Embed Size (px)
DESCRIPTION
RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patienter, pårørende og sundhedspersonalet på privathospitaler, offentlige sygehuse og hospitaler, til patientorganisationer, regioner, sygehusledelser, sygehusenes indkøbs-afdelinger, offentlige råd og nævn, lægemiddel-industrien, ambulatorier, blod-banker, praktiserende læger og lægehuse, tandlæger samt til Folketingets medlemmer.
Citation preview
Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller pårørende
Lone Hertz:
Fra skuespiller til ambassadør
MagasinetOktober 20083. årgang
TEMAInfluenza
TEMAMinnesota
TEMABrystkræft
Isabella Miehe-RenardFra stjernestatus til livsom psykiatrisk patient
TennisalbueMennesker helbredes biologisk ligesom hunde og heste
CorpusKroppen er et vilkårog en rebus
Niels ‘Noller’ OlsenLægerne har i den grad været pushere
I Hjerteforeningen viste en opringningsundersøgelse, at alt for mange patienter ventede på hjerteundersø-gelse og behandling i denne sommer. Mere end 15.000 mennesker ventede. Så hvorfor ikke bruge alle vores forskningsmidler til at behandle flere hjertepatienter lige nu? Det er en nærliggende tanke – men livsfarlig!
Den danske sundhedsforskning er i dag på højt internationalt niveau. Men der er snart behov for større indsats og økonomi. Det bekræfter en ny rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Et er, hvordan vi rangerer i verdenssamfundet, men det har også betyd-ning for hver eneste patient. Uden sundhedsforskningen kan vi som læger ikke vide, hvad der er bedst for vores patienter. Det skulle jo nødigt blive rene tilfældigheder, som afgør, om man klarer sig godt som patient.
Hjerteforeningen arbejder med at indsamle penge til forskning og vi er stolte over hvert år at kunne uddele ca. 25 mio. kr. i forskningsstøtte. Midlerne går til forsk-
ningsprojekter, der udbygger vores viden om hjertekar-sygdom både med hensyn til forebyggelse, diagnostice-ring, behand-ling og efterbe-handling samt rehabilitering.
Vi har ek-sempelvis over årene kunnet støtte den
store forskningsundersøgelse kaldet DANAMI-2 med 15 millioner kroner. Den undersøgelse har klarlagt, at det er bedst for patienter med store blodpropper i hjertet at få en ballonudvidelse i stedet for behandling med blod-fortyndende medicin. Den undersøgelse gav så hurtig genlyd, at det danske sundhedsvæsen helt har omlagt akut blodpropbehandling siden 2002.
Lige nu venter vi spændt på resultaterne af den store danske hjertekirurgundersøgelse af, hvordan kranspulsåre-bypassoperationer udføres sikrest i fremtiden. For få år siden udvikledes teknikken med at udføre operationen på såkaldt bankende hjerte. I Hjerteforeningen samlede man de danske hjertekirurger og forhørte, om de ville være med til at undersøge, om det også var den bedste måde på langt sigt for den opererede patient. Bare fordi vi kan noget nyt, er det ikke altid at det er det bedste i det lange løb. Svaret finder vi kun, hvis vi ofrer penge på forskning, hvis vi som patienter deltager i forskningsprojekter og hvis forskningsvilkårene tiltrækker gode forskere.
Antallet af mennesker, der dør af hjertekarsygdomme er faldet støt gennem de sidste 10 år og det skyldes den nye viden, som forskningen har genereret. Derfor fort-sætter vi i Hjerteforeningen med at indsamle forsknings-penge og direkte omsætte dem til konkrete forsknings-projekter, som gavner patienterne.
Med ønsket om god bedring til alle danske patienter.
Ulla DavidsenSpecialllæge i hjertesygdommeForsknings- og behandlings-politisk chef i Hjerteforeningen
Influenza, alkohol og brystkræft
Den Hvide VerdenForskning betaler sig
Ikke at de tre ting har noget med hinanden at gøre. Og dog. Uge 40 er den uge på året, hvor vi siden 1990 hvert år har været udsat for Sundhedsstyrelsens kampagner, der skal gøre os mere opmærksomme på vores alkoholforbrug. Det er også den uge, som indleder oktober måned og som er brystkræft-måned for 6. år i træk. Begge dele har vist sig at være en rigtig god idé. Ifølge Sundhedsstyrelsen er kendskabet i befolkningen til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om et maksimalt antal gen-stande om ugen for henholdsvis mænd og kvinder nu oppe på ca. 80 %. Alligevel lurer faren for unge såvel som for voksne.
Isabella Miehe-Renard har skrevet en hudløst ærlig og me-get modig bog om sit liv i overhalingsbanen som tv-stjerne, 80’er yuppie med stort forbrug også af alkohol og sine senere depressioner. Hun siger det ikke direkte, men det antydes, at hendes dybt alvorlige depressioner, som har ført til indlæg-gelse, kan være fremprovokeret af blandt andet alkohol.
Niels ’Noller’ Olsen siger det direkte. Den tidlige succes han oplevede sammen med sin bror i Brødrene Olsen førte hurtigt til et massivt alkohol- og pillemisbrug. Et misbrug, der kunne have slået ham ihjel indtil flere gange. Den uro, alkoholmisbruget medførte, fik lægen til at give han ’Tafil’, som resulterede i den dybeste afhængighed. Medicinen bliver i særlig grad givet til alkoholikere, men den inde-holder benzodiazepin, som er meget værre end heroin, forklarer Noller og han konkluderer: ”Lægerne har i den grad været pushere af benzodiazepiner.”
Vi skal altså passe på os selv og være klar over, at alkohol kan være farlig. Vi ved ikke, om vi bliver fanget af alkoholen, om vi bliver afhængige og syge. Vi ved heller ikke, om vi får influenza, hvis en epidemi raser. Men til gengæld kan vi fra den 1. oktober blive vaccineret mod influenza. Oven i købet
gratis, hvis man er 65 år og derover eller man tilhører en risikogruppe. Det kan du læse mere om i artiklen om influenza. Du kan også læse om den alvorligste verdensomspændende influenza epidemi, en såkaldt pandemi, som slog 50, måske 100, millioner mennesker ihjel for fire-fem generationer siden. Pandemien er bedre kendt under navnet ’Den Spanske Syge’.
Men der er også andre måder at blive skadet på. Man kan stille og roligt komme kørende i sin bil eller traktor og blive påkørt af en anden bilist. To næsten identiske sager er i som-mer blevet afgjort ved henholdsvis Østre og Vestre Landsret. I det ene tilfælde fik den skadelidte tilkendt erstatning for piskesmældsskader. I den anden gav retten ikke medhold. Ganske tankevækkende afgørelser, som forhåbentlig betyder, at retsinstanser begynder at dømme til fordel for de meget uheldige og ulykkelige mennesker, der kommer til skade og aldrig mere magter at komme tilbage til et normalt liv.
Tennisalbue lyder måske som noget aldeles selvforskyldt. Sagen er bare, at det som oftest er håndværkere, der bliver skadet qua deres arbejde. En tennisalbue kan være en lang-strakt og smertefuld affære, der kan ende med omskoling eller førtidspensionering. Imidlertid gør en ny behandling, hentet fra dyrenes verden, det nu muligt at helbrede tennis-albuer ved hjælp af kroppens egne væksthormoner. Andreas Hartkopp på Privathospitalet Hamlet har taget den interes-sante behandling op. En behandling helt uden bivirkninger. Det findes faktisk.
Charlotte Søllner HernøChefredaktørRASK [email protected]
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens ældrehjem Lindely tilbyder:
• Rekreationspladser til ældre efter endt hospitalsophold • Ophold for ældre, hvis pårørende har behov for aflastning
Opholdspris pr. døgn m. fuld forplejning kr. 2000,- inkluderer:• Plejepersonale døgnet rundt• Hjælp til personlig hygiejne m.m.- rengøring og vask af privat tøj• Egen stue m/stort badeværelse, ældrevenlige møbler, telefon, TV, radio samt
elevationsseng.
Ældrehjemmet kan også tilbyde permanente plejeophold. Mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen Danmark efter gældende regler
Yderligere oplysninger, ring venligst på: Telefon: 2522 8715Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen,
Bernstorffsvej 20 · 2900 Hellerup tlf.: 3945 5200 · www.sanktlukas.dk
Redaktionsudvalg
Charlotte Søllner HernøChefredaktør
Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmark
Gregers HermannOverlæge dr. med.
Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver
Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke
Frede HeilbergPensioneret læge, specialist i almene,medicinske sygdomme
RASK Magasinet distribueres til:Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne, enkelte praktiserende læger og 400 læge huse samt Folketingets medlemmer.
Ansvarshavende udgiver:Carsten Elgstrø[email protected]
Chefredaktør:Charlotte Søllner Hernø[email protected]
Salgschef:Mikael [email protected]
Administration:Susanne Bergstrø[email protected]
Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøJørgen LindLisbeth LintzKjeld VangEva NystadLone Lauritzen
Forsidefoto: Jørgen Lind
Fotografer: Anders Beldring Rune Keller
Layout og Tryk:Rosendahls Bogtrykkeri A/S
IT leverandør:www-it-pedellen.dk
Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 23
Kontakt:[email protected]@[email protected]
ISSN Danmark:1902-5092
Medlem af:
Tilmeldt: Dansk Oplagskontrol
Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:
Indhold
RASK Magasinet distribueres til:Patienter, pårørende og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter, pårørende og personale på privathospitaler, hospitalernes indkøbsafdelinger, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne, enkelte praktiserende læger, tandlæger og 400 lægehuse samt Folketingets medlemmer.
Ansvarshavende udgiver:Carsten Elgstrø[email protected]
Chefredaktør:Charlotte Søllner Hernø[email protected]
Salgschef:Mikael [email protected]
Administration:Susanne Bergstrø[email protected]
Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøEva NystadLotte AnkjærJesper RossauAnne-Marie Mohr NielsenUlla Davidsen
Forsidefoto: Britt Lindemann
Fotografer: Anders Beldring Rune Keller
Layout og Tryk:Rosendahls Bogtrykkeri A/S
IT leverandør:www-it-pedellen.dk
Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 23
Kontakt:[email protected]@[email protected]
ISSN Danmark:1902-5092
Oplag:24.000
Medlem af:
Tilmeldt:
12
4
10
3016
2 Leder og Den Hvide Verden.3 Indhold og kolofon.4 Interview med Lone Hertz: Fra skuespiller til
ambassadør. ”Jeg kører ad et alternativt sidespor,” forklarer hun.
8 Influenzavaccination – pjat eller god idé? Hvad er influenza egentlig og hjælper det at blive vaccineret?
10 Verdens største influenza pandemi: Den Spanske Syge var en influenzavirus, der ligner fugleinfluenza.
12 Interview med Niels ’Noller’ Olsen: ’Lægerne har i den grad været pushere.’ Noller har kæmpet med alkoholmisbrug, men i endnu højere grad med afhængighed af benzodiazepiner, som han mener, er meget mere afhængighedsskabende end heroin.
15 At være alkoholiker er en sygdom – men ingen skam. Behandlingscenter Møllen ligger idyllisk i Alsted Fredskov ved Tørring.
16 Tennisalbue helbredes med væksthormon fra eget blod. Privathospitalet Hamlet har taget en ny behandling i brug, som er hentet fra dyrenes verden.
18 Lingeri til brystkræftramte. Undertøj til brystkræftopererede er i dag så lækkert og godt designet, at også kvinder, der ikke er opereret, falder for bh’er og sæt.
20 Behøver ikke bestige Mount Everest – bare stomien fungerer. Marianne Widstrup har fået fjernet sin blære, men lever i dag et lige så aktivt liv som før.
22 Brystkræft i oktober. ’Støt brysterne’ er en informations- og indsamlingskampagne, der giver mange penge til forskningen.
24 Blodprop i hjertet – blev ikke opdaget i tide. Ole Voigt Christensen fortæller sin historie, så andre kan lære af den. Det havde ikke behøvet gå så galt, hvis han var kommet under behandling i tide, siger han.
26 Hos gynækologen. Eva Nystad overvejede at få fjernet livmoderen, for hunhunde, der får fjernet livmoderen, er altid så glade og aldrig moody.
28 Piskesmæld – er juridisk tovtrækkeri nu fortid? Jesper Rossau skriver om piskesmældssag, der endte med at give erstatning.
29 En lov der fik den modsatte effekt. Lotte Ankjær skriver om en identisk piskesmældssag, hvor en kvinde endte med ikke at få tildelt erstatning.
30 Kroppen er et vilkår og en rebus. Kroppen består af celler og væv. Men den har også en historie og en kultur.
32 Støtte til kræftpatienter og deres pårørende. Nyt omfattende program fra Health Creation Denmark.
33 Bagsiden af medaljen. Isabella Miehe-Renard taler ud i en ny bog om sit livs op- og nedture.
34 Nyt fra forskningens verden.35 Mere nyt fra forskningens verden.
Redaktionsudvalg
Charlotte Søllner HernøChefredaktør
Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmark
Gregers HermannOverlæge dr. med.
Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver
Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke
Frede HeilbergPensioneret læge, specialist i almene,medicinske sygdomme
Lone Hertz er født den 23. april 1939 i København som dat-ter af grosserer Kay Hertz og hustruen Viola. De er begge døde, men Lone Hertz bor tiltalende nok i dag i det, der var deres hjem.
Lone Hertz var først elev på Det Kgl. teaters balletskole, siden gik hun på pigeskole. Hun var skuespiller på aBC-tea-tret fra 1956 til ’61; men kom så på Privatteatrenes elevsko-le fra 1960 til ’61. Herefter fulgte engagement på en stribe scener: aveny teatret, Folketeatret, Det ny teater, skolesce-nen, aalborg teater, Det Kgl. teater, Det ny scala, gladsaxe teater og Det ny teater. sammen med Malene schwartz blev hun et stærkt lederteam af Bristol teatret fra 1980 til ’82, dernæst af aveny teatret fra 1982 til ’84 og endelig rektor for statens teaterskole i perioden 1984 til ’90. Lone Hertz har spillet hovedrollen i væsentlige teaterstykker som ’Vildanden’, ’et Dukkehjem’, ’Fruentimmerskolen’, ’Frk.
Julie’ og ’Farlige Forbindelser’, men hun har også boltret sig på tv i en række opsætninger og på film, hvor ’Frk. nitouche’, ’tine’ og ’Bella, min Bella’ kan fremhæves. Mindre kendte er måske hendes instruktion af blandt andet ’Århundredets kærlighedseventyr’. sidst men ikke mindst har hun medvirket til og i filmen ’tomas - et barn du ikke kan nå.’
Lone Hertz er yderligere tilkendt 20 priser og legater gennem årene.
Lone Hertz er endelig også forfatter til bogen ’sisyfosbreve’, som er en barsk og personlig skildring af livet med en psykotisk søn. et gribende indlæg i debatten om psykisk handicappedes uværdige liv. ’en bevægende, lidenskabelig og menneskeklog bog’, skrev Politi-ken ved udgivelsen i 1992.
Lone Hertz har fire børn: steen stig Lommer, tomas og Micaëla strøbye og Maria Lindhardt.
Jeg vil meget gerne være med til at udbrede
budskabet om, at vi ikke kun skal tænke
med hjertet, men også på hjertet.
Foto
: Bri
tt L
ind
eman
n.
”
”
Af Charlotte Søllner Hernø
4
Af Charlotte Søllner Hernø
Lone Hertz har været i skuespillerfaget stort set hele livet. Hun begyndte som 8-årig på Det Kongelige Teaters Balletskole, medvirke-de som barn i flere film og som 17-årig blev hun Lommer-pige på ABC-Teatret. Nogle år senere blev hun uddannet skuespiller på Pri-vatteatrenes elevskole. Hun har haft en lang række pragtfulde roller på teater, film og tv, men i 1980 valgte hun at forlade rampelyset for sammen med Malene Schwarz at blive direktør for Bristol Teatret indtil 1982 og på Aveny Teatret fra 1982 til 1984. I 1984 blev hun opfordret til at overtage posten som rektor på Statens Teaterskole, en stilling hun bestred indtil 1990. Lone Hertz har siden 1990’erne været særdeles aktiv som foredragsholder i et utal af sammenhænge. Nu også om kvinders hjerter. ”Jeg elsker at holde dette foredrag,” siger hun.
Yndefuld, elegant, petite og stærk I de mange film Lone Hertz har optrådt i som ung taler hun med en umiskendelig piget stemme, fyldt med sødme, samt en helt sær-lig diktion. Hun siger selv, at ”det er kendt viden, at vi skulle tale sådan”. Alligevel bliver man overrasket, når man hører hende tale i dag. Stemmen lyder særdeles bekendt, men har fået en dybere og meget klædelig klang, der passer til den meget stærke kvinde, Lone Hertz helt klart er. Hun er yndefuld, elegant og petite, men man skal ikke skue hunden på hårene. Hun har, fordi det var nødvendigt, kæmpet som en rasende løvinde for især et af sine børn - kampen er langt fra til ende. Nu er hun samtidigt konstant på farten som ambassadør og foredragsholder.
Kører ad et alternativt sidesporLone Hertz har måske nok været meget lidt synlig i den brede offentlighed de senere år. Men hun har ikke været mindre aktiv af den grund. Medierne har som helhed blot været mindre interesserede. ”Jeg kører ad et alternativt sidespor,” forklarer hun smilende. ”Den almindelige dansker ser det, men medierne følger ikke med eller har ikke fulgt min udvikling. Når man ikke er så meget på teatret, har medierne ingen særlig interesse. Det overrasker tit folk, når de hører, hvad og hvor meget, jeg laver.”
Styrken har været der hele tiden”Jeg vil ikke sige, at jeg er ændret eller er blevet stærk af mine oplevelser og erfaringer.
Styrken har været inde i mig hele tiden,” svarer Lone Hertz på spørgsmålet om hendes kamp for sønnen Tomas har gjort hende stærkere eller transformeret hende fra kælen killing til kæmpende løvemor. Selv om Tomas ikke er overskriften for interviewet og Lone Hertz egentlig ikke vil tale om ham, idet ”det er kompliceret og der opstår for mange fejl, når andre skriver om det”, så kan hun ikke lade være med at lade ord falde om ham. Og det er nok ikke så underligt. I snart 40 år har Tomas fyldt meget i hendes liv. Rigtig meget. ”Jeg vil senere skrive om ham og de seneste års udvikling for ham,” forklarer Lone Hertz..
