16

RBU Magasinet nr. 4

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Red Barnet Ungdoms Magasin nr. 4

Citation preview

Page 1: RBU Magasinet nr. 4
Page 2: RBU Magasinet nr. 4

02

LEDER ved Sarah Franzmann,

Formand for Red Barnet Ungdom

FODBOLDFEBER RASER PÅ SANDHOLM

CAIROS FATTIGSTE BØRN SÆTTER FOKUS PÅ MILJØPROBLEMER

HIPHOPPEN OVERTAGER VOLLSMOSE

INTERNETTET – ET SLARAFFENLAND FOR MOBNING

SUMMERCAMP MED SNOBRØD OG SKOVTUR

SKIBET ER LADET MED FRIVILLIGE

Sofie Maegaard Astrup

Kirstine Sommer, Mia Løvstad, Caroline Perdersen

Mia Løvsted, Sabine Bott Pedersen, Kristina Kolling-Wedel, Ann-Cathrine van

Pée Andersson, Sofia Adamopoulos, Caroline Pedersen, Lone Østergaard

Nielsen og Sofie Maegaard Astrup

SÆTHER CREATIVES: Karin Sæther

03

04

06

08

10

12

14

REDAKTØR

FOTOGRAFER

SKRIBENTER

LAYOUT

KO

LOFO

N &

IND

HO

LD

Page 3: RBU Magasinet nr. 4

LED

ER

VELKOMMEN TIL VORES 4. UDGAVE AF RBU MAGASINET. Mens sommervarmen og ferien har gjort skolerne, klubberne og byerne stille harRed Barnet Ungdoms frivillige dedikeret deres sommer til at skabe tilbud til deferieramte børn og unge. Du kan i dette nummer af RBU magasinet såledeslæse om fem meget forskellige ferieaktiviteter. Du kan blandt andet besøge Sum-mercamp i Tingbjerg hvor 30 børn tog på udflugter, bagte snobrød og dyrkedesport til den helt store guldmedalje. Du kan læse om Summercamp i Cairo forbyens fattigste børn og du kan læse om Hiphop-camp i Vollsmose, hvor bydelensunge fik mulighed for finde deres indre Tupac frem. Desuden har mere end 200frivillige fra Red Barnet Ungdom være på Roskilde Festival og har langet fadøl over disken, og midt i denne VM-sommer har organisationens frivillige også lavet fodboldtræning for børn på Sandholm asylcenter. Vi har som altid bestræbt os på at skabe et alsidigt magasin med lidt for en hver smag, så kig inden for i magasinetog læs lidt om hvad vi har brugt vores sommer på.

God læselyst

Sarah FranzmannFormand for Red Barnet Ungdom

03

Page 4: RBU Magasinet nr. 4

04

Det er midt i juni, og mens hele verdens blik er rettet mod fodbold VM i Sydaf-rika, hvor semifinalerne netop er ved at blive fløjtet i gang, står solen højt på himlen i center Sandholm. Her er de første fodboldentusiaster ved at indfinde sig til den ugentlige fodbold-træning. To ivrige drenge, Don og Adnan, cykler projektleder og dagens fodboldtræner, Johannes Fromholt, i møde. Drengene har udtaget deres drømmehold i tankerne, så de skal bare liiige overtale Johannes til, at de må dele holdene.

»Det handler også om at lære de sociale spilleregler«Én er 5 år, en anden 12. Èn er fra Afgha-nistan, en anden fra Pakistan. Fælles for dem er, at de er asylbørn, bor på Sandholm og elsker at spille fodbold. De er cirka ti børn ved træningsstart og senere strømmer der flere til. Børn-ene er samlet bag centrets barakker ved siden af den store fodboldbane,

hvor centrets voksne fodboldtalenter og nogle af børnenes fædre tester deres fodboldtalent. Inden dagens foldboldkamp for alvor fløjtes i gang, starter børnene med bold-træning. Men børnene er utålmodige: - Hvornår skal vi spille rigtigt?, bliver der spurgt, men Johannes holder fast: Først skal vi træne, så spiller vi kamp. Alle de fremmødte drenge og piger stiller derfor pænt op på en række og gør sig klar til, at det er deres tur til at skyde på mål. Inden længe hepper børnene begejstret på hinanden, uddeler high five og prøver ihærdigt at overtale de andre i køen til at give en forlomme - dog uden held. Johannes fortæller, at træningen ikke kun er tænkt som ren sjov og ballade: ”Vi er her for at have det sjovt, men vi vil også gerne lære børnene nogle vigtige sociale spilleregler, som de kan tage med sig efter træning. Fx går vi meget op i at skabe en god køkultur, når vi træner.”

