RASK Magasinet nr. 5 - 2011

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ★★★★★

MAGASINETNr. 5 20116. årgang

RASK i UngarnThermalbade har medicinsk indvirkning

Ingrid Betancourt - efter 6 ½ år som gidsel:

Jeg er ikke et offerProfessor Thomas BododyBakterier fra sund tarmhelbreder andres sygdom

Lionel MessiVerdens bedstetrods sygdom

Overlæge Carsten Schade LarsenDet er ikke flovtat have orm

TEMAFordøjelsen

TEMASolen

6 årsjubilæum

®

Har Danmark fået solstik ...Verdens første konference om forebyggelse af kræft i huden har netop været afholdt i København. Nu skulle man synes, at solfattige Danmark ikke har noget særligt at komme efter i sådan en sammenhæng. Men desværre er situationen den stik modsatte: Problemet med hudkræft er blevet så stort i Danmark, at vi med modermærkekræft er landet på en trist fjerdeplads på verdensplan. Næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden og hvert år får over 9.000 danskere stillet den triste diagnose. Heraf en pæn del ganske unge mennesker. For modermærkekræft slår også rekorden som den hyppigste kræftsygdom blandt de 15-34 årige – en ekstra trist rekord, da kræft normalt ellers sjældent rammer børn og unge.

Problemet vedkommer os så meget, at det var Danmark, der tog initiativ til denne første internationale konference af sin art. Og forebyggelse er vejen frem, når vi taler om kræft i huden: Ved ganske små justeringer af vores soladfærd kan vi undgå langt de fl este af de mange kræfttilfælde. Derfor har Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i samarbejde med en lang række parter også iværksat en markant indsats på om-rådet. Men at ændre vaner og holdninger og sikre danskerne mod for meget UV-stråling i deres hverdag og fritid er en stor opgave.

På konferencen blev det hurtigt slået fast at kræft i huden er et hastigt stigende problem i mange lande – nogle talte endda om en epidemi. Og de økonomiske beregninger viste, at kræft i huden ikke kun er omkostningsfyldt for de, der rammes, men også en voldsom belastning af sundhedssyste-met, når der skal diagnosticeres og behandles.

Tre hovedbudskaber, bed jeg særligt mærke i. For det første, at der er enighed om, at D-vitamin og solbeskyttelse ikke er hinandens modsætninger. For det andet, at det aldrig er for sent at beskytte sig, og for det tredje, at solarier er bandlyst.

Det uafhængige internationale kræftforskningsinstitut, IARC, der rådgiver WHO, har gennemgået i hundredvis af videnskabelige artikler og konkluderede, at der kun er fundet gavnlig effekt af at øge D-vitamin i blodet i forhold til tarmkræft og hjertekarsygdomme. Samtidig at både for høje og for lave værdier kan skade helbredet, og at det er meget individuelt, hvilket niveau der er optimalt for den enkelte. Andre studier viste, at D-vitamin dannes i løbet af minutter,

Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Hvis man får en diagnose på en kronisk sygdom, kan man måske især i be-gyndelsen ynke sig selv og føle sig som offer og stille sig selv spørgsmål om hvorfor man er blevet ramt, så man bliver passiv og depressiv i forhold til hvad det nu er, man skal til at trækkes med resten af livet.

Men man kan også vælge en anden tilgang til tingene. Man kan starte i det små og begynde at læse om og sætte sig ind i sin egen sygdom. Når man ved lidt mere, begynder man ofte at forholde sig til tingenes tilstand på en anden måde og må-ske også at indse, at man selv som patient har mulighed for at gøre meget for at få det bedre med sin sygdom og sig selv. Det er en teknik til at gå ind i eget sygdomsforløb, som på sigt kan føre til, at man selv tager et medansvar og en måde hvorpå man kan få noget ud af hver eneste dag uden at henfalde til tristesse.

RASK Magasinet har været på reportage i Ungarn og der oplevet i hvor høj grad thermalbade indgår som led i egentlig behandling af en lang række sygdomme som fx ledsmer-ter, gigtsygdomme, hudsygdomme m.fl . eller som led i fx et ugentligt forebyggende ritual helt på de badendes egen foranledning.

I andre sammenhænge kan det være gavnligt og opløftende at møde andre mennesker, der fejler det samme, som man selv gør. Rigtigt mange sygdomme har deres egne patientfor-eninger, hvor man kan få omfattende viden og svar på mange

spørgsmål, ligesom de største af patientforeningerne også har meget aktive lokalforeninger, som laver arrangementer, afholder foredrag m.v.

Det helt centrale er, hvordan man tænker. Hvis man tænker på sig selv som offer, vil det meget let blive en selvopfyldende profeti. Man bliver passiv. Men selv i situationer, hvor man objektivt set ikke har indfl ydelse på noget som helst, har man alligevel muligheden for selv at bestemme, hvilken slags men-neske, man vil være.

Det var faktisk det, som Ingrid Betancourt gjorde, da hun blev holdt som fange under umenneskelig forhold i junglen i Colombia igennem seks et halvt år uden mulighed for selv at bestemme noget som helst og uden at hun vidste om hun skulle dø i regnskoven af sygdom eller – hvilket var mere nærliggende – af en kugle i hovedet fra en af fangevogterne. Hun bibeholdt en intregritet, en form for urørlighed, fordi hun holdt fast i, at hun selv hver dag valgte, hvilket slags menneske hun ville være. Om hun ville være offer eller ej.

Ingrid Betancourt er et lysende ek-sempel for alle mennesker – uanset livsomstændigheder.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

når huden rammes af UV-stråling. Har kroppen ikke brug for mere, stopper produktionen. Alt i alt var konklusionen at solbeskyttelse og D-vitamin går fi nt hånd i hånd. Vil man være ude mere end et kvarters tid midt på dagen (afhængig af hudtype), skal vi altid bruge solbeskyttelse. Og selv i skyg-gen og med solcreme på, producerer huden D-vitamin.

Et andet vigtigt budskab var, at det aldrig er for sent at beskytte sig mod solskoldninger og for meget sol. Selv om børn er de mest sårbare, kan det også betale sig at lægge vanerne om senere i livet. Mange voksne undskylder solbad-ning med, at de allerede har været solskoldet meget som børn, ”så nu er det nok for sent alligevel”. Men ligegyldigt hvornår i livet, man får solskoldninger og store UV-doser, øger det risikoen for kræft i huden – og jo fl ere af solrådene vi benytter os af – jo bedre beskyttelse. Så det er bare om at komme i gang, også som voksen.

Endelig blev solarierne dømt helt ude. Den intense stråling i solarierne har fået WHO til at fraråde al brug før 35 års alde-ren. Rigtig mange lande har allerede forbudt solarier for unge under 18 år. Brasilien endda for alle uanset alder. Danske politikere sakker agterud og bør hurtigst muligt få vedtaget et forbud, suppleret med tæt kontrol og bemanding af solari-erne, så de voksne brugere også kan få lødig vejledning.

Sommerens gode nyhed er altså, at vi roligt kan nyde sommersolen og både få D-vitamin og samtidig forebygge kræft i huden. Det handler blot om at undgå den røde hud og begrænse det totale indtag af UV-stråling. Brug de gode solråd - siesta, solhat og solcreme - til at skrue ned for solen mellem 12 & 15, når UV-Indexet er 3 eller mere, og du har lidt mere end et kvarters tid til rådighed udendørs. Og husk at tænke på solbeskyttelsen, før du går ud – vi har det jo med at glemme tiden ... derude i den dejlige sol.

Rigtig god og solsikker sommer!

Af Anja PhilipProjektchef i Kræftens Bekæmpelse

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med Ingrid Betancourt, der blev holdt som fange i Colombia gennem 6 ½ år uden at blive hadefuld og bitter: ”Jeg er ikke et offer.”

8 Sikke en omgang lort. Australsk professor forsker i såkaldt fækalietransplantation og helbreder patienter for sygdomme, som antibiotika ikke kan klare.

10 Sendt til tælling af lavt stofskifte. Var små-syg og tog 15 kg på, før diagnose blev stillet.

12 Ferieminder: En skovtur uden mad og drikke. Trods erfaring var det alligevel ved at gå galt pga. for lidt og for dårligt vand. Repor-tage fra Nicaragua.

16 Det er ikke flovt at have orm, selv om mange får det.

18 Ring til lægen, hvis du bliver syg efter rejsen.

22 Nyt på disken.

26 Når solen er farlig. Kræft i huden er den mest udbredte kræftsyg-dom i Danmark.

30 Kampen om sygedagpenge som David mod Goliat.

32 Den mindste blev den største. Lionel Messi fik som lille konsta-teret, at han havde væksthormonmangel, men med den rette behandling kom det til at gå godt.

35 Konkurrence: Vind 10 eksemplarer af den nye bog ’Messi – ver-dens bedste’.

36 Hjælp til børn der lever med sygdom og død.

38 Han lukkede af for sorgen, da han som 15-årig mistede sin mor og tre år senere sin far.

40 En lettelse da min mor døde, siger Line Svennesen, der både pas-sede sin kræftsyge mor og sin skole.

42 Grå stær operation kan nu også korrigere for bygningsfejl og kan hjælpe rigtigt mange.

44 Nyt fra forskningens verden.

46 Diabetes på fremmarch i Afrika i takt med ændrede kostvaner og stigende overvægt. Sygdommen bliver kaldt en af Afrikas ’store dræbere’. Reportage fra Østafrika.

50 Kropsbårne hjælpemidler er som regel omfattet af Lov om Social Service.

54 Et smil kan gøre hele forskellen. Sygeplejersker og læger gør suc-cesfuld indsats for hjemløse. Reportage fra London.

56 Nyt om helse.

58 RASK i Ungarn - i thermalbad efter konsultation med lægen. Reportage fra Ungarn.

64 Romerske vandhunde – rent vand til alle i Rom. Badekulturen der forsvandt, bortset fra i den muslimske verden, men som er kom-met igen.

67 Betændt. Eva Nystads klumme.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

44 58

3618

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]ør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]Århus redaktion:Lotte [email protected]:Mads ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected] i denne udgave:Anja PhilipAnna KlitgaardBirgitte RørdamCharlotte Søllner HernøKaritte Lind BejerLotte FrandsenLouise Wendt JensenMajken S. EliasenThyge BroFotografer:Lars KaaeChristian Hjorth ØhlenschlægerForsidefoto:Dan Hansson/Scanpix Sweden

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til [email protected]

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Efter 6 1/2 år som guerillaernes gidsel i junglen:

Jeg er ikke et offer2.321 dage eller seks et halvt år. Så længe var Ingrid Betancourt guerillaernes gidsel i Colombias regnskov, efter hun blev taget til fange under sin valgkamp, hvor hun stillede op til præsidentposten. Ingrid Betancourt blev berøvet enhver mulighed for selv at bestemme over sit liv, for at se sine børn vokse op og for at være til stede ved sin fars dødsleje, ligesom hun konstant - ofte i særlig grad - blev ydmyget, straffet og mishandlet. Alligevel beholdt hun en kerne af sig selv intakt og bestemte sig under fangenskabet for, at hun selv ville og kunne bestemme, hvilket slags menneske hun ville være.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Ingrid Betancourt blev bortført den 23. februar 2002 af FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia), som er en er en revolutionær, kommunistisk, væbnet oprørsgruppe i Colombia og ulovlig ifølge colombiansk lov. Deres aktiviteter fi nansie-res af lokale skatter og beskyttelsesafgifter, kvægtyverier samt kidnapning og afpres-ning. FARC er således en af verdens rigeste guerillabevægelser. Ingrid Betancourt fi k derfor den tvivlsomme ære at være et af FARC’s vigtigste gidsler, formentlig i håb om at kunne bruge hende til at gennem-tvinge løsladelser af fængslede FARC-med-lemmer eller til at få udbetalt en stor sum løsepenge. Det skete bare aldrig. Ingrid Betancourt blev i stedet sammen med 14

medfanger ved hjælp af en hemmelig en-hed i den colombianske hær bortført igen fra FARC’s varetægt. Fangerne troede, at de skulle fl yves i helikopter til en anden lejr. De troede guerillaerne også. Da de var kommet i luften skreg lederen af, hvad alle troede var en anden fraktion af guerillaer ’Vi er fra den colombianske hær. I er frie.’ Det var den 2. juli 2008.

Selv stilhed hører opIngrid Betancourt begyndte et halvt år senere at skrive om sine lidelser som gidsel. Bogen, som udkom på fransk i 2010, er netop udkommet på dansk med titlen ’Selv stilhed hører op’. Bogen er et uafrysteligt vidnesbyrd om, hvad der sker

med mennesker, der i årevis holdes fanget under umenneskelige forhold, som udsæt-tes for sult, vold, sygdomme og uvished om egen og deres familiers skæbne. Men det er også en af de vigtigste bøger, der længe er udkommet. Det er historien om mod, om en stålsat vilje til at holde fast i menneskelige værdier og om muligheden for frihed som drivkraft trods repressalier, straf, had og forhånelse fra såvel guerillaer som medfanger.

Det Ingrid Betancourt var udsat for, er mange fortsat udsat for hver dag i Colombia og i andre lande verden over, fx i Somaliland. Ingrid Betancourt er i stand til at beskrive alle tænkelige og utænkelige sider af menneskelig fornedrelse, kynisme

Foto

: Tin

a Fi

nebe

rg, A

P.

4

og primitivitet. Det er ikke et kønt syn. Men hun evner samtidigt at give læseren en tro på, at det nytter at kæmpe for menneskelig værdighed og kærlighed. At man altid har friheden til at vælge, hvilken slags menneske, man gerne vil være.

Ingrid Betancourts bog er dybt bevæ-gende og stærkt gribende og efterlader læseren med beundring og forundring over, at man kan vedblive at være et egentlig ordentligt menneske, når man er udsat for så umenneskelig en skæbne.

Kunne ikke tale med nogen om sine oplevelserIngrid Betancourt besøgte København i begyndelsen af maj i forbindelse med ud-givelsen af bogen på dansk. Vi mødes på Gads Forlag, som udgiver bogen. I samme øjeblik jeg møder hende, fornemmer jeg, at hun er besjælet af en nærmest ophøjet ro og en intens tilstedeværelse i nuet. Følelsen er så stærk, at det er næsten magisk.

Hvorfor skrev du bogen?

”Jeg kunne ikke lade være med at skrive den,” siger Ingrid Betancourt i forlagets lille og stille mødelokale, som er blevet stil-let til rådighed denne eftermiddag i hjertet af København, kun et stenkast fra Nør-report Stations larmende inferno. ”Well, alle stillede spørgsmål om, hvad vi havde været igennem i junglen. Det var svært at tale om det. Jeg kunne ikke tale med mine børn om det, jeg kunne ikke tale med min mor om det, jeg kunne ikke tale med nogen om det. Da jeg endelig blev frigivet, forsøgte jeg at lægge en vis distance til, hvad jeg havde været igennem i alle disse år, for at få perspektiv og overblik.”

Man skulle tro, at had til mennesker, der stjæler ens frihed ville være en naturlig følelse. Det er bare ikke tilfældet for Ingrid Betancourt, der blev holdt som gidsel i mere end seks år. Hun har netop været i Danmark i forbindelse med sin bog om årene som gidsel.

Ingrid Betancourt den 2. juli 2008, da hun ankom i helikopter til en militærbase i Bogota efter at være blevet reddet af en hemmelig specialenhed i den colombian-ske hær.

Foto

: Fer

nand

o Ve

rger

a, A

P.

Den præsident som Colombia aldrig fi kIngrid Betancourt er født 25. december 1961 i Bogotá i Co-lombia. Hun er ud af en kendt colombiansk, politisk familie, idet hende mor har været senator og hendes far minister, ambassadør m.v. Ingrid Betancourt var senator, valgt med fl est personlige stemmer, og præsidentkandidat for sit parti, miljøpartiet Oxígeno Verde (grøn ilt) ved valget i 2002.

I forbindelse med valgkampen blev hun sammen med sin kampagneleder Clara Rojas bortført af den venstreekstreme terrororganisation FARC den 23. februar 2002 og holdt som gidsel under umenneskelige forhold skiftende steder i junglen i seks og et halvt år.

Ingrid Betancourt blev befriet af colombianske sikkerheds-styrker den 2. juli 2008 sammen med fjorten andre gidsler

(tre amerikanere og elleve colombianske politibetjente og soldater), efter at repræsentanter fra de colombianske sik-kerhedsstyrker havde infi ltreret FARC under dække af, at de repræsenterede en anden venstreorienteret organisation.

Ingrid Betancourt har colombiansk og også fransk stats-borgerskab, som hun fi k, da hun blev gift med sin første mand Fabrice Delloye, som er far til hendes to nu voksne børn. Hendes anden mand fandt en anden kvinde, mens Ingrid var gidsel – noget som fangevogterne morede sig med at fortælle hende.

Ingrid Betancourt bor i dag i nærheden af sine børn i hhv. New York og Paris.

Men du kom til at gennemgå det hele engang til ved at skrive om det? Havde bogen derfor et terapeutisk sigte?

”Jo, det tror jeg, at den har eller rettere, at den havde på det tidspunkt, hvor jeg skrev den. Det var nu ikke i terapeutisk øjemed, at jeg skrev den. Men da jeg kom i gang med at skrive, forstod jeg, at den hjalp mig med at få helet mine sår. Jeg tror også, at de ting jeg gennemlevede i junglen og som jeg har forstået og bearbejdet i mit frie liv skal deles med andre. Jeg mener, det kan ikke blot være gennemlevet, for så at blive pakket væk og lagt bag mig.”

Så blev bogen skrevet ud af nødvendig-hed? Var du nødt til at skrive den?

”Ja, det var jeg.”

FARC er styret af grådighedDer er tilsyneladende stadigvæk nogle, der forholder sig positivt til FARC?

”Ja, det er forbløffende. Men man kan godt fi nde folk i FARC, som er sympatiske. Man kan faktisk godt have en relation til enkelte personer i FARC, som man – hvad årsagen end er – synes om. Men orga-nisationen i sig selv er – frygtelig. Den er frygtelig på grund af det de gør, og den er også frygtelig for dem, forstået som det, de gør ved dem, der er i organisationen. De rekrutterer blandt de fattige, blandt de uvidende, blandt børn. Og jeg tror, det er det mest ødelæggende, fordi det alene tjener et grådigt formål. Dem, der bestem-mer, er slet og ret styret af grådighed.”

Kan man ikke sammenligne FARC med mafi aen?

”Jo, lige præcist. Drivkraften er at holde sig væk fra elendighed og erhverve sig så meget som muligt, lige meget hvordan og uanset omkostningerne. Magt og penge er målet.”

Hvad har bogen betydet rent politisk, siden den udkom sidste år? (på fransk, red.) Har den fået den store betydning, du gerne ville have?

”Ja, det har den i den forstand, at der er sket mange ting. For det første har folk i det store og hele forstået omfanget af, hvad det vil sige at blive bortført. En af de ting, der rystede mig, da jeg kom tilbage efter fangenskabet var den kyniske måde nogle mennesker talte om, hvordan vi hav-de levet som fanger. De vidste ingenting, var helt uvidende.”

5

Hvad mener du med kynisk?

”Der var nogle, der lavede vittigheder og sagde dumme ting. For eksempel hørte jeg folk sige, at ’hun led ikke meget, for hun kom jo ud og så ud som om, hun havde det godt’. Det er uforståeligt, at folk kan tænke sådan, synes du ikke?”

Jo, men mange gange tror folk ikke på det, når de hører om uhyrligheder.

”Nej, det er rigtigt. Måske er det udtryk for, at de beskytter sig selv.”

Eller at folk er uden hjerte, er hjerteløse?

”Jeg er bare så enig med dig.”

Smertefuld og ærekrænkende, politisk kampagneHvad har fangenskabet betydet for dig rent personligt?

”Den har betydet mange ting. For eksempel har jeg fået et meget kompliceret forhold til Colombia. Meget svært. Det er mit land, men jeg har valgt ikke at bo der ikke mere. Jeg elsker mit land - det er umuligt ikke at gøre det. Det var også årsagen til, at jeg ville slås for det og gå ind i politik. Ikke for at blive bortført. En af de ting, der var meget smertefuld for mig, var, at efter min frigivelse – et år efter, måske to år efter – var jeg udsat for en ærekrænkelses kampagne af politiske grunde. Den var meget barsk og meget ondskabsfuld.

Der er en lov i Colombia, der beskytter ofte for terrorisme. Den er vigtig. Man gør ikke meget for ofrene, men i det mindste har man lavet denne lov. Det giver ofrene for terrorisme mulighed for at kræve erstatning. Folkene bag den ærekrænkende kampagne forvrængede det hele og sagde, at jeg var fremkommet med et

Ingrid Betancourt ser med dyb kærlighed på sin datter, der har taget billedet af sin mor.

Foto

: Mel

anie

Del

loye

.

søgsmål, der angreb de soldater, der befriede mig. Jeg mener – det er utroligt.”

Det synes som om, der er folk, der ønsker at såre dig eller øde-lægge billedet af dig og alt hvad du står for?

”Jeg tror det er udtryk for en politisk strategi for at holde mig væk fra Colombia. Det var forfærdeligt. Ved du hvad de også sagde? De sagde, at jeg ønskede at udnytte min bortførelse til at blive rig! Det er så forfærdeligt at sige sådan noget.”

For stor sikkerhedsmæssig risiko at være i ColombiaMen som politiker har du oplevet at få allerfl est stemmer ved et valg, så er du ikke en reel risikofaktor?

”Jo, det er jeg. Så jeg har også valgt ikke at vende tilbage til Colombia af sikkerhedsmæssige årsager. Men skaden var omfat-tende i den forstand, at medierne bevidstløst gengav ækle ting om mig. Folk sagde virkeligt forfærdelige ting om mig og min familie. Jeg mener, virkeligt forfærdelig ting. En af de ting, der fangede min opmærksomhed var den bagvedliggende hensigt, som drev de her mennesker. I Columbia er der noget, der er nødt til at blive ændret – folks hjerter. Du nævnede før mennesker, som ikke har noget hjerte. Der er en af grundene til, at jeg ikke er vendt tilbage til Colombia. Jeg kan ikke lide, hvad Colombia er blevet til. Jeg kan ikke lide, hvad jeg ser. Jeg kan ikke lide, hvad jeg hører. Før jeg blev bortført, var jeg overbevist om, at hvis vi ændrede lovgivningen og fi k nye ledere, så ville tingene ændre sig. Men i dag tror jeg, at det Colombia, vi har, er et resultat af de beslutninger colombianerne tager. Det er det land, colombianerne ønsker. Og det er ikke et land, jeg kan føle mig godt tilpas i. Så jeg tror, at colombianerne er nødt til at ændre sig i deres hjerter. Vi kan ikke skabe ansvarlige fremskridt, når Colombia er blevet ligesom alle andre lande. Vi er blot selv ansvarlige for det, os colombianere. Vi er ansvarlige for at vælge de folk, der er valgt, vi er ansvarlige for at have de love, vi har. Vi er ansvarlige, for jeg er kommet frem til den konklusion, at det land vi nu har med vold, med drug-traffi cking, med korruption, egentligt passer mange folk, som har behov for uorden, som har behov for korruption og for vold for at få det de vil.”

Men evolution tager mange år, mange generationer?

”Ja, det er så sandt. Det er et spørgsmål om en evolutions proces. Men en sådan evolution kan sættes i gang og speedes op.”

Fandt styrken til at overleve i erindringen om oplevet kærlighedFor at vende tilbage til fangenskabet? Hvordan og hvorfor overle-vede du?

”Jeg tror det er fordi jeg i mit hjerte har det mest utrolige aktiv, som er kærlighed.

Det, der var svært ved at overleve, var ikke den fysiske del. Det fysiske har man bare. Jeg mener, ens krop er en overlevelsesma-skine. Kroppen er et survival kit. Problemet med at overleve er af psykologisk karakter, det rent mentale. Når man befi nder sig i omgivelser, hvor man bliver udsat for had, og folk behandler en, som om man var et dyr, og man altid bliver ydmyget og behandlet voldeligt og den slags, så kan man falde i den fælde, at man selv tror, man er et dyr, ikke? Hvis folk behandler en, som om man er et dyr, så bliver man det. Man er derfor nødt til at konfrontere sig selv med det. Og man er nødt til at skærme sig selv af bag noget, som er meget magtfuldt. Det eneste, der er stort nok til det, er kærlighed. Den kærlighed fi nder man i sine erindringer. For mig var det sådan. Jeg fandt styrken i erindringen om min mors kærlighed, min fars kærlighed, mine børns kærlighed og min kærlighed til dem.”

”Når jeg befandt mig i de allerværste situationer af ydmygel-

6

*) I Colombia har der i årevis hver dag været sendt et radioprogram, hvor familier og pårørende kan ringe hilsener ind til de mange gidsler, der holdes fanget af FARC. Programmet blev en livline for Ingrid Betancourt, idet hendes mor hver eneste dag uanset hvor hun befandt sig i verden igennem alle årene ringede ind og sendte beskeder til sin tilfangetagne datter.

FARC’s foto af Ingrid Betancourt, som på et tidspunkt under det 6 ½ år lange fangenskab blev lavet for at dokumentere, at hun var i live og havde det godt!

Foto

: AP.

ser, hvor jeg kunne have givet op og tænkt, at jeg var glemt og forladt, at ingen bekymrede sig om mig. Men jeg havde denne her stemme i mig, som sagde: ’Nej – jeg må stå fast. Jeg må kon-frontere disse mennesker (guerillaerne, red.). Jeg kan blive elsket, jeg har ret til at blive elsket. Jeg kan ikke acceptere manglen på respekt, jeg kan ikke acceptere at blive inhumant behandlet, jeg kan ikke acceptere at blive dehumaniseret eller blive så infi ceret af behandlingen, at min sjæl vil dø’. Jeg havde værktøjerne til at kunne konfrontere dem.”

Du fl ygtede fi re gange?

”Jeg fl ygtede mange gange. Men jeg har medtaget fem fl ugt-forsøg i bogen, fordi det var de gange, jeg havde held med at komme ud af lejren.”

Forsøgte alle at fl ygte?

”Nej, det var ikke alle, der forsøgte at fl ygte. Det nærede en vrede mod mig fra andre fanger, fordi jeg blev ved med at prøve at fl ygte. Og måske fordi jeg var kvinde, fordi jeg var spinkel og de var store og veltrænede. Derudover var jeg politiker og havde kandideret til posten som præsident.”

Har det fysisk fi nt og psykisk er det blevet bedreHvordan har du det i dag?

”Fysisk har jeg det storartet og jeg får det hele tiden bedre. Jeg laver work out, men jeg har også brug for andre aktiviteter. Jeg har brug for at svømme, hvilket jeg glæder mig til at gøre. Så jeg har det fi nt rent fysisk. Psykisk – har jeg det bedre. Jeg har stadig-væk mareridt, men jeg føler nu virkelig, at nutiden er ved at tage over. Jeg har en god bagage af gode minder fra nuet. Tiden heler. Tiden er den bedste forbundsfælle, når det handler om at hele.”

Men vi er også os selv nærmest, når vi ikke heler. Hvad jeg vil sige er, at jeg har analyseret og mere end det – været vidne til, hvad det er sket med de andre gidsler. Jeg er stadigvæk i kontakt med mange af dem og jeg ved derfor, hvad der sker med dem. Og det vil jeg gerne. Jeg elsker dem,” siger Ingrid Betancourt med en antydning af gråd i stemmen. ”Jeg kan se, at nogle er faldet ned i dyb depression eller har taget tilfl ugt i alkohol. Men ser du, jeg tror det er fordi, de ikke har tilgivet sig selv. Man er nødt til at

tilgive sig selv. Når man er i en ydmygende situation, når folk be-handler en, så det påvirker selvopfattelsen og man har en tendens til at retfærdiggøre dem, der gør skade på en og acceptere dem, er man nødt til at tilgive sig selv.”

Mors stemme holdt i stort omfang i liveDin mor har igennem alle årene været fantastisk?

”Åh, ja. Hun er utrolig,” udbryder Ingrid Betancourt glædestrå-lende og fi nder straks sin mobiltelefon frem fra sin taske for at vise mig et foto af moren, som er både smuk og stærk at se på. ”Hun er forbløffende.”

Din mor ringede til radioprogrammet*) i alle seks et halvt år?

”Hver dag. Hver eneste dag. Og uden at vide, om jeg kunne høre hende eller ej. Er hun ikke fantastisk,” udbryder Ingrid Betancourt igen. ”Det gjorde et enormt indtryk, for jeg vidste, at hun ikke vidste, om jeg hørte hende, om jeg var død eller i live. Det var i et enormt omfang min mors stemme, der holdt mig i live. Min mors kærlighed. Det var en utrolig velsignelse for mig. Mange af de andre havde ikke mødre eller familiemedlemmer, der ringede ind. Det var ødelæggende for dem. Jeg tror, at det er derfor de ikke har kunnet komme sig. Jeg er ikke et offer. Jeg ser ikke mig selv som et offer. Jeg var aldrig glemt, jeg var elsket og i dag når jeg møder mennesker alle vegne, som genkender mig, så er det altid en kærligheds oplevelse. De omfavner mig, de fortæller mig præcist hvor de befandt sig, da jeg blev frigivet. Det er som at have en udvidet familie. Det er mennesker, jeg ikke kender. Al-ligevel elsker jeg dem. Og de elsker mig. Det er ikke noget, man kan forklare.”

Du skriver jo for folk, der lider og har sygdomme. Alle proble-mer med sygdom er en slags fangenskab. Man er fanget i sig selv, i sin krop, når man er syg. Men selv i den situation har vi friheden til at vælge, hvordan vi vil konfrontere det. Det er vigtigt at huske. Det er det allermest vigtige.”

7

Sikke en omgang lortNår maven driller og ingen behandling hjælper, kan det være en idé, at skifte tarmindholdet ud. Metoden kan kurere svær diarré, og en australsk professor mener, at den kan bruges i meget videre omfang. Han går nu i gang med at teste metoden på patienter med Parkinsons sygdom.

• Af Louise Wendt Jensen · [email protected]

”For verden er du bare en person. Men for én person er du hele verden.”

Sådan står der på kortet, som er ved-hæftet den røde rose, professor Thomas Borody modtager hvert år.

Den taknemmelige afsender er Coralie Muddel, der føler, at hun skylder Thomas Borody sit liv. For i fl ere måneder led hun af så alvorlig diarré, at hun ikke kunne gå nogen steder eller passe sit arbejde.

”Hun var meget imponeret af, at hun havde været hos fl ere specialister, som gav hende en masse forskellige medikamenter uden virkning. Her fi k hun en enkelt in-fusion, og så var hun helbredt,” fortæller Thomas Borody i telefonen fra Sydney i Australien, hvor han som gastroentereolog er chef for ’Centre for Digestive Diseases’.

Infusionen, Thomas Borody taler om, er en såkaldt fækalietransplantation. En transplantation af afføring fra en rask donor til en person, med en tarminfektion, som ikke kan helbredes ved brug af anti-biotika. Bakterierne fra den raske afføring vinder så over de ’onde’ bakterier, der er skyld i tarminfektionen, og på den måde får patienten det bedre eller bliver i nogle tilfælde helt rask.

Naturens egen antibiotikafabrikCoralie Muddel led af den invaliderende bakterie Clostridium diffi cile, der så sent som i starten af april i år lukkede Hjerte-, Lunge- og Karkirugisk afdeling på Odense Universitetshospital, fordi nogle patienter var blevet smittet, og afdelingen skulle desinfi ceres. Bakterien kan i værste fald koste især ældre patienter livet, og kan forårsage en næsten uophørlig diarré. Bakterien opleves oftere og oftere specielt i USA, men også i Europa, og behandles med antibiotikummet vancomycin.

”Hvis man bruger vancomycin, så er bakterien væk efter fi re uger, men hvis man tester efter otte eller 12 uger, så er den tilbage igen. Man kan ikke slå sporerne fra Clostridium diffi cile ihjel med vancomycin,” fortæller Thomas Borody.

Problemet er at antibiotikum også ud-rydder de gode bakterier, så den syge tarm mangler de bakteroider, der naturligt kan slå sporerne helt ihjel. De kan i stedet tilfø-res med afføringen fra den raske donor.

”Bakteriefl oraen i sund afføring dan-ner selv antibiotika. Så det er ikke affald, vi transplanterer, det er naturens egen antibiotikafabrik, der kan dræbe alle spo-rer,” siger Thomas Borody om metoden, som han i en publiceret artikel har vist fuldstændigt kan kurere op til 90 procent af de patienter, der lider af Clostridium diffi cile. Ofte ved hjælp af bare en enkelt transplantation.

Gammel metodeFækalietransplantation blev allerede beskrevet i en medicinsk artikel tilbage i 1958, hvor fi re tilfælde af svær tyktarms-betændelse blev kureret med metoden.

Den artikel fandt Thomas Borody i midten af 1980’erne, da han stod med en kvinde, der efter en ferie på Fiji havde fået raget en uhelbredelig ubestemmelig tyktarmsbetændelse til sig.

Ud fra artiklen forsøgte Borody sig frem. Han fi k rask afføring fra kvindens bror og efter en screening for andre sygdomme puttede han afføringen i en blender med sterilt saltvand. Op-løsningen blev fi ltreret og kvinden fi k to tarmskylninger med den over to dage. I løbet af få dage var tyktarms-betændelsen forsvundet. Og kom aldrig igen.

Men faktisk har proceduren allerede været kendt i fl ere århundreder. Bare ikke fra mennesker. Allerede i det 17. århundrede skrev en italiener om, hvordan han havde hørt om at dyr, der havde tabt evnen til at tygge drøv, kunne genvinde den igen ved at spise drøv fra raske artsfæller.

Samarbejde med Nobel-vindereThomas Borody er oprindeligt kendt for at udvikle

den såkaldte ’trippel terapi’, en kombi-nation af tre typer medicin, der bruges til at behandle mavesår. Borody arbejde i 1980’erne sammen med Barry Marshal og Robin Warren, der senere fi k Nobel-prisen for at have påvist, at mavesår ikke skyldes stress, krydret mad eller mavesyre, som man længe troede, men bakterien Helicobacter pylori. Barry Marshal pådrog sig selv et mavesår, fordi han drak en opløsning med Helicobacter pylori for at bevise teorien om, at bakterier i tarmen kan være sygdomsfremkaldende. Indtil da var teorien, at bakterier slet ikke kunne leve i den sure mavesyre.