Sandsynligheden er lille, men der er en risiko ved vaccinationMen én ting skal dog med og det er, at To-mas blev født som en helt normal baby. Han blev blot en ud af 60.000 børn, der tager invaliderende skade af børnevaccinationspak-ken i et års alderen. Selv om der er en meget lille sandsynlighed, så er der en risiko ved vac-cinationer. Ikke at man skal sætte et helt vac-cinationsprogram ud af kraft, det skal man ikke. Men der skal være fokus på det enkelte barns reaktion ved vaccinationen. Barnet skal overvåges over lang tid bagefter, før det ifølge Lone Hartz er ansvarligt at vaccinere.
Fik en Bodil for sin film Det værste er ikke, at Tomas blev handicap-pet som resultat af børnevaccinationen, men at læger og behandlere ikke ville anerkende sammenhængen eller graden af handicap og ej heller åbent ville vurdere mulighederne for behandling. Tomas er gennem hele livet blevet fejlbehandlet som idiot. Noget han aldrig har været. Problematikken har stået på lige siden og det har til tider været en ensom kamp. Ikke at det direkte bliver sagt, men det skinner alligevel tydeligt igennem. Lone Hertz blev for alvor kendt som andet end skuespiller, da hun i 1980 lavede filmen ’Tomas – et barn du ikke kan nå’. Filmen indbragte hende – helt fortjent – en Bodil for bedste film ved prisuddelingen året efter. Diskursen er lige ved at føre samtalen på vildspor, mener Lone Hertz. Og for langt væk fra kvinders hjerter.
Brænder for sagen om, at hjertekarsyg-dom er den største dræberDe sidste snart 20 år har hendes liv, som nævnt, taget en drejning væk fra teatret.
Hun holder også foredrag. Blandt andet om mennesker med handicap, som behandles respektløst og uden reel ligeværdighed og om Grundloven og de svage i samfundet, ligesom hun læser op af udvalgte tekster fra Bibelen, der indeholder væsentlige ord for enhver verdensborger i dag. Nu brænder hun for en ny sag, nemlig kvinder og hjer-tekarsygdom. Hun sætter sit helt personlige præg på de triste fakta, at hjertekarsygdom er den største dræber – også blandt kvinder. Foredraget krydrer hun med oplæsning af relevante digte, skrevet af kvinder.
Tænk ikke bare med, men også på hjertetAt Lone Hertz nu føjer kvinder og hjerte-karsygdom på sin foredragsliste, skyldes en henvendelse fra Hjerteforeningen, som ønskede at optage hende som ambassadør for Hjerteforeningens femårige kampagne ”Kvinder længe leve”. En henvendelse og en ’udnævnelse’ Lone Hertz har taget me-get alvorligt. Det chokerede hende nemlig, at hun selv var totalt uvidende om, hvor mange kvinder der lever med og dør af hjer-tekarsygdom. Foredraget kalder hun ’Tænk ikke bare med hjertet, men også på hjertet – ord om livet, mænd og især kvinder.’
Der mangler så meget viden”I Hjerteforeningens Lokalafdelinger gør de et meget fint arbejde med at arran-gere foredrag. Jeg blev ambassadør for Hjerteforeningen, hvilket jeg er glad for.
Fra skuespiller til ambassadørLone Hertz er sjældent vidtfavnende. Hun er skuespiller, instruktør, forfatter og foredragsholder og nu også ambassadør for Hjerteforeningen. Hun tænker med hjertet og mener, at kodeordet er forebyggelse. Derfor er det hende en stor glæde at holde foredrag over hele landet om, at hjertekarsygdom er den største dræber i Danmark. især for kvinder.
Foto
: Bri
tt L
ind
eman
n.
Jeg holder mange foredrag om hjertet. Og det er herligt,” fortæller Lone Hertz. Foto: Britt Lindemann.
5
Af Charlotte Søllner Hernø
Jeg er, tror jeg, den eneste, der rent pro-fessionelt har taget emnet op på fuld tid. Det er mit arbejde. Mange af dem, der kommer og for at høre foredraget, har hjertekarsygdom tæt inde på livet. Men jeg ville så gerne, at der også var biblio-teker, højskoler og husmoder- og andre foreninger, der arrangerede foredrag. Arrangementer, der ville kunne tiltrække mennesker, der måske slet ikke ved, hvor vigtigt det er at passe på sit hjerte og tænke på forebyggelse. Diabetes og kræft forbindes jo også med hjertekarli-delser. Der mangler så meget viden.”
Det sure med det søde”Jeg elsker at holde dette foredrag. Det er
så væsentlig en problematik,” forsætter Lone Hertz engageret, mens hun rykker længere ud på kanten af sofaen. Som om der nu kommer en væsentlig pointe. ”Jeg illustrerer med oplæsning af digte, relevan-te tekster og med personlige beretninger fra mit eget liv - som et frikvarter for pub-likum mellem alle oplysningerne. Det sure glider ned med det søde,” kommer det smilende. ”Ved at forebygge hjertekarsyg-dom, så sparer samfundet mange penge. Det er meget billigere at forebygge.”
Vi tænker normalt kun på vores hjerter, når vi er forelskede”Jeg holder mange foredrag om hjertet. Og det er herligt. Jeg keder mig aldrig.
Folk siger, at det er underholdende. I nogle perioder holder jeg foredraget flere gange om ugen, i andre perioder færre gange. På årsbasis bliver det nok til 50 foredrag. Vi tænker normalt kun på vores hjerter, når vi er forelskede. Men jeg vil meget gerne være med til at udbrede budskabet om, at vi ikke kun skal tænke med hjertet, men også på hjertet.”
Smid smøgerne og lev sundere”Man kan selv gøre så meget,” forklarer Lone Hertz. ”For det første skal man smide smøgerne. Og så skal man drikke mindre, spise sundere og mere magert, få tjekket kolesterol- og blodtrykstal jævnligt, gå ture, tage trappen, gå til styrketræning,
Gør din krop til det bedste sted at leve
Fordele ved Alpro soya
• 100% vegetabilsk
• 0% kolesterol
• Fri for mælk og laktose
• Indeholder naturligt Omega 3 & 6
For mere information: tlf.: 86 14 83 00 eller e-mail: [email protected]
Alpro soya Yofu: vegetabilsk alternativ til yoghurt
www.alprosoya.com
@ t li f d dk
y g
Den 30. oktober 2008 holder Hjerteforeningen Donation Party til fordel for kampagnen Kvinder Længe Leve! i selskab med kampagnens ambassadører og samarbejdspartnere.
arrangementet afholdes om aftenen på Hotel D’angleterre i København. Ved arrangementet uddeles de indsamlede midler fra kampagnen til forskning i kvinder og hjertekarsygdom. Der vil derudover være faglige indlæg og underholdning.
Det er allerede nu offentliggjort, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary vil stå for præsentation og over-rækkelse af legater til fem forskere, nemlig sundhedsfaglig proceskonsulent anne nakano, postdoc ingelise andersen, læge Ditte-Marie Bretler, klinisk udviklingssygeplejeske Margrethe Herning og læge anders Hvelplund. Læs mere på www.kvinderlaengeleve.dk/donationparty
6
Af Charlotte Søllner Hernø
ja, i det hele taget dyrke motion. Og så skal man have en læge, som tænker i det hele menneske.” Det er jo let nok at sige, at man skal gøre alle disse ting, men for Lone Hertz bliver det ikke ved tanken og de flotte ord. Hun kan gøre enhver helt forpustet - også i denne sammenhæng.
Styrketræner, vinterbader, mediterer og får zoneterapi”Jeg går selv til styrketræning med per-sonlig træner. Det har været min redning. Styrketræningen lindrer og aflaster den kroniske rygskade, jeg har. Træningen styr-ker musklerne og får blodet til at cirkulere. Og så er jeg vinterbader. Det er genialt. Jeg får regelmæssigt zoneterapi, da det renser kroppen ud. Det startede jeg på, da jeg skrev bogen ’Sisyfosbreve’, hvor jeg for før-ste gang skulle sidde ved en computer. Det gjorde jeg 14 timer om dagen i halvandet år med det resultat, at jeg fik falsk mi-græne. Jeg fik derfor zoneterapi tre gange om ugen over to måneder og jeg har aldrig haft migræne siden. Endelig mediterer jeg. Det er gavnligt for blodtrykket.”
”For et par år siden fik jeg selv konstate-ret, at jeg lider af for højt blodtryk. Jeg er
medicineret. Jeg er bl.a. derfor meget om-hyggelig med at gå til læge hvert halve år for at blive tjekket. Så jeg synes nok, at jeg selv gør noget for at passe på mig selv.”
Skal holde foredrag for kronprinsessen”Jeg er beæret over, at jeg er inviteret til at holde foredraget – eller det meste af det på de 40 minutter, jeg har fået til rådighed - den 30. oktober på Hotel D’Angleterre for fagfolk og for kronprinsessen. Kron-prinsessen er jo protektor for Hjerteforenin-gen og det er en kendt sag, at hendes mor døde af en hjertesygdom.”
”Men nu har jeg altså lidt travlt. Jeg skal lige over til Helle Virkner med en æske cho-kolade”, siger Lone Hertz, mens hun viser vej ud og fortæller, at jeg skal gå til højre, så jeg ikke farer vild, ligesom da jeg kom – og kom for sent, hvilket blev bemærket og kommenteret så tilpas kortfattet, at jeg aldrig kommer over denne dødssynd.
Har JEG kravpå erstatning?
Har du været ude for en arbejdsulykke, trafikulykke eller en personskade i øvrigt,kan vi give dig svar på, hvorvidt du har krav på erstatning.
Er et højt specialiseret advokatkontor indenfor arbejdsskade- og personskadesager.
Dit indledende telefonmøde med os,er gratis og uforpligtende.
Telefon 33 12 30 45www.advokatkontoret.dk
Lone Hertz taler ikke længere med en piget, sødmefuld stemme. Stemmen har en dybere og mere klædelig klang, der passer til den stærke kvinde hun helt klart er. Indimellem kan hun næsten lyde som Meryl Streep i rollen som Karen Blixen i ’Out of Africa.’ Foto: Britt Lindemann.
7
Af Charlotte Søllner Hernø
Hvis problemet er afhængighed af alkohol, medicin og/eller andre stoffer samt ludomani/spilafhængighed.
Alle henvendelser behandles hurtigt, seriøst og fortroligt.
Kontakt os døgnet rundt på telefon 55 86 24 00 ellere-mail [email protected]
Taarup BehandlingsCenter
Influenza er en virusinfektion, som kan ramme alle mennesker. Det er en yderst smitsom infektionssygdom. Man kan meget let blive udsat for smitte, uden at være i nærheden af en influenzaramt person, for man smitter allerede op til et døgn, før de første symp-tomer viser sig og derefter i tre til fem dage. Nogle gange mere. Smitten er luftbåren og overføres typisk via dråber fra hosten og nys eller ved at man bliver smittet via direkte kontakt. For eksem-pel når man rører ved et håndtag og bagefter, uden at tænke over det, klør sig i øjne eller næse. Risikoen mindskes, hvilket næsten er umuligt, hvis man sørger for ikke at røre sig i ansigtet og hyppigt vasker hænder.
Influenza kan give komplikationerInfluenza giver ofte høj feber, hovedpine, ømme muskler, kuldery-stelser og hosten. Influenza bedres typisk efter tre til fem dage og efter en uge er de fleste raske. Men nogle får dog komplikationer som for eksempel lungebetændelse, bronkitis, mellemørebetæn-delse, halsbetændelse og pande- eller bihulebetændelse. De fleste raske mennesker kommer igennem en influenza uden problemer, men særligt ældre og i forvejen svækkede personer kan komme i farezonen. Det er derfor også disse grupper, som kan blive vac-cineret gratis hos deres praktiserende læge.
Gratis vaccination til ældre og udsatte grupper for 100 mio. kr.Rent teknisk har Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen underskrevet en bekendtgørelse den 13. juni i år, som tilbyder gratis influenzavaccination til særlige grupper. Disse omfatter personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år, er førtidspensionister eller er kronisk syge. Det sidste kan være patienter med lungesygdomme, hjertesygdomme, diabetes, im-mundefekt eller andre kroniske sygdomme, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Førtidspensionister og kronisk syge blev omfattet fra og med sidste år, oplyser Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse, hvor det tidligere kun var personer over 65 år, der fik tilbuddet. Ordningen for de 65-årige er blevet gjort permanent, mens der endnu bliver taget stilling
fra år til år for de øvrige grupper og til størrelsen på det honorar, som lægerne kan få ved at give vaccinationerne. Der er i alt afsat 100 mio. kr. på finansloven til influenzavaccination af den store del af befolkningen, der er omfattet af ordningen. Der er poten-tielt 1,4 mio. mennesker, som kan få gratis influenzavaccination, men indtil videre er det kun omkring halvdelen, der hvert år har taget imod tilbuddet. Hvis alle, omfattet af ordningen, benyttede sig af muligheden, skulle det afsatte beløb være tæt på 200 mio. kr.
Overdødelighed under influenzaepidemier Det er en god idé at tage imod tilbuddet om gratis influenzavac-cination. En større MTV-rapport (MTV står for Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering) konkluderede allerede i år 2000, at der er penge og liv at spare ved, at den del af befolkningen, der tilhører risikogruppen, bliver vaccineret. Verdenssundhedsorganisa-tionen WHO anbefaler i parentes bemærket også, at man tilbyder vaccination mod influenza. Influenza er for de fleste raske voksne mennesker en harmløs sygdom, men kan for ældre og svækkede personer have alvorlige konsekvenser. Disse afspejler sig bl.a. i indlæggelses- og dødelighedsstatistikkerne. Det formodes ud fra kendskabet til influenza og influenzaepidemier, at den overvejende del af influenza-relaterede dødsfald forekommer under egentlige definerede influenzaepidemier. Ifølge den nævnte MTV-rapport dør der knapt 1.000 flere personer over 65 år under en gennem-snitsepidemi svarende til en 14% overdødelighed.
Influenzavaccine forebygger i meget høj grad både mod type A, B og CInfluenzavaccination forebygger hos yngre raske personer 70-90 % af sygdomstilfældene, mens beskyttelsen hos ældre er noget lavere, nemlig ca. 60 %. Til gengæld er beskyttelsen mod alvorli-gere komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald hos ældre op til 70 %. Overordnet set er der tre typer influenzavirus: A, B og C. Alle undertyper af type A findes i naturen især hos svømme- og vadefugle. Tre af type A subtyperne smitter blandt mennesker og kan medføre epidemier. Influenzavirus type B findes kun hos mennesker og kan medføre lokale udbrud. Type B-virus forekom-mer i Danmark oftest, når forekomsten af influenzavirus type A er aftagende. Influenzavirus type C findes ligeledes kun hos men-nesker, men giver kun anledning til lettere sporadiske tilfælde af influenzasygdom.
Gratis vaccination i sæsonenMan kan blive vaccineret gratis i perioden 1. oktober til den 31. december 2008 og det er også om efteråret og vinteren, at der er størst sandsynlighed for at få influenza. Forskerne ved dog ikke præcist hvorfor. I et tempereret klima, som Danmark har, optræder influenza fra november til marts, mens influenzavirus kan cirku-lere året rundt i tropiske områder. En mulig forklaring kan være, at smitterisikoen øges, fordi vi opholder os mere inden døre og dermed er mere og tættere sammen. Samtidig kan influenzavi-rus måske bedre overleve i den tørre luft inden døre, men dette er usikkert, idet andre virus, som smitter på samme vis, udviser
allerede i 1998 anbefalede sundhedsstyrelsen, at ældre over 65 år blev vaccineret mod influenza. For syv år siden blev det derfor besluttet, at denne gruppe gratis kunne blive vaccineret mod influenza. Ordningen har eksisteret lige siden og blev sidste år udvidet til at omfatte endnu flere. Mange virksomheder tilbyder også deres ansatte at blive vaccineret. Men virker det, er det en god idé og hvad er influenza egentligt?
Influenzavaccination – pjat eller god idé?
8 TEMA
Af Charlotte Søllner Hernø
DANMARKS FØRENDE PARYKATELIER
LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER
GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG CTLF. 33 21 00 24 - FAX 33 21 00 77 - WWW.PARYK-ERWIN.DK
anderledes sæsonvariation. Man må altså nøjes med at konstatere, at sådan er det bare.
Epidemi hvert andet eller tredje år – pandemier fire gange på 100 årDet er ikke hver år, vi oplever, at hele Danmark ligger underdrejet på grund af influenza. Det sker i gennemsnit hvert andet til tredje år, at der forekommer en egentlig influenzaepidemi og den varer typisk fire til seks uger. Ved de tilbagevendende epidemier i vinter-halvåret skønnes det, at 10 -15 % af befolkningen, nogle gange mere, får influenza. Når en epidemi bliver verdensomspændende taler man om en pandemi, som berører store dele af verdens befolkning. Dette sker, når en helt ny type influenzavirus opstår og der dermed er manglende immunitet eller modstandskraft i befolkningerne. De seneste 100 år har der været fire influenzap-andemier. Den alvorligste var ’Den Spanske Syge’ i 1918, som var meget voldsom og som slog millioner af mennesker ihjel. Siden har der været ’asiatisk influenza’ i 1957, ’Hongkong influenza’ i 1968 og senest ’russisk influenza’ i 1977; alle tre med milde forløb.
Influenzavaccination stimulerer immunforsvaret – helt naturligtInfluenzavaccinen er et såkaldt højt oprenset præparat, der indehol-der overfladeproteiner fra influenzavirus. Vaccinen indeholder ikke komplet virus og er ikke smitsom. Det vaccinationen gør, er at den udsætter kroppen for stoffer, som ligner de virus, der forårsager in-fluenza. At stimulere immunforsvaret ved hjælp af en vaccination er fuldstændig naturligt for immunforsvaret. Det er netop sådan, vores immunforsvar normalt virker. Det stimuleres af alle de fremmedlege-mer, virus, bakterier og sygdomme, som kroppen møder og immun-forsvaret hjælper herefter med at nedkæmpe dem. En vaccination er derfor blot en efterligning af naturens måde at gøre tingene på.