FODBOLDFEBEREN RASER PÅ SANDHOLM

Hver onsdag strømmer børn i alle aldre ned på græsplænen bag barakk-erne på asylcenter Sandholm for at spille fodbold i en times tid. Red Barnet Ungdoms fodboldprojekt på Sandholm giver centres asylbørn et frirum, hvor de kan få lov til at lege, hygge sig sammen og dele drøm-men om at blive store fodboldstjerner.

AF Sabine Bott

Pedersen & Kristina

Kolling-Wedel

Page 5: RBU Magasinet nr. 4

05

Blod, sved og tårer i kampens hedeJohannes har nok at holde øje med, da kampen langt og længe bliver skudt i gang. For alle de unge fodboldspillere er ivrige efter at score mål. På et tid-spunkt er der sågar tre bolde i spil. Men på trods af den lettere kaotiske fod-boldkamp, så er børnene meget op-mærksomme på hinanden. Da en dreng pludselige er faldet lidt uden for banen og græder, stopper børnene selv kampen og hiver straks fat i træner Johannes, så han kan komme den ’sårede’ til undsætning. Der kommer flere følelsesudbrud i løbet af kampen. I midten af kampen smider Don og Adnan deres trøjer i protest. Nu gider de ikke mere, for de vil være målmænd,

Fakta om Red Barnet Ungdoms fodbold-projekt på asylcenter Sandholm:

• Projektetstartede i 2008

• Dererpr.1.aug. 2010ottefrivillige påprojektet,hvor Johannes Fromholdt er projektleder

• Derertræninghver onsdagfrakl.18-19 åretrundt

• Igennemsniter der15-20børn tiltræning

LæsmereomRedBarnet Ungdoms fodboldprojekt på www.redbarnetungdom.dk

og hvis de ikke kan være det, vil de ikke være med. At børnene føler sig trygge nok til at sige fra, må ses som et godt tegn. - Børn har brug for kontinuitet i deres hverdag. Børn har også brug for rum, hvor det okay at give udtryk for deres følelser. Det kan de få lov til her, når vi spiller fodbold sammen. Her er plads til både gråd, latter, vrede og frustration, siger Johannes.

Da træningen er slut, bliver nogle af børnene for at hjælpe Johannes med at bære bolde og overtrækstrøjer på plads. Samtidig bliver der gjort status over fodboldtræningen. Med smilet lidt på skrå, fortæller Ali Raza genert: - Det er sjovt at spille fodbold.

Page 6: RBU Magasinet nr. 4

06

CAIROS FATTIGSTE BØRNSÆTTERFOKUS PÅ MILJØPROBLEMERI juni måned tog Red Barnet Ungdoms Cairo-gruppe på en mission. Missionen var at promovere Børnekonventionen gennem en sommer-lejr i et af verdens største slumkvarterer

AF Mia Løvstadl

Page 7: RBU Magasinet nr. 4

07

CAIROS FATTIGSTE BØRNSÆTTERFOKUS PÅ MILJØPROBLEMER

For Red Barnet Ungdoms frivillige på Cairo-projektet blev sommerferien i år spenderet i Egyptens hovedstad Cairo. Formålet med turen til Cairo er at udbrede kendskabet til FN’s Børnekon-vention - nærmere bestemt børns ret til at lege og til at udtrykke sig selv, gen-nem et sommerlejr-projekt for børn. Sommerlejrens målgruppe er de børn, som lever under mere eller mindre kummerlige forhold i et af verdens største slumområder. Børn som i deres daglige liv ikke har noget rum til leg og kreativitet, men til gengæld skal arbejde i Cairos truende gademiljø, for at tjene til dagen og vejen. I Ezbet el Hagana i Cairo bor der 1,2 mio. mennesker. De lever midt i noget, der set med danske øjne praktisk taget minder mest om en lodseplads, og mange bor uden vand og sanitet. Grusvejene flyder med affald, og ved første møde bliver man ramt af en mur af dårlig lugt - under hedebølgens 50 graders varme lugter der mildest talt af råddenskab (men det gør der sådan set altid). Her midt i slummen skal 20 børn i alderen 7-12 deltage i en sommerlejr, hvor de skal tegne, male, spille teater og sådan set bare have lov til at lave det, som det er meningen, at børn skal lave - nemlig lege og have det sjovt.

