Trafiksikkerhed - En fælles opgave for skole og forældre

10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

TrafiksikkerhedEn fælles opgave for skole og forældre

2 Sikker skoletrafik

Indholdsfortegnelse

Læs om Hvad er en trafikpolitik? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 - 5

Hvad kan en trafikpolitik? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 - 18

Hvordan kommer I i gang med en trafikpolitik? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 - 23 På sikkertrafik.dk/trafikpolitik finder du blandt andet:

Andre skolers trafikpolitikker Rådets eksempel på en trafikpolitik, I kan bruge som skabelon .

Sikker skoletrafik 3

Vejen til sikker skoletrafik

Når børnene starter i skole, er det svært at forestille sig, at de en dag skal stå på egne ben. Men det skal de jo – også i trafikken. Og det skal de lære.

To gange hver uge må politiet ringe på hos forældre og fortælle, at deres søn eller datter er blevet dræbt i trafikken. Det er kedelige tal, og derfor er det så vigtigt, at børnene får gode trafikvaner med sig ud i livet. Og det skal forældre og skole arbejde sammen om.

En trafikpolitik på den enkelte skole kan netop være med til at skabe rammerne for dette vigtige samarbejde. I denne pjece giver vi ti gode grunde til, hvorfor en trafik-politik er et godt og nødvendigt redskab til at skabe sikker skoletrafik. Samtidig giver vi inspiration til, hvordan skolen kommer i gang med at arbejde med trafikpolitik.

Trafikpolitik på skolerne:

1 . Minimerer morgenkaos ved skolen

2 . Giver børn og unge gode trafikvaner

3 . Styrker færdselsundervisningen på alle klassetrin

4 . Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge

5 . Gør arbejdet nemmere for færdselskontaktlæreren

6 . Skaber sundere børn

7 . Giver god dialog mellem forældre og skole

8 . Engagerer skolens ledelse, lærere, forældre og børn

9 . Giver en klar rollefordeling i trafiksikkerhedsarbejdet

10 . Styrker skolens og kommunens samarbejde om skoletrafik .

10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på landets skoler

Hvad er en trafikpolitik?

En trafikpolitik beskriver, hvad sko-len gør for at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at trafikpolitikken har fokus på følgende fire temaer:

Trafikken i og omkring skolen Undervisning gennem hele

skoleforløbet De voksne som gode

rollemodeller Samarbejde mellem alle parter.

Trafikpolitikken er et godt redskab til at sikre, at der rent faktisk sker noget.


Sikker skoletrafik er en fælles opgave

Forældre og skole kan sammen gøre meget for at forebygge, at børn og unge kommer til skade eller dør i trafikken.

I skolen er færdselsundervisningen obligatorisk. De fleste steder vil skolerne både afholde gåprøven på de yngste klassetrin, cyklistprøven på 6. klassetrin og trafik-tjekket på de ældste klassetrin, hvor de unges holdninger til at færdes i trafikken tjekkes.

Og der er gode grunde til at have fokus på de unges holdninger til at færdes i tra-fikken. Når de 15-årige forlader skolen, står de over for de ti farligste år i trafikken. Dem skal de rustes til at klare. Og det skal forældre og skole arbejde sammen om.

Mange skoler gør en stor indsats for at give børn og unge gode trafikvaner. Men der er også mange steder, hvor der er brug for mere samarbejde mellem skole, forældre, politi og kommune.

Trafikpolitik imødekommer forældres bekymring

Ofte er forældrene bekymrede og i tvivl om, hvornår deres børn er klar til at trans-portere sig selv, og om de nu får de rigtige værktøjer med sig fra færdselsunder-visningen. I Rådet for Sikker Trafik ved vi, at trafikpolitik på skoler er et rigtig godt værktøj til at sikre, at skolen og forældre kommer hele vejen rundt i arbejdet med at skabe sikker skoletrafik.

