Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 9 li . 1. September 1935. ~ 10. Aarg.

94 SPORTS-FISKEREN 1935

Fiskesygdomme og Mennesker Efter svensk Fiskeritidsskrift.

Efterhaanden som Fordringerne til en ratio­nel Udnyttelse af de Rigdomme, Fiskerierhvervet byder, er stegne, har der ogsaa hævet sig flere og flere Røster for en indgaaende videnskabelig Un­dersøgelse af vore Fisk og deres forskellige Livsbe­tingelser. Slige Undersøgelser har naturligvis i mindre Maal fundet Sted hist og her fra gammel Tid, og er nu i stor Stil optagne i alle Kultursta­ter, hvorfor ogsaa vort Vidende paa dette Omraa­de stadig udvides og uddybes.

En af de herhen hørende Grene af Forsknin­gen er Studiet af Fiskenes Sygdomme og Snylte­dyr. De sidste Tiaars Studier og indsamlede Erfa­ringer har medført, at Fiskesygdommene, om hvil­ke Almenheden for et Par Aartier siden næppe havde nogen Anelse, nu ofte omtales i Forbindelse med Spørgsmaal Jangaaende Fiskeri, Fiskeavl og Fiskerøgt. Der kunde derfor være Anledning til at høre lidt om denne Sag. Nogle Ord om Fiskenes Sygdomme og Snyltere i deres Forhold til Menne­skene kunde være paa sin Plads, da en og ancten maaske kunde frygte, at det er skadeligt for Hel­bredet at spise Fisk i saa~anne Tilfælde.

Vi vil først omtale Snylterne, d~ det er dem, Folk i Almindelighed oftest træffer paa, og maa­ske ogsaa er mest bange for.

Nogle af vore almindeligste Fisk i ferskt og brakt Vand, især A~orre, Horke, Knude, Gedde, Helt og Heltling, huse~ i Kødet eller paa Leveren, Rognsækkene og andre . Indvolde den lille Larve til Menneskets· brede · B_ændelorm. ( Bothricephalus latus - ikke at forveksle med Tænia, som i Lar­vestadiet lever i Kødet af Okser og Svin. Den bre­de Bændelorm kan blive. 9 Meter lang). Den op­træder i Sverige især i Kystegnene ved Norrland. Dens Udbredelse her skyldes Norrlændingernes Forkærlighed for at nyde Fisken »Gravad« (Hen­saltet i Kuler)? Især er det den saaledes behand­lede Helt, som er »farlig«. I Laks har man nemlig endnu ikke kunnet paavise Bændelormslarven, hvorfor »Gravlaksen«, som efter den almindelige Opfattelse skulde være den værste Smittekilde, r.o.aa siges at være uskyldig mistænkt. Derimod turde uægte Kaviar, saakaldet Heltrogn, sl_{ønt det stammer fra Heltlingen, og ikke faar anden Be­handling end Tilsætning af Salt-have en ikke rin­ge Del af Ansvaret. Larverne dør imidlertid ved 70 Gr., saa ved ordentug Stegning eller Kogning dræbes de ufejlbarligt, og den, som holder sig til saaledes til beredte Fiskeretter, løber altsaa ingen ·

Fare for at faa Bændelorm. Iøvrigt er den brede Bændelorm en af Menneskets mindst farlige Ind­voldsorme. Hos nogle fremkalder den ret stærkt Ubehag, og har man flere Bændelorme paa een Gang', kan de blive Aarsag til en Art Blodmangel (Botriocephalus-anæmi) mens andre Personer kan have Bændelormen uden nogensinde at mær­ke dens Tilstedeværelse. Hertil kommer, at den blandt alle Menneskets Snyltegæster er den nem­meste at drive bort (sidder mindre fast paa Tarm­væggen end Tænierne). Og som sagt, man kan ko-ge eller .stege Fisken ordentligt. •

Den brede Bændelorms Larve er en temmelig liden Skabning. I udstrakt Stilling højst centime­terlang, men da den i Reglen ligger sammenrul­let i Fisken, uden omgivende Hylster eller Blære, undgaar den sikkert som oftest en Ikke-Fagmands Opmærksomhed. Hos vore Fisk findes imidlertid en hel Række andre Snylteorme og Larver til saa­danne, som kan ses med det blotte Øje og i Reg­len mistænkes for at være Bændelormslarver. Her kan da kort og go,dt siges, at de alle er ganske uskadelige for Mennesker. Hertil hører først alle

, I

de i Fisl_{enes Tarm~anal levende Orm, som jo bortkastes, naa1: ~isk,en renses, og som kun opda­ges, ~a.ar ma:1 ve~ ~ensningell: kommer til at skæ­re !ful paa Tarme12-.. HE11:hen ~an ogsaa regnes de Bændelormsla.ryer, der stundom sidder indkapsle­de i srriaa h~ide Blærer paa "Ydersiden af Mave­sækken hos Laksefiskene. Piller man dem ud af

,·~ > -~·., ~ ' ....

Blæren, ligner de i hØJ Grad den brede Bændel-orm; I:.:1:rv~r, m"en, '?ffi ' ipan ,vil, kan man nemt ()y~rtyde sig om deres Ufarlig~ed ved at sluge nag-

. le af dem levende. Resultatet bliver negativt, jeg , I

taler af egen Erfaring*). Ganske ufarlig for Men-nesker er ogsaa den lange, til Tider centimeter­brede, hvidlige Ligulaorm, so,m undertiden træf­fes i BughulE:P.S IJ:?-dvolqe hos ~kalle, Brasen og be­slægtede Fisk. En mindre Slægtning af den findes ofte i Bughulen hos vore. Hundestejler. Begge Ar­ter af Indvoldsorm naar derE::s fulde Udvikling i Tarmen hos fiskeædeJ:?.de Fug~e som Lommer, Lap­pedykkere og Skarver.

Endelig har vi et Par Or~elarver, som særlig tiltrækker sig Op~rl_{_somheden, fordi de fore­kommer i de madnyttige Dele: af Fisken. Den ene sidder som ærtesto1:"e, hvidlig~ Blærer i Leveren af Knuden (Ferskvandskvabben) der af mange (svenskere) anses for en særlig Læk:kerbidsken. Dette har i mange Tilfælde s~ræmt vore Husmød­re, men uden Grund. .Hvis: der ikke er alt for mange Blærer, og Leveren iøvrigt er fin, er der in-

*) Velbekomme! - Red. ·

1935 SPORTS-FISKEREN 95

gen Anledning til at bortkaste Leveren for de Blæ­rers Skyld, kun bør de for Appetitlighedens Skyld fjernes, hvilket er let, da de som Regel sidder ud­vendigt, ja, ofte faar man dem lettest bort ved ganske simpelt at flaa den tynde Yderhinde af Leveren.

Den anden, for Mennesker ligesaa ufarlige, men af Udseende ligesaa utiltalende Larve sidder stundom frit, til andre Tider i aflange Blærer i Kødet af de lakseagtige Fisk, især Helt og Helt­ling. Det er imidlertid kun i den raa Fisk, de kan ses; i kogt eller stegt Fisk leder man forgæves ef­ter dem, da de ved Tilberedningen ligesom oplø­ses og forsvinder. Begge de heromtalte Orme hØ- · rer til Slægten Triaenophorus og lever som fuld­voksne kun i Geddens Tarmkanal.

