DTL Magasinet december 2010

susanne dueholm og henrik jessen, p. l. jessen & søn, er flittige projektmagere:

Styr på miljø og trafik-Sikkerhed giver ordrerpå danSk initiativ: ens bremseregler for påhængskøretøjer i eu

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

12. årgang | december 2010 nr. 12

totaloversigt:sådan kombinerer du vogntog op til 54 tons

18

Stor interesse for totalvægten

Ansvarshavende: adm. dir. erik østergaardredaktør: john larsenredaktionssekretær: margrethe aarupannoncekontakt: dg media astelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected] tilrettelæggelse: Woer|gregorius

tryk: npctryk a/spapir: holmen ideal glosskontrolleret oplag: 4.266

Bladets adresse: grønningen 17, postboks 2250,1019 københavn k.telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]

forsidefoto: palle peter skov

abonnement kr. 395,- ekskl. moms. artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

issn 1902-5173.

medlem af dansk fagpresse

SEKTION 1

nYheDer3 i højere vægtgrænser øger produktiviteten4 i totaloversigt med tungere vogntogs-

kombinationer6 i eu indfører "danske" bremsestandarder

for påhængskøretøjer8 i nydanskere passerer nåleøjet til transportjob10 i kort nyt12 i kort nyt international14 i dyrt koks i transporten16 i ny trend: gratis flådestyring

SEKTION 2

baggrunD18 i Vognmand på dansegulvet20 i ildsjæl lærer kolding-elever om lastbiler22 i dtl fordelspartner24 i samarbejdsaftale med advokatfirma26 i natreportage fra ups’ logistikcentrum i køln

SEKTION 3

faste ting28 i rundspørge om snerydningen30 i Vognmænd spørger hotline32 i aktuelle sager34 i lederens Bord: p. l. jessen, fredericia

SEKTION 4

meDlemmerne36 i afslag på ansøgning37 i 70.000 kroner i lærlingepræmie38 i husk forældelsesfrist på tre år40 i morten lindbo, 50 år40 i sagt og skrevet42 i autohjælp-reddere i palæstina

vi arbejder i DTL dagligt med mange, mange sager for transportbran-chen. Meget lander på vores bord, og meget tager vi selv fat i. Vi er vante til lidt af hvert.

Alligevel må jeg sige, at vi godt nok har haft usædvanlig mange henvendelser efter det store trafikforlig, der bl.a. fra 1. juli næste år betyder øget totalvægt og akseltryk.

For hvad betyder de nye vægtgrænser lige for den og den bil, det påhængskø-retøj, vogntog, akselkonfiguration osv.? Derfor har der været mange spørgsmål og forslag fra medlemskredsen og blandt opbyggere, lastbilproducenter og mange andre af DTLs samarbejdspartnere.

Vi har i DTL følt os som videncentrum i denne politiske sag for erhvervet og – ud fra det nuværende grundlag – svaret på de mange spørgsmål. Vi håber, at alle, der har ringet eller mailet til os, har fået et svar, de kunne bruge til noget nyttigt. Samtidig har vi fået samlet mange vinkler op, som vi vil drøfte med Trafikstyrelsen, der skal i gang med at udforme de præ-cise detaljer om de nye vægtgrænser.

Det er nyttigt, at branchen nu kan forøge sin produktivitet. Som man kan læse her i DTL Magasinet, så har vi vurderet, at de nye grænser vil betyde, at forbruget af diesel på de danske veje vil blive reduceret med hele 4 millioner liter! Og at den gevinst betyder en reduktion af CO2-udledningen fra godstransporten på ca. 10.000 tons CO2! Selv om vi ikke fik alt, hvad vi pegede på, er forliget samlet set en god julegave.

Og vi er glade for, at politikerne fra så bredt et politisk spektrum kunne stemme ja for trafikforliget, som dermed bliver mere holdbart. Kun ét parti – Enhedsli-sten – var ikke med i forliget.

Sluttelig vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i det nye år, hvor mange andre transportem-ner skal igennem den politiske mølle, og hvor vi i DTL igen vil gøre alt, hvad vi kan for, at det bliver nemmere og bedre at drive transportvirksomhed i Danmark og Europa.

Erik Østergaard, adm. direktør

indhold & LEDER

6

20

38

3DECEMBER 2010 magasinetdtl

mere jord påknap en måned før den store højtid modtog transportbran-

chen noget af en julegave fra trafikfor-ligspartierne: Tilladelse til at transpor-tere mere gods på lastbilen. For nogle vogntog vil lasteevnen kunne forøges med hele 25 procent.

En beslutning, der ikke kun får betydning for bygge- og anlægskørslen men overalt i branchen, og som har fået telefonerne til at gløde hos DTL fra medlemmer, lastbilproducenter og andre branchefolk.

Som led i det store trafikforlig 26. november har et stort flertal i Folke-tinget vedtaget højere totalvægt og akseltryk for lastbiler. De nye vægt-grænser tillades allerede om et halvt år.

AF JOhn LArSEn | FOTO: PEr DAugAArD

Vægtgrænserne indføres permanent. Der er altså ikke tale om et forsøg som fx gælder for modulvogntog. De nye vægtgrænser kommer til at gælde hele vejnettet, dog kan der være enkelte strækninger eller broer, hvor der vil være begrænsninger. I så fald bliver det skiltet.

her er, hvad der kommer til at gælde fra 1. juli næste år:• Drivakseltrykket forhøjes fra 10 til

11,5 ton i national kørsel. • Bogietrykket forhøjes fra 16 til 19

ton i national kørsel. • Tilladt totalvægt for 3-akslede biler

i national kørsel forhøjes fra 24 til 26 ton.

• Tilladt totalvægt for vogntog med minimum 7 aksler forhøjes fra 48 til 54 ton, dvs. totalvægten for vogn-tog forhøjes med 6 ton mod at der stilles krav om 7 aksler.

• Tilladt totalvægt for påhængsvogne forhøjes til 30 ton for 4-akslede påhængsvogne.

• Tilladt totalvægt for 4-akslede last-biler med en såkaldt 1+3 akselkonfi-guration forhøjes fra 29,5 ton til 32 ton.

»Blandt de nye muligheder er mindre tre-akslede lastbiler med en lille kran til blandet gods og entreprenørkørsel. De vil nu kunne køre 48 tons med en tre-akslet kærre under forudsætning af, at

Med højere vægt-grænser kan en lastbil transportere mere jord og andet gods.

Lastbilerne får lov til at transportere mere gods på ladet fra 1. juli næste år

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

4 DECEMBER 2010magasinetdtl

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

totaloversigt: de nye muligheder

husk koblingsbelastning (D værdi), stigning 6 ton phv. vægt



max 54 t

max 54 t

max 54 t

max 54 t

max 54 t

42 t/eU 40 t

48 t/eU 40 t46 t/eU 40 t

32 t

32 t

26 t

32 t

32 t

24 t

54 t

24 t

30 t

30 t

30 t

32 t

26 t26 t

18 t

24 t11,5 t/19 t

11,5 t/19 t

11,5 t/24 t

11,5 t/19 t

11,5 t/19 t

11,5 t/24 t

11,5 t

11,5 t/19 t11,5 t/19 t

24 t

24 t20 t

Forakseltryk 10 ton max, normalt vil det ligge mellem 7,2- til 8 ton

18 t 32 t

max 10 t 11,5 t 11,5 t/24 t

26 t

11,5 t/19 t

48 t26 t 22 t

11,5 t/19 t 22 t

Udarbejdet af Hans Skat, Karsten Gade og Ove Holm, DTL.


Med et OK Truck Diesel-kort i lommen kommer du hurtigt fra A-Z uden slinger i valsen. Alle vores stationer er nemme at køre til, og du kan tanke i en fart, uanset om du bruger den almindelige pumpe til mindre vare-vogne eller den lidt større high-speed dieselpumpe til lastvogne og busser. På mange af vores stationer kan du også tanke AdBlue.

Altid tæt på, når du er langt væk hjemmefra

Flere fordele med OK Truck Diesel kort

• Gratisatoprette

• Adgangtil52velplacerede truckanlæg

• E-mail-kvittering,nårduhartanket

• Bestilsåmangekort,duharbrugfor

• Fåsamletudspecificeretfaktura

• Betalbroafgiftogfærgebilletmed dit kort

• BrugkortetpåPreem-stationeri Sverige.

OK´

s Nyhedsbrev Transp

ort

Tilmeld dig påwww.ok.dk

forvognen er godkendt til 26 tons,« siger konsulent hans Skat.

øger produktivitetenDTLs adm. direktør Erik Østerga-ard takker for den tidlige julegave, der også er en sejr for et årelangt politisk arbejde i DTL for at få skabt denne mulighed for transportvirk-somhederne.

»Beslutningen gavner erhvervets produktivitet. Med øget totalvægt og akseltryk kan branchen med ét komme et godt skridt fremad. Transportvirksomhederne kan se frem til lavere omkostninger i forbindelse med transporten. Det vil forøge effektiviteten. Miljøet vinder også ved politikernes beslutning, for nu kan lastbilernes lasteevne udnyt-tes optimalt. Det betyder, at der vil være behov for færre lastbiler til at transportere den samme mængde gods, og det vil bl.a. reducere CO2-udslippet,« fortsætter han.

Beslutningen bakkes op af en analyse, som Vejdirektoratet og Tra-fikstyrelsen har foretaget. Analysen

når frem til de samme konklusioner, som DTL har slået på. Branchen opnår øget fleksibilitet og effektivi-tet samtidig med, at miljøet og ikke mindst trafiksikkerheden forbedres. Analysen viser også, at vejsliddet ikke bliver forøget, ligesom der hel-ler ikke er trafiksikkerhedsmæssige problemer.

Alle detaljer er ikke på plads end-nu. Om kort tid indleder Trafikstyrel-sen en høringsfase om Dimensions-bekendtgørelsen og andre tekniske detaljer. herefter ændres detailfor-skrifterne, der præcist angiver, hvad der bliver tilladt.

ikke lov til alle kombinationerDesværre får branchen ikke lov til at udnytte alle vogntogenes kombina-tionsmuligheder. Bl.a. bliver der ikke åbnet for at øge totalvægten for 6-akslede vogntog fra 48 tons til 50 tons eller f.eks. for 52 tons (4 akslet forvogn med 2-akslet påhængsvogn).

Se totaloversigten over de mange nye kombinationer, der bliver lovlige fra 1. juli 2011.

kan spare fire millioner liter dieselde nye muligheder med 54 tons totalvægt kan få brænd-stofforbruget til at falde med hele otte procent pr. ton transporteret gods.

hvis 60 procent af de danske vogntog rent faktisk får øget totalvægten fra 48 til de maksimale 54 tons, vil det føre til en samlet besparelse på ca. fire millioner liter diesel om året.

Det viser beregninger fra DTLs økonomiske afdeling. »Det betyder samtidig en besparelse på over 10.000

tons CO2. Så miljøet er sammen med transportbranchen den store vinder,« siger DTLs økonom Morten Pernø, der har lavet regnestykket.

han forklarer, at regnestykket går ud fra et normalt vogntog med en 500 hk Euro 5-motor, uden specielle opbygninger og som har en luftmodstandskoefficient på 0,9. Forudsætningen er tillige, at vogntoget kører en 200 km lang strækning med et enkelt stop undervejs (fx Storebæltsbroen) med fartbegrænseren sat til 85 km/t. Beregninger går ud fra et brændstofforbrug på 2,61 km/l (48 tons) og 2,46 km/l (54 tons).


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

eU skærper kravene til på-hængskøretøjers bremser.

Et nyt direktiv hæver nogle lavere europæiske standarder op til et fælles Eu-niveau, der svarer til de krav, der allerede gælder i Danmark.

»Det vil betyde en gevinst for trafiksikkerheden i Eu og herhjemme, når udenlandske vogntog skal leve op til skrappere bremsekrav,« siger bilinspektør Victor hollnagel, Trafik-styrelsen. Det nye direktiv er blevet gennemført på dansk initiativ. han har arbejdet på at få de højere brem-sestandarder igennem Eu-systemet i flere år i tæt samarbejde med trans-portbranchen.

hvad der begyndte med praktiske tests af en række vogntogs bremser hos 13 DTL-transportvirksomheder i 2002, er nu endt med en ny Eu-standard, som værksteder i alle 27 Eu-lande skal rette sig efter fra om et års tid. Det nye direktiv træder i kraft 31. december 2011.

Sej proces»Det har været en sej proces, hvor vi myndigheder, DTL og ITD har samarbej-det på bedste vis om at få gjort noget ved påhængskøretøjernes bremser. Den økonomiske krise var for et års tid siden ved at skabe nogle knaster hos bl.a. svenske lastbilproducenter, men vi fik i

fællesskab høvlet dem væk, så vi nu står med et resultat,« siger Victor hollnagel.

Det nye Eu-direktiv har sit beslut-ningsgrundlag fra den rapport om danske påhængskøretøjers bremser, som blev udsendt i september 2005.

rapporten dokumenterede dels, at bremserne var for dårlige og havde brug for bedre vedligeholdelse og kontrolmålinger dels, at der var brug for ens standarder i hele Eu.

Baggrunden for bremserapporten var en opfordring fra DTL i 2002 til daværende Færdselsstyrelsen om at gennemføre et fælles projekt for at få gjort noget ved påhængskøretøjernes bremsepræstationer. I samarbejde med Applus Bilsyn (tidligere Statens Bilin-spektion) og 13 DTL-virksomheder blev talrige vogntog testet, og problemets omfang blev rigeligt dokumenteret.

Kort fortalt viste undersøgelsen, at mens lastbilernes bremser gennem-gående klarede sig godt, så var der problemer med påhængskøretøjernes bremser, idet hele 38 procent ikke le-vede op til lovens krav om bremseevne. Det skyldtes bl.a., at de udenlandsk producerede påhængsvogne fra be-gyndelsen var dimensioneret med for ringe bremseevne. Desuden var – og er – afprøvningskravene reguleret af Eu, så det var et klart ønske fra branchens side, at der blev stillet samme krav til bremsernes vedligeholdelse i Danmark og i resten af Eu. Ikke mindst af kon-kurrencemæssige grunde.

»Fra dansk side henvendte vi os til Eu-Kommissionen i december 2005 for at få øget kravene til bremserne og kon-trollen. Bremserapporten leverede de tungtvejende argumenter, der var brug for. Vi fik oversat rapporten til engelsk, og den blev sendt til de berørte Eu-instanser, producenter og mange flere,« forklarer Victor hollnagel. I de følgende år var rapporten med i hans mappe, når han skulle til de talrige møder i ekspert-

komiteer i Bruxelles, ofte bistået af DTL-, ITD- og evt. andre branchefolk.

Bl.a. DTLs Bruxelles-kontor har deltaget aktivt i forløbet for at fremme sagen hos den internationale transportorganisation Iru og involverede Eu-politikere.

»Jo, tålmodighed er en dyd i sådanne sager,« bemærker Victor hollnagel.

Hvad betyder EU-direktivet i praksis?»hovedreglen bliver, at lastbiler og

påhængskøretøjer som sælges efter 2011 får et minimumskrav på 50 procent af bogietrykket mod tidligere 45 procent for lastbiler, 50 procent mod tidligere 43 procent for påhængsvogne og 45 procent af bogietrykket for sættevogne, hvor det før har været 43 procent.

herhjemme har vi af hensyn til færd-selssikkerheden altid holdt os til de nu gennemførte værdier. Derved fjernes en ”rabat” på bremsernes præstationskrav, som er givet i visse Eu-lande. Det betyder også, at afprøvningsmetoderne ved syn i Eu-landene skal være de samme, som har været gældende herhjemme i mange år. For nogle lande bliver der virkeligt noget, der skal forbedres i forhold til i dag for at kunne leve op til minimumskravene,« siger Victor hollnagel.

