magasinetnr. 4/5 20127. årgang

Overlæge Anne Marie HellebekI princippet kan al medicin være giftig

Søvnforsker Jes GerlachSøvnløshed er en sundheds-risiko for hver femte dansker

Professor Kim OvervadVægttab er ikkealtid sundt

RigshospitaletRevolution inden for stereotaktisk strålebehandling

Keld Heick:

Jeg har fået så mange gaver

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMASøvnenDen rene vareFedme & overvægt

TillægHealth & Rehab

7 årsjubilæ

um

når man bor i tyndt befolkede egne af Danmark bliver der længere og længere til nærmeste sygehus for både patienter og pårørende, idet de små sygehuse i stor stil er blevet lukket. Vi har dog langtfra set de sidste sygehusnedlæggelser.

nogle patienter skal ikke blot rejse op til hundrede kilometer for at blive behandlet på hospital, de skal rejse over tusinde kilometer, ja, nogle skal flyve adskilligt længere. Patienter fra Færøerne og grønland, som har behov for mere specialiseret behandling, end de kan tilbydes hjemme, er nemlig nødt til at rejse til København for at blive behandlet. For mange patienter bliver opholdet langvarigt. selv om der både findes Patienthotel torshavn og Det grønlandske Patienthjem på Østerbro, som senere i år kommer til at rumme patienter og pårørende fra såvel Færøerne som grønland, så er det i mange tilfælde stærkt belastende at være så langt væk hjemmefra. Og der kan i sagens natur ikke forventes besøg fra ret mange.

Det samme er til dels også virkeligheden for især ældre patien-ter i egnene af landet udenfor de få store byer med de specialise-rede hospitalsenheder. i dag skal pårørende og andre ud på lange køreture eller helt umulige rejser med det offentlige, hvis de fx er bosiddende på møn, Lolland, Langeland, i Vestjylland, nordjyl-land, eller Vestsjælland. at besøge en pårørende kan være så vanskeligt, at den indlagte som konsekvens får betydeligt færre besøg, end godt er.

På den ene side vil vi alle gerne have den bedste og mest professionelle behandling og har dermed forståelse for, at det fordrer centralisering og større hospitaler, der er beliggende længere væk end i det umiddelbare nærområde.

På den anden side vil vi naturligvis også gerne være i no-genlunde nærhed af pårørende og venner, så det er muligt at få regelmæssige besøg. Det er særligt vigtigt, hvis man lider af meget alvorlig sygdom.

men det giver ikke meget mening at skulle indlægges på et hospital hundrede kilometer væk, når der er tale om ukompli-ceret sygdom eller tildragelse, som fødsel eller et almindeligt knoglebrud. Der giver heller ikke ligefrem tryghed, når der er hundrede kilometer til et hospital, der kan tage imod akutte patienter, hvis der pludseligt sker noget. Det kan være blive afgørende for, om man tør blive boende, hvor man bor, eller om man tør flytte til en egn.

Overordnet set, er der dog nok ikke så meget at gøre. Der er allerede vedtaget sygehusplaner i regionerne på baggrund af sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger og lægeforeningens formand bakker om planerne, idet han siger, det er fornuftigt med centralisering, så det sikres, at der er nok ekspertise til stede til de patienter, der har akut brug for det. til gengæld siger han også, at der brug for et større beredskab uden for sygehusene i form af ambulancer, lægebiler og helikoptere. Det sidste har han fuldstændig ret i.

men det synes stadigvæk som om patienter, der ikke kræver ekstraordinær ekspertbehandling eller længerevarende medicinsk behandling er blevet overset i debatten og planerne om fremti-dens hospitalsvæsen. De mindre sygehuse bør i langt højere grad bevares, men med andre funktioner, så patienter, der er egnede til det, kan overføres til disse eller indlægges ved ukomplicerede sygdomme. For det er ikke alle patienter, der kræver den ypperste ekspertbehandling. en god læge er sådant set godt nok. For vi er ikke biler, der skal på autoværksted, men mennesker med en i disse sam-menhænge sårbar psyke og behov for omsorg. Hvorfor mon det er så svært at forstå?

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktør

csh@raskmagasinet.dk

Hvor langt må der være til et hospital?

Cirka en tredjedel af vores tilværelse tilbringes sovende. De fleste tænker ikke særligt over søvnen, når den kommer til os naturligt hver nat, men når man ligger søvnløs og ikke kan falde i søvn, frygter de fleste den efterfølgende dag.

når man har sovet godt, vågner man veludhvilet og fuld af energi. man er glad og klar til at klare dagens udfordringer. når man har sovet dårligt eller for lidt, føler man sig ikke udhvilet, men træt og uden energi. man er intolerant, indadvendt, ofte irritabel eller sur. man har intet overskud og vil helst kun beskæftige sig med rutineopgaver og ikke have for mange bolde i luften. Hvis man skal deltage i møder, hvor det kan blive lidt kedeligt, vil mange opleve besvær med at holde sig vågne. Det er normalt at have en dårlig nat en gang imellem, men for mange mennesker er det en daglig oplevelse, enten fordi de lider af en af de mange søvnforstyrrelser eller fordi de ikke sæt-ter tilstrækkelig tid af til at sove. Hvis vækkeuret ringer kl. 06, så er det for sent at gå i seng kl. 23 eller senere.

søvnen er ikke en passiv hvile, som man troede tidligere. søvnen er en meget aktiv proces i hjernen. tanker, indtryk, indlæringsdata, problemstillinger osv. bearbejdes aktivt i hjernen under søvn og uden vores bevidsthed. Færdigheder og ny viden, som vi i vågen tilstand træner og gentager for at lære, sorteres og forstærkes under søvnen. Fakta flyttes under søvnen fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen. Der sker tillige en aktiv procesbearbejdning af problemstillinger, som i vågen tilstand er svære at løse. mange har oplevet at vågne en morgen og have klarhed over et vanskeligt valg. så der er god grund til, at man vil sove på det, inden man træffer en vigtig beslutning.

mennesket er skabt til at være vågen ca. 15-16 timer. Under denne tid forbruger hjernen oplagret energi. affaldsprodukter fra dette energiforbrug, ophobes i hjernen, således at nerve-impulshastigheden sænkes, dvs. reaktionstiden forlænges. Ved 18 timers vågenhed er reaktionstiden forlænget svarende til 0,5 promille alkohol i blodet.

Under søvnen lades hjernens energidepoter op og hjernen gøres klar til nye udfordringer. Under søvnen udskilles også for-

skellige hormoner som styrker kroppens reparationsprocesser og immunsystemet. Ved for lidt søvn eller forstyrret søvnkvali-tet, hæmmes disse processer.

For 25 år siden lærte vordende læger kun om en søvnsyg-dom: narkolepsi. i dag er der mere end 80 forskellige søvndiag-noser. For 25 år siden var det meget besværligt, tidskrævende og dyrt at udføre en undersøgelse af søvnen. siden er der gjort tekniske landvindinger, således at det er langt lettere og mindre dyrt at gennemføre avancerede undersøgelser af søvn. Des-værre er kundskab om søvnsygdomme mangelfuld hos mange læger og desuden er kapaciteten for lav de få steder, hvor man kan udføre de diagnostiske undersøgelser.

søvnløshed en enkelt nat har alle mennesker oplevet. Kronisk søvnløshed i form af flere timers forlænget indsov-ningstid, opvågninger i løbet af natten og besvær med at falde i søvn igen, forekommer hver nat hos 5-10 % af befolkningen. 200-250.000 danskere er ramt af obstruktiv søvnapnø, under en tredjedel er i behandling. Uro i benene eller natlige ufrivillige benbevægelser under søvn, førende til for kort søvn eller dårlig søvnkvalitet, forekommer hos 5-10 % af den voksne befolk-ning. mennesker med aften- eller natarbejde, er ofte ramt af søvnbesvær.

Konsekvensen af for lidt søvn eller forstyrret søvn, ud over nedsat livskvalitet og den træthed den enkelte oplever, er øget forekomst af komplikationer i form af hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. De trætte mennesker udgør tillige en stor trafikri-siko, idet deres reaktionstid er meget forlænget.

størstedelen af patienter med søvnlidelser kan i dag relativt billigt diagnosticeres og behandles effektivt. Ved en øget indsats kan man vinde forbedret livskvalitet for den enkelte, samfundet kan spare penge ved fore-komst af færre komplikationer og færre trafikdræbte.

Af Jan OvesenOverlæge, specialist i øre-næse-halssygdomme og søvnmedicin

scansleep a/s

Søvnen er en meget aktiv proces i hjernen

4

12 26

35 64

Indhold

Charlotte søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes samvirke

gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten elgstrømansvarshavende udgiver

Karsten skawbo-JensenFormand forLandsforeningenmod Brystkræft samtregionsmedlem.

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe,læsertal og oplag:RasK magasinet distribueresgratis til alle de offentlige ogprivate sygehuse, lægehuseneog de praktiserende læger,apotekerne, blodbankerne samttandlægerne. magasinet sendesligeledes til den trykte ogelektroniske presse forudenhospitalernes indkøbsafdelinger,offentlige råd, nævn og udvalgindenfor sundhedssektoren samtregionerne, kommunerne,patientorganisationerne ogFolketingets medlemmer. Årligtoplag er 348.000 eksemplarerog det samlede læsertal er2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000danskere på hospitalerne. Deudskrives efter 7,6 dage igennemsnit jævnfør DanmarksStatistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten elgstrømDir. tlf. 28 87 07 70ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 71csh@raskmagasinet.dk

Redaktion:Lars aksel Jakobsenlaj@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:anna KlitgaardCharlotte strøm Charlotte søllner Hernøeva nystadJens meyerLars aksel JakobsenLisa BoltingLotte Frandsenmikkel ais andersen

Annoncesalg:mads elgstrømDir. tlf. 28 87 07 76mel@raskmagasinet.dk

Fotograf:Lars Kaae

Forsidefoto:Klavs Bo Christensen, PolFoto.

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller senden mail til rask@raskmagasinet.dk

RASK MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dktlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 20rask@raskmagasinet.dk

Layout og tryk:artegrafix og Pe Offset, Varde

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt FagpressensMedie Kontrol:

Se vores reklamefilm!

Få RASK Magasinets nyhedsmail!

2 Leder.

3 indhold og kolofon.

4 ”Jeg har fået så mange gaver,” siger en åbenhjertig Keld Heick i dette personlige interview om sin mange-facetterede karriere.

8 nyt om helse.

12 I princippet kan al medicin være giftig.

14 alt det man ikke kan se.

18 nyt på disken.

22 Børns hverdag er proppet med farlige kemikalier.

26 Spis naturligt og undgå overvægt samt livsstilssyg-domme.

30 Vægttab er ikke altid sundt, viser ny forskning.

32 Fedmeoperation gav livskvaliteten tilbage.

35 Tillæg: Health & Rehab Scandinavia: Du er ikke alene.

36 tillæg: større fokus på bedre rehabilitering.

38 tillæg: nyt om rehabilitering og velfærdsteknologi.

43 grå stær operation kan nu også korrigere for syns- og bygningsfejl.

44 Reportage: Fedme skader husdyr såvel som mennesker i australien, hvor 75 % er overvægtige.

46 nyt fra diætisten: Din vej mod et slankere liv.

48 nyt fra forskningens verden.

52 nyt fra sundhedssektoren.

54 erstatning når man er kommet til skade?

55 Ventetidsgaranti: Blev opereret ugen efter.

56 mange drømmer om en god nats søvn.

58 når døgnets rytme går i stykker.

60 søvnløshed er en sundhedsrisiko for hver femte dansker.

64 Søvnproblemer kan behandles med samtaleterapi.

66 søvnapnø – en farlig men overset sygdom.

68 Reportage: maori-medicin til hjerte og hjerne.

70 Diskret omsorg til kræftramte kvinder – nu også på Frederiks-berg.

72 Reportage: sundhed og velvære på den anden side af jorden.

74 eva nystads klumme: av min guldtand og av min arm.

4

•af Charlotte søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

’Ved landsbyens gadekær’ er en ørehænger, som de fleste dan-skere kan nynne eller synge med på. Landeplagen er da også fra 1966, hvor Keld Heick sammen med the Donkeys fik det helt store gennembrud og kom på toppen af poppen, en suveræn placering, som Keld Heick har fastholdt lige siden i høj grad sammen med sin kone og professionelle partner Hilda.

Dansktopmusik har altid haft et stort publikum, men har samtidigt været lidt ringeagtet og meget få medier har gennem tiden beskæftiget sig seriøst med genren. men i 2004 skete en stor ændring, idet tV2 dannede endnu en kanal, nemlig tV2 Charlie, der henvender sig til et lidt ældre publikum. Her har dansktoppen fået en synlig og hørbar platform, som glæder både publikum og kunstnere. som helt naturlig vært på bl.a. ’top Charlie’, er Keld Heick blevet en fornem ambassadør for

musikgenren og har samtidigt eftertrykkeligt slået sit navn fast som en af landets bedste tv-værter, der er i stand til at få alle op-trædende til at føle sig godt tilpas og som samtidigt i den grad kommer ud over rampen og direkte ind i hjertekulen på seerne.

Keld Heick er elskværdigheden selv, da han åbner døren, og forklarer samtidigt, at Hilda er kørt af sted til bageren, så vi kan få lidt sødt til kaffen. meget omsorgsfuldt. Faktisk rørende betænksomt. Vi sætter os i en af den dobbelte stues siddegrup-per, dér hvor forårssolen titter ind og gør sindet lyst. Keld Heick henter kaffekopper og brygger kaffe og imens nyder jeg blot at befinde mig i et elegant og meget smagfuldt hjem, hvor der samtidigt er lagt vægt på hygge og at det skal være rart at sidde ned og kigge ud på den skønt anlagte have.

Man kan ikke sige Keld Heick uden at sige dansktopgenren har haft sine op- og nedture, men der er ingen tvivl om, at dansktoppen fik en renæssance, da tV2 Charlie så dagens lys og top Charlie tonede over skærmen. men man støder ikke

Jeg har fået så mange gaver Keld Heick er først og fremmest kendt som succesfuld dansktop sanger. Han synger fantastisk godt, spiller guitar og skriver sange. Men han er langt mere end det. For han er et vanvittigt flittigt menneske, som har flere talenter end de fleste, idet han tillige er skuespiller, studievært på tv og igen i år også er vært ved det kæmpe-store arrangement ’Top Charlie i Parken’, en to dages maratonforestilling med deltagelse af Danmarks bedste sangere og musikere. I en alder, hvor han ellers godt kunne læne sig tilfreds tilbage, har han gang i indtil flere karrierer. Vi tog os en snak en solrig formiddag i hjemmet i Nordsjælland.

Foto

: Per

Arn

esen

/TV

2.

5

kun på dansktopmusik i programmet. ”Jeg møder folk fra alle mulige forskellige genrer i top Charlie, fordi vi har det hele repræsenteret. Det var også mit udgangspunkt lige fra star-ten. Det hed først, da vi skulle lave udsendelsen, at det var en dansktop-udsendelse. Det er også fint nok, sagde jeg, men jeg synes også vi skal prøve at brede os lidt mere,” siger Keld Heick og forklarer, at han synes musikken hænger sammen på alle leder og kanter. For ham eksisterer der ikke dybe skel mellem de forskellige genrer, for det er to sider af samme sag. man vil gerne ud til et stort publikum, og det fordrer at man lytter til sig selv og finder ud af, hvad man gerne vil og dernæst hvad publi-kum gerne vil have. ”For hvis du nøjes med at tænke på dig selv og følge dig selv hele vejen, ja, så står du måske lige pludseligt uden et publikum. Og hvad er det hele så værd?” spørger Keld Heick retorisk.

Kunsten er at imødekomme publikum og så samtidigt ind-flette numre eller nye fortolkninger af gamle hits, så man selv synes, det er spændende at optræde hver eneste gang. man skal udvikle sig hele tiden.

”Det er det, der gør, at når Hilda og jeg tager ud på et job, så glæder vi os hver gang. Og skulle det endelig ske, at man har en dårlig dag og alting har drillet, så sker der jo heldigvis det i det øjeblik, du står foran publikum, at du får så meget igen. så er alle problemer væk. glemt. når man laver en koncert, som man selv fornemmer, er god, publikum føler sig godt underholdt og du kan mærke, at du får så meget respons, jamen, så flyver man hjem. Det gør man altså. Hele vejen hjem,” kommer det med overbevisning. ”Det giver utrolig meget. altså, jeg synes jo, og det har vi snakket om så tit, at vi er i verdens bedste branche. Fordi du får så meget og det er kontant afregning. Du ved, når du tager af sted fra stedet, om folk har været glade, om du har formået at skabe en god stemning eller om du ikke har.”

Vi vil blive gamle i Danmark”Vi bliver tit spurgt: er det ikke irriterende at blive genkendt på

gaden, når folk glade siger ’hej’ og måske kommer hen og snak-ker med en. men nej, det synes jeg ikke, det er. Jeg synes, det er et privilegium. Og nu prøver vi to forskellige sider, for når vi kommer til sverige, er der ingen, der kender os. Og det kan da være meget rart, at man ikke behøver ligne guds gave til men-neskeheden, men bare kan gå rundt og ligne en gris, hvis man er ved at lave have eller sådan noget og så lige går i byen. men på en eller anden måde så kan vi ligefrem savne, at der kommer en hen og siger: ’Hej. tak for mange gode timer’ eller hvad folk nu siger. Det er søde og positive henvendelser. Jeg synes, det er så livsbekræftende og jeg glæder mig meget over det. Det er også en af grundene til, at Hilda og jeg siger, vi aldrig vil kunne forlade Danmark. Vi kan sagtens bosætte os i sverige, men vi skal stadigvæk blive ved med at have noget i Danmark og vi vil blive gamle i Danmark,” kommer det med eftertryk.

”anette har prøvet at sige til os, at vi ville få det meget nem-mere ved at flytte til sverige, alting bliver fx billigere. Ja, det kan godt være, men sådan kan vi ikke gøre det op. Vi har vores rødder her og hvis det skulle ske en dag, at vi sidder på et pleje-hjem, så skal det være et dansk plejehjem.”

snakken bliver afbrudt af, at det ringer på døren. Keld Heick springer ud i gangen og så lyder det begejstret: ”Ohhh, du har købt meget.” Hilda Heick er kommet tilbage fra bageren, godt belæsset. ”Jeg håber, du er lækkersulten,” siger Keld Heick glad, inden han fortsætter, hvor vi slap.

Ny karriere på tv begyndte med bingomed værtsrollen på tV2 Charlie har Keld Heick på sin vis fået en ny karriere, men det startede nu for alvor allerede i 90’erne med værtsrollen på ’Lykkehjulet’. Årsagen var, at den hidtidige vært, Bengt Burg skulle undergå en større hjerteoperation. i hans fravær skulle der findes en vikar. Da Keld og Hilda Heick i mange år havde lavet tv-bingo på forskellige lokalkanaler, hvilket havde været meget lærerigt, var grundlaget i orden, da han blev tilbudt at være vært på ’Lykkehjulet’. Og så begyndte tv-karrieren at køre. efter ’Lykkehjulet’, blev det til et tilbud om at lave et nyt underholdningsprogram om lørdagen på tV3, der hed ’så er det lørdag’. Da det efter et halvt år blev tid til at forny kontrakten kom DR ind i billedet. DR havde et nyt underhold-ningsprogram i tankerne, hvori der skulle indgå musik.

”Det ville jeg sørensuseme gerne,” forklarer Held Heick med

Keld Heick er suveræn vært på TV2 Charlies program Top Charlie, som er blevet så stor en succes, at der igen i år er arrangeret Top Charlie i Parken, men nu over to dage, og hvor Keld Heick selvføl-gelig også er vært. Billedet er fra sidste års arrangement.

Lige efter Keld Heick mødte Hilda, og de blev forelskede i hinanden til en ungdomsfest i den 4. marts 1961, har de sunget og spillet sammen, men resten af Danmark fandt først ud af det, da de begyndte at optræde sammen offentligt i 1976.

Foto

: Priv

atfo

to.

6

overbevisning i stemmen. ”så jeg sagde til tV3, at jeg me-get gerne ville vende tilbage, hvis det var muligt på et andet tidspunkt, men lige nu var der noget, som jeg måtte prøve. Og så kom jeg på Danmarks Radio, hvor vi skulle finde det rigtige koncept. Det var meningen, at det skulle være et dansktop-pro-gram, hvilket jeg syntes var synd. Jeg syntes, vi skulle brede os meget mere ud, blande bolsjerne og åbne folks ører for, at der er masser af god musik i alle genrer. altså, jeg er så ked af, når folk er totalt ensporede og kun hører én slags musik. Jeg synes, det er så ærgerligt, når unge mennesker udelukkende sidder og hører hiphop eller hvad de nu hører, for jeg synes, de bliver snydt for en hel mase gode oplevelser. Fra Danmarks Radio fik jeg at vide, at det ville man også gerne, men at det ikke kunne lade sig gøre. For rockfolkene ville under ingen omstændighe-der være på samme scene som dansktop-folk. så sagde jeg: Det tror jeg ikke på. Jeg tror, det kommer meget an på, hvordan vi præsenterer det. Først og fremmest skal vi have et studie, hvor alle genrer vil føle sig velkomne, uanset om det er klassisk musik, som vi også havde med, jazzmusik, rock, pop eller viser. Vi skal have et univers, som de alle føler sig godt tilpas i.”

Hilda afbryder og spørger om vi kunne tænke os et stykke franskbrød. nej, tak, lyder det fra os begge. ”Jamen, så skal jeg nok holde mig væk,” siger Hilda med et stort smil.

’Musikbutikken’ var den helt rigtige idéKeld Heick samler professionelt tråden op helt uden hjælp eller stikord. ”På det tidspunkt stod vi lige foran at skulle en tur med se & HØR ned til ’miss solskin’, hvor der var mange forskellige genrer underholdning, der skulle leveres. Der var bl.a. to fra rockgenren med, som jeg sad og snakkede med. Hvis nu jeg skulle lave et tv-program med meget forskellig musik, kunne man tænke sig, det var noget i var interesserede i at være med i, spurgte jeg. Ja, sagde de, forudsat at forholdene er de rigtige. Og så gik jeg og tænkte på, hvad er fælles for alle musikgen-rer? Hvor kommer de alle sammen, uanset hvilken slags musik de spiller? alt hvad der rører sig inden for musikken, kommer jo i en musikforretning. Og det foreslog jeg så. Der blev lavet en fantastisk kulisse til programmet i form af en gammeldags musikforretning med masser af stemning og varme. Helt rigtig, syntes jeg. Vi fik lov til at lave et par demoudsendelser, hvor vi havde forskellige genrer inde og alle syntes, det var en genial idé. Jeg elskede at lave det program (’musikbutikken’, red.). Vi opnåede at få nogle af de største stjerner i verden med. Jeg kan huske, at da Lionel Richie kom for anden gang, så sagde han: ’nej, hvor har jeg glædet mig til at komme tilbage til det her studie. Jeg har aldrig nogen steder i verden oplevet noget lignende. Jeg har fortalt mine kolleger i amerika om det og de tror ikke på, det er rigtigt. så jeg må rundt og tage billeder.’ Og det gjorde han,” siger Keld Heick med begejstring.

Musikalsk parløb gennem hele livetHvad betyder det for dig, at karrieren i årtier også har betydet et professionelt parløb med din kone?

”Det har vi været så glade for. altså, vi har følt os så privile-gerede. tænk, at vi kan tage ud og få de oplevelser sammen, som vi har. Der er folk, der siger: Jamen, Hilda havde jo aldrig sunget før, hvordan kunne du regne med, at hun lige pludseligt

kunne det. men det passer jo ikke, for da Hilda og jeg mødte hinanden, da vi blev forelskede til en ungdomsfest i 1961 - den 4. marts - var Hilda allerede vild med at synge, hun elskede at synge. Jeg havde en guitar og Hildas forældre havde en bånd-optager. Vi lavede duetter og sang til denne her båndoptager og lyttede til os selv, rettede tingene og kunne fornemme at det godt kunne komme til at fungere vældig godt sammen. Og det kom det så også til. så det var bare ikke sådan noget, der var grebet lige ud af det blå, hvor jeg gik hjem og sagde: nu skal du sørme med ud og synge. Kan du overhovedet synge?”

Har ikke noget til godeStår du nu et sted, hvor du synes, at det ikke kan blive meget bedre?

”Ja, det gør jeg egentlig. Jeg synes ikke, jeg har noget til gode. senest har jeg turneret med tivolis Bigband og Four Jacks-numre, som selvfølgelig på et eller andet tidspunkt har været en drøm, ikke. Jeg synes, jeg har fået lov at prøve det hele. Og tv ved siden af. Hilda har været med, vores datter fortsætter. Jamen, jeg synes jo, jeg har fået så mange gaver. De eneste ambitioner jeg har for fremtiden, det er, at vi kan blive ved med at gøre vores job godt og at vi enten selv eller en an-den stille og roligt fortæller os det den dag, hvor vi ikke leverer varen godt nok. men det tror jeg nok, vi selv kan finde ud af. For du ved godt selv, hvis du har lavet et mindre godt job, selv om publikum er glade og bagefter kommer og roser en. Vi er sådan indrettet, at vi går hjem og øver ting, der er gået galt. Vi er saftsuseme nødt til at øve de ting. Lad os køre dem igennem, for det der må bare ikke ske. Jeg tror den dag, hvor man ikke længere kan leve op til hverken publikums eller sine egne krav, vil man være opmærksom på det og sige: så stopper vi, mens legen er god.”

For gammel ved de 30 årHvad gør I for at passe på jer selv?

”Jeg vil sige, Hilda er god til at passe på os. Det er Hilda, der sidder med kalenderen og styrer den og hun er god til at sige, hvis vi har haft en meget stresset periode. Hun sætter simpelt-hen af i kalenderen, så vi kan tage en uge væk. Og en dag, hvor jeg siger, at jeg ikke orker et eller andet, så siger hun: Jamen, vi skal til madeira eller hvor det nu er. Og så er det ligesom om, at man får energien til at fortsætte.”

Der bliver lagt små pauser ind?”Ja, det gør der. Og det er især Hilda, der sørger for det.”

Og der skal jo også være plads til familien?”Ja, det skal der. Der bliver sagt nej til jobs, som der ikke er

blevet gjort før. Også fordi - du var selv lidt inde på det – man ikke ved, hvordan fremtiden ser ud. Hvor længe kan man blive ved? Det er nu svært at svare på, for jeg kan bare gå tilbage til dengang jeg var 20 år, hvor jeg blev interviewet af Billed Bladet. Jeg sagde, at når jeg er 30, så er det slut, så er jeg alt for gam-mel,” kommer det med en stor og afvæbnende latter.

Vi er i en heldig genreMan flytter sig jo?

”Ja, det gør man heldigvis. Og vi føler stadigvæk glæden ved at komme ud. Vi taler nogle gange om, at der kan sidde en hal med 800 mennesker. så står vi bare os to og en guitar og vi kan mærke, at vi har fat i dem. Jamen, det er en fantastisk fornemmelse. Jeg ville aldrig have troet det, dengang da jeg spillede i orkester, at det kunne lade sig gøre at gøre tingene bare med en guitar og to stemmer. man har selvfølgelig lært meget gennem årene, man har rutinen og ved, hvordan man skal få fat i publikum. Det gør selvfølgelig noget. men stadig-væk synes jeg, det er et under. Jeg betragter det som et lille mirakel, når vi kører hjem fra sådan en opgave, hvor der sidder 800 mennesker og de står op og klapper af os. Jeg ville ikke

Top Charlie i ParkentV 2 Charlie har igen inviteret til dansktop fest i PaRKen, denne gang til to dage, nemlig den 11. og 12. maj 2012. en perlerække af landets mest populære dansktop stjerner som Dorthe Kollo, Dario Campeotto og Brødrene Olsen optræder. top Charlie i Parken bliver vist lørdag den 19. maj på tV 2 Charlie.

7

Sæt dig til rette på Færgens nye, top moderne og komfortable færge på ruten Spodsbjerg – Tårs.

Turen tager kun 45 min. og færgerne sejler en gang i timen. Nyd turen - og tænk på at du sparer både tid og kilometer. Du kan (men behøver ikke) booke og betale online på www.faergen.dk. Velkommen om bord!

Tag LangelandsFærgen og spar tid og kilometer

Man skal lige vænne sig til livet på en ø

have drømt om for 40 år siden, at jeg nogensinde ville stå i den situation. Vi er i en heldig genre.”

Frygter ikke egen dødTænkte du på din egen dødelighed, da du fik betændelse i skjoldbruskkirtlen?

”Det der var værst ved det, var, at jeg ikke kunne få at vide, hvad det var. Jeg kunne bare mærke, at jeg slet ikke kunne de ting, jeg plejede. Og stemmen var ru og rusten. Jeg gik til lægen og sagde: Der et eller andet helt galt. Jeg kan ingenting i øjeblikket og jeg er træt, træt, træt. Jeg var til forskellige un-dersøgelser, men de kunne ikke rigtigt finde ud af noget. indtil der var en - det var nu vores ven niels, som jeg har gået i skole med og som også var vores læge gennem mange år - der sagde til mig: ’Ved du hvad, for mig lyder det som om, det er skjold-bruskkirtlen. Vi skal hurtigt have dig ind og få det undersøgt.’ så kom jeg ind på Herlev Hospital. De kiggede og sagde: ’Det er jo skjoldbruskkirtlen. Der er slet ikke noget at tage fejl af.’ Fra det øjeblik jeg fik den første medicin, kunne jeg mærke, at det

gik den rigtige vej. men det var nu mest uvisheden, der var….belastende.”

”i vores alder så tænker man jo på, at det er den korte tid, man har tilbage. Det ved man jo godt, det er. Jeg tror, det som gælder for både Hilda og mig er, at vi ikke tænker så meget på vores egen død. Det er ikke det, vi frygter mest. Vi frygter den andens død. Jeg har sagt til Hilda: Du skal bare vove på at dø før mig. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre. Jeg er fortabt uden dig. Og så siger hun: Jeg har ikke lyst til at miste dig først. så det er nok det, vi bekymrer os mest over. Og samtidigt så er vi heldigvis i den situation, at vi kan sige, at hvis en af os skulle blive syg, alvorligt syg, så kan vi sige ’gudskelov det ikke er børnebørnene’ eller børnene. Dét ville være det værste, at skulle miste børn eller børnebørn. De mennesker som er ude for at mi-ste et barn – det må være det værste, der overhovedet kan ske. Det må være så forfærdeligt,” siger Keld Heick eftertænksomt, inden han efter en kort tavshed lyser op i sit karakteristiske smil og spørger:

”Vil du ikke have et stykke kage?”

Siden 1976 har Keld og Hilda Heick sammen fået folk i alle aldre og fra alle samfundslag til at nynne med på deres sange. Præcis som Keld Heick solo - eller sammen med legendariske The Donkeys - gjorde allerede fra 1966 med landeplager som ’Ved landsbyens Gade-kær’ og ’Vi skal gå hånd i hånd’.

Foto

: Per

Arn

esen

/TV

2.

8

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLDPÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD

• Historisk herregårdsmiljø• Naturskønne omgivelser• Morgengymnastik• Morgen- og aftensang

• Rekreations- og ferieophold• Plejepersonale hele døgnet• Egen fysioterapeut• Fælles måltider i fl otte stuer

Vi tilbyder:

Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby, VestsjællandMail: vedbygaard@diakonissen.dk • Internet: www.vedbygaard.dk

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

NYHED!Online booking på

www.svaneklinik.dk

SVANEKLINIK LYNGBY

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2. sal

2800 Kgs. Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

P-kælder og elevator

Bus nr. 190 til døren

Åben mandag - fredag 10 - 16

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

Ndr. Fasanvej 57, Vej 5, nr. 3

2000 Frederiksberg

Telefon: 45 87 01 20

Åben tirsdag og onsdag 10 - 16

E-mail: kontakt@svaneklinik.dk

Brystopereret?Lymfødem?

Mistet håret?

Vi fører - som de eneste i Danmark - et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Besøg os i en af klinikkerne eller på www.svaneklinik.dk.

Nyt om helse•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Advarsel mod Ginseng Kianpi PilFødevarestyrelsen advarer nu forbrugerne mod kosttilskuddet ginseng Kianpi Pil, da det indeholder roden af planten Polygomum multiflorum thunb. Roden er blevet vurderet sundhedsskadelig af DtU Fødevareinstituttet, idet flere forbrugere har fået alvorlige leverpåvirkninger efter at have spist produkter med indhold af roden.

Fødevarestyrelsen har konstateret, at ginseng Kianpi Pil mar-kedsføres fra udenlandske hjemmesider, herunder den danskspro-gede hjemmeside www.bodymuscle.dk. Hjemmesiden henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i indien og hostet i Ukraine. Dermed er den ikke underlagt de danske myndigheders kontrol.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt kosttil-skuddet ginseng Kianpi Pil til at kassere det.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i for-bindelse med køb af kosttilskud på internettet, især fra udenland-ske hjemmesider. søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis

de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside www.alt-omkost.dk, hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Dansk forskning i plante, der er 450 gange sødere end sukkerstevia-planten, som gror frit i sydamerika, har fanget danske forskeres interesse. Planten, der er cirka 450 gange så sød som sukker, indeholder ingen kalorier og påvirker ikke blodsukkeret. Blandt andet de egenskaber gør planten interessant som søde-middel og muligvis også til behandling af diabetes. Lektor, PhD på Århus universitetshospital, Per Bendix Jeppesen har forsket i stevia både som søde-middel og til behandling af diabetes. ifølge Per Bendix Jeppesen er der flere positive forhold ved sødestoffet fra stevia.

”mine undersøgelser viser, at mange synes, at stevia-sødestoffet sma-ger bedre end både suk-ker og kunstige sødestoffer. mange mennesker er utrygge ved kunstige sødestoffer, fordi forskningen er uklar med hensyn til, hvilke fysiologisk bivirkninger de kunstige sødestoffer har. med stevia får folk et trygt alternativ,” uddyber Per Bendix Jeppesen.

sødestoffer udvundet fra stevia-planten har haft stor succes i Japan, hvor sødestoffer afledt fra planten har været på markedet siden 1970’erne.

”Japan er klart det førende land med hensyn til at benytte ste-via som sødestof. tal fra 2009 viste, at hele 41 % af al sødestof-stilsætning, der anvendes i Japan, er fra stevia. Det er interessant, at Japan samtidig har en af verdens laveste forekomster af fedme. Om det hænger sammen med den øgede brug af stevia, det ved vi selvfølgelig ikke,” siger Per Bendix Jeppesen.Kilde: www.vifab.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

9

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLDPÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD

• Historisk herregårdsmiljø• Naturskønne omgivelser• Morgengymnastik• Morgen- og aftensang

• Rekreations- og ferieophold• Plejepersonale hele døgnet• Egen fysioterapeut• Fælles måltider i fl otte stuer

Vi tilbyder:

Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby, VestsjællandMail: vedbygaard@diakonissen.dk • Internet: www.vedbygaard.dk

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold

Pas på at emballage ikke forurener din madDet er vigtigt at pakke fødevarer ind i et materiale, der er bereg-net til netop de madvarer, man bruger det til og som kan tåle de temperaturer, man udsætter det for.

Fx skal man ikke hælde varm suppe i isterningeposer, varm saft i sodavandsflasker af plastik eller bruge avispapir til afdrypning af fx stegt flæsk.

Hvis man vil være på den sikre side, så skal man kun bruge emballage, der er beregnet til formålet. Det kan fremgå på flere måder, om materialet er beregnet til indpakning af mad. Fx kan det stå i brugsanvisningen, være vist ved ”glas og gaffel” symbolet, der kan stå ”til fødevarer” på indpakningen og det kan fremgå af navnet – fx madpakkeposer eller bagepapir.

Hvis man opbevarer mad i emballage, der ikke er beregnet til præcis den mad, man ønsker at opbevare, er der risiko for, at de

kemiske stoffer i emballagen kan vandre over i maden, og forurene den. Der bliver nemlig brugt mange forskellige kemiske stoffer til at fremstille emballage, både emballage som er beregnet til direkte kontakt med fødevarer, og embal-lage som ikke er beregnet til fødevarer, som fx affalds-

poser. stofferne bruges bl.a. som blødgørere i plast, bly bruges i krystalglas og materialer som lim, indeholder også stoffer, der kan afgives fra emballagen. som forbruger skal man altid læse brugsanvisninger på fx opbevarings-beholdere og rette sig efter dem. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Fuglefoder skaber problemer for allergikereFuglefrø på det danske marked indeholder langt flere frø fra den allergifremkaldende plante, bynkeambrosie, end tilladt. analyser af flere poser fuglefrø som Fødevarestyrelsen har kikket nærmere på i februar, tyder på at der næppe er tale om en enlig svale. Fødevarestyrelsen har derfor bedt forhandlerne fjerne frøblandin-gerne fra hylderne.

Problemet med bynkeambrosie er, at plantens pollen er til stor gene for allergikere og kan være allergifremkaldende for men-nesker, der ellers ikke er plagede af pollen. Yderligere er planten en såkaldt invasiv art, der let breder sig i naturen og der-med forværrer problemerne for de allergikere, der reagerer på bynkeambrosie.