I Havfisk, især Torsk, findes til Tider i Leve­ren og andre af Bughulens Organer, sjældnere i Kødet, spinkle spiralrullede Orme. Det er en Slags Spolormslarver, som er ganske ufarlige for Men­nesker**).

Fiskene plages imidlertid ikke blot af forskel­lige Slags Snylteorm; tværtimod kender man nu en hel Del Fiskesygdomme, som skyldes andre Aar­sager. Blandt disse skulde man forvente, at de af Bakterier fremkaldte Infektionssygdomme skulde være farlige for os Mennesker, men dette er in­genlunde Tilfældet. Hverken Geddepesten eller Rødsygen og den røde Byldepest hos Aalen er den mindste Smule farligt for vort Helbred, selv om vi spiser de syge Fisk. I R~glen er jo saadanne syge Fisk ret uappetitlige 9g kommer derfor ikke i Handelen, men de fiskend~' selv tilbereder ofte saadan Fisk, efterat de angii,ebne Steder er skaa­ret bort, og man kender ,ikke et eneste Tilfælde, hvor Folk er blevet syge eller utilpas af at spise dem. I denne Forbindelse kan tilføjes, at en ofte udtalt Frygt for, at Krebsepesten skulde være far­lig for Mennesker, ligeledes er ubegrundet, blot man sørger for aldrig at koge andet end tilsynela­dende friske og sunde Dyr. At spise Krebs, som før Kogningen er stærkt medtagne, døende eller helt døde, medfører aitid Fare for »Hummerfor­giftning«, helt uanset, };lvad der er i Vejen med Krebsene.

Kort sagt, naar vi undtager den lille let over­sete Larve til Menneskets brede Bændelorm, som altid dræbes ved ordentlig Kogning eller Stegning

**) Her maa bemærkes, at Smaabøvnene i danske Fiskerlejer, særlig langs Vestkysten, er meget pl1agede af Spolorm. Efter nogle Lægers Mening

stammer den fra Torsken. 0. A.

af den Fisk, hvor den kan forekomme, saa kender vi ingen Fiskesnylter eller Fiskesygdom, som og­saa kan angribe Mennesker. For Fiskerne kan de ofte være skæbnesvangre, og især i Klækningsan­stalter kan deres Hærgninger resultere i svære øko­nomiske Tab.

Til rationel Fiskebeskyttelse fordres altsaa og­saa, at man med alle Midler bør søge at hindre Sygdommenes Opkomst og Spredning, hvilket fomElsætter- et nøje Kendskab til dem. Men nogen Fare for Menneskers Helbred og Velbefindende frembyder de altsaa ikke - med den ene Undta­gelse.

Orvad Nybelin.

Overført til danske Forhold vil det sige, at man skal vogte sig for Torsk ikke blot i Maane­derne uden R - hvad Fiskerbefolkningen ikke overholder - men ogsaa, hvis den er utilstrække­lig kogt eller stegt. Desuden skal man maaske be­tæ~e sig paa at spise røget Helt, en Delikatesse, som vel faa af os har haft den Fornøjelse at stifte Bekendtskab med. Vi kender den kun fra Thisted'... egnen, hvor der en kort Tid i Legetiden tages en Del Helt i Vandet-Sø og Nors-Sø. Da den holder sig daarligt, faldbydes den kun i røget Tilstand. Knuden er ret sjælden herhjemme. Horker spi­ser vi ikke, og Gedde og Aborre plejer vi at koge ordentligt, før vi serverer dem. I Almindelighed kan siges, at Ferskvandsfisk er et af de sundeste Næringsmidler, Naturen byder os.

Red.

Udbytte! Der ligger et Sted en gammel Vandmølle. Æn­

der og RØrhøns holder til i den sivgroede Mølle­dam, og Ørreden bider godt i Bruset bag Stig­bordene. Omløbet er overhvælvet af Pil og El og opfyldt af store stene. Bækørreden staar i Smaa­stimer i den Hvirvel, hvor Bagvand og Omløb træf­fer sammen og - naa ja, nu er det hele ødelagt af Dambrugene.

En Vandmølle er imidlertid ikke noget særligt godt Aktiv i vore Dage, og saadan hvert andet-­tredie Aar var Møllen derfor i Handelen. Det var altid den samme ORS. i Købstaden, som ordnede Salget; han er faktisk den eneste, som i en Aar­række har tjent Penge paa den Vandmølle. Flink Mand forøvrigt, men havde den kedelige Vane at betinge sig Fiskeretten i Møllevandet som en Del af Honoraret. En kedejg Vane, synes vi, fordi Møl­len laa midt paa en Aastrækning, hvor vi havde

96 SPORTS-FISKEREN 1935

Fiskeret et Par Kilometer baade opefter og nedef­ter, saa vi maatte - skulde da strengt taget gaa en Omvej for at komme fra den ene Del af Revie­ret til den anden. Naa - ORS. kom der aldrig uden Fredag Aften, og Mølleren var i Reglen lige­glad, blot man ikke traadte Græsset ned i Engen, for han levede mere af Jorden end af Mølleriet.

Det var netop saadan en smuk Fredag Aften, at ORS. og et Par af hans Venner med deres Grej­er plus en velforsynet Madkurv kom ned til Vand­møllen i en aaben Bil. De fik en god Aftensmad af Kurven, men de kunde ikke fange noget. Ubegri­beligt! Kendte de virkelig ikke den tykke Elletrun­te i Svinget, hvor vi - jeg mener man - altid kunde lokke en Halvpunder til at nappe. Det er en af Mærkelighederne ved Bækørreden, at den li­gesom har faste Stationer langs Aaløbet. Tager man en Ørred ved et af disse Tilhold, saa kan man være vis paa at træffe en Kammerat af lignende Størrelse der næste Aften. Prøvede ORS. og hans Venner virkelig ikke nogle Fluer med et langt Ka~t fra Broen over Stigbordene ud i Skumhvirvlerne nedenfor? Der kunde man ligefrem ikke undgaa at faa Nap, selv om det var Smaafyre, som gik der. Og hvad med de store Sten, der hvor Brinken var skredet ud, og hvor vi i sin Tid tog den første, som virkelig vejede over 500 gr, ikke blot var næsten et Pund. Vi har en Mistanke om, at ORS. ikke no­gen Sinde kom saa vidt, at han kendte sit Fiske~ vand.

Situationen var prekær, men blev reddet ved Tilsynekomsten af Møllerens lille Søn. der kom oppe fra Hejrehøllet med tre smaa Fisk, af den Slags, som vi plejer at sætte ud igen. ORS. frittede, om han havde taget de Fisk paa Møllens Re vier, eller der, hvor Doktoren havde Fiskeriet.

-Hwa. - Ved du ikke, hvem der har Fiskeriet her? - Det kinner a it noued te. Lige meget, hvad skulde han have for de Fisk? Ja, Doktoren plejede at give 50 Øre Stykket.

