RASK Magasinet nr. 4 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ��

MAGASINETNr. 4 20105. årgang

Hospitalspræster:Den gode samtaleer også medicin

Terapi-haver:Stressramtefår det bedre

Puk Elgård:

Jeg har set, når himlen falder ned

TEMAApopleksi

TEMAInkontinens

TEMAFedt

5 årsjubilæum

Øjenkirurgi:Er i rivendeudvikling

Hund på recept:Uddannedeomsorgshunde

Læs alle udgaver og

dagens sundhedsnyheder på

www.raskmagasinet.dk

®

Forbedringerne er velbevarede hemmelighederSygehusene får på puklen i disse tider. Man kan nemt få det indtryk, at det hele sejler, og at patienterne behandles som skidt. Realiteten er imidlertid en anden. Faktisk bliver sygehusene bedre og bedre. Det kan godt være, at de har besvær med at få gjort ordentlig rent. Det er desværre en kendsgerning. Men samtidig bliver de altså stadig bedre til at behandle patienterne, og det er dog det vigtigste.

Ser man på udviklingen i det lange perspektiv, udrettes der på mange områder nærmest mirakler i forhold til tidligere. Problemet er, at man skal evne at opdage forbedringerne, og det kræver, at man kan forstå nogle af de trillioner af data, som sygehusene i dag er forpligtet til at indlevere til centrale databaser. I disse databaser kan man se, hvordan det går fremad med overlevelsen efter operationer, eller hvordan antallet af reoperationer falder. Databaserne viser også, om de enkelte hospitalsafdelinger husker alle elementerne i en behandling – og også på det område går det fremad. Beva-res, der er steder, hvor der sker alt for lidt. Indimellem er det direkte pinligt. Men de steder er ved at blive opdaget, og så kommer de også i gang med at forbedre sig.

På Dagens Medicin, hvor jeg er chefredaktør, følger vi den udvikling tæt. Dagens Medicin er en nyhedsavis til læger og sygeplejersker. Den må ikke læses af almindelige danskere, fordi den indeholder annoncer for receptpligtig medicin. Men Dagens Medicin er en kritisk avis, der ikke viger tilbage for at råbe op, når sygehusenes kvalitet er for dårlig. Jeg nævner det, fordi ingen skal tro, at avisen er i lommen på nogen som helst, heller ikke når jeg fremhæver de store forbedringer.

Det bedste ved alle forbedringerne er selvfølgelig, at patienterne har bedre chancer i dag end nogen sinde før for at få den rette behandling. Det næstbedste er, at forbedrin-gerne kommer til at fortsætte med langt større styrke i de kommende år.

Sygehusene går i de kommende måneder i gang med en storstilet plan, der handler om at satse på de bedste, når det gælder behandling. Afdelinger, der er små og indimellem ineffektive, bliver lukket, og patienterne overføres til større og dygtigere afdelinger. Alt det er bestemt ikke for sjov, hel-

5 år er da ikke noget at fejre?Jo, det er så. For RASK Magasinet udkommer nu på 5. år. Det vil vi gerne fejre, så du som læser får del i glæden. Du sidder derfor med vores første jubilæumsudgave i hånden. Og det er vi ikke så lidt stolte af. At udgive magasiner er nemlig tradi-tionelt en benhård business og langt de fl este bukker da også under indenfor de første tre år. Men ikke RASK Magasinet. Vi er her og det har vi tænkt os at blive ved med.

RASK Magasinet har overlevet de værste børnesygdomme og vi er i al beskedenhed lidt stolte over, at vi så rigtigt og bed tænderne sammen de første år for at arbejde på at realisere idéen om at lave et magasin, der både skal bibringe viden, give inspiration til eventuelt at tage skeen i den anden hånd og endeligt skal levere nærværende og relevant underholdning til læserne. Uden at gå på kompromis med fagligheden. For det er mindst lige så vigtigt fortsat at levere et uomgængeligt magasin, der har faglig viden i højsædet. Viden, der gør en forskel.

Vi startede med en for os unik idé, baseret på egne observa-tioner og erfaringer: Når man ligger dér i en seng på hospitalet og ikke kan andet, så manglede der, indtil RASK Magasinet udkom første gang, et magasin til målgruppen af patienter.

En målgruppe, der hidtil havde været overset, selv om der er rigtigt mange, der i løbet af et år bliver indlagt og/eller opsøger deres praktiserende læge med tegn på sygdom. Faktisk taler vi om fl ere end en million mennesker, der alene indlægges hvert år. Dertil kommer de pårørende og sundhedspersonalet.

Vi startede med at blive distribueret til alle hospitalerne – både de offentlige og de private. Men hurtigt kom der efterspørgsel fra de praktiserende læger, lægehusene, tand-lægerne, offentlige råd og nævn, patientorganisationerne og mange, mange fl ere. RASK Magasinet kommer dér, hvor patienterne, de pårørende, de fagligt interesserede, politikerne

og sundhedspersonalet er og arbejder. RASK Magasinet er ikke til at overse.

RASK Magasinet har fra start haft mange læsere. De har helt fra begyndelsen taget godt imod magasinet. Og til vores glæde fi ndes der aktive læsere blandt alle de nævnte grupper. Vi modtager uge fra uge fl ere og fl ere henvendelser fra patienter, pårørende eller gode venner og fra sundhedspersonale som læger og sygeplejersker. Vi modtager såvel takkebreve som venlige opfordringer og egentlige artikler fra alle grupper. Tak for det.

Vi har ramt hovedet på sømmet og ramt det koncept, der har manglet. Det gør os både glade og ydmyge. For det forpligter. Men vi vil fortsat tage udgangspunkt i det, vi lagde ud med.

Vi laver nemlig det magasin, som vi gerne selv ville have haft stukket i hånden under indlæggelse på hospitalet. Vi tager derfor vores egen medicin, som vi kan mærke virker. RASK Magasinet er ganske vist ikke på recept, men vi ved, at læserne synes, det er stærkt vanedannende stof.

I denne jubilæumsudgave af RASK Magasinet kommer vi så vidt omkring, som vi kan. Fra apopleksi, til moderne øjenkirurgi, den gode samtale med hospitalspræsten, naturens apotek, piskesmældsramte og hunde på recept. En blandet buket, som du forhåbentligt vil fi nde lige så fornøje-lig og spændende, som vi selv synes. God fornøjelse.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

ler ikke for personalet, der rykkes op med rode for at starte et nyt sted. Patienterne vil også føle det som en kvalitetsfor-ringelse, at de skal køre endnu længere for at komme på hospital – selvom det modsatte faktisk er tilfældet. De får en kvalitetsforbedring.

Mange vil udlægge sammenlægningerne som rene spareforanstaltninger. Sådan ser store dele af pressen på det. Det er virkelig ærgerligt, fordi de kommer til at overse, at sammenlægningerne virker – behandlingen bliver forbedret.

Sammenlægningerne er oven i købet bare en enkelt etape i det kolossale forbedringsprojekt, landets sygehuse reelt befi nder sig i. Den næste etape drejer sig om de nye sygehuse. 40 mia. kr. er sat af til formålet, og det mener de fl este, oven i købet er for lidt. Også de nye hospitaler vil sikre yderligere landvindinger til gavn for patienterne.

Det bliver bare ikke det, som danskerne kommer til at høre. Nej, når de nye sygehuse kommer, så lukkes de små sygehuse, og det bliver det emne, som tager forsiderne.

Der er sikkert heller ikke kommet styr på rengøringen på det tidspunkt. Det kommer vi også til høre mere om.

Derimod kommer forbedringerne til at blive velbevarede hemmeligheder.

Det er synd for sygehusene. Det er synd for personalet. Men det er også synd for patienterne, at de tror, at det hele er noget møg.

Af Kristian LundChefredaktør, Dagens Medicin

PS: Tillykke med de første fem år, kære kolleger på RASK. Godt gået.

høre. Nej, når de nye sygehuse kommer, så lukkes de små sygehuse, og det bliver det

Der er sikkert heller ikke kommet styr på rengøringen på det tidspunkt. Det

Derimod kommer forbedringerne til at blive velbevarede hemmeligheder.

Det er synd for sygehusene. Det er synd for personalet. Men det er

Chefredaktør, Dagens Medicin

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Jeg har set, når himlen falder ned.” Interview med Puk Elgård, der er en af de mest indfølende værter på DR’s ’Aftenshowet’.

8 Piskesmældsramte får sværere ved at få erstatning.

10 Sådan noget pis. Urininkontinens rammer hver 10. dansker, men det er en folkesygdom, man ikke taler om.

16 Private klinikker tilbyder også øjenbehandlinger.

18 Moderne øjenkirurgi er i rivende udvikling.

20 Den gode samtale er også medicin. Interview med hospitalspræst på Rigshospitalet, Christian Juul Busch.

26 Apopleksi eller slagtilfælde. Genoptræning er aldrig for sent.

34 Naturens apotek. Man kan i dag får naturlægemidler og kosttilskud, der stammer fra hele verden.

38 Stressramte trives i terapi-haver. Og metoden har lange rødder.

42 For ung til at blive opereret. 15-årig blev i stedet sendt hjem på krykker.

44 Patienter inddrages før Det Nye Universitetshospital bygges ved Skejby uden for Århus.

47 Den Danske Zoneterapeutskole har uddannet fl ere end 10.000 elever siden start for 25 år siden.

48 Nyt fra forskningens verden.

50 Hund på recept. Svenska Vårdhundskolan har eksisteret i to år. Konceptet er unikt og særdeles effektivt.

54 Nyt på disken.

56 Hvor fedt er det? Fedt er mange ting, men måske skal vi lære at fokusere på det hele måltid i stedet for at nedbryde fødevarerne til et spørgsmål om fedtprocenter.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft samt regionsmedlem.

50 56

3826

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blod-bankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 240.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Århus redaktion:Kirsten [email protected]

Annoncesalg:Dir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Administration:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Skribenter i denne udgave:Kristian LundKirsten OlesenCharlotte Søllner HernøKaren VistesenLotte Frandsen

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Forsidefoto:Agnete Schlichtkrull, DR.

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Jeg har set, når himlen falder nedPuk Elgård toner frem på skærmen i mange og meget forskellige sammenhænge. Snart er hun i folks hjem, snart er hun i deres have eller hun kommer på uventet besøg på den anden side af kloden. Det sidste godt og vel halve år har hun været en af værterne i ’Aftenshowet’ på DR. Men det var i programserien ’Uventet besøg’, at hun lærte Ellen Bentzen at kende på en rejse sammen til Alaska. En kvinde på næsten 100 år, der kom til at betyde meget for Puk.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Jeg kommer lidt for tidligt til vores interviewaftale i DR Ørestaden på Amager. Det er en tidlig, lidt råkold og fugtig morgen. Jeg er indstillet på at sidde og få varmen og samle tankerne i det store receptionsområde, men kort efter kommer en superfrisk Puk Elgård springende. Pjusket hår og næsten samme frisure, som gjorde Meg Ryan berømt. Puk er kørt på cykel hjemmefra – mere end 20 kilometer fra DR.

På vej op ad de svimlende høje trapper, når vi at få talt om skuf-felsen over at opdage, at et muligt nabobyggeri vil tage udsigten til skov og natur. Vi når også forbi redaktionen, da Puk lige skal have styr på dagens program, inden vi finder kaffe og et ledigt lo-kale, hvor vi kan tale sammen i fred og ro. Det er slående, at hver eneste vi møder på vejen hilser varmt og hjerteligt på Puk – folks ansigter lyser op, når de ser hende. Men det er ikke uden grund. For på få minutter er det blevet klart for mig, at hun har en magisk evne til at være exceptionelt nærværende, når man taler med hende. Som om man er det eneste menneske i hele verden, det er værd at tale med. Hun gør, at man føler sig udvalgt og helt speciel. Det er guddommeligt talent. At hun så også har en stor

portion intens og varm personlighed og en naturlig sødme – det fuldstændiggør billedet.

Mødte en virkelig livsnyderMødet med Ellen Bentzen blev et wake-up call for Puk. Trods aldersforskellen på omkring 60 år blev et tæt venskab knyttet og det blev fasttømret i løbet af processen med at skrive Ellen Bent-zens livshistorie i bogen ’Ellen – 100 år med lyst til livet’.

”Der skete det, at jeg mødte en kvinde, som kunne alt det, som jeg ikke kan,” forklarer Puk Elgård om sit møde med Ellen Bent-zen. ”At være nysgerrig – det er vi begge to – men jeg tror, jeg ser meget mere rolig og tryg ud, end jeg egentlig er. Jeg behersker kaos hver dag, fordi jeg altid er bange for, at tingene kan gå galt. Og pludselig mødte jeg bare en virkelig livsnyder, som virkelig bare nød øjeblikke og så ting. Som var slagfærdig og bare gik til den uden at bekymre sig om taget faldt ned eller bilen punkterede eller vi kørte galt eller flyveren faldt ned. Jeg var bare åben mund og polypper og jeg tænkte: ’Hvor vil jeg bare leve mit liv sådan’. Jeg var dybt imponeret over, at hun kunne det. Og jeg var nysgerrig for

Foto

: Agn

ete

Schl

icht

krul

l, D

R.

”Life is not supposed to be a struggle,” står der med fine bogstaver på den tatovering Puk Elgård har rundt om venstre håndled, dér hvor uret sidder. ”Det er ikke meningen, at livet skal være en kamp,” oversætter Puk det til dansk og supplerer: ”Det skal jo også være sjovt.”

44

at fi nde ud af, hvordan hun gjorde. Om hun var født med det eller om hun havde tillært sig det. For bekymringer er en stor del af mit liv. Jeg kæmper meget med dem. Jeg er vokset op i en familie, hvor der var masser at bekymre sig om. Der sidder en katastrofeangst i baghovedet på mig, at nu går noget nok galt.”

Skulle tage voksenansvar for tidligt”Jeg ser mange ting, der går galt, for jeg får øje på det, før andre gør. Jeg forudser, at noget går galt, uden at det i andres øjne ser sådan ud. Jeg ser og suger alle indtryk til mig, når jeg går rundt et eller andet sted. Jeg afkoder lige hele Hovedbanen for eksempel eller jeg afkoder toget eller hvor jeg nu er. Jeg kan ikke lade være med at kigge mig omkring og se. De indtryk jeg får, de ansigter jeg møder, gør indtryk på mig. Alting går ind. Og så får jeg lyst til at handle.”

”Jeg er vokset op i en familie, hvor det var mig, der handlede og sørgede for, at ingenting gik galt, fordi mine forældre drak rigtig meget. Selv om jeg var den yngste, var det mig, der gjorde det alligevel. Så hvis ikke jeg ligesom tog handling på ting, så kunne der jo ske noget. Jeg skulle tage voksenansvar for tidligt. Og det har jeg taget med mig. Det har ikke gjort, at jeg ikke har kastet mig ud i mange udfordringer, men det har altid været lidt på trods i stedet for af lyst. Da jeg så mødte Ellen, så tænkte jeg: Hun gør tingene af lyst og ikke af trods. Hun gør bare det, hun har lyst til. Jeg vil også. Også mig. Hvordan gør hun?”

Ellen ville ikke bekymre sig”Vi var af sted i Alaska og jeg så, hvordan hun tog tingene ind og hvordan hun duftede til alting og snakkede med alle mennesker. Hun var for eksempel ikke var spor bange for at fl yve eller bange for at køre, når det var glat. Hun bekymrede sig ikke. Senere fandt jeg ud af, at det i virkeligheden var en jernhård disciplin, der havde ført hende til at kunne det. For hun havde haft rigtigt mange bekymringer i løbet af sit liv. Men hun havde haft en god opvækst og havde ikke haft noget at bekymre sig om som barn. Hendes forældre havde givet en rigtig god ballast og været gode til ikke at involvere hende. Det gør vi hele tiden i dag. Vi involverer vores børn i alting: Finanskrisen, det store jordskælv i Haiti og sådan noget. Vi tror, vores børn kan kapere meget mere, end de i virkeligheden kan. De skal holdes bekymringsfrie. Og det havde Ellen været. Hun fi k ikke alle udenoms påvirkningerne med fjernsyn og radio. Hun voksede op foruden. Tænk at være vokset op under en verdens-krig, uden egentlig at kunne mærke, at den var der?

Ellen voksede op uden bekymringer og senere har hun bare taget et jerngreb om tilværelsen og sagt: ’Jeg vil ikke bekymre mig’. Det er ligesom, når man træner. Man bliver bedre og bedre med disciplin,” siger Puk forklarende og fortsætter:

”Jeg traf en beslutning på et tidspunkt om, at nu ville jeg prøve det. Da jeg fi k min søn, tænkte jeg på, hvad det var for en opgave, man har som forældre. Som tiden er gået, er det gået op for mig, at den opgave, jeg har med ham, er at bryde den onde cirkel. Jeg skal ikke give en nervøs mor videre, for sådan en har jeg haft. Så kan han blive nervøs og så kan han blive nervøs for at få nogle nervøse børn og så videre. Jeg skal pakke mine bekymringer væk.”

Vi minder meget om hinandenBlev Ellen et spejl for dig?

”Ja, det gjorde hun. Og for første gang, tror jeg – nu skal jeg passe på at sige for første gang – kunne hun slippe sin rolle. Vi får jo alle sammen nogle roller og der var ikke nogen, der ikke troede, at El-len ikke kunne klare alt. På en måde minder vi meget om hinan-den. Ellen var meget stærk og jeg er også meget stærk. Der er ikke nogen, der tror, at jeg er skrøbelig, men det er jeg i virkeligheden. Men det var Ellen jo også eller det blev hun, for hun blev syg, mens jeg var sammen med hende. Og jeg var der lige op til hun døde. For første gang i sit liv var hun med på at bede om hjælp og lade nogen gøre noget for sig. Fordi jeg kom ind over. Jeg har ikke en historie med hende på 80 år, som andre hun kendte havde det.

Hun havde aldrig tidligere bedt om hjælp. Hun havde rollen som en person, der kunne klare alt. Så er det svært at bede om hjælp. Men da hun blev så syg, som hun blev, var hun nødt til det og det var ikke så stort et nederlag for hende, at det så var mig, der sagde til hende: ’Nu vasker jeg dine gulve, nu handler jeg for dig, nu tager jeg til Hillerød og henter din medicin, nu gør vi det og det, nu ringer jeg til lægen’. Hvis det havde været en af hendes andre veninder, som hun havde kendt i 60 år og havde haft en anden rolle over for, havde det været noget andet. Jeg fi k lov til at komme ind. Hun gav mig lov. Og det nød hun til sidst.”

Fandt nøglen til det gode, man kan gøre, da Ellen skulle dø”Jeg kan ikke løse det hele, men jeg vil gerne række ud. Jeg kun-ne have 20 mennesker boende hjemme hos mig, plus 50 katte og 14 ænder og 30 mus – det er blot ikke fysisk muligt. Men at være en god ven for sine nærmeste, det skal man være. Eller en god ven i hverdagen, når man møder nogen, det skal man også være. Den nærmeste kan være en man møder ved et tilfælde. Ligesom Ellen. Jeg fandt ud af, at jeg havde og fi k den funktion i hendes liv, som jeg synes, er så vigtig – også i forhold til sygdom.”

”Både min mor og min far er døde, så jeg har to gange siddet ved et dødsleje af længere tid ad gangen, uden egentlig rigtigt at vide, hvad man stiller op i sådan en situation. Det er smadder svært. Min far døde i ’95 og min mor for få år siden. Jeg var helt vildt ung, da min far døde. Jeg var der, jeg sad der. Men det var først, da Ellen skulle dø, at jeg fandt nøglen til det gode, man kan gøre. Netop det jeg gjorde, mens jeg var i gang med at skrive bogen om Ellen.

”Jeg kan godt lide, at folk har det godt,” siger Puk Elgård.

Foto

: Agn

ete

Schl

icht

krul

l, D

R.

55

Øverødvej 5, postbox 20, 2840 Holte. Tlf.: 45 87 17 17 E-mail: [email protected] www.bonnor-law.dk

ER DU KOMMET TIL SKADE?Vil du være sikker på at få hvad du har krav på?

Vi sørger for, at du får den rigtige erstatning ved: - Trafikuheld

- Arbejdsskade - Fritidsulykke

eller anden skadegrund

INDLEDENDE GRATIS MØDE!

Jeg gjorde det ikke engang, fordi jeg vidste, det var godt. Men jeg fandt ud af det sammen med Ellen. At tage et andet menneskes hånd, som ved, at det skal dø eller er meget sygt og så sige: ’Prøv at fortælle mig om dit liv. Fortæl mig alt, hvad du har oplevet.’ Det var det, jeg gjorde med Ellen. Vi gik det hele igen-nem. Hun var så syg, men hun gik hele sit liv igennem og fortalte om sin barn-dom, sin ungdom, sin første forelskelse, alt muligt. Jeg fik hele hendes historie og da vi så kom til side slut i bogen, så havde hun fortalt det hele og var på en eller anden måde blevet forløst.”

”Jeg var sammen med Ellen hele dagen, før hun skulle opereres og have savet det ene ben af. Hun sad i sengen på vej ned på operationsstuen, hun var 101 og hun var virkeligt syg. Men hun tog min hånd og sagde: ’Tusind tak. Hvor er jeg rig.’ Hun følte sig så rig over alt, hvad hun havde oplevet, selv i den situation.”

Ked at se, hvordan ældre bliver behandlet i dag”Jeg har fået så mange mails og alle mulige historier fra nær og fjern, hvor folk siger, at det er godt, at de har fået læst bogen om Ellen. En har skrevet: ’Nu er jeg gået hjem til min mormor, nu skal hun fortælle mig’. Jeg har også fået et brev, hvor der står: ’Jeg er så ked af, at jeg ikke nåede at holde min farmor i hånden og få hele hendes historie’.

Vi glemmer, at i gamle dage, var de ældre meget mere værd. Da var det dem, der havde erfaringen. Det var deres historier, vi fik fortalt videre. Jeg er meget ked af at se, hvordan ældre bliver behandlet i dag, det må jeg sige. Jeg synes slet ikke, man forstår, hvilken visdom, der er gemt dér. Ældre bliver fyret og gemt væk. De bliver ikke behandlet ordentligt de steder, hvor de er. Det er blevet et problem, hvad vi skal gøre med de ældre. Der er ingen, der ser frem til deres alderdom. I gamle dage skulle man nyde sit otium, så skulle man sidde dér og være færdig med at arbejde og være klog og være én, der kunne øse af sin historie og sin viden. Ligesom i de gamle landsbyer og indianersamfund, hvor de ældre var de vise, dem man gik til.”

Bedre at snakke med farmor end at fise rundt på selvudviklingskurserHvad er der gået galt?

”Vi har for travlt. Og vi vil ikke være gamle, vel? Botox og collagen. Der er intet, der må hænge nogen steder. Vi vil ikke være gamle og vi vil ikke ved-kende os, at den del af vores liv findes. Det der forfald vil vi ikke se. Det er håb-løst. Og vi gør alt, hvad vi kan for ikke at komme der, hvor man for mange år tilbage glædede sig til at komme hen. Jeg ved ikke, om vi ikke kan overskue at se mennesker i forfald. Jeg tror, vi er meget optagede af os selv.”

”Der er også sket det, at vi er flyttet fra hinanden. I gamle dage boede man meget mere sammen, og så var det nemmere at stikke over til hinanden. Men folk vil jo hellere flække begge knæskaller end have deres bedstemor boende, for det er for besværligt. Man prioriterer det ikke til. Men du kunne lære lige så meget om dig selv, hvis ikke mere, hvis du satte dig og snakkede med din farmor i stedet for at fise rundt på selvudviklingskurser alle mulige steder. For så ved du, hvem du kommer fra og hvorfor du er blevet, som du er.”

Evne til at tale med alle Har du altid haft en naturlig interesse for andre mennesker og et talent for at tale med alle, sådan som du gør på ’Aftenshowet’?

”Altså, jeg har aldrig været opmærksom på, at det var noget særligt, før folk begyndte at sige det til mig. Så jeg kan ikke spole tilbage og sige, at det var en bestemt dag, hvor samtalen blev omdrejningspunkt. Jeg tror, jeg har fået evnen fra min mor, for hun snakkede med alle. Jeg tror måske også, at det har haft en betydning, at vi flyttede fra Buddinge til det ’mørke’ Jylland, da jeg var 6 år. Vi havnede i en lillebitte landsby og var meget sære i det jyske. Mine forældre arrangerede modeshows, så vi ankom i en firedørs Chevrolet. Min far havde store flipper, store tinsmykker omkring halsen, spanske linninger på bukserne og høje hæle. Min mor havde en hæklet 70’er dragt på, med bælte, en lang paryk, som var sort og lange røde negle samt høje plateausåler. Claus og jeg havde ens pepitaternede skjorter og bøllehatte. Til gengæld stod de lokale i kittelkjole og træsko – i fire rækker uden for hæk-ken, da vi ankom. De syntes, at vi bare var noget af det særeste, de nogensinde havde set. Og så kan man jo gøre to ting, når man lander som fremmed ned i sådant et miljø. Enten kan man blive ved med at føle sig anderledes – bedre, dårligere – eller også kan man gå på opdagelse i, hvor det er, man er havnet. Jeg tror bare, at jeg valgte det. Jeg har en evne til at forstå omgivelserne, men gud ved, om ikke det bare var overlevelse?”

”Men jeg kan også bare godt lide at snakke med andre men-nesker. Hvis man sidder i et tog eller står og venter på en bus, er der jo ingen grund til ikke lige at snakke. Jeg synes det er sjovt og man får nogle gode historier. Det gør jeg hver dag. Man går glip af mange historier, hvis ikke man gør det. Og man går glip af at vide, hvad det er for en verden, du vokser op i, lever i og hvad det er for nogle mennesker, der er omkring dig. Det er spændende, synes jeg. Det vil jeg gerne vide.”