»Det vil tage nogle år, inden vi opnår den fulde gevinst ude på vejene, men dette var så langt, vi kunne komme,« siger han.

endemål: internationalt gældende synProcessen er ikke slut.

Bilinspektøren forklarer, at endemålet er på sigt at få gennemført internationale periodiske syn, der gælder i alle Eu-lande. »Så kan fx en dansk transportvirksomhed vælge at få sit vogntog synet i Østrig, hvis det er mest praktisk.«

hvornår det bliver en realitet, vil han af gode grunde ikke spå om.

nordisk Vejforbund har på opfordring fra Iru diskuteret yderligere tilpasninger af regler på bremseområdet på et møde i København 1. december.

Ens bremseregler i Eu for påhængskøretøjerFem års indsats er slut – og dog ikke helt. næste mål er fælles periodiske syn, der gælder i hele Eu

Omsider:

Victor Hollnagel: »Vi får nu ens regler for påhængskøretøjer-nes bremsepræsta-tioner i hele EU.«

AF JOhn LArSEn

Husk med Codan Care kommer du hurtigere i behandlingHos Codan kan du også sikre, at du og dine chauffører kan komme hurtigt videre efter sygdom eller skader.

Codan Care Behandlingsforsikring dækker udgifter til både indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospitaler i hele Norden og Tyskland. På den måde undgår I ventelister og lange behandlingsforløb, så både medarbejdere og forretningen kan komme hurtigt op i omdrejninger igen.

Ring på 33 55 40 92 og hør mere om Codan Care Behandlingsforsikring for DTL medlemmer.

Codan ønsker alle en glædelig jul!

©C

odan

For

sikr

ing

A/S

CV

R 10

52 9

638.

Der

dæ

kkes

med

de

forb

ehol

d og

und

tage

lser

, der

følg

er a

f po

licet

ekst

er o

g fo

rsik

ring

sbet

inge

lser

. Du

kan

se d

e fu

lde

fors

ikri

ngsb

etin

gels

er p

å w

ww

.cod

an.d

k.

Transportannonce_A4_030910 copy.indd 1 30-11-2010 14:09:48


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

indsatsen med at skaffe nydan-skere job som godschauffører

skrider planmæssigt frem. I dag er en håndfuld chaufføraspiranter i jobtræ-ning i DTL-medlemsvirksomheder i hovedstadsområdet.

Inden de vordende chauffører slippes løs hos virksomhederne, skal de igennem nåleøjet i Ishøj – hos Trans-portens uddannelsescenter, TuC. her afklarer man, om aspiranterne er godt nok rustet til jobbet, og omvendt får de muligheden for at danne sig et indtryk af, om chaufførjobbet er noget for dem.

Det to uger lange afklaringsforløb hos TuC er helt centralt i det integra-tionsprojekt, som DTL og Foreningen nydansker er i gang med i samarbejde med TuC og en række jobcentre på den københavnske vestegn. Projektet støttes af Integrationsministeriet, og målet er at skaffe job til 150 nydan-skere i løbet af det næste års tid.

»Denne gang har vi fået ti prakti-kanter fra jobcentrene. De er i gang

med at smage det søde og det sure i jobbet. Det væsentlige er, at alle parter går ind til dette her med åbne øjne,« fortæller projektleder Trine Lundgaard nielsen på en forblæst testbane hos TuC i Ishøj, hvor de nydanske prakti-kanter får lov at køre lastbil for første gang.

Det er tredje gang, at TuC gennem-fører et afklaringsforløb. Kørelærer er Kim Sørensen, som skal danne sig et indtryk af, hvad de kan:

»Praktikanterne kommer fra mange forskellige lande, og deres forudsæt-ninger er lige så forskellige. nogle har haft kørekort til personbil i mange år, andre er helt nye bag rattet. nogle kører godt, andre knap så godt. nogle taler godt dansk – andre ikke.«

rødt eller grønt lysAfklaringsforløbet er det røde eller grønne lys for nydanskerne.

De er som oftest henvist fra de kommunale jobcentre, fordi de har

udtrykt et ønske om at få job som chauffør, kranfører eller lignende. Jobcentrene finansierer afklaringsfor-løbet, uddannelsen inklusive det store kørekort, praktikopholdet i virksomhe-derne og noget af lønomkostningen i en periode, hvis praktikopholdet fører til en ansættelse.

Kinesiske hu-Ju Chow, 37, fra hvidovre, der har boet næsten hele sit liv i Danmark, er en af de første på testbanen. han har været mange år i familiens grillbar og senere i rengø-ringsbranchen, og det er ved at skabe nogle knæproblemer for ham, så nu vil han gerne være chauffør.

Zahed Mawad, 26, fra Taastrup og dansk-palæstinenser, håber stærkt på at blive kranfører. han har 10. klasse og har arbejdet som stilladsarbejder og har også været i lære som mekaniker: »Vi skal senere i dag besøge firmaet Johannesen Kran- og Maskintransport på Avedøre holme, og jeg har forberedt en del spørgsmål, for jeg er virkelig in-teresseret i at komme derud i praktik,« fortæller han efter sin første tur i TuCs to akslede MAn-skolevogn.

Efter ham følger Selim Oyman, 36, hedehusene, og oprindeligt fra Tyrkiet. han har et gaffeltruck-certifikat fra et

AF JOhn LArSEn

nåleøjet til chaufførjobbetCentralt for DTL og Foreningen nydanskers integrationsprojekt er TuC i Ishøj, hvor kandidaterne bliver testet

TUCs Kim Sørensen instruerer Selim Oyman.

Nydanskerne får en kort tur bag rattet.


job på en møbelfabrik i Silkeborg og går nu efter at få lastbilkortet. »Jeg vil gerne blive langturschauffør, hvor jeg er mig selv og kommer langt omkring.«

Køreturen går stille men fejlfrit. næste bag rattet er Abdullah Topuz, 38, hedehusene og fra Tyrkiet, hvor han kender til transportbranchen fra en af sine onkler: »nu gælder det for mig om gå i samme spor. Jeg vil gerne ind for trucking eller et andet sted som lastbilchauffør,« siger han.

En for en kommer de nydanske praktikanter op i førerhuset til en kort køretur. herefter er der undervisning i TuCs lokaler. her tager lærer Thomas Skov rasmussen over:

Sproget er udfordringen»Jeg fortæller om det danske ar-bejdsmarked og forventningerne, der stilles til medarbejderne. Vi har med en meget spredt gruppe at gøre, hvor

baggrund og sprogkundskaber varierer meget. Det er helt afgørende, at prak-tikanterne taler et forståeligt dansk. Især sproget er udfordringen, og jeg tror ikke, at alle på holdet går videre til et praktikophold,« siger han.

Thomas Skov rasmussen fortæl-ler, at praktikanterne i løbet af de to uger også bliver introduceret til transportbranchen, og hvad der kræves for at blive godschauffør også i form af fx kundekontakt. Desuden bliver de testet for bl.a. danskkundskaber, moti-vation, mødestabilitet og forståelse for teori med henblik på at tage det store kørekort.

giver TuC grønt lys, fortsætter aspiranterne i 14 dages praktik i en DTL-virksomhed. Derefter følger seks ugers kørekortundervisning, hvorefter de vender tilbage til yderligere 14 dages praktik i samme virksomhed. Er lyset stadig grønt, indledes seks måneders beskæftigelse med løntilskud og evt. opfølgende certifikatkurser.

herefter gælder det jobbet på egen hånd.

grønt lys til syv af tiresultatet af novembers afkla-ringsforløb blev, at syv ud af de ti aspiranter er gået videre, de seks i

Senest er syv ud af ti nydanskere sluppet gennem nåleøjet – som er afklaringsforløbet

hos Transportens uddannelsescenter, TuC i Ishøj – og sidder nu bag rattet

Abdullah Topuz kender til branchen fra Tyrkiet og vil nu selv køre lastbil.

TUCs Thomas Skov Rasmussen undervi-ser kursisterne i bl.a. arbejdsmarkedsfor-hold og fortæller om krav og forventnin-ger til jobbet som godschauffør.

praktik som godschauffører og en som buschauffør.

Og Zahed Mawad fik sin ønskede praktikplads hos Johannsen Kran- og Maskintransport. hu-Ju Chow fik prak-tikpladsen som buschauffør.

næste afklaringsforløb begynder 10. januar. »Vi er godt på vej, men jeg er naturligvis hele tiden interesseret i at høre fra DTL-medlemmer, som vil tage imod nydanske praktikanter,« siger Trine Lundgaard nielsen, der træffes på telefon 2276 8678 eller e-mail [email protected].

regeringen vil med forslaget til næste års finanslov lægge et prisloft over de kurser og uddan-nelser, som nyligt ledige kan tage for hurtigt at komme i arbejde igen. Det vil bl.a. gå ud over projekt ”Tag plads i førerhuset”. DTL arbejder på at få politikerne til at genoverveje beslutningen bl.a. i et høringssvar. DTL håber sammen med jobcen-trene at kunne finde en løsning, så der også efter 1. januar kan sendes chaufførkandidater til transport-virksomhederne.

projekteti fare


kortnYt

Fynsk udstilling vokser endnu engang

Bredere transportudstilling

PET vejleder om post- og pakkesikkerhed

arrangøren, vBg, er tidligt ude med forberedelserne til Vestfyn Trækker, der næste gang holdes 27. til 29. maj. I forbindelse med det seneste arrangement måtte både antal stande og selve arealet udvides flere gange, så nu ønsker man at være bedre gearet til at imødekomme efterspørgslen.

»Messen er løbende vokset, men sidste gang oplevede vi uventet et boom i interessen. Derfor tager vi nu alle tænkelige forholdsregler for at være optimalt forberedte fra starten,« siger direktør Per Mikkelsen. Antallet af stande er udvidet med en tredjedel, og arrangørerne har sikret sig råderetten over et yderligere areal på 30.000 m², som forventes brugt til parkering.

»udvidelsen tegner til at blive nødvendig, for størstedelen af standene er allerede nu afsat, selvom der er mange flere af dem,« tilfører han.

den store udstilling i herning, Transport 2011, 6.-9. april næste år vil favne bredt og fokuserer bl.a. på hele og samlede transportløsninger. Det har vakt interesse hos Danske Speditører, som har meldt sin deltagelse i næste års udstilling. Des-uden vil messen samle alle IT-udbydere i en hal.

»Transport 2011 dækker nogle af de udfordringer, som Danske Speditører møder i dagligdagen, og vi glæder os til at deltage,« siger Martin Aabak, adm. direktør i Danske Speditører.

Desuden får Transport 2011 fem fokusområder: uddannelse, nyheder, under-holdning, politik og workshops, hvor de besøgende kan stifte bekendtskab med nogen af de udfordringer, branchen møder til daglig, som for eksempel håndtering af farligt gods. På udstillingen vil it-udbyderne for første gang stå samlet i en hal – i et såkaldt IT Meeting Point.

politiets efterretningstjeneste, pet, har udsendt en vejledning med råd og anbefa-linger, bl.a. om, hvordan virksomheder kan indrette sin post- og pakkemodtagelse, så risikoen for personskade eller materiel skade nedsættes, hvis organisationen skulle få tilsendt breve eller pakker med farligt indhold. ”Sikkerhed ved indretning af post- og pakkemodtagelse”, hedder vejledningen, der findes på PETs hjemmeside: www.pet.dk.

nYheDerSEKTION 1

Husk to-sporet tolerance

transportministerens forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på den østjyske motorvej kommer ikke til at stå alene. En samlet lastbilbranche iværksæt-ter sit eget initiativ omkring lastbi-loverhalinger. Via SMS-afstemninger og debat vil branchen sætte præcise tal og ord på det, som kaldes ’elefant-overhalinger’ – og dermed skabe et reelt afsæt for at komme problemet

til livs. »Lastbiler er blevet upopulære

for noget uden en præcis definition. Der er ingen tvivl om, at det såkaldte ’elefantræs’ optager vores medtrafikanter, men hvornår er det reelt, at vi overskrider medtrafikanternes tolerancetærskel, når vi overhaler – er det virkelig allerede ved nul?” spørger adm. direktør Jacob Chr. nielsen, ITD, og talsmand for lastbiltransportens fælles kampagne ”holder DK Kørende”, som DTL også deltager i. I løbet af denne måned vil lastbiltransporten gå på jagt efter svaret. Via annoncer, plakater og hjemmesiden lastbiltransport.dk vil branchen invitere bilister og lastbil-chauffører til at deltage i en SMS-afstemning om, hvor lang tid en overhaling mellem to lastbiler må tage. For-målet er at introducere nuancer i en overhalingsdebat, hvor intolerancen længe synes at have haft overtaget. »Et overhalingsforbud er et udtryk for en nul-toleran-ce over for lastbilerne. Men debatten er jo på den anden side ikke opstået ud af ingenting; den kommer af, at nogle lastbiler ikke har udvist ordentligt hensyn til de andre trafikanter på vejene. Begge dele er meget dårlige udgangspunkter. Vi har brug for at indkredse feltet mel-lem nul-tolerancen på den ene side og det manglende hensyn i overhalingssporet på den anden side – og holde fast i det som en løsning. Det er jo danskernes egne varer, vi kører rundt med i lastbilerne, og derfor er der alle gode grunde til, at gensidig tolerance og hensyn skal anbringes i højsædet mellem den almindelige bilist og lastbilchaufføren,« slår Jacob Chr. nielsen fast. I DTL påpeger adm. direktør Erik Østergaard, at lastbi-loverhalinger er nødvendige for trafikafviklingen, men at de lange overhalinger – de såkaldte elefantoverhalinger – er uacceptable: »Der skal være plads til en hurtig lastbiloverhaling, for transportbranchen har også en arbejdsdag, der skal fungere. Men vi tager kraftigt afstand fra de lange over-halinger, der generer andre bilister. Den, der overhales, skal lette på speederen, så de øvrige trafikanter generes mindst muligt.«

Gratis mentorkurser

dtl tilbyder fra næste år sine medlemmer at komme på gratis en-dags mentor-kurser. En mentor er en erfaren medarbejder, der vejleder nye medarbejdere i at finde sig til rette, og mentorkurserne er blevet til som et led i projektet ’Tag plads i førerhuset’, der handler om at sikre den fremtidige arbejdskraft gennem ansættelse af nydanske chauffører.

Det at have en mentor kan være et meget vigtigt redskab, når nye medarbejdere skal introduceres for en ny branche. Føler den nye sig ikke tilpas, kan det betyde, at han eller hun lader sig friste af andre jobtilbud og hurtigt forlader virksomheden.

Kurset er i første omgang reserveret til de virksomheder, der er med i nydansker-projektet. resterende pladser vil blive besat efter først-til-mølle-princippet. Kurset holdes på grønningen i København. Tilmelding hos chefsekretær helle Juul Carlsen på 72 25 53 52 eller på [email protected]. Læs mere om kurset på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu.


Transportinformationssystemet Dynafleet er standard på alle nye FH og FM

modeller, og dermed slipper chauffører og vognmænd for den besværlige

og tidskrævende nedtankning af fartskriverdata. I lastvognen sidder Volvos

kørehviletidscomputer så chaufføren hele tiden har overblik over sit tidsforbrug.

Med 5 års gratis abonnement på Rød pakke – Kørehviletid og Tachograph

Download, er det ganske enkelt og helt gratis at få bedre styr på kørehviletid og

nedtankning af fartskriverdata. Dynafleet fås også med Grøn pakke – Brændstof-

& Miljøopfølgning, Blå pakke – Vejkort & Ruteplan, samt Gul pakke – Besked.

Kontakt din lokale Volvo forhandler for yderligere info.