Som Børn kan lyve, det har vi kun gjort een Gang. Men Drengen fik en Daler, og de smaa Fisk blev - stuved"' i Byg-sækken, tror man. Nej-nej. Hver af dem blev omhyggelig sat paa en af de tre Kroge, der hele Aftenen havde været saa uhyggeligt tom­me og anbragte saaledes, at de hang ud over Bag­smækken. Saa satte ORS. fuld Gas paa Studebake­ren, og Selskabet for afsted, med Fiskene vajende ret ud i L1_ift,11 som smaa Sejrsfaner. Saa kunde da hele Egnen s-e , at ORS. havde faaet Fisk.

Dr. Devon.

Et Par Fluers Historie.

De færreste Lystfiskere aner, at der. bag man­ge Fluenavne gemmer sig en hel lille Historie. Flu­erne er ofte opkaldt efter den Lystfisker, som i sin Tid konstruerede Fluen. A. Cortney Williams har i sin Bog »Ørred Fluer« (Trout flies ) givet en Beskrivelse af flere Hundrede Fluer. Jeg skal her oversætte Historien om et Par af dem.

»Coachman«. (Kusken) . Mens denne Flue her i Landet (England) mest

benyttes som Aften- eller Natflue i varmt Vejr, vi­ser det sig, at den i U. S. A. (ogsaa her i Danmark) fanger i alle Vandløb og paa alle Tider af Dagen. Coachman Fluen er ikke Efterligning af noget na­turligt Insekt, men bliver rimeligvis antaget for et Møl. Coachman kan bruges baade som »vaad,< og »tør« Flue. Mange Lystfiskere antager, at Flu­en er bedre, naar Vingerne har mistet deres hvide Farve og er blevet graalige.

Fluens Oprindelse skriver sig fra Tom Bos­worth, som var Kusk under følgende tre engelske Reg·enter: George IV, William IV og Dronning Viktoria. Af en anden Formodning er dog en Kor­respondent til »The Field«, der i 1853 skrev: Den Lystfisker, der opfandt Coachman Fluen, plejede at fiske i Cray i Kent: han manglede en Dag . en Flue og bandt derfor selv en; denne Flue var ikke tidligere beskrevet, og Lystfiskeren, der bandt den, var Kusk - Jack Hughes - og Fluen blev senere opkaldt efter ham.

Wickhams Fancy. Denne Flue er ikke nogen Efterligning af et

naturligt Insekt. Ikke desto mindre er den de fle­ste Steder en udmærket Flue. Den er efter min Menin~ bedst til Regnbueørred, men dog ogsaa god til Havørred. De bedste Vejrforhold synes at være en Kombination af stærk Blæst og Solskin.

Den blev først fremstillet til Dr. C. T. Wick­ham i Hammonds Forretning i Winchester. Den ligner Cockerton Fluen, om hvilken Dr. Wickham siger: Jeg plejede at fiske med den som Dreng i Sutton Seatney, fem Mil fra Whitchurch ved Flo­den Test, men jeg tror, den havde flere Haar og mindre Guld. Da jeg ikke var i Stand til at faa nogle Prøver af Cockerton, gik jeg mine egne Veje, og Guldet syntes for mig mere tiltrækkende, for­di det gav et olivent Skær, naar jeg holdt det i et Glas Vand. Hvad enten dette var rigtigt eller ikke, Resultatet blev en dræbende Flue. En Tid mon­terede jeg den med blege olivenfarvede Haar.

Williams Favorite. Denne Flue blev første Gang bundet af min

1935 SPORTS-FISKEREN 97

Fader, og blev brugt af ham i 60 Aar. Han fandt den uden Tvivl bedre end nogen anden vaad Flue. Hvor mange Tusinde Bæk- og søørreder han har fanget paa den, ved jeg ikke, men paa Fisketure fangede han altid nogle flere end den »Næste Fyr«.

Fluen ligner ikke noget naturligt Insekt, men jeg fastslaar, at jeg ikke kender bedre vaad Flue. Hvis jeg skulde blive stillet overfor det Spørgs­maal at skulle gaa gennem Livet med een Flue, vilde jeg uden at betænke mig vælge denne. I mange Aar har den været min standard Flue fra Maj til September. Jeg har prøvet den overalt i England, Frankrig, Belgien, Østrig og Czekoslo­vakiet. Overalt har den givet mig uanede Fangster baade i Strømløb og Søer. At denne Flue ikke er bedre kendt, mener jeg skyldes, at den aldrig er opført paa Forhandlernes Liste over Fluer.

Som en all-round vaad Flue er Williams Fa­vorite udmærket, og mine Venner, som har prøvet den er af samme Mening, som jeg. Den kan ogsaa anvendes som tør Flue, og jeg har fanget mange Fisk paa den paa Dove-Floden, naar bedre kendte Tørfluer ikke har kunnet rejse en Fisk. Williams Favorite bestaar af: Sorte Haar, sort Silkekrop isprængt med Sølv og tre lange sorte Haar som Hale.

Som De vil se, har jeg blandt de mange Fluer, som er beskrevet af A. C. Williams udvalgt 3, som ikke er Efterligninger af naturlige Insekter. Hvorfor bider Ørreden paa disse Fluer? Jeg ved det ikke, men maaske De kan give en Forklaring. I alle Tilfælde er her Stof til Eftertanke.

Paw.

FISKEVEJR Det er Højsommer nu. - Nedenfor mit Vin­

due maver den »tungt henskridende« sig afsted ud mod Fjorden, tæt besat. med Skive By's Ungdom af alle Aargange og Farvenuancer. Det kan næppe nytte at starte Syd paa til de gode Fiskegræsgan­ge, Syd for Hagebro - Vejret er for fint - og et Forslag fra Hjemmets Herskerinde om en Tur til Stranden faldt automatisk væk, da jeg begyndte at tale om, at saa maatte hun hellere gaa ud at tænke paa Madkurvens Indhold. Det var for ·varmt.

En diskret Blafren af Solsejlet fik mig til at hive Avisen væk, og en omhyggelig Undersøgelse fra Altanen resulterede i en Opbrusning af den haabløse Patentoptimisme, som er de fleste Lyst­fiskeres store Skavank.

Jeg ringede til »Slanke« (Vægt 100 Kilo mindst) og fortalte ham, at det var Fiskevejr. Han antydede diskret, at var det noget, saa var det sna­rere Øl vejr, men . desuden kunde han vist ikke for­lade Bixen en Fredag. Lidt efter ringede han, at nu havde håns »Lillemor« lovet at passe paa Ro­sinerne, saa hvis jeg skaffede Vogn, var han med. Min Kredit hos Udlejningsfirmaet var i f . f. Orden, og 20 Minutter senere gik en af Henrys Negercyk­ler for fuld Gas mod Sdr. Resen. Slanke sad og gryntede saa løjerligt. Paa min kærlige Fore­spørgsel oplyste han, at det var en dyr Tur. Jeg tav, som kun en forstaaende Kammerat kan tie over­for andres ægteskabelige Problemer, og lidt efter var Makker færdig· med Udregningen af Forskel­len mellem det Tapet, som han havde holdt paa, og det Tapet, Lillemor havde faaet Løfte paa. 1 Kr. ekstra pr. Rulle til en stor Stue - naa, vi har jo alle været paa den.