Svært at tale med politikereEr fordybelsen i en samtale forudsætningen for nærvær?

”Nej, ikke nødvendigvis, men der er i en samtale et tidspunkt, hvor man mærker, der er kontakt. Jeg arbejder for, at det skal ske. Det er det, jeg tænker, når jeg møder et andet menneske. Jeg prøver at skabe en slags boble rundt omkring det andet menne-ske, når vi taler sammen. Lige pludseligt er den der. Det er intui-

”Det er vores pligt at være opmærksomme på andre,” mener Puk Elgård.

Foto

: Agn

ete

Schl

icht

krul

l, D

R.

6

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Puk Elgård er vært på ’Aftenshowet’ sammen med Louise Wolf, Nikolaj Koppel og Mads Steffensen.

Foto

: Agn

ete

Schl

icht

krul

l, D

R.

tion. Man mærker det. Hvor hurtigt taler det her menneske, hvor mange parader er der fremme, hvor åbent er det, hvor nervøst er det, hvor meget humor er der, hvor meget ironi. Det er en hel afkodning af, hvad det er for et menneske, man sidder over for. Det er noget, der sker automatisk, men lige pludselig, så kan man mærke, at her er vejen ind.”

Hvem er nemmest at tale med? De professionelle, der er vant til at optræde?

”Nej, de er svære. Det er enormt svært at interviewe en politiker. Politikere har besluttet sig for på forhånd, hvad de vil sige, når de kommer i studiet. De har et budskab, de vil frem med, så det er svært. Men jeg synes nu, det er skægt svært, for det er en udfor-dring, en stor udfordring. Man kan sidde og tale med en gæst i et gæsterum og opleve, at man har en vildt god kontakt. Når de så træder ind i studiet, bliver de professionelle og så mister man alt, man havde, med mindre man fi nder en lille fl ig, man kan blive ved med at holde fast i. Sportsfolk er også svære. Men det bety-der ikke, at jeg synes det er kedeligt. Jeg synes, det er skægt.”

Prøver sig bare frem”Jeg har ikke lært det. Jeg kender ikke de kodeks for, hvordan man indleder et interview, hvornår man når et eller andet punkt og hvornår man slutter. Jeg prøver mig bare frem. Men jeg kunne sikkert komme hurtigere frem til pointerne nogle gange, hvis jeg havde nogle redskaber. Det er bare aldrig blevet sådan. Jeg gør det, som jeg gør det. Som jeg kan det. Jeg tror, der sidder nogle jour-nalister rundt omkring og hiver sig i håret, når jeg interviewer. Men jeg ved, at når jeg har kontakt med dem, der ser det, jeg laver, så er der et ord, der går igen. De siger: ’Det er dejligt at se, at du har respekt for dem, du snakker med.’ Det er vigtigt for mig, at jeg har det. Lige meget hvem de er. Men er der grund til andet?”

Jeg har set, når himlen falder ned”Hvis jeg skal vende tilbage til min barndom, så tror jeg, at jeg har set, når himlen falder ned. Jeg har set, hvordan det kan gå mennesker. Men jeg har til gengæld også fået en viden. Menne-sker gør det så godt, som de kan. Nogle gange rækker det ikke. Men jeg synes ikke, jeg kender nogen, der ikke gør deres bedste. Folk gør, hvad de kan. Det er få, der sætter sig for at være et lor-tesvin fra start til slut i deres liv. Så er der sket et eller andet. Hvis man møder et andet menneske, som er kommet på slingrekurs, så er der en eller anden grund til det, tænker jeg.”

Blev sat i verden for at hele forældres smerte”Hele mine forældres slingrekurs, den startede, da de mistede en datter, da hun var 8. Alt var lykke, lige indtil hun blev syg. Pludselig var katastrofen inde i deres liv. Hvorfor skulle den så ikke komme igen, tænkte de hele tiden. Verden krakelerede. Og det kom de sig aldrig over. Der begyndte at komme druk. Men dengang sagde man bare: ’Hallo, tag til Mallorca, tag på ferie, tag af sted og få så lige et andet barn hurtigst muligt. Jeg blev født mindre end et år efter, de havde mistet et barn, uden de overho-vedet havde gået igennem en sorgproces, uden overhovedet at snakke om det. De lagde låg på. Jeg har set nogle billeder, hvor de sidder helt forstenede med hver deres paraplydrink og ligner noget, der er løgn. Jeg kom jo for at hele et eller andet. Det er en stor opgave at få. Og det er jeg jo så blevet ved med – at gå ud og hele de ting, som jeg kan. Det er det, jeg blev sat i verden for.”

”Men jeg har aldrig haft anstrøg af bitterhed overfor mine forældre. Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at de har hængt i med neglene for at klare det liv, de havde. Så når jeg sidder overfor mennesker fx på en bænk på Nørrebro, så er jeg sikker på, at de har gjort det så godt, som de kunne. Sådan tror jeg det er.”

7

Piskesmældsramtefår sværere ved at få erstatning

Er alle gener efter en ulykke ikke beskrevet i lægejournalen senest 72 timer efter ulykken er sket, er det stort set umuligt at få fuld erstatning for sin piskesmældsskade.


Indtil nu har Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen god-taget, at piskesmældssymptomer, der først viser sig ½ – 1 år efter ulykken, kan tilskrives ulykken. Det kan fx dreje sig om symptomer som hukommelsestab, koncentrati-onsbesvær eller udstrålende armsmerter. Symptomer, der derimod viser sig senere end ½-1 år efter ulykken, har de to myndigheder haft tradition for at afvise som hidrørende fra ulykkestilfældet også selvom man har kunnet fremvise en speciallægeerklæring, der sagde det modsatte.

”Den nye tendens vi oplever i øjeblikket er, at Arbejdsskadestyrelsen har strammet væsentligt op på sine vurderinger. For at symptomerne kan blive godtaget som en del af en piskesmældsskade, skal de fremgå af skadestueanmeldelsen eller af jour-nalen hos egen læge inden for 72 timer fra skadestidspunktet,” siger ekspert i erstatningsret og advokat i ADVODAN Vejen A/S Berit Møller Lenschow.

Problematisk hvis symptomer erkendes senere end 72 timer efter ulykke”Hvis symptomerne bliver erkendt senere end 72 timer efter ulykken, viser den nye linje fra Arbejdsskadestyrelsen, at styrelsen ikke godkender generne som del af den ulykke, der forårsagede piskesmældsskaden,” supplerer Berit Møller Lenschow.

Betydning af beskrivelsen af generne i de primære lægelige akter er problematisk, fordi mange skadelidte personer i starten overser nogle symptomer, fordi der er andre symptomer, der i før-ste omgang er langt mere dominerende og derfor også får størst opmærksomhed. Det sker også ofte, at den skadelidte i begyndel-sen tror, at generne vil forsvinde af sig selv efter et stykke tid, og når det så fl ere måneder efter går op for skadelidte, at generne ikke forsvinder, ja så er løbet kørt i erstatningsmæssig henseende.

Efter udsagn fra Arbejdsskadestyrelsen vil styrelsen dog efter en konkret vurdering forlænge fristen på 72 timer, hvis skadelidte er kommet så alvorligt til skade, at nogle gener ikke opdages eller erkendes med det samme, fordi nogle mere akutte gener overskygger dem. ”Det er dog min erfaring, at Arbejdsskadesty-relsen kun ganske sjældent benytter denne undtagelse til fristen på 72 timer. Jeg oplever, at Retslægerådet og Arbejdsskadestyrel-sen forholder sig ret fi rkantet til kravet om, at generne skal være beskrevet i de lægelige akter inden for 72 timer fra skadestids-punktet,” oplyser advokat Berit Møller Lenschow.

Brug for hurtig hjælpDomstolene og forsikringsselskaberne har hidtil fulgt vurderinger-ne fra Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen, og derfor kan det fremover blive endog meget vanskeligt og i nogle sager umuligt at få anerkendt symptomer selv forholdsvis kort tid efter, at ulyk-ken er sket og dermed få fuld erstatning fra forsikringsselskabet.

”De primære lægeakter får altså en helt afgørende betydning i erstatningssagerne, og det er vigtigt, at man både som skadelidt/patient og læge er ekstra opmærksom på at få samtlige sympto-

mer beskrevet i journalen så hurtigt som muligt,” siger advokat Berit Møller Lenschow.

Tvunget til at være på forkant med sin ulykke”Man er næsten tvunget til at være på forkant med sin ulykke! Mit råd er at blive undersøgt hos egen læge eller skadestue med det samme og hurtigt tage kontakt til en advokat, der kan hjælpe med at pege på, hvad det er vigtigt at få på plads. Hvis det viser sig efter kort tid, at man udover hoved- og nakkesmerter også har udstrålende armsmerter og kognitive problemer f.eks. i form af hukommelsestab og koncentrationsbesvær, stiger méngraden, og det er dermed muligt at få en højere erstatning men som påpeget kun hvis symptomerne bliver beskrevet i lægejournalen inden for 72 timer,” lyder opfordringen fra advokat Berit Møller Lenschow.

Whiplash kan give kroniske skader. De mest almindelige sympto-mer er: Nakkesmerter, hovedpine, føleforstyrrelser, svimmelhed, kraftnedsættelse i armene, synsforstyrrelser, hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnbesvær, støjoverfølsomhed m.v.

• Piskesmæld kaldes også whiplash og patientforeningen for piskesmældsramte hedder da netop Whiplashforenin-gen. Læs mere om lidelsen og om erstatninger på

www.whiplashforeningen.dk. • ADVODAN er et netværk af mere end 50 lokalt forank-

rede advokatkontorer med tæt kontakt til men nesker og virksomheder i nærområdet.

Læs mere på www.advodan.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.


Indtil nu har Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen god-taget, at piskesmældssymptomer, der først viser sig ½ – 1 år efter ulykken, kan tilskrives ulykken. Det kan fx dreje sig om symptomer som hukommelsestab, koncentrati-onsbesvær eller udstrålende armsmerter. Symptomer, der derimod viser sig senere end ½-1 år efter ulykken, har de to myndigheder haft tradition for at afvise som hidrørende fra ulykkestilfældet også selvom man har kunnet fremvise en speciallægeerklæring, der sagde det modsatte.

”Den nye tendens vi oplever i øjeblikket er, at Arbejdsskadestyrelsen har strammet væsentligt op på sine vurderinger. For at symptomerne

88

www.skrunedforsolen.dk

Når huden bliver rød efter en tur i solen, er det ikke et sundhedstegn, men fordi den har taget skade. Den slags skade der på sigt kan føre til kræft i huden. Heldigvis er det nemt at undgå solskadet rød hud og samtidig nyde sommeren. Brug så mange af solrådene som muligt og husk, at solen brænder både på stranden, i haven og på fodboldbanen.

HUSK SieSta + SolHat + Solcreme + SlUK Solariet = eN GoD Sommer

KB_Sol_2010_Ann_210x297_SKULDER.indd 1 5/14/10 2:58 PM

Sådan noget pisDer er lige nøjagtigt sådan tusindvis af danskere tænker, når de pludseligt mærker, at de lækker urin. Hver 10. dansker har ufrivillig utæthed, også kaldet urininkontinens. Nogle drypper måske i bukserne, når de hoster, nyser eller dyrker sport. Andre tisser i bukserne, fordi deres tissetrang kommer så stærkt og pludseligt, at de ikke har en chance for at nå på toilettet. Fælles for alle er, at det føles pinligt, ubehageligt og er stærkt generende.


Inkontinenshjælpemidler

Netti A/S • Søndergade 74 • 8000 Århus C • Tlf. 86 27 56 11 • [email protected] • www.netti.dk

FikseringstrusserBlondetrusserHerretrusserUrinposerholdereBadebukser

Inkontinenshjælpemidler

Netti A/S • Søndergade 74 • 8000 Århus C • Tlf. 86 27 56 11 • [email protected] • www.netti.dk

FikseringstrusserBlondetrusserHerretrusserUrinposerholdereBadebukser

Urininkontinens rammer såvel mænd som kvinder, selv om kvin-der klart er i overtal. Samlet set oplever 500.000 danskere ufrivillig utæthed – 350.000 kvinder og 150.000 mænd. Men også børn kan rammes. Mere end 50.000 børn i Danmark lider af inkonti-nens. Det er dermed en folkesygdom, som man ikke taler om.

Selvom det er et stort problem at være inkontinent, er det ikke alle, der søger hjælp for at få gjort noget ved problemet. Det skyl-des bl.a., at inkontinens er svært at tale om, fordi det føles pinligt og ydmygende. Mange skjuler problemet i årevis – også overfor den nærmeste i familien. Sådan behøver det ikke at være, for mindst syv ud af ti inkontinente kan hjælpes med enkle midler, fx i form af genoptræning, medicin eller operation. Det første skridt på vejen er at overvinde blufærdigheden.

Sygdom, slap bækkenbund eller alderDer kan være mange årsager til urininkontinens, som kan være fælles for mænd og kvinder, men årsagen kan også specifi kt have sammenhæng med ens køn. Helt overordnet kan man dog sige, at risikoen for inkontinens stiger med alderen. Det er dog langtfra det samme som at sige, at der ikke kan gøres noget ved proble-met.

Sukkersyge, overvægt, rygning, dårlige toiletvaner, en række forskellige sygdomme som prostatacancer hos mænd og opera-tioner, graviditet, fødsel og kvinders overgangsalder kan forår-sage, at bækkenbunden bliver svækket, så risikoen for utæthed stiger. Bækkenbunden er et net af muskelfi bre, som sikrer, at man kan kontrollere, om urin skal løbe igennem (og afføring også for den sags skyld). Kvinders bækkenbund er større, fordi den skal kunne klare at holde på et foster, men ellers er der principielt ikke forskel på mænds og kvinders bækkenbund. Og som med alle andre muskler gælder det, at bliver bækkenbunden ikke trænet, så bliver den slap og svag.

Inkontinens behandles forskelligt, alt efter hvilken type inkonti-nens, der kan være tale om, selv om der naturligvis også kan være tale om blandingsformer.

Urinblærespasmer eller urge-inkontinensHyppige, små vandladninger, voldsom vandladningstrang og ufrivillig vandladning kan skyldes kramper i blæsemuskulaturen. Urinblærespasmer betyder, at blæren trækker sig sammen, uden at man kan kontrollere det. I heldigste fald når man på toilettet i tide, men kramperne kan også betyde, at man tisser i bukserne.

Blærevæggen består af muskelceller, der trækker sig sammen, når man skal tisse. Muskelcellerne er fra fødslen selvkørende i den forstand, at de trækker sig sammen af sig selv, når blæren bliver tilstrækkelig fuld. Som barn lærer man gradvist at kontrollere blæ-rens sammentrækninger, så man kan holde på vandet, indtil man har mulighed for at komme på toilettet. Hvis man imidlertid har urinblærespasmer er denne kontrol nedsat og blæren trækker sig sammen, uden at man kan styre det. Det giver stærk trang til at tisse og eventuelt også til at man lækker. Manglende kontrol ses fx ved blærebetændelse og ved alvorligere sygdomme som multi-pel sklerose, andre sygdomme i nervesystemet og efter blodprop i hjernen. Man kan til en vis grad genoptræne kontrollen over blæremusklen ved bækkenbundstræning. Men der fi ndes også medicinsk behandling, der har til formål at få blæremusklen til at slappe af eller som blokerer nerverne til blæren, så tømningsre-fl eksen bliver svagere.

Stress-inkontinens eller anstrengelsesudløst inkontinensStress-inkontinens skyldes en svag bækkenbund, og at urinrøret ikke lukker tilstrækkeligt. Det betyder fx, at man har problemer med at holde på vandet eller lækker urin ved fysisk anstrengelse, motion, nys eller hoste. Første valg til behandling er bækken-bundstræning og ændring af toilet- og drikkevaner. Derudover

10

Lider du af ...

• Træthed• Koncentrationsbesvær• Tarmluft• Mavekneb• Oppustethed• Kvalme• Diare• Svimmelhed

... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk70 10 10 03

Dansk Cøliaki Forening

Casper Pihl RasmussenFormand

Postboks 117 · 5100 Odense C · [email protected] · www.coeliaki.dk

Afføringsinkontinens er lige som urininkontinens tabubelagt. Det føles fl ovt og pinligt, når man som voksen ikke kan kontrollere lukkemusklen. Men omkring 100.000 voksne danskere er ramt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

fi ndes der forskellige former for medicinsk behandling. I sværere tilfælde af stress-inkontinens kan man give en injektionsbe-handling eller – når der er tale om kvinder – foretage en såkaldt TVT-operation.

Injektionsbehandlingen består i, at man sprøjter en glasklar gele af Bulkamid op i urinrøret, så det virker næsten lige som en pakning. Indgrebet, som fi nder sted i lokalbedøvelse og varer omkring 15-30 minutter, foregår ved, at der indsprøjtes 1-2 ml af præparatet et antal steder under slimhinden i urinrøret tæt på blæren. Bulkamid består overvejende af vand og lille smule fast materiale, som gør at urinrøret forbliver elastisk. Det er et mindre indgreb end en egentlig operation og bivirkningerne er derfor

11

Det handler om velvære og værdighed

Inkontinenstrusser

�� Inkontinenslagner�

Urinposeholdere

Beskyttelse�til�sengetøj

Badetøj�til�inkontinente

Bodystockings�til�børn�og�voksne

Nymarken�17�·�DK-5330�Munkebo�Tel.�+45�65�97�70�80�·�Fax�+45�65�97�70�81

[email protected]�·�www.caredesign.dk

Se mere på caredesign.dk/inkontinens

ligeledes mindre. Langt de fl este patienter slipper af med proble-met eller får det betydeligt bedre og effekten af behandlingen vil formentlig holde i mange år, selv om materialet Bulkamid kun har været kendt siden 2003.

Det kan i sværere tilfælde være nødvendigt med en TVT-ope-ration (forkortelsen står for Tensionfree Vaginal Tape), hvor der lægges en slynge af plastiktape under urinrøret. Indgrebet bliver gjort i lokalbedøvelse, hvor lægen lægger to små snit i huden over kønsbenet og et lille snit i skeden under urinrøret. Ved hjælp af nåle, indsættes et stykke nylontape, som løfter urinrøret. Når nålene er anbragt, ser lægen blæren efter via en kikkert for at sikre, at nålene og dermed tapen ikke går ind i blæren. Tapen bliver trukket på plads og man bliver bedt om at hoste, så det kan konstateres, at man er tæt for urin. Det lille sår i skeden sys med tråd, der opløses af sig selv. De to små sår på kønsbenet holdes sammen med plaster.

Inkontinens hos mændIsær ældre mænd kan opleve at blive inkontinente. Fra 60-65-års alderen øges forekomsten især på grund af prostatagener og i

denne aldersgruppe er der næsten lige så mange inkontinente mænd som inkontinente kvinder. Prostatagener kan dække over en forstørret blærehalskirtel, gener efter en mindre prostataope-ration eller som resultat af fjernelse af prostata. Men inkontinens kan også skyldes kræftsygdom eller neurologiske skader, obstipa-tion, lægemiddelbrug, diabetes, demens og bevægelsesproble-mer. Udredning af årsager kan til en begyndelse være som hos kvinder, men undersøgelse på sygehus foregår på en urologisk og ikke en gynækologisk afdeling. Behandling kan i den lette ende indebære anbefaling om at træne bækkenbunden, træne blæren og være påpasselig med væskeindtagelse. Sværere tilfælde kan behandles medicinsk, ved hjælp af fysiske teknikker som elektro-stimulering og biofeedback eller der kan foretages et operativt indgreb for at indsætte en slynge eller en kunstig lukkemuskel.

Hos mænd rubriceres inkontinens som en af følgende fi re typer:• Stressinkontinens fx som følge af en prostata operation, hvor

lukkemuskulaturen i blæren er blevet skadet. • Urgeinkontinens som skyldes at blæretømningsmusklen er

ustabil. Årsagen kan være infektion eller kan skyldes forstørret prostata.

• Overfl owinkontinens som ses ved tilstande, der blokerer for urinen. Det forekommer først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde overfyldes – eller ikke blive tømt ordentligt ved vandladning – således at den og af og til løber over.

• Refl eksinkontinens forekommer ved neurologiske skader og sygdomme, som fx Parkinson, Alzheimers m.v. Patienter med denne tilstand har ingen kontrol over vandladningen og urinen begynder at dryppe, når trykket i blæren stiger.

HjælpemidlerDer eksisterer også fl ere hjælpemidler mod ufrivillig vandladning. Ud over de nærliggende midler som bind og bleer kan kvinder på apoteket købe bløde propper, som indføres i urinrøret eller indlæg, som føres op i skeden, f.eks. Contrelle, der er fremstillet

Man regner med at omkring 500.000 danskere lider af urininkontinens. Heraf er størstedelen kvinder, nemlig omkring

350.000, idet mange får skader ved fødsler.

Urininkontinens kan ofte behandlesDa overvægt, rygning, dårlige drikke- og toiletvaner er vigtige årsager til urininkontinens er der en række gode råd, man kan begynde med at tage op:• Forsøge at tabe sig.• Nedsætte tobaksforbruget.• Drikke mindre – 1,5 liter væske i døgnet er tilstræk-

keligt.• Gå på toilettet inden man forlader hjemmet.• Tilstræbe regelmæssige toiletvaner – lade vandet ca.

hver 3. time.• Træne knibeøvelser.

Kilde: Kontinensforeningen.

12

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgtesygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pak -ninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: [email protected]

af formstøbt polyurethanskum, der bøjes sammen inden indføring i skeden. Herved understøttes blærehalsen og lukkemekanismen genetableres.

De fleste opfatter bind som noget kvinder anvender ved menstruation, men der findes en lang række bind til såvel mænd som kvinder, der lever med inkontinens. TENA for Men er særligt udviklet til mandens anatomi og har en skålformet tæt pasform. Der findes i serien alt fra små diskrete bind til egentlige bleer, der kan sikre brugeren mod store ulykker. Til kvinder findes der tilsvarende løsninger blot under navnet Tena Lady. I alle tilfælde er bindene udviklet, så de sikrer en tør og lugtfri anvendelse. Der findes derudover også en række andre inkontinenshjælpemidler, som fx uridomet, men det anvendes typisk kun ved indlæggelse på sygehus, i en mellemliggende periode efter operation eller når man er plejehjemsbeboer. Uridomet er temmelig ubehageligt for brugeren ifølge oplysninger fra Blæreforeningen.

KontinensforeningenI slutningen af 1970’erne begyndte interessen for en effektiv indsats mod inkontinens at gøre sig gældende. Sygeplejerske Inger Grum-Schwendsen, der senere blev foreningens formand, var ansat i De gamles By. Hun forsøgte sammen med sygeplejer-ske Hanne Herold at gennemføre en række tiltag for at mindske patienternes inkontinensproblemer. Det lykkedes i vid udstræk-ning at ’tørlægge’ en hel del af de ældre beboere. Tiltagene blev fulgt op af kurser for hospitalsansatte og drejede sig primært om brugen af inkontinenshjælpemidler.

I de offentlige medier var diagnosen inkontinens stort set ikke-eksisterende, selv om der nu og da dukkede små notitser og artikler op om emnet i dameblade.

På dette meget spinkle grundlag opstod tanken om at oprette en patientforening, som da også blev stiftet i 1983. Foreningen

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

13

eksisterede imidlertid kun i ganske kort tid. Tiden var måske al-ligevel ikke moden. Først da gymnastikpædagog Helle Gotved for alvor brød isen i 1987 med udgivelsen af sin bog ’Bækkenbun-

At være inkontinent kan betyde, at man hele tiden ufrivilligt lækker lidt urin, men det kan også betyde, at man får voldsom vandladningstrang og skal spurte på toilettet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

dens optræning ved vandladningsproblemer’, kom der for alvor gang i tingene og fokus på inkontinens. Og Kontinensforenigen, som blev stiftet i 1987, har eksisteret lige siden. Læs mere om foreningen og om inkontinens på www.kontinens.dk.

AfføringsinkontinensMindst lige så tabubelagt som urininkontinens er afføringsinkon-tinens. Det føles fl ovt og pinligt, men det rammer rigtigt mange voksne. Omkring 100.000 danskere lider af afføringsinkontinens – nogle gange kombineret med urininkontinens – og blandt disse er 75 – 80 % kvinder, der har fået skader efter fødsler. Årsagen til fækallækage kan dog også være et resultat af kirurgi for fx hæmorider eller operation for tyk- og endetarm samt skyldes diarré eller neurologisk sygdom. Personer med rygmarvsbrok har også ofte problemer med lækage. Derudover forstærker alder problemet og mange ældre demente er afføringsinkontinente. Afføringsinkontinens kan være akut, hvor trangen melder sig pludseligt og voldsomt eller den kan være passiv, hvor afføringen bare løber lige så stille ud, uden at man mærker det.

Lettere ramte patienter – f.eks. efter fødselsskader – kan få hjælp med fysioterapi. Nogle har gavn af bækkenbundstræning

1414

ønsker RASK Magasinet

tillykke PrivatHospitalet Danmark er førende indenfor;

Børnesygdomme, Fysioterapi, Gynækologi, Hudsygdomme, Kardiologi,

Mave/Tarmkirurgi, Neurokirurgi, Neurologi, Ortopædkirurgi, Røntgen og Reumatologi

PrivatHospitalet Danmark • Jægersborg Allé 14 • 2920 Charlottenlund • Tlf. 3964 1949 • www.phdanmark.dk

og gode råd om kost, væskeindtag, toiletvaner og motion. Andre kan have gavn af medicin mod afføringstrang. Hvis der er behov for en specialistundersøgelse, vil der typisk først blive foretaget en ultralydsundersøgelse af lukkemusklen og eventuelt en MR-skanning af bækkenregionen. Ved mistanke om andre årsager til inkontinensen kan det blive aktuelt at foretage en kikkertundersø-gelse af ende- og tyktarm, en såkaldt koloskopi.

