2. halvår 2011udforskOM fOrskning på AArhus universitetshOspitAl

CT, MR,

PET, SPECT...

TEMA: billeddiagnostik

Røntgen,

ultralyd,

Hjulpet af nyeste forskning:Unik løsning afslører gigt i ryggen

2 · udforsk

Udforsk udgives i samarbejde mellem Aarhus Uni versi tet, Health og universitetshospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland: Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital, RiiskovAalborg SygehusAalborg Psykiatriske Sygehus

Den primære målgruppe er ledere, forskere og forskningsinter­esserede på universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg samt på Health, Aarhus Universitet. Desuden sendes magasinet til regionspolitikere, pressen og andre eksterne interessenter.

Redaktionsudvalg pr. 1. oktober 2011

Faglige redaktører:Cheflæge Claus Thomsen, (ansvarsh. i.h.t. presseloven)

Prodekan Ole Steen Nielsen, Aarhus Universitet, Health

Journalistisk redaktør:Kommunikationskonsulent Eva Bundegaard

Seniorkonsulent, journalist, MSA Kirsten Olesen, Aarhus Universitet, Health

AC­fuldmægtig Katrine Svane Jørgensen, Region Midtjylland

Journalist Anne Westh, Aarhus Universitetshospital

Journalist Anne­Mette Siem, Aarhus Universitetshospital

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll, Aarhus Universitetshospital, Risskov (børne­ og ungdoms­psykiatrien)

Journalist Gudrun Haller, Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksenpsykiatrien)

Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, Aalborg Sygehus

Læge Søren Østergaard, Aalborg Psykiatriske Sygehus

Lay­outBirgit StenouKommunikation, Aarhus Universitetshospital

ForsidefotoOle Hein Pedersen

Kontakt redaktionenTlf.: 78461652evabunde@rm.dk

UdgiverAarhus Universitetshospital

Oplag4.700

Artikler må citeres med angivelse af kilde

TrykDeFactoTryksagen kan genbruges

ISSN: 1904­1748Titel: Udforsk: om forskning på Aarhus Universitetshospital

Allan FlyvbjergDekanAarhus Universitet, Health

Jens Winther JensenSundhedsfaglig direktør,Region Nordjylland

udforsk

Revolutionen i diagnostikkenI dag tager patienterne det for givet, at man ikke blot skal kikkes på, men også ofte skal kik­kes ind i, for at lægerne kan finde ud af, hvad man fejler.Den udvikling, der igennem et århundrede er sket inden for de billeddannende teknikker, har revolutioneret udredning og behandling af sygdomme. Røntgenundersøgelse, ultralyd, SPECT, CT­, PET­ og MR­skanning – samt de nye kombinationer af de forskellige teknikker – har ført til et paradigmeskifte i forståelse af sygdomsprocesser og er nu uundværlige redskaber i moderne diagnostik. Tænk blot på, at man kan skanne et fosters hjerte ved mistanke om en hjertefejl, og så umid­delbart efter fødslen operere barnet, inden nyre, lever og andre organer tager skade på grund af iltmangel. Patienten med kræft får stillet diagnosen for sygdommens udbredelse og med de nye skan­ningsmetoder kan man tilrettelægge fx stråleterapeutisk behandling præcist. Andre eksempler er skanninger af hjernens anatomi og fysiologi – nu også med mulighed for 3D­billeder – der giver helt nye perspektiver for undersøgelse og præcis behandling af skader og sygdomme i hjernen – herunder mulighed for såkaldt deep brain stimulering. Patienter med symptomer på dissemineret sclerose kan i dag få stillet en meget mere præcis og hurtig diagnose ved hjælp af en MR­skanning. Og billeder af biologiske og kemiske proces­ser i forbindelse med en psykisk lidelse som depression er indenfor rækkevidde. Mulighederne for at få præcise og detaljerede billeder af menneskets indre er lige så væsentli­ge i forbindelse med forskning. Det er muligt at gå på opdagelse i menneskets indre, som man ikke havde drømt om for blot et par årtier siden. Ikke mindst de seneste årtiers forsøg med kombinationer af fx PET/CT og andre kombinationsteknikker er lovende. Udfordringen og muligheden er derfor – som professor, overlæge Jørgen Frøkiær pointerer i dette nummers tema­indledning – i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse det problem, man står overfor.Med temaet ”Billeddiagnostik – at se ind i kroppen” tager vi en rejse gennem nogle af de nyeste teknikker indenfor billeddiagnostikken, hvor sygehusene i Aarhus og Aalborg er særligt langt fremme. Morgendagens billeddiagnostik baseres på nye skannere karakteriseret af teknologiske kvantespring, som indebærer at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig det grænseløse. Funktionel billeddannelse fordrer udvikling af dedikerede sporstoffer og nano­partikler, som giver mere præcis diagnostik, og der opstår parallelt et voldsomt stigende behov for at teste, udvikle og validere nye metoder. På Aarhus Universitetshospital er vi godt rustet til at være med i denne spændende udvikling. Vi har personalet og infrastrukturen til i de kommende år at være krumtap på globalt niveau i dette hurtigt udviklende område.

God læsning

Ole ThomsenDirektør med særligt ansvar for somatik,Region Midtjylland

Indhold

FAsT

indh

Old

At se

hJulpeT AF nyesTe FOrskning

udforsk · 3

4 nyrekontrast uden skaning Med baggrund i Omniscan-sagen

forskes nu i at undersøge nyrepa-tienter uden brug af kontrastmiddel.

34 Færre smerter efter knæoperation Forskere i Aalborg har fundet en ny

teknik, som kan hjælpe patienterne til færre smerter efter en knæopera-tion.

36 hud fra grise hjælper brystopere-rede

Aarhus Universitetshospital har suc-ces med ny metode, hvor hud fra en gris indgår i brystrekonstruktioner.

38 Anne Mette har et lille stykke gris i kroppen

Anne Mette Jensen fra Hjørring er en af de første patienter, der har fået et nyt bryst ved hjælp af kunstig hud, som er udviklet fra en gris.

hJulpeT AF nyesTe FOrskning

6 Av, min ryg Efter tre års smertehelvede er Søren

Franck nu i effektiv behandling for rygsøjlegigt.

8 unge mænd med mere end almindeligt ondt i hovedet Overlæge Anne Grethe Jurik har ud-

viklet en unik løsning til at afsløre rygsøjlegigt tidligt.

40 søvn er en udfordring for børn med

Adhd Børn med ADHD kan have svært ved

at sove. Nu undersøger Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center sam-menhængen mellem sygdommen og søvnproblemer.

42 ny forskningsstrategi til psykiatrien Region Midtjylland har vedtaget en Forskningsstrategi 2011-20115 inden-for det psykiatriske område.

FAsT

indh

Old 6 hjulpet af nyeste forskning

35 udtrykt 43 nye forskningsresultater

53 Forskning i gang

55 nyt om navne

Bagside: Aktuel forsker

på opdagelse i fostrets hjerte side 13

Billede af en depression side 16

depression og blodpropper side 19

der er bid i 3d side 20

skræddersyet ultralyd side 22

hvor ondt gør det? side 26

Mr afslører benæder side 29

hjælp fra astronomien side 30

et nyt kik ind i hjernen side 32

At kunne se ind i mennesket krop er en vigtig forudsætning for at kunne stille mange diagnoser. I dag foretages syg­domsbestemmelse i høj grad ved at kom­binere forskellige billedteknologier, der hver har deres fordele.

TEMA

ind i kroppen

Et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital undersøger, hvordan man bedst muligt kan lave skanninger af nyresyge uden brug af kontraststoffer. Projektet tager sit udgangspunkt i Omniscan­sagen fra 2009, der trods sin triste baggrund på den måde er med til at give større viden og sikre bedre forhold for alle nyresyge patienter.

Nyreskanning uden kontrast

Af Anne­Mette Siem foto Helene Bagger

I januar 2009 offentliggjorde Aarhus Universitetshospital, at en række nyrepatienter, der var blevet MR-skannet med kontra-stoffet Omniscan siden havde udviklet sygdommen nefrogen systemisk fibrose (NSF). Offentliggørelsen var baseret på et forskningsprojekt, der på baggrund af fund af NSF-patienter i Herlev havde undersøgt, om også patienter fra Aarhus Universi-tetshospital havde udviklet sygdommen efter at være blevet MR-skannet med et gadoliniumholdigt kontraststof. Undersøgelsen fra Aarhus Universitetshospital slog fast, at fundene i Herlev ikke var en enlig svale, men at der var risiko for at nyresyge udviklede NSF efter brugen af kontraststoffer.

Samtidigt satte Billeddiagnostisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital en stopper for brugen af kontraststoffer

til nyrepatienter, der skulle udredes før nyretransplan-tation og gik over til CT-skanninger uden kontrast. På

baggrund af erfaringerne i Aarhus søsatte hospitalet et forskningsprojekt, der udforsker hvilke undersø-

gelser der er bedst, når man skal lave billeddiagno-stisk uden kontraststoffer.

Undersøgelser Uden kontrast

Det er forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm der laver undersøgelsen som en del af sit ph.d.-pro-

jekt. Hun er den første radiograf på Aarhus Universitetshospital, der laver en ph.d, og resultatet af hendes undersøgelse forventes at få stor indflydelse på billeddiagnostiske undersøgelser til nyresyge.

Forskningsprojektet inkluderer 50 nyrepatienter, der alle er kandidater til en nyretransplantation. Før en eventuel trans-plantation skal de igennem flere undersøgelser, der skal udrede hvor egnede de er til transplantation. Patienterne i projektet har alle fået foretaget en angiografi med brug af de tre billed-diagnostiske teknikker ultralyd, MR-skanning og CT-skanning – alle sammen uden brug af de kontrastvæsker, man ellers normalt ville bruge for at sikre billedkvali-teten. ”Vi sammenligner de forskellige skanningsformer for at se på, hvad der giver den bedste undersø-gelse. Men det er svært, for ingen af dem er i sig selv den gyldne standard”, siger Anne Dorte

4 · udforsk

udforsk · 5

anbefalet ultralyd som den primære undersøgelse forud for nyretransplantation.

kontrast giver gode billeder

MR-skanninger kom for alvor frem for ca. 20 år siden. Omkring 1997 begyndte man at bruge kontraststoffer til kar-undersøgel-serne. ”Det gjorde billederne til glansbilleder. Det blev meget lettere at få gode billeder af karrene med MR-skanning”, fortæl-ler Anne Dorte Blankholm. Dengang var der ingen mistanke om, at stofferne kunne være skadelige. I stedet betød de langt bedre undersøgelsesmuligheder. Siden er der sket en teknolo-gisk udvikling, der har givet skannerne bedre spoler, software og flere sekvenser, end da man begyndte med at bruge kon-traststoffer. Derfor er gode undersøgelser uden brug af kon-trast inden for rækkevidde. I sin ph.d. undersøger Anne Dorte Blankholm også forskellige metoder inden for MR-angiografi. Hun forsøger at finde frem til den bedste og mest robuste metode. Undersøgelser uden kontrast tager længere tid og kan være mere usikre. Derfor er tid og robusthed vigtige faktorer i at beskrive den bedst egnede undersøgelse uden kontrastmiddel.

bedre vilkår for nyrepatienter

”Omniscan-sagen var forfærdelig for de, der blev ramt af NSF. Men den har betydet, at vi har fået ny viden , og gjort vilkårene bedre for alle nyrepatienter”, siger Anne Dorte Blankholm. Undersøgelser uden kontrast til alle os andre ligger til gengæld noget ude i fremtiden, tror hun. ”Nogle karundersøgelser ville man godt kunne lave helt uden kontrast. Men der skal stadig udvikles for at opnå den ønskede kvalitet og robusthed. Det skal virke hver gang og være hurtigt” siger Anne Dorte Blank-holm. ”Det mangler endnu, hvis man skal undersøge hele krop-pen uden at bruge kontrast”.

Mr-skanninger, kontraststoffer og nyrepatienter De kontraststoffer der kan anvendes i forbindelse med MR­skanning tilfører væv eller organer en kontrast i forhold til de omgivende væv, så man lettere kan stille en diagnose. Normalt bliver kontraststoffet udskilt igen gennem urinen, men hos svært nyresyge patienter er nyrefunktionen så dårlig, at stoffet i stedet for kan ophobe sig i kroppen og lagres i knoglerne. Hvis stoffet frigøres kan man risikere at udvikle NSF. Det er kun ved brug af gadoliniumholdige kontraststoffer, at nyre­patienter har udviklet NSF. Alle kontraststoffer der bliver brugt til MR­angiografier indeholder gadolinium, men det er ikke dem alle der er lige stabile. Man ved i dag, at der findes gadolinium baserede kontraststoffer, der er mere stabile end Omniscan, og derfor mindre farlige for nyrepatienter. På Aarhus Universitetshospi­tal bruger man kun de mest stabile kontraststoffer.

Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm forsker i, hvordan man bedst skanner nyresyge uden at bruge kontraststoffer

Blankholm. Derfor bliver den gyldne standard i undersøgelsen operationsresultatet. Først der kan man se, hvilken undersø-gelse der virkede bedst.

Hensigten er at finde den bedste undersøgelse, der er så ufarlig, sikker og patientvenlig som muligt.

lang tid til resUltat

Det varer nok et par år endnu førend Anne Dorte Blankholm har materiale nok til at kunne konkludere på resultaterne. Hun må vente på, at der bliver fundet donorer til de undersøgte nyrepatienter, og det tager tid. ”Efter operationerne kan vi sige, hvad der er bedst; en af undersøgelserne eller en kombination. Målet er at finde frem til den bedste undersøgelsesform uden kontrast , siger Anne Dorte Blankholm. ”Perspektivet er, at vi fremover kan undersøge nyrepatienterne uden at udsætte dem for kontraststoffer og næsten uden at bruge røntgenstråler. Så har man en ufarlig undersøgelsesform, der er helt noninvasiv”, siger hun.

de forskellige metoder

De tre billeddiagnostiske metoder har hver deres fordele. På CT-skanninger kan man se forkalkninger, på MR-skanninger flow i blodårene og på ultralyd begge dele. Ultralyd er en dynamisk undersøgelse, hvor man ser udsnit at kroppen un-dervejs, mens man skanner. Det stiller store krav til den læge, der laver undersøgelsen, da man ikke på samme måde som ved CT og MR kan se på billederne og lave rekonstruktioner efter undersøgelsen er afsluttet. CT- og MR-skanninger giver 3-dimensionelle billeder, som man kan se på bagefter, og det er en stor hjælp for kirurgerne, når de senere skal operere, fordi de kan se, hvordan karrene ser ud i hele deres forløb. Efter Omniscan-sagen har Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Av, min rygSmerterne stak så voldsomt i nakke, brystkasse og hofter, at Søren Franck var parat til at dø. Både han selv og hans praktiserende læge troede, han havde kronisk ondt i ryg­gen, men efter tre års smertehelvede er han nu i behand–ling for rygsøjlegigt.

I flere år havde Søren Franck så stærke smerter, at han var parat til at dø. I dag kan

den 34-årige førtidspensionist male sit og morens sommerhus på Djursland

Hjulpet af nyeste forskning

6 · udforsk

udforsk · 7

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger

Kroppens lidt kantede bevægelser afslører, at 34-årige Søren Franck ikke er i fuldt vigør, da han tager imod i sin lejlighed på 3. sal i det centrale Aarhus. Men han har haft det langt værre. Inden han kom i behandling for rygsøjlegigt, kunne han slet ikke rette sig op.

– Jeg gik nærmest og samlede mønter op. Smerterne strømmede fra hoften op i brystkassen, nakken og skuldrene og tvang kroppen til at bukke sig sammen, fortæller han.

Det begyndte for 11 år siden med, at Søren Franck havde lidt ondt i ryggen, når han vågnede. Han var i lære som væksthusgartner og tænkte, at smerterne skyldtes fysisk arbejde. Men da de tog til, opsøgte han sin læge, der sendte ham til kiropraktor og fysioterapeut. Kiroprak-toren var ren tortur, så efter to gange stoppede han. I stedet eksploderede hans forbrug af smertestillende piller, og et højt sygefravær kostede ham en ansæt-telse, da han var udlært.

– Til sidst havde jeg så ondt, at jeg besvimede, når jeg foretog en halvhurtig bevægelse. Jeg satte mig til at vente på, at smerterne enten skulle holde op eller slå mig ihjel. Jeg er ikke typen, der springer ud ad vinduet for at begå selvmord. Ja, jeg var slet ikke i stand til at kravle over gelænderet. Men jeg var sikker på, at smerterne måtte være en dødsdom.

sov i to døgn

I løbet af et halvt år tabte Søren Franck næsten halvdelen af sine 110 kilo. Det voldsomme vægttab fik hans nye læge til at sende ham til undersøgelse for tarm-

eller mavekræft. Det var der intet af, men lægerne på Gastoenterologisk Afdeling V mente ikke, at Søren Francks ryg var helt, som den skulle være, og overførte ham til Reumatologisk Afdeling U. Her afslørede en MR-skanning, at han har rygsøjlegigt. Det er en betændelsestilstand, der til sidst gør ryggen så stiv og krum, at man ikke kan se fremad.

– Lægen spurgte, om jeg ville prøve intravenøst medicin. Jeg havde ingen betænkning. Smerterne havde kostet mig min nattesøvn i et halvt år, og jeg var parat til at prøve alt for at få dem til at stoppe. Medicinen virkede med det samme, og jeg sov i to døgn. Jeg vågnede først, da en sygeplejerske ruskede halv-voldeligt i mig, fortæller Søren Franck.

medicinen virker

Inden Søren Franck kom i behandling, var han tre timer om at komme ud af sen-gen. I dag klarer han det på 15-20 minut-ter, og en halv time senere bevæger han sig uden ekstrem stivhed, selv om hans seks nederste ryghvirvler er groet helt sammen. Kun når han bukker sig, har han problemer med at komme op igen.

Han får medicin hver ottende uge. Han har forsøgt at nøjes med hver tiende uge, men de to sidste uger viste sig at være et mareridt, fordi sygdommen igen blev aktiv.

– Medicinen virker ekstremt godt på mig. Den værste bivirkning er, at jeg hele tiden skal på hospitalet og stikkes i, siger Søren Franck, der igen har sin normale vægt.

udforsk · 7

8 · udforsk

Hjulpet af nyeste forskningAf Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger

Det er afgørende, at patienter med rygsøjlegigt får stillet diagnosen tidligt. Men det er svært, fordi sygdommen let forveksles med almindeligt ondt i ryggen. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling har udviklet en unik løsning med MR­skanninger.

tidig, om betændelsestilstanden er aktiv. Derfor kan MR bruges til at diagnosticere lidelsen tidligt og til efterfølgende at overvåge, om behandlingen virker.

Ideen til at bruge MR-skanning fik Anne Grethe Jurik fra et stort europæisk studie af CT-skanninger og strålehygiej-ne, hun er tilknyttet. Som radiolog fandt hun det naturligt at prøve en metode, som er uskadelig for patienten.

At hendes forskning er unik, fik hun et fingerpeg om, da hun for nylig var invi-teret til Sahlgrenska Universitetshospital i Gøteborg for at fortælle, hvordan hun diagnosticerer rygsøjlegigt. Her bruger man stadig røntgen og CT, mens MR-skanningerne nu bliver implementeret i en national standard i Danmark.

rygsøjlen knækker let

Rygsøjlegigt rammer især unge mænd. Sygdommen er til en vis grad arvelig, så

sidder mellem korsbenet og hoftebe-nene. I mange år brugte man røntgen og CT-skanninger (computer tornografi) til at afdække lidelsen, men ingen af dem kan bruges til at stille en diagnose på et tidligt stadie, da de kun kan vise større skader i led og knoglevæv.

trafikofre hjalp forskningen

I 1997 besluttede Anne Grethe Jurik at forsøge sig med MR-skanninger. Men først skulle hun vide, hvordan et sundt korsbensled ser ud.

– Vi fik lov at tage led ud af fem tra-fikdræbte, så vi kunne undersøge deres komplekse opbygning. Vi skal vide, hvor-dan et normalt led ser ud for at kunne stille en sikker diagnose. Vi har så bygget på med undersøgelser af, hvilke foran-dringer der er tale om ved rygsøjlegigt.

En MR-skanning viser også eventu-elle strukturelle skader og afslører sam-

Det begynder med ondt i ryggen. Med årene bliver smerterne kraftigere og kraftigere, og sygdommen ender med en ryg så stiv, krumbøjet og skrøbelig, at den i værste fald koster patienten livet.

I gennemsnit går der otte-ti år, fra rygsøjlegigt bryder ud, til man finder ud af, hvad der er galt. Men skal man sikre patienten et acceptabelt liv, skal diagno-sen stilles, inden rygsøjlen tager alvorligt skade.

– Der er forsket meget i leddegigt, mens rygsøjlegigt har levet et stille liv, selv om sygdommen er lige så hyppig. Forskellen er, at leddegigt får leddet til at hæve, så det er til at få øje på. Ved rygsøjlegigt har man ondt i led, der ligger skjult dybt inde i kroppen, siger overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling på Aarhus Universi-tetshospital, Nørrebrogade.

Rygsøjlegigt begynder typisk med betændelse i korsbensleddene, der

Unge mænd med mere end

Hjulpet af nyeste forskning

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Helene Bagger

Om rygsøjlegigt

• Sygdommen kaldes ofte Morbus Becterew efter den russiske læge Wladimir Bectherew, der beskrev sygdommen for cirka 100 år siden. Betegnelsen ankyloserende spondylitis vinder dog mere og mere indpas.

• Omkring en halv procent af befolkningen har sygdommen, heraf er 75­80 procent mænd.

• Sygdommen kan i flere år udløse smerter og stivhed i lænden, måske sammen med smerter der stråler til ben og lyske. Brystkassen kan også være stiv og øm. Uden behandling ender lidelsen med en stiv og krum ryg.

• Der går i gennemsnit otte-ti år, før diagnosen bliver stillet. Det skyldes blandt andet, at syg­dommen begynder gradvist og ofte er afbrudt af gode perioder uden gener.

Læs mere på spa­imaging.org.

Man kender ikke årsagen til rygsøjlegigt, men op mod 95 procent af patienterne har en bestemt vævstype. Den er ikke ene om at være skyld i lidelsen, så sammen med et andet institut prøver overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik at finde ud af, om sygdommen udløses af en bestemt bakterie

mange lever med smerterne i årevis, fordi de tror, der er tale om en familiesvaghed. Når de langt om længe går til læge, får de ofte at vide, at det er almindeligt at have ondt i ryggen.

– Jeg prøver at beskytte dem, der ellers ender med at få en ryg, der er så stiv og krum, at de ikke kan se fremad. Patienter med en stiv ryg får nemt brud, som de risikerer at dø af, fordi rygmarven rykkes over. Derfor skal de diagnostice-res, inden rygsøjlen vokser sammen, siger Anne Grethe Jurik, der i MR-skan-ningen ser efter patienter, som har foran-dringer i både korsbensled og ryg.

Man kender ikke årsagen til sygdom-men, men op mod 95 procent af patien-terne har vævstypen HLA-B27. Otte procent af danskerne har denne vævsty-pen, så den er ikke ene om at være skyld i rygsøjlegigt.

– Sammen med Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet prøver vi at finde ud af, hvad der går i kombination med vævstypen og udløser sygdommen. Vi ser blandt andet efter, om det skyldes en speciel bakterie, siger Anne Grethe Jurik.

Patienter med HLA-B27 er opmærk-somme på, om deres børn har arvet vævstypen, og det giver den fordel, at man kan opfange kommende patienter på et meget tidligt tidspunkt.

– Det er svært at afgøre, om børn har

Unge mænd med mere end almindeligt ondt i ryggenrygsøjlegigt, før de er færdige med at vokse i 20 års alderen, men jeg finder ud af, hvordan deres led ser ud, og ved det mindste tegn på forandring, kom-mer børnene til kontrol en gang om året, siger Anne Grethe Jurik.

gode mUligheder for behandling

Der er gode muligheder for at blive behandlet for rygsøjlegigt, hvis diagno-sen stilles i tide. Nogle klarer sig med gængse gigtmidler, også ved forandrin-ger i ryggen. Ellers prøver man biolo-gisk medicin, som hæmmer betændel-sestilstanden. Der findes forskellige præparater, der kan anvendes.

Overlæge, dr.med. Ulrik Tarp fra Reumatologisk Afdeling U i Nørrebro-gade er med til at kortlægge, hvem der responderer på medicinen ud fra et landsdækkende register over patienter i biologisk behandling.