De varer med de højeste indhold af bynkeambrosia som Fødevarestyrelsen kræver tilbagetrækning af, stammer alle fra udenlandske produ-center.

siden sidste sommer har de eU-krav, der gælder for indholdet af frø fra den problematiske plante i foder- og frøblan-dinger været kendt af producenterne. alligevel fandt Fødevare-styrelsen prøver af foder, der havde mere end 10 gange så høj koncentration af bynkeambrosie som tilladt.

Bynkeambrosie forekommer væsentligst i midt- og sydeuropa. navnlig Ungarn har betydelige problemer med planten som ukrudt i bl.a. solsikkemarker og længere nordpå i Berlin har man allerede sat et program for bekæmpelse i gang.Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Fød

evar

esty

rels

en.

10

Overvægt og fedme i barne- og teenageåreneFedme er en af verdens hastigst voksende sygdomme og er af WHO klassificeret som en kronisk sygdom. Overvægt og fedme i barne- og ungdomsårene er forbundet med flere helbredsrisici senere i livet blandt andet metabolisk syndrom, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdom.

Hälsohögskolan i Jönköping har i samarbejde med sahlgrenska akademi i göteborg undersøgt overvægt og fedme i 20-års al-deren i relation til fødselsvægt og vægtudvikling i barndommen. i studiet indgik 671 børn i Jönköping, som blev fulgt fra fødsel til 20 års-alderen. studiet viste, at ved 20 års-alderen var 25 % af de unge overvægtige eller fede. Flertallet af disse var normalvæg-tige, da de var 5 ½ år og igen da de var 15 år.

”Det er således ikke nok at identificere fedme eller overvægt hos de 5 ½-årige for at kunne forudse problematikken hos de 20-årige,” forklarer Boel andersson gäre.

Blandt de børn som var overvægtige eller fede, da de var 5 ½ år, var 60 % overvægtige eller fede som 20-årige. Blandt de 15-årige som var overvægtige eller fede ved de 15 år, var 79 % det også, da de var 20.

i studiet kunne der ikke påvises en sammenhæng mellem fød-selsvægt og senere udvikling af overvægt eller fedme. Derfor er

det vigtigt at arbejde præven-tivt med hele børne- og ung-domspopulationen. Desuden er der behov for, at effektive behandlingsmetoder udvikles til teenagere, som allerede har udviklet overvægt eller fedme mener Hälsohögskolan.Kilde: Hälsohögskolan i Jönköping - www.hj.se

At gå er rigtig god motionDansk Firmaidrætsforbund har for tredje år i træk inviteret dan-skerne til at tælle skridt og få gået de anbefalede 10.000 skridt om dagen i uge 11, 12 og 13.

”at gå er rigtig god motion,” siger læge Peter Qvortrup geis-ling. Vi kender ham bl.a. fra programmerne ”Lægens bord”, og han er frontfigur for Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne tæl skridt, der kører for tredje år i træk i uge 11, 12 og 13. Kampag-nen skal få danskerne til at motionere mere ved at konkurrere om at gå 10.000 skridt om dagen.

”Der er måske mange, der opgiver at dyrke motion, når de ser billeder fra motionscentre og tænker, at det kan de slet ikke hamle op med. Derfor er det også vigtigt at huske, at en rask gå-tur er rigtig god og sund motion,” siger Peter Qvortrup geisling.

Danskerne går generelt for lidt. Det viser en måling fra 2011 foretaget af DtU Fødevareinstituttet. alle danskere burde ifølge sundhedsstyrelsen gå 10.000 skridt om dagen, men målingen viser, at danskerne i gennemsnit går 9.000 skridt om dagen, hver fjerde dansker går under 7.500 skridt om dagen, mens hver ti-ende dansker må betegnes som fysisk inaktiv og går under 5.000 skridt om dagen.

”Det kan være svært at få gået 10.000 skridt om dagen – især for de mange danskere, der har et stillesiddende arbejde. men kampagnen kan være en øjenåbner og motivere medarbejderne til at få snakket om, hvordan man får flere skridt ind i løbet af arbejdsdagen og i fritiden,” siger kampagneleder hos Dansk Firmaidrætsforbund Jakob thøger michelsen.Kilde: www.firmaidraet.dk

Europæere mangler ofte selen siger ny forskningen af verdens førende eksperter i selen, professor margaret Rayman fra University of surrey i england, har netop skrevet en oversigtsartikel om selens betydning for menneskers helbred. ifølge oversigtsartiklen, som er blevet publiceret i det videnska-belige tidsskrift the Lancet, kan de laveste dødstal kædes sammen med selenindhold i blodet på cirka 130-150 mikrogram pr. liter. Det gennemsnitlige selenindhold blandt europæere er imidlertid meget lavere og antages at ligge i intervallet 80-110 mikrogram pr. liter.

Det er ikke første gang professor Rayman tager problemet op. allerede i 1997 skrev hun i British medical Journal, at det briti-ske selenindtag var blevet reduceret næsten 50 % på kun 20 år.

studier har vist, at selen understøtter kroppens immunforsvar mod forskellige vira, forbedrer mænds og kvinders fertilitet, forhindrer sygdom i skjoldbruskkirtlen og også har dokumenterede anticancer egenskaber. Det eksperterne nu diskuterer, er hvor stor en mængde selen mennesker behøver for at få optimal beskyttelse. Oversigtsartiklen påpeger imidlertid også, at supplerende kosttilskud med selen til folk, som har tilstrækkeligt indhold i blodet af selen kan indebære en risiko for at udvikle type 2-diabetes og andre mere alvorlige sygdomme. man kan altså både få for meget og for lidt af selen. Hovedkilderne til naturligt forekommende selen er i øvrigt fisk og skaldyr.Kilde: The Lancet, Early Online Publication, 29 February 2012

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Ulri

k Ja

ntze

n..

Prøv et kostfi berprodukt, der smager godt!SylliFlor® er et nyt kostfi berprodukt, der er lige så nemt at spise som andet morgenmadsdrys. SylliFlor® giver fylde i mave og tarm og hjælper til en ubesværet og regelmæssig afføring. SylliFlor® indeholder helt op til 70% kostfi bre. SylliFlor® fi ndes i tre smagsvarianter: Malt, Vanilje og Naturel

Kan købes på apoteket og på www.biodanepharma.com

SylliFlor® er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske.

SylliFlor® er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign.

SylliFlor® kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand.

DRIKDRYSSPIS

En knasende sprød NYHED

NY generation af loppefrøskaller

Biodane Pharma A/SDK-Gesten + 45 75 55 57 77

www.biodanepharma.com

Foto

: Ulri

k Ja

ntze

n..

12 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”i princippet kan al medicin være giftig – derfor skal det bruges med omtanke og omhu. men det er desværre ikke altid tilfældet, og derfor arbejder vi med at rette op på fejl og mangler i arbejds-gange og organisation på hospitaler, lægeklinikker og hjemme hos hr. og fru Danmark,” siger overlæge anne marie Hellebek, enheden for patientsikkerhed på Hvidovre Hospital.

Hun var med i det udvalg, som sundhedsstyrelsen i 2008 udpegede efter en række utilsigtede og farlige konsekvenser af fejlmedicinering, og som resulterede i en officiel liste over 23 såkaldte risikosituationslægemidler, som kræver særlig varsom-hed ved brug.

Patienten skal være vagthundVed offentliggørelsen af listen i oktober sidste år sagde udvalget:

”Listen bygger som hovedbasis på en gennemgang af alle

offentliggjorte sager fra Patientklagenævnets sikkerhedsbase fra 1970’erne og frem til 2010 om alvorlige og utilsigtede hændelser samt konklusioner på forskellige studier og publikationer. alle læ-gemidlerne på listen har i mindst et tilfælde medført en alvorlig, utilsigtet hændelse, som kunne være undgået.”

Og netop øvelsen ’at undgå’ kører altså nu med mere fokus:”Og det er ikke personen, men arbejdsgangen, der ses på. Det

i princippet kan al medicin være giftigFor mange og alvorlige konsekvenser af fejlmedicinering fik i oktober sidste år Sundhedsstyrelsen til at udstede en liste over 23 lægemidler, som er farlige, hvis de ikke gives med stor omtanke. Der arbejdes derfor nu mere målrettet end tidligere blandt læger og sygeplejersker med at sætte fokus på de arbejdsgange og den organi-sation eller mangel på samme, som skaber problemerne. Og patienterne inddrages også.

Fordelene ved medicin er generelt set helt klart større end ulemperne.

”Det er ikke medicinen i sig selv, men forkert håndtering, der er farlig,” siger overlæge Anne Marie Hellebek. Foto: Susanne Østergaard, Kommunikationsen-

heden, Hvidovre Hospital.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

13

Røntgen og scanningUltralyd · MR · Røntgen

Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagno-stik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlingsgarantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og pålidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Pilestræde Røntgen

TEMA

er vigtigt at have fokus på bestemte vanskeligheder med bestem-te lægemidler. For hvis man ikke indretter arbejdsgangene efter det, så er det, at fejlen sker. samtidig ser vi også meget gerne, at patienterne løsner lidt op for den blinde tiltro til autoriteterne. Helt jordnært sagt må de meget gerne holde et ekstra vågent øje med medicineringen og endelig gøre opmærksom på, hvis der er afvigelser i forhold til det, de er vant til. Vi har simpelthen brug for patienterne og de pårørende som en ekstra vagthund.”

Fordelene er større end ulempernemen hvorfor ikke bare forbyde de præparater, der er på listen?

”svaret giver næsten sig selv. Fordelene ved medicin er gene-relt set helt klart større end ulemperne. Faktisk er det sådan, at langt de fleste af midlerne på listen er helt almindelige og bruges ved så typiske sygdomme som gigt og sukkersyge. Og når man

som læser ser det, gælder det for alvor om at holde hovedet koldt. For som sagt: Det er ikke medicinen i sig selv, men forkert håndtering, der er farlig.”

Overlæge anne marie Hellebek slutter:”i udvalget syntes vi i starten, at det store kildemateriale

pegede i alle retninger. men heldigvis var det alligevel muligt at inddele lægemidler i grupper og dermed servere et brugbart overblik, som sundhedssektoren og patienten kan få nytte af i den daglige omgang med lægemidler.”

Og Yves sales, der er formand for lægeforeningens lægemid-deludvalg, tilføjede ved offentliggørelsen af listen:

”Listen er et godt redskab til hurtigt at få overblik over, hvilke lægemidler man skal være specielt forsigtige med, og den kan være et nyttigt værktøj for alle sundhedspersoner, der ordinerer og håndterer lægemidler. men listen gør det ikke alene. Læ-gemiddelstyrelsen bør løbende holde nøje øje med, om listen opdateres med andre lægemidler.”

24 procent oplever fejl”Jeg tager normalt to af de grønne piller. er der en særlig grund til, at jeg kun skal have én i dag?” Den slags spørgsmål stiller patienter på landets sygehuse tit sig selv ifølge Dansk selskab for Patientsikkerhed. Derfor har organisationen sammen med trygfonden udgivet en gratis bog, så patienter kan være med til at forebygge fejl på sygehuset. i bogen kan patienterne nedskrive de informationer, de får, samt egne observationer. et rundspørge for nylig blandt patienter i Region Hovedstaden og Region sjælland viste, at 24 procent af indlagte patienter ople-ver fejl med medicinering under en indlæggelse. Blandt de 24 % mener mere end halvdelen, nemlig 54 procent, at de selv har opdaget fejlen først. Læs mere om ”Patientens bog” på www.sikkerpatient.dk

Hjælp til selvhjælpDa al medicin kan have bivirkninger, er det en god idé at sætte sig ind i, hvad den indeholder. særligt hvis man får flere typer medicin, da visse typer medicin kan modarbejde hinanden. man kan læse indlægssedlen til den medicin, man får, eller man kan gå på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside og læse det såkaldte produktresume om den enkelte medicins indholdsstoffer, virkemåde og bivirkninger. Hvis resumeet er svært at forstå, kan man tale med sin læge eller spørge på apoteket, hvor persona-let er særdeles kyndigt. Få mere at vide om den enkelte medicin på www.produktresume.dk og få svar på, om en kombination af forskellige slags medicin er sikker at bruge på www. medicin-kombination.dk

14

Meld dig i Migræne- &

Hovedpineforeningen

hvor vi kan hjælpe med

mange gode råd.

Vi er en uafhængig

patientforening.

Rekvirer en folder.

LIDER DU AF HOVEDPINE/MIGRÆNE?

5110

87

www.hovedpineforeningen.dkeller kontakt os på tlf. 70 22 00 52

www hovedpineforeningenn d

Husk du er

ikke alene!

TEMA

•af Charlotte søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

når vi spiser frugt, grønt og kød, skal va-rerne selvfølgelig være friske og se pæne ud. men vores fødevarer kan på sæt og vis godt siges at have hemmeligheder – nemlig alt det man ikke kan se med det blotte øje som fx tilsætningsstoffer og rester af sprøjtegifte.

De fleste danskere har tillid til, at de fødevarer, der er tilgængelige i supermar-keder og andre steder, selvfølgelig er i orden og ikke på nogen måde kan inde-bære en risiko for at udvikle sygdom på kort eller langt sigt. Og sådan burde det også være. men det er det ikke. Langtfra.

Sprøjtemidler forstærker hinandens virkning og giver misdannelseri 2009 blev der taget 67.000 prøver af fødevarer til europæiske forbrugere. i 38,6 procent af disse blev der ifølge eFsa, som er det organ, der rådgiver eU om fødevaresikkerhed, fundet målelige rester af sprøjtemidler. sammenlagt blev der fundet spor af 111 forskellige sprøjtemidler i ikke økologiske fødevarer. Værst så det ud med vindruer, idet der var giftrester i 70,6 procent af prøverne. Dernæst bananer, hvor der blev fundet giftrester i 56,9 procent og peberfrugter, hvor der var giftrester i 32,5 procent.

en blanding af fem sprøjtemidler viste sig at have stærk hormonforstyrrende effekt ved et forsøg med rotter på Dan-marks tekniske Universitet. når forældre-dyrene havde fået den kemiske cocktail

blandet op i deres foder, var resultatet færre levendefødte unger og usædvanligt mange misdannede kønsorganer hos de unger, der blev født og overlevede de første to uger.

Det særligt foruroligende ved forsøget var, at de fem sprøjtemidler blev tilsat foderet i så små mængder, at det enkelte middel ikke i sig selv ville have nogen ef-fekt. men når midlerne blev kombineret i selv ganske små doser, forstærkede de hinandens virkning, så de nu blev giftige. i forsøget var doserne så små som blot 25 procent af, hvad der skulle til for at have en virkning på rotterne, hvis mid-lerne var tilsat til foderet hver for sig. De sprøjtemidler, der blev brugt i forsøget, bliver anvendt i ikke-økologisk landbrug til at bekæmpe svampesygdomme i afgrøderne.

Pesticider kan betyde langsommere udvikling af hjernenen gravid kvindes tætte kontakt med pesticider kan i nogle tilfælde føre til, at hendes barns hjerne udvikler sig lang-sommere end normalt. når barnet er otte år, kan udviklingen af hjernen være

halvandet til to år forsinket. Det fandt en international forskergruppe ud af, da den undersøgte 87 skolebørn i det sydame-rikanske land ecuador. 35 af børnene havde mødre, som under graviditeten arbejdede med blomster, der forinden var blevet sprøjtet med pesticider. De ramte børn havde dårligere koordination af musklerne, dårligere rumopfattelse og mindre visuel hukommelse end deres jævnaldrende.

”når disse påvirkninger kan ses i skole-alderen, må de regnes for varige,” sagde Philippe grandjean, professor i miljøme-dicin ved syddansk Universitet, til Politi-ken 7. marts 2010. Han påpeger, at hjer-nen er særlig sårbar for skadelige stoffer i fostertilstanden. Philippe grandjean var i øvrigt selv med i den forskergruppe, der undersøgte børnene. Resultaterne blev i februar 2010 offentliggjort på det viden-skabelige tidsskrift environmental Health Perspectives’ hjemmeside.

Problematiske stoffer i forarbejdede fødevareren ting er sprøjtemidler, der anvendes i landbruget. men fødevarer, der sælges

Alt det man ikke kan seSpørgsmålet om økologi, et aktivt fravalg af tilsætningsstoffer samt kemi i hverdagen får stadigvæk mange mennesker til at vende tommelfingeren nedad, fordi de ikke mener, det betyder noget som helst og i øvrigt kun er noget for frelste byboere. Men der fremkommer i stigende grad forskning eller indikation på, at rene varer sikrer os selv og især vores børn et sundt liv med mindre sygdom, idet alene rester af sprøjtegifte kan resultere i allergi samt misdannelser af ufødte og give kræft.

I 2009 blev der taget 67.000 prøver af fødevarer til europæiske forbrugere. I 38,6 procent af disse blev der fundet målelige rester af sprøjtemidler. Værst så det ud med vindruer, idet der var giftrester i 70,6 procent af prøverne. Sammenlagt blev der fundet spor af 111 forskellige sprøjtemidler i ikke økologiske fødevarer. Kilde: www.efsa.europa.eu.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

15

CoaguChek®

XSSelvstyret AK-behandling – For øget frihed og sikkerhed

Bedre resultaterAt måle INR oftere, er den bedste vej til at holde dig i terapeutisk niveau og undgå risikoen for komplikationer

Måling uanset hvor og hvornårCoaguChek®XS sparer tid i det daglige og gør det nemmere at rejse

Indbygget kvalitetskontrolHver enkelt teststrimmel tjekkes automatisk inden måling

Så godt som smertefri målingEt lille stik i fingeren med CoaguChek® Softclix vil give digden rette bloddråbe til målingen

Siden 1994 har flere end 250.000 patienter i livslang AK-behandling verden over haft fordelene ved selvstyret AK-behandling med CoaguChek®.

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.coaguchek.dkwww.roche.com

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

COAGUCHEK, SOFTCLIX and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling1

Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2

Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

TEMA

til forbrugerne hvad enten de er ubearbejdede som frisk frugt og grønt eller de er forarbejdet til færdige produkter, indehol-der også i mange tilfælde stærkt problematiske stoffer, som forskerne allerede ved og har dokumenteret er farlige eller har stærkt begrundet mistanke til som fx nitrit.

nitrit virker konserverende, så bakterier ikke udvikler sig i fødevarerne og gør dem farlige at spise. Det er nitrit, der giver kødpålæg en rød farve, hvilket måske ikke får alarmklokkerne til at bimle, men stoffet er også under mistanke for at kunne give kræft.

næsten alle pålægsprodukter, som ikke er økologiske, inde-holder nitrit, og indtil videre tillader eU også mindre mængder af stoffet i økologisk pålæg. men den tilladelse bliver dog ikke brugt i Danmark. Det er de økologiske producenter enige om at holde fast ved.

Multiresistente bakterier i kødBakterier i fødevarer er dog ikke kun et resultat af forkert behandling under produktionen. en undersøgelse fra Fødeva-reinstituttet ved Danmarks tekniske Universitet har vist, at der i tarmene på økologiske svin er færre bakterier af den sejlivede slags, som kan overleve behandling med antibiotika, end der er i andre svin. Konkret undersøgte forskeren tina struve antallet af bakterier, som er resistente overfor antibiotikummet tetracyk-lin, i forskellige slags svin. Hun fandt ud af, at 32 procent af de ikke-økologiske svin har tetracyklin-resistente bakterier i tarmen, mens der blandt de økologiske svin var tale om 8 procent. er det så et problem for mennesker?

Ja, det er det. ifølge professor dr.med. Hans Jørn Kolmos fra syddansk Universitet, som har fulgt udbredelsen af den multire-sistente stafylokokbakterie tæt, så er det et spørgsmål om tid,

før mennesker bliver smittet gennem kød. Han udtalte således i 2011 i Dyrlæge magasinet: ”Vi ved, at bakterien er i svinene, og derfor er det ikke overraskende, at den også er i det færdige produkt, som ryger ud til forbrugeren. Foreløbig har vi ikke kon-stateret infektioner, hvor vi kan påvise, at en person er smittet gennem kødet, men jeg tror, at det vil ske på et tidspunkt.”

men bakterien kan også smitte fra dyr til menneske, der ar-bejder med svinebesætninger og hvad der er værre også videre igen til andre, der ikke har deres gang i en svinestald. i 2008 blev det konstateret, at en person, der ikke arbejdede med og ikke havde været i kontakt med svin, var blevet smittet. allerede dengang udtalte Hans Jørn Kolmos: ”Det er meget foruroli-gende, for det betyder, at bakterien kan sprede sig frit. Det kan

Sundhedsskadelige stoffer i hvad som helstalt det, man spiser og drikker, kan indeholde sundhedsska-delige kemiske stoffer. Og det samme kan kosmetik som fx læbestift, parfume eller creme til hænderne og medicin. man optager stoffer gennem hud og slimhinder fx fra creme, shampoo og kemikalierester fra tøjfabrikation, hvis man ikke har vasket nyt tøj før ibrugtagning. Ligeledes kan man indånde sundhedsskadelige stoffer fx dampe fra maling, partikler fra spraydåser, parfumerester, cigaretrøg etc.gravide kan styrke deres barns sundhed ved at spise og drikke økologisk og svækkede personer kan undgå at belaste kroppen unødigt ved at gå efter lødige og rene varer. Læs mere på fx www.mst.dk, www.miljoeogsundhed.dk, www.sst.dk og www.okologi.dk

16

HOLDPARADENTOSEN

NEDE

Prøv fantastiske- meget mere end blot en tandpastaPARODOLs indhold af stærke og antibakterielle planteolier

• Bekæmper belastende bakterier • Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Begrænser blister

Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller køb den på www.parodol.dkUdviklet af paradentosetandlæge ved

ParadentoseklinikkenHovedgaden 16 A, 4270 Høng. Tlf. 5885 1213

PRØV DEN

OG MÆRK

EFFEKTEN !

få fatale følger, hvis det går ud over skrøbelige personer som fx børn og ældre.”

tilsyneladende har Hans Jørn Kolmos ret, for i 2010 blev der i Danmark konstateret 109 patienter, der var smittet med mRsa (en forkortelse for meticillinresistent stafylococcus aureus) og i 2011 var tallet steget til 150. De fleste af patienterne havde haft kontakt til et dyr, men der var også en del af patienterne, der ikke havde haft kontakt, hvilket viser, at infektionen smitter fra menneske til menneske.

Økologisk mælk beskytter børn mod risiko for børneek-sem, astma m.v.Og så er vi ved sagens kerne. mange mennesker mener fortsat, at det ikke betyder noget om der er mikroskopiske rester af pesticider, giftstoffer m.v. i miljø og fødevarer, for det dør man ikke af. nej, det dør vi ikke direkte af. men svækkede men-nesker er særligt sårbare og de mest sårbare er små og mindre børn. De skal beskyttes bedst muligt.

Forskningsresultater offentliggjort i British Journal of nutri-tion fra det hollandske Louis Bolk instituut i mastricht viser, at mødre, der drikker økologisk mælk både under graviditeten, og mens de ammer, beskytter deres småbørn mod den værste

Kunstige sødemidlerBlandt kunstige sødemidler er aspartam det mest kontrover-sielle tilsætningsstof til dato. Forskere har kædet aspartam sam-men med leukæmi og kræft, hvilket har givet ekstra brændstof til den igangværende protest fra læger, videnskabsfolk og forbrugere, som mener, at aspartam aldrig skulle have været godkendt.aspartam sælges bl.a. under navnene nutra-sweet og Canderel og kan benævnes e-951 eller som en philanilkilde i varedeklara-tioner. aspartam findes i mere end 5.000 forskellige fødevarer som fx sodavand, tyggegummi, sødemidler, slanke- og diabeti-kerkost, morgenmadsprodukter, marmelade, slik, vitaminpiller og medicin. stoffet er mistænkt for en lang række foruroli-gende sygdomstilstande og har medført alvorlige skader på centralnervesystemet og kræft hos forsøgsdyr. Derudover kan aspartam give hovedpine, hukommelsestab og humørsvingnin-ger, hvorfor Hovedpineforeningen da også advarer mod dette kunstige sødemiddel. Kilde:www.hovedpineforeningen.dk

Ved at studere 2.500 kvinder og deres børn er forskere fra det hollandske Louis Bolk Instituut nået frem til, at de kvinder, der indtog økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning fik børn med en væsentlig lavere risiko for at udvikle astma, eksem og allergiske sygdomme.

TEMA

17

I januar 2000 fik jeg stillet diagnosen dilateret kardiomyo-pati (dilateret kardiomyopati er en hjertemuskelsygdom, hvor hjertet er forstørret og trækker sig sammen med nedsat kraft, dvs. hjertet pumper dårligere) på Skejby Universitets Hospital. Syv måneder senere blev jeg hjertetransplanteret og to år senere hjerteklapopereret og dermed afhængig af behandling med blodfortyndende medicin og INR-måling.

Jeg har altid været et meget aktivt menneske og var i gang med at af-tjene min værnepligt på Antvorskov kaserne i Slagelse, da jeg blev syg. Diagnosen var et stort chok for mig. I løbet af kort tid blev jeg indlagt fast på Skejby og var afhængig af intravenøs medicin for at overleve. Det var dermed slut med alt, hvad der hed sport og kropslig udfol-delse.

Efter transplantationen var der en lang periode med genoptræning pga. den lange tid, jeg havde tilbragt i en hospitalsseng.

I dag lever jeg stort set et helt almindeligt liv med job og kæreste. Jeg har dog siden klapoperationen været afhængig af blodfortyndende medicin og måling af INR, hvilket har betydet regelmæssige lægebesøg for at få tjekket mine INR-værdier. I min hverdag har disse lægebesøg kostet mig meget tid, og jeg har flere gange været nødsaget til at tage fri fra arbejde og ændre ferieplaner, når mit INR-tal var ude af niveau.

Da min kæreste og jeg bestilte en længere rejse til New Zealand og Australien med afrejse i november 2010, blev behandlingen plud-selig en meget stor begrænsning for mig. Min praktiserende læge foreslog mig et kursus i egenkontrol

af INR, og dette blev løsningen, der gjorde, at det var muligt for mig at rejse om på den anden side af

jorden på en uafhængig og aktiv måde.

Af Janni Tøttrup, janni.tottrup@roche.com

Bent K. Nielsen foran Mount Cook,

New Zealand.

Jeg styrer selv mit liv og min blodfortyndende behandling

an

no

nc

e

risiko for at udvikle børneeksem, astma og andre allergiske syg-domme. Børnene, der blev ammet af mødre, der drak økologisk mælk, havde i undersøgelsen 36 procent lavere forekomst af eksem, end gruppen, der indtog konventionelle mælkeproduk-ter. Også hvis børnene selv bliver ved med at drikke økologisk mælk, når de ikke længere bliver ammet, kan det tilsyneladende være med til at holde de allergiske reaktioner i ave og give en vis immunitet, fremgår det af undersøgelsen. Flere undersøgelser viser samstemmende, at økologisk mælk har et højere indhold af e-vitaminer, sunde omega 3-fedtsyrer og antioxidanter.

Videnskabelige undersøgelser har derudover vist, at tiden i livmoderen er den mest sårbare periode af et menneskes liv med hensyn til at blive påvirket af sundhedsskadelige kemiske stoffer. alle barnets organer dannes og udvikles samtidigt med at barnet vokser. Væksten i løbet af 40 uger er fra to celler, der ikke kan ses med det blotte øje, til et barn på 3 - 4 kg.

Multiresistente bakterier i kyllingekødmultiresistente bakterier er ikke kun noget, der udvikles på dan-ske landbrug med højt antibiotikaforbrug. De flyder også ind over grænsen i rigt mål og ender i butikkernes kølediske. Det viser en undersøgelse fra DtU, Fødevareinstituttet, som i 2009 undersøgte 865 kødprøver af dansk og udenlandsk oprindelse for den multiresistente bakterie mRsa.Resultatet taler sit tydelige sprog. importeret kyllingekød kan vise sig at være et risikabelt valg til aftensmaden. samlet set indeholdt 18 procent af det importerede kyllingekød mRsa. Kilde: www.okologi.dk

”Den nye undersøgelse giver værdifuld information om oprin-delsen og fremtidige risici ved MRSA-CC398. Det er relevant på grund af den stigende forekomst af MRSA-CC398 hos men-nesker. De nye resultater understreger, at brugen af antibiotika i dyrestaldene efterfølgende kan give problemer ved behandling af mennesker, fordi bakterier, der udsættes for antibiotika i landbru-get, udvikler resistens over tid,” siger forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet. Kilde: Statens Serum Institut, 22. februar 2012.

TEMA

18

Nyt på disken•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Giv UV-beskyttelsen et boost med serumsundhedsstyrelsen anbefaler, at man ved ophold i solen benytter en solcreme, der beskytter mod både UVa- og UVB-stråling med en mellemfaktor (faktor 15 - 25). i nogle tilfælde kan man have behov for at øge UV-beskyttelsen, fx ved sart hud eller rejser til lande tæt på ækvator. i stedet for at vælge en solbeskyttelse med højere faktor, som ofte indeholder kemikalier og ingredi-enser, der er mistænkt for at være allergifremkaldende, foreslår is CLiniCaL, at kombinere sPF 25 treatment sunscreen med et specialserum som C & e serum advance+. Ved at kombinere de to produkter, intensiveres UV-beskyttelsen takket være serum-mets høje indhold af C-vitamin, der har kraftige UV-beskyttende egenskaber. Huden bliver således bedre rustet til at modstå solstrålernes skadelige virkninger.

sPF 25 treatment sunscreen er en let fugtcreme, der kombi-nerer stærke antioxidanter og solbeskyttelsesegenskaber uden

at ødelægge virkningen fra sarte ingredienser. Formlen reducerer UV-fremkaldt hudrødme med op til 53 % indenfor 24 timer sammenlignet med ubehandlet hud. Den både behandler og beskytter således mod solforbræn-ding. Den fugtgivende, blødgørende og udglattende formel lindrer i øvrigt inflammation og mindsker fremkom-sten af fine linjer og rynker. sPF 25 treatment sunscreen findes også i en farvet Perfectint udgave, der giver sommerbrun glød. Læs mere på: www.noscomed.dk

Nyt kosttilskud til at falde i søvn påDe fleste mennesker har brug for 6-8 timers søvn i døgnet for at kunne fungere godt i dagligdagen, så vedvarende søvnbesvær kan være både skadeligt og invaliderende. Derfor bør man søge lægehjælp, hvis det i længere perioder er svært at falde i søvn eller at få en god nats sammenhængende søvn. alle mennesker kan dog i perioder have svært at få en ordentlig natte-søvn – fx pga. lange rejser, ar-bejde på skæve tidspunkter og i meget stres-sede situatio-ner.

Her kan det 100 procent plantebase-rede somnira+ være naturens hjælpende hånd. somnira+ indeholder et planteekstrakt af en tropisk bjergplante, Rotundin, som igennem århundreder har været kendt af asiatiske bjergstammer for sin afslappende virk-ning. Rotundin fremkalder naturlig træthed og sikrer en god søvn på 4-6 timer eller længere uden bivirkninger, og uden at man føler sig træt, tung i hovedet eller på anden måde ubehageligt til mode bagefter.

somnira+ skal tages en halv time inden man går i seng for at virke bedst. Kosttilskuddet er registreret i Danmark og sælges online. som introduktionstilbud kan man gratis prøve det nye kosttilskud ved at sende en frankeret svarkuvert til greenpharma. så modtager man en gratis prøve på fem piller, og kan teste, hvordan produktet virker, før man evt. køber noget.Læs mere på: www.greenpharma.dk

Ny dørspion optager video og tager fotoen ny elektronisk dørspion viser tydeligt på video, hvem der står udenfor døren, før man åbner, og tager foto af alle, der ringer på, også når man ikke er hjemme. Den har således mange fordele sammenlignet med en gammeldags type, som kan være svær at kikke ud af for børn og ældre.

sikkerdør.dk tilbyder 2 modeller af den elektroniske dørspion, med og uden kameraoptager. Udefra ser døren ud, som om den har en almindelig dørspion monteret. men på indersiden af døren sidder et video farvedisplay, hvor man tydeligt kan se, hvem der står udenfor. Ved et let tryk på en knap ser man, hvem der står udenfor, og trykker man igen, zoomes der ind på personen, så man nemt kan afgøre, om man vil åbne døren. Video displayet slukker automatisk efter 10 sekunder.

Dørspion Pro modellen tilbyder lidt flere funktioner samt en større video skærm. Den kompenserer for svagt lys, og tager automatisk et foto af den eller dem, der står foran døren, uden det kan ses eller høres. alle fotos lagres med dato og tids-punkt og man kan nemt spole frem og tilbage mellem de gemte fotos. Pro modellen kan yderligere opgraderes med trådløs bevægelsessensor, så dørspionen automatisk tager et foto af alle, der kommer indenfor en afstand af 3-4 meter fra døren, også når man ikke er hjemme. Læs mere www.dørspioner.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: PR-

Foto

, iS

CLI

NIC

AL.

Foto

: PR-

Foto

, Gre

en P

harm

a.

19

Kør El-scooter...

Bestil en brochure på tlf. 44 83 09 10 og få oplyst nærmeste forhandler.Læs mere på www.cr-mobility.dk

Lang rækkevidde.Stort tilbehørsprogram.Anti-tip hjul.Ergonomisk design.Deltastyr på de fleste køretøjer.Mange muligheder for justering og god benplads.God affjedring.Forhandler i DIT lokalområde

Pris fra kr. 9.995,-

Maj RASK halvside.indd 1 4/10/2012 2:13:25 PM

Kærligst - den gode begravelseHvad må man og hvad må man ikke, hvad ville afdøde have ønsket, hvordan gør man og hvem kan hjælpe? Der er masser af spørgsmål, der dukker op ved dødsfald. mange mennesker aner ikke, hvor de skal begynde og midt i sorgen kan usikkerheden blive større.

Den netop udkomne bog, ’Kærligst – den gode begravelse’, kan imidlertid være en hjælp hele vejen fra dødsfald til efterføl-gende begravelse eller bisættelse. man kan også finde inspiration til at planlægge sin egen begravelse. Bogen er således ikke bare en brugsbog men også en arrangementsbog.

Bogen afklarer rammer og procedurer for en begravelse/bisæt-telse, hvad enten man ønsker en traditionel kirkebegravelse eller af andre grunde har alternative behov/ønsker.

Bogen giver en let og overskuelig gennemgang af de begiven-heder, der indtræffer, når et menneske dør og hjælper med at skabe et overblik over, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Desuden er bogens ærinde at åbne for, at de pårørende i højere

grad selv tager ansvaret for det personlige farvel og ikke blindt overlader det til andre. Forskellige tips og historier giver inspiration, hvad enten der er tale om indhol-det, den musikalske, visuelle eller fysiske ramme. Bogen fungerer som et opslagsværk, der beskri-ver og er inddelt efter procedurer fra død til begravelse, gravøl og traditioner.Læs mere på: www.forlag-fadl.dk

Kvinde - optimer din kost og få færre generVidste du, at der er undersøgelser, der viser, at du kan mindske generne i overgangsalderen ved at spise hormonstabiliserende kost? Denne kogebog er skrevet til dig, der ønsker at sikre, at din krop får de næringsstoffer, den skal bruge for at skabe balance i hormonsystemet og som ved, at forebyggelse er afgørende. Den er skrevet med tanke på, at maden skal være nem at tilberede i hverdagen, og på at hele familien skal have lyst til at spise den. Der er derfor lagt vægt på, at du med lidt planlægning kun skal bruge ca. 30 minutter på at tilberede et aftensmåltid til hverdag.

Retterne er skræddersyede til dig som kvinde med de råvarer forskning viser er ekstra gavnlige for hormonbalancen, uanset om du er 25 eller 70 år. Udover at være optimale for din hormonba-lance, er retterne også yderst sunde, nærende og lette at fordøje.

Forordet er skrevet af Læge søs Wollesen, der også har bidraget med info til mange af de uundværlige gode råd og fif, der er at finde i bogen. Udover at være brevkasseredaktør på Femina og Psykologi er hun også er en meget populær foredragsholder om bl.a. over-gangsalderen og stofskiftet.Læs mere på: www.forlag-fadl.dk

Foto

: PR-

Foto

, FA

DL’

s Fo

rlag.

Foto

: PR-

Foto

, FA

DL’

s Fo

rlag.

20

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med,som du tør le og grine med!

MALMÖ IMPLANTATGRUPPFriisgatan 31 · 21421 Malmö

Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

TANDIMPLANTAT

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsæt-ninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

Stefan Ohlsson

Ny antibakteriel tandpasta hjælper mod tandkødslidelserFolk med paradentose eller tandkødsproblemer kan få en hjæl-pende hånd med en dansk udviklet tandpasta, Parodol, der giver en mere ren og stabil mund, idet den begrænser antallet af ska-delige bakterier på tænder og i tandkødslommer, uden at ændre sammensætningen af mundens naturlige bakterieflora.

