Løven, heksen og garderobeskabet

UNDERVISNINGSMATERIALETIL INDSKOLING, MELLEMTRIN OG KONFIRMANDER

Udarbejdet af studenter- og sognepræst, cand.mag. Bente Madsen

2

PRAKTISK INFORMATIONNARNIA

NARNIAAf C.S. LEWIS

AARHUS STORE SCENE24. NOV 2017 - 13. JANUAR 2018INSTRUKTION Frede GulbrandsenSCENOGRAFI Camilla Bjørnvad KOMPONIST/MUSIKER Klaus RisagerDUKKEMAGER Karin ØrumLYSDESIGN Anders Kjems LYDDESIGN Lars Gaarde

MEDVIRKENDEMette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Anne Plauborg, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Mikkel Becker Hilgart, Mat-ias Hedegaard Andersen, Hanne Wind-feld, Klaus Risager, Clara Ellegaard*, Alexander Krumhausen*, Johannes Zois*

*Studerende ved Den Danske Scenekunstskole, skuespil, Aarhus

FÅ TILSENDT MANUSKRIPTET Det er muligt at få tilsendt manuskrip-tet til forestillingen ved at skrive til sekretær Berit Gislason, berit.gislason@aarhusteater.dk

SE VIDEOER - om tilblivelsen af NarniaGå ind på vores videosite og se forskel-lige videoer om og fra forestillingen: https://www.aarhusteater.dk/video/se-alle-videoer/#narnia

BILLETBESTILLINGAarhus Teater BilletserviceGruppetelefon: 7020 4292Mandag - fredag kl. 14-18billet@aarhusteater.dk

BILLETTER TIL 60 KR.Er du fra en skole, er du studerende eller under 25 år, kan du købe billetter til kun 60 kr. pr. billet. Rabatten til Narnia gælder alle spilledage. Obs: Få billetter tilbage!

AARHUS TEATER LÆRING (ATL)Se alle vores pædagogiske tilbud påwww.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler

ATL BROCHURENSe vores skolebrochure online - eller få den tilsendt. Klik ind på www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/skoleprogram-bes-tilling/

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING OG INDHOLDSOVERSIGT ........................................................... SIDE 3

I. INSPIRATIONSARTIKEL TIL LÆREREN ............................................................ SIDE 4 STYKKETS HANDLING ......................................................................................................................... SIDE 4 BAG OM NARNIA ................................................................................................................................ SIDE 5 SKYGGEN OG TILLIDEN ...................................................................................................................... SIDE 6 INTERTEKSTUELLE OG MYTOLOGISKE PERSPEKTIVER .....................................................................SIDE 7 BØRNETEATER OG LIVSMOD - HVOR BARSK MÅ DET VÆRE?......................................................... SIDE 9 TEATER- OG LITTERATURPÆDAGOGISK TILGANG ........................................................................... SIDE 10

II. PRAKSIS: INDSKOLING ................................................................................... SIDE 11 INDHOLD OG HENSIGT ...................................................................................................................... SIDE 11 MATERIALE .......................................................................................................................................... SIDE 11 LÆRERENS FORBEREDELSE ............................................................................................................... SIDE 11 FORLØB TRIN-FOR-TRIN ..................................................................................................................... SIDE 12 1. Mit magiske land ....................................................................................................................... Side 12 2. To børn på en farlig rejse .......................................................................................................... Side 12 3. Visning ...................................................................................................................................... Side 13 4. Samtale ..................................................................................................................................... Side 13

III. PRAKSIS: MELLEMTRIN .................................................................................. SIDE 14 INDHOLD OG HENSIGT ...................................................................................................................... SIDE 14 MATERIALE .......................................................................................................................................... SIDE 14 LÆRERENS FORBEREDELSE ............................................................................................................... SIDE 14 FORLØB TRIN-FOR-TRIN ..................................................................................................................... SIDE 15 1. Optakt ....................................................................................................................................... Side 15 2. Gruppearbejde med iscenesættelse ......................................................................................... Side 16 3. Visning ...................................................................................................................................... Side 17 4. Samtale ..................................................................................................................................... Side 17 UDDRAG AF MANUSKRIPTET TIL NARNIA - TIL ANVENDELSE I GRUPPERNE ................................. SIDE 18 1 Edmund ankommer til Narnia og møder den hvide heks ......................................................... Side 18 2 Den hvide heks møder Aslan og kræver Edmund som blodoffer ............................................. Side 20 3 Aslan ofrer sit liv for Edmund .................................................................................................... Side 21 4 Aslan vender tilbage. Den store kamp ...................................................................................... Side 23

2

IV. PRAKSIS: KRISTENDOMSKUNDSKAB OG KONFIRMANDUNDERVISNING . SIDE 26

INDHOLD OG HENSIGT ...................................................................................................................... SIDE 26

MATERIALE .......................................................................................................................................... SIDE 26

OPTAKT/UNDERVISERENS FORBEREDELSE (TIL ALLE OPGAVETYPER) ............................................ SIDE 27

1. Gruppeopgave med billeder .................................................................................................... Side 27

2 Gruppeopgave med tableau .................................................................................................... Side 27

3. Gruppeopgave med drama ...................................................................................................... Side 27

OPLÆG TIL SAMTALE (TIL ALLE TRE OPGAVETYPER) ........................................................................ SIDE 28

TEKSTER TIL GRUPPEOPGAVER .......................................................................................................... SIDE 29

1A Narnia: Edmund forråder sine søskende og Aslan.................................................................... Side 29

1B Biblen: Judas’ forræderi (Lukasevangeliet 22,1-6)..................................................................... Side 29

2A Narnia: Aslan på vej til stenbordet fulgt af Susan og Lucy ....................................................... Side 29

2B Biblen: Jesu i Getsemane (Markus-evangeliet 14, 32-42) ......................................................... Side 29

3A Narnia: Aslan bliver hånet og dræbt ........................................................................................ Side 30

3B Biblen: Tornekroning og korsfæstelse (Markus-evangeliet 15,16-20) ....................................... Side 31

4A Narnia: Aslans død .................................................................................................................... Side 31

4B Biblen: Jesu død (Mattæus 27,51; 55-56 og Johannes 20,1-2; 20,9)........................................ Side 31

5A Narna: Aslan viser sig på ny ..................................................................................................... Side 31

5B Biblen: Disciplene møder den opstandne Jesus (Lukasevangeliet 24,36-43) ........................... Side 32

6A Narnia: Aslan blæser liv i satuerne ............................................................................................ Side 32

6B Biblen: Gud blæser liv i lerklumpen (1. Mosebog 2,7) .............................................................. Side 32

7A Narnia: Aslan forlader børnene ............................................................................................ Side 32

7B Biblen: Missionsbefaling og himmelfart (Mattæus 28,18-20 og Lukas 24,50-52) .................... Side 33

8 Biblen: (til efterfølgende samtale) DEN FORTABTE SØN (Lukas-evangeliet 15,11-32) ............ Side 33

V. INTERVIEWS MED INSTRUKTØR OG SKUESPILLERE ..................................... SIDE 34 INTERVIEW MED INSTRUKTØR FREDE GULBRANDSEN ................................................................. SIDE 34 INTERVIEW MED SKUESPILLER JACOB MADSEN KVOLS (ASLAN) ................................................... SIDE 35 INTERVIEW MED SKUESPILLER METTE DØSSING (HEKS) ................................................................. SIDE 37

ANVENDT LITTERATUR ........................................................................................ SIDE 40

3

INDLEDNING OGINDHOLDSOVERSIGT

Følgende undervisningsmateriale er beregnet til arbej-de i dansk og kristendomskundskab og til konfirmand-undervisning. Materialet er primært tilrettelagt, så det kan anvendes som forberedelse af teateroplevelsen, men det kan med mindre justeringer også bruges i be-arbejdningen. Der er en inspirationsartikel, som i sig selv kan danne afsæt for samtaler om forestillingen, og der er forslag til 4-8 lektioners undervisning. Materialet er udformet, så det ikke kræver yderligere forberedelse af læreren.

LÆRERKURSUS 23. NOVEMBER Materialet vil blive præsenteret på lærerkurset på Aarhus Teater d. 23/11 2017, hvor der vil blive anled-ning til at prøve konkrete øvelser i praksis med Aarhus Teater Lærings teaterpædagoger Jette Riise og Stine Guldborg, og hvor der vil være oplæg til inspiration og drøftelse af forestillingens muligheder i under-visningen ved fantasy-forfatter Josefine Ottesen og ved dramapædagog og sognepræst Bente Madsen, tidligere lektor på læreruddannelsen i Aarhus.

INDLEDNING

Materialet indeholder en inspirationsartikel til læreren, tre praksisforslag til forskellige alderstrin og interviews med instruktør og skuespillere. Inspirationsartiklen rum-mer et udførligt sammendrag af stykkets handling, en præsentation af tematik og baggrund og en refleksion over forestillingens mytologiske og bibelske referencer. Herefter følger en drøftelse af børneteater/børnelit-teratur set i et livsmodsperspektiv, hvor barsk må det være? I artiklens sidste del findes en præsentation af den æstetiske (erfaringsnære og handlende) tilgang til teaterpædagogik, der ligger bag udformningen af det praktiske materiale.

Praksismaterialet rummer tre undervisningsforslag som primært retter sig mod:1. Indskoling2. Mellemtrin3. Konfirmander/kristendomskundskab

Alle tre forslag tager afsæt i forestillingens manuskript, og der arbejdes med at blive opmærksom på teatrets formsprog og med konkret æstetisk fortolkning og pro-duktion. For indskolingsdelens vedkommende arbejdes med billeder og fortælling i ”elevernes eget Narnia”, på mellemtrinnet eksperimenteres med iscenesættel-se af dele af forestillingens manuskript med fokus på det visuelle og på karaktererne, og i kristendomskund-skab/konfirmanddelen udbygges iscenesættelsen med refleksion over bibelske referencer i forestillingen og i anden litteraturen. Mellemtrin- og konfirmanddelen kan anvendes som ét sammenhængende forløb.

Alt tekstmateriale til forløbet for mellemtrin og konfir-mander er gengivet i materialet.

INDHOLDSOVERSIGT

Se video: Anders Baggesen forvandles til faun

4

INSPIRATIONSARTIKELTIL LÆREREN

Forestillingen Narnia er en fantastisk fortælling om fire søskendes oplevelser, der opholder sig hos en onkel på landet, indtil krigen er forbi. De fire børn Peter, Su-san, Edmund og Lucy bevæger sig ind i en magisk ver-den og gemmer sig i et garderobeskab for at skjule sig for onklens vrede husbestyrerinde. Men garderobeska-bet er ikke et almindeligt garderobeskab, for bag det findes landet Narnia….

Stykkets handling begynder med, at den yngste, Lucy, gemmer sig alene i skabet, og mellem frakkerne finder hun vej ud i en sneklædt skov med en enlig lygtepæl. Her møder hun faunen Hr. Tumnus, som virker venlig. Han inviterer hende hjem i sit hus og forsøger at be-døve hende, uden at hun opdager det, for at udlevere hende til den hvide Heks, som hersker i landet. Heksen har frosset landet Narnia til is, og så længe hun hersker, vil det være evig vinter og aldrig jul! Heksen har en tryl-lestav, der kan forvandle alt levende til sten, og sådan straffer hun alle, der sætter sig op imod hende.

Hr Tumnus er en rar faun, og før han når at bedøve Lucy, er han gået hen og blevet venner med hende, og nu nænner han ikke at gøre hende fortræd. I Narnia er det blevet spået, at 4 menneskebørn en dag vil sætte sig på 4 troner, der står tomme og venter på dem på slottet, og når de fire menneskebørn kommer, vil den hvide heks magt forsvinde for altid.

Lucy vender tilbage gennem garderobeskabet, og hun prøver at fortælle sine søskende om Narnia og hr. Tumnus, men de tror hende ikke. Især den yngste bror Edmund gør nar ad hende. Han er provokerende og kommer ofte galt afsted, og han synes, de andre er på nakken af ham. Kort efter finder Edmund selv vej gennem skabet til Narnia. Her møder han den hvide heks i sin kane. Han fortæller heksen om Lucys besøg hos hr. Tumnus, og heksen lokker ham med slik og lo-ver, at han vil blive prins og herske over de tre andre søskende, hvis han bringer hende de andre tre. Hun kender spådommen, og i virkeligheden vil hun for alt i verden forhindre, at de 4 børn kommer til at sidde på Narnias troner.

Da de fire børn en dag atter gemmer sig i gardero-beskabet på flugt fra husbestyrerinden, havner de alle på samme tid i det frosne Narnia. Lucy fører dem til

hr. Tumnus’ hjem, men det er forladt og helt ødelagt, og børnene finder en besked fra heksens håndlangere om, at hr. Tumnus er arresteret. De fire børn begiver sig ud for at redde hr. Tumnus. På vejen møder de hr. Bæver, som fortæller dem, at løven Aslan er på vej. Han er den eneste, der kan tage kampen op mod den hvide heks. Han vil møde børnene ved ”Stenbordet”. Da Edmund har hørt dette, stikker han af for at advare den hvide heks. Hr. Bæver tager de tre andre børn med hjem til fru Bæver, og da de hører kanebjælder uden-for tror de, at den hvide heks har fundet dem. Men det viser sig at være julemanden. Heksen har befalet, at der skal være evig vinter og aldrig jul i Narnia, så når julemanden kommer, må det betyde, at heksens magt er ved at blive brudt. Julemanden er tegn på, at Aslan er kommet. Det begynder også så småt at tø i Narnia; fuglene synger, isen bryder op, og blomster spirer i skoven. Julemanden har gaver med til børnene, magiske gaver. Storebror Peter får et sværd, storesø-ster Susan får en elfenbenshorn, som altid vil blive hørt, hvis hun er i fare, og lillesøster Lucy får en drik, som kan helbrede, blot med en enkelt dråbe.

I mellemtiden er Edmund ankommet til heksens slot. Hun bliver rasende over, at han ikke har de tre andre med, og Edmund bliver bundet og taget til fange. Han skal bruges som lokkemad.

Børnene og bæverne ankommer til Stenbordet og mø-der Aslan, og han hører om Edmunds forræderi. Aslan viser Peter det store rige, han skal herske over som konge af Narnia, men bag dem bliver Susan overfaldet af heksens ulve. Peter kommer til hjælp og dræber den ene ulv. Den anden flygter og fortæller heksen, hvad den har set. Hun beslutter at dræbe Edmund, som hun har med sig, men Aslans leoparder når at standse hen-de. De jager heksen på flugt og tager Edmund med sig tilbage til de tre søskende og Aslan, hvor han bliver taget imod med åbne arme og tilgivet.

Nu opsøger den hvide Heks Aslan og minder ham om en gammel troldom: Hun har ret til at dræbe enhver forræder, og får hun ikke lov til det, vil Narnia gå under i ild og vand. Denne trolddom er stærkere end Aslans magt, og han ind-går en hemmelig aftale med heksen, som får hende til at opgive sit krav om at dræbe Edmund.

STYKKETS HANDLING

5

Alle ved, at der efter dette vil komme til en stor kamp mod heksen og hendes hær, og Peter skal lede slaget. Aslan instruerer ham, og Peter undrer sig over, at Aslan ikke selv kommer til at være der. Pigerne er urolige for Aslan, da han drager alene afsted ved aftenstid, tavs og bedrøvet. De følger ham et stykke på vej, og da han sender dem væk, gemmer de sig, så de kan se, hvad der sker med ham. Det, de får at se, er grufuldt. Aslan går til stenbordet og overgiver sig til heksen og hendes hæslige følge. De binder ham og klipper ham og håner ham, og han lader det ske. Han bliver lagt på stenbordet, men inden heksen dræber ham kalder hun ham en tåbe, fordi han troede på, at han kunne få lov at give sit liv i bytte for drengens. Når Aslan er død, vil hun dræbe børnene og regere over Narnia for evigt. Aslan bliver dræbt, og de to piger er lamslåede i deres skjulested. De løser Aslans bånd og sørger over ham. De får øje på en lysende stjerne på himlen og derefter bliver alt mørkt, der lyder et voldsomt brag, stenbordet revner, og da de igen kan se, er Aslan borte. Først tror de, at nogen har bortført ham, men i det samme ser de ham levende foran sig. De tror, han er et spøgelse, men Aslan fortæller dem, at han skam er lyslevende. Der findes nemlig en gammel trolddom fra før tidernes morgen, der er større end den, heksen kendte. Den gamle troldom siger, at når et villigt offer giver sit liv

for en forræder, så revner stenbordet og døden er be-sejret.