En trafikpolitik beskriver arbejdsfordelingen – hvad gør skolen, og hvilke forvent-ninger er der til forældrene? Den definerer, hvornår og hvordan der undervises i trafik, og den sikrer dialog mellem skole og forældre om, hvordan børnene kom-mer sikkert til skole, og hvordan man kan minimere trafikkaos rundt om skolen om morgenen. Endelig indeholder den principper om, hvordan forældre og skole samarbejder om at være gode rollemodeller for børnene i trafikken. Kort sagt viser trafikpolitikken vejen til sikker skoletrafik.

Forord


Rådet for Sikker Trafik har lavet en undersøgelse blandt mere end 1.000 forældre til børn i skolealderen, og den viser, at 93 % mener, at det er en god idé, at skolen har en trafikpolitik. Vi har også undersøgt skolernes arbejde med trafikpolitikker. Og vi er glade for at kunne se, at mere end en tredjedel af landets skoler allerede har en trafikpolitik eller er i gang med at udarbejde en.

Gode værktøjer og inspirationsmøde

Bagerst i denne pjece kan I finde inspiration til, hvordan I kommer i gang med en trafikpolitik. På hjemmesiden www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik kan I finde redska-ber, skabeloner og meget mere information og inspiration, så I kan komme hurtigt fra start.

På hjemmesiden kan I også læse om vores rådgivning. Vi kommer gerne ud i jeres kommune og holder et fælles møde med skolerne og kommunens relevante med-arbejdere på skole- og trafikområdet. Her vil vi fortælle mere om, hvordan skoler og kommune sammen kan arbejde med trafikpolitik.

Vi håber, at I vil engagere jer i indsatsen for at skabe mere sikker trafik for børn og unge gennem en trafikpolitik i et konstruktivt samarbejde mellem forældre, skole-ledelse, skolebestyrelse, færdselskontaktlærere og elever.

Tom Behnke Anders Rosboformand for Rådet for Sikker Trafik direktør i Rådet for Sikker Trafik


Alt for mange børn bliver kørt i skole.

Selv de mindste elever skal en dag kunne transportere sig selv, og det lærer de ikke fra bagsædet af en bil.

I dag er der mere end dobbelt så mange, der kører deres børn i skole som for ti år siden. Det er et problem. For det første giver det flere biler på skolevejen og dermed mere utryghed for cyklister og gående. For det andet lærer børnene ikke at færdes i trafikken. Små børn er nødt til at være en del af trafikken sammen med ansvarlige voksne for senere at kunne færdes sikkert alene.

Kaos ved skolen om morgenen kan undgås, hvis skolen i sin trafikpolitik henstiller til en særlig adfærd i trafikken omkring skolen og tilbyder nogle attraktive alter-nativer. En undersøgelse viser, at der på skoler med en trafikpolitik er mere dialog med forældrene om, hvad der kan gøres for at skabe sikker skoletrafik for alle børn.

En trafikpolitik kan bygges op på den måde, som skolen finder mest hensigtsmæs-sig, men Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at den altid indeholder disse fire temaer:

Trafikken i og omkring skolen Undervisning gennem hele skoleforløbet Rollemodeller Samarbejde mellem alle parter .

Med en trafikpolitik får man både fastlagt, hvad der er skolens ambitioner, og hvilke handlinger der skal gennemføres. Det sidste er meget vigtigt. En trafikpolitik er et godt redskab til at sikre, at der rent faktisk sker noget.

1. Trafikpolitikken minimerer morgenkaos ved skolen

Vi har fået mere overblik over vores initiativer, nu hvor de er fældet ned i en trafikpolitik. Ikke mindst takket være vores skolepatrulje, skolepatruljeinstruktør og forældreopbakningen får vi rent faktisk gennemført næsten alle de initiativer, vi har ambitioner om. Samtidig bliver vores regler for morgentrafikken i højere grad efterlevet, nu hvor vi har en fælles proces med fokus på reglerne.

