og mentalisering som det eksempelvis er
tilfældet ved ADHD og autisme. Dette gør sig også gældende ved diagnoser som
tilknytningsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser - hvor mentaliseringsevnen, i udgangspunktet, er
skadet. Derfor giver det også diagnostisk god mening at arbejde med den unges evne til
affektregulering og mentalisering, både ud fra et udviklingsorienteret perspektiv og ud fra et klinisk
perspektiv ved at bruge spejlinger og vedblive at være en mentaliserende voksen.
45
3.5 Fokuserings- og dokumentationsredskaber
Fokuserings- og dokumentationsredskaberne skal sikre dels at det arbejde, der foregår omkring den
unge, bliver dokumenteret, fokuseret og skræddersyet til den enkeltes individuelle behov, og dels sikre
at medarbejdergruppen bibeholder og udvikler deres kompetencer. Forskellige skriftlige redskaber er
medvirkende til dette, ligesom der løbende afholdes forskellige udviklingsfora, som har til formål at
sikre en høj faglig standard, og en kultur, der løbende reflekterer over, evaluerer og udvikler den
pædagogiske praksis. Heri ligger også at sikre, at medarbejdergruppen har en fælles forståelse for den
pædagogiske og behandlingsmæssige linje. I det følgende præsenteres derfor de fokuserings- og
dokumentationsredskaber, som anvendes på Nexus og udgør den yderste ring i figur 8.
Når de unge indskrives medfølger en handleplan fra vedkommendes sagsbehandler, hvoraf det fremgår,
hvilke områder, der skal arbejdes med. Herefter er det udviklingsplanen, der er retningsgivende for den
videre behandling, hvilket behandlingsplanen så udfærdiges på baggrund af.
3.5.1 Udviklingsplaner & forandringskompas
Som en del af København Kommunes dokumentation er udviklingsplaner og dertilhørende forandrings-
kompas som illustreret i figur 11. Disse udarbejdes 3 måneder efter den unges anbringelse og herefter
hvert halve år. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i metoden ”Signs of Safety”, hvor tanken er, at
konstruktive forandringer skabes ved at fokusere på det, som fungerer for den unge. I udviklingsplanen
er der fokus på at opstille realistiske mål i samarbejde med den unge, så der løbende arbejdes mod et
mål om en forbedret fremtid. Forandringskompasset er et måleredskab, hvor kvantitative data indtastes
med udgangspunkt i udviklingsplanen og synliggøres for både ung, familie og anbringelsessted
illustreret ved et kompas, og kan på denne måde anvendes som et dialogredskab med afsæt i den
udvikling/forandring, som kompasset anskueliggør.
Figur 11
46
Figur 11
3.5.2Behandlingskonferencer & behandlingsplaner
Der afholdes behandlingskonferencer på hvert andet personalemøde, dvs. en gang om måneden. Her
arbejdes der med grundlæggende problematikker og aktuelle problemstillinger hos den unge. Formålet
med konferencen er, at alt personale er samlet, hører det samme, får udvekslet eksisterende viden og
erfaringer samt får formidlet ny viden. Dette muliggør, at indsatsen fokuseres og koordineres – og
dermed ensartes interventionen i forhold til den unge. Hos personalet giver dette grobund for en større
faglighed, et øget refleksionsniveau og dermed bedre mentaliseringsevne samt træning i at arbejde
specifikt og dermed mere fokuseret. Desuden sker der en øget bevågenhed, som er fokuseret mod, om vi
rent faktisk gør det, vi siger, at vi gør. Implicit medfører ovenstående en generel træning for personalet i
at arbejde med at fremme affektregulerings- og mentaliseringsevne hos den unge og tilsvarende sin egen
evne til at mentalisere i omgangen med de unge.
Behandlingskonferencen udmunder i en behandlingsplan, som er et skriftligt arbejdsredskab, der
sammenfatter eksisterende viden og de aftalte interventionspunkter, som personalet skal omsætte i
behandlingsarbejdet med de unge. Typisk vil en given problematik, der er genstand for refleksion på
47
behandlingskonferencen dække over en eller flere af de beskrevne problematikker i udviklingsplanen.