– De biologiske lægemidler er det største fremskridt i reumatologien i mange år. Vi har brugt dem mod forskellige gigtsygdomme siden 2000. De er ofte meget effektive, og selv betydelige forandringer i knoglerne kan forsvinde. Medicinen virker ganske vist ikke på alle, men mange oplever en så markant nedgang i smerterne, at de fø-ler sig som genfødt, siger Ulrik Tarp

udforsk · 9

10 · udforsk

At se ind i kroppen

TeMA: Billeddiagnostik

Medicinske billeddannende teknikker er udviklet over mere end et århundrede. Diagnoser stilles i dag i høj grad ved at kombinere forskellige teknologier, der hver har deres fordele. Udviklingen er især gået stærkt inden for de sidste par årtier. Lægerne er gået fra at kunne se flade billeder af det indre af krop­pen til at kunne se ind i kroppen fra flere vinkler på én gang og se på udsnit eller skiver af et organ. Og fra blot at kunne se faste for­mer til at kunne følge processer som blodgennemstrøm ning igen­nem et organ eller nerveimpulsers vej til og fra hjernen.Teknikkerne bliver hele tiden forbedrede og er også mindre belas­tende for kroppen. Der er langt fra de første røntgenundersøgelser med stor strålebelastning til MR­skanninger, som baseres på mag­netisme. Udfordringen – og muligheden – er derfor i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse det spørgsmål, man jagter. Det forklarer professor, overlæge Jørgen Frøkiær, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET­Centret på Aarhus Universitetshospital.På den brede motorvej, som de billeddannende teknologier kør­er stærkt ud ad, er væsentlige milepæle passeret og flere venter forude. Udforsk er kort stoppet op ved nogle af fortidens milepæle. På de følgende sider har vi under temaet ”Billeddiagnostik ­ at se ind i kroppen” kikket nærmere på nogle af de områder af billed­diagnostikken, hvor universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg er særligt langt fremme.

udviklingen i medicinske billedteknikker

1886

-19

00

RadiUm og RøntgenA. H. Becquerel opdager i 1886 radioakti-vitet. Et par år senere isolerer Marie Curie grundstofferne Radium og Polonium. I 1895 opdager Conrad Röntgen røntgenbøl-gerne, der er energirige elektromagnetiske bølger, som kan trænge gennem kroppens blødere dele som hud, blodkar og nogle organer. Året efter bruger Walter Bradford Cannon røntgenstrålingen fra barium sulfat til at afbilde et dyrs indre organer. Thomas Edison udvikler det første simple røntgenapparatur.Med røntgen bliver det muligt at se fx brud på knogler og måle hjertets størrelse.

Af Eva Bundegaard

udforsk · 11

CtGodfrey N. Hounsfield skaber den første CT- skanner. CT er en røntgenundersøgelse med computer-frem-stillede tværsnit af det, man undersøger, enten det er hoved, krop eller lemmer. Ved skanningen roterer et røntgenrør en gang om kroppen for hver optagelse, mens der udsendes et tyndt, vifteformet strålebundt gennem det tværsnit, man ønsker afbilledet. Teknikken revolutionerer hurtigt røntgendiagnostik-ken. Med CT-skanning kan man skelne flere grå-tone nuancer end med røntgen. Det bliver muligt at se svulster i organer og se ind i hjernen. CT-skanning får stor betydning for diagnostik af kræft og ved lidelser i nyrer og urinveje samt ved ulykkestilfælde, der medfø-rer læsioner i hovedet eller det indre af kroppen.CT= Computerbaseret Tomografi.

1973

1957

1911

Radioaktive isotopeRGeorg de Hevesy bruger i 1911 for første gang radioaktive isotoper til at markere partikler, hvis bevægelse kan følges rundt i kroppen ved skanning.Ved at bruge kontraststof, der kan bremse strålerne, kan man bl.a. tage røntgenbil-leder af blodkar, ligesom kontraststof får stor betydning ved undersøgelse af nyrer og urinveje samt til påvisning af svulster med CT-skanning.

UltRalydHal O. Angers bruger ultralyds egenskaber i kom-bination med et gamma-kamera og skaber ultra-lydsskanneren. Ultralyd er lyd med frekvenser over det hørbare, som kan brede sig i både gasser, væsker og faste stoffer. Ultralydsskanne-ren fungerer i princippet ligesom et ekkolod, der sender lydbølger tilbage fra det, der rammes. Ultralyd udvikles op gennem 60’erne, og bliver et epokegørende supplement til røntgenunder-søgelser og andre billeddannende teknikker. Ekkokardiografi – ultralydsundersøgelse af hjertet – gør det fx muligt at registrere hjertets pumpefunktion og hjerteklappernes funktion. Teknikken får også stor betydning ved rutine-mæssig undersøgelse af fostre.

At se ind i kroppen

Foto Ole Hein Pedersen , Michael Harder m

.fl.

12 · udforsk

mR og petLauther og Mansfield udvikler MR-skanneren som de modtager Nobelprisen for I 2003. MR er en undersøgel-sesmetode baseret på en kombination af anvendelsen af magnetfelter, radio-bølger og avanceret computerteknik. Med MR kan man undgå røntgenbestråling af patienten. MR giver også bedre billeder end de første CT- skannere. Det bliver muligt at tage billeder af bl.a. hjerne, rygmarv, rygsøjle, knogler og visse organer. På den måde kan man fx få billeder af syg-domme som dissemineret sclerose og diskusprolaps.Samme år udvikler Ter-Pogossian, Phelps, Hofmann og Nutt skaber i 1977 den første PET-skanner. (PET-skanning er en undersøgelsesteknik, hvor man ved hjælp af hurtigt nedbrydelige, radioaktivt mærkede sporstoffer kan få snitbilleder af organismens stofoptagelse eller stofskifte. PET-skanning adskiller sig fundamentalt fra CT-skanning og – og senere MR-skanning - som fortrinsvis fremstil-ler billeder af kroppens opbygning. PET giver billeder af kemiske processer som fx enkelte cellernes stofoptagelse. PET-skanning bruges fx ved diagnostik og behandling af kræft, hvor man ved hjælp af PET bl.a. kan vurdere effekten af en behandling.PET= Positron Emission Tomografi. MR= Magnetisk Resonans.

kombinationeRDe forskellige skanningsteknikker har hver deres fordele og ulemper. I løbet af de seneste årtier er der udviklet flere kombinationer af de beskrevne teknikker, som tilfører synergi til den diagnosti-ske anvendelse.En af de mest succesfulde kombinationer af skanningsteknikker skabes af David Townsend og Ronald Nutt, der i 1998 kombinerer PET/CT, og dermed forener fordelene ved skarpe anatomiske billeder fra CT-skanning med bedre informatio-ner om aktivitet i cellers stofskifte. Det betyder, at man i dag kan få fremragende funktionel billedfremstilling af tumorer, organ-funktionsændringer i lever, hjerte og hjerne.

speCtSPECT-skanning udvikles i midten af 80’erne. Denne teknologi baserer sig på at et gamma-kamera kan rotereres rundt om patienten i lighed med en CT-skanner. Billedoptagelsen synkroniseres og man får efterfølgende mulighed for at se organfunktionsæn-dring i 3 dimensioner. Denne undersøgelse har bl.a. revolutioneret diagnostik af hjertesygdomme p.g.a. åreforkalkning.SPECT= Single Photon Emission Computed To-mo-graphy.

1977

1990

-20

11

1985

Når børn fødes med en uventet og alvorlig hjertefejl, risikerer de at dø eller få skader på hjernen. På Aarhus Universitetshospital skanner man fostre for misdannelser i hjertet halvvejs inde i graviditeten, så man kan stå klar med medicin og operationsudstyr ved fødslen.

udforsk · 13

Af henrik stanek, stickelbergs Bureau Foto Ole hein pedersen

>>

På opdagelse i fostrets hjerte

Lykken stråler ud af forældrene. Et vel-skabt barn er kommet til verden. Men få timer efter fødslen bliver barnet pludselig dårligt og blåt. Der mangler ilt i blodet, og barnet rives ud af hænderne på for-ældrene for med fuld udrykning at blive kørt til hjertecentret i Skejby. Forældrene står chokeret tilbage.

Så dramatisk kan situationen ud-spille sig, når det viser sig, at et barn født på et lokalt sygehus har en alvorlig hjertefejl. Nu skannes langt de fleste fostre i Jylland for fejl i og omkring hjer-tet midtvejs i graviditeten, så læger og forældre kan forberede sig på, hvad der skal ske umiddelbart efter fødslen.

I 2005 besluttede fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger på Af-deling Y på Aarhus Universitetshospital i Skejby at gå grundigere til værks, end retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen påbyder. De blev indført i 2004, og hvad hjertet angår, kræver de blot, at man ser efter, om det har fire kamre, når gravide tilbydes skanning i uge 19.

Alligevel blev der i det første halve år med retningslinjerne født tre børn i Skelby, hvor krops- og lungepulsåre var byttet om. De to døde, mens den tredje akkurat blev reddet på målstregen.

– Man kan ikke se forbytningen på billedet af de fire kamre, så vi besluttede, at retningslinjerne ikke er tilstrækkelige for så centralt et organ som hjertet, siger Olav Bjørn Petersen.

billedet er fUldt af detaljer

Ni ud af ti børn med misdannelser i hjer-tet fødes af familier uden hjertefejl. For

At se ind i kroppen

>>

– Forældrene får selvfølgelig et chok, når vi fortæller, at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen er der, uanset om vi skanner eller ej.

...På opdagelse i fostrets hjerte

Overlæge Olav Bjørn Petersen har indført udvidet skanning for hjertefejl af alle fostre

14 · udforsk

krise, siger Keld Sørensen.

forældrene er glade

Olav Bjørn Petersen fra Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Y har ikke oplevet én eneste forælder, som ikke er glad for, at misdannelsen bliver opdaget inden fødslen.

– De får selvfølgelig et chok, når vi fortæller, at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen er der, uanset om vi skanner eller ej. Nu får forældrene mulighed for at forberede sig, og hvis barnet har udsigt til et liv med megen lidelse og sygdom, kan de overveje at afbryde graviditeten. Mange fortæller os senere, at de er glade for, at de har haft et valg, også selv om det var et svært valg, siger fødselslægen.

De fleste fortsætter graviditeten, mens cirka 20 procent af de, der venter et barn med en kompleks hjertefejl, vælger abort. Det betyder, at der bliver født færre børn med meget komplicerede hjertefejl.

– Sygeplejerskerne bliver bedre og bedre til skanningerne, og de børn, der bliver valgt til, får bedre operationer med færre komplikationer, fordi vi er forbe-redt. Vi kan aldrig love, at en hjertepa-tient bliver helt rask, men de kan få det meget bedre, siger Keld Sørensen.

få øje på alle detaljer på det tidspunkt, men vi kan se meget, og ved alvorlige misdannelser kan forældrene vælge at stoppe graviditeten, inden fostret bliver for stort, siger overlæge Keld Sørensen fra Hjertemedicinsk Afdeling B.

hUrtig indsats redder liv

Hvis man på forhånd ved, at der er noget galt, kan jordemoder, fødselslæge, bør-nelæge, børnehjertelæge, narkoselæge og kirurg stå klar, når barnet bliver født.

– Tidligere gik der unødig tid med undersøgelser og transport til Skejby fra lokale sygehuse. Nu føder mødrene hos os. Ved at bruge tiden fornuftigt reducerer vi risikoen for hjerneskader og dødsfald, siger overlæge Jesper Bjerre fra Børneafdeling A.

Det er også langt bedre at operere, inden nyrer, lever og andre organer tager skade på grund af iltmangel.

– I de første timer efter fødslen har barnet det godt, fordi det fortsætter på kredsløbet fra fostertilstanden, men når det hører op, bryder hjertefejlen ud i fuldt omfang. Derfor gælder det om at operere, inden barnet kommer i en livstruende

at finde frem til børnene inden fødslen indledte fødselslægerne på Afdeling Y et udviklingsarbejde med kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedicinsk Afdeling B.

– Vi har forskellige indgange. Mens vi har erfaringen med at skanne fostre, ved de, hvad forskellige hjertefejl betyder for barnet ved fødslen og på lang sigt, forklarer han.

Samarbejdet faldt sammen med, at ultralydsskanneren var blevet forbedret, så den kunne vise meget detaljerede billeder. Man kunne både se, om hjer-teklapperne åbnede sig, som de skulle, om blodet strømmede den rigtige vej til og fra hjertet, og om pumpekamrene fungererede.

Når fødselslægen opdager en misdan-nelse, laver han en udvidet hjerteskan-ning sammen med læger fra de to andre afdelinger, så de sammen kan finde frem til, hvad der er tale om. Det kan være alt fra et mindre hul i hjertets skillevæg over underudviklede pumpekamre til mang-lende pulsårer.

– Vi begynder i uge 13 eller 14 med kvinder, der tidligere har fået et barn med en kompleks hjertefejl. Vi kan ikke

udforsk · 15

Alle gravide i regionen får tilbudt hjerteskanningFødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedi­cinsk Afdeling B måtte først selv lære teknikken at kende, da de begyndte at skanne fostre for hjertefejl. Dernæst lærte de metoden videre til de specialuddannede syge­plejersker og jordemødre, der som sonografer står for de rutinemæssige skanninger af gravide på Aarhus Universitetshospital.For halvandet år siden blev der ansat ekstra personale til at tage rundt til de andre hospitaler i regionen og lære deres kolleger, hvordan man skanner for hjertefejl. Når projektet slutter til nytår, har der også været afholdt syv kurser. På hvert kursus har 30 sygeplejersker, jordemødre og læger fået to dages intensiv træning, så fremover får alle gravide i Region Midtjylland tilbudt udvidet hjerteskanning i uge 19.

16 · udforsk

at seind i kroppen

og ikke kommer sig med traditionel medicinsk behandling for depression.

fokUs på kortisol og immUnforsvar

Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der står bag undersøgel-sen i Aalborg, der bl.a. er inspireret af nyere forskning, der har dokumenteret, at depressionslignende symptomer kan være et udslag af en biologisk eller kemisk ubalance eller abnormitet hos patienten. Afvigelser i langtids-stresshormonet kortisol og/eller et svækket immunforsvar kan muligvis være det, der udløser symptomerne og f.eks. påvirker patientens humør og stemningsleje.

Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives i en langt højere opløsning end ved CT-skanning, og det har Hanna Järnum gjort brug af. Hun har undersøgt patienter med unipolar depression – samt en rask kontrolgruppe. Patienterne var rekrutteret fra Affektiv Klinik og Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Specifikt har hun haft fokus på at undersøge hjernebarks-tykkelsen og gennemstrømningen af blod i bestemte dele af hjernen. Også koncentrationen af forskellige stoffer er blevet undersøgt – alt sammen med henblik på at afprøve antagelsen om, at mennesker med depression har et svækket immunfor-svar og et øget kortisolindhold i blodet.

at se

Ved hjælp af MRI­skanning af hjernens anatomi og fysiologi kan der påvises ligheder – og forskelle blandt patienter med depression. Hanna Järnum fra Radiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus står bag en undersøgelse, der giver nyt indblik i, hvordan depressioner kan ses og spores i hjernen.

Af Lene Horsholt Foto Helene Bagger

Depression er blevet en folkesygdom, og prognoserne tyder på, at endnu flere vil blive ramt af sygdommen i de kommende år. Derfor er det bekymrende, at den i dag mest anvendte behand-ling mod depression har vist sig at være utilstrækkelig for mange patienter. Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles med de såkaldte SSRI-præparater, opnår tilstrækkelig gavnlig effekt, og halvdelen af dem, der behandles, bliver syge igen senere i livet.

Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, skyldes det formentlig, at depressionssygdomme er mere forskellige end tidligere antaget – og at de derfor også må behandles forskel-ligt.

nye mUligheder med mri

Men hvad er det faktisk, der sker, når mennesker får en depres-sion? Hvad skyldes det? Og hvordan kan symptomerne forkla-res? I disse år er der en stigende interesse for at finde biokemis-ke svar på disse spørgsmål, og forbedrede billeddannende teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi og fysiologi kan undersøges med en præcision og grundighed, der ikke tidligere har været mulig.

Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, hvor MRI-skanninger helt bogstaveligt har synliggjort forskelle hos patienter, der henholdsvis kommer sig

Hvordan ser en depression egentlig ud…?

At se ind i kroppen

udforsk · 17

hvorfor bliver patienterne ikke raske?

Deltagerne i undersøgelsen blev skannet 2 gange, ved baseline og igen efter 6 måneder. Her blev patienterne opdelt i 2 grupper; dem, der nåede at blive raske indenfor 6 måneder, og dem, der fortsat var syge.

Det viste sig, at de patienter, der stadig var syge efter 6 måneder, havde tyndere hjernebark i et område med central betydning for bl.a. de kognitive funktioner (posterior cingulate cortex). Et andet fund i denne gruppe var, at de havde en lavere gennemstrømning af blod i frontallappen og temporallappen, der begge har essentiel betydning for bl.a. hukommelse og personlighed. Hos de deprimerede blev der også påvist lavere niveauer af stoffer, der er vigtige for immunforsvaret.

Kombinationen af et svækket immunforsvar og et højt niveau af kortisol kan måske føre til en ”kædereaktion”, der gør, at patienterne ikke kommer sig: Formentlig er det aktivering af specifikke pro-inflammatoriske cytokiner, der fører til en øget produktion af kortisol. Det kan så igen medføre tab af hjernecel-ler – og dermed tyndere hjernebark.

Overproduktion af kortisol mindsker desuden antallet af serotonin-receptorer i hjernen, og netop serotonin menes at kunne påvirke blodgennemstrømningen.

Inflammatoriske processer vil også kunne føre til tab af støt-teceller i hjernen og dermed lavere niveauer af de stoffer, som disse celler ellers producerer.

Der kræves dog mere forskning, før man kan fastslå, at inflam-matoriske processer i kombination med abnorme niveauer af kortisol kan have indflydelse på depression hos prædispone-rede individer.

mindre stigma og mystik

Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, at patienter med de-pression ikke kan kategoriseres og behandles som én homogen gruppe. Samtidig bidrager den med konkret information om, at patienternes sygdom faktisk kan spores, følges og ses i hjernen. På en måde, der er anderledes præcis og håndgribelig, i forhold til hvad der hidtil har været muligt.

En voksende erkendelse af, at biologiske og kemiske forhold spiller en stor og måske afgørende rolle ved psykisk sygdom, har først og fremmest betydning for patienternes diagnose og behandling. Samtidig kan det medvirke til at nedbryde nogle af de fordomme, der stadig knytter sig til de psykiske lidelser – for bliver det mere konkret, hvad patienterne fejler, bliver det også mere ”legalt” og lettere at tale om.

Også derfor er der et stort potentiale i, at forskere på tværs af specialer mødes for at løse flere at de ”mysterier”, som psy-kiatrien fortsat rummer (for) mange af.

symptomer på depression eller depressions-lignende symptomer?

Når patienter udredes for depression sker det ofte ved hjælp af rating scales (Hamilton m.fl.), hvor der spørges ind til en lang række af de typiske symptomer på depression. Patienterne svarer så på, hvor lidt eller meget de er belastet af de faktorer, der bliver nævnt.

Men hvor sikker er egentlig en diagnose, der i så høj grad bygger på det generelle og på det, patienterne selv fortæller? Og hvor sikkert er det, at det reelt er symptomer på depression, patienterne beskri­ver? Måske er det snarere depressions­lignende symptomer?

Hvis patienten f.eks. føler sig træt, trist og har problemer med koncentration og hukommelse, så kan det være tegn på depression, men det kan også være anden form for sygdom, der er på spil. Diabetes måske? Eller hjerteproblemer?

Et sammenfald af symptomer betyder ikke auto­matisk, at patienterne fejler det samme. Depressive symptomer kan være tegn på somatisk sygdom – og omvendt. Derfor er det vigtigt, at der også sker en grundig somatisk udredning – med afsæt i de speci­fikke symptomer, den enkelte patient kommer med.

Læge og ph.d. Hanna Järnum

Hvordan ser en depression egentlig ud…?

Tekst: Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen

På Center for Psykiatrisk Forskning ved Aarhus Universitetshospital, Risskov foregår flere forskningsprojekter, som ser på sammenhængene mellem depression og blodpropper. Et af projekterne har fokus på sammenhænge mellem depres-sion og hjertesygdom hos førstegangsde-primerede over 50 år. Projektet ledes af læge Torben Albert Devantier.

– Vi ved, at der er en sammenhæng mellem depression og hjertekarsygdom, men om det går den ene eller anden vej eller begge, ved vi ikke endnu, siger professor Poul Videbech, der er vejleder på projektet. Men vi ved, at risikoen for at få en blodprop i hjertet er fordoblet, hvis man har haft en depression.

– Der er mange teorier om denne sammenhæng, men i dette projekt er vi specielt interesseret i, om hjernefor-andringer, som hænger sammen med depression, er forbundet til forkalkning af hjertets blodkar.

Fra blandt andre læge Rikke Beese Dalbys forskning ved man, at depres-sionsramte er særligt disponerede for forandringerne i det område af hjernen, som kaldes den hvide substans. Foran-dringerne, som også kaldes white matter lesions, kan optræde hos alle mennesker, men nye undersøgelser viser, at men-nesker, der får depression sent i livet, har flere af disse skader end andre menne-

18 · udforsk

At se ind i kroppen

Forskerne håber, at MR- og CT-skanninger kan give indblik i sammen-hænge mellem depression og blodpropper i hjerte og hjerne, så der kan sættes ind med effektiv forebyggelse

Mennesker, der får den første depression efter de er fyldt 50 år, har større risiko for at få en blodprop end jævnaldrende, der ikke har depression. Og mennesker, der har haft en blodprop i hjertet eller hjernen, har en øget risiko for at få en depression end andre, der ikke har haft en blodprop. Det er fakta, som forskere ved Aarhus Universitetshospital, Risskov søger at udrede ved hjælp af nye billeddiagnostiske værktøjer.

Psykiatere stiller skarpt på depression og blodpropper

sker. Og de skader øger markant risikoen for at få en blodprop.

Det er de nye billeddiagnostiske værk tøjer, der har sat forskerne i stand til at granske forandringer i hjernen, og som nu også skal bruges til at vise, om disse forandringer har forbindelse til forkalk-ning af hjertets blodkar.

patienterne rekrUtteres fra psy-kiatrien

Der er 30 patienter med i projektet, som er rekrutteret fra psykiatrien i Region Midtjylland, plus 30 i en kontrolgruppe.Deltagerne undersøges ved:• Psykiatrisk interview• MR (magnetisk resonans-skanning) af

hjernen• Koronarcalciumskanning af hjertets

blodkarHerudover foretages blodtryksmåling og en række biokemiske målinger.Undersøgelserne udføres som led i et større klinisk udredningsprogram ved Neuropsykiatrisk Klinik (NK) som administrativt hører under Center for Psykiatrisk Forskning (CPF) på Aarhus Universitetshospital i Risskov (AUHR), og projektet bliver gennemført i et sam-arbejde mellem bl.a. CPF, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Aarhus Universitetshospital

udforsk · 19

Mr-skanning MR­skanning (magnetic resonance imaging, MRI) til un­dersøgelse af patienter med de­pression har været kendt siden slutningen af 1980’erne, men har hidtil ikke været anvendt rutinemæssigt i den diagnostiske udredning. Den teknologiske udvikling indenfor billeddannende tek­nikker har imidlertid medført, at man i dag med komplicerede MR­skanningsteknikker kan få indsigt i såvel strukturelle som funktionelle forhold i hjernen ved depression.

(AUH) og Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.

skal indhente 15-20 leveår

De depressionsramte patienter er meget interesseret i at deltage i forskningspro-jektet. De vil gerne have hjertet undersøgt og kan se ideen i, at der kan sættes ind med forebyggelse, hvis der er noget galt. Næsten alle patienter siger ja til at være med. De vil gerne bidrage til forskning og til at hjælpe andre. Det giver god mening for dem.

– Desuden føler de sig rigtig godt behandlet, når de er med i et projekt. Her bliver de virkelig grundigt undersøgt, og der bliver taget hånd om dem, fortæller Poul Videbech.

– Vi har med en patientgruppe at gøre, som statistisk lever 15 til 20 år min-dre end andre, der ikke er psykisk syge. Så vi har nogle år at indhente for vores patienter, så alt hvad der kan vise, hvad det er for mekanismer i kroppen, der gør patienten syg, skal vi have udredt. Pro-jektet kan måske pege på mekanismer, så vi kan sætte ind med forebyggelse, der kan fjerne årsagerne til, at kar bliver skrøbelige.

– Vi ved, at usund levevis har en betydning for udviklingen af læsioner i hjernen og for den øgede risiko for

blodpropper i både hjerne og hjerte. Vi ved også, at årsagerne til læsionerne bl.a. skal findes i risikofaktorer som rygning, forhøjet blodtryk og diabetes. Men vi har brug for at vide mere, understreger Poul Videbech, som regner med, at der er resultater af undersøgelsen om et år.

øget brUg af skanning i klinikken

På Aarhus Universitetshospital, Risskov er man foregangsfolk, når det gælder brug af de nye billeddiagnostiske værk-tøjer i forskningen, men i den daglige klinik er man ikke så langt, oplyser Poul Videbech.

På neuropsykiatrisk klinik bliver MR-skanninger af hjernen imidlertid brugt i stigende grad. Det er ikke sådan, at alle deprimerede bør skannes, særligt ikke ukomplicerede tilfælde, som reagerer hurtigt på behandling. Men i sværere til-fælde kan det gøre en forskel – især ved langvarig depression, hvor behandling ikke virker og ved depression med svære kognitive problemer.

– Her kan en hjerneskanning give et billede af, om der er mange læsioner i pa-tientens hjerne, og om patienten derfor skal have blodfortyndende behandling for at forebygge blodpropper i hjerte og hjerne, forklarer Poul Videbech.

Psykiatere stiller skarpt på depression og blodpropper

20 · udforsk

mysteriet om væksten

Udviklingen i den abnorme vækst og mulighederne for at påvirke den i positiv retning er man blevet klogere på igennem de seneste år. Det skyldes bl.a., at instituttets forskere bruger CT-skannere til at se ind i kæbens væv og knogler. Ved hjælp af computergrafik kan skanningerne vise, hvordan vækst og vækstafvigelser foregår på hver enkelt patient – ganske enkelt

Af Kirsten Olesen Foto Ole Hein Pedersen

Når et barn bliver ramt af børneleddegigt, påvir-ker sygdommen kroppens led og kan også ramme kæbeleddet – i værste fald med forkert bid, kosme-tiske problemer og tyggevanskeligheder til følge, hvis kæben vokser sig skæv. Kæbeleddet, er nemlig det eneste led hvis anatomi og måde at vokse på, gør det særdeles sårbart over for sygdomsmæssige påvirk-ninger, og væksten i kæbeleddet er for en stor del ansvarlig for underansigtets udvikling.