YaSaR CaKMaK, SKOlElEDER

På aMagER FællED SKOlE

”



Trafikvaner – gode som dårlige – grundlægges tidligt.

Trafikvaner grundlægges tidligt i barndommen. Og det er lettere at skabe gode, holdbare vaner hos børn end at ændre på dårlige vaner hos voksne. De voksne er vigtige rollemodeller for børnene. Problemet er, at de voksne i mange tilfælde ikke er bevidste om, hvor vigtigt det er, at de skal være gode rollemodeller for både egne og andres børn. En trafikpolitik baner vejen for gode trafikvaner i en hverdag med fornuftige, ansvarsbevidste rollemodeller. Dermed skabes en tidlig indsats med langsigtet virkning.

En undersøgelse viser, at der på de skoler, der allerede har en trafikpolitik, er en langt større andel af forældre, der mener, at deres barns skole er med til at lære børnene gode trafikvaner, end der er på skoler uden en trafikpolitik.

2. Trafikpolitikken giver børn og unge gode trafikvaner

”Jeg synes, det er en god idé med nogle fælles regler for, hvordan vi opfører os i tra-fikken. Fx er det oplagt, at vi som forældre husker cykelhjelmen, så vi er gode forbil-leder for vores egne og andres børn.

PIa SVENNINgSEN,

FORælDER I HVIDOVRE KOMMUNE


Skolen spiller en vigtig rolle for skabelsen af fælles normer for de unge i trafikken.

Færdselslære er et obligatorisk emne i skolen. af Undervisningsministeriets Fælles Mål for Færdselslære fremgår det klart, hvad eleverne skal kunne efter 3., 6. og 9. klasse. På de fleste skoler fungerer færdselsundervisningen i de mindste klasser rigtig godt, men når det kommer til undervisningen i udskolingen, halter det. Både forældre og lærere er mere optagede af emner som vold, alkohol og stoffer, men statistikken viser, at det er trafikken, der dræber.

I udskolingen skal forældre og skole arbejde sammen om at hjælpe de unge med at træffe de mest sikre valg i trafikken. Derfor er det oplagt, at klassen sammen diskuterer og skaber fælles holdninger til, hvordan man agerer i trafikken. Ikke mindst i de ældre klasser, hvor knallerter og alkohol bliver en del af hverdagen. Trafikpolitikken sætter rammerne for, hvordan lærerne griber færdselsundervisnin-gen an, og hvilke emner der skal diskuteres på de forskellige klassetrin. Det frem-går også af trafikpolitikken, på hvilke klassetrin skolen er i dialog med forældrene om, hvordan de kan bidrage til sikker skoletrafik og gode vaner i trafikken.

3. Trafikpolitikken styrker færdsels- undervisningen på alle klassetrin

”I min trafikundervisning i 7.-9. klasse har vi mange gange talt om, at trafik ikke handler om at have ret, men om overlevelse! I 9. klasse har vi flere gange talt om, at alkohol og trafik er en meget farlig blan-ding. Besøget af en lIVE-ambassadør, der kom i kørestol og fortalte om sine alvorlige erfaringer med blandingen af alkohol og knallert, gjorde stort indtryk på eleverne. De har nu givet håndslag på at hjælpe hinanden hjem – sikkert og trygt.

PETER JOHNSEN,

læRER På HERNINgSHOlMSKOlEN



4

Unge står over for de ti farligste år i trafikken, når de forlader 9. klasse.

To gange hver uge må politiet banke på hos forældre for at fortælle, at deres søn eller datter er blevet dræbt i trafikken.

Mange skoler har primært fokus på trafiksikkerhed for de yngre elever, men de triste ulykkestal viser, at der er behov for, at der arbejdes systematisk med trafiksik-kerhed i de ældste klasser. Det handler om meget mere end at kende færdselsreg-lerne.