Parodol tandpasta indeholder de antibakterielle stoffer ment-hol fra mynte og thymol fra timian, som sammen med de æte-riske planteolier eucalyptus og methylsalicylat fra wintergreenoil giver en smertelindrende effekt samtidigt med, at den hæmmer bakteriers vækst. Parodol indeholder ikke sæbestoffet natrium-larylsulfat, som ødelægger den beskyttende proteinhinde, som spyttet danner på tænder og tandkød. Derfor skummer Parodol heller ikke. tandpastaen er heller ikke tilsat slibemidler, ligeledes

for at undgå at beskadige tændernes natur-lige beskyttende hinde. med en antibakte-riel tandpasta reduceres risikoen for at de skadelige bakterier fra tandkødslommerne breder sig via blodbanen til indre organer og fx hjerteklapperne.

Parodol blev i 2008 af Forbrugerkemi bedømt til at ligge i toppen som en af de mest sikre tandpastaer af alle 56 afprøvede tandpastamærker i Danmark.

tandpastaen findes i to varianter, en blå som er maksimalt lindrende og en rød, som indeholder poleringsmiddel. Parodol forhandles af apoteker eller kan skaffes hjem fra apoteksgrossisterne. Læs mere på: www.parodol.dk

Avène solbeskyttelse med termalkildevandavène solbeskyttelse udvikles og produceres i det sydlige Frankrig med udgangspunkt i det plejende og nærende avène termalkil-devand. avène har nu reformuleret sin solserie, så alle produkter er uden parabener og er meget vandfaste.

solserien består af 7 orange produkter til sensitiv hud, 2 hvide produkter til hypersensitiv hud, samt aftersun lotion. Den orange serie omfatter solspray sPF10 og 20, farvet ansigtscreme sPF20, ansigtscreme til fedtet hud sPF30, solstick sPF30 og ansigtscreme sPF50+. Fælles for produkterne er en let og behagelig konsistens, der er nem at fordele og absorberes hurtigt uden at tilstoppe porerne. De indeholder en kombina-tion af lysstabile fysiske og kemiske filtre, der giver en effektiv beskyttelse mod både UVa og UVB stråler. specielt til børnene er der en solspray sPF 30 og sollotion sPF50+, der sikrer optimal beskyttelse uanset solens intensitet. Begge produkter har en let konsistens, der er nem at fordele på utålmodige små størrelser. Børneprodukterne er uden parfume. De hvide solprodukter til hypersensitiv hud har udelukkende lys-stabile fysiske filtre og er uden parfume. Både lotion og compact foundation i to nuancer har sPF 50+ for maksimal beskyttelse. Produkterne fås kun på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Dunlopillo madrasser af naturlatex er et sundt og naturligt valg sundhed og god søvn hænger sammen. når man vælger en madras fra Dunlopillo, investerer man samtidig i sin almene sundhedstilstand. Dunlopillo står for kvalitet og omtanke – fra produktion til færdigt produkt - idet madrasserne er fremstillet af naturlige materialer. Derudover arbejder Dunlupillo hele tiden på at mindske miljøpåvirkningen i alle led - i respekt for både men-neske og miljø.

Latexmadrassen er kendt som det bedste blandt skummadras-ser. modellen er nemlig 100 % naturligt fremstillet af saften fra det tropiske gummitræ; Hevea brasiliensis. Latex har en lang levetid og bibeholder alle de fordelagtige egenskaber i mange år. Og så er madrasserne betrukket med aftageligt betræk, der kan maskinvaskes på 60 grader.

Dunlopillos selection er designet med 7 komfortzoner, så mo-dellerne naturligt passer på kroppen, mens man sover. Komfort-zonerne giver hele kroppen den optimale støtte, samtidig med komfortzonerne reducerer trykbelastningen på skuldre og hofter. Dunlopillos vendbare selection madras er derfor altid perfekt tilpasset den sovendes kropskurver.

Derfor yder Dunlopillo helt naturligt 15 års garanti på deres madrasser.

Dunlopillo forkæler med en komfort, man ikke finder magen til. Læs mere på www.dunlopillo.dk

Foto

: PR-

Foto

, Par

odol

.

Foto

: Avè

ne/P

ierr

e Fa

bre.

Fo

to: P

R-Fo

to, D

unlo

pillo

.

21

Hvad enten du er kommet til skade på jobbet, i et færdselsuheld eller på ferien, så hjælper vi dig, så du får den erstatning, du har ret til.

Vi sikrer dig den erstatning du har ret tilEr du kommet til skade?

Advokatfuldmægtig Camilla Sylvest, har specialiseret sig i personskade og har erfaring fra Arbejdsskadestyrelsen med fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

csy@ret-raad.dk blh@ret-raad.dk

Advokat Bjørn Lund Hansen har mange års erfaring med erstatningsret og retssager.

Ret&Råd Gladsaxe Buddingevej 2892860 SøborgTelefon: 39 57 00 00www.ret-raad.dk/gladsaxe

Der er helDigvis ingen grunD til, at Du går

på kompromis meD Din

livskvalitetFå gode råd til et bedre liv med

multipel sklerose på levmedms.dk

www.almirall.com

Uanset om du netop har fået din diagnose, har haft sygdommen længe, eller er pårørende til én med multipel sklerose, kan du finde inspiration og hjælp på levmedms.dk. Få f.eks. gode råd om kost og ernæring, se videoer med motions-øvelser og hør om mulige behandlingsformer.

18013113 Almiral Sativex LevMedMS 87x130 nr1.indd 1 29/03/12 13.18

Naturligt melatonin kan give søvnforbedringasphalia er et kosttilskud, der indeholder naturligt udvundet melatonin fra hvedegræs og byggræs. melatoninen virker som et homøopatisk middel, der aktiverer hjernen til selv at producere mere melatonin via koglekirtlen. Produktionen af melatonin star-ter få uger efter fødslen og er på sit højeste fra 3-5 års alderen og frem til voksenalderen. senere aftager produktionen gradvist

med alderen, hvilket formentlig kan forklare, hvorfor voksne har et dårligere ”sovehjerte” end børn.

Det er således kroppens eget melatonin, der bevirker de signifikante resultater i søvn-forbedring. Kroppens naturlige melatonin er derudover en kraf-tig antioxidant, som neutraliserer frie radikaler opstået af bl.a. elektromagnetisk stråling.

asphalia fås i bøtte med 30 vegicap kapsler. Dosis er 1-2 kapsler 30 minutter før sengetid. Bør ikke overskrides. må ikke

indtages før bilkørsel eller arbejde med maskiner. Det kan anbe-fales at åbne kapslen og hælde indholdet i et glas vand som drik-kes. endnu hurtigere effekt opnås ved at tage indholdet under tungen. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes til gravide, astmatikere og børn under 11 år. Læs mere på www.livingintimeshop.dk

Foto

: PR-

Foto

, Dun

lopi

llo.

Foto

: PR-

Foto

, Liv

ing

In T

ime.

Foto

: PR-

Foto

, Dan

sk F

arm

aceu

tisk

Indu

stri

A/S

.

Nye vitaminer som bløde og velsmagende tyggedropset dagligt tilskud af fiskeolie med sunde omega-3 fedtsyrer hjælper med at styrke og vedligeholde hjernens funktioner hos børn, unge og ældre. Kroppens celler skal således smøres, så hjernen holdes i gang hele livet. Og det behøver ikke smage af fisk. med easyChew tyggedrop kan man nu nyde sit daglige tilskud helt uden bismag, idet easyChew er blød og velsmagende som en vingummi. Det er en stor fordel for de mange, der har problemer med at sluge en pille. Det er altså nu heller ikke længere nødvendigt.

man kan samtidigt vælge at kombinere sit omega-3 tilskud med et dagligt tilskud af multivitaminer i en enkelt tyggedrop, som styrker alle kroppens vigtigste funktioner lige fra hjerte og muskler til hud, hår og syn.

easyChew fås også som D3-vitamin tilskud med 25 mcg D3-vita-min pr. tyggedrop. easyChew er fri for kunstige tilsætningsstoffer og sødemidler, og indeholder kun naturlige smags- og farvestoffer fra frugt og grønt. alle 3 varianter fås på udvalgte apoteker, hos matas og i helsekostbutikker. alle vitaminer og tilskud er i øvrigt i børnesikkker emballage.Læs mere på www.dkpharma.dk eller ring efter en gratis smags-prøve på tlf. 44860550

22 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Der er cirka 65.000 toårige børn i Danmark. De har masser af fællestræk, når de spiser, bader, sover eller tumler rundt og udforsker verden. De kan finde på at spise sand, bruge tusch som neglelak, spise støv og sutte på badeforhæng eller legetøj.

med den viden som udgangspunkt har miljøstyrelsen derfor kortlagt og analyseret danske toåriges udsættelse for stoffer i hverdagen, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og al-lergifremkaldende. Og konklusionen er, at små børn udsættes for kemiske stoffer i et omfang, der i værste fald kan føre til hormon-forstyrrelser og allergi:

Der er kemikalier overalt”små børn bliver hver dag udsat for en lang række kemikalier. Kemikalierne kommer primært fra indeklimaet, den mad, de spiser, og de produkter, de bruger. sådan er det for os alle. men

små børn er særligt følsomme på grund af deres størrelse, ad-færd og udviklingsstadie,” siger shima Dobel, kemiker i miljøsty-relsen og projektleder i undersøgelsen:

”som noget nyt er rådene i undersøgelsen lavet med udgangs-punkt i den samlede mængde af kemiske stoffer som en toårig i løbet af et typisk døgn udsættes for. Det er altså blevet under-søgt, hvilke mistænkte hormonforstyrrende stoffer en toårig

møder i løbet af et døgn, hvor barnet møder dem, og om de udgør en risiko. Hovedkonklu-sionen er, at børn får den største udsættelse af stoffer, der er mistænkt for at være hormon-forstyrrende, fra indeklimaet og maden - og at der specielt er tre grupper af stoffer, som det er vigtigt at sætte ind over for. Det er parabener, der bruges som konserveringsmid-del i nogle solcremer og fugtighedscreme og ftalater, der bruges som blødgørere i PVC-plast og PCB’er og fortsat kan findes i blandt andet bygninger. Ftalater og PCB’er kan også udgøre et problem i fødevarer

Børn er ekstra følsommeHvorfor er det små børn I undersøger?

”Deres organer er under udvikling, hvilket betyder, at børn er mere følsomme over for kemikalier end voksne er. Også børns adfærd gør dem særligt udsatte. Børn putter mange ting i munden, som ikke er beregnet til at have i munden. Og stoffer, der afgives fra de pro-dukter, børnene kommer i munden, vil kunne optages gennem deres spyt,” siger shima Dobel og fortsætter:

”Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke menneskers og dyrs hormonsystemer og er mistænkt for blandt andet at medføre nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganer, tidlig pubertet samt bryst- og testikelkræft. Undersøgelser af dyr viser, at lave koncentra-tioner af hormonforstyrrende kemikalier, der hver for sig ikke udgør en risiko, i kombination med andre hormonforstyrrende stoffer, kan udgøre en risiko. Det kaldes for ”cocktaileffek-ter” – eller kombinationseffekter.

Børns hverdag er proppet med farlige kemikalierNogle kemikalier er mistænkt for at kunne påvirke mennesker og dyrs hormonsystemer og for blandt andet at medføre nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganer, tidlig pubertet samt bryst- og testikelkræft. Derfor valgte Miljøstyrelsen i 2009 at tage hånd om fremtiden ved at undersøge en række typiske produkter i et to-årigt barns hverdag og se på hele døgnets belastning med stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyr-rende og allergifremkaldende. Det har allerede ført til et nationalt forbud mod nogle parabener i kosmetiske produkter til børn under tre år, men diskussionen for og imod parabener fortsætter i EU-regi, for her har man endnu ikke vedtaget faste retningslinjer.

Foto

: Bet

tina

And

erse

n.

”Kemikalier kan give hormonforstyr-relser. Vi kan se, at 40 procent af unge danske mænd har en sædkvalitet, der ligger under den normale grænse, som WHO fastsætter,” siger kemiker ved Miljøstyrelsen, Shima Dobel.

”Børns adfærd gør dem særligt udsatte. Børn putter mange ting i munden, som ikke er beregnet til at have i munden. Og stoffer, der afgives fra de produkter, bør-nene kommer i munden, vil kunne optages gennem deres spyt,” siger Shima Dobel.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

23

Se på www.VIPvikar.dk og www.VIPprivatomsorg.dk, eller ring til os og hør mere.

I eget hjem tilbydes hjælp til:- Aflastning af pårørende

- Hjælpere til demente, handicappede og respiratorbrugere

- Administration af handicapordninger (BPA)

- Sygeplejersker, SSA & SSH til pleje i eget hjem, sygehuse og hjemmeplejen

Vi løser opgaver over hele Sjælland, Lolland og Falster.

VIPprivatomsorg løser opgaver for privatpersoner, primærti eget hjem, mens VIPvikar hovedsageligt løser opgaver for offentlige myndigheder fx kommuner og sygehuse.

Vangedevej 130 - 2820 GentofteAlgade 38 C - 4760 Vordingborg

Tlf. 55 34 14 00

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

TEMA

Umuligt helt at undgå kemikalierHvorfor kan man ikke bare helt undgå kemikalier i hverdagen?

”Der er kemikalier i alle de ting, vi omgiver os med i hverda-gen, og vi kan ikke undvære kemikalier. Det er derfor ikke muligt at undgå kemikalier, også selvom stofferne indebærer en risiko, hvis de indåndes eller indtages i tilstrækkeligt store mængder over tilpas kort tid,” siger shima Dobel og underbygger:

”Børn er som sagt særligt udsatte på grund af deres størrelse og adfærd. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at man som forælder faktisk selv kan gøre rigtig meget ved hjælp af en forholdsvis lille indsats. selvom man ikke kan undgå kemi-kalier, er det med omtanke muligt at minimere faren for at ens barn udsættes for nogle af de stoffer, vi mistænker for at være hormonforstyrrende. Det gør man ved at følge de råd, vi kommer med. Det er for eksempel et godt råd altid kun at købe plejepro-dukter, der er mærket med svanen. så er man sikker på, at de er uden de stoffer, som eU mistænker for at være hormonforstyr-rende. Derudover handler det blandt andet om at holde et sundt indeklima, tilbyde barnet varieret mad og undgå blødt plast, der indeholder de farligste ftalater.”

Som forbruger bør man være på vagt Hvorfor laver myndighederne ikke en liste over de produkter, småbørnsforældre bør undgå?

”Det er ikke muligt at lave en liste over produkter, der skal und-gås. men produkter må ikke udgøre en risiko for den, der bruger produkterne, og hvis de gør det, skal de fjernes fra markedet. når man tager hensyn til den samlede udsættelse fra mange forskel-lige stoffer, bliver det mere kompliceret, men vi kommer med nogle anbefalinger til, hvordan man kan sørge for at børnene ikke bliver udsat for nogle af de stoffer, vi mistænker for at være hormonforstyrrende. nogle produkter indeholder kun de mest nødvendige kemikalier, mens andre også indeholder ekstra kemi-kalier som parfume. Det er op til forbrugerne selv at afgøre, om

de vil udsættes for de kemikalier, som det ikke er nødvendigt at blive udsat for. Det kan være en god ide helt at undgå, at denne type produkter bliver brugt til små børn.”

Hvor mange bliver påvirket af de hormonforstyrrende stoffer?”Det er umuligt at svare på. men der er en mistanke om, at de bidrager til at påvirke menneskers hormonsystem. man har for eksempel set, at 40 procent af unge danske mænd har en sædkvalitet, der ligger under den normale grænse, som WHO fastsætter. Vi har samtidig i Danmark en høj forekomst af testi-kelkræft og piger, der kommer i puberteten cirka et år tidligere end for 15 år siden. som forælder er der derfor al mulig grund til at være opmærksom på, hvad ens barn udsættes for, slutter shima Dobel.

Fødevarestyrelsen følger opmed denne kemiske viden som en vigtig ballast, er det herefter Fødevarestyrelsen, der sætter grænseværdier for en lang række

Bedre kemi i børnenes hverdagOtte råd om, hvordan man får bedre kemi i børns hverdag - og voksnes med:• sørg for et godt indeklima – luft ud og gør rent.• server varieret mad og brug egnet køkkengrej. • Køb svanemærkede plejeprodukter. • Køb plejeprodukter uden parfume. • Undgå de farligste ftalater. • Vask nye produkter før brug. • smid gammelt blødt plastlegetøj ud. • Køb Ce-mærket og uparfumeret legetøj. Kilde: Miljøstyrelsen.

24

Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse!

Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 77 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overføl-somhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er.

Det kan vi tilbyde dig!97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 811 til-bagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater.

På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

TRYGHEDSGARANTIHvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage!

Bliv fri for allergi og astma - uden medicin

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – kontakt@allergikompagniet.dk – tidsbestilling 70 25 50 99

AllergiKompagniet- kendt fra “tv2 praxis” Vi tør

give dig

chancen!

- er du parat

til at tage

den?

”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtnin-ger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.”

Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

af de stoffer, der nævnes i rapporten fra miljøstyrelsen. eksem-pelvis udsender Fødevarestyrelsen pjecer med kostråd, som infor-merer forbrugerne om, hvordan de kan undgå bestemte typer af forureninger.

et af rådene har overskriften ”spis varieret”. Det betyder lige mængder af brød, frugt, grønt, kød, mejeriprodukter og fisk dagligt. De enkelte fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre sunde stoffer. Ved at spise varieret får man alle de næringsstoffer, kroppen har brug for.

men fødevarer kan altså også indeholde stoffer, som man ikke må få for meget af. Det er for eksempel nogle af de stoffer, der kan virke hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller på anden måde være giftige. Ved at spise varieret nedsætter man risikoen for at indtage for meget af hvert enkelt skadeligt stof, da indhol-det er forskelligt i de forskellige typer af fødevarer.

Gode muligheder for at kontrollereForbrugernes muligheder for at finde ud af, hvorvidt eksempelvis

madens emballage er egnet til kontakt med fødevarer, er rime-lige. Det kan fremgå på flere måder, om materialet er beregnet til indpakning af fødevarer. For eksempel kan det stå i brugsan-visningen, at en plastboks ikke kan bruges i mikrobølgeovn. at emballagen er egnet til fødevarer kan også være vist ved ”glas og gaffel” symbolet, der kan stå ”til fødevarer” på indpakningen, og det kan fremgå af navnet – for eksempel madpakkeposer eller bagepapir.

Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomheder, både en gros og detail. Det er fødevarekontrollen rundt omkring i regionerne, der kontrollerer virksomhederne, og de tager i nogle tilfælde prøver ud til analyse. Plastvirksomheder har i mange år været omfattet af denne kontrol.

Der tages i dag særlige hensyn til børn, når der fastsættes grænseværdier for pesticidrester i fødevarer. Der laves en risiko-vurdering på baggrund af kostdata for forskellige befolknings-grupper, herunder børn. indholdet af pesticidrester skal kunne accepteres både som akut indtag og som indtag hver dag hele livet. Desuden er der særlig skrappe regler for indhold af pesticid-rester i specielle børnemadsprodukter.

Økologi er ikke en mirakelløsningman kan måske undre sig over, at myndighederne ikke anbefaler økologiske fødevarer, når en stor del af de hormonforstyrrende stoffer kommer fra fødevarerne. For man må vel forvente mindre farlig kemi i økologi?

Det spørgsmål kan der stadig ikke gives et entydigt svar, eftersom det er et faktum, at selv når man køber økologisk, kan man ikke helt undgå problematiske kemikalier i maden. mange af stofferne stammer nemlig fra forureningen i miljøet og vil derfor kunne findes i både økologisk og ikke-økologisk dyrkede fødevarer. Fødevarestyrelsens råd er derfor, at man ved at servere en varieret kost, nedsætter risikoen for, at barnet får for meget af et enkelt skadeligt stof.

Børn får den største udsættelse af stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, fra indeklimaet og maden.

TEMA F

oto:

Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Få din – og bliv slank med

*Kilde: videnskab.dk

egen diætist

Tast rabatkoden:

RASKOG SPAR

OPSTARTSGEBYRET!

2. Diætisten giver dig løbende råd og konkrete anbefalinger - Hvad gør du godt? Hvad gør du skidt?

3. Internationale undersøgelser viser, at du har størst chance for at tabe dig, hvis du benytter en diætist *

1. Diætisten udarbejder en personlig kostplan til dig, der tager udgangs punkt i dine nuværende madvaner.

Sådan hjælper diætistendig med at tabe dig:

WWW.SLANKEDOKTOR.DK

“ Jeg bliver ikke dikteret noget her – jeg

er med til at � nde den rigtige vej og det betyder meget, at jeg føler mig vejledt uden en løftet pege� nger. Jeg har haft den samme diætist gennem hele forløbet, og det har været altafgørende for mig ” Lis-Ann Kaas

Lis-Ann tabte

29,1 kg

Diætist Lisa Bolting

26 TEMA

•af mikkel ais andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

i 1989 drog den svenske læge og forsker staffan Lindeberg mod Papua ny guinea for at lave et feltstudie. Han havde en ide om, at kosten i den vestlige verden med tiden havde udviklet sig til at gøre os syge, fordi mennesket ikke er genetisk udviklet til at spise forarbejdede og raffinerede fødevarer med tilsæt-ningsstoffer. Destination var den lille ø, Kitava øst for Papua ny guinea.

Kitava var et af de allersidste isolerede steder på jorden, hvor folk stadig levede som jægere og samlere, og Kitava-folket levede udelukkende af fisk og skaldyr, rodfrugter, rødder og frugt på en bund af kokos. Her ville staffan Lindeberg under-søge sundhedstilstanden hos 200 mennesker fra 24 – 96 år for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem sundhed og kost.

En kost uden hjertesygdommeResultatet af den såkaldte Kitava-undersøgelse var overrasken-de, fortæller staffan Lindeberg fra Lund Universitet, hvor han i dag er professor på det medicinske institut.

“Hvad der var så slående, var, at de aldrig havde hørt om folk,

der bare pludselig faldt om og døde, sådan som ældre gør, når de får et hjerteanfald. De havde heller ikke hørt om pludselige brystsmerter, eller at man kunne miste førligheden i en arm eller miste talens brug, sådan som det sker, når folk får et slagtil-fælde.”

På Kitava havde de heller aldrig hørt om hjertesygdomme, diabetes, astma, podagra eller demens, og de eneste måder, som folk kunne huske, at nogen var døde, var ved naturlige år-sager som druknedød, fald fra kokspalmer, infektionssygdomme som malaria eller ganske enkelt alderdom.

staffan Lindeberg er i dag en af foregangsmændene indenfor den nye trend, der hedder stenaldermad. Det går kort fortalt ud på, at man skal spise, som de gjorde i stenalderen før landbru-get og industrialiseringen og på den måde undgå forarbejdede råvarer som pasta, brød og sukker. i stedet består kosten såle-des af kød, fisk, fedt, grønt, frugt og nødder.

Han har blandt andet skrevet bogen, ’Food and Western

Spis naturligt og undgå overvægt samt livsstilssygdommeVores livsstil i de vestlige samfund har udviklet sig uhensigtsmæssigt. Vi vokser os større og større, og det sam-me gør antallet af patienter med hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme. Forskning peger på vores madvaner som den store synder, og undersøgelser viser, at vi kan minimere livsstilssygdomme og leve sundere ved at ændre kosten og spise mere som naturfolk.

Den svenske læge og forsker Staffan Lindeberg fandt for 20 år siden ved feltstudier på øen Kitava ud af, at man der ikke kendte til livsstilssyg-domme og at årsagen var kosten be-stående af fisk og skaldyr, rodfrugter, rødder og frugt på en bund af kokos.

”Du kan som tommelfingerregel tage din mormor eller oldemor med i supermarkedet, og de varer, som hun kan identificere, er god og sund kost. Der er kommet for mange præfabrikerede og forbe-handlede varer på hylderne,” siger Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse.Foto

: Priv

atfo

to.

Foto

: Priv

atfo

to.

Foto

: Priv

atfo

to.

Hanako Matsuzawa er uddannet diætist i Japan. Hun kan se en stor forskel mellem den danske og japan-ske madkultur, hvor kosten ligger tættere på naturfolket. Her er færre forarbejdede fødevarer, kød og fedt, og desuden indeholder kosten mas-ser af fisk og grøntsager.

Hvis maden ikke skal gøre os sygestaffan Lindeberg er i dag en af foregangsmændene indenfor den nye trend, der hedder stenaldermad, som består af ufor-arbejdet kød, fisk, fedt, grønt, frugt og nødder. For det er den forarbejdede kost, der bl.a. gør os overvægtige og syge. staffan Lindeberg har blandt andet skrevet bogen, ’Food and Western Disease: Health and nutrition from an evolutionary perspective’men også japansk mad har en enkelhed og en sammensæt-ning, der i overvejende grad gør den sund. Den amerikanske journalist michael Pollan har logeledes i mange år beskæftiget sig med kosten i den vestlige verden og han har formuleret en række regler i bogen ’Food Rules’, der giver mening. Den første og meget tankevækkende regel lyder: ”spis mad.” Dermed mener han, at meget af det, vi kan købe i supermarke-derne, ikke kan kaldes mad, men snarere er spiselige substan-ser. Han næste regel lyder: ”spis ikke noget, som din bedste-mor ikke ville kunne genkende som mad.” med disse to regler i baghovedet er man godt på vej til at tænke i gode madvaner. Prøv selv næste gang, du er i supermarkedet. Læs evt. mere på www.michaelpollan.com

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

27

Vær sikker FØR du åbner døren!Køb digital dørspion fra 699,-

•Sehvemderstårderudepåstortvideodisplay•Neminstallation,udenværktøjhvisdørspionhaves•HarDeikkehulidøren?Boreset12/14mmhul•Skaldørspionentagefoto?VælgProversionen•Fotosnårduikkeerhjemme?Tilkøbsensordel

Dørspionen ser “normal” ud udefra, men ingen kan se ind af denne dørspion, som man kan på en almindelig dørspion.

Gå til SikkerDør.dk el. 40 60 20 10og få råd & vejledning af Camilla af Rosenborg

14x8cm

Profra1099,-

Bestil din video dørspion i dag. Føl dig mere sikker i morgen!

Scan QR-koden og se videoen

Olsen ”Den Skaldede Kok” & Stine Junge Albrechtsen

GastricBypass

muusmann forlag

Inspiration til livet og maden efter operationen

En grundbog om kost for alle, der har fået eller overvejer en GB-operation – med mange lækre opskrifter. Læs mere på www.muusmann-forlag.dk muusmann forlag

NY BOG

TEMA

Disease: Health and nutrition from an evolutionary perspective’ – mad og vestlige sygdomme: sundhed og næring set fra et evolutionært perspektiv. Bogen behandler netop, hvorledes den mad, vi spiser, hænger sammen med livsstilssygdomme.

Stenalderkost versus middelhavskoststaffan Lindeberg har udover Kitava-undersøgelsen udført

adskillige forsøg, der påviser en sammenhæng mellem den for-arbejdede mad og livsstilsygdomme som sukkersyge og hjerte-karsygdomme. i et forsøg blev 29 patienter med type 2-diabetes samt begyndende hjertesygdom sat på enten en såkaldt middel-havskost bestående af fuldkorn, planteolier og fedtfattige mæl-keprodukter eller på stenalderkost. Resultat var, at personerne på stenalderkost efter tre måneder fik deres diabetes betydeligt

Det er sundest at spise mad, der er så lidt forbehandlet som muligt, ligesom tidligere stammefolk gjorde. En kost, der er så naturlig som mulig, og hvor man kan se, hvad de forskellige ting på tallerknen er.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

28 TEMA

forbedret, mens der ikke var de store forandringer at spore hos den anden gruppe på middelhavskost.

andre forsøg har vist, at stenalderkosten giver større vægt-tab, lavere blodtryk, bedre kolesterolniveauer og bedre blodsuk-kerniveauer end ved at spise produkter med lavt sukkerindhold. Hans budskab er klart.

”Vi bør søge tilbage og spise, som man gjorde i de helt gamle dage. Kroppen er ikke genetisk kodet til at spise alle de her for-arbejdede madvarer, og det er blandt andet derfor, at hjertekar-sygdomme er så udbredt i vesten. Det er ikke naturligt for krop-pen, og hvis man er i tvivl, kan man jo prøve at spise nærmere stenalderkosten og mærke efter, om det giver et resultat.”

Dårlig vanei Danmark bliver vi tykkere og tykkere, og vi har igennem mange år udviklet en livsstil, der blandt andet kan føre til type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. susanne Bügel er lektor på institut for Human ernæring og leder af gruppen for Bioaktive stoffer og sundhed på Københavns universitet. Hun fortæller, hvordan vi er omgivet af de usunde tilbud.

”Røgvarer, saltning og konserverede varer er usunde i store mængder. man bør så vidt muligt undgå det forarbejdede pålæg som pølser og pålæg og i stedet gå efter det ferske. Der er opstået en mærkelig tendens med, at man tager en råvare og trækker alt det gode ud som for eksempel fibre og skaller og stopper det dårlige ind i form af tilsætningsstoffer. Det gode og nærende i maden sidder i fiberen. men folk har desværre vænnet sig til at undgå det grove brød, og i stedet spise lyst, som stort set er uden fibre og næringsstoffer, og sådan er det med mange råvarer. man vil hellere have det, som glider let ned,

fordi det er forarbejdet. Det er en dårlig vane, som man kan blive syg af i længden,” forklarer hun.

Verdens ældste folkat vores mad bliver mere og mere usund kan aflæses i diverse sundhedsstatistikker, men uden at gå helt i den anden grøft og sværge til stenaldermaden kan vi vende blikket mod andre lande som inspiration.

Japan er et eksempel på, at der er en sammenhæng mellem en befolknings madtraditioner og dens generelle sundhed. Lan-det er indehavere af adskillige sundhedsrekorder. De har verdens højeste gennemsnitslevealder på 83 år, mens vi i Danmark ligger omkring 77 år, og desuden har de halvt så mange tilfælde af hjertekarsygdomme, som vi har i vesten.

Kræftsygdomme som tyktarmskræft, brystkræft, spiserørs-kræft, livmoderkræft og kræft i bugspytkirtlen rammer også japanerne i langt færre tilfælde, og det kan tilskrives deres madvaner og livsstil. Japanerne er nemlig ikke mindre genetisk disponeret for at få kræft, end vi er i vesten.

anne tjønneland er overlæge på Kræftens Bekæmpelses forskningsafdeling for Kost, kræft og helbred, og hun refererer til forsøg, der viser, at japanere, der rejser til Usa og følger ame-rikanske madvaner, hyppigere bliver ramt af de typiske livsstils- og velfærdssygdomme som amerikanerne.

Tag mormor med på indkøbanne tjønneland beskriver, hvordan det traditionelle japanske køkken kan være med til at forebygge sygdomme som tyk-tarms- og brystkræft.

”Der bruges næsten ikke rødt kød, som kan give tyktarms-

Kitava-undersøgelsen, som blev udført af Staffan Lindeberg, viste, at befolkningen ikke kendte til hjertesygdomme, diabetes, astma, podagra eller demens, og de eneste måder, som folk kunne huske, at nogen var døde på, var ved naturlige årsager som druknedød, fald fra kokspalmer, infektionssygdomme som malaria eller ganske enkelt alderdom.

29

Nordens største erfaring med SleeveHos Fedmekirurgisk Center er vi specialister i Sleeve gastrectomy. Gennem årene har vi udført over 1.000 Sleeve-operationer, hvilket

gør os til Nordens mest erfarne inden for den operationstype. Selve operationen udfører vi i Stockholm, men rådgivningen

sker i vores danske konsultation. På den måde er du sikker på at være i de tryggeste og dygtigste hænder hos os.

Maksimalt vægttab med minimal risiko ”Hvilken operationstype er den bedste for mig?” Sådan spørger mange sig selv, når de overvejer en fedmeoperation. For nogle er det måske Gastric bypass, men for de allerfleste vil det være en anden operationstype: Sleeve gastrectomy. Med Sleeve undgår du nemlig risiko for blandt andet tarmslyng og mineralmangel – uden at du skal gå på kompromis med vægttabet.

Overvejer du en fedmeoperation?

Fedmekirurgisk Center – St. Magleby Strandvej 63 – 2791 Dragør

” Sleeve? Hvad er det?”” Da jeg først hørte om Sleeve gastrectomy, var jeg skeptisk. Men jo mere jeg læste om operationen, jo mere tiltalte den mig. Først og fremmest fordi den lød meget mindre drastisk end Gastric bypass. Fx bliver der hverken pillet ved tarmene eller ændret på kemien i maven – det var meget mere mig. Lige pludselig var der ikke så langt til den endelige beslutning.”

Marianne. Fra BMI 38 til BMI 23 på 6 måneder

TEMA

kræft, men i stedet masser af fisk, som de blandt andet får de gode fedtsyrer gennem. Og det virker ikke kun på japanere. Disse spisevaner kunne vi lære noget af i Danmark og andre vestlige lande.”

Hun sigter til, at japanerne i den traditionelle kost undgår raffinerede kulhydrater, salt, mættet fedt og sukker i madlavnin-gen.

”De damper risen uden salt, og de har heller ikke samme tradition med kager og slik, som vi har. Derudover er der heller ikke så mange fede mælkeprodukter som ost og fløde i den traditionelle japanske mad.”

Hun kalder det japanske køkken ærligt og fremhæver det som et eksempel på, hvordan det er sundest at spise så lidt forbehandlet som muligt, ligesom tidligere stammefolk gjorde – en kost, der er så naturlig som mulig, og man kan se, hvad de forskellige ting på tallerknen er.

”Du kan som tommelfingerregel tage din mormor eller olde-mor med i supermarkedet, og de varer, som hun kan identifi-cere, er god og sund kost. Der er kommet for mange præfabri-kerede og forbehandlede varer på hylderne,” siger hun.

Blæksprutter til babyerHanako matsuzawa kommer fra Japan, hvor hun er uddannet diætist. Hun er i dag bosat i Danmark, og hun kan se en stor forskel mellem den danske og japanske madkultur, hvor kosten ligger tættere på naturfolket. Her er færre forarbejdede fødeva-rer, kød og fedt, og desuden indeholder kosten masser af fisk og grøntsager.

”i Japan ligger det i livsstilen, at man spiser mad fra havet, fra man er helt lille. Børnene når ikke at blive kræsne, for de får både serveret blæksprutte, muslinger, fisk og andre skaldyr, og i modsætning til Danmark har man i Japan også mange forskelli-

ge variationer af fisk. Derfor undgår man også at spise så meget rødt kød,” siger hun.

Hanako matsuzawa husker, hvordan hun fik et mindre chok, da hun første gang kom til Danmark og så portionsstørrelserne.

”Jeg tænkte, at det var helt vildt, så store portionerne er i Danmark, for i Japan er vi vant til at spise meget mindre måltider. i Japan består et måltid typisk af en skål ris og derudover mange forskellige mindre skåle med små retter af kogte sojabønner, syltet hvidkål, fisk og andre grøntsager. Det er ikke kødet, der er den dominerende ingrediens, som måltidet bygges op omkring, og derfor er der for eksempel også langt færre tilfælde af tyk-tarmskræft.” Hun fortæller, at den japanske madkultur i langt højere grad er bygget op omkring alsidighed, og at maden inde-holder færre kalorier, mens den ikke er raffineret og forarbejdet.

”Det er et mere rent køkken, hvor man fokuserer på ikke at gøre så meget ved råvaren. i Japan har man mottoet ”småt, men godt,” og der er meget fokus på minimalisme og varia-tion,” forklarer hun.

Den fede vestlige kost gør forskellenanne tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse understreger, at det japanske køkken kun er et eksempel på, hvordan man kan spise mere traditionel kost.

”Vi har lavet en række undersøgelser, som viser, at du kan have den samme helbredsgavnlige effekt på dødelighed og sygdomme ved at spise de sunde traditionelle nordiske føde-varer, som fuldkorn – gerne i form af rug – rodfrugter, traditio-nelle frugter som æbler og fisk. så dybest set er det kontrasten mellem traditionel kost og den raffinerede, sukkerholdige, fede vestlige kost, som gør forskellen. Jeg tror, det er lettere at komme igennem med en traditionel kost som basis, end at vi skal revolutionere vores kostvaner fuldstændig,” slutter hun.

30

Savner du redskaber til at hjælpe voksne med

overvægt, som der desværre kommer flere af?

– så har vi et tilbud med gode resultater. Vi har sammensat en spændende uddannelse, hvor du lærer om overvægtens psykologi, fysisk aktivitet og over­vægt, og du får afprøvet dig selv i rollen som rådgiver. Vi bruger ny pædagogik både via nettet og ved at du bla. møder en skuespiller som træner dig til at blive en god rådgiver.

Vil du høre mere om Vægtstoprådgiveruddannelsen,så gå ind på www.numo.nu

eller send os en mail på info@numo.nu Mere end 400 personer fra kommuner, regioner og arbejds­pladser har gennemført vægtstoprådgiveruddannelsen allerede. Den er udviklet at Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt – NUMO for Sundhedsstyrelsen. Kurset er i alt på 6 dage. 1+2+3 dage. Prisen er kr. 15.000 ex. moms og inkl. manual, overnatninger og undervisning. Næste kursus starter i november 2012.

Flad maveSlankere taljeStyrk korsetmuskulaturen

Tlf. +45 2284 6599 • www.powerhoop.dk

Tung og polstret- for at du ikke skal blive det.

den originale

TEMA

•af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Rigtig mange danskeres nytårsforsæt er at tabe sig, og om foråret kæmper mange med de ekstra kilo for at blive klar til badesæsonen. men nu siger en gruppe forskere, at det kan være ligefrem farligt for overvægtige at tabe sig.

