Skov&Folk nr. 3 september 2010 1

Out of Africa

Ni lange år

Bæredygtig skovforvaltning gennem stikkontakten

I ufrivilligt eksil

Medlemsblad for NEPENTHES 27. årgang - 3 / 2010

Tema: Bæredygtig tømmer – den store udfordring

FSC imellem idealer og realiteter

2 Skov&Folk nr. 3 september 2010 Skov&Folk nr. 3 september 2010 3

Handel med illegalt tømmer er et globalt problem i enorm skala. Ser man på tallene for EU alene, er knap 20 procent af det træ, som samlet set importeres til unionen, illegalt. Helt galt ser det ud for importen af tropisk træ, hvor over 50 procent fra Afrika, 40 procent fra Sydøstasien og 30 procent fra Latinamerika er illegalt. På verdensplan anslås tallene til at være væsentlig højere.

Dette nummer af Skov & Folk fokuserer på den store udfordring med at få skabt et marked for legal, bæredygtig tømmer. I „Out og Africa“ følger vi korrupt og illegal tømmerproduktion hele vejen fra Congo-bassinet i Afrika til de danske kommuner. „Ni lange år“ fremhæver rege-ringens manglende engagement og fodslæbende tilgang til emnet, hvilket også ses i relation til EU-lovgivningen på området. „I ufrivilligt eksil“ er historien om en gyanesisk kvinde, der efter kritik af regeringens skovpolitik og favorisering af udenlandske tømmervirksomheder nu er uønsket på Guyana og lever i eksil i USA. „FSC imellem idealer og realiteter“ afdækker Nepen-thes’ holdning til FSC i skismaet mellem kritik og fortalervirksomhed. Endelig er „Bæredygtig skovforvaltning gennem stikkontakten“ en anvisning til, hvordan man som almindelig borger helt enkelt i hverdagen kan støtte bæredygtige skovforvaltningsprojekter i Latinamerika.

www.statsministeren.net

Statsministeren, af Carsten Graabæk

Out of Africa4

8 Bæredygtig skovforvaltning gennem stikkontakten

Kloden er klemtFORSIDEFOTOFoto: Nepenthes

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen, og Cebrina Rasmussen

LAYOUTCebrina Rasmussen

TRYKFrederiksberg Bogtrykkeri A/S

FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse.Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“.

ADRESSERHovedkontor, generel information:Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus CTlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49E-mail: info@nepenthes.dk · www.nepenthes.dkKontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

Lokalkontorer: Nepenthes KøbenhavnØkologihusetBlegdamsvej 4B, 2200 København NTlf.: 35 37 36 36 · E-mail: kbh@nepenthes.dk

Lokal afdeling:Nepenthes MønSkolegade 6, 4780 StegeTlf. 55 82 62 84E-mail: info@tvaersam.dk · www.tvaersam.dk

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om månedenBeløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro 1 37 32 18

OPLAG2.000. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler.

SKOV&FOLK PÅ NETTETVil du gerne have artikler fra Nepenthes’ medlemsblad

Skov&Folk, har du mulighed for at downloade dem fra www.nepenthes.dk > Pressecenter

Bevarelse af regnskovStøtte til indfødte folkEn indsats for naturskov i DanmarkFSC-miljømærkning af træFormidling og oplysning

- ansvarlig indsats for verdens skove

FSC imellem idealer og realiteter12

10 I ufrivilligt eksil

Ni lange år6

Indeværende år skulle have været en milepæl i øvelsen i at be-grænse menneskehedens påvirkning af verdens økosystemer, så klodens arter ikke forsvinder. 2010 var af FN udpeget som Biodiversitetens År, og sammen med de øvrige EU-lande havde Danmark forpligtet sig til i år at stoppe tabet af bio-diversitet. Nok var det et ambitiøst mål og muligvis også for ambitiøst til, at det kunne realiseres i prak-sis. I hvert fald udskød EU’s miljøministre i marts 2010-målet til 2020.

Det hovedrystende ved udskydelsen er ikke erkendelsen af, at vi ikke nåede det, men derimod det faktum, at der endnu ikke foreligger en masterplan for, hvordan vi så når målet. Vi kender problem- erne, og en stor del af løsnin-gerne ligger faktisk lige for: Naturen i Danmark mang-ler plads, og så skal den være sammenhængende, og skal der gøres noget ved det, er opskriften politisk vilje. Den hemmelige ingredi-ens er at lade naturen pleje sig selv. Det er vejen frem for at genskabe de naturlige processer, der sikrer naturens mosaik og diversitet.

Ældgammel Nepenthes-selvfølgelighed

Nepenthes må siges at være bannerfører for et begreb, der er ved at snige sig ind i den danske naturdebat nemlig såkaldt “økosy-stembaseret naturforvaltning“. Begrebet er intet mindre end en ældgammel Nepenthes-selvfølgelighed, som vi også kender fra vo-res dyrehaver, hvor store dyreflokke sikrer en varieret natur med et samspil af skov og mere lysåbne arealer. Der er tidligere blevet rystet på hovedet, når Nepenthes har stillet forslag om at genind-føre store græssere såsom europæisk bison og vildokser i dansk natur, men nu bliver der rent faktisk arbejdet på, at få bison udsat på Bornholm. Det kunne til forveksling ligne forløbet, hvor Ne-penthes i sin tid foreslog at udsætte bævere i dansk natur, hvilket indtil for ca. ti år blev betragtet som utopisk urskovsromantik. Bæverne blev imidlertid udsat med stor succes på Klosterheden i Vestjylland. Så der er altså et begrundet håb for, at Nepenthes-selvfølgelighederne vil vinde indpas på sigt. Men hvor går det dog ufatteligt langsomt.

Dog er der udfordringer ved at indføre økosystembaseret natur-forvaltning. Hjortevildt og andre store græssere er doven anlagte,

og de spiser, hvor det er nemmest. Bondemandens mark, der også er vintergrøn, udgør således et nemt tilgængeligt spisekammer, hvilket betyder, at vildtet ikke passer deres arbejde som naturple-jere. Indhegning kunne være en løsning, uanset hvor kunstigt det

end måtte lyde. Desværre er der kræfter, der ved lov vil begrænse enhver form for sådanne dyrehaver, uanset hvor godt det måtte være for vores pressede biodi-versitet. Hvor er det faglige argument for et forbud, spøger jeg bare?