En sektion i behandlingsdelen er specifikt rettet mod skoledelen, således at behandlerkonferencerne
”bæres ud” på både afdelinger og skole. Tanken er, at behandlingsplanen skal omsættes og
operationaliseres, således at den udgør en form for praktisk ”drejebog” til udviklingsplanen.
3.5.3 CSC-notater
De daglige observationer omkring de unge dokumenteres af lærere og pædagogisk personale i såkaldte
dagbogsnotater. Det er heri dagligdagsbeskrivelser af de enkelte unge, konkrete episoder og beskrivelser
af fremgang og tilbagegang noteres. Denne form for daglig dokumentation giver mulighed for at
fokusere indsatsen omkring den unge, samtidig med at en tilpasning til organisatoriske forandringer er
mulig. Dagbogsnotaterne noteres i København Kommunes IT-system CSC Social Produktion, som det
er foreskrevet.
3.5.4 Ungeoverlap & ungemøder
Ungeoverlap afholdes i hverdage fra 15.15-16.00 og i weekender umiddelbart efter morgenmad/brunch.
Her planlægger personalet dagen sammen med de unge og laver aftaler for dagen. Under overlap
udfærdiges der en plan for eftermiddagen og aftenens forløb, som alle forpligter sig til resten af dagen,
hvilket indbefatter ture ud af huset, kioskbesøg, arbejdsdusører og lignende, der skal afvikles. Om
mandagen udvides ungeoverlappet med et ungemøde, hvor de unge samles, og der følges op på aktuelle
temaer, ønsker og informationer.
3.5.5 Ungegennemgang
Der afholdes ungegennemgang på hvert andet personale møde, hvilket vil sige én gang om måneden.
Her kan den unges kontaktpædagog opdatere resten af personalegruppen på en aktuel status på den
pågældende unge. Der vil typisk blive drøftet faglige, behandlingsmæssige og praktiske
omstændigheder omkring den unge samt fokuspunkter for det fremtidige arbejde med vedkommende.
Kontaktpædagogen har her muligheden for at få sparring fra resten af personalegruppen i forhold til en
specifik problemstilling/udfordring med den unge, som vedkommende ønsker belyst i et fælles forum.
48
3.5.6 Elevplaner & PPV’ere
I den interne skole udarbejdes der elevplaner, hvor omdrejningspunktet er at være med til at sikre, at
faglige problemer opdages i tide, og at eleverne stimuleres efter behov. Formålet med elevplaner er:68
At styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse (Folkeskolelovens §
18).
At styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen (Folkeskolelovens §
13).
At styrke samarbejdet mellem skole og hjem.
Elevplanerne indeholder oplysninger omkring og opfølgning på resultater i alle fag samt et fokus på de
faglige mål, som er en del af undervisningen. Den interne skole udarbejder derudover Pædagogisk
Psykologiske Vurderinger (PPV) i samarbejde med den tilknyttede psykolog fra PPR i Frederikssund. I
sådanne PPV’er dokumenteres den undervisningsmæssige indsats og overordnede brug af lærer- og
pædagogtimer på skolen.
3.5.7 Supervision
Generelt om supervisionsbegrebet er, at metoden kan benyttes, når man ønsker faglig udvikling eller
oplever problemstillinger i forbindelse med sit arbejde. Essensen er, at man (superviserede) lader en
anden og mere erfaren person (supervisor) få indblik i arbejdsrelaterede problemstillinger.
Den/de superviserede diskuterer sammen med supervisor de vilkår, der arbejdes under, der tales om
styrker og svagheder samt muligheder for at gå nye veje. Herved skabes der refleksion i forhold til givne
situationer og handlemuligheder i stedet for blot at handle ud fra umiddelbare tanker og oplevelser.69
Specifikt for Nexus er, at supervision foregår på to måder:
Gruppesupervision ved institutionens interne psykolog én gang i måneden på personalemøderne.
Personalegruppen bestemmer selv problemstillingen. Ledelsen deltager ikke.
Individuel supervision ved den interne psykolog, hvor der kan bookes tid efter behov. Dette er
frivilligt, og det er den enkelte medarbejders eget ansvar at kontakte psykologen, hvis
supervision ønskes.