Gennem sit samarbejde med de to Nobelprismodtagere fandt Thomas Borody ud af, at forstoppelse også skyldes bakte-rier. For mange mavesårspatienter havde også forstoppelse, der blev bedre, når de

fi k antibiotikum. I dag udfører de på klinikken i Sydney

mellem to og seks fækalietransplan-tationer om ugen. Det kan være for Clostridium

Thomas Borody er gastroentereolog og chef for ’Centre for Digestive Diseases’ i Sydney i Australien.

en kvinde, der efter en ferie på Fiji havde fået raget en uhelbredelig ubestemmelig tyktarmsbetændelse til sig.

Ud fra artiklen forsøgte Borody sig frem. Han fi k rask afføring fra kvindens bror og efter en screening for andre sygdomme puttede han afføringen i en blender med sterilt saltvand. Op-løsningen blev fi ltreret og kvinden fi k to tarmskylninger med den over to dage. I løbet af få dage var tyktarms-betændelsen forsvundet. Og kom aldrig igen.

Men faktisk har proceduren allerede været kendt i fl ere århundreder. Bare ikke fra mennesker. Allerede i det 17. århundrede skrev en italiener om, hvordan han havde hørt om at dyr, der havde tabt evnen til at tygge drøv, kunne genvinde den igen ved at spise drøv fra raske artsfæller.

Samarbejde med Nobel-vindereThomas Borody er oprindeligt kendt for at udvikle

rier. For mange mavesårspatienter havde også forstoppelse, der blev bedre, når de

fi k antibiotikum. I dag udfører de på klinikken i Sydney

mellem to og seks fækalietransplan-tationer om ugen. Det kan være for Clostridium

Thomas Borody er gastroentereolog og chef for ’Centre for Digestive Diseases’ i Sydney i Australien.

88

C o l i t i s - C r o h n F o r e n i n g e n

Meld dig ind i foreningen og vær med til at støtte et godt formål. Årlig kontingent kr. 200 Klik ind på www.ccf.dk

diffi cile, men er især for irritabel tyktarm, også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome), som er en paraplybetegnelse for tilstande, hvor patienterne lider af svær luft i maven, mavesmerter og diarré eller forstoppelse. Lidelsen kan kureres hos otte ud af ti med daglige fækalietransplantationer over ti dage, hvis de lider af diarré-IBS og hos halvt så mange, hvis de lider af forstoppelse.

”Det var tilfældigt på grund af Helicobacter pylori at vi fandt ud af at forstoppelse kunne bedres med antibiotikum, og det var kun derfor, vi kom til at tænke på, at bakterier også kunne have betydning for andre tarmlidelser,” siger Thomas Borody.

Dramatisk resultat for MS-patientMen Borodys tro på bakterier som årsag til sygdomme stopper ikke ved tarmsygdomme. Gennem sit arbejde med at behandle folk med forstoppelse, har han nemlig også haft patienter med andre kroniske sygdomme. For 15 år siden behandlede han for eksempel William Kostopulos.

Kostopulos var gift med Borodys frisør og havde fået stillet diagnosen Multipel sclerose. Han led også af forstoppelse, men meget overraskende blev hans sclerosesygdom også markant bedre efter fækalietransplantation. Fire måneder efter rejste Kostopoulos sig fra sin kørestol og gik i gang med at arbejde igen.

”Det var meget dramatisk, men vi publicerede ikke resultatet dengang. Man er nødt til at lave store kliniske forsøg for at bevise noget, og jeg er ikke neurolog,” fortæller Thomas Borody.

På det tidspunkt var fækalietransplantation absolut ikke en vel-set procedure, og mange læger var overordentlig kritiske overfor metoden. Thomas Borody blev blandt andet hængt ud på TV-stationen ABC for at være ”en charlatan”, og kritikken betød, at man på klinikken faktisk skar ned på fækalietransplantationerne i en periode, selvom man også så bedring hos patienter med for eksempel gigt og kronisk træthedssyndrom.

Forsøg med ParkinsonsMen i maj 2008 behandlede Borody så John Gillies for forstoppel-se. Gillies led også af Parkinsons sygdom, og efter behandlingen forsvandt hans symptomer.

”Tre neurologer kiggede på ham bagefter, og ingen af dem ville give ham diagnosen Parkinsons sygdom. Det var helt utroligt,” fortæller Thomas Borody.

Han mener, at forklaringen på at neurologiske forandringer i hjernen kan tage sin begyndelse i tarmen er, at bakterierne udvik-ler giftstoffer, der dels transporteres via blodet, dels via nerve-tråde, som kan transportere store molekyler.

Den forklaring støttes af Kelly Del Tredici og Heiko Braak fra Goethe Universitet i Frankfurt, der på et symposium i 2009 frem-lagde en teori om, at en ukendt sygdomsfremkaldende meka-nisme, der er skyld i Parkinsons sygdom fi nder vej til hjernen via næsen og tarmen.

Derfor går Thomas Borody nu i gang med at lave et forsøg med forstoppede patienter med Parkinsons sygdom sammen med en neurolog. De regner med at behandle de første patienter til juli. I første omgang med vancomycin. Egentlig ville Thomas Borody hellere prøve med fækalietransplantation, men det kan han ikke få lov til af den etiske komité, så planen er, at vise, at antibiotikum har effekt på sygdommen først.

Professor Thomas Borody har igennem en årrække forsket i effekten af infusionen, som er en såkaldt fækalietransplantation. Infusion af bakterier fra en rask donor har vist sig at kunne helbrede alvorlige tarmin-fektioner hos patienter, hvor antibiotika ikke virker. Tilsyneladende kan infusion også helbrede andre og mere alvorlige syg-domme som Multipel sclerose og Parkin-sons, hvilket der nu forskes i.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Og så håber han, fækalietransplantation kan blive det næste skridt.

”Ad-faktoren”Thomas Borody er glad for, at afføring nu endelig er ved at blive stuerent. Flere og fl ere får øjnene op for området. For eksempel fremlagde hollandske forskere i september sidste år på en diabe-teskonference i Stockholm resultater, der viste, at insulinfølsomhe-den hos ni mænd, som fi k donorafføring blev markant bedre. Det er også blevet vist, at der er markante forskelle på tarmfl oraen hos tynde og overvægtige.

”Området udvikler sig eksplosivt lige nu. Men det er svært at forske i det mikrobiologiske miljø i tarmene. Man kan analysere alle cellerne i en blodprøve, men vi er kun i stand til at dyrke omkring ti procent af de bakterier, der fi ndes i tarmfl oraen,” siger Thomas Borody, der sammenligner det med at mangle navnene på 90 procent af dyrene i zoologisk have.

Nu er det vigtigste, at få taget ”ad-faktoren” ved afføring væk.”Den mest hæmmende faktor ved at arbejde med afføring er,

at folk fi nder det ulækkert,” siger Thomas Borody, der af visse kolleger hånligt er blevet kaldt ’lægen, der får folk til at æde lort’.

En fækalietransplantation gives nemlig ikke kun gennem en tarmskylning. Afføringen kan også føres ned i tarmen via en slange gennem munden eller næsen.

Men den slags bider ikke på professoren.”Vent bare. Vi kommer til at høre meget mere til det her, og så

vil ingen grine mere.”

99

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Aadalens BehandlingscenterGl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

1/2 års støtte (2xmdl.)

2spx75mm-annonce_Aadalen.indd 1 15/11/10 0:08:33

Sendt til tælling af lavt stofskifteI to år gik 59-årige Jytte Flamsholt rundt og følte sig ’små-syg’ og ’ved siden af sig selv’. Hun tog 15 kilo på, sov dårligt om natten og havde svært ved at huske. Ligesom mange andre overså hun, at problemet var en ubalance i stofskiftet


Midt under sin fars store fødselsdagsfest, var Jytte Flamsholt nødt til at forlade festteltet. Hun følte, at hun ikke kunne få luft, og hendes hjerte hamrede af sted.

”Jeg var meget bange og frygtede, at der var noget alvorligt galt med mig. Efter festen tog jeg direkte til vagtlægen. Her fi k jeg målt blodtryk, og der blev lyttet til mit hjerte og mine lunger, men lægen kunne berolige mig med, at jeg ikke var ved at dø. Til gengæld fi k jeg besked på, at jeg skulle gå til min egen læge og få tjekket mit stofskifte,” fortæller Jytte Flamsholt om forløbet tilbage i 1999.

Hendes historie ligner mange andre stofskiftepatienters. Sympto-merne på en ubalance i stofskiftet kan være meget diffuse, og ofte går der lang tid, inden patienten går til lægen med problemerne.

”Symptomerne på en stofskiftesygdom kan let forveksles med andre sygdomme. Er stofskiftet for højt, slår mange det hen som stress eller begyndende overgangsalder. Ved for lavt stofskifte går det hele lidt langsommere, og mange tror, at det blot skyldes, at de bliver ældre. Desuden er symptomerne meget individuelle,” siger Birte Nygaard, der er formand for lægerne i Dansk Thyreo-idea Selskab.

”Der gik et år, før jeg kunne kende mig selv igen. Nogle af de ekstra kilo var forsvundet, og jeg havde fået min energi tilbage. Jeg kunne igen gå i haven og i det hele tage leve det liv, som jeg gerne ville, og som jeg synes, at jeg burde kunne,” siger Jytte Flamsholt.

International Thyreoidea-dagDen 25. maj er udnævnt til international Thyreoidea-dag. I samme uge er det international Thyreoidea Awareness Week.

”Formålet er at skabe mere opmærksomhed om stof-skiftesygdomme,” siger Lis Larsen, formand for Thyreoi-dea Landsforeningen – foreningen for stofskiftepatienter.

Hver tiende kvinde bliver i løbet af deres liv ramt af en stofskiftesygdom. Symptomerne kan være meget diffuse, og derfor kan der gå lang tid inden sygdommen diagnosticeres. I de fl este tilfælde kan stofskiftesygdom-me behandles med medicin eller operation med gode resultater.

Foto

: Lar

s A

arø/

Foku

s-Fo

to.

Sammen med stofskiftepatienternes egen forening arbejder hun på at sætte større fokus på sygdommen.

”Heller ikke alle praktiserende læger tænker på, at stofskif-tesygdomme kan give mange forskellige symptomer, og derfor kommer mange til at gå i lang tid, inden der bliver stillet den rigtige diagnose,” siger Lis Larsen, formand for Thyreoidea Lands-foreningen - foreningen for stofskiftepatienter.

Thyreoidea er det latinske navn på skjoldbruskkirtlen, som sid-der midt på halsen og regulerer stofskiftet. Hvis skjoldbruskkirtlen ikke fungerer optimalt, kan det medføre enten for højt eller for lavt stofskifte og en række andre sygdomme. Hver tiende kvinde bliver ramt af ubalance i stofskiftet i løbet af deres liv.

Blodprøve viste for lavt stofskifteEfter få dage var resultaterne af Jytte Flamsholts blodprøve klar. Stofskiftet var alt for lavt. Heldigvis kunne lægen samtidig berolige hende med, at det var et problem man kunne medicinere sig ud af.

”Bagefter kan jeg godt blive helt forskrækket over, hvor lang tid jeg bare lod stå til. Jeg havde det jo ikke godt, men slog det bare hen. Jeg kæmpede også som besat for at komme ned i væg-ten, men selv om min mand og jeg næsten kun spiste grøntsager, blev jeg ved med at tage på,” siger Jytte Flamsholt.

Senere har fl ere af hendes venner fortalt, at de snakkede om, at hun gik rundt og så syg ud, men ingen sagde noget til hende.

”Det kan jeg også godt undre mig over i dag. Jeg synes, at man skal sige det, hvis en person i omgangskredsen over en længere periode ser ud til at have det dårligt. Og det kan være en god idé at overveje, om det er stofskiftet, der er problemet,” siger Jytte Flamsholt.

Regulering tager tidDa sygdommen var diagnosticeret, fi k Jytte Flamsholt ordineret Eltroxin. En ubalance i stofskiftet lader sig dog ikke regulere på plads i løbet af et par dage. Det er afgørende at fi nde frem til den helt rigtige dosis, og hver gang dosis ændres, kan der gå fl ere måneder, inden man kan konstatere, om ændringen har haft nogen effekt.

”Der gik et år, før jeg kunne kende mig selv igen. Nogle af de ekstra kilo var forsvundet, og jeg havde fået min energi tilbage. Jeg kunne igen gå i haven og i det hele tage leve det liv, som jeg

10

DEN RIGTIGE KOST KAN HAVE EN VIGTIG VIRKNING PÅ VELVÆRE OG HELBREDVIRKNING PÅ VELVÆRE OG HELBRED

DEN RIGTIGE KOST KAN HAVE EN VIGTIG VIRKNING PÅ VELVÆRE OG HELBRED

DEN RIGTIGE KOST KAN HAVE EN VIGTIG VIRKNING PÅ VELVÆRE OG HELBRED

Dét du spiser og drikker kan have en væsentlig indflydelse på velvære og helbred – og du kan hjælpe dig selv til et sundere liv med nye vaner ved at benytte en diætist.

Mange tager for givet, at lægen nok skal komme op med en løsning. Men hvor grundigt går lægen til værks, hvis du virkelig gerne vil til bunds i dårlige kostvaner og have hjælp til kost-ændringer?

Hos diætisten kan du forvente at blive vejledt af en ekspert i at spise sundt og

ernæringsrigtigt. Et besøg hos diætistenstarter altid med at tage udgangspunkt i, hvad du spiser, og hvilken type mad, du godt kan lide. Diætisten vejleder ud fra dine behov, men også ud fra, hvordan din hverdag ser ud.

Hvis du har brug for en kostomlæg-ning i forbindelse med sygdom som fx diabetes, så er det altafgørende at få sammensat en plan med mad, du holder af - kombineret med de særlige hensyn, der må tages til kostsammen-sætningen. Og selv om du ønsker et vægttab, har kroppen stadig brug for at

få de helt rigtige vitaminer og nærings-stoffer, så du taber dig på en sund og forsvarlig måde - og bevarer vægttabet fremover.

Diætisten giver dig en række gode råd og udarbejder ofte en kostplan, der er skræddersyet til dig og din hverdag.At ændre vaner kan være svært, og at forstå hvilken kost, der er den bedstefor dig, er ikke noget, der bare kan læses i en kogebog – dét kræver professionel hjælp, hvis det skal holde på længere sigt.

Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) har over 500 medlemmer, der alle har en uddannelse, der giver en dybtgående viden om sammenhænge mellem mad, sundhed og sygdom. Vi er statsautoriserede af Sundhedsstyrelsen, hvilket betyder FaKD er diætisternes fagforening.

Vores overordnede formål er at varetage ernæringsprofessionelles ansættelses- og uddannelses- mæssige interesser og medvirke til, der skabes flere arbejdspladser til vores medlemmer. Læs mere på www.diaetist.dk.

Ring til en diætist på 33 32 00 39.

Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) har over 500 medlemmer, der alle har en uddannelse, der giver en dybtgående viden om sammenhænge mellem mad, sundhed og sygdom. Vi er statsautoriserede af Sundhedsstyrelsen, hvilket betyder FaKD er diætisternes fagforening.

Vores overordnede formål er at varetage ernæringsprofessionelles ansættelses- og uddannelses- mæssige interesser og medvirke til, der skabes flere arbejdspladser til vores medlemmer. Læs mere på www.diaetist.dk

Foto

: Lar

s A

arø/

Foku

s-Fo

to.

Før stofskiftesygdommen blev konstateret var Jytte Flamsholt med egne ord godt træt af sig selv. Hun følte sig oppustet og træt og hendes fysiske og psykiske velbefi ndende var helt i bund. I dag er hendes stofskifte velreguleret med medicin og hun har det godt.

gerne ville, og som jeg synes, at jeg burde kunne,” siger Jytte Flamsholt, der er journalist.

I dag er Jytte Flamsholts stofskifte velreguleret. Hun går til kontrol hver tredje måned, men mærker ellers ikke noget til sygdommen.

”Jeg skal tage medicin resten af mit liv, men det, synes jeg, er

helt uproblematisk. Der er ingen bivirkninger, da det aktive stof er det samme, som kroppen producerer naturligt i en velfungerende skjoldbruskkirtel,” siger Jytte Flamsholt.

100.000 danskere har ligesom Jytte Flamsholt diagnosen for lavt stofskifte.

Symptomer på stofskiftesygdommeSkjoldbruskkirtlen, på latin kaldet Thyreoidea, er en sommerfug-leformet kirtel, der sidder på forsiden af halsen. Kirtlen produ-cerer livsvigtige stofskiftehormoner, der blandt andet sørger for kroppens energiomsætning.

Hvis der opstår en ubalance i hormonproduktionen, kan man få for højt eller for lavt stofskifte.

Symptomerne på for lavt stofskifte kan være:• Svag og langsom hjerterytme • Muskelsvaghed • Øget vægt trods nedsat appetit • Depression • Dårlig hukommelse • Fortykket hud • Hæs og dyb stemme• Struma (forstørret skjoldbruskkirtel)

Symptomer på for højt stofskifte kan være:• Nervøsitet og indre uro• Hjertebanken• Let til gråd• Koncentrationsbesvær• Rysten på hænderne• Svedtendens• Vægttab trods glubende appetit• Muskelsmerter

Kilde:www.thyreoidea.dk

11

TARMSKYLNING – For hvem?

80% af vores immunforsvar er aktivt i tarmen. Derfor kan en belastet tarm give symptomer andre steder i kroppen.

Nedenstående symptomer kan afhjælpes og lindres med Tarmskylning:

• Forstoppelse

• Vekslende afføringsmønster (diarre/forstoppelse)

• Oppustet mave, ildelugtende luftdannelse

• Irriteret tyktarm

• Candida-svamp

• Sukkerafhængighed

• Migræne/hovedpine

• Eksem

• Ledproblemer• Træthed/koncentrationsbesvær

Desuden giver Tarmskylning en stor mental udrensning, som mange har glæde af fx i forbindelse med en livsstilsændring, hvor kroppen bliver ”nulstillet”.

RING OG BOOK EN TID TIL

DIT NYE LIV

Østerbrogade 52, st. • 9400 Nørresundby • Tlf.: 98 10 33 28 • www.tarmskylnord.dk • [email protected]




• Forstoppelse




• Candida-svamp



• Eksem




DIT NYE LIV





• Forstoppelse




• Candida-svamp



• Eksem




DIT NYE LIV





• Forstoppelse




• Candida-svamp



• Eksem




DIT NYE LIV





• Forstoppelse




• Candida-svamp



• Eksem




DIT NYE LIV





• Forstoppelse




• Candida-svamp



• Eksem




DIT NYE LIV


Ferieminder:

En skovtur uden mad og drikke45 lande har jeg besøgt på to et halvt år som omrejsende freelancer. På trods af erfaringen var det alligevel ved at gå galt for mig i Nicaragua på grund af for lidt, for meget og for dårligt vand.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · [email protected]

Det var en drøm for mig, da en vandretur ud i Nicaraguas regnskove blev en mulighed i januar 2010. Men i stedet for en oplevelse for livet blev turen til et mareridt. Alt, der kunne gå galt, gik nemlig galt, og pludselig stod vi uden guide, mad eller vand et ukendt sted i junglen.

Grønt, grønt og mere grøntNicaraguas jungle lyser grønt omkring os. De lange lige træ-stammer stiger mod himlen, men øverst oppe er der ingen sol. Kronerne er så tætte, at intet sollys bryder igennem, og det gør det svært at fi nde pejlingen med, hvor vi er. Langs skovbunden kigger vi desperat efter spor fra os selv. I går gik vi denne vej, men i dag er vi faret vild. I vandfl asken i rygsækken er der ikke mere vand, og vandrensningstabletterne ligger en halv dagsrejse herfra - ved lejren, som vi lavede i går aftes. Pludselig kan min rejsemak-ker dog høre en urytmisk klukken. En bæk løber i nærheden, men kan vi drikke vandet?

Jungletur på afvejeHvad der skulle have været en begivenhedsrig travetur i Nicara-guas jungle var endt helt galt. Vi, spanieren Esteban og underteg-nede, var blevet væk fra vores lokale guide Miguel og israeleren Ofri, og i skovbunden, luften og blandt træerne lurede insekter og dyr. Vi vidste, at vi betrådte den samme sti som mangt en

narkosmugler fra Panama, det havde vores guide informeret os om, da vi hyggede os ved bålet i lejren aftenen før, men vi kunne også høre andre farer derude. Pumaer puslede i skumringen, grupper af vildsvin kredsede om os, og insekterne mæskede sig i vores blod. Dog var ingen af disse farer vores største problem. I stedet var det vand, for eftersom vi kun skulle have været på en lille formiddagstur ud fra lejren, havde vi ikke medbragt nok til fl ere dages vandring i junglens hede.

Hvis uheldet er udeHvis du får diarre på rejsen, sørg for at holde dig i ro og drik rigeligt med fl askevand. Næsten alle steder har lokale apoteker pulver mod diarre, som hovedsageligt består af sukker og salt, men er det ikke at opdrive, så er opskrif-ten: En stor spiseske sukker med top, en kvart teskefuld salt og vand.

Hvis diarreen bliver ved i over 24 timer er det på tide at fi nde en lokal læge, som kan hjælpe. I varmen dehydrerer man hurtigt, og hvis kroppen ikke kan holde noget i sig, så kan situationen nemt blive alvorlig. De fl este hoteller vil kunne anbefale en læge eller hjælpe med at ringe efter en. Omkostningerne ved dette vil være dækket af langt de fl este rejseforsikringer.

Skal man nu rejse videre, mens diarreen står på, kan man spise tabletter, som stopper det. Imodium er et sådant mærke, men husk på, at frem for at kurere maveondet, så indkapsler det nærmere bakterierne derinde og kan derved forlænge lidelsen. En bedre idé er derfor at forsøge at blive på et sted til den syge kan klare transporten.

Søer og fl oder binder Nicaragua sammen, og derfor foregår meget af transporten til søs i landet. For at komme fra Nicaragua-søen og ud til de små byer langs San Juan-fl oden skal man sejle, da der ikke eksisterer nogen veje, eller gå gennem tæt jungle. Floden danner grænsen mellem Costa Rica og Nicaragua og har i mange år været et stridspørgsmål mellem de to nationer.

12

- Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen til

personlig pleje, praktisk hjælp,

indkøb Vi er medlem af hjemmeservice ordningen. Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 7-15.30

70 275 271 www.la-bel.dk

www.la-bel.dk

70 275 271

Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen tilpersonlig pleje • praktisk hjælp • indkøb

Vi er medlem af hjemmeservice ordningen.

Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 8-15.30

70 275 271www.la-bel.dk

En uønsket fare ved at rejse i vådlands- og fl odområder er kroko-diller og alligatorer. I Nicaragua lever de i de store fl oder og er en konstant fare for de mange, der sejler i små både.

Dårlige mavefornemmelserNæsten lige meget hvor man rejser hen i verden, vil der være nogle opstartsproblemer med maven. Ikke kun på grund af urent vand eller dårlig mad, men blot fordi bakterierne i forskellige dele af verden er anderledes end her i Danmark. Forskellige maver rea-gerer forskelligt på rejseriet. For nogen er det nok at sidde stille i

fl yet på en lang tur, så går den i stå, mens der for andre skal mere til. I mit tilfælde har det altid været godt nok at drikke fl askevand og ellers spise maden fra restauranter, der ser ordentlige ud. På trods af at have rejst i over 45 lande de sidste to et halvt år har jeg – syv-ni-tretten – ikke været rigtig syg, og det på trods af kulinari-ske særheder som varanfl æsk til morgenmad i Borneos regnskov eller yakmælkste til eftermiddagskaffen i Tibet. Dog var jeg bange for at turen ud i Nicaraguas jungle ville blive den prøvelse, jeg ikke kunne klare.

Ingen vandpostDerude var der nemlig hverken mulighed for at købe fl askevand eller koge vandet fra vandhanen. Ej heller fra fl oderne og bæk-kene, som vi dagen i forvejen havde passeret. Derfor var vi efter en hed halv dag i fuldt trav op og ned ad bakker tvunget til bare at drikke vandet direkte fra fl oderne. Vi talte om chancen for orm, for parasitter og alt det andet væmmelige, man hører om, at fersk vand i udviklingslandene kan indeholde. Men det var enten tørst og 35 graders varme eller vand fra fl oden, og dengang var valget klart. For hvis vi ikke fi k vand, kunne vi ikke klare turen ud af junglen – hvor lang tid det end ville tage.

Strømmende eller stillestående vandIkke mange ferierejsende kommer ud for så alvorlige udfordrin-ger, som vi gjorde på den tur. Men er der ikke vand i hanen, eller er der ingen, så husk at gå efter det mest frit strømmende vand

Vand danner grænsen mellem Costa Rica og Nicaragua. Men er også de mest befærdede veje. På hver side af fl oden løber dog stier i junglen, som ofte er brugt af narkosmuglere på vej mod nord. Derfor er grænsen stærkt bevogtet og bevæbnede soldater søger konstant efter dem og krybskytter i junglen på begge sider.

13

Blivernæringsterapeut!

!

Kankostbrugessom

behandling?

Hvadsigerforskningen?

3‐åriguddannelse

–læsmere:

www.cetcenter.dk

CenterforErnæringogTerapi

‐undervisning

‐behandling

Nyd din ferie med ro i mavenFeriemave, Delhi-belly eller slet og ret diarre. Kært barn har mange navne, men i din ferie er uro i maven ikke sjovt. For at undgå det og nyde de virkelige overraskelser, kommer her et par gode råd fra en rejserotte, som altid er på farten.

Gode råd som disse kommer nemt til at lyde, som om man slet ikke skal spise eller drikke noget på sin ferie. Men det er ikke meningen. Halvdelen af rejsen er altid at prøve de lokale delikatesser, men for at bevare den gode smag i munden efter et måltid kommer her alligevel lige et par velmenende råd:

Vand: Drik som udgangspunkt aldrig vandet direkte fra vandhanen på din ferie. Hvis du ikke kan få fl askevand, skal du koge vandhanevandet først eller bruge vandrens-ningstabletter, selv om de ikke smager godt. Er du ude i junglen eller et andet afsidesliggende sted på kloden, og der ikke er noget vand, sørg altid for at tage vand fra en strømmende bæk eller kilde og se efter, at det ser rent ud. Tjek senere sammen med din læge, om du skulle have fået orm, parasitter eller andet ekstra uønsket bagage med hjem.

Frugt og grønt: Jo længere væk fra Europa du kommer, jo større er chancen for, at vandet og maden indeholder bakterier, som din mave ikke umiddelbart kan tåle. Ved indtagelse af ukogte grøntsager, salater og frugt skyllet i vand, kommer din mave i direkte kontakt med disse bakterier, og det kan let forårsage diarre. For at slippe for dette, undgå enten at spise salat og skyllet frugt, spørg tjeneren om de bruger fl askevand til at skylle det i eller spis kun kogte grøntsager og frugt, der skal skrælles som bananer og appelsiner.

Kød og fi sk: I mange dele af verden vil frisk fi sk og skaldyr friste langs strandene. Mens de retter, der er tilberedt over grillen eller køkkenets kogeblus er fi ne, så pas på med rå fi sk og skaldyr. Ligeledes er det værd ikke at bestille bøffen alt for rød, da jo mindre varme den får, jo større chance er der for bakterier.

Nødder: Mange steder i udlandet er nødder billige og let tilgængelige. De er en god kilde til protein og de mætter let og billigt. Alligevel er det værd at undgå dem, for mange steder er de kilden til maveonder. På restauranter kan de være berørt af mange hænder, og i poser kan de være fulde af sprøjtegift.

Gadekøkkener: I mange byer i udviklingslandene er gadekøkkenerne en stor del af bybilledet. Specialiteter og snacks sender deres aromaer ud i gaderne omkring, men på trods af den måske meterlange kø foran kogeblus-sene, så kan det ikke anbefales at indtage frokosten eller middagen her. Fristende, som det er, indeholder retterne nemlig ofte fl ere bakterier end på restauranter, fordi der ikke er mulighed for at holde råvarerne kolde før tilbered-ningen eller tilpas varme efter. Resultatet er, at bakterierne i maden får frit spil, og mens lokale maver måske nok kan klare mosten, så er det ikke sikkert din kan.

Hygiejne og helbred: Vask hænder, når du kan komme til det. Tag eventuelt en desinfi cerende gele med, som er nem at have på sig hele tiden og brug den til hænderne. Undgå at svømme i fersk, stillestående vand og pas på med solskoldning. Undgå at dehydrere ved at drikke rigeligt med vand og ikke for meget alkohol og sørg for at spise en skål yoghurt til morgenmad eller indtage paraghurt-tabletter for at holde maven i orden.

i vandløbet. Her er der mindst chance for at fange mere end blot vandet, og størst chance for, at det er frisk. Vi havde da også held til – nærmest mirakuløst – hverken at få diarre, orm eller parasit-ter. I stedet fi k vi energi, og den hjalp os ud af skoven på to dage. Trætte, sultne og forbidte af myg og alskens andre insekter så vi endelig den store fl od – vores mål – ved aftenstid, lige inden solen gik ned. Det var den første gang i tre dage, hvor der foran, bag os og ved siden ikke kun var lige træstammer og junglens lyde, og hvor man kunne begynde at høre og ane civilisationen.

Alt endte derfor godt, men husk – hvis du selv begiver dig ud på jungle-, ørken-, vandre- eller savannetur – at have rigeligt med vand, mad og ikke mindst vandrensningstabletter, hvis uheldet skulle være ude. Og nyd så oplevelserne ude i verden i fulde drag. God sommer og god rejselyst.

Junglen i Nicaragua var tæt og ikke meget sollys slap ned til os i skovbunden. Det gjorde det svært at fi nde vej ud fra solens position på himlen og derfor tog det et par dage ekstra at fi nde tilbage til udgangspunktet. I mellemtiden måtte vi drikke vand fra fl oderne.

1414

Vi tilbyder kirurgisk behandling af svær overvægt. Hos os vil du opleve kvalitet og sikkerhed i højeste klasse. Vores store erfaring sikrer din tryghed.

Vi har en meget lav komplikationsrate og yder dig den nødvendige støtte før og efter operationen, så du kan realisere din nye vægt og opretholde den.

Vores specialister består af læger, diætister og sygeplejersker, der allerede har hjulpet flere tusind danskere med at få et lettere, længere og bedre liv.

Bariatric Center er ejet af Global Health Partner, der driver 12 privathospitaler i Europa, som alle er specialiseret indenfor overvægtskirurgi. Vi har derfor mulighed for at udveksle erfaringer og råder over de nyeste forskningsresultater inden for området.

Ring til os for at høre nærmere om dine behandlingsmuligheder. Du kan også bestille tid til et uforpligtende møde, hvor vi sammen gennemgår dine muligheder.

Læs mere på www.bariatric.dk

kontakt os på teLefon 70 20 00 76

ENESTE PRIVATHOSPITAL SPECIALISERET I OVERVÆGTSKIRURGI

SKÅNSOM BEHANDLING AF MORBUS CROHN

OG COLITIS ULCEROSA !Adacolumn behandling mod kronisk tarm -betændelse har været anvendt på Svenske sygehuse i �ere år, med gode resultater.Derfor tilbyder vi nu denne behandling på privat basis på 3P Life klinikken i Silkeborg.

• Få eller ubetydelige bivirkninger• Bringer immunforsvaret i balance• Fjerner ”syge” celler fra blodet• Tarmen får ro til at hele op

Se mere på hjemmesiden www.3PLife.dk

3P Life A/S - Chr. 8. Vej 32 - 8600 [email protected] - Tlf. 60734055 - Fax 86841140











• Få eller ubetydelige bivirkninger• Bringer immunforsvaret i balance• Fjerner “syge” celler fra blodet• Tarmen får ro til at hele op

SKÅNSOM BEHANDLING AF MORBUS CROHN OG COLITIS ULCEROSA!

Adacolumn behandling mod kronisk tarmbetændelse har været anvendt på Svenske sygehuse i fl ere år, med gode resultater. Derfor tilbyder vi nu denne behandling på privat basis på 3P Life klinikken i Silkeborg.

Det er ikke fl ovt at have ormFor mange mennesker er det pinligt at have orm. Men en infektion med orm behøver ikke hænge sammen med dårlig hygiejne, og i de fl este tilfælde er ormene ufarlige og nemme at komme af med.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

Hvis man er blevet infi ceret med orm, er det ikke noget, man underholder borddamen med ved et middagsselskab. De fl este synes, det er voldsomt ulækkert at have orm i tarmen, og emnet er i høj grad tabubelagt. Det er egentlig fjollet, mener overlæge på Infektionskmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, Carsten Schade Larsen, for det berører rigtig mange mennesker.

”Vi har ingen tal for, hvor mange der har en ormeinfektion, men især børneorm er almindeli-ge, og mit gæt er, at de fl este familier på et eller andet tidspunkt har oplevet at have dem. Og at fl ere af dem oplever det mere end én gang.”

Ud over børneorm er spolorm den eneste art, der er almindelig hos danskerne.

Mange familier kender børneormBørneorm er den mest almindelige ormeinfek-tion i Danmark. Den forekommer hyppigst hos børn mellem 5 til 10 år, men betegnelsen bør-neorm er misvisende, for voksne kan også blive smittet. De voksne orm lever i tyktarmen. Herfra kravler de gravide hunner ud gennem ende-tarmsåbningen og lægger op mod 10.000 æg. Det sker om ofte natten. Æggene bliver smit-somme i løbet af små seks timer og kommer ind i munden via hænder eller forurenet mad. Når æggene synkes, bliver de klækket i tolvfi ngertarmen, og larverne vandrer videre til tyktarmen, hvor de udvikler sig til voksne orm. De fl este har ingen symptomer ud over kløe omkring endetarmen, selv om man kan være vært for fl ere hundrede orme.

Man stiller diagnosen ved at fi nde en voksen orm eller ved at lave et aftryk af endetarmsåbningen. Det gør man ved at trykke et stykke tape mod huden ved endetarmen. Man kan se eventuelle æg i et mikroskop. Chancen for at fi nde æg er størst, hvis man tager prøven om morgenen, inden man har været på toilettet.

Det er vigtigt at behandle alle familiemedlemmer. Behandlingen består af en enkelt tablet, der dræber de voksne orm. Behand-lingen skal gentages efter 14 dage. Desuden skal man vaske sengetøj, håndklæder og undertøj ved 60 grader, så man dræber ormeæggene.

Børneorm• Børneorm er en lille gullig orm på cirka 10 millimeter.• Det tager 3-4 uger fra, at man er blevet smittet med

æg, til der er udviklet en voksen orm.• Æggene kan overleve 2-3 uger uden for et menneske.• Voksne hunorm lever i cirka tre måneder.

Spolorm• Spolorm er en 10-30 centimeter lang, hvidlig orm. • Der går op til 40 dage, fra man er smittet, til man kan

påvise æg i afføringen.• Æggene skal ligge i jorden 2-3 uger, inden de er smit-

somme.• Et æg er 9-11 uger om at udvikle sig til en voksen orm.

