Medlemsblad ior »Danmarks

18. Aarg. li 1, Marts 1943

Godt Fiskested ved Vejle Aa. P. Christensen, fot .

··~i ,:r.H :: . 'IJ

;t' I

111

l . I .

l• I•· ' I

,;ul :,

k I,

I' . I i ,m1

; ir f, ,:

l!l:1

'

111,1.il'. I'. • I· • I

1 # ,I

I ~ d :, !•

I i I' !li, '

' j .: , ' 11

il ·'. j I ) I

I' . :1 ' .'[I ;., : 1,

38 SPORTS,FISKEREN 1943

Hvor staar H avørreden ? Af Svend Jacobsen K. S. K.

* Kommer man til en Aa for at fiske

Havørred, melder der sig altid det Spørgsmaal "Hvor staar Fisken"?

Er man lokalkendt og ved, at der bag denne Grødeknold er fanget en Fisk paa 3 kg, og paa en bestemt Plads, i det tredie Sving længere nede af Aaen, en Fisk paa 6 kg og saa videre hele Fi, sketerrænet igennem, har man noget at gaa efter, men er man ny ved Aaen og maaske ogsaa ukendt med Ørredfiskeri, stiller Sagen sig helt anderledes.

Det gaar med Fiskeriet som med Jag, ten, for at faa det bedst mulige Udbytte, maa inan kende sit Byttes Liv og Va, ner mest muligt.

Man hører ofte Folk berette, at de før, ste tre Fisketure intet gav, men saa havde de lært en Del af Terrænet at kende, og saa kom Gevinsten.

Der kan jo gøres det, at man fisker Aaen af Meter for .Meter, men det vil være Spild af Tid, og man vil ikke naa ret meget af Fisketerrænet igennem.

Ser man en Lokal,Fisker foran, kan man ;se, hvor han fisker, og saa fiske paa de . samme . ·Pladser; men bryder man sig ikke om at trave i Hælene paa ham, maa man selv finde Vej frem til Fiskens Opholdssted.

Det er en kendt Sag, at ude i den stærke Strøm staar Havørreden ikke, men at den har gemt sig bag Grøde, under Brinker og hvor der er • Strøm, læ" (A. G. Drachmann : Sportsfiskeren 1940, p. 150).

Ved Strømlæ forstaas de Steder, hvor Strømmen af en eller anden Aarsag bry,

des, hvorved der oistaar .Huller", hvori Strømmen er mindre stærk, end den el,

· lers er i det øvrige Løb.

Strømlæ kan foraarsages af · mange Ting og paa mange Steder. Det kan skyldes en stor Sten, en Bro, eller at en mindre Aa munder ud i Hovedaaen og mange andre Ting, Det siger sig selv, at jo større Genstanden er, der bevirker Uregelmæssigheden i Strømmen, desto bedre bliver Strømlæet.

De .Huller", der opstaar, er yndede Opholdssteder for Fisken, her er rinden, de Vand, (saa frisk som det er muligt i en dansk Aa) Strømmen er ikke stær, kere, end at Fisken uden Anstrengelse kan staa der, og den kan se alt, hvad der glider forbi, f.ørt af Hovedstrømmen.

Strømlæ maa ikke forveksles med det døde Bagvand, som i mange skarpe Sving fremkommer ved, at Strømmen lige før den skal svinge, presser en Del Vand ud til den modsatte Side af hvil, ke, den selv svinger. Dette Bagvand har ingen Chance for at komme med i Ho, vedstrømmen, men vil til Stadighed hol, des indelukket i den tallerkenagtige Bugt, der herved dannes paa Aaløbet. Her vil man sjældent, for ikke at sige aldrig, træffe en Havørred .staaende, hvorimod Gedder og Aal ofte med godt Resultat kan fiskes her.

Den bedste Standplads vil altid være tåget i Besiddelse af den største og stærkeste Fisk. Fanger man derfor en Fisk langt nede eller højt oppe .i Svin, get, maa man aldrig undlade et Forsøg paa at beregne, om der findes en bedre Plads og saa fiske denne godt igennem, da det i saadan et Tilfælde næsten altid vil være en større Fisk, der har taget den bedre Standplads i Besiddelse. Gaa eventuelt bort derfra en Time, og forsøg saa igen, det kan ofte give Fisk.

Hvorledes jager Havørreden? - Er det som Gedden, der ved lynhurtige Fremstød jager fra sin Lurestilling, men

194:5 SPORTS•FISKEREN J9

ved et Fejlstød, maa opgive videre For­følgelse mod sit Bytte? - Nej, langsomt og betænksomt i Tillid til sin uhyre go­de Svømmefærdighed og sit meget skar­pe Syn, forlader den sin Standplads. Endnu mere betænksom og forsigtig bli­ver den. naar den uerfarne og uøvede Ørredfisker vækker dens Mistro ved at faa Maddingen • til at gaa" paa klodset og unaturlig Maade.

Forsynder man sig paa denne Maade, kan man være sikker paa at se mange Fisk følge efter Maddingen i en for Fi­skeren ophidsende kort Afstand, men i de 99 af 100 Tilfælde bliver det heller ikke til mere.

Enhver Ørredplads maa derfor affiskes paa den rigtige Maade, og selv om det er svært at opstille alment brugbare Regler, saa skal det forsøges ved Hjælp af de vedføjede Skitser, at antyde de rig­tige Kasteregler til typiske Ørredpladser, naar det er med Flue, man fisker.

Jeg har valgt at fiske med Flue; men Aarstiden, Vejret, Vinden og gamle hævd­vundne Traditioner kan bevirke, at man maa fiske med Spinder eller Orm. Disse Fiskemetoder afviger saa stærkt fra Flue­fiskeri, at de · ikke kan tages med paa denne Fisketur.

Med en god gammel Regel som Grund­lag, .. man skal ikke i første Kast smæk­ke Linen over Hovedet paa Fisken", har jeg i flere Tegninger fremstillet den rette Maade at fiske Havørred paa, og over­lader til Læseren til enhver Tid at ud­vælge den bedst egnede Fremgangsmaa­de for hans Ørredplads.

Saaledes som det er angivet paa de enkelte Tegninger, maa det første Kast altid være saadan, at Fluen - til enhver Tid - i en let Bue bliver ført forbi læn­gere foran end det Sted, hvor Fisken staar. (R. Hartlieb: Der Angelsport 1938 p. 84).

Hvor der paa Bunden af Aaen ligger en større Hindring (Sten), vil der bag

~A.

denne fremkomme et af de saakaldte Strømlæ. N aar man fisker paa denne Plads, skal det første Kast ligge foran Hindringen og det andet Kast skal ligge saaledes, at Fluen føres lige bag Hin­dringen, det tredie lidt længere nede og . saa videre hele Strømlæet igennem.

Ser man paa Fig. 2, vil man straks være klar over, at hele Renden maa af­fiskes omhyggeligt, da der kan staa Fisk hele Strækningen igennem.

Den dybe Rende, som Strømmen her har dannet i Midten af Aaløbet, kan man træffe flere Steder paa alle Fiske­terræner, den er fra 3-S m. lang, og dens Tilstedeværelse er let at konstatere, idet man ligefrem kan se Strømmens sagtere Fart over Stedet. (Fig. 3)

'.'f.~'. ,1 • I I 1• r 11, I ' lit

.1 I

I I I

l il!.\

'111 1:i I I q .,, I I I

L;.li/: I

il 111 :I ;1; !!

I I .;

--- -·~ ··-··--·---- - ---==========:JIIIIIIIII

40 SPORTS,FISKEREN 194:5

- · - "<.--

<Ji9.6'.