Behandlingsmuligheder ved afføringsinkontinensI nogle tilfælde kan forstoppelse være årsag til lækage. Ved forstoppelse kan der dannes en afføringsprop således, at kun fl ydende afføring kan passere, og hvor kontrollen over afføringen bliver dårlig. I disse situationer kan lejlighedsvis brug af klyx eller afføringsmidler være nyttig. En anden metode er biofeedback. Metoden er relativt enkel, billig og nærmest uden bivirkninger. Udstyret består af en slags prop, koblet til et måleapparat, som måler ændring i endetarmens lukkemuskulatur ved knib og hvile.

Man kan på denne måde søge at forbedre lukkemusklens kniben ved at påvirke måleværdierne. Et andet hjælpemiddel er en anal-prop. Dette er en slags tampon, som føres op i endetarmen, hvor den udvider sig. Analproppen hindrer både lækage og problemer med lyd. Det tager tid at vænne sig til brugen af denne, men det kan være et godt hjælpemiddel for nogle. Endelig kan kirurgi overvejes. Om muligt prøver man at genoprette funktionen til luk-kemusklen i endetarmen. Korttidsresultaterne er gode, men over tid aftager effekten hos op til halvdelen.

Der eksperimenteres i specielle tilfælde også med at stimulere nerverne, som går ud fra rygmarven ved hjælp af en pacemaker og med en metode, hvor der indsprøjtes rumudfyldende stoffer og implantater i analkanalen. En sidste udvej er at få en stomi, så afføringen føres ud i en pose på maven. Mange er afvisende overfor at leve med stomi, men løsningen giver kontrol over af-føringen og mulighed for at genoptage et normalt liv.

15

Private klinikker tilbyder også

øjenbehandlingerMange patienter vælger at få gennemført en øjenbehandling i privat regi. Enten fordi deres synshandicap ligger under de grænser på +6 og -6, der er for at blive behandlet gratis i det offentlige sygehusvæsen eller fordi de vil undgå ventetiden. En af de førende kæder inden for øjenbehandlinger er Memira.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

Martin Falch Rasmussen er direktør for Memira-kædens danske afdeling. Størstedelen af hans kunder er patienter, der vælger at få en øjenbehandling af praktiske årsager.

”Vi er en kæde af privatklinikker, som laver øjenbehandlinger til helt almindelige danskere, der ønsker at komme af med deres briller eller linser. De er trætte af det daglige bøvl med briller, der fedter og bliver ridsede og kontaktlinser, der bliver væk. Vi ser vores behandlinger som en praktisk løsning på et problem. Og vores kunder giver udtryk for, at de opnår en øget livskvalitet, når de bliver fri for synshjælpemidler.”

Høj grad af personlig servicePå Memira klinikkerne tilbyder man laserbehandlinger og linse-operationer til raske patienter og raske øjne.

”Vi er en nichevirksomhed, der har valgt at specialisere os i øjenbehandlinger på et højt niveau og i et meget stort omfang. Vi bruger de samme typer af behandling og den samme teknologi som i det offentlige. Men til forskel fra det offentlige tilbyder vi også at implantere bifokale linser. Den linsetype korrigerer både for de medfødte synsfejl, som laseren før har gjort, og samtidig korrigerer de bifokale linser for de synsfejl, der kommer senere i livet. Her har vi en komplet løsning, der kompenserer for begge dele. Og vi har et andet serviceniveau. Man kan altid komme til, og patienterne kan få ekstra kontroller, hvis de har brug for det. Vi lægger os virkelig i selen her, for vi skal jo adskille os fra det offentlige ved at yde en høj grad af personlig service.”

Høj grad af tilgængelighedUd over en høj grad af personlig service har Memira-kæden også tilgængelighed som en af sine grundværdier. Ifølge Martin Falch Rasmussen spiller tilgængeligheden en helt afgørende rolle for virksomheden.

”Vores branche handler om tryghed, og det er vigtigt, at vores tilbud er tæt på borgerne, så man hurtigt kan komme ind, hvis man har brug for en ekstra kontrol eller har spørgsmål til sin optiker.”

Den seneste Memira-klinik er netop åbnet i Kolding, og der er endnu en på vej i Esbjerg, så man inden sommerferien når op på otte klinikker i Danmark.

Man kan i dag blive opereret for både nær- og langsynethed, som alternativ til briller og kontaktlinser.

- h ø r m e r e p å 7 o 13 1 13 1

Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C

Hillerød dyreHaVeVej 193400 HillerØd

Holte Holte stationsVej 62840 Holte

odensetorVegade 15000 odense C

professionel rådgivning og vejledning er nøglen til en god start på et nyt liv med høreapparat. hos Auditiva tilbyder vi:

• Professionel rådgivning

• Høreapparater indenfor det offentlige tilskud

• enestående teknologi fra bl.a. oticon, Widex og siemens

hør livet igen Foto: Scandinavian Stock Photo.

1616

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected] • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BY

Fakta om MemiraMemira-kæden har 42 klinikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Den første klinik åbnede i 1990 i Norge. I hele koncernen bliver der i gennemsnit udført en operation hvert fjerde minut, og øjenlægerne har indtil nu gennemført mere end 230.000 behandlinger. I Danmark fi ndes der klinikker i Aalborg, Kolding, Århus, Odense, Hørsholm, Roskilde og København og snart også i Esbjerg.

En laserbehandling koster knap 20.000 kroner og en linseoperation knap 42.000 kroner. Hvis man ikke vil be-tale den fulde pris for behandlingen med det samme, kan man benytte sig af klinikkernes afbetalingsordning.

Hvis du vil vide mere om Memira-kæden, kan du ringe på telefon: 70 27 03 12 eller besøge hjemmesiden på www.memira.dk

”I de kommende år vil vi satse endnu mere på satellit klinikker, hvor der er en optiker, som står for forunder-

søgelserne og efterkontrollen. Måske er man nødt til at rejse til den nærmeste større by på selve

operationsdagen, men resten af forløbet, der kan strække sig over et par måneder, skal

foregå lokalt.”

Blåstempling af SundhedsstyrelsenHele feltet med øjenbehandlin-ger har været i rivende udvikling siden de første laserbehandlinger

i starten af 1990’erne. Den første Memira-klinik åbnede i Danmark i

1998. I 2004 kulegravede Sundheds-styrelsen hele området med moderne

øjenkirurgi. En af styrelsens konklusioner var, at laserbehandlingen for nær- og langsynethed er

et reelt alternativ til briller og kontaktlinser.Martin Falch Rasmussen er meget glad for rapportens konklu-

sion, som han betegner som en blåstempling af kædens arbejde.”Allerede dengang for seks år siden vurderede man fra den

højeste sagkundskab, at kvaliteten var på et så højt niveau, og at resultaterne var så gode, at man kunne betegne operationerne som en ny måde at løse sine synsfejl på. Vi er ikke bare en privat aktør, der prøver at skabe et kunstigt marked med en aggressiv markedsføring. Vi afhjælper et reelt behov hos vores patienter og Sundhedsstyrelsen anerkender behandlingerne som et reelt tredje valg til at kompensere for sit dårlige syn på, helt på linje med bril-ler og kontaktlinser.”

17

Elin B. [email protected]

ER DU KOMMET TIL SKADE?- Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning?

Trolle Advokatfirma - Team Erstatningtager hånd om situationen...• Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning.

• Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber,Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v.

• Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at dinhverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret.

Kontakt mig uforpligtende

5500 Middelfart,Torvet 1

7100 Vejle,Havnepladsen 2

6000 Kolding,Domhusgade 22 B

70 15 15 32 | www.trolle-law.dkVesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia

Moderne øjenkirurgier i rivende udviklingDe kirurgiske muligheder for at korrigere synsfejl har udviklet sig kolossalt de senere år. Mange fl ere patienter bliver hjulpet til et bedre syn ved enten operationer i hornhinden eller ved linseoperationer

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

På de store øjenafdelinger på sygehusene gør man patienterne væsentlig mindre afhængige af briller eller linser enten ved laseroperationer af hornhinden eller ved linseoperationer. Ved operationer for nær- og langsynethed bruger man laserstråler til at ændre hornhindens krumning, så man opnår præcis den bryd-ning af lyset, der giver det optimale syn. Hvis synsfejlen er meget stor, udfører man i stedet en linseoperation.

For at kunne blive behandlet gratis i det offentlige sundheds-væsen skal man have et synshandikap på mindst -6 eller +6.

Forskellige behandlingsprincipperVed laserbehandlingen kan man fjerne eller reducere nærsynet-hed op til knap -10, langsynethed op til +5 og bygningsfejl op til +/- 5.

Når man opererer for nærsynethed op til -6 anvender man i dag to forskellige typer af laserbehandlinger. Ved Photo Refraktiv Keratomileusis (PRK) fordampes væv fra overfl aden af hornhin-den, mens man ved den anden type, som kaldes LASIK (Laser In Situ Keratomileusis) løsner en overfl adisk lap, som man svinger til side. Herefter laserbehandles de dybere lag i hornhinden og til sidst lægges lappen på plads. Med en nærsynethed op til 6 er der ingen forskel på resultaterne efter de to metoder. Ved højere grader af nærsynethed fra 6 - 10 giver LASIK metoden det bedste resultat, da den giver mindre reaktion i vævet.

Hos de langsynede kan man ikke behandle mere end op til

+5 med laser, fordi hornhinden skal gøres meget krum. Det kan ifølge professor, over-læge, dr. med. Jesper Hjortdal fra øjenaf-delingen på Århus Universitetshospital sagtens lade sig gøre rent teknisk.

”Men øjet har en tendens til at udjævne krumningerne, så ef-fekten går tabt.”

Han mener, at man har nået grænsen for, hvad man kan behandle med horn-hindekirurgi.

”Der er nogle fysiske grænser for, hvor meget man kan ændre hornhindens form. Til gengæld tror jeg, at teknikkerne bliver mere præcise de kommende år.”

LinsekirurgiNår de meget langsynede ikke kan hjælpes ved laserkirurgi, kan de til gengæld tilbydes linsekirurgi, hvor man im-planterer en kunstig linse af bøjeligt plastik for at ændre øjets optik. Det gør man enten ved samtidig at bevare den na-turlige linse eller ved at fjerne den. Både graden af synsfej-len, patientens alder og øjets egnethed er afgørende for, hvornår man vælger linsekirur-gi frem for laserbehandlinger. Jo større synsfejlen er, jo mere gavn vil patienten have af en linseoperation.

”En stor synsfejl kræver en omfattende slibning af horn-hinden, og man risikerer, at den bliver for tynd og ustabil. Her vælger man en linseope-ration. Også patientens alder spiller ind. Linsen hos børn og yngre voksne er elastisk og god

bliver hjulpet til et bedre syn ved enten operationer i hornhinden eller ved linseoperationer

Professor, overlæge, dr. med. Jesper Hjortdal foretager sammen med sine kollegaer på øjenafdelingen på Århus Universitetshospital 1.400 laserbehand-linger og udfører knap 100 linseopera-tioner hvert år.

1818

til at indstille øjet fra afstandssyn til nærsyn. Når man er over 45 år har man mistet evnen til at akkommodere, så vi tilbyder patien-ter over 45 år og med over –10 en linseoperation. Endelig betyder det også noget, hvor tyk hornhinden er, og om der er plads til en kunstig linse i øjet.”

Teknikken med at implementere en kunstig linse foran den na-turlige linse er en relativ ny behandling i Danmark. På sygehusene anvendes metoden til patienter under 45 år, så man på den måde kan bevare patienternes egen evne til at akkommodere.

LinsetyperDen første implantation af en kunstig linse blev foretaget i London i 1949. Især inden for de seneste 20 år er der sket store fremskridt med hensyn til linse-materialer, operationsteknik og målenøjagtighed.

”Man har i mange år arbejdet med at udvikle bifokale linser, så man både ser klart på læseaf-stand og på lang afstand. Den type linser er man begyndt at bruge mere og mere. I Danmark er det endnu kun på de private klinikker, at man bruger de bi-fokale linser, men vi kommer sikkert også til det i det offent-lige om få år. Det kræver, at man kan beregne uhyre præcist, hvad øjet lander på. Og patienten skal være indstillet på at betale en lille pris på mellemafstanden, hvor tingene står knap så skarpt og knap så kontrastfyldt.”

Resultater og bivirkningerOgså komplikationerne ved operationerne er reduceret væsentligt de senere år, og

Camette- DIREKT -

Salg af helsekost m.m.- leveret direkte til dig

Køb direkte på www.camette-direkt.dk

• Ingen minimumskøb

• Ingen ekspeditionsgebyr

• Fragtfri levering i Danmark - direkte tildøren med PostDanmark

• Betaling: Netto kontant på vedlagtegirokort som følger varen

141x95 mm annonce direkt:Layout 1 17/05/10 10.33 Side 1

LASIKLASIK

Præop. Præop. --6.75 D6.75 Dpp

11--mo. mo. --0.50 D0.50 D33--mo. mo. --1.25 D1.25 D

66 momo 1 00 D1 00 D66--mo. mo. --1.00 D1.00 D

LASIKLASIK


11--mo. mo. --0.50 D0.50 D33--mo. mo. --1.25 D1.25 D

66 momo 1 00 D1 00 D66--mo. mo. --1.00 D1.00 D

LASIKLASIK


11--mo. mo. --0.50 D0.50 D33--mo. mo. --1.25 D1.25 D

66 momo 1 00 D1 00 D66--mo. mo. --1.00 D1.00 D

LASIKLASIK


11--mo. mo. --0.50 D0.50 D33--mo. mo. --1.25 D1.25 D

66 momo 1 00 D1 00 D66--mo. mo. --1.00 D1.00 D

PRKPRK


11--mo. mo. --0.25 D0.25 D33--mo. mo. --0.50 D0.50 D

66--mo.mo. --0.75 D0.75 D66 mo. mo. 0.75 D0.75 D

UCVA 0.80UCVA 0.80BCVA 1 25BCVA 1 25BCVA 1.25BCVA 1.25

PRKPRK


11--mo. mo. --0.25 D0.25 D33--mo. mo. --0.50 D0.50 D

66--mo.mo. --0.75 D0.75 D66 mo. mo. 0.75 D0.75 D


PRKPRK


11--mo. mo. --0.25 D0.25 D33--mo. mo. --0.50 D0.50 D

66--mo.mo. --0.75 D0.75 D66 mo. mo. 0.75 D0.75 D


PRKPRK


11--mo. mo. --0.25 D0.25 D33--mo. mo. --0.50 D0.50 D

66--mo.mo. --0.75 D0.75 D66 mo. mo. 0.75 D0.75 D


Ved PKR laserbehandling behandles overfl aden af hornhinden. Der kan der opstå en let ardannelse. Den forsvinder dog næsten altid af sig selv.

Ved LASIK laserbehandling behandles de dybere lag af hornhinden.

Foto

s: J

espe

r H

jort

dal.

Foto

s: J

espe

r H

jort

dal.

operationerne er stort set smertefri. På Århus Universitetshospital opererer man hvert år 1400 patienter med laserbehandling og udfører knap 100 linseoperationer. Og resultaterne er gode.

”Vi opererer patienter med et stort synshandicap. Efter en øjen-operation oplever 85 % at kunne køre bil uden briller. Hos resten er der en lille rest af nærsynethed tilbage. Kun en % risikerer at komme til at se dårligere, end de gjorde inden operationen. Det svarer til, at de går to trin ned på synstavlen. Men der er jo også en risiko ved at gå med kontaktlinser i mange år, det er folk bare ikke så opmærksomme på.”

Med hensyn til bivirkninger vil nogle patienter opleve tørhed i øjnene, og andre kan få problemer med nattesynet.

1919

Den gode samtale er også medicin

”Alle har brug for et håb. Og håbet findes altid. Håb er vigtigt både for de syge, de pårørende og behandlere,” forklarer Rigshospitalets præst.

2020

Min sidste vilje!– en hjælp til dig og dine efterladte

Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde.Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af livet. Det er en stor hjælp, og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse. Det giver dem mulighed for at sætte netop dit personlige præg på deres sidste afsked med dig.

Du kan notere dine ønsker og tanker i’Min Sidste Vilje’.

Rekvirer eller udfyld ’Min Sidste Vilje’ på Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside www.livogdoed.dk.

På hjemmesiden kan du ligeledes finde vejledning og information omkring død og begravelse.

l a n d s f o r e n i n g e n

Læs mere påwww.livogdoed.dk

Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet.

• Af Karen Vistesen · [email protected]

Når sygdom rammer og vi indlægges på hospital er det ikke kun kroppen men også sjælen, der har brug for omsorg, fortæller hospitalspræst Christian Juul Busch, der i denne tætte samtale kommer ind på lindring og trøst gennem sjælesorgen.

Christian Juul BuschFødt 1952 og opvokset i København. Uddannet teolog fra Københavns Universitet. Har arbejdet som præst i Vestre Fængsel og på Amtssygehuset i Glostrup. Ansat som præst ved Rigshospitalet i 1989. Har beskæftiget sig meget med lindrende pleje og omsorg og har været aktiv i Foreningen for Palliativ Indsats siden oprettelsen i 1990 og medlem af bestyrelsen til 2002. Var i samme periode medlem af bestyrelsen for Nordisk Forening for Palliativ Vård og dens formand i syv år. Dertil kommer medlemskab af en del arbejdsgrupper og udvalg, deri-blandt Sundhedsstyrelsens følgegruppe for den palliative indsats i Danmark og Kræftens Bekæmpelses Patientstøt-teudvalg. En del artikler og lærebogskapitler er det også blevet til blandt andet ”Samtaler i et eksistentielt/ånde-ligt perspektiv” i ”Religion, eksistens og sygepleje.”

Christian Juul Busch er gift med præst Kirsten Sand-holdt, Trinitatis Kirke. Parret bor i København og har to voksne børn.

Christian Juul Busch har været præst på Rigshospitalet i Køben-havn i 20 år. Døren ind til hans kontor står altid åben over for ho-spitalets patienter, pårørende og ansatte. Det benytter et stigende antal mennesker sig af. Åbenheden over for at tale om tro er blevet større og det samme er forventningen om, at præsten er til at tale med. I dette tilfælde vil man møde en erfaren sjælesørger, som gerne øser af sin erfaring høstet fra hundredvis af samtaler med mennesker, som har sygdom og sorg tæt på.

Man fi nder Christian Juul Bush på kirkekontoret i bunden af Rigshospitalet. Han er denne fredag eftermiddag optaget af en samtale, da jeg kommer, men han stikker hastigt hovedet ud af døren og siger, at han er klar til vores interviewaftale om et øjeblik. Ventetiden tilbringer jeg i kirken, som ligger på den anden side af hospitalsgangen. Kirkerummet er lyst og venligt. Sangbø-gerne er lagt frem og der står nadverglas ved alteret. Der er også lagt en gæstebog frem. Her kan syge og pårørende skrive bønner og tanker ned. Og det har rigtig mange gjort. Bogen på godt 100 sider er næsten fyldt op.

Sygdom udløser eksistentiel kriseOvre på kirkekontoret fortæller Christian Juul Busch mig lidt senere, at der i kirken hver dag holdes andagt, hvor man beder en bøn, synger en salme og fortæller en lille tekst til refl eksion om livet. Den 57-årige præst, der som ung arbejdede med hjemløse og som nattevagt på Mændenes hjem på Vesterbro, udstråler på en gang både ro, intensitet og et utroligt nærvær, som gør, at man straks føler sig godt tilpas i hans nærvær. Han byder på en kop te, som vi drikker ved hans skrivebord, mens han fortæller om sit arbejde som hospitalspræst, hvor han dagligt er tæt på mennesker, der oplever deres livs sværeste perioder. Han forklarer, hvorfor mennesker oplever sådanne perioder som kriser:

”Når vi selv eller nogen vi holder af bliver syge, så udløser det en eksistentiel krise. Den opstår, fordi det eller den, vi betragtede som meningsgivende i vores tilværelse, er ved at forsvinde. Det betyder, at der er udsigt, eller allerede har været et tab, som ryster vores tryghed og vores selvforståelse. Det medfører, at vi må fi nde nye måder at forstå os selv på. Den pårørende må indstille sig på sorgen, og den syge må fi nde en ny måde at leve på, og det er svært,” siger Christian Juul Busch.

Sygeplejersker skaber kontaktHospitalspræsten skaber ikke kontakt til patienterne ved at span-kulere rundt på hospitalsgangen i sin præstekjole. Han siger, at han kun kommer på sygebesøg, hvis han bliver budt.

”Ofte er det en sygeplejerske, som skaber kontakten. Hvis en sygeplejerske fornemmer, at en patient er dybt ulykkelig og uden håb, ved hun, at præsten er en mulighed. Men det kræver en nænsom samtale mellem sygeplejerske og patient.

Hvis en sygeplejerske bare umotiveret siger: ’Du må vist hellere tale med præsten,’ kan patienten tro, at han er mere syg end han egentlig er,” siger Christian Juul Busch.

Møder generelt mange yngre mennesker”Mange tror, at jeg fortrinsvis taler med ældre mennesker, som er tæt på døden. Men det er langt fra tilfældet. Jeg møder generelt mange yngre mennesker. Ældre mennesker ved, at tilværelsen hurtigt kan ændre sig. De har prøvet at miste og de har nået en alder, hvor de kan mærke kroppens skrøbelighed. De er klar over

2121

22

deres egen dødelighed. Men yngre mennesker, der er midt i et travlt liv, hvor de har styr på det hele, forventer ikke, at der sker noget uden for deres kontrol. De tænker ikke over, at helbredet kan svigte og for dem kan en kræftdiagnose være et kæmpe-chok. Som en ung kvinde sagde til mig umiddelbart efter, hun havde fået en kræftdiagnose: ’Det er ikke bare gulvtæppet, men også gulvbrædderne, der er revet væk under mig.’ Med en kræft-diagnose krakelerer det hele.”

Hvad taler du med patienterne om?”Der er mange ting at snakke om. For eksempel vil en diagnose på alvorlig sygdom fremkalde mange store spørgsmål. Hvorfor holder Gud ikke hånden over mig mere? Hvorfor bliver jeg syg, når jeg ellers altid har været rask? Har jeg gjort noget forkert? Er der en mening med det hele?”

”Jeg ville give min præstekjole væk, hvis jeg kunne se menin-gen med, at et ungt menneske får kræft eller et barn dør. Det kan godt være, at Gud har en mening, men jeg kan ikke se den,” siger Christian Juul Busch og fortsætter:

”Og så er der jo angsten. Den fylder meget hos patienterne, så den taler vi om. Det svære ved angst er, at den ofte er diffus. Det er uvisheden om, hvad sygdommen vil gøre ved os, som er det værste. Tankerne spoler rundt og leder efter svar. Måske dør vi af det her. Angsten undersøger, hvor galt det kan gå. Hvis vi på en løbetur møder noget ubehageligt, kan vi løbe udenom eller kravle op i et træ, men ved sygdom kan vi ikke fl ygte – dér kan ang-sten bliver plagsom, men det hjælper at kunne tale om den og sætte et navn på sin angst,” siger han og henviser til eventyrene,

som fortæller, at ”trolden må have et navn, så den kan miste sin farlighed.”

Skyldfølelser tynger”Jeg oplever også i mit arbejde, hvor mange mennesker, der plages af skyldfølelser. Moderen, der sidder ved sit hjertesyge barns seng, kan fi nde på at sige: ’Jeg har fået et sygt barn, fordi jeg drak vin i den første halvdel af graviditeten,’ eller hun når helt derud, hvor hun mener, at barnets sygdom er en konsekvens af negativ tænkning. Det er ikke min opgave at tage skyld fra men-nesker. Det ville være misforstået omsorg. Men jeg kan udfordre

Christian Juul Busch har været præst på Rigshospitalet i København 20 år.

Foto

: Sif

Mei

ncke

.

Femto Second Laser

LasikNærsynethed 9500/øjeLangsynethed 9500/øjeBygningsfejl 9500/øjeSupervision 9500/øjeLæsebrille/laser operation 9500+2000/øje

Tlf.: +45 3964 0958www. peterbrincker.dk - [email protected]

Nyeste teknik fra Carl Zeiss, eneste klinik i Skandinavien

- 2 års behandlings garanti, 22 års erfaring

Øjenkirurg Peter BrinckerJægersborg Allé 14 - 2920 Charlottenlund

Til digital billed

Fra øje Til laser

2222

dem med spørgsmål som: ’Har du så meget magt, at du kan gøre et barn sygt?’ eller ’tror du ikke, at du tillægger dig selv for meget ansvar og indfl ydelse?’ Med sådanne spørgsmål kan jeg give mennesker mulighed for at forholde sig til deres skyld og leve med situationen på en mere realistisk måde,” siger Christian Juul Busch og tilføjer, at det ofte er magtesløsheden som ligger bag skyldfølelserne.