Ny vaccine hvert år med aktuelle virusstammerVaccinen indeholder tre af de mest aktuelle virusstammer. Hvilke stammer vaccinen skal dække, fastlægges af WHO, der overvåger influenza i hele verden. Der udvælges de virusstammer, som man formoder mest sandsynligt vil florere i influenzaperioden på den nordlige del af jorden. En influenzavaccination beskytter i én sæson. Det er en ny vaccine med nye virusstammer, der tilbydes hvert år. Igen i år har Statens Serum Institut indkøbt vaccinerne Vaxigrip og Influvac. Seruminstituttet oplyser i øvrigt, at der vil blive distribueret vacciner fra to forskellige producenter af hensyn til forsyningssikkerheden. Vac-cinationen er effektiv to til tre uger efter, man er blevet vaccineret, og holder principielt et år, hvorefter man igen skal lade sig vaccinere.
Vaccine forebygger, mens Tamiflu forkorter influenzaforløbetEn influenzavaccination handler om forebyggelse. Men der findes også et middel på markedet, som kan afkorte influenzaforløbet med en dags tid eller lidt mere. Tamiflu indeholder det virksomme
stof oseltamivir, som hæmmer indtrængningen af virus i cellerne samt dannelsen af nye virus. Tamiflu virker, hvis det gives hurtigt efter, at symptomerne er begyndt. Ellers virker kun forskellige smertestillende midler, som fås i håndkøb.
Tamiflu og fugleinfluenzaTamiflu var på alles læber, da omtale af fugleinfluenza efter store udbrud i Europa og Asien hærgede medierne for nogle år siden. Tamiflu er det eneste middel, der menes at være virksomt, så mange tænkte på at have medicinen liggende for en sikkerheds skyld.
Fugleinfluenza er en meget smitsom influenzavirussygdom hos fugle. Fugleinfluenza har været kendt i over 100 år og alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Høns og kalkuner er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdyg-tige. Der findes mange slags fugleinfluenza og nogle kan give op mod 100 % dødelighed hos fugle. En af typerne er særligt frygtet, H5N1, idet den har smittet mennesker. Forskere frygter, at fugleinfluenzaen muterer eller forandrer sig, så den forårsager en verdensomspændende influenzaepidemi blandt mennesker.
Flest smittede og flest døde i IndonesienIndonesien er det land i verden, hvorfra der er registreret flest tilfælde af fugleinfluenza. Siden 2005 er der rapporteret i alt 137 påviste tilfælde af infektion hos mennesker med fugleinfluenza A-virus H5N1. Blandt disse er 112 døde. Samlet set er der i verden til dato registreret 387 tilfælde af fugleinfluenza, hvor 245 er døde af virusinfektionen. Man kan derfor godt konkludere, at vi i al alminde-lighed ikke skal frygte fugleinfluenza. Bekymringerne kan vi overlade til forskerne og de myndigheder, der overvåger verdens tilstand.
Den almindelige influenzavaccine beskytter ikke mod fugleinflu-enza – hvis man skulle have fået den tanke. Der findes en vaccine til fugle mod H5N1 - heldigvis, men man er endnu kun på udvik-lingsstadiet med hensyn til en vaccine til mennesker.
Et lille stik og så er man vaccineret mod influenza.
9TEMA
Af Charlotte Søllner Hernø
Den Spanske Syge spredte sig til hele verden under 1. Verdenskrigs afslutning i 1918. Sygdommen blev først observeret i Fort Riley i Kansas i marts 1918. Influenzaen bredte sig derefter hurtigt til hele verden: Nordamerika, Alaska, Europa, Afrika, Asien og Austra-lien blev ramt og epidemien havde dermed karakter af pandemi. Influenzaen fik navnet Den Spanske Syge, dels fordi der i Spanien var større opmærksomhed fra pressens side og dels fordi Spanien ikke var med i 1. Verdenskrig og dermed heller ikke var underlagt de krigsførende nationers pressecensur.
Voldsomme symptomer med blødning fra lungerneDen Spanske Syge var luftbåren som alle andre influenzatyper. Den smittede gennem dråber, fra nys og hosten. Symptomerne var me-get voldsomme og indebar blandt andet kraftig diarré, blødning fra lungerne og kvælning som følge af væske i luftvejene. Symp-tomerne var så atypiske i forhold til almindelig influenza, at læger i starten mente, der var tale om et udbrud af kolera eller tyfus. Under alle omstændigheder stod lægerne magtesløse og kunne ikke gøre andet end at isolere de smittede, så godt de kunne.
Hele byer blev udryddetForskerne ved ikke, hvad der gjorde Den Spanske Syge så farlig. Studier tyder dog på, at virusinfektionen fik produktionen af kroppens cytokiner til at eksplodere. Cytokiner er signalstoffer, der er en del immunforsvaret og blandt andet har immunologiske funktioner. Unge voksne har et stærkt immunsystem, mens små børn og ældre voksne har et betydeligt svagere immunsystem. Hermed synes det også forklaret, hvorfor især unge voksne døde af Den Spanske Syge. I Indien døde for eksempel knapt 3 % af befolkningen af Den Spanske Syge, svarende til 7 millioner mennesker. Men i den indiske hær døde hele 22 % af de unge mænd, dvs. soldaterne. Nogle lande blev særlig hårdt ramt, mens andre slap forholdsvis billigt. Små byer i Alaska blev nærmest udraderet og det samme skete i Sydafrika. På Fiji døde 14 % af befolkningen på kun to uger. Modsat i Danmark. Her kostede Den Spanske Syge ’kun’ mellem 12 og 14.000 liv. Enkelte øer i Stillehavet havde så effektive karantæneregler, at ikke et eneste menneske døde. Det eneste sted i verden, hvor Den Spanske Syge ikke brød ud var på øen Marajó ved Amazonas udmunding i
Brasilien. Den Spanske Syge var derfor en verdensomspændende epidemi, en pandemi.
Den Spanske Syge ligner fugleinfluenzaNy forskning har vist, at Den Spanske Syge skyldtes et influenzavirus, H1N1, der ligner den fugleinfluenza, der spredtes i Asien i begyn-delsen af 2000’erne. Opdagelsen er gjort af amerikanske forskere, der har undersøgt lungevæv fra ofre for Den Spanske Syge. Dels fra en kvinde, der havde været begravet i Alaskas permafrost og dels fra amerikanske soldater, fra hvem man i 1918 tog prøver, som man præparerede og gemte. På den baggrund kunne forskerne genska-be virus, som man inficerede aber med. De fik nøjagtigt de samme symptomer, som mennesker fik af Den Spanske Syge og aberne døde ligeledes som følge af et overaktivt immunforsvar.
Ny forskning efter de første udbrud af fugleinfluenzaForskere har tidligere ment, at den virus, der forårsagede Den Span-ske Syge, var en muteret influenza, der spredte sig fra fugle til svin og så igen til mennesker. Offentliggørelsen af resultaterne i 2007 efter forsøgene med aber modbeviser dette. I stedet ser forskerne nu en direkte sammenhæng mellem fugleinfluenza, H5N1, og influenzaen Den Spanske Syge, H1N1. Man håber på yderligere viden ved under-søgelse af DNA fra Sir Mark Sykes, en britisk diplomat, der døde af Den Spanske Syge i 1919 under et ophold i Paris og blev stedt til hvile i en blykiste. Familien har givet tilladelse til, at han blev gravet op den 16. september i år. Resultatet af analyserne forventes senere.
Største pandemi siden pesten glemt indtil for nyligMange historikere kalder Den Spanske Syge for den glemte pandemi. Og noget er der om det. Det er den største og mest dødelige pandemi verden har oplevet siden pesten. Alligevel har den haft ringe bevå-genhed. En af flere teorier peger på, at Den Spanske Syge brød ud under 1. verdenskrig, hvor tabene blandt unge mænd i forvejen var rystende højt. Dødsannoncer for ofre for Den Spanske Syge forsvandt blandt mængden af andre dødsannoncer. I samme periode forekom også andre dødelige udbrud af tyfus, gul feber, difteritis og kolera. Den Spanske Syge var derfor en blandt mange tragiske dødsårsager. Når der først nu forskes i Den Spanske Syge skyldes det de første udbrud af fugleinfluenza, der siden 2003 har smittet mennesker.
Vi støtter dig …Du fi nder os på:
Algade 55, 1., 4000 Roskilde, 46 36 62 03Hovedvejen 108, 2600 Glostrup, 43 96 90 80
bandager
støttestrømper
korsetter
sko, stokke &
proteser…
Vi støtter dig ! … Du finder os på:
Algade 55, 1., 4000 Roskilde, 46 36 62 03 Hovedvejen 108, 2600 Glostrup, 43 96 90 80
Brystproteser · BandagerStøttestrømper · Korsetter
Sko, stokke & proteser...
Verdens største influenza pandemiDen spanske syge, som hærgede verden i 1918 var en influenza. Ufatteligt mange mennesker blev smittet og ifølge nye estimater døde mellem 50 og 100 millioner. influenzaen var atypisk, fordi især yngre mennesker, der normalt har et stærkt immunforsvar, i særlig grad blev ramt og døde. ny forskning har vist, at Den spanske syge har ligheder med fugleinfluenza.
Forskere mener i dag, at Den Spanske Syge var en influenza, der var tæt forbundet med fugleinfluenza, som i særlig grad spreder sig blandt høns og kalkuner.
10 TEMA
SS 2710045 ann 210-297.indd 1 18/09/08 15:57:58
Af Charlotte Søllner Hernø
12
Det kører i olie for Brødrene Olsen. Trods en mere end 40 år lang karriere med hit på hit, har duoen især siden ’Smuk som et stjerneskud’ i 2000 oplevet succes world-wide. Deres fantastiske stemmer og deres behagelige og rolige fremtræden på tv vidner om, at de begge to, udover at være overordentligt talentfulde, også er gjort af et særligt stof. Især Noller. For han har haft styrken til at komme ud af et massivt alkohol- og pillemisbrug. Et misbrug, der kunne have haft slået ham ihjel indtil
flere gange. Måske er han født under en heldig stjerne?
At drikke var ligesom at komme hjemDen meget tidlige succes bragte allerede Jørgen og Noller Olsen som kun halvstore drenge ud på spillesteder i weekenderne og ret hurtigt blev et liv med alkohol hverdag. ”Første gang jeg drak, var jeg 14 år,” fortæller Noller. ”Det var ligesom at komme hjem. Jeg blev lidt svimmel, men det var også dejligt at komme lidt væk fra mig selv. Og så fortsatte det i week-enderne. Jeg blev meget tidligt afhængig og allerede, da jeg var 16-17 år, oplevede jeg, at jeg godt kunne blive lidt negativ bagefter. Jeg begyndte at registrere nogle ting, men mere skete der ikke.” Noller flyttede hjemmefra som 17-årig og var
Lægerne har i den grad været
pushere
samtidigt, ligesom sin bror, med i rock-musicalen ’Hair’. Og sprutten flød i stride strømme. Men det har egentlig ikke været det værste.
’Tafil’ resulterede i den dybeste afhængighed”Det stof, der kom til at betyde mest for mig, er ’Tafil’, fortsætter Noller sin historie om kampen mod alkohol. ”Det resulterede i den dybeste afhængighed, at læger med rund hånd udskrev recep-ter på ’Tafil’ til mig, en nervemedicin som indeholder benzodiazepin. Det har lægerne i øvrigt gjort i mange år. På et tidspunkt vidste lægerne ganske vidst ikke, at benzodiazepin var så farligt, men det har de nu været bekendt med i mange år. Folk bliver dybt afhængige på meget kort tid, de får paranoia og bliver syge. Mindst 150.000 mennesker er afhængige af benzodiazepiner, for det er en medicin, der i særlig grad bliver givet til alkoholikere.”
Lægerne har i den grad været pushere af benzodiazepiner”Det tager uhyre lang tid at komme ud af afhængigheden. En måned for hvert år, man har taget ’Tafil’, hvilket for mig kom til at betyde 16 måneders nedtrap-ning. De psykologiske abstinenser er så voldsomme, at de langt overstiger de abstinenser, man får, når man holder op med at drikke. Benzodiazepiner er meget værre end heroin. Så de læger, der så villigt har udskrevet recepter på ’Tafil’ og andre midler, som indeholder benzodia-zepiner, burde skamme sig,” siger Noller med vrede og indignation i stemmen. ”Lægerne har i den grad været pushere af benzodiazepiner.”
Heftige sager”Når jeg blev fuld, så følte jeg, at jeg kunne tage meget mere ’Tafil’. Derfor har jeg været ved at dø fire gange. Af alkohol og benzodiazepiner. Åndedrættet kan
niels Olsen eller noller, som han kaldes, er som den ene halvdel af Brødrene Olsen blevet folkeeje. Og med rette. Men han er også en mand, som har været lige ved at dø fire gange. af sprut og piller. Han har imid-lertid kæmpet sig tilbage til livet. Ved egen og ikke sundhedsvæsenets hjælp. ”Der er ikke en dag, hvor jeg ikke tænker: Hold kæft, hvor er du heldig,” siger noller.
TEMA
Noller har skrevet om sit liv som misbruger i bogen ’Det ér muligt - Rundt om et misbrug’, som udkom i 2006 på forlaget Høst.
13
ganske enkelt gå i stå. Og så dør man. I 1980 var jeg yderligere indlagt med en hashpsykose. Det er heftige sager.”
De unge rammes hårdest i familier med alkoholafhængighed”Den største sygdom, der findes, er alkoholisme. Og det er også den dyreste,” fortsætter Noller. ”Alkohol har så store omkostninger for samfundet, for arbejdslivet og for os alle sammen, hvad enten vi selv er direkte ramt, er voksen pårørende eller er ungt menneske i en familie, hvor enten mor eller far drikker. De 13-14 årige overtager så let fars eller mors identitet. Hvis en af deres forældre drikker, så bliver de unge så let som ingenting ’nursere’ for de voksne. Derved mister de deres ungdom, hele deres egen identitet.”
Det er en sygdom at være afhængig af alkohol”At være misbruger af alkohol er en psykologisk ting. Man har i det danske samfund ikke anerkendt alkoholisme - eller
narkomani for den sags skyld - som sygdomme. For det er det, det er. Man skal have stor ydmyghed over for problemet, hvilket de færreste behandlere har, og man skal respektere det som sådan. Jeg mener faktisk, at det største problem i vores sundhedsvæsen er, at man ikke har accepteret alkohol som en sygdom og som en psykologisk problematik. Det har man i andre lande.”
Nu ved jeg, at jeg aldrig er alene”Jeg kom på ’Majorgården’ for 12 år siden og har ikke siden haft til-bagefald,” fortsætter Noller. ”Her følger man Minnesota-modellen. Det er det første, kendte redskab, der har vist sig at virke. Metoden er blot ikke anerkendt i Danmark, selv om alle andre lande anerken-der den. Jeg kom i behandling den 13. februar 1997. Jeg fortryder det aldrig. Den frygt og mindreværdsfølelse, man kan have, når man er misbruger, den har jeg ikke mere. Nu ved jeg, at jeg aldrig er
Brdr. Olsens nye CD, ’Respect’, kom på gaden den 12. september. Cliff Richard medvirker på et af numrene, som i øvrigt blev indspillet på Cliff Richards vingård i Portugal.
Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com
Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.
Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere
Ole ”Bogart”Michelsen
Ole ”Bogart”Michelsen
Fakta
Minnesota behandling: Minnesotabehandling er en behandlingsmodel, der oprindeligt kun blev brugt til behandling af alkoholafhængige. I dag bliver modellen også brugt til alle andre typer misbrug. Behandlingen har navn efter den amerikanske stat, Minnesota, hvor behandlingerne først opstod. Minnesota betyder i øvrigt ’uklart vand’ på sioux.
Minnesota behandlingsmetoden bygger på, at alkoho-lisme er en sygdom i sig selv, en primær sygdom, og at alkoholisme medfører både fysiske, psykiske og sociale nederlag. En del af behandlingsfilosofien kommer fra Anonyme Alkoholikere og AA’s 12 trins program bruges da også i behandlingen.
TEMA
14
alene. Jeg kommer i AA og i NA (anonyme alkoholikere og anonyme narkomaner, red.). Jeg har et sted at være.”
Det menneske, som ikke er forandret af alkoholbehandlingen, vil drikke igen”Enhver, der har børn, ved, at børn lærer af deres erfaringer. Et barn, der en eller to gange har brændt sig på en kogeplade, vil have lært af det. Men alkoholikere – de lærer ikke af deres erfarin-ger. Et menneske, der drikker eller er narkoman, bliver ved med at røre ved ’den varme plade’. Det er voldsomt banalt og voldsomt enkelt. Det menneske, som ikke er forandret af alkoholbehandlin-gen, vil drikke igen. Sådan er det.”
Minnesota-behandling er anerkendt i USA ”Et ofte hørt kritikpunkt i Danmark er, at Minnesota-modellen har et religiøst tilsnit. Det er noget pjat. Man kan selv oversætte ’noget der er større end en selv’ med det, der har størst værdi eller betydning for en selv. Det kan være gud, men det kan være så mange andre eller så meget andet. Kærligheden, den rene luft, so-len der skinner. Minnesota-modellens 12 trin benyttes af over 200 forskellige selvhjælpsgrupper i USA og det er jo ikke uden grund. Der findes AA-grupper for alle tænkelige sygdomme: alkoholisme, anoreksi, sex-addicts, ludomaner, narkomaner m.fl.”
Store fysiske og psykiske omkostninger”Min afhængighed har haft store omkostninger, også så mange år efter. Jeg har mistet min koncentrationsevne for eksempel. Når jeg er træt, bliver jeg let distraheret og det kan være et problem for mig at læse en bog. Og så har jeg fået lidt med hjertet. Jeg har en hjerteklap, som står og flaprer. Mit hjerte har helt klart været på overarbejde for mange gange. Når man bliver abstinent, så stiger pulsen og blodtrykket bliver megahøjt. Det er hverken godt eller sundt. Mit søvnmønster er heller ikke for godt. Jeg vågner sta-digvæk mange gange hver nat. Det gjorde jeg også de 10 år, det var værst. Da skulle jeg op hver tredje time, fordi jeg skulle have alkohol eller piller for at kunne falde til ro.”
Hold kæft, hvor er du heldig”Men. Jeg har et interessant liv i dag. Jeg er nysgerrig og jeg er forelsket i livet. Jeg er simpelt hen glad for livet. Der er ikke en dag, hvor jeg ikke tænker: ’Hold kæft, hvor er du heldig’. Og jeg har en dejlig familie. Når jeg koger det hele sammen, så er det ikke helt dårligt. Livet.”