De seje frivillige

„Kloden er klemt“, men uanset hvor dystre ud- foringerne er, så er der intet i vejen for at servere budskabet med et glimt i øjet. Endnu en gang deltog Nepenthes på årets Ros-kilde Festival – i år med ikke mindre end 20 frivil-

lige. Det er svært at opsætte succeskriterier, når ens målgruppe typisk har en promille på 1,2. Ikke desto mindre lykkedes det at skaffe ca. 400 protektorer for de danske, rødlistede arter. Haren, som med en større omtale i medierne for nylig kom på rødlisten, har nok ikke brug for at promovere sig for at få opmærksomhed. Men kampagnen har betydet, at der nu også er nogle, der bekym-rer sig om dyr såsom blodrøde maskebiller, karsetæger og sorte ildfugle. Festivaldeltagerne tog sig tid til at kigge listerne igen-nem for at finde en art, de kunne identificere sig med. Og dømt ud fra det oftest stillede spørgsmål „hvad er en heteromerer?“, så har vi med kampagnen ramt mere i plet, end vi havde turdet håbe på. En lige så stor succes var at opleve de mange frivilliges enorme engagement. Roskilde Festivalen var endnu en påmin-delse om, hvor privilegeret det er at være formand for en forening, der kan bryste sig af at have landets absolut sejeste frivillige. Klap jer selv på skulderen!

« » FORMANDEN HAR ORDET

Tema: Bæredygtig tømmer – den store udfordring

Foto

: Nep

enth

es

Tømmerindustrien i Congo-bassinet er gennemsyret af korruption, og fældnin-gen af træ foregår ofte illegalt. Tømmer-eksporten bidrager derfor meget lidt til lokal udvikling, og landene i Congo-bassinet mister årligt millioner af kroner i tabte skatteindtægter. DanWatch har lavet en større undersøgelse af tropisk træ fra Congo-bassinet som et led i et oplysningsprojekt kaldet „Out of Af-rica“. Projektet har til formål at belyse, hvordan Afrikas naturressourcer bidrager til kontinentets udvikling, og hvordan de er koblet til vores forbrug i Danmark.Læs mere på side 4-5

Kristian Jørgensen Formand for Nepenthes

(Heteromerer er i øvrigt en gruppe af biller, hvis nogen skulle undre sig.)

Grafik: Jakob Heichelmann

4 Skov&Folk nr. 3 september 2010

Congo-bassinet i det centrale Afrika er verdens næststørste regn-skovsområde og en værdifuld naturressource for landene i områ-det, som er blandt verdens fattigste. Det drejer sig om Cameroun, Gabon, Equatorial Guinea, Congo Brazzeville, Central Afri-

kanske Republik, DR Congo, Rwanda og Burundi, og omkring 30 millioner mennesker i disse lande er direkte afhængige af regnskoven.

DanWatch besøgte i maj måned Cameroun, som er den største afrikanske eksportør af tropisk træ til EU med levering på ca. 600.000 m3 årligt. Halvde-len af landets træhugst estimeres at være illegalt.

I starten af 1990’erne be-gyndte man for alvor at se illegal skovhugst som et samfundspro-blem, og regeringen i Cameroun indførte derfor en lov, som skulle bekæmpe illegal skovhugst. Men loven er stadig ikke implemen-teret efter hensigten, og derfor etablerede en række internatio-

nale organisationer en uafhængig observatør med henblik på at støtte myndighederne og lokale embedsmænd i at dokumentere den illegale skovhugst. Den uafhængige observatør har siden dokumenteret mange sager om illegal skovhugst, tabte skatteind-tægter og ineffektive og utilstrækkelige sanktioner fra regeringens side. I den forbindelse har observatøren noteret sig, at virksomhe-der med høje politiske forbindelser stort set aldrig straffes.

Aftalebrud

I Cameroun findes der ofte landsbyer og dyrkning af afgrøder midt inde i de koncessioner, som udenlandske træfirmaer har købt sig adgang til. Derfor har landets skovministerium krævet, at træfirmaerne skal være med til at udvikle landsbyerne. Det kunne eksempelvis indebære, at træfirmaerne indgår aftaler med de lokale om at bygge huse, veje eller broer, som landsbyen så kan bruge, efter at firmaerne har forladt området. Således skal firma-erne betale en slags direkte skat for de omkostninger, som deres træhugst måtte have for de lokale i skoven.

Det er dog langt fra altid, at firmaerne overholder deres aftaler med de lokale. Et eksempel er et hollandsk træfirma, som i 2005 og 2006 fældede træer i en koncession nordøst for havnebyen Doula, hvor landsbyen Ndonyok ligger. En lokal repræsentant for landsbyen fortæller DanWatch, at de havde indgået en aftale med firmaet om at få bygget et stort hus til deres arbejdere, som skulle bruges til en skole, når firmaet engang havde forladt landsbyen.

Tømmerindustrien i landene omkring Congo-bassinet er gennemsyret af korruption, og fældningen af træ foregår ofte illegalt. Tømmereksporten bidrager derfor meget lidt til lokal udvikling, og de pågældende lande mister årligt millioner af kroner i tabte skatteindtægter. Det forhindrer dog ikke danske kommuner i at indkøbe træ fra området.

Af Trine Nygaard Nielsen og Tue Lindquist, DanWatch

Firmaet skulle i følge aftalen også bygge en bro over den lokale flod, som skulle forbinde Ndonyok med nabolandsbyen. Imid-lertid forlod de koncessionen uden at have bygget huset og broen færdig. Bygningen står nu faldefærdig hen, og broen er en væltet træstamme og to planker, som kan styrte sammen når som helst.

De danske kommuner

Selvom tømmerindustrien i Congo-bassinet er gennemsyret af korruption, fældningen af træ ofte foregår illegalt, og at tømmer-firmernes enorme indtægter kunne være brugt til at udvikle en bæredygtig træproduktion til gavn for både mennesker og miljø, afholder det ikke danske kommuner fra at købe træ fra området. DanWatch foretog i foråret 2010 en større undersøgelse af landets 15 største kommuners brug af tropisk træ til byrumsinventar.

DanWatchs undersøgelse af tropisk træ fra Congo-bassinet er et led i et oplysningsprojekt kaldet „Out of Africa“. Det har til formål at belyse, hvordan Afrikas naturressourcer bidrager til kontinentets udvikling, og hvordan de er koblet til vores forbrug i Danmark. Projektet er bl.a. støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

Eksempler på indkøb af ikke-FSC-certificeret tropisk træ fra Afrika:

• Randers Kommune: Har til en reno-vering af Østervold anvendt betyde-lige mængder af den afrikanske træ-sort azobé til bænke. Træet er ifølge kommunen ikke certificeret.

• Aalborg Kommune: Har til by-rumsinventar til havnepromenaden Jomfru Ane Parken anvendt 14 ku-bikmeter ikke-FSC-certificeret træ fra Cameroun. Træet er OLB-certificeret.

• Horsens Kommune: Har købt 12 pul-lerter af den afrikanske træsort azobé. Træet er ifølge kommunen ikke certifi-ceret. Kommunen har endvidere købt små ikke-certificerede mængder af den afrikanske træsort sipo til reparationer.

• Københavns Kommune: Til bænke og løse planker har kommunen siden 2005 købt træ af den afrikanske sort sapeli fra Cameroun og Congo Braz-zaville, som først fra 2009 er garante-ret FSC-certificeret.

