A R T I K L E R

Leder: Menneske- rettigheder til salg?

Nyskabende RCT- projekt skal forebygge kriminalitet

At sige ordentligt farvel

Kort nyt

Danmark ratificerer endelig handikap- konvention

RCTs Florence Nightingale gennem 25 år

Rehabiliterings- og

Forskningscentret for

Torturofre, RCT

Borgergade 13

Postboks 2107

1014 København K

Tlf.: 33 76 06 00

Fax: 33 76 05 10

e-mail: rct@rct.dk

http://www.rct.dk

Giro 7 38 39 40

ISSN 1606-5827

September 2009Årgang 10Nummer 3 R C T N Y T

Systematiske overgreb efter militærkuppet i Honduras

Internationalt. Drab, tortur, mishand-linger, vilkårlige anholdelser og forsvin-

dinger har været hverdag i Honduras siden militærkuppet 28. juni. RCTs partner CPTRT har spillet en nøglerolle i dokumentationen af de systematiske overgreb.

28. juni gik tiden ikke bare i stå i Honduras.

Den gik baglæns. Tilbage til 1970erne, hvor

det ene statskup afløste det andet i Latin-

amerika. 28. juni brød det honduranske mi-

litær ind i præsident Manuel Zelayas palads,

trak ham ud af sengen og satte ham på et fly

ud af landet. I Zelayas sted trådte Roberto

Micheletti, indtil da formand for national-

kongressen, som de facto præsident. Stats-

kuppet er blevet fulgt af en massiv bølge af

drab, tortur, mishandlinger, vilkårlige anhol-

delser og mystiske forsvindinger af demon-

stranter og menneskerettighedsforkæmpere.

RCTs mangeårige partner i Honduras,

Centro de Prevención, Tratamiento y Rehabili-

tación de las Victimas de la Tortura y sus Fa-

miliares (CPTRT), har spillet en helt central

rolle ved at dokumentere de systematiske

overgreb for omverdenen. Allerede kort efter

kuppet var CPTRT på gaden for – blandt an-

det via ofrenes egne vidnesbyrd – at danne

sig et overblik over krænkelserne. Det er

blevet til flere rapporter og pressemeddelel-

ser, og senest har organisationen redegjort

for drabene på fem menneskerettighedsfor-

kæmpere og kritiske journalister. Rapporter

fra andre menneskerettighedsorganisationer

bekræfter det dystre billede, som CPTRT

tegner. I sin seneste rapport fra august be-

skriver Amnesty International, hvordan

soldater og politi bruger unødvendigt brutale

magtmidler mod demonstranter og særligt

går efter kritiske mediefolk og menneskeret-

tighedsforkæmpere. Rapporten redegør også

for flere mistænkelige dødsfald samt for

vilkårlige og ikke-registrerede anholdelser i

forbindelse med demonstrationerne.

RCT: Handling nuRCT er stærkt bekymret over udviklingen i

Honduras.

- Der er fortsat stor risiko for flere

krænkelser. Vi finder derfor, at det øjeblik-

keligt er tid til handling i bestræbelserne

på at forhindre yderligere krænkelser af

menneskerettigheder og basale frihedsret-

tigheder, siger Jan Ole Haagensen, leder af

RCTs Internationale Afdeling. Han var selv

i Honduras i juli for at bistå CPTRT.

RCT er gået sammen med ni danske

organisationer, der alle har relationer til

Honduras, for at få den danske regering til

at lægge pres på EU, FN og andre relevante

institutioner med krav om genindførelse

af demokratiet, et stop for krænkelser af

menneskerettighederne og beskyttelse af

menneskerettighedsforkæmpere.