”Vi lever i en verden, hvor vi har fod på det meste. Nu om dage siger folk: ’Problemer er til for at blive løst.’ Og det gælder også de helbredsmæssige. Mange af os har mulighed for at blive 100 år, og mange – især yngre mennesker har en fornemmelse af, at de er usårlige. Som en ung toptrænet idrætsmand sagde til mig, efter at have fået leukæmi: ’Jeg har altid troet på, at hvis jeg kæmper hårdt, så vil jeg også vinde. Men nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Det er så svært.’ At skulle være i magtesløsheden og forsone sig med døden er en stor udfordring for det moderne menneske.”

”Magtesløsheden er ikke noget vi bryder os om i vor handlings-orienterede verden. Vi ønsker at gøre noget ved problemerne, men døden er jo ikke et problem, men et livsvilkår. Og en alvorlig sygdom er en eksistentiel byrde, som må bæres. Det kan være svært at anerkende vilkårene i tilværelsen. I de situationer må vi lægge vores angst og bekymring i Guds hænder. Det betyder, at vi anerkender, at der er noget i livet, vi ikke selv kan magte,” siger Christian Juul Busch, der har erfaring for, at mennesker bliver mere religiøse, når deres helbred svigter. Den belastende situation bevirker, at deres interesse for åndelige værdier bliver stærkere.

”Når eksistensen trues, bliver tanken om Guds nærvær større hos mange,” siger han.

Livsfortælling kan give håbUnder en patientsamtale forsøger Christian Juul Busch at skabe ro om patienten. Det sker ikke ved at se fremad, men ved at kikke tilbage. Livsfortælling kalder han det.

”I vores samtale fi nder vi ud af, hvad der er fl ot, smukt og unikt i patientens liv på trods af kriser og sygdom, som patienten har oplevet. Det kan være særlige oplevelser med ægtefælle og børn. Eller en særlig rejse. Oplevelser i naturen eller med venner. Gode minder fra jobbet eller engagement i sport. At mindes de gode stunder i tilværelsen kan bibringe en følelse af helhed og harmoni og at livet har haft en mening. Og det giver håb. Alle har brug for et håb. Og håbet fi ndes altid. Håb er vigtigt både for de syge, de pårørende og behandlere.

Håbet gør, at man kan holde ud at være i en verden af sygdom. Patienter pendulerer mellem angst og håbløshed, men på den anden side fi ndes håbet om muligheden for at sygdommen kan

Smuk og livsbekræftende

bog

Hollandske Sophie van

der Stap er kun 21 år, da hun

får konstateret kræft. En helt

almindelig festglad studerende

den ene dag; en hospitals-

patient med et kemodrop i

armen den næste. Men Sophie

lader sig ikke knække af sin

sygdom. Hun observerer

og lærer at begå sig i sin nye

verden: en verden af hvide

kitler, hårtab og øjenbryns-

blyanter. Og af parykker.G A D S F O R L A G

PigeN meD De

Ni Parykker

Sophie va

n der St

ap

International bestseller

– om at tage livtag

med kræften – og vinde

„Pigen med de ni parykker sætter livet i relief og ryster en i sin

grundvold, samtidigt med at den er så vibrerende livskraftig, at

man skiftevis spærrer øjnene op og kniber dem sammen, for

ikke at komme til at fælde en tåre. Man aner absolut konturerne

af en stor forfatter.“ RASK MAGASINET

Der er brug for hospitalspræster:Hovedparten af Danmarks hospitaler har tilknyttet en præst og patienter og lægeligt personale benytter oftere og oftere landets hospitalspræster. Det viste en rundring-ning foretaget sidste år af Kristeligt Dagblad samt en patientundersøgelse fra Rigshospitalet. Ifølge undersøgel-sen, fortæller hospitalspræsterne selv, at både patienter og personale nu i langt højere grad end tidligere benytter præsterne til eksistentielle samtaler.

lindres, bedres eller at der kommer en ny behandling eller der sker et mirakel. Håbet fremmer livskvalitet og begrænser lidelse.”

”De mange samtaler med mennesker i sårbare situationer, har gjort Christian Juul Busch ydmyg. Han siger, at når han beder fadervor og lyser velsignelsen over et døende menneske eller foretager en nøddåb, kommer der en åndeløs, fortættet stemning i rummet – det er som at blive lukket ind i templets allerhelligste rum og i det rum er der forbindelse til Vorherre.

Christian Juul Busch har også gjort en stor indsats for den pal-liative indsats i Danmark og Kræftens Bekæmpelses patientstøt-teudvalg.

Hvordan kommer vi videre efter sygdom eller dødsfald?”Hvis vi tager krisen på os, kan vi komme til at opleve, at vi midt i alt det forfærdelige, mærker dybderne i os selv og fornemmer livets storhed. Det kan blive livgivende og gøre det lidt nemmere at bære byrden,” siger Christian Juul Busch, der mener, at vi kan bruge kriserne til også at takke Gud for den gave, der er blevet givet til os. Denne forståelse er vigtig at formidle videre til de sørgende, som ofte ser på det tabte, frem for de gode oplevelser, man har haft med den anden. Det er ifølge ham hospitalspræ-stens opgave at tage lidt af byrden, kriserne udløser. Sorgen kan han dog ikke fjerne, da den er kærlighedens pris.

”Sorgens smerte er fuldt så meget en del af livet som kærlig-hedens fryd. Det er måske den pris, vi betaler for kærligheden. Hengivenhedens pris som en engelsk sorgforsker har sagt det så smukt. For sorgen kommer jo, fordi vi er en del af hinandens liv. Hvis den skulle fjernes, ville det betyde, at den syge pludselig ikke

23

Farmaceutiske kvalitetsvarermed blindskrift

Farmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarermed blindskriftmed blindskriftmed blindskriftmed blindskrift

www.vipmedica.com

Tlf. 70 206 444

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

skulle betyde noget mere og det er ikke muligt.,” siger Christian Juul Busch.

På spørgsmålet om, hvordan vi bliver i stand til at knytte os igen, når vi ved, at det kan indebære risikoen for et tab endnu engang, svarer han:

”Vi kan ikke gardere os mod at miste igen, for det at elske er at gøre sig selv sårbar. Kærlighed er altid afmagt og dermed en bøn om, at den anden er varsom mod mig.

At den anden lægger mig om sit hjerte, som Højsangen i Biblen

Hvad er vigtigt, når sygdom rammer?• At smerter lindres bedst muligt• At man føler sig værdsat • At man har betydningsfulde relationer til andre

mennesker • At vække gode erindringer• Humor• At andre anerkender, at man er bekymret• At skabe realistiske mål • Åndelig tro og praksis kan styrke, lindre og trøst

24

Alle kvinder kan få livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft er den tredjehyppigste kræftform hos kvinder mellem 15 – 44 år i Danmark *

Det virus der forårsager livmoderhalskræft hedder Human Papillomavirus (HPV)

HPV kan også forårsage andre sygdomme på de ydre kønsorganer

HPV kan ramme i alle aldre

Kontakt din læge hvis du vil vide mere om forebyggelse af livmoderhalskræft

og andre sygdomme på de ydre kønsorganer.

Læs mere på : vaccinemodkraeft.dk

* Cancerregisterets foreløbige tal 2003

Det er aldrig for sent at beskytte sig mod livmoderhalskræft

Hvem kan få livmoderhalskræft?

”Magtesløsheden er ikke noget vi bryder os om i vor handlingsorienterede verden. Vi ønsker at gøre noget ved problemerne, men døden er jo ikke et problem, men et livsvilkår,” siger Christian Juul Busch.

så smukt udtrykker det. At elske er en bøn til den anden om at lægge mig som en seglring om dit hjerte.”

Et liv efter dødenEt af de spørgsmål, som Christian Juul Busch ofte får stillet af patienter, er, om der fi ndes et liv efter døden og han er ikke i tvivl.

”Når vi dør, så dør vi, men Gud kan genopvække os igen på en måde, som han synes er rigtig. For når han har skabt os en gang, kan han gøre det igen. I hvilken form ved jeg ikke. For jeg er ikke Guds indretningsarkitekt,” siger Christian Busch.

Han håber, at mennesker går fra ham med en fornemmelse af, at samtalen har haft værdi for dem og at livet kan bringe gode oplevelser i morgen også. Den genskabte ro kan betyde, at man får øje på de mange små ting i hverdagen, som giver glæder og ikke mindst, at man ikke er alene. Der fi ndes familie og virkelige venner derude.

Hvordan påvirker samtalerne dig selv?”Mine samtaler handler jo ofte om livsvilkår, som man ikke kan ændre på. Det kan være tungt. Men jeg har været hospitalspræst i 20 år, så jeg har lært at skille min egen livshistorie fra patienter-nes. Uanset om jeg sidder over for en døende eller et menneske, der skal miste, så er det min opgave at skabe en god samtale. Hvis samtalen lykkes, så er jeg glad. Men selvfølgelig er der situationer, som kan være vanskelige at takle. Når et forældrepar mister deres barn, så er det tungt. Så føler jeg mig spæd og er glad for, at jeg har mit kontor,” siger Christians Juul Busch.

PERNILLESPIAHandicapservice ApS

Vi kan hjælpe dig!

Står du og mangler en hjælper?Så ring til Pia & Pernilles Handicapservice ApS.

Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere til handicappede. Vi dækker hele Danmark.ViVi har en del års brancheerfaring og kan stå til disposition, når du har behov for det, indenfor følgende områder:

Frit-valg ordninger indenfor ældreplejeKonsulentordninger

BPA ordningerAlmindelige formidlinger

LønadministrationServiceordninger

Ledsagere

Foto

:

Apopleksi eller slagtilfælde

– genoptræning er aldrig for sent

26

ApoplexiOMO NEUREXANy effektiv skulderbandage

IndikationerNeurologiske skader eller subluxeret skulder

Bandagen giver:• Bedre balance og dermed gangfunktion• Smertelindring• Gør rehabiliteringen lettere

Ring 48 36 06 30 eller 20 29 85 11 for mere information

Otto Bock Scandinavia ABKundetjeneste: 70 22 32 74 • www.rehband.com

Omo_Neurexa_95x283_DK.indd 1 2010-05-12 11:08:00


Begge ord dækker over det samme, nemlig en blødning eller en blodprop i hjernen, typisk med efterfølgende lammelse. Selv om hjernen kun vejer ca. 1,3 kg, forbruger den 20 % af kroppens ilt. Men trods hjernens store ilt- og energibehov har den ikke nogen depoter og skal hele tiden have nye forsyninger med blodet. Apopleksi er farlig, fordi hjernecellernes blodforsyning kan blive afbrudt hvad enten det skyldes blodprop eller blødning. Følgerne kan være voldsomme, men genoptræning kan altid betale sig.

En hjerneblødning betyder, at et blodkar brister et sted i hjernen enten på grund af for højt blodtryk eller på grund af en ikke kendt svaghed i en åre, fx en udposning som også kaldes en aneurisme. Når et blodkar brister kan blodet trænge ud i hjerne-vævet. Hvor alvorligt det er for den enkelte, afhænger af, hvilket område i hjernen, der er ramt og hvor udbredt blødningen er. Når der er tale om en bristning af et blodkar mellem hjernehin-derne, fører det til en såkaldt subaraknoidalblødning (SAH), som oftest skyldes en brist af en udposning på blodkarret. Statistisk set forekommer der årligt ca. 1.500 tilfælde af hjerneblødninger i Danmark. Omkring 250 tilfælde skyldes brist af en aneurisme.

Fire ud af fem apopleksiramte overlever sygdommenHvert år rammes samlet set omkring 10.000 danskere af et slagtilfælde. Omkring 15 % rammes af en blødning, mens hovedparten, dvs. 85 %, rammes af en blodprop i hjernen. En hjerneblodprop skyldes især åreforkalkning i hjernens pulsårer eller halspulsårene. Somme tider dannes blodproppen andetsteds i kroppen og føres med blodet op til hjernen, hvor den sætter sig fast. Blodpropper rammer primært personer over 65 år, selv om der tilsyneladende i stigende grad ses slagtilfælde hos yngre. Især i USA har man konstateret en tendens, hvor de ramte gennem-snitligt bliver yngre. Årsagen menes i overvejende grad at være, at stadigt fl ere yngre bliver stærkt overvægtige.

Fire ud af fem apopleksiramte overlever sygdommen, og næsten halvdelen af de overlevende bliver helt raske. Resten får handicap i lettere eller sværere grad. Man kan dog selv gøre en del for at undgå at få en blodprop. Et for højt blodtryk er en væsentlig risikofaktor. Mange mennesker ved blot ikke, hvordan det står til med deres blodtryk, så det er en god begyndelse at få det målt, enten hos lægen, på apoteket eller ved selv at købe en blodtryksmåler, så man indimellem kan tjekke sig selv. Blodtryk-ket måles i, hvor mange millimeter kviksølv hjertet kan ’løfte’, når det pumper. Der måles to blodtryk. Det systoliske blodtryk, den høje værdi, fremkommer, når hjertet trækker sig maksimalt sammen og pumper blod ud i pulsårerne. Det diastoliske blodtryk, den lave værdi, måles, når hjertet slapper af og fyldes med blod. Når man ser et blodtryk angivet som 120/80 mm Hg, siger man, at blodtrykket er 120 over 80 mm kviksølv. Et normalt blodtryk

Jill Bolte Taylor, som er neurofysiolog, ph.d., blev selv som 37-årig ramt af en massiv hjerneblødning. Men ved intensiv genoptræning gennem mange år har hun genindlært færdigheder. Hun er i dag både tilknyttet lægeuddannelsen på Indiana Universitet og er talskvinde for sindslidende samt ansat ved Harvard Brain Tissue Ressource Center. Hun er derudover også rådgivende neurofysiolog ved Midwest Proton Radiotherapy Institute. Hun blev af Time Magazine udnævnt som et af de 100 mest indfl ydelsesrige mennesker i verden i 2008.

Spar 70 %på tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Fastsiddende tænder ved porcelænskroner eventuelt sat på implantater i stedet for besværlige tandproteser kan de fl este nu få råd til, hvis man tager på en lille tandferie til Budapest.

Hvordan kan det lade sig gøre at få udført tandbehandling af høj kvalitet til lav pris? Fordi lønninger og leveomkostninger i Ungarn er 1/4 af de danske.

• Vore tandlægers og øvrige personales faglige dygtighed i Ungarn er af højeste international standard.

• Vores kliniks udstyr er mere moderne og omfattende end de fl este danske klinikkers.

• Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu

• Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

ligger omkring 120/80. Men med alderen bliver ens pulsårer mere stive og ufl eksible, de bliver ’forkalkede’ pga. afl ejringer af plak, og blodtrykket stiger, så det er ikke unormalt at have et systolisk blodtryk omkring 150 mmHg i 70 års alderen.

Man kan selv gøre noget for at undgå sygdomEt for højt blodtryk slider på kroppen og øger presset på blod-årerne. En måde at få blodtrykket ned på, er ved at komme ned i vægt – naturligvis under forudsætning af, at man er overvægtig. En sund levevis er ligeledes vigtig, dvs. man skal undgå at ryge, holde igen med salt og man skal sørge for at spise sundt, hvilket vil sige, at man skal spise mindre fedt samt fl ere grøntsager, frugt og groft brød. Herudover skal man motionere. Et eller to glas vin eller øl om dagen er i orden, mens større mængder alkohol øger risikoen for apopleksi. Sundere levevis kan således sænke blodtrykket, men man kan også være nødt til at supplere med blodtrykssænkende medicin.

En hjerneblødning eller en blodprop i hjernen påvirker forskellige funktioner alt efter hvilken side, der bliver ramt. De to hjernehalvdele styrer hver sin side af kroppen, således at hvis venstre halvdel bliver ramt, så påvirkes bevægelser i højre side af kroppen. Venstre hjerne-halvdel er sæde for sprog, skrift, beregninger m.v., mens højre halvdel er sæde for følelser, synsindtryk, musikoplevelser, helhedsindtryk og kreativitet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

2828

Dit hjerte har brug for en goD søvn! vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø hænger sammen?

snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø.

tag en snak med din læge!

Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

































Læs mere om apopleksi, om hjerneblødninger, blodprop i hjernen og om genoptræning på:· www.hjerneforum.dk· www.neuroklinik.dk· www.hjernesagen.dk

Funktionsnedsættelser kan bedres betydeligtAt få et slagtilfælde, hvad enten man er yngre eller ældre, kan betyde tab af kognitive evner, af evnen til at tale bare nogenlunde forståeligt eller i værste fald helt at tale og at man får store fysiske funktionsnedsættelser. Men modsat et sejlivet dogme blandt læ-ger og sundhedspersoner, så kan de allerfl este patienters tilstand bedres betydeligt via genoptræning – også meget længe efter slagtilfældet. Det samme gælder i øvrigt for alle andre patienter med erhvervet hjerneskade, som fx unge mennesker med hoved-traume efter slag, trafi kulykker m.v.

Hjerneforsker fi k indsigt via sin egen massive hjerneblødningEt helt særligt tilfælde er amerikanske Jill Bolte Taylors historie. Hun oplevede som kun 37-årig hjerneforsker at få en mas-siv hjerneblødning i venstre side af hjernen. I løbet af få timer mistede hun evnen til at gå, tale, læse og genkalde sig sit liv. Som hjerneforsker havde hun en indsigt i og viden om hjernen, som få andre og hun vidste minut for minut, hvad der var ved at ske med hende og hvad det ville betyde. Til gengæld vidste hun også, hvad der bagefter skulle til for, at hun kunne generobre sit liv, sine færdigheder og få adgang til sin venstre hjernehalvdel igen. Jill Bolte Taylor har efterfølgende skrevet en hjertegribende og livsbekræftende bog, baseret på sin viden og sine egne erfaringer, som hun ikke kalder dyrekøbte. Hun benævner sin hjerneblød-ning som vidunderlig i den forstand, at den gav hende en indsigt i hjernens plasticitet, som hun ikke ville have fået på anden måde. Jill Bolte Taylor har via intensiv genoptræning generhvervet fær-digheder og funktioner i en sådan grad, at hun igen underviser læger på universitetet. Bogen ’Slået af indsigt – hjerneforskers

personlige fortælling om sin hjerneblødning, sin helbredelse og de indsigter, hun fi k’, kom på Borgens Forlag i 2009.

Genoptræning kan altid betale sigSiden 2005 har man på Neuroklinik i Åbyhøj udenfor Århus tilbudt specialiseret behandling af hjerneskadede og her oplever man konstant den store det glæde det er at se, at patienterne op-lever forbedringer på de allerfl este parametre. Som Amad Shayan siger: ”Genoptræning kan altid betale sig.”

Neuroklinik tilbyder Danmarks mest intensive ambulante genop-træning og behandling efter hjerneblødninger, blodprop i hjer-nen, hovedtraumer efter ulykker, operationer i hjernen, fald eller lignende. De fysiske følger kan for eksempel være gangproblemer, funktionelle problemer med arme og hænder, stand- og balance-problemer, lammelser i ansigtet samt spise- og synkeproblemer.

Genoptræning tilpasset hver enkelt patientGenoptræningen på Neuroklinik, der er den eneste af sin art i Danmark, foregår altid efter et individuelt træningsprogram tilpas-

29

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

set hver enkelt patient typisk på 6-ugers heldags forløb eller eventuelt på 12-ugers halvdags forløb. Idet Neuroklinik starter nyt hold hver 6. uge sikres det, at det bliver samme hold, der starter og slutter. Samme hold følges på denne måde ad og bliver ikke forstyrret af, at nogle ’’hop-per på og af’. Inden man kan starte på et 6- eller 12-ugers hold, er det en forudsæt-ning, at man først har været til en længere forundersøgelse. Det er nødvendigt for at sikre, at den enkelte har et genoptræ-ningspotentiale.

Når man er kommet på et hold på Neu-roklinik, er der mulighed for at involvere samarbejdspartnere fra andre faggrup-per, såsom talepædagoger, praktiserende læger, neuropsykologer og speciallæger som neurologer. I nogle forløb kan der li-geledes være tale om, at der talepædagog til rådighed, der til dagligt træner med de hjerneskadede, som har netop det behov.

Standardbehandling er utilstrækkeligEn af Neurokliniks ejere er Amad Shayan, som både er fysioterapeut og Maitland Certifi ed IMTA Teaching Candidate, som er et behandlingskoncept, der med stor fordel kan anvendes til mekaniske problemer i forbindelse med neurologiske patienter, dvs. patienter med hjerneskader. ”Det drejer sig som udgangspunkt om, at patienterne undersøges anderledes, at de undersøges rigtigt,” siger Amad Shayan. ”For meget ofte bliver mennesker med hjerneskader standardbehandlet. Det betyder, at mange, der bliver udskrevet fra

Heidi Zachariasen, der er medejer af Neuroklinok, er uddannet fysioterapeut

og er Bobath instruktørkandidat. Heidi træner her med en af klienterne til at aktivere specifi kke muskler for at

optimere afsættet i gangen.

Foto

: Neu

rokl

inik

.

30

Lars Falkenmanbandagist /ortopædingeniør

Tidsbestilling:

[email protected]: 46 32 15 61

Fax: 46 32 15 71Mobil: 31 22 86 94Mobil: 21 49 15 60

Gl. Darupvej 5C4000 Roskilde

www.flexbrace.dk

®

– effektiv hjælp ved dropfod –

Snubler du? Dropfod?Se udsendelsen fra lægens bord på

www.flexbrace.dk

Flexbrace® er vores patenterede dropfodskinne.Vi kommer rundt i hele Danmark.

Der er frit valg af bandagist i hele Danmark.

Flexbrace®

Seagull blodtryksapparat – klinisk godkendt – mulighed for gennemsnitsmåling, fl ere profi ler

og alarm for uregelmæssig hjerterytme

Bestil på www.etgodthelbred.dk – vi sender samme dagBakkeledet 9 · 4600 Køge

Kend dit blodtrykBlodtryk måles bedst hjemme i rolige omgivelser

kr. 699,-

sygehus, får tilbudt en lidt tilfældig stan-dardbehandling med genoptræning to til tre gang om ugen i en begrænset periode. Men det er meget langt fra, hvad patien-ternes potentiale er, dvs. deres mulighed for at blive bedre.”

I vægtafl astet gangtræning faciliterer Amad Shayan speci-fi kke komponenter i gangen.

Ahmed Shayan er uddannet fysioterapeut ved Fysioterapeutskolen i Holstebro 1993 og fi k i 2003 Maitland Certifi kat i Kipfenberg, Bayern, Neurologische Fachklinik. På Neuroklinik kan patienter fx genindlære bevægelser. Man lærer at kompensere så lidt som muligt eller slet ikke, da kompensatoriske bevægelser kan give andre og senere skader.

Alle rykker sig, uanset hvornår de er blevet ramt”Vedligeholdelsesgenoptræningen, der til-bydes, er således helt utilstrækkelig, mens omkostningerne for samfundet derimod bliver større. Man får ganske enkelt ikke nok for pengene. Der er en klar tendens til, at man hurtigt opgiver patienterne, at man efter et kortere forløb ikke tilbyder mere genoptræning, idet det ikke anses for at give nogen resultater. Egentlig mod bedre vidende. Vi har fx siden sidste år haft en andel på mere end en tredjedel blandt vores patienter, der har været ramt af apopleksi for mere end to år siden og hvor resultatet af genoptræningen har vist sig at give præcist lige så gode resultater, som blandt patienter der kort tid inden, de kommer her, har fået en hjerneskade. Det er interessante er derfor, at alle rykker sig, uanset hvornår de er blevet ramt af apopleksi,” forklarer Amad Shayan.

Man kan blive mindre plejekrævende efter intensiv genoptræning”Vi har for tiden en patient her på Neu-roklinik, der er her på tredje 6-ugers hold. Da hun kom her første gang, kunne hun intet. Hun kunne ikke tale og hun kunne

ikke gå. Hun havde så stor funktionsned-sættelse, at hun fi k besøg af hjemmeple-jen 8 gange i døgnet, også om natten, for hun kunne ikke selv vende sig i sengen. Nu kan hun gå med stok og hun kan udtrykke sig.”

”En anden patient havde siddet i kørestol i 13 år, da han kom her. Nu kan han gå med rollator og han kan stå op og selv barbere sig. Eksemplerne viser, at man kan blive mindre hjælpekrævende efter intensiv genoptræning. Jeg tror, at vi så at sige ’fanger’ patienterne, fordi de selv kan se og mærke forskellen så tydeligt. Derved får de motivationen til at holde fast og fortsætte træningen,” fortæller en meget engageret Amad Shayan, som også – egentlig helt unødvendigt – forklarer: ”Vi brænder for det, vi laver.”

”Alle har behov for at blive behandlet forskelligt, fordi de fejler noget forskelligt. Begrænsningen, i hvor langt man kan nå, ligger faktisk hos terapeuterne, hos os. Det er vigtigt at fi nde ud af helt nøjag-tigt, hvad man fejler, men man skal ikke acceptere sit nedsatte niveau. Genoptræ-ning kan altid betale sig,” afslutter Amad Shayan.

Foto

: Neu

rokl

inik

.

Foto

: Neu

rokl

inik

.

32

Ingen steder uden PadmaDet er sket, at Else på en af sine utallige rejser er kommet afsted uden Padma 28, men så vender kulden og smerterne i hendes ben tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28 tabletter med i rejsetasken.

ELSE FRA TÅSTRUP CYKLER STADlG UDEN SMERTER

Else Walther fylder 76 i år. Men det hindrer hende ikke i at cykle 20-30 km. om ugen. Smerterne og følelsesløsheden i benene er for-svundet - takket være Padma 28

Padma 28 er med til at holde hjulene igang:

Else tager imod og byder velkommen i sit hyg-

gelige rækkehus i Tåstrup. Hun er stadig i sit cykeltøj, for hun er netop vendt hjem efter en 20 km. lang cykeltur. Den strækning tager hun en gang om ugen, sammen med de andre i cykelklubben. Men kun fordi det er så koldt i dag. Når det er lunere i vejret cykler vi nemlig 30 km. siger Else og smiler.