Og da Rokken først var paa Plads ved Meje­riet, og vi igen skuede det elskede Terræn, var den 0. K. igen. Slankes diskrete Forbandelser over By­drengens Ormebedømmelse var kun hans sædvan­lige Præludium til Dyppefiskeriet, og snart efter luskede vi fra Hul til Hul, han med Orm og jeg med min Yndlingsflue. Brisen var i Aftagende, og de store Bækørreder nøjedes med at gaa en Tur rundt efter Fluen, uden et Øjeblik at drømme om at slaa efter den. Vandmøllehullet var beboet. Gang paa Gang blev Slankes Orm spist, og Gang paa Gang satte han nye paa. Endelig slog han til.

Op kom en Regnbue paa ca. 10 ctm, fuldstæn­dig firkantet af alle de Orm, den havde ædt. Slan­kes Jubelord kan ikke trykkes.

Forhaabningshullet blev fisket af. Heller intet. Og saadan gik det alle de gode Huller igennem. Kl. 8 gav vi op og undersøgte vore Madkasser. Et Par Klemmer og en enkelt Dobbeltøl (2 Tuborg) satte atter Haabet i Højgear. Mørkningsfiskeriet med Flue er tit det allerbedste . Jeg gik lidt nedad, og Slanke dejsede »æ bag<<.

Nede v:ed Karolines Hul havde Aaen væltet Skrænten ned i Vinter. Jeg lagde Fluen over i Bag­vandet nogle Gange, og pludselig saa jeg »hvidt« derovre. Bæstet, der havde hugget Fluen, var gaa­et ned bag Knoldene med det samme, og der stod den. Jeg rykkede og· trak nedefra og ovenfra og li­gemeget hjalp det. Piben blev banket haardt ud paa Stangskaftet, heller ikke det rørte Bæstet en Centimeter.

Saa brølede jeg paa »Slanke«. Han kom for fulde Sejl, helt udaset af Tempoet og minus Inder­siden af Permissionerne. Pigtraad er alle Lystfi­skeres Fjende Nr. 1. Hans Ankomst gav straks Ør-

98 SPORTS-FISKEREN 1935

reden Anledning til at flyve ud af Hullet og slaa et Par Slag henad Bunden af Aaen.

Pæn Fisk - sa' han. Mindst 6 Pund, Han fik Fangstkrogen, og jeg lagde fuldt Træk under den Blanke. Hardy's tynde Gut skreg uhyggeligt der­ved. Men hver Gang Fisken skuede Slanke med Krogen, gik den sin Vej igen. Og først, da jeg fik den paa saa lavt Vand, at Slanke kunde vade ud bag den, maatte den op.

Det var en bitte pæn Fisk, vi var klar over, at de 6 Pund ikke nær slog til. Og da vi fik den lagt til Lit-de-Parade i Vognen og trissede hjemad, var vi klar over, at det havde været Fiskevejr. Den kære Fisk var kun 80 ctm. og den vejede godt 12112 Pund. Faconen var af den søde buttede, som i sin Tid var moderne.

Og at se »Slanke« bevæge sig hen til sin Stol i Kroen med smaa Hop med samlede Ben af Hen­syn til den manglende Buksebag var en ekstra Glæde paa en af disse skønne, skønne Dage.

Lad mig til Slut oplyse, at Aaen er godt be­lagt med Fisk i Aar. Der er taget en Del af de but­tede Skønheder paa 10 til 14 Pund. Og da Skive Lystfiskerforening har indført billige Weekend­kort, gyldig fra LØrdag Middag til Søndag Aften, haaber vi, at se en Del af vore Kolleger som Stor­fangere ved den tungt henskridende Karup Aa.

ÆrbØdigst

Fluemanden.

Gudenaaen. Der har i lange Tider, skriver »Silkeborg Soci­

aldemokrat«, været en Del Utilfredshed med For­holdene vedrørende Lystfiskeriet i Gudenaa paa Strækningen Silkeborg til Kongens Bro. Ved For­handling mellem .Silkeborg Fiskeriforening og Re­præsentanter for de paagældende Lodsejere er man imidlertid naaet til en Ordning, idet man medde.­ler, at der imellem »Gudenaaens Lodsejerforening« fra .Silkeborg Langsø til Kongens Bro og Silkeborg Fiskeriforening er indgaaet en saalydende Kon­trakt:

Udvalget, der ved sin Underskrift herpaa inde­staar Silkeborg Fiskeriforening for at have den for­nødne Bemyndigelse til at optræde paa de interes­serede Lodsejeres Vegne, bortlejer herved Retten til Lystfiskeri i Gudenaaen fra Silkeborg Langsø til Kongens Bro til .Silkeborg Fiskeriforening for et Tidsrum af et Aar fra den 15. Juli 1935 og kan kun opsiges med et halvt Aars Varsel til en 15. Juli.

I Vederlag for Fiskeretten erholder Lodsejerne . ved Salget af Aarskort 10 Kr. , for Ugekort 5 Kr., for Dagkort 2 Kr. for mandlige Fiskere, medens

deres Hustruer fisker gratis. Silkeborg Fiskerifore­nings Medlemmer erholder mod Forevisning af Medlemskort straks en Rabat paa 2 Kr. paa Aars~ kort og 50 Øre paa Dagkort, saaledes at de beta­ler disse med henholdsvis 8 Kr. og 1,50 Kr.

Silkeborg Fiskeriforening erholder hvert Aar 15 pct. af de indkomne Penge ved Salg af Fiske­kort, mod at lade Kortene trykke og fordele paa Salgsstederne, og afleverer Regnskabet inden Lods­ejerforeningens Generalforsamling, foreløbig efter nærmere Aftale.

Lystfiskerne har Ret til uhindret at fiske i Gudenaaen paa Trækstisiden, dog ikke paa de en­kelte Lodder, hvor Bredejerne har nægtet at til­træde Lejemaalet, men disse Lodder maa af Ejer­ne tydeligt afmærkes. Lystfiskerne maa ikke drive Erhvervsfiskeri.

Alt Fiskeri er fotbudt i Tiden fra 15. Maj til 15. Juli.

Lystfiskerne har kun Ret til at færdes paa en Sti langs Aaen, der maa ikke hetjfastes Papir, Kro­ge, Flasker eller lignende, ligesom de heller ikke maa beskadige Hegn, Ruser, Græs eller Korn, men færdes med Hensynsfuldhed til Lodsejerne.

Saafremt det . viser sig, at uvedkommende fi­sker i Aaen, skal hver af Parterne anmelde Sa­gen til Politiet.

Bredejerne beholder deres personlige Ret til lovligt Fiskeri som hidtil.

Kortene skal paa Anfordring forevises saavel af Lodsejere som Lystfiskere.

Omkostningerne ved nærværende Kontrakts Stempling betales af .Silkeborg Fiskeriforening. Af Hensyn til Stemplingen bemærkes, at det aarlige Vederlag for Fiskeretten ikke antages at overstige 1000-1500 Kr.