Børn sætter fokus på Cairos miljøproblemerYussef på 9 år er en af sommerlejrens unge deltagere. Under dagens teater-session (efter en ubehagelig situation på gaden, hvor en gal mand kaldte vores unger for ’beskidte gadebørn’) skal deltagerne fortælle om, hvor de ser sig selv om 20 år. Til dette udbryder

Yussef: ”Jeg vil være med til at rydde op i Ezbet el Hagana. Når gaderne er beskidte, får det os til at se beskidte ud. Og det er vi ikke!”

På den måde blev blandt andet affald og miljø sat på sommerlejrens dagsor-den. Dette resulterede i et teaterstykke, som endte med at blive opført for folk i nærmiljøet. Børnene fortalte således historien om, hvordan de om 20 år kommer tilbage til området, og møder en flok miljø-aktivister (nogle af dem spiller sig selv som aktivister), som i mellemtiden har brugt en stor del af deres liv på at rydde op i slummen, og har gjort bydelen ren og pæn.

Retten til at udtrykke sig kreativtEn anden hovedaktivitet på summerle-jren var tegning og maleri. Igennem billedkunst skulle børnene få mulighed for at udtrykke sig, og fortælle historier. Dette var virkeligt noget alle børnene nød. Mange af dem havde aldrig prøvet at male før, og noget af det de fremhæ-vede ved de ugentlige evalueringer var, hvor meget de elskede at blande de farve, de skulle bruge til at male med. I løbet af 14 dage havde de lavet de flot-teste kulisser og kostumer til det teater-stykke, de skulle fremføre til den afslut-tende udstilling. Et af kontorerne i organisationen var blevet omdannet til et kæmpemæssigt akvarium og et andet til en skov, og det var med stolthed at børnene og de frivillige kunne vise kunsten frem for lokalsamfundet i slutningen af sommerlejren.

AF Mia Løvstadl

Page 8: RBU Magasinet nr. 4

08

HIP

HO

PP

EN

OV

ER

TAG

ER

V

OLL

SM

OS

E

AF Sofie Maegaard Astrup

Raptinget er et projekt som Red Barnet Ungdom i Odense står bag. Men det er ikke en workshop hvor Vollsmoses unge skal battle om bling, biler og let-påklædte, letlevende damer, som den populære hiphop ellers er kendt for. Her står undervisningen på læren om demo-krati, kapitalisme, parlamentarisme og indflydelse. Det handler om at få de unge deltagere til at forstå, at de har en stemme, og vise dem hvordan de kan bruge den.

Hjerterne banker for TupacBag projektet står 22-årige Camilla Mortensen der læser til socialrådgiver, og som er lokalforeningsformand i Red Barnet Ungdom Odense. - Jeg synes at det er væsentligt at lave en workshop som denne her i Volls-mose, fordi hiphopkulturen er stor her, og jeg synes det er væsentligt at de

Vollsmose er varm. Grå. Stille. Det er sommerfe-rie, temperaturen får as-falten til at flimre, og de mørke betonklodser ser forladte ud – beboerne er rejst syd på. Eller øst på. Men I Vollsmose Kul-turhus er der gang i de tunge beats. Her afhold-er Red Barnet Ungdom hiphopworkshoppen Raptinget for bydelens unge.

Page 9: RBU Magasinet nr. 4

09

unge lærer at bruge den kultur og den udtryksform til noget andet og mere. Det er en mulighed for dem til at få lov til at udtrykke sig. Til at blive og hørt og til at blive taget alvorligt, siger hun. Camillas eget hjerte har altid banket for hiphoppen. Og det det banker lidt hurtigere, når hun lytter til Den ameri-kanske og afdøde hiphoplegende Tupac. Det er noget hun har til fælles med 17-årige Hussan Al-Saffar, der er deltager i Raptinget.