Flere kommuner har også oplyst om indkøb af tropisk træ fra Afrika, som ikke er benyttet til byrumsinventar og derfor ikke figurerer overfor. Eksempler på sådanne indkøb, som ikke er FSC-certificeret, eller som kommunerne ikke har FSC-dokumentation på, er:• Københavns Kommune: Har brugt

ca. 2 kubikmeter afrikansk azobé-træ

til en bølgebryder i havnebadet på Is-lands Brygge. Træet er ikke FSC-cer-tificeret, men „Kerhout Sustainable“-certificeret.

• Københavns Kommune: Kommunen har i 2005-2009 købt tremmekurve af de afrikanske træsorter teak og sipo fra Cameroun, som ikke er dokumen-teret FSC-certificeret, men træet er ifølge dokumentationen fældet lovligt i en „well-managed forest“.

• Roskilde Kommune: Til bygning af broer med træplanker er ca. halvdelen af træet af den afrikanske sort azobé ikke FSC-certificeret, men Kerhout Level II certificeret.

DanWatch er et researchcenter, der undersøger virk-somheders påvirk-ning af mennesker og miljø globalt. Målet er at fremme virksomheders samfundsansvar. DanWatch admi-nistreres af en fond og er uafhængig af politiske, statslige og private interes-ser. Nepenthes er medlem af Dan- Watchs rådgivende forsamling.

Undersøgelsen havde til formål at belyse, hvorvidt kommu-nerne har indkøbt træ fra Afrika, og om deres indkøb af tropisk træ er FSC-certificeret. Der blev spurgt ind til FSC, fordi denne certificeringsordning betragtes som den mest anerkendte garanti for bæredygtighed. Undersøgelsen blev udført ved udsendelse af aktindsigtsbegæringer i form af standardiserede spørgsmål til de 15 største kommuner.

DanWatchs undersøgelse dokumenterer, at 9 ud af landets 15 største kommuner har købt tropisk træ til bænke og andet by-rumsinventar i perioden 2005-2010. Heraf har 5 indkøbt tropisk træ fra Afrika.

Muligvis køber 11 af landets 15 største kommuner tropisk træ fra Afrika. Det har blot ikke været muligt at modtage tilstrække-lig dokumentation fra 6 af kommunerne til at kunne konkludere dette. Og til trods for at flere kommuner har en politik om at købe bæredygtigt tropisk træ, har flere af kommunerne ikke haft eller kunnet fremskaffe tilstrækkelig dokumentation fra leveran-dørerne til at besvare undersøgelsens spørgsmål.Læs hele undersøgelsen på www.danwatch.dk

Skov&Folk nr. 3 september 2010 5

offentlige og halvoffentlige institutioner skulle indkøbe lovligt og bæredygtigt træ. I 2003 blev der således udfærdiget en vej-ledning til offentlige indkøbere vedrørende indkøb af bæredygtigt og lovligt træ og træprodukter.

Vejledningen fik dog ikke stor gennem-slagskraft. Nepenthes lavede i 2004 og 2005 undersøgelser af de offentlige ind-køberes kendskab til og brug af vejlednin-gen, og i 2006 lavede Rambøll på vegne af Miljøministeriet ligeledes en omfattende undersøgelse af vejledningen. Undersøgel-serne viste, at størstedelen af de offentlige indkøbere aldrig havde læst vejledningen, samt at kun de få indkøbere, som havde læst den, havde anvendt den. En del ad-spurgte indkøbere gav desuden udtryk for, at de ville foretrække bindende regler frem for en frivillig vejledning, da det ville blive lettere at kommunikere kravene videre til underleverandører.

Ny indkøbsvejledning

Derfor blev der i 2006 igangsat en omfat-tende revidering af vejledningen. Først 19. maj 2010 – hele fire år efter reviderin-gen begyndte – kom så endelig den nye indkøbspolitik, som desværre fejler på to helt centrale områder. For det første er den nye indkøbspolitik på trods af de dår-lige erfaringer med forgængeren blot en frivillig vejledning, som offentlige ind-købere selv kan vælge, om de vil følge. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye indkøbspolitik udførte Center for Alterna-tiv Samfundsanalyse (CASA) på vegne af Nepenthes og WWF en undersøgelse af de kommunale indkøberes forventninger til en ny indkøbspolitik. Omkring 80 procent af de adspurgte mente, at man kan og bør gøre mere for at få kommunerne til at købe mere certificeret træ. Af disse mente omkring 70 procent, at manglende lovkrav på området er en af de vigtigste barrierer for, at kommunerne køber mere certificeret træ. Samme gruppe vurderede, at en ny, frivillig vejledning ville være det mindst effektive af 11 mulige tiltag med henblik på at øge indkøbet af certificeret træ i kom-munerne. Det er således meget tvivlsomt, at den nye indkøbspolitik får større succes end forgængeren.

For det andet anerkender man i den nye indkøbspolitik PEFC-ordningen som en troværdig garant for lovlighed og bæredyg-

tighed. PEFC er træindustriens eget system, og der er mange eksempler på, at PEFC helt bevidst certificerer destruktiv skovdrift i Finland, USA, Canada og Australien samt resulterer i brud på menneskerettigheder i Finland og Malaysia (se Skov & Folk 4/2009).

Et ofte anvendt argument for en frivillig vejledning er, at markedet ikke er modent til at levere nok certificeret træ. Men virke-ligheden er, at markedet for certificeret træ har været i massiv vækst de seneste år. I dag er alene det bæredygtige, FSC-certificerede skovareal vokset med næsten 50 procent i løbet af de sidste tre år til nu at omfatte 135 millioner hektar. Hertil er antallet af FSC-sporbarhedscertificerede virksom-heder steget med næsten 200 procent til 18.000 virksomheder. Det er på tide, at staten og kommunerne hjælper med at øge efterspørgslen på certificeret træ i stedet for blot at være en passiv spiller på markedet. Miljøministeren bør gøre det lovpligtigt for offentlige indkøbere at købe dokumen-terbart, lovligt træ, og hun bør fastsætte en dato for, hvornår alt offentligt indkøb af træ er bæredygtigt. En frivillig indkøbsordning er helt uden ambitioner og perspektiver.

Fælles EU indsats mod ulovligt træ

I 2003 lancerede EU Kommissionen handlingsplanen Forest Law Enforcement Governance and Trade (FLEGT), som havde til formål at standse den massive import af ulovligt træ til EU. Handlings-planen består af to dele. Første del omfatter frivillige partnerskabsaftaler med eksport-lande, hvor EU indgår aftaler med det enkelte eksportland, således at kun det træ, som lever op til den indgåede aftale, må eksporteres. Forhandlingerne om de frivil-lige partnerskabsaftaler har været i gang i mange år, men det kommer til at vare lang tid endnu, før effekten af disse aftaler virkelig træder ind, da der skal forhandles med hvert enkelt land. Indtil nu har man aftaler på plads med Ghana (2008), Repu-blikken Congo (2009) og Cameroun, mens forhandlinger er i gang med Den Central-afrikanske Republik, Indonesien, Liberia og Malaysia. Man har endnu ikke indledt forhandlinger med tre af de fire største eksportører af ulovligt træ til EU, Rusland, Kina og Brasilien.