”Vi har undersøgt overvægtige med et Bmi (Body mass index) på mere end 25, som har tabt sig. Det viser sig, at de har en større dødelighed end dem, der bliver ved med at være overvæg-tige på samme niveau,” siger Kim Overvad, professor i epidemio-logi på institut for Folkesundhed ved aarhus Universitet.

Forskerne har endnu ingen endegyldig forklaring på den over-raskende opdagelse, men ifølge Kim Overvad kan det skyldes, at folk taber sig det forkerte sted på kroppen.

”man kan jo ikke selv bestemme, hvor man vil tabe sig. Det er bedst, hvis man taber fedtet på maven, men måske taber folk sig i stedet for på lårene eller på bagdelen, eller de taber muskel-masse. Og vi ved, at den feminine fedtfordeling med fedtdepoter på lår og bagdel beskytter mod en række sygdomme som kræft, hjerte-kar sygdomme og diabetes.”

Overvægtige skal stadig tabe sigForskningsresultaterne betyder ikke, at de overvægtige skal droppe enhver indsats for at tabe sig. ”Det skal de bestemt ikke, for der er en tendens til, at overvægtige tager mere og mere på,

og hvis man er direkte fed eller svært fed, har man en markant større risiko for at dø. men vi kan ikke argumentere for, at det er gavnligt at tabe sig i forhold til sygelighed og dødelighed, hvis man er moderat overvægtig.”

ifølge Kim Overvad kan man derimod bruge resultaterne til at fokusere på at leve sundt i stedet for ensidigt at holde øje med, hvad vægten viser.

”Vi bliver bombarderet med mere eller mindre bizarre forslag til kure eller pulvere. Der er ingen tanke bagved andet end at indtage færre kalorier og på den måde få tabt nogle kilo, og de færreste opnår et stabilt vægttab, men kører op og ned fra kur til kur. Det har intet at gøre med at leve det gode, fornuftige liv. Det

Vægttab er ikke altid sundtOvervægtige, der taber sig, risikerer at dø tidligere end dem, der holder overvægten. Det viser ny forskning. Men der er endnu ikke en endegyldig forklaring på opdagelsen.

Foto

: Ins

titut

for

Fol

kesu

ndhe

d -

Epid

emio

logi

, Aar

hus

Uni

vers

itet.

”Vi står med et stort problem. Vi bliver bare tykkere og tykkere og tykkere,” siger Kim Overvad.

31

Vi er helt elektriske ! Danmarks største udvalg af EL-Cykler Du har altid “medvind” når du cykler. Motoren tager det seje træk og giver DIG lyst til lange cykelture.

Priser fra 8.999,-kr

Cykler der giver motion til alle aldre....Mange tror fejlagtigt, at man ikke får motion på en elcykel. Det gør man selvfølgelig, men man bestemmer blot selv hvornår, og hvor meget motion man ønsker. Til gengæld kører man langt oftere og længere cykelture, både dagligt og bare ud i det blå !

www.FantomBike.dk - Hornsyld samt Brøndby Tlf. 7682 2010

Moderne designs....Fås i farverige modeller. Man kan faktisk slet ikke se at det er en elcykel, da batteriet er skjult i cyklens design. Det er ikke kun elcyklers design der er forskellige, men også hvordan de føles at køre på, så kom gerne og få en prøvetur !

RALEIGH

PROMOVEC

CENTURION

TEMA

har udelukkende vægttabet som sin målestok. man bør hellere ændre sin livsstil, så man spiser sundere, er fysisk aktiv så man holder sine muskler i gang, får sin nattesøvn og sørger for ikke at blive for stresset. Hvis man lever det fornuftige liv, taber man sig formodentlig også, og selvom man ikke gør, er man alligevel bedre stillet rent helbredsmæssigt.”

Mange ulemper ved overvægtselv om Kim Overvad er fortaler for, at man ikke stirrer sig blind på vægten, påpeger han samtidig, at der er mange ulemper forbundet med at være overvægtig.

”Der er en problematisk stigmatisering af de fede og overvæg-tige. De bliver diskrimineret på jobmarkedet, og mange isolerer sig. Dertil kommer de fysiske skavanker med smerter, fordi en tung krop belaster leddene, og mange overvægtige har tendens til for højt blodtryk, type 2-diabets og forhøjet kolesterol. Det er ofte tilstande, der varer hele livet, og som de skal i behandling for. så paradoksalt nok er det godt at tabe sig, hvis man vil leve det gode liv, men en ulempe at tabe sig, hvis man gerne vil leve så længe som muligt.”

De ekstra kilo lader også til at gavne, hvis man bliver syg.”De overvægtige har faktisk en bedre prognose, når de bliver

alvorligt syge, end de normalvægtige. Det gælder for hjerte-kar sygdomme og for KOL, at jo tykkere man er, når man får sygdommen, jo bedre klarer man sig. Vi ved ikke hvorfor, men måske forbrænder de overvægtige fedtvæv i forbindelse med de-res sygdom, mens de tynde forbrænder muskulatur og organer. De overvægtige har simpelthen mere at stå imod med end tynde personer.”

For de svært overvægtige forholder det sig dog anderledes. De personer, der har fået reduceret deres vægt med op til 50 kilo ved en operation, har en lavere dødelighed end dem, der ikke er

blevet opereret, og deres risiko for at få kræft er reduceret.”For de fede og svært fede med et Bmi på 40 til 50 kan det

helt sikkert gavne at tabe sig. Det gælder på alle parametre.”

Stor andel af overvægtigeKim Overvad påpeger, at det er en utrolig fin balance, der skal til, hvis man vil holde en stabil vægt som voksen.

”Vi spiser og drikker hver især tre kilo om dagen. Det svarer til et ton om året. Hvis man skyder en lille bitte smule forkert og bare tager ét gram på om dagen gennem sit voksenliv, bliver det til små tyve kilo, fra man er 20 til 70.”

i forhold til de anbefalinger WHO (World Health Organization) kommer med, er mere end halvdelen af de voksne danskere over-vægtige eller fede. Forskerne ved ikke, hvad de skal stille op.

”Vi står med et stort problem. Vi bliver bare tykkere og tyk-kere og tykkere. Vi har ikke det store held med at forebygge, at overvægt overhovedet opstår, og vi ved heller ikke, hvordan vi bedst får reduceret antallet af overvægtige og fede. Der er fokus på kost, generel livsstil, motion og stillesiddende adfærd. Vi ved meget, men vi er tilsyneladende ikke i stand til at får den viden til at slå igennem.”

80 % med et BMI mellem 25 og 30Halvdelen af alle voksne danskere har et Bmi på over 25.80 procent af de overvægtige har et Bmi på mellem 25 og 30.15 procent af danskerne har et Bmi over 30.Kilde: Professor Kim Overvad, Aarhus Universitet

Foto

: Ins

titut

for

Fol

kesu

ndhe

d -

Epid

emio

logi

, Aar

hus

Uni

vers

itet.

32 TEMA

•af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

For Bodil Frederiksen har det udelukkende været en positiv histo-rie at blive opereret. indtil da havde hun prøvet alt for at komme af med nogle af sine 117 kilo. et utal af slankekure, højskole-ophold, vægtkontrol hos lægen og støtte fra en diætist, men ingenting virkede.

”Jeg forstod godt, hvad de forskellige fagpersoner sagde, men når jeg tabte mig ti kilo, tog jeg 15 på, og jeg blev bare større og større. Jeg kunne ikke styre mig. Jeg blev mere og mere handi-cappet og besværet. til sidst isolerede jeg mig også socialt, selv om jeg er en meget udadvendt person. Jeg syntes, det var for galt, jeg ikke kunne styre mig, og til sidst var jeg træt af det hele og lod stå til.”

Ingen komplikationerVendepunktet for Bodil Frederiksen kom, da hun en aften be-søgte et ægtepar, der er hendes gode venner. Kvinden var faldet på sin cykel og havde fået kraniebrud, og Bodil Frederiksen, der er sygeplejerske, troede, hun skulle ud og hjælpe parret. men hun blev overrasket.

”i stedet for fortalte de, at de var bekymrede for mig. De kunne ikke holde ud at se på, at jeg bare var blevet større og større i løbet af de tyve år, vi har kendt hinanden, og de anbefa-lede mig en operation. Det var kærligt ment og kom på det helt rigtige tidspunkt.”

Fem måneder senere blev Bodil Frederiksen opereret på møl-holm. inden operationen skulle hun tabe sig ti kilo for at mindske risikoen for komplikationer under indgrebet.

”Jeg gik i gang med det samme. når man vejer 117 kilo, kan man nemt tabe sig ti kilo, men ikke 42, som jeg har gjort nu.”

Operationen forløb planmæssigt, og heller ikke senere har Bodil Frederiksen haft nogen gener.

”mine børn og mine venner var bekymrede for alt det, der kunne gå galt. De var bange for at miste mig og ville hellere have mig, som jeg var. selv var jeg overhovedet ikke nervøs. Jeg troede fuldt og fast på, at det ville gå godt.”

efter operationen tabte Bodil Frederiksen sig meget hurtigt. i dag vejer hun 76 kilo.

”i starten tænkte jeg meget over, hvad jeg spiste. nu er det halvandet år siden, jeg blev opereret, og jeg spiser den mad, jeg gerne vil have og kan lide, bare i meget små mængder. Og så tager jeg vitaminpiller og kalktabletter, så jeg er dækket ind. til gengæld behøver jeg ikke kolesterolnedsættende medicin længere.”

Alt handlede om madDa Bodil Frederiksens mellemste søn var to år gammel, døde han af leukæmi. Det var dengang, hendes vægt begyndte at stige. Hun skulle holde sammen på familien og holdt sin egen sorg på afstand ved at spise.

”Jeg blev umættelig og kunne blive ved og ved. Jeg har aldrig spist så meget slik og kager, men jeg spiste, hvad fire voksne spiser. Jeg havde ingen mæthedsfornemmelse.”

Bodil Frederiksen gætter på, at hendes madmisbrug ligner det misbrug, alkoholikere og narkomaner har.

”Jeg vidste godt, det var et misbrug, men det var en afhæn-gighed, jeg ikke kunne styre. alt handlede om mad. Det fyldte alt for meget i mit hoved.”

Bodil Frederiksen har besluttet, at hun aldrig skal være tyk igen. Hendes skrækscenarie er at ende sine dage som stærkt overvægtig i en kørestol, fordi benene ikke kan mere.

”Det vil jeg bare ikke. Hele mit liv er blevet bedre. Jeg går mere ud, køber smart tøj, er glad og har energi. Jeg spiser som alle andre, bare ikke så meget. Det er nemt for mig at mærke nu, når jeg er mæt og nemt at holde vægten. Jeg kan da godt stadig få trangen til at trøstespise, men jeg kan ikke. Operationen har været god for mig. Jeg har fået et helt andet liv, men andre over-vægtige må gøre op med sig selv, om det er det rigtige for dem.”

Bodil Frederiksen er ikke hendes rigtige navn. Hun ønsker at være anonym. Redaktionen kender hendes rigtige identitet.

Du kan læse mere om fedmeoperationer på www.fedmeoperation.dk

Fedmeoperation gav livskvaliteten tilbageSlidgigt i begge knæ, forhøjet kolesterol og en selvtillid helt i bund. Det var nogle af de ting, Bodil Frederiksen sloges med, inden hun blev opereret for sin fedme. I dag er hun glad, energisk og normalvægtig.

Regn dit BMI udDin vægt divideret med din højde gange din højde (i meter). eksempel: Du er 170 cm høj og vejer 70 kg. 1,7 x 1,7 = 2,89. Divider dette tal op i din vægt. eksemplet giver et Bmi på 24,2 i Bmi.Bmi under 18,5 = undervægtigBmi mellem 18,5 og 24,9 = normalvægtigBmi mellem 25 og 29,9 = overvægtigBmi mellem 30 og 39,9 = fedmeBmi over 40 = svær fedmeKilde: Sundhed.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

”Jeg spiser som alle andre, bare ikke så meget. Det er nemt for mig at mærke nu, når jeg er mæt og nemt at holde vægten,” siger Bodil Frederiksen efter hun fik en fedmeoperation.

Afl ejring af fedt i leveren forekommer hos mange. Det kan skyldes et stort alkoholindtag, men faktisk er ophobning af fedt i leveren også tit aktuelt for mange overvægtige. For at komme fedtet i leveren til livs, kan man gå ned i vægt og undgå alkohol i en periode. Træthed og manglende overskud kan være tegn på, at leveren er belastet.

Nyder du livet lidt for meget?Når man lever for godt, kan man nemt se og mærke det. Men nu er der hjælp at få. Active Liver™ støtter nedbrydningen af fedt i tarmene og fremmer fordøjelsen.Til daglig tænker du sikkert ikke over, at du har en lever. Men den spiller en vigtig rolle for din forbrænding. For mange kulhydrater, for meget alkohol

og fed mad sætter din lever- og galdefunktion på hårdt arbejde.

En anden vigtig faktor: leveren stimuleres af proteinrig kost. I vores forfædres kost kom 33% af kalorieindtaget fra proteiner. I dag er det kun 15%. Heldigvis er det ikke kun proteiner, som kan stimulere leverens funktion. Active Liver indeholder urter der stimulerer lever-galdefunktionen.

Daglig helsepille til leverenDet er naturlægemiddel- og kosttilskudvirksomheden New Nordic, der har opfundet den nye pille baseret på naturlige urteekstrakter, der støtter lever-galde-funktionen, - noget som mange kan have brug for som en ”daglig vitaminpille” til leveren. En pille om dagen er nok.

Hvor kan Active Liver købesActive Liver kan købes i Matas, Helsam og andre helse-forretninger. Hos New Nordic sidder kunderådgivere klar på telefon 46 32 33 44, for at besvare dine spørgsmål. Se også www.newnordic.dk.

Fedt i leveren påvirker dit velbefi ndende! Leverens funktion er nemlig vigtig for en sund og velfungerende krop. Leveren spiller en vigtig rolle i reguleringen af kroppens stofskifte, og i udskillelsen af affaldsstoffer.

6 UDVALGTE FORDELE VED ACTIVE LIVER1. Støtter din lever-galde-funktion.2. Støtter nedbrydningen af fedt.3. Fremmer din fordøjelse.4. Kun naturlige aktive ingredienser.5. Let at tage. Bare én tablet daglig.6. Fremstillet i Skandinavien.

Det gode råd gør forskellenwww.matas.dk

Det gode råd gør forskellen

LEVER DU LIVET FULDT UD?

Annonce

annonce.indd 1 09/05/12 16.11

Løven 9 B • 9200 Aalborg SV • Telefon 98 18 55 00Åbningstider: Mandag-fredag 10.00-17.30 • Lørdag 10.00-15.00 • Første søndag i hver måned 10.00-15.00

Med forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgte varerwww.actiumplus.dkwww.actiumplus.dkwww.actiumplus.dk

Stærke priser og det største udvalg finder du hos . . .

VICTORY 10 4 hjulet letvægts el-scooterDen nye Victory 10 bærer et nyt sporty design, og føles

utrolig letbenet at komme rundt med. Victory 10 kører på lavprofil dæk, som ikke smitter af på gulve. El-scooteren ligger rigtig godt og stabilt på vejen. Der er monteret LED batteriindikator for

og bag. Og et ny-designet håndtag gør at den er let at manøvrere rundt med. Du vil hurtigt føle dig rigtig godt tilpas i sædet som har viskoseskum for øget komfort.- Køredistance op til 25 km.- Lader, batteri, spejl og kurv medfølgerNormalpris 16.999,-NU

13.499;

PROMOVEC FLICK DAME EL-CYKELSort - 250 w motor med 3 års garanti 3 gear Fodbremse + forbremse9AH x 36V batteri = 252 Watt timer (50km)NU

8.999;

PAKKE TILBUD

Flick cykel ............................ 10.999;

MET cykelhjelm .................. 399,95

Computer ............................. 179,95

Cat Eye LED forlygte ........ 149,95

Pumpe ....................................... 39,95

Cykeltasker . 399,95

Ialt ...... 12.168,75

SPAR 3.169,75

TRIONIC ROLLATOREn rollator specielt designet til udendørs aktiviteter. Kan klare terræn, som alminde-lige rollatorer har meget svært ved. Normal-pris 4999,-NU

1499;

SPAR 3500;

HUKLA HVILESTOL MED EL-FUNKTIONER2 valgfrie farver: lys eller mørk brun Før 7999; NU

4999;

TTTT

HHHHHHHHUUUUKKKKLLLAAAA HHHVVVVIILLMMMMMMEEEEDDDDD EEEEELLLL--FFFFUUUUUNNNNN2 v2 v222 valgalgal frifrie fe ffe farvarvarvra er:er:e lylyyyyyys s s FFFFør ørør ø 7997997997999; 9; 9; 99 NUNUNN

44444

SENIORSTOL+ SKAMMELVælg mellem 2 farver:mørkblå eller mørkrødFørpris 3999,-NU

1999;

RRRRR

99999;;;;

SPAR 400;

IMPALA KVALITETSROLLATORNU...................................499;

KETTLER RIVO M2CROSSTRAINERMagnetisk bremsesystem12 kg svinghjul Manuel modstand 1-8 Max. brugervægt: 110 kgMål: 143 x 64 x 168 cm2 års garantiComputer: Pulsmåling via håndpuls-måler eller øreclipIndstillelige trædefladerComputer måler: Tid, pedalomdrej, energiforbrug og pulsmåling Permanent visning af 7 funktioner, LCD skærmNormalpris 3.799,-NU.........................................2.999;

SPAR 800;

SPAR 3500;

TROLLEYFøres i 11 valgfrie farver. Kan foldes let og nemt sammen til en taskeNormalpris op til 199,95NU FRIT VALG.............................................9995

TTTRRRROOOOOLLLLLLLLEEEYYYYYYarvarvarver.er.er. KaKaKan fn fn fn foldoldoldes es es letletlete ogogog nenenemtmtm

eeeesss

5555

t t t

SPAR 100;

SPAR 2000;

SPAR 3000;

PEDAL-TRÆNERNU

19995

PEDAL-TRÆNERSofa cykel - digital 39995

RASK Magasinet på Health & Rehab Scandinavia i Bella Center 22.-24. maj 2012

magasinetnr. 4/5 20127. årgang

Du er ikke aleneMød RASK MagasinetRASK Magasinet deltager på Health & Rehab i Bella Center.

Kom og få en snak med os på stand nr. C2-032.

16 % af de beskæftigede har helbredsproblemer eller handicapi andet kvartal 2011 var der 413.000 aKU-beskæftigede eller 16 % i alderen 15-64 år, som havde længereva-rende helbredsproblemer eller handicap. Kilde: Danmarks Statistiks kontinuerlige arbejdskraftundersøgelse (AKU).

15 % lever med et handicapWHO konkluderer i deres World Report on Disability (2011), at ca. 15 % af verdens befolkning lever med et handicap. Kilde: WHO.

Brugere af hjælpemidlerefterspørgslen efter hjælpemidler er ikke kun aldersbetinget. et handicap kan fx være medfødt eller forårsaget af en ulykke. Det anslås, at ud af en befolkning på 5,4 mio. er ca. 631.800 brugere af hjælpemidler. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009.

Danske Handicaporganisationer organiserer 320.000 menneskeringen ved, hvor mange handicappede der er i Danmark, da det ikke registreres. Dog viser en undersøgelse fra social Forskningsinstituttet, at ca. 700.000 personer har et vedvarende helbredsproblem eller handicap. Danske Handicaporganisationer organiserer 320.000 mennesker i Danmark fordelt på 32 handicaporganisationer, hvilket måske er tættere på et reelt tal for, hvor mange mennesker, der lever med et handicap. Kilde: Dansk Handicap Forbund.

36

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Helsevesten

Patenteret

Flot holdningEffektiv

Modvirker rygproblemer

Flere modeller

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Helsevesten

595:-Level 2

Bedst i test

R

www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72 K99

HEAlTH AND REHAB

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Hverdagsrehabilitering, velfærdsteknologi og frit valg er tidstypi-ske begreber, der viser, at vi i Danmark er i gang med at gen-tænke fordelingen af, hvad det offentlige kan tilbyde, og hvad borgerne selv skal byde ind med. Det er en gentænkning, som er politisk styret, men motiveret af forandringer i samfundet, hvor økonomien er under pres, og hvor befolkningssam-mensætningen hele tiden ændrer sig. Derfor får Health & Rehab scandinavia messen større betydning end nogensinde før,” siger Per Buus, der er formand for styregruppen bag det store arrangement, der løber af stabelen i Bella Center fra den 22. til den 24. maj.

Et fælles vinduePer Buus fortæller, at messen, som afholdes hvert andet år og i sin nuværende form er mere end 20 år gammel, er et ønske om at skabe et stort, fælles vindue til alle de produkter, som udviklingen og teknologien kan tilbyde handicappede og andre med funktionsnedsættelser:

”Og med supersygehusene lige om hjørnet, har vi denne gang en enestående chance for at drøfte og demonstrere, hvordan indsatsen på dette område kan optimeres, effektiviseres og målrettes. Årene, der er gået, har været en succes, men fremover vil det blive endnu bedre. For nu spiller vi for alvor positivt sam-men med tidens ånd. Både brugere, pårørende, virksomheder og beslutningstagere mødes på de 6.000 kvadratmeter messen byder på.”

Health & Rehab scandinavia er nordeuropas største fagmesse inden for social- og sundhedssektoren. Den har også vokset sig til at være en international messe, hvor der forventes flere end 8.000 besøgende, der repræsenterer det politiske, administrative og faglige niveau fra skandinavien og resten af verden.

Vækstmarkeder kalder”Og vort mål er at blive større – at nå længere ud. Vi vil fx gerne ind på de nye vækstmarkeder, fordi vi har noget at byde på, både hvad angår teknologi, viden og produkter,” siger Per Buus og fortsætter:

”På Health & Rehab messen lægges der op til, at de besø-gende kan kvalificere og ajourføre deres viden og udveksle viden, holdninger og visioner for fremtiden, samtidig med at de

Større fokus på bedre rehabiliteringBetydningen af årets kommende Health & Rehab Scandinavia messe i Bella Center i København er større end nogensinde, fordi supersygehusene er nær fremtid og samtidig en perfekt affyringsrampe for en længe ønsket optimering, effektivisering og målrettethed indenfor rehabilitering.

kan blive informeret om og få konkret indblik i den fantastiske nye verden som udvikler sig inden for det velfærdsteknologiske område. Og lige så vigtigt: messen lægger stor vægt på at have brugerne som målgruppe. For det er jo netop på messen, at der diskuteres og findes løsninger, produkter og serviceydelser, som kan gøre hverdagen nemmere for mennesker med funktionsned-sættelser. i år har vi eksempelvis også rigtig mange udenlandske fagfolk med til messen, som skaber grobund for en god og international dialog på området,” slutter Per Buus.

Høreapparatet er et godt gammelkendt eksempel på, hvad vel-færdsteknologi er. Udfordringen med velfærdsteknologi er, at det ikke er nok at komme på ideen til en robot eller blot at kunne se behovet for den. Det handler om at kunne kombinere både idé, produkt og behov på en måde, der bliver værdifuld for borgerne.

Dagsorden for Health & Rehab ScandinaviaRehab messens hovedtema er ”innovativ Velfærdsteknologi”, dvs. hvordan det fortsat sikres, et der sker udvikling af produk-ter under hensyntagen til miljø, design og besparelser samt effektiviseringen af den offentlige sektor. Der sættes således fokus på en række spændende temaer, som belyses gen-nem udstillinger, workshops, seminarer og debatter. Health & Rehab scandinavia præsenterer i øvrigt de ypperste produkter og serviceløsninger til ældre og handicappede borgere, og er dermed med til at gøre borgerne mere selvhjulpne og øge deres livskvalitet.

Hvem besøger messen?messen besøges af terapeuter, ledere, plejepersonale, pæda-goger, administrative chefer og indkøbere inden for sundheds-området samt mennesker med funktionsnedsættelser, brugere og pårørende. Hertil kommer et stort antal internationale besøgende. messen finder sted fra tirsdag den 22. maj til og med torsdag den 24. maj i tidsrummet fra kl. 9:00 – 17·00. Der er gratis adgang ved online-registrering.Læs mere www.health-rehab-scandinavia.com

Vi tilbyder:

• Gratisrekruttering• Vikarservice• Ledsageordningen• Helhedsløsningentilhjælpeordninger

ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

bruger - Hjælper Formidlingen

København Århus

tlf. 3634 7900 tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dkwww.formidlingen.dk

• Borgerstyretpersonligassistance(BPA)• Specialpædagogiskstøtteordning(SPS)• Særligttilrettelagtungdomsuddannelse(STU)• Alleadministrativeopgaverrelaterettilovenstående

38

Træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.DampCigaretter er ikke omfattet af rygeloven.

Ring 406020 10

Skift til dampcigaretter

NyCigarets dampcigaretter også kaldet e-cigaretter er de mest populære på internettet.Læs over 300 kunders udtalelser på www.trustpilot.dk/

review/nycigaret.dk eller skan venstre QR kodeSe Dampcigaret demovideo på NyCigaret.dk eller

skan højre QR kode med din smartphone.VIL DU SMAGE FØR DU KØBER RING 40 60 20 10.

NyCigaret.dk v/ Ide Fabrikken Bistrupvej 135. Birkerød. 3460 Mail H@ppy.dkHvis du ikke har en QR skanner på din smartphone, download appen i app storen.

HEAlTH AND REHAB

•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

HEALTH & REHAB SCANDINAVIA i Bella Center 22. – 24. majHealth & Rehab scandinavia 2012 sætter særlig fokus på innova-tiv velfærdsteknologi og på hvordan vi fortsat sikrer produktin-novation under hensyntagen til miljø og design samt effektivise-ring af den offentlige sektor. Health & Rehab scandinavia er en international messe med flere end 8.000 besøgende fagpersoner og brugere fra skandinavien og resten af verden.

messens tværfaglige miljø, de helt aktuelle og nyeste hjælpe-midler og muligheden for at få de sidste faglige informationer hos udstillerne, har gjort Health & Rehab scandinavia til et helt naturligt samlingspunkt for både ledere, indkøbere, terapeuter,

plejepersonale, administrative chefer samt de mange brugere, der benytter messen til at vurdere udviklingen i de hjælpemidler, de anvender i hverdagen.Læs mere på www.health-rehab-scandinavia.com

Designer hjælpemidler til ældre og handicappedeÆldre og handicappede med funktionsnedsættelser har indtil for nyligt måttet tage til takke med hjælpemidler, der mest af alt ligner hospitalsudstyr. Der er nemlig ikke prestige i at de-signe lækkert udstyr til denne målgruppe. Rollatoren pynter ikke ligefrem i entreen, og den klodsede otiumstol tager alt for meget opmærksomhed i stuen. Hjælpemidler til ældre og handicappede kan imidlertid godt være smarte og eksklusive ifølge firmaet gloria mundi Care, der mener, at design og funktion er to sider af samme sag. For gloria mundi Care er det netop nu køkkenet og badeværelset, der er i fokus, samt nye kørestole fra trekine-tic, som findes i tre versioner – off-road’eren K-2, city-modellen gt-3 og den elektriske gte. K-2 er i øvrigt tilmeldt konkurrencen ”Årets nyhed 2012”på Health & Rehab-messen i Bella Center.Læs mere på www.gmcare.dk

Stålbækkenet er snart fortidDet kolde, uhygiejniske og ukomfortable stålbækken kan nu om-sider sendes på pension og erstattes af engangsbækkenet. Det er firmaet golooo i Fredericia, som står bag produktion og salg af den patenterede verdensnyhed: et oppusteligt engangsbækken, som tegner til at revolutionere hygiejnen og den personlige kom-fort på sygehuse, plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark. tilmed er der lagt op til at plejesektoren sparer penge ved anvendelse af produktet. For det nye bækken gør på alle måder op med vante arbejdsgange i plejesektoren i forbindelse med opbevaring og ikke mindst den omfat-tende rengøring af de traditionelle stålbækkener. men først og sidst for-bedrer produktet altså hygiejnen for både patient og sundhedspersonale. især ældre eller kritisk syge medborgere med skrøbelig hud vil blive glade for bækkenet, der har en blød overflade og derfor er særdeles anvendeligt for patienter med ligge- eller tryksår.Læs mere på www.goloo.com

Nyt om rehabilitering og velfærdsteknologi

Foto

: Glo

ria M

undi

Car

e.

Foto

: Gol

oo A

ps.

39

SOS VIKARhar de professionelleog omsorgsfuldemedarbejdere til helesundhedssektoren ...

... MEN VIMANGLERDIG!

SOS VIKAR har siden 1999 været aktivpå vikarområdet, og er blandt de største udbydere af sundhedsfaglige vikarydelseri Danmark.

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtfeldts Plads 5 . 6800 Varde

sos@sosvikar.dkTelf. 5577 8208

MEDARBEJDERE TIL

SUNDHEDSSEKTORENog PRIVATE BORGERE

www.sosvikar.dk

Udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

eller ring til SOS VIKAR på 5577 8208

Vi glæder os til at møde dig!

RASK-87x130-2-2012 31/01/12 15:32 Side 1

HEAlTH AND REHAB

Ny teknologi til hørehæmmedeHeart media er en løsning til både tv og mobiltelefon for menne-sker med nedsat hørelse. Brugeren hører lyden fra tv’et og/eller mobiltelefonen via Hearit media modtageren direkte i høreap-paratet med telespolefunktion (t-position) eller i hovedtelefon. Hearit media modtageren har indbygget Bluetooth teknologi og kan anvendes med de fleste Bluetooth-mobiltelefoner. ”De mumler og taler alt for utydeligt i mange af tv-programmerne, men med Hearitmedia kan jeg høre, hvad de siger, og jeg oplever programmerne på en helt anden og positiv måde,” siger den 82-årige høreapparatsbruger Hans Dalgaard, der selvsagt er glad for den nye løsning. Heart media kan købes direkte hos Phonic ear og hos Phonic ears forhandlere.Læs mere på www.phonicear.dk

Stor udvikling i kørestoleFirmaet Wolturnus, som er producent af kørestole og håndcykler og dertil eneforhandler for tyske Ottobock og engelske Leckey, har status af at være Danmarks totalleverandør af kørestole og andre hjælpemidler til gangbesværede. På Health & Rehab scandinavia præsenteres da også hele syv nyheder. Fra listen kan nævnes avantgarde 3, der er en ny serie aktive kørestole, hvis modulopbygning og det brede udvalg af tilbehør og farver muliggør en høj grad af personlig tilpasning. Firmaet gør også meget i at udvikle kørestolenes sæder, så de får en god komfort, og på messen vises der flere alternative løsninger på selv de mest komplekse siddestillingsproblemer i skikkelse af formstøbte sæ-der. Firmaet præsenterer og demonstrerer derudover sin nyeste håndcykel til konkurrencebrug RaceBike – en model der allerede har vundet flere sejre. endelig kan nævnes Vector rollator, der er markedets letteste rollator til trods for at den har en brugervægt på op til 150 kilo.Læs mere på www.wolturnus.dk

Foto

: Glo

ria M

undi

Car

e.

Når genoptræning bliver en legHenrik og Linea Detterberg, der er far og datter, er også ide folkene bag genoptræningsredskabet inimove. inimove er oprindelig udviklet til folk, der er blevet ramt af en blodprop og er hjerneskadede. erfaringen viser, at mange flere borgere end først antaget kan have gavn af de mo-tiverende træningsredskaber. Det viser sig nemlig, at også gigtpatienter, folk med muskel- og skeletbesvær eller et behov for genoptræning efter eksempelvis en håndskade med godt udbytte kan bruge redskaberne fra inimove. Det brede spektrum nås, fordi redskaberne blandt andet træ-ner koordination, koncentration og finmotorik samt styrker led i hånd, arm og skulder og tillige er sjove at lege med.

inomove har været igennem en udviklingsproces de seneste år og har samtidig sænket priserne markant. På Health & Rehab scandinavia kan interesserede afprøve inimoves forskellige produktvarianter. Læs mere på www.inimove.dk

Foto

: Ini

mov

e D

enm

ark.

Foto

: Pho

nic

Ear.

Foto

: Wol

turn

us.

40

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

HEAlTH AND REHAB

Fremtidens intelligente hospitalssengK.R. Hospitalsudstyr, der holder til i Hadsten, udvikler og pro-ducerer en række modeller i pleje- og hospitalssenge. sengene udvikles i nært samarbejde med brugere og personalegrupper fra pleje- og hospitalssektoren. netop nu udvikler firmaet ’Frem-tidens intelligente hospitalsseng’. Det er en opgave udstedt af Offentlig Privat innovation, som blev vundet på et eU-udbud fra Region midtjylland. Regionshospitalet Randers, som er udvalgt til at være den offentlige part, og K.R. Hospitalsudstyr, som er en-treprenør, har dannet et konsortium, der består af en sengepro-ducent, en it-partner, en design-partner og en madraspartner. Ud over Regionshospitalet Randers er der inddraget en række danske hospitaler i den store udviklingsopgave, der indtil nu forløber planmæssigt.

Firmaet er til stede på Health & Rehab, hvor der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål.Læs mere på www.krbed.dk

Foto

: KR

Hos

pita

lsud

styr

.

Spiserobotter vinder langsomt fremFor mange er det grænseoverskridende eller uværdigt at få proppet mad i munden af en fremmed person. måske tygger man af munden for at sige noget, men får i stedet puttet en skefuld mad i munden.

spisehjælpemidlet Bestic er en lille bærbar spiserobot, der fuldt ud kontrolleres af brugeren. Den er nem at betjene, vejer kun knap to kilo og er derfor også mulig at transportere i en taske: ”til min overraskelse foretræk-ker selv 80-årige at spise med en spiserobot frem for at blive madet. at det er en robot skræmmer dem ikke. Der handler om at kunne selv så længe, det overhovedet er muligt,” siger Bente tolstrup fra Carewarekompagniet, som forhandler Bestic i Danmark.Læs mere på www.carewarekompagniet.com

Foto

: Car

ewar

ekom

pagn

iet/

Blitz

Fot

o.

Nyt køretøj som ikke kræver kørekortDer kommer mange nye køretøjer på markedet hvert år. men sjældent har en så lille nyhed haft så stor betydning for så mange mennesker. Det er det lille festlige italienske køretøj - Piaggio ape - der nu kan fås i en neddroslet ”eU 25 km/t knallert”-udgave, som i Danmark er godkendt som invalideknallert. Den må derfor køres uden kørekort, og den skal ikke have nummerplade. Det åbner en masse nye muligheder for folk, der af den ene eller an-den grund ikke har kørekort. Den nye Piaggio ape er således den eneste 3-hjulede knallert, der har lukket førerkabine, og den kan tilmed leveres med varmeanlæg. Den har el-start. Der er tre gear frem og et tilbage. Den ligger stabilt på vejen - også i sidevind. Og så kan den indrettes med kran til kørestol. alt i alt et prisbil-ligt lille bykøretøj til at foretage indkøb og lignende ærinder med.Læs mere på www.tmpparts.dk

Foto

: TM

P –

Thom

as M

ølle

r Pe

ders

en A

ps.

41

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:• Støtte, Råd & Vejledning• Vikardækning• Løn & Regnskab• Arbejdspladsvurdering(APV.) og hjælp til

medarbejderudviklingssamtaler(MUS.)• Formidling og rekruttering af hjælpere• Døgnåbent ved akut opståede situationer• Det gamle firma i branchen: Siden år 2000 Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

PPHandicapservice ApS

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:• Støtte, Råd & Vejledning• Vikardækning• Løn & Regnskab• Arbejdspladsvurdering(APV.) og hjælp til

medarbejderudviklingssamtaler(MUS.)• Formidling og rekruttering af hjælpere• Døgnåbent ved akut opståede situationer• Det gamle firma i branchen: Siden år 2000 Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

PPHandicapservice ApS

HEAlTH AND REHAB

Specialist i børnetræningFirmaet gym Consult leverer kvalitetsudstyr til alle med behov for genoptræning, men specialområdet er levering og rådgivning af fitnessløsninger til børn. Den daglige ledelse af gym Consult varetages af René Buddahl Hansen, der udover at være uddannet fysioterapeut og massør netop også har specialviden indenfor styrketræning af børn. Han har således udviklet en uddannelse, som er direkte målrettet de særlige behov, der er i forhold til fysiologi og overvægt hos børn.

På messens tre dage vil der være en gamebike-konkurrence med indledende heats og finale hver dag og en præmie til vinderen. gamebike er en motionscykel, der kan tilslut-tes en spillekonsol, og den har en styremekanisme, der tillader brugerne at navigere i selve spillet. Jo hurtigere, der trædes i pedalerne, jo hurtigere bevæger karakteren sig i spillet.Læs mere på www.gymconsult.dk

Gangudstyr til alleConnie anée Lyng Hansen er en dansk tidligere kørestolsracer. Hun deltog i to Paralympiske Lege (1988 og 1992) og vandt ni guldmedaljer, hvilket i forbindelse med sommer-PL 2008 i Beijing gav hende en plads blandt de første i Paralympics Hall of Fame.

i 1991 blev hun uddannet ergoterapeut og oprettede firmaet By Connie Hansen, der sælger sportsudstyr til personer med handicap.