".Tua,rsi~ ai' <Jl9,:J.

•'..~

Paa et saadant Sted kan Fisken staa hele Strækningen igennem, det eneste man kan gaa ud fra er, at den vil staa dybt.

- :'~~·-~-. -~· - - -=-/ :~~\ ~ ~ -- -- :' :' :' /· ,-\, - : :' : ~,:x~~ A-

._:, : : :' \ '\ \ --:.,"';: :' ~: _ ~ ', : \ \ \ {/' - =-..-;'--- "

- » - '\. '\ \ ,.. . :r, 'Jig ,4... ' '- \ "•­

\

\\

, 19.-4., .

Her munder en mindre Aa ud i Ho­vedaaen, og her vil man i de fleste Til­fælde, som Følge af Vandets Strømfor­hold, finde gode Ørredpladser. Man fin­der et godt Strømlæ kort før Mundin­gen, som er dannet ved, at det tilstrøm­mende Vand tilfører Hovedaaen saa be­tydelige Vandmængder og med saa stærk Fart, at der herved indtræder en Op­dæmning af Hovedaaens Vand nær Bred­den. I dette, ofte store og dybe Hul som er dannet ved Opdæmningen, staar Fi­sken.

Lige nedenfor Udmundingen er Aalø­bet, som Følge. af det gravende Arbejde af de nu forenede Vande, altid meget

dybt, og hvor Bunden herfra skraaner op mod den Side af Aaen hvortil Tillø­bet sker, kan der være en god Stand­plads for Fisken.

oC.a.lJt . - _!...J_ I I """' I ..._"J,

~

- :D~bt .

'Ji9 . 5a.·b p,

"'

<s--

Man træffer af og til paa en Række Pæle i V andet, de staar ret nær Bred­den, og det er gerne hvor Aaen, løber i en ganske let Bue. Bag saadanne Pæle kan Strømmen danne et dybt Hul og dermed et godt Strømlæ for Fisken,

~ a:.rsn~i a.f if'9.6 •

,,~

CJ19.6.

Her er et herligt og stort Sving, som maa affiskes grundigt mellem Punkterne A - B - G - H Strømmen falder næsten vinkelret ind paa Brinken mellem Punkt B - G, og denne vil derfor være stærkt udhulet. I det yderste af Svinget (efter Fig. 6 a) vil der vokse en tæt Grøde, som mellem Punkt A - B vil naa helt ud i Strømrenden og være en af de mest ideelle Ørredpladser, man kan træffe.

Her ser man først det døde Bagvand og dernæst en Hindring der gør, at

11

11 ;1 I __ , ........ -------

SPORTS,FISKEREN 41

:B.

J:I.

F~. 'la..

.13.

stes fra F. 3 til Strømlæet øverst i Puk, len (Punkt A) og endelig til den Plads, hvor det hvirvlende Vand mødes med Hovedstrømmen. Til Slut affiskes de ud, hulede Brinker mellem Punkt B , C , D.

Alt dette er forudsat, at man, som paa de tidligere Fiskepladser, fisker Ned, strøms, fisker man Opstrøms, gør man sikkert bedst i at fiske D , C og E først og saa A , C.

Dette var nogle Eksempler paa de Ørredpladser, vi er kommet til paa den, ne Fisketur, men der kan fremkomme i snesevis af andre Maader, hvorpaa Strømmen kan danne gode Ørredplad, ser. Kommer man derfor til et Sving i Aaen, eller finder man en Hindring som gør Forandring i Strømmen, og man ik, ke er helt paa det rene med, hvor Op,

~...,...::])::.· ~==-- holdsstedet for Fisken er, skal man ikke

Ti.

Strømmen har dannet en mærkelig Bred' formation, som henleder Tanken paa en Pukkel. Heri ·vil der være meget dybt og Vandet stærkt hvirvlende. Brinken vil fra Punkt B , D være stærkt udhu, let. Særlig kraftig vil Udhulingen frem, komme mellem Punkt C , .D.

Mellem Punkt G , H (i det prikkede Felt) vil der være grundet Vand og)kke, som mange tror, dybt. Kommer man til et saadant Sted kort Tid efter et kraf, tigt Regnvejr, vil man se, at Strømmen har lejret en stor Bunke Sand.

Der maa først kastes ud til Fisken bag Stenen (fra F. 1. F. 2). Derefter ka,

straks i Blinde begynde at fiske Stedet af; men gøre sine Iagttagelser og ud fra dette beregne, hvor Fisken maa formo,

. des at være. Selv om det vil tage 10 Minutter eller et Kvarter at finde ud af Strømforholdene paa dette Sted, kan det godt betale sig at ofre den Tid til det, idet man ellers let vil gøre en Mas, se unødvendige Kast paa forkerte Ste, der, som kan have til Følge, at man skræmmer den Fisk, der evt. staar der.

Har man et Fisketerræn med mange, lange, lige, kedelige, Strækninger, (lig de Aaer hvor Hedeselkabet har væ, ret) kan en stor Sten, nogle Pæle el, ler andet gøre Underværker, naar Tin, gene bliver anbragt paa det rette Sted - men herom mere en anden Gang.

N aar det er blevet hen paa Eftermid, dagen holder de fleste gerne op med at fiske for denne Dag, dels er de blevet trætte, og dels er der mange, der har et langt Stykke at køre, inden de naar hjem, men de snyder sig selv for noget af det morsomste og bedste Fiskeri efter Havørred der gives, nemlig Aftenfiske, riet med Flue.

1

I ~

i~

42 SPORTS.FISKEREN 1943

Hen paa Aftenen kommer Fisken frem fra sit Skjul, nogle for at røre sig, andre for at fortsætte V andringeme mod Le­gepladserne. Paa denne Tid hører det ingenlunde til Sjældenhederne at se Fisk, der springer, og et saadant Syn giver Blod paa Tanden og fornyet Mod.

Det er jo saadan, at har man gaaet i flere Dage uden at se Fisk, er man slem til at sige "her er ingen Fisk,· men ser man selv en af disse smukke, sølvblan­ke Fisk, har man atter faaet Troen paa, at det nok skal lykkes at fange een af dem.

Til Slut 3 Ting som aldrig maa glem, mes, naar man er paa Fisketur efter Havørred.

* Aldrig Aaen nærmere end 3 Skridt.

* Gaa stille, undgaa Trampen.

* Gem dig og gem dig godt.

Lindenborg Aa Nordjyske Blade bringer stadig saa

mange Indlæg for og imod - mest imod - dette for Fiskeriet saa øde, læggende Projekt, at vi kunde fylde to Numre af Sportsfiskeren hermed. Der er nu en Protestadresse i Gang, og den har allerede faaet 500 Under, skrifter. Nedenstaaende bringer vi en Artikkel af Formanden for Nordjysk Lystfiskeriforening.

LINDENBORG AA

Stemmeværket

I de talrige Indlæg, der har været skre, vet om Reguleringen af Lindenborg Aa, omtales Lystfiskeriet og Stemmeværket ved Gudumholm, som om Lystfiskernes eneste Interesse ved Lindenborg Aa, be, staar i omtalte Stemmeværk.

Der kan hertil bemærkes: Stemmevær­ket har ligget der i over Hundrede Aar og er ikke anlagt af Lystfiskere. Stemme-

værket blev anlagt dels for at pramme Tørv fra Vildmosen og dels for at bruge Aaens Vand til Drivkraft for Gudum­holms Fabrikker.