Skolernes opgave er at præge elevernes holdninger til at færdes i trafikken. Med-ansvar for andre og forståelse af risici er afgørende for gode trafikvaner, der rækker langt ind i fremtiden. Det handler blandt andet om:

At de kan sige fra over for at køre med en kammerat, som har drukket . At de kan sige nej til et tilbud om at køre to på en knallert . At de kører med hjelm på både cykel og knallert . At de vælger at tage sele på i bilen .

Trafikpolitikken sætter også rammerne for, hvordan forældrene inddrages i debat-ten, så der er opbakning og gode rollemodeller hele vejen rundt.

4. Trafikpolitikken sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge

Det er vigtigt med en færdselspræventiv indsats blandt børn og unge. Den bør starte allerede i skolen, så politiet undgår at skulle underrette forældrene om, at deres barn er kommet alvorligt til skade eller i værste fald er blevet dræbt i trafikken.

aNDREaS BRYlD HaNSEN,

VICEPOlITIINSPEKTøR I SYDøSTJYllaND POlITI

”


5

Trafikpolitikken præciserer opgaver og afklarer forventninger.

langt de fleste skoler har en færdselskontaktlærer, der koordinerer skolens trafiksikkerhedsindsatser. Det gælder opgaven med at motivere og inspirere skolens øvrige lærere til færdselsundervisningen og at være med til at sikre, at de evaluerende prøver gennemføres både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Det gælder kontakten til politiet og kontakten til Rådet for Sikker Trafik i forbindelse med større initiativer som fx skolestartskampagnen. Og så er der også opgaven med at udbrede kendskabet til skolens regler for afvikling af morgentrafikken.

Det er opgaver, der kan sluge tid, hvis ikke de er klart definerede. Med en trafik-politik har færdselskontaktlæreren en klar beskrivelse af skolens forventninger til rollen samt timeforbruget. Samtidig er der en nedfældet politik at tage udgangs-punkt i, når kollegerne skal motiveres til at undervise i færdselslære eller til at tage emnet op på et forældremøde.

5. Trafikpolitikken gør arbejdet nemmere for færdselskontaktlæreren

78 % af de færdselskontaktlærere, der arbejder på skoler med en tra-fikpolitik, mener, at trafikpolitikken gør deres arbejde nemmere.


6

Sundhed handler også om at få flere børn og unge til at gå eller cykle.

Trafikpolitik på skoler handler naturligvis om andet end cykel- og gåture, men det kan alligevel være relevant at koble sundhed og trafiksikkerhed. Begge dele handler om gode vaner.

Det giver børn mere erfaring med at færdes i trafikken, hvis de cykler eller går i skole – i starten med voksne, senere på egen hånd. Det er samtidig meget gavnligt for sundheden og indlæringsevnen, at børn og unge bevæger sig.

For både børn og forældre kan utrygheden ved trafikken betyde, at man tager bilen. Det giver naturligvis flere biler, som så igen giver flere utrygge børn og forældre. Resultatet bliver, at færre børn transporterer sig selv og dermed ikke får den vigtige daglige motion.

Med en trafikpolitik kan der skabes bedre vilkår for cyklister og fodgængere, så færre børn bliver kørt i skole, og flere får god motion. Samtidig giver trafikpolitik-ken mulighed for, at skolen kan profilere sig som en trafiksikker skole.

6. Trafikpolitikken skaber sundere børn

Færdsel og sundhed hænger for mig sam-men, når man fx ønsker at få flere børn til at cykle. Vi har bl.a. et problem med en smal sti, når 400 elever får fri fra skolen på samme tid. Her kan færdselskontaktlæreren være med til at brede færdselsreglerne ud.

JaN lOHMaNN,

FæRDSElS- Og SUNDHEDSKONTaKTlæRER,

alMINDE-VIUF FællESKOlE

”



At arbejde med trafikpolitik er en god anledning til at tale trafiksikkerhed med forældrene.

Trafiksikkerhed er ikke kun kommunens og skolens ansvar. Forældrene spiller en afgørende rolle for børn og unges trafikopdragelse. En trafikpolitik kan være med til at skabe klarhed over, hvad skolen gør for at være med til at opdrage fremtidens trafikanter, og hvad skolen forventer, at forældrene tager sig af.