Gymnastik i 55 årUdover de lange cykelture, bliver det til gymnastik to gange om ugen, samt rej-ser rundt i verden. Men alle de aktiviteter var ikke en selvfølge for nogle år siden. Dengang fik Else problemer med benene og det begræn-sede hendes aktiviteter.

Storetåen var følelsesløsHendes storetå blev følelses-løs, hendes ben føltes “kolde” og det gav smerter. Else blev Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvis-ning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mavekneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 279,00 - 200 tbl. kr. 429,00 - 400 tbl. kr. 749,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

undersøgt hos sin læge og på hospitalet. Her fik hun at vide, at hendes symptomer havde noget med kredsløbet at gøre, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det. Min storetå var på dette tids-punkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke mig med en nål, uden at jeg kunne mærke det, fortæller Else.

Gik til alternativ behandlerHun opsøgte derfor en alternativ behandler, som anbefalede hende at prøve Padma 28. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i benene forsvandt. I dag har Else ingen pro-blemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis no-gen skulle finde på at stikke hende i storetåen og hun er så glad for, at hun igen kan holde sig i gang på cyklen.

75 årige, Else Walther døjer ikke længe-re med følelsesløshed og kulde i benene. For siden hun startede med Padma 28 forsvandt symptomerne, og hun er nu igen i fuld vigør og smertefri. Lange cykelture, gymnastik og rejser Verden rundt er bare nogle af de aktiviteter, der fylder i Else´s travle hverdag.

ANNONCE

Padma 28 kan også hjælpe dig, hvis du kan

svare JA til et eller flere af disse spørgsmål:

Oplever du at have uro i benene?

Har du ofte kolde hænder og fødder ?

Døjer du med smerter og spændinger i benene?

Skal du holde pause når du går længere strækninger?

Hvad er Padma 28?Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige tibe-

tanske lægeurter. Det anvendes bl.a. ved gangudløste smerter i be-

nene som følge af dårlig blodforsyning. En velfungerende blodcirku-

lation er meget vigtig fordi blodet transporterer ilt og næringsstoffer

rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkulationen har

indflydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred.

For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt,

så ring til Medica Clinical Nord på tlf. 4611 6669.

Padma 28 forhandles på apoteket, hos Matas og helsekostbutikker

••

••












ANNONCE
















••

••












ANNONCE
















••

••

Naturens apotekPlanter, bær, urter og rødder har i tusinder af år været de midler, man er tyet til, når sygdomme og lidelser har skullet behandles. I store dele af verden er det stadig naturmedicin, som er i højsædet som fx i Kina og andre asiatiske lande. Men med den moderne medicins udvikling blev naturmedicin overhalet indenom og naturmedicin – og viden om dens virkning – blev fortrængt. Heldigvis er gammel viden blevet gemt og ny er kommet til. Således kan man i dag få naturlægemidler og kosttilskud, der stammer fra naturens apotek over hele verden.


Moderne medicin skylder naturmedicin en hel del, for omkring 80 % af al medicin har udgangspunkt i viden om kemisk virk-ning og molekyleopbygning fra planter, bær, rødder, bark eller lignende. Når først forskere og kemikere har analyseret fx en plante og identifi ceret de virksomme stof-fer, så kan de genskabe stofferne i kemisk form og sædvanligvis også i en mere potent udgave.

En af de ældste kulturplanter med kendt medicinsk virkningOpiumvalmuen eller Papaver somniferum er et godt eksempel på, hvor stærkt virk-ningsfuld en køn plante kan være. Opium-valmuen hører til blandt de ældste af vores kulturplanter og den bliver nævnt første gang på en tavle med kileskrift fra ca. år 4.000 f.Kr. Her beskrives fremstillingen af lægemidler ud fra planten. Sumererne betegnede opiumvalmuen som ’glædens plante’ og i det antikke Grækenland var plantens frøkapsel symbol for drømmenes gud, dødens gud og nattens gudinde. I ægyptiske kilder har man fundet viden om opiummixturer tilbage til 1.800 f.Kr. og i Romeriget fi k opiumvalmuen status som de riges medicin. Den tidlige kristendom anså imidlertid sygdom for at være en straf fra Gud, så fra det 4. århundrede blev det forbudt at bruge opium som smertestillende middel. Karl den Store for-nyede dette forbud i år 810, for valmue-saft gik for at være satans værk. Først med den arabiske medicin kom opium tilbage til Europa.

Råopium, morfi n og codein kommer fra samme planteSelv om opium har været kendt i tusindvis af år, så har morfi n kun været kendt i godt 200 år. Det var en tysk farmaceut, der i 1806 offentliggjorde, hvordan det var lyk-kedes ham at isolere morfi n fra råopium. Men selv i sin rene form kan morfi n have bivirkninger i form af kvalme, opkastning, træthed og forstoppelse, hvis man som patient er i langvarig behandling med lægemidlet. Med opdagelsen af morfi ns kemiske struktur og de omdannelsespro-dukter, matabolitter, der dannes i leveren med det formål at lette udskillelsen fra

organismen, har man identifi ceret morfi n-6-glucoronid, M6G. M6G har en smer-testillende effekt, der er længerevarende end morfi ns og uden de samme bivirknin-ger. Opiumvalmuer er dog uforlignelige og leverer fortsat råopium til produktion af morfi n og råvaren codein til hovedpinepil-ler, i fx Kodymagnyl.

Pilebark som smertestilende middelEt andet smertestillende middel fra natu-rens apotek, som i vid udstrækning anven-des, er salicylsyre, der er en aromatisk syre, der fi ndes som forstadiet salicin i barken på hvidpil. Barken har fundet anvendelse som smertestillende middel lige så længe som opiumvalmuen. Lang tid før man opdagede salicin som stof, er hvidpilens bark blevet anvendt mod smerter, som fx gigt, hovedpine, podagra og angina. Hvid-pilebark er ligesom opiumvalmuen nævnt for fl ere tusinde år siden, fx i ægyptiske, assyriske og græske kilder og er blevet brugt til at behandle feber og smerter. De nordamerikanske indianere brugte ligele-des barken mod smerter og feber.

For mere end 110 år siden fandt den 29-årige tyske kemiker Felix Hoffmann ud af at syntetisere acetylsalicylsyre i en kemisk ren form, idet det lykkedes ham at præparere acetylsalicylsyre ud fra salicylsyre og eddikesyre. En opdagelse af dimensioner af et lægemiddelstof, man dengang ikke kunne forestille sig ville gå hen og blive det mest anvendte lægemid-del i hele verden. Det nye produkt, som bl.a. fi ndes i aspirin og kodimagnyl, viste sig nemlig at være effektivt mod smerter i al almindelighed og i særdeleshed mod forskellige former for gigt, podagra og nervesmerter.

Hibiscus- eller Hawaiiblomsten er rig på antioxidanterEn anden rød blomst, der hører til i natu-rens apotek, er hibiscusblomsten. Hibiscus er en slægt, der er udbredt i tempererede, subtropiske og tropiske områder i verden. Slægten består af mere end 200 arter, som kan være enårige urter, stauder, buske eller træer. Herhjemme kender vi især planten som Hawaiiblomsten, der pryder vindueskarme eller som Syrisk rose,

der står i haven. En af hibiscusarterne, Hibiscus sabdariffa L., en plante, som gen-nem tiden er blevet brugt som læskedrik og som medicinsk urt. Man kan lave te på tørrede blade af blomsten og det giver en Campari-rød drik, der smager meget syrligt, men utrolig godt både varm og kold og eventuelt sødet. Hibiscus sabda-riffa L. har imidlertid også vist sig at kunne reducere mængden af lipider (fedtstoffer) i blodet hos dyr og forsøg med mennesker har vist et statistisk signifi kant fald i blo-dets serumindhold af kolesterol. Hibiscus er desuden ifølge forskere rig på stærke antioxidanter, som i kroppen bekæmper de frie radikaler, der er tæt forbundet med forekomsten af både hjertesygdom og kræft. Hibiscus kan også indtages som kosttilskud i form af Hibiscus kapsler med 400 mg hibiscusblomstekstrakt.

Kakao er rigtig sundtEt lige så tropisk indslag i naturens apotek er noget så eksotisk som kakaotræets frugt, som indeholder kakaobønner og

Naturlægemidler og kosttilskudBegreberne naturlægemidler, naturmedicin og urtemedicin bruges i daglig tale om midler, som kommer fra naturen. Tidligere var der ikke en skelnen mellem begreberne. Det skyldes, at der ikke blev stillet krav til effekt eller sikkerhed efter en undtagelse i lægemiddelloven. I dag er der to kategorier nemlig kosttilskud og naturlægemidler.

Læs eventuelt mere på: • www.sundhed.dk• www.irf.dk• www.helsenyt.dk• www.drlam.com• www.thieme.com og • http://depts.washington.edu/

bioe/research/research_artemisinin.html

34

som der kan produceres kakao og choko-lade af. Kakao smager godt, men har også helsefremmende egenskaber. Et specielt studie fra Harvard Medical School har vist helt bemærkelsesværdige resultater. For-skere har fulgt Kuna-folket i Panama, som i en årrække har drukket 40 kopper kakao om ugen – i parentes bemærket ikke som vi med mælk og sukker.

Meget bemærkelsesværdigt kunne for-skerne konstatere, at fi re af de fem mest dødelige sygdomme i den vestlige verden – slagtilfælde, hjertekarsygdomme, cancer og diabetes – er mere end 90% lavere hos kunaerne. En markant forskel i levevis hos Kuna-folket er det store indtag af kakao. Forklaringen er med overvejende sandsyn-lighed, at kakao indeholder fl avonoidet (fl avan-3-ols) epicatechin, som ifølge den amerikanske forsker, der ledede studiet, er lige så betydningsfuld for folkesundheden som penicilin og anæsti og derfor bør betragtes som et vitamin.

Mørk chokolade er sundt for mennesker, men livsfarlig for hundeLøbende forskningsresultater de seneste år har dokumenteret, at mørk chokolade har gode egenskaber, idet de naturligt forekommende kemikalier i kakaobønner har positiv indvirkning for hjertet og for helbredet generelt. Forskere har blandt andet meldt ud, at jævnligt chokoladeind-tag kan nedsætte blodtrykket og halvere risikoen for at dø af et hjerteanfald. Flere studier har også påvist, at indtag af mørk chokolade kan forbedre blodsukkerba-lancen og -følsomheden. Jo mørkere en chokolade er, jo fl ere antioxidanter har den og jo mindre sukker indeholder den. Antioxidanterne har egenskaber, der hjæl-per til at beskytte kroppen fra skadelige frie radikaler. Man kan således spise mørk chokolade (og jo mørkere jo bedre) med god samvittighed. Alternativt kan man supplere med at indtage et kosttilskud med kakao-antioxidanter, som fx Kakao Max fra Naturdrogeriet.

Som et særlig detalje skal det dog nævnes, at hvor kakao er godt for men-nesker, så er det selv i små doser den rene gift for hunde. Chokolade indeholder theobromid, som hunde ikke kan nedbryd ei leveren. Resultatet er, at nervesystemet bliver påvirket, pulsen og blodtrykket stiger og der ses ofte kramper. 60 g mørk chokolade med et højt kakaoindhold kan faktisk tage livet af en hund på 10 kg.

Lemongræs har vist sig at have overraskende og lovende egenskaberHvis man har været i Thailand eller i omkringliggende lande, vil man med stor sandsynlighed have smagt lemongræs, idet det anvendes som fi n smagsgiver til et væld af retter. Men lemongræs har også andre gode egenskaber. Lemongræs er kendt og værdsat for sin beroligende virk-ning og gode indfl ydelse på fordøjelsen.

Hibiscus er en gammel kendt plante, som både kan drikkes som te og som kan indtages som kosttilskud.

Kakaobønner ristes til vidunderlig og helsebringende chokolade, men de gode stoffer kan man også få vis et kosttilskud som Kakao Max.

Artemisia kaldes også kinesisk malurt. Planten har i årtusinder været anvendt i traditionel kinesisk medicin. Planten har i nyere tid vist sig at have indvirkning på malariaparasitten og ny forskning tyder på, at den på sigt måske kan anvendes i kampen mod kræft.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Artemisia kaldes også kinesisk malurt. Planten har i årtusinder været anvendt i traditionel

drikkes som te og som kan indtages som kosttilskud.

35

Desuden bruges planten mod hovedpine, forkølelse, infl uenza, feber, reumatisme, forhøjet blodtryk og muskelkramper. Læg-ges de friske blade direkte på huden, hol-der de insekter borte. Den æteriske olie, som udvindes af lemongræs, har bakterie- og svampedræbende, antiinfl ammatoriske og antioxiderende egenskaber.

Israelske forskere på Ben Gurion Uni-versitetet har imidlertid fundet ud af, at lemongræs formentlig også på sigt kan sættes ind i kampen mod cancer på grund af ét bestemt stof i planten, kaldet citral. Citral er hovedkomponenten i den æteri-ske olie i plantens blade. Det er samtidig den komponent, der giver citral-lemon-græs dens citrusagtige duft og smag. De israelske forskeres forsøg viste, at citral får kræftceller til at ’begå selvmord’, såkaldt apoptose, der også kaldes programmeret celledød. Forskerne undersøgte citrals ind-fl ydelse på kræftceller ved at tilsætte det til både kræftramte celler og raske celler dyrket i petri-skåle. Citralet var i stand til at dræbe kræftcellerne, mens de normale celler ikke blev påvirket. På baggrund af de positive resultater har forskerne konklu-deret, at urter indeholdende citral kan ind-tages forebyggende mod visse kræftceller, selv om der helt klart er behov for mere forskning på området.

Kinesisk malurt kan anvendes mod hæmorider og malariaPlanten Artemisia annua kaldes også for kinesisk malurt, idet den har været anvendt i tusindvis af år inden for den traditionelle, kinesiske medicin. Artemisia bliver anvendt til vidt forskellige lidelser og sygdomme som hæmorider, forkølelse, feber og malaria. Det sidste er dog en nyere opdagelse, dvs. en genopdagelse, for Artemisia annuas egenskaber har før

været kendt. I 1971 fandt læger i Kina igen frem til, at artemisia kan anvendes mod malaria. Det aktive stof artemisinin blev isoleret, beskrevet og anerkendt som middel mod malaria. Det fi k navnet qing-haosu på kinesisk, på engelsk arteannuin og senere artemisinin, som stoffet kaldes i dag. Artemisinin er effektiv over for malariaparasitten Plasmodium falciparum, samt de underarter, som er resistente over for andre former for behandling.

Forskere forventer sig mere af kinesisk malurt – på sigt måske middel mod kræftAt arteminisinin er virkningsfuld over for den ofte dødelige sygdom malaria er intet mindre end fantastisk. Men kinesisk mal-urt giver lovning om mere. Forskere ved University of Washington har videreud-viklet stoffet artemisinin, så det er 1.200 gange mere virkningsfuldt til at dræbe kræftceller end kemobehandling. Samtidig er det mere skånsomt over for kroppens sunde celler, skrev universitetet i en pres-semeddelelse i efteråret 2008.

Kemobehandlinger er giftige for krop-pens celler og har derfor stærke bivirk-ninger. Det er almindeligt, at kemoterapi dræber en sund celle for hver ti kræftcel-ler. Det nye stof er imidlertid i stand til at dræbe 12.000 kræftceller for hver sund celle.

Rent teknisk har forskerne gjort det, at de har ændret stoffet artemisinin, så det især knytter sig til celler med et højt niveau af jern, hvilket er kendetegnet for alle typer kræftceller. Når artemisinin kommer i kontakt med jern, bliver stoffet

særdeles giftigt, men uden jern er det til gengæld virkningsløst. Så når celler, der skal dele sig, har brug for jern, giver de signal om jernbehovet ved at danne et særligt signalprotein på deres overfl ade. Derpå sørger kroppens kemiske mekanis-mer for at levere jern, indkapslet i et andet protein. Når proteinpakken med jern ankommer til cellen, bliver den lukket ind, men samtidig smutter det jernelskende artemisinin med ind. Og sammen med det frigivne jern bliver stoffet nu til en kraftig gift, der ødelægger cellen, som det skal.

Medicinalfi rmaet Artemisia Biomedical Inc., som nogle af Washington-forskerne har oprettet, har fået licens til at produ-cere det nye, jernelskende artemisinin. Stoffets råvare, malariamedicinen Arte-misinin, produceres og sælges allerede, så forskerne håber, at den nye kræftmedicin kan blive så billig, at man også vil have råd til den i fattige lande.

Midlet er dog så nyt, at der vil gå fl ere år, før de nødvendige, kliniske prøver på mennesker kan komme i gang, så enhver behandling af kræft med midlet vil stadig-væk kun være eksperimentel.

Naturens apotek indeholder således kraftige plantestoffer, som til dels er kendte og har været anvendt i årevis. Andre venter endnu at blive opdaget i den forstand, at viden om deres virkning endnu kun er kendt af få folk i fjerne egne af verden. Nogle deler glad og gerne ud af deres viden – andre har en instinktiv fornemmelse af, at deres viden vil blive ud-nyttet kommercielt og patenteret – og det er de ikke nødvendigvis interesserede i.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Lemongræs anvendes både som krydderi og som naturmedicin. Nu har israelske forsker tilmed fundet ud af, at citrongræs indeholder stoffet citral, der måske på sigt kan tages i anvendelse mod kræft.

36

Familietele har mobilen

I samarbejde med

Se det store udvalg på www.familietele.dk

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk...........................................................................................................................................................

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og op-kaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

LGKF 300

Doro 410 299,-Min.forbrug pr. måned 119,-Alle 119,- kan bruges til at tale forMindstepris over 6 mdr. 1.013,-

299,-• Stort og tydeligt farvedisplay• Nemt tastatur• Automatisk tastelås• Fås i sort og hvid

SMS (Kan både sende og modtage)

TelefonbogNummerviserAlarmknapLommeregnerAutomatisk tastaturlås

DoroPhoneEasy 410 GSM

• Store taster og tydelig skærm• Tager selv røret, når du åbner den• Indbygget FM-radio• Indbygget digitalkamera

LG KF 300 299,-Min.forbrug pr. måned 199,-Alle 199,- kan bruges til at tale forMindstepris over 6 mdr. 1.493,-

299,-SMS (Kan både sende og modtage)

TelefonbogNummerviserAlarmknapLommeregnerAutomatisk tastaturlås

Stressramte trives i terapi-haverHave-terapi virker, siger forskerne. Og metoden har lange rødder: De ældgamle romerske feltlazaretter lå naturskønt ved slagmarken ...

• Af Kirsten Olesen · [email protected]

En have kan være lidt af en mundfuld, når skvalderkålen breder sig, og man gerne vil holde trit med dens underjordiske udløbere.

Men det kan også være den rene lindring at være i en have, hvis man er overmandet af arbejdslivet og er gået ned med stress. I hvert fald, hvis haven er nøje indrettet til formålet.

Det er de såkaldte terapi-haver, hvor stressramte mennesker opdager, at det er ok bare at nyde synet af en vild eng og dufte til en rose uden at gøre noget... Haverne fi ndes både i Danmark og rundt omkring i verden – bl.a. lige på den anden side af sundet ved Malmø – og fl ere er på tegnebrættet, også herhjemme.

For haverne virker, fortæller erfaringer fra forskere, behandlere og patienter.

Vi er mere natur, end vi selv trorTilbage i 90’erne dokumenterede de første forskningsresultater, at naturen kan være en stærk allieret, når (arbejds)livet brænder på. Siden har en svensk undersøgelse vist, at 80 % af de stressramte, der fi k behandling i terapi-haven i Alnarp ved Malmø, vendte tilbage til jobbet eller studierne, og desuden fi k alle én eller anden form for udbytte af opholdet i haven.

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

”Vi er i bund og grund mere natur, end vi regner med, og er slet ikke disponeret for at sidde og koncentrere os inden døre og honorere stigende krav i meget lange arbejdsdage,” siger Hanne Agerskov, der er forskningssygeplejerske ved Odense Universitets-hospital og cand. scient. san. fra Syddansk Universitet.

Hun er én af de ganske få danskere, der har beskæftiget sig med fænomenet på forskningsniveau, og har skrevet specialet ”Haveterapi til stressramte personer – hvori består den helende virkning”. Hun følger stadig udviklingen på området, selv om hun i dag arbejder i en forskningsenhed for nyrepatienter og ikke med stressramte mennesker. Og hun er ikke i tvivl om, hvad nøglen til behandlingens store effekt er:

”Stress er en lidelse, præget af overvældende træthed bl.a. på grund af den form for koncentration, vi bruger i arbejdslivet og i forhold til andre mennesker. Det er en koncentration, som er meget udmattende og trættende.”

”I naturen bruger vi i stedet en anden form for koncentration – den er mere en slags opmærksomhed, og den er uendelig uden at trætte os,” forklarer hun.

En eksistentiel terapiTværtimod sker der det, at vi ’lader op’ i naturen; hjernen restitueres, og man heler langsomt og samler sit liv op igen – en tankegang, der falder naturlig for mange: Undersøgelser viser ligefrem, at vi ofte spontant foreslår andre mennesker at gå en tur i skoven eller ved stranden, hvis de har problemer med at klare dagligdagen.

Bliv en glad ikke-ryger– og ikke bare en ryger der ikke ryger!

Tilmelding og mere info på:www.easyway.dk · Tel. 7026 7711

• Metoden der siden år 2000 har hjulpet over 14.000 danskere.

• Ingen nåle, ingen piller, tyggegummi eller plaster.• Ikke brug for viljestyrke, vi ændrer indstillingen

til rygningen.• Sund fornuft formidlet på en effektiv måde.• Gælder også snus og nikotinsubstitution.• Fuld garanti – opfølgningskurser inkluderet i prisen.

Foto

. Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Haven derhjemme kan godt bruges som terapihave. Men det er vigtigt, at der er indbydende steder, hvor man har lyst

til at sidde og opholde sig og se på noget, som man holder af.

3838

Foto

. Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Brug (også) din egen haveHvis man bare er lidt hverdagsstresset uden at være syg, kan haven derhjemme godt bruges som ens helt private ”terapeut”, mener Hanne Agerskov. Det handler bare om at bruge den på den rigtige måde, så en tur med saks og rive ikke ender med at stresse i stedet for at få skuldrene til at falde på plads.

”Det er vigtigt, at der er indbydende steder, hvor man har lyst til at sidde og opholde sig og se på noget, som man holder af, og noget, der vækker minder,” siger hun.

Men det er mindst lige så vigtigt, at man kan holde tun-gen lige i munden og undgå at blive ”overvældet af krav”, når man går ud i haven og får øje på alle de opgaver, der ligger og lurer mellem de skønne pletter.

Den faldgrube kan man undgå ved at skabe en form for struktur, som de gør i terapi-haverne, og f.eks. sige til sig selv: ’I dag må jeg luge en kvadratmeter og ikke mere’ – og så overholde det.

”Så hvis man vil lade op i sin have derhjemme kan det være en øvelse i at lægge gamle mønstre fra sig – og en øvelse i at sige: ’Jeg har lyst til at ordne det og det område, og så at tilføje: ’Men jeg behøver ikke gøre det færdigt,’” siger Hanne Agerskov og tilføjer:

”Og det sidste kan være en stor udfordring for mange.”

39

Hvorfor er der ofte flere vitaminer i dybfrosne grøntsager end i friske?

- find svaret på www.frigodan.dk

Ardo A/SSlipshavnsvej 25800 Nyborg

”Jeg tror med andre ord, at samspillet mellem menneske og natur har en øget bevågenhed i disse år i kraft af, at hverdagen stiller så store krav til vores koncentration, og mange samtidig har en opfattelse af, at vi kan få afl øb for presset, når vi er i naturen,” siger Hanne Agerskov og tilføjer:

”Det viser sig i forbindelse med have-terapi, men også i forbin-delse med en række andre – måske ”alternative” – terapiformer. Og det hænger sammen med, at det etablerede sundhedsvæ-sen kommer en lille smule til kort over for stresssygdomme og udbrændtheds-symptomer, fordi man ikke kan kategorisere dem under de organiske specialer og heller ikke ovre i psykiatrien. De ligger i et felt for sig selv og bringer både noget kropsligt, noget sjæleligt og noget åndeligt i spil.”

”Når man er stressramt og udbrændt, ryger man faktisk ud i en eksistentiel krise og kan blive fremmed for sig selv. Nogle pa-tienter beskriver ligefrem sig selv som ’offer for en usynlig magt’ – pludselig står de famlende over for helt elementære opgaver, de er vant til at løse i hverdagen, og nu ved de ikke, hvordan de skal håndtere dem.”

”Så måske er det derfor, at have-terapi er så velegnet i forbin-delse med stress og udbrændthed, for det er en behandlingsform, der inddrager det hele menneske – en slags eksistentiel terapi”, siger hun.

At se græsset svaje for vinden ...Og hvordan sker det så i praksis?

Det handler om at indrette haverne til de særlige behov og krav, de skal imødekomme. En terapi-have for demente men-nesker skal f.eks. være helt anderledes indrettet, end en have til mennesker, der lider af alvorlig, arbejdsrelateret stress. Men

overordnet foregår terapien i et sammenspil mellem at være og at gøre: Hver ting til sin tid og i sit eget, specialdesignede rum.