For at komme det ulovlige Fiskeri til Livs, købt.e Nordjysk Lystfiskeriforening i 1929 Stemmeværket og brød straks Stigbordene ned - og dermed var vor Interesse i Stemmeværket forbi.

Derved skabte vi uhindret Opgang for den opvandrende Havørred, og samtidig sænkede vi Vandstanden ovenfor Slusen ca. en halv Meter, hvilket Lodsejerne ved de tilstødende Arealer er os taknemlige for.

Da Stigbordene saaledes har været fjernet i ca. 14 Aar, er det noget misvi, sende i Dag at tale om et .Stemme, værk".

Ganske vist eksisterer Opstemnings­retten stadig - og tilhører Nordjysk Lystfiskeriforening - men der har aldrig været gjort Brug af den siden 1929.

Med Lodsejerne langs Lindenborg Aa har vi haft et udmærket Samarbejde igennem 25 Aar, og "Stemmeværket" vil ikke være nogen Hindring, for at dette kan fortsætte i de kommende Aar.

Ansvar for at fremme Projektet

I den Række Møder, der har været af­holdt om Reguleringen af Lindenborg Aa, har Nordjysk Lystfiskeriforening ikke deltaget, Lodsejerne maatte selv afgøre, om der skulde reguleres eller ej, uden nogen Paavirkning fra vor Side. Havde der været et overvejende Flertal for Re, guleringen, maatte vi Lystfiskere jo ogsaa bøje os for dette. Men kun 271 af 8-900 Lodsejere st'emte for Reguleringen. Det maa være en alvorlig Sag for et Udvalg at tage det store Ansvar for, at Projek­tet fremmes paa saa lille et Grundlag.

Intet Hensyn til Fiskerne

Af Referaterne fremgaar det, at Hede, selskabet ved Planernes Udarbejdelse

~

194J SPORTS.FISKEREN 4J

intet Hensyn har kunnet tage til de For­slag, der - efter Anmodning af Land­vindingsudvalget - af Fiskeriet er frem­sat for at bevare Fiskebestanden. Kan der afses mellem 2 og 3 Mill. paa Land­bruget, kan der vel ogsaa afses 100.000 paa Fiskeriet, derved vilde man bevare Indtjeningsmuligheder for Erhvervsfiske­riet, der andrager 30-40.000 Kr. aarlig, og Lystfiskeriets Lejer til Lodsejerne, der andrager ca. 10.000 Kr. aarlig.

De vanskelige Tider, hvori vi lever, har skabt en landsomfattende Organisation for at bevare de Værdier, der findes i Spild - her gaar man den modsatte V ej og spilder Værdier, der burde bevares.

Erstatning for Ftskeriet

Paa Landvindingsudvalgets Møde den 8. November 1941 blev der spurgt om, hvem der tilkom Erstatning for Fiskeriet, vi svarede: Erstatningen tilkommer Lods­ejerne. Paa Møderne blev der oplyst, at der var beregnet 160.000 Kr. til Erstat­ninger. Deri er aabenbart ikke indbefat­tet Erstatning til Lodsejerne ved Linden­borg Aa. Lejeindtægten 10.000 Kr. er Ren­terne af 250.000 Kr.

Afstemningen

Fremgangsmaaden ved Afstemningen er blevet kritiseret paa Møderne, fra He­deselskabet svarede man, at det var paa den samme Maade, som var anvendt andre Steder. Hvis dette er Tilfældet, var det saa ikke paa Tide, at den blev ændret?

Samarbejde og Forstaaelse._

Vi er klar over, at Landbrugets Inte­resser vejer tungt i denne Sag, paa Land­vindingsudvalgets Møde den 8. November 1941 blev der henstillet til os at vise For­staaelse. Forstaaelsens Aand er stadig vist fra vor Side. Allerede paa det første Møde den 26. Februar 1941 henledte jeg Opmærksomheden paa den Værdi, Fiske-

bestanden repræsenterede, for saavel Er­hvervsfiskeriet som Lodsejerne, og ud­talte: Disse Værdier maa kunne bevares, hvis man vil vise Forstaaelse, og ved et Samarbejde vil det være muligt at vare­tage saavel Fiskeriets som Landbrugets Interesse.

Gennem 25 Aars maalbevidst Arbejde er det lykkedes os at skabe en god Ør-redbestand, og vor Indsats er ikke alene til Gavn for os selv, men i langt højere Grad til Gavn for de Mennesker, for hvem Fiskebestanden er ensbetydende med det daglige Brød.

Naar vi protesterer mod Landvindings­og Afvandingskommisionens Fremfærd mod vore danske Aaløb, da gør vi det i Bevistheden om, at vi derved er med til at værne og frede om noget af vort Lands skønneste Natur, og det er vor Overbe­visning, at Lodsejerne ved Lindenborg Aa har Forstaaelsen af, at den danske Natur har andre Værdier end de, der udregnes i Kroner og Øre. For Lods­ejerne er der Grund til at overveje, om Byrderne, der paalægges, ikke overstiger de Fordele, der opnaas. Endnu kan det naas at skrive under paa Protestlisterne.

Lystfiskeriforeningen F11resøen

Herr Redaktør Axel Holm. Tak for Deres Kommentarer til Allan

Backs Kronik i "Soc. Dem." . Dobbelt mærkeligt bliver det, naar man ved , at Herr Back tidligere har været Medlem af Lystfiskeriforeningen. Det er ogsaa underligt, at det kun er Hovedstadens Befolkning, der skal have Adgang til Fi­skeri, man skulde jo tro, at det burde være det samme i alle andre Byer, hvor der findes Fiskeriforeninger, f. Eks. i Odense.

.,,

i4 .• [:,, 1

1:•. 1l·'

[•'

·1t I .i ' !I

t i!,'

i''

'

,1!

i\;I ;, 1:·,1

i 1'

1,.: •. ;j

; ,

I•·:' ll1l ;!•

.i·:

·11 ·1' 1 11:: . •, ...

~ -~---=----=:=================-44 SPORTS.FISKEREN 19i3

Men Lystfiskeriforeningen har jo alle Dage været en Torn i Øjet paa .Soc. Dem.", og som ventet nægtede Bladet ogsaa Optagelse af nogle Bemærkninger, jeg gerne vilde have haft frem i Tilknyt­ning til Kroniken.

Det vilde blive et kønt Kaos, hvis alle og enhver blev sluppet løs paa Søerne, saa vilde selv Statens Geddeklækkeri næppe kunne følge med. Og hvorledes kan en ellers fiskerikyndig Mand som Herr Back skrive, at Publikum kan komme ud og se de store Damstimer af Gedder? Den Tid, Gedderne kan holdes i Damme, er saa kort, at de næppe faar en Størrelse, der kan interessere alm. Mennesker.

Herr Backs Kronik har tabt ikke saa lidt ved de sidste Afsnit. Hvorfor skal Mølleaaens nedre Løb ikke med under den paatænkte Forsorg? Hvis der er et Vandløb, der trænger til Pleje, saa maa det i højeste Grad være Mølleaaen, der nu i umindelige · Tider har været fuld­stændig ødelagt og ikke været egnet til Opholdssted for Fisk eller andre levende Væsener.

Lad Herr Back holde sig til Laksene og de andre Guldfisk. saa skal Lystfi­skeriforeningen nok klare Paragraferne i sine egne Fiskevande.

Der er jo ogsaa Adgang for andre Fi-. skere i flere af de Søer, Lystfiskerifor­eningen har Fiskeri i. Der er ca. 8 Baade i Farum Sø, 3 i Furesø ved Holte, 4 i Furesø ved Frederiksdal, 8 i Lyngby-Bag­sværd Sø ved Frederiksdal og 3 ved Nybro. Priserne for at leje en saadan Baad med Fiskeret er ret rimelige, der maa ikke tages mere, end der tages for de alm. Robaade uden Fiskeret.