Alcoholics Anonymous, AA, blev startet i USA i 1935 af Bill Wilson, som var børsmægler i New York, og Bob Smith, som var læge i Akron, Ohio. De var også
begge to alkoholikere. Anonyme Alkoholikere, AA, er et verdens-omspændende fællesskab af mænd og kvinder, hvis erklærede hovedformål det er at holde sig ædru og hjælpe andre alkoholi-kere til at opnå ædruelighed. AA er ikke tilknyttet nogen bestemt trosretning og har ikke nogen politisk tilknytning.
’Respect’:Den 12. september udkom endnu en pragtfuld cd, ’Respect’, fra Brødrene Olsen. Denne gang under medvirken af Cliff Richard. ”Et skulderklap fra en stor sangstjerne, som vi har set op til, lige fra dengang vi som meget unge første gang sang med på nogle af hans største pophits. Som ’Lucky Lips’, ’Livin’ Doll’ og ikke mindst ’The Young Ones’. Sådan opfatter Brdr. Olsen, Jørgen og Noller, det selv, at en af de seneste 50 års største popstjerner, Sir Cliff Ri-chard, lægger stemme til ’Look Up Look Down’, et af 14 numre på brødrenes nye cd. Og Cliff har endda medvirket på eget initiativ.
Cliff, Jørgen og Noller mødtes i forbindelse med en stribe koncerter, som Cliff gav i Danmark i 2003. Jørgen og Noller forærede ved lejlighed et par af deres dengang nyeste cd’er til Cliff Richard. Senere kunne lyttere af en af de største britiske radiostationer høre Cliff fremhæve Brdr. Olsens musik som noget af det bedste, han havde oplevet meget længe – faktisk havde deres cd’er dårligt nok været ude af hans afspiller i løbet af det foregående halve års tid.
Cliff spillede ’Look Up Look Down’ som et eksempel på Brdr. Olsens musik og så sagde han, at hvis brødrene nogensinde fik brug for en trediestemme, så skulle de bare ringe. En opfordring som deres manager senere fulgte op på. Efter lidt forhandlinger frem og tilbage mødtes Cliff, Jørgen og Noller i år på Cliff Richards vingård i Portugal. Resultatet kan høres på ’Respect’.
Alkohol- og medicinafvænningVi har 8 pladser i alt – alle på enkeltværelser
Mariesmindevej 18 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 52 72
[email protected] · www.minnesota-center.dk
FaktaBenzodiazepiner: En stor gruppe medicinske præparater med sløvende og angstdæmpende virkning på centralnervesyste-met kaldes under et for benzodiazepiner. De har siden 60’erne været populære til behandling af angst, nervøsitet, søvnløshed og epilepsi. Til gengæld er de overordentligt afhængigheds-skabende.
Abstinenssymptomer giver sig udslag i angst, rastløshed, søvnbesvær og i værste fald epileptiske kramper. Man ople-ver således en forværring af de symptomer, som egentlig var grundlaget for brugen af præparaterne. Og selv om Benzodia-zepiner ofte bliver udskrevet til mennesker med alkoholmisbrug, så bliver man lettere bevidstløs ved indtagelse af alkohol, når man også har indtaget et benzodiazepinpræparat. Det er med andre ord en dårlig cocktail.
TEMA
Brødrene Olsen – stjerner med årelang succes. Det er den side af medaljen, vi kender. Den anden side har set helt anderledes ud. For Noller kunne overhovedet ikke styre indtaget af rusmidler. Alt fra smøger over alkohol til stoffer og medicin blev en nødvendig del af showet. Til gengæld er det 12 år siden. Nu er han clean og glad.
Af Anne-Marie Mohr Nielsenø
15
Plastikkirurgi:
Brystoperationer
Fedtsugninger
Facelift/pandeløft
Maveskindsoperationer
Øjenlågsoperationer
Arkorrektioner
Injektionsbehandlinger
Peelinger
Avanceret hudpleje
Øre-næse-halskirurgi:
Næsekirurgi
Bihulekirurgi
Tonsillectomi
Søvn og respirationscenter:
Snorkebehandling
Søvnapnøbehandling
Allergi
Lungesygdomme
Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog
Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11
e-mail: [email protected] • www.grymer.dk
Operationer udføres udelukkende af speciallæger.
Overenskomst med sygesikringen og Region Midt.
Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”
GRYMERPRIVATHOSPITAL
S K E J BY
At være alkoholiker er en sygdom– men ingen skamBehandlingscenter Møllen ligger idyllisk i det naturskønne alsted Fredskov ved tørring. Her tilbydes alkoholbehandling og medicinnedtrapning efter Minnesota-modellen. Det allerførste skridt i behandlingen handler om at få alkoholikeren til at åbne øjnene for sit misbrugsproblem.
Som tørlagt alkoholiker kender indehaver af behandlingscen-ter Møllen, Erik Zinck, om nogen den følelse af skyld, skam og mindreværd, som gerne er alkoholikerens tro følgesvend. Han kender den altomfavnende afhængighed, der indadtil truer med at tage kontrol samtidig med, at alkoholikeren udadtil vil virke som et normalt og velfungerende menneske. Og han kender det uigennemtrængelige panser af løgne, skjult drikkeri og selvbedrag, som gør livet til et helvede for såvel alkoholikeren som de pårørende. En af Minnesota-modellens grundpiller er, at ædru alkoholikere er bedst til at behandle aktive alkoholikere, fordi de kender den fysiske afhængighed og de psykologiske mekanismer. Derfor er rådgiverne og behandlerne på Møllen som hovedregel ædru alkoholikere. En enkelt undtagelse er dog Erik Zincks kone, som har fået ’dispensation’, fordi hun som pårørende til en alkoholiker har andre vigtige erfaringer at trække på.
Alkoholisme – en sygdom som kan ramme hele familienEn anden af Minnesota-modellens centrale grundpiller er at be-tragte alkoholisme som en sygdom. Det er med til at give alko-holikeren en accept af, at den afhængighed, han eller hun føler, skal forstås og behandles på lige fod med en sygdom. Men det er ikke kun alkoholikeren, der anses for at være ’sygdomsramt’ i Minnesota-modellen. Det gør hele familien. Familiens medlem-mer tilpasser sig ofte misbrugerens destruktive mønstre og re-aktioner i et forsøg på at få familielivet til at overleve og Møllen tilbyder derfor også forskellige former for familieterapi.
Mange kommer ud af alkoholens kløerSelve behandlingsforløbet på Møllen strækker sig typisk over fem-seks uger og tager udgangspunkt i Anonyme Alkoholike-res 12-trins-program. Den enkeltes behandlingsforløb skræd-dersys individuelt efter behov med samtaleterapi, medicinsk behandling og akupunktur som nogle af tilbuddene og man er hele vejen igennem forløbet tilknyttet en personlig behand-ler. Desuden fører en læge løbende tilsyn.
Heldigvis er der gode muligheder for at komme ud af alkoholens kløer, fortæller Erik Zinck. Efter ophold på den tidligere vandmølle, som huser 10-12 klienter ad gangen, er 80 procent af klienterne som hovedregel stabilt og vedvarende ædru efter et år. Møl-len tilbyder også vejledning i blandt andet ernæring, motion og kropslig velvære. For som Erik Zinck siger: ”Det handler om det hele menneske”. Ud over Møllen ejer Erik Zinck et behandlingscenter i Himmerland, som drives efter samme principper. Læs mere om Behandlingscenter Møllen på www.mollen.dk eller ring på døgn-telefon 70261224.
TEMAAf Anne-Marie Mohr Nielsen
Af Charlotte Søllner Hernø
16
Dyrlæger har gennem flere år med stor succes behandlet vævs-, muskel- og seneskader på heste og hunde ved hjælp af væksthor-moner udvundet fra dyrenes eget blod. Nu har et stort hollandsk studie vist, at behandlingen er ligeså effektiv for mennesker, der lider af en kronisk tennisalbue. I studiet blev 85 % af de behand-lede patienter helbredt inden for et år og de resterende opnåede en væsentlig lindring. Behandlingen tilbydes nu på Privathospitalet Hamlet af overlæge, ph.d. Andreas Hartkopp, som sidste år også gik i gang med en anden biologisk behandlingsmetode, nemlig Othokin-behandlingen, som ligeledes oprindeligt stammer fra dyrlægers behandling af ledbetændelse hos især sportsheste.
Alkohol og MedicinBehandling efter Minnesotamodellen
Ring nu Gratis og Anonymt døgtelefon 7022 4645
Behandlingscenter HIMMERLANDwww.himmer-land.dk
Monotone bevægelser skyld i tennisalbuerTennisalbue associeres ofte med ketsjersporten, men langt de fleste tilfælde ses især hos håndværkere som blikkenslagere, mu-rere og tømrere, der dagligt udfører tunge, monotone, drejende håndbevægelser i forbindelse med deres arbejde. En anden kilde til tennisalbue er ensformige bevægelser i forbindelse med kontorar-bejde. Skaden skyldes en nedbrydning af vævet omkring håndled-det og albuens strækkesener.
PRP behandling fremskynder kroppens naturlige helingHvis den traditionelle behandling i form af aflastning, fysioterapi og indsprøjtning af binyrebarkhormoner ikke hjælper, kan den nye PRP behandling med blodpladeberiget serum fremskynde krop-pens naturlige heling ved hjælp af væksthormoner udvundet fra patientens egne blodplader. Populært kan man sige, at kroppen selv helbreder skaden ved at få tilført et koncentrat af kroppens egne væksthormoner, der hvor der er akut brug for dem. Vækst-hormonerne ligger inde i blodpladerne, som isoleres og sprøjtes ind i den syge sene.
Patienten tappes og blodet centrifugeresPRP behandlingen er for så vidt temmelig enkel for patienten. Der bliver først tappet en ganske lille portion blod i en sprøjte, hvor der i forvejen er lidt antikoaguleringsvæske. Den mængde blod, der tappes, er mindre end 15 % af den mængde, man afgiver per gang som bloddonor. Så det er ikke meget. Blodet sprøjtes derefter over i en beholder, som sættes ned i en centrifuge. Blodet centrifugeres i et kvarter ved 3.200 omdrejninger i minuttet. Når beholderen tages ud, kan man tydeligt se, at blodet er blevet sepa-
Det er ofte håndværkere, der får en såkaldt tennisalbue.
Tennisalbue helbredes med væksthormon fra eget blod
en tennisalbue kan være en langstrakt og smertefuld affære, der kan ende med omskoling eller førtidspensionering. imidlertid gør en ny behandling, hentet fra dyrenes verden, det nu muligt at helbrede tennisalbuer ved hjælp af kroppens egne væksthormoner – helt uden bivirkninger eller komplikationer. Behandlingen kaldes PRP og er en biologisk behandling.
17
reret. Midt på beholderen er der et udtag, hvorfra blodpladerne suges op i en lille kanyle tilsat lidt natrium bikarbonat. Dette sker for at sikre en pH-værdi på niveau med patientens eget væv, så der ikke sker irritation.
Lokalbedøvelse og behandlingHvis patienten har holdt frikvarter, mens blodet er blevet slynget, så er det herefter tid at komme tilbage. Det inflammerede og smertende område i albuen lokalbe-døves først, med tilsætning af adrenalin for at sikre en længerevarende bedøvelse af vævet. Nu indsprøjtes patientens eget blodpladeberigede serum nøjagtigt der, hvor smerten udspringer. Injektionen guides af ultralyd. Der stikkes flere steder, men det kan man ikke mærke, når man er lokalbedøvet. Behandlingen er herefter principielt afsluttet. Dog skal patienten hol-de armen i ro i fire uger, ikke løfte noget af betydning og i øvrigt sørge for at følge et let træningsprogram i samme periode.
Information om brystkræft samlet ét sted
brystkraeft.dk
Indtil videre er effekten kun videnskabeligt dokumenteret for tennisalbuer, men forsøg i udlandet tyder på, at behandlingen er mindst ligeså effektiv i behandlingen af andre sene- og muskelskader såsom akil-lessener og svangsener.
Kroppens væske og blodets sammen-sætningOmkring to tredjedele af kroppen består af vand, hvori en lang række stoffer er opløst. Der er væske i alle celler, væske mel-lem cellerne, væske i knogler, led og fast bindevæv, ligesom der er slim, spyt, urin, lymfe og blodplasma. Plasmaet er den væske, som blodets celler er opløst i. Et voksent menneske indeholder mellem 4 og 5,5 l blod. I dette er der røde blodlegemer, som transporterer ilt til kroppens celler og fjerner kuldioxid, hvide blodlegemer, som er en del af immunsystemet og endelig blodpladerne, som er de mindste celler i plasmaet. De fylder ikke meget, da de kun er 0,003 millimeter i diameter. Til gengæld er der mange af dem, ca. 300.000 pr. kubikmillimeter blod. Til sammenligning findes der ca. 5 millioner røde blodlegemer for hver kubikmillimeter blod.
Behandlingen er en succesHamlets speciallæge i idrætsmedicin Andreas Hartkopp er ikke i tvivl. Det er et stort fremskridt i behandlingen af kroniske seneskader. Hamlet er de eneste i Dan-mark, som på nuværende tidspunkt tilby-der behandlingen og resultaterne er gode.
Fakta om PRP behandlingenPRP behandlingen er en biologisk behandling. Der tappes en mindre mængde blod fra patienten selv. Herefter isole-res blodpladerne ved hjælp en speciel centrifugering. Disse blodplader indeholder forskellige væksthormoner, som sikrer hurtig heling af skaden. Blodpladerne gives ved en enkelt behandling, hvor lægen ultralydsvejledt sprøjter blodpladerne ind i den beskadigede sene eller muskel.
Herefter skal patienten bære armen i en slynge i 2 -3 dage. Idet patienten ikke må løfte mere end 4 ½ kg de første 4 uger, er aflastning og sygemelding nødvendig i denne periode. Herefter kan man starte langsomt op igen.
PRP stammer fra engelsk og betyder ’platelet rich plasma’. På dansk betyder det blodpladeberiget serum.
Epicondylitis lateralis humeri – også kaldt tennisalbueDe muskler, som strækker fingrene og håndleddet, udspringer fra et lille knogle-fremspring på albuens yderside. Ved en tennisalbue har man smerter i dette område. Smerterne kan nogle gange stråle op i overarmen og ned langs underarmens yderside. Generne starter som regel først med smerter omkring knoglefremspringet på albuens yderside. Det er temmelig ømt, hvis nogen trykker på området. Hvis man bøjer hånd-leddet opad mod modstand, kommer der smerter svarende til knoglefremspringet.
Smerterne stammer fra små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret og der opstår en inflammation, en slags betæn-delsestilstand uden bakterier. Lidelsen opstår som følge af overbelastning af vævet i området. Tilstanden forværres ved aktivitet.
Normalt vil man først forsøge sig med at holde armen i ro en periode, eventuelt ved hjælp af støttebind, med smertestillende håndkøbsmedicin som ibuprofen og med behandlinger hos fysioterapeut. Hvis smerterne stammer fra det arbejde, man har, kan det selvfølgelig være svært at ændre på bevægelser, der fremprovokerer smerterne. Men det er selvsagt bedst at fjerne årsagen, før generne bliver til en kro-nisk og invaliderende tilstand.
Overlæge, ph.d. Andreas Hartkopp på Privathospitalet Hamlet behandler tennisalbuer ved hjælp af kroppens egne væksthormoner.
Blodpladerne dannes i knoglemarven og lever i ca. ni dage. Under normale omstændigheder flyder blodpladerne bare rundt i blodet, men hvis der går hul på et blodkar, er det blodpladerne, der først træ-der til og udbedrer skaden. Blodpladerne indeholder også væksthormoner, som ved PRP behandlingen aktiveres og helbreder skader på led-, sener og væv.
Dyrlæger har gennem flere år med stor succes behandlet vævs-, muskel- og seneskader på heste og hunde ved hjælp af væksthormoner udvundet fra dyrenes eget blod.
18
Skive BrystproteseCenter
KLIP
UD
OG
GE
MVi har åbent alle hverdageHos os er der ingen egenbetaling og du slipper for besværet med ansøgning til kommunen,det klarer vi ganske GRATIS for dig!
ADELGADE 18 . 7800 SKIVE . TLF. 97 52 04 07
Natura
Contact
BrystproteserDelproteserLingeri - BadetøjVejledningTilpasning
Lingeri- eller undertøjsproducenter lancerer hvert år adskillige nye kollektioner bestående af minimum bh’er og trusser, så sæsonens mode og farver i et vist omfang følges. Det samme gør de produ-center, der designer bh’er og sæt til brystkræftopererede kvinder. Faktisk er meget af dette lingeri så lækkert, at også kvinder, der ikke er brystkræftopererede, falder for det smarte undertøj.
Lyserødt lingerisæt til kampagnepris i brystkræftmånedenAmoena er en af de helt store spillere på markedet. I oktober måned introduceres en ny udgave af et eksisterende delikat og lækkert lingerisæt, der specielt til brystkræftmåneden sælges i en smoothie-lyserød farve til kampagneprisen 399,- kr. Sættet er velegnet til såvel brystkræftopererede som til ikke opererede, idet det er smygende blødt og uden generende, hårde kanter eller stive blonder.
Lækkert, moderigtigt og gennemtænkt design til alle kvinderNogle kvinder sætter pris på at få et løft, når tyngdekraften bliver lidt vel stor, dvs. bh’er med bøjle eller en støttende effekt. Men når man er brystkræftopereret kan man godt have ømfindtligt arvæv, der hvor man er opereret. Det har Amoena løst ved at isætte bøjler i bh’erne, som er bredere end i de gængse modeller. Derved er der ikke en bøjle, som generer i siden. Lingeri til brystkræftopererede er derfor i dag på alle måder sammenligneligt med almindeligt
Af Charlotte Søllner Hernø
Det meget populære lingerisæt ’Mona’ sælges i brystkræftmåneden oktober til særpris og i en særlig lækker smoothie-lyserød farve.
lingeri. Det er lækkert, moderigtigt og gennemtænkt i designet, så man kan føle sig godt tilpas inderst inde. Amoena tilbyder netop nu alene 30 forskellige sæt og bh’er, men er også leveringsdygtig i 23 forskellige modeller badetøj lige fra bikinier til badedragter og smarte strandkjoler og toppe. Dertil skal lægges de mange protesetyper, udligningsdele og det postoperative tilbehør, som er kerneområdet for Amoena.