Og det med rummene er vigtigt. ”I de stress-relaterede haver er man kommet frem til, at der skal

være otte rum med hvert sit karakteristikum. De spænder fra et rum med en fuldstændig vild og uberørt natur til en køkkenhave med lange, snorlige rækker,” fortæller Hanne Agerskov.

”Når man er meget stressramt, vil man slet ikke kunne holde ud at befi nde sig i en velordnet køkkenhave, der er alt for udfor-drende med sine krav om at skabe orden. Til gengæld opsøger stressramte den vilde, uberørte natur, for den vil ikke udfordre dem til at gøre noget – og desuden er det jo lindrende i sig selv at sidde og se ud over en vild eng med lange, svajende græsser.”

”Altså, nu taler vi meget teoretisk, men i takt med, at man så får det bedre, vil man stille og roligt kunne bevæge sig over i de rum, hvor der er opgaver – f.eks. som at luge i køkkenhaven.”

Heller ikke valget af planter er tilfældigt, når haven er beregnet til terapiformål. Nogle vælges på grund af deres farve – rødt vil man f.eks. ikke fi nde, da farven kan virke udfordrende, mens man i stedet vil gå efter hvide, grønne og blå farver, der korrespon-derer med himlen, græsset og lyset. Andre planter bliver valgt, fordi de tiltrækker insekter og dermed vækker andre sanser, end farverne og duftene gør.

Desuden er struktur et nøgleord – ikke blot i opdelingen af havens rum. For når man er ramt af stress, kan man ikke længere

Læs mere om terapihaver• Odsherred Terapihave på www.odsherredterapihave.dk• Terapihaven Alnarp ved Malmø på www.ltj.slu.se/al-

narpsrehabtradgard/index.html • Desuden planer om Terapihaven Nacadia i Hørsholm på

www.sl.kvl.dk/Faciliteter/Terapihaven.aspx.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø

Nogle planter i terapihaver bliver valgt, fordi de tiltrækker insekter og dermed vækker andre sanser, end farverne og duftene gør.

4040

Hansted Kloster

- samvær og liebhaveri

Prøveophold i klosterets gæsteværelse:Oplev huset og atmosfæren- bo et par nætter eller mere i gæsteværelset og tag del i dagligdagen.

Egebjergvej 100 8700 Horsens

Ledige boliger klar til indflytning.

Se mere på: www.hanstedkloster.dk eller ring på telefon 72 18 39 69

Horsens Hospital- ideelle rammer for et aktivt seniorliv

Horsens Hospital er et enestående bofællesskab for både enlige og par.De smukke historiske bygninger ligger omgivet af en fredelig grøn oase lige i centrum af Horsens - en levende by med mange kulturelle tilbud.

• Lige midt i Danmark

• Smukke naturomgivelser med fjord, søer, parker og skove

• Midt i hjertet af Horsens

• Tæt på byens kulturliv

• Nyindrettede lejligheder med moderne faciliteter med moderne faciliteter

• Hyggeligt gårdhavemiljø

• Socialt fællesskab med mange aktiviteter

• Boligerne er klar til indflytning - er du interesseret, så kontakt

Levysgade 68700 Horsens

Telefon 7561 1600

Farver er vigtige i terapihaver. Rødt vil man f.eks. ikke fi nde, da farven kan virke udfordrende, mens man i stedet vil gå efter hvide, grønne og blå farver, der korresponderer med himlen, græsset og lyset.

selv skabe struktur i sin dag. Hanne Agerskov fortæller, at det er en af grundene til, at personalet i terapi-haverne er så vigtigt: De ansatte tilrettelægger en helt fast dagsrytme for hver enkelt besøgende: Så og så meget tid alene til at nyde, så og så meget til socialt samvær, så og så meget til arbejde osv. Et helt fast pro-gram for hver person hver dag.

Og så skal man have jord under neglene – i bogstavelig for-stand. Ikke noget med at trække havehandsker på, men komme i berøring med jorden, for følesansen skal også i spil. I det rette tempo ...

Feltlazaretter og grønne hospitalerDen første danske terapi-have blev etableret på en bakketop i Odsherred for få år siden. Men i udlandet – bl.a. USA – har de helende haver været mere udbredte siden soldater med krigstrau-mer og posttraumatisk stress kom hjem efter 2. Verdenskrig og siden hen krigene i Korea og Vietnam. Disse haver arbejdede meget målrettet med aktivitet og sanselige stimuli. Men heller ikke dengang var have-terapi et helt nymodens fænomen:

Da de gamle romere i deres velmagtsdage drog rundt og førte krig, udvalgte de gerne det smukkeste sted nær slagmarken og sagde: ’Her slås vi ikke, her lægger vi et feltlazaret’. For de vidste, at naturen har helbredende kræfter.

”Det er nok heller ikke tilfældigt, at de hospitaler, vi byggede herhjemme i 1800-tallet lå i landlige omgivelser med store par-ker,” fortæller Hanne Agerskov.

”Dengang blev fattige patienter sendt ud i haven for at hjælpe til, fordi de ikke kunne betale for behandlingen. Og de daværen-de læger gjorde den opdagelse, at de fattige blev hurtigere raske end de rige patienter, der lå inde på stuerne ...”.

Eller sagt på en anden måde: Heling opstår, når man gør noget godt for naturen, for så giver naturen noget godt tilbage til en selv i form af vækst og skønne planter, mener hun og nævner endnu et vigtigt træk ved at bruge natur som behandler: Det er dén, som bestemmer farten og rytmen. Man kan ikke så radiser i januar, for det vil naturen ikke være med til ...

Vand, grønne planter, lys og luft er da også på vej ind vore dages hospitalsmiljøer. For ét er, at de særlige terapi-haver er gunstige for syge mennesker; noget andet er, at alene synet af grønne områder gennem et hospitalsvindue faktisk kan skære i patienters medicinforbrug og gøre dem hurtigere raske ...

Foto

. Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

41

For ung til at blive opereret– 15-årig i stedet sendt hjem på krykker

Efter igennem tre år at have levet med konstante smerter fra en håndboldskade er Marlene Jakobsen fra Lyne ved Tarm omsider blevet opereret. Overlæge Knud Freund var manden, der hjalp hende tilbage til sit normale liv.


Med en mor, der har spillet håndbold på topplan, har Marlene Jakob-sen fra Lyne fået interessen for sporten ind med modermæl-ken. Da hun i 2007 skadede knæet under en kamp, blev det imidlertid starten på et smerteforløb, som skulle vare næsten tre år.

”Kampen var lige gået i gang og jeg løb ned ad banen. Pludselig mær-kede jeg et jag af smerte og væltede omkuld”, hu-sker den 15-årige. Knæet hævede, og de voldsomme smerter varede ved. Hun blev indlagt på Esbjerg Sygehus, men straks derefter udskrevet igen.

”Jeg fi k at vide, at det hurtigt ville gå over og

blev sendt hjem med et sæt krykker”, fortæller Marlene.

Konstante smerterHverken pinen eller hævelserne

fortog sig imidlertid, og enhver be-vægelse af knæet voldte stor smerte.

Marlene Jakobsen var gangbesværet, havde konstant ondt og kunne i det hele taget

ikke leve det liv, hun var vant til.”Det skadede knæ bulede voldsomt ud, og jeg kunne kun løbe

eller cykle få sekunder ad gangen. Det gjorde sim-pelthen for ondt”, forklarer hun. Marlenes beklagelser fi k naturligvis forældrene til at reagere. Ikke færre end syv gange har de kørt hende på sygehuset.

”Vi fi k hver gang samme besked: at det nok skulle gå over med tiden og at der ikke kunne gøres noget ved det. Én gang fi k vi sågar at vide, at Marlene var for ung

Knud Gade Freund vurderede ikke, at

Marlene var for ung til at blive opereret.

Diagnosen blev stillet via en MR-skanning og den dokumenterede et ødelagt korsbånd samt meniskskader,

som udmærket godt kan opereres – også hos unge mennesker.

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Skuespiller Ole Thestrup

Ortopædkirurgisk Center Varde har siden 2002 tilbudt alle former for behandling og operation af lidelser i bevæge-apparatet. Hospitalet modtager offentlige ventelistepa-tienter, patienter med sundhedsforsikring og selvbetalere. Ventetiden for udredning og behandling udgør typisk maksimalt to uger. Se evt. mere på www.ocvarde.dk

Knud Gade Freund, som er født i 1955, er speciallæge i

ortopædkirurgi. Siden 1997 har han været overlæge på

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og fra 2007 tillige klinikchef på Ortopædkirurgisk Center Varde.

4242

www.advodan.dk

ADVODAN Brørup Jernbanegade 26650 BrørupTlf. 75 38 15 [email protected]

“Er du kommet til skade?”

Advokat Berit Møller Lenschow rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning – uanset om du er privatperson el-ler selvstændig. Hun er leder af vores specialafdeling i person-skadeerstatning og forsikringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retssager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang ræk-ke informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gra-tis og uforpligtende sagsgennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk

Advokat Berit Møller Lenschow

Dronning Margrethe og arkæologien

MOESGÅRD MUSEUM

Udstilling 25. marts-29. august 2010

Læs om foredragsrække, aktiviteter, omvisninger og foredrag ud af huset på www.moesmus.dk

8270 Højbjerg. Tlf. 8942 1100

til at blive opereret”, siger Kirsten, der er mor til Marlene og som selv har lagt en håndboldkarriere bag sig.

Et langt stykke ad vejen tog Marlenes mor lægernes ord for gode varer. ”Vi har vel talt med 20 forskellige folk i hvide kitler. Det gør ondt at se sin datter lide, men vi troede på dem i star-ten”, forklarer hun.

MR-skanning blev et vendepunktMarlene Jakobsen har på sin vej igennem systemet både været på sygehusene i Esbjerg, Grindsted og Herning – for til sidst at ende på Esbjerg Sygehus igen, hvor hun kom til konsultation hos overlæge Knud Gade Freund. Der var på daværende tidspunkt gået to år.

”Denne gang havde jeg indstillet mig på for alvor at skulle banke i bordet, men det blev ikke nødvendigt. Faktisk oplevede jeg det befriende, at lægen talte direkte til og med Marlene i stedet for henover hovedet på hende”, siger Kirsten Jakobsen. Mødet med Knud Freund blev et gennembrud. Han indstillede ef-ter konsultationen straks Marlene Jakobsen til MR-skanning, som dokumenterede et ødelagt korsbånd samt meniskskader.

Henvisning til ventetidsgaranti først afvistDermed var Marlenes lidelser dog stadig langtfra slut. ”Efter skanningen fi k vi i december 2009 at vide, at Marlene først kunne komme til forundersøgelse og efterfølgende operation i maj 2010 på Aabenraa Sygehus, hvor ventetiden skulle være kortest”, fortæller Kirsten Jakobsen. Tanken om, at datteren skulle leve yderligere et halvt år med konstante smerter i knæet, var hende dog for meget. Hun forespurgte derfor om muligheden for be-

handling i privat regi på det offentliges regning, når ventetiden er længere end en måned. ”Lægen, jeg talte med, oplyste,

at vi ikke kunne gøre brug af ventetidsgarantien, men ef-terfølgende erfarede jeg, at dette alligevel godt kunne

lade sig gøre”, siger hun.

Kunne godt opereres alligevelDerefter gik det stærkt. Den 5. januar i år kom Marlene Jakobsen til forundersøgelse på pri-vathospitalet Ortopædkirurgisk Center Varde (OCV) og blev opereret en uge senere. Knud Freund arbejder også på OCV og varetog sammen med en af klinikkens sygeplejersker hele forløbet.

”Jeg blev udskrevet samme dag, og to uger efter kunne jeg gå normalt igen, også op ad trapper”, siger Marlene Jakobsen, der

skal gå til genoptræning hos en fysioterapeut hver anden uge til og med maj. ”Om et halvt

år kan jeg nok begynde at spille håndbold igen”, slutter den 15-årige, der håber på en kar-

riere inden for politiet.

43

Apotekets kosttilskudog naturlægemidler

500 mgstærkeknogler På apoteket får du lidt mere at leve af

290463 Axellus annoncer_RASKmagasinet_210x148.indd 2 24-09-2009 13:40:27

Patienter inddrages før nyt hospital byggesDet første spadestik er taget til en hel hospitalsby ved Skejby uden for Århus. Det Nye Universitetshospital, DNU, vil samle funktionerne fra det tidligere Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus samt Marselisborg Hospital og vil smelte sammen med det nuværende hospital i Skejby. For at DNU skal blive et godt hospital for alle borgere, inddrages patienter og pårørende som sparringspartnere for DNU’s rådgivergruppe og projektafdeling.


Det Nye Universitetshospital, som forventes at være færdigbygget i 2019, er en del af Region Midtjyllands samlede hospitalsplan. Ifølge regionsrådsformand Bent Hansen bliver hospitalet både lokalt akuthospital, hele regionens specialisthospital og et inter-nationalt stærkt forskningsmiljø. ”For mig betyder ’Universitetshospital’ bogstaveligt talt hospitalsbehandling på højeste niveau. Her er patienterne sikre på at få glæde af den nyeste forskning,” mener han.

Patienter og pårørende inddraget i den tidlige planlægningsfaseFor at DNU skal blive et rigtig godt hospital for alle borgere, er patienter og pårørende blevet inddraget i den tidlige planlægningsfase som sparringspartnere for DNU’s rådgivergruppe og projektaf-

deling. Målet er blandt andet at sikre, at der kan skabes et sammenhængende patientforløb af høj kvalitet, der tilgode-ser patientens behov for hjemlighed og værdighed i et helende miljø.

Samarbejdet mellem repræsentanter fra patientgrupper, pårørende og ansatte hos DNU kaldes DNU-Panelet. De deltagende modtog i 2009 en invitation til at deltage i panelet via en patientforening, et hospital, dagspressen eller via direkte henvendelse fra DNU og alle interesserede var velkom-ne. Det første møde blev afholdt i august 2009. Her blev der nedsat fem arbejds-grupper, som skulle bearbejde ideer og in-puts til DNU under fem defi nerede temaer, hhv. Det gode patientforløb, Sansernes hospital, Et hospital for alle borgere, Det offentlige rum og Tilgængelighed.

Udgangspunkt for DNU-projektet• Logisk sammenhængende forløb

for patienterne.• Hospitalet organiseres i 7 faglige

fællesskaber.• Forskning og uddannelse integre-

res i patientbehandlingen.• God og overskuelig logistik i

hospitalsbyen.• En attraktiv arbejdsplads for ca.

9000 ansatte.• Byggeriet skal understøtte bære-

dygtighed og god driftsøkonomi.

44

Aktuelt deltager cirka 60 personer og panelet skal mødes fast to gange om året. Brugerinddragelse er ikke noget nyt fænomen. Men det er, så vidt vides, første gang patienter og pårørende ind-drages i så stort et projekt på dansk jord. De fem arbejdsgrupper har i den mellemliggende tid hver været samlet to gange. Et af møderne blev afholdt som workshop sammen med arkitekter fra Rådgivergruppen DNU I/S, som skal bygge den nye hospitalsby. Under arbejdsgruppernes fremlæggelse af deres forslag for det øvrige DNU-Panel, viste det sig, at mange af patienternes ønsker til fremtidens hospital allerede indgår i planlægningsarbejdet, nogle nye ideer vil der blive arbejdet videre med, mens nogle ikke vil kunne realiseres.

Kunst som helende vejviserPå mødet holdt arkitektfaglig leder Lars Juel Thiis, Rådgivergrup-pen DNU I/S, oplæg om inddragelsen af kunst på fremtidens hospital efter ønske fra DNU-Panelets deltagere. Kunst skal ikke alene være med til at skabe liv, tryghed og varme for brugerne – elementer som bevisligt har en helende effekt, men skal også fungere som vejviser på det store hospital. Kunsten tænkes brugt som pejlemærker, således at ansatte, studerende, patienter, pårørende og andre besøgende nemmere vil kunne fi nde vej på Det Nye Universitetshospital i Århus. De fi re hospitalsmatrikler, der skal samles i Det Nye Universitetshospital i Århus, bliver samlet så stort, at der er tale om en hel hospitalsby, hvorfor det er vigtigt at patienter og deres pårørende kan orientere sig.

Lars Juel Thiis er i det hele taget glad for oprettelsen af DNU-Panelet. ”Det giver mig en vigtig og speciel oplevelse at mærke slutbrugernes behov i forhold til vores arkitektfaglige arbejde,” siger Lars Juel Thiis og fortsætter: ”Mange af aspekterne, som deltagerne er optaget af, har vi allerede indarbejdet i Det Nye

For at DNU skal blive et rigtig godt hospital for alle borgere, er patienter og pårørende blevet inddraget i den tidlige planlægnings-fase som sparringspartner for DNU’s rådgivergruppe og projektafdeling.

Proj

ektil

lust

ratio

n: R

ådgi

verg

rupp

en D

NU

I/S.

naturmaelk.dk Naturmælk er et selvstændigt, økologisk mejeri, hvor mæl-

ken forarbejdes skånsomt og med fokus på den gode smag.

Frisk og helt naturligt!Naturmælks økologisk mælk stammer fra syd og sønder-jyske landmænd, som alle har en holdning til mælk!

Vi opnår den gode smag ved at:• flerelandmændudelukkendefodrermedhø• flerelandmænderbiodynamikere• køerneerpågræsminimum150dageomåret

45

Er du kommet til skade?Sandager Advokater er et af landets førende kon-

torer i erstatning efter en whiplash, arbejdsskade og

efter anden persontilskadekomst. Vi behandler din

sag uanset, hvor i Danmark du bor. Du behøver ikke

at bekymre dig om du salæret, da vi arbejder efter

princippet Ingen Erstatning – Ingen Regning.

Kontakt os for uforpligtende drøftelse eller læs mere

på www.minerstatningsadvokat.dk

Lyngby Hovedgade 41 | 2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 45 93 21 50 | [email protected]

www.minerstatningsadvokat.dk

Universitetshospital. Og det, synes jeg, viser at Region Midtjylland har grebet processen rigtigt an så at sige.”

Patienterne glade for at blive hørtPatientforeningernes Information, PI, er ligeledes begejstret for DNU’s tiltag vedrørende brugerinddragelse. ”Det er fantastisk, at den almindelige borger og patient tages med på råd omkring, hvad der er vigtigt for dem, når de indlægges. Det er vist aldrig set før,” siger Alice Pedersen, som er koordinator i PI.

Alice Pedersen mener også, at selvom projektet omkring Det Nye Universitetshospital i Århus rent fysisk koncentreres omkring den østlige del af regionen, så giver det mening for PI at deltage i DNU-Panelet, da mange patienter fra den vestlige del af Region Midtjylland i fremtiden vil komme til at have meget med DNU at gøre.

DNU indstillet til lighedsprisSundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland er så tilfreds med DNU’s initiativ til brugerinddragelse, at rådet har indstillet DNU-Projektafdelingen til Lighedsprisen 2010. En ny pris, indstiftet af Dagens Medicin, der skal sætte fokus på sundhedsvæsenets rolle i forhold til at skabe lige muligheder for et raskt og sundt liv.

I indstillingen skriver Bent Lundstrøm og Alice Brask fra Sundhedsbrugerrådet blandt andet: ”Mødet mellem ’de profes-sionelle’ og ’forbrugerne’ har været en frugtbar debatudveksling og givet indfl ydelse, fordi gensidig lydhørhed har været til stede. Projektgruppen har med sit pionerarbejde skabt grobund for en modernisering i hospitalsvæsenet, som reelt vil give optimale muligheder for helbredelse i omgivelser, som tager hensyn til det hele menneske med patienten i centrum.”

Det Nye Universitetshospital i Århus skal• Være et førende universitetshospital, der leverer spe-

cialiseret patientbehandling til Region Midtjylland og resten af Danmark.

• Være et af de førende universitetshospitaler inden for forskning, uddannelse og udvikling.

• Være et velfungerende lokalt hospital, hvor godt 400.000 borgere i Århus-området har adgang til almin-delig hospitalsbehandling af høj kvalitet.

• Være en integreret del af den samlede hospitalsstruktur i Region Midtjylland.

• Have god sammenhæng mellem specialistfunktioner, basisfunktioner, praktiserende læger, genoptræning, hjemmeplejen etc. til gavn for patienten.

• Skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet i et helende miljø, der understøtter integritet, respekt, hjemlighed og værdighed.

• Være et innovativt universitetshospital, hvor moderne teknologi understøtter høj kvalitet i patientbehandlin-gen og effektiv drift.

• Være et universitetshospital med dynamisk imple-mentering af nye behandlingsformer og ændringer i efterspørgslen af hospitalsydelser.

• Have en god intern og ekstern logistik.

46

Kinnerup CareEn god oplevelse

Ønske om omsorg.Ønske om pasning af børn.Ønske om pleje.Ønske om ledsagelse.Ønske om oplevelser.Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DITFra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE

Zoneterapeutskole har uddannet

fl ere end 10.000 eleverDen Danske Zoneterapeutskole har netop fejret 25 års jubilæum. Skolen åbnede i en tid, hvor få kendte til zoneterapi og endnu færre var uddannede zoneterapeuter. Det har skolen imidlertid i høj grad gjort sit til at ændre på. Men den har også gjort betydeligt mere end det, for igennem årene er stadigt fl ere uddannelser føjet til rækken af specialer, som tilbydes i Herlev.


Zoneterapi bygger i princippet på det sam-me teoretiske grundlag som akupunktur, hvor man arbejder med meridiansystemet. Ved zoneterapi er det imidlertid fødderne, der er i fokus, idet der på fødderne er re-fl exområder, som svarer til hver enkelt del af kroppen og dens organer. Fødderne er således et atlas over hele vores organisme. I dag er zoneterapi nok den alternative behandlingsform, der er mest populær i Danmark. Og Den Danske Zoneterapeut-skole, DDZ, har i høj grad været med til at sikre dette, idet skolen har haft fl ere end 10.000 elever siden start.

Startet af ung zoneterapeut fyldt med pioneråndDen Danske Zoneterapeutskole blev etab-leret i 1985 af Zandra Willumsen, da hun som kun 20-årig var færdiguddannet zone-terapeut og fyldt med pionerånd. Zandra Willumsen havde selv på egen krop erfaret, at zoneterapi er et fantastisk værktøj, idet hun ved hjælp af behandlingsformen var blevet kureret for en voldsom allergi, som havde plaget hende, siden hun var ganske lille. Derfor havde hun et brændende ønske om at sprede budskabet til så mange som muligt og om at lære terapiformen fra sig til mange mennesker.

I 1987 blev undervisningskonceptet på skolen udvidet med NMM, Neuromuskulær Manipulation, også kaldet sportszoneterapi og efterfølgende er det gået slag i slag med at tilføje fl ere og fl ere retninger inden for alternative behandlingsformer. DDZ tilbyder i dag uddannelse indenfor retninger som fx ansigtszoneterapi, som skolen har eneret på i Danmark, massage, kranio-sakral terapi, akupunktur, udvidet ernæring, cosmofacial, japansk lifting og hotstone massage. Skolen tilbyder derudover også efteruddannelseskurser, wellness-kurser, foredrag, seminarer, workshops og events.

Nu også uddannelse som dyre-terapeutEt helt nyt tiltag er, at man nu kan blive uddannet dyre-terapeut på skolen i Herlev. Dårligt fungerende organer skaber hos dyr - fuldstændigt som hos mennesker - forskellige sygdomme. Ved at behandle de ømme refl exzoner og punkter med spe-cielle trykkombinationer kan zoneterapi og

akupressur påvirke organerne til en bedre funktion og derved genoprette krop-pens balance samt afhjælpe forskellige helbredsproblemer. Zoneterapi til hunde og katte kan afhjælpe fx hudproblemer, gigtsygdomme, allergi, fordøjelsesproble-mer samt nedsætte muskelspændinger og stimulere blodomløbet m.m. Behandlingen er effektiv til alle stress-relaterede dysfunk-tioner, fordi der sker en frigivelse af hor-moner som endorfi ner, der er smertened-sættende, og cortisol, som er et naturligt anti-allergi og antiinfl ammationshormon. Kurset indeholder behandlingsteknikker som zoneterapi, akupressur samt anven-delse af naturmedicin til mindre husdyr, dvs. til hunde og katte.

Registreret alternativ behandler og tilskud fra ’Danmark’Når man er blevet uddannet zoneterapeut fra DDZ kan man blive registreret alterna-tiv behandler, forkortet RAB. En Registreret Alternativ Behandler er en behandler, som er medlem af en brancheforening, der er godkendt som registreringsansvarlig for-ening af Sundhedsstyrelsen på baggrund af, at de lever op til nærmere fastsatte krav inden for uddannelse, efteruddannel-se, etik, god klinisk praksis, journalføring m.m. Det betyder også, at man som bru-ger kan være sikker på, at den alternative behandler, man opsøger, har en længere, grundlæggende uddannelse bag sig.

Siden den 1. januar 2009 har Sygefor-sikringen Danmark godkendt, at der kan gives tilskud til zoneterapi udført af RAB godkendte zoneterapeuter. Det må man opfatte som en klar tilkendegivelse af, at zoneterapi har godt fat i danskerne, at zoneterapi har dokumenteret effekt og at zoneterapi som behandlingsform er blevet anerkendt. Det har Zandra Willumsen og DDZ bidraget væsentligt til.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Som noget helt nyt kan man nu blive uddannet dyre-terapeut på Den Danske Zoneterapeut-skole i Herlev.