Sammen med The World Organization

Against Torture (OMCT) har RCT ydermere

sendt breve til FNs særlige rapportør på

torturområdet, Manfred Nowak, FNs sær-

lige rapportør for menneskerettighedsfor-

kæmpere, Margaret Sekaggya, FNs særlige

rapportør for udenretslige, summariske

og vilkårlige henrettelser, Philip Alston,

samt til FNs arbejdsgruppe for vilkårlige

anholdelser. RCT og OMCT opfordrer FN til

øjeblikkeligt at kræve, at kupregeringen i

Honduras sætter en stopper for overfald og

drab på menneskerettighedsforkæmpere,

samt sikrer, at retsstaten og respekten for

de fundamentale menneskerettigheder

genetableres i det mellemamerikanske

land.

RCTs direktør, Bengt H. Sjölund, har

ligeledes opfordret EU’s nuværende for-

mand, den svenske statsminister Frederik

Reinfeldt, til at handle på EUs vegne for at

sikre demokratiet i Honduras.

Over en bred kam har det internatio-

nale samfund fordømt kuppet, der var

orkestreret af Honduras’ konservative elite

som en reaktion på Zelayas politiske ven-

stredrejning og tidligere udtalte ambitio-

ner om at sikre sig en ekstra valgperiode.

Danmark har blandt andet indefrosset den

danske bistand til den honduranske om-

budsmand, der har støttet kuppet.

Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard

LEDER

Fra vores samarbejdspartner i Sri Lanka

får vi jævnligt beretninger om overgreb

mod tamiler i flygtningelejre, om likvi-

deringer og kidnapninger af eksiltamiler

i udlandet samt om politiets udbredte

brug af tortur og umenneskelig behand-

ling. Den kritiske situation i landet er et

eksempel på, hvordan det internationale

samfund desværre ikke i fællesskab har

kunnet lægge et pres på den srilankan-

ske regering for at overholde menneske-

rettighederne. I stedet har det udviklet

sig til et realpolitisk spil med Kina i bag-

grunden, som holder hånden over den

srilankanske præsident Rajapakses sty-

re. Kinas politiske mål ser ud til at være

adgang til ressourcer og øget indflydelse

på den internationale scene, og Kina har

spillet en afgørende – og bestemt ikke

glorværdig – rolle i en lang række kon-

flikter verden over

Det er meget nærliggende at kon-

kludere, at overholdelse af menneske-

rettigheder ikke spiller nogen betydelig

rolle for ledelsen i Beijing, der 1. oktober

kan fejre, at det er 60 år siden, at Mao

Zedong udråbte Folkerepublikken Kina.

Kendsgerningen er, at menneskerettig-

hedssituationen i Kina mildt sagt stadig

er kritisk. Undertrykkelse af minoriteter

og nationale mindretal som tibetanerne

og uighurerne taler deres tydelige sprog,

men desværre er der ingen lande, der

åbent fordømmer Kina. Den interna-

tionale kritik er forstummet, og det er

efterhånden længe, siden at Danmark

i 1990erne åbent, modigt og korrekt

kritiserede Kina for dets menneskeret-

tighedskrænkelser. Det ser ud til, at Kina

med sin styrkede økonomiske status i

verden er blevet fredet. Nu drejer det sig

først og fremmest om samhandel.

Der er en tendens til, at vi har gode

holdninger og værdier, når det ikke

koster noget, men at vi – ligesom Nelson

– sætter kikkerten for det blinde øje, når

de har en pris eller når det begynder

at gøre ondt. Det er en stakket frist, for

denne »sygdom« kan i værste fald vokse

sig større og ødelægge de sunde værdier,

vi i et halvt århundrede har kæmpet for

at opnå. Og når vi ikke kan undgå at se

denne sygdom med det raske øje, er det

for sent.

Vi genoplever en situation, hvor

menneskerettigheder ligesom under

den Kolde Krig er til salg. I dag er dele af

det internationale menneskerettigheds-

system ved at udvikle sig til en parodi

– eksempelvis Menneskerettighedsko-

miteen, hvor lande som netop Kina, Sri

Lanka, Cuba, Zimbabwe og Libyen holder

hånden over hinanden. Deres indskræn-

kede syn på menneskerettighedernes

omfang og betydning er en stor udfor-

dring for lande som Danmark, der tradi-

tionelt har været langt fremme i kampen

for menneskerettighederne.