Kilde: Overlæge Carsten Schade Larsen,

Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus

”Behandlingen er effektiv, og der er ikke pro-blemer med, at ormene bliver modstandsdyg-tige overfor medicinen. Når vi ser så mange fa-milier med børneorm, skyldes det, at man bliver smittet igen og igen, efter at man har fået bugt med ormene. Selv om man behandler hele fami-lien og gør rent og vasker sengetøj og undertøj, bliver børnene måske smittet igen i børnehaven, eller når de sover sammen med deres kammera-ter. Børneorm er vidt udbredt, de smitter mellem mennesker, og æggene er smitsomme med det samme, de forlader hunnen. Alt det gør dem virkeligt svære at komme til livs.”

Børn fra landet får spolormNæst efter børneorm er spolorm den hyppigste indvoldsorm i Danmark. Infektionen forekom-mer i alle aldersgrupper, men især børn mellem 5 og 15 år får spolorm, både fordi de er mest udsatte for smitte, og fordi man udvikler en vis immunitet med årene. De fl este af de spolorm, vi ser i Danmark, kommer fra svin.

”Vi fi nder fl est orm hos børn fra landet. De bliver udsat for smitte, når de leger i svinestal-den eller luger i køkkenhaven, der er gødet med svinegødning. De har infektioner ti gange hyp-pigere end børn, der bor i byerne.”

Spolormene lever i tyndtarmen, hvor en voksen hun kan lægge helt op mod 200.000 æg om dagen. Her klækkes æggene til bevægelige larver, der trænger ud gennem tarmvæggen. Larverne rejser via blodårerne til hjertet og lungerne, og når til sidst luftrø-ret og svælget. Herfra ender larverne i tyndtarmen, udvikler sig til voksne hunner, og deres livscyklus kan starte forfra.

”Det uhyggelige ved spolorm er, at de kan give symptomer fra lungerne. Det kan være tør hoste og astmalignende symptomer,

De fl este synes, det er voldsomt ulækkert at have orm i tarmen, og emnet er i høj grad tabu-belagt. Det er egentlig fjollet, mener overlæge på Infektions-medicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, Carsten Schade Larsen, for det berører rigtig mange mennesker.

Foto: Lotte Frandsen.

16

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

TrikinerTrikinen er en parasit (en larve), som lever i tarmen, hvor den formerer sig. Larverne vandrer fra tarmen ud i værtens krop. Her opsøger de en muskel, hvor de kapsler sig ind og går i en slags dvale. Hvis værten fx et svin dør og bliver ædt, vil lar-verne aktiveres i den nye vært og udvikle sig til voksne orme, der starter en ny livscyklus. Mennesker kan blive smittet via kød, som ikke er gennemstegt.

Trikiner var tidligere meget frygtet, da det forekom i svinekød, men er ikke eksisterende i Danmark i dag i såvel svinebesætninger som blandt vilde dyr. I andre Europæiske lande især i Østeuropa og visse egne af Grønland er der dog risiko for at få trikinellose, hvis man spiser kød fra rovdyr (hav- og landpattedyr) og ådselædere. Bjørne- og vildsvine-kød indeholder fx ofte trikiner.

Tilsyneladende bliver dyr i almindelighed ikke hårdt angrebet af trikiner, mens mennesker kan få alvorlige tegn på trikinellose, eventuelt med døden til følge. Sygdommen

Spolorme der, som det ses, ligner spaghetti, lever i tyndtarmen, hvor en voksen hun kan lægge helt op mod 200.000 æg om dagen. Både fi sk, pattedyr og mennesker kan få indvoldsorm som rundormen spolorm.

Trichinella spiralis er en art trikin som er stærkt sygdomsfrem-kaldende hos mennesker. Men der er dog ingen risiko for at få infi ceret kød i Danmark.

følger nøje trikinens udviklingstrin og har tre faser, der passer med tilstedeværelsen af hhv. tarmtrikiner, vandretrikiner og muskeltrikiner. Inden for de første uger efter et menneske er smittet, vil tarmtrikiner give symptomer på tarmbetæn-delse (feber, kvalme, opkastning, diarré, og bugsmerter). Symptomerne kan forveksles med andre tarminfektioner eller infl uenza, og det er ofte kun i områder, hvor trikinsmitte er almindelig, at læger vil være opmærksomme på, at patien-terne kunne lide af trikinellose.

I Danmark er ikke i mange årtier registreret tilfælde af trikininfektion som følge af indtagelse af dansk svinekød. Derimod er der beskrevet et tilfælde i 1955, hvor kødet fra en bjørn fra en zoologisk have blev udbudt til salg. Kødet indeholdt trikiner og fl ere mennesker havde spist af kødet og var blevet syge deraf, inden det blev opdaget.

Kilder: www.foedevarestyrelsen.dk og www.dfvf.dk

eller man kan få mistanke om lungebetændelse, for man kan se forandringer i lungerne, før man kan påvise æg i afføringen.”

Hvis man kun har få orm, har man ingen symptomer fra tarmen, men en massiv infektion kan medføre tarmslyng, fordi tarmen bliver helt udstoppet med orm. I sjældne tilfælde kan de voksne orm give sig til at vandre rundt i kroppen. Det ses især hos børn med feber. Så søger ormene mod den nærmeste udgang og kan komme ud gennem næsen eller munden.

Diagnosen stilles ved at påvise æg i afføringen. Behandlingen er en kur med tabletter i tre dage.

”Vi ser ikke problemer med gentagne infektioner som ved børneorm. Hvis man får en kur, er ormene væk. Det gode ved spolorm er, at æggene skal ud og modnes i jorden i fl ere uger, in-den de er smittefarlige. Derfor ser man ingen smitte fra menneske til menneske. Smitten sker gennem mad, der er forurenet med af-føring fra svin, så hvis man vasker grøntsagerne og gennemsteger kødet, er der ingen risiko.”

Ingen prestige i ormSelv om indvoldsorm i Danmark ikke giver alvorlige symptomer, kan det alligevel være et stort problem for mange familier.

”Flere af de familier, vi ser her på afdelingen, har store problemer med børneorm, og det forringer deres livskvalitet. De behandler og behandler med tabletter og vasker og vasker sengetøj, men kan ikke komme ormene til livs. Det kan stå på i fl ere år, og familien er

Foto

: Car

olin

a K

. Sm

ith, M

.D.

ved at gå op i limningen over, at ormene bliver ved med at komme igen. Dertil kommer, at det er tabubelagt at være infi ceret med orm. Det er heller ikke et område med megen prestige blandt læ-ger, og der bliver ikke givet en masse penge til at forske i det.”

17

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 [email protected]

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

Ring til lægen,hvis du bliver syg efter rejsen

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

Hvis patienterne ikke tror, det er vigtigt, at de har været ude at rejse, oplyser de ikke lægen om det. Og hvis lægen ikke spørger, er der en væsentlig baggrundsviden for at forstå patienternes symptomer, der går tabt. Ifølge overlæge Eskild Petersen fra In-fektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, kan de manglende oplysninger medføre helt unødvendige dødsfald.

”Hvis vi bare kommer i gang i tide, kan vi sagtens behandle de rejserelaterede sygdomme. Men vi bliver nødt til at vide, om folk har været i for eksempel Afrika eller Asien. Det er i virkeligheden et meget simpelt budskab, men det kan forhindre, at en eventuel sygdom udvikler sig unødigt, og at nogle dør.”

Også rejsebureauerne har et ansvar for at fortælle deres kunder, at der er en risiko for at pådrage sig nogle sygdomme, når man rejser til mere eksotiske rejsemål, og at man skal huske at oplyse om rejsen til lægen, hvis man efterfølgende bliver syg, mener Eskild Petersen. Han refererer til en sag for lidt over et år siden, hvor 60 europæere blev smittet med malaria efter en rejse til Gambia, og fem af dem døde.

”Det var helt unødvendige dødsfald. Et stort internationalt rej-sebureau sendte en masse mennesker til Gambia med meget kort varsel. Turisterne fi k ikke at vide, at de skulle tage nogle forholds-regler, de blev hverken vaccineret mod leverbetændelse eller gul feber, og de fi k heller ikke malariapiller. Det er et typisk eksempel på, at folk rejser ud spontant, fordi de kan få en meget billig rejse, og at de ikke er klar over, at der er forskellige sygdomme, de ikke er vant til hjemmefra.”

Ulykker er hyppigere end sygdommeIfølge statistikkerne er det imidlertid slet ikke eksotiske infekti-onssygdomme, folk dør af i forbindelse med rejser. De hyppigste dødsårsager på rejsen er trafi k- og drukneulykker og hjerte-kar sygdomme.

”Folk drikker mere, når de er på ferie. De tager ud at bade, når de er fulde og kører måske berusede og uden styrthjelm, når de lejer en knallert i Grækenland.”

Derimod er hjerte-kar sygdommene ikke specielt relateret til rejsen.”Hvis patienterne ikke var døde af deres blodprop i Thailand,

var de nok døde herhjemme. Måske ville de have fået en hurti-gere behandling og have reddet livet, men blodproppen havde de fået alligevel.”

Ifølge Eskild Petersen er der så meget fokus på infektionssyg-dommene, fordi de kan forebygges.

”Ulykkerne er svære at forhindre, mens man kan forebygge tropesygdommene med vaccinationer og medicin, men reelt er det ikke de farlige sygdomme, de fl este dør af. Og med hensyn til at blive syg under rejsen er en ufarlig rejsediarre langt det hyp-pigste. Tager man for eksempel til Indien, får op mod halvdelen en diarresygdom.”

Dengue feber rammer hyppigstPå Infektionsmedicinsk Afdeling regner man med, at op mod hver fjerde patient er turist eller har en indvandrerbaggrund.

Det er alt afgørende, at både den praktiserende læge og patienten er opmærksomme på, at en sygdom kan være opstået på rejsen, selv om man først bliver syg, når man er hjemme igen. Ellers kommer behandlingen for sent i gang, og det kan koste dødsfald.

18

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sund-hedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efterud-dannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Nærmeste registrerede akupunktør kan fi ndes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dkTelefon 70 25 25 09 eller e-mail: [email protected]

Registrerede Akupunktørerwww.aku-net.dk

Dårlig fordøjelse? Så gå til en akupunktør

Rigtigt mange lider af diarre, lu� i maven, oppustethed, mavesmerter eller forstop-pelse. Det kaldes dårlig fordøjelse, og skyldes ubalancer, som opstår af mange forskellige årsager. Men som o� est er ho-vedproblemerne livsstil og den kost, vi indtager. Og netop kostens indvirkning på kroppen er et emne, som akupunktøren er uddannet i.

Derfor kan en akupunktør anbefale kost-ændringer, som retter op på kroppens ubalancer. Med andre ord, får maven til igen at fungere som den skal. Behand-lingen er altid individuel, da det, der er gavnligt for den ene person, kan være til skade for en anden. Nogle får eksempelvis allergiske reaktioner på en madvare, som omvendt skaber sundhed hos andre. Der-for bruger akupunktøren meget tid på at

diagnosticere ubalancerne inden der gives råd om kost og livsstil.

For at løsne blokeringer og ubalancer i kroppen igangsættes behandling med akupunktur. Behandling af akupunktur-punkterne påvirker energisystemet til at frigive kemiske reaktioner i muskler, ryg-marv og hormoner. Alt sammen noget, der får kroppen til at regulere sig selv.

Forskellen mellem en akupunkturbehand-ling og andre behandlingsformer er den, at en akupunktør ikke bare behandler et symptom, men hele kroppen. Det giver den sidegevinst, at ikke bare maven kommer i orden igen. Også hele kroppen får en ”vi-taminindsprøjtning”, der giver øget velvære og energi.

Ved hjælp af diagnosticering kan akupunktøren vejlede klienten med at udarbejde en individuel kostplan. Og sideløbende gives akupunktur, der påvirker kroppen til at regulere sig selv.

”De infektioner, patienterne importerer, afhænger af, hvor de rejser hen. Vi rejser mere og mere og til fl ere og fl ere eksotiske rejsemål. Dengue feber er den infektion, der rammer fl est men-nesker i øjeblikket.”

Dengue feber er en virusinfektion, der overføres med myg, som stikker om dagen. Sygdommen har de seneste 20-30 år spredt sig i hele verden og fi ndes nu udbredt i både Sydøstasien, Afrika og Sydamerika. Den viser sig oftest som en ufarlig infl uenzalignende sygdom med høj feber, hovedpine og muskelsmerter. I sjældne tilfælde kan dengue feber medføre, at der kommer små huller i blodkarrene, så væsken siver ud i mellemrummene mellem celler-ne. Det er en alvorlig tilstand, man kan dø af. Hvis man tidligere har haft dengue feber og bliver smittet igen, er der en øget risiko for at udvikle den farlige slags.

”Endnu har vi ikke set den alvorlige form for dengue feber i Danmark, og vi fraråder ikke folk at rejse, selv om de tidligere har haft sygdommen, for den er meget udbredt, og så kan man ikke rejse nogen steder hen. Men vi indskærper, at man forebygger ved at undgå myggestik.”

Der fi ndes ingen antibiotikabehandling mod sygdommen, og man kan endnu ikke vaccinere mod dengue feber. Man håber på at have udviklet en vaccine om et par år.

Flere og fl ere rejser på ferie i tropiske lande og derfor bliver fl ere også syge på eller efter rejser. Dengue feber er den infektion, der rammer fl est mennesker i øjeblikket. Den næsthyppigste trope-sygdom er afrikansk fl åtbidsfeber, der skyldes en lille bakterie, der overføres til mennesker, når de bliver bidt af infi cerede fl åter. På tredjepladsen kommer malaria, der en sygdom, der i modsætning til de to andre tropesygdomme kan forebygges.

Ufarlig rejsediarre er langt det hyppigste, når man rejser til mere eksotiske destinationer. Tager man for eksempel til Indien, får op mod halvdelen af alle turister en diarresygdom. Ofte er smittekil-den forurenet vand.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Afrikansk fl åtbidsfeber, malaria og gul feberDen næsthyppigste tropesygdom, afrikansk fl åtbidsfeber, skyldes en lille bakterie, der overføres til mennesker, når de bliver bidt af infi cerede fl åter. De er specielt udbredte i Sydafrika, hvor de sid-der på græsstråene.

”Når turisterne går gennem græsset for at se på vilde dyr, bliver de stukket. Det er en mild sygdom, som er taknemmelig at behandle med antibiotika.”

På tredjepladsen fi nder man malaria, der skyldes en lille, encel-let parasit, som lever i de røde blodlegemer. Symptomerne er feber, hovedpine og smerter i led og muskler. Parasitterne deler

19

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

sig og ødelægger blodlegemerne. Når et stort antal af de røde blodlegemer er ødelagt, får patienterne svært ved at transportere ilten rundt i kroppen, og sent i forløbet kan man få symptomer på en blodforgiftning. Parasitten overføres til mennesker af myg.

”Man forebygger malaria ved at tage piller. Man har arbejdet på at udvikle en vaccine de seneste 30 år, men der er ikke lige noget brugbart på vej. Derimod har man vist, at myggenet, der er imprægnerede med insektgift, er en effektiv måde at forhin-dre smitte på. En international fond betaler myggenet til fattige lande, så man nu har kunnet rulle imprægnerede myggenet ud i rigtig mange afrikanske lande. Det har betydet, at børnedødelig-heden på grund af malaria er faldet kraftigt de senere år. Vi anbe-faler også nettene til turister, der rejser til områder med malaria.”

Den farligste af tropesygdommene er gul feber. Den skyldes et virus og overføres med dag-aktive myg. Symptomerne er leverbe-tændelse med gulsot. Dødeligheden er helt oppe på 40 procent, og der fi ndes ingen behandling.

”Gul feber er hyppig i Vestafrika, og vi ville have mange tilfæl-de, hvis vi ikke vaccinerede mod den. De rejsende skal selvfølgelig vaccineres, og det bliver de også. Vaccinationen beskytter i ti år.”

Multiresistente bakterier giver problemerVed siden af import af infektionssygdomme mener Eskild Peter-sen, at den helt store udfordring de kommende år bliver import af multiresistente bakterier.

”Når folk kommer hjem med Salmonella fra Indien eller colibak-terier fra Ægypten, er det nogle bakterier, vi ikke er vant til at se i Danmark. Bakterierne har et komplekst resistensmønster, og det betyder store resistensproblemer i landene rundt om os, og det kommer også til at give store problemer for os fremover. Vi har al-lerede multiresistente stafylokokker i Skandinavien.”

Eskild Petersen, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, mener at den helt store udfordring de kom-mende år bliver import af multiresistente bakterier.

Foto

: Lot

te F

rand

sen.

Den store udbredelse af bakterier, der er resistente over for de fl este former for antibiotika, skyldes i høj grad, at der i mange lande ikke er tilstrækkelig kontrol med landbrugets anvendelse af antibiotika.

”Vi aner ikke, hvor meget medicin landbruget i andre lande kommer i foderet til deres køer og kyllinger. Og der er heller ikke nogen receptmæssig kontrol i mange af udviklingslandene. Hvis folk skal have en kur på 20 piller, har de måske kun råd til otte, og så har bakterierne optimale vilkår for at udvikle resistens.”

Ifølge Eskild Petersen kommer vi til at bruge rigtig mange resur-ser fremover på at udvikle nye typer bredspektret antibiotika og på at isolere patienter med resistente bakterier, så de ikke smitter videre.

”Hvis vi får en patient med blærebetændelse, der skyldes en bak-terie fra Indien, kan det blive nødvendigt at give antibiotika direkte ind i en blodåre, hvis bakterierne ikke er følsomme overfor nogen form for tabletter. Pludselig kræver en blærebetændelse syv dages indlæggelse til 5.000 kroner om dagen, hvor en almindelig dansk bakterie kunne være behandlet hjemme hos patienten selv.”

Folk af anden etnisk herkomst er udsatteEn gruppe, der er særlig udsat for smitte i troperne, er folk af anden etnisk herkomst end dansk. De søger ikke råd, inden de rejser hjem.

”Hvis man er født og opvokset i Ghana og bor i Danmark, synes man ikke, det er nogen stor sag at rejse hjem til familien. Ofte tager indvandrerne deres børn, som er født og opvokset i Danmark, med på rejsen. Børnene har ikke udviklet nogen immu-nitet mod de infektioner, de møder dernede, og de bliver hverken vaccineret eller får malariapiller, fordi de voksne føler sig trygge ved rejsen. Men når de besøger venner og familie i hjemlandet, er det ofte i en fattig landsby, hvor der ikke er rindende vand og træk og slip, så mange af børnene bliver smittet med leverbetæn-delse eller andet, der kan smitte videre til hele børnehaven.”

Ny forskning viser, at danskere, der rejser til Tyrkiet, har en mar-kant lavere risiko for at blive smittet med leverbetændelse i forhold til tyrkere, der bor i Danmark, og som rejser hjem til deres landsby.

”Når tyrkerne rejser hjem, kommer de i nogle meget fattige miljøer. Men når danskerne rejser til Tyrkiet, bor de på et fi nt hotel og bliver slet ikke udsat for smitte på samme måde, som tyrkerne gør.”

Eskild Petersen pointerer dog, at risikoen for at blive smittet på rejsen er meget lille.

”Sygdommene er sjældne, men vi rejser jo mere og mere. Og når 200.000 danskere tager til Thailand hvert år, vil en lille del af dem blive smittede. Men det skal bestemt ikke afholde nogen fra at rejse ud. Man skal bare søge råd inden rejsen, opføre sig for-nuftigt undervejs og huske at meddele lægen, hvor man har holdt ferie, hvis man bliver syg, efter at man er kommet hjem.”

20

www.isis.dkISIS er Danmarks førende producent af fødevarer uden tilsat sukker. Vi laver alt lige fra is over cookies til slik, müsli og cornflakes. Vi har lige fra starten haft en enkel filosofi – og har det stadigvæk. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være bedre for dig. Derfor er vores produkter fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker.

Glæd dig til en ny serie af is fra ISIS – produceret og fremstillet i Danmark. De har alle en lækker, cremet smag og max. 3,5% fedt.

Vælg mellem Vanille, Jordbær eller Choko & Karamel. Alle har de en dejlig smag af fløde. Og de kan naturligvis nydes med god samvittighed. De indeholder ikke bare 56% færre kalorier end traditionel is – de er også uden tilsat sukker. Med is fra ISIS er det fristende let at nyde noget godt.

De nye is fra ISIS forhandles i førende dagligvarebutikker. Få mere information om ISIS og vores mange produkter på www.isis.dk. Du kan også ringe til os på tlf. 70 20 24 55.

Nyd den gode nye smag

Glæd dig til en ny serie af is fra ISIS – produceret og fremstillet i Danmark. De har alle en lækker, cremet smag og max. 3,5% fedt.

NYHED

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

22

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, dennyeste viden og det mest moderne udstyr.

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.:• Udskiftning af hjerteklapper• Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK)• Bypass-operationer• Ballonudvidelser• Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Får dit hjerte den bedste

behandling?

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Nye is-varianter fra ISIS uden tilsat sukkerDer fi ndes ikke noget bedre end kold is på en varm som-merdag. Men desværre er de fl este is også fyldt med suk-ker og fede kalorier. Med nye is-varianter fra ISIS kan man lade sommerens fristelser smelte på tungen uden dårlig samvittighed. Isen fi ndes i tre varianter: mild vanilje, søde jordbær eller choko & karamel.

Sol og varme er for mange synonym med lækker is, og det vil føles som selvfornægtelse at skulle undvære den lille forkælelse. Derfor kan det give god mening at skifte de fede is ud med en lettere variant – på den måde får man nydelsen uden de ekstra kilo på sidebenene.

De nye is-varianter fra ISIS er både fedtfattige, kalorielet-te og uden tilsat sukker. De er lavet på basis af rigtig fl øde og har derfor en lækker cremet konsistens, uden at de indeholder for meget fedt. Vanille er en klassiker, som er cremet og fyl-dig med en mild smag af naturlig vanille. Indeholder kun 40 kcal og 1,5 g fedt per 100 ml. Jordbær er en rigtig sommer-is med jordbær-sauce på toppen. Indeholder kun 41 kcal og 1,3 g fedt per 100 ml. Choko & Karamel har en dejlig smag af karamel og indeholder masser af små chokoladestykker. Indeholder kun 59 kcal og 1,9 g fedt per 100 ml.

ISIS is kan købes i Kiwi, Rema 1000, Løvbjerg, Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og Irma.

Læs mere på www.isis.dk

God naturlig fordøjelse med mælkebøtterDe færreste er klar over, at mælkebøtten ikke bare er sejlivet ukrudt, men også evner at rydde op i kroppens affaldsstoffer. Mælkebøtten har i mere end 2.000 år været anvendt som helse- og urteplante, fordi den hjælper mennesket af med affaldsstoffer og styrker kroppens naturlige tarmfl ora.

På Fyn har man kendt til mælkebøttens forunderlige egen-skaber i mere end 50 år. Klos opad Lillebælt produceres Fynsk Mælkebøttesaft, en økologisk saft, bestående af pressesaften fra mælkebøttens blomster, blade og rødder. Den økologiske mælke-bøttesaft, der er et fl ydende kosttilskud, har samtidig et naturligt indhold af inulin og oligofructose, som stimulerer bifi dobakterier i tarmen og indvirker positivt på fordøjelsen. Mælkebøtteprodukti-onen - dyrkning, høst og presning af mælkebøttesaft - foregår så

tæt på naturens egen cyklus som muligt. Om foråret sås nye mælkebøttefrø, der året efter er klar til høst. Blomster og blade høstes i foråret. På det tidspunkt fi ndes den højeste koncentration af aktivstoffer i bladene. Tilsvarende høstes rødderne i efteråret, hvor aktivstofferne er trukket ned i plantens rødder. Under saftens tilblivelse sker en mælkesyregæring, der på

én gang konserverer og danner vigtige vitaminholdige stoffer. Fynsk Mælkebøttesaft er således et økologisk, fl ydende kost-

tilskud, som leveres i en 2 liters bag-in-box. Læs mere på www.maelkebottesaft.dk

indeholder for meget fedt. Vanille er Foto

: ISI

S

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

23

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Powerhoop™















Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Email: [email protected]

Powerhoop™















Saltvand til næsenApotekets Næsedouche er en saltvandsopløsning, der skyller og renser næsen for støv, snavs, sekret og pollen uden at irritere næseslimhinden. Næsedouchen genop-retter næseslimhindens fugtbalance, så fi mrehårenes naturlige rensefunktion lettes. Produktet er uden sam-mentrækkende midler samt konserveringsmidler og kan derfor uden risiko anvendes ubegrænset. Næsedouchen anvendes ved forkølelse, allergi eller tørre næseslimhin-der og kan anvendes til voksne og børn over 6 år

Apoteket har også en saltvandsopløsning som næ-sedråber i engangspipetter, hvilket er meget hygiejnisk, og en æske med 20 engangspipetter er god at have i hjemmet, så man altid har uåbnede næsedråber ved hånden. Indholdet i én pipette passer til én skylning af næsen - halvdelen i hvert næsebor. Man bøjer blot ho-

vedet bagover og drypper et par dråber ad gangen. Dernæst snuses opløsningen ind eller man lægger hovedet på siden for at sprede dråberne. Man skal lige lade dråberne virke et øjeblik, inden man pudser næsen - et næsebor ad gangen.

Endelig har apoteket en næsespray med 0,9 % saltvandsopløsning som er tilsat forfriskende eukalyptus, men som ligesom de andre saltvands-produkter er uden sammentrækkende midler og konserveringsmidler. Denne saltvandsopløsning kan anvendes til voksne og børn over 12 år.

Læs mere på www.www.apotekernes.dk

Godt nyt til græspollen allergikereGrazax er den første allergen specifi kke immunterapi i tabletform, der behandler den underliggende årsag til græspollenallergi. Grazax har været godkendt af myndighederne i alle EU-lande siden 2006, tilskudsberettiget i alle større europæiske lande og er nu også blevet godkendt i Danmark, idet Lægemiddelstyrelsen i april måned besluttede, at allergipatienter kan få generelt tilskud til behandling med allergitabletvaccinen fra den 2. maj 2011.

Tilskuddet er dog af Lægemiddelstyrelsen bestemt for følgende patienter: ”Patienter med dokumenteret græspollenallergi med allergisk rhinoconjunctivitis uden samtidig græspollenrelateret astma, der ikke opnår tilstrækkelig sygdoms-kontrol med optimal symptomatisk behandling med antihistaminer og na-salsteroid eller hvor denne behandling medfører uacceptable bivirkninger, og er stærkt motiverede for immunterapi og med forventelig god compliance.”

Behandlingen med Grazax reduce-rer symptomerne ved græspollenal-lergi, men behandler samtidig årsagen til allergi og virker også efter afslutning af den treårige behandling.

Kliniske studier med patienter med minimum 2 års græsallergi og som er behandlet med symptomdæmpende medicin, viser at behandlingen med Grazax giver en signifi kant reduktion af såvel allergisymptomer som brug af symptomdæmpende medicin i græspollensæsonen. Resultaterne opnås allerede i det første behandlingsår. Er man således i målgruppen for behandling med Grazax, kan man tale med sin læge om det.

Læs mere på www.alk-abello.com

Foto

: PR-

Foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

24

Nyt på disken

Søvn-medicinsk KlinikTelefon København: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Telefon Århus: 3343 6190, man-fredag kl 9-12

Telefon Aalborg:9816 0115,man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv

1364 København K

Viborgvej 3

8000 Århus C

Boulevarden 16

9000 AalborgRosendahl Handicapservice

Faste hjælpere og vikarer

Månedlige møder med ledelsen

Administration af din BPA

Kurser og esteruddannelse

af hjælperne

Overenskomst med FOA

[email protected]

Handicapservice fra A-Å

Ring på2095 8994

Når din mad gør dig sygDer skelnes mellem allergi, intolerance og overfølsomhed. Allergier kan som regel påvises ved hjælp af blodprøver. Problemet opstår, når der ikke kan påvises en allergi, og det derfor kan være svært at blive ta-get seriøst i sundhedssystemet. Flere end man tror, har en intolerance eller overføl-somhed overfor fødevarer uden at vide det. Det er ofte fødevarer som mælk, gluten og æg, som giver problemer.

I ’Når din mad gør dig syg’ opstiller Jonna Deibjerg forskellige symptomer, der kan skyldes fødevarerintolerancer, som fx problemer med fordøjelsen, forkølelser, urinvejslidelser, hudproble-mer, psykiske sygdomme, lavt blodsukker, candida mv. Bogen har et selvstændigt afsnit om hvordan allergier, intolerance og overfølsomhed giver udslag hos børn. Sidst i bogen er der vej-ledninger til, hvordan man påbegynder diæter, samt opskrifter på forskellige typer mad, der kan være vanskelig at lave, hvis man ikke kan bruge mælk, gluten og æg.

Bogen er særdeles grundig, velunderbygget samt pædagogisk og den er fyldt med nyttig viden og mange beretninger om menne-sker, der er blevet mindre eller mere alvorlige gener og tilstande kvit ved at få identifi ceret kostelementer, som de ikke har kunnet tåle. ’Når din mad gør dig syg’ er en øjenåbner, som langt om længe sætter fokus på et stedmoderligt behandlet emne og som fortjener et stort publikum. Den kan varmt anbefales.

Jonna Deibjerg har været diætrådgiver og formand for diætud-valget for Astma-Allergiforbundet i 12 år indtil 1988. Siden 1990 har hun haft egen privatkonsultation og fordragsvirksomhed. Hun har udgivet en række bøger gennem årene om emnet.

Læs mere på www.hovedland.dk

Guide til små skridt mod vægttabEn ny selvhjælpsguide ’10 veje til vægttab’ fra Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning rummer en række eksempler på små ændringer, der kan hjælpe til en lavere vægt og et sundere liv. Bogen et letlæst og giver konkrete anvisninger og råd, der næsten umærkeligt kan føre til en lavere og sundere vægt. Udgangspunktet er små skridt, dvs. små, kon-krete ændringer i de daglige vaner, der i løbet af et år i de fl este tilfælde vil kunne gøre en stor forskel.

Sundhedsstyrelsen har uddannet omkring 400 vægtstopråd-givere, der i kommunalt regi kan hjælpe borgerne med at følge metoden små skridt. Uddannelsen er baseret på metoden små

skridt og udviklet af Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt, forkortet NUMO.

Sundhedsstyrelsen har lavet bo-gen som opfølgning på succesen ”Små skridt til vægttab - der holder” fra 2009, der også blev til i samarbejde med ernærings- og sundhedskonsulent Per Brændga-ard. Den nye bog er mere konkret

og let at gå til og er for dem, der gerne vil hurtigt i gang og ikke er interesseret i dybere viden om små skridt-metoden. Metoden bruges på mange andre områder end kostvejledning, både her-hjemme og i USA.

Læs mere og download på www.sst.dk – se under Nyhedscen-ter. Bestil evt. papirudgaven af guiden på www.sundhedsoplys-ning.dk

10 veje til vægttab

10 V

EJE

TIL

VÆ

GT

TA

B

Foto

af

fors

ide:

Sun

dhed

ssty

rels

en o

g K

omite

en

for

Sund

heds

oply

snin

g.

Foto

: PR-

Foto

, For

lage

t H

oved

land

.

25

Bløder dit tandkød, eller har dufået konstateret parodontose?Parodontal undersøgelseIfølge nye tyske og amerikanske undersøgelser lider op mod 80% af befolkningerne over 40 år af varierende grader af marginal parodontitis.

Parodontal sygdom er en microbiel udfordring i et sådant omfang, at parodontal infektion regnes for at være en af de mest almindelige infektioneri verden.

Just smile klinikken i Københavnanvender test fra scandibiomedical.

For yderligere information kontakt Just smile på tlf. 33 13 42 13.

Scandibiomedical, Postboks 1141, 1150 København KDistribueres af Lighthouse Dental . Tlf: 4828 5646 . [email protected]

• Horsens • Kolding• Århus• Frederiksberg www.visage-klinik.dk

Bente Jensen · Tlf. 2016 8627 Aut. Kosmetolog / Make-up artist / Linergist®

Permanent make-up

• Bente Jensen og Nina Lammers Jensen er landets mest erfarne Linergist® team indenfor permanent make-up. • Professionelt håndværk hvor vi tager udgangspunkt i dine egne træk, og fremhæver din naturlige skønhed.• Rekonstruktion af brystvorter og læbe/gane spalte.• Vi bruger kun EU-godkendte naturlige farver.• Ring for yderligere information tlf. 2016 8627.

Ønsker du smukke læber, perfekt formede bryn og udtryksfulde øjne?

At leve med kronisk sygdom og handicap’Hvad i alverden er meningen’, som netop er udkommet, er en stærkt inspirerende bog, som belyser nogle af de almene eksistentielle pro-blemstillinger og overvejelser, som kronisk sygdom og handicap kan afstedkomme for den, der selv er kronisk syg eller handicappet, og for dem, der er nærmeste pårørende.

Bogen er en antologi, hvor bidragsyderne er kapaciteter inden for hvert deres felt, hvorfor em-nerne også spænder uendelig vidt. Bogens første halvdel behandler hvad der sker med et menneskes identitet, når det får en diagnose på kronisk sygdom eller oplever at blive handicappet, for sygdom kan ændre selvopfattelsen radikalt, til trods for, at sygdom og handicap langt fra er sandheden om, hvem man er. Trods fejl og mangler er man stadigvæk et menneske, uanset hvad omgivel-serne kan fi nde på at mene.

Bogen tager fat på sårbare og tabuiserede emner som afmagt, sorg, depression, skyldfølelse og skam hos den syge. Men også børn

og unges vilkår i familier, hvor en af forældrene eller en søskende er kronisk syg eller handicappet behandles indgående, ligesom hvad det betyder, når ens ægtefælle eller partner er syg og parforholdet næ-sten automatisk kommer under pres og bliver udfordret.

Bogens anden hoveddel sæt-ter ord på nogle af de religiøse spørgsmål og overvejelser, som livet med sygdom og handicap kan af-føde. Det er blandt andet spørgsmål om, hvad meningen er i en sådan situation. Med kristendommen som klangbund kommer bogens forfattere med nogle bud på, hvad vi åndeligt set kan stille op med livet midt i de store udfordringer.

’Hvad i alverden er meningen’ er en sjælden fi n og lødig bog, der kan læses i bidder, for der er meget at fordøje eller i et hug, hvis man kan. Bogen giver ikke svar på spørgsmå-lene om årsag og formål, men giver anledning til dyb refl eksion og er dermed med til at give lyst til livet – hvordan det så end skikker sig.

Læs mere på www.unitasforlag.dk

Foto: PR-Foto, Unitas Forlag.