Sammen går de fire børn og Aslan og hans hær i krig mod heksen. De kæmper modigt og tappert, og det bliver Edmund, der afgør slaget, da han knækker hek-sens tryllestav og dermed ødelægger hendes vigtigste våben. Edmund er dødeligt såret, men Lucy redder ham med den helbredende drik, hun fik af julemanden. Aslan udråber de fire børn til konger og dronninger af Narnia og de lover at bringe fred og retfærdighed til landet, …. og at små dværge og satyrer ikke mere skal sendes for tidligt i skole.

Så går der mange år. En dag ridder 4 unge konger og dronninger gennem Narnias skove og opdager en lyg-tepæl. Bag den er der tæt skov. De går derind og øje-blikket efter tumler de 4, helt almindelige børn, ud af garderobeskabet lige i armene på en rasende husbe-styrerinde. Hun klager over dem til professoren. Men han kender godt Narnia, og han siger til børnene, at de kun skal fortælle om det til folk, der selv har været der. Det kan man se om de har på udtrykket i deres øjne.

Romanen Heksen, Løven og Garderobeskabet er det anden bind i en serie på 7 bøger med fællestitlen ”For-tællingerne om Narnia” (Chronicles of Narnia). Bogen er skrevet af C.S. Lewis og udgivet første gang i Eng-land i 1950. Forestillingens manuskript følger bogen nøje, bortset fra at romanen foregår under anden ver-denskrig, og børnene, hvis far er indkaldt og kæmper ved fronten, er anbragt i sikkerhed hos deres onkel på landet et stykke udenfor London. Dette alvorlige per-spektiv er udeladt i forestillingen.

Heksen, Løven og Garderobeskabet er den absolut mest kendte af de 7 bøger om landet Narnia, og der har i hele bogens modtagelseshistorie været stor dis-kussion om dens religiøse indhold. C.S. Lewis lægger

ikke selv skjul på den tydelige reference til Jesus i fi-guren Aslan og til Judas i figuren Edmund. Når det er sagt, har samme C.S. Lewis flere gange understreget, at litteraturen bedst selv fortæller, hvad den har på hjerte. Meget bedre end moraliserende fortolkninger og akademiske analyser. Fortællingen om Heksen, Lø-ven og Garderobeskabet er ikke et missionsforehaven-de for C.S. Lewis, fortællingen er et eventyr. ”Hvis mine fortællinger ikke direkte giver mine læsere en moralsk forståelse, så beder jeg folk om at holde sig fra at for-søge at skabe en” (Lewis, citeret af J. Siegel, 2005)

Citatet kunne være overskrift til dette undervisnings-materiale som en påmindelse om, at undervisningen skal uddybe elevernes oplevelse af fortællingen, få

BAG OM NARNIA

”C.S. Lewis lægger ikke selv skjul på den tydelige reference til Jesus i figuren Aslan og til Judas i figu-ren Edmund.” Bente Madsen

6

dem til at gå ind i den med opmærksomhed og se det, de ser. Hverken mere eller mindre. Fortællingen er fyldt af intertekstuelle referencer og eksistentielle temaer, men at udpege dem er ikke et mål i sig selv.

Når vi som undervisere bliver opmærksomme på den kulturelle klangbund, som en tekst som denne har, og når vi gør elever opmærksomme på det, så skal det netop være som klangbund, ikke som facitliste.

C.S. Lewis advarer i essayet ”On stories” mod at frata-ge mennesker den simple glæde ved at læse en god historie. Målet med dette materiale er det modsatte:

Målet er at lade Aarhus Teaters opsætning af Narnia blive anledning til at dvæle et par timer ved den simple glæde ved at opleve og spille og fortælle om den ma-giske verden i et(hvert) garderobeskab.

Efter disse advarsler mod at fortabe sig i akademisk ana-lyse og færdige fortolkninger, vil jeg vove at kaste et blik på enkeltelementer og temaer i fortællingen, og på de værker og den livsforståelse, som er med i fortællingen om de fire børns oplevelser i landet Narnia.

Som al god litteratur og teater, giver Narnia anledning til at prøve kræfter med tilværelsen på anden hånd. Vi møder 4 menneskebørn, som er beskrevet så nuance-ret, at vi kan identificere os med dem og leve os ind i deres forhold til hinanden og det drama, de oplever. Stykkets instruktør Frede Guldbrandsen udtrykker det på denne måde i interviewet, som gengives sidst i det-te materiale: ”Løven og heksen skal vi elske og frygte, børnene skal vi forstå, heppe på og føle med”. Det kan vi slet ikke lade være med. Vi møder 4 forskellige børn, som alle har stærke og svage sider. Stykket handler om kampen mellem det gode og det onde, heksen og lø-ven, men når det kommer til menneskeskildringen, så står kampen i den enkelte, og det gør, at vi kan spejle os i dem. For sådan er det i virkeligheden. Peter er den ordentlige storebror og autoritet, og nogle gange glemmer han at se sin ensomme lillebror i sin velme-nende iver for at opdrage ham. Susan er den forsigtige storesøster, der er så forsigtig og fornuftig, at hun nog-le gange ikke tør tage kampen op, når det er nødven-digt. Edmund, ”skurken” blandt børnene, er ensom og i romanen også bekymret for sin far. Han oplever at de andre ser skævt til ham, så han er forståeligt nem at lokke til forræderi. Den eneste, der ikke har en skygge-side er Lucy. Hun går ud i verden med umiddelbar og uspoleret tillid, som den lille Gerda i Snedronningen. Kun kærlighed og ingen strategi.

Noget af det meget smukke ved fortællingen om Nar-nia er den meget realistiske skildring af menneskers skyggeside, og af menneskers evne til tilgivelse. Til-givelse i den virkelige form, der handler om at række den anden hånden som skyldig, ikke i den forstilte, der hedder, nu er alt glemt og ingen skade sket. En griben-de scene i stykket er, da den brødebetyngede Edmund møder Aslan, efter at Edmund har forrådt dem alle. Aslan lægger sin arm om Edmund og tager ham med sig, og siden siger han til Edmunds søskende: Der er ikke nogen grund til at tale med ham nu om det, der ligger bag jer. Underforstået er: det skete, vi ved det, og nu er han tilbage. Det er ikke et spørgsmål om, at noget er tabu og ikke tåler dagens lys, men om, at kær-ligheden er intakt. Edmund, som er den, hvis skygge-side er tydeligst, er måske stykkets mest interessante karakter. Samtidig med, at han gennem en stor del af stykket er ondskabsfuld og beregnende, så er han også et overset barn og den, der bliver mødt med mistillid.

Måske er grunden til, at Narnia stadig læses, filmatise-res og opføres på teatret dens menneskeskildring: at alle har en skyggeside, og at tilgivelse findes. Kærlig-hed findes. Et andet eksempel er mødet mellem Lucy og hr. Tumnus, som nok er en faun, men en meget menneskelig af slagsen. Hr. Tumnus har sat sig for at bedøve Lucy og udlevere hende til heksen. Alene fordi han er bange. Men da han først har lært Lucy at kende

SKYGGEN OG TILLIDEN

7

og har oplevet hendes tillid til ham, formår han ikke at gøre hende fortræd. Selv om han er bange. Uanset at det vil koste ham livet. Skuespiller Jacob Madsen Kvols (Aslan) siger i interviewet, som er gengivet sidst i dette materiale: ”Vi kan alle lokkes i en fælde som Edmund”. Og under de rette omstændigheder, hvis vi er bange nok, kan de fleste af os presses til gå så langt, som Hr Tumnus nær var gået.

Narnia skildrer ondskab, frygt og forræderi mellem mennesker, sådan som det er, og peger på håb. Ond-skab findes, skyggen er en del af ethvert menneske. Men for både hr. Tumnus og Edmund gælder, at i mø-det med tillid og tilgivelse taber skyggesiden magten. Som fortællegreb giver det liv til personerne, at de har

flere modsatrettede sider. Netop det, fortæller skue-spiller Mette Døssing (heksen) i sit interview, er en vigtig del af arbejdet med rollen. I Aristoteles’ Poetik, som var rettesnor for det antikke græske drama, bliver det understreget, at den tragiske helt skal være både skyldig og uskyldig. Er han rent skyldig, får han bare løn som fortjent, og det er trivielt. Er han rent uskyldig, så bliver det kun ynkeligt. Hvis ikke en karakter har en svag side at kæmpe med, er den ikke spændende. Vi må gerne være lidt i tvivl om, hvilken side vinder. Det vil eleverne prøve af i deres arbejde med at skabe eller fortolke i deres figurer.

C.S. Lewis har skrevet sin fortælling ind i en tradition for magiske verdener i litteraturen, og han blev bane-brydende for en tendens i børnelitteraturen gennem årtier. Han er samtidig med Astrid Lindgren, hvis fort-ællinger om Mio min Mio og Brødrene Løvehjerte skil-drer et magisk univers fra sagaernes og lejrbålenes tid som på mange måder minder om Narnia. J.K. Rowling tog tråden op med serien om Harry Potter, og de er blevet efterfulgt af et væld af fantastisk børnelitteratur.

På den måde er der et moderne intertekstuelt perspek-tiv i fortællingen om Narnia. Skuespiller Jacob Madsen Kvols (Aslan) peger i sit interview på, hvordan de fle-ste, store og små, har en længsel efter at gå ind i et enkelt univers, hvor kampen står mellem det gode og det onde. Det er det, vi gør i legen. Man kan sige at al litteratur giver os lov til at lege. For al litteratur skaber en fiktiv verden, vi kan få lov at være og færdes i, så længe der stadig er en side at vende i bogen, eller en akt tilbage på scenen. Den fantastiske litteratur gør det i dobbelt forstand. Her får vi lov til at lege med tanken om, at der i vores rationelle verden er passager ind til noget andet. Mere eventyrligt, vildt og enkelt. Profes-soren, som de 4 børn i forestillingen opholder sig hos, kender Narnia. Han siger, at man ikke kan vælge den samme vej ind flere gange. Man kan i det hele taget

ikke selv bestemme, hvornår man vil derhen. Men, si-ger professoren, man kan se på menneskers blik, når de har været der. Vi kan se i elevernes blik, når de har været der. Det må vi stole på, når vi har lyst til at sikre os tegn på læring og dannelse i arbejdet med kunsten.

Ud over den nyere litteratur, som klinger med i oplevel-sen af Narnia, så rummer forestillingen en lang række elementer, som er hentet fra kultur- og litteraturhistori-ens skatkammer, og får lov kaste betydning af sig i en ny sammenhæng i C.S. Lewis’ fortælling. Den voldsom-me vinter er et undergangsmotiv, som vi også finder i den nordiske mytologi. I landet Narnia er det evig vinter, og hvis heksen havde magt som, hun har agt, skal den evige vinter indvarsle hendes regeren for al-tid. I den nordiske mytologi er det fimbulvinteren, der indvarsler ragnarok, jordens undergang. (Eleverne har måske set julekalenderen, hvor de to børn rejser til Val-hal, og hvor vinteren bliver stadig strengere).

I Narniafortællingen ligger der både et strejf af humor og en reference til kristendommen i, at der i Narnia er evig vinter og aldrig jul, og at det bliver julemanden, der varsler Aslans komme. Det er en reference til kri-sten tradition, der er til at få øje på. Før julemandens og Aslans komme er Narnia et gudsforladt sted, og i

INTERTEKSTUELLE OG MYTOLOGISKE PERSPEKTIVER

Brødrene Løvehjerte af Astrid LindgrenAarhus Teater 2011/12

8

forestillingen får Susan og Lucy oven i købet øje på en klar stjerne på himlen. At der i fortællingen om Narnia er referencer til kristen mytologi var også C.S. Lewis egen opfattelse. Det kan være interessant at undersø-ge, hvor dybt denne lighed går, og hvilke nuancer der er gemt i de mange lag i fortællingen. Arbejde med Narnia kan være med til at åbne de bibelske tekster, fordi fortællingen er så umiddelbart gribende, og for-di parallellerne er så tydelige. Det gælder ikke mindst det dramatiske højdepunkt i forestillingen, hvor Aslan træder i stedet for forræderen Edmund og påtager sig hans skyld. Aslan betaler med sit liv, tilsyneladende uvi-dende om, at det for evigt vil ændre verdens orden og bryde dødens magt. Hans sorg og ensomhed er dyb og foruroligende, det mærker pigerne som følger ham på vej. Som Jesus, der gik mod sin korsfæstelse, bad disciplene våge med sig skærtorsdag aften i Getsema-ne have, på samme måde beder Aslan pigerne gøre ham selskab og lægge deres hænder på hans pels, så han kan mærke, at de er der. Det sidste stykke går han alene. Han lader sig binde og håne og dræbe, og i det sidste øjeblik er han tilsyneladende fortabt, i det heksen siger, at han dør forgæves; den ondskab, han prøvede at forhindre med sit offer, vil nu herske uhin-dret i hans fravær. Også Jesus troede, at han var fortabt og forladt, da han på korset råbte ”Min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Da Aslan døde blev det mørkt, der lød et vold-somt brag og stenbordet med indskriften om den gamle trolddom, der forlangte blodoffer, gik i stykker. En verdensorden var brudt for altid. Da Jesus døde på korset blev alt mørkt, det lød et voldsomt brag og forhænget ind til det allerhelligste revnede i to dele. I Narnia opstod en ny verdensorden med Aslan: Døden var overvundet, den gamle trolddom, som forlangte hævn, var for altid overvundet af en ny og større fra før tidernes morgen. Aslans uselviske kærlighed til en for-ræder fik stenbordet til at revne. Ofrenes og hævnens tid var forbi. I den kristne verdensforståelse opstod en ny verdensorden med Jesu død og opstandelse: Døden er overvundet, kærlighed og tilgivelse define-rer for altid forholdet mellem Gud og mennesker. Al tanke om offer og straf og hævn i Guds navn er forbi. En gammel retfærdighed er afløst af en ny, hvor nåde altid går forud for ret. Aslan forlader det fredelige Nar-nia, for han skal også være andre steder og Jesus farer

til himmels, men sender sin Helligånd, der gør, at Gud kan være til stede alle steder. Altid.

Her hører parallellen op. Det er nemlig ikke sådan, at det gamle testamente og jødedommen tilbeder en nådesløs Gud, der er underlagt udvekslingsaftaler med djævlen, sådan som Narnias gamle trolddom om blodoffer forlanger. Og Jesus stillede sig netop ikke i spidsen for en oprørshær, der nedkæmpede romere og opportunistiske ypperstepræster. I Narnia har ondska-ben én skikkelse, Heksen, og hun kan fjernes én gang for alle. I den virkelige verden har ondskaben mange skikkelse og stor magt, og må bekæmpes på daglig basis, men det onde har, ifølge kristen tro, aldrig det sidste ord.

Narnia er et eventyr, det vrimler med fauner og drya-der og andre fabeldyr fra græsk mytologi, med talende bævere og ulve, en heks og en julemand, og et gar-derobeskab med adgang til en selvsået lygtepæl i et magisk rige. Dette er ikke bare bibelhistorie i forklæd-ning. Det er noget andet og mere. Men eventyret kan bruges til at blive opmærksom på sider af den kristne fortælling, ligesom indblik i de bibelske referencer må-ske kan åbne opmærksomheden for undertoner og nu-ancer, der uddyber oplevelsen af eventyret.