For igen at vinde fodfæste på den mo-

ralske platform er det vigtigt, at de tra-

ditionelle menneskerettighedsstøttende

lande holder deres sti ren og bl.a. får ryd-

det op i det morads af tortur og udenrets-

lige mord, som er blevet efterladt af den

tidligere amerikanske præsident George

W. Bush og vicepræsident Dick Cheney.

Danmark bør i den forbindelse også tage

sin tørn og se på sin rolle for på kort og

langt sigt at opnå en verden uden tortur.

Dette er vigtigt for at sikre at menneske-

rettighederne bliver det fælles grundlag

for sameksistens, som de var tiltænkt, og

ikke et redskab i en storpolitisk mudder-

kastning.

Jan Ole Haagensen,

leder af RCTs internationale afdeling.

Menneskerettigheder til salg?

Nyskabende RCT-projekt skal forebygge kriminalitetAf kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard

været en integreret del af RCTs familiere-

habilitering og har været gennemført som

et videnskabeligt pilotprojekt i Karlebo

kommune. Projektet gav en positiv effekt,

blandt andet i form af et styrket forebyg-

gende samarbejde på tværs af faggrupper

og en række konkrete aftaler, der gavnede

de udsatte børn i skole, hjem og fritid.

Som led i projektet uddannes ca. 50

medarbejdere fra de seks kommuner i

processuel mødeledelse, ligesom der i kom-

munerne vil blive afviklet workshops om

traumer.

Projektet er støttet af Egmont Fonden,

Trygfonden, Integrationsministeriet, Gros-

serer Andreas Collstops og søn Rudolph

Collstops Mindelegat, Dronning Margrethe

og Prins Henriks Fond, Kong Christian den

Tiendes Fond, Helsefonden og JL-Fondet.

en reel risiko for, at også de ender i krimi-

nalitet.

De seks kommuner indfører i samarbej-

de med RCT en netværksmødemodel, der

skal styrke dialogen og samarbejdet mellem

de udsatte børn og unge, deres forældre og

det offentlige netværk omkring dem. Ud-

over familierne vil netværksmøderne bl.a.

have deltagelse af socialrådgivere, sagsbe-

handlere, psykologer, lærere, pædagoger,

politi og læger.

- Med netværksmøderne skabes der

sammenhæng i sagsbehandlingen samt ro

og kontinuitet omkring de udsatte familier.

Der kommer et bedre fokus på ressourcer

og udviklingsmuligheder og en åben dia-

log om familien og det offentlige netværks

rolle, siger projektleder Nanna Kold fra RCT.

Netværksmødemodellen har længe

Forebyggelse. Risikoen for at udsatte børn og unge i traumatiserede flygt-

ningefamilier med en kriminel far eller storebror også ender i kriminalitet skal mindskes med netværksmøder og et tæt samarbejde mellem RCT og seks danske kommuner.

I samarbejde med seks danske kommuner

– Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding,

Skive og Århus – gør RCT en særlig indsats

for at forebygge kriminalitet blandt 7-14

årige børn og unge fra traumatiserede

flygtningefamilier, hvor ældre søskende

eller en forælder har været indblandet i

kriminalitet. Kriminel aktivitet i familien

spiller nemlig afgørende ind på adfærden

hos disse børn og unge i bl.a. skolen, dags-

institutionen eller gademiljøet og skaber

Forskning. Hvornår slutter en krig? For historikerne er en krig, dens baggrund,

forløb og følger aldrig slut. Det er den hel-ler ikke for dem, der deltog og overlevede. Én ting følger dog efter enhver krig, og det er at sige behørigt farvel til de døde.

Genbegravelser hører vi som oftest kun

om i forbindelse med nyopdagede grufulde

massegrave eller politiske koryfæer eller

kongelige, der skal æres og bringes hjem.

Imidlertid er det langt fra et fænomen, som

hører en anden verden til end den danske.

