Sportsfiskeren 10 1931

Hr Lage lottrup-~nJersen .

Kethel'Sgaie-} ,"3 · CJM/M fJt>u ( , 0 , (.,. (,.:!,

SPO ORGAN

Nr. 10. li

s-

1. Oktober 1931.

IIVID~ e

Parti fra Skjernaaens nye Afløb til Vesterhavet. (Se ArtlkleA paa næste Side.)

6. Aarg.

.....

106 sronTS-FlSKEn~N 1931

Hvide Sande. Søndag Morgen den 30. August aabnedes som

meddelt i Dagspressen 1det ny Udløb ved Hvide Sande. Skønt Aabningen af Udløbet først var ve :1tet mange Dage senere, samled·3S dog i Løbet af Dagen adskillige Tilskuere (man regner med, at ca. 1000 Automobiler i Løbet af Søndagen gæstede Sluseanlægene. )

Selve Aabningen forløb glat. I Løbet af Nat'.e ~1 havde Sandpumperen ''Nymifl'degab" opgravet en Rcndo fra Sluserne •of§ ud til Havet, saaledcs, at d·3r kun var en smal Sandvold tilbage mellem Afløbskanalen og Havet. Kl. 71/4 gav Vandbygningsdirektør Lillelund et Arbejdshold Ordre til at gennemgrave denne, sidste Barriere, og faa Minutter efter var Forbindelsen med Havet etableret. Nu aabnedes de mægtige, motordrevne Stigbord et for et, og Fjordens Vand begyndte langsomt at trænge gennem Slusekamrene og Afløbskanalen ud i Havet, rwor Vandstand,3n i dette Øjeblik var 60 cm lavere end i Fjorden. I Løbet .af de følgende Dage udvidedi3 Afløbet sig som

er Legetøj; men ' 'Vestervo·vvov" er jo heller ikke til al spøge med ved Vintertide. Forhaabentlig vil det vise sig, at 1Anlæget, der har kostet 4- 5 Millioner Kr. kan modstaa de vældige Naturkræfter, det vil blive udsat for.

Foruden den viste Frisluse omfatter Anlæg.et jo tiilige en Kammersluse, hvorigennem Skibene skal passere paa Vej ind og ud. af Fjorden.

For Laksefiskeriet tegner Aahningen af det nye Uclløh godt, id'et der trods den fremrykkede Aarstid allerede Dagen efter Aabningen fangedes en Laks i et Bundgarn lidt nord: for Frislusen, og i de paafølgende Dage blev der fanget f1.3re Laks i Slusens Nærhed. ·

Ifølge Saltvandsfiskerilovens § 12 har jo Ferskvandsfiskeriforeningen Ret til at begære nedsat et Nævn til Fastsæltelse af Fredningsbælter ved de ferske Vandes Udløb i Fjorde eller Hav·2t. Dette er allerede sket for Skjernaaens Vedkommende, idet Ferskvandsfislwriforeningen under 19. August d'. A. har anmodet Ministeriet for Sø.fart og Fiskeri om, at Fredningsbæltet udenfor Skjern Aa og indenfor Hvide

fig. 1. ventet, og den 2. September havde det en Bredde af Sande-Kanalen maa blive fastsat af et Nævn. 40 Mete:r og en Dybde af 21/2 Meter. Da Afstanden Til Medlemmer af dette Nævn har Foreningen mellem Molehovederne er ca. 70 Meter, er der meget for sit Vedkommoode elskværdigst udpeget Forman-tilbage endnu; men flere af Pladsens Fiskerbaa<l'e har den for Borris Fiskeriforening, Hr. Fiskeriejer J. allerede benyttet det nye Udløb, og den 1. September Thomsen Jensen, Ahler Østergaard og vort Bestyrel-løb en Esbje:rgkutter som første fremmede Baad ind sesmedlem i Skjern, Formanden for Skjern Lystfi-gennem Udløbet. skeriforening, Hr. Bødkermester Carl Christensen.

Paa F,orsidebille1det ser ma:n selve Udmundingen Bedre og mere interesserede Mæn:d paa disse i Havet. Høfdeme, der ses til højre og venstre fon Pladser kunde Sportsfiskerne ikke ønske: sig, og Tor-U dløbe~, skal dels besk.Ytte 'de længere inde liggende haabentlig vil det lykkes D'Herrer al overbevise Sluser og dels modvirke, at Afløbet tilsander . Saltvandsfiskernes og Ministeriets: Repræsentanter

Fig. 1 viser Frislusen: set fra Havet, og paa Fig. 2 om, al det ikke: vil være 'til Skade 'for Laksefisk'eriet, ser man Frislusen fra 'Fjordsiden. Naar man sam- om en passende Procent af Laksefiskene faar Lov menligne1r Staalportenes Størrelse med Personen til- al slippe op til Ynglepladserne i Skjern Aa. højre paa Billedet, 'Vil man forstaa, at det hele ikke Lykkes det nu at faa fastsat gode Fredningsbæl-

1931 SPOHTS-FlSKEREN 107

Fig. 2.

ter, maa der straks tages fat paa at faa oprettet et hvad det retteligt bør være. godt Regulativ for !Fiskeriet i selve Aaen, saa at detle Varde, den 13. September 1931. Danmarks vigtigste Vandløb kan blive for Fiskeriet, Sigurd Hansen.

Spredte Tanker.

Hvis en engelsk Sportsfisker, der paa en Rejse gennem Jylland havde haft Lejlighed til at se, ·hvilke herlige, naturlige Betingelser for et fint Sportsfiskeri vi har i de mange, jydske Vandløb, fik at vide, iat disse i det hele o,g store er ret fiskefattige, vilde han korse sig i Rædsel over, hvor slet hans danske Sportsfæller havde forvaltet de Gaver, Natu~en har skænket dem. Og med Skam maatte vi danske Sportsfiskere indrømme det berettigede i et saadant Syn paa Sagerne. Ganske vist kan vi med frelst Samvittighed hævde, at idet ik[ke er o,s, der har ødelagt Aaerne, ·og at vi har raabt Vagt i Gevær, selvom det desværre ikke har v~ret i Kor. Men vi har været for tilbøjelige til at nøjes med en rent passiv Holdning; om aktive Forholdsregler i større Omfang mod den fremadskridende Ødelæggelse af vore Aaer har der kun undtagelsesvis været Tale, o,g en af Gnmdene hertil har været, æt en passende Organisation af danske Sportsfiskere ikke har set Dagens Lys før for nogle Aar siden. Men da vi nu : har Dansk Sportsfiskerforeming som samlende Midtpunkt, er dei paa Tide at tage fat. Meget tyder iø;vrigt paa, at Sportsfiskerne er ved at vaagne af deres Dvale.