47


Nyt fra forskningens verden

48

Faktorer der øger sandsynligheden for at blive 100 årForskere på University of New South Wales i Australien dokumen-terer, at der er fælles træk ved de i stigende grad fl ere og fl ere mennesker, der runder 100 år. Professor Robyn Richmond har interviewet mere end 200 personer, der er fyldt 100 år, og hun siger: ”Sand-synligheden for at blive 100 år skyldes for mellem 20 og 30 % den enkeltes gener. Vi ved, at høj alder fi ndes i nogle familier. Så hvis dine forældre levede til de nåede en høj alder, vil dine brødre og søstre og du selv også sandsyn-ligvis opleve at nå en høj alder.” Men hun forklarer også, at mange af de 100-årige hun interviewede ikke havde røget eller drukket overdrevent og at de havde fastholdt deres vægt livet igennem. Lige så vigtigt synes det imidlertid at være, at have gode sociale relationer til familie og venner og i det hele taget at være engageret i noget, der holder en i gang. Generne har altså en vis betydning, mens miljøfaktorerne vægter så højt som mellem 70 og 80 %.

Undersøgelsens resultater er blevet offentliggjort på en konfe-rence om aldring i Melbourne den 4. maj 2010.

Kilde: www.abc.net.au

Sundhedsstyrelsen anbefaler screening for tarmkræftScreening for tyk- og endetarmskræft bør indføres som et fast tilbud til danskere mellem 50 og 74 år. Det anbefaler en arbejds-gruppe under Sundhedsstyrelsen med repræsentanter fra blandt andet relevante faglige miljøer, regionerne og Sundhedsministe-riet i en ny rapport ”National screening for tyk- og endetarms-kræft”.

Tilbuddet skal gives hvert andet år og omfatter undersøgelse for blod i afføringen, og hvis det er tilfældet, efterfølgende undersøgelse med koloskopi. Sundhedsstyrelsen har gennem fl ere år haft diskussioner om screening for tarmkræft med fl ere lande i Europa. Anbefalingerne tager afsæt i de europæiske overve-jelser og i en afvejning af de fordele og ulemper screeningen er forbundet med. Sundhedsstyrelsen forventer, at et screeningspro-gram på området vil identifi cere cirka 2.000 tilfælde af tarmkræft i det første screeningsår. Screeningen vil skabe behov for at der bliver etableret et nationalt kontrolprogram for de patienter, som får konstateret tarmpolypper med svære grader af forstadier til tarmkræft. Sundhedsministeriet står for den videre proces med at afklare, hvordan og hvornår screening for tarmkræft kan indføres i Danmark.

Kilde: www.sst.dk

Ambulancemusik mod stress hos hjertepatienterEt nyt forskningsprojekt skal afdække, om musik i ambulan-cen kan give hjertepatienter livsvigtig afstresning i de afgø-rende minutter under transporten til sygehuset. Sirenehyl, bippende apparater og klaprende døre er lyde, der kan ge-nere og stresse de fl este. Men er man hjertepatient kan stress betyde forskellen på liv eller død. ”Vores foreløbige resultater giver grund til at tro, at de mange lyde under transporten i ambulancen – og især sirenen – stresser hjertepatienterne maximalt. Men stress er gift for hjertepatienter, og derfor kan det være afgørende, at vi minimerer den dårlige lyd i ambu-lancerne,” siger Per Thorgaard, som er ledende overlæge ved 1. afdeling for Anæstesi- og Intensiv Terapi på Aalborg Sy-gehus ved Århus Universitetshospital. Han har gennem fl ere år arbejdet med specialfremstillet musik til opvågnings- og hjertepatienter og er en af initiativtagerne bag undersøgelsen af musik til hjertepatienter i ambulancerne. Musikken er ofte kendetegnet ved en rytme på omkring 60 slag i minuttet, hvilket svarer til et rask menneskes naturlige hvilepuls. Per Thorgaard og hans forskerkolleger er i samarbejde med Falck derfor klar til at teste musikken på hjertepatienter i ambulan-cerne i yderdistrikter i Region Nord, hvor køretiden til Aalborg Universitetssygehus er over 20 minutter.

Kilde: www.vifab.dk/nyheder

Helbredsangst kan behandlesEn ny dansk undersøgelse offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift PLoS ONE viser, at folk med helbredsangst har noget at have deres bekymring i. Den danske undersøgelse fulgte 81 hypokondere i to år og sammenlignede dem med 968 patienter, der led af en fysisk sygdom. Resultatet var, at

patienter med helbredsangst både fysisk og psykisk havde det dårligere efter to år sammen-lignet med dem, der havde en fysisk sygdom. Helbredsangst, der tidligere blev kaldt hypokon-dri, er en egentlig ofte kronisk sygdom, der kan diagnosticeres, og som koster samfundet dyrt. Til gengæld viser internationale undersøgelser, at helbredsangst kan behandles. Mange bliver helt raske, og langt de fl este får det bedre.

Folk med helbredsangst er overopmærksomme på krop-pen, har en urealistisk frygt for at blive smittet og tolker ofte kropslige signaler som sygdom. Lidelsen er meget plagsom, da personen ikke kan kontrollere tankerne og risikerer at gå helt i panik.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psyko-somatik på Århus Sygehus vil fra i år kunne behandle 80 patienter med svær helbredsangst.

Kilde: www.aarhussygehus.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto

:

49

Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræft-fremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.

du ma

godt!

Hoftebeskyttere forebygger brud hos ældreHoftebeskyttere kan forebygge hofte-brud ved faldulykker. Det er sådan set ikke noget nyt, men en ny kommen-teret udenlandsk medicinsk teknolo-givurdering (KUMTV) fra Sundheds-styrelsen sætter fokus på brugen af hoftebeskyttere til ældre i plejeboliger og konkluderer, at indlæggene kan reducere risikoen for sygdom og død og nedbringe antallet af skadestuebe-søg, sengedage ved indlæggelse og genoptræningsforløb.

Op mod 90 % af alle hoftebrud er forårsaget af fald. Hoftebeskyttere er designet til at reducere faldkræfterne mod hoften hos ældre skrøbelige personer med høj risiko for fald og dermed hoftebrud. I Danmark har Københavns Kommune siden 1998 tilbudt gratis hoftebeskyttere primært til ældre borgere i plejebolig. Fald og hoftebrud registreres i en data-base, som den enkelte plejebolig indrapporterer til. En analyse af data i perioden 2004 – 2006 udarbejdet af Folkesundhed København 2007 viste, at omkring 70 % af de borgere i plejebolig, der fi k tildelt hoftebeskyt-tere, havde hoftebeskyttere på under faldet. Blandt borgere, som var tildelt hoftebeskyttere, sås en markant reduktion på 2/3 i forekomsten af hoftebrud ved fald sammenlignet med de borgere, som ikke bar deres hoftebeskyttere ved faldet.

Kilde: www.sst.dk

Rene hænder i AustralienAt opretholde et højt hygiejneniveau er ikke blot en hensigtserklæring i Australien. Håndhygiejne er en af hjørnestenene i at reducere infektioner på bl.a. hospitaler. Hovedstrategien er en fl ere år gammel kampagne, Clean Hands Saves Lives, som stadigvæk kører. Sundheds-personalet bærer fx en badge, der opfordrer patienterne til at spørge, om lægen eller sygeplejersken nu har husket at vaske hænder, før de rører ved eller behandler patienten. En supplerende kampagne, Five Moments for Hand Hygiene, påpeger de

Fed mad øger appetittenForskere undersøger netop via forsøg med rotter, om meget fedt i kosten kan bidrage til udvikling af øget appetit og

fedme. I forbindelse med et måltid sendes signaler fra maven, tarmen og leveren op til hjernens appetitcenter, der behand-ler signalerne og regulerer den hårfi ne balance mellem, hvor meget vi spiser, og hvor meget energi vi forbrænder.

Forskerne har især undersøgt signal-molekylet oleoylethanolamid (OEA), som dannes i tarmen i forbindelse med indtagelse af et måltid. OEA er et såkaldt anorektisk lipidhormon med en fedtsyre-lignende struktur. Det dannes i tarmcel-lerne og virker lokalt ved at aktivere en nerve, som sender information fra tarmen op til hjernen.

Indledende forsøg med rotter har vist,

at faldet i niveauet af OEA i tarmvævet i stigende grad sker, når fedt udgør 20-45 % af foderets samlede energiindhold. Til sammenligning udgør fedt 30-35 % af energien i en typisk dansk kost.

”At niveauet af hormonet i tarmen er omvendt proportionalt med mængden af fedt i kosten betyder, at selv en lille sænkning af fedtmængden i den danske kost potentielt set vil øge niveauet af OEA i tarmen og have gavnlig effekt på folke-sundheden i form af nedsat fødeindtag og dertilhørende vægttab,« konkluderer Thi Ai Diep, ph.d.-studerende på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi.

Kilde:www.videnskab.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

nøglesituationer, hvor håndhygiejne skal være i fokus, som fx før man rører en

patient, efter behandling, efter sandsynlighed for at være

ramt af kropsvæsker m.v. Der pågår en

stadig uddannelse af sundhedspersonalet, ligesom patienter og pårørende gøres opmærksomme på problemet via plakater og

opstillede automater med desinfi cerende

alkoholbaseret håndrens – selv ved enden af hver

patients seng. Kilde: www.hha.org.au

og www.theherald.com.au

Foto

: Cle

an H

ands

Saves Li

ves, Australia.

Hund på receptTænk hvis en medicinalvirksomhed kunne præsentere en pille, der helt uden bivirkninger kunne lindre depressioner, øge motivationen til fysisk aktivitet og derudover kunne forbedre hukommelsen? En medicin, der også kunne øge selvtilliden og øge evnen til social kontakt? Det og meget mere er effekten af den hundekontakt, der i Sverige nu ordineres på recept til ældre og demente på plejehjem og bl.a. også til patienter, der har haft slagtilfælde eller har en erhvervet hjerneskade. Og hundene – de er selvfølgelig både udvalgte og uddannede til at være omsorgshunde.


Mennesker og hunde har søgt hinandens selskab siden tidernes morgen. I resterne af 40.000 år gamle bopladser har arkæologer fundet knogler fra ulven, som er stamfader til alle vore forskellige hunderacer. I begyndelsen har årsagen formentlig været sær-deles praktisk for begge parter. Den fortidige hund eller ulv har kunnet hjælpe ved jagt på dyr og har kunnet vogte mennesker mod fjender. Hunden har til gengæld fået mad og et sted at sove. Gennem tiderne er den gensidige nytteværdi blevet suppleret med en følelsesmæssig relation. I dag har de fl este hunde da også en anden rolle end som rene brugsdyr. Hunden er menneskets bedste ven, de deler vores sorger og glæder, de sover ved siden af os og de kommer med på ferie. Selvklart, hvad ellers?

Men hunde har også en helt særlig kvalitet eller et unikt talent. Hunde tilpasser sig villigt de mennesker, der hører til ’fl okken’ eller som de er iblandt. Det er fx fascinerende at se en kæmpestor

Hunden Curry gav Rune livslysten tilbage. På grund af Alzhei-mers var tilværelsen blevet mere og mere forvirrende for Rune og han fravalgte samvær med andre beboere. Hans kone BrittMarie forklarer: ”Når hunden kommer, lyser Rune op. Han ler højt og pludseligt kommer der hele sætninger frem, som jeg ellers aldrig hører. Det er vældig stort. Hunden vækker den livsglæde, som jeg genkender så godt hos min mand. At se Rune komme frem igen, selv i korte stunder, er fantastisk.”

Foto

fra

bog

en.

”Et lille husdyr er ofte udmærket selskab for syge men-nesker, særligt for dem, der lider af blivende kroniske sygdomme.” Florence Nightingale (som levede fra 1820 til 1920).

50

Ortopædkirurgisk Center Varde borger for kvalitet og hurtig behandling.

Vi tilbyder behandling for alle ortopædiske lidelser.

F.eks.· Knæproteser med indlæggelse 1 døgn.· Hofteproteser med indlæggelse 2 døgn.· De fl este andre operationer foregår

ambulant, også korsbåndsoperationer og operation for diskusprolaps.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende ventetid, undersøgelse eller behandling.

Ortopædkirurgisk Center Varde

Sundhedscenter Varde · Frisvadvej 35 · VardeTlf.: 76 94 71 60 · [email protected]

Læs mere på www.ocvarde.dk

hund, der normalt er vild og voldsom, være blid og forsigtig sam-men med et lille barn eller være tålmodig sammen med en langsom, ældre person. Hunde afl æser kropssprog, mimik og lyde, så de har meget mere styr på, hvordan vi mennesker er og hvad vi har behov for, end vi menne-sker er til at afl æse hundene og deres behov. Hunde har så yderligere en stærkt udviklet trang til at være til nytte, til at arbejde for os. De vil gerne være os tilpas. Hunden er vel ret beset i bund og grund temmelig uegennyttig.

Hjernen frigiver et særligt ’ha’-det-godt-hormon’, når vi er sammen med hundeForskere har de senere år beskæftiget sig meget med ef-fekten af dyrs samvær med mennesker – såvel børn som voksne. Vi ved det jo godt i forvejen: Man får det godt af at være sammen med en hund. Men nu kan forskerne yderligere dokumentere, at der frigives særlige hormoner, når hund og menneske er sammen, nemlig oxytocin. Hormonet blev opdaget i 1906 og længe mente forskere, at det blev frigivet af hjernen i forbindelse med fødsler for at afkorte langvarige forløb. Hormonets navn oxytocin betyder da også på græsk ’hurtig forløsning’. De senere år har man imidlertid fundet ud af, at hormonet påvirker mange fl ere funktioner og spiller en stor rolle for vores psykiske velbefi ndende. Oxytocinmolekylet ser ens ud hos alle pattedyr, hvilket tyder på, at det er et vigtigt stof, som den evolutionære udvikling ikke har ændret gennem årtusinder. Hormonet benævnes også som ’ha’-det-godt-hormonet’, idet det påvirker vores velbefi ndende og evne til at koble af. Oxytocin hjælper os også til at undertrykke mere basale impulser som fl ugt og frygt. Det hjælper os i stedet til at fungere i sociale sammen-hænge sammen med andre mennesker.

Omsorgshundeskole – et unikt svensk initiativVi ved det jo godt. I Sverige kan man noget, som vi er knapt så gode til. Man kan sætte handling bag ord og igangsætte indly-sende gode initiativer, der kommer samfundets borgere til gode. I Danmark skal der først nedsættes et udvalg, som kommer med en betænkning som så skal i høring og inden man har set sig om der gået hundrede år og en madpakke.

I Sverige blev der i 2008 etableret en omsorgshundeskole, hvor hunde og deres ejere bliver trænet til at arbejde sammen med ældre på plejehjem og mennesker i alle aldre, der har haft en blodprop, en hjerneblødning eller af anden årsag har en erhver-vet hjerneskade. Som noget helt unikt uddanner skolen også læger, fysioterapeuter og sygeplejersker i kunsten at anvende omsorgshunde i det daglige arbejde med patienter eller beboere. Omsorgshundeprojektet har ganske enkelt løftet arbejdet med hunde op på et højere fagligt niveau end blot at få besøg en næstekærlig hundeejer ifølge sin besøgshund. Omsorgshundene er et led i en velovervejet strategi i forhold til udsatte ældre og syge mennesker.

Initiativtageren blev overvældet af resultaterneIldsjælen og drivkraften bag den landsomfattende omsorgshun-deskole er Ingeborg Höök. Ved hjælp af fondsmidler og støtte fra Socialstyrelsen lykkedes det i 2008 at etablere skolen, som så vidt vides er en af de eneste af sin slags. Ingeborg Höök har netop udgivet bogen, ’Hund på recept. Den professionelle vårdhuden’,

Svenska VårdhundskolanLæs mere om omsorgshunde, om uddannelsen og om ny forskning på www.vardhundskolan.se

Foto

fra

bog

en.

Fakta om bogenIngeborg Höök

Hund på recept. Den professionella vårdhunden.

ISBN 978-91-7205-701-2

144 sider. Bogen koster 270 svenske kroner.

Bogen kan bestilles via boghandle-ren eller den kan købes direkte fra forlaget på www.gothiaforlag.se/se/butik/

• HU

ND

PÅ R

ECEPT

•IN

GEB

ORG

HÖ

ÖK

DEN

PROFESSIO

NELLA

VÅ

RD

HU

ND

EN

Lek med tanken att ett läkemedelsföretag skulle presentera

ett piller som utan biverkningar lindrade depressioner, ökade

motivationen till fysisk aktivitet och dessutom förbättrade

minnet. En medicin som också visade sig stärka själv-

förtroendet och öka förmågan till socialt samspel. Det och

mycket mer är e� ekter av den hundkontakt som nu skrivs ut

på recept inom svensk vård.

Ingeborg Höök, initiativ tagare till Svenska vårdhundskolan,

presenterar nu den första boken om vårdhundar i Sverige. Det

är en bok för alla som är nyfi kna på de hälsoe� ekter en hund

kan ge. Vi lär oss om hundens olika användnings områden

i vården och får gripande exempel på e� ekterna av recept-

belagd kontakt med människans bästa vän. Boken är rikt

illustrerad med dokumentära bilder tagna av Linus Höök.

Sveriges första vårdhundar

Den professionella vårdhundenDen professionella vårdhundenHund på receptIngeborg Höök

der omhandler den bagvedliggende fi losofi , baseret på velunder-bygget forskning, og om de resultater, der indtil nu er høstet i Sverige.

”Da jeg første gang fi k at se, hvad hunde kan udrette indenfor den svenske omsorgssektor, blev jeg overvældet af resultaterne,” forklarer initiativtageren til Svenska Vårdhundskolan Ingeborg Höök ”Pludseligt hørtes glad latter fra det sædvanligvis dystre opholds-rum. Samtaler blev vækket til live, mennesker som havde mistet ta-len kunne pludseligt formulere fuldstændige sætninger og urolige sjæle fi k lejlighed til at få en stille og rolig stund. Med tiden kom jeg til at indse, at hunde kan bidrage med en hel del mere.”

51

Ramt af blodprop i hjernen, hjerneblødning

eller traumatisk hjerneskade?

Intensiv specialiseret genoptræning

Holstebro: www.neurofys.dk – 96 10 20 45

NeuroFysioterapien

Høje Taastrup: www.neuroform.dk – 40 42 44 82





NeuroFysioterapien






NeuroFysioterapien


Neurofysioterapien

Omsorgshunde har indvirkning på såvel fysisk tilstand som depression De svenske omsorgshun-deteams arbejder i dag hovedsageligt indenfor ældreomsorg og med reha-bilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Hundenes funktioner, som har væsentlig effekt for mennesker kan rubriceres i seks kategorier: Hukom-melsestræning, fi nmotorik, fysisk træning, træning efter slagtilfælde, kognitiv træning og træning af sociale kompe-tencer. Dertil kommer, at kontakt og samarbejde med hunde har vist sig at have stor indvirkning på depres-sioner. Det er nemlig helt almindeligt, at patienter med hjerneskade og ældre demente i varierende grad lider depression og generel nedtrykthed, som er behand-lingskrævende. Det er svært at fi nde på noget som helst at glæde sig over og følelsen af meningsløshed kan blive direkte lammende og ikke

sjældent forværres tilstanden over tid.

”Omsorgshunde er bedre end almindelig medicin i mange af de situationer, hvor medicinens effekt er tvivlsom,” siger læge Anders Werning i bogen. ”Jeg har haft et ganske stort antal patienter indenfor ældreom-rådet, som har været svære at medicinere rigtigt ved uro og angst. Selvfølgelig kan vi medicinere kraftigt, men det er ikke værdigt. Vi stræber efter, at beboerne skal være aktive, vågne og kunne reagere på nor-male stimuli, så vi kan reducere anvendelsen af beroligende me-dicin. Her har omsorgshunden vist sig at være helt suveræn. På dage hvor beboerne har omgang med omsorgshunden, er der ingen efterspørgsel på beroligende medicin. For de beboere, som ikke har tilgang til omsorgshunden, bliver der anvendt betydeligt mere af den type medicin. Desuden fi ndes der ingen behandling, som jeg synes har en sådan øjeblikkelig og giftfri effekt som omsorgshunden har. Jeg har set

Britt var ofte meget lidt motiveret for at træne med fysioterapeuten. Det ændrede sig, da collien Oddie kom ind i billedet. Britt og Oddie blev hurtigt gode venner og nødvendig fysisk, træning foregår nu ofte sammen med hunden, hvilket har gjort Britt stærkt motiveret.

Foto

fra

bog

en.

5252

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

velvære og oplevelser i polen

Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.ring og book eller hør nærmere på 54179944

slanke/udrensningsophold10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,-hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold)

. Kroner: 3.850,- . Implantat m. krone (Nobel Biocare): 13.900,- . Implantatløsning fuldkæbe: 65.000,- . Tryklås protese m. 4 implantater: 30.000,-

Tandlægehuset Praksis24 kan som én af de få danske klinikker tilbyde tredimensional røntgen, der i kom-bination med vores kirurgiske teknik betyder:

. Reduceret behandlingstid . Færre gener under indgrebet . Narkose . Weekend operationer . Finansiering

Smukke, velfungerende tænder er alles ret. Praksis24 leverer i samarbejde med Nobel Biocare nyskabelser i kroner, broer og implantater, der giver dig mulighed for at gøre dem til virkelighed - hurtigt og nemt.

REGNINGEN ER BLEVET EN TAND BILLIGERE

GRATIS KONSULTATION

TANDLÆGEHUSET PRAKSIS24Bøgebakken 28 . 3250 GillelejeTlf. 48 30 02 62 . [email protected] . www.praksis24.dk

praksis24-aeldresagen-uge2-nr1.indd 1 12-01-2010 09:53:12

Yngve træner hukommelse og motorik sammen med Maria og Oddie. Yngve var ramt af følger efter en blodprop i hjertet, da han første gang mødte Maria Stenmark med hunden Oddie. Hun lod ham holde hunden i hundesnoren og lod så som om, hun fi k et tele-fonopkald. Hun gik derfor lidt til side. Ud af øjenkrogen så hun, hvordan Yngve stolt holdt i snoren samtidigt med, at han smilede og tårerne løb ned ad hans kinder.

fantastisk indvirkning af omsorgshundens tilstedeværelse, som kan afl ede ved forvirring og berolige urolige patienter.”

’Hund på recept. Den professionelle vårdhuden’ er en uhørt gennemarbejdet bog og de mange cases, der refereres til og beskrives, gør bogen uvurderlig og stærkt inspirerende. At bogen indtil videre kun er udgivet på svensk, bør ikke afholde danskere. For teksten er letforståelig og de mange fotos er rigelige og yderst fortællende. Bogen kan ikke anbefales nok til pleje- og sundheds-

Foto

fra

bog

en.

personale og til alle, der har interesse for det samspil, hunde og mennesker gerne indgår i til begges glæde og nytte. Endelig gør bogen læseren glad i låget og helt opstemt. Et er at der fi ndes ildsjæle som Ingeborg Höök, men at læse om fortabte ældre demente, der ikke har ytret et ord i årevis og som pludselig fører lange meningsfulde og begejstrede samtaler med en hund – det er bedre end den bedste fi ktion. Dette er virkeligheden. I Sverige.

53

Ironman PerformanceGel forfodVarenr. 42-903, Onesize Vejl. pris kr. 100,-

Ironman Performance Gel hælVarenr. 42-804, Onesize Vejl. pris kr. 100,-

Ironman PerformanceGel hæl cupVarenr. 42-721, S/M, M/LVejl. pris kr. 140,-

Ironman Performance Gel helsålVarenr. 39-651, Str. 0 - 6Vejl. pris kr. 200,-

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Den intelligente hospitalssengDanske sygehuse og hospitaler kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, men det kan til dels opvejes af nye teknologiske hjælpemidler. Openbus er en ny intelli-gent teknologi i første omgang målrettet hospitalssengen. Med tilbehøret kan arbejdsgange og rutiner ændres til gavn for den daglige sygepleje. Fra en computer i vagt-stuen bliver det i fremtiden muligt at registrere patientens vægt via en tilkoblet vejesensor, mens patienten ligger i sengen. Dermed spares der tid, men vægten kan også fx vise, om patienten indtager og holder på den væske, behandlingen kræver. En anden løsning er en funktion, der fortæller, når den enkelte seng skal rengøres eller service-tjekkes, hvilket hæver hygiejneniveau og driftssikkerhed. Blandt tilbehør, der er på trapperne, er en funktion, som registrerer, om patienten er i sin seng. Patienter, der er blevet opereret, skal helst være oppegående så meget som muligt – så kommer de sig hurtigere – og funktionen kan være med til at sikre at det sker. Omvendt kan funktionen bruges på plejehjem, så personalet kan se om fx demente forlader sengen.

Linak A/S er et dansk fi rma, der er verdens førende producent af aktuatorer, elmotorer til fx at hæve og sænke hospitalsudstyr med. Læs mere på www.linak.dk.

Sund skepsis og sund fornuftI en ny bog sætter danske læger spørgsmålstegn ved den gængse behandling patienterne i Danmark tilbydes. Når der er grund til denne kritik, skyldes det bl.a. ifølge fl ere af bogens 17 fremra-gende bidragsydere, at politikernes problemer med sundhedssek-toren som helhed er, at de er ude af trit med befolkningen ønsker. Politikerne er nødt til at foretage en tilpasning til virkeligheden, således at sundhedssek-toren kommer til at bygge på et mere rummeligt og økologisk menneske- og samfundssyn.

Henrik Isager, der er speciallæge i intern medicin, skriver f.eks., at ”Valg af behandling styres i vidt omfang af lægestanden og ligger dermed i faste rammer. Medicinsk behandling foretrækkes. Vurdering af behand-lingens effekt har diagnosesystemet som udgangspunkt og ligger også i faste, bureaukratiske rammer.” Og han fortsætter: ”Den ukon-ventionelle medicins virkelighedsbegreb er holistisk og pluralistisk, og det er i orden at forsøge sig med fl ere forskellige behandlingsfi losofi er og behandlere. Her er der ikke indbygget niveauforskel i forholdet mellem behandler og patient.”