Saa den Paastand, at Lystfiskerifor­eningen har lagt Beslag paa alt Fiskeri i Nærheden af København (ofte fremsat i • Soc. Dem.") er ganske hen i V ej ret.

Børge Hamann.

Fra U. S. A. Fiskeriet spiller en meget st.or Rolle

i Maines Økonomi; Saltvandsfiskeri fore­gaar fra en Række Havne i de utallige Fjorde og Bugter, de vigtigste Produkter er som i gamle Dage Sild, og inde i Fjordene, der minder meget om Syd­norges, Hummer. Ved Siden af Erhvervs­fiskeriet spiller Lystfisketiet en vigtig Rolle. Selvfølgelig gaar enhver • State of Maine'er", som de med Stolthed kalder sig, paa Fisketur, lige fra han kan haand­tere en Kastestang. Men desuden kom­aarligt mellem 35-40.000 Turister til Lan­det for at fiske i Maines Elve og Aaer. Staten og Turistindustrien har overor­dentlig store Indtægter heraf.

Det samme er Tilfældet i New Hamp­shire, og begge Stater er derfor speciali­serede paa Fiskeudklækningsanstalter, hvor især Laks- og Regnbueørredsæg bliver behandlet, til stor Fordel ikke blot for Maines og New Hampshires, men for alle U. S. A's Lystfiskere. Den national­økonomiske Værdi af saadanne Foran­staltninger skal slet ikke undervurderes, fordi den systematiske Udsætning af kraftige, forplantningsmodne Fisk i ame­rikanske Fiskevande har vedligeholdt Fi­skebestanden i alle Vandløb tiltrods for det i en for os helt ukendt Grad ud­bredte Fiskeri. Ma1ne har over 36 Ud­klækningsanstalter, der leverer henved 17 Millioner Laks og Ørreder om Aaret til Udsætning, og New Hampshires seks store Anstalter har en Produktionska­pacitet paa 12 Millioner Fisk. Alle disse storslaaede Foranstaltninger betaler sig selv, da Staten kræver en meget moderat Afgift for Fiskerikort for offentlige Fiske­vande, og de indkomne Beløb dækker rigeligt Udklækningsanstalternes og Ud­plantningens Udgifter. Eksemplet kunde med Fordel efterlignes af andre Lande.

Efter Finanstidende.

,,. ____ )

- ~

·1'*3 SPORTS , FISKEREN 45

Som det er.

D en danske Aa Af Sv. Jacobsen

Hedeselskabet, Dansk biologisk Sta­tion og Fredningsnævnet modtager man­ge Penge af Staten til deres Arbejder, som for alles Vedkommende er beregnet paa at skulle gavne Landet i sin Helhed og ikke blot for nogle faa Mennesker.

Hedeselskabets Arbejde bestaar jo ho­vedsageligt af Vandregulerings- og Dræ­ningsarbejder.

Dansk biologisk Station arbejder paa at ophjælpe og bevare Fiskebestanden i Danmark. Den har hertil en særlig Af­deling for Ferskvandsfisk med Magister C. V. Otterstrøm som Leder. Stationen ligger i Frederiksdal nær Furesøen og blev opført i 1933.

S om det bliver.

Fra Hedeselskabets Reguleringsarbej­der har man indtil Dato mange Beviser for, at den har formindsket, ja, endog helt dræbt. den Fiskebestand, der ved Dansk biologisk Stations Hjælp, var naaet at komme inden Reguleringen.

Da det hovedsageligt er de jyske Aaer, hvori der er Opgang af Laks og Ørred, Hedeselskabet har reguleret, er det ikke saa faa Værdier, der herved er gaaet tabt. Hertil kommer de Summer, Staten har ydet til Dansk biologisk Station. Til Udsætning af Laks- og Ørredyngel er der ogsaa fra Statens Side givet Tilskud.

Det er jo ret haabløst, først at give Videnskaben saa og saa mange Penge

Som det er.

til at ophjælpe Lakse- og Ørredbestan­den i vore Aaer, for nogle Aar senere at give store Tilskud til at regulere de samme Aaer og derved helt ødelægge det Arbejde og de Værdier, Videnskaben har skabt for Landet.

Man kan ikke sige, at Dansk biologisk Station og Hedeselskabet arbejder Haand i Haand, til Trods for, at de faar deres Penge fra samme Kasse.

Det hele smager slemt af, .. at smide Pengene i Rendestenen", naar man læser om, hvilke Summer Staten giver til He­deselskabet og til Dansk biologisk Sta­tion.

Hedeselskabet har gennem de sidste 6 Aar af Landets Borgere modtaget Kr.

Ir:· · 1[ 1

'l;i :!::;, , .

l r ·1.· ·· :1 ,

'1 · !.,.

,(., !.

·i' r 'i'

1:

f' I,, .

:r

i> ·, .,.

J~

1,: ·r·t ·1.

,., it'.i

' •.'

• 1:··I ' ' 1 1

·11: 1,fl " •

ij

t !I'

I .1,I J.:

h Ji· :j

!::! \i it:: ;r

46 SPORTS•FISKEREN 194:5

4.316.172.00. - Til Vandregulerings, og Dræningsarbejder er der gennem de sid, ste 10 Aar givet en Sum, der nærmer sig de 75 Mill. Det aarlige Tilskud vokser Aar for Aar og er fra i 1937 at være Kr. 608.797.00 vokset til i 1942 at være Kr. 897.600.00.

Hele Dansk biologisk Station arbejder med en Bevilling, der i 1942 var Kr. 66.220.00

Hvad siger Danmarks Turistforeninger til, at alle de smukke Vandløb bliver lavet om til lige Kanaler? Hvad med alle Geografi, og Naturhistoriebøger, Leksika og Turistreklamer, som alle indeholder Fotografier af den særprægede danske Aa, der snor sig gennem Landskabet? Dette maa jo laves om, for det vil være falsk Reklame.

Samarbejde med Turistforeningen

Københavns Sportsfisker Klub har haft den gode Ide, i Samarbejde med Turistforeningen for Danmark, at søge udarbejdet en samlet Oversigt over til, gængelige Fiskevande i Landet, og ad, skillige Spørgeskemaer er allerede ud, sendt. Da jeg imidlertid vil mene, at et Arbejde af den Art rettelig maa være en Opgave for Forbundet og ikke for en Lokalforening, har jeg taget en For, handling op med Klubben, der efter at have hørt mine Grunde, beredvilligt har overladt Opgaven til Forbundet, hvis Liste desuden snart burde fornyes. Der er i den Anledning blevet nedsat et Ud, valg med undertegnede som Formand, og iøvrigt bestaaende af Prokurist V ald. Haugaard, Inspektør Haldor Olsen og Elektricitetsværksbestyrer Høgh,Peter,

sen. Udvalget vil da bede alle, saavel Enkeltpersoner som Foreninger, der maatte sidde inde med Oplysninger om tilgængelige Fiskevande om, snarest at indsende disse til Inspektør Haldor Olsen, Borups Alle 152, København N.

Oplysningerne skulde omfatte:

Fiskevandets Navn: Sø, Størrelse : Findes Baad: Aa, Længde i km. : Fiskearter: Nærmeste Station eller Rutebil: Nærmeste Hotel eller Kro: Kort løses hos (evt. Telefon): Kort koster: Bedste Aarstid for Lystfiskeri: Indskrænkninger ·i Fiskeriet (udover alm.