Magister Otterstrøm paapegede for nogen Tid siden, at Ophjælpningen af de ødelagte danske Aaer

vilde være en smuk Opgave for Sportsfiskerne, som efter Magisterens Mening var dem, der hav:de stø,rst Mulighed for at løse Opgaven. Deri har Magisteren Ret. Dog er det en meget vanskelig, men interessant og, hvis den lykkes, lønnende Opgave. Skal den imidlertid løses, kræver den ude111 Tvivl, at Sportsfiskerne løfter - iialfald til en vis Græd - i Flok og samarbejder i størst mulig Udstrækning. Sættes: Kræfterne spredt inJd, vil ,die sikkert være spildt.

Der har været Tider, hvor man ogsaa her i Landet kunde falllge Lak's. i en Del jydske Aaer; nu overstiger Laksefisk:ernes Antal sikkert mange Gange Laksenes, ialfald for de fangede Laks's Vedkommende, et slemt MisforhoM. Hvad! værre er: Sportsfiskerne vil i mange Tilfælde næppe kunne ændre det. Lad os tage et Par Eksempler. Karlsgaalideværkel, der har ;afspærret Va1rdelaksens vigtigste Yngleaa, Holmeaa, hermetisk, har derved selvfølgelig i en ganske uhy~gelig Grad forri'nget Laksefiskeriet i Varde Aa, ·og Aw~guleringer har heller ikke gjort Forholdene bedre . . Tange'værket · ved Gudenaa: har ødelagt de sørgelige Rester aif Lakseffskeriet i vor tidligere mest berømte Laksea:li, skø;nt dette V ærlc har en Lakse.trappe; dennes Anbringelse ,og Indretning gør dog Nytten gianske illusorisk. - Om Ophjælpning af Fiskeriet saadanne Steder ved! Spo,rtsfiskerne alene kan der jo næppe være Tale; dertil kræves alt for store økonomiske · "Ofre, og Tilskud

108 SPORTS-FISKEREN 1931

fra anden Side (Staten, Værkerne eller Lodsejerne) tør man sikkert ikke forvente. - Ved andre Aaer, f. Eks. Skjern Aa og Storaaen, er Forholdene bedre, og her gør:es der jo ogsaa allerede et stort Arbejde fra Sportsfiskerside (bl. a. Erhvervelsen og Nedlæggelse af Lundenæs Laksegaard). Genaabningen af "Hvide Sande" vil forhaabenllig give de særligt for Skjern Aa arbejdende Sportsfiskere Løn for deres Arbejde og økonomiske Ofre.

I del store og hele ligger Forholdene her i Landet imidlertid saaledes, at Mulighederne for Fiskeri efter emigrerende Lalrnefisk ikke er store. Sportsfiskernes Ophjælpningsarbejde bør derfor formenllig hovedsagelig sættes ind paa at skabe en Bækørredbestand i de gamle, nu ødelagte Lakseaaer (f. Eks. Gudenaa ,og Holmeaa) og i de mindre Aaer, som aldrig har budt nogen Chance for Fangst af Opgangsfisk. Adskillige Aaer ,og Aastrækninger er nu paa Sportsfiskerhænder, og mange er allerede kommet paa Fode, m en der er endnu et stort Opdyrkningsfelt at tage fat paa.

Den første Belingelse for Opgavens Løsning er at faa lej,et en passende Aastrækning - m ed Biaaer og -bække til Yngeludsætning - ogi det er ikke noget ringe Arbejde at faa truffet Aftale "med 1d'e mange Lodsejere, det i Regeloo drejer sig om. Men meget tyder paa, at Lodsejerne nu ser med venlige Øjne paa de Sportsfiskere, som vil betale for Fiskeriet og har en ;god Vilj,e til at gøre noget for ;Aaens Opkomst som Fiskevand. Fordelene ved en Udlejning af Fiskeretten til saadanne Sportsfiskere er da ogsaa iø,jnefaldende. Før~t og fremmest opnaas ordnede Forhold og Ro ved Aaen:; der kommer kun de fiskeriberettigede i Stedet fO'I.· som nu em: itilfældig Skare, der med og vel navnlig uden Tilla:delse fisker lø~ uden Hensyntagen. Endvktere vil Lejerne være stærkt interesserede i at beskytte og udvikle Fiskebestanden, og endelig faar Lo:d'sejerne, en Fortjeneste af Aaen, som de nu ikke har. - En anden vigtig Del af Opga"ren er Udsætning af Yngel, eventuelt Udfiskning af Skadefisk som Gedder, Aborrer og Skaller.

Mange af de Aaer, hvo,rom der kan være Tale, er jo saa lainge, at en Enkeltmand eller et Konsortium kun vil kunne binde an med en Del af Aaein. For at faa det bedst mulige Resultat ud af Ophjælpningsarbejdet vil det selvfølgelig være bedst, at Aaen i sin Helhed - eller i størst mulig Udstrækning -kommer paa Sportsfiskerhænder ved, at forskellige Konsortier lejer Nabostrækninger af Aaen, saaledes som Formanden allerede har paapeget i sin Artikel i Bladets ,lsi;dste Nr. ,om Holmeaa. Det vil jo nem] ig være til ingen eller ringe Nytte, at man paa eet Stræk af Aa:en gø,r sig sto,re Anstrengelser for at skabe og V1edligeholde en Fiskebestand, hvis der paa begge Sider af Terrænet fiskes hensynsløst. Kon-

sorlierne ved samme Aa skulde helst samarbejde, bl. a. med Yngeludsætningen. Det vilde de1ior sikkert være en god Ide, hvis Konsortier, der har Interesse af el Samarbejde med andre Sportsfiskere ved samme Aa, meldte sig Lil Dansk Sportsfiskerforening med Angivelse af, hvem der repræsenterer Konsortiet, og hvilken Aastrælming Konsortiet raader over, saaledes at man derigennem kunde komme i Forbindelse med hinanden.