At modbevise en fordom- Jeg synes det er rigtig fedt at deltage. For jeg går da med en lille drøm i maven om at bruge min musik og min rap til noget. Men min uddannelse kommer først. Der er så mange unge indvandre der ikke klarer den. Som ikke en gang kommer igennem folkeskolen. Og det skal ikke være mig. Jeg skal gøre op med den kendsgerning og jeg skal modbevise folks fordomme om sådan én som mig. Og det er blandt andet noget af det jeg synes vi kan bruge hiphoppen og et projekt som det her til. Vi vil gerne vise verden, at vi har noget på hjerte og at vi også har noget at give videre, siger Hussan Al.Saffar, der efter sommerferie skal begynde i 2.G på Sct. Knuds Gymna-sium i Odense.

Politik er ikke kun for politikereI løbet af den 10 dage lange workshop kommer de unge deltagere igennem un-dervisning i statskundskab, i skriv-eteknik, i flow, i performance. De skal indspille de sange de har skrevet i løbet

af workshoppen og det hele slutter med et releaseparty. - Der er rigtig mange unge indvandre der opfatter politik som noget der er gemt væk i en folketingssal. Men jeg vil gerne prøve at give dem en forståelse for, at politik er over det hele. Politik er her. Politik er i deres hverdag, i deres sind, i de problemer de støder på, og det er dem de skal prøve at rappe om. Sådan siger 29-årige Ali Sufi der er rapcoach på Raptinget. Til daglig læser hans statskundskab samtidig med han har et pladeselskab. Hans egne tekster er også politisk funderede og kredser om for det meste om emnet eksil, da det er det liv han selv og hans familie har kendt med rødder i Iran. V

il d

u vi

de

mer

e om

pro

jekt

et s

å fø

lg m

ed p

å

ww

w.r

edb

arne

tung

do

md

.dk

Page 10: RBU Magasinet nr. 4

10

INT

ER

NE

TT

ET

ET

SLA

RA

FFE

NLA

ND

FO

R M

OB

NIN

G

Det viser en ny nordisk undersøgelse fra Red Barnet og Habbo Hotel anno 2010. Red Barnet Ungdom er bevidst om tendensen og ser alvorligt på sagen. - Vi vil gøre en indsats for at forebygge mobning via digitale medier. Vi søger flere ressourcer til vores allerede eksis-terende projekt MobSQUAD og opstart af nye projekter med fokus på netop denne problemstilling, siger Kim Adam Nguyen, politisk leder på Antimobning i Red Barnet Ungdom.

Mobningens nye veje og nye grænserDe senere år er der med en vis succes gjort en stor indsats mod mobning i skoler rundt omkring i landet, men børn og unge, der er storforbrugere af digi-tale medier, har fundet nye måder at mobbe hinanden på, hvor tonen ofte er hårdere og grovere. Ifølge ekspert i mobning; forfatter og cand.jur. Helle Rabøl Hansen er det lettere at være modbydelig, når man ikke ser modtage-rens reaktion. - Distancen opleves som større, end når man står ansigt til ansigt; dermed rykkes den etiske grænse for, hvad man

skriver. Mobning på nettet har en stærk effekt, idet ord og billeder bliver liggende. Samtidigt har alle mulighed for at se det, og ydmygelsen kan derfor virke endnu værre. Det er almindeligt, at børn koordinerer beskeder om at holde en bestemt person ude fra deres chat-gruppe. Børnene oplever udelukkelsen som meget voldsom, fordi deres profil, hvor de beskriver sig selv på nettet, er en vigtig del af deres identitet. - For børnene betyder det, at de ikke har helle nogen steder længere. Deres privatsfære bliver indtaget og både tonen og tempoet bliver grovere, når der mobbes via computeren eller mobiltele-fonen. De første børn er i behandling efter massiv mobning på nettet. De er blevet paranoidt angste og har haft tilbagevendende mareridt, fortæller Helle Rabøl Hansen.

Kampen mod (online) mobning fortsæt-ter. Også i Red Barnet Ungdom.

Mobning er ikke længere forbeholdt skolegården; nu har den også fundet vej til internettet og mobil-telefonen. Mere end halvdelen af danske teenagere har oplevet online mobning på sociale mødesteder som Facebook, Arto og ungdomssitet Habbo Hotel. Og over halvdelen af dem har aldrig mødt deres cybermobber i virkeligheden.