Fredningstider og Mindstemaal): Andre Oplysninger:

Saafremt man ikke ser sig i Stand til at besvare alle disse Spørgsmaal, vil vi være taknemmelige for blot at faa op, givet en Adresse, hvortil et Spørgeskema kan sendes.

Samtidig har jeg ved en personlig Samtale med Turistchefen i Turistfor, eningen for Danmark, Hr. Civilingeniør Mogens Lichtenberg, truffet Aftale om et velvilligt Samarbejde mellem denne Forening og Danmarks Sportsfiskerfor, bund paa alle Omraader af fælles Inter­esse (f. Eks. Forureningssager). Turistfor, eningen faar som sagt Adgang til at be, nytte vor Oversigt over tilgængelige Fi, skevande, dog mod at vi i de enkelte Tilfælde, navnlig naar den anvendes i Turistpropaganda, faar Ret til at god, kende Anvendelsesmaaden. Vort For, bunds Medlemmer vil gratis kunne re, kvirere Turistforeningens Liste over Lejr, pladser og andre Vejledninger af rejse, mæssig Karakter. Endelig vil Turistfor, eningen yde vore Medlemmer den tu, ristmæssige Vejledning, de kunde ønske.

Chr. Lottrup Andersen,

~

19+3 SPORTS,FISKEREN 47

Foreningsmeddelelser

De aarhusianske Lystfiskerforeninger, Aarhus Lystfiskerforening, Sportsfiskerklubben 1939, og Foreningen .Sportsfiskeren'. Medlemmer fra disse 3 Foreninger bedes møde til Foredrag og Film i Haandværkerforeningens lille Sal. Fredag den 12. Marts Kl. 19 pr.

Overdyrlæge Andersen, Skanderborg, vil holde Foredrag om Gudenaaen og Fiskeriforholdene, efter Foredraget Filmsforevisning.

Udvalget.

Skanderborg Sportsfiskerforening. Da Medlemmerne bor saa spredt, og Trafikforholdene er saa daarlige, udsættes Generalforsamlingen til senere - event. i Hytten.

Bestyrelsen.

Lystfiskerforeningen for Kjellerup og Omegn holdt Lørdag 24/1 Møde paa Højskole­hjemmet med Elektricitetsværksbestyrer Høgh Pe­tersen, Skive som Foredragsholder.

Formanden, Sygehusforv. Pedersen, indledede, og Høgh Petersen holdt derpaa et Foredrag om Karup Aa, set med en Lystfiskers Øjne. Foredrags­holderen viste ved Hjælp af et medbragt Gene­ralstabskort Aaløbet i hele dets Længde og alle de dertil stødende Vandløb, der i mere eller min­dre Grad egner sig til Fiskeri. omtalte Forurenin­gen af Vandet i Aaen, dels fra Kartoffelmelsfabrik­ken i Karup og dels Skive Bys Spildvand, og hvad der fra Lystfiskerforeningernes Side er gjort for at komme af med disse Ulemper. Omtalte til­lige Hedeselskabets Planer om Afvanding af de til Aaen stødende Engarealer og Regulering af Aaens Løb.

Efter Foredraget vistes en Film fra Karupaaen. Under det paafølgende Samvær meddelte For­

manden, at man indenfor Foreningen havde under Overvejelse at tegne en Foreningsansvarsforsikring. Formanden oplyste, at Danmarks Sportsfiskerfor­bund havde givet Tilsagn om, at Forbundets Med, lemsblad .Sportsfiskeren" vil blive tilstillet Bib­liotheket i Kjellerup til Fremlægning paa Læse­stuen.

Kæmner Jebsen, Kjellerup, fremsagde Ønske om , at Lystfiskerne vilde medvirke i Agitationen for Indførelse af Fiskekort i Lighed med Jagtkort. og henstillede til Høgh Petersen, der er Medlem af Bestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbund, at virke for Indførelse af et Emblem for Forbundets samtlige Medlemmer, idet det vil være af Betyd­ning, naar der fiskes paa fremmede Fiskepladser.

Formanden meddelte til Slut, at Repræsentant Poul Wellendorf. Silkeborg, den 20. Februar vil holde Foredrag for Foreningens Medlemmer om T ørfl uefiskeri.

Generalforsamling i Skive og Omegn Fiske­riforening. Forureningen fra Kartoffelmelsfabrik­ken til stor Skade for Fiskeyngelen. Der er fundet Fisk med Kartoffelmel i Gællerne.

I Anledning af Skive-Karup Aas Forurening havde man været med til at udtage en Vandprøve, som viste i hvor høj Grad Kartoffelmelsfabrikken forurener V andet.

Forureningen fra Kartoffelmelsfabrikken er mange Gange værre end den, der foraarsages fra Skive By, det er jo kun det lille Stykke fra Engvejen til Aamundingen, og kunde vi bare faa det Stykke uddybet, vilde meget være naaet i den rigtige Retning.

(Dansk Fiskeritidende)

Langaa Sportsfiskeriforening har holdt Generalforsamling paa Langaa Konditori.

Formanden, Smed C. Vindum, bød Velkommen, og efter at Lokomotivfører H. Bech, var valgt til Dirigent, aflagde Formanden Beretning, hvoraf fremgik, at Foreningen havde 59 Medlemmer. De haarde Vintre var Skyld i. at Fiskeparkerne til- · frøs, og Ynglen blev ødelagt. Sidste Aar fik man Yngel fra Tange, et Par Tusinde Stykker Havør, reder, som var udsat to forskellige Steder paa Fiskearealet.

Med Hensyn til ulovligt Fiskeri var der gjort Skridt til Hindring af dette. Kassens Økonomi staar godt. Formanden gjorde Forsamlingen be, kendt med, hvad Ferskvandsfiskeriforeningen drøf­tede paa Mødet i Fredericia. Bygning af den nye Fisketrappe i Tange var vanskelig paa Grund af Materialemangelen.

Efter en Diskussion angaaende Fiskere:ttighederne mellem Langaa og Fiskegaarden godkendtes Be­retningen.

Kassereren, P. Poulsen. oplæste Regnskabet, der balancerede med 915,44 Kr. og sluttede med .en Kassebeholdning paa 515,29 Kr. Regnskabet godkendtes.

Til Bestyrelsen genvalgtes Formanden. P . Poul, sen og Montør L. Hansen med Akklamation. som Revisor genvalgtes Fabrikant P. Eriksen.

Under Eventuelt drøftedes forskellige Sager ved­rørende Foreningens indre Forhold.

Ringsted Sportsfiskerforening. Tirsdag den 9. Februar holdt Ringsted Sportsfiskerforening eks­traordinær Generalforsamling paa Grand Cafe. Der var mødt ca. 50 Medlemmer. Til Dirigent valgtes Ors. Ludvig Svendsen. Formanden. Dr. G.

=r l1:· 11·1,

• j,C:

i'~ . • :11

"' !. •\'

\:· f:,,

·1·· .i.i!r

r j\

i:" ·. f , .. i\,',i

I·: [ 'i:

1:i

' , .. ;11

i T'

;i,'.:

:1·,. ·I 'I

f.t ' ··;

I', . ·f~

ir'.1 :f •,

;i.i

:t.,

I

1·1 ('.