”Vi går efter at lave gangudstyr som du’r, når folk vil i skoven, på stranden eller hvis de vil løbe en halv eller hel maraton. Vores kunder ønsker sig et sundt og socialt aktivt liv – præcis ligesom jeg selv,” siger Connie Hansen.

På Health & Rehab præsenteres en ny CROss RUnneR, som gør at turens længde kan mangedobles og man kan komme ste-der, man ellers var afskåret fra - uden at bekymre sig om træthed eller smerte. en oplagt mulighed når rollatoren ikke rækker.Læs mere på www.by-conniehansen.com

Fokus på fremtidens supersygehusei samarbejde med Danske Regioner har brancheforeningen Dansk Rehab gruppe tilrettelagt et væsentligt fokus på de kommende supersygehuse. et fokus som kommer til at løbe over mini-mum de næste ti år. men allerede nu er debatten heftig med spørgsmål som: Hvordan bruger man 41 milliarder kroner mest optimalt? et det nok, eller skal vi bruge flere milliarder? Hvordan bliver opgavefordelingen regionerne og kommunerne imellem i fremtiden? Hvilke rammer og perspektiver ligger til grund for de nye sygehusbyggerier? skal antallet af senge reduceres, og hvad er konsekvensen af øget ambulant behandling? Disse og andre spørgsmål vil blive belyst i forbindelse med Health & Rehab scan-dinavia, hvor der blandt andet vil blive opbygget modeller i 1:1 af sengestuerne samt badeværelserne på de kommende supersyge-huse i gødstrup, Herlev, Kolding og skejby.Læs mere på www.rehabgroup.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Gym

Con

sult.

Foto

: By

Con

nie

Han

sen.

ALLE FØDDER HAR BRUG FOR PROFESSIONEL STØTTE

BESØG SAHVAS WEBSHOP

Med Sahvafit® fodindlæg bliver du godt gående – bogstaveligt talt. Med den nyeste teknik og professionelt håndværk skaber branchens dygtigste specialister individuelt fremstillede indlæg til dig og dine fødder.

Et Sahvafit® indlæg hjælper din fod med at stå i den optimale funktionelle stilling. Indlægget aflaster trykpunkter og kor-rigerer for fejlstillinger, så du undgår unødig slitage og smerter i hele bevægeapparatet.

Ring 7011 0711 og bestil tid. Der er altid en Sahva butik eller klinik i nærheden af dig.

I Sahvas webshop kan du købe sko, indlæg,bandager, lingeri, strømper, hovedpuder og en hel

masse andet. Besøg sahva.dk og se det store udvalg.

Telefon 7011 0711 · www.sahva.dk

Altid gode tilbud

på sahva.dk

START MED ENGRATISFODANALYSERING 7011 0711

annonce_21x297,7_RASK.indd 1 08/05/12 14.35

43

der ligeledes kan forringe synet væsentligt uden briller, hvis fejlen er på mere end 0,75 dioptri. til disse patienter er der nu en løsning, der tager højde for den samlede problematik. ”skal man alligevel opereres for grå stær, kan man i mange tilfælde vælge at blive uafhængig af briller efter operationen, idet det er muligt at få multifokale linser, der både korrigerer for nær- og langsynet-hed og for bygningsfejl.”

Blandt Ole Dithmers patienter vælger 40 % i dag speciallinser som multifokale eller toriske linser. når andelen ikke er højere, er det fordi nogle ikke har behov for de avancerede linser, mens færre patienter ikke er egnede på grund af sygdom i øjet, idet en forudsætning for multifokale linser blandt andet er en sund og rask nethinde.

Det operative indgreb varer relativt kort tid, nemlig omkring 15-20 minutter, og indebærer kun et næsten mikroskopisk lille hul på 2,2 mm i øjet. Herigennem suges den uklare linse ud og den nye linse foldes sammen og føres ind på plads gennem et lille tyndt rør. indgrebet er så sikkert, at over 99 % af operationerne går glat og problemfrit. målet med grå stær-operationerne er, at patienterne opnår brillefrihed på afstand, mens resultatet med multifokale linser er, at hele 90 % bliver brillefri på alle afstande. ”når man har grå stær, skal løsningen være optimal,” siger Ole Dithmer til afslutning. ”nye linser skal man jo kun have én gang i sit liv.”

grå stær operation - kan nu også korrigere for syns- og bygningsfejl

Når man får konstateret grå stær, vil man ved et hurtigt og let indgreb kunne få udskiftet de uklare linser. Det ved de fleste mennesker. Men i dag kan man ved samme indgreb, når betingelserne er til stede, kunne få linser, der både sikrer afstandssyn og et fint læsesyn samt eventuelt korrigerer for bygningsfejl. Det er der to princi-pielle forklaringer på, hvoraf den ene er en skånsom kirurgisk teknik og den anden, at der er sket en fantastisk forfinet udvikling med hensyn til linser.

AcrySof RESTOR Toric er en linse, der både har

flere fokuspunkter og har korrektion for bygningsfejl.

Foto:

Alcon Danmark.

Hjernen stiller selv skarptmultifokale brilleglas og multifokale intraokulære linser er to helt vidt forskellige ting, idet brilleglassene forudsætter, at man flytter blikket og ser ud gennem brillen forskellige steder. med multifokale linser er det imidlertid hjernen, der helt automatisk gør arbejdet og selv, uden at det bemærkes, vælger det skarpe billede. man oplever derfor et velfungerende syn på både kort og lang afstand.

Multifokale linser og multifokale toriske linseracrysof RestOR er en linse til erstatning for en uklar linse ramt af grå stær. Linsen har flere fokuspunkter og er således designet til at korrigere for såkaldt ’gammelmandssyn’ og give optimalt syn på alle afstande. acrysof RestOR toric er en linse, der både har flere fokuspunkter og har korrektion for bygningsfejl. Denne linse giver ligeledes optimalt syn på alle afstande. man kan også ved såkaldt ’gammelmandssyn’ vælge at få nye linser allerede inden den grå stær har udviklet sig, hvis man har et stærkt ønske om at blive uafhængig af briller. Operationen kaldes da CLe eller RLe, men er i praksis en helt almindelig grå stær operation.

•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

med alderen kan øjets linse blive mere og mere uklar. Det kaldes med et fint ord for katarakt, men i daglig tale for grå stær. typisk klager personer med grå stær over, at synet bliver sløret og at der er besvær med at læse avis og se tv. Det er øjenlægen, der kan stille diagnosen og behandle tilstanden, som kun kan ske ved en operation, hvor den uklare linse bliver suget ud gennem et lille hul i øjet og en ny linse isættes i stedet for. Den nye linse tilpasses den enkelte, idet linsens styrke er beregnet ud fra krumningen på hornhinden og ved hjælp af en ultralydsskanning af øjet. For få år tilbage var det almindeligt at få en såkaldt monofokal linse, der blot erstattede den uklare linse. men i dag får flere og flere i stedet for en linse, der udvælges specifikt til den enkeltes syn, således at man samtidigt med operationen har mulighed for at få korrigeret synsfejl, det være sig fx langsynethed og/eller byg-ningsfejl. mange patienter vil efterfølgende helt kunne undvære briller.

Operation for grå stær og et samtidigt naturligt synOle Dithmer, der har været øjenlæge og øjenkirurg siden 1991, driver en øjenklinik i Rungsted. Han er formentlig den øjenlæge i landet, der har mest erfaring med såkaldte multifokale og toriske linser, idet han til dato alene har indsat førstnævnte type linser i omkring 1.000 tilfælde. ”Den gode kirurgiske teknik gør ind-grebet forudsigeligt,” siger han. ”når man skal have en grå stær operation, kan man lige så godt forlange at få et naturligt syn i dag. indgrebet giver super gode resultater og omkring 90 % kan blive brillefri.”

en nyere multifokal linse, kaldet acrysof RestOR, har usynlige ringe med forskellige foki. i centrum af linsen er der afstandssyn. i en ring udenom er der en nærzone. Dernæst en afstandszone o.s.v. Det betyder, at linsen muliggør, at man kan se skarpt både på kort og lang afstand. man kan således sige, at linsen skaber to billeder på øjets nethinde samtidigt, nemlig et afstandsbillede og et nærbillede. men man ser kun det skarpe billede. ”Hjernen sorterer det uskarpe billede fra og bruger det skarpe billede,” forklarer Ole Dithmer. ”når man kigger på noget, der er langt væk, vil man have et klart billede på nethinden. Og ligeledes et klart billede, når man så skal læse.”

Multifokale linser med korrektion for bygningsfejlmange med grå stær har udover nedsat syn også bygningsfejl,

44 TEMA

•tekst og foto: anna Klitgaard redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Australien: stille og roligt vandrer en enorm dame og hendes hund af sted i en lille park i newcastles cen-trum. Begge bærer på alt for mange kilo som mange andre i byen, der ligger tre timers kørsel nord for sydney i australien. Byen blev i tidernes morgen befolket af de værste af de straffe-fanger, som den britiske regering sendte til australien, men siden er den blevet mere kendt for det kul, der findes i oplandet samt udskibningen af selvsamme, der foregår i enorme mængder fra havnen i centrum af byen.

Beliggenheden samt pengene, som kullet har bragt ind, har gjort newcastles bysbørn rige. med egen bil er det nemlig let at køre til sydney på nogle timer, og derfor er den offentlige trans-port så som så. ikke mange bruger den, og det - samt usunde madvaner - kan ses på sidebenene på flertallet af de 700.000 indbyggerne i den store by. ikke at livsstilen her er meget an-derledes end mange andre steder i australien. Kød og specielt store bøffer er i høj kurs, pommes frites er mere almindelige end kartofler på de fleste tallerkener, og australierne er kendt for at nyde deres øl. i en årrække har de placeret sig på fjerde pladsen i verden over det folk, der drikker mest, og de seneste 20 år har det sammen med en stadig mere stillesiddende livsstil betydet en fordobling af antallet af overvægtige og fede i befolkningen.

For mange kiloDog er det ikke kun hos indbyggerne, at den stadig rigere, men mere usunde livsstil kan ses. For som de selv vokser, bliver det

også mere besværligt at gå en tur med den hund, som mange australierne har - eller sige nej til kattens tiggerier, når de selv sidder ved bordet. Resultatet ser dyrlægen Paul mcCarthy hver dag på klinikken Brunker Road Veterinary Centre i bydelen adamstown i newcastle, for stadig flere husdyr kommer ind med vægtproblemer og oplever de samme følgesygdomme som deres ejere.

”Vi ser de samme tendenser i dyr som i mennesker. Og det hænger ofte sammen. så hvis ejeren er overvægtig, så er kæledy-ret det også, for mange fodrer deres dyr forkert. De får rester fra bordet som indiske retter, fede ben eller bøffer, men dyrenes maver kan ikke holde til det. Og følgesygdommene for dyr og mennesker af overvægt er de samme.”

Paul ordinerer derfor i stadig stigende grad insulin mod diabe-tes hos hunde, for mens katte med den rette diæt kan kureres for sukkersyge, så skal hunde have en indsprøjtning to gange om

dagen resten af deres liv, hvis de får sygdommen.

Vil gerne hjælpeen del af kæledyrsejerne vil dog gerne hjælpe deres hus-dyr, før det når så vidt, siger han. i hvert fald til at starte med. De bliver nemlig chokerede over, at deres dyr er blevet sygt, og derfor investerer de i dyrt foder, men for mange varer det ikke ved.

”nogen gange tager det tid for hunden eller katten at vænne sig til den nye mad. i det billige er der meget fedt, salt og sukker, ligesom i usund menneskeføde, og hundene og kattene bliver vant til det. De vil derfor ikke spise det sunde mad i starten, og det får mange ejere til at give op. men man skal holde ved, for det er det bedste for dyret.”

et andet problem handler om motion. For er man selv overvægtig, kan det være svært at gå en lang tur med hunden.

Kortere livFor både hunde og katte gælder det, at deres liv lige-som menneskers bliver kortere af at bære rundt på for

Fedme skader husdyr såvel som menneskerI Australien er 75 procent af befolkningen overvægtig og næsten 20 procent er fede. Mens der er meget fokus på de følgesygdomme de ekstra kilo skaber for mennesker, så hører vi knap så meget til sundhedsproblemerne for vores husdyr. Men de er der, og stiger i takt med vores egne.

Overvægtens følgesygdommeHjertekarsygdomme, sukkersyge og slidgigt er almindeligt kendte følgesygdomme i forbindelse med overvægt. Dertil kommer øget risiko for blodpropper, galdesten og nyre-, liv-moder-, tyktarms- og brystkræft. For kvinder i den fødedygtige alder kan overvægt forårsage fertilitetsproblemer samt under graviditeten svangerskabsforgiftning, sværere fødsler og større risiko for sen abort. af psykiske konsekvenser kan være depres-sioner og mindreværd i forbindelse med mobning og diskrimi-nation ved skolegang og jobsøgning.

Dyrlæge Paul McCarthy og sygeplejerske Emma Fen-nings er i gang med en øjenoperation på Brunker Road Veterinary Centre i Newcastle. Ofte ser de dog også overvægtige hunde, der enten har problemer med ma-ven på grund af forkert mad eller sukkersyge.

45TEMA

mange kilo. De får de samme hjertekarsygdomme, slidgigtproble-mer samt sukkersyge som vi selv, og derfor er det værd at sætte ind imod overvægten i tide, siger Paul. De får heller ikke den samme livskvalitet, for det er naturligt for vores firbenede venner at være aktive - ikke dovne og besværede.

”Hunde og katte skal ikke blive forpustede, blot fordi de leger lidt. Jeg ser mange katte, der vejer mere end en tredjedel mere, end de burde. Der kan gøres noget ved det, men det kræver, at ejerne går helhjertet ind i det og ikke blot for en tid.”

et eksempel på en succes var en dame, hvis kat burde veje fem til fem et halvt kilo, men som vejede otte. Hun kom til Paul for at få hjælp, og med den rette kost og vejledning om motion lyk-kedes det faktisk for katten at smide overvægten.

”Hun legede med den meget mere, end hun plejede og væn-nede den fra at tigge ved bordet. Katten blev sat på slankekost, og i dag har den den vægt, den skal have. men damen – hun vejer stadig alt for meget.”

De svære samtalerBåde han og sygeplejersken emma Fennings smiler ved tanken om de nogen gange pinlige samtaler, de må tage på klinikken. er både hund eller kat og ejer overvægtig, kan det nemlig være svært at finde de rigtige ord uden at træde på nogens fødder eller poter, siger Paul. Fordi overvægten ofte følger familien, står personalet tit i den situation, men mens nogle ejere er fuldt ud bevidst om deres egne problemer, så synes andre ikke at ville vide af det.

”Damen med katten, der tabte sig, hun var svært overvægtig. men mens hun virkelig gik op i at få kattens vægt ned, så brugte hun ikke den samme vejledning om sund mad og mere motion til sig selv. Hun havde selv diabetes 2, så hun ville have meget at vinde ved at tabe sig, men hvad der virkede for katten, var ligesom ikke noget, hun kunne omsætte til at forbedre tilværel-sen for sig selv. Og vi kan jo ikke stå og sige det til ejerne direkte – det skal deres egen læge eller andre gøre.”

Tunge fremtidige problemer for AustralienDe fleste sundhedseksperter i australien ser dog gerne, at nogen snart råber vagt i gevær. Landet står nemlig overfor en regulær fedmeepidemi i fremtiden, hvis noget ikke snart forandrer sig væsentligt i befolkningens levevis. i de sidste to generationer er antallet af overvægtige og fede blandt australierne fordoblet og i dag dræber fedme flere end rygning. mens advarsler overalt i butikker og på cigaretpakker fortæller om rygningens skader, så er der ingen advarsler på usunde fødevarer, og en nylig undersø-gelse blandt landets børn viste med al ønskelig tydelighed, hvor lille deres viden var om både sund mad og hvor maden kom fra.

Det var avisen the sydney morning Herald, der publicerede undersøgelsen i marts i år. Den viste at 27 procent af de unge mellem 12 og 17 år mente, at yoghurt voksede på træerne, og kun 45 procent kunne svare ja til, at bananer, brød og ost var landbrugsprodukter. Resten vidste ikke, hvor varerne kom fra.

en af grundene til uvidenheden, siger the Primary industries education Foundation, der står bag undersøgelsen, er at de fleste australiere i dag lever i byerne og tager for givet, at maden blot findes i supermarkederne, men alligevel er man chokeret over svarene fra de unge.

Vejen til et sundere livFor de tobenede som firbenede australiere er der dog kun en vej at gå, hvis man vil de ekstra, usunde kilo til livs. Bedre viden om mad og kost samt mere motion er væsentlige ingredienser i den fremtidige løsning, for ellers kan 80 procent af landets befolkning være overvægtig eller fed allerede i 2020. Blandt dem vil flest være mænd eller af aborigin herkomst, men hvide kvinder kan ikke sige sig fri for at være en del af problemet. allerede nu er det mere almindeligt at være over- end normalvægtig i austra-lien, om man er mand eller kvinde, og for børn og unge ser det heller ikke godt ud. Knækkes kurven derfor ikke snart, regner forskere fra monash University i Victoria, der forsker i fedme og overvægt, derfor med, at de unge australiere, der netop nu er ved at blive voksne, vil leve kortere tid end tidligere generationer. Og mens regningen for behandlingen af overvægtige husdyr på klinikken i newcastle ikke tærer på statens budgetter, så gør indbyggernes vægtproblemer. mange forskere mener derfor, at det er på høje tid, at politikerne begynder at handle, for ellers vil det australske sundhedssystem segne under vægten af ikke blot fedmeepidemien, men også de voksende omkostninger til behandlingen, der følger.

Australienaustralien er verdens 6. største land og har et areal på 7.682.300 km2. Der bor 22 millioner indbyggere, hvoraf 89 procent af indbyggerne bor i byerne. Den gennemsnitlige leve-alder er 81,6 år, og gennemsnitsindkomsten per indbygger er 228.500 kroner om året. australien bruger 8,5 procent af BnP på sundhed, og de største udfordringer på området er kampen mod rygning, hudkræft og fedme, da op mod 75 procent af alle australiere er overvægtige eller fede.

Newcastle ligger tre timers kørsel fra Sydney. Byen blev tidligere befolket hovedsageligt af de værste af de straffefanger, som Storbri-tannien sendte til Australien, men i dag er den blevet rig på udskibning af den kul, som findes i oplandet.

46

•af Lisa Bolting, chef og diætist slankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Den lette genvej findes ikkeDet er sikkert også derfor, at de mange forskellige kure, som du kan læse om den ene dag efter den anden får mange til at afprøve, om der ikke er en lettere genvej. men det er der ikke. Du kan sagtens tabe dig på en kur, hvor du fx næsten ikke får kulhy-drater, eller på en kur hvor du næsten ikke får mad og måske kun pulver. men når du efterfølgende skal leve et normalt liv blandt andre mennesker, så skal det være mad, du for det første kan lide, men som heller ikke er besværlig i din hverdag.

DeRFOR – skal den mad du taber dig af at spise, også være den mad du spiser, når du har tabt dig. når du er i mål med dit

vægttab, kan du naturligvis tillade dig at ”synde” lidt mere, men du skal bevare de nye grundvaner for at bevare dit vægttab.

Du få her nogle grundredskaber til at sikre, at dit vægttab kommer til at foregå på den sundhedsmæssige rigtige måde, så du efterfølgende får langt lettere ved at bevare dine tabte kilo.

VirkemidlerneProteinet i kosten som er kød, fisk, fjerkræ, magre mælkepro-dukter, æg, mager ost, bønner, linser, kikærter og forskellige frø er noget af det vigtigste i dit vægttab. Det skyldes, at højt indhold af protein sikrer, at du taber af din fedtmasse og ikke af de værdifulde muskler. Du har brug for dine muskler til at holde din grundforbrænding i vejret. så taber du for meget muskelvæv, så vil du også tabe grundforbrænding, og det bliver meget svært at bevare de tabte kilo. Du skal have mindst 1 g protein pr. kilo du vejer i processen med vægttab.

10 gode kilder til protein:

100 g kylling/kalkun: ca. 22 g protein

100 g magert hakket okse/grisekød: ca. 20 g protein

1 almindelig frikadelle: 7 g protein

1 glas skummetmælk: 7 g protein

1 dl græsk yoghurt – mager: 7 g protein

1 æg: 7 g protein

1 skive 30+/17 % ost: 6 g protein

100 g mager fisk: 20 g protein

2 snitter marineret sild: 5 g protein

15 stk. mandler: 5 g protein

Fedt tæller i regnskabet dobbelt så meget som protein og kulhydrat. Derfor skal du være varsom med mængderne. men da det også er nødvendigt at få fedt hver dag, må du heller ikke blive fedtforskrækket. Derfor er det vigtigt, at du vælger så sunde fedtsyrer som muligt – dvs. gode olier som raps- og olivenolie, fede fisk, mandler, nødder og avokado. alt i begrænsede mæng-der, men meget gerne en lille smule til hvert måltid.Kulhydraterne består dels af stivelse, forskellige sukkerarter og så de meget vigtige kostfibre. Du finder dem primært i brød, kornprodukter, gryn, kartofler, ris, pasta, frugt og grønt. Der hvor

Nyt fra diætisten

Din vej mod et slankere livDu har måske prøvet det før, og du har et kæmpe ønske om at komme ned i vægt. Du har også tidligere tabt nogle kilo men desværre også været en af dem, som har taget på igen. Sådan er det for rigtigt mange af os. Det kan være svært at bevare den nye livsstil, som gør, at det tabte bliver væk.

Henriette, 26 år, tabte 41 med hjælp fra diætisten på SlankeDok-tor.dk. ”Alle kan tabe sig, hvis de tror på sig selv og finder det, der motiverer dem. Jeg ville ønske, at flere fik et kærligt spark bag i, i en tidlig alder, så de kan få mest muligt ud af deres liv. Men det er gudskelov aldrig for sent, at gøre noget godt for sig selv og sin krop. Jeg har inspireret min mor til at starte på et vægttab, og hun har nu tabt 17 kilo.”

Henriettes 5 bedste råd til dig:• spis med omtanke! tænk dig om en ekstra gang og spis ikke

mere end du har brug for.• Vær åben og ærlig om din livstilsændring – det får din familie

og venner til at forstå dig bedre.• Lav små ændringer i din hverdag – det giver gode og varige

resultater.• sæt dig et motionsmål for hver uge, så du både får motione-

ret i de normale og travle uger.• Lad være med at bebrejde dig selv på de dårlige dage, accep-

ter dem og kom videre!

Foto

: Priv

atfo

to.

47

du skal prioritere dine kulhydrater, er der hvor fiberindholdet er højt. Det betyder, at du skal vælge brød og morgenmadsproduk-ter, hvor alle dele fra kornet er brugt – dvs. fuldkornsprodukter. Derudover skal du vælge grøntsager med det højeste indhold af kostfibre. Jo flere fibre du får, jo højere mæthed opnår du. Hertil kommer at fibrene sikrer, at maden hurtigere kommer gennem kroppen, og det er værdifuldt til dit vægttab. Du skal have mindst 30 g fibre hver dag og meget gerne flere.

Fibre i mel:

Rugmel: 15 g fibre pr. 100 g

Rugkerner/hele el. knækkende: 15 g fibre pr. 100 g

Fuldkornsspeltmel: 12 g fibre pr. 100 g

Hvid hvede: 12 g fibre pr. 100 g

Fuldkornshvedemel: 11 g fibre pr. 100 g

grahamsmel: 11 g fibre pr. 100 g

Hvedekerner/hele el. knækkende: 11 g fibre pr. 100 g

Havregryn: 10 g fibre pr. 100 g

sigtemel: 5 g fibre pr. 100 g

Hvedemel: 4 g fibre pr. 100 g

speltmel, sigtet: 4 g fibre pr. 100 g

Fibre i grøntsager:

Pastinak: 4,5 g fibre pr. 100 g.

Porre: 3,5 g fibre pr. 100 g.

Broccoli: 3,2 g fibre pr. 100 g.

Bønner: 3,2 g fibre pr. 100 g.

gulerod: 2,7 g fibre pr. 100 g.

Blomkål: 2,4 g fibre pr. 100 g.

tomat: 1,9 g fibre pr. 100 g.

iceberg-salat: 0,9 g fibre pr. 100 g.

agurk: 0,6 g fibre pr. 100 g.

Den daglige sammensætningDet betyder i praksis, at hver gang du spiser et måltid – 5-6 gange om dagen, lille som stort, skal have både fibre og protein. altså er det godt at tænke grøntsager ind i flere af dagens måltider, da du gerne skulle i nærheden af et halvt kilo fra denne gruppe hver dag.

tænk også over om du får noget fra proteingruppen til hvert måltid. altså skal du ikke spise tørt knækbrød, fordi det virker sundere. Du skal heller ikke spise havregrød der er kogt på vand uden også at drikke et glas mælk eller spise et blødkogt æg som tilskud for at få proteinet i vejret.

KalorierneFor at komme ned i vægt skal du i underskud. Det vil for rigtig mange betyde, at de skal lægge deres kalorieindtag på omkring 1.300 – 1.500 kalorier om dagen for at få det til at virke. Her kan det være en god ide at bruge en kalorieberegner på nettet til at få overblik over de kalorier, som du indtager.

Fristelser og en krop der har sit eget livDu vil helt sikkert både blive udsat for masser af fristelser på din vej, og du vil mange gange få oplevelsen af at ”trænge” til noget bestemt. Du kommer ikke igennem et vægttab uden at spise ting, som du godt ved, at du ikke burde. Kunsten er at begrænse mængden og antallet af gange på en uge. Hvis du kan finde en gylden middelvej, hvor du nøjes med halve portioner af, hvad du plejer, samtidig med at du nogle gange helt må undvære de ting, som du synder med, så skal det kunne passes ind i denne nye livsstil. Din krop vil af og til give dig lysten til noget bestemt. i perioder kan du føle, at du ikke kan stå imod. men husk at det er kroppens eget forsvar, den forsøger at ”reparere” dig tilbage til udgangspunktet. så det er alene din vilje, som kan hjælpe dig her.

Den store glædeat få dette til at lykkes er og bliver en af de største glæder. at se sin krop komme tilbage til den form, den var en gang, giver om noget en meget stor glæde i kroppen. Det er denne glæde som skal holde dig oppe undervejs, da dette forløb jo kan strække sig over mange måneder. Kilo for kilo bliver du gladere, og du skal holde fast i denne fornemmelse.

På slankeDoktor.dk har du adgang til din egen kalorieberegner. Her får du hurtigt overblik over hvor mange proteiner, kulhydra-ter, fedt og fibre du får. meld dig ind med rabatkoden ”RasK” og spar opstartsgebyret.

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring indenfor faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft.

Foto

: All

Ove

r Pr

ess.

Tast rabatkoden:

RASKOG SPAR 49 KR.

Få din egen diætist og tab dig online!www.SlankeDoktor.dk

Få din

48

Nyt fra forskningens verden•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Første lægemiddel til særlig type kræft i skjoldbruskkirtleneuropa-Kommissionen har givet grønt lys til markedsføring af et nyt lægemiddel til behandling af patienter med medullær thyreo-ideacancer (mtC) – en særlig type af kræft i skjoldbruskkirtlen. Det er den første godkendte behandling på området.

Overlæge Lars Bastholt fra onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital har deltaget i kliniske studier omkring det nye lægemiddel, Caprelsa (vandetanib). ”Vi har nu et behandlings-tilbud til en gruppe patienter, der ikke hidtil har haft en behand-

lingsmulighed. sygdommen forsvinder næppe, men vil svinde hos en del af patienterne. Det betyder, at patienterne kan leve længere uden sygdomsaktivitet, og dermed uden, at de oplever sygdomssymptomer. Dermed opnår de også en højere livskvali-tet.”

sygdommen behandles primært ved kirurgisk indgreb el-ler med strålebehandling. For de patienter, der imidlertid ikke responderer på disse former for behandling, skal man ifølge Lars

Bastholt vurdere, om de kan have gavn af Caprelsa. Lægemidlet har to forskellige virkningsmekanismer: Dels blokeres for blodforsyningen til tumoren, og samtidig reduceres kræftcellernes vækst og dermed overlevelsen af tumoren.

”Dette er en helt ny behandlingsmetode – en ny måde at angribe kræftceller på. i et fremadrettet perspektiv baner det vejen for, at vi kan udvikle nye behandlinger til en gruppe af langsomt voksende kræftsygdomme,” siger Lars Bastholt, der arbejder på det eneste center i Danmark for medicinsk behandling af mtC.Kilde: AstraZeneca.

Foto

: Ast

ra Z

enec

a.

49

Registrerede Akupunktørerwww.aku-net.dk

Det har altid været således, at hvis en kvinde fik ondt i ryggen, led af migræne eller eksempelvis havde fordøjelsesproblemer, var det helt naturligt for hende at opsøge en akupunktør. I hvert fald hvis hun var 45 år eller ældre. Og sådan er det stadig viser en nylig og anonym undersøgelse foretaget af analysebu-reauet Survio.

Manden derimod tog (nødtvun-get) til lægen, fik nogle piller, og hjalp de ikke, håbede han, at proble-met nok gik over af sig selv. Men de senere år er der sket en holdnings-ændring hos mændene. Nu er de

ikke længere bange for nålene. Fak-tisk viser den samme undersøgelse, at de i forbindelse med visse syg-domme eller skavanker, eksempel-vis smerter i bevægelsesapparatet, endda frekventerer akupunktøren i højere grad end kvinderne. Det er ikke overraskende, at det er de lidt ældre mænd, der får behandlinger, hvis bentøjet driller eller de har ondt i ryggen. Omvendt kommer de yngre mænd, når de lider af stress-problemer.

Det er en glædelig udvikling, at mændene nu også har opdaget, at der er et godt alternativ til medicin.

Eller som supplement til en lægelig behandling. Nu mangler de bare at finde ud af, at akupunktur også har en god effekt på mange andre former for lidelser.

Mænd er ikke længere så bange for nåleneUndersøgelse viser, at mænd er blevet bedre til at besøge akupunktøren – men kun når det gælder helt specielle behandlinger.

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sund-hedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efterud-dannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Mænd frekventerer typisk en akupunktør i forbindelse med bevægeapparatet og stress­problemer. Men faktisk kan akupunkturen gøre meget mere for mændenes livskvalitet.

Mindre salt en effektiv strategi til at forebygge hjertekarsygdommeDanskerne spiser næsten dobbelt så meget salt som anbefalet, og det har store konsekvenser for sundheden, dødeligheden og samfundsøkonomien. et højt saltindtag har især betydning for risikoen for at få forhøjet blodtryk og for risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. analyser fra andre lande har vist, at selv en beskeden reduktion i befolkningens saltindtag er en af de mest effektive strategier til at forebygge hjertekarsygdomme – nogle anfører at det er lige så effektivt som rygestop. Hidtil har der dog ikke været nogen beregninger af, hvad en saltreduktion i Danmark vil betyde.

Forskere ved Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed har gennemført omfattende konsekvensberegninger af effekten af at reducere saltindtaget i befolkningen. Baseret på danske data konkluderer Forskningscenter for Forebyggelse og sundhed, at der i Danmark umiddelbart kan spares mellem 150 og 240 mio. kr. årligt og på lang sigt spares 1-2 milliarder kr. årligt på udgifter rela-teret til hjertekarsygdom, hvis det daglige saltindtag sænkes med 3 g. Herudover vil mindst 1.000 dødsfald årligt kunne undgås.

Beregningerne bygger på konservative bud på de sundheds-mæssige konsekvenser, hvorfor de beregnede besparelser kan betragtes som et minimum. en reduktion på 3 gram om dagen kan dog ikke gøres uden fødevareindustriens medvirken, da ca. 70 % af det salt vi spiser kommer fra forarbejdede færdigfrem-stillede fødevarer.Kilde: www.altomkost.dk

Forskere opdager gen for KOLselvom KOL ofte skyldes rygning, er der også en del mennesker, der er genetisk disponeret for at udvikle lungesygdommen. et af de gener, der er med til at udvikle KOL, har danske læger fra Rigsho-spitalet og Herlev sygehus netop identificeret. Opdagelsen kaster nyt lys over den fjerde hyppigste dødsår-sag og kan lede til tidligere diagnose og medicinering af patienter, der er i risikozonen for at få genetisk arvelig KOL. Resultatet er netop offentlig-gjort i det videnskabelige tidsskrift european Respiratory Journal.

”normalt opdages KOL først sent i livet, når sygdommen allerede er i udbrud. men med vores opda-gelse kender vi til en defekt i generne, der leder til KOL. Hvis man kan screene generne for denne defekt og dermed lave en tidlig diagnose for arvelig KOL, så kan man også sætte ind tidligere med medicinsk behandling,” forklarer afdelingslæge fra Rigsho-spitalets Klinisk Biokemisk afdeling, morten Dahl, der sammen med kollega læge mette thomsen fra Herlev sygehus står bag den nye opdagelse.

som de første i verden har de identificeret et gen, der leder til nedsat funktion af receptorer, der er vigtige for luftvejenes muskulatur. specifikt er det de samme receptorer, som tradi-tionelt behandles med astma-medicin til både astmatikere og KOL-patienter. Ved medicinering afslappes muskulaturen omkring luftvejene og leder til lettet vejrtrækning.

samme receptorer kan altså have en genetisk defekt, der ifølge den nye forskning øger risikoen for KOL med 450 procent, og sænker lungefunktionen med op til syv procent.Kilde:www.rigshospitalet.dkFoto: Scandinavian Stock Photo.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

50

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

Ny behandling af slagtilfælde eller blodprop i benetHvert år rammes ca. 12.000 danskere af slagtilfælde, også kaldet apopleksi. en af årsagerne er atrieflimren i hjertet, som ca. 50.000 danskere lider af.

en ny tabletbehandling, Xarelto, forebygger slagtilfælde ved atrieflimren, men også de ca. 10.000 danskere, som hvert år får en blodprop i benet, kan tilbydes behandlingen. Xarelto gives ved behandling af en blodprop og forhindrer, at den forværres. Det er helt afgørende, da der ellers er risiko for, at proppen vokser eller river sig løs og føres med blodet videre til lungerne, hvilket er en livstruende situation. med Xarelto kan patienten nu under normale forhold tage direkte hjem uden at blive indlagt og nøjes med at tage to tabletter om dagen i tre uger og derefter en enkelt pille om dagen.

til sammenligning er den gamle behandling en kombination af indsprøjtninger og piller, som er kompliceret at dosere rigtigt. Derfor indebærer det hyppige blodprøver, kontroller og krav til patientens livsførelse. en forkert dosis kan nemlig medføre alvorlige hjerneblødninger eller blodpropper. Denne frygt slipper patienterne nu for med Xarelto, da blodet holdes i kontrol med den samme dosis i en enkelt tablet om dagen.

Den hidtidige behandling stiller krav til patienternes madva-ner, da medicinens virkning kan nedsættes af K-vitaminholdige madvarer, som fx broccoli og salater, ligesom mange patienter får problemer med anden medicin, de tager i forvejen, da den

gamle medicin ikke kan kombineres med mange medicintyper. alle disse bekymringer er patien-terne nu fri for med den nye behandling.Kilde:www.bayerpharma.dk

Gigt i knæet: Nyt middel udsætter tiden til kirurgisk indgrebgigt i knæet er en smertefuld sygdom, som rammer op mod 70 procent af befolkningen over 65 år. Dobbelt så mange kvinder som mænd har gigt i knæene. gigt i knæet betyder, at brusken bliver gradvist ned-brudt og knoglerne begynder at gnide mod hinanden. Det kan give smerter, stivhed i leddet, som også kan begynde at ændre form.

For første gang viser resultater fra et klinisk studie, at en medicinsk behandling kan ændre på gigtens nedbrydning af brusk i knæet, give smertelindring og udsætte tiden til et kirurgisk indgreb.

i et dobbeltblindet placebo kontrolleret studie, kaldt seKOia, deltog 1.371 patienter med gigt i knæet. ifølge resultaterne kan patienter, der er i behandling med lægemidlet Protelos, opnå en betydelig reduktion i nedbrydningen af ledbrusken i knæet med 27 procent. Protelos er den første behandling, der nogensinde har vist at have effekt på både struktur og symptom lindring. endnu har det ikke været muligt at fremstille en bruskbevarende behandling., men de nye resultater viser, at det er muligt at ud-skyde behovet for kirurgisk indgreb.

Den nuværende behandling af gigt i knæet indebærer normalt behandling med smertelindrende midler, anti-inflammatoriske og antireumatiske behandlinger, men med tiden bliver det ofte nødvendigt at blive opereret og få et kunstigt led, hvilket sker for godt 7.000 danskere hvert år.Kilde: www.servier.com

Fedme og tandsundhed hænger sammenat der er en sammenhæng mellem fedme og tandsundhed er der ingen tvivl om. Fx har svært overvægtige mennesker oftere paradentose end normalvægtige – og i sværere grad. Om det er fedmen, der fremprovokerer eller forværrer paradentosen, eller om det er omvendt, er dog endnu uvist. Ligeledes er der en sammenhæng mellem et højt Body mass index (Bmi) og huller i tænderne, idet der er øget sandsynlighed for, at et ungt menne-ske med et højt Bmi også har huller i tænderne.

i Danmark er 47 pct. af befolkningen overvægtig. Heraf er de 13 pct. svært over-vægtige. Der er i dag er dobbelt så mange mænd og fire gange så mange kvinder, der er svært overvægtige, som for tyve år siden.

skal tandlægerne overhovedet blande sig i en patients vægt. For tandlægeforeningens formand Freddie sloth-Lisbjerg er svaret enkelt: ”selvfølgelig skal vi det.”