Fascination af smukke kvinder er årsag til Amoenas grundlæggelseAmoena er ikke en virksomhed som alle andre, hverken hvad angår produkter, filosofi eller bagved liggende historie. Amoena blev grundlagt i Tyskland for 35 år siden af Cornelius Richtenberg, som så skønheden i kvinder lige som franske Christian Dior. I sin nære familie oplevede han, at brystopererede kvinder måtte lade sig nøje med uformelige gummibolde som proteser. Da han altid havde været fascineret af smukke kvinder, mente han også, at et bryst skal være lige så smukt som kvinden selv er fra skaberens side. Han gik derfor i gang med at producere brystproteser i et så naturligt materiale som muligt, nemlig silikone, med inddragelse af kvinder fra start til slut. Hans grundlæggende filosofi og mål var at arbejde med kvinder for kvinder. Der kommer derfor ikke en ene-ste protese ud på markedet, uden at kvinder har godkendt den. Amoena er ikke uden grund markedsleder på verdensplan.
Hver protese er en forlængelse af hver enkelt kvindes identitet og skønhedCornelius Richtenberg valgte omhyggeligt navnet Amoena, idet det betyder graciøs på latin. Han mente heller ikke, at han blot producerede ’kropsbårne hjælpemidler’, som Lov om Social Service så bombastisk kalder proteser. Ifølge Cornelius Richtenberg er hver eneste protese ’en lille sjæl’, en integreret del og en forlængelse af hver enkelt kvindes identitet og skønhed. Amoenas filosofi er så poetisk et grundsyn, at man kun kan blive varm om hjertet. En filosofi der ligger meget langt fra den kalkulerede business tanke-gang, der ligger til grund for mange andre virksomheder, uanset forretningsområde.
TEMA
Lingeri til brystkræftramteFor ikke særlig mange år siden var bh’er til brystkræftopererede kvinder mest af alt usexede hjælpemidler, der alene havde til formål at holde protesen på plads. nu er der imidlertid sket en kæmpe udvikling. Lingeri til kvinder, der er opereret for brystkræft findes i dag i et væld af lækre udgaver – og kan også bruges af kvinder, der ikke har haft brystkræft.
”Jeg mærker slet ikke, at jeg har protese på.”
Der er entusiasme at spore hos de kvinder, som allerede har haft mulighed for at prøve de nye udgaver af proteserne Amoena Contact og Amoena Natura.
Komforten er blevet endnu bedre, og de nye proteser føles rarere mod huden. Der er brugt et temperaturregulerende materiale i de nye proteser, som gør, at de er blevet mere behagelige at have på. For Amoena Contact betyder det nye materiale samtidig, at protesen sidder bedre fast på huden, fordi man undgår, at huden er fugtig bag ved protesen.
En helt ny følelse på huden Nu er Amoena Contact og
Amoena Natura blevet endnu mere behagelige
Amoena Contact og Amoena Contact Light
Amoena Natura Light
Comfort+
Af Anne-Marie Mohr Nielsen
20
Da Marianne Widstrup fik konstateret blærekræft for halvandet år siden, gik hun ikke i sort. Selvom det var et stort chok at få stillet en kræftdiagnose, vidste hun fra sin mangeårige erfaring som sygehjælper, at prognoserne var forholdsvis gode, hvis sygdommen blev opdaget i tide. Marianne fik fjernet sin blære ved en operation, og valgte efterfølgende at få en urostomi – en operativ skabt åbning i bughulen, hvortil der placeres en hudvenlig pose, så urinen kan ledes ud. Alternativet var at få lavet en kunstig blære, men det ønskede Marianne ikke. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, og Marianne var helt overbevist om, at ’posen på maven’ passede bedst til hende.
Som at have en Nettopose på mavenTiden efter operationen var en stor prø-velse for Marianne. Det var en jungle at finde de stomi-produkter på markedet, der passede til hendes lille, slanke krop og
Hos Toftild finder du Nordens største udvalg af alternative hårløsninger. Både standardparykker og skræddersyede parykker.
Vi leverer alternativt hår til såvel private som til region og kommune og har stor specialviden inden for både permanente og midlertidige hår-løsninger.
Individuelt fremstillede parykker er vores spe-ciale. Klik ind på vores hjemmeside og få mere at vide:
det fik hende til at gå helt i sort. Marianne afprøvede blandt andet den ene stomipose efter den anden, men hver gang føltes det som om, hun fik klasket en stor Nettopose på maven. Efter et halvt år var Marianne ved at give op. Følelsen af at være hensat til sofaen og af at have mistet kontrol slog hende helt ud. Hun var vant til at leve et aktivt liv og ikke til at være en ’sofakartof-fel’, som hun udtrykker det. Hjælpemidler fra Dansac blev vendepunktet for Mari-anne. Med råd og vejledning fra Dansacs personale fandt hun de ’reservedele’, som præcis opfyldte hendes krav. ”Produk-terne kan variere utrolig meget i størrelse, materiale og kvalitet, og det er derfor helt individuelt, hvad der passer til en. Det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg samlede min energi omkring at få viden og information om kræften,” fortæller Marianne. Hun råder derfor andre til at sætte sig godt ind i – ikke blot sygdommen og behandlings-mulighederne – men også i hjælperedska-berne på markedet for en stomibruger.
Glemmer helt at jeg har en stomiI dag føler Marianne, at hun lever et helt almindeligt liv. Hun er blevet erklæret rask af lægerne, der først vil se hende til kontrol igen om to år. Til daglig driver Marianne en boghandel sammen med sin mand, og det holder hun meget af. Undertiden kan
hun helt glemme, at hun har en stomi. ”Som forleden, da jeg satte mig ned på toilettet for at tisse af gammel vane”, siger Marianne med et grin.
En af de ting Marianne frygtede efter operationen var omgivelsernes reaktioner. Hvad ægtemanden for eksempel mener om, at der hænger sådan en pose og dingler. Men Mariannes frygt har vist sig at være helt ubegrundet. Mariannes mand er oprindelig uddannet sygeplejerske og har været afslappet og forstående omkring situationen. Og børnene og børnebørnene mærker slet ikke forskel på Marianne før og nu. For hun kan de samme ting. Løbe og klatre i træer for eksempel. Hun kan endda stadig skrue sig ned i en tøjstørrelse 36. Stomiposen er så diskret, at det ikke har været nødvendigt at skifte garderoben ud.
Mount Everest må venteFor Marianne er livet i det store og hele som før. ”Jeg har ikke haft behov for at realisere mig selv på nye måder efter kræftsygdommen ved for eksempel at skulle bestige Mount Everest. Det er stadig dagligdagen og det nære, der tæller,” for-tæller hun. Efter et øjebliks tavshed tilføjer hun eftertænksomt: ”Dog er jeg blevet mere opmærksom på ikke at bruge tiden på overflødige ting”.
Marianne lever fuldstændig som før –
også selv om hun nu har stomi. Foto: Sif Meincke
Livet som stomibruger var et mareridt for Marianne Widstrup, indtil hun fandt de produkter, der præcis passede til hende. i en bog udgivet af stomiproducenten Dansac a/s fortæller Marianne og andre patienter gennem åbenhjertige interviews om deres liv med forskellige former for stomi. Her følger et uddrag af Mariannes historie.
Behøver ikke bestige Mount Everest – bare stomien fungerer
Af Anne-Marie Mohr Nielsen
Af Charlotte Søllner Hernø
Dedicated to Stoma Care
Livet med stomiDansac er glad for at kunne præsentere en ny udgivelse i rækken af vores informationsmate-riale. Den nye bog, Livet med stomi, handler om personlige oplevelser og erfaringer, når livet leves med en stomi.
Livet med stomi er skrevet til dig, der skal have eller måske allerede har en stomi, og til dine pårørende. I bogen bliver du introduceret til Sif, Phillip, Marianne, Niels, Jamie og hans mor Sarah. Læs de personlige og meget ærlige fortællinger fra deres liv med stomi. De fokuserer hver især på netop det, som har været vigtigst for dem i deres proces for at acceptere at skulle leve med en stomi.
Bogen kan rekvireres ved at kontakte vores kundeservice på telefon 48 46 50 36 eller ved at sende en e-mail til [email protected]. Derudover er du meget velkommen til at besøge vores hjemmeside, www.dansac.dk, eller kontakte os, hvis du har brug for gode råd eller gerne vil prøve nogle af vores produkter.
E12-100-100 © 2008 Dansac A/S
Dansac_bogannonceA4_DK.indd 1 07/03/08 10:56:09
22
ENDOSKOPI KLINIKKEN – Speciallæger i gastroenterologi og urologi
Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N · Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk
• Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (Gastroskopi)• Kikkertundersøgelse af endetarm og nedre del af tyktarm
(Sigmoideoskopi)• Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (Koloskopi)• Kikkertundersøgelse af urinrør og blære (Cystoskopi)• Måling af urinstrålen og rest urin i blæren (Flowmåling og blærescanning)• Vævsprøver fra prostata (Prostatabiopsi)• Vandladningsoperationer hos mænd• Laseroperation af Prostata
Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejeneEndoskopiklinikken er specialister i gastroenterologi og urologi. Speciallægerne er i stand til at undersøge både mave, tarm og blære ved hjælp af det mest moderne kikkertudstyr.
OperationGennem samarbejdet med Danske Privathospitaler tilbydes vandladningsoperationer hos mænd og Laseroperation af Prostata.
Patienten i centrum ”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly, som vi talte med på den travle klinik.
”Hos os lægger vi vægt på at give hver eneste patient en god og positiv oplevelse, også selvom der kan være tale om undersøgelse for en alvorlig lidelse”, tilføjer hun.
Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.
Ingen ventetidAlligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.
”For at patienten skal føle sig tryg, er det vigtigt, at personalet er opdateret på højest faglige niveau, og at logistikken er i orden, så vi kan overholde vores ventetidsgaranti som er nul ventetid”, understreger Lone Fly.
Aftale med forsikringsselskaberneAftale med RegionerneMedlem af SPPD, Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark
Patientgrupper:ForsikringspatienterVentelistepatienter Privatpatienter, som selv betaler, med eller uden henvisning fra egen læge.
Endoskopi.indd 1 22/08/07 11:35:28
Man kan næsten ikke undgå at lægge mærke til, at der i hele oktober måned er fokus på brystkræft. Forretninger og kæder over hele landet sælger produkter, som støtter brysterne: Netto sælger T-shirts og dynesko, Matas sælger kosmetikpunge, Jysk sælger sengetøj, Femilet og InWear sælger lingeri og fra Lambi kommer der ly-serødt toiletpapir på markedet – for blot at nævne nogle få. Fra Kræftens bekæmpelse sælges der selvfølgelig igen armbånd, nu blot i en ny og smart 2008-version.
Opmærksomhed og indsamlingDet primære formål med kampagnen er at indsamle penge til Kræftens Bekæmpel-ses arbejde med brystkræft, men også at sætte fokus på og skabe opmærksomhed om en sygdom, som hver dag rammer 11 danske kvinder. Det sker gennem en række aktiviteter, som ud over salg af armbånd også indebærer forskellige events, en inter-
netindsamling, uddeling af lyserøde sløjfer og udnævnelse af kendte, som fungerer som ambassadører. Og så selvfølgelig med hjælp fra rigtig mange private danskere og virksomheder, som ved deres deltagelse i kampagnen, giver både symbolsk og øko-nomisk støtte til sagen.
Brystkræft er den hyppigst forekom-mende kræftsygdom blandt kvinderDer er ingen tvivl om, at det er en god idé at fokusere så massivt på brystkræft, idet en ud af ni danske kvinder rammes af brystkræft. Godt 4.000 kvinder får hvert år stillet diagnosen brystkræft og det er dermed den hyppigst forekommende kræftsygdom blandt kvinder. Sygdommen topper dog ikke længere listen som den største dræber. Kvinder dør nu i højere grad af lungekræft end af brystkræft. Takket være forskning er den relative overlevelse efter en brystkræftdiagnose i
Danmark ved at være fuldt på højde med overlevelsen i de lande, der ligger højest som Sverige og Australien. Men forskning og udvikling af nye metoder koster penge. Penge som blandt andet Kræftens Bekæm-pelse indsamler hver år i oktober.
Fokus på brystkræft i oktober, men resten af året på alle former for kræftEnkelte kritiske røster, andre kræftramte, har de senere år en gang imellem blandet sig i debatten, idet de synes, de bliver overset, når der er så meget fokus på brystkræft. ”Vi har fokus på brystkræft i oktober måned, men resten af året har vi fokus på alle former for kræft. Den forsk-ning vi støtter i forbindelse med brystkræft, kommer også andre kræftsygdomme til gavn. Så man kan ikke sige, at kampag-nen overser andre kræftformer,” fortæller Camilla Henriksen, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse på ’Støt Brysterne’
Brystkræft i oktober’støt brysterne’ kampagnen kører igen i år, ligesom den har gjort det hvert år siden 2004. Kampagnen startede oprindeligt som en ren informationskampagne, mens den de seneste fem år har været såvel en informations- som en indsamlingskampagne. Har det så været en god idé?
TEMAAf Charlotte Søllner Hernø
Af Charlotte Søllner Hernø
23
kampagnen og som også har været med til at starte den op i 2004. ”Tværtimod vil jeg sige, at den megen fokus der er på bryst-kræft i oktober, som helhed har betydet et meget større kendskab i befolkningen til
betydningen af f.eks. screening og tidlig diagnostisering. En opmærksomhed, der har afsmittende effekt på alle andre former for kræft, idet det er en kendt sag, at jo tidligere kræft bliver opdaget, jo større er sandsynligheden for helbredelse. Og så skal det jo også med, at selve kampagnen be-tyder rigtigt meget for de mange kvinder, der selv er brystkræftpatienter og for de mange, der er pårørende til kvinder med brystkræft.”
Samarbejdsaftaler med firmaer betyder at alle varer er godkendtDe virksomheder, der i oktober måned sælger produkter, hvorfra en vis del eller hele overskuddet går til ’Støt Brysterne’, henvender sig i stigende grad selv til Kræf-tens Bekæmpelse. Andre bliver opfordret til at være med. Men i alle tilfælde bliver der indgået en samarbejdsaftale og de varer, der bliver markedsført, er godkendt af Kræftens Bekæmpelse.
Specialdesignet lingeri fra InWearEn af de virksomheder, der for tredje gang er med, er InWear. I år er der specialdesig-net et delikat undertøjssæt til kampagnen. “Vi er meget stolte over endnu en gang at være en del af denne verdensomspæn-
dende kampagne. Kampen mod brystkræft er vigtigere end nogensinde. Vi håber inderligt, at vores bidrag vil bistå de ene-stående hjælpeorganisationer verden over og give dem mulighed for at nå endnu længere i deres kamp mod denne frygte-lige sygdom,” fortæller Managing Director for InWear, Claus Bendixen. Lingerikollek-tionen sælges fra oktober hos alle InWears forhandlere i Danmark, Sverige, Norge, Holland og Belgien. InWears kampagne indbragte sidste år ca. 1 million kr. på verdensplan.
Fakta:Støt Brysterne er Kræftens Bekæmpel-ses kampagne til fordel for forskning i brystkræft. Det er en årligt tilbage-vendende aktivitet, som finder sted i oktober måned - den internationale brystkræftmåned, hvor mange lande i verden sætter fokus på og samler penge ind til kampen mod brystkræft. I 2007 brugte Kræftens Bekæmpelse 31 mio. kr. på kampen mod bryst-kræft. Heraf kom de 12,6 mio. kr. fra ’Støt Brysterne’ kampagnen i 2006. Læs mere på www.stoetbrysterne.dk
InWear lingerisættet er specialdesignet til brystkræftkampagnen i oktober. Sættet er i blød 100 % bomuld og koster 350,- kr. Heraf går hele 100,- kr. til ’Støt Brysterne’.
TEMA
Blodprop i hjertet– blev ikke opdaget tide
Ole Voigt Christensen fik ondt i brystet og ryggen en dejlig sommerdag. Det var en tirsdag. Han ringede til lægevagten, men trods tidligere blodprop, alvorlige symptomer og mange-årig sukkersyge, blev han bedt om at kontakte egen læge næste dag. Først om fredagen blev han indlagt. Tre døgn senere. Og da var det for sent. Skaden var sket.
24
Af Charlotte Søllner Hernø
Oprindeligt flyttede Ole Voigt Christensen sammen med sin kone til en lille landsby 36 km fra Svendborg på grund af jobbet på Institut for Havebrugsproduktion. Her var han i mange år forsker og leder, indtil han i 2002 gik på pension. Men han var et aktivt menneske, som levede et normalt liv med masser af motion og han havde huset og den store have, som han fortsat kunne dyrke og glædes over hver dag. Det magter han imidlertid ikke mere. Han har set i øjnene, at huset må sælges, for hans hjertekapacitet er reduceret med en tred-jedel. Sådan havde det bare ikke behøvet at være.
Fik ondt i brystet og i ryggen og kunne ikke soveFire år efter pensioneringen fik Ole Voigt Christensen en blodprop i hjernen, som gjorde ham lam i højre side. Omhygge-lig genoptræning har siden 2006 bedret tilstanden. Men en tirsdag i juli måned i år skete der noget. ”Jeg fik lidt ondt i brystet, som blev til mere om aftenen, men jeg sagde ikke noget til min kone. Hun har jo nok at tænke på. Vi gik tidligt i seng, som vi er vant til efter min første blodprop. Min kone faldt for en gangs skyld tidligt i søvn, mens jeg ikke kunne sove, fordi det gjorde meget ondt i ryggen. Jeg gik ind i stuen for at se fjernsyn og ind på mit kontor til min computer. Men lige lidt hjalp det,” fortæl-ler Ole Voigt Christensen lavmælt.
Vagtlægen mente, egen læge kunne kontaktes næste dag”Jeg kunne fortsat ikke få ro og det gjorde stadigvæk ondt i ryggen mellem skulder-bladene. Til sidst, da klokken blev kvart i tre, ringede jeg til lægevagten. Jeg var nummer tre i køen, men kom efter fem minutter igennem. Lægen, som fik oplyst min fødselsdato, fandt hurtigt min journal frem. Jeg fortalte om mine problemer og at jeg havde forfærdelig ondt i ryggen. Jeg spurgte, om det kunne være hjertet. Eller
en madforgiftning. Men ingen af delene kunne give de smerter, jeg havde, sagde lægen. Enden på samtalen blev, at lægen sagde, at jeg kunne tage kontakt til min praktiserende læge næste dag eller tage ind på Odense Universitets Hospital, når de åbnede klokken 5.” Resten af natten sov Ole Voigt Christensen slet ikke. Ham gik hvileløst rundt i huset, indtil hans kone vågnede og han dødtræt kunne fortælle hende, hvordan han havde det.