Flere Steder har Lodsejerne ved en Aa sluttet sig sammen i en Fiskeriforening, der udsteder Fiskekort Lil Sportsfiskerne og holder Aaens Fiskebestand vedlige ved Udsætni~g af Yngel. Denne Form for Ophjælpning af Aaerne er ikke ilde og har paa visse Punkter sine Fordele for Sportsfiskerne; bl. a. slipper disse for Besværet med at samle oo passende Aash"ækning og med Yngeludsætning, billigere bliver det ogsaa, og endelig kan man vel ,nok regne med, at Lodsejerne i dette Tilfælde vil være ,nok saa meget paa Tæerne for at hindre Fiskeri af dertil uberetligede. Men hvis der ikke holdes lidt igen paa Fisketegnenes Antal , vil Aaen vel nok blive overfisket. Sportsfiskerkonsortier er sikkert Nr. 1, selvom man ingenlunde skal ringeUigte Lodsejernes Fiskeriforeninger. -:-- Vilde det for Resten ikke være heldigt, om saadanne Foriooinger, der udsteder Fisketegn, gav Sportsfiskerforeiningen Underretning om deres Eksistens.

For nogen Tid side1J1 slog Grosserer Ludv. Svendsen til Lyd f.or lndfø1,else af Fiskeritegn i Lighed med de allerede eksisterende J agltegn. Forslag om Skatter og Afgifter er ellers ikke noget, der for Tiden vækker Begejstring; Protester plejer aldeles omgaaende at føl'ge i Forslagenes Kølvand. Det er glædeligt at kull'Ile konstatere, at ingen i dette Tilfælde har taget til Orde mod Forslaget, thi Grosserer Svendsens Tanke er ganske rigtig. Fiskeritegnene vil for det førsle give Penge i Kassen ; hvori mange er naturli~is en Skønssag, men Hr. S. , der som Indehaver af en Specialforretning med Fiskeriartikler er en kyndig Mand, mener, det vil blive mange. Selvfølgelig maa de for Tegnene indkommende Penge kun anvendes til Fiskeriformaal, og dem er der nok af: Fiskeriopsyn, Tilskud til Klæknin gsanstalter og YngeludsæAning, Fisketrapper og andre til Fiskeriets Fremgang tjenende Foranstaltninger. - For det andet vil Tegnene muliggøre en Sigtelse af de Personer, der faar Ret til at dyrk~ Sportsfiskeri, idet der selvfølgelig skal være Mulighed for at nægte Udstedelse af Fiskerite,gn. At deltC' vil være en enorm Fordel, behøver næppe n ærmere Paavisningl.

Baade England og Tyskland har forlængst indfør l Fiskeritegn, for førstnævnte Lands Vedkom-


mende dog de fleste Steder kun for Lakse- og Ørredfiskeri, og det vilde sikkert være hensigtsmæssigt at skaffe sig nænneire Oplysning om Reglerne for Udstedelse af Tegnene. Som rent foreløbig Oplysning kan med "Der Sportfischer" for 20/8 d. A. som Kilde anføres, at Fiskeritegn i Tyskland - muligvis gælder de anførte Bestemmelser kun Bayern - bl. a. kan nægte,s Personer under 18 Aar - Personer, der af nærmere angivne Grunde er under Formynderskab - saadanne, som i Løbet af de sidste tre Aar er dømt for uberettiget Fiskeri,

Personer , der oppebærer Fattigunderstøttelse -Personer, der i Løbet af de sidste tre Åar er dømt for Betleri, Landstrygeri eller Arbejdsuvilje - Per-

soner under Politiopsigt - Personer, der er idømt Tugthusstraf, naar der ikke er forløbet 5 Aar efter Afsoningen eller Benaadningen, eller saadanne, som i de sidste 5 Aar har været dømt for ,Røven, Tyveri, Bedrageri, Underslæb og Hæleri.

Beklageligvis fremsatte Hr. Svendsen sin udmærkede Ide for sent til, at en Bestemmelse om Fiskeritegn som Betingelse for Retten til at dyrke 'Sportsfiskeri kunde blive optaget i den ny Fiskerilov, men Muligheden af at faa dem indført ved en .Tillægsbeslernmelse til T .oven er vel ikke udelukket, hvis de interesserede Foreninger fremsatte Fors.lag herom.

Københavner.

···~······~··· •••••• •e••••

Agat= og Porcellænsringe og andre Aarsager til Slid paa Linen.

Min Artikel ''Bort med de skadelige Agat- og Porcelænsringe'' har jeg oversat til Engelsk og offentliggjort den i ''The Fishing Gazette". Den stod her længe uimodsagt indtil endelig et Pseudonym ''Blue Jay'' i Numret af 29. Aug. fremkom med et Indlæg,. Da baade dette og mit Svar maaske kan have nogen Interesse skal jeg her meddele begge: Ringe paa Spindestænger.

Dear Sirs ! Forfatteren skulde have Lyst at udtale sig i Anledning af Mr. Chr. Lotlrup Andersens Artikel i ''Fishing Gazette" fra 18. Juli.

Hans Undersøgelser ligesom hans Slutninger er interessante, men begge er ufuldstændige hvad praktisk Fiskeri angaar, fordi Spørgsmaalet om Slid paa Linen ikke. er et Spørgsmaal og Friktion (Gnidning) alene. Mr. Andersens Resultaler er uden al Tvivl rigtige, men jeg antager, at de kun gælder ,for ep_1 stram Line og :ringe Hastighed. De vilde f. Eks. passe udmærket, naar man vinder sin Line ind, men Kastning bringer ogsaa andre Momenter frem.

Den største Skade, en hvilken som helst Line kan udsættes for, lider d~n ved Kast i Modvind og skyldes en Forening af de to Ting, Hastigheden og Linens Udbugtning mellem Ringene. Den efter Forf.'s Mening næststørste Skade foraarsager en for blød (whippy) Stang, idet Topringen under Kastet frembringer en Opløsning i Linens Bygning.

Endelig, hvis Mr. Andersen, hvad han synes at være, eT ,overbevist om, at Bredden af Ringens Overflade spiller en ringe Rolle, saa vilde han ikke have noget at indvende imod, at en bugtet Line blev trukket hurtigt hen over en Serie Barberkniveægge. Antagelsen er naturligvis absurd, for man kan jo tænke sig Linen blive revet itu i Løbet af 0,5, men

ikke som Følge af Friktion alene, og det er Sagen. Jo bredere Ringen er, jo mindre skarp bliver den Vinkelbøjning af Linen (the angular defonnation in the line) som skal overvindes. Den største Modstand, der skal overvindes under Kastet er netop denne stedse vandrende Vinkelbøjning af Linen (the evertravelling angula:r deformation of the line). Det er ved første Ring og Topringen, at denne Vinkelbøjning naar sit Maksimum, hvorfor disse Ringe sæ·dvanlig laves af bredt Agat. Spø,rgsmaalet er af ·endnu større B tydning naar Hastigheden er stor. Hvis Linen uncl~r Spinding alt1d var strakt vilde Friktionsspørgsmaalet være det eneste, der var værd at tage i Betragtning. En Mand der, medens han vinder ind, peger mod Kunstfisken med sin Stang slider kun sin Line lidt, paa Grund aif de111 manglende Vinkelbøjning af Linen ved Topringen.