Dynafleet. Informationsmotorvejen.

gratis nedtankning af FartskriverdaTa

VolVo Trucks. DrIVING ProGresswww.volvotrucks.dk

gratis_nedtankning.indd 1 25/10/10 13.30


En international model for sikre rastepladser, foreslås af EUs justitsministre.

Øget EU-fokus på kriminalitet

Hæderspris til løsning til at forhindre vælteulykker

30 initiativer skal skabe mere effektiv tysk transportsektor

Modulvogntog sparer energi

kampen mod international godskriminalitet og for sikre rastepladser er rykket op på justitsministrenes bord i Eu. Det skete, da de i november vedtog en resolution om sikre rastepladser og bekæmpelse af kriminalitet mod godstransporten på et ministerrådsmøde i Bruxelles.

I resolutionen opfordrer justitsministrene til en model for sikre rastepladser i Eu i stedet for nationale særord-ninger, fordi kriminalitet ofte er international.

Det glæder DTL, der i en årrække har arbejdet for at få Eu til at tage godskriminalitet og sikre forhold for branchen alvorligt.

»Vi er bekymrede for den stigende kriminalitet mod gods, og den noget svingende indsats imod godskrimi-nalitet i Eu-landene. Det er tydeligt, at der står interna-tionale bander bag meget af kriminaliteten, og så meget desto mere er det vigtigt, at Eu kommer på banen i denne sag – og meget gerne hurtigt.

Vi er derfor meget tilfredse med, at bekæmpelsen af kriminalitet mod godstransporten nu drøftes på ministerniveau i Eu, og at det er lykkedes at blive enige om en resolution, der opfordrer til yderligere samarbejde, fokus og indsats på området,« siger chefjurist John roy Vesterholm, DTL.

Ministrene opfordrer også Eu-landene til at nedsæt-te et nationalt rådgivende organ bestående af trans-portbranchen, forsikringsselskaberne, sikringsbranchen, politiet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Transportministeriet. Formålet er at få et bedre overblik og koordinering af indsatsen mod bekæmpelsen af kriminalitet mod godstransporten. »DTL deltager meget gerne aktivt i dette arbejde og efterlyser et ordentligt statistisk materiale at arbejde med,« fortsætter John roy Vesterholm med henvisning til, at Danmark ikke har offentlige statistikker for kriminalitet imod godstrans-porten.

kortnYt

internationalt

Shell Chemicals og Bertocco har udviklet et system, som på en enkel og effektiv måde kan reducere risikoen for vælteulykker med lastbiler. Derfor modtog de to virksomheder EuroTra Safety and Innovation Award 2010.

Prisen uddeles en gang om året af The European Transport Training Association, EuroTra i samarbejde med Volvo Lastbiler. EuroTra er et internationalt netværk af ud-dannelsesorganisationer inden for transport- og logistikbranchen.

»Årets prismodtagere har op-fundet en enkel og smart løsning, som løser et vitalt behov,« udtaler Carl Johan Almqvist, ansvarlig for trafik- og produktsikkerhed hos Volvo og medlem af EuroTra juryen.

Systemet er først og fremmest udviklet til tanktrailere men kan i princippet anvendes til alle typer af transport med lastvogn og trailer. Det består af en sensor på trailerens bagaksel og en modtager i førerhuset. Sensoren registrerer trailerens sideværts bevægelser og adviserer chaufføren med lyd- og lyssignaler, hvis køretøjet opfører sig unormalt med risiko for, at det vælter. Systemet er enkelt og kan for et lille beløb monteres på eksisterende lastvogne. Det er også meget let at bruge i under-visningen.

forsøg med modulvogntog i 2011, flere motorvejsrastepladser for lastbiler og forbedret sikkerhed for godstransport på vejene.

Det er blot tre af de 30 initiativer, som skal være med til at forbedre den tyske godstransport og logistik. Den tyske transportminister, Peter ramsauer (CSu), fremlagde i slutnin-gen af november sin nye aktionsplan til en forbedring af tysk godstransport og logistik.

han skriver bl.a. i planen, at en veludviklet transportsektor er en forud-sætning for vækst, øget beskæfti-gelse og forbedret konkurrenceevne i Tyskland. Derfor skal Tyskland skabe et effektivt og miljøvenligt transport-system. Det skal ske gennem en opti-mering af alle former for transport og et øget samarbejde mellem de enkelte transportformer.

Aktionsplanen skal skabe vækst i transportbranchen samtidig med en øget beskyttelse af klimaet. udover mere effektiv godstransport skal der også bruges flere miljøvenlige trans-portmidler.

»Som naboland og handelspartner glæder det os i Danmark, at den tyske transportminister har så stor fokus på forbedring af transportsektoren i Tyskland. Det vil komme de danske transportvirksomheder til gode, idet adgangen til resten af Eu bliver lettere tilgængelig,« siger DTLs Eu-chef Søren hyldstrup Larsen. DTL opfordrer den danske regering til på samme måde at øge sit fokus på godstransport og logistik i den danske transportsektor.

europa-parlamentets vigtige industriudvalg har i sidste måned vedtaget en an-befaling af de 25,25 meter lange modulvogntog. Baggrunden er en energirapport fra det danske parlamentsmedlem, konservative Bendt Bendtsen. han håber, at rapportens anbefalinger nu bliver fulgt op af Kommissionen.

rapporten skal være Kommissionens inspirationskilde til deres eget udspil, der kommer til foråret. Den tidligere økonomi- og erhvervsminister håber, at hans rap-port får indvirkning på det særlige Eu-topmøde om energi, der afholdes 4. februar 2011, hvor stats- og regeringscheferne ventes at diskutere energibesparelser.

AR

KIV

FOTO

:


Kraft med stil.

- ren råstyrke

SCANIAS NYE V8 LASTBILSERIE.

Signalerer uafhængighed, ambitioner og succes.

Kombinerer rationelle kvaliteter med overlegen totaløkonomi.

Understreger dit ønske om at drive din forretning på din egen måde.

Nyd livet bag rattet. Hver eneste dag. Hver eneste kilometer.

www.scania.com/v8


dtls medlemmer kan logge sig ind på hjemmesiden www.dtl.eu og hente masser af nyttig viden og værktøjer til at bruge i dagligdagen. Der er kalkulationer, omkostningsindeks, olieoplysningsskema og standardaftaler lige til at udfylde. Der er også seneste nyt på den politiske front og om DTLs erhvervspolitiske indsats. Mange er også tilmeldt den gratis nyhedsservice og presseklip med e-mail direkte til din computer. Et nyhedsbrev på e-mail giver informationer om nye regler, vejledninger, kurser, konferencer og meget mere. har du en mening om trængslen på de danske veje, eller er du træt af at høre om krisen? Så kan du give din mening til kende på Kanal 19 på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu/Kanal 19. Det er DTLs debatforum for vognmænd og chauffører eller andre med interesse for lastbiler. Det er dig som bruger, der bestemmer, hvilke emner der skal til debat.

ordet er frit – og dit.

viden er gUld vÆrd– find guldet på DTLs hjemmeside

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

dyrt koks i transporten

henter personer afgiftsfrie varer syd for græn-sen til eget forbrug, så kræver loven, at varernes

ejer fysisk er til stede i det køretøj, der transporterer varerne. Det dur fx ikke, at varerne transporteres i en lastbil, mens varernes ejere kører bagefter i en personbil.

heller ikke når varerne er koks. Det viser en afgørelse fra SKAT. Af vejledningen fra SKAT fremgår det, at personerne skal ”deltage i transporten” for, at varerne kan indføres afgiftsfrit.

»Det var en midtjysk vognmand desværre ikke godt nok informeret om. Derfor endte en afhentning af 15 tons koks i Tyskland til fire forbrugere med, at vognmanden kom til at hænge på en afgiftsregning på knap 40.000 kroner,« oplyser DTLs chefjurist John roy Vesterholm.

»Dyre lærepenge for vognmanden, der ellers havde indhentet oplysninger fra internettet og SKAT i Viborg, men da han blev stoppet af SKAT ved en grænsekon-trol, var der ingen kære mor,« fortsætter John roy Vesterholm.

Vognmanden transporterede den tyske koks i sin lastbil for to år siden. Da han blev stoppet ved en grænsekontrol sad den ene af kokskøberne i fører-huset, mens de tre andre fulgte efter lastbilen i en personbil. Omstændighederne blev noteret og indbe-rettet, men der blev ikke taget stilling til betaling af nogen afgift.

Først to år efter dumper en kæmpe regning for afgift for hovedparten af de indførte koks ind hos vognmanden. SKAT oplyser, at vognmanden har overtrådt kulafgiftsloven for de tre kunder, der kørte i bilen bagefter lastbilen. Koksene var ikke vognmand-ens egne, så han indførte dem ikke til eget brug. han var derfor forpligtet til at betale afgift for de koks, som tilhører de tre personer i personbilen. Afgiftsfritagel-sen for kunden i førerhuset er OK.

»SKAT afviser den mundtlige vejledning, som vogn-manden har fået af en medarbejder hos SKAT i Viborg. SKAT mener, at vognmanden må have misforstået en oplysning om, at ”personerne skal være med på turen”. SKAT gør klart, at det at ”være med i transporten” kræver, at man rent fysisk sidder i samme køretøj,« forklarer John roy Vesterholm.

Det forlyder, at andre vognmænd udfører lignende transporter. Derfor er det vigtigt, at de er bekendt med afgiftsreglerne på området, mener DTLs chefjurist.

Vognmand kom til at hænge på kundernes afgift


RENAULTTRUCKS DELIVER

www.renault-trucks.dk

NY RENAULT MASTER

HAR DET HELE OG PLADS TIL MERE

2011

ÅRETSVAREBIL


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

gratis it-system med den nye lastbilny trend: Volvo leverer it-system gratis med nye Fh og FM-lastbiler

AF KArSTEn gADE

trådløs overførsel af chauf-før- og tachografdata kan meget

vel være på vej som ny standard i nye lastbiler. I hvert fald tager Volvo hul på en ny tendens ved at tilbyde nye Fh og FM-lastbiler med it-systemet Dynafleet som standardudstyr.

At Volvo nu tilbyder sit it-system gratis med nye lastbiler får nok ikke lov til at stå alene. når man tænker på den benhårde konkurrencesituation mellem lastbilproducenterne er det ikke svært at forestille sig, at andre producenter vil følge efter med lignende tilbud. Til gavn for håndhævelsen af køre- hvile-tidsreglerne.

DTL Magasinet vurderer, at specielt

automatiske tilbagemeldinger til chaufføren om forbrugt køre- og hvile-tid, kan hjælpe med til at undgå mindre køre- hviletidsforseelser.

Danske vognmænd, som fremover får leveret en ny Volvo FM eller Fh , vil uden beregning få det internetbase-rede informationssystem Dynafleet med i købet. Dermed får vognmanden adgang til den røde pakke – Tachograf Download fra Dynafleet. Pakken giver adgang til automatisk at hente data fra førerkortet og tachografen på fastlagte tidspunkter, og uanset hvor chaufføren og lastbilen befinder sig.

Med Tachograf Download kan man fra kontoret eller fra lastbilen hurtigt downloade både chauffør- og tachografdata. Tidspunkt for Tachograf Download kan opsættes i et skema hjemme fra vogmandens kontor, hvilket gør det nemt, tidsbesparende og sikkert. Den røde pakke er gratis, og abonnementet gælder i fem år.

alarm om køretidenEn anden mulighed er, at man fra kontoret har mulighed for at holde øje med chaufførens forbrug af køretid, andet arbejde, pauser og rådighedstid. Systemet giver også en alarm, hvis en chauffør er tæt på at overskride sin køre- hviletid.

Som hjælp til chaufføren kan han med systemet få et overblik over sit forbrug af køretid med mere via et skærmbillede i lastbilen. En mulighed

som efter DTL Magasinets opfattelse er et stort plus for chaufføren i hans travle hverdag. På denne måde kan han eksempelvis hele tiden være opdateret på, hvor meget køretid han har tilbage den pågældende dag, uge og i 14 dages-perioden.

fire pakkeløsningerud over den røde pakkeløsning er der en grøn, blå og en gul pakke til Dyna-fleet. Pakkerne kan vælges og kom-bineres efter behov. Og alle pakkerne kan integreres med det administrative system på kontoret. uanset om en vognmand har en eller flere lastbiler kan han få glæde af Dynafleet. Beho-vet hos den enkelte vognmand vil na-turligvis være forskelligt og afhængigt af virksomhedens type og størrelse.

grøn, blå og gul pakke kræver dog, at der købes et abonnement for den enkelte pakke.

Med den grønne pakke kan vogn-manden følge op på bestræbelserne på at opnå et lavere brændstofforbrug og mindske miljøpåvirkningen.

Den blå pakke anvendes til positio-nering af lastbilen, så det bliver lettere at planlægge kommende transport-opgaver. Kortene i Dynafleet er fra google.

Den gule pakke indeholder en beskedfunktion, hvor der kan sendes tekstbeskeder mellem kontoret og lastbilen.

Informationssystem med kørselsdata bli-ver standard i nogle nye Volvo’er.

FOTO

: VO

LVO

17DECEMBER 2010 magasinetdtl 17magasinetdtl


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

Vild med engagementFrank Segall har søsat en danseforening, for vognmænd skal også vise, at de engagerer sig i lokalsamfundet

AF MArTIn BrOBErg | FOTOS: OLE JOErn/rED STAr PhOTO

der er langt fra de unge ameri-kanere, der først i ’50erne dan-

sede rock’n’roll, og så til en stor gruppe danskere i en sal på en kommuneskole i Esbjerg en kold vinteraften.

Men danskerne – anført af DTL-vognmand Frank Segall – holder sig ikke tilbage af den grund. hver tirsdag aften mødes den nystartede forening for at danse og ikke mindst have det sjovt – og det eksempel burde andre vognmænd blive inspireret af, mener den esbjergensiske vognmand.

»når jeg snakker med kolleger, er der mange, der kun er engagerede i vognmandsarbejde, ofte kun i deres egne forretninger.

Men hvis vi vognmænd skal skabe respekt i og dialog med omverdenen,

er det altid godt at mødes med folk på andre måder. Ved siden af min for-retning er jeg med i mange ting, bl.a. håndværkerforeningen og spejderar-bejde. Foreningsarbejdet har givet mig en bred kontaktflade med mange uden for vognmandsverdenen. Igennem det har jeg ofte lejlighed til at give andre et meget mere nuanceret billede af os vognmænd, end det ofte meget nega-tive indtryk, som aviser og tv danner af transportens verden,” siger Frank Segall, der også har et tillidshverv inden for transporten, nemlig posten som formand for DTLs Kran Blok erfa-gruppe for særtransportører.

dans og hyggeDansen er således kun en af Frank

Segalls veje til at opnå ”at hygge sig”, som han siger mange gange, når han fortæller om sine engagementer. Ideen om at tage initiativ til at etablere en ny danseforening opstod i sommer, fordi han og en række andre dansepar syntes, det var blevet for seriøst i den danseklub, de var medlemmer af.

»Vi var nogle stykker, der havde gået til dans i adskillige år. Men det blev for konkurrencepræget en forening. Så kan man enten rette ind til højre eller begynde for sig selv. Vi havde jo lyst til det her, og mente der var en del andre, der også havde lyst til det. Så vi dannede vores egen forening, hvor vi ud over dansen ville lægge vægt på at have det rigtig sjovt, hygge og drikke kaffe. Vi fik en god professionel instruktør, vi kendte, til at undervise os, og ham er vi glade for. Så han kører nu fra Silkeborg med sin bærbare pc, som han har musikken liggende på, og så danser og hygger vi,« siger Frank Segall.

rockn’roll på nedsat hastighedI alt har foreningen nu 50 medlemmer i alle aldre, og det pæne medlemstal er opnået ved, at Frank og de andre initiativtagere har mailet til venner, bekendte, forretningsforbindelser m.fl. om foreningen. Det har givet pote, og nu er der fem hold, der hver tirsdag danser swing, vals, salsa, standard, rock’n’roll, quick step, jive og meget mere. når det er rock’n’roll, sættes hastigheden på musikken dog lidt ned, for Frank og de andre har det lidt svært med pusten.