Fik smertestillende og skulle have lungerne røntgenfotograferet”Min kone ringede straks klokken 8 til vo-res praktiserende læge. Jeg fik en tid et par timer senere. Jeg fortalte om mine natlige oplevelser og at jeg stadig havde ondt i ryggen. Lægen bad mig om at lægge mig på maven på briksen og fik hjælp af sin ægtefælle til undersøgelsen. Jeg fik nogle smertestillende piller og blev bedt om at køre til Svendborg for at få mine lunger røntgenfotograferet. Jeg kunne komme til dagen efter. I Svendborg fik jeg at vide, at min læge ville få billederne ugen efter. Da jeg bor ved siden af min praktiserende læge, mente jeg nok, det ville gå hurtigere, hvis jeg selv tog billederne med sammen med en kommentar fra den læge, der al-lerede havde set dem. Det kunne ikke lade sig gøre, selv om jeg havde på fornemmel-sen, at det skulle gå hurtigt,” forklarer en undrende Ole Voigt Christensen.
Pludselig ringer den praktiserende og siger han straks skal indlægges Pludselig om fredagen, tre dage efter Ole Voigt Christensen først fik ondt, ringer hans praktiserende læge og får fat i hans kone. Lægen mener, at han skal indlægges på Svendborg Sygehus. Straks. Faktisk er der allerede bestilt en ambulance. ”Jeg ankom sidst på eftermiddagen og en hel hær af læger og sygeplejersker tog imod mig. Jeg blev underkastet en række undersøgelser og det blev hurtigt besluttet, at jeg skulle
overflyttes til Odense Universitets Hospital. Det skete med blå blink og 160 km i timen samt med en læge ved min side.”
Var kommet for sent på sygehuset”Lægen der tog i mod mig i Odense havde meget travlt, hvilket jeg også fik at vide. Og han var tilmed utilfreds med, at jeg pludselig ikke kunne huske, om jeg fik ondt i brystet om mandagen eller om tirsdagen. Jeg sagde det til sygeplejersken, som må have sagt det videre. For da lægen kom igen, var det med en helt anden tone på og jeg blev undersøgt meget grundigt og venligt. Undersøgelserne viste samlet, at min hjertekapacitet var reduceret med en tredjedel. Jeg fik også at vide, at lægerne i Odense ikke kunne gøre mere for mig, end lægerne i Svendborg kunne, fordi jeg var kommet for sent på sygehuset.”
Går til træning, har tid hos rehabilite-ringssygeplejerske og fysioterapeut”Jeg har alle dage været meget aktiv. For eksempel cyklede jeg hver dag 14 km frem og tilbage på arbejde. Efter jeg fik min første blodprop i 2006, begyndte jeg at gå til træning to gange om ugen og siden min blodprop i sommer, har jeg fået tid hos en rehabiliteringssygeplejerske i Nyborg. Hun undersøger regelmæssigt bl.a. mit blodtryk og mit kolesteroltal. Hun sørger også for, at jeg får tid hos en fysioterapeut, der kan vejlede mig i, om jeg nu gør det rigtige i aktivitetscentret i Ørbæk, når jeg ror, går, løber, cykler og laver benspænd.”
Skal have medicin resten af livet”Jeg blev overført til Svendborg Sygehus efter weekenden på Odense Universitets Hospital. Jeg var yderligere indlagt i Svend-borg i 10 dage, så lægerne kunne konsta-tere, at mit hjerte slog regelmæssigt og så de kunne indstille den rigtige medicin, som er lidt anderledes end den, jeg fik efter den første blodprop. En medicin jeg skal tage resten af livet.”
Hjertekapacitet reduceret og må sælge huset”Nu da min hjertekapacitet er reduceret med en tredjedel efter jeg er kommet hjem, kan jeg mærke det på mine daglige gøremål, for eksempel ved havearbejde. Min kone er til stor hjælp, men hun kan naturligvis ikke klare det hele alene. Vi er derfor nu indstillet på at sælge vores hus med den store, dejlige have, selv om det er svære tider for den slags. For hussalg,” siger Ole Voigt Christensen med beklagelse i stemmen.
”Jeg vil gerne fortælle min historie, så andre kan lære af den. Det havde ikke be-høvet at gå, som det er gået mig, hvis blot jeg var kommet under behandling i tide,” afslutter Ole Voigt Christensen.
25
Klinik for sundhedspleje- for voksne
Colon Hydro Terapi kan bl.a. afhjælpe: · Forstoppelse eller træg mave · Oppustet mave/luftdannelse · Diarre/løs mave · Parasit infektion · Candida svamp · Blodtryksforhøjelse · Fødevareallergi · Hudsygdomme · Reumatiske sygdomme · Migræne/hovedpine · Træthed · Koncentrationsbesvær
Få glæde af behandlingen, der genopretter den naturlige og livsvigtige balance mellem tarmflora og kroppens øvrige funktioner.
Ring og få en snak med sygeplejerskerne: Sanne Rinder, Birgitta Ellingsgård, Pernille Kroman eller Jette Plesner om Colon Hydro Terapi er noget for dig.
ColonKliniken i KøbenhavnHovedgade 77 F - Bagsværd - tlf. 4444 9363
Colon Hydro Terapi er en meget avanceret form for tarmskylning, hvor hele tyktarmen (Colon) renses indefra. Behandlingen er helt uden ubehag for både klienten og behandleren.
Formålet er at få renset alle kemiske affaldsstoffer, op til 4 år gamle madrester, konserveringsmidler, tilsætningsstoffer og medicinrester ud af kroppen og få genoprettet den livsvigtige balance mellem tarmbakterier og den øvrige del af kroppen.
Foruden tarmskylningen indgå vejledning om kost, motion, vitaminer/mineraler, væskeindtag samt psykiske/stress faktorer i behandlingen.
---
-
Kig ind på www.colonklinikken.dk
Fakta:Har man mistanke om en blodprop i hjertet er det vig-tigt, at man kommer hurtigt under behandling. Diag-nosen stilles bl.a. ved hjælp af elektrokardiogram og blodprøver. Hvis undersøgelserne tyder på, at der er tale om en blodprop vil man blive akut indlagt med henblik på medicinsk behandling og muligvis direkte ballonudvi-delsesbehandling.
en blodprop i hjertet vil ofte resultere i et ar i hjer-tets muskel. Der, hvor der er arvæv, virker musklen ikke mere. små ar vil næsten ikke kunne mærkes bagefter, mens større ar kan påvirke funktionsniveauet i væsentlig grad. Bliver en blodprop i hjertet diagnosticeret i tide, vil skaden på hjertet blive mindre. Men går der for lang tid, er det ikke længere muligt at behandle.
26
Af Eva Nystad
Hos gynækologennår man tilstrækkeligt længe har været som en pekingeser på en pude hver måned op til menstruationen, må man som kvinde opsøge en gynækolog. in casu en af slagsen, der udover at være tredjegenerations hesteavler også inden turen op på det gynækologiske leje når at fortælle, at hun havde en hest, som fik udslæt på skamlæberne. Og døde
Damer skal engang imellem til gynækolog, som biler skal på værksted. Når der nu findes gynækologer eller det, nogle kalder kvindelæger, hvilket jeg ikke forstår, da der mig bekendt ikke findes mandelæger? Men - i hvert fald - i alt for mange år havde jeg mærkelige off-days før menstruation: 3, 4, 5 endorfin-lammede dage, hvor jeg var natur-dopet påvirket, så Basso ku’ gå hjem og lægge sig, og putte mig, og når smerterne alligevel brød igennem lyd-og endorfin-muren var det: VEER. Som i kælvende isbjerge. Ondt vand i krop og celler. Samtidig var der hjernepåvirkning: hjernekludder, hypofyse-agurkesalat, om-vendte ordstillinger, ’forkerte’ord, snakken-bagvendt - faste ledsagere i fornøjelserne. Ulideligt. Diverse mix af kodier og rødvin kunne dæmpe, men gjorde mig hverken mere vital eller effektiv. Jeg var et sofadyr i de dage, en pekingeser på en pude, der tænkte mærkelige tanker med tusinde as-sociationer, uden kraft til at få styr på det/nedskrive/fastholde.
Gi’r det klip i mellemkødet, hvis man undersøger sig selv, mens man kører?Og så det uventede, jeg har hørt andre kvinder tale om, men aldrig prøvet selv. Pludselig fik jeg pludselige blødninger ’midt i perioden’. Uden varsel. Sidst da jeg skulle til idé-redaktions-måske-fast-aftale-møde med en chefredaktør på Politikens Lokala-viser i Birkerød. Jeg bor på næsset under Kalundborg, og der er lang vej ud og hjem. Ved Ballerup syntes jeg godt nok, mine bukser føles sært fugtige. Midt i motorvejs-kørslen kigger jeg ned, oh skræk – jeg er rødblødt-igennem! Man får klip i kørekor-tet, hvis man snakker mobiltelefon, mens man kører. Hvad får man for at foretage, ganske vist overfladiske, gynækologiske undersøgelser på sig selv? Klip i mellem-kødet? Kører omvej til min eks i indre by, som gudskelov er hjemme, han ta’r sig cool, som var han plejer eller militærlæge, af mine bukser, lægger dem i blød i heftig biotex, finder et par egne bukser, han ikke kan passe mere, som jeg hopper i, tryller et diskret indlæg ud af en vaskeklud med vat i og blødt papir om, en rigtig sandwich,
ringer til bladhuset og siger, jeg er lidt forsinket på grund af vejarbejde.
Hunhunde får fjernet livmoderen og er altid gladeEn overgang overvejede jeg at få fjernet liv-moderen, og slippe for bøvlet én gang for alle. Jeg kender flere hunhunde, som med stor succes har fået fjernet deres livmødre og med samme resultat: de er altid glade, legesyge, hvalpede og aldrig moody. (Ikke Susan Moody). Til jeg så en tv-udsendelse om en dame, der havde fået fjernet livmo-deren: ’De’ kom til at ødelægge hendes urinrør ved indgrebet, resten af livet skulle hun kæmpe med poser og andre udmun-dinger og selvfølgelig smerter. SÅ turde jeg ikke lægge mig og bløddelene op på slagtebænken.
Du får ingen hjerneoperation her til morgenOp til min elskede, sjove læge: ”Send mig til en kvindelig gynækolog! Jeg har ulide-lige smerter mange dage hver måned, kan ikke mere”. ”Skal jeg ikke lige se på dig?” ”Nej, det er ikke manglende tiltro til dig og din kapacitet, det ved du. Men jeg skal jo heller ikke se dit understel, ikke lege læge med dig. Vi har et venskabeligt forhold.
Det er jeg simpelthen for blufærdig til”.”Der er en fantastisk dygtig gynækolog i Holbæk. Mange af mine patienter er bange for hende. Hun er meget kontant. Så det kan være, I to kan sammen. Det er du jo også”.”Er jeg kontant?”Himlen med øjnene som svar.”Jeg er bare – kontant-fikseret”.”Hun har også en scanner, så hun kan se, om der er noget galt. Det har jeg ikke”.”Skal jeg hilse?””Jeg kender hende ikke, ved kun, hun er dygtig”.”Så si’r jeg, du si’r, hun er enorm skrap og frygtelig”.”Tiden er udløbet for i dag. Og nej, du får ingen hjerneoperation her til morgen”.
Hun er meget dygtig, men hun er altså også meget skrapMin tid kom i Holbæk, jeg spørger to kvinder på en P-plads bag gågaden, om de ved, hvordan man kommer til nr. XX, der skulle bo en speciallæge? ”Er det en gynækolog?” spørger de. Ja. De nævner hendes navn, som med en stemme. Den ene siger: ”Hun er meget dygtig, men hun er altså også meget skrap”. Begge søde damer ved, hvor gynækologen bor.
”I ’stolen’ skal jeg lokalbedøves. Hold da kæft. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var uforberedt på smerte.”
27
Vi tilbyder nu Danmarks største udvalg af rejser for handicappede. Alle destinationer er afprøvet af kørestolsbrugere - en sikkerhed for dig som kunde. Husk der kan søges om rejselegat t
ved bestilling af en rejse. Legatet kommer fra Alberts Olsens Rejsefond. Ring og få tilsendt vores brochurer og legatansøgning.
il din hjælpers rejseomkostninger
Handicaprejser for alle!
H A N D I T O U R S A P S R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0|
D K - 2 7 2 0 VA N L Ø S E T L F : + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2 |
[email protected] WWW.HANDITOURS.DK|
Behandling– uden ventetid
PAT I E N T E NI C E N T R U M
Brummersvej 1 . 7100 VejleTlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk
Gynækologens hest fik udslæt på skamlæberne og dødeJeg kommer ind i konsultationen, der sid-der en pige på ventebænken, og der står et billede af en yndig araberhest ved gynæko-logens receptionsplads, som er bemandet af en hvidkitlet høj kvinde. Det ryger ud af mig: Hvor ER den smuk, sikke et hoved! Gynækologen, for det er hende, der står ved receptionen, lyser op og fortæller, at hun er tredjegenerationsavler, og siger højt: ”Men den fik udslæt på skamlæberne og døde”. ”Nå, var det ikke mærkeligt, når du selv er gynækolog?”, spørger jeg og mær-ker pigen bag mig ligesom skrumpe lidt på stolen. Hun flygter dog ikke, men blander sig heller ikke i løjerne. Jeg hører lidt om blærer på hvide heste, og tænker: hvor er jeg glad for at jeg ikke kommer med noget udvortes grimt, her første gang hos en ’fremmed’ – hvad der er, er indenbords og, skal det vise sig, meget højt oppe.
Følte mig hjemme med skøn snak og kødkvægI ’stolen’ skal jeg lokalbedøves, gynæko-logen vil nappe en vævsprøve og sende til test. Hold da kæft. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var uforberedt på smerte. Nu havde jeg det lige så godt med kvinden,
hesteavleren, hendes heste- og hundebille-der, smukke akvareller af hendes bonde-gård og fotos fra Irland og indholdsmættet samtale, inklusive skøn snak om kødkvæg – jeg følte mig virkelig hjemme. Hvis ikke det var for det her.
Sparkede gynækologen så hun lignede statist i splatterfilmJeg har ellers en meget høj smertetærskel, for fysisk smerte. Nu har tiden mildnet oplevelserne, måneder efter, men jeg siger jer: middelaldertortur var niveauet. Som alverdens glødende spidse tænger rumste-rede i mit underliv, dog var det bare et par – følsomme - hænder og en nål. Pr. refleks sparkede jeg ud og væk – kvinden rejste sig op, hendes før så hvide kittel lignede noget, der var med i en splatterfilm på et slagteri, blodstænk og klatter.”Det er fordi din livmoder ligger så fanta-stisk højt oppe”.”Den prøver at flygte”.”Du får aldrig nogensinde nedfalden livmoder”.”Dejligt. Al den nedfaldne frugt skal også samles op”.”Jeg er ked af det, bedøvelsen har ikke virket”.”Undskyld jeg sparkede”.
Så undskyldte vi lidt hver især og jeg fik nogen Panodiler, som ikke virker på mig. Jeg lagde mig igen. Og kæmpede. Tror det var dér, hun fandt på det med fjern-synet – nu kunne jeg se min livmoder på scannerens skærm. Det lignede noget fra et dybvandsakvarium. Det er det vel nær-mest også, bare på to ben og med noget udenom, til daglig.
Den ’fremmede’ speciallæge ringer selv op efter en månedOp og stå. Vævsprøve taget. Eva fik 8 Panodiler (!) til hjemturen med sit ømme indre. Men dén dame, der gjorde mig så ondt en overgang, udvirkede underværker for mig. Næste besøg: ”Vævsprøven var fin. Nu foreslår jeg du får sat en speciel spi-ral op, så slipper du for al den smerte hver måned og for uregelmæssige blødninger. Det SKAL du altså gøre for dig selv”.
Jeg fik den ved tredje besøg – og har ikke én gang haft de hæslige smerter siden. Jeg elsker hende for omsorg. Den ’fremmede’ speciallæge ringer op efter en måned for at høre, hvordan jeg har det og om smerterne er væk. Hun er da utrolig. Vi takker. Både henviseren og målet.
Af advokat Jesper Rossau
28
Som artiklens overskrift antyder, rammes personer, der har været ude for en piske-smældsulykke, ikke kun af smerter, men skal også kæmpe hårdt for at få erstatning bagefter. Som advokat, hvor jeg varetager skadelidtes interesser, har jeg gennem en årrække konstateret en tendens til, at ansvarsforsikringsselskabet, som skal betale den skadelidtes berettigede krav på erstatning, opstarter en lang og opslidende kamp. Forsikringsselskabets lægekonsulent har ofte vurderet, at ulykken ikke kan have forårsaget de skader, den skadelidte har.
Dom i landsretten i piskesmældssagDen 26. juni 2008 afsagde Østre Landsret imidlertid dom i en piskesmældssag, som forhåbent-ligt vil betyde en opblødning i den hidtil ud-bredte opfattelse hos forsikringsselskaberne om, at de typiske piskesmældssymptomer, skadelidte klager over efter en ulykke, ikke har årsagssammenhæng med ulykken.
Byret og Retslægeråd mente ikke en lavenergikollision kunne give skaderI den konkrete sag holdt den skadelidte stille i en traktor og blev påkørt forfra af en personbil, som kørte med en hastighed på mellem 10-15 km i timen. Den skade-lidte led efter ulykken af gener i form af hovedpine, nakkesmerter, skuldersmerter, træthed, koncentrationsbesvær og kvalme. Den skadelidtes erhvervsevne blev yderligere konstateret nedsat med 75 %. Forsikrings-selskabet bestred, at generne var forårsaget af ulykken og gav på den baggrund afslag på udbetaling af erstatning. Den skadelidte, der før ulykken havde været fuldstændig rask, accepterede ikke forsikringsselska-bets afslag og lagde sag an. Under sagens behandling i byretten forelagde forsikrings-selskabet sagen for Retslægerådet, som
vurderede, at det ikke var sandsynligt, at en såkaldt lavenergikollision kunne fremkalde den skadelidtes gener.