Jeg skal nævnle nogle faa af de Kræfter, r der skal overvindes under Kastet. De frembringer alle Slid i Ringe og Line. Forfatteren · mener i det følgende at have ordnet dem efter deres Betydning:

1. l{lippe- og Skæreivirkning (husk Barberknivene) som Følge af, at Linen altid er poset ud mellem Ringene, navnlig i Blæst.

2. Klippe- og Skærevirkning som Følge af Linens Vinkelbøjning over Ringene paa en bøjet Stangspids.

3. Klippe- og Skærevirkning som Følge af den altid tilstedeværende Vibration af Linen (Noget lignende som l. og 2. ).

4. Stivhed af Linein (særlig hvis den er ferniseret eller vaad).

5. Friktion mellem Ringe og Line (maa paa ingen Maade forveksles med 1. 2. 3. og 4.).


6. Tension (Strækning?). 7. Moleculær Attraktion og Sugning (Suction). 8. Tyngden. 8. Elastisitet.

10. Luftgnidning og kun Forsynet ved hvilke andre Kræfter.

Nu bliver de fleste · om ikke alle disse Kræfl,2r særlig betydningsfulde ved stor Hastighed, og exempel vist err det velkendt, at en bøjelig (whippy) Stang giver flere over-runs (hvad hedder det paa Dansk -Overløb?) end en stiv af samme Længde og med samme Antal Ringe. Hvorfor? Simpelthen fordi Linen poser sig ud mellem Ringene og vanskeligere kan komme frem. At antage at Overløbene skyldes ren Friktion er absurd, idet Ringene er de samme i begge Tilfælde. Videre. Der frembringes en stor Del Varme, og Agat- og Porcelænsringene vil ikke slide stærkt af den Grund.

I det Haab, at dette Brev, uden at være Lelrnisk, er tilstrækkelig klart.

Yours faithfully ·' 'Blue Jay".

Herpaa har jeg altsaa svaret følgende: Herpaa har jeg altsaa svaret fø,lgende: Ved første Øjekast synes Mr. ''Blue Jay'' at tale

om ganske andre Ting end jeg. Tænker man hans Indlæg nærmere igennem bliver del dog vist det samme. Han har naturligvis ganske Ret i, at Spørgsmaalel om Slid [)aa Linein:, iikke alene er et Spørgsmaal ,om Friktion meHern denne og Ringene. Det har jeg aldrig benægtet, kun sagt, at det er et megd vigtigl Spørgsmaal og maaske det vigtigste. Men foruden denne Friktion skaf jeg ærligt indrømme, at der ,ogsaa finde:s en anden temmelig viglig .Faktor til Linens SHd, nemlig Strækningen af Linen (Smaafibre i Linen· 'Vil derved meget ofte strækkes ,ud over deres Elasticitetsgrænse og briste, hvorved Linen lidt efterr lidt ·gaar til Gr.urude). Men, som det let indses, vil denne Strækning ogsa.a tiltage naar FrikUonen mellem Line og Ringe for01ges (og særlig naar man bruger Agat- og Porceilænsringe). Endnu en anden Grund til 'Sli'd paa Linen er den indre Friktiofn! i denne. Disse to Momenter til Slid paru Linen errikke særlig ·omtalte af Mr .. ,,B~ue Jruy". Derimod vil alle de andre, alf Mr. ' 'Blue Jay" nævnte Kræfter, væsenligst virke ved at forøge Gnidningen mellem Line og Ringe. Nå.ar han f. Eks. ·anbringer Vinkelbøjningen af Linen eller den stedse væn.ldrende Vinkelbøjning i Spidsen for Slidfaktoren1e og paa ingen Maade ønsker den forvekslet med Gnidningen (eller Frikti,onen), saa ,e:r han efter min Mening meget langt fra sit Haab ''at ·være tilstrækkelig klar", thi den overvældende Del af denne Faktor er sikkert Gnidning (Friktion), i Virkeligheden vist ikke meget andet.

Naar nemlig Linen (paa en ikke bøjet Slang) er strakt og stram (,om Farten er stor eller ringe er

(modsat Mr. Bl. J.) efter Fysikens Love ligegyldigt) og Kraften virker i Stangens Retning, vil der kun findes el ringe Tryk mellem Line og Ringe og Frikllionen vil ligeledes blive meget lav. Den vil ikke synke til 0, fordi de:r sladig findes et lille Tryk, fremkaldt af Kræfter som, Sugning, Moleculær-Tiltrækning, Tyngde, Vindlryk o. l. , der kan presse Linen mod Ringene. Men i samme Øjeblik en af de 3 Slags Vinkelbøjninge,r af Linen, som Mr. ''Blue Jay" omtaler, sælteir ind, vil Try1drnt mellem Line og Ringe (særlig i førs te: Ring og i Topringen) forøges betydeligt og følgelig ,ogsaa Friktionen. (Farten er ligegyldig, naar bortses fra, at en større Fart skyldes en større Kraft, der atter .giver et større Tryk m/od Ringen). Det forstaas let af Tegningen.

a = Linens Retning b = Kastekraften c og d dens Komposanter d = Linens Tryk mod Ringen.

Det samme er med smaa Modifikationer ogsaa Tilfældet med de andre Arter af Vinkelbøjning af Linen. Man se:r altsaa, at jo, skarpere denne Vinkelbøjning bliver, jo større b:iver Trykket mellem Line og Ring og samtidig ogsaa Friktionen. N atw·ligVlis kan man ogsaa tænke sig andre Faktorer, der kan gøre sig gældende i Spørgsmaalet Vinkelbøjning, men de er næppe af særlig stor Betydning. F. Eks. vil Linens Rigiditet forøge den Kraft, der fordres til at vedligeholde V an!diingen af Vinkelbøjninger af Linen, men denne Forøgelse af Trækkraften vil_ atter forøge Trykket mellem Line og Ring og dermed Friktionen, medens den vist ikke paa anden Maade spiller nogen Rolle for Sliddet.