Når solen er farligKræft i huden er den mest udbredte kræftsygdom i Danmark. I maj måned blev den første internationale konfe-rence for forebyggelse af hudkræft afholdt i København, og mange nye forskningsresultater kom frem i lyset.

• Af Majken S. Eliasen · [email protected]

”Kræft i huden er blevet et globalt sundhedsproblem. Her i Dan-mark er det vores hyppigste kræftform, og det er den kræftform, der stiger allermest i antal tilfælde hvert år. Den situation kender man fra langt de fl este lande i den vestlige del af verden, og på den sydlige halvkugle er det et kæmpestort problem”, udtaler Anja Philip.

Som projektchef hos Kræftens Bekæmpelse arbejder hun med at forebygge kræft i huden i Danmark. Kræft i huden er en fælles betegnelse, der dækker over fl ere former af kræft i huden. De to vigtigste kræftformer er modermærkekræft, der er den mest ag-gressive og dødelige kræftform, samt hudkræft.

Det solhungrende folk”Kræft i huden har været en overset kræftform. Der har ikke været

HKH Kronprinsesse Mary åbnede den 5. maj den årlige solkampagne ’Skru ned for solen mellem 12 & 15’ på Ny Carlsberg Glyptotek i København. Åbningen markerede samtidig afslutningen på den første verdenskonference om UV-stråling og forebyggelse af kræft i huden.

Foto

: Tom

as B

erte

lsen

.

et forum for dem, der arbejder professionelt med at forebygge den her sygdom før,” fortæller hun om årsagen til, at Kræftens Bekæm-pelse i samarbejde med TrygFonden har stablet den internationale konference på benene. Der bliver jævnligt holdt kræftkonferencer og lægekonferencer, men netop ved kræft i huden er forebyggel-sen så vigtig, at der skal sættes ekstra fokus på den del af emnet. Danmark ligger nr. fi re på listen over lande med fl est tilfælde af modermærkekræft, kun overgået af Australien, New Zealand og Schweiz. Der er over 9.000 nye tilfælde af hudkræft hvert år i Dan-mark, og lægerne anslår, at antallet er over 20.000, hvis man tæller de personer med, hvor sygdommen er vendt tilbage. Det kan virke underligt, at et land med så få soltimer som Danmark har så mange kræfttilfælde, der udspringer af for meget stråling, men det er der nogle fornuftige forklaringer på.

26

De nye forskningsresultater

Forskningsresultat 1: Ingen mangel på D-vitaminVi danner D-vitamin ved at være ude i solen. Det er para-doksalt nok de samme farlige UV-stråler, der hjælper os til at danne vitaminet, som vi samtidig skal beskytte os imod. Den nyeste forskning viser heldigvis, at vi ikke behøver være bange for ikke at få D-vitamin nok, hvis vi samtidig følger solrådene. Selvom du har solcreme på, vil der stadig slippe noget stråling igennem, som du kan danne vitaminet ved. Det tager længere tid på grund af beskyttelsen, men på grund af solcremen kan du være længere tid ud i solen. Hvis du benytter dig af solrådet om at holde dig i skyggen, vil du også stadig producere D-vitamin. Selv i skyggen modtager du så meget refl eksion fra omgivelserne, at produktionen af D-vitamin går i gang.

Forskningsresultat 2: Den prioriterede rækkefølge af solrådeneOtte ud af ti danskere kan nævne de fi re solråd eller solkam-pagnens slogan. Ny forskning viser, at solrådene kan opstilles i en prioriteret rækkefølge, fordi der er forskel på, hvor effektive de er.

Skyggen – er den mest effektive solbeskyttelse, da det reducerer din stråling mest.

Solhat – dernæst kommer tøj + hatte.Solcreme – skal altid bruges, hvis du ikke er beskyttet af

tøj eller skygge.Solariet – skal du helt undgå.Jo fl ere solråd, du benytter dig af, jo bedre beskyttet er du.

Forskningsresultat 3: Brug solcremen rigtigStudier tyder på, at danskerne generelt er blevet gode til at bruge solcreme – de bruger den bare forkert. En udbredt

misforståelse er, at så længe man har solcreme på, så kan man godt ligge og stege ude i solen. Men mennesket er ikke bygget til at ligge ude i solen i timevis, det er en livsstil, der skal laves om. Dertil kommer de fl este danskere solcremen på for sent. Hvis du har tænkt dig at opholde dig i solen længere end et kvarter, så smør dig ind med det samme. Mange venter med at smøre sig ind i solcreme, indtil de har været udenfor i et stykke tid og er begyndt at svede, men da er det allerede for sent. De fl este kommer for lidt solcreme på, de bruger kun en fjerdedel eller halvdelen af den mængde, de i virkeligheden burde smøre på. Jo mere tyndt laget er, jo lavere bliver faktoren. Mange danskere smører sig også ujævnt ind, solcreme skal fordeles i et jævnt lag på alle eksponerede steder.

Forskningsresultat 4: ngen solarie under 35 årForskning har igen vist, at det er meget sundhedsskadeligt at gå i solarie. Strålingen er alt for høj: at ligge i et solarie svarer til at lægge sig ud i solen midt på dagen på Ækvator. Dertil har mange af de undersøgte solarier vist sig at have et alt for højt strålingsniveau i forhold til det tilladte. WHO har sat en aldersgrænse ved 35 år, er du yngre end det, bør du slet ikke gå i solarie. Det skyldes dels, at unge i vækst stadig deler cel-ler hurtigere end ældre og dermed er mere udsatte for ting, der kan give kræft. Og dels fordi jo tidligere du starter på noget, jo mere stråling kan du nå at få i din livstid. Risikoen for at få modermærkekræft er øget med 75 procent, hvis du benytter solarie, inden du bliver 35 år.

Camette

LOTIONSOL

• Gør ferien lidt sjovere• Giver dig og din familie den rette solbeskyttelse• Vandfast og helt uden parfume• Nem at påføre

- fedter ikke

- din sikkerhed for kvalitet

590-040 Astma-AllergiForbundet

Svanemærket og

deklareret i samarbejde

med Astma- og

Allergiforgundet.

Tube á 150 ml:Sol Lotion(Lav beskyttelse) Faktor 10Kr. 69,95

Tube á 150 ml:Sol Lotion(Høj beskyttelse) Faktor 30Kr. 89,95

Tube á 150 ml:After SunLotion medAloe VeraKr. 59,95

Tube á 150 ml:Sol Lotion(Mellembeskyttelse) Faktor 20Kr. 79,95

Fås hos førende helsekostforretninger og mate rialis ter.

Producent: Camette A/S • Lillebæltsvej 47 • 6715 Esbjerg N • www.camette-direkt.dk

Solcreme annonce 141x95 mm:Layout 1 03/06/10 12.39 Side 1

”Den ene er, at når vi endelig har noget sol, så stiller vi hjernen et sted indenfor og er i solen på en meget uhensigtsmæssig måde, hvor vi får alt for mange solskoldninger. Vi rejser efter solen, for eksem-pel til Spanien, Italien, Thailand og får meget ultraviolet eksponering på kort tid. Fordi vi hungrer sådan efter solen, så tager vi ikke de forholdsregler, vi burde”, forklarer Anja Philip.

”Den anden ting er, at vi bruger solarier. Vi har et højt forbrug af solarier, især blandt de unge og man ved, at der er en me-get høj risiko, særlig for at få modermærkekræft, hvis man bruger solarie.”

Derfor fandt Kræftens Bekæmpelse og TrygFon-den det relevant at starte et nyt forum, hvor der er fokus på forebyggelsen. For hvis danskerne bare

lærer at gebærde sig fornuftigt i solen, vil den dårlige statistik kunne blive vendt.

Normer og kulturI forbindelse med konferencen blev årets

27

Telefon: 97 93 46 00 · Webshop: www.reamed.dk

D-VITAMINNøglen til kroppens forsvar

Kan bestilles på www.reamed.dk

D3-vitaminD-vitamin er vigtigt for kroppen, da den: • Stimulerer dit immunforsvar• Hjælper mod smerter i muskler og knogler• Hjælper til indlejring af calcium i knoglerneDenne D3-vitamin er det eneste D-vitamin tilskud med en viden -skabelig dokumentation fore�ekt og sikkerhed. En tablet indeholder: 25 µg (1000IE)

Pris incl. moms for 180 tabletter:1 stk. kr. 79,- 2 stk. kr. 125.- 6 stk. kr. 300.-

orsvar

e

aus

c

se

s for 180 tabletter:

.dk

en,

aruskler

cium

te en -

s for 180 tabletter:

De to mest udbredte former for kræft i huden:Modermærkekræft: Den hyppigste kræftform i Danmark og samtidig den mest aggressive og dødelige sygdom. 230 danskere dør af modermærkekræft hvert år. Det anslås, at hver femte mand og hver tiende kvinde, der har sygdommen, vil dø af den. Grunden til, at antallet er højere for mænd, skyldes, at de er længere tid om at gå til lægen.• Symptomer på modermærkekræft viser sig ofte ved, at et

modermærke forandrer sig. De hyppigste forandringer, man skal reagere på, er, at modermærket vokser, ændrer form eller farve, samt at modermærket danner skorpe eller sår, der ikke vil hele.

• Diagnosen stilles ved, at lægen udtager en vævsprøve, som undersøges under mikroskop.

• Modermærkekræft behandles med operation, hvor moder-mærkekræften og den omkringliggende hud fjernes. Hvis kræften har bredt sig til de nærliggende lymfeknuder kan disse også fjernes.

Hudkræft: Almindelig hudkræft dækker over basalcellekræft og pladecellekræft. Almindelig hudkræft kan næsten altid helbre-des, dog dør cirka 50 personer af sygdommen om året.• Symptomerne på hudkræft er ofte en skællende plet eller

knude på huden, som vokser og eventuelt bløder eller udvikler sår, der ikke heler.

• Diagnosen stilles ved, at lægen undersøger huden omhygge-ligt. Man får eventuelt taget et afskrab eller en vævsprøve fra det mistænkte område, som undersøges i mikroskop.

• Behandlingen kan bestå i afskrabning, kirurgisk fjernelse af kræften, strålebehandling, behandling med creme efterfulgt af lysbehandling, frysning eller creme.

”Kræft i huden har været en overset kræftform. Der har ikke været et forum for dem, der arbejder professionelt med at forebygge den her sygdom før,” fortæller Anja Philip om årsagen til, at Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med TrygFonden har stablet den første internationale konference om forebyggelse af hudkræft på benene.

Foto

: Kræ

ften

s Be

kæm

pels

e.

solkampagne også skudt i gang. Det er femte år i træk, at Kræf-tens Bekæmpelse fører solkampagne, fordi det tager tid at ændre folks vaner.

”I mange år har det været højstatus at have farve, at demon-strere at man er udendørs. Det er et udtryk for, at man har tid, og at man er velhavende, at man har mulighed for at rejse. Det er normer, det tager rigtig lang tid at ændre”, fortæller Anja Philip.

En af årsagerne til, at så mange danskere i disse år rammes af kræft i huden, skyldes, at de er vokset op på et tidspunkt, hvor man ikke vidste, at solens UV-stråler var farlige.

”Det, der har ændret sig rent klimatisk, er, at ozonlaget er blevet tyndere, og det betyder, at der kommer mere stråling i begyndelsen af året. Det har vi ikke været udsat for før. Vi har ikke været bevidste om, hvor farligt det var. Det er derfor, vi har så meget kræft i huden i dag”, forklarer projektchefen.

Udover at det er meget ubehageligt for den enkelte person at kæmpe med sygdommen, udgør den også en økonomisk byrde for sundhedssystemet. Selvom der er lang vej igen, kan Anja Philip se, at danskerne er ved at blive bevidste om risikoen ved at være for meget ude i solen.

”Vi kan se, er at fl ere og fl ere er begyndt at bruge solrådene, særligt skyggen er vi begyndt at bruge og solcreme. Der er en meget høj viden om det, det er faktisk otte ud af ti danskere, der kender enten sloganet eller kan nævne solrådene,” fortæller hun.

”Det er en vigtig start, at vi ved noget om det og er opmærk-somme på det. Og så kan vi se et fald blandt solariebrugerne, især blandt de unge. Det er meget positivt. Men der er generelt stadig alt for mange solskoldninger.”

28

Når huden bliver rød efter en tur i solen, er det ikke et sundhedstegn, men fordi den har taget skade. Den slags skade der på sigt kan føre til kræft i huden. Heldigvis er det nemt at undgå solskadet rød hud og samtidig nyde sommeren. Brug så mange af solrådene som muligt og husk, at solen brænder både på stranden, i haven og på fodboldbanen.

skrunedforsolen.dk

siesta + solhat + solcreme + sluk solariet god sommerHUSK

KB_Sol_2011_Ann_210x297_SKULDER.indd 1 08/04/11 11.53

Designerstel som

Poul Frank, Gucci,

Dior, Giorgio Armani

Götti, Laura Biagiotti

m.fl. mod tillæg

USYNLIG OVERGANG MED STØRSTE LÆSEFELT

Farve- skiftende glas: + 800,-

Efter tilskud fra »danmark« er prisen 1599,-

Solbrille glas: +200,- (pr. brille)

Designerstel som

Poul Frank, Gucci,

Dior, Giorgio Armani

Götti, Laura Biagiotti

m.fl. mod tillæg

USYNLIG OVERGANG MED STØRSTE LÆSEFELT

Farve- skiftende glas: + 800,-

Efter tilskud fra »danmark« er prisen 1599,-

Solbrille glas: +200,- (pr. brille)

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med,som du tør le og grine med!

MALMÖ IMPLANTATGRUPPFriisgatan 31 · 21421 Malmö

Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 [email protected] · www.malmoimplantatgrupp.se

TANDIMPLANTAT

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsæt-ninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv! Konsultationen er gratis, hvis behandlingen fuldføres.

Vi ligger kun 5 minutters gang fra Triangeln station.

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

Stefan Ohlsson

Kampen om sygedagpenge som David mod GoliatSygedagpengesystemet er ikke for syge mennesker er et udsagn, der ikke få gange er blevet nævnt i den igangværende debat om det danske sygedagpengesystem.


Berit Cederholm Larsen var den 13. januar 2009 udsat for en arbejds-ulykke, hvor hun faldt på sit arbejde. Ved ulykken slog Berit Ceder-holm Larsen sin højre skulder, og fi k en hudafskrabning i ansigtet. Skulderen blev efterfølgende blå, og hun fi k voldsomme smerter i armen, skulderen og hovedet. I tiden efter ulykken forsøgte Berit Cederholm Larsen at passe sin fuldtidsstilling som socialrådgiver og personaleadministrationsmerkonom, men måtte på grund af tiltagen-de smerter i hovedet og skulderen, sygemelde sig fra sit arbejde.

Berit Cederholm Larsen forsøgte i løbet af 2009 fl ere gange at genoptage sit arbejde og blev tildelt en personlig assistent, som skulle hjælpe hende med de opgaver, hun ikke kunne magte på grund af generne efter arbejdsulykken. Efter et forløb med fyring, jobskifte, sygdom og megen usikkerhed om sin arbejdssituation, blev Berit Cederholm Larsen sygemeldt på fuld tid den 9. juni 2010 og har været sygemeldt siden.

Advokat på banen, da kommune stoppede sygedagpenge Ved en afgørelse af 6. september 2010 besluttede Berit Ceder-holm Larsens kommune, at stoppe udbetaling af sygedagpenge, da man ikke mente, at der var lægelige oplysninger som begrun-dede, at hun fortsat var sygemeldt.

Hvis man bliver syg, har man som udgangspunkt krav på sygedagpenge fra kommunen i 52 uger. Herefter kan sygedagpengene forlænges i forskellige situationer, eksempelvis hvis man skal i arbejdsprøvning.

Du kan kontakte Erstatningsgruppen via www.erstatningsgruppen.dk, hvis du har brug for rådgivning vedrørende din sociale sag ved kommunen.

Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over kommunernes afgørelse vedrørende sygedagpenge, fl eksjob og førtidspension. Du kan læse mere om nævnet på www. statsforvaltning.dk

Berit Cederholm Larsen valgte herefter at kontakte en advokat, for at få hjælp i forhold til kommunen. Advokaten kontaktede kommunen og bad dem revurdere afgørelsen om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge, og påpegede i den forbindelse en

30

Kend os på logoet

Danske Fodplejere

Problemer med fødderneSå er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan fi nde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk• Her kan du fi nde klinikker i dit

lokale område.• Udekørende fodplejere til hjemme

behandling, plejehjem, eller anden institution.

Alle branche godkendte fodplejere er fuld ansvarsforsikret og der ydes tilskud efter gældende

regler om almene helbredstillæg.

række sagsbehandlingsfejl, som kommunen havde begået i Berit Cederholm Larsens sag.

Beskæftigelsesankenævnet ophævede kommunens afgørelseKommunen fastholdt imidlertid sin afgørelse om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvorfor Berit Cederholm Larsens advokat klagede over kommunens afgørelse til Beskæftigelses-ankenævnet. Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i Berit Cederholm Larsens sag den 13. januar 2011, og ophævede kom-munens afgørelse om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge.

Nu er der imidlertid gået 2 måneder siden Beskæftigelsesan-

Er du klar til en udfordring med lidt mere faglighed og indfl ydelse – og lidt mindre sygehuse?

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN

Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk

gjob.dkgjob.dk

RASK_87x135__TYPO_FAGLIGHED.indd 1 08/04/11 10.01

Sygedagpengesystemet er ikke for syge mennesker, er et udsagn som mange sygemeldte må sande, når de skal slås mod kommunen.

kenævnets afgørelse, og Berit Cederholm Larsens kommune har endnu ikke genoptaget udbetalingerne af sygedagpengene, til trods for, at Berit Cederholm Larsens advokat har sendt fl ere rykkerskrivelser. Advokatens seneste brev til kommunen har dog ført til, at kommunen har meddelt, at man vil gå i gang med at arbejdsprøve Berit Cederholm Larsen, og at man formentlig også vil genoptage udbetalingen af sygedagpenge.

Sammen med sin advokat er Berit Cederholm Larsen parat til at kæmpe videre, og hun er glad for, at hun valgte at få en professionel rådgiver til at hjælpe sig i kampen mod kommunen, da hun ikke selv magtede at blive ved med at kæmpe den ulige kamp.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

31

HealingsmassageGrundkursus

Sommerkursus 20. - 24. juli

Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god

afspændende massage til familie og venner.Og får en større viden om og erfaring med, hvordan

krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelseHar du lyst til at arbejde professionelt med

healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og

samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til

at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udvik lings proces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i

Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Ring efter brochure: 36 46 08 46

eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Basic Choice briks

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.5 års garanti på stel. Kun 1050,- inkl. moms

Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1275 kr.

Den mindsteblev den størsteLionel Messi er de seneste to år blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller, men han har kæmpet hårdt for at blive anerkendt. Som dreng kunne Lionel Messi nemlig ikke vokse. Heldigvis tog hans forældre ham med til en specialist, da han var 9 år gammel.


Da Lionel Messi var dreng og spillede miniputfodbold, var der ingen, der troede, han kunne blive så god, at han kunne blive verdens bedste fodboldspiller, for han var alt for lille. Han havde problemer med at vokse. Hans vækstproblem gjorde, at hans forældre tog ham med til en specialist.

I bogen ”Messi – verdens bedste”, der udkom i slutningen af april, fortæller lægen Diego Schwarzstein om, hvordan han behandlede Messi, der var 9 et halvt år, da lægen mødte ham første gang.

”Det var en undersøgelse for væksthormonmangel, som jeg laver mange af hver dag,” fortæller lægen.

Han kunne se, at Messi var meget genert, så han begyndte at tale om fodbold med ham:

”Det hjalp mig med at få en god kontakt til patienten. Fodbold var det eneste emne, der kunne trænge igennem den lille drengs generthed.”

Det blev til adskillige aftaler, mere end et års undersøgelser, komplicerede prøver og biokemiske analyser, som viste et under-skud af væksthormoner.

”Kirtlerne producerer ikke væksthormoner. For at lave en mere forståelig sammenligning, så minder det om diabetes, hvor kroppen ikke producerer insulin. I det her tilfælde drejer det sig om at tilføre kroppen det nødvendige stof til at vokse. Forskellen er, at diabeti-kere udgør 7 procent af verdens befolkning, mens Messis tilfælde

VæksthormonVæksthormonet, somatotropin, er et vækstfremmende hormon, som produceres i hypofysen hos hvirveldyr, herunder mennesket. Hormonet, som øger celleantallet i kropsvævene, udskilles især under søvn og ved øget

fysisk anstrengelse. Høj eller mindsket produktion kan føre til hhv. kæmpe-vækst og dværgvækst. Formindsket vækst kan afhjælpes ved tilførsel af væksthormon. Hormonet har også været benyttet som dopingmiddel.

I USA har det siden 1994 været lovligt at anvende bovint væksthormon (bo-vint somatotropin, kvægets egen hormonvariant) i både mælke- og kødproduktion. Inden for EU blev brugen af bovint væksthormon i kvægproduktionen og import af behandlede produkter imidlertid forbudt i 1999.

Kilde: www.denstoredanske.dk

32

– Med ”Cirkulationstræneren” forbedrer du kredsløbet og øger din mobilitet i løbet af ganske kort tid.

Tilfredshedsgaranti:Prøv Cirkulationstræneren hjemme i 30 dage – GRATIS oghelt uforpligtende.

Bestil og læs mere på www.hjemmetest.dk – eller ring til os på tlf.: 45 76 54 25MediGroup Aps.

medigroupKajerødgade 38

3460 BirkerødTlf. 45 76 54 25

www.medigroup.dk

CirCulation Booster v3• Øger blodomløbet

• Styrker muskulaturen

• Lindrer led- og muskelsmerter

• Styrker nerveenderne

• mindsker uro i ben og fødder

• reducerer hurtigt hævelser i fødder og ankler

• godkendt medicinsk udstyr

Bestil og læs mere på

medi

www.medigroup.dk

Lionel Messi startede i sin fars klub Grandoli, som 5-årig og var kun 13 år da han blev optaget på FC Barcelonas fodboldskole La Masia. Her sidder han som nummer to fra venstre.

Foto

: Priv

atfo

to v

enlig

st u

dlån

t af

Mes

si-f

amili

en.

ikke er særlig udbredt. Ifølge statistikkerne rammer det 1 ud af 20 millioner. Og det er ikke værd at lægge mærke til, for det er ikke arveligt. Se blot på Leos bror eller hans lillesøster, María Sol, der er forholdsvis høj.”

Indsprøjtninger hver dagLægen fortæller, at Lionel Messi havde

en fornuftig tilgang til sin sygdom. Han klarede alle prøverne, selv de mest omfat-tende, samt behandlingen uden at gøre et stort nummer ud af det. Messi fi k en indsprøjtning under huden hver dag gen-nem fl ere år.

”Vi har ingen mulighed for at ændre på generne, men hvis der opstår problemer, kan vi hjælpe udviklingen på vej. Jeg må understrege, at de, der virkelig har for få væksthormoner, har det resten af livet. Derfor er det nødvendigt at gøre noget ved det,” siger lægen. Han er vred over, at nogle har kaldt Messi en laboratorierotte.

”Det var aldrig et eksperiment. I mange år er væksthormoner blevet brugt i den slags tilfælde, faktisk i mere end 30 år. Det blev oprindeligt udvundet af dyrelig, men der var en risiko for kogalskab. Siden midten af 80’erne er det blevet produceret

med genteknologi. Bivirkningerne er ikke testet på langt sigt, men vi har endnu ikke haft problemer i tilfælde som Messis, hvor det er nødvendigt at erstatte det, der mangler.”

Bruges som dopingVæksthormoner bruges som doping i sportens verden. Et væksthormon, der gives til en person, der ikke mangler det – det vil sige en person med et normalt ni-veau – fungerer som et anabolsk stof, der øger muskelmassen og reducerer fedtvæ-vet. Det øger de fysiske præstationer, men de sundhedsmæssige risici er meget høje, oplyser lægen.

”Det kan resultere i alt fra tilbagehol-delse af væske og overskud af hormoner i skjoldbruskkirtlen, til for højt blodsukker og forhøjet blodtryk med risiko for en

’Messi – verdens bedste’ af Luca Caioli udkom den 26. april og er udgivet af Forlaget Turbulenz.

33

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og a� aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk op� ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har e�ekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger

seleh liv ekki red råssnebennikS •

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved e�ekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de � este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading

Tlf. 28 92 84 [email protected]

blodprop i hjernen. Der er endda risiko for at få kræft.”

Der er skrevet meget i både Argentina og Spanien om de behandlinger Messi fi k, selv om det meste har været løse rygter.

Det gælder især udgifterne til be-handlingerne, der kan beløbe sig til over 800.000 kroner. Det er et stort beløb, der meget vel kan have været det, der fi k familien Messi til at fl ytte til Spanien, eftersom Barcelona var den eneste klub, der ville påtage sig udgifterne.

Det ’magiske stof’Lægen og Messi-familien er enige om, at behandlingen med væksthormoner ikke har noget at gøre med Messis evner som fodboldspiller, men fordi han er så kendt i sit hjemland Argentina, vil mange forældre have, at deres børn skal have den samme behandling.

Den argentinske avis La Capital havde for nylig en artikel med overskriften: ’De vil have stoffet, Messi brugte, til deres børn’.

I artiklen kan man læse: ”Siden behand-lingen af spilleren fra Rosario er blevet offentligt kendt, er væksthormonet for mange forældre blevet det ’magiske stof’, der får deres små sønner til at vokse. Den lave højde er en kæmpe bekymring for forældrene, især når deres børn starter i

Selv om Lionel Messi kun er 23 år, har han allerede prøvet at være anfører for FC Barce-lona og blev kåret til verdens bedste fodboldspiller i såvel 2009 som 2010.

Foto

: ww

w.f

cbar

celo

na.c

om.

skolen, og de sammenligner dem med de andre. Sammenligninger er aldrig en god ting, især ikke fordi vækstkurven svinger meget. I de fl este tilfælde skyldes den

lave højde genetiske betingelser, dårlig ernæring i de to første leveår eller forsin-ket udvikling (som der ikke er en specifi k behandling mod), men mange forældre

34

Bogen om Lionel Messi er historien om drengen, der ikke kunne vokse, men alligevel blev verdens største fodboldspiller. Bogen er fyldt med interviews med Lionel Messi selv og med familiem-edlemmer, venner, holdkammerater, modstandere og trænere, der fortæller om en genert dreng, der trods succesen har bevaret sin ydmyghed og begejstring for fodboldspillet.

Lionel Messi, som er født den 24. juni 1987, er en argentinsk fodboldspiller, der spiller for spanske FC Barcelona og Argen-tinas fodboldlandshold. Messi har spillet 55 landskampe for Argentina.

Foto

: ww

w.f

cbar

celo

na.c

om.

kræver af børnelægerne, at de bruger den samme behandling som til Lionel Messi,” lyder det i artiklen i den argentinske avis.

Lægen beklager den uheldige tendens.”Det er de negative følger af mediernes

udbredelse af en behandling, der relaterer sig til en berømt fodboldspiller og den fejlagtige fortolkning, som forældrene og befolkningen generelt har udledt af omtalen,” lyder lægens protest.

”Intet af det var sket, hvis man havde holdt det i forholdet mellem læge, patient og forældre. Det er min pligt som læge at understrege, at dette lægemiddel ikke tje-ner noget som helst formål for børn, der ikke har væksthormonmangel, ikke mindst når man tænker på, hvad det koster, og hvad man får ud af det.”

”Men det er absolut nødvendigt for børn, der har den mangel, som det var tilfældet med Lionel. Derfor begyndte han behandlingen i 1998, hvor han målte 1,27 meter i højden. Efter han er fortsat med behandlingen i Barcelona, måler han i dag 1,69 meter. Uden denne kur ville han ikke være vokset, som han burde ifølge sine gener.”

Messi hjælper syge børnProblemerne med at vokse har gjort Lionel Messi opmærksom på andre børn med lignende problemer. Gennem længere tid

har han samarbejdet med en catalansk forening, der hjælper familier med børn med fragilt X-syndrom, også kaldet Martin Bell-syndromet.

Det er en genetisk sygdom, der nedar-ves gennem generationer og kan skabe alvorlige skavanker fra indlæringsvanske-ligheder til hæmmet udvikling.

Det rammer en ud af 4.000 drenge og en ud af 6.000 piger, mens en ud af 250 kvinder bærer sygdommen uden sympto-mer.

Da Messi scorede et mål i en kamp mod FC Barcelonas største rivaler Real Madrid, løftede han sin spilletrøje.

Inden under havde han en hvid T-shirt med en blomst og teksten ’Fragilt X-syndrom’.

Hans solidaritetsgestus og denne tilegnelse af målet rejste verden rundt og gav millioner af mennesker kendskab til et genetisk problem, der ikke er forsket ret meget i.

Det er et eksempel på, hvordan en sco-ring kan tjene et formål ud over resultatet i en fodboldkamp.

Det var ikke første gang, Messi hjalp organisationen. I 2008 hjalp han med at få udgivet bogen ’39 historier om solidaritet i sport’, skrevet af catalanske journalister, der donerede overskuddet fra bogsalget til organisationen.

Vind bogenom fodboldspilleren

MESSIverdens bedste

’Messi – verdens bedste’ af Luca Caioli udkom den 26. april og er udgivet af

Forlaget Turbulenz.

Vind bogen ’MESSI VERDENS BEDSTE’Der er 10 bøger på højkant.

Svar på spørgsmålet og send senest den 20. juni 2010 en mail til konkurrence@raskmagasinet eller en SMS til 28 83 52 75

Er Lionel Messi fra Argentina?• Hvis du mener ja, så send svaret JA• Hvis du mener nej, så send svaret NEJ

Vinderen får direkte besked, så husk at sende både navn, adresse og telefonnummer sammen med besvarelsen, hvad enten du vælger mail eller SMS. Det koster kun almindelig SMS-takst at sende en SMS.

Konkurrencen er lavet i samarbejde med Forlaget Turbulenz.

35

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Hjælp til børn der lever med sygdom og dødHvert år bliver mange tusinde danske familier med børn kastet ud i en uoverskuelig situation, fordi en mor, far eller en søskende bliver alvorligt syg eller dør. Hjælpeorganisationen Børn, Unge & Sorg hjælper børn og unge op til 28 år, der lever med sygdom eller død i familien

• Af Birgitte Rørdam · [email protected]

9.000 danske børn eller unge mister hvert år deres mor eller far eller en af deres søskende, og det efterlader dem med en sorg og en ensomhed, som kan føre til livslange sociale og sundhedsmæssige problemer, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde sorgen. Samtidig oplever om-kring 130.000 børn og unge hver år, at en forælder eller søskende får en livstruende sygdom, og det kan være en ligeså stor og nogle gange en endnu større belastning. Sådan lyder det fra Preben Engelbrekt, der er direktør og medstifter af Børn, Unge & Sorg. Den sociale hjælpeorganisation er en fusion mellem Projekt Løvehjerte og Unge & sorg, som begge har eksisteret i 11 år, og i dag hjælper de børn og unge på op til 28 år, der har oplevet kritisk sygdom eller død hos forældre eller søskende.

De ser forældre forandre sigMange fl ere unge lever i dag med alvorligt syge forældre, fordi fl ere får kroniske lidelser, og fordi dødelige sygdomme kan holdes i skak i længere tid med behand-ling. Det har ifølge Preben Engelbrekt den bagside, at især teenagere skal leve meget længere med den angst og uro, det giver ikke at vide, om mor eller far dør og hvornår. De risikerer, at deres udvikling bliver sat på pause eller går i stå, fordi de ikke lever deres eget liv. Og de ser foræl-dre forandre sig både fysisk og psykisk og pludselig er det dem, der skal hjælpe og være den voksne.

”Det er så overset i vores samfund, at det er hele familien, der bliver ramt, og

dermed også børnene. Faktisk kan det i komplicerede tilfælde ende med omsorgs-svigt. Benjamin, som kom her hos os, var 11 år, da faderen fi k leukæmi. Og 12 år da moderen døde af en hjerneblødning. Faderen krakelerede mere og mere, og Benjamin og broderen klarede alt i hjemmet inklusive deres egen sorg og bekymring. Først efter faderens død søger Benjamin hjælp, da han bliver involveret i en bilulykke på grund af spirituskørsel. Og det var en fuldstændig velfungerende familie,” fortæller han.

For Preben Engelbrekt startede enga-gementet i arbejdet med unge og sorg tidligt.

”Jeg mødte første gang unge, der havde mistet en forælder, da jeg var i praktik hos Kræftens Bekæmpelse, og her startede min interesse, for jeg kunne se, hvor dårligt de her børn havde det, når de kom og søgte støtte - hvor alene og oversete de var. Og jeg kunne se, hvor meget bedre de fi k det, når de havde fået hjælp. De kunne komme videre i livet på en god måde. Så det blev tydeligt for mig, hvor meget en forebyggende indsats kunne gøre.”

Genskaber tilliden til tilværelsenI Børn, Unge & Sorg, som har kontorer i København, Århus og Odense, indretter de tilbuddet til det enkelte barn og den enkelte unges behov. Det kan være alt fra enkelte samtaler til meget langvarige forløb, når omstændighederne har været

særlig voldsomme – hvis den unge har mistet begge forældre, hvis der forud for dødsfaldet har været langvarig sygdom el-ler hvis der er tale om selvmord. Men lige-gyldigt hvor komplicerede forløb, og hvor store tab den unge har oplevet, er Preben Engelbrekt ikke i tvivl om, at hjælpen kan gøre en forskel for de unge. Blandt andet fordi deres deltagelse i behandlingen sammen med andre i samme situation, forhindrer dem i at isolere sig med sorgen.

”Mange oplever, at folk undgår at tale med dem om det, og så bliver de så utrolig alene om noget, de ikke er gamle nok til at være alene med. Her taler vi med dem om døden og sygdommen, og de kan få luft også for de forbudte tanker om, at det vil være lettere, når mor eller far dør, fordi det er hårdt at leve med syg-dommen. Og ved at møde andre i samme situation føler de igen, de er en del af et fællesskab. Vi kan ikke give dem deres for-ældre eller søskende tilbage, men vi kan hjælpe dem, så de genskaber tilliden til til-værelsen trods det, at det værste er sket,” siger Preben Engelbrekt og fortsætter:

”De børn og unge vi ser hos os, kom-mer oftest styrket igennem, fordi de væl-ger at arbejde med sorgen og kan de klare det her, kan de klare rigtig mange andre ting. Omvendt ved man fra forskning, at unge, der ikke bliver hjulpet, har risiko for at udvikle depression, misbrug eller anden selvskadelig adfærd.”