AF Ann-Cathrine van Pée Andersson og Sofia Adamopoulos

Page 11: RBU Magasinet nr. 4

1

45

678

90

23

1

45 6

78 90

23

11

1

45

6

78

9

0

23

Om undersøgelsen…

• Ialtdeltog5437brugereafHabbo HotelfrabådeDanmark,Sverige, Norge og Finland

• HabboHoteleretflerdimentionelt virtueltfællesskabogspilunivers for teenagere

• Undersøgelsenvisernogetnyt, nemligatdeungeikkekenderderes mobberfradenvirkeligeverden

• VærststårdettiliDanmark,hvor hele57%haroplevetonlinemob- ning.HerefterfølgerFinland(56,5%), Norge(53,7%)ogSverige(49%)

Hvorfor rammer mobning på nettet og mobilen så hårdt?

• Manharaldrig”helle”.Mobninger ikkelængerebegrænsettilskole- gården eller fritidshjemmet

• Mankanikkealtidse,hvemafsend eren er

• Detersværtatvide,omdetafsend erenskriver,bareerforsjov

• Sprogetkanværehårdere,endnår manståransigttilansigt.Deter nemmere at mobbe, når man ikke kan se mobbeofferets reaktion

• Mobningkanorganiseresogkoordi neres med mange beskeder på én gangfraflerepersonersamtidigt

Kilde:MedierådetforBørnogUnge

Om projekt mobsquad…

• FrivilligefraRedBarnetUngdo sætterfokuspåmobningifolke- skolens4.til6.klasser

• Gennemfællesskabslege,quiz, rollespil og i samarbejde med MobSQUADfinderklassenfrem tilfællesaftalermodmobning

• MobSQUADgøreleverbevidsteom mobningogdenskonsekvenserog gørdemmotiveredeforatstoppe mobningidereshverdag

• MobSQUADeksistererligenu iÅrhus,ÅlborgogKøbenhavn

Page 12: RBU Magasinet nr. 4

12

SUMMERCAMP MED SNOBRØD OG SKOVTURTolv snobrødspinde bliver på kryds og tværs holdt ind over de ulmende gløder. Det gælder om at finde de bedste pladser, så brødet kan blive ordentligt bagt, uden at det bliver sort. Ejerne af snobrødspindene er en flok børn i alderen seks til tolv år, der sidder på træstubbe rundt om bålet og ivrigt diskuterer, præcist hvor bagte deres brød er, og om de mon snart kan spises. De har alle det til fælles, at de deltager i Sum-merCamp 2010, et projekt der er startet af Køben-havns Kommune, og som Red Barnet Ungdom har sagt ja til at hjælpe med at arrangere.

-Det sjoveste var da vi skulle bruge en frisbee og lære at lave tricks med den, siger Prince på seks år lidt genert, da han bliver spurgt om, hvad der har været det bedste ved campen indtil videre.- Og det var også godt at være ude i skoven, fordi det var så flot, fortsætter han, lige inden han igen smutter tilbage til de andre børn ved bålet.

SummerCamp 2010 strækker sig henover sommeren og dækker over en række såkaldte ’zoner’, der hver is-ær har et overordnet tema såsom kultur, svømning og boldspil. Det er nu fredag i uge 30; ugen hvor Red Barnet Ung-dom har stået for ActionZonen, som dækker over fem dage fyldt med aktiv-iteter for alle de børn, der har haft lyst til at deltage.

Frisbees, udflugter og skattejagtArrangementet med frisbee’en, som Prince nævner, var et besøg af den tidligere europamester i ’Disc-freestyle’ (en form for sport, hvor det gælder om at lave kunster med en disc/frisbee). Her blev børnene instrueret i, hvad det såkaldte ’disc twirls’ gik ud på, hvorefter de hver fik deres egen frisbee, så de selv kunne øve sig. Der har også været to ture ud af huset tirsdag og torsdag til henholdsvis en militærøvelsesbane og Vestskoven, hvor børnene skulle prøve at fælde træer. Derforuden har det stået på dans, skattejagt, diverse lege og så selvfølgelig ’disc twirls’.

Med lejrbål som samlingspunkt- Snobrød er måske ikke specielt action præget, men det har været enormt populært, og børnene har selv kommet

AF Lone

Østergaard Nielsen

Page 13: RBU Magasinet nr. 4

13

og spurgt, om vi ikke snart skulle til at bage dem, fortæller projektleder Anne Mette Glarbo, der er 26 år og til daglig læser fødevarevidenskab. Og som for at understrege hendes ord, er tre nye børn lige kommet til. De vil gerne have at vide, hvor pindene er, og om der er mere dej tilbage.