Mr.· ' 'Blue Jay" synes ikke at tro, paa Fysiken.s Love, naar han benægter, at Gnidningsfladernes Udstrækning ingen Rolle spiller for Friktionens Størrelse. Naar han siger, at man ikke kan anbefale Barberknive som Erstatning f.or Ringe, har han deri· mod Ret. Men han har glemt det stereometriske Fal<.tum, at Æggen af en Kniv ikke er en Flade,. men Skæringsliniern mellem to Flader. Lige saavel som at tale om Æggie;n af elll Barberkniv, kunde han med samme Logik have gaaet den modsatte Vej og sagt: Ringenes Overflade maa ikke være for stor; thi det vil forøge Gnidningsmodstanden, hvad man let vil kunne indse, hvis man eksempelvis tænker sig Bredden af Ringo,verfladen forøget til 1 Mil. Hvis han atter he;r tilfø:jer "Antagelsen er naturligvis absurd" har han dog Ret. Borholid'et mellem en Linies Bredde ( = 0 ) og en Rings Bredde er nemlig theoretisk og mathematisk set :i.kke mindre end Forholdet mellem 1 Mil og en Rings Bredde


( Ringens Bredde = 00 . I M~-- = eller< 00 )

O Ringens Bredde Naar derfor Mr. ,,Blue J ay" kalder Virknin

gen af hans 3 Arter Vinkelb~jning af Linen for en ,,Klippe ·og Skære -Virkning" er Navnet, han anvender forkert, det burde være Friktion, simpelthen. En glat Overflade, plan eller cylindrisk kan ikke skære men kun gnide. Til at skære kræves en Æg.

Naar han tilsidst taler om nogle faa al de Kræfter, der skal overvindes under Kastning, og som alle for aarsager S.lid paa Linen, har jeg allerede ovenfor vist, at de 3 første (Vinkelbøjningerne) hovedsagelig bestaar i Friktion. Punkt 5 er Friktion. Med H ensyn til de andre Punkter: 4, Rigiditet, 6 Tension (vist lig Punkt 9), 7 molkulær Tiltrækning, 8 Tyngde, 9 Elasticitet, 10 delvis Gmd'ning mod Luften og som et Punkt 11, 12 og 13 endnu tne Kræfter som Forsynet og jeg kender, nemlig Gnid-

ningsmodstand i Hjulet, Enerti ,og in'd're Gnidnhrg i Linen, 14 ane de andre mulige Kræfter, som hverken Mr. Blue Ja:y eller jeg, men k,'un Forsynet kender og om hvilk!e jeg heller ikke tvivler, at de jo ligesom alle de andre nævnte, vil ~orø,ge Friktionen, idet de forø,ger den nødvendige Kastekraft og dermed Trykket mellem Line og Ringe. At de paa samme Tid ogsaa vil forøge Strækningen af Linen skal naiturligvis ikke benægtes. Herefter anser jeg det for evident, hvor stor en Rolle Frik'tionen mellem Line og Ringe spiller, særlig naar man bruger Agat- ,og Porcellænsringe.

P. S. = Der er endnu flere Punkter i haµs Indlæg, hvo,r man kunde have sait ind'. Naar han f . Eks. nævner, at der opstaar Varme i Agat- og Porcelænsringe under Kastet, er dette jo kun et Bevis for delll større Frikho111 her.

Chr. LoUrup Andersen.

Regnskab over Købet af Laksegaarden ved Lundenæs. (Skjern Aa.)

Indkomne Bidrag: Sportsfiskerforeningen af 18. Maj 1923 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1013 85 Dansk Sportsfiskerforening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 500 00 Skjern Lystfiskerforening ....................................... · 500 00 Overdyrlæge Andersen m. fl., Skanderborg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 00 Vorgod Aa's Fiskeriforening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I 00 00 Albæk Fiskeriforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 00 . Sdr. Felding Fiskeriforening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 00 Hoteh:jer Pedersen, Skjern. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 00 Grd . P. Bøjgaard, Sdr. Felding 20 Kr. 0 . Chr. Pedersen, - 20 - . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 00 Grd. N. A. Birkebæk, Sdr. Felding 20 Kr. 0. Søndergaard, Skarrild 30 - . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 00 Borris Fis~eriforening ................... . ... ...... .. . . .... .... · 1200 00 1; 3 Part i Laksegaarden til Klevenhausen og Co., Bremen . ....... . 213 Part i til Grd. J. Nielsen, Lundenæs, Skjern ..... . Omkostninger ved Købet, som betales af Køberne, ordnet ved

Sagfører Muldbjerg, Skjern, ifølge specificeret Regning ..... . ... . Forskelligt: Porto, Telefon, Rejser m. m ..... ... ............. . ... .

4037 85

. Ahler Østergaard, den 1/8 1931.

1300 00 2500 00

213 35 24 00

4037 85

J . Thomsen Jensen.

Ovenstaaende Regnskab ·er Dags Dato revideret og befuAdet rigtigt ifølge Bilag.

Skjern, den 6. August 1931. Carl Christensen. N. P. Pedersen.


En af dQm, jQg buskQr. --~--,,, ............. ,,,,,,,,,,,,1111111111111111111111111 111111 11111111 11111 11111111111 11 111 111111111111111111111111111111 11 11111111 11111111111111111 111 111111,,,, ,,,,,, ,,, , •.. •.•.......

Det var en af de første Dage i Oktober . .Jeg stod og hang ,over et Tegnearbejde, som h ele Formiddagen havde optaget mig stærkt, men nu havde tabt ethvert Gran af min Interesse.

Det, der fra -Begyndelsen havde bortvendt min Opmærksomhed fra mit Arbejde, var en ganske svag Bevægelse i Trætoppene udenfor, samt Tilsynekomsten af en ganske lille, hvid Sky paa den østlige Himmel.

I mange Dage havde det været blikstille, meget høj ''Septemberluft" med en kedelig Morgen- og Aftentaage, der udelukkede enhver Tanke om Sporl:sfiskeri; men nu over Middag syntes en Forandring i Vejret at være ved at indtræde.

Det første svage Vindpust efterfulgtes af flere, og den lille, hvide Sky tiltag baade i Størrelse og Tæthed, og lidt efter lidt viste der sig spredt paa den østlige Himmel flere smaa, fine Kolleger .

.Jeg gik udenfor for nærmere at studere Udsigterne. Luften var dejlig mild. Vinden var, omend svag, saa dog :nogenlunde stadig, og selvom Belysningen langtfra var ideel, saa var den under Hensy:n til den fremrykkede Aarstid særdeles brugelig.