På et kommende RCT-seminar vil senior-

forsker Sven Arvid Birkeland uddybe, hvil-

ken betydning en anstændig genbegravelse

har for de pårørende, et lokalsamfund eller

en hel nation.

- Efter et besøg i Mindelunden slog det

mig, at vi jo i Danmark selv praktiserede

genbegravelser i tiden efter 2. Verdens-

krig, fortæller Sven Arvid Birkeland, der

efterfølgende satte sig for at under søge

genbegravelser af danske modstandsfolk

og kz-fanger.

At genfinde de forsvundneEfter den tyske kapitulation var det pro-

blematisk at finde mange af de faldne. Når

tyskerne henrettede frihedskæmperne,

ønskede de ingen folkelige protester i

forbindelse med en eventuel begravelse.

Derfor skjulte de ligene. Den første henret-

tede blev således ført fra København til

Warnemünde. Derefter gik man over til

efterhånden mere og mere sjuskede ned-

gravninger på øvelsesområder rundt om

i landet og tilfældige steder på marker i

nærheden af tyske forlægninger.

I sommeren 1945 rejste der sig en fol-

kestemning for at opspore de nedgravede

frihedskæmpere og give dem en værdig

begravelse. Mange mødre, fædre, koner

og børn ønskede også at få hjemført deres

døde familiemedlemmer fra kz-lejre.

- Det var en formidabel opgave, som

Danmark påtog sig i efterkrigstidens kaos.

Vi fandt, identificerede og genbegravede

197 henrettede danske modstandsfolk.

Desuden sendte vi i 1945-47 flere ekspedi-

tioner til Tyskland og Polen for med særligt

udviklede metoder at identificere og hente

døde kz-fanger. 115 ud af ca. 600 fanger

blev fundet og genbegravet, siger Sven

Arvid Birkeland.

Forskningsprojektet viser, at samfund,

hvad enten det er hele befolkninger som

Karama. I Amman lanceredes 24. juni

Karama – et program til forebyggelse af

tortur i Jordan – hvor RCTs jordanske

partnere bestående af statslige myndig-

heder, NGOer samt det nationale men-

neskerettighedsinstitut samarbejder

om at forebygge tortur indenfor politi,

anklagemyndighed og fængselsvæsen.

Fra Danmark bidrager RCT i samarbejde

med dansk politi, anklagemyndighed og

Kriminalforsorgen. Programmets aktivi-

teter startede allerede i 2008, men den

officielle åbningsceremoni blev, som

følge af Muhammedkrisen, udskudt

til 2009. Åbningen blev efterfulgt af et

seminar, hvor en national koalition til

forebyggelse af tortur blev nedsat og

fælles initiativer blev diskuteret.

26. juni. FNs internationale dag mod

tortur blev markeret dels gennem et

velbesøgt arrangement på RCT med

oplæg om tværfaglig familie- og grup-

pebaseret rehabilitering, og dels ved at

RCT-koordinator Tue Magnussen talte

ved Kirkeasyls demonstration på Chri-

stiansborg Slotsplads efter de første

tvangshjemsendelser af de afviste iraki-

ske asylansøgere.

Gaza. Israel har siden krigen i januar

nægtet RCT indrejse i Gaza og dermed

hindret samarbejdet med den lokale

partner Gaza Community Mental Health

Programme (GCMHP). Med hjælp fra det

danske udenrigsministerium besøgte en

delegation fra GCMHP i stedet Danmark

i dagene 20-26. juli for bl.a. at arbejde på

at styrke den finansielle afrapportering.

Den danske konsul i Cairo afhentede

RCTs gæster ved grænsen til Gaza og

bragte dem senere tilbage.

Nye ansigter. Overlæge, dr.med. Henrik

Nielsen startede 1. august som leder

af Rehabiliteringsafdelingen. Han har

senest være ansat ved Neurorehabilite-

ringsafdelingen på Herlev Sygehus og

har tidligere arbejdet i en årrække på

Skælskør Gigtsanatorium.

Videnskabelige seminarer. RCT afholder

i efteråret videnskabelige seminarer kl.