Ved Oprettelsen af denne Kontrakt mener Sil­keborg Fiskeriforening at have medvirket til en Løsning af Lystfiskeriet i Gudenaaen, som dens Medlemmer og andre Fiskeriinteresserede forhaa­bentlig vil paaskønne. »Lodsejerforeningen« har stillet sig meget imødekommende, idet nogle af dens Medlemmer fra første Færd var imod at til­lade Fiskeri, da man følte sig generet af mindre hensynsfulde Folks Færdsel i Engene. Meri da man indsaa, at man ved denne Overenskomst kom ind under ordnede Forhold, og man med Hensyn til det fremtidige Fiskeri i Gudenaaen og Silkeborg­søerne havde fælles Interesser, mente man at vare­tage begge Parters Interesse ved at afslutte oven­staaende Kontrakt.

Man venter allerede til næste Aar, at en Del af Lodsejerne fra den anden Side af Aaen vil slut­te sig til »Lodsejerforeningen«, . der foreløbig kun

1935 SPORTS-FISKEREN 99

et for »Trækstisiden«, da man sikkert kan enes om et fælles Arbejde, der har Interesse for alle Lods­ejerne langs Gudenaaen.

Fiskekort kan løses hos Silkeborg Fiskerifore­nings Kasserer, Hr. Købmand N. L. Jensen, Grøn­negade, og paa flere af Hotellerne i Silkeborg og i Resenbro Kro, Svostrup Kro og Kongensbro Kro.

Fisketegnssagen.

Dansk Sportsfiskerforening vedtog paa sin Ge­neralforsamling i Stege den 2. Juni under Hensyn til Ferskvandsfiskeriforeningens Stilling ikke i Øje­blikket at søge noget Lovforslag indbragt om Fi­sketegn, idet man dog ikke ved denne Vedtagelse vilde betragte Sagen som opgivet, men tværtimod arbejde videre paa dens LØsning.

Naar jeg gik med til sammen med Sportsfi­skerforeningens Formand, Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, at bringe Sagen frem i Ferskvandsfiske­riforeningen, var Aarsagen den, at det forekom mig, at der fra Sportsfiskernes Side var gjort et saa stort Arbejde i Sagen, at de havde Krav paa at faa noget at vide om Ferskvandsfiskeriforenin­gens Stilling. Nægtes kan det jo imidlertid ikke, at det var vægtige Argumenter, der saavel paa Besty­relsesmøctet som senere paa Generalforsamlingen anførtes mod Fisketegn. Naar en velorganiseret Forening som Silkeborg Fiskeriforening har 630 Medlern..'ller, vil Fisketegnsafgiften være en betyde­lig Skat at lægge paa denne Forenings Medlem­mer, og Fru Hoffmeyer, Sorø, har ogsaa Ret i sine Betragtninger om, at Fisketegnsafgiften for hen­de som Søforpagter vilde betyde en Kæp i Hjulet, ligesom man heller ikke kan se bort fra de for­skellige andre i Ferskvandsfiskeribladet refererede Argumenter fra Generalforsamlingen.

Imidlertid kan man vist , betragte det som· en given Sag, at det. ikke fra Sportfiskernes Side har været tilsigtet at lægge Ferskvandsfiskeriet Hin­dringer i Vejen; som Dirigenten, Landsretssagfører Jensby, anførte, var det netop Hensigten at for­bedre Fiskebestanden og at frembringe ordnede Forhold, og at det var ud fra disse Tanker, at For­slaget fremsattes. Det forekommer mig, at naar man fastholder dette Hovedsynspunkt, maa man ogsaa kunne tænke videre over Sagen. Jeg ved ik­ke, om man mulig kunde undtage de Vande, for hvilke der er Regulativ, og andre, der er i rationel Drift. Sagen skulde saaledes alene omfatte Vande , der planløs henligger »udyrkede«. Jeg erindrer, at Magister ' Otterstrøm i tidligere . Aar, · jfr. f. Eks.

Fvbl. 1920,•o,, har skitseret Forslag, hvorefter Sta-­ten i saadanne Tilfælde skulde kunne gribe regu­lerende ind; det var jo noget lignende, der her vil­de foregaa ved Indførelse af Fisketegn for dem, der fiskede i Vande, for hvilke der, f. Eks. efter Fiskerikontrollens Skøn,}~ke forelaa nogen plan­mæssig Drift. Afgiften skulde saa bl. a. benyttes til Ophjælpning af Fiskeriet i disse Vande. Jeg ser vel, at SpØrgsmaalet er vanskeligt, men jeg frem­hæver det kun for mulig at yde et Bidrag til dets LØSning. Nogen æbsolut SammenligD?,ng mellem· Fisketegn og Jagttegn kan, som Fiskeriforpagter Albers fremhævede, næppe foregaa; dertil er For­holdene altfor uensartede.

Vibo!ig, JUili 1935. Carl H andberg.

(Ferskvandsfiskeribladet).

Sportsfiskeren vil meget gerne høre Medlem­mernes Anskuelser om (wnnemførligheden af For­slaget.

Ungdommelige Bedrifter.

Sønnen, den yngste - vi kan kalde ham Juni­or, for vi har ikke indhentet hans Tilladelse til at sætte ham i Sportsfiskeren med Navn og øvrige Data. Altsaa Junior kom hjem og hev Rygsækken paa Køkkenbordet uden at sige noget, og det var ikke gode Tegn.

- Har det ikke givet noget? - Der ligger en seks-syv Stykker, men de

er smaa. Men I skulde bare set - og saa kom Hi­storien om »The big fish, that got away«:

Junior havde haft den paa nede i Hvirvlerne bag Turbinen, og for at den ikke skulde konune ind mellem de store Sten paa Bunden, havde han, stolen~e paa sine solide Grejer, halet til. Op kom Fi~en, men idet han vilde svinge den i Land, tør­nede den imod Stenmuren og slap af.

- Den var over to Pund - Junior . var græde­færdig - og havde jeg blot faaet den et Par Tom­mer højere op, havde jeg haft den.

- Den bliver nok i Bækken - trøstede vi -og saa kan vi gaa ned at tage den i Morgen, naar Vix er her.

Vix er Drengenes Fætter og jævnaldrende med .lunior. Han er god nok, selv om han er Københav­ner, men har en vidunderlig Evne til at falde i Van­det, naar der er den mindste Chane derfor. Der er en Overgang over Spj arup Bæk, la.vet af et Par Granstænger, med en gammel Ladeport over. Der faldt han i i Fjor, da han naturligvis gik paa Yder-

100 SPORTS.,.FISKEREN 1935

kanten af Porten, som saa vippede med ham i Bæk­ken. Naa - Bækkene er just ikke livsfarligt dybe her paa Egnen. Vi har i Aarenes Løb prøvet Dyb­den et Par Steder - sandt at sige - saa det er maaske noget, Vix har arvet efter sin Farbror. Vix var tre Aar, da et betimeligt Tag i Buksebagen reddede ham fra at slaa Kuldbøtte over Stævnen af Baaden i Hejlskovsø, der efter Sagnet er bund­løs - men Vandskræk lider han ikke af. Han hen­tede sig en vaad Hale et Par Gange i Fjor, fik ikke Tag paa Ørredfiskeriet, men havde det bedste Haab til i Aar.