»Formen ku’ være bedre,« indrøm-

Frank og Helen swinger til rock, vals, salsa, quick step, jive og jeg skal komme efter dig.


mer Frank. »Man sidder jo meget på kontor i løbet af en dag, men jeg cykler frem og tilbage fra mit arbejde og hjem hver dag,« siger han.

Det er lange dage, man har, når en vognmandsforretning med otte ansatte skal drives sammen med en danseforening – og så for øvrigt også alt det andet, esbjergenseren er involveret i. Men som han siger: »Det er sådan, jeg er skruet sammen!«

ordentlige forhold til chaufførerneFrank Segall mener, at hvis man som leder af sin vognmandsforretning ikke viser sine ansatte, at der er andet i livet end arbejde, har man fejlet.

»Vil vi tiltrække gode medarbej-dere, må vi vognmænd også profilere erhvervet over for lokalsamfundet. Vi arbejder fra tidlig morgen til sen aften. Vi har aldrig været gode til at profilere os – eller tjene penge. her kunne vi lære af tandlæger og advokater,« siger Frank og hentyder til deres indtjening og til det syn, som befolkningen har på dem, mens han fortsætter:

»Vi glemmer nogle gange at leve. Medarbejdere og deres familier

forventer også at kunne være gode familiemedlemmer, og det skal vi vognmænd forstå. I denne her branche er der et hav af skilsmisser – og et hav af ungkarle. Ikke noget ondt i det, hvis man er det af fri vilje. Men mange vil godt have et arbejde og en familie. Det er foruroligende, så meget folk arbejder i vores erhverv. Chauffører er meget væk, så hvordan skal de få tid til forældresamtaler på skolen eller sidde med i skolebestyrelsen? Vi skal tænke meget over hvilke vilkår, vi tilbyder,« siger Frank Segall.

han mener, at det at have ”en verden, der hænger sammen”, som han udtrykker det, går ud på at have et helt liv – et liv med sammenhæng, hvor man har tid til at engagere sig i mere end sit arbejde.

»Alle vognmænd skal ikke etablere en danseforening. Men der er mange måder at engagere sig i andet end sin forretning på. gør man det, sidder man måske en dag i en helt anden sammenhæng ved siden af en politiker, som man så også lærer at kende fra en anden side. Og når der så er en bran-chesag en dag, og man ringer til ham, så ved han, hvem man er,« siger Frank.

»Vi vognmænd glemmer nogle gange at leve.«

Men man skal også vide, at de mange engagementer i Franks liv også kræver meget tid. En dag med dans slutter kl. 22, og så skal Frank og hans kone, helen, der også danser på livet løs, lige rydde op i salen og i det tilstødende lokale, hvor den medbragte kaffe og kage er blevet indtaget. Så cykler de hjem og tager en kop te eller et lille glas, inden de går i seng.

Og kl. 5.30 næste morgen ringer vækkeuret igen.

Yeahh, it’s hard to be a vognmand! Men hold fast, hvor kan det også

være livsbekræftende. hvis man vil.

Frank Segall: Når du mødes med folk uden for vogn-mandsverdenen, kan du give omverdenen et mere nuanceret billede af branchen.«


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

en god dag når børnene har lært om lastbiler Ildsjæl står bag systematisk lastbillære i alle Kolding Kommunes 4. klasser

i sne og slud – budskabet skal ud.

Skolebørnene flokkes i november-kulden om den grønne Lotra-kranbil for at komme op i førerhuset. De løber, griner og hopper, mens de venter på at høre chaufføren Torben fortælle om, hvordan man skal vente ved et lys-kryds, når der er en lastbil ved siden af.

Der bliver stille, da Torben kører lastbilen hen over en cykel, og de hører den knasende lyd. nu forstår de alvoren.

Børnene kommer lige fra en lektion indenfor, om hvordan lastbiler manøv-rer, og hvordan man passer på sig selv,

når man cykler ude i trafikken. Manden med pegepinden, det faste blik og budskabet om de farlige lastbiler er Martin V. hansen, som til daglig er afdelingschef i Autohuset Vestergaard A/S i Kolding.

han begyndte at fortælle om lastbiler og trafiksikkerhed, da hans egne børn skulle starte i skole. Siden har det udviklet sig til et fast indslag i hans tilværelse at lære skolebørn om, hvor vigtigt det er at forstå, hvordan lastbilerne opfører sig i trafikken.

DTL Magasinet følger manden med missionen på Sjølund hejs Skole og Sønder Stenderup Centralskole i

Kolding Kommune. Martin hansen har i år en aftale med kommunen om at be-søge de ca. 1.200 elever i kommunens 4. klasser i løbet af et halvt års tid.

alle skoler sagde ja»Jeg har rejst rundt på skoler i Kolding og Vejle-området i næsten fem år, og på et møde sidste år i Kolding Kom-mune enedes vi om en mere systema-tisk tilgang, så alle 23 folkeskoler og fire friskoler skulle have tilbuddet om et besøg. De sagde ja alle sammen!«

Børnene lytter intenst til Martin. Dels kommer han jo udefra ”den vir-

kelige verden”, dels stiller han en byge

Martin Hansen har børnenes fulde koncentration mens han manøvrerer med lastbilen.

AF JOhn LArSEn / FOTOS: PALLE PETEr SKOV


»Tror I, skolemælken falder ned fra him-len?« spørger Martin Hansen, mens trafik-lærer Thomas Kjær, tv., og vognmand Lars Holger Hansen lytter med.

af spørgsmål, som de er meget ivrige efter at svare på. ”hvorfor kører der lastbiler rundt? – tror I, at skolemælken falder ned fra himlen? nej, de kommer på en lastbil.”

De ser også, hvordan et æg i en plasticpose smadrer, når det rammer jorden fra to meters højde, og hvordan ægget slipper uskadt, når det er polstret med en lille hjelm. Symbolik-ken er klar. Eleverne har til gengæld svært ved at forstå, hvor meget en lastbil egentlig vejer – tænk man kan stable 30 biler ovenpå hinanden for at nå samme vægt! Børnene indser med en simpel håndøvelse foran øjnene, hvor lidt udsyn en chauffør har fra sit førerhus.

På bordet foran er der et lille tæppe med vejbaner og en model af en trækker med trailer hentet fra øjenhøjdekampagnens kuffert med un-dervisningsmateriale. Det består også af modelcyklist, et sæt dykkerbriller, cykelhjelm til ægget og en usb-nøgle med trafiksange.

Martin supplerer med en blød hat (contra cykelhjelm), en kramme-elg med refleksvest (som nogen kan låne, hvis det bliver for uhyggeligt) og cyklen, der bliver kørt over udenfor. Endelig er der refleksveste til alle fra ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”-kampag-nen og et flot diplom underskrevet af kommunen, Autohuset Vestergaard og Lotra A/S.

lastbiler i lokalområdetMartins partner er den lokale vogn-mandsforretning Lotra A/S. Fast mand med rundt er chauffør Torben Mains.

»Jeg valgte Torben, fordi han taler godt med børnene på sin egen pædagogi-ske måde,« fortæller vognmand Lars holger hansen.

»Vi deltager i Martins projekt, fordi vores biler kører meget rundt i området. Derfor er det meget vigtigt for os, at børnene får en forståelse for lastbilerne og deres bevægelser i tra-fikken. Kontakten til Martin fik jeg på et trafikarrangement, hvor jeg var med som forælder, og han fik mig hurtigt overtalt. Senere var vi til flere møder med kommunen om en mere systema-tisk indsats.«

Martin hansen fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skolebesøg forløber. Det tilrettelægges forskelligt afhængig af skoleledelsen, lærerne og af børnene selv. »Det er da lidt hårdt at være på flere gange om dagen som ”lærer”, men det bliver stort set altid en god dag at se tilbage på, når du er tilbage på jobbet,« siger han.

tager imod tilbuddet med kyshåndPå Sønder Stenderup Centralskole

spiller trafiklærer og souschef Thomas Kjær i hvert fald aktivt med og får hurtigt koblet en femteklasse på ar-rangementet:

»Vi har færdsel som et tværfagligt emne i matematik, natur/teknik og cykellære i idræt, så det lå lige for at give 5. klassen indblik i lastbilerne. Ikke mindst når der står en vaske-ægte lastbil i gården. Vi tager da med kyshånd imod indslag fra den praktiske verden uden for skolen. Så må der ryge en dansk eller musiktime i dagens anledning.«

ude i kulden begynder eleverne at forstå, at der er noget om det, Martin sagde indenfor, at man skal prøve at få øjenkontakt med chaufføren, og hvis man er i tvivl om noget som helst, så skal man blive langt bag bilen og ikke røre sig ud af flækken.

»Vi vidste ikke, at lastbiler er så farlige, og at chaufførerne ikke kan se os mange gange. Det er heller ikke ret meget, man kan se i spejlene. Vi fik også at vide, at man aldrig må banke på lastbildøren,« lyder det spontant fra flere elever.

Eller som nathalie fra 5. siger: »Det er vildt, at man kan se så lidt deroppe!« Klassekammerat Viktor kommer med sit bud: »Jeg vidste heller ikke, at man skal holde sig helt nede ved baghjulet.«

En del af hensigten med kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” er at skabe en sneboldeffekt, så flere og flere sætter lokale aktiviteter i gang. Bag den landsdækkende kampagne står DTL, 3F, Falck, Danske Fragtmænd, OK, Volvo Lastvogne og Børneulykkes-fonden.

Lastbiler skal man holde øje med!

Cyklen ”døde” med en kvasende lyd, da den blev kørt over. Bagest står chauffør Torben Mainz og Stefan Sørensen fra Autohuset Vestergaard, der assisterer Martin Hansen.


Dtl forDelspartner

se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

DTL Fordelspartner og LoadMaster har sam-men besluttet at give DTL-medlemmer, der køber LoadMaster TPMS Dæktrykovervågnings system, en ekstra fordelagtig pris. Tilbuddet gælder frem til 31/12 i år. Med TPMS Dæktrykovervågning fås nemt styr på bilens dæktryk og dermed sikres, at du ALTID holder det anbefalede dæktryk. Du sparer brændstof ( 2-5 % ), udleder mindre CO2, kører længere på dine dæk ( 20-40 %) og oven i det hele får du et system, der alarmerer dig, hVIS et af dine dæk punkterer!

Spar 40 % som DTL-medlemher er priserne frem til 31/12 :• TPMS pakke 1 incl. 6 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 3.235,00 (4.040,00)• TPMS pakke 1 incl. 8 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 3.715,00 (4.640,00)• TPMS pakke 1 incl. 10 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 4.195,00 (5.240,00)• TPMS pakke 1 incl. 12 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 4.675,00 (5.840,00)• TPMS pakke 1 incl. 14 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 5.155,00 (6.440,00)• TPMS pakke 1 incl. 16 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 5.635,00 (7.040,00)

alle sæt indeholder udover sensorerne :1 stk. Monitor, LM-rVBPM16 ( max 16 hjul )1 stk. ekstern antenne1 stk. Power kabel

Alle priser er excl. moms og forsendelse. Pris i parentes er normal udsalgspris hos DTL som i forvejen er rabatteret med 20% i forhold til TPMS's listepriser. Kampagnerabatten i forhold til DTLs normalpris er – 20 %.

Kontakt dit lokale DTL regionskontor eller ring og bestil på 8725 7020.

Spar 40%frem til 31/12

23DECEMBER 2010 magasinetdtltilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

Da Forbrugerstyrelsen i juni i år offentliggjorde resultatet af den årlige Forbrugerredegørelse, fik telebranchen drøje hug. Fastnet- og mobilbranchen endte blandt de allersidste pladser. DTL-medlemmer behøver imidlertid ikke fortvivle over det svært gennemskuelige telemarked. FDE tilbyder et gratis teletjek for medlemmer af DTL, så der opnås større tryghed ved valg af teleløsninger. Medlemmer er også velkomne til at kontakte FDE for at tjekke op på, om der opnås de korrekte FDE-rabatter i forhold til den valgte bindingsperiode og forbrugsmønster. FDE har egne aftaler med TDC, Telenor og Telia, og kan deraf også tilbyde at tegne foreningsaftaler med rabatter og dét sågar med kontante tilskud til samtidigt køb af mobiltelefoner i www.fdenetshop.dk. Ekspertisen og FDE-aftalerne spænder fra mobil og fastnet over bredbånd til fastnet og IP-telefoni.

Hvis du vil høre mere om aftalen kan du kontakte dit lokale DTL regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.

Nemt syn tæt på digDTLs aftale med Danmarks største syns-kæde, Applus+ Bilsyn, har i mere end to årsikret dig blandt andet 12,6 % rabat på gæl-dende brancheprisliste. Med 120 synshal-ler spredt over hele landet er du samtidig sikret en meget høj tilgængelighed, når det er tid til det årlige syn.

Foruden de mange synshaller har Applus+ Bilsyn gjort syn af store køretøjer væsentligt lettere. Du har mulighed for at komme til syn uden læs på sættevogne og trailere, fordi der findes belastbare bremserullefelter til afprøvning af bremserne i mange af Applus+ Bilsyns synshaller landet over. Med aftalen får du adgang til nogle af lan-dets mest erfarne specialister inden for syn af tunge køretøjer. Det betyder, at du som DTL-medlem altid kan være sikker på at få ren besked om dit køretøjs aktuelle tilstand. På www.dtl.eu under medlemskab kan du se alle aftalens fordele.

Sådan gør du

DTLs aftale med Applus+ Bilsyn er lavet, så det bliver så nemt som muligt for dig som medlem at udnytte rabatterne. Alt du skal gøre er at udfylde aftalen online via www.dtl.eu/applus. herefter får du en kode, som blot skal oplyses i synshallen for at opnå de mange fordele.

Kontakt dit DTL regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890 for at høre mere om aftalen.

Fællespolice ned til 3 bilernu kan du få dine forsikringer på en fællespolice, hvis du har fra 3 vare- og lastbiler til gods mod betaling. DTLs medlemmer har længe efterspurgt en mulighed for at samle flere biler på én enkelt police. Dette har Codan hidtil kunnet på de større kunder. Men nu kan vognmænd med ned til 3 vare- og lastbiler til gods mod betaling også tegne forsikringer på en fællespolice. Fordelene ved denne forsikringstype er, at biler kan ind- og udgå på policen i løbet af forsikringsåret. Ved forsikringsårets udløb foretages en regulering af policen, i forhold til hvor mange biler der har været forsikret. Vognmanden får således kun én slutafregning på policen. Yderligere etableres denne forsikring med mulighed for bonus, som udbetales hvis der har været et godt skadesforløb.

Kontakt dit lokale DTL regionskontor for at høre mere eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.

FDE – gratis tjek af din telefoni og salg af mobil-telefoner til medlemspris


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

Udvidet advokathjælp til retssagerDTL indgår aftale med nystartet advokatfirma om hjælp til DTL-medlemmer, der vil føre sag ved domstolene. Aftalen omfatter også straffesager

dtl har indgået en ny aftale om advokathjælp, der dækker

hele spektret – lige fra retssager om erstatninger, tvister, forsikringer med mere til færdsels- og straffesager ved byret eller landsret.