Ved død er det sorgen, der fylderAlvorlig sygdom og død omtales ofte side om side, når det gælder den belastning børn og unge udsættes for, men alligevel er der tale om forskellige situationer. Og når vi taler om døden, er det sorgen, der fylder, forklarer Preben Engelbrekt.

”Det går noget tid, inden man med sit hoved forstår, at mor eller far er død og aldrig kommer tilbage. Her er udfordrin-

Preben Engelbrekt er direktør og medstif-ter af Børn, Unge & Sorg. Organisationen hjælper de børn og unge på op til 28 år, der har oplevet kritisk sygdom eller død hos forældre eller søskende.

Foto

: Bør

n, U

nge

& S

org.

Børn, Unge & SorgBørn, Unge og Sorg har afdelinger i København, Århus, og Odense, hvor de tilbyder gruppe- og individuel behandling. Du kan også benytte deres brevkasse eller chat. Du kan få kontakt med Børn, unge og sorg dagligt fra kl. 10 - 14 på telefon 70 266 766eller via mail til [email protected]. Læs mere på www.bornungesorg.dk

36

Elin B. [email protected]

ER DU KOMMET TIL SKADE?- Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning?

Trolle Advokatfirma - Team Erstatningtager hånd om situationen...• Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning.

• Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber,Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v.

• Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at dinhverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret.

Kontakt mig uforpligtende

70 15 15 32 | www.trolle-law.dkVesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia

5500 Middelfart,Torvet 1

7100 Vejle,Damhaven 1

6000 Kolding,Domhusgade 22 BPr. 1/5-11 Kolding Åpark 2

gen at fi nde ud af, hvordan man kommer videre på en god måde, og hvordan man lærer at leve med savnet og længslen efter det, man aldrig får mere. En ung, som gik hos os, forklarede det såle-des: ’Jeg tænkte tit på at tage mit liv, da min mor døde, men jeg havde ikke modet til det. I dag kan jeg se, at havde jeg ikke fået hjælp, var jeg nok aldrig kommet i gang med at leve livet’.”

Er det en bror eller søster, der dør, er forældrenes sorg så vold-som, at den unge typisk også mister dem for en periode.

”Når et barn dør i en familie, kan det føre til en kaskade af ulykker. Far forsøger at arbejde sig ud af krisen, mor går til af sorg, og den unge tør ikke tale om sin brors eller søsters død og føler sig måske skyldig over at være den, der stadig er i live. Og nogle forældre bliver skilt, fordi folk sørger forskelligt og forholdet ikke kan rumme den store sorg. På den måde mister den unge både sin søskende og sin familie,” siger han.

Sygdom værre end at misteAngst, angst, angst. Det er, hvad der kendetegner det at leve med dødelig sygdom, og samtidig mister man lidt sin syge mor eller far, fordi sygdommen forandrer dem. Man bliver forældre for sine forældre.

”Mange unge forbinder ikke den angst, de går rundt med, med den alvorlige sygdom. Og forældrene bemærker det heller ikke. Dels fordi de har nok at se til med deres egen angst og bekymringer, og dels fordi børnene gør, hvad de kan for at hjælpe til og lader som om, at alt er i orden for ikke at forværre situationen for forældrene. Hvad der er værst, at leve med død eller sygdom, forskes der lige nu i. Min påstand er, at alvorlig sygdom over en årrække kan være værre for unge end at miste,” siger han.

Der er dog en række ting, man som forælder eller familie kan gøre for at lindre børnenes oplevelse, fortsætter Preben Engelbrekt.

”Man skal altid informere sine børn om sygdom, fortælle hvad lægerne siger, og hvad der er af behandlingsmuligheder. Og de skal fortælle, når der er forandringer. Men det skal doceres, så det opmuntrer barnet til at leve sit liv med skole og venner og have så almindelig en tilværelse som muligt. Derfor skal de voksne, enten for-ældre eller andre i netværket, også huske at lave hverdagsagtige ting med barnet, som for eksempel at tage med til fodbold,” siger han.

”Jeg oplever mange håbefulde forældre. De tror ikke, de dør, selvom de har en dødelig sygdom. Eller måske vil de bare gerne skåne sig selv og de nærmeste, og derfor taler de ikke om døden. Men det er børnene, der betaler prisen. De betaler en stor pris ved at gå helt alene med det, og de fornemmer meget mere, end de voksne tror. Omvendt skal man ikke presse på, hvis et barn ikke vil tale om det, så det er hele tiden en balance,” siger han.

Preben Engelbrekt har via sit 20-årige virke med unge og sorg en ting han gerne vil opfordre forældre til, når alvorlig sygdom indtræffer.

”Man skal skrive et kærligheds-brev til sine børn, som de kan få nu og her, eller som kan ligge til de dør. Et brev hvor der står, hvad man tænker om sine børn, og hvad man ønsker for dem. Jeg har mødt mange hundrede unge, der har mistet deres forældre, men kun fem gange har jeg op-levet, at forældre har efterladt et brev til deres børn, og det burde der være mange, mange fl ere, der gør, for sådan et brev er det kæreste eje for de børn.”

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

”Mange oplever, at folk undgår at tale med dem om det, og så bliver de så utrolig alene om noget, de ikke er gamle nok til at være alene med,” siger Preben Engelbrekt.

37

• BPA Ordninger• § 83 – 85 – 95 - 96• Børneordninger• Rådgiving og kontakt m. kommunen• Formidlingen af hjælper• Opsiglse af hjælper•• Alt administravt arbejde• Løn & forsikring• Formidlingen af kontakt til hjælperen• Rådgivning og pleje• Opsigelse af dine hjælpere • Kontakt med kommunen• Administrative opgaver

Da Sander Nissen-Petersen var 15 år mistede han sin mor og tre år efter sin far. Han satte sig foran computeren, spiste fastfood og tog 25 kilo på. Først da han måtte droppe ud af en uddannelse, gik det op for ham, at han havde brug for hjælp.


Sander Nissen-Petersen var 15 år, da hans mor døde på grund af en fejloperation på Rønne Sygehus. Hun skulle have fjernet en godartet knude i underlivet, men tarmene kom ikke i gang

igen og få timer efter det andet indgreb, der skulle råde bod på skaden, døde hun.

”Jeg var fuldstændig rystet og græd og græd og kunne slet ikke forestille mig, hvordan jeg kunne leve videre uden hende. Og jeg blev så vred. Jeg husker, hvordan jeg bad til gud aftenen inden hun døde, for at hun skulle få det bedre, og så døde hun bare alligevel,” fortæller han.

Langsomt fandt Sander Nissen-Petersens tilværelse alligevel en ny rytme. Han vendte tilbage til skolen og sin 9. klasse, som han gennemførte med gode karakterer.

”Jeg var chokeret i tiden efter, men alligevel blev det jo hverdag igen, nu var vi bare kun min far og mig. Jeg havde altid været tættest knyttet til min mor, men min far gjorde, hvad han kunne, han købte et satellit-tv til mig, selvom han var imod for meget tv-kiggeri, og vi rejste sammen.”

Vidste at også hans far skulle døTre år efter moderens død, da Sander Nissen–Petersen gik i 2. g., blev hans far pludselig svimmel og begyndte at miste balancen. Kort tid efter konstaterede sygehuset i Rønne, at han havde en tumor i hjernen.

”Jeg var på en mærkelig voksen måde ikke bange. Jeg havde jo prøvet det før og vidste godt, hvad der skulle ske. Jeg tænke, at han ville dø ligesom min mor, og så gjaldt det bare om at skabe en ny hverdag uden ham. Desuden skulle jeg snart på kollegium, og det glædede jeg mig til,” fortæller han. Fire måneder efter at faderen fi k konstateret tumoren døde han, men inden da blev han mere og mere dårlig og til sidst kunne han hverken tale eller gå.

”Mit forhold til min far var meget ambivalent, sådan havde det altid været, og der var mange ting, vi ikke havde fået talt om.

Jeg havde ikke særlig meget lyst til at passe ham, men ville hellere være sammen med vennerne. Takket være den ene af mine to voksne halvbrødre sad jeg alligevel hos ham, da

Sander Nissen-Petersen var 15 år, da hans mor døde på grund af en fejloperation på Rønne Sygehus.

Tre år efter døde også hans far. Sander ople-vede at stå helt alene med sorgen og alt det

praktiske, fordi de voksne var kejtede og ikke vidste, hvad de skulle sige eller gøre. I dag har han fået lyst til livet igen, hvilket er en stor gave, for det troede han ikke ville ske.

Foto

: Priv

atfo

to.


Sander Nissen-Petersen var 15 år, da hans mor døde på grund af en fejloperation på Rønne Sygehus. Hun skulle have fjernet en godartet knude i underlivet, men tarmene kom ikke i gang

igen og få timer efter det andet indgreb, der skulle råde bod på skaden, døde hun.

”Jeg var fuldstændig rystet og græd og græd og kunne slet ikke forestille mig, hvordan jeg kunne leve videre uden hende. Og jeg blev så vred. Jeg husker, hvordan jeg bad til gud aftenen inden hun døde, for at hun skulle få det bedre, og så døde hun bare alligevel,” fortæller han.

Langsomt fandt Sander Nissen-Petersens tilværelse alligevel en ny rytme. Han vendte tilbage til skolen og sin 9. klasse, som han gennemførte med gode karakterer.

”Jeg var chokeret i tiden efter, men alligevel blev det jo hverdag igen, nu var vi bare kun min far og mig. Jeg havde altid været tættest knyttet til min mor, men min far gjorde, hvad han kunne, han købte et satellit-tv til mig, selvom han var imod for meget tv-kiggeri, og vi rejste sammen.”

Vidste at også hans far skulle døTre år efter moderens død, da Sander Nissen–Petersen gik i 2. g., blev hans far pludselig svimmel og begyndte at miste balancen. Kort tid efter konstaterede sygehuset i Rønne, at han havde en tumor i hjernen.

”Jeg var på en mærkelig voksen måde ikke bange. Jeg havde jo prøvet det før og vidste godt, hvad der skulle ske. Jeg tænke, at han ville dø ligesom min mor, og så gjaldt det bare om at skabe en ny hverdag uden ham. Desuden skulle jeg snart på kollegium, og det glædede jeg mig til,” fortæller han. Fire måneder efter at faderen fi k konstateret tumoren døde han, men inden da blev han mere og mere dårlig og til sidst kunne han hverken tale eller gå.

”Mit forhold til min far var meget ambivalent, sådan havde det altid været, og der var mange ting, vi ikke havde fået talt om.

Jeg havde ikke særlig meget lyst til at passe ham, men ville hellere være sammen med vennerne. Takket være den ene af mine to voksne halvbrødre sad jeg alligevel hos ham, da

Sander Nissen-Petersen var 15 år, da hans mor døde på grund af en fejloperation på Rønne Sygehus.

Tre år efter døde også hans far. Sander ople-vede at stå helt alene med sorgen og alt det

praktiske, fordi de voksne var kejtede og ikke vidste, hvad de skulle sige eller gøre. I dag har han fået lyst til livet igen, hvilket er en stor gave, for det troede han ikke ville ske.

Foto

: Priv

atfo

to.

Han lukkede af for sorgen38

Smertelindring til en aktiv fritid NexcareTM - det naturlige valg

Omslaget, som medfølger, består

blandt andet af Thinsulate™-

materiale. Omslaget sikrer, at

produktet opretholder den rigtige

temperatur over længere tid.

Reducerer muskelspændinger og lindrer smerte på ømme områder (varm).

Reducerer hævelse og betændelse (kold).

Kan bruges når som helst og hvor som helst. One size.

Kulde-/varmeomslaget kan købes på udvalgte apoteker.

3M a/s • Fabriksparken 15 • 2600 Glostrup 43 48 01 00 • www.nexcare.dk

Gelekompresset opvarmes i mikro bølgeovn eller varmt vand. Afkøles i fryser.

Omslaget, som medfølger, består

blandt andet af Thinsulate™-

materiale. Omslaget sikrer, at

produktet opretholder den rigtige

temperatur over længere tid.

han døde, og fi k snakket med ham. I dag kan jeg se, at min reak-tion var en fl ugt, og at det var min måde at overleve på.”

Faderens død fyldte ikke så meget som moderens havde gjort, men det fyldte, at han nu pludselig var alene i huset. For hvordan skulle han klare alle de daglige ting som at lave mad og komme op og i skole til tiden? I to måneder, inden han fl yttede ind på kollegiet, boede han alene, og det der står tydeligst fra den tid, er, at folk reagerede meget kejtet.

”Det var irriterende, for mange vidste ikke, hvad de skulle stille op, når jeg mødte dem i Brugsen, og jeg var slet ikke klar til at tale om følelser og sorg. Det jeg havde brug for var en meget praktisk hjælp som at blive budt på middag eller en tur i biografen.”

Tog 25 kilo påDa Sander Nissen-Petersen fl yttede ind på kollegiet, mærkede han stadig forbløffende lidt til sorgen, men han brugte mere og mere tid foran computeren.

”Jeg har altid syntes, det var sjovt at spille computer, men da jeg fl yttede ind på kollegiet, gik det helt amok. Jeg sad ved computeren al den tid, jeg ikke gik i skole, mindst otte timer om dagen. Jeg levede af færdigretter og endte med at tage 25 kilo på, så jeg vejede omkring 125 kilo og havde slet ikke noget liv,” fortæller han.

Trods de mange timer foran computeren blev Sander Nissen-Petersen student. Han fl yttede til Næstved, hvor han startede på fysioterapiuddannelsen, og først her blev han selv opmærksom på, at noget var galt.

”I starten gik det meget godt, men pludselig begyndte det at skride for mig. Jeg kunne ikke koncentrere mig om bøgerne, og kunne ikke følge med i undervisningen. Det var som om, jeg mistede kontrollen over mig selv. Det hele fl ød sammen, jeg var ked af det uden at vide hvorfor, og til sidst droppede jeg ud af skolen.”

Fantastisk at få sat ord på sorgenPå det tidspunkt havde Sander Nissen-Petersen det så dårligt, at han ringede til sin halvbror for at få hjælp, og kort efter kom han i en sorggruppe i hjælpeorganisationen Børn, Unge & Sorg.

”Min bror havde, allerede da min far døde, rådet mig til at søge hjælp, men det mente jeg ikke, at jeg havde brug for. Jeg tænkte, at man var svag, hvis man havde brug for hjælp. Men det var fantastisk for mig et at få sat ord på min sorg. Og det var stort at opleve andre, der var kommet længere end jeg – her kunne jeg jo se, at det kunne lade sig gøre at blive glad igen og få et liv til at fungere.”

I dag, ni år efter at hans mor døde, har Sander Nissen-Petersen igen fået lyst til livet, han går på andet semester på socialrådgiver-uddannelsen og tør for første gang tænke på at lukke en kæreste ind i sit liv. Men han er blevet en anden og på nogle måder meget ældre og mere alvorlig end sine jævnaldrende.

”Jeg har fået lyst til livet igen, og det er en stor gave, for det troede jeg ikke ville ske. Men jeg savner mine forældre og ville sådan ønske, at de kunne se, hvor langt jeg er nået. Som da jeg blev student, og alle de andre kom med deres glade forældre, det var hårdt. Og når jeg bliver gift og får mit første barn. Det er så ærgerligt, at jeg aldrig kommer til at dele det med dem, men nu ved jeg, at jeg skal leve med det og ikke fl ygte fra det, og at det er ok, at være ked af det, når jeg savner dem,” siger han.

Han lukkede af for sorgen

Vi tager hånd om din sag fra start til slut...I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med:

• Kontakten med forsikringsselskaberne• Valg af speciallæge• Opgørelse af erstatningskravene• Det kommunale forløb

Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Er du KOmmet til skade?Berit Møller [email protected]

anita aa. [email protected]

signe [email protected]

Marianne [email protected]

Litten Posselt [email protected]

anne-Louise [email protected]

Vi ser frem til at møde dig!

Med venlig hilsenaDVODaN BrørupTlf. 7610 0088www.erstatningsgruppen.dk

Line Svennesen var lige startet i gymnasiet, da hendes mor blev så syg af kræft, at hun skulle have hjælp til alt. I månederne efter passede hun sin mor, skolen og overtog moderens pligter på familiens gård. Fire år efter moderens død brød hun sammen og fi k hjælp.


”Da min mor døde, var det et chok, men også en stor lettelse, for det havde været så hårdt at passe hende, at sørge for hele husholdningen og samtidig passe min skole i den lange tid, hun var syg.” Sådan fortæller Line Svennesen, der er et af de mange tusinde børn i Danmark, der har oplevet at miste en forælder.

Line Svennesen var 12 år og levede et ubekymret barneliv på en gård uden for Åbenrå med sin mor, far og lillebror, da hendes mor fi k brystkræft. Hun var på det tidspunkt for lille til at forstå, hvad sygdommen kunne medføre, men husker tydeligt den store glæde i familien, da moderen efter fi re år, mange behandlinger og efterfølgende undersøgelser blev erklæret rask.

Men glæden varede kort. Moderen begyndte at få ondt, hun brækkede en arm, som ikke ville hele og efter et halvt år med smerter og endnu fl ere undersøgelser, fandt lægerne ud af, at kræften havde bredt sig til knoglerne og det meste af kroppen. Og denne gang hjalp kemoterapi og stråler ikke.

”Jeg fi k at vide, at min mor ikke ville komme til at gå igen, men ingen fortalte mig, at hun ville dø, og jeg troede fuldt og fast på det, jeg fi k at vide. Min mor vidste det godt, har jeg siden fundet ud af, men hun lukkede nok øjnene for det, og min far blev bare ved med at håbe.”

Ligegyldigt hvad jeg gjorde, havde hun ondtI månederne, der fulgte, lå moderen syg hjemme på gården, og bortset fra hjemmehjælpen som kom forbi dagligt, var det Line Svennesen, der passede hende.

”Jeg gjorde alle de ting, jeg skulle, men var også rigtig træt af det. For ligegyldigt, hvad jeg gjorde, havde hun ondt. Hendes tilværelse blev ikke lettere af, at jeg hele tiden hjalp hende, og det håbede jeg jo, at den ville. På en måde følte jeg ikke, det var min mor der lå der, men bare en patient, der krævede pleje. Og hun ændrede også mentalitet undervejs og sagde mærkelige ting, så jeg ikke kunne kende hende,” siger hun.

Samtidig var det også Line Svennesen, der tog sig af alt det prakti-ske i huset samtidig med, at hun lige var startet i gymnasiet i Åbenrå.

”Jeg stod op kl. 6.30 om morgenen for at gøre min mor i stand og lave morgenmad til de andre, købte ind på knallert på vej hjem fra skole, og så lavede jeg lektier, når de andre var gået i seng kl. 22 om aftenen. Nogle nætter kom jeg stort set ikke i seng, hvis jeg havde en afl evering. Men der havde jeg ro og et frirum, hvor jeg ikke skulle tage mig af andre.”

Og midt i alt det oplevede Line Svennesen ikke, at der var nogle, der var taknemmelige.

Line Svennesen tog sig af alt det praktiske i huset samtidig med, at hun lige var startet i gymnasiet i Åbenrå, da hendes mor blev syg af kræft. Efter morens død forsøgte hun at glemme det hele og koncentrere sig om sine studier. Først efter Line en dag brød sammen fi k hun hjælp via sin læge, en psykolog og behandling hos Børn, Unge & Sorg.

Foto

: Priv

atfo

to.

En lettelse da min mor døde40

Plastikkirurgi: Brystforstørrelse med implantat

Brystforstørrende/korrigerende

operationer med eget fedt

Brystrekonstruktion

Brystløft/-reduktion

Fedtsugninger

Facelift/pandeløft

Maveskindsoperationer

Øjenlågsoperationer

Arkorrektioner

Injektionsbehandlinger

Peelinger

Sculptrabehandlinger

Botulinum toxin

Avanceret hudpleje

Dermaroller

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:Næsekirurgi

Bihulekirurgi

Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter:Snorkebehandling

Søvnapnøbehandling

Allergi / Lungesygdomme

Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, OMSORG OG DIALOG

Tueager 5 - 8200 Århus Ntlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected]

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner.

Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Læs meget mere på

www.grymer.dk




Brystrekonstruktion


Fedtsugninger

Facelift/pandeløft



Arkorrektioner


Peelinger


Botulinum toxin

Avanceret hudpleje

Dermaroller

Kæbekirurgi


Bihulekirurgi

Tonsillectomi









Læs meget mere på

www.grymer.dk




Brystrekonstruktion


Fedtsugninger

Facelift/pandeløft



Arkorrektioner


Peelinger


Botulinum toxin

Avanceret hudpleje

Dermaroller

Kæbekirurgi


Bihulekirurgi

Tonsillectomi









Læs meget mere på

www.grymer.dk

”Min far passede sine køer og min lillebror meldte sig ud, fordi han skulle lege, så han fortsatte med at være barn. Jeg tror, at han gjorde sig selv en tjeneste ved at holde sig uden for det prak-tiske og bekymringerne. Jeg kan også se, at det været nemmere for ham at komme videre,” siger hun.

Men også Line Svennesen lukkede af for frygten. En gang imellem havde hun lyst til at gå ud med vennerne, men hun var så optaget af at lade som om, at alt var, som det plejede, at hun ikke kom ud af huset.

”Jeg prøvede at skjule, at noget var forandret. Når der kom folk hjemme hos os, kunne de ikke mærke, at jeg var bekymret. For mig handlede det hele om at få hverdagen til at fungere som før. Også i skolen lod jeg som ingenting. Jeg talte ikke med mine klas-sekammerrater om min mors sygdom. Heller ikke selvom jeg ofte var nervøs over at være væk fra min mor, fordi jeg havde brug for at sikre mig, at hun var ok.”

Et chok da moderen dødeEn dag i august, netop som Line Svennesen var startet i 2. g, kom moderen på plejehjem og samme aften døde hun. Og det kom fuldstændig bag på Line Svennesen.

”Jeg fi k et chok over, at det var så alvorligt, men samtidig blev jeg utrolig lettet, for nu kunne jeg gøre, hvad jeg ville uden at såre min mor. Nu gjorde det ikke længere nogen forskel for hende,” siger hun.

Line prøvede at glemme det hele og koncentrerede sig i stedet om at gøre gymnasiet færdigt. Hun sørgede for at være mest muligt væk hjemmefra, fl yttede ind hos sin kæreste i Åbenrå og efter 3. g, som hun afsluttede med højeste gennemsnit, startede hun på dyrlægestudiet i København.

”Jeg troede egentlig, jeg havde det godt, men pludselig fi k jeg det svært. Jeg var utilfreds med alting og følte ikke, jeg havde noget at leve for. Sådan havde jeg haft det i perioder, da min mor var syg, men jeg forbandt det ikke med hende. En dag brød jeg helt sammen på studiet, jeg græd og kunne ikke stå på benene, og så var der ikke andet at gøre end at søge hjælp.”

Hjalp at tale om forbudte følelserHerefter gik det hurtigt. Line Svennesen kom til læge, startede hos en psykolog, fi k ordineret antidepressiv medicin og nogle måneder efter startede hun hos Børn, Unge & Sorg.

”Det var fantastisk at komme til et sted, hvor jeg kunne tale om de forbudte følelser, jeg synes, jeg havde, fordi jeg var lettet over min mors død. Og hvor jeg var sammen med andre unge, der havde oplevet det samme. Det var også først her, jeg forstod, at der havde ligget en alt for stor byrde på mig, og at det var natur-ligt, at jeg reagerede som jeg gjorde,” fortæller hun.

I dag, to år efter at Line Svennesen startede i behandling, har hun det meget bedre. Hun har fået et fi nt forhold til sin far og sin bror, hun bor stadig med sin kæreste, og hun har indset, at sorgen over at have mistet sin mor altid vil være en del af hende.

”Der er dage, hvor jeg er trist og synes, det er vildt uretfærdigt, at det lige skulle ramme mig, men det slår mig ikke længere ud. Jeg kunne dog godt have ønsket, at min familie havde talt med mig om, at min mor skulle dø. Så kunne vi havde været kede af det sammen i stedet for at lade som ingenting. Og stadig i dag bliver jeg utrolig glad, når nogen spørger til min mor – hun fylder så me-get i mig, at det er vigtigt at kunne få lov til at tale om hende.”

En lettelse da min mor døde41

Grå stær operationkan nu også korrigere for bygningsfejlNår man har fået så udtalt grå stær, at det er nødvendigt at få udskiftet den ene eller begge linser, har man hidtil kunnet få indopereret linser, der retter langsynethed eller nærsynethed. Nu kan man imidlertid også få linser, der samtidigt korrigerer for en eventuel bygningsfejl i øjets hornhinde, så man har gode chancer for helt at kunne undvære afstandsbriller, siger øjenlæge Ole Dithmer fra Rungsted Øjenklinik.


Toriske linserToriske linser er linser med indbygget cylinder-korrektion til patienter med større bygningsfejl på øjet. I de fl este tilfælde skyldes øjets bygningsfejl en skæv form af hornhinden, som kan sammenlignes med forskellen mellem formen på en pære og et æble. Ved at lægge en cylinder-korrektion ind i den kunstige linse, der modvirker hornhindens skæve form, kan man opnå en mindre afhængighed af briller, når afhængigheden skyldes en kraftig bygningsfejl. De toriske linser er fremstillet af et særligt akrylmateriale, der fungerer meget fi nt sammen med øjet. Materialet er udviklet i 1994 og siden er mere end 50 millioner linser blevet indopereret. Ifølge nyere undersøgelser vil 97 % af de, der har fået indopereret toriske linser i begge øjne klare sig uden briller til lang afstand. Læs mere om toriske linser på www.alcon.dk og om Rungsted Øjenklinik på www.eyeclinic.dk

Den første kunstige linseimplantation blev foretaget af den engelske øjenlæge Harold Ridley i 1949. Efter en række år med mere eller mindre vellykkede operationsteknikker og forskellige linsedesign har den teknologiske udvikling i de sidste 20-25 år givet talrige forbedringer i linsematerialer, linsedesign, linseproduktion, operationsteknik, måleteknik, infektionsrisiko og komplikationer i det hele taget. I dag er det almindeligt at anvende såkaldte fold-bare linser, som kan implanteres gennem et lille snit i øjet på et par mm, og som ikke kræver, at øjet sys sammen efter operationen. De fl este linser er tillige designet til at placeres i linsekapslen, som er ophængningsapparatet for den naturlige linse, og som har vist sig at være en holdbar placering med få komplikationer i det lange løb.

I de senere år er der kommet række nye kunstige linseimplantater, som giver bedre optiske behandlingsmuligheder og dermed bedre muligheder for at give patienten et godt syn uden briller efter opera-tionen. Det har bl.a. givet nye muligheder for grå stær-patienter.

Toriske linser er en revolution for grå stær-patienter med bygningsfejlGrå stær er en af de mest almindelige øjensygdomme i Danmark. Hvert år bliver således mellem 40.000 og 45.000 patienter ope-reret for grå stær. En stor del af disse har tilmed fejl i hornhinden, idet omkring 30 % af befolkningen som helhed har væsentlig bygningsfejl, der påvirker synet, forklarer øjenlæge og øjenki-rurg Ole Dithmer. Nu er det imidlertid blevet muligt at indsætte såkaldte toriske linser, der også kan korrigere for bygningsfejl.

”Jeg vil sige, at det er en revolution. En enestående mulighed for at få gjort noget ved bygningsfejlen, når man samtidigt har behov for en grå stær-operation. Mange med væsentlige byg-ningsfejl har i forvejen gennem det meste af livet haft briller eller kontaktlinser. Det kan mange slippe for med de toriske linser. Og en eventuel bekymring for, om de nye linser nu holder, kan godt manes i jorden. For linserne holder absolut længere end patien-terne. Selv i tilfælde hvor det er børn, der får indopereret nye linser fx som følge af medfødt grå stær, forventer man, at linserne vil holde længere end patienterne gør.”

Illustration af en grå stær-operation, som i dag regnes for et rutine-indgreb. Et par C-formede fjedrende ben (kaldet haptikker) på linsen sidder i spænd i kapselsækken og holder linsen på plads. Hidtil har linser kunnet korrigere for nærsynethed eller langsynethed. De nye toriske linser kan samtidigt korrigere for eventuel bygningsfejl.

Grå stærGrå stær er en tilstand, hvor der er opstået uklarheder i øjets linse. Det kan blive så udtalt, at pupillen kan blive helt grå eller hvid at se på, deraf navnet ”grauer starren”, som er tysk og betyder ”grå stirren”. Det er på dansk blevet til grå stær. Alders-forandringer er langt den hyppigste årsag til ændringen, men grå stær kan også være genetisk betinget, en følge af sygdom eller anvendelse af medicin.

Illus

trat

ion:

Alc

on D

anm

ark.

Så mange som 20 % vil kunne få glæde af toriske linserTidligere opererede man for grå stær for slet og ret at afværge blindhed. I dag har man så gode resultater med linseoperatio-ner, at man vil anbefale operation, ”når gevinsten står i rimeligt forhold til den lille risiko, der altid vil være forbundet med en operation”, som øjenlægen formulerer det.

”Tidligere kunne man ved grå stær-operationerne kun rette op på langsynethed og nærsynethed. Nu kan man også rette op på bygningsfejl, så man kan opnå et skarpt syn uden briller. Er man egnet, kan man i dag få toriske linser, der giver store muligheder for både at kunne se langt og læse uden briller. Blandt de mange, der hvert år bliver opereret for grå stær, vil omkring 20 % kunne få glæde af toriske linser,” siger Ole Dithmer.

Det er dog langt fra sådan, at man automatisk får tilbuddet om at få toriske linser, når man bliver opereret i offentligt regi. I langt de fl este tilfælde vil man få standard-linser indopereret. Man kan dog naturligvis selv vælge at blive opereret privat og betale for at få toriske linser indsat, men paradoksalt nok får man ikke tilskud svarende til prisen på standardlinser. Det er enten eller. Og det må siges at være dybt urimeligt.

42

Opsøgte behandlerFor nogle år siden opsøgte Else en be-handler, som anbefalede hende at prøve Padma 28 mod hendes kredsløbsproble-mer. Efter to-tre uger blev Else meget for-bavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i hendes ben forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle finde på, at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden Padma 28Det er sket, at Else, på en af sine mange rejser, er kommet afsted uden Padma 28, men så vender kulden i benet langsomt til-bage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28-tabletter med i tasken.

Else Walther døjede længe med følelsesløshed og kulde i benene. Men da hun begyndte at tage natur- lægemidlet Padma 28, forsvandt symptomerne fuldstændigt.

Else Walther er en glad, udadvendt og yderst aktiv 74 årig. Hun dyrker gym-nastik, går til dans, cykler lange ture og deltager i mange arrangementer og rej-ser. Hun bor i et dejligt hus, lidt uden for København og passer selv både hus og have. Men for nogle år siden fik hun problemer med benene og det be-grænsede i høj grad, hendes aktiviteter.

Hos lægen og på sygehuset! Hendes storetå blev følelsesløs, hun fik smerter når hun skulle gå mere end nog-le hundrede meter og kulden i hendes ben føltes så voldsom, at det var som, om hun havde benene i et ”køleskab”. Else blev undersøgt, både hos sin egen læge og på hospitalet. Her fik hun at vide, at hendes symptomer måtte have noget med kredsløbet at gøre men, at der desværre ikke var noget at gøre ved hendes problemer. Storetåen var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke hende med en nål, uden at hun kunne mærke smerten!

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. I øvrigt bør lægens anvisning altid følges. Læs indlægssedlen grundigt før brug. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med gra-viditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Ingen kendte. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mavekneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 279,00 - 200 tbl. kr. 429,00 - 400 tbl. kr. 849,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093

Hvad er Padma 28?Padma 28 er et naturlægemiddel sam-mensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i be-nene som følge af dårlig blodforsyning. Dette er bl.a. dokumenteret i et dansk studie. Resultatet er illustreret herunder.

For yderligere information - eller ønsker du en brochure, så ring på tlf. 4611 6669 - Du kan også gå ind på vores hjemmeside www.medicanord.dkPadma 28 forhandles på apoteket,

hos Matas og i helsekostforretninger.

Else fra Tåstrup blev aktiv igen- uden smerter

Else Walther, 74 fra Tåstrup er igen i fuld vigør. Takket være Padma 28 er smerterne og følelsesløsheden i hendes ben forsvundet.

Følelsen i benene vendte tilbage med Padma 28:

Padma 28 gruppeForbedring: 96%

Gennemsnitlig gå afstand i meter efter indtag af Padma 28 i 16 uger

300 m.

250 m.

200 m.

0 m.

50 m.

100 m.

150 m.

Uden padma Efter 16 ugerEfter 12 ugerEfter 8 ugerEfter 4 ugerStart m/Padma

PlacebogruppeForbedring: 15%


Nyt fra forskningens verden

44

Udendørsarbejde får humøret til at stigeEn undersøgelse af udendørsarbejdes indfl ydelse på humørsving-ninger blandt offentligt ansatte i Århus er netop offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health. Undersøgelsen viser, at folk, der arbejder ude mere end to timer om dagen har 40 % mindre risiko for at være nedtrykte og i dårligt humør end folk, der arbejder indendørs.

”Det er for tidligt at anbefale for eksempel at fl ytte arbejdspladser udendørs. Men er man depressiv, specielt om vinteren, vil jeg anbefale at man er så meget uden døre som muligt i de lyse timer. Vil man også motionere, løb så hellere en tur i skoven end på et løbebånd i et fi tness cen-ter,” siger overlæge Henrik Kolstad fra Arbejds-medicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital.

Undersøgelsen bygger på spørgeskema-besva-relser fra næsten 3.000 offentligt ansatte i Århus.

650 blev udvalgt til nærmere undersøgelser, og konklusionen var klar: Udendørsarbejde i mere end to timer om dagen gavner humør og velbefi ndende.

Arbejdsmedicinsk Klinik deltager på basis af undersøgelsen nu også i et nyt forskningsprojekt, bl.a. med fokus på, om lave niveauer af lys ved indendørsarbejde giver større risiko for depres-sion, søvnforstyrrelser og andre symptomer.

Kilde: www.regionmidtjylland.dk

WHO slår alarm – mæslinger og polio breder sig på tværs af landegrænserUdbrud af alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som mæs-linger og polio har spredt sig på tværs af landegrænser i den euro-pæiske region og får Verdenssundhedsorganisationen WHO til at slå alarm. Der er aktuelt udbrud af mæslinger i mange europæiske lande, heriblandt Danmark. Et af de største udbrud er i Frankrig, hvor man i år har konstateret knap 5.000 tilfælde, så uvaccinerede danskere er i risiko for smitte ved visse udlandsrejser og kan bringe smitten med hjem til Danmark

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, og man kan blive smittet i offentlige rum, for eksempel lufthavne, uden at man selv er klar over det. Også selvom man bliver i Danmark, kan man blive smittet med mæslinger, idet vi fortsat har små udbrud af sygdommen. Der er siden årsskiftet registreret 46 tilfælde af mæslinger i Danmark.