Anden del omfatter en fælles EU-lovgivning mod handel med ulovligt træ,

som fastsætter regler for tømmerimpor-terende virksomheder. Det har taget EU Kommissionen fem år at komme med et første udkast til lovgivningen, hvilket blev efterfulgt af to års besværlige forhandlinger mellem EU Parlamentet, Kommissionen og Rådet. 7. juli 2010 – mere end syv år efter, at EU’s handlingsplan blev lanceret – faldt forhandlingerne endelig på plads. Der er ingen tvivl om, at den fælles EU-lovgivning mod handel med ulovligt træ er et vigtigt skridt i kampen mod ulovlig tømmerhugst. Den vedtagne tekst er ambitiøs, og EU sender et tydeligt signal, at tømmerimpor-tører bliver nødt til at stramme op. Alene forhandlingerne om loven har fået nogle af de største virksomheder til at indse, at de er nødt til at gøre en seriøs indsats for at eksludere ulovligt træ. Forhåbentlig vil dø-rene for en stor del af det illegale træ derfor blive lukket. Vi kan dog ikke regne med, at FLEGT effektivt vil ekskludere alt illegalt træ fra det europæiske marked, da der er en række usikkerheder og huller i systemet.

Lang vej endnu

Den politiske proces, der blev indledt i 2001 for at dæmme op for global skovryd-ning, har foreløbig taget ni lange år med utilstrækkelige resultater. Herhjemme har fire forskellige VK-miljøministre syste-matisk afvist enhver indsats mod handlen med ulovligt træ med henvisning til, at EU vil løse problemet. FLEGT træder dog først i kraft om to år, men loven fastsætter ingen EU-sanktioner mod virksomheder, som overtræder loven. Det er altså overladt til det enkelte medlemsland at overvåge virksomhederne og bestemme en straf til dem, som overtræder loven. Effektiviteten af loven vil således i høj grad komme til at afhænge af de enkelte landes implemen-tering af den. Hertil er der i loven kun ret svage krav til sporbarhed og dokumenta-tion for oprindelse af træet. Selv den mest grundige og veludførte risikoanalyse af en virksomheds forsyningskæder er menings-løs, hvis man ikke er sikker på, hvor træet kommer fra.

Således bør FLEGT ikke ses som løs-ningen på problemet, men snarere et start-punkt for at implementere lovgivninger og initiativer, der rent faktisk kan bidrage til at dæmme op for den globale, massive skovrydning. I EU-regi vil det nok tage endnu ni lange år.

For de fleste af os er hælervarer noget, man køber af skummelt udseende typer – gerne fra bagagerummet på en bil. Sådan tænker vi imidlertid ikke om trævarer såsom havemøbler, gulve eller bordplader, selvom små 20 procent af det træ, som im-porteres til EU, rent faktisk er tyvekoster. Træet sælges ikke direkte fra bagagerum-met på en bil, men forhandles derimod af internationale firmaer, som bruger store lastbiler og maskiner til at stjæle træer ved højlys dag.

Den ulovlige handel medfører overud-nyttelse og ødelæggelse af skove. Globalt

set forsvinder der årligt 13 mio. hektar skov, hvilket svarer til to fodboldbaner i sekundet. Det medfører tab af biodiversitet og er en af de væsentligste årsager til den globale opvarmning. Hertil frarøves de pågældende ulande indtægter fra skatter og afgifter, hvilket ifølge Verdensbanken betyder et årligt tab på samlet 75 mia. kro-ner. Den ulovlige handel er desuden stærkt konkurrenceforvridende, da den presser priserne på træ kunstigt i bund, hvil-ket især rammer den lovlige træindustris konkurrenceevne og hindrer bæredygtig udvikling. Den illegale handel med træ er

desuden forbundet med korruption, orga-niseret kriminalitet og voldelige konflikter.

Staten og kommunernes ansvar

Det kræver politisk vilje og handling at fremme den globale, legale handel med tømmer, og her har også de danske politikere et stort ansvar. Ifølge tal fra Miljøministeriet indkøber staten og kom-munerne årligt for mere end 2 1/4 mia. kroner træ bl.a. i form af papir og møbler, træ til konstruktioner m.m. I 2001 vedtog Folketinget derfor et beslutningsforslag, som opfordrede regeringen til at sikre, at

Tilbage i 2001 blev der i både EU og herhjemme igangsat politiske processer, der havde til hensigt at dæmme op for den massive rydning af verdens skove, som bl.a. er resultatet af omfattende handel med ulovligt træ. Det tog EU ni år at levere et acceptabelt, men ikke fuldt tilfredsstillende politisk resultat. I Danmark blev resultatet af fire skiftende VK-miljøministres arbejder en frivillig vejledning til offentlige indkøbere, som hverken vil gøre fra eller til.

Af Jakob Erik Ryding, næstformand for Nepenthes og bestyrelsesmedlem af FSC Danmark. jakobryding@gmail.com

Skov&Folk nr. 3 september 2010 76 Skov&Folk nr. 3 september 2010

Foto

: Nep

enth

es

Ni lange år

8 Skov&Folk nr. 3 september 2010 Skov&Folk nr. 3 september 2010 9

Igennem det sidste halve år har Nepenthes og Natur-Energi været i gang med at for-berede et innovativt samarbejde, der blev lanceret her til august.

Konceptet er ret enkelt. Som elkunde kan man skifte elselskab til Natur-Energi, hvor man så betaler en lille merpris på 1,5 øre per kWh. Donationen svarer til omkring 50 kroner om året for en gen-nemsnitlig husstand, og pengene går så til et Nepenthes-projekt, hvor der arbejdes med bæredygtig skovforvaltning i Hon-duras. Samtidig får kunderne en garanti for, at deres strøm kommer fra vedvarende energikilder.

Hos begge parter er forventningerne store. “Elskov er en konkret måde at bringe miljøbevidsthed i Danmark sammen med

regnskovsbevarelse ude i verden. Vi regner med, at det her bliver rigtig stort,“ siger Rasmus Christensen, direktør i Natur-Energi og spår, at Natur-Energi vil finde mindst 2.000 kunder til det nye elprodukt inden for det første år. I så fald vil det be-tyde 100.000 kr. til bæredygtig skovfor-valtning.

Nepenthes’ formand, Kristian Jørgen-sen, er også meget begejstret for det nye samarbejde.„Vi regner med og håber på, at samarbejdet omkring Elskov vil enga-gere flere danskere i regnskovssagen og vore kampagner. Det er en dejlig konkret måde at gøre noget for skoven i dagligdagen. Samtidig er det en støtteform, der er enkel at forklare til venner og bekendte, så vi håber, at vi med samarbejdet når bredere ud i

Danmark og kommer i kontakt med folk, som måske aldrig har hørt om Nepenthes’ arbejde,“ siger formanden.