DTL har i knapt to år haft en aftale med advokatfirmaet nordia, Køben-havn, repræsenteret ved advokat Theis guttenberg. Da han netop har etableret et nyt advokatfirma i det indre København, hALDguTTEnBErg, sammen med advokat Eske hald, har DTL besluttet at fortsætte samarbej-det med det nye firma.

Det betyder, at DTLs medlemmer som noget nyt også kan få advokat-hjælp i strafferetlige sager om fx køre- hviletidsovertrædelser og overlæs.

»Vi har været glade for den hidtidige aftale, som en del medlemmer har benyttet sig af til at få løst deres

juridiske sager. Vi ser derfor frem til at fortsætte samarbejdet, som nu udvi-des til at omfatte forskellige typer af straffesager. En klar gevinst for vores medlemsservice,« siger DTLs chefjurist John roy Vesterholm. DTL samarbejder med advokaterne, fordi DTLs egen juridiske medlemsservice strækker sig indtil, der bliver tale om retssager.

Betalt møde og 10 procent rabather er, hvad aftalen går ud på:

Først vurderer DTL eller Dansk Erhvervs jurister, om DTL-medlemmets sag kan danne grundlag for en juridisk behandling og efterfølgende retssag.

gives der grønt lys, betaler DTL et indledende møde hos hALDguT-TEnBErg af en times varighed, hvor sagens punkter bliver diskuteret. hvis mødet munder ud i, at vognmanden fortsat ønsker at gå videre med sagen

i retten, får vognmanden ti procent rabat på advokatsalæret.

»Ofte vil vi på det indledende møde kunne nå frem til en afklaring eller endda en løsning på sagen, så en retssag kan undgås,« siger Theis guttenberg. hans ekspertise er især at finde inden for transportret, forsikring, fast ejendom – herunder landboret, entreprise- og lejeret samt generati-onsskifteforhold og rekonstruktioner af virksomheder.

Eske hald har tillige erfaring med fx konkurrencesager herunder brud på konkurrenceklausuler, og samtidig fører han straffesager.

»Jeg har bl.a. repræsenteret vognmænd i nogle retssager om køre- hviletidsovertrædelser og højresvings-ulykker,« siger Eske hald. han har i de sidstnævnte tilfælde oplevet, at vognmanden eller chaufføren i oprevet tilstand har udtalt sig til politiet straks efter ulykken.

»Bordet fanger med de udtalelser. Mit råd til de implicerede er, at man bør benytte sig af sin ret til at vente med at udtale sig, til man er klar til det. Ingen kan forlange, at man skal afgive forkla-ring, mens man er i mere eller mindre chokeret tilstand. I stedet skal man i egen interesse bede om at tale med en advokat, inden man afgiver forklaring om ulykken,« lyder det fra advokaten.

De to advokater trækker også på juridiske netværk i ind- og udland bl.a. hos Theis guttenbergs tidligere firma nordia.

Theis guttenberg tilføjer, at DTLs medlemmer i det hele taget er vel-komne til at kontakte firmaet for en kort drøftelse af en sag. Det koster ikke noget.

læs mere på hjemmesiden www.haldguttenberg.dk

AF JOhn LArSEnDTLs nye juridiske samarbejdspartnere, f.v. Eske Hald og Theis Guttenberg.


Tilskud til vind i skørterne

Sideskørter reducerer brændstofforbruget med ca. 5 % ved motor-vejskørsel. Og en lavtbygget sættevogn kan rumme ca. 60 % mere volumen. Center for Grøn Transport arbejder for at nedbringe CO

2-

udledningen fra transportsektoren, og netop derfor har vi valgt at give tilskud til • sideskørter (med og uden tildækning af hjul) til påhængskøretøjer• lavtbyggede sættevogne

TilskudsstørrelseDu kan få 55 % af prisen ekskl. moms i tilskud til sideskørter, dog maksimalt 15.000 kr. pr. sæt, og du kan få 15.000 kr. i tilskud til lavtbyggede sættevogne.

På www.centerforgrontransport.dk kan du læse mere om ansøgnings- og tilskudsforhold.

Få et tilskud til aerodynamisk

udstyr. Puljen er på i alt

42 millioner kroner

Gl. Mønt 4 · 1117 København K · www.centerforgrontransport.dk · Mail: [email protected]


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

DTL Magasinet øjenvidne til en af de største logistikøvelser på europæisk grund. Forestillingen gentages nat efter nat i Kølns lufthavn.

hver eneste nat i køln udfolder der sig en logistikøvelse af de

helt store, for at europæiske virksom-heder og forbrugere kan få leveret reservedele og varer fra dag til dag.

En øvelse, der kræver præcision, natteflid og masser af ny teknologi. Og så tager det hele blot tre og en halv time at sortere hundrede tusinder af små og store eksprespakker og sende dem videre med fly eller lastbil. Og næste nat starter det hele forfra – med flere og flere pakker jo tættere vi kom-mer på jul.

DTL Magasinet har sammen med nogle få andre skandinaviske medier

AF JOhn LArSEn | FOTOS: uPS

været på et eksklusivt natbesøg i ”pakkemyldretiden” i uPS’ gigantiske sorteringshal i Kølns lufthavn for at se, hvad det egentlig indebærer at love en kunde, at eksprespakken kan nå fra fx Sevilla i Spanien til Århus den næste dag.

Logistikshowet begynder klokken 23. novembermørket er totalt i Kølns internationale lufthavn, og mens det meste af det øvrige samfund kryber til køjs, så vågner fragtområdet op med rumlende lastbiler fra indfaldsvejene, og ovenfra begynder fragtflyene at dukke op som lysende perler på en snor.

36 fragtfly lander rundviser er uPS’ nye nordiske chef, Michael Düster, der har en fortid netop som chef i fragtcentralen i Køln:

»Vi er lufthavnens største kunde. hver nat mellem kl. 23-01 lander om-kring 36 fragtfly, inklusive jumbojets, fra de europæiske samlingssteder og fra oversøiske destinationer. herefter begynder sorteringen af pakkerne, og fra kl. 02 returnerer flyene og lastbilerne igen med deres fragt til de enkelte lande. Det meste flyves, men fx pakker til det tyske nærområde og Benelux-landene kan det bedst betale sig at køre på lastbil.«

UpS – der kom en pakke

UPS’ europæiske hovedknudepunkt i Køln.


Så udover flyene summer op mod 300 last- og varebiler rundt omkring i området.

De danske pakker flyves til Malmø, og derfra fortsætter transporterne enten med fly til Århus eller med lastbil over Øresundsbron.

Hvorfor lige Køln af alle steder?»Sammen med Louisville i Kentucky,

uSA, og nu også Shenzhen i Kina er Køln uPS’ største pakke-centum. uPS slog sig ned i Frankfurt i 1976, da indtoget på det europæiske marked begyndte, men efter få år flyttede vi til

Køln. Især fordi der var gode mulighe-der for udvidelser i lufthavnen. Samti-dig ligger byen centralt i Europa, og det lokale klima sikrer stor driftssikkerhed på grund af meget lidt sne og tåge. Der er også et meget velfungerende arbejdsmarked, og infrastrukturen er i top,« forklarer Michael Düster.

han begyndte i uPS for 23 år siden som chauffør i Tyskland, mens han tog en universitetsuddannelse. han blev hurtigt forfremmet og kom i starten af 1990’erne til Schweiz som centermana-ger, vendte tilbage til knudepunktet i Køln, hvor han i 2006 blev luftfartschef. her i foråret blev han nordic Manager med base i Bromma uden for Stock-holm, hvor han er chef for ca. 1.600 medarbejdere i Sverige, Danmark, norge, Finland og Island. han er et typisk eksempel på uPS’ strategi, der går ud på så vidt muligt at rekruttere ledere fra egne rækker.

nu er den nordiske chef imidlertid tilbage på hjemmebanen, da han viser rundt i den gigantiske sorteringshal, der er næsten 300 meter lang og har lastbiler på den ene side og fly på den anden.

Usynlige hænder flytter pakkerneIndenfor er der nu travlhed, mens klokken går mod midnat. uPS-ansatte transporterer aluminiumscontai-nerne fra fragtflyene – heraf en del fra Mærsk-selskabet Star Air - ind til sorteringsanlægget, hvor pakkerne hældes på sorteringsbåndene.

Ved sorteringsanlægget er der be-mærkelsesværdigt få medarbejdere. Til gengæld ruller pakkerne hastigt forbi på det næste fuldautomatiske anlæg

UpS:tyske modulvogntog – jo før jo bedre

uPS’ nordic Manager, tyske Michael Düster er vant til at operere med skandinaviske modulvogntog, hvor det kan betale sig. han forstår ikke hjemlandets meget følelses-ladede debat om de 25,25 meter såkaldte ecolinere eller gigalinere. »Ja, eller monstertruks og hvad modstanderne ellers kan finde på at kalde dem. Det er uforståeligt, at der skal være den modstand blandt politikere og befolkningerne i mange delstater. Min nær-meste forklaring er en frygt for trafiksikkerheden – som imidlertid ikke kan begrundes med fakta,« siger han. uPS’ holdning er krystal-klar. To 25,25 meter vogntog kan fragte det samme som tre almindelige vogntog. Det sparer løn- og brændstofudgif-ter, letter miljøbelastningen og mindsker trængslen. Så jo før de kan sættes ind på de lange strækninger i Europa jo bedre.

– uberørt af menneskehånd. Og øjnene kan heller ikke følge med alligevel. Pakkernes stregkoder aflæses af scan-nere, og digitale fotoapparater knipser rødt, mens pakkerne suser forbi og af usynlige hænder rokeres til højre og venstre og nedad på transportbån-dene, sliskerne og små vippebakker.

Imens overvåges pakkernes færden af andre medarbejdere i et kontrol-center, så der lynhurtigt kan gribes ind, hvis noget kikser. hastighed og kontinuitet er altafgørende.

Anlægget blev taget i brug i 2006 og består af i alt 30 km transportbånd. Kapaciteten er 110.000 pakker i timen men kan udvides til 165.000 pakker. Anlægget i tre etager sorterer pak-kerne i små, store og irregulære pakker. Vægten kan gå op til 70 kg.

»nøglen til det hele er stregkoder, scannere og nyeste it-teknologi. uPS, i dag verdens største pakkedistributør, investerer hvert eneste år omkring én milliard dollars i ny teknologi. Også i de par år med økonomisk krise,« får vi at vide.

udover at sende pakkerne de rigtige steder hen sørger stregkodescannerne for detaljerede informationer til

Det kræver kom-plekse it-systemer at overvåge sorterings-anlæggene.

Pakkerne sorteres til højre og venstre, hen ad sliske og nedad bakker ført af stregkoder, scannere og digitale kameraer.

Nordic Manager Michael Dünster er første mand i UPS’ fragtjumbo Boing 747-500.


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

konsulent Christian B. hansen, dtl region øst:»Der bliver ryddet sne på livet løs i disse første december-dage. Vi har klart indtrykket af, at alle DTL-vognmænd med kontrakter er ude at køre for at holde i hvert fald de større veje farbare. Vi har på regionskon-toret måtte aflyse møder med vognmænd, fordi de ikke har tid på grund af sneopgaverne. Det er lidt bemærkelsesvær-digt, hvor der til gengæld er blevet saltet. Det kunne godt være, fordi kommunerne vil spare eller fordi budgetterne er ved at være opbrugt.«

RUNDSPØRGE: hvordan går det med snerydningen?

konsulent Bendt thorup, dtl region midt/nord:»Det hvide guld er dalet meget forskelligt ned i det nord- og midtjyske, så nogle vognmænd har haft meget travlt og andre mindre travlt. Vi får stadig mange spørgsmål fra medlemmer, der er i tvivl om, hvordan de skal håndtere køre- hviletiderne, når der på en arbejdsdag er blandet kørsel med transporter, som er omfattet af reglerne. En klassiker hver vinter. Ellers er det indtrykket, at snerydnings-arbejdet går, som det skal. En enkelt kommune ville først ikke bruge en vognmand på kontrakt og klare snerydningen selv, men kommunen faldt til patten efter en snak med DTLs jurister, og virksomheden fik lov til at rydde sne.«

konsulent jens Staugaard holdt, dtl region Syd:»Vinterberedskabet fungerer her i starten af julemåneden noget nær perfekt på motorve-jene E45, E20 og på statsve-jene. Det er til gengæld også vores indtryk, at der i kommu-nerne er kæmpe forskelle på beredskabet, både i kvalitet og i overblik. Mange kommuner siger, at deres rådighedsbeløb er opbrugt, mens snerydnin-gen i andre kommuner forløber til ug. Vi har ikke observeret nævneværdigt flere traktorer i forhold til årets første vinter-måneder. Men næste budgetår kan besparelser betyde flere traktorer til at rydde sne – selv om de kun skubber sneen til side, mens lastbilerne i fart får flyttet sneen helt væk og ud på markerne.«

bl.a. kunderne om, hvor pakkerne er henne lige nu.

terrorrisikoen»Vi har naturligvis vore egne sikker-hedssystemer, der lever op til myn-dighedernes krav. Vi fortæller af gode grunde ikke om dem. Vil myndighederne skærpe kravene, så lever vi op til de nye krav. Det vil kunne forsinke og fordyre distributionen, men det vil i så fald være ens for alle transportører. Så det lever vi med,« forklarer den Pr-ansvarlige for Europa, tyske Carsten helssen.

Det er i anledning af, at der nogle dage blev transporteret to pakke- og brevbomber gennem anlægget uden at blive opdaget.

Den ene bombe, camoufleret som en printerpatron fra Yemen til uSA, blev takket være efterretningstips afsløret i et fly i Storbritannien. Tyske embedsmænd havde ellers fået tipset, men pakken var allerede suset videre, så de måtte i stedet advare deres britiske kolleger. Den anden var en brevbombe fra grækenland stilet til den tyske kansler Angela Merkels ar-bejdsplads. Sagen undersøges af uPS og myndighederne.

luftbroen i gang igenKlokken har passeret 01 og de op mod 1.200 ansatte er ved at have samlet pakkerne i store plasticposer med samme destination. Poserne lægges i containere og køres efter en toldbe-handling ud til flyene og lastbilerne. De sidste pakker er dem, der i første omgang ikke kunne aflæses og som endte i et særligt opsamlingssted, hvor de manuelt fik nye stregkoder.

Kort efter gasser flyene op, ruller ud ad startbanen, og den natlige, europæiske luftbro er i gang igen. nu bort fra Køln.

Se selv hvordan det foregår på www.youtube – Cologne Air hub.

kran-Bloks medlemmer og abonnenter indbydes til årsmøde

lørdag den 29. januar 2011 kl. 10.00(Indskrivning og morgenkaffe fra kl.9.00)på hotel Scandichvidkærvej 25, 5250 odense Sv

dagsorden ifølge vedtægter:l. Valg af dirigent og stemmetællere2. Formandens beretning3. Forelæggelse af regnskab4. Behandling af indkomme forslag5. Fastsættelse af kontingent6. Valg af 2 medlemmer til

styringsgruppen (ulige år)7. Valg af 3 suppleanter til styringsgruppen8. Eventuelt

På årsmødet vil Codan holde indlæg om skadestop. Endvidere vil Vejdirektoratet

holde indlæg vedrørende skader på vej. Forslag, der ønskes behandlet på årsmø-det, skal indgives skriftligt og være Dansk Transport og Logistik i hænde senest 14 dage før årsmødet. KrAn-BLOKs medlemmer har fri adgang til mødet. Pris for yderligere deltagere og abonnenter er 375 kr. Faktura udsendes efter årsmødet.

Deltagerliste samt dagsorden udsendes til deltagerne i januar 2011.

Styregruppen

kran-Blok årSmøde



vognmænd spørger hotlinejeg vil gerne ændre mødetiden for min chauffør i morgen. kan jeg det?