I arbejdsmaterialet til kristendomsundervisningen vil eleverne sammenholde dele af Narniafortællingen med bibeltekster. De vil gøre det i billede eller dra-ma, og det kan sagtens tænkes, at det giver anledning til helt andre iagttagelser og refleksioner, en dem der findes i dette materiale, eller dem underviseren måtte have forberedt. Den danske digter Søren Ulrik Thom-sen har sagt, at al god litteratur har sprækker, der bliver ved med at kaste ny betydning af sig, hver eneste gang den bliver læst. Og det er forskelligt, hvad vi ser. Det er altid godt at bliver gjort opmærksom på interessante detaljer, så vi skal som undervisere ikke tie med det, vi har fået øje på. Samtidig skal vi skal være varsom-me med at komme til at lukke for de sprækker kunsten åbner for de unge læsere. Der kommer tit interessante dialoger ud af at se med, der hvor de har fået øje på noget. Og med C.S. Lewis egne ord: ”Nogle gange siger eventyr bedst selv det, der skal siges.” (citeret af J. Siegel 2005)

”Eventyret kan bruges til at bli-ve opmærksom på sider af den kristne fortælling.” Bente Madsen

9

Det diskuteres til stadighed, om der bør være grænser for, hvor barske og uhyggelige ting børn udsættes for i kunsten, hvad enten det er litteratur, film eller tea-ter. Det er tydeligt, at Narnias univers er fiktivt, med talende dyr og fabelvæsner, men samtidig opleves handlingen set gennem helt almindeligt børns øjne, og begivenhederne, især omkring Aslans ofring, er en uhyggeligt realistisk skildring af rå brutalitet og afmagt. Er det for meget?

Den danske filosof K.E. Løgstrup udtalte sig tilbage i 70’erne i debatten om grænser for brutalitet i børnelit-teraturen, og hans synspunkt er, at børn i højere grad end voksne lever sig ind i fortællingen uden samme bevidsthed i situationen om, at dette ikke er virkelig-hed. Barnet identificerer sig med værkets hovedperson ”uden filter”, og det vil derfor være at tage modet fra barnet, hvis fortællingen ender uden håb. Tværtimod er det vigtigt, at personen ender med ”livet, lykken og moralen i behold” (Løgstrup 1969). Børnebogsforfatter Lene Kaaberbøl, som har skrevet Skammerens Datter, er af samme mening. Det er en pointe for både Kaaber-bøl og Løgstrup, at det ikke er et spørgsmål om, at børn skal skånes for drama og uhygge, de skal heller ikke høre sukkersøde historier om fejlfrie mennesker og nuttede pelsdyr. Det, de skal skånes for, er håbløshed. Der er også røster i debatten, som slår til lyd for, at der ikke bør være nogen grænse. At den eneste overve-jelse i forhold til værkets egnethed til børn bør være dets æstetiske kvalitet, eller at det netop er vigtigt at give børn anledning til at konfrontere livets hårdeste realiteter. Til det siger Lene Kaaberbøl:

”Man har et ansvar, når man fortæller for børn, hvor voksne kan passe på sig selv. Børn kravler op på skø-det af fortælleren og beder om, at det skal ende godt. Når en fortælling er rigtig uhyggelig, hænger børnene kun på, fordi der er en kontrakt om, at det nok skal gå. Børn stoler på en. Den tillid vil jeg ikke kunne bry-de. Børn går ikke til litteratur (eller i teatret) for at blive bekræftet i at livet er kort og beskidt. Børn vil have håb og mening og en stærk figur, de kan identificere sig med. Børn leder efter systemer og regler i verden, de kan styre efter, og de er afhængige af, at der er voksne, der vil dem det godt. De har ikke brug for at blive grundlæggende usikre på, om de kan klare livet.”

(Kaaberbøl, citeret i artiklen ”Må man slukke lyset før det bliver tændt”, 1/11-15)

Set i dette perspektiv har Narnia meget at byde på. Fortællingen er voldsom, og for et voksent blik også voldsomt realistisk på de mest brutale steder. Men den forbliver i eventyrets verden, og den efterlader sine hovedpersoner ”med livet og lykken og moralen i behold”. Det med moralen kan lyde støvet og søn-dagsskoleagtigt, men pointen her er, at Edmund ikke efterlades ensom med sin dårlige samvittighed, men tværtimod ender med at være tilgivet, at være den mo-digste, som overvinder heksens magt, og ikke mindst at være den, der tager imod sin lillesøsters hjælp til allersidst. Det er ikke pænhedsmoral, der er i behold, men en bekræftelse af, at forholdet mellem mennesker er ikke lige meget, og at intet svigt er uopretteligt. Ed-mund er den stærkeste, for han rejser sig, og det gør han ved de andres tilgivelse.

Dette er ikke pointer, der skal lægges ned over ele-vernes teateroplevelse som en moraliserende efterra-tionalisering. Men det er overvejelser, man som un-derviser kan gøre sig i forbindelse med forestillingens egnethed til den aldersgruppe, man har med at gøre. Overvejelserne kan også give anledning til samtale med eleverne, både om det som kan virke voldsomt, og om håbet i fortællingen. F.eks. kunne det være inte-ressant at spørge eleverne, hvem af de 4 børn i Narnia, de synes er den stærkeste.

BØRNETEATER OG LIVSMOD… HVOR BARSK MÅ DET VÆRE?

”Børn vil have håb og mening og en stærk figur, de kan identificere sig med. ” Lene Kaaberbøl

K.E. Løgstrup Lene Kaaberbøl

10

Al kunst er udtryk for menneskelig erfaring i et æstetisk (sanset) sprog. Teaterforestillingen Narnia er en fortæl-ling om kampen mellem det gode og det onde, og om hvad der er vigtigt i forholdet mellem mennesker, fortalt i et æstetisk sprog. Det æstetiske sprog står i modsætning til det diskursive sprog. Æstetisk sprog er kunstens og legens sprog - oplevelsens sprog. Det dis-kursive sprog er refleksionens og begrebernes sprog - analysens sprog. Når vi ser en teaterforestilling oplever vi en verden, vi lever os ind i, så længe forestillingen varer. Vi oplever med vore sanser, i ord, tonefald, krop, lys, lyd og rum. Når vi før eller efter forestillingen ta-ler om stykket, så omsætter vi den æstetiske (sanse-de) oplevelse til et diskursivt sprog, til begrebssprog. Edmund er rasende, Edmund bliver forført, Edmund er tilgivet, Edmund er en helt. Alt dette er diskursivt sprog. Med det diskursive sprog kan vi sige meget om forestillingen, men aldrig det hele. Der er altid ople-velseskvalitet, som ikke fanges ind med ordene. Der er altid mere at sige, og vores oplevelse er altid forskellig. Begge dele er vigtige, for det maner til ydmyghed i samtalen. De andre har altid set noget, jeg ikke har set. Uanset alder og forudsætninger.

Målet med dette undervisningsmateriale er at åbne elevernes opmærksomhed for det ”sprog” der er tea-trets og for indholdet i netop denne forestilling. Målet er ikke, at de kan begrebsliggøre deres oplevelse, men at de er så åbne og opmærksomme som muligt for det, forestillingen kan ved egen kraft. Derfor vil øvel-serne primært handle om at prøve kræfter med teatrets formsprog, og om at gå ind i fortællingen og selv give den et æstetisk udtryk. Det er med teater ligesom med sport eller musik, at du oplever nuancerne langt bedre, hvis du har prøvet kræfter med at udøve sporten eller spille instrumentet selv. Denne tilgang er ikke udtryk for en underkendelse af analyse og begrebsliggørelse, men et forsøg på at rammesætte fordybelse i selve op-levelsen af værket – den fordybelse, som er forudsæt-ningen for enhver kvalificeret analyse og begrebslig-gørelse. Oplevelsen er al kunstanalyses forudsætning. Eleven kan ikke sige noget kvalificeret om værkets ver-den og om, hvad de enkelte elementer gør ved helhe-den, hvis han eller hun ikke først har levet sig opmærk-somt ind i den. Begreber er kun værd at beskæftige sig med, hvis de kan bruges til at begribe noget med. Derfor skal der først være noget at begribe.

TEATER- OG LITTERATURPÆDAGOGISK TILGANG

”Oplevelsen er al kunstanalyses forudsætning.” Bente Madsen

Kostumetegning Hr. Bæver (Copyright Camilla Bjørnvad)

Kostumetegning Edmund(Copyright Camilla Bjørnvad)

11

I. PRAKSISDEL INDSKOLING

Arbejdet på indskolingstrinene vil fokusere på det magiske. Skuespiller Jacob Madsen Kvols (Aslan) for-tæller i sit interview, at det, der har berørt ham mest i fortællingen om Narnia, er forestillingen om et sted, hvor man kan gå ind og være i en anden verden. Et eventyrligt sted, hvor kampen står mellem det gode og det onde. Opgaven til indskolingselever vil være parvis at skabe deres eget magiske land, og give det et navn. Landet skal både være flot og farligt. Derefter skal de finde på en figur med en stærk og en svag side, lige-som børnene i Narnia. Eleverne skal forestille sig/digte hvordan figurerne drager ind i landet, hvad der sker derinde, og hvordan de kommer tilbage.

Landet tegnes/males på plakatkarton (dobbelt lag, så øverste lag er skabslåger. Så kan skabet stå, når det er åbnet, og publikum kan se ind i elevernes eventyrland)Fortællingerne opføres som små korte skuespil for klas-sen. Forbered en genfortælling af Narnia (brug evt. sammendraget først i materialet).

Forbered en genfortælling af handlingen i romanen “Heksen, løven og garderobeskabet”, brug evt sam-mendraget i materialets første del. Det er vigtigt at eleverne kender historien godt.

Hensigten med øvelsen er:• At blive opmærksom på den visuelle side i teater-

forestillingen• At blive opmærksom på, hvordan en fortælling har

en begyndelse, midte og slutning• At blive opmærksom på, at karakterer (og menne-

sker) altid har flere sider• At prøve kræfter med at formidle med krop og

stemme• At opleve hvordan regi kan ligge i replikken (spil-

leren kan få publikum til at se omgivelserne for sig ved at fortælle om dem)

• At skærpe opmærksomheden overfor hvordan dis-se elementer virker i historien om Narnia.

INDHOLD OG HENSIGT

Pap i plakatstørrelse svarende til antallet af elever i klas-sen. (Halvdelen af arkene deles på midten og ”hængs-les” i siderne på et helt ark med kraftig tape, så det delte ark er skabslåger og det hele ark er bagbeklæd-ning. Når det åbnes er pappet dobbelt størrelse, og her skal eleverne tegne og male deres magiske land) ikraftige farver med pensler og tusch

MATERIALE

LÆRERENS FORBEREDELSE

minteateroplevelse

!!!

wAUUwhan lever sig ind i

rollen

Jeg er med – helt inde midt

i historien

lige dér genkendte jeg noget

vigtigt fra mit eget liv

bare jeg kunne fortælle historier med

kroppen ligesom ham der

Vi sidder her i salen – sammen

og lige nu!sikke en

smuk farvelyset har

Den lyd kilder i maven

så du detblik og den

grimasse

SCENOGRAFI

SKUESPILLER

SCENE

REKVISIT

REPLIK

LYS

SAL

LYD

KOSTUME

Teaterplakaten ”Min teateroplevelse!!!” og andre teaterpædagogiske materialer finder du på ATLs hjemmeside

https://www.aarhusteater.dk/at-laering/

12

DEL 1. MIT MAGISKE LAND

Indled med genfortælling af Narnia.

TIL ELEVENNår vi hører eller læser en historie, så det ordene, der fortæller historien. Vi skal selv forestille os hvordan der ser ud, og hvordan de mennesker, vi hører om bevæ-ger sig og taler.

Hvis vi går i teatret nøjes, vi ikke med at forestille os stedet det foregår og menneskene, det handler om. På teatret er det mange andre ting end ord, der fortæller historien. På scenen kan der være træer og glimtende snefnug, så ved vi, det er en skov, og det er vinter. Eller det kan være mørkt, så er det måske nat, eller inde i et skab. Alt det, vi ser på teatret fortæller, hvor vi er henne, og det kan også fortælle, om det er et rart sted eller et uhyggeligt sted. Spørgsmål:

Hvad kan man gøre for at få et sted til at se rart ud? Hvordan ser der ud, når det er uhyggeligt?Hvis du skulle forestille dig et land bag ved et garde-robeskab hjemme hos dig, hvordan ville det så se ud?Hvad ville du ønske dig at finde?Hvad ville være det mest uhyggeligt?

Nu skal I to og to male et billede, som godt kunne være en scene i et lille teater. I skal prøve at forestille jer at det er et magisk land, som man kommer ind i gennem et garderobeskab hjemme hos jer. I skal teg-ne og male både skabslågerne udenpå og det magiske land indeni. Det er ikke Narnia, det er jeres magiske land (men det må gerne ligne). I bestemmer, hvad lan-det hedder, og hvordan der ser ud. Der må gerne være både flot og farligt.

Uden på lågerne skal I tegne skabet, og inde bag ved skal I male jeres magiske land (også på lågernes inder-sider, dette skal nok demonstreres af læreren).

DEL 2: TO BØRN PÅ EN FARLIG REJSE TIL ELEVENNu har I tegnet jeres magiske land, og givet det navn og det ligner en scene på et teater, når I åbner jeres klædeskab.Nu skal I begge to forestille jer, at I er to helt alminde-lige børn, der lige om lidt rejser ind i det magiske land. I skal være nogle andre end jer selv. I skal give de to børn 1. navn, 2. alder, 3. noget de er gode til og 4. noget de er bange for. Akkurat som når man leger og bestemmer, at man er nogle andre end i virkeligheden.

TIL LÆRERENDer gives nogle minutter til at afgøre figurerne, un-derstreg at det er fri fantasi. Herefter spørger læreren eleverne én for én hvad de hedder, hvor gamle de er, hvad de er gode til og hvad de er bange for. De skal svare i jeg-form. Læreren kan stille flere spørgsmål til figuren for at uddybe legen, læreren kan spørge til liv-ret, yndlingsfarve, det værste du ved, det dummeste du har gjort, dit største ønske etc

TIL ELEVENI skal lave et meget kort lille skuespil med tre akter (det hedder kapitlerne i et skuespil). Det må gerne være spændende, og for at noget skal være spændende, så skal det også være lidt farligt og lige ved at gå galt. Når I spiller skuespillet skal I huske, at sige højt, hvad I ser inde i jeres land, så jeres kammerater kan forstå det. Handlingen i jeres skuespil har tre dele:

Første akt: hvordan kommer børnene ind i det magiske land?Anden akt: Hvad sker der, er det farligt, hvordan klarer de det?Tredje akt: Hvordan kommer børnene tilbage til deres egen verden?

TIL LÆRERENUnder instruktionen kan de tre akter evt. illustreres på tavlen med et lukket, et åbent og et lukket skab. Når eleverne er i gang med at digte og øve, må læreren skal være opmærksom på at hjælpe dem med dels at gøre det kort, dels at gøre det tydeligt. Parrene laver aftaler og øver ca ½ time. Der skal ikke gives for lang tid, det gør det sjældent mere spændende.

FORLØB TRIN-FOR-TRIN

13

DEL 3: VISNINGTIL LÆRERENIndled med at indrette rummet.

Eleverne spiller deres stykker for hinanden med kor-test mulig afbrydelse imellem. Ingen bedømmelse, kun tak og bifald. Aftal en rækkefølge. Ved begyndelsen af hver visning stilles parrets ”garerobeskab” op på et bord holdt af læreren, og elever, der ikke spiller sidder på stole/gulv i en halvkreds uden borde foran eller ting i hænderne.

Aftal med klassen at hvert stykke begynder med at ele-ven (med lærerens hjælp) siger:

”Dette er historien om dengang X og Y rejste til landet Z”. I første akt bliver skabet åbnet, i anden akt er det åbent, og det lukkes igen, når børnene er vendt tilba-ge i 3. akt. Dette styres af læreren, som derved også har lidt hånd i hanke med tiden.

Forklar om nødvendigt at det ikke gør noget, at ”kulis-sen” er lille. Elevernes ”garderobeskab” er ligesom et billede i en billedbog. Det hjælper, så vi kan forestille os, hvor vi er.

Efter visningen udstilles skabene med navn på det ma-giske land på klassens vægge.