Kunderne modtager et nyhedsbrev fire gange om året, hvor de kan følge med i projektets udvikling og se billeder og små film fra området. På den måde vil folk også få mulighed for at blive klogere på skovsagen gennem deres elselskab, hvilket der ifølge Kristian Jørgensen er nogle me-get spændende perspektiver i.

Latinamerikansk mester i skovrydning

Donationerne fra Elskov går til et Danida-støttet projekt, der er målrettet bæredygtig forvaltning af regnskovene omkring Olan-chito i det nordøstlige Honduras, hvor der er rigtig meget brug for dem. Der er nem-

Hvad får man, hvis man bringer el og skov sammen? Elskov, selvfølgelig! Det er navnet på et nyt strømprodukt, som Nepenthes lancerer sammen med det grønne elselskab Natur-Energi. Det bliver nu muligt for almindelige elkunder at få strøm fra vedvarende energikilder, samtidig med at de støtter bæredygtig skovforvaltning i regnskoven.

Af Tim Whyte, kommunikationsmedarbejder i Nepenthes. tim@nepenthes.dk

lig et stort behov for at engagere folk til bevare skoven i Honduras, som er det land i Latinamerika, hvor regnskoven fældes hurtigst. På bare ti år har Honduras mistet næsten en tredjedel af sine skovområder.

Projektet har bl.a. betydet, at de fattige skovgrupper i området får brugsret til at fælde i et område af skoven, så længe at der ikke fældes flere træer, end skoven reproducerer. På den måde får skovgrup-perne en indtægtskilde, de er interesserede i at bevare. Pengene, der bliver rejst, vil være med til at støtte skovbevarelse i et konkret område i Honduras.

Ok at fælde træer

At pengene fra Elskov skal gå til et projekt, der støtter bæredygtig skovforvaltning,

er faktisk noget nyt i Nepenthes-regi. For selvom Nepenthes har arbejdet med den til-gang i sine udviklingsprojekter i mange år, har indsamlingskampagnerne i Danmark næsten altid drejet sig om regnskovsop-køb og fredninger. Forskellen er, at under bæredygtig skovforvaltning må træerne gerne fældes, og skoven må gerne bruges til kommercielle formål. Bare det sker på en bæredygtig måde, hvor der ikke fældes flere træer, end skoven selv vokser med.

„Det kan være svært at forklare, at man kan bevare en skov ved at fælde træer. Vi skal derfor være omhyggelige med at få forklaret dem, der støtter projekterne, hvordan bæredyg-tig skovforvaltning rent faktisk foregår. Men det synes jeg er en spændende udfordring, der kan være med til at nuancere folks synspunkter

på, hvad skove gør godt for. Sandheden er, at skovene mange steder i verden er en rigtig vigtig indtægtskilde for fattige mennesker, og netop det kan være en af grundene til at sko-ven overlever,“ siger Kristian Jørgensen.

En skov, der er drevet under bæredygtig skovforvaltning, giver de lokale bønder en indkomst – også selvom tømmerhugsten er begrænset. Dermed har de lokale også en økonomisk interesse i at bevare skoven og beskytte det dyre- og planteliv, der følger med.

I første omgang vil donationerne gå til projektet i Olanchito, men hvis Elskov bli-ver en stor succes, regner projektafdelin-gen med at udvide støttemodellen, så den også omfatter andre bæredygtige skovfor-valtningsprojekter i Honduras.

Skift over til Elskov!

Ud over den normale elpris betaler man som kunde hos

Natur-Energi 1,5 øre pr. kWh til bæredygtig skovfor-

valtning i Honduras. Det svarer til omkring 50 kr.

om året til projektet. Vil man gerne støtte med mere,

kan man under Mere Elskov!; betale 8 øre ekstra per

kWh, hvilket svarer til omkring 270 kr. om året. Den

aktuelle strømpris varierer afhængig af, hvor du bor. Læs

mere herom på www.natur-energi.dk, hvor du også har

mulighed for at sammenligne de „bæredygtige priser“ med

priserne hos din nuværende leverandør.

Hvem kan skifte over til Elskov?

Både private kunder og virksomheder i hele landet kan

skifte. Læs mere på Natur-Energis hjemmeside www.

elskoven.dk og se, hvordan du skifter. Om Natur-EnergiNatur-Energi er det eneste energiselskab i Danmark, der udelukkende tilbyder grønne strømprodukter, og som har fokus på ved- varende energi, klimahjælp til verdens fattigste eller regnskov. Virksomheden blev stiftet i 2008 og samarbejder med WWF Verdens- naturfonden, Folkekirkens Nødhjælp og Nepenthes om at skabe strømprodukter, der gør en forskel. Natur-Energi arbejder for atengagere kunderne til at bidrage til en grøn-nere energiforsyning og et bedre klima og miljø. Læs mere på www.natur-energi.dk

gennem stikkontakten

Bæredygtig skovforvaltning

Hvad koster det?

Janette Bulkan er guyanesisk skovekspert og regeringskritiker. Efter mere end femten års arbejde med oprindelige folk, FSC og skovbevaring i Iwokrama-regnskoven, skrev hun ph.d. om den ulovlige tømmerhugst i Guyana. Derpå forbød regeringen hende at arbejde i landet. I dag lever hun i eksil i USA og er ansat som samtidsantropolog i Chicago. Arbejdet for at bevare skovene i Guyana fortsætter hun.

Af Rebecca Bolt Ettlinger, Nepenthes, rbe@nepenthes.dk

10 Skov&Folk nr. 3 september 2010 Skov&Folk nr. 3 september 2010 11

„75 procent af skovene i Guyana er ejet af staten og bør forvaltes til gavn for hele befolkningen. Men Guyanas statsbudget modtager kun en forsvindende lille brøkdel af de penge, som Guyana burde tjene på skovene. En lille håndfuld mennesker i regeringen og i de store asiatiske tømmerfirmaer tjener styrtende summer, som burde komme landets egen fattige befolkning til gode.“ Sådan indleder Janette Bul-kan mit interview med hende og sporer dermed straks samtalen ind på hendes hjertebarn, nemlig bekæmpelsen af illegal tømmer-hugst i Guyana.

Hun stammer selv fra Guyana og har sammen med sin engel-ske mand, John Palmer, i årevis arbejdet med at afdække ulovlig-heder i skovsektoren i landet, skabe opmærksomhed om proble-merne og udvikle FSC og andre mulige løsninger. Janette og John anslår, at Guyana mister en toldindtægt svarende til omkring 60 millioner amerikanske dollars – over 300 millioner i danske kroner – på grund af for lavt og forkert opgivet værdi af ekspor-teret tømmer. Hertil går et beløb i samme størrelsesorden tabt i toldindtægter for salg af tømmer, som slet ikke opgives.