Efter 3 Ugers Karantæne var dette for meget for en Fiskersjæl, hvorfor jeg greb Telefonen og ringede til min gamle Fiskekammerat, Kæmneren :

-- Har De lagt Mærke til Vejret, Kæmner? - .Ja, naturligvis. Tænker De paa at tage ud

i Dag? - .Jeg tænker ikke paa andet. Gaar De med

om en Time? .Jeg vilde gerne ; men del er mig helt umu

ligt at komme afsted i Dag. - Det var k edeligt, Kæmner; nu har Vejret

været umuligt i 3 Uger, og Saisonen er snart forbi; del er maaske V·or sidste Chance i Aar.

- Sandt nok ; men jeg kan nu umuligt faa det ordnet saadan, at jeg kan komme afsled i Dag.

Vel viden.de, at yderligere Forsøg paa Overtalelse i Øjeblikket vilde være forgæves og ligesaavel vidende, at den Brand, jeg havde kastet i min brave Vens Sjæl, med den opfriskende Vind, i Løbet af en halv Time vilde udvikle sig til et Kæmpebaal, som selv de bedste Forsælter ikke kunde modslaa, holdt jeg klogeligt inde og sagde med falsk Resignation:

- .Ja, ja, saa maa jeg jo gaa alene ; men jeg kommer lige ind og hilser paa Dem, naar jeg gaar forbi.

Da jeg ringede af, var jeg fuldstændig sikker paa, at Kæmneren nok i sidste Øjeblik skulde ''faa

det ordnet'', saameget mere, som Vejret stadig bedredes. Udenfor paa Græsplænen skiftede Lys og Skygge paa en yderst tiltalende Maade, o,g af og til løb Vinden med en let Krusning gennem det halvvisne Græs.

Noget egenlligt Samvittighedsnag over mit Forsøg paa at lokke Kæmneren bort fra Pligtens Vej følte jeg ikke; thi jeg var overbevist om, at det mere var overdreven Pligtfølelse end Nødvendighed, der gjorde ham betænkelig ved at forlade Kontoret et Par Timer før Tiden.

Da jeg nærmede mig Kæmnerboligen stod ganske som jeg havde ventet - Kæmneren i Porten i fuld Mondering. Da han fik Øje paa niig, slog han op med Ha.anden paa den for ham saa karakteristiske Maade, og niedens det velkendte Smil lyste op paa hans Ansigt, raabte han mig imøde:

- Herlig Luft! .Ja, jeg kunde nalurligvis ikke dy mig.

Som et Par Forbrydere listede vi nu afsted langs H usrækkerne, idet : y;i . ikke netop valgte de mest befærdede Gader paa vor Vej ud af Byen; thi naturligvis kan ingen agtværdig Borgm· med en Smule Respekt og Interes~e for Livets alvorligere Problemer fatte, at voksne Mænd kan finde paa at forlade deres Gerning midt paa Efterniiddagen for a l spilde Tiden med noget saa ørkesløst som ''Lystfiskeri.''

Vel ude af Byen rankede vi Ryggene, indaandedc den friske Efteraarsluft i fulde Drag og drog i Ilmarch mod ' 'Fiskeparken" .

Snart stod vi da ved vor gamle, herlige Aa under Skrænten ved Fiskeparken og satte Stængerne sammen, mens vi nød Synet af den prægtige Aadal, der saa langt Øjet rakte, strakte sig til begge Sider i al sin øde Skønhed. Nu foregik dette vel at mærke i den gode, gamle Tid, da det hørte til Sjældenhederne paa den Aarstid at træffe andre Fiskere ved Aaen, og selvom det naturligvis altid er en Fornøjelse al træffe brave Kolleger, saa havde det andet nu ogsaa en betydelig Tillokkelse. - - -

Om Agnens Art var der ingen Tvivl; det var ved den Aa og paa den Aarstid altid Lakse fJ u e. Kæmneren valgte en stor ''Red Palmer", medens jeg vilde forsøge med en af mine hjemmelavede ''Yellow Charmers''s, der netop det Efteraar havde opvist glimrende Resultater.

Kæmneren var den, der først var klar, og næppe . havde hans Flue rørt Vandfladen, før en ,pæn Bækørred røg paa med en Kraft, der udelukkede enhver Tvivl om dens alvorlige Hensigter. Den slred tappert


for Livet, men maatte naturligvis hurtigt give op for de svære Laksegrejer.

Jeg gik et lille Stykke nedover Strømmen og begyndte at kaste.

Vejret var nu ganske ideelt. Vinden - en frisk, østlig Brise - j-og i smaa, rappe Ilinger nedover Strømmen netop stærke nok til at frembringe en svag Krusning af Overfladen. Luften var frisk og

lige bag ved Sivbusken. Næppe havde den rørt Overflade111, før jeg fik Slag. Dru min Flue var skjult af Sivbusken, saa jeg intet, men at dømme efter Lyden, var det en Ørred pa31 omkring et Pund.

Jeg lod Fisken gaa tilbunds og 'begyndte i Ro og Mag at vinde ind p,aa 1c)len lange Line, idet deg bevægede mig ned modi Fis!ken. For ikke at skræmme eventuelle Fisk nedenfo,r var det min Agt at føre

I et vældigt Spring viste den hele sin imponerende Bredside.

uendelig mild, men aldeles uden Tendens til at være Fisken udenom Sivbusken op mod Strømmen, og trykkende. Himlen var helt ti1dækket af et let Skylag, jeg gjorde derfor Linen meget kort - vist næppe ikke kraftigere, end at man lige netop anede en svag over 3 Meter fra Stangspids til Flue - og begyndte Refleks af Sollyset i Vandfladens Krusninger. at hale i Fisken.

Jeg havde kun gjort faa Kast, før jeg fik en Naar man er ude efter Laks, er en et-Punds Bækørred paa godt et Pund. Da den var kommet Ørred jo ikke nogen større Attraktion, omend man velbeholden i Kurven, fortsatte jeg Fiskeriet lang- til andre Tider kan være svæå glad for den, og jeg so1nt og methodisk nedover Strømmen. maa tilstaa, at jeg behandlede denne paa en temme-

Det var en af disse Dage, hvor Vindens Styrke lig overlegen Maade. og Retning netop er saadan, at selv de største Snø- l\fin Overlegenhed fik imidlertid en brat Ende, relængder falder let og præcist næsten uden An- idel min Stangspids pludselig fik et voldsomt Ryk strengelse fra Fiskerens Side. Et Stykke nedenfor først til højre og saa til venstre, hvorpaa den for-mig ved min egen Aabred stod' en stor Sivbusk, hvor svandt ned i Aaen, hvor den med en hvislende Lyd Strømmen ilede hurtigt forbi og gled uid i et dybt skar op mod Strømmen, idet den klø-vede Vandet I-føl nedenfor. Paa langt Hold lagde jeg Fluen derned, som en hurtigsejlende Baad. Jeg stod fuldstændig og som en stor spraglet Sommerfugl dalede den ned lammel af Overraskelse, alt imens Linen løb af