I Danmark har der traditionelt været stor opbakning om det danske børnevaccinationsprogram, men de senere år har der især været mindre tilslutning til MFR-vaccinationen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre lader deres børn MFR-vaccinere mod mæslinger-fåresyge-røde hunde, at unge voksne, der endnu ikke er vaccineret i henhold til børnevaccinationsprogram, lader sig vaccinere og også voksne, der aldrig er vaccineret, bliver det.

Kilde: www.sst.dk

Finske mænds sædkvalitet er faldet til dansk niveauDet har længe været en gåde, hvorfor fi nske mænd havde en be-tydeligt bedre forplantningsevne end mænd i de øvrige nordiske lande, herunder Danmark. Ny dansk-fi nsk forskning viser, at gene-tiske forskelle ikke kan være forklaringen. Andre årsager, som miljø eller livsstil, er langt mere sandsynlige. De nye forskningsre-sultater blev i slutningen af april præsenteret ved en international workshop om hormonforstyrrende stoffer på Rigshospitalet i København.

”Meget tyder på, at befolkningen i Finland har været mindre udsat for miljøskadelige stoffer end befolk-ningen i de øvrige lande, men nu er ved at indhente os andre,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Niels Erik Skak-kebæk fra Afdeling for Vækst og Reproduk-tion ved Rigshospitalet.

Samtidig med at sædkvaliteten er faldet, er der også kommet fl ere tilfælde af kræft i testiklerne blandt fi nske mænd. En udvikling der også er sket i de øvrige nordiske lande.

Dårlig sædkvalitet og testikelkræft viser sig først i voksenalderen. Alligevel hælder forskerne til den teori, at det er faktorer, som påvirker barnet, allerede mens det ligger i mors mave, der er årsagen. For eksempel hormonforstyrrende kemikalier.

”Teorien om, at det er en tidlig påvirkning af fosteret, som senere i livet kan give testikelkræft og nedsætte forplantnings-evnen, får stadig større opbakning blandt forskere. Men det er klart, at det giver nogle udfordringer i forhold til at fi nde frem til årsagerne, da de jo ligger mange år tilbage i tiden,” siger Niels Erik Skakkebæk.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Infektioner med resistente ESBL bakterier halveret på Bispebjerg HospitalFor ca. tre år siden viste det sig, at infektion med de multire-sistente ESBL bakterier voksede kraftigt på mange afdelinger på Bispebjerg Hospital.

Overlæge Jenny Dahl Knudsen, Mikrobiologisk Afde-ling på Hvidovre Hospital, der indgår i hygiejneindsatsen på Bispebjerg Hospital, lagde i samarbejde med overlæge Stig Ejdrup Andersen fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på

Bispebjerg Hospital en plan, der bl.a. omfat-tede en mere målrettet indsats for at undgå at sprede smitten og en omlægning af antibio-tikaforbruget på alle hospitalets afdelinger.

”Det tog lang tid at forberede indsatsen, for vi skulle hele vejen rundt og både tale med direktionen, lægemiddelkomiteen, med hospitalets kvalitetsråd og med lederne i alle afdelinger,” siger Jenny Dahl Knudsen.

Til gengæld gav den omfattende dialog med nøglepersoner i alle afdelinger en god

fornemmelse for de svage led – og dermed, hvor risikoen for spredning af de farlige bakterier var størst.

Den vigtigste og mest krævende del af projektet var at få udskiftet det antibiotikum, der rutinemæssigt bruges til infektioner på alle afdelinger, med en anden type penicil-lin. Når man ændrer antibiotika, har de resistente bakterier nemlig ikke længere en fordel i konkurrencen med de ikke resistente bakterier.

Siden indsatsen startede i januar 2010 er det lykkedes at reducere antallet af patienter i isolation med mere end 50 % og infektioner med den resistente ESBL bakterie til det halve.

Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: Bis

pebj

erg

Hos

pita

l.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

45

Dopamin styrer nydannelsen af nerveceller i hjernen hos salamanereForskere ved Karolinska Institutet i Stockholm har gennem studier på salamandere opdaget en hidtil ukendt funktion for signalstof-fet dopamin. I en artikel i det ansete videnskabelige tidsskrift Cell Stem Cell dokumenterer de hvordan dopamin ved at fungere som en slags strømafbryder for stamcellerne kontrollerer nydannelse af nerveceller i den voksne hjerne. Den nye viden kan på sigt bidrage til bl.a. nye behandlinger mod neurodegenerative sygdomme som fx Parkinson.

Studiet er gjort ved hjælp af salamandere, som til forskel fra pattedyr, fuldt ud kommer sig fra en tilstand som ligner Parkinsons sygdom inden for fi re uger. Det har vist sig, at stamcellerne hos salamanderen automatisk bliver aktiveret, når koncentrationen af dopamin synker som følge af at de dopaminproducerende celler dør. Dopamin fungerer altså som en konstant bremse for stamcel-ler.

”Den medicin, som man ofte giver til Parkinsonpatienter, er L-dopa, som igen omdannes til dopamin i hjernen. Når salamanderne blev behandlet med L-dopa forhindredes nydannelsen af dopa-minproducerende nerveceller fuldstændigt og dyrene kunne ikke komme sig. Men det omvendte gælder også. Hvis man blokerer dopaminsignaleringen, bliver der dannet nye nerveceller uden at der egentlig er behov for det,” siger Andras Simon, der leder stu-diet på instituttets afdeling for celle- og molekylærbiologi.

Fortsatte sammenlignende studier kan lede til forståelse af, hvordan signalstofferne styrer stamcellerne i hjernen, hvilket på langt sigt kan bidrage til at nye behandlinger til neurodegenerative sygdomme udvikles.

Kilde: www.ki.se

Bedre forebyggelse kunne redde 135.000 europæiske liv hvert år

65.000 har fået KOL via deres arbejdeDe fl este forbinder sygdommen KOL med rygning. Men nye tal peger på, at cirka 15 % af de i alt 430.000 KOL-patienter i Danmark har fået sygdommen ved at indånde farlige partikler på deres arbejde. Det vil sige, at 65.000 mennesker i dag lider af KOL, forårsaget af indånding af røg, støv og damp på deres arbejde.

Tallene kommer fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Nordjyl-land, der har udarbejdet en rapport om problemet på foranledning af LO i forbindelse med Den Internationale Arbejdsmiljødag den 28. april.

”KOL forårsaget af et usundt arbejdsmiljø er et overset problem. Hverken sundhedsmyndighederne eller arbejds-miljømyndighederne er tilstrækkeligt opmærksomme på, at man kan få KOL via sit arbejde. Det betyder, at tusindvis af lønmodtagere får ødelagt deres helbred og samtidig risikerer at gå glip af en berettiget erstatning,” siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Et fl ertal i Folketinget har netop vedtaget en ny arbejds-miljøstrategi, ’En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020’. Men der mangler bud på, hvordan antallet af arbejdsbetingede KOL-tilfælde kan begrænses.

”Desuden må Sundhedsstyrelsen meget hurtigt kræve af landets læger, at de følger de allerede eksisterende regler om, at alle tilfælde af arbejdsrelateret KOL skal indberet-tes til Arbejdsskadestyrelsen. For folk, der har fået KOL på deres arbejde, har faktisk mulighed for at få erstatning – men lægerne kender tilsyneladende ikke sammenhængen mellem indånding af farlige partikler og KOL.”

Kilde: www.lo.dk

Foto

: Dre

amst

ime.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Stort europæisk studie viser, at op mod 135.000 europæere kunne reddes fra at dø af hjertekarsygdomme som hjertean-fald og slagtilfælde hvert år, hvis der var bedre kontrol af højt blodtryk, højt kolesteroltal, rygning og diabetes. Det svarer til et dødsfald hvert fjerde minut.

EURIKA-studiet, som blev præsenteret på en konference i Schweiz i april, viser, at mere end hvert 20. af de 4,3 mil-lioner hjertekar-dødsfald, der hvert år fi nder sted i Europa, er direkte linket til de fi re største risikofaktorer: Højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes og rygning. Studiet viser også, at dårlig kontrol af disse risikofaktorer er skyld i op mod 135.000 dødsfald hvert år – dødsfald som kunne være und-gået ved bedre forebyggelse.

”Resultaterne fra studiet viser, at uhyggeligt mange liv kunne reddes hvert år, hvis der var mere effektiv kontrol af risikofaktorerne for hjertesygdom og slagtilfælde. Højt blodtryk, højt kolesteroltal, rygning og diabetes kan alle kontrolleres effektivt ved hjælp af livsstilsændringer, den rette medicinske behandling eller en kombination af de to. Derfor opfordrer vi læger og patienter til at arbejde endnu

tættere sammen om at kontrollere disse risikofaktorer og dermed reducere risikoen for at dø af hjertekarsygdomme på sigt,” forklarer Professor Julian Halcox fra Cardiff University i England, som er en af de eksperter, der har været involveret i studiet.

I 2009 døde 7.877 danske kvinder og 7.401 danske mænd af hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom er den førende dødsårsag i Europa og dræber fl ere end alle kræftsygdomme tilsam-men. 54 % af alle dødsfald blandt kvinder og 43 % af alle dødsfald blandt mænd i Europa skyldes hjertekarsygdom. Kilde: www.astrazeneca.dk

Foto

: Dre

amst

ime.

dødsårsag i Europa og dræber fl ere end alle kræftsygdomme tilsam-men. 54 % af alle dødsfald blandt kvinder og 43 % af alle dødsfald blandt mænd i Europa skyldes hjertekarsygdom. Kilde: www.astrazeneca.dk

Diabetes på fremmarch i AfrikaI takt med ændrede kostvaner, længere levetid og en mindre fysisk aktiv livsstil slås stadig fl ere afrikanere med overvægt og type-2 diabetes. Sygdommen er blevet kaldt for en af Afrikas ’store dræbere’, og løsningen synes ikke snublende nær, for i de større byer står fastfood, sodavand og friture øverst på menukortet.

• Af Karitte Lind Bejer · [email protected]

Når man kører ud af Kenyas hovedstad Nairobi, er det umuligt at overse de kæmpemæssige billboards, der tårner sig op i vejkanten langt op over de hidsigt tudende biler og grålige skyer af os. På et af skiltene reklamerer den internationale fastfoodkæde Pizza Hut med, at køber du en pizza hos dem, får du endnu en gratis med i købet. Næste billboard i rækken opfordrer den forbipasserende til at ’snacke når du har lyst til det’. Neden under teksten frister et mindre bjerg af gyldne, sprødstegte pomfritter i selskab med sodavand.

Pizza Huts reklamer er langt fra noget særsyn, og sydafrikan-ske fastfoodkæder som Steers og Debonairs Pizza har for længst etableret sig i de østafrikanske hovedstæder. Denne dag hos Steers i centrum af Nairobi er der godt med kunder i butikken. Kvinder med svulmende barme og voluminøse bagdele, mænd med noget, der til forveksling ligner en kenyansk udgave af den danske ’bodegavom’ og buttede børn. Men meget langt fra alle i lokalet er overvægtige. Ved et bord sidder fi re myndeslanke piger og deler beskedent en pizza mellem sig, mens de snakker og griner. Ved et andet bord sidder en fl ok helt normalvægtige for-retningsmænd og skyller frokosten ned med frugtjuice.

Et Steers-måltid kan for eksempel bestå af burger, pizza draperet med et tykt lag ost, friturestegt kylling, soft-ice og sodavand. Til trods for at fastfoodkæden også sælger salat, er der ikke en eneste af slagsen at spotte på bordene i den travle restaurant. Selv om der stadig er masser af mennesker i Østafrika, der kæmper en daglig kamp for at skaffe mad nok, så er de ikke at fi nde her.

Hurtigt indhentet af ny livsstilUsunde spisevaner og deraf følgende overvægt og risiko for livsstilssygdomme er for alvor ved at blive en faktor i de mere velstående befolkningslag. I Arusha i Nordtanzania er det heller ikke undgået læge Daniel Keboyes opmærksomhed, at han møder stadig fl ere overvægtige tanzaniere på sundhedsklinikken, hvor han arbejder. Og at han har fået fl ere patienter med type 2 diabetes i løbet af de seneste år i byen, der har cirka 300.000 ind-byggere. Daniel Keboye mener, at en stor del af forklaringen skal fi ndes i det, han kalder for den vestlige livsstil, som vokser hastigt frem blandt de lidt mere velstående tanzaniere.

”Før i tiden spiste de fl este meget ugali (en slags tyk grød kogt af majsmel og vand, red.) med en sauce af grønsager til og kun engang imellem kogt kød som tilbehør. I dag spiser de bananer stegt i olie, stegt oksekød, stegt kylling, pomfritter og drikker mere alkohol end tidligere. Samtidig bevæger folk sig ikke så me-get. De har scootere eller bil, og deres arbejde er måske ikke læn-gere fysisk anstrengende, men består i at arbejde ved internettet, telefonen, eller også er de i gang med at uddanne sig.”

Når Daniel Keboye møder en af disse patienter i sin konsul-tation, ser han det som sit personlige ansvar at undervise den

Usunde vestlige spisevaner og deraf følgende overvægt og risiko for livsstilssygdomme som diabetes er for alvor ved at blive en faktor blandt de mere velstående dele af befolkningerne i bl.a. Kenya og Tanzania.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

46

L¾gerÊudenÊGr¾nserÊerÊaltidÊder,ÊhvorÊn¿-denÊerÊst¿rst.ÊMidtÊiÊkatastrofenÊarbejderÊvoresÊl¾gerÊogÊsygeplejerskerÊiÊd¿gndriftÊforÊatÊreddeÊliv.ÊMenÊviÊkanÊkunÊhj¾lpe,ÊhvisÊviÊharÊpengeÊtilÊmedicinÊogÊudstyr.

MedÊenÊtestamentariskÊgaveÊtilÊL¾gerÊudenÊGr¾nserÊerÊduÊmedÊtilÊatÊsikreÊetÊhŒbÊogÊenÊfremtidÊforÊn¿dlidendeÊb¿rnÊogÊvoksne.

ArvÊudg¿rÊenÊvigtigÊdelÊafÊdeÊsamledeÊbidragÊtilÊL¾gerÊudenÊGr¾nser.Ê

NŒrÊviÊmodtagerÊenÊtestamentariskÊgave,ÊtagerÊviÊdetÊsomÊetÊudtrykÊforÊstorÊtillidÊogÊmoralskÊst¿tteÊtilÊvoresÊhumanit¾reÊarbejde.ÊPengeneÊgŒrÊbl.a.Êtil:

■Ê ÊMedicinskÊn¿dhj¾lpÊvedÊnaturkata-strofer og i fl ygtningelejre

■Ê ÊBek¾mpelseÊafÊlivstruendeÊsygdom-meÊsomÊmalaria,ÊtuberkuloseÊogÊhiv/aids

■Ê ÊMadÊogÊbehandlingÊtilÊst¾rktÊunderer-n¾redeÊb¿rn

L¾gerÊudenÊGr¾nserÊerÊfritagetÊforÊarveafgift.ÊHvisÊduÊbeslutterÊdigÊforÊatÊinkludereÊL¾gerÊudenÊGr¾nserÊiÊditÊtestamente,ÊkanÊduÊfŒÊgratisÊbistandÊtilÊatÊudf¾rdigeÊditÊtestamenteÊ

hos advokatfi rmaet DANDERS & MORE, der på denne måde støtter Læger uden Grænser.

L¾gerÊudenÊGr¾nserÊáÊKristianiagadeÊ8ÊáÊ2100ÊK¿benhavnÊ¯ÊáÊTlf.Ê39Ê77Ê56Ê00ÊáÊwww.msf.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE

KAN VI REDDE LIV

Foto

© M

ikke

l Dal

um /

MS

F

Foto

© G

illes

Sau

ssie

r












KAN VI REDDE LIV

Foto

© M

ikke

l Dal

um /

MS

F

Foto

© G

illes

Sau

ssie

r












KAN VI REDDE LIV

Foto

© M

ikke

l Dal

um /

MS

F

Foto

© G

illes

Sau

ssie

r

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludereLæger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente


Læger uden Grænser · Kristianiagade 8 · 2100 København Ø · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i fl ygtningelejre

Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

Mad og behandling til stærkt underernærede børn

pågældende i, hvad overvægt og usunde kostvaner medfører af helbredsmæssige risici.

”Jeg forklarer dem, at det er vigtigt, at de ikke spiser al den friturestegte mad, og at de i stedet skal sørge for at få sund mad og motionere,” siger han.

Ikke råd til at være sygDet er dog langt fra alle diabetespatienter i Afrika, der er så velstående, at de har råd til at indtage for meget fastfood og friture. Selv om en god del af forklaringen på væksten i diabetes type 2 kan forklares med længere levetid, ændret kost og ændret aktivitetsniveau, så kan grunden til sygdommen også blive lagt allerede i fostertilstanden, hvis moren er dårligt ernæret under graviditeten. På samme måde kan fejl- eller underernæring i de første år af barnets liv medvirke til at øge risikoen for at udvikle diabetes senere i livet, blandt andet fordi kroppen nærmest bliver ’programmeret’ til at få det absolut maksimale ud af hver eneste kalorie, der kommer indenbords.

Den 40-årige tanzanier Abdul Kadir Hussein har fået konstateret diabetes type 2, men han er ikke overvægtig. Tværtimod træder kindbenene for skarpt frem i ansigtet, og armene er så tynde som hos en spinkel 10-årig dreng. Selv forklarer han, at han ikke har råd til at være kritisk i forhold til, hvad han spiser. Han spiser det, han har råd til: ris, grønsagssauce, ris, ugali, en lille smule kød, pomfritter købt på en af byens talrige billige caféer. Men Abdul Kadir Hussein mener ikke selv, at hans kost er en medvirkende årsag til, at han blev syg. ”Jeg spiser stort set den samme slags mad i dag, som da jeg var barn,” fortæller han.

Det er nogle år siden, at Abdul Kadir Hussein begyndte at få mistanke om, at der var noget galt med ham.

”Når jeg vågnede om morgenen, følte jeg mig ikke længere udhvilet, men mat og træt og slet ikke klar til at arbejde som tid-

I Afrika får mange unge og yngre mennesker, der er slanke, kon-stateret diabetes. Forskning viser, at anlæg for sukkersyge allerede kan blive grundlagt på fosterstadiet, hvis et foster har trange ernæringsmæssige kår på grund af, at moren har sultet og haft fattigdomsrelaterede sygdomme under graviditeten.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

47

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

Lær at helbrede dig selv,og skab et lykkeligt liv!Et ophold på Væksthøjskolen giver dig metoder til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle om-råder af livet. Du lærer teknikker der kan ændre de ubevidste mønstre, der er med til at skabe sygdomme, problematikker m.v.

Du kan tage et kort kursus og selv arbejde videre med teknikkerne hjemme eller tage et længere ophold og få en hel række forskellige redskaber til at tage hånd om din egen situation og ændre den, mens du er i et støttende miljø. Køkkenet serverer hver dag sund, økologisk og velsmagende vegetarisk mad.

Priser: F.eks. 1 uges kursus kr. 3300,- på dobbeltværelse, 6 uger 1600,- kr./uge på dob-beltværelse, 12 uger 1200,- kr./uge inkl. lille eneværelse. Priserne er inkl. undervisning, kost og logi. Mulighed for andre typer enevær-else mod tillæg.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

Diabetes i Afrika• Det anslås, at kun 20 procent af diabetikere i Afrika

er diagnosticerede. De resterende 80 procent har ikke fået en diagnose og mange dør, inden den bliver stil-let. Det skyldes blandt andet manglende kendskab til sygdommen.

• I dag dør fl ere afrikanere af diabetes end af aids og malaria.

• Flere steder i Afrika betragtes diabetes stadig ikke som en sygdom, men som en forbandelse. Det kan eksem-pelvis føre til, at børn med diabetes bliver forladt af forældrene.

• I Vesten er overvægt årsag til 80-90 % af alle tilfælde af type-2 diabetes. Sygdommen kaldes populært også ’gammelmandssukkersyge’, fordi den typisk ram-mer sent i livet. I tredjeverdenslande kan kun halvt så mange tilfælde tilskrives overvægt, og sygdommen rammer folk i 20-30-årsalderen.

• På verdensplan har over 220 millioner mennesker dia-betes. Hvert år dør fi re millioner af sygdommen eller af komplikationer i forbindelse med følgesygdomme. Mere end 80 procent af dødsfaldene fi nder sted i udviklingslande. WHO anslår, at antallet af dødsfald vil blive fordoblet fra år 2005 og til 2030.

Kilder: www.videnskab.dk, www.u-landsnyt.dk og WHO.

ligere. I løbet af dagen kunne jeg også få svimmelhedsanfald, der var så slemme, at jeg blev nødt til at sætte eller lægge mig ned.”

Efter lang tid gik Abdul Kadir Hussein endelig til lægen, der tog blodprøver på ham. Da undersøgelserne var færdige, fi k Abdul Kadir Hussein besked om, at han lider af diabetes type 2, og at han skulle have insulin, fordi hans tilstand var dårlig.

Da han fi k stillet sin diagnose, arbejdede han som turistguide i safariindustrien og havde råd til at købe insulin og passe sin diabetes. Men da Abdul Kadir Hussein mistede jobbet, stoppede han også med at tage insulin, forklarer han.

”Det er nemt nok for en læge at sige, at jeg skal tage insulin, men når jeg ikke har råd til at købe det, hvad kan jeg så stille op”, spørger han og trækker på skuldrene. ”Derfor spiser jeg det, jeg har råd til, og hvis det en dag er pomfritter, så spiser jeg også dem, selv om jeg nu godt ved, at det er usundt for mig.”

Fattigdom kan kickstarte diabetesSelv om mange er hurtige til at forbinde fedme og diabetes type 2, så er den undervægtige Abdul Kadir Hussein ikke et enestå-ende eksempel. Forskning viser nemlig, at anlæg for sukkersyge allerede kan blive grundlagt på fosterstadiet, hvis et foster har trange ernæringsmæssige kår.

Mens det herhjemme er mest almindeligt, at diabetes type 2 viser sig, når man er lidt oppe i årene, så rammer det i Afrika også mange i 30’erne. En af årsagerne menes netop at være, at denne generation er født af mødre, der har udstået sult, hårdt arbejde og fattigdomsrelaterede sygdomme under graviditeten. Når børn af disse kvinder vokser op og spiser usundt og rører sig for lidt, er de som udgangspunkt svagere stillet i forhold til diabetes type 2, fordi kroppen ikke er gearet til at kapere en ’vestlig’ livsstil og suger al næring til sig.

Den såkaldte vestlige livsstil er ikke kun at fi nde rundt om-kring i de større byers fastfoodrestauranter. I det tre etager høje, døgnåbne supermarked Nakumatt i indre Nairobi, kan kunderne

vælge og vrage i et stort udvalg af kager, chips, slik, sodavand, hvidt toastlignende brød, juice og stegemargarine i lange baner. Omvendt er der ikke mange skridt fra de varegrupper hen til Nakumatts veludstyrede grøntafdeling, hvor vandmeloner og

48

TANDIMPLANTATER

EN TAND BILLIGERE

Hamlet Implantat og Kæbe-

kirurgi tilbyder implantater i

bedste kvalitet til fast, lav pris.

Vi sikrer dig:

• Kort behandlingsforløb

• Færre gener

• 3-D panoramarøntgen

• Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650

www.hamlet.dk

FASTE LAVE PRISER

Implantat med krone

13.900,-

Implantatløsning fuldkæbe

fra 75.000,-

Tryklåsprotese (4 implantater)

36.500,-Alle kroner er dansk produceret.

Alle har råd til et fl ot smil

Familie-og arveret

Ønsker du rådgivning vedrørende:• Oprettelse af ægtepagt og testamente• Hvordan skal det fælles hjem deles?• Hvor skal børnene bo?• Hvad med forældremyndigheden?

Så kontakt advokat Charlotte Gransøe

Dit indledende telefonmøde med os,er gratis og uforpligtende.

Telefon 33 12 30 45www.advokatkontoret.dk

Den sydafrikanske fastfoodkæde Steers har for længst etableret sig i de østafrikanske hovedstæder og frister nu dem, der har råd, til at spise usund og fed fast food.

mangoer kæmper om pladsen med kogebananer, løg, spinat og gulerødder.

Her står der kvinder med kunstfærdigt fl ettede frisurer, lakerede negle og chikke skuldertasker og vender og drejer kritisk hver enkelt grøntsag og frugt, før de eventuelt består testen og bliver lagt ned i indkøbskurven. Også på det lokale marked i Arusha i Tanzania bliver der handlet grøntsager, frugt og bælgfrugter til den store guldmedalje; små tårne af dybrøde tomater er stablet op på store stofstykker udbredt på jorden, store sække med linser

og bønner læner sig tungt op ad hinanden i rækker, og bjerge af bananer og avocadoer lyser op under de skyggende halvtage. Her ser det bestemt ikke ud, som om frugt og grønt langsomt bliver skiftet ud med chips og fedt i tanzaniernes daglige måltider.

Alligevel er netop det, hvad læge Daniel Keboye er bekymret for vil ske i takt med, at tanzanierne får råd til at skære ned på ugalien.

”Jeg møder unge mennesker her i min klinik, der ikke engang ved, hvad de helt almindelige grøntsager hedder. I stedet spiser de chips og æg stegt i olie.”

49

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

LEvERANDØR TIL hoSPITALER og KoMMuNER

GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG CWWW.CARINAERWIN.DK

STILFuLDT - DISKRETIoN - hØj KvALITET - FØLgER MoDEN

TIDSbESTILLINgTELEFON: 33 21 00 24

Kropsbårne hjælpemidlerKropsbårne hjælpemidler bærer eller bruger man, som navnet indikerer, på kroppen i modsætning til hjælpemidler som kørestol, rollator, el-scooter m.v. Kropsbårne hjælpemidler kan fx være brystproteser, parykker, kunstige lemmer, høreapparater, ortopædisk fodtøj og inkontinens- og stomihjælpemidler. Fælles for alle disse hjælpemidler er, at der ydes hel eller delvis støtte jævnfør Lov om Social Service.


Lov om Social Service kaldes også blot for Serviceloven. Særligt § 112 er i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler interessant, idet den klart tilkendegiver, at ’kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne’. Bestemmelsen gælder, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Selv om der er såkaldt frit leverandørvalg, så giver loven kom-munerne mulighed for at bestemme, at et hjælpemiddel skal leve-res af bestemte leverandører. Da der ikke kan spares på hvem der objektivt set har behov for proteser, er resultatet, at prisen bliver det eneste parameter, når kommunerne skal vælge, og ikke kvali-teten af de enkelte hjælpemidler. Man kan dog i de fl este tilfælde selv betale differencen, hvis man har fundet et mere velegnet og dyrere hjælpemiddel, end det kommunen umiddelbart vil yde støtte til. Det kan som regel godt betale sig at indgå i dialog med sagsbehandleren i sin kommune, hvis man i første omgang har fået afslag på et bestemt hjælpemiddel. Sagsbehandlere er ikke alvidende og kan ikke nødvendigvis sætte sig ind, hvor stor betyd-ning det har at få den rigtige protese eller paryk.

Naturtro benproteser af silikoneBen- og andre proteser laves af mange materialer, som gør at de er teknisk velfungerende og giver fuld bevægelighed til gang, løb og andre aktiviterer. Men de kan også laves af silikone, så de bliver helt naturtro. Det er muligt at lave silikoneproteser til en stump, når blot den er mindst to centimeter lang Derudover kan man også lave mindre bandager eller ortoser, der kan være med til at korrigere en fejlstilling eller kan sørge for at en enkelt legemsdel ikke bliver overbelastet.

Silikone er et materiale, der bliver brugt mere og mere til prote-ser og bandager. Silikone lugter ikke, bliver ikke gammelt, er godt for huden og kan formes og bearbejdes til produkter, der matcher brugerens hudfarve, åretegninger, facon og struktur.

Det er kun Sahva, der fremstiller proteser af silikone i Danmark. Men selv om silikoneværkstedet befi nder sig i Københavnsområ-det betyder det ikke, at man ikke kan få lavet en silikoneprotese, selv om man bor i en anden region. Sahva har mere end 40 lokale bandagister fordelt over hele landet, hvor man kan henvende sig. Bandagisten tager så eksempelvis en afstøbning af den tilbagevæ-rende fod samt en lang række fotos. På basis af præcis opmåling, afstøbning og fotos kan der derfor laves en protese, uden at man

Foto: Merete Nørgaard.

50

Udfyld og send denne kupon til os eller kontakt vores

kundeservice på telefon 48 16 74 75 for gratis at prøve

de nyeste udviklede stomibandager fra ConvaTec.

Vareprøverne bliver sendt til dig i en speciel designet

toilettaske til stomibandager (så længe lager haves).

Prøv de nyeste stomi-bandager fra ConvaTec

Slip for at klippe

Samtidig får du et gratis abonnement på vores magasin

”ConTact”, som er et magasin for dig med stomi, hvor du

løbende kan holde dig orienteret om nyheder og andet

inden for: • Produktudvikling • Faglige artikler • Info fra

andre stomiopererede • Nyheder inden for stomiområdet

Toilettaske

Ja tak, jeg vil have gratis vareprøver fra ConvaTec

Jeg ønsker prøver på:

Esteem synergy® 2-dels klæberkobling

med modellérbar klæber

Combihesive® II Plus 2-dels ringkobling med

modellérbar klæber

Esteem® 1-dels

Jeg har en: Kolostomi Ileostomi Urostomi

Min stomi størrelse er (mm)

Ja tak, jeg vil gerne have et gratis abonnement på

”ConTact” magasinet for stomiopererede

Navn:

Adresse:

By: Postnummer:

Telefon: E-mail:

Underskrift

Hos ConvaTec er beskyttelsen af vores kunders, dvs. dine personlige oplysninger meget vigtig. ConvaTec vil ikke – medmindre du giver din skriftlige tilladelse hertil – sælge, udleje eller på anden måde videregive personligt identificerbare oplysninger, du giver os, dvs. oplysninger, som gør det muligt for tredjepart at identificere dig. Undtaget herfra er en faktisk eller kommende køber af dele af eller alle vores forretnings-aktiviteter samt tilfælde, hvor loven eller juridiske eller regulatoriske processer kræver dette. Oplysninger, der gør det muligt at identificere dig, må anvendes af ConvaTec og ConvaTecs agenter, underleverandører, datterselskaber eller andre serviceudbydere i forbindelse med behandlingen af forespørgsler fra dig, og derudover til at kontakte dig vedrørende produkter, serviceydelser, kampagner, programmer eller andre oplysninger, der måtte være interessante for dig, eller til at kontakte dig med henblik på deltagelse i markedsundersøgelser. Hvis du ikke længere ønsker at modtage sådanne henvendelser fra ConvaTec, kan du “melde fra”, når du ønsker det, ved at ringe til ConvaTec på 48 16 74 74, mandag-torsdag kl. 8.30-16 og fredag kl. 8.30-15.30, eller ved at skrive til ConvaTec Denmark Aps., Birkerød Kongevej 2, 3460 Birkerød, Att. Data beskyttelse (Beskyttelse af personlige oplysninger). Denne erklæring opdateres fra tid til anden.

© 2011 ConvaTec Inc ®/™ Varemærker tilhørende ConvaTec Inc.

www.convatec.com

selv behøver at tage til hovedstaden. Proteserne kan laves så na-turtro, at man – udover at ramme rette hudtone og påføre freg-ner og blodårer – også kan tatovere silokonen. Hvis man fx har haft en tatovering, som efter amputation er blevet ’klippet over’, kan protesen få tatoveret den manglende del af den oprindelige tatovering. Dermed bliver det selvsagt endnu mindre påfaldende, at man anvender protese.

Silikone er kendt for sin helende effektProteser af silikone er nemme at holde rene med vand og sæbe, ligesom silikonen også er kendt for sin helende og smertestillende virkning på sår og skader.

I Sahva har man derfor valgt at prioritere silikone de senere år. Der er fl ere og fl ere, der gerne vil have proteser eller bandager i silikone blandt andet på grund af materalets gode egenskaber. Mange brugere oplever også alene på grund af silikonen, at blive meget bedre til at gå eller arbejde. Det er bandagisten, der vurde-rer fra person til person om silikone er en god løsning. Silikone-produkter er ofte dyrere end traditionelle produkter, men den

En afstøbning af gips af den bevarede legemsdel bliver brugt som model for silikoneproduktet.

Smuk uden hårVi har tænkt på helheden, så du kun skal tænke på dig …

Christine Headwear giver dig et attraktivt udvalg af smukke, specialdesignede tørklæder, hatte, kasketter og turbaner i 100% naturlige og åndbare materialer. Produkterne er gennemtestede og føles meget behagelige at have på.

Alle Christineprodukter er desuden tilskudberettigede.

Se udvalget og find nærmeste forhandler på www.christineheadwear.dk eller kontakt Mediq Danmark for nærmere information.

Mediq Danmark A/SKornmarksvej 1519, DK2605 Brøndby, Tlf. + 45 3637 9130

højere pris opvejes langt hen ad vejen af en længere holdbarhed, bedre pasform, de æstetiske muligheder og af brugerens ofte

Find frem til hjælpemiddelHjælpemiddelbasen indeholder oplysninger om 48.564 hjælpemidler og 936 danske forhandlere af hjælpemidler. I Hjælpemiddelbasen fi ndes beskrivelser af hjælpemid-lerne, oplysninger om produkternes tekniske specifi katio-ner, prøvningsoplysninger og priser samt kontaktoplys-ninger til forhandlerne. Der er mulighed for at se billeder af størstedelen af produkterne, og der fi ndes et stigende antal brochurer, videoklip og brugsanvisninger. Læs mere på www.hmi-basen.dk.

øgede livskvalitet. Prisen på silikoneprodukter bliver blandt andet regnet ud efter materialernes vægt og en helbens-protese vil i sagens natur derfor koste mere end en enkelt fi nger. I de tilfælde hvor bandagisten vurderer, at silikone er løsningen, er argumen-terne ofte så indlysende, at mange kommuner vælger at sige ja til en lidt større bevilling.

Brystproteser bliver også lavet af blød silikonegelHvor brystproteser for blot få år tilbage var meget standardise-rede, er der sket en kæmpe produktudvikling gennem de senere år. Proteser laves i dag typisk af blød silikonegel, som tilnærmel-sesvis har en konsistens som det naturlige bryst. De fi ndes i alle udgaver, til venstre- og højresiden, med mere fylde foroven eller forneden samt i forskellige hudtoner, der passer til lyse nordiske eller til mørkhudede kvinder. Mange proteser lægges i en lomme i en speciel bh, men der fi ndes også proteser som har en klæbende bagside, der hæfter på huden og dermed følger kroppens bevæ-gelser ligesom et naturligt bryst.