I den situation træder specialtandlæger til. Or-topædiske behandlinger og tandregulering påvirker nemlig væksten i kæberne, og tandlæger med spe-ciale i tandregulering – ortodonti – har magt til at få tænder ind på rad og række og få sammenbiddet til at udvikle sig korrekt, selv om sygdommen trækker i modsat retning.

Med skanning af kæberne på forskellige udvik-lingstrin og 3-D computeranimationer som stadigt vigtigere redskaber er det i dag lykkedes dem at komme rigtig langt i behandlingen af en sygdom, som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og specialtandlæger verden over:

”Tidligere ventede vi på, at barnet var udvokset, hvorpå ansigtsdeformiteten måtte behandles med en omfattende ki-rurgisk behandling. Men lige nu har vi introduceret forskellige tidlige behandlingstiltag, som støttes af computerteknologien, og her på stedet er vi meget langt fremme”, fortæller lektor DDS, ph.d. Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi på Aarhus Universitet.

At se ind i kroppen

Med skanning og 3-D computeranimationer som stadigt vigtigere red skaber er ortodontis-ter ne kom met rigtig langt i behandlingen af børneledde-gigt i kæben, som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og specialtandlæger verden over

Specialtandlæger fra Institut for Odontologi træder til, når børn har leddegigt i kæben. Skanninger og com­puterteknik er deres medsammensvorne i en behand­ling, der på verdensplan er langt fremme.

Der er bid i 3D

ved at lægge billeder fra forskellige perioder oven i hinanden. På samme måde kan effekten af behandlingen vurderes.

Den viden har kastet afgørende lys over spørgsmålet om, hvordan underansigtet vokser; både når det går godt, og når det går i en skæv retning og kan resultere i underudviklet hage, smerter og problemer med at tygge.

Og det spørgsmål er helt centralt for forskere og behandlere:”Sammen med kolleger verden over har vi gennem de se-

neste tyve år diskuteret, hvad problemet ved vækstafvigelse er; dels hvordan væksten i underansigtet foregår, dels hvordan den patologiske vækst foregår”, fortæller Thomas Klit Pedersen.

”Det hjælper teknologien os nu med at afdække, så selv om vi ikke kan behandle børneleddegigt i kæbeleddet 100 pct., er vi i dag kommet meget langt”.

Det gælder i forskningscentre verden over, og det gælder i Aarhus. Her er forskning og behandling centreret omkring Institut for Odontologi på Aarhus Universitet og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O på Aarhus Universitetshospital, hvor de to odontologiske specialer – kæbekirurgi og ortodonti – forener kræfterne i tæt samarbejde med kolleger i det interna-tionale forskningsmiljø.

virtUelle operationer

Men den helt store revolution i selve behandlingsplanlægnin-gen ligger i brugen af data fra en såkaldt Cone Beam CT-skanner – en tredimensional røntgenteknologi, som kan generere indre strukturer og forhold mellem kæber, tænder og led i alle planer og kan konstruere en 3-D model af patientens kranie – med uhyre nøjagtighed og med strålingsdoser, der er langt mindre end konventionel CT-skanning.

Faktisk er teknologien så nøjagtig, at computerbillederne

udforsk · 21

kan bruges til at tilrettelægge operationer med millimeters præcision. Kæbekirurgerne kan se, hvor de kan skære, stude-rende kan øve sig i at skære – uden at patienten er til stedet. Og samtidig bruger man færre røntgenbilleder.

Så ved at flytte en stor del af arbejdet med at rekonstruere røntgenbilleder og med detaljeret at planlægge behandlingerne til computerskærmen spares børnene både for ubehag og strålinger.

Teknologien er taget i brug nogle steder i verden, men er stadig under udvikling. Afd. for Ortodonti, Institut for Odonto-logi ved Aarhus Universitet og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O, Aarhus Universitetshospital er således lige nu ved at udvikle deres eget computerprogram, der skal kunne bearbejde Cone Beam skannerens billeder og anvende dem til virtuel planlægning. For, som Thomas Klit Pedersen siger:

”Vi har vores egne visioner, der styres af patienternes behov for optimale og kvalitetssikrede behandlinger, så vi vil have vores egne fingeraftryk på udviklingen af det perfekte system. Og det er lige på trapperne”.

Vi vil have vores egne fingeraftryk på udviklingen af det perfektesystem. Og det er lige på trapperne, siger lektor Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi påAarhus Universitet

Der er bid i 3D

Børneleddegigt i kæben· Hvert år behandler specialtandlægerne i Aarhus om­

kring 300 børn med børneleddegigt i kæbeleddet. · Børneleddegigt rammer børn under 16 år.· Ortodonti er et speciale, der beskæftiger sig med kæ­

bernes og tændernes stilling, vækst og udvikling.· Lektor Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi,

Aarhus Universitet, er aktiv i samarbejdet EuroTMJoint, der p.t. arbejder på at blive en officiel europæisk organisation for behandling af børneleddegigt i kæben. Han er formand for arbejdsgruppen ”Behandling”, der arbejder på en konsensusprotokol.

mærket. Denne dosis blev sprøjtet ind i en patient med lungekræft. Og lidt efter kunne man se på skanningen, hvor ra-dioaktiviteten hobede sig op – f.eks. om det var inde i kræftknuden.

17 patienter blev skannet på denne måde. Og resultaterne viste, at primært de patienter, som fik stoffet ophobet i kræft-knuderne, havde god gavn af Erlotinib.

– For patienterne kan resultaterne på længere sigt betyde, at vi kan skanne dem i begyndelsen af deres behand-lingsforløb for at se, om de tilhører den gruppe, der responderer på Erlotinib.

Overraskende viste det sig også, at stoffet hos en enkelt patient kunne trænge over blodhjerne-barrieren og ophobe sig i hjernemetastaser. Dette resultat er yderst interessant, fordi kræft-læger i mange år har diskuteret, hvorvidt traditionel kemoterapi formår at trænge over blodhjerne-barrieren.

22 · udforsk

At se ind i kroppen

Aarhus Universitetshospital begyndte man at bruge Erlotinib i 2005. Og erfarin-gen her har været, at kun 10-20 procent af patienterne har haft gavn af medicinen. Da behandlingen tilmed er dyr, blev det desto mere vigtigt at finde ud af, hvorfor nogle få patienter havde rigtig god gavn af medicinen, og andre slet ikke.

– Vores første idé var at bruge en PET-skanning til at undersøge, hvordan Erlotinib bliver optaget i kroppen, siger Britta Weber.

Hendes kollega Ashfaque Memon fra Klinisk Biokemisk Afdeling, som stod for forsøget med PET-skanningerne, havde på det tidspunkt allerede vist særdeles interessante resultater på mus.

radioaktiv medicin

En kemiker fra PET-centret fik fremstillet en dosis Erlotinib, som var radioaktivt

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen

Lungekræft. En ubarmhjertig diagnose at få stemplet på sig. Det kender læge Britta Weber alt til. Fra sit arbejde på Onkolo-gisk Afdeling D på Aarhus Universitets-hospital ved hun, at sygdommen ofte bli-ver opdaget i så fremskredent et stadie, at der kun er få måneder tilbage at leve i. Og kemoterapi og strålebehandling kan kun forlænge livet med nogle måneder.

Men alligevel. Britta Weber har opda-get, at der er nogle lyspunkter blandt de mange triste skæbner. For en lille gruppe patienter har rigtig god effekt af en bestemt type skræddersyet kræftmedicin – kaldet Erlotinib.

– Det fik mig til at spekulere på, om det mon var muligt at forudsige hvilke patienter, der ville få gavn af Erlotinib, fortæller Britta Weber. Og det blev starten på hendes ph.d.-projekt, som er tilknyttet Klinisk Biokemisk Afdeling.

begrænset sUcces

Erlotinib er et af de første præparater i en ny generation af kræftmedicin - kaldet skræddersyet kræftmedicin. Skrædder-syet fordi den ikke angriber alle celler, men kun et bestemt mål. For Erlotinibs vedkommende den epidermale vækst-faktor-receptor, som er en af de vigtigste vækstreceptorer på kræftcellerne.

På verdensplan havde man set rigtig gode resultater af de første celle- og dyre-forsøg med Erlotinib. Så forventningerne til de første kliniske studier var høje.

De viste sig dog ikke at holde stik. På

Hvordan sikrer man sig, at dyr lunge­kræftmedicin kun bliver givet til de patienter, der virkelig har gavn af den? På Aarhus Universitetshospital har en PET­skanning vist sig at være en del af svaret.

Skræddersyet

på jagt efter mUtationer

Men for Britta Weber sluttede arbejdet ikke med PET-skanningerne. For hun ville også finde ud af, hvorfor nogle pa-tienter ophober Erlotinib i kræftknuderne og andre ikke gør.

I dag ved man allerede fra viden-skabelige studier, at de fleste patienter, der responderer på Erlotinib, har en mutation i den epidermale vækstfaktor-receptor. Og denne mutation kan der undersøges for, hvis man har en vævs-prøve fra patienten. Så med hjælp fra Patologisk Institut gik Britta Weber i gang med at indsamle vævsprøver og tog sam-tidig blodprøver på 400 patienter, som i de sidste tre år er blevet behandlet med Erlotinib på Aarhus Universitetshospital.

Indsamlingen er netop afsluttet og i de kommende måneder skal Britta Weber og hendes kolleger i gang med at analy-sere prøverne.

udforsk · 23

Analyserne foregår ved hjælp af en gen-sekventeringsmaskine: Små tynde skiver af vævsprøverne bliver oprenset, og DNA-materialet opformeret. Herefter læg-ges DNA-materialet på en mikrochip og puttes ind i en gensekventeringsmaskine. Maskinen kan med meget følsomme metoder beregne, om patienten har en mutation i vækstfaktor-receptoren.

– Fra vores PET-skanninger ved vi, at ikke alle tumorer optager Erlotinib. Det spændende bliver nu at finde ud af, om det kun er tumorerne med mutationen, der optager medicinen.

patienter lever længere

I november publicerer Britta Weber og hendes kolleger allerede resultaterne fra to af de patienter, som deltager i det store studie, hvor vævsprøverne bliver under-søgt for mutationer. Disse to patienter

har haft så god effekt af Erlotinib, at man til sidst besluttede sig for at operere resten af deres tumor ud. Her fandt man overhovedet ingen levende kræftceller. Et meget opløftende resultat.

– Vi kan ikke sige, at patienterne er helbredt. Men man skal huske på, at overlevelsen for disse patienter normalt ville være fire måneder fra det tidspunkt, hvor de begynder på behandlingen med Erlotinib. Så set i den sammenhæng er resultaterne meget opløftende.

– Alt i alt er jeg meget optimistisk over for den lille gruppe af patienter, der responderer godt på Erlotinib. For nu be-gynder vi for alvor at finde ud af, hvordan vi kan identificere dem fra begyndelsen af deres behandlingsforløb. Og måske vil vores metoder også kunne bruges til at målrette andre typer af skræddersyet kræftmedicin.

lungekræftPatienter med lungekræft har en meget dårlig prognose. Ofte opdages kræft i lungerne så sent, at patienten kun har kort tid tilbage at leve i.Kun 25 procent af patienterne får opda­get deres kræft så tidligt, at det er muligt at operere den væk. De resterende 75 procent får opdaget kræften på så sent et tidspunkt, at en operation ikke er mulig. Disse patienter tilbydes palliativ behandling.Fra det tidspunkt, hvor kræften bliver opdaget, vil en patient i gennemsnit overleve fire måneder, hvis man ikke bliver behandlet. Med standardbehand­ling vil man overleve i gennemsnit otte måneder.

Skræddersyet kamp mod lungekræft

24 · udforsk

som ikke er meget større end en iPhone. Snart kommer miniskanneren i en endnu mere avanceret version med forskellige transducere, så den kan bruges ikke bare til ultralydsskanning af hjertet, men også til maveregionen, venerne, lunger, osv.

På Anæstesiologisk-Intensiv Afde-ling I på Aarhus Universitetshospital i Skejby har man i dag 25 ultralydsskan-nere. Meget af ultralydsudstyret i Skejby er doneret af The John and Birthe Meyer Foundation, men sidste år investerede ho-spitalet i yderligere ti skannere, så endnu flere kunne få glæde af teknologien.

fra hypotese til viden

– Grundlæggende handler det jo om at have den rette arbejdshypotese fra starten. Med point-of-care ultralyd bliver hypotese til viden, fordi man meget klart kan se, hvad der foregår, uanset om det

– De senere par år er det for alvor gået stærkt. Apparaterne bliver bedre og bil-ligere, og lige om lidt kommer vi til at se handy multifunktionelle lommeskanner, der både kan tages med overalt og bruges over hele kroppen, fortæller Erik Sloth, som sidste år blev verdens første anæ-stesiolog, der kunne kalde sig professor i klinisk og eksperimentel ultralydsdiag-nostik.

– Det giver en helt anden fleksibilitet, end vi har kendt til tidligere. I fremtiden vil de nye ultralydsskannere være fast inventar ikke bare på mange hospitalsaf-delinger, men også i lægebiler, lægeheli-koptere og hos praktiserende læger. Jeg er slet ikke i tvivl om, at fokuseret ultralydsdiagnostik vil blive udbredt i et omfang, vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag, uddyber han.

Det seneste skud på teknologistam-men er en håndholdt lommeskanner,

Af Lotte Fisker Jørgensen Foto Ole Hein Pedersen

Ultralydsteknologien bliver bedre og billigere, og det er et spørgsmål om tid, før fokuseret ultralyd har afløst stetoskopet som et af lægens vigtigste arbejdsredskaber. Det mener i hvert fald professor Erik Sloth, som gennem 20 år har arbejdet med ultralydsdiag­nostik.

At se ind i kroppen

Ultralyd

udforsk · 25

handler om hjertet, nyrerne eller en nerveblokade der skal lægges. Ideen er, at man skal stille sig enkle spørgsmål, som skal kunne besvares med ja eller nej under en pågående ultralydsskan-ning, forklarer Erik Sloth.

– Det bliver ganske enkelt en helt ny måde at tænke på, fordi man på under et minut kan se direkte ind i kroppen og behandle ud fra, hvad man kan se, i stedet for ud fra, hvad man f.eks. kan høre i et stetoskop.

Erik Sloth har som anæstesilæge i mange år arbejdet med ultralydsdiagno-stik i forhold til kredsløbet. Han og hans kolleger har for flere år siden påvist, at behandlingen blev ændret i op til 60% af tilfældene efter man havde brugt fokuseret ultralyd på intensivpatienter.

Han er også idémanden bag det såkaldte FATE-kort, som er distribu-eret i 30.000 eksemplarer verden over. Kortet gør det let for alle læger hurtigt at sammenligne skanningsbilledet af patienten med billeder af udbredte hjertesygdomstilfælde, og derudfra afdække patienternes hjertemæssige tilstand. I tråd med den teknologiske udvikling findes kortet selvfølgelig også som app til iPhones.

I dag bruges der point-of-care ultra-lyd til meget andet end hjertet, og Erik Sloth underviser nu primært i såkaldt ultralyds-ABCD, som dækker over bru-gen af ultralyd til øvre luftveje, mavere-gionen, lunger, hjerte, blodkar, m.m.

ny stikketeknik

Point-of-care ultralyd er ikke bare ef-fektivt og tidsbesparende. Store og små patienter med angst for nåle har også god grund til at glæde sig over den nye teknologi:

– Ultralyd er jo også et fantastisk arbejds-redskab i forhold til patienter, som af den ene eller anden grund er svære at stikke i. Vejledt af ultralydsteknik kan vi meget præcist se, hvor et blodkar ligger, og derfor nærmest smertefrit få lagt et drop eller taget en blodprøve i første forsøg, fortæller Erik Sloth, der tilføjer at den nye stikketeknik, udviklet af forskere ved Aarhus Universitetshospital, vil spare mange tårer og blå mærker på børneafde-lingen og være et vigtigt arbejdsredskab i Blodbanken, hvor man i dag må afvise 1-2 % af de potentielle donorer, fordi det er for svært at se blodkarrene udefra.

overvældende interesse

Det er ikke kun den teknologiske udvik-ling der har fart på. Også lægekollegerne er ved at få øjnene op for de banebry-dende perspektiver:

– Erik Sloth er virkelig en pioner på det her område. Hans arbejde har inspi-reret os til at udbrede ultralyd til både helkrops-ultralyd og i forhold til, hvor ofte vi bruger det. Det er jo fx et genialt værktøj til monitorering af kritisk syge patienter om natten. Denne brug er helt klart med til at reducere risikoen for, at patienten udvikler kritiske komplikatio-ner, forklarer læge Josefin Elzén fra Capio S:t Görans Sjukhus, Stockholm, der var en af de 68 kursusdeltagere på ”USabcd: the Ultrasound of ABCD”-kurset på Aarhus Universitetshospital i oktober.

Fred van Steveninck (Deventer Hos-pital, Holland), som også var med på kurset, er enig:

FATE-kortet findes nu også som applikation til iPhone

– Der er et kæmpe potentiale i point-of-care ultralyd. Både på de internationale konferencer og ude på hospitalerne bliver der større og større opmærksom-hed omkring, hvad der sker på det her område, fortæller han.

Erik Sloth bekræfter den stærkt stigende efterspørgsel:

– På Aarhus Universitetshospital hol-der vi alene i år fem kurser i point-of-care ultralyd af hjertet, den såkaldte FATE-protokol, og vi kan slet ikke følge med efterspørgslen. Kursisterne kommer fra hele verden nu og fra mange forskellige fagområder. Blandt kursisterne begyn-der vi for eksempel at se, børnelæger, kirurger, praktiserende læger, læger der arbejder med intern medicin, luftfartslæ-ger, gerontopsykiatrere, ja faktisk har vi undervist læger fra alle mulige afkroge af sundhedssektoren.

snebolden rUller

Senest har point-of-care ultralyd som disciplin fundet vej ind på speciallægeud-dannelsen i anæstesi i Region Midt- og Nordjylland. En anden udløber af Erik Sloth og hans kollegers pionerarbejde på ultralydsområdet er etableringen af et ”Center of Clinical UtraSound” (CECLUS) på Aarhus Universitet. Centeret skal på tværs af alle specialer ved Aarhus Universitetshospital implementerer ultralyden på medicinstudiet og etablerer postgraduat certificeringsstandarder. Så snebolden ruller stærkere og stærkere – både i forhold til teknologiske fremskridt og kendskabet til de lovende perspektiver ved point-of-care ultralyd.

2.0Ultralyd

26 · udforsk

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen

Klokken er 10, og forsøgspersonen ankommer til Radiologisk Afdeling, hvor teamet ledet af læge Jens

Brøndum Frøkjær står klar foran glasruden ind til afdelingens store 3 Tesla MR-skanner. Her har han, cheffysiker Torben Fründ, civilingeniør og ph.d.-studerende Tine Maria Hansen og radiograf Kenneth Krogh Jensen siden morgenstunden været i fuld gang med at gøre klar til dagens forsøg. Det kræver sin for-sker at holde overblikket i det tilsyneladende virvar af kabler, computere, dingenoter og skærme. Ikke færre end fem skærme er der at holde styr på.

Forskergruppen har sat sig for, ved hjælp af MR-teknologi, at kortlægge smertesystemet, der stadig opfattes som en sort boks, det endnu ikke er lykkedes lægevidenskaben at åbne fuldt ud. Projektet er støttet af Det Strategiske Forsknings-råd og foregår i samarbejde med Mech-Sense og Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, skanner-leverandøren, og eksterne partnere på bl.a. Kings College i London.

– Der er en lang række smertetilstande – både akutte og kroniske smerter – hvor den behandling, man tilbyder nu til dags, ikke altid er tilstrækkelig. Man prøver måske flere forskel-

At se ind i kroppen

Hvor ondt gør det?

Svaret på det spørgsmål har alle dage været vanskeligt at håndtere for læger med patienter, som fortæller, at de har ondt et sted i kroppen. Smerte er nemlig en subjektiv størrelse, og nogle føler mere smerte end andre. Med ny teknologi vil forskere fra Aalborg Sygehus nu kigge ind i hjernen og sætte tal på smerterne.

udforsk · 27

lige typer lægemidler, og det fungerer ikke lige godt på alle. Vi vil derfor udvikle en test, hvor vi lægger folk i en MR-skanner, giver en veldefineret serie af stimuli og på den måde finder ud af, hvordan smertesystemet fungerer hos netop den patient. – Så kan man sige ”Aha! Der er noget galt på et eller andet niveau, som tyder på, at det kan være bedst at vælge en bestemt smertestillende behandling”.

Sådan beskriver Jens Frøkjær forsøget, hvor han og kol-legaerne over de næste måneder skal have omkring 20 raske forsøgsdeltagere en tur i skanneren, hvor de udsættes for forskellige kontrollerede smertepåvirkninger.

på med manchetten

Dagens forsøgsdeltager lægges til rette i skanneren, og der gøres klar til den første af mange tests. Han er blevet udstyret med nogle særlige briller med to små indbyggede skærme, som giver ham informationer under hele forsøget.

– Vi har en hel masse huskesedler, fortæller Jens Frøkjær og viser en to-do-liste med alle de tests, forsøgspersonen skal nå igennem. Det er kun den tredje forsøgsdeltager, de har igen-

nem, så intet kører på rutinen. I dag skal alt helst klappe, for forsøgsdeltageren skal være i lufthavnen ved 15-tiden.

Efter at have lavet nogle korte indledende MR-skanninger, går testen i gang. En slange er blevet ført ind gennem et hul i væggen. Det er en varmestimulator, som placeres på forsøgs-deltagerens højre underarm. 18 sekunder med varme på armen efterfølges af 18 sekunder uden varme. Forsøgsdeltageren skal så score smerten på en skala fra 1-10 (en såkaldt VAS-skala), som han kan se i sine briller. Han er blevet udstyret med nogle knapper, som han kan trykke på, alt efter hvor ondt det gør. 1 kan netop lige mærkes, 10 er uudholdelig smerte.

Planen er, at forsøgsdeltageren skal gennem den samme serie tests to gange. Om formiddagen er det uden smertestil-lende medicin, og om eftermiddagen får han en dosering med enten morfin blandet med appelsinjuice eller ren appelsinjuice (placebo). Forsøget er blindet, så hverken han eller forskerne ved, om der er givet morfin – og det interessante er så at se, om han reagerer anderledes, når han udsættes for de samme smertepåvirkninger.

– På nogle vil vi sikkert se, at morfinen virker, mens vi ikke kan se forskel på andre, forklarer Tine Hansen. – Så hvis vi >

Fuld aktivitet fra morgenstunden. Fra venstre ses radiograf Kenneth Krogh Jensen, chef-fysiker Torben Fründ og læge Jens Brøndum Frøkjær

28 · udforsk

får et værktøj, hvor vi kan finde ud af, hvad det er for per-soner, der har gavn af en bestemt behandling, har man en

forudsætning for at vælge den rigtige medicin med det samme.

kan kvantificere smerter

Torben Fründ fortæller, at forsøget også handler om at blive i stand til at sætte tal på patienternes smerter:

– Hidtil har smerteforskning handlet om, at man har spurgt patienten ”hvor ondt har du? Har du meget ondt?”. Men hvor meget er meget?

– Det der med smerter er jo meget subjektivt, og der er mange faktorer, som spiller ind. Hvordan man har det, følelser, angst med videre. Så med MR-teknologien kan man udlede et mere kvantitativt mål for smerten. Vi kan simpelthen se, hvad der sker inde i hjernens centre – med gennemblødningsinten-siteten og ændringer i iltomsætningen i hjernevævet, forklarer Torben Fründ.

På de fem skærme uden for skannerrummet følger teamet intenst, hvordan forsøgspersonen reagerer på de forskellige tests. På skærmen der viser billederne fra MR-skanneren, kan man se, at der er aktivitet bestemte steder i hjernen, mens man på en anden kan følge med i, hvor højt på skalaen, forsøgsdel-tageren scorer smertepåvirkningen. Alle målinger (sekvenser) optages og gemmes til senere databehandling.

Torben Fründ peger på en kurve, som kører op og ned: – Her kan vi se, at aktiviteten skifter i takt med varmepå-

virkningen, og på skanningen kan vi følge med i, hvilke af hjer-nens aktivitetscentre, som lyser op, forklarer han og understre-ger, at teamet efterfølgende skal behandle dataene yderligere for at kunne give et mere præcist udsagn.

så godt som hjemmelavet

– Pokkers, udbryder Jens Frøkjær, da teknikken pludselig begynder at drille. En af computerne er umiddelbart gået i stå under lagringen af en sekvens, men efter nogle hektiske minut-ter, kører det hele igen.

Torben Fründ forklarer, at én af forskerholdets store udfordrin-ger har været, at de selv har måtte udvikle hele test-opstillin-gen:

– Vi bruger produkter fra forskellige leverandører. De har alle forskellige grænseflader, som vi har arbejdet på at få til at spille sammen, og det hele skal være MR kompatibelt for at kunne arbejde inden for det kraftige magnetfelt. Nogle gange opstår der nogle ting, som man bare ikke kan forudse.

Jens Frøkjær haster nu ind i et teknikrum, som befinder sig ved siden af skanneren. Han kigger på den seddel, han har i hånden, og i virvaret af kabler og teknik og støjen fra et stort kø-leanlæg udser han sig et par ledninger, som han bytter om på.

– Nu skifter vi over til manchetten på benet, forklarer han, og teamet gør klar til næste test.

Testen går ud på at puste en manchet, der sidder på forsøgs-deltagerens ben, op og lade ham score på VAS-skalaen i takt med at trykket øges, og smerten tiltager. Når han når til 7 på skalaen, stopper den med at pumpe.