Det kan fx beskrives, at skolen afholder både gåprøven og cyklistprøven, men at det forventes, at forældrene øver ruten med børnene. Og at børnene i øvrigt møder op på lovlige cykler og med cykelhjelm. Trafikpolitikken kan også beskrive, at skolen bruger materialet Trafiktjekket på 9. klassetrin, og at det i den forbindelse forventes, at også forældrene diskuterer holdninger til trafikken med deres børn.

Når skolerne arbejder med en trafikpolitik, er det en oplagt anledning til at ind-drage og gå i dialog med forældrene om, hvordan man er en god rollemodel i trafikken. Hvordan man kan klæde sit barn på til at tage ansvar for sig selv og andre og færdes sikkert i trafikken, er vigtige emner at tage op.

7. Trafikpolitikken giver god dialog mellem forældre og skole

Skoler med en trafikpolitik har bedre og mere kommunikation med forældrene om blandt andet holdninger til trafikken omkring skolen, og om hvordan man er gode rollemodeller for sine egne og andres børn.


En god proces sikrer, at mange føler ansvar.

Der er stort behov for at få skabt gode trafikvaner. De skabes lettest, hvis man som barn, ung og voksen er engageret i sagen og føler et medansvar for trafikken. En trafikpolitik har netop den styrke, at den kan samle skoleledelse, lærere, forældre og børn om et fælles engagement i sikker trafik.

Det kræver naturligvis, at trafikpolitikken ikke skrives i en hurtig vending af nogle få personer. Trafikpolitikken er en anledning til at få mange involveret i sagen. Det handler om at få mange til at blande sig og sige, hvad der er vigtigt for dem, og hvor de selv vil bidrage.

Derfor kan selve arbejdet med trafikpolitikken være lige så værdifuldt som den nedskrevne trafikpolitik. Med en trafikpolitik får man en unik mulighed for at engagere folk i et demokratisk projekt om sikker skoletrafik.

8. Trafikpolitikken engagerer skolens ledelse, lærere, forældre og børn

I vores trafikundervisning lærte vi først og fremmest, at man skal passe på hinanden, og at man selvfølgelig skal overholde reglerne.

I 9. klasse havde vi besøg af en lIVE- ambassadør, der kom i kørestol og fortalte om sin ulykke. Han gjorde stort indtryk og fik os til at tænke lidt mere over farerne, så vi nu tager os mere af hinanden. Vi aftalte blandt andet, at vi skal sørge for, at alle kommer trygt hjem.

SIMONE RaSK HøY,

ElEV I 9. a Og ElEVRåDSFORMaND

På HERNINgSHOlMSKOlEN

”


9

Trafikpolitikken sikrer, at opgaver ikke falder mellem to stole.

Der er mange parter, der spiller en vigtig rolle for at skabe sikker skoletrafik. Der er naturligvis forældrene, men der er også skolens leder, færdselskontaktlæreren, klasselæreren, pedellen, ledelsen i fritidsordningen og børnehaveklasselederen. Der er skolens bestyrelse og klassernes forældreråd. Der er kommunens skole-forvaltning og kommunens tekniske forvaltning, og der er politiet. Og så spiller børnene naturligvis også selv en rolle, ligesom elevrådet er vigtigt.

Kort sagt er der mange, der kan bidrage, og derfor er der også en risiko for, at der er uklarhed om, hvem der gør hvad. Med en trafikpolitik bliver arbejdet nemmere. Skolelederen får et godt overblik, og færdselskontaktlæreren har en konkret politik at tage udgangspunkt i, når kollegerne skal motiveres til at undervise i færdsel.

Forventningerne til politiets deltagelse bliver ligeledes klare. En undersøgelse vi-ser, at politiet oftere spiller en aktiv rolle i skolernes færdselsundervisning på skoler med en trafikpolitik, end de gør på skoler uden en trafikpolitik. Det er alt andet lige nemmere for politiet at engagere sig i et velorganiseret arbejde.