DEL 4: SAMTALEForslag til samtale:• Tal, efter at alle spillene er vist, med eleverne om,

hvad de særligt lagde mærke til. Vær opmærksom på, at det er iagttagelse ikke bedømmelse, samta-len handler om. Vi undersøger hvad der virker, og hvad det gør ved historien.

• Tal med eleverne om andre fortællinger der ligner. Harry Potter, Brødrene Løvehjerte, Mio min Mio, Skammerens datter, ….

• Tal med eleverne og om verdener, de selv har skabt, når de har leget (måske da de var mindre).

• Tal med eleverne om, hvordan de forestiller sig, at man på den store scene på Aarhus Teater vil få børnene ind igennem garderobeskabet og ud i en skov. Og hvordan man vil få Aslan til at være en løve, og hvordan man mon vil gøre heksen uhyg-gelig etc. Få gerne eleverne til at give forslag.

• Tal med eleverne om teaterforestillinger de har set. Hvordan kunne man se, hvor det foregik? Hvad var der i rummet? Hvad virkede uhyggeligt, flot, rart, mærkeligt?

• Tal med eleverne om personer de kender fra film og bøger. Hvilke gode sider har de, og hvilke dårli-ge sider? Hvorfor mon det er mest spændende når stærke personer også er lidt bange, eller når gode personer også er lidt onde?

14

II. PRAKSISDEL MELLEMTRIN

Eleverne på mellemtrinnet skal arbejde med at isce-nesætte dele af Aarhus Teaters manuskript til Narnia alene med brug af det, der allerede er i klassen. De skal arbejde i grupper og kravet til iscenesættelsen er, at der er arbejdet med rum, lys, lyd, figurer og sam-spil. Det skal være enkelt. Eleverne skal finde et billede som projiceres på smartboard, et billede, der svarer til deres forestilling om den verden, scenen foregår i, og de skal skabe en lydside, som giver den rette stem-ning. Eleverne skal udnytte lys og ting i det givne rum klassen er i, og de skal arbejde med figurerne på den måde, at hver figur skal have en positiv og en negativ side og et karakteristisk kropssprog. Og eleverne skal være opmærksomme på samspillet mellem figurerne. Forløbet slutter med at eleverne opfører deres scener for klassen i kronologisk rækkefølge, med mindst mulig afbrydelse. Produktet vil ikke være nogen poleret pre-miere, men et kvalificeret eksperiment med at gøre sig erfaringer med iscenesættelse.

Hensigten med denne øvelse er• At eleverne opnår opmærksomhed på teatrets

formsprog (rum, figur, forløb) gennem erfaring.• At eleverne bliver opmærksomme i forhold til te-

atrets måde at løse de udfordringer, de selv har erfaret i deres egen iscenesættelse

• At eleverne gør sig erfaringer med flersidede ka-rakterer og med kropsudtryk

• At eleverne bliver opmærksomme på grundele-menter i skuespil (undertekst, samspil, spænding/modstand)

• At skærpe opmærksomheden i forhold til, hvordan disse elementer virker i forestillingen.

INDHOLD OG HENSIGT

LÆRERENS FORBEREDELSE

MATERIALE• Uddrag af manuskriptet til Narnia

(gengivet nedenfor)• Mobiltelefoner• En projektor/whiteboard/smartboard

Forbered en genfortælling af handlingen i Narnia. Brug evt. sammendraget i begyndelsen af dette materiale. Det er vigtigt at alle elever kender historien godt, for at de kan løse opgaven. Forløbet er beregnet til 2-3 dobbeltlektioner. Det er et laboratorium, hvor eleverne eksperimenterer med iscenesættelse og gør sig nogle erfaringer med visuelt udtryk. Gør det tydeligt for ele-verne, at det er præmissen.

Print instruktion og manuskriptsider fra materialet.

Arbejdet består af 4 faser:1. Optakt: genfortælling, udførlig instruktion og

gruppeinddeling2. Grupperne arbejder (der er mange trin i instrukti-

onen, så grupperne har brug for at have instruk-tionen på skrift og for opmærksom sparring fra læreren)

3. Visning4. Afsluttende samtale (perspektiv og eftertanke)

15

DEL 1: OPTAKTTIL ELEVENIndledende instruktion, gennemgås af læreren:

Rummet fortæller historie:Når vi læser eller hører en fortælling, oplever vi en ver-den med opdigtede mennesker i en opdigtet handling, et opdigtet sted. Vi lever os ind i det og ser det hele for os, men vi har kun ordene til at fortælle os, hvordan der er, og hvad der sker. Resten er i vores fantasi.

På teatret bruges meget andet end ord til at fortæl-le. Vi tænker tit mest på teater som skuespillere, der spiller nogle roller. Men det vi oplever består af me-get mere end skuespil. I teatret fortæller alt det andet i rummet en vigtig del af historien. De ting, der er i rummet, lyset, lydene, farverne, tøjet, den måde men-nesker bevæger sig og taler på. Det hele er med til at fortælle historien.

På teatret starter man med ordene, akkurat som når vi læser en bog. Man starter med et manuskript. Her står skuespillernes replikker, men ikke ret meget mere end det. Når man skal komme fra manuskript til færdig forestilling på scenen, skal scenografen først lave fylde rummet med ting og baggrunde (kulisser), som skal få os til at tro på, at vi er i en anden verden, lysdesigne-ren skal lave lys, der skal få os til at tro, at det er nat eller dag, sol eller tåge, rart eller uhyggeligt, og lyd-designeren skal få os til at høre vand, der risler og vind der suser, eller mærke, hvor underligt der er inde i det magiske skab.

For at få det hele til at spille sammen har teaterfore-stillingen en instruktør, som styrer arbejdet helt fra de første ideer til premieren. (I undervisningsmaterialet til Narnia er der interviews, hvor I kan I læse mere om, hvordan skuespillere og instruktør har arbejdet med Narnia)

I skal nu prøve at sætte lidt af forestillingen Narnia i scene i jeres klasseværelse. Det eneste, I skal bruge er det, I har i klassen. Der skal være skuespillere, som spiller rollerne. Og I skal få os til at forestille os, at vi er i Narnia: I skal arbejde med ting og med baggrund. I skal arbejde med lys (hvis det kan lade sig gøre i klas-

sen), og I skal arbejde med lyd. I skal med andre ord være skuespillere, scenografer, lyd- og lysdesignere på jeres egen udgave af Narnia. I skal arbejde i grupper og hver gruppe vælger en instruktør, som har ansvar for at det hele hænger sammen. Den gode instruktør lytter til de andre og har samtidig altid den sidste af-gørelse.

Klassen deles i 4 grupper, som arbejder med 4 scener fra forestillingen. Hvis det ikke passer helt med antallet af personer, kan to roller måske slås sammen til en, el-ler en i gruppen kan være tekniker og styre lys og lyd.

Første scene: Edmund kommer til Narnia og møder den hvide heks Medvirkende: Edmund, Maugrim(ulv), Dværg, Heks + instruktør/tekniker(minimum 4 personer: Maugrim(ulv) og Dværg kan være én figur)

Anden scene: Den hvide heks møder Aslan og kræ-ver Edmund som blodoffer Medvirkende: (Heks, Aslan(løve), Susan, Lucy, Peter + instruktør/tekniker(Minimum 5 personer)

Tredje scene: Aslan ofrer sit liv for EdmundMedvirkende: Lucy, Susan, Aslan(løve), Heks, Maugrim(ulv), Dværg + instruktør/tekniker(Minimum 5 personer, Maugrim og Dværg, heksens håndlangere, kan være én figur)

Fjerde scene: Aslan vender tilbage. Den store kamp.Medvirkende: Lucy, Susan, Aslan, Hr. Tumnus Kampen spilles ikke, men fortælles/læses højt sammen med billede, lys og lyd.(minimum 4 personer + instruktør/tekniker)

FORLØB TRIN-FOR-TRIN

16

DEL 2: GRUPPEARBEJDE MED ISCENESÆTTELSETIL ELEVENKrav og arbejdsplan gennemgås detaljeret før arbejdet begynder, og grupperne skal have planen i hånden.

Krav til iscenesættelsen:• Der skal være mindst ét baggrundsbillede • I skal bruge mindst én lydeffekt til at skabe stem-

ning • Jeres karakterer skal bevæge sig på scenen, spille

sammen og tale klart• I skal kun bruge ting, der allerede er i klassen• I må gerne spille med teksten i hånden.

Arbejdsplan:Hver gruppe læser manuskriptet højt. Replikker læses på skift i en runde. I kan ikke nå at lære teksten, så I må spille med papiret i hånden.

Roller fordeles, og der vælges en instruktør (instruktø-ren skal kunne styre teknikken, når scenen vises)

Gruppen afgør:1. Hvor er vi? Hvilket billede(r) skal være baggrund?

Hvilken stemning vil vi have frem? Find et billede på nettet og download det, så det kan vises på klassens whiteboard/skærm

2. Hvilke(n) lydeffekt(er) skal vi bruge. Find evt. lyd på youtube og hav den klar, så de kan afspilles på en mobil. Eller lav lyd selv. Gør det enkelt.

3. Hvad kan I gøre med lyset i rummet, gøre det mør-kere eller lysere, bruge lamper?

4. Hvad kan I gøre med tingene i rummet, så I får den stemning frem, I gerne vil have. (Det er ikke et teater I spiller i, men man kan næsten altid gøre noget).

5. Hvordan skal karaktererne bevæge sig og tale? I har ingen kostumer, så I må bruge kroppen og stemmen til at vise, hvem I er. Prøv først. Tal derefter om, hvad der skal være typisk for jeres karakter når han/hun taler og be-væger sig (løveagtigt, skurkeagtigt, hekseagtigt, Susan-agtig, Edmund-agtigt etc..) Overdriv gerne lidt i starten.Prøv igen. Tal derefter om hvad er hendes/hans

anden side? Hvis jeres figur er ond, må der gerne være lidt godt. Hvis figuren er stærk (som Aslan) må der gerne være lidt svagt. Hvis figuren er per-fekt, må der gerne være en lille fejl (Peter). ”Den anden side” er med til at gøre at rollen er spæn-dende og levende. Overdriv gerne lidt i starten.Prøv igen.

6. Sæt det hele sammen. Lyt til hinanden og se hin-anden, når I spiller sammen.

Spil igennem flere gange, prøv jer frem og lyt til in-struktøren. Øv jer så mange gange der skal til for at teknikken virker og spillet kan vises for klassen.

Se video: Poteprøve på Narnia

17

DEL 3: VISNINGTIL LÆRERENAftal overgange med grupperne. Indret lokalet, gerne med gulvplads foran skærm/smartboard. Hvis teknik-ken betyde at eleverne kommer til at skygge/spille i lyset af projektoren, må de spille forskudt for billedet. Placér publikum i en halvcirkel uden borde og ting i hænderne (indretningen er tiden værd) Arranger teknik så der er kortest mulig pause mellem hver scene og aftal med eleverne, at ingen snakker eller kommentere spillet undervejs. Kun bifald.

Begynd først, når alle grupper er helt klar. Aftal, at der skal være tydelighed i scenerne med start og slut i de enkelte scener. Evt. en klokke.

DEL 4: SAMTALE• Tal med eleverne om, hvad de lagde mærke til.

Hvad gjorde baggrundsbilleder, lyd og bevæ-gelse(arrangement) ved oplevelsen. Spørg efter konkrete iagttagelser og undgå ethvert forsøg på bedømmelse.

• Spørg grupperne, om de fik det frem de gerne ville?

• Tal med eleverne om ”den anden side” – Hvordan er det hos personer, de har set i film, eller andre skuespil? Find eksempler. Er det også sådan med mennesker, at vi altid har en anden side? Er det godt?

• Tal med eleverne om andre tekster, hvor personer-ne færdes i en anden, måske en magisk verden (science fiction, fantasy, eventyr, andet). Tal om konkrete eksempler og spørg til, hvad der er det særlige i den verden.

• Tal med eleverne om, hvad der er det særlige ved Narnia. Hvorfor mon den bliver ved med at blive læst og spillet og filmatiseret?

• Genfortæl H.C. Andersens Snedronningen. Hvor ligner den og Narnia hinanden?

Se video om tilblivelsen af garderobeskabet til Aarhus Teaters Narnia-version

18

1. EDMUND ANKOMMER TIL NARNIA OG MØDER DEN HVIDE HEKSRoller: Edmund, Heks, Maugrim(ulv) og Dværg. (Maugrim og dværgen kan være én person)

Edmund tumler ud i Narnia mellem frakkerne på bøj-lestangen og får øje på lygtepælen. Lyset bliver stær-kere.

Jamen, det er jo en lygtepæl!

Der kommer en byge af sne, en iskold vind og lyden af en slædes bjælder

Hvad er det?

Den Hvide Heks i sin slæde, Maugrim og Dværgen træ-der frem.

Edmund begynder at løbe væk fra dem

Hvide Heks: Stands ham, Maugrim

Maugrim fanger Edmund

Hvad er du for en størrelse, om jeg må spørge?

Edmund: Jeg, øh – mit navn er Edmund.

Maugrim: Er det en måde at tale til en dronning på?

Edmund: En dronning? Undskyld mange gange, Deres Majestæt, jeg kunne jo ikke vide …

Hvide Heks: Ikke vide, at du står over for Dronningen af Narnia? Det skal vi nok få lært dig. Men lad mig spør-ge igen, og jeg afskyr af gentage mig selv, hvad er du for en?

Edmund: Undskyld, Deres Majestæt, men hvad mener De?

Hvide Heks: Er du en stor, forvokset, ubegavet dværg, der har barberet sit skæg af?

Dværgen protesterer

Edmund: Nej, Deres Majestæt. Jeg har aldrig haft et skæg. Jeg er en dreng.

Hvide heks: En dreng? Mener du en menneskesøn? Nuvel, udover hvad du ellers måtte være, er du tydelig-vis en idiot. Svar mig så en gang for alle, eller jeg taber tålmodigheden. Er du et menneske?

Edmund: Ja, Deres Majestæt.

Maugrim og Dværgen reagerer på dette

Hvide Heks: Og hvordan, om jeg må spørge, kom du her til mit rige?

Edmund: Med al respekt, Deres Majestæt, jeg kom hertil gennem garderobeskabet.

Hvide Heks: Gennem Gar Drobe-hvad for noget ska-beri? Hvad er det for nonsens?

Edmund: Jeg åbnede en dør og så var jeg her, Deres Majestæt.

Hvide Heks: En dør! Findes der en dør? En dør til Nar-nia fra menneskenes verden? Det kan jo ødelægge alt. På den anden side er han kun en sølle, splejset men-neskesøn, så det er let ordnet. Maugrim, før ham bort. Jeg må tænke.

Maugrim begynder at trække af sted med Edmund

Edmund: Åh, gid de andre var her!

Hvide Heks: Andre? Er der andre? Flere mennesker? Jeg må vide mere. Maugrim, slip ham.

Maugrim adlyder modvilligt

Jamen, stakkels, søde barn, du fryser jo! Kom, kom, du får min kappe omkring dig så vi kan sludre. Noget varmt at drikke, måske?

Edmund: Ja tak, Deres Majestæt.

UDDRAG AF MANUSKRIPTET TIL NARNIA

19

Heksen tager en tryllestav frem og gør et sving med den. En dampende pokal dukker op i en røgsky. Dvær-gen skynder sig hen, tager den og rækker den til Ed-mund. Han drikker.

Hvide Heks: Og lidt at spise? Hvad er det bedste du ved, min dreng? Sig bare frem.

Edmund: Må det være hvad som helst?

Hvide Heks: Hvad som helst i hele Narnia.

Edmund: (tøvende) Fyldt chokolade?

Hvide Heks: Det skal du få.

Den Hvide Heks gentager sit kunststykke med tryllesta-ven og denne gang dukker en æske med fyldt choko-lade op. Dværgen henter den som før og afleverer den til Edmund, der henrykt begynder at proppe sig.

Edmund: Fyldt chokolade er min favorit over alle favo-ritter … Mmmmmm.