Svar:I henhold til Chaufføroverens-komsten (§ 3, stk. 2) kan mø-detiden mellem kl. 06.00 og kl. 08.00 ændres indtil afslutningen af den foregående dags arbejde uden økonomiske konsekvenser.

har man brug for en mere fleksibel planlægning af chauf-førernes arbejdstid fx ved skiftende mødetider, kan man overveje at ansætte chaufførerne som fuldlønnede med en ikke fastlagt daglig arbejdstid.

På den måde kan mødetiden ændres fra dag til dag uden økonomiske konsekvenser. Ændringen meddeles senest ved arbejdstidens afslutning dagen før.

ulempen er til gengæld, at der kun er mulighed for få ”billige” overtimer (5 timer pr. uge). Over-arbejdstimer udover 42 timer pr. uge betales med højeste overtidsbetalingssats. Man skal desuden huske, at arbejdsdage skal anføres i ansættelsesafta-len, ligesom der ikke er mulighed for deltidsansættelse, da det kun gælder for timelønsansatte.

n.B. normaltimer mellem kl. 05.00 til kl. 06.00 og kl. 18.00 til kl. 21.00 udløser i alle tilfælde laveste overtidsbetalingssats.

hvis man i dag anvender timelønnede eller fuldlønnede med fastlagt daglig arbejdstid og gerne vil omlægge arbejdstiden til fuldlønnede med ikke fastlagt

daglig arbejdstid, skal det varsles over for de pågældende chauffører med det individuelle opsigelsesvarsel.

hvordan skal jeg forholde mig til mine medarbejderes feriefrida-ge ved ferieårets afslutning?

Svar:Medarbejdere ansat under Transportoverenskomsten har ret til fem feriefridage pr. kalenderår. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke sig, at feriefridagene skal gøres op pr. 31. december.

For timelønnede medarbej-dere gælder, at virksomheden henlægger 6,75% af den feriebe-rettigede løn til dækning af bl.a. feriefridage på frihedskontoen. Den skal derefter opgøres ved kalenderårets udgang og ved fratræden.

hvis der er et restbeløb ved opgørelsen pr. 31. december, skal der ske udbetaling til medarbej-deren, dog sådan at forskuds-beløbet for den 1. januar 2011 fradrages i 2010.

Er der underskud på friheds-kontoen, kan det modregnes i medarbejderens løn.

For fuldlønnede medarbej-dere gælder, at det også den 31. december skal opgøres, hvor mange feriefridage, den enkelte medarbejder har optjent, og hvor mange feriefridage den pågæl-dende medarbejder har holdt.

Feriefridagene optjenes løbende fra ansættelsens begyn-

delse og holdes i kalenderåret. hvis der ved kalenderårets udløb resterer ikke afholdte feriefri-dage, skal disse enten afholdes eller udbetales inden årets udløb. For fuldtidsbeskæftigede med 37 timer på en 5 dages uge, skal der udbetales 7,4 normaltimer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Er der derimod holdt flere feriefridage end der er optjent til, kan der ske modregning i medarbejderens løn.

Skal jeg opgøre mine medarbej-deres ”særlig opsparing” ved kalenderårets udløb?

Svar:Ifølge Transportoverenskomsten opsparer medarbejderen 1 % af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. Medarbejderen kan vælge at anvende beløbet præcis, som han eller hun ønsker.

I beløbet er indeholdt ferie-godtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Det er korrekt, at saldoen skal opgøres og beløbet udbetales dels ved kalenderårets udløb dels ved udgangen af juli måned – og ved fratræden.

Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejds-giverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

DECEMBER 2010magasinetdtl30

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

”Lastbiler skal ikke have lov til at overhale!”

Det er DTL bestemt ikke enig i. Men alle har jo ret til at have en mening. Derfor har vi lavet et sted på nettet, hvor alle med interesse for lastbiler, chaufførjobbet, livet som vognmand, ja alt det, der hører vores branche til, kan komme med sin mening eller give et godt råd til andre. Det sted kalder vi Kanal 19. hvor er der fx behov for at blive bygget nye veje? hvad mener du om lastbiloverhalinger – og er de overhovedet et problem? Kradser krisen stadig i erhvervet? hvor spiser man den bedste mad på rastepladserne? Og meget, meget mere. Ordet er frit – og dit!

www.dtl.eu/kanal19/debat


kørselsafgifter udskudt

Skatteminister Troels Lund Poul-sen har udskudt kørselsafgifter for lastbiler til tidligst 2013, fordi teknologien ikke er klar til at op-kræve afgifter efter, hvor mange kilometer en lastbil kører på de danske veje. Som DTL opfordrede til senest i sidste nummer af DTL Magasinet. »klogt for det var ind-lysende for de fleste, at teknologien er langt fra at være klar. På denne måde undgår regeringen endnu en dyr, langvarig it-sag på skattebor-gernes regning. Var de blevet indført efter fx tysk model, så var der røget ca. en halv mia. kr. til anlæg, drift og administration af systemet – bare for at inddrive en ekstra skat på nogenlunde det samme beløb,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

han tilføjer, at udskydelsen af kørselsafgifterne nu vil give politikerne tid til at overveje alternative opkrævningsformer, herunder DTLs forslag om at forhøje vejbenyttelsesafgiften og brændstofafgiften for at opnå det samme provenu, som en kørsels-afgift skulle have indbragt.

genbrugstvang opgivet

Der er glæde blandt Danmarks ca. 2000 affaldstransportører, der fjerner affald for landets virksomheder. Fra nytår er deres kunder ude i virksomhederne ikke længere tvangskunder hos den kommunale genbrugsplads. For vognmændene betyder det lige konkurrence.

Det er resultatet af et politisk forlig på Christiansborg 3. de-cember, og det er en sejr for bl.a. DTL, der i årtier har ønsket en stor forandring af reglerne.

»Specielt i det seneste år, hvor reglerne har været særligt rigide, har affaldstransportørerne været hårdt ramt. De har mistet kunder,

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

pakke- og postfirmaer til at af-levere en del af deres overskud til Post Danmark.

• Krav om tilsyn og godkendelse af private pakkedistributører skal fjernes.

Der har ikke været påvist proble-mer med kvaliteten i den private pakkedistribution. Derfor er det urimeligt, at private pakkedistri-butører fremover skal godkendes efter en række krav. Så hold fast ved den nuværende simple registreringsordning, mener orga-nisationerne. den ny lov vil også udløse administrativt kaos for pak-kedistributørerne. Med loven indføres en 2 kg’s-grænse på pakker. Den grænse har før hed-det 1-50 kg. Det giver en helt anden måde at skulle registrere pakker på.

»Staten kan med den nye lov i hånden tvinge private pakke- og postfirmaer til at aflevere en del af deres overskud til Post Dan-mark. Det er vi stærkt imod i bl.a. DTL. Vi går ind for fri konkurrence, og sunde, seriøse virksomheder skal ikke bøde, hvis det viser sig, at Post Danmark får underskud på sin pakkedistribution i frem-tiden,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo. »vi er sikre på, at politi-kerne ikke har haft til hensigt at ødelægge konkurrencen på pakkepostområdet. Forslaget

må derfor bero på, at der ikke har været tilstrækkelig indsigt i, hvordan branchen fungerer. Det vil vi nu gøre en ekstra indsats for at forklare politikerne, så lovens formål om at sikre et konkur-rencebaseret pakkemarked kan sikres fremover,« fortsætter han.

hos Danske Fragtmænd vur-derer organisationsdirektør Peter B. Jepsen, at det kan komme til at koste hans virksomhed 30 mio. kr. om året. »loven indeholder et oplæg til en betalingsord-ning, der skal udligne post danmarks underskud på pakkeområdet. men vi har ikke lyst til at betale for det underskud, der er skabt, fordi post danmark har kørt med for lave priser. Vi har ca. 15 pct. af pakkemarkedet, og hvis et underskud på ca. 200 mio. kr. i Post Danmark skal dækkes ind af en lille gruppe virksomheder, som vi tilhører, og med den andel, vi har af markedet, ja så er vores regning på 30 mio. kr. Det er absurd,« siger Peter B. Jepsen.

lad tungvognspoliti tage sig af snyd

DTL opfordrer kraftigt landets vognmænd og lastbilchauffører til at overholde køre- hviletiderne. Det sker efter presseafsløringer af

fordi kunderne er blevet tvunget ind i kommunale affaldsordninger og derfor har opsagt kontrakter med vognmændene,« forklarer DTL-konsulent Lisbet hagelund.

»Muligheden for, at virk-somhederne kunne blive fri af ordningen var de fleste steder mere teoretisk end realistisk, og fritagelsesprocedurerne kostede vognmanden op til flere timers arbejde pr. kunde. Vi er glade for, at erhvervsvirksomhederne nu selv kan vælge, om de vil benytte kommunens genbrugsplads eller lade affaldet køre med en vogn-mand til behandlingsanlæggene.«»vi vil studere forliget nøje. når vi ved, hvad det præ-cist kommer til at betyde for affaldstransportørernes hverdag, udsender vi mere information,« siger lisbet hagelund.

dtl vil have ændret postlov

DTL, Dansk Erhverv og Branche-fællesskabet for Pakkedistributi-on har rejst krav om at få ændret i forslaget til en ny postlov. Det er sket på et foretræde for Folketin-gets Trafikudvalg og i et brev til Trafikudvalget.

helt overordnet støtter organi-sationerne lovforslagets intention om at skabe et konkurrenceba-seret dansk postmarked med god kvalitet i en landsdækkende postservice. Desværre medfører postloven en række nye markante byrder på private pakkedistribu-tører, der vil betyde en alvorlig svækkelse af konkurrencen på pakkeområdet.

Organisationerne opfordrer til, at lovforslaget ændres på disse punkter:• Adresserede pakker op til 20

kg bør ikke være omfattet af udligningsordningen.

• Den nye postlov indeholder et oplæg til en betalingsordning, der skal udligne Post Dan-marks underskud på pak-keområdet. Konsekvensen er, at staten kan tvinge private

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

Danske Fragtmænd kan komme af med 30 mio. kr. til at dække evt. underskud hos Post Danmark. Absurd, mener fragtmændene.

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD


snyd med bl.a. fartskriverne.»Lovgivningen skal overhol-

des,« siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL. »Vi anbefaler, at Danmark indfører en såkaldt BAg-model som i Tyskland med et særligt tungvognspoliti og i øvrigt flytter hele kontrollen med erhvervstransporten til Transport-ministeriet.« dtl peger også på, at det stigende antal udenlandske lastbiler på de danske veje udgør et problem, fordi de pro-centvis overtræder lovgivningen mere end de danske.

»Der har længe været pro-blemer med politiets kontrol af udenlandske lastbiler, men det blev der efter vedvarende kritik fra DTL strammet op på for ca. et år siden. Bødesatserne for køre- hviletidsovertrædelser blev kraf-tigt strammet i 2005, så det, der er behov for nu, er en intensiveret kontrol både i forhold til danske

Redder liv, deadlines og omdømme

Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP www.onspot.eu

og udenlandske chauffører,« siger Morten Lindbo.

god infrastruktur skaber vækst

En velfungerende infrastruktur er fundamentalt afgørende for at kunne genskabe en holdbar økonomisk vækst.

Det var konklusionen, da verdens største handelskammer, u.S. Chamber of Commerce for nylig lancerede et banebrydende transportindeks. Det måler, hvor-dan infrastrukturen præsterer i forhold til udbuddet, kvaliteten og udnyttelsen af infrastrukturen. I sidste måned holdt DTL og Dansk Vejforening et telefonmø-de med de ledende folk bag det amerikanske indeks. »indekset viser, at en velfungerende infrastruktur er helt afgø-

rende for et lands velstand. Ved at øge indekset opnås en bæredygtig og holdbar vækst i bruttonationalproduktet. Vores dialog med amerikanerne gør det klart, at et tilsvarende indeks for Danmark kan skabe overblik over, hvor forhindringerne for en bæredygtig økonomisk vækst ligger, når vi taler om infrastruk-tur,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Vi opfordrer til, at man i forbindelse med en kom-mende Mobilitetskommission udvikler et tilsvarende indeks på dansk eller europæisk plan. Vi har ikke råd til at lade være,« siger Erik Østergaard.

Skiltesag slut

Midt- og Vestsjællands Politi har givet Køge Kommune tilladelse til at opsætte skilte, der giver last-

biler ret til ærindekørsel i Køge midtby. Det glæder DTL, der me-ner, det har været uacceptabelt for mange danske vognmænd – især de lokale i og omkring Køge – at de ikke har kunnet få klar besked om, hvornår ærindekørsel var tilladt. Det blev ellers allerede i sommer aftalt, at kørslen skulle være tilladt igen.

»Det har været en lang proces, men nu glæder vi os blot til at se, at skiltene bliver sat op, så alle vognmænd ved, at ærindekørsel i Køges centrum igen er tilladt, « siger chefjurist John roy Vester-holm, DTL.


af john larsen | fotos: palle peter skoV

at gennemføre et projekt er for mange vognmænd at sammenligne med at bestige et bjerg – anstrengende og uoverskueligt.

»Men vil du have styr på virksomhe-den og omkostningerne – og samtidig sende de rigtige signaler til kunder og omverdenen, så gå alligevel projektve-jen. Det betaler sig, « lyder det fra bror og søster henrik Jessen og Susanne Dueholm hos P. L. Jessen & Søn ApS i Fredericia. De har fem års erfaringer med at bringe virksomheden videre takket være konkrete projekter.

Men efterhånden som man kommer ind i sagerne, bliver der kun bakketop-pe tilbage, eller som begge siger: »Det bliver faktisk lettere og lettere, når du har fået øvelsen.«

De arbejder konstant med projekter i virksomheden. Senest er de gået i gang med den nye version af DTLs projekt Trafiksikker Virksomhed. Tidligere har de gennemført miljøstyring og indført deres egen udvidede arbejdspladsvur-dering i form af rapportering af skader, ulykker og arbejdsmiljøforhold.

»Projekterne er i virkeligheden flere sider af den samme sag,« siger Susanne Dueholm, der fungerer som virksomhedens projektchef – og meget andet.

»når processen kører, og du får sat tal og system på virksomheden og startet dialogen med medarbejderne, så får du også fokus på andre områder af virksomhedens drift. Det bliver fx meget lettere at udfylde udbudsma-teriale og levere de oplysninger, som kunderne kræver. Vi vandt for nylig et offentligt udbud, selvom vi ikke var billigst, men fordi vi kunne påvise, at vi arbejdede systematisk med miljøpå-virkninger og arbejdsmiljøet.«

hun er uddannet speditør og kom i 2006 ” hjem” til sin fars og onklers familiefirma fra et job hos DFDS. Sam-men med sin bror henrik begyndte hun at ”projektorientere” virksomheden. han er også speditøruddannet og var efter ti år hos DSV vendt hjem til P. L. Jessen i 2003.

Virksomheden, hvis rødder går tilbage til 1910, løser et bredt udvalg

af transportopgaver. Kerneområderne er affaldshåndtering, krankørsel, specialtransport, nedbrydning og entreprenørkørsel. Firmaet har ca. 30 biler – udelukkende Euro 4 og 5, så alle kan køre i miljøzoner. Ældre biler er udskiftet, da man bevidst har fravalgt at investere i partikelfiltre.

Der er knap 40 ansatte. udover de to søskende arbejder faderen, Peter Jessen, stadig i virksomheden, og onklen henning Jessen er kørselsleder. Moderen grethe Jessen er i bogholde-riet sammen med ikke-familiemed-lemmet Wiwi Jensen. Med det team er det muligt at trække både henrik og Susanne ud af den daglige drift, når der er behov for det.