,i

!'l:

~ .. -----------=-- ---.:::;========--48 SPORTS.FISKEREN 1943

Panduro, aflagde Beretning om de seneste For­handlinger med Skj0ldnæsholm, som tilbød For­eningen Leje af Godsets Territorier i Haraldsted og Gyrstinge Sø. Foreningen skulde overtage alt Fiskeri, incl. Erhvervsfiskeriet, saaledes at Forenin­gen fik Bestemmelsesret over, hvorledes dette sidste skulde drives. Forpagtningsafgiften herfor er sat til 2700 Kr. mod 500 Kr. tidligere for Retten til at drive Lystfiskeri alene.

For at skaffe Penge til de stærkt forøgede Ud­gifter blev det efter Bestyrelsens Forslag enstem­migt vedtaget at forhøje Prisen paa Fisketegn med 5. Kr. aarligt, ligesom forskellige Forhøjelser af Dagkort, passive Kort etc. vedtoges. Endvidere vedtoges det enstemmigt at udstede Kort til Line­fiskeri efter Aal. Disse skulde koste 25. Kr. aarligt. Der meldte sig ca. 30 Medlemmer hertil.

Desuden meddelte Formanden, at Københavns Lystfiskeriforening i Samklang med tidligere Kon­trakt var velvilligt stemt for at forøge Bidraget til Bevarelse af Gyrstinge Sø som Lystfiskersø. Endvidere havde Københavns Sportsfiskerklub givet Tilsagn om et pænt Beløb mod at faa to Baade i Haraldsted Sø til sine Medlemmer.

Under Forelæggelsen af de forskellige Punkter paa Dagsordenen var der livlig Diskussion om Detaillerne med Indlæg fra mange Sider. I det store og hele blev Bestyrelsens Forslag og Dispo­sitioner modtaget med Velvilje. saa Dirigenten kunde slutte Generalforsamlingen med en Tak for god Ro og Orden. Han fik et Sportsfiskerhurra.

Formanden minder samtidig Medlemmerne om at betale de 3 Kr. hos Isenkræmmer Iversen eller paa Haraldsted Central.

8 Sportsfiskerforeningen for

Odense og Omegn holdt den 4. Februar Gevinstkeglespil paa Fyns Forum. Dalumforeningen var indbudt. Smukke Gevinster var

skænkede af Vaabenhandler Frederiksen og Værk-tøjsmagasinet.

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening afholdt sin aarlige Generalforsamling den 7/1 d. A. paa Hotel "Bristol" . I Formandens Fraværelse aabnede Næstformanden H. C. Larsen Mødet og bød Medlemmerne velkommen. Sadelmagermester Lindvig valgtes tH Dirigent, Formandens Aarsbe­retning og Forhandlingsprotokollen godkendtes. Kasssereren E. Lyse Hansen fremlagde det revide­rede Regnskab der ligeledes godkendtes, det ud­viste en Balance paa 2529,23 Kr. Formanden om­talte i sin Beretning den vellykkede Lodsejerfest sidste Aar i April Maaned, Udsætningen af ca. 125,000 Stk. Bækørredyngel i Karning Aa, Karup

Aa og Gudenaa og andre lokale Forhold. For­manden Ej. Jørgensen og Sekretæren G. Zeuner ønskede ikke Genvalg, nyvalgt blev som Formand H. C. Larsen med Akklamation, som Sekretær E. Krahn, Lindvig og Nyholm. Det vedtoges at rette eu Tak til den afgaaende Formand og Sek­retær - Ej. Jørgensen og G. Zeuner for deres ud­mærkede Arbejde for Foreningen. Det vedtoges ikke at afholde nogen Lodsejerfest i Aar, da man ikke mente at kunne arrangere det tilfredsstillende under de vanskelige Forhold, og det vedtoges at indmelde Foreningen i "Dansk Sportsfiskerfor­ening•. Under Eventuelt diskuterede man Leje af Fiskevand og Udsætning af Yngel eller Sættefisk i Foreningens Fiskevande. Dirigenten sluttede Mødet med en Tak til de mødte og udbragte et Leve for H. 0. S. Efter Mødet et Par Timers kammeratligt Samvær og Gennemgang af Holm-blads bekendte lille Bog. hn.

Der afholdes Torskegilde og Filmsaften - Karup. filmen - Mandag den 1. Marts paa Hotel "Bristol" samt Afslutning paa Vinterens · Medlemsmøder.

Bestyrelsen.

Holme l\a. Sydvestjysk Sportsfiskerforening, Esbjerg og Varde Sportsfiskerforening har erhver­vet Fiskeretten i Holmeaa, fra Baldersbæk Slot til Karlsgaarde Sø, ca. 2 Mil langs Aaen. Forenin­gen ved Holmeaa er en Lodsejerforening under Navnet Tofterup Starup Fiskeriforening. Bestyrel­sen bestaar af følgende:

For Lodsejerne: Sognefoged L. Hansen, Formand, Gaardejer A. Mikkelsen, Kasserer, Gaardejer C. Tuesen, Gaardejer H. Tofterup, Skovfoged Chri­stensen.

For Sydvestjysk Forening: P. Bentzen, Sogne­præst.

For Varde Sportsfiskerforening: Th. Stephansen.

Aarhus Lystfiskerfor­ening. Husk Fastelavnsfe­sten Fredag den 5. Marts Kl. 19 i Haandværkerforeningen.

Der bliver Tøndeslagning, amerikansk Lotteri med mange Præmier. Kunos ' glimrende Orkester spiller op til Dans. Billetter a 1 Kr. pr. Persona. udleve­res hos Formanden, Holger Christensen, Saltholms­gade 19, Kassereren. Skomager E. Christensen, Lollandsgade 61, og Kunstklinkeriet, Christiansgade 30. Husk at hente Billetter i god Tid.

Bestyrelsen.

Sportsfiskerklubben 1939 Aarhus. Klub­aften afholdes paa "Grand" Fredag den 5. Marts. Oplæsning ved K. Herbert Jacobsen. Saa møder vi alle!!! Bestyrelsen.

•

194:5 SPORTS.FISKEREN 49

Aarhus Sportsfiskerforening havde den 25. Januar Filmsaften paa Hotel Regina med Forevisning af Tone­

filmen ,Havet omkring Danmark". der gav et godt Billede af vore Fiskeres Indsats ved vore Kyster, i Vesterhavet og Ishavet ved Grønland. Bagefter viste Steffensen sine meget smukke Lysbilleder i Farver fra Lyngbygaardsaa, Skernaa og Gudenaa. Den vellykkede Aften sluttede med selskabeligt

Samvær. Som tidligere meddelt har Foreningen udsat 2

Vandre-Pokaler, og vi skal gentage Propositionerne: De uddeles paa hvert Aars ordinære Generalfor­samling til de Medlemmer, som i Aarets Løb har fanget den største Gedde eller største Fisk af Laksefamilien. Fisken skal være fanget sports­mæssigt paa enten Flue, Spioner eller Blink. Dette, samt Vægt og Fangststed, der ikke er ind­skrænket til Foreningens Vande, skal meddeles Bestyrelsen skriftligt og bevidnes. Første Konkur­rent til Laksepokalen har allerede meldt sig, idet Kommunelærer Bomholt- Rasmussen den 3. Fe­bruar i Lyngbygaardsaa fangede en Havørred paa forgyldt Spoon, V ægt 3,100 kg, og nu venter vi spændt paa næste Rapport. Knæk & bræk!

Bestyrelsen.