68 Jf. Bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen nr. 750 af 13. juli 2009
69 Dansk Psykologforening: Psykologer i Danmark, Supervision
49
3.5.8 Stormøder og seminarer
Stormøder og seminar er beskrevet i afsnit 2.2.3 ”Kompetenceudvikling og opkvalificering af
medarbejdere”, hvorfor det ikke beskrives i indeværende kapitel, men eftersom begge dele har karakter
af et fokuserings- og dokumentationsredskab, er de medtaget i figur 8.
3.6 Opsummering
Opsummerende kan det konstateres, at det miljøterapeutiske behandlingskoncept rummer en
behandlingsform, der er indlejret i alt, hvad der konstituerer institutionen og dermed gennemsyrer
dagligdagen ud fra en overbevisning om, at det er det daglige miljø, der skal have en behandlende effekt
på de unge. I dagligdagen anvendes dels diverse praksisredskaber, og dels diverse dokumenterings- og
fokuseringsredskaber for på bedst mulige vis at kunne favne, udvikle og behandle på den komplekse
målgruppe, som Nexus er sat i verden for.
50
4.0 KONKLUSION & REFLEKSIONER
Indeværende kapitel vil afslutte profilbeskrivelsen med en overordnet konklusion, hvori de væsentligste
pointer kort skitseres. Derudover vil de refleksioner, som er fremkommet i løbet af skriveprocessen blive
belyst, da de kan give indsigt i, hvilke mekanismer, processer og overvejelser der gør sig gældende, når
en institution grundlægges og etableres.
Sammenfattende kan det konkluderes, at Nexus er et tilbud, som rummer en vifte af forskellige indsatser
i arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge, der er nøje tilpasset og gennemtænkt ud fra den
virkelighed og kontekst, som institutionen er funderet i. Nexus’ organisering tager afsæt i en overordnet
struktur omkring opdeling i afdelinger, intern skole, arbejdsfordeling i teams med døgnskema, samt
indretning og sikkerhed på matriklen. Derudover vægtes der i organisationskulturen en alsidighed i
kompetencer blandt personalet, som kan skabe diversitet i medarbejdergruppen i forhold til at kunne
håndtere de udfordringer, der er indlejret i arbejdet. I den forbindelse faciliteres en løbende
kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejderne.
Behandlingskonceptet, som overordnet tager afsæt i en miljøterapeutisk tilgang, er rammen omkring det
pædagogiske arbejde. Måden hvorpå behandlingskonceptet er sammensat, er unik for Nexus, og skabt
for at imødekomme de unges komplekse problematikker og vanskeligheder. Flere delelementer af
behandlingskonceptet er elementer, vi selv har udviklet, mens andre er baseret på allerede eksisterende
behandlingsmetoder og relevante teorier. I etableringen af Nexus er der søgt inspiration i de
foreliggende erfaringer på området. Kendetegnende er det imidlertid, at dansk forskning på området er
sparsom, og selvom der foreligger udenlandsk forskning indenfor feltet med udsatte børn og unge, er det
vores erfaring at metodernes konvertibilitet oftest er begrænsede grundet lovgivning, kontekst,
professionskulturer m.v. Ligeledes eksisterer der ikke færdigstøbte behandlingskoncepter, der er
tilstrækkeligt kvalificeret til at favne den komplekse målgruppe.
Det har været essentielt for os at skabe et praksisfelt, som i høj grad er i stand til at rumme, hvem de
unge er, og hvad de reelt har behov for, frem for hvem vi måtte ønske de var. Kun herved har det været
muligt at skabe en platform, der kan honorere den nødvendige fleksibilitet, som kan favne den
komplekse målgruppe. Med andre ord ønsker vi ikke at være en løsning, som leder efter problemer, men
i højere grad være i stand til at håndtere samtidens bevægelser i gadebilledet.
51
5.0 LITTERATURLISTE
5.1 Bøger
Bonnerup, Birgitte & Hasselager, Annemette (2008): Praksisfeltet ledelse, I: Gruppen på arbejde –
organisationspsykologi i praksis (1. udgave, 1. oplag, side 86-139) København, Hans Reitzels Forlag.