Med en trafikpolitik får man en klar rollefordeling og større sikkerhed for, at de nødvendige ting bliver gjort.

9. Trafikpolitikken giver en klar rollefordeling i trafiksikkerhedsarbejdet

Samarbejdet er meget nemmere på skoler, hvor der er engagement og opmærksomhed på færdselssikkerhed. Og hvor der er klarhed over, hvem der gør hvad – på den måde kan en trafikpolitik være en god hjælp.

FIN IVERSEN,

POlITIaSSISTENT I MIDT Og VESTJYllaND

”


I trafiksikkerhedsnetværk kan skoler og kommune inspirere hinanden.

Kommunerne vil gerne bakke skolerne op i deres arbejde med at skabe sikker skoletrafik, men er ofte i tvivl om, hvordan de bedst gør det. arbejdet med trafik-politikker er et konkret emne at mødes om.

Ved at oprette et trafiksikkerhedsnetværk med repræsentanter fra alle skolerne og kommunens medarbejdere på trafik- og skoleområdet får den enkelte skole den nødvendige dialog med kommunen og med de øvrige skoler. Dialogen giver inspiration og motivation til at få trafikpolitikkerne til at leve, og den bakker færdselskontaktlærernes indsats op. Skolerne kan også være med til at inspirere kommunen til særlige initiativer og indsatser, der understøtter skolernes arbejde med sikker skoletrafik.

Også på de dialogmøder i det Fælles Rådgivende Organ, som kommunalbestyrel-sen er forpligtet til at holde med skolebestyrelserne to gange årligt, er trafikpolitik et oplagt emne at drøfte.

Der findes mange måder at komme i gang på. Det vigtigste er, at der er en person eller en gruppe, der tager et initiativ og får sat arbejdet i gang.

10. Trafikpolitikken styrker skolens og kommunens samarbejde om skoletrafik

Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler, at alle skoler laver en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen. Indsats nr. 83 i færdselssikkerheds-kommissionens handlingsplan.



Der er mange måder at komme i gang på. Der er små og store emner, billige og dyre initiativer. Og de dyre er ikke altid de eneste, der dur. Det vigtigste er at tage skridtet og gå i gang.

Skolebestyrelsen som igangsætter

Skolebestyrelsen kan sætte arbejdet i gang. Den har både kontakt til ledelsen, SFO, elever og forældre.

Nedsæt en arbejdsgruppe

Det kan være en hjælp at være flere om opgaven. En arbejdsgruppe med en repræsentant fra skolebestyrelsen, færdselskontaktlæreren, ledelsen og evt. elever, SFO og engagerede forældre er en god idé. gruppen kan undersøge, hvad skolen allerede gør, og skrive det ned. Den kan følge processen på vej og sørge for, at der jævnligt bliver fulgt op på trafikpolitikken.

Kontakt eventuelt kommunen. Den kan ligge inde med erfaringer fra andre skoler og kan tage initiativ til netværksmøder om trafikpolitik.

Kom godt i gang med trafikpolitik


Trafikpolitikken er et levende dokument, som hele tiden kan uddybes og ændres. Selve trafikpolitikken kan være et større eller mindre dokument. Eller bare ti gode regler, der bliver fulgt.

Temaer i en trafikpolitik

Hvad enten det er parkeringsproblemer om morgenen, usikre skoleveje eller færdselsundervisningen, der er indgangen til en trafikpolitik, er det vigtigt at have fokus på samtlige fire temaer:

På vejHvordan vil I gerne have morgentrafikken afviklet? Eller hvordan skal børnene færdes, når de er på tur?

UndervisningBliver der undervist i færdsel gennem hele skoleforløbet – også i udskolingen?

RollemodellerHvordan vil I gerne have, at forældre og lærere opfører sig i trafikken i skolesammenhæng?