Speciallæger og landsret mente noget andet Inden sagen var blevet forelagt Retslægerå-det, have den skadelidte været undersøgt af speciallæger, som støttede den skadelidte i, at generne var opstået på grund af ulykken. Byretten lænede sig imidlertid op af Retslæ-gerådets erklæring og frifandt forsikrings-selskabet for at betale erstatning. Landsretten derimod konkluderede, at den skadelidtes gener var opstået i umiddelbar tilknytning til trafikulykken og da den skadelidte ikke inden ulykken var plaget af gener, fandt Landsret-ten, at der var årsagssammenhæng mellem trafikulykken og den skadelidtes gener.
Ikke nok at det er svært at dokumentere skaderDommen vil efter min mening prikke hul på et område, som hidtil har mødt konstant modvilje fra forsikringsselskabernes side. Forsikringsselskaberne har hidtil lænet sig op af, at det rent medicinsk er svært at påvise, at piskesmældsskader kan medføre kroniske smerter hos den, der rammes. Scanningsbil-leder eller lignende kan ofte ikke entydigt dokumentere de typiske piskesmældsskader. Herudover har forsikringsselskaberne haft den holdning, at en påkørsel med lav fart ikke kan forårsage piskesmældsgener.
Krav til forsikringsselskaberneDommen sender en klar besked til forsik-ringsselskaberne. Forsikringsselskaberne kan ikke nægte at udbetale erstatning med henvisning til, at der ikke foreligger entydig forskning, der viser med hvilken kraft en på-kørsel skal ske, før de klassiske piskesmælds-symptomer opstår. Forsikringsselskaberne
er nu tvunget til at dokumentere andre omstændigheder end piskesmældsulykken, hvis de mener, det ikke er trafikulykken, der forårsager generne. Kan forsikringssel-skaberne ikke det, følger det af dommen, at forsikringsselskabet skal udbetale den skadelidtes berettigede erstatningskrav.
Nemmere at komme igennem med sin sagSvaret på artiklens overskrift er således: Ja, dommen betyder, det er blevet nemmere som piskesmældsramt at komme igennem med sin sag overfor forsikringsselskaberne. Samtidig må det dog påpeges, at det juridiske tovtrækkeri ikke slutter. Forsikrings-selskaberne vil fortsat minutiøst gennemgå lægejournaler fra før og lige efter ulykken. Hvis en skadelidt efter forsikringsselskabets opfattelse eksempelvis har ventet ’for lang tid’ med at gå til læge efter at have været ude for en piskesmældsulykke, ses det gang på gang, at forsikringsselskabet meddeler afslag på forsikringsdækning med henvis-ning til, at såfremt ulykken skulle være årsag til generne, så ville den skadelidte have klaget over generne tidligere. Det forsik-ringsselskaberne ’glemmer’ i disse sager er, at mennesker som rammes af piskesmæld oftest bare har et ønske om at vende tilbage til det liv, de havde før ulykken. De kæmper for at bibeholde deres arbejde m.v. og ig-norerer generne i håb om, at symptomerne stille og roligt forsvinder.
Jo hurtigere man går til læge, jo bedreBudskabet i denne artikel til mennesker, der rammes af eksempelvis en trafikulykke er, at jo hurtigere man går til sin læge efter en ulykke og jo mere detaljeret man beskri-ver sine gener for lægen, jo hurtigere og smidigere vil ens sag kunne blive behandlet hos forsikringsselskaberne.
Piskesmæld - er juridisk tovtrækkeri nu fortid?Piskesmæld er den bevægelse hovedet og halsen foretager, når kroppen påvirkes med en vis kraft. Ved en kraftpåvirkning accelererer kroppen fremad, mens hovedet på grund af vægten hænger bagefter og halshvir-velsøjlen bøjes kraftigt bagud. Bagefter bremser kroppen op og hovedet slynges frem.
Fakta:Jesper Rossau, der er advokat hos Advokatfirmaet BJØRST, repræsenterede den skadelidte i den landsretssag, der refereres til i artiklen. Advokatfirmaet BJØRST beskæftiger sig hovedsageligt med varetagelse af skadelidtes interesser i arbejdsskadesager og personskadesager. Læs mere på www.advokatkontoret.dkHvis du vil vide mere om piskesmæld eller whiplash, som det også kaldes, kan du læse yderligere på www.whiplashforeningen.dk
I forsikringsselskaberne beregnede man, at den nye lov ville medføre en fordobling af udgifterne til de skadelidte. Derfor blev alle præmier på bilers ansvarsforsikringer sat væsentligt op. Præmiekronerne har utvivlsom pyntet i regnskaberne, da merud-giften typisk kommer flere år senere, idet behandlingen af en alvorlig personskade-erstatningssag ofte tager 2-4 år, inden den endelige erstatning kan beregnes.
Nægter sammenhæng mellem uheld og personskadeLoven fik imidlertid forsikringsselskaberne til at skifte sagsbehandlingsstrategi. Forsik-ringsselskaberne begyndte nu i mange sager at benægte årsagssammenhængen mellem en personskade og et trafikuheld og mellem piskesmældsskader og påkørsler sket bagfra med såkaldt ’lav fart’, også selv om læger kan konstatere en sammenhæng og andre forhold ikke spiller ind. Selskaberne fastsæt-ter selv en minimumsgrænse for, hvornår de vil anerkende sammenhængen mellem en påkørsel og en personskade ud fra skaderne på bilerne, uanset hvad læger konkret siger om personskaden. Strategien har til formål at sikre, at præmiekronerne bliver i forsik-ringsselskabernes kasse og ikke udbetales til de skadelidte. Selskabernes beregninger bygger nemlig ikke på et videnskabeligt grundlag.
Forskere konkluderer at minimums-grænse ikke kan fastsættesTo forskere har i Ugeskrift for Læger i februar 2008 konkluderet, at der ikke kan fastsættes en minimumsgrænse for, hvornår en skade sker ved en påkørsel bagfra. Hvis et menneske er særligt sårbar, sidder med hovedet kraftigt drejet eller ’uheldet blot er ude’, kan påkørsler bagfra forårsage alvorlig skade, selv om der ikke sker skader på bilerne. Får man bagefter smerter i nakken, hovedpine eller andre symptomer, skal man konsultere en læge i løbet af få dage for at blive undersøgt og få alle symptomerne beskrevet. Det er nødvendigt for at kunne
bevise overfor forsikringsselskaberne, at generne opstod umiddelbart efter skaden.
Påkørt, sygemeldt og uarbejdsdygtig – sagen om Vibeke JensenDet er dog langt fra sikkert, at forsikringssel-skabet anerkender sammenhængen mellem symptomerne og uheldet. Det er sagen om Vibeke Jensen fra Gedser et eksempel på. Vi-beke blev påkørt den 3. juli 2002 på vej hjem fra sit job som salgskoordinator. I påkørselsøje-blikket sad hun med hovedet drejet kraftigt til siden for at kigge efter en cyklist, da en varebil bumpede ind i hende. Samme aften fik hun kraftige nakkesmerter og hovedpine. Vibekes kollegaer sendte hende næste morgen på skadestuen. Her blev hun grundigt undersøgt, røntgenfotograferet og fik halskrave på og der blev lavet en journal med beskrivelse af alle symptomer. Hun blev sendt hjem med besked om at holde sig i ro i en uges tid og tage smer-testillende medicin. Efter en uges sygemelding på fuld tid, arbejdede Vibeke tre måneder på deltid. Herefter blev hun atter fuldtidssyge-meldt og den 1. juni 2004, knap 2 år efter uheldet, blev Vibeke tilkendt førtidspension alene på grund af følgerne efter uheldet.
Arbejdsskadestyrelsen sagde at der var årsagssammenhængForsikringsselskabet TRYG betalte godtgørelse for svie og smerte til Vibeke for den første uges sygemelding og for udgift til fysioterapi i månederne efter uheldet. Herefter klappede selskabet kassen i. TRYG afviste sammenhæn-gen mellem ulykken og de varige gener, uan-set at symptomerne havde været uændrede siden uheldet. Arbejdsskadestyrelsen blev bedt om en vejledende vurdering af de varige gener og vurderede, at der var en årsagssammen-hæng. Det varige mén blev fastsat til 10 % og det varige erhvervsevnetab til 65 %.
Retslægerådet forholder sig ikke til samlet sundhedstilstandTRYG forelagde Vibeke Jensens sag for Rets-lægerådet. Siden 2002 har forsikringsselska-berne ved hjælp af Retslægerådet vundet en
lang række sager. Retslægerådet svarer ofte, at man er i tvivl om årsagssammenhængen mellem personskaden og trafikuheldet, fordi tilsvarende skader kan opstå af andre årsager. Det skete også her. Retslægerådet forholdt sig således ikke til, at der var tale om en rask og arbejdsduelig person, der ikke havde symptomer før uheldet, men som siden havde været sygemeldt.
Næsten identiske sager afgjort med modsat fortegnI juni 2008 skete der imidlertid noget nyt. Østre og Vestre Landsret afsagde hver en dom, hvor forsikringsselskaberne blev dømt til at betale erstatning for piskesmældsska-der forvoldt ved påkørsler bagfra med ’lav’ fart. Desværre tabte Vibeke Jensen, også i juni 2008, sin sag ved Østre Landsret, selv om sagens fakta stort set er identiske med ’traktor-sagen’ (som også kan læses i ma-gasinet, red.). Forskellige dommere betyder altså forskellige resultater i ensartede sager.
Sagen er anket til HøjesteretVibekes sag er nu anket til Højesteret. Hvis Vibeke var kommet til skade 5 år før, havde hun med meget stor sandsynlighed fået sin erstatning for længst. Så havde selskaberne nemlig ikke bestridt årsagssammenhængen. Loven med de gode intentioner om højere erstatninger har altså haft det modsatte resultat for Vibeke og mange andre. Med de seneste landsretsdomme er der dog nu grund til fornyet optimisme om en retfærdig sagsbehandling hos forsikringsselskaberne.
Fakta:Lotte Ankjær, der er advokat hos Advokaterne STORE TORV 16, repræsenterede Vibeke Jensen i den omtalte sag. Advokaterne STORE TORV 16 har speciale i personskader af enhver type, uan-set om man er kommet til skade i trafikken, på arbejde, som patient eller som voldsoffer. Læs mere på http www.advokaterne-storetorv16.dk
Fra 1. juli 2002 trådte en ny lov i kraft. Loven skulle sikre, at ofre for trafikulykker i højere grad skulle have dækket det reelle økonomiske tab, primært løntab, som følge af en personskade opstået ved en trafikulykke.
En lov der fik den modsatte effekt
Af advokat Lotte Ankjær
29
Kroppen er et vilkår og en rebusKroppen består af celler og væv, men den har også en historie og en kultur og kroppen er kilde til erfaringer og oplevelser. Vi har en krop og vi er en krop. Læge, ph.d., forsker og litteraturkritiker Christian graugaard har skrevet et dybt fascinerende, faktuelt værk om kroppen og han inddrager på kryds og tværs filosofien, littera-turen, kunsten, religionen og videnskaben. Bogen drager og fascinerer i uhørt grad.
30
bog. Men så hører al lighed også op. ’Cor-pus’ er tæt pakket med faktuel informati-on, skrevet i et sprog så de fleste kan være med, hvis de strammer sig lidt an ganske vist, og den er fyldt med øjenåbnende fotos og illustrationer, supplerende viden, litterære citater og overraskende indfald.
Stritter i alle retninger og er alligevel logisk ’Corpus’ fascinerer, foruroliger og pirrer – den er svær at lægge fra sig, man tager den op igen og igen. Den stritter i alle retninger og er alligevel så overraskende logisk. Det er derfor man bliver grebet, tiltrukket og draget. Den kan læses i et stræk, hvis man er hardcore, men den kan også læse i bid-der, uden at man behøver at gå kronologisk til værks. Bogens i alt ti dele indledes helt
traditionelt med kroppens mindste dele fra molekyler til celler i kapitlet ’Mikro-menne-sket’. Og så går det ellers over stok og sten om bevægeapparatet, nerve- og hormonsy-stemet, huden, håret, svedkirtlerne, blodet, immunsystemet, kredsløbet, kroppens væ-sker, kost, fordøjelse, kønshormoner og den seksuelle funktion. Sidste del af bogen er suppleret med sidehistorier, der kan læses uafhængigt af bogen.
Rejsningens mysterierChristian Graugaard tager i ’Fra synd til swingerklub’ fat på den himmelvide forskel, der i forskellige historiske perioder har været i forståelsen, skildringen og oplevelsen af køns-organerne og deres funktion. Han berører frugtbarhedsritualer, sakral prostitution, onani, penis’ centrale placering i den maskuline selvforståelse og plastikkirurgiske indgreb på kønsorganerne. I andre korte eller længere sidehistorier kommer han ind på opfattelsen af mænds rejsning indtil middelalderen, hvor det var en almindelig tanke, at penis rejste sig fra ved hjælp af luft eller ’livsånde’. Leonardo da Vinci beskrev omkring 1470, hvordan penis fra en hængt forbryder var fyldt med blod. Der gik imidlertid mere end 100 år, før opdagelsen af blodkredsløbet gjorde, at man kom nærmere en forståelse af rejsningens komplicerede fysiologi.
Tågedunster fra begærets hængedyndOpdagelsen af blodkredsløbet har dog ikke på nogen måde betydet, at man ikke for århundreder, ja årtusinder, siden har været helt på det rene med begærets dunkle mål. Christian Graugaard citerer Augustin fra ca. 397 for at have skrevet: ”Der steg tågedun-ster op fra det kødelige begærs hængedynd og fra pubertetens kilde, og de tilslørede og formørkede mit hjerte, så det ikke kunne skelne ren kærlighed fra skummel vellyst.” Det er lige før, man skal læse bogen med solbriller på – teksten springer vellystigt i øj-nene. Forarget bliver man dog ikke, dertil er noter, artikler og kapitler alt for spændende.
Lattersyg når man spiser afdøde slægt-ningeMan kan til gengæld blive forarget, når man læser om ’Kuro og kannibalisme’. I 1950’erne beskrev den amerikanske læge Daniel, C. Gajdusek en række gådefulde tilfælde af bevægeforstyrrelser, demens og tidlig død blandt et folk i Papua Ny Guineas højland. Tilstanden blev af de lokale kaldt ’kuro’, som betyder lattersyge. Gajdusek satte tilstanden i forbindelse med gruppens tradition for at
’Corpus - Rejser i menneskekroppen’ er skrevet af læge, litteraturkritiker m.v. Christian Graugaard. Bogen er udkommet på Politikens Forlag og koster 399,- kr.
Lanceringen af kønshormoner betød hidtil usete muligheder for at modificere kroppens udseende ad kemisk vej. Her den amerikanske kunstner Matthew Barney.
Kroppen er forudsigelig som et urværk, men er samtidigt hemmelighedsfuld og spækket med gåder. Vi har alle en krop og alle menneskers kroppe er så godt som ens. Den er triviel og fuldstændig miraku-løs, skriver Christian Graugaard i forordet til ’Corpus – rejser i menneskekroppen’, som netop er udkommet. Bogen er i stort format og har karakter af en coffee-table
– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.
Ring og hør nærmere på 33 11 28 00
Få smilet tilbage!med en ny tandprotese
www.lkt.dk
48,
Genoptræning på Skodsborg
partere og spise afdøde slægtninge. Det lyk-kedes lægen at fremkalde samme symptomer hos aber ved at fodre dem med hjernedele fra sygdomsofre. Senere er det blevet bekræftet, at kuro skyldes et abnormt protein, et såkaldt prion, som kan forstyrre beslægtede proteiner på nervecellers overfalde og dermed forårsage uoprettelig skade. Hos køer resulterer fodring med benmel lavet af egen art, dvs. køer, syg-dommen kogalskab, og hos mennesker den frygtede sygdom Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Velbekomme. Den viden har været tilgænge-lig i generationer. Alligevel er mennesker gået for vidt og har på kynisk vis fodret dyr med egen art med det resultat, at såvel dyr som mennesker er døde. Bliver vi mennesker aldrig klogere?
En fornem, verdensklasse servering’Corpus’ er både traditionel og så aldeles forrygende, fremragende anderledes. De mange sidehistorier, de litterære citater, fotos af mennesker og kroppe fra hele verden gør, at den fungerer som et skatkiste af viden og inspiration om det vi er i og har med os hele tiden – vores kroppe. Christian Graugaard har givet kroppen indtil flere nye dimensio-ner, han har revet sløret fra øjnene og lagt lag på lag af mysterier frem som en fornem ti-retters menu på en verdensklasse restau-rant med haute de couture cuisine.
31
Af Charlotte Søllner Hernø
Smukke thailandske ’ladyboys’, dvs. drenge der har undergået plastikkirurgi og fået hormonbehandling, optræder ved en konkurrence.
Elektronmikroskopisk billede af røde blodlegemer (og et enkelt hvidt) spundet ind i fibrintråde som led i reparation af en karskade.
32
Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patient-erne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.
Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbej der med Kræftens Bekæmpelse.
Blæreforeningens har bl.a. følgende formål:
Informationsmøder:I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.
Yderligere information ogtilmelding:
BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf: 33 26 95 20Mail: [email protected]
I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.
Yderligere information og
I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.
Yderligere information og
www.blaere.net
BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER BL ÆREKR ÆFT OG DERES PÅRØRENDE
w w w.blaere.net
I samarbejde med
®
MagasinetGratis på sygehuset
RA
SK M
agasin
etRing 33 26 95 20M
ail rask@raskm
agasinet.dk
- de heldige abonnerer
Få RASK Magasinet leveret
til døren i 12 måneder
Normalpris 479,00 kr.Spar 180,00 kr.
Tilbud 12 numre kun 299,00 kr.
Nu hver måned
Spar kr. 180,00
Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagtPris 49,95 kr.
Arne Rolighed:
Fortsat uacceptabel ventetid
for kræftpatienter
Bonnie Erichsen:
Plastikkirurgerne har
et stort ansvar
Krzysztof T. Drzewiecki:
Plastikkirurgi
i verdensklasse
Irap-behandling:
Tag på hestehospital, hvis
du har ledbetændelse
DITTE GRÅBØL:
”Diabetes gav
struktur på
mit liv”
TEMA
Privathospitaler
og den offentlige
sektor
TEMA
Fødevarer til syge
og til svækkede
magasin til dig, der er patient eller indlagt
Arne Rolighed:
Fortsat uacceptabel ventetid
for kræftpatienter
Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt Pris 49.,95 kr.