Bogen er en øjenåbner for enhver, der interesserer sig for sund-hedsvæsenet – især som bruger. Og den er trods citatet ovenfor letlæst. Læs den og bliv en hel del klogere. ’Sund skepsis og sund fornuft’ er udgivet på forlaget Hovedland og koster 169 kr. Læs mere på www.hovedland.dk, hvorfra bogen i øvrigt kan købes.

Når døden ikke har en naturlig årsag”Mennesker har ikke ændret sig. Ikke når det kommer til giftdrab. Mord med gift er desværre ikke gået af mode. Blot er misgernin-gerne ikke så lette at afsløre. Jeg er sikker på, at der hvert år er mellem fem og ti mord i Danmark, der ikke bliver afsløret, fordi de foretages med gift.” Sådan forklarer Bent Kæmpe det i bogen ’Det perfekte mord’, der netop er udkommet på Ekstra Bladets Forlag. Og Bent Kæmpe er ikke hvem som helst. Bent Kæmpe er kendt som Danmarks svar på Dr. Quincy, idet han med sin faglige baggrund som dr.pharm. igennem 45 år har funge-ret som dødens detektiv, dvs. som retsmediciner og chefretsmediciner. Bogen omhandler spektakulære sager, som Bent Kæmpe har været med til at opklare. Den mest berøm-mede er dog opklaringen af Tycho Brahes mystiske død i 1601.

Bogen er spændende både på grund af sagernes karakter og på grund af Bent Kæmpes enorme viden og vilje til at opklare forbry-delser. Det giver tryghed at vide, at retskemikere ikke kan snydes. Og dog – for Bent Kæm-pe siger jo også, at der hvert år er mord, der ikke bliver opdaget. Man synker lige en ekstra gang. Prøv selv at læse bogen og se om ikke, den kræver en hjertestyrkning. ’Det perfekte mord’ koster 200 kr. Læs evt. mere på www.ekstrabladetsforlag.dk.

HOV E DL A N D

Foto

: Lin

ak P

R-fo

to.

Foto

: PR-

foto

.Fo

to: P

R-fo

to.

54

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Hudpleje til nyfødteNatusan har udviklet en serie hudplejeprodukter til nyfødte børn og babyer. Natusan Baby First Touch serien er spe-cielt udviklet til nyfødtes hud, idet barnets hud er meget tynd og skrøbelig i det første år. Huden er stadig under

udvikling og er særligt følsom overfor bakterier og allergener som støv og dyrehår og irriterende stoffer, der bidrager til rødme, irritation og kløe.

Serien er klinisk testet og er fri for parfume, farvestoffer, sæbe, alkohol samt parabener og den er udviklet i samarbejde med både Svanen og Astma-Allergi Danmark.

Serien indeholder syv produkter: Vaskegel, shampoo, hudlotion, babyolie, protection cream, zinksalve og vådservietter. Serien kan fås i dagligvarehandlen og i Matas-butikker.

Mælkesyrebakterier er godt for mavenDet er vigtigt at spise sundt, når fordøjelsen skal være god, og det ved de fl este. Alligevel indebærer en moderne livsstil for mange mennesker dage med stress, uregelmæssige madvaner, for meget kaffe og for lidt søvn. Det skaber let fordøjelsesproblemer, som kan vise sig som luft i maven, oppustethed, forstoppelse, maves-merter eller tynd mave.

Mælkesyrebakterier er levende, aktive bakterier, som er en naturlig del af tarmsystemet. Navnet kommer af den syre (mælkesyre), der opstår, når bakterier i tarmen omsætter fi bre fra kosten til blandt andet energi og vitaminer. Ubalancer kan imidlertid betyde, at der ikke dannes nok mælkesyrebakterier, som kan opretholde eller genoprette den gode tarmfl ora, så man optager alle næringsstoffer i kosten. Her kan et nyt kosttilskud hjælpe til. Lactoghurt Daily er sammensat af syv forskel-lige mælkesyrebakterier, der hver især har deres helt egen styrkende effekt på tarmfl oraen. Lactoghurt Daily forhandles på apoteket.

Ny serum med termal-kildevandAvène er dels et kildevandskursted i Frank-rig og en produktserie, der forhandles på apotekerne og som i år har været 20 år på markedet. Avène Soothing Hydrating Se-rum er et nyt produkt indeholdende termal-kildevand og er en direkte og hurtig vej til at berolige, fugte og smidiggøre sensitiv hud, som samtidigt giver et fugtgivende og plejende boost til huden. Et meget højt indhold på 77 % af Avène Termal-kildevand giver en beroligende, fugtgivende effekt på sensitiv hud. Den let, cremede konsistens virker behagelig på huden. Fordel nogle få dråber serum på huden morgen og/eller aften og lad den trænge ind, før der anvendes dag- eller natcreme. Serum er også velegnet, når huden har behov for ekstra fugt på grund af sommervarme, efter solferien, tørt indeklima, stress etc. Avène Serum er oliefri og uden parabener og fås i 30 ml fl aske med pumpe. Læs evt. mere på www.apotekernes.dk.

Skønhedsprodukter med medicinske egenskaberOrdet cosmeceutical er dannet af ordene cosmetics

og pharmaceutical og er en betegnelse for skøn-hedsprodukter med medicinske egenskaber, der

påvirker hudens biologiske funktion. Disse virk-ninger kan for eksempel være beskyttelse mod ældning, foryngelse af huden eller heling af skader efter akne eller sol. Det danske fi rma Noscomed forhandler bl.a. cosmeceuticals fra det amerikanske fi rma Innovative Skincare. Et af produkterne i iS CLINICALs hudplejeserie er DNAYOUTHEYEinnovase, som har til formål at hjælpe huden til en nærende sundhed ved at fremskynde den naturlige eksfolierings-, cir-

kulations- og celleregenereringsproces, således at den sårbare hud ved øjenomgivelserne bliver

revitaliseret og forynget.iS CLINICAL produkterne er i stand til at sikre

tydelige fysiologiske forbedringer af hudens overfl ade, hvorfor det ikke kan undre, at Innova-tive Skincare på kun 8 år har oplevet stor succes. iS CLINICAL produkterne anerkendes og anbefales således af fl ere dermatologer, plastikkirurger, læger samt hudplejere. Produkterne har i øvrigt fået en ekstra stjernestatus idet de anvendes af Hollywood-kendisser som fx Gwyneth Paltrow og Halle Berry. iS

CLINICAL forhandles i Danmark på privathospitaler og hudklinik-ker. Læs mere om produkterne og hvor de kan købes på www.noscomed.com.

Hudpleje til nyfødte

Skønhedsprodukter med medicinske egenskaberOrdet cosmeceutical er dannet af ordene cosmetics

og pharmaceutical og er en betegnelse for skøn-hedsprodukter med medicinske egenskaber, der

påvirker hudens biologiske funktion. Disse virk-ninger kan for eksempel være beskyttelse mod ældning, foryngelse af huden eller heling af skader efter akne eller sol. Det danske fi rma Noscomed forhandler bl.a. cosmeceuticals fra det amerikanske fi rma Innovative Skincare. Et af produkterne i iS CLINICALs hudplejeserie er DNAYOUTHEYEinnovase, som har til formål at hjælpe huden til en nærende sundhed ved at fremskynde den naturlige eksfolierings-, cir-

kulations- og celleregenereringsproces, således at den sårbare hud ved øjenomgivelserne bliver

revitaliseret og forynget.iS CLINICAL produkterne er i stand til at sikre

tydelige fysiologiske forbedringer af hudens overfl ade, hvorfor det ikke kan undre, at Innova-tive Skincare på kun 8 år har oplevet stor succes. iS CLINICAL produkterne anerkendes og anbefales således af fl ere dermatologer, plastikkirurger, læger samt hudplejere. Produkterne har i øvrigt fået en ekstra stjernestatus idet de anvendes af Hollywood-kendisser som fx Gwyneth Paltrow og Halle Berry. iS

CLINICAL forhandles i Danmark på privathospitaler og hudklinik-

egen styrkende effekt på tarmfl oraen. Lactoghurt Daily forhandles på apoteket.

Foto

: Nos

com

ed P

R-fo

to.

rum er et nyt produkt indeholdende termal-

indhold på 77 % af Avène Termal-kildevand giver en beroligende, fugtgivende effekt på

ekstra fugt på grund af sommervarme, efter

30 ml fl aske med pumpe. Læs evt. mere på Fo

to: N

atus

an P

R Fo

to

Foto

: PR-

foto

.

Foto

: PR-

foto

.

55

jyllandspostensforlag.dk



ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk







ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk


ekstrabladetsforlag.dkGenialt køkken� � � � � Fyens Stiftstidende

BITZ DIN SUNDHED“ Befriende læsning”.

IN

SUND PÅ DENFEDE MÅDE“ Et pletskud fra Lone Kjær”.KVINDEGUIDEN.DK

DET GODEKØKKEN

FFFFFFEMINA


Hvor fedt er det?Fedt er mange ting. Der er fast fedt, fl ydende fedt, animalsk fedt, vegetabilsk fedt, godt fedt og dårligt fedt. De fl este mennesker har for længe siden fattet budskabet om, at fedt er noget skidt, at fedt skal skæres og vælges fra. Men dermed overses det, at fedt også skal vælges til. Fedt er faktisk en livsnødvendighed.

Ordet fedt får i dag de fl este danskere til at vende det hvide ud af øjnene, for det er gået rent ind på lystavlen, at fedt er noget skidt. Det er bl.a. derfor, så mange produ-center af fødevarer kan få kunderne til at proppe varer ned i indkøbskurven, blot der står ’fedtfattig’ på emballagen. Men fedt er ikke bare fedt. Fedt er nødvendigt for os. Og det gælder særligt de essentielle fedtsyrer, som skal tilføres udefra, for at vores immunforsvar, hormon- og nervesy-stem og vores organer kan fungere.

Der var engang, hvor vi i al uskyldig-hed kunne gnaske fl æskesvær, smøre et tykt lag smør på søndagskrydderen og uden at blinke knaldede en kvart piske i sovsen. Men det er jo ikke til at holde ud mere. Man får nærmest kvalme bare ved tanken. Fedt er blevet lige så ufedt som cigaretter. Men det er et skævt billede af fedt. For fedt er et af de tre energigivende næringsstoffer, vi skal have. De to andre er kulhydrater og proteiner. Og vi kan ikke undvære nogle af dem.

Det skjulte fedt ses på badevægtenHvis man er normalvægtig og ikke har behov for at tabe sig, er der ingen grund til at tænke på at undgå fedt ved fx at vælge at vælge en fedtfattig yoghurt med 0,1 % fedt. For yoghurten indeholder 14 % sukker. Og det bliver produktet jo ikke

sundere af. Det samme gælder for en lang række andre fødevarer, der sælges som fedtfattige, light eller lignende. Og selv om fedtenergiprocenten i kosten generelt er faldet gennem de sidste 20 år, så er der sket en voldsom stigning af forekomsten af egentlig fedme og diabetes. Vi skal til at tænke os om og ikke lade os føre blindt rundt i manegen af en fødevareindustri, der først og fremmest vil sig selv det bedste. Ikke os. Fødevareindustrien påstår, at vi som forbrugere går efter pris og bekvem-melighed. Mantraet bliver derfor brugt som argument for at producere fødevarer så billigt som muligt og som undskyldning for ikke at producere varer af meget høj kvali-tet. Det er ikke forbrugerne, der fi nder på at foreslå mere end diskutable tilsætnings-stoffer, kødklister, fedterstatning m.v. Det er heller ikke forbrugerne, der efterspørger mad med skjult fedt. På den ene side er der en bevægelse hen mod de fedtfri fødevarer og på den anden side også en efterspørg-sel efter billige varer, der bl.a. bliver billige ved at der bliver tilsat fedt – eventuelt i skjult eller farvet form, så vi først ser det på badevægten!

Ernæring er ikke blot et spørgsmål om fedtprocenter og kulhydraterGrundlæggende handler diskussionen om fedt om, at vi skal sørge for at få gode og

lødige fødevarer, som vi selv tilbereder af råvarer uden tilsætningsstoffer. Når man får et øget kendskab til råvarerne, til hvad de indeholder og hvad de kan bruges til, får man gradvist en dybere forståelse for kostens elementer – man kan kalde det byggesten – og hvorfor måltidet i sig selv er af større betydning end det at nedbryde al ernæring til et spørgsmål om fedtpro-cent og kulhydrater. For på den en side er der en stor del af befolkningen, der får en underlødig kost og på den anden side en mindre del af befolkningen, der er holdt helt op med at nyde måltiderne, fordi de er sygeligt optagede af fx antioxidanter, fi bre, animalsk fedt m.v.

Vi skal lære det hele, for vi har ikke en instinktiv fornemmelseMange mennesker stønner ved tanken om endnu en fødevarekampagne, hvor vi får at vide, at vi skal passe på ditten eller datten. Sagen er bare, at vi som art modsat alle an-dre dyr skal lære, hvad vi skal og kan spise. Det er nemlig ikke et instinkt hos os at væl-ge de rigtige fødevarer. I 30’erne blev der gjort forsøg med helt små børn, som man antog var helt uspolerede og derfor havde deres naturlige instinkter i behold. Det viste sig, at uagtet at børnene havde mulighed for at vælge mellem alle de bedste og mest lødige fødeemner, så valgte de alt med suk-

ker – alt hvad der smagte sødt. Vi må altså konstatere, at vi skal lære det hele: Vi skal lære om kostens sammensætning, om vitaminer, om fedtstoffer, proteiner og om alt, der er godt og nødvendigt for os. Nogle sætter sig så det mål i livet at vide alt – og får let en form for spiseforstyrrelse. Forstyrrelsen hedder ortoreksi og kaldes også den fjerde spiseforstyrrelse. Ma-den bliver en så stor besættelse, at det hindrer den ramte i at føre et normalt liv. Men hvor anorektike-ren og bulimikeren er fokuseret på mængden af mad, er ortorektike-ren fokuseret på madens kvalitet. Ortorektikeren begynder at danne sig sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter, regler og ritualer. Det er mindst lige så usundt, om end på andre parametre, som udelukkende at leve af wienerbrød, cola light og pomfritter.

56

etobak.dk - Et sundt alternativNu kan du bevare nydelsen uden at skade dig selv og dine omgivelser. Elektroniske cigaretter indeholder hverken tjære eller giftige tilsætningsstoffer.

elsker du også at ryge?- prøv de nye elektroniske cigaretter

www.etobak.dkSe vores udvalg af

elektroniske cigaretter:

spar 20% brug koden:

RASKved bestilling

Animalsk fedt er måske ikke i sig selv en risikofaktorAnimalsk fedt har længe været skydeskive for eksperternes for-agt. Men faktisk sker der netop i disse år en revurdering af opfat-telsen af fedtets rolle i en sund kost. Der eksisterer i dag en viden som gør, at man nu må stille spørgsmålet, om advarslerne mod fedt generelt og specielt det mættede fedt, måske har gjort mere skade end gavn. Selvom der fi ndes en del studier, der peger på, at mættet fedt øger risikoen for hjerte-karsygdomme, så ved man stadigvæk ikke helt hvorfor. Det lader til, at en væsentlig effekt ligger i at mættet fedt forværrer dårlige kolesteroltal – dvs. øger LDL-kolesterol i blodet. Omvendt må man også sige, at såfremt LDL-kolesterolet hos den enkelte ikke er forhøjet, så er der ikke meget der peger på, at mættet fedt i sig selv er en risikofaktor.

Framingham-studietEt af de vigitigste studier, der er foretaget i

forbindelse med vurderingen af risikofaktorer for hjerte-kar sygdomme, er det såkaldte Framingham-

studie. Det var bl.a. dette studie, der gjorde, at man for alvor blev opmærksom på sammenhængen mellem højt

LDL og lavt HDL-kolesterol i blodet som risikofaktor. Et mindre kendt resultat fra dette studie er, at der ikke var nogen sammen-hæng mellem hvor meget mættet fedt, hvor meget kolesterol eller hvor mange kalorier folk indtog og deres kolesterolniveauer i blodet. Observationen støttes af fl ere andre studier, hvor man heller ikke har kunnet fi nde nogen sammenhæng mellem folks indtag af mættet fedt og deres kolesteroltal.

Cellemembraner bliver bløde af fedtsyrer, så næring kan transporteres igennemEn del forskningsresultater peger på, at det er en sundhedsfordel at få fl est mulig umættede fedtsyrer indbygget i kroppens cel-lemembraner for derved at gøre dem mere ’bløde’. Dette øger cellemembranernes evne til at transportere forskellige nærings-stoffer ind og ud af cellen – herunder fedt og sukker.

For nylig er man imidlertid også begyndt at studere de positive effekter ved at have mange mættede fedtsyrer i cellemembranerne. Dyrestudier peger på, at mættet fedt i membraner kan relateres til

forbindelse med vurderingen af risikofaktorer for hjerte-kar sygdomme, er det såkaldte Framingham-

studie. Det var bl.a. dette studie, der gjorde, at man for alvor blev opmærksom på sammenhængen mellem højt

LDL og lavt HDL-kolesterol i blodet som risikofaktor. Et mindre kendt resultat fra dette studie er, at der ikke var nogen sammen-

Hvis vi koncentrerer os om at følge de generelle kostråd og sætter måltidet i højsædet, skal vi ikke nødvendigvis i sundhedens navn fravælge god bacon.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.57

Din guide til sunde fedtstoffer Vidste du at, hvis du ikke får fedt nok, kan du få udslæt, hovedpine, ubalance i hormon- systemet, ondt i led, træthed og ligefrem hjerteproblemer og depression.

Lær at skelne mellem det gode cellefedt og det dårlige delle-fedt. Køb bogen ‘Fedt for Life - din guide til sundt fedt’på highonlife.dk, hos helse- kosten eller boghandleren.

PRIS KUN 148 KR

dyrets samlede levetid og at cellemembraner med meget mættet fedt er mindre udsat for iltningsskader end membraner med meget umættet fedt. Meget mangler at blive undersøgt i denne sammenhæng, men ved at fokusere på en enkelt detalje kom-mer vi måske til at fejlvurdere på andre områder.

Kvaliteten af fødevarerne betyder måske meget mere?Der er forskel på dyrefedt og plantefedt. Dyrefedt fi nder man bl.a. i mejeriprodukter, æg, kød og fjerkræ. Men mindre kendt er det, at jo bedre dyrene har haft det, jo sundere er deres fedt. Økologiske og fritgående dyr har nemlig større mængder af fl er-umættede fedtsyrer i deres fedt, hvilket også betyder at indholdet af mættet fedt er mindre. Når man skal vælge fedtstof i form af olier, så er det ligeledes vigtigt at se på kvaliteten. Miljøforurening ophobes i fedtstof, hvorfor en biodynamisk eller økologisk kvalitet må anbefales, da den ikke har været udsat for sprøjtemidler under dyrkningen. Ligeledes er det vigtigt at tænke på fremstillingsmeto-den. Olier er meget sarte og derfor må en nænsom presning som f.eks. mekanisk koldpresning anbefales. Koldpresset eller nænsomt behandlet olie produceres ved 40 grader, så der ikke dannes usun-de stoffer eller harskningsstoffer i olien. Varmepresset olie produce-res derimod ofte ved temperaturer omkring 300 grader. Den høje temperatur gør, at fedtsyrerne harskner og skadelige biprodukter opstår. Det er altså en hård proces råvaren gennemgår. Det samme kan man mildt sagt sige om margarine af enhver slags. Margarine starter som en fl ydende olie, men efter en helt overfl ødig proces bliver den til fi rkantede pakker.

Hvad skal vi med fedt?Fedtstoffer er grundlag for dannelsen af kroppens hormoner, herunder regulerende lykkehormoner, stofskiftehormoner, blodsuk-kerhormoner, stresshormoner og kønshormoner. Spises der gode fedtstoffer, dannes der gode regulerende hormoner. Og spises der dårligt forarbejdede fedtstoffer, dannes der dårligt regulerende hormoner. Alle naturlige fedtkilder er en blanding af alle slags fedtsyrer. Det er fordelingen af de enkelte fedtsyrer, der afgør om et fedtstof overvejende er mættet, enkeltumættet eller fl erumættet.

Essentielle fedtsyrer er vigtige for cellemembranerne og dermed for alle celler. Mangler kan medføre meget omfattende forstyrrelser. De fl erumættede fedtsyrer kan under gunstige forhold omdannes til GLA (Omega-6), EPA (Omega-3) og DHA (Omega-3), som igen kan omdannes til lokale vævshormoner, der blandt andet regulerer cellernes calcium-transport, enzymfunktio-ner og energistofskifte. De essentielle fedtsyrer regulerer blodets

fedtstofbalance og er også vigtige for kroppens forsvarssystemer, hormonbalancer og nervesystem.

Kroppen laver og lagrer mættet fedt af overfl ødigt sukker, stivelse (brød, pasta, ris og kartofl er), protein og alkohol. Vi kan til gengæld ikke selv producere de essentielle, fl erumættede Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Derfor skal de tilføres gennem kosten. Både fordi de er helt afgørende som byggesten for vores celler, for vores øjne, hjerne og nervesystem, men også fordi de sikrer, at cellernes membraner forbliver bløde og endelig fordi en lang række vitami-ner, som er nødvendige for livets opretholdelse, er fedtopløselige. Der skal altså fedt til, for at de kan optages i kroppen.

Vi har udviklet en kollektiv spiseforstyrrelseMichael Pollan er en amerikansk madjournalist og forfatter til fem bøger om mad. Ikke kogebøger, men bøger der tager fat på moderne produktionsteknikker og skjulte ingredienser. Michael Pollan fortæller om, hvor usikker ernæringsvidenskaben egentlig er, og at meget af den mad, vi kan få i supermarkederne, egentlig ikke er mad. En af Michael Pollans bøger, ’Food Rules’, er en kom-primeret udgave af hans teser og er en samling på 64 korte, let-fordøjelige regler til, hvilken mad vi som mennesker skal spise og hvordan vi skal forholde os, for, som han forklarer det, så har vi nærmest udviklet en kollektiv spiseforstyrrelse. Vi ser ikke længere fødevarer, som det de er, men vurderer dem i forhold til indholdet af fx omega-3-fedtsyrer, antioxidanter, kulhydrater m.fl .

Det Franske ParadoksI ’Food Rules’ omtales også ’Det Franske Paradoks’, der dæk-ker over det tankevækkende, at franskmænd traditionelt har færre livsstilsproblemer, selv om hvidt brød og mættet fedt er en væsentlig del af deres kost. Michael Pollan ser det imidlertid ikke som et paradoks, for franskmændene har en sund madkultur, hvor man spiser til måltiderne uden at foræde sig og derudover (endnu) ikke går rundt og småspiser fastfood og snacks på gaden.

Michael Pollan er en stærk fortaler for, at vi skal have måltidet tilbage, sådan at forstå, at vi skal tilberede og spise rigtig mad, så vi ikke uforvarende kommer til at proppe os med store mængder fedt og sukker, som industrielt fremstillet mad typisk er meget rig på. Michael Pollan lancerede for nogle år tilbage rådet: ”Spis aldrig noget, din bedstemor ikke ville have genkendt som mad.”

Det lyder banalt, men også usandsynligt rigtigt. Drop al tanke om fedtprocent, kulhydratindhold, sukkerfri, light-udgave og an-dre forstyrrende begreber. Køb rene fødevarer og spis rigtig mad til måltiderne med skelen til kostrådene. Så går man ikke helt galt i byen og så bliver det hele mindre kompliceret.

Læs selv mere:Kilder der er anvendt: www.ncbi.nlm.nih.gov, www.motion-on-line.dk, www.heinh2o.dk og www.michaelpollan.com

dyrets samlede levetid og at cellemembraner med meget mættet fedt er mindre udsat for iltningsskader end membraner med meget umættet fedt. Meget mangler at blive undersøgt i denne sammenhæng, men ved at fokusere på en enkelt detalje kom-

Der er forskel på dyrefedt og plantefedt. Dyrefedt fi nder man bl.a. i mejeriprodukter, æg, kød og fjerkræ. Men mindre kendt er det, at jo bedre dyrene har haft det, jo sundere er deres fedt. Økologiske og fritgående dyr har nemlig større mængder af fl er-umættede fedtsyrer i deres fedt, hvilket også betyder at indholdet

I stedet for at fokusere på fødevarers indhold af kulhydrater, fedt, antioxidanter m.v., bør vi måske

i højere grad fokusere på at lave vores mad selv, ligesom generationer før os har gjort det.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

58

Oplev dem i et eksklusivt interview, hvor de fortæller om en dagligdag med høreproblemer, om at gøre noget ved det og om oplevelsen af fornyet livskvalitet.

Hvad har Morten Olsen og Per Arnoldi til fælles?Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af 800.000 danskere, som har problemer med hørelsen

Se interviewet med Morten Olsen og Per Arnoldi på widex.dk/perogmorten

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

ww

w.vestm

edia.dk

Velkommen hos HjerteCenter Varde

HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året. Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 ellerbesøg os på www.hjertecentervarde.dk

HjerteCenter Varde er Skandinaviensstørste behandler af hjerterytme-forstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Frisvadvej 35

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

[email protected]

www.hjertecentervarde.dk

Bedst til hjerter!Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

rask_210x297 mm_Layout 1 01/02/10 13.51 Side 1

Documents

RASK Magasinet nr. 4 - 2010