– Systemet er hjemmelavet, fortæller Torben Fründ. Vi har allieret os med ingeniør Peter Kunwald, som har udviklet software, der styrer kommunikationen mellem trykknapperne og den hardware, som puster manchetten op, og samtidig præ-senterer dataene på skærmen. Det fungerer virkelig godt.

isvand sprænger skalaen

Formiddagens sidste test er en kold fornøjelse. Forsøgsdelta-geren skal have sin hånd i en pose med isvand, så længe han kan – dog højst to minutter, alt imens MR-skanneren registrerer, hvordan hjernen reagerer på kulde.

Torben Fründ forklarer, at de fleste godt kan klare de fulde to minutter, men allerede efter godt 30 sekunder, giver vores forsøgsdeltager op. Han mener, at smerteskalaen i dette tilfælde burde gå til 500.

Herefter er der pause. Forsøgsdeltageren får mulighed for at tage sig et velfortjent hvil, mens han drikker blandingen af enten morfin med appelsinjuice eller ren appelsinjuice. Imens gør teamet sig klar til at afvikle serien af tests én gang til.

„Hvor ondt har du? Har du meget ondt? Men hvor meget er meget?“

At se ind i kroppen

Torben Fründ (tv) og Jens Brøndum Frøkjær gør klar til endnu en test. Denne gang skal smertemanchetten sidde på underbenet

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen

På Aalborg Sygehus laver lægerne omkring 300 ørekirurgiske indgreb om året. Mange af dem er relateret til mel-lemørebetændelse. Hos patienter med kronisk mellemørebetændelse er det imidlertid ikke unormalt, at der opstår en perlemors-lignende svulst i mellemøret. Dannelsen, som på lægelatin hedder ko-lesteatom, kaldes også for benæder. Det gør den, da den kan nedbryde knoglen, så der kan opstå hul op til hjernen eller ind til indre øre (cochlea) med risiko for fx meningitis eller døvhed.

– Et meget stort problem med denne gruppe patienter og især med børn er

risikoen for tilbagefald efter en opera-tion. Betændelsen har tendens til at gendanne sig i rummet bag mellemøret, forklarer læge Michael Gaihede. Han er forskningsansvarlig overlæge på Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus. Sammen med læge Suzan Al Kole arbejder han på at introducere ny MR-teknologi, som kan bruges til at op-dage kolesteatomet, før det når at skabe problemer.

– Når vi opererer patienterne, bruger vi som regel en teknik kaldet obliteration, hvor vi lukker hullet bag mellemøret af. Med den teknik er det kun 8-9 procent af vores patienter, som får tilbagefald. Tilbagefaldet kan blandt andet ske, hvis der stadig er ganske få celler af koles-teatomet inde i et oblitereret område. Så kan det faktisk ligge og vokse ganske langsomt over en årrække og pludselig gøre alvorlig skade, forklarer Michael Gaihede.

Undgå Unødige reoperationer

Kolesteatomet kan altså ikke ses ved almindelig undersøgelse med øremikro-

skop. Derfor arbejder Michael Gaihede og Suzan Al Kole på at indføre en metode, hvor man billedmæssigt kan påvise, om der er kolesteatom inde bag trommehin-den og i mellemørets hulrum.

– I dag er det sådan, at alle alarm-klokker pr. automatik begynder at ringe, hvis en person, som tidligere er opereret for kolesteatom, henvender sig med smerter i eller flåd fra øret. Så er der ikke andet at gøre end at åbne op til mel-lemøret og se efter, om kolesteatomet er vendt tilbage, fortæller Michael Gaihede. – Det er lidt ærgerligt, hvis der så ikke er noget, for hver gang du åbner, er der jo en risiko – fx kan patienten blive døv.

At forskerne har valgt at anvende MR-teknlogi til at kigge ind i øregangen, er ikke nogen tilfældighed:

– Vi har kunnet CT-skanne i mange år, men CT-skanninger kan ikke vise, om det man ser blot er fortykkede slim-hinder eller kolesteatom. Det har den samme signalværdi på en CT-skanning. Men i det øjeblik vi bruger den nyeste diffusionsvægtede Magnetisk Resonans (MR)-teknik, kan vi ved at aflæse den molekylære struktur med stor sikkerhed

MR afslører benædere i øret

Kolesteatomer. Benædere. Perle­tumor i mellemøret. Besværligt barn har mange navne. På Øre­Næse­Halskirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus vil forskerne bruge MR­teknologi til at få bugt med sygdommen.

>

udforsk · 29

Af Eva Bundegaard Foto Ole Hein­Pedersen

En sjældenhed – det er, hvad en fiks, lille og ny skanner er, som Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital har fået stillet til rådighed. Skanneren ligner for den ukyndige et af de andre apparater, som øjenlæger og optikere bruger til at studere vores øjne med. Men den er – om ikke en ener – så dog kun nummer seks ud af ti i verden, fortæller professor og ledende overlæge Toke Bek.

Han kan tillade sig at være stolt oven i sin åbenbare be-gejstring. Når skanneren befinder sig i Aarhus, skyldes det, at afdelingens forskning internationalt er meget anerkendt - ikke mindst på de områder, hvor skanneren formentlig vil kunne få stor betydning. Det kan være som hjælp til at fange øjen-følge-sygdomme hos diabetikere eller til at få mere indsigt i øjensyg-domme som den uhelbredelige, arveligt betingede Retinitis Pigmentosa, hvor nethindens sanseceller langsomt nedbrydes og synet til sidst helt forsvinder.

Grunden til Toke Beks begejstring er, at den nye teknik - adaptiv optik – kan kompensere for en indbygget fejl i men-neskets øje, som gør det vanskeligt at få et retvisende billede af patientens nethinde. Det øjenlægen ser ved at kikke ind gennem pupillen og bruge øjets linse omvendt, er præget af de begrænsninger, som er knyttet til øjets optik.

At se ind i kroppen

afgøre, om det vi ser er kolesteatom, fortæller Michael Gaihede, der tilføjer, at MR-teknologien heller ikke udsætter patienterne for samme strålerisiko som den røntgenbaserede CT-teknologi.

MR-skanneren på sygehusets radiologiske afdeling er blevet forsynet med en særlig softwareopdatering (en sekvens) kaldet ”Propeller”. Med den er skanneren i stand til at korrigere for små bevægelser af hovedet under skanningen og dermed undgå ”støj”, og resultatet er knivskarpe billeder, som med høj præci-sion kan påvise kolesteatomet.

– Udenlandske undersøgelser har vist, at man med mere end 90 % sikker-hed kan bestemme, om der er kolestea-tomvæv helt ned til en størrelse på 2 mil-limeter. Det er længe før, patienterne får symptomer og længe før, det når at lave ravage op imod hjernen eller ind mod cochlea, forklarer Michael Gaihede.

forebyggende screening

Endnu er forsøget med skanninger kun på tegnebrættet, men Suzan Al Kole skal som led i et kommende ph.d.-studie evaluere effekten af en forebyggende skanning af patienterne:

– Hvis det viser sig, at vi rent faktisk kan påvise kolesteatomet på et tidligt stadie og samtidig undgå unødige reope-rationer, er det oplagt, at MR-skanninger indføres som en del af rutinen for denne patientgruppe på alle danske sygehuse. Så vil man i en årrække efter operatio-nen kunne skanne folk for at følge op på, om kolesteatomet vender tilbage, fortæl-ler hun.

Aarhus Universitetshospitals øjenafdeling afprøver én af 10 skannere i verden, der gør det muligt at undersøge nethinden uden de begrænsninger, som øjets egen optik har indbygget. Den nye teknik er vigtig i forskningen, men giver også håb om at kunne opdage og dermed behandle visse øjensygdomme tidligere i forløbet....MR afslører

benædere i øretProfessor Toke Bek

30 · udforsk

den UfUldkomne natUr

– Begrænsninger i billeddannelse er også kendt fra astronomiske observationer i rummet. De vedvarende forstyrrelser fra blæst og støv i atmosfæren forringer billedkvaliteten. Derfor placerer man i dag observatorier i højtliggende bjergområder, hvor atmosfæren har størst stabilitet. Men det har ikke helt løst problemer med forringelse af billedet af det, man kikker på gennem en linse. Løsningen har her været udviklingen af en smart teknik, der er baseret på brug af spejle og magneter, fortæller Toke Bek.

Vi vender tilbage til sammenligningen med astronomien, og hvorfor den har betydning for den nye øjen-skanner. Først noget om øjets begrænsning som indad skuende kikkert. Toke Bek forklarer:

– Når det menneskelige øje observerer omverdenen, har vi hjælp fra mekanismer i nethinden, der sørger for at korrigere for de optiske fejl, som skyldes det ikke helt perfekte linsesystem, vi er udstyret med. Derfor ser vi fx en lige kant eller afgrænsede bogstaver, selv om det linsesystemet formidler til nethinden, faktisk er en flosset kant eller udflydende pletter.

– Måske er øjets optik mindre fuldkomment, fordi det gennem årtusinder udviklingsmæssigt har været lettere at få nethinden til at kompensere end at udvikle en fejlfri optik i øjet. I hvert fald har naturen fundet en måde at klare det i forhold til synet, siger Toke Bek.

spejl og magneter retter op

Men når øjenlægen undersøger det indre af øjet hos en patient, får den ufuldstændige optik fra naturens hånd betydning. Det er bl.a. ikke muligt at skelne små strukturer som fx nethindens enkelte celletyper. Og begrænsningen skyldes altså ikke graden af forstørrelse, men simpelthen fejl i billedgengivelsen.

Det er her astronomien kommer ind. Principperne i den opfindelse, som har hjulpet til at få et retvisende billede ved stjernestudier og andre undersøgelser af himmelrummet, bliver nu også brugt i den særlige øjen-skanner, der foreløbig afprøves ti steder i verden.

Adaptiv optik går ud på, at billedet, som linsen projekterer, bliver opfanget og reflekteret i et spejl i skanneren. Her kan man ved hjælp af magnetisme styre de falske informationer fra lin-sen ind på rette vej. Resultatet er, at man med den rette kodning af de kendte fejlmeldinger fra øjets linse, kan få et fuldstændigt korrigeret billede.

Teknikken er betydeligt mere kompliceret end det her er be-skrevet, og derfor er udbredelsen ikke så stor endnu. Men selve undersøgelsen af øjet er smertefri og ret enkel for patienten, for-klarer Toke Bek, der tror, at det inden for en overskuelig fremtid bliver muligt at bruge skanneren til at stille mere præcise, tidlige diagnoser samt til at følge og justere behandlinger.

Opfindelse fra astronomien hjælper øjenlæger

Adaptiv optikAdaptiv optik rummer to elementer.De lokale variationer i øjets optik måles ved hjælp af tynde, uskadelige laserstråler, der sendes ind i øjet og reflekteres af nethinden. Det returnerede signal fra hver enkel laserstråle sammenlignes med en reference, så man kan kortlægge afvigel­ser fra en perfekt billeddannelse.På et tyndt, justerbart spejl, korrigerer man elek­tronisk for de fejl, som er kortlagt ved laserbe­strålingen. Justeringen sker ved hjælp af et stort antal tæt pakkede magneter, der er placeret på bagsiden af spejlet. Når en enkelt magnet bliver aktiveret, kom­mer der en lille indtrækning i det spejlet, og lyset bliver reflekteret lidt anderledes i området omkring punktet. På den måde kan man ændre lige præcis dér, hvor man vil rette op på fejlagtige informationer.

udforsk · 31

32 · udforsk

At se ind i kroppen

meg-skanner i aarhUs

Historien om MEG-skanneren i Aarhus begyndte tilbage i 2007, da en række forskere fra flere danske universiteter diskuterede, hvordan man ved fælles hjælp kunne skaffe midler til at indkø-be det dyre udstyr, som kræves i moderne hjerneforskning - her-under Skandinaviens første MEG-skanner. Et konkret resultat af det nationale samarbejde er den aarhusianske MEG-skanner og den første højfelts MR-skanner på 7 Tesla, som i øjeblikket er under opførsel i Hvidovre.

En plan og en fælles forståelse var dog ikke nok til at anskaffe en MEG-skanner. Så Albert Gjedde, der dengang var leder af PET-centret på Aarhus Universitetshospital, lavede en ansøgning, som i 2008 blev belønnet med en donation på 16 mio. kr. fra Velux Fonden og Villum Kann Rasmussen Fonden. Fondene har tidligere støttet dyrt hjerneforskningsudstyr på Aarhus Universitetshospital.

samarbejde om UdbUd

Opgaven med at indkøbe det avancerede og kostbare udstyr var en stor, men spændende opgave for Chris Bailey, som havde været ansat ved Center for Funktionelt Integrativ Neuroviden-skab (CFIN) siden 2003. Han kendte allerede til MEG-skannere, da han tidligere havde arbejdet med denne type skanner på universitetshospitalet i Helsinki i Finland.

Udbuddet for en MEG-skanner, som både skulle bruges til forskning og patienter, blev udformet i samarbejde med

Af Anne Westh Foto Ole Hein Pedersen

Det er tirsdag eftermiddag i kælderen under bygning 9 på Nør-rebrogade på Aarhus Universitetshospital. Ingeniør Chris Bailey er i gang med sin ugentlige påfyldning af flydende helium på MEG-skanneren. En ny type skanner på Aarhus Universitets-hospital, der meget præcist kan registrere det magnetiske felt, der opstår rundt om hovedet, når nervecellerne kommunikerer med hinanden. Skanneren skal bruges til at forske i hjernens funktioner og undersøge patienter med hjernesygdomme.

Chris står ved den store heliumbeholder, der hver uge forsy-ner MEG-skanneren med flydende helium nedkølet til -269 gra-der celsius – kun fire grader over det absolutte nulpunkt. Han kører den specialbyggede heliumelevator ned, så han med en lang pind kan komme til at måle mængden af flydende helium i beholderen. Bagefter sætter han en hævert på heliumbeholde-ren og ruller forsigtigt beholderen hen over gulvet, så påfyld-ningen kan begynde. En hvislen fra fordampet helium-gas undslipper slangen, inden den iskolde helium begynder at løbe over i skanneren. Den ekstremt lave temperatur er nødvendig for at sensorerne i skanneren kan opnå tilstrækkelig følsomhed til at registrere det magnetiske felt rundt om hjernen.

Tirsdag efter tirsdag gentager ritualet sig. For det meste er det Chris, der foretager påfyldningen. Men hvis Chris er væk, har nogle af hans kolleger til opgave at gennemføre påfyld-ningen. For det er yderst vigtigt, at MEG-skanneren får sin ugentlige dosis helium. Hvis den løber tør, vil det koste mange arbejdstimer, før skanneren er funktionsdygtig igen.

Danmarks første MEG­skanner er netop taget i brug på Aarhus Universitetshospital. Den kræver nænsom pasning og pleje, hvilket er lagt i hænderne på den 33­årige ingeniør Chris Bailey.

Et nyt kig ind i

udforsk · 33

udenlandske samarbejdspartnere, forskere på CFIN og Mediko-teknisk Afdeling på Aarhus Universitethospital.

specialbygget rUm

Næste udfordring var at bygge et rum, hvor skanneren kunne stå. Et rum, der så vidt muligt skulle være isoleret fra magnetisk støj og rystelser fra omgivelserne. Placeringen midt i Aarhus på et travlt sygehus gjorde udfordringen desto større, men forde-lene ved at integrere MEG-skanneren med de øvrige hjerneskan-nere – især PET og MR – på hospitalet var åbenlyse for alle.

Satsningen på MEG blev prioriteret meget højt af Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Region Midtjylland, som indvilgede i at finansiere opførelsen af en ny ca. 70 m2 stor facilitet til MEG-forsøg i forbindelse med de eksisterende neuro-forskningslokaler på Nørrebrogade, Aarhus Universitetshospi-tal. Desuden indvilgede de samme parter i at betale driften af skanneren, som bl.a. omfatter den meget dyre helium.

– Med de nye lokaler har vi mulighed for at øge effektivite-ten i projekter, som udnytter flere af de tilgængelige teknologier til hjerneforskning og patientudredning, siger Chris Bailey.

– Men vi kan også højne niveauet, fordi vi nu er mange, som indenfor fælles rammer kan holde hinanden i ørene og sikre en god oplevelse for vores forsøgspersoner og patienter samtidig med, at målingerne bliver af den allerhøjeste kvalitet.

ressoUrcerne skal fordeles

MEG-skanneren blev indviet i august 2011 og er nu i drift. To dage om ugen er der patienter i skanneren og resten af tiden bruges på forskningsprojekter.

– Det har været et stort privilegium for mig at være tov-holder for den gruppe ingeniører, fysikere og sundhedsfaglige eksperter, som er med i MEG-projektet. Det har været fantastisk at opleve den store opbakning fra ledelsen af Institut for Klinisk Medicin, Hoved-Neuro-Centret og CFIN. Det har medført,at vi alle sammen står med følelsen af, at vi har været med til at op-føre det bedst tænkelige MEG-laboratorium, siger Chris Bailey.

– Nu har vi også et stort ansvar for, at vi bedst muligt udnyt-ter og fordeler skannerens ressourcer.

hjernen

hvad kan Meg-skanneren bruges til?MEG­skanneren på Aarhus Universitetshospital rum­mer et utal af muligheder for at undersøge og forske i både den raske og den syge hjerne:Et hold forskere skal undersøge, hvorvidt ludoma­ners hjerneaktivitet er forskellig fra almindelige menneskers, når de skal vurdere personlige egen­skaber hos sig selv eller andre.I et andet forskningsprojekt skal det undersøges, om visse former for musik ændrer hjerneaktiviteten hos mennesker i hvile – m.h.p. at vurdere, om musik­ken har en terapeutisk effekt. MEG­skanneren bliver allerede nu brugt til at un­dersøge patienter med svær epilepsi, som ikke har gavn af medicin, og derfor skal have bortopereret den del af hjernen, hvor epilepsien sidder. En MEG­skanning kan bruges til præcist at finde ud af, hvor i hjernen epilepsien sidder. Tidligere har det været nødvendigt at åbne hjernen ved en operation for at finde stedet.Dyb hjernestimulation (DBS) har i en række år været brugt til at behandle patienter med Parkinsons sygdom. Virkningsmekanismen bag metoden er dog ikke kortlagt. Her kan MEG­skanneren kortlægge hvilke områder af hjernen, der bliver stimuleret. Og denne viden vil kunne bruges til at forbedre behandlingen af Parkinson­patienter.MEG­skanneren skal også bruges til at undersøge, hvordan elektrisk stimulation af rygmarven virker på patienter med svære kroniske nervesmerter. Mange patienter har stof effekt af denne type behandling, men indtil nu forstår man kun delvist hvorfor.

Et nyt kig ind i

34 · udforsk

En ny teknik til knæoperationer giver patienterne færre smerter og forbedrer muligheden for hurtigt at vende tilbage til et normalt liv. Sådan lyder den foreløbige, optimistiske melding fra en gruppe forskere ved Ortopædkirurgisk Afdeling Farsø, Aalborg Sygehus – Aarhus Universitetshospital.

Færre smerter efter knæoperation

– Meget tyder på, at vores hypotese holder stik. Patienterne, som er blevet opereret uden blodtomheds-manchetten, har færre smerter og kan allerede efter et par dage udskrives fra sygehuset. Efterfølgende har de brug for væsentligt mindre smertestillende medicin, og de kommer hurtigere i gang med at bruge det nye knæ normalt, fortæller Ashir Ejaz.

Når det er så vigtigt at begrænse blødninger og sikre god oversigt, skyldes det, at langt de fleste knæproteser bliver cementeret til knogler i lårbenet og underbenet. Og for at ce-menten kan holde, skal overfladerne være rene og tørre.

- Vi har ikke registreret større blødning, når vi opererer uden manchetten, så vi tror, at det mest er af gammel vane, at man stadig anvender den, fortæller Ashir Ejaz. Han og kollegerne på Ortopædkirurgisk Afdeling, Farsø skal nu følge patienterne, for at sikre, at forankringen af cementen er så god, som den skal være. Det foregår blandt andet ved hjælp af præcisionsrøntgen, hvor bittesmå kugler – 0,2 mm i diameter – er blevet placeret omkring protesen. Ud fra dem kan forskerne måle, om protesen flytter på sig.

Viser det sig, at det er mest hensigtsmæssigt at operere uden manchetten, vil den metode blive gjort til standard i Region Nordjylland, og Ashir Ejaz forventer, at hospitalerne i landets øvrige regioner hurtigt vil følge trop:

– De foreløbige resultater lover så godt, at det vil være oplagt at diskutere om, der er tilfælde hvor manchetten helt kan undværes. Udover at skåne patienterne for smerter, er der jo store samfundsøkonomiske perspektiver i at gøre patienterne friske så hurtigt som muligt, så de kan genoptage deres vante liv.

Af Peter Friis Jeppesen Foto Ole Hein Pedersen

Hvert år får godt 8.000 danskere isat et nyt kunstigt knæled på grund af slidgigt i knæet. Under operationen får patienten spændt en 10-12 cm bred manchet omkring låret. Den pumpes så hårdt op, at den bremser blodtilførslen til knæet. Metoden, som kaldes ”blodtomhed” skal forbedre fastgørelsen af det nye knæled og give kirurgen bedre udsyn, men manchetten er ikke uden problemer.

– Manchetten klemmer meget stramt i de op til 90 minutter, en operation typisk varer. Så udover at stoppe blodtilførslen, er det hårdt for nervebaner, blodkar, muskler og hud omkring knæet, forklarer læge Ashir Ejaz. Ifølge ham er manchetten årsag til, at patienterne som oftest oplever store smerter i tiden efter operationen, sammenlignet med f.eks. en hofteoperation, der giver færre smerter. Faktisk kan manchetten knuse vævet i låret, næsten som ved en trafikulykke og den øger risikoen for blodprop i underbenet.

I et ph.d.-studium vil Ashir Ejaz og kollegaerne derfor un-dersøge, om manchetten virkelig er nødvendig – eller om den skader mere end den gavner.

– I dag giver man patienten medicin før operationen, som mindsker blødningen og under operationen skyller man med sto-re mængder saltvand, for netop at sikre en ordentlig fastgørelse af protesen – der må ikke være ”snasket”. Derfor er det tvivlsomt, om manchetten faktisk er nødvendig, mener Ashir Ejaz.

mest af gammel vane

Indtil videre har 30 patienter ud af de planlagte 60 deltaget i projektet, og cirka halvdelen er blevet opereret uden manchet-ten. Resultaterne er meget positive:

af Michael hasenkam,

prodekan for Videnudveksling,

Aarhus universitet, health

Videnudveksling – en ny disciplin

udtrykt

Alle sundhedsforskere har et ønske om at bidrage til omverden med ny viden, der kan ændre livet for patienter, føre til nye pro­dukter for industrien eller på anden måde kan bedre forholdene i samfundet.

Der er derfor ikke noget grundlæggende nyt i Aarhus Universitets erklærede indsatsom­råde, Videnudveksling, der skal bidrage til samfundet ved at sikre, at forskningsbaseret viden kommer til anvendelse for virksom­heder, myndigheder etc. Det nye er at sætte særligt fokus på videnudveksling.

Det er et stort og abstrakt mål, som angri­bes med nogle konkrete initiativer, hvor interaktion med erhvervslivet har særlig bevågenhed. Vi skal altså som forskere være mere opmærksomme på muligheden for at kommercialisere videnskabelige opdagelser. Det betyder ikke at forskningen skal styres af kommercielle interesser, tværtimod; kom­merciel forskning drives bedst i industrien. Vi skal som offentlige forskere blot være op­mærksomme når muligheden for industriel udnyttelse opstår.

Gør du som forsker en opdagelse, som du mener, kan have potentiale til ny medi­cin, nyt udstyr eller nye metoder, har du som offentlig ansat – uanset om det er på universitet eller hospital – pligt til at oplyse arbejdsgiver om din opdagelse/opfindelse.Arbejdsgiver har til gengæld pligt til at undersøge de kommercielle muligheder – og forfølge dem.Så snart den gode ide opstår, skal du hen­

vende dig til Technology Transfer Office på Aarhus Universitet, som er behjælpelig med de følgende trin i kæden: Skal der patente­res? Skal der tages kontakt til et eller flere firmaer? Skal der etableres et nyt firma? Kan der skaffes penge til produktmodning? Eller kan du selv gå videre med ideen på egen hånd.

Det er visionen for Aarhus Universitet og Re­gion Midtjylland, at vejen fra forskningsop­dagelse til kommerciel udnyttelse skal være så kort og let som mulig. Den vision skal der lægges handling bagved; men organisatori­ske rammer er ikke nok. Kil­den til det hele: opdagelser, nysgerrighed og lyst til at se ideer omsat til virkelighed er drivkraften hos hver enkelt forsker, som skal drive hele processen.

Det skal være sjovt som for­sker at se sine ideer omsat til produkter, og der skal være sammenhæng mellem ønsker og virkelighed. Derfor udfordrer Technology Transfer Office Aarhus Universitets og Region Midtjyllands forskere og idé­rige sjæle til at prøve kræfter med kommerciel udnyttelse af nye ideer. At være forsker kræver ikke særlig uddannelse eller indehaver af særlige gener. Det kræver opmærksomhed for den særlige lejlighed, lysten til at gribe chancen når den er der, og villighed til at gå videre med ideen.

Der er utroligt mange tilbud om hjælp til innovation, patentering, forretningsplan,

produktmodning, firmakontakt, kontraktfor­handling og alle de øvrige fine ord man kan sætte på den kommercielle proces. Det er alt sammen noget der kan læres – især når man opsøger hjælp. Technology Transfer Office er etableret for at hjælpe med overførslen fra idé til firmakontakt.

Går du med ideer eller opdagelser du tror, kunne have kommercielt potentiale, så kontakt Technology Transfer Office, som også kan bidrage med oplysning og undervisning om kommercialisering.