Ultrafavorable aftaler

Også selvom landets love og regler blev fulgt, ville landets borgere blive snydt, mener Janette og John. Eksporttolden er ekstremt lav, og udenlandske selskaber har forhandlet ultrafavorable aftaler hjem. Det malaysiske firma Samling er eksempelvis ikke forplig-tiget til at betale mere end 2.000 amerikanske dollars om året i afgift for sin ret til at udnytte 1,6 mio. hektar skov svarende til 10 procent af landets skove, som firmaet har haft i koncession siden 1992. Oven i købet er selv denne minimale afgift ikke blevet ind-betalt i de senere år med den begrundelse, at andre firmaer heller ikke betaler.

„Samling og andre udenlandske firmaer fik oprindelig lov at arbejde i Guyana for at overføre viden om, hvordan tømmersektoren drives i udlandet, sætte gang i lokal industri og skabe et internatio-nalt marked,“ forklarer Janette. „Det er regeringens egen politik, som blev vedtaget allerede i 1989, men der er ikke blevet overført nogen viden. I stedet er de små lokalt ejede savværker, tømmerfirmaer og anden skovindustri tvunget i knæ.“

Manglende åbenhed

Jeg spørger hende, om regeringen slet ikke foretager sig noget. „Det største problem er faktisk manglende åbenhed omkring, hvad regeringen gør“ fortæller Janette. „Mange af de lokale mindre tøm-merfirmaer kender slet ikke loven, for den er ikke offentliggjort. Indimellem udfører skovmyndighederne tilfældige check af små virksomheder og uddeler bøder. Men anklagerne mod virksomhe-derne kommer aldrig for en dommer, for det ville kræve fremlæggelse af dokumentation. Også de store firmaer kan få en bøde, men aldrig noget, der kan mærkes sammenlignet med de enorme summer, de tjener på deres ureglementerede virksomhed i landet.“ Janette fremhæver en reel håndhævelse af loven som en af løsnin-gerne på problemerne, samt at bødernes størrelse ikke fastsættes tilfældigt, men konsekvent. Og så skal der skabes åbenhed, så hugsttal og koncessionsaftaler såvel som love og regler bliver of-fentligt tilgængelige. „Vi har brug for en lov, der sikrer borgerne fri adgang til information. Regeringen har lovet os sådan en lov i mange år efterhånden, men der sker ingenting.“ Det synspunkt understøttes af en revision af skovloven i 2007, der i praksis betød, at ingen ville kunne få udleveret information fra skovadministrationen, medmindre skovadministrationens ledelse gav tilladelse hertil. Straffen for at udlevere informationer uden

om ledelsen er en bøde, der svarer 2.000 amerikanske dollars samt et års fængsel, hvilket reelt har betydet, at ingen informa-tion lækkes fra skovadministrationen uden regeringens samtykke. Dermed er arbejdet med at optrævle den uregulerede tømmerin-dustri i Guyana blevet endnu sværere.

Snyd for millioner

Ifølge Janette er det et kæmpe problem, at Guyanas borgere ikke selv ved, hvor groft regeringen snyder dem for indtægter fra sko-vene. Det meste af befolkningen bor på flodsletten langs kysten, hvor der ingen skov er overhovedet. Janette og John har derfor siden midten af halvfemserne skrevet indlæg i aviserne om, hvad skovloven er og har givet mange eksempler på, at den ikke over-holdes. Regeringen har ignoreret de fleste af indlæggene, hvilket de to anser som bekræftelse på, at anklagerne er rigtige. Til gen-gæld har de modtaget utallige breve fra læsere, som takker dem for at have forklaret, hvad der foregår på skovområdet.

Det er hovedsaglig Janette, der taler, men ind imellem kan hendes mand ikke holde sig fra at bryde ind: „Præsidenten er øko-nom!“ udbryder han. „Han burde kunne se, at det ikke kan betale sig, at få peanuts ind fra internationale firmaer, som tjener styrtende med penge på vores skove. De malaysiske og kinesiske firmaer får 3-5 millioner dollars i overskud om måneden. De seneste tyve år har skovene blot stået for 4 procent af landets bruttonationalprodukt. Hvis man hævede eksporttolden og sikrede, at der kom en hjemlig industri op at stå, ville man kunne tjene det dobbelte. Mindst! For dertil kommer indtægter fra hjemlig forarbejdning og produktion af forbrugsgoder.“ Janette supplerer: „Skovene kunne godt forvaltes, så de kom befolkningen til gode såvel som de oprindelige folk og andre, der er direkte afhængige af dem. Men nu er de bedste skove kontrolle-ret af udenlandske firmaer. Guyana er reduceret til en billig kilde til råtømmer for kineserne.“ Janettes stemme er tålmodig og forkla-

rende, men i dette øjeblik skinner frustrationen igennem. John skummer af vrede. „Præsidenten er også øverste skovminister. Det her rækker helt ind i hjertet af regeringen,“ udbryder han.

Uønsket

At det ikke er uden omkostning offentligt at kritisere en regering som Guyanas i flere år, bliver tydeligt i løbet af samtalen. „Efter mere end femten års arbejde med oprindelige folk og tømmersektoren inklusive tre års arbejde med FSC i forbindelse med et skovbevarings-projekt i Iwokrama, besluttede jeg at lave ph.d. i USA. Min ph.d. handlede om kløften mellem lov og håndhævelse i Guyanas skov-sektor. I dag har regeringen har forbudt mig at arbejde i Guyana,“ fortæller Janette, tydeligt berørt.

„Jeg ville meget gerne arbejde i vores skovadministration,“ siger hun, „men jeg kan hverken få arbejde i skovadministrationen eller andre steder i Guyana, selvom en sådan udelukkelse er i strid med Guyanas love. Regeringen bremsede en lille kontrakt, jeg fik for et par år siden med Sundhedsministeriet. Landbrugsministeren har sågar klaget officielt til Verdensbanken over, at jeg var ansat på et teknisk panel, som skulle evaluere skovene i Surinam. Jeg har nu mistet kon-trakten med Verdensbanken.“

Der er ingen tvivl om, at Janette er uønsket hos det officielle Guyana, hvilket vanskeliggør hendes arbejde med ulovligt tøm-mer. Men også en anden faktor spiller ind. Fra en kilde, de stoler på, har Janette og John fået at vide, at Janettes liv kan være i fare, hvis hun tager tilbage til Guyana. Og selvom Janette vil helst ikke tale om rygtet om en dødstrussel og synes, det virker melodra-matisk, blev et fremtrædende regeringsmedlem myrdet for nogle år siden. Angiveligt på grund af sin families involvering i ulovlig tømmerhugst og narkosmugling.

I dag er Janette ansat som samtidsantropolog i Chicago, og hen-des arbejde med skovene i Guyana er kun på deltid – i fritiden.