SamarbejdeHvordan og hvor meget samarbejder I med forældre, SFO, SSP, kommunens forvaltninger og politiet?

Indhold i jeres trafikpolitik


Giv trafikpolitikken liv

Få mere inspiration om de fire temaer på sikkertrafik.dk/trafikpolitikDet er godt at involvere forældre, elever og lærere i udarbejdelsen af trafikpolitik-ken. Så bliver alle synspunkter tilgodeset, og alle føler et ejerskab.

Præsenter trafikpolitikken

Når politikken er vedtaget, er det en god idé at skabe opmærksomhed omkring den. Det kan man gøre på mange forskellige måder. I kan fx:

Uddele flyer med trafikpolitikken om morgenen Give børnene et brev med hjem til forældrene Lave en folder eller skrive et indlæg i skoleavisen Lægge trafikpolitikken på skolens hjemmeside Fortælle om trafikpolitikken på lærermøder, i klasserne og på forældremøder .

Opfølgning

Konkrete handlinger i løbet af året kan være med til at sikre, at alle husker på, at I har en trafikpolitik: I kan fx:

Have en trafik-temauge eller trafikdag Få de større elever til at lave undersøgelser af trafikken omkring skolen, som I

kan bruge i trafikpolitikken Undersøge om de mindre klasser vil oprette gå-busser, når de starter efter

sommerferien Opfordre forældre til at aflevere deres børn på cykel eller gåben Have trafikpolitikken som punkt på skolebestyrelsesmøder og lærermøder .


De seks faser er et værktøj, I kan bruge til at komme godt i gang med en trafik-politik. Husk, at der på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside er et eksempel på en skabelon, I kan bruge.

1) Forberedelse I tager initiativ til at lave en trafikpolitik. I involverer de forskellige parter, og I

aftaler, hvordan arbejdet skal organiseres.

2) Analyse og overblik I undersøger og vurderer, hvad der er gjort tidligere, hvad der fungerer godt

og dårligt, og hvor der er udfordringer, trafikpolitikken skal tage hånd om.

3) Mål Det skal være en overskuelig opgave at gå i gang med en trafikpolitik. Derfor

er det en god idé, at I sætter nogle mål – både nogle overordnede mål, men også delmål i arbejdet med en trafikpolitik.

4) Prioritering og handleplan Man kan ikke tage fat på alting på én gang. lav derfor en prioriteret liste over

jeres ønsker samt udkast til en tidsplan. Ud fra det kan I notere, hvordan I vil forsøge at løse ét problem ad gangen. Måske kan I lave en høring, hvor alle interesserede kan diskutere prioriteringen.

5) Iværksættelse Nu skal I i gang med arbejdet. Det er vigtigt at få skrevet ned, hvem der skal

gøre hvad hvornår, så der reelt også sker noget. Og så er det en god idé at skabe opmærksomhed omkring trafikpolitikken, når I har skrevet den. Sørg for, at alle får kendskab til den – både forældre, lærere og elever. Send evt. også et eksemplar til kommunen.

6) Opfølgning Det er vigtigt, at I følger op på arbejdet med faste mellemrum. Evt. på et årligt møde.

Seks faser til en trafikpolitik

Gratis tilbud

Rådet for Sikker Trafik kommer gerne ud til landets kommuner og afholder fælles møde for skoler og kommunens medarbejdere på trafik- og skoleområdet. Her fortæller vi mere om, hvordan skoler og kommune sammen kan arbejde med trafikpolitik.

Besøg www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik, og find mere information om trafikpolitik på skoler.

Mere information om trafikpolitik på skoler

Råd

et for Sikker Trafik 2100 København Ø

T +45 39 16 39 39

Lersø Parkallé 111

Danm

ark w

ww

.sikkertrafik.dk

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde . Målet er at gøre børn og ungetil bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner .

Sammen om sikker trafik

Documents

Trafiksikkerhed - En fælles opgave for skole og forældre