Har du lyst til at starte som iværksætter har Aarhus Universitet og Region Midtjylland også andre tilbud i MedTech, Incuba, Østjysk Innovation, Center for Entrepreneurship. Som prodekan har jeg mulighed for at hjælpe på mere generelle spørgsmål.Målet er at få aktiviteter på Aarhus Univer­sitet og i Region Midtjylland bragt til mest mulig nytte for vores samfund.Få mere information om Technology Transfer Office på: www.au.dk Søg TTO

udforsk · 35

udtrykt„Det skal være sjovt som for-sker at se sine ideer omsat til produkter, og der skal være sammenhæng mellem ønsker og virkelighed.“

Videnudveksling er ét af Aarhus Universitets fire erklærede indsatsområ-der: forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling. Indsats-områderne udmøntes ved en række særlige indsatser, som skal varetages af dekaner og prodekaner.

36 · udforsk

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger

Et lille stykke kunstigt fremstillet hud, der oprindeligt stam-mer fra huden hos en gris, kan give det fineste nye bryst til en kvinde, der opereres i forbindelse med kræft. Den form for brystrekonstruktion, hvor man bruger kunstigt fremstillet væv (i fagsprog: biologisk mesh), er godt nyt til en gruppe af bryst-kræftpatienter.

Metoden, der er ny i Danmark, er mere skånsom, fordi der er tale om et mindre omfattende indgreb, og fordi man i én ope-ration kan fjerne kræften og genopbygge brystet. Samtidig får man et mere naturligt formet bryst end det, der kan skabes med den hidtil anvendte brystrekonstruktion med protese.

indvendig bh

Den kunstige hud bliver fremstillet af huden fra en gris, og væ-vet er helt renset for griseceller, så den ikke afstødes af patien-tens krop. I forbindelse med brystrekonstruktionen bruges det kunstige væv til at skabe en slags hængekøje, som understøtter det nye bryst, plastikkirurgen former. Det sker ved at det tilførte væv integreres i bindevævet under kvindens underhud, og

dermed støtter det nye bryst. Der dannes så at sige en indvendig brystholder.

Selve brystet rekonstrueres ved hjælp af den store brystmu-skel og et brystimplantat. Det hele dækkes så af den beva-rede hud på brystet. Derved undgår kirurgen at skulle bruge patientens skrå side-brystmuskler og bindevævet på forsiden af mavemusklen.

Operationen udføres i et samarbejde mellem en brystkræft-kirurg og en plastikkirurg. Først fjerner brystkræft-kirurgen det indvendige brystvæv, og derefter foretager plastikkirurgen rekonstruktionen. I alt kan det samlede indgreb klares i løbet af ca. 3 timer, hvis begge bryster skal rekonstrueres. Ved den tradi-tionelle brystrekonstruktion skal patienten opereres to gange, hvor man i første operation indsætter en midlertidig saltvands-protese, som kan udvides. Herefter skal patienten lidt efter lidt have fyldt saltvand på, og dermed ind til flere ambulante besøg på hospitalet. Omkring et halvt år senere skal patienten opere-res igen. Ved denne operation skiftes det midlertidige implantat ud med et implantat af silikone.

Aarhus Universitetshospital har succes med ny metode til at genskabe et bryst.

Hud fra grise hjælper brystopererede

Overlæge Tine Engberg Damsgaard med den kunstige hud

mange fordele

Overlæge, ph.d. Tine Engberg Damsgaard, Plastikkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har – siden den nye metode blev indført i afdelingen i marts 2011 – gennemført fem brystrekonstruktioner med kunstigt fremstillet hud. Og hun er yderst tilfreds med metoden.

– Operationen er mere skånsom for kroppen, og vi har med denne teknik mulighed for at skabe et mere naturligt udseende. Med den traditionelle metode kan det være vanskeligt at opnå en helt naturlig form på brystet, mens det rekonstruerede bryst vil komme til at se mere ungpigeagtigt ud, forklarer Tine Eng-berg Damsgaard og pointerer yderligere fordele for patienterne:

– Først og fremmest oplever kvinden ikke at skulle leve uden begge eller det ene bryst i en periode. Desuden bevarer kvinden sin egen hud på brystet, og vi behøver ikke at udvide kvindens hud og muskulatur med den midlertidige protese. Ydermere und-går patienten at skulle opereres igen seks – otte måneder senere.

Endelig viser internationale undersøgelser, at man udover at kunne skabe en mere naturlig brystform også bedre kan bevare følesansen på huden.

– Vi håber også at kunne dokumentere fordelene hos vores egne patienter, idet vi på Aarhus Universitetshospital er i gang med en videnskabelig undersøgelse af den nye teknik.

– Ud over de helt klare fordele for patienten, er der bestemt også et samfundsøkonomisk aspekt, fordi patienten med den nye teknik undgår yderligere fire ugers sygemelding og et antal ambulante besøg, siger Tine Engberg Damsgaard.

ikke for alle

Det er desværre ikke alle patienter, hvis brystrekonstruktion kan foretages med biologisk meshe. Den kan benyttes, når man kan bevare hovedparten af huden ved en kræftoperation eller en forebyggende operation, men ikke hvis både brystkirtel og den overliggende hud fjernes. Desuden har lægerne foreløbig

udforsk · 37

valgt ikke at bruge metoden, hvis patientens hud har været strålebehandlet. Det skyldes, at huden og det underliggende bindevæv så er for skrøbelig til den proces, hvor bindevævet og den kunstige hud skal arbejde sig ind i hinanden.

Tine Engberg Damsgaard vurderer, at man i Region Midtjyl-land vil have 20-30 patienter om året, der med fordel kan hjæl-pes med brystrekonstruktion efter den nye metode.

perspektiver på andre områder

Der er efter plastikkirurgens opfattelse ingen tvivl om, at meto-den med den kunstige hud, også i Danmark, vil kunne bruges til flere typer af rekonstruktioner og andre steder på kroppen – fx i ansigtet. Tine Engberg Damsgaard håber at, Plastikkirurgisk Afdeling Z på Aarhus Universitetshospital kan bidrage til denne udvikling af mere forfinede og skånsomme operationsmetoder med åbenbare fordele for patienterne.

Men plastikkirurgien er ikke alene om at se og benytte de muligheder, der ligger i anvendelse af biologisk mesh.

Aarhus Universitetshospital er internationalt meget langt fremme med at anvende metoden til at forbygge brok hos patienter. Specialisterne i tarmkirurgi i Kirurgisk Afdeling P har siden 2008 brugt indsættelse af biologisk mesh til patienter, der gennemgår avancerede operationer i bækkenet – fx ved lav endetarmskræft, hvor bækkenbunden må fjernes som led i bestræbelserne på at fjerne kræften helt ved operation.

– Vi anvender med succes forskellige typer af svinglapper til rekonstruktion af bækkenbund og bækkenorganer, fortæller overlæge Henrik Christensen og uddyber:

– Nu kan vi – med samme teknik, som nu bruges ved brystrekonstruktion – til udvalgte patienter skabe en ny hud og underhud, som fungerer som en ny bækkenbund. Vores undersøgelser har vist, at risiko for senere dannelse af brok kan reduceres betydeligt, hvis man gendanner bækkenbunden ved hjælp af biologisk mesh.

Biologisk mesh• Biologisk mesh er fagsprog for kunstigt fremstillet hud, der fx fremstilles af grisehud.• Grisens hud renses for grisen genetiske egenskaber for at undgå, at menneskekroppen

afstøder den biologiske mesh. • Plastikkirurgisk Afdeling Z bruger biologisk Strattice, der fremstilles af et amerikansk firma.• Et enkelt stykke Strattice, som rækker til rekonstruktion af ét bryst, koster 17.000 kr. • Metoden er indført til visse brystrekonstruktioner i Danmark i 2011.• Plastikkirurgisk Afdeling Z på Aarhus Universitetshospital har siden marts 2011 foretaget

fem brystrekonstruktioner ved hjælp af biologisk mesh.• Kirurgisk Afdeling P har siden 2008 anvendt biologisk mesh til rekonstruktion af bækken-

bunden efter operation for lav endetarmskræft for at forebygge senere brokdannelse.

Hud fra grise hjælper brystopererede

Anne Mette fra Hjørring er en af de første patienter i Danmark, der har fået brystet rekonstrueret ved hjælp af en ny metode

Af Eva Bundegaard Foto Helene Bagger

Anne Mette Jensen er en flot, sporty kvinde omkring de 50. Fy-sisk aktiv både i sin fritid og i jobbet som pædagogisk assistent på en døgninstitution. Hun er også en af de mere end 4.000 danske kvinder, som årligt rammes af brystkræft. Men hun er en af de hidtil ganske få, som har fået genskabt et bryst ved hjælp af kunstig hud, der stammer fra en gris.

I 2004 fik Anne Mette Jensen konstateret en kræftknude i venstre bryst og fik foretaget en brystbevarende operation. Det vil sige, at kirurgerne på Hjørring Sygehus kunne nøjes med at fjerne knuden, mens resten af brystet undgik kniven. Operatio-nen blev fulgt op af kemoterapi og strålebehandling. Efter knap et år var Anne Mette Jensen færdig med behandlingsforløbet og kunne derefter nøjes med at gå til kontrol.

Desværre viste det sig i foråret 2011, at der på ny var kræft-celler i brystet – denne gang i højre side.

– Der var ganske vist ikke noget at se i det bryst, der tidli-gere var blevet opereret, men jeg ville ikke risikere, at jeg måske skulle igennem en tredje operation, så derfor sagde jeg, at jeg gerne ville have det hele fjernet i begge sider, forklarer Anne Mette Jensen.

Hun blev henvist til Aarhus Universitetshospital, hvor ho-spitalets plastikkirurger er eksperter i den type brystrekonstruk-tion, som tilbydes kvinder, der gennemgår en brystkræftopera-

tion eller en forebyggende operation i forbindelse med arveligt betinget høj risiko for brystkræft. Operationen blev fastlagt til d. 15. juli.

– Dagen før jeg skulle opereres, blev jeg spurgt, hvad jeg ville sige til at få indopereret et stykke kunstigt hud, som stammede fra en gris, og dermed prøve en helt ny metode i Danmark. Jeg fik information om fordelene ved den metode, men også at det kun kunne lade sig gøre i højre side, fordi det venstre bryst tidligere var strålebehandlet. Lægen kunne heller ikke før under selve operationen afgøre, om det kunne lade sig gøre med højre bryst. Men jeg sagde ja til at de skulle prøve, hvis det var muligt, fortæller Anne Mette Jensen.

ikke så ondt

Da hun vågnede op, mærkede Anne Mette Jensen, at det venstre bryst var lidt mere spændt end det højre, men ellers registrerede hun i første omgang ingen forskel.

Plastikkirurgen Tine Engberg Damsgaard kunne imidler-tid fortælle sin patient, at planen var lykkedes. Brystet i højre side var blevet gendannet ved hjælp af et lille stykke kunstigt fremstillet hud, der oprindeligt stammede fra en gris. På den

38 · udforsk

Anne Mette har et lille stykke gris i kroppen

måde havde man undgået at hente væv fra den store rygmuskel eller maven, og hele brystet var blevet rekonstrueret på én gang. Der var dermed heller ikke behov for først at indoperere en mid-lertidig udvidelses-protese, som så ved flere ambulante besøg skulle fyldes med saltvand for til sidst ved en fornyet operation at skulle skiftes til en silikoneprotese.

– Senere kunne jeg også mærke, at jeg ikke havde ondt i ryggen i højre side, sådan som i den venstre. Der var jo ikke taget noget af rygmusklen i den side. Jeg kunne også ligge på højre side uden problemer, og det var dejligt, siger Anne Mette Jensen.

Hun har undgået efterbehandling, og skal hverken have kemoterapi eller strålebehandling i denne omgang, så nu er det kun kontrollerne, som bringer hende i kontakt med hospitalet, og vendelboen glæder sig til, at hun inden alt for længe kan genoptage jobbet med handicappede, som hun er meget glad for – men også et job, som kræver, at man er helt på toppen både fysisk og psykisk.

At hun har et lille stykke af en gris i kroppen er hun kun taknemmelig for:

– Det skænker jeg ikke en tanke. Jeg er bare glad for at være nået så langt, som jeg er nu, og arbejder på at føle mig helt rask trods kontrollerne, siger hun fast.

udforsk · 39

Søvn er en udfordring for børn med ADHD

Søvn er for mange en naturlig følge af en lang og aktiv dag. Man bliver træt, og så skal man sove. Sådan er det normalt, men søvn eller det at sove kan også være en udfordring – både for børn og voksne.

Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger

Nikolaj på ni år og Lasse på otte har fået stillet diagnosen ADHD på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Risskov. I forbindelse med udredningen har drengenes forældre fortalt behandlerne, at deres sønner har problemer med at sove om natten, og muligvis derfor bliver ekstra trætte og ukoncentre-rede om dagen. Sådanne observationer har 2/3 af pårørende til børn med diagnosen ADHD fortalt til læger og psykologer. På den baggrund kører for tiden et projekt, der skal forsøge at komme nærmere en sammenhæng mellem søvnproblemer og ADHD hos børn i alderen 8-12, der alle har diagnosen ADHD.

Læge og klinisk assistent Anne Virring Sørensen fra BUC´s Forskningsafsnit er tovholder på et projekt, der forsker i bør-nenes søvnproblemer. Forskningsprojektet med overskriften ”Søvnmønstret hos børn med ADHD før og efter behandling” er bl.a. støttet økonomisk med en donation på 1,5 mio. kr. fra Lundbeck Fonden.

8-12 årige børn

Alle nydiagnosticerede børn med ADHD i aldersgruppen 8-12 år i BUC deltager i projektets spørgeskemadel, hvor det forventede antal er ca.175. Alle børnene får desuden tilbud om at deltage i den anden del af projektet, som er undersøgelse af børnene i deres eget hjem ved brug af et transportabelt søvnregistrerings-udstyr (polysomnografi). I denne del af projektet forventes ca. 80 børn at deltage.

Nikolaj og Lasse er to af de børn, der deltager i søvnprojek-tet, og begge drenge synes, at de nærmest ændrer udseende, jo flere ledninger og elektroder, de får påmonteret.

”Jeg ligner en robot”, siger Nikolaj, og følger stærkt interes-

40 · udforsk

Lasse Lang på otte år er én af deltagerne i søvnprojektet. Her er han ved at få monteret en række elektroder af læge og klinisk assistent Anne Virring Sørensen

rygsæk på ryggen. Når barnet forlader ambulatoriet, er det under nonstop overvågning med det formål at registrere barnets søvnarkitektur.

I ugen op til påmonteringen af elektroderne har barnets forældre udfyldt en detaljeret søvndagbog, så forskerne har et generelt billede af søvnmønstret hos netop dette barn.

hjem med rygsæk

Nikolaj og Lasse iført rygsæk, elektroder og hue har nu sagt farvel til Risskov og er på vej hjem. Hjem for at sove – under stadig overvågning!

Næste dag er det igen til Risskov for at deltage i anden del af undersøgelsen – en såkaldt MSLT (Multibel Søvn Latens Test) test. Det er en test, der skal registrere træthed om dagen og tendensen til at falde i søvn.

Testen laves over en hel dag, og børnene bliver lagt til at sove i et behageligt og mørkt rum 4x 20 minutter med 2 timers interval. Det er en test, der foretages efter såkaldt AASM-kriteri-er, (American Academy Sleep Medicine).

På andendagen får børnene 23 elektroder monteret på ho-vedet. Elektroderne sidder mere løst end ved den første test og kan lettere tages af. Testen kan bl.a. fortælle, hvor lang tid der går, før barnet falder i søvn – hvis det falder i søvn! Kort sagt fortæller testen, om børnene er søvnige om dagen.

Testen er nu forbi for drengene, og det er tid at indsamle resultaterne og sammenholde dem med resultaterne for alle de andre deltagere og med børn uden ADHD.

Hvad resultaterne så vil fortælle rent forskningsmæssigt er endnu for tidligt at sige noget om.

seret og ivrigt spørgende med i Anne Virrings arbejde med at få gjort ham klar til at komme hjem med elektroder monteret.

Det overordnede formål med projektet er at forske i, hvad der ligger til grund for børnenes opmærksomhedsproblemer. Hvad skyldes det, og kan børnene eventuelt være så søvnfor-styrrede, at det går ud over koncentrationen og giver børnene uro. Eller er det omvendte tilfældet, at børnene er så urolige at de har svært ved at falde til ro og dermed falde i søvn om afte-nen – eller er det noget helt tredje? En ting er sikkert: ADHD må være en 24 timers diagnose/lidelse/sygdom! Gruppen af børn, der deltager i undersøgelsen er ikke medicinerede, men på et senere tidspunkt, når de evt. får medicinsk behandling (Ritalin eller lignende), vil de blive undersøgt igen, for at se behandlin-gens påvirkning af søvnen.

Men tilbage til Nikolaj, Lasse og Anne Virring i EEG-afdelin-gen på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Anne er lige nu i færd med at montere en række elektroder på Nikolajs hoved. Elektroder tæt ved øjnene skal monitorere drømmesøvn, elektroder ved hagen holder øje med om han skærer tænder, og elektroder ved hjertet holder øje med hans hjerterytme.

Dertil kommer en række andre elektroder, der tjekker iltprocent og periodiske benbevægelser. Alt i alt tager det en lille times tid at få gjort et barn klart til at tage hjem med en

Søvn er en udfordring for børn med ADHD

Forskningsprojektet• Projekt påbegyndt 2011, forventes afsluttet 2014• Antal inkluderede børn pr 1. oktober 2011: 62• Hovedvejleder: Professor Per Hove Thomsen, Risskov• Vejledere: Afdelingslæge Lene Ruge Møller, Risskov;

Professor Poul Jørgen Jennum, Glostrup• Projekt støttes økonomisk af Lundbeck Fonden, Forskningsfond til

støtte af psykiatrisk forskning i Region Midtjylland og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc­Kinney Møllers Fond til almene Formaal

udforsk · 41

Ny forskningsstrategi til psykiatrien

BUC´s forskningsafsnit varetager forskning inden for epidemio-logi, genetik og klinisk forskning.

Fokusområdet for forskningsafsnittene på de øvrige kliniske afdelinger vil afspejle den pågældende kliniske afdelings fokus i forhold til sygdomsgrupper.

Psykiatrien har i dag fire professorer, hvoraf tre er ansat i Center for Psykiatrisk Forskning og én i Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Center.

skal inddrage ny viden i klinikken

Der skal skabes kliniske forskningsmiljøer i de enheder, hvor der foregår specialiseret behandling. Det vil sige i afdelingerne på Aarhus Universitetshospital, Risskov og i Regionspsykiatri Vest. Herudover skal de øvrige regionspsykiatrier inddrages i forskningen i større omfang end hidtil.

I første omgang handler det om, at patienterne i alle regionspsykiatrier skal indgå i forskningsprojekter gennem et styrket samarbejde med forskningsmiljøerne i de specialiserede

funktioner. Men på sigt er det hensigten, at der også tilknyttes forskere til regions-

psykiatrierne, så de bliver egentlige ”teaching hospitals”.

Fremover skærpes kravet til samspil mellem grund-

forskning og klinisk forsk-ning med det sigte, at den forskningsbaserede viden også bliver anvendt i den kliniske praksis.

Forskningsstrategien lægger blandt andet op til,

at afdelingerne fremover hvert andet år skal gøre rede

for, hvilke konkrete initiativer, de har taget i forhold til undersøgelse,

diagnostik, behandling og pleje som følge af ny forskning – både egen og andres.

Forskningsstrategien omfatter forskning i hele psykiatrien – Aarhus Universitetshospital, Risskov og regionspsykiatrierne.

Af Gudrun Haller Foto Michael Harder

At skabe ny viden om psykisk sygdom og at omsætte denne viden til effektive behandlingsformer til gavn for psykisk syge, det er målet med en ny forskningsstrategi på psykiatriområdet.

Forskningsstrategi 2011-2015 har som vision at fastholde den psykiatriske grundforsknings høje niveau, at styrke den kliniske forskning og den translationelle forskning, der omsæt-ter ny basal viden til praksis, samt styrke samspillet mellem forskning og klinik.

Psykiatrien i Region Midtjylland har en lang tradition for at bidrage væsentligt til den psykiatriske forskning både nationalt og internationalt. Det er den tradition psykiatrien nu ønsker at overføre til klinikken.

fra fire til syv professorer

Forskningsstrategien indebærer, at der skal være en professor ansat i alle behandlingsafdelinger i Aarhus Universitetshospi-tal, Risskov og i Regionspsykiatrien Vest.

Der skal således tilknyttes en professor til følgende afdelin-ger ved Aarhus Universitetshospital, Risskov: Afd. M – Afde-ling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse, Afd. P – Afdeling for psykoser, Afd. Q – Afdeling for depression og angst, Afd. R – Afdeling for retspsykiatri og BUC, Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Center Risskov. Her til kommer en professor tilknyttet Regionspsykiatri Vest.

En syvende professor vil herudover være knyttet til Center for Psykiatrisk Forsk-ning og alene varetage opgaver i forhold til grundforskning.

Det er professoren, som i samarbejde med afdelingsledelsen, er ansvarlig for, at der etableres et forskningsmiljø i den enkelte afdeling.

Ud over stillingerne som kliniske professorer lægger forskningsstrategien op til et antal ansatte i kombistillinger, hvor de pågældende dels skal arbejde i klinikken og dels forske.

Forskningsafsnittet på BUC er et eksempel på de forsk-ningsafsnit, der efterhånden skal opbygges i forbindelse med de kliniske afdelinger i Risskov og i regionspsykiatrien i Vest.

42 · udforsk

Fremover skærpes kravet til samspil mellem grund­forskning og klinisk forskning

Nye forskningsresultater

nye forskningsresultater MdCT-skanning og speCT-skanning lige gode for lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital

Denne sammenlignende undersøgelse af værdien af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og en Single­Photon Emission CT (SPECT) skanning af bryst­ og bughulen hos patienter med mistænkt lungekræft viste, at de to metoder er ligeværdige. Således var sensitiviteten og specificiteten for hen­holdsvis MDCT og SPECT 97% og 30% versus 94% og 58%. Studiet omfattede 140 patienter med mis­tænkt lungekræft og blev udført i et bredt sam­arbejde mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital.Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk

MdCT-skanning og peT/CT-skanning lige gode for lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling, nuklearmedicinsk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital

En ny undersøgelse har sammenlignet værdien af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og en F­18­FDG Positron Emission Tomography/CT (F­18­FDG PET/CT) skanning ved mistænkt lunge­kræft – og ved stadieinddeling ved konstateret lungekræft. Resultaterne viste, at de to metoder er ligeværdige. Dette med baggrund i, at sensitivite­ten og specificiteten for henholdsvis MDCT og F­18­FDG PET/CT var 96% og 34% versus 97% og 47% ved mistænkt lungekræft. Ved stadieinddeling ved konstateret lungekræft var sensitiviteten og speci­ficiteten hhv. 62% og 67% versus 48% og 79%. Studiet omfattede 168 patienter med mistænkt lungekræft og 92 patienter med konstateret lungekræft og blev udført i et bredt samar­bejde mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital.Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk

CTp-skanning har ringe værdi for lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital

Vi undersøgte den diagnostiske værdi af at sup­plere en kontrastforstærket CT­skanning af bryst­ og bughulen med en CT perfusions (CTP) skan­ning af brysthulen. 59 patienter med mistænkt lungekræft deltog i undersøgelsen over en 3­årig periode. Resultaterne af undersøgelsen var, at CTP­værdier skal analyseres på logaritmisk skala, at CTP­værdier ikke kan skelne mellem ond­ og godartede lungenoduli, samt, at CTP­værdier ikke er reproducerbare. Konklusionen var, at den diagnostiske værdi af CTP er lav ved mistænkt lungekræft.Undersøgelsen blev udført i et bredt samar­bejde mellem fortrinsvis Radiologisk Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital.Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk

proteinet haptocorrin er vigtig markør for leverkræft

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitets-hospital, samt københavns universitet og Odense universitetshospital

Proteinet haptocorrin binder vitamin B12 i blodet. Flere studier har vist, at en øget koncentration af proteinet kan ses hos patienter med bl.a. lever­kræft, men proteinets funktion og betydning for kroppens celler kendes ikke.Vi har fulgt niveauet af haptocorrin hos en en 15­årig dreng med fibrolaminær levercancer fra diagnosetidspunktet, gennem operationer, tilbagefald og endelig levertransplantation. Vi fandt, at niveauet af haptocorrin følger sygdom­mens forløb. Fundet er vigtigt, fordi der ved netop denne kræftform ikke er andre anvendelige tumormarkører.Vi konkluderer, at haptocorrin kan bruges som markør for sygdomsudviklingen hos patienter med fibrolaminært hepatocellulært carcinom. Desuden er der et behov for flere undersøgelser, som kan belyse, om haptocorrin også kan anven­des ved andre typer af leverkræft.Forsøget er udført som et forskningssamarbejde mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital samt Københavns Universitet og Odense Universitetshospital. Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk, tlf. 89 49 97 43

genetiske og epigenetiske forskelle mellem børne- og voksen akut myeloid leukæmi

hæmatologisk Afdeling r og Børneafdeling A, Aarhus universitetshospital samt Børne-afdelingen, rigshospitalet

Akut myeloid leukæmi er den akutte leukæmi­type, der er sjældnest hos børn, men hyppigst ved voksne. Samtidig er det den akutte leukæmitype, der med børn er vanskelligst at behandle. I et netop afsluttet forskningsprojekt har for­skere fra børneafdelingerne på Aarhus Univer­sitetshospital og Rigshospitalet samarbejdet med forskere fra Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital om at sammenligne forandrin­ger i akut myeloide leukæmicellers arvemateriale. Forskerne kunne påvise, at de leukæmifremkal­dende genforandringer var forskellige for børn og voksne og ligeledes, at der var forskelle i de såkaldte epigenetiske forandringer mellem de akutte myeloide leukæmier, som hhv. børn og voksne får.Viden om hvilke forandringer i cellerne, der for­vandler dem til leukæmiceller, kan bruges til at skræddersy leukæmibehandlingen til den enkelte patient. Håbet med det nye forskningsprojekt er således at bedre forståelsen af akut myeloid leukæmi ved børn og dermed deres behandling og prognose.Caroline Juhl-Christensen, carjuhlc@rm.dk og Hans Beier Ommen, hansomme@rm.dk

MdCT-skanning er et værdifuldt sup-plement for lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital

Den aktuelle standardundersøgelse for patienter med mistænkt lungekræft er en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning af bryst­ og bughulen. Ved at undersøge sensitiviteten og specificiteten af en supplerende højopløseligheds CT (HRCT) skanning af brysthulen på 213 patienter med mistænkt lunge­kræft, kunne man konkludere, at en supplerende HRCT skanning er et både værdifuldt og bredt til­gængeligt supplement til rutine MDCT skanningen. Således var sensitiviteten 98% og specificiteten 23%, hvilket samlet set var tilfredsstillende. Undersøgelsen blev udført i et bredt samarbej­de mellem fortrinsvis Radiologisk Af de ling og Lunge medicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitets­hospital.Stefan W. Harders, læge, ph.d.-studerende, stefhard@rm.dk

udforsk · 43

Nye forskningsresultater

Bedre klassificering af patienter med vitamin B12-mangel

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus univer sitets-hospital, Aarhus universitet og Clinical Trial service unit, university of Oxford

Vitamin B12­mangel kan – især hos ældre men­nesker – give neurologiske symptomer, bl.a. kognitive svigt.I undersøgelsen blev der afprøvet en ny matema­tisk model, der kombinerer informationsværdien af den totale og den aktive (holoTC) mængde vitamin B12 i plasma med mængden af de to metabolitter homocystein og methylmalonyl syre (MMA). Det kombinerede parameter har fået nav­net B12 wellness score. B12 wellness score korel­lerer bedre til lav kognitiv status end de enkelte parametre hver for sig. Vi viste desuden, at kom­bination af de fire nævnte parametre kunne klas­sificere de undersøgte patienter i i fire grupper alt efter deres vitamin B12 status: Alvorlig mangel, Mulig mangel, Normal status eller Fremragende status. Undersøgelsen omfattede også vitamin B12 bindende proteiner, men måling af disse bidrog ikke med ny viden.Vi forventer, at hvis man bruger B12 wellness score vil det være muligt at opspore vitamin B12 mangel tidligt og dermed intervenerer, inden den kognitive funktion påvirkes uopretteligt.Forsøget er udført som et forskningssamarbejde mellem forskere på Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Clinical Trial Service Unit, University of Oxford. Post.doc Dorte L. Lildballe, dolild@rm.dk, tlf. 89 49 97 43

skræddersyet program gavner ryggen

Aarhus reumatologiklinik, reumatologisk Afdeling u, Arbejdsmedicinsk klinik samt Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, Aarhus universitetshospital

Når rygpatienter indgår i et tre måneders forløb, der både ser på arbejdet og hjælper patienten til at øge den daglige fysiske aktivitet, får de færre smerter, bedre kondition og færre syge­dage. Det viser ny forskning fra Arbejdsmedicinsk Klinik og Reumatologisk Afdeling U på Aarhus Universitetshospital. 300 erhvervsaktive rygpatienter fra Aarhus Univer sitetshospital med alvorlige lænderyg­smerter deltog i en lodtrækningsundersøgelse, hvor resultatet viste, at få timers rådgivning om arbejdet og fysisk aktivitet gav patienterne færre smerter og bedre fysisk form. De positive resultater betyder at Arbejdsmedicinsk Klinik fremover vil tilbyde programmet til klinik­kens rygpatienter.