14.30-16 onsdagene 23. september, 28.

oktober og 25. november. Se program på

www.rct.dk

At sige ordentligt farvel Kort nyt

den danske eller lokalsamfund i fjerne egne,

reagerer ret ens når de kommer under pres,

og ligeledes når dette pres fjernes. I alle

kulturer finder man eksempelvis ønsket om,

at de døde får en anstændig og individuel

begravelse – eller genbegravelse.

- For mig har det været væsentligt at

erfare lighedspunkter mellem vores si-

tuation i 1945 og nutidige situationer efter

krige, konflikter og vold rundt om i verden.

Det, vi foretog os dengang, skete med stort

set samme begrundelser, som mennesker i

Sydamerika, Mellemamerika, Afrika og på

Balkan har haft. Mit håb er, at forskningen

kan bidrage til en større forståelse for tilsva-

rende reaktioner i den tredje verden, siger

Sven Arvid Birkeland.

Onsdag 28. oktober kl. 14.30-16.00 præsenterer

Sven Arvid Birkeland sin forskning på et

videnskabeligt seminar på RCT.

Alle er velkomne.

Af science writer Heidi K. TokleAf science writer Heidi K. Tokle

Sven Arvid Birkeland fortæller om sin forskning

i genbegravelser på et kommende videnskabeligt

seminar. Foto: RCT

R C T N Y TSeptember 2009 • Årgang 10 • Nr. 3

Danmark ratificerer endelig handicapkonvention Af advocacykoordinator Tue Magnussen

Forebyggelse. Vigtig FN-konvention er endelig blevet ratificeret af Danmark.

Konventionen sikrer blandt andet alle handicappede, herunder torturofre, fuld rehabilitering.

Konvention om Rettigheder for Personer med

Handicap trådte for Danmarks vedkom-

mende i kraft 23. august. Kort fortalt sikrer

konventionen såvel fysisk som psykisk

handicappede samme rettigheder som

andre personer. Konventionen giver end-

videre fuld ligestilling til og forbyder alle

former for diskrimination af handicap-

pede.

Et enigt Folketing vedtog på sin næst-

sidste arbejdsdag inden sommerferien,

28. maj, en dansk ratifikation af handi-

cap-konventionen, som tillige i artikel 15

understreger det absolutte forbud mod

tortur. Danmark deponerede bekræftelsen

herpå hos FN i New York 24. juli. Derefter

skulle der ifølge FNs regler gå 30 dage, før

konventionen trådte i kraft.

Men det var egentlig også på tide, at

Danmark fik ratificeret konventionen.

Konventionen blev vedtaget af FNs gene-

ralforsamling tilbage i december 2006

og trådte i kraft i maj 2008. Den danske

ratifikation har taget lang tid. Nu gælder

det om at få konventionen implemen-

teret hurtigst muligt i en dansk sam-

menhæng.

Konventionen er et vigtigt frem-

skridt ikke alene for alle handicappede,

men også for alle, der arbejder med re-

habilitering. Det er godt, at FNs hidtidige

vejledende, såkaldte »standardregler«

fra 1993, er blevet erstattet med en juri-

disk bindende konvention.

Ifølge konventionens artikel 19 aner-

kender deltagerstaterne, at alle personer

med handicap har lige ret til at leve i

samfundet med samme valgmuligheder

som andre. Deltagerstaterne skal træffe

effektive og passende foranstaltninger

til at gøre det lettere for personer med

handicap fuldt ud at nyde denne ret-

tighed samt fuldt ud at blive inkluderet

i samfundet. I artikel 26 gives alle han-

dicappede ret til rehabilitering. Kon-

ventionen klargør staternes forpligtelse

til at yde alle handicappede, herunder

torturofre, fuld rehabilitering.