Fra kommunens side handler Summer-Camp 2010 blandt andet om at intro-ducere børnene til foreningslivet ved for eksempel at have en action zone med taekwondo eller fodbold. Men for Red Barnet Ungdom har det mest af alt

handlet om at give børnene en god oplevelse. Red Barnet Ungdoms Action-Zone har da også været en succes, i og med at børnene ikke er faldet fra i løbet af dagen, men er blevet helt til klokken tre om eftermiddagen, hvor campen ender for at deltage i aktiviteterne. De dage, hvor børnene ikke har været på tur, har de hver eftermiddag sluttet af med at lave pandekager og snobrød. Om der skal bages snobrød igen til næste sommer – det vil tiden vise. Men denne første SummerCamp i Red Barnet Ungdom-regi har været en succes, så det er slet ikke utænkeligt!

Fakta om SummerCamp 2010

• Detertredjeåri træk,atderbliver arrangeretsummer camp, men det erførsteårRed Barnet Ungdom ermed.

• Iuge30harRed Barnet Ungdom hverdaghaft5-6 frivilligetilatståfor ActionZonen.

• Antalletafbørn, der har deltaget i Red Barnet Ung domsActionZone harvarieretfra 12-28.

• SummerCamp2010 bliverafholdthen- holdsvisTingbjerg ogpåNørrebro.

• Arrangementeter gratis for alle de børnderentenbor eller går i skole i Tingbjergellerpå ydreNørrebro.

Page 14: RBU Magasinet nr. 4

w14

Siden 2005 har Red Bar-net Ungdom samlet et korps af frivillige til at arbejde på Roskilde Fes-tivalen for at samle penge ind til Red Barnet Ung-doms projekter. I år var ingen undtagelse. Her følger lidt stemningsrap-proter fra en fiskekutter.

”Undskyld,hardutilfældigvissetenstorbåd?” Klokken er 10.00, det er torsdag den fjerde juli og solen brager allerede ned over festivalpladsen uden for Roskilde. Mange kilometer fra nærm-este havn er det bestemt ikke her, man normalt ville forvente at høre nogen bede om vejvisning til et skib. Men her til formiddag leder et hold af frivillige efter den stand på Roskilde Festivalen, hvor de over de næste fire dage skal arbejde tre vagter af otte timers varighed til fordel for Red Barnet Ung-dom. Standen – en bar – er en bred-mavet skude bygget direkte på beton-gulvet i en stor lade. Over båden vajer et hvidt sejl med Red Barnet Ungdoms røde logo og på rælingen, mellem fadølshanerne, står hvide indsamlings-bøtter boltet fast. Bemandingen på det gode skib består i år af 128 frivillige fra alle dele af landet; 112 menige matroser og 16 managere med kaptajnskasketter udgør over de næste fire dage besæt-ningen. Nogle frivillige er med for første gang, andre har været med siden starten for fem år siden. Som betaling får de en gratis Roskildebillet – og derudover den oplevelse det at være med i det arbejds- og sociale fælles-skab, som det at arbejde sammen med en masse andre unge, er. Over-skuddet går ubeskåret til Red Barnet Ungdoms arbejde.

Fadøl bliver det arbejde for BørnekonventionenDet frivillige arbejde på Roskilde Festi-valen er en vigtig indtægtskilde for Red Barnet Ungdom. De penge, der kommer i kassen fra frivilligarbejdet på Roskilde, vil Red Barnet Ungdom kunne bruge på mindre projekter og pludseligt opståede gode ideer til hjælpearbejde – alt sam-men ud fra Red Barnet Ungdoms grund-sten – FNs Børnekonvention. Ud over de frivillige, der arbejder i Red Barnet Ungdoms bar, så arbejder yderligere 143 Red Barnet Ungdom-frivillige som servicevagter rundt omkring på festi-valområdet. Sammen med mange andre frivillige står servicevagterne blandt andet for at holde opsyn og orden på campingområdet og festivalpladsen. -Detharværetenfornøjelseiåratse,hvormangeafdenyeservicevagter, derharværetgodetilatarbejdeselv-stændigtogtageenmasseansvar, fortæller Jakob Fischer Stamm, der er kontaktperson for servicevagterne og derudover en af hovedkræfterne bag den store koordinationsop-gave, det har været at få årets ’Operation Rosk-ilde’ op at stå.