Han fremhæver store fordele ved, at tandlægerne bliver taget med på råd, når det gælder fedmeforebyggelse og vægtrådgiv-ning. tandlægerne ser patienterne regelmæssigt og derfor ofte vil være blandt de første til at opdage, at en patients forbrug af sukkerholdige fødevarer har grebet om sig. sukker er som bekendt en risikofaktor i forhold til huller i tænderne, men også i forhold til overvægt. ifølge Freddie sloth-Lisbjerg kan tandlæger-ne derfor sagtens opfordre til at skære ned på sukkeret og råd-give en patient til at søge hjælp til at komme af med overflødige kilos. Rådgivningen skal naturligvis ske på en respektfuld måde.Kilde: www.tandlaegebladet.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

51

400.000 danskere tisser i bukserne9 ud af 10 danskere med inkontinens kan ikke tale frit om deres vandladningsproblemer. mange skammer sig over lidelsen og undlader derfor at gå til lægen. Den største nordiske patientun-dersøgelse nogensinde sætter nu fokus på inkontinens i Dan-mark, norge, sverige og Finland.

inkontinens er et stort et tabu. Det skyldes blandt andet, at 4 ud af 10 skammer sig over deres lidelse. Faktisk holder hele 63 pct. af de adspurgte danskere problemet hemmeligt for selv deres kæreste eller ægtefælle, selvom hver tredje har levet med inkontinens i seks år eller mere.

”inkontinens er meget tabubelagt. Det er paradoksalt, at så mange skammer sig over lidelsen og derfor undlader at tale

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

med andre om det og søge hjælp. Der er tydeligvis behov for oplysning, så folk ved, at lægen kan hjælpe dem med at gøre livet med inkontinens lettere – eller sågar helt fjerne inkontinen-sen.” siger Lars alling møller, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik med speciale i urininkontinens og bestyrelsesmedlem i Kontinensforeningen

Konsekvenserne ved inkontinens er mange, idet det 67 % er bange for at tisse i bukserne, 61 % er bange for at lugte af urin, 61 % skammer sig over lidelsen, 25 % går med voksenble, 29 % har fået lavere selvværd og 23 % har følt sig deprimeret. men der er heldigvis noget at gøre ved det. tal med lægen.Kilde: www.kontinens.dk

misbruger du rusmidlereller kender du en der gør?guldborgsund kommune tilbydergratis rådgivning og behandling,også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12

Center For Afhængighed, Nørregade 21A,4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450

- hent flereinformationer påguldborgsund.dkKlik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

52

Nyt fra sundhedssektoren•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Gratis mæslingevaccination til unge voksnemæslinger er stadig udbredt i europa. Derfor anbefaler sund-hedsstyrelsen, at unge voksne tjekker deres vaccinationskort, før de rejser til udlandet.

i 2012 er der et særligt tilbud om at blive vaccineret gratis mod mæslinger fra den 1. april og resten af 2012 rettet mod personer over 18 år, der ikke er vaccineret som børn eller har haft mæslin-ger. tilbuddet gælder kun for voksne født i 1974 eller senere. Det skyldes, at mæslinger er en meget smitsom virus, og derfor har stort set alle, der er født før 1974, haft sygdommen. Børn er i dag beskyttet via deres børnevaccinationer. Det gratis tilbud består af én vaccination.

man kan blive smittet med mæslinger, hvis man ikke er vac-cineret eller har haft mæslinger – både ved rejser i og udenfor europa. alene i Ukraine er der i 2012 registreret mere end 5.000 tilfælde af mæslinger. af den grund opfordres alle unge voksne, der rejser til Ukraine i forbindelse med em i fodbold i juni 2012, til at være vaccineret mod mæslinger. samtidig beskytter mFR-vaccinationen, når der kommer virus til landet.

mæslingevaccinationen bliver givet som en triple-vaccination (mFR-vaccinationen), der beskytter mod både mæslinger, fåre-syge og røde hunde. Der er ingen risiko ved at blive mFR-vaccine-ret, selvom man har haft en eller flere af sygdommene.Kilde: www.sst.dk

Revolution inden for stereotaktisk strålebehandlingDer venter en revolution inden for stereotaktisk strålebehandling af patienter med visse typer kræft i prostata og hjerne, efter indvielsen i marts måned af en af de første truebeam novalis stx acceleratorer på Radioterapiklinikken på Rigshospitalet.

stereotaktisk strålebehandling har været tilbudt siden midten af 1950’erne, men tilsat de nyeste billed- og computerteknologi-ske udviklinger taler internationale eksperter på kræftområdet nu om intet mindre end en revolution.

”Vi taler om nye behandlingsmuligheder med færre behand-linger og større stråledosis i kraft af den nye truebeam novalis stx accelerator, og det vil give væsentlige kliniske fremskridt i behandlingen af visse former for Kræft.” Det siger klinikchef svend aage engelholm, Radioterapiklinikken i Finsencentret på Rigshospitalet. Rigshospitalet er det eneste hospital i Danmark, der har dette apparatur. Ved stereotaktisk strålebehandling er strålebundtet formet så det netop omfatter tumoren. stråleappa-ratet drejes i buer omkring patienten, mens det hele tiden stråler på tumoren. Herved opnås en høj stråledosis i tumor, mens fx hjernen omkring tumor får mindre bestråling, fordi strålen kører hurtigt forbi. Jo længere væk fra tumor, jo mindre bestråling.

”Vi forventer med start her i foråret at kunne tilbyde behandling til årligt ca. 300- 400 patienter med visse typer kræft i hjerne og prostata, hvor svulsten på grund af størrelse, karakter og placering ikke kan fjernes ved operation. På længere sigt kan man eventuelt undgå at operere en række kræftformer.”Kilde: www.rigshospitalet.dk

11 millioner euro til forsøg med nedkøling af hjernen ved apopleksiBlodprop i hjernen er den næsthyppigste årsag til dødsfald verden over, alligevel er de tilgængelige typer af behandling be-grænsede. Det kan et nyt stort europæisk forsøg med nedkøling af hjernen være med til at ændre. et europæisk konsortium med deltagelse af Region Hovedstaden ved Bispebjerg og Frederiks-berg Hospitaler samt CtU, Rigshospitalet, er netop blevet tildelt 11 millioner euro til gennemførelse af et kontrolleret forsøg med køling af hjernen ved akut blodprop.

Forsøget skal sammenligne den terapeutiske nedkøling med stan-dardbehandlinger af blodprop i hjernen.

Klinisk forskningslektor Hanne Christensen og professor Derk Krieker, overlæger på Bispebjergs neurologiske afdeling, deltager i forsøget som tovholdere. De skal blandt andet varetage oplæ-ring og coaching af de ca. 50 europæiske hospitaler, der indgår i forsøget. Oplæringen foregår i et samarbejde med malmø Uni-versitetshospital. Overlæge Christian gluud fra Copenhagen trial Unit (CtU) på Rigshospitalet varetager sammen med sit team de statistiske beregninger i forsøget.

trombolysebehandling kan genskabe blodtilførslen, køling kan måske holde cellerne i live til blodomløbet er genskabt. Professor Derk Krieger og hans kolleger har udviklet en ny metode, hvor kun hjernen køles ned. På den måde undgår man bivirkninger i resten af kroppen. når hjernen køles nedsættes stofskiftet og dermed iltforbruget. Logikken i nedkølingsprojektet er at forsinke proces-sen og dermed give blodproppen længere tid til at opløse sig. Kilde: www.frederiksberghospital.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Rig

shos

pita

let.

Foto

: Fre

derik

sber

g H

ospi

tal.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Ny anæstesiologisk afdeling er landets størsteaalborg sygehus har lagt tre anæstesiafdelinger sammen til en stor. med 527 ansatte er anæstesiologisk afdeling syd både sygehusets og landets største hospitalsafdeling.

afdelingen består af 12 afsnit, otte anæstesi- og op-vågningsafsnit samt fire in-tensivafsnit – både i aalborg og på aas’ satellitter på sygehus Himmerland i Hobro og i Farsø. De 527 ansatte er fordelt på 90 læger, et ple-jepersonale på 425 personer samt 12 lægesekretærer.

Den nye afdelingsledelse udgøres af ledende overlæge Karsten Brøgger Hindsholm og oversygeplejerske Ragna Larsen.

Der er yderligere to anæstesiafdelinger på aalborg sygehus, hhv. anæstesiologisk afdeling nord, som består af et intensivafsnit, der også har en opvågningsfunktion. Desuden et anæstesiafsnit, der primært løser opgaver på aalborg sygehus nord, men også har funktioner på afsnit Dronninglund.

tværfagligt smertecenter er en selvstændig behand-lings-, uddannelses-, udviklings- og forskningsenhed, der behandler mennesker med moderate til svært komplice-rede kroniske smertetilstande, som ikke skyldes kræft. Kilde: www.aalborgsygehus.rn.dk

53

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Fokus på ventetid til operation for hoftebrud i Region Syddanmark1. januar i år blev kvalitetsmålet for ventetid på operation for hoftebrud forbedret og sat op fra 75 procent inden for 24 timer til 90 procent inden for 24 timer på alle sygehuse i Region syd-danmark.

Kvalitetsmålet opfyldes på svendborg sygehus, som opererer knapt halvdelen af alle patienter med hoftebrud på Fyn. tallet lig-ger på lige over 90 procent af alle patienter, og det er det bedste resultat i regionen.

På Odense Universitetshospital var det i marts måned 77 pro-cent af patienterne, der blev opereret inden for 24 timer. Det er en fremgang fra januar måned, hvor tallet var 66 procent af alle patienter. næsten alle er opereret inden for 48 timer.

”i fjerde kvartal 2011 er ventetiden faldet, og det er en udvikling, der fortsætter i 2012. Vi har flere initiativer i gang på området. Vi har fx tilført mere anæstesikapacitet og friholder lejer til patienter med hoftebrud, og derudover har vi etableret en særlig organisation, som skal sikre, at der ikke opstår flaskehalse i patientforløbene,” siger direktør Jens Peter steensen.

”Vi glæder os over, at kvalitetsmålet om, at 90 % af patien-terne med hoftebrud skal være opereret inden for 24 timer, er på plads i svendborg. Odense Univer-sitetshospital er mere komplekst med spidsbelastninger fra mange forskellige kanter, som kan forstyrre de akutte patientforløb. men det skal på plads, og derfor supplerer vi nu med yderligere tiltag, hvor vi går ekstra tæt på de flaskehalse, som forsinker de akutte operationer af hoftepatienterne.”Kilde: www.ouh.dk

Forsøgsordning med akuthelikopter forlængesakuthelikopteren, som drives af Region Hovedstaden og Region sjælland i fællesskab, får sin forsøgsordning forlænget med et år. Udvidelsen finansieres af ministeriet for sundhed og Forebyggel-se med godt 29 mio. kr. efter, at der i regeringsgrundlaget blev sat penge af til formålet. med forlængelsen løber forsøgsordnin-gen frem til den 1. maj 2013.

”Vi er meget tilfredse med, at vi kan fortsætte med at have en akuthelikopter på sjælland, indtil den endelig beslutning om helikopteren er truffet. Den er med til, at vores borgere føler sig trygge og har bevist sit værd i mange situationer. nu er der sikkerhed for helikopteren frem til maj næste år. Derefter er det op til politikerne på Christiansborg, hvilken model, vi fortsætter med,” siger steen Bach nielsen, regionsrådsformand, Region sjælland.

”akuthelikopteren er rigtig god som supplement til det nuvæ-rende akutberedskab. i hovedstadens tætte trafik sikrer helikop-teren, at hjælpen når hurtigt frem til alvorligt tilskadekomne. Den redder både liv og gør borgerne trygge. Derudover understreger de foreløbige erfaringer Rigshospitalets rolle som Danmarks førende hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling,” siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Vibeke storm Rasmussen.

akuthelikopteren er bemandet af et specialtrænet korps af læger og paramedicinere. Fra basen i Ringsted kan akutlægeheli-kopteren inden for godt 20 minutter nå frem overalt på sjælland, møn, Falster, Lolland og omkringliggende øer. Kilde: www.regionh.dk

Resultater med forbedret patientsikkerhed præsenteres internationalttre hold af læger, sygeplejersker og farmaceuter fra Hillerød Hospital rejser til Forum for Quality and safety i Paris i april for at præsentere deres erfaringer for et internationalt publikum. De har alle opnået så overbevisende resultater med patientsikkerhed, at de er blevet indbudt til at præsentere deres arbejde på konferencen.

Resultaterne er opnået i forbindelse med projektet Patientsikkert sygehus og alle tre hold har modtaget legater til dækning af rejseudgifter fra Dansk selskab for Patientsikkerhed.

”Her to et halvt år efter indførsel af mobilt akut team (mat) på Hillerød Hospital, kan vi nu se en reduktion i antallet af hjertestopkald med 30 procent.” Læge Rikke Hein-Rasmussen præsenterer muligheder for at speede processen for implementeringen af mat op. Dette sker ved en mundtlig præsentation på konferencen.

De to andre rejselegater er givet for medicinsporets arbejde med lægemid-delinduceret obstipation og med medicinafstemning.

målet med Patientsikkert sygehus er at reducere antallet af skader med 30 procent og antallet af dødsfald med 15 procent ved for eksempel at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner og forebygge tryksår og medicineringsfejl.Kilde: www.hillerodhospital.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

54

•af Charlotte søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det kan have afgørende betydning, at kra-vet mod forsikringsselskabet anmeldes i tide for at undgå forældelse af kravet. Det er endvidere vigtigt at opsøge skadestue eller læge umiddelbart efter ulykken, da dette er din dokumentation for, at der var gener efter ulykken, herunder genernes omfang og karakter.

Hvis du skal have erstatning for følger efter en personskade, kræver det som udgangspunkt, at generne opstår i for-bindelse med skaden eller som udgangs-punkt senest indenfor 72 timer. Dette kaldes strakssymptomer.

Der er herefter et krav om, at disse ge-ner er til stede hele tiden. symptomerne kan dog variere i intensitet og over tid, men skal kunne følges i et kontinuerligt forløb i f.eks. journal fra egen læge. Dette kaldes brosymptomer. Det er derfor vig-tigt, at man fortløbende søger læge efter ulykken for at kunne dokumentere, at generne har været til stede siden ulykken.

endelig er der et krav om, at de anførte gener ud fra en lægelig vurdering (me-dicinsk årsagssammenhæng), skal være opstået i forbindelse med skaden. som eksempel kan nævnes, at man jo ikke får

nem et længere undersøgelsesforløb af sine skader og smerter. Det betyder, at der går lang tid, før den tilskadekomne er afklaret og færdigbehandlet, og først derefter er det muligt at vurdere varigt mén og erhvervsevnetab.

efter en alvorlig skade vil forløbet ofte være en sygemelding eller en delvis sygemelding – og eventuelt senere afskedigelse. sideløbende hermed, skal skadelidte være afklaret i kommunalt regi, eller rent arbejdsmæssigt. Det er i visse tilfælde muligt at få en midlertidig vurde-ring af erhvervsevnetab efter ulykken, og få en udtalelse om, hvornår det er muligt endeligt at skønne over det varige tab af erhvervsevne.

Få politirapport ved trafikulykkeHvis skaden er sket i forbindelse med en trafikulykke, vil der være en ansvarsforsik-ring, som skadelidte skal melde skaden til. selvom bilisten er ukendt og fx stikker af fra ulykken, er der endvidere mulighed for at få erstatning, idet skaden skal anmel-des til DFim, som behandler sådanne skader. af bevismæssige hensyn bør der optages politirapport som dokumentation for ulykken.

ansvarsforsikringen vil efter praksis dække rimelige advokatomkostninger, hvorfor du roligt kan opsøge advokat for at få assistance med sagens behandling.

Foruden anmeldelse til bilens ansvars-forsikring, skal skadelidte endvidere sørge for at anmelde skaden til egen ulykkesfor-sikring for vurdering af varigt mén.

Erstatning når man er kommet til skade?Det kan være hårdt og opslidende at skulle forholde sig til proceduren i forbindelse med en erstatningssag, når man er kommet til skade. Det er derfor en stor hjælp at opsøge en advokat med erfaring og viden om den type sager, ligesom det er vigtigt at gå til advokat tidligt i forløbet.

ondt i knæet, hvis man har slået fingeren med en hammer. Der skal med andre ord være årsagssammenhæng mellem skaden og de gener, man har pådraget sig.

Skader anmeldes til Arbejdsskadesty-relsenHvis skaden er sket i forbindelse med arbejde, skal skaden anmeldes som arbejdsskade, hvilket den tilskadekomne (skadelidte) selv skal sørge for, ligesom ar-bejdsgiveren og egen læge også har pligt til denne anmeldelse. skaden anmeldes elektronisk til arbejdsskadestyrelsen via styrelsens easY system.

selvom der ikke er tale om en ar-bejdsskade, men skaden er sket i privat regi, har arbejdsskadestyrelsen kom-petence til at fastsætte varigt mén og erhvervsevnetab, hvorfor skadelidte eller forsikringsselskabet kan anmode om en udtalelse fra arbejdsskadestyrelsen. erhvervsevnetab vurderes dog kun, hvis der er en ansvarlig skadevolder.

Lang sagsbehandlingstidi sager om personskadeerstatning er der ofte lang sagsbehandlingstid, såfremt arbejdsskadestyrelsen skal vurdere varigt mén og tab af erhvervsevne. Den lange sagsbehandlingstid skyldes ofte, at den person, der kommer til skade, skal igen-

Få hjælp til at få erstatningDet er ofte svært at vide, hvilken økonomisk kompensation en person-skade berettiger en til. Det er her, ad-vokaten kommer ind i billedet. advo-katen kan hjælpe med at finde ud af, hvad der skal anmeldes til eget eller andres forsikringsselskaber, og hvilke krav der ikke vil blive dækket. Ret & Råds advokater har bred erfaring med at søge erstatning for fx tabt arbejds-evne, som desværre kan tage meget lang tid at få fastslået. i hele denne periode kan advokaten hjælpe med at lægge pres på forsikringsselskab eller myndighed for at få en afgørelse, så man kan komme videre med sit liv på trods af personskade.Læs mere på www.ret-raad.dk

Hvis man kommer til skade ved en trafikulykke og skadevolder er en ukendt bilist, så an-meldes skaden til DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, som bl.a. behandler sager, hvor skaden er forvoldt af ukendte og uforsikrede motorkøretøjer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

55

•af Jens meyer ·redaktionen@raskmagasinet.dk

Lørdag den 13. august 2011 var en ganske særlig dag for Roal manley fra Birkerød. Her fejrede han nemlig sin og hustruen Dor-rits bryllupsdag. Det skete ved et privat arrangement i Restaurant Jægerhytten i Birkerød, hvor parret havde inviteret venner og familie til et hyggeligt middagsselskab, der desværre fik en noget voldsom afslutning.

efter en forrygende dag sluttede selskabet ved 23-tiden, og gæsterne og Roal manley og hans hustru forlod restauranten og spadserede gennem skoven op mod parkeringspladsen få hundrede meter borte. Da Roal manley nåede hen til parrets bil, faldt han pludselig livløs om. Blandt gæsterne var heldigvis en læge, der hurtigt fik genoplivet Roal manley, der herefter i al hast med ambulance blev kørt til Hillerød Hospital. Her konstaterede lægerne, at Roal manley havde forstoppede kranspulsårer.

Planlagt operation aflysesefter få dage blev Roal manley sendt hjem. Den 29. august modtog han et brev med en indkaldelse til en bypassoperation, der skulle finde sted den 15. september på Rigshospitalet. men operationen blev aflyst blot to dage før.

”Blot to dage før operationen blev jeg ringet op af Rigshospi-talet, der meddelte mig, at min operation måtte udskydes helt frem til den 6. oktober på grund af ekstraordinær travlhed med akutpatienter,” siger Roal manley og tilføjer: ”Jeg insisterede på at bruge min ret til frit valg af andet hospital.”

Kun en uges ventetidRoal manley spurgte Rigshospitalet om muligheden for at be-nytte sig af ventetidsgarantien og fik bekræftet, at HjerteCenter

Varde var blandt de tilvalgsmuligheder, som han kunne benytte sig af inden for ventetidsgarantien.

”Jeg ringede til HjerteCenter Varde den 19. september og fik den gode nyhed, at jeg kunne blive opereret allerede ugen efter,” fortæller Roal manley og tilføjer, at han er glad for, at han holdt fast og gjorde brug af sin ret til at benytte det udvidede frie syge-husvalg, der giver ret til behandling på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for en måned.

Roal manley fortæller videre, at han ankom til HjerteCenter Varde den 26. september om formiddagen og herefter blev gjort klar til operationen senere på dagen. Operationen forløb godt, og Roal manley er imponeret over, hvor hurtigt han kom på benene igen efter bypassoperationen. men han er også impo-neret over det serviceniveau, som han oplevede under sit ophold på HjerteCenter Varde – og glad for at være blevet opereret og behandlet af nogle af landets mest erfarne hjertelæger, der gen-nem årene har gennemført rigtig mange lignende operationer.

”Jeg er på HjerteCentret fra tirsdag til fredag, og jeg oplever alle dagene en omsorgsfuld og professionel pleje og behandling, som overgår alt, hvad jeg tidligere har oplevet i livet,” siger Roal manley, der også glæder sig over, at han havde enestue under hele opholdet. Hans hustru havde samtidig mulighed for at være tæt på ham, idet hun kunne bo på HjerteCenter Varde de dage, hvor hendes mand var indlagt.

Roal manley har siden operationen været i gang med et længe-re genoptræningsforløb og er tilbage i hjemmet i Birkerød i fuldt vigør. Han er glad for, at han gjorde brug af ventetidsgarantien, hvor han ud over en vellykket operation fik en god oplevelse som patient under hele forløbet på HjerteCenter Varde.

Ventetidsgaranti:

Blev hjerteopereret ugen efterRoal Manley gjorde brug af ventetidsgarantien og blev hjerteopereret blot en uge efter, at han havde kontak-tet HjerteCenter Varde.

HjerteCenter VardeHjerteCenter Varde er et privat hjertehospital, som tilbyder diagnostiske undersøgelser, medicinsk behandling og hjerteki-rurgi til patienter med hjertesygdomme. Hjertecentret har samlet nogle af de største kapaciteter, dvs. højt specialiserede hjertelæger, for at give det bedste og mest smidige behandlingsforløb for centrets hjertepatienter. På HjerteCenter Varde foretages blandt andet:• Ballonudvidelse (PCi)• Bypassoperation• Udskiftning af hjerteklapper• Bevarende behandling af hjerteklapper• Pacemakerbehandling• Behandling af hjerteflimmer (største i skandinavien)• nyeste behandling af forhøjet blodtryk.Læs mere om HjerteCenter Varde på www.hjertecentervarde.dk

Hvis du er tvivl – kontakt en patientvejlederHvis du er i tvivl om dine rettigheder, kan du kontakte patient-vejlederne i din bopælsregion. Du kan også kontakte Branche-foreningen for Privathospitaler og Klinikkers egen patientvejle-der, Hanne Jensen, på telefon: 86 20 99 88 mandag og tirsdag kl. 09.00-12.00 og torsdag kl. 13.00-16.00 eller sende en mail til patientvejleder@privatehospitaler.dk Kilde: HjerteCenter Varde.

Fot

o: H

jert

eCen

ter

Var

de.

Roal Manley, der af en af sine venner var blevet anbefalet at kontakte HjerteCenter Varde, insisterede på at bruge sin ret til frit valg af andet hospital og blev således hurtigt opereret.

56 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”modsat hvad mange nok tror, er det faktisk fint og samtidig helt normalt at vågne op flere gange i løbet af en nat. For de regelmæssige små opvågninger sker som et led i den almindelige søvnrytme, som er så vigtig. Og selvom opvågningerne kan opstå på grund af påvirkninger fra omverdenen – eksempelvis en høj lyd eller en berøring – vil det i hovedparten af tilfældene ikke have nogen betydning, eftersom man ingen bevidsthed har om det. For det er en indbygget mekanisme i kroppen, som er vigtig for et menneske. Vi skal kunne vågne, hvis der eksempelvis er fare på færde. så uden de små opvågninger ville vi simpelthen ligge helt bevidstløse og for eksempel sove fra grædende børn, faresignaler og vækkeure.”

Det siger søvnforsker og professor Poul Jennum fra Dansk Center for søvnmedicin og Center for sund aldring, Københavns Universitet og tilføjer:

”Hvis man bliver vækket af en meget dyb søvn, er det almin-deligt at være forvirret og ikke kunne hitte rede i tid og sted lige med det samme. Det skyldes, at de funktioner, man har i normal, vågen tilstand, eksempelvis orienteringssansen, bliver nedregule-ret under dyb søvn. Derfor har man brug for lidt tid til at få styr på, hvem man er og hvor man er. Denne reorientering er i øvrigt særlig udtalt hos børn og helt unge, hvor en stor del af søvnen er dyb søvn.”

REM-søvnenmen hvordan former en dyb søvn sig? Lægevidenskaben og Poul Jennum læner sig til veldokumenteret forskning i den gode søvn, der som overskrift hedder Rem. De tre bogstaver står for Rapid Eye Movement og har fem faser, som igen er inddelt i to hoved-afsnit. De hedder Non-REM søvn og Rem søvn.

”når man falder i søvn, går man igennem fire faser, der kaldes non-Rem-søvn. stadium 1 er døs. stadium 2 er let søvn. stadium 3 kaldes dyb søvn eller slow-wave søvn, fordi de elektriske bølger i hjernen bliver gradvis langsommere. samtidig bliver personen mere afslappet og sover dybere. særligt den dybeste del af denne søvn bliver regnet som vigtig for at kunne fungere godt næste dag. Denne søvn har mennesket mest af tidligt på natten,” forklarer Poul Jennum.

”Cirka halvanden time efter, at man er faldet i søvn, begynder et andet søvnstadie, som kaldes Rem-fasen. i denne fase er hjer-nebølgerne næsten, som når man er vågen. men alle kroppens muskler er til gengæld fuldstændigt afslappede. Ydermere ses hurtige øjenbevægelser i dette stadie, og det er derfor vi taler om Rem, Rapid eye movement. De fleste drømme forekommer samtidig i Rem-søvnfasen. Da hjernen er aktiv og oftest drøm-mer, mens musklerne er afslappede og personen har nedsat reaktion på omgivelserne og faktisk sover, kalder man også dette søvnstadie ’paradoks søvn’.”

Hjernen kan ikke kontrollere drømme Det er forskelligt fra individ til individ, om man kan huske sine drømme om natten. Hertil siger Poul Jennum:

”mange er optagede af, om drømme giver mening og kan brugs til at tolke på. nogle hævder det, men lægevidenskabeligt ved vi, at drømme ikke er under bevidst kontrol af hjernen. så selvom vores drømme har relation til oplevelser og erfaringer i vores liv, er drømmeaktivitet ikke en bevidst handling, der er styret af viljens kontrol.”

”Derfor giver det nødvendigvis heller ikke mening at tolke en drøm,” konkluderer Poul Jennum. ”samtidig er det drømme-indhold en person husker, ofte fragmenteret mere eller mindre tilfældigt og ude af en sammenhængende kontekst. Derfor kan man populært sige, at det svarer til, at kigge ind i en vaskema-skine, tage et snapfoto engang imellem og så sige: ”nå, der ligger en strømpe, så er det nok et jakkesæt, der er ved at blive vasket! Den konklusion kan man dog nødvendigvis ikke drage og på samme måde er drømme også taget ud af en sammenhæng, som gør det svært at finde ud af, hvad betydningen med det er. alligevel er der delte meninger om, hvorvidt drømmeindhold kan bruges til at tolke på eller ej. mit svar er, at man ikke med sik-kerhed ved, hvad drømme kan bruges til, da det er utrolig svært at lave undersøgelser, der kan dokumenterer en egentlig viden om emnet. Det betyder ikke, at drømme ikke har indhold eller giver mening, men drømme udtrykker formentlig et komplekst mønster bestående af nylig erhvervet oplevelse og tidligere erfa-ring, som meget vel kan udtrykke en bagvedliggende biologisk bearbejdning.”

Mange drømmer om en god nats søvn Gennemsnitligt sover vi mennesker i næsten en tredjedel af vores liv. Den megen søvn er ikke spild af tid, eftersom en god nats søvn af lægevidenskaben kaldes ’naturens gratis medicin’, fordi den sikrer både fysisk og psykisk velvære. Nøgleordet er en problemfri rejse gennem REM.-fasen, som optræder i fem forskellige stadier. Søvnforsker og professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin under Københavns Universitet fortæl-ler her om søvn og drømme.

Mennesker sover gennemsnitligt en tredjedel af livet.

Drømme er psykiske billederDrømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen. Under drømmesøvn, såkaldt Rem-søvn, ses hurtige øjenbevægelser, der skabes af små cellegrupper i hjernestammen. Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 % af den samlede søvntid, men den aftager med årene. Hos voksne er ca. 20 til 30 % af søvnen drømmesøvn.mennesket har normalt 4-6 perioder med drømmesøvn i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Uhyggelige, ubehagelige eller på anden måde angstprovoke-rende drømme kaldes mareridt. en neuropsykologisk/neurofysi-ologisk dominerende teori hævder, at hjernen i drømme ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser. Den såkaldte konsolidering af viden, indtryk og erfaringer.Kilde Søvnforsker Poul Jennum og Wikipedia.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Selection 400Luksus elevationsseng med indbygget vendbar Dunlopillo madras. Sengens design samler madras, ramme og teknik i én enhed.

Selection 300Flot, funktionel elevationsseng med juster bar skulder- og lændeområde. Sengen styres via trådløs betjening.

Selection 200Continentalseng opbygget af tre lag – tilbyder ultimativ sovekomfort.

Sundhed starter med god søvn

What nature began we perfected – since 1929. www.dunlopillo.dk

Selection 100Elegant boxseng med indbygget skulderzone og justerbar fasthed i lænde-området.

– I søvnens verden er Dunlopillo unik. Mærk forskellen

Dunlopillo har produceret kvalitetssenge og madrasser siden 1929. Vores mission har altid været klar: Vi leverer kun det bedste til vores kunder.

Vores produkter er skabt til at forkæle såvel øjne som krop.

Din ryg og nakke behøver støtte for at kunne slappe af, derfor er Selection serien designet, så modellerne naturligt passer på kroppen, mens du sover. Selection modellerne fi ndes i tre hårdhedsgrader og leveres i farverne sort, sand eller grå.

Vi forkæler dig med en komfort, du ikke fi nder mage til. Prøv selv, du bliver ikke skuffet.

Selection 400Luksus elevationsseng med indbygget vendbar Dunlopillo madras. Sengens design samler madras, ramme og teknik i én enhed.

Selection 300Flot, funktionel elevationsseng med juster bar skulder- og lændeområde. Sengen styres via trådløs betjening.

Selection 200Continentalseng opbygget af tre lag – tilbyder ultimativ sovekomfort.

Sundhed starter med god søvn

What nature began we perfected – since 1929. www.dunlopillo.dk

Selection 100Elegant boxseng med indbygget skulderzone og justerbar fasthed i lænde-området.

– I søvnens verden er Dunlopillo unik. Mærk forskellen

Dunlopillo har produceret kvalitetssenge og madrasser siden 1929. Vores mission har altid været klar: Vi leverer kun det bedste til vores kunder.

Vores produkter er skabt til at forkæle såvel øjne som krop.

Din ryg og nakke behøver støtte for at kunne slappe af, derfor er Selection serien designet, så modellerne naturligt passer på kroppen, mens du sover. Selection modellerne fi ndes i tre hårdhedsgrader og leveres i farverne sort, sand eller grå.

Vi forkæler dig med en komfort, du ikke fi nder mage til. Prøv selv, du bliver ikke skuffet.

TEMA

påvirkning af hypothalamus får på den måde betydning for udskillelsen af forskel-lige hormoner (binyrebarkhormon og melatonin) og regulering af blodtryk, tran-gen til at spise osv. når døgnrytmen er brudt, er reguleringen af mange af disse vigtige fysiologiske funktioner skæv. Det kan skyldes folks livsstil som B-mennesker, jetlag, skifteholdsarbejde eller ændringer i kroppen af den normale rytme.

Depression og den brudte døgnrytmeFlere videnskabelige undersøgelser har påvist, at brudt døgnrytme er tæt forbun-det med depression. Det sker fordi det ændrede mønster i blodtryk og hormonud-skillelse, som den brudte døgnrytme med-fører, spiller en vigtig rolle i udviklingen af depression. når depressionen går over reetableres døgnrytmen for de fysiologiske funktioner, og det giver yderligere grund til at tro, at døgnrytmeforstyrrelse har betyd-ning for depression. De udsving kroppen har i løbet af et døgn omkring hormonud-skillelse, temperatur og blodtryk er langt mindre hos depressive end hos raske, og det er muligvis her nøglen til forståelsen af depressionens natur ligger.

Hønen eller æggetDet er et velkendt fænomen blandt pa-tienter med depression, at de ofte lider af

• af Charlotte strøm, Læge og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

Kroppen har et indre ur, som følger en døgnrytme og mange fysiologiske funkti-oner i kroppen følger dette ur, fx blodtryk, kropstemperatur, hormonudskillelse osv. Døgnrytmen styres fra et overordnet sted i hjernen, der på latin kaldes hypothala-mus. Lyset, som vi får ind gennem øjet på nethinden, påvirker hypothalamus og derigennem reguleres og synkroniseres de øvrige fysiologiske ure i kroppen. Lysets

TEMA

søvnmangel og træthed. Depressive har karakteristisk besvær med at falde i søvn og er trætte som følge af for lidt eller for dårlig søvn. når man sover dårligt gennem et stykke tid oplever man i øvrigt hurtigt at blive slået ud af kurs psykisk og fysisk, fordi man oveni depression får slået sin døgn-rytme i stykker. men hvad kommer egentlig først: Hønen eller ægget eller rettere de-pressionen eller døgnrytmeforstyrrelsen?

”man kan næppe tale om et enten eller. Der er nok snarere tale om en ond cirkel,” siger Jes gerlach, overlæge ved skt. Hans Hospital i Roskilde og Formand for Psykiatrifonden.

Han fortsætter:”90 % af dem, der lider af depres-

sion har også søvnforstyrrelser. Derfor er det overordentligt vigtigt, at man som behandler griber fat i og behandler begge dele. man skal tale med patienterne om, at det er vigtigt, at de har et regelmæs-sigt døgn, fordi det er med til at regulere alt i kroppen. Der er ingen tvivl om, at en uregelmæssig døgnrytme bidrager til, at man lettere udvikler depression – eller forværrer den, hvis man allerede har en depression.”

Kunsten at holde rytmenifølge Jes gerlach skal depressive patienter instrueres i at holde døgnets rytme, dvs.

Når døgnets rytme går i stykkerForskning har vist at søvn, døgnrytme og depression er tæt forbundet. I takt med at de fysiologiske sammenhænge afdækkes, forbedres læger-nes muligheder for at behandle depressive patienter.

Døgnrytmeforstyrrelse og depressionDøgnudsving i kropstemperatur, blod-tryk, hormonudskillelse, spisetrang er mindre hos depressive end hos raske.når depressionen går over reetableres den normale døgnrytme for disse fysiologiske funktioner.søvnen er forstyrret hos 90 % af depressive.genetablering af den normale døgnrytme – både medicinsk og rent praktisk – er væsentlig ved behandlin-gen af en depression.

Bivirkninger ved behandling af depressiontraditionelle lægemidler mod depres-sion retter sig mod en øgning af forskellige signalstoffer i kroppen. Den virkningsmekanisme kan være ef-fektiv mod depressionen men er ofte forbundet med bivirkninger.De hyppigste bivirkninger er påvirket seksualitet, vægtøgning og sløvhed forårsaget af medicinen.et nyt lægemiddel, agomelatin, med en anderledes virkningsmekanisme har vist sig at være effektivt til at behandle depression men er ikke forbundet med de kendte bivirkninger fra de traditionelle anti-depressiva.Se mere om Valdoxan på www.Sundhed.dk.

26Fo

to: S

tock

xper

t.58

sion har en modsatret-tet effekt på søvnens effektivitet. Det sker typisk ved, at læge-midlerne stimulerer eller forhindrer nedbrydningen af forskellige signalstoffer i krop-pen, og gør det sværere at falde i søvn. Drømmesøvnen er typisk også reduceret. en større forståelse for nødven-digheden af at reetablere døgnrytmen hos folk med depression åbner for nye behandlingsmuligheder, hvor der sættes ind overfor både depressionen og den brudte døgnrytme. Dermed er der sat fokus på, at en effektiv behandling bør sigte mod at genetablere døgnrytmen og samtidigt have effekt på depressionen.