Til konventionen er knyttet en

frivillig tillægsprotokol om individuel

klageadgang og en international over-

vågningskomité. Desværre var der ikke

flertal i Folketinget for, at Danmark – i

lighed med de 43 lande, der har ratifi-

ceret, heriblandt Sverige og senest Stor-

britannien – skal tilslutte sig Tillægs-

protokollen. RCT og danske handicap-

organisationer håber, at der kan skabes

et fremtidigt flertal for dansk tilslutning

til Tillægsprotokollen for at sikre den

individuelle klageadgang.

Konventionen er hidtil blevet ra-

tificeret af 65 lande, mens 142 lande

– mere uforpligtigende – har under-

skrevet. Senest underskrev USA 30. juli

konventionen, som den amerikanske

regering under George W. Bush ellers

nægtede at sætte pen til. Det forventes,

at Senatet snart vil ratificere konven-

tionen. Handicapkonventionen vil i

arbejdet mod tortur være et vigtigt sup-

plement til FNs konvention mod tortur,

som i år - 10. december - kan fejre 20

året for sin vedtagelse i 1984.

RCTs Florence Nightingale gennem 25 år Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard

Rehabilitering. I 1995 fik Lone Jacob-sen Internationalt Røde Kors’ Florence

Nightingale-medalje. I år kan hun fejre 25 års jubilæum som sygeplejerske og psy-koterapeut på RCT.

Det er svært at forestille sig et Rehabilite-

rings- og Forskningscenter for Torturofre

uden Lone Jacobsen. Kampen mod tortur

og arbejdet for et bedre liv for torturens

ofre har i årtier været en drivkraft – fagligt

som personligt – for hende. Den nu 65-åri-

ge sygeplejerske og psykoterapeut kan i år

fejre 25 års jubilæum på RCT, men hendes

engagement i sagen går endnu længere

tilbage.

Allerede i 1975 var hun aktiv i opret-

telsen af Amnesty Internationals sygeple-

jerskegruppe. Inspirationen kom fra Am-

nestys lægegruppe, hvor RCTs stifter, Inge

Genefke, spillede en helt central rolle.

- Dengang var der ingen etableret

forskning i eller rehabilitering af tor-

turoverlevere. Den generelle holdning i

den danske befolkning var, at efter 2.

verdenskrig fandtes tortur ikke længere.

Det passede jo desværre ikke. Sammen

med lægegruppen arrangerede vi semi-

narer og foredrag, hvor vi fortalte om

torturens uvæsen. Langsomt blev flere

og flere opmærksomme på vigtigheden

af vores arbejde, fortæller Lone Jacob-

sen.

Lone Jacobsen fik for alvor sin ild-

dåb, da hun i 1976 rejste til Grækenland

for at undersøge ofrene for militærjun-

taens tortur. To år efter var hun atter i

Grækenland, hvor 100 læger fra 12 lande

var samlet til en stor konference om

rehabilitering af torturofre. Konferencen

førte siden til grundlæggelsen af RCT i

1982.

I 1984 manglede organisationen en

sygeplejerske med erfaring. Lone Jacob-

sen søgte stillingen og fik den.

- Da jeg startede på RCT i 1984

havde organisationen 10-12 ansatte og

til huse i et gammelt militærhospital på

Rigshospitalets område, husker Lone

Jacobsen.

I dag har organisationen op mod

100 ansatte fordelt på en rehabilite-

rings-, forsknings- og administrations-

afdeling samt en international afdeling.

Lone Jacobsens indsats på RCT har

været af enorm betydning. Hun har væ-

ret med til at opbygge det tværfaglige

perspektiv, som er en af hjørnestenene

i RCTs arbejde. Hun har været medvir-

kende til, at undervisning i torturreha-

bilitering og -forebyggelse i dag indgår

som pensum på mange af landets

sygepleje- og jordemoderskoler. Der-

udover er hun forfatter til flere bøger,

blandt andet Torturoverlever – traume

og rehabilitering fra 1996 om rehabilite-

ring af torturofre. I 1995 blev hun æret

med Internationalt Røde Kors’ Florence

Nightingale-medalje, der gives til syge-

plejersker for pionerarbejde inden for

offentlig sundhed.