Vi havde alle det bedste Haab, da vi ud paa Eftermiddagen cyklede ned til Turbinen, vore to Sønner, Vix og undertegnede. Vixs Far er ganske vist ogsaa Lystfisker, men foretrækker at sidde ro­ligt i en Baad med et Par røde Flod at kigge paa og en Cigar i Munden. At trave op og ned ad stejle Aabrinker, svingende en Fluestang, er ikke noget for hans Temperament, saa han blev hjemme i Hængekøjen med en Roman.

Vi andre havde en meget hyggelig Eftermid­dag. Junior og Vix gik paa egen Haand, mens Se­nior, vor ældste søn, anbragte sig pa.a Muren ved Turbinen. Han havde opdaget, at der ganske rig­tigt stod en stor Ørred ,nær Skumhvirvlerne og prø­vede med alle Midler at lokke den til Bid. Han lod Fluen danse lige over den, forsøgte Spinner, ja, lod en fed Orm spille lige for Næsen af den - ikke af Flækken rørte det den.

- Den har set dig - mente jeg - du kan lige saa godt give op.

- Junior har Ret, den er over Kiloet, lød Sva­ret, men du maa hellere gaa, det er dig, der skræm­mer den.

Vi drev ned ad Aaen. Det var vist ved den Lej­lighed, jeg prøvede at sætte en Orm paa en lille Spinner og liste den ned i Strøget mellem Pilebu­skene. Der kom øjeblikkeligt Nap, et raskt Tag, og der hang hele Molevitten oppe i Busken uden for Rækkevidde; og - oh Skændsel, først sprællede Ørreden af, ned i Bækken, og saa fulgte Spinneren efter - Guttet var sprunget . .

Senior var lidet trøstefuld, da han kom til. - . »Det har du rigtig godt af,« mente han - »det kan man ikke, naar man er Sportsmand.«

Kombinationen: Flue plus Larve, eller Orm plus Spinner har iØV'i!'igt i eng·els~e .Sportsblade været Genstand for Diskussion med det Resultat, at det er endelig sat i Klasse med almindeligt Or­mefiskeri og - jeg skal aldrig gøre det mere.

Naa, Senior og jeg drev ned langs Bækken og fik nogle Stykker, de fleste fra Broen over nogle Stigborde, hvor der stod en hel Stime nedenfor, og

Kunsten nærmest bestod i at holde Balancen paa ·det smalle Bræt og samtidig undgaa at komme i Karambolage med de Buske, som· hang ud over Vandet og dyppede deres Kviste i Hvirvlerne.

Senior havde fonesten en lille Oplevelse, da han for at komme længere ned ad Bækken maatte helt op over Brinken et Sted, hvor et Nælde- og Brombærkrat spærrede Vejen langs Bredden. Han kom raskt nok op, men endnu hurtigere tilbage og fortsatte med Stormskridt henimod mig, seende sig tilbage.

- Jeg satte omtrent Næsen lige i en værre Brumbasse deroppe, forklarede han lidt forpustet, - heldigvis blev Tyren lige saa overrasket som jeg. Forhaabentlig er den ordentligt tøjret.

- Det har du rigtig g·odt af, mente jeg. Man skal ikke stange Buh med Spjarupgaards Præmie­tyr, na.ar man er paa Ørredfangst. Men, hm, maa­ske burde vi holde os paa den anden Side · Bækken.

Jeg har nemlig ogsaa Respekt for Tyre. Jeg er en Gang selvanden paa en maaneklar Høstaften blevet jaget langs en Banedæmning af en gnaven, hvid Tyr - frygtelig at skue i Maanens Straaler og ulmende hult og uhyggeligt. Jeg slap op i et Træ, og min Ledsager paa Hovedet i en Mergel­grav, og da Tyren· vendte for at finde noget an­det at lade sin Vrede gaa ud over, mødte den sin 12-aarige Røgter.

- Nu skal vi hjem, Cæsar, sagde Drengen, og Bæstet fulgte ham som en Hund.

Men der var to, som var til Grin for Egnen bagefter.

Ved denne Lejlighed forlagde imidlertid Senior og jeg vort Virkefelt højere oppe ad Bækken, mens Bæstet brølede ovenfor Krattet paa den anden Si­de. Vi var ganske tilfredse med vort Udbytte, da vi kom ovenfor Turbinen og saa os om efter yng­ste Aargang. Solen var ved at gaa ned bag Lyng­højderne i Vest.

- Halloo - vi skal hjem nu. - Ikke endnu - svaredes der fra den anden

Ende af Turbinedammen, det gaar saa godt. - Jeg har to, det var Vix, som holdt et Par

Smaafyre i Vejret. - Vi lovede at være hjemme til Aften, forma­

nede jeg. - Kør bare i Forvejen, vi kommer bag efter,

lØd Svaret. - _Hvad vædder vi, Junior skal op efter Sølv­

djævelen, formodede hans ældre Broder. Sølvdjævelen var en stor skinnede Regnbue,

som der gik sære Frasagn om. Postherman havde haft den paa, og den havde splintret hans Top­stang. Krokresten paastod, at den rendte med to

1935 SPORTS-FISKEREN 10 1

af hans Kroge i Munden, og Lodsejer,en reklamere­de med den og mente, den holdt sine fem Pund. Djævelen holdt til i et Hul under en gammel, vand­ret udragende Pil i Svinget ovenfor Turbinedam­men. Tilrejsende Lystfiskere plejede at more sig med at bande over den. Var den først ned i sit Hul med Fluen, kom der ikke andet end Resterne af Snøren op.

- Han tager den saamænd ogsaa, bemærkede jeg forhaabningsfuldt. Junior plejer at gaa bag ef­ter mig og tage dobbelt saa mange Fisk. Han har en englelig Taalmodighed, som tager Pippet fra Ørrederne.

- Hvis ikke Vix falder i Vandet i det afgøren­de Øjeblik, tilføjede Senior maleciøst.

- Vi burde hellere se at faa Drengene med, be­mærkede jeg lidt uroligt.

- De kan sagtens bunde, beroligede Senior. Men der er langt op til Cyklerne, og - jeg tror, Ba-. rometret falder, hvis vi ikke er hjemme til Tiden.

En klog Mand undgaar Regn og Storm paa det ægteskabelige Barometer; det har reddet mangen Ørreds Liv ved Solfaldstid.

Vi naaede at komme hjem og faa skiftet, inden Spejlæggene var af Panden, men vi var enige om ikke at vente paa Drengene. Klokken var ni--ti Stykker, før vi blev urolige. Store Søster blev sendt ud ad Bøgvadvejen paa Cykle for at møde dem, mens vi ældre tog os en ekstra Sjus. Hun kom tilc bage med uforrettet Sag. De var ikke til at Øjne paa Vejen, og hun turde i Halvmørket ikke fort­sætte ad Stien over Tørvemosen. Den er nu heller ikke hyggelig, selv ved hØj, lys Dag, som den bug­ter sig mellem Tørvegravene. I mit stille Sind tænk­te jeg paa Vix's Evne til at falde i Vandet, men jeg udtalte ikke min Frygt for ikke at forurolige Fa­deren, derimod rejste jeg mig for at gaa ud efter dem.