Borgmann, Lars & Ørbech, Michael Stig (2010): Disciplin: Kontrakten, I: Livsgivende samtaler og
relationer – håndbog i systemisk anerkendende samtaletræning (1. udgave, 2. oplag, side 69-76) København,
Hans Reitzels Forlag.
Bowlby, John (1979): At knytte og bryde nære bånd. Tilknytning og tab. Selvtillid og sorg. Frederiksberg.
Det Lille Forlag.
Fleischer, Anne Vibeke & Merland, John (2010): Eksekutive vanskeligheder hos børn – vurdering og
indsats i praksis. Dansk Psykologisk Forlag.
Fonagy. Peter; Gergeley, György; Jurist, Elliot L. & Target, Mary (2002): Affektregulation,
Mentalization and the Development of the Self. New York. Other Press.
Fonagy, Peter & Target, Mary (2003): Psychoanalytic Theories. Perspectives from Devolopmental
Psychopathology. London. Whurr Publishers Ltd.
Hagelquist, Janne Østergaard (2012): Mentalisering i mødet med udsatte børn. København, Hans Reitzels
Forlag.
Hammerich, Else & Frydensberg, Kirsten (2006): Konflikt og kontakt – om at forstå og håndtere
konflikter. Forlaget Hovedland.
Haslebo, Gitte (2009): Følelser, ansvar og etik i organisationer, I: Relationer i organisationer – En verden
til forskel (1. udgave, 8. oplag, side 155-180) København; Dansk Psykologisk Forlag.
Haslebo, Gitte (2009): Konfliktløsning – når relationer er beskadiget, I: Relationer i organisationer – En
verden til forskel (1. udgave, 8. oplag, side 263-292) København; Dansk Psykologisk Forlag.
Illeris, Knud & samarbejdspartnere (2009): Læringstiltag i tilknytning til det daglige arbejde, I: Læring i
arbejdslivet (1. udgave, 3. oplag, side 93-106) Frederiksberg C; Roskilde Universitetsforlag.
Illeris, Knud & samarbejdspartnere (2009): Job-overskridende læringstiltag, I: Læring i arbejdslivet (1.
udgave, 3. oplag, side 123-140) Frederiksberg C; Roskilde Universitetsforlag.
Jacobsen, Dag Ingvar & Thorsvik, Jan (2008): Organistionsstruktur, I: Hvordan organisationer fungerer –
en indføring i organisation og ledelse (2. udgave, 2. oplag, side 57-108) København; Hans Reitzels Forlag.
Klausen, Kurt Klaudi (2011): Strategisk ledelse – de mange arenaer, I: Strategisk ledelse – De mange
arenaer (2. udgave, 3. oplag, side 47-77) Odense; Syddansk Universitetsforlag.
52
Koppenjan, Joop & Klijn, Erik-Hans (2004): Uncertainties in dealing with complex problems in the
network society, I: Managing uncertainties in networks (side 1-16) London, Routledge.
Rasborg, Lars (2007): Miljøterapi med børn og unge. København, Akademisk forlag.
Røvik, Kjell Arne (2009): Samtidens og fremtidens organisasjonsideer, I: Trender og translasjoner – Ideer
som former det 21. århundrets organisasjon (2. oplag, side 216-246) Oslo, Universitetsforlaget.
Schøjdt, Torben & Heinskou, Torben (2007): Miljøterapi på dynamisk grundlag. København, Hans
Reitzels Forlag.
Skårderud, Finn (2005): Uro – en rejse i det moderne selv. København, Tiderne skifter.
Sørensen, Erik Elgaard; Hounsgaard, Lise; Andersen, Frode Boye & Ryberg, Birgit (2008): Ledelse og
læring - i organisationer (1. udgave) København, Hans Reitzels Forlag.
Thyssen, Ole (2008): Forvandling af arbejdets værdier, I: Værdiledelse – om organisationer og etik (5.
udgave, 2. oplag, side 194-226) København; Gyldendal.
5.2 Artikler
Deci, E. l. and Ryan, R. M (2000): Intrinsic and extrinsic motivations: classic definitions and new
directions. Comtemporary Educational Psychology 25 side 54-67.
Dunn, Rita (2001): Everything You Need To Succesfully Implement A Learning-Style Instructional program:
Materiales and Methods. The Association of the Advancement of International Education.