Hvide Heks: Nå, fortæl mig så om ”de andre” …

Edmund: Jo, altså, jeg har en bror, Peter, og to søstre, Susan og Lucy. Peter er en tyran, og Susan vil altid be-stemme. Lucy er fjollet, men hun har været her i Narnia.

Hvide Heks: Javel …?

Edmund: Ja, og hun besøgte en faun, hr. Tumnus.

Hvide Heks: Javel, ja.

Edmund: Ingen andre, udover os fire, ved noget om Narnia

Hvide Heks: Fire.

Edmund: Ja, fire. To, øh, to menneskesønner og to menneskedøtre.

Dværg og Maugrim reagerer

Hvide Heks: Menneskesøn, jeg kunne godt tænke mig, at hilse på din bror og to søstre. Vil du tage dem med på besøg hos mig?

Edmund: Jeg skal nok prøve …

Hvide Heks: For hvis du skulle aflægge besøg her igen – sammen med de andre, selvfølgelig, ville jeg byde på mere fyldt chokolade.

Edmund: Må jeg få lidt mere af det nu?

Hvide Heks: Desværre, magien virker kun én gang herude. Men hjemme hos mig er det noget helt andet.

Edmund: Hvorfor kan vi ikke tage dertil med det sam-me?

Hvide Heks: Ser du, hvis jeg tog dig med til min borg nu, ville jeg gå glip af muligheden for at træffe din bror og søstre. Og for at gøre dig til min prins …

Edmund: Din prins?

Hvide Heks: Ja, hvis du gør mig den ære, at præsen-tere mig for din familie, må jeg naturligvis gengælde din gestus. Du er den flotteste unge mand, jeg nogen-sinde har mødt, så hvorfor skulle du ikke lade dig slå til prins? Så bliver du Konge af Narnia når jeg er borte. Og dine charmerende søskende kunne blive dine, tja, hoffolk af en art.

Edmund: Mine … hoffolk!

Hvide Heks: Og tænk dig, en hel borg fuldt af din ynd-lingschokolade.

Edmund: Fuldt af min yndlingschokolade …

Hvide Heks: Men først må du tage de andre med her-til.

Edmund: Men jeg kan ikke engang finde vej tilbage til garderobeskabet, og da slet ikke vejen til din borg.

Hvide Heks: Min borg ligger mellem to bakker. Gå

20

gennem skoven indtil du når til dem. Men husk, du skal have de andre med dig. Jeg kunne gå hen og blive meget vred, hvis du kommer anstigende alene. Åh, ja, og lad det endelig være en overraskelse. Fortæl dem ikke om vort møde.

Edmund: Jeg skal gøre mit bedste. Må jeg tage et stykke chokolade mere til turen tilbage?

Hvide Heks: NEJ! Nej, du må vente til vi ses igen. Dværg, tilbage til slæden, vi må af sted til borgen. Maugrim, aflæg den kære hr. Tumnus et besøg og overbring ham vor tak for at hjælpe hende det andet menneske. Jeg tænker, at du måske kunne hjælpe ham med at…ommøblere…lidt.

Maugrim brøler henrykt. Dværgen og Maugrim hjæl-per med at få slæden sat i gang.

På gensyn, min kære dreng. Og husk, de andre skal med …

Den Hvide Heks forsvinder i sin slæde, trukket af Dvær-gen; Maugrim springer af sted i en anden retning.

Edmund haster ind mellem bøjlestangens mange frak-ker for at komme tilbage til soveværelset.

Lyset vender tilbage igen.

2. DEN HVIDE HEKS MØDER ASLAN OG KRÆVER EDMUND SOM BLODOFFERRoller: Den hvide heks Aslan, Peter, Lucy, Susan. Himlen formørkes og en vind hyler. Den hvide Heks træder frem, uskadt

Hvide Heks: (Peger på Edmund) Du har en forræder der, Aslan.

Aslan: Hans forseelse var ikke rettet mod dig, Heks.

Hvide Heks: Har du glemt Den store Trolddom?

Aslan: Lad os bare sige, at jeg har glemt den. Fortæl

os alle om denne Store Trolddom.

Hvide Heks: Skulle det være nødvendigt? Skulle det være nødvendigt at fortælle dig, hvad der står skre-vet på Stenbordet med dybt graverede bogstaver? Du ved, at enhver forræder tilhører mig som mit lovfor-melige bytte, og at jeg har ret til at dræbe, hver gang der bliver begået forræderi. (Peger på Edmund) Derfor tilhører denne menneskesøn mig. Han har forbrudt sit liv. Hans blod er min ejendom.

Peter: (Trækker sit sværd som udfordring til Heksen) Så kom og tag din ejendom, hvis du tør!

Hvide Heks: (Afvæbner Peter med et blik og ler) Lille fjols! Tror du virkelig, du har magt til at fratage mig min ret? Din Herre kender udmærket Den store Trolddom. Medmindre jeg får mit blodoffer, som loven tilsiger, vil hele Narnia gå under i ild og vand.

Aslan: Det benægter jeg ikke.

Lucy: Åh, Aslan, kan vi ikke gøre noget ved Den store Trolddom? Kan du ikke overgå den på en eller anden måde?

Aslan: (Brølende) Overgå kejserens Trolddom? Kom al-drig med den slags forslag igen, menneskedatter. Træk jer tilbage, alle sammen. Jeg vil tale alene med heksen.

Alle trækker sig tilbage mens lyset omkring Aslan og Heksen dæmpes da de står i stilheden og diskuterer sagen. Dette er i sandhed de stærke viljers kamp. De når frem til en fælles afgørelse. Den hvide Heks ler.

Hvide Heks: Men hvordan kan jeg være sikker på, at dette løfte bliver holdt?

Som svar gør Aslan et kast med sit ædle hoved og ud-støder et øredøvende brøl.

Heksen skynder sig ud.

Aslan: Lyt nu alle til mig. Vi har afgjort sagen. Heksen frasiger sig sin ret til jeres brors blod. Alle jubler.

21

Peter, vi må lægge en slagplan før kampen.

De to piger går og Aslan og Peter er alene tilbage

Lyset dæmpes

Aslan: Så snart heksen har afsluttet sine forehavender her, vil hun og hendes folk højst sandsynligt trække sig tilbage til hendes borg og forberede sig på en belej-ring. Du kan prøve at afskære dem vejen og tage kam-pen op i skoven, eller du kan vælge at angribe borgen.

Mit råd til dig er -

Peter: Men Aslan, du vil jo også selv være der.

Aslan: Det kan jeg ikke love dig. Se nu godt efter.

Aslan og Peter taler lavmælt sammen, mens de stude-rer kortet over Narnia.

Ubemærket af begge, træder Lucy frem, fulgt af Susan.

Susan: Du må se at få sovet lidt. Det vil gøre dig godt.

Lucy: Jeg kunne ikke sove. Jeg har det forfærdeligt.

Susan: Er du syg?

Lucy: Nej, jeg har bare en fornemmelse af, at noget slemt venter os. Nærmest som et stort, sort uvejr.

Susan: Det er nok fordi natten er så mørk.

Peter: Men Aslan, vil det ikke være bedre at slå lejr på den fjerne side? Hun slår måske til med et natligt angreb.

Aslan: (I dybe tanker) Undskyld, hvad sagde du, Peter?

Peter: Slå lejr på den fjerne side? Hvis der skulle kom-me et natligt angreb?

Aslan: (Trist) Nej, nej. Hun angriber ikke i nat. (Gladere) Men sådan, Peter, er nøjagtig som en soldat bør tænke. Godt klaret. Nu er du parat til at lede dyrene i kamp.

Peter: Men du vil være der, vil du ikke?

Aslan: Vi får se. Under alle omstændigheder skal en klog general sørge for holde sin næstkommanderende velinformeret. Nu må du lade mig alene. Godnat Peter.

Peter: Godnat, Aslan.

Peter går ud

Susan: Føler du dig stadig mærkeligt til mode?

Lucy: Ja. Det er noget forfærdeligt med Aslan. Noget virkelig forfærdeligt.

Susan: Noget forfærdeligt, som han vil gøre? Eller no-get forfærdeligt, som vil ske med ham?

Lucy: Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke. Kun at det er forfærdeligt.

Susan: Der har været noget galt med ham hele efter-middagen. Lige siden han talte med heksen.

Lucy: Tror du, han er skadet? Måske har han brug for min ildblomst-drik?

Susan: Nej, han er ikke skadet på den måde. Han er bare frygtelig urolig over et eller andet.

Lucy: Lad os gå hen til ham.

De går hen til Aslan

3. ASLAN OFRER SIT LIV FOR EDMUNDRoller: Susan, Lucy, Heks, Aslan, Maugrim(ulv) og Dværg.

Susan og Lucy lader som om de går fra Aslan, men i stedet gemmer de sig. Aslan træder op på Stenbordet og står stille.

En efter en begynder De Hæslige at træde frem til ly-den af skrig og hyl etc. Dværgen og Maugrim er de

22

sidste. Da alle er samlet kommer Den hvide Heks, ba-det i hvidt lys.

Hvide Heks: (Ved synet af Aslan) Aslan! Tåben! Tåben er her! Bind ham i en fart. (Dværgen og Maugrim nær-mer sig frygtsomt Aslan med et reb) Bind ham, siger jeg!

Da de opdager, at Aslan ikke gør modstand, kaster de sig over ham og binder ham. Andre Hæslige kommer til med hån og spot.

Hvide Heks: Først skal han klippes!

Et latterbrøl bryder ud, da Dværgen tager en enorm, grumt udseende saks frem og klipper Aslans manke af.

Maugrim: Se, han er ikke andet end en stor kat, når det kommer til stykket.

Dværg: En afpillet kat!

Maugrim: Er det, hvad vi alle gik og frygtede?

Dværg: Misser, misser, misser!

Endnu et latterbrøl

Maugrim: Hvor mange mus har du fanget i dag, lille missekat?

Dværg: Kunne du tænke dig en dejlig, stor skål mælk, Pus?

Mere latter

Hvide Heks: Giv ham mundkurv på!

Maugrim og de andre dyr reagerer voldsomt og råber ”Hvad?”

Giv ham mundkurv på! NU!

De adlyder. Den hvide Heks trækker sin dolk

Hvem har nu vundet, Aslan? Tåbe! Troede du, at dit

store offer ville frelse den menneskelige forræder? Nu dræber jeg dig i stedet for ham og formilder Den store Trolddom. Men når du er død, hvem skal så forhindre mig i også at dræbe ham? Du har ikke reddet hans liv, blot forspildt dit eget, og du har givet mig Narnia for tid og evighed! Med den viden, Aslan, fortvivl og dø! (Hun hæver dolken og støder den i Aslan)

De Hæslige, Dværgen og Maugrim brøler triumferen-de. De løfter heksen højt op og bærer hende ud under larm og triumfråb, mens Aslan ligger død tilbage på Stenbordet.

Lucy og Susan dukker frem fra deres skjulested, oplø-ste af gråd

Lucy: De udyr! De kujoner!

Susan: Hvor kunne de gøre det mod Aslan? Stakkels, stakkels Aslan. Stakkels, stakkels Narnia!

Lucy: Hvad vil der nu blive af os?

De nærmer sig begge Stenbordet

Er han virkelig død?

Susan: Ja, Lucy. Jeg er bange for, at han virkelig er død.

Lucy: Den forfærdelige mundkurv. Skal vi tage den af?

Susan: Selvfølgelig skal vi det.

De fjerner den

Lucy: Skal vi også løsne rebene?

Susan: Selvfølgelig

De prøver, men kan ikke

Lucy: Mine fingre er så kolde, at jeg fumler.

Susan: Kom, lad os prøve igen.

23

Lucy: Åh! Se nu der!

Susan: Hvor ulækkert! Afskyelige små mus, de kravler rundt på ham.

Lucy: Hvor stygt, hvor væmmeligt.

Susan: Hov, vent! Kan du se, hvad de gør?

Lucy: Jo, jeg kan. De gnaver båndene i stykker.

Susan: De prøver også at befri ham! Stakkels små mus. De tror, det hjælper.

Pigerne gør endnu et forsøg på at løsne rebene og nu lykkes det. En fugl klukker og forskrækker dem. Det er ved at være daggry.

Lucy: Hvad var det?

Susan: Det må være en fugl, der vågner. Her er så koldt. Lad os gå lidt for at få varmen. Det er snart morgen.

De begynder at gå. Lucys opmærksomhed fanges af noget på himlen

Lucy: Susan, se lige den stjerne! Den ligner en dia-mant!

Susan træder helt hen ved siden af Lucy, sammen be-undrer de himmelhvælvet. Så formørkes himlen og bli-ver sort. Der lyder en voldsom rumlen efterfulgt af et øredøvende brag da Stenbordet knækker midt over i gnister og røg.

Susan: Hvad var det?

Lucy: Jeg er bange.

Susan: Der sker noget forfærdeligt.

Lucy: De mishandler ham endnu mere.

Til sidst stilner larmen og lyset vender tilbage. De sam-menkrøbne, rædselsslagne piger samler deres mod og ser sig omkring. Aslan er forsvundet.

4. ASLAN VENDER TILBAGE. DEN STORE KAMPRoller: Lucy, Susan, Aslan, Hr Tumnus (kampen spilles ikke, men læses op af fortæller, med billede lys og lyd som baggrund)

Aslan træder frem, badet i gyldent lys

Aslan: Lucy!

Begge piger: Aslan!

Lucy: Men, du er død? Er du et spøgelse?

Susan: Hvad skal alt det her betyde?

Aslan: Det betyder, at selvom Den hvide Heks kender Den store Trolddom, går hendes viden kun tilbage til tidernes morgen. Hvis hun havde været i stand til at se lidt længere tilbage, dybt ind i stilheden og mør-ket før tidernes begyndelse, ville hun have vidst, at der findes en større, ældre og bedre trolddom. Hun ville have kendt til en anden trylleformular, en anderledes besværgelse. Hun ville have vidst, at når et villigt offer giver sit liv for en forræder, revner Stenbordet og selve Døden bliver besejret.

Susan: Og det betyder alt sammen, at du er i live.

Lucy: Du er virkelig, virkelig i live?

Aslan: Ja, jeg er.

Lucy: Ikke et spøgelse?

Aslan: Ligner jeg måske sådan et? Niv mig!

Begge piger løber hen og napper ham

Aslan: Auch! Ikke så hårdt. Jeg er stadig lidt svag, men jeg kan mærke at min styrke er ved at vende tilbage med stormskridt.

Aslan begynder at løbe og springe omkring, henrykt jagtet af Lucy og Susan. De leger tagfat og Aslan bliver

24

fanget og kildet til alles store fornøjelse.

Aslan: Børn, børn. Så er det nok. Nu bliver det alvor. Sæt jer op på min ryg og hold godt fast.

Pigerne gør som der bliver sagt og rejser henover him-len med Aslan. De lander og børnene falder af Aslans ryg.

Jeg må brøle. I må hellere stikke fingrene i ørerne. (Han udstøder et mægtigt brøl)

Scenen er sat i Heksens borg, hvor man overalt kan se de ofre, hun har forvandlet til sten

Lucy og Susan ser sig overrasket omkring

Susan: Det må være heksens borg.

Lucy: Det var dog et højst besynderligt sted. Alle de statuer. Det er nærmest som et museum.

Susan: Det er alle de narnianere, som heksen har for-vandlet til sten med sin tryllestav.

I mellemtiden er Aslan gået hen til statuerne. Han ån-der på dem, en efter en.

Hvad er det, Aslan gør?

Lucy: Hvorfor ånder du på dem, Aslan?

Aslan: For at kalde dem tilbage, Lucy.

Susan: Tilbage til hvor?

Aslan: Tilbage til livet, Susan. Tilbage til livet!

I takt med at Aslan ånder på statuerne, begynder de langsomt at komme til live, de takker ham og går ud

Lucy: Åh, Aslan, skynd dig, kom. Her er en af mine gode venner, og du må hjælpe ham.

Lucy har fundet hr. Tumnus, der også er blevet forvand-let til en statue. Aslan ånder på ham og han kommer

langsomt til live.

Tumnus: Jamen, åh, du godeste dog

Lucy: (Ler) Ja, du godeste dog!