Hillerød Lystfiskeriforening blev startet for ca. 1 Aar siden og tæller allerede 36 Medlemmer. Den har ethvervet sig 4 Fiskevande i Omegnen af Byen. Ved en festlig Sammenkomst d. 11. Fe­bruar for Medlemmer med Damer, var den alle­stedsnærværende og utrættelige Pioner for Sports­fiskerforbundet. Prokurist Vald. Haugaard (K. S. K.) indbudt til at holde Foredrag og fremvise sine Sportsfiskerfilm, der som sædvanlig gjorde stor Lykke. Ved Bordet blev der holdt Taler, bl. a. af Forman.den, Assurandør Bang Thomsen og af Vald. Haugaard, der udtalte Ønsket om snart at se Foreningen med i det fælles Arbejde indenfor Sportsfiskerforbundet, og , Sportsfiskersangen" af Haldor Olsen og Dr. blev sunget. Endvidere blev en af Foreningen selv optaget Film fra dens Kon­kurrencefiskning afvigte Sommer forevist under megen Bifald, især fra Damerne, der morede sig over at se ,Fatter" i Funktion.

Vi haaber snart at kunne byde Hillerød Lyst­fiskeriforening velkommen i Danmarks Sports-fiskerforbund. H. 0.

Brønderslev Lystfiskeriforening afholdt d 28. Januar Generalforsamling paa Centralhotellet, hvor Formanden aflagde Beretning om Forenin­gens Virksomhed i 1942. Til Bestyrelsen genvalg­tes Elektricitetsarbejder S. Kæmper, Skotøjshand-

ler Jesper Pedersen og Bankbogholder E. Morten­sen som henholdsvis Formand, Næstformand og Kasserer. Foreningen har siden sin Start i 1937 udsat ca. 100,000 Stk. Ørredyngel og 10,000 Stk. Ørred-Sættefisk i Ryaa og Nørreaa, og det er Hensigten ogsaa frem ti dig at udsætte saa megen Sættefisk som Foreningens Økonomi tillader. I Foraarets Løb er det Meningen at arrangere en Underholdning, hvor der vil blive oplæst et Fore­drag og forevist en Film.

Tørring og Omegns Sportsfiskerforening afholdt Tirsdag den 2. Februar Møde paa Hotel , Tørring", hvor der var mødt et lille Hundrede Mennesker. der stærkt interesseret fulgte Hrr Paul Wellendorfs Foredrag om Fluefiskeri. der røbede Talerens nøje Kendskab til dette Emne. Wellen­dorf fortalte om Fluefiskeriet gennem Tiderne og gav en Del interessante Oplysninger, først om Fluefiskeri med Vaadflue og derefter om Tørfluen, som Taleren anbefalede stærkt som en 100 °/o Sport.

Efter det udmærkede Foredrag fremvistes Nor­gesfilmen, der velvilligst var stillet til Raadighed af Københavns Sportsfiskerklub, og hvis natur­skønne Optagelser begejstrede Tilskuerne og ikke mindst, naar man saa en af de store Fisk blive landet.

En fornøjelig og udbytterig Aften. ei.

Ordinær Generalforsamling afholdes Onsdag d. 3. Marts Kl. 8 pr. paa Hotel "Tørring". Dagsorden iflg. Lovene. Bestyrelsen.

Københavns Sportsfisker Klub er nu naaet saa langt i sin Foredragrække for Vinter­halvaaret, at Medlemmerne har hørt vor Kammerat, Bogholder E. Tulinius Petersen fortælle

om Søfiskeri (Aborrer og Gedder), i National­museets Restaurant den 28. Januar, og Magister C. V. Otterstrøm, der talte om: Vore Fiske-· vandes Røgt og Pleje, hos Davidsen den 9. Fe­bruar.

Begge Foredrag var noget ud over det almimlle­lige, og vi er jo ellers godt vant i K. S. K. Tw.i­nius Petersen er en Kapacitet paa sit Omraade, Sportsfiskeriet. og Magister Otterstrøm har vi jo flere Gange haft den Glæde at høre i Klubben og lært saa meget af, ikke mindst ved denne sid­ste Lejlighed.

De mange Tilhørere, der overværede de to· glimrende Foredrag, har sikkert det Ønske, at begge Foredragsholderne snart igen vil uddybe:

- - ·- - . .. .

' I

I . I • ,.11

111 ,I

il ·11 ,H il,

11'i :jl ,, ;j: ;,r· ·,:· 11 ,·

,i:

:v ,.,i

j J,::t ,. '

··i ;: ..

·w ,li

I,,

,,;;1

·1· .,... · .. '.fl

' ,\

IL

i.,",

:Pi

50 SPORTS-FISKEREN 194:5

de interessante Emner for K. S . K.s Medlemmer. - Det var første Gang Klubben holdt Møde hos Davidsen, man blev heller ikke skuffet i denne Retning. Smørrebrødet var. som det nu engang er der, og mens man nød det. var Magister Ot­terstrøm, som altid, den venlige og kloge Besva­rer af de Spørgsmaal, Sportsfiskerne stillede ham.

X-

Skive Lystiiskeriforening og Sdr. Resen Lystfiskerikonsortium havde Fredag den 5. Febr. en meget interessant Foredragsaften, hvor Herr Overdyrlæge Alb. Andersen, Skanderborg, i et velholdt Foredrag skildrede Fiskeriforhold og Yngeludsætning, m. m., i Gudenaa.

Det glimrende Foredrag høstede velfortjent Bifald. Efter Foredraget var der fælles Kaffebord, hvor

Overdyrlægen førte an med Beretning om gode og fornøjelige Oplevelser paa Fisketurene.

En god Aften. C. H. P .

Lystiiskerforeningen for Skive og Omegn afholder Bal for Foreningens Medlemmer med Damer, Lørdag den 6. Marts Kl. 7 paa Nordbane­restaurationen. Kl. 11 serveres 2 Stk. Smørrebrød og 1 Pilsner. Prisen for Deltagelse 2 Kr. pro Per, sona. Gratis Musik. Husk Smør- og Brødkort.

Bestyrelsen.

Indenfor Jagt- og Fiskerikredse anses det for ukorrekt uden Forhandling med

tidligere Lejere at trænge sig ind i dis­

ses Jagt- og Fiskerirettigheder. Dom fra Ribe-Ret.

Rettelser

Vort store Februarnummer har været for stærk en Fristelse for Sætternissen. I Artikler Ex Libris Side 22, Lin. 14 fra n. er 1938 blevet til 1838.

Side 21, Lin. 6 fra n. kaldes vor kom­mende Bibliothekar for Kontrolsorter. Læs: Kontrolsorterer Benthien-Larsen, Clausens Alle 31, Fruens Bøge.

Endelig er der saa mange Fejl i Listen over Skandinaviske Sportsfisker-Sam­menslutninger, at vi maa bringe en ny revideret Liste i Aprilnumeret. Foreløbig

noteres et manglende Bogstav i Lystfi­skeriforeningen, Kbhn., og at Odensefor­eningens nuværende Kasserer er : Cand. pharm. Fischer, Solbjergvej.

Kasserer i Aarhus Lystfiskerforening er Sko~ager E. Christensen, Lollands­gade 61. Sekretær Henry Andersens Adr. Silkeborgvej 152.

Tørring: Formand: · Ekspedient Ejnar Jørgensen, Tørring St.

Forhaabentlig holder Nissen sig nu i Ro et Stykke Tid.