- Nu skal jeg, Far, tilbød Senior. Klokken gik til elleve, da han kom tilbage. De kommer nede ved Bøgvad, barbenede og syngende af fuld Hals.

- Hvorfor kommer de saa sent. - Vix's Cykle er punkteret. - Har de fanget noget? - Om de har - 23. - Jeg har fanget 6, lød Vix's Røst ud fra Mør-

ket, inden vi endnu kunde se Optoget. Støvlerne hang over Styrene, og Taskerne bugnede. Drenge­ne selv saa farlige ud.

- Har I været i Vandet? - Kun paa tørt Land, oplyste Junior. Vix

sank i Hængedyndet ved det store Kildevæld, og jeg maatte jo hale ham op, og vi kunde ikke holde ud at gaa i det vaade Fodtøj . Har I et stort Fad?

Hele Familien var nu samlet i Køkkenet, hvor den ene Ørred efter den anden kom til Parade.

- De mindste er mine, oplyste Vix med Stolt­hed.

- 21, talte jeg. - Vi er ikke færdige endnu, forklarede Junior

og kom frem med en blank Regnbue. Her har vi SØlvdjævelen. Jeg narrede ham: halede haardt t il, saa snart han nappede, saa han kom ud i Aaen, og saa var det jo kun, om Grejerne kunde holde.

- Det er da kun en 2 Punder, kritiserede Se­nior. Sølvdjævelen skal veje 5.

- Saalænge den gik i Vandet, erklærede Ju­. nior med Verdenserfaring, men den vejer nu et Par Hundrede Gram mere. Og det sagde Vægten ogsaa.

- Ingen Trepunder denne Gang, min Dreng. Men det kommer nok, trøstede jeg. Tre Pund er Maximum for det Ørredvand. Min egen Rekord i Løbet af 10 Aar der er 1600 gr.

- Den er her, Junior halede en smuk Bæk­ørred op. Den snød nok dig, Bror, og den snød mig forleden, men jeg listede mig bagom den og kaste-· de lige foran dens sædvanlige Plads. Og saa kom den med et Drøn. Jeg maatte lege lidt med den, og det sinkede os, men da jeg fik den ind paa lavt Vand, smed Vix den op.

- Jeg gik ud f Vandet, forklarede den unge Mand.

- Ja, du er da ikke lykkelig, naar du ikke kan faa en Sok, mente Senior.

Kogt Ørred med Smør, frisk Persille og nye Kartofler er en herlig Ret, det fik vi næste Dag, og vi have heldigvis Naboer, som vi kunde forære no­get af vor Overflod.

Paterfamilias.

................................................................................ . . Et og andet.

. . . ................................................................................ Paa en Tur til Æbelø konstaterede vi, at Aale­

græsset er borte fra de nordfynske Kyster. En lo­kal Skipper forklarede os, a t Brændingen af den Aarsag er haardere over Grundene. En stærkere Brænding bevirker en stærkere Nedbrydning af Brinkerne. Havet æder selvfølgelig Land. Der er Sammenhæng i Naturens Husholdning. Heldigvis er det endnu ikke paavist, at menneskelig Ufor­stand er Skyld i Aalegræssets Uddøen, men vi har ved den sydfynske Kyst set, hvorledes Aalen og Aalekvaoberne fjæler sig i Aalegræsset og derfra kan fanges med Brile, saa vi P1Ra indrømme, at dets Forsvinden har økoncmt~k Betydning.

102 SPORTS-P'ISKEREN 1935

Krebs. September er den bedste Krebsemaaned. De

lækre Dyr tages bedst paa »Bakker«, bestaaende af en Hegnstraadsramme paa ca. 1/ 2 Meters Gennem­snit, hvorover er spændt et stærkt Net. Paa Mid­ten fastgøres et Stykke HalskØd eller andre Sener. Tre Snore fra Periferien forenes ca. 1 Meter oppe i en fælles Snor, som er fæstet til en Hasselkæp el­ler en udrangeret Fiskestang. Bakkerne sænkes i en Mergelgrav, hvor man ved, der er Krebs, eller i en sø eller Bæk, hvor Brinkerne er bratte. Et Par Stene bruges til at tynge Bakken ned paa Bunden.

Det er bedst at være tre Mand sammen og væ­re udrustet med et Klapbord og et Spil L'hombre­kort. Naar Bakkerne er sænket ned, er der lige Tid t il et Par Omgange, inden de skal efterses - de skal helst staa i Fred et Kvarters Tid. Har man en halv Snes Bakker, kan man undvære Kortene og faa Tiden til at gaa~ -med at gaa rundt og røgte dem. De skal hales op i en Fart, at ikke de med Halskødet beskæftigede·. Krebs skal faa Tid til at løbe ud af Bakken, 1 b.vilket de som bekendt gør baglæns. Man tager Krebsene med to Fingre paa Rygskjoldet og putter dem i Posen; er man fum­melfimret, bliver man knebet. I Vande, som ikke har været prøvet i en Aarrække, kan Krebsene bli­ve saa store som Jomfruhummer. Den beds.te Fis~e­tid er en Time før Solnedgang og til man ikke kan se længer.

Til Slut en af Chr. S. Jacobsens Opskrifter paa Krebsesuppe:

Krebsene koges i Salt og Vand. Halerne gøres rene, Skallerne stødes sammen med Smør og læg­ges i Gryden sammen med Franskbrød. Bouillon af Kød eller Fisk tilsættes og henstaar over svag Ild i en Time, den krydres med Dild og lidt Peber, den maa ikke koge. Suppen sies, Halerne lægges i, og den serveres. Gourmand.

Vejle Amts Folkeblad for 9. Juli meddeler: l>Fordøjet« en Fiskekrog paa 4 Dage.

At Fiskene, og særlig Rovfiskene, er i Besid­delse af en skarp Mavesaft, har man længe vidst, hvor skarp Mavesaften er hos en Gedde, fik Lyst­fiskeren, Malermester A. M. Pedersen i Kolind, for­leden Bevis for.

Han fangede i Skarresø en Gedde paa 2 kg, og da han ikke havde Brug for den straks, kappe­de han Snøren og satte Fisken ud i et Hyttefad med Krogen siddende i Maven - en Fremgangs­maade, der forøvrigt næppe vil vinde Dyrevenners Bifald.

Fire Dage efter slagtede han ifl. »Berl. Tid.« Gedden, og da han skar den op, fandt han af Fi-

skekrogen kun en 3 cm lang, gennemætset og op­løst Stump Staaltraad. Fisken havde omtrent »for­døjet« Krogen.

Den »Lystfisker «burde sikkert ikke have Fi­skekort. Hans Fremfærd kan kun betegnes som Dyrplageri. Red.

Næstformanden har ladet vort Fiskeri ved Al­bæk (som vedtaget paa Generalforsamlingen) af­mærke med to Skilte, saaledes:

ALBÆK FISKERI Kun for Medlemmer af Dalllsk Sportsfiskeri

Fiskeri forbudt fra 1. Juni-1. Aug. Strækningen vil for Fremtiden blive kontrolleret af

to Medlemme,r af Dansk SportsfiskeTiforening, D'Herrer N. P. Thomsen og Henrik Andersen.