TEMA
Privathospitaler
og den offentlige sektor
Ida Sofi e Jensen:
Vi har brug for
en dansk Michael Moore
Michael Moore:
Ikke nej til behandling i USA
- kun til betaling
Torben Lund:
Patienternes stemme
Peter Brixtofte:
Politikerne har en fornæret
holdning til sundhedssektoren
NASER KHADER
unplugged
”Jeg slapper af ved
at se ting gro”
”Diabetes gav
”Diabetes gav
struktur på struktur på
mit liv
DITTE GRÅBØL:
”Diabetes gav
og den offentlige
Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt Pris 49,95 kr.
Jens Jefsen:
Blodprop i hjernen lærte
mig at prioritere
Søren Brix Christensen,
Formand for
Læger uden Grænser:
SOMMER er realistisk
TEMA Fedme
– hvor fedt er det?
TEMA
Blåt lys på
blærecancerog urostomi
Flemming Flyvholm:
Optimisme er livsnødvendig,
når man er kræftpatient
Frede Donskov:
Kræftpatienter skal
behandles som i Australien
Reportage fra Shanghai
Udfordring at lave et
sundhedssystem til en mia. mennesker
Pris 49.,95 kr.
TEMAPrivathospitaler
og den offentlige
magasin til dig, der er patient eller indlagt
– hvor fedt er det?
Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt Pris 49,95 kr.
Pernille Højmark:”Livet skal være en fest”
TEMA Øjensygdomme og behandlings-muligheder
Sygdom som tv-underholdning – danskerne elsker det
Jens Kr. Gøtrik:Stil krav til sundhedsvæsenet
Henrik Bom Olesen:Lige i øjet på Rigshospitalet
Hunde får også grå stær – og bliver opereret ligesom mennesker
Jens Jefsen:
Blodprop i hjernen lærte
mig at prioritere
Søren Brix Christensen,
Formand for
Læger uden Grænser:
SOMMER er realistisk
Flemming Flyvholm:
Optimisme er livsnødvendig,
når man er kræftpatient
TEMAPrivathospitaler
og den offentlige
magasin til dig, der er patient eller indlagt
– hvor fedt er det?
TEMA
Blåt lys på
blærecancerog urostomi
Pernille Højmark:”Livet skal være en fest”Sygdom som tv-underholdning – danskerne elsker det
Jens Kr. Gøtrik:Stil krav til sundhedsvæsenet
Henrik Bom Olesen:Lige i øjet på Rigshospitalet
Hunde får også grå stær – og bliver opereret ligesom mennesker
Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt
Peter Qvortrup Geisling:Vil hæve danskernes middellevetid
TEMAKræft og nybehandling
Bakterier i munden kan være livsfarligt
– dyrlægerne ved, det kan give bylder overalt
Peter Lund Madsen:Pas på din hjerne
Birgit Sadolin:Det er for sent at dø ung
Sygepleje i 50’erneBlev fanget ind af hungeren efter liv
Viden du kan bruge www.raskmagasinet.dk
Health Creation Denmark står bag udgivel-serne og programmerne er bragt til Dan-mark af Annie Rasmussen. Hun har sammen med et team af personer med specialviden, heriblandt også tidligere og nuværende kræftpatienter og pårørende, videreudviklet på programmerne og tilpasset dem danske
forhold. Health Creation Denmark er blevet kendt for sit ambitiøse og helhedsoriente-rede sundhedsprogram, som for nylig er introduceret i Danmark. Nu følger kræft- og pårørendeprogrammerne.
Hjælp til at håndtere kræftsygdom helhedsorienteretKræftprogrammet viser kræftpatienter, hvordan de selv kan blive et meget kraft-fuldt element i arbejdet med helbredelse. Programmet har som mål at inspirere den enkelte patient til at håndtere sin sygdom på en helhedsorienteret måde med inddragelse af det bedste fra den lægevidenskabelige verden, relevante komplementære be-handlingsmuligheder og egne helbredende ressourcer aktiveret ved hjælp af forskellige understøttende selvhjælpsteknikker.
Kræftprogram kommer hele vejen rundtKræftprogrammet indeholder en håndbog om kræftbehandling, som er godt struk-tureret og som kommer hele vejen rundt om kræft, lige fra diagnose til behandling, omtale af nyere cancerbehandlinger, kliniske forsøg og endelig et kapitel om, hvordan man kommunikerer mest frugtbart med
’systemet’, med lægerne. Men håndbogen står ikke alene. Den er en del af et program, som også indeholder en meget anvendelig arbejdsbog, to selvhjælps CD´er, en DVD med interviews med helbredte kræftpatienter samt en bog om sund mad før, under og efter behandling. Programmet inkluderer yderligere en mentorservice, som skal sikre følgeskab, fokus, kontinuitet og størst muligt udbytte.
PårørendeprogramPårørendeprogrammet indeholder en inter-aktiv og understøttende arbejdsbog, som tager sigte på at give den pårørende indsigt og vejledning samt forståelse for rollen som pårørende. Programmet hjælper den pårø-rende til at blive en så god og effektiv hjæl-per som muligt og giver samtidig støtte og handlemulighed i forhold til egne reaktioner og behov som pårørende. Programmet viser også, hvordan man får skabt sin egen sund-hedsstrategi midt i en vanskelig situation. Der er til pårørendeprogrammet, ligesom til kræftprogrammet, desuden muligheden for en mentor, som sikrer personlig støtte, fokus, kontinuitet og vejledning undervejs i arbejdet med programmet.
Støtte til kræftpatienter og deres pårørendeen ny håndbog og et omfattende program om kræftbehandling samt et pårørendeprogram er netop introdu-ceret i Danmark. Begge fokusområder er vigtige, for de pårørende tilsidesætter ofte sig selv og egne behov, fordi hverken de selv eller omgivelserne ved, at også de har brug for hjælp og støtte.
Af Charlotte Søllner Hernø
Health Creation omfatter et sundhedspro-gram, det omfattende kræftprogram, pårø-rendeprogrammet samt et fjerde ben, en pro-fessionel mentorservice. Læs mere på www.healthcreation.dk eller ring for nærmere information på 23 38 39 27. alle programmer kan købes via hjemmesiden.
33
Isabella Miehe-Renard har altid ’været på’. Fra hun som helt lille og yngste barn i familien Miehe-Renard blev vænnet til at være eksponeret, fotograferet og feteret. Det har været meget underligt, skriver hun i ’På’, men på den anden side har hun ikke prøvet andet. Heller ikke i sit voksne liv. Hun er gået direkte fra en overeksponeret barndom til et overeksponeret voksenliv, der startede allerede før hun rigtigt var blevet voksen.
Den absolutte deroute hvis man ender som parfumesælger i MagasinHvor de fleste unge mennesker oplever stor hjælp og opbakning til at vælge en ud-dannelse, forekommer det mildt sagt ikke som noget, der var øverst på dagsordenen i barndomshjemmet. Kun var det vigtigt, at man skulle undgå den absolutte deroute og ende som parfumesælger i Magasin. Isabella Miehe-Renard beskriver sin far, Louis Miehe-Renard, og sin engelske mor, som nogle meget kærlige forældre, der på skift sørgede for at give hver af børnene særlig opmærksomhed, så de følte sig som universets centrum. Alligevel fremstår de også – so oder so – som uansvarlige bohemer uden tanke på morgendagen og nødvendigheden af at tage vare på deres børn i et større perspektiv.
Havde uanede høje ambitioner…om ingentingDet forekommer da også logisk, at Isabella Miehe-Renard efter studentereksamen og de mange fester oplever fremtiden som et frit fald ud i en skræmmende intethed. ”Mit liv var slut. Hvad skulle jeg nu bevise? Jeg anede ikke mine levende råd. Havde uanede høje ambitioner…om ingenting. Bare at være dygtig og få nogen til at klappe i hænderne. Hvad skulle der dog
blive af mig?...Hvordan bliver man noget særligt i en særlig familie?”.
Tv-stjerne ved en tilfældighedEn tilfældighed fører hende til fast job på Kanal 2, Københavns nye lokale tv-station, hvor alle de hippe boltrer sig. Hun bliver hurtigt tv-vært, ryger videre til TV2 og siden til DR. Der er ingen tvivl om, at der er knald på. Arbejde i døgndrift, 40 smøger om dagen, sprut og et hektisk yuppieliv. Som 27-årig, på karrierens højdepunkt, bliver hun gift ved et lykkeligt og yndigt bryllup. Parret har sparet sammen til den ultimative bryllupsrejse, tre uger i bil langs Californiens smukke kyststrækning. Men så knækker filmen.Begynder at græde og få sorte tanker på bryllupsrejsenPå bryllupsrejsen oplever Isabella, at hun er tom indeni. Hun begynder at græde uden at vide hvorfor og får sorte tanker. Det går over igen efter hjemkomsten. Men de efterfølgende år oplever hun oftere, at mismod, tristesse og følelsen af ligegyl-dighed dukker op med jævne mellemrum. Helt galt går det, da hun i et nyt forhold og efter stor faglig succes forsøger at drikke sig mod til, så hun kan tage sit eget liv.
Fortæller hudløst ærligt om sine de-pressionerHun bliver for første - men ikke den sidste - gang indlagt på en psykiatrisk afdeling. Beskrivelserne af afdelingerne, af den manglende behandling af sårbare men-nesker er rystende og klar. Bogen har sin store styrke i de sidste kapitler, hvor Isabella så lysende klart fortæller hudløst ærligt om sine depressioner, sine iagttagelser af sig selv, sine medpatienter, sine omgivelser og et behandlersystem, der mest af alt minder
om de vilkår, de sindslidende blev budt i 1920’erne.
Er ikke depressionsekspert men studie-værtIsabella Miehe-Renard forsøger ikke at gøre sig klog på, hvad der har ført til depressio-nerne. ”For jeg er ikke depressionsekspert. Jeg er studievært.” Alligevel nævner hun, at hendes ene bror er død for otte år siden af druk og depression og at hun, mens hun var i behandling med Fontex, oplever at blive vældig fuld vældig hurtigt og få blackouts. Hun aner intuitivt en sammenhæng og spør-ger læger, om det kan tænkes: ”Jeg spurgte nervøst, om det kunne tænkes at være en bivirkning, at man får større lyst til at drikke. Måske mentalt, men bestemt ikke neuroke-misk, lød svaret. I dag ved man, at alkohol kan tricke og forlænge og forværre enhver depression. Det har jeg selv oplevet.”
Ung stjernestatus og farlig overhalingsbaneIsabella Miehe-Renard giver ikke et entydigt svar på, hvorfor hun har oplevet så dybt alvorlige depressioner, der kan tage livet af enhver. Men ved at skrive om sit eget livs op- og nedture og om de elementer, der indtil nu har indgået i hendes liv, så står det klart, at et ungt sårbart menneske, der bliver kastet ud i stjernestatus og et liv i en fascine-rende og farlig overhalingsbane, risikerer at blive overhalet indenom af sorte tanker. En boomerang i baghovedet, der rammer uden at man ænser det, før det er for sent.Isabella Miehe-Renard har med denne bog givet en super-performance, som alle med tendens til depressioner, alle med ambition om at være ’på’ og alle med et lidt for stort alkoholforbrug burde læse. Den sætter sig fast som en burre i bevidstheden. Og det er det, den skal.
isabella Miehe-Renard viste sig som helt ung at være et talent uden sidestykke. Uden uddannelse gjorde hun kometkarriere på tv og blev studievært. Hun har netop udgivet en bog om sit liv i en fascinerende zigeu-nerfamilie, sin karriere i en hård branche og om sine depressioner, der i perioder har gjort livet gråt fra væg til væg.
Bagsiden af medaljen
Isabella Miehe-Renard ‘PÅ’Samlerens Forlag, 249,- kr.
Af Charlotte Søllner Hernø
34
Nyt fra forskningens verdenSpis fisk mod depressionDet videnskabelige tidsskrift The Lancet stod sidste år bag en undersøgelse, der konkluderer, at der hos børn, hvis mødre indtager for lidt fisk under graviditeten, ses en større hyppighed af lavere IQ samt dårlige sociale, finmotoriske og kommunikative evner.
Nu er den amerikanske psykiatrifor-ening officielt også gået ud med en anbefaling om at spise fisk, hvis man lider af depression eller andre psykiske sygdomme af hensyn til blandt andet omega-3-fedtsyrer. Disse fedtsyrer er vigtige for vores hjerne og vores nervesystems udvikling i fostertilstan-den og mens vi vokser. Men de er også vigtige, hvis vi vil passe på os selv og mindske risikoen for psykiske sygdom-me og udviklingen af visse nervebetin-gede sygdomme samt Alzheimers.
Økologisk mælk indeholder også omega-3-fedtsyrerEn engelsk undersøgelse viser, at der er dra-matisk forskel på indholdsstofferne i mælk fra konventionelt opfodrede køer og mælk fra græsopfodrede, økologiske køer. Køer ram-mes af dårlig livsstil, ligesom mennesker gør. Køer er indrettet til at spise græs og grønne urter og ikke korn og anden stivelse. Stivelse er lige så skadeligt for køerne, som det er for os mennesker. Den omtalte undersøgelse viser, at økologisk mælk indeholder 67 % flere antioxidanter og vitaminer og 60 % mere CLA9, der virker kræftforebyggende, 39 % mere af de helbredsfremmende omega-3-fedtsyrer samt 32 % mindre af de i nogle henseender skadelige omega-6-fedtsyrer. Det skal yderligere med, at mælk med meget lavt
fedtindhold samtidigt får fjernet vigtige indholdsstoffer i processen på mejerierne. Alt tyder altså på, at man får det bedste ud af mælken ved at drikke økologisk mælk med et naturligt fedtind-hold. Det er så i parentes bemærket jævnfør ovenstående også det bedste for køerne. Man kan jo blot drikke lidt mindre mælk, hvis man er opmærksom på indtaget af kalorier.
Antidepressiver kan ændre mænds DNA En amerikansk undersøgelse viser, at mænds sædkvalitet kan blive radikalt forringet, hvis de tager antidepressiver. Forskere på Cornell Medical Centre i New York under ledelse af Dr. Peter Schlegel satte 35 mænd i behandling med antidepressiver i fem uger. Forskerne fandt ingen ændringer i antallet af sædceller eller deres bevægelighed i prøver fra de 35 mænd, men til deres overraskelse så de dramatiske ændringer i sædens DNA, dvs. det genetiske materiale en mand giver videre, når et æg befrugtes. Forskerne ser det som en mulig forklaring på manglende og hidtil uforklar-lig infertilitet hos en gruppe mænd. Kilde: ABC News, Australia.
Svaneklini
Lyngby Hovedgade 27
2800 Lyngby
Telefon: 45 87 01 10
www.svaneklinik.dk
Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter
Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.
Læs mere på www.svaneklinik.dk
Stort udvalg i:• Tørklæder
• Hatte/Huer
• Bandanaer
• Plejeprodukter
Internet butik
Vi samarbejder med
Svaneklinik
Parykker ved hårtab
Af Charlotte Søllner Hernø
35
Specialeområder:OrtopædkirurgiKunstigt hofte- og knæledIdrætsskaderArtroskopiRygkirurgiOrgankirurgiLaparoskopiUrologiPlastikkirurgiÅreknudekirurgiØre-Næse-HalsUltralydsundersøgelserAnæstesiologiHjertemedicinArbejds-EKGEkkokardiografiMR-scanningHelbredsundersøgelserGynækologi
På kanten af livet
En beretning om kræft og optimisme
Flemming Flyvholm
På kanten af livetEn beretning om kræft og optimisme
Kr. 199,- (vejl.)
»Væsentlig og bevægende.« LISELOTTE WIEMER, WEEKENDAVISEN
»Man behøver ikke at være kræftpatient for at blive klogere af at læse dén bog.« ANNELISE BISTRUP, JYLLANDS-POSTEN
»Han er en god formidler …En livsbe-kræftende bog alene i kraft af den vilje til liv, der åbenbares.« CLAUS GRYMER, KRISTELIGT DAGBLAD
Japanske forskere et skridt nærmere behandling af narkolepsiNarkolepsi er en forholdsvis sjælden hjernesygdom, der viser sig ved pludselig, uimodståelig søvntrang med normalpræget, kortvarig søvn flere gange om dagen.
Der kan også opstå pludselige anfald af muskellammelser og drøm-melignende fornemmelser i dagtimerne. En ud af 2.500 har sygdom-men, mens forekomsten i Japan er fire gange større. Det er derfor ikke overraskende japanske forskere, der har sat sig for at undersøge forklaringen på narkolepsi.
Professor Katsushi Tokunaga og hans forskerteam på Universitetet i Tokyo har offentliggjort deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Na-ture Genetics. Forskerne fandt, at der optrådte en genvariant i genomet hos patienter med narkolepsi i betydeligt højere grad end blandt menne-sker, som ikke led af sygdommen. Rent teknisk er genet placeret mellem CPT1B og CHKB. CPT1B kontrollerer et enzym, der regulerer søvnen og CHKB er forbundet med den såkaldte søvn-opvågning cyklus. Identifika-tionen af dette gen kan måske bane vejen for jagten på en behandling, siger Tokunaga. Kilde: ABC News, Australia.
Fri og lige adgang til rette behandling i rette tid!Læg dit hjerte i de bedste hænder
En behandling af hjertet er en skelsættende oplevelse. Hjertet er kroppens vigtigste organ, fordi det sikrer det kredsløb, som giver os liv og fornyer vores tilværelse.
Når et hjerte skal undersøges og muligvis senere behandles, er det vigtigt, at patienten føler sig tryg. Trygheden er med til at gøre dig rask hurtigere og lettere.
Hos HjerteCenterVarde er det vigtigt for os at følge dig gennem et sikkert, imødekommende og hurtigt forløb. Vi lægger vægt på din sundhed, og at du føler dig tryg og velinformeret om din behandling.
Vores hjertespecialister er blandt de allerbedste og mest erfarne i Danmark og udlandet, og vi behandler årligt over 2000 hjertepatienter. Målt på resultater er vi blandt de førende i Danmark og internationalt. Derfor er vi
på HjerteCenterVarde med til at uddanne og træne både danske og udenlandske hjertelæger.
Mere end fi re ugers ventetid på hjertebehandling? Så har du ret til behandling hos os.Ring på 76 95 01 00, eller besøg www.hjertecentervarde.dk.
Ultralydsundersøgelser af hjertet • CT-scanning • Kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) Behandling af hjerterytmeforstyrrelser (ablation af forkammerfl immer) • Ballonudvidelse • Hjerteoperationer (bypass og hjerteklapoperation)