Mere ledelse ind i branchenhenrik forklarer, at det stiller særlige krav til vognmanden, når virksomheden vælger at bestige projektbjerget:

»Det vil ofte være en hæmsko, at bossen vil sidde på det hele og dykke ned i hver eneste detalje. Det er vigtigt at lære at uddelegere ansvar og se mere overordnet på sin virksomhed.«

Og så skal vognmændene i øvrigt se at få lettet en vis legemsdel og efteruddanne sig som ledere. De fleste prioriterer det alt for lavt, mener han.

»Der bør være et langt større ledel-seselement på vognmandskurserne. Og det er oplagt at tilbyde lederkurser

LEDERENS BORD: hvad mener danske transportledere om dagens og morgendagens udfordringer? Bag bordet sidder denne gang direktør henrik Jessen og projektleder Susanne Dueholm, P. L. Jessen & Søn i Fredericia.

Vognmanden som projektmager

Susanne Dueholm: »Vi vandt et offent-ligt udbud, selvom vi ikke var billigst, men fordi vi kunne påvise, at vi arbejde-de systematisk med miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøet.«

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

P.L. Jessen & Søn har sat arbejdet med miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed i system


i forbindelse med efteruddannelsen,« tilføjer henrik Jessen.

Ingeniør satte proces i gangHvordan griber I det an?

»Vort held var, at for fem år siden meldte vi os ind i green network – samarbejdet mellem områdets kommuner og en række virksomheder. Det betød bl.a. at vi havde en ingeniør i jobtræning i tre måneder. Ingeniøren fik sat processen i gang med at doku-mentere arbejdsgange, energiforbrug og miljøpåvirkninger. Dokumentatio-nen er fulgt op med handlingsplaner. Selvom miljøstyringsarbejdet ikke er et egentligt kundekrav, så styrker det virksomhedens profil,« fortæller han.

Susanne Dueholm tog over, da hun blev ansat:

»Det kræves mere og mere, at vi som transportører magter kvalitets-styring. Og vi har nu fået certifikat, diplom og green network-flag to gange for vore miljøredegørelser. De kan på sigt udbygges til en ISO 14001-certifi-sering. Men så langt er vi ikke nået,« siger hun.

hun deltager i det grønne netværks erfa-grupper, hvor hun sætter stor pris på inputtet fra andre virksomhedsle-

dere, »men jeg er overrasket over, hvor få andre fra transportbranchen, jeg møder,« som hun siger.

Gennemtænkt sikkerhedSpringet til at kombinere miljøsty-ringsindsatsen med arbejdet med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger var ikke ret langt, forklarer Susanne:

»At skabe en sikkerhedskultur star-ter hos ledelsen. For at undgå skader og uheld har vi indført nogle anmel-delsesblanketter, hvor chaufførerne skal rapportere hændelser og nær-ved ulykker. Den skriftlige rapportering føl-ges op med samtaler og diskussioner på chaufførmøder. Vi vil gerne opnå, hvad vi kalder gennemtænkt sikker-hed. Målet er naturligvis færre skader, mindre brændstofforbrug og meget andet, men det skal også være et sig-nal til vore kunder. Indsatsen hjemme er fulgt op af kurser for chaufførerne i økonomikørsel og simulatortræning hos TSu i Vejle.

resultatet blev en arbejdsmiljørede-gørelse, der er arbejdspladsvurderingen i en udbygget udgave.

hun beretter dog også, at sikker-hedsarbejdet blev sat i tragisk relief af en arbejdsulykke, som i april 2009

kostede onklen og medejer Anders Jessen livet, da han fik en mobilkran over sig. »ulykken påvirkede os dybt og gjorde, at vi satte fokus på at udvikle vore egne sikkerhedsprocedurer. Til gengæld blev vores miljøarbejde med green network sat noget tilbage.

Men i juni i år modtog vi diplom og flag for en ”ekstraordinær bæredygtig-hedsindsats på arbejdsmiljøområdet”, som det så flot hedder.«

Trafiksikker virksomhednyeste projekt er opdateringen af DTLs ledelsesværktøj Trafiksikker Virksom-hed, der gennemføres i samarbejde med Codan, Dansk Autohjælp og Volvo.

»her kan vi udnytte meget fra både vores miljøstyringsarbejde og arbejdsmiljøindsatsen. Det hele hæn-ger jo sammen,« fortsætter Susanne Dueholm.

Ydermere var P. L. Jessen & Søn med i projektets indledende faser for snart fem år siden, og begge har bidraget med input til den relancerede udgave af projektet.

Trafiksikker Virksomhed går ud på at udforme en skriftlig trafiksik-kerhedshedspolitik og arbejde aktivt sammen med medarbejderne på at

Henrik Jessen: »Det er vigtigt at lære at uddelegere ansvar og se mere overordnet på sin virksomhed.«

»Projekter bliver lettere

og lettere, når du har fået øvelsen.«


dtl dyr generalforSamlingDer indkaldes herved til generalforsamling for DTL Dyr

lørdag den 29. januar 2011, kl. 9.30på Paarup Kro, ringkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang

dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til Dansk Transport og Logistik senest 14 dage før generalforsamlingen.

nedbringe antallet af skader og uheld – og afdække deres årsager. Bl.a. ved at indføre handlingsplan og egenkontrol. Arbejdet gennemføres med bistand fra DTL-konsulenter, der også ”eksa-minerer” virksomheden og udsteder et certifikat. Projektet styres fremover af DTLs regionskontor Midt/nord.

»nyt er bl.a. at virksomhederne selv skal betale mere af udgifterne, men det er slet ikke dyrt i forhold til fx en ISO-certifisering.

Blandt resultaterne er, at vi har synliggjort vores organisationsplan. Vi troede, at alle vidste, hvad alle lavede, men chaufførerne har været glade for at få den. Desuden har vi fået vores egen chaufførhåndbog med instruktio-ner for chaufførerne i deres dagligdag,« siger hun.

En anden bonus er, at trafiksik-kerhedsarbejdet i store træk vil kunne ”genbruges” til at blive certificeret som grøn transportvirksomhed af det nye Center for grøn Transport under Trafik-styrelsen. »Igen noget der styrker vores profil,« tilføjer henrik Jessen.

Men de mener begge, at der mang-ler noget i DTL-projektet:

»Skal sikkerhedscertifikatet have gennemslagskraft, så bør der også være en myndigheds blå stempel. Det er ikke nok at branchen godkender sig selv. Det kunne øge værdien, hvis fx Trafikstyrelsen blev inddraget i certifi-ceringen på en eller anden måde.«

Hvordan er situationen i branchen netop nu?»Sneen er kommet tidligt. Det giver indtægter fra snerydningen. Til gen-gæld har de andre biler svært ved at komme ud at køre, og der er ellers opgaver nok. Vi mærker højere aktivitet hos vore kunder, og priserne på fx af-faldsområdet er en smule i bedring,« siger henrik Jessen.

Er krisen afblæst?»Ja, det må man sige. Men niveauet er dog lavere end for tre år siden, men vi skal nok vænne os til det lavere niveau.

Vi skulle tidligere i år have holdt fir-maets 100 års jubilæum, men på grund af den økonomiske situation ”parke-rede” vi festlighederne. Et jubilæum er sjovt, men det er sjovere at blive 101 år, så det vil vi fejre i stedet for, når vinteren er overstået,« smiler Susanne Dueholm.

Afslag til arbejdsmiljøprojektSom nævnt i sidste nummer har DTL ansøgt Forebyggelsesfonden om støtte til et projekt, som skal forbedre små og mellemstore virksomheders sikkerheds- og sundhedskultur. Forebyggelses-fonden har i sidste måned afslået at støtte projektet.

DTL vil imidlertid tage kontakt til fonden for at få afklaret, om der med fordel kan ændres i an-søgningen, så projektet kan tages op til ny vurdering. Fonden uddeler hvert år op til 350 millioner kroner til projekter, der forebygger nedslidning, forbedrer genoptræning og øger bevidstheden om sundhed.

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

Kampagnebil i det jyske

kjøbenhavns vognmandslaug har haft en kampag-nelastbil på tur i Danmark, hvor ca. 7.000 elever har lært om fornuftig adfærd i trafikken, ikke mindst når de møder en lastbil. Turneen er gennemført med stor hjælp fra vognmandsforeningerne i Midtjylland, Vest-jyllands og Thy, som engageret og med stor energi har fået bragt budskaberne ud over katederkanten. Andre samarbejdspartnere er de regionale færdselssik-kerhedsudvalg i Østjylland, Midt- Vestjylland, nordjylland og i hovedstaden. Derudover er projektet muliggjort gennem et samarbejde med Volvo Truck Center København og Codan.

Send ubrugte filter-tilsagn returmiljøstyrelsen er ved at rydde op på ventelisten for tilskud til montering af partikelfiltre.

Ligger virksomheder inde med forhåndstil-sagn om tilskud til partikelfilter, som alligevel ikke skal bruges, opfordrer DTL til at returnere tilsagnene til Miljøstyrelsen med besked om, at man ikke ønsker at udnytte tilskuddet.

Virksomheder på ventelisten må også

gerne informere Miljøstyrelsen, hvis tilskuddet ikke længere er relevant. Det giver den næste virksomhed på ventelisten mulighed for at få tilskud. Der er stadig mange på venteliste til de nær ved 10 mio. kr., der er tilbage i tilskudspul-jen. Selve ventelisten lukkede 7. december 2009.

Et forhåndstilsagn gælder i seks måneder.


FDE A/S . Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . [email protected] . www.fde.dk

FDE Lønservice

Ring til FDE på 7430 3300 og få et fordelagtigt tilbud på lønadmini-stration for din virksomhed

FDE sørger for alt omkring din lønadministration ...

• Indtastning af løndata i Danløn• Udarbejdelse af lønsedler• Indbetalinger til myndigheder og foreninger

• Ajourførte satser i henhold til overens- komsten.

lærlingepræmie hævet til 70.000 kroner

en lovændring giver nu virksomhederne mulighed

for at modtage op til 70.000 kroner i praktikpladspræmie og bonus, når de ansætter en lærling.

»DTL arbejder for at tiltrække kvalificerede og engagerede unge mennesker til transportbranchen. Derfor lancerede vi tidligere på efteråret sammen med Dansk Erhverv og 3F en lærlingekam-pagne, der skal give transport-branchen et fagligt løft og skaffe praktikpladser til de mange unge, som i dag mangler plads,« siger fuldmægtig i DTL, hans Skat. »Vi håber, den øgede præmie og bonus vil motivere flere virksom-

heder til at ansætte en lærling, så vi kan fremtidssikre erhvervet og gøre det fuldt faglært.«

Sådan udbetales pengeneDe 70.000 kr. er delt op i en præmie og en bonus. En forud-sætning for at få del i pengene er, at lærlingen begynder sin uddannelse senest tre måneder efter, at uddannelsesaftalen med virksomheden er indgået.

Præmien udbetales i prøve-tiden og udgør op til 18.000 kr. Virksomhederne kan søge om 6.000 kr. for hver 30 dage eleven har gennemført af prøvetiden.

Bonussen udgør i alt op til 52.000 kr., der udbetales i fire lige

store rater afhængig af uddannel-sesaftalens varighed: • 90 dage efter prøvetidens

ophør kan virksomheden få udbetalt en bonus på 13.000 kr. (Dvs. i 6. måned efter ud-dannelsesaftales start).

• 180 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få yderligere 13.000 kr. (Dvs. i 9. måned efter uddannelsesafta-les start).

• 270 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få yderligere en bonus på 13.000 kr. (Dvs i 12. måned efter ud-dannelsesaftales start).

• Den fjerde og sidste bonus på 13.000 kr. kan virksomheden

søge efter 630 dage. (Dvs. i 24. måned efter uddannelsesafta-lens start).

Virksomheder, der har indgået en uddannelsesaftale før lovens ikrafttræden 15. november, bestemmer selv, om de vil følge den eksisterende præmie- og bonusordning på op til 50.000 kroner eller den nye på op til 70.000 kroner.

få hjælp til processen med at an-sætte en lærling på www.dtl.dk

dtl.dkLæS MERE På


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

transportvirksomhederne har god grund til at gennemgå alle

udestående fordringer før årsskiftet. Forældelsesloven medfører nemlig, at alle fordringer, stiftet tre år tidligere end 1. januar 2011, bliver forældet.

1. januar 2008 trådte den nugælden-de forældelseslov i kraft og erstattede de tidligere forældelseslove. Forældel-sesfrister reguleres i dag efter foræl-delsesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lovgivning.

En af de væsentligste ændringer i forældelsesloven er en nedsættelses af den generelle forældelsesfrist fra fem år til tre år.

udgangspunktet er i dag, at fordringer forældes efter tre år, dog forældes enkel-te fordringer først efter 10 år (fx domme og gældsbreve) eller 20 år (fx fordringer i relation til indlån i pengeinstitutter).

Forældelsesloven påvirker ikke de forældelsesfrister, der gælder i sær-lovgivningen, for eksempel forældel-sesreglerne i sølovens § 55 og § 501, luftfartlovens § 118 CMr-lovens § 41, der som udgangspunkt har forrang i forhold til forældelsesloven.

til gode hos kunderneFordringer skal forstås bredt og omfat-

ter langt de fleste fordringer, som transportvirksomheder har over for deres kunder, herunder kundetilgode-havender. Disse fordringer omfattes af den treårige forældelsesfrist, medmin-dre andre forældelsesfrister i særlov-givningen omfatter transportørens krav på kundetilgodehavender.

Transportørens fordringer på kunder under søtransport eller lufttransport-aftaler, forældes efter de almindelige forældelsesregler, forældelsesloven, hvorimod CMr-lovens forældelsesregel antages at omfatte transportørens krav på betaling af fragt. Det betyder, at kravet – uafhængigt at forældelses-lovens regler – forældes allerede efter ét år.

hvis fordringshaveren eller skyld-neren først på et senere tidspunkt får eller burde have fået kendskab til fordringen, regnes forældelsen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Der gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år. Derefter er der ikke mulighed for at inddrive det udestående beløb hos kunden.

hvornår løber forældelsesfristen fra?Forældelsesfristen regnes fra det tid-ligste tidspunkt, hvor fordringshaveren

krav Efter en overgangsperiode på tre år er det nu slut. Fra årsskiftet gælder en ny forældelseslov fuldt ud. herefter bliver alle krav og fordringer som hovedregel forældet efter tre år. En af DTLs samarbejdspartnere, advokatfirmaet gorrissen Federspiel, orienterer om konsekvenserne og juraen bag forældelsesfristerne. Bl.a. om hvordan man afbryder en forældelsesfrist

AF MAnAgIng PArTnEr PETEr APPEL Og ADVOKATFuLDMÆgTIg STInnE IVØ, gOrrISSEn FEDErSPIEL

forældes efter tre år

kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. For kontraktmæssige forpligtelser vil det som oftest være fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen er præsteret, herunder tjenesteydelser i form af udførte transporter. Den beta-lingsfrist, der er anført i den faktura, der udstedes til kunden er derimod formentlig ikke afgørende for forældel-sesfristen. Det viser en tidligere dom.

Medmindre det har direkte hjemmel i lov eller det er aftalt med skyldneren, efter skyldnerens anmodning og der-med ikke ensidigt, kan begyndelses-tidspunktet ikke udskydes til tidspunk-tet for rettidig betaling af fakturaen.

hvordan afbrydes forældelsesfristen?Forældelsesfristen afbrydes, når kun-den udtrykkeligt eller ved sin handle-måde erkender sin forpligtelse til at betale den udestående fordring. Foræl-delsesfristen kan derudover afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at opnå dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Søges forældelsesfristen afbrudt


§

ved en domstol, afbrydes forældel-sesfristen ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav for retten.