Mindre entreprenør laster tømmer i henhold til en kontrakt.

Han har typisk ikke en koncession selv, men betaler et gebyr

pr. kubikmeter til koncessionshaveren, som oftest er et stort,

globalt tømmerfirma.Slæbebåde vil trække pontoner (elle

r pramme), som stammerne er

lastet på til Port Georgetown i Guyana. Derefter sendes de videre

forsendelse til Kina og Indien.

I Nepenthes har vi anlagt os en noget skizofren tilgang til FSC-systemet. Udadtil er vi de varmeste fortalere for systemet, indadtil de største kritikere. Dette skal ikke ses som et udtryk for vægelsind eller uafklarethed. Tværtimod søger vi i FSC-regi bevidst at finde et fornuftigt balancepunkt i skismaet mellem de oprindelige idealer og nuværende realiteter.

Af Jakob Erik Ryding, næstformand for Nepenthes og bestyrelsesmedlem af FSC Danmark. jakobryding@gmail.com

idealer og realiteter

FSC er for Nepenthes at se en helt central aktør i bestræbelserne på at dæmme op for den omfattende, globale skovrydning samt for at forbedre vilkårene for de mennesker, der lever i og af verdens skove. Af samme grund er Nepenthes fortaler for og en mangeårig støtte af FSC. Men vi støtter ikke passivt og ubetinget, og der er masser af ting, som ikke fungerer i FSC-regi.

For at forstå en del af problematik-kerne ved FSC, er det vigtig at kende til selve grundstrukturen i systemet. FSC er et konglomerat af tre forskellige interesse-sfærer nemlig grønne, sociale og økono-miske. For at sikre ligelig indflydelse til de tre interesser er FSC opdelt i tre særskilte kamre, hvilket betyder, at ingen af kam-rene kan dominere systemet. For at et forslag kan vedtages, skal det have opbak-ning fra to tredjedele af alle medlemmer samt fra minimum halvdelen af medlem-merne i hvert kammer. Denne konstruk-tion adskiller FSC fra andre skovcertifice-ringsordninger, og for en miljø- og udvik-lingsorganisation som Nepenthes er det indlysende at sammentænke det grønne i form af skovene med det sociale i form af de mennesker, der lever i og af skovene.

Kamp om interesser

Dog er ulempen ved systemet, at det de facto er svært for de tre interessegrupper at nå til enighed om, hvordan retten til skovene skal defineres, og konstruktio-

nen har ført til mange konfrontationer. I Nepenthes har vi måtte affinde os med, at følgende kritisable forringelser er blevet en del af FSC-systemet: • FSC’s Controlled Wood system, som

tillader, at man blander certificeret og ikke certificeret træ, hvilket mindsker sporbarheden af træet og risikerer at udvande systemet

• Certificeringer af store kommercielle plantager, som ikke har nogen natur-værdi, og som skaber miljø- og sociale konflikter

• Utilstrækkelig beskyttelse af gamle na-turskove på grund af for svagt formule-rede nationale standarder i nogle lande.

• For rigide krav til små skovejere i tro-perne, hvilket gør det praktisk talt umu-ligt for små fattige tropiske skovejere at opnå certificering.

Omvendt udstikker FSC-strukturen ram-mer for, at vi i Nepenthes kan deltage aktivt i og kæmpe for vores synspunkter og mærkesager. Det gør vi ved at finde al-lierede på kryds og tværs af de tre kamre, ved at deltage aktivt i de interne proces-ser, herunder uviklingen af nye standarder og revideringen af de gamle samt gennem lobbyisme. Vi forsøger at sætte dagsorde-nen ved FSC’s generalforsamlinger, hvor vi f.eks. på seneste generalforsamling i Cape Town fik sikret bedre kontrol med certificeringsfirmaerne samt skabt bedre

muligheder for de små skovejere for at blive FSC-certificerede. Det er store resul-tater for en lille, dansk organisation.

De nye medlemmer

Det er ikke kun indefra, at systemet udfor-dres. Der er en tendens til, at store firmaer, som tidligere har været imod FSC-syste-met, begynder at se en økonomisk fordel i at være med. Det skyldes, at certificeret træ er begyndt at blive en god forret-ning. FSC er vokset massivt i løbet af de sidste år. Det samlede FSC-certificerede skovareal er vokset med 50 procent på bare tre år, og antallet af sporbarhedscer-tificerede virksomheder er ste-get med 200 procent i samme periode. Hertil viser under-søgelser, at de danske forbru-geres kendskab til FSC er øget, og virksomheder oplever stigende efterspørgsel og nogle gange krav om, at træ skal være FSC-certificeret.

Det er i sig selv rigtigt gode nyheder, som dog afstedkommer nye udfordrin-ger. For de nye FSC-certificerede virk-somheder har ikke nødvendigvis samme loyalitet over for FSC’s oprindelige idealer for bæredygtig skovbrug som frontløberne havde, og de vil derfor være mere tilbøje-lige til at omgå reglerne, hvis de kan slippe af sted med det. FSC er på samme måde som vores fødevarekontrol et stikprøve-

baseret system, og snyd med systemet er desværre uundgåeligt. Vi har derfor med garanti heller ikke set den sidste kontro-versielle certificering.

Derudover foregår der med god sand-synlighed snyd med systemet. Det kunne være skovejere, der bevidst undlader at beskytte sårbare naturområder, træprodu-center, der sælger mere FSC-træ, end de har på lager. Eller ceritificeringsfirmaer, der systematisk bryder reglerne og udste-der certifikater til virksomheder, som ikke lever op til FSC’s krav. Desuden opstår der med jævne mellemrum heftig debat, når FSC vælger at udstede certifikater til virksomheder, som notorisk er på kant med reglerne såsom firmaerne Forestal Venao i Peru, Aracruz i Brasilien eller Wijma i Cameroun.

På godt og ondt

Mange peger på, at udviklingen og væksten i FSC forløber hurtigere, end systemet kan nå at følge med. Det har medført omfattende kritik. I vore nabo-lande støtter Skydda Skogen i Sverige, Regnskogfondet i Norge og Robin Wood i Tyskland således ikke længere FSC, da de er utilfredse med udviklingen i systemet. Hertil er hjemmesiden www.fsc-watch.org blevet etableret med henblik på at agere vagthund over for FSC med henblik på at få alle de negative historier frem i lyset.

I Nepenthes er vi enige i meget af kritikken, men er fortsat fortalere for FSC, der for os at se fortsat er det bedste redskab til at opnå langvarig beskyttelse af verdens skove. Systemet giver skovejere et konkret bud på, hvordan de kan drive

FSC-systemet hviler på tre ben, nemlig grønne, sociale og økonomiske.Forslag kan kun vedtages med 2/3 flertal. Hertil skal der minimum være simpelt flertal for forslaget i hvert af de tre kamre.