Der er også frit leverandørvalg hvad angår valg af brystproteser samt fri mulighed for i samråd med den valgte butik at fi nde den bedst egnede løsning. Udgiften refunderes eller der medbringes

Joy Nitav mistede sit hår permanent, efter hun for anden gang gennemgik en skrap kemobehandling for leukæmi. Derfor bruger hun paryk. Det har taget hende lang tid at fi nde ud af, hvem hun er efter hårtabet, men hun kigger ikke længere ned i jorden, når hun færdes omkring. Hun kigger ud i verden.

Foto

: Dan

iele

Leo

ne, w

ww

.dan

iele

leon

e.ne

t.

52

Måbjerg Skolevej 46-48 · 7500 HolstebroTlf.: 97 42 32 33 · [email protected] · www.hardam.dk

Også salg til private

Kirstine Hardam A/S– når det gælder

• Stomiartikler• Sårbandager• Inkontinens

Serviceloven § 112§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpe-midler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leve-randøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifi kationerne.

Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpe-midler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrel-sen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuld-stændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Læs mere på www.retsinformation.dk

en bevilling til den valgte leverandør. Imidlertid har kommuner in-den for lovens rammer mulighed for at indgå aftale med bestem-te leverandører. Her er det stort set altid prisen, der bestemmer. I disse kommuner bevilges tilskud ifølge den pris, som den valgte leverandør kan levere en protese til. Differencen ved at vælge en anden leverandør – selv om der et såkaldt frit leverandørvalg – be-tales så af kvinden selv eller af den valgte leverandør.

Parykker til forbigående eller varigt hårtabHvis som følge af sygdom skal i kemoterapi eller skal have strå-lebehandling i hovedet, vil man miste sit hår. I den periode har man behov for hovedbeklædning eller paryk. Som regel er det sygehuset eller hospitalet, der hjælper patienterne med forslag til en parykforhandler og som regel også med rekvisition til at dække indkøb af en paryk i kunstfi ber eller hovedbeklædninger til at dække den sårbare hud. Hvis man fi nder en dyrere paryk har man imidlertid ret til at få standardtilskuddet og så selv supplere op, hvis nødvendigt.

Har man helt eller delvist mistet sit hår efter fx en forbrænding eller behandling for hjernesvulst eller lider af den fortsat ufor-klarlige sygdom alopecia, vil mange gerne have en helt naturtro parykløsning i ægte hår, fx ’Hår for livet’, som dog koster væ-sentligt mere end en fi berparyk. Nogle kommuner har forståelse for betydningen af og nødvendigheden af løsningen og tildeler højere tilskud. Andre er beklageligvis ikke så indfølende.

Nogle børn fødes uden hårNabila Kehlet, som både er sygeplejerske og frisør samt ramt af alopecia, driver butikken ’La Vida Nabila’ i Charlottenlund. Her sælger hun såvel almindelige fi berparykker som ’Hår for livet’ løsningen. Kunderne er i dag både kemopatienter og børn samt voksne, der har alopecia. Om nogen ved Nabila, hvad det betyder at få det kropsbårne hjælpemiddel, man har behov for.

”Jeg har 15 alopeciabørn, der kommer her. Den yngste er 4 år. Nogle af børnene er født helt uden og har aldrig haft hår. Det er nu ikke så skrækkeligt for børnene, som det er for forældrene,” forklarer Nabila. ”Men når de bliver teenagere ændrer det sig. Også i forhold til mobning. Jeg havde en teenagepige, som blev mobbet i 7. klasse. Jeg kom ud til hendes klasse, som ikke vidste noget om, hvorfor jeg var der. Jeg havde min sygeplejeuniform på og fortalte om anatomi og fysiologi og også om, hvorfor man egentlig har hår. På den måde kom jeg ind på parykker. Og så tog jeg mit hår af. ’Kender I andre, der ser sådan her ud’, spurgte jeg. Og så kiggede de alle sammen over på teenagepigen, der havde paryk på. Og så spurgte jeg dem, om det var sjovt at drille en, der kunne gøre, som jeg netop havde gjort. Pludselig fi k jeg vendt den klasse. Pigen er aldrig blevet mobbet siden. Det betød ingenting for mig, men det betød alt for hende.”

En protese skal være æstetisk-funktionelKropsbårne hjælpemidler skal således i mange tilfælde ikke alene opfylde et funktionelt behov, men også sørge for, at man føler sig godt tilpas, føler sig fri og at man ikke stikker ud i forhold til andre, hvad enten man umiddelbart kan se protesen eller er skjult af tøjet, som fx en stomipose.

”Vi har arbejdet intensivt med at udvikle silikoneproteser de sidste 3-4 år,” forklarer Ove Jensen, der er divisionschef i Sa-hva. ”Vi har afdækket, hvor vi kan gøre en forskel. Ikke kun af æstetiske hensyn, for en protese skal være mere end det. Den skal være æstetisk-funktionel, hvilket vil sige, at den skal opfylde en basal funktion som protese samtidigt med at den skal give en forbedret livskvalitet. Silikoneproteser betyder uendelig meget for rigtigt mange mennesker, idet de med en sådan protese ikke er påfaldende anderledes i det offentlige rum. Andre mennesker kan ikke umiddelbart se, at man bruger en protese, hvis den er lavet af silikone. Materialet er uovertruffent rent æstetisk og brugeren kan foretage sig det samme som de fl este andre. Man kan faktisk i mange tilfælde både gå på stranden og i svømmehallen med sin protese på.”

53

Budolfi Plads 9 • 9000 Aalborg • 98 10 32 11

Læs meget mere om os på

www.parykker.dk98 10 32 11

Kæmpe udvalg i kvalitetsparykkerEkspert i speciallavede løsningerForhandlere i hele landet - også på Sjælland. Besøg bl.a. vores forhandler i Charlottenlund; La Vida Nabila.

Et smil kan gøre hele forskellenHimmelvendte øjne og sure miner var tidligere hverdag for Londons hjemløse, når de henvendte sig på skadestuerne rundt om i millionbyen. I dag har en håndfuld læger og sygeplejersker dog sat sig for at gøre op med sundhedssektorens fordomme, fordi de hjemløse som alle andre har brug for venlig, værdig og professionel behandling.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard

RASK Magasinet, Storbritannien: 41.000 mennesker. Så mange regner myndighederne med, der lever uden per-manent tag over hovedet i Storbritannien. Af dem bor mindst en fjerdedel i hoved-staden London, men på trods af at de seks gange oftere end andre kommer i forbin-delse med skadestuerne, så er det ikke en gruppe, der bliver taget godt imod. Ofte fulde, påvirkede, vrede eller frustrerede, fylder de meget og er svære for personalet at tage sig af. Abstinenser gør dem ube-regnelige, leveforholdene svære at færdig-behandle, og det får mange sygeplejersker og læger til at ekspedere dem så hurtigt som muligt – tilbage til gaden.

Aldrig mere42-årige Josie er en af de mange, der har haft det svært ved systemet. Efter 20 år ind og ud af midlertidige boliger, på gaden og på bænken, men altid med en fl aske indenfor rækkevidde, befandt hun sig en dag på skadestuen. Da sygeplejersken var ved at sætte drop i hendes håndled, kiggede hun på Josie og sagde: ”Folk som dig koster samfundet mange penge. Tag dig sammen.”

Udsagnet fi k Josie til at rive droppet ud, smække med døren og love sig selv aldrig mere at vende tilbage. Dog kollapsede hun kort tid efter på gaden og blev bragt tilbage med ambulancen, og lige siden er hendes verden vendt rundt. For i stedet for fordomme, mødte hun et smil.

Sygeplejersken Jackie blev hendes red-ning. For efter en operation, der fjernede halvdelen af hendes ene lunge og en diag-nose for tuberkulose, snakkede og smilede hun Josie til en ædru tilværelse og et job, som hun lige er startet i for nylig.

”Jackie viste mig tillid og venlighed. Det var noget, som jeg ikke havde prøvet før. Hun gav mig ikke bare medicin, men fulgte mig, så vi i dag er venner. Uden hende var jeg helt sikkert bare taget til-bage på gaden eller gået i den nærmeste vinbutik og fortsat som før. Men Jackie fi k mig til at tænke.”

London kender ikke indbyggertalletOffi cielt huser London otte millioner mennesker, men uoffi cielt er tal-let højere. Briternes modvilje mod registrering gør det svært for storbyens kommuner at kende det præcise ind-byggertal, men et er sikkert – London vokser stadig. Som Englands hoved-stad virker den som en magnet på folk fra både resten af Storbritannien og verden og på grund af landets tidligere status som kolonimagt, har mange mennesker haft mulighed for at tage hertil.

Hjemløshed er et stort og voksende problem i London, for offentlige besparelser i mil-liardklassen sender allerede nu fl ere end tidligere på gaden.

Tur returFor mange hjemløse ender hospitalsophol-det ikke som Josies. De ryger nemlig lige tilbage på gaden igen, fordi der ikke er nogen sociale myndigheder, der tager sig af dem, når de bliver udskrevet, forklarer Nigel Hewett. Han var sammen med to andre i oktober 2009 med til at starte London Pathway, som i dag har til huse på University College London Hospital (UCLH) i Camden i Nordlondon.

”London er delt op i 32 kommuner. Alle er de ramt af besparelser, så ingen ønsker at påtage sig ekstra omkostninger. Den største del af vores arbejde består derfor ikke i at helbrede på hospitalet, men i at fi nde et tag over hovedet, sociale ydelser og en sparringspartner til de hjemløse, så de ikke ved udskrivelsen ender på gaden igen.”

I 20 år har Nigel arbejdet som læge blandt de hjemløse. Først i byen Leicester mod nord, men siden på UCLH i London. Alle steder har han set sundhedspersona-lets mangel på forståelse overfor den ud-satte gruppe, og det fi k ham til at komme op med ideen til London Pathway.

En simpel idéNigel mener nemlig ikke blot, at hjemløs-hed skal ses som et socialt problem, men i lige så høj grad – hvis ikke mere – som et

54

Trudy Boyce (bagerst), Josie og Nigel Hewett på University London College Hospital i Camden. Det er herfra, de lige nu arbejder, men i fremtiden håber de at kunne udvide samarbejdet med yderligere to hospitaler i London og Brighton.

University College London Hospital er et af Storbritanniens føre-nde, men stadig møder de hjemløse mange fordomme. De opfat-tes ofte af personalet som truende, vrede og svære at behandle. I en travl hverdag kan det derfor være svært at rumme dem.

sundhedsmæssigt. Ofte er de hjemløse nemlig mennesker med fysiske, psykiske sygdomme samt misbrugsproblemer, og hvis disse sygdomme ikke behandles, så bliver deres sociale problemer heller ikke bedre, siger han.

”Overfor denne gruppe er det nødvendigt med en helhedsori-enteret indsats. Vi skal fi nde dem et sted at bo, sikre at de tager deres medicin og eventuelt arbejde for, at de kan få en anden omgangskreds end den, de har lige nu. Mange oplever ensom-hed, når de stopper misbruget, for deres venner fra før, kan de sikkert ikke se mere.”

Med den viden fi k han overtalt ledelsen af UCLH til at afprøve sine ideer, og siden har en sygeplejerske fra London Pathway været en af de første til at tilse de hjemløse, når de kommer ind på en af hospitalets mange afdelinger.

Et venligt ord og et smilMedgrundlæggeren og sygeplejersken Trudy Boyce er en af dem, der sørger for et venligt ord og et smil. Og det er ofte nok til at få den hjemløse til at slappe af og fortælle lidt om sig selv. Ud fra hans eller hendes historie begynder hun at stykke et behandlings-forløb sammen, men kun hvis den indlagte er interesseret i det, understreger hun.

”Vi giver dem plads, respekt og et øre. Vi behandler dem som mennesker. Det har alle krav på, men det er så sjældent, denne gruppe får det. Vi får dem til at snakke, prøver at overtale dem til at blive på hospitalet til undersøgelser, og inden udskrivelsen har vi kontaktet de nødvendige socialkontorer, så der er en seng et sted til vedkommende, nogle penge og en kontaktperson.”

En sådan kontaktperson kan være Josie. Fordi hun selv har levet på gaden, været i et misbrug og kender livets gang der, har hun nemlig et godt udgangspunkt for at give forståelse og plads i tiden, der kommer.

Ingen lette udvejeSelv var hun stærk – men også heldig, siger hun i dag. For Jackie holdt kontakt med hende i et år. Den tuberkulose Josie havde, var nemlig ikke let at behandle, så det krævede et intensivt medicinsk forløb. Men igennem alle månederne fi k hun opbakning og støtte samt rosende ord med på vejen af Jackie. Og at den respekt hun fi k for sig selv i den svære periode var med til at hjælpe hende igennem abstinenserne, tabet af venner og frem mod en ny ver-den, er hun ikke i tvivl om i dag.

”Jeg havde drukket i 20 år. Min familie havde opgivet mig, og det havde jeg vel også selv. Jeg havde fået at vide af lægen, at jeg havde seks måneder tilbage at leve i, men jeg drak bare videre – indtil jeg fi k diagnosen tuberkulose.”

I dag har hun igen kontakt til familien og er kommet videre. Hun er ansat på deltid i London Pathway som kontaktperson,

og hun glæder sig til at kunne bruge af sine egne erfaringer til at hjælpe andre. Dog er den største glæde i hendes liv, at hun er blevet mormor.

En solstrålehistorieGrunden til at Josie begyndte at drikke var nemlig, at hun som 15-årig blev gravid. Opvokset i en katolsk familie, var det ikke noget at være stolt af, så familien fi k arrangeret, at barnet blev taget fra hende lige efter fødslen. Derefter talte man ikke mere om den sag.

Men for Josie var det ikke godt. Hun begyndte at drikke i week-enden, så i hverdagene og til sidst hele tiden. Men hun glemte aldrig. Og derfor betyder det også alt for hende, at hun i dag igen har fået kontakt med sønnen, og at hun tilmed har fået to børnebørn med i købet.

”Jeg føler virkelig, at jeg har vundet i lotteriet. Ud over min søn og børnebørn, har jeg også igen kontakt til mine forældre og min søster. De slog hånden af mig, da mit misbrug var værst, fordi de ikke kunne holde usikkerheden ud. Men i dag er jeg ved at få mit liv tilbage – og jeg har meget at indhente.”

Dog er det langtfra alle, der kan fortælle en solstrålehistorie som Josies. De fl este falder nemlig tilbage i misbruget igen, og derfor er der heller ikke mange, der står i kø for at hjælpe projek-tet økonomisk, siger Nigel. Men det kan betale sig.

Man sparer ved at hjælpeEn uafhængig undersøgelse har for nylig vist, at hvis de hjemløse får den rigtige hjælp første gang, så er der mindre chance for, at de som nu dukker op på skadestuerne igen og igen. Og de er også indlagt i kortere tid, hvis personalet kan hjælpe dem videre i stedet for, at hospitalet bliver brugt som opholdssted. Men det kræver en stor indsats, forklarer Trudy.

”Vi ved, at hvis en patient bor på et herberg, så skal de vide, at han er ved os. Ellers mister han sengen der og har ingenting at komme ud til. Vi ved også, at de, der sover på gaden skal være udskrevet inden kl. 10 om morgenen, ellers kan de ikke nå at sikre sig en plads på et herberg. På samme måde kan man ikke udskrive en patient fredag middag, for så har han ingen steder at være i weekenden. Så ved at forklare sundhedspersonalet dette og insistere på, at hvis de ikke gør det, så må de beholde patien-ten på deres regning, kan vi være med til at spare dem penge.”

Om argumentationen holder i tiden fremover venter folkene bag London Pathway spændt på, for heftige budgetnedskæringer hænger over Storbritanniens hospitaler. Dog håber de at ved at vise vejen, vil en venlig, værdig og professionel behandling også fremover være en del af vejen mod helbredelse for de hjemløse i London som andre steder i landet, hvor London Pathway i fremti-den også vil arbejde.

55

Nyt om helse• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Mælk med D-vitamin en sejr for folkesundhedenSundhedsstyrelsen anbefaler voksne at indtage 7,5 mikrogram indtil de er 60 år, derefter 10 mikrogram. Til plejehjemsbeboere anbefales 20 mikrogram D-vitamin pr. dag. Men ifølge en lang række eksperter på området bør det anbefalede daglige D-vitamin-indtag hæves til minimum 35-38 mikrogram om dagen hele året. En undersøgelse af 65.000 blodprøver gennemført på Vejle Sygehus viser imidlertid, at danskerne allerede har svært ved at leve op til de nuværende anbefalinger, og at halvdelen af be-folkningen får for lidt D-vitamin. D-vitamin har stor betydning for sundheden og kan reducere risikoen for en lang række sygdomme som fx knogleskør-hed, hjerte-karsygdomme, diabetes I og II samt forskellige kræftformer. D-vitamin har derudover en positiv indvirkning på muskelfunktionen, hvilket reducerer risi-koen for fald hos ældre og har betydning for humøret samt en lang række psykiske lidelser. Ser man på, hvor mange, der ligger under et niveau, hvor D-vitaminet for alvor begynder at forebygge sygdomme, er tallet helt oppe på 85-95 % afhængigt af, hvornår D-vitamin-tallene måles.

Fra april måned tillader Sundhedsstyrelsen for første gang no-gensinde salg af D-vitamin-beriget mælk i den danske detailhandel. ’Det er en fantastisk god nyhed og et stort fremskridt, som vi har efterspurgt igennem fl ere år’, siger Landsformand Ulla Knappe fra Osteoporoseforeningen. ’Kalk og D-vitamin har stor indfl ydelse på knoglestyrken, men kalk kan ikke optages i kroppen uden D-vitamin. Derfor er det oplagt at tilsætte D-vitamin til mælk. Fort-sætter den tendens, så berigelsen ikke som i dag kun vil omfatte minimælk, tror jeg, at vi vil kunne se stor effekt om 10-20 år, og jeg er overbevist om, at færre faste mælkedrikkere vil udvikle knogle-skørhed. Det er en sejr for folkesundheden’, fastslår Ulla Knappe.

Kilde:www.osteoporose-f.dk

56

Advarsel mod kosttilskud fra 24h7diet.comFødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at indtage en række kosttilskud, som sælges på den dansksprogede hjemmeside www.24h7diet.com, da produkterne indeholder sundhedsskade-lige ingredienser. Kosttilskuddene markedsføres som muskelfrem-mende og slankende.

Hjemmesiden forhandler blandt andet produkterne:Thermo X power med indhold af Maca (Lepidium meyenii

Walp).Testodren™ Testosteron med indhold af Tribulus terrestris L.Muscle & Libido Boost med indhold

af Maca (Lepidium meyenii Walp) og Tribulus terrestris L.

Maca (Lepidium meyenii Walp) kan påvirke blodtrykket og har vist sig at kunne påvirke seksualadfærd og hor-monsystemet i dyr. Tribulus terrestris L vurderes at kunne give alvorlige toksiske effekter på leveren og centralnervesystemet.

Det kan ikke udelukkes, at hjemmesiden markedsfører andre sundhedsskadelige produkter.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt produk-terne, til at kassere dem.

Hjemmesiden henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i Island og har kontaktadresse i Storbritannien. Hjemme-siden er ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Fødevare-styrelsen vil orientere myndighederne i Island og i Storbritannien.

Kilde. www.foedevarestyrelsen.dk

Plantebaseret sterol til sænkning af kolesterol lanceret af DaniscoDanisco har udviklet et såkaldt fytosterol, PinVita™, der er udvundet af bæredygtigt fyrretræ, og som vil kunne anvendes i en række fødevarer og kosttilskud mod hjerte-kar-sygdomme. PinVita™ virker ved at reducere kolesterol-optagelsen.

PinVita™ er udvundet af en naturlig og bæredygtig fyrretræskilde, indgår let i formuleringer og giver fødeva-reproducenterne potentiel adgang til en anprisning om hjerte-kar-sundhed.

”Det er veldokumenteret, at en sænkning af LDL-kolesterol redu-cerer risikoen for hjerte-karsyg-domme. PinVita™ er en ingredi-ens, der hjælper med at nedsætte den risiko, og det er derfor ingen overdrivelse at sige, at PinVita™ er ’udviklet med fokus på hjer-tet’,” siger Peter Wisler, Business Development Director, Danisco Health & Nutrition.

”At disse plantebaserede steroler kan anvendes i allergen- og GMO-frie produkter, gør dem mere anvendelige til større befolkningsgrupper og regionale præferencer,” siger Wisler.

Lanceringen af PinVita™-fytosteroler er en styrkelse af Daniscos produktudbud inden for hjertekar-sundhed, som allerede omfatter K2-vitaminet ActivK™. Danisco’s health & nutrition-strategi har seks fokusområder: knogler, hjerte-kar-sygdomme, fordøjelse, immunforsvar, tandsundhed og vægtregulering.

Kilde: www.pinvita.com

Sygeplejersker er storforbrugere af akupunktur, zoneterapi og massageDe danske sygeplejersker er hyppige brugere af alternativ behandling. Det viser et ViFAB-fi nansieret forskningsprojekt af Anita Lunde fra Syddansk Universitet.

Ifølge forskningsprojektet har godt 77 procent af de ad-spurgte sygeplejersker brugt en eller fl ere former for alterna-tiv behandling. Hermed er andelen af sygeplejersker, der har brugt alternativ behandling to til fem gange højere for fl ere behandlingsformer end blandt danskerne i almindelighed.

Akupunktur, massage og zoneterapi er særligt popu-lære behandlingsformer og bruges af ca. 40 procent af sygeplejerskerne. Ca. 15 procent af sygeplejerskerne har prøvet healing og kranio-sakral terapi, hvilket er væsentlig mere end dan-skerne generelt, hvor henholdsvis 6 og 3,2 procent har prøvet de to behandlingsformer.

Ifølge forskningsprojektet er sygeplejerskernes personlige erfa-ringer nyttige, da mere end hver tredje sygeplejerske får spørgsmål fra patienter om alterna-tiv behandling.

Meget få sygeplejersker giver dog konkrete anbefalinger vedrørende alternativ behandling eller foreslår, at patien-terne gør brug af alternativ behandling.

På trods af at sygeplejersker i højere grad end resten af den danske befolkning lægger sig på briksen hos en alter-nativ behandler, mener størstedelen, at de har middel eller mindre viden om området. Og over halvdelen synes, at der er behov for mere viden om alternativ behandling.

Kilde: www.vifab.dk

Foto

: Ost

eopo

rose

fore

ning

en.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

57

Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse!

Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 77 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overføl-somhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er.

Det kan vi tilbyde dig!97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 811 til-bagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater.

På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

TRYGHEDSGARANTIHvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage!

Bliv fri for allergi og astma - uden medicin

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – [email protected] – tidsbestilling 70 25 50 99

AllergiKompagniet- kendt fra “tv2 praxis” Vi tør

give dig

chancen!

- er du parat

til at tage

den?

”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtnin-ger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.”

Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

D-vitamin beskytter sandsynligvis mod øjensygdommen AMDIfølge et nyt studie baseret på data fra 1.313 kvinder mindskes ri-sikoen med op til 60 % for at få den aldersrelaterede øjensygdom AMD ved et højt indtag af D-vitamin.

En videnskabelig afhandling publiceret i apriludgaven af det videnskabelige tidsskrift Archives of Ophthalmology viser, at de kvinder i alderen op til 75 år, der havde det højeste indtag af D-vitamin havde 59 % mindre sandsynlighed for at udvikle AMD sammenlignet med kvinder, der havde det mindste indtag af D-vitamin.

Forskerne ledet af Ph.D. Amy E. Millen fra School of Public Health and Health Professions på University at Buffalo, New York, valgte at se på P-25(OH)D, som er en god indikator for D-vitamin status hos den enkelte person, dvs. blodplasmaets indhold af 25-hydroxyvitamin-D, idet det afspejler D-vitamin optagelse, hvad enten det er indtaget oralt eller kommer via eksponering fra solens stråler.

AMD er en kronisk øjensygdom, som gør at den gule plet (det område af nethinden der indeholder specielt mange tapceller og som derfor er særlig god til at se farver) degenererer hvilket i sidste ende kan føre til irreversibelt synstab. Sygdommen rammer omkring 10 % af voksne i alderen fra 40 år og opefter i udviklede lande.

Kilde: www.archopht.ama-assn.org

Zoneterapeutforeninger slår sig sammenForenede Danske Zoneterapeuter(FDZ) og Skandinavisk Forening for Zoneterapeuter(SFZ) slår sig sammen og bliver til én forening under navnet Forenede Danske Zonetera-peuter.

”Det er et stort skridt i den rigtige retning, at vi styrker faget ved at samle kræfterne i én forening. FDZ håber, at det kan være begyndelsen på endnu mere samarbejde og på sammenlægninger inden for branchen,” siger FDZ’s nye formand, Lotte Vinde Carlsen i en pressemeddelelse.

Størstedelen af zoneterapeuterne i FDZ er Registrerede Alternative Behandlere, som lever op til Sundhedsstyrelsens krav til uddannelse, efterud-dannelse, god klinisk praksis med mere, og klienter kan få støtte til behandlingen gennem Sygeforsikringen ’danmark’.

FDZ arbejder for at fremme samarbejdet med det etablerede sundheds-væsen og arbejder til hver en tid med at styrke uddannelsen til zoneterapeut.

Zoneterapi er en af de alternative behandlinger, som fl est gør brug af for at få lindret gener som astma og allergi, hovedpine, kolik eller f.eks. smerter og bivirkninger efter kræftbehandling. 22 % har inden for det seneste år (2005) gjort brug af en alternativ behandler og 45 % har brugt det på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det viser Sund-heds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 foretaget af Dansk Institut for Folkesundhed (se www.vifab.dk).

Kilde: www.fdz.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

RASK i Ungarn– i thermalbad efter konsultation med lægen

Ungarn har på grund af sin geologiske egenart henved 1.400 varme, thermiske kilder, der springer fra undergrunden over det meste af landet. De fl este ungarere benytter sig af muligheden for at gå i kurbad eller thermalbad, enten fordi de har konkret behov for det, af forebyggende årsager eller fordi det slet og ret er rart og hyggeligt. At gå i thermalbad skal dog ikke forveksles med wellness-begrebet, for thermalbade har en medicinsk indvirkning på en lang række sygdomme.

• Tekst og foto: Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

RASK Magasinet, Ungarn: Allerede for to tusinde år siden udnyttede romerne de varme, helbredende kilder i Ungarn og etablerede kurbade, men det var i 1600- og 1700-tallet, mens Ungarn var under tyrkisk herredømme, at en omfattende badekultur fi k sin opblomstring. Nogle af disse fl ere hundrede år gamle kurbade eksisterer fortsat i bedste velgående. Men de fl este thermalbade er fra nyere tid, som fx Gellért Badet og Széchenyi Badet i hovedstaden Budapest. Begge er umåde-ligt smukke og bygget i en for Budapest karakteristisk Art Nouveau-stil omkring forrige århundredskifte.

I den vestlige del af Ungarn, på stræk-ningen fra den østrigske grænse til Buda-pest breder der sig et bakket og smukt landskab, som dels er bibeholdt som uberørt natur og dels anvendes som land-

brugsjord, hvor der både er husdyrhold og dyrkes afgrøder, som fx paprika, der indgår i nationalretten gulyás, ligesom der overalt er vinmarker, som for 70 % ved-kommende giver specielt gode hvidvine. I dette område ligger tillige Centraleuropas største sø, Balaton, som hver sommer tiltrækker hundredtusindvis af turister fra Ungarn og resten af Europa. Men området er bogstavelig talt også spækket med ther-malbade, som benyttes af helt almindelige borgere hver dag, og med thermalhoteller, som typisk har adgang til egne thermiske kilder og dermed også har thermalbade samt almindelige inden- og udendørs svømmebassiner. Det er karakteristisk, at der på stort set alle thermalhotellerne er ansat speciallæger (reumatologer) samt fysioterapeuter, massører, diætister m.v.

I Ungarn er balneologi (læren om

rehabilitering og behandling med kurvand) rent faktisk et subspeciale på lægestudiet på alle fi re universiteter enten som en del af specialet reumatologi eller som en del af læren om rehabilitering.

Behandling af sygdomme ved hjælp af thermalvandOrdet balneologi, som også kaldes bal-neoterapi, stammer fra det latinske ord balneum, som betyder bad, og balneo-logi dækker derfor over behandlingen af sygdomme ved hjælp af medicinske bade i thermalvand eller alternativt ved indån-ding af dampe fra vandet, ved at drikke nogle typer kildevand eller ved indpak-ning i mudder indeholdende mineraler fra de varme kilder. Mange thermalkilder indeholder en lang række mineraler som silicium, svovl, selen, radium, magnesium,

Denne 1001 og én nats pool ligger bag receptionen på Hotel Spirit og lokker med sin eventyrlige stemning.

58

calcium, jern, mangan, brom, jod, natrium, kalium, lithium m.fl . Det er vandets indhold af disse mineraler, der har helbredende virkning på en lang række sygdomme som fi bromyalgi, hudsyg-domme som dermatitis og psoriasis, reumatologiske sygdomme, ledsmerter, underlivssygdomme hos kvinder m.v. Derudover anvendes medicinsk behandling i thermalbade i forbindelse med genoptræning efter knæ-, hofte- og rygoperationer, ligesom mange patienter anvender badene som led i en forebyggende behandling. Da thermalvand er kraftigt indvirkende, må man som regel kun bade i 20 minutter ad gangen og maksimalt tre gange om dagen. Hjertepatienter og gravide frarådes at bade i nogle af thermalbadene og børn under 12 år bør heller ikke komme i vandet.

Alle kommer i thermalbadene Når man en helt almindelig formiddag midt på ugen kommer i thermalbadet Fürdö i Zalakaros, er det slående i hvor høj grad der lægges vægt på at imødekomme alle behov. Den første informa-tionstavle man støder på, efter man er kommet ind, er fx skrevet i braille og ved selve indgangen til thermalbadeområdet er der adskillelige indgange for kørestolsbrugere, ligesom der alle steder, hvor det er nødvendigt, er kørestolslifte. Thermalbadeområdet består af fl ere indendørs varmtvandsbassiner, hvoraf det ene et im-ponerende stort og fl ot, næsten som en moderne katedral. Der er også andre store indendørs svømmebassiner samt mange rum fyldt med liggestole, hvor folk ligger i badetøj eller badekåber og hviler sig, læser avis eller hyggesnakker mellem badene. Der er både familier med bedsteforældre og store eller voksne børn og yngre eller ældre par samt enlige, der ligger smutter forbi som led i en ugentlig rutine. Thermalbadet Fürdö i Zalakaros er særligt kendt for at have terapeutisk effekt på kroniske gynækologiske problemer,

infl ammatoriske sygdomme, patienter som netop har gennemgået ortopædkirurgiske operationer, kredsløbssygdomme m.fl .

Familiehotel med thermalvand, læger, fysioterapeuter og massørerLige i nærheden, på den anden side af vejen, ligger et stort hotel-kompleks, Hotel Karos Spa, som bedst kan karakteriseres som et gennemsnitligt familiehotel. Hotellet har et fi nt thermalbad samt fl ere store og små indendørs pools, mens bassinerne udenfor er store og fl otte og indrettet til både stille svømning og skæg vandleg. Hotellet er ikke et luksushotel, men har i lighed med andre medicinske thermalbade læger, fysioterapeuter og massører ansat.

Ungarn i talUngarn er godt og vel dobbelt så stort arealmæssigt som Danmark, idet landet er på 93.030 km2. befolkningen er også sådan cirka dobbelt så stor, idet der bor godt 10 mio. indbyggere i landet. De 2 mio. bor i hovedstaden Budapest. Ungarsk, kaldet magyar, er et fi nsk-ugrisk sprog i den uralske sprogæt og er modersmål for stort set alle i Ungarn og for ca. 4 mio. mindretal i nabolan-dene Rumænien, Slovakiet, Serbien, Ukraine og Østrig samt for grupper i Kroatien og Slovenien.

Behandling og ophold på Hotel Spirit i SárvárEn nat for to personer kan gøres for ca. 1.250 kr. in-klusive morgenmad. Mod et mindre tilllæg på 14 Euro, hvilket er godt 100 kr., kan man få et ca. 70 m2 stort dobbeltværelse med en rund seng og en 30 m2 stor terrasse med liggestole, bord og stole. Prisen er inklusive morgenmad og fri afbenyttelse af hotellets mange facili-teter. Hvis man derudover ønsker en konsultation med en læge, koster det fra 39 Euro. Andre behandlinger såsom massage kan fås fra omkring 19 Euro til 188 Euro pr. behandling.

Restauranten serverer typisk lokalt og økologisk produ-ceret mad, som er af meget fornem klasse. Et ophold på Hotel Spirit kan uden overdrivelse bedst sammenlignes med 1001 og én nats eventyr på ungarsk. På Hotel Panorama og Helios sammensættes diæter til at imødegå

ethvert behov. Disse lækre kager er fx lavet helt uden gluten, æg- og mælkeprotein.

59

Kvaliteten høj & Prisen lavpå tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fleste nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.

Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis

Klinikken har dansk tolk – gratis

Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk.

Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dkog på klinikkens www.pasaretdental.hu

Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

Tag på kurophold eller ferie i UngarnLæs mere om Ungarn på www.ungarn.dk og om de nævnte thermalbade- og hoteller på: www.spaheviz.hu, www.hotelhelios.hunguesthotels.com, www.karos-spa.hu, www.furdo-zalakaros.hu og www.spirithotel.hu.

Man kan selv booke sig ind på hotellerne og køre i bil dertil, idet der ikke er særlig langt til Ungarn. Men man kan også henvende sig til en af de danske turoperatø-rer, som arrangerer individuelle rejser til Ungarn som fx www.fdm-travel.dk eller www. handitours.dk, som også arrangerer rejser for handicappede.

Hotel Spirit i Sárvár har 22 forskellige thermal og andre pools, som frit kan benyttes fra 7 morgen til kl. 22 om aftenen, når man indlo-gerer sig med henblik på et kurophold eller et luksus spa-ophold.

Man kan derfor som led i et ophold både gøre brug af thermalba-det og samtidigt få zoneterapi, almindelig massage, lavastens mas-sage, oliemassage, indsmøring i chokolade, mudder eller lignende. Eventuelt kan man bo på hotellet og så supplere med besøg i Fürdö thermalbadet, som man kan gå over til på 5 minutter.