Undersøgelsen er et samarbejde mellem Århus Reumatologiklinik, Reumatologisk Afdeling U, Arbejdsmedicinsk Klinik og Fysioterapi­ og Ergoterapiafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Afdelingslæge Lone Donbæk Jensen, lonjesen@rm.dk eller tlf. 89 49 42 96

ny diagnostisk markør ved akut myeloid leukæmi

hæmatologisk Afdeling r, Aarhus universitets-hospital

Diagnostik af akut myeloid leukæmi (AML) beror dels på flowcytometri og dels på morfologi med immunhistokemi. Immunfænotypering ved flow cytometri er en hurtig og pålidelig diagnostisk undersøgelse, men der kræves oftest et bredt panel af antistoffer for at skelne AML fra andre former for akut leukæmi, samt for en fuldstændig karakteristik af AML­klonen.Vi har i et materiale på 70 patienter ved flowcy­tometri undersøgt udtrykket af ”human myeloid inhibitory C­type lectin­like receptor” (hMICL) på patienter med akut leukæmi på diagnose­tidspunktet. Vi fandt, at dette overfladeantigen er udtrykt på mere end 90% af patienter med AML, men ikke udtrykt ved andre former for akut leukæmi. Hyppigheden af hMICL på diagnosetids­punktet og den forbeholdte ekspression af hMICL hos AML patienter, er enestående i forhold til andre antigener i anvendt i diagnostik. Studierne viste endvidere, at ved sygdomstil­bagefald (25 patienter) var hMICL ekspressionen bevaret på den maligne klon, modsat andre antigener, der kan ændre sig i forbindelse med sygdomsudvikling.Professor Peter Hokland, phokland@ki.au.dk eller reservelæge Anne Stidsholt Roug, roug@ki.au.dk

gartnere er gladere

Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus universitets-hospital

Gartnere, vejmænd og pædagogmedhjælpere, der er ude i vejr og vind mere end to timer om

dagen, er i bedre humør og har færre depressive symptomer, end dem, der arbejder indendørs. Det viser en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital.Undersøgelsen viser, at folk, der arbejder ude mere end to timer om dagen har 40 procents mindre risiko for at være nedtrykte og i dårligt humør end folk, der arbejder indendørs.Undersøgelsen bygger på spørgeskema­besva­relser fra næsten 3000 offentligt ansatte i Århus. 650 blev udvalgt til nærmere undersøgelser, og konklusionen var klar: Udendørsarbejde i mere end to timer om dagen gavner humør og velbe­findende. Arbejdsmedicinsk Klinik deltager på basis af undersøgelsen i et nyt forskningsprojekt, der blandt andet sætter fokus på, om lave niveauer af lys ved indendørsarbejde giver større risiko for depression, søvnforstyrrelser og andre sympto­mer. I projektet vil en større gruppe forsøgsper­soner få en lysmåler på overarmen. Målingerne sammenholdes med personernes oplevelse af deres velbefindende.Professor Henrik Kolstad, henrkols@rm.dk

Flere end hver fjerde hiv-positiv lider af svær depression

infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus universitetshospital

Depression er underdiagnosticeret hos hiv­posi­tive i Danmark. Der er en sammenhæng mellem depression og nedsat evne til at passe den medi­cinske behandling, usikker sex og hiv­relateret stress. Det viser et ph.d.­projekt, som udgår fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital. I undersøgelsen deltog 205 hiv­positive fra Aarhus Universitetshospital. Resultaterne viste, at 38 % af de adspurgte var i risiko for en depression, mens 26 % havde en svær, behandlingskrævende depression. Til sammenligning skønnes det, at 3­4 % danskere har en depression. Samme gruppe blev undersøgt igen 3 år efter, hvor forekomsten og graden af depressioner var faldet, hvilket formentlig skyldtes, at flere blev sat i behandling for depression efter den første undersøgelse. Undersøgelsen påpeger, at hiv­positive vil have glæde af løbende at drøfte overvejelser om åben­hed af hiv­status med henblik på at reducere hiv­relateret stress og dermed forebygge depres­sion.Forskningssygeplejerske Lotte Ørneborg Rodkjær, lottrodk@rm.dk

44 · udforsk

udforsk · 45

stor forskel i brug af hjertestimuleren-de medicin ved hjerteoperationer

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i og klinisk epidemiologisk Afdeling keA, Aarhus universitetshospital

Ny undersøgelse viser, at brug og valg af hjer­testimulerende medicin (inotropi) i forbindelse med hjerteoperationer i høj grad er afhængig af den ansvarlige narkoselæges præferencer for præparater. Hjerte­ og karstimulerende medicin kræves ofte i forbindelse med åbne hjerteoperationer. Der findes dog endnu ikke helt klart belæg for, hvilke af denne type medicin, som har bedst effekt og færrest bivirkninger. I en registerbaseret undersøgelse blandt 3585 hjertekirurgiske patienter, opereret i Aalborg, Skejby eller Odense i perioden 2007­2008, fandt man en næsten syv­fold variation i brug af hjer­testimulerende blandt ansvarlige narkoselæger ved de enkelte operationer. Således anvendte nogle narkoselæger hjertestimulerende medicin ved hjerteoperationer syv gange så hyppigt, som narkoselæger med lav frekvens af brug af inotro­pi. Undersøgelsen viste endvidere, at der fandtes store forskelle mellem de tre hjertecentre i valg af hjertestimulerende medicin. Undersøgelsen kommer ikke nærmere hvilket valg af hjertestimulerende, der er det rette, men understøtter, at der fortsat er behov for undersø­gelse af effekt og bivirkningsprofil af denne type medicin. Forfatterne er i gang med at undersøge eventuelle forskelle i alvorlige bivirkninger blandt to af de mest anvendte stoffer.Dorthe Viemose Nielsen, dorthnie@rm.dk

hiv-medicin påvirker immunforsvaret

infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus universitetshospital

Ny forskning tyder på, at hiv­medicinen tenofovir kan påvirke immunforsvaret under sekundære infektioner og hæmme betændelsestilstande (inflammation). Laboratoriestudierne viser, at hiv­medicinen Tenofovir Disoproxil Fumarat (tenofovir) hæmmer bakterie­ og virusinduceret produktion af visse grupper at signalmolekyler kaldet cytokiner – kroppens ”sms’er” – mens andre enten opregule­res eller ikke påvirkes. Tenofovir hæmmer produktionen af bl.a. betændel­sesmarkøren interleukin (IL)­8 både ved infektion med bakterier og ved stimulering af celler med kom­ponenter fra bakterier. Desuden hæmmes immuncel­lers evne til at producere IL­10 efter infektion med bakterier og virus, mens udskillelsen af IL­12 forøges markant ved tilstedeværelse af tenofovir.

Resultaterne er interessante, fordi et højere IL­12 niveau kan bidrage positivt til bekæmpelsen af visse infektioner, og hæmning af inflammation menes at have positiv effekt på HIV smittedes generelle immuntilstand Cand.scient, ph.d Jesper Melchjorsen, jespmelc@rm.dk

ny måleprocedure sparer dyrbar tid under hjerteoperationer

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T og Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, Aarhus universitetshospital

En undersøgelse foretaget under hjertekirurgiske operationer med brug af hjerte­lungemaskine har vist, at operationstiden kan reduceres ved at mindske tiden mellem indgift af stoffet heparin, og blodprøven til kontrol af heparinens effekt. Heparin forlænger blødningstiden, hvilket er en forudsætning for, at blodet ikke størkner i hjerte­lungemaskinen. Heparinen gives i en vene kort tid før hjerte­lungemaskinen skal bruges, og effekten varer i nogle timer. Den hidtidige vente­tid fra indgift af heparin og til kontrolblodprøven har været 5 minutter, men effektivisering af de kirurgiske arbejdsgange samt bedre måleudstyr har gjort det relevant at undersøge, om det er muligt at reducere denne ventetid. Studiet blev foretaget ved 50 bypass­ og hjerte­klap­operationer, hvor effekten af heparin blev målt 1, 2, 3, 4 og 5 minutter efter indgiften. Man kunne konkludere, at blodprøven efter 2 minutter ikke vil vise en falsk høj værdi, og at resultatet efter 2 minutter derfor er lige så brug­bart som resultatet efter 5 minutter i hjertekirur­gisk sammenhæng. Perfusionist Anne Louise Bellaiche, annebell@rm.dk

komplicerede operationer giver størst risiko

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T og hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital

De fleste børn og unge (85 %) med medfødte hjertesygdomme behøver kun én operation.Overlevelse, antallet af nye operationer og kateter­baserede indgreb hænger sammen med sværhedsgraden af den medfødte hjertesygdom, således at børn med svære hjertefejl oftere har nedsat overlevelse og hyppigere skal igennem nye operationer. Størstedelen af de nye operationer er dog planlagte allerede fra fødslen. Det er konklusionen efter at forskere fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt langtidsresul­taterne hos 801 børn og unge opereret for med­født hjertesygdom i perioden 1996­2002 i Aarhus. Opfølgningen blev muliggjort af de danske regi­stre. CPR­registeret blev brugt til at finde ud af, om patienterne stadig var i live, og Landspatient­registeret til at bestemme antallet af nye opera­tioner og kateter­baserede procedurer. Studiet er lavet med støtte fra Hjerteforeningen. Læge Signe Holm Larsen. Tlf. 78 45 20 78

hiv-positive stresses konstant af over-vejelser over, om de skal fortælle om deres hiv-status

infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus universitetshospital, samt Aarhus universitet og Odense universitetshospital

I Danmark lever mange hiv­positive anonymt med sygdommen på grund af frygt for at blive stemplet og diskrimineret. Danske undersøgelser har vist, at hiv­positive, som udvikler moderat til svær depression, lider af følelsesmæssige belastninger, der hænger sammen med, at de er hiv­smittede. I en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital har forskerne ledt efter mulige faktorer i det at leve med sygdommen hiv, som kan stresse hiv­smittede.Dybtgående interviews med hiv-smittede viste, at de vedvarende havde overvejelser om, hvem de skulle fortælle om deres hiv­status, og om konse­kvenserne både af åbenhed og hemmeligholdel­se. Disse overvejelser gav anledning til bekymring og var en afgørende faktor for udvikling af stress.Resultaterne viser, at det at leve med hiv er ligeså vel et psykosocialt problem, som et fysisk og medicinsk problem. Overvejelser om åbenhed om HIV­status er en vedvarende udfordring og potentiel stressfaktor. Undersøgelsen peger på, at hiv­positive vil have glæde af løbende at drøfte overvejelser om åbenhed af hiv­status. Det vil kunne hjælpe til at reducere hiv­relateret stress og dermed forebygge depression.Forskningssygeplejerske, MPH, ph.d. Lotte Ørneborg Rodkjær, tlf. 78 45 28 40, mobil 22 30 80 60, lottrodk@rm.dk

Nye forskningsresultater

46 · udforsk

Mange patienter med vitamin B12-mangel kan slippe for indsprøjtninger

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

Hovedparten af de patienter, der i dag er i behandling med vitamin B12­indsprøjtninger, kan nøjes med en daglig vitaminpille. Det er konklusionen på et nyt arbejde, der viser, at en simpel vitamin B12­optagelsestest kan afsløre hvilke patienter, der har brug for en livslang behandling med indsprøjtning af vitamin B12. Optagelsestesten undersøger, om vitamin B12 sti­ger i blodet, når patienten i to dage har indtaget en testdosis af vitaminet. I undersøgelsen deltog 44 patienter, som i mindst ét år havde været i behandling med vitamin B12 indsprøjtninger. Behandlingen blev stoppet, og optagelsestesten blev gennemført, så snart patientens vitamin B12 i blodet var faldet til nor­male værdier. Kun ni patienter fik et test resultat, der tydede på, at de ikke kunne optage vitamin B12, og de genoptog straks fortsat behandling med ind­sprøjtninger. De øvrige 35 patienter optog vitamin B12, men blev for en sikkerheds skyld ordineret fortsat behandling med en daglig vitamin pille med 9 mikrogram vitamin B12 . Patienterne blev tilbudt fortsatte undersøgelser, og 25 af dem tog i mod tilbuddet. Op til fem år efter ophør med indsprøjtninger af vitamin B12 var patienternes vitamin B12 status fortsat helt normal. Vitamin B12 optagelsestesten tilbydes i dag fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00

stærke blodkar kan forhindre blod-propper i hjertet

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital

I en undersøgelse har forskere vist, at forskel i modtagelighed for åreforkalkning kan skyldes arvelige forskelle lokalt i blodkarrene. Undersøgelsen blev udført på to forskellige muse­stammer – den ene musestamme med kendt til­

bøjelighed til udvikling af åreforkalkning og den anden med relativ resistens mod åreforkalkning. Fra disse to musestammer transplanterede for­skerne et stykke af halspulsåren over i en gruppe af modtagermus, som var fremavlet som et kryds mellem de to donormusestammer. I modtagermusene fremprovokerede man årefor­kalkning i de indopererede blodkar. Det viste sig, at blodkarrene fra den modtagelige donormuse­stamme udviklede meget åreforkalkning, mens blodkarrene fra den relativt resistente donormu­sestamme stort set ikke udviklede åreforkalkning.Undersøgelsen tyder derfor på, at medfødte stærke blodkar kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning og dermed forhindre blodpropper i hjertet. Forskergruppen er gået videre med andre undersøgelser for at belyse mekanismerne bag fænomenet nærmere.

Læge Jeong Shim, jeonshim@rm.dk

Blodprøve til fosterdiagnostik påvirkes af type 1 diabetes

klinisk Biokemisk Afdeling og Center for Føtalmedicin og ultralyd, Aarhus universitetshospital

Årligt er der ca. 180 gravide med type 1 diabetes, som føder i Danmark. Normalt tages der ikke hensyn til, om den gravide har diabetes, når risikoen for Down’s syndrom udregnes. I et nyt studie blev oplysninger på 331 gravide med type 1 diabetes fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet undersøgt. Resultaterne af undersøgelsen viste, at type 1 diabetes har omtrent lige så stor indflydelse på blodprøven som IVF­behandling og rygning. Disse to sidste faktorer korrigerer man for ved risikobe­regningen for Down’s syndrom. Undersøgelsen viste også en tendens til, at gra­vide med dårligt reguleret type 1 diabetes også havde den mest påvirkede blodprøve i forhold til risikoberegningen for Down’s syndrom. Hvis informationen om diabetes benyttes, så tyder dette studie på, at der fremover kan blive færre gravide med raske fostre, som får lavet invasiv diagnostik i form af en moderkage­prøve, da justering for type 1 diabetes kan gøre undersøgel­sen mere præcis.Helen Nordahl Madsen, helen.nordahl.madsen@ki.au.dk

Børn og forældre styrer behandlingen lige så godt som lægen

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, Aarhus universitetshospital samt kardiologisk Afdeling, Aalborg sygehus, og Aalborg universitet

For at nedsætte risikoen for blodpropper hos udsatte patienter, behandles de med blodfortyn­dende medicin (AK­behandling). Behandlingen indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem over­ og underbehandling. Underbehandling kan give blodpropper, og overbehandling kan føre til blødninger. Nøje kontrol af AK­behandlingen er derfor nødvendig. Patienten får hyppigst taget en blodprøve, som analyseres på et laboratorium. Herved bestemmes en International Normalized Ratio (INR)­værdi, som lægen anvender til at bestemme dosis af medicinen i form af vitamin K­antagonister (VKA) (f.eks. warfarin (Marevan) eller phenprocoumon (Marcoumar)). Børn og unge i AK­behandling giver specielle udfordringer, fordi de bl.a. har hyppige ændringer i International Normalized Ratio (INR)­værdierne, hyppige lægebesøg, smerter og problemer ved normal blodprøvetagning. Det kan samlet konkluderes, at selvtestning samt selvstyret AK­behandling er mindst lige så god, og muligvis bedre end konventionel AK­behandling hos udvalgte børn og unge. Større randomiserede studier er dog påkrævet for at undersøge, om disse nye metoder er konventionel AK­behandling overlegen. Afdelingslæge Thomas Decker Christensen, tlf. 29 41 85 28, e-mail: tdc@ki.au.dk

peT-skanning kan vise blodgennem-strømning i leveren

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret, Aarhus universitetshospital

Langt størstedelen af leversygdomme påvirker blodgennemstrømningen i leveren. Derfor vil patienter med bl.a. skrumpelever have stor gavn af at få lavet en afbildning af blodgennemstrøm­ningen i leveren. For det vil betyde, at deres sygdom kan behandles tidligere samt at evt. føl­gesygdomme kan opdages hurtigt. Blodprøver fra både leverens pulsåre og portåre er en forudsætning for at kunne lave en afbild­ning af leverens blodgennemstrømning ved en PET­skanning. Hidtil har det ikke været muligt at lave en sådan undersøgelse, da det ikke er muligt at udtage blodprøver fra leverens portåre hos mennesker. Men nu har et forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital udviklet en metode, hvor

udforsk · 47

man med en PET­skanning kan afbilde leverens blodgennemstrømning uden at skulle tage blod­prøver fra portåren. Modellen gør det muligt at måle og afbilde leve­rens blodgennemstrømning med en 3 minutter lang PET­undersøgelse og blodprøver udeluk­kende fra en perifer blodåre. Metoden er udviklet på grise, men forskerne for­venter, at den også kan overføres til patienter. Post doc., ph.d. Michael Winterdahl, tlf. 89 49 16 38, mw@pet.auh.dk

patienter med blødninger kan undgå unødvendige blodtransfusioner

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

Nyt studie viser, at Aarhus Universitetshospital anvender en fordelagtig metode til at diag­nosticere blødende patienter. Svært blødende patienter kommer ofte til at mangle en eller flere bestanddele i blodet, der er vigtige for at blodet kan størkne ordentligt. Gennem de senere år, er der sket stor udvikling indenfor målrettet behandling af svært blødende patienter, men den optimale metode til at afdække patienternes behov er fortsat heftigt debatteret. I det nye studie sammenlignes den fremgangsmå­de, der anvendes på Aarhus Universitetshospital, med den metode, der sædvanligvis bruges til at afdække patienternes blodstørkningsproblemer på flere førende centre i Danmark og udlandet. Undersøgelsen viser, at aarhusianske patienter kan se frem til hurtigere og mere præcise svar på, hvilke bestanddele i blodet de mangler. Dermed er der mulighed for at behandle patienterne hurtigt og målrettet, hvorved unødvendige blod­transfusioner kan undgåes. Læge Ole Halfdan Larsen, OLE.HALFDAN.LARSEN@KI.AU.DK

i fremtiden kan urinprøve påvise blære kræft

Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus universitets hospital

Ny forskning fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital kan på sigt over­flødiggøre indlæggelse i forbindelse med under­søgelse for blærekræft – i stedet kan diagnosen stilles med en simpel analyse af urinprøver. I undersøgelsen indgik 220 prøver fra patienter med blærekræft og 59 prøver fra raske mænd og kvinder. Undersøgelsen har identificeret epige­netiske ændringer, som ikke tidligere er sat i for­bindelse med blærekræft, og viser, at lukningen af disse gener er meget stabil i tilfælde af tilba­

gefald. Undersøgelsen påviser yderligere, at i 84 tilfælde ud af 100 kan blærekræft diagnosticeres ud fra en urinprøve.Molekylærbiolog og ph.d.-studerende Thomas Reinert, thomas.reinert@ki.au.dk

kan små kromosomafvigelser forårsage medfødt hjertesygdom?