Forældelsesfristen kan også afbrydes ved indgivelse af en kon-kursbegæring på grundlag af fordrin-gen, ved anmeldelse af fordringen i kundens konkursbo, ved anmeldelse af fordringen i forbindelse med åbning af tvangsakkord eller indledning af gældsanering, anmeldelse af fordrin-gen i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama samt ved anmeldelse af fordringen efter, at skyldneren har udstedt proklama.

Forældelsesfristen afbrydes også ved indgivelse om anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Der er i forældelsesloven fastsat frister vedrørende udlæg ved pantefo-ged, restancemyndigheder og arrest.

når forældelsesfristen afbrydes, be-gynder en ny frist på tre år at løbe (i op til 10 år). Konsekvensen ved manglende afbrydelse af forældelsesfristen er, at fordringen ikke længere består, og der ikke længere kan kræves betaling af fakturaen.

forældelsesfristen for krav stiftet i perioden 2003-2007 Forældelsesloven trådte i kraft 1. januar 2008, men har også virkning for fak-turaer udstedt før den 1. januar 2008, som ikke inden ikrafttrædelsesdatoen er forældet efter begge regelsæt.

Forældelseslovens ikrafttrædelses-bestemmelse er konstrueret sådan, at forældelsesloven tillægges virkning på fordringer, som er stiftet tidligere end forældelseslovens ikrafttrædelsestids-punkt 1. januar 2008. Samtidig er der indført en overgangsbestemmelse med den konsekvens, at fordringer stiftet før forældelseslovens ikrafttræden

En af de væsentligste

ændringer i forældelsesloven

er en nedsættelse af den generelle

forældelsesfrist fra fem år til tre år.

Stine Ivø og Peter Appel, Gorrissen Federspiel, orienterer om forældelses-fristerne.

tidligst skal anses for forældet den 1. januar 2011, medmindre der på et tid-ligere tidspunkt er indtrådt forældelse såvel efter de gamle regler (5 år) som efter forældelseslovens bestemmelser (3 år). Fordringer stiftet i perioden efter 1. januar 2003 og inden lovens ikraft-træden 1. januar 2008, forældes efter den nye forældelseslov, men tidligst 1. januar 2011.

Fakturaer, der er udstedt efter 1. januar 2008 forældes som udgangs-punkt efter tre år, idet disse fordringer er omfattet af den treårige forældel-sesfrist.

Der er derfor grund til nøje at gen-nemgå udestående fordringer for at undgå, at de bliver forældet.

AR

KIV

FOTO

: REN

AU

LT

Fremover forældes tilgodehavender hos kunderne efter tre år, men der findes

undtagelser, fx i CMR-lovens bestemmelser.


SAgT & SKREVET

vognmænd vil bremse elefantvæddeløbnu vil vi bevise, at vi selv kan løse problemet.Formand for Holstebro Vognmandsforening, Henning Lauritsen, i Transportmagasinet, om

kampagnen, som bl.a. består af plakater til at klæbe bag på lastbilerne med teksten: ”Ingen unødige overhalinger med mig bag rattet."

ordensmagten som både lovgivende, udøvende og dømmende magtVi hører ofte fra vore medlemmer, at de oplever ordens-magten som både lovgivende, udøvende og dømmende magt, når de får udstukket bødeforlæg for bagatelagtige overtrædelser af den komplicerede transportlovgivning.Per Rasmussen, formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening, i Lastbilmagasinet

ingen planer om sikre rastepladser i danmarkFor nærværende har vi ikke planer om at etablere sikre rastepladser. Det skyldes, at vi ikke har dokumentation for problemets omfang i Danmark.Driftsdirektør Niels Christian Skov Nielsen, Vejdirektoratet, i DR.dk/nyheder om indførelse af bevogtede rastepladser flere steder i Europa.

mangler overblik Det er vanskeligt at få informationer fra virksomheder og ejere af køretøjer, som foretager sig noget ulovligt. Det er dog en klar opfattelse, at chiptuning specielt for busser og lastbiler er blevet mindre.Leder af Center for Grøn Transport, Niels-Anders Nielsen, i Lastbil Magasinet.

hvem skal levere væksten?hvis så få skuldre skal bære vores eksport, hvad skal vi så gøre, når de virksomheder rykker ud af Danmark?Professor Phillip J.H. Schrøder, Handelshøjskolen i Århus, i Børsen, om at ny forskning viser, at 100 danske virksomheder står for 50 pct. af den samlede danske eksport.

eurovignetten stadig skævDer er ikke rettet op på den fundamentale skævhed, at det kun er vejtransporten, som pålægges disse afgifter. De øvrige transport-former går fri, og det skævvrider konkurrencen

til ugunst for trafikker, hvor kun vejtransport er relevant.Adm. direktør Martin Aabak, Danske Speditører, i Transporttidende.com om EUs planer om højere vejbenyttelsesafgifter.

nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

Engageret transportdirektør 50 årdet er en engageret og alsidig herre, der lørdag 11. december rundede det halve hundrede år – nemlig DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

Engageret, fordi han er manden, som på en fridag i sit sommerhus i lettere indigneret surhed over be-handlingen af de danske vognmænd pludselig kan smide hækkesaksen fra sig og uopfordret gå ind og skrive et harmdirrende indlæg imod den i hans øjne nidkære jagt fra ordensmagtens

side på de mennesker, som han dagligt kæmper politisk for i sit job. Og alsidig, fordi han er manden, der også kan skrive sjove festsange eller få optaget kreative forslag i Politikens muntre organ, ATS.

Før han blev jurist, var han faktisk en del af selvsamme ordensmagt, som han i dag både roser og skoser. For han blev i 1985 uddannet som politibetjent på Politiskolen, men allerede året efter gav han sig i kast med at studere jura på Københavns universitet, som han fem år senere fik sin eksamen fra.

Morten Lindbo har i sine snart 15 år i transportbranchen – de seneste 11 år som leder af DTLs erhvervspolitiske afdeling – arbejdet med flere hundrede forskellige emner af interesse for transporten lige fra transportens bidrag til klimaet til kampen for bedre infrastruktur i Danmark. hans og hans afdelings daglige kamp strækker sig også ud over landets grænser med overordnet ledelse af DTLs Eu-kontor i Bruxelles og poster i den internatio-nale transportorganisation, Iru.

Privat bor han på Frederiksberg og er gift med Sanne, som han har to børn med. Fødselsdagen blev fejret i privat lag med venner og familie.

reception

fredag den 14. januar 2011kl. 14.00-16.00

Børsen, Slotholmsgade 1, København K

Dansk Transport og Logistik

www.dtl.eu

I anledning af at DTLs adm. direktør

Erik Østergaard fylder 50 år, vil det

glæde DTL at se venner, medlemmer

og forretningsforbindelser til recep

tion på Børsen.

Fredag den 27. marts 2009Kl. 14.00 - 17.00

Børsen, Slotsholmsgade 1,

København K

Erik Østergaard fylder 50 årJørgen Egeskov fylder 60 år

I anledning af at DTLs formand Jørgen Egeskov fylder 60 år, vil det glæde DTL at se venner, medlemmer og forretningsforbindelser til reception på Børsen.


MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

25 26

27 28

29 30

12

3 4

5 6

7 8

9 10

11 12

13 14

1516

17 18

19 20

21 22

23 24

25 26

27 28

29

18

17

19

20

21

21 arbejdsdage excl. 4 lørdage

MAJ

Bededag

22

Volvo L202 fra 1949 tilhørende Skelund Pallehandel v./Gordon Jacobsen, Skelund ved Hadsund.

30 31

G ONSDAG

222777

44

9 10

1

116

17

223

24 25

18

19

20

21

2222222222222222222222222

202 fra 1949 tilhørende

3030 333111

KALENDER 2011 Trans Inform er allerede klar til 2011 med en ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Journalist Finn Bjerremand har taget billederne til kalenderen, som er designet af vores grafi ker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2011-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Kalenderen er klar til levering. Du kan blandt andet få kalendere med eget fi rmalogo-bånd på så de kan bruges somreklame og fi rmagave. 79,-

Eksempel på logo-bånd

89,- eller

med eget logo-bånd (ved min. 30 stk.)

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

pr. stk.

pr. stk.

Kalender-annonce 2011.indd 1 18/10/10 9:56:48


nYheDerSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

baggrunDSEKTION 2

reddere på opgave i Palæstina

AF JOhn LArSEn

»jeg troede, det var en joke, da jeg fik at vide, jeg

skulle på opgave – i Palæstina.«Sådan siger redder henrik Bo

Frederiksen, 47, som sagde ja til tilbuddet om at blive ”udveks-lingsmekaniker” sammen med sin kollega Ivan Lykke, 54, begge hos Dansk Autohjælp i herlev ved København. Opgaven bestod af en fem dages studierejse til Vestbredden inviteret af det ny-startede ”danske hus i Palæstina” i byen ramallah.

Dansk Autohjælps hovedkon-tor i Århus takkede ja til at sende to medarbejdere af sted for at deltage i en mellemfolkelig erfa-ringsudveksling blandt fagfolk. Tidligere har et par kokke været af sted, og denne gang blev det to erfarne mekanikere og reddere, som kunne fortælle palæstinensi-ske kolleger om danske forhold og samtidig opleve, hvordan arbejdet foregår på de palæstinensiske værksteder. Og der er en verden til forskel.

»På de fem dage kom vi rundt på fem værksteder og holdt foredrag på engelsk på

to tekniske skoler i byer som Jerusalem, hebron, nablus og Betlehem. Bl.a. så vi Volvos lastbilværksted i ramallah, og her var man faktisk ret godt med. På vejene så vi også ret moderne Volvo’er og Mercedes lastbiler – og kun få lastbil-lig,« beretter Ivan Lykke.

hammer og skruetrækker»Men det var undtagelsen. Ellers sker reparationer og vedligehol-delse af bilerne under primi-tive forhold. Selv om bilerne er relativt nye, så er værktøjer og hjælpemidler af gammel dato. utroligt at se hvor langt man kommer med bare en skruetræk-ker og hammer. nyere testudstyr er en mangelvare, bl.a. fordi israelerne ikke tillader ret meget software at komme ind på Vestbredden,« forklarer henrik Frederiksen.

De fortæller også, at en redningstjeneste i dansk forstand ikke findes. Folk må selv sørge for at bugsere deres køretøjer til værkstederne. Men overalt var man meget interesseret i at høre om bjærgning og om danske forhold i øvrigt.

»Vi fik en kæmpe oplevelse og gode kontakter, jeg håber, vi kan gense en dag,« fortsætter henrik Frederiksen. »Men vi så jo også en befolkning, der er spærret inde i deres eget land og som prøver at få tilværelsen til at fungere under besværlige forhold. Der er kontrol-ler og afspærringer overalt. Derfor er de også meget interesseret i at komme i kontakt med omverde-nen – bl.a. via disse nye kontakter mellem forskellige brancher,« forklarer de begge.

Henrik Bo Frederiksen og Ivan Lykke fik sig en på opleveren i løbet af fem hektiske dage på Vestbredden.

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 [email protected] . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS


navne & noter

Loyalitet belønnes

Nye vognmænd klar til at tage fat

GLæDELIG JUL OG GODT NYTåR

den internationale transportorganisation irU hædrer vogn-mænd og chauffører, der har udført deres erhverv på en loyal og ærefuld måde. hædersbevisningen består af et æresdi-plom og en guldnål med Iru logo.

For at komme i betragtning skal disse betingelser være opfyldt:• Chaufføren skal have været aktiv i erhvervet i mindst 20

år, og have kørt til nuværende eller eventuelle tidligere arbejdsgiveres fulde tilfredshed.

• Chaufføren skal have været ansat i samme virksomhed i mindst 5 år og have kørt mindst 1 mio. kilometer som professional chauffør i national eller international trafik.

• Chaufføren må ikke inden for de sidste 20 år have forår-saget alvorlige trafikulykker med personskader, der kan lægges den pågældende til last.

• Chaufføren må ikke inden for de sidste 5 år have begået alvorlige overtrædelser af de regler, der regulerer erhver-vet, hverken i hjemlandet eller i andre lande, der er kørt i.

hædersbevisningen kan også tildeles selvkørende vognmænd.Senest har disse fire danske DTL-hædersmænd modtaget den

flotte hædersbevisning:

Jens Erik Buhl, Jens Buhl & Sønner A/SPoul Jasper, Jens Buhl & Sønner A/SKai Borup, Kai BorupSøren gjørtler Jensen, Vognmand Bjarne Jessen.

disse ”unge” mænd og en enkelt pige, har netop afsluttet vogn-mandskurset hos DTL region Midt/nord. Branchens friske blod er:

Maria Schondelmeier, hardy Kløve nannberg, Johnny Kofod, Ivan Kristensen, Flemming Christensen, Ole Willesen, Morten Dahl, Lars

Peter Benfeldt, Carl Dinesen, Ole Jen-sen, Michael Kjeldsen Aarup, Bent Iversen og Brian nygård Svendsen.

De ønskes tillykke med kurset med håbet om, at de må få glæde af den megen nye viden. her ses de koncentrerede vognmandsaspiranter i færd med at løse en af opgaverne.

DTL på grønningen 17 i København holder i år julelukket fra fredag den 24. december til og med søndag den 2. januar 2011.

i tilfælde af hastesager kan dtls medlemmer ringe til: Adm. direktør Erik Østergaard på tlf. 4015 1225, cheføkonom Ove holm på tlf. 2344 2909 eller chefjurist John roy Vesterholm på tlf. 4063 6433

dansk møbeltransport foreningMeldgaard A/SAskelund 106200 Aabenraa

kjøbenhavns vognmandslaugPB-husetBogholder Allé 282720 Vanløse

Vognmandsforretning Max JensenPilevangsdal 22630 Taastrup

Storstrøms amts vognmandsforeningravn's TransportStubbekøbingvej 424840 nørre Alslev

Skaverup Transport ApSSkaverupvej 504760 Vordingborg

Jørgen Andersen TransportVestergade 51C4850 Stubbekøbing

raton Transport ApSIndustriparken 14800 nykøbing F

Sjællands vognmandsforeningFragt og Budcenter ringstedThorsvej 84100 ringsted

Per AndersenSøgårdsvej 8A, undløse4340 Tølløse

Storms Distributions Service ApSVardegade 3, 4 tv2100 København Ø

Sønderjyllands vognmandsforeningJCS TransportMøllegade 276430 nordborg

østjyllands vognmandsforeningLystrup Transport & Logistik ApSPræstehaven 8, hylke8660 Skanderborg

Sydøstjyllands vognmandsforeningAlmind Flytteforretninghedevej 1576051 Almind

ribe amts vognmandsforeningFC Lunde ApSLangsigvej 51, Lunde6830 nørre nebel

Skørping-arden vognmandsforeningKarl Molin Stålkonstruktioner A/SIndustrivej 59575 Terndrup

direkte medlemMøls/S-Bilen TransportVandkarsevej 122880 Bagsværd

nYe meDlemmer

Dansk Autohjælp A/STryghed på vejen…

Betal kun for det, du bruger

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / [email protected]

Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du kun et mindre beredskabshonorar for, at din virksomhed er tilmeldt hele Dansk Autohjælps beredskab. Beredskabsbeløbet giver både adgang til en lav timepris på vejhjælp samt en række tillægsydelser

• Autohjælp

• Bygningsskadeservice

• Siddende sygetransport

• Psykologisk krisehjælp

• Førstehjælpsmateriel

• Brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel

• Førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov

Læs mere om dine fordele på www.dtl.eu/dah eller tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092 eller på www.dah.dk/dtl.

V3-dec-1590-Lastbilann. 150x297-DAH10.indd 1 26-11-2010 12:50:34

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

Documents

DTL Magasinet december 2010