Hévíz er Europas største thermalsø Hvis man skal opleve en rigtig kurby kan man i stedet tage til Hévíz, som ligger rundt om Europas største blå-grønne thermalsø af samme navn. Søen indeholder et væld af mineraler, herunder svovl, som der også tydeligt lugter af, når man kommer ud i søen. På selve søen, som der forunderligt nok gror åkander i og hvor der også lever fl ere fi skearter, er der bygget et kæmpe bade-slot på pontoner og søjler. Man kan således svømme ind under bygningerne og komme helt ud midt i søen, hvis man lyster. Bygningerne anvendes udelukkende til badende gæster og de

fornødenheder og behov, de måtte have, mens de er der, som fx brusebade, toiletter, caféer, souvenirkiosk m.v., men også mas-sører og læger. Søen Hévíz får tilført sit varme vand fra 1,5 km dybde og kildevandet løber med en sådan hastighed, at vandet på få dage formodes at være helt udskiftet. Søens vand ligger temperaturmæssigt på 35-37 grader i sommerhalvåret og om vin-teren på aldrig under 26 grader, hvilket stadigvæk er rigelig varmt til at bade i også i frostvejr. Vandet i Hévíz er helt unikt, idet det er mildt radioaktivt, indeholder store mængder svovl- og iltforbindel-ser samt særlige alger og bakterier, der tilsammen bidrager til den medicinske effekt ved at bade i søen.

Kurophold med enestående diætmulighed i tilgiftRundt om søen i Hévíz er der bygget mange fl otte og fornemme hoteller, bl.a. de moderne hoteller Panorama og Helios, hvor man i supplement til thermalbehandlinger tilbyder specialiserede

60

H A N D I T O U R S A P S F R E D E R I K S S U N D S V E J 1 1 6 B|

D K - 2 7 0 0 B R Ø N S H Ø J T L F : + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2 |

I N F O @ H A N D I T O U R S . D K W W W . H A N D I T O U R S . D K|

Få wellness ved Heviz-søen, storbyferie i Budapest eller ungdomsophold i Sanka med aktiv ferie i naturen - Ungarn kan byde på det hele. HUSK ferie uden forhindringer - også når du sidder i kørestol.

Vi har danske guider i Ungarn

Thermalbadet Fürdö i Zalakaros har et nærmest katedrallignende thermalbad ud over en lang række store inden- og udendørs svømme-bassiner. På årets varmeste dage kommer her op til 13.000 besøgende.

diæter til så godt som alle fx cøliakere, fødevareallergikere og diabetespatienter.

”Vi er enestående i Europa med det program, vi har,” siger Adél Joós, som er direktør for hotellerne. ”Flere og fl ere menne-sker lider af allergi. Vi kan behandle alle allergier med undtagelse af cøliaki, som ikke kan behandles. Vi kan sammensætte diæter til alle slags gæster og et kurophold kan således kombineres med en diætplan alt efter lidelse. Al mad, der serveres på hotellerne er ty-deligt markeret med piktogrammer, så man kan se at maden ikke indeholder gluten, laktose, mælkeprotein eller æg og om den har et lavt indhold af sukker, fedt eller protein.”

Nogle af de udendørs thermalbade på Hotel Spirit i Sárvár. Thermalvand er typisk af en anden farve end almindeligt vand på grund af indhold af helsebringende mineraler.

61

Ifølge Adél Joós er tilgangen holistisk, idet krop og sjæl hænger uløseligt sammen. Et kurophold i Hévíz på Hotel Helios eller Hotel Panorama kan indebære, at man først har en konsultation med en læge og dernæst anbefales behandlinger med thermalbade, får en kostplan og kommer på kur med hotellernes eget brønd-vand, som virker smertestillende. Skulle man have behov for og lyst til det, så har hotellerne også en allergi-kok-keskole, hvor man kan lære at lave mad uden de kostelementer, man ikke kan tåle. Her kan man lære hvad der kan udelades eller erstattes, så man kan få lige som lækker og delikat mad som alle andre. Mens jeg taler med Adél Joós, peger hun på et overdådigt fad med mindst 30 forskel-lige små kager, der ligner det ypperste indenfor konditorkunst. Forskellen er, at de alle er lavet uden indhold af gluten, mælk og æg. Alligevel er de superlækre og velsmagende.

Vandet i søen heler også sår og er gavnlig for hudsygdommeAllerede i 30’erne blev man klar over, at søen i Hévíz har særlige medicinske egenskaber og i 1952 blev effekten dokumenteret. Annamária Bergmann har været ansat på Hévíz-badet som reumatolog i 32 år og har derfor lang erfaring med behandling af patienter, der kommer på kurophold i Hévíz: ”Patienterne kommer først og fremmest med problemer med bevægeap-paratet, hvor vandet i Hévíz ifølge min opfattelse er bedst sammenlignet med andre thermal-bade. Men også patienter med rygproblemer, gigtsygdomme, leddegigt, hudsygdomme og gynækologiske problemer har stor gavn af at

I Hévíz ligger Europas største thermalsø, som indeholder særlige helsebringende mineraler og bakterier. Det varme kildevand kommer dybt nede fra undergrunden i

bade i søen på grund af de mange mineraler, den indeholder. Jeg anbefaler, at man højst bader i vandet tre gange om dagen i 20 til 30 minutter, for ellers kan effekten af mineralerne, der trænger ind gennem huden, være for voldsom. Udover mineralerne så indeholder vandet også bakterier, der opheler sår og er særdeles gavnlige for psoriasis og psoriasisgigt.”

Sublim luksus i naturskønne og charmerende SárvárI det vestligste Ungarn ikke langt fra den østrigste grænse, kan man tage til Sárvár, som er historisk interessant og meget charmerende. Lige i udkanten af byen kan man indlogere sig på første klasse på det femstjernede Hotel Spirit. Hotellet fi k i 2010 titlen som ’Best Destination Spa 2010’, som tildeles af det i Wien baserede Agentur für Gesundheit & Wellness. Hotel Spirit er bygget i 2008 og er et unikt hotel bygget oven på en kilde, hvorfra der vælter helsebrin-gende 46 grader varmt thermalvand op fra undergrunden fra 1.056 meters dybde. Selve spaområdet fylder 10.000 kvadratmeter og er opdelt i fi re separate afdelinger: En afdeling for medicinske bade, indendørs og udendørs pools, et saunaområde og et sport- og fi tnessområde. Der er i alt 22 pools, hvoraf nogle har vandfald, geysere eller masserende bobler eller bølger. Fra det udendørs pool- og thermalområde er der udsigt over et vidunderligt landskab med en stor sø og tidligt om morgenen kan man være heldig at se rådyr græsse tæt på hotellet.

Hotel Spirit er med sine 273 elegante og sofi stikerede værelser og 5-værelsessuiter ab-

Dr. Marianna Horváth er che-fl æge på Hotel Spirit og har en baggrund som reumatolog med subspeciale i balneologi. Når man har haft en konsultation med Dr. Horváth får man udle-veret en individuelt udarbejdet behandlingsplan og eventuelt en diætplan, som sikrer, at kur-opholdet kan blive en succes.

62

Hold TANDFERIEog spar 50-80%

Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk

Mulighedfor

financering

DANSKtolk T A N D R E J S E R ®

Alle harråd til et

sundt smil

GRATIS KONSULTATIONSPAKKE• Gratis flybillet (se betingelser på nettet)• Gratis 1 hotel overnatning• Gratis behandlingsplan(er)• Gratis OPG X-røngten (værdi 300 kr.)• Gratis transport til og fra lufthavnen• Gratis rejsepas til busser/metro i Budapest• Vi kan også tilbyde weekend konsultation

TANDIMPLANTATERNyd en mini ferie i pragtfulde Budapest og få enGRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik.

Implantat med krone ............7050,-Porcelænskrone....................2000,-Tryklåsprotese ........ Fra 23100,-Der ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark.Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitetpå eget laboratorium. (Nobel Biocare)

Hold TANDFERIEog spar 50-80%

Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk

Mulighedfor

financering

DANSKtolk T A N D R E J S E R ®

Alle harråd til et

sundt smil

GRATIS KONSULTATIONSPAKKE• Gratis flybillet (se betingelser på nettet)• Gratis 1 hotel overnatning• Gratis behandlingsplan(er)• Gratis OPG X-røngten (værdi 300 kr.)• Gratis transport til og fra lufthavnen• Gratis rejsepas til busser/metro i Budapest• Vi kan også tilbyde weekend konsultation

TANDIMPLANTATERNyd en mini ferie i pragtfulde Budapest og få enGRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik.

Implantat med krone ............7050,-Porcelænskrone....................2000,-Tryklåsprotese ........ Fra 23100,-Der ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark.Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitetpå eget laboratorium. (Nobel Biocare)

Man spiser vanvittigt godt i UngarnUngarns køkken er ikke let, men omvendt serveres der på termal- og spahoteller typisk sunde, grønne og ofte økologiske måltider. Køkkenet i Ungarn er kendt for paprika, som krydrer den ungarske salami samt natio-nalretterne gulyás, der i Ungarn er en suppe og pörkölt, som er ragout af okse, kalv eller fjerkræ. I disse og andre gryderetter indgår ofte peberfrugt, tomat, røget fl æsk, syrnet fl øde og milde løgsorter. Krebs, gedde, karpe og sandart er basis for fi skekøkkenet. En særlig stamme af sandart, fogas, fra Balatonsøen er en specialitet. Ungarn har derudover en meget fi n konditoritradition, bl.a. kan nævnes palacsinta, pandekager med fyld af valnød, rosin og rom. Hvad angår vin og spiritus, så fremstiller Ungarn selv exceptionelt gode hvidvine og en brændevin baseret på frugt, kaldet pálinka, som i øvrigt nu er blevet et be-skyttet navn, ligesom champagne og cognac er det.

solut et hotel i luksus- og verdensklasse, men man behøver ikke at have en godt polstret pengepung med sig for at tage på et længere kurophold på stedet, for man kommer langt for pengene i Ungarn og man kan nøjes med et par dages ophold, hvis det er det, man har råd til. Mange par tager på weekend-ophold på

Der er 37 grader varmt og der lugter af svovl i Hévíz, hvor de ele-gante badefaciliteter er bygget på søjler og nærmest svæver over søens vandspejl. Man kan hvile sig i en af de utallige liggestole mellem ture ned i søens helbredende vand enten som her under tag eller man kan svømme ud under åben himmel.

Hotel Spirit af hensyn til oplevelsen af wellness og luksus – man kan vælge mellem 130 forskellige wellness-behandlinger – mens andre tager på to-tre uger lange kurophold. Effekten af et kurop-hold på et par uger skulle angiveligt holde i seks til otte måneder.

Ved konsultationen hos en af lægerne lægges der behandlings- og diætplanHvis man vælger at tage på kurophold på Hotel Spirit er det almindeligt og en god idé, at man først får en konsultation hos en af de ansatte læger. Hotellets ledende læge er Dr. Marianna Horváth, som har en baggrund som reumatolog med subspeciale i balneologi og har en særlig interesse for fysioterapi og for at kombinere traditionel lægevidenskab med alternativ medicin som akupunktur og laserterapi. ”De grupper af patienter som i særlig grad opsøger os her på Hotel Spirit har typisk gigtsygdomme, led-degigt, rygproblemer, hudsygdomme, aldersbetingede skavanker eller har behov for efterbehandling efter fx ortopædkirurgiske indgreb,” forklarer hun. ”Vi tilbyder såvel behandling som efter-behandling og fysioterapi og lægger udover en behandlingsplan også en kostplan for gæsterne. Vi undersøger patienterne ganske omhyggeligt og hvis vi opdager, at der muligvis kan være tale om anden og eventuelt alvorligere sygdom, kan vi fortælle hvilke undersøgelser, der bør foretages hos andre speciallæger.”

På Hotel Spirit kan man i øvrigt behandle med to slags vand, dels det varme thermalvand og dels med vand fra en anden kilde 3 km væk, der transporteres til hotellets faciliteter i tankvogne. Dette vand har et særligt højt saltindhold – ikke ulig vandet fra Det Døde Hav – og det anvendes til behandling af bl.a. psoriasis, dermatitis, kronisk underlivsbetændelse og blæreproblemer hos mænd.

RASK Magasinet var venligt inviteret på rundtur i det vestlige Ungarn af Ungarns Turistråd. Tak til Zsanett Sikabonyi-Angyal og tolkebistand fra Gabriella Eredics.

63

Romerske vandhunde– rent vand til alle i RomAntikkens Rom var den første kosmopolitiske storby med en befolkning på over en million mennesker, hvoraf en meget stor del havde adgang til alle dengang kendte forbrugsgoder. En af disse var en unik vandforsyning og et utal af offentlige badeanstalter, så alle havde mulighed for et højt niveau i personlig hygiejne.

• Af Thyge Bro · [email protected]

Der er ikke noget mere romersk end de kilometerlange akvæduk-ter, der bragte vand ind til både Rom og alle andre byer i Romer-riget. Alle, der i dag rejser i det tidligere Romerrige, vil før eller siden se rester af romernes akvædukter og badeanlæg.

De romerske ingeniører forstod at udnytte de mest basale fysiske principper, som de kombinerede med deres talent for organisation, deres evne til at projektere et byggeri og en stor håndværksmæssig kunnen. Dermed nåede det daglige bad usete højder i antikkens Rom.

1.000 liter vand i døgnet per indbygger Den første vandledning var Aqua Appia fra 312 f. Kr., der førte vand ind til Rom fra Albanerbjergene i en underjordisk kanal. Befolkningen i Rom var på dette tidspunkt så stor, at vand fra brønde og fl oden Tiberen ikke kunne dække behovet. Først sene-re kom de karakteristiske buegange, hvor vandledningen over en længere, fl ad strækning blev hævet op. Men det er kun godt 10 % af det samlede akvæduktnet i Romerriget, der er på buegange.

Den sidste akvædukt af i alt 11 blev bygget i 226 e. Kr., og den samlede længde af akvædukterne var på over 525 kilometer. De kunne levere 1.100.000 kubikmeter vand i døgnet, hvilket svarede til mindst 1.000 liter per indbygger – i døgnet!

En romersk akvædukt begyndte ude i bjergene i et såkaldt castellum, hvor vandet blev samlet i cisterner. Her blev urenheder fjernet, før vandet i akvædukten løb ind til byen. Faldet i akvæ-dukten var jævnt, så vandet konstant løb nedad. Princippet var enkelt: Vandet løb konstant 24 timer i døgnet – der var ingen

Foto: Thyge Bro.

Caracallas termer i Rom, som blev bygget i 211 til 217 e. Kr. havde plads til, at omkring 2.000 mennesker kunne bade samtidigt.

Sundhed og renlighedFrem til slutningen af 1800-tallet var den daglige person-lige hygiejne normalt begrænset til vask af ansigt og hæn-der direkte ved brønden eller indendørs ved et fad. En grundigere vask blev undertiden foretaget om lørdagen, hvor køkkenvasken eller et kar blev taget i brug, og her badede man efter tur. Siden bevirkede tidens nye viden om sammenhæng mellem sundhed og renlighed, at fl ere og fl ere bestræbte sig på at holde kroppen ren. Det blev almindeligt med servantesæt, og egentlige badeanordnin-ger i boligen som fx brusebad kom til. Velhaverne i byerne indrettede badeværelser, undertiden i rum, som før havde haft anden funktion. De blev ofte forsynet med linoleum på gulvet, fritstående badekar og en badeovn, som opvar-mede vandet med gas eller kul. Badeværelse med indlagt vand var muligt fra 1859, da det første vandværk åbnede i København.


vandhaner – og vandet løb i overensstemmelse med tyngdeloven, om at vand altid løber nedad. Systemet var åbent, og der var altid vand i hele ledningen. En romersk akvædukt var således et men-neskeskabt vandløb.

64

Vand til vandposter, badeanlæg og private husholdningerDe romerske ingeniører kunne lave en svag hældning på vandled-ningen i hele dens længde og dermed bevare trykket. Der fi ndes hældninger fra 20 centimeter per kilometer svarende til 0,02 % til 163 meter per kilometer svarende til 16,3 %. Inde i Rom sluttede akvædukten i cisterner, hvorfra vandet blev fordelt i et forsynings-net. Først fi k de hundredvis af offentlige vandposter vand og de stod på ethvert gadehjørne, hvor alle kunne hente vand. Dernæst kom der vand til alle de romerske badeanlæg, termerne, som der også var mange af i enhver by. Endelige var der vand til de få pri-vate husholdninger, der havde fået tilladelse til at få lagt vand ind. Al overskydende vand løb ud i kloakken, for at undgå overtryk i systemet. På den måde blev kloakkerne konstant gennemskyllet, blandt andet under alle sæderne i de offentlige toiletter.

Blystøberne lavede rørene og var datidens blikkenslagereFordelingen af vandet inde i byerne skete i blyrør. Blyrørene var tre til fem meter lange med et pæreformet tværsnit. Blystøberne var datidens rørlæggere, og dermed verdens ældste blikkenslagere. Mange har forbundet romerrigets undergang med blyrørene i vandforsyningen. Romerne var også i samtiden opmærksomme på, at blyrør ikke var det bedste, men de havde ikke noget alter-nativ. Det kan dog ikke dokumenteres, at romerne blev blykulrede af deres drikkevand. Derimod er der masser af eksempler på, at de romerske rørlæggeres største problem var ophobning af kilde-kalk i rørene, idet der blev dannet en hinde af kalk på indersiden af rørene, men på den måde var vand og bly adskilt.

Et af de mest effektive elementer i den offentlige hygiejne i antikkens Rom var de offentlige badeanlæg. De fandtes i alle romerske byer og selv i de mindste militære forlægninger helt ude ved grænsen. Badeanlæggene dukkede op i løbet af det 2. århundrede f. Kr., hvor romerne overførte en anvendt teknik fra fi skedamme til opdræt af østers til badeanlæg, der i forvejen udnyttede varme kilder.

Dampbad, varmt, lunket eller koldt badDet centrale element i de romerske badeanlæg var den såkaldte hypocaust, der var et rum med et hævet gulv og krybekælder

Kloakkerne blev konstant gennemskyllet i romerriget, blandt andet under alle sæderne i de offentlige toiletter. Her de offent-lige toiletter fra det 2.-3. århundrede e. Kr. i Ostia, som var Roms havneby. Slaver gjorde hele tiden rent og toiletpapir var i form af en natursvamp på en pind.

Det eneste sted, hvor de romerske badeanlæg i øvrigt ikke for-svandt, men blev videreført som en del af den offentlige hygiejne, var i den muslimske verden, hvor de fortsat kan besøges. Her en traditionel hammam i Marokko.

Det daglige bad er en ret ny foreteelseRomernes omfattende infrastruktur med vejnet og vand-forsyning brød sammen og gik af brug ved Romerrigets fald. I takt med manglende vedligeholdelse og en ansvar-lig statsmagt eller andre sponsorer lukkede badeanlæg-gene og den almene hygiejne faldt voldsomt.

Mange mener, at den almene hygiejne fi k en gen-opblomstring med Middelalderens badehuse, men det må vist betragtes som en form for ønsketænkning, for den effektive vandforsyning, som romernes akvædukter repræsenterede, eksisterede ikke.

Middelalderens badehuse var få, små og forbeholdt en meget, meget snæver kreds af befolkningen. Badehu-sene lukkede efterhånden i takt med, at kirken ikke så med milde øjne på den omfattende løsagtighed med prostitution, der fandt sted. Med de nye kønssygdomme fra Amerika fi k de deres endelige dødsstød, idet ønsket om sygdomsbegrænsning og tidens moral tilsammen lukkede dem.

Generelt gik den almindelige hygiejne fra antikken og op til i dag ud på, at man vaskede ansigtet, hænderne og med mellemrum fødderne. Egentligt bad kom først i moderne tid, hvor der blev bygget badeanstalter i mange byer. I takt med at fl ere og fl ere boliger efterhånden fi k indlagt vand, kom der efterhånden også badeværelser ind i boligerne.

Det eneste sted, hvor de romerske badeanlæg i øvrigt ikke forsvandt, men blev videreført som en del af den offentlige hygiejne, var i den muslimske verden, hvor de fortsat kan besøges.

Foto

: Thy

ge B

ro.

Foto

. Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

. Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Først i det 20. århundrede blev det almindeligt med badeværelser i husene og dermed også at tage bad hver dag.

65

og hvor der var muret lodrette rør ind i væggene. Når der blev fyret op nede i kry-bekælderen, fordelte varmen sig ud under gulvet, og op igennem rørene i væggene; dermed blev rummet varmet. Opvarmede rum fandtes i forskellige gradueringer: Damp, varmt eller lunkent. Et besøg i et romerske badeanlæg havde et vist fast for-løb: Efter omklædning og udlevering af to håndklæder, hvoraf den ene skulle bindes om livet; gik turen til det varme rum, caldarium; med mindre man var lidt pivset og begyndte i det lunkne rum, tepidarium, før turen gik ind i caldarium. Var det ikke varmt nok kunne man gå i damprummet, sudatorium.

Når man var godt ”kogt”, og skidtet i bogstaveligste forstand var skrabet af, fordi romerne ikke kendte til vores sæbe; foregik det i rask gang ind i det kolde rum, frigidarium, hvor badet afsluttedes med en beslutsom neddykning i det kolde bassin. Derefter kunne badet fortsætte i mere af-slappet form i et eventuelt svømmebassin eller den badende kunne udnytte nogle af badeanlæggets mange andre tilbud.

Øjenvidneberetning lægger ikke fi ngrene imellemEt godt indtryk af livet i et romersk bade-anlæg kan læses hos den romerske fi losof Seneca:

”Jeg bor lige over en badeanstalt. Fore-stil dig nu alle de lyde, der kan irritere ens ører: Når kraftkarlene træner og svinger de tunge blyvægte i hænderne; når de anstrenger sig, eller lader som om de gør det, hører jeg deres stønnen; og hver gang de slipper det tilbageholdte åndedræt, hvislet og højlydt vejrtrækning. Men når jeg udsættes for en lad person, der nøjes med en gang billig massage, hører jeg lyden af hånden, der hamrer mod hans skulder, og toner skifter alt efter om mas-søren rammer med den fl ade hånd eller knytter den. Men hvis der i tilgift kommer en boldspiller, der giver sig til at tælle sine points, er målet fuldt. Føj dertil spekta-kelmageren, tyven, der gribes på fersk

Opfi ndelsen af sæbeI antikken kendte man ikke til sæbe med de egenskaber vi kender til i dag. Ifølge den romerske historiker Plinius den Ældre er sæbe en gallisk opfi ndelse, men også germa-nerne kendte til fremstilling af sæbe. I begyndelsen blev sæbe dog anvendt som lægemiddel, til bl.a. salve. Først i middelalderen blev sæbe anvendt som renselsesmiddel.

I Danmark blev den industrielle sæbeproduktion indledt i begyn-delsen af 1600-tallet, men den bedste sæbe kom længe fra Marseille, Vene-dig, Savona eller Genova, hvor man producerede den ud fra olivenolie. Endnu i 1950’erne blev ”Masilje-sæbe” omtalt som den bedste kvalitet i Østjylland.


I Danmark blev den industrielle sæbeproduktion indledt i begyn-

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

gerning; og ham, der elsker lyden af sin egen stemme i badet. Dertil kommer så dem, der hopper i svømmebassinet med et mægtigt plask. Foruden dem, der om ikke andet så dog har normale stemmer, må du huske på armhulebarberen, der hele tiden udstøder en falsettone for at gøre opmærksom på sin person, og kun tier stille, når han plukker armhulerne på en kunde og får ham til at klage sig i stedet. Desuden de forskellige råb fra ham, der sælger læskedrikke, pølsemanden, kondi-toren, og alle agenterne fra spisehusene, der forsøger at sælge deres varer hver med deres iørefaldende tonefald”.

Kvinder og mænd badede ikke sammenDen besøgende i ruinerne fra de romer-ske badeanlæg kan med Senecas brev i erindring få et indtryk af, hvordan det var at gå i bad. Efter badet kunne håret blive klippet hos frisøren, ligesom barberen stod klar, og massøren havde hænderne indsmurt i velduftende cremer, olier og parfumer. Desuden var der mulighed for

manicure og pedicure; ligesom biblioteket kunne besøges, eller man kunne lytte til sang, musik og oplæsning af digte.

Under jorden var et stort anlæg, der sørgede for at holde det hele i gang, hvor der kunne fyres op under vandet, hvilket krævede mange tons trækul hver eneste dag; ligesom der blev fyldt friskt vand på bassiner og i badekar fl ere gang i løbet af dagen, tilsvarende skulle snavset vand bortskaffes. Dette blev klaret af en stor stab af slaver, der servicerede de badende.

Badeanlægget lukkede hver aften, hvor alt brugt vand blev hældt ud og alt rengjort. Næste morgen blev der fyldt rent vand på og alle fyrsteder blev tændt, før badet åbnede igen. Mænd og kvinder badede normalt ikke sammen. Enten var der adskilte afdelinger, eller kvinder med små børn badede om morgenen og for-middagen, hvorefter mændene kom over middag og om eftermiddagen.

Anlæggene var overdådige i arkitek-tur og kunstnerisk udsmykning. Murene var af tegl og beton, mens alle gulve var enten af marmor eller var belagt med mo-saikker. Ligeledes var alle vægge beklædt med marmor, lige som alle bassiner var lavet af marmor. Overalt var der opstillet statuer eller ophængt relieffer. I takt med at romerne blev bedre til at lave vindu-esglas, blev anlæggene større og noget nærmest vore dages palævinduer kunne kaste masser af dagslys ind over de skin-nende overfl ader af marmor og lade lyset lege i bassinernes vand.

Goterne ødelagde vandforsyningen – genopdagelse 900 år senereDer boede i kejsertiden over en million mennesker i Rom, og da der var størst kapacitet, var der mindst fi re meget store badeanlæg, godt ti mindre og dertil må-ske op til 1.000 små med en samlet daglig kapacitet på over 150.000 personer, så alle havde mulighed for et varmt bad hver uge.

Men badene var ikke kun en del af den personlige hygiejne, de var også et socialt mødested, hvor der kunne aftales politik og gøres forretninger, lige som en mid-dagsinvitation kunne komme på tale.

Roms akvædukter fungerede i godt 800 år, og de sanitære forhold var i alle årene meget gode med rigelige mængder af

vand. Men i 537 e. Kr. blev akvædukter-ne ødelagt af goterne. Derefter gik den effektive vandforsyning i glemmebogen, og først efter år 1400 skete en langsom

genopdagelse.Vi kan i dag nemt mene, at romerne

fråsede med vandet. 1.000 liter per ind-bygger per dag lyder af meget, hvor der i dag ofte kun er langt under halvdelen til rådighed og alle skal spare på vandet. Men romerne inddrog kun vand, der ellers via åer og fl oder løb ud i havet. Vandet skulle blot først en tur omkring Rom og de vandhungrende indbyggere.

Selv vores hunde bliver i dag badet, hvad enten de synes om det eller ej.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

66

BetændtMange ord og vendinger, som stammer fra sygdomme anvendes dagligt i andre betydninger, i omgang mellem mennesker. Børn som voksne. Privat, på skoler og arbejdspladser. I folkeminde er intet helligt.

K L U M M E N

• Af Eva Nystad · [email protected]

Sygdomme i krop og sind, intet er helligt i folkemunde. Det er sjovt, ellers fi k vi aldrig sprogfornyel-se, underholdning eller nye klicheer at trækkes med. Eneste sted

jargonen ikke har fl ow, er i sundhedssektoren. Hører man

overlæger sige til patienterne: ’Du er syg i roen’? Eller sygeplejersker fælde dom over systemet, arbejdsbyrden, arbejdsfordelin-gen, fx tiden der mangler til det egentlige: patientbehandlingen, og sige ude på de små stuer: ’Det er sygt, det her’? Vi ved ikke, hvad de siger til hinanden, og om os patienter/pårørende, når de sidder for sig, fx på frokosten. Forhåbentligt er det saftigt sjov. Spækket med fag-slang. Diag-nostiske verbalistiske udskejelser, vel også for at holde al den sygdom ud?

Sygdomme i sprogetDet er betændt. Til at få ondt i hovedet el-ler maven af. Han/hun/de har ondt i røven over noget. Bagerens dårlige øje. Til at få røde knopper over. Jeg er allergisk over for muzak og lilla skistøvler. Det er som en byld. Du hælder salt i såret. Det er en feberredning. Han har rejsefeber. En bil, et projekt, et system har børnesygdomme. Det er til at få en dårlig over. (oprindelig betydning kønssygdommen gonoré). Hun fi k ar i sjælen efter den behandling. Han fi k hjertekvababbelse. Hun lider af hensynsbetændelse. Han har tørre lom-mesmerter. Hun har pjæksyge. Nogen får øjenkatar af at se noget, de synes er grimt, ofte arkitektur. Andre skider grønne grise. Når de er angste. Selv om det ikke er statsanerkendte sygdomme, må tilfæl-dene anses for meget alvorlige sygdoms-tilfælde. Spændende alt sammen, og der er meget mere, hvor det kommer fra. Fra folkesjælen.

Det evigt betændteJeg synes betændelsen, det betændte, så betændte udtryk i sig selv, fortjener lidt fokus. Det er meget brugt, og alle folk har rigtige betændelser fra de er børn. Hals-betændelse, betændte sår og betændte skrammer. Mellemørebetændelse. Blind-tarmsbetændelse. Lungebetændelse.

Vi tager en lektion medicinalhistorik om

betændelse og om hvem, der begyndte at gøre hvad mod den. Hvornår.

Så længe der har været levende men-neskekroppe, har der været risiko for at få betændelse i kadaveret. I oldtid og middelalder iltede man ved at åbne bylder. Man drænede også sår for væske, og gik lidt dybere med udskæringen, som kaldtes udskæring, selv om det ikke var af slagtervarer: Man skar byldens årsag, den såkaldte byldemor, væk.

Det vidunderlige tilfælde, hvor sæk-svampen viste sig for Mr. Fleming

Med penicillinernes færdige udvikling stod menneskeheden med suveræne midler mod betændelse, også i blod-baner og dybtliggende kropsområder. For første gang havde man effektive infektionsbekæmpere af syfi lis, tuber-kulose, skarlagensfeber, stafylokokker, lungebetændelse, meningitis og gonoré. Det begyndte i 1928. Ved et af verdens vidunderlige såkaldte tilfælde. Jeg tror ikke det var tilfældigt. Jeg tror på tilfælde. Det var meningen.

Sceneriet: Den skotskfødte bakteriolog Alexander Fleming sad alene i sit labo-ratorium på St. Mary’s Hospital i London en dag i 1928. Hans øjne faldt på en af de mange dyrkningsskåle. Der var groet grågrøn mug på en med stafylokokbak-terier. Og hvor mugsvampene var, trak stafylokokbakterierne sig. En antibakteriel aktivist var opdaget. Fleming identifi cerede svampen som sæksvampen Penicillium Chrysogenum. Bryggede en svampesuppe, fi ltrerede den - og genså den antibakteri-elle kvalitet. Det vi alle sammen siger vi er på, hvis vi har en infektion, stammer fra den dag i laboratoriet. Fleming havde godt øje til mug og virkning og en heldig hånd

med at navngive. Han opfandt nemlig også stoffets navn penicillin.

I 1939 udvandt Oxford-forskerne Florey og Chain penicillin i pulverform. Den be-kæmpede forsøgsdyrs infektionssygdom-me. Mængderne var for små til menne-skebrug. To år efter rejste forskerne til USA og samarbejdede med et laboratorium for at kunne igangsætte massefremstilling af penicillin. I 1943 var pulver og piller klar til at gøre mennesker raske. Tidsnok til penicillinens deltagelse i 2. Verdenskrig. Allerede fra D-Dag blev sårede allierede soldater penicillinbehandlet. Fleming, Florey og Chain fi k Nobelprisen i 1945. Resten er hverdagshistorie.

Kuriøs modsætningDer er mærkelige modsætninger i, at bakterieangreb, som forårsager betæn-delser, mest opstår, hvor der er beskidt. Fx fordi mugsvampen i sig selv er ’beskidt’, skønt samtidig ren. Og opstår i bakterier. Og fordi hospitaler døjer med nærmest resistente stafylokokker, trods sterile omgi-velser. Moderne erkendelser arbejder også med andre teser, som fx at modstands-kraft øges af naturligt sunde miljøer, som ikke lider af rengøringsvanvid.

Selvfølgelig skal der vaskes hænder. Men vi må godt smile lidt. Den fl otte ungarske læge Ignaz Semmelweis kaldes grundlæg-geren af antisepsis (sepsis: forrådnelse) og mødrenes redningsmand. Han skulle være første fødselslæge, der arbejdede med renvaskede hænder. Hvordan ved man det? Havde man Big Brother videokameraer, før de var opfundet, som for det første viste at han var den første, der vaskede hænder, inden fødselslægeassistance og for det andet at samtlige fødselslæger i verden ikke vaskede hænder, inden?

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

67

AKTIVE DAGE I SKÆLSKØR er et komprimeret træ-ningsophold. Vi giver dig professionel vejledning, når du træner, og du får viden om smertehåndtering, så du selv kan styre din træning og fastholde de gode resultater – også når du kommer hjem.

Du kan deltage, uanset om du har problemer med ryg, led eller muskler – eller blot ønsker at forebygge.

Opholdets indhold og varighed aftales individuelt, så det passer til netop

dine behov.

Ring til Center for Sundhed og Træning i Skælskør og hør mere om AKTIVE DAGE med intelligent motion.

aktive dageintelligent motion, der styrker både krop og sjæl

århus: Egernvej 5 · 87 36 19 66 middelfart: Adlerhusvej 28 · 63 40 16 40 skælskør: Slagelsevej 32 · 58 19 42 53

På Gigtforeningens Center for Sundhed og Træning i Århus, Middelfart og Skælskør tilbyder vi intensive og målrettede genoptræningsophold til alle med led-, ryg- eller muskelsygdomme.

Måske er du nyopereret eller har en sportsskade? Må-ske er de offentlige tilbud til dig ikke tilstrækkelige?

Hos os er du i gode, professionelle hænder. Du bliver vejledt af din egen fysioterapeut, som sammensætter et personligt træningsprogram, så du igen får styrke til at leve et godt og aktivt liv.

Gigtforeningens centre er alle indrettet med profes-sionelle faciliteter og ligger i naturskønne omgivelser. Ring til os og hør, hvad vi kan gøre for dig.

genoptræningtil dig med behov for en intensiv fysioterapeutisk indsats

www.gigtforeningen.dk/cst

tilbud

Kom 2 – betal for 1 på AKTIVE DAGE

1. halvår 2011

CST Skaelskoer annonce til LedSager_210x297-NY2.indd 1 17-03-2011 16:15:21

Documents

RASK Magasinet nr. 5 - 2011