Hjulet med rasende Fart. Jeg var naturligvis straks klar oveir, ·:u jeg havde

·med stor Fisk at gøre; men jeg maai til'staa, at der gik flere Secunder, før jeg kunde tage mig sammen til · Handling. Jeg har aldrig hverken før eller siden haft ,en stor Fisk paa saa kort Line, mens den tog det første vo]dsomme ''Run", og jeg kan forsikre, at det var en højst ubehagelig Fornemmelse. ! I

Heldigvis løb Fiskein: kun ca. 20 Meter op mod Strømmen, før den igik1 i Ro, og jeg fik saaledes et Par meget velkomne Secunder til at forvinde min · Overraskelse.

Hurtigt vandt jeg lidt Line ind, løb op paa Højde med Fisken og begynldte at ' 'pirke" lidt ved den. Øjeblikkeligt gjorde den omkring og satte i rasende Fart nedad Aaen. Efter ·et Tilløb paa 20-30 Meter for den i et langt, fladt Spring ud: a:f Vandet, vendte sig 90 Grader i Luften (formentlig paa Grund1 af P:resset fra 1Linen) ,og fa:ldt med et dundrende Pladsk ned paa den ene Bredside.

Omend jeg kun saa Fisken i et Glimt, var jeg straks klar over, at dem forlamgst havde ' 'run:det de 30'', og i Betragtni.Illg ad', at jeg dengang kun hav'de fanget nogle faa Laks, hvoraf den største var paa 17 Pund, vil man forstaa:, at selvom det ikke netop gik mig, som Soldaten i · den første Kugleregn, saai var den Følelse, der var fremherskende hos mig, ikke just Overmod.

Efter dette følf"ste Forsøg paa ait erobre Luften gik Fisken i Ro paa Bunden, og nu kom Kæmneren forpustet springende:

- Hvad i Alverdein er 'det for et Uhyre, De er kommet i Lag med1 .

- 'Ja, det maa De nok spørge om; den er paa mindst 30 Pund. Bare vi 'd!og havde/ den paa Land.

- Ja, ja. Tag den nu med Ro; det gaar jo nok. Foreløbig blev, der nu ikke megen · Lejlighed til

at ''tage den med Ro.", thi næppe var Ordene sagt, før Fisken som en Pil skød lige over mod den modsatte Bred. Jeg ventede allerede saa smaat at mærke Kloden ryste, naar den 'i næste Secund løb Pandebrasken i Brinken. Jeg mærkede dog intet, bl. a. fordi Fisken nafurligvis i sidste Øjeblik bøjede af o•g ·1øb ·op mod Strømmen.

Iiltrods for at Vandet her var meget gruridt, holåt Fisken sig unde'r dette Løb lige opad den modsatte Brink, hvilket var yderst farligt, da jeg hvert Øjeblik kunde mærke Bundens Ujævnheder gribe fat i Gutforfanget. Tomme for Tomme tvang jeg den udfra Brinken, og snart ha'Vlde jeg den i§en midt i Aaen. Næppe! var Fisken kommet paa Dybet, før den igen for uda:f Vandet. I et vældigt Spring viste den hele sin imponerende Bredside - en mægtig Hanlaks i skinnende 13ryllupsdragt.

- · De kan ganske roligt forhøje Vægten til 40

Pund - raabte Kænmelf"en henrykt - kan De faa den paa Land, vil jeg tage min Hat af for Dem.

Jeg maatte give ham Ret; dette var i Sandhed en Kæmpe-Laks, o,g jeg svor i niit stille Sind, at den skulde komme paa Land, om jeg saa skulde bruge flere Timer til d!et.

Efter det sidste Spring gjorde Laksen kort omkring og løb i:gen neidad Aaen. Da d:en passerede sin ''Standplads" 0cl'et Steid, hvor den havde taget Fluen), standsede 1den med et Ryk og, stillede sig fast paa Bunden, hvor den længe modstod ethvert Forsøg paa at faa den til at flytte sig.

Naa, jeg havde nu ikke noget særligt imod at faa et lille Pusterum, og benyttede det bl. a. til at konstatere, at Klokken 'var lidt over Fire, og at der lidt ovenfor var en udmærket Landingsplads. Dernæst tog jeg et Overblik over ·Terrainet. Opad Aaen var der ingen større Hindringer; men ganske anderledes var Forholdene nedefter. For det fø;rste var der nu Stemmeværket ca. 60 Meter nedenfor, og desuden var der ca. 20 Meter nedenfor os et modbydeligt Staaltraadshegn. Bestyreren af Fiskeparken gjorde det Aar rBorsøg med Opdræt af Race-Geder paa Engen under Parken. Nu har disse Geder værei nogle vældige Springere, eller o,gsaa: har Bestyreren troet, at de var det - ih'vert Fa:l'd var de anbragt i en over 2 Meter høj Indhegning af "Hønsetraad", og del var denne In:d'hegning, der befandt sig lige ne-denf01· os. (Forts.)

, __ /·· .. .. ~· . '· ':, .·

• ..... ·

Til Bestyrelsen. Med Beklagelse har jeg set, at Hr. Elimar

Schmidt har faaet nægtet Optagelse af err Artikel i Medlemsbladet ,og 1derefter har faaet den optaget som ''Annonce". Dette uheldige Borhold har Bestyrelsen maaskc ikke haft Indflydelse paa; men selv<om en Artikel som Hr. Schmidts ikke kan skade vor Formands Prestige, skal jeg dog henstille til Bestyrelsen, at Beløbet for Annoncen tilbagebetales Hr. Elimar Schmidt, der ·ellers let faar en ikke fortjent Martyrglorie om Hovedet.

Conrad Petersen.

Til ·ovenstaaende vil jeg gerne bemærke følgende Selvfølgelig maa Redaktøren eller rettere Redak

tionsudvalget til enhver Tid være berettiget til a nægte Optagelse at' en Artikel i Bladet, naar de skønner. at Emnet ikke har Interesse, eller Artikler af andre Grunde! ikke egner sig for Optagelse. At je; finder det uhelidigt, at en forkastet Artikel optage: som ''Annonce", har jeg tidligere tilkendegivet.