Ny virkningsmekanisme mod depressionagomelatin, også kaldet Valdoxan, er et nyt lægemiddel mod depression, som kom på markedet i Danmark for to år siden. Lægemidlets virkningsmekanisme adskiller sig fra alle tidligere kendte depressionslægemidler ved at genoprette døgnrytmen og derved have effekt på depressionen.

agomelatin aktiverer udskillelsen af stoffet melatonin, som kroppen udskiller normalt efter regulering fra hypothala-mus i hjernen. andre signalsstoffer som dopamin og noradrenalin stimuleres også

gå i seng på samme tid hver aften og stå op på samme tid hver morgen. men det rækker ud over timerne i soveværelset.

”man skal også tilpasse aktivitet og spisning efter det ’normale’ døgn. grun-den er den simple, at kroppen har sit eget indre fysiologiske ur, som puls, tempera-tur, blodtryk og hormonfrigørelse styres fra,” siger Jes gerlach.

Han tilføjer, at det er en dårlig ide at drikke alkohol, fordi det giver en mindre mængde dyb søvn. Og den dybe søvn kan man ikke undvære.

Den gode, den drømmende og den dybe søvnnår forskerne studerer depressive patien-ters søvnmønster fremgår det, at søvnen er forstyrret. Der ses hyppig opvågnen, mindre dyb søvn, forstyrret Rem-søvn (Rapid eye movement også kaldet drøm-mesøvn) og tidlig opvågnen om morge-nen.

”Vi har brug for både den dybe søvn og drømmesøvnen for at blive udhvilede og for at restituere og regulere de biologiske processer i kroppen. Hos depressive er mængden af især den dybe søvn generelt for lille. samtidigt bidrager det til ople-velsen af at sove dårligt, at man vågner hyppigt i løbet af natten og især, at man vågner tidligt. man kalder det ’morgen-vånde’,” siger Jes gerlach.

Paradoks i behandlingen af depressionDe fleste kendte lægemidler mod depres-

TEMA

når en depressiv patient kommer i medicinsk behandling følger der desværre ofte bivirkninger med. men øget fokus på en ny virknings-mekanisme mod depression giver udsigt til behandling mod depres-sion med færre af de kendte bivirkninger.

Effekten på signalstofferneet nyt lægemiddel mod depression, agomelatin, øger mængden af signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjernen. traditionelle lægemidler mod depression virker på signalstoffet serotonin og øger (ved forskellige mekanismer) mængden af serotonin i kroppen. Det har imidlertid vist sig ofte at være forbundet med bivirkninger knyttet til patienternes seksualitet. andre hyppigt forekommende bivirkninger, som patienterne klager over, er vægtøgning og sløvhed.

Kirsten Behnke er privatpraktiserende psykiater i København. Hun har stor erfaring med at behandle patienter med depression. Hun mener, at det nye antidepressive lægemiddel adskiller sig fra de kendte lægemidler på området, og det gælder i særdeleshed på bivirkningssiden. Hun mener det er en vigtig parameter, fordi bivirk-ninger udgør så stort et problem ved behandling af depression.

”Folk kan generelt udholde meget, hvis de har effekt af medici-nen, men det er individuelt hvilke bivirkninger, de har lavest tærskel overfor. seksuelle forstyrrelse og vægtøgning er klart de bivirkninger, patienterne har sværest ved at acceptere” siger Kirsten Behnke.

Færre bivirkningerÆndret eller forstyrret seksualitet forekommer hyppigere blandt de-pressive end blandt raske kontrolpersoner. tilstanden er karakterise-ret af manglende lyst, nedsat evne til at få orgasme eller nedsat evne til at få erektion. man mener at op til 70 % af depressive patienter – både kvinder og mænd – oplever påvirket seksualitet i forbindelse med sygdommen. Det er altså et ret udtalt problem for de depres-sive patienter og medicinen skulle helst ikke forværre situationen. Også her er der godt nyt til patienterne, fordi agomelatin har vist sig ikke at være forbundet med de gængse bivirkninger, som der hyp-pigst klages over.

Bivirkninger ved et lægemiddel er man nødt til at forholde sig til, for de har betydning for om patienten fortsætter i behandlingen og dermed også for hans eller hendes chancer for at blive hurtigt rask igen. Kirsten Behnke forklarer hvorfor det er væsentligt, at patien-terne ikke føler sig påvirkede eller sløve af medicinen.

”Det er særligt vigtigt for mange af de patienter, som man ser i praksis. Det er nemlig typisk folk, der forsøger at holde fast i en ud-dannelse, eller som går på arbejde til trods for deres depression. Hvis de virker sløve af medicin eller pludselig tager tyve kilo på, kan omgi-velserne fornemme, at der er noget galt, og så krakelerer facaden, ” slutter psykiater Kirsten Behnke.

af agomelatin. Desuden bremses udskillel-sen af et andet signalstof i kroppen kaldet serotonin. Lægemidlet har dermed ingen hæmmende effekt på nedbrydningen af signalstoffet serotonin, som i mange år har været anset for at være kilden til at forstå og behandle depression.

Den anderledes virkningsmekanisme har vist sig at være forbundet med færre af de klassiske bivirkninger, som ofte er forbundet med medicinsk behandling af depression. Og det er godt nyt for patienterne.

Et øget fokus på en ny virkningsmeka-nisme giver udsigt til behandling mod depression med færre af de kendte bivirkninger.

Forskning har vist at søvn, døgnrytme og depression er tæt forbundet.

27

Udsigt til forbedret behandling af depression

Foto

: Sto

ckxp

ert.

59

60 TEMA

•af mikkel ais andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

20 – 30 procent af danskerne sover dårligt om natten, og det undrer søvnforsker, Jes gerlach, at folk generelt tager så let på at sove godt. Han har skrevet bogen ”søvn”, der handler om, hvordan man opnår den perfekte søvn, som han mener, er alfa og omega for vores velbefindende.

”Der er et tæt samspil mellem søvn og immunforsvar, så derfor er søvnen med til at holde os raske. Derudover forbedrer søvn hukommelsen og styrker kreativitet og intellekt. Og endelig mindsker en god søvn risikoen for stress, angst og depression, da der under søvnen udvikles hormonstoffer i hjernen, der blandt andet forebygger disse sindslidelser,” forklarer han.

Napoleon sov kun tre timer om natten30 – 40 procent af befolkningen klager over dårlig søvn, og det har både sociale, sundhedsmæssige og økonomiske omkostnin-ger. i europa alene lider ca. 30 millioner mennesker af søvnbe-svær, og det koster årligt 260 mia. kroner i form af tabt arbejds-fortjeneste og sygdomme. Dertil kommer eksempelvis trafikuheld på grund af nedsat koncentrationsevne, så søvnbesvær er absolut en lidelse, der skal tages alvorligt og gøres noget ved.

Jes gerlach fortæller, at det generelt er vanskeligt at sige, hvor meget søvn, man har brug for, fordi det er meget individuelt.

”nogle har ikke brug for mere end 4 - 5 timers søvn, mens

andre sover 9 - 10 timer i døgnet. Og så er der eksempler som Churchill og napoleon, der kunne nøjes med tre timers søvn hver nat. Det ene er lige så godt som det andet, bortset fra at den, der sover fem timer i døgnet, får foræret to måneders vågenliv hvert år sammenlignet med den, der sover ni timer.” Han un-derstreger, at det vigtigste er at have en fornemmelse af sit eget søvnbehov og sove derefter.

Dårlig søvn forhindrer ny videnman er blevet mere opmærksom på, hvor vigtig søvnen er, og hvor mange, der lider af søvnløshed takket være ny teknologi. Jan Ovesen er overlæge ved søvnklinikken, scansleep, og han var for 30 år siden med til at skabe det første søvnlaboratorium i Danmark. Han beskriver, hvordan søvnbesvær er blevet så

Søvnløshed er en sundhedsrisiko for hver femte danskerVi sover ca. en tredjedel af livet, og søvnen bestemmer i høj grad, hvordan vi har det i de to andre tredjedele, når vi er vågne. Søvnen er nemlig både med til at bestemme, hvordan vi klarer os socialt og karrieremæssigt, og der er desuden en stor sundhedsrisiko forbundet med søvnløshed.

10 råd du kan følge for at få en bedre nattesøvn

• gør søvnen til en nydelse, som du ser frem til og glæder dig til. søvnen beslaglægger en tredjedel af dit liv og betyder meget for de to andre tredjedele. Den er ikke noget, der blot skal overstås, eller som du nødtvungent må acceptere.

• Få din skønhedssøvn. afsæt tilstrækkelig tid til din søvn, hverken for meget eller for lidt. Du ved formentlig, hvor meget søvn du har brug for. Hvis du skal op klokken 7, og dit søvnbehov er 7 timer, skal du gå i seng lidt før klokken 24, også selvom du har travlt, eller der kom-mer en god film i fjernsynet. Dannelsen af væksthormoner og kønshormoner stiger under dyb søvn og styrker krop og sjæl, mens stres-shormoner falder, så du undgår de farlige stresssygdomme.

• sørg for et godt sovemiljø. en dejlig, god madras og dyne, et mørkt, stille og køligt soveværelse og ingen forstyrrende kæledyr i sengen.

• soveværelset og sengen er kun til søvn og sex. soveværelset må kun inspirere til søvn og ikke få dig til at tænke på alt muligt andet. Det skal derfor ikke være tv-stue, arbejdsrum eller lignende. seksuel udløsning fremmer som regel indsovning, mens uforløst sex kan have den modsatte virkning.

• slap af mindst en time før, du går i seng. Brug tiden på noget, du finder behageligt som for eksempel stille musik, læsning, eller tv. snak med din partner eller giv tankerne helt fred.

• Undgå stimulerende drikke om aftenen som kaffe, te og cola. alkohol skal også være ude af kroppen inden sengetid. alkohol kan ganske vist sløve og fremkalde søvn, men det giver en mere overfladisk søvn, så man ikke får den vigtige dybe søvn. Og så har man det også dårligere om morgenen.

• Respekter dit indre ur. Din døgnrytme skal være nogenlunde regelmæssig. stå op på et fast tidspunkt, og gå i seng på et fast tidspunkt. Hvis du eksempelvis kommer sent i seng efter en fest, så prøv alligevel at stå op til sædvanlig tid. man kan hurtigt udvikle et forsinket døgnrytmesyndrom ved at stå senere op, og det bliver sværere og sværere at komme tilbage til en normal døgnrytme.

• motioner mindst en halv time hver dag. Hvis du motionerer 3 - 4 timer før sengetid, vil det have den bedste virkning for søvnen.

• gå ikke sulten eller overmæt i seng. en let sukkerholdig drik som for eksempel honning og mælk fremmer søvnen ved at øge insulin-mængden og fremmer tryptofan-tilførslen til hjernen.

• med alderen får man mindre dyb søvn og vågner flere gange. Det er normalt og gør ikke noget, så længe man er godt tilpas i sin seng.

”Der er et tæt samspil mellem søvn og immunforsvar, så derfor er søvnen med til at holde os raske, siger søvnforsker Jes Gerlach, der har skrevet bogen ”Søvn”.

Foto

: Kaa

re V

iem

ose.

61

Silkedyne-import.dk

Silkedyner

Silkesengetøj

Problemer med allergi, gigt eller dårlig nattesøvnPå en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for den dårligste og 5 for den bedste nattesøvn, lå jeg for et halvt år siden på en etter, men efter jeg er be-gyndt at sove med en silkedyne med silkevår, er min allergi forsvundet, og jeg nærmer mig en klar femmer i god nattesøvn.Bo Arleth, allergiker, København.

• Silkedynen ånder meget bedre end andre dyner. Man bliver aldrig fug-tig og klam i en silkedyne. Silkefyldet absorberer og borttransporterer fugt og sikrer dermed et helt tørt sove-miljø, hvor husstøvmider ikke trives. Silkedynen er derfor særlig velegnet til folk med astma eller allergi.

• Silkedynen smyger sig om kroppen på en helt vidunderlig måde, som ikke kendes fra andre dyner. Der er ingen kolde områder, men en speciel varme, der hjælper folk med gigt og muskelsmerter.

• Silkefyldet har en utrolig god isole-rende evne og er temperaturregu-lerende. Kølig om sommeren og lun om vinteren.

• At sove med en silkedyne giver en helt ekstraordinær oplevelse af KOMFORT, LUKSUS og VELVÆRE.

• Silkedyne Import er den førende specialist indenfor import af luksus dyner, puder, sengelinned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbærsilke. Silkeproduk-terne er Øko-Tex certificeret.

www.silkedyne-import.dk • e-mail: silkedyneimport@mail.dk • tlf.: 29 25 92 70

TEMA

udbredt et problem, at hver femte dansker har en decideret for-ringet livskvalitet.

”Vi kender jo alle sammen til ikke at være ordentlig udsovede. man bliver irritabel, intolerant og oplever en stærkt nedsat kon-centrationsevne. Det kan på længere sigt få alvorlige konse-kvenser – både sundhedsmæssigt og i sociale sammenhænge,” forklarer han. Jan Ovesen uddyber, at folk med søvnbesvær oplever at de ikke kan honorere de arbejdskrav, der bliver stillet på jobbet, når de ikke er udhvilet, og studerende er ofte tvunget til at droppe ud af deres studier, fordi de falder for langt bagud.

”når koncentrationsevnen minimeres, bliver det vanskeligere at tilegne sig ny viden. samtidig bruger vi søvnen til at lagre den vi-den, vi har fået i løbet af dagen, i hjernen. så når man ikke sover ordentligt om natten, sætter den viden sig ikke i langtidshukom-melsen. Derudover er der så den åbenlyse sociale konsekvens ved søvnløshed, at man bliver irriterende at være sammen med, fordi man ikke har særlig meget overskud.”

Sov dig til nye ideerÉn ting er, hvor længe du sover, men det er mindst lige så vigtigt,

Foto

: Kaa

re V

iem

ose.

”Alle kan blive ramt af søvnløshed. Den opstår ofte, når vi er stressede eller går rundt med bekymringer. Om dagen kan vi undertrykke dem, men mange vil kunne nikke genkendende til, at tankemylderet begynder, når vi kommer i seng. Og så kan man ikke sove, ” siger overlæge Jan Ovesen.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

62

Specialisti søvnmedicinTelefon København: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Telefon Århus: 3343 6190, man-fredag kl 9-12

Telefon Aalborg:9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv

1364 København K

Viborgvej 3

8000 Århus C

Boulevarden 16

9000 Aalborg

27751 Scansleep_kvartsidet RASK_87x130.indd 1 03/04/12 15.59

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

TEMA

hvordan du sover. søvnen kan deles op i forskellige faser, hvor de to vigtigste er dyb søvn og drømmesøvn.

søvnen er ikke, som mange tror, en passiv fase, hvor alle funktioner hviler. i hjernen er søvnen en meget aktiv fase, hvor dagens oplevelser, indtryk og nye erfaringer ”genopleves” og vurderes. noget vurderes som uden betydning og lagres ikke. andet vurderes som vigtigt, forstærkes og lagres i langtidshu-kommelsen.

Desuden foregår der også en ubevidst proces, der analyserer de problemer, vi tumler med i vores vågne, bevidste hverdag. i mange tilfælde dukker løsningen op i løbet af natten, og man vågner og kan opleve at problematikken pludselig er helt klar, og man kan tage stilling.

Stå op, hvis du ikke kan soveJes gerlach forklarer, at den optimale søvn er nogenlunde lige delt op mellem de to perioder.

”Ofte ser man, at en person, der for eksempel sover otte timer i døgnet og ikke har behov for mere, stadig er træt og utilpas. Det skyldes, at der ikke er balance mellem søvntilstandene, og det kan man blive undersøgt for og finde ud af hvad, der ligger bag sådan en ubalance. På den måde kan du lære kroppen at sove på den gode måde,” konkluderer han. Jan Ovesen uddyber, hvad der kan ligge bag søvnløshed.

”alle kan blive ramt af søvnløshed. Den opstår ofte, når vi er stressede eller går rundt med bekymringer. Om dagen kan vi undertrykke dem, men mange vil kunne nikke genkendende til, at tankemylderet begynder, når vi kommer i seng. Og så kan man ikke sove.”

når man på den måde kommer ud af trit med søvnen, vænner kroppen sig til det søvnmønster, og refleksen vil være, at den forbinder sengen med vågen tilstand. Også selvom man ikke går med de samme bekymringer, der i første omgang var årsag til

søvnbesværet. Jan Ovesen kalder det en glidebane, der hur-tigt kan lede til kronisk søvnløshed, men siger, at man selv kan komme ud af den dårlige rytme.

”Det er meget simpelt. Hvis man ikke kan sove, når man er gået i seng, skal man stå op igen og vente på, at man er blevet træt nok. man skal tvinge sig selv til kun at gå i seng, når man trænger så meget til søvn, at man absolut ikke kan holde sig vå-gen. På den måde vil kroppen igen forbinde sengen med et sted, man sover. Det er så samtidig vigtigt, at man ikke sover andre steder end i sin seng,” understreger ham.

Pas på fjernsyn og mobiltelefongrunden til, at så mange danskere lider af søvnløshed, kan

også spores tilbage til vores livsstil. Den moderne samfundsud-vikling er nemlig en af de store syndere, fortæller overlæge Jan Ovesen.

”Der er mange fristelser, der røver den tid, hvor man burde sove. Før i tiden var der for eksempel ikke fjernsyn, computer eller mobiltelefoner. man kan arbejde døgnet rundt på sin computer, og folk er ikke nok opmærksomme på vigtigheden af at slukke for elektronikken og gå i seng. man skal tage søvnen alvorligt og afsætte tid til at få en god nattesøvn,” siger han og peger på de alvorligere sundhedskonsekvenser, der kan være forbundet med for lidt og for dårlig søvn.

”Undersøgelser peger på, at søvnløshed udløser en større ri-siko for at blive ramt hjertekarsygdomme, og statistikken viser, at man har en kortere levealder, hvis man sover dårligt om natten. Derudover er der er en øget risiko for bestemte typer af cancer, så søvnløshed er et problem, man ikke skal negligere,” slutter han.

www.sovnapno.dk - et infosite om søvnapnø. Produceret med støtte fra ResMed Educational Grant Nordic og Maribo Medico A/S

Dit hjerte har brug for en god søvn!

Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø kan hænge sammen? Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen,

så kan det være du lider af søvnapnø.

Cirka 160.000 danskere har sygdommen søvnapnø

(også kaldet Obstruktiv Søvnapnøsyndrom, OSAS).

Sygdommen indebærer, at man, når man sover, har

kortere eller længere perioder, hvor vejrtrækningen

stopper, ofte i kombination med høj snorken.

De mest almindelige symptomer er træthed, hoved-

pine, koncentrationsbesvær og nedtrykthed - men

også samlivsproblemer og impotens kan være tegn på

sygdommen, som mange ikke er klar over, at de har.

Ubehandlet søvnapnø kan på længere sigt føre til

for højet blodtryk, hjerteinfarkt og slagtilfælde.

På www.sovnapno.dk kan du læse mere om

søvnapnø, hvorfor det opstår, hvordan det behandles,

og hvad du selv kan gøre, hvis du lider af søvnapnø.

På hjemmesiden kan du også tage en internationalt

anerkendt søvnighedstest, der kan give dig svar

på, om dine træthedssymptomer er forårsaget af

søvnapnø. Bemærk, at testen aldrig kan erstatte en

medicinsk diagnose. Hvis du er bekymret over dine

søvnproblemer, så tag en snak med din læge!

64

•af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

ifølge torben Jager Petersen behøver man ingen specialistuddan-nelse for at hjælpe folk med basale søvnproblemer. Han vil gerne have hul igennem til de praktiserende læger og lære dem at behandle patienter for søvnløshed gennem samtaler.”Det her er til at have med at gøre for de praktiserende læger. De kan efter en kort efteruddannelse hjælpe patienterne til at genvinde deres evne til at sove som et alternativ til at give dem piller og en udskrift fra nettet med de ti søvnråd.”

søvnløshed er nemlig ikke kun at sove for lidt, men en lidelse, der på længere sigt kan have store fysiske og psykiske konse-kvenser.

”Hvis man gennem længere tid ikke får sovet ordentligt, bliver man ikke bare træt og uoplagt, man bliver også mere sårbar og er i fare for at udvikle depressive symptomer, hvis man for eksempel ikke kan leve op til de forventninger, man har til sig selv i forhold til familie og arbejde. ”

en dansk professor i søvnforstyrrelser har med et forsigtigt skøn vurderet, at syv procent af danskerne lider af søvnpro-blemer, og at søvnløshed årligt koster det danske samfund tre milliarder på grund af blandt andet lægebesøg, sovemedicin, sygedage og nedsat produktivitet.

Sideløbende behandling giver gevinstsøvnløsheden opstår ofte i forbindelse med stress, problemer på hjemmefronten eller sygdom, og man har hidtil ment, at man skulle behandle den primære diagnose først og så håbe på, at søvnløsheden forsvandt af sig selv. men det sker langtfra altid, og selve behandlingsforløbet bliver bedre, hvis man behandler begge dele, forklarer torben Jager Petersen:

”Ved at behandle søvnløsheden sideløbende med at man behandler for eksempel en depression, bliver depressionen let-

tere at komme igennem, og risikoen for tilbagefald bliver meget mindre. Også mange kræftpatienter har problemer med at sove under og efter kemobehandling eller stråleterapi, og deres im-munforsvar bliver styrket, hvis de sammen med kræftbehandlin-gen får behandling mod søvnløshed.”

Uhensigtsmæssig overfokusering på problemetDet er naturligt, at man ligger vågen, hvis man har problemer på arbejdet eller på hjemmefronten, men mange tror, at hvis de bare får sovet, løser de andre problemer sig også. De kører sig selv op over deres søvnproblem, får endnu sværere ved at sove og endnu mindre overskud til at gøre noget ved problemerne.

”Patienterne kommer til at køre i ring. Udover det udløsende problem begynder de at forholde sig til søvnproblemet på en uhensigtsmæssig måde. De tænker over årsagen, afprøver alle mulige forslag til at sove bedre og går højt op i, om det skal være en eller to kopper kamillete. andre prøver med alkohol om aftenen for at blive sløve og drikker så en masse kaffe om dagen for at blive friske.”

ifølge torben Jager Petersen er al den fokus på søvnen med til at forstærke problemet, og patienterne får et nyt problem, der ikke har noget med det oprindelige at gøre. Det er blandt andet her, samtaleterapien kan give gevinst.

”Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi, hvor jeg identificerer de følelser og tanker og den adfærd, som er uhensigtsmæssige i forhold til søvnen. Jeg prøver at få patienterne til at anskue pro-blemet på en anden, mere beroligende måde, så de kan komme til at sove bedre.”

som et eksempel på en uhensigtsmæssig adfærd nævner tor-ben Jager Petersen det, han kalder ”hver anden-nats-søvn”.

”Hvis man har søvnproblemer og sover, når man har mulighed for det, får man en meget uregelmæssig soverytme med meget korte nætter og kompenserende søvn, når søvnpresset bliver for stort.”

TEMA

Søvnproblemer kan behandles med samtaleterapiNæsten alle med søvnproblemer kan lære at sove igen på bare et par måneder ved hjælp af samtaleterapi. Det lover Torben Jager Petersen, der som en af de få psykologer i Danmark har en specialuddannelse i søvnbehand-ling. Han vil have behandlingsformen udbredt til de praktiserende læger.

”Hvis man gennem længere tid ikke får sovet ordentligt, bliver man ikke bare træt og uoplagt, man bliver også mere sårbar og er i fare for at udvikle depressive symptomer, hvis man for eksempel ikke kan leve op til de forventninger, man har til sig selv i forhold til familie og arbejde,” siger Torben Jager Petersen, der er psykolog og har en specialuddannelse i søvnbehandling.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

65

Klinisk dokumenteret, effekt i op til 8 timer

Virker mod selv den højeste snorken

Fremstillet af naturlige ingredienser

Snoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer der fører til snorken.

Snoreeze halsspray

Kan købes i Matas og på www.vitaflo.dk – oplys kampagnekode ”HELSE” og få gratis porto og ekspedition (spar 50 kr).

Sov godt …begge to !

mange af torben Jager Petersens patienter er, hvad han beteg-ner som perfektionister.

”De vil gerne gøre alting godt, selv deres søvn vil de optimere i stedet for at overlade til organismen selv at regulere søvnbeho-vet. Det kommer blandt andet af det store fokus på søvn, og på hvor vigtigt det er at sove på den helt rigtige måde. i alle dame-blade står der, at man næsten er døden nær, hvis man ikke sover syv til otte timer hver eneste nat.”

Søvnproblemer er tabumange holder skjult, at de har problemer med at sove og kan ofte sætte sig op til at klare sig gennem arbejdsdagen, men når de kommer hjem, er der ikke mere strøm på batterierne.

”en del er tilbageholdende med at tale om det. De er flove over det eller måske bange for at komme til at sidde yderst på bænken, hvis der skal ske omstruktureringer på arbejdspladsen.”

torben Jager Petersen tror også, at det for mange handler om en følelse af manglende kontrol.

”Patienterne synes, de bør kunne styre det med søvnen. måske har de prøvet de ti søvnråd og gør alt det rigtige, men kan ikke sove alligevel. Det frustrerer mange, og man kan godt blive flov over, at man ikke kan finde ud af noget så basalt som at sove. i den situation stresser søvnrådene mere, end de gavner.”

Lægerne ved for lidttorben Jager Petersen mener, at de praktiserende læger ved alt for lidt om behandling af søvnproblemer.

”søvnrådene og en restriktiv tilgang til sovemedicin er slet ikke tilstrækkelig behandling, hvis man har et søvnproblem af bare en vis størrelse, men lægerne har ikke andre redskaber.”

Han bifalder, at lægerne er blevet mere restriktive med at skrive sovemedicin ud. nye undersøgelser fra Usa viser, at der er en øget risiko for at dø ved selv et relativt begrænset forbrug af almindelige sovepiller.

”Det er sjældent en god idé at tage sovepiller, men mange med søvnproblemer tager en sovepille, hvis de har et vigtigt møde dagen efter, og på et eller andet tidspunkt synes de, at det bliver mere og mere nødvendigt med en sovepille. Det bliver en del af et mønster, at de slet ikke kan sove uden en pille.”

Det er torben Jager Petersens erfaring, at det er relativt let at nedbringe et forbrug af sovemedicin, for hvis man tager soveme-dicin regelmæssigt, er det mere en form for sikkerhedsadfærd.

”Hjernen bliver vant til medicinen, og virkningen bliver mindre og mindre efterhånden.”

Hestekur kan være nødvendigtorben Jager Petersen bruger oftest seks behandlinger med sam-taleterapi på at komme til bunds i et rent søvnproblem.

”Jeg ser på om de forestillinger, patienterne gør sig om søvn, er gavnlige for dem eller ej, og om de eventuelt kan gøre noget andet. Ofte foreslår jeg en søvnreduktion for at øge søvnpresset i en periode. Det forekommer barskt at tage søvnen fra folk, der ikke kan sove i forvejen, og patienterne skal da også være indstil-let på at skulle igennem en hestekur.”

Han mener, at de færreste kan gennemføre en søvnkur uden at have støtte fra en terapeut, der kan motivere, bakke op og svare på spørgsmål. torben Jager Petersen har helt konkrete råd til, hvad man skal gøre, når man ligger vågen om natten, hvordan man undgår at falde i søvn foran fjernsynet om aftenen og til, hvordan man motiverer sig selv til at komme ud af sengen om morgenen, hvis det lige præcis er det tidspunkt, hvor man kan sove.

”men der skal være en klar skelnen mellem dag og nat. Om natten skal man sove og ikke ligge i sin seng og spekulere, og om dagen skal man være frisk og udfylde den plads, man har i livet.”

torben Jager Petersens mener, at samtaleterapi hos en prakti-serende læge, der har fået en kort efteruddannelse i at behandle patienter med søvnproblemer, vil hjælpe op mod trefjerdedel af patienterne. Den sidste gruppe kræver en mere specialiseret behandling hos en psykolog eller en psykiater og har ofte alvor-

lige problemer ved siden af, men de allerfleste kan lære at få en bedre søvn.

”mange læger kan lære denne her form for behandling, og jeg synes, det er på tide, at man tager patienter med søvnproble-mer alvorligt i Danmark. Det drejer sig om op mod ti procent af den voksne befolkning, og i mange andre lande har man meget mere fokus på problemet, end vi har. søvnløshed er et overset problem, som i de fleste tilfælde relativt nemt kan løses, og vi kan spare mange penge på samfundsbudgettet, hvis folk sover godt om natten.”

TEMA

En dansk professor i søvnforstyrrelser har med et forsigtigt skøn vurderet, at syv procent af danskerne lider af søvnproblemer, og at søvnløshed årligt koster det danske samfund tre milliarder på grund af blandt andet lægebesøg, sovemedicin, sygedage og nedsat produktivitet.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

66 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

søvnapnø er meget hyppigere forekommende, end man skulle tro. alligevel er kendskabet til søvnapnø fortsat begrænset såvel blandt den generelle befolkning som blandt sundhedsperso-nale inden for primærplejen. Derfor kan det vare længe, inden patienten først selv anerkender sit problem, og derefter får den hensigtsmæssige hjælp.

Derfor har RasK magasinet bedt en af Danmarks førende for-skere på området, overlæge og leder af scansleep, Jan Ovesen, om at definere, hvad søvnapnø egentlig er:

”Hovedsymptomerne hos søvnapnøpatienter er om natten uregelmæssig snorken med pauser og urolig søvn. Om dagen klager de over træthed, irritation, nedsat koncentration, nedsat hukommelse og tendens til at falde hen eller i søvn i monotone situationer. Patienterne har forlænget reaktionstid og tendens til at falde i søvn under bilkørsel. mange påstår, at de ikke har noget søvnproblem, idet de kan sove når som helst og hvor som helst. men netop det er tegn på, at de har et alvorligt problem.”

Savner mere forskning i DanmarkOg det skal der efter Jan Ovesens mening gøres noget ved:

”men vi har for få bevillinger, og det betyder, at der ikke er råd til ret mange forskningsprojekter om søvnapnø. Det er meget uhel-digt, fordi det er dyrt for den ramtes livskvalitet, og fordi ube-handlet søvnapnø giver risiko for komplikationer, følgesygdomme og øget fravær fra arbejdsmarkedet. alt sammen belaster det sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien. Det er jeg ikke i tvivl om, at enhver fornuftig politiker kan indse. Problemet er bare, at de penge, der er til forskning, så skal omfordeles – altså tages fra andre projekter. Og da der historisk både fra mange lægers og såmænd også patienters side har været en tendens til at neg-

ligere eller overse problemet, fordi det udspiller sig om natten, hvor man ikke ved, hvad der foregår, står vi ikke med særlig gode kort på hånden.”

Han noterer dog, at indstillingen i udlandet er ganske ander-ledes. Her har der været forsket grundigt og ivrigt på området i mange år, og det betyder trods alt, at Danmark har kunnet tage ved lære og dermed give mennesker med søvnapnø en tålelig tilværelse.

Ikke operation for enhver pristidligere var operation ofte den foretrukne måde at behandle søvnapnø på, men i dag har man en mere restriktiv holdning til operation. Den sædvanlige metode går ud på, at man fjerner væv i svælget og ganen for at udvide luftvejene. Operation er også et alternativ, hvis vejrtrækningsproblemerne skyldes forstørrede mandler, blød gane, problemer med drøblen eller at kirtlen bag næsen optager alt for meget plads.

”Kirurgi i forbindelse med søvnapnø var især almindelig brugt i 1980’erne. Jeg selv var med til de første operationer herhjemme i 1984. De reducerede snorkningen hos patienten, men tallene for apnø-patienter var direkte dårlige, idet kun cirka halvdelen opnåede forbedringer. Dertil kom generne ved kirurgi og følge-virkninger som sygemelding, synkebesvær og andre vedvarende bivirkninger. så i dag kan man lidt firkantet sige, at det for det meste kun er børn, der kommer på tale til kirurgiske indgreb. i dag findes der heldigvis flere muligheder for behandling af

Søvnapnø – en farlig men overset sygdomSelvom søvnapnø rammer omkring tre procent af danskerne og ubehandlet forårsager følgevirkninger som forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, diabetes og en markant forringet livskvalitet, er det offentliges vilje til at bruge penge på mere forskning og bedre behandling urimeligt lille, siger overlæge og leder af ScanSleep, Jan Ovesen.

CPAP-maskinenCPaP er en forkortelse af det engelske Continuous Positive air-way Pressure, som betyder konstant positivt luftvejstryk. syste-met består af en maske, en slange og en luftpumpe, som sikrer at luftvejene udvides, så de ikke klapper sammen under søvn. Hermed holdes vejrtrækningen stabil natten igennem. når luft-vejene holdes åbne og der er fri luftpassage, vil der straks opstå en regelmæssig vejrtrækning, hvorved søvnen normaliseres, og efter tre-fire nætters søvn kan de fleste føle, at trætheden om dagen bliver mindre. Behandlingen er ofte livsvarig.

Foto

: Priv

atfo

to.

”Det er meget uheldigt, at der ikke er mere fokus på søvnapnø, fordi sygdommen er dyr for den ramtes livskvalitet, og fordi ube-handlet søvnapnø giver risiko for komplikationer, følgesygdomme og øget fravær fra arbejdsmarkedet. Alt sammen belaster det sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien,” siger Jan Ovesen.

Foto

: Sca

nSle

ep.

CPAP-systemet, der blev lanceret i Australien i 1981, er stadig den suverænt bedste løsning for søvnapnøpatienter, fordi det sørger for, at vejrtrækningen holdes stabil natten igennem.

67

AsphAliAAsphalia er et nyt kosttilskud baseretpå hvedegræs. Tag 1-2 kapsler ½ time før sengetid og få en god nats naturlig søvn– helt uden bivirkninger!På grund af det meget høje antioxidante niveau giver Asphalia desuden beskyt-telse mod elektromagnetisk stråling.Læs mere på vores hjemmesidewww.livingintime.dk

Få en godnats naturlig søvn

Living In Time A/S Showroom/butik Peter Bangs Vej 105 • 2000 FrederiksbergTlf. 3112 4343 • info@livingintime.dk • www.livingintime.dk

Kan ses og købes ivores Showroom/butik påPeter bangs vej 105,2000 FrederiksbergOg i vores shop-in-shop hosSymaskinecentret,Anelystparken 7,8381 Tilst

AsphAliAAsphalia er et nyt kosttilskud baseretpå hvedegræs. Tag 1-2 kapsler ½ time før sengetid og få en god nats naturlig søvn– helt uden bivirkninger!På grund af det meget høje antioxidante niveau giver Asphalia desuden beskyt-telse mod elektromagnetisk stråling.Læs mere på vores hjemmesidewww.livingintime.dk

Få en godnats naturlig søvn

Living In Time A/S Showroom/butik Peter Bangs Vej 105 • 2000 FrederiksbergTlf. 3112 4343 • info@livingintime.dk • www.livingintime.dk

Kan ses og købes ivores Showroom/butik påPeter bangs vej 105,2000 FrederiksbergOg i vores shop-in-shop hosSymaskinecentret,Anelystparken 7,8381 Tilst

TEMA

søvnapnø end tidligere. Og behandlingen, der vælges, beror altså på sygdommens sværhedsgrad, patientens alder, andre sygdom-me - især hjerte-karsygdom - og eventuelle fysiske abnormiteter i næse og svælg,” siger Jan Ovesen.

Mekanisk og suveræn løsning”Den behandling, der i dag bruges hyppigst, og også er mest effektiv, er med et såkaldt CPaP-apparat og en maske,” fortsæt-ter Jan Ovesen. ”CPaP er lige nu den suverænt bedste løsning. Den blev taget i brug i australien i 1981 og er god, fordi den er i stand til at behandle alle grader af søvnapnø. Der findes dem, som synes at masken er upraktisk eller ubehagelig at have på, men de fleste er glade for løsningen, slet og ret fordi de får en bedre søvn. man kan helt klart sige, at gevinsten er langt større end ulemperne.”

Hvad er den biologiske forklaring på, at ubehandlet søvnapnø giver følgevirkninger på så forskellige sygdomme som forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og diabetes?

”Ved ubehandlet søvnapnø mindskes insulinfølsomheden og søvnapnø kan derfor være med til at udløse type 2-diabetes. Om natten falder blodtrykket under søvn hos raske mennesker. Hos patienter med ubehandlet søvnapnø øges middelblodtrykket under søvn. i forbindelse med de gentagne kvælningsanfald kan man måle meget store stigninger i blodtrykket under apnøens forløb og voldsomme fald i blodtrykket ved apnøens afslutning. Det fører til øget belastning af hjertet og en generel stigning af middelblodtrykket under søvn hos søvnapnøpatienter. De gen-tagne fald i blodets iltindhold fremmer åreforkalkningsprocessen, og det fører på lang sigt til risiko for slag- og hjertetilfælde.”

Søvnapnø har mange årsagerEr søvnapnø også et spørgsmål om livsstil?”ikke særlig meget. Dog ved vi, at overvægt og alkohol forvær-

rer problemet. men det gør rygning eksempelvis ikke. nej, det er vigtigt at understrege, at det enkelte menneskes anatomi er forskellig. Der er mange normalvægtige, som lider af søvnapnø. Hos søvnapnøpatienter er de indre dimensioner i mellem -og underansigt mindre end normalt. særlig afstanden mellem side-væggene i svælget er mindre end normalt. Under den normale vejrtrækning udvides brystkassen, og der dannes et undertryk, som suger luften ned i lungerne. Hos normale med god plads i svælget, kan svælgvæggene modstå et stort undertryk, før de falder sammen og luftvejen lukkes. Hos søvnapnøpatienter suges svælget sammen ved et meget lavere undertryk.”