En Flue bliver døbt (Paw)

I Vintertiden har man saa udmærket Tid til at læse, og med Forkærlighed søger man jo det Emne, der interesserer en mest - Sportsfiskeriet. Jeg har i Vinter læst flere udmærkede Bøger -blandt disse er A. Courtney Williams • Trout Flies •. Bag i denne Bog findes en Liste over flere Hundrede forskellige Fluer med alle Oplysninger om hver enkelt, og i mange Tilfælde ogsaa Nav­net paa den Mand, der har bragt Fluen frem. Blandt disse Skildringer er der ogsaa en om Greenwell's Glory. Da jeg mener, den ogsaa har Interesse for andre, giver jeg hermed Ordet til A. Courntney Williams:

Greenwell's Glory, som nu bliver brugt i alle Dele af Verden, blev opfundet af afdøde Dornherre William Greenwell til Durham, som døde i Januar 1918 i den meget høje Alder af 97 Aar. Han var et af de første Medlemmer af Durham Ran­ger Fiskeklub, og han tilbragte mange Timer ved Klubbens Fiskevand ved Sprouston og Hendersyde. Det var, me­dens han fiskede ved Sprouston, at hans berømte Flue kom frem. Følgende Beret­ning om, hvorledes Greenwell's Glory blev opfundet i 1854, er en Del af et Brev

194:5 SPORTS.FISKEREN 51

skrevet af William Greenwell i 1917 til hans V en Sir Herbert Maxwell og blev ofientliggjort for nogle Aar siden i The Fishing Gazette:

Jeg kunde tænke mig, at du ·. kunde lide at vide, hvorledes Greenwell's Glory kom frem. Jeg fiskede en Dag i Maj, hvor Vandet var fyldt med March Brown. Fiskene ringede ikke efter March Brown, men efter et andet Insekt, som jeg ikke husker tidligere at have set. Jeg fangede nogle af dem og kom til den Slutning, at den bedste Imitation vilde være den indvendige Side af en Solsorts Vinger*) med Bust af rød og sort (Coch-y-bondhu Bust) og Krop af gul Silke. Da jeg kom hjem, gik jeg til James Wright og bad ham binde et Dusin Fluer som omtalt. Næste Dag havde jeg den bedste Dags Sport, jeg husker. Paa Tilbagevejen gik jeg til James Wright, han spurgte mit, om jeg havde haft Succes. Jeg fortalte ham, at jeg havde fyldt min Fiskekurv . • Hvorledes", sagde han, ,, Deres Fiske­kurv kan jo tage 32 Pund .• Ja", svarede jeg, .men desuden har jeg ogsaa fyldt mine Lommer" . .,Vidunderlig", sagde han, .uden Tvivl paa March Brovn" .• Nej", svarede jeg, .. de fleste paa den nye Flue. Bind mig endnu et Dusin til i Morgen•. Næste Dag fangede jeg næsten lige saa meget. Da jeg gik for at fortælle ham det, sagde han: "Vi maa døbe den". -.Godt" svarede jeg. - .For Pokker, det betyder Whisky". Hvortil · han sagde: • Man kan ikke døbe uden Spiritus". Jeg sagde: .Saa snart jeg kommer hjem, skal jeg sende Whisky, og naar jeg har spist, skal jeg komme herned, saa vi kan faa den døbt•. Jeg vidste, ' at der sikkert vilde være en Del Mennesker samlede i hans Hus, og jeg sendte derfor rigelige Forsyninger derned. Da jeg ankom, fandt jeg fjorten eller seksten samlede med Skolelæreren i Spidsen. Da sagde Mr. Brown: • Vi har Punchen brygget, og De maa lægge Navn til Fluen. - .Nu",

fortsatte han, .. er I alle parat, da Skaal og til Lykke med Greenwell's Glory". Det er Historien om en Flue, og hvor­ledes den fik sit Navn, og jeg tænker, du vil sige, det var ingen daarlig Historie. James Wright var den udmærkede Sprou­ston Fluebinder, som opfandt mange af de mest kendte Laksefluer, blandt andre Silver Doctor, Durham Ranger, Black Doctor og Silver Grey.

- William Greenwell var selv en stor Fisker, og det er interessant at bemærke, at han i en Alder af 84 Aar fangede 52 Ørreder paa en Dag, hvoraf den største vejede 4 Pund, og de fleste blev fanget, medens han vadede.

;:-) Nu anvendes vist mest Fjer af Sneppevinger til Greenwell's Glory. Paw.

Sportsfiskermærkaten

Forskellige Forhold har forsinket Tryk­ningen af vor Mærkat. - At det over, hovedet er lykkedes os at føre denne Sag igennem i disse vanskelige Tider, skyldes især den Hjælp, vi paa flere Punkter har faaet fra Hr. Prokurist V. Haugaard, hvorfor Forbundet herved bringer vor Tak. En hel Del af Oplaget er allerede forudbestilt.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition I Forbundskasserer C. Høgh. Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag: 3100.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak, tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

,I

..

=""·~: .ri IHI> ~ '} .

\.1,

,; / ·

;i(1

.,1 ~

(

-~---·· 52 SPORTS,P I SKEREN 19f3

Ribesagen - for sidste Gang

Retten har talt.

Da vi imidlertid i Februarnumret, efter Fersk­vandsfiskeribladet har gengivet en ,C R " under­skrevet Artikkel mod Obbekærkonsortiet, skal vi ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa et Svar i samme Tidsskrifts Februarnummer, un­derskrevet af Hr. Isenkræmmer Micheelsen, der bl. a. skriver :

Indsenderen synes at vide god Besked med Sa­gens Forhistorie, som ogsaa er rigtig beskrevet indtil det Tidspunkt, da Tilstrømningen af Fiskere blev saa generende for Bredejerne, at nogle af disse henvendte sig til, som Indsenderen skriver ,.en kendt Ribefisker" for at søge Fiskeretten ud­lejet til et mindre Selskab, saaledes at Bredejerne altid vidste, hvem der færdedes paa deres Marker.

Den ,kendte Ribefisker". synes jeg, optraadte fuldt korrekt, da han til de indenbys Fiskere. som gennem flere Aar havde ydet Tilskud til Op­hjælpning af en decimeret Fiskebestand, sendte Opfordring til at indtræde i Selskabet. der kom til at bestaa netop af de Folk. der havde betalt Bidrag til Formaalet. Ved Fraflytning, Dødsfald o. lign. er i Stedet senere optaget andre inden­bys Medlemmer. - - .

Den ærede Indsender synes at være forarget over, at seks udenbys Herrer blev optaget i Sel­;,kabet, og jeg skal derfor oplyse, at disse Herrer hørte til de udenbys Fiskere, der i flere Aar hav­de fisket i de paagældende Vandløb og betalt de­res Andel i Udgifterne ved Udsættelse af Fiske­yngel, og det skulde eiter min Mening nødigt komme dertil. at man udelukkede gode Sportsfi­skere, som er glade for at betale paa lige Fod med de indenbys. blot fordi de bor langt fra Aaen. - -

Ingen af dem. der nu forsøger at fortrænge vort Selskab, har nogensinde ydet Bidrag til de Beløb, vort Selskab gennem mange Aar har ofret til Ud­sætning af Yngel. - - Indsenderen skriver: ,Der stod lidt Penge paa Kontoen• - Ja, det gjorde der skam ogsaa, dem har jeg aldrig siden spildt en Tanke. og de staar der endnu; endvidere: ,Kontoen blev krævet afviklet og Pengene tilba­gebetalt" - - det har jeg aldrig hørt noget om. men jeg beder Indsenderen komme med et For­slag til dette Beløbs Anvendelse da jeg tror, vort Selskab med Glæde vil skænke det til fiskerimæs­sige Formaal. Beløbet er 5 Kr. og 81 Øre.

Hermed slutter vi Diskussionen. Red.

Fangstrapporter

K. E. ·Poulsen fot.

Ørred, 5 1/ 4 Ko. fanget med 1 Haands Fluestang af Sv. Jacobsen.

Fanget i Odense Aa. 2 Ko. Tage Chri, stens en.