Hr. Tumnus omfavner Lucy

Lucy: Susan, lad mig præsentere min gode ven, hr. Tumnus! Aslan, hr. Tumnus.

Aslan: Du har fuldt fortjent en stor belønning for din indsats for os, Tumnus. Men denne dags arbejde er kun lige begyndt. Udenfor disse mure raser der en kamp. Heksen må og skal besejres før sengetid. Lad os kom-me af sted!

Aslan, Tumnus og pigerne forlader scenen.

Slagmarken kommer til syne, badet i strålende lys.

Kampen skal være spektakulær

Den bør indledes med en konfrontation mellem Peter og Heksen. Overtaget skifter fra den ene til den anden, indtil Peter bliver alvorligt presset af Heksen. Netop som det lader til at Heksen er ved at overvinde ham, springer Edmund til og udfordrer hende til nærkamp.

I mellemtiden dukker Maugrim op indleder nærkamp med Peter, der råber en advarsel til Edmund om, at tage sig i agt for Heksens stav.

Det lykkes Edmund at erobre staven og knække den midt over. Til gengæld sårer Heksen ham alvorligt. Ed-mund falder om. Heksen vender sig mod Peter.

De to leoparder kommer til og forsvarer Peter mod Maugrim og Heksen, som de får jaget på tilbagetog.

Peter skynder sig hen for at hjælpe Edmund.

Heksens ”hær” træder frem – repræsenteret af Heks, Maugrim og Ulv. De danner en frontlinje og nærmer si.

25

Peters ”hær” træder frem – repræsenteret af Leopar-derne – Peter slutter sig til dem og de gør front mod Heksens hær. De kaster sig ud i nærkamp, en mod en. Peter udfordrer Heksen.

Leoparderne overvinder deres modstandere og tvinger dem på tilbagetog, hvilket efterlader Peter og Heksen alene tilbage.

Heksen får overtaget over Peter, men netop som hun skal til at dræbe ham med sin dolk, kalder Peter på Aslan.

Der lyder et mægtigt brøl og Aslan kommer ind, fulgt af Leoparderne

De nærmer sig Heksen i samlet trop, deriblandt også Peter, og dræber hende.

Hr. Tumnus og hr. Bæver slutter sig til dem. Begge er såret. De får selskab af leoparderne, der også er mær-ket af kampen. Lucy, Susan og fru Bæver kommer ind for at behandle de sårede. De tager sig først af Ed-mund.

Peter slutter sig til dem

Peter: Aslan, Edmund reddede dagen. Uden ham hav-de vi været fortabt for timer siden. Han kæmpede sig frem, reddede mig fra Heksen og knækkede hendes stav, så de få af os, der var tilbage, kunne fortsætte indtil du kom.

Kostumetegning Peter (Copyright Camilla Bjørnvad)

Kostumetegning Lucy(Copyright Camilla Bjørnvad)

Kostumetegning Hr. Bæver (Copyright Camilla Bjørnvad)

26

Det gælder for konfirmander, som for skolelever, at det væsentligste, som forestillingen Narnia har på hjerte, det fortæller den ”ved egen kraft”, så opgaven for un-derviseren er at skærpe konfirmandernes opmærksom-hed i forhold til det sprog, der tales, og det der bliver sagt/oplevet.

Det kan ske ved iscenesættelsesopgaven, som er skit-seret til mellemtrinnet.

Det primære undervisningsforslag til elever i kristen-domskundskab/religion og for konfirmander er en fæl-les billedfortælling/tegneseriestribe af scener fra fore-stillingen, sat overfor parallelle Bibeltekster. 7 grupper arbejder på hver deres plakatstore ark. Over arket pla-ceres et uddrag af forestillingens manuskript og under arket placeres den parallelle Bibeltekst. Arket deles i to, i det øverste felt tegnes/males scenen fra Narnia, og i det nederste den bibelske scene. Hvert billedpar præsenteres for klassen, uddybet med elevernes over-vejelser omkring arbejdet. Dette er en fortolkning af teksten i et andet æstetisk sprog, nemlig det visuelle, og det er en anledning til fordybelse og refleksion over ligheder og forskelle mellem Narnia og Bibelteksten. Alternativt kan der arbejdes med at fortolke tekstparre-ne i tableau eller skuespil. Alle tre undervisningsforslag er beskrevet trin for trin nedenfor.

Rækkefølgen af billeder/spil er1. Edmund forråder sine søskende og Aslan/Judas

forræderi. Luk 22, 1-62. Aslan på vej til stenbordet fulgt at Lucy og Susan/

Jesus i Getsemane. Mark 14,32-353. Aslan hånes og dræbes/Tornekroning og korsfæ-

stelse. Mark 15, 16-204. Aslans død/Jesu død. Matt 27, 51-525. Aslan viser sig på ny/Den opstandne Jesus. Luk

24, 36-436. Aslan blæser liv i stenstøtterne/Gud blæser liv i

lerklumpen. 1. Mos 2,77. Aslan overlader Narnia til børnene/ Missionsbefa-

ling og himmelfart. Luk 24, 50-53

Som afslutning på arbejdet findes forslag til samta-lespørgsmål, som bl.a. inddrager H.C. Andersens Snedronningen og lignelsen om den fortabte søn

Hensigten med øvelsen og samtaleforløbet er• At synliggøre paralleller mellem Narnia fortællin-

gen og de bibelske tekster• At give anledning til egen åbne refleksion gennem

arbejde med æstetisk bearbejdning og sammen- stilling af teksterne.

• At give anledning til at formidle tros- og myteind-hold og drøfte de eksistentielle spørgsmål, som arbejdet rejser

• At skabe en selvstændig erfaringsnær adgang til de bibelske tekster

INDHOLD OG HENSIGT

III. PRAKSISDELKRISTENDOMSKUNDSKAB OG KONFIRMANDUNDERVISNING

• 7 plakatstore ark karton, vendt på højkant og delt med en vandret streg på midten

• 7 print af grupperne to citater: uddrag af romanen Narnia og den tilsvarende bibelcitat (gengivet til udskrift i dette materiale)

• Blyanter, tusch og gode kraftige farver/pensler (de to dramaversioner af opgaven kræver kun print af tekstcitater)

MATERIALE

27

Underviseren forbereder en genfortælling af handlin-gen i Narnia. Brug evt. sammendraget i indledningen til dette materiale. Det er vigtigt at elever/konfirman-der kender handlingen godt, for at de kan løse opga-ven. Repeter også fortællingen om Judas’ forræderi, om Getsemane, tornekroning og korsfæstelse, død og opstandelse, mødet med disciplene, missionsbefaling og himmelfart. (teksterne findes nedenfor) Det er vig-tigt for at elever/konfirmander forstår den udleverede bibeltekst. Muligvis har de også brug for hjælp til at forstå konteksten, når de sidder med teksten i grup-perne.

Stil dernæst følgende opgave:

TIL ELEVER/KONFIRMANDERNarnia er et eventyr om kampen mellem det gode og det onde og en fortælling om menneskers forhold til hinanden, om venskab, svigt og tilgivelse. Narnia har mange ligheder med biblens fortælling om, hvordan Jesus blev forrådt, døde og genopstod. Stykket har også ligheder med nogle af de lignelser Jesus fortalte, bl.a. lignelsen om den fortabte søn. Stykkets forfatter C.S. Lewis fortæller selv, at ligheden ikke er tilfældigt. Fortællingen om Narnia er inspireret af Biblen. I den-ne opgave vil vi prøve at sætte de to fortællinger ved siden af hinanden. Måske får vi øje på noget vi ikke før har set i begge historier.

GRUPPEOPGAVE MED BILLEDERTIL LÆRERENGennemgå instruktionen udførligt og sørg for at ele-ver/konfirmander har instruktionen på skrift.

Holdet arbejder i 7 grupper med hver sit tekstpar, én Narniatekst og en Bibeltekst.

TIL ELEVENInstruktion trin-for-trin• Begynd med at læse citatet fra Narnia og citatet

fra Biblen højt i gruppen• Vend jeres karton på højkant og del arket i to med

en tydelig streg. I det øverste felt skal I tegne/male en illustration af Narniateksten og nederst en illustration af Bibelteksten. Billederne skal være tydelige og gerne i klare farver.

• Hæng arkene op klassen som en tegneseriestribe med 7 billeder. Over billedet skal I hænge jeres Narnia-tekst, og under billedet skal I hænge jeres Bibeltekst.

Fælles: Giv klassen tid til at se på billederne. Derefter præsenterer holdene på skift deres billede og de to scener, det illustrerer. Holdet og underviseren kan stil-le spørgsmål og kommentere, ikke med bedømmelse, men med iagttagelser og eftertanke.

GRUPPEOPGAVE MED TABLEAUTIL ELEVEN Instruktion trin-for-trin• Læs citaterne fra Narnia og fra Biblen højt i gruppen• Lav et tableau (et stilbillede, som hvis man stand-

ser en film) til hver af de to citater. Først et til Nar-nia, derefter et til bibelteksten (de samme elever er med begge gange). De to tableauer skal være sådan at I kan holde dem helt stille, i den tid det tager at læse teksten højt.

• Øv jer i at skifte i slowmotion, uden lyd, fra det første tableau til det andet.

Fælles: Tableauerne vises på gulvet med resten af hol-det/klassen i en halvcirkel uden borde foran eller ting i hænderne. Begynd med at indrette lokalet.Tableauerne vises én gruppe ad gangen, først Narnia, så Biblen. Medens tableauerne vises læses teksten højt af underviseren. Visningen foregår med mindst mulig pause. Medens gruppen stiller op til første billede er det en god idé at klassekammeraterne lukker øjnene, så de først ser ”billedet”, når det er færdigt. Når grup-pen er stillet op, siger I ”Klar”. Når første tekst er læst, skifter gruppen lydløst til andet billede.

GRUPPEOPGAVE MED DRAMATIL ELEVENInstruktion trin-for-trin• Læs først citatet fra Narnia og fra Biblen højt i

gruppen• Gruppen laver to små skuespil, som

kan opføres lige efter hinanden, det ene fra Narnia, det andet fra Biblen.

OPTAKT/UNDERVISERENS FORBEREDELSE(TIL ALLE TRE GRUPPEOPGAVER)

28

• Det skal være enkelt, kunne spilles i klassen uden anden opstilling end plads på gulvet og stole til klassekammerater, som er publikum. I må gerne spille med teksten i hånden.

• Vær tydelig med teksten, så jeres klassekammera-ter kan følge med.

Fælles: Aftal med grupperne og gør alt klar, så stykker-ne kan spilles uden kommentarer eller pause imellem. Indled hvert spil med den overskrift, der står over tek-sten (evt læst af underviseren), og lav tydelig markering af spillenes begyndelse og slutning. Der spilles på gul-vet uden rekvisitter eller andet, og publikum placeret i en halvcirkel uden borde eller ting i hænderne. Det er tiden værd at indrette rummet.

• Hvad lagde I mærke til?• Hvad skete der, da I så de to fortællinger over for

hinanden?• Hvad kom I til at tænke over, da I lavede jeres bil-

leder/skuespil?• Fik I det frem, I gerne ville?

• Narnia og Snedronningen: Fortællingen om Narnia har ikke kun hentet inspiration i bib-len. Den ligner også H.C. Andersens eventyr Snedronningen om Kaj, der får en troldsplint i hjertet og bliver ondskabsfuld og ligeglad. Kaj bliver lokket med til Snedronningens land, for at hun kan få magten over hele verden. Han bliver spærret inde i Snedronningens slot og hans lille veninde Gerda drager ud for at finde ham. Hun kommer ud for mange farer, men til sidst finder hun Kaj. Hun græder af glæde, da hun ser ham. Hendes tåre smelter splinten i hans hjerte, så Kaj igen kan huske hvor han hører hjemme. På den måde vinder Gerda over Snedronningens magt, ligesom de tre søskende finder Edmund og overvinder den hvide heks. De gode histori-er låner fra hinanden, og der er mange hundre-de års tradition for at litteraturen låner fra biblen.

Hvad er det for en magt, som Lucy i Narnia og Gerda i Snedronningen har?

• Narnia og Den fortabte søn (Lukas 15, 11-32, Tekst 8, citeret sidst i materialet): I Narnia gør Edmund det værste, man kan forestille sig: han er nær ved at hjælpe heksen med at over-tage hele magten i Narnia for altid, og Aslan må lide og dø for det Edmund har gjort. Allige-vel tager Aslan ham til sig og siger til hans sø-skende, at de ikke skal bebrejde ham det, han har gjort. De tager imod ham og alt er tilgivet. I Biblen fortæller Jesus en lignelse om en søn, der slår hånden af sin Far og rejser ud i verden og bruger hele sin arv. Da han har brugt alle pen-gene og er fattig og elendig vender han hjem for at undskylde og søge arbejde hos sin far. Hans far tager imod ham med åbne arme, klæder ham i det fineste tøj og holder en stor fest. Alt er tilgivet. Begge historier handler om ”fædre”, som overho-vedet ikke er rimelige. I stedet for at kræve den straf eller betaling som ville være rimelig, møder de den skyldige med tilgivelse. Aslan i Narnia og faderen i Den fortabte søn er ikke retfærdige. De er kærlige. Det er noget andet. Der er en forskel mellem de to historier. I Narnia tilgiver de tre sø-skende Edmund, da Aslan gør det. I fortællingen om Den fortabte søn er det også en storebror, der ligesom Peter i Narnia altid gør det rigtige. Men denne storebror vil ikke være med til at fejre, at hans lillebror bare kan vende hjem og få det hele tilbage. Han har slidt og gjort sin pligt i alle årene. Skulle lillebroderen så bare have det hele gratis. Den fest vil han ikke deltage i. Ville du?

EFTERFØLGENDE SAMTALE (TIL ALLE TRE GRUPPEOPGAVER)

29

TEKST 1A (NARNIA): EDMUND FOR-RÅDER SINE SØSKENDE OG ASLANEdmund træder ind, helt fortabt. Lyden af slædebjæl-der nærmer sig og den Hvide Heks, Maugrim samt Dværgen dukker op i en hvirvel af fygende sne.

Edmund: Jeg bringer Hendes Højhed den gode ny-hed, at min bror og mine søstre er kommet hertil. Hun ville gerne træffe dem.

Hvide Heks: Hvor vover du komme alene? Fik du må-ske ikke besked på at tage de andre med?

Edmund: Lad mig forklare, Deres Majestæt, de er gan-ske nær, i selskab med hr. og fru Bæver.

De er alle på vej til Stenbordet for at møde Aslan.

Hvide Heks: Hvem?

Edmund: En, der hedder Aslan.

Hvide Heks: Hvornår tog de afsted?

Edmund: For kort tid siden.

Hvide Heks: Så kan vi afskære dem vejen før de når frem. Maugrim, du danner fortrop. Hvis du ser dem, går du til angreb. Dræb dem, om nødvendigt.

Maugrim (ulv, heksens vagtpost): Lige på stedet, De-res Majestæt.

TEKST 1B (BIBLEN): JUDAS´’ FOR- RÆDERI. Lukasevangeliet 22,1-6De usyrede brøds fest, som kaldes påske, nærmede sig. Og ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen, for de var bange for folket. Men så fór Satan i Judas, som blev kaldt Iskariot, en af de tolv; og han gik til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og talte med dem om, hvordan han kunne forråde Jesus til dem. De blev glade og aftalte at give ham penge for det.

TEKST 2A (NARNIA): ASLAN PÅ VEJ TIL STENBORDET FULGT AF SUSAN OG LUCYSusan og Lucy er urolige, for Aslan er anderledes den-ne aften, som om noget forfærdeligt skal ske. De går hen til ham

Lucy: Aslan?

Aslan: Tys, barn. Du burde sove, Lucy. Og du med, Susan.

Susan: Lucy kunne ikke sove, og jeg heller ikke. Vi var urolige for dig. Er der noget, vi kan gøre? Må vi være hos dig? Holde dig med selskab?

Aslan: Jeg vil være taknemmelig for selskab i aften. Bliv endelig, hvis I vil love at forlade mig så snart, jeg siger det.