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T og hæmatologisk Afdeling r, Aarhus universitetshospital

Det normale hjertes dannelse i fosteret har været kendt i årtier, men lægerne ved stadig kun meget lidt om de gener, der kontrollerer denne udvikling. For at forbedre forståelsen af de tilgrundliggende molekylære og genetiske meka­nismer har børnehjertelæger og genforskere ved Aarhus Universitetshospital undersøgt to danske tvillingepar med medfødt hjertesygdom for små submikroskopiske kromosomafvigelser i arvemas­sen, såkaldte ”copy number variations”, som forskerne i løbet af de seneste år er blevet i stand til at opdage. Forskerne fandt ikke nogen kendte kromosomfejl hos de to tvillingepar, men de fandt imidlertid en række submikroskopiske ”copy number variatio­ner” i tvillingebørnenes DNA sekvenser. Resultaterne kan måske i fremtiden hjælpe med at identificere nye sygdomsgener, der kan give nye muligheder for forebyggelse og behandling af medfødte hjertesygdomme, men langt de fleste af disse ”copy number variations” er dog endnu ikke blevet kædet sammen med udvikling af bestemte sygdomme.Læge Henrik Jensen, henrik.jensen@ki.au.dk

Amygdala føler med den grimme ælling

Center for Funktionelt integrativ neuroviden-skab (CFin), Aarhus universitetshospital, og Center for semiotik, Aarhus universitet

Hjernens reaktion på frygt er ofte studeret i dyr, der udsættes for det vi hos mennesker ville kalde tortur, f.eks. elektriske stød. Denne forskning

har vist, at hvis man kobler elektriske stød med sansestimuli, f.eks. en lyd, så vil hjernen begynde at reagere på lyden, som om det var et elektrisk stød. Et system af hjerneområder, centreret om en kerne ved navn amygdala, har vist sig at være ansvarlig for sådanne frygtreaktioner.I et nyt eksperiment lyttede forsøgspersoner til H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling, mens hjerneaktiviteten blev målt med en MR­skanner. En anden gruppe forsøgspersoner lyttede til samme historie uden for skanneren og angav undervejs, hvornår de oplevede at historien var mest intens. Når de to målinger blev sammenlig­net, kunne man se, at under de intense øjeblikke i historien steg forsøgspersonens puls og hjernen øgede sin aktivitet i amygdala samt i samme net­værk af hjerneområder, som aktiveres hos rotter, der har lært at frygte elektriske stød.Lektor Mikkel Wallentin, mikkel@cfin.dk

lægens erfaring påvirker risikoen for problemer med pacemakeren

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitets-hospital

Ny undersøgelse viser, at 3,6 % af de patienter, der får indopereret en pacemaker, har brug for en ny operation inden for tre måneder pga. proble­mer med elektroden til hjertet. De fleste af disse problemer skyldes, at elektroden har løsnet sig fra sin position i hjertet. Undersøgelsen bygger på information fra Dansk Pacemaker og ICD Register, og alle patienter, der i årene 1997­2008 fik fore­taget en pacemakerimplantation, i alt 28.860 patienter, blev inkluderet. Risikoen for elektrodeproblemer var større, hvis operatøren var under oplæring, eller implantatio­nen blev foretaget på et ikke­universitetshospital. Desuden viste undersøgelsen, at jo flere elek­troder, der blev implanteret i samme patient, jo større var risikoen for elektrodeproblemer. Læge, ph.d.-stud. Rikke Kirkfeldt, rikkirkf@rm.dk

Calmette-skylninger helbreder hvert andet tilfælde af forstadier til blære-kræft

urinvejskirurgisk Afdeling k, Aarhus univer si-tets hospital

Carcinoma in­situ (CIS) i blæren er et forstadium til blærekræft. Det er en skæbnesvanger diag­nose at få, fordi ikke mindre end halvdelen af patienterne vil udvikle livstruende blærekræft. CIS kan behandles med blæreskylninger, f.eks. med Calmette­vaccine (BCG). Urinvejskirurgisk Afdeling K ved Aarhus Univer­sitets hospital har nyligt opgjort alle sine patienter

Nye forskningsresultater

48 · udforsk

I en ny stor undersøgelse fra Aarhus Universitets­hospital indgik 124 patienter med hjerte­kar­sygdom og normal eller moderat nedsat nyre­funktion. Alle patienterne var i blodfortyndende behandling med hjertemagnyl. Resultaterne viste, at den blodfortyndende effekt af hjertemagnyl var uafhængig af patienternes nyrefunktion. Undersøgelsen tyder således på, at patienter med moderat nedsat nyrefunktion opnår en god effekt af hjertemagnyl. Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten.wurtz@ki.au.dk

Optagelse af Vitamin B12 under graviditet

klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitets-hospital

Mange gravide har en nedsat koncentra­tion af vitamin B12 i blodet. En forsknings­gruppe på Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har undersøgt, om den ned­satte koncentration af B12 er et tegn på en nedsat optagelse af vitaminet, og om kvinderne har tegn på vitamin B12­mangel.I undersøgelsen deltog 27 raske gravide, der fik bestemt totalniveauet af B12 (total­B12) og niveauet af biologisk aktivt B12 (holoTC) i blodet i graviditetsuge 13, 24 og 36. Mængden af B12 bundet til transportproteinet haptocorrin blev også bestemt. Kvindernes evne til at optage B12 blev vurderet ved hjælp af CobaSorb­testen, der bestemmer stigningen i holoTC i blodet efter ind­tag af B12. Undersøgelsens resultater viser, at de gravide optager B12 lige så godt som ikke­gravide kon­troller i alle tre graviditetsuger, og at niveauet af holoTC forbliver uændret under graviditeten. Faldet i total­B12 må tilskrives et fald i niveauet af ikke­biologisk aktivt B12 bundet til transport­proteinet haptocorrin. Forskerne kan således kon­kludere, at gravide ikke viser tegn på B12 mangel eller nedsat evne til at optage vitaminet, selvom koncentrationen af total­B12 falder.Ph.d.-studerende Eva Greibe, tlf. 89 49 30 18, evagreibe@gmail.com

Blodtryksmedicin frikendt for at hæmme effekten af blodfortyndende medicin

klinisk epidemiologisk Afdeling keA og hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital, samt university of north Carolina school of Medicine, usA

En ny undersøgelse viser, at medicin til behand­ling af forhøjet blodtryk og hjertekrampe (cal­ciumantagonister) ikke mindsker effekten af en meget hyppigt anvendt type af blodfortyndende medicin (clopidogrel), som gives til hjertepatienter efter ballonudvidelse. Tidligere undersøgelser har antydet, at hvis disse to typer medicin anvendes samtidigt, vil det med­føre en nedsat effekt af begge midler. Det ville betyde, at hjertepatienter ikke vil få den gavnlige effekt af den blodfortyndende medicin og derfor have større risiko for nye blodpropper. Den aktuelle undersøgelse fra Aarhus Universitets­hospital omfattede 13.001 patienter med hjerte­krampe eller blodprop i hjertet, der efterfølgende blev behandlet med calciumantagonister og clopidogrel. Undersøgelsen viste, at de patienter, der anvendte begge typer af medicin, ikke havde en øget risiko for nye blodpropper eller andre komplikationer. Hjertepatienter kan således også fremover bruge begge typer af medicin efter bal­lonudvidelse uden risiko for nedsat effekt.Ph.d.-studerende Morten Schmidt, tlf. 41 28 99 55

Tilsyneladende normale lymfeknuder kan indeholde kræft

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk institut, Aarhus universitetshospital

I et nyt studie har forskerne lavet en minutiøs udskæring af alle lymfeknuderne fra patienter med kræft i urinblæren, der ved normal pato­logisk undersøgelse ikke havde spredning til lymfeknuderne. De undersøgte lymfeknuder blev skåret i talrige ganske tynde snit, og ved hver skæring blev der lavet den normale farvning samt yderligere immunfarvning for at identificere små ansamlinger af kræftceller. Studiet viste, at patienter med en stor svulst i urinblæren, som i forvejen havde stor risiko for at have spredning af sygdommen, også havde en større risiko for at have små skjulte kræftcel­ler i de fjernede lymfeknuder. Samlet set havde hver 10. af de undersøgte patienter spredning til en lymfeknude, som ikke var fundet ved normal patologisk undersøgelse. Studiet viste også, at de ekstra kræftceller blev fundet v.h.a. ekstra snit i lymfeknuderne og ikke v.h.a. immunfarvning, som er mere kostbar end den almindelige farve­metode, der anvendes til normale undersøgelser. Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard Jensen, joejense@rm.dk

med CIS uden samtidig blærekræft siden 1994. Resultaterne bekræfter, at ca. hver 3. patient med CIS udvikler blærekræft i løbet af 5 år, og hver anden patient i løbet af 10 år. BCG helbredte CIS i hvert andet tilfælde, og nedsatte også kræftrisi­koen tilsvarende. Konklusionen er, at CIS bør behandles aggressivt og uden tøven. Primær behandling er blære­skylninger med BCG, som altid er værd at prøve. Behandlingssucces skal dog overvåges nøje. Ved behandlingssvigt bliver patienterne på Aarhus Universitetshospital tilbudt fjernelse af blæren (cystektomi).Læge, ph.d. Karsten Zieger, karsten.zieger@ki.au.dk

sufentanil påvirker ikke hjertet ved operationer

Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, Aarhus universitetshospital

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital tyder på, at Sufentanil, som er et smertestil­lende middel, der anvendes i forbindelse med bedøvelse ved hjerteoperationer, ikke har den store indvirkning på kredsløbet og hjertefunk­tionen, selv når det gives i relativt høje doser. Patienterne blev undersøgt ved hjælp af de nyeste ekkokardio grafiske metoder som vævs­Doppler og speckle­tracking ultralyd. Undersøgelsen blev gennemført på 30 patienter med iskæmisk hjertesygedom, som skulle have udført en bypass operation på hjertet. Resultaterne viste, at bortset fra et ubetydeligt fald i systolisk blodtryk (fra 159 til 155) var hjertets funktion uforandret, og de øvrige hæmodynami­ske parametre forblev uændret selv efter relativ stor engangsdosis af Sufentanil. Fundet er nyttigt ved bedøvelse af hjertepatienter og andre kritisk syge patienter.Carl-Johan Jakobsen, cjj@dadlnet.dk

nedsat nyrefunktion har ikke betyd-ning for effekten af hjertemagnyl

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

Patienter med nedsat nyrefunktion har en øget risiko for at få hjerte­kar­sygdomme. Hjertemagnyl virker blodfortyndende og gives til patienter med hjerte­kar­sygdomme for at nedsætte risikoen for blodprop i hjertet. Tidligere studier har vist, at patienter med svært nedsat nyrefunktion har en nedsat blodfortyndende effekt af hjertemagnyl. Desuden har studier vist, at patienter med mange umodne blodplader i blodet har en nedsat effekt af hjertemagnyl.

udforsk · 49

nyopdaget molekyle har betydning for kræftcellers vækst

Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus universitetshospital

I et nyt studie har forskere undersøgt gener på kræftsvulster i tarmen. Ved hjælp af gen­chip analyser på mere end 500 tarmvævsprøver har forskerne identificeret et tumorspecifikt gen ”KIAA1199”, som er kraftigt opreguleret i mere end 95 % af tarmkræftsvulster. KIAA1199 findes ikke i normal tarmslimhinde.Analyser på mere end 300 tarmkræftsvulster og normal tarmslimhinde viste, at KIAA1199­proteinet er til stede i store mængder i tumorceller fra større kræftsvulster. KIAA1199­proteinet blev både fundet i cellekernen og i cytoplasma (hele celle­indholdet på nær cellekernen). En del af patien­terne, hvor KIAA1199 var til stede i cellekernen, viste sig at have en bedre overlevelse, idet de ikke fik tilbagefald i form af lever­ eller lunge­metastaser. Via eksperimenter på cellekulturmo­deller efterviste forskerne, at man ved fjernelse af KIAA1199 fra kulturcellerne er i stand til at ned­sætte væksten af tyktarmskræft­celler signifikant. KIAA1199 nedreguleringen påvirkede én af de vigtige cellulære signaleringsveje i tarmkræft, den såkaldte wnt/beta catenin signaleringsvej. Forskningsleder, ph.d Karin Birkenkamp-Demtröder, karibirk@rm.dk

Fjernelse af lymfeknuder øger overle-velsen

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk institut, Aarhus universitetshospital

I løbet af de seneste år er det blevet rutine at fjerne samtlige lymfeknuder i bækkenet på patienter, der gennemgår operation med fjernelse af urinblæren pga. kræft. Det er tidligere vist, at en omhyggelig og omfattende fjernelse af lymfe­knuder kan bedre overlevelsen for patienter, der ikke har modtaget kemoterapi forud for opera­tion, mens det ikke har været afklaret om patien­ter, der har gennemført kemoterapien, også vil have gavn af en omfattende lymfeknudefjernelse. I et nyt studie har forskere undersøgt resulta­terne efter operation for kræft i urinblæren, hvor patienterne havde fået kemoterapi forud for operationen. Kemoterapien inden operationen havde haft god effekt på spredningen af kræften uden for blæren. Alligevel var der flere af patien­terne, der fortsat havde kræft i de omkringlig­gende lymfeknuder. Men reultaterne fra studiet viste, at ved at fjerne disse under operationen fik patienterne bedre overlevelse, og flere var uden tilbagefald af sygdommen, end hvis de ikke var blevet fjernet. Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard Jensen, joejense@rm.dk

Traditionel risikovurdering er bedst til at forudsige tilbagefald af blærekræft

urinvejskirurgisk Afdeling k og patologisk institut, Aarhus universitetshospital

Patienter med kræft i urinblæren har en relativt dårlig prognose, som i nogen grad kan inddeles i lav­ mellem­ og høj­risikosygdom baseret på den traditionelle inddeling efter TNM systemet. TNM inddeler sygdommen i stadier afhængig af tumo­rens dybdevækst (T), lymfeknudespredning (N) og spredning til organer (M). I nogle tilfælde klarer patienter med et tilsynela­dende dårligt udgangspunkt, vurderet vha TNM systemet, sig dog bedre end patienter med et for­modet bedre udgangspunkt. Det har fået forskere til at foreslå nye inddelinger, hvor sygdommen vurderes på andre forhold end TNM. Et nyt studie har evalueret samtlige nye forslag til risikovurdering i en serie af 167 patienter, der har gennemgået en standardiseret operation efter et præcist oplæg. Forskerne har undersøgt, hvordan det er gået patienterne efter operationen og fun­det, at ingen af de foreslåede variable er bedre end TNM systemet til at forudsige tilbagefald af sygdommen. Klinisk lektor, afdelingslæge Jørgen Bjerggaard Jensen, joejense@rm.dk

konditionen hos patienter med cystisk fibrose kan forbedres med træning

Cystisk Fibrose Centret, Aarhus universitets-hospital

En undersøgelse viser, at et 12 ugers konditions­program øger konditionen hos patienter med cystisk fibrose. Der kunne ikke måles effekt på livskvaliteten efter dette 12 ugers program. Før og efter gennemførelsen af konditionspro­grammet udfyldte deltagerne et spørgeskema om livskvalitet og blev spurgt om nuværende træningsvaner og ­præferencer, ligesom de blev målt og vejet og fik foretaget både konditionstest og lungefunktionsmåling. 24 ud af 42 egnede patienter valgte at deltage, og 14 ud af de 24 gennemførte konditionsprogrammet i 12 uger. De 14 patienter, som gennemførte konditions­programmet, havde efterfølgende en signifikant bedre kondition, men der var ingen ændringer at se på deres livskvalitet målt ud fra et sygdoms­specifikt spørgeskema.Fysioterapeut Anne Mette Schmidt, annemette.schmidt@skejby.rm.dk

Avanceret pacemaker er bedre til at bevare hjertets pumpekraft

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitets-hospital

Ny forskning fra Hjertemedicinsk Afdeling B ved Aarhus Universitetshospital viser positive langtids­resultater fra et studie, der sammenligner almin­delig pacemakerbehandling med 2 ledninger, der stimulerer højre hjertehalvdel, med en avanceret pacemaker med 3 ledninger, der tillige stimulerer venstre hjertehalvdel. Resultaterne viste, at almindelig pacemaker­behandling med 2 ledninger medførte et fald i hjertets pumpekraft samt øget forekomst af ukoordineret sammentrækning af hjertemusku­laturen, imens tilsvarende ikke blev fundet hos patienterne med den avanceret pacemaker med 3 ledninger. Trods dette var der ikke forskel på de kliniske effektmål; f.eks. gik patienterne lige langt ved en 6 minutters gangtest. Spørgsmålet er derfor fortsat om den dyrere og mere avancerede pacemakerbehandling med 3 ledninger, hvor der tilmed er en øget risiko for komplikationer, skal erstatte den almindelige behandling, hjertelægerne bruger i dag. Dette bør afklares ved at gennemføre større undersøgelser, hvor det er muligt at måle behandlingseffekten på overlevelse.Læge, ph.d. Andi Eie Albertsen, andieie@gmail.com

radioaktivt sporstof viser hvor stor en del af hjertet der var truet af blod-proppen

nuklearmedicinsk Afdeling og peT-centret og hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitetshospital og institut for klinisk Medicin, Aarhus universitet,

99mTc­Sestamibi (MIBI) er et radioaktivt mærket sporstof, som binder sig til cellernes energifa­brik, mitochondrierne. Ved blodprop i hjertet får hjertemuskulaturen ikke tilstrækkeligt med ilt, og mitochondriernes funktion påvirkes således, at binding af MIBI bliver dårligere. Vi ved imidlertid, at det tager nogen tid, efter blodforsyningen er blevet reetableret, før mitochondriernes funktion bliver normal. Hjerteforskere ved Aarhus Universitetshospital har derfor opstillet den hypotese, at afbildning af MIBI med et gammakamera umiddelbart efter behandling ville vise omfanget af truet væv inden behandling. Hos grise simulerede forskerne en blodprop og efterfølgende behandling ved at afklemme blodforsyningen i en kranspulsåre i 45 minutter. Forskerne indgav MIBI to timer efter at blodforsyningen gennem kranspulsåren var nor­maliseret igen.

50 · udforsk

under hårdt fysisk arbejde ved cykeltest.Resultaterne viser, at der ved hårdt fysisk arbejde findes en signifikant nedsat pumpefunktion af hjertet blandt teenagere med ukorrigeret tragt­bryst i.f.t. raske alderssvarende. Denne forskel kunne ikke genfindes i hvile.Reservelæge Maj Lesbo, maj.lesbo@ki.au.dk

ny analyse har ændret behandlingen af blødninger under hjerteoperationer

klinisk Biokemisk Afdeling og Anæstesiologisk-intensiv Afdeling i, Aarhus universitetshospital

Hjerteoperation giver en betydelig øget risiko for blødning. I 2008 indførte Aarhus Universitetshospital en ny analyse, som kan anvendes til at finde årsagen til blødningen og vejlede til at få den stoppet. Analysen kaldes roterende tromboelastometri (ROTEM®). I en undersøgelse blev forbrug af blodprodukter og anden behandling af blødning sammenlig­net hos 811 patienter, som blev hjerteopereret i 2008 (før ROTEM®), med behandlingen af 865 patienter, som blev hjerteopereret i 2009 (efter ROTEM®). Undersøgelsen viste, at mere end 70 % af blod­produkterne blev givet til en meget lille andel af patienterne (ca. 10 %). Helt overordnet var der ikke forskel i forbruget af blodprodukter i 2008 og 2009, men blandt de patienter som fik blod, fik patienterne i 2009 signifikant mindre blod end de patienter, som i 2008 fik blodtransfusion. Alt i alt viser studiet, at håndteringen af blødning hos patienter med transfusionskrævende blød­ning efter hjerteoperation blev ændret efter ind­førelse af den nye laboratorieanalyse ROTEM®. Overlæge Anne-Mette Hvas, tlf. 78 45 52 00

Blodpladerne har større tendens til at klumpe sig sammen hos patienter med mange blodplader

hjertemedicinsk Afdeling B og klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

I et nyt stort studie har forskerne undersøgt sam­menhængen mellem antallet af blodplader og

Billederne af grisens hjerte viste et veldefineret område med nedsat optag af MIBI­stoffet sva­rende til området, der havde været udsat for blodmangel. Forskningsresultatet underbygger således hypote­sen om, at sporstoffet MIBI kan anvendes til bil­leddannelse af det akut syge patients hjerte mhp at kvantificerer omfanget af blodproppen. Runa Hyldgaard Poulsen, RPOU@SVF.AU.DK

hurtig behandling af blodproppen nedsætter risikoen for efterfølgende hjertesvigt

hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus universitets-hospital

Ved behandling af patienter med blodprop i hjertet er det veldokumenteret, at jo hurtigere behandlingen iværksættes, des lavere er døde­ligheden. Der har desuden været en formodning om, at tidligere behandling med akut ballonudvi­delse også resulterede i bedre livskvalitet og min­dre grad af hjertesvigt hos dem, der overlevede. Ny dansk forskning baseret på data fra Vestdanmark gennem en 10­årig periode doku­menterer nu, at forsinkelsen fra man kontakter en ambulance til ballonduvidelse foretages er for­bundet med en øget risiko for senere at blive ind­lagt med hjertesvigt. Jo hurtigere man behandles, jo lavere er risikoen således for, at man udvikler hjertesvigt. En times tidligere behandling med akut ballonudvidelse giver således 10% lavere risiko for genindlæggelse med hjertesvigt. I Danmark har telemedicinsk diagnostik i ambu­lancerne kombineret med visitering af patienter direkte til hjertecentre med henblik på ballon­udvidelse medført, at danske hjertepatienter nu behandles cirka én time tidligere. Afdelingslæge, ph.d. Christian Juhl Terkelsen, tlf. 24 28 85 71

nedsat hjertefunktion hos fysisk aktive teenagere med tragtbryst

hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling T, Aarhus universitetshospital

Et nyt studie har fundet en årsag til, at børn og unge med tragtbryst ofte oplever træthed, abnormt hurtigt åndedræt samt ubehag og ånde­nød ved let anstrengelse. I dette studie er hjertefunktionen hos 75 teenage­re (49 tragtbryst patienter og 26 alderssvarende kontrolpersoner) undersøgt både i hvile og under fysisk aktivitet. Ekkokardiografi blev anvendt til at bestemme hjertets funktion i hvile. Derudover blev de unges maximale iltoptagelse, puls og hjertets pumpefunktion bestemt både i hvile og

resultatet af blodpladefunktions­undersøgelser hos 417 patienter med åreforkalkning i krans­pulsårerne. Alle patienter var i behandling med blodfortyndende medicin i form af hjertemagnyl. Desuden indgik 21 raske personer i studiet. Studiet viste en stærk sammenhæng mellem antallet af blodplader og resultatet af blodpla­defunktionsundersøgelserne. Hos patienter med høje blodpladetal klumpede blodpladerne såle­des mere sammen end hos patienter med lave blodpladetal. Resultaterne tyder desuden på, at antallet af røde og hvide blodlegemer i blodet ligeledes har betydning for udfaldet af blodpla­defunktionsundersøgelserne. Resultaterne for raske personer stemte overens med resultaterne for patienter med åreforkalkning. Studiets resultater bidrager med ny viden om nyudviklede metoder til vurdering af blodpladers funktion og bekræfter, at antallet af blodplader samt røde og hvide blodlegemer indvirker på resultaterne. Læge, ph.d.-studerende Morten Würtz, morten.wurtz@ki.au.dk

kombinationsbehandling mod forstør-ret prostata giver mest sundhed for pengene

urinvejskirurgisk Afdeling k, Aarhus universitetshospital

Med udgangspunkt i skandinaviske data er det blevet undersøgt, hvilken behandling mod godar­tet forstørret prostata, der giver mest sundhed for pengene. Sammenligningerne omfatter observa­tion uden medicin (watchful waiting), behandling med enten 5­alfareduktasehæmmere eller alfa­blokkere samt kombinationsbehandling med både 5­alfareduktasehæmmere eller alfa­blokkere. Resultaterne viser, at ser man på forholdet mel­lem omkostninger og gevinster ved behandling over en fire års periode, så opvejer de helbreds­mæssige fordele ved kombinationsbehandling ikke udgifterne til endnu et præparat. Men ser man på omkostninger og gevinster ved behand­ling resten af livet, så vinder man dobbelt så meget QALY (Quality­Adjusted Life Years) ved kombinationsbehandling sammenlignet med behandling med et enkelt præparat. Samlet konkluderer forskerne, at kombinations­behandling mod godartet forstørret prostata giver mest sundhed for pengene.Ledende overlæge Truls Erik Bjerklund Johansen, tlf. 7845 2600

Nye forskningsresultater

holdninger til og informationspraksis ift. alkohol og graviditet. En stikprøve på 62 praktiserende læger i Aarhus blev ligeledes interviewet i 2000, og 100 besvarede et spørgeskema i 2009. Undersøgelsen viser, at stort set alle jordemødre og praktiserende læger kender den nye officielle anbefaling fra 2007, mens stort set ingen kendte den fulde ordlyd af den tidligere anbefaling. Alligevel syntes kun godt halvdelen, at gravide bør være helt afholdende, og kun 50­60 % anbe­falede i 2009 de gravide at være helt afholdende. Overlæge Ulrik Schiøler Kesmodel, tlf. 78 45 33 53

Opvækst på landet beskytter landmænd mod astma

institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Arhus universitet

Børn, der vokser op på en gård med svin eller malkekvæg, er populært sagt vaccineret mod den form for arbejdsbetinget astma, der hyp­pigt optræder netop blandt landmænd. Det har forskere fra Aarhus Universitet nu påvist for første gang i verden.Undersøgelsen, der er publiceret i Journal of Allergy and Clinical Immunology, viser, at risikoen for at udvikle den ikke­allergiske form for astma falder med knap halvdelen, hvis man allerede som barn er blevet udsat for det miljø, der findes på gårde med svine­ og malkekvægsbesætninger. Omvendt øges risikoen for arbejdsbetinget astma til det dobbelte, hvis man er opvokset i byen og bliver landmand som voksen.Forskerne har gennem 15 år fulgt samtlige land­brugselever fra to årgange i Danmark – 2.000 i alt – og undersøgt dem løbende, hvilket gør studiet enestående.”Vi ved nu at børn, opvokset i de omtalte land­brugsmiljøer, er beskyttede indtil 20­25­års alderen, og meget tyder på, at virkningen holder endnu længere”, siger professor i arbejdsme­dicin Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet. ”Perspektivet i undersøgelsen er, at hvis vi kan finde den mekanisme, der er på spil, og derefter påvirke den, så kan det måske være til gavn for rigtigt mange mennesker i hele samfundet”.Undersøgelsen skal ses i lyset af, at landmænd generelt har øget risiko for astma og kronisk bronkitis.Professor i arbejdsmedicin, Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet. Tlf. 28 99 24 26, ts@mil.au.dk

kun Mr-skannede nyrepatienter har udviklet nefrogen systemisk fibrose

dermato-Veneroloigsk Afdeling s, Aarhus universitet

En undersøgelse foretaget på Aarhus Universitetshospital har kun fundet sygdom­men nefrogen systemisk fibrose (NSF) hos nyre­syge patienter, der har været MR­skannet med gadolinium­kontraststof. Der blev ikke fundet NSF blandt nyresyge patienter, der ikke er blevet MR­skannet med gadolinium­kontraststof. Det gadolinium­holdige kontraststof Omniscan kom i 2006 under mistanke for at kunne medføre NSF hos nyrepatienter. Undersøgelsen fandt 17 patienter med NSF ud af en gruppe på 565 patienter. Disse patienter blev køns og alders­matchede med en tilfældig stikprøve af nyresyge patienter, der ligeledes var blevet MR­skannet med gadolinium­kontraststof, og en stikprøve af nyresyge patienter, der ikke var blevet MR­skannet med gadolinium kontraststof. Undersøgelsen understøtter, at gadolinium­kontraststof anvendt ved MR­skanning er en afgørende risikofaktor for udviklingen af NSF. Læge, ph.d.-studerende Tina Rask Elmholdt, tina.elmholdt@mr.au.dk

Jordemødre og læger videregiver ikke altid sundhedsstyrelsens råd til gravide

gynækologisk-Obstetrisk Afdeling y, Aarhus universitetshospital, institut for Folkesundhed, Aarhus universitet og Alkoholbehandlingen, Aarhus kommune

I perioden 1999­2007 anbefalede Sundheds­styrelsen, at gravide så vidt muligt skulle undgå alkohol. I 2007 blev anbefalingen skærpet: Er du gravid, undgå alkohol. To nye undersøgelser viser, at både jordemødre og praktiserende læger i højere grad kender den nye end den gamle anbefaling; men kun godt halvdelen informerer om den nye anbefaling. I 2000 og 2009 blev alle 54 jordemødre på Aarhus Universitetshospital, som havde konsultationer med gravide, interviewet om deres viden om,

Fem nye skizofreni-gener fundet

institut for Biomedicin, Center for psykiatrisk Forskning og Center for registerforskning, Aarhus universitet

Aarhus­forskere er med til at opdage nye risiko­gener med betydning for skizofreni i den hidtil største undersøgelse på feltet.Fem nye risiko­gener, der har betydning for udviklingen af skizofreni, er blevet identificeret af forskere fra Danmark og resten af Europa, USA og Australien. Det betydningsfulde resultat af en meget stor, international undersøgelse er offent­liggjort i Nature Genetics. Fundet betyder, at videnskaben nu har fat i grundlæggende nøgler til forståelsen af, hvorfor den psykiske sygdom udvikler sig. ”Vi ved, at skizofreni i høj grad er arvelig, men vi kender ikke meget til de specifikke årsager til sygdommen. Så den nye opdagelse af fem risiko­gener er et rigtig stort skridt, der om 10­15 år kan være omsat i konkret patientbehandling”, siger en af undersøgelsens danske bidragydere, professor i medicinsk genetik Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Sammen med kolleger fra bl.a. Aarhus Universitet har han bidraget til, at den globale viden om årsager til skizofreni er blevet væsentligt større – og at sandsynligheden for en bedre medicinsk behandling i fremtiden er øget. Det er sket i den hidtil mest finmaskede og omfattende undersø­gelse til dato; 50.695 raske og syge mennesker fra hele verden indgår i studiet, heraf ca. 1.000 raske og 1.000 syge danskere, som er blevet klinisk og genetisk karakteriseret af Aarhus­gruppen. Forskerne fra Aarhus Universitet er: profes­sor Ole Mors, Center for Psykiatrisk Forskning, professor Preben Bo Mortensen, Center for Registerforskning, postdoc Ditte Demontis, Institut for Biomedicin og professor Anders Børglum, Institut for Biomedicin og Center for Psykiatrisk Forskning.Professor Anders Børglum, anders@hum-gen.au.dk

udforsk · 51

Forskning i gang

har pneumokok-vaccination effekt på akut mellemørebetændelse?