Desværre kan jeg ikke sige, at jeg har været helt uden Indflydelse paa det foreliggende Tilfælde, idet Dr. Lauesgaard, nogen Tid før det paagældende

Nr. af Bladet udl~onr, i et Brev til mig nævnede, at han havde modtaget en Artikel om "Salg" fra Hr. Elimar "Schmidt, men havde nægtet at optage den med den Motivering, a:t Diskussionen om dette Emne nu maatte være afsluttet. Herefter havde Br. S. forlangt at faa Artiklen op.taget som Annonce, "hvilket Redaktøren var gaaet ind paa. Nu havde Hr. S. imidlertid faaeit Betænkeligtheder, vitde vide hvad det kostede o. s. v., hvorom Redaktøren henviste til Bb,g,trykkerern.

Desværre fik jeg af Redaktø,rens Brev det Indtryk, at Hr. S. havde opgivet Sa:gen; men for alle Tilfældes Skyld burd'e jegl naturligvis have m eddelt Redaktøren, at jeg ikke syntes, vi skulde tillade, at Artiklen blerv ,optaget som ''Annonce". Ganske vist hjemler vor Kontrakt med Bogtrykkeren os ingen Ret til at forbyde ham at optage Annoncer, der ikke passer os; men selvfø,lgelig vilde Bogtrykkeren ikke være gaaet imod Redaktionsu'd'val,gets Ønsker.

Hr. Conrad Petersens Forslag om at tilbagebetale Annoncegebyret har jeg forelagt for Forretningsudvalget, de~ urrder Hensyn til, at Hr. S. selv har\ forlangt Artiklen optaget som betalt Annonce, har vedtaget ikke at tilbyde Tilbagebetaling.

Forøvrigt er det sikkert inere end tvivlsomt, at Hr. S. vilde modtage et saaldant Tilbud.

Varde, den 13. September 1931. P.B.V.

Sigurd Hansen. p. t. Fmd.

Tilgængeligt Fisl<evand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling.) Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, . Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjen1 Aa: Landsforeningens Medlemmer har · gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terræn fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I Bo1Tis: Dagl(ort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Ret til .Fiskeri paa 1begge Bredder fra Albæk til Sdr. Fel-. di~g Sogneskel (ogsaa paa Lejrens Grund). Kort kan faas i Kiosken i :Skjern, Kluvers Hobe'V i Borris, Ahler Østergaard og paa Hotel Troldhø,j, Troldhede.

:: Sdr. Felding: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Kort kan faas paa Sdr. Felding Afholdshotel.

, · Varde Aa: Laks ,oi;~ Ørred. Ca. · 15 km. Kort

2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr. Fiskeri forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa: Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Søren Christensen). - Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr. Dag faas i Elektricitetsværket ved Søen.

Fiil Sø: Dagkort a 1 Kr. faas hos Andreas Thomsen, Fiilsø 0, Knud Nielsen, Kirkeby, Henne og i Kirkeby Kro.

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag.

Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og dels syd for Hagebro. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr. og Aarskort 15 Kr. Kortene faas i Hagebro Kro. Nærmere Oplysninger hos Formanden Postassistent 0 . B. Hansen, Skive.

Kol'ding Aa: Kort købes hos Opsynsmændene Klaus Dahl, ,,Ora:", ny Vejlevej, Søegaard, Kejtbj;erg Alle 2, Grdr. Ja:hriis, Ejstrup, Afh'oldshjemmeit ved Ejstrup _ St. og paa Hvilested Kro. Dagk'ort 2 Kr., Maanedskort 15 Kr., 3 Maianeders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr.

Stallerup1gaard Sø. - Geddefiskeri. Kort kan: kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort: 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr., og for særlig at slø,tte Sportsfis:k:e1rs.a:gen har Værk,e:t (Dir. Buemann; tilbudt at ·'udstede Korl til "Dansk Sportsfiskerfor1ening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises. ·

Kongeaaen: Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra J edsted Mø,Ue til Havet. Kort løses paa Afholdshotellet i ,Gredsteidbro.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til ovenstaaende Fortegnelser bedes tilsendt Redaktionen.

Indholdsfortegnelse: Hvide Sande. - Spredte Tanker. - Agat- og Por'cellænsringe. - Regnskab over Købet af Laksegaarden ved Lun!denæs. - En af dem, jeg husker. - Til Bestyrelsen. - Tilgængeligt Fiskevand.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Foreninl[ens Medlemsorgan •Sjort~fiskeren• udkommer den 1. i hver Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

Næst.formand: Dr. med Chr. Lottrup Ande~sen, Dalgås Boulevard 62 København F.

Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasstrtr: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sendes til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro


en Aarsag Kvalitet.

Renommeet har Aarsagen er

Forlang derfor altid

THE woR L.D's ~ oLoEsT AND LARGEST FiLC~iCURERS REDDITCH ENGLA'ND

ved nyt Køb eller Komplettering af Fiskegrejer. Faas i førende Specialforretninger overalt i Danmark.

Enerepræsentant for Danmark

BRITAGENT (The British Industries Agencies).

St Kongensgade 40 H. M. Th. Marte ns. København K. I. ..... Lystfiskere, --der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøg€ Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, -Ørred og

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade l 0,

Tlf. 137. ,.,,,, HOLST E B R 0. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

· Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - I. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Skanderborg Sø. Gedder, Sandart, Aborrer og Helt.

Dagkort pr. Dag 1 Kr. - Ugekort 2 Kr. - Aarskort 5 Kr. Kan løses paa Hotellerne eller hos Formanden.

Nørregade 48, Telefon 436.

Skanderborg Fiskeriforening.

Gæstgivergaarden "TROLD HØJ"

Telef. 1 - Troldhede - Telef. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophotd 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

Chr. Christens e'.n.

Stalling samt Gedder. Dagskort a 2,00,- 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension fra 6-8 Kr. efter

1111111r

P. M. · Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

F I S K ·E R E der be~øger Skjern Aa, bør se · - · ·. · mit 'store Udvalg af 1. Kl. Fi----------•-,- skerekvisitter til rimelige Priser.

Af Ud-valget fremhæves: Eneforhandling af "Thomsens Spinder", specielt frem

stillet for Skjern Aa.

Liner og Gut, nye, iranske Varer. Svirvler m/ Kugleleje. Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr.

Splitcane Kastestænger med 2 Spidser fra Kr. 42,00. Meisner Rygsække med Metalstel.

- Udvalg sendes. -

Einar Olesen, Skjern. Telef. 68. - Hans Fogh's Eftf. - Tele!. 68.

Documents

Sportsfiskeren 10 1931