Der findes ingen sikre tal for dødelighed i forbindelse med søvnapnø?

”Det er også mindre væsentlig, eftersom det er følgevirknin-gerne af og ikke selve apnøen, der er farlig. Derfor er behandling nøgleordet,” siger Jan Ovesen og slutter med en klar opfordring:

”Der kan jo også være tale om andre søvnsygdomme, og der-for er det vigtigt at understrege, at der i langt de fleste tilfælde er hjælp at få. Derfor skal man ikke acceptere en læges afvisning, men i stedet bede om at blive henvist til det sygehus i sin region, som undersøger og behandler søvnapnø. nogle steder er der uheldigvis lange ventetider, så her skal man være opmærksom på den såkaldte behandlingsgaranti. For hvis ventetiden overstiger en måned, har man ganske enkelt ret til at blive omvisiteret til et andet sygehus eller en privat klinik.”

Søvnapnø rammer bredtsøvnapnø, som er vejrtrækningsstop op til flere hundrede gange om natten, kan ses i alle aldre, selv om det optræder hyppigst blandt midaldrende og ældre personer. søvnapnø er hyppigst hos mænd. man regner med, at ca. 4 % af alle mænd i alderen 30–79 år har søvnapnø. Problemet er størst hos overvægtige og mænd i alderen 50–60 år. Forekomsten blandt kvinder er ca. 2 % og er størst blandt kvinder, der har passeret overgangsalderen. søvnapnø forstyrrer søvnen voldsomt, så man er træt selv efter 8 timers søvn og tilstanden ændrer også syresammensætningen i blodet, hvilket på sigt kan være med til at udvikle andre lidelser. Kilde: ScanSleep.

Ved søvnapnø bliver søvnen forstyrret og man oplever, at man er træt selv efter otte timers søvn. Hvis det er tilfældet skal man søge læge.

Foto

: Priv

atfo

to.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

68

•tekst og foto: anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasnet.dk

RASK Magasinet, New Zealand: Byen masterton vrimler i disse dage med besøgende. Årets store begivenhed – golden shears – løber af stablen, og med dystende fåreklippere fra 25 nationer er der fyldt godt op på byens mange moteller. intet af virvaret uden for trænger dog igennem huset, hvor te Hauora Runanga O Wairarapa holder til. inde bag trævæggene sidder lederen taia-whio gemmell og den traditionelle healer Duncan Wiremu i de nærmest koloniale omgivelser, men kun indtil det er tid til at sige goddag, så rejser taiawhio sig op og byder messende velkom-men, hvorefter begge mænd stemmer i med sang.

Velkomsten er en del af den maori-kultur, husets tilbud bygger på. alle patienter må blive en del af huset, for at modtage hjælp for enten sygdomme, misbrug eller blot rådgivning, og op mod 90 mennesker tager hver uge imod tilbuddet. Længslen efter traditionel medicin hos maorierne er nemlig stor, og nysgerrighe-den fra mange andre voksende, og derfor kigger flere og flere til taiawhios store glæde forbi huset på Victoria street.

Et spørgsmål om kontaktmasterton er hovedbyen i området Wairarapa i den sydlige del af new Zealands nordø. Området er hjem for omkring 45.000 mennesker, hvoraf de 8.000 er maorier, og det er blandt dem, at hovedparten af te Hauora Runanga O Wairarapas patienter skal findes. Fra kontorerne i byen arbejder 12 ansatte, enten her eller ude omkring, hvor der er brug for dem. Ved hjælp af den gamle massageteknik mirimiri eller med rongoa-planter hjælper Duncan folk, der lider af så forskellige sygdomme som stress, eksem, smerter, gigt eller åndedrætsbesvær.

”Det vigtigste for mig, når jeg møder en ny patient, er at få kontakt med personen. Finde ud af, hvem han eller hun er. nogle gange hjælper det bare at snakke med vedkommende, andre gange forsøger jeg at komme i kontakt med patientens forfædre, for at se, om de kan fortælle noget.”

maorierne har boet på new Zealand i omkring 1200 år, og når man møder dem, introducerer de sig som den person, de er, den familie, de kommer fra, så subgruppen, gruppen og måske et vartegn fra det område, hvor slægten kommer fra. alle dele dan-ner dem nemlig som person, siger Duncan, og det samme gør den natur, de er skabt ud af.

Naturen er vigtignetop naturen spiller en stor rolle i maoriernes tilgang til sund-hed. For alle ingredienser i deres medicin – også kaldt rongoa – er samlet ind fra skovene omkring masterton eller dyrket lokalt. som skovene svinder ind, og forureningen vinder frem, er dette blevet sværere, men Duncan nyder fortsat at sætte ud for at fylde medicinskabet i huset i Victoria street.

”For mig er det en spirituel rejse hver gang. Jeg beder – eller siger karakia – inden jeg tager blade eller andre ting fra naturen. Balance er vigtig for os, så hvis jeg ikke gør det, vil planterne ikke virke efter hensigten. Vi prøver at give den viden, vi har fra vores forfædre og vores kultur, videre til de mennesker, der bruger vores services her, for er der ubalance i deres liv, så skal de se på det, før de kan heales.”

te-ariki matua toa nuku er en af dem, der har nydt godt af at komme på te Hauora Runanga O Wairarapa. i mange år led den 48-årige mand af depression, drak og røg for mange joints, men en dag for fire-fem uger siden følte han, at det var tid til at be-søge klinikken. Han kom ind til Duncan, og siden er det gennem samtaler, massage og støtte gået fremad for te-ariki, der ellers aldrig har haft det let med sig selv.

”Jeg har aldrig kunnet lide mig selv, mit navn eller den person, jeg var. Jeg led af depression og lukkede alle andre ude, men da jeg en dag tog mod til mig og opsøgte stedet her, begyndte jeg at få det meget bedre. i dag ser jeg min tid med Duncan som min onsdagsmorgen joint, og det er nok til at holde mig glad resten af ugen”, griner te-ariki.

Integration eller respektmange maorier har desværre haft samme følelser som te-ariki, siger taiawhio, hvis mor startede te Hauora Runanga O Wairara-pa for 30 år siden. Dengang var maoriernes tilgang til sundhed slet ikke noget de hvide pakeha, som maorierne kalder new zealænderne af europæisk oprindelse, ville anerkende, men som årene er gået, har flere og flere fået øjnene op for den anderle-des måde at behandle på. endnu er rongoa og mirimiri ikke en fast bestanddel af sundhedsvæsenet på øerne, men det er taia-whio sikker på nok skal komme. når han tænker på, hvor langt landet og de to befolkningsgrupper er nået i de sidste 15 år med at komme tættere på en forståelse for hinanden, så ser han lyst på fremtiden, men stadig er der ting, han kunne ønske var bedre.

”Der er institutionel racisme indbygget i systemet her. Det gælder på mange områder, og ofte føler vi, at de hvide accepte-rer os, men ikke respekterer os. tidligere forventedes det, at vi blev integreret, lærte deres sprog og levevis, men ikke at de lærte noget om vores. Det er ved at forandre sig nu, men vi ser stadig politikerne prøve at tage vores land eller ressourcer, hvis de kan komme til det.”

Maori-medicin til hjerte og hjerneNew Zealands oprindelige befolkning maorierne har deres egen opskift på sundhed – og værner om den. I mange år er den blevet overleveret mundtligt fra generation til generation, men i dag har behandlerne taget nye midler i brug for at bevare den gamle viden og bringe den ud til andre end bare deres egne.

Duncan viser noget af den medicin frem, han har på lager i klinik-ken på Victoria Street. Cremen i bøtterne er god mod eksem og kan bruges både indvortes og udvortes. Af andre remedier han har, kan kawa’kawa-blade bruges som lindring mod gigtsmerte og forebyggelse af nyreproblemer, mens Kumarahou er god mod forkølelser.

69

taiawhio mener dog ikke, at det er så let for pakeha’erne mere, som det engang var. maorierne er nemlig langt bedre uddannede i dag end tidligere, og de kender deres rettigheder. som sproget bliver brugt mere nu end tidligere, er stoltheden over deres fælles maoriidentitet også vokset, og det har betydet en genopblom-string i interessen for den traditionelle medicin, siger han.

En ny generation tager overDet er især de yngre som Duncan, der har forstået, at de ældre healeres viden må bevares. i dag bliver urteblandinger og meto-der derfor nedskrevet og ført ind i databaser, men oplæringen sker stadig ved, at en yngre person følger en ældre, indtil ved-kommende er udlært. Beviset for ens kunnen kommer dog ikke i form af et eksamenspapir eller en titel, men ud fra hvor mange patienter, den nye læge kan hjælpe, og sådan skal det blive ved med at være, mener både Duncan og taiawhio.

”Jeg blev oplært af en ældre kvinde her på klinikken. Jeg kunne godt lide mennesker inden og fandt ud af, at jeg hurtigt fik kontakt, så hun tog mig i lære. i dag er hun her ikke mere, og jeg skal blive ved med at lære hele livet, men jeg ved nu, hvordan de forskellige planter hjælper og helbreder”, siger Duncan.

Brun og hvidDuncan er ikke den eneste healer på klinikken, andre arbejder på de andre etager. en del af dem er pakeha’er, der har taget maori-ernes viden til sig, og sådan skal det være, siger taiawhio, for selv om man er hvid udenpå, kan man godt være brun indeni, smiler han og peger på sin egen hudfarve. stadig flere af stedets patien-ter er da også hvide, for pakeha’erne er nysgerrige efter at prøve, hvad maoriernes gamle medicinske viden kan gøre for dem.

Dog er der en af stedets services, der kun er for maorier. nemlig ældregrupperne. mange maorier er i de sidste mange år flyttet fra landet til byen, og det har gjort en del af dem en-somme og isolerede, da de har mistet kontakt med deres familie, subgruppe eller gruppe, forklarer Duncan.

”maorierne er en meget social etnisk gruppe. Vi har været vant til at leve i store familier, og pludselig kommer vi til byen, hvor sammenholdet ikke er det samme. Det er et stort problem, og det sender gamle ud i isolation og unge ud i misbrug. Derfor koncentrerer vi mange af vores begrænsede ressourcer om disse to grupper, for der skal være hjælp til dem, der er parate til at tage imod den.”

Det er igen igennem samtaler, massage, nærvær og støtte, at te Hauora Runanga O Wairarapa hjælper unge ud af mis-brugsproblemer og tilbage til livet. som mange andre steder har de store omvæltninger for de oprindelige folk medført sociale

problemer, og det samme er tilfældet i new Zealand, sukker taia-whio, men dog er problemet meget mindre end i australien.

Altid for lidt pengete Hauora Runanga O Wairarapa ville gerne gøre meget mere for de mange, der henvender sig, men begrænsede midler gør det svært. Lige nu får de tilskud til driften fra kommunen, men det er langt fra nok. Ofte har taiawhio været ved at få grå hår, når han skulle have budgetterne til at hænge sammen, for selv om politikerne siger, at de ønsker at støtte maoriernes sundhed, så føler han alt for ofte, at det er tom snak. Dog erkender han, at situationen mellem maorier og pakeha’er i dag er langt bedre end tidligere og ser frem til den dag, hvor hans tilbud for alvor bliver en del af det almindelige sundhedssystem. alligevel ønsker han ikke, at steder som te Hauora Runanga O Wairarapa bliver opslugt af systemet, for hvis det skal passe ind, mister behandlin-gen dens virkning, siger han. For ham som Duncan vil balance og kontakt altid være det vigtigste, og det er med de midler, de går tilbage til arbejdet for at sikre og videreudvikle den gamle viden.

Te Hauora Runanga O Wairarapa holder til i huset her på Victoria Street i Masterton. Byen er hjem for omkring 19.000 indbyggere, mens der i området Wairarapa bor 45.000. Ud af dem er 8.000 maorier.

Morgenfruer bruges i olier, som giver lindring til børn og ældre, hvis de har hudproblemer.

70

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Jeg er uddannet sygeplejerske og har mange års praktisk erfaring med pleje af brystopererede kvinder på kirurgisk hospitalsafdeling. men i 90’erne var jeg privat ansat i Helsingør, hvor jeg var ansvarlig for tilpasning af brystproteser. På en rejse i england så jeg på et tidspunkt, at alt det, der følger i kølvandet på en kræftsygdom, eksempelvis brystproteser og parykker, derovre var samlet under en hat, og at hvert område havde sin uddannede ekspert tilknyt-tet. Jeg tænkte: Hvorfor har vi ikke det samme i Danmark?” forklarer Pia Hermann. Hun besvarede imidlertid selv spørgsmålet med aktiv handling og åbnede klinik i svaneapotekets bygning i Lyngby i 2004 – deraf navnet svaneklinik.

”i Danmark havde vi jo allerede masser af bandagister og en voksende parykindustri. men det er vigtigt både at kunne tilbyde salg og tilpasning af brystproteser og af paryk.” en anden ikke sjælden men stor gene for kræftbehandlede kvinder er at de ikke kan få brystprotesen udleveret med det samme, fordi den ikke er på lager. ”Dette imødekommer vi ved at have et meget stort sortiment af brystproteser, ligesom vi har lingeri og badetøj til de brystopererede samt parykker, hovedbeklædninger og makeup

Center  for  Ernæring  og  Terapi,  Ryesgade  27,  Baghuset,  2200  København  N  

NY  BOG  fra  CET  forlag  Lær  at  bruge  kosten  Bl  behandling:  

”Kost  og  ADHD    –  en  nemmere  hverdag  trin  for  

trin”    

af  ernæringsterapeut  Karen  Nørby  

BesBl  bogen  eller  et  individuelt  behandlingsforløb  på    www.cetcenter.dk    eller  tlf.  3833  1099  

-­‐  klinik  -­‐  forlag    

-­‐  uddannelse   Pris  289,-­‐  (vejl.)  

Diskret omsorg til kræftramte kvinder - nu også på Frederiksberg

Kræftsygdomme har ikke kun helbredsmæssige konsekvenser for de ramte. Som en ekstra byrde følger alvorlige psykiske gener, når eksempelvis brystet, håret og øjenbrynene hos kvinder forsvinder. Men der er hjælp at hente på Svaneklinik, der tilbyder en samlet og diskret løsning på alle de nye tiltag, der pludselig bliver nødvendige. Og kon-ceptet fungerer så godt, at Svaneklinik nu har fået kontrakten på at levere brystproteser til Frederiksberg kommu-nes borgere og derfor netop har åbnet en ny butik på Frederiksberg Hospital som supplement til klinikken i Lyngby.

til kræftramte kvinder i kemo-behandling generelt,” siger Pia Hermann og tilføjer.

”Vi tænker meget på helheden, og på at gøre livet lettere for kvinderne, og i og med at vi favner så bredt, så slipper de for at fortælle deres sygehistorie syv forskellige steder.”

Lymfødem giver mange problemerKompression er ofte nødvendig hos kræftpatienter, fortæller Pia Hermann:

”Det skyldes dannelsen af lymfødem, der er den kliniske be-tegnelse for ophobning af lymfevæske i armen og brystområdet. Det berørte område hæver ganske voldsomt, og ofte er det både smertefuldt, hæmmende for bevægelsesfriheden og øger risikoen for betændelse i huden. men vi har heldigvis flere løsninger at tilbyde kunderne. Lymfødem i mindre grad kan behandles med en komprimerende armstrømpe eller handske, som fremstilles indi-viduelt, fordi vi tilbyder måltagning til ærmer/handsker. strækker øde-met sig ud på overkroppen, er løsningen måske en såkaldt kompres-sionsvest. Disse løsninger er effektive og betyder, at det er noget lettere at få tøjet af og på. men hvis lymfødemet er endnu mere ud-talt, vil vi som hovedregel anbefale en fysioterapeutisk behandling.”

71

når kompressionsærmer er så effektive og nødvendige skyldes det altså, at det kan kompensere for en stor gene, som nogle har i forbindelse med behandling af en kræftsygdom. Hvis det har været nødvendigt at fjerne lymfekirtler, betyder det samtidig, at lymfedrænagen kan blive beskadiget. Og når lymfevæsken ikke fjernes fra vævet, giver det ophævede og tykke arme.

svaneklinik forhandler derudover også kompressionsstrømper til ben både standardtyper men også specialsyede. Klinikken har de veletablerede mærker i alle kompressionsklasser samt i mange farver og modeller. Ved at være placeret på Frederiksberg hospitals område ved nyelandsvej indgangen, er det let for de borgere, der i forvejen kommer på hospitalet, at få deres kompressionsstrømper i svaneklinik.

Hyggeligt og diskretBehandling og afhjælpning af de mange gener i kølvandet på kræftsygdomme foregår altså under et tag i hyggelige og diskrete omgivelser med koncept svaneklinik:

”tænk eksempelvis på noget så følsomt som at få ordnet sin paryk. Her var mange af mine kunder før henvist til at opsøge en almindelig frisørsalon, og skulle dermed overvinde en urimelig bar-riere og blotte deres skaldede isse i selskab med kvinder, som ikke fejler noget,” siger Pia Hermann.

Det er ikke længere nødvendigt, for svaneklinik har egen specialsalon. Det har betydet en stadig og stigende tilstrømning til salonen. Og Pia Hermann, som ved åbningen var alene, har i dag yderligere seks medarbejdere, som er eksperter på hver deres område.

Stadig nytænkning”Åbningen af den nye salon på Frederiksberg er dels en naturlig følge af den øgede interesse, dels en konsekvens af, at jeg har vundet en licitationsrunde, hvor opgaven er at levere og tilpasse hjælpemidler og brystproteser i syv storkøbenhavnske kommuner, heriblandt Frederiksberg. Vores ekstra klinik gør det lettere for alle at komme til behandling. men indtil videre holder vi kun åbent tirsdage og onsdage fra 10 til 16.”

Der bliver nok snart brug for at udvide åbningstiderne. i alt fald sker der en stadig udvidelse af det sortiment, man kan tilbyde kræftpatienter:

”Der dukker hele tiden nye ting frem. Det gælder både forbed-rede parykker og proteser, og nyt og bedre selvsiddende lingeri og badetøj. Hos os er vi samtidig i gang med en ny løsning til de kvinder, der ved kemo eller anden sygdom mister deres øjenbryn, som er en virkelig gene for de berørte kvinder. endelig har vi på det seneste set en stigende interesse for smart hovedbeklædning. Her har vi for alvor udvidet sortimentet. Vi har god kommunikation med vore kunder, og tager gerne nye emner ind i sortimentet, når en kunde kommer med en god ide til nye produkter eller behand-linger,” siger Pia Hermann til afslutning.

”Det er vigtigt at tænke på helheden og på at gøre livet lettere for de i forvejen hårdtprøvede kvinder. Derfor favner vi bredt med lingeri og badetøj til de brystopererede og med parykker, hovedbeklædninger og makeup til kræftramte kvinder i kemo-behandling,” siger Pia Hermann.

Online bookingsvanekliniks sidste tiltag er indførsel af online booking af tid til konsultation på klinikkernes hjemmeside. Det har været en succes fra starten. Kunderne slipper for besværet med at ringe i forretningstiden og får hurtigt et langt bedre overblik over, hvilke tider, de kan booke sig ind på. men telefonerne er selv-følgelig stadigvæk åbne.Læs mere på www.svaneklinik.dk

Svaneklinik i Lyngby og nu også på Frederiksberg Hospital har store og veludstyrede prøvelokaler samt et stort sortiment af brystproteser.

Foto

: Priv

atfo

to.

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

72

•tekst og foto: anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, New Zealand: sommeren er over new Zealand, men auckland er lidt kølig denne eftermiddag. Regnbyger skyller rytmisk ind over byen, men alligevel har danske Randi edwards og Karen andersen Yates bevæget sig ud for at fortælle lidt om livet på den anden side af jorden. Begge har de mange års erfa-ring med sundhedssektoren hernede - Karen som sygeplejerske og Randi som jordemoder. Og begge er de meget glade for det liv, som øerne 18.000 km fra Danmark har givet dem.

Forskellige historierDe to kvinder har meget forskellige historier. 67-årige Karen kom nemlig hertil som 10-årig i 1956, sammen med sin mor, far og to søskende. alt hun kunne sige på engelsk dengang var: ”How do you do, har du slugt en flue”, men i dag falder det engelske langt mere naturligt end det danske. i Danmark havde Karen og hendes familien boet i Odense, men sammen med flere andre danskere kom hun til new Zealand som en del af en lille immigra-tionsbølge, der toppede i 1950’erne og 60’erne. Og det har fami-lien aldrig fortrudt siden. i dag er hun gift med Jack og pensione-ret, men indtil for nylig var hun sygeplejerske for en praktiserende læge i landets største by auckland, hvor parret bor.

”Jeg er meget glad for alt dansk. Jeg har stadig kontakt til noget familie i Danmark, og jeg har været på højskole. Danmark betyder meget for mig, selv om jeg ikke har boet der i 57 år”, smiler Karen og folder det danske flag sammen, som hun viftede med udenfor cafeen, for at vi kunne finde hinanden.

Randis historie er noget anderledes. Hun er uddannet sygeple-jerske og arbejdede i nogen tid på gentofte sygehus, men under en rejse til new Zealand mødte hun andrew, som hun i dag er gift og har tre drenge sammen med. i starten af opholdet arbej-dede hun i auckland på en neonatal afdeling, men efterhånden fandt hun ud af, at hun gerne ville arbejde som jordemoder. For at prøve livet i Danmark og få den danske autorisation boede

familien i 2004 og 2005 i Danmark, men derefter rev de perma-nent teltpælene op og satte kurs mod syd.

Forskellige systemerselv om ingen af de to kvinder har planer om at flytte nordpå igen, så har begge valgt beholde deres danske statsborgerskab. alligevel glæder Karen sig til den dag, hvor man kan have to na-tionaliteter, for hun er jo både dansker og new zealænder i dag, smiler hun. Der er da også mange ligheder mellem de to lande. Begge har små befolkninger, er oprindelige landbrugslande, og begge har et velfærdssystem. sundhed er således gratis i new Zealand, men i modsætning til Danmark er private sygehuse og forsikringer vundet utroligt meget frem i de senere årtier, fortæl-ler Karen, fordi der har været så store besparelser i det offentlige, at ventetiderne på ikke-akut behandling er blevet lange.

”mange får en forsikring i forbindelse med deres arbejde. Dækningen af dem varierer alt efter den rate, man betaler, og nogle gange kan det være dyrt at få behandling, selv om forsik-ringsselskabet betaler det meste. mange operationer, skanninger og prøver er blevet så dyre i dag, at det tynger begge systemer.”

new Zealand har kun 4,3 millioner indbyggere, men da landet er mere end seks gange større end Danmark, er der nogle steder langt imellem dem. Omkring syv procent af befolkningen er maorier, og blandt dem og andre etniske minoriteter er der ofte udbredt fattigdom, forklarer Randi.

”Hvis man er på offentlige ydelser eller ikke har fast arbejde, så har man ingen forsikring. Og så må man bruge det offentlige sundhedssystem. Det er også fint nok, men man kan komme til at vente længe på en operation eller på behandling.”

Store udfordringersom mange andre steder i verden kæmper new Zealand mod en fedmeepidemi, der yderligere lægger stort pres på de sparsomme sundhedsbudgetter. Det er især de fattige grupper af befolknin-gen, der vejer for meget, fordi de dyrker for lidt motion, og sund mad er dyr. som eksempel nævner kvinderne, at en 1 ½ liter

Coca Cola koster omkring to dollars (9,30 kroner), mens en to-liters mælk koster fem dollars (23,25 kroner), så for en stor familie, hvor kun en forældre arbejder, kan det være umuligt at vælge den sunde mad til.

”mindstelønnen er 12,50 dollars (58,15 kroner) i timen, og vi betaler mellem 11 og 35 procent i skat – alt efter indkomst. For store familier kan det være svært at få pen-gene til at række, og derfor hører man ikke så sjældent om mange familier i et hus. Det er ofte fra denne gruppe, at vi ser de over-vægtige – og med fedme følger diabetes”, siger Randi.

På fødegangen, hvor hun arbejder, er det er voksende problem. ikke bare må hospita-let i stadig højere grad have specielle hjæl-

Sundhed og velvære på den anden side af jordenNew Zealand er måske nok så langt væk, man geografisk kan komme fra Danmark, men de to samfund er ikke så forskellige endda. Derfor er det også relativt let for danske sygeplejersker og jordemødre at arbejde her, og det burde flere måske gøre, siger to danske kvinder, der i mange år har boet i landet.

New Zealands smukke natur blev verdens-kendt med filmen Ringenes Herre, og den er lige så storslået i virkeligheden som på det store lærred.

73

pemidler for at klare de store patienter, men der er også større chance for, at de ufødte børn dør, hvis moderen er overvægtig og har diabetes, fortæller Randi.

Grimme statistikkermens fedme er den største sundhedsmæssige udfordring for new Zealand, så plages samfundet også af høj børnedødelighed som følge af vold i hjemmet og en af de højeste rater af teen-agegraviditeter i verden. grunden er igen fattigdommen, som fra cafeens vinduer i mount eden Village lidt hævet over auckland kan være svær at se. Dog peger Randi og Karen lidt ned ad vejen, for her ligger nogle af de huse, som mange af indvandrerne og de fattige bor i.

”Der har været flere sager om børnemishandling oppe i medi-erne. nu bliver der indført en ny lov, så man som nabo eller vidne kan blive gjort ansvarlig, hvis man ikke griber ind. Det er skræm-mende, at det finder sted i vores samfund, men fattigdommen har en stor del af skylden”, siger Randi.

Dog er vold ikke skyld i alle dødsfald blandt børn og babyer, for også modstanden mod at vaccinere småbørn fra middelklassefor-ældre har givet bagslag ind imellem. alligevel er begge kvinder enige om, at systemet på mange områder ofte virker bedre end i Danmark.

Hjælp i hjemmetet af de områder er den hjælp, gravide og fødende bliver tilbudt. For som kommende mor har man tre forskellige muligheder i new Zealand. Den første er at føde på et offentligt hospital som i Danmark, mens en anden er at få tilknyttet en bestemt jorde-moder, som man har kontakt med før, under og efter fødslen. i begge tilfælde er der læger tilknyttet, men hvis man vil have yderligere ekspertise, er den sidste mulighed at betale mellem 4.000 og 6.000 dollars for at få en overlæge til at bistå under graviditeten og fødslen. Beløbet afhænger af, hvor mange børn, man allerede har født, forklarer Randi, og de, der vælger det, gør det ofte fordi der i mange år i new Zealand har været stor tiltro til og status omkring læger.

”i dag er uddannelserne til jordemoder og sygeplejerske blevet bedre og længere her, så lægernes naturlige autoritet er ved at forandre sig. Jeg har min autorisation som jordemoder og sygeplejerske både her og i Danmark, og hvis man sammenligner de to systemer, så føler jeg, at mødrene her får en langt bedre service end hjemme.”

Randi forklarer, at man før en fødsel normalt vil have været inde på hospitalet 13 gange til tests og samtaler. efter fødslen vil moderen typisk vil blive sendt hjem efter et par dage, men derefter kommer en jordemoder så ud i hjemmet for at tjekke op i de første fire til seks uger. senere vil en sundhedsplejerske tage over, som i Danmark, men for mange førstegangsfødende giver det mere ro at have en jordemoder ved hånden i starten.

Dyrt at have børnDog stopper den gode service i månederne efter fødslen, erken-der Randi, for som børnene bliver større, beslutter mange mødre at stoppe med at arbejde for at passe dem. Børnepasning er nemlig dyrt, og har man to eller flere børn, så kan hele mode-rens løn gå på at betale andre for at passe poderne. Heller ikke faderen får meget tid med de små, for på new Zealand er der ikke noget, der hedder fædreorlov, og ofte må de bruge af deres ferie, hvis de vil være med til fødslen, siger Randi.

Også videreuddannelse af børnene er noget, forældrene selv skal betale, da staten ikke dækker alle udgifter, og derved adskil-ler velfærdssystemet sig i new Zealand fra det i Danmark. Dog er skatterne også noget mindre – topskatten er fx 35 procent.

”som sygeplejerske starter man vel på 22-23 dollars i timen, men kan komme op på 30 med tillæg for weekender, aftener, og hvis man har nogle specielle færdigheder. Det er ikke et dårligt betalt job her, og det giver stor frihed, når man har familie,” siger Randi, der ingen planer har om at flytte tilbage til Danmark.

Det har heller ikke Karen, selv om hun holder meget af at be-søge fødelandet i nord. For begge er new Zealand blevet hjem, og tilmed et meget smukt et af slagsen. naturen her er ligeså storslået som i turistbrochurerne, og sammen med mulighe-derne for arbejde håber de, det vil være med til at tiltrække flere danskere til øerne. sundhedsvæsenet har nemlig brug for flere og veluddannede hænder, og som de selv, tror de også andre vil finde det nemt at falde til her. Jobbene er der i hvert fald for folk med erfaring, siger Karen, inden hun vinker farvel med Danne-brog.

I 1872 gik 71 danske mænd, kvinder og børn i land i byen Napier 420 km fra Auckland og slog sig ned i det nuværende Danne-virke på den sydøstlige del af landets nordø. Det danske islæt er stadigvæk tydeligt, som det ses her.

Randi Edwards (tv) har boet på New Zealand i 15 år, men tog sin uddannelse til sygeplejerske i Danmark og har tidligere arbej-det på Gentofte Sygehus. Senere videreuddannede hun sig til jordemoder i Auckland, men har også dansk autorisation. Karen Anderson Yates (th) kom til landet som 10-årig med sin familie, og hun har taget uddannelsen til sygeplejerske her. Indtil for nylig arbejdede hun hos en praktiserende læge, men i dag er hun pensioneret.

74

Av min guldtand og av min armDette er ikke en udvidet annonce eller pressemeddelelse fra en praktiserende tandlæge eller læge. Men når en læge, ligegyldig hvor i sundhedssystemet, i privat eller offentligt regi, fører til torvs, at han eller hun har spe-cialiseret sig i at gøre behandling så behagelig som mulig, er der grund til at hente rosebogen og gammeldags karakterer frem, sådan som vor mormor gav dem: ”UG med kryds og slange”.

•af eva nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

K L U M M E N

Det gode eksempel skal viderebringes til forhåbentlig efterfølgelse hos andre læger og tandlæger, om de skilter med det eller ej. Ja, faktisk til alle mulige andre udøvere, af alt muligt. Fra cykellapning over havear-bejde til revision og taxikørsel.Der popper altid links op ved siden af ens

mailbox, som på mystisk og mere eller mindre heldig vis relaterer sig til ordlyd i ens egen indgående eller udgående brevkasse. Og jeg husker ikke, om det var ordet behagelig i en af mine mails, der gjorde udslaget, for jeg har ikke skrevet om tandlæger - eller har jeg? - men om ”god moves in mysterious ways”. Den store google-god, altså. Pludselig poppede linket op, der fik mig til at linke med. Og åbne og se nærmere:

Akut tandlægehjælpSpeciale i at gøre din oplevelse af behandling så behangelig som muligt. www.perhugo.dk

(Dét kan man da kalde ”speciallæge”. Bringes med trykfejl i ordet behagelig – det er autentisk. sådan stod der).

et tryk på tasten og det væltede frem med behagelige ord om noget så almindeligt som at gå til tandlæge. Ja, det bør det være, men jeg forstår på artikler i nærværende magasin – og på Per Hugo & Co’s hjemmeside, at det er det langtfra. mange menne-sker er ved at dø af skræk, inden de skal i stolen, åbne gabet for alle mulige instrumenter, de ikke kender og frygter lyden af.

Jeg har bidt mærke i, at moderne behandlersprog, af psyko-logisk og social art, bruger begrebet ”at ta’ noget ind” – ”han eller hun ta’r dit og dat ind”. Ofte om stakkels børn. Jeg hører til de rigide, gammeldags på dét punkt. Jeg synes alt intetsigende moderne behandlersprog og anvendelse af labels, på noget så vidunderligt og komplekst som et menneske, sku’ være forbudt for børn. Og større mennesker. men da jeg er bogstaveligvist (én der tager måske for meget bogstaveligt), synes jeg det er godt og rigtigt anvendt her, for tandlægepatienter ta’r virkelig noget ind. Og lægger mund til meget.

Har været flink hos tandlægenDa jeg var lille, opererede skoletandlægen i underskolen (og undermunden) med værdipapirer - små sedler med teksten: ”Har været flink hos tandlægen”. Det stod med blåt tryk, dengang kopimaskiner hed stencils. Jeg var så flink hos tandlægerne, at jeg scorede værdipapiret hver gang. måske hang det sammen med, at jeg fra genetikkens og opvækstmiljøets side var udstyret med stærke tænder, god emalje og ikke ret mange hulfrem-kaldende indtag. Og fra naturens væsens hånd og ånd med et flinke-væsen, imødekommende og tålmodig, så hvordan skulle jeg overhovedet være uflink hos tandlægen.

Har ikke forsket i, om dem, der ikke bare havde vrøvl med rød-derne, men måske var det, også hos tandlægen, fik sedler med blåstemplet: ”Har ikke været flink hos tandlægen” eller ”Benny var en rod hos tandlægen. Han burde rodbehandles. Uden bedøvelse”.

Jeg vil hen til, at der nu, et lille halvt århundrede efter, er sket en tiltrængt vending, så det nærmer sig det rigtige: Læger og

tandlæger skal ha’ sedler i veksel, fra patienterne vel at mærke: ”Har været flink ved patienten” eller direkte ”Har været sød ved mig”. god pædagogisk idé. animerende med karaktergivning, kokkehuegivning, anmeldelse fra patient til behandler. Og mere sigende end dumme Smileys. Blot må lægen eller tandlægen have store opslagstavler, hvor flinkelægens ”beviser” kan hænges til skue, så man kan se, at sedlerne er autentiske. evt. med un-derskrifter. Ja, der kan snydes med det. men hvis nu sedlerne til udfyldelse kun udleveres til netop patienterne?

Per Hugo og hans ligesindede kommer folk beroligende i møde. Det er væsentlige skridt på vejen. til bedre behandling.

Har været berigende for læsere og seereså bruger vi ellers bare de sidste linjer til oplysningstjeneste om indledende overskrifts bestanddele:

”av min guldtand” skyldes forfatteren Leif Panduros vidun-derlige værk og virksomhed og er titlen på hans debutbog fra 1957. Og, han var faktisk tandlæge, før han skrev sig ind i dansk litteratur og bevidsthed med mageløs tegning af tid og personer i 1960’erne. Og som Danmarks Radio forløste så flot på tv. efter hans død udbrød ghita nørby: ”Hvem skal nu fortælle os, hvem vi er?”

Det har så en anden kanonforfatter, Lise nørgaard gjort. Bl.a. med folkeejet og folkebeskrivelsen ”matador”, hvor ”av min arm” er en schlager-replik fra hendes rige univers. Udødeliggjort, altså sætningen, fordi det var det eneste matadors stuepige, i Christiane Rohdes skikkelse, sagde: ”av, min arm!”.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Tandlæger skal kunne bevise, at de er flinke.

På dine nye tænderNyd en mini ferie i pragtfulde Budapest og få en GRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik.

3-leddet bro ......................................6000,-Implantat med krone .....................7050,-Porcelænskrone ...............................2000,-Tryklåsprotese.......................Fra 23100,-Der ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark.Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet på eget laboratorium. (Nobel Biocare)

T A N D R E J S E R

Hold TANDFERIETANDFERIEog spar 50-80%

Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk

®

Alle harråd til et

sundt smil

DANSKtolk

Ring allerede i dag og hørom dine muligheder...

Mulighedfor

fi nancering

GRATIS KONSULTATIONSPAKKE• Gratis flybillet (se betingelser på nettet)• Gratis 1 hotel overnatning• Gratis behandlingsplan(er)• Gratis OPG X-røngten (værdi 300 kr.)• Gratis transport til og fra lufthavnen• Gratis rejsepas til busser/metro i Budapest• Vi kan også tilbyde weekend konsultation

ICE POWER

Hurtig og effektiv smertelindring

• ØMME LED OG MUSKLER• AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER• FIBERSPRÆNGNINGER

Kuldebehandling reducerer infl ammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Sports spray: Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved over� adiske brændmærker og insektstik.

Kuldegel: Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Instant kuldepakning: Akut engangsbehandling. Fortsæt evt.med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Roll-gel: Anvendes som kuldegel. Med smart massagerulle.

Cold-Hot pack: Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter. Kan anvendes � ere gange.

Arthro creme Særlig e� ektiv ved ledproblemer. F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed. E� ekten dokumenteret i dansk studie

Yderligere information eller oplysning hos Medica Clinical Nord på tlf. 4611 6669 eller på www.medicanord.dkIce Power serien forhandles hos Matas og på udvalgte apoteker.

Ønsker du en gratis prøve tilsendt, kan du sende os en

frankret svarkuvert med kr. 7,40 i porto til:

Medica Clinical NordKorskildelund 4

2670 Greve