Øre-næse-og halsafdeling h og klinisk epidemiologisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

Akut mellemørebetændelse efter en almindelig forkølelse er den hyppigste sygdom blandt børn i den vestlige verden. En tredjedel af børnene udvikler gentagne mellemørebetændelser og får i fuld bedøvelse lagt dræn i trommehinden – ofte flere gange (72.000 dræn årligt i Danmark). 10 % får langvarige mellemøreproblemer med væske bag trommehinden. Hertil kommer, at mellem­ørebetændelsen kan kompliceres med meningitis og andre alvorlige tilstande i det akutte forløb. I 2007 blev pneumokok­vaccinen indført i det danske børnevaccinationsprogram. Da langt de fleste tilfælde af akut mellemørebetændelse skyl­des denne bakterie, synes det muligt, at vaccinen vil begrænse antallet af akutte mellemørebetæn­delser og komplikationer hertil. Dette er dog blot en antagelse, og derfor blev det aktuelle studie igangsat. Studiet skal undersøge, om antallet af komplicerede mellemørebetændelser samt dræn­indlæggelser har ændret sig i Danmark efter vac­cinens indførelse. Projektet begyndte 1. september 2001 og løber et år frem.Forskningårsstuderende Christina Groth, christina.groth@studmed.au.dk, tlf. 26704442

sammenligning af MdCT-skanning og peT/CT-skanning ved stadieinddeling af lungekræftpatienter

radiologisk Afdeling og peT-centret, nuklear-medicinsk Afdeling og lungemedicinsk Afdeling luB, Aarhus universitetshospital

En ny undersøgelse skal sammenligne værdien af en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning og en F­18­FDG Positron Emission Tomography/CT (F­18­FDG PET/CT) skanning ved TNM stadieind­deling af patienter med ikke­småcellet lunge­kræft. Undersøgelsen skal belyse stærke og svage sider ved de to metoder samt udforme en klinisk anvendelig undersøgelsesalgoritme. Studiet vil blive udført i et bredt samarbejde mellem for­trinsvis Radiologisk Afdeling, Nuklearmedicinsk Afdeling og Lungemedicinsk Afdeling LUB, Aarhus Universitetshospital. Resultater fra studiet forven­tes at foreligge sommeren 2012.Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, stefhard@rm.dk

CT-perfusion ved avanceret lungekræft

radiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling d, Aarhus universitetshospital

Patienter med avanceret lungekræft behandles med kemoterapi og kontrolleres regelmæssigt med en kontrastforstærket CT (MDCT) skanning. Imidlertid har nogle patienter slet ikke, eller kun i begrænset grad, gavn af behandlingen. I dette studie vil patienterne blive kontrolleret med CT perfusions (CTP) skanninger udover rutine MDCT­skanningerne. Håbet er, at CTP på et tid­ligt tidspunkt kan forudsige hvilke patienter, der ikke har gavn af den tilbudte kemoterapi ­ med sigte på at kunne tilbyde anden relevant behandling. Ligeledes er det håbet, at CTP kan forudsige almindeligt behandlingssvigt på et tidligere tidspunkt end MDCT. 100 patienter med avanceret (stadie IV) lungekræft skal inkluderes. Undersøgelsen er i gang, og forventes at fortsætte yderligere 1­2 år.Undersøgelsen udføres i et bredt samarbejde mel­lem fortrinsvis Radiologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, stef-hard@rm.dk

Teksturanalyse af lungesvulster

radiologisk Afdeling, Aarhus universitetshospital

Kræftsvulster er morfologisk set udtalt hete­rogene. Derfor forventes, at teksturanalyse af lungesvulster hos patienter med mistænkt lun­gekræft kan forudsige hvilke patienter, der har lungekræft og hvilke, der ikke har. 70 patienter med mistænkt lungekræft er inkluderet, og studiet forventes at fortsætte i yderligere 1 år. Undersøgelsen udføres på Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.Stefan W. Harders, læge, ph.d. studerende, stefhard@rm.dk

skræddersyet behandling af livmoder-halskræft

Onkologisk Afdeling d, Aarhus universitets-hospital og klinisk institut, Aarhus universitet

Hvert år rammes 350 danske kvinder af livmoder­halskræft, og ca. halvdelen af disse patienter bliver behandlet med strålebehandling. Stråleplanlægning af livmoderhalskræft har hidtil foregået med anvendelse af røntgenbilleder og CT­skanning. Ved at supplere med MR­skanning kan man bedre bestemme kræftsvulstens størrelse og biologi, hvorefter strålerne kan skræddersys tilat passe med svulsten og det omgivende raske væv. Formålet med projektet er at evaluere den

kliniske fordel ved MR­baseret stråleterapi. Projektet bygger på data fra to store internatio­nale studier (EMBRACE og retroEMBRACE) med i alt 1200 patienter. Projektet forventes at skabe evidens for væsentligt forøget lokalkontrol ved anvendelse af MR­baseret stråleterapi.EMBRACE­studiet inkluderer patienter fra 2008 til 2012, hvorefter der vil være yderligere tre års opfølgning. Kræftens Bekæmpelse støtter projek­tet med 1.350.000 kr. i årene 2012­14. Lektor Kari Tanderup, e-mail: karitand@rm.dk, tlf. 89 49 26 52

effekten af patientuddannelsesforløb til rygpatienter

Fysioterapi­ og Ergoterapiafdelingerne samt de ortopædkirurgiske afdelinger, Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet SilkeborgEn ny undersøgelse skal vise, om et tværfagligt patientuddannelsesforløb med fokus på smer­tehåndtering inden operationen vil have bedre effekt end et vanligt forløb for patienter, der skal gennemgå en stivgørende operation i lænderyg­gen. Der måles primært på funktion og sygefra­vær efter operationen, og sekundært måles også smerte, forbrug af sundhedsydelser, indlæggelsen og psykologiske faktorer.Projektet er et samarbejde mellem Fysioterapi­ og Ergoterapiafdelingerne samt de ortopædkirurgi­ske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Silkeborg.Projektet er startet i september 2011 og forventes at være afsluttet omkring sommeren 2014.Ph.d.-studerende Nanna Rolving Rasmussen, tlf. 89 49 22 10, nannrasm@rm.dk

hpV-virus og kræft i mandlerne

Øre-næse-hals Afdeling h, klinisk Mikrobiologisk Afdeling, klinisk immunologisk Afdeling og infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus universitetshospital

I løbet af de sidste tyve år er det i stigende grad blevet klart, at HPV er associeret med en række

Nye forskningsresultater

52 · udforsk

udforsk · 53

Forskning i gang

hoved­halskræft typer, især tonsilkarcinom – dvs. kræft i mandlerne. Andelen af sådanne HPV­relaterede kræfttilfælde er i denne periode steget hurtigt, hvilket har ført nogle forskere til at fore­slå, at der er tale om en virus­forårsaget kræftepi­demi. Selvom der har været meget forskning inden for HPV­associeret hoved­halskræft, ved man kun lidt om hvor hyppige HPV­infektioner i mund­ og halsregionen er, hvem der får denne slags infek­tioner og hvilke faktorer der medvirker til kræft­udvikling, og hvor lang tid denne proces tager. Projektets formål er at udvide vores viden inden for dette område. Projektet vil fokusere på tonsiller (mandlerne) og vil benytte: 1) en epide­miologisk tilgang for at undersøge forekomsten af HPV i tonsiller uden kræft (og hvilke typer eller varianter) og for at identificere risikofaktorer for HPV infektion, og 2) en mere basal karakterisering af immunresponset imod HPV, hvilket er essentielt for at udvikle terapeutiske vacciner og effektive immunterapier.Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem Øre­Næse­Hals Afdeling, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Immunologisk Afdeling og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.Ph.d.-studerende Maria Rusan, rusanm@yahoo.com eller professor Therese Ovesen, theroves@rm.dk

dyrkning af discusvæv på nanofiberOrtopædkirurgisk Afdeling e, Aarhus universitets hospital

Smerter i lænderyggen resulterer i invaliditet og alvorlige socio­økonomiske konsekvenser. Degeneration eller beskadigelse af den interverte­brale discus er de primære patologiske årsager til lændesmerter. Nuværende behandlingsstrategier er kun symptomastiske og smertelindrendeI dette studie vil vi v.h.a. nanofiber forsøge at dyrke celler, der kan reparere de beskadigede discus. Med anvendelse af nanoteknologi vil vi modifi­cere den biomimetiske komposit nanofiber stil­lads med henblik på at forbedre celle­seednings effektivitet, levedygtighed, formeringsevner, differentiering og mekaniske egenskaber. Vi vil bruge en veletableret dyremodel til at fremme forståelsen af biomaterialerne på mennesker og ved anvendelse af en ny kryds­linkningsmetode påhæftes værtsvævet en cellestillads­konstruk­tion. Til sidst evalueres det, hvordan det unikke stabiliseringskoncept kan anvendes til discusrepa­ration og ­regeneration.Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2014.Ph.d.-studerende Ran Kang, tlf. 50 24 38 06, Kang.ran@ki.au.dk

Optimering af kirurgi ved endetarms-kræft med Mr-skanning

kirurgisk Afdeling p og Mr-centret, Aarhus universitetshospital

Over de sidste 20 år er der sket en væsentlig forbedring i behandlingen af endetarmskræft med introduktionen af mesorectal excision og centralisering af behandlingen i multidisciplinære teams. Kvaliteten af kirurgien varierer dog stadig signifikant, og 6­15% af patienter vil få tilbage­fald i bækkenet. Et tilbagefald, der er pinefuldt og vanskeligt at behandle.Hos patienter med lokalt recidiv er der påvist en høj prævalens af residualt mesorectalt fedtvæv ved MR­skanning. Mesorectalt fedtvæv vides at kunne indeholde spredte tumorceller op til 5 cm fra primærtumor. Normalt får patienterne fore­taget en patologisk undersøgelse på det væv, der er udtaget ved operationen. Og ved at anvende MR­skanning i kvalitetsvurderingen af kirurgien kan man supplere den patologiske undersøgelse og bidrage til, at den kirurgiske behandling kan forbedres, så færre patienter får tilbagefald.Projektet forventes at bidrage med væsentlig ny viden omkring mulighederne for kvalitetssikring og behandling af endetarmskræft. Og hvorvidt en post­operativ MR­skanning kan bruges som kon­trol til udvalgte risiko­patienter.Projektet gik i gang 1. juli 2011 og resultaterne forventes at foreligge om et par år.MD/Ph.d-studerende Peter Bondeven, tlf: 89 49 77 11, email: petefred@rm.dk og overlæge, ph.d. Bodil Ginnerup, tlf. 78 45 60 02, bodilped@rm.dk

Bedre behandling af prostatakræft

Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus universitetshospital

En ny gentest skal identificere den lille gruppe af mænd, som har forhøjet arvelig risiko for at udvikle prostatakræft. Og samtidig sortere de mænd fra, som i dag bliver overbehandlet for såkaldt fredelig prostatakræft. Bag testen står forskere fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Samme forskere er med i et stort internationalt studie, der er blevet publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Genetics – og som har identificeret syv hidtil ukendte variationer i den menneskelige arvemasse, som disponerer til udviklingen af prostatakræft. Det er viden fra dette studie, som vil blive brugt til et nyt forskningsprojekt, hvor en genetisk test skal sørge for, at kun de mænd med forhøjet arvelig risiko bliver udvalgt til en egentlig PSA­screening hos deres praktiserende læge – den type test, der i dag bruges for at opspore prosta­

takræft. Disse mænd vil blive tilbudt et særligt kontrolprogram, som vil kunne finde prostata­kræft tidligt.Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00

kræft tidligt.Professor Torben Ørntoft, tlf. 78 45 53 00

Ældre medicinske patienter skal holde sig i gang

Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen, Aarhus universitetshospital, ViA university College og Aarhus kommune

Ældre mennesker oplever ofte mange og lange indlæggelser på hospitalet. Og tit kan det være svært for de ældre at komme i gang igen, når først de er tilbage i deres eget hjem. Men det vil et nyt forskningsprojekt nu forsøge at lave om på. De ældre medicinske patienter vil blive undersøgt af en fysioterapeut eller en ergoterapeut allerede i løbet af de to første døgn, hvor de er indlagt.I dag bliver terapeuterne først inddraget, når patienten har været indlagt i længere tid, og der er tale om komplicerede forløb. Som en del af projektet lægger hospitalets ergo­ og fysioterapeuter en plan for den træning og aktivitet, som skal sættes i gang allerede under indlæggelsen, og som kan bruges af kommunen også efter udskrivningen.Forskningsansvarlig terapeut Thomas Maribo, thommari@rm.dk

doktorgraden

Doktor i sukkersygeAfdelingslæge Troels Krarup Hansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital har opnået doktorgrad på en afhandling om ”Mannose­binding lectin in diabetes”.

Doktor i blærefunktionOverlæge Lars Henning Olesen, Urinvejskirurgisk Afdeling K, Aarhus Universitetshospital har opnået doktorgrad på en afhandling med titlen The development of voiding. Experiental and clinical aspects”.

nye professorerEpidemiologiSpeciallæge, ph.d. Mogens Vestergaard er per 1. marts udnævnt til professor i almenmedicinsk epidemiologi ved Institut for Folkesundhed/ Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet.

Medicinsk analytisk kemiAfdelingsleder, lektor, Mogens Johannsen, er per 1. april udnævnt til professor i Medicanal Analytical Chemistry ved Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.

MR-billededannelse Lektor, dr.med. Hans Stødkilde­Jørgensen, Nuklearmedicinsk Afdeling og PET­Center, Aarhus Universitetshospital er per 1. maj udnævnt til klinisk professor indenfor eksperimentel Magnetic Resonans Imaging resonans ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

BiostatistikLektor Erik Parner er per 1. juli udnævnt til pro­fessor i biostatistik ved Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

EpigenetikLektor Anders Lade Nielsen er per 1. august udnævnt til professor i epigenetik ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.VirologiLedende overlæge, dr.med. Svend Ellermann­Eriksen, Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, er per 1. september udnævnt

nyt om navne

54 · udforsk

til klinisk professor i virologi ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Klinisk farmakologiOverlæge, dr.med. Jørgen Rungby, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, er per 1. septem­ber udnævnt til professor i klinisk farmakologi ved Health, Aarhus Universitet.

Iskæmisk hjertesygdomOverlæge, dr.med. Steen Dalby Kristensen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitets­hospital, er per 1. oktober udnævnt til klinisk professor i iskæmisk hjertessygdom ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Hjerte-lunge-karsygdommeOverlæge, dr.med., klinisk lektor Henning Mølgaard, Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, er per 1. oktober tiltrådt et 20 procents klinisk professorat inden for hjerte­lunge­karsygdomme ved Enhed for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet.

Motorisk rehabiliteringOverlæge, dr.med. Henning Andersen, Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital, er per 1. oktober udnævnt til klinisk professor inden­for motorik rehabilitering ved Health, Aarhus Universitet.

ArbejdsmedicinOverlæge, ph.d. Henrik A. Kolstad, Arbejds­medicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital er per 1. oktober udnævnt til klinisk lærestolspro­fessor i arbejdsmedicin ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

HjertearytmierOverlæge, dr.med. Jens Cosedis Nielsen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitets­hospital, er per 1. november tiltrådt et ekstraor­dinært klinisk professorat inden for behandling af hjertearytmier.

KredsløbssygdommeForskningsoverlæge, dr.med. Jes S. Lindholt, Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er per 1. november udnævnt til professor i fore­byggelse af kredsløbssygdomme ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

ApopleksiOverlæge, dr.med. Grete Andersen, Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital er per 1. november udnævnt til klinisk professor i apo­pleksi ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Professor Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet er i år modta­ger af den prestigefyldte norske Anders Jahre­pris for yngre medicinske forskere for sin innova­tive forskning i kroppens forsvar mod virusinfek­tioner.Søren Riis Paludan

forsker i krydsfeltet mellem virologi (læren om virus) og immunologi (læren om immunsystemet). Han beskæftiger sig mere specifikt med, hvordan immunsystemet registrerer virusinfektioner, hvor­dan virus forsøger at undvige dette, og hvordan det bidrager til bekæmpelse af infektioner og udvikling af sygdomme.Han har på få år været i stand til at afdække mange vigtige aspekter af dette krydsfelt. Han betragtes som pioner inden for forskning i immunforsvarets cellulære receptorer, som

detekterer tilstedeværelsen af infektiøse mikro­organismer. Dette område har stor international bevågenhed og årets Nobelpris i Fysiologi og Medicin er for nyligt givet til grundlæggerne af netop dette forskningsfelt. Søren Riis Paludans forskning har til formål at bidrage til at skabe et bedre vidensgrundlag for at udvikle nye og mere effektive vacciner, samt at forbedre behandlingen af infektionssygdomme og potentielt også auto­immune sygdomme.Søren Riis Paludan er 39 år. Han har siden han blev kandidat i 1998 gjort lynkarriere på Aarhus Universitet: Han forsvarede sin ph.d.­afhandling i 2000, derefter en doktorafhandling i 2003 og blev professor i 2010. Prisen på 400.000 NKR deles med en finsk profes­sorkollega. Anders Jahre­prisen er blevet uddelt af Universitetet i Oslo siden 1960, og er en af de mest prestigefyldte priser inden for medicinsk forskning i de nordiske lande. Sammen med hovedprisen på 1.000.000 kr. bliver den kaldt ”den lille nobelpris”.

pionerprofessor modtager prestigefyldt pris

Nyt om navne ...og andet nyt

udforsk · 55

Fotos og illustration

: Tonn

y Foghm

ar, John

Kristensen

, Mich

ael Hard

er, Ken Kragsfeld

t m.fl.

Lektor, ph.d., Anne Mette Mørcke har stået i spidsen for en storstilet reform af den lægefaglige kandidatuddannelse. Hun er nu blevet hædret for sit store arbejde som studieleder med tilde­lingen af Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris. Lægeuddannelsens mål – hvad, hvordan og hvorfor? Sådan lød første del af overskriften på Anne Mette Mørckes ph.d.­afhandling, som hun forsvarede i december 2003.Arbejdet for sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv har været intakt siden da. Anne Mette Mørcke har altid været fortaler for en tæt sammenhæng mellem lægeuddannelsens teori og praksis. Hendes forskning i lægeuddannelsens metodik er i dag publiceret både i Danmark og internatio­nalt, og hun har gennem sin karriere undervist både studerende og undervisere i emnet. Anne Mette Mørcke blev i 2004 adjunkt og senere lektor ved Center for Medicinsk Uddannelse,

Aarhus Universitet. I februar 2010 overtog hun posten som studieleder for lægeuddannelsen på AU. Her har hun lagt et stort arbejde i udvik­lingen af en ny studieordning for kandidatud­dannelsen. Et innovativt arbejde der får mange rosende ord med på vejen:­ Anne Mette Mørcke har haft modet til at udfordre konventionel tænkning samtidig med, at hun har haft de eksisterende kvaliteter i uddannelsen for øje. Reformen har været et omfattende projekt, hvor hun har været fan­tastisk til at inddrage både studerende, under­visere, administrationen og ikke mindst afta­gerne. Det er i høj grad hendes fortjeneste, at de kommende lægevidenskabelige kandidater vil være endnu bedre rustet til at varetage deres fremtidige rolle som læger, siger Allan Flyvbjerg, dekan på Health. Hædersprisen, som ud over æren også inklude­rer 100.000 kr., blev overrakt i forbindelse med Universitetets årsfest.

professor, ph.d., dr.odont. peter svensson fra institut for Odontologi, Aarhus universitet, er udnævnt til visiting professor samt honorary director for ’sino-denmark Orofacial pain and TMd research Centre, stomatological school of nanjing Medical Centre’ i en tre-årig periode.

Peter Svensson skal i Nanjing dels styrke den loka­le behandling af patienter med smerter i ansigt og mund, herunder besvær i kæben, dels være med til at opbygge et lokalt, kinesisk forskningsmiljø på feltet. Det er et specialefelt, som han til daglig beskæftiger sig med som leder af Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi på Aarhus Universitet, hvor niveauet i forskning og behandling tiltrækker

forskere og ph.d.­studerende fra andre steder i verden. Feltet, der i fagsprog kaldes orofaciale smerter og temporomandibulær dysfunktion (TMD), er til gengæld et område, som millionbyen Nanjing satser hårdt på at få til at blomstre. Derfor har den ansete universitetsby bl.a. investeret i forsknings­mæssigt apparatur og nye lokaler til centret.

Det nye forskningscenter åbnede 1. august 2011 og har foreløbig bl.a. tilknyttet tre kinesiske ph.d.­studerende, der som led i aftalen skal på kortere forskningsophold på Aarhus Universitet. Desuden vil danske ph.d.­studerende sandsynligvis kunne tage til Nanjing for at deltage i bl.a. kliniske forskningsprojekter.

Aarhus-professor opbygger forskningscenter i kina

hæderspris til visionær studieleder

Tema næste nummer: nye landområder for forskning

barnets impulskontrol, opmærksomhed og reguleringsevner. For hvad stiller man op, når små episoder udvikler sig til større kriser i den lille familie. Et svar på det spørgsmål er forældre-træning. Indtil nu har der ikke været et tilgængeligt tilbud om forældretræning i dansk børnepsykiatri, men det bliver der nu med omdrejningspunkt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Forældretrænings-projektet, der er støttet med 10 mio. kro-ner af Trygfonden og medfinansieret af BUC, skal løbe de næste fem år. I England har man stor erfaring med forældretrænings-projekter, og Anne-Mette Lange samarbejder med førende ADHD eksperter i Southampton og Nottingham. De har specielt udviklet et program, der retter sig mod behandling af ADHD-symptomer.

Erfaringer fra den britiske forskning viser, at en tidlig ind-sats hjælper med til, at børnene bliver bedre til at koncentrere sig. De bliver mindre urolige, og de har nemmere ved at få styr på deres impulser.

Nyheden om forældretræningsprojektet har fundet vej bl.a. til DR 2 og tidligere på efteråret rejste Anne-Mette Lange til England sammen med et kamerahold for at lave optagelser til et program om forældretræningsprogrammet. Programmet vil blive sendt i starten afdet nye år.

Af Finn Marsbøll Foto Helene Bagger

Forskningspsykolog Anne-Mette Lange (45) fra Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Centers (BUC) Forskningafsnit i Risskov har stærke bånd til England.

Her er hun er uddannet, og her har hun har boet og arbejdet i 15 år.

– Jeg er uddannet og opdraget i det engelske sundhedssystem, og har arbejdet seks år i børnepsykiatrien som psykolog på et ho-spital i London, siger Anne-Mette Lange.

Med den basis kan hun tydeligt se forskelle på det engelske og det danske behandlingssystem i børnepsykiatrien. En stor forskel er ifølge Anne-Mette Lange, at der i Danmark ikke er så meget fokus på behandling som i England.

en afgørende rolle

– Børnepsykiatrien i Danmark har en afgørende rolle at spille i evidensbaserede behandlingstilbud til børn og unge med psykiske forstyrrelser, og det er netop et evidensbaseret projekt, som Anne-Mette Lange nu er tovholder på.

Projektet går kort fortalt ud på at hjælpe forældre til børn med ADHD i at blive bedre til at håndtere deres barns adfærd og udvikle

Den engelske forbindelseForskningspsykolog Anne­Mette Lange

aktuel forsker