12 Skov&Folk nr. 3 september 2010

en skov bæredygtigt sammen med et økonomisk incitament til at gøre det. Det giver også virksomheder muligheder for at støtte en bæredygtig udvikling gennem træproduktion frem for blot at minimere den negative effekt. Og endelig får forbru-gere mulighed for aktivt at gøre en forskel gennem forbrug.

Det er en tung kamp at præge systemet, men ikke desto mindre er det en kamp, som indtil nu har sikret os nogle afgørende vigtige resultater. Der findes heldigvis fort-sat talrige eksempler på, at FSC systemet fungerer som f.eks. vore egne skovprojekter i Mellemamerika. Og så længe Nepenthes' idealer kan virkeliggøres gennem FSC-systemet, bakker vi det op.

Tegn

ing:

Pet

er S

mid

t

14 Skov&Folk nr. 3 september 2010 Skov&Folk nr. 3 september 2010 15

Efterårsgeneralforsamlingog vilde heste på LangelandNepenthes afholder efterårsgeneralforsamling i weekenden d. 29. - 31. oktober 2010. Der vil være ankomst fra fredag eftermiddag. Lørdag afholdes selve generalforsamlingen, som følges op af spændende oplæg. Søndag vil der være udflugt til det skønne Sydlangeland, hvor naturvejleder John Theilgaard vil guide os rundt og vise os eksempler på naturpleje, der her bl.a. fortages af vilde heste.

Tilmelding

Tilmelding sker hos Kristian Jørgensen på e-mail kj@nepenthes.dk eller tlf: 5125 2313.

Sted og program

Det endelige program samt sted er endnu ikke fastlagt ved redaktionens deadline, men forventes offentliggjort snarest på Nepenthes’ hjemmeside.

Generalforsamling lørdag d. 30. oktober kl. 10–15

Dagsorden i henhold til vedtægterne:1) Valg af dirigent og referent. 2) Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejdsprogram for det kommende år. 3) Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år. 4) Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemskab. 5) Indkomne forslag. 6) Eventuelt.

Indkomne forslag til endelig dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen.

BLIV FRIVILLIGKontakt Kristian Jørgensen på kj@nepenthes.dk

i Nepenthes - og gør en forskel !

Har du en kommentar, et debatoplæg,

en satirisk tegning eller andet stof til

Skov & Folk, er du altid velkommen til

at sende dit læserbidrag til redaktøren

på e-mail eh@nepenthes.dk

Ideer til redaktionen?

Er ambitionen at beskytte den mangfol-dighed af arter og sammenhænge, der er og engang var i naturen, så bør man så vidt, det er muligt, slippe naturens kræfter fri. Det omfatter tætte bestande af store planteædere såsom vildheste og bisonok-ser. I nutidens samfund kan det kun ske inden for lukkede rammer, nemlig natur-reservater med hegn. Her kan vi lade na-turkræfterne råde i størst muligt omfang. Vi bør genindføre de økologiske nøglear-ter, vi har udryddet – eller forsøge med de arter, vi har til rådighed, der ligner dem, der er forsvundet. Det er de store plante-ædere, der er savnet mest.

Hverken landbrug eller skovbrug kan passe godt nok på vores arter. Og da slet ikke på den vilde natur. Landbrug og skovbrug handler om produktion med hurtigt vækst. Natur derimod handler om et kaos af forskellige fysiske forhold af for-

skellige arter i forskellige aldre og af deres gensidige forhold. Vi kan ikke forvente, at landbruget eller skovbruget skal tage vare på vores natur. Jordbrug og biodiversitet er hinandens diametrale modsætninger. Naturen bør så vidt muligt forvalte sig selv med rammer afstukket af de store græssere som naturforvaltere.

Desværre har regeringen fremlagt et lovforslag, der forbyder indhegninger med vildt i fredsskov. Hegn er imidlertid en forudsætning for at beskytte naturen mod landbruget, og god naturbeskyttelse handler ikke om at præservere en tilstand, men at slippe naturens kræfter løs. Det virker bedst – og koster mindre – hvis det foregår på store, indhegnede arealer.

Urpark vs. nationalpark

Statsskovene er blevet lidt mere artsrige, men kan slet ikke sammenlignes med

naturskove med et naturligt græsnings-tryk. Naturskove med store planteædere vil have flere store bredkronede træer og små lysninger, som netop udgør den mosaik, som notorisk rummer den stør-ste artsdiversitet. Det er også det, nogle kalder et parklandskab, og således er det bemærkelsesværdigt, hvordan en cirkel sluttes: Haverne og parkerne med plæner og store træer har vi udformet, fordi vi synes, de er smukke og afvekslende at færdes i – måske fordi det er sådan, vort urtidslandskab så ud. Parklandskabet vil have brede dyreveksler, vi som publikum vil kunne færdes ad, sådan som men-neskene sikkert gjorde i tidernes mor-gen, når de gik på jagt. Samtidig vil vi begynde at leve op til de internationale definitioner på en nationalpark, som Danmark for længe siden har skrevet under på i IUCN.

Rigtig natur skal beskyttes med hegnEnhver borger, der følger diskussionen om, hvor mange millioner kroner der er behov for til „naturpleje“, må måbende spørge: Hvordan klarede naturen nogensinde sig selv, før de gode naturplejere kom? Svaret er overordnet ret simpelt. Der rådede i naturen frie kræfter, som skabte mængder af muligheder for forskellige dyr og planter, og som hertil bidrog til en vis balance mellem disse dyr og planter. Disse frie kræfter skal genoprettes, og det kræver store græssere og hegning.

Af Morten Lindhard og Kenneth Buk, begge biologer. mol@sns.dk

Vildheste på Langeland. Store planteædere og naturplejere.

Foto

: Jan

Kun

stm

ann

NEPENTHES

Odensegade 4bPostboks 5102, 8100 Århus C

ID-Nr.: 47979

Træk dit bidrag fra i skatAlle bidrag mellem 500 og 14.500 kr. kan trækkes fra i skat, minus et bundfradrag på 500 kr. Husk at gemme din kvittering! Støtter du flere, kan det

samlede beløb minus 500 kr. trækkes fra. Hvis du ønsker at benytte fradraget, skal du angive dit CPR-nr. i feltet „Meddelelse til modtager.“ Så indberetter vi dit bidrag til Skat.

Nepenthes er en miljø- og udviklingsorga-nisation, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove – både regnskovene og de danske skove. Vores mål er at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker. Vi ud-fører derfor altid vore projektarbejder i tæt samarbejde med både indfødte folk, lokal-befolkning og andre miljø organisationer. Store dele af vores arbejde udfører vi fri-villigt, og vi baserer derfor meget af vores aktivisme på gratis arbejdskraft fra vores omkring 70 aktive medlemmer. Du kan hjælpe os med at gøre vores arbejde endnu bedre. Et bidrag til Nepenthes er et bidrag til miljøet.

Tak for hjælpen!

Støttebidrag