Lucy: Aslan, kære Aslan, hvad er der galt? Vil du ikke nok fortælle os det?

Susan: Er du syg? Eller såret?

Lucy: Skal jeg give dig lidt af min drik?

Aslan: Ellers tak, Lucy. Jeg er hverken såret eller syg, Susan. Bare lidt bedrøvet og ensom. Læg jeres hænder på min manke, så jeg kan mærke at I begge er hos mig, og lad os stå sådan for en tid.

Pigerne gør som han beder. Roen bliver brudt af et ul-vehyl.

Børn, børn, nu må I gå. Hvad der end sker, så må I ikke lade nogen se jer. Tak fordi I var hos mig.

TEKST 2B (BIBLEN): JESUS I GETSEMA-NE. Markusevangeliet 14,32-42Så kom de til et sted, der kaldes Getsemane, og han sagde til sine disciple: »Sæt jer her, mens jeg beder.« Så tog han Peter og Jakob og Johannes med sig. Og han blev grebet af forfærdelse og angst og sagde til

TEKSTER TIL GRUPPEOPGAVERNE

30

dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg!« Og han gik lidt længere væk, kastede sig til jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt. Han sagde: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.« Så kommer han tilbage og finder dem so-vende, og han siger til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke våge blot en time? Våg, og bed om ikke at fal-de i fristelse. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.« Atter gik han bort og bad med de samme ord. Og atter fandt han dem sovende, for deres øjne var meget tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle sige til ham. Så kom han for tredje gang og sagde til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Det er nok. Timen er kommet; nu overgives Menneskesønnen i syndernes hænder. Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allere-de.«

TEKST 3A (NARNIA): ASLAN BLIVER HÅNET OG DRÆBT Aslan træder op på Stenbordet og står stille. En efter en begynder De Hæslige at træde frem til lyden af skrig og hyl etc. Dværgen og Maugrim er de sidste. Da alle er samlet kommer Den hvide Heks, badet i hvidt lys.

Hvide Heks: (Ved synet af Aslan) Aslan! Tåben! Tåben er her! Bind ham i en fart.

Dværgen og Maugrim nærmer sig frygtsomt Aslan med et reb

Bind ham, siger jeg!

Da de opdager, at Aslan ikke gør modstand, kaster de sig over ham og binder ham. Andre Hæslige kommer til med hån og spot.

Først skal han klippes!

Et latterbrøl bryder ud, da Dværgen tager en enorm, grumt udseende saks frem og klipper Aslans manke af.

Maugrim: Se, han er ikke andet end en stor kat, når det kommer til stykket.

Dværg: En afpillet kat!

Maugrim: Er det, hvad vi alle gik og frygtede?

Dværg: Misser, misser, misser!

Endnu et latterbrøl

Maugrim: Hvor mange mus har du fanget i dag, lille missekat?

Dværg: Kunne du tænke dig en dejlig, stor skål mælk, Pus?

Mere latter

Hvide Heks: Giv ham mundkurv på! Giv ham mund-kurv på! NU! De adlyder. Den hvide Heks trækker sin dolk

Hvem har nu vundet, Aslan? Tåbe! Troede du, at dit store offer ville frelse den menneskelige forræder? Nu dræber jeg dig i stedet for ham og formilder Den store Trolddom. Men når du er død, hvem skal så forhindre mig i også at dræbe ham? Du har ikke reddet hans liv, blot forspildt dit eget, og du har givet mig Narnia for tid og evighed! Med den viden, Aslan, fortvivl og dø! (Hun hæver dolken og støder den i Aslan)

De Hæslige, Dværgen og Maugrim brøler triumferen-de. De løfter heksen højt op og bærer hende ud under larm og triumfråb, mens Aslan ligger død tilbage på Stenbordet.

31

TEKST 3B (BIBLEN): TORNEKRONING OG KORSFÆSTELSE. Markus- evangeliet 15,16-20.Soldaterne førte nu Jesus ind i gården, det vil sige stat-holderens borg, og sammenkaldte hele vagtstyrken. Så gav de ham en purpurkappe på, og de flettede en krone af torne og satte den på ham. Og de gav sig til at hilse ham: »Hil dig, jødekonge!« De slog ham i hovedet med en kæp og spyttede på ham og lagde sig på knæ og tilbad ham. Da de havde hånet ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

TEKST 4A (NARNIA): ASLANS DØDSusan og Lucy nærmer sig begge Stenbordet

Lucy: Er han virkelig død?

Susan: Ja, Lucy. Jeg er bange for, at han virkelig er død.

De begynder at gå. Lucys opmærksomhed fanges af noget på himlen

Lucy: Susan, se lige den stjerne! Den ligner en dia-mant!

Susan træder helt hen ved siden af Lucy, sammen be-undrer de himmelhvælvet. Så formørkes himlen og bli-ver sort. Der lyder en voldsom rumlen efterfulgt af et øredøvende brag da Stenbordet knækker midt over i gnister og røg.

Susan: Hvad var det?

Lucy: Jeg er bange.

Susan: Der sker noget forfærdeligt.

Lucy: De mishandler ham endnu mere.

Til sidst stilner larmen og lyset vender tilbage. De sam-menkrøbne, rædselsslagne piger samler deres mod og ser sig omkring. Aslan er forsvundet

TEKST 4B (BIBLEN): JESU DØD. Mattæus 27,51; 55-56 og Johannes 20,1-2; 20,9Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.

Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede. Der var også mange kvinder, der så til på af-stand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.

Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.«

Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde.

TEKST 5A (NARNIA): ASLAN VISER SIG PÅ NYAslan træder frem, badet i gyldent lys

Aslan: Lucy!

Begge piger: Aslan!

Lucy: Men, du er død? Er du et spøgelse?

Susan: Hvad skal alt det her betyde?

Aslan: Det betyder, at selvom Den hvide Heks kender Den store Trolddom, går hendes viden kun tilbage til tidernes morgen. Hvis hun havde været i stand til at se lidt længere tilbage, dybt ind i stilheden og mør-ket før tidernes begyndelse, ville hun have vidst, at der findes en større, ældre og bedre trolddom. Hun ville have kendt til en anden trylleformular, en anderledes besværgelse. Hun ville have vidst, at når et villigt offer giver sit liv for en forræder, revner Stenbordet og selve Døden bliver besejret.

32

Susan: Og det betyder alt sammen, at du er i live.

Lucy: Du er virkelig, virkelig i live?

Aslan: Ja, jeg er.

TEKST 5B (BIBLEN): DISCIPLENE MØ-DER DEN OPSTANDNE JESUS. Lukasevangeliet 24,36-43.Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.

TEKST 6A (NARNIA): ASLAN BLÆSER LIV I STATUERNEScenen er sat i Heksens borg, hvor man overalt kan se de ofre, hun har forvandlet til sten

Lucy og Susan ser sig overrasket omkring

Susan: Det må være heksens borg.

Lucy: Det var dog et højst besynderligt sted. Alle de statuer. Det er nærmest som et museum.

Susan: Det er alle de narnianere, som heksen har for-vandlet til sten med sin tryllestav.

I mellemtiden er Aslan gået hen til statuerne. Han ån-der på dem, en efter en.

Hvad er det, Aslan gør?

Lucy: Hvorfor ånder du på dem, Aslan?

Aslan: For at kalde dem tilbage, Lucy.

Susan: Tilbage til hvor?

Aslan: Tilbage til livet, Susan. Tilbage til livet!

I takt med at Aslan ånder på statuerne, begynder de langsomt at komme til live, de takker ham og går ud

TEKST 6 B (BIBLEN): GUD BLÆSER LIV I LERKLUMPEN. 1. Mosebog 2,7Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et leven-de væsen.

TEKST 7A (NARNIA): ASLAN FOR- LADER NARNIA TIL BØRNENEAslans stemme: Sir Peter Ulvedræber Jeg benævner dig herefter som Kong Peter den Prægtige. Sig mig, Kong Peter, hvordan du vil regere Narnia.

Peter: Jeg vil jage ondskaben og tilintetgøre den.

Aslans stemme: Susan. Jeg benævner dig herefter som Dronning Susan den Blide. Sig mig, hvordan du vil regere Narnia.

Susan: Jeg vil stræbe efter at lade freden herske her.

Aslans stemme: Sir Edmund Tryllestavknuser. Jeg be-nævner dig herefter som Kong Edmund den Retfærdi-ge. Sig mig, hvordan du vil regere Narnia.

Edmund: Jeg vil sørge for retfærdige love så Narnia kan leve og sove trygt.

Aslans stemme: Lucy. Jeg benævner dig herefter som Dronning Lucy den Tapre. Sig mig, hvordan du vil re-gere Narnia.

33

Lucy: Jeg vil redde de gode træer fra at blive fældet og ikke tillade, at unge dværge og satyrer bliver sendt i skole for tidligt. Jeg vil lade hr. Tumnus’ hus genop-bygge, og sørge for at alle kan leve som de vil, uden at andre kommer og blander sig med deres egne me-ninger …

Aslans stemme: (Fornøjet) Meget vel. I sandhed, me-get vel. Indbyggere i Narnia, jeg vil nu overlade jer til jeres nye kongers og dronningers trygge styre.

Lucy: Aslan, kære Aslan, vender du nogensinde tilba-ge?

Fru Bæver: Bare rolig, kæreste, han skal nok komme og se til os ofte. Men du må ikke tvinge ham. Han er vild, forstår ud. Ikke som en tam løve.

TEKST 7B (BIBLEN): MISSIONSBEFA-LING OG HIMMELFART. Mattæus 28,18-20 og Lukas 24,50-52.Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Beta-nia, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev bå-ret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem.

TEKST 8 (TIL EFTERFØLGENDE SAM-TALE) DEN FORTABTE SØN. Lukasevangeliet 15,11-32Han sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejen-dom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte.

Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kal-des din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er ble-vet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slag-tede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

34

INTERVIEWS ALLE INTERVIEWS ER LAVET INDEN PRØVESTARTEN PÅ NARNIA

INTERVIEW MED INSTRUKTØR FREDE GULDBRANDSEN v. Bente MadsenBM: Du har sagt, at Narnia på Aarhus Teater skal være noget børn og voksne vil mindes i mange år. Hvad vil du gerne have, at de ser for sig, når de tænker tilbage?

FG: De skal se uendelige sne-landskaber, høre magisk lyd og se glasklare ansigter, der lyser op i mørket.

BM: De færreste kender til instruktørens arbejde. Hvor-dan er dit forløb i arbejdet med Narnia?

FG: Min opgave er at oversætte og forløse C.S. Lewis’ bog til teater med levende skuespillere i en fysisk ver-den på Aarhus Teaters Store Scene. Dette er en todelt opgave. Inden prøvestart har jeg valgt rollebesætning sammen teaterchefen, tolket teksten sammen med dramaturgen, skabt en visuel verden sammen med scenograf og lysdesigner samt udvikle musik og lyde med vores komponist. Så begynder prøverne, hvor jeg hjælper skuespillerne med at forstå roller, relationer og situationer, samt udvikler et scenisk kropsprog til hver af rollerne. Herefter laver vi det sceniske arrangement, så skuespillerne ved, hvor de skal stå og gå på sce-nen, dernæst styrer jeg sceneteknikken, så sceneskif-tene fungerer sammen med lyd og lys. Til sidst spiller vi forestillingen igennem mange gange, så den forhå-bentligvis er perfekt til premieren.

BM: Hvorfra henter du inspiration?

FG: Fra andre fantastiske historier, hvor magien er fremtrædende, som Ringenes Herre, Harry Potter, Skammerens datter, Ronja Røverdatter og Biblen.

BM: Hvad mener du, fortællingen om Narnia har på hjerte?

FG: Den fortæller en vigtig historie om det gode og det ondes evige kamp mod hinanden, og hvordan denne influerer både på universet og hvert enkelt af os mennesker på samme tid.

BM: Er der noget, du særligt har på hjerte i din måde at fortælle historien på?

FG: Jeg synes, at børnenes historie og den relation, de har indbyrdes, er uhyre kompleks og interessant.

Løven og Heksen skal vi elske og frygte, men børnene skal vi forstå, heppe på og føle med. Det er vigtigt for mig.

BM: Hvilke stemninger vil du gerne have frem, og hvor-dan vil du gøre det?

FG: Lyd og lys vil få en særlig opgave i at formidle universets stemninger. Vores komponist og musiker vil spille live hver aften for at skabe både intimitet og uhygge. Samtidig vil lys og røg indkapsle de scenogra-fiske elementer og skabe stemninger, som ikke nød-vendigvis er konkrete, men som skal åbne en magisk verden, både for skuespillere på scenen og publikum i salen.

BM: Mange kender fortællingen om Narnia, nogle har læst bogen eller set filmen. Hvad er det særlige ved at gå ind og se Narnia på teatret?

FG: Det er altid svært at instruere en historie, som så mange kender i forvejen. Målet må være at give alt, hvad publikum havde drømt om, og så endnu lidt mere.

BM: I forestillingen optræder dyr og fabeldyr, børn spil-les af voksne skuespillere, der er store kampscener, og vi bevæger os mellem to forskellige verdner. Hvad er de største udfordringer for dig som instruktør?

FG: Med så mange medvirkende på og bag scenen i sceniske verdener, der ændrer sig i tid og rum, er min største udfordring at få alle enkeltdelene til at fungere på samme tid. Skuespil, scenografi, lyd og lys skal gå op i en højere enhed, så publikum berøres dybt ind i deres hjerter, og så de vil huske forestillingen i resten af deres liv.

BM: Narnia er en familieforestilling og henvendt både til små og store. Er det som med H.C. Andersens even-tyr sådan, at fortællingen siger noget forskelligt til de små og til de store?

FG: Nej, den siger nok det samme til begge alders-grupper, men den vil opleves lidt forskelligt. Børnene i salen vil nok primært identificere sig med og leve sig

35

ind i et af børnene på scenen, men som voksen vil bør-negruppens relationer og dilemmaer stå tydelig frem. Og dermed ikke opleve at verden er så sort/hvid, som den ofte fremstår for børn.

BM: Narnia er en barsk historie, hvor børn overværer vold og død i en meget grum og realistisk udgave. Hvad er dine overvejelser over det?

FG: Ja, det er en brutal verden. Der er krig i virkelighe-dens verden, og den spejler forfatteren meget tydeligt i sin historie. Det er også grunden til, at forestillingen har en aldersgrænse, selv om det er en familieforestil-ling. Det er en hårfin balance, men da det foregår inde i et magisk univers, tror jeg, vi kan tillade os ret meget. Det er også en af grundene til, at vi har prøveforestil-linger for et prøvepublikum, så vi kan se, hvor meget publikum kan tåle. Det er ingen grund til at gøre det brutalt for effektens skyld, men det er heller ikke Kar-demommeby, vi spiller. Narnia spejler den virkelige verden, og den forholder vi os til. Selv om den er brutal engang imellem.

BM: Narnia har mange ligheder med kristen mytologi. Spil-ler det nogen rolle for din iscenesættelse af fortællingen?

FG: Det er rigtigt, at den har mange lighedstræk med den kristne mytologi. C.S Lewis var også personlig kri-sten. Han sagde selv ,at de religiøse fællestræk ikke var bevidst, men bare opstod intuitivt. Det er ikke en forkyndende historie, hvor han forsøger at missionere på vegne af en bestemt Gud. Om noget, så er det en historie, hvor næstekærligheden og tilgivelsen frem-hæves som vigtige. Dette er egenskaber, jeg selv hol-der af og forsøger at lære mine egne børn, selv om jeg ikke selv er kristen. På den anden side, Gandalf og Jon Snow bliver som Løven Aslan og Jesus også genfødt. Det er et meget godt dramaturgisk virkemiddel i fan-tastiske historier.

BM: Hvad glæder du dig mest til i arbejdet med at sætte Narnia op på Aarhus Teater?

FG: For det første glæder jeg mig til at møde skuespil-lerne og resten af personalet på Aarhus Teater. Teate-ret og dets ansatte har et rigtig godt ry i teaterkredse, og dets kreative miljø glæder jeg mig til at blive en del af. Dernæst er de første møder med publikum helt ma-giske, hvor vores tanker, ideer og visioner skal stå sin prøve for et spændt publikum. Det glæder jeg mig til!