Kartoffelmelsfabrikkerne. Paa Dansk Fiskeriforenings Generalforsam­

ling forleden blev der. anket over manglende Kon­trol med Fiskerierhvervet. Det ses, at Fiskerimini­steren svarede, at er der manglende Effektivitet, maa vi ændre Loven og gøre den strengere. Denne Udtalelse fører Tanken hen paa Forholdene ved Kartoffelmelsfabrikkernes Anlæg; her var det ikke en strengere Lovgivning, der egentlig tiltrængtes, men kun, at den eksisterende Lovgivning blev over­holdt. Var det sket, vilde megen Besværlighed væ­re undgaaet.

Vib011g, Juli 1935. Carl Handberg.

Hr. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, København, Hellerup.

Jeg har herved den Glæde at kunne meddele Dem, at Sagen med Fiskeriet i Gudenaa paa Stræk­ningen Resenbro til Kongensbro nu endelig er gaa­et i Orden. Saa godt som alle Lodsejerne paa den ene Side af Aaen, den Side, hvor Trækstien er, er gaaet med til at tillade Fiskeri mod LØsning af Fi­skekort. Kortene faas hos Silkeborg Fiskerifore­ning, i Resenbro Kro, i Svostrup Kro, i Afholdsre­staurationen i Kongensbro og hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg Pedersen, Kil­degaarden, Sminge St. , og koster for Aarskort Kr. 10,00, og for Dagkort Kr. 2,00. Det skulde glæde mi gmeget, om denne Ordning vilde blive benyttet i udstrakt Grad af Medlemmerne af Dansk Sports­fiskerforening, da det er en overordentlig smuk Aa­str~kning, der nu atter er tilgængelig, og da der ogsaa er Mulighed for gode Resultater, især med Hensyn til Geddefiskeri; men der findes ogsaa en Del Ørreder foruden Aborr er, Sudere og Brasert i store Mængder. Bjørn Hartz.

1935 SPORTS-FISKEREN 103

Uldhaandskrabben skal efter en Meddelelse i Jyllandsposten den 18. .-;runi være taget af en Ringkøbingfisker i Garn, og det siges endda, at det er den anden, der er fan­get i Ringkøbing Fjord i Løbet af kort Tid.

Hvorledes gaar det ellers med Uldhaandskrab­ben? Har den formeret sig stærkt i.vore Farvande? Nej, egentlig er den vedblivende en Sjældenhed. Selv ved Højer, hvor den først blev iagttaget (1933), og hvor Betingelserne skulde være særlig gode for den, er den sparsom, hvilket fremgaar meget tyde­ligt af følgende. En Seminarist fra Tønder Semi­narium har til Opgave at skaffe Uldhaandskrab­ber til danske Skolesamlinger, og han byder i den Anledning 1 Kr. pr. Stk., men kan ikke skaffe saa mange, som han kan bruge! .;•••••••••.111••··································································~ : : . . . . . Fra Redaktørens Lænestol . . ~ ................................................................................ .

Naar vi i dette Nr. har aftrykt temmelig meget af Ferskvandsfiskeribladet, skyldes det ikke, at Læ-

. nestolen eller Sommervarmen har virket sløvende paa Redaktøren, men den Omstændighed, at Fersk­vandsfiskeribladet har indeholdt særlig meget Stof af stor Interesse for os Sportsfiskere. Spørgsmaalet om Fisketegnene skal vi senere komme tilbage til.

:··············································································: Tilgængeligt Fiskevand . . . : ............................................................................... .

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort

· a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort · a 25,00 faaes i Østerga­

des Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Øster­

gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden

10. Juni til 20. Juli. Kort til Vorgad Aa faaes has Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­

ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­

kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. · Henning Christensen, Skovbjerg.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos

H. A. Hansen, Hadsten. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­

drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Hav­

ørred og Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og

Åarskort 15,QO. Kr. Kart faas hos Martin SGhmidt, Kio­

sken og FrØjk Fiskepark, Uge- og 4arskort kun hos ~ar­

tin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lu;ndenæs

Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen .

Harteværkets Reservoirer: (NØrresØ, Søndersø og

Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­

kets Kontor : Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv P:ru:; mod Forevisning af Medlemskort.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort hos fØlgende: Fr. Ru­

des Sportsmagasin, Jernbanegade 21, Kolding. - sønder­

bros Kiosk, Sønderbro, Kolding. - Hvilested Kro pr. Ej-

strup. - Afholdshotellet i Eistrup. - Gaardejer M. Nissen

·Jøker, »Hvilestedgaard« ved »Tudsbro«. Paa Kortene er

angivne de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen

. paa Kort er : Aarskort Kr. 22,00. - 3 Maaneders Kort

15,00 Kr., 1 Maaneds Kort Kr. 10,00 og Dagkort Kr. 2,00 .

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted MØlle til Havet. Ca. 14 km.

I<'iskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr.

inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­

Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­

kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«,

Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s

Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par'­

celler undtaget) . !alt samlet . Aabred 60 km. Fredningsti­

der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­

skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk

Cementstøberi. Endrup Kro og » Vestkysten<<S Kiosk, Es­bjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro

pa2. Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan lØ:o:es i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i

Svostrup Kro, i Kongensbro Afhold.51restauration, s~

hos Formamden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg

Pedersen, Kildegaarden, Sminge· St. '

Indholdsfortegnelse I. Fiskesygdomme og Mennesker. - 2. Udbytte. -

3. Et Par Fluers Historie. - 4. Fiskevejr. - 5. Gu­denaaen. - 6. Fisketegns$agen. - 7. Ungdommelige BedrHter. 8. Et og andet. - 9. Fra RedaJ.dørens Lænestol. - I 0. Tilgængeligt Fiskevand.

104 SPORTS-FISKEREN 1935

~

. -- . - ' . ' -- '

ERE's_•>. T_».e .•AElUA_.:LJTJi_', __ s __ ... _.w _IM_MlNG _REEL _ __ _ _ ~ = __ = =~= ·~ _ ~ -'- =- . . ,- . IDEAL FOR FLOAT FISH!~~~-~S~}~!~~

i

"A E R E L I T E" H J U L E T Bedste og billigste Spinnehjul til ,Prisen

ALLCOCK's Fabrikat

................................................................................ Gæstgivergaarden

, 'Tro Id høj'' Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3/4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. ................................................................................ Hotel Schaumburg, Holstebro.

Tell. .C.2 - 172. - - - Statstelefon 16. Byens ældste og førende Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Westy Hald.

~1--[Xl--~~~~~~-=:;:~lii;:::l~~~l!r::Jil~_,

LYSTFISKERE SE HERI

~ Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer, Spin~er, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­findes hos undertegnede til billigste Priser. ~

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. J-

~~~~~~~~T_E_LE_F_o_N~211.~~~--~~~-

Holstebro Turistforen-ing I Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, ·Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dag!Jkort, løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-·vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

.konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr.

Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalfore~iilger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. _ (Lokalforeningerne skal selv incassere

Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d . 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Asylgade 19,

Odense. Telf. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom-

mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykker i, Holstebro.