Egelund, Tine & Hestbæk, Anne-Dorthe (2003): Børn og unge anbragt uden for hjemmet.
Socialforsknings Instituttet.
Fonagy, Peter (2003): The development of psychopathology from infancy to adulthood: The mysterious
unfolding of disturbance in time. Infant Mental Health Journal.
Mølgaard, Milla (2011, december): Forskere dokumenterer: Fysisk aktivitet øger læring. Politiken.
Saijd, Madina & Madsen, Katrine Støjer (2012): Klasseledelse kan skabe godt læringsmiljø.
Socialforsknings Instituttet.
53
5.3 Rapporter/undersøgelser/publikationer
Egelund, T. et al (2009): Anbragte børn og unge – en forskningsoversigt (side 1-256) Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
Sundhedsstyrelsen (2006, september): Fysisk Aktivitet og Evidens – Livsstilssygdomme, folkesygdomme og
risikofaktorer mv.
Sundhedsstyrelsen (2006): Kriminalitet, stofbrug og sociale konsekvenser, I: Narkotikasituationen i
Danmark (side 55-58).
5.4 Internetsider
Center for Udsatte og Kriminalitetstruede unge, Forsiden, Lokaliseret den 4. oktober 2013:
http://www.cuku.kk.dk/
Dansk Psykologforening: Psykologer i Danmark, Supervision, Lokaliseret den 26. september 2013:
http://www.psykologeridanmark.dk/Om%20psykologi/Leksikon/s/Supervision.aspx
Hildebrandt, S. (2011, 15. august) Lederskab 1, Lokaliseret den 4. oktober 2013:
http://www.steenhildebrandt.dk/2011/08/lederskab/
Københavns kommune, Sikker By Programmet, Lokaliseret den 4. oktober 2013 på:
http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/tryghed/sikker-by/sikker-by-programmet
5.5 Love/konventioner/Bekendtgørelser
Lov om social service (2012, 21. september): Kapitel 11, § 46, stk. 1.
Servicestyrelsen (2011, maj): Den nye formålsparagraf, I: Håndbog om Barnets reform (side 10-18).
Undervisningsministeriet (2009, juli): Bekendtgørelse om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt
uddannelsesplaner i folkeskolen. BEK nr.750.
Socialstyrelsen (2013, januar): Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet. BEK nr. 18.
54
6.0 BILAG
6.1 Bilag 1: Organisationsdiagram for Socialforvaltningen i Københavns Kommune
55
6.2 Bilag 2: Billedgalleri
Diverse billeder af matriklen - udendørs
Indkørsel Udsigt over N2/N3 og N5
Fodboldbanen N5(Udslusningsbolig)
Udsigt til fjorden N4 (Udslusning/familiehus)
56
Diverse billeder af matriklen – indendørs
Spisestue N1 Fjernsynsstue N2/N3
Spisestue N2/N3 Musikudstyr
Træningslokalet Træningslokalet
57
Den interne skole
Dimission 2012 Skolebygningen udefra
Undervisningslokale Undervisningslokale
Træværkstedet Idrætsdag 2013
58
Diverse aktiviteter
Træning på et personaleseminar Fodboldkamp
Klatring Boksetræning
Praktiske opgaver på matriklen Vandaktiviteter
59
7.0 NEXUS’ KONTAKTOPLYSNINGER
KONTAKT
Døgninstitutionen Nexus
Egelundsvej 10, 3630 Jægerspris
Tlf.: 47 56 56 80
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.nexus.kk.dk
Visitation kan ske ved henvendelse til visitatoren ved Center for Udsatte og
Kriminalitetstruede Unge på tlf.: 51 83 80 47 eller mail: SOFKPCUKU-
![· 2015-10-26 · E ǵ vv ]^D s [ v 2016-2019 RESUMÉ/LÆSEVEJLEDNING Nedenfor følger et kort samlet resumé for indsatsen Eǵ vv ]^Ds[ v samt læsevejledning til to understøttende](https://img.pdfslide.net/doc/110x75/5f6216b47cffc353de2800f4/2015-10-26-e-vv-d-s-v-2016-2019-resumlsevejledning-nedenfor-flger.jpg)