BM: Hvad har gjort størst indtryk på dig i fortællingen om Narnia?

JMK: Det er spændende at gå ind i en anden verden, hvor man kan glemme sin egen. En enkel verden, hvor det er det gode mod det onde. Det er det samme man gør, når man leger. Alle kender nok længslen efter at få lov at forsvinde væk. Det er vigtigt at have sådan et sted. Vi skal huske at lege

BM: Hvad oplever du, at denne fortælling på hjerte?

JMK: Den fortæller om, hvor let vi alle sammen kan lokkes i en fælde. Selv om vi siger alt det rigtige om

moral og fællesskab, så kan de fleste af os købes, lige-som Edmund. Edmund er en troværdig figur, genken-delig. Han er et irriterende og overset barn, som man har glemt at lytte til.

BM: Hvad er den største udfordring i at arbejde med rollen som Aslan?JMK: Det er at være menneske i en løvekrop… eller omvendt. Jeg vil studere løvens træk. Hvor farlig kan han blive. Hvor lille kan han blive. Og så vil jeg se på andre skuespilleres forsøg på at spille kattedyr. Jeg vil gå fysisk til værks. Se på hvordan en løve bevæger sig. Jeg vil arbejde på at være en løve med mennesketræk eller et menneske med løvetræk.

INTERVIEW MED SKUESPILLER JACOB MADSEN KVOLS (ASLAN) v. Bente Madsen

”Det er ingen grund til at gøre det brutalt for effektens skyld, men det er heller ikke Karde-mommeby, vi spiller. Narnia spejler den virkelige verden, og den forholder vi os til. Selv om den er brutal engang imellem.” Instruktør Frede Guldbrandsen

36

BM: Hvem er Aslan?

JMK: Aslan er rendyrket godhed, der er ikke så meget undertekst. Han er lidt skræmmende, og han er meget menneskelig, da han står med dilemmaet, om han skal prøve at redde Edmund ved at betale med sig eget liv, uden at han kan være sikker på, at heksen holder sin del af aftalen. Han er uendeligt trist og melankolsk, da han overgiver sig.

BM: Narnia er en gammel børnebog fra en helt anden tid, men den læses og filmatiseres og spilles stadig. Hvad er det, der gør, at den stadig er aktuel?

JMK: Det interessante er alt det uvisse. Og så er der ty-per, som forskellige børn kan spejle sig i og identifice-re sig med. Fortællingen handler om, hvordan meget forskellige mennesker oplever mødet med det gode og det onde. På teatret har man ændret noget af det historiske i romanen. I bogen er børnene placeret på landet, fordi der er krig og London er for farlig. Så i bo-gen er virkeligheden lige så voldsom som det, børnene oplever i Narnia.

BM: Mange kender fortællingen om Narnia fra bog og film. Hvad er det særlige ved at gå ind og se Narnia på teatret?

JMK: Det særlige er, at det er live. Det sker lige foran en, og man kan ikke sætte det på pause. Og så bli-ver man ikke hele tiden forstyrret af noget andet. Folk strømmer til teatret lige nu. Det bliver mere og mere berettiget at have et sted, hvor man oplever noget uforstyrret. Sammen med andre.

BM: Narnia er en barsk historie, hvor børn overværer vold og død i en meget grum og realistisk udgave. Hvad er dine overvejelser over det?

JMK: Børn ser og oplever ufatteligt mange voldsomme ting, og det er vigtigt, at der er voksne at tale med om det, de ser. Og som regel er børnene ret gode til at skille tingene ad og se forskel på teater og virkelighed. Det er rigtigt, at Narnia er en voldsom historie, men det skal også være farligt og uhyggeligt, for at der er noget at redde, og noget at blive reddet fra. Der kan komme

mange gode snakke ud af at opleve noget, som er ude ved grænsen, derude hvor det gør lidt ondt.

BM: Narnia har mange ligheder med kristen mytologi. Spiller det nogen rolle for din fortolkning af Aslanfigu-ren?

JMK: Der er mange paralleller til det kristne fortælling. Aslan har en indsigt tilbage i tiden, helt til tidernes morgen. Han ofres og genopstår og tager skylden på sig. Og så er tvivlen interessant. Det er en børnefore-stilling om tvivl. Vi når at tvivle på, om Aslans offer er forgæves, om heksen alligevel vil dræbe Edmund og de andre børn, når han er død. Og måske er Aslan selv i tvivl. Måske ved han ikke selv, at han vil vende tilbage. Der er også forskelle mellem Aslan og Jesus. Der er in-gen højere magt i Narnia. Det eneste højere, der bliver talt om, er den gamle trolddom fra før tidernes mor-gen. Aslan er lidt selv en Gud, men han har ingen at søge trøst hos. Det er meget ensomt. På et tidspunkt er han faktisk fortabt, da han er bundet, og heksen for-tæller, at nu vil hun slå alle ihjel når han er død.

Og midt i den alvorlige historie optræder julemanden! Det er befriende og sjovt. Det værste barnemareridt er evig vinter og aldrig jul! Men det bliver jul!

BM: Hvad glæder du dig mest til i arbejdet med at sætte Narnia op på Aarhus teater.

JMK: Jeg glæder mig til samspillet, til at se hvad der opstår, hvad instruktøren kommer med, og hvad der opstår i samspillet med de andre.

”Vi skal huske at lege.” Skuespiller Jacob Madsen Kvols

”Det bliver mere og mere beret-tiget at have et sted, hvor man oplever noget uforstyrret. Sammen med andre.” Skuespiller Jacob Madsen Kvols

Kostumetegning Løven Aslan(Copyright Camilla Bjørnvad)

37

INTERVIEW MED SKUESPILLER METTE DØSSING (HEKS) v. Bente MadsenBM: De fleste har set skuespillere på scenen, men de færreste ved, hvordan en skuespiller egentlig arbejder. Hvordan er dit arbejde med forestillingen Narnia og med rollen som heks?

MD: Et par uger før prøveforløbet begynder, får alle medvirkende udleveret manuskriptet til gennemlæs-ning. Dette læser jeg igennem flere gange for at blive så fortrolig med manuskriptet som muligt og for at få en klar fornemmelse af stykkets handling og tematik-ker. Herudover læser jeg bogen og ser filmen.

Jeg begynder ikke decideret at arbejde med min rolle, før prøveforløbet begynder og jeg har mødt instruktø-ren, hørt hans tanker om historien og figurerne og evt. greb på forestillingen.

Alligevel går jeg og tænker over de karaktertræk som Heksen har i forestillingen. Heksen er jo beskrevet som ond. Som skuespiller kan jeg godt lide at finde ud af, hvorfor hun er sådan – hvis man altså ser hende som et menneske. Men i Narnia er hun jo ikke et menneske, men en heks, så der bliver det spændende at under-søge, om hun så er skruet anderledes sammen med et andet følelsesregister, end vi mennesker.

Hvis der er meget tekst at lære, går jeg i gang med at ”orde” – dvs. at lære replikkerne - inden prøvestart.

Når prøveforløbet går i gang, mødes alle der er ind-volveret i forestillingen første dag til ”læseprøve”. Her fremlægger instruktøren sine idéer og scenografen vi-ser model af kulisser og billeder af kostumerne. Her-efter læser vi stykket igennem sammen – så vi hører hinandens stemmer ”sat på figurerne”. Og herefter går prøver i fuld gang. Vi øver hver dag mellem 12-18 (undtagen om søndagen) i omkring 7 uger. Ca. 3 uger før premieren kommer vi på scenen, og alle elementer af forestillingen bliver sat sammen: skuespil, lyd, lys, kostumer, rekvisitter og kulisser osv.

BM: Hvad har gjort størst indtryk på dig i fortællingen om Narnia?

MD: Ud over at være et rigtigt godt eventyr med alle mulige forskellige figurer og karakterer, indeholder

Narnia bl.a. også fortællingen om en søskendeflok. De fire søskende har hver deres rolle over for hinanden – men også roller, der bliver sat på prøve og får lov til at ændre sig i takt med, at handlingen udvikler sig. De tre søskende ved, at Edmund har forrådt dem ved at gå med Heksen - men de tilgiver ham og giver ham lov til at få en ny rolle i flokken. Det synes jeg er meget fint billede på, hvordan søskende kan være, og hvordan de udvikler sig i takt med at de bliver ældre.

Det gør selvfølgelig også stort indtryk på mig, at man ved at holde sammen og tilgive hinanden i fællesflok kan sejre over det onde.

BM: Hvad har denne fortælling på hjerte?

MD: Fortællingen handler om, hvilke værdier, der er værd at kæmpe for, hvor langt vi vil gå for hinanden, om tillid. Den handler om, at vi alle sammen rummer både det gode og det onde, og at vi kan tage fejl, og at vi derfor skal være gode til at tilgive hinanden.

BM: Du har sagt i et interview, at du vil arbejde på at få det menneskelige frem i heksen. Hvorfor vil du det? Hvad er hendes menneskelige side?

MD: Som skuespiller arbejder jeg altid efter at kende så mange sider af mine karakter som muligt – også selvom det ikke er noget, der kommer til udtryk i for-tællingen eller på scenen.

I Narnia er heksen beskrevet som ondskaben selv i form af magtbegær, egoisme, vrede, grådighed, løgn-agtighed osv. Menneskelige træk vi alle besidder i mere eller mindre grad. Her spekulerer jeg på, om jeg kan finde frem til, hvorfor hun er sådan – og om hun også har små sprækker af andre følsomme sider?

Men måske forholder det sig helt anderledes med hek-se, der jo ikke er mennesker? Det bliver spændende at undersøge.

BM: Hvem er hun?

MD: Heksen er et magtbegærligt væsen, der vil gå utænkeligt langt for den magt, hun har sat sig tungt

”Fortællingen handler om, hvilke værdier, der er værd at kæmpe for, hvor langt vi vil gå for hinanden, om tillid. ” Skuespiller Mette Døssing

38

på. Hun bruger alt og alle omkring sig i sin kamp for at blive siddende på den trone, hun uretmæssigt har tilranet sig, og har skabt en evig vinter i det ellers var-me og frodige Narnia. Hun repræsenterer det onde og utilregnelige over for løven Aslans godhed og ret-færdighed. Ligesom Snedronningen i H.C. Andersens eventyr er hun en stærk forfører og repræsenterer der-med også den fascination af ondskaben, vi nok alle er blevet ramt af.

BM: Hvad er den største udfordring i at arbejde med rollen?

MD: Det er altid lidt specielt at skulle være en karak-ter som alle hader – dvs der kommer ikke til at være meget positiv medvind fra publikum. Men det er også samtidig vildt sjovt – at få lov til at være den onde, som er med til at gøre fortællingen spændende og kom-pleks… og som vi mennesker jo også på sin vis drages af til en vis grænse.

En af udfordringerne ligger også i at nuancere, så der ikke blot spilles på en streng ift. ondskaben, men at forsøge at få de forskellige sider med af ondskaben, der er beskrevet i Narnia.

BM: Hvor finder du inspiration?

MD: Jeg tænker på alle mulige forskellige hekse fra andre eventyr, der også besidder nogle af de karakter-træk, som heksen i Narnia besidder – fx H.C. Ander-sens Snedronning eller heksen i Snehvide.

Så er der også alle mulige andre typer og personer, jeg lader mig inspirere af at se på – fx fra fotos og billeder.

BM: Narnia er en gammel børnebog fra en helt anden tid, men den læses og filmatiseres og spilles stadig. Hvad er det der gør at den stadig er aktuel?

MD: Narnia er jo netop blevet en klassiker, fordi den indeholder tematikker, der altid vil være aktuelle: kam-pen mellem det gode og det onde, kærlighed og tilgi-velse, uretfærdighed og had.Og så har den bare et flot gammelt sprog, der giver tid og billeder til at fortælle et spændende eventyr.

BM: Mange kender fortællingen om Narnia fra bog og film. Hvad er det særlige ved at gå ind og se Narnia på teatret?

MD: Det særlige ved teater er jo uanset hvilken forestil-ling man ser, at det er en ”her og nu” oplevelse.

Store Scene er på mange måder i sig selv magisk, så at se Narnia udfolde sig live lige foran sig gør historien endnu mere intens og eventyrlig…. Og for nogle må-ske mere skræmmende.

BM: Narnia er en familieforestilling og henvendt både til små og store. Er det som med H.C. Andersens even-tyr sådan, at fortællingen siger noget forskelligt til de små og til de store? Hvad kan det være?

MD: Udover at være en rigtig god historie, giver for-tællingen mulighed for mange snakke på tværs af ge-nerationer: om hvilke værdier, der er værd at kæmpe for, hvor langt vi vil gå for hinanden, om tillid, og om at vi alle sammen rummer både det gode og det onde, at vi alle kan tage fejl og at vi derfor skal være gode til at tilgive hinanden.

BM: Narnia er en barsk historie, hvor børn overværer vold og død i en meget grum og realistisk udgave. Hvad er dine overvejelser over det? Kommer du til at gøre publikum bange?

MD: Der vil jo altid være den risiko for at nogle blandt publikum vil blive bange for det, der sker på scenen – ikke mindst når ondskab er så stor en del af historien. Men at vores verden desværre består af meget vold og død er noget, vi ikke må fornægte – og derfor også er en del af de historier, der skal fortælles på teatret. Vi er nødt til at forholde os til at livet indeholder disse sider – og heldigvis er det jo i dette eventyr det gode, der sejrer til sidst.

BM: Findes heksen i virkeligheden?

MD: Jeg håber inderligt ikke, at heksen findes i vir-keligheden. Jeg forsøger at tænke, at der ikke findes

Det er altid lidt specielt at skulle være en karakter som alle hader.Skuespiller Mette Døssing

39

mennesker, der er så ensporede onde og egoistiske. Men jeg synes dog desværre, at der findes mennesker i vores virkelige verden, der besidder træk af heksens onde væsen.

BM: Hvad glæder du dig mest til i arbejdet med at sætte Narnia op på Aarhus Teater?

MD: Ud over, at jeg selvfølgelig glæder mig til at skul-le spille det fantastiske eventyr for en masse børn og voksne, så glæder jeg mig rigtigt meget til at arbejde sammen med alle de forskellige afdelinger på teatret, der er med til at skabe det store univers: skræddersal, rekvisitten, sceneteknikerne, lyd, lys, sminke-mask-af-deling, dukke-maske-mageren, malersalen osv. Og ikke mindst glæder jeg mig til at arbejde med alle de andre skuespillere og instruktøren om at fortælle dette smukke eventyr på den allerbedste og mest spænden-de måde.

”Men jeg synes dog desværre, at der findes mennesker i vores vir-kelige verden, der besidder træk af heksens onde væsen.”Skuespiller Mette Døssing Kostumetegning Heksen

(Copyright Camilla Bjørnvad)

40

ANVENDT LITTERATUR

Løven, Heksen og Garderobeskabet, Skuespil. Bearbejdet og tilrettelagt af Glynn Robbins, baseret på C.S. Lewis’ roman med samme titel. Aarhus Teater 2017

Biblen. Autoriseret oversættelse 1997

C.S. Lewis: Løven, Heksen og Garderobeskabet (1950). Borgens forlag 2005

Aristoteles: Poetik (ca 325 f.kr.). Hans Reitzels forlag 2001

Lene Kåberbøl, citeret i ”Må man slukke lyset, før det bliver tændt”. Information 1/11 2015

C.S. Lewis, citeret i Jessica Siegel: ”Børn skal ikke belemres med kritiske analyser”. www.kristendom.dk 21/12 2005

K.E. Løgstrup: ”Moral og børnebøger ” (1969) i D. Bugge og B. Madsen Løgstrup og skolen. KLIM 2014

Kostumetegning Heksen (Copyright Camilla Bjørnvad)

Aarhus Teater BilletserviceTeatergaden8000 Aarhus C

Gruppetelefon: 7020 4292(man - fre kl. 14 - 18billet@aarhusteater.dk

aarhusteater.dk/at-laering