Sømandssang og charmerende salgstalenterRed Barnet Ung-doms bar ligger i et hjørneområde på festivalpladsen kaldet New Nor-dic, hvor der kun er nordiske spe-cialiteter på menukortet. Ved frokost- tid, når der bliver langet smørrebrød over disken i boderne beliggende rundt om baren, så er en god, iskold snaps i høj kurs. Men ellers er det ikke verdens letteste opgave at sælge lige præcis snaps til festivalfolket, der mest holder sig til fadøl og sodavand i som-mervarmen.

SK

IBE

T E

R L

AD

ET

M

ED

FR

IVIL

LIG

E

AF Caroline

Pedersen

Page 15: RBU Magasinet nr. 4

15

Et hold af frivillige lader sig dog ikke sådan slå ud. Bevæbnet med selvop-fundne slogans, sange og højt humør drager de som levende reklamesøjler ud i New Nordic-området for at trække kunder ind i butikken. Og fra en ombyg-get pølsevogn – en snapsevogn om man vil – placeret foran indgangen til baren bliver der spillet på alle tangenter for at få vekslet klar akvavit om til gyld-en mønt i kasseapparatet. Derudover har Red Barnet Ungdom-arrangørerne været forudseende og har på forhånd engageret et par frivillige musikanter, Anders og Malte, der med guitarer og sømandssange hver dag hæver stem-ningen fra stævnen af skibet, når de giver koncert.

- Folk vil rigtig gerne høre Alle Sømænd Er Glade For Piger. Det er en klar favorit. Prob-lemet er bare, at folk ikke rigtig kan teksten, så hvis vi virkelig skal løfte taget med fællessang, så spiller vi Beat-les’ Yellow Submarine. Den kan alle synge med på, fort-

æller Malte Madsen, der til dagligt studerer musikvidenskab. Anders Vendrup, den anden halvdel af duoen, supplerer: - Det kan være lidt af en udfordring at synge et stort rum som dette op uden mikrofoner, men når først alle stemmer i langs rælingen og ved bordene, så hjælper det på det. Og så håber vi,

de bliver så tilpas hæse, at de lige køber en ekstra en i baren.Det er nu ikke kun gæsterne, der har glæde af de daglige minikoncerter. -Vispillerfaktiskligesåmegetforpersonalet,somvispillerforkunderne.Deternoglelangevagter–såsådanen god omgang fællessang kan være det helt rigtige til at holde moralen høj, runder han af. Det høje humør blandt personalet samt sømandsangen i stævnen af skibet skal da også vise sig at være særdeles effektivt til at lokke kunder til. - Der er simpelthen ikke noget bedre end sailor songs, griner søspejder-pigerne Camilla og Nanna med skrål-hæse sangstemmer, inden de igen stem-

mer i og synger med på Gitte Hennings gamle slager Tag Med Ud Og Fisk. Inden pigerne går, lover de at få lokket resten af deres søspe-jdervenner med forbi, næste gang musikerne sætter sig i stævnen med deres guitarer.

Om lidt bliver her stilleDet er søndag – festivalens sidste dag. Det er sent, faktisk så sent, at søndag teknisk set er blevet til mandag. Mens resten af Roskilde Festivalens gæster skråler med på Prince’s ‘Purple Rain’ på plænen foran Orange Scene, så er det

sidste hold af Red Barnet Ungdoms frivillige i gang med at lukke butikken. Alt bliver pakket ned, tørret af, lukket og slukket. Bag medarbejderkøkkenet bagområdet er der i løbet af dagen blevet opbygget en spraglet pyramide af tasker, liggeunderlag og sammenpak-kede telte. Bagagebjerget ligger parat til at blive fordelt og slynget på ryggen af de efterhånden temmelig trætte festivalfrivillige og båret hjem til Køben-havn, Kolding, Kruså, Karise – eller hvor end hjem nu er – så snart dagens dont er slut.

Page 16: RBU Magasinet nr. 4

Vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli’r taget alvorligt. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i FNs Børnekonvention, og vi baserer vores arbejde på projekter. Vi har mere end 1400 medlemmer og omkring 500 aktive frivillige. Vi arbejder med projekter inden for integration, antimobning, asyl og internationalt arbejde.

Læs mere om Red Barnet Ungdom på www.redbarnetungdom.dk Hvis du har kommentarer til magasinet kan du skrive [email protected]

RED BARNET UNGDOM